Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIER FOR LÅN TIL BYGNING AF MINDRE FRAGTSKIBE(UDVIDELSE TIL ERHVERVELSE AF BRUGTE SKIBE SAMT ÆNDRING AF FRAGTSKIBSUDVALGET FRA RÅDGIVENDE TIL BESLUTTENDE ORGAN M.V.)

1996/1 LSF 201Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf.

lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr.

380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af

mindre fragtskibe«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme

på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til

erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover med en

oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ecu eller ombygning af

fragtskibe med en bruttotonnage på 1.000 og derover med en anslået nyværdi

efter ombygningen på højst 10 mio. ecu. Det er en forudsætning for ydelse af

garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.

Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke

være mere end 12 år.

Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag

af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen.

Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte

skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives

forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til

garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes

anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.

Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,

hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå

nye garantier tilsvarende.

Læs alt

Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden

anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder

garantien. Låntager er forpligtet til, forinden skibet overgår til anden

anvendelse eller registrering, at give meddelelse herom til

Fragtskibsgarantiudvalget, jf. § 3, og långiver.

Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov

opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye

garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således

opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte

garantiramme.«

3. § 2 affattes således:

»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.

Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med

ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt

under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til

enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af

administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks

Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på

valutakonti.

Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder

om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde

tilsiger.«

4. § 3 affattes således:

»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et

fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier

efter denne lov.

Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og

består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af

ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,

rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.

Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad

gangen. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.«

5. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov eller undlader at afgive

de efter § 1, stk. 6, pligtige oplysninger, straffes med bøde eller hæfte,

medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for

långiver eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i

forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«

§ 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf.

lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr.

380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

§ 1

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af mindre

fragtskibe«

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme

på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til

erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover, med en

oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU, eller ombygning af

fragtskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover, med en anslået nyværdi

efter ombygningen på højst 10 mio. ECU. Det er en forudsætning for ydelse af

garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.

Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke

være mere end 12 år.

Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag

af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen.

Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte

skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives

forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til

garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes

anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.

Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,

hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå

nye garantier tilsvarende.

Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden

anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder

garantien.

Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov

opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye

garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således

opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte

garantiramme.«

3. § 2 affattes således:

»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.

Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med

ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt

under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til

enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af

administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks

Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på

valutakonti.

Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder

om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde

tilsiger.«

4. § 3 affattes således:

»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et

fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier

efter denne lov.

Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og

består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af

ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,

rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.

Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad

gangen. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.«

5. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for

långiver og/eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i

forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«

§ 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget vedrører en ændring af lov om garantier for lån til bygning

af mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som

ændret ved lov nr. 380 af 6. juni 1991. Den eksisterende lov giver alene

hjemmel til statskassen til at yde garanti for lån til ny- og ombygning af

skibe. Med ændringen bliver det muligt også at yde garanti til køb af brugte

skibe. Desuden ændres ordningens administration, idet der oprettes et

besluttende fragtskibsgarantiudvalg.

Der er behov for at fremme søtransporten af miljømæssige grunde, og fordi

vejtransporten i Europa trues af sammenbrud på grund af voksende

lastbiltrafik, som ikke i længden kan afhjælpes ved udbygning af

infrastrukturen på land.

Den danske flåde af mindre fragtskibe er i dag gennemsnitlig 20 år gammel.

Selvom flåden er blandt de nyeste i Europa, er der alligevel behov for at

fremme fornyelsen i erhvervet og modernisere flåden.

Som i andre erhverv har iværksættere og de mindre aktører vanskeligt ved

at opnå finansiering på markedsvilkår. Muligheden for at yde garanti for lån

til køb af brugte skibe vil særligt gavne de mindre rederier, som sjældent

kan bære omkostningerne ved finansiering af nye skibe.

Der eksisterer i dag ordninger vedrørende ny- og ombygning af skibe, men

ingen for køb af brugte skibe.

Der fastsættes en garantiramme på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr.

årligt, til opfyldelse af lovens formål. Der skal betales en risikopræmie for

at opnå garanti. Risikopræmien skal dække statens udgifter på eventuelle tab

under ordningen samt udgifter til ordningens administration. Forslaget

indebærer, at skibe, hvortil der ydes garanti, skal registreres i Danmark

eller på Færøerne.

Muligheden for administrativ rekurs af afgørelser om garantistillelse

afskæres. Endelig indføres der hjemmel til straf for afgivelse af urigtige

eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om garanti.

2. Forholdet til EU-retten

Alle EU- og EØS-borgere har i dag i medfør af fællesskabsretten mulighed

for at lade et skib registrere i Danmark. Kravet om dansk eller færøsk

registrering som en betingelse for at opnå garanti vurderes således ikke at

være diskriminerende.

Den gældende lov er anmeldt til Europa-Kommissionen, som på grund af

betaling af en risikopræmie til dækning af administrations- og

erstatningsudgifterne og den tilstræbte selvfinansiering, har vurderet, at

ordningen ikke omfatter noget støtteelement. Ændringen af loven vurderes

heller ikke at indeholde noget støtteelement. Da dette imidlertid beror på en

skønsmæssig vurdering, vil lovforslaget blive anmeldt til Europa-Kommissionen

i medfør af EF-traktatens artikel 93, stk. 3, og loven vil først blive sat i

kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Der skal i henhold til loven betales en præmie, der både dækker risikoen

på garantien og omkostningerne ved administration. Ordningen skal således

hvile i sig selv. Det kan dog ikke udelukkes, at ordningen vil medføre tab,

der overstiger den akkumulerede præmieindbetaling.

Loven vil blive administreret af Erhvervsfremme Styrelsen. Udgifter til

administration af ordningen dækkes af præmieindtægterne.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En ændring af garantiordningen til også at omfatte brugte skibe må

vurderes som et væsentligt bidrag til at opretholde og forny den danske flåde

af mindre fragtskibe, som er i stærk konkurrence med skibe fra bl.a. Tyskland

og Holland.

5. Høringer

Lovforslaget har været til høring hos Danmarks Skibskreditfond, Danmarks

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Bilfærgernes Rederiforening, Dansk

Industri, CO-Industri, Dansk Navigatørforening, Metal Søfart, Maskinmestrenes

Forening, Dansk Sø-Restaurationsforening, Radiotelegrafistforeningen af 1917,

Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening,

HORESTA, Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet, Erhvervenes

Transportudvalg, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Skibsmæglerforening, Finansrådet, Finansministeriet, Skatteministeriet,

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Trafikministeriet,

Arbejdsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Det Rådgivende Udvalg

vedrørende Færøerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udvidelsen af loven til også at omfatte anskaffelse af brugte skibe gør

det nødvendigt at ændre lovens titel, således at denne er dækkende for lovens

indhold.

Til nr. 2

Der har hidtil været fastsat et beløb på de årlige bevillingslove til nye

garantier. Ifølge lovforslaget fastsættes i stedet en ramme for det samlede

garantiansvar, inden for hvilken der kan stilles garantier.

Herudover bliver det nu defineret, hvad der i loven skal forstås ved

»mindre« fragtskibe. Ved et fragtskib i denne lov forstås et skib,

der anvendes erhvervsmæssigt til transport af gods, eller som på anden måde

må ligestilles hermed, og som ikke er et fiskefartøj, stenfiskerfartøj eller

medtager passagerer. Hvis skibet overgår til anden anvendelse, bortfalder

garantien. Undergrænsen på 100 bruttotons (BT) for køb af skibe og 1000

bruttotons for ombygning er den samme, som anvendes i EU's direktiv om støtte

til skibsbygningsindustrien og i OECD's aftale om eksportkreditter til skibe.

Overgrænsen på 10 mio. ECU svarer til, hvad der i EU's direktiv om støtte til

skibsbygningsindustrien anvendes som grænsen mellem små og store skibe.

Der stilles ikke krav om, at skibene skal være bygget ved dansk værft. Der

er heller ikke krav om, at rederen skal være dansk, men alene at skibet er

eller i forbindelse med erhvervelsen bliver registreret i Danmark eller på

Færøerne. Registreringskravet stilles for så vidt angår registrering af

økonomiske rettigheder over skibet, hvorfor en bareboat-registrering i

Danmark eller på Færøerne ikke opfylder lovens krav om registrering. Det

påhviler den, der ansøger om garanti, at dokumentere - eventuelt i form af en

forhåndsgodkendelse -, at skibe, som ikke allerede er registreret i Danmark

eller på Færøerne, vil kunne opfylde de danske eller færøske krav.

Registreringskravet indebærer også, at garantien bortfalder, hvis skibet

omflages i garantiperioden.

Det er lovens formål at medvirke til en fornyelse af den danske flåde af

mindre fragtskibe. Derfor er der fastsat en aldersgrænse for skibe, som kan

opnå garanti. Aldersgrænsen på 12 år er foreslået ud fra en vurdering af

skibes tekniske og økonomiske levetid.

Begrænsningen af garantien i forhold til anskaffelses- eller

ombygningspris er begrundet i ønsket om, at långiver gennem en egenrisiko

skal sikre, at der er tale om et økonomisk sundt projekt. Det forudsættes, at

långiver har pant i skibet, og at garantien alene dækker den del af lånet,

som ikke kan anses for at være dækket af pantets værdi. I overensstemmelse

med international praksis skal rederen selv finansiere mindst 20 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen. Det finansielle institut skal tage en

risiko på minimum 55 pct. af prisen sikret ved bedst mulig panteret i skibet.

Med en maksimal finansiering på 80 pct. kan statens garanti ikke overstige 25

pct. af anskaffelses- eller byggeprisen. Tidligere statsgaranti, der

videreføres, medregnes heri.

Staten vil kræve indtrædelsesret i det finansielle instituts overskydende

sikkerheder.

Garantiens tidsmæssige maksimum på 12 år for nye skibe svarer til de

maksimale kredittider for eksportkreditter, som fremtidigt vil blive gældende

inden for EU og OECD. Finansieringen af brugte skibe bør være kortere end for

nye skibe og afpasses efter skibets økonomiske og tekniske levetid.

Garantien vil blive stillet som en anfordringsgaranti.

Der vil ikke kunne ydes garanti i forbindelse med salg af skibe inden for

økonomisk forbundne selskaber. Tidligere ydede garantier vil dog kunne

overføres under forudsætning af, at den oprindelige kredittid ikke øges,

eller at øvrige vilkår, som er internationalt reguleret for nye skibe, ikke

brydes.

Bestemmelsen i stk. 5 tager sigte på såvel de garantiordninger, der af

Europa-Kommissionen betragtes som støtte til skibsbygningsindustrien, som

andre statslige ordninger, f. eks. garantier under Eksportkreditfonden (EKF),

herunder forskellige former for rentestøtteordninger. Denne bestemmelse er

dog ikke til hinder for, at der kan ydes renteudligning i forbindelse med lån

til CIRR-rente.

Garantien vil blive nedskrevet forholdsmæssigt i takt med nedbringelse af

lånet.

Rederne vil for at undgå en kursrisiko typisk ønske finansiering i samme

valuta som skibets indtjening, hvorfor det må forudses, at der vil kunne

forekomme garantier i andre valutaer end danske kroner. Det forventes, at der

primært bliver tale om US-dollar.

Udstedelse af garantier i andre valutaer end danske kroner vil medføre, at

den samlede garantiforpligtelse opgjort i danske kroner varierer som følge af

valutakurssvingninger. Stigende valutakurser kan derfor medføre, at den

samlede garantiforpligtelse overstiger den i stk. 1 nævnte garantiramme.

Bestemmelsen i stk. 7 angiver, at den i stk. 1 anførte garantiramme tages i

betragtning på tidspunktet for udstedelse af garantier eller afgivelse af

bindende tilsagn. Udstedelse af nye garantier og garantitilsagn vil derfor

kunne finde sted, såfremt den således opgjorte garantiforpligtelse ligger

inden for garantirammen.

Til nr. 3

Risikopræmien skal fastsættes under hensyn til den i det enkelte tilfælde

foreliggende risiko. Det understreges særligt, at præmieindtægterne skal være

af en sådan størrelse, at ordningen kan balancere på sigt. Præmien skal

derfor fastsættes individuelt under hensyn til den konkrete risikovurdering.

Minimumsgrænsen på 2 pct. p.a. har til formål at udelukke projekter, som på

anden vis kan stille den for finansieringen nødvendige sikkerhed. De i stk. 2

nævnte sikkerhedsmæssige vilkår skal også fastsættes i lyset af, at

risikopræmien skal være dækkende for den konkrete risiko.

Bestemmelserne om præmieindtægternes anbringelse, herunder anbringelse i

udenlandske statspapirer eller på valutakonti, har til formål at sikre

præmieindtægternes værdi bedst muligt i forhold til garantiforpligtelserne.

Til nr. 4

Uanset at finansieringen ydes af en långiver, som selv måtte bære en vis

risiko, vil den statslige garantistillelse omfatte meget betydelige

forpligtelsesbeløb. Det er derfor fundet nødvendigt, at afgørelsen om den

statslige garantistillelse træffes af et udvalg med såvel branche- som

myndighedsrepræsentanter under ledelse af en formand, og at udvalgets

afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Formanden

skal være uafhængig af brancheinteresser, hvorved forstås såvel værfts- og

rederibranchen som den finansielle sektor.

Det er hensigten, at de øvrige medlemmer af udvalget udnævnes efter

indstilling fra følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet, CO-industri,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, de tre rederiforeninger i forening (Danmarks

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre

Skibe) samt de to skibsværftsforeninger i forening (Skibsværftsforeningen

samt Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening). Der udnævnes ligeledes

efter indstilling suppleanter for medlemmerne. Udvalgets afgørelser træffes

på grundlag af en kreditvurdering af låntager, som baseres på såvel

vurderinger modtaget fra långiver som egne udarbejdede vurderinger.

Til nr. 5

Den gældende lov indeholder ikke straffebestemmelser. Eftersom

behandlingen af ansøgninger om garanti i væsentligt omfang baseres på

ansøgernes oplysninger, er det fundet nødvendigt at fastsætte

straffebestemmelser for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger.

Henset til at en del af oplysningerne til brug for behandlingen af

ansøgninger om garanti indhentes af långivende pengeinstitut, må der

tilsvarende kunne pålægges straf for afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger over for det ansøgende finansielle institut.

Til § 2

Ændringen af loven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen,

før den kan træde i kraft. Det præcise tidspunkt herfor kan derfor ikke på

forhånd fastlægges, hvorfor det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges

til at sætte loven i kraft ved bekendtgørelse, når Europa-Kommissionens

godkendelse foreligger.

Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:

Forslag til lov om ændring af lov om garantier for lån til bygning af

mindre fragtskibe. (Udvidelse til erhvervelse af brugte skibe samt ændring af

fragtskibsudvalget fra rådgivende til besluttende organ m.v.).

(Lovforslag nr. L 201).

Den mindre skibsfart har igennem de seneste år været præget af stærk

konkurrence og indtjeningen har gjort det vanskeligt for rederierne at bære

omkostningerne til finansiering af nye skibe.

Den danske flåde af mindre fragtskibe er i dag i gennemsnit 20 år gammel,

og selvom flåden er blandt de yngste i Europa, er der alligevel behov for at

fremme fornyelsen i erhvervet og en modernisering af flåden. Dette behov

skyldes ikke mindst, at der er et politisk ønske om at fremme søtransporten,

dels af miljømæssige grunde, dels fordi vejnettet gennem Europa ikke i

væsentligt omfang vil kunne klare øgede godsmængder.

Det er ønskeligt, at den danske flåde af mindre fragtskibe kan deltage i

og bidrage til denne udvikling.

Branchen har fremført ønske om muligheden for at opnå garantier for lån

til finansiering af køb af nyere, brugte skibe, og lovforslaget har til

formål at medvirke til en sådan fornyelse af den danske flåde af mindre

fragtskibe.

Regeringen ønsker med dette lovforslag at bidrage til en styrkelse af den

mindre skibsfart.

For at sikre, at der bliver tale om en fornyelse af flåden, er der i

lovforslaget fastsat en maksimal alder på 12 år for skibe, der kan opnå

garantier under ordningen. Der er endvidere indføjet en bestemmelse om, at et

finansielt institut på grundlag af pant i skibet skal bære en risiko på

mindst 55 % af anskaffelses- eller ombygningsprisen. Bestemmelsen har til

formål at sikre, at der er tale om økonomisk sunde projekter. Garantiperioden

begrænses til 12 år for nye skibe og 8 år for brugte skibe.

Bestemmelser om præmiebetaling, som hidtil har været fastsat i en

bekendtgørelse, foreslås optaget i loven. Præmien vil skulle fastsættes efter

en individuel risikovurdering af projektet, men minimumspræmien vil være 2

pct. p.a.

Der foreslås en ramme for den samlede garantiforpligtelse på 1 mia. kr.

med et årligt maksimum på 200 mill. kr. for udstedelse af nye garantier i

stedet for den hidtidige årlige ramme på 180 mill. kr., hvor den ubrugte del

af rammen kunne overføres til det følgende år. Idet der vil kunne ydes

garantier i andre valutaer end danske kroner, foreslås fastsat en

opgørelsesmetode i relation til garantirammen. Der fastsættes endvidere en

definition af, hvad der i denne lov skal forstås ved et mindre fragtskib, og

det stilles som en betingelse, at skibene vil blive registreret i Danmark

eller på Færøerne.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at afgørelsen om ydelse af garantier

træffes af et udvalg med såvel branche- som myndighedsrepræsentanter. Det

foreslås endvidere, at udvalgets afgørelser, som det er tilfældet for andre,

tilsvarende ordninger, ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Endelig indsættes bestemmelser om straf for afgivelse af urigtige eller

vildledende oplysninger, hvilket også vil omfatte oplysninger til långiver

og/eller garantiansøger.

Jeg henviser til lovforslagets bemærkninger og anbefaler forslaget til det

høje Tings velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme

på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til

erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover, med en

oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ECU, eller ombygning af

fragtskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover, med en anslået nyværdi

efter ombygningen på højst 10 mio. ECU. Det er en forudsætning for ydelse af

garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.

Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke

være mere end 12 år.

Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag

af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen.

Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte

skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives

forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til

garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes

anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.

Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,

hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå

nye garantier tilsvarende.

Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden

anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder

garantien.

Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov

opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye

garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således

opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte

garantiramme.«

§ 1. Industriministeren kan for hvert finansår inden for et beløb

fastsat ved de årlige bevillingslove yde garanti af statskassen for lån

optaget til bygning og ombygning af mindre fragtskibe.

3. § 2 affattes således:

»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.

Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med

ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt

under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til

enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af

administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks

Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på

valutakonti.

Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder

om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde

tilsiger.«

§ 2. For garantier skal der stilles en i hvert enkelt tilfælde

godkendt sikkerhed.

Stk. 2. Der kan iøvrigt fastsættes sådanne vilkår for ydelse af

garantier, som findes hensigtsmæssige i det enkelte tilfælde.

Industriministeren kan herunder efter aftale med finansministeren fastsætte

en risikopræmie.

4. § 3 affattes således:

»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et

fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier

efter denne lov.

Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og

består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af

ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,

rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.

Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad

gangen. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.«

5. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for

långiver og/eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i

forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«

§ 3. Til bistand ved behandlingen af ansøgninger nedsætter

industriministeren et udvalg, der består af en formand, som udpeges af

industriministeren, og tre andre medlemmer, der repræsenterer

industriministeriet, finansministeriet og arbejdsministeriet.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes af sagkyndige på det pågældende område,

som udpeges af industriministeren.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte, at udvalget træffer

afgørelse i sagerne, og fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.

Efter 2. behandling den 20. maj 1997

§ 1

I lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf.

lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, som ændret ved § 10 i lov nr.

380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om garantier for lån til erhvervelse eller ombygning af

mindre fragtskibe«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Der kan af statskassen ydes garanti inden for en ramme

på 1 mia. kr., dog højst 200 mio. kr. om året, for lån optaget til

erhvervelse af fragtskibe med en bruttotonnage på 100 og derover med en

oprindelig eller anslået nyværdi på højst 10 mio. ecu eller ombygning af

fragtskibe med en bruttotonnage på 1.000 og derover med en anslået nyværdi

efter ombygningen på højst 10 mio. ecu. Det er en forudsætning for ydelse af

garanti, at skibene vil blive registreret i Danmark eller på Færøerne.

Stk. 2. Skibets alder må på tidspunktet, hvor garantien ydes, ikke

være mere end 12 år.

Stk. 3. Garantien kan ydes for et lån inden for 80 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen. Et finansielt institut skal på grundlag

af pant i skibet bære en risiko på dette lån på mindst 55 pct. af

anskaffelses- eller ombygningsprisen.

Stk. 4. Garantien kan højst ydes for en periode på 8 år for brugte

skibe og 12 år for nye skibe eller ombygninger. Garantien nedskrives

forholdsmæssigt i takt med lånets nedbringelse. Garantien indbefatter en til

garantibeløbet svarende andel af renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 5. Garanti ydet efter denne lov udelukker, at der kan ydes

anden statslig garantistillelse i forbindelse med skibsfinansieringen.

Såfremt der i forbindelse med finansieringen af et skib overtages lån,

hvortil der tidligere er ydet statsgaranti, reduceres adgangen til at opnå

nye garantier tilsvarende.

Stk. 6. Såfremt skibet i garantiperioden overgår til anden

anvendelse eller registreres uden for Danmark eller Færøerne, bortfalder

garantien. Låntager er forpligtet til, forinden skibet overgår til anden

anvendelse eller registrering, at give meddelelse herom til

Fragtskibsgarantiudvalget, jf. § 3, og långiver.

Stk. 7. Statens samlede garantiforpligtelse i medfør af denne lov

opgøres løbende på grundlag af de aktuelle valutakurser. Udstedelse af nye

garantier og garantitilsagn vil kun kunne finde sted, såfremt den således

opgjorte garantiforpligtelse ligger inden for den i stk. 1 anførte

garantiramme.«

3. § 2 affattes således:

»§ 2. For garantier betales en årlig risikopræmie.

Risikopræmierne skal dække risikoen i forbindelse med garantierne og de med

ordningens administration forbundne omkostninger og fastsættes individuelt

under hensyn til den konkrete risiko, dog mindst 2 pct. p.a. af den til

enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmierne med fradrag af

administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks

Nationalbank eller anbringes i danske eller udenlandske statspapirer eller på

valutakonti.

Stk. 2. Der kan for en garanti fastsættes sådanne vilkår, herunder

om sikkerhedsstillelse, som risikovurderingen i det enkelte tilfælde

tilsiger.«

4. § 3 affattes således:

»§ 3. Erhvervsministeren nedsætter et

fragtskibsgarantiudvalg, der skal træffe beslutning om ydelse af garantier

efter denne lov.

Stk. 2. Fragtskibsgarantiudvalget udpeges af erhvervsministeren og

består af en formand, der er uafhængig af brancheinteresser, samt et af

ministeren fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for staten,

rederne, skibsværfterne, arbejdstagerne og den finansielle sektor.

Stk. 3. Formand, medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad

gangen. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 4. Fragtskibsgarantiudvalgets afgørelser kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden.«

5. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Den, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov eller undlader at afgive

de efter § 1, stk. 6, pligtige oplysninger, straffes med bøde eller hæfte,

medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger over for

långiver eller ansøger (det garantiansøgende finansielle institut) i

forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke staten har garanteret.«

§ 2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter