Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Ikke gældende siden 6. januar 2011 LBK nr 1111 af 01/11/2006LovbekendtgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet21. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 65 afgørelser

Domsdatabasen 36, Retsinformation 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1, Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Herved bekendtgøres lov om frihedsberøvelse og anden tvang

i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 med de

ændringer, der følger af lov nr. 377 af 6. juni 2002, lov nr. 1371 af 20.

december 2004, § 10 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og lov nr. 534 af 8.

juni 2006.

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1.

Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse,

ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter reglerne

i

denne lov.

Stk. 2.

Ved tvang

forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke

foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven.

Stk. 3.

For

patienter, der er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give et

informeret samtykke, skal der ikke forsøges indhentet et samtykke fra

forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende, hvis

omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov er

nødvendig for at afværge, at en patient

1)

udsætter sig selv

eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred

eller

2)

Læs alt

øver hærværk af ikke

ubetydeligt omfang.

Forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende

skal efterfølgende orienteres herom.

Stk. 4.

For patienter, der er imellem 15

og 18 år, hvor sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at

vedkommende ikke selv er i stand til at forstå konsekvensen af sin

stillingtagen, jf. sundhedslovens § 17, stk. 2, finder stk. 3

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 2.

Med

henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal

sygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og omsorg, som

svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de

bygningsmæssige forhold, senge- og personalenormering, personalets

kompetencer,

politikker i relation til patienter og pårørende, mulighed for udendørs

ophold

samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.

§ 2 a.

Sygehusmyndigheden skal sikre, at

der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er

tilgængelig for patienterne.

Stk. 2.

Afdelingsledelsen skal sikre, at

den skriftlige husorden udleveres til patienten i forbindelse med

indlæggelse.

Stk. 3.

Ved udformning eller ændring af

den skriftlige husorden skal patienterne, inden der træffes beslutning herom,

inddrages.

§ 3.

Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling skal så vidt muligt

finde sted med patientens samtykke.

Stk. 2.

Lægen skal

vejlede patienten om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt

om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.

Stk. 3.

Overlægen

har ansvaret for, at der opstilles en behandlingsplan for enhver, der

indlægges

på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes om planens indhold, samt at

patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået. En

kopi

af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder

sig

dette.

§ 4.

Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå

patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten

have en passende betænkningstid.

Stk. 2.

Anvendelsen

af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er

mindre

indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3.

Tvang skal

udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten,

således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4.

Tvang må

ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede

formål.

Stk. 5.

Efter ophør

af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere

samtaler.

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.

§ 4 a.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 10 a,

stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, 1.

pkt.,

§ 15, stk. 2, § 18 f, § 19 a, stk. 1 og 3, og

§ 21, stk. 2, er ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens

fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen

efterfølgende

snarest tage stilling til beslutningen.

Kapitel 3

Frihedsberøvelse

§ 5.

Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf.

§ 10,

må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en

tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke

at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1)

udsigten til

helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil

blive væsentlig forringet eller

2)

den pågældende

frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Tvangsindlæggelse

§ 6.

Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden

behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste

ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette.

Stk. 2.

På grundlag

af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse

på

psykiatrisk afdeling er nødvendig. Modsætter patienten sig sådan indlæggelse,

afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet.

Stk. 3.

Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen

udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2.

§ 7.

Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder

bistand hertil.

Stk. 2.

Tvangsindlægggelse

må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen

undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være

udstedt

af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske

afdeling,

hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være

udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde

som

nævnt i forvaltningslovens § 3.

Stk. 3.

Ved

tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være

foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5,

nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.

§ 8.

Den

indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader

stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter

§ 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse

af

tvangsindlæggelsen.

§ 9.

Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages.

Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest

muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.

Stk. 2.

Overlægen

træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved

gennemførelse

af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil.

Tvangstilbageholdelse

§ 10.

Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling,

skal ske, hvis overlægen finder, at betingelserne i § 5 er opfyldt.

Stk. 2.

Overførelse

af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk

afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten

modsætter sig overførelsen.

Stk. 3.

Fremsættes

anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24

timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om

tvangstilbageholdelse

skal ske. Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn

efter,

at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles

senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begæringen fremsat af

patientrådgiveren, jf. §§ 24-29, underrettes tillige denne.

Tilbageførsel

§ 10 a.

Har en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt person forladt en psykiatrisk

afdeling,

og er den pågældende ikke frivilligt vendt tilbage, kan overlægen beslutte,

at

den pågældende skal føres tilbage til afdelingen med politiets bistand. Sådan

tilbageførsel kan kun ske indtil 1 uge efter, at udeblivelsen er konstateret.

Er den pågældende udeblevet efter udgang, er det endvidere en betingelse for

tilbageførsel, at der ikke er givet tilladelse til udgang med mere end tre

overnatninger.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse

med

tilbageførsel, herunder om politiets medvirken hertil.

Ophør af frihedsberøvelse

§ 11.

Når betingelserne i § 5 ikke længere er til stede, skal

frihedsberøvelsen

straks bringes til ophør. Patienten og patientrådgiveren underrettes straks

herom.

Kapitel 4

Tvangsbehandling

§ 12.

Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder

betingelserne

for tvangstilbageholdelse, jf. § 10.

Stk. 2.

Ved

tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig

dosering og

med færrest mulige bivirkninger.

Stk. 3.

Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten

opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller

potentiel livstruende tilstand.

Stk. 4.

Afgørelse

om tvangsbehandling træffes af overlægen. Denne træffer samtidig bestemmelse

om, i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens

gennemførelse.

Stk. 5.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter

denne

bestemmelse.

§ 13.

En

person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. § 5, og som

modsætter sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives

tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv

eller helbred for væsentlig fare. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk

afdeling, er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling efter denne

bestemmelse, at der forinden er udfærdiget erklæring om tvangsindlæggelse,

jf.

§ 6, stk. 3, og at overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling

har

truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf.

§ 9, stk. 2.

Stk. 2.

Beslutning

om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende

psykiatriske

overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.

Behandling kan om fornødent ske på somatisk afdeling.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter

denne

bestemmelse.

Kapitel 4 a

Opfølgning efter udskrivning

§ 13 a.

Overlægen har ansvaret for, at

der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge

den

behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred,

indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling

samt

de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de

behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om registrering og indberetning af udskrivningsaftaler til

sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

i

den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde

oplysninger om patientens identitet.

§ 13 b.

Hvis en patient, der er omfattet

af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har

overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de

relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder

en

koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om registrering og indberetning af koordinationsplaner til

sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

i

den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde

oplysninger om patientens identitet.

§ 13 c.

Den psykiatriske afdeling kan

videregive oplysninger om patienters rent private forhold til andre

myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen

må

anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af

en

udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan

myndigheder,

privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om

patienter

til den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl.

Kapitel 5

Fiksering m.v.

Tvangsfiksering

§ 14.

Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme

samt

handsker.

Stk. 2.

Tvangsfiksering må kun anvendes, i det omfang det er nødvendigt for at

afværge,

at en patient:

1)

udsætter sig selv

eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,

2)

forfølger eller på

anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller

3)

øver hærværk af ikke

ubetydeligt omfang.

§ 15.

Beslutning om tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset

patienten.

Stk. 2.

Beslutning

om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, skal dog træffes

af overlægen.

Stk. 3.

Ville det i

et tilfælde som nævnt i § 14, stk. 2, nr. 1, af hensyn til

patientens

egen eller andres sikkerhed være uforsvarligt at afvente lægens tilsyn, kan

sygeplejepersonalet på egen hånd beslutte at fiksere den pågældende med

bælte.

Lægen skal da straks tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af

tvangsfiksering med bælte.

§ 16.

En

patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.

Anvendelse af fysisk magt

§ 17.

En

person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om

fornødent

med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i

§ 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet

efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for

at

sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Stk. 2.

Er det af

afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan

lægen

bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse

§ 17 a.

Personlige alarm- og pejlesystemer

og særlige dørlåse kan anvendes over for en patient, der lider af demens

eller

demenslignende tilstande, for at hindre, at vedkommende ved at forlade en

psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for en betydelig risiko

for

at lide personskade.

Stk. 2.

Personlige alarm- og

pejlesystemer og særlige dørlåse må kun anvendes, efter at en læge har tilset

patienten og truffet nærmere bestemmelse om anvendelse af et bestemt middel.

Stk. 3.

Afgørelse om anvendelse af

særlige dørlåse skal snarest muligt godkendes af overlægen, og alle patienter

på afdelingen skal straks efter, at afgørelse om anvendelse af særlige

dørlåse

er truffet, underrettes herom.

Beskyttelsesfiksering

§ 18.

Ved beskyttelsesfiksering forstås anvendelse af ethvert middel, der benyttes

for at hindre, at en patient utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.

Stk. 2.

Beskyttelsesfiksering må kun benyttes, efter at en læge har tilset patienten

og

truffet nærmere bestemmelse om anvendelse af et bestemt beskyttelsesmiddel.

Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under

Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland

§ 18 a.

Aflåsning af patientstue kan anvendes over for patienter, der er anbragt i

Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf.

kapitel

11.

Stk. 2.

Aflåsning

af patientstue kan anvendes behandlingsmæssigt med henblik på

1)

at etablere

nødvendige faste rammer i behandlingen af patienten eller

2)

at skærme patienten

mod for mange stimuli.

Stk. 3.

Aflåsning

af patientstue kan tillige anvendes,

i det omfang det er nødvendigt at

afværge, at en patient

1)

udsætter andre for

nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,

2)

forfølger eller på

anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller

3)

øver hærværk af ikke

ubetydeligt omfang.

Stk. 4.

Beslutning

om aflåsning af patientstue træffes af en læge.

§ 18 b.

Aflåsning af patientstuer kan i følgende tilfælde foretages af

sikkerhedsmæssige grunde over for patienter, der er anbragt i

Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf.

kapitel

11:

1)

Om natten,

2)

under den ugentlige

konference og

3)

under den daglige

behandlingskonference.

Stk. 2.

Beslutning

om aflåsning af patientstuer træffes af en læge.

Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen

§ 18 c.

Ved personlig skærmning forstås i

denne lov foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant

befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.

Stk. 2.

Personlig skærmning, som

patienten ikke samtykker til, må kun benyttes, i det omfang det er nødvendigt

for at afværge, at en patient

1)

begår selvmord eller

på anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade eller

2)

forfølger eller på

anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller andre.

Stk. 3.

En beslutning om personlig

skærmning træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten.

§ 18 d.

Patienten skal i forbindelse med

indlæggelse på afdelingen orienteres om afdelingens indretning, herunder om

forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan aflåses, hvis

sådanne

mindre enheder findes på afdelingen.

§ 18 e.

Lægen kan beslutte, at der skal

foretages aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer,

over for

1)

patienter, der er

frihedsberøvede efter kapitel 3, og

2)

patienter, for hvem

der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare, jf.

§ 18.

Stk. 2.

Lægen kan endvidere beslutte, at

der skal foretages aflåsning af døre, dog ikke af døre til patientstuer over

for en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv

anmoder herom. På patientens anmodning skal aflåsningen straks ophæves.

Stk. 3.

Alle patienter på afdelingen

skal straks efter, at en beslutning om aflåsning efter stk. 1 og 2 er

truffet, underrettes herom.

Personlig hygiejne under anvendelse af tvang

§ 18 f.

Overlægen kan beslutte, at en

patient, der på grund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til at

varetage

nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiejne under

anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv

eller af hensyn til medpatienter eller personale.

Bemyndigelsesbestemmelse

§ 19.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,

beskyttelsesfiksering, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,

personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under

anvendelse af tvang samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under

Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.

Kapitel 5 a

Undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,

kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.

§ 19 a.

Ved begrundet mistanke om, at

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vil blive

forsøgt indført til patienten, kan overlægen beslutte,

1)

at patientens post

skal åbnes og kontrolleres,

2)

at patientens stue og

ejendele skal undersøges, eller

3)

at der skal foretages

kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppens hulrum er ikke

tilladt.

Stk. 2.

Undersøgelse af patientens post

og patientens stue samt ejendele skal så vidt muligt foretages i patientens

nærvær.

Stk. 3.

Overlægen kan beslutte, at

medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb

efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kan overlade til politiet at

afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i strid med

den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og

lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om disse medikamenter,

rusmidler og genstande skal destrueres.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,

kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.

Kapitel 6

Tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse

§ 20.

Oplysning

om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-

10 a, 12 og 13, 14-

17 a

og

18 a

samt § 18 c, stk. 2, der

uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføres afdelingens

tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.

Det

samme gælder enhver ordination efter § 18.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsprotokoller samt om

registrering og indberetning af tvang til sygehusmyndigheden og

Sundhedsstyrelsen.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,

at

indberetninger skal indeholde oplysninger om patientens identitet.

Stk. 3.

Indenrigs-

og sundhedsministeren bemyndiges til at gennemføre forsøg, hvor der på en

eller

flere psykiatriske afdelinger for en tidsbegrænset periode tillige skal

tilføres tvangsprotokollen oplysning om andre former for indgreb eller

restriktioner end de i stk.1 nævnte.

§ 21.

Overlægen har til stadighed ansvaret for, at frihedsberøvelse,

tvangsbehandling, tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelsesfiksering,

personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning,

aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under anvendelse af tvang,

undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt

beslaglæggelse

og tilintetgørelse af genstande m.v., samt aflåsning af patientstue på

Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, ikke

anvendes i videre omfang end nødvendigt.

Stk. 2.

Som led i

efterprøvelse af frihedsberøvelse skal overlægen henholdsvis 3, 10, 20 og 30

dage,

efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver 4. uge, så

længe frihedsberøvelsen opretholdes, påse, om betingelserne for at

frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelse

skal tilføres tvangsprotokollen. Patientrådgiveren og efter begæring tillige

patienten underrettes om beslutning om opretholdt frihedsberøvelse.

Stk. 3.

Der skal

foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af

beskyttelsesfiksering,

personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, så ofte som forholdene

tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning om

anvendelse af disse foranstaltninger blev truffet, og herefter mindst hver 4.

uge, så længe ordinationen opretholdes.

Stk. 4.

Så længe en

tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering af

spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som

forholdene

tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt, efter

at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet.

Stk. 5.

Hvis en tvangsfiksering

udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke er ansat på det

pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har

ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et

underordnelsesforhold

til den behandlende læge, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat

anvendelse af tvangsfiksering. Denne vurdering skal foretages af en læge, der

er speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri. Ved uenighed

mellem

de to lægers vurdering af situationen er den behandlende læges vurdering

afgørende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen skal dog

mundtligt og skriftligt oplyses over for patienten. Indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter regler om den lægelige vurdering efter denne

bestemmelse.

Kapitel 7

Særlige regler om psykokirurgiske indgreb og om

forsøgsbehandling

§ 22.

Ethvert psykokirurgisk indgreb kræver skriftligt samtykke fra patienten.

Stk. 2.

Psykokirurgisk indgreb må endvidere kun foretages efter forudgående

godkendelse

fra et lægeråd, der nedsættes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3.

(Ophævet).

§ 23.

Patienter, der er frihedsberøvet efter denne lov, må ikke undergives

forsøgsbehandling.

Stk. 2.

Forsøgsbehandling må heller ikke gennemføres med tvang over for frivilligt

indlagte patienter.

Kapitel 8

Patientrådgivere m.v.

§ 24.

Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges,

tvangstilbageholdes

eller undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk

magt,

beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og

særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer,

aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2, samt

aflåsning

af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus

Vestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4.

Stk. 2.

Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle

forhold

i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling.

Patientrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksættelse og

gennemførelse af eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt

være

til stede ved klagens behandling i det psykiatriske patientklagenævn ved

statsforvaltningen.

§ 25.

Statsforvaltningen antager efter ansøgning et antal patientrådgivere. En

fortegnelse over disse fordeles mellem de enkelte psykiatriske afdelinger i

regionen.

Stk. 2.

Beskikkelse

sker i det enkelte tilfælde ved, at den vagthavende sygeplejerske hurtigst

muligt

underretter patientrådgiveren om tvangsindgrebet og beskikkelsen.

Patientrådgiverne

beskikkes efter tur i den rækkefølge, hvori de er optaget på fortegnelsen.

Stk. 3.

Patienten

skal have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse. Fremsætter

patienten

anmodning om at få beskikket en anden patientrådgiver, som er optaget på

fortegnelsen, skal anmodningen så vidt muligt imødekommes. Afgørelsen kan

påklages til statsforvaltningen, der træffer den endelige administrative

afgørelse.

Stk. 4.

Fremsætter

patienten anmodning om beskikkelse af en person, som ikke er optaget på

fortegnelsen,

sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for tur efter

stk. 2. Statsforvaltningen træffer bestemmelse om, hvorvidt den af

patienten foreslåede person kan beskikkes. Patientens anmodning skal

imødekommes, medmindre dette er utilrådeligt.

§ 26.

Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge patienten og

til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal aflægges

inden 24 timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde sted mindst én

gang om ugen og i øvrigt efter behov.

Stk. 2.

Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og

telefonisk forbindelse med patienten.

§ 27.

Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning, som er

nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En

oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke

gives til patientrådgiveren.

§ 28.

Beskikkelsen som patientrådgiver bortfalder samtidig med, at tvangsindgrebet

bringes til ophør. Patientrådgiveren bistår dog patienten i forbindelse med

klager, som allerede er iværksat, eller som samtidig iværksættes.

§ 29.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og

beskikkelse

af patientrådgivere, deres opgaver og nærmere beføjelser samt honorar.

§ 30.

(Ophævet).

Kapitel 9

Underretning og klagevejledning m.v.

§ 31.

Inden frihedsberøvelse iværksættes og anden tvang anvendes, skal patienten

underrettes

mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund

og formål. Underretning om anvendelse af tvang i henhold til § 18 b kan

dog foretages som generel information til patienten.

Stk. 2.

Ved tvangsfiksering,

anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstue, jf. §§ 14-17 og

§ 18 a, kan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades.

Begrundelsen

skal i så fald gives efterfølgende.

§ 32.

Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at

påklage indgrebet.

Stk. 2.

Klage over

beslutning om anvendelse af tvang har ikke opsættende virkning.

Stk. 3.

Klage over

beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel 4, har dog opsættende virkning,

medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at

udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge,

at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme

eller helbred.

§ 33.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

underretning og klagevejledning.

Kapitel 10

Klageadgang og domstolsprøvelse

§ 34.

Ved hver statsforvaltning

oprettes et psykiatrisk patientklagenævn bestående af direktøren for

statsforvaltningen som formand, jf. dog stk. 2, samt 2 medlemmer.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer efter

indstilling

fra henholdsvis Den Almindelige Danske Lægeforening og De Samvirkende

Invalideorganisationer. Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikker endvidere

stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 2.

Direktøren for

statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at

fungere

som formand for nævnet.

Stk. 3.

Statsforvaltningen varetager det

psykiatriske patientklagenævns sekretariatsopgaver og afholder udgifterne ved

nævnets virksomhed, herunder vederlag til nævnets medlemmer.

§ 35.

Sygehusmyndigheden skal efter

anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe klager over

tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering,

anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige

alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt

varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning af

patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus

Vestsjælland, for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.

§ 36.

Når en sag som nævnt i § 35 indbringes for det psykiatriske

patientklagenævn ved statsforvaltningen, skal sygehusmyndigheden fremsende

sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen samt en erklæring fra

overlægen. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer

bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere erklæringer m.v.,

ligesom nævnet kan aflægge besøg på vedkommende psykiatriske afdeling.

Stk. 2.

Patienten

og patientrådgiveren har ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet. I

særlige tilfælde, hvor hensynet til patientens helbred eller til sagens

behandling i nævnet afgørende taler herfor, kan nævnet bestemme, at patienten

helt eller delvis skal være udelukket fra at deltage i forhandlingerne.

Stk. 3.

Det psykiatriske patientklagenævn ved

statsforvaltningen skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling,

der

er tillagt opsættende virkning, jf. § 32, stk. 3, inden 7 hverdage

efter klagens modtagelse. I andre sager skal det psykiatriske

patientklagenævn

ved statsforvaltningen træffe afgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikke

truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette

patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse

kan

forventes at foreligge.

Stk. 4.

Indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætter en forretningsorden for det psykiatriske

patientklagenævn

ved statsforvaltningen.

§ 37.

Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning

fra patienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende

tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,

beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel

43 a.

Stk. 2.

Godkender

patientklagenævnet, at patienten frihedsberøves, kan spørgsmålet om

udskrivning

først på ny begæres prøvet i det psykiatriske patientklagenævn ved

statsforvaltningen, når der er forløbet 2 måneder efter nævnets afgørelse.

Har

spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed været indbragt for retten, jf.

stk. 1, regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse.

§ 38.

Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen om

tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og

pejlesystemer

og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24

timer,

samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,

Sygehus Vestsjælland, kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Stk. 2.

Ved

behandlingen af sådanne sager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn gælder

reglerne

i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.

§ 39.

Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen offentliggør hvert

år

en beretning om sin virksomhed.

Stk. 2.

Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indberetning af afgørelser fra

de

psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningerne og Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn og om offentliggørelse af afgørelser af generel betydning.

Kapitel 11

Særlige regler om anbringelse af ekstraordinært

farlige personer

§ 40.

I

ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er

tilstrækkelige, kan justitsministeren bestemme, at en person, der er

sindssyg,

og som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og

overhængende

fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus

Vestsjælland.

Stk. 2.

Justitsministeren skal inden 5 søgnedage efter, at der er truffet afgørelse

efter stk. 1, indbringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 3.

Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse på personer, der

anbringes i sikringsafdelingen efter stk. 1. Det gælder dog ikke

§§ 5-11, § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10 om

klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om

tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.

Stk. 4.

Endvidere

beskikkes patientrådgiver alene i tilfælde, hvor den pågældende ikke i

forvejen

har en sådan eller en bistandsværge efter straffelovens § 71.

§ 41.

Anbringelse efter § 40, stk. 1, kan administrativt kun ophæves af

justitsministeren. Begæring om ophævelse kan fremsættes af overlægen,

patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen. Begæring fra patienten,

patientrådgiveren eller bistandsværgen kan tidligst fremsættes, når der er

forløbet

2 måneder efter rettens afgørelse, jf. § 40, stk. 2. Afslag på

ophævelse forelægges på begæring for retten til prøvelse efter reglerne i

retsplejelovens

kapitel

43 a.

Stk. 2.

Er en

begæring fra patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen om ophævelse

af

anbringelsen blevet afslået af justitsministeren, kan spørgsmålet først på ny

rejses, når der er forløbet 2 måneder efter justitsministerens afgørelse. Har

justitsministerens afslag været forelagt for retten, regnes den nævnte frist

fra rettens afgørelse.

§ 41 a.

Justitsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang

m.v. til personer, der efter § 40, stk. 1, er anbragt i

Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.

Kapitel 12

Patienter indlagt i henhold til strafferetlig

afgørelse

§ 42.

Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i denne lov

finder tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig på psykiatrisk

afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i strafferetsplejens

former.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 43.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1989 og gælder for alle afgørelser og

beslutninger,

der træffes efter lovens ikrafttrædelse.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold.

§§ 44-45.

(Udeladt)

§ 46.

(Ophævet).

§ 47.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt

eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige

færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 534 af 8. juni 2006 (Revision af

psykiatriloven,

herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i

afdelingen,

øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

1)

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2007.

Stk. 2.

Afgørelser fra det psykiatriske

patientklagenævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om

tvangsindlæggelse,

tvangstilbageholdelse og tilbageførsel, som er truffet inden den 1. januar

2007, skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringes

for

retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel

43 a. Afgørelser fra det psykiatriske

patientklagenævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om tvangsbehandling,

tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse

af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse samt aflåsning af

patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus

Vestsjælland, som er truffet inden den 1. januar 2007, kan påklages til

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1.

november 2006

Lars Løkke Rasmussen

/Lene Christensen

Officielle noter

1)

Lovændringen vedrører lovens titel, § 1, § 2, § 2 a, § 3, § 4, § 4 a, § 12,

§§

13 a-13 c, overskrift efter § 18, §§ 18 c-18 f, § 19, § 19 a, § 20, § 21, §

22,

§ 24, § 30, § 31, § 34, § 35, § 36, § 37, § 38, § 39 og § 46.

Lignende dokumenter