1996 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE VANDINDVINDINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Tilskud efter denne lov kan ydes til investeringer og andre
aktiviteter, som har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning,
og som vedrører
1) etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer,
der er forurenede,
2) rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,
3) rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning ikke er
praktisk eller økonomisk realistisk,
4) etablering af afværgeboringer,
5) kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet eller
6) andre foranstaltninger, der kan sikre decentral vandforsyning i det
åbne land f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplandet eller
fjernelse af forurening.
Stk. 2. En mindre del af midlerne kan anvendes til støtte for
generelle projekter f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har
til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.
Stk. 3. Desuden kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte
for projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakeret,
samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i
kloakerede områder.
Stk. 4. Tilskud efter loven udbetales af miljø- og
energiministeren inden for en beløbsramme fastsat på finansloven. Den del af
en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til
følgende finansår.
Stk. 5. Midlernes fordeling mellem de tre formål anført i stk. 1-3
fastsættes af miljø- og energiministeren.
Kapitel 2
Tilskud til ikkealmene og mindre, almene vandforsyninger
Læs alt
§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 1, kan ydes til ejere af ikkealmene
og mindre, almene vandforsyninger, såfremt vandforsyningsanlægget fortrinsvis
forsyner husholdninger.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter § 1, stk.
1, at vandkvaliteten i den pågældende vandforsyning på ansøgningstidspunktet
ikke kan overholde eller i nær fremtid ikke vil kunne overholde en eller
flere af de grænseværdier for vand af drikkevandskvalitet, der er fastsat af
miljø- og energiministeren, og at vandforsyningen ikke kan antages at være
ansvarlig herfor.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter og initiativer,
som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Der kan dog ydes
tilskud, hvis det kun er mindre dele af aktiviteterne eller initiativerne,
der vil kunne opnå tilskud efter anden lovgivning, eller ansøgningen i det
væsentligste falder uden for hovedsigtet med andre tilskudsordninger.
§ 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om
ydelse af tilskud, om behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens form
og indhold, og om kontrol af dette, herunder om adgang til besigtigelse af
vandindvindingen, om revisionserklæringer samt om, hvilke oplysninger der
skal tilvejebringes i forbindelse med sagens behandling.
Stk. 2. Såfremt betingelserne for ydelse af støtte ikke
overholdes, kan der kræves hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte
tilskud.
Stk. 3. De under § 1, stk. 1, udbetalte midler er ikke
indkomstskattepligtige for tilskudsmodtageren. Udgifter, som er betalt ved
tilskud efter denne lov, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller
medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige
fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Stk. 4. Tilskuddet til de under § 1, stk. 1, nævnte investeringer
udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt.
Udbetalingen af tilskud sker ved overførsel til konto i et pengeinstitut.
Stk. 5. Tilskuddet kan, når særlige forhold gør sig gældende,
udbetales a conto.
Kapitel 3
Administrative bestemmelser m.v.
§ 4. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der
træffer afgørelse i sager om tilskud efter § 1, stk. 1, samt om støtte til
generelle projekter inden for vandforsyningen efter § 1, stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser om støtte til de under § 1, stk. 3, anførte
formål træffes af Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 5. Nærmere regler om det eller de i henhold til § 4, stk. 1,
nedsatte råd fastsættes af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. De i stk. 1 anførte råds administrations- og
sekretariatsudgifter afholdes af den i § 1, stk. 4, nævnte bevilling.
§ 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i
forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Tilskud efter denne lov kan ydes til investeringer og andre
aktiviteter, som har til formål at opretholde den decentrale vandforsyning og
som vedrører
1) etablering af nye vandindvindingsboringer som erstatning for boringer,
der er forurenede,
2) rørledninger til fremskaffelse af vand fra anden vandforsyning,
3) rensning i en overgangsperiode, hvor anden vandforsyning ikke er
praktisk eller økonomisk realistisk,
4) etablering af afværgeboringer,
5) kontrol og overvågning af vandkvaliteten i indvindingsoplandet, eller
6) andre foranstaltninger, der kan sikre decentral vandforsyning i det
åbne land f.eks. ændring af dyrkningspraksis i indvindingsoplandet eller
fjernelse af forurening.
Stk. 2. En mindre del af midlerne kan anvendes til støtte for
generelle projekter, f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har
til formål at opretholde den decentrale vandforsyning på længere sigt.
Stk. 3. Desuden kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte
for projekter om spildevandsbortskaffelse i områder, der ikke er kloakeret,
samt projekter angående alternative muligheder for spildevandsbortskaffelse i
kloakerede områder.
Stk. 4. Tilskud efter loven udbetales af miljø- og
energiministeren indenfor en beløbsramme fastsat på finansloven. Den del af
en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til
følgende finansår.
Stk. 5. Midlernes fordeling mellem de tre formål anført i stk. 1-3
fastsættes af miljø- og energiministeren.
Kapitel 2
Tilskud til ikke-almene og mindre, almene vandforsyninger
§ 2. Tilskud efter § 1, stk. 1, kan ydes til ejere af ikke-almene
og
mindre, almene vandforsyninger, såfremt vandforsyningsanlægget
fortrinsvis forsyner husholdninger.
Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter § 1, stk.
1, at vandkvaliteten i den pågældende vandforsyning på ansøgningstidspunktet
ikke kan overholde eller i nær fremtid ikke vil kunne overholde en eller
flere af de grænseværdier for vand af drikkevandskvalitet, der er fastsat af
miljø- og energiministeren, og at vandforsyningen ikke kan antages at være
ansvarlig herfor.
Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter og initiativer,
som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Der kan dog ydes
tilskud, hvis det kun er mindre dele af aktiviteterne eller initiativerne,
der vil kunne opnå tilskud efter anden lovgivning, eller ansøgningen i det
væsentligste falder uden for hovedsigtet med andre tilskudsordninger.
§ 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om
ydelse af tilskud, samt om behandlingen af sagerne, herunder om ansøgningens
form og indhold, samt om kontrol af dette, herunder om adgang til
besigtigelse af vandindvindingen, revisionserklæringer, samt om, hvilke
oplysninger der skal tilvejebringes i forbindelse med sagens behandling.
Stk. 2. Såfremt betingelserne for ydelse af støtte ikke
overholdes, kan der kræves hel eller delvis tilbagebetaling af det udbetalte
tilskud.
Stk. 3. De under § 1, stk. 1, udbetalte midler er ikke
indkomstskattepligtige for tilskudsmodtageren. Udgifter, som er betalt ved
tilskud efter denne lov, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger eller
medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige
fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Stk. 4. Tilskuddet til de under § 1, stk. 1, nævnte investeringer
udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt.
Udbetalingen af tilskud sker ved overførsel til konto i et pengeinstitut.
Stk. 5. Tilskuddet kan, når særlige forhold gør sig gældende,
udbetales a conto.
Kapitel 3
Administrative bestemmelser m.v.
§ 4. Miljø- og energiministeren nedsætter et eller flere råd, der
træffer afgørelse i sager om tilskud efter § 1, stk. 1, samt om
støtte til generelle projekter indenfor vandforsyningen efter § 1,
stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser om støtte til de under § 1, stk. 3, anførte
formål træffes af Miljøstyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 5. Nærmere regler om det eller de i henhold til § 4, stk. 1,
nedsatte råd fastsættes af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. De i stk. 1 anførte råds administrations- og
sekretariatsudgifter afholdes af den i § 1, stk. 4, nævnte bevilling.
§ 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i
forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Sigtet med lovforslaget
I forbindelse med drøftelserne forud for vedtagelse af lov nr. 490 af 12.
juni 1996 om afgift af spildevand blev det mellem regeringen, Enhedslisten og
SF aftalt, at miljø- og energiministeren i folketingssamlingen 1996/97 skulle
fremsætte forslag om etablering af en støtteordning, der skal anvendes til at
yde tilskud til mindre vandværker og enkeltindvindinger, der rammes af
forurening.
For god ordens skyld skal oplyses, at ovennævnte lov om afgift af
spildevand trådte i kraft 1. januar 1997, og pålægger de af loven omfattede
en afgift pr. kg. kvælstof, fosfor og organisk stof, der udledes med
spildevandet.
En begrænset del af den foreslåede støtteordnings midler kan anvendes til
at støtte iværksættelse af generelle projekter til fremme af opretholdelsen
af den decentrale vandforsyning på længere sigt. Herudover skal en begrænset
del af midlerne på samme måde anvendes til fremme af grønne og lokalt
tilpassede spildevandsløsninger for ejendomme uden for kloak, samt til
projekter vedrørende byøkologisk/grøn håndtering af spildevand indenfor de
kloakerede områder.
Det blev ved forliget forudsat, at der i 1997 bevilliges 25 mill. kr. I
1998 og følgende år forudsættes bevilliget 70 mill. kr. årligt.
Den danske vandforsyning adskiller sig fra vandforsyningen i mange andre
lande, dels ved antallet af vandværker (ca. 3.000) og enkeltindvindinger (ca.
91.000), dels ved at næsten alt drikkevand indvindes fra grundvand, og kan
anvendes uden væsentlig videregående behandling.
Som bekendt er der imidlertid i de seneste år konstateret forurening af et
tiltagende antal drikkevandsanlæg. Forureningen har ofte ramt mindre
vandværker eller enkeltindvindinger, da disse i mange tilfælde indvinder vand
fra reservoirer tæt på jordoverfladen.
Løsning kan - afhængig af problemets art og omstændighederne iøvrigt -
enten være renovering af drikkevandsboringen, etablering af anden boring
eller tilslutning til anden vandforsyning. I visse situationer kan det være
nødvendigt at etablere mere avancerede behandlingsanlæg i en overgangperiode.
I mange tilfælde kan der - p.g.a. det begrænsede antal forbrugere der er
tilsluttet - blive tale om en stor udgift for den enkelte forbruger.
Derfor ønsker regeringen med dette lovforslag at tilvejebringe mulighed
for at yde tilskud til forbrugere, der uforskyldt kommer i den ovenfor
beskrevne situation.
Efter miljø- og energiministerens ønske nedsattes i marts 1996 det
såkaldte drikkevandsudvalg. Hovedindholdet i udvalgets kommissorium var en
vurdering af, om gældende lovgivning kan håndtere de forureningsmæssige
problemer, vandværkerne i dag står overfor. Da aftalen om støtteordningen
blev indgået i maj 1996 var det naturligt at bede drikkevandsudvalget
analysere, hvordan midlerne kan anvendes til at sikre den decentrale
vandforsyning, ligesom drikkevandsudvalget er anmodet om at overveje
administrationen af støtteordningen.
Drikkevandsudvalget afgav i december 1996 en betænkning om
støtteordningen. Hovedanbefalingerne er som følger:
a administrationen af den del af støtteordningen, der vedrører
vandforsyningsformål, bør varetages af et eller flere råd, hvori de
væsentligste vandforsyningsinteresser er repræsenteret.
a udvalget anbefaler, at en mindre del af midlerne - f.eks. 3 mill. kr. om
året - anvendes til generelle projekter indenfor vandforsyningsområdet. Det
anbefales, at disse midler ligeledes administreres af det eller de nedsatte
råd.
a administrationen af midlerne til spildevandsformål varetages af
Miljøstyrelsen. Udvalget anbefaler, at der årligt anvendes 5 mill. kr. af
støtteordningens midler til projekter vedrørende spildevand.
a et flertal i udvalget anbefalede, at der til at begynde med oprettes et
råd med sekretariat i Miljøstyrelsen. Amtsrådsforeningen anbefalede dog, at
administrationen af midlerne varetages af de enkelte amter, hvor et udvalg i
hvert amt med repræsentanter for interessenterne skal administrere midlerne
for det pågældende amt.
a vandforsyninger og enkeltindvindinger med en udpumpet årlig mængde
(gennemsnit over 3 år) på under 80.000 m3 kan søge støtte.
a der kan ydes en støtte på 40% af den påtænkte investering. Inden
udbetaling af det beregnede støttebeløb fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.
a detaljerne angående støtteordningen fastlægges ikke i lovsform, men i
bekendtgørelser og vejledninger. Således anbefales det, at der bliver fremsat
et forslag til rammelov om støtteordningen, hvor miljø- og energiministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om støtteordningen.
a støtteordningen og administrationen af denne evalueres efter at have
fungeret i to år.
a beslutninger angående tildeling af støtte bør være endelige.
1. Lovforslagets indhold
Lovforslaget giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til at etablere
en tilskudsordning til gavn for mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger.
Forudsætningen for ydelse af tilskuddet er, at disse p.g.a. forurening må
imødese væsentligt øgede investeringer og lignende. Tilskuddet gives efter
ansøgning til en række i lovforslaget anførte formål. Desuden kan der gives
støtte til generelle projekter indenfor vandforsynings- og
spildevandsområdet. Der vil for de generelle projekters vedkommende oftest
være tale om, at de med disse projekter forbundne udgifter fuldt ud dækkes af
støtteordningens midler.
2. Forholdet til EU-retten
Der er tale om en statsstøtteordning, der i alt fald for en del er
omfattet af EF-Traktatens regler herom. Efter Europa-Kommissionens meddelse
af 6. marts 1996 om minimisstøtteordninger antages støtte under visse
tærskelbeløb ikke at falde ind under EF-traktatens artikel 92, stk. 1,
således at støtten ikke på forhånd skal anmeldes til Europa-Kommissionen i
henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 3. Den støtteordning, der
etableres ved lovforslaget, vil blive administreret i overensstemmelse med de
minimis-reglerne, og vil derfor ikke skulle notificeres. Europa-Kommissionens
de minimis-regler gælder imidlertid ikke for støtte inden for blandt andet
landbrug. Støtte til enkeltindvindinger, der forsyner landbrug, vil derfor
skulle notificeres for Europa-Kommissionen. Den nødvendige notifikation vil
ske i forbindelse med udarbejdelsen af de bekendtgørelser, som ministeren
efter lovforslaget bemyndiges til at udstede. De ved sådanne administrative
forskrifter etablerede støtteordninger inden for landbrug vil først kunne
træde i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger.
3. Miljømæssige konsekvenser
Da hovedformålet med lovforslaget er at hjælpe mindre vandforsyninger og
enkeltindvindinger, der er ramt af forurening, vil den miljømæssige effekt
være en forbedring af drikkevandskvaliteten hos de vandindvindinger, hvis
ansøgning imødekommes. Der skønnes ikke at være andre væsentlige miljømæssige
effekter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Der forventes kun mindre administrative konsekvenser for amter og
kommuner.
I forbindelse med sekretariatets sagsbehandling skal berørte kommuner og
amter afgive en udtalelse. Afgivelse af udtalelsen kan normalt ske på
baggrund af materiale, der er i de lokale myndigheders besiddelse. Det vil
især dreje sig om vandforsyningsplaner, materiale om tilsyn med vandværkerne
m.v. Der kan endvidere blive tale om, at amter eller kommuner giver
tilladelse eller godkendelse (indvindingstilladelse m.m.). Der er dog her
ikke tale om nye opgaver, men opgaver myndighederne i forvejen udfører i
henhold til gældende lovgivning.
Midlerne til drikkevandformål forudsættes bevilliget af et eller flere
råd. I overensstemmelse med anbefalingerne fra et flertal af
drikkevandsudvalget vil der foreløbigt kun blive nedsat et råd, hvis
sekretariatsopgaver vil blive varetaget af Miljøstyrelsen. Udgifterne til
sekretariatsarbejde forudsættes dækket af bevillingen jf. nedenstående
bemærkninger. Foruden forberedelse af forelæggelse af ansøgningerne for
rådet, vil sekretariatet have til opgave at informere den potentielle
ansøgerkreds om støtteordningen. I etableringsfasen vil der i Miljøstyrelsen
herudover være opgaver af en lidt anden karakter: vejledningsopgaver,
fastlæggelse af retningslinier og erfaringsopsamling. Varetagelsen af disse
opgaver forventes ikke finansieret af bevillingen, men af Miljøstyrelsens
egne midler.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der forventes ikke særlige erhvervsmæssige effekter af lovforslaget. Da
loven vedrører tilskud til forskellige anlægsinvesteringer, vil der muligvis
blive tale om øget efterspørgsel efter ydelser fra erhvervsgrene berørt af
ordningens formål. Dette vil typisk være brøndborere, rørlæggere, smede m.m.
Da det drejer sig om en tilskudsordning, vil denne efterspørgsel være
væsentligt større end beløbsrammerne fastsat i de årlige finanslove. Som det
fremgår af det nedenanførte, bemyndiges ministeren til at fastsætte
tilskudsprocent m.m. Drikkevandsudvalget har anbefalet, at der som
udgangspunkt fastsættes en tilskudsprocent på 40. Udvalget har yderligere
anbefalet, at der fra det beregnede tilskud fratrækkes en egenbetaling på
5.000 kr. pr. anlæg. Det vil sige, at egenbetalingen i gennemsnit vil være
lidt over 60% af investeringen. Med andre ord vil den samlede øgede årlige
efterspørgsel fra 1998, når det årlige beløb (inkl. administration) til
rådighed er 62 mill. kr., blive ca. 150 mill. kr.
Det skal dog oplyses, at de tiltag til forbedring af vandkvaliteten, der
ifølge lovforslaget kan ydes støtte til sandsynligvis alligevel vil skulle
foretages. Tiltagene bliver muligvis p.g.a. støttemulighederne sat i gang
noget tidligere end ellers. Den ovenfor beskrevne øgede efterspørgsel ville
sandsynligvis forekomme under alle omstændigheder. Den øgede efterspørgsel
vil således blot komme på et tidligere tidspunkt end ellers.
Ifølge lovforslaget skal der anvendes en mindre del af midlerne til
igangsættelse af forskellige generelle projekter indenfor vandforsyning og
spildevand. Der vil derfor være en øget efterspørgsel efter ydelser fra
f.eks. ingeniørfirmaer og lignende, der kan udføre sådanne projekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 De anførte formål indenfor vandforsyning svarer til de punkter,
der opnåedes enighed om under forhandlingerne i forbindelse med
spildevandsafgiften i april/maj, 1996. Formålene er dog suppleret med
generelle udviklings- og demonstrationsprojekter (§ 1, stk. 2) til støtte for
den decentrale vandforsyning på langt sigt. Dette formål er anbefalet af
drikkevandsudvalget på baggrund af et forslag fra vandværksforeningerne og
Kommunernes Landsforening, og det forventes, at der hertil anvendes ca. 3
millioner kr. om året.
På spildevandsområdet er der tale om iværksættelse af projekter, herunder
demonstrationsprojekter, både for kloakerede og ikke-kloakerede områder. Som
eksempler på mulige projekter kan nævnes: projekter om grøn
spildevandsrensning af det grå spildevand, separationstoiletter eller
nedsivning af spildevand. Det beløb, der afsættes til de under § 1, stk. 3
nævnte formål (spildevand) forventes at være 5 mill. kr. om året udregnet som
et gennemsnit over en årrække.
Der vil for de under § 1, stk. 2 og 3 anførte projekters vedkommende
oftest være tale om, at de med disse projekter forbundne udgifter fuldt ud
dækkes af støtteordningens midler.
I overensstemmelse med den indgåede aftale forudsættes tilsagnsrammen for
finansloven for 1997 at være 25 mill. kr. De følgende år forudsættes beløbet
at være 70 mill. kr. årligt. De af drikkevandsudvalget foreslåede
støtteregler er fastsat på baggrund af det potentielle behov i en
ti-årsperiode (1997-2006). Der vil i de enkelte finansår muligvis fremkomme
et fra ti-årsprognosen meget afvigende antal ansøgninger. Derfor er det
foreslået i § 1, stk. 4, at uforbrugte midler kan overføres til næste
finansår. Hvis der - især i periodens start - skulle fremkomme langt flere
ansøgninger end der er midler til, må der ske en prioritering. Prioriteringen
bør tage udgangspunkt i ansøgerens forureningssituation. Alt andet lige bør
ansøgninger, hvor der er tale om en væsentlig - evt. sundhedstruende -
overskridelse af grænseværdierne fremmes sammenlignet med ansøgninger, hvor
der måske kun er tale om en beskeden overskridelse af grænseværdierne.
Herudover er der naturligvis mulighed for, at støtteberettigede
ansøgninger, hvortil der ikke er midler i det pågældende finansår, kan komme
i betragtning året efter.
Det er forudsat, at miljø-og energiministeren fastsætter fordelingen af
midler mellem de tre hovedformål: tilskud til investeringer til
forureningstruede vandindvindinger, igangsættelse af projekter indenfor
vandforsyningsområdet, igangsættelse af projekter indenfor
spildevandsområdet.
Til §§ 2 og 3 Det er som anført lovens intention at yde tilskud
til mindre, almene vandforsyninger og enkeltindvindinger, såfremt disse
pludselig stilles overfor store udgifter i anledning af forurening eller
potentiel forurening. Det er i loven ikke ønsket nærmere at fastsætte, hvad
der skal forstås ved en mindre vandforsyning. Drikkevandsudvalget har
anbefalet, at vandforsyninger med en gennemsnitlig årlig udpumpning i de
sidste tre år på under 80.000 m3 kan komme i betragtning. Drikkevandsudvalget
har anbefalet, at grænsen i særlige tilfælde kan fraviges.
Denne grænse vil der blive taget udgangspunkt i, når der bliver udarbejdet
nærmere regler om støtte fra ordningen.
Drikkevandsudvalget forudsætter yderligere, at der kun kan ydes tilskud
til almene vandforsyninger (vandværker), samt enkeltindvindinger, der
forsyner husholdninger eller husholdninger med mindre erhverv. Derfor er det
anført i lovforslagets § 2, stk. 1, at en af forudsætningerne for at søge
støtte er, at vandforsyningen fortrinsvis forsyner husholdninger. Eksempler
på vandindvindinger, der ikke kan søge støtte, er
markvandingsboringer, boringer, der udelukkende forsyner industrivirksomheder
eller levnedsmiddelforarbejdende virksomheder. Begrundelsen for at undtage
disse vandforsyninger er, at de næppe kan betegnes som en del af den
decentrale vandforsyning.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det en
forudsætning for at søge tilskud, at den pågældende vandindvinding er ramt af
eller truet af forurening. Dette er i lovforslagets § 2, stk. 2, defineret
som overskridelse eller risiko for overskridelse af en eller flere af de
grænseværdier for drikkevandskvalitet, der er fastsat af miljø- og
energiministeren. Reglerne er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for en række stoffer, som
eksempel kan nævnes nitrat, bakterielle parametre, pesticider, metaller etc.
Det er ligeledes i de almindelige bemærkninger anført, at der kun kan
opnås støtte, hvis vandforsyningen ikke kan antages at værer ansvarlig for
forureningen. Det kan oplyses, at især forurening med bakterielle parametre i
mange tilfælde kunne have været undgået, idet denne forurening ofte skyldes
en uhensigtsmæssig konstruktion eller placering af vandindvindingen. Ved
udformningen af bekendtgørelserne om, samt administrationsgrundlaget for
støtteordningen, vil disse forhold blive nærmere beskrevet.
I lighed med lovgivningen vedrørende andre støtteordninger forudsættes
det, at der kun ydes støtte, hvis andre støttemuligheder ikke kan anvendes.
Ligeledes forudsættes støttebeløb først udbetalt, når projektet er
gennemført. Dog er der indsat mulighed for, at der kan ske betaling forud,
idet mange mindre vandforsyninger ofte er i en så ringe finansiel situation,
at der ikke er midler til at være i forskud med ordningens andel.
Da det drejer sig om en ny type støtteordning bemyndiges miljø- og
energiministeren til at fastsætte støtteprocenten, samt eventuel
egenbetaling. Herudover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte et
maksimalt støttebeløb pr. anlæg. Drikkevandsudvalget har foreslået en
støtteprocent på 40, samt at der efter beregning af tilskuddet fratrækkes
5.000 kr. pr. anlæg.
Baggrunden for dette forslag er et udkast til konsulentrapport om
udviklingen i den danske vandforsyningsstruktur. Konsulentrapporten bliver
udarbejdet til brug for drikkevandsudvalgets generelle arbejde. Med de
foreslåede støttesatser vil der i perioden 1997-2006 være nogenlunde balance
mellem de midler, der er til rådighed og de forventede udbetalinger fra
ordningen.
Miljø- og energiministeren vil formentlig tage udgangspunkt i de af
drikkevandsudvalget foreslåede støtteregler. Ved at henlægge fastsættelsen af
støttereglerne til bekendtgørelsesform m.m. opnås den fornødne fleksibilitet,
der indebærer, at støttereglerne relativt nemt kan ændres, hvis det p.g.a. de
indvundne erfaringer er hensigtsmæssigt.
Miljø- og energiministeren bemyndiges yderligere til at fastsætte nærmere
regler om ydelse af tilskud, ansøgningernes indhold m.m. Der er bl.a. hjemmel
til at besigtige vandindvindingen, f.eks. efter investeringen er gennemført.
Bekendtgørelserne forventes udsendt snarest efter lovens ikrafttræden.
I § 3, stk. 2-4 er anført en række regler, der kun gælder for tilskud, der
ydes efter lovens § 1, stk. 1, da der i denne bestemmelse er tale om en
tilskudsordning. Reglerne er ikke relevante for den del af loven (§ 1, stk. 2
og 3), der vedrører generelle projekter.
Til §§ 4 og 5 Til at træffe beslutning i sager om ydelse af
tilskud til mindre vandforsyninger og enkeltindvindinger foreslås nedsat et
eller flere råd med repræsentanter for de forskellige interessenter. Rådet
eller rådene skal desuden disponere udredningsmidlerne indenfor
vandforsyning. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at nedsætte rådet
eller rådene. Miljø- og energiministeren vil formentlig i overensstemmelse
med drikkevandsudvalgets anbefalinger foreløbigt nedsætte et råd med
sekretariat i Miljøstyrelsen. Følgende vil formodentlig blive anmodet om at
lade sig repræsentere i rådet: Danske Vandværkers Forening, Danmarks Private
Vandværker, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Amtsrådsforeningen, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og
Danmarks Naturfredningsforening. Konstruktionen vil efter ca. 2 år blive
evalueret. På dette tidspunkt vil det bl.a. blive overvejet, om
beslutningerne skal udlægges til regionale råd, til eksempel et råd i hver
amt, jf. drikkevandsudvalgets anbefalinger. Det er herudover forudsat, at det
er Miljøstyrelsen, der administrerer den begrænsede del af de samlede midler,
der forventes anvendt til spildevandsformål (lovforslagets § 1, stk. 3.)
Det må forudses, at et betydeligt antal ansøgninger og forespørgsler m.m.
skal behandles af sekretariatet og rådet. Det forventes dog som udgangspunkt,
at tre årsværk (en AC'er og to HK'ere) ansættes til at varetage arbejdet med
at forberede forelæggelse for rådet. Udgiften forventes at blive 830.000 kr.
pr. år. Medlemmerne af rådet vil - bortset fra Miljøstyrelsen - være udpegede
af interesseorganisationerne. Der vil derfor ikke ske udbetaling af honorarer
i forbindelse med rådets arbejde. Der er dog mulighed for, at formandsskabet
for rådet varetages af en person, der direkte er udpeget af ministeren. I
dette tilfælde vil der være tale om aflønning til vedkommende. Aflønningen
ventes ikke at overstige 50.000 kr. om året. Herudover skal der anvendes en
del midler til information om støtteordningen overfor potentielle ansøgere.
Udgifterne til information, beretning m.m. forventes at blive ca. 500.000 kr.
årligt. Totalt set forventes den årlige administrationsudgift at være knapt
1,4 millioner - heraf 880.000 kr i lønudgifter - eller ca. 2% af de midler,
der fra 1998 vil være til rådighed ifølge lovforslaget. Som anført i § 5,
stk. 2 foreslås disse udgifter afholdt af bevillingen.
Til § 6 I overensstemmelse med sædvanlig praksis i
tilskudslovgivning er der indsat straffebestemmelser for den, der afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med tilskudsansøgningen.
Til § 7 Loven skal træde i kraft så snart som muligt, d.v.s. dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 8 Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger.
(Lovforslag nr. L 168).
Lovforslaget er en udmøntning af et forlig indgået i maj 1996 mellem
regeringen, SF og Enhedslisten i forbindelse med drøftelserne forud for
vedtagelsen af loven om spildevandsafgiften.
Der findes i dag fra tid til anden miljøfremmede stoffer i grundvandet, og
vandværkerne må f.eks. på grund af pesticid-fund af og til lukke en eller
flere kildepladser. For at løse disse forureningsproblemer må der naturligvis
først og fremmest gribes ind overfor kilden til forurening. Som opfølgning af
regeringens ti-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand fra
1994 er der derfor igangsat en række tiltag, der overvejende er forbyggende.
Desuden er der i marts 1996 nedsat et drikkevandsudvalg, der i løbet af
foråret afslutter sit arbejde og især skal fremkomme med forslag til en
fremadrettet grundvandsbeskyttelse.
Imidlertid tager det et antal år, inden en forurening når ned til
grundvandet. Selv om alle aktiviteter, der kan medføre grundvandsforurening,
ophørte, ville det grundvand, der i dag og i de kommende år indvindes til
drikkevand, derfor nogle steder være forurenet.
Det er derfor nødvendigt at foretage forskellige tiltag, der for
hovedpartens vedkommende er afhjælpende. Især for ejere af boringer, der
forsyner få husstande, samt mindre vandværker kan udgifterne pr. husstand til
disse tiltag være ret høje.
Med lovforslaget ønskes at afbøde de økonomiske konsekvenser for
enkeltindvindinger og mindre vandværker, der uforskyldt kommer i den ovenfor
beskrevne situation. Desuden foreslås der igangsat forskellige generelle
projekter inden for både vandforsynings- og spildevandsområdet. Disse
projekter kan dels på langt sigt gavne den decentrale vandforsyning, dels
bidrage til at øge kendskabet til nye eller alternative metoder til
spildevandsbehandling både i kloakerede og ikke-kloakerede områder.
Der er til støtteordningen i 1997 forudsat afsat 25 mill. kr. I årene
herefter forudsættes anvendt 70 mill. kr. om året.
Der er i lovforslaget opregnet en række formål inden for
vandforsyningsområdet, der kan støttes af ovennævnte midler, men udover dette
er der tale om en bemyndigelseslov, idet Miljø- og energiministeriet efter
lovforslaget kan udsende en række bekendtgørelser, der nærmere fastsætter,
hvorledes støtteordningen skal administreres.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Drikkevandsudvalget har
afgivet betænkning om opbygningen af støtteordningen og bl.a. anbefalet
følgende:
- Vandforsyninger og enkeltindvindinger med en udpumpet årlig mængde
(gennemsnit over 3 år) på under 80.000 m3 kan søge støtte.
- Der kan ydes en støtte på 40% af den påtænkte investering. Inden
udbetaling af det beregnede støttebeløb fratrækkes 5.000 kr. pr. anlæg.
- Støtteordningen og administrationen af denne evalueres efter at have
fungeret i to år.
Desuden har et flertal af Drikkevandsudvalget anbefalet, at disponeringen
af midlerne til vandforsyningsformål varetages af et råd, hvor de
væsentligste vandforsyningsinteressenter er repræsenteret. Flertallet har
anbefalet, at sekretariatet for rådet bliver placeret i Miljøstyrelsen.
Idet der iøvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales
forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om støtte til forureningstruede vandindvindinger Retsinformation · 11. april 2003
- Momspligt i relation til Miljøstyrelsens tilskudsordninger Retsinformation · 9. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Vandfonden Retsinformation · 24. januar 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Vandfonden Retsinformation · 3. maj 2002
- 1995 BTL 249 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILDEVAND NR L 249 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1996
- Sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afgørelser om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på grundejernes ejendomme var helt eller delvist ugyldige Domsdatabasen · 1. april 2022