1996 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Trafikministeren opretter med virkning fra 1. januar 1997 en
Banestyrelse under Trafikministeriet med det formål at varetage
statens jernbaneinfrastruktur.
§ 2. Banestyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver:
1) Drift og vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.
2) Udbygning af statens jernbaneinfrastruktur.
3) Styring af trafikken på jernbanenettet.
4) Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte
jernbaneoperatører.
5) Opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørers benyttelse af
jernbaneinfrastrukturen.
§ 3. Trafikministeren kan pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver
og fastsætte nærmere regler for Banestyrelsens organisation og virksomhed.
§ 4. Trafikministeren bemyndiges til at oprette et
koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbaneoperatørerne
og Banestyrelsen. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for
koordineringsorganets sammensætning og opgaver m.v.
§ 5. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på
anvendelse eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende
forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen, herunder dels tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af
jernbaneinfrastrukturafgifter, dels udstedelse af licenser.
Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte en afgift for
benyttelsen af statens jernbaneinfrastruktur.
§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august
1996, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften til § 53 indsættes efter »på«:
»Banestyrelsen og«.
2. I § 53 indsættes efter »for«:
»Banestyrelsen og«.
Læs alt
§ 7. I lov nr. 206 af 23. maj 1979 om indførelse af elektrisk
drift på fjerntrafikstrækningerne ved DSB foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »DSB« til:
»Banestyrelsen«.
2. I lovens tekst ændres »DSB« til:
»Banestyrelsen«.
§ 8. I lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, ændres »18« til: »19«.
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Forbrugerrådet,»:
»Banestyrelsen,».
§ 9. I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »samarbejde
med«: »Banestyrelsen og«.
§ 10. I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring
uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Hovedstadsområdets
Trafikselskab«: », Banestyrelsen«.
§ 11. I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret
ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 og lov nr. 1074 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 4, ændres »DSB's« til:
»Banestyrelsens«.
§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Trafikministeren opretter med virkning fra 1. januar 1997 en
Banestyrelse under Trafikministeriet med det formål at varetage
statens jernbaneinfrastruktur.
§ 2. Banestyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver:
1) Drift og vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.
2) Udbygning af statens jernbaneinfrastruktur.
3) Styring af trafikken på jernbanenettet.
4) Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte
jernbaneoperatører.
5) Opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørers benyttelse af
jernbaneinfrastrukturen.
§ 3. Trafikministeren kan pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver
og fastsætte nærmere regler for Banestyrelsens organisation og virksomhed.
§ 4. Trafikministeren bemyndiges til at oprette et
koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbaneoperatørerne
og Banestyrelsen. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for
koordineringsorganets sammensætning og opgaver m.v.
§ 5. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på
anvendelse eller gennemførelse af EU-forordninger og EU-direktiver vedrørende
forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen, herunder dels tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af
jernbaneinfrastrukturafgifter, dels udstedelse af licenser.
Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til at fastsætte en afgift for
benyttelsen af statens jernbaneinfrastruktur.
§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 6. august
1996, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften til § 53 indsættes efter »på«:
»Banestyrelsen og«.
2. I § 53 indsættes efter »for«:
»Banestyrelsen og«
§ 7. I lov nr. 206 af 23. maj 1979 om indførelse af elektrisk
drift på fjerntrafikstrækningerne ved DSB foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »DSB« til:
»Banestyrelsen«.
2. I lovens tekst ændres »DSB« til:
»Banestyrelsen«.
§ 8. I lov nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, ændres »18« til:
»19«.
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter
»Forbrugerrådet,»: »Banestyrelsen,».
§ 9. I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, indsættes efter »samarbejde
med«: »Banestyrelsen og«.
§ 10. I lov om den lokale og regionale kollektive persontrafik
uden for hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Hovedstadsområdets
Trafikselskab«: », Banestyrelsen«.
§ 11. I lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., som ændret
ved lov nr. 1091 af 21. december 1994 og lov nr. 1074 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 4, ændres »DSB's« til:
»Banestyrelsens«.
§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
I november 1994 indgik regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti
den nugældende aftale om DSB's økonomiske rammer for perioden 1995-1998. I
aftalen tilkendegives en målsætning om »at udvikle DSB til en moderne og
effektiv transportvirksomhed således, at udbuddet og kvaliteten af DSB's
serviceydelser til stadighed modsvarer borgernes og erhvervslivets voksende
krav«.
Med henblik på ajourføring af denne aftale har regeringen, Venstre og Det
Konservative Folkeparti i oktober 1996 indgået en supplerende aftale. I
aftalen konstateres det, at »jernbanerne må effektiviseres, hvis
banetransport i fremtiden skal være en levedygtig transportform. Effektive
jernbaner har en vigtig rolle at spille som en del af en miljømæssig
bæredygtig dansk transportstruktur«.
I henhold til aftalen skal der til dette formål gennemføres en adskillelse
af DSB's togdrift på den ene side og drift, vedligeholdelse og anlæg af den
danske jernbaneinfrastruktur på den anden side. Sigtet er at skabe to
økonomisk og organisatorisk adskilte enheder.
DSB's ansvar for infrastrukturens forvaltning, udbygning m.v. overgår til
Banestyrelsen. Banestyrelsen forpligtes til at stille jernbaneinfrastrukturen
til rådighed for DSB såvel som for andre operatører mod betaling og på
ikke-diskriminerende vilkår. Det forhold, at jernbaneinfrastrukturen er til
rådighed for flere operatører, kan give en mere effektiv udnyttelse af de
store investeringer i jernbaneanlæg og gennem konkurrence skabe større
effektivitet hos operatørerne. Et af midlerne til at effektivisere
forvaltningen og udbygningen af infrastrukturen er at udbyde opgaverne.
I europæisk sammenhæng er flere nationale jernbaneselskaber blevet opdelt
i en infrastruktur- og en operatørdel. Allerede i 1988 gennemførte Sverige
som første land en sådan opdeling. Siden er tilsvarende ændringer med noget
forskelligt indhold gennemført i en lang række lande herunder Finland,
Storbritannien og Tyskland.
I Danmark oprettede DSB i 1993 en infrastrukturvirksomhed, DSB bane. Heri
samledes bl.a. de dele af DSB, som varetog vedligeholdelse og udbygning af
den faste infrastruktur samt styring af jernbanetrafikken. Dette skete dels
for at sikre større klarhed om rollefordelingen i DSB, dels for at skabe
fleksible, effektive og selvstændige enheder, der samlede kompetencen på et
område. Samtidig blev der gennemført en regnskabsmæssig adskillelse mellem
operatør og infrastrukturforvalter.
I 1995 tog man det næste skridt mod en økonomisk adskillelse af
infrastruktur- og transportopgaver gennem oprettelsen på finansloven af
selvstændige hovedkonti uden overførselsadgang mellem de to dele af DSB.
Nu gennemføres en egentlig økonomisk og organisatorisk adskillelse, idet
infrastrukturdelen udskilles fra DSB i en Banestyrelse.
DSB vil fortsat være en jernbaneoperatør. Senest i 1998 etableres DSB som
en selvstændig offentlig virksomhed, jf. Post Danmark modellen. Under DSB
etableres hurtigst muligt DSB intercity og DSB S-tog som to aktieselskaber
med egne bestyrelser. Senest pr. 1. januar 1999 skal driftstilskuddet til DSB
fastsættes med udgangspunkt i kontrakter, hvori aftales omfang, kvalitets- og
serviceniveau for de trafikale ydelser samt - eventuelt efter udbud -
betaling herfor.
2. Lovforslagets indhold
Trafikministeren har ansvaret for den statslige jernbaneinfrastrukturs
forvaltning, planlægning og udbygning. Trafikministeren varetager bl.a.
ansvaret for planlægning og udbygning gennem investeringsplaner for
infrastrukturen, fremsættelse af forslag til love, herunder bidrag til
bevillingslove, m.v. Forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen varetages af
Banestyrelsen på ministerens vegne.
Banestyrelsen oprettes som statsvirksomhed under ledelse af en direktør og
varetager den statslige jernbaneinfrastruktur.
Banestyrelsen skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur økonomisk,
effektivt og med et serviceniveau, der giver en god og tidssvarende betjening
af operatørerne og samfundet.
Banestyrelsen forestår drift og vedligeholdelse af statens
jernbaneinfrastruktur og styring af trafikken på jernbanenettet.
Banestyrelsen deltager i udbygning af statens jernbaneinfrastruktur med
rådgivning af Trafikministeriet, herunder i planlægningsfasen, som bygherre
og ved udførelse af de arbejdsopgaver, som vindes efter offentligt udbud.
Banestyrelsen tildeler på grundlag af trafikministerens retningslinier
jernbaneoperatørerne infrastrukturkapacitet, d.v.s. retten til at benytte
jernbaneinfrastrukturen i forbindelse med udførelse af en specificeret
transportydelse. Herudover opkræver Banestyrelsen som infrastrukturforvalter
den af trafikministeren fastsatte infrastrukturafgift for brug af
jernbanenettet.
Som infrastrukturforvalter forestår Banestyrelsen drift og vedligeholdelse
af de jernbanetekniske anlæg på den faste forbindelse over Storebælt og
landanlæggene i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund, herunder
Kastrup-banen, ligesom den opkræver afgift af operatørerne for benyttelse af
anlæggene. Varetagelsen af disse opgaver på Øresundsforbindelsens
kyst-til-kyst-anlæg forventes at ske i et samarbejde mellem Banestyrelsen og
infrastrukturforvalteren på den svenske side.
Trafikministeren kan herudover pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver.
For at sikre de bedst mulige betingelser for en styrkelse af
jernbanetrafikken er der behov for en koordinering mellem operatørerne og
Banestyrelsen. Til dette formål opretter Trafikministeren et
koordineringsorgan med deltagelse af Banestyrelsen og repræsentanter for
operatørerne. Koordineringsorganet skal løse de praktiske problemer i
forbindelse med bl.a. køreplanlægning, trafikstyring og -information samt
sikre integration af operatørernes ønsker i Banestyrelsens vedligeholdelses-
og investeringsplanlægning m.v.
Banestyrelsen etableres ved udskillelse fra DSB af DSB bane (herunder DSB
trafikstyring, DSB infrastruktur, DSB rådgivning og Baneforvaltningen) samt
relevante dele af de nuværende fællesfunktioner.
Banestyrelsen er underlagt de almindelige bevillingsmæssige regler for
statsvirksomheder med de frihedsgrader som fastlægges på bevillingslovene.
For at sikre økonomisk gennemsigtighed og klarhed om rollefordelingen i
Banestyrelsen etableres en organisatorisk og økonomisk adskillelse mellem
styrelsens væsentligste enheder, således at de dele, der konkurrerer på
markedsvilkår, er adskilt fra de dele, som varetager myndighedsopgaver.
I tilknytning til oprettelsen af Banestyrelsen gennemføres en række
tiltag, der skal sikre, at den ny Banestyrelse effektiviseres mest muligt.
Således iværksættes en række initiativer til omstilling og efteruddannelse
m.v. for at nedbringe personaletallet. Der skal også ske stigende anvendelse
af offentlige udbud. Nyanlæg udbydes fra styrelsens oprettelse.
Banestyrelsens løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejder overgår gradvis
til udbud, således at alle styrelsens projekterings-, anlægs- og
vedligeholdelsesarbejder på længere sigt udbydes. Banestyrelsens udførende
enheder vil selv have adgang til at byde på udførelsen af de pågældende
arbejder.
Banestyrelsen kan, i lighed med hvad der har været tilfældet for DSB bane,
udføre arbejder for fremmede. Af hensyn til muligheden for konkurrence på
lige fod med udenlandske virksomheder kan Banestyrelsen også få mulighed for
at udføre opgaver i udlandet.
3. Forholdet til EU-retten
En større integration af Fællesskabets transportsektor er et vigtigt led i
det indre markeds fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og
kapital. Jernbanerne udgør en væsentlig del af transportsektoren og skal
derfor gøres mere effektive, så de kan integreres i et konkurrencemarked.
For at gøre jernbanerne konkurrencedygtige i forhold til andre
transportformer stræbes der efter en liberalisering af markedet for
jernbanetransport.
Det hidtil væsentligste skridt hertil blev taget med vedtagelsen af
direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner. Direktivet, som
er implementeret i Danmark, fastsætter bestemmelser om adskillelse mellem
staten og jernbaneselskaberne, om regnskabsmæssig adskillelse mellem
infrastrukturforvalteren og operatører samt om adgangen til
jernbanetransportmarkedet for internationale sammenslutninger af
jernbanevirksomheder og selskaber, der driver kombineret trafik.
Liberaliseringen kan dog ikke siges at være mere end påbegyndt. Direktivet
er fortsat ikke implementeret i alle medlemsstaterne og har således ikke
reelt haft nogen større effekt på markedet for jernbanetransport inden for
EU-området. En tilpasning af jernbaneselskabernes struktur til mere
kommercielt orienteret drift kan dog spores i de fleste lande.
For at sikre ensartede vilkår for udnyttelsen af den adgang til
medlemsstaternes jernbanemarkeder, som direktiv 91/440/EØF giver mulighed
for, vedtog Rådet i 1995 direktiverne om udstedelse af licenser (95/18/EF) og
om fælles regler for infrastruktur-kapacitetstildeling og for
infrastrukturafgifter (95/19/EF).
I Rådets direktiv 95/18/EF opstilles en række generelle principper for
udstedelse af licens til jernbanevirksomheder. For dels at sikre
pålidelighed, dels at beskytte kunderne skal jernbanevirksomhederne til
enhver tid opfylde visse krav med hensyn til hæderlighed, finansiel kapacitet
og faglig kompetence, ligesom det skal sikres, at de er tilstrækkeligt
forsikrede eller har truffet tilsvarende foranstaltninger til dækning af
deres erstatningsansvar. En licens udstedt af en medlemsstat anerkendes som
gyldig i hele Fællesskabet.
Med Rådets direktiv 95/19/EF tilstræbes det, at tildelingen af
infrastrukturkapacitet sker på en tilstrækkelig fleksibel måde, så
infrastrukturen bliver anvendt effektivt. Direktivet giver mulighed for at
give fortrinsrettigheder til visse typer af trafik - f.eks. samfundsbegrundet
transport. De jernbanevirksomheder, der i henhold til Rådets direktiv
91/440/EØF benytter infrastrukturen, betaler en afgift for dette. Det ledende
princip for udformningen af infrastrukturafgifter er princippet om
ikke-diskrimination ved opkrævning af afgifter for tjenester af tilsvarende
art på samme marked.
EU-Kommissionen har med udsendelsen af sin hvidbog af 30. juli 1996 med
titlen »Strategi til revitalisering af jernbanerne i Fællesskabet«
fremhævet, at der er behov for en ny og mere forretningsorienteret
jernbanestruktur for at imødekomme borgernes og erhvervslivets transportbehov
og for at vinde markedsandele i forhold til andre transportformer.
I hvidbogen peges på nødvendigheden af at etablere en klar ansvarsopdeling
mellem stat og jernbaneselskab, der muliggør kommerciel drift og
fleksibilitet for jernbaneselskaberne.
Satsning på jernbanen skal således ifølge Kommissionen bygge på
strukturændring, markedsorientering, effektivitet og forøgede investeringer i
jernbaneinfrastruktur, der kan medvirke til at skabe forbedret driftsøkonomi
for operatørselskaberne. En række EU-lande har da også gennem de seneste år
investeret betydelige beløb i banemodernisering med henblik på at sikre
jernbanetrafikken øgede markedsandele.
Kommissionens hvidbog understreger behovet for, at der skabes fri adgang
til medlemslandenes jernbaneinfrastruktur. Derved vil nye jernbaneselskaber
få adgang til medlemslandenes jernbanenet, og en større grad af
markedsorientering vil blive skabt.
Kommissionen giver i sin hvidbog udtryk for nødvendigheden af et organ,
der er uafhængigt af operatørinteresser, til at sikre en ikke-diskriminerende
fordeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet blandt operatørerne. Kommissionen
finder også, at adskillelsen mellem operatør og infrastrukturforvalter bør
udvides fra at være regnskabsmæssig til at blive organisatorisk, således at
infrastrukturselskabet har egen ledelse og økonomi.
4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget indebærer, at der åbnes for konkurrence vedrørende først
udbygning og siden vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.
Med lovforslaget sikres endvidere en fri og lige behandling af
jernbaneoperatører inden for de grænser, der er gældende i EU-retten.
Den effektivisering af jernbanedriften i Danmark, som forventes at blive
konsekvensen af adskillelse af drift og infrastruktur, kan bidrage til at
reducere transportomkostningerne til gavn for erhvervslivet og borgerne.
5. Statsfinansielle og administrative konsekvenser
I medfør af lovforslaget overføres DSB banes drifts- og anlægsbevillinger
samt øvrige relevante bevillinger til den selvstændige statsvirksomhed
Banestyrelsen. Oprettelsen af Banestyrelsen har ingen selvstændige
statsfinansielle konsekvenser, men påvirker indirekte DSB's økonomi ved en
anden momsafløftning. DSB holdes bevillingsmæssigt neutral herfor.
Det stigende udbud af Banestyrelsens opgaver forventes at effektivisere
styrelsen og at billiggøre udførelsen af dennes opgaver.
I aftalen om DSB, som regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti
indgik i oktober 1996, blev der afsat en pulje på indtil 300 mill. kr. til
finansiering af de ændringer af DSB's struktur, som følger af aftalen.
Puljen, som tilvejebringes ved ejendomssalg, skal bl.a. medgå til
finansiering af en række initiativer til omstilling og efteruddannelse m.v.
for at nedbringe personaletallet. Banestyrelsens andel af denne pulje vil
senere blive fastlagt.
Banestyrelsens oprettelse som statsvirksomhed optages på finansloven for
1997. De øvrige bevillingsmæssige konsekvenser heraf vil blive forelagt for
Folketingets Finansudvalg primo 1997. Det drejer sig bl.a. om fordelingen af
jernbanetekniske anlæg, bygninger og arealer mellem Banestyrelsen og DSB samt
overflytningen af relevante dele af DSBs nuværende fællesfunktioner.
Der overføres 6 (seks) årsværk med tilhørende lønsum m.v. fra det samlede
DSB til Trafikministeriets departement. Disse årsværk skal medgå til løsning
af departementets øgede opgaver i forbindelse med forvaltningen af
jernbaneinfrastrukturen - herunder projekt- og økonomiopfølgning,
investeringsplanlægning, administrativ rekurs vedrørende tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter m.m. -
fastsættelse af infrastrukturafgifter, og gennemførelse af de øvrige punkter
i den politiske aftale af 24. oktober 1996, herunder bl.a. forhandling af
kontrakter med operatørerne og opfølgning af disse, DSB's overgang til status
som en selvstændig offentlig virksomhed og etablering af aktieselskaberne DSB
intercity og DSB S-tog m.v.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Statsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, DSB og Privatbanerne. Det er samtidig
med fremsættelsen sendt til høring hos berørte organisationer, hvis
udtalelser vil blive oversendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de
kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Banestyrelsen, der er jernbaneinfrastrukturforvalter, oprettes som en
statsvirksomhed fra 1. januar 1997 ved udskillelse fra DSB af DSB bane
(herunder DSB trafikstyring, DSB infrastruktur, DSB rådgivning og
Baneforvaltningen) samt relevante dele af de nuværende fællesfunktioner.
Samtidig med den organisatoriske udskillelse fra DSB overgår forvaltningen
af den statslige jernbaneinfrastruktur til Banestyrelsen.
Trafikministeren fastsætter afgrænsningen af den statslige
jernbaneinfrastruktur, d.v.s. delingen af det nuværende DSB's
jernbanetekniske anlæg, bygninger og arealer m.v. mellem Banestyrelsen og
DSB.
Banestyrelsen er som statsvirksomhed undergivet de til enhver tid gældende
regler og anvisninger vedrørende statens budget- og bevillingssystem med de
undtagelser, der fremgår af bevillingslovene. De undtagelser, der i dag
gælder for DSB, herunder DSB bane, søges videreført for såvel Banestyrelsen
som DSB. De vigtigste af disse for Banestyrelsen er:
a. Trafikministeren bemyndiges til at lade Banestyrelsen indgå i
leasingaftaler på op til 25 mill. kr. som led i sædvanlige forretningsmæssige
dispositioner.
b. Trafikministeren bemyndiges til på et forretningsmæssigt grundlag at
lade Banestyrelsen garantere eller indskyde ansvarlig kapital inden for en
samlet årlig ramme på 25 mill. kr. i selskaber, der opererer inden for
Banestyrelsens forretningsområde eller i naturlig forlængelse heraf. Midlerne
skaffes ved omdisponeringer inden for nettobevillingen. Bemyndigelsen er et
forsøg, som løber i den nuværende rammeaftaleperiode, dvs. til og med 1998.
c. Banestyrelsen kan frem til 1. januar 1999 uden særskilt forelæggelse
for Finansudvalget sælge ejendomme med en nettosalgsindtægt på under3 mill.
kr. og en bruttosalgsindtægt på under6 mill. kr. uden offentligt udbud. Dette
vedrører restarealer, ledigarealer, lediggjorte driftsarealer, boliger,
pakhuse og driftsbygninger samt tidligere eksproprierede arealer til
ikke-realiserede baneformål. Det forudsættes, at salgssummens størrelse og
handelsvilkårene i øvrigt kan tiltrædes af Told- og Skattestyrelsen uden
bemærkninger.
d. Banestyrelsen kan uden særskilt forelæggelse for Finansudvalget
iværksætte nye projekter og projekter finansieret af en rådighedspulje, når
totaludgiften ikke overstiger 30 mill. kr. Ved ændringer af projekter opført
på finansloven er Banestyrelsen alene omfattet af reglen om særskilt
forelæggelse for Finansudvalget, når der er tale om projekter, hvor
totaludgiften ændres med 10 pct. eller mere, dog mindst 10 mill. kr., i
forhold til det på finansloven budgetterede niveau.
Til § 2
Banestyrelsen varetager bl.a. følgende opgaver: Drift og vedligeholdelse
af statens jernbaneinfrastruktur, udbygning af statens jernbaneinfrastruktur,
styring af trafikken på jernbanenettet, tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte jernbaneoperatører og
opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørers benyttelse af
jernbaneinfrastrukturen i Danmark.
Oplistningen af Banestyrelsens opgaver er ikke udtømmende.
Trafikministeren kan i medfør af § 3 pålægge Banestyrelsen yderligere
opgaver.
Med henblik på at effektivisere Banestyrelsens arbejde udbydes en
væsentlig del af de opgaver, som er omfattet af listens to første punkter.
Nyanlæg udbydes fra styrelsens oprettelse. De løbende drifts- og
vedligeholdelsesarbejder overgår gradvist til udbud, således at alle
styrelsens projekterings-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på længere
sigt udbydes. Banestyrelsens udførende enheder vil selv have adgang til at
byde på udførelsen af de pågældende arbejder. Myndighedsudøvelse vil ikke
være genstand for udbud.
For at sidestille Banestyrelsen med dens konkurrenter kan trafikministeren
give Banestyrelsen mulighed for også at udføre opgaver i udlandet. Ministeren
kan opstille særlige vilkår for sådanne aktiviteter.
Som myndighed er Banestyrelsen infrastrukturforvalter for de
jernbanetekniske anlæg på den faste forbindelse over Storebælt og
landanlæggene i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund, herunder
Kastrup-banen. Opgaven som infrastrukturforvalter på Øresundsforbindelsens
kyst-til-kyst-anlæg forventes at blive varetaget i et samarbejde med
infrastrukturforvalteren på den svenske side.
Som infrastrukturforvalter varetager Banestyrelsen den internationale
koordination af tildeling af infrastrukturkapacitet til international
jernbanetrafik, ligesom den udarbejder normer for statens
jernbaneinfrastruktur.
I forbindelse med tildeling af infrastrukturkapacitet til
operatørselskaberne indgår Banestyrelsen som infrastrukturforvalter aftaler
med den enkelte operatør vedrørende samarbejdsrelationerne (f.eks. forhold i
forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, ansvar for skader på
denne såvel som det rullende materiel samt konsekvenser af og ansvar for
togforsinkelser). Aftalerne skal medvirke til at sikre, at jernbanetrafikken
er konkurrencedygtig over for andre transportformer.
Til § 3
Trafikministeren kan pålægge Banestyrelsen yderligere opgaver og fastsætte
nærmere regler for Banestyrelsens organisation og virksomhed. Ministeren vil
således f.eks. kunne give retningslinier for løsning af styrelsens opgaver.
For at give ministeren det bedst mulige grundlag for dette udarbejder
Banestyrelsen årligt forretningsplaner for den kommende femårsperiode,
ligesom Banestyrelsen kvartalvis rapporterer vedrørende bl.a. den
driftsøkonomiske udvikling, realiseringen af investeringsprogrammer, omfanget
af udbud af drifts- og vedligeholdelsesarbejder m.v.
Til § 4
Trafikministeren bemyndiges til at oprette et koordineringsorgan, der kan
varetage behovet for koordinering mellem operatørerne og Banestyrelsen.
Banestyrelsen har formandskab og sekretariatsfunktion for
koordineringsorganet.
Koordineringsorganet skal løse de praktiske problemer i forbindelse med
bl.a. køreplanlægning, trafikstyring og information samt sikre integration af
operatørernes ønsker i Banestyrelsens vedligeholdelses- og
investeringsplanlægning m.v.
De nærmere bestemmelser om koordineringsorganet fastsættes ved
bekendtgørelse.
Til § 5
Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på anvendelse eller
gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende forvaltning af
jernbaneinfrastrukturen.
Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomhed samt Rådets direktiv 95/19/EF af 19. juni 1995 om
tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af
infrastrukturafgifter gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse.
Jernbaneoperatører skal være i besiddelse af en licens for at opnå adgang
til at drive jernbanedrift, men den giver ikke i sig selv ret til adgang til
jernbaneinfrastrukturen.
Trafikministeren fastsætter regler for tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet. Disse regler skal både sikre en lige og
ikke-diskriminerende fordeling samt en effektiv udnyttelse af
infrastrukturen. Ministeren skal i den forbindelse sikre en offentlig
trafikbetjening på et rimeligt niveau.
Trafikministeren fastsætter en infrastrukturafgift. Denne afgift er
betaling for benyttelse af statens jernbaneinfrastruktur. Provenuet fra
afgiften må ikke overstige Banestyrelsens udgifter til
jernbaneinfrastrukturen.
Infrastrukturafgiften skal udformes således, at enhver form for
forskelsbehandling mellem jernbaneoperatører og mellem jernbanetransporter af
samme art udført på samme måde undgås. Afgiften skal fastsættes således, at
den understøtter en bæredygtig transportpolitik, f.eks. ved at indeholde
incitamenter til omlægning af trafik fra vej til bane.
Infrastrukturafgifter og prioriteringskriterier ved tildeling af
infrastrukturkapacitet vil fremgå af bilag til bekendtgørelsen om
implementering af direktiv 95/19/EF.
Til § 6-11
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at Banestyrelsen udskilles
fra DSB.
De i § 8 foreslåede ændringer giver Banestyrelsen plads i Jernbanerådet,
der har til opgave at rådgive og afgive udtalelse til trafikministeren om
spørgsmål af jernbanepolitisk betydning. Trafikministeren beskikker efter
indstilling 1 repræsentant for Banestyrelsen.
Til § 12
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Der vil primo 1997 derefter til Folketingets Finansudvalg blive fremsendt
et aktstykke om de bevillingsmæssige forhold vedrørende udskillelsen af
Banestyrelsen fra DSB.
Skriftlig fremsættelse
Trafikministeren (Jan Trøjborg):
Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om Banestyrelsen m.v.
(Lovforslag nr. L 94).
I november 1994 indgik regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti
den nugældende aftale om DSB's økonomiske rammer for perioden 1995-98. I
aftalen tilkendegives en målsætning om »at udvikle DSB til en moderne og
effektiv transportvirksomhed således, at udbuddet og kvaliteten af DSB's
serviceydelser til stadighed modsvarer borgernes og erhvervslivets voksende
krav«.
Med henblik på ajourføring af denne aftale har regeringen, Venstre og Det
Konservative Folkeparti i oktober 1996 indgået en supplerende aftale. I
aftalen konstateres det, at »jernbanerne må effektiviseres, hvis
banetransport i fremtiden skal være en levedygtig transportform.- Effektive
jernbaner har en vigtig rolle at spille som en del af en miljømæssig
bæredygtig dansk transportstruktur«.
Lovforslaget indebærer, at der oprettes en Banestyrelse som en
statsvirksomhed under Trafikministeriet med virkning fra den 1. januar 1997.
Banestyrelsen oprettes som en statsvirksomhed under ledelse af en direktør
til varetagelse af den statslige jernbaneinfrastruktur. Der gennemføres en
adskillelse af DSB's togdrift og drift, vedligehold og anlæg af den danske
jernbaneinfrastruktur. Sigtet er at skabe to økonomisk og organisatorisk
adskilte virksomheder.
I medfør af lovforslaget bemyndiges trafikministeren til at oprette et
koordineringsorgan med deltagelse af repræsentanter for jernbaneoperatørerne
og Banestyrelsen.
Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler med henblik på anvendelse
eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende
forvaltning af jernbaneinfrastrukturen. Rådets direktiv 95/18 EF af 19. juni
1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomhed samt Rådets direktiv
95/19 EF af 19. juni 1995 om tildeling af jernbaneinfrasturturkapacitet og
opkrævning af infrastrukturafgifter gennemføres i dansk ret ved
bekendtgørelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,
tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige
behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 27. november 1997
- 1997 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 19. maj 1998
- 1997 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER ØRESUND Retsinformation · 3. december 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform) Retsinformation · 1. april 2004
- 1996 BTL 94 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 94) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB REDERI A/S (L 95) III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB BUSSER A/S (L 96) NR L 94 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 3. januar 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt ophævelse af lov om anlæg af mergelbaner m.v. og lov om Banestyrelsen m.v. Retsinformation · 20. februar 2001