Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform)

2003/1 BTL 109Betænkning over lovforslagFolketinget1. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. marts 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse

af

lov om jernbanesikkerhed m.v.

(Jernbanereform)

[af trafikministeren (Flemming Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag af trafikministeren til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1.

behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og trafikministeren sendte den 21. november 2003 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 286. Den 9. januar 2004 sendte

trafikministeren

de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget, og den 12. januar

2004 sendte trafikministeren endvidere et notat fra Jernbanetilsynets

direktør

vedrørende lovforslaget til udvalget.

Et af de indkomne høringssvar er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har stillet 23 spørgsmål til trafikministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget (V, S, DF, KF og RV)

indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets

medlem i udvalget er optaget af, at det sikres, at den indbyrdes ansvars- og

kompetencefordeling mellem forskellige myndigheder – og eventuelle

uklarheder

heri – ikke forringer operatørernes stilling. Det er et område,

Socialdemokraterne vil følge nøje, og i den forbindelse skal opmærksomheden

henledes på såvel høringssvaret fra Railion Danmark A/S som Trafikudvalgets

spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar på disse. Disse dokumenter er

optrykt som bilag til betænkningen.

Det

Radikale Venstres medlem af udvalget ser store fordele i at få sikret klare

skotter mellem tilsynet og havaridelen og er overordnet positivt indstillet

over for i højere grad at inddrage tilsynets erfaringer i Trafikstyrelsens

arbejde. På to områder ønsker Det Radikale Venstre imidlertid at følge

udviklingen tæt med henblik på at evaluere, om der er behov for ændringer i

den

valgte model: For det første ønsker Det Radikale Venstre ikke, at der kan

rejses den mindste tvivl om uvildigheden i Jernbanetilsynets afgørelser. Det

er

derfor væsentligt løbende at vurdere, om de særlige ledelsesmæsige og

organisatoriske forhold for Jernbanetilsynet er nok til at sikre denne

uvildighed, selv om tilsynet er placeret i den organisation, som tilsynet

blandt andet skal føres med. For det andet ønsker Det Radikale Venstre en

samlet styrkelse af Jernbanetilsynet i fremtiden, ikke det modsatte. Det

Radikale Venstre forudsætter derfor, at Jernbanetilsynet som minimum

opretholder de samme ressourcer som i dag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede

ændringsforslag.

Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget er alvorligt bange for, at der i loven er

indbygget problemer med rollefordelingen. Specielt er en mulig sammenblanding

af Trafikstyrelsens roller som ordregivende/projektudviklende og

efterfølgende

sikkerhedsgodkendende efter SF’s opfattelse problematisk. SF frygter, at

den

nye sikkerhedschef’s position i praksis ikke er god nok, hverken med

hensyn til

reel uafhængighed eller med hensyn til at kunne trække på uafhængige

ressourcepersoner. SF foretrækker en klar adskillelse mellem ordregivende og

projektudviklende myndigheder og så sikkerhedsgodkendelsen. SF’s

betænkeligheder ved dette lovforslag er så alvorlige, at SF ikke kan støtte

det

og vil stemme imod.

Enhedslistens

medlem af udvalget anerkender, at der er behov for at give tilsynet med

jernbaner et skub fremad, så tilsynet bliver mere effektivt. Den foreslåede

struktur giver imidlertid mulighed for sammenblanding af interesser med

Trafikstyrelsens udbudssektion og andre sektioner, der kan have økonomisk

interesse i at definere sikkerhedskravene. Enhedslisten mener, at tilsynet

skal

være uafhængigt og dermed også have sin egen økonomi, således at ansvaret for

tilsynets niveau fagligt såvel som ressourcemæssigt sorterer så direkte under

ministeren

og udvalget som muligt.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

trafikministeren,

tiltrådt af

udvalget:

:

Til § 1

1)

De under

nr. 17

foreslåede

§ 21 m,

stk. 1-3,

affattes således:

»En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller

forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har

en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover.

Stk. 2.

En

sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende

har indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant

omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.

Stk. 3

.

En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre

sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom,

svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager

befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at

udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.«

[Redaktionel ændring]

2)

I de under

nr. 21

foreslåede

§ 24 a, stk.

1

og

2,

ændres »Banestyrelsen«

til: »Banedanmark«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om redaktionelle ændringer i form af en sproglig

tilpasning af bestemmelserne, hvorved der opnås en ensartet formulering af de

tre stykker.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring, idet Banestyrelsen fra

den 1. marts 2004 har ændret navn fra Banestyrelsen til Banedanmark, jf. lov

nr. 1222 af 27. december 2003 om Banedanmark og bekendtgørelse nr. 20 af 15.

januar 2004 om ikrafttræden af §§ 1 og 13 i lov om Banedanmark.

Sven Buhrkall (V)

Svend Heiselberg (V)

Peter Christensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V)

Karsten Nonbo (V)

Poul Fischer (DF)

Peter Skaarup (DF)

nfmd.

Kaj Ikast (KF)

fmd.

Helge Adam Møller (KF)

Helge Mortensen (S)

Jytte Wittrock (S)

Klaus Hækkerup (S)

Peder Sass (S)

Poul Andersen (S)

Margrete Auken (SF)

Martin Lidegaard (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 109

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra trafikministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Notat af Flemming Lund, direktør for Jernbanetilsynet,

fra trafikministeren

4

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 1 om ministerens holdning til en evaluering eller

revision af loven i henhold til de store ændringer, som lovforslaget lægger

op til, til trafikministeren

6

Spm. 2 om sikring mod lukning, til trafikministeren

Spm. 3 om alkoholpolitikken for personer, der udfører

sikkerhedsklassificerede funktioner, til trafikministeren

Spm. 4 om udførelse af sikkerhedsklassificerede

funktioner, til trafikministeren

Spm. 5 om habilitetsforholdene i forbindelse med

Jernbanetilsynets integration i Trafikstyrelsen, til trafikministeren

Spm. 6, om loven kommer til at indeholde mulighed for at

straffe infrastrukturforvalteren med bøde eller erstatning, til

trafikministeren

7

Spm. 7 om yderligere kommentarer til Flemming Lunds

synspunkter om brug af ressourcer og forringelse af synergieffekten, til

trafikministeren

Spm. 8 om kommentarer vedrørende Jernbanetilsynets behov

for flere ressourcer, til trafikministeren

Spm. 9 om svækkelse af Trafikstyrelsens ressourcer, til

trafikministeren

Spm. 10 om, hvorfor Trafikstyrelsen ikke er at betragte

som ordregiver, til trafikministeren

Spm. 11 om efterlevelse af udkastet til Safety Directive,

til trafikministeren

Spm. 12 om bekendtgørelse vedrørende forholdet mellem

direktør og sikkerhedschef, til trafikministeren

Spm. 13 om sikkerhedschefens beføjelser, til

trafikministeren

Spm. 14 om adskillelsen af sikkerhedsmyndigheden fra

øvrige myndighedsopgaver, til trafikministeren

8

Spm. 15 om, hvilke ressourcer jernbanetilsynsområdet vil

have til rådighed, hvis forslaget vedtages, til trafikministeren

Spm. 16 om imødegåelse af anklager om

habilitetsproblemer, til trafikministeren

9

Ændringsforslag fra trafikministeren

10

Svar på spm. 7 om yderligere kommentarer til Flemming

Lunds synspunkter om brug af ressourcer og forringelse af synergieffekten,

fra trafikministeren

Svar på spm. 8 om kommentarer vedrørende

Jernbanetilsynets behov for flere ressourcer, fra trafikministeren

Svar på spm. 9 om svækkelse af Trafikstyrelsens

ressourcer, fra trafikministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor Trafikstyrelsen ikke er at

betragte som ordregiver, fra trafikministeren

Svar på spm. 11 om efterlevelse af udkastet til Safety

Directive, fra trafikministeren

Svar på spm. 12 om bekendtgørelse vedrørende forholdet

mellem direktør og sikkerhedschef, fra trafikministeren

Svar på spm. 13 om sikkerhedschefens beføjelser, fra

trafikministeren

Svar på spm. 14 om adskillelsen af sikkerhedsmyndigheden

fra øvrige myndighedsopgaver, fra trafikministeren

11

Svar på spm. 1 om ministerens holdning til en evaluering

eller revision af loven i henhold til de store ændringer, som lovforslaget

lægger op til, fra trafikministeren

12

Svar på spm. 15 om, hvilke ressourcer

jernbanetilsynsområdet vil have til rådighed, hvis forslaget vedtages, fra

trafikministeren

Svar på spm. 16 om imødegåelse af anklager om

habilitetsproblemer, fra trafikministeren

13

Svar på spm. 2 om sikring mod lukning, fra

trafikministeren

Svar på spm. 3 om alkoholpolitikken for personer, der

udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, fra trafikministeren

Svar på spm. 4 om udførelse af sikkerhedsklassificerede

funktioner, fra trafikministeren

Svar på spm. 5 om habilitetsforholdene i forbindelse med

Jernbanetilsynets integration i Trafikstyrelsen, fra trafikministeren

Svar på spm. 6, om loven kommer til at indeholde mulighed

for at straffe infrastrukturforvalteren med bøde eller erstatning, fra

trafikministeren

14

Spm. 17 om, hvordan ministeren har tænkt sig, at en

aftale om evaluering af loven skal udformes i praksis, til trafikministeren

15

Revideret tidsplan over udvalgets behandling af

lovforslaget

16

Ændret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

17

Spm. 18 om, hvor mange ressourcer der hidtil er anvendt

på drift og vedligeholdelse af ulykkes- og sikkerhedsdatabasen, og hvor mange

der fremover vil blive anvendt, til trafikministeren

Spm. 19 om ansvarsområder og eventuelle konflikter i

forbindelse dermed, til trafikministeren

Spm. 20, om ministeren finder det tilstrækkeligt, at

formuleringen er i overensstemmelse med ånden i Safety Directive, til

trafikministeren

Spm. 21 om de involverede personers uafhængighed i

forbindelse med et udbud

og som

deltagere i den efterfølgende godkendelse, til trafikministeren

Spm. 22 om ressourcefordelingen mellem direktøren og

sikkerhedschefen, til trafikministeren

Spm. 23, om sikkerhedsorganisationen vil få en

selvstændig konto på finansloven, til trafikministeren

18

Svar på spm. 17 om, hvordan ministeren har tænkt sig, at

en aftale om evaluering af loven skal udformes i praksis, fra

trafikministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 18 om, hvor mange ressourcer der hidtil er

anvendt på drift og vedligeholdelse af ulykkes- og sikkerhedsdatabasen, og

hvor mange der fremover vil blive anvendt, fra trafikministeren

Svar på spm. 19 om ansvarsområder og eventuelle

konflikter i forbindelse dermed, fra trafikministeren

Svar på spm. 20, om ministeren finder det tilstrækkeligt,

at formuleringen er i overensstemmelse med ånden i Safety Directive, fra

trafikministeren

Svar på spm. 21 om de involverede personers uafhængighed

i forbindelse med et udbud og som deltagere i den efterfølgende godkendelse,

fra trafikministeren

Svar på spm. 22 om ressourcefordelingen mellem direktøren

og sikkerhedschefen, fra trafikministeren

Svar på spm. 23, om sikkerhedsorganisationen vil få en

selvstændig konto på finansloven, fra trafikministeren

21

Ændringsforslag fra trafikministeren

22

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af de indkomne høringssvar og nogle af udvalgets

spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Et af de indkomne høringssvar samt spørgsmål 2 og 6 og

trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Høringssvar fra Railion Danmark A/S (indgår i L

109 – bilag 1):

»Trafikministeriet har ved brev dateret 19. november 2003,

fremsendt pr mail samme dag, bedt om bemærkninger til ministeriets udkast til

forslag til ændring af lov om jernbanevirksomhed mv, lov om luftfart og

ophævelse af lov om jernbanesikkerhed mv

Railion Danmark har kun få bemærkninger til det fremsendte materiale,

og disse er følgende:

1)

Lovforslaget baseres i vid udstrækning på en sammenskrivning af

allerede eksisterende love indenfor primært jernbanesektoren, hvilket i sig

selv synes helt fornuftigt. Med denne sammenskrivning er således skabt bedre

overblik over de to tæt forbundne love: Lov om Jernbanevirksomhed og Lov om

Jernbanesikkerhed.

Den generelle tilpasning af visse elementer til EU's 2.

jernbanepakke, som også er indarbejdet i udkastet, synes også logisk.

2)

Præciseringerne af ansvar og grænseflader Trafikstyrelse,

Havarikommission og Banestyrelsen imellem kan Railion Danmark blot tage til

efterretning. Der er dog ingen tvivl om at der nu, set med en operatørs øjne,

er lige lovlig mange forskellige aktører og gradbøjninger af ansvar

involveret i

infrastruktur- og sikkerhedsspørgsmål, og at det konkrete ansvar i konkrete

situationer nu synes ganske vanskeligt at placere.

Specifikt er bestemmelser om ansvar for manglende vedligehold af

infrastrukturen uklare. En specifik bemærkning til ændringsforslagets § 21, l

er således følgende:

Bestemmelsen sikrer bl.a. at driften indstilles, hvis det er

sikkerhedsmæssigt påkrævet. Det er naturligvis nødvendigt.

Men - uanset om driftens indstilling skyldes forsømmelighed hos

den ene eller den anden part ender Sorteper hos jernbaneselskabet

(operatøren).

Railion Danmark finder det i den forbindelse især uacceptabelt, at en

tilsynsmyndighed lukker en jernbanestrækning - stor eller lille - hvis dette

skyldes lang tids forsømmelighed fra infrastrukturforvalterens side.

Det vil jo kun kunne komme så vidt, hvis

infrastrukturforvalteren har været forsømmelig gennem lang tid OG såfremt

tilsynsmyndigheden ikke i tide har været udfarende overfor

infrastrukturforvalteren.

Derfor ønskes følgende passus tilføjet ændringsloven:

»Såfremt en myndighed indstiller driften på et større eller

mindre infrastrukturelement som følge af dettes utilstrækkelige

vedligeholdelse

straffes den vedligeholdelsesansvarlige med bøde. Endvidere udbetales

erstatning til de jernbaneoperatører, som rammes af en sådan lukning. Endelig

udbetales

erstatning til de kunder hos ramte jernbaneoperatører, som rammes af

lukningen.

Tilsvarende bestemmelse gøres gældende i tilfælde af alvorlige

brugsindskrænkninger på jernbanestrækninger/-anlæg, som skyldes

forsømmelighed

fra infrastrukturforvalterens side.«

Se i øvrigt vores høringssvar til forslaget om Lov om

BaneDanmark fremsendt Trafikministeriet 02. november 2003.«

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes oplyse, hvordan jernbanevirksomheder i lov om

jernbanevirksomhed skal sikres mod lukning som følge af

infrastrukturforvalterens mangelfulde vedligeholdelse af banestrækninger.

Svar:

Med den i april 2003 vedtagne ændring af

jernbanevirksomhedsloven, der bl.a. implementerede EU direktivet 2001/14

indeholdende bestemmelser om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet,

blev

Banestyrelsen forpligtet til på de danske jernbaneinfrastrukturforvalters

vegne

årligt at offentliggøre en netredegørelse.

En sådan netredegørelse skal redegøre for den infrastruktur, som

er til rådighed for jernbanevirksomhederne, såvel som indeholde oplysninger

om

vilkårene for adgang til jernbaneinfrastrukturen, herunder afgiftsprincipper

og

tariffer, samt principper og kriterier for kapacitetstildelingen.

Netredegørelsen indeholder endvidere en oversigt over planlagte

projekter jernbaneinfrastrukturforvalteren har, således at

jernbanevirksomhederne varsles og inddrages i forhold til fastsættelsen af

terminerne for udførelsen af arbejder, dog med forbehold for uopsættelige

arbejder af bl.a. sikkerhedsmæssig karakter. Om sådanne arbejder får

jernbanevirksomheden skriftlig meddelelse hurtigst muligt.

Der indgås endvidere, i overensstemmelse med netredegørelsen,

operatørkontrakter mellem jernbanevirksomhederne og Banestyrelsen.

Kontrakterne

specificerer samarbejdsrelationerne mellem jernbanevirksomheden og

jernbaneinfrastrukturforvalteren, gensidige rettigheder og forpligtelser,

betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring m.v.

Således fremgår rettigheder og forpligtelser for henholdsvis

Banestyrelsen og jernbanevirksomheder af netredegørelsen, operatørkontrakten

og

andre aftaler mellem de involverede parter, i det omfang deres forhold ikke

er

reguleret af lovgivningen eller administrative forskrifter i øvrigt. I

aftalen

fastsættes i øvrigt, i overensstemmelse med netredegørelsen, bodsregler i

forbindelse med overtrædelse af aftalen. Banestyrelsen indgår

bod-/bonusaftaler

med den enkelte jernbanevirksomhed vedrørende bl.a. Banestyrelsens

produktkvalitet og kanalregularitet.

Principperne for bod/bonus systemet bygger på en

påvirkningsrate, der er udtryk for hvor mange af jernbanevirksomhedens tog,

der

påvirkes negativt af forhold hidrørende fra Banestyrelsens virksomhed.

Opgørelsen af påvirkningsraten, som er lig med antallet af påvirkede tog pr.

million togkilometer, foretages efter aftale mellem jernbanevirksomheden og

jernbaneinfrastrukturforvalteren.

Jeg skal i øvrigt pege på, at regeringen, Dansk Folkeparti, Det

Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 5. november 2003 indgik en aftale

om trafik, der medfører et betydeligt løft af

Banestyrelsens bevillinger til drift, fornyelse og vedligeholdelse af

jernbanenettet. Med det nye bevillingsniveau vil det i første omgang være

muligt at imødegå den hidtidige nedslidning af jernbanenettet samt at lave en

særlig indsats for flere rettidige tog. På længere sigt indledes en løbende

genopretning

af jernbanenettets tilstand. Jeg forventer derfor ikke, at det vil blive

relevant at lukke banestrækninger på grund af manglende vedligeholdelse.

Decideret lukning af banestrækninger vil i øvrigt være et politisk

anliggende.

Spørgsmål 6:

Kommer loven til at indeholde mulighed for at straffe

infrastrukturforvalteren med bøde og erstatning til jernbanevirksomhederne og

deres kunder, i det omfang Trafikstyrelsen lukker en given strækning på grund

af infrastrukturforvalterens mangelfulde vedligeholdelse af banestrækninger?

Svar:

Nej, loven kommer ikke til at indeholde bestemmelser om at

straffe jernbaneinfrastrukturforvalteren med bøder eller erstatning til

jernbanevirksomheder.

Jeg anser i øvrigt lukning af banestrækninger for at være et

politisk anliggende, jf. også mit svar på spørgsmål nr. 2 herover.

Lignende dokumenter