Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER

1996/1 LSF 168Lovforslag som fremsatFolketinget15. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Tilskud efter denne lov kan ydes til investeringer og andre

aktiviteter, som har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning,

og som vedrører

1) etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer,

der er forurenede,

2) rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,

3) rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning ikke er

praktisk eller økonomisk realistisk,

4) etablering af afværgeboringer,

5) kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet eller

6) andre foranstaltninger, der kan sikre decentral vandforsyning i det

åbne land f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplandet eller

fjernelse af forurening.

Stk. 2. En mindre del af midlerne kan anvendes til støtte for

generelle projekter f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har

til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.

Stk. 3. Desuden kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte

for projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakeret,

samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i

kloakerede områder.

Stk. 4. Tilskud efter loven udbetales af miljø- og

energiministeren inden for en beløbsramme fastsat på finansloven. Den del af

en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til

følgende finansår.

Stk. 5. Midlernes fordeling mellem de tre formål anført i stk. 1-3

fastsættes af miljø- og energiministeren.

Kapitel 2

Tilskud til ikkealmene og mindre, almene vandforsyninger

Læs alt

§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 1, kan ydes til ejere af ikkealmene

og mindre, almene vandforsyninger, såfremt vandforsyningsanlægget fortrinsvis

forsyner husholdninger.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter § 1, stk.

1, at vandkvaliteten i den pågældende vandforsyning på ansøgningstidspunktet

ikke kan overholde eller i nær fremtid ikke vil kunne overholde en eller

flere af de grænseværdier for vand af drikkevandskvalitet, der er fastsat af

miljø- og energiministeren, og at vandforsyningen ikke kan antages at være

ansvarlig herfor.

Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter og initiativer,

som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Der kan dog ydes

tilskud, hvis det kun er mindre dele af aktiviteterne eller initiativerne,

der vil kunne opnå tilskud efter anden lovgivning, eller ansøgningen i det

væsentligste falder uden for hovedsigtet med andre tilskudsordninger.

§ 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om

ydelse af tilskud, om behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens form

og indhold, og om kontrol af dette, herunder om adgang til besigtigelse af

vandindvindingen, om revisionserklæringer samt om, hvilke oplysninger der

skal tilvejebringes i forbindelse med sagens behandling.

Stk. 2. Såfremt betingelserne for ydelse af støtte ikke

overholdes, kan der kræves hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte

tilskud.

Stk. 3. De under § 1, stk. 1, udbetalte midler er ikke

indkomstskattepligtige for tilskudsmodtageren. Udgifter, som er betalt ved

tilskud efter denne lov, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller

medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige

fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Stk. 4. Tilskuddet til de under § 1, stk. 1, nævnte investeringer

udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt.

Udbetalingen af tilskud sker ved overførsel til konto i et pengeinstitut.

Stk. 5. Tilskuddet kan, når særlige forhold gør sig gældende,

udbetales a conto.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser m.v.

§ 4. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der

træffer afgørelse i sager om tilskud efter § 1, stk. 1, samt om støtte til

generelle projekter inden for vandforsyningen efter § 1, stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser om støtte til de under § 1, stk. 3, anførte

formål træffes af Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 5. Nærmere regler om det eller de i henhold til § 4, stk. 1,

nedsatte råd fastsættes af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte råds administrations- og

sekretariatsudgifter afholdes af den i § 1, stk. 4, nævnte bevilling.

§ 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i

forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Tilskud efter denne lov kan ydes til investeringer og andre

aktiviteter, som har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning og

som vedrører

1) etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer,

der er forurenede,

2) rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,

3) rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning ikke er

praktisk eller økonomisk realistisk,

4) etablering af afværgeboringer,

5) kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet, eller

6) andre foranstaltninger, der kan sikre decentral vandforsyning i det

åbne land f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplandet eller

fjernelse af forurening.

Stk. 2. En mindre del af midlerne kan anvendes til støtte for

generelle projekter, f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har

til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.

Stk. 3. Desuden kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte

for projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakeret,

samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i

kloakerede områder.

Stk. 4. Tilskud efter loven udbetales af miljø- og

energiministeren indenfor en beløbsramme fastsat på finansloven. Den del af

en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til

følgende finansår.

Stk. 5. Midlernes fordeling mellem de tre formål anført i stk. 1-3

fastsættes af miljø- og energiministeren.

Kapitel 2

Tilskud til ikke-almene og mindre, almene vandforsyninger

§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 1, kan ydes til ejere af ikke-almene

og

mindre, almene vandforsyninger, såfremt vandforsyningsanlægget

fortrinsvis forsyner husholdninger.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter § 1, stk.

1, at vandkvaliteten i den pågældende vandforsyning på ansøgningstidspunktet

ikke kan overholde eller i nær fremtid ikke vil kunne overholde en eller

flere af de grænseværdier for vand af drikkevandskvalitet, der er fastsat af

miljø- og energiministeren, og at vandforsyningen ikke kan antages at være

ansvarlig herfor.

Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter og initiativer,

som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Der kan dog ydes

tilskud, hvis det kun er mindre dele af aktiviteterne eller initiativerne,

der vil kunne opnå tilskud efter anden lovgivning, eller ansøgningen i det

væsentligste falder uden for hovedsigtet med andre tilskudsordninger.

§ 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om

ydelse af tilskud, samt om behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens

form og indhold, samt om kontrol af dette, herunder om adgang til

besigtigelse af vandindvindingen, revisionserklæringer, samt om, hvilke

oplysninger der skal tilvejebringes i forbindelse med sagens behandling.

Stk. 2. Såfremt betingelserne for ydelse af støtte ikke

overholdes, kan der kræves hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte

tilskud.

Stk. 3. De under § 1, stk. 1, udbetalte midler er ikke

indkomstskattepligtige for tilskudsmodtageren. Udgifter, som er betalt ved

tilskud efter denne lov, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller

medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige

fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Stk. 4. Tilskuddet til de under § 1, stk. 1, nævnte investeringer

udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt.

Udbetalingen af tilskud sker ved overførsel til konto i et pengeinstitut.

Stk. 5. Tilskuddet kan, når særlige forhold gør sig gældende,

udbetales a conto.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser m.v.

§ 4. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der

træffer afgørelse i sager om tilskud efter § 1, stk. 1, samt om

støtte til generelle projekter indenfor vandforsyningen efter § 1,

stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser om støtte til de under § 1, stk. 3, anførte

formål træffes af Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 5. Nærmere regler om det eller de i henhold til § 4, stk. 1,

nedsatte råd fastsættes af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte råds administrations- og

sekretariatsudgifter afholdes af den i § 1, stk. 4, nævnte bevilling.

§ 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i

forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller

hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 4.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Sigtet med lovforslaget

I forbindelse med drøftelserne forud for vedtagelse af lov nr. 490 af 12.

juni 1996 om afgift af spildevand blev det mellem regeringen, Enhedslisten og

SF aftalt, at miljø- og energiministeren i folketingssamlingen 1996/97 skulle

fremsætte forslag om etablering af en støtteordning, der skal anvendes til at

yde tilskud til mindre vandværker og enkeltindvindinger, der rammes af

forurening.

For god ordens skyld skal oplyses, at ovennævnte lov om afgift af

spildevand trådte i kraft 1. januar 1997, og pålægger de af loven omfattede

en afgift pr. kg. kvælstof, fosfor og organisk stof, der udledes med

spildevandet.

En begrænset del af den foreslåede støtteordnings midler kan anvendes til

at støtte iværksættelse af generelle projekter til fremme af opretholdelsen

af den decentrale vandforsyning på længere sigt. Herudover skal en begrænset

del af midlerne på samme måde anvendes til fremme af grønne og lokalt

tilpassede spildevandsløsninger for ejendomme uden for kloak, samt til

projekter vedrørende byøkologisk/grøn håndtering af spildevand indenfor de

kloakerede områder.

Det blev ved forliget forudsat, at der i 1997 bevilliges 25 mill. kr. I

1998 og følgende år forudsættes bevilliget 70 mill. kr. årligt.

Den danske vandforsyning adskiller sig fra vandforsyningen i mange andre

lande, dels ved antallet af vandværker (ca. 3.000) og enkeltindvindinger (ca.

91.000), dels ved at næsten alt drikkevand indvindes fra grundvand, og kan

anvendes uden væsentlig videregående behandling.

Som bekendt er der imidlertid i de seneste år konstateret forurening af et

tiltagende antal drikkevandsanlæg. Forureningen har ofte ramt mindre

vandværker eller enkeltindvindinger, da disse i mange tilfælde indvinder vand

fra reservoirer tæt på jordoverfladen.

Løsning kan - afhængig af problemets art og omstændighederne iøvrigt -

enten være renovering af drikkevandsboringen, etablering af anden boring

eller tilslutning til anden vandforsyning. I visse situationer kan det være

nødvendigt at etablere mere avancerede behandlingsanlæg i en overgangperiode.

I mange tilfælde kan der - p.g.a. det begrænsede antal forbrugere der er

tilsluttet - blive tale om en stor udgift for den enkelte forbruger.

Derfor ønsker regeringen med dette lovforslag at tilvejebringe mulighed

for at yde tilskud til forbrugere, der uforskyldt kommer i den ovenfor

beskrevne situation.

Efter miljø- og energiministerens ønske nedsattes i marts 1996 det

såkaldte drikkevandsudvalg. Hovedindholdet i udvalgets kommissorium var en

vurdering af, om gældende lovgivning kan håndtere de forureningsmæssige

problemer, vandværkerne i dag står overfor. Da aftalen om støtteordningen

blev indgået i maj 1996 var det naturligt at bede drikkevandsudvalget

analysere, hvordan midlerne kan anvendes til at sikre den decentrale

vandforsyning, ligesom drikkevandsudvalget er anmodet om at overveje

administrationen af støtteordningen.

Drikkevandsudvalget afgav i december 1996 en betænkning om

støtteordningen. Hovedanbefalingerne er som følger:

a administrationen af den del af støtteordningen, der vedrører

vandforsyningsformål, bør varetages af et eller flere råd, hvori de

væsentligste vandforsyningsinteresser er repræsenteret.

a udvalget anbefaler, at en mindre del af midlerne - f.eks. 3 mill. kr. om

året - anvendes til generelle projekter indenfor vandforsyningsområdet. Det

anbefales, at disse midler ligeledes administreres af det eller de nedsatte

råd.

a administrationen af midlerne til spildevandsformål varetages af

Miljøstyrelsen. Udvalget anbefaler, at der årligt anvendes 5 mill. kr. af

støtteordningens midler til projekter vedrørende spildevand.

a et flertal i udvalget anbefalede, at der til at begynde med oprettes et

råd med sekretariat i Miljøstyrelsen. Amtsrådsforeningen anbefalede dog, at

administrationen af midlerne varetages af de enkelte amter, hvor et udvalg i

hvert amt med repræsentanter for interessenterne skal administrere midlerne

for det pågældende amt.

a vandforsyninger og enkeltindvindinger med en udpumpet årlig mængde

(gennemsnit over 3 år) på under 80.000 m3 kan søge støtte.

a der kan ydes en støtte på 40% af den påtænkte investering. Inden

udbetaling af det beregnede støttebeløb fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.

a detaljerne angående støtteordningen fastlægges ikke i lovsform, men i

bekendtgørelser og vejledninger. Således anbefales det, at der bliver fremsat

et forslag til rammelov om støtteordningen, hvor miljø- og energiministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om støtteordningen.

a støtteordningen og administrationen af denne evalueres efter at have

fungeret i to år.

a beslutninger angående tildeling af støtte bør være endelige.

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til at etablere

en tilskudsordning til gavn for mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger.

Forudsætningen for ydelse af tilskuddet er, at disse p.g.a. forurening må

imødese væsentligt øgede investeringer og lignende. Tilskuddet gives efter

ansøgning til en række i lovforslaget anførte formål. Desuden kan der gives

støtte til generelle projekter indenfor vandforsynings- og

spildevandsområdet. Der vil for de generelle projekters vedkommende oftest

være tale om, at de med disse projekter forbundne udgifter fuldt ud dækkes af

støtteordningens midler.

2. Forholdet til EU-retten

Der er tale om en statsstøtteordning, der i alt fald for en del er

omfattet af EF-Traktatens regler herom. Efter Europa-Kommissionens meddelse

af 6. marts 1996 om minimisstøtteordninger antages støtte under visse

tærskelbeløb ikke at falde ind under EF-traktatens artikel 92, stk. 1,

således at støtten ikke på forhånd skal anmeldes til Europa-Kommissionen i

henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3. Den støtteordning, der

etableres ved lovforslaget, vil blive administreret i overensstemmelse med de

minimis-reglerne, og vil derfor ikke skulle notificeres. Europa-Kommissionens

de minimis-regler gælder imidlertid ikke for støtte inden for blandt andet

landbrug. Støtte til enkeltindvindinger, der forsyner landbrug, vil derfor

skulle notificeres for Europa-Kommissionen. Den nødvendige notifikation vil

ske i forbindelse med udarbejdelsen af de bekendtgørelser, som ministeren

efter lovforslaget bemyndiges til at udstede. De ved sådanne administrative

forskrifter etablerede støtteordninger inden for landbrug vil først kunne

træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.

3. Miljømæssige konsekvenser

Da hovedformålet med lovforslaget er at hjælpe mindre vandforsyninger og

enkeltindvindinger, der er ramt af forurening, vil den miljømæssige effekt

være en forbedring af drikkevandskvaliteten hos de vandindvindinger, hvis

ansøgning imødekommes. Der skønnes ikke at være andre væsentlige miljømæssige

effekter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Der forventes kun mindre administrative konsekvenser for amter og

kommuner.

I forbindelse med sekretariatets sagsbehandling skal berørte kommuner og

amter afgive en udtalelse. Afgivelse af udtalelsen kan normalt ske på

baggrund af materiale, der er i de lokale myndigheders besiddelse. Det vil

især dreje sig om vandforsyningsplaner, materiale om tilsyn med vandværkerne

m.v. Der kan endvidere blive tale om, at amter eller kommuner giver

tilladelse eller godkendelse (indvindingstilladelse m.m.). Der er dog her

ikke tale om nye opgaver, men opgaver myndighederne i forvejen udfører i

henhold til gældende lovgivning.

Midlerne til drikkevandformål forudsættes bevilliget af et eller flere

råd. I overensstemmelse med anbefalingerne fra et flertal af

drikkevandsudvalget vil der foreløbigt kun blive nedsat et råd, hvis

sekretariatsopgaver vil blive varetaget af Miljøstyrelsen. Udgifterne til

sekretariatsarbejde forudsættes dækket af bevillingen jf. nedenstående

bemærkninger. Foruden forberedelse af forelæggelse af ansøgningerne for

rådet, vil sekretariatet have til opgave at informere den potentielle

ansøgerkreds om støtteordningen. I etableringsfasen vil der i Miljøstyrelsen

herudover være opgaver af en lidt anden karakter: vejledningsopgaver,

fastlæggelse af retningslinier og erfaringsopsamling. Varetagelsen af disse

opgaver forventes ikke finansieret af bevillingen, men af Miljøstyrelsens

egne midler.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes ikke særlige erhvervsmæssige effekter af lovforslaget. Da

loven vedrører tilskud til forskellige anlægsinvesteringer, vil der muligvis

blive tale om øget efterspørgsel efter ydelser fra erhvervsgrene berørt af

ordningens formål. Dette vil typisk være brøndborere, rørlæggere, smede m.m.

Da det drejer sig om en tilskudsordning, vil denne efterspørgsel være

væsentligt større end beløbsrammerne fastsat i de årlige finanslove. Som det

fremgår af det nedenanførte, bemyndiges ministeren til at fastsætte

tilskudsprocent m.m. Drikkevandsudvalget har anbefalet, at der som

udgangspunkt fastsættes en tilskudsprocent på 40. Udvalget har yderligere

anbefalet, at der fra det beregnede tilskud fratrækkes en egenbetaling på

5.000 kr. pr. anlæg. Det vil sige, at egenbetalingen i gennemsnit vil være

lidt over 60% af investeringen. Med andre ord vil den samlede øgede årlige

efterspørgsel fra 1998, når det årlige beløb (inkl. administration) til

rådighed er 62 mill. kr., blive ca. 150 mill. kr.

Det skal dog oplyses, at de tiltag til forbedring af vandkvaliteten, der

ifølge lovforslaget kan ydes støtte til sandsynligvis alligevel vil skulle

foretages. Tiltagene bliver muligvis p.g.a. støttemulighederne sat i gang

noget tidligere end ellers. Den ovenfor beskrevne øgede efterspørgsel ville

sandsynligvis forekomme under alle omstændigheder. Den øgede efterspørgsel

vil således blot komme på et tidligere tidspunkt end ellers.

Ifølge lovforslaget skal der anvendes en mindre del af midlerne til

igangsættelse af forskellige generelle projekter indenfor vandforsyning og

spildevand. Der vil derfor være en øget efterspørgsel efter ydelser fra

f.eks. ingeniørfirmaer og lignende, der kan udføre sådanne projekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 De anførte formål indenfor vandforsyning svarer til de punkter,

der opnåedes enighed om under forhandlingerne i forbindelse med

spildevandsafgiften i april/maj, 1996. Formålene er dog suppleret med

generelle udviklings- og demonstrationsprojekter (§ 1, stk. 2) til støtte for

den decentrale vandforsyning på langt sigt. Dette formål er anbefalet af

drikkevandsudvalget på baggrund af et forslag fra vandværksforeningerne og

Kommunernes Landsforening, og det forventes, at der hertil anvendes ca. 3

millioner kr. om året.

På spildevandsområdet er der tale om iværksættelse af projekter, herunder

demonstrationsprojekter, både for kloakerede og ikke-kloakerede områder. Som

eksempler på mulige projekter kan nævnes: projekter om grøn

spildevandsrensning af det grå spildevand, separationstoiletter eller

nedsivning af spildevand. Det beløb, der afsættes til de under § 1, stk. 3

nævnte formål (spildevand) forventes at være 5 mill. kr. om året udregnet som

et gennemsnit over en årrække.

Der vil for de under § 1, stk. 2 og 3 anførte projekters vedkommende

oftest være tale om, at de med disse projekter forbundne udgifter fuldt ud

dækkes af støtteordningens midler.

I overensstemmelse med den indgåede aftale forudsættes tilsagnsrammen for

finansloven for 1997 at være 25 mill. kr. De følgende år forudsættes beløbet

at være 70 mill. kr. årligt. De af drikkevandsudvalget foreslåede

støtteregler er fastsat på baggrund af det potentielle behov i en

ti-årsperiode (1997-2006). Der vil i de enkelte finansår muligvis fremkomme

et fra ti-årsprognosen meget afvigende antal ansøgninger. Derfor er det

foreslået i § 1, stk. 4, at uforbrugte midler kan overføres til næste

finansår. Hvis der - især i periodens start - skulle fremkomme langt flere

ansøgninger end der er midler til, må der ske en prioritering. Prioriteringen

bør tage udgangspunkt i ansøgerens forureningssituation. Alt andet lige bør

ansøgninger, hvor der er tale om en væsentlig - evt. sundhedstruende -

overskridelse af grænseværdierne fremmes sammenlignet med ansøgninger, hvor

der måske kun er tale om en beskeden overskridelse af grænseværdierne.

Herudover er der naturligvis mulighed for, at støtteberettigede

ansøgninger, hvortil der ikke er midler i det pågældende finansår, kan komme

i betragtning året efter.

Det er forudsat, at miljø-og energiministeren fastsætter fordelingen af

midler mellem de tre hovedformål: tilskud til investeringer til

forureningstruede vandindvindinger, igangsættelse af projekter indenfor

vandforsyningsområdet, igangsættelse af projekter indenfor

spildevandsområdet.

Til §§ 2 og 3 Det er som anført lovens intention at yde tilskud

til mindre, almene vandforsyninger og enkeltindvindinger, såfremt disse

pludselig stilles overfor store udgifter i anledning af forurening eller

potentiel forurening. Det er i loven ikke ønsket nærmere at fastsætte, hvad

der skal forstås ved en mindre vandforsyning. Drikkevandsudvalget har

anbefalet, at vandforsyninger med en gennemsnitlig årlig udpumpning i de

sidste tre år på under 80.000 m3 kan komme i betragtning. Drikkevandsudvalget

har anbefalet, at grænsen i særlige tilfælde kan fraviges.

Denne grænse vil der blive taget udgangspunkt i, når der bliver udarbejdet

nærmere regler om støtte fra ordningen.

Drikkevandsudvalget forudsætter yderligere, at der kun kan ydes tilskud

til almene vandforsyninger (vandværker), samt enkeltindvindinger, der

forsyner husholdninger eller husholdninger med mindre erhverv. Derfor er det

anført i lovforslagets § 2, stk. 1, at en af forudsætningerne for at søge

støtte er, at vandforsyningen fortrinsvis forsyner husholdninger. Eksempler

på vandindvindinger, der ikke kan søge støtte, er

markvandingsboringer, boringer, der udelukkende forsyner industrivirksomheder

eller levnedsmiddelforarbejdende virksomheder. Begrundelsen for at undtage

disse vandforsyninger er, at de næppe kan betegnes som en del af den

decentrale vandforsyning.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det en

forudsætning for at søge tilskud, at den pågældende vandindvinding er ramt af

eller truet af forurening. Dette er i lovforslagets § 2, stk. 2, defineret

som overskridelse eller risiko for overskridelse af en eller flere af de

grænseværdier for drikkevandskvalitet, der er fastsat af miljø- og

energiministeren. Reglerne er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for en række stoffer, som

eksempel kan nævnes nitrat, bakterielle parametre, pesticider, metaller etc.

Det er ligeledes i de almindelige bemærkninger anført, at der kun kan

opnås støtte, hvis vandforsyningen ikke kan antages at værer ansvarlig for

forureningen. Det kan oplyses, at især forurening med bakterielle parametre i

mange tilfælde kunne have været undgået, idet denne forurening ofte skyldes

en uhensigtsmæssig konstruktion eller placering af vandindvindingen. Ved

udformningen af bekendtgørelserne om, samt administrationsgrundlaget for

støtteordningen, vil disse forhold blive nærmere beskrevet.

I lighed med lovgivningen vedrørende andre støtteordninger forudsættes

det, at der kun ydes støtte, hvis andre støttemuligheder ikke kan anvendes.

Ligeledes forudsættes støttebeløb først udbetalt, når projektet er

gennemført. Dog er der indsat mulighed for, at der kan ske betaling forud,

idet mange mindre vandforsyninger ofte er i en så ringe finansiel situation,

at der ikke er midler til at være i forskud med ordningens andel.

Da det drejer sig om en ny type støtteordning bemyndiges miljø- og

energiministeren til at fastsætte støtteprocenten, samt eventuel

egenbetaling. Herudover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte et

maksimalt støttebeløb pr. anlæg. Drikkevandsudvalget har foreslået en

støtteprocent på 40, samt at der efter beregning af tilskuddet fratrækkes

5.000 kr. pr. anlæg.

Baggrunden for dette forslag er et udkast til konsulentrapport om

udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur. Konsulentrapporten bliver

udarbejdet til brug for drikkevandsudvalgets generelle arbejde. Med de

foreslåede støttesatser vil der i perioden 1997-2006 være nogenlunde balance

mellem de midler, der er til rådighed og de forventede udbetalinger fra

ordningen.

Miljø- og energiministeren vil formentlig tage udgangspunkt i de af

drikkevandsudvalget foreslåede støtteregler. Ved at henlægge fastsættelsen af

støttereglerne til bekendtgørelsesform m.m. opnås den fornødne fleksibilitet,

der indebærer, at støttereglerne relativt nemt kan ændres, hvis det p.g.a. de

indvundne erfaringer er hensigtsmæssigt.

Miljø- og energiministeren bemyndiges yderligere til at fastsætte nærmere

regler om ydelse af tilskud, ansøgningernes indhold m.m. Der er bl.a. hjemmel

til at besigtige vandindvindingen, f.eks. efter investeringen er gennemført.

Bekendtgørelserne forventes udsendt snarest efter lovens ikrafttræden.

I § 3, stk. 2-4 er anført en række regler, der kun gælder for tilskud, der

ydes efter lovens § 1, stk. 1, da der i denne bestemmelse er tale om en

tilskudsordning. Reglerne er ikke relevante for den del af loven (§ 1, stk. 2

og 3), der vedrører generelle projekter.

Til §§ 4 og 5 Til at træffe beslutning i sager om ydelse af

tilskud til mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger foreslås nedsat et

eller flere råd med repræsentanter for de forskellige interessenter. Rådet

eller rådene skal desuden disponere udredningsmidlerne indenfor

vandforsyning. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at nedsætte rådet

eller rådene. Miljø- og energiministeren vil formentlig i overensstemmelse

med drikkevandsudvalgets anbefalinger foreløbigt nedsætte et råd med

sekretariat i Miljøstyrelsen. Følgende vil formodentlig blive anmodet om at

lade sig repræsentere i rådet: Danske Vandværkers Forening, Danmarks Private

Vandværker, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Amtsrådsforeningen, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og

Danmarks Naturfredningsforening. Konstruktionen vil efter ca. 2 år blive

evalueret. På dette tidspunkt vil det bl.a. blive overvejet, om

beslutningerne skal udlægges til regionale råd, til eksempel et råd i hver

amt, jf. drikkevandsudvalgets anbefalinger. Det er herudover forudsat, at det

er Miljøstyrelsen, der administrerer den begrænsede del af de samlede midler,

der forventes anvendt til spildevandsformål (lovforslagets § 1, stk. 3.)

Det må forudses, at et betydeligt antal ansøgninger og forespørgsler m.m.

skal behandles af sekretariatet og rådet. Det forventes dog som udgangspunkt,

at tre årsværk (en AC'er og to HK'ere) ansættes til at varetage arbejdet med

at forberede forelæggelse for rådet. Udgiften forventes at blive 830.000 kr.

pr. år. Medlemmerne af rådet vil - bortset fra Miljøstyrelsen - være udpegede

af interesseorganisationerne. Der vil derfor ikke ske udbetaling af honorarer

i forbindelse med rådets arbejde. Der er dog mulighed for, at formandsskabet

for rådet varetages af en person, der direkte er udpeget af ministeren. I

dette tilfælde vil der være tale om aflønning til vedkommende. Aflønningen

ventes ikke at overstige 50.000 kr. om året. Herudover skal der anvendes en

del midler til information om støtteordningen overfor potentielle ansøgere.

Udgifterne til information, beretning m.m. forventes at blive ca. 500.000 kr.

årligt. Totalt set forventes den årlige administrationsudgift at være knapt

1,4 millioner - heraf 880.000 kr i lønudgifter - eller ca. 2% af de midler,

der fra 1998 vil være til rådighed ifølge lovforslaget. Som anført i § 5,

stk. 2 foreslås disse udgifter afholdt af bevillingen.

Til § 6 I overensstemmelse med sædvanlig praksis i

tilskudslovgivning er der indsat straffebestemmelser for den, der afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med tilskudsansøgningen.

Til § 7 Loven skal træde i kraft så snart som muligt, d.v.s. dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 8 Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger.

(Lovforslag nr. L 168).

Lovforslaget er en udmøntning af et forlig indgået i maj 1996 mellem

regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med drøftelserne forud for

vedtagelsen af loven om spildevandsafgiften.

Der findes i dag fra tid til anden miljøfremmede stoffer i grundvandet, og

vandværkerne må f.eks. på grund af pesticid-fund af og til lukke en eller

flere kildepladser. For at løse disse forureningsproblemer må der naturligvis

først og fremmest gribes ind overfor kilden til forurening. Som opfølgning af

regeringens ti-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand fra

1994 er der derfor igangsat en række tiltag, der overvejende er forbyggende.

Desuden er der i marts 1996 nedsat et drikkevandsudvalg, der i løbet af

foråret afslutter sit arbejde og især skal fremkomme med forslag til en

fremadrettet grundvandsbeskyttelse.

Imidlertid tager det et antal år, inden en forurening når ned til

grundvandet. Selv om alle aktiviteter, der kan medføre grundvandsforurening,

ophørte, ville det grundvand, der i dag og i de kommende år indvindes til

drikkevand, derfor nogle steder være forurenet.

Det er derfor nødvendigt at foretage forskellige tiltag, der for

hovedpartens vedkommende er afhjælpende. Især for ejere af boringer, der

forsyner få husstande, samt mindre vandværker kan udgifterne pr. husstand til

disse tiltag være ret høje.

Med lovforslaget ønskes at afbøde de økonomiske konsekvenser for

enkeltindvindinger og mindre vandværker, der uforskyldt kommer i den ovenfor

beskrevne situation. Desuden foreslås der igangsat forskellige generelle

projekter inden for både vandforsynings- og spildevandsområdet. Disse

projekter kan dels på langt sigt gavne den decentrale vandforsyning, dels

bidrage til at øge kendskabet til nye eller alternative metoder til

spildevandsbehandling både i kloakerede og ikke-kloakerede områder.

Der er til støtteordningen i 1997 forudsat afsat 25 mill. kr. I årene

herefter forudsættes anvendt 70 mill. kr. om året.

Der er i lovforslaget opregnet en række formål inden for

vandforsyningsområdet, der kan støttes af ovennævnte midler, men udover dette

er der tale om en bemyndigelseslov, idet Miljø- og energiministeriet efter

lovforslaget kan udsende en række bekendtgørelser, der nærmere fastsætter,

hvorledes støtteordningen skal administreres.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Drikkevandsudvalget har

afgivet betænkning om opbygningen af støtteordningen og bl.a. anbefalet

følgende:

- Vandforsyninger og enkeltindvindinger med en udpumpet årlig mængde

(gennemsnit over 3 år) på under 80.000 m3 kan søge støtte.

- Der kan ydes en støtte på 40% af den påtænkte investering. Inden

udbetaling af det beregnede støttebeløb fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.

- Støtteordningen og administrationen af denne evalueres efter at have

fungeret i to år.

Desuden har et flertal af Drikkevandsudvalget anbefalet, at disponeringen

af midlerne til vandforsyningsformål varetages af et råd, hvor de

væsentligste vandforsyningsinteressenter er repræsenteret. Flertallet har

anbefalet, at sekretariatet for rådet bliver placeret i Miljøstyrelsen.

Idet der iøvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales

forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter