Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. marts 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse
af
lov om jernbanesikkerhed m.v.
(Jernbanereform)
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag af trafikministeren til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1.
behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og trafikministeren sendte den 21. november 2003 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 286. Den 9. januar 2004 sendte
trafikministeren
de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget, og den 12. januar
2004 sendte trafikministeren endvidere et notat fra Jernbanetilsynets
direktør
vedrørende lovforslaget til udvalget.
Et af de indkomne høringssvar er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Spørgsmål
Læs alt
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til trafikministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Udvalgets spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, DF, KF og RV)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets
medlem i udvalget er optaget af, at det sikres, at den indbyrdes ansvars- og
kompetencefordeling mellem forskellige myndigheder – og eventuelle
uklarheder
heri – ikke forringer operatørernes stilling. Det er et område,
Socialdemokraterne vil følge nøje, og i den forbindelse skal opmærksomheden
henledes på såvel høringssvaret fra Railion Danmark A/S som Trafikudvalgets
spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar på disse. Disse dokumenter er
optrykt som bilag til betænkningen.
Det
Radikale Venstres medlem af udvalget ser store fordele i at få sikret klare
skotter mellem tilsynet og havaridelen og er overordnet positivt indstillet
over for i højere grad at inddrage tilsynets erfaringer i Trafikstyrelsens
arbejde. På to områder ønsker Det Radikale Venstre imidlertid at følge
udviklingen tæt med henblik på at evaluere, om der er behov for ændringer i
den
valgte model: For det første ønsker Det Radikale Venstre ikke, at der kan
rejses den mindste tvivl om uvildigheden i Jernbanetilsynets afgørelser. Det
er
derfor væsentligt løbende at vurdere, om de særlige ledelsesmæsige og
organisatoriske forhold for Jernbanetilsynet er nok til at sikre denne
uvildighed, selv om tilsynet er placeret i den organisation, som tilsynet
blandt andet skal føres med. For det andet ønsker Det Radikale Venstre en
samlet styrkelse af Jernbanetilsynet i fremtiden, ikke det modsatte. Det
Radikale Venstre forudsætter derfor, at Jernbanetilsynet som minimum
opretholder de samme ressourcer som i dag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede
ændringsforslag.
Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget er alvorligt bange for, at der i loven er
indbygget problemer med rollefordelingen. Specielt er en mulig sammenblanding
af Trafikstyrelsens roller som ordregivende/projektudviklende og
efterfølgende
sikkerhedsgodkendende efter SF’s opfattelse problematisk. SF frygter, at
den
nye sikkerhedschef’s position i praksis ikke er god nok, hverken med
hensyn til
reel uafhængighed eller med hensyn til at kunne trække på uafhængige
ressourcepersoner. SF foretrækker en klar adskillelse mellem ordregivende og
projektudviklende myndigheder og så sikkerhedsgodkendelsen. SF’s
betænkeligheder ved dette lovforslag er så alvorlige, at SF ikke kan støtte
det
og vil stemme imod.
Enhedslistens
medlem af udvalget anerkender, at der er behov for at give tilsynet med
jernbaner et skub fremad, så tilsynet bliver mere effektivt. Den foreslåede
struktur giver imidlertid mulighed for sammenblanding af interesser med
Trafikstyrelsens udbudssektion og andre sektioner, der kan have økonomisk
interesse i at definere sikkerhedskravene. Enhedslisten mener, at tilsynet
skal
være uafhængigt og dermed også have sin egen økonomi, således at ansvaret for
tilsynets niveau fagligt såvel som ressourcemæssigt sorterer så direkte under
ministeren
og udvalget som muligt.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
trafikministeren,
tiltrådt af
udvalget:
:
Til § 1
1)
De under
nr. 17
foreslåede
§ 21 m,
stk. 1-3,
affattes således:
»En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller
forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har
en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover.
Stk. 2.
En
sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende
har indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant
omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.
Stk. 3
.
En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre
sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom,
svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager
befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at
udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.«
[Redaktionel ændring]
2)
I de under
nr. 21
foreslåede
§ 24 a, stk.
1
og
2,
ændres »Banestyrelsen«
til: »Banedanmark«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om redaktionelle ændringer i form af en sproglig
tilpasning af bestemmelserne, hvorved der opnås en ensartet formulering af de
tre stykker.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring, idet Banestyrelsen fra
den 1. marts 2004 har ændret navn fra Banestyrelsen til Banedanmark, jf. lov
nr. 1222 af 27. december 2003 om Banedanmark og bekendtgørelse nr. 20 af 15.
januar 2004 om ikrafttræden af §§ 1 og 13 i lov om Banedanmark.
Sven Buhrkall (V)
Svend Heiselberg (V)
Peter Christensen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Karsten Nonbo (V)
Poul Fischer (DF)
Peter Skaarup (DF)
nfmd.
Kaj Ikast (KF)
fmd.
Helge Adam Møller (KF)
Helge Mortensen (S)
Jytte Wittrock (S)
Klaus Hækkerup (S)
Peder Sass (S)
Poul Andersen (S)
Margrete Auken (SF)
Martin Lidegaard (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 109
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat fra trafikministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Notat af Flemming Lund, direktør for Jernbanetilsynet,
fra trafikministeren
4
Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
5
Spm. 1 om ministerens holdning til en evaluering eller
revision af loven i henhold til de store ændringer, som lovforslaget lægger
op til, til trafikministeren
6
Spm. 2 om sikring mod lukning, til trafikministeren
Spm. 3 om alkoholpolitikken for personer, der udfører
sikkerhedsklassificerede funktioner, til trafikministeren
Spm. 4 om udførelse af sikkerhedsklassificerede
funktioner, til trafikministeren
Spm. 5 om habilitetsforholdene i forbindelse med
Jernbanetilsynets integration i Trafikstyrelsen, til trafikministeren
Spm. 6, om loven kommer til at indeholde mulighed for at
straffe infrastrukturforvalteren med bøde eller erstatning, til
trafikministeren
7
Spm. 7 om yderligere kommentarer til Flemming Lunds
synspunkter om brug af ressourcer og forringelse af synergieffekten, til
trafikministeren
Spm. 8 om kommentarer vedrørende Jernbanetilsynets behov
for flere ressourcer, til trafikministeren
Spm. 9 om svækkelse af Trafikstyrelsens ressourcer, til
trafikministeren
Spm. 10 om, hvorfor Trafikstyrelsen ikke er at betragte
som ordregiver, til trafikministeren
Spm. 11 om efterlevelse af udkastet til Safety Directive,
til trafikministeren
Spm. 12 om bekendtgørelse vedrørende forholdet mellem
direktør og sikkerhedschef, til trafikministeren
Spm. 13 om sikkerhedschefens beføjelser, til
trafikministeren
Spm. 14 om adskillelsen af sikkerhedsmyndigheden fra
øvrige myndighedsopgaver, til trafikministeren
8
Spm. 15 om, hvilke ressourcer jernbanetilsynsområdet vil
have til rådighed, hvis forslaget vedtages, til trafikministeren
Spm. 16 om imødegåelse af anklager om
habilitetsproblemer, til trafikministeren
9
Ændringsforslag fra trafikministeren
10
Svar på spm. 7 om yderligere kommentarer til Flemming
Lunds synspunkter om brug af ressourcer og forringelse af synergieffekten,
fra trafikministeren
Svar på spm. 8 om kommentarer vedrørende
Jernbanetilsynets behov for flere ressourcer, fra trafikministeren
Svar på spm. 9 om svækkelse af Trafikstyrelsens
ressourcer, fra trafikministeren
Svar på spm. 10 om, hvorfor Trafikstyrelsen ikke er at
betragte som ordregiver, fra trafikministeren
Svar på spm. 11 om efterlevelse af udkastet til Safety
Directive, fra trafikministeren
Svar på spm. 12 om bekendtgørelse vedrørende forholdet
mellem direktør og sikkerhedschef, fra trafikministeren
Svar på spm. 13 om sikkerhedschefens beføjelser, fra
trafikministeren
Svar på spm. 14 om adskillelsen af sikkerhedsmyndigheden
fra øvrige myndighedsopgaver, fra trafikministeren
11
Svar på spm. 1 om ministerens holdning til en evaluering
eller revision af loven i henhold til de store ændringer, som lovforslaget
lægger op til, fra trafikministeren
12
Svar på spm. 15 om, hvilke ressourcer
jernbanetilsynsområdet vil have til rådighed, hvis forslaget vedtages, fra
trafikministeren
Svar på spm. 16 om imødegåelse af anklager om
habilitetsproblemer, fra trafikministeren
13
Svar på spm. 2 om sikring mod lukning, fra
trafikministeren
Svar på spm. 3 om alkoholpolitikken for personer, der
udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, fra trafikministeren
Svar på spm. 4 om udførelse af sikkerhedsklassificerede
funktioner, fra trafikministeren
Svar på spm. 5 om habilitetsforholdene i forbindelse med
Jernbanetilsynets integration i Trafikstyrelsen, fra trafikministeren
Svar på spm. 6, om loven kommer til at indeholde mulighed
for at straffe infrastrukturforvalteren med bøde eller erstatning, fra
trafikministeren
14
Spm. 17 om, hvordan ministeren har tænkt sig, at en
aftale om evaluering af loven skal udformes i praksis, til trafikministeren
15
Revideret tidsplan over udvalgets behandling af
lovforslaget
16
Ændret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
17
Spm. 18 om, hvor mange ressourcer der hidtil er anvendt
på drift og vedligeholdelse af ulykkes- og sikkerhedsdatabasen, og hvor mange
der fremover vil blive anvendt, til trafikministeren
Spm. 19 om ansvarsområder og eventuelle konflikter i
forbindelse dermed, til trafikministeren
Spm. 20, om ministeren finder det tilstrækkeligt, at
formuleringen er i overensstemmelse med ånden i Safety Directive, til
trafikministeren
Spm. 21 om de involverede personers uafhængighed i
forbindelse med et udbud
og som
deltagere i den efterfølgende godkendelse, til trafikministeren
Spm. 22 om ressourcefordelingen mellem direktøren og
sikkerhedschefen, til trafikministeren
Spm. 23, om sikkerhedsorganisationen vil få en
selvstændig konto på finansloven, til trafikministeren
18
Svar på spm. 17 om, hvordan ministeren har tænkt sig, at
en aftale om evaluering af loven skal udformes i praksis, fra
trafikministeren
19
1. udkast til betænkning
20
Svar på spm. 18 om, hvor mange ressourcer der hidtil er
anvendt på drift og vedligeholdelse af ulykkes- og sikkerhedsdatabasen, og
hvor mange der fremover vil blive anvendt, fra trafikministeren
Svar på spm. 19 om ansvarsområder og eventuelle
konflikter i forbindelse dermed, fra trafikministeren
Svar på spm. 20, om ministeren finder det tilstrækkeligt,
at formuleringen er i overensstemmelse med ånden i Safety Directive, fra
trafikministeren
Svar på spm. 21 om de involverede personers uafhængighed
i forbindelse med et udbud og som deltagere i den efterfølgende godkendelse,
fra trafikministeren
Svar på spm. 22 om ressourcefordelingen mellem direktøren
og sikkerhedschefen, fra trafikministeren
Svar på spm. 23, om sikkerhedsorganisationen vil få en
selvstændig konto på finansloven, fra trafikministeren
21
Ændringsforslag fra trafikministeren
22
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af de indkomne høringssvar og nogle af udvalgets
spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Et af de indkomne høringssvar samt spørgsmål 2 og 6 og
trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Høringssvar fra Railion Danmark A/S (indgår i L
109 – bilag 1):
»Trafikministeriet har ved brev dateret 19. november 2003,
fremsendt pr mail samme dag, bedt om bemærkninger til ministeriets udkast til
forslag til ændring af lov om jernbanevirksomhed mv, lov om luftfart og
ophævelse af lov om jernbanesikkerhed mv
Railion Danmark har kun få bemærkninger til det fremsendte materiale,
og disse er følgende:
1)
Lovforslaget baseres i vid udstrækning på en sammenskrivning af
allerede eksisterende love indenfor primært jernbanesektoren, hvilket i sig
selv synes helt fornuftigt. Med denne sammenskrivning er således skabt bedre
overblik over de to tæt forbundne love: Lov om Jernbanevirksomhed og Lov om
Jernbanesikkerhed.
Den generelle tilpasning af visse elementer til EU's 2.
jernbanepakke, som også er indarbejdet i udkastet, synes også logisk.
2)
Præciseringerne af ansvar og grænseflader Trafikstyrelse,
Havarikommission og Banestyrelsen imellem kan Railion Danmark blot tage til
efterretning. Der er dog ingen tvivl om at der nu, set med en operatørs øjne,
er lige lovlig mange forskellige aktører og gradbøjninger af ansvar
involveret i
infrastruktur- og sikkerhedsspørgsmål, og at det konkrete ansvar i konkrete
situationer nu synes ganske vanskeligt at placere.
Specifikt er bestemmelser om ansvar for manglende vedligehold af
infrastrukturen uklare. En specifik bemærkning til ændringsforslagets § 21, l
er således følgende:
Bestemmelsen sikrer bl.a. at driften indstilles, hvis det er
sikkerhedsmæssigt påkrævet. Det er naturligvis nødvendigt.
Men - uanset om driftens indstilling skyldes forsømmelighed hos
den ene eller den anden part ender Sorteper hos jernbaneselskabet
(operatøren).
Railion Danmark finder det i den forbindelse især uacceptabelt, at en
tilsynsmyndighed lukker en jernbanestrækning - stor eller lille - hvis dette
skyldes lang tids forsømmelighed fra infrastrukturforvalterens side.
Det vil jo kun kunne komme så vidt, hvis
infrastrukturforvalteren har været forsømmelig gennem lang tid OG såfremt
tilsynsmyndigheden ikke i tide har været udfarende overfor
infrastrukturforvalteren.
Derfor ønskes følgende passus tilføjet ændringsloven:
»Såfremt en myndighed indstiller driften på et større eller
mindre infrastrukturelement som følge af dettes utilstrækkelige
vedligeholdelse
straffes den vedligeholdelsesansvarlige med bøde. Endvidere udbetales
erstatning til de jernbaneoperatører, som rammes af en sådan lukning. Endelig
udbetales
erstatning til de kunder hos ramte jernbaneoperatører, som rammes af
lukningen.
Tilsvarende bestemmelse gøres gældende i tilfælde af alvorlige
brugsindskrænkninger på jernbanestrækninger/-anlæg, som skyldes
forsømmelighed
fra infrastrukturforvalterens side.«
Se i øvrigt vores høringssvar til forslaget om Lov om
BaneDanmark fremsendt Trafikministeriet 02. november 2003.«
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes oplyse, hvordan jernbanevirksomheder i lov om
jernbanevirksomhed skal sikres mod lukning som følge af
infrastrukturforvalterens mangelfulde vedligeholdelse af banestrækninger.
Svar:
Med den i april 2003 vedtagne ændring af
jernbanevirksomhedsloven, der bl.a. implementerede EU direktivet 2001/14
indeholdende bestemmelser om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet,
blev
Banestyrelsen forpligtet til på de danske jernbaneinfrastrukturforvalters
vegne
årligt at offentliggøre en netredegørelse.
En sådan netredegørelse skal redegøre for den infrastruktur, som
er til rådighed for jernbanevirksomhederne, såvel som indeholde oplysninger
om
vilkårene for adgang til jernbaneinfrastrukturen, herunder afgiftsprincipper
og
tariffer, samt principper og kriterier for kapacitetstildelingen.
Netredegørelsen indeholder endvidere en oversigt over planlagte
projekter jernbaneinfrastrukturforvalteren har, således at
jernbanevirksomhederne varsles og inddrages i forhold til fastsættelsen af
terminerne for udførelsen af arbejder, dog med forbehold for uopsættelige
arbejder af bl.a. sikkerhedsmæssig karakter. Om sådanne arbejder får
jernbanevirksomheden skriftlig meddelelse hurtigst muligt.
Der indgås endvidere, i overensstemmelse med netredegørelsen,
operatørkontrakter mellem jernbanevirksomhederne og Banestyrelsen.
Kontrakterne
specificerer samarbejdsrelationerne mellem jernbanevirksomheden og
jernbaneinfrastrukturforvalteren, gensidige rettigheder og forpligtelser,
betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring m.v.
Således fremgår rettigheder og forpligtelser for henholdsvis
Banestyrelsen og jernbanevirksomheder af netredegørelsen, operatørkontrakten
og
andre aftaler mellem de involverede parter, i det omfang deres forhold ikke
er
reguleret af lovgivningen eller administrative forskrifter i øvrigt. I
aftalen
fastsættes i øvrigt, i overensstemmelse med netredegørelsen, bodsregler i
forbindelse med overtrædelse af aftalen. Banestyrelsen indgår
bod-/bonusaftaler
med den enkelte jernbanevirksomhed vedrørende bl.a. Banestyrelsens
produktkvalitet og kanalregularitet.
Principperne for bod/bonus systemet bygger på en
påvirkningsrate, der er udtryk for hvor mange af jernbanevirksomhedens tog,
der
påvirkes negativt af forhold hidrørende fra Banestyrelsens virksomhed.
Opgørelsen af påvirkningsraten, som er lig med antallet af påvirkede tog pr.
million togkilometer, foretages efter aftale mellem jernbanevirksomheden og
jernbaneinfrastrukturforvalteren.
Jeg skal i øvrigt pege på, at regeringen, Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 5. november 2003 indgik en aftale
om trafik, der medfører et betydeligt løft af
Banestyrelsens bevillinger til drift, fornyelse og vedligeholdelse af
jernbanenettet. Med det nye bevillingsniveau vil det i første omgang være
muligt at imødegå den hidtidige nedslidning af jernbanenettet samt at lave en
særlig indsats for flere rettidige tog. På længere sigt indledes en løbende
genopretning
af jernbanenettets tilstand. Jeg forventer derfor ikke, at det vil blive
relevant at lukke banestrækninger på grund af manglende vedligeholdelse.
Decideret lukning af banestrækninger vil i øvrigt være et politisk
anliggende.
Spørgsmål 6:
Kommer loven til at indeholde mulighed for at straffe
infrastrukturforvalteren med bøde og erstatning til jernbanevirksomhederne og
deres kunder, i det omfang Trafikstyrelsen lukker en given strækning på grund
af infrastrukturforvalterens mangelfulde vedligeholdelse af banestrækninger?
Svar:
Nej, loven kommer ikke til at indeholde bestemmelser om at
straffe jernbaneinfrastrukturforvalteren med bøder eller erstatning til
jernbanevirksomheder.
Jeg anser i øvrigt lukning af banestrækninger for at være et
politisk anliggende, jf. også mit svar på spørgsmål nr. 2 herover.
Lignende dokumenter
- Utilstrækkelig hjemmel til afskæring af ulovbestemt rekurs ved delegation Retsinformation · 8. november 2005
- Skriftlig fremsættelse (10. december 2003) - L 109 Retsinformation · 10. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v., lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S, lov om jernbanesikkerhed m.v. og lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder (Gennemførelse af EU-regler m.v.) Retsinformation · 26. februar 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform) Retsinformation · 22. april 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanetilsynets kompetencer m.v., promillegrænser) Retsinformation · 8. maj 2002
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. Retsinformation · 18. juni 2004