1996 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL BYGNING AF MINDRE FRAGTSKIBE(UDVIDELSE TIL ERHVERVELSE AF BRUGTE SKIBE SAMT ÆNDRING AF FRAGTSKIBSUDVALGET FRA RÅDGIVENDE TIL BESLUTTENDE ORGAN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf.
lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr.
380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af
mindre fragtskibe«.
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme
på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til
erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover med en
oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ecu eller ombygning af
fragtskibe med en bruttotonnage på 1.000 og derover med en anslået nyværdi
efter ombygningen på højst 10 mio. ecu. Det er en forudsætning for ydelse af
garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke
være mere end 12 år.
Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag
af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen.
Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte
skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives
forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til
garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.
Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes
anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.
Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,
hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå
nye garantier tilsvarende.
Læs alt
Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden
anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder
garantien. Låntager er forpligtet til, forinden skibet overgår til anden
anvendelse eller registrering, at give meddelelse herom til
Fragtskibsgarantiudvalget, jf. § 3, og långiver.
Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov
opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye
garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således
opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte
garantiramme.«
3. § 2 affattes således:
»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.
Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med
ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt
under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til
enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af
administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks
Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på
valutakonti.
Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder
om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde
tilsiger.«
4. § 3 affattes således:
»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et
fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier
efter denne lov.
Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og
består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af
ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,
rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.
Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad
gangen. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.«
5. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov eller undlader at afgive
de efter § 1, stk. 6, pligtige oplysninger, straffes med bøde eller hæfte,
medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for
långiver eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i
forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
I lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf.
lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr.
380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre
fragtskibe«
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme
på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til
erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover, med en
oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU, eller ombygning af
fragtskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover, med en anslået nyværdi
efter ombygningen på højst 10 mio. ECU. Det er en forudsætning for ydelse af
garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke
være mere end 12 år.
Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag
af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen.
Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte
skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives
forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til
garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.
Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes
anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.
Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,
hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå
nye garantier tilsvarende.
Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden
anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder
garantien.
Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov
opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye
garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således
opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte
garantiramme.«
3. § 2 affattes således:
»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.
Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med
ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt
under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til
enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af
administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks
Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på
valutakonti.
Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder
om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde
tilsiger.«
4. § 3 affattes således:
»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et
fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier
efter denne lov.
Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og
består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af
ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,
rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.
Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad
gangen. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.«
5. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for
långiver og/eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i
forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget vedrører en ændring af lov om garantier for lån til bygning
af mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som
ændret ved lov nr. 380 af 6. juni 1991. Den eksisterende lov giver alene
hjemmel til statskassen til at yde garanti for lån til ny- og ombygning af
skibe. Med ændringen bliver det muligt også at yde garanti til køb af brugte
skibe. Desuden ændres ordningens administration, idet der oprettes et
besluttende fragtskibsgarantiudvalg.
Der er behov for at fremme søtransporten af miljømæssige grunde, og fordi
vejtransporten i Europa trues af sammenbrud på grund af voksende
lastbiltrafik, som ikke i længden kan afhjælpes ved udbygning af
infrastrukturen på land.
Den danske flåde af mindre fragtskibe er i dag gennemsnitlig 20 år gammel.
Selvom flåden er blandt de nyeste i Europa, er der alligevel behov for at
fremme fornyelsen i erhvervet og modernisere flåden.
Som i andre erhverv har iværksættere og de mindre aktører vanskeligt ved
at opnå finansiering på markedsvilkår. Muligheden for at yde garanti for lån
til køb af brugte skibe vil særligt gavne de mindre rederier, som sjældent
kan bære omkostningerne ved finansiering af nye skibe.
Der eksisterer i dag ordninger vedrørende ny- og ombygning af skibe, men
ingen for køb af brugte skibe.
Der fastsættes en garantiramme på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr.
årligt, til opfyldelse af lovens formål. Der skal betales en risikopræmie for
at opnå garanti. Risikopræmien skal dække statens udgifter på eventuelle tab
under ordningen samt udgifter til ordningens administration. Forslaget
indebærer, at skibe, hvortil der ydes garanti, skal registreres i Danmark
eller på Færøerne.
Muligheden for administrativ rekurs af afgørelser om garantistillelse
afskæres. Endelig indføres der hjemmel til straf for afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om garanti.
2. Forholdet til EU-retten
Alle EU- og EØS-borgere har i dag i medfør af fællesskabsretten mulighed
for at lade et skib registrere i Danmark. Kravet om dansk eller færøsk
registrering som en betingelse for at opnå garanti vurderes således ikke at
være diskriminerende.
Den gældende lov er anmeldt til Europa-Kommissionen, som på grund af
betaling af en risikopræmie til dækning af administrations- og
erstatningsudgifterne og den tilstræbte selvfinansiering, har vurderet, at
ordningen ikke omfatter noget støtteelement. Ændringen af loven vurderes
heller ikke at indeholde noget støtteelement. Da dette imidlertid beror på en
skønsmæssig vurdering, vil lovforslaget blive anmeldt til Europa-Kommissionen
i medfør af EF-traktatens artikel 93, stk. 3, og loven vil først blive sat i
kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser
Der skal i henhold til loven betales en præmie, der både dækker risikoen
på garantien og omkostningerne ved administration. Ordningen skal således
hvile i sig selv. Det kan dog ikke udelukkes, at ordningen vil medføre tab,
der overstiger den akkumulerede præmieindbetaling.
Loven vil blive administreret af Erhvervsfremme Styrelsen. Udgifter til
administration af ordningen dækkes af præmieindtægterne.
4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En ændring af garantiordningen til også at omfatte brugte skibe må
vurderes som et væsentligt bidrag til at opretholde og forny den danske flåde
af mindre fragtskibe, som er i stærk konkurrence med skibe fra bl.a. Tyskland
og Holland.
5. Høringer
Lovforslaget har været til høring hos Danmarks Skibskreditfond, Danmarks
Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe,
Specialarbejderforbundet i Danmark, Bilfærgernes Rederiforening, Dansk
Industri, CO-Industri, Dansk Navigatørforening, Metal Søfart, Maskinmestrenes
Forening, Dansk Sø-Restaurationsforening, Radiotelegrafistforeningen af 1917,
Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening,
HORESTA, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet, Erhvervenes
Transportudvalg, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks
Skibsmæglerforening, Finansrådet, Finansministeriet, Skatteministeriet,
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Trafikministeriet,
Arbejdsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Det Rådgivende Udvalg
vedrørende Færøerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udvidelsen af loven til også at omfatte anskaffelse af brugte skibe gør
det nødvendigt at ændre lovens titel, således at denne er dækkende for lovens
indhold.
Til nr. 2
Der har hidtil været fastsat et beløb på de årlige bevillingslove til nye
garantier. Ifølge lovforslaget fastsættes i stedet en ramme for det samlede
garantiansvar, inden for hvilken der kan stilles garantier.
Herudover bliver det nu defineret, hvad der i loven skal forstås ved
»mindre« fragtskibe. Ved et fragtskib i denne lov forstås et skib,
der anvendes erhvervsmæssigt til transport af gods, eller som på anden måde
må ligestilles hermed, og som ikke er et fiskefartøj, stenfiskerfartøj eller
medtager passagerer. Hvis skibet overgår til anden anvendelse, bortfalder
garantien. Undergrænsen på 100 bruttotons (BT) for køb af skibe og 1000
bruttotons for ombygning er den samme, som anvendes i EU's direktiv om støtte
til skibsbygningsindustrien og i OECD's aftale om eksportkreditter til skibe.
Overgrænsen på 10 mio. ECU svarer til, hvad der i EU's direktiv om støtte til
skibsbygningsindustrien anvendes som grænsen mellem små og store skibe.
Der stilles ikke krav om, at skibene skal være bygget ved dansk værft. Der
er heller ikke krav om, at rederen skal være dansk, men alene at skibet er
eller i forbindelse med erhvervelsen bliver registreret i Danmark eller på
Færøerne. Registreringskravet stilles for så vidt angår registrering af
økonomiske rettigheder over skibet, hvorfor en bareboat-registrering i
Danmark eller på Færøerne ikke opfylder lovens krav om registrering. Det
påhviler den, der ansøger om garanti, at dokumentere - eventuelt i form af en
forhåndsgodkendelse -, at skibe, som ikke allerede er registreret i Danmark
eller på Færøerne, vil kunne opfylde de danske eller færøske krav.
Registreringskravet indebærer også, at garantien bortfalder, hvis skibet
omflages i garantiperioden.
Det er lovens formål at medvirke til en fornyelse af den danske flåde af
mindre fragtskibe. Derfor er der fastsat en aldersgrænse for skibe, som kan
opnå garanti. Aldersgrænsen på 12 år er foreslået ud fra en vurdering af
skibes tekniske og økonomiske levetid.
Begrænsningen af garantien i forhold til anskaffelses- eller
ombygningspris er begrundet i ønsket om, at långiver gennem en egenrisiko
skal sikre, at der er tale om et økonomisk sundt projekt. Det forudsættes, at
långiver har pant i skibet, og at garantien alene dækker den del af lånet,
som ikke kan anses for at være dækket af pantets værdi. I overensstemmelse
med international praksis skal rederen selv finansiere mindst 20 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen. Det finansielle institut skal tage en
risiko på minimum 55 pct. af prisen sikret ved bedst mulig panteret i skibet.
Med en maksimal finansiering på 80 pct. kan statens garanti ikke overstige 25
pct. af anskaffelses- eller byggeprisen. Tidligere statsgaranti, der
videreføres, medregnes heri.
Staten vil kræve indtrædelsesret i det finansielle instituts overskydende
sikkerheder.
Garantiens tidsmæssige maksimum på 12 år for nye skibe svarer til de
maksimale kredittider for eksportkreditter, som fremtidigt vil blive gældende
inden for EU og OECD. Finansieringen af brugte skibe bør være kortere end for
nye skibe og afpasses efter skibets økonomiske og tekniske levetid.
Garantien vil blive stillet som en anfordringsgaranti.
Der vil ikke kunne ydes garanti i forbindelse med salg af skibe inden for
økonomisk forbundne selskaber. Tidligere ydede garantier vil dog kunne
overføres under forudsætning af, at den oprindelige kredittid ikke øges,
eller at øvrige vilkår, som er internationalt reguleret for nye skibe, ikke
brydes.
Bestemmelsen i stk. 5 tager sigte på såvel de garantiordninger, der af
Europa-Kommissionen betragtes som støtte til skibsbygningsindustrien, som
andre statslige ordninger, f. eks. garantier under Eksportkreditfonden (EKF),
herunder forskellige former for rentestøtteordninger. Denne bestemmelse er
dog ikke til hinder for, at der kan ydes renteudligning i forbindelse med lån
til CIRR-rente.
Garantien vil blive nedskrevet forholdsmæssigt i takt med nedbringelse af
lånet.
Rederne vil for at undgå en kursrisiko typisk ønske finansiering i samme
valuta som skibets indtjening, hvorfor det må forudses, at der vil kunne
forekomme garantier i andre valutaer end danske kroner. Det forventes, at der
primært bliver tale om US-dollar.
Udstedelse af garantier i andre valutaer end danske kroner vil medføre, at
den samlede garantiforpligtelse opgjort i danske kroner varierer som følge af
valutakurssvingninger. Stigende valutakurser kan derfor medføre, at den
samlede garantiforpligtelse overstiger den i stk. 1 nævnte garantiramme.
Bestemmelsen i stk. 7 angiver, at den i stk. 1 anførte garantiramme tages i
betragtning på tidspunktet for udstedelse af garantier eller afgivelse af
bindende tilsagn. Udstedelse af nye garantier og garantitilsagn vil derfor
kunne finde sted, såfremt den således opgjorte garantiforpligtelse ligger
inden for garantirammen.
Til nr. 3
Risikopræmien skal fastsættes under hensyn til den i det enkelte tilfælde
foreliggende risiko. Det understreges særligt, at præmieindtægterne skal være
af en sådan størrelse, at ordningen kan balancere på sigt. Præmien skal
derfor fastsættes individuelt under hensyn til den konkrete risikovurdering.
Minimumsgrænsen på 2 pct. p.a. har til formål at udelukke projekter, som på
anden vis kan stille den for finansieringen nødvendige sikkerhed. De i stk. 2
nævnte sikkerhedsmæssige vilkår skal også fastsættes i lyset af, at
risikopræmien skal være dækkende for den konkrete risiko.
Bestemmelserne om præmieindtægternes anbringelse, herunder anbringelse i
udenlandske statspapirer eller på valutakonti, har til formål at sikre
præmieindtægternes værdi bedst muligt i forhold til garantiforpligtelserne.
Til nr. 4
Uanset at finansieringen ydes af en långiver, som selv måtte bære en vis
risiko, vil den statslige garantistillelse omfatte meget betydelige
forpligtelsesbeløb. Det er derfor fundet nødvendigt, at afgørelsen om den
statslige garantistillelse træffes af et udvalg med såvel branche- som
myndighedsrepræsentanter under ledelse af en formand, og at udvalgets
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Formanden
skal være uafhængig af brancheinteresser, hvorved forstås såvel værfts- og
rederibranchen som den finansielle sektor.
Det er hensigten, at de øvrige medlemmer af udvalget udnævnes efter
indstilling fra følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet, CO-industri,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, de tre rederiforeninger i forening (Danmarks
Rederiforening, Rederiforeningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre
Skibe) samt de to skibsværftsforeninger i forening (Skibsværftsforeningen
samt Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening). Der udnævnes ligeledes
efter indstilling suppleanter for medlemmerne. Udvalgets afgørelser træffes
på grundlag af en kreditvurdering af låntager, som baseres på såvel
vurderinger modtaget fra långiver som egne udarbejdede vurderinger.
Til nr. 5
Den gældende lov indeholder ikke straffebestemmelser. Eftersom
behandlingen af ansøgninger om garanti i væsentligt omfang baseres på
ansøgernes oplysninger, er det fundet nødvendigt at fastsætte
straffebestemmelser for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.
Henset til at en del af oplysningerne til brug for behandlingen af
ansøgninger om garanti indhentes af långivende pengeinstitut, må der
tilsvarende kunne pålægges straf for afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger over for det ansøgende finansielle institut.
Til § 2
Ændringen af loven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen,
før den kan træde i kraft. Det præcise tidspunkt herfor kan derfor ikke på
forhånd fastlægges, hvorfor det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges
til at sætte loven i kraft ved bekendtgørelse, når Europa-Kommissionens
godkendelse foreligger.
Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:
Forslag til lov om ændring af lov om garantier for lån til bygning af
mindre fragtskibe. (Udvidelse til erhvervelse af brugte skibe samt ændring af
fragtskibsudvalget fra rådgivende til besluttende organ m.v.).
(Lovforslag nr. L 201).
Den mindre skibsfart har igennem de seneste år været præget af stærk
konkurrence og indtjeningen har gjort det vanskeligt for rederierne at bære
omkostningerne til finansiering af nye skibe.
Den danske flåde af mindre fragtskibe er i dag i gennemsnit 20 år gammel,
og selvom flåden er blandt de yngste i Europa, er der alligevel behov for at
fremme fornyelsen i erhvervet og en modernisering af flåden. Dette behov
skyldes ikke mindst, at der er et politisk ønske om at fremme søtransporten,
dels af miljømæssige grunde, dels fordi vejnettet gennem Europa ikke i
væsentligt omfang vil kunne klare øgede godsmængder.
Det er ønskeligt, at den danske flåde af mindre fragtskibe kan deltage i
og bidrage til denne udvikling.
Branchen har fremført ønske om muligheden for at opnå garantier for lån
til finansiering af køb af nyere, brugte skibe, og lovforslaget har til
formål at medvirke til en sådan fornyelse af den danske flåde af mindre
fragtskibe.
Regeringen ønsker med dette lovforslag at bidrage til en styrkelse af den
mindre skibsfart.
For at sikre, at der bliver tale om en fornyelse af flåden, er der i
lovforslaget fastsat en maksimal alder på 12 år for skibe, der kan opnå
garantier under ordningen. Der er endvidere indføjet en bestemmelse om, at et
finansielt institut på grundlag af pant i skibet skal bære en risiko på
mindst 55 % af anskaffelses- eller ombygningsprisen. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at der er tale om økonomisk sunde projekter. Garantiperioden
begrænses til 12 år for nye skibe og 8 år for brugte skibe.
Bestemmelser om præmiebetaling, som hidtil har været fastsat i en
bekendtgørelse, foreslås optaget i loven. Præmien vil skulle fastsættes efter
en individuel risikovurdering af projektet, men minimumspræmien vil være 2
pct. p.a.
Der foreslås en ramme for den samlede garantiforpligtelse på 1 mia. kr.
med et årligt maksimum på 200 mill. kr. for udstedelse af nye garantier i
stedet for den hidtidige årlige ramme på 180 mill. kr., hvor den ubrugte del
af rammen kunne overføres til det følgende år. Idet der vil kunne ydes
garantier i andre valutaer end danske kroner, foreslås fastsat en
opgørelsesmetode i relation til garantirammen. Der fastsættes endvidere en
definition af, hvad der i denne lov skal forstås ved et mindre fragtskib, og
det stilles som en betingelse, at skibene vil blive registreret i Danmark
eller på Færøerne.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at afgørelsen om ydelse af garantier
træffes af et udvalg med såvel branche- som myndighedsrepræsentanter. Det
foreslås endvidere, at udvalgets afgørelser, som det er tilfældet for andre,
tilsvarende ordninger, ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Endelig indsættes bestemmelser om straf for afgivelse af urigtige eller
vildledende oplysninger, hvilket også vil omfatte oplysninger til långiver
og/eller garantiansøger.
Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger og anbefaler forslaget til det
høje Tings velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme
på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til
erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover, med en
oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU, eller ombygning af
fragtskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover, med en anslået nyværdi
efter ombygningen på højst 10 mio. ECU. Det er en forudsætning for ydelse af
garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke
være mere end 12 år.
Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag
af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen.
Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte
skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives
forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til
garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.
Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes
anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.
Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,
hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå
nye garantier tilsvarende.
Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden
anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder
garantien.
Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov
opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye
garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således
opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte
garantiramme.«
§ 1. Industriministeren kan for hvert finansår inden for et beløb
fastsat ved de årlige bevillingslove yde garanti af statskassen for lån
optaget til bygning og ombygning af mindre fragtskibe.
3. § 2 affattes således:
»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.
Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med
ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt
under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til
enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af
administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks
Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på
valutakonti.
Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder
om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde
tilsiger.«
§ 2. For garantier skal der stilles en i hvert enkelt tilfælde
godkendt sikkerhed.
Stk. 2. Der kan iøvrigt fastsættes sådanne vilkår for ydelse af
garantier, som findes hensigtsmæssige i det enkelte tilfælde.
Industriministeren kan herunder efter aftale med finansministeren fastsætte
en risikopræmie.
4. § 3 affattes således:
»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et
fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier
efter denne lov.
Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og
består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af
ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,
rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.
Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad
gangen. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.«
5. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for
långiver og/eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i
forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«
§ 3. Til bistand ved behandlingen af ansøgninger nedsætter
industriministeren et udvalg, der består af en formand, som udpeges af
industriministeren, og tre andre medlemmer, der repræsenterer
industriministeriet, finansministeriet og arbejdsministeriet.
Stk. 2. Udvalget tiltrædes af sagkyndige på det pågældende område,
som udpeges af industriministeren.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte, at udvalget træffer
afgørelse i sagerne, og fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.
Efter 2. behandling den 20. maj 1997
§ 1
I lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf.
lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr.
380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af
mindre fragtskibe«.
2. § 1 affattes således:
»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme
på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til
erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover med en
oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ecu eller ombygning af
fragtskibe med en bruttotonnage på 1.000 og derover med en anslået nyværdi
efter ombygningen på højst 10 mio. ecu. Det er en forudsætning for ydelse af
garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke
være mere end 12 år.
Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag
af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af
anskaffelses- eller ombygningsprisen.
Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte
skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives
forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til
garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.
Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes
anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.
Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,
hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå
nye garantier tilsvarende.
Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden
anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder
garantien. Låntager er forpligtet til, forinden skibet overgår til anden
anvendelse eller registrering, at give meddelelse herom til
Fragtskibsgarantiudvalget, jf. § 3, og långiver.
Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov
opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye
garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således
opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte
garantiramme.«
3. § 2 affattes således:
»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.
Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med
ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt
under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til
enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af
administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks
Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på
valutakonti.
Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder
om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde
tilsiger.«
4. § 3 affattes således:
»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et
fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier
efter denne lov.
Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og
består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af
ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,
rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.
Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad
gangen. Genudpegning kan finde sted.
Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden.«
5. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov eller undlader at afgive
de efter § 1, stk. 6, pligtige oplysninger, straffes med bøde eller hæfte,
medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for
långiver eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i
forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (SKIBSANPARTER) Retsinformation · 27. november 1997
- Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002) - L 121 Retsinformation · 27. februar 2002
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. juli 2007 om en italiensk ordning om statsstøtte til rederisektoren på Sardinien C 23/96 (NN 181/95) og C 71/97 (N 144/97) (meddelt under nummer K(2007) 3257) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2008/92/EF) EU-lovgivning · 10. juli 2007
- Moms - Bygning af skibe - Momsfritagelse - Historiske skibe Retsinformation · 10. juni 2022
- 1985 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL SKIBSFINANSIERING Retsinformation · 21. maj 1988
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024