1991 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM EKSPORTKREDIT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Med henblik på at fremme danske virksomheders eksport kan
staten efter reglerne i denne lov mod en risikopræmie yde garanti
for ekstraordinære eksportkreditrisici og kaution for lån i
eksportøjemed.
§ 2. Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for
tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og
tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.
Stk. 2. Garantier efter stk. 1 kan stilles over for
eksportvirksomheder, der er hjemmehørende her i landet, samt pengeinstitutter
og sådanne selskaber, sammenslutninger og lignende, der for egen regning
overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.
§ 3. Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at
fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution i
forbindelse med finansiering af eksport af skibe samt i forbindelse med
særlig store projekter, hvis finansiering medfører en særlig stor
risikokoncentration for det finansielle institut.
§ 4. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 15
milliarder kr.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et
beløb på 30 milliarder kr. i forbindelse med store eksportforretninger til
udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium,
centralbank, udviklingsbank eller lignende. I beløbet er indbefattet
garantier og kautioner, der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om
eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Stk. 3. Der kan endelig i perioden indtil den 31. december 1995
ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 milliarder kr. i
forbindelse med eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse
forretninger bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er
under omstilling fra en centraldirigeret økonomi. I beløbet er indbefattet
Læs alt
garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere lovgivning om
eksportkredit.
Stk. 4. Industriministeren bemyndiges til at forhøje den i stk. 3
anførte ramme på 7,5 milliarder kr. til 10 milliarder kr.
§ 5. Danmarks Erhvervsfond hæfter for forpligtelser i medfør af de
garantier og kautioner, som udstedes i medfør af §§ 2 og 3, og de garantier
og kautioner, som er udstedt i henhold til tidligere lovgivning om
eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. For
hæftelser under garantipolicer, der overtages af det i § 10, stk. 1, nævnte
forsikringsaktieselskab, gælder § 10, stk. 2.
Stk. 2. Midlerne i fonden tjener som sikkerhed for de i stk. 1
nævnte forpligtelser.
Stk. 3. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder
indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer, indgår i
fonden og anvendes til dækning af de med eksportkreditordningen forbundne
udgifter og sammen med eventuelle statslige kapitaloverførsler til
henlæggelser til imødegåelse af tab.
Stk. 4. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække
opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier og kautioner.
Stk. 5. Fonden bestyres af industriministeren.
§ 6. Det i medfør af § 4 i lov om erhvervsfremme nedsatte
Eksportfremmeråd er rådgivende med hensyn til generelle spørgsmål om
risikodækning i forbindelse med eksport, herunder holdningen til
garantigivningen på individuelle lande, præmier og risikovillighed, samt med
hensyn til større principielle sager.
Stk. 2. Med henblik på varetagelsen af Eksportfremmerådets opgaver
efter stk. 1 udpeger industriministeren 4 yderligere medlemmer af
Eksportfremmerådet.
§ 7. Industriministeren nedsætter et eksportkreditudvalg med den
opgave at træffe afgørelser om generelle spørgsmål om risikodækning i
forbindelse med eksport og om præmiefastsættelsen samt afgørelser i sager
vedrørende garantier og kautioner efter §§ 2 og 3 og i sager vedrørende de i
§ 13, stk. 3, omtalte garantier og kautioner.
Stk. 2. Eksportkreditudvalget skal i sine afgørelser efter denne
lov overholde forpligtelser fastsat af EF og andre internationale
forpligtelser for Danmark.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter efter forhandling med
Eksportfremmerådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven
omhandlede garantier og kautioner.
Stk. 4. Eksportkreditudvalget består af en formand og 6 medlemmer.
Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren
udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Eksportkreditudvalget kan
efter behov indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder.
Stk. 5. Formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.
Genudpegning kan finde sted.
Stk. 6. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, men sager af principiel betydning kan af
udvalget forelægges industriministeren til afgørelse.
Stk. 7. Udvalget afgiver en årlig beretning om sit virke.
Stk. 8. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden,
der kan indeholde bestemmelser om, at udvalget kan henlægge afgørelser til
Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med et administrationsselskab
til dette, jf. § 10, stk. 1. Afgørelser truffet af administrationsselskabet i
medfør af delegation fra udvalget kan påklages til Industri- og
Handelsstyrelsen. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen varetager
sekretariatsfunktionerne i forbindelse med eksportkreditordningen.
§ 9. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive Danmarks
Erhvervsfonds tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 3 eller den
tidligere lovgivning ydet kaution ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for
fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 10. Til drift af et kommercielt forretningsområde fra den
eksisterende eksportkreditordning bemyndiges industriministeren til at stifte
et forsikringsaktieselskab med en aktiekapital på 200 millioner kr., som
tegnes af staten.
Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til på Danmarks
Erhvervsfonds vegne ved aftale med det i stk. 1 nævnte
forsikringsaktieselskab at overdrage policer, der er udstedt i henhold til §
8, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, til selskabet. Kapitel 17 i lov om
forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på overdragelsen af
policer og på hæftelsen i forhold til garantitagerne. Danmarks Erhvervsfond
bærer i forhold til forsikringsaktieselskabet de risici under de af
overdragelsen omfattede policer, der vedrører afskibninger eller
faktureringer foretaget inden en i aftalen fastsat skæringsdag. Denne
skæringsdag anvendes ved indbyrdes refusion af indtægter og udgifter i
forbindelse med policerne.
Stk. 3. Industriministeren bemyndiges til som delvis betaling for
den aktiekapital, der tegnes efter stk. 1, at indskyde en del af de aktiver
og passiver, som er skabt gennem den hidtidige eksportkreditordning i henhold
til lov om Danmarks Erhvervsfond.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved stiftelsen af
forsikringsaktieselskabet tillade, at bestemmelserne herom i lov om
forsikringsvirksomhed fraviges, i det omfang hensynet til forsikringstagerne
ikke taler herimod.
Stk. 5. Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at
sælge aktierne i det i henhold til stk. 1 stiftede forsikringsaktieselskab.
§ 11. For statstjenestemænd i styrelsen Eksportkreditrådet, der
frivilligt lader sig udlåne til aktieselskabet, afholder staten udgifter til
pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende
pensionsbidrag til staten for tiden efter skæringsdatoen for selskabets
overtagelse af driften.
Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af
finansministeren.
§ 12. Sagsakterne vedrørende stiftelsen af det i § 10, stk. 1,
nævnte forsikringsaktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. §§ 6-8, § 10 og § 12 træder dog i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om Danmarks
Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.
Stk. 3. De garantier og kautioner, der er ydet i henhold til
tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde, forbliver gældende, indtil de ophører efter deres eget
indhold eller bringes til ophør ved opsigelse eller ved aftale. Danmarks
Erhvervsfond og staten hæfter herfor efter reglerne i § 5, stk. 1 og 4, jf. §
10, stk. 2.
§ 14. I lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret
ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 og § 16 i lov nr. 936 af 27. december
1991, ændres i § 8, stk. 1 »12 medlemmer« til: »16
medlemmer«.
§ 15. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15.
oktober 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 765 af 27. november 1991, affattes
§ 62, stk. 2, 1. punktum, således:
»Stempelfri er kautioner og garantier, der ydes i medfør af §§ 2 og 3
i lov om eksportkredit, og garantier, der ydes af udenrigsministeren i medfør
af § 8 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.«
Stk. 2. Stempellovens § 69, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
på overdragelse af policer som nævnt i § 10, stk. 2, 1. pkt., når
overdragelse sker inden 1 år fra lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Med henblik på at fremme danske virksomheders eksport kan
staten efter reglerne i denne lov mod en risikopræmie yde garanti for
ekstraordinære eksportkreditrisici og kaution for lån i
eksportøjemed.
§ 2. Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for
tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og
tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.
Stk. 2. Garantier efter stk. 1 kan stilles over for
eksportvirksomheder, der er hjemmehørende her i landet, samt pengeinstitutter
og sådanne selskaber, sammenslutninger og lignende, der for egen regning
overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.
§ 3. Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at
fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution i
forbindelse med finansiering af eksport af skibe samt i forbindelse med
særligt store projekter, hvis finansiering medfører en særligt stor
risikokoncentration for det finansielle institut.
§ 4. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 15
milliarder kr.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et
beløb på 30 milliarder kr. i forbindelse med store eksportforretninger til
udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium,
centralbank, udviklingsbank eller lignende. I beløbet er indbefattet
garantier og kautioner, der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om
eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Stk. 3. Der kan endelig i perioden indtil den 31. december 1995
ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 milliarder kr. i
forbindelse med eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse
forretninger bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er
under omstilling fra en centraldirigeret økonomi. I beløbet er indbefattet
garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere lovgivning om
eksportkredit.
Stk. 4. Industriministeren bemyndiges til at forhøje den i stk. 3
anførte ramme på 7,5 milliarder kr. til 10 milliarder kr.
§ 5. Danmarks Erhvervsfond hæfter for forpligtelser i medfør af de
garantier og kautioner, som udstedes i medfør af §§ 2 og 3, og de garantier
og kautioner, som er udstedt i henhold til tidligere lovgivning om
eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. For
hæftelser under garantipolicer, der overtages af det i § 10, stk. 1, nævnte
forsikringsaktieselskab, gælder § 10, stk. 2.
Stk. 2. Midlerne i fonden tjener som sikkerhed for de i stk. 1
nævnte forpligtelser.
Stk. 3. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder
indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer indgår i
fonden og anvendes til dækning af de med eksportkreditordningen forbundne
udgifter og sammen med eventuelle statslige kapitaloverførsler til
henlæggelser til imødegåelse af tab.
Stk. 4. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække
opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier og kautioner.
Stk. 5. Fonden bestyres af industriministeren.
§ 6. Det i medfør af § 4 i lov om erhvervsfremme nedsatte
Eksportfremmeråd er rådgivende med hensyn til generelle spørgsmål om
risikodækning i forbindelse med eksport, herunder holdningen til
garantigivningen på individuelle lande, præmier og risikovillighed, samt med
hensyn til større principielle sager.
Stk. 2. Med henblik på varetagelsen af Eksportfremmerådets opgaver
efter stk. 1 udpeger industriministeren 4 yderligere medlemmer af
Eksportfremmerådet.
§ 7. Industriministeren nedsætter et eksportkreditudvalg med den
opgave at træffe afgørelser om generelle spørgsmål om risikodækning i
forbindelse med eksport og om præmiefastsættelsen samt afgørelser i sager
vedrørende garantier og kautioner efter §§ 2 og 3 og i sager vedrørende de i
§ 13, stk. 3, omtalte garantier og kautioner.
Stk. 2. Eksportkreditudvalget skal i sine afgørelser efter denne
lov overholde forpligtelser fastsat af EF og andre internationale
forpligtelser for Danmark.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter efter forhandling med
Eksportfremmerådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven
omhandlede garantier og kautioner.
Stk. 4. Eksportkreditudvalget består af en formand og 6 medlemmer.
Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren
udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Eksportkreditudvalget kan
efter behov indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder.
Stk. 5. Formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.
Genudpegning kan finde sted.
Stk. 6. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, men sager af principiel betydning kan af
udvalget forelægges industriministeren til afgørelse.
Stk. 7. Udvalget afgiver en årlig beretning om sit virke.
Stk. 8. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden,
der kan indeholde bestemmelser om, at udvalget kan henlægge afgørelser til
Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med forsikringsaktieselskabet
til dette, jf. § 10, stk. 1. Afgørelser truffet af forsikringsaktieselskabet
i medfør af delegation fra udvalget kan påklages til Industri- og
Handelsstyrelsen. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen varetager
sekretariatsfunktionerne i forbindelse med eksportkreditordningen.
§ 9. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive Danmarks
Erhvervsfonds tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 3 eller den
tidligere lovgivning ydet kaution ved indeholdelse i løn mv. hos den
pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for
fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 10. Til drift af et kommercielt forretningsområde fra den
eksisterende eksportkreditordning bemyndiges industriministeren til at stifte
et forsikringsaktieselskab med en aktiekapital på 200 millioner kr., som
tegnes af staten.
Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til på Danmarks
Erhvervsfonds vegne ved aftale med det i stk. 1 nævnte
forsikringsaktieselskab at overdrage policer, der er udstedt i henhold til §
8, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, til selskabet. Kapitel 17 i lov om
forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på overdragelsen af
policer og på hæftelsen i forhold til garantitagerne. Danmarks Erhvervsfond
bærer i forhold til forsikringsaktieselskabet de risici under de af
overdragelsen omfattede policer, der vedrører afskibninger eller
faktureringer foretaget inden en i aftalen fastsat skæringsdag. Denne
skæringsdag anvendes ved indbyrdes refusion af indtægter og udgifter i
forbindelse med policerne.
Stk. 3. Industriministeren bemyndiges til som delvis betaling for
den aktiekapital, der tegnes efter stk. 1, at indskyde en del af de aktiver
og passiver, som er skabt gennem den hidtidige eksportkreditordning i henhold
til lov om Danmarks Erhvervsfond.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved stiftelsen af
forsikringsaktieselskabet tillade, at bestemmelserne herom i lov om
forsikringsvirksomhed fraviges, i det omfang hensynet til forsikringstagerne
ikke taler herimod.
Stk. 5. Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at
sælge aktierne i det i henhold til stk. 1 stiftede forsikringsaktieselskab.
§ 11. For statstjenestemænd i styrelsen Eksportkreditrådet, der
frivilligt lader sig udlåne til aktieselskabet, afholder staten udgifter til
pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende
pensionsbidrag til staten for tiden efter skæringsdatoen for selskabets
overtagelse af driften.
Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af
finansministeren.
§ 12. Sagsakterne vedrørende stiftelsen af det i § 10, stk. 1,
nævnte forsikringsaktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. §§ 10 og 12 træder dog i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om Danmarks
Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.
Stk. 3. De garantier og kautioner, der er ydet i henhold til
tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde, forbliver gældende, indtil de ophører efter deres eget
indhold eller bringes til ophør ved opsigelse eller ved aftale. Danmarks
Erhvervsfond og staten hæfter herfor efter reglerne i § 5, stk. 1 og 4, jf. §
10, stk. 2.
§ 14. I lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret
ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, ændres i § 8, stk. 1: »12
medlemmer« til: »16 medlemmer«.
§ 15. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1.
december 1986, som senest ændret ved lov nr. 391 af 6. juni 1991, affattes §
62, stk. 2, 1. punktum, således:
» Stk. 2. Stempelfri er kautioner og garantier, der ydes i
medfør af §§ 2 og 3 i lov om eksportkredit, og garantier, der ydes af
udenrigsministeren i medfør af § 8 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund.
Den nugældende eksportkreditordning har hjemmel i lov om Danmarks
Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986, som senest
ændret ved § 11 i lov nr. 380 af 6. juni 1991. Loven omfatter en
garantiordning og en kautionsordning.
På garantisiden kan der stilles garanti for kortfristede (op til 1 års
kredittid), mellemfristede (1-5 års kredittid) og langfristede (over 5 års
kredittid) eksportkreditrisici. Garantiordningen er opdelt i tre sektioner:
En almindelig ordning med en garantiramme på 45 mia. kr., en særlig ordning
for eksport til udviklingslande af større kapitalgoder, der kræver lang
kredit, og som forudsætter, at køberlandets finansministerium, centralbank,
udviklingsbank eller lignende garanterer for tilbagebetalingen, med en
garantiramme på 30 mia. kr., samt indtil den 31. december 1995 en særlig
ordning med en garantiramme på 5 mia. kr. for eksport til Central- og
Østeuropa, når disse forretninger bidrager til udviklingen af en
markedsøkonomi i lande, der er under omstilling fra en centraldirigeret
økonomi. - De anførte garantirammer omfatter udover garantiansvaret også
kautionsansvaret.
Kautionsordningen kan opdeles i tre hovedområder: Mindre kautioner
(kautioner for lån op til 500.000 kr. med en løbetid på indtil 5 år), som
primært stilles over for mindre og nyere virksomheder, løbende
driftskautioner (revolverende kautioner for driftskreditter på over 500.000
kr.), der primært stilles for mere veletablerede virksomheder, samt
projektkautioner (enkeltstående kautioner i forbindelse med skibe og store
samlede leverancer).
I forbindelse med gennemførelsen af Det Indre Marked i EF må det påregnes,
at der pr. 1. januar 1993 vil blive stillet krav om, at kreditforsikring af
eksport primært til andre EF-lande ydes på rent kommercielle vilkår. Der er
derfor behov for en modernisering og tilpasning af den danske
eksportkreditordning.
De øvrige EF-lande er i fuld gang med en tilpasning af deres
eksportkreditordninger til de kommende EF-regler.
I Holland, Tyskland og Frankrig er eksportkreditforsikring inden for
normalrisikoområdet, d.v.s. typisk de mere kortfristede risici på
betalingsdygtige lande, allerede organiseret uden statslig garanti. Flere
andre EF-lande, herunder England, er i gang med at tilpasse sig de kommende
EF-vilkår. Danmark er det eneste EF-land, hvor eksportkreditordningen,
herunder den kortfristede garantigivning, såvel finansielt som
administrativt, endnu er helt integreret i det statslige system.
Dette lovforslag danner grundlaget for en modernisering af den danske
eksportkreditordning. Lovforslaget indeholder hjemmel for industriministeren
til at stifte et forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt
forretningsområde fra den eksisterende eksportkreditordning. Endvidere
foreslås industriministeren bemyndiget til med Folketingets Finansudvalgs
godkendelse at sælge aktier i selskabet til private investorer.
Med stiftelsen af selskabet tilstræbes hensynet ikke mindst til de små og
mellemstore eksportvirksomheder varetaget bedst muligt i Det Indre Marked.
Lovforslaget rummer desuden de nærmere bestemmelser for den garanti- og
kautionsgivning, som staten af bl.a. handelspolitiske grunde fortsat bør stå
for, d.v.s. primært de politiske risici, som ikke dækkes af aktieselskabet,
langfristede kommercielle risici og mellemfristede kommercielle risici samt
de mindre kautioner og projektkautioner, jf. punkt 4. C.
2. Udskillelsen af et kommercielt forretningsområde.
Forsikringsaktieselskabet skal drives på rent kommercielle vilkår.
De kommercielle vilkår indebærer, at udgifterne til administration og til
udbetaling af erstatninger fuldt ud kan dækkes af præmieindtægterne.
Garantier af denne art karakteriseres ved, at de lader sig genforsikre på det
private forsikringsmarked. Helt eller delvist salg af selskabets aktier til
private investorer forudsætter endvidere, at der er grundlag for
overskudsgivende, forretningsmæssig drift.
Samtidig vil det bl.a. af handelspolitiske grunde være nødvendigt, at der
fortsat er mulighed for garantigivning for en række ekstraordinære risici.
Denne garantigivning bør forblive i rent statsligt regi. Det drejer sig dels
om garantigivningen for langfristede og mellemfristede kommercielle risici og
dels om politiske risici, som ikke dækkes af aktieselskabet. Herudover kan
der blive tale om kortfristede kommercielle risici, som ikke dækkes af
aktieselskabet, for så vidt angår eksport til udviklingslandene og
østlandene. Dette indebærer ikke, at eksportører hos staten kan få dækket
individuelle kortfristede risici uden at have deres eksport iøvrigt
garanteret. Det indebærer alene, at staten kan garantere kortfristede
kommercielle risici på disse lande, som aktieselskabet ikke ønsker at
garantere under en generalgaranti.
Afgrænsningen mellem den del af den nuværende eksportkreditgarantiordning,
der udskilles til kommerciel drift, og den del, der forbliver i statsligt
regi, bør sikre, at enhver konkurrence mellem selskabet og staten undgås.
Dette må imidlertid ikke forstås således, at det statslige forsikringsområde
skal dække alle risici, som aktieselskabet ikke dækker. Staten skal
naturligvis heller ikke dække ekstraordinære risici - som ovenfor defineret -
i det omfang disse skønnes at være dårlige risici.
3. Den fortsættende del af den statslige eksportkreditordning.
Forslaget om udskillelse af et kommercielt forretningsområde fra den
eksisterende eksportkreditordning indebærer, at den fortsættende statslige
eksportkreditordning vil blive reduceret til at omfatte
- afvikling af de i henhold til § 8, stk. 1, i lov om Danmarks
Erhvervsfond udstedte garantier,
- ny garantigivning under § 4, stk. 1 (mellem- og langfristede risici,
kortfristede politiske risici, der ikke dækkes af aktieselskabet, samt
eventuelt kortfristede kommercielle risici, som ikke dækkes af
aktieselskabet, for så vidt angår eksport til udviklingslandene og
østlandene),
- garantigivningen under § 4, stk. 2 (udviklingslandene), og afviklingen
af garantigivningen i medfør af den nugældende § 8, stk. 2,
- garantigivningen under § 4, stk. 3 (østlandene), og afviklingen af
garantigivningen i medfør af den nugældende § 8, stk. 3, og
- kautionsordningen, som foreslås indskrænket, jf. det under punkt 4.C.
anførte.
De internationale forhandlinger om eksportkredit, herunder nye og gamle
moratorieordninger, vil ligeledes forblive i statsligt regi.
Som et led i moderniseringen af eksportkreditordningen er det endvidere
tanken at henlægge en del af de daglige administrative opgaver i den
fortsættende statslige eksportkreditordning til forsikringsaktieselskabet.
Der tænkes her på f.eks. policeudstedelse, præmieopkrævning og indfrielse.
Aftalen herom vil blive gjort tidsbegrænset, og fastsættelsen af
administrationshonoraret vil blive baseret på en opgørelse af samtlige
omkostninger ved administrationen med tillæg af en rimelig fortjeneste.
Moderniseringen vil indebære, at statens administrative ressourceforbrug
reduceres væsentligt, og det foreslås, at sekretariatsfunktionen for den
statslige ordning henlægges til Industri- og Handelsstyrelsen, der i forvejen
varetager en række opgaver i forbindelse med Danmarks udenrigshandel. I denne
forbindelse vil det blive overvejet, hvorledes man i Industri- og
Handelsstyrelsen organisatorisk kan samle disse opgaver, således at der
herved tilstræbes en samling af Industriministeriets udenrigshandelsopgaver.
Det foreslås endvidere, at det i henhold til lov om erhvervsfremme
nedsatte Eksportfremmeråd bliver rådgivende i generelle
eksportkreditspørgsmål. Kompetencen til at træffe beslutninger under den
fortsættende statslige eksportkreditordning henlægges til et
eksportkreditudvalg sammensat af en formand og 6 medlemmer.
4. Statens udestående fordringer og tab i forbindelse med den
hidtidige eksportkreditordning.
A. De udestående kommercielle fordringer.
De udestående kommercielle fordringer udgjorde ultimo 1990 i alt 2,4 mio.
kr. Der er i de senere år gennemført en betydelig omlægning af
Eksportkreditrådets garantiformer, præmiepolitik og afskrivningsprincipper,
således at det kortfristede kommercielle område som helhed må anses for at
være bragt i balance.
B. De udestående politiske fordringer.
For de udestående politiske fordringer (fordringer på statslige købere og
stater i forbindelse med fordringer på private købere, der har deponeret, men
ikke kan få transfereringstilladelse) er der hidtil sket afskrivning, når tab
endeligt har kunnet konstateres. Man har således ikke regnskabsført
indfrielsen som tab, men bogført de udestående fordringer til parikurs, selv
om der måtte være en risiko for, at fordringen ikke ville blive betalt. For
hovedparten af debitorlandenes vedkommende er der dog indgået
moratorieordninger om tilbagebetaling med renter. En række lande overholder
imidlertid ikke disse aftaler.
Der bør fremover i højere grad foretages hensættelser - ikke
afskrivninger, som i for høj grad vil kunne indicere en opgivelse af
fordringen.
Der ses imidlertid ikke at være behov for at behandle de politiske
fordringer på samme måde som de kommercielle, da der gør sig en række særlige
forhold gældende.
For det første må balance i eksportkreditordningen på det politiske område
ses over en væsentlig længere tidshorisont end på det kommercielle område.
For det andet har man hidtil fra dansk side lagt vægt på ikke at eftergive
nationalstaters gæld, medmindre det sker som led i en international
gældsnedskrivning.
De akkumulerede politiske fordringer eksklusive morarenter udgjorde ultimo
1990 i alt 3,7 mia. kr., hvoraf ca. 85 % helt eller delvist er omfattet af
officielle moratorieaftaler. Over halvdelen af de indgåede moratorieaftaler
bliver dog p.t. ikke overholdt.
Spørgsmålet om de fremtidige principper for hensættelser på udestående
politiske fordringer drøftes for øjeblikket mellem Finansministeriet,
Udenrigsministeriet og Industriministeriet.
C. Kautionsordningen.
Nettotabene (indfrielser minus provenuet af inddrevne fordringer)
oversteg i årene 1988-90 præmieindtægterne med henholdsvis 16, 28 og 44 mio.
kr. og for 1991 forventes et nettotab i størrelsesordenen 50 mio. kr.
De samlede tab dækker dog over visse forskelle inden for de tre
hovedområder. Projektkautionerne udviser gennemgående balance, endog med et
lille overskud, idet præmieindtægterne dog er varierende. De mindre kautioner
har i de seneste 3 år givet et årligt nettotab på ca. 10 mio. kr., medens de
løbende driftskautioner har givet store og stigende tab, i 1990 et nettotab
på ca. 41 mio. kr.
Hertil kommer, at statslig kaution for løbende driftskreditter, der ikke
findes tilsvarende i andre EF-lande, formentlig af EF-Kommissionen fremover
vil blive betragtet som en konkurrenceforvridende statsstøtteordning. En
ophævelse af de løbende statslige driftskautioner vil ikke stille de danske
eksportører ringere end deres udenlandske konkurrenter, og ydelse af løbende
driftskreditter må være en naturlig finansieringsopgave for den private
sektor.
På denne baggrund foreslås det, at de løbende driftskautioner, der primært
stilles for mere veletablerede virksomheder, udgår af den eksisterende
statslige ordning.
5. Øvrige forhold.
Lovforslaget er anmeldt til EF-Kommissionen i henhold til EØF-traktatens
artikel 93, stk. 3.
6. Høring.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen udsendt til høring i Danmarks
Nationalbank, Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansrådet,
Assurandør-Societetet, Landbrugsrådet, Danske Husmandsforeninger, Det Danske
Handelskammer, Håndværksrådet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,
Entreprenørforeningen og Arkitekt-Ingeniørrådet.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser.
Som led i moderniseringen er der på regeringens forslag til finanslov for
1992 under Danmarks Erhvervsfond budgetteret med ekstraordinære hensættelser
på i alt 140 mio. kr. på garantiordningen og 50 mio. kr. på kautionsordningen
i 1992. I 1993 og 1994 vil der ligeledes blive søgt hensat ekstraordinært
henholdsvis 60 mio. kr. og 30 mio. kr. på garantiordningen.
Moderniseringen budgetteres endvidere at medføre, at Danmarks
Erhvervsfonds præmieindtægter og udgifter til afskrivninger og hensættelser i
1992 reduceres med henholdsvis ca. 65 mio. kr. og 96 mio. kr.
Som konsekvens af moderniseringen nedlægges styrelsen Eksportkreditrådet,
og der forventes overført 1 årsværk (37) og 20 årsværk (Ø) med tilhørende
lønsum 6,7 mio. kr. samt 1,6 mio. kr. til øvrige driftsudgifter til Industri-
og Handelsstyrelsen, hvilket allerede er optaget på finanslovsforslaget for
1992.
Samtidig forventes det øvrige personale i styrelsen Eksportkreditrådet (1
årsværk (39), 1 årsværk (38), 6 årsværk (37) og 100 årsværk (Ø)) overført til
det aktieselskab, der skal forestå den del af eksportkreditordningen, som
skal drives på kommercielle vilkår.
Der skal i forbindelse med stiftelsen af aktieselskabet foretages et
kontant kapitalindskud på 600 mio. kr., hvilket vil ske efter aftale med
finansministeren. Salget af aktierne vil give indtægter for staten, og der
sigtes mod allered i løbet af 1992 at sælge en mindre del af aktierne.
Der vil blive indledt forhandlinger med de berørte medarbejdere og
personaleorganisationer, når vilkårene for aktieselskabet er kendt.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås at bevare den statslige eksportkreditgarantiordning for
ekstraordinære risici. Denne garantigivning vil primært omfatte langfristede
kommercielle risici, mellemfristede kommercielle risici samt politiske
risici, som ikke dækkes af aktieselskabet. Herudover vil kortfristede
kommercielle risici, som ikke dækkes af aktieselskabet, kunne omfattes, for
så vidt angår eksport til udviklingslandene og østlandene.
Endvidere foreslås det at opretholde en kautionsordning, jf. dog
bemærkningerne til § 3.
Til § 2
Bestemmelsen i stk. 1 er en sproglig omformulering af den nugældende § 4,
stk. 1, bortset fra, at bestemmelsen i den nugældende § 4, stk. 2, om at
reeksport skal skønnes ikke at påføre varer af dansk oprindelse konkurrence,
foreslås slettet. Begrundelsen herfor er, at denne bestemmelse ikke kan
opretholdes med gennemførelsen af Det Indre Marked.
I stk. 2 er den kreds af virksomheder, over for hvilke der kan stilles
garanti, udvidet til også at omfatte udenlandske pengeinstitutter, selskaber,
sammenslutninger og lignende, der for egen regning overtager danske
eksportørers fordringer på udlandet. Begrundelsen herfor er, at den hidtidige
begrænsning til danske pengeinstitutter m.v. ikke kan opretholdes med
gennemførelsen af Det Indre Marked. Ophævelsen af denne begrænsning indebærer
samtidig, at der under den statslige ordning kan ydes garantier i samarbejde
med andre landes eksportkreditinstitutter i forbindelse med danske
eksportvirksomheders delleverancer til et projekt.
Til § 3
I forhold til den nugældende § 7 indebærer bestemmelserne, at der ikke
længere kan ydes kaution for løbende driftskreditter.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at der fortsat kan ydes mindre og nyere
eksportvirksomheder en nødvendig bistand til at komme i gang med eksport.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at kautionsordningen fortsat kan medvirke
til gennemførelsen af store og kapitalkrævende projekter med en væsentlig
risikokoncentration for det finansielle institut.
Til § 4
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til bestemmelsen i den nugældende § 8, stk.
1, bortset fra at garantirammen er nedsat fra 45 mia. kr. til 15 mia. kr. på
grund af udskillelsen af det kommercielle forretningsområde, jf.
bemærkningerne til § 13, stk. 3. Garantirammen på 15 mia. kr. omfatter
således kun de garantier og kautioner, der udstedes efter lovens
ikrafttræden.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den nugældende § 8, stk. 2. Vedrørende de
udestående fordringer henvises til det under pkt. 4.B. i de almindelige
bemærkninger anførte. Industriministeriet vil i denne forbindelse sammen med
Finansministeriet og Udenrigsministeriet overveje, hvorledes den fremtidige
administration kan fastlægges, således at indtægter og udgifter under
ordningen i højere grad kan bringes til at balancere på længere sigt.
Resultatet af disse overvejelser vil indgå i de retningslinier for ordningen,
som industriministeren udsteder i medfør af § 7, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende § 8, stk. 3, bortset fra
at rammen som et led i østlandepolitikken er forhøjet fra 5 mia. kr. til 7,5
mia. kr.
I stk. 4 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at forhøje
rammen for garantier og kautioner i henhold til stk. 3 fra 7,5 mia. kr. til
10 mia. kr. Udnyttelsen af denne bemyndigelse vil blive forelagt Folketingets
Finansudvalg til godkendelse.
Til § 5
Danmarks Erhvervsfond, der er oprettet ved lov nr. 145 af 4. april 1960
om Danmarks Erhvervsfond, er en offentlig fond, og derfor ikke omfattet af
fondslovgivningen.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en omformulering af den nugældende § 2,
stk. 1. Desuden præciseres det i stk. 1, at Danmarks Erhvervsfond også hæfter
for forpligtelser i medfør af de garantier og kautioner, der er ydet i
henhold til tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om
internationalt udviklingssamarbejde. Vedrørende hæftelsen under
garantipolicer, der overdrages til forsikringsaktieselskabet, henvises til
bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende § 9, stk. 2, bortset fra
en tydeliggørelse af, at der skal ske hensættelser til imødegåelse af tab.
Hertil kan udover de betalte risikopræmier med fradrag af ordningens
administrationsudgifter anvendes andre indtægter, herunder de indvundne
renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer. Der vil på de årlige
bevillingslove blive taget stilling til behovet for hensættelser, herunder
eventuelle statslige kapitaloverførsler.
Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den nugældende § 2, stk. 2, bortset fra
en konsekvensrettelse på grund af omformuleringen af stk. 1.
Bestemmelsen i stk. 5 svarer til den nugældende § 1, stk. 2.
Til § 6
I stk. 1 foreslås det at henlægge den rådgivende funktion til
Eksportfremmerådet, der i forvejen varetager opgaver i forbindelse med fremme
af dansk eksport.
For at sikre, at Eksportfremmerådet har den tilstrækkelige ekspertise
foreslås det i stk. 2, at rådet udvides med 4 yderligere medlemmer. De 4
yderligere medlemmer skal repræsentere Finansministeriet, Boligministeriet,
Danmarks Nationalbank og Finansrådet, som er repræsenteret i det nuværende
Eksportkreditråd, men ikke i det nuværende Eksportfremmeråd.
Til § 7
I stk. 1 foreslås det, at industriministeren nedsætter et
eksportkreditudvalg til varetagelse af beslutningsprocessen.
I stk. 2 præciseres det, at Eksportkreditudvalget i sine afgørelser skal
overholde Danmarks EF-forpligtelser og andre internationale forpligtelser.
Bestemmelsen omfatter såvel nugældende som fremtidige forpligtelser.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende § 10, bortset fra at
Eksportkreditrådet er erstattet af Eksportfremmerådet, jf. bemærkningerne til
§ 6, stk. 1.
For at sikre en effektiv styring af beslutningsprocessen og en smidig
arbejdsgang foreslås Eksportkreditudvalget i stk. 4 alene sammensat af en
formand og 6 medlemmer. Industriministeren udpeger formanden og medlemmerne,
således at formanden og et af medlemmerne er fra det private erhvervsliv, og
et medlem udnævnes som repræsentant for arbejdstagerne efter indstilling fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, medens de 4 øvrige medlemmer repræsenterer
Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Industriministeriet og Danmarks
Nationalbank. Endvidere foreslås det, at Eksportkreditudvalget efter behov
kan indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder, f.eks. ved
behandlingen af større komplicerede konkrete sager.
I stk. 5 foreslås det, at formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad
gangen, og at genudpegning kan finde sted.
Bestemmelsen i stk. 6 præciserer, at Eksportkreditudvalgets afgørelser er
endelige. Udvalgets afgørelser kan således ikke indbringes for
industriministeren. Dog gives udvalget mulighed for at forelægge en sag for
industriministeren.
Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den nugældende § 3, stk. 6.
I stk. 8 foreslås det, at industriministeren i Eksportkreditudvalgets
forretningsorden kan bemyndige udvalget til at henlægge afgørelser til
Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med forsikringsaktieselskabet
til dette, jf. bemærkningerne til § 8.
Dette skal ses i forbindelse med, at en del af de daglige administrative
opgaver efter nærmere aftale med selskabet tænkes henlagt til dette. Således
vil bl.a. alle ansøgninger om eksportkreditgaranti skulle indsendes til
selskabet, uanset om de hører under selskabets forretningsområde eller under
den fortsættende statslige ordning. Herved sikres eksportørerne fortsat een
indgang til eksportkreditsystemet.
Afgørelser truffet af forsikringsaktieselskabet i medfør af delegation fra
Eksportkreditudvalget kan påklages til Industri- og Handelsstyrelsen.
Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen er endelige.
Til § 8
Det foreslås, at sekretariatsfunktionen henlægges til Industri- og
Handelsstyrelsen, der også varetager sekretariatsfunktionen for
Eksportfremmerådet. En del af de daglige administrative opgaver tænkes
henlagt til forsikringsaktieselskabet, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 8.
Til § 9
Bestemmelserne svarer med de nødvendige konsekvensrettelser til
bestemmelserne i de nugældende §§ 10a og 12, stk. 4 og 5.
Til § 10
I stk. 1 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at stifte et
forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt forretningsområde fra den
eksisterende eksportkreditordning. Likviditets- og soliditetskravene til
selskabet tilsiger en hurtig opbygning af udjævningshensættelser, da
selskabet starter på et betydeligt aktivitetsniveau. For at bevare et
konkurrencedygtigt præmieniveau for de danske eksportører er det derfor
vurderet, at der er behov for en egenkapital på ca. 600 mio kr., som
fremskaffes ved, at staten tegner aktiekapital på 200 mio. kr. til ca. kurs
300.
Stk. 2 indeholder den nødvendige lovhjemmel til det debitorskifte, der vil
ske ved den påtænkte overdragelse til forsikringsaktieselskabet af en del af
de policer, der er udstedt af Eksportkreditrådet i henhold til den nugældende
§ 8, stk. 1. Ved overdragelsen af policer finder reglerne i kapitel 17 i lov
om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse. Det følger heraf, at
Danmarks Erhvervsfonds - og dermed statens - hæftelse over for garantitagerne
ophører, når Finanstilsynet godkender overdragelsen af de pågældende policer,
idet selskabet overtager hæftelsen. Danmarks Erhvervsfond og staten vil
imidlertid i forhold til forsikringsaktieselskabet skulle bære de risici, der
vedrører afskibninger eller faktureringer, der er foretaget før den
skæringsdag for overtagelsen, der fastsættes i aftalen, medens selskabet for
egen regning skal dække de risici, der vedrører afskibninger eller
faktureringer, der er foretaget på og efter skæringsdagen. Det fremgår af
rammevilkårene for policerne sammenholdt med de af garantien dækkede
fakturaer, om det er afsendelse eller fakturering, der er afgørende.
Finanstilsynets godkendelse vil først kunne foreligge nogen tid efter den
skæringsdag for selskabets overtagelse af risici, der vil blive fastsat i
aftalen mellem Danmarks Erhvervsfond og selskabet. Danmarks Erhvervsfond vil
i denne periode være forpligtet til at udbetale erstatninger for afskibninger
eller faktureringer foretaget på og efter skæringsdagen, men disse
erstatningsbeløb skal selskabet refundere.
Det præciseres, at der pr. skæringsdagen i det hele skal ske sædvanlig
refusion mellem Danmarks Erhvervsfond og selskabet af alle indtægter og
udgifter i forbindelse med policerne, der er oppebåret eller betalt af den
ene af parterne, men som vedrører risici påhvilende den anden part.
I stk. 3 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at indskyde
aktiver og passiver, der relaterer til det kommercielle forretningsområde, i
forsikringsaktieselskabet som en del af den aktiekapital, der tegnes.
Den samlede værdi af de aktiver, der påtænkes indskudt i selskabet, ligger
i størrelsesordenen 10 mio. kr., og de passiver, som selskabet skal overtage,
udgør et beløb i samme størrelsesorden. De nøjagtige beløb kan imidlertid
først opgøres på datoen for åbningsbalancen. For at få fastlagt det beløb,
som staten skal indbetale kontant i forbindelse med tegningen af
aktiekapitalen, er den kurs, aktierne skal tegnes til, og dermed
egenkapitalen (aktiekapitalen plus overkursfond) angivet som cirkatal. Som
det fremgår af det om beløbenes størrelsesorden anførte, vil der kun blive
tale om marginale udsving.
Stiftelsen af forsikringsaktieselskabet skal ske i overensstemmelse med
reglerne herom i lov om forsikringsvirksomhed. For at muliggøre en hurtig og
administrativt enkel stiftelse af det nye forsikringsaktieselskab er det i
stk. 4 foreslået, at Finanstilsynet får mulighed for at dispensere fra
reglerne i lov om forsikringsvirksomhed om stiftelse af et
skadesforsikringsaktieselskab, i det omfang tilsynet finder det
hensigtsmæssigt. Det er en betingelse, at tilsynet skønner, at hensynet til
forsikringstagerne ikke taler herimod. Det er ikke hensigten at anvende
bestemmelsen til at dispensere fra de almindelige selskabsretlige regler om
stiftelse af et aktieselskab.
I stk. 5 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at sælge
aktierne i forsikringsaktieselskabet. Spørgsmålet om, hvornår og i hvilket
omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil blive forelagt Folketingets
Finansudvalg til godkendelse. De nærmere vilkår for salget vil ligeledes
blive forelagt Finansudvalget til godkendelse som fortroligt aktstykke.
Til § 11
I styrelsen Eksportkreditrådet er for tiden ansat 10 statstjenestemænd.
Statstjenestemænds beskæftigelse i aktieselskabet kan ske enten som
udlånte statstjenestemænd eller ved accept af et fremsat tilbud om ansættelse
i selskabet. Beskæftigelse i selskabet forudsættes i begge tilfælde at ske
frivilligt på grundlag af et tilbud til den enkelte medarbejder. Der er ikke
taget stilling til, om der skal fremsættes tilbud om ansættelse på de af
selskabet fastlagte vilkår straks ved selskabets oprettelse.
Accept af et ansættelsestilbud vil indebære, at de pågældende bringer
deres ansættelse som statstjenestemænd til ophør og indtræder i
ansættelsesforhold til aktieselskabet.
Statstjenestemændene kan bevare deres ansættelsesforhold til staten og
lade sig udlåne til aktieselskabet, hvis de ikke ønsker at blive ansat i
selskabet. Der vil i de tilfælde blive tale om et frivilligt udlån af de
pågældende tjenestemænd.
Staten vil fortsat skulle udbetale løn m.v. og afholde udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen
til de statstjenestemænd, som vælger at gøre tjeneste i aktieselskabet under
bevarelse af deres status som statstjenestemænd.
Aktieselskabet skal refundere statens lønudgifter til udlånte
statstjenestemænd. Selskabet indbetaler løbende til staten pensionsbidrag for
den pensionsalder, der optjenes efter skæringsdatoen for selskabets
overtagelse af driften. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren.
Aktieselskabet skal afholde udgifterne til rådighedsløn, hvis udlånte
tjenestemænd senere afskediges på grund af opgavebortfald.
Videre avancement for udlånte tjenestemænd bør forudsætte overgang til
ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise
omklassificeringer såvel som oprykning i helt eller delvist automatiske
lønforløb, uden at statstjenestemandsansættelsen fortabes.
De statstjenestemænd, der ikke ønsker at være udlånt til aktieselskabet,
bevarer deres ansættelse i staten, idet de i overensstemmelse med §§ 12 og 13
i tjenestemandsloven søges anvist en anden passende stilling i staten.
Til § 12
Ifølge Finansministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 17. september 1990 er
sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i
forbindelse hermed undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i
forvaltningen. Da dette cirkulære ikke omfatter stiftelse af et statsligt
forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt område fra den
eksisterende eksportkreditordning, foreslås der af praktiske grunde indsat en
bestemmelse herom, således at udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i
offentlighedslovens § 3, stk. 1, er ufornøden.
Til § 13
Forinden den foreslåede nye statslige eksportkreditordning træder i
kraft, vil det være nødvendigt, at der er etableret et
forsikringsaktieselskab til drift af det kommercielle forretningsområde. Det
foreslås derfor i stk. 1, at § 10, der indeholder bemyndigelse til
industriministeren herom, og den hertil knyttede § 12 om undtagelse fra
aktindsigt træder i kraft straks, medens tidspunktet for lovens ikrafttræden
i øvrigt fastsættes af industriministeren.
Forberedelse af forsikringsaktieselskabets etablering m.v. vil i videst
muligt omfang foregå sideløbende med behandlingen af lovforslaget, således at
selskabets faktiske overtagelse af driften af det kommercielle
forretningsområde kan effektueres snarest efter lovens ikrafttræden.
I stk. 3 er det for god ordens skyld anført, at de garantier og kautioner,
der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om eksportkredit og § 7 i lov
om internationalt udviklingssamarbejde forbliver i kraft, og at Danmarks
Erhvervsfond og staten hæfter herfor. For policer, der er udstedt i henhold
til den nugældende § 8, stk. 1, og overtaget af forsikringsaktieselskabet,
bærer Danmarks Erhvervsfond og staten dog kun de risici under policerne, der
vedrører afskibninger eller faktureringer sket inden skæringsdagen for
selskabets overtagelse af policerne, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Ultimo juni 1991 er garantiansvaret for policer under den nugældende § 8,
stk. 1, opgjort til ca. 37 mia. kr.
Til § 14
Ændringen er en konsekvens af bestemmelsen i § 6, stk. 2.
Til § 15
Ændringerne er dels en konsekvens af bestemmelsen i § 7, stk. 1, og dels
en ajourføring forårsaget af, at den særlige eksportkreditgarantiordning, der
var hjemlet i § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde, ved lov nr.
182 af 8. maj 1985, blev overført til eksportkreditordningen, jf. den
nugældende § 8, stk. 2, og bemærkningerne til § 4, stk. 2.
Bilag
Lov om Danmarks erhvervsfond, jf. Industriministeriets lovbekendtgørelse
nr. 125 af 17. marts 1986, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 380 af 6.
juni 1991 § 1. Danmarks erhvervsfonds midler anvendes i overensstemmelse med
denne lovs regler til støtte for eksporten og til fremme af erhvervenes
effektivitet og konkurrenceevne.
Stk. 2. Fonden bestyres af industriministeren.
§ 2. Fonden tjener som sikkerhed for de garantier og kautioner,
der ydes efter loven.
Stk. 2. Såfremt fondens midler ikke måtte være tilstrækkelige til
at dække opståede tab, hæfter staten for garantierne og kautionerne, herunder
de garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere
tilsvarende lovgivning.
§ 3. Der nedsættes et eksportkreditråd med den opgave at træffe
afgørelser om garantier og kautioner efter §§ 4, 6 og 7.
Stk. 2. Rådets formand udnævnes af kongen.
Stk. 3. Industriministeren udnævner til medlemmer af
Eksportkreditrådet en repræsentant for hver af følgende myndigheder,
organisationer m.v.: Industriministeriet, Udenrigsministeriet,
Finansministeriet, Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet,
Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Den Danske Bankforening, Danmarks
Sparekasseforening, Grosserer-Societetet (Danmarks Engroshandelskammer),
Industrirådet, Landbrugsrådet og De Samvirkende Danske Husmandsforeninger i
forening, Danmarks Fiskeeksportørforening, Håndværksrådet samt
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Industriministeren udnævner en næstformand
blandt rådets medlemmer.
Stk. 4. Medlemmerne udnævnes for 4 år ad gangen. Der udnævnes
suppleanter for de af industriministeren udnævnte medlemmer.
Stk. 5. Der nedsættes et forretningsudvalg for eksportkreditrådet.
Udvalget skal bestå af rådets formand og næstformand samt af indtil 3 andre
medlemmer, der udpeges af industriministeren.
Stk. 6. Rådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed.
Stk. 7. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden, der
bl.a. kan indeholde bestemmelse om, at sager, som har særlig handelspolitisk
betydning, eller som angår garanti eller kaution, der frembyder særlig
risiko, af rådet forelægges industriministeren til afgørelse.
§ 4. Garanti mod tab i forbindelse med kontrakter eller tilbud
vedrørende eksport af danske varer eller arbejds- og tjenesteydelser for
udlandet kan gives til virksomheder, der er hjemmehørende her i landet,
herunder pengeinstitutter og sådanne selskaber, sammenslutninger o.lign., der
for egen regning overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.
Garanti til et pengeinstitut kan omfatte beløb, der stilles til rådighed af
udenlandske deltagere i et konsortium, hvori pengeinstituttet deltager.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan garanti tillige gives med hensyn
til eksport af varer af udenlandsk oprindelse, når eksporten skønnes ikke at
ville påføre varer af dansk oprindelse konkurrence.
§ 5. (Ophævet).
§ 6. Garanti kan ydes mod tab ved udlæggelse af lagre af danske
varer i salgsøjemed i udlandet.
§ 7. Kaution kan ydes for lån i eksportøjemed til her i landet
hjemmehørende virksomheder samt til finansiering af danske arbejds- og
tjenesteydelser for udlandet.
§ 8. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb af 45
milliarder kr., heri indbefattet garantier og kautioner, der er ydet i
henhold til den tidligere tilsvarende lovgivning.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et
beløb af 30 milliarder kr. ved store eksportforretninger til udviklingslande,
når der foreligger garanti fra finansministerium, centralbank, udviklingsbank
el.lign. I beløbet er indbefattet garantier og kautioner, der er ydet i
henhold til § 7 i loven om internationalt udviklingssamarbejde.
Stk. 3. Der kan endvidere i perioden indtil den 31. december 1995
ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 5 milliarder kr. ved
eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse forretninger
bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er under
omstilling fra en centraldirigeret økonomi.
§ 9. Eksportkreditrådet fastsætter den risikopræmie, der skal
betales for en given garanti eller kaution.
Stk. 2. De betalte risikopræmier anvendes til imødegåelse af tab
og til dækning af de med eksportkreditrådets virksomhed forbundne udgifter.
Et eventuelt overskud henlægges til Danmarks erhvervsfond.
§ 10. Industriministeren fastsætter efter forhandling med
eksportkreditrådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven
omhandlede garantier og kautioner.
§ 10a. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive fondens
tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 7 ydet kaution ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget
sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 11. (Ophævet).
§ 12. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning
om støtte efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortielser over for pengeinstitutter i forbindelse med udbetaling af lån, for
hvilke fonden har kautioneret.
Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 og 2 er
5 år.
Stk. 4. Industriministeren kan i forskrifter efter § 10a, stk. 2,
fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelse af forskrifter efter § 10a, stk. 2, der
begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan
der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 13. Lov nr. 145 af 4. april 1960 om Danmarks erhvervsfond
ophæves.
Efter 2. behandling den 12. marts 1992
§ 1. Med henblik på at fremme danske virksomheders eksport kan
staten efter reglerne i denne lov mod en risikopræmie yde garanti for
ekstraordinære eksportkreditrisici og kaution for lån i
eksportøjemed.
§ 2. Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for
tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og
tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.
Stk. 2. Garantier efter stk. 1 kan stilles over for
eksportvirksomheder, der er hjemmehørende her i landet, samt pengeinstitutter
og sådanne selskaber, sammenslutninger og lignende, der for egen regning
overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.
§ 3. Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at
fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution i
forbindelse med finansiering af eksport af skibe samt i forbindelse med
særlig store projekter, hvis finansiering medfører en særlig stor
risikokoncentration for det finansielle institut.
§ 4. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 15
milliarder kr.
Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et
beløb på 30 milliarder kr. i forbindelse med store eksportforretninger til
udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium,
centralbank, udviklingsbank eller lignende. I beløbet er indbefattet
garantier og kautioner, der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om
eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Stk. 3. Der kan endelig i perioden indtil den 31. december 1995
ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 milliarder kr. i
forbindelse med eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse
forretninger bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er
under omstilling fra en centraldirigeret økonomi. I beløbet er indbefattet
garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere lovgivning om
eksportkredit.
Stk. 4. Industriministeren bemyndiges til at forhøje den i stk. 3
anførte ramme på 7,5 milliarder kr. til 10 milliarder kr.
§ 5. Danmarks Erhvervsfond hæfter for forpligtelser i medfør af de
garantier og kautioner, som udstedes i medfør af §§ 2 og 3, og de garantier
og kautioner, som er udstedt i henhold til tidligere lovgivning om
eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. For
hæftelser under garantipolicer, der overtages af det i § 10, stk. 1, nævnte
forsikringsaktieselskab, gælder § 10, stk. 2.
Stk. 2. Midlerne i fonden tjener som sikkerhed for de i stk. 1
nævnte forpligtelser.
Stk. 3. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder
indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer, indgår i
fonden og anvendes til dækning af de med eksportkreditordningen forbundne
udgifter og sammen med eventuelle statslige kapitaloverførsler til
henlæggelser til imødegåelse af tab.
Stk. 4. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække
opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier og kautioner.
Stk. 5. Fonden bestyres af industriministeren.
§ 6. Det i medfør af § 4 i lov om erhvervsfremme nedsatte
Eksportfremmeråd er rådgivende med hensyn til generelle spørgsmål om
risikodækning i forbindelse med eksport, herunder holdningen til
garantigivningen på individuelle lande, præmier og risikovillighed, samt med
hensyn til større principielle sager.
Stk. 2. Med henblik på varetagelsen af Eksportfremmerådets opgaver
efter stk. 1 udpeger industriministeren 4 yderligere medlemmer af
Eksportfremmerådet.
§ 7. Industriministeren nedsætter et eksportkreditudvalg med den
opgave at træffe afgørelser om generelle spørgsmål om risikodækning i
forbindelse med eksport og om præmiefastsættelsen samt afgørelser i sager
vedrørende garantier og kautioner efter §§ 2 og 3 og i sager vedrørende de i
§ 13, stk. 3, omtalte garantier og kautioner.
Stk. 2. Eksportkreditudvalget skal i sine afgørelser efter denne
lov overholde forpligtelser fastsat af EF og andre internationale
forpligtelser for Danmark.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter efter forhandling med
Eksportfremmerådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven
omhandlede garantier og kautioner.
Stk. 4. Eksportkreditudvalget består af en formand og 6 medlemmer.
Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren
udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Eksportkreditudvalget kan
efter behov indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder.
Stk. 5. Formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.
Genudpegning kan finde sted.
Stk. 6. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, men sager af principiel betydning kan af
udvalget forelægges industriministeren til afgørelse.
Stk. 7. Udvalget afgiver en årlig beretning om sit virke.
Stk. 8. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden,
der kan indeholde bestemmelser om, at udvalget kan henlægge afgørelser til
Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med et administrationsselskab
til dette, jf. § 10, stk. 1. Afgørelser truffet af administrationsselskabet i
medfør af delegation fra udvalget kan påklages til Industri- og
Handelsstyrelsen. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen varetager
sekretariatsfunktionerne i forbindelse med eksportkreditordningen.
§ 9. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning
(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive Danmarks
Erhvervsfonds tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 3 eller den
tidligere lovgivning ydet kaution ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for
fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde
for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
§ 10. Til drift af et kommercielt forretningsområde fra den
eksisterende eksportkreditordning bemyndiges industriministeren til at stifte
et forsikringsaktieselskab med en aktiekapital på 200 millioner kr., som
tegnes af staten.
Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til på Danmarks
Erhvervsfonds vegne ved aftale med det i stk. 1 nævnte
forsikringsaktieselskab at overdrage policer, der er udstedt i henhold til §
8, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, til selskabet. Kapitel 17 i lov om
forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på overdragelsen af
policer og på hæftelsen i forhold til garantitagerne. Danmarks Erhvervsfond
bærer i forhold til forsikringsaktieselskabet de risici under de af
overdragelsen omfattede policer, der vedrører afskibninger eller
faktureringer foretaget inden en i aftalen fastsat skæringsdag. Denne
skæringsdag anvendes ved indbyrdes refusion af indtægter og udgifter i
forbindelse med policerne.
Stk. 3. Industriministeren bemyndiges til som delvis betaling for
den aktiekapital, der tegnes efter stk. 1, at indskyde en del af de aktiver
og passiver, som er skabt gennem den hidtidige eksportkreditordning i henhold
til lov om Danmarks Erhvervsfond.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved stiftelsen af
forsikringsaktieselskabet tillade, at bestemmelserne herom i lov om
forsikringsvirksomhed fraviges, i det omfang hensynet til forsikringstagerne
ikke taler herimod.
Stk. 5. Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at
sælge aktierne i det i henhold til stk. 1 stiftede forsikringsaktieselskab.
§ 11. For statstjenestemænd i styrelsen Eksportkreditrådet, der
frivilligt lader sig udlåne til aktieselskabet, afholder staten udgifter til
pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende
pensionsbidrag til staten for tiden efter skæringsdatoen for selskabets
overtagelse af driften.
Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af
finansministeren.
§ 12. Sagsakterne vedrørende stiftelsen af det i § 10, stk. 1,
nævnte forsikringsaktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. §§ 6-8, § 10 og § 12 træder dog i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om Danmarks
Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.
Stk. 3. De garantier og kautioner, der er ydet i henhold til
tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde, forbliver gældende, indtil de ophører efter deres eget
indhold eller bringes til ophør ved opsigelse eller ved aftale. Danmarks
Erhvervsfond og staten hæfter herfor efter reglerne i § 5, stk. 1 og 4, jf. §
10, stk. 2.
§ 14. I lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret
ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 og § 16 i lov nr. 936 af 27. december
1991, ændres i § 8, stk. 1 »12 medlemmer« til: »16
medlemmer«.
§ 15. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15.
oktober 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 765 af 27. november 1991, affattes
§ 62, stk. 2, 1. punktum, således:
»Stempelfri er kautioner og garantier, der ydes i medfør af §§ 2 og 3
i lov om eksportkredit, og garantier, der ydes af udenrigsministeren i medfør
af § 8 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.«
Stk. 2. Stempellovens § 69, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
på overdragelse af policer som nævnt i § 10, stk. 2, 1. pkt., når
overdragelse sker inden 1 år fra lovens ikrafttræden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. Retsinformation · 20. december 1995
- 1992 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EKSPORTKREDIT (RENTETILSKUD I FORBINDELSE MED DANSK INFRASTRUKTUREKSPORT TIL DE BALTISKE LANDE) Retsinformation · 23. december 1992
- Retningslinjer for ydelse af eksportkreditgarantier og kautioner Retsinformation · 6. juni 1991
- 1997 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (STEMPELFRIHED AF EJERSKIFTELÅN VED KØBERFINANSIERING OG AF DOKUMENTER VEDRØRENDE EKSPORTKREDITFONDENS AKTIVITETER) Retsinformation · 17. december 1997
- Forslag til Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond Retsinformation · 21. april 2022
- Bekendtgørelse om den statslige låne- og garantiordning i Danmarks Eksport- og Investeringsfond til brug for genopbygning af kritisk infrastruktur i Ukraine Retsinformation · 17. april 2025