Tvangsmedicinering med angivelse af subsidiært præparat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvangsmedicinering med angivelse af
subsidiært præparat
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet
vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt
ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en
betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive
væsentligt forringet. Nævnet lagde vægt på, at
patienten ved indlæggelsen var i en sindssygelig tilstand blandt andet
præget af forfølgelsesforestillinger og muligvis
hørehallucinationer, overensstemmende med diagnosen sindssygdom med
forfølgelsesforestillinger (paranoid psykose). Han virkede
angstpræget og forpint af sin tilstand.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at
tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltninger.
Nævnet lagde vægt på, at patienten gennem 2 uger var
forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om
tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet lagde endvidere vægt
på, at han ikke tidligere havde været søgt behandlet med
antipsykotisk virkende medicin, og at der var grund til at formode, at dette
kunne medføre en bedring af tilstanden. Endelig lagde nævnet
vægt på, at det ville være utilstrækkeligt at
behandle den beskrevne psykotiske tilstand uden anvendelse af antipsykotisk
virkende medicin.
Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at
behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede
lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige
bivirkninger. Nævnet lagde vægt på, at Cisordinol er et
almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, og
at den besluttede begyndelsesdosering må anses for sædvanlig. Med
Læs alt
hensyn til risiko for bivirkninger adskiller Cisordinol sig ikke
væsentligt fra brugbare alternativer.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kunne på denne
baggrund tiltræde den afgørelse, der var truffet af Det lokale
Psykiatriske Patientklagenævn.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kunne dog ikke
tiltræde, at Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn fandt, at
der subsidiært kunne skiftes til andet præparat, hvis uacceptable
bivirkninger opstod.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at der alene kan ske
godkendelse af en beslutning om tvangsbehandling med angivelse af alternativt
præparat, hvis dette præparat er specificeret
(præparatvalg, dosis).
I øvrigt kunne Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
oplyse, at patienten ved skift af præparat ved tvangsmedicinering skal
informeres om muligheden for at klage med eventuel opsættende
virkning.
Lignende dokumenter
- Beslutning om tvangsmedicinering med et andet præparat end det der var motiveret for Retsinformation · 11. marts 2008
- Klage over manglende grundlag for tvangsbehandling efter to dages indlæggelse Retsinformation · 18. september 2002
- Klage over tvangsbehandling Retsinformation · 20. november 2006
- Klage over for kort motivationstid for frivillig behandling forud for beslutning om tvangsbehandling Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over at cisordinol depot er valgt som initialbehandling ved tvangsbehandling. Godkendt konkret på baggrund af mangeårigt kendskab til patienten på depotbehandling med cisordinol Retsinformation · 11. september 2009
- Anke af afgørelse vedrørende dosisangivelser ved beslutning om tvangsmedicinering Retsinformation · 11. september 2009