Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM EKSPORTKREDIT

1991/1 LSF 79Lovforslag som fremsatFolketinget24. marts 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Med henblik på at fremme danske virksomheders eksport kan

staten efter reglerne i denne lov mod en risikopræmie yde garanti

for ekstraordinære eksportkreditrisici og kaution for lån i

eksportøjemed.

§ 2. Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for

tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og

tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.

Stk. 2. Garantier efter stk. 1 kan stilles over for

eksportvirksomheder, der er hjemmehørende her i landet, samt pengeinstitutter

og sådanne selskaber, sammenslutninger og lignende, der for egen regning

overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.

§ 3. Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at

fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution i

forbindelse med finansiering af eksport af skibe samt i forbindelse med

særlig store projekter, hvis finansiering medfører en særlig stor

risikokoncentration for det finansielle institut.

§ 4. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 15

milliarder kr.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et

beløb på 30 milliarder kr. i forbindelse med store eksportforretninger til

udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium,

centralbank, udviklingsbank eller lignende. I beløbet er indbefattet

garantier og kautioner, der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om

eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Stk. 3. Der kan endelig i perioden indtil den 31. december 1995

ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 milliarder kr. i

forbindelse med eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse

forretninger bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er

under omstilling fra en centraldirigeret økonomi. I beløbet er indbefattet

Læs alt

garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere lovgivning om

eksportkredit.

Stk. 4. Industriministeren bemyndiges til at forhøje den i stk. 3

anførte ramme på 7,5 milliarder kr. til 10 milliarder kr.

§ 5. Danmarks Erhvervsfond hæfter for forpligtelser i medfør af de

garantier og kautioner, som udstedes i medfør af §§ 2 og 3, og de garantier

og kautioner, som er udstedt i henhold til tidligere lovgivning om

eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. For

hæftelser under garantipolicer, der overtages af det i § 10, stk. 1, nævnte

forsikringsaktieselskab, gælder § 10, stk. 2.

Stk. 2. Midlerne i fonden tjener som sikkerhed for de i stk. 1

nævnte forpligtelser.

Stk. 3. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder

indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer, indgår i

fonden og anvendes til dækning af de med eksportkreditordningen forbundne

udgifter og sammen med eventuelle statslige kapitaloverførsler til

henlæggelser til imødegåelse af tab.

Stk. 4. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække

opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier og kautioner.

Stk. 5. Fonden bestyres af industriministeren.

§ 6. Det i medfør af § 4 i lov om erhvervsfremme nedsatte

Eksportfremmeråd er rådgivende med hensyn til generelle spørgsmål om

risikodækning i forbindelse med eksport, herunder holdningen til

garantigivningen på individuelle lande, præmier og risikovillighed, samt med

hensyn til større principielle sager.

Stk. 2. Med henblik på varetagelsen af Eksportfremmerådets opgaver

efter stk. 1 udpeger industriministeren 4 yderligere medlemmer af

Eksportfremmerådet.

§ 7. Industriministeren nedsætter et eksportkreditudvalg med den

opgave at træffe afgørelser om generelle spørgsmål om risikodækning i

forbindelse med eksport og om præmiefastsættelsen samt afgørelser i sager

vedrørende garantier og kautioner efter §§ 2 og 3 og i sager vedrørende de i

§ 13, stk. 3, omtalte garantier og kautioner.

Stk. 2. Eksportkreditudvalget skal i sine afgørelser efter denne

lov overholde forpligtelser fastsat af EF og andre internationale

forpligtelser for Danmark.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter efter forhandling med

Eksportfremmerådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven

omhandlede garantier og kautioner.

Stk. 4. Eksportkreditudvalget består af en formand og 6 medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren

udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Eksportkreditudvalget kan

efter behov indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder.

Stk. 5. Formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.

Genudpegning kan finde sted.

Stk. 6. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed, men sager af principiel betydning kan af

udvalget forelægges industriministeren til afgørelse.

Stk. 7. Udvalget afgiver en årlig beretning om sit virke.

Stk. 8. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden,

der kan indeholde bestemmelser om, at udvalget kan henlægge afgørelser til

Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med et administrationsselskab

til dette, jf. § 10, stk. 1. Afgørelser truffet af administrationsselskabet i

medfør af delegation fra udvalget kan påklages til Industri- og

Handelsstyrelsen. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen varetager

sekretariatsfunktionerne i forbindelse med eksportkreditordningen.

§ 9. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive Danmarks

Erhvervsfonds tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 3 eller den

tidligere lovgivning ydet kaution ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for

fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 10. Til drift af et kommercielt forretningsområde fra den

eksisterende eksportkreditordning bemyndiges industriministeren til at stifte

et forsikringsaktieselskab med en aktiekapital på 200 millioner kr., som

tegnes af staten.

Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til på Danmarks

Erhvervsfonds vegne ved aftale med det i stk. 1 nævnte

forsikringsaktieselskab at overdrage policer, der er udstedt i henhold til §

8, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, til selskabet. Kapitel 17 i lov om

forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på overdragelsen af

policer og på hæftelsen i forhold til garantitagerne. Danmarks Erhvervsfond

bærer i forhold til forsikringsaktieselskabet de risici under de af

overdragelsen omfattede policer, der vedrører afskibninger eller

faktureringer foretaget inden en i aftalen fastsat skæringsdag. Denne

skæringsdag anvendes ved indbyrdes refusion af indtægter og udgifter i

forbindelse med policerne.

Stk. 3. Industriministeren bemyndiges til som delvis betaling for

den aktiekapital, der tegnes efter stk. 1, at indskyde en del af de aktiver

og passiver, som er skabt gennem den hidtidige eksportkreditordning i henhold

til lov om Danmarks Erhvervsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved stiftelsen af

forsikringsaktieselskabet tillade, at bestemmelserne herom i lov om

forsikringsvirksomhed fraviges, i det omfang hensynet til forsikringstagerne

ikke taler herimod.

Stk. 5. Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at

sælge aktierne i det i henhold til stk. 1 stiftede forsikringsaktieselskab.

§ 11. For statstjenestemænd i styrelsen Eksportkreditrådet, der

frivilligt lader sig udlåne til aktieselskabet, afholder staten udgifter til

pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende

pensionsbidrag til staten for tiden efter skæringsdatoen for selskabets

overtagelse af driften.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af

finansministeren.

§ 12. Sagsakterne vedrørende stiftelsen af det i § 10, stk. 1,

nævnte forsikringsaktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra

aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. §§ 6-8, § 10 og § 12 træder dog i kraft dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om Danmarks

Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

Stk. 3. De garantier og kautioner, der er ydet i henhold til

tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt

udviklingssamarbejde, forbliver gældende, indtil de ophører efter deres eget

indhold eller bringes til ophør ved opsigelse eller ved aftale. Danmarks

Erhvervsfond og staten hæfter herfor efter reglerne i § 5, stk. 1 og 4, jf. §

10, stk. 2.

§ 14. I lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret

ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 og § 16 i lov nr. 936 af 27. december

1991, ændres i § 8, stk. 1 »12 medlemmer« til: »16

medlemmer«.

§ 15. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15.

oktober 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 765 af 27. november 1991, affattes

§ 62, stk. 2, 1. punktum, således:

»Stempelfri er kautioner og garantier, der ydes i medfør af §§ 2 og 3

i lov om eksportkredit, og garantier, der ydes af udenrigsministeren i medfør

af § 8 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.«

Stk. 2. Stempellovens § 69, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

på overdragelse af policer som nævnt i § 10, stk. 2, 1. pkt., når

overdragelse sker inden 1 år fra lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Med henblik på at fremme danske virksomheders eksport kan

staten efter reglerne i denne lov mod en risikopræmie yde garanti for

ekstraordinære eksportkreditrisici og kaution for lån i

eksportøjemed.

§ 2. Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for

tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og

tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.

Stk. 2. Garantier efter stk. 1 kan stilles over for

eksportvirksomheder, der er hjemmehørende her i landet, samt pengeinstitutter

og sådanne selskaber, sammenslutninger og lignende, der for egen regning

overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.

§ 3. Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at

fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution i

forbindelse med finansiering af eksport af skibe samt i forbindelse med

særligt store projekter, hvis finansiering medfører en særligt stor

risikokoncentration for det finansielle institut.

§ 4. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 15

milliarder kr.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et

beløb på 30 milliarder kr. i forbindelse med store eksportforretninger til

udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium,

centralbank, udviklingsbank eller lignende. I beløbet er indbefattet

garantier og kautioner, der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om

eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Stk. 3. Der kan endelig i perioden indtil den 31. december 1995

ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 milliarder kr. i

forbindelse med eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse

forretninger bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er

under omstilling fra en centraldirigeret økonomi. I beløbet er indbefattet

garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere lovgivning om

eksportkredit.

Stk. 4. Industriministeren bemyndiges til at forhøje den i stk. 3

anførte ramme på 7,5 milliarder kr. til 10 milliarder kr.

§ 5. Danmarks Erhvervsfond hæfter for forpligtelser i medfør af de

garantier og kautioner, som udstedes i medfør af §§ 2 og 3, og de garantier

og kautioner, som er udstedt i henhold til tidligere lovgivning om

eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. For

hæftelser under garantipolicer, der overtages af det i § 10, stk. 1, nævnte

forsikringsaktieselskab, gælder § 10, stk. 2.

Stk. 2. Midlerne i fonden tjener som sikkerhed for de i stk. 1

nævnte forpligtelser.

Stk. 3. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder

indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer indgår i

fonden og anvendes til dækning af de med eksportkreditordningen forbundne

udgifter og sammen med eventuelle statslige kapitaloverførsler til

henlæggelser til imødegåelse af tab.

Stk. 4. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække

opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier og kautioner.

Stk. 5. Fonden bestyres af industriministeren.

§ 6. Det i medfør af § 4 i lov om erhvervsfremme nedsatte

Eksportfremmeråd er rådgivende med hensyn til generelle spørgsmål om

risikodækning i forbindelse med eksport, herunder holdningen til

garantigivningen på individuelle lande, præmier og risikovillighed, samt med

hensyn til større principielle sager.

Stk. 2. Med henblik på varetagelsen af Eksportfremmerådets opgaver

efter stk. 1 udpeger industriministeren 4 yderligere medlemmer af

Eksportfremmerådet.

§ 7. Industriministeren nedsætter et eksportkreditudvalg med den

opgave at træffe afgørelser om generelle spørgsmål om risikodækning i

forbindelse med eksport og om præmiefastsættelsen samt afgørelser i sager

vedrørende garantier og kautioner efter §§ 2 og 3 og i sager vedrørende de i

§ 13, stk. 3, omtalte garantier og kautioner.

Stk. 2. Eksportkreditudvalget skal i sine afgørelser efter denne

lov overholde forpligtelser fastsat af EF og andre internationale

forpligtelser for Danmark.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter efter forhandling med

Eksportfremmerådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven

omhandlede garantier og kautioner.

Stk. 4. Eksportkreditudvalget består af en formand og 6 medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren

udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Eksportkreditudvalget kan

efter behov indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder.

Stk. 5. Formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.

Genudpegning kan finde sted.

Stk. 6. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed, men sager af principiel betydning kan af

udvalget forelægges industriministeren til afgørelse.

Stk. 7. Udvalget afgiver en årlig beretning om sit virke.

Stk. 8. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden,

der kan indeholde bestemmelser om, at udvalget kan henlægge afgørelser til

Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med forsikringsaktieselskabet

til dette, jf. § 10, stk. 1. Afgørelser truffet af forsikringsaktieselskabet

i medfør af delegation fra udvalget kan påklages til Industri- og

Handelsstyrelsen. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen varetager

sekretariatsfunktionerne i forbindelse med eksportkreditordningen.

§ 9. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive Danmarks

Erhvervsfonds tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 3 eller den

tidligere lovgivning ydet kaution ved indeholdelse i løn mv. hos den

pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for

fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 10. Til drift af et kommercielt forretningsområde fra den

eksisterende eksportkreditordning bemyndiges industriministeren til at stifte

et forsikringsaktieselskab med en aktiekapital på 200 millioner kr., som

tegnes af staten.

Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til på Danmarks

Erhvervsfonds vegne ved aftale med det i stk. 1 nævnte

forsikringsaktieselskab at overdrage policer, der er udstedt i henhold til §

8, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, til selskabet. Kapitel 17 i lov om

forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på overdragelsen af

policer og på hæftelsen i forhold til garantitagerne. Danmarks Erhvervsfond

bærer i forhold til forsikringsaktieselskabet de risici under de af

overdragelsen omfattede policer, der vedrører afskibninger eller

faktureringer foretaget inden en i aftalen fastsat skæringsdag. Denne

skæringsdag anvendes ved indbyrdes refusion af indtægter og udgifter i

forbindelse med policerne.

Stk. 3. Industriministeren bemyndiges til som delvis betaling for

den aktiekapital, der tegnes efter stk. 1, at indskyde en del af de aktiver

og passiver, som er skabt gennem den hidtidige eksportkreditordning i henhold

til lov om Danmarks Erhvervsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved stiftelsen af

forsikringsaktieselskabet tillade, at bestemmelserne herom i lov om

forsikringsvirksomhed fraviges, i det omfang hensynet til forsikringstagerne

ikke taler herimod.

Stk. 5. Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at

sælge aktierne i det i henhold til stk. 1 stiftede forsikringsaktieselskab.

§ 11. For statstjenestemænd i styrelsen Eksportkreditrådet, der

frivilligt lader sig udlåne til aktieselskabet, afholder staten udgifter til

pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende

pensionsbidrag til staten for tiden efter skæringsdatoen for selskabets

overtagelse af driften.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af

finansministeren.

§ 12. Sagsakterne vedrørende stiftelsen af det i § 10, stk. 1,

nævnte forsikringsaktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra

aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. §§ 10 og 12 træder dog i kraft dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om Danmarks

Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

Stk. 3. De garantier og kautioner, der er ydet i henhold til

tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt

udviklingssamarbejde, forbliver gældende, indtil de ophører efter deres eget

indhold eller bringes til ophør ved opsigelse eller ved aftale. Danmarks

Erhvervsfond og staten hæfter herfor efter reglerne i § 5, stk. 1 og 4, jf. §

10, stk. 2.

§ 14. I lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret

ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, ændres i § 8, stk. 1: »12

medlemmer« til: »16 medlemmer«.

§ 15. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1.

december 1986, som senest ændret ved lov nr. 391 af 6. juni 1991, affattes §

62, stk. 2, 1. punktum, således:

» Stk. 2. Stempelfri er kautioner og garantier, der ydes i

medfør af §§ 2 og 3 i lov om eksportkredit, og garantier, der ydes af

udenrigsministeren i medfør af § 8 i lov om internationalt

udviklingssamarbejde.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund.

Den nugældende eksportkreditordning har hjemmel i lov om Danmarks

Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986, som senest

ændret ved § 11 i lov nr. 380 af 6. juni 1991. Loven omfatter en

garantiordning og en kautionsordning.

På garantisiden kan der stilles garanti for kortfristede (op til 1 års

kredittid), mellemfristede (1-5 års kredittid) og langfristede (over 5 års

kredittid) eksportkreditrisici. Garantiordningen er opdelt i tre sektioner:

En almindelig ordning med en garantiramme på 45 mia. kr., en særlig ordning

for eksport til udviklingslande af større kapitalgoder, der kræver lang

kredit, og som forudsætter, at køberlandets finansministerium, centralbank,

udviklingsbank eller lignende garanterer for tilbagebetalingen, med en

garantiramme på 30 mia. kr., samt indtil den 31. december 1995 en særlig

ordning med en garantiramme på 5 mia. kr. for eksport til Central- og

Østeuropa, når disse forretninger bidrager til udviklingen af en

markedsøkonomi i lande, der er under omstilling fra en centraldirigeret

økonomi. - De anførte garantirammer omfatter udover garantiansvaret også

kautionsansvaret.

Kautionsordningen kan opdeles i tre hovedområder: Mindre kautioner

(kautioner for lån op til 500.000 kr. med en løbetid på indtil 5 år), som

primært stilles over for mindre og nyere virksomheder, løbende

driftskautioner (revolverende kautioner for driftskreditter på over 500.000

kr.), der primært stilles for mere veletablerede virksomheder, samt

projektkautioner (enkeltstående kautioner i forbindelse med skibe og store

samlede leverancer).

I forbindelse med gennemførelsen af Det Indre Marked i EF må det påregnes,

at der pr. 1. januar 1993 vil blive stillet krav om, at kreditforsikring af

eksport primært til andre EF-lande ydes på rent kommercielle vilkår. Der er

derfor behov for en modernisering og tilpasning af den danske

eksportkreditordning.

De øvrige EF-lande er i fuld gang med en tilpasning af deres

eksportkreditordninger til de kommende EF-regler.

I Holland, Tyskland og Frankrig er eksportkreditforsikring inden for

normalrisikoområdet, d.v.s. typisk de mere kortfristede risici på

betalingsdygtige lande, allerede organiseret uden statslig garanti. Flere

andre EF-lande, herunder England, er i gang med at tilpasse sig de kommende

EF-vilkår. Danmark er det eneste EF-land, hvor eksportkreditordningen,

herunder den kortfristede garantigivning, såvel finansielt som

administrativt, endnu er helt integreret i det statslige system.

Dette lovforslag danner grundlaget for en modernisering af den danske

eksportkreditordning. Lovforslaget indeholder hjemmel for industriministeren

til at stifte et forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt

forretningsområde fra den eksisterende eksportkreditordning. Endvidere

foreslås industriministeren bemyndiget til med Folketingets Finansudvalgs

godkendelse at sælge aktier i selskabet til private investorer.

Med stiftelsen af selskabet tilstræbes hensynet ikke mindst til de små og

mellemstore eksportvirksomheder varetaget bedst muligt i Det Indre Marked.

Lovforslaget rummer desuden de nærmere bestemmelser for den garanti- og

kautionsgivning, som staten af bl.a. handelspolitiske grunde fortsat bør stå

for, d.v.s. primært de politiske risici, som ikke dækkes af aktieselskabet,

langfristede kommercielle risici og mellemfristede kommercielle risici samt

de mindre kautioner og projektkautioner, jf. punkt 4. C.

2. Udskillelsen af et kommercielt forretningsområde.

Forsikringsaktieselskabet skal drives på rent kommercielle vilkår.

De kommercielle vilkår indebærer, at udgifterne til administration og til

udbetaling af erstatninger fuldt ud kan dækkes af præmieindtægterne.

Garantier af denne art karakteriseres ved, at de lader sig genforsikre på det

private forsikringsmarked. Helt eller delvist salg af selskabets aktier til

private investorer forudsætter endvidere, at der er grundlag for

overskudsgivende, forretningsmæssig drift.

Samtidig vil det bl.a. af handelspolitiske grunde være nødvendigt, at der

fortsat er mulighed for garantigivning for en række ekstraordinære risici.

Denne garantigivning bør forblive i rent statsligt regi. Det drejer sig dels

om garantigivningen for langfristede og mellemfristede kommercielle risici og

dels om politiske risici, som ikke dækkes af aktieselskabet. Herudover kan

der blive tale om kortfristede kommercielle risici, som ikke dækkes af

aktieselskabet, for så vidt angår eksport til udviklingslandene og

østlandene. Dette indebærer ikke, at eksportører hos staten kan få dækket

individuelle kortfristede risici uden at have deres eksport iøvrigt

garanteret. Det indebærer alene, at staten kan garantere kortfristede

kommercielle risici på disse lande, som aktieselskabet ikke ønsker at

garantere under en generalgaranti.

Afgrænsningen mellem den del af den nuværende eksportkreditgarantiordning,

der udskilles til kommerciel drift, og den del, der forbliver i statsligt

regi, bør sikre, at enhver konkurrence mellem selskabet og staten undgås.

Dette må imidlertid ikke forstås således, at det statslige forsikringsområde

skal dække alle risici, som aktieselskabet ikke dækker. Staten skal

naturligvis heller ikke dække ekstraordinære risici - som ovenfor defineret -

i det omfang disse skønnes at være dårlige risici.

3. Den fortsættende del af den statslige eksportkreditordning.

Forslaget om udskillelse af et kommercielt forretningsområde fra den

eksisterende eksportkreditordning indebærer, at den fortsættende statslige

eksportkreditordning vil blive reduceret til at omfatte

- afvikling af de i henhold til § 8, stk. 1, i lov om Danmarks

Erhvervsfond udstedte garantier,

- ny garantigivning under § 4, stk. 1 (mellem- og langfristede risici,

kortfristede politiske risici, der ikke dækkes af aktieselskabet, samt

eventuelt kortfristede kommercielle risici, som ikke dækkes af

aktieselskabet, for så vidt angår eksport til udviklingslandene og

østlandene),

- garantigivningen under § 4, stk. 2 (udviklingslandene), og afviklingen

af garantigivningen i medfør af den nugældende § 8, stk. 2,

- garantigivningen under § 4, stk. 3 (østlandene), og afviklingen af

garantigivningen i medfør af den nugældende § 8, stk. 3, og

- kautionsordningen, som foreslås indskrænket, jf. det under punkt 4.C.

anførte.

De internationale forhandlinger om eksportkredit, herunder nye og gamle

moratorieordninger, vil ligeledes forblive i statsligt regi.

Som et led i moderniseringen af eksportkreditordningen er det endvidere

tanken at henlægge en del af de daglige administrative opgaver i den

fortsættende statslige eksportkreditordning til forsikringsaktieselskabet.

Der tænkes her på f.eks. policeudstedelse, præmieopkrævning og indfrielse.

Aftalen herom vil blive gjort tidsbegrænset, og fastsættelsen af

administrationshonoraret vil blive baseret på en opgørelse af samtlige

omkostninger ved administrationen med tillæg af en rimelig fortjeneste.

Moderniseringen vil indebære, at statens administrative ressourceforbrug

reduceres væsentligt, og det foreslås, at sekretariatsfunktionen for den

statslige ordning henlægges til Industri- og Handelsstyrelsen, der i forvejen

varetager en række opgaver i forbindelse med Danmarks udenrigshandel. I denne

forbindelse vil det blive overvejet, hvorledes man i Industri- og

Handelsstyrelsen organisatorisk kan samle disse opgaver, således at der

herved tilstræbes en samling af Industriministeriets udenrigshandelsopgaver.

Det foreslås endvidere, at det i henhold til lov om erhvervsfremme

nedsatte Eksportfremmeråd bliver rådgivende i generelle

eksportkreditspørgsmål. Kompetencen til at træffe beslutninger under den

fortsættende statslige eksportkreditordning henlægges til et

eksportkreditudvalg sammensat af en formand og 6 medlemmer.

4. Statens udestående fordringer og tab i forbindelse med den

hidtidige eksportkreditordning.

A. De udestående kommercielle fordringer.

De udestående kommercielle fordringer udgjorde ultimo 1990 i alt 2,4 mio.

kr. Der er i de senere år gennemført en betydelig omlægning af

Eksportkreditrådets garantiformer, præmiepolitik og afskrivningsprincipper,

således at det kortfristede kommercielle område som helhed må anses for at

være bragt i balance.

B. De udestående politiske fordringer.

For de udestående politiske fordringer (fordringer på statslige købere og

stater i forbindelse med fordringer på private købere, der har deponeret, men

ikke kan få transfereringstilladelse) er der hidtil sket afskrivning, når tab

endeligt har kunnet konstateres. Man har således ikke regnskabsført

indfrielsen som tab, men bogført de udestående fordringer til parikurs, selv

om der måtte være en risiko for, at fordringen ikke ville blive betalt. For

hovedparten af debitorlandenes vedkommende er der dog indgået

moratorieordninger om tilbagebetaling med renter. En række lande overholder

imidlertid ikke disse aftaler.

Der bør fremover i højere grad foretages hensættelser - ikke

afskrivninger, som i for høj grad vil kunne indicere en opgivelse af

fordringen.

Der ses imidlertid ikke at være behov for at behandle de politiske

fordringer på samme måde som de kommercielle, da der gør sig en række særlige

forhold gældende.

For det første må balance i eksportkreditordningen på det politiske område

ses over en væsentlig længere tidshorisont end på det kommercielle område.

For det andet har man hidtil fra dansk side lagt vægt på ikke at eftergive

nationalstaters gæld, medmindre det sker som led i en international

gældsnedskrivning.

De akkumulerede politiske fordringer eksklusive morarenter udgjorde ultimo

1990 i alt 3,7 mia. kr., hvoraf ca. 85 % helt eller delvist er omfattet af

officielle moratorieaftaler. Over halvdelen af de indgåede moratorieaftaler

bliver dog p.t. ikke overholdt.

Spørgsmålet om de fremtidige principper for hensættelser på udestående

politiske fordringer drøftes for øjeblikket mellem Finansministeriet,

Udenrigsministeriet og Industriministeriet.

C. Kautionsordningen.

Nettotabene (indfrielser minus provenuet af inddrevne fordringer)

oversteg i årene 1988-90 præmieindtægterne med henholdsvis 16, 28 og 44 mio.

kr. og for 1991 forventes et nettotab i størrelsesordenen 50 mio. kr.

De samlede tab dækker dog over visse forskelle inden for de tre

hovedområder. Projektkautionerne udviser gennemgående balance, endog med et

lille overskud, idet præmieindtægterne dog er varierende. De mindre kautioner

har i de seneste 3 år givet et årligt nettotab på ca. 10 mio. kr., medens de

løbende driftskautioner har givet store og stigende tab, i 1990 et nettotab

på ca. 41 mio. kr.

Hertil kommer, at statslig kaution for løbende driftskreditter, der ikke

findes tilsvarende i andre EF-lande, formentlig af EF-Kommissionen fremover

vil blive betragtet som en konkurrenceforvridende statsstøtteordning. En

ophævelse af de løbende statslige driftskautioner vil ikke stille de danske

eksportører ringere end deres udenlandske konkurrenter, og ydelse af løbende

driftskreditter må være en naturlig finansieringsopgave for den private

sektor.

På denne baggrund foreslås det, at de løbende driftskautioner, der primært

stilles for mere veletablerede virksomheder, udgår af den eksisterende

statslige ordning.

5. Øvrige forhold.

Lovforslaget er anmeldt til EF-Kommissionen i henhold til EØF-traktatens

artikel 93, stk. 3.

6. Høring.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen udsendt til høring i Danmarks

Nationalbank, Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansrådet,

Assurandør-Societetet, Landbrugsrådet, Danske Husmandsforeninger, Det Danske

Handelskammer, Håndværksrådet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Entreprenørforeningen og Arkitekt-Ingeniørrådet.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser.

Som led i moderniseringen er der på regeringens forslag til finanslov for

1992 under Danmarks Erhvervsfond budgetteret med ekstraordinære hensættelser

på i alt 140 mio. kr. på garantiordningen og 50 mio. kr. på kautionsordningen

i 1992. I 1993 og 1994 vil der ligeledes blive søgt hensat ekstraordinært

henholdsvis 60 mio. kr. og 30 mio. kr. på garantiordningen.

Moderniseringen budgetteres endvidere at medføre, at Danmarks

Erhvervsfonds præmieindtægter og udgifter til afskrivninger og hensættelser i

1992 reduceres med henholdsvis ca. 65 mio. kr. og 96 mio. kr.

Som konsekvens af moderniseringen nedlægges styrelsen Eksportkreditrådet,

og der forventes overført 1 årsværk (37) og 20 årsværk (Ø) med tilhørende

lønsum 6,7 mio. kr. samt 1,6 mio. kr. til øvrige driftsudgifter til Industri-

og Handelsstyrelsen, hvilket allerede er optaget på finanslovsforslaget for

1992.

Samtidig forventes det øvrige personale i styrelsen Eksportkreditrådet (1

årsværk (39), 1 årsværk (38), 6 årsværk (37) og 100 årsværk (Ø)) overført til

det aktieselskab, der skal forestå den del af eksportkreditordningen, som

skal drives på kommercielle vilkår.

Der skal i forbindelse med stiftelsen af aktieselskabet foretages et

kontant kapitalindskud på 600 mio. kr., hvilket vil ske efter aftale med

finansministeren. Salget af aktierne vil give indtægter for staten, og der

sigtes mod allered i løbet af 1992 at sælge en mindre del af aktierne.

Der vil blive indledt forhandlinger med de berørte medarbejdere og

personaleorganisationer, når vilkårene for aktieselskabet er kendt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at bevare den statslige eksportkreditgarantiordning for

ekstraordinære risici. Denne garantigivning vil primært omfatte langfristede

kommercielle risici, mellemfristede kommercielle risici samt politiske

risici, som ikke dækkes af aktieselskabet. Herudover vil kortfristede

kommercielle risici, som ikke dækkes af aktieselskabet, kunne omfattes, for

så vidt angår eksport til udviklingslandene og østlandene.

Endvidere foreslås det at opretholde en kautionsordning, jf. dog

bemærkningerne til § 3.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 1 er en sproglig omformulering af den nugældende § 4,

stk. 1, bortset fra, at bestemmelsen i den nugældende § 4, stk. 2, om at

reeksport skal skønnes ikke at påføre varer af dansk oprindelse konkurrence,

foreslås slettet. Begrundelsen herfor er, at denne bestemmelse ikke kan

opretholdes med gennemførelsen af Det Indre Marked.

I stk. 2 er den kreds af virksomheder, over for hvilke der kan stilles

garanti, udvidet til også at omfatte udenlandske pengeinstitutter, selskaber,

sammenslutninger og lignende, der for egen regning overtager danske

eksportørers fordringer på udlandet. Begrundelsen herfor er, at den hidtidige

begrænsning til danske pengeinstitutter m.v. ikke kan opretholdes med

gennemførelsen af Det Indre Marked. Ophævelsen af denne begrænsning indebærer

samtidig, at der under den statslige ordning kan ydes garantier i samarbejde

med andre landes eksportkreditinstitutter i forbindelse med danske

eksportvirksomheders delleverancer til et projekt.

Til § 3

I forhold til den nugældende § 7 indebærer bestemmelserne, at der ikke

længere kan ydes kaution for løbende driftskreditter.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at der fortsat kan ydes mindre og nyere

eksportvirksomheder en nødvendig bistand til at komme i gang med eksport.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at kautionsordningen fortsat kan medvirke

til gennemførelsen af store og kapitalkrævende projekter med en væsentlig

risikokoncentration for det finansielle institut.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til bestemmelsen i den nugældende § 8, stk.

1, bortset fra at garantirammen er nedsat fra 45 mia. kr. til 15 mia. kr. på

grund af udskillelsen af det kommercielle forretningsområde, jf.

bemærkningerne til § 13, stk. 3. Garantirammen på 15 mia. kr. omfatter

således kun de garantier og kautioner, der udstedes efter lovens

ikrafttræden.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den nugældende § 8, stk. 2. Vedrørende de

udestående fordringer henvises til det under pkt. 4.B. i de almindelige

bemærkninger anførte. Industriministeriet vil i denne forbindelse sammen med

Finansministeriet og Udenrigsministeriet overveje, hvorledes den fremtidige

administration kan fastlægges, således at indtægter og udgifter under

ordningen i højere grad kan bringes til at balancere på længere sigt.

Resultatet af disse overvejelser vil indgå i de retningslinier for ordningen,

som industriministeren udsteder i medfør af § 7, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende § 8, stk. 3, bortset fra

at rammen som et led i østlandepolitikken er forhøjet fra 5 mia. kr. til 7,5

mia. kr.

I stk. 4 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at forhøje

rammen for garantier og kautioner i henhold til stk. 3 fra 7,5 mia. kr. til

10 mia. kr. Udnyttelsen af denne bemyndigelse vil blive forelagt Folketingets

Finansudvalg til godkendelse.

Til § 5

Danmarks Erhvervsfond, der er oprettet ved lov nr. 145 af 4. april 1960

om Danmarks Erhvervsfond, er en offentlig fond, og derfor ikke omfattet af

fondslovgivningen.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en omformulering af den nugældende § 2,

stk. 1. Desuden præciseres det i stk. 1, at Danmarks Erhvervsfond også hæfter

for forpligtelser i medfør af de garantier og kautioner, der er ydet i

henhold til tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om

internationalt udviklingssamarbejde. Vedrørende hæftelsen under

garantipolicer, der overdrages til forsikringsaktieselskabet, henvises til

bemærkningerne til § 10, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende § 9, stk. 2, bortset fra

en tydeliggørelse af, at der skal ske hensættelser til imødegåelse af tab.

Hertil kan udover de betalte risikopræmier med fradrag af ordningens

administrationsudgifter anvendes andre indtægter, herunder de indvundne

renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer. Der vil på de årlige

bevillingslove blive taget stilling til behovet for hensættelser, herunder

eventuelle statslige kapitaloverførsler.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den nugældende § 2, stk. 2, bortset fra

en konsekvensrettelse på grund af omformuleringen af stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 5 svarer til den nugældende § 1, stk. 2.

Til § 6

I stk. 1 foreslås det at henlægge den rådgivende funktion til

Eksportfremmerådet, der i forvejen varetager opgaver i forbindelse med fremme

af dansk eksport.

For at sikre, at Eksportfremmerådet har den tilstrækkelige ekspertise

foreslås det i stk. 2, at rådet udvides med 4 yderligere medlemmer. De 4

yderligere medlemmer skal repræsentere Finansministeriet, Boligministeriet,

Danmarks Nationalbank og Finansrådet, som er repræsenteret i det nuværende

Eksportkreditråd, men ikke i det nuværende Eksportfremmeråd.

Til § 7

I stk. 1 foreslås det, at industriministeren nedsætter et

eksportkreditudvalg til varetagelse af beslutningsprocessen.

I stk. 2 præciseres det, at Eksportkreditudvalget i sine afgørelser skal

overholde Danmarks EF-forpligtelser og andre internationale forpligtelser.

Bestemmelsen omfatter såvel nugældende som fremtidige forpligtelser.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende § 10, bortset fra at

Eksportkreditrådet er erstattet af Eksportfremmerådet, jf. bemærkningerne til

§ 6, stk. 1.

For at sikre en effektiv styring af beslutningsprocessen og en smidig

arbejdsgang foreslås Eksportkreditudvalget i stk. 4 alene sammensat af en

formand og 6 medlemmer. Industriministeren udpeger formanden og medlemmerne,

således at formanden og et af medlemmerne er fra det private erhvervsliv, og

et medlem udnævnes som repræsentant for arbejdstagerne efter indstilling fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, medens de 4 øvrige medlemmer repræsenterer

Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Industriministeriet og Danmarks

Nationalbank. Endvidere foreslås det, at Eksportkreditudvalget efter behov

kan indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder, f.eks. ved

behandlingen af større komplicerede konkrete sager.

I stk. 5 foreslås det, at formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad

gangen, og at genudpegning kan finde sted.

Bestemmelsen i stk. 6 præciserer, at Eksportkreditudvalgets afgørelser er

endelige. Udvalgets afgørelser kan således ikke indbringes for

industriministeren. Dog gives udvalget mulighed for at forelægge en sag for

industriministeren.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den nugældende § 3, stk. 6.

I stk. 8 foreslås det, at industriministeren i Eksportkreditudvalgets

forretningsorden kan bemyndige udvalget til at henlægge afgørelser til

Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med forsikringsaktieselskabet

til dette, jf. bemærkningerne til § 8.

Dette skal ses i forbindelse med, at en del af de daglige administrative

opgaver efter nærmere aftale med selskabet tænkes henlagt til dette. Således

vil bl.a. alle ansøgninger om eksportkreditgaranti skulle indsendes til

selskabet, uanset om de hører under selskabets forretningsområde eller under

den fortsættende statslige ordning. Herved sikres eksportørerne fortsat een

indgang til eksportkreditsystemet.

Afgørelser truffet af forsikringsaktieselskabet i medfør af delegation fra

Eksportkreditudvalget kan påklages til Industri- og Handelsstyrelsen.

Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen er endelige.

Til § 8

Det foreslås, at sekretariatsfunktionen henlægges til Industri- og

Handelsstyrelsen, der også varetager sekretariatsfunktionen for

Eksportfremmerådet. En del af de daglige administrative opgaver tænkes

henlagt til forsikringsaktieselskabet, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 8.

Til § 9

Bestemmelserne svarer med de nødvendige konsekvensrettelser til

bestemmelserne i de nugældende §§ 10a og 12, stk. 4 og 5.

Til § 10

I stk. 1 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at stifte et

forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt forretningsområde fra den

eksisterende eksportkreditordning. Likviditets- og soliditetskravene til

selskabet tilsiger en hurtig opbygning af udjævningshensættelser, da

selskabet starter på et betydeligt aktivitetsniveau. For at bevare et

konkurrencedygtigt præmieniveau for de danske eksportører er det derfor

vurderet, at der er behov for en egenkapital på ca. 600 mio kr., som

fremskaffes ved, at staten tegner aktiekapital på 200 mio. kr. til ca. kurs

300.

Stk. 2 indeholder den nødvendige lovhjemmel til det debitorskifte, der vil

ske ved den påtænkte overdragelse til forsikringsaktieselskabet af en del af

de policer, der er udstedt af Eksportkreditrådet i henhold til den nugældende

§ 8, stk. 1. Ved overdragelsen af policer finder reglerne i kapitel 17 i lov

om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse. Det følger heraf, at

Danmarks Erhvervsfonds - og dermed statens - hæftelse over for garantitagerne

ophører, når Finanstilsynet godkender overdragelsen af de pågældende policer,

idet selskabet overtager hæftelsen. Danmarks Erhvervsfond og staten vil

imidlertid i forhold til forsikringsaktieselskabet skulle bære de risici, der

vedrører afskibninger eller faktureringer, der er foretaget før den

skæringsdag for overtagelsen, der fastsættes i aftalen, medens selskabet for

egen regning skal dække de risici, der vedrører afskibninger eller

faktureringer, der er foretaget på og efter skæringsdagen. Det fremgår af

rammevilkårene for policerne sammenholdt med de af garantien dækkede

fakturaer, om det er afsendelse eller fakturering, der er afgørende.

Finanstilsynets godkendelse vil først kunne foreligge nogen tid efter den

skæringsdag for selskabets overtagelse af risici, der vil blive fastsat i

aftalen mellem Danmarks Erhvervsfond og selskabet. Danmarks Erhvervsfond vil

i denne periode være forpligtet til at udbetale erstatninger for afskibninger

eller faktureringer foretaget på og efter skæringsdagen, men disse

erstatningsbeløb skal selskabet refundere.

Det præciseres, at der pr. skæringsdagen i det hele skal ske sædvanlig

refusion mellem Danmarks Erhvervsfond og selskabet af alle indtægter og

udgifter i forbindelse med policerne, der er oppebåret eller betalt af den

ene af parterne, men som vedrører risici påhvilende den anden part.

I stk. 3 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at indskyde

aktiver og passiver, der relaterer til det kommercielle forretningsområde, i

forsikringsaktieselskabet som en del af den aktiekapital, der tegnes.

Den samlede værdi af de aktiver, der påtænkes indskudt i selskabet, ligger

i størrelsesordenen 10 mio. kr., og de passiver, som selskabet skal overtage,

udgør et beløb i samme størrelsesorden. De nøjagtige beløb kan imidlertid

først opgøres på datoen for åbningsbalancen. For at få fastlagt det beløb,

som staten skal indbetale kontant i forbindelse med tegningen af

aktiekapitalen, er den kurs, aktierne skal tegnes til, og dermed

egenkapitalen (aktiekapitalen plus overkursfond) angivet som cirkatal. Som

det fremgår af det om beløbenes størrelsesorden anførte, vil der kun blive

tale om marginale udsving.

Stiftelsen af forsikringsaktieselskabet skal ske i overensstemmelse med

reglerne herom i lov om forsikringsvirksomhed. For at muliggøre en hurtig og

administrativt enkel stiftelse af det nye forsikringsaktieselskab er det i

stk. 4 foreslået, at Finanstilsynet får mulighed for at dispensere fra

reglerne i lov om forsikringsvirksomhed om stiftelse af et

skadesforsikringsaktieselskab, i det omfang tilsynet finder det

hensigtsmæssigt. Det er en betingelse, at tilsynet skønner, at hensynet til

forsikringstagerne ikke taler herimod. Det er ikke hensigten at anvende

bestemmelsen til at dispensere fra de almindelige selskabsretlige regler om

stiftelse af et aktieselskab.

I stk. 5 foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at sælge

aktierne i forsikringsaktieselskabet. Spørgsmålet om, hvornår og i hvilket

omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil blive forelagt Folketingets

Finansudvalg til godkendelse. De nærmere vilkår for salget vil ligeledes

blive forelagt Finansudvalget til godkendelse som fortroligt aktstykke.

Til § 11

I styrelsen Eksportkreditrådet er for tiden ansat 10 statstjenestemænd.

Statstjenestemænds beskæftigelse i aktieselskabet kan ske enten som

udlånte statstjenestemænd eller ved accept af et fremsat tilbud om ansættelse

i selskabet. Beskæftigelse i selskabet forudsættes i begge tilfælde at ske

frivilligt på grundlag af et tilbud til den enkelte medarbejder. Der er ikke

taget stilling til, om der skal fremsættes tilbud om ansættelse på de af

selskabet fastlagte vilkår straks ved selskabets oprettelse.

Accept af et ansættelsestilbud vil indebære, at de pågældende bringer

deres ansættelse som statstjenestemænd til ophør og indtræder i

ansættelsesforhold til aktieselskabet.

Statstjenestemændene kan bevare deres ansættelsesforhold til staten og

lade sig udlåne til aktieselskabet, hvis de ikke ønsker at blive ansat i

selskabet. Der vil i de tilfælde blive tale om et frivilligt udlån af de

pågældende tjenestemænd.

Staten vil fortsat skulle udbetale løn m.v. og afholde udgifter til

pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen

til de statstjenestemænd, som vælger at gøre tjeneste i aktieselskabet under

bevarelse af deres status som statstjenestemænd.

Aktieselskabet skal refundere statens lønudgifter til udlånte

statstjenestemænd. Selskabet indbetaler løbende til staten pensionsbidrag for

den pensionsalder, der optjenes efter skæringsdatoen for selskabets

overtagelse af driften. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren.

Aktieselskabet skal afholde udgifterne til rådighedsløn, hvis udlånte

tjenestemænd senere afskediges på grund af opgavebortfald.

Videre avancement for udlånte tjenestemænd bør forudsætte overgang til

ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise

omklassificeringer såvel som oprykning i helt eller delvist automatiske

lønforløb, uden at statstjenestemandsansættelsen fortabes.

De statstjenestemænd, der ikke ønsker at være udlånt til aktieselskabet,

bevarer deres ansættelse i staten, idet de i overensstemmelse med §§ 12 og 13

i tjenestemandsloven søges anvist en anden passende stilling i staten.

Til § 12

Ifølge Finansministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 17. september 1990 er

sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i

forbindelse hermed undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i

forvaltningen. Da dette cirkulære ikke omfatter stiftelse af et statsligt

forsikringsaktieselskab til drift af et kommercielt område fra den

eksisterende eksportkreditordning, foreslås der af praktiske grunde indsat en

bestemmelse herom, således at udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i

offentlighedslovens § 3, stk. 1, er ufornøden.

Til § 13

Forinden den foreslåede nye statslige eksportkreditordning træder i

kraft, vil det være nødvendigt, at der er etableret et

forsikringsaktieselskab til drift af det kommercielle forretningsområde. Det

foreslås derfor i stk. 1, at § 10, der indeholder bemyndigelse til

industriministeren herom, og den hertil knyttede § 12 om undtagelse fra

aktindsigt træder i kraft straks, medens tidspunktet for lovens ikrafttræden

i øvrigt fastsættes af industriministeren.

Forberedelse af forsikringsaktieselskabets etablering m.v. vil i videst

muligt omfang foregå sideløbende med behandlingen af lovforslaget, således at

selskabets faktiske overtagelse af driften af det kommercielle

forretningsområde kan effektueres snarest efter lovens ikrafttræden.

I stk. 3 er det for god ordens skyld anført, at de garantier og kautioner,

der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om eksportkredit og § 7 i lov

om internationalt udviklingssamarbejde forbliver i kraft, og at Danmarks

Erhvervsfond og staten hæfter herfor. For policer, der er udstedt i henhold

til den nugældende § 8, stk. 1, og overtaget af forsikringsaktieselskabet,

bærer Danmarks Erhvervsfond og staten dog kun de risici under policerne, der

vedrører afskibninger eller faktureringer sket inden skæringsdagen for

selskabets overtagelse af policerne, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 2.

Ultimo juni 1991 er garantiansvaret for policer under den nugældende § 8,

stk. 1, opgjort til ca. 37 mia. kr.

Til § 14

Ændringen er en konsekvens af bestemmelsen i § 6, stk. 2.

Til § 15

Ændringerne er dels en konsekvens af bestemmelsen i § 7, stk. 1, og dels

en ajourføring forårsaget af, at den særlige eksportkreditgarantiordning, der

var hjemlet i § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde, ved lov nr.

182 af 8. maj 1985, blev overført til eksportkreditordningen, jf. den

nugældende § 8, stk. 2, og bemærkningerne til § 4, stk. 2.

Bilag

Lov om Danmarks erhvervsfond, jf. Industriministeriets lovbekendtgørelse

nr. 125 af 17. marts 1986, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 380 af 6.

juni 1991 § 1. Danmarks erhvervsfonds midler anvendes i overensstemmelse med

denne lovs regler til støtte for eksporten og til fremme af erhvervenes

effektivitet og konkurrenceevne.

Stk. 2. Fonden bestyres af industriministeren.

§ 2. Fonden tjener som sikkerhed for de garantier og kautioner,

der ydes efter loven.

Stk. 2. Såfremt fondens midler ikke måtte være tilstrækkelige til

at dække opståede tab, hæfter staten for garantierne og kautionerne, herunder

de garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere

tilsvarende lovgivning.

§ 3. Der nedsættes et eksportkreditråd med den opgave at træffe

afgørelser om garantier og kautioner efter §§ 4, 6 og 7.

Stk. 2. Rådets formand udnævnes af kongen.

Stk. 3. Industriministeren udnævner til medlemmer af

Eksportkreditrådet en repræsentant for hver af følgende myndigheder,

organisationer m.v.: Industriministeriet, Udenrigsministeriet,

Finansministeriet, Fiskeriministeriet, Landbrugsministeriet,

Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Den Danske Bankforening, Danmarks

Sparekasseforening, Grosserer-Societetet (Danmarks Engroshandelskammer),

Industrirådet, Landbrugsrådet og De Samvirkende Danske Husmandsforeninger i

forening, Danmarks Fiskeeksportørforening, Håndværksrådet samt

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Industriministeren udnævner en næstformand

blandt rådets medlemmer.

Stk. 4. Medlemmerne udnævnes for 4 år ad gangen. Der udnævnes

suppleanter for de af industriministeren udnævnte medlemmer.

Stk. 5. Der nedsættes et forretningsudvalg for eksportkreditrådet.

Udvalget skal bestå af rådets formand og næstformand samt af indtil 3 andre

medlemmer, der udpeges af industriministeren.

Stk. 6. Rådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed.

Stk. 7. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden, der

bl.a. kan indeholde bestemmelse om, at sager, som har særlig handelspolitisk

betydning, eller som angår garanti eller kaution, der frembyder særlig

risiko, af rådet forelægges industriministeren til afgørelse.

§ 4. Garanti mod tab i forbindelse med kontrakter eller tilbud

vedrørende eksport af danske varer eller arbejds- og tjenesteydelser for

udlandet kan gives til virksomheder, der er hjemmehørende her i landet,

herunder pengeinstitutter og sådanne selskaber, sammenslutninger o.lign., der

for egen regning overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.

Garanti til et pengeinstitut kan omfatte beløb, der stilles til rådighed af

udenlandske deltagere i et konsortium, hvori pengeinstituttet deltager.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan garanti tillige gives med hensyn

til eksport af varer af udenlandsk oprindelse, når eksporten skønnes ikke at

ville påføre varer af dansk oprindelse konkurrence.

§ 5. (Ophævet).

§ 6. Garanti kan ydes mod tab ved udlæggelse af lagre af danske

varer i salgsøjemed i udlandet.

§ 7. Kaution kan ydes for lån i eksportøjemed til her i landet

hjemmehørende virksomheder samt til finansiering af danske arbejds- og

tjenesteydelser for udlandet.

§ 8. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb af 45

milliarder kr., heri indbefattet garantier og kautioner, der er ydet i

henhold til den tidligere tilsvarende lovgivning.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et

beløb af 30 milliarder kr. ved store eksportforretninger til udviklingslande,

når der foreligger garanti fra finansministerium, centralbank, udviklingsbank

el.lign. I beløbet er indbefattet garantier og kautioner, der er ydet i

henhold til § 7 i loven om internationalt udviklingssamarbejde.

Stk. 3. Der kan endvidere i perioden indtil den 31. december 1995

ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 5 milliarder kr. ved

eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse forretninger

bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er under

omstilling fra en centraldirigeret økonomi.

§ 9. Eksportkreditrådet fastsætter den risikopræmie, der skal

betales for en given garanti eller kaution.

Stk. 2. De betalte risikopræmier anvendes til imødegåelse af tab

og til dækning af de med eksportkreditrådets virksomhed forbundne udgifter.

Et eventuelt overskud henlægges til Danmarks erhvervsfond.

§ 10. Industriministeren fastsætter efter forhandling med

eksportkreditrådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven

omhandlede garantier og kautioner.

§ 10a. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive fondens

tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 7 ydet kaution ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende samt hos personer, der har påtaget

sig en kautionsforpligtelse for fondens tilgodehavende, efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 11. (Ophævet).

§ 12. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til

brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning

om støtte efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortielser over for pengeinstitutter i forbindelse med udbetaling af lån, for

hvilke fonden har kautioneret.

Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret efter stk. 1 og 2 er

5 år.

Stk. 4. Industriministeren kan i forskrifter efter § 10a, stk. 2,

fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 5. For overtrædelse af forskrifter efter § 10a, stk. 2, der

begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan

der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 13. Lov nr. 145 af 4. april 1960 om Danmarks erhvervsfond

ophæves.

Efter 2. behandling den 12. marts 1992

§ 1. Med henblik på at fremme danske virksomheders eksport kan

staten efter reglerne i denne lov mod en risikopræmie yde garanti for

ekstraordinære eksportkreditrisici og kaution for lån i

eksportøjemed.

§ 2. Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for

tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og

tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.

Stk. 2. Garantier efter stk. 1 kan stilles over for

eksportvirksomheder, der er hjemmehørende her i landet, samt pengeinstitutter

og sådanne selskaber, sammenslutninger og lignende, der for egen regning

overtager danske eksportørers fordringer på udlandet.

§ 3. Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at

fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution i

forbindelse med finansiering af eksport af skibe samt i forbindelse med

særlig store projekter, hvis finansiering medfører en særlig stor

risikokoncentration for det finansielle institut.

§ 4. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 15

milliarder kr.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et

beløb på 30 milliarder kr. i forbindelse med store eksportforretninger til

udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium,

centralbank, udviklingsbank eller lignende. I beløbet er indbefattet

garantier og kautioner, der er ydet i henhold til tidligere lovgivning om

eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Stk. 3. Der kan endelig i perioden indtil den 31. december 1995

ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 milliarder kr. i

forbindelse med eksportforretninger til Central- og Østeuropa, når disse

forretninger bidrager til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er

under omstilling fra en centraldirigeret økonomi. I beløbet er indbefattet

garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere lovgivning om

eksportkredit.

Stk. 4. Industriministeren bemyndiges til at forhøje den i stk. 3

anførte ramme på 7,5 milliarder kr. til 10 milliarder kr.

§ 5. Danmarks Erhvervsfond hæfter for forpligtelser i medfør af de

garantier og kautioner, som udstedes i medfør af §§ 2 og 3, og de garantier

og kautioner, som er udstedt i henhold til tidligere lovgivning om

eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt udviklingssamarbejde. For

hæftelser under garantipolicer, der overtages af det i § 10, stk. 1, nævnte

forsikringsaktieselskab, gælder § 10, stk. 2.

Stk. 2. Midlerne i fonden tjener som sikkerhed for de i stk. 1

nævnte forpligtelser.

Stk. 3. De betalte risikopræmier samt øvrige indtægter, herunder

indvundne renteindtægter, kursgevinster og afdrag på fordringer, indgår i

fonden og anvendes til dækning af de med eksportkreditordningen forbundne

udgifter og sammen med eventuelle statslige kapitaloverførsler til

henlæggelser til imødegåelse af tab.

Stk. 4. Er fondens midler ikke tilstrækkelige til at dække

opståede tab, hæfter staten for de udstedte garantier og kautioner.

Stk. 5. Fonden bestyres af industriministeren.

§ 6. Det i medfør af § 4 i lov om erhvervsfremme nedsatte

Eksportfremmeråd er rådgivende med hensyn til generelle spørgsmål om

risikodækning i forbindelse med eksport, herunder holdningen til

garantigivningen på individuelle lande, præmier og risikovillighed, samt med

hensyn til større principielle sager.

Stk. 2. Med henblik på varetagelsen af Eksportfremmerådets opgaver

efter stk. 1 udpeger industriministeren 4 yderligere medlemmer af

Eksportfremmerådet.

§ 7. Industriministeren nedsætter et eksportkreditudvalg med den

opgave at træffe afgørelser om generelle spørgsmål om risikodækning i

forbindelse med eksport og om præmiefastsættelsen samt afgørelser i sager

vedrørende garantier og kautioner efter §§ 2 og 3 og i sager vedrørende de i

§ 13, stk. 3, omtalte garantier og kautioner.

Stk. 2. Eksportkreditudvalget skal i sine afgørelser efter denne

lov overholde forpligtelser fastsat af EF og andre internationale

forpligtelser for Danmark.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter efter forhandling med

Eksportfremmerådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven

omhandlede garantier og kautioner.

Stk. 4. Eksportkreditudvalget består af en formand og 6 medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren

udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer. Eksportkreditudvalget kan

efter behov indkalde sagkyndige fra Eksportfremmerådet til sine møder.

Stk. 5. Formanden og medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.

Genudpegning kan finde sted.

Stk. 6. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed, men sager af principiel betydning kan af

udvalget forelægges industriministeren til afgørelse.

Stk. 7. Udvalget afgiver en årlig beretning om sit virke.

Stk. 8. Industriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden,

der kan indeholde bestemmelser om, at udvalget kan henlægge afgørelser til

Industri- og Handelsstyrelsen og efter aftale med et administrationsselskab

til dette, jf. § 10, stk. 1. Afgørelser truffet af administrationsselskabet i

medfør af delegation fra udvalget kan påklages til Industri- og

Handelsstyrelsen. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Industri- og Handelsstyrelsen varetager

sekretariatsfunktionerne i forbindelse med eksportkreditordningen.

§ 9. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

(Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive Danmarks

Erhvervsfonds tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 3 eller den

tidligere lovgivning ydet kaution ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende samt hos personer, der har påtaget sig en kautionsforpligtelse for

fondens tilgodehavende, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde

for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 10. Til drift af et kommercielt forretningsområde fra den

eksisterende eksportkreditordning bemyndiges industriministeren til at stifte

et forsikringsaktieselskab med en aktiekapital på 200 millioner kr., som

tegnes af staten.

Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til på Danmarks

Erhvervsfonds vegne ved aftale med det i stk. 1 nævnte

forsikringsaktieselskab at overdrage policer, der er udstedt i henhold til §

8, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, til selskabet. Kapitel 17 i lov om

forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på overdragelsen af

policer og på hæftelsen i forhold til garantitagerne. Danmarks Erhvervsfond

bærer i forhold til forsikringsaktieselskabet de risici under de af

overdragelsen omfattede policer, der vedrører afskibninger eller

faktureringer foretaget inden en i aftalen fastsat skæringsdag. Denne

skæringsdag anvendes ved indbyrdes refusion af indtægter og udgifter i

forbindelse med policerne.

Stk. 3. Industriministeren bemyndiges til som delvis betaling for

den aktiekapital, der tegnes efter stk. 1, at indskyde en del af de aktiver

og passiver, som er skabt gennem den hidtidige eksportkreditordning i henhold

til lov om Danmarks Erhvervsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved stiftelsen af

forsikringsaktieselskabet tillade, at bestemmelserne herom i lov om

forsikringsvirksomhed fraviges, i det omfang hensynet til forsikringstagerne

ikke taler herimod.

Stk. 5. Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at

sælge aktierne i det i henhold til stk. 1 stiftede forsikringsaktieselskab.

§ 11. For statstjenestemænd i styrelsen Eksportkreditrådet, der

frivilligt lader sig udlåne til aktieselskabet, afholder staten udgifter til

pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende

pensionsbidrag til staten for tiden efter skæringsdatoen for selskabets

overtagelse af driften.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af

finansministeren.

§ 12. Sagsakterne vedrørende stiftelsen af det i § 10, stk. 1,

nævnte forsikringsaktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra

aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 13. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. §§ 6-8, § 10 og § 12 træder dog i kraft dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om Danmarks

Erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

Stk. 3. De garantier og kautioner, der er ydet i henhold til

tidligere lovgivning om eksportkredit samt § 7 i lov om internationalt

udviklingssamarbejde, forbliver gældende, indtil de ophører efter deres eget

indhold eller bringes til ophør ved opsigelse eller ved aftale. Danmarks

Erhvervsfond og staten hæfter herfor efter reglerne i § 5, stk. 1 og 4, jf. §

10, stk. 2.

§ 14. I lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme, som ændret

ved § 9 i lov nr. 380 af 6. juni 1991 og § 16 i lov nr. 936 af 27. december

1991, ændres i § 8, stk. 1 »12 medlemmer« til: »16

medlemmer«.

§ 15. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15.

oktober 1991, som ændret ved § 3 i lov nr. 765 af 27. november 1991, affattes

§ 62, stk. 2, 1. punktum, således:

»Stempelfri er kautioner og garantier, der ydes i medfør af §§ 2 og 3

i lov om eksportkredit, og garantier, der ydes af udenrigsministeren i medfør

af § 8 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.«

Stk. 2. Stempellovens § 69, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

på overdragelse af policer som nævnt i § 10, stk. 2, 1. pkt., når

overdragelse sker inden 1 år fra lovens ikrafttræden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter