Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORSTÆRKET UNGDOMSINDSATS, FREMRYKNING AF DELPERIODE 2 (AKTIVPERIODEN), OVERGANGSYDELSE M.V.) NR L 14 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 14Betænkning over lovforslagFolketinget18. januar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels

i samråd.

To af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Akademikernes Centralorganisation,

Arbejdsløshedskassernes Samvirke,

Byggefagenes Samvirke,

Danmarks Aktive Handelsrejsende,

Dansk Journalistforbund,

De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug,

Eleverne på Hadsten Højskole,

Forbundet af Offentligt Ansatte,

Foreningen af Daghøjskoler,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Hertz, Ketilbjørn, Københavns Universitet,

Holstebro Højskole,

Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening,

Højskolernes Sekretariat,

Jensen, Søren, Næstved,

Jord & Betonarbejdernes Fagforening,

Journalisternes Arbejdsløshedskasse,

Københavns Dag- og Aftenseminarium,

Landsudvalget for Vikarordninger,

Lærerstuderendes Aktivitetsgruppe,

Lærerstuderendes Landskreds,

Magistrenes Arbejdsløshedskasse i Danmark,

Læs alt

Nielsen, Hanne, Smørum,

Nordisk Folkehøjskole Snoghøj,

SiD - Lager og Handel,

Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse,

Stjernvik, Edel Marie, Randers, og

Sørensen, Kirsten Marie, Ebeltoft.

Der er af arbejdsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

De af arbejdsministeren stillede ændringsforslag er udmøntning af aftale

af 29. november 1995 om finanslov 1996 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale

Venstre, Centrum-Demokraterne og Det Konservative Folkeparti. Herudover

indeholder ændringsforslagene en række tekniske ændringer.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede og

tiltrådte ændringsforslag.

Mindretallet vil, såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke

bliver vedtaget, dog stemme for alle de af arbejdsministeren stillede

ændringsforslag og ved 3. behandling stemme for lovforslagets endelige

vedtagelse.

Arbejdsministerens »finanslovspakke« rummer elementer, der peger

i den rigtige retning, men der er også grund til at påpege de punkter, som

burde have været gennemført i forbindelse med dette års finanslov.

Venstre arbejdede under forhandlingerne målrettet på at få gennemført

ændringer, som kunne have tilført arbejdsmarkedet en gennemgribende reform

som erstatning for de seneste års såkaldte reformer, eftersyn og justeringer

af arbejdsmarkedspolitikken.

Venstre finder, at der fortsat er utilfredsstillende regler i forbindelse

med indgangen til dagpengesystemet og den samlede dagpengeperiodes længde.

Sammenholdt med andre lande, som Danmark normalt sammenlignes med, og som

vi skal konkurrere med på de internationale markeder, er de danske regler

fortsat meget favorable.

Derfor foreslår Venstre, at to års arbejde og tre års medlemskab af en

arbejdsløshedskasse skal være »indgangsbilletten« til

dagpengesystemet, hvor længden maksimalt burde være fire år fordelt på et års

dagpengeperiode og tre års aktivperiode, herunder en hurtigere indfasning af

de nye regler vedrørende længden på dagpenge- og aktivperioden.

Venstre finder det også uhensigtsmæssigt, at ledige først kan anvises

arbejde uden for deres eget faglige område (rimeligt arbejde) efter 12

måneder. Denne periode burde højst være på seks måneder. Herefter skal de

ledige stå til rådighed for de job, som de rent faktisk kan bestride uanset

hidtidig beskæftigelse og forudgående uddannelse.

Der har de seneste år været så mange fejl hos arbejdsformidlingen og i

a-kassesystemet, at tilsynet bør strammes op. Ministerens forslag om en

styrkelse af tilsynsvirksomheden er selvfølgelig udmærket, men Venstre har

lagt vægt på, at der blev et uafhængigt tilsyn, som ikke alene kan kigge

arbejdsløshedskasseadministrationen i kortene, men også arbejdsformidlingen i

relation til håndteringen af de ledige.

Venstre er bekymret for den projekt- og uddannelseskultur, der opstår i

kølvandet på en lovgivning, som i den grad prioriterer uddannelsesforløb

fremfor pligten til jobtræning og udslusning til de private virksomheder.

Det samlede finanslovforslag øger ikke antallet af private jobåbninger

væsentligt, og derved er der en risiko for, at flere havner på passiv bistand

og færre i aktivitet.

Antallet af puljejob illustrerer problemstillingen meget tydeligt. Jobbene

bliver skabt inden for den offentlige sektor på nogle serviceområder, f.eks.

grønne job, hvor de vil konkurrere med private arbejdspladser. Alternativet

er jobtræning i den private sektor. Dette vil i større omfang føre til flere

varige job, mere tilfredsstillende arbejdsforhold, øget motivation og mindre

udgifter for det offentlige.

Venstre finder det meget vigtigt, at der sikres ligestilling mellem

selvstændige erhvervsdrivendes og lønmodtageres muligheder for at få bevilget

børnepasningsorlov.

Venstre finder imidlertid ikke, at finanslovforslaget er tilstrækkeligt.

Venstre mener bl.a., at lediges mulighed for at få orlov fra deres ledighed

skal afskaffes. Venstre finder det paradoksalt, at man med de nuværende

regler kan søge orlov fra ledighed.

For at sikre gennemskueligheden i de forskellige godtgørelser ønsker

Venstre at forenkle godtgørelsessystemet ved at indføre en generel ensartet

godtgørelse svarende til 80 pct. af dagpengesatsen.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling. Mindretallet stemmer for de af mindretallet stillede

ændringsforslag og kan tiltræde de af arbejdsministeren under nr. 1 og 52

stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) er,

som det fremgår af de af SF fremsatte beslutningsforslag nr. B 11 (om

indførelse af en ret for langtidsledige til at få et ordinært arbejde) og B

12 (om indførelse af en uddannelsesorienteret ungdomsgaranti) tilhænger af,

at arbejdsløse så tidligt som muligt i arbejdsløshedsperioden får tilbud om

et arbejde. Det gælder ikke mindst for unge, som skal have tilbud om

uddannelse eller arbejde.

Det er spild af samfundsressourcer og af menneskelige ressourcer, at der

er stor arbejdsløshed samtidig med, at der er meget arbejde, der ikke bliver

udført, f.eks. inden for omsorgsområdet og inden for det grønne område, og

samtidig med, at der er mange i arbejde, der knokler hårdt og har megen

overtid.

Der er masser af arbejde, der kunne udføres, som ikke bliver udført. De

vilkår, vi byder de gamle, de syge og børnene, er i mange tilfælde klart

utilfredsstillende. Derfor er der masser af job inden for omsorgsområdet.

Der er også masser af arbejde inden for det grønne område - i form af

natur- og skovpleje, oprydning af lossepladser, renovering af kloakker m.v.

Der ville også være masser af job til arbejdsløse, hvis arbejdet blev

fordelt meget bedre. Overarbejde inden for områder, hvor der er en vis

arbejdsløshed, burde afspadseres. Der burde åbnes for muligheden for at bruge

skraldemandsmodellen til en frivillig arbejdsfordeling, hvor der er en vis

arbejdsløshed, jf. SF's forslag til folketingsbeslutning om fordeling af

arbejde og fri tid (skraldemandsmodellen) (B 10).

SF mener, at det er vigtigt, at unge får en uddannelse, men det er

vigtigt, at der skal være en valgmulighed mellem uddannelse og arbejde. Selv

om uddannelse er vigtig, er uddannelse ikke meget værd, hvis der er tale om

tvangsudddannelse, hvilket der i realiteten kan være tale om efter

regeringens lovforslag. Efter SF's opfattelse drejer det sig om:

- at der bliver flere uddannelsespladser inden for de videregående

uddannelser, f.eks. som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og inden for

humaniora og samfundsvidenskaberne. Det kræver, at der afsættes flere

ressourcer hertil.

- flere praktikpladser, som bl.a. må fremskaffes ved at arbejdsgiverne

presses yderligere på pengepungen i form af pisk (afgift) og gulerod

(tilskud).

- flere EGU-pladser, hvilket bl.a. må være op til kommunerne at sikre. EGU

skal sammen med den frie ungdomsuddannelse og produktionsskolerne være med

til at sikre, at vi ikke får en restgruppe af unge helt uden uddannelse.

SF mener ikke, at der er brug for særlige 18 måneders uddannelsesforløb.

Det er discountuddannelser, som alene har til formål at fjerne unges

muligheder for at få dagpenge på normal vis.

Alle taler om, at nu må der gøres noget for at sikre, at alle unge kan få

en uddannelse og et job.

Det er heller ikke for tidligt, at denne erkendelse kommer. Vi har i mange

år haft en høj ungdomsarbejdsløshed, fordi der ikke har været arbejde til

unge, og fordi mange unge ikke har kunnet komme ind på en uddannelse eller

har kunnet få en praktikplads.

Det er derfor grotesk, at der fra forskellig side i længere tid nærmest er

kørt en hetz imod de unge, som om de ikke vil have arbejde eller uddannelse.

Dette er i modstrid med alle kendsgerninger.

Også i år blev mange unge afvist ved de videregående uddannelser. I alt

blev 14.000 unge afvist i første omgang. Dette tal er dog efterfølgende

blevet reduceret til ca. 11.000 efter nyt optag. Antallet af afviste var i

øvrigt lidt mindre end tidligere år, fordi ansøgertallet var faldet på grund

af, at kravene til bestemte fag er blevet øget. Så billedet af, hvor mange

der er afvist, ser værre ud i virkeligheden.

Hvorfor anvendes pengene til de ikkebrugte uddannelsespladser ikke til

oprettelse af uddannelsespladser på de områder, hvor der er stort pres på

uddannelsespladser? Der er jo brug for lærere, pædagoger, sygeplejersker osv.

For nogle år siden blev der talt meget om de store problemer med manglen

på praktikpladser. Det tales der næsten ikke om nu. Men det er ikke, fordi

der ikke mangler praktikpladser. Pr. 1. oktober var der registreret 6.738

praktikpladssøgende; heraf følger 2.798 unge nu i mangel af en rigtig

praktikplads skolepraktik.

Vi oplever i øjeblikket den helt groteske situation, at der er

arbejdsgivere, der råber op om, at de ikke kan få faglært arbejdskraft

samtidig med, at de samme arbejdsgivere ikke påtog sig at uddanne den

faglærte arbejdskraft for 3-4 år siden og fortsat ikke tager praktikelever.

Det siges, at der bliver mangel på faglærte inden for jern og metal. Ikke

desto mindre er der mange unge inden for jern- og metalområdet, der fortsat

søger praktikplads.

I en tid, hvor der fremføres udokumenterede påstande om, at der er

arbejdsløse, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan det derimod

konstateres, at mange arbejdsgivere ikke står til rådighed med

uddannelsespladser til unge.

Den nuværende regering har gjort en del for at rette op på de

forsømmelser, som skete på uddannelsesområdet, mens de borgerlige var ved

magten. Men det er ikke nok.

Regeringen påstår at ville prioritere uddannelse højt. Der sker da også

forbedringer på uddannelsesområdet i anden lovgivning, f.eks. VUS-loven og

AMU-loven. Men det er uforståeligt, at man f.eks. ikke længere vil tillade

arbejdsløse at uddanne sig på dagpenge, f.eks. at læse til lærer på

aftenseminarium eller at gå på daghøjskole for dagpengene.

Begrundelsen fra regeringen for, at arbejdsløse ikke skal kunne læse til

lærer på et aftenseminarium, har været, at det er uholdbart, at der er

studerende, som er på SU, mens andre er på dagpenge. Man påstår, at

studerende skal behandles ens.

Det skal de også, hvis deres vilkår er ens. Men det er de ikke. De

studerende, der er dagpengeberettiget, har været på arbejdsmarkedet i nogle

år og har ofte forsørgerforpligtelser. Derfor er deres situation anderledes

end situationen for dem, der er helt unge, og som kun har været på SU.

At arbejdsløse over 25 år ikke må bruge deres dagpenge til et

daghøjskoleophold er helt uforståeligt. Det er, som om regeringen og De

Konservative kun har tænkt på højskoler, da man lavede reglen om, at unge

under 25 år i det første halve år af deres arbejdsløshed godt må tage på

højskole og daghøjskole, fordi højskoleelever normalt er under 25 år, mens

daghøjskoleelever er over 25.

Efter SF's opfattelse er det fornuftigt, at alle skal kunne tage

uddannelse for deres dagpenge, så længe de står til rådighed for

arbejdsmarkedet. Det er da langt bedre, at arbejdsløse bruger deres

arbejdsløshedsperiode kreativt til f.eks. uddannelse, fremfor at de ikke har

noget at tage sig til og er passive.

SF ønsker som sagt, at unge så hurtigt som muligt får tilbud om uddannelse

eller arbejde. SF har foreslået, at dette skal ske efter et halvt år, jf.

forslag til folketingsbeslutning om en uddannelsesorienteret ungdomsgaranti

(B 12).

For andre arbejdsløse mener SF det er vigtigt, at man gradvis får

begrænset andelen af langtidsledige. SF har i beslutningsforslag nr. B 11

foreslået, at arbejdsløse med mere end 4 års arbejdsløshed får tilbud om

arbejde. Men også 3-4 års arbejdsløshed er uacceptabel. Derfor skal der

efterhånden også gives tilbud til arbejdsløse med 3, 2 og 1 års

arbejdsløshed. Men da problemet er så stort, må tilbudene til de

langtidsarbejdsløse ske gradvis.

Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvilke tilbud der er tale om.

Ligesom det heller ikke er ligegyldigt, på hvilke vilkår tilbudene gives. SF

mener, at der er masser af rigtige job, som bør udføres. Derfor skal der være

tale om ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Løn efter

overenskomsterne og på fuld tid. Dette uanset, om det er arbejdsløse over

eller under 25 år.

Arbejdsløse skal have ordinært arbejde, ikke aktivering. Der er noget

uværdigt i, at voksne mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i

adskillige år, skal aktiveres eller i jobtræning. De skal have arbejde -

måske kombineret med uddannelse.

Også de nye såkaldte jobpuljestillinger er mere end problematiske efter

SF's opfattelse, idet de er med til at cementere et B- og C-arbejdsmarked.

Der er tale om rigtige job, der bør aflønnes m.v. som rigtige job.

Regeringens lovforslag indebærer også, at dagpengeperioden bliver afkortet

til 5 år. Efter SF's opfattelse bør mennesker slet ikke være i

arbejdsløshedssystemet så længe. De skal have arbejde eller uddannelse. Men

så længe de ikke kan få arbejde, må samfundet garantere dem en indkomst i

form af dagpenge. Tvivlen om arbejdet vil være der, men må komme den

arbejdsløse til gode. Derfor er SF imod afkortningen af dagpenge.

SF tager også afstand fra regeringens aftale med De Konservative om at

gøre det sværere at blive medlem af en a-kasse ved at indføre kravet om 1 års

arbejde inden for 3 år som betingelse for at kunne blive dagpengeberettiget.

Dette krav for at kunne blive dagpengeberettiget kombineret med

forringelserne af specielt unges muligheder for at kunne modtage dagpenge vil

afgjort svække unges interesse for at blive medlem af en a-kasse og

utvivlsomt også deres interesse for at blive medlem af en fagforening.

For borgerlige partier er det forståeligt, at de gerne vil have

fagbevægelsen svækket. Men det burde da ikke være i Socialdemokratiets

interesse.

Regeringens finanslov er ikke mindst grov over for de unge. Men den er

mindst lige så grov over for de 50-59-årige, der hidtil som en forsøgsordning

har kunnet vælge at gå på overgangsydelse. Det stoppes der nu for fra 1.

januar.

En 56-årig ufaglært, der har været på arbejdsmarkedet i over 40 år, og som

nu føler sig nedslidt, kan herefter ikke længere komme på overgangsydelse,

medmindre vedkommende pr. 1. januar har været arbejdsløs i et år. Alle troede

med rette, at ordningen skulle gælde, så længe forsøgsordningen løb. Derfor

kommer mange i klemme ved lovændringen og føler sig snydt af regeringen.

Da overgangsydelsen for de 50-59-årige blev indført, var det både, fordi

det var svært for de pågældende at få arbejde, og fordi en del af de

50-59-årige efter mange år på arbejdsmarkedet reelt var slidt ned.

Antallet af mennesker på overgangsydelse er steget ganske meget de seneste

år.

Regeringen mener, at beskæftigelsessituationen er blevet væsentlig bedre.

Derfor skulle der ikke være brug for overgangsydelsen. Det er rigtigt, at der

er kommet flere i arbejde. Men betyder det, at de ufaglærte arbejdsløse

kvinder mellem 50 og 59, der hidtil har benyttet sig af overgangsydelsen, let

kan få et arbejde? Svaret er nej. At der mangler smede og bygningshåndværkere

i Vestjylland hjælper ikke den 54-årige ufaglærte kvinde. Ej heller hjælper

mangelen på uddannede sygeplejersker og pædagoger den 54-årige ufaglærte

kvinde.

Regeringen har også sagt, at bedre arbejdsmiljø er svaret på nedslidningen

på arbejdsmarkedet. Sandt nok. Men det løser ikke problemet for den 54-årige

ufaglærte kvinde, som allerede er blevet nedslidt på arbejdsmarkedet.

Bedre arbejdsmiljø er en glimrende løsning til at undgå nedslidningen i

fremtiden. Men det hjælper ikke nu på de aktuelle problemer. Og hvad vil

regeringen så i øvrigt gøre for et bedre arbejdsmiljø? Vil regeringen f.eks.

være med til at forhøje arbejdsgivernes arbejdsskadeforsikringspræmie

klækkeligt som en præventiv foranstaltning? Det har SF i det mindste ikke

hidtil hørt noget om.

I stedet for at lukke for muligheden af, at 50-59-årige kan gå på

overgangsydelse, bør man give dem valgmuligheden mellem overgangsydelse og at

blive på arbejdsmarkedet med de rettigheder og pligter, det indebærer.

Det er langt fra lukrativt at gå på overgangsydelse, da ydelsen kun er på

82 pct. af maksimale dagpenge. Derfor er overgangsydelsen en nødløsning for

dem, der vælger den.

Dertil kommer, at det bliver mere end svært at få fremskaffet de mange

job, som regeringen lægger op til skal fremskaffes med fremrykningen af

tilbud, hvis ingen af de 50-59-årige kan vælge overgangsydelsen. Så skal også

alle 50-59-årige have et fremrykket tilbud. Endelig er det dyrere, at

50-59-årige er på dagpenge, fremfor at nogle af dem frivilligt er på

overgangsydelse.

Mange mennesker, der er i 50'erne føler sig med rette snydt af regeringen,

fordi de havde regnet med, at de kunne vælge overgangsydelsen, hvis de

alligevel ikke kunne få job på arbejdsmarkedet. Ikke mindst føler de

50-59-årige sig snydt, hvis en længere arbejdsløshedsperiode i 1995 har været

afbrudt i kort tid af f.eks. sygdom, uddannelse, orlov, aktivering eller af

ferie holdt for egne optjente feriedagpenge.

Efter SF's opfattelse er regeringens lovforslag udtryk for en helt igennem

forkert arbejdsmarkedspolitik. Den rammer især de unge negativt. Den rammer

de 50-59-årige. Den rammer mange, der har disponeret i god tro. Den opbygger

et A-, B- og C-arbejdsmarked. Den løser ikke de reelle problemer på

arbejdsmarkedet med sine forslag. Derfor stemmer SF naturligvis imod

lovforslagene.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at

forslagene i lovforslag nr. L 14, som er behandlet sammen med L 15 og L 16,

er et ensidigt angreb på de arbejdsløse.

Enhedslisten har eftersøgt saglige argumenter for de forslag, som

arbejdsministeren har fremlagt, men uden held. Enhedslisten vender sig derfor

imod,

- at alle under 25 år, der ikke har nogen kompetencegivende uddannelse,

skal tvinges ind i uddannelse efter 6 måneders ledighed. Enhedslisten finder

ikke, at tvang er et godt pædagogisk princip,

- at ydelsen ved uddannelsen skal afhænge af uddannelsesvalget: SU,

elevløn m.v. Enhedslisten mener, at arbejdsløse under 25 år i lige så høj

grad som arbejdsløse over 25 år har udgifter,

- at dagpengeperioden kortes ned fra 9 til 5 år. Enhedslisten mener, at

arbejdsløsheden afskaffes ved at skabe nye job og ikke ved at afkorte

dagpengeperioden,

- at der efter 2 års ledighed bliver tvangsaktivering de sidste tre år af

dagpengeperioden uden overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Enhedslisten

finder det helt forkasteligt, at offentligt arbejde skal udføres for et beløb

svarende til de maksimale dagpenge,

- at længden af dagpengeperioden ikke kan forlænges ud over de 5 år,

uanset at de arbejdsløse ikke får det tilbud, som de har pligt til at

modtage,

- at ledige kun kan få et år med uddannelsesorlov, og at orloven ikke

forlænger dagpengeperioden,

- at ledige højst kan få 4 ugers uddannelsesorlov inden for de første 26

ugers ledighed,

- at 16-17-årige ikke kan blive medlem af en arbejdsløshedskasse, og man

nu først kan få dagpenge, når man er 19 år,

- at det kun bliver muligt at deltage i selvvalgt uddannelse under 20

timer ugentligt samtidig med, at dagpengeretten bevares, og kun i

uddannelser, der ikke er SU-berettiget,

- at ledige under 25 år får mulighed for at deltage i højskole- og

daghøjskoleforløb i over 20 timer om ugen, men ». . . med en

dagpengesats på 50 pct. af de maksimale dagpenge for fuldtids-, henholdsvis

deltidsforsikrede ledige.« Enhedslisten mener, at de nævnte forslag

forhindrer arbejdsløse i at få den uddannelse, som de selv ønsker,

- at overgangsydelsen afskaffes,

- at arbejdskravet for at få dagpengeret og for at genoptjene dagpengeret

forhøjes til 52 uger,

- at der skal ske en forstærket overvågning af rådighedsreglerne gennem et

ekstra tilsyn. Enhedslisten mener, at de arbejdsløse faktisk står til

rådighed for arbejdsmarkedet, og at alle hidtidige undersøgelser underbygger

denne holdning,

- at der indføres tvangsomskoling, som ikke skal indgå i en handlingsplan,

hvorfor den arbejdsløse slet ingen indflydelse har derpå.

Mindretallet har stillet ændringsforslag til regeringens lovforslag, men

Enhedslisten vil under alle omstændigheder stemme imod regeringens

lovforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 2 udgår.

Af et mindretal (SF og EL):

2) Nr. 5 udgår.

3) Nr. 6 udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

4) Det under nr. 6 foreslåede § 52 c, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Et medlem, som i mindre end 18 måneder har deltaget

i et uddannelsestilbud efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

har ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70, i perioden, indtil

et efterfølgende uddannelsestilbud er påbegyndt eller medlemmet har afslået

dette. Et medlem, som er fyldt 25 år, har dog ret til dagpenge beregnet efter

§ 51.«

Af et mindretal (SF og EL):

5) I nr. 6 indsættes efter den foreslåede § 52 d som ny

paragraf:

»§ 52 e. Et medlem under 25 år, der har ret til dagpenge

efter § 52 b, stk. 1, 1. pkt., kan i perioden, indtil det får et tilbud om

uddannelse på fuld tid i 18 måneder, deltage i uddannelse i over 20 timer om

ugen. Under uddannelsen har medlemmet ret til dagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 og § 70. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de

almindelige regler.«

§ 52 e bliver herefter § 52 f.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

6) I nr. 6 indsættes efter den foreslåede § 52 d som ny

paragraf:

»§ 52 e. Et medlem under 25 år, der har ret til dagpenge

efter § 52 b, stk. 1, 1. pkt., kan i en periode på op til 6 måneder deltage i

højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under

højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste

dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå til rådighed for

arbejdsmarkedet efter de almindelige regler.«

§ 52 e bliver herefter § 52 f.

7) I den under nr. 6 foreslåede § 52 e, som bliver §

52 f, ændres »§ 52 a-d« til: »§§ 52 a-e«.

Af et mindretal (V):

8) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 53, stk. 1, ændres »1 år« til:

»3 år«.'

9) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 53, stk. 2, ændres »26 uger« til:

»2 år«, og »17 uger« ændres til: »16 måneder«.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

10) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 53, stk. 2, indsættes efter »§ 55, stk.

1«: »og 5«, »26 uger« ændres til: »52

uger«, og »17 uger« ændres til: »34 uger«.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

11) Nr. 7 udgår.

Af et mindretal (SF og EL):

12) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 53, stk. 3, 2. pkt., udgår »ikke«.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

13) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 53 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet

som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 5, er udløbet, er

generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en

tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst

26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en

tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst

17 uger inden for de sidste 3 år.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.'

Af et mindretal (V):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 13 14) I det ved ændringsforslag nr. 13

foreslåede § 53, stk. 5, ændres, »26 uger« til: »2

år«, og »17 uger« ændres til: »16 måndeder«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

15) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 53, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres

»stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 3 og 5«.'

Af et mindretal (V):

16) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55,

stk. 1, ændres »24 måneder« til: »12 måneder«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

17) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 55, stk. 1, indsættes efter »53, stk.

2«: »og 5«.'

Af et mindretal (V):

18) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»08. I § 55, stk. 2, 1. pkt., udgår »svarer til

dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70«, og i stedet indsættes:

»svarer til det i.h.t. § 51 beregnede beløb«.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

19) Nr. 9 udgår.

Af et mindretal (SF og EL):

20) Nr. 9 affattes således:

»9. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis arbejdsformidlingen ikke kan give medlemmet et

tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik efter udløbet af

dagpengeperioden, jf. stk. 1, og medlemmet senere mister sin ret til dagpenge

som følge af udløb af aktivperioden, har medlemmet ret til erstatning af sit

deraf følgende tab. Erstatningen betales af staten.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

21) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»09. I § 55, stk. 3, indsættes efter

»efter«: »kapitel 11 a og«.'

22) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»010. I § 55, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »§

53, stk. 2«: »og 5«.'

23) Nr. 11 affattes således:

»11. § 55, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.«

24) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 55, stk. 7, som bliver stk. 6, indsættes

efter »lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik«: »og kapitel 11

a, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse,».«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

25) Nr. 13 affattes således:

»13. I § 55, stk. 7, som bliver stk. 6, indsættes

efter 2 pkt. som nyt punktum:

»For et ledigt medlem medregnes perioder med orlov til uddannelse

efter lov om orlov og perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser i

perioderne efter stk. 1, 2 og 5.«»

Af et mindretal (SF og EL):

26) I det under nr. 13 foreslåede § 55, stk. 7, 3.

pkt., udgår »perioder med orlov til uddannelse efter lov om orlov og

».

Af et mindretal (V):

27) I det under nr. 13 foreslåede § 55, stk. 7, 3.

pkt., indsættes efter »orlov til uddannelse«, »og orlov

til børnepasning«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

28) Nr. 14 affattes således:

»14. I § 55, stk. 8, som bliver stk. 7, indsættes i

1. pkt. efter »og 2«: »,jf. dog stk. 6, sidste

pkt.«

29) Nr. 15 affattes således:

»15. § 55, stk. 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 8.«

30) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»011. I § 55, stk. 10, som bliver stk. 8, ændres

»stk. 1-8« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7 og 8«

ændres til: »stk. 6 og 7«.'

31) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»012. I § 56 ændres »§ 53, stk. 2 og 3« til:

»§ 53, stk. 2, 3 og 5«.'

Af et mindretal (SF og EL):

32) Nr. 18 affattes således:

»18. § 62 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved

deltagelse i uddannelse, indtil medlemmet har fået tilbud efter lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik efter udløbet af dagpengeperioden.«»

33) Nr. 19 affattes således:

»19. § 62 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset

reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår uden for normal arbejdstid,

dvs. efter kl. 16.00 eller på lørdage og søn- og helligdage.«»

34) Nr. 20 udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

35) Nr. 20 affattes således:

»20. I § 62 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres

»stk. 3 og 4« til: »stk. 1-3«.'

36) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»013. § 63, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til

udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, afslår eller

afbryder et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan efter lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår eller afbryder en uddannelse, som

arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for

beskæftigelse.«»

37) Nr. 22 udgår.

38) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:

»014. I § 75 b, stk. 7, udgår »stk. 2, litra a og

b,».«

39) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:

»015. I § 75 c, stk. 7, indsættes efter »stk.

2«: »og 5«.'

40) I den under nr. 23 foreslåede affattelse af § 75 d,

stk. 3, ændres: »§ 55, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 7« til:

»§ 55, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6«.

41) Nr. 24 affattes således:

»24. I § 75 d, stk. 4, ændres »§ 55, stk. 1«

til: »§ 55, stk. 5«.'

42) Nr. 25 affattes således:

»25. I § 75 d, stk. 5, ændres »i perioden efter §

55, stk. 2« til: »efter § 55, stk. 4«, og 2. pkt.

ophæves.'

43) I den under nr. 26 foreslåede affattelse af § 75 e,

stk. 2, ændres »§ 55, stk. 6, 1. pkt., jf. stk. 7« til: »§

55, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 6«.

44) Nr. 27 affattes således:

»27. I § 75 e, stk. 3, ændres »§ 55, stk. 1«

til: »§ 55, stk. 5«.'

45) Nr. 28 affattes således:

»28. I § 75 e, stk. 4, ændres »i perioden efter §

55, stk. 2« til: »efter § 55, stk. 4«, og 2. pkt.

ophæves.'

Af et mindretal (SF og EL):

46) Nr. 29 udgår.

47) Nr. 30 udgår.

48) Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer:

»016. I § 75 i, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»ydelser på grund af ledighed« ordene: », sygdom, aktivering,

uddannelse og orlov eller har modtaget arbejdsgivergodtgørelse eller holdt

ferie for egne optjente feriepenge«.'

49) Nr. 31 udgår.

50) Nr. 32 udgår.

51) Nr. 33 udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

52) Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:

»017. § 75 j, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes

således:

»Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved

lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug, jf. stk. 2, på sammenlagt op

til 27.500 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et

deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3

heraf.«»

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD:

53) Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:

»018. I § 75 s indsættes efter »stk. 2«:

»og 5«.'

54) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:

»019. I § 81, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»kapitel 9,»: »kapitel 9 a,».«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

55) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer:

»020. I § 88 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen afgiver to

gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92

a.«»

Af et mindretal (V):

56) Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer:

»021. Efter § 92 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 14 a

Tilsynsstyrelse § 01. Arbejdsministeren etablerer en

selvstændig tilsynsstyrelse, der skal overtage Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens tilsyn med arbejdsløshedskassernes

administration, herunder rådighedstilsyn og medlemmernes oplysninger til

arbejdsløshedskasserne om forhold, der har betydning for ret til dagpenge

m.v. Tilsynsstyrelsen skal endvidere føre tilsyn med de opgaver, som

arbejdsformidlingen har i relation til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 2. Direktøren for Tilsynsstyrelsen afgiver 2 gange om året

rapport om sin tilsynsvirksomhed til arbejdsministeren.«»

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, RV, FP

og CD):

57) Efter nr. 35 indsættes som nyt nummer:

»022. Efter § 92 indsættes i kapitel 14:

»§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for ministeren i

spørgsmål vedrørende Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringens rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt

tilsynsvirksomheden.

Stk. 2. Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der

udpeges af arbejdsministeren. Desuden udpeger arbejdsministeren 1 medlem

efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling

fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og

Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og

FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark) og 1 medlem efter indstilling fra Told- og

Skattestyrelsen.

Stk. 3. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for

Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for

Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen stemmeret.

Stk. 4. Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede,

udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode,

gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Et medlem må ikke tillige være medlem af eller

stedfortræder for et medlem af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 6. Tilsynsrådet fastsætter selv sin

forretningsorden.«»

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

Til § 2 58) Paragraffen affattes således:

»Loven træder i kraft den 1. januar 1996, dog træder § 1, nr. 03, 05,

06, 07, 010, 012, 015 og 018, først i kraft den 1. januar 1997.«

Til § 3Af et mindretal (SF og EL):

59) Stk. 1 og 6 udgår.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, RV,

FP og CD):

60) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 55, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 8, har

virkning for medlemmer, der påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 1996

eller senere. Medlemmer, der senest påbegynder en dagpengeperiode den 30.

juni 1996, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, således:

1) Frem til den 1. juli 1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden for 60

måneder,

2) i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op til

sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder,

3) fra den 1. januar 1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36 måneder.

Hvis arbejdsformidlingen ikke kan give et medlem, hvis dagpengeperiode

udløber i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1999, et

tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik efter dagpengeperiodens

udløb, kan der i denne periode udbetales dagpenge efter § 51, jf. § 47 og §

70, indtil et tilbud kan påbegyndes eller medlemmet afslår dette.«

61) I stk. 4 ændres i 1. pkt. »jf. stk. 7«

til: »jf. stk. 6«, og i 2. pkt. indsættes efter

»arbejdsmulighed«: »og elevstøtte«.

62) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Medlemmer, der inden den 1. januar 1996 har

påbegyndt en uddannelse efter de hidtil gældende regler i § 62 a, kan

fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende regler.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Kravet om forhøjelse af medlemstallet fra 5.000 til 50.000 ved

anerkendelse af nye arbejdsløshedskasser bortfalder.

Til nr. 2 Ændringsforslaget betyder, at 16-årige får mulighed for at blive

optaget som medlem af en a-kasse, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Til nr. 3 Ændringsforslaget betyder, at de foreslåede regler for unge

ophæves.

Til nr. 4 Med formuleringen præciseres det, at ventedagpenge mellem

uddannelsestilbud til deltidsforsikrede udgør 50 pct. af højeste dagpenge for

deltidsforsikrede. Herved sikres, at der bliver parallelitet mellem reglerne

om uddannelsesgodtgørelse og ventedagpenge også for deltidsforsikrede. I

overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslagets nr. 6 præciseres det

endvidere, at ledige, der fylder 25 år under uddannelsen, overgår til

voksenydelse.

Til nr. 5 Ændringsforslaget indebærer, at unge under 25 år kan tage en

uddannelse på fulde dagpenge samtidig med, at de står til rådighed for

arbejdsmarkedet, indtil de har fået tilbudet om 18 måneders uddannelse.

Til nr. 6 og 7 Den i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede ændring af

arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 indebærer, at der ikke længere er

mulighed for at modtage dagpenge under højskole- og daghøjskoleforløb af en

varighed på 20 timer eller derover pr. uge.

Med ændringsforslagene åbnes mulighed for, at de unge under 25 år uden en

uddannelse får ret til 50 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids-

og deltidsforsikrede under højskole- og daghøjskoleforløb af en varighed på

20 timer eller derover pr. uge. Der er ret til at deltage i højskole- og

daghøjskoleforløb i op til sammenlagt 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor

medlemmet bliver omfattet af ungeindsatsen. Medlemmet skal under forløbet stå

til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler, hvilket bl.a.

indebærer, at der under opholdet er pligt til at være aktivt arbejdssøgende.

Til nr. 8 Ændringsforslaget indebærer, at der stilles krav om 3 års

medlemskab af en arbejdsløshedskasse, før man kan få dagpenge.

Til nr. 9 og 14 For at få ret til dagpenge første gang og ved genoptjening

skal medlemmet have haft arbejde i 2 år inden for 3 år (fuldtidsforsikrede)

og i 16 måneder inden for samme periode (deltidsforsikrede).

Til nr. 10, 11, 13 og 15 Beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, skal

opfyldes ved førstegangsoptjening og genoptjening af retten til at begynde i

en ydelsesperiode, bestående af den 2-årige dagpengeperiode og den 3-årige

aktivperiode. Ved førstegangsoptjening forstås første gang, der opnås ret til

en ydelsesperiode på højst 5 år. Der er tale om genoptjening, når medlemmet

allerede har optjent ret til en dagpengeperiode og optjener ret til en ny

dagpengeperiode, inden den tidligere optjente ydelsesperiode (dagpengeperiode

og aktivperiode) er udløbet.

Beskæftigelseskravet i § 53, stk. 5, skal opfyldes ved generhvervelse. Der

er tale om generhvervelse, når en tidligere optjent ydelsesperiode

(dagpengeperiode og aktivperiode) er udløbet, uden at der er optjent ret til

en ny dagpengeperiode.

Ændringerne betyder, at der kræves mere beskæftigelse forud for

førstegangsoptjening af dagpengeret og ved genoptjening af dagpengeretten.

Ved generhvervelse fastholdes det hidtil gældende beskæftigelseskrav. Det vil

således ikke være muligt før udløbet af dagpenge- og aktivperioden at begynde

forfra i en ny dagpengeperiode med under 52 ugers arbejde inden for 3 år.

Medlemmer, der efter eller ved udløbet af dagpenge- og aktivperioden har

mindst 26 ugers arbejde inden for de sidste 3 år, får ret til en ny

dagpengeperiode.

Til nr. 16 Det foreslås, at dagpengeperioden afkortes til 1 år.

Til nr. 17, 31, 39 og 53 Der er tale om konsekvensændringer af

ændringsforslag nr. 13.

Til nr. 18 Dagpengene foreslås altid at skulle beregnes individuelt.

Til nr. 19 Ved fuldt indfaset fremrykning indebærer forslaget, at den

samlede dagpenge- og aktivperiode altid vil være 5 år. Ret og pligt til

aktivering indtræder umiddelbart efter overgangen til aktivperioden, dvs.

umiddelbart efter 2 års ledighed.

Til nr. 20 Bestemmelsen har til formål at sikre medlemmer, der ikke får

opfyldt deres ret til et aktivtilbud i 3 år, og som derefter mister

dagpengeretten, en økonomisk erstatning. Såfremt regeringen ikke er villig

til at indføje en sådan erstatning, må det konstateres, at der er tale om en

indholdsløs ret for den enkelte, og at regeringens megen snak om ret og pligt

ikke er andet end netop snak.

Regeringen har tilkendegivet, at stort set ingen vil falde ud af

dagpengesystemet, hvis de får et 3-årigt aktiveringstilbud. Hvis nogle

personer falder ud efter at have fået mindre end 3-års aktivering, må det -

hvis regeringens tilkendegivelse står til troende - logisk set skyldes den

manglende aktivering. Det må derfor være rimeligt, at staten skal yde

erstatning.

Regeringen er bundet af sit finanslovsforlig med De Konservative, men hvis

dette parti virkelig mener noget med sin snak om den enkelte borgers

rettigheder i forhold til de offentlige systemer, kan det ikke være noget

problem at overtale det til ændringen.

På basis af oplysninger fra regeringen kan det skønnes, at forslaget ikke

har nogen økonomiske konsekvenser. Det hedder nemlig i regeringens besvarelse

af spørgsmål 8 (L 15), at »regeringen ser intet grundlag for at antage,

at der ikke bliver mulighed for at opfylde retten til aktivering i 3

år«.

Ændringsforslaget vil derfor alene betyde en øget tryghed for de

arbejdsløse.

Til nr. 21 Ændringen betyder, at afslag på tilbud efter ungeindsatsen får

samme konsekvenser som afslag på tilbud i aktivperioden.

Til nr. 22 Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 19 og

konsekvens af ændringsforslag nr. 13.

Til nr. 23, 24, 28-30, 37, 40-45 Konsekvensændringer som følge af

ændringsforslag nr. 19.

Til nr. 25 og 61 Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10.

Det er samtidig præciseret, at også elevstøtte bruger af dagpengeperioden.

Til nr. 26 Ændringsforslaget indebærer, at orlov til uddannelse ikke skal

fratrækkes den periode, hvor den arbejdsløse kan få dagpenge.

Til nr. 27 Det foreslås, at også orlov til børnepasning skal medregnes i

ydelsesperioderne.

Til nr. 32 Ændringsforslaget indebærer, at arbejdsløse kan tage uddannelse

herunder højskole- og daghøjskoleophold, læreruddannelse m.v. på fulde

dagpenge samtidig med, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet og

modtager fulde dagpenge, når den 2-årige dagpengeperiode er slut.

Til nr. 33 og 34 Med ændringsforslaget ønskes det, at ledige bevarer

mulighed for selvaktivering gennem uddannelse uden for normal arbejdstid og

lør-, søn- og helligdage, samtidig med at der modtages dagpenge.

Til nr. 35 I lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås § 62 a ændret således, at

dagpengeret under uddannelse kun kan bevares ved uddannelse under 20 timer

ugentlig, og der stilles krav om, at uddannelsen ikke må være

SU-berettigende.

Det har ikke været tanken, at kortere kurser af op til 2 ugers varighed,

der arrangeres af forbund, arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen med

henblik på at opnå en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke skulle

kunne gennemføres med bevarelse af dagpengeretten.

Det skal ikke være muligt at sammenstykke flere korte kurser til et

længerevarende sammenhængende forløb.

Ved udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 62 a sikres det, at der kan

fastsættes nærmere regler om, at de nævnte kurser ikke er omfattet af

stramningen af § 62 a.

Til nr. 36 Rådighedsforpligtelsen ændres således, at ledige forpligtes til

at tage imod et tilbud om uddannelse fra arbejdsformidlingen. Der skal være

tale om uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer ville kunne forbedre den

lediges mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Pligten omfatter uddannelse, herunder omskoling, som den ledige må

formodes at kunne gennemføre. Det vil sige uddannelse, der har en sammenhæng

med den lediges tidligere faglige uddannelses- eller erhvervsbaggrund.

Udvidelsen af rådighedsforpligtelsen betyder, at afslag - uden en gyldig

grund - på et tilbud fra arbejdsformidlingen om opkvalificerende uddannelse

medfører, at den ledige får 1 uges karantæne. Afbrydelse af uddannelsen vil

medføre, at den ledige får 5 ugers karantæne.

Til nr. 46, 47 og 49-51 Ændringsforslaget indebærer, at overgangsydelsen

fortsætter som forsøgsordning, sådan som det er gældende lov. Det betyder, at

55-59-årige vil have mulighed for at gå på overgangsydelse indtil udgangen af

1998, og at 50-54-årige vil have mulighed for at gå på overgangsydelse indtil

udgangen af 1996, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 48 Med ændringen ønskes det, at alle ledige, der i øvrigt er

berettiget til overgangsydelse, kan søge om og modtage overgangsydelse inden

udgangen af 1995, uanset at sygdom, uddannelse, orlov eller anden aktivering

har gjort, at kravet om modtagelse af ydelser på grund af ledighed i 12

måneder inden for 15 måneder er umuligt at opfylde inden udgangen af 1995.

Til nr. 52 Forsøgsordningen, der giver fuldtidsforsikrede medlemmer på

overgangsydelse ret til at tjene op til 27.500 kr. (reguleret til 27.600 kr.

i 1995) fradragsfrit hvert kalenderår, løber indtil udgangen af 1996.

Det foreslås, at ordningen med ret til fradragsfri indkomst forlænges

således, at medlemmer på overgangsydelse har ret til fradragsfri indtægt,

indtil de ophører med at modtage overgangsydelse.

Det foreslås endvidere, at retten til at tjene et fradragsfrit beløb på

overgangsydelse også gælder for deltidsforsikrede medlemmer. Indtægtsgrænsen

for deltidsforsikrede foreslås til 2/3 af indtægtsgrænsen for

fuldtidsforsikrede.

Til nr. 54 Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 55 og 57 I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen etableres

en tilsynsenhed som en særlig afdeling. Afdelingen skal varetage et

intensiveret tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, herunder et

intensiveret rådighedstilsyn, og medlemmernes oplysninger til kasserne om

forhold, der har betydning for ret til dagpenge m.v. Tilsynsenheden

rapporterer to gange årligt om sin virksomhed og resultater.

I sammenhæng med etableringen af tilsynsenheden i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen nedsætter arbejdsministeren et særligt tilsynsråd,

som er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål vedrørende Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler

tilsynsenhedens rapporter og afgiver indstilling herom til arbejdsministeren.

Arbejdsministeren udpeger formanden og 1 uafhængigt medlem. Endvidere udpeges

4 medlemmer efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter og 1 medlem efter

indstilling fra Told- og Skattestyrelsen. Der tilforordnes rådet

repræsentanter for relevante offentlige myndigheder. De tilforordnede har

ingen stemmeret, men deltager som eksperter og som bindeled til den

offentlige administration.

Det forudsættes, at tilsynsrådet mødes mindst en gang i kvartalet.

Til nr. 56 Der foreslås oprettet en uafhængig tilsynsstyrelse, der skal

overtage DfA's tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration m.v.

Styrelsen skal også føre tilsyn med AF's opgaver i relation til

arbejdsløshedskasserne.

Til nr. 58 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1996,

bortset fra bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 03, 05, 06, 07, 010, 012,

015 og 018 vedrørende § 53, der træder i kraft den 1. januar 1997, af hensyn

til muligheden for at opfylde det ændrede beskæftigelseskrav.

Til nr. 59 Konsekvensændringer af ændringsforslag nr. 2 og

ændringsforslaget om, at reglerne om overgangsydelse fastsættes som en

overgangsordning.

Til nr. 60 Ændringsforslaget er en følge af, at der sker en yderligere

fremrykning af aktiveringsindsatsen, således at fremrykningen påbegyndes 1.

juli 1996 og skal være tilendebragt ved udgangen af 1998.

Til nr. 62 Ved ændringsforslaget udvides overgangsordningen i forbindelse

med ændringen af § 62 a. Overgangsordningen betyder, at alle ledige, der før

1. januar 1996 er påbegyndt en uddannelse efter § 62 a, kan fortsætte - og

færdiggøre - uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Dette gælder for

alle uddannelsestyper.

Det afgørende er, at uddannelsen er påbegyndt inden 1. januar 1996. Det er

således ikke tilstrækkeligt, at man har tilmeldt sig en uddannelse efter § 62

a.

Den ledige kan kun fortsætte, hvis der er tale om den samme uddannelse.

Hvis uddannelsen afbrydes, kan den ikke genoptages med bevarelse af

dagpengeretten.

Overgangsordningen indebærer ikke, at de almindelige regler i

arbejdsløshedsforsikringsloven eller lovforslaget i øvrigt fraviges.

Det betyder bl.a., at unge under 25 år vil blive omfattet af den særlige

indsats for unge i lovforslagets nr. 6. Disse unge vil have pligt til

aktivering, når de har været ledige i sammenlagt 6 måneder inden for 9

måneder efter den 4. oktober 1995. Uddannelse med bevarelse af dagpengeretten

tæller med ved opgørelsen af ledighed.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil arbejdsformidlingen have

mulighed for at lade den uddannelse, som den unge er i gang med efter § 62 a,

fortsætte som led i det 18 måneders forløb, som den unge skal gennemføre.

Medlemmer, der efter overgangsordningen fortsætter en uddannelse efter de

hidtil gældende regler, vil uanset denne overgangsbestemmelse, blive omfattet

af reglerne om pligt til aktivering (delperiode 2/aktivperioden).

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil arbejdsformidlingen også her

kunne lade den uddannelse, som medlemmet er i gang med efter § 62 a,

fortsætte som led i aktiveringen.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just

(FP)Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 5:

»Vil daghøjskoler/højskoler fortsat være et prioriteret redskab i

arbejdsmarkedspolitikken, efter at retten til dagpenge efter § 62 bortfalder

ved højskole/daghøjskoleophold over 20 timers varighed pr. uge, og under

hvilke forudsætninger vil højskolerne/daghøjskolerne blive anvendt af

arbejdsformidlingen som arbejdsmarkedspolitisk redskab?»

Svar:

Daghøjskoler og højskoler vil fortsat være et af de redskaber, som

Arbejdsmarkedsrådene kan anvende i forbindelse med tilbud til ledige.

Det er de enkelte Arbejdsmarkedsråd, der prioriterer anvendelse af de

arbejdsmarkedspolitiske redskaber.

Daghøjskole/højskoleforløb vil eksempelvis kunne være en mulighed over for

ledige, hvor der er behov for vejlednings/afklaringsforløb af længere eller

kortere varighed.

Spørgsmål nr. 46:

»Vil det være muligt for en ledig at deltage i 19 timers

HF-undervisning på VUC pr. uge og sideløbende deltage i traditionel

aftenskoleundervisning efter folkeoplysningsloven, f.eks. engelsk eller

madlavning i 4 timer pr. uge?»

Svar:

Det har ikke været tanken med ændringen af § 62 a, at ledige ikke skal

kunne deltage i fritidsaktiviteter og hobbypræget undervisning.

Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nærmere regler om dette

forhold.

Det vil derfor være muligt at deltage i HF-enkeltfag i 19 timer og

sideløbende hermed deltage i traditionel aftenskoleundervisning efter

folkeoplysningsloven.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder stillet

spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt

som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har oplyst, at Undervisningsministeriet i løbet af 1996

vil gøre det muligt at følge læreruddannelsen på dag- og aftenseminarierne

som åben uddannelse. Dermed vil uddannelsen blive omfattet af reglerne om

orlov til uddannelse, og medlemmer vil om muligt allerede fra den 1. august

1996 kunne påbegynde uddannelsen med orlovsydelse.

Hvis der, inden det bliver muligt at følge læreruddannelsen på dag- og

aftenseminarierne som åben uddannelse, viser sig uhensigtmæssigheder f.eks.

forud for optagelse på uddannelserne i efteråret 1996, vil regeringen

overveje, om der kan findes løsninger, der kan forenes med intentionerne bag

ændringerne af § 62 a.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet

stemmer for de af arbejdsministeren under nr. 1, 4, 5, 6 og 7 og det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

»01. § 75 i, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) som inden for de sidste 15 måneder har modtaget dagpenge,

feriedagpenge eller i delperiode 2 har modtaget ydelser under deltagelse i

tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra formidlet

arbejde efter kapitel 2, i sammenlagt 12 måneder,».«

Af et mindretal (SF og EL):

2) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 75 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Sidestillet med ydelsesperioderne i stk. 1, nr. 3,

er

1) ledighedsdage, hvor medlemmet har været berettiget til

dagpengegodtgørelse, jf. § 84,

2) ledighedsperioder, hvor medlemmet ikke har kunnet modtage dagpenge som

følge af bestemmelsen i § 63, stk. 3,

3) perioder i op til sammenlagt 4 uger, hvor medlemmet har deltaget i

afklarings- eller vejledningsforløb,

4) perioder efter den 1. januar 1995, hvor medlemmet har modtaget

sygedagpenge uden for et ansættelsesforhold,

5) perioder, hvor medlemmet har haft uddannelsesorlov,

6) perioder, hvor medlemmet har modtaget uddannelsesgodtgørelse, og

7) perioder, hvor medlemmet har modtaget ydelser under deltagelse i tilbud

efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af SF og EL):

3) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 75 i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Sidestillet med ydelsesperioderne i stk. 1, nr. 3,

er

1) ledighedsdage, hvor medlemmet har været berettiget til

dagpengegodtgørelse, jf. § 84,

2) ledighedsperioder, hvor medlemmet ikke har kunnet modtage dagpenge som

følge af bestemmelsen i § 63, stk. 3,

3) perioder i op til sammenlagt 4 uger, hvor medlemmet har deltaget i

afklarings- eller vejledningsforløb, og

4) perioder efter den 1. januar 1995, hvor medlemmet har modtaget

sygedagpenge uden for et ansættelsesforhold.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.'

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Nr. 38 affattes således:

»38. § 75 i, stk. 2, som bliver stk. 3, affattes

således:

»Stk. 3. Skriftlig ansøgning om overgangsydelse skal være

indgivet til arbejdsløshedskassen senest den 31. januar 1996. Betingelserne i

stk. 1 og 2 skal være opfyldt senest den 31. december 1995.«»

5) Nr. 39 affattes således:

»39. § 75 i, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4. Overgangsydelse kan tidligst ydes fra det tidspunkt,

hvor arbejdsløshedskassen har modtaget den skriftlige ansøgning. For

medlemmer, der er fyldt 50 år inden udgangen af 1995, og som søger om

overgangsydelse i perioden fra den 1. januar til den 31. januar 1996, jf.

stk. 3, ydes overgangsydelse dog med virkning fra den 1. januar

1996.«»

6) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 75 i, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres

»stk. 4« til: »stk. 5«.'

Til § 2 7) Paragraffen affattes således:

»§ 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1996, dog træder § 1,

nr. 01, 03, 38, 39 og 04, i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, og § 1,

nr. 6, 7, 8, 10, 13, 20, 29 og 42 træder i kraft den 1. januar 1997.«

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 4 Ret til overgangsydelse er efter de gældende regler

betinget af 12 måneders ledighed inden for de sidste 15 måneder. Opgørelsen

af den forudgående ledighed sker på baggrund af timer, for hvilke der er

udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller perioder, hvor et medlem, der

indplaceret i delperiode 2, har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, bortset fra formidlet arbejde efter lovens kapitel 2.

Det foreslås, at perioder i 1995, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge

uden for et ansættelsesforhold, kan sidestilles med ledighedsperioder. Kun

perioder med sygedagpenge, som afbryder en ledighedsperiode, kan indgå i

opgørelsen. Medlemmet skal på overgangstidspunktet være dagpengeberettiget og

stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ændringsforslagene indebærer endvidere, at ledighedsperioder, hvor

medlemmet har været berettiget til dagpengegodtgørelse, samt

ledighedsperioder, hvor medlemmet ikke har kunnet modtage dagpenge på grund

af bestemmelsen om karensuge for selvstændige erhvervsdrivende ved ledighed

efter ophør af selvstændig virksomhed, sidestilles med dagpengeperioder.

Endelig indebærer ændringsforslagene, at perioder, hvor medlemmet har

deltaget i korte afklarings- og vejledningsforløb uden et egentligt

opkvalificerende indhold, sidestilles med ledighedsperioder.

Ændringsforslagene skal tilgodese de medlemmer, som ikke vil kunne opfylde

ledighedskravet for overgangsydelse inden den 31. december 1995, medmindre de

kan medregne ovenstående perioder til opgørelsen af ledighedskravet.

Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at retten til overgangsydelse

udvides i forhold til det af arbejdsministeren under nr. 3 stillede

ændringsforslag.

Til nr. 5 Ændringen indebærer, at medlemmer, der med de foreslåede

ændringer i overgangsbetingelserne opfylder betingelserne for ret til

overgangsydelse, får mulighed for at søge indtil udgangen af januar 1996.

Betingelserne for ret til overgangsydelse skal fortsat være opfyldt inden

udgangen af 1995. Ændringen (bestemmelsens 2. pkt.) omfatter ikke de

medlemmer, der fylder 50 år i 1996, og som er omfattet af

overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 6.

Til nr. 6 Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 7 Det foreslås, at de foreslåede ændringer træder i kraft ved

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Børge Bakholt (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S)

Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd.

Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Peter Duetoft (CD) Helge Sander

(V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt

Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Annette Just (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 2:

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 13.

oktober 1995 fra Dansk Journalistforbund, jf. bilag 2.«

Svar:

Dansk Journalistforbund mener, at forslaget om ændring af § 62 a har nogle

uheldige konsekvenser i forhold til beskæftigelses- og uddannelsesaktiviteter

af 1 eller 2 ugers varighed, der arrangeres af Dansk Journalistforbund for

ledige journalister.

Det har ikke været tanken, at kortere kurser af 1 eller 2 ugers varighed,

der arrangeres af forbund eller arbejdsløshedskasser/AF med henblik på at

opnå en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke skulle kunne gennemføres

med bevarelsen af dagpengeretten.

Det vil blive søgt sikret, at sådanne kortere kurser, herunder også

vejlednings- og rådgivningskurser, kan følges med bevarelsen af

dagpengeretten.

Spørgsmål nr. 50:

»Betyder ændringsforslag nr. 20 vedr. paragraf 62 a, at 2 ugers

kurser, arrangeret af forbund, a-kasser eller AF, kan følges gang på gang,

således at det er muligt at deltage i 8 2-ugers kurser?»

Svar:

Der vil i tilknytning til § 62 a blive fastsat nærmere regler om, at

ledige kan deltage i kurser af op til 2 ugers varighed med bevarelse af

dagpengeretten.

Ledige kan dog ikke bevare dagpengeretten, hvis flere kurser af 2 ugers

varighed stykkes sammen til et sammenhængende forløb. Det vil således være en

betingelse, at der er en periode af en vis varighed mellem de korterevarende

kurser.

Spørgsmål nr. 54:

»Ministerens kommentar udbedes til de under nr. 1 og 2 i udkast til

tillægsbetænkning stillede ændringsforslag.«

Svar:

De omhandlede forslag er begrundet med, at muligheden for som 63-årig at

gå efterløn med fuld dagpengesats indtil det fyldte 67. år, hvis medlemmet på

overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, er

bortfaldet med forkortelsen af delperiode 1 (aktivperioden) fra 4 til 2 år.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

I den gældende lov er der i § 75 d, stk. 4, og i § 75 e, stk. 3, henvist

til § 55, stk. 1, hvorefter dagpengeperioden er 4 år. Et medlem, der er fyldt

60 år, kan imidlertid højst få dagpenge i 30 måneder (21/2 år), jf. den

gældende § 55, stk. 5.

Retsstillingen har således hidtil været, at et medlem kan overgå til

efterløn efter 63 års reglen, hvis den pågældende har brugt op til 1/2 år af

sin 21/2 års dagpengeperiode, således at der fortsat er en dagpengeret på 2

år tilbage.

Henvisningerne er i lovforslaget (nr. 31 og nr. 34) for så vidt angår

begge bestemmelser ændret til § 55, stk. 5. Samtidig er § 55, stk. 5, ved

lovforslagets nr. 12 foreslået præciseret så det udtrykkeligt angives, at

dagpengeperioden for et medlem, der er fyldt 60 år, er højst 30 måneder,

uanset bestemmelserne i § 55, stk. 1 og 2.

Medlemmer, der er fyldt 60 år, har således - uanset afkortningen af

delperiode 1 - stadig ret til dagpenge i op til 21/2 år.

Det betyder, at medlemmerne efter lovforslaget uændret kan overgå til

efterløn efter 63-års reglen, hvis de højst har brugt 1/2 år af

dagpengeperioden. Retstilstanden for 63-årige, der overgår til efterløn, vil

således ikke blive ændret ved lovforslaget.

Ifølge ændringsforslagene nr. 1 og 2 udgår kravet om 2 års dagpengeret af

63 års reglen. Medlemmet vil derfor ifølge ændringsforslaget kunne få den

høje dagpengesats i hele efterlønsperioden fra 63 år, hvis blot medlemmet er

dagpengeberettiget.

Da det er en betingelse for at overgå til efterløn, at man opfylder

dagpengebetingelserne, betyder forslaget, at alle, der venter med at overgå

til efterløn, til de er fyldt 63 år, kan få den høje sats i hele

efterlønsperioden.

Gruppen vil hermed kunne få dagpenge og efterløn med den høje dagpengesats

i samlet op til 61/2 år - altså en betydelig længere periode end efter de

gældende regler.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter