Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V.

1996/1 LSF 94Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Trafikministeren opretter med virkning fra 1. januar 1997 en

Banestyrelse under Trafikministeriet med det formål at varetage

statens jernbaneinfrastruktur.

§ 2. Banestyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver:

1) Drift og vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.

2) Udbygning af statens jernbaneinfrastruktur.

3) Styring af trafikken på jernbanenettet.

4) Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte

jernbaneoperatører.

5) Opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørers benyttelse af

jernbaneinfrastrukturen.

§ 3. Trafikministeren kan pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver

og fastsætte nærmere regler for Banestyrelsens organisation og virksomhed.

§ 4. Trafikministeren bemyndiges til at oprette et

koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbaneoperatørerne

og Banestyrelsen. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for

koordineringsorganets sammensætning og opgaver m.v.

§ 5. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på

anvendelse eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende

forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen, herunder dels tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af

jernbaneinfrastrukturafgifter, dels udstedelse af licenser.

Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte en afgift for

benyttelsen af statens jernbaneinfrastruktur.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august

1996, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til § 53 indsættes efter »på«:

»Banestyrelsen og«.

2. I § 53 indsættes efter »for«:

»Banestyrelsen og«.

Læs alt

§ 7. I lov nr. 206 af 23. maj 1979 om indførelse af elektrisk

drift på fjerntrafikstrækningerne ved DSB foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »DSB« til:

»Banestyrelsen«.

2. I lovens tekst ændres »DSB« til:

»Banestyrelsen«.

§ 8. I lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »18« til: »19«.

2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Forbrugerrådet,»:

»Banestyrelsen,».

§ 9. I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »samarbejde

med«: »Banestyrelsen og«.

§ 10. I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring

uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Hovedstadsområdets

Trafikselskab«: », Banestyrelsen«.

§ 11. I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret

ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 og lov nr. 1074 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 4, ændres »DSB's« til:

»Banestyrelsens«.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Trafikministeren opretter med virkning fra 1. januar 1997 en

Banestyrelse under Trafikministeriet med det formål at varetage

statens jernbaneinfrastruktur.

§ 2. Banestyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver:

1) Drift og vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.

2) Udbygning af statens jernbaneinfrastruktur.

3) Styring af trafikken på jernbanenettet.

4) Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte

jernbaneoperatører.

5) Opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørers benyttelse af

jernbaneinfrastrukturen.

§ 3. Trafikministeren kan pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver

og fastsætte nærmere regler for Banestyrelsens organisation og virksomhed.

§ 4. Trafikministeren bemyndiges til at oprette et

koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbaneoperatørerne

og Banestyrelsen. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for

koordineringsorganets sammensætning og opgaver m.v.

§ 5. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på

anvendelse eller gennemførelse af EU-forordninger og EU-direktiver vedrørende

forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen, herunder dels tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af

jernbaneinfrastrukturafgifter, dels udstedelse af licenser.

Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte en afgift for

benyttelsen af statens jernbaneinfrastruktur.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august

1996, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til § 53 indsættes efter »på«:

»Banestyrelsen og«.

2. I § 53 indsættes efter »for«:

»Banestyrelsen og«

§ 7. I lov nr. 206 af 23. maj 1979 om indførelse af elektrisk

drift på fjerntrafikstrækningerne ved DSB foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel ændres »DSB« til:

»Banestyrelsen«.

2. I lovens tekst ændres »DSB« til:

»Banestyrelsen«.

§ 8. I lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »18« til:

»19«.

2. I § 6, stk. 2, indsættes efter

»Forbrugerrådet,»: »Banestyrelsen,».

§ 9. I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »samarbejde

med«: »Banestyrelsen og«.

§ 10. I lov om den lokale og regionale kollektive persontrafik

uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Hovedstadsområdets

Trafikselskab«: », Banestyrelsen«.

§ 11. I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret

ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 og lov nr. 1074 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 4, ændres »DSB's« til:

»Banestyrelsens«.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

I november 1994 indgik regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti

den nugældende aftale om DSB's økonomiske rammer for perioden 1995-1998. I

aftalen tilkendegives en målsætning om »at udvikle DSB til en moderne og

effektiv transportvirksomhed således, at udbuddet og kvaliteten af DSB's

serviceydelser til stadighed modsvarer borgernes og erhvervslivets voksende

krav«.

