1996 BTL 94 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 94) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB REDERI A/S (L 95) III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB BUSSER A/S (L 96) NR L 94 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels
i samråd.
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra
Friluftsrådet.
Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag til det under II
anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) de under I og III
nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det under II nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af trafikministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget) er af den opfattelse, at besejlingen af de to »sociale
færgeruter« burde have været overdraget til DSB Rederi A/S uden ny
licitation, efter at Nordisk Færgefart, da dette selskab havde vundet
sejladsen på Bøjden-Fynshav, trak tilsagnet om besejling af ruten tilbage.
Ligeledes var DSB's tilbud på licitationen på Kalundborg-Samsø betydelig
billigere end det andet tilbud, der lå fra et rederi, som var under
oprettelse for at kunne sejle på ruten.
Når mindretallet har den opfattelse, at DSB burde have haft sejladsen,
hænger det sammen med, at DSB's tilbud gik på begge omtalte ruter, hvori
indgik byggeri af nye færger medio 1998.
Disse færger skulle endvidere udvikles, således at de kunne bruges til
sejlads mellem andre danske øer. F.eks. skulle en tredje færge benyttes til
sejlads mellem Sejrø og Havnsø. Færgen har allerede nu fået begrænsninger i
sejladsen på grund af alder og strammere regler. Disse regler er en følge af
branden på »Scandinavian Star« og »Estonia's forlis og er
Læs alt
vedtaget i FN's Internationale Maritime Organisation (IMO).
Trafikministeren har under et samråd accepteret, at forligspartierne bag
lovforslagene vil blive orienteret om udbudene inden licitation. Mindretallet
beklager ministerens fastholdelse af en ny licitation om overfarterne og
finder, at DSB Rederi A/S i denne sag burde have haft overdraget besejlingen
af ruterne, når der var givet tilbud, og at DSB Rederi A/S i denne sag
behandles stedmoderligt.
Afslutningsvis skal det nævnes, at mindretallet er imod, at Ballen Havn
gøres til ny færgehavn på Samsø, hvilket et stort flertal af beboerne på øen
også er, fordi Ballen Havn har stor succes som havn for fritidsbåde. Beboerne
har peget på en anden løsning, nemlig en placering syd for Ballen.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme
for det af trafikministeren stillede ændringsforslag til det under II nævnte
lovforslag. Mindretallet er af den opfattelse, at det under I nævnte
lovforslag vedrører en øget statslig styring af hele banesystemet i Danmark,
og mindretallet kunne, såfremt lovforslaget havde indgået i den rigtige
sammenhæng, have været positiv over for lovforslaget. Imidlertid indgår det
nu i en pakke, hvor sigtet er størst mulig nedskæring af det statslige
tilskud til jernbanedriften i Danmark, størst mulig nedskæring af personale
og størst mulig tilpasning til kommende EF-direktiver om liberalisering og
privatisering af jernbanedriften. Derfor kan mindretallet ikke støtte
lovforslaget.
For så vidt angår det under II nævnte lovforslag, mener mindretallet, at
lovforslaget er en direkte følge af, at man fra regeringens side tillader den
miljøsvinende katamaransejlads over Kattegat. Lovændringen betyder, at man
kaster håndklædet i ringen, i stedet for at man er sig miljøet bevidst og
stopper den fuldstændig uforsvarlige katamaransejlads.
Mindretallet synes endvidere, at hvad angår L 96, har dette lovforslag til
formål at sætte gang i salg af statens aktier i DSB Busser A/S. Og dette er
et skridt på vejen til total privatisering af den kollektive trafik i
Danmark. Dette kan mindretallet under ingen omstændigheder støtte.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan
stemme for det af trafikministeren stillede ændringsforslag til det under II
nævnte lovforslag. Mindretallet mener ikke, at forliget om DSB, som de tre
forslag er en udløber af, løser de omfattende problemer, DSB står med.
Forliget betyder, at skatteyderne fortsat hvert eneste år må punge ud med
milliarder af kroner til nye uøkonomiske statskonstruktioner.
Tilmed vil det nu blive sådan, at store dele af DSB »tages af«
finansloven, og beslutningerne vil fremover blive truffet bag lukkede døre i
statsaktieselskaberne, hvor politikerne og dermed skatteydernes
repræsentanter bliver sat udenfor, således som det er sket i Post
Danmark-konstruktionen.
Mindretallet ønsker en total privatisering af DSB med aktieselskaber, hvor
alle aktierne sælges til højestbydende, dog således at der sikres transport
til de tyndtbefolkede områder og øerne. Hvis opsplitningen af DSB var blevet
gennemført sådan, ville Dansk Folkeparti gerne have taget et medansvar for
dele af forliget.
Forliget om DSB's fremtid aktualiserer behovet for, at der skabes større
åbenhed, ikke bare i DSB's økonomi, men i alle statsselskabers økonomiske
forhold. Ellers mistes enhver kontrol med, hvad skatteydernes penge går til.
Mindretallet ønsker størst mulig privatisering inden for transport- og
trafiksektoren, således at prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Det er mindretallets opfattelse, at kollektiv trafik i videst muligt
omfang skal betales af brugerne og favoriseringen af den kollektive trafik i
forhold til den private trafik skal fjernes. Vilkårene for færgefart og
småskibsfart skal lettes de steder, det er muligt. Erhvervene skal gøres mere
frie og i størst muligt omfang lettes for politisk styring.
Mindretallet mener ikke, at staten skal eje havne, færger,
transportforretninger og flyselskaber, hvorfor sådanne skal privatiseres.
Staten skal heller ikke eje aktier i sådanne virksomheder, hvorfor disse bør
sælges.
Mindretallet finder, at der kan være behov for tilskud til kollektiv
trafik til øsamfund og tyndt befolkede områder. I sådanne tilfælde skal det
ske ved udbudsforretninger, og driften skal udføres af private firmaer.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af lov om DSB Rederi A/SAf
trafikministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) I det under nr. 4 foreslåede § 5, stk. 4, 2.
pkt., udgår »med virkning fra 1. januar 1997«.
Til § 2 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 5, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr.
4.«
Bemærkninger
Til nr. 1 I lovforslag nr. L 95 fremsat den 27. november 1996 til lov om
ændring af lov om DSB Rederi A/S var det en forudsætning, at overfarterne
Kalundborg-Samsø og Bøjden-Fynshav begge blev besejlet efter udbud med
virkning fra 1. januar 1997. På daværende tidspunkt var der til DSB indgået
to tilbud på besejling af hver af overfarterne efter offentligt udbud.
For Bøjden-Fynshavs vedkommende bød DSB Rederi A/S og Nordisk Færgefart
A/S. Tilbudet fra Nordisk Færgefart A/S var tilfredsstillende med hensyn til
kravet om driftstilskud og øvrige tildelingskriterier. Det særlige
ekspertpanel, der har været udpeget til at bistå DSB med udvælgelsen af
rederier, indstillede derfor, at DSB søgte at indgå kontrakt med selskabet om
besejling af ruten. DSB fulgte ekspertpanelets indstilling og var parat til
at indgå kontrakt om besejlingen med Nordisk Færgefart A/S. Nordisk Færgefart
A/S trak dog den 10. december 1996 sit tilbud tilbage.
På overfarten Kalundborg-Samsø bød ligeledes to rederier, DSB Rederi A/S
og Kalundborg-Samsø Linien A/S under stiftelse. Tilbudet fra DSB Rederi A/S
var dog betinget af, at rederiet vandt udbudet for begge overfarters
vedkommende. Tilbudet fra Kalundborg-Samsø Linien A/S under stiftelse var
ikke konkurrencedygtigt på driftstilskuddet. Ingen af de afgivne bud kunne
således accepteres, og budene er aflyst.
Det er herefter muligt at indgå kontrakt i en procedure kaldet »udbud
efter forhandling«, men en sådan løsning skønnes ikke hensigtsmæssig, da
der i forbindelse med udbudet om Samsøoverfarten fremkom oplysninger, der gør
det nødvendigt at overveje at ændre udbudsbetingelserne mere grundlæggende.
Der kan således særligt blive tale om at anvende Ballen Havn på Samsø,
hvilket dog forudsætter en nærmere planlægning og udbygning af havnen.
Da det bl.a. af hensyn til de berørte lokalområder er afgørende, at de to
samfundsbegrundede overfarter fortsat trafikbetjenes fra 1. januar 1997,
forhandler DSB med bl.a. DSB Rederi A/S om på entreprenørbasis at fortsætte
besejlingen af både Bøjden-Fynshav og Kalundborg-Samsø indtil videre.
Der gennemføres herudover et nyt udbud med hensigtsmæssige tidsfrister,
der tager højde for ønsker og planer for overfarterne og muliggør, at der kan
bydes ind med et projekt.
Udbudet har i øvrigt vist, at der ikke var rederier, der ønsker at besejle
overfarterne billigere end de beløb, som staten hidtil har betalt for
besejlingen til DSB Rederi A/S.
Sagen om de sociale færgeoverfarter er anmeldt til EU-Kommissionen, hvis
afgørelse forventes at fremkomme snarest. Nærværende lovforslag er fremsendt
til EU-Kommissionen med henblik på, at det kan indgå i Kommissionens
behandling af sagen.
Til nr. 2 Tilføjelsen til bestemmelsen giver trafikministeren bemyndigelse
til at fastsætte tidspunktet for besejlingen efter udbud af overfarterne
Bøjden-Fynshav og Kalundborg-Samsø.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian
Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Egil Møller (DF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 5:
»Vil DSB's stationer overgå til Banestyrelsen? Hvis ikke, hvordan vil
ministeren sikre reel konkurrence på infrastrukturen, og hvordan vil
ministeren sikre overholdelsen af EU's direktiver om adgang til
medlemsstaternes jernbanemarkeder og regnskabsmæssig adskillelse mellem
infrastrukturforvalteren og operatører?»
Svar:
De strukturændringer i DSB, som blev aftalt i forbindelse med den
politiske aftale af 26. oktober 1996, sigter ikke mindst på at sikre et
kommercielt og kundeorienteret DSB.
I udmøntning af aftalen er det valgt at foreslå, at stationerne og
godsterminalerne tilhører DSB og ikke Banestyrelsen. På den måde får DSB
mulighed for at fortsætte sit arbejde med at gøre stationerne og
godsterminalerne til en integreret og brugervenlig del af togproduktet.
Stationerne og godsterminalerne skal være til rådighed for alle de
operatører, der i fremtiden ønsker at køre på de danske skinner. Det
forudsættes derfor, at:
1) Eksisterende stationer har modtagepligt, dvs. at stationerne
skal stilles til rådighed for andre operatører på lige vilkår med
DSB-virksomheder, f.eks. hvad angår plads til billetsalg, indretning af
lokaler og forplads i overensstemmelse med operatørens rejsekoncept, husleje
osv. Der udarbejdes standardvilkår for fremmede operatørers leje af
faciliteter.
2) Banestyrelsen udøver opmandsfunktion ved eventuelle klager fra
operatører over diskrimination.
3) Infrastrukturinstallationer i stationer tilhører Banestyrelsen, som
skal have uhindret adgang hertil.
4) Såfremt der skal anlægges nye stationer, er udgangspunktet, at
jernbaneoperatøren finansierer bygninger, hvorimod Banestyrelsen afholder
udgifterne til den nødvendige jernbaneinfrastruktur. Sådanne anlægsarbejder
skal aftales mellem parterne med en rimelig tidsfrist. Modtagepligten
påvirkes ikke af operatørens investering.
I øvrigt kan oplyses, at ifølge Rådets direktiv 91/440/EØF, art. 3, er
definitionen af jernbaneinfrastruktur, som den blev fastlagt i Kommissionens
forordning nr. 2598/70, bilag I, del A, ændret således, at »lokaler og
anlæg til opkrævning af befordringsgebyrer« ikke længere er omfattet af
definitionen på jernbaneinfrastruktur.
Kravet i Rådets direktiv 91/440/EØF om regnskabsmæssig adskillelse mellem
infrastrukturforvalteren og operatører er allerede opfyldt i den nærværende
DSB-struktur.
Den allerede eksisterende adgang til jernbaneinfrastrukturen i følge
Rådets direktiv 91/440/EØF sikres dels gennem trafikministerens regler for
tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, dels ved Banestyrelsens
tildeling af denne til de enkelte operatører.
Spørgsmål 6:
»Vil ministeren i forbindelse med udnyttelsen af de i loven hjemlede
bemyndigelser høre erhvervs- og brugerorganisationer samt nationale og
internationale jernbaneoperatører, der har interesserer i den danske
jernbaneinfrastruktur?»
Svar:
De berørte organisationer og virksomheder bliver hørt i overensstemmelse
med gældende praksis.
Spørgsmål 13:
»Vil ministeren drage omsorg for, at Banestyrelsen i sine kommende
kommercielle aktiviteter i konkurrence med private virksomheder skal
overholde de samme erhvervsmæssige lovregler som de private virksomheder,
således at situationer som eksempelvis dem med Post Danmarks forhold til lov
om vagtvirksomhed undgås?»
Svar:
Det er min principielle holdning, at statsvirksomheden Banestyrelsen, når
den driver forretningsmæssige aktiviteter i konkurrence med private
virksomheder, skal overholde de samme erhvervsmæssige lovregler som disse. De
regelsæt, som skal gælde for Banestyrelsen, vil blive udformet med dette
sigte.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 27 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. (L 27) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 28) (POLITIBESTEMMELSER M.V.) NR L 27 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 11. maj 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. Retsinformation · 29. januar 2001
- 1996 BTL 97 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ANLÆG AF FAST FORBINDELSE OVER STOREBÆLT NR L 97 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- Betænkning over Forslag til lov om Banedanmark Retsinformation · 10. december 2003
- 1997 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM DEN SELVSTÆNDIGE OFFENTLIGE VIRKSOMHED DSB OG OM DSB S-TOG A/S NR L 85 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 15. juli 1998
- 1997 LSF 28 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (POLITIBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 19. maj 1998