1992 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTS- AFTALEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Fondens oprettelse og formål
§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for
Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller
ombygning af skibe.
Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.
§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for
lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der
indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens
indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på
tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne
vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med
1995.
Kapitel 2
Fondens midler
§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte
forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.
Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og
skatkammerbeviser.
Stk. 2. Fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som
administrationsomkostninger ved de garanterede lån. De betalte risikopræmier
samt øvrige indtægter, herunder indvundne renteindtægter, kursgevinster og
afdrag på fordringer, indgår i fondens midler til henlæggelse med henblik på
imødegåelse af tab. Med henblik på at sikre fornøden likviditet kan fonden
optage lån.
Stk. 3. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække
opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier.
Stk. 4. Fondens udgifter og indtægter optages på de årlige
bevillingslove.
Læs alt
Kapitel 3
Vilkår for garantistillelse
§ 4. Der kan stilles garanti for lån, der optages i Danmarks
Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe ved danske værfter.
Garantien dækker den del af lånet, der overstiger det lånebeløb, Danmarks
Skibskreditfond har ydet på grundlag af 1. prioritets panteret i skibet uden
supplerende sikkerhed. Garantien indbefatter renter m.v. af lånebeløbet.
Stk. 2. For garantierne betales en fast risikopræmie på 2 pct. om
året af den til enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmien skal dække
risikoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt ud fra en individuel
kreditvurdering på kommercielt grundlag samt omkostningerne ved
administration af ordningen. I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til
udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. om året af tilsagnsbeløbet.
Præmien fordeles mellem pengeinstituttet eller forsikringsselskabet og fonden
i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og
administrationsomkostningerne.
Stk. 3. Statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et
forsikringsselskab, som foretager en kreditvurdering af projektet. Det skal
ved kreditvurderingen lægges til grund, at en risikopræmie på 2 pct. om året
efter en kommerciel betragtning kan anses for tilstrækkelig til at dække den
individuelle kreditrisiko. Såfremt pengeinstituttet eller
forsikringsselskabet finder, at dette er tilfældet, og påtager sig at stille
garanti på de nævnte vilkår, kan det anmode om statslig regaranti for 80 pct.
af det samlede garantitilsagn. Anmodning herom fremsendes til Sekretariatet
for Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal
samtidig stille sin kreditvurdering til rådighed for sekretariatet.
Skibsgarantiudvalget træffer den endelige afgørelse om statslig
garantistillelse.
Stk. 4. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet må
indfri garantien over for Danmarks Skibskreditfond, kan det gøre den
statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende
samlede garantiansvar.
Stk. 5. Industriministeren kan indgå en rammeaftale med
pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration
herunder om fordeling af præmien efter stk. 2.
Kapitel 4
Fondens ledelse
§ 5. Industriministeren nedsætter et skibsgarantiudvalg med den
opgave at træffe afgørelse om garantier efter § 4. Skibsgarantiudvalget
træffer afgørelse om garantistillelse efter indstilling fra fondens
sekretariat på grundlag af den kreditvurdering, som er foretaget af et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Udvalget indhenter endvidere
kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond. Udvalgets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Skibsgarantiudvalget består af en formand og 8 medlemmer.
Udvalgets formand udnævnes af industriministeren, som endvidere udnævner en
næstformand blandt udvalgets medlemmer. Formanden skal være uafhængig af
brancheinteresser.
Stk. 3. Til medlemmer af Skibsgarantiudvalget udnævner
industriministeren efter indstilling en repræsentant for hver af følgende
myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, Finansministeriet,
Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Danmarks
Rederiforening, Skibsværftsforeningen og CO-Industri.
Stk. 4. Medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Genudnævnelse kan
finde sted. Der udnævnes suppleanter for medlemmerne.
Stk. 5. Fondens administration varetages af et selvstændigt
sekretariat.
Stk. 6. Industriministeren fastsætter Skibsgarantiudvalgets
forretningsorden og kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens
virksomhed.
Stk. 7. Når garanti efter § 4 er endeligt bevilget, forestås den
øvrige administration af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.
Kapitel 5
Tilsyn, regnskab og ophævelse
§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med
fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.
Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens
regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender
fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder
regnskab.
§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved
ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i
øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.
§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger
inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en
efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 9. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning
om garanti efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortielser over for pengeinstitutter eller forsikringsselskaber eller
Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke
fonden har garanteret.
§ 10. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 8, stk. 2,
fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med
bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse m.v.
§ 11. I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige
skattelove. (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23.
marts 1992, foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1995« til: »31.
december 1996«.
§ 12. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse
af §§ 1-10. § 11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Fondens oprettelse og formål
§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for
Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller
ombygning af skibe.
Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.
§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for
lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der
indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens
indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på
tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne
vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med
1995.
Kapitel 2
Fondens midler
§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte
forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.
Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og
skatkammerbeviser.
Stk. 2. Fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som
administrationsomkostninger ved de garanterede lån. De betalte risikopræmier
samt øvrige indtægter, herunder indvundne renteindtægter, kursgevinster og
afdrag på fordringer, indgår i fondens midler til henlæggelse med henblik på
imødegåelse af tab. Med henblik på at sikre fornøden likviditet kan fonden
optage lån.
Stk. 3. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække
opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier.
Stk. 4. Fondens udgifter og indtægter optages på de årlige
bevillingslove.
Kapitel 3
Vilkår for garantistillelse
§ 4. Der kan stilles garanti for lån, der optages i Danmarks
Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe ved danske værfter.
Garantien dækker den del af lånet, der overstiger det lånebeløb, Danmarks
Skibskreditfond har ydet på grundlag af 1. prioritets panteret i skibet uden
supplerende sikkerhed. Garantien indbefatter renter m.v. af lånebeløbet.
Stk. 2. For garantierne betales en fast risikopræmie på 2 pct. om
året af den til enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmien skal dække
risikoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt ud fra en individuel
kreditvurdering på kommercielt grundlag samt omkostningerne ved
administration af ordningen. I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til
udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. om året af tilsagnsbeløbet.
Præmien fordeles mellem pengeinstituttet eller forsikringsselskabet og fonden
i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og
administrationsomkostningerne.
Stk. 3. Statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et
forsikringsselskab, som foretager en kreditvurdering af projektet. Det skal
ved kreditvurderingen lægges til grund, at en risikopræmie på 2 pct. om året
efter en kommerciel betragtning kan anses tilstrækkelig til at dække den
individuelle kreditrisiko. Såfremt pengeinstituttet eller
forsikringsselskabet finder, at dette er tilfældet og påtager sig at stille
garanti på de nævnte vilkår, kan det anmode om statslig regaranti for 80 pct.
af det samlede garantitilsagn. Anmodning herom fremsendes til Sekretariatet
for Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal
samtidig stille sin kreditvurdering til rådighed for sekretariatet.
Skibsgarantiudvalget træffer den endelige afgørelse om statslig
garantistillelse.
Stk. 4. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet må
indfri garantien over for Danmarks Skibskreditfond, kan det gøre den
statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende
samlede garantiansvar.
Stk. 5. Industriministeren kan indgå en rammeaftale med
pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration
herunder om fordeling af præmien efter stk. 2.
Kapitel 4
Fondens ledelse
§ 5. Industriministeren nedsætter et Skibsgarantiudvalg med den
opgave at træffe afgørelse om garantier efter § 4. Skibsgarantiudvalget
træffer afgørelse om garantistillelse efter indstilling fra fondens
sekretariat på grundlag af den kreditvurdering, som er foretaget af et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Udvalget indhenter endvidere
kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond. Udvalgets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Skibsgarantiudvalget består af en formand og 8 medlemmer.
Udvalgets formand udnævnes af industriministeren, som endvidere udnævner en
næstformand blandt udvalgets medlemmer. Formanden skal være uafhængig af
brancheinteresser.
Stk. 3. Til medlemmer af Skibsgarantiudvalget udnævner
industriministeren efter indstilling en repræsentant for hver af følgende
myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, Finansministeriet,
Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Danmarks
Rederiforening, Skibsværftsforeningen og CO-Industri.
Stk. 4. Medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Genudnævnelse kan
finde sted. Der udnævnes suppleanter for medlemmerne.
Stk. 5. Fondens administration varetages af et selvstændigt
sekretariat.
Stk. 6. Industriministeren fastsætter Skibsgarantiudvalgets
forretningsorden og kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens
virksomhed.
Stk. 7. Når garanti efter § 4 er endeligt bevilget, forestås den
øvrige administration af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.
Kapitel 5
Tilsyn, regnskab og ophævelse
§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med
fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.
Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens
regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.
Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender
fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder
regnskab.
§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved
ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i
øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.
§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger
inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en
efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 9. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning
om garanti efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortielser over for pengeinstitutter eller forsikringsselskaber eller
Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke
fonden har garanteret.
§ 10. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 8, stk. 2,
fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med
bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse m.v.
§ 11. I lov nr. 767 af 12. december 1986 om ændring af forskellige
skattelove (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23.
marts 1992, foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1995« til: »31.
december 1996«.
§ 12. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse
af §§ 1-10. § 11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Skibsværftsaftalen.
Lovforslaget har til formål at gennemføre den skibsværftsaftale, som den
3. februar 1993 blev indgået mellem de politiske partier i Folketinget.
Skibsværftsaftalen omfatter dels etablering af en garantiordning i
forbindelse med skibsfinansiering, dels leveringsperioden i forbindelse med
indeksfinansieringsordningen.
2. Baggrunden for en garantiordning.
Baggrunden for etablering af en skibsgarantiordning er, at der i
forbindelse med skibsfinansiering skal stilles fornøden sikkerhed ved
lånoptagelse. Således gælder der efter vedtægterne for Danmarks
Skibskreditfond et krav om sikkerhed for lån til skibsbygning. Sikkerhed
stilles dels som 1. prioritets pant i skibet op til maksimalt 60 pct. af
skibets værdi, dels ved supplerende sikkerhed op til belåningsgrænsen på 80
pct. af kontraktprisen. I gennemsnit dækker 1. prioritets pantet i skibet 50
pct. af kontraktprisen.
Den supplerende sikkerhed, der kræves for beløbet mellem pantets værdi og
lånegrænsen, har hidtil i overvejende grad været garantier stillet af et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab. I den senere tid er det imidlertid
i stigende grad blevet vanskeligt for rederne at opnå den nødvendige
garantistillelse.
En konsulentundersøgelse har således påvist, at de finansielle
institutioner i øjeblikket er tilbageholdende med at påtage sig yderligere
engagementer i shipping-sektoren, hvilket vanskeliggør garantistillelse for
lån til skibsbygningsprojekter med »mellemrisiko«.
På den ene side kan der fortsat opnås garantier for skibsprojekter med
minimal risiko, såkaldte »risikofrie« projekter, hvor der anvendes
en præmie på 1 pct. p.a. På den anden side afviser de finansielle
institutioner at stille garanti, når den kommercielle risikovurdering af
projektet fører til en præmie på 3 pct. og derover. Mellem disse yderpunkter
findes en række skibsbygningsprojekter, hvor det er blevet vanskeligere at
opnå garantistillelse.
De politiske partier i Folketinget har på denne baggrund den 3. februar
1993 indgået en aftale om, at der bør indføres en statslig garantiordning for
at muliggøre lån til finansiering af skibsbygning.
3. Formål og administration.
Garantiordningen skal gøre det muligt at få stillet sikkerhed for den del
af et lån i Danmarks Skibskreditfond, som efter fondens vedtægter ikke kan
sikres alene ved pant i skibet.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at ordningen
skal administreres af en særlig statslig fond, Garantifonden for
Skibsbygning, oprettet ved særskilt lovgivning. En sådan fond udgør en særlig
regnskabskreds, hvorved det understreges, at garantiordningen forventes at
være fuldt selvfinansierende.
4. Varighed.
Vanskelighederne med at opnå garantistillelse for lån til
skibsbygningsprojekter tilskrives dels de øjeblikkelige vanskeligheder i den
finansielle sektor, dels de dårlige konjunkturer for shippingmarkedet. Der er
derfor grund til at antage, at behovet for et supplement til de garantier,
som den finansielle sektor fortsat stiller, vil være af midlertidig karakter.
Ifølge konsulentundersøgelsen forventer branchen, at der i midten af 90'erne
igen vil ske et opsving i kontraheringsaktiviteten. Skibsværfternes behov for
en garantiordning skønnes derfor i overensstemmelse med den politiske aftale
at kunne opfyldes ved, at der etableres en midlertidig garantiordning, der
omfatter kontraheringer i en tre-årig periode (1993 - 1995).
5. Garantiramme.
Ifølge den gennemførte konsulentundersøgelse kan det forventede
garantibehov for en sådan tre-årig periode opgøres til 5 mia. kr. under
forudsætning af kontraheringer på 8 mia. kr. årligt og at 1/3 af behovet for
supplerende sikkerhed fortsat kan dækkes på anden måde end ved
garantistillelse (typisk pant i anden tonnage). Der foreslås derfor i
overensstemmelse med den politiske aftale en garantiramme på 5 mia. kr. for
kontraheringer i årene 1993 til og med 1995. Såfremt der mod forventning ikke
som hidtil kan stilles anden form for supplerende sikkerhed, kan det blive
nødvendigt at forhøje garantirammen til 7 mia. kr. I givet fald vil
Finansudvalget, som anført i den politiske aftale, blive ansøgt om bevilling
hertil.
6. Præmie.
Anvendelsesområdet for en garantiordning bør afgrænses til den ovenfor
nævnte »gråzone« mellem på den ene side projekter med minimal
risiko, hvor kommerciel garanti er opnåelig, (risikovurderes til en præmie på
1 pct. p.a.) og på den anden side projekter, som efter en individuel
vurdering opfattes som stærkt risikofyldte (risikovurderes til en præmie på 3
pct. p.a. og derover). Præmien foreslås derfor i overensstemmelse med den
politiske aftale fastsat til 2 pct. p.a. af den til enhver tid udestående
garantiforpligtelse.
7. Fremgangsmåden ved garantistillelse.
Det må anses for ønskeligt at bevare tilknytningen til det finansielle
system, som på lang sigt forventes at kunne stille sådanne garantier. Det er
endvidere af afgørende betydning, at den opkrævede præmie svarer til risikoen
i projektet, idet ordningen i tilfælde af en for lav præmie af
EF-Kommissionen vil blive betragtet som en støtteordning. Der må derfor
lægges vægt på, at risikovurderingen bliver foretaget på kvalificeret
grundlag efter kommercielle kriterier.
Både for at bevare tilknytningen til den finansielle sektor og for at
sikre en faglig, kommerciel kreditvurdering foreslås det i overensstemmelse
med den politiske aftale, at statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut
eller et forsikringsselskab. Det foreslås samtidig i overensstemmelse med den
politiske aftale, at pengeinstituttet eller forsikringsselskabet selv skal
påtage sig 20 pct. af den samlede garantistillelse til samme præmie. Herved
styrkes tilliden til, at der vil blive foretaget en grundig og forsigtig
kreditvurdering efter kommercielle kriterier. På den baggrund forelås den
statslige garanti udformet som en regaranti for 80 pct. af det samlede
garantitilsagn. Såfremt pengeinstitut eller forsikringsselskab må indfri
deres garanti, kan de gøre den statslige regaranti gældende for 80 pct. af
det til enhver tid værende samlede garantiansvar.
Selvom den statslige garanti foreslås formidlet gennem et finansielt
institut, tilsiger de meget store forpligtelsesbeløb dog, at den endelige
afgørelse om garantistillelsen træffes i statsligt regi. I overensstemmelse
med den politiske aftale foreslås det derfor, at der etableres et
garantiudvalg med deltagelse af skibsværftsbranchen, rederibranchen,
fagbevægelsen, banker, forsikringsselskaber, Nationalbanken,
Finansministeriet og Industriministeriet samt en uafhængig formand. Udvalget
skal træffe endelig afgørelse om statslig garantistillelse på grundlag af
pengeinstituttets eller forsikringsselskabets kommercielle risikovurdering og
supplerende kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond.
Der skal indgås en rammeaftale med pengeinstitutter og
forsikringsselskaber om ordningens administration. Rammeaftalen skal navnlig
indeholde de nærmere retningslinier for kreditvurderingen med henblik på at
sikre, at denne foretages på et ensartet grundlag.
8. Ikrafttrædelse m.v.
Garantiordningen forudsættes at være fuldt selvfinansierende, således at
indtægter i form af risikopræmie og renteindtægter modsvarer udgifterne til
eventuelle tab og ordningens administration. Den indeholder derfor ikke noget
støtteelement. Ordningen skal imidlertid anmeldes til EF-Komissionen til
godkendelse heraf og kan ikke sættes i kraft før Kommissionens godkendelse
foreligger. Det foreslås derfor, at industriministeren bemyndiges til at
sætte loven ikraft ved bekendtgørelse.
Baggrunden for ændringen af leveringsperioden for
indeksfinansieringsordningen er, at der efter EF-Kommissionens fastsættelse
af et støtteloft på 9 pct. for 1993 i overensstemmelse med det 7.
skibsbygningsdirektiv kan ydes indekslån med statslig inflationsgaranti for
kontrakter indgået i 1993 til levering over tre år, d.v.s. indtil udgangen af
1996. Den hidtidige leveringsfrist indtil udgangen af 1995 bør derfor ifølge
skibsværftsaftalen ændres til en leveringsfrist indtil udgangen af 1996. Som
en konsekvensændring heraf er det nødvendigt at ændre angivelsen af
leveringsfristen for indekslån i lov nr. 767 af 12. december 1986 om ændring
af forskellige skattelove (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr.
190 af 23. marts 1992.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser.
Med hensyn til garantiordningens statsfinansielle konsekvenser skal
anføres, at der henset til ordningens selvfinansierende karakter ikke
forventes noget statsfinansielt finansieringsbehov. Garantiordningen er
udformet således, at indtægterne for Garantifonden for Skibsbygning i form af
løbende betaling af risikopræmie og forrentning af dennes placering i
statsobligationer m.v. skal dække såvel udgifterne til eventuelle tab som
udgifterne til ordningens administration. Ved et betydeligt tab i ordningens
første år vil der dog kunne opstå et midlertidigt likviditetsbehov, som vil
skulle dækkes ved lånoptagelse eller kapitaltilførsel over bevillingslovene.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter ved ordningen dækkes inden for
Industriministeriets rammer.
Med hensyn til lovforslagets administrative konsekvenser foreslås det, at
der oprettes et Skibsgarantiudvalg med et særskilt sekretariat, der placeres
i Industri- og Handelsstyrelsen. Der skønnes at være behov for to årsværk med
henblik på varetagelse af sekretariatsfunktionen, herunder udarbejdelse af
garantiindstillinger.
Administrationsudgiften ved ordningen, som for den statslige garantiandel
skønnes at udgøre 1,5 mio. kr. i 1993, 2 mio. kr. i 1994 og 2,5 mio. kr. i
hvert af de efterfølgende år, heraf lønsum 630.000 kr. pr. år, vil blive
afholdt inden for Industriministeriets total- og lønsumsramme.
Under forudsætning af at der årligt vil blive kontraheret skibe for 8 mia.
kr. i de tre år 1993-1995, og at fondens formue, såvel positiv som negativ,
forrentes med 10 pct. p.a., kan følgende økonomiske konsekvenser af
garantiordningen beregnes:
at der i år 2012 vil indestå en forrentet præmiesum på i alt 2,269
mia. kr., såfremt garantiordningen forløber uden nogen form for tab,
at garantiordningen vil kunne bære et maksimalt tab på 610 mio.
kr. allerede i 1999, hvor der påbegyndes fulde afdrag på samtlige lån, og
alligevel være selvfinansierende,
at et tab på 300 mio. kr. i 1999 vil medføre, at der i år 2012
indestår en forrentet præmiesum på 1,152 mia. kr., samt
at der pr. termin maksimalt kan indtræffe et tab på 1,06 pct. af
garantistillelsen, hvis garantiordningen skal være selvfinansierende.
Den forlængede leveringsperiode indtil udgangen af 1996 for
indeksfinansieringsordningen vil medføre et statsligt provenutab på
realrenteafgiften, der vil udgøre 3-4 mio. kr. årligt pr. 100 mio. kr. i
forøgede indekslån. Den foreslåede forlængelse af fritagelsen for
indkomstbeskatning af de beløb, som staten udbetaler som følge af
inflationsgarantien på indekslånene, vil medføre et provenutab, hvis
størrelse vil afhænge dels af, hvor store lån der optages på indeksvilkår,
dels af den fremtidige prisudvikling.
Den forlængede leveringsfrist og fritagelsen for indkomstbeskatning
skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de
statslige told- og skattemyndigheder.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til administration af garantiordningen oprettes en særlig statslig fond,
Garantifonden for Skibsbygning. Det er karakteristisk for sådanne fonde, at
de fører et særligt regnskab, hvilket gør det muligt at vise, at fondens
indtægter i form af risikopræmie og rente vil balancere med udgifterne til
eventuelle tab og ordningens administration. Det følger af ordningens
selvfinansierende karakter, at fonden hæfter for de garantier, der ydes efter
lovforslaget.
Til § 2
Garantiordningen forudsættes at være midlertidig, da den er begrundet i de
særlige vanskeligheder, som for øjeblikket præger både den finansielle sektor
og shipping-sektoren. På baggrund af forventningerne i shippingbranchen om en
væsentlig forbedring i situationen i midten af 90'erne foreslås det, at der
kan stilles statsgaranti i en tre-årig periode indtil udgangen af 1995.
Garantien kan stilles for ny- eller ombygninger af skibe, der kontraheres i
den nævnte periode. Der kan endvidere stilles garanti for betingede
kontrakter. Såfremt opfyldelse af de betingede vilkår finder sted i den
nævnte periode. I overensstemmelse med det 7. skibsbygningsdirektiv er der
fastsat en begrænsning af leveringsperioden på tre år fra
kontraheringstidspunktet med henblik på at forhindre omgåelse af ordningens
tidsmæssige begrænsning.
Garantirammen foreslås fastsat til 5 mia. kr., hvilket vil dække
garantibehovet ved et kontraheringsniveau på 8 mia. kr. årligt, forudsat at
en tredjedel af behovet for supplerende sikkerhed dækkes på anden måde, fx
ved pant i anden tonnage, således som det i dag er tilfældet. Såfremt disse
forudsætninger ændres, kan der blive behov for at hæve garantirammen til
maksimalt 7 mia. kr. I givet fald vil Finansudvalget blive søgt herom ved
aktstykke.
Til § 3
Bestemmelsen fastlægger, hvorledes fondens midler tilvejebringes. Dette
sker dels ved løbende betalinger af risikopræmien på 2 pct. for de stillede
garantier, dels ved rentindtægter fra placering af modtagne præmiebeløb i
statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser. Statsobligationer
m.v. er valgt som investeringsobjekt dels for at tilgodese hensynet
til en rimelig forrentning med henblik på opbygning af en fondsformue til
imødegåelse af tab, og dels for at sikre fondens likviditet, idet der
i tilfælde af eventuelle tab må være sikkerhed for en hurtig frigørelse af
midlerne.
Da fonden skal være fuldt selvfinansierende, er det fastsat, at fondens
midler skal dække såvel eventuelle tab som omkostningerne ved ordningens
administration. De forrentede præmieindtægter efter fradrag af
administrationsudgifter henlægges til imødegåelse af tab. Det kan dog ikke
udelukkes, at der ved et betydeligt tab i ordningens første år kan opstå en
situation med midlertidig illikviditet. I det omfang et likviditetsbehov i en
sådan situation overstiger fondens midler, kan der blive tale om at give
fonden mulighed for midlertidig lånoptagelse eller at foretage en
kapitaltilførsel over bevillingslovene. Det forudsættes, at eventuelle
merudgifter ved ordningen afholdes inden for Industriministeriets
bevillingsrammer.
Såfremt fondens midler som følge af ekstraordinære omstændigheder, der
ikke kan forudses ved ordningens indførelse, skulle vise sig ikke at være
tilstrækkelige til at dække opståede tab, hæfter staten for udstedte
garantier.
Til § 4
Garanti kan stilles for lån i Danmarks Skibskreditfond til ny- eller
ombygning af skibe på danske værfter, d.v.s. værfter med hjemsted her i
landet. Der er ikke fastsat nogen nedre tærskel for størrelsen af skibe, til
hvis bygning eller ombygning der kan stilles garanti for lån. Imidlertid vil
der ikke kunne stilles garanti for lån til skibe, der omfattes af
garantiordningen for lån til mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91
af 28. februar 1986. Der er endvidere heller ikke fastsat begrænsninger med
hensyn til omfanget af ombygningen af et skib, for hvilken der kan stilles
statsgaranti.
Ifølge vedtægterne for Danmarks Skibskreditfond kan Fonden yde lån alene
mod sikkerhed i skibet op til maksimalt 60 pct. af skibets værdi. For den del
af lånet, som overstiger denne grænse, skal der stilles supplerende
sikkerhed. Det er Fondens opgave, at medvirke til at stille sådan supplerende
sikkerhed. Garantien dækker derfor den del af lånebeløbet, som ligger mellem
værdien af Danmarks Skibskreditfonds 1. prioritets panteret i skibet (som
maksimalt kan udgøre 60 pct. af skibets markedsværdi), og det samlede lån
(som maksimalt kan udgøre 80 pct. af skibets kontraktpris). Som et gennemsnit
må det påregnes, at der skal stilles supplerende garanti for 30 pct. af
kontraktprisen.
Garantiordningen forudsættes afgrænset således, at den hverken anvendes
til projekter med minimal risiko, hvor der fortsat kan opnås kommerciel
garanti, eller til projekter som ikke anses for kommercielt bæredygtige.
Mellem disse yderpunkter anvendes ifølge en gennemført konsulentundersøgelse
en præmie på 2 pct. p.a. Da garantiordningen skal være fuldt
selvfinansierende, skal præmien på 2 pct. p.a. dække såvel riskoen ved det
enkelte skibsbygningsprojekt efter en kommerciel kreditvurdering som
omkostningerne ved administration af ordningen både for pengeinstitut eller
forsikringsselskab og Fonden. Præmien beregnes af den til enhver tid værende
garantiforpligtelse, d.v.s. reguleret for betalte afdrag.
I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til udbetaling af lånet
betales en præmie på 0,1 pct. p.a. af tilsagnsbeløbet til dækning af
administrationsomkostninger.
Såvel for at sikre en garantistillelse efter kommercielle kriterier som en
fortsat tilknytning til den finansielle sektor, der efter ordningens ophør
forventes at overtage garantistillelsen fuldt ud, foreslås det, at
garantistillelsen formidles gennem et pengeinstitut eller et
forsikringsselskab. Det finansielle institut kan have hjemsted såvel her i
landet som i andre lande, men skal dog kunne godkendes af
Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal
foretage en individuel kreditvurdering af skibsbygningsprojektet med henblik
på afgørelse af, om en præmie på 2 pct. p.a. kan anses for tilstrækkelig til
at dække den individuelle risiko ved den samlede garantistillelse. Såfremt
pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skønner, at dette er tilfældet,
og derfor er villig til at stille garanti på tilsvarende vilkår, kan det
ansøge om statslig regaranti for 80 pct. af garantitilsagnet i Garantifonden
for Skibsbygning.
Det vil være Skibsgarantiudvalget, som efter indstilling fra sekretariatet
og på grundlag af pengeinstituttets eller forsikringsselskabets
kreditvurdering og supplerende kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond
træffer endelig afgørelse om statslig garantistillelse. Oplysningerne fra
pengeinstitut eller forsikringsselskab samt Danmarks Skibskreditfond vil være
omfattet af tavshedspligten efter straffelovens § 152 ff og i almindelighed
af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelse for oplysninger om drifts-
eller forretningsforhold.
Med henblik på at underbygge den kommercielle karakter af den
kreditvurdering, som skal foretages af pengeinstitut eller
forsikringsselskab, skal dette selv påtage sig en andel på 20 pct. af den
samlede garantistillelse på samme vilkår som den statslige garantiandel,
d.v.s. til en risikopræmie på 2 pct. p.a. Præmien fordeles mellem
pengeinstitut eller forsikringsselskab og Fonden i forhold til deres
respektive andel af garantiforpligtelsen og administrationsomkostningerne.
Den statslige garanti foreslås udformet som en regaranti, således at garanti
stilles af pengeinstitut eller forsikringsselskab, men med mulighed for at
pengeinstitut eller forsikringsselskab ved indfrielse af garantien kan gøre
den statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende
samlede garantiansvar, d.v.s. reguleret for betalte afdrag. Den statslige
regaranti vil kunne tiltransporteres Danmarks Skibskreditfond.
Med henblik på at fastlægge de nærmere vilkår for pengeinstitutters eller
forsikringsselskabers formidling af garantistillelse under ordningen skal der
indgås en rammeaftale herom. I rammeaftalen fastsættes også den nærmere
fordeling af præmien.
Til § 5
Uanset at den statslige garantistillelse bør formidles gennem et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab med henblik på at sikre det
kommercielle grundlag, må det dog tages i betragtning, at den statslige andel
af garantistillelsen vedrører meget betydelige forpligtelsesbeløb. Det er
derfor fundet nødvendigt, at afgørelsen om statslig garantistillelse træffes
af et garantiudvalg med såvel branche- som myndighedsrepræsentanter under
ledelse af en formand. Formanden skal være uafhængig af brancheinteresser,
hvorved forstås såvel værfts- og rederibranchen som den finansielle sektor.
Det er imidlertid ikke tanken, at Skibsgarantiudvalget fra grunden skal
foretage en fornyet kreditbehandling af de enkelte skibsbygningsprojekter.
Skibsgarantiudvalget skal foretage en efterkontrol af den kreditvurdering og
de kreditoplysninger, der er foretaget af pengeinstituttet eller
forsikringsselskabet. Henset til den store erfaring med skibsfinansiering,
som er opbygget i Danmarks Skibskreditfond, er det endvidere fundet
hensigtsmæssigt, at supplerende kreditoplysninger fra Skibskreditfonden om
projektet indgår i beslutningsgrundlaget for Skibsgarantiudvalget.
Skibsgarantiudvalgets afgørelse om garantistillelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Skibsgarantiudvalget træffer afgørelse efter indstilling fra et særligt
sekretariat i Industri- og Handelsstyrelsen, Sekretariatet for
Skibsfinansiering, medens opgaverne i forbindelse med ordningens
administration efter garantiens endelige bevilling varetages af Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Administrationen består i
varetagelse af fondens interesser som garant, blandt andet i forbindelse med
bevilling af henstand, gældsovertagelse og i misligholdelsessituationer.
Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.
Til § 6
Fonden aflægger regnskab i henhold til lov om statens regnskabsvæsen m.v.,
og regnskabet vil fremgå af statsregnskabet.
Regnskabet revideres af Rigsrevisionen.
Med henblik på industriministerens mulighed for at føre tilsyn med fonden,
forpligtes Skibsgarantiudvalget til at afgive en årlig beretning inkl. et
regnskab om fondens virksomhed i det forløbne år. Dette supplerende regnskab
kan enten aflægges i overensstemmelse med reglerne om statens regnskabsvæsen,
eller hvis det findes mere betimeligt i overensstemmelse med
årsregnskabslovens krav og dennes praksis med hensyn til god regnskabsskik.
Regnskabet bør være mere udførligt end regnskabet i statsregnskabet, herunder
indeholde tal for en flerårig periode. Den årlige beretning skal indsendes
til industriministeren senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Til § 7
Garantifonden for Skibsbygning er etableret som en midlertidig
garantiordning, der skal opfylde det særlige garantibehov, som forventes at
bortfalde fra midten af 90'erne. Uanset at muligheden for garantistillelse
derfor er begrænset til aftaler indgået inden udgangen af 1995, vil det dog
være nødvendigt at opretholde fonden, indtil samtlige garanterede lån er
afviklet. Først på dette tidspunkt kan fonden ophæves, hvilket skal ske ved
lov. Fondens eventuelle nettoformue ved ophævelsen tilfalder statskassen.
Til § 8
Det foreslås, at Hypotekbanken skal kunne inddrive eventuelle regreskrav,
som måtte opstå efter indfrielse af en statslig garanti, ved indeholdelse i
løn m.v. hos den pågældende.
Til § 9
Henset til at den egentlige sagsbehandling i forbindelse med den statslige
garantistillelse forudsættes varetaget af det formidlende pengeinstitut eller
forsikringsselskab samt af Danmarks Skibskreditfond, er det fundet nødvendigt
med en særlig straffebestemmelse for afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger over for det finansielle institut eller Danmarks Skibskreditfond,
som indhenter kreditoplysninger og foretager kreditvurderingen.
Til § 10
I konsekvens af bestemmelserne om lønindeholdelse i § 8 foreslås det, at
der fastsættes bødestraf for overtrædelse af de regler, der vil blive fastsat
om fremgangsmåden i forbindelse hermed.
Til § 11
Bestemmelsen sikrer, at de stadigt gældende skatteregler i forbindelse med
skibsværftsaftalen fra 1986, forlænges således, at der for
1993-kontraheringer kommer til at gælde en 3-årig leveringsperiode, d.v.s.
levering inden udgangen af 1996, mod i dag kun en 2-årig leveringsperiode.
De pågældende skatteregler indebærer, at indeksobligationer udstedt af
Danmarks Skibskreditfond med en pålydende rente på mindst 21/2 pct. er
fritaget for beskatning efter kursgevinstlovens mindsterenteregel, at fuldt
ud indekserede obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond er fritaget
for realrenteafgift, og at det indekstillæg, som staten eventuelt skal
betale, er fritaget for beskatning hos låntager.
Lov om ændring af forskellige skattelove (Forlængelse af dele af
skibsværftsaftalen) er senest ændret ved lov nr. 190 af 23. marts 1992, jf.
Folketingstidende 1991-92, sp. 6651, 7676, 7763; tillæg A, 3803; tillæg B,
763; tillæg C, 501.
Til § 12
Skibsgarantiordningen skal anmeldes til EF-Kommissionen, som skal
godkende, at ordningen er selvfinansierende og derfor ikke indeholder noget
støtteelement. Godkendelsen vil blive søgt opnået hurtigst muligt, men det
præcise tidspunkt herfor lader sig ikke på forhånd fastlægge. Det foreslås
derfor, at industriministeren, når Kommissionens godkendelse foreligger,
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens bestemmelser om
Garantifonden for Skibsbygning.
Det foreslås derimod, at bestemmelsen om konsekvensændringer i
skattelovgivningen som følge af den ændrede leveringsfrist i
indeksfinansieringsordningen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 30. april 1997
- 1997 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) (FORLÆNGELSE AF LOVEN) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1997 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) (FORLÆNGELSE AF LOVEN) Retsinformation · 28. januar 1998
- 1995 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 20. december 1995
- 1994 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) Retsinformation · 19. april 1995
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 6. april 2005 om den statsstøtteordning som Italien vil gennemføre for långivning til skibsbygningsindustrien (meddelt under nummer K(2005) 844) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/599/EF) EU-lovgivning · 6. april 2005