1992 BTL 274 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ARBEJDSKRAVET, DAGPENGEPERIODE M.V.) NR L 274 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Arbejdsløshedskassernes Samvirke,
Det Tværfaglige Ledighedsudvalg,
En gruppe arbejdsløse, SiD, Brønderslev,
Ledernes Hovedorganisation,
Malernes Fagforening, Storkøbenhavn og
Murerarbejdsmændenes Fagforening.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet betragter regeringens samlede økonomiske udspil som en helhed.
Da Det Konservative Folkeparti og Venstre er modstandere af regeringens
samlede plan, vil de to partier stemme imod alle regeringens lovforslag
uanset, at partierne ville kunne støtte enkelte af lovforslagene, hvis de
ikke indgik i den fremlagte helhed. Nogle af forslagene har partierne ved
tidligere lejligheder selv fremsat, men i helt andre sammenhænge.
Regeringens samlede økonomiske plan består af tre elementer: Nye
offentlige udgifter, ændringer i dagpengesystemet og omlægning af
skattesystemet. Samlet lægger disse tre elementer op til en ny kurs i den
økonomiske politik, som har en forkert ideologisk drejning og er økonomisk
Læs alt
uansvarlig.
For det første har regeringen foreslået nye offentlige udgifter på 11-12
mia. kr. i 1994. Regeringen har dermed brudt de sidste 10 års stramme
udgiftspolitik og har sat kursen mod nye udvidelser af den offentlige sektor.
For det andet indebærer den foreslåede skatteomlægning, at det private
erhvervslivs kapitalgrundlag i de kommende år vil blive udhulet af
avanceskatter på aktier, ejendomme og goodwill samtidig med, at
erhvervslivets konkurrenceevne bliver forringet. Boligudgiften for boligejere
vil stige, således at de private ejerboliger stilles ringere i forhold til de
offentligt støttede udlejningsboliger. Den foreslåede bruttoskat vil forringe
vilkårene for ny privat pensionsopsparing.
For det tredje har regeringen fremlagt en arbejdsmarkedspolitik, som slet
ikke løser strukturproblemerne på arbejdsmarkedet, men tværtimod cementerer
de bestående stivheder og lægger grunden til forøgede udgifter til
arbejdsmarkedspolitikken i de kommende år.
Samlet udgør regeringens økonomiske udspil en ideologisk drejning, hvor
den offentlige sektor vil vokse kraftigt, medens der bliver lagt større
byrder på den private sektor.
Mindretallet finder det aldeles utroværdigt og uansvarligt, når regeringen
lover skattelettelser samtidig med, at de offentlige udgifter og underskuddet
på de offentlige budgetter vokser.
Den nye kurs mod større offentlige udgifter vil tværtimod udløse store
skatteregninger i fremtiden.
Der er enkelte forslag om skattelettelser m.v. i den samlede pakke, som
mindretallet ud fra en isoleret betragtning ville kunne støtte.
En ansvarlig økonomisk politik kræver imidlertid, at lettelser og
finansiering hører sammen.
Mindretallet er derfor nødt til at se forslagene om lettelser og
skærpelser under eet. Da regeringen ikke har taget initiativ til reelle
forhandlinger om den samlede økonomiske plan, har mindretallet ikke fået
mulighed for at opnå grundlæggende ændringer i regeringens udspil. I
konsekvens heraf vil mindretallet stemme imod alle regeringens lovforslag.
Mindretallet stemmer imod regeringens såkaldte arbejdsmarkedsreform, da
der ikke er tale om nogen reform. Det er en videreførelse af en
arbejdsmarkedspolitik, som har bidraget stærkt til at skabe de strukturelle
problemer på det danske arbejdsmarked, der er en medvirkende årsag til, at
ledigheden permanent har været helt uacceptabelt høj i en årrække.
Regeringens udspil trækker i den helt forkerte retning: Dagpengeniveauet
er alt for højt, og varigheden på over 9 år med mulighed for forlængelse er
helt uacceptabel.
Uafhængige eksperter har gentagne gange påpeget, at dagpengeydelserne og
den lange dagpengeperiode skal ændres for at nedbringe strukturledigheden.
Mindretallet er enig med den nye vismand, professor Torben Andersen, der i
Arbejdsgiveren 8. juni 1993 skriver: »På ydelsessiden indebærer de
fremlagte lovforslag så godt som ingen realitetsændringer i forhold til det
hidtil gældende system. Med uændrede dagpengeydelser videreføres således de
impulser, der udgår fra dagpengesystemet til sammenpresning af lønstrukturen.
Dette har negative konsekvenser for beskæftigelsen og for fordelingen af
denne«.
Sådan som bruttoskatten er udformet, er det blevet en generel ekstraskat,
som mindretallet på enhver måde må tage afstand fra.
Mindretallet beklager også, at tanken om en decentral
arbejdsmarkedspolitik reelt er indholdsløs, når op imod 10 af de 12
milliarder kr. bruges centralt.
Selv om regeringen har taget nogle elementer fra KV-regeringens planer til
en reform af arbejdsmarkedet, har den desværre gjort dette ved at sætte dem
ind i en sammenhæng, som ikke skaber den nødvendige dynamik, der er
forudsætningen for varig fremgang i beskæftigelsen. I værste fald kan dens
kortsigtede løsninger stille sig i vejen for den langsigtede forbedring og
dermed gøre ondt værre.
Mindretallet frygter, at flere af regeringens elementer vil bidrage til at
forlænge den eksisterende arbejdsløshedskø.
Mindretallet vil derfor stemme imod regeringens forslag og i stedet
arbejde videre for en egentlig reform af arbejdsmarkedet og fortsat tage de
nødvendige initiativer til en langsigtet forbedring.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet kan dog stemme for de under nr. 1, 3, 4, 7-14, 16, 18-27 og
30-33 stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder ikke, at dette lovforslag opfylder de intentioner, SF
har for en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
I lovforslaget er der for få rettigheder for de arbejdsløse.
Der er intet til hinder for, at den ene rettighed, de arbejdsløse har i
delperiode 1 til 1 års aktivering efter en handlingsplan, kan udstrækkes til
at gå over 3 år med korte kurser nogle uger ad gangen. Det frygter SF vil
ske, fordi der sammen med rettigheden ikke er fastlagt klare retningslinier
for, at pengene til opfyldelse af rettigheden er til stede.
SF finder det ligeledes urimeligt, at de ledige kan sendes ud i job af en
varighed på 20 timer om ugen til job, der ikke er på overenskomstlønninger.
Det vil også betyde, at der kommer en gøgeungeeffekt i områder, hvor
ufaglærte og korttidsuddannede i forvejen har stor ledighed, fordi der er
mange LO-organisationer, der ikke har deltid i deres overenskomster. Det
betyder, at mange ikke kan komme i job i deres eget fag.
Det værste er dog, at mange unge nu ikke mere har mulighed for at komme i
a-kasse efter et støttet arbejde. End ikke en bestemmelse for
førstegangsoptagelse for unge har regeringen villet være med til. Det er
ungdomsfjendsk, når det ses i sammenhæng med, at unge under 25 år heller ikke
mere kan få lov at uddanne sig på dagpenge i 2 år.
Det er lykkedes at redde de mange 50- til 59-årige, der ellers ville have
fortabt deres muligheder for at komme på efterløn, når de fylder 60 år. De
kan nu komme enten på overgangsydelse eller delperiode 2. Dette indebærer
desværre, at mange vil starte deres efterlønstilværelse på 82 pct.-satsen.
Det er ikke lykkedes at få rettet op herpå.
SF har intet imod, at dagpengemodtagere får muligheder for at tjene lidt
ved siden af dagpengene.
SF mener, at det her er lykkedes at lave et forslag, der betyder endnu
flere regler og derved større administrationsvanskeligheder.
Således opereres der med både 80 pct.- og 82 pct.-satser, i stedet for at
forenkle og sige 82 pct. over hele linien.
At det bliver sådan, at to mennesker kan komme til at stå på samme
arbejdsplads, den ene på overenskomstløn med ret til at optjene til dagpenge,
den anden på dagpengesats plus 15 pct. eller på 81 kr. i timen uden at kunne
optjene ret til dagpenge, det er uforståeligt for folk.
Med hensyn til styringen af dette nye system er SF af den mening, at det
skulle være lagt ud til kommunerne. I stedet lægges nu hele planlægningen af,
hvad der er råd til at sætte i gang over for både de ledige på dagpenge og
for kontanthjælpsmodtagere, over i et tungt partssystem, som indtil dato ikke
har været det mest fantasifulde forum til den slags. Det beklager SF. Det er
ude i lokalsamfundet, man kender hinanden. Både i fagbevægelse,
Arbejdsformidling og erhvervslivet har man et godt samarbejde med kommunerne.
På baggrund af ovenstående indstiller mindretallet lovforslaget til
forkastelse, men stemmer for de ændringsforslag, der forbedrer lovforslaget.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Fra et overordnet perspektiv forekommer det, at nærværende lovforslag ikke
sigter på at reducere ledigheden, men snarere på at fordele den og cementere
det offentlige engagement i dagpengesystemet.
Det er nødvendigt at føre en arbejdsmarkedspolitik, der indebærer en
større andel af privat finansiering. Dette vil sikre, at dagpengesystemet
ikke af sig selv skaber ledighed.
Fremskridtspartiet mener, at der er tale om planøkonomi, når man politisk
søger at afgøre, i hvilke sektorer ny beskæftigelse skal forekomme. I stedet
for politisk at tage stiling til, i hvilke sektorer ny beskæftigelse skal
fremkomme, ville det være rigtigere og økonomisk optimalt, om beskæftigelsen
kunne fremkomme i sektorer, der efterspørges, og hvor det kan betale sig at
udbyde sin arbejdskraft.
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen forestiller sig, at sort
arbejde kan afskaffes, hvis arbejdsløse kan udføre arbejde, der ellers
udføres sort eller slet ikke udføres. Dette opfatter Fremskridtspartiet som
en udpræget planøkonomisk tankegang. Først etableres et ekstremt
beskatningsniveau, der fortrænger arbejde i enormt omfang til sort arbejde,
dernæst skal ledige ifølge forslagene sættes til at udføre arbejde, der
ellers ville være udført sort. En undersøgelse har vurderet, at mængden af
det sorte arbejde i 1985 svarede til 150.000 fuldtidsstillinger. Det
offentlige skal betale for udførelsen af det arbejde, der er fortrængt fra
det lovlige arbejdsmarked. Fremskridtspartiet mener, at det ud fra
menneskelige, sociale og økonomiske grunde ville være mere hensigtsmæssigt at
løse det grundliggende problem, nemlig at reducere de skatter, der fortrænger
arbejde fra det legale arbejdsmarked.
L 272 cementerer de løntilskudsordninger, der virker ledighedsskabende.
Løntilskudsordningerne fortrænger lønmodtagere, der er beskæftiget på normale
vilkår, uden offentligt tilskud.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at udbetalingen af
løntilskud skal standses i tilfælde, hvor jobtræningen giver anledning til
konkurrenceforvridning. Dette giver efter Fremskridtspartiets opfattelse
meget lidt mening, idet løntilskud i sig selv er konkurrenceforvridende over
for lønmodtagere ansat på normale vilkår, over for arbejdsløse, der ikke kan
opnå løntilskud og over for potentielle private produktioner i
løntilskudsområdet.
Af bemærkningerne til L 274 fremgår det, at regeringen mener, at såfremt
de ledige udarbejder en såkaldt individuel handlingsplan, kan deres
muligheder for at opnå beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked
forbedres. Dette forekommer meget tænkt. Ledigheden skyldes ikke, at de
ledige ikke oprindeligt har udarbejdet planer for mulige beskæftigelser.
L 274 indeholder en række tiltag til reduktion og fordeling af
arbejdsstyrken, herunder at de ledige i en periode på 12 måneder skal have
lov til at tjene 27.500 kr. årligt, hvis de accepterer, at deres dagpenge
reduceres til 80 pct. Videre indeholder forslaget tilbud om sabbat, orlov,
uddannelse og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tiltag, der
reducerer arbejdsstyrken, skaber ikke mere beskæftigelse og kan efter al
erfaring ikke reducere arbejdsløsheden.
Det er ikke første gang, at ledigheden søges reduceret gennem reduktion af
arbejdsstyrken. Indførelsen af efterlønsordningen, 371/2-timers-ugen,
barselorloven, førtidspensionen m.m. var alle forsøg på at reducere
arbejdsløsheden ved at reducere arbejdsstyrken. Imidlertid steg ledigheden
blot i den periode, hvor disse tiltag blev gennemført. Derfor giver intet i
lovforslagene tillid til, at fornyede og forøgede reduktioner kan reducere
arbejdsløsheden. Derimod tyder samtlige prognoser, analyser og undersøgelser
på, at ledigheden til stadighed forøges. Derfor eksisterer der kun een
mulighed med hensyn til reduktion af ledigheden: erhvervslivet må sikres så
gode udfoldelsesmuligheder, at beskæftigelsen reelt kan forøges i den private
sektor.
Vurderingerne i lovforslaget af de økonomiske og administrative
konsekvenser virker lidet overbevisende, specielt set i lyset af de
forskellige vurderinger, regeringen og forskellige kompetente institutioner
som f.eks. Kommunernes Landsforening har anlagt. Dertil kommer, at intet i
lovforslagene viser, at regeringen er opmærksom på, at arbejdsløsheden uden
tvivl fortsat vil vokse, hvilket afgørende vil ændre de økonomiske
konsekvenser af lovforslagene.
Fremskridtspartiet mener, at lovforslagene ikke vil reducere ledigheden og
ikke bidrager til det altafgørende problem i sammenhængen, nemlig at forøge
beskæftigelsen.
Ændringsforslag
Til § 1Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF,
CD, RV og KRF):
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra g, indsættes efter
»regeringen«: », eller«, og efter litra g indsættes som
nyt litra:
»h) har gennemført en erhvervsgrunduddannelse efter lov om
erhvervsgrunduddannelse, når begæring om optagelse fremsættes inden 2 uger
efter uddannelsens afslutning.«»
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
2) Nr. 4 affattes således:
»4. I § 41 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud
til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes
offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke til
beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.'
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 41, stk. 8, ændres »stk. 1 og 2«
til: »stk. 1, 2 og 5«.
4) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 51, stk. 2, § 75 d, stk. 7, og § 75 e,
stk. 6, ændres »80 pct.« til: »82 pct.«.'
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
5) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 53
affattes stk. 3 således:
»Stk. 3. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved
opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes
offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed,
hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes
ikke.«
6) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 53, stk.
6, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, 3 og 5«.
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»04. I § 54 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum.:
»Tilsvarende gælder for den, som har gennemført en
erhvervsgrunduddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra h, nævnte
art.«»
8) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55, stk.
3, ændres »§ 59« til: »§ 58 og § 59«, og efter 3.
pkt. indsættes som nyt punktum:
»Medlemmet er i 12-måneders-perioden ikke omfattet af
rådighedsforpligtelsen, jf. § 62 og § 63.«
9) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55
affattes stk. 4 således:
»Stk. 4. Et medlem, der ved udløbet af perioden efter stk. 2
er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde
anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer
retten til en ydelse efter stk. 2 indtil det fyldte 60. år.«
10) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55,
stk. 6, ændres »12 måneder« til: »12 måneder inden for de
seneste 15 måneder« og »§ 59« til: »§ 58 og § 59«,
og efter 4. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Medlemmet er i 12-måneders-perioden ikke omfattet af
rådighedsforpligtelsen, jf. § 62 og § 63.«
11) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55,
stk. 8, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social
bistand til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem.«
12) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 55
affattes stk. 10 således:
»Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1-8. Der kan herunder fastsættes særlige regler for
anvendelsen af stk. 3 og 6 for de tilfælde, hvor arbejdsindtægten hidrører
fra bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, samt regler om periodernes
varighed og beregning efter stk. 7 og 8.«
13) Nr. 9 affattes således:
»9. I § 56 ændres i stk. 1 »§ 55«
til: »§ 53, stk. 2 og 3,», efter »nævnte art« indsættes:
»eller en uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra h, nævnte
art«, og stk. 2 ophæves.'
14) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 57,
stk. 5, ændres »fremmøde« til: »kontakt til
arbejdsformidlingen«.
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
15) Det under nr. 12 foreslåede § 63, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til
udarbejdelse af en handlingsplan eller afslår eller afbryder et tilbud i
henhold til en individuel handlingsplan efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.«
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
16) Nr. 13 affattes således:
»13. § 64 affattes således:
§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, begrænses retten til
dagpenge efter § 55 til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de
seneste 18 måneder.
Stk. 2. Ret til ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af, at
medlemmet på ny har haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53,
stk. 5.
Stk. 3. For et medlem, der ansøger om pension, men som fortsat
opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglerne i stk. 1
og 2 allerede fra ansøgningstidspunktet, jf. dog stk. 4. Afslås
pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er
bortfaldet i henhold til 1. pkt.
Stk. 4. For et medlem, der ansøger om eller modtager social
pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om social pension, og hvor
pensionen udelukkende er begrundet i sociale forhold, gælder stk. 1 og 2
først fra det tidspunkt, hvor pensionen får virkning.«»
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
17) Nr. 17 affattes således:
»17. § 67, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud
til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes
offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke til
beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 1 og nr. 2.«»
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
18) Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:
»05. § 75 b, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til
dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager
overgangsydelse, og«.'
19) Nr. 20 affattes således:
»20. I § 75 c, stk. 4, ændres »§ 55 og § 72«
til: »§ 53, stk. 2 og 5«.'
20) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
»06. I § 75 c, stk. 5, nr. 1, indsættes efter
»stk. 1«: »og 2«.'
21) Nr. 21 affattes således:
»21. § 75 d, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan længst modtages i
sammenlagt 30 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvori medlemmet
inden for de sidste 30 måneder før overgangen til efterløn har modtaget
dagpenge, overgangsydelse, orlovsydelse til sabbat efter lov om orlov eller
ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Efterlønnen kan herefter
højst udgøre 82 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47.«»
22) I den i nr. 23 foreslåede affattelse af § 75 d, stk.
6, der bliver stk. 5, og den i nr. 27 foreslåede affattelse af
§ 75 e, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »80 pct.« til:
»82 pct.«
23) Nr. 24 affattes således:
»24. § 75 e, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan længst modtages i
sammenlagt 30 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvori medlemmet
inden for de sidste 30 måneder før overgangen til efterløn har modtaget
dagpenge, overgangsydelse, orlovsydelse til sabbat efter lov om orlov eller
ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Efterlønnen kan herefter
højst udgøre 82 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 70.«»
24) Nr. 25 affattes således:
»25. I § 75 e, stk. 3, ændres »§ 72, stk.
1,» til: »§ 55, stk. 1,».«
25) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 75
i indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Som en forsøgsordning indtil udgangen af 1996
nedsættes aldersgrænsen for at kunne gå på overgangsydelse til 50 år.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
26) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 75
i ændres i stk. 3 , der bliver stk. 4, »80 pct.« til:
»82 pct.«.
27) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer:
»07. I § 75 j indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Som en forsøgsordning indtil udgangen af 1996 har et
fuldtidsforsikret medlem, der modtager overgangsydelse, ret til at have en
indtægt svarende til det i § 55, stk. 3 og 6, nævnte beløb.«»
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
28) Nr. 30 affattes således:
»30. § 86, stk. 13, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er
udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med
urette.«»
29) Nr. 35 affattes således:
»35. § 98, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.«
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, SF, CD, RV
og KRF):
30) Nr. 36 affattes således:
»36. I § 98, stk. 2, der bliver stk. 1, indsættes
efter »ret til efterløn«: »samt afgørelser vedrørende ydelser
efter lov om orlov«, og efter »eller efterløn« indsættes:
»samt ydelser efter lov om orlov«.'
31) I nr. 37 ændres » stk. 5, der bliver stk.
4,» til: » stk. 4, der bliver stk. 3,», og »
Stk. 4. » ændres til: » Stk. 3. »
32) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01 I lov nr. 178 af 14. april 1993 om ændring af lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Orlovsydelse til ledige,
til selvstændige og under frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet) foretages
følgende ændring:
I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestemmelsen i § 97 g gælder for perioder med
aktivitetsydelse, der er påbegyndt senest den 31. december 1995.«»
Til § 2 33) Paragraffen affattes således:
»§ 2 Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, dog træder § 01 i kraft den 1. januar 1994.«
Af arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal (S, CD, RV og
KRF):
Til § 3 34) Paragraffen affattes således:
»§ 3 Stk. 1. For medlemmer, for hvem arbejdskravet
efter den hidtidige lovs § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden helt eller delvis er opfyldt ved beskæftigelse i et
arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, medregnes
ledighedsperioder, der ligger forud for disse beskæftigelser, ved beregning
af perioder efter § 1, nr. 8. Ved beregningen fastsættes hver
ledighedsperiode forud for et arbejdstilbud til 24 måneder. Hertil lægges den
faktiske ledighed efter arbejdstilbudet. Den faktiske ledighed efter 1.
arbejdstilbud kan dog højst medregnes med 24 måneder.
Stk. 2. For medlemmer, for hvem arbejdskravet efter den hidtidige
lovs § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ved lovens ikrafttræden helt eller
delvis er opfyldt ved beskæftigelse i et arbejdstilbud efter lov om
arbejdstilbud til ledige, og som ikke er fyldt 25 år, medregnes alene
ledighedsperioden efter arbejdstilbudet. Tilsvarende gælder for medlemmer,
som ved lovens ikrafttræden er fyldt 50 år, og som opfylder betingelserne for
gentagne arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige.
Ledighedsperioden kan dog højst medregnes med 24 måneder. Bestemmelserne i 2.
og 3. pkt. gælder ikke for medlemmer, der opfylder betingelserne for at
bevare retten til en ydelse efter § 55, stk. 4, jf. § 1, nr. 8.
Stk. 3. Medlemmer, for hvem arbejdskravet helt eller delvis er
opfyldt ved beskæftigelse i et 2. arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud
til ledige, har, uanset om dagpengeretten efter § 55, stk. 2, jf. § 1, nr. 8,
er opbrugt, ret til at modtage dagpenge indtil udgangen af juni 1995.
Stk. 4. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud,
medregnes efter de hidtil gældende regler, hvis beskæftigelsen ligger forud
for ikrafttrædelsen eller er påbegyndt før lovens vedtagelse.
Stk. 5. Ved opgørelse af et medlems dagpengeret efter § 1, nr. 7,
anvendes de hidtil gældende regler for beregning af arbejdsperioder, der
ligger forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse
af bestemmelserne i stk. 1-5.«
Bemærkninger
Til nr. 1, 7 og 13 Forslagene betyder, at unge, som har gennemført en
erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, kan opnå
dimittendrettigheder i en arbejdsløshedskasse.
Til nr. 2, 5 og 17 Med forslagene tydeliggøres, at beskæftigelseskravet i
forbindelse med optagelse og opnåelse af dagpengeret ikke kan opfyldes ved
selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og
drift.
Til nr. 3 Med ændringsforslaget får direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen bemyndigelse til efter forhandling med
Landsarbejdsrådet at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den
foreslåede § 41, stk. 5, vedrørende beskæftigelse med offentligt tilskud.
Til nr. 4 Ved den foreslåede ændring af satsen tages der højde for, at
skatteomlægningen ikke stiller nyuddannede på dimittendsats og
efterlønsmodtagere på efterlønnens 2. trin dårligere.
Til nr. 6 Med ændringen præciseres, at beskæftigelse, hvortil der ydes
offentligt tilskud, ikke kan danne grundlag for generhvervelse af
dagpengeret.
Til nr. 8 og 10 Det foreslås, at medlemmer, der vælger muligheden for i en
12-måneders-periode at afstå fra tilbud i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og modtage henholdsvis 80 pct. af hidtidige dagpenge
(delperiode 1) og 80 pct. af højeste dagpenge (delperiode 2) med mulighed for
indtægt ved arbejde på op til 27.500 kr. årligt uden fradrag i ydelsen, ikke
skal være omfattet af rådighedsforpligtelsen. De pågældende fritages således
både for pligten til at overtage formidlet arbejde og pligten til at være
aktivt arbejdssøgende.
Samtidig præciseres, at bestemmelsen om fradrag for arbejdsindtægt, der
overstiger 27.500 kr. også omfatter indtægt af selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse.
Ved indsættelsen af en refenceperiode på 15 måneder, bringes bestemmelsen
i den foreslåede § 55, stk. 6, i overensstemmelse med § 32 i L 272.
Til nr. 9 Den gældende lovgivning indebærer, at medlemmer i alderen 50-59
år har ret til gentagne arbejdstilbud, og således er sikret
dagpengerettigheder og mulighed for de 60-årige for at gå på efterløn.
Denne særordning for aldersgruppen skal ses på baggrund af
ledighedssituationen og de særlige vanskeligheder for ældre ledige ved at
opnå beskæftigelse.
For at imødegå forringelser for ældre ledige og i lyset af den fortsat
vanskelige beskæftigelsessituation foreslås det, at give medlemmer, der ved
udløbet af delperiode 2 er fyldt 50 år, og som ved et fortsat medlemskab af
kassen ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved
det fyldte 60. år, ret til at blive i delperiode 2 indtil det fyldte 60. år.
Særordningen for denne aldersgruppe kan tages op til vurdering, når der
sker en markant forbedring af beskæftigelsessituationen generelt, herunder
med hensyn til efterspørgslen af arbejdskraft.
Deres rettigheder og pligter svarer i hele denne periode til rettighederne
(indkomstgarantien svarende til højeste dagpenge) og pligterne (herunder
rådighedforpligtelsen) for øvrige ledige i delperiode 2.
Til nr. 11 Det foreslås, at der ud over perioder med orlov til uddannelse
og til børnepasning efter lov om orlov og perioder med sygdom, barsel eller
uarbejdsdygtighed, bortses fra perioder med støtte efter lov om social
bistand til pasning af handicappet barn og døende nærtstående ved beregningen
af de perioder, inden for hvilke ydelsesperioderne skal ligge.
Til nr. 12 Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedforsikringen får
bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsrådet at fastsætte særlige
regler for de tilfælde, hvor arbejdsindtægten hidrører fra bibeskæftigelse
ved selvstændig virksomhed. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at fradrag for arbejdsindtægter ud over de 27.500 kr.
kan ske ved omregning af indtægten til arbejdstimer ved hjælp af den til
enhver tid gældende omregningssats. Der er herudover tale om rent
redaktionelle ændringer.
Til nr. 14 Ændringen er en konsekvens af, at fremmødereglerne blev ændret
i 1990.
Til nr. 15 Med ændringen præciseres, at rådighedsforpligtelsen omfatter
alle tilbud, der ligger inden for rammerne af den individuelle handlingsplan,
og således ikke kun tilbud om jobtræning.
Til nr. 16 Ved forslaget tages der højde for, at afgørelser om højeste og
mellemste førtidspension får virkning fra den 1. i måneden efter
ansøgningstidspunktet (med mulighed for forskud) mens afgørelser om
almindelig forhøjet førtidspension får virkning fra afgørelsestidspunktet
(uden mulighed for forskud).
Der vil i forbindelse med revisionen af de administrativt fastsatte
rådighedsregler blive fastsat regler om rådighed for medlemmer, der modtager
social pension, med henblik på at sikre, at der sker en individuel
rådighedsvurdering.
Til nr. 18 Der sker en præcisering af, at der ved udløbet af delperiode 2
i henhold til § 55, stk. 4, umiddelbart kan ske overgang til efterløn.
Til nr. 19 og 24 Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 20 Det findes hensigtsmæsssigt, at direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen i ganske særlige tilfælde kan dispensere fra
lovens § 75 c, stk. 2, således at en efterlønsmodtager, der i ubetydeligt
omfang har drevet selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, kan forblive i
efterlønsordningen mod at indtægten fra den selvstændige virksomhed fuldt ud
fradrages i efterlønnen.
Til nr. 21 og 23 Ændringerne fastslår, at alle ydelser, der er udbetalt
inden for de sidste 30 måneder før overgangen til efterløn, bortset fra
ydelser, der udbetales i perioder med orlov til uddannelse eller børnepasning
efter lov om orlov, påvirker satsskiftetidspunktet.
Til nr. 22 Ved den foreslåede ændring af satsen tages der højde for, at
skatteomlægningen ikke stiller efterlønsmodtagere på efterlønnens 2. trin
dårligere, jf. også bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 25 Ordningen med overgangsydelse, der indebærer, at langtidsledige
medlemmer kan give afkald på aktiveringstilbud og blive fritaget for
rådighedsforpligtelsen, foreslås som en 3-årig forsøgsordning udvidet til at
omfatte medlemmer, der er fyldt 50 år.
Til nr. 26 Overgangsydelsen er hidtil udbetalt med en fast sats på 80 pct.
af højeste dagpenge. Ved den foreslåede ændring af satsen tages der højde
for, at skatteomlægningen ikke stiller modtagere af ydelsen dårligere.
Til nr. 27 Langtidsledige har såvel i delperiode 1 som delperiode 2
mulighed for at vælge en ordning, der giver adgang til at tjene 27.500 kr.
årligt uden fradrag, jf. § 55, stk. 3 og 6.
Det foreslås som en 3-årig forsøgsordning at give modtagere af
overgangsydelse en tilsvarende adgang til en fradragsfri indtægt.
Til nr. 28 og 29 Der er tale om tekniske ændringer som følge af
vedtagelsen af L 218, som træder i kraft den 1. juli 1993.
Til nr. 30 og 31 Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 32 Den midlertidige ordning med aktivitetsydelse i forbindelse med
humanitært og kirkeligt arbejde i udlandet blev indført i forbindelse med
justeringen af forliget af 8. maj 1992. Tidsrammen for justeringen var
udgangen af 1993. Ordningen trådte i kraft den 16. april 1993 og gælder for
perioder med aktivitetsydelser, der påbegyndes inden den 31. december 1993.
Det forekommer naturligt at give denne midlertidige ordning samme
tidsramme som de forslag til orlovsordninger, der afløser hovedelementerne i
8. maj-aftalen, det vil sige orlovsordninger efter L 273, lov om orlov, hvor
tidsrammen er udgangen af 1995.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om aktivitetsydelse under frivilligt,
ulønnet humanitært og kirkeligt arbejde i udlandet gælder indtil udgangen af
1996, såfremt aftale herom er indgået inden 31. december 1995.
Til nr. 33 Forslaget til ændring af den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse bringer forslaget i overensstemmelse med den
foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 66 i L 272, forslag til lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik. Baggrunden for ændringsforslaget er den tætte
sammenhæng mellem de 2 lovforslag, der bevirker, at det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis de 2 love træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Til nr. 34 I lovforslagets almindelige bemærkninger er der henvist til, at
evt. forringelser i lediges dagpengerettigheder som følge af den lange række
af ændringer af bestemmelserne, lovforslaget indeholder, vil blive imødegået,
og at der i forslaget til overgangsbestemmelsen i § 3 indføres en garanti
for, at de hidtidige rettigheder bevares indtil 1. juli 1995. Der findes at
være behov for at klargøre forslaget til overgangsbestemmelsen i
overensstemmelse med baggrunden for bestemmelsen og dens sammenhæng med de
overgangsbestemmelser, der skal fastsættes efter lovforslaget om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, også hvad angår de konkrete områder, hvor der kan
blive tale om, at ledige kan få en forringet retsstilling. Da der er tale om
omfattende ændringer i overgangsbestemmelsen i det fremsatte lovforslag,
indeholder ændringsforslaget en helt ny affattelse af overgangsbestemmelsen.
Stk. 1 fastsætter reglerne for indplacering af ledige dagpengemodtagere,
som modtager dagpenge efter eet eller flere ATB, i den foreslåede faste
dagpengeperiode. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at øvrige
dagpengemodtagere vil blive indplaceret i den faste dagpengeperiode på
baggrund af ledighedsperioder, efter arbejdskravets opfyldelse, forud for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2 fastsætter særreglerne for de unge under 25 år og for medlemmer,
der er fyldt 50 år,og som opfylder betingelserne for gentagne arbejdstilbud
efter lov om arbejdstilbud til ledige, jf. bemærkningerne til § 66 i L 272.
Begge grupper vil uden overgangsbestemmelser kunne få en væsentligt forringet
stilling som følge af, at de gentagne ATB afskaffes. De vil derfor blive
stillet, som om de ikke har haft et ATB. Der er dog ikke fundet behov for
særlige overgangsordninger for de over 50-årige, der vil opnå ret til fortsat
at kunne modtage dagpenge i delperiode 2 efter bestemmelserne i
ændringsforslagets ny affattelse af forslag til § 55, stk. 4, jf. nr. 9.
Stk. 3 fastsætter regler om personer, der har haft et 2. ATB, og som ved
fortsat ledighed uden en overgangsordning vil miste dagpengeretten inden 1.
juli 1995. Ved overgangsordningen forlænges delperiode 2 for den gruppe med
eet år til 4 år.
Stk. 4 fastsætter regler, der omhandler den gruppe af personer, der før
lovens ikrafttræden har haft eller før lovens vedtagelse har påbegyndt
beskæftigelse med offentligt tilskud i berettiget forventning om, at det vil
give dagpengemæssige rettigheder.
Stk. 5 fastsætter regler, der tager højde for de overgangsproblemer, der
kan opstå som følge af, at reglerne om »død periode« afskaffes set
i relation til reglen om erhvervelse af dagpengeret, dvs. kravet om 26 ugers
beskæftigelse inden for 3 år. Reglerne vil indebære, at der ved beregning af
26-ugers-reglen tages hensyn til »døde perioder« før lovens
ikrafttræden i henhold til de hidtidige regler.
Stk. 6 fastsætter en bemyndigelsesbestemmelse for arbejdsministeren til at
fastsætte nærmere regler om overgangsbestemmelsens anvendelse. Bestemmelsen
svarer til stk. 3 i det fremsatte lovforslags overgangsbestemmelse, jf. at L
272 indeholder en bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte nærmere
regler om overgangsordninger for ledige på denne lovs område. Dette kan
medføre et behov for at udstede konsekvensbestemmelser på
arbejdsløshedsforsikringsområdet.
Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen
Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde
(SF) nfmd. Aage Frandsen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller
(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel
Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Glønborg
(KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål 8:
»I bemærkningerne hedder det » . . . de administrativt fastsatte
regler om rådighed (vil) blive taget op til overvejelse med det sigte i
højere grad at tilpasse rådighedsforpligtelsen, navnlig pligten til aktiv
arbejdssøgning, til den enkeltes situation.« (s. 7, sp. 1 nederst). Det
bedes nærmere beskrevet hvordan, herunder om det tiltænkes at skærpe
rådighedsforpligtelsen.'
Svar:
Det vil fortsat være et grundlæggende princip, at arbejdsløshedsdagpenge
er forbeholdt ledige arbejdsløshedskassemedlemmer, der står til rådighed for
arbejdsmarkedet, og retten til dagpenge vil således også fremover være
betinget af, at den ledige både er i stand til at overtage arbejde og selv er
aktivt arbejdssøgende. I lyset af reformen af den arbejdsmarkedspolitiske
indsats findes der at være behov for en revision af de administrativt
fastsatte rådighedsregler (»rådighedsbekendtgørelsen«), som på
visse punkter forekommer for ufleksible. Sigtet med revisionen vil ikke være
en skærpelse af rådighedsforpligtelsen, men en smidiggørelse af reglerne,
herunder specielt reglerne om aktiv arbejdssøgning, således at
rådighedsforpligtelsen i højere grad kan tilpasses den enkeltes forhold og
lokale forhold. Herudover vil handlingsplanen også spille en rolle i forhold
til rådigheden.
Arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 34 af 9. juni 1993 fra
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 274 - bilag 14).
Spørgsmål nr. 34:
»Den faste dagpengeperiode på 7 år kan ifølge forslaget forlænges med
to år ved orlov til uddannelse. Er det korrekt, at orlov til børnepasning kan
forlænge dagpengeperioden ud over de 7-9 år?»
Svar:
Perioder med orlov til uddannelse og orlov til børnepasning efter lov om
orlov medregnes ikke i den faste dagpengeperiode på samlet 7 år. Ledige kan
dog højst anvende orlov til uddannelse i 2 år. Derimod begrænses orlov til
børnepasning ikke af udnyttelse af andre orlovsordninger. Spørgsmålet kan
således besvares bekræftende.
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder.
Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Arbejdsministeren har henvist til, at der ikke længere findes behov for at
opretholde det nugældende beskæftigelseskrav i forbindelse med optagelse i en
arbejdsløshedskasse (300 timer inden for 10 uger). Retten til dagpenge ved
ledighed er under alle omstændigheder afhængig af, at medlemmet efter
medlemskab har arbejde i et sådant omfang, at arbejdskravet, 26 uger inden
for 3 år, er opfyldt, og der således er erhvervet dagpengeret.
Regeringen vil derfor i begyndelsen af det kommende folketingsår fremsætte
lovforslag om ophævelse af beskæftigelseskravet m.v. (lovens § 41, stk. 1,
nr. 3).
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk
Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse.
ÆndringsforslagAf arbejdsministeren , tiltrådt af et flertal
(S, CD, RV og KRF):
Til § 1 1) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af §
55 affattes stk. 10 således:
»Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for
anvendelsen af stk. 1-8, herunder regler om periodernes varighed og beregning
efter stk. 7 og 8.«
2) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»01. § 74 ophæves.«
3) Nr. 27 affattes således:
»27. § 75 d, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes som nye punktummer:
»Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst modtages i
sammenlagt 30 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvori medlemmet
efter den senest erhvervede dagpengeperiode, jf. § 53, inden for de sidste 30
måneder før overgangen til efterløn har modtaget dagpenge, orlovsydelse til
sabbat efter lov om orlov eller ydelser efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af
højeste dagpengebeløb efter § 47.«»
4) Nr. 30 affattes således:
»30. § 75 e, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes som nye punktummer:
»Efterløn med det i stk. 1 nævnte beløb kan højst modtages i
sammenlagt 30 måneder. I denne periode medregnes perioder, hvori medlemmet
efter den senest erhvervede dagpengeperiode, jf. § 53, inden for de sidste 30
måneder før overgangen til efterløn har modtaget dagpenge, orlovsydelse til
sabbat efter lov om orlov eller ydelser efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik. Efterlønnen kan herefter højst udgøre 82 pct. af
højeste dagpengebeløb efter § 70.«»
Til § 3 5) Efter »træder« indsættes: »§ 1, nr. 3 og
8, i kraft den 1. september 1993 og«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er redaktionelt.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter den gældende lovs § 58 allerede har
bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om retten til dagpenge for
medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Arbejdsindtægter fra bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed vil som
altovervejende hovedregel ikke som for lønindtægter kunne opgøres løbende
blandt andet på grund af de særlige skatteregler, der gælder for sådanne
indtægter.
De administrative foreskrifter for anvendelse af reglen i § 55, stk. 3 og
6, foreslås for så vidt angår arbejdsindtægter fra sådan bibeskæftigelse ved
selvstændig virksomhed fastsat i de regler, direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen udsteder efter § 58, således at der bliver en
lempelse i reglerne for fradrag i dagpengene for sådanne arbejdsindtægter,
svarende til den indtægt på 27.500 kr., en dagpengemodtager kan have fra
lønarbejde uden fradrag i dagpengene.
Til nr. 2 Ved den foreslåede ændrede affattelse af § 64, jf. nr. 17,
overflødiggøres bestemmelsen.
Ændringsforslaget er således af teknisk karakter.
Til nr. 3 og 4 Da der fra flere sider er rejst tvivl om forståelsen af
bestemmelsen, præciseres det ved ændringsforslaget, at det alene er perioder
med dagpenge, orlovsydelse til sabbat efter lov om orlov eller ydelser efter
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i den seneste erhvervede
dagpengeperiode, der påvirker satsskiftetidspunktet.
Herudover udgår henvisningen til overgangsydelse, der skyldtes en teknisk
fejl.
Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse, ydes altid med et
fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge, jf. nr. 29 og nr. 33.
Til nr. 5 Ændringsforslaget er en konsekvens af, at kapitel 4 om styring
af den aktive arbejdsmarkedspolitik i forslag til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik (L 272) foreslås at træde i kraft den 1. september
1993. I dette kapitel foreslås Landsarbejdsnævnet erstattet af
Landsarbejdsrådet den 1. september 1993.
Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen
Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Klaus Hækkerup (S) Lilli Gyldenkilde
(SF) nfmd. Aage Frandsen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Per Stig Møller
(KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Bertel
Haarder (V) Poul Nødgaard (FP) Jørgen Estrup (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 272 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK NR L 272 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 21. juli 1993
- 1992 BTL 273 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ORLOV NR L 273 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- 1992 BTL 275 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (NIVEAUET FOR SUPPLERENDE DAGPENGE, OMLÆGNING AF FERIEDAGPENGEORDNINGEN, OMLÆGNING AF DAGPENGEUGEN, REGELFORENKLING) NR L 275 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 12. juli 1993
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 16-0169051 Landsskatteretten · 5. maj 2020
- a-kasse.dk (sag 2018-0712) Klagenævnet for Domænenavne · 14. juni 2019
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023