Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af forskellige love
(Forenkling,
harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det
offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
709 af 13. august 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1419 af 22.
december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 95
indsættes som
stk. 5
:
»Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«
2.
I
§ 116
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Læs alt
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1042 af
17. december 2002, lov nr. 420 af 10. juni 2003 og lov nr. 191 af 24. marts
2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 100 b indsættes:
»Kapitel 16 c
Eftergivelse af skyldige beløb
§ 100 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af
§§ 84,
85 b, 86 og 86 a efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.
juni 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 11
i
lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 51
indsættes:
»§ 51 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 51 efter reglerne i
opkrævningsloven.«
2.
I
§ 52
indsættes som
stk. 7
:
»Stk. 7.
Reglerne i
§ 51 a finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter
stk. 2,
jf. stk. 1, og renter heraf efter § 60.«
§ 4
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af
26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 og
ved
§ 1 i lov nr. 1413 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 28
indsættes:
»§ 28 a.
Inddrivelsen efter § 28, stk. 2, kan ske ved udpantning og ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 5
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 a indsættes:
»§ 12 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 6
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424
af
22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 29
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
2.
§ 31, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
3.
I
§ 31
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
4.
§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
5.
I
§ 32
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 7
I lov om apoteksvirksomhed (Apotekerloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 214
af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 71 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 71 b
indsættes i
kapitel 14
:
»§ 71 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af
§ 71
a efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 8
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 58, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Bøden kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.«
2.
I
§ 58
indsættes som
stk. 5
:
»Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 9
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov
nr.
939 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994 og
lov
nr. 1093 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter
stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Justitsministeriet
§ 10
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 122 c indsættes:
»§ 122 d.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter § 122
b
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 11
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 147 g indsættes i
kapitel 15 b
:
»§ 147 h.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 147 c, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Kulturministeriet
§ 12
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 340 af 17. maj 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1049 af 17.
december
2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 33 indsættes:
»§ 33 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 13
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 33 b, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
2.
Efter § 33 b
indsættes i
kapitel 9
:
»§ 33 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån ydet
efter
denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.«
3.
I
§ 34 a
indsættes som
2. pkt.
:
»Beløbene kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.«
4.
I
§ 34 a
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter
stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 14
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1437 af
22.
december 2004 og ved § 24 i lov nr. 1439 af 22. december 2004, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 71, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 71 indsættes i
kapitel 10
:
»§ 71 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter og gebyrer omfattet af
§ 71
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Miljøministeriet
§ 15
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af
18. august 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 63
indsættes:
»§ 63 a.
Ubetalte
beløb efter §§ 54, 55 og 63, som tilkommer det offentlige, kan inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 54, 55 og 63
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 16
I lov om skove, jf. lov nr. 453 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 40, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.
:
»Beløbet kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.«
2.
I
§ 54, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Beløbet kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.«
3.
I
§ 58, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
§ 17
I lov om støtte til de små øsamfund (østøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 612 af 5. juli 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån efter
§ 4
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 18
I lov om kemiske stoffer og produkter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 64
, indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Krav efter
stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne
i opkrævningsloven.«
§ 19
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, som ændret ved § 16 i lov
nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 57, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Der er udpantningsret for tilskrevne
renter efter 1. pkt.«
2.
I
§ 57
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»Stk. 3.
Ikke
rettidigt betalte krav efter stk. 1 og renter efter stk. 2 kan
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og
renter
efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 20
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af
18. august 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 45
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Krav efter
stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 21
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
130 af 26. februar 1999, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1373 af 20.
december 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 54
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Krav efter
stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 22
I lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af
hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier),
jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 30. maj 2000, som ændret ved § 21 i lov
nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»Stk. 3.
Krav efter
stk. 2 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 23
I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Bidragene
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 24
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 1373 af 20. december
2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 88
indsættes:
»§ 88 a.
Ubetalte
krav, som i medfør af § 35 a, stk. 7, § 48, stk. 5,
§ 53,
stk. 4, § 55 a, stk. 2, § 70, stk. 3, § 88 og
89
a, stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt renter heraf, kan tillige
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 25
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
884 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 92, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Der er udpantningsret for tilskrevne
renter efter 1. pkt.«
2.
I
§ 92
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»Stk. 3.
Ikke
rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og stk. 2 kan tillige
inddrives
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 26
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved lov nr. 434 af 9. juni 2004, lov
nr. 440 af 9. juni 2004 og ved § 6 i lov nr. 1373 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19
indsættes som
2. pkt.
:
»Gebyrerne kan inddrives ved udpantning.«
2.
Efter
§ 29
indsættes i
kapitel 4
:
»§ 29 a.
Gebyrer
efter § 19 og udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
§§ 22
og 23, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
§ 27
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 2, nr. 2)
, udgår »eller afsoning«.
2.
I
§ 18, stk. 2,
udgår nr. 3).
3.
§ 20
ophæves.
4.
§ 21
ophæves.
5.
I
§ 24
indsættes som
stk. 4
og
5
:
»Stk. 4.
Tilbagebetalingskrav efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved
indeholdelse
i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 2
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 28
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved
§ 9
i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5, stk. 1,
affattes således:
»Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
2.
§§ 10-18
ophæves.
3.
Efter
§ 21
indsættes:
»§ 21 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det
offentlige, og som inddrives efter denne lov, efter reglerne i
opkrævningsloven.«
4.
I
§ 23, stk. 1
, udgår »eller afsoning«.
5.
§ 23, stk. 2
, affattes således:
»Stk. 2.
Indeholdelse i
løn m.v. kan ikke ske for bidrag, der har været forfaldne i mere end 5 år.«
6.
§ 24, stk. 2, 2. pkt.
, udgår.
§ 29
I lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven), jf. lov
nr. 456 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 17, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
De i stk. 1-3
nævnte beløb kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.
efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
2.
I
§ 17
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 30
I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 55
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 31
I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 37
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
§ 32
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14.
juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 9, stk. 19, 2. pkt.,
indsættes
efter »skatter«: »i kildeskatteloven og efter §§ 15, 15 a, og 15 b i
opkrævningsloven.«
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 33
I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
(Bemyndigelsesloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 21
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Beløb som
nævnt i stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
2.
Efter § 31 a indsættes:
»§ 31 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 21 og 31 a
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 34
I lov om arbejderboliger på landet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 68 b indsættes i
Kapitel VIII
:
»§ 68 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 68 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 35
I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.
lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6 a, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
2.
Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 36
I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1081 af 22. december 1993, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter »ved«: »udpantning
og ved«.
2.
Efter
§ 12 indsættes:
»§ 12 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter
§ 12,
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 37
I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter »ved«: »udpantning
og ved«.
2.
Efter
§ 19 indsættes:
»§ 19 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 19 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 38
I lov om statsgaranti for gældssaneringslån til
jordbrugere, jf. lov nr. 268 af 6. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1108 af
22.
december 1993, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter »ved«: »udpantning
og ved«.
2.
Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 14 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 39
I lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som ændret ved
§ 2
i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 3
:
»§ 17 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør
§ 17,
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 40
I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og
til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 22
indsættes i
kapitel 8
:
»§ 22 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør
§ 22,
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 41
I lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992,
som
ændret ved § 7 i lov nr. 284 af 27. april 1994 og § 1 i lov nr.
1108
af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 20 a, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
2.
Efter § 20 a indsættes i
kapitel 3
:
»§ 20 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af
§ 20
a, efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 42
I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 23
indsættes i samme
afsnit
som ny paragraf:
»§ 23 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter
§ 23
efter reglerne i opkrævningsloven.«
3.
§ 29
affattes således:
»§ 29.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov
nr.
397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre
jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til
finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der
har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf. dog § 32, samt for
de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 32, og i
henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre
jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog
§ 33,
og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.
februar 1981.
Stk. 2.
For lån,
hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til
yngre
jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af
stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri indhente sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der
er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat opfyldes.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger
inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en, i henhold til de
regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti og foretage indeholdelse i
løn
m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd
med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse
med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
For overtrædelser, der begås af selskaber og andre juridiske personer, kan
der
pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 3.
For lån,
hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til
yngre
jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af
stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden
foretage udpantning.
Stk. 4.
For lån,
hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til
yngre
jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af
stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden
eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 5.
For lån,
hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og
ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat
finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente
sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved
bedømmelsen af, hvorvidt låne- og tilskudsvilkårene fortsat opfyldes.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter statskassens indfrielse af en, i
henhold til de regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti inddrive
statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende låntager efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for
tilskud ydet efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., og som kræves
tilbagebetalt efter de regler, der er nævnt i 1. pkt. Ministeren for
fødevarer,
landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere
regler
om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 6.
For lån,
hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og
ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat
finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.
Stk. 7.
For lån,
hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og
ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat
finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det
offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 8.
Regler, der
er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser, forbliver i
kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden
tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af denne lov.«
§ 43
I lov nr. 1159 af 19. december 2003 om ændring af lov
om støtte til udvikling af landdistrikterne foretages følgende ændringer:
1.
§ 2
affattes således:
»§ 2.
Loven træder
i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Loven har
ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller
fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af
17.
maj 2000.
Stk. 3.
Kapitel 3 i
lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)
som
affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere, der
har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og tilskud,
der
er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.
Stk. 4.
Regler, der
er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af
17.
maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af
ansøgninger
indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil de ophæves.
Stk. 5.
For lån,
hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i
medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
inddrive statskassens tilgodehavende efter de nævnte regler samt efter
indfrielse af en efter de nævnte regler ydet statsgaranti med tillæg af
renter
og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb
ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse
af
personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Stk. 6.
For lån,
hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i
medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
foretage udpantning.
Stk. 7.
For lån,
hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i
medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 44
I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og
udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven),
jf. lov nr. 421 af 31. maj 2000, som ændret ved § 7 i lov nr. 967 af 4.
december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 18
indsættes:
»§ 18 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives i medfør af
§ 18
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 45
I lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, som ændret ved § 10 i
lov
nr. 1082 af 20. december 1995 og § 11 i lov nr. 232 af 2. april 1997,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»Stk. 3.
Beløb
vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter
stk. 2
kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 46
I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6.
august 2001, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 44
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Skyldig
betaling for udgifter efter stk. 2 samt vederlag m.v. efter stk. 3
kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 47
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31.
juli 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1428 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 116
indsættes efter »udpantningsret«: »og
adgang til lønindeholdelse efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter
i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 116
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
§ 48
I lov om teknologi og innovation, jf. lov nr. 419 af 6.
juni 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a.
Inddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter § 12 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Skatteministeriet
§ 49
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 468 af 9. juni
2004,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
ændres: »Ubetalte
bidrag og rentebeløb« til: »Ubetalte bidrag, rentebeløb og gebyrer«.
2.
I
§ 15
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser
til
udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af
restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte
bidragsbeløb
efter § 15, stk. 1, skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«
3.
Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 23,
stk. 5,
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 50
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november
2000,
lov nr. 1162 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1166 af 19. december
2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter »stk. 1«:
», og kravet kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 7
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 51
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret
ved § 12 i lov nr. 453 af 9. juni 2004, § 32 i lov nr. 469 af 9.
juni
2004 og § 2 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 15
affattes således:
»§ 15.
Tilsvar,
renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren
godtgør,
at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har
til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at
eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske
forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale
som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det
offentlige.
Stk. 2.
Eftergivelse kan i almindelighed
ikke finde sted, såfremt
1)
skyldnerens
økonomiske forhold er uafklarede,
2)
skyldneren har
handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke
uvæsentlig
gæld
a)
er stiftet på et
tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske
forpligtelser,
b)
er opstået som følge
af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold
til skyldnerens økonomiske situation,
c)
er stiftet med
henblik på forbrug, eller
d)
er gæld til det
offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3)
en ikke uvæsentlig
gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4)
skyldneren har
undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed
herfor,
5)
skyldneren har
indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
6)
skyldneren stifter ny
gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.
Stk. 3.
Ved
afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder, samt om
skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige
restancer.
Stk. 4.
Uanset stk. 2
kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der
taler
afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.
Stk. 5.
Kun
skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1,
jf.
dog stk. 6.
Stk. 6.
Eftergivelse kan i øvrigt når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,
meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde
eller
lignende.«
2.
Efter § 15
indsættes i
kapitel 4
:
»§ 15 a.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I
forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og
afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.
I henstands-
og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter
stk. 1.
Stk. 3.
Beløbsgrænser, der fastsættes i
medfør af stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt
eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste
hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.
§ 15 b.
Eftergivelse kan tilbagekaldes,
såfremt skyldneren
1)
i forbindelse med
eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller
2)
groft tilsidesætter
sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del
af
gælden.«
§ 52
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3
i
lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 70 indsættes:
»§ 70 A.
Skatteministeren
kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til
udlægsforretninger
og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af
restanceinddrivelsesmyndigheden vedr. ikke rettidig betalt foreløbig skat
efter
§ 50, og restskatter efter § 61 og 62 A, skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«
2.
I
§ 73, stk. 1,
indsættes efter »arbejdsvederlag«:
»samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af
statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser«.
3.
§ 73, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen
m.v.
også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen
sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen. Ved pålæg om
indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og
familiens
underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betalingsevnevurdering,
herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af nettolønnen, som
maximalt
kan indeholdes.«
4.
§ 73, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Indeholdelsesprocenten kan gradueres
efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler
om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.«
5.
I
§ 73
indsættes som
stk. 11
:
»Stk. 11.
Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og stk. 4,
reguleres
hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige
reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«
6.
I
§ 73 B
affattes således:
»Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens § 15, § 15
a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person
efter denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne
bøder efter § 79.«
7.
§ 73 C, 2. pkt.,
ophæves.
8.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter »skriftligt«:
»eller ved andet læsbart medie«.
§ 53
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december
1998,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16 c
indsættes efter »regler«: »eller
eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven«.
Socialministeriet
§ 54
I lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 48
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 4
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
2.
I
§ 176, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
3.
Efter § 176 indsættes:
»§ 176 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 176
efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 55
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af
8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003 og § 4 i lov
nr. 1219 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav omfattet af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 56
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lov nr.
1234 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 55
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
2.
I
§ 103, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
3.
Før
overskriften
til § 104
indsættes:
»§ 103 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 103
efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 57
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig,
almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003, som
ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i lov nr. 1431 af
22. december 2004 og § 3 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages
følgende
ændringer:
1.
§ 46, stk. 2
og 3, affattes således:
»Stk. 2.
Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af
kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale
bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte
tilbagebetalingskrav
efter stk. 2 ved udpantning.«
2.
I
§ 46
indsættes som
stk. 4
og
5
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive misligholdte
tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 2
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 58
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse
nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 51
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere eftergive krav efter
stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 59
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.
september 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 63 d,
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6.
Inddrivelse som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn
m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 60
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22 a
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7.
Inddrivelse
som nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 61
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219
af 7. december 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 22. december
2004, lov nr. 1449 af 22. december 2004 og § 2 i lov nr. 1450 af 22.
december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 47
indsættes som
stk. 4
og
5
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
2.
I
§ 72 a, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.
: »Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 62
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 97
af 17. februar 2005, foretages følgende ændring:
1.
Overskriften
til kapitel 24 affattes således:
»Betaling,
tilbagebetaling og eftergivelse m.v.
«
2.
Efter § 120 indsættes i kapitel 24:
»§ 120 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 63
I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 2
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven og eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne
i
opkrævningsloven.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
Transport- og Energiministeriet
§ 64
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
19. februar 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 474 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 5, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 5
indsættes som
stk. 5
og
6
:
»Stk. 5.
Beløb
efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 65
I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som senest ændret ved
§ 4
i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6 a, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.
:
»Ubetalt kontrolafgift og
ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser med bus,
privatbaner,
letbaner og vandbus i hovedstadsområdet kan efter tilsvarende regler
inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden.«
2.
Efter § 6 b indsættes:
»§ 6 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter
reglerne
i opkrævningsloven.«
§ 66
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2.
december 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 23 indsættes i
kapitel 9
:
»§ 23 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 23 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 67
I lov om grundejerbidrag til offentlige veje
(Vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 18
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 68
I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje,
jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3
i
lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 69
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr.
670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april
2000
og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 65
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 70
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671
af 19. august 1999, som senest ændret ved lov nr. 233 af 2. april 2003,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 112
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 71
I lov om CO2
-kvoter, jf. lov nr. 493 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 31,
indsættes som
stk. 9
:
»Stk. 9.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1, 3 og 4
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Undervisningsministeriet
§ 72
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse
nr. 107 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 29 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 73
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af
21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19.maj 2004, lov nr. 477 af
9.
juni 2004 og ved lov nr. 1457 af 22. december 2004, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 50
indsættes som
stk. 11
:
»Stk. 11.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2
efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 74
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni
1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 29
indsættes efter
stk. 2
:
»Stk. 3.
Skyldige
gebyrer og beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
§ 75
I lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december 1999, som ændret ved § 2 i lov
nr. 409 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:
1.
Før
overskriften
til § 12
indsættes:
»§ 10 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 10 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 76
I lov om en garantiordning for udlån til nye
aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23.
december 1994, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter »ved«: »udpantning
og ved«.
2.
Efter § 8
indsættes:
»§ 8 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 77
I lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23.
marts 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 364 af 19. maj 2004 og § 4
i
lov nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 151, stk. 5,
indsættes efter »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 151
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive afgifter efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«
3.
I
§ 162, stk. 3,
indsættes efter »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
4.
I
§ 162
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 78
I lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen),
jf. lov nr. 209 af 28. april 1993, som senest ændret ved lov nr. 310 af 3.
juni
1998, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter »ved«: »udpantning
og ved«.
2.
Efter § 8 indsættes i
kapitel 5
:
»§ 8 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 79
I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 34 af 21. januar 1999, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »ved«: »udpantning
og ved«.
2.
Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 80
I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af 31.
maj 2000, som ændret ved § 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og § 1
i
lov nr. 306 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 13
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Bøder
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 81
I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr.
599 af 22. juni 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 4,
indsættes efter »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 13
indsættes som
stk. 7
:
»Stk. 7.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 4 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 82
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af
28. juni 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lov
nr.
1461 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes
efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 22
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 83
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr.
627 af 26. juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1465 af 22. december
2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 24, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes
efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 24
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 84
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 369, stk. 2,
indsættes efter: »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 369
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
3.
I
§ 374, stk. 3,
indsættes efter: »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
4.
I
§ 374
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1
og
2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 85
Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 52, nr. 7, har virkning
for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst
den 1. september 2005 og senere.
§ 86
§ 28 gælder ikke for Færøerne. § 28 kan dog ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af en ny kommunalreform.
Lovforslaget udmønter sammen med de allerede fremsatte
Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer –
Lovforslag
nr. L 112 - og Forslag til lov om ændring af en række love
(Konsekvensændringer
som følge af forslag til lov om opkrævning og inddrivelse – samlingen af
inddrivelsen i Skatteministeriet) – Lovforslag nr. L 113 - regeringens
aftale
fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform.
Med de nævnte lovforslag samles restanceinddrivelsen i
staten, således at al restanceinddrivelse vedrørende offentlige fordringer
overføres og samles hos én statslig myndighed,
restanceinddrivelsesmyndigheden,
under Skatteministeriet pr. 1.oktober 2005.
En organisatorisk samling af inddrivelsesopgaverne er et
betydeligt bidrag til målopfyldelsen på inddrivelsesområdet, hvor den samlede
og overordnede målsætning er:
Etablering af
fælles praksis og regelgrundlag for udøvelse af restanceinddrivelsen og
dermed
styrkelse af borgerens retssikkerhed.
Betydelig reduktion
af det nuværende dobbeltarbejde ved en koordineret entydig restanceindsats.
Ledelsesmæssig
fokus på opgaven, således at de mest effektive inddrivelsesmidler konsekvent
anvendes.
Forbedret styring
og prioritering af restanceinddrivelsen mod de områder, hvor der er størst
sandsynlighed for betalingsevne.
Betragtelige
administrative forbedringer.
En fuld udmøntning af målsætningerne forudsætter
imidlertid, at de organisatoriske ændringer – foruden en systemomlægning
fra de
nuværende 10 IT-systemer til ét restancehåndteringssystem, som forventes at
kunne være i drift i 1. halvår 2007 - suppleres med en harmonisering og
forenkling
af de bagvedliggende regelsæt vedrørende den restancemæssige håndtering af de
enkelte offentlige fordringer. Det er således vurderingen, at der er et
udtalt behov
for forenklinger og harmoniseringer af såvel lov- og praksisgrundlaget, hvis
man skal opnå en ensartet, retssikker og effektiv inddrivelse i
overensstemmelse med kommunalreformaftalen.
Denne vurdering understøttes af Rigsrevisionen, der i
august 2003 offentliggjorde »Beretning om statens restanceinddrivelse,
13/02.«
Heri nævnes det bl.a., at regelgrundlaget på inddrivelsesområdet er unødigt
kompliceret. Samtidig viste en sammenligning med Sverige, at Danmark på
inddrivelsesområdet har en væsentlig lavere effektivitet, og det var
vurderingen, at denne forskel bl.a. kan tilskrives, at Sverige har et enklere
lovgrundlag.
Også regeringens egen analyse af de økonomiske konsekvenser
af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med
én
myndighed (enhedsorganisering) af den offentlige restanceinddrivelse peger
på,
at der er behov for regelforenkling på området.
I nærværende lovforslag indledes den påkrævede
regelforenkling og –harmonisering. Reglerne og praksis fordrer en
individuel vurdering
i den konkrete sag om bl.a. skyldnerens økonomiske forhold . Det gælder
f.eks.
i forbindelse med lønindeholdelse (betalingsevne) og eftergivelse. Det er
samtidig navnlig reglerne om lønindeholdelse (betalingsevnevurderinger) og
eftergivelse og henstand, der – på grund af forskellig udformning af
reglerne
og praksis på f.eks. skatteområdet og det sociale område – gennem
harmonisering
og forenkling vil kunne bidrage til større ensartethed i afgørelserne og
gennemskuelighed for borgere og virksomheder. Herudover foretages enkelte
konsekvensændringer som følge Lovforslag nr. L 112 og Lovforslag nr. L 113.
Udover de foreslåede ændringer på inddrivelsesområdet
indeholder lovforslaget regler, der gør det muligt for arbejdsgivere at give
underretningen til ansatte om indeholdt A-skat digitalt.
2. Lovforslagets indhold
I dag er det mest anvendte regelsæt for lønindeholdelse
kildeskattelovens § 73, hvorefter der kan lønindeholdes med en
procentdel
af nettolønnen dog maksimalt 20 pct. Ved pålæg om indeholdelse skal der
overlades
skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. I modsætning
hertil
står lov om inddrivelse af underholdsbidrag, hvor der ikke er fastsat en
maksimal indeholdelsesprocent, men hvor den fastsættes således, at der også
overlades bidragsyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.
Med henblik på dels at forenkle og dels implementere
principperne i kommunalreformaftalen for inddrivelsesarbejdet foreslås det,
at
procentsatserne for lønindeholdelse i kildeskatteloven ophæves, således at
det
i højere grad end i dag bliver muligt at inddrive hos skyldnere, der kan -
men
ikke vil - betale. Samtidig foreslås det, at reglerne for lønindeholdelse i
kildeskatteloven bliver de bærende i sager om lønindeholdelse.
Herudover lægger lovforslaget op til forenklinger af
betalingsevnevurderingen – og udgangspunktet for disse er lovforslag nr.
L 10
om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om
gældssanering)
fremsat den 23. februar 2005 af justitsministeren, som bygger på
Konkursrådets
anbefalinger vedr. gældssanering, jf. Betænkning nr. 1449/2004 om
gældssanering.
Forslaget vil endvidere indebære, at der af
skatteministeren kan fastsættes retningslinier med udgangspunkt i den
praksis,
som anvendes i bl.a. Inddrivelsesenheden, ToldSkat, hvorefter afgørelser om
lønindeholdelse i videre omfang træffes efter objektive og e-administrerbare
kriterier.
Der foreslås endvidere forenkling og objektivering af
reglerne for eftergivelse af skatter og afgifter m.v. med udgangspunkt i
justitsministerens lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og
konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) fremsat den 23.
februar 2005.
Der foreslås endvidere harmonisering af reglerne for
eftergivelse, således at reglerne vedr. eftergivelse af skatter og afgifter,
bliver de eftergivelsesregler, som generelt skal gælde for restancer, som
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. I en lang række love foreslås
således, at der kan ske eftergivelse efter reglerne for skatter og afgifter i
opkrævningsloven.
Som led i harmoniseringen af inddrivelsesreglerne foreslås
det tillige, at reglerne om afsoning i lov om inddrivelse af underholdsbidrag
afskaffes.
Det foreslås herudover i en række love, at der indsættes
hjemmel til lønindeholdelse, hvor der i dag kun er hjemmel til udpantning.
Tilsvarende foreslås det i et mindre antal love, hvor der efter gældende
regler
kun er mulighed for lønindeholdelse, at der indsættes hjemmel til udpantning,
således at pantefogederne ved restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive
kravene ved udpantning.
Udpantningsret er en ordning, der er administrativt
hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende skyldner.
Med forslagene opnås forbedrede muligheder for en effektiv
inddrivelse.
Herudover indeholder lovforslaget regler, der gør det
muligt for arbejdsgivere digitalt at underrette deres ansatte om indeholdt
A-skat. Forslaget skal ses i lyset af regeringens ønske om i videst mulige
omfang at sikre digital kommunikation, herunder at sikre
de offentlige arbejdsgiveres
mulighed for at
gå
over til anvendelse af digitale lønsedler til de ansatte fra og med den 1.
september 2005. Samtidig får de private arbejdsgivere ved forslaget samme
mulighed for at anvende digitale lønsedler til deres ansatte, hvorved også
disse kan opnå administrative lettelser. Forslaget understøtter r
egeringens bestræbelser på i størst mulig omfang at
digitalisere den offentlige forvaltning samt skabe forenklingsmuligheder for
erhvervslivet gennem digitale løsninger.
2.1. Forenkling af reglerne for lønindeholdelse og
betalingsevnevurderinger
2.1.1. Gældende ret
Det mest anvendte regelsæt for lønindeholdelse er reglerne
i kildeskattelovens § 73 om lønindeholdelse for skatter og afgifter.
Indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 sker med en
procentdel af nettolønnen, der dog maksimalt kan udgøre 20 pct. Ved pålæg om
indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og
familiens
underhold, og ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne
i
hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades
skatteyderen
de nødvendige midler hertil.
Herudover findes der i f.eks. lov om inddrivelse af
underholdsbidrag særlige regler for lønindeholdelse, hvor der efter gældende
regler ikke er fastsat en øvre grænse for den procent, hvormed der
indeholdes,
således at indeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af en
betalingsevnevurdering,
der skal sikre, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og
familiens
underhold.
Kildeskattelovens regler om lønindeholdelse går helt
tilbage til kildeskattens indførelse i midten af 1960erne.
Lønindeholdelsesreglerne var oprindelig udformet, så der var fastsat øvre
procentgrænser for den samlede indeholdelse vedr. skatterestancer og A-skat,
og
som udgjorde 30 pct. af lønudbetalingen for sambeskattede ægtefæller og 45
pct.
af lønudbetalingen for andre skatteydere. Udformningen af reglerne betød
imidlertid, at den løbende A-skat i en del tilfælde ville blive af en sådan
størrelse, at skattemyndighederne var afskåret fra at foretage
lønindeholdelse
for skatterestancer. Reglerne blev derfor ændret allerede inden
kildeskattelovens ikrafttrædelse, således at begrænsningen i lønindeholdelse
for restancer i stedet skete ved, at der højst kunne tilbageholdes 15 pct. af
lønudbetalingen
efter fradrag af den løbende A-skat (nettolønnen). Procentgrænsen gjaldt for
såvel gifte som enlige, jf. lovforslag nr. 76 fremsat den 14. november 1968
af
finansministeren.
Kildeskattelovens overgrænse på 15 pct. for lønindeholdelse
forblev uændret indtil 1991, hvor den daværende regering gennemførte den
såkaldte restancepakke. Restancepakken indebar bl.a., at en lang række
statslige fordringer fremover skulle inddrives af Hypotekbanken, at der blev
etableret flere hjemler til lønindeholdelse for offentlige fordringer, og der
blev gennemført lovændringer med henblik på at forbedre restancesituationen
på
skatteområdet, jf. lovforslag L 169 fremsat 25. april 1991 og L 172 fremsat
25.
april 1991.
På skatteområdet blev det foreslået, at overgrænsen for
lønindeholdelse blev forhøjet til 20 pct. med henblik på at opnå et større
provenu fra lønindeholdelse. Gennem et ændringsforslag fik reglerne deres
nuværende
affattelse. Ændringsforslaget gik ud på, at man ved pålæg om lønindeholdelse
skal respektere reglerne i retsplejeloven om trangsbeneficiet på linie med
det,
der gælder ved andre inddrivelsesskridt. Det blev samtidig præciseret, at der
ved indeholdelse med mere end 15 pct. i hvert enkelt tilfælde skal være sikre
oplysninger om, at der overlades skyldneren de nødvendige midler.
Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår det, at det
ved anvendelsen af overgrænsen på 15 pct. efter den hidtidige praksis blev
antaget, at den i vidt omfang sikrede, at reglerne om trangsbeneficiet blev
overholdt, når det drejede sig om erhvervsaktive lønmodtagere, og når
myndighederne
ikke havde konkrete holdepunkter for at antage andet. I andre tilfælde –
f.eks.
pensionister og for skyldnere, hvor en aftale om frivillig afdragsvis
betaling
misligholdes – skete det i højere grad, at lønindeholdelsen blev
iværksat efter
en konkret vurdering af den enkelte skyldners betalingsevne.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det ville
betyde en meget stor administrativ byrde, hvis man i alle tilfælde skulle
søge direkte
oplysninger fra den pågældende skatteyder, før en lønindeholdelse kunne
iværksættes. En meget stor del af skyldnerne reagerer erfaringsmæssigt ikke
på
henvendelse fra skattemyndighederne. I praksis er disse derfor henvist til at
søge oplysning om skyldnerens økonomiske situation i de allerede foreliggende
oplysninger, f.eks. oplysninger fra seneste selvangivelse eller fra en
frivillig forskudsregistrering. Gennem ændringsforslaget blev det gjort til
en
betingelse for at iværksætte lønindeholdelse med mere end 15 pct., at de
foreliggende
oplysninger entydigt peger i retning af, at lønindeholdelsen kan ske, uden at
skyldneren fratages det nødvendige til eget og familiens underhold.
Ændringsforslaget opstillede derimod ikke tilsvarende krav om en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvis lønindeholdelsen ikke overstiger 15
pct., men det er fortsat en forudsætning for lønindeholdelse, at reglerne om
trangsbeneficiet respekteres.
Det er således et væsentligt led i forbindelse med
behandlingen af en sag om lønindeholdelse, at der skal foretages en vurdering
af skyldnerens betalingsevne, således at det sikres, at der overlades
skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Den del af
skyldnerens nettoløn, som ikke er nødvendig til skyldnerens og hans families
underhold, udgør således skyldnerens betalingsevne i forhold til afviklingen
af
restancen.
De nuværende inddrivelsesmyndigheders
betalingsevnevurdering foretages imidlertid i praksis ikke efter ensartede
kriterier.
På skatte- og afgiftsområdet hviler
betalingsevnevurderingen således på en bedømmelse af husstandens samlede
indkomst- og formueforhold. I denne bedømmelse indgår derfor en ægtefælles
eller samlevers indtægter samt børneydelser m.v. Kriterierne for foretagelse
af
betalingsevnevurderingen på skatte- og afgiftsområdet følger således generel
insolvensret, som den administreres af skifteretterne i gældssaneringssager
ved
fastsættelsen af skyldnerens rådighedsbeløb i gældssaneringsperioden og af
fogedretterne i udlægssager ved bedømmelse af trangsbeneficiet, jf.
retsplejelovens § 509. Rådighedsbeløbet er det beløb, som skyldneren
selv
har rådighed over anvendelsen af, og som skal dække nødvendige
leveomkostninger, som f.eks. mad, tøj, aviser, tandlæge og
fritidsaktiviteter.
Der henvises nærmere til Told- og Skattestyrelsens Inddrivelsesvejledning,
afsnit F.1. om betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og
afdragsordninger.
Ved iværksættelse af lønindeholdelser på det sociale område
er det derimod som udgangspunkt kun skyldnerens økonomiske forhold, der
indgår
i beregningsgrundlaget ved fastsættelsen af betalingsevnen. Endvidere
tilkommer
børneydelser børnene og skal dermed ikke indgå som indtægt hos skyldneren.
Den betalingsevnevurdering, der foretages i forbindelse med
lønindeholdelser for de statslige krav, der inddrives i ToldSkat København,
Inddrivelsesenheden, herunder misligholdt studiegæld, tager udgangspunkt i
generel insolvensret og bygger således også på en vurdering af betalingsevnen
med udgangspunkt i skyldnerens husstands samlede økonomiske forhold.
Inddrivelsen i den centraliserede statslige inddrivelse
under ToldSkat er imidlertid i meget vidt omfang digitaliseret, således at
der
i høj grad tages udgangspunkt i foreliggende oplysninger, f.eks. fra seneste
selvangivelse,
ved fremsendelse af varsel om lønindeholdelse.
For så vidt angår Inddrivelsesenheden understøttes
inddrivelsen systemmæssigt af FordringsAdministrationsSystemet (FAS). En stor
del af systemets drift består i en række kørsler, der automatiserer
sagsbehandlingen, som f.eks. opsætning af betalingsaftaler,
orienteringsbreve,
tilmelding til RKI, osv.
Den mest komplicerede kørsel i FAS er den månedlige
lønindeholdelseskørsel, hvor en lang række kriterier skal være opfyldt, for
at
sagen oversendes maskinelt til lønindeholdelse gennem Det Fælles
Lønindeholdelsesregister
(DFLS).
De væsentligste kriterier ved udvælgelse er bl.a., at
skyldnerens årlige nettoindkomst skal være større end 75.000 kr., fordringen
skal være større end 1.000 kr., og der skal være en valid arbejdsgiver i
MIA-registeret, dvs. registeret over månedlige indberetninger af ansatte, og
i
COR-registeret, dvs. det centrale oplysningsseddel register. Det er herudover
et kriterium, at der ikke er åbenstående breve/hændelser efter afsendelsen af
den seneste rykker med lønindeholdelsesvarsel, og at der ikke er registrerede
betalinger efter den senest afsendte rykker med lønindeholdelsesvarsel.
Den maskinelle lønindeholdelse iværksættes i øvrigt først,
når det ikke er muligt at opnå en frivillig dialog med skyldner, hvilket
betyder, at skyldner ikke reagerer på hverken det fremsendte girokort i en
frivillig eller pålagt afviklingsaftale, en 1. rykker og en 2. rykker med
lønindeholdelsesvarsel samt budgetskema.
Der anvendes følgende indeholdelsesprocenter:
5 pct. ved en nettoårsindkomst
mellem 75-100.000 kr.
10 pct. ved en nettoårsindkomst
mellem 100-130.000 kr.
15 pct. ved en nettoårsindkomst
over 130.000 kr.
Den rent maskinelle lønindeholdelse anvendes udelukkende i
de tilfælde, hvor skyldner ikke ønsker at oplyse om eventuelle særlige
forhold,
der kunne begrunde en anden afgørelse, selvom han er blevet varslet herom.
Skyldner bliver i varslet om iværksættelse af
lønindeholdelse orienteret om, med hvilken pct. sats lønindeholdelse vil ske
og
opfordres i den forbindelse til at udfylde et medsendt budgetskema. Indsendes
budgetskemaet ikke, vil skyldneren herefter med brev blive orienteret om, at
der er fremsendt et lønindeholdelsespålæg til arbejdsgiveren.
Som det fremgår, tages der ved den sagsbehandling, der
foregår rent elektronisk i Inddrivelsesenheden, udgangspunkt alene i
skyldnerens nettoindkomst ved beregning af betalingsevnen. Øvrige medlemmer
af
husstandens indtægter og formueforhold indgår således kun i sagsbehandlingen,
hvis skyldneren indsender budgetskema til Inddrivelsesenheden, og sagen
dermed
overgår til en mere indgående manuel sagsbehandling.
Fremgangsmåden med lønindeholdelse der iværksættes i
relation til studieområdet, svarer stort set til den ovenfor beskrevne, idet
der på dette område tillige er en procedure, der sikrer, at der løbende sker
en
tilpasning af afdragsordninger og lønindeholdelse i forhold til aktuelle
indkomstoplysninger. Denne fremgangsmåde er også tænkt indført på øvrige
restancer i Den Centrale Inddrivelsesenhed.
2.1.2. Lovforslagets udformning
2.1.2.1. Lønindeholdelsesprocenten
Den maksimale lønindeholdelsesprocent på 20 procent i
kildeskattelovens § 73, foreslås ophævet, således at der, som det f.eks.
er tilfældet i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, ikke er nogen øvre
grænse for indeholdelsesprocenten. Den øvre grænse for lønindeholdelse bliver
således som udgangspunkt bestemt af de regler, der fastsættes om
nettoindkomstens størrelse og indeholdelsesprocent eller af
betalingsevnevurderingen i relation til trangsbeneficiet.
Forslaget indebærer herudover, at der fremadrettet vil
blive overensstemmelse mellem afdragsordninger og lønindeholdelse. Dette er
ikke altid situationen i dag, hvor en frivillig afdragsordning vedr.
tilbagebetaling af f.eks. skat foretages på baggrund af en
betalingsevnevurdering med udgangspunkt i trangsbeneficiet i retsplejelovens
§ 509,
således at det månedlige afdrag kan udgøre mere end 20 procent af skyldnerens
nettoindkomst. Dermed kan der efter gældende regler og praksis opstå
situationer,
hvor skyldnere kan opnå en økonomisk fordel ved at vælge lønindeholdelse,
medmindre inddrivelsesmyndigheden løbende foretager udlæg i lønnen for det
»overskydende«
beløb. Da lønindeholdelse er en administrativ byrde for virksomhederne, og
udlæg er et af de mere ressourcekrævende inddrivelsesmidler, er dette ikke
hensigtsmæssigt.
Det foreslås herudover, at reglerne for lønindeholdelse i
lov om inddrivelse af underholdsbidrag og reglerne i kildeskatteloven
harmoniseres, således at kildeskattelovens regler også finder anvendelse for
inddrivelse af underholdsbidrag.
2.1.2.2. Betalingsevnevurdering
Med forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler for betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, som vil
blive udmøntet i en bekendtgørelse. Disse regler vil tage udgangspunkt i de
regler, der følger af forslag til lov om ændring af konkursloven og
konkursskatteloven
(Revision af reglerne om gældssanering), lovforslag nr. L 10 fremsat den 23.
februar 2005, i relation til gældssaneringer, således at der sikres
overensstemmelse mellem principperne for betalingsevnevurderinger, herunder
rådighedsbeløb, på inddrivelsesområdet og generel insolvensret.
Revisionen af gældsaneringsreglerne vil betyde, at der
fremover, i modsætning til i dag, hvor retningslinjerne for udarbejdelsen af
skyldnerens budget er udviklet i retspraksis, i en bekendtgørelse udstedt af
justitsministeren fastsættes nærmere regler for, hvilke indtægts- og
udgiftsposter i afdragsperioden der kan medtages i skyldnerens budget, samt
regler om størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb.
Der henvises i øvrigt til justitsministerens lovforslag nr.
L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne
for
gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.
Skatteministeren forventes at udstede tilsvarende regler
herom.
2.1.2.3. Automatiseret lønindeholdelse
Det foreslås, at skatteministeren, eller den han bemyndiger
dertil, kan fastsætte nærmere regler for den praksis med automatiserede
forslag
til lønindeholdelser, som udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund
af de foreliggende oplysninger om indkomster m.v., og som bygger på en
strategi, hvor inddrivelsen i høj grad foregår på baggrund af automatiserede
procedurer.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om
lønindeholdelse på baggrund af skyldnerens nettoindkomst, hvis skyldneren
ikke
reagerer på et varsel om lønindeholdelse eller giver fyldestgørende
oplysninger.
De foreliggende oplysninger om indkomster kan være oplysninger fra
årsopgørelsen eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig
forskudsregistrering. Nettoindkomsten i relation til den maskinelle
lønindeholdelse er i princippet bruttoindkomsten plus positiv
kapitalindkomst,
fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag(midlertidigt suspenderet), ATP og
skat.
Det foreslås endvidere, at indeholdelsesprocenten kan
gradueres efter nettoindkomsten, således at indeholdelsesprocenten er
stigende
med nettoindkomsten. Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at
fastsætte
vejledende beløbsgrænser m.v., som er retningsgivende for fastsættelsen af
den
procentdel af skyldnerens lønindtægt, hvormed lønindeholdelsen skal ske. Det
kan hermed også sikres, at der uanset lønindeholdelse er et incitament til at
være i beskæftigelse, idet gradueringen indebærer, at skyldneren som
udgangspunkt beholder en del af en evt. lønfremgang til sig selv. Dette er
ikke
tilfældet, hvis man udelukkende anvender en individuel betalingsevnevurdering
til fastsættelse af indeholdelsesprocenten, idet en lønfremgang ved uændrede
budgetforhold vil resultere i en forhøjelse af indeholdelsesprocenten,
således
at skyldneren ikke opnår en økonomisk gevinst og derfor ikke har et
incitament
til at opnå f.eks. beskæftigelse.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal forinden iværksættelse
af lønindeholdelse underrette skyldneren om, at lønindeholdelse påtænkes
iværksat, og om den procent, der agtes indeholdt med. Skyldneren skal
endvidere
oplyses om, at indeholdelsesprocenten kan ændre sig, hvis indkomstforholdene
ændres. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere gøre skyldneren
bekendt
med grundlaget for den påtænkte afgørelse og skal opfordre skyldneren til
inden
for en rimelig frist at fremkomme med yderligere oplysninger om sine aktuelle
økonomiske og familiemæssige forhold (budgetskema) til brug for vurderingen
af
betalingsevnen. Fremkommer skyldneren ikke med yderligere oplysninger, eller
giver oplysningerne ikke restanceinddrivelsesmyndigheden grundlag for at
ændre
den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om, at lønindeholdelse
iværksættes.
Med hensyn til bemyndigelsen vil den som nævnt blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler for sammenhængen mellem indkomsten og
indeholdelsesprocenten, idet der bl.a. vil skulle fastsættes nedre
indkomstgrænser
for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. Den gældende praksis vedr.
inddrivelse hos modtagere af kontanthjælp er, at der som udgangspunkt ikke
vurderes at være betalingsevne, jf. f.eks. Told- og Skattestyrelsens
cirkulære
nr. 35 af 14. februar 1994 om lønindeholdelse for restancer i kontanthjælp
efter bistandsloven og henstand med indregnet restskat for
kontanthjælpsmodtagere.
Det er tanken, at videreføre denne praksis således, at de
nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at
være
betalingsevne, skal tage udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for
enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Dette er i øvrigt
også i overensstemmelse med, at der i relation til betalingsevnevurderingen
opereres med et rådighedsbeløb for børn, således at en enlig med børn samlet
får et større rådighedsbeløb i forhold til en person uden børn.
Udgangspunktet
for at bestemme om der forsørges børn er foreliggende oplysninger om
udbetaling
af børnefamilieydelse, idet disse fremgår af de såkaldte R-75 oplysninger.
Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan
være forældede, således at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at
den pågældende skyldner ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive
anvendt oplysninger fra de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der
ikke udsendes lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp,
førtidspension og folkepension. Dermed sikres det også, at svage borgere i
denne gruppe, for hvem det kan være vanskeligt at udfylde et budgetskema,
ikke
uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale myndigheder i
den pågældende kommune bliver lønindeholdt.
Denne fremgangsmåde vil endvidere være i overensstemmelse
med, at inddrivelsesindsatsen målrettes mod den personkreds som antages at
have
betalingsevne, mens personer på overførselsindkomster som f.eks.
kontanthjælpsmodtagere
i højere grad systemmæssigt overvåges med hensyn til ændrede
beskæftigelsesforhold,
overskydende skat m.v.
2.1.2.3.1. Automatiserede afviklingsordninger
Med hensyn til forslag til frivillige eller fastsatte
afviklingsordninger, som typisk er det indledende inddrivelseskridt, vil der
ved beregningen af de afdragsordninger, som udarbejdes maskinelt blive taget
udgangspunkt i reglerne for den maskinelle lønindeholdelse, jf. afsnit
2.1.2.3.
Fastsættelsen af afviklingsordningen vil således ske med udgangspunkt i
nettoindkomsten og gradueret med denne. Hvis der ikke umiddelbart foreligger
aktuelle indkomstoplysninger, f.eks. fordi restanten ikke er slutlignet eller
forskudsregistreret, eller hvis gældens størrelse eller alder i øvrigt
tilsiger
det, kan der ved fastsættelse af de maskinelle afviklingsordninger blive
henset
til gældens størrelse, samt at det sikres, at der ikke opsættes urimeligt
store
afviklingsaftaler.
2.1.2.3.2. Systemunderstøttelse
Med den nuværende systemunderstøttelse af
restanceinddrivelsen er det kun muligt at anvende de automatiserede
procedurer
for lønindeholdelse på de krav, som inddrives via
FordringsAdministrationsSystemet(FAS).
Med udviklingen af det nye IT-system, som efter planen skal idriftsættes i
første halvår af 2007, vil flest mulige krav blive søgt omfattet af den
maskinelle sagsbehandling. Det vil dog være restanceinddrivelsesmyndigheden,
som har ansvaret for at fastlægge hvilke krav, der skal omfattes af de
automatiske procedurer.
2.2. Objektivering og harmonisering af reglerne for
eftergivelse og henstand
Som nævnt ovenfor foreslås det, at reglerne for
eftergivelse af skatter og afgifter objektiveres i overensstemmelse med den
foreslåede ændring af konkursloven og konkursskatteloven. Det foreslås
herudover i en række love, at der indsættes bestemmelser om eftergivelse af
skyldige beløb, og at der i disse bestemmelser henvises til opkrævningsloven.
Hermed harmoniseres regelsættet også på dette punkt.
2.2.1. Eftergivelse
2.2.1.1. Gældende ret
Ifølge de nugældende regler om eftergivelse i
opkrævningslovens § 15 kan der ske eftergivelse af tilsvar, renter,
gebyrer, administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter
opkrævningsloven,
samt beløb som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling efter denne lov, hvis 1) skyldneren godtgør ikke at være i
stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde
sine gældsforpligtelser, og 2) skyldnerens forhold og omstændighederne i
øvrigt
taler derfor.
Opkrævningslovens § 15, stk. 3, angiver, hvilke
momenter, der skal tages i betragtning ved den konkrete skønsmæssige
vurdering
af, om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for
gældseftergivelse. Der skal herved navnlig lægges vægt på, om skyldneren
udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller
afgiftsrestancer
m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne
ved
dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under
eftergivelsessagen.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 svarer til
konkurslovens regler om gældssanering, jf. navnlig § 197, med de
afvigelser, der følger af, at der er tale om gældseftergivelse og ikke
gældssanering.
2.2.1.2. Ændring af reglerne om eftergivelse i
opkrævningsloven
Med udgangspunkt i forslag til lov om ændring af
konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering),
lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005, foreslås reglerne i
opkrævningslovens § 15 om eftergivelse tilsvarende præciseret, således
at
det af bestemmelsen direkte fremgår, hvilke omstændigheder, der normalt vil
føre til, at eftergivelse ikke kan ske.
Forslaget vil medvirke til at skabe en ensartet og
forudsigelig retstilstand på området, samtidig med at der fortsat i et vist
omfang er plads til et konkret skøn vedrørende den enkelte skyldners forhold.
Herudover er reglerne om eftergivelse omskrevet til flere
paragraffer med henblik på at tillempe strukturen af reglerne til de
tilsvarende regler i konkursloven vedrørende gældssanering.
De nærmere regler vedrørende afdragsvis betaling af en ikke
eftergiven del af gælden,
herunder fastsættelsen af afdragene og
afdragsperiodens længde vil blive fastlagt ved bekendtgørelse udstedt af
skatteministeren. Reglerne vil blive afstemt med de regler, der tilsvarende
ifølge forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven
(Revision af reglerne om gældssanering) vil blive fastsat administrativt af
justitsministeren
vedrørende gældssanering.
Der henvises i øvrigt til justitsministerens lovforslag nr.
L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne
om
gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.
2.2.2. Henstand
Det har indtil nu været en forudsætning for opnåelse af
henstand i medfør af reglerne i opkrævningsloven § 15, at skyldneren
opfylder de samme betingelser som for eftergivelse af gælden, jf. afsnit
2.2.1.1. Det skal dog ikke være godtgjort, at skyldneren ingen udsigt har til
at kunne betale sin gæld. Det indebærer, at det i hvert enkelt tilfælde skal
vurderes, om skyldneren opfylder betingelserne for eftergivelse af gælden,
hvilket er administrativt ressourcekrævende.
Reglerne for opnåelse af henstand foreslås derfor løsrevet
fra reglerne om eftergivelse således, at henstand fremover kan tillades med
hjemmel i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf.
lovforslag
nr. L 112.
2.3. Udvidelse af muligheden for lønindeholdelse og
udpantning for visse krav
Efter gældende regler er der for en række offentlige krav
kun mulighed for at inddrive kravet ved udpantning. Med henblik på at
effektivisere inddrivelsen foreslås det, at der for disse krav sikres
mulighed
for lønindeholdelse.
Herudover er der for et antal krav allerede etableret
hjemmel til lønindeholdelse, men ikke hjemmel til udpantning. Da
udpantningsret
er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og
billig for den pågældende borger, foreslås det, at der for disse krav
etableres
udpantningsret.
Hermed vil kravene kunne inddrives af pantefogederne ansat
ved restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i skatteinddrivelsesloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001.
De krav, der med lovforslaget tillægges udpantningsret, er
følgende:
a)
Tilbagebetalingspligtig
fleksydelse efter lov om fleksydelse, jf. lovforslagets § 4.
b)
Ikke betalte
dagpengeforsikringsbidrag efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovforslagets § 6.
c)
Skyldige beløb
efter indfrielse af statsgarantier og misligholdte lån af apotekerfonden
efter
lov om apoteksvirksomhed, jf. lovforslagets § 7.
d)
Gebyrer for
overskridelse af lånetiden efter lov om biblioteksvirksomhed, jf.
lovforslagets
§ 12.
e)
Misligholdte
statslån efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer,
jf. lovforslagets § 13.
f)
Skyldig licens
efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovforslagets § 14.
g)
Tilbagebetalingspligtige
tilskud efter lov om skove, jf. lovforslagets § 16.
h)
Renter ved for sen
betaling efter lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovforslagets § 19.
i)
Renter ved for sen
betaling efter lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 25.
j)
Gebyrer efter lov
om miljø og genteknologi, jf. lovforslagets § 26.
k)
Misligholdte lån
efter lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovforslagets § 35.
l)
Tilbagebetalingspligtig
støtte efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovforslagets
§ 36.
m)
Tilbagebetalingspligtig
støtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovforslagets
§ 37.
n)
Skyldige beløb
efter indfrielse af statsgarantier efter lov om statsgaranti for
gældssaneringslån til jordbrugere, jf. lovforslagets § 38.
o)
Skyldige beløb
efter indfrielse af statsgarantier og tilbagebetalingspligtig ydelsesstøtte
efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk
produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovforslagets § 40.
p)
Skyldige beløb
efter indfrielse af statsgarantier efter lov om støtte til miljøforbedrende
investeringer
i mindre landbrug m.v., jf. lovforslagets § 41.
q)
Tilbagebetalingspligtige
tilskud efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, jf.
lovforslagets
§ 42 og § 43.
r)
Tilbagebetalingspligtige
tilskud efter lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling
m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), jf.
lovforslagets § 44.
s)
Misligholdte
statslån efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger, jf.
lovforslagets § 54.
t)
Statens
tilgodehavender efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovforslagets
§ 56.
u)
Statens
tilgodehavende efter indfrielse af en kaution efter lov om en garantiordning
for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovforslagets
§ 76.
v)
Skyldige beløb
efter indfrielse af statsgarantier efter lov om Garantifonden for
Skibsbygning
m.v., jf. lovforslagets § 78.
w)
Skyldige beløb efter
indfrielse af statsgarantier efter lov om statsgaranti til lån til
forsøgsbyggeri, jf. lovforslagets § 79.
Det er i den forbindelse vurderingen, at der er tale om
krav, der kun undtagelsesvist må forventes at give anledning til bevismæssige
eller retlige tvister, og at det derfor må anses for hensigtsmæssigt at
varetage prøvelsen af kravet gennem et pantefogedudlæg med adgang til at få
eventuelle indsigelser prøvet i fogedretten frem for gennem anlæg af et
almindeligt civilt søgsmål ved domstolene. De nævnte krav kan i øvrigt
allerede
som hovedregel inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter gældende regler. I
relation til de krav, der med lovforslaget kan inddrives ved indeholdelse i
løn
m.v. efter reglerne i kildeskatteloven, gælder tilsvarende, således at de
allerede som hovedregel kan inddrives ved udpantning efter gældende regler.
2.4. Digitale lønsedler
2.4.1. Gældende regler
Efter kildeskattelovens § 84, stk. 1, skal den
indeholdelsespligtige skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet
om
indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Giver den
indeholdelsespligtige ikke den nævnte underretning til modtageren af
A-indkomst, kan denne efter bestemmelsen i stk. 2 ved henvendelse til
skattemyndigheden begære, at underretningen søges tilvejebragt ved
skattemyndighedens
mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der
fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Skatteministeren
bestemmer endelig efter bestemmelsen i stk. 3, hvor lang tid de
indeholdelsespligtige
skal opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.
Ovennævnte bemyndigelser er udnyttet i bekendtgørelse nr.
852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.
(Kildeskattebekendtgørelsen).
Efter bekendtgørelsens § 31, stk. 3, skal den
indeholdelsespligtige ved ydelse og godskrivning af A-indkomst give
indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne
indkomstbeløb,
om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af det indeholdte
skattebeløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn,
adresse samt det CVR-nr. eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt
ved indeholdelsen.
Efter bekendtgørelsens § 32 skal den
indeholdelsespligtige opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og
underretninger efter bekendtgørelsens §§ 28-31 samt de dertil hørende
bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.
Efter bekendtgørelsens § 49 straffes den
indeholdelsespligtige med bøde, hvis der finder overtrædelse af
bekendtgørelsens §§ 31 og 32, sted og overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed.
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 84 blev gennemført
i forbindelse med indførelsen af kildeskatten, jf. således Folketinget
1966-67,
tillæg A, 2. samling, sp. 277.
Efter bestemmelsen skal den indeholdelsespligtige som nævnt
samtidig med indeholdelsen af A-skat skriftligt underrette den ansatte om den
stedfundne indeholdelse. Underretningen tjener som den ansattes bevis for, at
arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, således at den ansatte dermed kan sikre
sig, at vedkommende er frigjort for betaling af A-skat. Af kildeskattelovens
§ 68
fremgår det, at såfremt arbejdsgiveren ikke har foretaget indeholdelse af
A-skat, påhviler det den ansatte straks at indbetale det manglende beløb til
skattemyndighederne.
2.4.2. Lovforslagets udformning
Lovforslaget har til formål at klargøre, at det er muligt
for arbejdsgivere at give underretningen til ansatte om indeholdt A-skat
digitalt. Underretningen, som den indeholdelsespligtige skal give den ansatte
om indeholdt A-skat, sker typisk gennem den lønseddel, som den
indeholdelsespligtige giver til den ansatte i forbindelse med indeholdelsen
af
A-skat.
Lønsedlen indeholder også andre oplysninger, f.eks. om
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, ATP, indbetaling til pensionsordninger,
feriegodtgørelse m.v. Ses der bort fra kravene i persondatalovgivningen synes
det imidlertid kun at være bestemmelsen i kildeskattelovens § 84 om
skriftlig underretning til den ansatte om indeholdt A-skat, som på grund af
skriftlighedskravet er til hinder for, at man i dag kan anvende digitale
lønsedler. Eksempelvis indeholder arbejdsmarkedsfondslovens § 11,
stk. 1,
en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal give den ansatte »meddelelse« om
arbejdsmarkedsbidragets størrelse, ligesom den udbetalende virksomhed efter
§ 11,
stk. 6, giver den bidragspligtige »oplysning« om bidragets størrelse.
Anvendelsen af begreberne »meddelelse« og »oplysning« ses ikke at være til
hinder for, at meddelelsen eller oplysningen gives digitalt.
Baggrunden for lovforslaget er som nævnt regeringens ønske
om i videst mulige omfang at sikre brug af digital kommunikation, herunder at
skabe mulighed for overgang til digitale lønsedler for offentlige
arbejdsgivere
fra og med den 1. september 2005. Dette nødvendiggør en justering af
kildeskattelovens
§ 84.
Den foreslåede justering omfatter også private
indeholdelsespligtige, således at også disse kan få gavn af
digitaliseringsmuligheden samt opnå administrative forenklinger og
besparelser
i relation til distributionen af lønsedler.
Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiveren udsteder en
skriftlig lønseddel eller en digital lønseddel, vil underretningen om
indeholdt
A-skat i lønsedlen skulle overholde bestemmelsen i lov nr. 429 af 31. maj
2000
om behandling af personoplysninger (persondataloven). Det gælder herunder
kravet om god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1, samt kravet om
at
den dataansvarlige skal træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske
foranstaltninger mod, at personoplysninger bl.a. kommer til uvedkommendes
kundskab, jf. lovens § 41, stk. 3.
I en ændring af kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse
nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.) vil de nærmere krav til en
digital underretning fra den indeholdelsespligtige til den ansatte om
indeholdt
A-skat blive fastsat. En række af de væsentligste krav er nærmere beskrevet i
de specielle bemærkninger til forslaget.
2.4.2.1. Statslige medarbejdere
For så vidt angår de statslige institutioner distribueres
lønsedler til statens ansatte i dag gennem centralt print og kuvertering,
hvorefter de enkelte statslige institutioner har ansvaret for den decentrale
distribution til den enkelte medarbejder.
Med den konkret kravspecificerede løsning vil det blive
muligt for den statslige medarbejder at modtage sin lønseddel direkte i en
elektronisk postkasse oprettet til medarbejderen på Internettet. Fordelene
herved er - på linie med digital distribution af andre dokumenter - at der
ikke
er ét originalt dokument, og lønsedlen er digitalt tilgængelig alle steder,
hvor der er netadgang. Der opnås desuden en effektivisering både centralt i
forhold til produktionsomkostninger pr. lønseddel og decentralt, idet den
enkelte institution fritages fra den lokale distribution.
Det er tanken, at den digitale lønseddel alene distribueres
via én enkelt distributionskanal. Der sigtes mod en browserbaseret løsning,
således at den ansatte får adgang til sin lønseddel via Internettet gennem
anvendelse
af digital signatur.
Når den ansatte er logget på, skal det være muligt for ham
eller hende at se sin lønseddel via en kendt »viewer« (f.eks. PDF-reader).
Den ansatte skal kunne udskrive de modtagne lønsedler på en
lokal printer og gemme dem på en lokal PC/drev med henblik på, at disse skal
kunne udveksles med andre, for eksempel via den ansattes personlige e-mail
m.v.
For ikke at skulle overvåge den digitale postkasse, skal den ansatte efter
eget
valg kunne adviseres, f.eks. via e-mail, når nye lønsedler er tilgængelige.
I øvrigt stilles alle nødvendige krav til IT- løsningens
sikkerhed samt krav til behandling og opbevaring af personfølsomme
oplysninger,
jf. kravene hertil i persondataloven.
Der forventes at være en lille restgruppe af offentlige
medarbejdere, for hvem det ikke er praktisk muligt at modtage deres lønseddel
digitalt. Det kan f.eks. være håndværkere og andre personalekategorier, der
ikke råder over en PC som en naturlig del af deres opgavevaretagelse. Disse
ansatte kan håndteres uden for IT-løsningen, idet de respektive lønkontorer
har
mulighed for at markere medarbejderne i lønsystemet, således at deres
lønseddel, udover at blive leveret digitalt, også vil blive leveret i en
papirudgave.
Det præciseres, at kravet til underretning om den skete
indeholdelse under alle omstændigheder er opfyldt, når lønsedlen er gjort
tilgængelig i en elektronisk postkasse oprettet til medarbejderen, og når
medarbejderen via adgang stillet til rådighed på arbejdspladsen eller via
ethvert
andet sted, hvor der er netadgang, kan få adgang til sin lønseddel via
Internettet gennem anvendelse af digital signatur. I den forbindelse er det
arbejdsgiverens
ansvar, at den ansatte gennem uddannelse, vejledning o. lign. har
tilstrækkelig
indsigt til at kunne betjene sig af den digitale anvendelsesmulighed.
Det kan endelig oplyses, at Økonomistyrelsen og
Personalestyrelsen har orienteret centralorganisationerne på statsområdet
(CFU)
om planerne for digitale lønsedler. CFU er positiv og forventes at støtte et
initiativ på området.
Økonomistyrelsen vil gennem vejledning m.v. bistå alle
ministerområder med implementering af den digitale løsning, som forventes at
blive taget i brug til oktober 2005. Det vil bl.a. fremgå af vejledningerne,
hvordan det sikres, at også medarbejdere, der ikke i deres daglige arbejde
har
adgang til en PC også kan modtage deres lønseddel digitalt.
3. Provenumæssige konsekvenser
3.1. Lønindeholdelsesprocenten
Der foretages løbende lønindeholdelse for ca. 90.000
lønmodtagere m.v. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, hvor mange
af
disse, der er begrænset af den nuværende 20 procents grænse i
kildeskatteloven.
Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn over virkningen på det
inddrevne provenu. Såfremt det antages, at den foreslåede ophævelse af 20
procents grænsen giver en merindeholdelse på gennemsnitligt 200 kr. per
lønmodtager pr. måned, vil den samlede årlige merindeholdelse med fuld
virkning
blive på 216 mio. kr. Hertil kommer en evt. afledet effekt på
afdragsordninger
m.v., som efter gældende regler og praksis ligeledes kan være begrænsede af
20
procents grænsen for lønindeholdelse.
3.2. Betalingsevnevurdering
Det fremgår af forslag til lov om ændring af konkursloven
og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), at der med
forslaget om at fastsætte nærmere regler for udformningen af skyldneres
budget
alene sigtes mod at skabe en mere ensartet praksis for skifteretternes
behandling af sager om gældssanering. Det er således ikke hensigten, at
præciseringen
af reglerne skal medføre en ændring af den levefod, som en husstand på
landsplan gennemsnitligt må antages at have i afdragsperioden, og dermed af
det
beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer i afdragsperioden.
På inddrivelsesområdet er der ikke en fast praksis for
størrelsen af rådighedsbeløb og for hvilke udgifter, der må medtages på
budgettet, men praksis vedr. rådighedsbeløb i gældssaneringssager har på
visse
områder været vejledende. Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn
for
de provenumæssige konsekvenser af forslaget, men de vurderes overordnet at
være
begrænsede, og der vil kunne forekomme lempelser og stramninger afhængig af
den
nuværende praksis hos inddrivelsesmyndighederne.
3.3. Automatiseret lønindeholdelse
De foreslåede regler vurderes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
3.4. Eftergivelse og henstand
De foreslåede ændringer af reglerne for eftergivelse og
henstand vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det
skyldes for det første, at der er i vidt omfang er tale om en lovfæstelse af
gældende praksis på eftergivelsesområdet. For det andet er eftergivelse
primært
aktuelt for fordringer, som kun i beskedent omfang kan inddrives. Tilsvarende
gælder, at henstand ydes i situationer, hvor der ikke er betalingsevne –
dvs.
beløbet kan ikke aktuelt inddrives.
3.5. Digitale lønsedler
Den foreslåede adgang til at anvende digitale lønsedler
vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Når der ses bort fra muligheden for at anvende digitale
lønsedler, vedrører initiativerne inddrivelsesområdet, der samtidig med
lovens
ikrafttræden den 1. oktober 2005 samles i statslig regi. Initiativerne har
derfor kun konsekvenser for staten og ikke for kommuner og amter, der på
dette
tidspunkt kun har opgaver med opkrævningen. Initiativerne er tæt tilknyttet
lovforslag nr. L 112 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, og
nærværende forslag bidrager således til at opfylde de administrative
konsekvenser for staten, som beskrevet i lovforslag nr. L 112.
Udvidelsen af muligheden for at foretage udlæg og
lønindeholdelse vedrører mindre restanceområder, og hovedformålet med at
etablere disse bestemmelser er at harmonisere inddrivelsesområdet.
Forslagene om at tilpasse eftergivelsesreglerne og reglerne
vedr. betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til reglerne på
gældssaneringsområdet er ikke alene medtaget af ressourcemæssige årsager; men
også for at harmonisere området og sikre en større ensartethed og
gennemsigtighed
i afgørelserne. Rapporten om forenkling, systemmodernisering og
enhedsorganisering
af den offentlige restanceinddrivelse fra marts 2004 har dog peget på, at
eftergivelses- og henstandsreglerne samt reglerne for
betalingsevnevurderinger
med fordel kunne forenkles, og det er vurderingen at nærværende forslag i
ikke
uvæsentlig grad vil bidrage hertil.
Proceduren med at anvende standardsatser i forbindelse med
digitale løsninger på afdrags- og lønindeholdelsesområdet anvendes allerede i
dag af Den Centrale Inddrivelsesenhed under ToldSkat. Der er derfor alene
tale
om en præcisering af nogle allerede eksisterende muligheder. På de øvrige
restanceområder vil en digital anvendelse af satserne først kunne finde
anvendelse, når der tages et nyt fælles restancesystem i brug i 1. halvår
2007.
Indtil da vil de standardiserede regler kun have mindre virkning i
forbindelse
med, at det bliver lettere at foretage en manuel betalingsevnevurdering. I
rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den
offentlige restanceinddrivelse fra marts 2004 er de administrative
konsekvenser
på den statslige del beregnet til en besparelse på 13,0 mio. kr. ekskl.
støttefunktioner. Dertil kommer tilsvarende besparelsesmuligheder for
de krav, som kommunerne tidligere administrerede inddrivelsen af. For
begge områder gælder, at da der er tale om allerede eksisterende muligheder,
derfor medfører lovforslaget isoleret ikke nogen besparelser. I analysen fra
marts 2004 er besparelsen da også medtaget allerede fra 2005, da den ikke er
betinget af lovgivning.
Ifølge lovforslaget skal lønindeholdelse automatiseres,
hvilket indebærer, at der skal foretages tilretning af personsystemerne,
eftersom restanceinddrivelsesmyndigheden skal have elektronisk adgang til
oplysninger i forskuds- og slutsystemer samt adgang til oplysninger i
MIA-systemet. Der påregnes således udgifter til etablering af nødvendig
kommunikation, der skal sikre restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til de
relevante oplysninger i de eksisterende personsystemer, når det nye
restanceinddrivelsessystem implementeres. Udarbejdelse af et konkret skøn
over
udgifterne er ikke sket på nuværende tidspunkt, da de præcise ønsker til
kommunikationen med de relevante systemer ikke er endelig fastsat.
Forslaget om digitale lønsedler er af Økonomistyrelsen
skønnet til, at medføre en central driftsmæssig besparelse på årligt ca.
500.000 kr. samt en decentral besparelse på årligt ca. 4,5 mio. kr. i form af
besparelser på porto, lokal distribution og håndtering af bortkomne
lønsedler.
I det omfang amter og kommuner vælger at overgå til
digitale lønsedler, vil der tilsvarende kunne opnås besparelser i den
kommunale
sektor. Det er ikke muligt at skønne over de administrative konsekvenser, som
det vil have for denne sektor.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Den foreslåede adgang til lønindeholdelse for en række nye
krav vurderes at medføre en mindre administrativ byrde for virksomhederne.
Forslaget om digitale lønsedler vurderes at medføre administrative lettelser.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
vurderer, at forslaget indeholder administrative lettelser for erhvervslivet
i
et omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et virksomhedspanel.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen vurderer samtidig, at forslaget indeholder
administrative
byrder for erhvervslivet men ikke i et omfang, der berettiger, at de bliver
forelagt et virksomhedspanel. Det er derfor hensigten, at forslaget parallelt
med fremsættelsen forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler med henblik på opgørelse af forslagets administrative
lettelser. Når opgørelsen foreligger, vil den blive oversendt til
Folketingets
Skatteudvalg.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forenklingerne og harmoniseringerne af reglerne for
rådighedsbeløb og betalingsevne vil først og fremmest bidrage til en
reduktion
af de administrative byrder for borgerne, idet reglerne bliver langt mere
gennemsigtige.
Herudover vil de bidrage til øget ensartethed og gennemsigtighed i
afgørelserne
til gavn for borgernes retssikkerhed. Det er et selvstændigt formål, at
borgere
med samme forhold behandles ens og forslaget vil bidrage hertil.
Forslaget om digitale lønsedler vil i det omfang arbejdsgiverne
går over til anvendelse af digitale lønsedler, give de ansatte mulighed for
elektronisk samling, videresendelse m.v. af lønsedler, hvilket må anses for
en
klar fordel og serviceforbedring for de ansatte. Medarbejdere, hvem
arbejdsgiverne
ikke har kunne skabe pc-adgang for, vil fortsat modtage underretning om
indeholdt
A-skat skriftligt.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser,
udover at forslaget om digitale lønsedler muliggør et sparet papirforbrug
ikke
kun i forhold til distribuerede lønsedler, men også i forhold til
kopilønsedler,
som ca. halvdelen af de statslige institutioner modtager til brug for
lønsagsbehandlingen.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Udover ministerierne har lovforslaget været sendt i høring
i Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, CFU - Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og
Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske
Sælgere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsforeningen
I Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering, Finansrådet, FA - Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, Foreningen af Danske Politimestre (Politimesterforeningen),
Foreningen af Pantefogeder i Danmark, FRR – Foreningen af Registrerede
Revisorer, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDR -
Foreningen
Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, FTF, HK/Kommunals Inkassoudvalg, HTS
–
Handel, Transport og Serviceerhvervene, HUR – Hovedstadens
UdviklingsRåd,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landskatteretten,
Realkreditrådet, Rigspolitichefen, SALA – Sammenslutningen af
Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og
Told-
og Skattestyrelsen.
En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets
kommentarer hertil er medtaget som bilag 1 og 2 til lovforslaget.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Forslaget
forventes samlet set at medføre en mindre provenugevinst.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Forslaget
om digitale lønsedler medfører for staten en driftsmæssig besparelse på ca.
500.000 kr. årligt samt en decentral besparelse på 4,5 mio. kr. Det er ikke
muligt at skønne over de kommunale og amtskommunale konsekvenser af dette
forslag.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget
om digitale lønsedler skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget
om digitale lønsedler skønnes at give erhvervslivet potentielle lettelser.
Den
udvidede adgang til lønindeholdelse for en række nye krav vurderes at være en
mindre administrativ byrde for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget
reducerer de administrative byrder for borgerne.
Forslaget
om digitale lønsedler indeholder endvidere potentielle serviceforbedringer
for lønmodtagerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
udover, at forslaget om digitale lønsedler muliggør et sparet papirforbrug
m.v.
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Forslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Beskæftigelsesministeriet
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive tilbagebetalingskrav efter kapitel 12, som inddrives i medfør af
§ 95,
stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i lov om
social
bistand, som inddrives i medfør af § 116, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav på bl.a. dagpengegodtgørelse, ubetalte arbejdsgiverbidrag,
uberettiget modtagne dagpenge eller andre ydelser fra kassen, samt
forudbetalte
feriedagpenge, som inddrives i medfør af §§ 84, stk. 9, 85 b,
stk. 1,
86, stk. 11, og 86 a, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalt forsikringspræmie efter § 51, stk. 1, som
inddrives
i medfør af § 51, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive refusionskrav efter § 52, stk. 2, og renter heraf efter
§ 60
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 4
Det foreslås, at krav på tilbagebetaling af fleksydelse
efter § 27 med tillæg af omkostninger, som inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 28, stk. 2, kan
inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,
at kravene kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 5
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag med tillæg af renter og omkostninger,
som
inddrives i medfør af § 12 a efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige forsikringsbidrag efter § 27 og § 29,
stk. 1,
samt påløbne renter, som inddrives i medfør af § 29, stk. 2, efter
reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 2
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 31,
stk. 2, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 3
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldigt dagpengeforskud efter § 31, stk. 1, som
inddrives
i medfør af § 31, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 4
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 32,
stk. 2, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 5
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldigt dagpengeforskud efter § 31, stk. 1, som
inddrives
i medfør af § 32, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Til § 7
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 71 a,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavende, hidrørende fra en efter § 71,
stk. 1,
ydet statsgaranti samt misligholdte lån af apotekerfonden i henhold til lov
om
apotekerfonden med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør
af
§ 71 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 8
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 58, stk. 4,
kan bøder inddrives ved udpantning og det foreslås, at der også kan ske
inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for personlige skatter
i
kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive bøder, som inddrives i medfør af stk. 4, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 9
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive gebyrer efter § 2, og renter efter § 3, som inddrives i
medfør af § 4, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.
Justitsministeriet
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive parkeringsafgift, som inddrives i medfør af § 122 b,
stk. 1,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 11
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive bøder efter § 147 c, stk. 1, som inddrives i medfør af
§ 147
g, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.
Kulturministeriet
Til § 12
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 33, stk. 1,
kan gebyrer, som pålægges ved overskridelse af lånetiden med tillæg af
omkostninger,
inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i
kildeskatteloven og ved modregning i overskydende skat m.v. Det foreslås
derfor, at gebyrerne også kan inddrives ved udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, med tillæg af
omkostninger, som inddrives i medfør af § 33, stk. 1, efter
reglerne
i opkrævningsloven.
Til § 13
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 33 b
er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan
ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive misligholdte statslån, som inddrives i medfør af § 33 b, efter
reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 3
Efter den nugældende bestemmelse i § 34 a er der
udpantningsret for udgifter, det offentlige har krav på at få dækket efter
§ 33,
stk. 3-5, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved
lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 4
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives i medfør af § 34 a, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.
Til § 14
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 71,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalte afgifter, rykkergebyrer og renter efter § 69 og
kontrolafgift efter 70, stk. 2, som inddrives i medfør af § 71,
stk. 1,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Miljøministeriet
Til § 15
Efter de nugældende bestemmelser er der udpantningsret for
gebyrer efter § 54, udlagte beløb efter § 55 og beløb (udgifter til
berigtigelse ) efter § 63 og det foreslås, at der også kan ske
inddrivelse
ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.
Det foreslås endvidere, at beløb under
inddrivelse kan eftergives efter
reglerne i opkrævningsloven.
Til § 16
Til nr. 1 og 2
Efter de nugældende bestemmelser er der udpantningsret for
udlagte beløb efter § 40, stk. 1, og udgifter til foranstaltninger
som nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2, og det foreslås, at der også kan
ske
inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i
kildeskatteloven.
Til nr. 3
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 58,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til § 17
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive misligholdte statslån som inddrives i medfør af § 4,
stk. 3,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 18
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 64, stk. 1,
er der udpantningsret for gebyrer og afgifter i henhold til § 12,
stk. 6,
§ 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 40, stk. 2, og
§ 43,
stk. 4, samt afholdte undersøgelsesudgifter i henhold til § 40,
stk. 2.
Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter
reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.
Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af § 64,
stk. 1,
efter bestemmelsen efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 19
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 57, stk. 1,
er der udpantningsret for gebyrer efter lovens § 53 og for udgifter, som
miljø- og energiministeren har krav på at få dækket efter lovens § 48,
stk. 2 og 3, men ikke for morarenter, der kan opkræves ved ikke rettidig
betaling. Det foreslås derfor, at også morarenter kan inddrives ved
udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse af de i § 57
nævnte gebyrer, udgifter og renter ved lønindeholdelse efter reglerne for
personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav, som inddrives i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 20
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 45, stk. 1,
er der udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter til
selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne
har
krav på at få dækket. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved
lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og
at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af
bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 21
Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 54 er der
udpantningsret for bidrag efter § 53, stk. 1-3, til offentlige
almene
vandforsyningsanlæg og forskudsvis afholdte udgifter vedrørende en ejendoms
vandindlæg. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse
efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 22
Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 2,
er der udpantningsret for tilbagebetalingspligtige beløb samt renter heraf,
jf.
stk. 1.
Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved
lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og
at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter
bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 23
Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 10, stk. 1,
er der udpantningsret for bidrag der skal betales efter loven.
Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved
lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 24
Efter de nugældende bestemmelser i lovens §§ 35 a,
stk. 7, 48, stk. 5, 53, stk. 4, 55 a, stk. 2, 70,
stk. 3,
88 og 89 a, stk. 2, er der udpantningsret for en række krav efter loven.
Det foreslås, at der for disse krav også kan ske
inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i
kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav,
som
inddrives i medfør af bestemmelserne, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 25
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 92, stk. 1,
er der udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som
myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,
§ 66,
stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt
§ 91,
men ikke for morarenter, der kan opkræves ved ikke rettidig betaling efter
§ 92,
stk. 2. Det foreslås derfor, at også morarenter kan inddrives ved
udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at de nævnte gebyrer og udgifter også kan
inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i
kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav,
som
inddrives efter bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 26
Til nr. 1
Det foreslås, at gebyrer, som kan fastsættes i medfør af § 19,
kan inddrives ved udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at gebyrer efter § 19 og udgifter, som
myndigheden har krav på at få dækket efter §§ 22 og 23, også kan
inddrives
ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven,
og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb, som
inddrives
i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Til § 27
Til nr. 1, 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i
§ 28 om at afsoning afskaffes som inddrivelsesmiddel i sager om
underholdsbidrag.
Til nr. 4
I konsekvens af forslaget i § 28, nr. 3, om en generel
bestemmelse i lov om inddrivelse af underholdsbidrag om eftergivelse af
bidragsgæld, der tilkommer det offentlige, foreslås, at den særlige
bestemmelse
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om
eftergivelse
af forskudsvise udlagte bidrag ophæves.
Efter denne bestemmelse skal der ske eftergivelse, når der
ikke i det sidste år forskudsvist er udbetalt bidrag, og når den
bidragsskyldige har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen. Det
er en betingelse for eftergivelse, at den bidragsskyldige ikke vil kunne
betale
uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller
familiens underhold.
I disse situationer foreslås spørgsmål om eftergivelse
fremover behandlet efter reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 5
Efter den
nugældende bestemmelse i § 24, stk. 3, er der udpantningsret for
tilbagebetalingskrav, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i kildeskatteloven. Det foreslås
endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive
tilbagebetalingskrav
efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 28
Til nr. 1
Det foreslås, at indeholdelse i løn m.v. skal ske efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, således at
reglerne harmoniseres, og kildeskattelovens regler om lønindeholdelse dermed
bliver de eneste.
Til nr. 2 og 4-6
Efter inddrivelsesloven inddrives bidragsgæld som
udgangspunkt gennem udpantning eller lønindeholdelse. Lovens §§ 10 og 15
giver
herudover mulighed for at bestemme, at skyldneren skal hensættes til afsoning
af bidraget, hvis det skønnes, at bidragsgælden ikke vil kunne inddrives ved
anvendelse af udpantning eller lønindeholdelse. Afsoning kan dog ikke
anvendes,
hvis den bidragspligtige er ude af stand til at afdrage på gælden.
Afgørelse om afsoning træffes af politimesteren.
Afsoning medfører ikke, at bidraget bortfalder.
Som led i harmoniseringen af inddrivelsen foreslås det, at
afsoning afskaffes som inddrivelsesmiddel i sager om underholdsbidrag.
Til nr. 3
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter
reglerne i opkrævningsloven kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det
offentlige, og som inddrives efter loven. Også private bidragskrav inddrives
efter loven, men det er alene krav, som tilkommer det offentlige, der er
omfattet af bestemmelsen.
Til § 29
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 17, stk. 4,
har Forbrugerstyrelsen udpantningsret for beløb nævnt i stk. 1-3. Det
foreslås, at inddrivelse kan ske ved såvel udpantning som ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 30
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive de i §§ 24, stk. 4, 53, stk. 2 og 3, 54, 55,
stk. 1,
56, stk. 5, 57 og 71 nævnte beløb, som inddrives i medfør af § 55,
stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 31
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive de i § 37, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelser med
tillæg
af renter og gebyrer og de i § 39 nævnte bøder, som inddrives i medfør
af
§ 37, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
Til § 32
Det foreslås, at eftergivelsesreglerne i opkrævningsloven
også finder anvendelse på tilbagebetalingskrav for hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, og som inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden
i medfør af § 9, stk. 19.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Til § 33
Til nr. 1
Efter § 21, stk. 1, er der er udpantningsret for
beløb, som betales i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, for de i
§ 5
nævnte gebyrer, for de i § 6 omhandlede afgifter, for de i § 20
nævnte
rentebeløb samt for de efter § 29 vedtagne bøder. Det foreslås, at disse
krav også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives i medfør af §§ 21 og 31 a, efter reglerne
i
opkrævningsloven.
Til § 34
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive misligholdte statslån, som inddrives i medfør af § 68 a,
stk. 1,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 35
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 6 a, stk. 1,
kan skyldige beløb med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven. Det foreslås, at skyldige beløb med tillæg af renter og
omkostninger også kan inddrives ved udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives efter § 6 a, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 36
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 12, stk. 1,
kan statskassens tilgodehavende efter loven med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at der
også
kan ske inddrivelse ved udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives i medfør af § 12 stk. 1, efter
reglerne
i opkrævningsloven.
Til § 37
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 19, stk. 1,
kan statskassens tilgodehavende efter loven med tillæg af renter og
omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at der
også
kan ske inddrivelse ved udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives i medfør af § 19, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.
Til § 38
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 14,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives i medfør af § 14, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.
Til § 39
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til
§ 6,
stk.1, ydet statsgaranti og statskassens tilgodehavende efter § 16,
stk. 2,
med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 17,
stk. 1,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 40
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 22,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,
som
inddrives i medfør af § 22, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 41
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 20 a,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,
som
inddrives i medfør af § 20 a, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 42
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 23,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,
som
inddrives i medfør af § 23, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til nr. 3
Der er tale dels om konsekvensændringer som følge af
forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalreformen samles i
skatteministeriet, Lovforslag nr. L 112, hvorefter inddrivelsen skal
varetages af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Herudover er inddrivelsen for en række lån og ydelser, der
hviler på nu ophævede bestemmelser, begrænset til lønindeholdelse, og det
foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som
lønindeholdelse.
Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive
disse
lån og ydelser efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 43
Til nr. 1
Der er tale dels om konsekvensændringer som følge af
forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalreformen samles i
skatteministeriet, Lovforslag nr. L 112, hvorefter inddrivelsen skal
varetages
af restanceinddrivelsesmyndigheden.
For en række lån, der hviler på nu ophævede bestemmelser,
er inddrivelse efter de nuværende bestemmelser begrænset til lønindeholdelse,
og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som
lønindeholdelse. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden
kan
eftergive disse lån efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 44
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 18,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,
som
inddrives i medfør af § 18, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 45
Efter den nugældende bestemmelse i § 6, stk. 2,
kan der ske inddrivelse ved udpantning, og det foreslås i stk. 3, at der
også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere i
stk. 4,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives efter
bestemmelsen efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 46
Efter de nugældende bestemmelser, kan skyldige udgifter i
henhold til § 44, stk. 2, og vederlag og øvrige udgifter i henhold
til § 44, stk. 3, inddrives ved udpantning, og det foreslås i
stk. 4,
at der også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 47
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse kan skyldige beløb iht. § 116,
stk. 1, inddrives ved udpantning, og det foreslås, at der også kan ske
inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af § 116, stk. 1,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Til § 48
Det foreslås, at inddrivelsesmyndigheden kan eftergive
misligholdte tilgodehavender med tillæg af renter og omkostninger, som
inddrives i medfør af § 12, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Skatteministeriet
Til § 49
Til nr. 1
Det foreslås, at gebyrer, som det er tilfældet med ubetalte
bidragskrav og rentebeløb, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af samlingen
af det offentliges restanceinddrivelse. I forbindelse med inddrivelse af ikke
rettidigt betalte bidragsbeløb og øvrige krav, der udspringer af
arbejdsmarkedsfondsloven,
og som kommunerne i dag varetager inddrivelsen af på statens vegne, har
kommunerne muligheden for at pålægge erindringsskrivelser, tilsigelser til
udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse i løn m.v. et gebyr på op
til
250 kr. i medfør af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,
der
opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27.
december 1991. Gebyrerne kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i
løn
m.v.
Forslaget skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden
fremover får samme mulighed i dens inddrivelsesarbejde, og det foreslås
derfor,
at skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser,
tilsigelser
til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v., som udstedes
af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende bidragskrav efter § 15,
stk. 1,
skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan maksimalt
udgøre 250 kr. i lighed med gældende regler og omfatter kun krav, som
tidligere
har været omfattet af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,
der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.
Det følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4
og 5, at gebyrerne kan inddrives ved lønindeholdelse og udlæg.
Til nr. 3
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige lønmodtagerbidrag i henhold til § 23, stk. 3,
samt
ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988
gældende regler, med tillæg af påløbne renter og omkostninger, som inddrives
i
medfør af § 23, stk. 5, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 50
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse er der udpantningsret for
tilbagebetalingskrav efter stk. 1, og det foreslås, at disse krav også
kan
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 1 efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 51
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at reglerne i opkrævningslovens § 15
ændres i overensstemmelse med de ændringer til konkurslovens regler om
gældssanering, der er fremsat af justitsministeren, jf. forslag til lov om
ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om
gældssanering) – lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.
Herudover er reglerne om eftergivelse omskrevet til flere
paragraffer med henblik på at tillempe strukturen af reglerne til de
tilsvarende regler i konkursloven vedr. gældssanering.
Nyaffattelsen af § 15, stk. 1, 1. pkt., bringer
den gældende § 15, stk. 1, i opkrævningsloven i overensstemmelse
med
nyaffattelsen af konkurslovens § 197, stk. 1, jf. lovforslag nr. L
10
og bemærkningerne hertil. § 15, stk. 1, 2. pkt., svarer til den
gældende § 15, stk. 2, i opkrævningsloven.
Med nyaffattelsen af § 15, stk. 2, bringes den
gældende § 15, stk. 3, i overensstemmelse med konkurslovens
§ 197,
stk. 2, jf. lovforslag L 10 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede § 15, stk. 3, svarer til det
gældende § 15, stk. 3, 1. led.
Det foreslåede § 15, stk. 4, svarer til
konkurslovens § 197, stk. 4, jf. lovforslag nr. L 10 og
bemærkningerne
hertil.
Den foreslåede § 15, stk. 5, svarer til det
gældende § 15, stk. 4
Det foreslåede § 15, stk. 6, svarer til det
gældende § 15, stk. 8. Det foreslåede stk. 6 er dog ændret i
overensstemmelse
med, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 7, hvorefter en
skyldner, der ikke kan godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til, og inden
for de nærmeste år ikke har udsigt til, at kunne opfylde sine
gældsforpligtelser, i stedet for eftergivelse kan meddeles henstand med
betaling af gælden, ikke videreføres.
Henstand vil i stedet fremover skulle tillades efter
bestemmelsen i lovforslag nr. L 112, § 3, stk. 2. Med forslaget
løsrives betingelserne for opnåelse af henstand således fra betingelserne for
eftergivelse, og der indføres en administrativt enklere adgang til at tillade
henstand.
Således vil det være muligt at meddele henstand i en kort
periode, uden at der forud herfor er gennemført en manuel og
ressourcekrævende
betalingsevnevurdering, som det er tilfældet efter gældende regler. For
eksempel
vil henstand kunne opnås, hvis skyldneren afvikler anden gæld til det
offentlige og derfor midlertidigt ikke har nogen betalingsevne.
Ændringen berører ikke den henstand som ydes i en delvis
eftergivelsessituation jf. lovforslagets § 15 a, stk. 1, (den
nuværende § 15, stk. 5).
Den foreslåede § 15 a, stk. 1, svarer til det
gældende § 15, stk. 5. Ifølge bestemmelsen kan eftergivelse gå ud
på
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse
kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den
ikke
eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen
forrentning
af gælden.
De foreslåede § 15 a, stk. 2 og 3, svarer til
konkurslovens § 216, stk. 6 og 7, jf. lovforslag L 10 og
bemærkningerne
hertil.
Det er hensigten, at skatteministeren på baggrund af
bemyndigelsen i § 15 a, stk. 2, vil udstede en bekendtgørelse med
udgangspunkt i de tilsvarende regler vedrørende gældssanering, der forventes
udstedt af justitsministeren, jf. bemærkningerne til forslag til lov om
ændring
af konkursloven og konkursskatteloven (L 10).
Forslaget til § 15 b er en videreførelse af den
nugældende § 15, stk. 6. Ifølge bestemmelsen kan eftergivelse
bortfalde, hvis det oplyses, at skyldneren i forbindelse med
eftergivelsessagen
har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller hvis skyldneren groft
tilsidesætter sine pligter i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne
del af gælden.
Der indsættes ikke nogen bestemmelse svarende til
konkurslovens § 199, stk. 2, om, at pantsikret gæld ikke
eftergives,
i det omfang pantet strækker til. Det er gældende administrativ praksis, at
gældssaneringspraksis på dette område følges, og det er hensigten, at denne
praksis videreføres og tilpasses den nye regel i konkurslovens § 199 a,
jf. lovforslag L 10, hvorefter det pantsikrede defineres som ejendommens
handelsværdi med tillæg af 10 pct.
Til § 52
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af samlingen
af det offentliges restanceinddrivelse. I forbindelse med inddrivelse af
restskatter, B-skatter og øvrige krav, der udspringer af kildeskatteloven, og
som kommunerne i dag varetager inddrivelsen af på statens vegne, har
kommunerne
muligheden for at pålægge erindringsskrivelser, tilsigelser til
udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse i løn m.v. et gebyr på op
til
250 kr. i medfør af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,
der
opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27.
december 1991. Gebyrerne kan inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn
m.v.
Forslaget skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden
fremover får samme mulighed i dens inddrivelsesarbejde, og det foreslås
derfor,
at skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser,
tilsigelser
til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v., som udstedes
af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende B-skatter og restskatter efter
kildeskatteloven, skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyret kan maksimalt udgøre 250 kr. i lighed med gældende regler og omfatter
kun krav, som tidligere har været omfattet af lov om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og
kommuner.
Det følger af kildeskattelovens §§ 72 og 73, at gebyrerne
kan inddrives ved udlæg og lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler
herom.
Til nr. 2
Bestemmelsen om lønindeholdelse i ventepenge, pensioner og
lignende understøttelser har hidtil stået i lovens § 73, stk. 4, og
efter denne bestemmelse har lønindeholdelse kun kunnet finde sted, for så
vidt
ikke særlige hensyn efter skattemyndighedernes skøn taler imod det. Det
foreslås, at der i disse indkomsttyper kan indeholdes på lige fod med anden
indkomst.
Til nr. 3
Forslagets 1. pkt. viderefører den gældende bestemmelses 1.
pkt. uændret. I den gældende bestemmelse er lønindeholdelsesprocenten
begrænset
til henholdsvis 15 og 20. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal
skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der
overlades skatteyderen de nødvendige midler. Disse procentgrænser foreslås
ophævet, således at det som udgangspunkt alene er betalingsevnevurderingen,
der
fastsætter den øvre grænse for hvilken procent, der kan lønindeholdes med,
svarende til reglerne for inddrivelse af underholdsbidrag.
De regler, som skatteministeren efter forslaget bemyndiges
til at fastsætte om betalingsevnevurdering og rådighedsbeløb, vil blive
udformet med udgangspunkt i de tilsvarende regler, som fastsættes i medfør af
konkursloven, jf. lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005. Det
sikres
herved, at praksis for anlæggelse af disse vurderinger bliver ensartet i
modsætning til nu, hvor inddrivelsesmyndighedernes praksis er svingende.
Det forudsættes således, at der fastsættes nærmere regler
for fastlæggelsen af skyldnerens budget, herunder om behandlingen af
indtægter
og udgifter og om rådighedsbeløb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
Det foreslås, at indeholdelsesprocenten kan gradueres med
nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren, eller den han bemyndiger
dertil, kan fastsætte nærmere regler for sammenhængen mellem nettoindkomsten
og
indeholdelsesprocenten. Herved kan der fastsættes nærmere retningslinier for
de
automatiserede forslag til lønindeholdelser, som udarbejdes på baggrund af de
foreliggende oplysninger om indkomster m.v. således som de er udviklet i den
statslige centrale inddrivelse, der i dag varetages af Inddrivelsesenheden i
ToldSkat, og som bygger på en strategi, hvor inddrivelsen i høj grad foregår
på
baggrund af automatiserede procedurer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.1.2.3.
Til nr. 5
Det foreslås, at beløbsgrænser, der fastsættes i relation
til § 73, stk. 3 og 4, herunder rådighedsbeløb, reguleres med 2
pct.
tillagt og fratrukket den såkaldte tilpasningsprocent, jf. lov nr. 373 af 28.
maj 2003.
Forslaget er i overensstemmelse med ændringerne af
konkursloven, jf. lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at
reglerne om henstand og opkrævning opsplittes, jf. de almindelige
bemærkninger
afsnit 2.2.2.
Til nr. 7
Det foreslås, at der ikke fremover skal indhentes udtalelse
fra kommunalbestyrelsen i forbindelse med beslutning om eftergivelse af
personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal
indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter, da
inddrivelsen er samlet hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som derfor har et
samlet overblik over skyldnernes gæld til det offentlige.
Til nr. 8
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er
arbejdsgiverens underretning af den ansatte om indeholdt A-skat vigtig af
hensyn til muligheden for, at den ansatte kan sikre sig bevis for, at
arbejdsgiveren
har indeholdt A-skat. Denne bevissikring har man hidtil kun tænkt mulig
gennem
et krav om, at den indeholdelsespligtiges underretning til den ansatte skulle
ske skriftligt (på papir), jf. skriftlighedskravet i kildeskattelovens
§ 84.
Imidlertid vurderes det, at den ansatte også kan opnå
sikkerhed og bevis for, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat gennem en
digital underretning, når visse krav til underretningen er opfyldt.
For det første må den indeholdelsespligtige have givet den
ansatte meddelelse om, at den ansatte med virkning fra et givet tidspunkt
fremover vil modtage underretning om indeholdt A-skat i en digital lønseddel,
så snart der er foretaget indeholdelse. Den indeholdelsespligtige har i den
forbindelse ansvaret for, at den ansatte gennem uddannelse, vejledning o.
lign.
har tilstrækkelig indsigt til at kunne betjene sig af den digitale
anvendelsesmulighed.
For det andet skal underretningen gives i overensstemmelse
med denne meddelelse til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et
andet
sted, hvor den ansatte har mulighed for at gøre sig bekendt med lønsedlen.
For det tredje må den ansatte have mulighed for at
videresende lønsedlen til egen digital opbevaring eller udskrive den.
Endelig forudsættes det almindelige krav til opbevaring af
oplysninger om indeholdt A-skat i 5 år at være opfyldt.
Herudover skal de almindelige krav i persondataloven til
sikkerheden vedr. digital kommunikation være opfyldt.
I forbindelse med lovforslagets gennemførelse vil
kildeskattebekendtgørelsen blive ændret, således at der heri bliver fastsat,
hvilke krav den indeholdelsespligtige skal opfylde for at kunne give
underretningen
om indeholdt A-skat digitalt.
Til § 53
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
henvise skyldnere til at få eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven,
hvis skyldneren har betydelig anden offentlig gæld, således at der laves en
samlet eftergivelse af hele den offentlige gæld.
Socialministeriet
Til § 54
Til nr. 1
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som staten har overtaget efter stk. 3 med tillæg af
renter
og gebyrer for ikke rettidigt betalt leje, som inddrives i medfør af
§ 48,
stk. 4, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 2
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 176,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 3
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive misligholdte statslån med tillæg af renter og omkostninger, som
inddrives i medfør af § 176, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 55
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav på betaling af leje (boligafgift) eller andre forfaldne
ydelser
efter lejeaftalen i henhold til § 8, stk. 1, som staten har
overtaget
efter stk. 3, og som inddrives i medfør af stk. 4 efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 56
Til nr. 1
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ekstraordinære bidrag efter § 55, stk. 3, samt renter
heraf
efter stk. 4, som inddrives i medfør af stk. 5 efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til nr. 2
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 103,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.
Til nr. 3
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive statskassens tilgodehavender samt regreskrav med tillæg af renter
og
omkostninger som inddrives i medfør af § 103, stk. 1, efter
reglerne
i opkrævningsloven.
Til § 57
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 46, stk. 2,
skal kommunen vedrørende tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43,
stk. 1, fastsætte en tilbagebetalingsordning under hensyn til, hvad
pensionisten
kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til eget eller
familiens
underhold. Bestemmelsen indebærer, at der i den enkelte sag skal foretages en
betalingsevnevurdering.
Det foreslås i nyaffattelsen af § 46, stk. 2, at
kommunen skal forestå opkrævningen af tilbagebetalingskravet efter regler
fastsat af socialministeren. Det foreslås endvidere, at socialministeren kan
bestemme, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.
Forslaget til § 46, stk. 3, er en videreførelse
af den nugældende bestemmelse, hvorefter tilbagebetalingskravene er tillagt
udpantningsret.
Forslaget er i overensstemmelse med de øvrige ændringer af
opkrævningen på det sociale område, som foreslået i lovforslag nr. L 113,
hvortil der henvises.
Til nr. 2
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 46,
stk. 3, er begrænset til udpantning og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 58
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive tilbagebetalingskrav efter § 51, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 59
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 63 d,
stk. 5, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved lønindeholdelse.
Til § 60
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset
til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved
lønindeholdelse.
Til § 61
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 47,
stk. 3, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse
af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav i henhold
til §§ 42 og 43, stk. 1, som inddrives i medfør af § 47,
stk. 3,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag, jf. lovens §§ 54 – 56, som
inddrives i medfør af § 72 a, stk. 1 og 2, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 62
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav, som inddrives efter §§ 118 og 120, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 63
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 9,
stk. 2, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ikke rettidigt betalte
beløb,
som inddrives i medfør af § 9, stk. 2, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Transport- og Energiministeriet
Til § 64
Til nr. 1 og 2
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 5,
stk. 3, 2. pkt., er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,
at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive kontrolafgift og
ekspeditionsgebyr efter stk. 3, som inddrives i medfør af stk. 5
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 65
Til nr. 1
Efter de gældende regler kan ubetalt kontrolafgift og
ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser med bus,
privatbaner,
letbaner og vandbus i hovedstadsområdet kun inddrives ved udpantning, og det
foreslås
derfor, at der også kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. og ved
modregning i overskydende skat.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og
omkostninger,
som inddrives i medfør af § 6 a, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 66
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og
omkostninger, som inddrives i medfør af § 23, stk. 2, efter
reglerne
i opkrævningsloven.
Til § 67
Inddrivelse af beløb, som en kommune efter loven har betalt
forskudsvis, og beløb, der er betalt i henhold til vejbestyrelsens garanti,
er
efter den nuværende bestemmelse i § 18, stk. 1, begrænset til
udpantning i den bidragspligtige ejendom, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen
også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 68
Inddrivelse af udgifter, som det offentlige afholder i
anledning af udførelse af renholdelse, foranstaltninger mod glat føre,
snerydning m.v. på den forpligtedes vegne, er efter den nuværende bestemmelse
i
§ 18 begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen
også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 69
Inddrivelse af beløb, som en kommune efter loven har betalt
forskudsvis, og beløb der er betalt i henhold til kommunegaranti jf.
§ 20,
stk. 1, og § 62, stk. 4 , er efter den nuværende bestemmelse i
§ 65,
stk. 1, begrænset til udpantning i den bidragspligtige ejendom, og det
foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v.
efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 70
Inddrivelse af beløb, som en vejbestyrelse eller kommune
efter loven har udredt forskudsvist , er efter den nuværende bestemmelse i
§ 112,
stk. 1, begrænset til udpantning i den pågældende (bidragspligtige)
ejendom,
og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn
m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 71
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalte afgiftsbeløb efter § 31, stk. 1, renter efter
§ 31,
stk. 3, og gebyrer efter § 31, stk. 4, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Undervisningsministeriet
Til § 72
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag med tillæg af renter og omkostninger,
som
inddrives i medfør af § 29, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 73
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav på betaling for deltagelse i undervisning eller
kulturcenteraktiviteter iht. § 50, stk. 1, eller deltagelse i en
skolefritidsordning i henhold til § 50, stk. 2, som inddrives i
medfør af stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Til § 74
Inddrivelse af gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1
og 3, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredt
forskudsvis, er efter den nuværende bestemmelse i § 29, stk. 1,
begrænset til udpantning i den pågældende ejendom, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Til § 75
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter § 10 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 76
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset
til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved
udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 77
Til nr. 1 og 3
Inddrivelse efter de nuværende bestemmelser er begrænset
til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.
Til nr. 2 og 4
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter § 151, stk. 3, og § 162, stk. 1 og
2,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 78
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset
til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved
udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 79
Til nr. 1
Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 2,
stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at
inddrivelsen også kan ske ved udpantning.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter § 2, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 80
Inddrivelse efter den nugældende bestemmelse i § 13,
stk. 1, er begrænset til udpantning, og det foreslås, at inddrivelse
også
kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bøder efter § 13,
stk. 1,
efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 81
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 13, stk. 4,
kan ekspeditionsafgift med tillæg af omkostninger inddrives ved udpantning,
og
det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive ekspeditionsafgift med tillæg af omkostninger, som inddrives i
medfør
af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 82
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 22 kan skyldige
beløb inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive krav efter § 22, stk. 1, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 83
Til nr. 1
Efter den nugældende bestemmelse i § 24, stk. 5,
kan skyldige beløb inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen
også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldig betaling for syn, godkendelse af skibsudstyr og fartøjer
samt
for kontrol efter § 24, stk. 1-4, efter reglerne i
opkrævningsloven.
Til § 84
Til nr. 1 og 3
Efter de nugældende bestemmelse i § 369, stk. 2,
og § 374, stk. 3, kan afgifter og tvangsbøder inddrives ved
udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Til nr. 2 og 4
Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive afgifter i henhold til § 369, stk. 1, og tvangsbøder i
henhold
til § 374, stk. 1 og 2, efter reglerne i opkrævningsloven.
Til § 85
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2005,
samtidig med de øvrige kommunalreformforslag på inddrivelsesområdet, jf.
lovforslag nr. L 112 og L 113. De ændrede regler vil kunne anvendes fra
lovens
ikrafttræden, uanset om restancerne til det offentlige er opstået på et
tidligere tidspunkt.
I stk. 2 foreslås det, at forslagets § 52, nr. 7,
om digitale lønsedler har virkning for underretninger, som
indeholdelsespligtige
giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere. Herved sikres
de statslige arbejdsgiveres mulighed for at gå over til anvendelse af
digitale
lønsedler til de ansatte fra og med oktober 2005. I forbindelse med
lovforslagets
gennemførelse vil kildeskattebekendtgørelsen blive ændret, således at der
heri
bliver fastsat, hvilke krav den indeholdelsespligtige skal opfylde for at
kunne
give underretningen om indeholdt A-skat digitalt.
Til § 86
Det foreslås, at ændringerne i forhold til lov om
inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovforslagets § 28 ikke gælder for
Færøerne, men at ændringerne dog ved kongelig anordning helt eller delvist
kan
sættes i kraft for Færøerne med de afgivelser, som særlige færøske forhold
tilsiger.
Bilag 1
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af
forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for
inddrivelse af gæld til det offentlige samt mulighed for anvendelse af
digitale lønsedler)
Følgende myndigheder og organisationer i alt 18 har
afgivet bemærkninger:
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Byggeri,
Datatilsynet, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Frederiksberg Kommune,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, SALA – Sammenslutningen
af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Told- og Skattestyrelsen, HTS –
Handel,
Transport og Serviceerhvervene, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet
i ErhvervsRegulering, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,
Domstolsstyrelsen, Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Arbejdsdirektoratet,
Familiestyrelsen.
Følgende i alt 13 har meddelt, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget:
Advokatrådet,
Danske Sælgere,
Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, FA –
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, FDR- Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af
Politimestre i Danmark (Politimesterforeningen), HUR – Hovedstadens
Udviklingsråd, Skatterevisorforeningen, Realkreditrådet, Finansrådet, ATP,
FSR
– Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Følgende i alt 19 har ikke afgivet høringssvar:
Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel og Service, Dansk
Iværksætterforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Finanstilsynet, FRR – Foreningen af Registrerede
Revisorer, FTF, HK/Kommunals Inkassoudvalg, Håndværksrådet, Kommunernes
Landsforening,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsskatteretten,
Rigspolitichefen, Skattechefforeningen.
Bilag 2
Kommentarer til bemærkninger, der er afgivet
som led i Skatteministeriets høring over udkast til Forslag til lov om
ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af
reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige samt mulighed for
anvendelse af digitale lønsedler)
Modtagne høringssvar
Skatteministeriet har modtaget i alt 31 høringssvar.
I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke myndigheder og
organisationer, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft
bemærkninger m.v.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk
centrale bemærkninger og forslag til ændringer af lovforslaget, som er
fremkommet i høringssvarene.
Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det
følgende, er der - på baggrund af høringsrunden og ministeriets egen
kvalitetssikring af lovforslaget – blevet indarbejdet en række mere
tekniske,
herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget.
1. Lønindeholdelse - betalingsevnevurdering
Foreningen af Pantefogeder anfører, at lønindeholdelse kun bør ske
efter en individuel vurdering af borgerens økonomiske forhold.
Københavns Kommune anfører, at de ændringer
der i lovforslaget lægges op til vedr. betalingsevnevurderingen fører til et
forsimplet system, der risikerer at virke undergravende for en
helhedsorienteret sagsbehandling på det sociale område.
Kommentar:
Med forslaget lægges der
ikke op til, at individuelle betalingsevnevurderinger forud for
lønindeholdelse
skal afskaffes. Tværtimod vil det altid være muligt for borgeren, at få
foretaget en individuel betalingsevnevurdering. Det er således kun i
tilfælde,
hvor borgeren ikke reagerer på opfordringen fra
restanceinddrivelsesmyndigheden
til at komme med yderligere oplysninger om sine aktuelle økonomiske- og
familiemæssige forhold (budgetskema) til brug for vurderingen af
betalingsevnen,
at der vil blive iværksat lønindeholdelse uden forudgående individuel
betalingsevnevurdering.
Pantefogedforeningen og Københavns Kommune finder, at modtagere af
kontanthjælp, førtidspension og folkepension ikke bør være fredet for
lønindeholdelse i alle situationer. Man nævner som eksempel, at den person,
der
modtager forhøjet kontanthjælp som forsørger, men som undlader at betale til
det bidragsberettigede barn, bør kunne udsættes for lønindeholdelse – i
hvert
fald modsvarende den løbende bidragsforpligtelse. Herudover finder man, at
pension ikke skal være friholdt for lønindeholdelse i de tilfælde, hvor
pensionen er suppleret af anden væsentlig indkomst.
Kommentar:
Det er forslagets
udgangspunkt, at nettoindkomster på eller under niveau med
kontanthjælpsniveau
som hovedregel skal friholdes for lønindeholdelse i overensstemmelse med den
nuværende praksis. Dermed vil bl.a. modtagere af kontanthjælp, førtidspension
og folkepension som hovedregel skulle fritages for lønindeholdelse, men det
er
ikke hensigten helt at afskære muligheden herfor, fx hvis der forekommer
særlige forhold, som giver en højere nettoindtægt. Hertil kommer muligheden
for
at udtage en sag til individuel vurdering.
2. Lønindeholdelse – administrative konsekvenser
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Byggeri og SALA
foreslår, at lønindeholdelse via arbejdsgiveren skal erstattes, så det i
stedet
indgår i det almindelige skattetræk, idet man herved reducerer de
administrative byrder for virksomhederne samtidig med, at konflikter mellem
arbejdsgiveren
og lønmodtageren minimeres.
Kommentar:
Den foreslåede løsning er i
dag ikke teknisk mulig. Men som det fremgår af høringsnotatet til Forslag til
lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer - Lovforslag nr. L 112 -
er det et selvstændigt mål at der skal ske administrative forenklinger af
lønindeholdelsesreglerne og det vil der blive arbejdet videre med i regi af
Told-
og Skattestyrelsens systemforenkling.
DI - Dansk Industri er af den opfattelse, at ansattes
gældsinddrivelse via private arbejdsgivere skal holdes på et absolut minimum.
I
det fremsendte lovforslag udvides den kommende restanceinddrivelsesmyndigheds
adgang til gældsinddrivelse via lønindeholdelse til at omfatte flere
myndigheders
krav. Dette er DI meget betænkelig ved. Hvis det imidlertid gennemføres mener
DI, at det er essentielt, at det gøres lettere for arbejdsgiverne at udføre
denne administrative pligt end det nuværende system, ellers vil det medføre
en
markant øget administrativ belastning for arbejdsgiverne.
Dansk Byggeri påskønner de beskrevne intentioner bag forslaget,
men anfører, at der ikke alene bør være fokus på rationaliseringsgevinster og
øget
indtægtsprovenu hos det offentlige. I relation til den foreslåede adgang til
lønindeholdelse for en række krav, hvor der ikke tidligere har været denne
mulighed, anfører Dansk Byggeri derfor, at det ville være ønskeligt, at der
foretages en måling af de administrative byrder for de private arbejdsgivere.
DA - Dansk Arbejdsgiverforening lægger vægt på, at virksomhederne
ikke i yderligere omfang kan komme til at hæfte lønindeholdelse overfor
restanceinddrivelsesmyndigheden og savner i forslaget en vurdering af om
virksomhedernes rolle ved lønindeholdelsen ændres, som følge af forslaget.
Kommentar:
Det er ikke
Skatteministeriets vurdering, at den foreslåede adgang til lønindeholdelse
for
en række nye krav vil føre til væsentlige nye administrative byrder for
virksomhederne, idet der ikke er tale om krav, hvor der udestår meget store
restancer.
Herudover har lovforslaget
været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget indeholder administrative lettelser
for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et
virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer samtidig, at
forslaget indeholder administrative byrder for erhvervslivet men ikke i et
omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et virksomhedspanel. Det er
derfor hensigten at forslaget parallelt med fremsættelsen forelægges et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik på opgørelse
af
forslagets administrative lettelser.
3. Lønindeholdelse – økonomiske konsekvenser
Domstolsstyrelsen påpeger, at en udvidet og automatiseret adgang
til lønindeholdelse på grundlag af skyldnerens nettoindkomst, vil kunne
medføre, at skyldnere med både offentlig og privat gæld kunne blive tvunget
til
at misligholde privat gæld. Domstolsstyrelsen forudser derfor, at en
konsekvens
af den udvidede og automatiserede lønindeholdelse vil være, at en skyldners
eventuelle private kreditorer kan blive stillet ringere end i dag.
Kommentar:
Kritikken afvises, da det
offentlige – i modsætning til private kreditorer – i de fleste
situationer er
tvunget til at yde kredit, dvs. er tvangskreditor, hvorfor det forekommer
rimeligt, at det offentlige i relation til inddrivelsen er bedre stillet end
private.
Foreningen af Pantefogeder er enig i, at betalingsevnevurderingen
skal ske efter reglerne for gældssanering. Man vurderer i den forbindelse, at
dette, efter det forslag til rådighedsbeløb der er fremsat i
gældssaneringssager, vil betyde, at inddrivelsesprovenuet vil falde
væsentligt.
Told- og Skattestyrelsen er generelt enig i de foreslåede regler,
men forudser et fald i inddrivelsesprovenuet som følge af de foreslåede
rådighedsbeløb, som skal afsættes til børn. Told- og Skattestyrelsen
opfordrer
til, at satserne i den kommende bekendtgørelse kan differentieres, så der
gives
mulighed for, at rådighedsbeløbet skønsmæssigt kan nedjusteres i tilfælde af
flere børn.
Kommentar:
Det er et selvstændigt mål,
at der kommer til at gælde samme regler i sager om gældssanering og
inddrivelse, hvorfor den foreslåede differentiering ikke forekommer
hensigtsmæssig.
Det kan dog ikke afvises, at
de foreslåede rådighedsbeløb til børn, afhængig af barnets alder, kan medføre
et fald i inddrivelsesprovenuet i forhold til den nuværende praksis hos
inddrivelsesmyndighederne. Det er dog, som det fremgår af lovforslaget,
vurderingen, at de provenumæssige konsekvenser af de foreslåede regler for
betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, overordnet er begrænsede,
idet
der både kan forekomme lempelser og stramninger i forhold til den nuværende
praksis hos inddrivelsesmyndighederne.
Told- og Skattestyrelsen anfører, at provenuskønnet er alt for
optimistisk og at det ikke er muligt at give et kvalificeret skøn.
Kommentar:
Det fremgår af lovforslagets
provenubemærkninger, at det ikke er muligt at give et præcist skøn over
virkningen på det inddrevne provenu. Beregningen har således karakter af et
eksempel som ikke vurderes at være urealistisk. Hvis f.eks. 20 pct. af de
90.000 lønmodtagere som er under løbende lønindeholdelse efter gældende
regler
er begrænset af 20 procentsgrænsen for lønindeholdelse indebærer eksemplet,
at
der årligt skal lønindeholdes 11.600 kr. mere hos disse lønmodtagere eller
970
kr. om måneden. Der er dog som anført primært tale om et eksempel og det er
som
nævnt ikke udtryk for et præcist skøn, da dette ikke er muligt.
4. Eftergivelse
Københavns Kommune og Kommunernes Landsforening bemærker, at det
med forslaget ikke længere er en kommunal beslutning, hvornår eller om et
kommunalt krav skal eftergives. Kommunen og KL ønsker en forsikring om, at
der
vil blive givet økonomisk kompensation for en forringet effektivitet i den
statslige inddrivelse af kommunale krav. Foreningen af Pantefogeder finder
det
fortsat betænkeligt, at fordringshaveren ikke har nogen indflydelse på,
hvornår
og hvordan en fordring opgives ved eftergivelse, akkord eller afskrivning.
Kommunernes Landsforening anfører, at kommunerne som kravsmyndighed bør høres
før et kommunalt krav eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Kommentar:
Det følger af Forslag til
lov om opkrævning af visse fordringer - Lovforslag nr. L 112 - at
inddrivelsesmyndigheden
indtræder i samtlige kreditorbeføjelser, når en fordring overdrages til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Dette er naturligt og nødvendigt for at kunne skabe en effektiv inddrivelse.
Et
system hvor der løbende skulle ske høring af fordringshaverne om f.eks.
eftergivelse
vil blive meget administrativt tungt. Hertil kommer, at de foreslåede regler
om
eftergivelse kun finder anvendelse på fordringer som i beskedent omfang kan
inddrives.
For så vidt angår
effektiviteten i den statslige inddrivelse af kommunale krav fremgår det af L
112 at der på sigt forventes en stigning i inddrivelsesprocenten og der
henvises dertil.
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Kommunernes
Landsforening påpeger, at der i relation til eftergivelse gælder særlige
forhold vedrørende krav på ejendomsskatter samt en række andre krav, som har
særstatus i forhold til øvrige offentlige og private krav derved, at de er
tillagt pante- og fortrinsret i skyldnerens ejendom. Da eftergivelse efter
gældende
regler ikke sker af krav, der er sikret ved pant eller lignende finder
kommunen, at disse krav ikke bør kunne eftergives, eller at eftergivelse i
givet fald kun bør kunne ske under ganske særlige omstændigheder.
Det anføres i den forbindelse, at fortrinsretten bevirker, at der
sjældent opstår større restancer, fordi der er et væsentligt
betalingsincitament, og at en almindelig hjemmel til eftergivelse kunne
bevirke, at dette ikke længere vil være tilfældet.
Kommentar:
Forslaget er efterkommet, og
som følge deraf foreslås der ikke indsat hjemmel til eftergivelse i de love,
hvor kravet er tillagt pante- og fortrinsret i skyldnerens ejendom.
Foreningen af Pantefogeder
påpeger, at man med indsættelse af hjemmel til eftergivelse i lov om
inddrivelse af underholdsbidrag får to sæt eftergivelsesregler vedr.
børnetilskud og anfører om dette er tilsigtet.
Kommentar:
Spørgsmålet har været
drøftet med Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og det er på
baggrund heraf aftalt at det foreslås, at eftergivelsesbestemmelsen i
børnetilskudsloven ophæves. Dette er indarbejdet i forslaget.
5. Andre bemærkninger
Foreningen af Pantefogeder har foreslået en række yderligere
tilføjelser til lovforslaget.
Kommentar:
Disse er ikke indarbejdet,
men vil indgå i det videre arbejde med forenklingen af området.
6. Digitale lønsedler
CFU -
Centralorganisationernes Fællesudvalg bekræfter, at CFU er positiv over for
forslaget om digitale lønsedler og fortsat kan støtte initiativet på det
statslige område.
CFU forventer, at en
ændring af kildeskattebekendtgørelsen sker i god tid inden forslaget vedr.
digitale lønsedler træder i kraft.
CFU finder, at
bemærkningerne til lovforslaget mangler en generel præcisering af, at en
indeholdelsespligtig
ved indførelse af digitale lønsedler har pligt til at tilbyde de ansatte
uddannelse, vejledning og support i fornødent omfang – i forhold til at
anvende
PC/Internet/digital signatur m.v.
Kommentar:
Det kan oplyses, at
bekendtgørelsen vil blive udstedt så hurtigt som muligt efter lovforslagets
vedtagelse.
Endvidere vil bemærkningerne til lovforslaget blive præciseret, så det
fremgår
at det er den indeholdelsespligtiges ansvar, at den ansatte såvel teknisk som
praktisk har reel mulighed for at få adgang til en digital lønseddel.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
bifalder forslaget om digitale lønsedler. HTS peger dog på, at det er
væsentligt at der udarbejdes en meget fyldestgørende vejledning, som
beskriver
forholdet til persondataloven og som tydeliggør, hvilke
sikkerhedsbetingelser,
der skal være opfyldt ved fremsendelsen.
Kommentar:
Forudsætningerne for at
anvende digitale lønsedler vil blive beskrevet i en ændring til
kildeskattebekendtgørelsen.
I de specielle bemærkninger er en række af disse krav nævnt og i det endelige
lovforslag er bemærkningerne på dette punkt blevet udbygget.
Dansk Arbejdsgiverforening støtter forslaget om, at digitale
lønsedler bliver en mulighed for at virksomhederne, og opfordrer til, at DA
bliver inddraget i arbejdet med udformning af bekendtgørelser.
Kommentar:
I forbindelse med
udarbejdelsen af kildeskattebekendtgørelsen vil DA blive hørt.
Datatilsynet henviser til formuleringen i bemærkningerne til § 52,
nr. 7, om at »dokumentet (lønsedlen) er opbevaret digitalt på vegne af
medarbejderen« og henstiller at formuleringen ændres. Grunden hertil er, at
den
kan læses således, at det er arbejdsgiveren, der er databehandler og
medarbejderen,
som er dataansvarlig.
Kommentar:
Kritikken er efterkommet og
den pågældende sætning er taget ud af afsnittet i lovforslagets bemærkninger.
Datatilsynet anfører endvidere, at en række sikkerhedsmæssige
forhold bør overvejes nærmere. Således bør oplysningerne være beskyttet på
samme niveau som ved brug af papir og lukkede kuverter. Desuden bør det for
den
enkelte ansatte være muligt at kunne udskrive lønsedler på printere uden, at
der er risiko for, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kundskab.
Endelig
må videresendelse ske på en måde, der sikrer den fornødne fortrolighed,
herunder ved kryptering og signering.
Datatilsynet anbefaler, at Skatteministeriet tager højde for disse
forhold, dels i relation til det foreliggende lovforslag, dels i forbindelse
med en senere ændring af kildeskattebekendtgørelsen.
Kommentar:
Såvel i lovforslagets
almindelige som specielle bemærkninger er det forudsat, at underretning om
indeholdt A-skat i lønsedlen skal overholde bestemmelserne i persondataloven.
Skatteministeriet vil forelægge et udkast til kildeskattebekendtgørelsen for
Datatilsynet til udtalelse.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige love
(Forenkling, harmonisering og objektivering af
reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for
anvendelse af digitale lønsedler)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 709 af 13. august 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1419 af
22. december 2004, foretages følgende ændringer:
§ 95.
---
1.
I
§ 95
indsættes som
stk. 5
:
Stk. 2-4.
---
»Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 116.
---
2.
I
§ 116
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1042 af
17. december 2002, lov nr. 420 af 10. juni 2003 og lov nr. 191 af 24. marts
2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 100 b indsættes:
»Kapitel 16 c
Eftergivelse af skyldige beløb
§ 100 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af
§§ 84, 85 b, 86 og 86 a efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.
juni 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 11
i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 51
indsættes:
»§ 51 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 51 efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 52.
---
2.
I
§ 52
indsættes som
stk. 7
:
Stk. 2-6.
---
»Stk. 7.
Reglerne
i § 51 a finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter
stk. 2, jf. stk. 1, og renter heraf efter § 60.«
§ 4
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758
af 26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 og
ved § 1 i lov nr. 1413 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 28
indsættes:
»§ 28 a.
Inddrivelsen efter § 28, stk. 2, kan ske ved udpantning og ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 5
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 a indsættes:
»§ 12 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 6
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424
af 22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
§ 29.
---
1.
I
§ 29
indsættes som
stk. 3
:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 31.
---
Stk. 2.
Når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren
refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget.
Beløbet kan ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
2.
§ 31, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
3.
I
§ 31
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 32.
---
Stk. 2.
Hvis det
sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse træffer afgørelse om, at
arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt
forskud efter § 31, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere
forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan
ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
4.
§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
affattes
således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
5.
I
§ 32
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 7
I lov om apoteksvirksomhed (Apotekerloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 214
af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:
§ 71 a.
Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens
tilgodehavende hidrørende fra en efter § 71, stk. 1 ydet
statsgaranti og misligholdte lån af apotekerfonden i henhold til lov om
apotekervæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 513 af 24. september 1975, jf. i
øvrigt denne lovs § 75, stk. 5. Hypotekbanken kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2-4.
---
1.
I
§ 71 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 71 b
indsættes i
kapitel 14
:
»§ 71 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af
§ 71 a efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 8
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, foretages følgende ændringer:
§ 58.
---
1.
I
§ 58, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.
:
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan inddrive bøden ved udpantning.
»Bøden kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.«
2.
I
§ 58
indsættes som
stk. 5
:
»Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 9
I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse
ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov
nr. 939 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994
og lov nr. 1093 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
§ 4.
---
1.
I
§ 4
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
Stk. 2-3.
---
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Justitsministeriet
§ 10
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.
august 2001, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 122 c indsættes:
»§ 122 d.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter § 122
b efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 11
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 21. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 147 g indsættes i
kapitel 15 b
:
»§ 147 h.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 147 c, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Kulturministeriet
§ 12
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 340 af 17. maj 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1049 af 17.
december 2002, foretages følgende ændringer:
§ 33.
Ubetalte
gebyrer efter § 21 og § 28, stk. 1, kan af
inddrivelsesmyndigheden
med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn mv. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der svarer til de ubetalte
gebyrer med tillæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende
skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet
skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven.
Stk. 2.-3.
---
1.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 33 indsættes:
»§ 33 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 13
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 33 b.
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan
inddrive misligholdte statslån ydet efter denne lov ved indeholdelse i løn
mv. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2.- 4.
---
1.
I
§ 33 b, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 33 b
indsættes i
kapitel 9
:
»§ 33 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån ydet
efter denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.«
3.
I
§ 34 a
indsættes som
2. pkt.:
§ 34 a.
Der er
udpantningsret for udgifter, som det offentlige har krav på at få dækket
efter § 33, stk. 3-5.
»Beløbene kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.«
4.
I
§ 34 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 14
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1437 af
22. december 2004 og ved § 24 i lov nr. 1439 af 22. december 2004,
foretages
følgende ændringer:
§ 71.
Ubetalte
afgifter og gebyrer efter § 69 og § 70, stk. 2, kan med tillæg
af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan
inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-8.---
1.
I
§ 71, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 71 indsættes i
kapitel 10
:
»§ 71 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter og gebyrer omfattet af
§ 71 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Miljøministeriet
§ 15
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883
af 18. august 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 63
indsættes:
»§ 63 a.
Ubetalte beløb efter §§ 54, 55 og 63, som tilkommer det offentlige, kan
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 54, 55 og 63
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 16
I lov om skove, jf. lov nr. 453 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 40, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.
:
§ 40.
Vilkår
efter § 39, stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder er
stiftet.
Miljøministeren kan lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen for
ejerens regning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb.
Stk. 2.-3. ---
»Beløbet kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.«
2.
I
§ 54, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
§ 54.
---
Stk. 2.
Til
dækning af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1,
nr. 2, er der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter.
»Beløbet kan endvidere inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.«
§ 58.
Told og
Skat kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 57 med tillæg af
renter og omkostninger, jf. § 59, nr. 2. Skyldige beløb kan inddrives
ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker
efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 2.-3.
---
3.
I
§ 58, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
§ 17
I lov om støtte til de små øsamfund (østøtteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 5. juli 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån efter
§ 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 18
I lov om kemiske stoffer og produkter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:
§ 64.
---
1.
Efter
§ 64, stk. 1, indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Krav
efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 19
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, som ændret ved § 16 i lov
nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
§ 57.
---
1.
I
§ 57, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
Stk. 2.
Betales
de gebyrer og udgifter, der er nævnt i stk. 1, ikke rettidigt, kan der
opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldstidspunktet.
»Der er udpantningsret for tilskrevne
renter efter 1. pkt.«
2.
I
§ 57
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Ikke
rettidigt betalte krav efter stk. 1 og renter efter stk. 2 kan
inddrives
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og
renter efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 20
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af
18. august 2004, foretages følgende ændring:
§ 45.
---
1.
I
§ 45
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Krav
efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 21
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 130 af 26. februar 1999, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1373 af
20. december 2004, foretages følgende ændring:
§ 54.
---
1.
I
§ 54
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Krav
efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 22
I lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af
hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 30. maj 2000, som
ændret ved § 21 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændring:
§ 2.
---
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 3
og
4
:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Krav
efter stk. 2 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 23
I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:
§ 10.
---
1.
I
§ 10
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Bidragene efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn
m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
§ 24
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 1373 af 20. december
2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 88
indsættes:
»§ 88 a.
Ubetalte krav, som i medfør af § 35 a, stk. 7, § 48,
stk. 5, § 53, stk. 4, § 55 a, stk. 2, § 70,
stk. 3, § 88 og 89 a, stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt
renter heraf, kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 25
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
884 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:
§ 92.
---
1.
I
§ 92, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
Stk. 2.
Betales de i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan
der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned
fra forfaldstidspunktet.
»Der er udpantningsret for tilskrevne
renter efter 1. pkt.«
2.
I
§ 92
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»Stk. 3.
Ikke
rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og stk. 2 kan tillige
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 26
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved lov nr. 434 af 9. juni 2004, lov
nr. 440 af 9. juni 2004 og ved § 6 i lov nr. 1373 af 20. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19
indsættes som
2. pkt.
:
§ 19.
Miljøministeren
kan fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes udgifter
ved behandling af godkendelsessager, undersøgelser, tilsyn og kontrol.
»Gebyrerne kan inddrives ved udpantning.«
2.
Efter
§ 29
indsættes i
kapitel 4
:
»§ 29 a.
Gebyrer
efter § 19 og udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
§§ 22 og 23, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
§ 27
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, foretages
følgende
ændring:
§ 18. ---
Stk. 2.
Inddrivelse
sker efter reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag med visse
ændringer:
1)
Bidrag, der har
været forfaldet i mere e4nd 5 år, kan inddrives ved tilbageholdelse i løn
m.v., dog ikke ud over 20 år fra forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er
iværksat og fremmet uden ophold.
2)
Retten til at
anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis
forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag.
1.
I
§ 18, stk. 2, nr. 2)
, udgår »eller afsoning«.
3)
Der kan ikke
træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som
ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, hvor den forskudsvise
udbetaling er sket.
2.
I
§ 18, stk. 2,
udgår nr. 3).
§ 20.
Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af
forskudsvis
udbetalte bidrag, er den pågældende berettiget til at forlange, at beløbet
først anvendes til dækning af den del af bidragene, for hvilken der er
truffet bestemmelse om afsoning.
3.
§ 20
ophæves.
§ 21.
Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er tilbagebetalt af den
bidragsskyldige,
skal eftergives.
4.
§ 21
ophæves.
1)
når der ikke i det
sidste år forskudsvis er udbetalt bidrag, eller
2)
når den bidragsskyldige
har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen i
udbetalingsperiode.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag efter stk. 1, at
den bidragsskyldige ikke ville kunne betale det skyldige beløb uden at komme
til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens
underhold.
§ 24.
---
5.
I
§ 24
indsættes som stk. 4 og 5:
Stk. 2-3. ---
»Stk. 4.
Tilbagebetalingskrav efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved
indeholdelse
i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 28
I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved
§ 9 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 5, stk. 1,
affattes således:
§ 5.
Bidrag kan
inddrives ved indeholdelse i skyldnerens lønning eller andet arbejdsvederlag,
derunder provision, tantième, gratiale og feriegodtgørelse. Indeholdelse kan
ligeledes kræves i ventepenge eller pension, uanset om pensionen udredes af
offentlig eller privat kasse. På samme måde kan indeholdelse kræves i
folkepension, invalidepension, andre periodiske ydelser fra offentlige
kasser, i understøttelse, som skyldneren har krav på, i livrente og andre
periodisk forfaldende forsikringsbeløb samt i renter af båndlagte kapitaler
eller andre kapitaler, der er hensat til rentenydelse for skyldneren.
Stk. 2.-3.
---
»Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 10.
Skønnes det, at et forfaldent bidrag ikke vil kunne inddrives ved udpantning
eller tilbageholdelse i løn m.v., træffes der efter den bidragsberettigedes
anmodning afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal hensættes til afsoning af
bidrag.
2.
§§
10-18 ophæves.
Stk. 2.
Afgørelsen
træffes af politimesteren (i København af plitidirektøren) på det sted, hvor
skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det
sted, hvor den bidragsberettigede bor.
§ 11.
Bidragsskyld på 1.000 kr. eller derunder afsones med en dag for hver 50 kr.,
dog mindst to dage.
Stk. 2.
Den del af
skylden, som overstiger 1.000 kr., afsones med en dag for hver 100 kr.
Stk. 3.
Ved afsoning
af flere bidragsforpligtelser beregnes afsoningstiden efter det samlede
bidragsbeløb-
§ 12.
Skyldneren kan ikke hensættes til afsoning i mere end 60 dage inden for et
tidsrum af et år, selv om afsoningen vedrører flere bidragsforpligtelser. Den
del af bidragene, der som følge heraf ikke kommer til afsoning, og som var
forfalden ved afsoningens påbegyndelse, kan heller ikke senere forlanges
afsonet.
§ 13.
Ved
periodisk forfaldende bidrag kan afsoning kun ske for mindre end en måneds
bidrag efter den pågældende bidragsbestemmelse.
§ 14.
Tjenstgørende værnepligtige kan ikke hensættes til afsoning, så længe de er5
indkaldt.
§ 15.
Afgørelse om
afsoning eller om afsoningens iværksættelse kan udsættes, såfremt skylden
afdrages i overensstemmelse med en af politimesteren (i København af
politidirektøren) fastsat afdragsordning, eller det skønnes, at skyldneren er
ude af stand til at betale på grund af forhold, som ikke kan lægges ham til
last, såsom sygdom, uforskyldt arbejdsløshed eller særlig tyngende
forsørgerpligter.
Stk. 2. Inden der
træffes sådan bestemmelse, skal der så vidt muligt indhentes en erklæring fra
den bidragsberettigede.
§ 16.
Bestemmelse om, at skyldneren skal hensættes til afsoning, kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed, men skyldneren kan forlange
spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed forelagt domstolene efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Skyldneren skal samtidig med
bestemmelsen
om afsoning gøres bekendt hermd.
§ 17.
Afsoning af bidrag medfører ikke bortfald af betalingspligt eller af de andre
midler til bidragets inddrivelse eller af retten til at kræve bidraget
udbetalt
af det offentlige.
§ 18.
Udgifterne ved afsoning afholdes af statskassen.
3.
Efter
§ 21
indsættes:
»§ 21 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det
offentlige, og som inddrives efter denne lov, efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 23.
Retten til at anvende indeholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis
begæring om bidragets inddrivelse ikke fremsættes inden 1 år efter bidragets
forfaldstid.
4.
I
§ 23, stk. 1
, udgår »eller afsoning«.
5.
§ 23, stk. 2
, affattes således:
Stk. 2. Der kan ikke
træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som
ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da den i stk. 1 nævnte begæring
blev fremsat. Indeholdelse i løn m.v. eller afsoning kan ikke ske for bidrag,
som har været forfaldne i mere end 5 år.
»Stk. 2.
Indeholdelse
i løn m.v. kan ikke ske for bidrag, der har været forfaldne i mere end 5 år.«
§ 24. ---
Stk. 2. Loven finder
anvendelse også med hensyn til de inden dens ikrafttræden opståede
bidragsforpligtelser. Reglerne om afsoning kommer til anvendelse på alle
bidrag, med hensyn til hvilke afsoningsordre ikke er udfærdiget inden lovens
ikrafttræden.
6.
§ 24, stk. 2, 2. pkt.
, udgår.
§ 29
I lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven), jf.
lov nr. 456 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
§ 17.
---
1.
§ 17, stk. 4,
affattes således:
Stk. 2.-3.
---
Stk. 4.
Forbrugerstyrelsen har udpantningsret for de i stk. 1
»Stk. 4.
De i
stk. 1-3 nævnte beløb kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
2.
I
§ 17
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 30
I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr
foretages følgende ændring:
§ 55.
---
1.
I
§ 55
indsættes som
stk. 4
:
Stk. 2-3.
---
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 31
I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger foretages
følgende ændring:
§ 37.
---
1.
I
§ 37
indsættes som
stk. 4
:
Stk. 2-3.
---
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
§ 32
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af
14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende
ændring:
§ 9.
---
Stk. 2.-18.
---
Stk. 19.
Er en
opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget
sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 2 og stk. 17, 1. pkt., og har
skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 17, 1.
pkt., og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde
betaling for hjælpen. Betalingen skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos
garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter. 1. og 2. pkt.
finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den
pågældende
er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på
et andet grundlag.
Stk. 20.-25.
---
1.
I
§ 9, stk. 19, 2. pkt.,
indsættes
efter »skatter«: »i kildeskatteloven og efter §§ 15, 15 a, og 15 b i
opkrævningsloven.«
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 33
I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
(Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004,
foretages
følgende ændringer:
§ 21.
---
1.
I
§ 21
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Beløb
som nævnt i stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
2.
Efter § 31 a indsættes:
»§ 31 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 21 og 31 a
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 34
I lov om arbejderboliger på landet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 68 b indsættes i
Kapitel VIII
:
»§ 68 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 68 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 35
I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.
lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, foretages følgende ændringer:
§ 6 a.
Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-3.
----
1.
I
§ 6 a, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 36
I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1081 af 22. december 1993, foretages følgende
ændringer:
§ 12.
Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter denne lov ved
indeholdelse af løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-4.
----
1.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 12 indsættes:
»§ 12 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter
§ 12, efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 37
I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, foretages følgende ændringer:
§ 19.
Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter denne lov ved
indeholdelse af løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-4.
---
1.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 19 indsættes:
»§ 19 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 19 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 38
I lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere,
jf. lov nr. 268 af 6. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1108 af 22. december
1993, foretages følgende ændringer:
§ 14.
Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en
ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v. hos den
pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2.-4.
----
1.
I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 14 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 39
I lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 17 indsættes i
kapitel 3
:
»§ 17 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør
§ 17, efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 40
I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og
til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, foretages følgende ændringer:
§ 22.
Finansstyrelsen kan inddrive statskassens til godehavende efter § 20,
stk. 2, og efter indfrielse af en i medfør af § 2 ydet
statsgaranti, med tillæg af renter og omkostninger. Finansstyrelsen kan
inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-4.
----
1.
I
§ 22, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 22
indsættes i
kapitel 8
:
»§ 22 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør
§ 22, efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 41
I lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i
mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992,
som ændret ved § 7 i lov nr. 284 af 27. april 1994 og § 1 i lov nr.
1108 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
§ 20 a.
Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive
statskassens tilgodehavende hidrørende fra en ifølge § 10, stk. 1,
ydet statsgaranti og tilskud efter denne lov, som kræves tilbagebetalt efter
§ 20, stk. 1, ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.- 3.
---
1.
I
§ 20 a, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter § 20 a indsættes i
kapitel 3
:
»§ 20
b.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i
medfør af § 20 a, efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 42
I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 23.
Told- og Skattestyrelsen kan inddrive statskassens tilgodehavende efter
§ 3, jf. § 22, samt efter indfrielse af en i medfør af kapitel 3
ydet statsgaranti med tillæg af renter og omkostninger. Told- og
Skattestyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos
den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2.-4.
---
1.
I
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 23
indsættes i
samme
afsnit
som ny paragraf:
»§ 23 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter
§ 23 efter reglerne i opkrævningsloven.«
3.
§ 29
affattes således:
§ 29.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for
ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud
ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad
§ 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat
for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf.
dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf.
dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved
udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december
1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.
»§ 29.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for
ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud
ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad
§ 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat
for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf.
dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf.
dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved
udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december
1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 96 af 26. februar 1981.
Stk. 2.
Regler,
der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser,
forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger
indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2.
For lån,
hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til
yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i
medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for
fødevarer,
landbrug og fiskeri indhente sådanne oplysninger hos told- og
skatteforvaltningen,
der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat
opfyldes. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en, i
henhold til de regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti og foretage
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden
i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for
overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af selskaber og andre
juridiske personer, kan der pålægges strafansvar efter reglerne i
straffelovens
kapitel 5.
Stk. 3.
For lån,
hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til
yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i
medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
foretage udpantning.
Stk. 4.
For lån,
hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til
yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i
medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 5.
For lån,
hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og
ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat
finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente
sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved
bedømmelsen
af, hvorvidt låne- og tilskudsvilkårene fortsat opfyldes.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan efter statskassens indfrielse af en, i henhold til de regler der er nævnt
i 1. pkt., ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg
af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende
låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.,
og som kræves tilbagebetalt efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med
skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelsen.
Stk. 6.
For lån,
hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og
ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat
finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.
Stk. 7.
For lån,
hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og
ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat
finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det
offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 8.
Regler,
der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser,
forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger
indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.«
§ 43
I lov nr. 1159 af 19. december 2003 om ændring af lov
om støtte til udvikling af landdistrikterne foretages følgende ændringer:
§ 2
1.
§ 2
affattes således:
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
»§ 2.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Loven har
ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller
fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af
17. maj 2000.
Stk. 2.
Loven har
ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller
fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af
17. maj 2000.
Stk. 3.
Kapitel 3
i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)
som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere,
der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og
tilskud, der er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.
Stk. 3.
Kapitel 3
i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)
som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere,
der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og
tilskud, der er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.
Stk. 4.
Regler,
der er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriksstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af
17. maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af
ansøgninger indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil
de ophæves.
Stk. 4.
Regler,
der er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af
17. maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af
ansøgninger
indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil de ophæves.
Stk. 5.
For lån,
hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i
medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
inddrive statskassens tilgodehavende efter de nævnte regler samt efter
indfrielse af en efter de nævnte regler ydet statsgaranti med tillæg af
renter og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Stk. 6.
For lån,
hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i
medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
foretage udpantning.
Stk. 7.
For lån,
hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i
medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan
restanceinddrivelsesmyndigheden
eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 44
I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning
og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren
(innovationsloven), jf. lov nr. 421 af 31. maj 2000, som ændret ved § 7
i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændringer:
§ 18.
Finansstyrelsen kan inddrive statskassens til godehavende efter § 17,
stk. 2,
med tillæg af renter og omkostninger. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige
beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-4.
---
1.
I
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
2.
Efter
§ 18
indsættes:
»§ 18 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives i medfør af
§ 18 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 45
I lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, som ændret ved § 10
i lov nr. 1082 af 20. december 1995 og § 11 i lov nr. 232 af 2. april
1997, foretages følgende ændring:
§ 6.
---
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Beløb
vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter
stk. 2 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.«
Stk. 3.
Undlader
optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i
stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse for foder og pasning, og
optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 46
I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6.
august 2001, foretages følgende ændring:
§ 44.
---
1.
I
§ 44
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
Stk. 2-3.
---
»Stk. 4.
Skyldig
betaling for udgifter efter stk. 2 samt vederlag m.v. efter stk. 3
kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 47
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31.
juli 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1428 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 116.
Der er
udpantningsret for
1.
I
§ 116
indsættes efter »udpantningsret«:
»og adgang til lønindeholdelse efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
1)
beløb, som betales
i henhold til de i § 10 nævnte EF-retsakter,
2)
afgiftsbetaling ved
manglende fritids- og lystfiskertegn, jf. § 60,
3)
omkostninger ved
nævnsbehandling, jf. § 80, stk. 4, og § 84, stk. 5,
4)
afgifter, jf.
§ 102,
5)
gebyrer, jf.
§§ 113 og 114,
6)
rentebeløb, jf.
§ 115,
7)
udgifter til
revisorbistand, jf. § 120, stk. 2,
8)
betaling for
optagning af redskaber og pæle, jf. § 123, stk. 2, og
9)
vedtagne bøder og
konfiskationsbeløb, jf. § 133.
2.
I
§ 116
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
§ 48
I lov om teknologi og innovation, jf. lov nr. 419 af
6. juni 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a.
Inddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 efter reglerne i
opkrævningsloven.«
Skatteministeriet
§ 49
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 468 af 9. juni
2004, foretages følgende ændring:
§ 15.
---
Stk. 2.-3.
---
Stk. 4.
Ubetalte
bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn mv. hos
bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf
af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 5.
---
1.
I
§ 15, stk. 4, 1. pkt.,
ændres: »Ubetalte
bidrag og rentebeløb« til: »Ubetalte bidrag, rentebeløb og gebyrer«.
2.
I
§ 15
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser
til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af
restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte
bidragsbeløb efter § 15, stk. 1, skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«
3.
Efter § 23 indsættes:
»§ 23 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 23,
stk. 5, efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 50
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november
2000, lov nr. 1162 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1166 af 19.
december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 7.
---
Stk. 2.
Der er
udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter stk. 1.
1.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter
»stk. 1«: », og kravet kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 7
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 51
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret ved § 12 i lov nr. 453 af 9. juni 2004, § 32 i lov nr. 469
af 9. juni 2004 og § 2 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 15
affattes således:
§ 15.
Tilsvar,
renter, gebyrer og administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter
denne lov, kan eftergives, hvis
»§ 15.
Tilsvar,
renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren
godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen
udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages,
at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske
forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale
som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det
offentlige.
1)
skyldneren godtgør,
at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til
at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2)
skyldnerens forhold
og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 2.
Under
tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1 kan beløb eftergives, som
personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende
betaling efter denne lov.
Stk. 2.
Eftergivelse kan i almindelighed
ikke finde sted, såfremt
1)
skyldnerens
økonomiske forhold er uafklarede,
2)
skyldneren har
handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke
uvæsentlig gæld
a)
er stiftet på et
tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske
forpligtelser,
b)
er opstået som
følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i
misforhold
til skyldnerens økonomiske situation,
c)
er stiftet med
henblik på forbrug, eller
d)
er gæld til det
offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3)
en ikke uvæsentlig
gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4)
skyldneren har
undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed
herfor,
5)
skyldneren har
indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
6)
skyldneren stifter
ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.
Stk. 3.
Ved
anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om
skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told-
eller afgiftsrestancer m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens
alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.
Stk. 3.
Ved
afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder, samt om
skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige
restancer.
Stk. 4.
Kun
skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivet krav, der opkræves
efter denne lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 4.
Uanset stk. 2
kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der
taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.
Stk. 5.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I
forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og
afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og
afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.
Stk. 5.
Kun
skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1,
jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Eftergivelse kan bortfalde, såfremt skyldneren
Stk. 6.
Eftergivelse kan i øvrigt når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,
meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde
eller lignende.«
1)
i forbindelse med
eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller
2)
groft tilsidesætter
sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af
gælden.
Stk. 7.
Såfremt
skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de
nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,
jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren
henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.
Stk. 8.
Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad
taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende
institutioner,
fonde eller lignende.
2.
Efter § 15
indsættes i
kapitel
4
:
»§ 15 a.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I
forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og
afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.
I henstands-
og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter
stk. 1.
Stk. 3.
Beløbsgrænser, der fastsættes
i medfør af stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct.
tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til
det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af
skatteministeren.
§ 15 b.
Eftergivelse kan tilbagekaldes,
såfremt skyldneren
1)
i forbindelse med
eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller
2)
groft tilsidesætter
sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del
af gælden.«
§ 52
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3
i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 70 indsættes:
»§ 70 A.
Skatteministeren
kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til
udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af
restanceinddrivelsesmyndigheden vedr. ikke rettidig betalt foreløbig skat
efter § 50, og restskatter efter § 61 og 62 A, skal betales gebyr
til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«
§ 73.
Har en
skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om,
at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet
arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne
renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver
forskudsvis udbetaling af løn mv. Skattemyndighedens afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.
§ 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at
indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i
overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i
lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens
arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på
arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de ændringer i afregningsformen,
som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes.
Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra
partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat
efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
2.
I
§ 73, stk. 1,
indsættes efter »arbejdsvederlag«:
»samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af
statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser«.
Stk. 2.
---
3.
§ 73, stk. 3,
affattes således:
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen
mv. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst
udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49
indeholdte skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen
det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end
15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre
oplysninger
om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.
»Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen
m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen.
Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til
eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del
af nettolønnen, som maximalt kan indeholdes.«
4.
§ 73, stk. 4,
affattes således:
Stk. 4.
Reglerne
i stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter
skattemyndighedens
skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge,
pensioner
og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser,
andre offentlige kasser eller private kasser.
»Stk. 4.
Indeholdelsesprocenten kan
gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og
indeholdelsesprocenten.«
Stk. 5.-9.
---
Stk. 10.
Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86
finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.
5.
I
§ 73
indsættes som stk. 11:
»Stk. 11.
Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og stk. 4,
reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste
hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«
6.
I
§ 73 B
affattes således:
§ 73 B.
Reglerne
om eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
§ 15 finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter
denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder
efter § 79.
»Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens
§ 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse på
skattebeløb, som en person efter denne lov har været pligtig at indeholde, og
administrativt vedtagne bøder efter § 79.«
§ 73 C.
Reglerne
i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers indkomstskat til
staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om
eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra
kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.
7.
§ 73 C, 2. pkt.,
ophæves.
§ 84.
Den
indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst
underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af
skatteministeren.
Stk. 2.-3.
---
8.
I
§ 84, stk. 1,
indsættes efter
»skriftligt«: »eller ved andet læsbart medie«.
§ 53
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om
eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december
1998, foretages følgende ændringer:
§ 16 c.
Hvis
låntager har anden betydelig gæld end studiegæld, kan Finansstyrelsen henvise
låntager til at søge om gældssanering efter konkurslovens regler.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 16 c
indsættes efter »regler«: »eller
eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven«.
Socialministeriet
§ 54
I lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 48.
---
1.
I
§ 48
indsættes som nyt stykke:
Stk. 2.-6.
---
»Stk. 7.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 4
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 176.
Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere byggestøtte- og
kollegiestøttelovgivning og den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen ved
indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven. Socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 2.-3.
---
2.
I
§ 176, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »ved«: »udpantning og ved«.
3.
Efter § 176 indsættes:
»§ 176 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 176
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 55
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663
af 8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003 og § 4 i
lov nr. 1219 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:
§ 8.
---
1.
I
§ 8
indsættes som
stk. 6
:
Stk. 2.-5.
---
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav omfattet af stk. 4 efter reglerne i
opkrævningsloven.«
§ 56
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lov
nr. 1234 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 55.
---
1.
I
§ 55
indsættes som
stk. 6
:
Stk. 2-5.
---
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 103.
Skatteministeren kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive såvel
statskassens
tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud som regreskravet efter
indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet
statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
---
2.
I
§ 103, stk. 1,
indsættes efter
»ved«: »udpantning og ved«.
3.
Før
overskriften
til § 104 indsættes:
»§ 103 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 103
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 57
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig,
almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003, som
ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i lov nr. 1431 af
22. december 2004 og § 3 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages
følgende ændringer:
§ 46.
---
1.
§ 46, stk. 2
og 3, affattes
således:
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter § 42 og
§ 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til,
hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mange det nødvendige til
sit eget eller familiens underhold.
»Stk. 2.
Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af
kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med
skatteministeren.
Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis
skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 3.
Der er
udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1,
hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en
betalingsordning
efter stk. 2.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte
tilbagebetalingskrav
efter stk. 2 ved udpantning.«
2.
I
§ 46
indsættes som
stk. 4
og
5
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive misligholdte
tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter
stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 58
I lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:
§ 51.
---
1.
I
§ 51
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere eftergive krav efter
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 59
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.
september 2004, foretages følgende ændringer:
§ 63 d.
---
1.
I
§ 63 d,
indsættes som nyt stykke:
Stk. 2.-4.
---
Stk. 5.
Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted
rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den
pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales
rettidigt, inddrives ved udpantning efter reglerne for udpantning af skatter
og afgifter, som opkræves ved kommunernes foranstaltning, jf. loven om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Inddrivelsen
foretages på foranledning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori
ejendommen er beliggende. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der
tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af socialministeren.
»Stk. 6.
Inddrivelse som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn
m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
Stk. 6.
Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes
Investeringsfond
skal kontrollere indbetalinger, jf. § 63 a, og udbetalinger, jf.
§§ 63 e og 63 f. Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne
overholdes.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
§ 60
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, foretages følgende
ændring:
§ 22 a.
---
1.
I
§ 22 a
indsættes som nyt stykke:
Stk. 2.-6.
---
»Stk. 7.
Inddrivelse som nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn
m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
Stk. 7.
Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes
Investeringsfond
skal kontrollere indbetalinger, jf. § 18 b, og udbetalinger, jf.
§§ 22 b og 22 e. Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne
overholdes.
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 61
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1219 af 7. december 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 22.
december 2004, lov nr. 1449 af 22. december 2004 og § 2 i lov nr. 1450
af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:
§ 47.
---
1.
I
§ 47
indsættes som
stk. 4
og
5
:
Stk. 2-3.
---
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 72 a.
---
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives
af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken).
Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 3.-4.
---
2.
I
§ 72 a, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.
:
»Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 62
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 97
af 17. februar 2005, foretages følgende ændring:
1.
Overskriften
til kapitel 24 affattes således: »
Betaling,
tilbagebetaling og eftergivelse m.v.
«
2.
Efter § 120 indsættes i
kapitel 24
:
»§ 120 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120
efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 63
I lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005,
foretages
følgende ændring:
§ 9.
---
1.
I
§ 9
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 2
ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven og eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne
i opkrævningsloven.«
Stk. 3.
Administrator skal anvende de oppebårne beløb til dækning af udgifterne i
nævnte rækkefølge: varme, vand, el og gas, administration, renholdelse, ved
ligeholdelse, opretning, brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter, der
forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det omfang lejeindtægten
giver mulighed herfor, tillige udgifter til ydelser på prioriteter.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
Stk. 4.
Administrator bestemmer, i hvilken rækkefølge de påbudte arbejder vedrørende
vedligeholdelse, opretning og brandsikring skal udføres.
Stk. 5.
Administrator indtræder i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne,
herunder
med hensyn til retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt
til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige lokaler.
Administrator
kan endvidere kræve udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond i henhold
til § 22 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 6.
Foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov, kan udføres af
administrator.
Stk. 7.
Arbejder,
som påbydes af huslejenævnet efter beslutningen om tvangsadministration, jf.
§ 2, kan udføres af administrator.
Stk. 8.
By- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om administrators virke og pligt
til at aflægge regnskab.
Transport- og Energiministeriet
§ 64
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
19. februar 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 474 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
§ 5.
---
Stk. 3.
Passagerer, der ikke foreviser gyldig billet eller kort, kan afkræves
kontrolafgift og ekspeditionsgebyr. Der er udpantningsret for kontrolafgift
og gebyr.
Stk. 4.
---
1.
§ 5, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
2.
I
§ 5
indsættes som
stk. 5
og
6
:
»Stk. 5.
Beløb
efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 65
I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som senest ændret ved
§ 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 6.
Ubetalt
kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser
med S-tog i hovedstadsområdet kan med tillæg af renter og omkostninger
inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
(Hypotekbanken).
Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Hypotekbanken kan endvidere inddrive skyldige beløb ved
modregning i overskydende skat.
Stk. 2.-8.
----
1.
I
§ 6 a, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.
:
»Ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr
efter § 6, stk. 2, for rejser med bus, privatbaner, letbaner og
vandbus i hovedstadsområdet kan efter tilsvarende regler inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.«
2.
Efter § 6 b indsættes:
»§ 6 c.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 66
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af
2. december 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 23 indsættes i
kapitel 9
:
»§ 23 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 23 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 67
I lov om grundejerbidrag til offentlige veje
(Vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997,
foretages følgende ændring:
§ 18.
---
1.
I
§ 18
indsættes som
stk. 3
:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 68
I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af
veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:
§ 18.
---
1.
I
§ 18
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Beløb
efter stk. 1 endvidere kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 69
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28.
april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende
ændring:
§ 65.
---
1.
I
§ 65
indsættes som
stk. 3
:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 70
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr.
671 af 19. august 1999, som senest ændret ved lov nr. 233 af 2. april 2003,
foretages følgende ændring:
§ 112.
---
1.
I
§ 112
indsættes som
stk. 3
:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Beløb
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«
§ 71
I lov om CO2
-kvoter, jf. lov nr. 493 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændring:
§ 31.
---
1.
I
§ 31,
indsættes som
stk. 9
:
Stk. 2-8.
---
»Stk. 9.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1, 3 og 4
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Undervisningsministeriet
§ 72
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 29 indsættes:
»§ 29 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter § 29 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 73
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870
af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19.maj 2004, lov nr. 477
af 9. juni 2004 og ved lov nr. 1457 af 22. december 2004, foretages følgende
ændring:
§ 50.
---
1.
I
§ 50
indsættes som
stk. 11:
Stk. 2-10.
---
»Stk. 11.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2
efter reglerne i opkrævningsloven.«
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 74
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.
juni 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændring:
§ 29.
---
1.
I
§ 29
indsættes efter stk. 2:
Stk. 2.
---
»Stk. 3.
Skyldige
gebyrer og beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.«
§ 75
I lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december 1999, som ændret ved § 2 i lov
nr. 409 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:
1.
Før
overskriften
til § 12
indsættes:
»§ 10 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 10 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 76
I lov om en garantiordning for udlån til nye
aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23.
december 1994, foretages følgende ændringer:
§ 8.
Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og
omkostninger inddrive statens tilgodehavende efter indfrielse af en kaution
ved indeholdelse i løn mv. hos låntager efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
2.
Efter § 8
indsættes:
»§ 8 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 77
I lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23.
marts 2004, som ændret ved 2 i lov nr. 364 af 19. maj 2004 og § 4 i lov
nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
§ 151.
---
Stk. 2.-4.
---
Stk. 5.
Afgifter
efter stk. 3 tilfalder statskassen og kan inddrives af Finansstyrelsen
ved udpantning.
1.
I
§ 151, stk. 5,
indsættes efter »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 151
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive afgifter efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 162.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives af Finansstyrelsen
ved udpantning.
3.
I
§ 162, stk. 3,
indsættes efter »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
4.
I
§ 162
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 78
I lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v.
(skibsværfts-aftalen), jf. lov nr. 209 af 28. april 1993, som senest ændret
ved lov nr. 310 af 3. juni 1998, foretages følgende ændringer:
§ 8.
Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive
garantifondens
og statskassens til godehavende efter indfrielse af en efter § 4 ydet
regaranti ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.-3.
---
1.
I
§ 8, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
2.
Efter § 8 indsættes i
kapitel 5
:
»§ 8 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 79
I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 34 af 21. januar 1999, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive
statskassens
tilgodehavende efter indfrielse af en efter § 1 a ydet garanti ved
indeholdelse
i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 2.-5.
---
1.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »ved«:
»udpantning og ved«.
2.
Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 2 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 80
I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af
31. maj 2000, som ændret ved § 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og
§ 1 i lov nr. 306 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:
§ 13.
---
1.
I
§ 13
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Bøder
efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 81
I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 599 af 22. juni 2000, foretages følgende ændringer:
§ 13.
----
Stk. 2.-3.
---
Stk. 4.
Overskridelse af frister for indsendelse af oplysninger, der kræves efter
forordninger vedtaget af De Europæiske Fællesskaber om statistikker over
udveksling af goder mellem medlemsstaterne, straffes ikke, medmindre der
foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, men der pålægges den
oplysningspligtige
en ekspeditionsafgift på 550 kr. Ekspeditionsafgift med tillæg af
omkostninger kan inddrives ved udpantning.
Stk. 5.-6.
---
1.
I
§ 13, stk. 4,
indsættes efter »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 13
indsættes som
stk. 7
:
»Stk. 7.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 4 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 82
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28.
juni 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lov nr.
1461 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:
§ 22.
---
Stk. 2.
Tvangsbøder pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning.
1.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes
efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 22
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 83
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr.
627 af 26. juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1465 af 22. december
2004, foretages følgende ændringer:
§ 24.
---
Stk. 2.-4.
----
Stk. 5.
Økonomi-
og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forrentning af beløb efter
stk. 1-4, der ikke betales til forfaldstid. Skyldige beløb efter denne
bestemmelse kan inddrives ved udpantning.
1.
I
§ 24, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes
efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 24
indsættes som
stk. 6
:
»Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
§ 84
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:
§ 369.
---
Stk. 2.
Afgifterne kan inddrives ved udpantning.
1.
I
§ 369, stk. 2,
indsættes efter: »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
2.
I
§ 369
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter
reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 3.
Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.
3.
I
§ 374, stk. 3,
indsættes efter: »udpantning«:
»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven«.
4.
I
§ 374
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1
og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«
Stk. 4.
Såfremt
en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt
værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller
hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine
forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser
fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed
pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede
eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet
selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller
suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs
eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 5.
Den
finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke
efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet
ved Fondsrådets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.
§ 85
Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§ 52, nr. 7, har virkning
for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst
den 1. september 2005 og senere.
§ 86
§ 28 gælder ikke for Færøerne. § 28 kan dog ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som særlige færøske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (6. april 2005) - L 149 Retsinformation · 6. april 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 31. maj 2005
- Bekendtgørelse af lov om støtte til de små øsamfund (Østøtteloven) Retsinformation · 10. juli 2007
- Eftergivelse af børnebidrag mv. Retsinformation · 24. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 31. maj 2005
- Lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) Retsinformation · 7. juni 2005