Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

2004/2 LSF 149Lovforslag som fremsatSkatteministeriet6. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige love

(Forenkling,

harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det

offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

709 af 13. august 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1419 af 22.

december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 95

indsættes som

stk. 5

:

»Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

2.

I

§ 116

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Læs alt

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1042 af

17. december 2002, lov nr. 420 af 10. juni 2003 og lov nr. 191 af 24. marts

2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 100 b indsættes:

»Kapitel 16 c

Eftergivelse af skyldige beløb

§ 100 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af

§§ 84,

85 b, 86 og 86 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.

juni 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 11

i

lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 51

indsættes:

»§ 51 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 51 efter reglerne i

opkrævningsloven.«

2.

I

§ 52

indsættes som

stk. 7

:

»Stk. 7.

Reglerne i

§ 51 a finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter

stk. 2,

jf. stk. 1, og renter heraf efter § 60.«

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af

26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 og

ved

§ 1 i lov nr. 1413 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 28

indsættes:

»§ 28 a.

Inddrivelsen efter § 28, stk. 2, kan ske ved udpantning og ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 5

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 12 a indsættes:

»§ 12 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 6

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424

af

22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 29

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

2.

§ 31, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

3.

I

§ 31

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

4.

§ 32, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

5.

I

§ 32

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 7

I lov om apoteksvirksomhed (Apotekerloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 214

af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 71 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 71 b

indsættes i

kapitel 14

:

»§ 71 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af

§ 71

a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 8

I lov om Det Centrale Personregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 58, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Bøden kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.«

2.

I

§ 58

indsættes som

stk. 5

:

»Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 9

I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov

nr.

939 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994 og

lov

nr. 1093 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 4

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter

stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Justitsministeriet

§ 10

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.

august 2001, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændring:

1.

Efter § 122 c indsættes:

»§ 122 d.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter § 122

b

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 11

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961

af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 147 g indsættes i

kapitel 15 b

:

»§ 147 h.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 147 c, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Kulturministeriet

§ 12

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 340 af 17. maj 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1049 af 17.

december

2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 33, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 33 indsættes:

»§ 33 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 13

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 33 b, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

2.

Efter § 33 b

indsættes i

kapitel 9

:

»§ 33 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån ydet

efter

denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.«

3.

I

§ 34 a

indsættes som

2. pkt.

:

»Beløbene kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.«

4.

I

§ 34 a

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter

stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 14

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1437 af

22.

december 2004 og ved § 24 i lov nr. 1439 af 22. december 2004, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 71, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 71 indsættes i

kapitel 10

:

»§ 71 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter og gebyrer omfattet af

§ 71

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Miljøministeriet

§ 15

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af

18. august 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 63

indsættes:

»§ 63 a.

Ubetalte

beløb efter §§ 54, 55 og 63, som tilkommer det offentlige, kan inddrives

af restanceinddrivelsesmyndigheden ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 54, 55 og 63

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 16

I lov om skove, jf. lov nr. 453 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 40, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.

:

»Beløbet kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.«

2.

I

§ 54, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Beløbet kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.«

3.

I

§ 58, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

§ 17

I lov om støtte til de små øsamfund (østøtteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 612 af 5. juli 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån efter

§ 4

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 18

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved § 5 i

lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 64

, indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Krav efter

stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne

i opkrævningsloven.«

§ 19

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, som ændret ved § 16 i lov

nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 57, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Der er udpantningsret for tilskrevne

renter efter 1. pkt.«

2.

I

§ 57

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»Stk. 3.

Ikke

rettidigt betalte krav efter stk. 1 og renter efter stk. 2 kan

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og

renter

efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 20

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af

18. august 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 45

indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Krav efter

stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 21

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

130 af 26. februar 1999, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1373 af 20.

december 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 54

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Krav efter

stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 22

I lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af

hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede

nikkel-cadmium-batterier),

jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 30. maj 2000, som ændret ved § 21 i lov

nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 2

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»Stk. 3.

Krav efter

stk. 2 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 23

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Bidragene

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 24

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 1373 af 20. december

2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 88

indsættes:

»§ 88 a.

Ubetalte

krav, som i medfør af § 35 a, stk. 7, § 48, stk. 5,

§ 53,

stk. 4, § 55 a, stk. 2, § 70, stk. 3, § 88 og

89

a, stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt renter heraf, kan tillige

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 25

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

884 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 92, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Der er udpantningsret for tilskrevne

renter efter 1. pkt.«

2.

I

§ 92

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»Stk. 3.

Ikke

rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og stk. 2 kan tillige

inddrives

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 26

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved lov nr. 434 af 9. juni 2004, lov

nr. 440 af 9. juni 2004 og ved § 6 i lov nr. 1373 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 19

indsættes som

2. pkt.

:

»Gebyrerne kan inddrives ved udpantning.«

2.

Efter

§ 29

indsættes i

kapitel 4

:

»§ 29 a.

Gebyrer

efter § 19 og udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

§§ 22

og 23, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

§ 27

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 18, stk. 2, nr. 2)

, udgår »eller afsoning«.

2.

I

§ 18, stk. 2,

udgår nr. 3).

3.

§ 20

ophæves.

4.

§ 21

ophæves.

5.

I

§ 24

indsættes som

stk. 4

og

5

:

»Stk. 4.

Tilbagebetalingskrav efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved

indeholdelse

i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 2

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 28

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved

§ 9

i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2.

§§ 10-18

ophæves.

3.

Efter

§ 21

indsættes:

»§ 21 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det

offentlige, og som inddrives efter denne lov, efter reglerne i

opkrævningsloven.«

4.

I

§ 23, stk. 1

, udgår »eller afsoning«.

5.

§ 23, stk. 2

, affattes således:

»Stk. 2.

Indeholdelse i

løn m.v. kan ikke ske for bidrag, der har været forfaldne i mere end 5 år.«

6.

§ 24, stk. 2, 2. pkt.

, udgår.

§ 29

I lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven), jf. lov

nr. 456 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 17, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

De i stk. 1-3

nævnte beløb kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2.

I

§ 17

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 30

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 55

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 31

I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 37

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 32

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14.

juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 9, stk. 19, 2. pkt.,

indsættes

efter »skatter«: »i kildeskatteloven og efter §§ 15, 15 a, og 15 b i

opkrævningsloven.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 33

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

(Bemyndigelsesloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 21

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Beløb som

nævnt i stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2.

Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 21 og 31 a

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 34

I lov om arbejderboliger på landet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 68 b indsættes i

Kapitel VIII

:

»§ 68 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 68 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 35

I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.

lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 6 a, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

2.

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 36

I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1081 af 22. december 1993, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »ved«: »udpantning

og ved«.

2.

Efter

§ 12 indsættes:

»§ 12 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter

§ 12,

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 37

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 19, stk. 1,

indsættes efter »ved«: »udpantning

og ved«.

2.

Efter

§ 19 indsættes:

»§ 19 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 19 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 38

I lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, jf. lov nr. 268 af 6. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1108 af

22.

december 1993, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 14, stk. 1,

indsættes efter »ved«: »udpantning

og ved«.

2.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 14 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 39

I lov om strukturforanstaltninger vedrørende

fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som ændret ved

§ 2

i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 17 indsættes i

kapitel 3

:

»§ 17 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør

§ 17,

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 40

I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og

til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 22

indsættes i

kapitel 8

:

»§ 22 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør

§ 22,

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 41

I lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i

mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992,

som

ændret ved § 7 i lov nr. 284 af 27. april 1994 og § 1 i lov nr.

1108

af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 20 a, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

2.

Efter § 20 a indsættes i

kapitel 3

:

»§ 20 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af

§ 20

a, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 42

I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 23, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 23

indsættes i samme

afsnit

som ny paragraf:

»§ 23 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter

§ 23

efter reglerne i opkrævningsloven.«

3.

§ 29

affattes således:

»§ 29.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov

nr.

397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre

jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad § 24.24.05 til

finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der

har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf. dog § 32, samt for

de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf. dog § 32, og i

henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre

jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, jf. dog

§ 33,

og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.

februar 1981.

Stk. 2.

For lån,

hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre

jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af

stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri indhente sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der

er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat opfyldes.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger

inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en, i henhold til de

regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti og foretage indeholdelse i

løn

m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd

med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse

med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

For overtrædelser, der begås af selskaber og andre juridiske personer, kan

der

pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 3.

For lån,

hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre

jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af

stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden

foretage udpantning.

Stk. 4.

For lån,

hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre

jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i medfør af

stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden

eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 5.

For lån,

hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og

ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat

finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente

sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved

bedømmelsen af, hvorvidt låne- og tilskudsvilkårene fortsat opfyldes.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter statskassens indfrielse af en, i

henhold til de regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti inddrive

statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende låntager efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for

tilskud ydet efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., og som kræves

tilbagebetalt efter de regler, der er nævnt i 1. pkt. Ministeren for

fødevarer,

landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere

regler

om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 6.

For lån,

hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og

ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat

finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.

Stk. 7.

For lån,

hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og

ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat

finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det

offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 8.

Regler, der

er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser, forbliver i

kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden

tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de ophæves eller afløses

af regler udstedt i medfør af denne lov.«

§ 43

I lov nr. 1159 af 19. december 2003 om ændring af lov

om støtte til udvikling af landdistrikterne foretages følgende ændringer:

1.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Loven træder

i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Loven har

ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller

fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af

17.

maj 2000.

Stk. 3.

Kapitel 3 i

lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)

som

affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere, der

har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og tilskud,

der

er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.

Stk. 4.

Regler, der

er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af

17.

maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af

ansøgninger

indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil de ophæves.

Stk. 5.

For lån,

hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i

medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

inddrive statskassens tilgodehavende efter de nævnte regler samt efter

indfrielse af en efter de nævnte regler ydet statsgaranti med tillæg af

renter

og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb

ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse

af

personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 6.

For lån,

hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i

medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

foretage udpantning.

Stk. 7.

For lån,

hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i

medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det offentlige efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 44

I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og

udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven),

jf. lov nr. 421 af 31. maj 2000, som ændret ved § 7 i lov nr. 967 af 4.

december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 18

indsættes:

»§ 18 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives i medfør af

§ 18

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 45

I lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, som ændret ved § 10 i

lov

nr. 1082 af 20. december 1995 og § 11 i lov nr. 232 af 2. april 1997,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 6

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk. 3.

Beløb

vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter

stk. 2

kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 46

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6.

august 2001, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 44

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Skyldig

betaling for udgifter efter stk. 2 samt vederlag m.v. efter stk. 3

kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 47

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31.

juli 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1428 af 22. december 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 116

indsættes efter »udpantningsret«: »og

adgang til lønindeholdelse efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter

i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 116

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 48

I lov om teknologi og innovation, jf. lov nr. 419 af 6.

juni 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Inddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter § 12 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Skatteministeriet

§ 49

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 468 af 9. juni

2004,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 15, stk. 4, 1. pkt.,

ændres: »Ubetalte

bidrag og rentebeløb« til: »Ubetalte bidrag, rentebeløb og gebyrer«.

2.

I

§ 15

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser

til

udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte

bidragsbeløb

efter § 15, stk. 1, skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«

3.

Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 23,

stk. 5,

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 50

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november

2000,

lov nr. 1162 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1166 af 19. december

2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7, stk. 2,

indsættes efter »stk. 1«:

», og kravet kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 7

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 51

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

ændret

ved § 12 i lov nr. 453 af 9. juni 2004, § 32 i lov nr. 469 af 9.

juni

2004 og § 2 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 15

affattes således:

»§ 15.

Tilsvar,

renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren

godtgør,

at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt

har

til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at

eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale

som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det

offentlige.

Stk. 2.

Eftergivelse kan i almindelighed

ikke finde sted, såfremt

1)

skyldnerens

økonomiske forhold er uafklarede,

2)

skyldneren har

handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke

uvæsentlig

gæld

a)

er stiftet på et

tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske

forpligtelser,

b)

er opstået som følge

af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold

til skyldnerens økonomiske situation,

c)

er stiftet med

henblik på forbrug, eller

d)

er gæld til det

offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3)

en ikke uvæsentlig

gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4)

skyldneren har

undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed

herfor,

5)

skyldneren har

indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

6)

skyldneren stifter ny

gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3.

Ved

afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder, samt om

skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige

restancer.

Stk. 4.

Uanset stk. 2

kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der

taler

afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 5.

Kun

skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1,

jf.

dog stk. 6.

Stk. 6.

Eftergivelse kan i øvrigt når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,

meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde

eller

lignende.«

2.

Efter § 15

indsættes i

kapitel 4

:

»§ 15 a.

Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I

forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og

afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.

I henstands-

og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter

stk. 1.

Stk. 3.

Beløbsgrænser, der fastsættes i

medfør af stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt

eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om

en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste

hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.

§ 15 b.

Eftergivelse kan tilbagekaldes,

såfremt skyldneren

1)

i forbindelse med

eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

2)

groft tilsidesætter

sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del

af

gælden.«

§ 52

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3

i

lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 70 indsættes:

»§ 70 A.

Skatteministeren

kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til

udlægsforretninger

og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedr. ikke rettidig betalt foreløbig skat

efter

§ 50, og restskatter efter § 61 og 62 A, skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«

2.

I

§ 73, stk. 1,

indsættes efter »arbejdsvederlag«:

»samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af

statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser«.

3.

§ 73, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen

m.v.

også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.

Indeholdelsen

sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen. Ved pålæg om

indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og

familiens

underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

betalingsevnevurdering,

herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af nettolønnen, som

maximalt

kan indeholdes.«

4.

§ 73, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Indeholdelsesprocenten kan gradueres

efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler

om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.«

5.

I

§ 73

indsættes som

stk. 11

:

»Stk. 11.

Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og stk. 4,

reguleres

hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten

for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De

regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige

reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«

6.

I

§ 73 B

affattes således:

»Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens § 15, § 15

a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person

efter denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne

bøder efter § 79.«

7.

§ 73 C, 2. pkt.,

ophæves.

8.

I

§ 84, stk. 1,

indsættes efter »skriftligt«:

»eller ved andet læsbart medie«.

§ 53

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december

1998,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 16 c

indsættes efter »regler«: »eller

eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven«.

Socialministeriet

§ 54

I lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 48

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 4

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

2.

I

§ 176, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

3.

Efter § 176 indsættes:

»§ 176 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 176

efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 55

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af

8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003 og § 4 i lov

nr. 1219 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 8

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav omfattet af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 56

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lov nr.

1234 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 55

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

2.

I

§ 103, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

3.

Før

overskriften

til § 104

indsættes:

»§ 103 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 103

efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 57

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig,

almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003, som

ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i lov nr. 1431 af

22. december 2004 og § 3 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages

følgende

ændringer:

1.

§ 46, stk. 2

og 3, affattes således:

»Stk. 2.

Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af

kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med

skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale

bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte

tilbagebetalingskrav

efter stk. 2 ved udpantning.«

2.

I

§ 46

indsættes som

stk. 4

og

5

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive misligholdte

tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 2

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 58

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 51

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere eftergive krav efter

stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 59

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.

september 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 63 d,

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6.

Inddrivelse som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn

m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 60

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 22 a

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 7.

Inddrivelse

som nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 61

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219

af 7. december 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 22. december

2004, lov nr. 1449 af 22. december 2004 og § 2 i lov nr. 1450 af 22.

december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 47

indsættes som

stk. 4

og

5

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

2.

I

§ 72 a, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.

: »Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 62

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 97

af 17. februar 2005, foretages følgende ændring:

1.

Overskriften

til kapitel 24 affattes således:

»Betaling,

tilbagebetaling og eftergivelse m.v.

«

2.

Efter § 120 indsættes i kapitel 24:

»§ 120 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 63

I lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 9

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 2

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven og eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne

i

opkrævningsloven.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

Transport- og Energiministeriet

§ 64

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af

19. februar 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 474 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

2.

I

§ 5

indsættes som

stk. 5

og

6

:

»Stk. 5.

Beløb

efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 65

I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik,

jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som senest ændret ved

§ 4

i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 6 a, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.

:

»Ubetalt kontrolafgift og

ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser med bus,

privatbaner,

letbaner og vandbus i hovedstadsområdet kan efter tilsvarende regler

inddrives

af restanceinddrivelsesmyndigheden.«

2.

Efter § 6 b indsættes:

»§ 6 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter

reglerne

i opkrævningsloven.«

§ 66

I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2.

december 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 23 indsættes i

kapitel 9

:

»§ 23 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 23 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 67

I lov om grundejerbidrag til offentlige veje

(Vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997,

foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 18

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 68

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje,

jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved § 3

i

lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 18

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 69

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr.

670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28. april

2000

og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 65

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 70

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671

af 19. august 1999, som senest ændret ved lov nr. 233 af 2. april 2003,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 112

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 71

I lov om CO2

-kvoter, jf. lov nr. 493 af 9.

juni 2004, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 31,

indsættes som

stk. 9

:

»Stk. 9.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1, 3 og 4

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Undervisningsministeriet

§ 72

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse

nr. 107 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 29 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 73

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af

21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19.maj 2004, lov nr. 477 af

9.

juni 2004 og ved lov nr. 1457 af 22. december 2004, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 50

indsættes som

stk. 11

:

»Stk. 11.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2

efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 74

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni

1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 29

indsættes efter

stk. 2

:

»Stk. 3.

Skyldige

gebyrer og beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i

løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

§ 75

I lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december 1999, som ændret ved § 2 i lov

nr. 409 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1.

Før

overskriften

til § 12

indsættes:

»§ 10 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 10 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 76

I lov om en garantiordning for udlån til nye

aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23.

december 1994, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »ved«: »udpantning

og ved«.

2.

Efter § 8

indsættes:

»§ 8 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 77

I lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23.

marts 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 364 af 19. maj 2004 og § 4

i

lov nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 151, stk. 5,

indsættes efter »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 151

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive afgifter efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

3.

I

§ 162, stk. 3,

indsættes efter »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

4.

I

§ 162

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 78

I lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v. (skibsværfts-aftalen),

jf. lov nr. 209 af 28. april 1993, som senest ændret ved lov nr. 310 af 3.

juni

1998, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »ved«: »udpantning

og ved«.

2.

Efter § 8 indsættes i

kapitel 5

:

»§ 8 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 79

I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 34 af 21. januar 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »ved«: »udpantning

og ved«.

2.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 80

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af 31.

maj 2000, som ændret ved § 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og § 1

i

lov nr. 306 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 13

indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Bøder

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 81

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr.

599 af 22. juni 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 13, stk. 4,

indsættes efter »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 13

indsættes som

stk. 7

:

»Stk. 7.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 4 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 82

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af

28. juni 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lov

nr.

1461 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 22, stk. 2,

indsættes

efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 22

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 83

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr.

627 af 26. juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1465 af 22. december

2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes

efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 24

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 84

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 369, stk. 2,

indsættes efter: »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 369

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

3.

I

§ 374, stk. 3,

indsættes efter: »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

4.

I

§ 374

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1

og

2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 85

Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 52, nr. 7, har virkning

for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst

den 1. september 2005 og senere.

§ 86

§ 28 gælder ikke for Færøerne. § 28 kan dog ved

kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige

gennemførelse af en ny kommunalreform.

Lovforslaget udmønter sammen med de allerede fremsatte

Forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer –

Lovforslag

nr. L 112 - og Forslag til lov om ændring af en række love

(Konsekvensændringer

som følge af forslag til lov om opkrævning og inddrivelse – samlingen af

inddrivelsen i Skatteministeriet) – Lovforslag nr. L 113 - regeringens

aftale

fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform.

Med de nævnte lovforslag samles restanceinddrivelsen i

staten, således at al restanceinddrivelse vedrørende offentlige fordringer

overføres og samles hos én statslig myndighed,

restanceinddrivelsesmyndigheden,

under Skatteministeriet pr. 1.oktober 2005.

En organisatorisk samling af inddrivelsesopgaverne er et

betydeligt bidrag til målopfyldelsen på inddrivelsesområdet, hvor den samlede

og overordnede målsætning er:

Etablering af

fælles praksis og regelgrundlag for udøvelse af restanceinddrivelsen og

dermed

styrkelse af borgerens retssikkerhed.

Betydelig reduktion

af det nuværende dobbeltarbejde ved en koordineret entydig restanceindsats.

Ledelsesmæssig

fokus på opgaven, således at de mest effektive inddrivelsesmidler konsekvent

anvendes.

Forbedret styring

og prioritering af restanceinddrivelsen mod de områder, hvor der er størst

sandsynlighed for betalingsevne.

Betragtelige

administrative forbedringer.

En fuld udmøntning af målsætningerne forudsætter

imidlertid, at de organisatoriske ændringer – foruden en systemomlægning

fra de

nuværende 10 IT-systemer til ét restancehåndteringssystem, som forventes at

kunne være i drift i 1. halvår 2007 - suppleres med en harmonisering og

forenkling

af de bagvedliggende regelsæt vedrørende den restancemæssige håndtering af de

enkelte offentlige fordringer. Det er således vurderingen, at der er et

udtalt behov

for forenklinger og harmoniseringer af såvel lov- og praksisgrundlaget, hvis

man skal opnå en ensartet, retssikker og effektiv inddrivelse i

overensstemmelse med kommunalreformaftalen.

Denne vurdering understøttes af Rigsrevisionen, der i

august 2003 offentliggjorde »Beretning om statens restanceinddrivelse,

13/02.«

Heri nævnes det bl.a., at regelgrundlaget på inddrivelsesområdet er unødigt

kompliceret. Samtidig viste en sammenligning med Sverige, at Danmark på

inddrivelsesområdet har en væsentlig lavere effektivitet, og det var

vurderingen, at denne forskel bl.a. kan tilskrives, at Sverige har et enklere

lovgrundlag.

Også regeringens egen analyse af de økonomiske konsekvenser

af et enklere lovgrundlag, en systemmodernisering og en enklere struktur med

én

myndighed (enhedsorganisering) af den offentlige restanceinddrivelse peger

på,

at der er behov for regelforenkling på området.

I nærværende lovforslag indledes den påkrævede

regelforenkling og –harmonisering. Reglerne og praksis fordrer en

individuel vurdering

i den konkrete sag om bl.a. skyldnerens økonomiske forhold . Det gælder

f.eks.

i forbindelse med lønindeholdelse (betalingsevne) og eftergivelse. Det er

samtidig navnlig reglerne om lønindeholdelse (betalingsevnevurderinger) og

eftergivelse og henstand, der – på grund af forskellig udformning af

reglerne

og praksis på f.eks. skatteområdet og det sociale område – gennem

harmonisering

og forenkling vil kunne bidrage til større ensartethed i afgørelserne og

gennemskuelighed for borgere og virksomheder. Herudover foretages enkelte

konsekvensændringer som følge Lovforslag nr. L 112 og Lovforslag nr. L 113.

Udover de foreslåede ændringer på inddrivelsesområdet

indeholder lovforslaget regler, der gør det muligt for arbejdsgivere at give

underretningen til ansatte om indeholdt A-skat digitalt.

2. Lovforslagets indhold

I dag er det mest anvendte regelsæt for lønindeholdelse

kildeskattelovens § 73, hvorefter der kan lønindeholdes med en

procentdel

af nettolønnen dog maksimalt 20 pct. Ved pålæg om indeholdelse skal der

overlades

skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. I modsætning

hertil

står lov om inddrivelse af underholdsbidrag, hvor der ikke er fastsat en

maksimal indeholdelsesprocent, men hvor den fastsættes således, at der også

overlades bidragsyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.

Med henblik på dels at forenkle og dels implementere

principperne i kommunalreformaftalen for inddrivelsesarbejdet foreslås det,

at

procentsatserne for lønindeholdelse i kildeskatteloven ophæves, således at

det

i højere grad end i dag bliver muligt at inddrive hos skyldnere, der kan -

men

ikke vil - betale. Samtidig foreslås det, at reglerne for lønindeholdelse i

kildeskatteloven bliver de bærende i sager om lønindeholdelse.

Herudover lægger lovforslaget op til forenklinger af

betalingsevnevurderingen – og udgangspunktet for disse er lovforslag nr.

L 10

om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om

gældssanering)

fremsat den 23. februar 2005 af justitsministeren, som bygger på

Konkursrådets

anbefalinger vedr. gældssanering, jf. Betænkning nr. 1449/2004 om

gældssanering.

Forslaget vil endvidere indebære, at der af

skatteministeren kan fastsættes retningslinier med udgangspunkt i den

praksis,

som anvendes i bl.a. Inddrivelsesenheden, ToldSkat, hvorefter afgørelser om

lønindeholdelse i videre omfang træffes efter objektive og e-administrerbare

kriterier.

Der foreslås endvidere forenkling og objektivering af

reglerne for eftergivelse af skatter og afgifter m.v. med udgangspunkt i

justitsministerens lovforslag nr. L 10 om ændring af konkursloven og

konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) fremsat den 23.

februar 2005.

Der foreslås endvidere harmonisering af reglerne for

eftergivelse, således at reglerne vedr. eftergivelse af skatter og afgifter,

bliver de eftergivelsesregler, som generelt skal gælde for restancer, som

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. I en lang række love foreslås

således, at der kan ske eftergivelse efter reglerne for skatter og afgifter i

opkrævningsloven.

Som led i harmoniseringen af inddrivelsesreglerne foreslås

det tillige, at reglerne om afsoning i lov om inddrivelse af underholdsbidrag

afskaffes.

Det foreslås herudover i en række love, at der indsættes

hjemmel til lønindeholdelse, hvor der i dag kun er hjemmel til udpantning.

Tilsvarende foreslås det i et mindre antal love, hvor der efter gældende

regler

kun er mulighed for lønindeholdelse, at der indsættes hjemmel til udpantning,

således at pantefogederne ved restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive

kravene ved udpantning.

Udpantningsret er en ordning, der er administrativt

hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende skyldner.

Med forslagene opnås forbedrede muligheder for en effektiv

inddrivelse.

Herudover indeholder lovforslaget regler, der gør det

muligt for arbejdsgivere digitalt at underrette deres ansatte om indeholdt

A-skat. Forslaget skal ses i lyset af regeringens ønske om i videst mulige

omfang at sikre digital kommunikation, herunder at sikre

de offentlige arbejdsgiveres

mulighed for at

gå

over til anvendelse af digitale lønsedler til de ansatte fra og med den 1.

september 2005. Samtidig får de private arbejdsgivere ved forslaget samme

mulighed for at anvende digitale lønsedler til deres ansatte, hvorved også

disse kan opnå administrative lettelser. Forslaget understøtter r

egeringens bestræbelser på i størst mulig omfang at

digitalisere den offentlige forvaltning samt skabe forenklingsmuligheder for

erhvervslivet gennem digitale løsninger.

2.1. Forenkling af reglerne for lønindeholdelse og

betalingsevnevurderinger

2.1.1. Gældende ret

Det mest anvendte regelsæt for lønindeholdelse er reglerne

i kildeskattelovens § 73 om lønindeholdelse for skatter og afgifter.

Indeholdelse efter kildeskattelovens § 73 sker med en

procentdel af nettolønnen, der dog maksimalt kan udgøre 20 pct. Ved pålæg om

indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og

familiens

underhold, og ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal skattemyndighederne

i

hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der overlades

skatteyderen

de nødvendige midler hertil.

Herudover findes der i f.eks. lov om inddrivelse af

underholdsbidrag særlige regler for lønindeholdelse, hvor der efter gældende

regler ikke er fastsat en øvre grænse for den procent, hvormed der

indeholdes,

således at indeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af en

betalingsevnevurdering,

der skal sikre, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og

familiens

underhold.

Kildeskattelovens regler om lønindeholdelse går helt

tilbage til kildeskattens indførelse i midten af 1960erne.

Lønindeholdelsesreglerne var oprindelig udformet, så der var fastsat øvre

procentgrænser for den samlede indeholdelse vedr. skatterestancer og A-skat,

og

som udgjorde 30 pct. af lønudbetalingen for sambeskattede ægtefæller og 45

pct.

af lønudbetalingen for andre skatteydere. Udformningen af reglerne betød

imidlertid, at den løbende A-skat i en del tilfælde ville blive af en sådan

størrelse, at skattemyndighederne var afskåret fra at foretage

lønindeholdelse

for skatterestancer. Reglerne blev derfor ændret allerede inden

kildeskattelovens ikrafttrædelse, således at begrænsningen i lønindeholdelse

for restancer i stedet skete ved, at der højst kunne tilbageholdes 15 pct. af

lønudbetalingen

efter fradrag af den løbende A-skat (nettolønnen). Procentgrænsen gjaldt for

såvel gifte som enlige, jf. lovforslag nr. 76 fremsat den 14. november 1968

af

finansministeren.

Kildeskattelovens overgrænse på 15 pct. for lønindeholdelse

forblev uændret indtil 1991, hvor den daværende regering gennemførte den

såkaldte restancepakke. Restancepakken indebar bl.a., at en lang række

statslige fordringer fremover skulle inddrives af Hypotekbanken, at der blev

etableret flere hjemler til lønindeholdelse for offentlige fordringer, og der

blev gennemført lovændringer med henblik på at forbedre restancesituationen

på

skatteområdet, jf. lovforslag L 169 fremsat 25. april 1991 og L 172 fremsat

25.

april 1991.

På skatteområdet blev det foreslået, at overgrænsen for

lønindeholdelse blev forhøjet til 20 pct. med henblik på at opnå et større

provenu fra lønindeholdelse. Gennem et ændringsforslag fik reglerne deres

nuværende

affattelse. Ændringsforslaget gik ud på, at man ved pålæg om lønindeholdelse

skal respektere reglerne i retsplejeloven om trangsbeneficiet på linie med

det,

der gælder ved andre inddrivelsesskridt. Det blev samtidig præciseret, at der

ved indeholdelse med mere end 15 pct. i hvert enkelt tilfælde skal være sikre

oplysninger om, at der overlades skyldneren de nødvendige midler.

Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår det, at det

ved anvendelsen af overgrænsen på 15 pct. efter den hidtidige praksis blev

antaget, at den i vidt omfang sikrede, at reglerne om trangsbeneficiet blev

overholdt, når det drejede sig om erhvervsaktive lønmodtagere, og når

myndighederne

ikke havde konkrete holdepunkter for at antage andet. I andre tilfælde –

f.eks.

pensionister og for skyldnere, hvor en aftale om frivillig afdragsvis

betaling

misligholdes – skete det i højere grad, at lønindeholdelsen blev

iværksat efter

en konkret vurdering af den enkelte skyldners betalingsevne.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det ville

betyde en meget stor administrativ byrde, hvis man i alle tilfælde skulle

søge direkte

oplysninger fra den pågældende skatteyder, før en lønindeholdelse kunne

iværksættes. En meget stor del af skyldnerne reagerer erfaringsmæssigt ikke

på

henvendelse fra skattemyndighederne. I praksis er disse derfor henvist til at

søge oplysning om skyldnerens økonomiske situation i de allerede foreliggende

oplysninger, f.eks. oplysninger fra seneste selvangivelse eller fra en

frivillig forskudsregistrering. Gennem ændringsforslaget blev det gjort til

en

betingelse for at iværksætte lønindeholdelse med mere end 15 pct., at de

foreliggende

oplysninger entydigt peger i retning af, at lønindeholdelsen kan ske, uden at

skyldneren fratages det nødvendige til eget og familiens underhold.

Ændringsforslaget opstillede derimod ikke tilsvarende krav om en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvis lønindeholdelsen ikke overstiger 15

pct., men det er fortsat en forudsætning for lønindeholdelse, at reglerne om

trangsbeneficiet respekteres.

Det er således et væsentligt led i forbindelse med

behandlingen af en sag om lønindeholdelse, at der skal foretages en vurdering

af skyldnerens betalingsevne, således at det sikres, at der overlades

skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Den del af

skyldnerens nettoløn, som ikke er nødvendig til skyldnerens og hans families

underhold, udgør således skyldnerens betalingsevne i forhold til afviklingen

af

restancen.

De nuværende inddrivelsesmyndigheders

betalingsevnevurdering foretages imidlertid i praksis ikke efter ensartede

kriterier.

På skatte- og afgiftsområdet hviler

betalingsevnevurderingen således på en bedømmelse af husstandens samlede

indkomst- og formueforhold. I denne bedømmelse indgår derfor en ægtefælles

eller samlevers indtægter samt børneydelser m.v. Kriterierne for foretagelse

af

betalingsevnevurderingen på skatte- og afgiftsområdet følger således generel

insolvensret, som den administreres af skifteretterne i gældssaneringssager

ved

fastsættelsen af skyldnerens rådighedsbeløb i gældssaneringsperioden og af

fogedretterne i udlægssager ved bedømmelse af trangsbeneficiet, jf.

retsplejelovens § 509. Rådighedsbeløbet er det beløb, som skyldneren

selv

har rådighed over anvendelsen af, og som skal dække nødvendige

leveomkostninger, som f.eks. mad, tøj, aviser, tandlæge og

fritidsaktiviteter.

Der henvises nærmere til Told- og Skattestyrelsens Inddrivelsesvejledning,

afsnit F.1. om betalingsevnevurdering i forbindelse med lønindeholdelse og

afdragsordninger.

Ved iværksættelse af lønindeholdelser på det sociale område

er det derimod som udgangspunkt kun skyldnerens økonomiske forhold, der

indgår

i beregningsgrundlaget ved fastsættelsen af betalingsevnen. Endvidere

tilkommer

børneydelser børnene og skal dermed ikke indgå som indtægt hos skyldneren.

Den betalingsevnevurdering, der foretages i forbindelse med

lønindeholdelser for de statslige krav, der inddrives i ToldSkat København,

Inddrivelsesenheden, herunder misligholdt studiegæld, tager udgangspunkt i

generel insolvensret og bygger således også på en vurdering af betalingsevnen

med udgangspunkt i skyldnerens husstands samlede økonomiske forhold.

Inddrivelsen i den centraliserede statslige inddrivelse

under ToldSkat er imidlertid i meget vidt omfang digitaliseret, således at

der

i høj grad tages udgangspunkt i foreliggende oplysninger, f.eks. fra seneste

selvangivelse,

ved fremsendelse af varsel om lønindeholdelse.

For så vidt angår Inddrivelsesenheden understøttes

inddrivelsen systemmæssigt af FordringsAdministrationsSystemet (FAS). En stor

del af systemets drift består i en række kørsler, der automatiserer

sagsbehandlingen, som f.eks. opsætning af betalingsaftaler,

orienteringsbreve,

tilmelding til RKI, osv.

Den mest komplicerede kørsel i FAS er den månedlige

lønindeholdelseskørsel, hvor en lang række kriterier skal være opfyldt, for

at

sagen oversendes maskinelt til lønindeholdelse gennem Det Fælles

Lønindeholdelsesregister

(DFLS).

De væsentligste kriterier ved udvælgelse er bl.a., at

skyldnerens årlige nettoindkomst skal være større end 75.000 kr., fordringen

skal være større end 1.000 kr., og der skal være en valid arbejdsgiver i

MIA-registeret, dvs. registeret over månedlige indberetninger af ansatte, og

i

COR-registeret, dvs. det centrale oplysningsseddel register. Det er herudover

et kriterium, at der ikke er åbenstående breve/hændelser efter afsendelsen af

den seneste rykker med lønindeholdelsesvarsel, og at der ikke er registrerede

betalinger efter den senest afsendte rykker med lønindeholdelsesvarsel.

Den maskinelle lønindeholdelse iværksættes i øvrigt først,

når det ikke er muligt at opnå en frivillig dialog med skyldner, hvilket

betyder, at skyldner ikke reagerer på hverken det fremsendte girokort i en

frivillig eller pålagt afviklingsaftale, en 1. rykker og en 2. rykker med

lønindeholdelsesvarsel samt budgetskema.

Der anvendes følgende indeholdelsesprocenter:

5 pct. ved en nettoårsindkomst

mellem 75-100.000 kr.

10 pct. ved en nettoårsindkomst

mellem 100-130.000 kr.

15 pct. ved en nettoårsindkomst

over 130.000 kr.

Den rent maskinelle lønindeholdelse anvendes udelukkende i

de tilfælde, hvor skyldner ikke ønsker at oplyse om eventuelle særlige

forhold,

der kunne begrunde en anden afgørelse, selvom han er blevet varslet herom.

Skyldner bliver i varslet om iværksættelse af

lønindeholdelse orienteret om, med hvilken pct. sats lønindeholdelse vil ske

og

opfordres i den forbindelse til at udfylde et medsendt budgetskema. Indsendes

budgetskemaet ikke, vil skyldneren herefter med brev blive orienteret om, at

der er fremsendt et lønindeholdelsespålæg til arbejdsgiveren.

Som det fremgår, tages der ved den sagsbehandling, der

foregår rent elektronisk i Inddrivelsesenheden, udgangspunkt alene i

skyldnerens nettoindkomst ved beregning af betalingsevnen. Øvrige medlemmer

af

husstandens indtægter og formueforhold indgår således kun i sagsbehandlingen,

hvis skyldneren indsender budgetskema til Inddrivelsesenheden, og sagen

dermed

overgår til en mere indgående manuel sagsbehandling.

Fremgangsmåden med lønindeholdelse der iværksættes i

relation til studieområdet, svarer stort set til den ovenfor beskrevne, idet

der på dette område tillige er en procedure, der sikrer, at der løbende sker

en

tilpasning af afdragsordninger og lønindeholdelse i forhold til aktuelle

indkomstoplysninger. Denne fremgangsmåde er også tænkt indført på øvrige

restancer i Den Centrale Inddrivelsesenhed.

2.1.2. Lovforslagets udformning

2.1.2.1. Lønindeholdelsesprocenten

Den maksimale lønindeholdelsesprocent på 20 procent i

kildeskattelovens § 73, foreslås ophævet, således at der, som det f.eks.

er tilfældet i lov om inddrivelse af underholdsbidrag, ikke er nogen øvre

grænse for indeholdelsesprocenten. Den øvre grænse for lønindeholdelse bliver

således som udgangspunkt bestemt af de regler, der fastsættes om

nettoindkomstens størrelse og indeholdelsesprocent eller af

betalingsevnevurderingen i relation til trangsbeneficiet.

Forslaget indebærer herudover, at der fremadrettet vil

blive overensstemmelse mellem afdragsordninger og lønindeholdelse. Dette er

ikke altid situationen i dag, hvor en frivillig afdragsordning vedr.

tilbagebetaling af f.eks. skat foretages på baggrund af en

betalingsevnevurdering med udgangspunkt i trangsbeneficiet i retsplejelovens

§ 509,

således at det månedlige afdrag kan udgøre mere end 20 procent af skyldnerens

nettoindkomst. Dermed kan der efter gældende regler og praksis opstå

situationer,

hvor skyldnere kan opnå en økonomisk fordel ved at vælge lønindeholdelse,

medmindre inddrivelsesmyndigheden løbende foretager udlæg i lønnen for det

»overskydende«

beløb. Da lønindeholdelse er en administrativ byrde for virksomhederne, og

udlæg er et af de mere ressourcekrævende inddrivelsesmidler, er dette ikke

hensigtsmæssigt.

Det foreslås herudover, at reglerne for lønindeholdelse i

lov om inddrivelse af underholdsbidrag og reglerne i kildeskatteloven

harmoniseres, således at kildeskattelovens regler også finder anvendelse for

inddrivelse af underholdsbidrag.

2.1.2.2. Betalingsevnevurdering

Med forslaget bemyndiges skatteministeren til at fastsætte

nærmere regler for betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, som vil

blive udmøntet i en bekendtgørelse. Disse regler vil tage udgangspunkt i de

regler, der følger af forslag til lov om ændring af konkursloven og

konkursskatteloven

(Revision af reglerne om gældssanering), lovforslag nr. L 10 fremsat den 23.

februar 2005, i relation til gældssaneringer, således at der sikres

overensstemmelse mellem principperne for betalingsevnevurderinger, herunder

rådighedsbeløb, på inddrivelsesområdet og generel insolvensret.

Revisionen af gældsaneringsreglerne vil betyde, at der

fremover, i modsætning til i dag, hvor retningslinjerne for udarbejdelsen af

skyldnerens budget er udviklet i retspraksis, i en bekendtgørelse udstedt af

justitsministeren fastsættes nærmere regler for, hvilke indtægts- og

udgiftsposter i afdragsperioden der kan medtages i skyldnerens budget, samt

regler om størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb.

Der henvises i øvrigt til justitsministerens lovforslag nr.

L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne

for

gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.

Skatteministeren forventes at udstede tilsvarende regler

herom.

2.1.2.3. Automatiseret lønindeholdelse

Det foreslås, at skatteministeren, eller den han bemyndiger

dertil, kan fastsætte nærmere regler for den praksis med automatiserede

forslag

til lønindeholdelser, som udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund

af de foreliggende oplysninger om indkomster m.v., og som bygger på en

strategi, hvor inddrivelsen i høj grad foregår på baggrund af automatiserede

procedurer.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere

regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om

lønindeholdelse på baggrund af skyldnerens nettoindkomst, hvis skyldneren

ikke

reagerer på et varsel om lønindeholdelse eller giver fyldestgørende

oplysninger.

De foreliggende oplysninger om indkomster kan være oplysninger fra

årsopgørelsen eller oplysninger afgivet i forbindelse med frivillig

forskudsregistrering. Nettoindkomsten i relation til den maskinelle

lønindeholdelse er i princippet bruttoindkomsten plus positiv

kapitalindkomst,

fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag(midlertidigt suspenderet), ATP og

skat.

Det foreslås endvidere, at indeholdelsesprocenten kan

gradueres efter nettoindkomsten, således at indeholdelsesprocenten er

stigende

med nettoindkomsten. Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at

fastsætte

vejledende beløbsgrænser m.v., som er retningsgivende for fastsættelsen af

den

procentdel af skyldnerens lønindtægt, hvormed lønindeholdelsen skal ske. Det

kan hermed også sikres, at der uanset lønindeholdelse er et incitament til at

være i beskæftigelse, idet gradueringen indebærer, at skyldneren som

udgangspunkt beholder en del af en evt. lønfremgang til sig selv. Dette er

ikke

tilfældet, hvis man udelukkende anvender en individuel betalingsevnevurdering

til fastsættelse af indeholdelsesprocenten, idet en lønfremgang ved uændrede

budgetforhold vil resultere i en forhøjelse af indeholdelsesprocenten,

således

at skyldneren ikke opnår en økonomisk gevinst og derfor ikke har et

incitament

til at opnå f.eks. beskæftigelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal forinden iværksættelse

af lønindeholdelse underrette skyldneren om, at lønindeholdelse påtænkes

iværksat, og om den procent, der agtes indeholdt med. Skyldneren skal

endvidere

oplyses om, at indeholdelsesprocenten kan ændre sig, hvis indkomstforholdene

ændres. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere gøre skyldneren

bekendt

med grundlaget for den påtænkte afgørelse og skal opfordre skyldneren til

inden

for en rimelig frist at fremkomme med yderligere oplysninger om sine aktuelle

økonomiske og familiemæssige forhold (budgetskema) til brug for vurderingen

af

betalingsevnen. Fremkommer skyldneren ikke med yderligere oplysninger, eller

giver oplysningerne ikke restanceinddrivelsesmyndigheden grundlag for at

ændre

den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om, at lønindeholdelse

iværksættes.

Med hensyn til bemyndigelsen vil den som nævnt blive

anvendt til at fastsætte nærmere regler for sammenhængen mellem indkomsten og

indeholdelsesprocenten, idet der bl.a. vil skulle fastsættes nedre

indkomstgrænser

for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. Den gældende praksis vedr.

inddrivelse hos modtagere af kontanthjælp er, at der som udgangspunkt ikke

vurderes at være betalingsevne, jf. f.eks. Told- og Skattestyrelsens

cirkulære

nr. 35 af 14. februar 1994 om lønindeholdelse for restancer i kontanthjælp

efter bistandsloven og henstand med indregnet restskat for

kontanthjælpsmodtagere.

Det er tanken, at videreføre denne praksis således, at de

nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at

være

betalingsevne, skal tage udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat for

enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Dette er i øvrigt

også i overensstemmelse med, at der i relation til betalingsevnevurderingen

opereres med et rådighedsbeløb for børn, således at en enlig med børn samlet

får et større rådighedsbeløb i forhold til en person uden børn.

Udgangspunktet

for at bestemme om der forsørges børn er foreliggende oplysninger om

udbetaling

af børnefamilieydelse, idet disse fremgår af de såkaldte R-75 oplysninger.

Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan

være forældede, således at man ikke i alle situationer kan være sikker på, at

den pågældende skyldner ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive

anvendt oplysninger fra de såkaldte MIA-indberetninger til at sikre, at der

ikke udsendes lønindeholdelsesvarsel til modtagere af kontanthjælp,

førtidspension og folkepension. Dermed sikres det også, at svage borgere i

denne gruppe, for hvem det kan være vanskeligt at udfylde et budgetskema,

ikke

uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale myndigheder i

den pågældende kommune bliver lønindeholdt.

Denne fremgangsmåde vil endvidere være i overensstemmelse

med, at inddrivelsesindsatsen målrettes mod den personkreds som antages at

have

betalingsevne, mens personer på overførselsindkomster som f.eks.

kontanthjælpsmodtagere

i højere grad systemmæssigt overvåges med hensyn til ændrede

beskæftigelsesforhold,

overskydende skat m.v.

2.1.2.3.1. Automatiserede afviklingsordninger

Med hensyn til forslag til frivillige eller fastsatte

afviklingsordninger, som typisk er det indledende inddrivelseskridt, vil der

ved beregningen af de afdragsordninger, som udarbejdes maskinelt blive taget

udgangspunkt i reglerne for den maskinelle lønindeholdelse, jf. afsnit

2.1.2.3.

Fastsættelsen af afviklingsordningen vil således ske med udgangspunkt i

nettoindkomsten og gradueret med denne. Hvis der ikke umiddelbart foreligger

aktuelle indkomstoplysninger, f.eks. fordi restanten ikke er slutlignet eller

forskudsregistreret, eller hvis gældens størrelse eller alder i øvrigt

tilsiger

det, kan der ved fastsættelse af de maskinelle afviklingsordninger blive

henset

til gældens størrelse, samt at det sikres, at der ikke opsættes urimeligt

store

afviklingsaftaler.

2.1.2.3.2. Systemunderstøttelse

Med den nuværende systemunderstøttelse af

restanceinddrivelsen er det kun muligt at anvende de automatiserede

procedurer

for lønindeholdelse på de krav, som inddrives via

FordringsAdministrationsSystemet(FAS).

Med udviklingen af det nye IT-system, som efter planen skal idriftsættes i

første halvår af 2007, vil flest mulige krav blive søgt omfattet af den

maskinelle sagsbehandling. Det vil dog være restanceinddrivelsesmyndigheden,

som har ansvaret for at fastlægge hvilke krav, der skal omfattes af de

automatiske procedurer.

2.2. Objektivering og harmonisering af reglerne for

eftergivelse og henstand

Som nævnt ovenfor foreslås det, at reglerne for

eftergivelse af skatter og afgifter objektiveres i overensstemmelse med den

foreslåede ændring af konkursloven og konkursskatteloven. Det foreslås

herudover i en række love, at der indsættes bestemmelser om eftergivelse af

skyldige beløb, og at der i disse bestemmelser henvises til opkrævningsloven.

Hermed harmoniseres regelsættet også på dette punkt.

2.2.1. Eftergivelse

2.2.1.1. Gældende ret

Ifølge de nugældende regler om eftergivelse i

opkrævningslovens § 15 kan der ske eftergivelse af tilsvar, renter,

gebyrer, administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter

opkrævningsloven,

samt beløb som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling efter denne lov, hvis 1) skyldneren godtgør ikke at være i

stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde

sine gældsforpligtelser, og 2) skyldnerens forhold og omstændighederne i

øvrigt

taler derfor.

Opkrævningslovens § 15, stk. 3, angiver, hvilke

momenter, der skal tages i betragtning ved den konkrete skønsmæssige

vurdering

af, om skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler for

gældseftergivelse. Der skal herved navnlig lægges vægt på, om skyldneren

udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller

afgiftsrestancer

m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne

ved

dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under

eftergivelsessagen.

Bestemmelsen i opkrævningslovens § 15 svarer til

konkurslovens regler om gældssanering, jf. navnlig § 197, med de

afvigelser, der følger af, at der er tale om gældseftergivelse og ikke

gældssanering.

2.2.1.2. Ændring af reglerne om eftergivelse i

opkrævningsloven

Med udgangspunkt i forslag til lov om ændring af

konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering),

lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005, foreslås reglerne i

opkrævningslovens § 15 om eftergivelse tilsvarende præciseret, således

at

det af bestemmelsen direkte fremgår, hvilke omstændigheder, der normalt vil

føre til, at eftergivelse ikke kan ske.

Forslaget vil medvirke til at skabe en ensartet og

forudsigelig retstilstand på området, samtidig med at der fortsat i et vist

omfang er plads til et konkret skøn vedrørende den enkelte skyldners forhold.

Herudover er reglerne om eftergivelse omskrevet til flere

paragraffer med henblik på at tillempe strukturen af reglerne til de

tilsvarende regler i konkursloven vedrørende gældssanering.

De nærmere regler vedrørende afdragsvis betaling af en ikke

eftergiven del af gælden,

herunder fastsættelsen af afdragene og

afdragsperiodens længde vil blive fastlagt ved bekendtgørelse udstedt af

skatteministeren. Reglerne vil blive afstemt med de regler, der tilsvarende

ifølge forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven

(Revision af reglerne om gældssanering) vil blive fastsat administrativt af

justitsministeren

vedrørende gældssanering.

Der henvises i øvrigt til justitsministerens lovforslag nr.

L 10 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne

om

gældssanering) fremsat den 23. februar 2005.

2.2.2. Henstand

Det har indtil nu været en forudsætning for opnåelse af

henstand i medfør af reglerne i opkrævningsloven § 15, at skyldneren

opfylder de samme betingelser som for eftergivelse af gælden, jf. afsnit

2.2.1.1. Det skal dog ikke være godtgjort, at skyldneren ingen udsigt har til

at kunne betale sin gæld. Det indebærer, at det i hvert enkelt tilfælde skal

vurderes, om skyldneren opfylder betingelserne for eftergivelse af gælden,

hvilket er administrativt ressourcekrævende.

Reglerne for opnåelse af henstand foreslås derfor løsrevet

fra reglerne om eftergivelse således, at henstand fremover kan tillades med

hjemmel i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf.

lovforslag

nr. L 112.

2.3. Udvidelse af muligheden for lønindeholdelse og

udpantning for visse krav

Efter gældende regler er der for en række offentlige krav

kun mulighed for at inddrive kravet ved udpantning. Med henblik på at

effektivisere inddrivelsen foreslås det, at der for disse krav sikres

mulighed

for lønindeholdelse.

Herudover er der for et antal krav allerede etableret

hjemmel til lønindeholdelse, men ikke hjemmel til udpantning. Da

udpantningsret

er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og

billig for den pågældende borger, foreslås det, at der for disse krav

etableres

udpantningsret.

Hermed vil kravene kunne inddrives af pantefogederne ansat

ved restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i skatteinddrivelsesloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001.

De krav, der med lovforslaget tillægges udpantningsret, er

følgende:

a)

Tilbagebetalingspligtig

fleksydelse efter lov om fleksydelse, jf. lovforslagets § 4.

b)

Ikke betalte

dagpengeforsikringsbidrag efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovforslagets § 6.

c)

Skyldige beløb

efter indfrielse af statsgarantier og misligholdte lån af apotekerfonden

efter

lov om apoteksvirksomhed, jf. lovforslagets § 7.

d)

Gebyrer for

overskridelse af lånetiden efter lov om biblioteksvirksomhed, jf.

lovforslagets

§ 12.

e)

Misligholdte

statslån efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer,

jf. lovforslagets § 13.

f)

Skyldig licens

efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovforslagets § 14.

g)

Tilbagebetalingspligtige

tilskud efter lov om skove, jf. lovforslagets § 16.

h)

Renter ved for sen

betaling efter lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovforslagets § 19.

i)

Renter ved for sen

betaling efter lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 25.

j)

Gebyrer efter lov

om miljø og genteknologi, jf. lovforslagets § 26.

k)

Misligholdte lån

efter lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovforslagets § 35.

l)

Tilbagebetalingspligtig

støtte efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovforslagets

§ 36.

m)

Tilbagebetalingspligtig

støtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovforslagets

§ 37.

n)

Skyldige beløb

efter indfrielse af statsgarantier efter lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere, jf. lovforslagets § 38.

o)

Skyldige beløb

efter indfrielse af statsgarantier og tilbagebetalingspligtig ydelsesstøtte

efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk

produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovforslagets § 40.

p)

Skyldige beløb

efter indfrielse af statsgarantier efter lov om støtte til miljøforbedrende

investeringer

i mindre landbrug m.v., jf. lovforslagets § 41.

q)

Tilbagebetalingspligtige

tilskud efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, jf.

lovforslagets

§ 42 og § 43.

r)

Tilbagebetalingspligtige

tilskud efter lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling

m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven), jf.

lovforslagets § 44.

s)

Misligholdte

statslån efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger, jf.

lovforslagets § 54.

t)

Statens

tilgodehavender efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.

lovforslagets

§ 56.

u)

Statens

tilgodehavende efter indfrielse af en kaution efter lov om en garantiordning

for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovforslagets

§ 76.

v)

Skyldige beløb

efter indfrielse af statsgarantier efter lov om Garantifonden for

Skibsbygning

m.v., jf. lovforslagets § 78.

w)

Skyldige beløb efter

indfrielse af statsgarantier efter lov om statsgaranti til lån til

forsøgsbyggeri, jf. lovforslagets § 79.

Det er i den forbindelse vurderingen, at der er tale om

krav, der kun undtagelsesvist må forventes at give anledning til bevismæssige

eller retlige tvister, og at det derfor må anses for hensigtsmæssigt at

varetage prøvelsen af kravet gennem et pantefogedudlæg med adgang til at få

eventuelle indsigelser prøvet i fogedretten frem for gennem anlæg af et

almindeligt civilt søgsmål ved domstolene. De nævnte krav kan i øvrigt

allerede

som hovedregel inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter gældende regler. I

relation til de krav, der med lovforslaget kan inddrives ved indeholdelse i

løn

m.v. efter reglerne i kildeskatteloven, gælder tilsvarende, således at de

allerede som hovedregel kan inddrives ved udpantning efter gældende regler.

2.4. Digitale lønsedler

2.4.1. Gældende regler

Efter kildeskattelovens § 84, stk. 1, skal den

indeholdelsespligtige skriftligt holde modtageren af A-indkomst underrettet

om

indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Giver den

indeholdelsespligtige ikke den nævnte underretning til modtageren af

A-indkomst, kan denne efter bestemmelsen i stk. 2 ved henvendelse til

skattemyndigheden begære, at underretningen søges tilvejebragt ved

skattemyndighedens

mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der

fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Skatteministeren

bestemmer endelig efter bestemmelsen i stk. 3, hvor lang tid de

indeholdelsespligtige

skal opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

Ovennævnte bemyndigelser er udnyttet i bekendtgørelse nr.

852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

(Kildeskattebekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 31, stk. 3, skal den

indeholdelsespligtige ved ydelse og godskrivning af A-indkomst give

indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne

indkomstbeløb,

om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af det indeholdte

skattebeløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn,

adresse samt det CVR-nr. eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt

ved indeholdelsen.

Efter bekendtgørelsens § 32 skal den

indeholdelsespligtige opbevare regnskabsmateriale, redegørelser og

underretninger efter bekendtgørelsens §§ 28-31 samt de dertil hørende

bilag i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Efter bekendtgørelsens § 49 straffes den

indeholdelsespligtige med bøde, hvis der finder overtrædelse af

bekendtgørelsens §§ 31 og 32, sted og overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 84 blev gennemført

i forbindelse med indførelsen af kildeskatten, jf. således Folketinget

1966-67,

tillæg A, 2. samling, sp. 277.

Efter bestemmelsen skal den indeholdelsespligtige som nævnt

samtidig med indeholdelsen af A-skat skriftligt underrette den ansatte om den

stedfundne indeholdelse. Underretningen tjener som den ansattes bevis for, at

arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, således at den ansatte dermed kan sikre

sig, at vedkommende er frigjort for betaling af A-skat. Af kildeskattelovens

§ 68

fremgår det, at såfremt arbejdsgiveren ikke har foretaget indeholdelse af

A-skat, påhviler det den ansatte straks at indbetale det manglende beløb til

skattemyndighederne.

2.4.2. Lovforslagets udformning

Lovforslaget har til formål at klargøre, at det er muligt

for arbejdsgivere at give underretningen til ansatte om indeholdt A-skat

digitalt. Underretningen, som den indeholdelsespligtige skal give den ansatte

om indeholdt A-skat, sker typisk gennem den lønseddel, som den

indeholdelsespligtige giver til den ansatte i forbindelse med indeholdelsen

af

A-skat.

Lønsedlen indeholder også andre oplysninger, f.eks. om

indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, ATP, indbetaling til pensionsordninger,

feriegodtgørelse m.v. Ses der bort fra kravene i persondatalovgivningen synes

det imidlertid kun at være bestemmelsen i kildeskattelovens § 84 om

skriftlig underretning til den ansatte om indeholdt A-skat, som på grund af

skriftlighedskravet er til hinder for, at man i dag kan anvende digitale

lønsedler. Eksempelvis indeholder arbejdsmarkedsfondslovens § 11,

stk. 1,

en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal give den ansatte »meddelelse« om

arbejdsmarkedsbidragets størrelse, ligesom den udbetalende virksomhed efter

§ 11,

stk. 6, giver den bidragspligtige »oplysning« om bidragets størrelse.

Anvendelsen af begreberne »meddelelse« og »oplysning« ses ikke at være til

hinder for, at meddelelsen eller oplysningen gives digitalt.

Baggrunden for lovforslaget er som nævnt regeringens ønske

om i videst mulige omfang at sikre brug af digital kommunikation, herunder at

skabe mulighed for overgang til digitale lønsedler for offentlige

arbejdsgivere

fra og med den 1. september 2005. Dette nødvendiggør en justering af

kildeskattelovens

§ 84.

Den foreslåede justering omfatter også private

indeholdelsespligtige, således at også disse kan få gavn af

digitaliseringsmuligheden samt opnå administrative forenklinger og

besparelser

i relation til distributionen af lønsedler.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiveren udsteder en

skriftlig lønseddel eller en digital lønseddel, vil underretningen om

indeholdt

A-skat i lønsedlen skulle overholde bestemmelsen i lov nr. 429 af 31. maj

2000

om behandling af personoplysninger (persondataloven). Det gælder herunder

kravet om god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1, samt kravet om

at

den dataansvarlige skal træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske

foranstaltninger mod, at personoplysninger bl.a. kommer til uvedkommendes

kundskab, jf. lovens § 41, stk. 3.

I en ændring af kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse

nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.) vil de nærmere krav til en

digital underretning fra den indeholdelsespligtige til den ansatte om

indeholdt

A-skat blive fastsat. En række af de væsentligste krav er nærmere beskrevet i

de specielle bemærkninger til forslaget.

2.4.2.1. Statslige medarbejdere

For så vidt angår de statslige institutioner distribueres

lønsedler til statens ansatte i dag gennem centralt print og kuvertering,

hvorefter de enkelte statslige institutioner har ansvaret for den decentrale

distribution til den enkelte medarbejder.

Med den konkret kravspecificerede løsning vil det blive

muligt for den statslige medarbejder at modtage sin lønseddel direkte i en

elektronisk postkasse oprettet til medarbejderen på Internettet. Fordelene

herved er - på linie med digital distribution af andre dokumenter - at der

ikke

er ét originalt dokument, og lønsedlen er digitalt tilgængelig alle steder,

hvor der er netadgang. Der opnås desuden en effektivisering både centralt i

forhold til produktionsomkostninger pr. lønseddel og decentralt, idet den

enkelte institution fritages fra den lokale distribution.

Det er tanken, at den digitale lønseddel alene distribueres

via én enkelt distributionskanal. Der sigtes mod en browserbaseret løsning,

således at den ansatte får adgang til sin lønseddel via Internettet gennem

anvendelse

af digital signatur.

Når den ansatte er logget på, skal det være muligt for ham

eller hende at se sin lønseddel via en kendt »viewer« (f.eks. PDF-reader).

Den ansatte skal kunne udskrive de modtagne lønsedler på en

lokal printer og gemme dem på en lokal PC/drev med henblik på, at disse skal

kunne udveksles med andre, for eksempel via den ansattes personlige e-mail

m.v.

For ikke at skulle overvåge den digitale postkasse, skal den ansatte efter

eget

valg kunne adviseres, f.eks. via e-mail, når nye lønsedler er tilgængelige.

I øvrigt stilles alle nødvendige krav til IT- løsningens

sikkerhed samt krav til behandling og opbevaring af personfølsomme

oplysninger,

jf. kravene hertil i persondataloven.

Der forventes at være en lille restgruppe af offentlige

medarbejdere, for hvem det ikke er praktisk muligt at modtage deres lønseddel

digitalt. Det kan f.eks. være håndværkere og andre personalekategorier, der

ikke råder over en PC som en naturlig del af deres opgavevaretagelse. Disse

ansatte kan håndteres uden for IT-løsningen, idet de respektive lønkontorer

har

mulighed for at markere medarbejderne i lønsystemet, således at deres

lønseddel, udover at blive leveret digitalt, også vil blive leveret i en

papirudgave.

Det præciseres, at kravet til underretning om den skete

indeholdelse under alle omstændigheder er opfyldt, når lønsedlen er gjort

tilgængelig i en elektronisk postkasse oprettet til medarbejderen, og når

medarbejderen via adgang stillet til rådighed på arbejdspladsen eller via

ethvert

andet sted, hvor der er netadgang, kan få adgang til sin lønseddel via

Internettet gennem anvendelse af digital signatur. I den forbindelse er det

arbejdsgiverens

ansvar, at den ansatte gennem uddannelse, vejledning o. lign. har

tilstrækkelig

indsigt til at kunne betjene sig af den digitale anvendelsesmulighed.

Det kan endelig oplyses, at Økonomistyrelsen og

Personalestyrelsen har orienteret centralorganisationerne på statsområdet

(CFU)

om planerne for digitale lønsedler. CFU er positiv og forventes at støtte et

initiativ på området.

Økonomistyrelsen vil gennem vejledning m.v. bistå alle

ministerområder med implementering af den digitale løsning, som forventes at

blive taget i brug til oktober 2005. Det vil bl.a. fremgå af vejledningerne,

hvordan det sikres, at også medarbejdere, der ikke i deres daglige arbejde

har

adgang til en PC også kan modtage deres lønseddel digitalt.

3. Provenumæssige konsekvenser

3.1. Lønindeholdelsesprocenten

Der foretages løbende lønindeholdelse for ca. 90.000

lønmodtagere m.v. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, hvor mange

af

disse, der er begrænset af den nuværende 20 procents grænse i

kildeskatteloven.

Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn over virkningen på det

inddrevne provenu. Såfremt det antages, at den foreslåede ophævelse af 20

procents grænsen giver en merindeholdelse på gennemsnitligt 200 kr. per

lønmodtager pr. måned, vil den samlede årlige merindeholdelse med fuld

virkning

blive på 216 mio. kr. Hertil kommer en evt. afledet effekt på

afdragsordninger

m.v., som efter gældende regler og praksis ligeledes kan være begrænsede af

20

procents grænsen for lønindeholdelse.

3.2. Betalingsevnevurdering

Det fremgår af forslag til lov om ændring af konkursloven

og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering), at der med

forslaget om at fastsætte nærmere regler for udformningen af skyldneres

budget

alene sigtes mod at skabe en mere ensartet praksis for skifteretternes

behandling af sager om gældssanering. Det er således ikke hensigten, at

præciseringen

af reglerne skal medføre en ændring af den levefod, som en husstand på

landsplan gennemsnitligt må antages at have i afdragsperioden, og dermed af

det

beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer i afdragsperioden.

På inddrivelsesområdet er der ikke en fast praksis for

størrelsen af rådighedsbeløb og for hvilke udgifter, der må medtages på

budgettet, men praksis vedr. rådighedsbeløb i gældssaneringssager har på

visse

områder været vejledende. Det er derfor ikke muligt at give et præcist skøn

for

de provenumæssige konsekvenser af forslaget, men de vurderes overordnet at

være

begrænsede, og der vil kunne forekomme lempelser og stramninger afhængig af

den

nuværende praksis hos inddrivelsesmyndighederne.

3.3. Automatiseret lønindeholdelse

De foreslåede regler vurderes ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

3.4. Eftergivelse og henstand

De foreslåede ændringer af reglerne for eftergivelse og

henstand vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det

skyldes for det første, at der er i vidt omfang er tale om en lovfæstelse af

gældende praksis på eftergivelsesområdet. For det andet er eftergivelse

primært

aktuelt for fordringer, som kun i beskedent omfang kan inddrives. Tilsvarende

gælder, at henstand ydes i situationer, hvor der ikke er betalingsevne –

dvs.

beløbet kan ikke aktuelt inddrives.

3.5. Digitale lønsedler

Den foreslåede adgang til at anvende digitale lønsedler

vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Når der ses bort fra muligheden for at anvende digitale

lønsedler, vedrører initiativerne inddrivelsesområdet, der samtidig med

lovens

ikrafttræden den 1. oktober 2005 samles i statslig regi. Initiativerne har

derfor kun konsekvenser for staten og ikke for kommuner og amter, der på

dette

tidspunkt kun har opgaver med opkrævningen. Initiativerne er tæt tilknyttet

lovforslag nr. L 112 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, og

nærværende forslag bidrager således til at opfylde de administrative

konsekvenser for staten, som beskrevet i lovforslag nr. L 112.

Udvidelsen af muligheden for at foretage udlæg og

lønindeholdelse vedrører mindre restanceområder, og hovedformålet med at

etablere disse bestemmelser er at harmonisere inddrivelsesområdet.

Forslagene om at tilpasse eftergivelsesreglerne og reglerne

vedr. betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til reglerne på

gældssaneringsområdet er ikke alene medtaget af ressourcemæssige årsager; men

også for at harmonisere området og sikre en større ensartethed og

gennemsigtighed

i afgørelserne. Rapporten om forenkling, systemmodernisering og

enhedsorganisering

af den offentlige restanceinddrivelse fra marts 2004 har dog peget på, at

eftergivelses- og henstandsreglerne samt reglerne for

betalingsevnevurderinger

med fordel kunne forenkles, og det er vurderingen at nærværende forslag i

ikke

uvæsentlig grad vil bidrage hertil.

Proceduren med at anvende standardsatser i forbindelse med

digitale løsninger på afdrags- og lønindeholdelsesområdet anvendes allerede i

dag af Den Centrale Inddrivelsesenhed under ToldSkat. Der er derfor alene

tale

om en præcisering af nogle allerede eksisterende muligheder. På de øvrige

restanceområder vil en digital anvendelse af satserne først kunne finde

anvendelse, når der tages et nyt fælles restancesystem i brug i 1. halvår

2007.

Indtil da vil de standardiserede regler kun have mindre virkning i

forbindelse

med, at det bliver lettere at foretage en manuel betalingsevnevurdering. I

rapporten om forenkling, systemmodernisering og enhedsorganisering af den

offentlige restanceinddrivelse fra marts 2004 er de administrative

konsekvenser

på den statslige del beregnet til en besparelse på 13,0 mio. kr. ekskl.

støttefunktioner. Dertil kommer tilsvarende besparelsesmuligheder for

de krav, som kommunerne tidligere administrerede inddrivelsen af. For

begge områder gælder, at da der er tale om allerede eksisterende muligheder,

derfor medfører lovforslaget isoleret ikke nogen besparelser. I analysen fra

marts 2004 er besparelsen da også medtaget allerede fra 2005, da den ikke er

betinget af lovgivning.

Ifølge lovforslaget skal lønindeholdelse automatiseres,

hvilket indebærer, at der skal foretages tilretning af personsystemerne,

eftersom restanceinddrivelsesmyndigheden skal have elektronisk adgang til

oplysninger i forskuds- og slutsystemer samt adgang til oplysninger i

MIA-systemet. Der påregnes således udgifter til etablering af nødvendig

kommunikation, der skal sikre restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til de

relevante oplysninger i de eksisterende personsystemer, når det nye

restanceinddrivelsessystem implementeres. Udarbejdelse af et konkret skøn

over

udgifterne er ikke sket på nuværende tidspunkt, da de præcise ønsker til

kommunikationen med de relevante systemer ikke er endelig fastsat.

Forslaget om digitale lønsedler er af Økonomistyrelsen

skønnet til, at medføre en central driftsmæssig besparelse på årligt ca.

500.000 kr. samt en decentral besparelse på årligt ca. 4,5 mio. kr. i form af

besparelser på porto, lokal distribution og håndtering af bortkomne

lønsedler.

I det omfang amter og kommuner vælger at overgå til

digitale lønsedler, vil der tilsvarende kunne opnås besparelser i den

kommunale

sektor. Det er ikke muligt at skønne over de administrative konsekvenser, som

det vil have for denne sektor.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Den foreslåede adgang til lønindeholdelse for en række nye

krav vurderes at medføre en mindre administrativ byrde for virksomhederne.

Forslaget om digitale lønsedler vurderes at medføre administrative lettelser.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

vurderer, at forslaget indeholder administrative lettelser for erhvervslivet

i

et omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et virksomhedspanel.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen vurderer samtidig, at forslaget indeholder

administrative

byrder for erhvervslivet men ikke i et omfang, der berettiger, at de bliver

forelagt et virksomhedspanel. Det er derfor hensigten, at forslaget parallelt

med fremsættelsen forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler med henblik på opgørelse af forslagets administrative

lettelser. Når opgørelsen foreligger, vil den blive oversendt til

Folketingets

Skatteudvalg.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forenklingerne og harmoniseringerne af reglerne for

rådighedsbeløb og betalingsevne vil først og fremmest bidrage til en

reduktion

af de administrative byrder for borgerne, idet reglerne bliver langt mere

gennemsigtige.

Herudover vil de bidrage til øget ensartethed og gennemsigtighed i

afgørelserne

til gavn for borgernes retssikkerhed. Det er et selvstændigt formål, at

borgere

med samme forhold behandles ens og forslaget vil bidrage hertil.

Forslaget om digitale lønsedler vil i det omfang arbejdsgiverne

går over til anvendelse af digitale lønsedler, give de ansatte mulighed for

elektronisk samling, videresendelse m.v. af lønsedler, hvilket må anses for

en

klar fordel og serviceforbedring for de ansatte. Medarbejdere, hvem

arbejdsgiverne

ikke har kunne skabe pc-adgang for, vil fortsat modtage underretning om

indeholdt

A-skat skriftligt.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser,

udover at forslaget om digitale lønsedler muliggør et sparet papirforbrug

ikke

kun i forhold til distribuerede lønsedler, men også i forhold til

kopilønsedler,

som ca. halvdelen af de statslige institutioner modtager til brug for

lønsagsbehandlingen.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Udover ministerierne har lovforslaget været sendt i høring

i Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, CFU - Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og

Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske

Sælgere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Ejendomsforeningen

I Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering, Finansrådet, FA - Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Foreningen af Danske Politimestre (Politimesterforeningen),

Foreningen af Pantefogeder i Danmark, FRR – Foreningen af Registrerede

Revisorer, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDR -

Foreningen

Danske Revisorer, Frederiksberg Kommune, FTF, HK/Kommunals Inkassoudvalg, HTS

–

Handel, Transport og Serviceerhvervene, HUR – Hovedstadens

UdviklingsRåd,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landskatteretten,

Realkreditrådet, Rigspolitichefen, SALA – Sammenslutningen af

Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og

Told-

og Skattestyrelsen.

En oversigt over modtagne høringssvar og Skatteministeriets

kommentarer hertil er medtaget som bilag 1 og 2 til lovforslaget.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget

forventes samlet set at medføre en mindre provenugevinst.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget

om digitale lønsedler medfører for staten en driftsmæssig besparelse på ca.

500.000 kr. årligt samt en decentral besparelse på 4,5 mio. kr. Det er ikke

muligt at skønne over de kommunale og amtskommunale konsekvenser af dette

forslag.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget

om digitale lønsedler skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget

om digitale lønsedler skønnes at give erhvervslivet potentielle lettelser.

Den

udvidede adgang til lønindeholdelse for en række nye krav vurderes at være en

mindre administrativ byrde for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget

reducerer de administrative byrder for borgerne.

Forslaget

om digitale lønsedler indeholder endvidere potentielle serviceforbedringer

for lønmodtagerne.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

udover, at forslaget om digitale lønsedler muliggør et sparet papirforbrug

m.v.

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Forslaget

indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Beskæftigelsesministeriet

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive tilbagebetalingskrav efter kapitel 12, som inddrives i medfør af

§ 95,

stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i lov om

social

bistand, som inddrives i medfør af § 116, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav på bl.a. dagpengegodtgørelse, ubetalte arbejdsgiverbidrag,

uberettiget modtagne dagpenge eller andre ydelser fra kassen, samt

forudbetalte

feriedagpenge, som inddrives i medfør af §§ 84, stk. 9, 85 b,

stk. 1,

86, stk. 11, og 86 a, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalt forsikringspræmie efter § 51, stk. 1, som

inddrives

i medfør af § 51, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive refusionskrav efter § 52, stk. 2, og renter heraf efter

§ 60

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 4

Det foreslås, at krav på tilbagebetaling af fleksydelse

efter § 27 med tillæg af omkostninger, som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 28, stk. 2, kan

inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,

at kravene kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 5

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag med tillæg af renter og omkostninger,

som

inddrives i medfør af § 12 a efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige forsikringsbidrag efter § 27 og § 29,

stk. 1,

samt påløbne renter, som inddrives i medfør af § 29, stk. 2, efter

reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 31,

stk. 2, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldigt dagpengeforskud efter § 31, stk. 1, som

inddrives

i medfør af § 31, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 4

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 32,

stk. 2, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 5

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldigt dagpengeforskud efter § 31, stk. 1, som

inddrives

i medfør af § 32, stk. 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til § 7

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 71 a,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavende, hidrørende fra en efter § 71,

stk. 1,

ydet statsgaranti samt misligholdte lån af apotekerfonden i henhold til lov

om

apotekerfonden med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør

af

§ 71 a, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 8

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 58, stk. 4,

kan bøder inddrives ved udpantning og det foreslås, at der også kan ske

inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for personlige skatter

i

kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive bøder, som inddrives i medfør af stk. 4, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 9

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive gebyrer efter § 2, og renter efter § 3, som inddrives i

medfør af § 4, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Justitsministeriet

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive parkeringsafgift, som inddrives i medfør af § 122 b,

stk. 1,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 11

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive bøder efter § 147 c, stk. 1, som inddrives i medfør af

§ 147

g, stk. 1, efter reglerne i opkrævningsloven.

Kulturministeriet

Til § 12

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 33, stk. 1,

kan gebyrer, som pålægges ved overskridelse af lånetiden med tillæg af

omkostninger,

inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i

kildeskatteloven og ved modregning i overskydende skat m.v. Det foreslås

derfor, at gebyrerne også kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, med tillæg af

omkostninger, som inddrives i medfør af § 33, stk. 1, efter

reglerne

i opkrævningsloven.

Til § 13

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 33 b

er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan

ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive misligholdte statslån, som inddrives i medfør af § 33 b, efter

reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 3

Efter den nugældende bestemmelse i § 34 a er der

udpantningsret for udgifter, det offentlige har krav på at få dækket efter

§ 33,

stk. 3-5, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved

lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 4

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives i medfør af § 34 a, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.

Til § 14

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 71,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalte afgifter, rykkergebyrer og renter efter § 69 og

kontrolafgift efter 70, stk. 2, som inddrives i medfør af § 71,

stk. 1,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Miljøministeriet

Til § 15

Efter de nugældende bestemmelser er der udpantningsret for

gebyrer efter § 54, udlagte beløb efter § 55 og beløb (udgifter til

berigtigelse ) efter § 63 og det foreslås, at der også kan ske

inddrivelse

ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Det foreslås endvidere, at beløb under

inddrivelse kan eftergives efter

reglerne i opkrævningsloven.

Til § 16

Til nr. 1 og 2

Efter de nugældende bestemmelser er der udpantningsret for

udlagte beløb efter § 40, stk. 1, og udgifter til foranstaltninger

som nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2, og det foreslås, at der også kan

ske

inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i

kildeskatteloven.

Til nr. 3

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 58,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til § 17

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive misligholdte statslån som inddrives i medfør af § 4,

stk. 3,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 18

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 64, stk. 1,

er der udpantningsret for gebyrer og afgifter i henhold til § 12,

stk. 6,

§ 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 40, stk. 2, og

§ 43,

stk. 4, samt afholdte undersøgelsesudgifter i henhold til § 40,

stk. 2.

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse efter

reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af § 64,

stk. 1,

efter bestemmelsen efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 19

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 57, stk. 1,

er der udpantningsret for gebyrer efter lovens § 53 og for udgifter, som

miljø- og energiministeren har krav på at få dækket efter lovens § 48,

stk. 2 og 3, men ikke for morarenter, der kan opkræves ved ikke rettidig

betaling. Det foreslås derfor, at også morarenter kan inddrives ved

udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse af de i § 57

nævnte gebyrer, udgifter og renter ved lønindeholdelse efter reglerne for

personlige skatter i kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav, som inddrives i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 20

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 45, stk. 1,

er der udpantningsret for gebyrer efter § 40 og for udgifter til

selvhjælpshandlinger efter § 33, stk. 3, som tilsynsmyndighederne

har

krav på at få dækket. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved

lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og

at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør af

bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 21

Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 54 er der

udpantningsret for bidrag efter § 53, stk. 1-3, til offentlige

almene

vandforsyningsanlæg og forskudsvis afholdte udgifter vedrørende en ejendoms

vandindlæg. Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved lønindeholdelse

efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 22

Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 2, stk. 2,

er der udpantningsret for tilbagebetalingspligtige beløb samt renter heraf,

jf.

stk. 1.

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved

lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven, og

at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter

bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 23

Efter den nugældende bestemmelse i lovens § 10, stk. 1,

er der udpantningsret for bidrag der skal betales efter loven.

Det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved

lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 24

Efter de nugældende bestemmelser i lovens §§ 35 a,

stk. 7, 48, stk. 5, 53, stk. 4, 55 a, stk. 2, 70,

stk. 3,

88 og 89 a, stk. 2, er der udpantningsret for en række krav efter loven.

Det foreslås, at der for disse krav også kan ske

inddrivelse ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i

kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav,

som

inddrives i medfør af bestemmelserne, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 25

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 92, stk. 1,

er der udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som

myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,

§ 66,

stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt

§ 91,

men ikke for morarenter, der kan opkræves ved ikke rettidig betaling efter

§ 92,

stk. 2. Det foreslås derfor, at også morarenter kan inddrives ved

udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at de nævnte gebyrer og udgifter også kan

inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i

kildeskatteloven, og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav,

som

inddrives efter bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 26

Til nr. 1

Det foreslås, at gebyrer, som kan fastsættes i medfør af § 19,

kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at gebyrer efter § 19 og udgifter, som

myndigheden har krav på at få dækket efter §§ 22 og 23, også kan

inddrives

ved lønindeholdelse efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven,

og at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb, som

inddrives

i medfør af bestemmelsen, efter reglerne i opkrævningsloven.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Til § 27

Til nr. 1, 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i

§ 28 om at afsoning afskaffes som inddrivelsesmiddel i sager om

underholdsbidrag.

Til nr. 4

I konsekvens af forslaget i § 28, nr. 3, om en generel

bestemmelse i lov om inddrivelse af underholdsbidrag om eftergivelse af

bidragsgæld, der tilkommer det offentlige, foreslås, at den særlige

bestemmelse

i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om

eftergivelse

af forskudsvise udlagte bidrag ophæves.

Efter denne bestemmelse skal der ske eftergivelse, når der

ikke i det sidste år forskudsvist er udbetalt bidrag, og når den

bidragsskyldige har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen. Det

er en betingelse for eftergivelse, at den bidragsskyldige ikke vil kunne

betale

uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller

familiens underhold.

I disse situationer foreslås spørgsmål om eftergivelse

fremover behandlet efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 5

Efter den

nugældende bestemmelse i § 24, stk. 3, er der udpantningsret for

tilbagebetalingskrav, og det foreslås, at der også kan ske inddrivelse ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i kildeskatteloven. Det foreslås

endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive

tilbagebetalingskrav

efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 28

Til nr. 1

Det foreslås, at indeholdelse i løn m.v. skal ske efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, således at

reglerne harmoniseres, og kildeskattelovens regler om lønindeholdelse dermed

bliver de eneste.

Til nr. 2 og 4-6

Efter inddrivelsesloven inddrives bidragsgæld som

udgangspunkt gennem udpantning eller lønindeholdelse. Lovens §§ 10 og 15

giver

herudover mulighed for at bestemme, at skyldneren skal hensættes til afsoning

af bidraget, hvis det skønnes, at bidragsgælden ikke vil kunne inddrives ved

anvendelse af udpantning eller lønindeholdelse. Afsoning kan dog ikke

anvendes,

hvis den bidragspligtige er ude af stand til at afdrage på gælden.

Afgørelse om afsoning træffes af politimesteren.

Afsoning medfører ikke, at bidraget bortfalder.

Som led i harmoniseringen af inddrivelsen foreslås det, at

afsoning afskaffes som inddrivelsesmiddel i sager om underholdsbidrag.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter

reglerne i opkrævningsloven kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det

offentlige, og som inddrives efter loven. Også private bidragskrav inddrives

efter loven, men det er alene krav, som tilkommer det offentlige, der er

omfattet af bestemmelsen.

Til § 29

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 17, stk. 4,

har Forbrugerstyrelsen udpantningsret for beløb nævnt i stk. 1-3. Det

foreslås, at inddrivelse kan ske ved såvel udpantning som ved indeholdelse i

løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 30

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive de i §§ 24, stk. 4, 53, stk. 2 og 3, 54, 55,

stk. 1,

56, stk. 5, 57 og 71 nævnte beløb, som inddrives i medfør af § 55,

stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 31

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive de i § 37, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelser med

tillæg

af renter og gebyrer og de i § 39 nævnte bøder, som inddrives i medfør

af

§ 37, stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration

Til § 32

Det foreslås, at eftergivelsesreglerne i opkrævningsloven

også finder anvendelse på tilbagebetalingskrav for hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven, og som inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden

i medfør af § 9, stk. 19.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Til § 33

Til nr. 1

Efter § 21, stk. 1, er der er udpantningsret for

beløb, som betales i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, for de i

§ 5

nævnte gebyrer, for de i § 6 omhandlede afgifter, for de i § 20

nævnte

rentebeløb samt for de efter § 29 vedtagne bøder. Det foreslås, at disse

krav også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives i medfør af §§ 21 og 31 a, efter reglerne

i

opkrævningsloven.

Til § 34

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive misligholdte statslån, som inddrives i medfør af § 68 a,

stk. 1,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 35

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 6 a, stk. 1,

kan skyldige beløb med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven. Det foreslås, at skyldige beløb med tillæg af renter og

omkostninger også kan inddrives ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives efter § 6 a, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 36

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 12, stk. 1,

kan statskassens tilgodehavende efter loven med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at der

også

kan ske inddrivelse ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives i medfør af § 12 stk. 1, efter

reglerne

i opkrævningsloven.

Til § 37

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 19, stk. 1,

kan statskassens tilgodehavende efter loven med tillæg af renter og

omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås, at der

også

kan ske inddrivelse ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives i medfør af § 19, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.

Til § 38

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 14,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives i medfør af § 14, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.

Til § 39

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en i henhold til

§ 6,

stk.1, ydet statsgaranti og statskassens tilgodehavende efter § 16,

stk. 2,

med tillæg af renter og omkostninger, som inddrives i medfør af § 17,

stk. 1,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 40

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 22,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,

som

inddrives i medfør af § 22, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 41

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 20 a,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,

som

inddrives i medfør af § 20 a, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 42

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 23,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,

som

inddrives i medfør af § 23, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til nr. 3

Der er tale dels om konsekvensændringer som følge af

forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalreformen samles i

skatteministeriet, Lovforslag nr. L 112, hvorefter inddrivelsen skal

varetages af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Herudover er inddrivelsen for en række lån og ydelser, der

hviler på nu ophævede bestemmelser, begrænset til lønindeholdelse, og det

foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som

lønindeholdelse.

Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive

disse

lån og ydelser efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 43

Til nr. 1

Der er tale dels om konsekvensændringer som følge af

forslaget om, at inddrivelsesopgaven som led i kommunalreformen samles i

skatteministeriet, Lovforslag nr. L 112, hvorefter inddrivelsen skal

varetages

af restanceinddrivelsesmyndigheden.

For en række lån, der hviler på nu ophævede bestemmelser,

er inddrivelse efter de nuværende bestemmelser begrænset til lønindeholdelse,

og det foreslås derfor, at inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som

lønindeholdelse. Det foreslås endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden

kan

eftergive disse lån efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 44

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 18,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger,

som

inddrives i medfør af § 18, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 45

Efter den nugældende bestemmelse i § 6, stk. 2,

kan der ske inddrivelse ved udpantning, og det foreslås i stk. 3, at der

også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere i

stk. 4,

at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives efter

bestemmelsen efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 46

Efter de nugældende bestemmelser, kan skyldige udgifter i

henhold til § 44, stk. 2, og vederlag og øvrige udgifter i henhold

til § 44, stk. 3, inddrives ved udpantning, og det foreslås i

stk. 4,

at der også kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 47

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse kan skyldige beløb iht. § 116,

stk. 1, inddrives ved udpantning, og det foreslås, at der også kan ske

inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige beløb, som inddrives i medfør af § 116, stk. 1,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Til § 48

Det foreslås, at inddrivelsesmyndigheden kan eftergive

misligholdte tilgodehavender med tillæg af renter og omkostninger, som

inddrives i medfør af § 12, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Skatteministeriet

Til § 49

Til nr. 1

Det foreslås, at gebyrer, som det er tilfældet med ubetalte

bidragskrav og rentebeløb, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af samlingen

af det offentliges restanceinddrivelse. I forbindelse med inddrivelse af ikke

rettidigt betalte bidragsbeløb og øvrige krav, der udspringer af

arbejdsmarkedsfondsloven,

og som kommunerne i dag varetager inddrivelsen af på statens vegne, har

kommunerne muligheden for at pålægge erindringsskrivelser, tilsigelser til

udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse i løn m.v. et gebyr på op

til

250 kr. i medfør af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,

der

opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27.

december 1991. Gebyrerne kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i

løn

m.v.

Forslaget skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden

fremover får samme mulighed i dens inddrivelsesarbejde, og det foreslås

derfor,

at skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser,

tilsigelser

til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v., som udstedes

af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende bidragskrav efter § 15,

stk. 1,

skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan maksimalt

udgøre 250 kr. i lighed med gældende regler og omfatter kun krav, som

tidligere

har været omfattet af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,

der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

Det følger af arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 4

og 5, at gebyrerne kan inddrives ved lønindeholdelse og udlæg.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige lønmodtagerbidrag i henhold til § 23, stk. 3,

samt

ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988

gældende regler, med tillæg af påløbne renter og omkostninger, som inddrives

i

medfør af § 23, stk. 5, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 50

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse er der udpantningsret for

tilbagebetalingskrav efter stk. 1, og det foreslås, at disse krav også

kan

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 1 efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 51

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at reglerne i opkrævningslovens § 15

ændres i overensstemmelse med de ændringer til konkurslovens regler om

gældssanering, der er fremsat af justitsministeren, jf. forslag til lov om

ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om

gældssanering) – lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.

Herudover er reglerne om eftergivelse omskrevet til flere

paragraffer med henblik på at tillempe strukturen af reglerne til de

tilsvarende regler i konkursloven vedr. gældssanering.

Nyaffattelsen af § 15, stk. 1, 1. pkt., bringer

den gældende § 15, stk. 1, i opkrævningsloven i overensstemmelse

med

nyaffattelsen af konkurslovens § 197, stk. 1, jf. lovforslag nr. L

10

og bemærkningerne hertil. § 15, stk. 1, 2. pkt., svarer til den

gældende § 15, stk. 2, i opkrævningsloven.

Med nyaffattelsen af § 15, stk. 2, bringes den

gældende § 15, stk. 3, i overensstemmelse med konkurslovens

§ 197,

stk. 2, jf. lovforslag L 10 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede § 15, stk. 3, svarer til det

gældende § 15, stk. 3, 1. led.

Det foreslåede § 15, stk. 4, svarer til

konkurslovens § 197, stk. 4, jf. lovforslag nr. L 10 og

bemærkningerne

hertil.

Den foreslåede § 15, stk. 5, svarer til det

gældende § 15, stk. 4

Det foreslåede § 15, stk. 6, svarer til det

gældende § 15, stk. 8. Det foreslåede stk. 6 er dog ændret i

overensstemmelse

med, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 7, hvorefter en

skyldner, der ikke kan godtgøre, at vedkommende ikke er i stand til, og inden

for de nærmeste år ikke har udsigt til, at kunne opfylde sine

gældsforpligtelser, i stedet for eftergivelse kan meddeles henstand med

betaling af gælden, ikke videreføres.

Henstand vil i stedet fremover skulle tillades efter

bestemmelsen i lovforslag nr. L 112, § 3, stk. 2. Med forslaget

løsrives betingelserne for opnåelse af henstand således fra betingelserne for

eftergivelse, og der indføres en administrativt enklere adgang til at tillade

henstand.

Således vil det være muligt at meddele henstand i en kort

periode, uden at der forud herfor er gennemført en manuel og

ressourcekrævende

betalingsevnevurdering, som det er tilfældet efter gældende regler. For

eksempel

vil henstand kunne opnås, hvis skyldneren afvikler anden gæld til det

offentlige og derfor midlertidigt ikke har nogen betalingsevne.

Ændringen berører ikke den henstand som ydes i en delvis

eftergivelsessituation jf. lovforslagets § 15 a, stk. 1, (den

nuværende § 15, stk. 5).

Den foreslåede § 15 a, stk. 1, svarer til det

gældende § 15, stk. 5. Ifølge bestemmelsen kan eftergivelse gå ud

på

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse

kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den

ikke

eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen

forrentning

af gælden.

De foreslåede § 15 a, stk. 2 og 3, svarer til

konkurslovens § 216, stk. 6 og 7, jf. lovforslag L 10 og

bemærkningerne

hertil.

Det er hensigten, at skatteministeren på baggrund af

bemyndigelsen i § 15 a, stk. 2, vil udstede en bekendtgørelse med

udgangspunkt i de tilsvarende regler vedrørende gældssanering, der forventes

udstedt af justitsministeren, jf. bemærkningerne til forslag til lov om

ændring

af konkursloven og konkursskatteloven (L 10).

Forslaget til § 15 b er en videreførelse af den

nugældende § 15, stk. 6. Ifølge bestemmelsen kan eftergivelse

bortfalde, hvis det oplyses, at skyldneren i forbindelse med

eftergivelsessagen

har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller hvis skyldneren groft

tilsidesætter sine pligter i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne

del af gælden.

Der indsættes ikke nogen bestemmelse svarende til

konkurslovens § 199, stk. 2, om, at pantsikret gæld ikke

eftergives,

i det omfang pantet strækker til. Det er gældende administrativ praksis, at

gældssaneringspraksis på dette område følges, og det er hensigten, at denne

praksis videreføres og tilpasses den nye regel i konkurslovens § 199 a,

jf. lovforslag L 10, hvorefter det pantsikrede defineres som ejendommens

handelsværdi med tillæg af 10 pct.

Til § 52

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af samlingen

af det offentliges restanceinddrivelse. I forbindelse med inddrivelse af

restskatter, B-skatter og øvrige krav, der udspringer af kildeskatteloven, og

som kommunerne i dag varetager inddrivelsen af på statens vegne, har

kommunerne

muligheden for at pålægge erindringsskrivelser, tilsigelser til

udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse i løn m.v. et gebyr på op

til

250 kr. i medfør af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser,

der

opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov nr. 939 af 27.

december 1991. Gebyrerne kan inddrives ved udpantning og indeholdelse i løn

m.v.

Forslaget skal sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden

fremover får samme mulighed i dens inddrivelsesarbejde, og det foreslås

derfor,

at skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser,

tilsigelser

til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v., som udstedes

af restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende B-skatter og restskatter efter

kildeskatteloven, skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gebyret kan maksimalt udgøre 250 kr. i lighed med gældende regler og omfatter

kun krav, som tidligere har været omfattet af lov om gebyrer og morarenter

vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og

kommuner.

Det følger af kildeskattelovens §§ 72 og 73, at gebyrerne

kan inddrives ved udlæg og lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler

herom.

Til nr. 2

Bestemmelsen om lønindeholdelse i ventepenge, pensioner og

lignende understøttelser har hidtil stået i lovens § 73, stk. 4, og

efter denne bestemmelse har lønindeholdelse kun kunnet finde sted, for så

vidt

ikke særlige hensyn efter skattemyndighedernes skøn taler imod det. Det

foreslås, at der i disse indkomsttyper kan indeholdes på lige fod med anden

indkomst.

Til nr. 3

Forslagets 1. pkt. viderefører den gældende bestemmelses 1.

pkt. uændret. I den gældende bestemmelse er lønindeholdelsesprocenten

begrænset

til henholdsvis 15 og 20. Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal

skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre oplysninger om, at der

overlades skatteyderen de nødvendige midler. Disse procentgrænser foreslås

ophævet, således at det som udgangspunkt alene er betalingsevnevurderingen,

der

fastsætter den øvre grænse for hvilken procent, der kan lønindeholdes med,

svarende til reglerne for inddrivelse af underholdsbidrag.

De regler, som skatteministeren efter forslaget bemyndiges

til at fastsætte om betalingsevnevurdering og rådighedsbeløb, vil blive

udformet med udgangspunkt i de tilsvarende regler, som fastsættes i medfør af

konkursloven, jf. lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005. Det

sikres

herved, at praksis for anlæggelse af disse vurderinger bliver ensartet i

modsætning til nu, hvor inddrivelsesmyndighedernes praksis er svingende.

Det forudsættes således, at der fastsættes nærmere regler

for fastlæggelsen af skyldnerens budget, herunder om behandlingen af

indtægter

og udgifter og om rådighedsbeløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

Det foreslås, at indeholdelsesprocenten kan gradueres med

nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren, eller den han bemyndiger

dertil, kan fastsætte nærmere regler for sammenhængen mellem nettoindkomsten

og

indeholdelsesprocenten. Herved kan der fastsættes nærmere retningslinier for

de

automatiserede forslag til lønindeholdelser, som udarbejdes på baggrund af de

foreliggende oplysninger om indkomster m.v. således som de er udviklet i den

statslige centrale inddrivelse, der i dag varetages af Inddrivelsesenheden i

ToldSkat, og som bygger på en strategi, hvor inddrivelsen i høj grad foregår

på

baggrund af automatiserede procedurer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

afsnit 2.1.2.3.

Til nr. 5

Det foreslås, at beløbsgrænser, der fastsættes i relation

til § 73, stk. 3 og 4, herunder rådighedsbeløb, reguleres med 2

pct.

tillagt og fratrukket den såkaldte tilpasningsprocent, jf. lov nr. 373 af 28.

maj 2003.

Forslaget er i overensstemmelse med ændringerne af

konkursloven, jf. lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at

reglerne om henstand og opkrævning opsplittes, jf. de almindelige

bemærkninger

afsnit 2.2.2.

Til nr. 7

Det foreslås, at der ikke fremover skal indhentes udtalelse

fra kommunalbestyrelsen i forbindelse med beslutning om eftergivelse af

personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal

indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter, da

inddrivelsen er samlet hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som derfor har et

samlet overblik over skyldnernes gæld til det offentlige.

Til nr. 8

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er

arbejdsgiverens underretning af den ansatte om indeholdt A-skat vigtig af

hensyn til muligheden for, at den ansatte kan sikre sig bevis for, at

arbejdsgiveren

har indeholdt A-skat. Denne bevissikring har man hidtil kun tænkt mulig

gennem

et krav om, at den indeholdelsespligtiges underretning til den ansatte skulle

ske skriftligt (på papir), jf. skriftlighedskravet i kildeskattelovens

§ 84.

Imidlertid vurderes det, at den ansatte også kan opnå

sikkerhed og bevis for, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat gennem en

digital underretning, når visse krav til underretningen er opfyldt.

For det første må den indeholdelsespligtige have givet den

ansatte meddelelse om, at den ansatte med virkning fra et givet tidspunkt

fremover vil modtage underretning om indeholdt A-skat i en digital lønseddel,

så snart der er foretaget indeholdelse. Den indeholdelsespligtige har i den

forbindelse ansvaret for, at den ansatte gennem uddannelse, vejledning o.

lign.

har tilstrækkelig indsigt til at kunne betjene sig af den digitale

anvendelsesmulighed.

For det andet skal underretningen gives i overensstemmelse

med denne meddelelse til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et

andet

sted, hvor den ansatte har mulighed for at gøre sig bekendt med lønsedlen.

For det tredje må den ansatte have mulighed for at

videresende lønsedlen til egen digital opbevaring eller udskrive den.

Endelig forudsættes det almindelige krav til opbevaring af

oplysninger om indeholdt A-skat i 5 år at være opfyldt.

Herudover skal de almindelige krav i persondataloven til

sikkerheden vedr. digital kommunikation være opfyldt.

I forbindelse med lovforslagets gennemførelse vil

kildeskattebekendtgørelsen blive ændret, således at der heri bliver fastsat,

hvilke krav den indeholdelsespligtige skal opfylde for at kunne give

underretningen

om indeholdt A-skat digitalt.

Til § 53

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

henvise skyldnere til at få eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven,

hvis skyldneren har betydelig anden offentlig gæld, således at der laves en

samlet eftergivelse af hele den offentlige gæld.

Socialministeriet

Til § 54

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som staten har overtaget efter stk. 3 med tillæg af

renter

og gebyrer for ikke rettidigt betalt leje, som inddrives i medfør af

§ 48,

stk. 4, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 176,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive misligholdte statslån med tillæg af renter og omkostninger, som

inddrives i medfør af § 176, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 55

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav på betaling af leje (boligafgift) eller andre forfaldne

ydelser

efter lejeaftalen i henhold til § 8, stk. 1, som staten har

overtaget

efter stk. 3, og som inddrives i medfør af stk. 4 efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 56

Til nr. 1

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ekstraordinære bidrag efter § 55, stk. 3, samt renter

heraf

efter stk. 4, som inddrives i medfør af stk. 5 efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 103,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen kan ske ved såvel udpantning som lønindeholdelse.

Til nr. 3

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive statskassens tilgodehavender samt regreskrav med tillæg af renter

og

omkostninger som inddrives i medfør af § 103, stk. 1, efter

reglerne

i opkrævningsloven.

Til § 57

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 46, stk. 2,

skal kommunen vedrørende tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43,

stk. 1, fastsætte en tilbagebetalingsordning under hensyn til, hvad

pensionisten

kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til eget eller

familiens

underhold. Bestemmelsen indebærer, at der i den enkelte sag skal foretages en

betalingsevnevurdering.

Det foreslås i nyaffattelsen af § 46, stk. 2, at

kommunen skal forestå opkrævningen af tilbagebetalingskravet efter regler

fastsat af socialministeren. Det foreslås endvidere, at socialministeren kan

bestemme, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav

udebliver med ydelser.

Forslaget til § 46, stk. 3, er en videreførelse

af den nugældende bestemmelse, hvorefter tilbagebetalingskravene er tillagt

udpantningsret.

Forslaget er i overensstemmelse med de øvrige ændringer af

opkrævningen på det sociale område, som foreslået i lovforslag nr. L 113,

hvortil der henvises.

Til nr. 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 46,

stk. 3, er begrænset til udpantning og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,

at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 58

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive tilbagebetalingskrav efter § 51, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 59

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 63 d,

stk. 5, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved lønindeholdelse.

Til § 60

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset

til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved

lønindeholdelse.

Til § 61

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 47,

stk. 3, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse

af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav i henhold

til §§ 42 og 43, stk. 1, som inddrives i medfør af § 47,

stk. 3,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag, jf. lovens §§ 54 – 56, som

inddrives i medfør af § 72 a, stk. 1 og 2, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 62

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav, som inddrives efter §§ 118 og 120, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 63

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 9,

stk. 2, er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,

at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ikke rettidigt betalte

beløb,

som inddrives i medfør af § 9, stk. 2, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Transport- og Energiministeriet

Til § 64

Til nr. 1 og 2

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 5,

stk. 3, 2. pkt., er begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere,

at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive kontrolafgift og

ekspeditionsgebyr efter stk. 3, som inddrives i medfør af stk. 5

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 65

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan ubetalt kontrolafgift og

ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser med bus,

privatbaner,

letbaner og vandbus i hovedstadsområdet kun inddrives ved udpantning, og det

foreslås

derfor, at der også kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. og ved

modregning i overskydende skat.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og

omkostninger,

som inddrives i medfør af § 6 a, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 66

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr med tillæg af renter og

omkostninger, som inddrives i medfør af § 23, stk. 2, efter

reglerne

i opkrævningsloven.

Til § 67

Inddrivelse af beløb, som en kommune efter loven har betalt

forskudsvis, og beløb, der er betalt i henhold til vejbestyrelsens garanti,

er

efter den nuværende bestemmelse i § 18, stk. 1, begrænset til

udpantning i den bidragspligtige ejendom, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen

også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 68

Inddrivelse af udgifter, som det offentlige afholder i

anledning af udførelse af renholdelse, foranstaltninger mod glat føre,

snerydning m.v. på den forpligtedes vegne, er efter den nuværende bestemmelse

i

§ 18 begrænset til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen

også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 69

Inddrivelse af beløb, som en kommune efter loven har betalt

forskudsvis, og beløb der er betalt i henhold til kommunegaranti jf.

§ 20,

stk. 1, og § 62, stk. 4 , er efter den nuværende bestemmelse i

§ 65,

stk. 1, begrænset til udpantning i den bidragspligtige ejendom, og det

foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v.

efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 70

Inddrivelse af beløb, som en vejbestyrelse eller kommune

efter loven har udredt forskudsvist , er efter den nuværende bestemmelse i

§ 112,

stk. 1, begrænset til udpantning i den pågældende (bidragspligtige)

ejendom,

og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn

m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 71

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalte afgiftsbeløb efter § 31, stk. 1, renter efter

§ 31,

stk. 3, og gebyrer efter § 31, stk. 4, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Undervisningsministeriet

Til § 72

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ubetalte arbejdsgiverbidrag med tillæg af renter og omkostninger,

som

inddrives i medfør af § 29, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 73

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav på betaling for deltagelse i undervisning eller

kulturcenteraktiviteter iht. § 50, stk. 1, eller deltagelse i en

skolefritidsordning i henhold til § 50, stk. 2, som inddrives i

medfør af stk. 3, efter reglerne i opkrævningsloven.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Til § 74

Inddrivelse af gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1

og 3, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredt

forskudsvis, er efter den nuværende bestemmelse i § 29, stk. 1,

begrænset til udpantning i den pågældende ejendom, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til § 75

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter § 10 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 76

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset

til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved

udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 77

Til nr. 1 og 3

Inddrivelse efter de nuværende bestemmelser er begrænset

til udpantning, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.

Til nr. 2 og 4

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter § 151, stk. 3, og § 162, stk. 1 og

2,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 78

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse er begrænset

til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at inddrivelsen også kan ske ved

udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter § 8 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 79

Til nr. 1

Inddrivelse efter den nuværende bestemmelse i § 2,

stk. 1, er begrænset til lønindeholdelse, og det foreslås derfor, at

inddrivelsen også kan ske ved udpantning.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter § 2, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 80

Inddrivelse efter den nugældende bestemmelse i § 13,

stk. 1, er begrænset til udpantning, og det foreslås, at inddrivelse

også

kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven. Det foreslås endvidere, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bøder efter § 13,

stk. 1,

efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 81

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 13, stk. 4,

kan ekspeditionsafgift med tillæg af omkostninger inddrives ved udpantning,

og

det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive ekspeditionsafgift med tillæg af omkostninger, som inddrives i

medfør

af stk. 4 efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 82

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 22 kan skyldige

beløb inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav efter § 22, stk. 1, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 83

Til nr. 1

Efter den nugældende bestemmelse i § 24, stk. 5,

kan skyldige beløb inddrives ved udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen

også kan ske ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldig betaling for syn, godkendelse af skibsudstyr og fartøjer

samt

for kontrol efter § 24, stk. 1-4, efter reglerne i

opkrævningsloven.

Til § 84

Til nr. 1 og 3

Efter de nugældende bestemmelse i § 369, stk. 2,

og § 374, stk. 3, kan afgifter og tvangsbøder inddrives ved

udpantning, og det foreslås, at inddrivelsen også kan ske ved indeholdelse i

løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Til nr. 2 og 4

Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive afgifter i henhold til § 369, stk. 1, og tvangsbøder i

henhold

til § 374, stk. 1 og 2, efter reglerne i opkrævningsloven.

Til § 85

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2005,

samtidig med de øvrige kommunalreformforslag på inddrivelsesområdet, jf.

lovforslag nr. L 112 og L 113. De ændrede regler vil kunne anvendes fra

lovens

ikrafttræden, uanset om restancerne til det offentlige er opstået på et

tidligere tidspunkt.

I stk. 2 foreslås det, at forslagets § 52, nr. 7,

om digitale lønsedler har virkning for underretninger, som

indeholdelsespligtige

giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere. Herved sikres

de statslige arbejdsgiveres mulighed for at gå over til anvendelse af

digitale

lønsedler til de ansatte fra og med oktober 2005. I forbindelse med

lovforslagets

gennemførelse vil kildeskattebekendtgørelsen blive ændret, således at der

heri

bliver fastsat, hvilke krav den indeholdelsespligtige skal opfylde for at

kunne

give underretningen om indeholdt A-skat digitalt.

Til § 86

Det foreslås, at ændringerne i forhold til lov om

inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovforslagets § 28 ikke gælder for

Færøerne, men at ændringerne dog ved kongelig anordning helt eller delvist

kan

sættes i kraft for Færøerne med de afgivelser, som særlige færøske forhold

tilsiger.

Bilag 1

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af

forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for

inddrivelse af gæld til det offentlige samt mulighed for anvendelse af

digitale lønsedler)

Følgende myndigheder og organisationer i alt 18 har

afgivet bemærkninger:

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Byggeri,

Datatilsynet, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Frederiksberg Kommune,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, SALA – Sammenslutningen

af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Told- og Skattestyrelsen, HTS –

Handel,

Transport og Serviceerhvervene, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

Kvalitet

i ErhvervsRegulering, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,

Domstolsstyrelsen, Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Arbejdsdirektoratet,

Familiestyrelsen.

Følgende i alt 13 har meddelt, at de ikke har

bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet,

Danske Sælgere,

Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, FA –

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, FDR- Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af

Politimestre i Danmark (Politimesterforeningen), HUR – Hovedstadens

Udviklingsråd, Skatterevisorforeningen, Realkreditrådet, Finansrådet, ATP,

FSR

– Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Følgende i alt 19 har ikke afgivet høringssvar:

Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel og Service, Dansk

Iværksætterforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Skatteborgerforening, Finanstilsynet, FRR – Foreningen af Registrerede

Revisorer, FTF, HK/Kommunals Inkassoudvalg, Håndværksrådet, Kommunernes

Landsforening,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsskatteretten,

Rigspolitichefen, Skattechefforeningen.

Bilag 2

Kommentarer til bemærkninger, der er afgivet

som led i Skatteministeriets høring over udkast til Forslag til lov om

ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af

reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige samt mulighed for

anvendelse af digitale lønsedler)

Modtagne høringssvar

Skatteministeriet har modtaget i alt 31 høringssvar.

I bilag 1 findes en oversigt over, hvilke myndigheder og

organisationer, der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft

bemærkninger m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk

centrale bemærkninger og forslag til ændringer af lovforslaget, som er

fremkommet i høringssvarene.

Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det

følgende, er der - på baggrund af høringsrunden og ministeriets egen

kvalitetssikring af lovforslaget – blevet indarbejdet en række mere

tekniske,

herunder lovtekniske ændringer i lovforslaget.

1. Lønindeholdelse - betalingsevnevurdering

Foreningen af Pantefogeder anfører, at lønindeholdelse kun bør ske

efter en individuel vurdering af borgerens økonomiske forhold.

Københavns Kommune anfører, at de ændringer

der i lovforslaget lægges op til vedr. betalingsevnevurderingen fører til et

forsimplet system, der risikerer at virke undergravende for en

helhedsorienteret sagsbehandling på det sociale område.

Kommentar:

Med forslaget lægges der

ikke op til, at individuelle betalingsevnevurderinger forud for

lønindeholdelse

skal afskaffes. Tværtimod vil det altid være muligt for borgeren, at få

foretaget en individuel betalingsevnevurdering. Det er således kun i

tilfælde,

hvor borgeren ikke reagerer på opfordringen fra

restanceinddrivelsesmyndigheden

til at komme med yderligere oplysninger om sine aktuelle økonomiske- og

familiemæssige forhold (budgetskema) til brug for vurderingen af

betalingsevnen,

at der vil blive iværksat lønindeholdelse uden forudgående individuel

betalingsevnevurdering.

Pantefogedforeningen og Københavns Kommune finder, at modtagere af

kontanthjælp, førtidspension og folkepension ikke bør være fredet for

lønindeholdelse i alle situationer. Man nævner som eksempel, at den person,

der

modtager forhøjet kontanthjælp som forsørger, men som undlader at betale til

det bidragsberettigede barn, bør kunne udsættes for lønindeholdelse – i

hvert

fald modsvarende den løbende bidragsforpligtelse. Herudover finder man, at

pension ikke skal være friholdt for lønindeholdelse i de tilfælde, hvor

pensionen er suppleret af anden væsentlig indkomst.

Kommentar:

Det er forslagets

udgangspunkt, at nettoindkomster på eller under niveau med

kontanthjælpsniveau

som hovedregel skal friholdes for lønindeholdelse i overensstemmelse med den

nuværende praksis. Dermed vil bl.a. modtagere af kontanthjælp, førtidspension

og folkepension som hovedregel skulle fritages for lønindeholdelse, men det

er

ikke hensigten helt at afskære muligheden herfor, fx hvis der forekommer

særlige forhold, som giver en højere nettoindtægt. Hertil kommer muligheden

for

at udtage en sag til individuel vurdering.

2. Lønindeholdelse – administrative konsekvenser

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Byggeri og SALA

foreslår, at lønindeholdelse via arbejdsgiveren skal erstattes, så det i

stedet

indgår i det almindelige skattetræk, idet man herved reducerer de

administrative byrder for virksomhederne samtidig med, at konflikter mellem

arbejdsgiveren

og lønmodtageren minimeres.

Kommentar:

Den foreslåede løsning er i

dag ikke teknisk mulig. Men som det fremgår af høringsnotatet til Forslag til

lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer - Lovforslag nr. L 112 -

er det et selvstændigt mål at der skal ske administrative forenklinger af

lønindeholdelsesreglerne og det vil der blive arbejdet videre med i regi af

Told-

og Skattestyrelsens systemforenkling.

DI - Dansk Industri er af den opfattelse, at ansattes

gældsinddrivelse via private arbejdsgivere skal holdes på et absolut minimum.

I

det fremsendte lovforslag udvides den kommende restanceinddrivelsesmyndigheds

adgang til gældsinddrivelse via lønindeholdelse til at omfatte flere

myndigheders

krav. Dette er DI meget betænkelig ved. Hvis det imidlertid gennemføres mener

DI, at det er essentielt, at det gøres lettere for arbejdsgiverne at udføre

denne administrative pligt end det nuværende system, ellers vil det medføre

en

markant øget administrativ belastning for arbejdsgiverne.

Dansk Byggeri påskønner de beskrevne intentioner bag forslaget,

men anfører, at der ikke alene bør være fokus på rationaliseringsgevinster og

øget

indtægtsprovenu hos det offentlige. I relation til den foreslåede adgang til

lønindeholdelse for en række krav, hvor der ikke tidligere har været denne

mulighed, anfører Dansk Byggeri derfor, at det ville være ønskeligt, at der

foretages en måling af de administrative byrder for de private arbejdsgivere.

DA - Dansk Arbejdsgiverforening lægger vægt på, at virksomhederne

ikke i yderligere omfang kan komme til at hæfte lønindeholdelse overfor

restanceinddrivelsesmyndigheden og savner i forslaget en vurdering af om

virksomhedernes rolle ved lønindeholdelsen ændres, som følge af forslaget.

Kommentar:

Det er ikke

Skatteministeriets vurdering, at den foreslåede adgang til lønindeholdelse

for

en række nye krav vil føre til væsentlige nye administrative byrder for

virksomhederne, idet der ikke er tale om krav, hvor der udestår meget store

restancer.

Herudover har lovforslaget

været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal

forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget indeholder administrative lettelser

for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et

virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer samtidig, at

forslaget indeholder administrative byrder for erhvervslivet men ikke i et

omfang, der berettiger, at de bliver forelagt et virksomhedspanel. Det er

derfor hensigten at forslaget parallelt med fremsættelsen forelægges et af

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik på opgørelse

af

forslagets administrative lettelser.

3. Lønindeholdelse – økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen påpeger, at en udvidet og automatiseret adgang

til lønindeholdelse på grundlag af skyldnerens nettoindkomst, vil kunne

medføre, at skyldnere med både offentlig og privat gæld kunne blive tvunget

til

at misligholde privat gæld. Domstolsstyrelsen forudser derfor, at en

konsekvens

af den udvidede og automatiserede lønindeholdelse vil være, at en skyldners

eventuelle private kreditorer kan blive stillet ringere end i dag.

Kommentar:

Kritikken afvises, da det

offentlige – i modsætning til private kreditorer – i de fleste

situationer er

tvunget til at yde kredit, dvs. er tvangskreditor, hvorfor det forekommer

rimeligt, at det offentlige i relation til inddrivelsen er bedre stillet end

private.

Foreningen af Pantefogeder er enig i, at betalingsevnevurderingen

skal ske efter reglerne for gældssanering. Man vurderer i den forbindelse, at

dette, efter det forslag til rådighedsbeløb der er fremsat i

gældssaneringssager, vil betyde, at inddrivelsesprovenuet vil falde

væsentligt.

Told- og Skattestyrelsen er generelt enig i de foreslåede regler,

men forudser et fald i inddrivelsesprovenuet som følge af de foreslåede

rådighedsbeløb, som skal afsættes til børn. Told- og Skattestyrelsen

opfordrer

til, at satserne i den kommende bekendtgørelse kan differentieres, så der

gives

mulighed for, at rådighedsbeløbet skønsmæssigt kan nedjusteres i tilfælde af

flere børn.

Kommentar:

Det er et selvstændigt mål,

at der kommer til at gælde samme regler i sager om gældssanering og

inddrivelse, hvorfor den foreslåede differentiering ikke forekommer

hensigtsmæssig.

Det kan dog ikke afvises, at

de foreslåede rådighedsbeløb til børn, afhængig af barnets alder, kan medføre

et fald i inddrivelsesprovenuet i forhold til den nuværende praksis hos

inddrivelsesmyndighederne. Det er dog, som det fremgår af lovforslaget,

vurderingen, at de provenumæssige konsekvenser af de foreslåede regler for

betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, overordnet er begrænsede,

idet

der både kan forekomme lempelser og stramninger i forhold til den nuværende

praksis hos inddrivelsesmyndighederne.

Told- og Skattestyrelsen anfører, at provenuskønnet er alt for

optimistisk og at det ikke er muligt at give et kvalificeret skøn.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslagets

provenubemærkninger, at det ikke er muligt at give et præcist skøn over

virkningen på det inddrevne provenu. Beregningen har således karakter af et

eksempel som ikke vurderes at være urealistisk. Hvis f.eks. 20 pct. af de

90.000 lønmodtagere som er under løbende lønindeholdelse efter gældende

regler

er begrænset af 20 procentsgrænsen for lønindeholdelse indebærer eksemplet,

at

der årligt skal lønindeholdes 11.600 kr. mere hos disse lønmodtagere eller

970

kr. om måneden. Der er dog som anført primært tale om et eksempel og det er

som

nævnt ikke udtryk for et præcist skøn, da dette ikke er muligt.

4. Eftergivelse

Københavns Kommune og Kommunernes Landsforening bemærker, at det

med forslaget ikke længere er en kommunal beslutning, hvornår eller om et

kommunalt krav skal eftergives. Kommunen og KL ønsker en forsikring om, at

der

vil blive givet økonomisk kompensation for en forringet effektivitet i den

statslige inddrivelse af kommunale krav. Foreningen af Pantefogeder finder

det

fortsat betænkeligt, at fordringshaveren ikke har nogen indflydelse på,

hvornår

og hvordan en fordring opgives ved eftergivelse, akkord eller afskrivning.

Kommunernes Landsforening anfører, at kommunerne som kravsmyndighed bør høres

før et kommunalt krav eftergives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Kommentar:

Det følger af Forslag til

lov om opkrævning af visse fordringer - Lovforslag nr. L 112 - at

inddrivelsesmyndigheden

indtræder i samtlige kreditorbeføjelser, når en fordring overdrages til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Dette er naturligt og nødvendigt for at kunne skabe en effektiv inddrivelse.

Et

system hvor der løbende skulle ske høring af fordringshaverne om f.eks.

eftergivelse

vil blive meget administrativt tungt. Hertil kommer, at de foreslåede regler

om

eftergivelse kun finder anvendelse på fordringer som i beskedent omfang kan

inddrives.

For så vidt angår

effektiviteten i den statslige inddrivelse af kommunale krav fremgår det af L

112 at der på sigt forventes en stigning i inddrivelsesprocenten og der

henvises dertil.

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Kommunernes

Landsforening påpeger, at der i relation til eftergivelse gælder særlige

forhold vedrørende krav på ejendomsskatter samt en række andre krav, som har

særstatus i forhold til øvrige offentlige og private krav derved, at de er

tillagt pante- og fortrinsret i skyldnerens ejendom. Da eftergivelse efter

gældende

regler ikke sker af krav, der er sikret ved pant eller lignende finder

kommunen, at disse krav ikke bør kunne eftergives, eller at eftergivelse i

givet fald kun bør kunne ske under ganske særlige omstændigheder.

Det anføres i den forbindelse, at fortrinsretten bevirker, at der

sjældent opstår større restancer, fordi der er et væsentligt

betalingsincitament, og at en almindelig hjemmel til eftergivelse kunne

bevirke, at dette ikke længere vil være tilfældet.

Kommentar:

Forslaget er efterkommet, og

som følge deraf foreslås der ikke indsat hjemmel til eftergivelse i de love,

hvor kravet er tillagt pante- og fortrinsret i skyldnerens ejendom.

Foreningen af Pantefogeder

påpeger, at man med indsættelse af hjemmel til eftergivelse i lov om

inddrivelse af underholdsbidrag får to sæt eftergivelsesregler vedr.

børnetilskud og anfører om dette er tilsigtet.

Kommentar:

Spørgsmålet har været

drøftet med Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og det er på

baggrund heraf aftalt at det foreslås, at eftergivelsesbestemmelsen i

børnetilskudsloven ophæves. Dette er indarbejdet i forslaget.

5. Andre bemærkninger

Foreningen af Pantefogeder har foreslået en række yderligere

tilføjelser til lovforslaget.

Kommentar:

Disse er ikke indarbejdet,

men vil indgå i det videre arbejde med forenklingen af området.

6. Digitale lønsedler

CFU -

Centralorganisationernes Fællesudvalg bekræfter, at CFU er positiv over for

forslaget om digitale lønsedler og fortsat kan støtte initiativet på det

statslige område.

CFU forventer, at en

ændring af kildeskattebekendtgørelsen sker i god tid inden forslaget vedr.

digitale lønsedler træder i kraft.

CFU finder, at

bemærkningerne til lovforslaget mangler en generel præcisering af, at en

indeholdelsespligtig

ved indførelse af digitale lønsedler har pligt til at tilbyde de ansatte

uddannelse, vejledning og support i fornødent omfang – i forhold til at

anvende

PC/Internet/digital signatur m.v.

Kommentar:

Det kan oplyses, at

bekendtgørelsen vil blive udstedt så hurtigt som muligt efter lovforslagets

vedtagelse.

Endvidere vil bemærkningerne til lovforslaget blive præciseret, så det

fremgår

at det er den indeholdelsespligtiges ansvar, at den ansatte såvel teknisk som

praktisk har reel mulighed for at få adgang til en digital lønseddel.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

bifalder forslaget om digitale lønsedler. HTS peger dog på, at det er

væsentligt at der udarbejdes en meget fyldestgørende vejledning, som

beskriver

forholdet til persondataloven og som tydeliggør, hvilke

sikkerhedsbetingelser,

der skal være opfyldt ved fremsendelsen.

Kommentar:

Forudsætningerne for at

anvende digitale lønsedler vil blive beskrevet i en ændring til

kildeskattebekendtgørelsen.

I de specielle bemærkninger er en række af disse krav nævnt og i det endelige

lovforslag er bemærkningerne på dette punkt blevet udbygget.

Dansk Arbejdsgiverforening støtter forslaget om, at digitale

lønsedler bliver en mulighed for at virksomhederne, og opfordrer til, at DA

bliver inddraget i arbejdet med udformning af bekendtgørelser.

Kommentar:

I forbindelse med

udarbejdelsen af kildeskattebekendtgørelsen vil DA blive hørt.

Datatilsynet henviser til formuleringen i bemærkningerne til § 52,

nr. 7, om at »dokumentet (lønsedlen) er opbevaret digitalt på vegne af

medarbejderen« og henstiller at formuleringen ændres. Grunden hertil er, at

den

kan læses således, at det er arbejdsgiveren, der er databehandler og

medarbejderen,

som er dataansvarlig.

Kommentar:

Kritikken er efterkommet og

den pågældende sætning er taget ud af afsnittet i lovforslagets bemærkninger.

Datatilsynet anfører endvidere, at en række sikkerhedsmæssige

forhold bør overvejes nærmere. Således bør oplysningerne være beskyttet på

samme niveau som ved brug af papir og lukkede kuverter. Desuden bør det for

den

enkelte ansatte være muligt at kunne udskrive lønsedler på printere uden, at

der er risiko for, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kundskab.

Endelig

må videresendelse ske på en måde, der sikrer den fornødne fortrolighed,

herunder ved kryptering og signering.

Datatilsynet anbefaler, at Skatteministeriet tager højde for disse

forhold, dels i relation til det foreliggende lovforslag, dels i forbindelse

med en senere ændring af kildeskattebekendtgørelsen.

Kommentar:

Såvel i lovforslagets

almindelige som specielle bemærkninger er det forudsat, at underretning om

indeholdt A-skat i lønsedlen skal overholde bestemmelserne i persondataloven.

Skatteministeriet vil forelægge et udkast til kildeskattebekendtgørelsen for

Datatilsynet til udtalelse.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love

(Forenkling, harmonisering og objektivering af

reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for

anvendelse af digitale lønsedler)

Beskæftigelsesministeriet

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 709 af 13. august 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1419 af

22. december 2004, foretages følgende ændringer:

§ 95.

---

1.

I

§ 95

indsættes som

stk. 5

:

Stk. 2-4.

---

»Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 116.

---

2.

I

§ 116

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret ved lov nr. 1042 af

17. december 2002, lov nr. 420 af 10. juni 2003 og lov nr. 191 af 24. marts

2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 100 b indsættes:

»Kapitel 16 c

Eftergivelse af skyldige beløb

§ 100 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af

§§ 84, 85 b, 86 og 86 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lov nr. 422 af 10.

juni 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 365 af 19. maj 2004 og § 11

i lov nr. 1383 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 51

indsættes:

»§ 51 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 51 efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 52.

---

2.

I

§ 52

indsættes som

stk. 7

:

Stk. 2-6.

---

»Stk. 7.

Reglerne

i § 51 a finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter

stk. 2, jf. stk. 1, og renter heraf efter § 60.«

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758

af 26. august 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 417 af 10. juni 2003 og

ved § 1 i lov nr. 1413 af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 28

indsættes:

»§ 28 a.

Inddrivelsen efter § 28, stk. 2, kan ske ved udpantning og ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 5

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 12 a indsættes:

»§ 12 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 6

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424

af 22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

§ 29.

---

1.

I

§ 29

indsættes som

stk. 3

:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 31.

---

Stk. 2.

Når

kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren

refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget.

Beløbet kan ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

2.

§ 31, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

3.

I

§ 31

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 32.

---

Stk. 2.

Hvis det

sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse træffer afgørelse om, at

arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt

forskud efter § 31, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere

forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan

ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

4.

§ 32, stk. 2, 2. pkt.,

affattes

således: »Beløbet kan ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

5.

I

§ 32

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 7

I lov om apoteksvirksomhed (Apotekerloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 214

af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

§ 71 a.

Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens

tilgodehavende hidrørende fra en efter § 71, stk. 1 ydet

statsgaranti og misligholdte lån af apotekerfonden i henhold til lov om

apotekervæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 513 af 24. september 1975, jf. i

øvrigt denne lovs § 75, stk. 5. Hypotekbanken kan inddrive skyldige

beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2-4.

---

1.

I

§ 71 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 71 b

indsættes i

kapitel 14

:

»§ 71 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb omfattet af

§ 71 a efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 8

I lov om Det Centrale Personregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, foretages følgende ændringer:

§ 58.

---

1.

I

§ 58, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.

:

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan inddrive bøden ved udpantning.

»Bøden kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.«

2.

I

§ 58

indsættes som

stk. 5

:

»Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 9

I lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse

ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, jf. lov

nr. 939 af 27. december 1991, som ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994

og lov nr. 1093 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

§ 4.

---

1.

I

§ 4

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

Stk. 2-3.

---

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter

stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Justitsministeriet

§ 10

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2.

august 2001, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændring:

1.

Efter § 122 c indsættes:

»§ 122 d.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter § 122

b efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 11

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961

af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 147 g indsættes i

kapitel 15 b

:

»§ 147 h.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive skyldige beløb omfattet af § 147 c, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Kulturministeriet

§ 12

I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 340 af 17. maj 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 1049 af 17.

december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 33.

Ubetalte

gebyrer efter § 21 og § 28, stk. 1, kan af

inddrivelsesmyndigheden

med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn mv. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der svarer til de ubetalte

gebyrer med tillæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende

skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet

skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven.

Stk. 2.-3.

---

1.

I

§ 33, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 33 indsættes:

»§ 33 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive ubetalte gebyrer efter §§ 21 og 28, stk. 1, efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 13

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 33 b.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan

inddrive misligholdte statslån ydet efter denne lov ved indeholdelse i løn

mv. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2.- 4.

---

1.

I

§ 33 b, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 33 b

indsættes i

kapitel 9

:

»§ 33 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån ydet

efter denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.«

3.

I

§ 34 a

indsættes som

2. pkt.:

§ 34 a.

Der er

udpantningsret for udgifter, som det offentlige har krav på at få dækket

efter § 33, stk. 3-5.

»Beløbene kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.«

4.

I

§ 34 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter

stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 14

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1437 af

22. december 2004 og ved § 24 i lov nr. 1439 af 22. december 2004,

foretages

følgende ændringer:

§ 71.

Ubetalte

afgifter og gebyrer efter § 69 og § 70, stk. 2, kan med tillæg

af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan

inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-8.---

1.

I

§ 71, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 71 indsættes i

kapitel 10

:

»§ 71 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive afgifter og gebyrer omfattet af

§ 71 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Miljøministeriet

§ 15

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883

af 18. august 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 63

indsættes:

»§ 63 a.

Ubetalte beløb efter §§ 54, 55 og 63, som tilkommer det offentlige, kan

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden ved indeholdelse i løn m.v.

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 54, 55 og 63

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 16

I lov om skove, jf. lov nr. 453 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 40, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.

:

§ 40.

Vilkår

efter § 39, stk. 1, er bindende for ejere og indehavere af andre

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår disse rettigheder er

stiftet.

Miljøministeren kan lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen for

ejerens regning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb.

Stk. 2.-3. ---

»Beløbet kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.«

2.

I

§ 54, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

§ 54.

---

Stk. 2.

Til

dækning af udgifterne til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1,

nr. 2, er der pante- og fortrinsret i ejendommen som for ejendomsskatter.

»Beløbet kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.«

§ 58.

Told og

Skat kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 57 med tillæg af

renter og omkostninger, jf. § 59, nr. 2. Skyldige beløb kan inddrives

ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker

efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 2.-3.

---

3.

I

§ 58, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

§ 17

I lov om støtte til de små øsamfund (østøtteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 5. juli 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive misligholdte statslån efter

§ 4 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 18

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved § 5 i

lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

§ 64.

---

1.

Efter

§ 64, stk. 1, indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Krav

efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 19

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, som ændret ved § 16 i lov

nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 57.

---

1.

I

§ 57, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

Stk. 2.

Betales

de gebyrer og udgifter, der er nævnt i stk. 1, ikke rettidigt, kan der

opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldstidspunktet.

»Der er udpantningsret for tilskrevne

renter efter 1. pkt.«

2.

I

§ 57

indsættes som

stk. 3

og

4:

»Stk. 3.

Ikke

rettidigt betalte krav efter stk. 1 og renter efter stk. 2 kan

inddrives

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og

renter efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 20

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af

18. august 2004, foretages følgende ændring:

§ 45.

---

1.

I

§ 45

indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Krav

efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 21

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 130 af 26. februar 1999, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1373 af

20. december 2004, foretages følgende ændring:

§ 54.

---

1.

I

§ 54

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Krav

efter stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 22

I lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af

hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede

nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 30. maj 2000, som

ændret ved § 21 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændring:

§ 2.

---

1.

I

§ 2

indsættes som

stk. 3

og

4

:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Krav

efter stk. 2 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 23

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 10.

---

1.

I

§ 10

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Bidragene efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn

m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

§ 24

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 1373 af 20. december

2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 88

indsættes:

»§ 88 a.

Ubetalte krav, som i medfør af § 35 a, stk. 7, § 48,

stk. 5, § 53, stk. 4, § 55 a, stk. 2, § 70,

stk. 3, § 88 og 89 a, stk. 2, er tillagt udpantningsret, samt

renter heraf, kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 25

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

884 af 18. august 2004, foretages følgende ændringer:

§ 92.

---

1.

I

§ 92, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

Stk. 2.

Betales de i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan

der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned

fra forfaldstidspunktet.

»Der er udpantningsret for tilskrevne

renter efter 1. pkt.«

2.

I

§ 92

indsættes som

stk. 3

og

4

:

»Stk. 3.

Ikke

rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og stk. 2 kan tillige

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 26

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved lov nr. 434 af 9. juni 2004, lov

nr. 440 af 9. juni 2004 og ved § 6 i lov nr. 1373 af 20. december 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 19

indsættes som

2. pkt.

:

§ 19.

Miljøministeren

kan fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes udgifter

ved behandling af godkendelsessager, undersøgelser, tilsyn og kontrol.

»Gebyrerne kan inddrives ved udpantning.«

2.

Efter

§ 29

indsættes i

kapitel 4

:

»§ 29 a.

Gebyrer

efter § 19 og udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

§§ 22 og 23, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

§ 27

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, foretages

følgende

ændring:

§ 18. ---

Stk. 2.

Inddrivelse

sker efter reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag med visse

ændringer:

1)

Bidrag, der har

været forfaldet i mere e4nd 5 år, kan inddrives ved tilbageholdelse i løn

m.v., dog ikke ud over 20 år fra forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er

iværksat og fremmet uden ophold.

2)

Retten til at

anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis

forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag.

1.

I

§ 18, stk. 2, nr. 2)

, udgår »eller afsoning«.

3)

Der kan ikke

træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som

ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, hvor den forskudsvise

udbetaling er sket.

2.

I

§ 18, stk. 2,

udgår nr. 3).

§ 20.

Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af

forskudsvis

udbetalte bidrag, er den pågældende berettiget til at forlange, at beløbet

først anvendes til dækning af den del af bidragene, for hvilken der er

truffet bestemmelse om afsoning.

3.

§ 20

ophæves.

§ 21.

Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er tilbagebetalt af den

bidragsskyldige,

skal eftergives.

4.

§ 21

ophæves.

1)

når der ikke i det

sidste år forskudsvis er udbetalt bidrag, eller

2)

når den bidragsskyldige

har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen i

udbetalingsperiode.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag efter stk. 1, at

den bidragsskyldige ikke ville kunne betale det skyldige beløb uden at komme

til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens

underhold.

§ 24.

---

5.

I

§ 24

indsættes som stk. 4 og 5:

Stk. 2-3. ---

»Stk. 4.

Tilbagebetalingskrav efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved

indeholdelse

i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 28

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som senest ændret ved

§ 9 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

§ 5.

Bidrag kan

inddrives ved indeholdelse i skyldnerens lønning eller andet arbejdsvederlag,

derunder provision, tantième, gratiale og feriegodtgørelse. Indeholdelse kan

ligeledes kræves i ventepenge eller pension, uanset om pensionen udredes af

offentlig eller privat kasse. På samme måde kan indeholdelse kræves i

folkepension, invalidepension, andre periodiske ydelser fra offentlige

kasser, i understøttelse, som skyldneren har krav på, i livrente og andre

periodisk forfaldende forsikringsbeløb samt i renter af båndlagte kapitaler

eller andre kapitaler, der er hensat til rentenydelse for skyldneren.

Stk. 2.-3.

---

»Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 10.

Skønnes det, at et forfaldent bidrag ikke vil kunne inddrives ved udpantning

eller tilbageholdelse i løn m.v., træffes der efter den bidragsberettigedes

anmodning afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal hensættes til afsoning af

bidrag.

2.

§§

10-18 ophæves.

Stk. 2.

Afgørelsen

træffes af politimesteren (i København af plitidirektøren) på det sted, hvor

skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det

sted, hvor den bidragsberettigede bor.

§ 11.

Bidragsskyld på 1.000 kr. eller derunder afsones med en dag for hver 50 kr.,

dog mindst to dage.

Stk. 2.

Den del af

skylden, som overstiger 1.000 kr., afsones med en dag for hver 100 kr.

Stk. 3.

Ved afsoning

af flere bidragsforpligtelser beregnes afsoningstiden efter det samlede

bidragsbeløb-

§ 12.

Skyldneren kan ikke hensættes til afsoning i mere end 60 dage inden for et

tidsrum af et år, selv om afsoningen vedrører flere bidragsforpligtelser. Den

del af bidragene, der som følge heraf ikke kommer til afsoning, og som var

forfalden ved afsoningens påbegyndelse, kan heller ikke senere forlanges

afsonet.

§ 13.

Ved

periodisk forfaldende bidrag kan afsoning kun ske for mindre end en måneds

bidrag efter den pågældende bidragsbestemmelse.

§ 14.

Tjenstgørende værnepligtige kan ikke hensættes til afsoning, så længe de er5

indkaldt.

§ 15.

Afgørelse om

afsoning eller om afsoningens iværksættelse kan udsættes, såfremt skylden

afdrages i overensstemmelse med en af politimesteren (i København af

politidirektøren) fastsat afdragsordning, eller det skønnes, at skyldneren er

ude af stand til at betale på grund af forhold, som ikke kan lægges ham til

last, såsom sygdom, uforskyldt arbejdsløshed eller særlig tyngende

forsørgerpligter.

Stk. 2. Inden der

træffes sådan bestemmelse, skal der så vidt muligt indhentes en erklæring fra

den bidragsberettigede.

§ 16.

Bestemmelse om, at skyldneren skal hensættes til afsoning, kan ikke

indbringes for højere administrativ myndighed, men skyldneren kan forlange

spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed forelagt domstolene efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Skyldneren skal samtidig med

bestemmelsen

om afsoning gøres bekendt hermd.

§ 17.

Afsoning af bidrag medfører ikke bortfald af betalingspligt eller af de andre

midler til bidragets inddrivelse eller af retten til at kræve bidraget

udbetalt

af det offentlige.

§ 18.

Udgifterne ved afsoning afholdes af statskassen.

3.

Efter

§ 21

indsættes:

»§ 21 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det

offentlige, og som inddrives efter denne lov, efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 23.

Retten til at anvende indeholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis

begæring om bidragets inddrivelse ikke fremsættes inden 1 år efter bidragets

forfaldstid.

4.

I

§ 23, stk. 1

, udgår »eller afsoning«.

5.

§ 23, stk. 2

, affattes således:

Stk. 2. Der kan ikke

træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som

ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da den i stk. 1 nævnte begæring

blev fremsat. Indeholdelse i løn m.v. eller afsoning kan ikke ske for bidrag,

som har været forfaldne i mere end 5 år.

»Stk. 2.

Indeholdelse

i løn m.v. kan ikke ske for bidrag, der har været forfaldne i mere end 5 år.«

§ 24. ---

Stk. 2. Loven finder

anvendelse også med hensyn til de inden dens ikrafttræden opståede

bidragsforpligtelser. Reglerne om afsoning kommer til anvendelse på alle

bidrag, med hensyn til hvilke afsoningsordre ikke er udfærdiget inden lovens

ikrafttræden.

6.

§ 24, stk. 2, 2. pkt.

, udgår.

§ 29

I lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven), jf.

lov nr. 456 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 17.

---

1.

§ 17, stk. 4,

affattes således:

Stk. 2.-3.

---

Stk. 4.

Forbrugerstyrelsen har udpantningsret for de i stk. 1

»Stk. 4.

De i

stk. 1-3 nævnte beløb kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i

løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

2.

I

§ 17

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 30

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr

foretages følgende ændring:

§ 55.

---

1.

I

§ 55

indsættes som

stk. 4

:

Stk. 2-3.

---

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 31

I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger foretages

følgende ændring:

§ 37.

---

1.

I

§ 37

indsættes som

stk. 4

:

Stk. 2-3.

---

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration

§ 32

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af

14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende

ændring:

§ 9.

---

Stk. 2.-18.

---

Stk. 19.

Er en

opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget

sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 2 og stk. 17, 1. pkt., og har

skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 17, 1.

pkt., og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik

eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde

betaling for hjælpen. Betalingen skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos

garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter. 1. og 2. pkt.

finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den

pågældende

er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på

et andet grundlag.

Stk. 20.-25.

---

1.

I

§ 9, stk. 19, 2. pkt.,

indsættes

efter »skatter«: »i kildeskatteloven og efter §§ 15, 15 a, og 15 b i

opkrævningsloven.«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 33

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

(Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004,

foretages

følgende ændringer:

§ 21.

---

1.

I

§ 21

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Beløb

som nævnt i stk. 1 kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

2.

Efter § 31 a indsættes:

»§ 31 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 21 og 31 a

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 34

I lov om arbejderboliger på landet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 344 af 16. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 68 b indsættes i

Kapitel VIII

:

»§ 68 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 68 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 35

I lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf.

lovbekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 2001, foretages følgende ændringer:

§ 6 a.

Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive skyldige

beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-3.

----

1.

I

§ 6 a, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 36

I lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1081 af 22. december 1993, foretages følgende

ændringer:

§ 12.

Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter denne lov ved

indeholdelse af løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-4.

----

1.

I

§ 12, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 12 indsættes:

»§ 12 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives efter

§ 12, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 37

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, foretages følgende ændringer:

§ 19.

Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter denne lov ved

indeholdelse af løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-4.

---

1.

I

§ 19, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 19 indsættes:

»§ 19 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 19 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 38

I lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere,

jf. lov nr. 268 af 6. maj 1993, som ændret ved lov nr. 1108 af 22. december

1993, foretages følgende ændringer:

§ 14.

Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en

ifølge § 1 ydet statsgaranti ved indeholdelse af løn m.v. hos den

pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2.-4.

----

1.

I

§ 14, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 14 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 39

I lov om strukturforanstaltninger vedrørende

fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 17 indsættes i

kapitel 3

:

»§ 17 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør

§ 17, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 40

I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og

til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, foretages følgende ændringer:

§ 22.

Finansstyrelsen kan inddrive statskassens til godehavende efter § 20,

stk. 2, og efter indfrielse af en i medfør af § 2 ydet

statsgaranti, med tillæg af renter og omkostninger. Finansstyrelsen kan

inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-4.

----

1.

I

§ 22, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 22

indsættes i

kapitel 8

:

»§ 22 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i medfør

§ 22, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 41

I lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i

mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1992,

som ændret ved § 7 i lov nr. 284 af 27. april 1994 og § 1 i lov nr.

1108 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

§ 20 a.

Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive

statskassens tilgodehavende hidrørende fra en ifølge § 10, stk. 1,

ydet statsgaranti og tilskud efter denne lov, som kræves tilbagebetalt efter

§ 20, stk. 1, ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.- 3.

---

1.

I

§ 20 a, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter § 20 a indsættes i

kapitel 3

:

»§ 20

b.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, som inddrives i

medfør af § 20 a, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 42

I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

§ 23.

Told- og Skattestyrelsen kan inddrive statskassens tilgodehavende efter

§ 3, jf. § 22, samt efter indfrielse af en i medfør af kapitel 3

ydet statsgaranti med tillæg af renter og omkostninger. Told- og

Skattestyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos

den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2.-4.

---

1.

I

§ 23, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 23

indsættes i

samme

afsnit

som ny paragraf:

»§ 23 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter

§ 23 efter reglerne i opkrævningsloven.«

3.

§ 29

affattes således:

§ 29.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for

ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud

ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad

§ 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat

for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf.

dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf.

dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved

udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december

1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.

»§ 29.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for

ophævelse af lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud

ved lån til yngre jordbrugere, som ændret ved tekstanmærkning nr. 117 ad

§ 24.24.05 til finanslov for finansåret 2000. Loven gælder dog fortsat

for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, jf.

dog § 32, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov, jf.

dog § 32, og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved

udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december

1994, jf. dog § 33, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 96 af 26. februar 1981.

Stk. 2.

Regler,

der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser,

forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger

indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 2.

For lån,

hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i

medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan ministeren for

fødevarer,

landbrug og fiskeri indhente sådanne oplysninger hos told- og

skatteforvaltningen,

der er nødvendige ved bedømmelsen af, hvorvidt lånevilkårene fortsat

opfyldes. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en, i

henhold til de regler der er nævnt i 1. pkt., ydet statsgaranti og foretage

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden

i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for

overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af selskaber og andre

juridiske personer, kan der pålægges strafansvar efter reglerne i

straffelovens

kapitel 5.

Stk. 3.

For lån,

hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i

medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

foretage udpantning.

Stk. 4.

For lån,

hvorpå reglerne i lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til

yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 i

medfør af stk. 1 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 5.

For lån,

hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og

ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat

finder anvendelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri indhente

sådanne oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der er nødvendige ved

bedømmelsen

af, hvorvidt låne- og tilskudsvilkårene fortsat opfyldes.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan efter statskassens indfrielse af en, i henhold til de regler der er nævnt

i 1. pkt., ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg

af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende

låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.,

og som kræves tilbagebetalt efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med

skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelsen.

Stk. 6.

For lån,

hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og

ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat

finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udpantning.

Stk. 7.

For lån,

hvorpå reglerne i lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og

ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere i medfør af stk. 1 fortsat

finder anvendelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden eftergive gæld til det

offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 8.

Regler,

der er udstedt i medfør af de i stk. 1 ophævede lovbestemmelser,

forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger

indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.«

§ 43

I lov nr. 1159 af 19. december 2003 om ændring af lov

om støtte til udvikling af landdistrikterne foretages følgende ændringer:

§ 2

1.

§ 2

affattes således:

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

»§ 2.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Loven har

ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller

fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af

17. maj 2000.

Stk. 2.

Loven har

ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller

fået bevilget lån i henhold til kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af

17. maj 2000.

Stk. 3.

Kapitel 3

i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)

som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere,

der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og

tilskud, der er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.

Stk. 3.

Kapitel 3

i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven)

som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 gælder fortsat for jordbrugere,

der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, og for de lån og

tilskud, der er ydet under kapitel 3 i nævnte lov.

Stk. 4.

Regler,

der er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriksstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af

17. maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af

ansøgninger indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil

de ophæves.

Stk. 4.

Regler,

der er udstedt i medfør af kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af

landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) som affattet ved lov nr. 338 af

17. maj 2000 forbliver i kraft for lån og tilskud bevilget på grundlag af

ansøgninger

indgivet inden tidspunktet for ikrafttræden af denne lov, indtil de ophæves.

Stk. 5.

For lån,

hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i

medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

inddrive statskassens tilgodehavende efter de nævnte regler samt efter

indfrielse af en efter de nævnte regler ydet statsgaranti med tillæg af

renter og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige

beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 6.

For lån,

hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i

medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

foretage udpantning.

Stk. 7.

For lån,

hvorpå reglerne i kapitel 3 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(landdistriktsstøtteloven), som affattet ved lov nr. 338 af 17. maj 2000, i

medfør af stk. 3 fortsat finder anvendelse, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden

eftergive gæld til det offentlige efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 44

I lov om tilskud til fremme af innovation, forskning

og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren

(innovationsloven), jf. lov nr. 421 af 31. maj 2000, som ændret ved § 7

i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 18.

Finansstyrelsen kan inddrive statskassens til godehavende efter § 17,

stk. 2,

med tillæg af renter og omkostninger. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige

beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-4.

---

1.

I

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

2.

Efter

§ 18

indsættes:

»§ 18 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav som inddrives i medfør af

§ 18 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 45

I lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, som ændret ved § 10

i lov nr. 1082 af 20. december 1995 og § 11 i lov nr. 232 af 2. april

1997, foretages følgende ændring:

§ 6.

---

1.

I

§ 6

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Beløb

vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter

stk. 2 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.«

Stk. 3.

Undlader

optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i

stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse for foder og pasning, og

optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 46

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6.

august 2001, foretages følgende ændring:

§ 44.

---

1.

I

§ 44

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

Stk. 2-3.

---

»Stk. 4.

Skyldig

betaling for udgifter efter stk. 2 samt vederlag m.v. efter stk. 3

kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 47

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31.

juli 2004, som ændret ved § 1 i lov nr. 1428 af 22. december 2004,

foretages følgende ændringer:

§ 116.

Der er

udpantningsret for

1.

I

§ 116

indsættes efter »udpantningsret«:

»og adgang til lønindeholdelse efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

1)

beløb, som betales

i henhold til de i § 10 nævnte EF-retsakter,

2)

afgiftsbetaling ved

manglende fritids- og lystfiskertegn, jf. § 60,

3)

omkostninger ved

nævnsbehandling, jf. § 80, stk. 4, og § 84, stk. 5,

4)

afgifter, jf.

§ 102,

5)

gebyrer, jf.

§§ 113 og 114,

6)

rentebeløb, jf.

§ 115,

7)

udgifter til

revisorbistand, jf. § 120, stk. 2,

8)

betaling for

optagning af redskaber og pæle, jf. § 123, stk. 2, og

9)

vedtagne bøder og

konfiskationsbeløb, jf. § 133.

2.

I

§ 116

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 48

I lov om teknologi og innovation, jf. lov nr. 419 af

6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Inddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 12 efter reglerne i

opkrævningsloven.«

Skatteministeriet

§ 49

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002, som senest ændret ved lov nr. 468 af 9. juni

2004, foretages følgende ændring:

§ 15.

---

Stk. 2.-3.

---

Stk. 4.

Ubetalte

bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn mv. hos

bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf

af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5.

---

1.

I

§ 15, stk. 4, 1. pkt.,

ændres: »Ubetalte

bidrag og rentebeløb« til: »Ubetalte bidrag, rentebeløb og gebyrer«.

2.

I

§ 15

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser

til udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte

bidragsbeløb efter § 15, stk. 1, skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«

3.

Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 23,

stk. 5, efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 50

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved lov nr. 1029 af 22. november

2000, lov nr. 1162 af 19. december 2003 og § 2 i lov nr. 1166 af 19.

december 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7.

---

Stk. 2.

Der er

udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter stk. 1.

1.

I

§ 7, stk. 2,

indsættes efter

»stk. 1«: », og kravet kan tillige inddrives ved indeholdelse i løn m.v.

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 7

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 51

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som

ændret ved § 12 i lov nr. 453 af 9. juni 2004, § 32 i lov nr. 469

af 9. juni 2004 og § 2 i lov nr. 1441 af 22. december 2004, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 15

affattes således:

§ 15.

Tilsvar,

renter, gebyrer og administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter

denne lov, kan eftergives, hvis

»§ 15.

Tilsvar,

renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren

godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen

udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages,

at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale

som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det

offentlige.

1)

skyldneren godtgør,

at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

2)

skyldnerens forhold

og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 2.

Under

tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1 kan beløb eftergives, som

personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende

betaling efter denne lov.

Stk. 2.

Eftergivelse kan i almindelighed

ikke finde sted, såfremt

1)

skyldnerens

økonomiske forhold er uafklarede,

2)

skyldneren har

handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke

uvæsentlig gæld

a)

er stiftet på et

tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske

forpligtelser,

b)

er opstået som

følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i

misforhold

til skyldnerens økonomiske situation,

c)

er stiftet med

henblik på forbrug, eller

d)

er gæld til det

offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3)

en ikke uvæsentlig

gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4)

skyldneren har

undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed

herfor,

5)

skyldneren har

indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

6)

skyldneren stifter

ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3.

Ved

anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om

skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told-

eller afgiftsrestancer m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens

alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt

skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Stk. 3.

Ved

afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder, samt om

skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige

restancer.

Stk. 4.

Kun

skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivet krav, der opkræves

efter denne lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 4.

Uanset stk. 2

kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der

taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 5.

Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I

forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og

afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og

afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 5.

Kun

skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1,

jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Eftergivelse kan bortfalde, såfremt skyldneren

Stk. 6.

Eftergivelse kan i øvrigt når forholdene i ganske særlig grad taler derfor,

meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde

eller lignende.«

1)

i forbindelse med

eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller

2)

groft tilsidesætter

sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af

gælden.

Stk. 7.

Såfremt

skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de

nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,

jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren

henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder

tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

Stk. 8.

Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad

taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende

institutioner,

fonde eller lignende.

2.

Efter § 15

indsættes i

kapitel

4

:

»§ 15 a.

Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I

forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og

afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.

I henstands-

og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter

stk. 1.

Stk. 3.

Beløbsgrænser, der fastsættes

i medfør af stk. 2, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct.

tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til

det nærmeste hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af

skatteministeren.

§ 15 b.

Eftergivelse kan tilbagekaldes,

såfremt skyldneren

1)

i forbindelse med

eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

2)

groft tilsidesætter

sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del

af gælden.«

§ 52

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 3

i lov nr. 1386 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 70 indsættes:

»§ 70 A.

Skatteministeren

kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til

udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedr. ikke rettidig betalt foreløbig skat

efter § 50, og restskatter efter § 61 og 62 A, skal betales gebyr

til restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.«

§ 73.

Har en

skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der

påhviler den pågældende, kan vedkommende skattemyndighed træffe afgørelse om,

at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet

arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne

renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver

forskudsvis udbetaling af løn mv. Skattemyndighedens afgørelse om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf.

§ 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at

indbetaling fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i

overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i

lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Såfremt skatteyderens

arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på

arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de ændringer i afregningsformen,

som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes.

Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra

partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat

efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

2.

I

§ 73, stk. 1,

indsættes efter »arbejdsvederlag«:

»samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af

statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser«.

Stk. 2.

---

3.

§ 73, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 skal foretages, selv om lønudbetalingen

mv. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med en procentdel af nettolønnen. Indeholdelsen kan højst

udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den efter §§ 46 og 49

indeholdte skat. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen

det nødvendige til eget og familiens underhold. Ved indeholdelse med mere end

15 pct. skal skattemyndighederne i hvert enkelt tilfælde have sikre

oplysninger

om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler.

»Stk. 3.

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan foretages, selv om lønudbetalingen

m.v. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.

Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af nettolønnen.

Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til

eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del

af nettolønnen, som maximalt kan indeholdes.«

4.

§ 73, stk. 4,

affattes således:

Stk. 4.

Reglerne

i stk. 1-3 finder, for så vidt ikke særlige hensyn efter

skattemyndighedens

skøn taler derimod, tilsvarende anvendelse med hensyn til ventepenge,

pensioner

og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser,

andre offentlige kasser eller private kasser.

»Stk. 4.

Indeholdelsesprocenten kan

gradueres efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og

indeholdelsesprocenten.«

Stk. 5.-9.

---

Stk. 10.

Bestemmelserne i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86

finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

5.

I

§ 73

indsættes som stk. 11:

»Stk. 11.

Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af stk. 3 og stk. 4,

reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste

hele kronebeløb. De årlige reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.«

6.

I

§ 73 B

affattes således:

§ 73 B.

Reglerne

om eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

§ 15 finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter

denne lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder

efter § 79.

»Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens

§ 15, § 15 a og § 15 b finder tilsvarende anvendelse på

skattebeløb, som en person efter denne lov har været pligtig at indeholde, og

administrativt vedtagne bøder efter § 79.«

§ 73 C.

Reglerne

i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers indkomstskat til

staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om

eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra

kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

7.

§ 73 C, 2. pkt.,

ophæves.

§ 84.

Den

indeholdelsespligtige skal skriftligt holde modtageren af A-indkomst

underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af

skatteministeren.

Stk. 2.-3.

---

8.

I

§ 84, stk. 1,

indsættes efter

»skriftligt«: »eller ved andet læsbart medie«.

§ 53

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 16. december

1998, foretages følgende ændringer:

§ 16 c.

Hvis

låntager har anden betydelig gæld end studiegæld, kan Finansstyrelsen henvise

låntager til at søge om gældssanering efter konkurslovens regler.

Stk. 2.

---

1.

I

§ 16 c

indsættes efter »regler«: »eller

eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven«.

Socialministeriet

§ 54

I lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 48.

---

1.

I

§ 48

indsættes som nyt stykke:

Stk. 2.-6.

---

»Stk. 7.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 4

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 176.

Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere byggestøtte- og

kollegiestøttelovgivning og den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med

tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen ved

indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven. Socialministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 2.-3.

---

2.

I

§ 176, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »ved«: »udpantning og ved«.

3.

Efter § 176 indsættes:

»§ 176 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 176

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 55

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663

af 8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af 28. maj 2003 og § 4 i

lov nr. 1219 af 27. december 2003, foretages følgende ændring:

§ 8.

---

1.

I

§ 8

indsættes som

stk. 6

:

Stk. 2.-5.

---

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav omfattet af stk. 4 efter reglerne i

opkrævningsloven.«

§ 56

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lov

nr. 1234 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

§ 55.

---

1.

I

§ 55

indsættes som

stk. 6

:

Stk. 2-5.

---

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 103.

Skatteministeren kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive såvel

statskassens

tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud som regreskravet efter

indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet

statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

---

2.

I

§ 103, stk. 1,

indsættes efter

»ved«: »udpantning og ved«.

3.

Før

overskriften

til § 104 indsættes:

»§ 103 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af § 103

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 57

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig,

almindelig førtidspension m.v., jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003, som

ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i lov nr. 1431 af

22. december 2004 og § 3 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, foretages

følgende ændringer:

§ 46.

---

1.

§ 46, stk. 2

og 3, affattes

således:

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter § 42 og

§ 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til,

hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mange det nødvendige til

sit eget eller familiens underhold.

»Stk. 2.

Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af

kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med

skatteministeren.

Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis

skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 3.

Der er

udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1,

hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en

betalingsordning

efter stk. 2.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte

tilbagebetalingskrav

efter stk. 2 ved udpantning.«

2.

I

§ 46

indsættes som

stk. 4

og

5

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive misligholdte

tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter

stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 58

I lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændring:

§ 51.

---

1.

I

§ 51

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere eftergive krav efter

stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 59

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10.

september 2004, foretages følgende ændringer:

§ 63 d.

---

1.

I

§ 63 d,

indsættes som nyt stykke:

Stk. 2.-4.

---

Stk. 5.

Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted

rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den

pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales

rettidigt, inddrives ved udpantning efter reglerne for udpantning af skatter

og afgifter, som opkræves ved kommunernes foranstaltning, jf. loven om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Inddrivelsen

foretages på foranledning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori

ejendommen er beliggende. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der

tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af socialministeren.

»Stk. 6.

Inddrivelse som nævnt i stk. 5 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn

m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

Stk. 6.

Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes

Investeringsfond

skal kontrollere indbetalinger, jf. § 63 a, og udbetalinger, jf.

§§ 63 e og 63 f. Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne

overholdes.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 60

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, foretages følgende

ændring:

§ 22 a.

---

1.

I

§ 22 a

indsættes som nyt stykke:

Stk. 2.-6.

---

»Stk. 7.

Inddrivelse som nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn

m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

Stk. 7.

Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes

Investeringsfond

skal kontrollere indbetalinger, jf. § 18 b, og udbetalinger, jf.

§§ 22 b og 22 e. Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne

overholdes.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 61

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1219 af 7. december 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 22.

december 2004, lov nr. 1449 af 22. december 2004 og § 2 i lov nr. 1450

af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

§ 47.

---

1.

I

§ 47

indsættes som

stk. 4

og

5

:

Stk. 2-3.

---

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 72 a.

---

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives

af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken).

Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 3.-4.

---

2.

I

§ 72 a, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.

:

»Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 62

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 97

af 17. februar 2005, foretages følgende ændring:

1.

Overskriften

til kapitel 24 affattes således: »

Betaling,

tilbagebetaling og eftergivelse m.v.

«

2.

Efter § 120 indsættes i

kapitel 24

:

»§ 120 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§ 118 og 120

efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 63

I lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2005,

foretages

følgende ændring:

§ 9.

---

1.

I

§ 9

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 2

ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven og eftergive krav efter stk. 2 efter reglerne

i opkrævningsloven.«

Stk. 3.

Administrator skal anvende de oppebårne beløb til dækning af udgifterne i

nævnte rækkefølge: varme, vand, el og gas, administration, renholdelse, ved

ligeholdelse, opretning, brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter, der

forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det omfang lejeindtægten

giver mulighed herfor, tillige udgifter til ydelser på prioriteter.

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

Stk. 4.

Administrator bestemmer, i hvilken rækkefølge de påbudte arbejder vedrørende

vedligeholdelse, opretning og brandsikring skal udføres.

Stk. 5.

Administrator indtræder i det hele i ejerens sted i forhold til lejerne,

herunder

med hensyn til retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt

til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige lokaler.

Administrator

kan endvidere kræve udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond i henhold

til § 22 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 6.

Foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov, kan udføres af

administrator.

Stk. 7.

Arbejder,

som påbydes af huslejenævnet efter beslutningen om tvangsadministration, jf.

§ 2, kan udføres af administrator.

Stk. 8.

By- og

boligministeren fastsætter nærmere regler om administrators virke og pligt

til at aflægge regnskab.

Transport- og Energiministeriet

§ 64

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af

19. februar 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 474 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

§ 5.

---

Stk. 3.

Passagerer, der ikke foreviser gyldig billet eller kort, kan afkræves

kontrolafgift og ekspeditionsgebyr. Der er udpantningsret for kontrolafgift

og gebyr.

Stk. 4.

---

1.

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

2.

I

§ 5

indsættes som

stk. 5

og

6

:

»Stk. 5.

Beløb

efter stk. 3 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 65

I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik,

jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som senest ændret ved

§ 4 i lov nr. 1317 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Ubetalt

kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter § 6, stk. 2, for rejser

med S-tog i hovedstadsområdet kan med tillæg af renter og omkostninger

inddrives af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

(Hypotekbanken).

Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Hypotekbanken kan endvidere inddrive skyldige beløb ved

modregning i overskydende skat.

Stk. 2.-8.

----

1.

I

§ 6 a, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.

:

»Ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr

efter § 6, stk. 2, for rejser med bus, privatbaner, letbaner og

vandbus i hovedstadsområdet kan efter tilsvarende regler inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.«

2.

Efter § 6 b indsættes:

»§ 6 c.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 6 a efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 66

I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af

2. december 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 23 indsættes i

kapitel 9

:

»§ 23 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 23 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 67

I lov om grundejerbidrag til offentlige veje

(Vejbidragslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997,

foretages følgende ændring:

§ 18.

---

1.

I

§ 18

indsættes som

stk. 3

:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 68

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af

veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 292 af 28. april 2000, foretages følgende ændring:

§ 18.

---

1.

I

§ 18

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Beløb

efter stk. 1 endvidere kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 69

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 670 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 292 af 28.

april 2000 og § 3 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende

ændring:

§ 65.

---

1.

I

§ 65

indsættes som

stk. 3

:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 70

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr.

671 af 19. august 1999, som senest ændret ved lov nr. 233 af 2. april 2003,

foretages følgende ændring:

§ 112.

---

1.

I

§ 112

indsættes som

stk. 3

:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Beløb

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

§ 71

I lov om CO2

-kvoter, jf. lov nr. 493 af 9.

juni 2004, foretages følgende ændring:

§ 31.

---

1.

I

§ 31,

indsættes som

stk. 9

:

Stk. 2-8.

---

»Stk. 9.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1, 3 og 4

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Undervisningsministeriet

§ 72

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter § 29 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 73

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870

af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19.maj 2004, lov nr. 477

af 9. juni 2004 og ved lov nr. 1457 af 22. december 2004, foretages følgende

ændring:

§ 50.

---

1.

I

§ 50

indsættes som

stk. 11:

Stk. 2-10.

---

»Stk. 11.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og 2

efter reglerne i opkrævningsloven.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 74

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.

juni 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændring:

§ 29.

---

1.

I

§ 29

indsættes efter stk. 2:

Stk. 2.

---

»Stk. 3.

Skyldige

gebyrer og beløb efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i

løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.«

§ 75

I lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december 1999, som ændret ved § 2 i lov

nr. 409 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1.

Før

overskriften

til § 12

indsættes:

»§ 10 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 10 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 76

I lov om en garantiordning for udlån til nye

aktiviteter i mindre virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23.

december 1994, foretages følgende ændringer:

§ 8.

Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og

omkostninger inddrive statens tilgodehavende efter indfrielse af en kaution

ved indeholdelse i løn mv. hos låntager efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

---

1.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

2.

Efter § 8

indsættes:

»§ 8 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 77

I lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 23.

marts 2004, som ændret ved 2 i lov nr. 364 af 19. maj 2004 og § 4 i lov

nr. 491 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 151.

---

Stk. 2.-4.

---

Stk. 5.

Afgifter

efter stk. 3 tilfalder statskassen og kan inddrives af Finansstyrelsen

ved udpantning.

1.

I

§ 151, stk. 5,

indsættes efter »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 151

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive afgifter efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 162.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives af Finansstyrelsen

ved udpantning.

3.

I

§ 162, stk. 3,

indsættes efter »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

4.

I

§ 162

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

§ 78

I lov om Garantifonden for Skibsbygning m.v.

(skibsværfts-aftalen), jf. lov nr. 209 af 28. april 1993, som senest ændret

ved lov nr. 310 af 3. juni 1998, foretages følgende ændringer:

§ 8.

Hypotekbanken kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive

garantifondens

og statskassens til godehavende efter indfrielse af en efter § 4 ydet

regaranti ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.-3.

---

1.

I

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

2.

Efter § 8 indsættes i

kapitel 5

:

»§ 8 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 8 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 79

I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 34 af 21. januar 1999, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive

statskassens

tilgodehavende efter indfrielse af en efter § 1 a ydet garanti ved

indeholdelse

i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 2.-5.

---

1.

I

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »ved«:

»udpantning og ved«.

2.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter § 2 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 80

I lov om Klagenævnet for Udbud, jf. lov nr. 415 af

31. maj 2000, som ændret ved § 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og

§ 1 i lov nr. 306 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:

§ 13.

---

1.

I

§ 13

indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Bøder

efter stk. 1 kan endvidere inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 81

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 599 af 22. juni 2000, foretages følgende ændringer:

§ 13.

----

Stk. 2.-3.

---

Stk. 4.

Overskridelse af frister for indsendelse af oplysninger, der kræves efter

forordninger vedtaget af De Europæiske Fællesskaber om statistikker over

udveksling af goder mellem medlemsstaterne, straffes ikke, medmindre der

foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, men der pålægges den

oplysningspligtige

en ekspeditionsafgift på 550 kr. Ekspeditionsafgift med tillæg af

omkostninger kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5.-6.

---

1.

I

§ 13, stk. 4,

indsættes efter »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 13

indsættes som

stk. 7

:

»Stk. 7.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 4 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 82

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28.

juni 2002, som ændret ved § 5 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lov nr.

1461 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

§ 22.

---

Stk. 2.

Tvangsbøder pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning.

1.

I

§ 22, stk. 2,

indsættes

efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 22

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 83

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr.

627 af 26. juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 1465 af 22. december

2004, foretages følgende ændringer:

§ 24.

---

Stk. 2.-4.

----

Stk. 5.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forrentning af beløb efter

stk. 1-4, der ikke betales til forfaldstid. Skyldige beløb efter denne

bestemmelse kan inddrives ved udpantning.

1.

I

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes

efter »udpantning«: »og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 24

indsættes som

stk. 6

:

»Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

§ 84

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer:

§ 369.

---

Stk. 2.

Afgifterne kan inddrives ved udpantning.

1.

I

§ 369, stk. 2,

indsættes efter: »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

2.

I

§ 369

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 3.

Tvangsbøder kan inddrives ved udpantning.

3.

I

§ 374, stk. 3,

indsættes efter: »udpantning«:

»og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven«.

4.

I

§ 374

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1

og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.«

Stk. 4.

Såfremt

en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt

værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller

hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine

forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser

fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed

pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede

eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet

selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller

suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs

eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 5.

Den

finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke

efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet

ved Fondsrådets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.

§ 85

Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 52, nr. 7, har virkning

for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst

den 1. september 2005 og senere.

§ 86

§ 28 gælder ikke for Færøerne. § 28 kan dog ved

kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som særlige færøske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter