Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Vandfonden

2001/2 BTB 61Betænkning over beslutningsforslagFolketinget3. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

opretholdelse af Vandfonden

[af Torben Hansen (S) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. januar 2002 og

var til 1. behandling den 11. marts 2002. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Miljø- og

Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 7

møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Danske Vandværkers Forening og Hylke

Vandforsyning I/S.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Hylke Vandforsyning I/S mundtligt over for

udvalget redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til

miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Læs alt

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale

Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget

finder det meget vigtigt at opretholde Vandfondens lovgrundlag og

bevilling.

Regeringens udspil med ophævelse af lov nr. 326 af

14. maj 1997 om støtte til forureningstruede vandindvindinger betyder,

at det ikke længere er muligt for små private vandværker

eller enkeltindvindinger at få midler fra Vandfonden til at løse

akutte forureningsproblemer på små vandforsyninger og private

brønde og boringer altså anlæg, der allerede er ramt

eller stærkt truet af en forurening (ofte pesticider ved de små

vandværker og bakterier og nitrat ved de private boringer og

brønde).

Det bliver en meget hård økonomisk belastning

for de borgere, der får vand fra nogle af de små anlæg, som

bliver ramt af udefra kommende forurening. Nedlæggelse af Vandfonden

vil direkte ramme den enkelte forbruger den enkelte familie der kommer i

denne situation.

Regeringens argumentation for nedlæggelsen af

Vandfonden fremgik bl.a. af Venstres hjemmeside januar 2002 (Mere

velfærd og mindre bureaukrati), hvoraf det fremgik:

»Fonden har vanskeligt ved at gøre sine midler

virksomme. I stedet vil regeringen sikre rent drikkevand gennem fortsat

reduktion af kvælstof og fosfor, samt en minimering af brugen af

pesticider, oprydning af farlige affaldsdepoter og renovering af landets

kloakker.«

Fonden har udbetalt 20-25 mio. kr. om året, hvilket

ikke indikerer, at fonden har haft svært ved at gøre sine midler

virksomme. Det er meget vigtigt også at forhindre kommende

nedsivninger, reduktion af kvælstof, fosfor m.m., men for

nuværende har der ikke været et eneste initiativ fra regeringens

side til at leve op til egen argumentation.

Fondens midler går til at løse akutte

forureningsproblemer på små vandforsyninger og private

brønde og boringer, oftest beliggende i landdistrikterne altså

anlæg, der allerede er ramt eller stærkt truet af en forurening.

Vandfonden er derfor ekstra vigtig for landdistrikterne.

Man kan ikke løse de akutte grundvandsproblemer ved

at gøre noget ved dagens forureningsbelastning, da dette først

vil få effekt om mange, mange år. Det tager nogle år, inden

en forurening når ned til grundvandet. Selv om alle aktiviteter, der

kan medføre grundvandsforurening, ophørte, ville det grundvand,

som i dag og i de kommende år indvindes til drikkevand, nogle steder

være forurenet.

Det er derfor nødvendigt at gøre forskellige

tiltag, der for hovedpartens vedkommende er afhjælpende. Især for

ejere af boringer, der forsyner få husstande, samt for mindre

vandværker kan udgifterne pr. husstand til disse tiltag være

meget høje. Med Vandfonden er der mulighed for at afbøde de

økonomiske konsekvenser for enkeltindvindinger og mindre

vandværker, der uforskyldt bliver ramt af udefra kommende

forurening.

På nuværende tidspunkt giver Vandfonden

støtte til:

Ny boring til at erstatte den, der er forurenet.

Tilslutning til anden forsyning, herunder tilslutningsafgift og

udgifter til rørledninger.

Rensning af vandet i en overgangsperiode.

Afværgeboring.

Kontrol og overvågning af vandkvaliteten i

indvindingsoplandet.

Andet, som sikrer den decentrale vandforsyning, for eksempel

ændring af dyrkningspraksis eller oprydning efter forurening.

Samlet er der siden vedtagelsen af fondens oprettelse

medio 1997 afgivet støttetilsagn på 83,6 mio. kr., hvoraf

enkeltindvindere har modtaget 44,5 mio. kr. og almene vandværker 37

mio. kr.

Den seneste vurdering af målgruppens

størrelse er 33.000 private boringer/brønde og knap 700

små vandværker. Hidtil er der givet støtte til over 3.300

private boringer/brønde og 271 små vandværker. De seneste

specielle undersøgelser af pesticider i private

boringer/brønde, herunder de i pressen omtalte foruroligende

undersøgelser i Sønderjylland, forventes at ville øge

presset på Vandfonden.

Den anden del af Vandfonden p.t. 6 mio. kr. går

til generelle udviklings-, forsknings- og demonstrationsprojekter inden for

vandforsyningsteknologi. Før 1997 var der praktisk talt ingen

aktiviteter på dette område. Med Vandfonden kom der gang i et

helt nødvendigt udviklingsarbejde for, at dansk vandforsyning kan

være rustet til fremtidens udfordringer med hensyn til materialevalg,

rensningsteknologier (pesticider, nikkel, MTBE), mikrobiologisk vækst i

ledningsnet m.m. På grund af det store behov blev denne del af

Vandfondens virke styrket så sent som i sommeren 2001. S, SF, RV, EL og

KRF betragter også dette område som en meget vigtig del af

Vandfondens virke.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Søren Gade (V)

Helga Moos (V) Eyvind Vesselbo (V)

fmd.

Jens Vibjerg (V) Freddie H. Madsen (DF)

Jørn Dohrmann (DF) Helle Sjelle (KF)

Lars Barfoed (KF) Ole M. Nielsen (KRF)

nfmd. Inger Bierbaum (S) Nicolai Wammen (S)

Pernille Blach Hansen (S) Svend Auken (S)

Torben Hansen (S) Jørn Jespersen (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 61

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 13/3-02 fra Danske Vandværkers Forening

2

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 13/3-02 fra Danske

Vandværkers Forening, til miljøministeren

3

Henvendelse af 3/4-02 fra Hylke Vandforsyning I/S

4

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/4-02 fra Hylke Vandforsyning I/S,

til miljøministeren

5

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 13/3-02 fra Danske

Vandværkers Forening, fra miljøministeren

6

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/4-02 fra Hylke

Vandforsyning I/S, fra miljøministeren

7

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter