Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM GARANTIFONDEN FOR SKIBSBYGNING M.V. (SKIBSVÆRFTS- AFTALEN)

1992/1 LSF 197Lovforslag som fremsatFolketinget27. april 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for

Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller

ombygning af skibe.

Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.

§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for

lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der

indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens

indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på

tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne

vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med

1995.

Kapitel 2

Fondens midler

§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte

forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.

Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og

skatkammerbeviser.

Stk. 2. Fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som

administrationsomkostninger ved de garanterede lån. De betalte risikopræmier

samt øvrige indtægter, herunder indvundne renteindtægter, kursgevinster og

afdrag på fordringer, indgår i fondens midler til henlæggelse med henblik på

imødegåelse af tab. Med henblik på at sikre fornøden likviditet kan fonden

optage lån.

Stk. 3. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække

opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier.

Stk. 4. Fondens udgifter og indtægter optages på de årlige

bevillingslove.

Læs alt

Kapitel 3

Vilkår for garantistillelse

§ 4. Der kan stilles garanti for lån, der optages i Danmarks

Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe ved danske værfter.

Garantien dækker den del af lånet, der overstiger det lånebeløb, Danmarks

Skibskreditfond har ydet på grundlag af 1. prioritets panteret i skibet uden

supplerende sikkerhed. Garantien indbefatter renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 2. For garantierne betales en fast risikopræmie på 2 pct. om

året af den til enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmien skal dække

risikoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt ud fra en individuel

kreditvurdering på kommercielt grundlag samt omkostningerne ved

administration af ordningen. I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til

udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. om året af tilsagnsbeløbet.

Præmien fordeles mellem pengeinstituttet eller forsikringsselskabet og fonden

i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og

administrationsomkostningerne.

Stk. 3. Statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et

forsikringsselskab, som foretager en kreditvurdering af projektet. Det skal

ved kreditvurderingen lægges til grund, at en risikopræmie på 2 pct. om året

efter en kommerciel betragtning kan anses for tilstrækkelig til at dække den

individuelle kreditrisiko. Såfremt pengeinstituttet eller

forsikringsselskabet finder, at dette er tilfældet, og påtager sig at stille

garanti på de nævnte vilkår, kan det anmode om statslig regaranti for 80 pct.

af det samlede garantitilsagn. Anmodning herom fremsendes til Sekretariatet

for Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal

samtidig stille sin kreditvurdering til rådighed for sekretariatet.

Skibsgarantiudvalget træffer den endelige afgørelse om statslig

garantistillelse.

Stk. 4. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet må

indfri garantien over for Danmarks Skibskreditfond, kan det gøre den

statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende

samlede garantiansvar.

Stk. 5. Industriministeren kan indgå en rammeaftale med

pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration

herunder om fordeling af præmien efter stk. 2.

Kapitel 4

Fondens ledelse

§ 5. Industriministeren nedsætter et skibsgarantiudvalg med den

opgave at træffe afgørelse om garantier efter § 4. Skibsgarantiudvalget

træffer afgørelse om garantistillelse efter indstilling fra fondens

sekretariat på grundlag af den kreditvurdering, som er foretaget af et

pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Udvalget indhenter endvidere

kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond. Udvalgets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Skibsgarantiudvalget består af en formand og 8 medlemmer.

Udvalgets formand udnævnes af industriministeren, som endvidere udnævner en

næstformand blandt udvalgets medlemmer. Formanden skal være uafhængig af

brancheinteresser.

Stk. 3. Til medlemmer af Skibsgarantiudvalget udnævner

industriministeren efter indstilling en repræsentant for hver af følgende

myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, Finansministeriet,

Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Danmarks

Rederiforening, Skibsværftsforeningen og CO-Industri.

Stk. 4. Medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Genudnævnelse kan

finde sted. Der udnævnes suppleanter for medlemmerne.

Stk. 5. Fondens administration varetages af et selvstændigt

sekretariat.

Stk. 6. Industriministeren fastsætter Skibsgarantiudvalgets

forretningsorden og kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens

virksomhed.

Stk. 7. Når garanti efter § 4 er endeligt bevilget, forestås den

øvrige administration af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 5

Tilsyn, regnskab og ophævelse

§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med

fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.

Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens

regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender

fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder

regnskab.

§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved

ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i

øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger

inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en

efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 9. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til

brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning

om garanti efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortielser over for pengeinstitutter eller forsikringsselskaber eller

Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke

fonden har garanteret.

§ 10. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 8, stk. 2,

fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med

bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse m.v.

§ 11. I lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige

skattelove. (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23.

marts 1992, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1995« til: »31.

december 1996«.

§ 12. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse

af §§ 1-10. § 11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Der oprettes en særlig statslig fond, Garantifonden for

Skibsbygning, med det formål at stille statsgaranti for lån til ny- eller

ombygning af skibe.

Stk. 2. Fonden hæfter for de garantier, der stilles efter loven.

§ 2. Der kan stilles garanti inden for et beløb af 5 mia. kr. for

lån til ny- eller ombygning af skibe. Garantier kan stilles for aftaler, der

indgås i perioden 1993 til og med 1995 til levering over tre år fra aftalens

indgåelse. Garantirammen kan efter bemyndigelse hæves til 7 mia. kr.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på

tidligere indgåede aftaler betinget af, at et eller flere nærmere angivne

vilkår opfyldes, såfremt opfyldelse finder sted i perioden 1993 til og med

1995.

Kapitel 2

Fondens midler

§ 3. Fondens midler tjener som sikkerhed for de i § 1 nævnte

forpligtelser. De tilvejebringes ved løbende indbetalinger af risikopræmie.

Præmiebeløbene skal anbringes i statsobligationer, statsgældsbeviser og

skatkammerbeviser.

Stk. 2. Fondens midler skal dække såvel eventuelle tab som

administrationsomkostninger ved de garanterede lån. De betalte risikopræmier

samt øvrige indtægter, herunder indvundne renteindtægter, kursgevinster og

afdrag på fordringer, indgår i fondens midler til henlæggelse med henblik på

imødegåelse af tab. Med henblik på at sikre fornøden likviditet kan fonden

optage lån.

Stk. 3. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække

opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier.

Stk. 4. Fondens udgifter og indtægter optages på de årlige

bevillingslove.

Kapitel 3

Vilkår for garantistillelse

§ 4. Der kan stilles garanti for lån, der optages i Danmarks

Skibskreditfond til ny- eller ombygning af skibe ved danske værfter.

Garantien dækker den del af lånet, der overstiger det lånebeløb, Danmarks

Skibskreditfond har ydet på grundlag af 1. prioritets panteret i skibet uden

supplerende sikkerhed. Garantien indbefatter renter m.v. af lånebeløbet.

Stk. 2. For garantierne betales en fast risikopræmie på 2 pct. om

året af den til enhver tid værende garantiforpligtelse. Præmien skal dække

risikoen ved det enkelte skibsbygningsprojekt ud fra en individuel

kreditvurdering på kommercielt grundlag samt omkostningerne ved

administration af ordningen. I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til

udbetaling af lånet betales en præmie på 0,1 pct. om året af tilsagnsbeløbet.

Præmien fordeles mellem pengeinstituttet eller forsikringsselskabet og fonden

i forhold til deres respektive andel af garantiforpligtelsen og

administrationsomkostningerne.

Stk. 3. Statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut eller et

forsikringsselskab, som foretager en kreditvurdering af projektet. Det skal

ved kreditvurderingen lægges til grund, at en risikopræmie på 2 pct. om året

efter en kommerciel betragtning kan anses tilstrækkelig til at dække den

individuelle kreditrisiko. Såfremt pengeinstituttet eller

forsikringsselskabet finder, at dette er tilfældet og påtager sig at stille

garanti på de nævnte vilkår, kan det anmode om statslig regaranti for 80 pct.

af det samlede garantitilsagn. Anmodning herom fremsendes til Sekretariatet

for Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal

samtidig stille sin kreditvurdering til rådighed for sekretariatet.

Skibsgarantiudvalget træffer den endelige afgørelse om statslig

garantistillelse.

Stk. 4. Såfremt pengeinstituttet eller forsikringsselskabet må

indfri garantien over for Danmarks Skibskreditfond, kan det gøre den

statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende

samlede garantiansvar.

Stk. 5. Industriministeren kan indgå en rammeaftale med

pengeinstitutter og forsikringsselskaber om ordningens administration

herunder om fordeling af præmien efter stk. 2.

Kapitel 4

Fondens ledelse

§ 5. Industriministeren nedsætter et Skibsgarantiudvalg med den

opgave at træffe afgørelse om garantier efter § 4. Skibsgarantiudvalget

træffer afgørelse om garantistillelse efter indstilling fra fondens

sekretariat på grundlag af den kreditvurdering, som er foretaget af et

pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Udvalget indhenter endvidere

kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond. Udvalgets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Skibsgarantiudvalget består af en formand og 8 medlemmer.

Udvalgets formand udnævnes af industriministeren, som endvidere udnævner en

næstformand blandt udvalgets medlemmer. Formanden skal være uafhængig af

brancheinteresser.

Stk. 3. Til medlemmer af Skibsgarantiudvalget udnævner

industriministeren efter indstilling en repræsentant for hver af følgende

myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, Finansministeriet,

Danmarks Nationalbank, Finansrådet, Assurandør-Societetet, Danmarks

Rederiforening, Skibsværftsforeningen og CO-Industri.

Stk. 4. Medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Genudnævnelse kan

finde sted. Der udnævnes suppleanter for medlemmerne.

Stk. 5. Fondens administration varetages af et selvstændigt

sekretariat.

Stk. 6. Industriministeren fastsætter Skibsgarantiudvalgets

forretningsorden og kan fastsætte nærmere bestemmelser for fondens

virksomhed.

Stk. 7. Når garanti efter § 4 er endeligt bevilget, forestås den

øvrige administration af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning. Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

Kapitel 5

Tilsyn, regnskab og ophævelse

§ 6. Industriministeren fører tilsyn med fonden, herunder med

fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens § 3.

Stk. 2. Regnskab aflægges i henhold til lov om statens

regnskabsvæsen m.v. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Senest 6 måneder efter regnskabsårets udgang fremsender

fonden årligt til industriministeren en beretning om sin virksomhed, herunder

regnskab.

§ 7. Garantifonden for Skibsbygning kan ophæves ved lov. Ved

ophævelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i

øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser.

§ 8. Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger

inddrive garantifondens og statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en

efter § 4 ydet regaranti ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 9. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til

brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning

om garanti efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortielser over for pengeinstitutter eller forsikringsselskaber eller

Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke

fonden har garanteret.

§ 10. Den, der overtræder regler, der i medfør af § 8, stk. 2,

fastsættes om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, straffes med

bøde. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 7

Ikrafttrædelse m.v.

§ 11. I lov nr. 767 af 12. december 1986 om ændring af forskellige

skattelove (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr. 190 af 23.

marts 1992, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 4, ændres »31. december 1995« til: »31.

december 1996«.

§ 12. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse

af §§ 1-10. § 11 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Skibsværftsaftalen.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den skibsværftsaftale, som den

3. februar 1993 blev indgået mellem de politiske partier i Folketinget.

Skibsværftsaftalen omfatter dels etablering af en garantiordning i

forbindelse med skibsfinansiering, dels leveringsperioden i forbindelse med

indeksfinansieringsordningen.

2. Baggrunden for en garantiordning.

Baggrunden for etablering af en skibsgarantiordning er, at der i

forbindelse med skibsfinansiering skal stilles fornøden sikkerhed ved

lånoptagelse. Således gælder der efter vedtægterne for Danmarks

Skibskreditfond et krav om sikkerhed for lån til skibsbygning. Sikkerhed

stilles dels som 1. prioritets pant i skibet op til maksimalt 60 pct. af

skibets værdi, dels ved supplerende sikkerhed op til belåningsgrænsen på 80

pct. af kontraktprisen. I gennemsnit dækker 1. prioritets pantet i skibet 50

pct. af kontraktprisen.

Den supplerende sikkerhed, der kræves for beløbet mellem pantets værdi og

lånegrænsen, har hidtil i overvejende grad været garantier stillet af et

pengeinstitut eller et forsikringsselskab. I den senere tid er det imidlertid

i stigende grad blevet vanskeligt for rederne at opnå den nødvendige

garantistillelse.

En konsulentundersøgelse har således påvist, at de finansielle

institutioner i øjeblikket er tilbageholdende med at påtage sig yderligere

engagementer i shipping-sektoren, hvilket vanskeliggør garantistillelse for

lån til skibsbygningsprojekter med »mellemrisiko«.

På den ene side kan der fortsat opnås garantier for skibsprojekter med

minimal risiko, såkaldte »risikofrie« projekter, hvor der anvendes

en præmie på 1 pct. p.a. På den anden side afviser de finansielle

institutioner at stille garanti, når den kommercielle risikovurdering af

projektet fører til en præmie på 3 pct. og derover. Mellem disse yderpunkter

findes en række skibsbygningsprojekter, hvor det er blevet vanskeligere at

opnå garantistillelse.

De politiske partier i Folketinget har på denne baggrund den 3. februar

1993 indgået en aftale om, at der bør indføres en statslig garantiordning for

at muliggøre lån til finansiering af skibsbygning.

3. Formål og administration.

Garantiordningen skal gøre det muligt at få stillet sikkerhed for den del

af et lån i Danmarks Skibskreditfond, som efter fondens vedtægter ikke kan

sikres alene ved pant i skibet.

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at ordningen

skal administreres af en særlig statslig fond, Garantifonden for

Skibsbygning, oprettet ved særskilt lovgivning. En sådan fond udgør en særlig

regnskabskreds, hvorved det understreges, at garantiordningen forventes at

være fuldt selvfinansierende.

4. Varighed.

Vanskelighederne med at opnå garantistillelse for lån til

skibsbygningsprojekter tilskrives dels de øjeblikkelige vanskeligheder i den

finansielle sektor, dels de dårlige konjunkturer for shippingmarkedet. Der er

derfor grund til at antage, at behovet for et supplement til de garantier,

som den finansielle sektor fortsat stiller, vil være af midlertidig karakter.

Ifølge konsulentundersøgelsen forventer branchen, at der i midten af 90'erne

igen vil ske et opsving i kontraheringsaktiviteten. Skibsværfternes behov for

en garantiordning skønnes derfor i overensstemmelse med den politiske aftale

at kunne opfyldes ved, at der etableres en midlertidig garantiordning, der

omfatter kontraheringer i en tre-årig periode (1993 - 1995).

5. Garantiramme.

Ifølge den gennemførte konsulentundersøgelse kan det forventede

garantibehov for en sådan tre-årig periode opgøres til 5 mia. kr. under

forudsætning af kontraheringer på 8 mia. kr. årligt og at 1/3 af behovet for

supplerende sikkerhed fortsat kan dækkes på anden måde end ved

garantistillelse (typisk pant i anden tonnage). Der foreslås derfor i

overensstemmelse med den politiske aftale en garantiramme på 5 mia. kr. for

kontraheringer i årene 1993 til og med 1995. Såfremt der mod forventning ikke

som hidtil kan stilles anden form for supplerende sikkerhed, kan det blive

nødvendigt at forhøje garantirammen til 7 mia. kr. I givet fald vil

Finansudvalget, som anført i den politiske aftale, blive ansøgt om bevilling

hertil.

6. Præmie.

Anvendelsesområdet for en garantiordning bør afgrænses til den ovenfor

nævnte »gråzone« mellem på den ene side projekter med minimal

risiko, hvor kommerciel garanti er opnåelig, (risikovurderes til en præmie på

1 pct. p.a.) og på den anden side projekter, som efter en individuel

vurdering opfattes som stærkt risikofyldte (risikovurderes til en præmie på 3

pct. p.a. og derover). Præmien foreslås derfor i overensstemmelse med den

politiske aftale fastsat til 2 pct. p.a. af den til enhver tid udestående

garantiforpligtelse.

7. Fremgangsmåden ved garantistillelse.

Det må anses for ønskeligt at bevare tilknytningen til det finansielle

system, som på lang sigt forventes at kunne stille sådanne garantier. Det er

endvidere af afgørende betydning, at den opkrævede præmie svarer til risikoen

i projektet, idet ordningen i tilfælde af en for lav præmie af

EF-Kommissionen vil blive betragtet som en støtteordning. Der må derfor

lægges vægt på, at risikovurderingen bliver foretaget på kvalificeret

grundlag efter kommercielle kriterier.

Både for at bevare tilknytningen til den finansielle sektor og for at

sikre en faglig, kommerciel kreditvurdering foreslås det i overensstemmelse

med den politiske aftale, at statsgarantien formidles gennem et pengeinstitut

eller et forsikringsselskab. Det foreslås samtidig i overensstemmelse med den

politiske aftale, at pengeinstituttet eller forsikringsselskabet selv skal

påtage sig 20 pct. af den samlede garantistillelse til samme præmie. Herved

styrkes tilliden til, at der vil blive foretaget en grundig og forsigtig

kreditvurdering efter kommercielle kriterier. På den baggrund forelås den

statslige garanti udformet som en regaranti for 80 pct. af det samlede

garantitilsagn. Såfremt pengeinstitut eller forsikringsselskab må indfri

deres garanti, kan de gøre den statslige regaranti gældende for 80 pct. af

det til enhver tid værende samlede garantiansvar.

Selvom den statslige garanti foreslås formidlet gennem et finansielt

institut, tilsiger de meget store forpligtelsesbeløb dog, at den endelige

afgørelse om garantistillelsen træffes i statsligt regi. I overensstemmelse

med den politiske aftale foreslås det derfor, at der etableres et

garantiudvalg med deltagelse af skibsværftsbranchen, rederibranchen,

fagbevægelsen, banker, forsikringsselskaber, Nationalbanken,

Finansministeriet og Industriministeriet samt en uafhængig formand. Udvalget

skal træffe endelig afgørelse om statslig garantistillelse på grundlag af

pengeinstituttets eller forsikringsselskabets kommercielle risikovurdering og

supplerende kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond.

Der skal indgås en rammeaftale med pengeinstitutter og

forsikringsselskaber om ordningens administration. Rammeaftalen skal navnlig

indeholde de nærmere retningslinier for kreditvurderingen med henblik på at

sikre, at denne foretages på et ensartet grundlag.

8. Ikrafttrædelse m.v.

Garantiordningen forudsættes at være fuldt selvfinansierende, således at

indtægter i form af risikopræmie og renteindtægter modsvarer udgifterne til

eventuelle tab og ordningens administration. Den indeholder derfor ikke noget

støtteelement. Ordningen skal imidlertid anmeldes til EF-Komissionen til

godkendelse heraf og kan ikke sættes i kraft før Kommissionens godkendelse

foreligger. Det foreslås derfor, at industriministeren bemyndiges til at

sætte loven ikraft ved bekendtgørelse.

Baggrunden for ændringen af leveringsperioden for

indeksfinansieringsordningen er, at der efter EF-Kommissionens fastsættelse

af et støtteloft på 9 pct. for 1993 i overensstemmelse med det 7.

skibsbygningsdirektiv kan ydes indekslån med statslig inflationsgaranti for

kontrakter indgået i 1993 til levering over tre år, d.v.s. indtil udgangen af

1996. Den hidtidige leveringsfrist indtil udgangen af 1995 bør derfor ifølge

skibsværftsaftalen ændres til en leveringsfrist indtil udgangen af 1996. Som

en konsekvensændring heraf er det nødvendigt at ændre angivelsen af

leveringsfristen for indekslån i lov nr. 767 af 12. december 1986 om ændring

af forskellige skattelove (Skibsværftsaftalen), som senest ændret ved lov nr.

190 af 23. marts 1992.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser.

Med hensyn til garantiordningens statsfinansielle konsekvenser skal

anføres, at der henset til ordningens selvfinansierende karakter ikke

forventes noget statsfinansielt finansieringsbehov. Garantiordningen er

udformet således, at indtægterne for Garantifonden for Skibsbygning i form af

løbende betaling af risikopræmie og forrentning af dennes placering i

statsobligationer m.v. skal dække såvel udgifterne til eventuelle tab som

udgifterne til ordningens administration. Ved et betydeligt tab i ordningens

første år vil der dog kunne opstå et midlertidigt likviditetsbehov, som vil

skulle dækkes ved lånoptagelse eller kapitaltilførsel over bevillingslovene.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter ved ordningen dækkes inden for

Industriministeriets rammer.

Med hensyn til lovforslagets administrative konsekvenser foreslås det, at

der oprettes et Skibsgarantiudvalg med et særskilt sekretariat, der placeres

i Industri- og Handelsstyrelsen. Der skønnes at være behov for to årsværk med

henblik på varetagelse af sekretariatsfunktionen, herunder udarbejdelse af

garantiindstillinger.

Administrationsudgiften ved ordningen, som for den statslige garantiandel

skønnes at udgøre 1,5 mio. kr. i 1993, 2 mio. kr. i 1994 og 2,5 mio. kr. i

hvert af de efterfølgende år, heraf lønsum 630.000 kr. pr. år, vil blive

afholdt inden for Industriministeriets total- og lønsumsramme.

Under forudsætning af at der årligt vil blive kontraheret skibe for 8 mia.

kr. i de tre år 1993-1995, og at fondens formue, såvel positiv som negativ,

forrentes med 10 pct. p.a., kan følgende økonomiske konsekvenser af

garantiordningen beregnes:

at der i år 2012 vil indestå en forrentet præmiesum på i alt 2,269

mia. kr., såfremt garantiordningen forløber uden nogen form for tab,

at garantiordningen vil kunne bære et maksimalt tab på 610 mio.

kr. allerede i 1999, hvor der påbegyndes fulde afdrag på samtlige lån, og

alligevel være selvfinansierende,

at et tab på 300 mio. kr. i 1999 vil medføre, at der i år 2012

indestår en forrentet præmiesum på 1,152 mia. kr., samt

at der pr. termin maksimalt kan indtræffe et tab på 1,06 pct. af

garantistillelsen, hvis garantiordningen skal være selvfinansierende.

Den forlængede leveringsperiode indtil udgangen af 1996 for

indeksfinansieringsordningen vil medføre et statsligt provenutab på

realrenteafgiften, der vil udgøre 3-4 mio. kr. årligt pr. 100 mio. kr. i

forøgede indekslån. Den foreslåede forlængelse af fritagelsen for

indkomstbeskatning af de beløb, som staten udbetaler som følge af

inflationsgarantien på indekslånene, vil medføre et provenutab, hvis

størrelse vil afhænge dels af, hvor store lån der optages på indeksvilkår,

dels af den fremtidige prisudvikling.

Den forlængede leveringsfrist og fritagelsen for indkomstbeskatning

skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de

statslige told- og skattemyndigheder.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til administration af garantiordningen oprettes en særlig statslig fond,

Garantifonden for Skibsbygning. Det er karakteristisk for sådanne fonde, at

de fører et særligt regnskab, hvilket gør det muligt at vise, at fondens

indtægter i form af risikopræmie og rente vil balancere med udgifterne til

eventuelle tab og ordningens administration. Det følger af ordningens

selvfinansierende karakter, at fonden hæfter for de garantier, der ydes efter

lovforslaget.

Til § 2

Garantiordningen forudsættes at være midlertidig, da den er begrundet i de

særlige vanskeligheder, som for øjeblikket præger både den finansielle sektor

og shipping-sektoren. På baggrund af forventningerne i shippingbranchen om en

væsentlig forbedring i situationen i midten af 90'erne foreslås det, at der

kan stilles statsgaranti i en tre-årig periode indtil udgangen af 1995.

Garantien kan stilles for ny- eller ombygninger af skibe, der kontraheres i

den nævnte periode. Der kan endvidere stilles garanti for betingede

kontrakter. Såfremt opfyldelse af de betingede vilkår finder sted i den

nævnte periode. I overensstemmelse med det 7. skibsbygningsdirektiv er der

fastsat en begrænsning af leveringsperioden på tre år fra

kontraheringstidspunktet med henblik på at forhindre omgåelse af ordningens

tidsmæssige begrænsning.

Garantirammen foreslås fastsat til 5 mia. kr., hvilket vil dække

garantibehovet ved et kontraheringsniveau på 8 mia. kr. årligt, forudsat at

en tredjedel af behovet for supplerende sikkerhed dækkes på anden måde, fx

ved pant i anden tonnage, således som det i dag er tilfældet. Såfremt disse

forudsætninger ændres, kan der blive behov for at hæve garantirammen til

maksimalt 7 mia. kr. I givet fald vil Finansudvalget blive søgt herom ved

aktstykke.

Til § 3

Bestemmelsen fastlægger, hvorledes fondens midler tilvejebringes. Dette

sker dels ved løbende betalinger af risikopræmien på 2 pct. for de stillede

garantier, dels ved rentindtægter fra placering af modtagne præmiebeløb i

statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser. Statsobligationer

m.v. er valgt som investeringsobjekt dels for at tilgodese hensynet

til en rimelig forrentning med henblik på opbygning af en fondsformue til

imødegåelse af tab, og dels for at sikre fondens likviditet, idet der

i tilfælde af eventuelle tab må være sikkerhed for en hurtig frigørelse af

midlerne.

Da fonden skal være fuldt selvfinansierende, er det fastsat, at fondens

midler skal dække såvel eventuelle tab som omkostningerne ved ordningens

administration. De forrentede præmieindtægter efter fradrag af

administrationsudgifter henlægges til imødegåelse af tab. Det kan dog ikke

udelukkes, at der ved et betydeligt tab i ordningens første år kan opstå en

situation med midlertidig illikviditet. I det omfang et likviditetsbehov i en

sådan situation overstiger fondens midler, kan der blive tale om at give

fonden mulighed for midlertidig lånoptagelse eller at foretage en

kapitaltilførsel over bevillingslovene. Det forudsættes, at eventuelle

merudgifter ved ordningen afholdes inden for Industriministeriets

bevillingsrammer.

Såfremt fondens midler som følge af ekstraordinære omstændigheder, der

ikke kan forudses ved ordningens indførelse, skulle vise sig ikke at være

tilstrækkelige til at dække opståede tab, hæfter staten for udstedte

garantier.

Til § 4

Garanti kan stilles for lån i Danmarks Skibskreditfond til ny- eller

ombygning af skibe på danske værfter, d.v.s. værfter med hjemsted her i

landet. Der er ikke fastsat nogen nedre tærskel for størrelsen af skibe, til

hvis bygning eller ombygning der kan stilles garanti for lån. Imidlertid vil

der ikke kunne stilles garanti for lån til skibe, der omfattes af

garantiordningen for lån til mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91

af 28. februar 1986. Der er endvidere heller ikke fastsat begrænsninger med

hensyn til omfanget af ombygningen af et skib, for hvilken der kan stilles

statsgaranti.

Ifølge vedtægterne for Danmarks Skibskreditfond kan Fonden yde lån alene

mod sikkerhed i skibet op til maksimalt 60 pct. af skibets værdi. For den del

af lånet, som overstiger denne grænse, skal der stilles supplerende

sikkerhed. Det er Fondens opgave, at medvirke til at stille sådan supplerende

sikkerhed. Garantien dækker derfor den del af lånebeløbet, som ligger mellem

værdien af Danmarks Skibskreditfonds 1. prioritets panteret i skibet (som

maksimalt kan udgøre 60 pct. af skibets markedsværdi), og det samlede lån

(som maksimalt kan udgøre 80 pct. af skibets kontraktpris). Som et gennemsnit

må det påregnes, at der skal stilles supplerende garanti for 30 pct. af

kontraktprisen.

Garantiordningen forudsættes afgrænset således, at den hverken anvendes

til projekter med minimal risiko, hvor der fortsat kan opnås kommerciel

garanti, eller til projekter som ikke anses for kommercielt bæredygtige.

Mellem disse yderpunkter anvendes ifølge en gennemført konsulentundersøgelse

en præmie på 2 pct. p.a. Da garantiordningen skal være fuldt

selvfinansierende, skal præmien på 2 pct. p.a. dække såvel riskoen ved det

enkelte skibsbygningsprojekt efter en kommerciel kreditvurdering som

omkostningerne ved administration af ordningen både for pengeinstitut eller

forsikringsselskab og Fonden. Præmien beregnes af den til enhver tid værende

garantiforpligtelse, d.v.s. reguleret for betalte afdrag.

I perioden fra meddelelse af garantitilsagn til udbetaling af lånet

betales en præmie på 0,1 pct. p.a. af tilsagnsbeløbet til dækning af

administrationsomkostninger.

Såvel for at sikre en garantistillelse efter kommercielle kriterier som en

fortsat tilknytning til den finansielle sektor, der efter ordningens ophør

forventes at overtage garantistillelsen fuldt ud, foreslås det, at

garantistillelsen formidles gennem et pengeinstitut eller et

forsikringsselskab. Det finansielle institut kan have hjemsted såvel her i

landet som i andre lande, men skal dog kunne godkendes af

Skibsgarantiudvalget. Pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skal

foretage en individuel kreditvurdering af skibsbygningsprojektet med henblik

på afgørelse af, om en præmie på 2 pct. p.a. kan anses for tilstrækkelig til

at dække den individuelle risiko ved den samlede garantistillelse. Såfremt

pengeinstituttet eller forsikringsselskabet skønner, at dette er tilfældet,

og derfor er villig til at stille garanti på tilsvarende vilkår, kan det

ansøge om statslig regaranti for 80 pct. af garantitilsagnet i Garantifonden

for Skibsbygning.

Det vil være Skibsgarantiudvalget, som efter indstilling fra sekretariatet

og på grundlag af pengeinstituttets eller forsikringsselskabets

kreditvurdering og supplerende kreditoplysninger fra Danmarks Skibskreditfond

træffer endelig afgørelse om statslig garantistillelse. Oplysningerne fra

pengeinstitut eller forsikringsselskab samt Danmarks Skibskreditfond vil være

omfattet af tavshedspligten efter straffelovens § 152 ff og i almindelighed

af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelse for oplysninger om drifts-

eller forretningsforhold.

Med henblik på at underbygge den kommercielle karakter af den

kreditvurdering, som skal foretages af pengeinstitut eller

forsikringsselskab, skal dette selv påtage sig en andel på 20 pct. af den

samlede garantistillelse på samme vilkår som den statslige garantiandel,

d.v.s. til en risikopræmie på 2 pct. p.a. Præmien fordeles mellem

pengeinstitut eller forsikringsselskab og Fonden i forhold til deres

respektive andel af garantiforpligtelsen og administrationsomkostningerne.

Den statslige garanti foreslås udformet som en regaranti, således at garanti

stilles af pengeinstitut eller forsikringsselskab, men med mulighed for at

pengeinstitut eller forsikringsselskab ved indfrielse af garantien kan gøre

den statslige regaranti gældende for 80 pct. af det til enhver tid værende

samlede garantiansvar, d.v.s. reguleret for betalte afdrag. Den statslige

regaranti vil kunne tiltransporteres Danmarks Skibskreditfond.

Med henblik på at fastlægge de nærmere vilkår for pengeinstitutters eller

forsikringsselskabers formidling af garantistillelse under ordningen skal der

indgås en rammeaftale herom. I rammeaftalen fastsættes også den nærmere

fordeling af præmien.

Til § 5

Uanset at den statslige garantistillelse bør formidles gennem et

pengeinstitut eller et forsikringsselskab med henblik på at sikre det

kommercielle grundlag, må det dog tages i betragtning, at den statslige andel

af garantistillelsen vedrører meget betydelige forpligtelsesbeløb. Det er

derfor fundet nødvendigt, at afgørelsen om statslig garantistillelse træffes

af et garantiudvalg med såvel branche- som myndighedsrepræsentanter under

ledelse af en formand. Formanden skal være uafhængig af brancheinteresser,

hvorved forstås såvel værfts- og rederibranchen som den finansielle sektor.

Det er imidlertid ikke tanken, at Skibsgarantiudvalget fra grunden skal

foretage en fornyet kreditbehandling af de enkelte skibsbygningsprojekter.

Skibsgarantiudvalget skal foretage en efterkontrol af den kreditvurdering og

de kreditoplysninger, der er foretaget af pengeinstituttet eller

forsikringsselskabet. Henset til den store erfaring med skibsfinansiering,

som er opbygget i Danmarks Skibskreditfond, er det endvidere fundet

hensigtsmæssigt, at supplerende kreditoplysninger fra Skibskreditfonden om

projektet indgår i beslutningsgrundlaget for Skibsgarantiudvalget.

Skibsgarantiudvalgets afgørelse om garantistillelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Skibsgarantiudvalget træffer afgørelse efter indstilling fra et særligt

sekretariat i Industri- og Handelsstyrelsen, Sekretariatet for

Skibsfinansiering, medens opgaverne i forbindelse med ordningens

administration efter garantiens endelige bevilling varetages af Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Administrationen består i

varetagelse af fondens interesser som garant, blandt andet i forbindelse med

bevilling af henstand, gældsovertagelse og i misligholdelsessituationer.

Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

Til § 6

Fonden aflægger regnskab i henhold til lov om statens regnskabsvæsen m.v.,

og regnskabet vil fremgå af statsregnskabet.

Regnskabet revideres af Rigsrevisionen.

Med henblik på industriministerens mulighed for at føre tilsyn med fonden,

forpligtes Skibsgarantiudvalget til at afgive en årlig beretning inkl. et

regnskab om fondens virksomhed i det forløbne år. Dette supplerende regnskab

kan enten aflægges i overensstemmelse med reglerne om statens regnskabsvæsen,

eller hvis det findes mere betimeligt i overensstemmelse med

årsregnskabslovens krav og dennes praksis med hensyn til god regnskabsskik.

Regnskabet bør være mere udførligt end regnskabet i statsregnskabet, herunder

indeholde tal for en flerårig periode. Den årlige beretning skal indsendes

til industriministeren senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Til § 7

Garantifonden for Skibsbygning er etableret som en midlertidig

garantiordning, der skal opfylde det særlige garantibehov, som forventes at

bortfalde fra midten af 90'erne. Uanset at muligheden for garantistillelse

derfor er begrænset til aftaler indgået inden udgangen af 1995, vil det dog

være nødvendigt at opretholde fonden, indtil samtlige garanterede lån er

afviklet. Først på dette tidspunkt kan fonden ophæves, hvilket skal ske ved

lov. Fondens eventuelle nettoformue ved ophævelsen tilfalder statskassen.

Til § 8

Det foreslås, at Hypotekbanken skal kunne inddrive eventuelle regreskrav,

som måtte opstå efter indfrielse af en statslig garanti, ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende.

Til § 9

Henset til at den egentlige sagsbehandling i forbindelse med den statslige

garantistillelse forudsættes varetaget af det formidlende pengeinstitut eller

forsikringsselskab samt af Danmarks Skibskreditfond, er det fundet nødvendigt

med en særlig straffebestemmelse for afgivelse af urigtige eller vildledende

oplysninger over for det finansielle institut eller Danmarks Skibskreditfond,

som indhenter kreditoplysninger og foretager kreditvurderingen.

Til § 10

I konsekvens af bestemmelserne om lønindeholdelse i § 8 foreslås det, at

der fastsættes bødestraf for overtrædelse af de regler, der vil blive fastsat

om fremgangsmåden i forbindelse hermed.

Til § 11

Bestemmelsen sikrer, at de stadigt gældende skatteregler i forbindelse med

skibsværftsaftalen fra 1986, forlænges således, at der for

1993-kontraheringer kommer til at gælde en 3-årig leveringsperiode, d.v.s.

levering inden udgangen af 1996, mod i dag kun en 2-årig leveringsperiode.

De pågældende skatteregler indebærer, at indeksobligationer udstedt af

Danmarks Skibskreditfond med en pålydende rente på mindst 21/2 pct. er

fritaget for beskatning efter kursgevinstlovens mindsterenteregel, at fuldt

ud indekserede obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond er fritaget

for realrenteafgift, og at det indekstillæg, som staten eventuelt skal

betale, er fritaget for beskatning hos låntager.

Lov om ændring af forskellige skattelove (Forlængelse af dele af

skibsværftsaftalen) er senest ændret ved lov nr. 190 af 23. marts 1992, jf.

Folketingstidende 1991-92, sp. 6651, 7676, 7763; tillæg A, 3803; tillæg B,

763; tillæg C, 501.

Til § 12

Skibsgarantiordningen skal anmeldes til EF-Kommissionen, som skal

godkende, at ordningen er selvfinansierende og derfor ikke indeholder noget

støtteelement. Godkendelsen vil blive søgt opnået hurtigst muligt, men det

præcise tidspunkt herfor lader sig ikke på forhånd fastlægge. Det foreslås

derfor, at industriministeren, når Kommissionens godkendelse foreligger,

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens bestemmelser om

Garantifonden for Skibsbygning.

Det foreslås derimod, at bestemmelsen om konsekvensændringer i

skattelovgivningen som følge af den ændrede leveringsfrist i

indeksfinansieringsordningen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter