1996 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (KLAGEREGLER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af
17. september 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 57, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 8« til:
»§ 84, stk. 9«.
2. I § 75 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, jf. § 75 b, stk. 1,
nr. 3, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen dog i særlige tilfælde
tillade, at efterløn ydes fra et tidligere tidspunkt.«
3. I § 75 c, stk. 4, nr. 3, udgår »bierhverv
ved«.
4. I § 75 h indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan medlemmer,
der som ledige deltager i uddannelse i henhold til lov om orlov, lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser og
modtager orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af
indtægt eller arbejdsmulighed, i stedet for disse ydelser vælge at få
udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning
og lign.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, har medlemmer, hvis
dagpengeret er ophørt efter § 52 b, stk. 1, ret til optjente feriedagpenge
under deltagelse i tilbud efter §§ 32 a og 32 b i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
5. § 79, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der
ydes forskudsbetaling eller acontorefusion.«
6. § 98, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af
den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for
Læs alt
arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.«
7. § 98, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. § 99 affattes således:
»§ 99. Klage over direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den,
afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder
direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, samt efter
EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.
Stk. 2. Klagen sendes til direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren
sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren
underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for
arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser i
anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Før arbejdsministeren træffer afgørelse i sager om ændring
af en kasses faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for
Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg.
Stk. 6. Arbejdsministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget,
jf. stk. 5, efter indstilling fra Landsarbejdsrådet og fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for dets virksomhed og
sammensætning i de enkelte sager.
Stk. 7. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra
klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.
Stk. 8. Hypotekbankens afgørelser efter § 85 b og § 86, stk. 9-13,
kan indbringes for finansministeren.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 1, nr. 8, finder anvendelse på afgørelser truffet efter
lovens ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat forslag
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af
17. september 1996, foretages følgende ændringer:
§ 1
1. I § 57, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 8« til:
»84, stk. 9«.
2. I § 75 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, jf. § 75 b, stk. 1,
nr. 3, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen dog i særlige tilfælde
tillade, at efterløn ydes fra et tidligere tidspunkt.«
3. I § 75 c, stk. 4, nr. 3, udgår: »bierhverv
ved«.
4. I § 75 h indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan medlemmer,
der som ledige deltager i uddannelse i henhold til lov om orlov, lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser og
modtager orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af
indtægt eller arbejdsmulighed, i stedet for disse ydelser vælge at få
udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning
o.lign.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, har medlemmer, hvis
dagpengeret er ophørt efter § 52 b, stk. 1, ret til optjente feriedagpenge
under deltagelse i tilbud efter §§ 32 a og b i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
5. § 79, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der
ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion.«
6. § 98, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af
den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.«
7. § 98, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. § 99 affattes således:
»§ 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens
afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den,
afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder
direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, samt efter
EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.
Stk. 2. Klagen sendes til direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren
sin afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til ankenævnet, og klageren
underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for
arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser i
anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Før arbejdsministeren træffer afgørelse i sager om ændring
af en kasses faglige område, jf. § 35, kan sagen forelægges for
Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg.
Stk. 6. Arbejdsministeren udpeger formanden for faggrænseudvalget,
jf. stk. 5, efter indstilling fra Landsarbejdsrådet, og fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for dets virksomhed og
sammensætning i de enkelte sager.
Stk. 7. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra
klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.
Stk. 8. Hypotekbankens afgørelser efter § 85 b og § 86, stk. 9-13,
kan indbringes for finansministeren.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 1, nr. 8, finder anvendelse på afgørelser truffet efter
lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF sp. 3222, 3605
og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp 673, tillæg C sp. 321) er senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. september 1996.
Lovforslaget indeholder ændringer af klagereglerne i lovens §§ 98 og 99,
herunder etablering af »Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg«
til løsning af konflikter om afgrænsning af kassernes faglige områder.
Forslaget herom fremsættes på baggrund af rapporten af oktober 1995 fra
udvalget om arbejdsløshedskassernes faglige områder. De foreslåede øvrige
ændringer af klagereglerne er i det væsentlige af teknisk/administrativ
karakter.
Herudover foreslås en række andre ændringer, ligeledes hovedsagelig af
teknisk/administrativ karakter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensændring som følge af en tidligere ændring af
lovens § 84.
Til nr. 2
Ifølge § 75 b, stk. 1, nr. 3, har et medlem, der modtager overgangsydelse,
ret til at overgå til efterløn. Da efterløn ifølge § 75 a, stk. 3, tidligst
kan ydes fra kassens modtagelse af medlemmets skriftlige ansøgning, skal
medlemmet ansøge om overgang til efterløn inden overgangsydelsens ophør.
Det foreslås, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i særlige
tilfælde kan tillade, at et medlem overgår til efterløn fra overgangsydelse,
selv om ansøgningen fejlagtigt ikke er indgivet, medens medlemmet modtog
overgangsydelse.
Dispensationsbestemmelsen tænkes kun anvendt i situationer, hvor medlemmet
af undskyldelige grunde, fx på grund af manglende vejledning fra kassen, ikke
har afleveret ansøgning rettidigt, og der kun er tale om en mindre
overskridelse af fristen. Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis medlemmet fx
har undladt at indlevere ansøgning på grund af fortsættelse af arbejde, der
er påbegyndt i overgangsydelsesperioden.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de særlige regler om
bierhverv er ophævet.
Til nr. 4
Medlemmer, der som ledige deltager i uddannelse med ydelse i henhold til
lov om orlov, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, kunne indtil 1. januar 1996 bevare ydelsen under
ferie i forbindelse med uddannelsesinstitutionens ferielukning o.lign.
Med virkning fra den 1. januar 1996 blev der indført passiv
rådighedsforpligtelse for ledige, der modtager ydelse under uddannelse efter
de nævnte love. Medlemmerne kan derfor ikke som hidtil holde ferie med en af
de nævnte ydelser under uddannelsesinstitutionernes ferielukning o.lign.
Det foreslås præciseret i § 75 h, stk. 5, at medlemmerne kan vælge at
afholde ferie med feriedagpenge under uddannelsesinstitutionernes
ferielukning i det omfang, der er optjent ret hertil.
Der kan efter forslaget kun afholdes ferie med feriedagpenge i det omfang,
dette er foreneligt med medlemmets pligt til at deltage aktivt i uddannelsen,
som fx under uddannelsesstedets eventuelle ferielukning. Bestemmelsen
omfatter også unge, der er omfattet af ungeindsatsen.
Unge omfattet af de særlige regler for unge under 25 år, hvis dagpengeret
er ophørt efter § 52 b, stk. 1, har ret til dagpenge ved ledighed mellem
tilbud. Det er en grundlæggende betingelse for at få feriedagpenge, at
medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed.
Med den foreslåede § 75 h, stk. 6, kommer det til at fremgå af lovteksten,
at medlemmer har ret til feriedagpenge under tilbud. Det forudsættes herved,
at afholdelse af ferie er forenelig med aktiveringspligten og sker efter
aftale med arbejdsgiveren.
Til nr. 5
Efter bestemmelsen i § 79, stk. 1, ydes der kasserne fuld statsrefusion af
udgifterne til dagpenge m.v.
Efter den gældende bestemmelse i § 79, stk. 2, kan a-kasser, der ikke
råder over tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til
dagpenge m.v., opnå forskud eller a conto-refusion. Dette betyder, at
kasserne skal bruge eventuelle egne overskydende likvide midler, inden staten
yder forskud eller a conto-refusion.
Bestemmelsen i § 79, stk. 2, er historisk begrundet. Den svarer til den
bestemmelse, der blev indsat i loven, da der i 1967 blev indført fuld
statsrefusion af en kasses udgifter til dagpenge m.v. Forud herfor fik
kasserne kun dækket en i loven fastsat andel af dagpengeudgifterne ved
refusion og tilskud fra staten, og som følge heraf var der i kasserne
opsamlet betydelige formuer for at sikre, at der var tilstrækkelige midler
til at afholde udgifterne til dagpenge.
Der er ikke længere nogen a-kasse, der har tilstrækkelige likvide midler
til at afholde dagpengeudgifter m.v. Derfor får alle a-kasser løbende forskud
til afholdelse af alle dagpengeudgifterne.
Administrationen af bestemmelsen i § 79, stk. 2, har herefter kun
bogholderimæssig betydning. A-kasser, der ifølge det indsendte årsregnskab
har overskydende likvide midler, får tilbageholdt et forskudsbeløb svarende
til det overskydende likvide beløb. Da kassen får fuld statsrefusion for alle
dagpengeudgifter m.v., får kassen et beløb svarende til det tilbageholdte
forskud refunderet ved den endelige refusionsopgørelse. Kun 2 a-kasser fik i
1995 tilbageholdt forskud som følge af bestemmelsen.
Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen ændres, således at kravet
om, at kassen forlods skal bruge egne midler, før der ydes forskud eller a
conto-refusion, bortfalder.
Til nr. 6
§ 98, stk. 1, 1. pkt., indeholder en specificeret angivelse af de forhold,
som arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om efter
arbejdsløshedsforsikringsloven og efter lov om orlov, og som kan indbringes
for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Det foreslås at forenkle bestemmelsen, så det præciseres, at alle kassens
afgørelser i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven kan indbringes for
direktøren.
Det fremgår udtrykkeligt af klagebestemmelserne i lov om orlov, hvilke
kasseafgørelser i henhold til denne lov, der kan påklages til direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen. Der er derfor ikke behov for også at nævne disse
afgørelser i bestemmelsen.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve bestemmelsen, der ikke er anvendt i praksis i nyere
tid. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen ret til at forelægge spørgsmål om
en persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§
61-64 for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Til nr. 8
Den foreslåede formulering af § 99, stk. 1, skal ses i sammenhæng med
forslaget til forenkling af § 98, stk. 1. Der sker ikke herved nogen ændring
af, hvilke af direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser, der kan
indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Ifølge forslaget til bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., skal klage til
Arbejdsmarkedets Ankenævn sendes til direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen, der herved får mulighed for at vurdere sagen på
ny og eventuelt ændre den påklagede afgørelse (remonstration), fx på grundlag
af nye oplysninger. Forslaget er i overensstemmelse med den praksis
vedrørende klage til ankenævnet over direktørens afgørelser, som i henhold
til en af Arbejdsministeriet godkendt aftale mellem ankenævnet og
direktoratet har været gældende siden 1987.
Forslagets stk. 3 svarer uændret til nugældende § 99, stk. 2.
Baggrunden for forslaget i stk. 4 er, at det må anses for unødvendigt, at
klage over sagsbehandlingen i arbejdsløshedskasserne vurderes af 2
administrative instanser.
Vedrørende forslaget til bestemmelsens stk. 5 og 6 bemærkes, at
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse i sager, hvori en
kasse søger om godkendelse af ændring af kassens faglige område, kan
indbringes for arbejdsministeren.
Klagesagerne udspringer ofte af uoverenstemmelser eller grænsestridigheder
mellem faglige organisationer. Arbejdsministerens afgørelse på kasseområdet
griber derfor i realiteten ind i faglige stridigheder, som bør løses i et
fagligt regi. Arbejdsministeren nedsatte derfor i maj 1995 et udvalg, der
blandt andet fik til opgave at se på proceduren ved behandlingen af sager om
ændring i kassernes faglige områder.
Udvalget fremkom i sin rapport af oktober 1995 med forslag til afhjælpning
af problemerne. Forslaget til stk. 5 og 6 er i overensstemmelse med udvalgets
anbefaling.
Efter forslaget skal arbejdsministeren fortsat være klageinstans for
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser på området, men
sagerne kan, forinden arbejdsministeren træffer afgørelse, forelægges for
Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg, der skal forsøge at bilægge
uenigheden mellem de involverede parter.
Formanden for faggrænseudvalget udpeges af ministeren efter indstilling
fra Landsarbejdsrådet.
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de
nærmere regler for faggrænseudvalgets virksomhed og sammensætning i de
enkelte sager. I disse regler vil det blive fastsat, at udvalget vil få
forelagt klagesager, hvori der er uenighed mellem kasserne/de faglige
organisationer om afgrænsningen af en kasses faglige områder.
Formanden indkalder de berørte kasser til forhandling. Kasserne kan
medtage repræsentanter for de korresponderende faglige
organisationer/hovedorganisationer som bisiddere. Når forhandlingerne er
afsluttet, fremsender formanden en rapport til ministeren. Er parterne blevet
enige, fremgår dette af rapporten. Ved fortsat uenighed fremsætter formanden
forslag til, hvordan interessemodsætningerne parterne imellem kan løses.
Formanden træffer således ikke afgørelse i sagen.
Der vil endvidere i de administrative regler blive fastsat tidsfrister for
udvalgets behandling af sagerne med henblik på at få disse afgjort så hurtigt
som muligt.
Forslagets stk. 7 og 8 svarer uændret til nugældende § 99, stk. 3 og 4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1997, men således at
afgørelser, der er truffet af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen før
lovens ikrafttræden, vil kunne indankes efter de hidtidig gældende regler.
Skriftlig fremsættelse
Arbejdsministeren (Jytte Andersen):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Klageregler m.v.).
(Lovforslag nr. L 58).
Lovforslaget indeholder, som forslag til ændring af lovens § 99,
etablering af »Arbejdsløshedskassernes Faggrænseudvalg« til løsning
af konflikter om afgrænsning af kassernes faglige områder. Forslaget herom
fremsættes på baggrund af rapporten af oktober 1995 fra udvalget om
arbejdsløshedskassernes faglige områder.
Herudover foreslås en række andre ændringer, hovedsagelig af
teknisk/administrativ karakter.
Idet jeg henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på
regeringens vegne anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ARBEJDSKRAVET, DAGPENGEPERIODEN M.V.) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 BTL 274 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ARBEJDSKRAVET, DAGPENGEPERIODE M.V.) NR L 274 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1995 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF DELPERIODE 2 (AKTIVPERIODEN), OVERGANGSYDELSE M.V.) Retsinformation · 20. december 1995
- 1995 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF DELPERIODE 2 (AKTIVPERIODEN), OVERGANGSYDELSE M.V.) NR L 14 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 18. januar 1996
- 1995 LSF 235 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPTAGELSE, DAGPENGE I FORBINDELSE MED ANSØGNING OM SOCIAL PENSION, KONTINGENT FOR UNGE, MINDSTESATS FOR EFTERLØNSMODTAGERE) Retsinformation · 23. maj 1996
- Skriftlig fremsættelse (15. marts 2000) - L 222 Retsinformation · 15. marts 2000