Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 65 afgørelser
Domsdatabasen 36, Retsinformation 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1, Arbejdsretten m.fl. 1
- § 5 16
- § 4 15
- § 14 14
- § 21 9
- § 37 8
- § 10 8
- § 40 7
- § 35 7
- § 7 6
- § 1 5
- § 17 5
- § 6 4
- § 32 4
- § 4 a 3
- § 12 3
De nyeste afgørelser
- Højesteret stadfæster Landsrettens dom i sag om administrativ frihedsberøvelse efter psykiatriloven Domsdatabasen · 7. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom om erstatning for en formel ulovlig frihedsberøvelse Domsdatabasen · 2. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om prøvelse af tvangsindlæggelse Domsdatabasen · 28. maj 2026
- Byretten stadfæster Grønlands Landsrets dom om foranstaltning, således at denne opretholdes uændret Domsdatabasen · 16. december 2025
- Landsretten stadfæster byrettens dom om erstatning for en formel ulovlig frihedsberøvelse Domsdatabasen · 22. oktober 2025
- Landsretten stadfæster byrettens dom i det omfang den er anket, i sag om administrativ frihedsberøvelse Domsdatabasen · 27. juni 2025
- Byrettens dom ændres således, at tvangsindlæggelsen kendes lovlig samt hjemvises til Det Psykiatriske Patientklagenævn med henblik på fornyet behandling af spørgsmålet om lovligheden af tvangstilbageholdelsen Domsdatabasen · 3. marts 2025
- Sag om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberøvelse i psykiatrien Domsdatabasen · 25. september 2024
- Højesteret ændrede landsrettens afgørelse af spørgsmålet om udvisning, således at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b Domsdatabasen · 13. september 2024
- Sag om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberøvelse Domsdatabasen · 5. juli 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Herved bekendtgøres lov om frihedsberøvelse og anden tvang
i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 med de
ændringer, der følger af lov nr. 377 af 6. juni 2002, lov nr. 1371 af 20.
december 2004, § 10 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og lov nr. 534 af 8.
juni 2006.
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1.
Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse,
ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter reglerne
i
denne lov.
Stk. 2.
Ved tvang
forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke
foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven.
Stk. 3.
For
patienter, der er under 15 år eller varigt mangler evnen til at give et
informeret samtykke, skal der ikke forsøges indhentet et samtykke fra
forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende, hvis
omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov er
nødvendig for at afværge, at en patient
1)
udsætter sig selv
eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred
eller
2)
Læs alt
øver hærværk af ikke
ubetydeligt omfang.
Forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende
skal efterfølgende orienteres herom.
Stk. 4.
For patienter, der er imellem 15
og 18 år, hvor sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at
vedkommende ikke selv er i stand til at forstå konsekvensen af sin
stillingtagen, jf. sundhedslovens § 17, stk. 2, finder stk. 3
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 2.
Med
henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal
sygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og omsorg, som
svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de
bygningsmæssige forhold, senge- og personalenormering, personalets
kompetencer,
politikker i relation til patienter og pårørende, mulighed for udendørs
ophold
samt beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.
§ 2 a.
Sygehusmyndigheden skal sikre, at
der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er
tilgængelig for patienterne.
Stk. 2.
Afdelingsledelsen skal sikre, at
den skriftlige husorden udleveres til patienten i forbindelse med
indlæggelse.
Stk. 3.
Ved udformning eller ændring af
den skriftlige husorden skal patienterne, inden der træffes beslutning herom,
inddrages.
§ 3.
Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling skal så vidt muligt
finde sted med patientens samtykke.
Stk. 2.
Lægen skal
vejlede patienten om formålet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt
om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.
Stk. 3.
Overlægen
har ansvaret for, at der opstilles en behandlingsplan for enhver, der
indlægges
på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes om planens indhold, samt at
patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået. En
kopi
af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder
sig
dette.
§ 4.
Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå
patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten
have en passende betænkningstid.
Stk. 2.
Anvendelsen
af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er
mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 3.
Tvang skal
udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 4.
Tvang må
ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det
tilsigtede
formål.
Stk. 5.
Efter ophør
af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere
samtaler.
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
§ 4 a.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 10 a,
stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 4, § 13, stk. 2, 1.
pkt.,
§ 15, stk. 2, § 18 f, § 19 a, stk. 1 og 3, og
§ 21, stk. 2, er ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens
fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen
efterfølgende
snarest tage stilling til beslutningen.
Kapitel 3
Frihedsberøvelse
§ 5.
Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf.
§ 10,
må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en
tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke
at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:
1)
udsigten til
helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil
blive væsentlig forringet eller
2)
den pågældende
frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Tvangsindlæggelse
§ 6.
Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden
behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste
ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette.
Stk. 2.
På grundlag
af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse
på
psykiatrisk afdeling er nødvendig. Modsætter patienten sig sådan indlæggelse,
afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet.
Stk. 3.
Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen
udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2.
§ 7.
Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder
bistand hertil.
Stk. 2.
Tvangsindlægggelse
må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen
undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være
udstedt
af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske
afdeling,
hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være
udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde
som
nævnt i forvaltningslovens § 3.
Stk. 3.
Ved
tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være
foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5,
nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.
§ 8.
Den
indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader
stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter
§ 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse
af
tvangsindlæggelsen.
§ 9.
Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages.
Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest
muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.
Stk. 2.
Overlægen
træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved
gennemførelse
af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil.
Tvangstilbageholdelse
§ 10.
Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling,
skal ske, hvis overlægen finder, at betingelserne i § 5 er opfyldt.
Stk. 2.
Overførelse
af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk
afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten
modsætter sig overførelsen.
Stk. 3.
Fremsættes
anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24
timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om
tvangstilbageholdelse
skal ske. Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn
efter,
at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles
senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begæringen fremsat af
patientrådgiveren, jf. §§ 24-29, underrettes tillige denne.
Tilbageførsel
§ 10 a.
Har en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt person forladt en psykiatrisk
afdeling,
og er den pågældende ikke frivilligt vendt tilbage, kan overlægen beslutte,
at
den pågældende skal føres tilbage til afdelingen med politiets bistand. Sådan
tilbageførsel kan kun ske indtil 1 uge efter, at udeblivelsen er konstateret.
Er den pågældende udeblevet efter udgang, er det endvidere en betingelse for
tilbageførsel, at der ikke er givet tilladelse til udgang med mere end tre
overnatninger.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse
med
tilbageførsel, herunder om politiets medvirken hertil.
Ophør af frihedsberøvelse
§ 11.
Når betingelserne i § 5 ikke længere er til stede, skal
frihedsberøvelsen
straks bringes til ophør. Patienten og patientrådgiveren underrettes straks
herom.
Kapitel 4
Tvangsbehandling
§ 12.
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder
betingelserne
for tvangstilbageholdelse, jf. § 10.
Stk. 2.
Ved
tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig
dosering og
med færrest mulige bivirkninger.
Stk. 3.
Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten
opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller
potentiel livstruende tilstand.
Stk. 4.
Afgørelse
om tvangsbehandling træffes af overlægen. Denne træffer samtidig bestemmelse
om, i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens
gennemførelse.
Stk. 5.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter
denne
bestemmelse.
§ 13.
En
person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. § 5, og som
modsætter sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives
tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv
eller helbred for væsentlig fare. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk
afdeling, er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling efter denne
bestemmelse, at der forinden er udfærdiget erklæring om tvangsindlæggelse,
jf.
§ 6, stk. 3, og at overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling
har
truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf.
§ 9, stk. 2.
Stk. 2.
Beslutning
om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende
psykiatriske
overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.
Behandling kan om fornødent ske på somatisk afdeling.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter
denne
bestemmelse.
Kapitel 4 a
Opfølgning efter udskrivning
§ 13 a.
Overlægen har ansvaret for, at
der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge
den
behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred,
indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling
samt
de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de
behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om registrering og indberetning af udskrivningsaftaler til
sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
i
den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde
oplysninger om patientens identitet.
§ 13 b.
Hvis en patient, der er omfattet
af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har
overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de
relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder
en
koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om registrering og indberetning af koordinationsplaner til
sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
i
den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde
oplysninger om patientens identitet.
§ 13 c.
Den psykiatriske afdeling kan
videregive oplysninger om patienters rent private forhold til andre
myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen
må
anses for nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af
en
udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I samme omfang kan
myndigheder,
privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om
patienter
til den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl.
Kapitel 5
Fiksering m.v.
Tvangsfiksering
§ 14.
Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme
samt
handsker.
Stk. 2.
Tvangsfiksering må kun anvendes, i det omfang det er nødvendigt for at
afværge,
at en patient:
1)
udsætter sig selv
eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,
2)
forfølger eller på
anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller
3)
øver hærværk af ikke
ubetydeligt omfang.
§ 15.
Beslutning om tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset
patienten.
Stk. 2.
Beslutning
om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, skal dog træffes
af overlægen.
Stk. 3.
Ville det i
et tilfælde som nævnt i § 14, stk. 2, nr. 1, af hensyn til
patientens
egen eller andres sikkerhed være uforsvarligt at afvente lægens tilsyn, kan
sygeplejepersonalet på egen hånd beslutte at fiksere den pågældende med
bælte.
Lægen skal da straks tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af
tvangsfiksering med bælte.
§ 16.
En
patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.
Anvendelse af fysisk magt
§ 17.
En
person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om
fornødent
med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i
§ 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet
efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for
at
sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.
Stk. 2.
Er det af
afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan
lægen
bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.
Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse
§ 17 a.
Personlige alarm- og pejlesystemer
og særlige dørlåse kan anvendes over for en patient, der lider af demens
eller
demenslignende tilstande, for at hindre, at vedkommende ved at forlade en
psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for en betydelig risiko
for
at lide personskade.
Stk. 2.
Personlige alarm- og
pejlesystemer og særlige dørlåse må kun anvendes, efter at en læge har tilset
patienten og truffet nærmere bestemmelse om anvendelse af et bestemt middel.
Stk. 3.
Afgørelse om anvendelse af
særlige dørlåse skal snarest muligt godkendes af overlægen, og alle patienter
på afdelingen skal straks efter, at afgørelse om anvendelse af særlige
dørlåse
er truffet, underrettes herom.
Beskyttelsesfiksering
§ 18.
Ved beskyttelsesfiksering forstås anvendelse af ethvert middel, der benyttes
for at hindre, at en patient utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.
Stk. 2.
Beskyttelsesfiksering må kun benyttes, efter at en læge har tilset patienten
og
truffet nærmere bestemmelse om anvendelse af et bestemt beskyttelsesmiddel.
Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under
Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland
§ 18 a.
Aflåsning af patientstue kan anvendes over for patienter, der er anbragt i
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf.
kapitel
11.
Stk. 2.
Aflåsning
af patientstue kan anvendes behandlingsmæssigt med henblik på
1)
at etablere
nødvendige faste rammer i behandlingen af patienten eller
2)
at skærme patienten
mod for mange stimuli.
Stk. 3.
Aflåsning
af patientstue kan tillige anvendes,
i det omfang det er nødvendigt at
afværge, at en patient
1)
udsætter andre for
nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,
2)
forfølger eller på
anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller
3)
øver hærværk af ikke
ubetydeligt omfang.
Stk. 4.
Beslutning
om aflåsning af patientstue træffes af en læge.
§ 18 b.
Aflåsning af patientstuer kan i følgende tilfælde foretages af
sikkerhedsmæssige grunde over for patienter, der er anbragt i
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf.
kapitel
11:
1)
Om natten,
2)
under den ugentlige
konference og
3)
under den daglige
behandlingskonference.
Stk. 2.
Beslutning
om aflåsning af patientstuer træffes af en læge.
Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen
§ 18 c.
Ved personlig skærmning forstås i
denne lov foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant
befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.
Stk. 2.
Personlig skærmning, som
patienten ikke samtykker til, må kun benyttes, i det omfang det er nødvendigt
for at afværge, at en patient
1)
begår selvmord eller
på anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade eller
2)
forfølger eller på
anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller andre.
Stk. 3.
En beslutning om personlig
skærmning træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten.
§ 18 d.
Patienten skal i forbindelse med
indlæggelse på afdelingen orienteres om afdelingens indretning, herunder om
forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan aflåses, hvis
sådanne
mindre enheder findes på afdelingen.
§ 18 e.
Lægen kan beslutte, at der skal
foretages aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer,
over for
1)
patienter, der er
frihedsberøvede efter kapitel 3, og
2)
patienter, for hvem
der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare, jf.
§ 18.
Stk. 2.
Lægen kan endvidere beslutte, at
der skal foretages aflåsning af døre, dog ikke af døre til patientstuer over
for en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv
anmoder herom. På patientens anmodning skal aflåsningen straks ophæves.
Stk. 3.
Alle patienter på afdelingen
skal straks efter, at en beslutning om aflåsning efter stk. 1 og 2 er
truffet, underrettes herom.
Personlig hygiejne under anvendelse af tvang
§ 18 f.
Overlægen kan beslutte, at en
patient, der på grund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til at
varetage
nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiejne under
anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv
eller af hensyn til medpatienter eller personale.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 19.
Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,
beskyttelsesfiksering, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,
personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under
anvendelse af tvang samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under
Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.
Kapitel 5 a
Undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,
kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.
§ 19 a.
Ved begrundet mistanke om, at
medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vil blive
forsøgt indført til patienten, kan overlægen beslutte,
1)
at patientens post
skal åbnes og kontrolleres,
2)
at patientens stue og
ejendele skal undersøges, eller
3)
at der skal foretages
kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppens hulrum er ikke
tilladt.
Stk. 2.
Undersøgelse af patientens post
og patientens stue samt ejendele skal så vidt muligt foretages i patientens
nærvær.
Stk. 3.
Overlægen kan beslutte, at
medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb
efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kan overlade til politiet at
afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i strid med
den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og
lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om disse medikamenter,
rusmidler og genstande skal destrueres.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,
kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande m.v.
Kapitel 6
Tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse
§ 20.
Oplysning
om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-
10 a, 12 og 13, 14-
17 a
og
18 a
samt § 18 c, stk. 2, der
uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføres afdelingens
tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.
Det
samme gælder enhver ordination efter § 18.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsprotokoller samt om
registrering og indberetning af tvang til sygehusmyndigheden og
Sundhedsstyrelsen.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at
indberetninger skal indeholde oplysninger om patientens identitet.
Stk. 3.
Indenrigs-
og sundhedsministeren bemyndiges til at gennemføre forsøg, hvor der på en
eller
flere psykiatriske afdelinger for en tidsbegrænset periode tillige skal
tilføres tvangsprotokollen oplysning om andre former for indgreb eller
restriktioner end de i stk.1 nævnte.
§ 21.
Overlægen har til stadighed ansvaret for, at frihedsberøvelse,
tvangsbehandling, tvangsfiksering, fysisk magt, beskyttelsesfiksering,
personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning,
aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under anvendelse af tvang,
undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt
beslaglæggelse
og tilintetgørelse af genstande m.v., samt aflåsning af patientstue på
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, ikke
anvendes i videre omfang end nødvendigt.
Stk. 2.
Som led i
efterprøvelse af frihedsberøvelse skal overlægen henholdsvis 3, 10, 20 og 30
dage,
efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver 4. uge, så
længe frihedsberøvelsen opretholdes, påse, om betingelserne for at
frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelse
skal tilføres tvangsprotokollen. Patientrådgiveren og efter begæring tillige
patienten underrettes om beslutning om opretholdt frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Der skal
foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
beskyttelsesfiksering,
personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, så ofte som forholdene
tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning om
anvendelse af disse foranstaltninger blev truffet, og herefter mindst hver 4.
uge, så længe ordinationen opretholdes.
Stk. 4.
Så længe en
tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering af
spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som
forholdene
tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt, efter
at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet.
Stk. 5.
Hvis en tvangsfiksering
udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke er ansat på det
pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har
ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et
underordnelsesforhold
til den behandlende læge, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat
anvendelse af tvangsfiksering. Denne vurdering skal foretages af en læge, der
er speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri. Ved uenighed
mellem
de to lægers vurdering af situationen er den behandlende læges vurdering
afgørende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen skal dog
mundtligt og skriftligt oplyses over for patienten. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter regler om den lægelige vurdering efter denne
bestemmelse.
Kapitel 7
Særlige regler om psykokirurgiske indgreb og om
forsøgsbehandling
§ 22.
Ethvert psykokirurgisk indgreb kræver skriftligt samtykke fra patienten.
Stk. 2.
Psykokirurgisk indgreb må endvidere kun foretages efter forudgående
godkendelse
fra et lægeråd, der nedsættes af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3.
(Ophævet).
§ 23.
Patienter, der er frihedsberøvet efter denne lov, må ikke undergives
forsøgsbehandling.
Stk. 2.
Forsøgsbehandling må heller ikke gennemføres med tvang over for frivilligt
indlagte patienter.
Kapitel 8
Patientrådgivere m.v.
§ 24.
Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges,
tvangstilbageholdes
eller undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk
magt,
beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og
særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer,
aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 e, stk. 1, nr. 2, samt
aflåsning
af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland, jf. dog § 40, stk. 4.
Stk. 2.
Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle
forhold
i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling.
Patientrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksættelse og
gennemførelse af eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt
være
til stede ved klagens behandling i det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen.
§ 25.
Statsforvaltningen antager efter ansøgning et antal patientrådgivere. En
fortegnelse over disse fordeles mellem de enkelte psykiatriske afdelinger i
regionen.
Stk. 2.
Beskikkelse
sker i det enkelte tilfælde ved, at den vagthavende sygeplejerske hurtigst
muligt
underretter patientrådgiveren om tvangsindgrebet og beskikkelsen.
Patientrådgiverne
beskikkes efter tur i den rækkefølge, hvori de er optaget på fortegnelsen.
Stk. 3.
Patienten
skal have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse. Fremsætter
patienten
anmodning om at få beskikket en anden patientrådgiver, som er optaget på
fortegnelsen, skal anmodningen så vidt muligt imødekommes. Afgørelsen kan
påklages til statsforvaltningen, der træffer den endelige administrative
afgørelse.
Stk. 4.
Fremsætter
patienten anmodning om beskikkelse af en person, som ikke er optaget på
fortegnelsen,
sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for tur efter
stk. 2. Statsforvaltningen træffer bestemmelse om, hvorvidt den af
patienten foreslåede person kan beskikkes. Patientens anmodning skal
imødekommes, medmindre dette er utilrådeligt.
§ 26.
Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge patienten og
til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal aflægges
inden 24 timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde sted mindst én
gang om ugen og i øvrigt efter behov.
Stk. 2.
Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og
telefonisk forbindelse med patienten.
§ 27.
Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning, som er
nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En
oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke
gives til patientrådgiveren.
§ 28.
Beskikkelsen som patientrådgiver bortfalder samtidig med, at tvangsindgrebet
bringes til ophør. Patientrådgiveren bistår dog patienten i forbindelse med
klager, som allerede er iværksat, eller som samtidig iværksættes.
§ 29.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og
beskikkelse
af patientrådgivere, deres opgaver og nærmere beføjelser samt honorar.
§ 30.
(Ophævet).
Kapitel 9
Underretning og klagevejledning m.v.
§ 31.
Inden frihedsberøvelse iværksættes og anden tvang anvendes, skal patienten
underrettes
mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund
og formål. Underretning om anvendelse af tvang i henhold til § 18 b kan
dog foretages som generel information til patienten.
Stk. 2.
Ved tvangsfiksering,
anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstue, jf. §§ 14-17 og
§ 18 a, kan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades.
Begrundelsen
skal i så fald gives efterfølgende.
§ 32.
Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at
påklage indgrebet.
Stk. 2.
Klage over
beslutning om anvendelse af tvang har ikke opsættende virkning.
Stk. 3.
Klage over
beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel 4, har dog opsættende virkning,
medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at
udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge,
at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme
eller helbred.
§ 33.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
underretning og klagevejledning.
Kapitel 10
Klageadgang og domstolsprøvelse
§ 34.
Ved hver statsforvaltning
oprettes et psykiatrisk patientklagenævn bestående af direktøren for
statsforvaltningen som formand, jf. dog stk. 2, samt 2 medlemmer.
Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer efter
indstilling
fra henholdsvis Den Almindelige Danske Lægeforening og De Samvirkende
Invalideorganisationer. Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikker endvidere
stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 2.
Direktøren for
statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at
fungere
som formand for nævnet.
Stk. 3.
Statsforvaltningen varetager det
psykiatriske patientklagenævns sekretariatsopgaver og afholder udgifterne ved
nævnets virksomhed, herunder vederlag til nævnets medlemmer.
§ 35.
Sygehusmyndigheden skal efter
anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringe klager over
tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering,
anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt
varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning af
patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland, for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.
§ 36.
Når en sag som nævnt i § 35 indbringes for det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen, skal sygehusmyndigheden fremsende
sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokollen samt en erklæring fra
overlægen. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer
bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere erklæringer m.v.,
ligesom nævnet kan aflægge besøg på vedkommende psykiatriske afdeling.
Stk. 2.
Patienten
og patientrådgiveren har ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet. I
særlige tilfælde, hvor hensynet til patientens helbred eller til sagens
behandling i nævnet afgørende taler herfor, kan nævnet bestemme, at patienten
helt eller delvis skal være udelukket fra at deltage i forhandlingerne.
Stk. 3.
Det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling,
der
er tillagt opsættende virkning, jf. § 32, stk. 3, inden 7 hverdage
efter klagens modtagelse. I andre sager skal det psykiatriske
patientklagenævn
ved statsforvaltningen træffe afgørelse snarest muligt. Er afgørelse ikke
truffet inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette
patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse
kan
forventes at foreligge.
Stk. 4.
Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter en forretningsorden for det psykiatriske
patientklagenævn
ved statsforvaltningen.
§ 37.
Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning
fra patienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende
tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a.
Stk. 2.
Godkender
patientklagenævnet, at patienten frihedsberøves, kan spørgsmålet om
udskrivning
først på ny begæres prøvet i det psykiatriske patientklagenævn ved
statsforvaltningen, når der er forløbet 2 måneder efter nævnets afgørelse.
Har
spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed været indbragt for retten, jf.
stk. 1, regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse.
§ 38.
Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen om
tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og
pejlesystemer
og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24
timer,
samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland, kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Stk. 2.
Ved
behandlingen af sådanne sager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn gælder
reglerne
i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.
§ 39.
Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen offentliggør hvert
år
en beretning om sin virksomhed.
Stk. 2.
Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indberetning af afgørelser fra
de
psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningerne og Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn og om offentliggørelse af afgørelser af generel betydning.
Kapitel 11
Særlige regler om anbringelse af ekstraordinært
farlige personer
§ 40.
I
ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige, kan justitsministeren bestemme, at en person, der er
sindssyg,
og som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og
overhængende
fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland.
Stk. 2.
Justitsministeren skal inden 5 søgnedage efter, at der er truffet afgørelse
efter stk. 1, indbringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3.
Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse på personer, der
anbringes i sikringsafdelingen efter stk. 1. Det gælder dog ikke
§§ 5-11, § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10 om
klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om
tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.
Stk. 4.
Endvidere
beskikkes patientrådgiver alene i tilfælde, hvor den pågældende ikke i
forvejen
har en sådan eller en bistandsværge efter straffelovens § 71.
§ 41.
Anbringelse efter § 40, stk. 1, kan administrativt kun ophæves af
justitsministeren. Begæring om ophævelse kan fremsættes af overlægen,
patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen. Begæring fra patienten,
patientrådgiveren eller bistandsværgen kan tidligst fremsættes, når der er
forløbet
2 måneder efter rettens afgørelse, jf. § 40, stk. 2. Afslag på
ophævelse forelægges på begæring for retten til prøvelse efter reglerne i
retsplejelovens
kapitel
43 a.
Stk. 2.
Er en
begæring fra patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen om ophævelse
af
anbringelsen blevet afslået af justitsministeren, kan spørgsmålet først på ny
rejses, når der er forløbet 2 måneder efter justitsministerens afgørelse. Har
justitsministerens afslag været forelagt for retten, regnes den nævnte frist
fra rettens afgørelse.
§ 41 a.
Justitsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang
m.v. til personer, der efter § 40, stk. 1, er anbragt i
Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.
Kapitel 12
Patienter indlagt i henhold til strafferetlig
afgørelse
§ 42.
Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i denne lov
finder tilsvarende anvendelse på personer, der opholder sig på psykiatrisk
afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i strafferetsplejens
former.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 43.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1989 og gælder for alle afgørelser og
beslutninger,
der træffes efter lovens ikrafttrædelse.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold.
§§ 44-45.
(Udeladt)
§ 46.
(Ophævet).
§ 47.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 534 af 8. juni 2006 (Revision af
psykiatriloven,
herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i
afdelingen,
øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
1)
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2007.
Stk. 2.
Afgørelser fra det psykiatriske
patientklagenævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om
tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse og tilbageførsel, som er truffet inden den 1. januar
2007, skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren indbringes
for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel
43 a. Afgørelser fra det psykiatriske
patientklagenævn ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om tvangsbehandling,
tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse
af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse samt aflåsning af
patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, Sygehus
Vestsjælland, som er truffet inden den 1. januar 2007, kan påklages til
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1.
november 2006
Lars Løkke Rasmussen
/Lene Christensen
Officielle noter
1)
Lovændringen vedrører lovens titel, § 1, § 2, § 2 a, § 3, § 4, § 4 a, § 12,
§§
13 a-13 c, overskrift efter § 18, §§ 18 c-18 f, § 19, § 19 a, § 20, § 21, §
22,
§ 24, § 30, § 31, § 34, § 35, § 36, § 37, § 38, § 39 og § 46.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.) Retsinformation · 2. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Styrkelse af mindreårige patienters rettigheder, anvendelse af metaldetektorer, videregivelse af oplysninger til politi i forbindelse med fælles udkørsel til borgere, m.v.) Retsinformation · 1. marts 2024
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2019. — Straffesag mod EP. EU-domme · 19. september 2019
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 10. juli 2019. — Straffesag mod EP. EU-domme · 10. juli 2019
- Forslag til Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Indførelse af mulighed for personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse) Retsinformation · 10. december 2004
- Inspektion af Psykiatrisk Center Ballerup den 8. oktober 2010 Retsinformation · 21. december 2013