Med henblik på ajourføring af denne aftale har regeringen, Venstre og Det

Konservative Folkeparti i oktober 1996 indgået en supplerende aftale. I

aftalen konstateres det, at »jernbanerne må effektiviseres, hvis

banetransport i fremtiden skal være en levedygtig transportform. Effektive

jernbaner har en vigtig rolle at spille som en del af en miljømæssig

bæredygtig dansk transportstruktur«.

I henhold til aftalen skal der til dette formål gennemføres en adskillelse

af DSB's togdrift på den ene side og drift, vedligeholdelse og anlæg af den

danske jernbaneinfrastruktur på den anden side. Sigtet er at skabe to

økonomisk og organisatorisk adskilte enheder.

DSB's ansvar for infrastrukturens forvaltning, udbygning m.v. overgår til

Banestyrelsen. Banestyrelsen forpligtes til at stille jernbaneinfrastrukturen

til rådighed for DSB såvel som for andre operatører mod betaling og på

ikke-diskriminerende vilkår. Det forhold, at jernbaneinfrastrukturen er til

rådighed for flere operatører, kan give en mere effektiv udnyttelse af de

store investeringer i jernbaneanlæg og gennem konkurrence skabe større

effektivitet hos operatørerne. Et af midlerne til at effektivisere

forvaltningen og udbygningen af infrastrukturen er at udbyde opgaverne.

I europæisk sammenhæng er flere nationale jernbaneselskaber blevet opdelt

i en infrastruktur- og en operatørdel. Allerede i 1988 gennemførte Sverige

som første land en sådan opdeling. Siden er tilsvarende ændringer med noget

forskelligt indhold gennemført i en lang række lande herunder Finland,

Storbritannien og Tyskland.

I Danmark oprettede DSB i 1993 en infrastrukturvirksomhed, DSB bane. Heri

samledes bl.a. de dele af DSB, som varetog vedligeholdelse og udbygning af

den faste infrastruktur samt styring af jernbanetrafikken. Dette skete dels

for at sikre større klarhed om rollefordelingen i DSB, dels for at skabe

fleksible, effektive og selvstændige enheder, der samlede kompetencen på et

område. Samtidig blev der gennemført en regnskabsmæssig adskillelse mellem

operatør og infrastrukturforvalter.

I 1995 tog man det næste skridt mod en økonomisk adskillelse af

infrastruktur- og transportopgaver gennem oprettelsen på finansloven af

selvstændige hovedkonti uden overførselsadgang mellem de to dele af DSB.

Nu gennemføres en egentlig økonomisk og organisatorisk adskillelse, idet

infrastrukturdelen udskilles fra DSB i en Banestyrelse.

DSB vil fortsat være en jernbaneoperatør. Senest i 1998 etableres DSB som

en selvstændig offentlig virksomhed, jf. Post Danmark modellen. Under DSB

etableres hurtigst muligt DSB intercity og DSB S-tog som to aktieselskaber

med egne bestyrelser. Senest pr. 1. januar 1999 skal driftstilskuddet til DSB

fastsættes med udgangspunkt i kontrakter, hvori aftales omfang, kvalitets- og

serviceniveau for de trafikale ydelser samt - eventuelt efter udbud -

betaling herfor.

2. Lovforslagets indhold

Trafikministeren har ansvaret for den statslige jernbaneinfrastrukturs

forvaltning, planlægning og udbygning. Trafikministeren varetager bl.a.

ansvaret for planlægning og udbygning gennem investeringsplaner for

infrastrukturen, fremsættelse af forslag til love, herunder bidrag til

bevillingslove, m.v. Forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen varetages af

Banestyrelsen på ministerens vegne.

Banestyrelsen oprettes som statsvirksomhed under ledelse af en direktør og

varetager den statslige jernbaneinfrastruktur.

Banestyrelsen skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur økonomisk,

effektivt og med et serviceniveau, der giver en god og tidssvarende betjening

af operatørerne og samfundet.

Banestyrelsen forestår drift og vedligeholdelse af statens

jernbaneinfrastruktur og styring af trafikken på jernbanenettet.

Banestyrelsen deltager i udbygning af statens jernbaneinfrastruktur med

rådgivning af Trafikministeriet, herunder i planlægningsfasen, som bygherre

og ved udførelse af de arbejdsopgaver, som vindes efter offentligt udbud.

Banestyrelsen tildeler på grundlag af trafikministerens retningslinier

jernbaneoperatørerne infrastrukturkapacitet, d.v.s. retten til at benytte

jernbaneinfrastrukturen i forbindelse med udførelse af en specificeret

transportydelse. Herudover opkræver Banestyrelsen som infrastrukturforvalter

den af trafikministeren fastsatte infrastrukturafgift for brug af

jernbanenettet.

Som infrastrukturforvalter forestår Banestyrelsen drift og vedligeholdelse

af de jernbanetekniske anlæg på den faste forbindelse over Storebælt og

landanlæggene i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund, herunder

Kastrup-banen, ligesom den opkræver afgift af operatørerne for benyttelse af

anlæggene. Varetagelsen af disse opgaver på Øresundsforbindelsens

kyst-til-kyst-anlæg forventes at ske i et samarbejde mellem Banestyrelsen og

infrastrukturforvalteren på den svenske side.

Trafikministeren kan herudover pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver.

For at sikre de bedst mulige betingelser for en styrkelse af

jernbanetrafikken er der behov for en koordinering mellem operatørerne og

Banestyrelsen. Til dette formål opretter Trafikministeren et

koordineringsorgan med deltagelse af Banestyrelsen og repræsentanter for

operatørerne. Koordineringsorganet skal løse de praktiske problemer i

forbindelse med bl.a. køreplanlægning, trafikstyring og -information samt

sikre integration af operatørernes ønsker i Banestyrelsens vedligeholdelses-

og investeringsplanlægning m.v.

Banestyrelsen etableres ved udskillelse fra DSB af DSB bane (herunder DSB

trafikstyring, DSB infrastruktur, DSB rådgivning og Baneforvaltningen) samt

relevante dele af de nuværende fællesfunktioner.

Banestyrelsen er underlagt de almindelige bevillingsmæssige regler for

statsvirksomheder med de frihedsgrader som fastlægges på bevillingslovene.

For at sikre økonomisk gennemsigtighed og klarhed om rollefordelingen i

Banestyrelsen etableres en organisatorisk og økonomisk adskillelse mellem

styrelsens væsentligste enheder, således at de dele, der konkurrerer på

markedsvilkår, er adskilt fra de dele, som varetager myndighedsopgaver.

I tilknytning til oprettelsen af Banestyrelsen gennemføres en række

tiltag, der skal sikre, at den ny Banestyrelse effektiviseres mest muligt.

Således iværksættes en række initiativer til omstilling og efteruddannelse

m.v. for at nedbringe personaletallet. Der skal også ske stigende anvendelse

af offentlige udbud. Nyanlæg udbydes fra styrelsens oprettelse.

Banestyrelsens løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejder overgår gradvis

til udbud, således at alle styrelsens projekterings-, anlægs- og

vedligeholdelsesarbejder på længere sigt udbydes. Banestyrelsens udførende

enheder vil selv have adgang til at byde på udførelsen af de pågældende

arbejder.

Banestyrelsen kan, i lighed med hvad der har været tilfældet for DSB bane,

udføre arbejder for fremmede. Af hensyn til muligheden for konkurrence på

lige fod med udenlandske virksomheder kan Banestyrelsen også få mulighed for

at udføre opgaver i udlandet.

3. Forholdet til EU-retten

En større integration af Fællesskabets transportsektor er et vigtigt led i

det indre markeds fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og

kapital. Jernbanerne udgør en væsentlig del af transportsektoren og skal

derfor gøres mere effektive, så de kan integreres i et konkurrencemarked.

For at gøre jernbanerne konkurrencedygtige i forhold til andre

transportformer stræbes der efter en liberalisering af markedet for

jernbanetransport.

Det hidtil væsentligste skridt hertil blev taget med vedtagelsen af

direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner. Direktivet, som

er implementeret i Danmark, fastsætter bestemmelser om adskillelse mellem

staten og jernbaneselskaberne, om regnskabsmæssig adskillelse mellem

infrastrukturforvalteren og operatører samt om adgangen til

jernbanetransportmarkedet for internationale sammenslutninger af

jernbanevirksomheder og selskaber, der driver kombineret trafik.

Liberaliseringen kan dog ikke siges at være mere end påbegyndt. Direktivet

er fortsat ikke implementeret i alle medlemsstaterne og har således ikke

reelt haft nogen større effekt på markedet for jernbanetransport inden for

EU-området. En tilpasning af jernbaneselskabernes struktur til mere

kommercielt orienteret drift kan dog spores i de fleste lande.

For at sikre ensartede vilkår for udnyttelsen af den adgang til

medlemsstaternes jernbanemarkeder, som direktiv 91/440/EØF giver mulighed

for, vedtog Rådet i 1995 direktiverne om udstedelse af licenser (95/18/EF) og

om fælles regler for infrastruktur-kapacitetstildeling og for

infrastrukturafgifter (95/19/EF).

I Rådets direktiv 95/18/EF opstilles en række generelle principper for

udstedelse af licens til jernbanevirksomheder. For dels at sikre

pålidelighed, dels at beskytte kunderne skal jernbanevirksomhederne til

enhver tid opfylde visse krav med hensyn til hæderlighed, finansiel kapacitet

og faglig kompetence, ligesom det skal sikres, at de er tilstrækkeligt

forsikrede eller har truffet tilsvarende foranstaltninger til dækning af

deres erstatningsansvar. En licens udstedt af en medlemsstat anerkendes som

gyldig i hele Fællesskabet.

Med Rådets direktiv 95/19/EF tilstræbes det, at tildelingen af

infrastrukturkapacitet sker på en tilstrækkelig fleksibel måde, så

infrastrukturen bliver anvendt effektivt. Direktivet giver mulighed for at

give fortrinsrettigheder til visse typer af trafik - f.eks. samfundsbegrundet

transport. De jernbanevirksomheder, der i henhold til Rådets direktiv

91/440/EØF benytter infrastrukturen, betaler en afgift for dette. Det ledende

princip for udformningen af infrastrukturafgifter er princippet om

ikke-diskrimination ved opkrævning af afgifter for tjenester af tilsvarende

art på samme marked.

EU-Kommissionen har med udsendelsen af sin hvidbog af 30. juli 1996 med

titlen »Strategi til revitalisering af jernbanerne i Fællesskabet«

fremhævet, at der er behov for en ny og mere forretningsorienteret

jernbanestruktur for at imødekomme borgernes og erhvervslivets transportbehov

og for at vinde markedsandele i forhold til andre transportformer.

I hvidbogen peges på nødvendigheden af at etablere en klar ansvarsopdeling

mellem stat og jernbaneselskab, der muliggør kommerciel drift og

fleksibilitet for jernbaneselskaberne.

Satsning på jernbanen skal således ifølge Kommissionen bygge på

strukturændring, markedsorientering, effektivitet og forøgede investeringer i

jernbaneinfrastruktur, der kan medvirke til at skabe forbedret driftsøkonomi

for operatørselskaberne. En række EU-lande har da også gennem de seneste år

investeret betydelige beløb i banemodernisering med henblik på at sikre

jernbanetrafikken øgede markedsandele.

Kommissionens hvidbog understreger behovet for, at der skabes fri adgang

til medlemslandenes jernbaneinfrastruktur. Derved vil nye jernbaneselskaber

få adgang til medlemslandenes jernbanenet, og en større grad af

markedsorientering vil blive skabt.

Kommissionen giver i sin hvidbog udtryk for nødvendigheden af et organ,

der er uafhængigt af operatørinteresser, til at sikre en ikke-diskriminerende

fordeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet blandt operatørerne. Kommissionen

finder også, at adskillelsen mellem operatør og infrastrukturforvalter bør

udvides fra at være regnskabsmæssig til at blive organisatorisk, således at

infrastrukturselskabet har egen ledelse og økonomi.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer, at der åbnes for konkurrence vedrørende først

udbygning og siden vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.

Med lovforslaget sikres endvidere en fri og lige behandling af

jernbaneoperatører inden for de grænser, der er gældende i EU-retten.

Den effektivisering af jernbanedriften i Danmark, som forventes at blive

konsekvensen af adskillelse af drift og infrastruktur, kan bidrage til at

reducere transportomkostningerne til gavn for erhvervslivet og borgerne.

5. Statsfinansielle og administrative konsekvenser

I medfør af lovforslaget overføres DSB banes drifts- og anlægsbevillinger

samt øvrige relevante bevillinger til den selvstændige statsvirksomhed

Banestyrelsen. Oprettelsen af Banestyrelsen har ingen selvstændige

statsfinansielle konsekvenser, men påvirker indirekte DSB's økonomi ved en

anden momsafløftning. DSB holdes bevillingsmæssigt neutral herfor.

Det stigende udbud af Banestyrelsens opgaver forventes at effektivisere

styrelsen og at billiggøre udførelsen af dennes opgaver.

I aftalen om DSB, som regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti

indgik i oktober 1996, blev der afsat en pulje på indtil 300 mill. kr. til

finansiering af de ændringer af DSB's struktur, som følger af aftalen.

Puljen, som tilvejebringes ved ejendomssalg, skal bl.a. medgå til

finansiering af en række initiativer til omstilling og efteruddannelse m.v.

for at nedbringe personaletallet. Banestyrelsens andel af denne pulje vil

senere blive fastlagt.

Banestyrelsens oprettelse som statsvirksomhed optages på finansloven for

1997. De øvrige bevillingsmæssige konsekvenser heraf vil blive forelagt for

Folketingets Finansudvalg primo 1997. Det drejer sig bl.a. om fordelingen af

jernbanetekniske anlæg, bygninger og arealer mellem Banestyrelsen og DSB samt

overflytningen af relevante dele af DSBs nuværende fællesfunktioner.

Der overføres 6 (seks) årsværk med tilhørende lønsum m.v. fra det samlede

DSB til Trafikministeriets departement. Disse årsværk skal medgå til løsning

af departementets øgede opgaver i forbindelse med forvaltningen af

jernbaneinfrastrukturen - herunder projekt- og økonomiopfølgning,

investeringsplanlægning, administrativ rekurs vedrørende tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter m.m. -

fastsættelse af infrastrukturafgifter, og gennemførelse af de øvrige punkter

i den politiske aftale af 24. oktober 1996, herunder bl.a. forhandling af

kontrakter med operatørerne og opfølgning af disse, DSB's overgang til status

som en selvstændig offentlig virksomhed og etablering af aktieselskaberne DSB

intercity og DSB S-tog m.v.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Statsministeriet,

Justitsministeriet, Finansministeriet, DSB og Privatbanerne. Det er samtidig

med fremsættelsen sendt til høring hos berørte organisationer, hvis

udtalelser vil blive oversendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de

kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Banestyrelsen, der er jernbaneinfrastrukturforvalter, oprettes som en

statsvirksomhed fra 1. januar 1997 ved udskillelse fra DSB af DSB bane

(herunder DSB trafikstyring, DSB infrastruktur, DSB rådgivning og

Baneforvaltningen) samt relevante dele af de nuværende fællesfunktioner.

Samtidig med den organisatoriske udskillelse fra DSB overgår forvaltningen

af den statslige jernbaneinfrastruktur til Banestyrelsen.

Trafikministeren fastsætter afgrænsningen af den statslige

jernbaneinfrastruktur, d.v.s. delingen af det nuværende DSB's

jernbanetekniske anlæg, bygninger og arealer m.v. mellem Banestyrelsen og

DSB.

Banestyrelsen er som statsvirksomhed undergivet de til enhver tid gældende

regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem med de

undtagelser, der fremgår af bevillingslovene. De undtagelser, der i dag

gælder for DSB, herunder DSB bane, søges videreført for såvel Banestyrelsen

som DSB. De vigtigste af disse for Banestyrelsen er:

a. Trafikministeren bemyndiges til at lade Banestyrelsen indgå i

leasingaftaler på op til 25 mill. kr. som led i sædvanlige forretningsmæssige

dispositioner.

b. Trafikministeren bemyndiges til på et forretningsmæssigt grundlag at

lade Banestyrelsen garantere eller indskyde ansvarlig kapital inden for en

samlet årlig ramme på 25 mill. kr. i selskaber, der opererer inden for

Banestyrelsens forretningsområde eller i naturlig forlængelse heraf. Midlerne

skaffes ved omdisponeringer inden for nettobevillingen. Bemyndigelsen er et

forsøg, som løber i den nuværende rammeaftaleperiode, dvs. til og med 1998.

c. Banestyrelsen kan frem til 1. januar 1999 uden særskilt forelæggelse

for Finansudvalget sælge ejendomme med en nettosalgsindtægt på under3 mill.

kr. og en bruttosalgsindtægt på under6 mill. kr. uden offentligt udbud. Dette

vedrører restarealer, ledigarealer, lediggjorte driftsarealer, boliger,

pakhuse og driftsbygninger samt tidligere eksproprierede arealer til

ikke-realiserede baneformål. Det forudsættes, at salgssummens størrelse og

handelsvilkårene i øvrigt kan tiltrædes af Told- og Skattestyrelsen uden

bemærkninger.

d. Banestyrelsen kan uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget

iværksætte nye projekter og projekter finansieret af en rådighedspulje, når

totaludgiften ikke overstiger 30 mill. kr. Ved ændringer af projekter opført

på finansloven er Banestyrelsen alene omfattet af reglen om særskilt

forelæggelse for Finansudvalget, når der er tale om projekter, hvor

totaludgiften ændres med 10 pct. eller mere, dog mindst 10 mill. kr., i

forhold til det på finansloven budgetterede niveau.

Til § 2

Banestyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver: Drift og vedligeholdelse

af statens jernbaneinfrastruktur, udbygning af statens jernbaneinfrastruktur,

styring af trafikken på jernbanenettet, tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte jernbaneoperatører og

opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørers benyttelse af

jernbaneinfrastrukturen i Danmark.

Oplistningen af Banestyrelsens opgaver er ikke udtømmende.

Trafikministeren kan i medfør af § 3 pålægge Banestyrelsen yderligere

opgaver.

Med henblik på at effektivisere Banestyrelsens arbejde udbydes en

væsentlig del af de opgaver, som er omfattet af listens to første punkter.

Nyanlæg udbydes fra styrelsens oprettelse. De løbende drifts- og

vedligeholdelsesarbejder overgår gradvist til udbud, således at alle

styrelsens projekterings-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på længere

sigt udbydes. Banestyrelsens udførende enheder vil selv have adgang til at

byde på udførelsen af de pågældende arbejder. Myndighedsudøvelse vil ikke

være genstand for udbud.

For at sidestille Banestyrelsen med dens konkurrenter kan trafikministeren

give Banestyrelsen mulighed for også at udføre opgaver i udlandet. Ministeren

kan opstille særlige vilkår for sådanne aktiviteter.

Som myndighed er Banestyrelsen infrastrukturforvalter for de

jernbanetekniske anlæg på den faste forbindelse over Storebælt og

landanlæggene i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund, herunder

Kastrup-banen. Opgaven som infrastrukturforvalter på Øresundsforbindelsens

kyst-til-kyst-anlæg forventes at blive varetaget i et samarbejde med

infrastrukturforvalteren på den svenske side.

Som infrastrukturforvalter varetager Banestyrelsen den internationale

koordination af tildeling af infrastrukturkapacitet til international

jernbanetrafik, ligesom den udarbejder normer for statens

jernbaneinfrastruktur.

I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet til

operatørselskaberne indgår Banestyrelsen som infrastrukturforvalter aftaler

med den enkelte operatør vedrørende samarbejdsrelationerne (f.eks. forhold i

forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, ansvar for skader på

denne såvel som det rullende materiel samt konsekvenser af og ansvar for

togforsinkelser). Aftalerne skal medvirke til at sikre, at jernbanetrafikken

er konkurrencedygtig over for andre transportformer.

Til § 3

Trafikministeren kan pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver og fastsætte

nærmere regler for Banestyrelsens organisation og virksomhed. Ministeren vil

således f.eks. kunne give retningslinier for løsning af styrelsens opgaver.

For at give ministeren det bedst mulige grundlag for dette udarbejder

Banestyrelsen årligt forretningsplaner for den kommende femårsperiode,

ligesom Banestyrelsen kvartalvis rapporterer vedrørende bl.a. den

driftsøkonomiske udvikling, realiseringen af investeringsprogrammer, omfanget

af udbud af drifts- og vedligeholdelsesarbejder m.v.

Til § 4

Trafikministeren bemyndiges til at oprette et koordineringsorgan, der kan

varetage behovet for koordinering mellem operatørerne og Banestyrelsen.

Banestyrelsen har formandskab og sekretariatsfunktion for

koordineringsorganet.

Koordineringsorganet skal løse de praktiske problemer i forbindelse med

bl.a. køreplanlægning, trafikstyring og information samt sikre integration af

operatørernes ønsker i Banestyrelsens vedligeholdelses- og

investeringsplanlægning m.v.

De nærmere bestemmelser om koordineringsorganet fastsættes ved

bekendtgørelse.

Til § 5

Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på anvendelse eller

gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende forvaltning af

jernbaneinfrastrukturen.

Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til

jernbanevirksomhed samt Rådets direktiv 95/19/EF af 19. juni 1995 om

tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af

infrastrukturafgifter gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse.

Jernbaneoperatører skal være i besiddelse af en licens for at opnå adgang

til at drive jernbanedrift, men den giver ikke i sig selv ret til adgang til

jernbaneinfrastrukturen.

Trafikministeren fastsætter regler for tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet. Disse regler skal både sikre en lige og

ikke-diskriminerende fordeling samt en effektiv udnyttelse af

infrastrukturen. Ministeren skal i den forbindelse sikre en offentlig

trafikbetjening på et rimeligt niveau.

Trafikministeren fastsætter en infrastrukturafgift. Denne afgift er

betaling for benyttelse af statens jernbaneinfrastruktur. Provenuet fra

afgiften må ikke overstige Banestyrelsens udgifter til

jernbaneinfrastrukturen.

Infrastrukturafgiften skal udformes således, at enhver form for

forskelsbehandling mellem jernbaneoperatører og mellem jernbanetransporter af

samme art udført på samme måde undgås. Afgiften skal fastsættes således, at

den understøtter en bæredygtig transportpolitik, f.eks. ved at indeholde

incitamenter til omlægning af trafik fra vej til bane.

Infrastrukturafgifter og prioriteringskriterier ved tildeling af

infrastrukturkapacitet vil fremgå af bilag til bekendtgørelsen om

implementering af direktiv 95/19/EF.

Til § 6-11

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at Banestyrelsen udskilles

fra DSB.

De i § 8 foreslåede ændringer giver Banestyrelsen plads i Jernbanerådet,

der har til opgave at rådgive og afgive udtalelse til trafikministeren om

spørgsmål af jernbanepolitisk betydning. Trafikministeren beskikker efter

indstilling 1 repræsentant for Banestyrelsen.

Til § 12

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Der vil primo 1997 derefter til Folketingets Finansudvalg blive fremsendt

et aktstykke om de bevillingsmæssige forhold vedrørende udskillelsen af

Banestyrelsen fra DSB.

Skriftlig fremsættelse

Trafikministeren (Jan Trøjborg):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Banestyrelsen m.v.

(Lovforslag nr. L 94).

I november 1994 indgik regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti

den nugældende aftale om DSB's økonomiske rammer for perioden 1995-98. I

aftalen tilkendegives en målsætning om »at udvikle DSB til en moderne og

effektiv transportvirksomhed således, at udbuddet og kvaliteten af DSB's

serviceydelser til stadighed modsvarer borgernes og erhvervslivets voksende

krav«.

Med henblik på ajourføring af denne aftale har regeringen, Venstre og Det

Konservative Folkeparti i oktober 1996 indgået en supplerende aftale. I

aftalen konstateres det, at »jernbanerne må effektiviseres, hvis

banetransport i fremtiden skal være en levedygtig transportform.- Effektive

jernbaner har en vigtig rolle at spille som en del af en miljømæssig

bæredygtig dansk transportstruktur«.

Lovforslaget indebærer, at der oprettes en Banestyrelse som en

statsvirksomhed under Trafikministeriet med virkning fra den 1. januar 1997.

Banestyrelsen oprettes som en statsvirksomhed under ledelse af en direktør

til varetagelse af den statslige jernbaneinfrastruktur. Der gennemføres en

adskillelse af DSB's togdrift og drift, vedligehold og anlæg af den danske

jernbaneinfrastruktur. Sigtet er at skabe to økonomisk og organisatorisk

adskilte virksomheder.

I medfør af lovforslaget bemyndiges trafikministeren til at oprette et

koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbaneoperatørerne

og Banestyrelsen.

Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler med henblik på anvendelse

eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende

forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Rådets direktiv 95/18 EF af 19. juni

1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomhed samt Rådets direktiv

95/19 EF af 19. juni 1995 om tildeling af jernbaneinfrasturturkapacitet og

opkrævning af infrastrukturafgifter gennemføres i dansk ret ved

bekendtgørelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige

behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter