Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM ELSPAREFONDEN

1996/1 LSF 27Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i

elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med

samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Af fondens midler kan der ydes tilskud til:

1) Udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende

apparater og udstyr.

2) Installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder,

der er udlagt til kollektiv varmeforsyning efter bestemmelserne i lov om

varmeforsyning. Tilskud kan dog gives til varmebesparende foranstaltninger,

hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk

umuligt at installere centralvarmeanlæg i den pågældende elopvarmede bygning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke boliger og institutioner der kan få tilskud. Miljø- og

energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke

aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af

tilskud.

Stk. 4. Til de i stk. 2 nævnte formål yder staten et beløb årligt

til fonden på finansloven. Derudover kan fonden modtage midler fra anden

side. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.

§ 2. Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en

formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.

Formanden og 2 af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen

repræsenterede interesser. De 6 øvrige medlemmer skal repræsentere

forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og

amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Hvis et medlem

afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for

den resterende del af perioden.

Stk. 3. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Miljø-

og energiministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fondens

Læs alt

driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Omkostningerne til fondens

administration afholdes af fondens midler.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter forretningsorden for

Elsparefondens bestyrelse.

Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for sin

virksomhed til miljø- og energiministeren efter bestemmelser fastsat af

ministeren.

§ 3. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for Elsparefondens

tilskudsgivning.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte tidsfrister for

udarbejdelse af handlingsplaner og regler for udformningen af disse. Miljø-

og energiministeren kan til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen

bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved

tilskudsgivningen. Miljø- og energiministeren kan efterfølgende fastsætte

tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 3. Afgørelse om ydelse af tilskud træffes af bestyrelsen.

Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1, nævnte

hensyn, handlingsplanen og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser.

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til aktiviteter, som ikke

indgår i en handlingsplan, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har

væsentlig betydning for fondens formål.

Stk. 4. Afgørelser om tilskud kan ikke indbringes for miljø- og

energiministeren.

§ 4. Elsparefonden kan give tilsagn om tilskud til nedennævnte

aktiviteter efter ansøgning eller afholdelse af udbud som nævnt i stk. 2:

1) Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af

elbesparelsesaktiviteter.

2) Udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr.

3) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af

energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af

apparater og udstyr. Herunder kan der udbetales tilskud til køb af nye

energieffektive apparater og udstyr.

4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne

for at fremme elbesparelser.

5) Andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere

bestemmelse.

Stk. 2. Elsparefonden udbyder udførelsen af de i stk. 1 nævnte

aktiviteter og den i stk. 4 nævnte tjenesteydelse i konkurrence efter

gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Tilsvarende gælder for

den i stk. 4 nævnte virksomhed m.v. ved udbud af installationsarbejder.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelser for udbud, herunder om, hvilke aktiviteter der ikke skal udbydes.

Stk. 4. Elsparefonden kan indgå aftale med en virksomhed, en

organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfang administrerer

tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, herunder at vedkommende udbyder

de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede entrepriser.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalens indhold.

§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt

dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser

om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse

forhold.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og

udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning

gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til

gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere

bestemmelse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud

efter anden lovgivning.

Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der

udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver

bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger,

som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af

lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og

betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen

vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for

afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at den

pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og

at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller

hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis

tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Elsparefonden til i

nærmere angivet omfang at fastsætte bestemmelser om forhold, som er omhandlet

i §§ 4 og 5.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren

bemyndiger hertil, og Elsparefonden kan hos tilskudsansøgere og -modtagere,

leverandører, installatører, den i § 4, stk. 4, nævnte virksomhed,

organisation m.v. samt offentlige myndigheder indhente alle sådanne

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om

tilsagn eller om udbetaling af tilskud, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Miljø- og

energiministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af

bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 2. Uanset det i § 2, stk. 2, anførte beskikkes 4 medlemmer af

bestyrelsen i den første periode kun for 2 år.

§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ».« til:

»,».

2. I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 9 og

10:

»9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i §

4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og

udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden.«

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i

elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i

overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Af fondens midler kan der ydes tilskud til:

1) Udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende

apparater og udstyr.

2) Installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder,

der er udlagt til kollektiv varmeforsyning efter bestemmelserne i lov om

varmeforsyning. Tilskud kan dog gives til varmebesparende foranstaltninger,

hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk

umuligt at installere centralvarmeanlæg i pågældende elopvarmede bygning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvilke boliger og institutioner der kan få tilskud. Miljø- og

energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke

aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af

tilskud.

Stk. 4. Til de i stk. 2 nævnte formål yder staten et beløb årligt

til fonden på finansloven. Derudover kan fonden modtage midler fra anden

side. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.

§ 2. Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en

formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.

Formanden og 2 af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen

repræsenterede interesser. De 6 øvrige medlemmer skal repræsentere

forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og

amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Hvis et medlem

afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for

den resterende del af perioden.

Stk. 3. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Miljø-

og energiministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fondens

driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Omkostningerne til fondens

administration afholdes af fondens midler.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter forretningsorden for

Elsparefondens bestyrelse.

Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for sin

virksomhed til miljø- og energiministeren efter bestemmelser fastsat af

ministeren.

§ 3. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for Elsparefondens

tilskudsgivning.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte tidsfrister for

udarbejdelse af handlingsplaner og regler for udformningen af disse. Miljø-

og energiministeren kan til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen

bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved

tilskudsgivningen. Miljø- og energiministeren kan efterfølgende fastsætte

tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 3. Afgørelse om ydelse af tilskud træffes af bestyrelsen.

Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1, nævnte

hensyn, handlingsplanen og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser.

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til aktiviteter, som ikke

indgår i en handlingsplan, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har

væsentlig betydning for fondens formål.

Stk. 4. Afgørelser om tilskud kan ikke indbringes for miljø- og

energiministeren.

§ 4. Elsparefonden kan give tilsagn om tilskud til nedennævnte

aktiviteter efter ansøgning eller afholdelse af udbud, som nævnt i stk. 2:

1) Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af

elbesparelsesaktiviteter.

2) Udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr.

3) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af

energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af

apparater og udstyr. Herunder kan der udbetales tilskud til køb af nye

energieffektive apparater og udstyr.

4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne

for at fremme elbesparelser.

5) Andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere

bestemmelse.

Stk. 2. Elsparefonden udbyder udførelsen af de i stk. 1 nævnte

aktiviteter og den i stk. 4 nævnte tjenesteydelse i konkurrence efter

gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Tilsvarende gælder for

den i stk. 4 nævnte virksomhed m.v. ved udbud af installationsarbejder.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelser for udbud, herunder om, hvilke aktiviteter som ikke skal udbydes.

Stk. 4. Elsparefonden kan indgå aftale med en virksomhed, en

organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfang administrerer

tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og herunder at vedkommende

udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede

entrepriser. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

aftalens indhold.

§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,

at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt

dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser

om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse

forhold.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og

udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning

gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til

gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere

bestemmelse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud

efter anden lovgivning.

Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der

udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver

bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger,

som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af

lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.

§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og

betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen

vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for

afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at

pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og

at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller

hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis

tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Elsparefonden til i

nærmere angivet omfang at fastsætte bestemmelser om forhold, som er omhandlet

i §§ 4 og 5.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren

bemyndiger hertil, og Elsparefonden kan hos tilskudsansøgere og -modtagere,

leverandører, installatører, den i § 4, stk. 4, nævnte virksomhed,

organistion m.v. samt offentlige myndigheder indhente alle sådanne

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.

§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om

tilsagn eller om udbetaling af tilskud, med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Miljø- og

energiministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af

bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 2. Uanset det i § 2, stk. 2, anførte beskikkedes 4 medlemmer

af bestyrelsen i den første periode kun for 2 år.

§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. juni 1995, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ».« til:

»,».

2. I § 7 F, stk. 1 indsættes som nr. 9) og

10) :

» 9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder, som

nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive

apparater og udstyr, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om

Elsparefonden.«

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lovforslaget oprettes en institution, Elsparefonden, som har til

formål at give tilskud til at gennemføre besparelser i elforbruget i boliger

og offentlige institutioner.

I. Lovforslagets baggrund

Forslaget er et led i regeringens energihandlingsplan Energi 21, der har

til formål at reducere energisektorens CO2-udledning og at mindske fremtidige

ressourceproblemer som følge af begyndende udtømning af de fossile brændsler.

Et vigtigt led i handlingsplanen er at reducere og effektivisere forbruget af

elektricitet. Der er et stort potentiale for at gennemføre rentable

elbesparelser inden for husholdningssektoren og den offentlige sektor, især

ved at omstille elopvarmede bygninger til en mere miljøvenlig

opvarmningsform, særligt kollektiv varmeforsyning (naturgas eller

fjernvarme). Mange af disse muligheder er imidlertid ikke blevet udnyttet

tilstrækkeligt på grund af en række forskellige barrierer af bl.a.

privatøkonomisk karakter.

Elforsyningsvirksomhederne har hidtil sammen med staten været de

væsentligste aktører på elbesparelsesområdet. Elforsyningsvirksomhederne har

en væsentlig rolle at spille ved energirådgivning og informationsaktiviteter,

mens staten giver tilskud til forskellige former for elbesparelser, yder

information og fastsætter regler om elbesparelser (energimærkning m.v.).

Der er behov for at tilføre flere ressourcer til elbesparelser, dels på

områder, som elforsyningsvirksomhederne af selskabsøkonomiske hensyn ikke

tager op, dels på andre områder, hvor der kan opnås væsentlige elbesparelser

ved at øge indsatsen, ikke mindst ved udvikling, markedsføring og anskaffelse

af energieffektive apparater (produktrettet elbesparelsesindsats). Det

forudsættes i den forbindelse, at elforsyningsvirksomhederne opretholder

deres energirådgivning.

Samtidig er der behov for en udbygning af de statslige tilskud til

elbesparelser. Der er allerede indført statstilskud til elbesparelser i

erhvervsvirksomheder. Endvidere er der i 1995 etableret en tilskudsordning

til omstilling af elopvarmede boliger og institutioner uden for områder med

kollektiv varmeforsyning. Desuden kan elopvarmede boliger, opført før 1950 i

kraftvarmeområder, få tilskud til omstilling til fjernvarme. Et stort antal

boliger med elopvarmning er imidlertid opført i kollektivt forsynede områder

i 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne og kan således ikke få tilskud.

I øvrigt må det vurderes som positivt, at der skabes mulighed for flere

aktører og mere konkurrence om elbesparelser, idet dette ventes at kunne

styrke aktiviteten på området og skabe gennemsigtighed om pris og kvalitet.

II. Lovforslagets hovedindhold

Ved lovforslaget indføres en tilskudsordning til elbesparelser i boliger

og offentlige institutioner. Der oprettes en særlig fond, Elsparefonden, som

skal bestyre tilskudsmidlerne. Udførelsen af aktiviteter, som fonden giver

tilskud til, udbydes som hovedregel i konkurrence.

Fonden vil fra 1998 blive finansieret ved et særligt elsparetillæg til

elafgiften, jf. i øvrigt afsnittet: Økonomiske og administrative

konsekvenser.

1. Tilskudsgivning. Der skal kunne gives tilskud til at fremme

elbesparelser i boliger og i offentlige institutioner. Tilskud skal gives i

overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn, således at

der opnås størst mulig miljømæssig effekt af tilskudsmidlerne.

Hovedsigtet med tilskudsordningen vil i første omgang være at give tilskud

til at omstille boliger og institutioner fra elopvarmning til fjernvarme

eller naturgas.

Det samfundsøkonomiske potentiale for omstillingen af boliger og

institutioner i kollektivt forsynede områder er opgjort til ca. 50.000

enheder, dog forudsat at de bruger- og selskabsøkonomiske incitamenter for

tilslutningen fortsat er tilstede. Det forudsættes, at fjernvarme- eller

naturgasforsyningen yder rabat på tilslutningsudgifterne, svarende til den

fordel, de opnår ved at få tilført nye kunder.

Derudover er der et behov for støtte fra Elsparefonden for at gøre

omstillingen brugerøkonomisk attraktiv. Der kan ikke på forhånd fastsættes

eksakte tilskudsbeløb, bl.a. da installationsarbejderne skal udbydes (jf.

afsnit 3). Hvis der årligt afsættes eksempelvis 65 mio. kr. til omstillingen,

vil omstillingen af det nævnte potentiale kunne gennemføres på ca. 10 år

under forudsætning af rimelige tilskudsstørrelser.

Endvidere kan Elsparefonden yde støtte til at fremme udvikling,

markedsføring, anskaffelse og anvendelse af energieffektive apparater og

udstyr. Hovedindsatsen vil således være at øge udbredelsen af energieffektive

produkter, men også elbesparelser gennem påvirkning af adfærden kan støttes.

På boligområdet er der store elbesparelsespotentialer for energieffektive

køle- og fryseapparater, vaske- og opvaskemaskiner, komfurer og kogeplader,

tørretumblere, belysning, TV og video. For den offentlige sektor kan der især

opnås store besparelser inden for belysning, ventilation, storkøkkener og

kontorudstyr (PC, printere, kopimaskiner, m.v.).

Tilskuddene skal skabe et kommercielt bæredygtigt marked for

lavenergiapparater, således at der bliver et større og mere synligt udbud af

disse apparater, og at forbrugerne bliver motiveret til at anskaffe dem.

Der kan gives tilskud til produktudvikling og markedsføring af de mest

energieffektive apparater og til initiativer, der sikrer, at forbrugerne rent

faktisk anskaffer disse apparater. Herunder kan der bl.a. gives tilskud til

køb af særligt energieffektive apparater. Et andet middel er at motivere

større aftagere af husholdningsapparater (eksempelvis i den almennyttige

boligsektor) til at indkøbe lavenergiapparater (køberpolitik).

Der skal endvidere kunne gives tilskud til at fremme energieffektiv

anvendelse af apparater m.v. i husholdninger og institutioner.

Det er hensigten, at der allerede fra starten skal afses en andel af

midlerne til disse former for elbesparelser. Tilskud hertil vil få stigende

prioritet i takt med, at omstillingen af elopvarmede bygninger gennemføres.

Hvor det er praktisk, især ved tilskud til omstillingen af elopvarmede

bygninger i et givet område, skal administrationen af tilskud søges

overdraget til en koordinator, f.eks. en forsyningsvirksomhed. Koordinatoren

skal administrere tilskuddet til de enkelte modtagere og indgå aftale med

installatører m.v. om udførelse af arbejdet. Derved kan der opnås en

administrativ forenkling, og der bliver mulighed for, at arbejdet udføres

billigt og effektivt ved samlede entrepriser, rabatter m.v.

2. Bestyrelsen. Det er vigtigt at sikre den bredest mulige

sagkundskab ved administrationen af tilskudsmidlerne, og herunder at inddrage

ekspertise og kreativitet fra de forskellige interessenter på

elbesparelsesområdet. På den anden side skal det sikres, at Elsparefonden

administrerer midlerne i overensstemmelse med de energipolitiske rammer.

Det foreslås derfor, at Elsparefonden ledes af en bestyrelse, som udpeges

af miljø- og energiministeren. Bestyrelsen skal repræsentere fornøden

sagkundskab og de berørte interessenter: forsyningsvirksomheder, andre

erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amtskommuner samt miljø- og

energiorganisationer.

For at sikre en forbindelse til det af miljø- og energiministeren nedsatte

Energimiljøråd vil to af medlemmerne i bestyrelsen blive udpeget blandt

rådets medlemmer. Desuden vil de rammer, som miljø- og energiministeren

udmelder for tilskudsgivningen (jf. nf.), sædvanligvis blive forelagt for

Energimiljørådet.

Videre foreslås bestemmelser, som skal sikre, at tilskudsmidlerne anvendes

i overensstemmelse med de energipolitiske målsætninger og prioriteringer.

Bestyrelsen skal således med nærmere angivne mellemrum (indtil videre en gang

årligt) udarbejde en handlingsplan for tilskudsgivningen.

Miljø- og energiministeren kan endvidere udmelde rammer for

tilskudsgivningen for at sikre sammenhængen til de energipolitiske

målsætninger, og herunder udpege, hvilke hovedindsatsområder der skal

prioriteres. Disse rammer udmeldes som hovedregel forud for udarbejdelsen af

handlingsplanen, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2.

Tilskudsgivningen skal ligge inden for disse rammer, men bestyrelsen skal

dog kunne fremme nye projekter af væsentlig betydning, som kommer op efter

udarbejdelsen af handlingsplanen.

Fondens bestyrelse skal stå for den praktiske udførelse af de intentioner,

som ligger bag tilskudsordningen. Bestyrelsen skal forene teknisk og

forretningsmæssig sagkundskab i forbindelse med udførelsen af sine opgaver.

Inden for de fastsatte rammer skal bestyrelsen kunne udvælge indsatsområder

og bedømme de enkelte tilskudssager og de indkomne tilbud, således at der

opnås den størst mulige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordel. I den

forbindelse skal bestyrelsen både selv tage initiativer og behandle forslag,

som indsendes til fonden fra anden side.

Det foreslås, at bestyrelsen etablerer sit eget sekretariat.

Elsparefonden vil være omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven,

offentlighedsloven m.v.

Fondens aktiviteter vil i øvrigt med mellemrum blive evalueret.

Elsparefondens indsats vil blive koordineret i fornødent omfang med andre

elspareinitiativer i statens og elforsyningsvirksomhedernes regi. Miljø- og

energiministeren kan således i de udmeldte rammer pålægge bestyrelsen at

prioritere initiativer, som tillægges væsentlig betydning i regeringens

energihandlingsplaner.

Desuden vil indsatsen i fornødent omfang blive koordineret med den

integrerede ressourceplanlægning, som elforsyningsvirksomhederne udarbejder,

jf. § 13 a i elforsyningsloven, og de elspareaktiviteter, som

elforsyningsvirksomhederne udfører. De rammer (forudsætninger), som

ministeren udmelder til brug for elforsyningsvirksomhedernes integrerede

ressourceplanlægning, vil sædvanligvis finde tilsvarende anvendelse for

Elsparefonden.

Det er hensigten, at elforsyningsvirksomhederne fortsat skal være aktive

inden for energirådgivning af husstande og institutioner. Som udgangspunkt

skal Elsparefonden ikke gå ind på disse områder; hvis det vurderes, at der er

behov for en forstærket indsats, skal fonden dog have mulighed for at tage

disse aktiviteter op.

3. Udbud af opgaver. Fonden skal som hovedregel udbyde de

elbesparelsesopgaver, som fonden giver tilskud til, i licitation til

forsyningsvirksomheder og andre kvalificerede. Formålet med at afholde udbud

er at give flere forskellige aktører mulighed for at gå ind i

elbesparelsesaktiviteter og at give mulighed for en konkurrence om pris og

kvalitet af elbesparelsesydelserne.

Ved vurderingen af tilbud skal der lægges vægt på de samfundsøkonomiske og

miljømæssige fordele. Udbudsbetingelserne skal være objektive og

gennemsigtige for at sikre en ligelig konkurrence.

Tilsvarende skal koordineringen af tilskud (jf. afsnit 1) udbydes i

konkurrence.

Økonomiske og administrative konsekvenser

For finansåret 1997 er der i finansloven afsat 50 mio. kr. til

Elsparefonden. I 1998 og fremover tilvejebringes midlerne ved en forhøjelse

af elafgiften med et elsparebidrag på 0,6 øre/kWh. Der vil blive fremsat

forslag om ændring af lov om elafgift i Folketingsåret 1996/97 med henblik på

gennemførelsen af denne forhøjelse. Provenuet ved forhøjelsen anslås til ca.

90 mio. kr. Forhøjelsen vil betyde en udgiftsforøgelse for en

gennemsnitsfamilie i parcelhus uden elopvarmning på ca. 25 kr. årligt og 15

kr. årligt for en gennemsnitsfamilie i en lejlighed. Derudover vil fonden

kunne få tilført midler over finansloven eller fra anden side. Ikke anvendte

tilsagns- og udbetalingsrammer overføres til følgende finansår.

Boligejernes udgifter ved omstillingen af elopvarmede lejeboliger

forventes at medføre en vis mindre stigning i omkostningerne til boligstøtte.

Udgifter forbundet med administrationen af ordningen, herunder driften af

sekretariatet, vil blive afholdt af fondens midler. Sekretariatet forventes

at skulle bestå af højst 6 medarbejdere, heraf 1 sekretariatschef, 4 AC-

medarbejdere og 1 kontormedarbejder, som skønsmæssigt kan anslås til ca. 2,5

mio. kr. årligt. Det forudsættes, at bestyrelsen holder

sekretariatsudgifterne på et rimeligt niveau.

Vurdering af tilbud m.v. i de enkelte projekter vil kunne overlades til

eksterne konsulenter inden for projektets økonomiske rammer.

Derudover skal andre driftsudgifter (husleje, bestyrelseshonorarer,

kontorudstyr) afholdes af fondens midler, svarende til ca. 2,5 mio. kr.

årligt. Endelig skal særlige driftsudgifter (f.eks. evaluering af fondens

virksomhed) kunne afholdes af fondens midler.

Opgaver i Miljø- og Energiministeriet i forbindelse med tilskudsordningen

ventes afholdt inden for de bestående rammer.

Miljømæssige konsekvenser

Omstilling af elopvarmede bygninger inden for rammerne af

tilskudsordningen ventes at reducere elbehovet med 70 GWh årligt, således at

elforbruget i det 10. år efter ordningens etablering vil være reduceret med

700 GWh. Den akkumulerede besparelse i en periode over 10 år vil være 3-4

TWh.

Det er vanskeligere at vurdere elbesparelsespotentialet ved de øvrige

aktivitetsområder (udbredelse af lavenergiapparater m.v.), men elforbruget på

disse områder skønnes at kunne reduceres med 5-10 GWh årligt.

Der kan således forventes en elbesparelse i det 10. år efter ordningens

etablering på i alt 750-800 GWh, svarende til 6% af det nuværende elforbrug i

husholdningerne og den offentlige sektor.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget vil kun påvirke erhvervsvirksomhedernes udgifter for så vidt

angår elforbrug, der er belagt med elafgift.

Derudover vil tilskudsordningen have en vis positiv erhvervsmæssig

virkning, idet tilskuddet vil fremme udbredelsen af lavenergiapparater og

-udstyr. Opgaverne vil blive udbudt efter gældende regler.

Derudover vil ordningen have en positiv effekt for installationsarbejder i

bygninger ved omstillingen fra elopvarmning.

Forholdet til EU-retten

Forslagets bestemmelser om tilskud til produktudvikling, markedsføring og

udbredelse af elbesparende apparater (§ 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr.

2-5) rejser spørgsmål i forhold til statsstøttereglerne i EF-Traktaten. Disse

dele af forslaget er derfor notificeret for Europa-Kommisisonen, jf.

bestemmelserne i Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionens godkendelse skal

foreligge, før de notificerede dele af lovforslaget kan sættes i kraft.

Bekendtgørelser, som fastsætter nærmere retningslinier om anvendelsen af

bestemmelserne i forslagets § 4, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tekniske

forskrifter og standarder, anses for omfattet af reglerne om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

Disse bekendtgørelser vil blive notificeret efter de nævnte regler inden

deres ikrafttræden.

EFs fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte vil blive iagttaget i de

regler, som fastsættes om tilskudsgivningen.

Forslagets bestemmelser om tilskud til omstilling af bygninger til

kollektiv varmeforsyning anses ikke for at berøre EU-retten.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved forslaget etableres en Elsparefond, som har til formål at yde tilskud

til at fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige

institutioner.

Fonden skal yde tilskud i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og

miljømæssige hensyn. Tilskud skal gives ud fra en vurdering af, hvor man

opnår de samfundsøkonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige elbesparelser.

De forudsætninger, som miljø- og energiministeren udmelder (jf.

bemærkningerne til § 3), skal indgå i vurderingen.

De tilskudsberettigede aktiviteter er nævnt i stk. 2. Et

hovedindsatsområde vil være installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede

bygninger i områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme,

naturgas) efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Tilskud vil være

betinget af, at bygningen bliver tilsluttet den pågældende kollektive

varmeforsyningsvirksomhed.

Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med varmeplanlægningen.

Bygningen skal ligge i et område med aktuel kollektiv varmeforsyning eller i

et område, der er omfattet af et godkendt varmeforsyningsprojekt, eller som i

varmeplanlægningen påregnes omfattet af kollektiv varmeforsyning.

Der vil dog kunne gives tilskud til varmebesparende foranstaltninger i

elopvarmede bygninger, hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske

forhold gør det praktisk umuligt at installere centralvarmeanlæg i pågældende

bygning. Der forudsættes en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, således

at der kun kan gives tilskud efter denne bestemmelse i undtagelsestilfælde.

Endvidere vil sådanne bygninger kunne få tilskud til at installere andre

former for opvarmning fra tilskudsmidler, som administreres af

Energistyrelsen.

Der kan endvidere gives tilskud til aktiviteter til at fremme udvikling,

markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende apparater og udstyr;

m.h.t. eksempler henvises til de almindelige bemærkninger. Der kan gives

tilskud til de mest energieffektive elforbrugende apparater eller tilskud til

apparater, hvor elforbruget helt eller delvist er erstattet af andre

energikilder (f.eks. gasfyrede tørretumblere), hvis dette er

samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Herom henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 2 ff.

Der vil ikke kunne gives tilskud til energiproducerende anlæg (solceller

o.l.), da disse kan få tilskud efter ordninger, som administreres af

Energistyrelsen.

Der kan efter stk. 3 fastsættes nærmere regler om, hvilke bygninger

og institutioner, der kan få tilskud.

Boliger omfatter en- og tofamiliehuse og beboelsesejendomme uanset

ejerform. Med offentlige institutioner menes institutioner med offentlige

formål, som drives af staten, kommuner, amtskommuner, selvejende

institutioner og lignende i egne eller lejede bygninger. Dette svarer reelt

til de bygninger, der kan få tilskud til omstilling til centralvarme i

områder uden kollektiv varmeforsyning, jf. lov nr. 407 af 14. juni 1995 om

statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger.

Det er hensigten at fastsætte, at der kun kan gives tilskud til omstilling

til kollektiv varmeforsyning af bygninger, der er beregnet til

helårsanvendelse.

Endvidere kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler om,

hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen

af tilskud.

Fastsættelse af tilskudsstørrelser tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en

aktivitet ikke udbydes i konkurrence.

Der er fastsat tilskudsstørrelser for omstilling af elopvarmede bygninger

uden for kollektivt forsynede områder, jf. lov nr. 407 af 14. juni 1995 om

statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger. Disse

tilskudsstørrelser kan ikke umiddelbart overføres på tilskuddet fra

Elsparefonden, da anlægsudgifterne og dermed tilskudsbehovet beror på

afholdelse af udbud, og da det forudsættes (jf. bemærkningerne til § 5), at

de kollektive forsyningsvirksomheder giver en medfinansiering til

omstillingen.

Vedrørende stk. 4 henvises til afsnittet om økonomiske og

administrative konsekvenser i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Elsparefonden ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og 8 andre

medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.

Formanden og to af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i

bestyrelsen repræsenterede interesser. Heri ligger, at de ikke må have en

ansættelsesmæssig eller anden stærk tilknytning til de

interesseorganisationer m.v., som er repræsenterede i bestyrelsen. Det er

hensigten, at disse medlemmer skal være særligt sagkyndige inden for tekniske

og økonomiske forhold, entreprise- og konkurrenceforhold samt ledelse,

markedsføring, offentlig informationsvirksomhed o.l. Det vil bero på en

konkret vurdering, hvorledes de forskellige sagkyndige bliver udvalgt.

De øvrige 6 medlemmer skal repræsentere de i forslaget nævnte interesser.

Det forudsættes, at der udpeges personer, som har en fast forankring til de

pågældende interesser, herunder tilknytning til de relevante organisationer,

men disse organisationer er ikke tillagt nogen indstillingsret.

Fonden omfattes af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet m.v.,

jf. de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i stk. 2, hvorefter bestyrelsens medlemmer beskikkes

for en given periode, og bestemmelserne om nybeskikkelse, hvis et medlem

afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, svarer til bestemmelser om andre

statslige fonde m.v. Der er ikke noget til hinder for genbeskikkelse af

medlemmer.

Ifølge stk. 3 skal bestyrelsen etablere et selvstændigt sekretariat

inden for Miljø- og Energiministeriet for at sikre, at fonden kan fungere

uafhængigt inden for de udstukne rammer. Bestyrelsen vil således stå for

ansættelse m.v. af sekretariatets personale.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om fondens

driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Det er hensigten, at

fondens sekretariat skal have et vist fællesskab med Energistyrelsen for at

spare driftsudgifter (fælles datagrundlag, personaleadministration og anden

service), men det nærmere omfang kan fastsættes ved forhandling med fondens

bestyrelse. Miljø- og Energiministeriet vil kunne bistå ved visse særlige

opgaver, f.eks. EU-retlige spørgsmål.

Efter stk. 4 skal bestyrelsens forretningsorden fastsættes af

miljø- og energiministeren. Der vil bl.a. kunne træffes bestemmelse om, at

Energistyrelsen skal have en tilforordnet uden stemmeret i bestyrelsen.

Ministeren kan desuden efter stk. 5 fastsætte retningslinier for,

hvorledes bestyrelsen skal aflægge årsregnskab for anvendelsen af fondens

midler og beretning for sin virksomhed. Beretningen vil blive offentliggjort

for at skabe gennemsigtighed omkring bestyrelsens tilskudspraksis.

Til § 3

Bestyrelsen skal efter stk. 1 udarbejde en handlingsplan for

Elsparefondens tilskudsgivning. Handlingsplanen skal belyse de

indsatsområder, som fonden vil koncentrere sig om, og indeholde en

disponering af midlerne i hovedtræk. Om prioriteringen af omstilling af

elopvarmede bygninger henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 1.

Handlingsplanen indsendes til miljø- og energiministeren til orientering.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 2 fastsætte tidsfrister

for udarbejdelsen af handlingsplaner og regler om udformningen af disse. Det

er hensigten, at der skal udarbejdes en handlingsplan hvert år, indeholdende

en egentlig planlægning for det følgende års aktiviteter og perspektiver for

en given længere periode, f.ex. 3 år.

Endvidere kan miljø- og energiministeren efter stk. 2 til brug ved

udarbejdelsen af handlingsplanen bestemme, at nærmere angivne forudsætninger

skal lægges til grund ved tilskudsgivningen. Der kan således fastsættes

bestemmelser om, hvilke typer af aktiviteter Elsparefonden særligt skal søge

at støtte, og om deres indbyrdes vægtning. Forudsætningerne skal som

udgangspunkt opstille overordnede rammer, således at bestyrelsen får et

rimeligt spillerum. Hvis forholdene taler for det, skal ministeren dog kunne

udpege konkrete indsatsområder, som vurderes at få særlig betydning.

Forudsætningerne skal ikke kunne begrænse konkurrencen i de enkelte udbud,

jf. § 4, stk. 2.

Der vil også kunne udmeldes forudsætninger om andre forhold, f.eks. om

samfundsøkonomiske beregninger m.v. Om forholdet til den integrerede

ressourceplanlægning henvises til de almindelige bemærkninger.

Miljø- og energiministeren skal efterfølgende, dvs. efter at en

handlingsplan er blevet udarbejdet, kunne fastsætte tilsvarende

forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor. Bestemmelsen kan anvendes,

hvis et indsatsområde først bliver aktuelt efter udarbejdelsen af

handlingsplanen, eller hvis miljø- og energiministeren finder, at

handlingsplanen eller bestyrelsens praksis ikke er i overensstemmelse med de

fastsatte rammer.

I øvrigt vil miljø- og energiministeren ved lovens ikrafttræden kunne

udmelde forudsætninger for tilskud, som skal anvendes ved administrationen af

tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger, indtil bestyrelsen har

udarbejdet den første handlingsplan.

Efter stk. 3 træffes afgørelse om ydelse af tilskud af fondens

bestyrelse. Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med

handlingsplanen og de i stk. 2 nævnte forudsætninger. Bestyrelsen kan dog i

særlige tilfælde yde tilskud til elbesparelsesaktiviteter, der ikke indgår i

handlingsplanen, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har væsentlig

betydning for fondens formål. Det forudsættes sædvanligvis, at der er tale om

aktiviteter, som først er blevet aktuelle siden udarbejdelsen af

handlingsplanen. Disse aktiviteter skal ligge inden for de rammer, som er

udmeldt i forudsætningerne.

Der kan fastsættes bestemmelser i forretningsordenen om, at bestyrelsen

kan delegere afgørelser, som ikke har principiel karakter, til formanden

eller sekretariatet.

Det følger af stk. 4, at Elsparefondens afgørelser om tilskud ikke

kan indbringes for miljø- og energiministeren. Om klager over

udbudsforretninger henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2.

Til § 4

I stk. 1 angives, hvilke kategorier af aktiviteter der kan få

tilsagn om tilskud af Elsparefondens midler. Tilsagn er i alle tilfælde

betinget af, at aktiviteten falder inden for de i § 1 angivne rammer.

Tilsagn om tilskud til installationsarbejder i bygninger gives til

bygningsejeren efter ansøgning. Tilskud til udvikling, markedsføring,

energirådgivning m.v. udbydes som regel i konkurrence, hvor tilsagn om

tilskud gives til det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 2.

Der kan efter nr. 1 gives tilskud til bygningsejere til

installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af

elbesparende aktiviteter.

Bestemmelsen vil især finde anvendelse ved tilskud til omstilling af

elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Endvidere kan der gives tilskud til varmeisolerende foranstaltninger, som

nævnt i samme bestemmelse, samt til installationsarbejder i forbindelse med

udbredelse af elbesparende apparater og udstyr, f.eks. til rørføring, når

elopvarmede husholdningsapparater erstattes af apparater, der anvender andre

energikilder.

Der vil sædvanligvis i første omgang blive givet tilskud til omstilling af

elopvarmede bygninger i områder, hvor der kan ventes forholdsvis stor effekt

af tilskuddet, d.v.s. fortrinsvis i større byer. For at give bygningsejerne i

de enkelte områder et rimeligt overblik over, hvornår de kan forvente

tilskud, vil der i handlingsplanen eller i forudsætningerne fra miljø- og

energiministeren blive givet en prioritering af de områder, hvor der inden

for kortere tid ventes afsat tilskudsmidler. Det vil dog kunne afhænge af

udbudsresultatet, om fonden rent faktisk giver tilskud til

omstillingsarbejder i et givet område (jf. bemærkningerne til stk. 4).

En mindre del af tilskudsmidlerne vil imidlertid allerede fra begyndelsen

kunne afsættes til elvarmeomstilling i mindre byer.

Der kan efter nr. 2 gives tilskud til udvikling af nye

energieffektive apparater og udstyr. Tilskuddet kan gives til en producent,

en teknisk sagkyndig institution eller en forskningsinstitution. Tilskud til

udvikling vil blive holdt inden for de rammer, som følger af EF-reglerne

herom.

Forskning i energieffektive apparater og udstyr kan få tilskud af

energiforskningsmidler, som administreres af Energistyrelsen.

Endvidere kan der efter nr. 3 gives tilskud til initiativer til at

fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og udstyr

samt en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr.

Med hensyn til markedsføring kan der f.eks. gives tilskud til

brancheforeninger eller andre organisationer m.v. til at indgå og gennemføre

frivillige aftaler om, at mindre energieffektive apparater fremover ikke skal

markedsføres (frivillige normer). Endvidere kan der gives tilskud til

uddannelse af butikspersonale i at markedsføre lavenergiapparater m.v.

Der kan gives tilskud til en række aktiviteter for at sikre

anskaffelsen af energieffektive apparater og udstyr i forbrugsleddet.

Der kan f.eks. gives tilskud til brancheforeninger eller andre

organisationer m.v. til udgifter ved at gennemføre informationskampagner

eller frivillige energimærkningsordninger, som skal motivere forbrugerne til

at vælge lavenergiapparater.

Almennyttige boligforeninger, offentlige institutioner m.v., som køber ind

i større mængder, kan ved deres indkøbspolitik påvirke afsætningsmulighederne

for lavenergiapparater væsentligt, bl. a. gennem fælles

indkøbsorganisationer. Der vil kunne gives tilskud til disse organisationer

til at sikre udbredelsen af lavenergiapparater, f.eks. tilskud til at

anskaffe de mest energieffektive apparater og støtte til

informationsaktiviteter. Tilskuddet kan eventuelt knyttes sammen med

udviklingskontrakter, som boligselskaber, forsyningsvirksomheder m.v. indgår

med producenter om udviklingen af energieffektive apparater.

Videre kan der udbetales tilskud til køberen ved køb af nye

energieffektive apparater for at fremme apparaternes gennembrud på markedet.

Tilskuddet kan begrænses til introduktionsfasen for at nedbringe prisen for

de første apparater, som leveres. Det kan gøres til en betingelse for

tilskud, at forbrugeren samtidig afleverer tilsvarende, mindre

energieffektive apparater.

Tilskuddet til anskaffelse af et energieffektivt apparat vil udgøre en

større eller mindre del af prisforskellen mellem dette apparat og et

gennemsnitsapparat. Beløbet vil afhænge af forholdene, men ventes ikke at

udgøre mere end nogle hundrede kr. pr. apparat.

Tilskud til forbrugernes køb af apparater vil blive organiseret i

kampagner, hvor en forsyningsvirksomhed, en organisation m.v. fungerer som

koordinator, dvs. sørger for information, udbetaler tilskud m.v. Desuden skal

koordinatoren træffe foranstaltninger til at sikre, at afleverede brugte

apparater skrottes.

Der kan endvidere efter samme bestemmelse gives tilskud til initiativer

til at fremme en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr. Der

vil være tale om initiativer til at fremme en energieffektiv adfærd i

husholdninger og institutioner, dels ved benyttelsen af eksisterende

apparater, dels ved valget af nyt apparat, og herunder også ved vurderingen

af, om der er behov for det pågældende apparat.

Der vil kunne gives tilskud til energirådgivningsvirksomhed,

oplysningskampagner, efteruddannelse o.l. Om forholdet til de

energirådgivningsaktiviteter, som elforsyningsvirksomhederne i dag udøver,

henvises til de almindelige bemærkninger.

Der vil kunne gives tilskud til en kombination af de forskellige

initiativer, som er nævnt i nr. 3.

Videre kan der efter nr. 4 gives tilskud til undersøgelser,

forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for elbesparelser.

Der vil kunne gives tilskud til både produktrettede og adfærdsorienterede

projekter, f.ex. måling af energieffektivitet i apparater, undersøgelser af

forbrugeradfærd og påvirkningen af denne m.v.

Endelig kan der efter nr. 5 gives tilsagn om tilskud til andre

tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere

bestemmelse. Denne bestemmelse forudsættes brugt undtagelsesvist. Formålet er

at sikre den fornødne fleksibilitet, således at der inden for de i § 1 nævnte

rammer kan gives tilskud til sagligt velbegrundede elspareaktiviteter som

ikke er nævnt ovenfor, men som har en naturlig sammenhæng hermed.

Ifølge stk. 2 skal Elsparefonden udbyde udførelsen af de

tilskudsberettigede aktiviteter og opgaven som koordinator, jf. stk. 4, i

konkurrence til kvalificerede virksomheder efter de til enhver tid gældende

regler for udbud af offentlige kontrakter. Den koordinerende virksomhed skal

tilsvarende udbyde de installationsarbejder, som virksomheden står for.

Om offentlige udbud henvises til lov om samordning af fremgangsmåderne ved

indgåelse af bygge-og anlægskontrakter og indkøb m.v., som gennemfører

EF-regler om udbud, og de statslige cirkulærer om udbud.

Udvælgelse af deltagere i en konkurrence skal ske efter gennemskuelige,

ikke-diskriminerende kriterier. Udbudsbetingelserne skal være saglige og

objektive og gennemføres konsekvent. Klager over udbud, som omfattes af lov

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter

og udbud m.v., kan indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Når en opgave udbydes, vil tilbudsgiverne i deres tilbud angive, hvor

stort tilskud de finder nødvendigt for at udføre opgaven. Når opgaven som

koordinator udbydes, f.eks. af omstilling af elopvarmede bygninger, vil

deltagerne kunne give bud på samlede løsninger, f.eks. hvor mange tilsagn om

tilskud de forventer at kunne indgå ved et givet tilskudsniveau.

Ved vurderingen af tilbuddene skal fonden lægge vægt på, hvilket tilbud

der er økonomisk mest fordelagtigt ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige

hensyn. På grundlag heraf vil fonden kunne indgå aftale med en af

tilbudsgiverne eller forkaste udbudet, hvis udbudsresultatet ikke findes

tilfredsstillende.

Under særlige omstændigheder, f.eks. hvis der kun er en virksomhed, som

reelt vil kunne give tilbud, kan udbud undlades.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere

regler om udformningen og gennemførelsen af udbud, herunder om afgrænsning af

projekter, som ikke skal udbydes. Der vil endvidere kunne fastsættes

retningslinier om udbudsformen, f.eks. at det økonomisk mest fordelagtige

tilbud antages, og om offentliggørelse af licitationsresultater.

Elsparefonden kan efter stk. 4 indgå aftale med en virksomhed, en

organisation m.v. om, at vedkommende i et nærmere angivet omfang

administrerer tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og herunder at

vedkommende udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i

samlede entrepriser. Udførelsen af opgaven og betalingen herfor vil blive

udbudt efter bestemmelserne i stk. 4. Derved vil Elsparefonden ikke stå for

den konkrete tilskudsadministration i sager med mange tilskudsmodtagere og

forholdsvis ensartede og ukomplicerede sager.

En sådan koordinator kan især påtage sig de praktiske opgaver ved

omstilling af elopvarmede bygninger i et nærmere afgrænset område. Her vil

koordinatoren meddele tilsagn om tilskud og udbetale tilskuddet til de

enkelte ansøgere. Koordinatoren vil tillige afholde samlet udbud af de

enkelte entrepriser og entrere med installatører m.v. om arbejdet. Endvidere

skal koordinatoren sørge for ledsagende information til husejere m.v.

Også ved omstilling af færre bygninger i mindre byer (jf. bemærkningerne

til stk. 1, nr. 1) kan der efter forholdene anvendes en koordinator på

regionalt plan.

Der kan også anvendes en koodinator ved f.eks. en kampagne for anskaffelse

af lavenergiapparater, som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Koordinatoren kan være f.eks. en energiforsyningsvirksomhed, en rådgivende

ingeniørvirksomhed eller et energikontor, evt. flere af disse i forening.

Koordinatoren skal aflægge regnskab for sin virksomhed, jf. § 6.

Elsparefonden vil i de enkelte tilfælde aftale omfanget af

tjenesteydelserne med koordinatoren. Herunder vil f.eks. tilskudsstørrelser

og -betingelser og ledsagende informationsaktivitet blive fastlagt; derved

vil tilskudsadministrationen blive forholdsvis enkel, og de enkelte ansøgere

vil få mulighed for at vide, hvilke tilskudsmuligheder der er. Miljø- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen.

Til § 5

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 1 fastsætte generelle

betingelser for at yde tilskud. Herunder kan tilskud gøres betinget af, at

apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt

dertil hørende bygninger eller anlæg opfylder nærmere angivne krav til

energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller krav til dokumentation af

disse forhold. Når administrationen af tilskud koordineres, som nævnt i § 4,

stk. 4, vil koordinatoren kontrollere betingelserne overfor de enkelte

tilskudsmodtagere.

Der kan stilles krav om overholdelse af energi- og miljøstandarder eller

krav om, at produkter skal være energi- og miljødeklarerede. Hvor der findes

fælles standarder, vil disse blive lagt til grund.

Der vil f.eks. kunne stilles krav til energieffektiviteten i

installationer m.v. i forbindelse med omstilling af elopvarmede bygninger til

kollektiv varmeforsyning. Endvidere kan det eksempelvis fastsættes som en

betingelse, at bygninger, som ønskes omstillet fra elopvarmning, er

energimærkede efter bestemmelserne i lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger. Derved kan de energimæssige fordele ved en

omstilling af de enkelte bygninger vurderes.

Miljø- og energiministeren kan endvidere efter stk. 2 fastsætte

regler om, at tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at

arbejdet udbydes i samlet entreprise efter § 4, stk. 4. Det kan således gøres

til en betingelse for tilsagn til den enkelte bygningsejer m.v., at denne i

fornødent omfang skal overlade udbud og gennemførelse af

installationsarbejdet til koordinatoren. Formålet med en samlet udførelse af

arbejdet er at billigøre dette for den enkelte bygningsejer.

Ved omstilling af elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning får

pågældende forsyningsvirksomhed et øget indtægtsgrundlag.

Forsyningsvirksomheden vil derfor kunne fremme omstillingen ved at give rabat

på tilslutningsafgiften eller tilsvarende inden for rammerne af

prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven.

For at sikre, at varme- eller naturgasvirksomhederne bidrager til

omstillingen på et rimeligt og ensartet niveau, kan miljø- og

energiministeren efter stk. 3 fastsætte regler om, at tilskud gøres

betinget af, at forsyningsvirksomheden bidrager økonomisk til omstillingen.

Det er dog en forudsætning herfor, at virksomheden selskabsøkonomisk har

fordel af tilslutningen. Bestemmelsen vil finde anvendelse, hvis virksomheden

ikke tilbyder en medfinansiering, som er rimelig under hensyn til forholdene.

Hvis forsyningsvirksomheden giver tilbud om at koordinere omstillingen af

elopvarmede bygninger, vil virksomheden kunne indregne en medfinansiering af

omstillingen i sit tilbud.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 4 bestemme, om der kan

gives tilskud fra fonden til aktiviteter, som også kan få tilskud efter anden

lovgivning.

Bestemmelserne i stk. 5 og 6 svarer til bestemmelser i andre

tilskudslove.

Til § 6

Tilskuddet udbetales, når arbejdet er udført og udgifterne afholdt. Ved

udbetalingen påses, at arbejdet er udført, og at betingelserne for at

udbetale tilskuddet i øvrigt er opfyldt.

Der kan fastsættes nærmere bestemmelser om udbetalingen, herunder fornødne

rimelige frister for udførelsen af aktiviteten. Der skal tilvejebringes

fornøden dokumentation for arbejdets udførelse i form af regnskaber m.v.

Tilsvarende gælder betalingen for udførelsen af de i § 4, stk. 4, nævnte

tjenesteydelser (koordinering af installationsarbejder m.v.). Koordinatoren

kan i forbindelse med regnskabsaflæggelsen pålægges at gøre rede for, om der

har været mulighed for sammenblanding af interesser, f.ex. hvis koordinatoren

har en særlig forbindelse til visse tilskudsmodtagere.

Elsparefondens afgørelse efter stk. 3 om bortfald af tilskud kan

ikke indbringes for miljø- og energiministeren eller anden administrativ

myndighed, jf. forslagets § 3, stk. 4. Bestemmelsen om tilbagebetaling af

udbetalt tilskud vil kun finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor

tilskudsmodtagerens forhold taler herfor.

Til §§ 7 og 8

Efter § 7, stk. 1, kan miljø- og energiministeren i nærmere angivet

omfang bemyndige Elsparefonden til at fastsætte retningslinier for de i § 4

og 5 omhandlede forhold. Det forudsættes, at Elsparefonden inden for de

fastsatte rammer får adgang til at fastsætte mere detaljerede forskrifter om

bl.a. koordination af opgaver, udbud og betingelser for at yde tilskud.

Bemyndigelsen kan betinges af, at forskrifterne skal godkendes af miljø- og

energiministeren, inden de sættes i kraft.

Bestemmelserne i § 7, stk. 2, om oplysningspligt og § 8 om

straf svarer til bestemmelserne i en række tilskudslove.

Til § 9

EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før

bestemmelserne om tilskud til apparater og udstyr (§ 1, stk. 2, nr. 1, og §

4, stk. 1, nr. 2-5) kan sættes i kraft. Bestemmelserne om tilskud til

omstilling af elopvarmede bygninger træder i kraft den 1. januar 1997.

Bestemmelsen om, at 4 medlemmer i den første periode kun beskikkes for 2

år, skal sikre kontinuitet i bestyrelsen, således at den samlede bestyrelse

ikke udskiftes på en gang.

Til § 10

Der foreslås indsat to nye regler i ligningslovens § 7 F - henholdsvis som

nr. 9 og 10 - hvorefter tilskud til nedennævnte foranstaltninger ikke

medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Ad nr. 9

Den foreslåede skattefritagelse omfatter tilskud til nedennævnte

installationsarbejder i boliger og offentlige institutioner, såsom:

- arbejder til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme,

- varmebesparende foranstaltninger, hvis særlige forhold af bygnings-

eller fredningsmæssig art umuliggør installation af centralvarme,

- arbejder i forbindelse med ændring af apparater og udstyr, f.eks.

rørføring, når elopvarmede husholdningsapparater erstattes af apparater, der

anvender andre energikilder.

Ad nr. 10

Den foreslåede skattefritagelse angår tilskud, der ydes forbrugerne ved

køb af nye energieffektive apparater og udstyr, som nævnt i forslagets § 4,

stk. 1, nr. 3. Tilskudsordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til

denne bestemmelse.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om Elsparefonden.

(Lovforslag nr. L 27).

Lovforslaget er et led i opfølgningen på regeringens handlingsplan Energi

21. Formålet med ordningen er at yde statstilskud til samfundsøkonomisk

fordelagtige elbesparelser i husholdninger og i den offentlige sektor.

Fondens hovedindsats vil være at give tilskud til at omstille elopvarmede

bygninger til kollektiv varmeforsyning, d.v.s. fjernvarme eller naturgas. Der

vil være klare miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele ved at nedbringe

elforbruget på denne måde. Derudover skal fonden kunne give tilskud til

udvikling, markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og

udstyr samt tilskud til at fremme en energieffektiv anvendelse af dette

udstyr. Aktiviteterne skal supplere elsektorens elbesparelsesinitiativer, som

primært er rettet imod kampagner, rådgivning og vejledning.

De tilskudsberettigede aktiviteter skal som hovedregel udbydes for at

sikre konkurrence om pris og kvalitet.

Fondens tilskudsmidler skal administreres af en bestyrelse, som udpeges af

miljø- og energiministeren, med repræsentanter for forsyningsselskaberne,

andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amter samt energi- og

miljøorganisationer. Derved sikres det, at den fornødne ekspertise bliver

inddraget ved fordelingen af midlerne.

Tilskudsmidlerne vil fra 1998 blive tilvejebragt ved en forhøjelse af

elafgiften med et elsparetillæg på 0,6 øre pr. kWh. Tillægget vil blive

refunderet til erhervsdrivende efter elafgiftslovens regler. Skatteministeren

vil fremsætte forslag om ændring af elafgiftsloven i denne forbindelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter