Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 94 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM BANESTYRELSEN M.V. (L 94) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB REDERI A/S (L 95) III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DSB BUSSER A/S (L 96) NR L 94 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 94Betænkning over lovforslagFolketinget3. januar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels

i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra

Friluftsrådet.

Der er af trafikministeren stillet ændringsforslag til det under II

anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) de under I og III

nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det under II nævnte

lovforslag til vedtagelse med de af trafikministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) er af den opfattelse, at besejlingen af de to »sociale

færgeruter« burde have været overdraget til DSB Rederi A/S uden ny

licitation, efter at Nordisk Færgefart, da dette selskab havde vundet

sejladsen på Bøjden-Fynshav, trak tilsagnet om besejling af ruten tilbage.

Ligeledes var DSB's tilbud på licitationen på Kalundborg-Samsø betydelig

billigere end det andet tilbud, der lå fra et rederi, som var under

oprettelse for at kunne sejle på ruten.

Når mindretallet har den opfattelse, at DSB burde have haft sejladsen,

hænger det sammen med, at DSB's tilbud gik på begge omtalte ruter, hvori

indgik byggeri af nye færger medio 1998.

Disse færger skulle endvidere udvikles, således at de kunne bruges til

sejlads mellem andre danske øer. F.eks. skulle en tredje færge benyttes til

sejlads mellem Sejrø og Havnsø. Færgen har allerede nu fået begrænsninger i

sejladsen på grund af alder og strammere regler. Disse regler er en følge af

branden på »Scandinavian Star« og »Estonia's forlis og er

Læs alt

vedtaget i FN's Internationale Maritime Organisation (IMO).

Trafikministeren har under et samråd accepteret, at forligspartierne bag

lovforslagene vil blive orienteret om udbudene inden licitation. Mindretallet

beklager ministerens fastholdelse af en ny licitation om overfarterne og

finder, at DSB Rederi A/S i denne sag burde have haft overdraget besejlingen

af ruterne, når der var givet tilbud, og at DSB Rederi A/S i denne sag

behandles stedmoderligt.

Afslutningsvis skal det nævnes, at mindretallet er imod, at Ballen Havn

gøres til ny færgehavn på Samsø, hvilket et stort flertal af beboerne på øen

også er, fordi Ballen Havn har stor succes som havn for fritidsbåde. Beboerne

har peget på en anden løsning, nemlig en placering syd for Ballen.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme

for det af trafikministeren stillede ændringsforslag til det under II nævnte

lovforslag. Mindretallet er af den opfattelse, at det under I nævnte

lovforslag vedrører en øget statslig styring af hele banesystemet i Danmark,

og mindretallet kunne, såfremt lovforslaget havde indgået i den rigtige

sammenhæng, have været positiv over for lovforslaget. Imidlertid indgår det

nu i en pakke, hvor sigtet er størst mulig nedskæring af det statslige

tilskud til jernbanedriften i Danmark, størst mulig nedskæring af personale

og størst mulig tilpasning til kommende EF-direktiver om liberalisering og

privatisering af jernbanedriften. Derfor kan mindretallet ikke støtte

lovforslaget.

For så vidt angår det under II nævnte lovforslag, mener mindretallet, at

lovforslaget er en direkte følge af, at man fra regeringens side tillader den

miljøsvinende katamaransejlads over Kattegat. Lovændringen betyder, at man

kaster håndklædet i ringen, i stedet for at man er sig miljøet bevidst og

stopper den fuldstændig uforsvarlige katamaransejlads.

Mindretallet synes endvidere, at hvad angår L 96, har dette lovforslag til

formål at sætte gang i salg af statens aktier i DSB Busser A/S. Og dette er

et skridt på vejen til total privatisering af den kollektive trafik i

Danmark. Dette kan mindretallet under ingen omstændigheder støtte.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan

stemme for det af trafikministeren stillede ændringsforslag til det under II

nævnte lovforslag. Mindretallet mener ikke, at forliget om DSB, som de tre

forslag er en udløber af, løser de omfattende problemer, DSB står med.

Forliget betyder, at skatteyderne fortsat hvert eneste år må punge ud med

milliarder af kroner til nye uøkonomiske statskonstruktioner.

Tilmed vil det nu blive sådan, at store dele af DSB »tages af«

finansloven, og beslutningerne vil fremover blive truffet bag lukkede døre i

statsaktieselskaberne, hvor politikerne og dermed skatteydernes

repræsentanter bliver sat udenfor, således som det er sket i Post

Danmark-konstruktionen.

Mindretallet ønsker en total privatisering af DSB med aktieselskaber, hvor

alle aktierne sælges til højestbydende, dog således at der sikres transport

til de tyndtbefolkede områder og øerne. Hvis opsplitningen af DSB var blevet

gennemført sådan, ville Dansk Folkeparti gerne have taget et medansvar for

dele af forliget.

Forliget om DSB's fremtid aktualiserer behovet for, at der skabes større

åbenhed, ikke bare i DSB's økonomi, men i alle statsselskabers økonomiske

forhold. Ellers mistes enhver kontrol med, hvad skatteydernes penge går til.

Mindretallet ønsker størst mulig privatisering inden for transport- og

trafiksektoren, således at prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel.

Det er mindretallets opfattelse, at kollektiv trafik i videst muligt

omfang skal betales af brugerne og favoriseringen af den kollektive trafik i

forhold til den private trafik skal fjernes. Vilkårene for færgefart og

småskibsfart skal lettes de steder, det er muligt. Erhvervene skal gøres mere

frie og i størst muligt omfang lettes for politisk styring.

Mindretallet mener ikke, at staten skal eje havne, færger,

transportforretninger og flyselskaber, hvorfor sådanne skal privatiseres.

Staten skal heller ikke eje aktier i sådanne virksomheder, hvorfor disse bør

sælges.

Mindretallet finder, at der kan være behov for tilskud til kollektiv

trafik til øsamfund og tyndt befolkede områder. I sådanne tilfælde skal det

ske ved udbudsforretninger, og driften skal udføres af private firmaer.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om DSB Rederi A/SAf

trafikministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I det under nr. 4 foreslåede § 5, stk. 4, 2.

pkt., udgår »med virkning fra 1. januar 1997«.

Til § 2 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 5, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr.

4.«

Bemærkninger

Til nr. 1 I lovforslag nr. L 95 fremsat den 27. november 1996 til lov om

ændring af lov om DSB Rederi A/S var det en forudsætning, at overfarterne

Kalundborg-Samsø og Bøjden-Fynshav begge blev besejlet efter udbud med

virkning fra 1. januar 1997. På daværende tidspunkt var der til DSB indgået

to tilbud på besejling af hver af overfarterne efter offentligt udbud.

For Bøjden-Fynshavs vedkommende bød DSB Rederi A/S og Nordisk Færgefart

A/S. Tilbudet fra Nordisk Færgefart A/S var tilfredsstillende med hensyn til

kravet om driftstilskud og øvrige tildelingskriterier. Det særlige

ekspertpanel, der har været udpeget til at bistå DSB med udvælgelsen af

rederier, indstillede derfor, at DSB søgte at indgå kontrakt med selskabet om

besejling af ruten. DSB fulgte ekspertpanelets indstilling og var parat til

at indgå kontrakt om besejlingen med Nordisk Færgefart A/S. Nordisk Færgefart

A/S trak dog den 10. december 1996 sit tilbud tilbage.

På overfarten Kalundborg-Samsø bød ligeledes to rederier, DSB Rederi A/S

og Kalundborg-Samsø Linien A/S under stiftelse. Tilbudet fra DSB Rederi A/S

var dog betinget af, at rederiet vandt udbudet for begge overfarters

vedkommende. Tilbudet fra Kalundborg-Samsø Linien A/S under stiftelse var

ikke konkurrencedygtigt på driftstilskuddet. Ingen af de afgivne bud kunne

således accepteres, og budene er aflyst.

Det er herefter muligt at indgå kontrakt i en procedure kaldet »udbud

efter forhandling«, men en sådan løsning skønnes ikke hensigtsmæssig, da

der i forbindelse med udbudet om Samsøoverfarten fremkom oplysninger, der gør

det nødvendigt at overveje at ændre udbudsbetingelserne mere grundlæggende.

Der kan således særligt blive tale om at anvende Ballen Havn på Samsø,

hvilket dog forudsætter en nærmere planlægning og udbygning af havnen.

Da det bl.a. af hensyn til de berørte lokalområder er afgørende, at de to

samfundsbegrundede overfarter fortsat trafikbetjenes fra 1. januar 1997,

forhandler DSB med bl.a. DSB Rederi A/S om på entreprenørbasis at fortsætte

besejlingen af både Bøjden-Fynshav og Kalundborg-Samsø indtil videre.

Der gennemføres herudover et nyt udbud med hensigtsmæssige tidsfrister,

der tager højde for ønsker og planer for overfarterne og muliggør, at der kan

bydes ind med et projekt.

Udbudet har i øvrigt vist, at der ikke var rederier, der ønsker at besejle

overfarterne billigere end de beløb, som staten hidtil har betalt for

besejlingen til DSB Rederi A/S.

Sagen om de sociale færgeoverfarter er anmeldt til EU-Kommissionen, hvis

afgørelse forventes at fremkomme snarest. Nærværende lovforslag er fremsendt

til EU-Kommissionen med henblik på, at det kan indgå i Kommissionens

behandling af sagen.

Til nr. 2 Tilføjelsen til bestemmelsen giver trafikministeren bemyndigelse

til at fastsætte tidspunktet for besejlingen efter udbud af overfarterne

Bøjden-Fynshav og Kalundborg-Samsø.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren

Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens

Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian

Mikkelsen (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Egil Møller (DF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 5:

»Vil DSB's stationer overgå til Banestyrelsen? Hvis ikke, hvordan vil

ministeren sikre reel konkurrence på infrastrukturen, og hvordan vil

ministeren sikre overholdelsen af EU's direktiver om adgang til

medlemsstaternes jernbanemarkeder og regnskabsmæssig adskillelse mellem

infrastrukturforvalteren og operatører?»

Svar:

De strukturændringer i DSB, som blev aftalt i forbindelse med den

politiske aftale af 26. oktober 1996, sigter ikke mindst på at sikre et

kommercielt og kundeorienteret DSB.

I udmøntning af aftalen er det valgt at foreslå, at stationerne og

godsterminalerne tilhører DSB og ikke Banestyrelsen. På den måde får DSB

mulighed for at fortsætte sit arbejde med at gøre stationerne og

godsterminalerne til en integreret og brugervenlig del af togproduktet.

Stationerne og godsterminalerne skal være til rådighed for alle de

operatører, der i fremtiden ønsker at køre på de danske skinner. Det

forudsættes derfor, at:

1) Eksisterende stationer har modtagepligt, dvs. at stationerne

skal stilles til rådighed for andre operatører på lige vilkår med

DSB-virksomheder, f.eks. hvad angår plads til billetsalg, indretning af

lokaler og forplads i overensstemmelse med operatørens rejsekoncept, husleje

osv. Der udarbejdes standardvilkår for fremmede operatørers leje af

faciliteter.

2) Banestyrelsen udøver opmandsfunktion ved eventuelle klager fra

operatører over diskrimination.

3) Infrastrukturinstallationer i stationer tilhører Banestyrelsen, som

skal have uhindret adgang hertil.

4) Såfremt der skal anlægges nye stationer, er udgangspunktet, at

jernbaneoperatøren finansierer bygninger, hvorimod Banestyrelsen afholder

udgifterne til den nødvendige jernbaneinfrastruktur. Sådanne anlægsarbejder

skal aftales mellem parterne med en rimelig tidsfrist. Modtagepligten

påvirkes ikke af operatørens investering.

I øvrigt kan oplyses, at ifølge Rådets direktiv 91/440/EØF, art. 3, er

definitionen af jernbaneinfrastruktur, som den blev fastlagt i Kommissionens

forordning nr. 2598/70, bilag I, del A, ændret således, at »lokaler og

anlæg til opkrævning af befordringsgebyrer« ikke længere er omfattet af

definitionen på jernbaneinfrastruktur.

Kravet i Rådets direktiv 91/440/EØF om regnskabsmæssig adskillelse mellem

infrastrukturforvalteren og operatører er allerede opfyldt i den nærværende

DSB-struktur.

Den allerede eksisterende adgang til jernbaneinfrastrukturen i følge

Rådets direktiv 91/440/EØF sikres dels gennem trafikministerens regler for

tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, dels ved Banestyrelsens

tildeling af denne til de enkelte operatører.

Spørgsmål 6:

»Vil ministeren i forbindelse med udnyttelsen af de i loven hjemlede

bemyndigelser høre erhvervs- og brugerorganisationer samt nationale og

internationale jernbaneoperatører, der har interesserer i den danske

jernbaneinfrastruktur?»

Svar:

De berørte organisationer og virksomheder bliver hørt i overensstemmelse

med gældende praksis.

Spørgsmål 13:

»Vil ministeren drage omsorg for, at Banestyrelsen i sine kommende

kommercielle aktiviteter i konkurrence med private virksomheder skal

overholde de samme erhvervsmæssige lovregler som de private virksomheder,

således at situationer som eksempelvis dem med Post Danmarks forhold til lov

om vagtvirksomhed undgås?»

Svar:

Det er min principielle holdning, at statsvirksomheden Banestyrelsen, når

den driver forretningsmæssige aktiviteter i konkurrence med private

virksomheder, skal overholde de samme erhvervsmæssige lovregler som disse. De

regelsæt, som skal gælde for Banestyrelsen, vil blive udformet med dette

sigte.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter