1996 LSF 121 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTESTYRELSESLOVEN, LIGNINGSLOVEN, STATSSKATTELOVEN OG KILDESKATTELOVEN SAMT OM OPHÆVELSE AF LOV OM BINDENDE FORHÅNDSBESKED OM SKATTESPØRGSMÅL M.V. OG OMKOSTNINGSDÆKNINGSLOVEN(OMKOSTNINGSDÆKNING I SKATTEANKENÆVNSSAGER, UDVIDET ADGANG TIL BINDENDE FORHÅNDSBESKED OG SAMMENSKRIVNING AF SKATTEPROCESLOVE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1 I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni
1996, som ændret ved § 19 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og §
30 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 3, 2. pkt. , ændres »§ 1, stk. 1, i
lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.« til: »§ 20
A«.
2. Efter § 20 indsættes som kapitel 2 A:
»Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked § 20 A. Enhver, for hvem det
skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17,
stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige
virkning for spørgeren af en af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked),
når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet med
klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig
betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få en
bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en
disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt
har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om
afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., at
det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med
fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse,
afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i
almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er
gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være
Læs alt
skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning.
Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som
står til rådighed for spørgeren.
Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et
gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1,
er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20
A, stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20.
Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3. Ud over gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt
i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder
samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr.
for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens §
20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises.
Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af
anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige
skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af
anmodningen, men kun for tidsforbrug ud over 45 timer. I sidstnævnte tilfælde
skal spørgeren underrettes om, at tidsforbruget vil overstige 50 timer og
dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.
Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke
er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren
om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke,
kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i landsskatteretssager
finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende forhåndsbesked. Told- og
skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse
af en begæring om syn og skøn.
§ 20 C. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A kan påklages til
Landsskatteretten. Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og
opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for
skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende
forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne
ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens
afgivelse.
Stk. 3. En forhåndsbesked er ikke bindende, i det omfang der er
sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af
forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har
ligget til grund for forhåndsbeskeden.«
3. § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændre
ansættelsen i sin helhed.«
4. I § 23, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»forhåndsbesked«: »efter § 20 A«.
5. § 23, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
6. I § 25, stk. 2, 2. pkt., og i § 26, stk. 4 ,
ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«.
7. I § 31, stk. 4 , ændres »3 år« til: »den
1. maj i det 4. år«.
8. I § 33, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder indbringelse for domstolene af andre
administrative afgørelser efter denne lov.«
9. Efter § 33 indsættes som kapitel 3 A:
»Kapitel 3 A
Omkostningsdækning § 33 A. Der ydes et tilskud til dækning
af udgifter, som den skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved
klage efter denne lov til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten eller
ved domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. Tilskud ydes dog ikke vedrørende
afgørelser om vurdering af fast ejendom.
Stk. 2. Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke sælges, pantsættes
eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til genstand for
retsforfølgning eller modregning.
§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende udgifter, når de er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos
den, som skattesagen vedrører.
2) Retsafgifter bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk.
4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Stk. 2 . De tilskudsberettigede udgifter reduceres med:
1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som nævnt i stk. 1.
2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om
merværdiafgift (momsloven).
§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet
44 pct. af de tilskudsberettigede udgifter indtil udgangen af kalenderåret
1997 og derefter 38 pct. For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.
Stk. 2 . Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er
afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal dækkes fuldt
ud.
§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for beregningen af omkostningsdækning.
Stk. 2 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«
10. Efter § 36 indsættes:
»§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder skal under
ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget
tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller
en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende
forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det
samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og inddrivelse
af skatter, for så vidt angår dette arbejde.«
11. I § 39, stk. 1 , udgår », jf. dog stk. 3«.
12. § 39, stk. 3 , ophæves.
13. § 40, stk. 1 og 2, samt stk. 3, 3. pkt.
, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 2 I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23
i lov nr. 1223 af 27. december 1996, indsættes efter § 7 P:
»§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Tilskud efter § 33 A i skattestyrelsesloven.
2) Tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er
tilskudsberettigede efter § 33 B i skattestyrelsesloven, i det omfang
tilskuddet benyttes til formålet.
Stk. 2 . Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.«
§ 3 I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten
(statsskatteloven), som ændret bl.a. ved § 20 i lov nr. 1219 af 27. december
1996 og senest ved § 32 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§
44-47 og § 49, 2. pkt.
§ 4 I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a.
ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223
af 27. december 1996, ophæves § 87 .
§ 5 Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, ophæves.
§ 6 Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 3. maj 1994, ophæves.
§ 7 Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Bortset fra § 1, nr. 1, 2, 4 og 5, og § 5 har
loven virkning fra og med den 1. januar 1997.
Stk. 2 . § 33 A i skattestyrelsesloven som affattet ved § 1, nr.
9, i denne lov finder anvendelse på udgifter, der er betalt efter udgangen af
1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 4, 2. pkt. , ændres »§ 1, stk. 1, i
lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.« til: »§ 20
A«.
2. Efter § 20 indsættes som kapitel 2 A :
»Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked
§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig
betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 4, 2. pkt., få et
bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en
af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har
kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig
betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 4, 2. pkt., få en
bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en
disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt
har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om
afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 4, 2. pkt., at
det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med
fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse,
afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i
almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er
gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være
skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning.
Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som
står til rådighed for spørgeren.
Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et
gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1,
er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20
A, stk.2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20.
Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3. Udover gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt
i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder
samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr.
for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens §
20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises.
Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af
anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige
skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af
anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I sidstnævnte tilfælde
skal spørgeren underrettes om at tidsforbruget vil overstige 50 timer og
dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.
Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke
er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren
om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke,
kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i landsskatteretssager
finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende forhåndsbesked. Told- og
skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse
af en begæring om syn og skøn.
§ 20 C. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A kan påklages til
Landsskatteretten. Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og
opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for
skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende
forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne
ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens
afgivelse.
Stk. 3. En forhåndsbesked er ikke bindende i det omfang, der er
sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af
forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har
ligget til grund for forhåndsbeskeden.«
3. I § 23, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»forhåndsbesked«: »efter § 20 A«.
4. I § 23. stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
5. I § 25, stk. 2, 1. pkt., og i § 26, stk. 4 ,
ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«.
6. I § 31, stk. 4 , ændres »3 år« til: »den
1. maj i det 4. år«.
7. I § 33, stk. 1 , indsættes som 2. pkt .:
»Det samme gælder indbringelse for domstolene af andre administrative
afgørelser efter denne lov.«
8. Efter § 33 indsættes som kapitel 3 A :
»Kapitel 3 A
Omkostningsdækning
§ 33 A. Der ydes et tilskud til dækning af udgifter, som den
skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage efter denne
lov til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten, eller ved
domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. Tilskud ydes dog ikke vedrørende
afgørelser om vurdering af fast ejendom.
Stk. 2. Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke sælges, pantsættes
eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til genstand for
retsforfølgning eller modregning.
§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende udgifter, når de er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos
den, som skattesagen vedrører.
2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk.
4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Stk. 2 . De tilskudsberettigede udgifter reduceres med:
1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som nævnt i stk. 1.
2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om
almindelig omsætningsafgift.
§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet
44 pct. af de tilskudsberettigede udgifter indtil udgangen af kalenderåret
1997, og derefter 38 pct. For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.
Stk. 2 . Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er
afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal dækkes fuldt
ud.
§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for beregningen af omkostningsdækning.
Stk. 2 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angiven frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«
9. Efter § 36 indsættes:
»§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder skal under
ansvar efter §§ 152- 152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven iagttage
ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en
fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller
privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde
bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår
opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.«
10. I § 39, stk. 1 , ophæves: », jf. dog stk. 3«.
11. § 39, stk. 3 , ophæves.
12. § 40, stk. 1 og 2, samt stk. 3, 3. pkt. ,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 2.
I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved lov
nr. 488 af 12. juni 1996, indsættes efter § 7 P :
»§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Tilskud efter § 33 A i skattestyrelsesloven.
2) Tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er
tilskudsberettigede efter § 33 B i skattestyrelsesloven, i det omfang
tilskuddet benyttes til formålet.
Stk. 2 . Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.«
§ 3
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven), som ændret senest ved lov nr. 427 af 14. juni 1996,
ophæves §§ 44-47 og § 49, 2. pkt.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som
ændret senest ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, ophæves § 87 .
§ 5
Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved lov nr. 313 af 17.
maj 1995, ophæves.
§ 6
Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager,
jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 3. maj 1994, ophæves.
§ 7
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2 . § 33 A i skattestyrelsesloven, som affattet ved § 1, nr.
8, i denne lov, finder anvendelse på udgifter, der er betalt efter lovens
ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er dels gennem en tilskudsordning at afbøde
borgernes omkostninger ved køb af sagkyndig bistand ved klage til
skatteankenævn, dels at samle og forenkle de væsentligste skatteproceslove.
Lovforslaget består af fire dele:
1) Udvidelse af den gældende ordning med omkostningsdækning i visse
skattesager til også at omfatte omkostningsdækning i skatteankenævnssager,
jf. § 1, nr. 8.
2) Skattefritagelse af tilskud fra almennyttige fonde til dækning af visse
udgifter til førelse af skattesager, jf. § 2.
3) Sammenskrivning af skattestyrelsesloven, lov om bindende
forhåndsbesked, omkostningsdækningsloven og bestemmelser om tavshedspligt i
statsskatteloven og kildeskatteloven.
4) Udvidelse af adgangen til at få en bindende forhåndsbesked, både for så
vidt angår kredsen at spørgere og for så vidt angår de emner, der gives svar
om, samt en justering af reglerne for betaling for en bindende
forhåndsbesked, jf. § 1, nr. 2.
Gældende ret - omkostningsdækning
Der ydes i dag et skattefrit tilskud til dækning af visse udgifter, der er
afholdt i forbindelse med påklage af en skattesag til Landsskatteretten eller
ved domstolsprøvelse heraf.
De skattesager, der ydes tilskud til, er sager, der efter deres art kan
indbringes for Landsskatteretten, jf. § 4, stk. 4, og § 23, stk. 1, i
skattestyrelsesloven. Der ydes dog ikke tilskud til sager om vurdering af
fast ejendom.
De udgifter, der ydes tilskud til, er primært udgifter til sagkyndig
bistand, men der ydes også tilskud til retsafgifter, udgifter til syn og skøn
samt udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Der ydes imidlertid kun tilskud til nettoudgiften. Reduceres således
tilskudsberettigede udgifter ved at udgiften godtgøres fra anden side,
reduceres tilskuddet fra det offentlige tilsvarende. Beregningsgrundlaget
reduceres også med afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter
lov om almindelig omsætningsafgift.
Tilskudsprocenten er for fysiske personer 44 pct. frem til udgangen af
1997 og derefter 38 pct. Tilskudsprocenten er for juridiske personer 34 pct.
Procentsatserne er fastsat således, at de nogenlunde svarer til et
ligningsmæssigt fradrag for udgiften.
Tilskudsordningen modsvares til dels af, at udgifter til bistand i
skattesager ikke må fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilskudsberettiget er derfor alene den skattepligtige, som sagen vedrører,
idet alene denne ville kunne have haft en fradragsret for udgiften.
Tilskudsretten forudsætter, at udgiften er afholdt og betalt. Der ydes
også tilskud til a'contobetalinger. Tilskuddet ydes, selvom sagen ikke føres
igennem til kendelse eller dom.
Krav på tilskud kan hverken overdrages, pantsættes eller undergives
kreditorforfølgning.
Gældende ret - bindende forhåndsbesked
Enhver, for hvem det er af væsentlig betydning, kan i dag få en
forhåndsbesked fra Ligningsrådet om de skattemæssige virkninger for spørgeren
af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. En sådan
forhåndsbesked er bindende for skattemyndighederne ved den ligningsmæssige
behandlingen af den pågældende disposition, medmindre afgørende
forudsætninger for svaret efterfølgende er ændrede, eller den lovgivning, der
er lagt til grund for svaret, efterfølgende er ændret.
Bindende forhåndsbesked gives af Ligningsrådet eller den statslige
skattemyndighed, som Ligningsrådet bemyndiger dertil. En bindende
forhåndsbesked kan påklages til Landsskatteretten efter de almindelige regler
for klage dertil.
Bindende forhåndsbesked gives om almindelig indkomstskat, kulbrinteskat,
selskabsskat, formueskat samt afgift og tillægsskat efter
pensionsbeskatningsloven og afgift efter lov om frigørelsesafgift.
Ligningsrådet m.v. kan afvise at give en bindende forhåndsbesked, hvis det
skønner, at spørgsmålet ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at
andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse.
For at få en bindende forhåndsbesked skal der betales en afgift på 1.500
kr. (i 1997). Derudover kan der opkræves en tillægsafgift, hvis den påtænkte
disposition har et betydeligt økonomisk omfang eller det er særligt
arbejdskrævende at give den forhåndsbesked, der er bedt om. Reglerne om
tillægsafgift er fastsat i bekendtgørelse nr. 859 af 22. oktober 1992 om
bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål. Såvel »grundafgiften«
som en eventuel tillægsafgift tilbagebetales, hvis anmodningen om
forhåndsbesked afvises eller trækkes tilbage.
Til belysning af det stillede spørgsmål kan der udmeldes syn og skøn ved
byretten.
Gældende ret - tavshedspligt
For dem, der virker indenfor den offentlige forvaltning, gælder der en
almindelige tavshedspligt efter § 27 i forvaltningsloven, jf. § 152 og §§ 152
c-152 f, i straffeloven. Denne tavshedspligt er betinget.
For skatte- og opkrævningsmyndighederne gælder derudover efter § 44 i
statsskatteloven og § 87 i kildeskatteloven en ubetinget tavshedspligt
overfor uvedkommende med hensyn til visse oplysninger, de som led i deres
arbejde bliver bekendt med. Denne tavshedspligt omfatter såvel læge medlemmer
af en skattemyndighed som eventuel medhjælp for en skattemyndighed.
Denne særlige tavshedspligt indebærer bl.a., at skattemyndighederne ikke
kan udlevere sådanne særligt tavshedsbelagte oplysninger til private, der
ikke er part i sagen.
Lovforslaget
Ordningen med omkostningsdækning i skattesager går tilbage til 1984. Den
blev oprindelig udformet som en tilskudsordning, der alene omfattede udgifter
til sagkyndig bistand m.v. ved at få prøvet en skattesag for domstolene.
Samtidig blev det bestemt, at udgifter til sagkyndig bistand i skattesager
ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
I 1993 blev omkostningsdækningsordningen udvidet til også at omfatter
udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved klage til Landsskatteretten. Samtidig
blev der åbnet for, at Landsskatteretten efter en konkret bedømmelse i den
enkelte sag kan beslutte, at udgifter til syn og skøn i sagen skal dækkes
fuldt ud - og ikke kun delvist.
Skatteministeren tilkendegav under lovforslagets behandling overfor
Folketingets Skatteudvalg, at der de første tre år efter indførelsen af
omkostningsdækning i Landsskatteretssager årligt ville blive udarbejdet en
rapport til skatteudvalget om erfaringerne med den ændrede
omkostningsdækning. Sådanne rapporter er tilsendt skatteudvalget, jf.
folketingsåret 1994-95, Alm. del - bilag 107 og 356 samt folketingsåret
1995-96, Alm. del - bilag 496.
På baggrund af disse rapporter der bl.a. viser, at udgiften ved
omkostningsdækningen i Landsskatteretssager kun blev ca. 2/3 af den
forventede udgift, og på baggrund af en erkendelse af at der kan være sager i
skatteankenævn af en sådan kompleksitet, at det kan være velbegrundet, at
klageren søger sagkyndig bistand allerede på dette tidlige stadium, stilles
der forslag om at udvide den gældende omkostningsdækningsordning til også at
omfatte skatteankenævnssager.
Det er dog fortsat regeringens opfattelse, at der i den langt overvejende
del at skatteankenævnssagerne ikke er brug for sagkyndig bistand. Det har
bl.a. sammenhæng med, at der i reglerne for sagsbehandlingen i skatteankenævn
er indbygget mange retssikkerhedshensyn. Det er derfor ikke hensigten at
ændre sagsbehandlingen i skatteankenævnene i retning af, at klageren fremover
forventes at have sagkyndig bistand.
Som reglerne om omkostningsdækning er i dag, ydes der kun tilskud til
nettoudgifter vedrørende skattesager. Dækkes en tilskudsberettiget
sagsomkostning fra anden side, f.eks. af et legat fra en fond, reduceres
beregningsgrundlaget for tilskuddet efter omkostningsdækningsloven med
fondslegatet. Samtidig beskattes klageren af legatet, således at der
foreligger en slags »dobbeltbeskatning«.
Det foreslås at ophæve denne virkning ved at gøre tilskud fra almennyttige
fonde til dækning af tilskudsberettigede udgifter til førelse af skattesager
skattefrie, når tilskuddet anvendes til formålet.
Det foreslås i øvrigt at samle reglerne om omkostningsdækning og bindende
forhåndsbesked i skattestyrelsesloven, tilligemed reglerne om
skattemyndighedernes særlige tavshedspligt. Derved samles de væsentligste
skatteprocesregler i een lov - uden at denne bliver voldsomt stor - med deraf
følgende regelforenklinger.
I den forbindelse foreslås, at der fremover som udgangspunkt skal kunne
gives bindende forhåndsbesked om alle spørgsmål, som Ligningsrådet har
kompetence til at afgøre konkret med klageadgang til Landsskatteretten (dvs.
bortset fra bevillings- og dispensationssager), og ikke - som i dag - kun
indenfor en række nærmere angivne sagstyper. Det foreslås tillige, at der
skal kunne indhentes en bindende forhåndsbesked om den skattemæssige virkning
for andre end spørgeren af en af denne påtænkt disposition, og ikke - som i
dag - kun om de skattemæssige virkninger af dispositionen for spørgeren. Det
foreslås også, at betalingsreglerne for bindende forhåndsbesked justeres og
lovfæstes.
Det foreslås endvidere, at den særlige tavshedspligt for
skattemyndighederne sammenskrives således, at beskrivelsen af de særligt
tavshedsbelagte oplysninger ændres fra oplysninger om skattepligtiges eller
indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
vedrørende forhold samt oplysninger om skattepligtiges indkomst- og
formueforhold til alle oplysninger, som skattemyndighederne kommer i
besiddelse af som led i deres arbejde, når oplysningerne er om en persons
økonomiske, erhvervsmæssig eller privatlivet vedrørende forhold. Den
foreslåede formulering indebærer en mindre udvidelse af området for særligt
tavshedsbelagte oplysninger.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre årlige
merudgifter på 10-15 mill. kr. til omkostningsdækning. Udgifterne finansieres
ved en forhøjelse af den lovbundne bevilling vedrørende udgifter til
sagkyndig bistand i skattesager m.v. (§ 9.21.05) under Skatteministeriet.
Forslaget skønnes derudover ikke at medføre nævneværdige merudgifter til
administration.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om omkostningsdækning i skatteankenævnssager er til gavn for de
erhvervsdrivende, der får en sag behandlet i skatteankenævnet.
Forslaget om at udvide adgangen til at få en bindende forhåndsbesked er
ligeledes til gavn for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt til udtalelse hos Erhvervenes
Skattesekretariat, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Advokatsamfundet, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Københavns kommune og Frederiksberg kommune.
Spaltehenvisninger
Spaltehenvisninger er medtaget som bilag til lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en redaktionel følge af forslagene under § 1, nr. 2, og § 5.
Til nr. 2
Der stilles forslag om at overføre de gældende regler i lov om bindende
forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 292 af 5.
maj 1993, som ændret ved lov nr. 313 af 17. maj 1995, til
skattestyrelsesloven. Reglerne foreslås indsat i skattestyrelsesloven som §§
20 A-20 C.
Lejligheden er benyttet til at foretage visse sproglige forenklinger. Det
foreslås endvidere at udvide området for og adgangen til bindende
forhåndsbesked og at justere betalingsreglerne vedrørende bindende
forhåndsbesked.
Efter § 20 A har som udgangspunkt enhver ret til at få et bindende
svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af en påtænkt disposition.
Om svarets bindende virkning henvises til forslaget til § 20 C og
bemærkningerne dertil.
Formålet med retten til en bindende forhåndsbesked var, at den enkelte
borger på forhånd skal kunne sikre sig, hvilken skattemæssig virkning en
disposition, som den pågældende har planer om at foretage, vil få for netop
ham eller hende. Derimod omfatter retten til bindende forhåndsbesked ikke de
skattemæssige virkninger af den påtænkte disposition for andre end spørgeren.
Retten til bindende forhåndsbesked omfatter som udgangspunkt ikke
forhåndsbesked om dispositioner, der er gennemført. Den skattemæssige
virkning af sådanne dispositioner må afklares som led i den almindelige
ligning. Der kan dog undtagelsesvis være tilfælde, hvor behovet for at få et
bindende svar om den skattemæssige virkning af en disposition, der er
gennemført, må sidestilles med situationer, hvor dispositionen endnu ikke er
gennemført, f.eks. tilfælde hvor svaret vil være af betydning for
dispositioner, der påtænkes foretaget. I sådanne tilfælde kan der også
indhentes et bindende svar.
Det har vist sig, at der er et behov i erhvervslivet for at kunne få en
bindende forhåndsbesked om den skatttemæssige virkning for kunder af et
produkt, som en virksomhed påtænker at markedsføre. Det kan såvel være et
produkt, der er under nyudvikling, som et færdigt produkt virksomheden
formidler salget af. Dette behov skønnes at være særligt til stede indenfor
den finansielle sektor. En sådan adgang til bindende forhåndsbesked for
virksomheder om de produkter, virksomheden markedsfører, vil kunne give
virksomhedens kunder en sikkerhed for den skattemæssige virkning af det
produkt, kunden køber.
Det foreslås derfor, at den gældende adgang til at få en bindende
forhåndsbesked udvides fra ikke kun at omfatte forhåndsbesked om spørgerens
egne skattemæssige forhold til også at omfatte forhåndsbesked om den
skattemæssige virkning for andre af en disposition, som spørgeren påtænker at
foretage. Det vil i sagens natur ofte ikke være muligt at give et ligeså
præcist svar i disse tilfælde som i de hidtidige tilfælde, fordi der ikke på
svartidspunktet er en viden om den enkelte kundes individuelle skattemæssige
forhold, ligesom det må forventes oftere end efter de gældende regler, at
Ligningsrådet m.v. må afstå fra at give et svar, fordi det fornødne grundlag
ikke er til stede.
En sådan forhåndsbesked har efter forslaget kun bindende virkning for
dispositioner, der endnu ikke er foretaget. Dette har betydning i tilfælde,
hvor den disposition, der er givet en bindende forhåndsbesked om, er een ud
af en række ensartede dispositioner, hvoraf nogle er foretaget på tidspunktet
for fremsættelse af anmodningen om en forhåndsbesked, og andre endnu ikke er
foretaget, f.eks. løbende levering af ydelser.
Retten til en bindende forhåndsbesked omfatter fysiske eller juridiske
personer, der er eller vil blive skattepligtige her til landet.
Bindende forhåndsbesked gives af Ligningsrådet eller af den statslige
skattemyndighed, som Ligningsrådet har bemyndiget dertil efter § 17, stk. 4,
2. pkt. En sådan bemyndigelse er givet ved Told- og Skattestyrelsens
cirkulære 1996-12.
Bindende forhåndsbesked gives i dag ikke kun om skattespørgsmål, men også
om visse afgiftsspørgsmål indenfor Ligningsrådets kompetenceområde.
Det foreslås, at der skal kunne gives en bindende forhåndsbesked indenfor
alle de sagstype, hvor Ligningsrådt har kompetence til at træffe konkrete
afgørelse, men kun for så vidt Ligningsrådets afgørelse kan påklages til
Landsskatteretten. Der vil således kunne gives bindende forhåndsbesked om
skatteansættelse af fysiske eller juridiske personer, om kulbrinteskat, om
frigørelsesafgift og om realrenteafgift, men ikke om omsætningsafgift (moms),
punktafgifter eller stempelafgift. Derudover foreslås den gældende adgang til
at få en bindende forhåndsbesked om afgift efter pensionsbeskatningsloven
opretholdt. Der gives ikke bindende forhåndsbesked om ejendomsvurdering efter
ejendomsvurderingsloven, idet denne lov ikke har karakter af en skattelov.
Der vil ikke kunne gives bindende forhåndsbesked på områder, hvor
Ligningsrådet er bemyndiget til efter ansøgning af give en bevilling eller en
dispensation, idet disse afgørelser ikke kan påklages til Landsskatteretten.
Spørgsmål kan stilles på mange måder, og der kan være mange grunde til at
spørgsmål stilles. Derfor er Ligningsrådet m.v. givet en vid afgang til at
skønne over, om en anmodning om en bindende forhåndsbesked skal imødekommes.
Således kan Ligningsrådet m.v. ikke kun afvise at give en bindende
forhåndsbesked, hvis det skønner, at spørgsmålet er for upræcist eller for
uoplyst til at der med den fornødne sikkerhed kan svares bindende, men også
hvis der foreligger andre omstændigheder, der på afgørende måde taler mod, at
der gives et bindende svar. Eksempelvis gives der ikke bindende
forhåndsbesked om spørgsmål, når svaret kun har en teoretisk interesse, eller
hvor alternative løsningsmuligheder ønskes belyst.
Ligningsrådet m.v. kan afvise at give en bindende forhåndsbesked, hvis det
skønner, at det ikke er af væsentlig betydning for spørgeren at få et
bindende svar.
Efter § 20 B skal en anmodning om en bindende forhåndsbesked
indgives skriftligt og ledsages af alle relevante oplysninger af betydning
for svaret, som spørgeren er i besiddelse af. En besvarelse af det stillede
spørgsmål kan betinges af, at spørgeren kommer med yderligere oplysninger,
eventuelt indenfor en nærmere angiven frist.
En anmodning om en bindende forhåndsbesked skal altid indgives til Told-
og Skattestyrelsen som sekretariat for Ligningsrådet. Told- og
Skattestyrelsen kvitterer for anmodningens modtagelse og oplyser samtidig
spørgeren om, hvilken statslig skattemyndighed, der skal besvare det stillede
spørgsmål.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om bindende forhåndsbesked om de
skattemæssige forhold for spørgeren selv, jf. § 20 A, stk. 1, skal der
betales et gebyr på 1.100 kr.(1987). Gebyret reguleres efter
personskattelovens § 20. Gebyret vil i 1997 udgøre 1.500 kr. Vedrører
anmodningen tillige de skattemæssige forhold for andre end spørgeren, udgør
gebyret fem gange grundgebyret, dvs. 5.500 kr. (1987) eller 7.100 kr. i 1997.
Arbejdet med at besvare en anmodning om forhåndsbesked påbegyndes ikke,
før gebyret er betalt.
Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises. Det foreslås derimod, at
gebyret ikke tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage. Efter de
gældende regler, der er fastsat administrativt, tilbagebetales grundafgiften
såvel når anmodningen afvises som når anmodningen trækkes tilbage. Forslaget
er begrundet i ønsket om at undgå unødige anmodninger om forhåndsbesked.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse af skatteministeren til at
fastsætte regler for at der efterfølgende skal betales en tillægsafgift, hvis
den påtænkte disposition har et betydeligt økonomisk omfang for spørgeren,
eller det er meget arbejdskrævende at besvare spørgsmålet, ophæves.
Skatteministeren har udnyttet bemyndigelsen i bekendtgørelse nr. 859 af 22.
oktober 1992.
Det foreslås i stedet, at lovfæste reglerne om betaling udover
grundgebyret. Det foreslås, at der i tilfælde, hvor en anmodning om
forhåndsbesked vedrører de skattemæssige forhold for andre end spørgeren, jf.
§ 20 A, stk. 2, udover grundgebyret skal betales for de statslige
myndigheders samlede tidsforbrug ved besvarelsen. Dette tidsforbrug opgøres
ikke kun på grundlag af den tid, der medgår til den egentlige sagsbehandling,
men også med en skønnet andel af den tid, der bruges til de mere
ekspeditionsmæssige funktioner, f.eks. journalisering og postforsendelse, der
er knyttet til besvarelsen.
Det foreslås, at betalingen fastsættes til een gang grundgebyret, dvs.
1.100 kr. (1987) eller 1.500 kr. i 1997, for hver fem timer, de statslige
skattemyndigheder har brugt på besvarelsen. Den bindende forhåndsbesked gives
først, når betalingen er modtaget af told- og skatteforvaltningen.
Det foreslås endvidere, at der i tilfælde som nævnt i § 20 A, stk. 1, hvor
anmodningen alene vedrører spørgerens egne skattemæssige forhold, som
udgangspunkt ikke skal betales udover grundgebyret. Er besvarelsen imidlertid
meget arbejdskrævende, det vil efter forslaget sige mere end 50 timer, skal
der efter forslaget betales for det tidsforbrug, der medgår udover 45 timer
til besvarelsen, efter samme beløbskriterier som gælder for § 20 A, stk.
2-tilfældene.
Ligesom i Landsskatteretssager kan der begæres syn og skøn udmeldt ved
byretten i forbindelse med en anmodning om bindende forhåndsbesked efter § 20
A. Omkostningerne herved bæres af den, der begærer syn og skøn foretaget, og
der ydes ikke omkostningsdækning hertil.
En bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet eller den, Ligningsrådet har
bemyndiget dertil efter § 17, stk. 4, 2. pkt., er en forvaltningsafgørelse,
der skal begrundes. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten efter de
almindelige regler for klage til Landsskatteretten. Med hensyn til
domstolsprøvelse finder de almindelige regler i §§ 30-33 tilsvarende
anvendelse.
Efter § 20 C kan et afslag på en anmodning om bindende
forhåndsbesked eller en opgørelse over myndighedernes tidsforbrug efter § 20
B, stk. 3, ikke påklages administrativt. Derimod kan en afgørelse af, om en
anmodning vedrører andre end spørgeren, påklages administrativt, dvs. til
Landsskatteretten.
Skattemyndighederne skal følge en bindende forhåndsbesked ved den
ligningsmæssige behandling af det beskrevne forhold. Det indebærer bl.a., at
det er af væsentlig betydning, at Ligningsrådet udformer det enkelte svar så
præcist at der ikke er tvivl om, hvilket faktisk og retligt indhold svaret
har, når den pågældende dispositison skal til ligningsmæssig behandling i
kommunen. Dette indebærer endvidere, at Ligningsrådet ofte bør foretage en
tidsmæssig afgrænsning af svaret.
En bindende forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 1, om spørgerens egne
forhold er kun bindende ved skatteansættelsen af spørgeren. Forhåndsbeskeden
er som udgangspunkt ikke bindende for skattemyndighederne ved
skatteansættelsen af andre end spørgeren.
En bindende forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, om andre end spørgeren
kan være bindende ved skatteansættelsen af såvel spørgeren som andre.
Forhåndsbeskeden har i disse tilfælde kun bindende virkning for
dispositioner, der foretages efter forhåndsbeskedens afgivelse.
I øvrigt er en bindende forhåndsbesked ikke bindende for
skattemyndighederne, i det omfang de forudsætninger, hvorunder svaret er
givet, efterfølgende er ændrede, herunder at der er kommet nye love eller
bekendtgørelser af betydning for svaret i tiden mellem svarets afgivelse og
dispositionens foretagelse.
Efter § 41 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for
administrationen af ordningen med bindende forhåndsbesked. Skatteministeren
kan herunder fastsætte regler for den nærmere administration af betaling
efter § 20 B, stk. 2 og 3, for at få en bindende forhåndsbesked.
Til nr. 3 og 4
Forslaget er en redaktionel følge af forslagene under § 1, nr. 2 og § 5.
Til nr. 5
Forslaget er en redaktionel følge af § 1, nr. 4, i lov nr. 304 af 24.
april 1996.
Til nr. 6
Forslaget er en redaktionel følge af § 2, nr. 5, i lov nr. 1104 af 20.
december 1995.
Til nr. 7
Det foreslås præciseret, ved hvilken ret sager om andre administrative
afgørelser efter skattestyrelsesloven end dem, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal anlægges. Bestemmelsen skønnes alene at få betydning
for administrative afgørelser om omkostningsdækning i skattesager, jf.
forslaget under § 1, nr. 8, til kapitel 3 A i skattestyrelsesloven.
Til nr. 8
Der stilles forslag om at overføre de gældende regler i lov om
omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf.
lovbekendtgørelse nr. 330 af 3. maj 1994, til skattestyrelsesloven. Reglerne
foreslås indsat som §§ 33 A-33 E i skattestyrelsesloven.
Lejligheden er benyttet til at foreslå visse sproglige forenklinger af
reglerne og til at foreslå, at omkostningsdækningen udvides til også at
omfatte skatteankenævnssager.
Efter § 33 A ydes der et tilskud til dækning af visse udgifter, der
er forbundet med at klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, eller
ved at få en domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. De klagesager, der efter
forslaget ydes tilskud til i skatteankenævnet, er sager som nævnt i § 2, jf.
§ 5, og sager som nævnt i § 4, stk. 4. De klagesager, der ydes tilskud til i
Landsskatteretten, er sager som nævnt i § 4, stk. 4, og § 23, stk. 1, 2, 4, 5
og 6. De domstolssager, der ydes tilskud til, er sager som nævnt i § 4, stk.
4, og § 23, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6.
Tilskuddet ydes alene til udgifter, der er afholdt og betalt af den
skattepligtige, som skattesagen vedrører. Det har sammenhæng med, at
tilskuddet erstatter en fradragsret for disse udgifter. At udgifterne skal
være betalt, før tilskud ydes, er begrundet i de administrative fordele for
det offentlige, der er forbundet hermed. Der ydes tilskud til
a'contobetalinger, og der ydes tilskud uanset om klagen m.v. føres igennem
til en afgørelse eller opgives undervejs. Der ydes ikke tilskud til klager,
der afvises.
Der kan ikke disponeres over krav på tilskud efter § 33 A, før tilskuddet
er udbetalt, hverken ved overdragelse, pantsætning eller kreditorforfølgning.
De udgifter, der ydes tilskud til, er efter § 33 B primært udgifter
til sagkyndig bistand. For at udgiften kan være tilskudsberettiget, skal
bistanden være ydet af en advokat, en statsautoriseret eller registreret
revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om
tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske
Revisorer eller af en person, der fagligt kan sidestilles hermed.
Der ydes ikke tilskud til den skattepligtiges eget tidsforbrug eller til
den pågældendes egne udgifter til f.eks. rejser, porto, telefon eller
lignende. Der ydes heller ikke tilskud til udgifter ved bistand fra personer,
der er ansatte hos den pågældende.
Udover udgifter til sagkyndig bistand ydes der tilskud til visse udgifter,
der er med til at afklare det omtvistede spørgsmål, herunder udgifter til
bevisførelse og dokumentation.
Der ydes ikke tilskud til sagsomkostninger, som retten pålægger en part at
betale.
Der ydes kun tilskud til nettoudgiften. Får den skattepligtige således
dækket en del af udgiften fra anden side, f.eks. ved i en dom at få tilkendt
omkostningsdækning fra modparten, eller ved et tilskud fra en privat fond
eller forening, ydes der ikke tilskud efter § 33 A til dækning af denne del
af udgiften. Der er tilbagebetalingspligt, hvis en udgift, hvortil der er
ydet tilskud efter § 33 A, efterfølgende godtgøres fra anden side.
Indgår der i en skattesag spørgsmål, der ikke er omfattet af
tilskudsordningen, skal der foretages en opdeling af de afholdte udgifter på
de tilskudsberettigede og de ikke tilskudsberettigede udgifter.
Tilskuddet udgør efter § 33 C for fysiske personer 44 pct. i 1997
og derefter 38 pct. For juridiske personer udgør tilskudsprocenten 34.
Tilskudsprocenten er afpasset således, at tilskuddet nogenlunde modsvarer et
ligningsmæssigt fradrag for udgiften. Der er taget højde for den nedtrapning
af personskatten, der ligger i skatteomlægningen fra 1993.
Landsskatteretten kan i den enkelte sag bestemme, at udgifter afholdt til
syn og skøn skal dækkes fuldt ud og ikke kun delvist. Bestemmelsen er tænkt
anvendt i tilfælde, hvor afholdelse af syn og skøn har tilført sagen
væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet
indhentes på anden måde.
Efter § 33 D afgives oplysninger til brug for opgørelsen af
tilskuddet under strafansvar.
Efter § 33 E kan strafansvaret afgøres administrativt, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at
betale en nærmere angiven bøde.
Skatteministeren kan efter § 41 fastsætte nærmere regler for
administrationen af tilskudsordningen efter §§ 33 A-33 E. Skatteministeren
kan herunder bestemme, hvilken form en tilskudsbegæring skal indgives i, og
hvilke oplysninger og attestationer tilskudsbegæringen skal indeholde.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at de myndigheder, der skal
administrere tilskudsordningen, efter et individuelt skøn kan afkræve den,
der anmoder om tilskud, fuld dokumentation for at udgiften er afholdt og for
at udgiften alene er en tilskudsberettiget udgift, og ikke f.eks. en udgift
vedrørende den kommunale skattemyndigheds skatteansættelse (første instans)
eller en udgift vedrørende en skattestraffesag. Fremlægges den fornødne
dokumentation ikke, kan udbetaling af tilskud holdes tilbage.
Til nr. 9
Det foreslås, at reglerne i § 44 i statsskatteloven og § 87 i
kildeskatteloven om skattemyndighedernes særlige tavshedspligter samles i
skattestyrelsesloven.
Samtidig er lejligheden benyttet til at foreslå en redaktionel tilpasning
af reglerne til gældende lovgivning.
For ansatte i den offentlige forvaltning gælder en almindelig betinget
tavshedspligt efter § 27 i forvaltningsloven, jf. §152 og §§ 152 c-152 f, i
straffeloven.
For skattemyndighederne gælder derudover en ubetinget tavshedpligt efter §
87 i kildeskatteloven og for skatte- og inddrivelsesmyndighederne en
ubetinget tavshedspligt efter § 44 i statsskatteloven.
Efter § 44 i statsskatteloven skal skatte- og inddrivelsesmyndighederne
iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om
skatteydernes indkomst- og formueforhold, som de under varetagelsen af deres
hverv kommer til kundskab om. Efter § 87 i kildeskatteloven skal
skattemyndighederne iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med
hensyn til oplysninger vedrørende de skattepligtiges eller de
indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
vedrørende forhold, som de under varetagelsen af deres hverv efter
kildeskatteloven kommer til kundskab om.
Det foreslås, at disse regler om en særlig tavshedspligt for
skattemyndighederne og for inddrivelsesmyndighederne sammenskrives og ændres
således, at der for disse myndigheder skal gælde fælles regler om en
ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende vedrørende oplysninger om en
persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som
disse myndigheder kommer i besiddelse af under udførelsen af deres arbejde.
Denne omformulering af reglerne indebærer en mindre udvidelse af området for
særligt tavshedsbelagte oplysninger. Den særlige tavshedspligt har sammenhæng
med, dels at skatteretten vedrører næsten alle livets forhold, dels de
særlige kontrolbeføjelser, som skattemyndighederne er tillagt.
De særlige tavshedsforskrifter for skattemyndighederne administreres
således, at de tavshedsbelagte oplysninger ikke videregives til private,
bortset fra parter i afgørelsessager, og at oplysningerne alene videregives
til andre forvaltningsmyndigheder efter reglerne i § 28 i forvaltningsloven
for videregivelse af fortrolige oplysninger til andre
forvaltningsmyndigheder, jf. skatteministeriets cirkulære nr. 39 af 26. marts
1995.
Den særlige tavshedspligt omfatter også personer eller virksomheder, der
er antaget af skattemyndighederne til at hjælpe med at løse de opgaver, der
er pålagt skattemyndighederne. Endvidere omfatter tavshedspligten de læge
medlemmer af skatteankenævn, Landsskatteretten og Ligningsrådet.
Til nr. 10-12
Forslagene er redaktionelle.
De bestemmelser, der foreslås ophævet, vedrører hovedsageligt
gennemførelsen af skattestyrelsesloven i 1990. Bestemmelserne bruges ikke i
dag.
Til § 2
Forslaget til § 7 Q, stk. 1, nr. 1, er sammen med forslaget til § 7 Q,
stk. 2, en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter tilskud efter
omkostningsdækningsloven er skattefri, og udgifter til bistand i skattesager
ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
For så vidt angår nægtelsen af et ligningsmæssigt fradrag, der jo til dels
modsvares af tilskudsordningen, indebærer lovforslagets gennemførelse reelt
alene en nægtelse af kompensation for udgifter til bistand i skattesager i
første instans - typisk sager, hvor den kommunale skattemyndighed foretager
en skatteansættelse, der fraviger det selvangivne.
Fradragsnægtelsen berører ikke adgangen til at fradrage driftsomkostninger
efter § 6, litra a, i statsskatteloven, hvis udgiften ikke vedrører en
skattesag, f.eks. driftsudgifter til udfærdigelse af en erhvervsdrivendes
regnskab, jf. SD-cirkulære 1988-32.
Efter § 7 Q, stk. 1, nr. 2, foreslås som noget nyt, at tilskud fra
almennyttige fonde til dækning af udgifter, hvortil der kan ydes tilskud fra
det offentlige, til førelse af skattesager skattefritages, når tilskuddet
anvendes til formålet.
Som reglerne om omkostningsdækning er i dag, fragår sådanne tilskud i
beregningsgrundlaget for omkostningsdækningen, således at der alene gives
tilskud til nettoudgiften. Samtidig beskattes tilskudsmodtageren af
tilskuddet, således at det kan siges, at tilskudsmodtageren
»dobbeltbeskattes« af tilskuddet. Forslagets gennemførelse ophæver
denne virkning.
Den foreslåede skattefritagelse omfatter alene tilskud til
skattesagsudgifter i forbindelse med klage til skatteankenævn eller
Landsskatteretten eller domstolsprøvelse af en skattesag, og kun de
udgiftstyper, hvortil der kan ydes tilskud fra det offentlige.
Til § 3
Forslaget om ophævelse af § 44 er en redaktionel følge af forslaget under
§ 1, nr. 9.
Forslaget om at ophæve §§ 45-47 og § 49, 2. pkt., skyldes, at disse
bestemmelser ikke bruges i dag.
Til § 4
Forslaget er en redaktionel følge af forslaget under § 1, nr. 9.
Til § 5
Forslaget er en redaktionel følge af forslagene under § 1, nr. 2.
Til § 6
Forslaget er en redaktionel følge af forslagene under § 1, nr. 8.
Til § 7
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1997.
Det foreslås endvidere af administrative grunde, at forslaget om
omkostningsdækning i skatteankenævnssager tillægges virkning for udgifter,
der er betalt efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår klagen til
skatteankenævnet er indgivet. Det er en betingelse, at betalingen er
foretaget på grundlag af en sædvanlig fakturering.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Herved tillader jeg mig af fremsætte:
Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven,
statsskatteloven og kildeskatteloven samt ophævelse af lov om bindende
forhåndsbesked og omkostningsdækningsloven. (Omkostningsdækning i
skatteankenævnssager, udvidet adgang til bindende forhåndsbesked og
sammenskrivning af skatteproceslove).
(Lovforslag nr. L 121).
1. Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke borgernes
retsstilling på skatteområdet.
Det gøres primært ved forslag om at udvide den gældende ordning med
tilskud til delvis dækning af udgifter ved skattesager, men også ved forslag
om at udvide adgangen til at få en bindende forhåndsbesked, og ved forslag om
at sammenskrive en række skatteprocesregler. Derudover stilles der forslag om
en række mindre lovjusteringer.
2. Efter den gældende omkostningsdækningsordning ydes der et tilskud fra
det offentlige til delvis dækning af udgifter, der er betalt for køb af
sagkyndig bistand eller for bevisførelse i skattesager for domstolene eller
ved klage til Landsskatteretten. Tilskuddet udgør for personer 44 pct. af
udgiften i 1997 og derefter 38 pct. For selskaber og lignende udgør
tilskuddet 34 pct. Procentsatsen er fastsat, så den nogenlunde svarer til et
ligningsmæssigt fradrag for udgiften. Tilskuddet modsvares til dels af, at
udgifter til skattesager ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Formålet med tilskudsordningen er bl.a. at tage toppen af udgiften ved at
få prøvet sin ret på skatteområdet. Det er min opfattelse, at det principielt
ikke skal være forbundet med væsentlige udgifter at få prøvet sin ret i det
administrative klagesystem. Det administrative klagesystem skal være
tilrettelagt således, at det ikke nødvendiggør, at en borger, der klager over
en afgørelse, skal afholde væsentlige udgifter herved. Dette er som
udgangspunkt heller ikke tilfældet i dag, men det må erkendes, at der kan
være sager af en sådan kompleksitet, at det kan være hensigtsmæssigt, at
klageren søger sagkyndig bistand eller afholder andre særlige udgifter til
afklaring af sagen.
Der stilles på denne baggrund forslag om, at den gældende tilskudsordning
udvides til også at omfatte klager til de kommunale skatteankenævn. Herefter
omfatter tilskudsordningen hele det ligningsmæssige klagesystem samt
domstolsprøvelse af ligningssager.
Der har været forslag fremme om, at tilskudsordningen skal ændres fra kun
at dække delvist i alle sager, til kun at dække i sager, hvor klageren for
helt eller delvis medhold, men til gengæld at dække med 100 pct. i disse
tilfælde. Denne model kan jeg ikke støtte af en række grunde, hvoraf blot
skal nævnes, at modellen logisk må indebære, at klageren skal kompensere det
offentlige for udgifter ved at behandle en klage, hvis klageren ikke får helt
eller delvis medhold.
Det har også været fremme, at tilskudsordningen skal afskaffes og
erstattes af en fradragsordning. Heller ikke denne model kan jeg ikke støtte
af flere grunde, hvoraf blot skal nævnes, at en fradragsordning indebærer, at
kompensationen for udgiften først gives i forbindelse med skatteansættelsen,
og ikke som ved tilskudsordningen i forbindelse med udgiftens afholdelse.
Det foreslås på denne baggrund, at principperne i den gældende
tilskudsordning bibeholdes.
Den gældende tilskudsordning indebærer, at tilskuddet fra det offentlige
reduceres i det omfang, den tilskudsberettigede får dækket udgifterne fra
anden side. Denne tilskudsreduktion, sammenholdt med at tilskuddet fra anden
side undergives normal beskatning, kan indebære en slagt dobbeltbeskatning.
For at afbøde denne virkning foreslås, at tilskud fra almennyttige fonde til
dækning af udgifter, der er tilskudsberettigede efter
omkostningsdækningsreglerne, gøres skattefrie.
3. Efter den gældende ordning kan enhver, for hvem det skønnes af
væsentlig betydning, få en bindende forhåndsbesked af Ligningsrådet eller den
statslige skattemyndighed, som Ligningsrådet bemyndiger dertil, om de
skattemæssige virkninger af en disposition, som spørgeren påtænker af
foretage. At forhåndsbeskeden er bindende betyder, at ligningsmyndighederne
er bundet af en sådan forhåndsbesked ved den ligningsmæssige behandling af
forholdet.
Formålet med ordningen er at give den enkelte borger mulighed for på
forhånd at sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger af en
disposition, som den pågældende overvejer at foretage.
Forhåndsbesked kan kun gives om en række nærmere angivne spørgsmål
indenfor Ligningsrådets kompetenceområde.
Det foreslås, at denne ordning med bindende forhåndsbesked udvides på to
måder. For det første, at bindende forhåndsbesked skal kunne gives om alle
spørgsmål indenfor Ligningsrådets kompetenceområde, når blot Ligningsrådets
afgørelse kan påklages til Landsskatteretten. For det andet , at en borger
ikke kun skal kunne få en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige
virkninger af en påtænkt disposition for den pågældende selv, men også for
andre, f.eks. at en virksomhed skal kunne få en bindende forhåndsbesked om
den skattemæssige virkning af et produkt, som virksomheden markedsfører, for
eventuelle kunder.
Det foreslås i den forbindelse tillige, at reglerne for betaling for en
bindende forhåndsbesked afpasses efter denne udvidelse af adgangen til af få
en bindende forhåndsbesked, og at disse betalingsregler lovfæstes.
4. Det foreslås at samle en række skatteprocessuelle regler i
skattestyrelsesloven.
5. Lovforslagets gennemførelse skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Gennemførelse af forslaget om at udvide ordningen med omkostningsdækning
skønnes at medføre merudgifter i størrelsesordenen 10-15 mio. kr. årligt.
Derudover skønnes lovforslaget gennemførelse ikke at medføre nævneværdige
administrative meromkostninger.
6. Samlet stilles der forslaget om en række forbedringer af borgernes
retsstilling på skatteområdet. Dette skal ikke tages som udtryk for, at jeg
mener borgernes retsstilling på skatteområdet er svag. Men det er altid mulig
at forbedre administrationen på dette område som på andre områder.
Lovforslaget skal således ses i lyset af det løbende arbejde med at tilpasse
skattelovgivningen til tidens behov.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg
anbefale forslaget til en hurtig og velvillig behandling i det høje ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 4, 2. pkt. , ændres »§ 1, stk. 1, i
lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.« til: »§ 20
A«.
§ 17. - - -
Stk. 4. Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet
bemyndige de statslige skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter § 2,
stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved
kulbrinteindvinding og § 18, stk. 1 og 7, og § 20, stk. 1, i
realrenteafgiftsloven og om ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1, 1. pkt.,
i skattestyrelsesloven. Ligningsrådet bemyndiges til at henlægge kompetence
til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 1, i lov om bindende forhåndsbesked
om skattespørgsmål m.v. til de statslige skattemyndigheder. Skatteministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er udlagt
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 5. - - -
2. Efter § 20 indsættes som kapitel 2 A :
»Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked
§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig
betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 4, 2. pkt., få et
bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en
af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har
kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig
betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 4, 2. pkt., få en
bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en
disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt
har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om
afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 4, 2. pkt., at
det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med
fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse,
afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i
almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er
gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være
skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning.
Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som
står til rådighed for spørgeren.
Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et
gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1,
er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20
A, stk.2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20.
Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3. Udover gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt
i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder
samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr.
for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens §
20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises.
Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af
anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige
skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af
anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I sidstnævnte tilfælde
skal spørgeren underrettes om at tidsforbruget vil overstige 50 timer og
dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.
Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke
er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren
om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke,
kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i landsskatteretssager
finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende forhåndsbesked. Told- og
skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse
af en begæring om syn og skøn.
§ 20 C. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A kan påklages til
Landsskatteretten. Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og
opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for
skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende
forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne
ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens
afgivelse.
Stk. 3. En forhåndsbesked er ikke bindende i det omfang, der er
sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af
forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har
ligget til grund for forhåndsbeskeden.«
3. I § 23, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»forhåndsbesked«: »efter § 20 A«.
Klage til Landsskatteretten
§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende
afgørelser:
1) Skatteansættelser af indkomst og formue.
2) Værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16,
stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter
kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.
3) Vurderinger af fast ejendom.
4) Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning og beregning af passivposter
efter kildeskattelovens § 33 D.
5) Bindende forhåndsbesked.
6) Andre afgørelser, som ifølge lovgivningen kan indbringes for
Landsskatteretten.
4. I § 23. stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 23. - - -
Stk. 5. Afslag på anmodning om bindende forhåndsbesked kan ikke
påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene. Det samme
gælder for afslag på bindende forhåndsbesked i dødsboer, som af vedkommende
skattemyndighed er begrundet med utilstrækkelige oplysninger.
Stk. 6. - - -
5. I § 25, stk. 2, 1. pkt., og i § 26, stk. 4 ,
ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«.
§ 25. - - -
Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den
afgørelse, der påklages, samt den i § 21, stk. 2, nævnte sagsfremstilling
skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på
hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.
Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i
original eller kopi.
Stk. 3-4. - - -
§ 26. - - -
Stk. 4. I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre særlige
tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har taget stilling til en klage, kan
Landsskatteretten anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk.
2, samt om nævnets forslag til sagens afgørelse.
6. I § 31, stk. 4 , ændres »3 år« til: »den
1. maj i det 4. år«.
§ 31. - - -
Stk. 4. Uanset fristen i stk. 3 kan sager, som er indbragt for
Landsskatteretten senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomst- eller
vurderingsår, men afvist af Landsskatteretten, indbringes for domstolene
senest 3 måneder efter, at afvisning er sket.
Stk. 5. - - -
7. I § 33, stk. 1 , indsættes som 2. pkt .:
»Det samme gælder indbringelse for domstolene af andre administrative
afgørelser efter denne lov.«
§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter § 31 eller § 32,
anlægges ved landsret som 1. instans.
Stk. 2-3. - - -
8. Efter § 33 indsættes som kapitel 3 A :
»Kapitel 3 A
Omkostningsdækning
§ 33 A. Der ydes et tilskud til dækning af udgifter, som den
skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved klage efter denne
lov til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten, eller ved
domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. Tilskud ydes dog ikke vedrørende
afgørelser om vurdering af fast ejendom.
Stk. 2. Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke sælges, pantsættes
eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til genstand for
retsforfølgning eller modregning.
§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende udgifter, når de er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos
den, som skattesagen vedrører.
2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk.
4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Stk. 2 . De tilskudsberettigede udgifter reduceres med:
1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som nævnt i stk. 1.
2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om
almindelig omsætningsafgift.
§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet
44 pct. af de tilskudsberettigede udgifter indtil udgangen af kalenderåret
1997, og derefter 38 pct. For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.
Stk. 2 . Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er
afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal dækkes fuldt
ud.
§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for beregningen af omkostningsdækning.
Stk. 2 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angiven frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«
9. Efter § 36 indsættes:
»§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder skal under
ansvar efter §§ 152- 152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven iagttage
ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en
fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller
privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde
bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår
opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.«
10. I § 39, stk. 1 , ophæves: », jf. dog stk. 3«.
11. § 39, stk. 3 , ophæves.
§ 39. Loven træder i kraft den 1. april 1990, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, som ændret ved § 7
i lov nr. 363 af 1. juli 1988, ophæves.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den ikke har foretaget valg
af medlemmer til ligningskommissionen efter § 1, stk. 2, i den i stk. 2
nævnte lov, efter kommunevalget den 21. november 1989 beslutte at lade
ligningskommissionen fungere uden nyvalg indtil lovens ikrafttræden.
12. § 40, stk. 1 og 2, samt stk. 3, 3. pkt. ,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 40. Er der før lovens ikrafttræden indgivet klage til et
skatteråd efter de hidtidige regler, behandles sagen af skatterådet efter
disse regler. Hvis sagen ikke er afsluttet senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden, træffer Landsskatteretten afgørelse i sagen.
Stk. 2. Har Landsskatteretten før lovens ikrafttræden afsagt
kendelse i en sag som nævnt i § 23, stk. 1, nr. 1, kan sagen uanset fristerne
i § 31, stk. 2, og § 32 indbringes for domstolene inden 6 måneder efter
afsigelsen af Landsskatterettens kendelse.
Stk. 3. § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har virkning for
skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår. For
skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige
regler anvendelse. I tilfælde, hvor en kendelse fra Landsskatteretten eller
en dom i 1994 har underkendt en ligningsmæssig praksis, kan Ligningsrådet
efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning uanset
bestemmelsen i 1. pkt. bestemme, at skattemyndighederne kan nedsætte
skatteansættelser for indkomståret 1990 på punkter, hvor ansættelserne ikke
er foretaget i overensstemmelse med den således af Landsskatteretten eller
domstolene tilkendegivne retsopfattelse.
§ 2.
I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved lov
nr. 488 af 12. juni 1996, indsættes efter § 7 P :
»§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Tilskud efter § 33 A i skattestyrelsesloven.
2) Tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er
tilskudsberettigede efter § 33 B i skattestyrelsesloven, i det omfang
tilskuddet benyttes til formålet.
Stk. 2 . Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.«
§ 3
I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten
(statsskatteloven), som ændret senest ved lov nr. 427 af 14. juni 1996,
ophæves §§ 44-47 og § 49, 2. pkt.
§ 44. De skattelignende myndigheders og landsskatterettens
medlemmer såvel som medlemmerne af de kommunale myndigheder, hvem
opkrævningen og inddrivelsen af skatten påhviler, er under ansvar efter § 152
i borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939,
forpligtet til overfor uvedkommende at iagttage ubetinget tavshed med hensyn
til de oplysninger om skatteydernes indkomst- og formueforhold, som under
varetagelsen af deres hverv måtte komme til deres kundskab. Det samme gælder
med hensyn til de hos de nævnte myndigheder ansatte eller af dem antagne
medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale
med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er
aftalen indgået med en virksomhed, omfatter tavshedspligten alle, der under
deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.
§ 45. Det Skatteraad, den Ligningskommission eller
Kommunalbestyrelse, som ikke inden Udløbet af de fastsatte Tidsfrister
efterkommer, hvad der ifølge denne Lovs Forskrifter paahviler dem, kan af
Finansministeren under en daglig Bøde for hvert enkelt Medlem, der ikke kan
anføre fyldestgørende Grunde til sin Undskyldning, tilpligtes hertil.
§ 46. Offentliggørelse af Forhold, som efter denne Lov ikke maa
offentliggøres, jfr. §§ 14, og 30, straffes med Bøder paa indtil 400 kr.
Sagerne behandles som offentlige Politisager. Paatale kan ske saavel efter
Skatteyderens som efter Finansministerens eller vedkommende
Kommunalbestyrelses (i København Magistratens) Begæring.
§ 47. Det staar enhver, som i Henhold til denne Lovs §§ 22, 26 og
43 ikendes Bøde, frit for inden 14 Dage, efter at det er blevet ham meddelt,
at forlange Sagen gjort til Genstand for retslig Paatale. Sagen behandles som
offentlig Politisag.
Naar ikke andet er fastsat, tilfalder Bøderne efter denne Lov Statskassen
og inddrives ved Udpantning.
§ 49. Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for denne Lovs
Gennemførelse og nærmere Forstaaelse. Ligeledes foranstalter Ministeren
samtlige de efter Lovens nødvendige Skemaer udarbejdet og det fornødne Antal
Eksemplarer deraf tilstillet de forskellige vedkommende.
§ 4
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
(kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som
ændret senest ved lov nr. 487 af 12. juni 1996, ophæves § 87 .
§ 87. Skattemyndighederne skal under ansvar efter § 152 i
borgerlig straffelov iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med
hensyn til de oplysninger vedrørende de skattepligtiges eller de
indeholdelsespligtiges økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
vedrørende forhold, som de under varetagelsen af deres funktioner efter denne
lov kommer til kundskab om. Det samme gælder de hos skattemyndighederne
ansatte eller af dem antagne medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge
af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til
kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, omfatter
tavshedspligten alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om
sådanne forhold.
§ 5
Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved lov nr. 313 af 17.
maj 1995, ophæves.
Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.
§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos
Ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2
omhandlede art.
Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende
indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og
tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om
frigørelsesafgift.
Stk. 3. Bindende forhåndsbesked kan i almindelighed ikke indhentes
om den skatte- eller afgiftsmæssige virkning af en disposition, der er
gennemført.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 anvendes ikke, når forhåndsbesked kan
indhentes efter kildeskattelovens § 33 A, stk. 4.
§ 2. Anmodning efter § 1 skal være indsendt skriftligt til den
centrale told- og skatteforvaltning inden tidspunktet for rettidig indgivelse
af selvangivelse for det indkomstår, besvarelsen har betydning for.
Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som
står til forespørgerens rådighed. Hvis den centrale told- og
skatteforvaltning for at kunne tage stilling til spørgsmålet må anmode
forespørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, skal denne
efterkomme anmodningen inden den frist, forvaltningen fastsætter. Efterkommes
anmodningen ikke, afvises spørgsmålet, eller svaret begrænses til de forhold,
der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
§ 2 A. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn
og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder
tilsvarende anvendelse i sager, hvor Ligningsrådet er anmodet om bindende
forhåndsbesked. Dette gælder dog ikke sager vedrørende vurdering af fast
ejendom.
Stk. 2. Begæres syn og skøn udmeldt, repræsenterer den centrale
told- og skatteforvaltning skattemyndighederne som part i sagen.
Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan fastsætte en
frist, inden for hvilken spørgeren skal tage stilling til, om der begæres syn
og skøn i sagen.
Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, udsættes sagens behandling
indtil skønsforretningen er gennemført.
§ 3. Finder Ligningsrådet, at det rejste spørgsmål er af en sådan
beskaffenhed, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre
hensyn taler afgørende mod at fremkomme med en besvarelse, afvises
anmodningen med fornøden begrundelse. Det samme gælder, hvis det ikke findes
af væsentlig betydning for forespørgeren at få svar på det stillede
spørgsmål, jf. § 1, stk. 1.
§ 4. Når Ligningsrådet har taget stilling i sagen, sendes
meddelelse om afgørelsen til forespørgeren og vedkommende skattemyndigheder.
Forhåndsbeskeden skal være begrundet i det omfang, det anses for fornødent.
§ 5. Den afgivne forhåndsbesked kan forespørgeren indbringe for
Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af beskeden. Klagen skal
ske skriftligt i den form, der er foreskrevet i skattestyrelseslovens § 25,
stk. 2. Klagen behandles efter de i skattestyrelsesloven fastsatte regler,
for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2. Landsskatterettens kendelser efter den lov kan indbringes
for domstolene af såvel forespørgeren som af skatteministeren inden 3 måneder
efter kendelsens afsigelse.
Stk. 3. Afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes
for Landsskatteretten eller domstolene.
§ 6. Forhåndsbesked fra Ligningsrådet - eventuelt ændret efter
indbringelse for Landsskatteretten eller domstolene - har bindende virkning
for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold.
Forhåndsbeskeden er ikke bindende for skattemyndighederne i det omfang, der
er sket ændring i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af
forhåndsbeskeden. Det samme gælder, hvis der er sket ændringer i den
lovgivning, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.
§ 7. Ved fremsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked
betales en afgift på et grundbeløb på 1.100 kr. Ministeren fastsætter nærmere
regler om, at der efterfølgende kan opkræves et yderligere afgiftebeløb i
tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang,
eller hvor besvarelsen af forespørgslen er særlig arbejdskrævende. Det nævnte
grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der i
tilfælde, hvor forespørgslen afvises eller trækkes tilbage, kan ske hel eller
delvis tilbagebetaling af den erlagte afgift.
Stk. 3. Afgørelser om afgiftens størrelse kan ikke indbringes for
Landsskatteretten eller domstolene.
§ 8. Skatteministeren fastsætter de i øvrigt fornødne regler
vedrørende Ligningsrådets og den centrale told- og skatteforvaltning samt
Landsskatterettens virksomhed i henhold til denne lov.
§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for anmodninger om bindende forhåndsbesked, der indgives efter den
1. juni 1983.
§ 6
Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager,
jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 3. maj 1994, ophæves.
Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager
§ 1. Der ydes tilskud til dækning af udgifter, der er betalt for
sagkyndig bistand m.v. ved domstolsbehandling af et spørgsmål, der efter sin
art kan indbringes for Landsskatteretten, bortset fra afgørelser om vurdering
af fast ejendom. Tilsvarende gælder ved Landsskatterettens prøvelse af de i
1. pkt. nævnte spørgsmål.
Stk. 2. Bistanden skal være ydet af advokat, statsautorisret eller
registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i
lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen
Danske Revisorer eller af en person, der kan sidestilles hermed.
§ 2. Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.
§ 3. Ved opgørelsen af de dækningsberettigede udgifter kan
medregnes retsafgifter, dog ikke gebyr i Landsskatteretssager, jf.
skattestyrelseslovens § 25, stk. 4, udgifter til syn og skøn samt udgifter
til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Stk. 2. Ved opgørelsen af de dækningsberettigede udgifter fragår
tilkendte eller på anden måde godtgjorte omkostninger. Det samme gælder
afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående afgift efter lov om
almindelig omsætningsafgift.
Stk. 3. For personer og dødsboer dækkes udgifter, der er betalt
inden udgangen af kalenderåret 1997, med 44 pct. og senere betalte udgifter
med 38 pct. For andre dækkes betalte udgifter med 34 pct. Tilskuddet er
skattefrit.
Stk. 4. Landsskatteretten kan bestemme, at omkostninger, der er
afholdt til syn og skøn i en sag i Landsskatteretten, skal dækkes fuldt ud.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilken
form ansøgninger om omkostningsdækning efter denne lov skal indgives, hvilke
oplysninger og attestationer ansøgningen skal indeholde, og hvilken
dokumentation der skal ledsage ansøgningen. Skatteministeren fastsætter
endvidere de nærmere regler om lovens administration, herunder om, hvilken
myndighed der skal foretage udbetalingerne, om klageadgang og om tidspunktet
for udbetalingen.
Stk. 6. Fastsætter skatteministeren regler om klageadgang, kan
ministeren bestemme, at afgørelser, der er truffet af en statslig eller
kommunal skattemyndighed, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Stk. 7. Administrative afgørelser i spørgsmål omfattet af denne
lov kan indbringes for landsret som første instans. Sagen anlægges ved den
landsret, i hvis kreds den skattepligtige har hjemting ved sagens anlæg, jf.
dog retsplejelovens § 247.
Stk. 8. Krav på omkostningsdækning efter denne lov kan ikke
sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke
gøres til genstand for retsforfølgning eller modregning.
§ 4. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for beregningen af omkostningsdækningen.
Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant
bødeansvar.
§ 5. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
skatteministeren.
Stk. 2. Loven har virkning for udgifter, som er afholdt og betalt
den 1. juli 1984 og senere.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 7
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 33 A i skattestyrelsesloven, som affattet ved § 1, nr.
8, i denne lov, finder anvendelse på udgifter, der er betalt efter lovens
ikrafttræden.
Bilag
Spaltehenvisninger
Skattestyrelsesloven
FF. 1989-90, sp. 68, 279, 3381, 3742, Till. A, sp. 193, Till. B, sp. 229,
Till. C, sp. 87.
FF. 1993-94, Sp. 10822, 12082, 12300, Till. A, sp. 8713, Till. B, sp.
1865, Till. C, sp. 1351.
FF. 1994-95, p. 601, 838, 1707, 1944, Till. A, sp. 500, Till. B, sp. 127,
Till. C, sp. 174.
FF. 1994-95, sp. 893, 1212, 1710, 1946, Till. A, sp. 796, Till. B, sp.
186, Till. C, sp. 190.
FF. 1995-96, sp. 1583, 1828, 2127, 2342, Till. A, sp. 2564, Till. B, sp.
248, Till. C, sp. 273.
FF. 1995-96, sp. 1717, 2649, 4879, 5012, Till. A, sp. 2663, Till. B, sp.
396, Till. C, sp. 372.
FF. 1995-96, sp. 5710, 6131, 6750, 7153, Till. A, sp. 5002, Till. B, sp.
884, Till. C, sp. 769.
Omkostningsdækningsloven
FF. 1983-84, sp. 2271, 4095, 6401, 6721, Till. A, sp. 3167, Till. B, sp.
683, Till. C, sp. 405.
FF. 1985-86, sp. 5979, 6577, 8296, 8580, Till. A, sp. 4039, Till. B, sp.
1095, Till. C, sp. 389.
FF. 1989-90, sp. 2848, 3130, 3431, 4105, Till. A, sp. 2281, Till. B, sp.
301, 417, Till. C, sp. 285.
FF. 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696, Till. A, sp. 1281, Till. B, sp.
507, Till. C, sp. 291.
FF. 1990-91, sp. 38, 573, 2485, Till. A, sp. 15, Till. B, sp. 93.
FF. 1991-92, sp. 5722, 6259, 8972, 9141, Till. A, sp. 4791, Till. B, sp.
961, Till. C, sp. 717.
FF. 1992-93, sp. 825, 1628, 7603, 8272, Till. A, sp. 2089, Till. B, sp.
983, Till. C, sp. 971.
FF. 1993-94, sp. 5094, 5670, 8763, 9309, Till. A, sp. 5835, Till. B, sp.
735, Till. C, sp. 713.
Lov om bindende forhåndsbesked
FF. 1982-83, sp. 3743, 4579, 7551, 8947, Till. A, sp. 1739, Till. B, sp.
1031, 1189, Till. C, sp. 321.
FF. 1986-87, sp. 4784, 5487, 9313, 9682, Till. A, sp. 2649, Till. B, sp.
551, Till. C, sp. 353.
FF. 1987-88, sp. 61, 248, 687, 867, Till. A, sp. 439, Till. B, sp. 181,
Till. C, sp. 113.
FF. 1988-89, sp. 279, 3381, 3742, Till. A, sp. 281, Till. B, sp. 253,
Till. C, sp. 105.
FF. 1990-91, sp. 38, 574, 2485, 3665, Till. A, sp. 215, Till. B, sp. 123,
Till. C, sp. 183.
FF. 1992-93, sp. 825, 1628, 7603, 8272, Till. A, sp. 2089, Till. B, sp.
983, 1087, Till. C, sp. 971.
FF. 1994-95, sp. 2271, 2695, 4786, 4968, Till. A, sp. 1708, Till. B, sp.
425, 432, 433, Till. C, sp. 355.
Kildeskatteloven, § 87
FF. 1966-67, sp. 37, 362, 2711, 3080, Till. A, sp. 65, Till. B, sp. 187,
Till. C, sp. 471.
Statsskatteloven, §§ 44-47
FF, 1921-22, sp. 2439, 2503, jf. 2496, 2766, 3013, 5483, 5794, 6302, 6328,
Till. A, sp. 3111, Till. B, sp. 669, 1743, Till. C, sp. 525, 1525, jf. 1459.
FL. 1921-22, sp. 1284, 1287, 1350, jf. 1406, 1487, 1513, Till. B, sp. 1707,
Till. C, sp. 1459.
Efter 2. behandling den 13. marts 1997
§ 1 I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni
1996, som ændret ved § 19 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og §
30 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 3, 2. pkt. , ændres »§ 1, stk. 1, i
lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.« til: »§ 20
A«.
2. Efter § 20 indsættes som kapitel 2 A:
»Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked § 20 A. Enhver, for hvem det
skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17,
stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige
virkning for spørgeren af en af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked),
når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet med
klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig
betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få en
bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en
disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt
har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om
afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., at
det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med
fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse,
afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i
almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er
gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være
skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning.
Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som
står til rådighed for spørgeren.
Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et
gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1,
er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20
A, stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20.
Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3. Ud over gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt
i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder
samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr.
for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens §
20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises.
Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af
anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige
skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af
anmodningen, men kun for tidsforbrug ud over 45 timer. I sidstnævnte tilfælde
skal spørgeren underrettes om, at tidsforbruget vil overstige 50 timer og
dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.
Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke
er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren
om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke,
kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i landsskatteretssager
finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende forhåndsbesked. Told- og
skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse
af en begæring om syn og skøn.
§ 20 C. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A kan påklages til
Landsskatteretten. Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og
opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A er bindende for
skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende
forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne
ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens
afgivelse.
Stk. 3. En forhåndsbesked er ikke bindende, i det omfang der er
sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af
forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har
ligget til grund for forhåndsbeskeden.«
3. § 21, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændre
ansættelsen i sin helhed.«
4. I § 23, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»forhåndsbesked«: »efter § 20 A«.
5. § 23, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
6. I § 25, stk. 2, 2. pkt., og i § 26, stk. 4 ,
ændres »§ 21, stk. 2« til: »§ 21, stk. 3«.
7. I § 31, stk. 4 , ændres »3 år« til: »den
1. maj i det 4. år«.
8. I § 33, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder indbringelse for domstolene af andre
administrative afgørelser efter denne lov.«
9. Efter § 33 indsættes som kapitel 3 A:
»Kapitel 3 A
Omkostningsdækning § 33 A. Der ydes et tilskud til dækning
af udgifter, som den skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved
klage efter denne lov til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten eller
ved domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. Tilskud ydes dog ikke vedrørende
afgørelser om vurdering af fast ejendom.
Stk. 2. Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke sælges, pantsættes
eller på anden måde overdrages. Kravet kan heller ikke gøres til genstand for
retsforfølgning eller modregning.
§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende udgifter, når de er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos
den, som skattesagen vedrører.
2) Retsafgifter bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk.
4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
Stk. 2 . De tilskudsberettigede udgifter reduceres med:
1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som nævnt i stk. 1.
2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om
merværdiafgift (momsloven).
§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet
44 pct. af de tilskudsberettigede udgifter indtil udgangen af kalenderåret
1997 og derefter 38 pct. For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.
Stk. 2 . Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er
afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal dækkes fuldt
ud.
§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for beregningen af omkostningsdækning.
Stk. 2 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist,
der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde.
Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 . Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.«
10. Efter § 36 indsættes:
»§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder skal under
ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget
tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller
en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende
forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det
samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og inddrivelse
af skatter, for så vidt angår dette arbejde.«
11. I § 39, stk. 1 , udgår », jf. dog stk. 3«.
12. § 39, stk. 3 , ophæves.
13. § 40, stk. 1 og 2, samt stk. 3, 3. pkt.
, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 2 I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23
i lov nr. 1223 af 27. december 1996, indsættes efter § 7 P:
»§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Tilskud efter § 33 A i skattestyrelsesloven.
2) Tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er
tilskudsberettigede efter § 33 B i skattestyrelsesloven, i det omfang
tilskuddet benyttes til formålet.
Stk. 2 . Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.«
§ 3 I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten
(statsskatteloven), som ændret bl.a. ved § 20 i lov nr. 1219 af 27. december
1996 og senest ved § 32 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§
44-47 og § 49, 2. pkt.
§ 4 I lov om opkrævning af indkomstskat for personer (kildeskat),
jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i
lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27.
december 1996, ophæves § 87 .
§ 5 Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, ophæves.
§ 6 Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 3. maj 1994, ophæves.
§ 7 Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Bortset fra § 1, nr. 1, 2, 4 og 5, og § 5 har
loven virkning fra og med den 1. januar 1997.
Stk. 2 . § 33 A i skattestyrelsesloven som affattet ved § 1, nr.
9, i denne lov finder anvendelse på udgifter, der er betalt efter udgangen af
1996.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven, statsskatteloven og kildeskatteloven samt om ophævelse af lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. og omkostningsdækningsloven(Omkostningsdækning i skatteankenævnssager, udvidet adgang til bindende forhåndsbesked og sammenskrivning af skatteproceslove) Retsinformation · 3. april 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om fuld omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ved skatteankenævn, Landsskatteret, landsret og Højesteret Retsinformation · 3. november 1998
- 2013-16. Omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af skatteregnskab Retsinformation · 22. november 2013
- 1992 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OMKOSTNINGSDÆKNING AF UDGIFTER TIL SAGKYNDIG BISTAND I SKATTESAGER OG LOV OM BINDENDE FORHÅNDSBESKED OM SKATTESPØRGSMÅL M.V. (OMKOSTNINGSDÆKNING I KLAGESAGER. SYN OG SKØN I LIGNINGSRÅDSSAGER OM BINDENDE FORHÅNDSBESKED) Retsinformation · 28. april 1993
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AK - SKATTEPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008