1996 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 209 af 28. april 1993 om Garantifonden for Skibsbygning
m.v. (skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 254 af 19. april
1995 og lov nr. 1073 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »til og med
1996« til: »til og med 1997«.
2. I § 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Garantiforpligtelsen opgøres løbende på grundlag af
de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye garantier og garantitilsagn vil
kunne finde sted, såfremt den således opgjorte garantiforpligtelse ligger
inden for den i stk. 1 anførte garantiramme.«
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte
forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.
Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser,
skatkammerbeviser, udenlandske statspapirer eller på valutakonti.«
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 209 af 28. april 1993 om Garantifonden for Skibsbygning
m.v. (skibsværftsaftalen), som ændret ved lov nr. 254 af 19. april
1995 og lov nr. 1073 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, og stk. 2, ændres »til og med
1996« til: »til og med 1997«.
2. I § 2 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Garantiforpligtelsen opgøres løbende på grundlag af
de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye garantier og garantitilsagn vil
Læs alt
kunne finde sted, såfremt den således opgjorte garantiforpligtelse ligger
inden for den i stk. 1 anførte garantiramme.«
3. § 3, stk. 1, affattes således:
» § 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte
forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.
Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser,
skatkammerbeviser, udenlandske statspapirer eller på valutakonti.«
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Den gældende lov
Garantifonden for Skibsbygning m.v. blev etableret i 1993 som følge af den
finansielle sektors daværende vanskelige situation. Det måtte derfor
påregnes, at den finansielle sektor efter en periode atter kunne stille
garantier over for Danmarks Skibskreditfond uden en statslig regaranti.
Ved ændring af loven i april 1995 blev der givet hjemmel til også at
stille direkte garantier over for Danmarks Skibskreditfond, pengeinstitutter
og forsikringsselskaber.
2. Baggrunden for ændringsforslaget
Den 21. december 1994 underskrev Den Europæiske Union, Japan, Sydkorea,
Norge og USA i OECD »Aftale om overholdelse af normale konkurrencevilkår
i den kommercielle skibsbygnings- og skibsreparationsindustri«
(OECD-aftalen). Aftalen vil træde i kraft 30 dage efter, at den er
ratificeret af alle parter. For nærværende mangler alene USA af ratificere
aftalen.
De danske skibsværfter har fortsat vanskeligt ved at skaffe nye ordrer.
Selv om den finansielle sektor atter kan stille garantier, udgør
garantiordningen en ekstra mulighed for skibsværfterne, som kan være af
betydning i en vanskelig periode.
3. Lovforslagets indhold
Under hensyn til skibsværfternes vanskeligheder samt at OECD-aftalen må
påregnes at ville træde i kraft i løbet af 1997, hvilket vil indebære, at
loven om Garantifonden for Skibsbygning m.v. skal ophæves, foreslås loven
forlænget indtil den 31. december 1997, idet loven dog vil blive ophævet, når
OECD-aftalen måtte træde i kraft. Med henblik herpå blev der ved den seneste
ændring af loven, lov nr. 1073 af 20. december 1995, indsat en ny paragraf
om, at erhvervsministeren ved bekendtgørelse kan ophæve loven.
OECD-aftalen tillader, at der stilles garantier for kreditter til
nationale redere på samme vilkår som for eksportkreditter. Der er i den nye
lov om Eksportkreditfonden EKF skabt hjemmel til at stille sådanne garantier,
så snart OECD-aftalen træder i kraft.
Efter at Danmarks Skibskreditfond ved en aftale med Danmarks Nationalbank
i 1993 og senere gennem arrangementer med danske og udenlandske banker fik
mulighed for at tilbyde lån til rederne i US-dollar stiller Garantifonden i
betydeligt omfang garantier i US-dollar. Rederne vil for at undgå en
kursrisiko typisk ønske finansiering i samme valuta som skibets indtjening,
hvorfor garantier i andre valutaer end danske kroner og US-dollar vil kunne
forekomme. For at undgå en valutakursrisiko for Garantifonden foreslås det,
at præmieindtægterne kan anbringes i samme valuta som garantiforpligtelsen.
4. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at ville forøge sagsbehandlingen i
Sekretariatet for Skibsfinansiering ud over, hvad der følger af forlængelsen
af garantiordningen.
Ifølge lovens 4, stk. 2, skal præmien dække risikoen samt omkostningerne
ved administration af ordningen. Garantiordningen vil derfor i princippet
være selvfinansierende.
Der vil imidlertid forekomme tilfældige udsving i antallet af tab, idet
risikospredningen på grund af det begrænsede antal garantier vil være
beskeden. Der vil endvidere kunne forekomme en uforudset negativ udvikling i
hele eller dele af fragtmarkedet. Det må derfor forudses, at der kan opstå
tab for Garantifonden, som ikke kan dækkes af fondens midler. I lovens § 3,
stk. 3, er det derfor bestemt, at staten hæfter for de udstedte garantier,
såfremt fondens midler ikke er tilstrækkelige til at dække opståede tab.
Forlængelsen af loven ændrer ikke noget i dette forhold, bortset fra at
risikospredningen bliver større.
5. Forholdet til EU-retten
Garantiordningen falder ind under Rådets direktiv om støtte til
skibsbygningsindustrien af 21. december 1990 (90/684/EØF), senest ændret ved
Rådets direktiv af 27. september 1996 (No 1904/96). Ordningen er godkendt af
EU-Kommissionen og tillagt en støtteværdi på 1 pct. af skibets kontraktværdi.
Garantiordningens forlængelse skal derfor godkendes af EU-Kommissionen.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En forlængelse af garantiordningen vil støtte de danske værfter i et
marked, der indtil OECD-aftalen måtte træde i kraft fortsat må forventes at
være præget af betydelig statsstøtte.
7. Høringer
Lovforslaget har været til høring hos Finansrådet, Assurandør-Societetet,
Danmarks Skibskreditfond, Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes
Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, CO-Industri, Danmarks
Nationalbank, Finansministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og
Økonomiministeriet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1 EU's 7. direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien udløb den
30. september 1996, men EU's ministerråd har som følge af, at OECD-aftalen
ikke er trådt i kraft, besluttet at forlænge direktivet indtil den 31.
december 1997, idet direktivet dog vil blive ophævet og afløst af en allerede
vedtagen forordning om støtte til skibsbygningsindustrien, når OECD-aftalen
træder i kraft.
Når OECD-aftalen måtte træde i kraft, vil der ikke kunne gives tilsagn om
nye garantier under garantiordningen, hvorfor loven vil skulle ophæves. I
henhold til lovens § 11 a. kan erhvervsministeren ophæve loven ved
bekendtgørelse.
Efter at det blev muligt for Danmarks Skibskreditfond at tilbyde lån i
US-dollar, stilles en væsentlig del af Garantifondens garantier i US-dollar.
Dette indebærer, at fondens samlede garantiforpligtelser opgjort i danske
kroner varierer som følge af kurssvingninger på US-dollar. En stigende kurs
på US-dollar vil derfor kunne medføre, at de samlede garantiforpligtelser
overstiger den i § 2, stk. 1, nævnte garantiramme. Folketingets Finansudvalg
har derfor ved Akt. 96 22/11 1994 godkendt, at den i loven anførte
garantiramme tages i betragtning på tidspunktet for udstedelse af garantier
eller afgivelse af bindende tilsagn. Garantifonden vil derfor løbende opgøre
den samlede garantiforpligtelse på grundlag af aktuelle valutakurser.
Udstedelse af nye garantier og garantitilsagn vil kunne finde sted, såfremt
den således opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for garantirammen.
Det foreslås, at den af Finansudvalget godkendte fortolkning af
garantirammen medtages i loven.
Bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1, om placering af Garantifondens midler
i statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser har til formål
dels at tilgodese hensynet til en rimelig forrentning, dels at sikre fondens
likviditet, således at midlerne hurtigt kan frigøres til udbetaling ved
eventuelle tab.
Da en væsentlig del af fondens garantiforpligtelser efterhånden er i
US-dollar, medfører de nuværende bestemmelser, om at fondens midler skal
anbringes i danske statspapirer, en betydelig valutakursrisiko for fonden.
Det foreslås derfor, at fonden tillige kan placere midlerne i udenlandske
statspapirer eller på valutakonti.
Til § 2 Forlængelse af loven skal anmeldes til og godkendes af
EU-Kommissionen, forinden loven kan sættes i kraft, hvorfor det foreslås, at
erhvervsministeren, når Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Skriftlig fremsættelse
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:
Forslag til lov om ændring af lov om Garantifonden for Skibsbygning
m.v. (skibsværftsaftalen).
(Lovforslag nr. L 170).
Adgangen til at stille garantier i henhold til lov om Garantifonden for
Skibsbygning, lov nr. 209 af 28. april 1993 med senere ændringer, ophørte med
udgangen af 1996. Da loven blev vedtaget i 1993, var det hensigten, at
garantiordningen skulle være midlertidig, idet den var begrundet med
øjeblikkelige vanskeligheder i den finansielle sektor og dårlige konjunkturer
for shippingmarkedet.
De danske skibsværfter har fortsat vanskeligt ved at skaffe nye ordrer.
Selv om den finansielle sektor atter kan stille garantier, udgør
garantiordningen en ekstra mulighed for skibsværfterne, som kan være af
betydning i en vanskelig periode.
Den i OECD indgåede "Aftale om overholdelse af normale
konkurrencevilkår i den kommercielle skibsbygnings- og
skibsreparationsindustri" og dermed også OECD's nye eksportkreditaftale
for skibe er endnu ikke trådt i kraft, idet den fortsat ikke er ratificeret
af USA. Når OECD-aftalen træder i kraft, vil der kunne stilles garantier for
kreditter til nationale redere på samme vilkår som for eksportkreditter.
Disse forhold sammenholdt med, at statsstøtten til konkurrenterne i andre
lande ikke ses at være blevet reduceret, kan begrunde, at loven forlænges.
Såfremt loven ikke forlænges, vil der opstå en periode, indtil OECD's nye
eksportkreditaftale træder i kraft, hvor det ikke vil være muligt at skaffe
garantier til sikkerhed for lån til finansiering af skibe, såfremt den
finansielle sektor ikke måtte være villig til at påtage sig risikoen.
Loven foreslås forlænget med et år, hvilket svarer til forlængelsen af det
7. direktiv om støtte til skibsbygningsindustrien, som er vedtaget af
EU-rådet. Direktivet vil blive ophævet og erstattet af en allerede vedtagen
forordning, så snart OECD-aftalen træder i kraft. Når OECD-aftalen træder i
kraft og direktivet ophæves, skal loven ophæves. Der er derfor i lovens § 11
a. givet erhvervsministeren bemyndigelse til at ophæve loven ved en
bekendtgørelse.
Efter at Danmarks Skibskreditfond fik mulighed for at tilbyde lån til
rederne i US-dollar, stiller Garantifonden i betydeligt omfang garantier i
US-dollar. Dette indebærer, at fondens samlede garantiforpligtelser opgjort i
danske kroner varierer som følge af kurssvingninger på US-dollar, hvorfor en
stigende dollarkurs vil kunne medføre, at de samlede gararantiforpligtelser
overstiger den i loven anførte garantiramme. Folketingets Finansudvalg har
ved Akt. 96 22/11 1994 godkendt, at garantirammen tages i betragtning på
tidspunktet for udstedelse af garantier eller afgivelse af bindende tilsagn.
Garantifonden vil løbende opgøre den samlede garantiforpligtelse på grundlag
af aktuelle valutakurser, og udstedelse af nye garantier og garantitilsagn
vil kunne finde sted, såfremt den således opgjorte garantiforpligtelse ligger
inden for garantirammen.
Det foreslås at medtage denne fortolkning i loven.
Det bemærkes, at andre valutaer end danske kroner og US-dollar vil kunne
forekomme, idet rederne for at undgå en kursrisiko typisk vil ønske
finansiering i samme valuta som skibets indtjening.
Ifølge lovens § 3 skal Garantifondens midler placeres i statsobligationer,
statsgældsbeviser og skatkammerbeviser. Da en væsentlig del af fondens
garantiforpligtelser efterhånden er i US-dollar, medfører de nuværende
bestemmelser en betydelig valutakursrisiko for fonden. Det foreslås derfor,
at Garantifonden tillige kan placere midlerne i udenlandske statspapirer
eller på valutakonti, idet det bemærkes, at også andre udenlandske valutaer
kan komme på tale.
En forlængelse af loven skal godkendes af Europa-Kommissionen. Det
foreslås derfor, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger og anbefaler forslaget til Det
høje Tings velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
1. I § 2, stk. 1, og stk. 2, ændres »til og med
1996« til: »til og med 1997«.
2. I § 2 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Garantiforpligtelsen opgøres løbende på grundlag af
de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye garantier og garantitilsagn vil
kunne finde sted, såfremt den således opgjorte garantiforpligtelse ligger
inden for den i stk. 1 anførte garantiramme.«
§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for
lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der
indgås i perioden 1993 til og med 1996 til levering over tre år fra aftalens
indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på
tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne
vilkår opfyldes, såfremt opfyldelsen finder sted i perioden 1993 til og med
1996.
3. § 3, stk. 1, ændres til:
» § 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte
forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.
Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser,
skatkammerbeviser, udenlandske statspapirer eller på valutakonti.«
§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte
forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.
Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og
skatkammerbeviser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTS- AFTALEN) Retsinformation · 27. april 1993
- 1997 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) (FORLÆNGELSE AF LOVEN) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1997 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) (FORLÆNGELSE AF LOVEN) Retsinformation · 28. januar 1998
- 1994 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 19. april 1995
- 1995 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 20. december 1995
- 1996 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL BYGNING AF MINDRE FRAGTSKIBE(UDVIDELSE TIL ERHVERVELSE AF BRUGTE SKIBE SAMT ÆNDRING AF FRAGTSKIBSUDVALGET FRA RÅDGIVENDE TIL BESLUTTENDE ORGAN M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997