1996 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM ELSPAREFONDEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i
elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med
samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.
Stk. 2. Af fondens midler kan der ydes tilskud til:
1) Udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende
apparater og udstyr.
2) Installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder,
der er udlagt til kollektiv varmeforsyning efter bestemmelserne i lov om
varmeforsyning. Tilskud kan dog gives til varmebesparende foranstaltninger,
hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk
umuligt at installere centralvarmeanlæg i den pågældende elopvarmede bygning.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke boliger og institutioner der kan få tilskud. Miljø- og
energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke
aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af
tilskud.
Stk. 4. Til de i stk. 2 nævnte formål yder staten et beløb årligt
til fonden på finansloven. Derudover kan fonden modtage midler fra anden
side. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.
§ 2. Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en
formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Formanden og 2 af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen
repræsenterede interesser. De 6 øvrige medlemmer skal repræsentere
forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og
amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Hvis et medlem
afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for
den resterende del af perioden.
Stk. 3. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Miljø-
og energiministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fondens
Læs alt
driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Omkostningerne til fondens
administration afholdes af fondens midler.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter forretningsorden for
Elsparefondens bestyrelse.
Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for sin
virksomhed til miljø- og energiministeren efter bestemmelser fastsat af
ministeren.
§ 3. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for Elsparefondens
tilskudsgivning.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte tidsfrister for
udarbejdelse af handlingsplaner og regler for udformningen af disse. Miljø-
og energiministeren kan til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen
bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved
tilskudsgivningen. Miljø- og energiministeren kan efterfølgende fastsætte
tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor.
Stk. 3. Afgørelse om ydelse af tilskud træffes af bestyrelsen.
Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1, nævnte
hensyn, handlingsplanen og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til aktiviteter, som ikke
indgår i en handlingsplan, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har
væsentlig betydning for fondens formål.
Stk. 4. Afgørelser om tilskud kan ikke indbringes for miljø- og
energiministeren.
§ 4. Elsparefonden kan give tilsagn om tilskud til nedennævnte
aktiviteter efter ansøgning eller afholdelse af udbud som nævnt i stk. 2:
1) Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af
elbesparelsesaktiviteter.
2) Udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr.
3) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af
energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af
apparater og udstyr. Herunder kan der udbetales tilskud til køb af nye
energieffektive apparater og udstyr.
4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne
for at fremme elbesparelser.
5) Andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere
bestemmelse.
Stk. 2. Elsparefonden udbyder udførelsen af de i stk. 1 nævnte
aktiviteter og den i stk. 4 nævnte tjenesteydelse i konkurrence efter
gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Tilsvarende gælder for
den i stk. 4 nævnte virksomhed m.v. ved udbud af installationsarbejder.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelser for udbud, herunder om, hvilke aktiviteter der ikke skal udbydes.
Stk. 4. Elsparefonden kan indgå aftale med en virksomhed, en
organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfang administrerer
tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, herunder at vedkommende udbyder
de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede entrepriser.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalens indhold.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt
dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser
om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse
forhold.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og
udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning
gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til
gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere
bestemmelse.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud
efter anden lovgivning.
Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der
udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver
bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger,
som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af
lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.
§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og
betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen
vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for
afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at den
pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og
at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis
tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Elsparefonden til i
nærmere angivet omfang at fastsætte bestemmelser om forhold, som er omhandlet
i §§ 4 og 5.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren
bemyndiger hertil, og Elsparefonden kan hos tilskudsansøgere og -modtagere,
leverandører, installatører, den i § 4, stk. 4, nævnte virksomhed,
organisation m.v. samt offentlige myndigheder indhente alle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om
tilsagn eller om udbetaling af tilskud, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Miljø- og
energiministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af
bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5.
Stk. 2. Uanset det i § 2, stk. 2, anførte beskikkes 4 medlemmer af
bestyrelsen i den første periode kun for 2 år.
§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ».« til:
»,».
2. I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 9 og
10:
»9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i §
4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,
10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og
udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden.«
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Elsparefonden har til formål at fremme besparelser i
elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i
overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn.
Stk. 2. Af fondens midler kan der ydes tilskud til:
1) Udvikling, markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende
apparater og udstyr.
2) Installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede bygninger i områder,
der er udlagt til kollektiv varmeforsyning efter bestemmelserne i lov om
varmeforsyning. Tilskud kan dog gives til varmebesparende foranstaltninger,
hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske forhold gør det praktisk
umuligt at installere centralvarmeanlæg i pågældende elopvarmede bygning.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke boliger og institutioner der kan få tilskud. Miljø- og
energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke
aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen af
tilskud.
Stk. 4. Til de i stk. 2 nævnte formål yder staten et beløb årligt
til fonden på finansloven. Derudover kan fonden modtage midler fra anden
side. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.
§ 2. Elsparefonden ledes af en bestyrelse, der består af en
formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Formanden og 2 af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i bestyrelsen
repræsenterede interesser. De 6 øvrige medlemmer skal repræsentere
forsyningsvirksomheder, andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og
amtskommuner samt energi- og miljøorganisationer.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Hvis et medlem
afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for
den resterende del af perioden.
Stk. 3. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Miljø-
og energiministeren kan træffe nærmere bestemmelse om fondens
driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Omkostningerne til fondens
administration afholdes af fondens midler.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter forretningsorden for
Elsparefondens bestyrelse.
Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for sin
virksomhed til miljø- og energiministeren efter bestemmelser fastsat af
ministeren.
§ 3. Bestyrelsen udarbejder en handlingsplan for Elsparefondens
tilskudsgivning.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte tidsfrister for
udarbejdelse af handlingsplaner og regler for udformningen af disse. Miljø-
og energiministeren kan til brug ved udarbejdelsen af handlingsplanen
bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund ved
tilskudsgivningen. Miljø- og energiministeren kan efterfølgende fastsætte
tilsvarende forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor.
Stk. 3. Afgørelse om ydelse af tilskud træffes af bestyrelsen.
Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med de i § 1, stk. 1, nævnte
hensyn, handlingsplanen og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde yde tilskud til aktiviteter, som ikke
indgår i en handlingsplan, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har
væsentlig betydning for fondens formål.
Stk. 4. Afgørelser om tilskud kan ikke indbringes for miljø- og
energiministeren.
§ 4. Elsparefonden kan give tilsagn om tilskud til nedennævnte
aktiviteter efter ansøgning eller afholdelse af udbud, som nævnt i stk. 2:
1) Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af
elbesparelsesaktiviteter.
2) Udvikling af nye energieffektive apparater og udstyr.
3) Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af
energieffektive apparater og udstyr samt en energieffektiv anvendelse af
apparater og udstyr. Herunder kan der udbetales tilskud til køb af nye
energieffektive apparater og udstyr.
4) Undersøgelser, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne
for at fremme elbesparelser.
5) Andre tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere
bestemmelse.
Stk. 2. Elsparefonden udbyder udførelsen af de i stk. 1 nævnte
aktiviteter og den i stk. 4 nævnte tjenesteydelse i konkurrence efter
gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Tilsvarende gælder for
den i stk. 4 nævnte virksomhed m.v. ved udbud af installationsarbejder.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelser for udbud, herunder om, hvilke aktiviteter som ikke skal udbydes.
Stk. 4. Elsparefonden kan indgå aftale med en virksomhed, en
organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfang administrerer
tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og herunder at vedkommende
udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i samlede
entrepriser. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
aftalens indhold.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt
dertil hørende bygninger eller anlæg skal opfylde nærmere angivne betingelser
om energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller om dokumentation af disse
forhold.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at arbejdet udbydes og
udføres i en samlet entreprise som nævnt i § 4, stk. 4.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
tilskud til at omstille elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning
gøres betinget af, at pågældende forsyningsvirksomhed bidrager økonomisk til
gennemførelse af omstillingen efter miljø- og energiministerens nærmere
bestemmelse.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler
om, hvorvidt fonden kan give tilskud til aktiviteter, der også kan få tilskud
efter anden lovgivning.
Stk. 5. Der kan kun ydes tilskud til installationsarbejder, der
udføres af virksomheder, som er registreret efter momsloven, og som driver
bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 6. Den del af udgifterne til installationsarbejde i boliger,
som svarer til tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af
lejeforhøjelse og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.
§ 6. Elsparefonden udbetaler efter ansøgning tilskuddet og
betalingen for de i § 4, stk. 4, nævnte tjenesteydelser. Ansøgningen
vedlægges fornøden dokumentation for gennemførelsen af aktiviteten og for
afholdelsen af de hermed forbundne udgifter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at
pågældende opgave ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og
at opgaven påbegyndes og afsluttes inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 3. Elsparefonden kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller
hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis
tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af tilskud og om frister efter stk. 2.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Elsparefonden til i
nærmere angivet omfang at fastsætte bestemmelser om forhold, som er omhandlet
i §§ 4 og 5.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren eller den, som ministeren
bemyndiger hertil, og Elsparefonden kan hos tilskudsansøgere og -modtagere,
leverandører, installatører, den i § 4, stk. 4, nævnte virksomhed,
organistion m.v. samt offentlige myndigheder indhente alle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver.
§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om
tilsagn eller om udbetaling af tilskud, med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Miljø- og
energiministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af
bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 2-5.
Stk. 2. Uanset det i § 2, stk. 2, anførte beskikkedes 4 medlemmer
af bestyrelsen i den første periode kun for 2 år.
§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. juni 1995, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres ».« til:
»,».
2. I § 7 F, stk. 1 indsættes som nr. 9) og
10) :
» 9) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder, som
nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,
10) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive
apparater og udstyr, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om
Elsparefonden.«
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lovforslaget oprettes en institution, Elsparefonden, som har til
formål at give tilskud til at gennemføre besparelser i elforbruget i boliger
og offentlige institutioner.
I. Lovforslagets baggrund
Forslaget er et led i regeringens energihandlingsplan Energi 21, der har
til formål at reducere energisektorens CO2-udledning og at mindske fremtidige
ressourceproblemer som følge af begyndende udtømning af de fossile brændsler.
Et vigtigt led i handlingsplanen er at reducere og effektivisere forbruget af
elektricitet. Der er et stort potentiale for at gennemføre rentable
elbesparelser inden for husholdningssektoren og den offentlige sektor, især
ved at omstille elopvarmede bygninger til en mere miljøvenlig
opvarmningsform, særligt kollektiv varmeforsyning (naturgas eller
fjernvarme). Mange af disse muligheder er imidlertid ikke blevet udnyttet
tilstrækkeligt på grund af en række forskellige barrierer af bl.a.
privatøkonomisk karakter.
Elforsyningsvirksomhederne har hidtil sammen med staten været de
væsentligste aktører på elbesparelsesområdet. Elforsyningsvirksomhederne har
en væsentlig rolle at spille ved energirådgivning og informationsaktiviteter,
mens staten giver tilskud til forskellige former for elbesparelser, yder
information og fastsætter regler om elbesparelser (energimærkning m.v.).
Der er behov for at tilføre flere ressourcer til elbesparelser, dels på
områder, som elforsyningsvirksomhederne af selskabsøkonomiske hensyn ikke
tager op, dels på andre områder, hvor der kan opnås væsentlige elbesparelser
ved at øge indsatsen, ikke mindst ved udvikling, markedsføring og anskaffelse
af energieffektive apparater (produktrettet elbesparelsesindsats). Det
forudsættes i den forbindelse, at elforsyningsvirksomhederne opretholder
deres energirådgivning.
Samtidig er der behov for en udbygning af de statslige tilskud til
elbesparelser. Der er allerede indført statstilskud til elbesparelser i
erhvervsvirksomheder. Endvidere er der i 1995 etableret en tilskudsordning
til omstilling af elopvarmede boliger og institutioner uden for områder med
kollektiv varmeforsyning. Desuden kan elopvarmede boliger, opført før 1950 i
kraftvarmeområder, få tilskud til omstilling til fjernvarme. Et stort antal
boliger med elopvarmning er imidlertid opført i kollektivt forsynede områder
i 1970-erne og begyndelsen af 1980-erne og kan således ikke få tilskud.
I øvrigt må det vurderes som positivt, at der skabes mulighed for flere
aktører og mere konkurrence om elbesparelser, idet dette ventes at kunne
styrke aktiviteten på området og skabe gennemsigtighed om pris og kvalitet.
II. Lovforslagets hovedindhold
Ved lovforslaget indføres en tilskudsordning til elbesparelser i boliger
og offentlige institutioner. Der oprettes en særlig fond, Elsparefonden, som
skal bestyre tilskudsmidlerne. Udførelsen af aktiviteter, som fonden giver
tilskud til, udbydes som hovedregel i konkurrence.
Fonden vil fra 1998 blive finansieret ved et særligt elsparetillæg til
elafgiften, jf. i øvrigt afsnittet: Økonomiske og administrative
konsekvenser.
1. Tilskudsgivning. Der skal kunne gives tilskud til at fremme
elbesparelser i boliger og i offentlige institutioner. Tilskud skal gives i
overensstemmelse med samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn, således at
der opnås størst mulig miljømæssig effekt af tilskudsmidlerne.
Hovedsigtet med tilskudsordningen vil i første omgang være at give tilskud
til at omstille boliger og institutioner fra elopvarmning til fjernvarme
eller naturgas.
Det samfundsøkonomiske potentiale for omstillingen af boliger og
institutioner i kollektivt forsynede områder er opgjort til ca. 50.000
enheder, dog forudsat at de bruger- og selskabsøkonomiske incitamenter for
tilslutningen fortsat er tilstede. Det forudsættes, at fjernvarme- eller
naturgasforsyningen yder rabat på tilslutningsudgifterne, svarende til den
fordel, de opnår ved at få tilført nye kunder.
Derudover er der et behov for støtte fra Elsparefonden for at gøre
omstillingen brugerøkonomisk attraktiv. Der kan ikke på forhånd fastsættes
eksakte tilskudsbeløb, bl.a. da installationsarbejderne skal udbydes (jf.
afsnit 3). Hvis der årligt afsættes eksempelvis 65 mio. kr. til omstillingen,
vil omstillingen af det nævnte potentiale kunne gennemføres på ca. 10 år
under forudsætning af rimelige tilskudsstørrelser.
Endvidere kan Elsparefonden yde støtte til at fremme udvikling,
markedsføring, anskaffelse og anvendelse af energieffektive apparater og
udstyr. Hovedindsatsen vil således være at øge udbredelsen af energieffektive
produkter, men også elbesparelser gennem påvirkning af adfærden kan støttes.
På boligområdet er der store elbesparelsespotentialer for energieffektive
køle- og fryseapparater, vaske- og opvaskemaskiner, komfurer og kogeplader,
tørretumblere, belysning, TV og video. For den offentlige sektor kan der især
opnås store besparelser inden for belysning, ventilation, storkøkkener og
kontorudstyr (PC, printere, kopimaskiner, m.v.).
Tilskuddene skal skabe et kommercielt bæredygtigt marked for
lavenergiapparater, således at der bliver et større og mere synligt udbud af
disse apparater, og at forbrugerne bliver motiveret til at anskaffe dem.
Der kan gives tilskud til produktudvikling og markedsføring af de mest
energieffektive apparater og til initiativer, der sikrer, at forbrugerne rent
faktisk anskaffer disse apparater. Herunder kan der bl.a. gives tilskud til
køb af særligt energieffektive apparater. Et andet middel er at motivere
større aftagere af husholdningsapparater (eksempelvis i den almennyttige
boligsektor) til at indkøbe lavenergiapparater (køberpolitik).
Der skal endvidere kunne gives tilskud til at fremme energieffektiv
anvendelse af apparater m.v. i husholdninger og institutioner.
Det er hensigten, at der allerede fra starten skal afses en andel af
midlerne til disse former for elbesparelser. Tilskud hertil vil få stigende
prioritet i takt med, at omstillingen af elopvarmede bygninger gennemføres.
Hvor det er praktisk, især ved tilskud til omstillingen af elopvarmede
bygninger i et givet område, skal administrationen af tilskud søges
overdraget til en koordinator, f.eks. en forsyningsvirksomhed. Koordinatoren
skal administrere tilskuddet til de enkelte modtagere og indgå aftale med
installatører m.v. om udførelse af arbejdet. Derved kan der opnås en
administrativ forenkling, og der bliver mulighed for, at arbejdet udføres
billigt og effektivt ved samlede entrepriser, rabatter m.v.
2. Bestyrelsen. Det er vigtigt at sikre den bredest mulige
sagkundskab ved administrationen af tilskudsmidlerne, og herunder at inddrage
ekspertise og kreativitet fra de forskellige interessenter på
elbesparelsesområdet. På den anden side skal det sikres, at Elsparefonden
administrerer midlerne i overensstemmelse med de energipolitiske rammer.
Det foreslås derfor, at Elsparefonden ledes af en bestyrelse, som udpeges
af miljø- og energiministeren. Bestyrelsen skal repræsentere fornøden
sagkundskab og de berørte interessenter: forsyningsvirksomheder, andre
erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amtskommuner samt miljø- og
energiorganisationer.
For at sikre en forbindelse til det af miljø- og energiministeren nedsatte
Energimiljøråd vil to af medlemmerne i bestyrelsen blive udpeget blandt
rådets medlemmer. Desuden vil de rammer, som miljø- og energiministeren
udmelder for tilskudsgivningen (jf. nf.), sædvanligvis blive forelagt for
Energimiljørådet.
Videre foreslås bestemmelser, som skal sikre, at tilskudsmidlerne anvendes
i overensstemmelse med de energipolitiske målsætninger og prioriteringer.
Bestyrelsen skal således med nærmere angivne mellemrum (indtil videre en gang
årligt) udarbejde en handlingsplan for tilskudsgivningen.
Miljø- og energiministeren kan endvidere udmelde rammer for
tilskudsgivningen for at sikre sammenhængen til de energipolitiske
målsætninger, og herunder udpege, hvilke hovedindsatsområder der skal
prioriteres. Disse rammer udmeldes som hovedregel forud for udarbejdelsen af
handlingsplanen, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2.
Tilskudsgivningen skal ligge inden for disse rammer, men bestyrelsen skal
dog kunne fremme nye projekter af væsentlig betydning, som kommer op efter
udarbejdelsen af handlingsplanen.
Fondens bestyrelse skal stå for den praktiske udførelse af de intentioner,
som ligger bag tilskudsordningen. Bestyrelsen skal forene teknisk og
forretningsmæssig sagkundskab i forbindelse med udførelsen af sine opgaver.
Inden for de fastsatte rammer skal bestyrelsen kunne udvælge indsatsområder
og bedømme de enkelte tilskudssager og de indkomne tilbud, således at der
opnås den størst mulige miljømæssige og samfundsøkonomiske fordel. I den
forbindelse skal bestyrelsen både selv tage initiativer og behandle forslag,
som indsendes til fonden fra anden side.
Det foreslås, at bestyrelsen etablerer sit eget sekretariat.
Elsparefonden vil være omfattet af bestemmelserne i forvaltningsloven,
offentlighedsloven m.v.
Fondens aktiviteter vil i øvrigt med mellemrum blive evalueret.
Elsparefondens indsats vil blive koordineret i fornødent omfang med andre
elspareinitiativer i statens og elforsyningsvirksomhedernes regi. Miljø- og
energiministeren kan således i de udmeldte rammer pålægge bestyrelsen at
prioritere initiativer, som tillægges væsentlig betydning i regeringens
energihandlingsplaner.
Desuden vil indsatsen i fornødent omfang blive koordineret med den
integrerede ressourceplanlægning, som elforsyningsvirksomhederne udarbejder,
jf. § 13 a i elforsyningsloven, og de elspareaktiviteter, som
elforsyningsvirksomhederne udfører. De rammer (forudsætninger), som
ministeren udmelder til brug for elforsyningsvirksomhedernes integrerede
ressourceplanlægning, vil sædvanligvis finde tilsvarende anvendelse for
Elsparefonden.
Det er hensigten, at elforsyningsvirksomhederne fortsat skal være aktive
inden for energirådgivning af husstande og institutioner. Som udgangspunkt
skal Elsparefonden ikke gå ind på disse områder; hvis det vurderes, at der er
behov for en forstærket indsats, skal fonden dog have mulighed for at tage
disse aktiviteter op.
3. Udbud af opgaver. Fonden skal som hovedregel udbyde de
elbesparelsesopgaver, som fonden giver tilskud til, i licitation til
forsyningsvirksomheder og andre kvalificerede. Formålet med at afholde udbud
er at give flere forskellige aktører mulighed for at gå ind i
elbesparelsesaktiviteter og at give mulighed for en konkurrence om pris og
kvalitet af elbesparelsesydelserne.
Ved vurderingen af tilbud skal der lægges vægt på de samfundsøkonomiske og
miljømæssige fordele. Udbudsbetingelserne skal være objektive og
gennemsigtige for at sikre en ligelig konkurrence.
Tilsvarende skal koordineringen af tilskud (jf. afsnit 1) udbydes i
konkurrence.
Økonomiske og administrative konsekvenser
For finansåret 1997 er der i finansloven afsat 50 mio. kr. til
Elsparefonden. I 1998 og fremover tilvejebringes midlerne ved en forhøjelse
af elafgiften med et elsparebidrag på 0,6 øre/kWh. Der vil blive fremsat
forslag om ændring af lov om elafgift i Folketingsåret 1996/97 med henblik på
gennemførelsen af denne forhøjelse. Provenuet ved forhøjelsen anslås til ca.
90 mio. kr. Forhøjelsen vil betyde en udgiftsforøgelse for en
gennemsnitsfamilie i parcelhus uden elopvarmning på ca. 25 kr. årligt og 15
kr. årligt for en gennemsnitsfamilie i en lejlighed. Derudover vil fonden
kunne få tilført midler over finansloven eller fra anden side. Ikke anvendte
tilsagns- og udbetalingsrammer overføres til følgende finansår.
Boligejernes udgifter ved omstillingen af elopvarmede lejeboliger
forventes at medføre en vis mindre stigning i omkostningerne til boligstøtte.
Udgifter forbundet med administrationen af ordningen, herunder driften af
sekretariatet, vil blive afholdt af fondens midler. Sekretariatet forventes
at skulle bestå af højst 6 medarbejdere, heraf 1 sekretariatschef, 4 AC-
medarbejdere og 1 kontormedarbejder, som skønsmæssigt kan anslås til ca. 2,5
mio. kr. årligt. Det forudsættes, at bestyrelsen holder
sekretariatsudgifterne på et rimeligt niveau.
Vurdering af tilbud m.v. i de enkelte projekter vil kunne overlades til
eksterne konsulenter inden for projektets økonomiske rammer.
Derudover skal andre driftsudgifter (husleje, bestyrelseshonorarer,
kontorudstyr) afholdes af fondens midler, svarende til ca. 2,5 mio. kr.
årligt. Endelig skal særlige driftsudgifter (f.eks. evaluering af fondens
virksomhed) kunne afholdes af fondens midler.
Opgaver i Miljø- og Energiministeriet i forbindelse med tilskudsordningen
ventes afholdt inden for de bestående rammer.
Miljømæssige konsekvenser
Omstilling af elopvarmede bygninger inden for rammerne af
tilskudsordningen ventes at reducere elbehovet med 70 GWh årligt, således at
elforbruget i det 10. år efter ordningens etablering vil være reduceret med
700 GWh. Den akkumulerede besparelse i en periode over 10 år vil være 3-4
TWh.
Det er vanskeligere at vurdere elbesparelsespotentialet ved de øvrige
aktivitetsområder (udbredelse af lavenergiapparater m.v.), men elforbruget på
disse områder skønnes at kunne reduceres med 5-10 GWh årligt.
Der kan således forventes en elbesparelse i det 10. år efter ordningens
etablering på i alt 750-800 GWh, svarende til 6% af det nuværende elforbrug i
husholdningerne og den offentlige sektor.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget vil kun påvirke erhvervsvirksomhedernes udgifter for så vidt
angår elforbrug, der er belagt med elafgift.
Derudover vil tilskudsordningen have en vis positiv erhvervsmæssig
virkning, idet tilskuddet vil fremme udbredelsen af lavenergiapparater og
-udstyr. Opgaverne vil blive udbudt efter gældende regler.
Derudover vil ordningen have en positiv effekt for installationsarbejder i
bygninger ved omstillingen fra elopvarmning.
Forholdet til EU-retten
Forslagets bestemmelser om tilskud til produktudvikling, markedsføring og
udbredelse af elbesparende apparater (§ 1, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr.
2-5) rejser spørgsmål i forhold til statsstøttereglerne i EF-Traktaten. Disse
dele af forslaget er derfor notificeret for Europa-Kommisisonen, jf.
bestemmelserne i Traktatens art. 93, stk. 3. Kommissionens godkendelse skal
foreligge, før de notificerede dele af lovforslaget kan sættes i kraft.
Bekendtgørelser, som fastsætter nærmere retningslinier om anvendelsen af
bestemmelserne i forslagets § 4, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tekniske
forskrifter og standarder, anses for omfattet af reglerne om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.
Disse bekendtgørelser vil blive notificeret efter de nævnte regler inden
deres ikrafttræden.
EFs fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte vil blive iagttaget i de
regler, som fastsættes om tilskudsgivningen.
Forslagets bestemmelser om tilskud til omstilling af bygninger til
kollektiv varmeforsyning anses ikke for at berøre EU-retten.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved forslaget etableres en Elsparefond, som har til formål at yde tilskud
til at fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige
institutioner.
Fonden skal yde tilskud i overensstemmelse med samfundsøkonomiske og
miljømæssige hensyn. Tilskud skal gives ud fra en vurdering af, hvor man
opnår de samfundsøkonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige elbesparelser.
De forudsætninger, som miljø- og energiministeren udmelder (jf.
bemærkningerne til § 3), skal indgå i vurderingen.
De tilskudsberettigede aktiviteter er nævnt i stk. 2. Et
hovedindsatsområde vil være installation af centralvarmeanlæg i elopvarmede
bygninger i områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme,
naturgas) efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Tilskud vil være
betinget af, at bygningen bliver tilsluttet den pågældende kollektive
varmeforsyningsvirksomhed.
Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med varmeplanlægningen.
Bygningen skal ligge i et område med aktuel kollektiv varmeforsyning eller i
et område, der er omfattet af et godkendt varmeforsyningsprojekt, eller som i
varmeplanlægningen påregnes omfattet af kollektiv varmeforsyning.
Der vil dog kunne gives tilskud til varmebesparende foranstaltninger i
elopvarmede bygninger, hvis særlige fredningsmæssige eller bygningstekniske
forhold gør det praktisk umuligt at installere centralvarmeanlæg i pågældende
bygning. Der forudsættes en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, således
at der kun kan gives tilskud efter denne bestemmelse i undtagelsestilfælde.
Endvidere vil sådanne bygninger kunne få tilskud til at installere andre
former for opvarmning fra tilskudsmidler, som administreres af
Energistyrelsen.
Der kan endvidere gives tilskud til aktiviteter til at fremme udvikling,
markedsføring, anskaffelse og anvendelse af elbesparende apparater og udstyr;
m.h.t. eksempler henvises til de almindelige bemærkninger. Der kan gives
tilskud til de mest energieffektive elforbrugende apparater eller tilskud til
apparater, hvor elforbruget helt eller delvist er erstattet af andre
energikilder (f.eks. gasfyrede tørretumblere), hvis dette er
samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Herom henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 2 ff.
Der vil ikke kunne gives tilskud til energiproducerende anlæg (solceller
o.l.), da disse kan få tilskud efter ordninger, som administreres af
Energistyrelsen.
Der kan efter stk. 3 fastsættes nærmere regler om, hvilke bygninger
og institutioner, der kan få tilskud.
Boliger omfatter en- og tofamiliehuse og beboelsesejendomme uanset
ejerform. Med offentlige institutioner menes institutioner med offentlige
formål, som drives af staten, kommuner, amtskommuner, selvejende
institutioner og lignende i egne eller lejede bygninger. Dette svarer reelt
til de bygninger, der kan få tilskud til omstilling til centralvarme i
områder uden kollektiv varmeforsyning, jf. lov nr. 407 af 14. juni 1995 om
statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger.
Det er hensigten at fastsætte, at der kun kan gives tilskud til omstilling
til kollektiv varmeforsyning af bygninger, der er beregnet til
helårsanvendelse.
Endvidere kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler om,
hvilke aktiviteter der kan gives tilskud til, og om størrelsen og beregningen
af tilskud.
Fastsættelse af tilskudsstørrelser tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en
aktivitet ikke udbydes i konkurrence.
Der er fastsat tilskudsstørrelser for omstilling af elopvarmede bygninger
uden for kollektivt forsynede områder, jf. lov nr. 407 af 14. juni 1995 om
statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger. Disse
tilskudsstørrelser kan ikke umiddelbart overføres på tilskuddet fra
Elsparefonden, da anlægsudgifterne og dermed tilskudsbehovet beror på
afholdelse af udbud, og da det forudsættes (jf. bemærkningerne til § 5), at
de kollektive forsyningsvirksomheder giver en medfinansiering til
omstillingen.
Vedrørende stk. 4 henvises til afsnittet om økonomiske og
administrative konsekvenser i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Elsparefonden ledes af en bestyrelse, bestående af en formand og 8 andre
medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren.
Formanden og to af medlemmerne skal være uafhængige af de øvrige i
bestyrelsen repræsenterede interesser. Heri ligger, at de ikke må have en
ansættelsesmæssig eller anden stærk tilknytning til de
interesseorganisationer m.v., som er repræsenterede i bestyrelsen. Det er
hensigten, at disse medlemmer skal være særligt sagkyndige inden for tekniske
og økonomiske forhold, entreprise- og konkurrenceforhold samt ledelse,
markedsføring, offentlig informationsvirksomhed o.l. Det vil bero på en
konkret vurdering, hvorledes de forskellige sagkyndige bliver udvalgt.
De øvrige 6 medlemmer skal repræsentere de i forslaget nævnte interesser.
Det forudsættes, at der udpeges personer, som har en fast forankring til de
pågældende interesser, herunder tilknytning til de relevante organisationer,
men disse organisationer er ikke tillagt nogen indstillingsret.
Fonden omfattes af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet m.v.,
jf. de almindelige bemærkninger.
Bestemmelserne i stk. 2, hvorefter bestyrelsens medlemmer beskikkes
for en given periode, og bestemmelserne om nybeskikkelse, hvis et medlem
afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, svarer til bestemmelser om andre
statslige fonde m.v. Der er ikke noget til hinder for genbeskikkelse af
medlemmer.
Ifølge stk. 3 skal bestyrelsen etablere et selvstændigt sekretariat
inden for Miljø- og Energiministeriet for at sikre, at fonden kan fungere
uafhængigt inden for de udstukne rammer. Bestyrelsen vil således stå for
ansættelse m.v. af sekretariatets personale.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om fondens
driftsfællesskab med Miljø- og Energiministeriet. Det er hensigten, at
fondens sekretariat skal have et vist fællesskab med Energistyrelsen for at
spare driftsudgifter (fælles datagrundlag, personaleadministration og anden
service), men det nærmere omfang kan fastsættes ved forhandling med fondens
bestyrelse. Miljø- og Energiministeriet vil kunne bistå ved visse særlige
opgaver, f.eks. EU-retlige spørgsmål.
Efter stk. 4 skal bestyrelsens forretningsorden fastsættes af
miljø- og energiministeren. Der vil bl.a. kunne træffes bestemmelse om, at
Energistyrelsen skal have en tilforordnet uden stemmeret i bestyrelsen.
Ministeren kan desuden efter stk. 5 fastsætte retningslinier for,
hvorledes bestyrelsen skal aflægge årsregnskab for anvendelsen af fondens
midler og beretning for sin virksomhed. Beretningen vil blive offentliggjort
for at skabe gennemsigtighed omkring bestyrelsens tilskudspraksis.
Til § 3
Bestyrelsen skal efter stk. 1 udarbejde en handlingsplan for
Elsparefondens tilskudsgivning. Handlingsplanen skal belyse de
indsatsområder, som fonden vil koncentrere sig om, og indeholde en
disponering af midlerne i hovedtræk. Om prioriteringen af omstilling af
elopvarmede bygninger henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 1.
Handlingsplanen indsendes til miljø- og energiministeren til orientering.
Miljø- og energiministeren kan efter stk. 2 fastsætte tidsfrister
for udarbejdelsen af handlingsplaner og regler om udformningen af disse. Det
er hensigten, at der skal udarbejdes en handlingsplan hvert år, indeholdende
en egentlig planlægning for det følgende års aktiviteter og perspektiver for
en given længere periode, f.ex. 3 år.
Endvidere kan miljø- og energiministeren efter stk. 2 til brug ved
udarbejdelsen af handlingsplanen bestemme, at nærmere angivne forudsætninger
skal lægges til grund ved tilskudsgivningen. Der kan således fastsættes
bestemmelser om, hvilke typer af aktiviteter Elsparefonden særligt skal søge
at støtte, og om deres indbyrdes vægtning. Forudsætningerne skal som
udgangspunkt opstille overordnede rammer, således at bestyrelsen får et
rimeligt spillerum. Hvis forholdene taler for det, skal ministeren dog kunne
udpege konkrete indsatsområder, som vurderes at få særlig betydning.
Forudsætningerne skal ikke kunne begrænse konkurrencen i de enkelte udbud,
jf. § 4, stk. 2.
Der vil også kunne udmeldes forudsætninger om andre forhold, f.eks. om
samfundsøkonomiske beregninger m.v. Om forholdet til den integrerede
ressourceplanlægning henvises til de almindelige bemærkninger.
Miljø- og energiministeren skal efterfølgende, dvs. efter at en
handlingsplan er blevet udarbejdet, kunne fastsætte tilsvarende
forudsætninger, hvis særlige forhold taler herfor. Bestemmelsen kan anvendes,
hvis et indsatsområde først bliver aktuelt efter udarbejdelsen af
handlingsplanen, eller hvis miljø- og energiministeren finder, at
handlingsplanen eller bestyrelsens praksis ikke er i overensstemmelse med de
fastsatte rammer.
I øvrigt vil miljø- og energiministeren ved lovens ikrafttræden kunne
udmelde forudsætninger for tilskud, som skal anvendes ved administrationen af
tilskud til omstilling af elopvarmede bygninger, indtil bestyrelsen har
udarbejdet den første handlingsplan.
Efter stk. 3 træffes afgørelse om ydelse af tilskud af fondens
bestyrelse. Tilskudsgivningen skal være i overensstemmelse med
handlingsplanen og de i stk. 2 nævnte forudsætninger. Bestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde yde tilskud til elbesparelsesaktiviteter, der ikke indgår i
handlingsplanen, hvis aktiviteten efter bestyrelsens vurdering har væsentlig
betydning for fondens formål. Det forudsættes sædvanligvis, at der er tale om
aktiviteter, som først er blevet aktuelle siden udarbejdelsen af
handlingsplanen. Disse aktiviteter skal ligge inden for de rammer, som er
udmeldt i forudsætningerne.
Der kan fastsættes bestemmelser i forretningsordenen om, at bestyrelsen
kan delegere afgørelser, som ikke har principiel karakter, til formanden
eller sekretariatet.
Det følger af stk. 4, at Elsparefondens afgørelser om tilskud ikke
kan indbringes for miljø- og energiministeren. Om klager over
udbudsforretninger henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2.
Til § 4
I stk. 1 angives, hvilke kategorier af aktiviteter der kan få
tilsagn om tilskud af Elsparefondens midler. Tilsagn er i alle tilfælde
betinget af, at aktiviteten falder inden for de i § 1 angivne rammer.
Tilsagn om tilskud til installationsarbejder i bygninger gives til
bygningsejeren efter ansøgning. Tilskud til udvikling, markedsføring,
energirådgivning m.v. udbydes som regel i konkurrence, hvor tilsagn om
tilskud gives til det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 2.
Der kan efter nr. 1 gives tilskud til bygningsejere til
installationsarbejder i bygninger i forbindelse med gennemførelsen af
elbesparende aktiviteter.
Bestemmelsen vil især finde anvendelse ved tilskud til omstilling af
elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.
Endvidere kan der gives tilskud til varmeisolerende foranstaltninger, som
nævnt i samme bestemmelse, samt til installationsarbejder i forbindelse med
udbredelse af elbesparende apparater og udstyr, f.eks. til rørføring, når
elopvarmede husholdningsapparater erstattes af apparater, der anvender andre
energikilder.
Der vil sædvanligvis i første omgang blive givet tilskud til omstilling af
elopvarmede bygninger i områder, hvor der kan ventes forholdsvis stor effekt
af tilskuddet, d.v.s. fortrinsvis i større byer. For at give bygningsejerne i
de enkelte områder et rimeligt overblik over, hvornår de kan forvente
tilskud, vil der i handlingsplanen eller i forudsætningerne fra miljø- og
energiministeren blive givet en prioritering af de områder, hvor der inden
for kortere tid ventes afsat tilskudsmidler. Det vil dog kunne afhænge af
udbudsresultatet, om fonden rent faktisk giver tilskud til
omstillingsarbejder i et givet område (jf. bemærkningerne til stk. 4).
En mindre del af tilskudsmidlerne vil imidlertid allerede fra begyndelsen
kunne afsættes til elvarmeomstilling i mindre byer.
Der kan efter nr. 2 gives tilskud til udvikling af nye
energieffektive apparater og udstyr. Tilskuddet kan gives til en producent,
en teknisk sagkyndig institution eller en forskningsinstitution. Tilskud til
udvikling vil blive holdt inden for de rammer, som følger af EF-reglerne
herom.
Forskning i energieffektive apparater og udstyr kan få tilskud af
energiforskningsmidler, som administreres af Energistyrelsen.
Endvidere kan der efter nr. 3 gives tilskud til initiativer til at
fremme markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og udstyr
samt en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr.
Med hensyn til markedsføring kan der f.eks. gives tilskud til
brancheforeninger eller andre organisationer m.v. til at indgå og gennemføre
frivillige aftaler om, at mindre energieffektive apparater fremover ikke skal
markedsføres (frivillige normer). Endvidere kan der gives tilskud til
uddannelse af butikspersonale i at markedsføre lavenergiapparater m.v.
Der kan gives tilskud til en række aktiviteter for at sikre
anskaffelsen af energieffektive apparater og udstyr i forbrugsleddet.
Der kan f.eks. gives tilskud til brancheforeninger eller andre
organisationer m.v. til udgifter ved at gennemføre informationskampagner
eller frivillige energimærkningsordninger, som skal motivere forbrugerne til
at vælge lavenergiapparater.
Almennyttige boligforeninger, offentlige institutioner m.v., som køber ind
i større mængder, kan ved deres indkøbspolitik påvirke afsætningsmulighederne
for lavenergiapparater væsentligt, bl. a. gennem fælles
indkøbsorganisationer. Der vil kunne gives tilskud til disse organisationer
til at sikre udbredelsen af lavenergiapparater, f.eks. tilskud til at
anskaffe de mest energieffektive apparater og støtte til
informationsaktiviteter. Tilskuddet kan eventuelt knyttes sammen med
udviklingskontrakter, som boligselskaber, forsyningsvirksomheder m.v. indgår
med producenter om udviklingen af energieffektive apparater.
Videre kan der udbetales tilskud til køberen ved køb af nye
energieffektive apparater for at fremme apparaternes gennembrud på markedet.
Tilskuddet kan begrænses til introduktionsfasen for at nedbringe prisen for
de første apparater, som leveres. Det kan gøres til en betingelse for
tilskud, at forbrugeren samtidig afleverer tilsvarende, mindre
energieffektive apparater.
Tilskuddet til anskaffelse af et energieffektivt apparat vil udgøre en
større eller mindre del af prisforskellen mellem dette apparat og et
gennemsnitsapparat. Beløbet vil afhænge af forholdene, men ventes ikke at
udgøre mere end nogle hundrede kr. pr. apparat.
Tilskud til forbrugernes køb af apparater vil blive organiseret i
kampagner, hvor en forsyningsvirksomhed, en organisation m.v. fungerer som
koordinator, dvs. sørger for information, udbetaler tilskud m.v. Desuden skal
koordinatoren træffe foranstaltninger til at sikre, at afleverede brugte
apparater skrottes.
Der kan endvidere efter samme bestemmelse gives tilskud til initiativer
til at fremme en energieffektiv anvendelse af apparater og udstyr. Der
vil være tale om initiativer til at fremme en energieffektiv adfærd i
husholdninger og institutioner, dels ved benyttelsen af eksisterende
apparater, dels ved valget af nyt apparat, og herunder også ved vurderingen
af, om der er behov for det pågældende apparat.
Der vil kunne gives tilskud til energirådgivningsvirksomhed,
oplysningskampagner, efteruddannelse o.l. Om forholdet til de
energirådgivningsaktiviteter, som elforsyningsvirksomhederne i dag udøver,
henvises til de almindelige bemærkninger.
Der vil kunne gives tilskud til en kombination af de forskellige
initiativer, som er nævnt i nr. 3.
Videre kan der efter nr. 4 gives tilskud til undersøgelser,
forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. om mulighederne for elbesparelser.
Der vil kunne gives tilskud til både produktrettede og adfærdsorienterede
projekter, f.ex. måling af energieffektivitet i apparater, undersøgelser af
forbrugeradfærd og påvirkningen af denne m.v.
Endelig kan der efter nr. 5 gives tilsagn om tilskud til andre
tilsvarende aktiviteter efter miljø- og energiministerens nærmere
bestemmelse. Denne bestemmelse forudsættes brugt undtagelsesvist. Formålet er
at sikre den fornødne fleksibilitet, således at der inden for de i § 1 nævnte
rammer kan gives tilskud til sagligt velbegrundede elspareaktiviteter som
ikke er nævnt ovenfor, men som har en naturlig sammenhæng hermed.
Ifølge stk. 2 skal Elsparefonden udbyde udførelsen af de
tilskudsberettigede aktiviteter og opgaven som koordinator, jf. stk. 4, i
konkurrence til kvalificerede virksomheder efter de til enhver tid gældende
regler for udbud af offentlige kontrakter. Den koordinerende virksomhed skal
tilsvarende udbyde de installationsarbejder, som virksomheden står for.
Om offentlige udbud henvises til lov om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af bygge-og anlægskontrakter og indkøb m.v., som gennemfører
EF-regler om udbud, og de statslige cirkulærer om udbud.
Udvælgelse af deltagere i en konkurrence skal ske efter gennemskuelige,
ikke-diskriminerende kriterier. Udbudsbetingelserne skal være saglige og
objektive og gennemføres konsekvent. Klager over udbud, som omfattes af lov
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter
og udbud m.v., kan indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Når en opgave udbydes, vil tilbudsgiverne i deres tilbud angive, hvor
stort tilskud de finder nødvendigt for at udføre opgaven. Når opgaven som
koordinator udbydes, f.eks. af omstilling af elopvarmede bygninger, vil
deltagerne kunne give bud på samlede løsninger, f.eks. hvor mange tilsagn om
tilskud de forventer at kunne indgå ved et givet tilskudsniveau.
Ved vurderingen af tilbuddene skal fonden lægge vægt på, hvilket tilbud
der er økonomisk mest fordelagtigt ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige
hensyn. På grundlag heraf vil fonden kunne indgå aftale med en af
tilbudsgiverne eller forkaste udbudet, hvis udbudsresultatet ikke findes
tilfredsstillende.
Under særlige omstændigheder, f.eks. hvis der kun er en virksomhed, som
reelt vil kunne give tilbud, kan udbud undlades.
Miljø- og energiministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere
regler om udformningen og gennemførelsen af udbud, herunder om afgrænsning af
projekter, som ikke skal udbydes. Der vil endvidere kunne fastsættes
retningslinier om udbudsformen, f.eks. at det økonomisk mest fordelagtige
tilbud antages, og om offentliggørelse af licitationsresultater.
Elsparefonden kan efter stk. 4 indgå aftale med en virksomhed, en
organisation m.v. om, at vedkommende i et nærmere angivet omfang
administrerer tilskud til de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og herunder at
vedkommende udbyder de i stk. 1, nr. 1, nævnte installationsarbejder i
samlede entrepriser. Udførelsen af opgaven og betalingen herfor vil blive
udbudt efter bestemmelserne i stk. 4. Derved vil Elsparefonden ikke stå for
den konkrete tilskudsadministration i sager med mange tilskudsmodtagere og
forholdsvis ensartede og ukomplicerede sager.
En sådan koordinator kan især påtage sig de praktiske opgaver ved
omstilling af elopvarmede bygninger i et nærmere afgrænset område. Her vil
koordinatoren meddele tilsagn om tilskud og udbetale tilskuddet til de
enkelte ansøgere. Koordinatoren vil tillige afholde samlet udbud af de
enkelte entrepriser og entrere med installatører m.v. om arbejdet. Endvidere
skal koordinatoren sørge for ledsagende information til husejere m.v.
Også ved omstilling af færre bygninger i mindre byer (jf. bemærkningerne
til stk. 1, nr. 1) kan der efter forholdene anvendes en koordinator på
regionalt plan.
Der kan også anvendes en koodinator ved f.eks. en kampagne for anskaffelse
af lavenergiapparater, som nævnt i stk. 1, nr. 2.
Koordinatoren kan være f.eks. en energiforsyningsvirksomhed, en rådgivende
ingeniørvirksomhed eller et energikontor, evt. flere af disse i forening.
Koordinatoren skal aflægge regnskab for sin virksomhed, jf. § 6.
Elsparefonden vil i de enkelte tilfælde aftale omfanget af
tjenesteydelserne med koordinatoren. Herunder vil f.eks. tilskudsstørrelser
og -betingelser og ledsagende informationsaktivitet blive fastlagt; derved
vil tilskudsadministrationen blive forholdsvis enkel, og de enkelte ansøgere
vil få mulighed for at vide, hvilke tilskudsmuligheder der er. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen.
Til § 5
Miljø- og energiministeren kan efter stk. 1 fastsætte generelle
betingelser for at yde tilskud. Herunder kan tilskud gøres betinget af, at
apparater, udstyr og installationer m.v., hvortil der ydes tilskud, samt
dertil hørende bygninger eller anlæg opfylder nærmere angivne krav til
energieffektivitet eller miljøpåvirkning eller krav til dokumentation af
disse forhold. Når administrationen af tilskud koordineres, som nævnt i § 4,
stk. 4, vil koordinatoren kontrollere betingelserne overfor de enkelte
tilskudsmodtagere.
Der kan stilles krav om overholdelse af energi- og miljøstandarder eller
krav om, at produkter skal være energi- og miljødeklarerede. Hvor der findes
fælles standarder, vil disse blive lagt til grund.
Der vil f.eks. kunne stilles krav til energieffektiviteten i
installationer m.v. i forbindelse med omstilling af elopvarmede bygninger til
kollektiv varmeforsyning. Endvidere kan det eksempelvis fastsættes som en
betingelse, at bygninger, som ønskes omstillet fra elopvarmning, er
energimærkede efter bestemmelserne i lov om fremme af energi- og
vandbesparelser i bygninger. Derved kan de energimæssige fordele ved en
omstilling af de enkelte bygninger vurderes.
Miljø- og energiministeren kan endvidere efter stk. 2 fastsætte
regler om, at tilskud til et installationsarbejde gøres betinget af, at
arbejdet udbydes i samlet entreprise efter § 4, stk. 4. Det kan således gøres
til en betingelse for tilsagn til den enkelte bygningsejer m.v., at denne i
fornødent omfang skal overlade udbud og gennemførelse af
installationsarbejdet til koordinatoren. Formålet med en samlet udførelse af
arbejdet er at billigøre dette for den enkelte bygningsejer.
Ved omstilling af elopvarmede bygninger til kollektiv varmeforsyning får
pågældende forsyningsvirksomhed et øget indtægtsgrundlag.
Forsyningsvirksomheden vil derfor kunne fremme omstillingen ved at give rabat
på tilslutningsafgiften eller tilsvarende inden for rammerne af
prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven.
For at sikre, at varme- eller naturgasvirksomhederne bidrager til
omstillingen på et rimeligt og ensartet niveau, kan miljø- og
energiministeren efter stk. 3 fastsætte regler om, at tilskud gøres
betinget af, at forsyningsvirksomheden bidrager økonomisk til omstillingen.
Det er dog en forudsætning herfor, at virksomheden selskabsøkonomisk har
fordel af tilslutningen. Bestemmelsen vil finde anvendelse, hvis virksomheden
ikke tilbyder en medfinansiering, som er rimelig under hensyn til forholdene.
Hvis forsyningsvirksomheden giver tilbud om at koordinere omstillingen af
elopvarmede bygninger, vil virksomheden kunne indregne en medfinansiering af
omstillingen i sit tilbud.
Miljø- og energiministeren kan efter stk. 4 bestemme, om der kan
gives tilskud fra fonden til aktiviteter, som også kan få tilskud efter anden
lovgivning.
Bestemmelserne i stk. 5 og 6 svarer til bestemmelser i andre
tilskudslove.
Til § 6
Tilskuddet udbetales, når arbejdet er udført og udgifterne afholdt. Ved
udbetalingen påses, at arbejdet er udført, og at betingelserne for at
udbetale tilskuddet i øvrigt er opfyldt.
Der kan fastsættes nærmere bestemmelser om udbetalingen, herunder fornødne
rimelige frister for udførelsen af aktiviteten. Der skal tilvejebringes
fornøden dokumentation for arbejdets udførelse i form af regnskaber m.v.
Tilsvarende gælder betalingen for udførelsen af de i § 4, stk. 4, nævnte
tjenesteydelser (koordinering af installationsarbejder m.v.). Koordinatoren
kan i forbindelse med regnskabsaflæggelsen pålægges at gøre rede for, om der
har været mulighed for sammenblanding af interesser, f.ex. hvis koordinatoren
har en særlig forbindelse til visse tilskudsmodtagere.
Elsparefondens afgørelse efter stk. 3 om bortfald af tilskud kan
ikke indbringes for miljø- og energiministeren eller anden administrativ
myndighed, jf. forslagets § 3, stk. 4. Bestemmelsen om tilbagebetaling af
udbetalt tilskud vil kun finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor
tilskudsmodtagerens forhold taler herfor.
Til §§ 7 og 8
Efter § 7, stk. 1, kan miljø- og energiministeren i nærmere angivet
omfang bemyndige Elsparefonden til at fastsætte retningslinier for de i § 4
og 5 omhandlede forhold. Det forudsættes, at Elsparefonden inden for de
fastsatte rammer får adgang til at fastsætte mere detaljerede forskrifter om
bl.a. koordination af opgaver, udbud og betingelser for at yde tilskud.
Bemyndigelsen kan betinges af, at forskrifterne skal godkendes af miljø- og
energiministeren, inden de sættes i kraft.
Bestemmelserne i § 7, stk. 2, om oplysningspligt og § 8 om
straf svarer til bestemmelserne i en række tilskudslove.
Til § 9
EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før
bestemmelserne om tilskud til apparater og udstyr (§ 1, stk. 2, nr. 1, og §
4, stk. 1, nr. 2-5) kan sættes i kraft. Bestemmelserne om tilskud til
omstilling af elopvarmede bygninger træder i kraft den 1. januar 1997.
Bestemmelsen om, at 4 medlemmer i den første periode kun beskikkes for 2
år, skal sikre kontinuitet i bestyrelsen, således at den samlede bestyrelse
ikke udskiftes på en gang.
Til § 10
Der foreslås indsat to nye regler i ligningslovens § 7 F - henholdsvis som
nr. 9 og 10 - hvorefter tilskud til nedennævnte foranstaltninger ikke
medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
Ad nr. 9
Den foreslåede skattefritagelse omfatter tilskud til nedennævnte
installationsarbejder i boliger og offentlige institutioner, såsom:
- arbejder til omstilling af elopvarmede bygninger til centralvarme,
- varmebesparende foranstaltninger, hvis særlige forhold af bygnings-
eller fredningsmæssig art umuliggør installation af centralvarme,
- arbejder i forbindelse med ændring af apparater og udstyr, f.eks.
rørføring, når elopvarmede husholdningsapparater erstattes af apparater, der
anvender andre energikilder.
Ad nr. 10
Den foreslåede skattefritagelse angår tilskud, der ydes forbrugerne ved
køb af nye energieffektive apparater og udstyr, som nævnt i forslagets § 4,
stk. 1, nr. 3. Tilskudsordningen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om Elsparefonden.
(Lovforslag nr. L 27).
Lovforslaget er et led i opfølgningen på regeringens handlingsplan Energi
21. Formålet med ordningen er at yde statstilskud til samfundsøkonomisk
fordelagtige elbesparelser i husholdninger og i den offentlige sektor.
Fondens hovedindsats vil være at give tilskud til at omstille elopvarmede
bygninger til kollektiv varmeforsyning, d.v.s. fjernvarme eller naturgas. Der
vil være klare miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele ved at nedbringe
elforbruget på denne måde. Derudover skal fonden kunne give tilskud til
udvikling, markedsføring og anskaffelse af energieffektive apparater og
udstyr samt tilskud til at fremme en energieffektiv anvendelse af dette
udstyr. Aktiviteterne skal supplere elsektorens elbesparelsesinitiativer, som
primært er rettet imod kampagner, rådgivning og vejledning.
De tilskudsberettigede aktiviteter skal som hovedregel udbydes for at
sikre konkurrence om pris og kvalitet.
Fondens tilskudsmidler skal administreres af en bestyrelse, som udpeges af
miljø- og energiministeren, med repræsentanter for forsyningsselskaberne,
andre erhvervsvirksomheder, forbrugerne, kommuner og amter samt energi- og
miljøorganisationer. Derved sikres det, at den fornødne ekspertise bliver
inddraget ved fordelingen af midlerne.
Tilskudsmidlerne vil fra 1998 blive tilvejebragt ved en forhøjelse af
elafgiften med et elsparetillæg på 0,6 øre pr. kWh. Tillægget vil blive
refunderet til erhervsdrivende efter elafgiftslovens regler. Skatteministeren
vil fremsætte forslag om ændring af elafgiftsloven i denne forbindelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af tilskud udbetalt i strid med internt fastsat regel Retsinformation · 5. oktober 2006
- 1997 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL PRODUKTRETTEDE ENERGIBESPARELSER Retsinformation · 25. februar 1998
- 1986 BR 70 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING NR B 70 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1994 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL OMSTILLING AF ELOPVARMEDE BYGNINGER Retsinformation · 15. juni 1995
- 1994 BTL 208 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL OMSTILLING AF ELOPVARMEDE BYGNINGER NR L 208 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 6. juli 1995
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 23. oktober 2025. — »EVN Bulgaria Toplofikatsia« EAD mod OZ. EU-domme · 23. oktober 2025