Spring til indhold

Retsinformation

Klage over beslutning om tvangsbehandling med et andet præparat end det, der var motiveret for

KEN nr 10209 af 20/06/2005Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet12. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage over beslutning om tvangsbehandling med et andet præparat end det,

der var motiveret for

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet

vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke

at

tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og

afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Nævnet

lagde herved lagt vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand,

præget af forfølgelsesforestillinger i form af en overbevisning om at blive

overvåget og bestjålet, han var tankeforstyrret og uden sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at

tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kunne herved oplyse,

at det fremgår af psykiatrilovens § 4, at tvang ikke må benyttes, før der er

gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når

forholdene tillader det, skal patienten gives en passende betænkningstid.

Tvangsmedicinering forudsætter således, at vedvarende

forsøg er gjort for at forklare patientens behandlingens nødvendighed for

derved at opnå patientens frivillige medvirken.

Det var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse,

at betænkningstiden ved en tvangsbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor

patienten er blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefaler et konkret

behandlingstilbud. Patienten skal således være søgt motiveret for brug af et

konkret præparat og dosis.

Patienten var søgt motiveret for behandling med

præparatet Risperdal gennem 14 dage, inden der blev truffet beslutning om

tvangsbehandling. Beslutningen om tvangsbehandling vedrørte imidlertid

præparatet Zyprexa.

Det fremgik imidlertid ikke af sagen, at patienten

Læs alt

havde været søgt motiveret for præparatet Zyprexa.

På denne baggrund var Sundhedsvæsenets

Patientklagenævns opfattelse, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var

opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede på denne

baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Lokale Psykiatriske

Patientklagenævn.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter