Tilbagebetaling af tilskud udbetalt i strid med internt fastsat regel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagebetaling af tilskud udbetalt i strid
med internt fastsat regel
Det fremgik af sagen at A
den 14. juni 2001
indsendte en ansøgning om tilskud til installation af centralvarmeanlæg i
ejendommen X. Ansøgningen blev indsendt til Århus Kommunale Værker som
varetog
den lokale administration af tilskudsordningen på vegne af Elsparefonden.
Ansøgningen foregik ved udfyldelse af et standardiseret ansøgningsskema som
indeholdt en række erklæringer, herunder følgende erklæring om arbejdets
udførelse og installationens overholdelse af Elsparefondens tekniske krav:
”Følgende skal afkrydses,
bygningsejer oplyser, at
– Arbejdet vil blive udført
helt eller delvist af en autoriseret momsregistreret VVS-installatør og
Elsparefondens tekniske krav til installationen vil blive overholdt”.
I det indsendte
ansøgningsskema var denne erklæring afkrydset tillige med skemaets øvrige
erklæringer. Af den påtrykte vejledning til ansøgningsskemaet fremgik bl.a.
følgende:
”Det er en betingelse for at
opnå Elsparefondens tilskud at Elsparefondens tekniske minimumskrav i
forbindelse med installation af centralvarmeanlæg i fjernvarmeområder
overholdes. Det skal VVS-installatøren skrive under på.
De tekniske krav fremgår af
’tilbudsskabelonen’.
Mangelfuldt udfyldt ansøgning
Hvis ansøgningen er
mangelfuldt udfyldt, hvis der mangler et eller flere af de krævede bilag,
eller
Læs alt
disse ikke opfylder ovennævnte krav, vil ansøgningen blive returneret eller
ansøgeren vil blive ringet op. Indsendelsestidspunktet anses for at være det
tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i korrekt stand.
Ansøgning om tilskud og
anmodning om udbetaling skal sendes til dit fjernvarmeværk. De kan også give
yderligere information.
Vejledning til de enkelte
punkter
5) Arbejdet skal udføres af
en autoriseret VVS-installatør
Arbejdet skal helt eller
delvist udføres af en autoriseret VVS-installatør. Alt arbejde skal udføres
af
momsregistrerede virksomheder indenfor bygge- og anlægsvirksomhed.
Elsparefondens
tilbudsskabelon med tekniske krav udsendes sammen med tilsagnet om tilskud og
kan i øvrigt rekvireres. Tilbudsskabelon bør anvendes når et VVS-firma skal
give tilbud på installation af centralvarmeanlæg. Derved sikres:
– at installationen har tilstrækkelig
kapacitet til at forsyne hele boligen med varme
– at elvarmeforbrugerne får
et overskueligt tilbud på installation af et centralvarmeanlæg
– at VVS-firmaet garanterer
at Elsparefondens tekniske krav til installationen er overholdt og dermed at
anlægget
er tilskudsberettiget.
– at VVS-firmaet specificerer
faktura for udført arbejde i henhold til Elsparefondens krav”.
Den 9. juli 2001
meddelte Århus Kommunale Værker
tilsagn om tilskud i henhold til den indsendte ansøgning på 20.750 kr.
Tilsagnet havde følgende ordlyd:
”Idet vi henviser til Deres
ansøgning om tilskud, skal vi herved meddele tilsagn om tilskud til
ovennævnte
ejendom.
Tilsagn om tilskud udgør kr.
20.750,00, dog maksimalt 75% af de godkendte tilskudsberettigede udgifter.
Det
endelige tilskud fastsættes på grundlag af Deres efterfølgende anmodning om
udbetaling af tilskud og de faktiske afholdte udgifter.
Vi vedlægger Elsparefondens
tilbudsskabelon i to eksemplarer. Skabelonen sikrer, at når der indhentes
tilbud på selve installationsarbejdet, så overholder VVS-tilbuddet
Elsparefondens tekniske krav til installationen. Samtidig sikrer skabelonen
et
overskueligt og sammenligneligt tilbud.
Vi vedlægger endvidere
Elsparefondens udbetalingsanmodning. Udbetalingsanmodningen skal udfyldes og
indsendes,
når arbejdet er udført og regningen herfor er betalt. VVS-firmaet, der har
foretaget installationen, skal udfylde og underskrive sin del af skemaet, for
at tilskuddet kan udbetales. Såfremt anmodningen er mangelfuld, eller hvis
der
mangler et eller flere af de krævede bilag, eller disse ikke opfylder
ovennævnte krav, vil anmodningen blive returneret.
Tilsagnet om tilskud
bortfalder, hvis betingelserne som anført i ansøgningsvejledningen viser sig
ikke at være opfyldt. For de nærmere regler henvises til Energistyrelsens
bekendtgørelse nr. 548 af
26.
juni 1997.
Tilskuddet kan kræves
tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilskud ikke er overholdt, eller hvis
anlægget nedtages eller afhændes helt eller delvis inden 1 år regnet fra
arbejdets afslutning.
Endvidere forbeholder
Elsparefonden sig ret til at indhente yderligere oplysninger om anlægget samt
foretage besigtigelse af anlægget indtil 1 år efter udbetaling af tilskud.
”
Den 11. december 2001
indsendte A
den udfyldte og underskrevne udbetalingsanmodning til Århus Kommunale Værker.
Anmodningen indeholdt bl.a. følgende erklæringer:
”Anmodningen
vedlægges/indeholder (felterne skal afkrydses)
– VVS erklæring (dette skemas
side 3 er udfyldt og underskrevet af det VVS-firma, der har forestået
installationen)
– Specificeret VVS-faktura
for installation af centralvarmeanlæg
– Dokumentation for at
fakturaen er betalt”.
I den indsendte anmodning var
ingen af disse erklæringer dog afkrydset. Anmodningen var endvidere påtrykt
en
vejledning hvoraf bl.a. fremgik følgende:
”4) VVS erklæringen skal
udfyldes (skemaets side 3)
Det påhviler ansøger at
sikre, at det firma, der har udført installationen, udfylder side 3 i dette
skema. Ellers kan tilskuddet ikke udbetales.
Mangelfuldt udfyldt anmodning
Hvis anmodningen er
mangelfuldt udfyldt, hvis der mangler et eller flere af de krævede bilag,
eller
disse ikke opfylder ovennævnte krav, vil anmodningen blive returneret.
Indsendelsestidspunktet vil være beregnet, som det tidspunkt, hvor
anmodningen
i korrekt stand modtages.”
Skemaet på anmodningens side
3, der som nævnt i vejledningen skulle udfyldes af vvs-installatøren,
indeholdt
en række oplysninger om de foretagne installationer samt følgende erklæringer
beregnet på afkrydsning:
”Felterne skal afkrydses
– der er installeret
centralvarmeanlæg i de(n) på skemaets side 1 nævnte bygning(er) i perioden
____
til ____
– alle elradiatorer er
nedtaget
– installationen er sket i
henhold til Elsparefondens tekniske minimumskrav til installation af
centralvarmeanlæg i fjernvarmeområder”.
Af disse erklæringer var kun
den midterste erklæring om nedtagelse af alle elradiatorer afkrydset i den
indsendte anmodning. Skemaet var i øvrigt udfyldt og underskrevet
den 12. december 2001
af
den vvs-installatør som A havde indgået aftale med om udførelse af de
påtænkte
arbejder.
A og vvs-installatøren havde
den 29. oktober 2001
indgået aftale om udførelse af de påtænkte arbejder ved at underskrive den
tilbudsskabelon som A havde modtaget med tilsagnet af
9. juli 2001, og som vvs-installatøren
efterfølgende havde udfyldt. Den udfyldte og underskrevne tilbudsskabelon
blev
indsendt til Århus Kommunale Værker tillige med betalingsanmodningen.
Tilbudsskabelonen bar overskriften ”Aftale om VVS-arbejde ved
konvertering fra
elvarme til fjernvarme”, og forsiden var bl.a. påtrykt følgende
erklæringer:
”– Tilbudsgiver erklærer sig
indforstået med at specificere faktura i overensstemmelse med dette tilbud (
)
samt at udfylde afsnit i anmodning om udbetaling af tilskud til brug for
Elsparefondens kontrol heraf.
– Det tilbudte
centralvarmeanlæg overholder Elsparefondens tekniske minimumskrav til
installation af centralvarmeanlæg, som er anført sidst i skemaet.
Tilbudsgiver
bekræfter med sin underskrift, dels de tilbudte prisers gyldighed, og dels at
tilbuddet overholder Elsparefondens tekniske minimumskrav.
– Særlig aftale om
Følgearbejde er indgået (vedlagt)”.
Det fremgik ikke af
tilbudsskabelonen at de felter som indledte disse erklæringer, var beregnet
på
afkrydsning, ligesom ingen af disse felter var afkrydset i den udfyldte
tilbudsskabelon. På bagsiden af tilbudsskabelonen var trykt en række tekniske
minimumskrav til installation af centralvarmeanlæg. Det fremgik heraf bl.a.
at
fyringsanlægget skulle forsyne hele bygningen med varme og varmt vand, at det
dimensionerende varmetab skulle fastlægges for huset og de enkelte rum, og at
der skulle monteres radiatoranlæg i badeværelse uanset at den elektriske
gulvvarme var intakt.
Den 15. januar 2002
videresendte Århus
Kommunale Værker udbetalingsanmodningen til Elsparefonden.
Den 17. januar 2002
indsendte
vvs-installatøren en erklæring til Elsparefonden der bekræftede betalingen af
de beløb som installatøren havde faktureret i forbindelse med konverteringen
til fjernvarme. Elsparefonden udbetalte herefter
den 23. januar 2002
tilskuddet på 20.750 kr.
til A.
Den 18. september 2002
foretog Elsparefonden en
besigtigelse af det tilskudsberettigede installationsarbejde i ejendommen med
henblik på at kontrollere om fondens tekniske minimumkrav var overholdt,
hvilket konstateredes ikke at være tilfældet. Elsparefonden skrev
den 25. september 2002
således bl.a. følgende til A om besigtigelsen og dens resultat:
”Ved besigtigelsen af Deres
fjernvarmeinstallation er ( ) konstateret, at følgende forhold ikke er i
overensstemmelse med Elsparefondens tekniske minimumskrav, hvilket er meddelt
VVS-firmaet,
– Der er ikke etableret
vandbåret radiator i soveværelse, hvilket der skal
– Der er ikke konstateret
afblæsningsrør fra sikkerhedsventil
Vi har på baggrund af
besigtigelsen skrevet til VVS-firmaet, og anmodet firmaet om hurtigst muligt
og
senest ultimo oktober at bringe installationen i overensstemmelse med de
tekniske minimumskrav. VVS-firmaet er anmodet om direkte med Dem at aftale de
nærmere praktiske forhold i forbindelse hermed.
Vi skal således anmode Dem om
sammen med VVS-firmaet at bringe installationen i overensstemmelse med de
tekniske minimumskrav, og at De skriftligt når forholdene er bragt i orden
orienterer os herom ( ).”
I e-mail af
3. oktober 2002
til
Elsparefonden anførte A bl.a. følgende imod fondens krav om etablering af
radiator i soveværelset:
”Det kan oplyses, at der
aldrig har været installeret varmeafgiver i soveværelset. Huset er opført af
undertegnede i 1973.
Jeg har gennemlæst de
tekniske minimumskrav, og kan ikke umiddelbart se hvori kravet er begrundet.
Radiatorerne i de tilstødende
rum er installeret med overkapacitet, så rummet kan opvarmes hvis dette
ønskes.
Hele overetagen er isoleret med
250 mm
isolering, så varmebehovet er minimalt. Huset har ikke haft problemer med at
overholde afkølingen på min 30 gr. i det forgangne år.”
Som svar herpå skrev en
medarbejder ved Elsparefonden i e-mail af
11. oktober 2002
bl.a. følgende til A:
”På baggrund af Deres E-mail
af
3. oktober 2002,
jf. nedenfor, vil jeg give Dem medhold i at det ikke entydigt af vore
tekniske
minimumskrav fremgår, at der skal etableres vandbåret radiator i
soveværelset.
Af de normer og regler der
indgår i de tekniske minimumskrav, fremgår dog bl.a. følgende:
BR98 – side 129
Stk. 1. Bygninger skal opføres,
så der under normal brug af bygningerne i de rum, hvor mennesker opholder sig
i
længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer
under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene.
DS418 – side 13
2.1 Den dimensionerende
rumtemperatur i beboelsesrum og køkkener fastsættes til 20 gr c.
DS469 – side 14
2.1 Varmeanlægget skal
dimensioneres og udføres, så det er muligt at opretholde et tilfredsstillende
termisk indeklima under hensyntagen til brugen af bygningen og dens enkle rum
i
anlæggets levetid.
2.2 Varmeanlæg skal udføres
således, at unødvendigt ressourceforbrug undgås.
Varmeanlæg skal være udført
således, at energiforbruget i alle rum med varmegivere kan styres og
reguleres,
og således, at det totale ressourceforbrug til anlæg, drift og
vedligeholdelse
gøres mindst muligt.
DS469 – side 15 nederst
2.3 Vejledning: varmeanlægget
udføres således, at der er en rimelig varmefordeling under ekstreme
udeklimaforhold, reparationer og almene begrænsninger i energiforsyningen.
DS469 – side 19
3.1.1 Hvor der kan forekomme
kuldenedfald, som ikke kan hindres på anden vis, bør der placeres en
varmegiver.
DS469 – side 20
3.3.1 Ikke-styret og
ikke-reguleret varmeafgivelse af varmeanlægget, der forhindrer den ønskede
styring og regulering af varmeafgivelsen i de enkelte rum, bør ikke
forekomme.
Det er Elsparefondens
opfattelse, at opfyldelsen af ovennævnte forhold kun kan ske ved etablering
af
varmekilde/radiator i eksempelvis soveværelser, og dette er også den normale
fremgangsmåde ved etablering af centralvarmeanlæg i boliger.
Elsparefonden skal således
fastholde kravet om at der skal etableres vandbåret radiator i
soveværelset.”
Under den efterfølgende
e-mail-korrespondance spurgte A om hvad der ville ske hvis han ikke
etablerede
den ønskede radiator i soveværelset. Medarbejderen fra Elsparefonden oplyste
hertil at betingelserne for at opnå tilskud fra fonden i givet fald ikke
ville
være opfyldt, og at tilskuddet som følge heraf ville have været uberettiget
udbetalt og derfor skulle tilbagebetales. Medarbejderen havde imidlertid
forstået at A fortsat ønskede at opretholde tilskuddet, og bad ved samme
lejlighed derfor A om at oplyse hvornår arbejdet med etablering af en
radiator
i soveværelset ville blive udført. Da han imidlertid hverken besvarede denne
eller en efterfølgende henvendelse fra Elsparefonden, skrev den pågældende
medarbejder
den 24. januar
2003
bl.a. følgende til ham:
”Såfremt vi ikke fra Dem
senest fredag
den 31.
januar 2003
skriftligt modtager oplysninger om, at De ønsker at
opretholde det til Dem udbetalte tilskud, og dermed etablerer den manglende
radiator, er jeg desværre nødsaget til at indlede den formelle procedure med
henblik på Deres tilbagebetaling af det således uberettigede modtagede
tilskud.
I den udstrækning De ønsker
at opretholde tilskuddet, skal den manglende radiator være etableret senest
den 30. april 2003.”
Da fonden heller ikke modtog
svar fra A på denne henvendelse, skrev fonden i brev af
11. marts 2003
bl.a. følgende til
ham, idet man henviste til fondens tidligere breve i sagen:
”Da De ikke agter at bringe
installationsarbejdet i overensstemmelse med tilskudsreglerne, skal
Elsparefonden, jf. § 6, stk. 3, i ’Lov om Elsparefonden’ (Lov nr.
1209 af
27/12-1996) og § 20, stk. 1, i ’Bekendtgørelse om statstilskud til
omstilling
af elopvarmede bygninger til fjernvarme- eller naturgasforsyning
(Bekendtgørelse nr. 548 af 27/6-1997), anmode Dem om at tilbagebetale
tilskuddet på kr. 20.750,- senest
den 1. april 2003.
Hvis Elsparefonden ikke
senest
den 1. april 2003
har modtaget ovennævnte beløb fra Dem, vil sagen uden yderligere varsel blive
sendt til inddrivelse i Finansstyrelsen. ( )
Elsparefondens afgørelse
vedrørende tilskudsordningen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, § 21 i Bekendtgørelse nr. 548 af 27/6-
1997.”
I brev af
18. marts 2003
gjorde A Elsparefonden
opmærksom på at han i brev af
27. januar 2003
havde meddelt fonden at den manglende
radiator ville blive etableret inden
den 30. april 2003.
Som svar herpå meddelte
Elsparefonden i brev af
21.
marts 2003
at sagen herefter ville blive stillet i bero indtil
medio maj 2003, idet man bad A om så hurtigt som muligt at fremsende
dokumentation for at radiatoren var etableret.
Den 30. maj 2003
meddelte A at den manglende
radiator i soveværelset nu var etableret.
Den 26. juni 2003
indsendte A dokumentation
herfor i form af en faktura for de afholdte udgifter.
I brev af
13. oktober 2003
til Elsparefonden
gjorde Århus Kommunale Værker opmærksom på at man under sin behandling af
udbetalingsanmodningen af
11.
december 2001
ved en fejl havde undladt at bemærke at
vvs-installatøren hverken havde afkrydset erklæringerne i skemaet på
udbetalingsanmodningens side 3 eller punkt 2 på tilbudsskabelonens forside.
Den 2. september 2003
klagede A til mig over Elsparefondens
behandling af sagen. A bad mig særligt tage stilling til om Elsparefondens
krav
om etablering af radiatorer i alle rum var tilstrækkeligt oplyst i fondens
tekniske minimumskrav, og om klagebegrænsningen i § 21, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 548 af
26.
juni 1997
om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger
til fjernvarme- eller naturgasforsyning som anført af fonden også omfattede
afgørelser vedrørende overholdelse af fondens tekniske minimumskrav.
Den 15. september 2003
bad jeg Elsparefonden om
udlån af sagens akter. Elsparefonden fremsendte akterne
den 15. oktober 2003
tillige med en
redegørelse for sagens faktiske forløb og en generel beskrivelse af fondens
virksomhed.
I brev af
17. november 2003
bad jeg
Elsparefonden om en udtalelse i anledning af klagen, idet jeg uddybede min
anmodning som følger:
”Elsparefonden har i brev af
15. oktober 2003
til mig
henvist til § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af
26. juni 1997
hvoraf det fremgår at
tilskud gives til installation af centralvarmeanlæg i hele bygningen. Jeg
beder
fonden præcisere om bestemmelsen er relevant for spørgsmålet om der kan
kræves
installation af radiatorer i alle beboelsesrum, eller om bestemmelsen alene
skal forstås sådan at der kun ydes tilskud hvis der er tale om fuld
omstilling
til centralvarme, altså at alle el-radiatorer nedtages.
Elsparefonden henviste i sin
e-mail af
11. oktober 2002
til (A) til BR98, men citerede en bestemmelse fra det andet bygningsreglement
(BR95). Jeg beder derfor fonden oplyse hvilket bygningsreglement der finder
anvendelse i sagen.
Det fremgår af Elsparefondens
e-mail af
11. oktober 2002
til (A) at det efter fondens opfattelse ikke fremgår entydigt af de tekniske
minimumskrav at der skal installeres radiatorer i alle beboelsesrum, men
fonden
mente der var støtte for et sådant krav i forskellige bestemmelser i normer
og
regler som fonden citerede i sit svar. Jeg forstår svaret sådan at der er
tale
om tekniske krav der forudsætter en skønsmæssig vurdering af hvad der i den
enkelte ejendom skal til for bl.a. at opnå et tilfredsstillende indeklima og
en
rumtemperatur på 20 grader i beboelsesrum.
Jeg beder derfor fonden
oplyse om der efter fondens tilskudspraksis generelt stilles krav om
installation af radiatorer i alle beboelsesrum. Hvis det er tilfældet, beder
jeg fonden oplyse om der således er fastlagt en praksis der afskærer den
skønsmæssige vurdering (skøn under regel). Jeg henviser til Jon Andersen
mfl.,
Forvaltningsret (2002), s. 360 ff.
Hvis der ikke er tale om krav
der stilles generelt, men et krav baseret på forholdene i den konkrete sag,
beder jeg fonden komme ind på om sagen var oplyst tilstrækkeligt da fonden
(ved
tilskudsadministrator)
den
9. juli 2001
meddelte tilsagn om tilskud, eller om fonden burde
have indhentet yderligere oplysninger om ejendommen med henblik på en
vurdering
af om der (udtrykkeligt) skulle stilles krav om installation af radiatorer i
alle beboelsesrum.
Jeg beder fonden komme ind på
om (A) i forbindelse med tilsagnet om tilskud burde være vejledt om at der
(generelt eller efter en konkret vurdering) kunne stilles krav om
installation
af radiatorer i alle beboelsesrum, og om det burde være oplyst at der kunne
blive tale om en stikprøvekontrol i form af en besigtigelse af ejendommen.
Jeg beder Elsparefonden
oplyse om kravet om installation af en radiator i soveværelset efter fondens
opfattelse kan anses for at være stillet i forbindelse med tilsagnet om
tilskud, herunder om det var omfattet af de vilkår der fremgår af
ansøgningsskemaet og tilskudsskabelonen.
§ 6, stk. 3, i lov nr. 1209
af
27. december 1996
om Elsparefonden indeholder en regel om Elsparefondens mulighed for at
tilbagekalde et tilsagn om tilskud mv. Herudover er der i forvaltningsretten
udviklet almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring af
begunstigende afgørelser. Jeg beder fonden redegøre for om disse
retsgrundsætninger blev overholdt dels i forbindelse med fondens krav om
installation af radiatoren, dels i forbindelse med fondens
tilbagebetalingskrav. Jeg beder om at fonden særligt kommer ind på om der er
blevet foretaget en konkret afvejning af de modstående interesser i sagen. De
almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring er bl.a.
beskrevet
af Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (1997), s. 439 ff, og
Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (2002), s. 929 ff.”
Elsparefonden udtalte i brev
af
7. januar 2004
bl.a. følgende:
”Spørgsmål vedr. betingelser
for tilskud
Elsparefondens tilskudsregler
kræver, som det fremgår af skemaer for tilsagn og udbetaling af tilskud, at
samtlige elradiatorer skal nedtages, samt at der stilles krav om at der skal
installeres centralvarmeanlæg i hele bygningen, dvs. i alle beboelsesrum.
Dette
er to ligeværdige og parallelle krav.
Spørgsmål om
Bygningsreglement
Bygningsreglement 95 (BR95)
gælder for byggeri generelt, hvor BR98 er en uddybning der alene omfatter
småhuse. I relation til den aktuelle sag er der ingen forskel, idet
lovkravene
i begge direkte refererer til de normer, der fremgår af bl.a. Dansk Standard
469 (DS 469).
Krav om installation i alle
beboelsesrum
Dansk Standard 469 fastsætter
sammen med DS 432, DS 439 og DS 452 krav til installation af
centralvarmesystemer.
DS-kravene er ikke udformet
som eksplicitte krav om et bestemt antal varmekilder, men derimod krav om
opretholdelse
af et tilfredsstillende indeklima, krav til rumtemperatur mv. Disse krav
betyder i praksis at det er nødvendigt at installere en varmekilde i samtlige
beboelsesrum for at kunne opfylde DS-kravene.
På denne baggrund har
Elsparefonden, i medfør af lov om Elsparefonden (Bilag A) samt bekendtgørelse
om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til fjernvarme- eller
naturgas, valgt at basere sine tekniske minimumskrav for tilskud på de normer
og standarder som bygningslovgivningen (jfr. BR 95 og BR 98) refererer til.
Se
de eksplicitte henvisninger til DS i de tekniske minimumskrav Bilag 3.
Elsparefonden har i
forlængelse af retningslinierne i bekendtgørelsen om tilskud, jfr. Bilag C,
hvor der fastlægges, at der skal etableres centralvarme i hele bygningen,
samt
fondens hjemmel til at fastsætte kriterier for tilskud, gjort det til et
absolut krav, at der skal etableres centralvarmeanlæg i hele bygningen, og
derved som beskrevet ovenfor i alle beboelsesrum. Dette krav for tilskud er
ufravigeligt og er ikke et skøn.
Elsparefondens tilskud ydes
alene, hvis hele bygningen får installeret fjernvarme, og der gives tilskud
ud
fra bygningens samlede beboelsesareal.
Hjemlen til Elsparefondens
tilskudsregler fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Elsparefonden, hvoraf det
følger, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om ’( )
installationer mv., hvortil der ydes tilskud, samt tilhørende bygninger ( )
skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller
miljøpåvirkning ( )’
Denne bestemmelse giver
hjemmel til, at der kan fastsættes tekniske minimumskrav til de boliger, der
omfattes af tilskudsordningerne.
På den baggrund er der i
bekendtgørelse om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til
fjernvarme eller naturgasforsyning fastsat nærmere regler om de boliger, der
er
omfattet af tilskudsordningerne, der vedrører krav til varmekilder i
boligerne,
jfr. f.eks. § 6, stk. 4.
1. For det første følger det
direkte af § 1, stk. 5, 1. pkt. i bekendtgørelsen, at tilskud gives til
installationer i hele bygningen. Det er en præcis og udtømmende bestemmelse;
der er ikke tale om en tom eller indholdsløs bestemmelse, der skal udfyldes
ved
skøn.
Bestemmelsen har til formål
at sikre, at de boligejere der ønsker tilskud til konvertering fra elvarme
til
fjernvarme, ikke kun foretager en delvis konvertering, hvor der fortsat vil
blive anvendt el til opvarmning, med en dertil hørende høj miljøbelastning.
Derudover er det for at undgå, at en bolig uden varmekilder i et eller flere
rum, anvender varmeblæsere eller lignende med ineffektive og miljøbelastende
opvarmningsformer.
Der er dog i bestemmelsens 2.
pkt. givet hjemmel til, at der ved særlige fredningsmæssige eller
bygningstekniske forhold, der gør det praktisk umuligt at installere
centralvarmeanlæg,
kan gives tilskud til andre varmebesparende foranstaltninger. Som beskrevet i
forarbejderne til § 1 forudsætter det en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde. Udover de her beskrevne situationer, hvor der efter en konkret
vurdering kan foretages undtagelser, skal der installeres centralvarme i hele
bygningen for at få tilskud.
2. For det andet følger der
af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at tilskudsberettiget arbejde skal være i
overensstemmelse med gældende standarder og forskrifter. Der er ligeledes
tale
om en præcis bestemmelse, hvor der alene skal foretages en udfyldning ved
skøn,
såfremt den underliggende standard er tom eller indholdsløs.
Som beskrevet ovenfor er
standarderne for varme i boliger præcise, hvorfor der ikke er tale om noget
skøn.
Bestemmelsen har til formål
at sikre, at Elsparefondens tilskudsordninger til elbesparende
foranstaltninger
ikke sker ved, at sædvanlige standarder og normer undermineres. Derimod skal
elbesparelserne ske under iagttagelse af gældende standarder og normer for
varme. Elsparefondens mål er ikke, at der skal slukkes for varmen eller en
forringelse af varmekomfort, men at den varme, der efter gældende normer skal
være til stede i boligerne, produceres og distribueres på den mest
energieffektive og miljøvenlige måde.
På den baggrund er det klart
dels at Elsparefonden har hjemmel til at fastsætte tekniske minimumsregler,
dels at der er fastsat klare regler, der fastslår, at en boligejer for at
være
tilskudsberettiget skal have en vandbaseret varmekilde i hvert rum.
Elsparefondens krav for
tilskud fremgår af informationsmateriale til såvel kunde, som VVS-installatør
og begge skal med sin underskrift erklære, at de tekniske minimumskrav er
overholdt. Nedenfor gives nogle citater fra de skemaer som kunde og
VVS-installatør
modtager:
’Fyringsanlægget skal forsyne
hele bygningen med varme og varmt vand’ (Vejledning på ansøgningsskema
om
tilsagn om tilskud – Bilag 1)
’Det dimensionerende varmetab
fastlægges for huset og de enkelte rum’. De tekniske minimumskrav –
Bilag 3.
At samtlige beboelsesrum skal
have en varmekilde fremgår ligeledes indirekte, idet fonden i sine
minimumskrav
præciserer, at selv badeværelser med gulvvarme skal installere radiatorer:
’Der monteres radiatoranlæg i
badeværelse, uanset den elektriske gulvvarme er intakt’. De tekniske
minimumskrav – Bilag 3.
Endelig skal det bemærkes, at
der er en række henvisninger til Elsparefondens tekniske minimumskrav, jfr.
f.eks. Bilag 1: Tilskudsansøgning, hvor der med fremhævet skrift står
følgende:
’Det er en betingelse for at
opnå Elsparefondens tilskud, at Elsparefondens tekniske minimumskrav i
forbindelse med installation af centralvarmeanlæg i fjernvarmeområder
overholdes. Det skal VVS-installatøren skrive under på.’
Det kan almindeligvis ikke
forventes, at kunderne har detaljeret kendskab til eller forståelse for
tekniske krav til centralvarmeinstallationer. Af samme grund har
Elsparefonden
baseret sin tilskudsordning på, at den autoriserede VVS-installatør med en
erklæring skal garantere, at fondens krav er tilgodeset.
I den aktuelle sag har
klageren detaljeret kendskab til gældende krav og tilsyneladende drøftet
disse
med VVS-installatøren. Som det fremgår af fondens første besvarelse er det
påfaldende, at VVS-installatøren i sin erklæring har afkrydset, at samtlige
elvarmepaneler er fjernet, men undladt at afkrydse afsnittet om, at fondens
krav er overholdt. Det er fondens opfattelse, at dette skyldes, at
VVS-installatøren har været klar over, at den pågældende installation ikke
overholdt fondens krav.
Elsparefonden har ydet
tilskud til installation af centralvarme i ca. 20.000 tidligere el-opvarmede
boliger, uden at dette har givet anledning til tvivlspørgsmål om, hvorvidt
kravet i de tekniske minimumskrav kunne betyde, at hele bygningen selvsagt
omfatter
alle beboelsesrum.
Det skal særlig bemærkes, at
(A) ikke anfægter, at Elsparefondens tekniske minimumskrav er ensbetydende
med,
at alle rum skal have en radiator. Han spørger derimod, om dette krav er
tilstrækkeligt oplyst, og om fonden har hjemmel til at fastsætte et sådant
krav.
Som det fremgår af fondens
første besvarelse og ovenstående, har fonden hjemmel til at fastsætte krav
for
tilskud, og det er fondens opfattelse, at dette krav er kommunikeret ud til
såvel forbrugeren, som VVS-installatøren i forbindelse med tilsagn om
tilskud,
samt i VVS-tilbudsskabelon, og endelig i det skema, hvor kunden anmoder om at
få tilskuddet udbetalt.
Stikprøvekontrol
Af tilsagnsbrevet, bilag 2,
fremgår side 2 ’Endvidere forbeholder Elsparefonden sig ret til at
indhente
yderligere oplysninger om anlægget samt at foretage besigtigelse af anlægget
indtil 1 år efter udbetaling af tilskud.’
I den konkrete sag er
udbetaling af tilskud sket i december 2001, og stikprøvekontrollen er
gennemført i september 2002.
På denne baggrund må fonden
konstatere, at ansøgeren var orienteret om, at fonden kunne foretage
stikprøvekontrol indenfor et år, samt at fonden benyttede sig af denne
mulighed.
Krav om lovliggørelse af
installation
I den aktuelle sag har
ansøgeren underskrevet en erklæring om, at centralvarmesystemet levede op til
fondens tekniske minimumskrav, og efterfølgende modtaget tilskud fra fonden.
En
stikprøve viste efterfølgende, at erklæringen ikke var i overensstemmelse med
de faktiske forhold, idet der ikke var installeret radiatorer i ét
beboelsesrum.
Elsparefonden pålagde dernæst
ansøgeren at supplere centralvarmeanlægget med en radiator, således at
anlægget
levede op til de krav, som fremgår af de tekniske minimumskrav og som
ansøgeren
havde erklæret.
Ansøgerens udgifter til at
sikre et velfungerende centralvarmesystem, der lever op til de tekniske
minimumskrav, er langt mindre end en eventuel tilbagebetaling af fondens
tilskud. Ansøgeren valgte efterfølgende at etablere yderligere en radiator,
således at systemet kunne leve op til de tekniske minimumskrav og i
overensstemmelse med ansøgerens erklæring.
Det er korrekt, at fonden
over for ansøgeren har oplyst, at fonden kunne kræve tilskuddet tilbage
dersom
ansøgeren ikke fik udformet sit centralvarmesystem i overensstemmelse med de
tekniske minimumskrav.
I den aktuelle sag har
ansøgeren en teknisk indsigt, og har således været bekendt med de tekniske
krav. Dette må sammenholdes med, at VVS-eren netop ikke har underskrevet
erklæringen om, at fondens krav er overholdt. Det betyder efter fondens
opfattelse, at ansøgeren afleverer en erklæring, der er i modstrid med de
faktiske forhold, og at han er i ond tro.
Elsparefonden vil naturligvis
benytte sagen til at gennemgå de hidtil anvendte ansøgningsskemaer mv. for
fremover at sikre, at kravet om varmekilder fremgår klart og utvetydigt af
materialet.”
Den 16. januar 2004
sendte jeg en kopi af
udtalelsen og fondens brev af
15. oktober 2003
til A og bad om dennes eventuelle
bemærkninger.
A sendte mig sine
bemærkninger
den 28. januar
2004. Han anførte navnlig at han opfyldte betingelsen om
installation af centralvarme i hele bygningen idet han ikke anvendte andre
varmekilder end de nu installerede. A udtrykte dernæst undren over at
Elsparefondens krav om etablering af radiatorer i alle rum ikke var
præciseret
i DS 469 set i relation til hvor detaljeret denne standard i øvrigt
regulerede
en række andre forhold. A efterlyste desuden en præcis angivelse af hvor i de
af Elsparefonden nævnte regler og standarder kravet om etablering af
radiatorer
i samtlige rum fremgik. Med hensyn til Elsparefondens bemærkninger om
vvs-installatørens manglende afkrydsning af erklæringerne i
udbetalingsanmodningen anførte A at dette skyldtes en fejl fra installatørens
side som først var blevet opdaget nu. A anførte dog i øvrigt at installatøren
ved sin underskrift på tilbudsskabelonen netop havde bekræftet at de tekniske
minimumskrav var overholdt, hvilket også var A’s egen opfattelse.
Den 3. februar 2004
sendte jeg en kopi af A’s
bemærkninger til Elsparefonden med anmodning om fondens eventuelle
bemærkninger
hertil.
I brev af
1. marts 2004
fastholdt Elsparefonden
at kravet om installation af centralvarme i hele bygningen indebar at der
også
skulle installeres radiator i soveværelset. Fonden bestred desuden at
vvs-installatøren ved sin underskrift på tilbudsskabelonen skulle have
bekræftet at de tekniske minimumskrav var overholdt, idet man gjorde
opmærksom
på at installatøren netop ikke havde afkrydset feltet ud for den erklæring i
tilbudsskabelonen som vedrørte disse krav.
Den 8. marts 2004
sendte jeg A en kopi af
Elsparefondens brev af
1.
marts 2004
til hans orientering idet jeg samtidig meddelte at jeg
ville søge at behandle sagen på det foreliggende grundlag.
Ombudsmandens udtalelse
”1. Gældende ret
Tilskud til installation af centralvarmeanlæg i henhold til lov om
Elsparefonden
Elsparefonden har til formål at yde statstilskud til at fremme besparelser i
elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med
samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn (§ 1, stk. 1, i lov nr. 1209 af
27. december 1996
om Elsparefonden). Efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om Elsparefonden kan der
af fondens midler bl.a. ydes tilskud til installation af centralvarmeanlæg i
elopvarmede bygninger i områder der er udlagt til kollektiv varmeforsyning
efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Elsparefonden kan efter lovens
§ 4, stk. 1, nr. 1, bl.a. give tilsagn om tilskud til installationsarbejder i
bygninger i forbindelse med gennemførelsen af elbesparelsesaktiviteter.
Lovens § 5, stk. 1, indeholder en bemyndigelse for miljø- og energiministeren
(nu økonomi- og erhvervsministeren)
til at fastsætte nærmere regler om at apparater, udstyr og installationer mv.
hvortil der ydes tilskud, samt dertil hørende bygninger eller anlæg skal
opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller
miljøpåvirkning
eller om dokumentation af disse forhold. Efter lovens § 7, stk. 1, kan miljø-
og energiministeren bemyndige Elsparefonden til i nærmere angivet omfang at
fastsætte
bestemmelser om forhold som er omhandlet i lovens §§ 4 og 5.
Lovens § 5, stk. 1, og § 7,
stk. 1, er tillige med en række af lovens øvrige bemyndigelsesbestemmelser
udmøntet i bekendtgørelse nr. 548 af
26. juni 1997
om statstilskud til omstilling af elopvarmede
bygninger til fjernvarme- eller naturgasforsyning. Efter bekendtgørelsens §
1,
stk. 1, kan der gives statstilskud til installation af centralvarme i
elopvarmede bygninger som er beliggende i nærmere angivne områder hvor der
findes fjernvarme- eller naturgasforsyning, eller som i den kommunale
planlægning i henhold til lov om varmeforsyning er udlagt til forsyning med
fjernvarme eller naturgas. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 5, følger det at
tilskuddet gives til installation af centralvarmeanlæg i hele bygningen.
Kravene til tilskudsberettigede arbejder og udførelser følger af
bekendtgørelsens § 6. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 2, 1. pkt., at
tilskudsberettigede arbejder og udførelser skal være i overensstemmelse med
gældende forskrifter og standarder.
Elsparefonden udpeger efter
bekendtgørelsens § 8 en koordinator for hvert af en række nærmere bestemte
prioriterede og geografisk afgrænsede områder. Koordinatoren skal efter
bekendtgørelsens § 12, stk. 1, bl.a. behandle ansøgninger om tilsagn og
udbetaling af tilskud og yde information og vejledning til tilskudsmodtageren
efter fondens nærmere bestemmelser. Den ansvarlige koordinator i den konkrete
sag er Århus Kommunale Værker som modtog og behandlede Deres ansøgning om
tilskud og Deres efterfølgende anmodning om udbetaling. Efter
bekendtgørelsens
§ 16, stk. 1, skal ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes af
bygningsejeren
til koordinatoren. På grundlag af ansøgningen kan koordinatoren efter
bekendtgørelsens § 17 meddele skriftligt tilsagn om tilskud på Elsparefondens
vegne. Reglerne om udbetaling af tilskud findes bl.a. i bekendtgørelsens §
18.
Efter § 18, stk. 1, indsender bygningsejeren ansøgning om udbetaling af
tilskud
til koordinatoren. Ansøgningen skal udfærdiges på et særligt skema som
fremsendes til ansøgeren sammen med meddelelsen af tilsagn om tilskud. Efter
§
18, stk. 2, behandler koordinatoren ansøgningen om udbetaling og anviser
godkendte tilskud til udbetaling fra Elsparefonden. Ansøgningen skal efter §
18, stk. 3, bl.a. vedlægges regninger for de udførte arbejder, dokumentation
for at anlægget er blevet indberettet til BBR, og dokumentation for at øvrige
betingelser for tilskud er opfyldt.
Annullation og
tilbagekaldelse af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud
§ 6, stk. 3, i lov om
Elsparefonden indeholder følgende bestemmelse om bortfald og tilbagebetaling
af
tilskud:
’Stk. 3. Elsparefonden kan
træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har
afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af
betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke
længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves
tilbagebetalt.’
Bestemmelsen, som er gentaget
i bekendtgørelsens § 20, stk. 1, giver således Elsparefonden hjemmel til at
tilbagekalde et tilsagn om tilskud når de i bestemmelsen nævnte betingelser
er
opfyldt. Begrebet tilbagekaldelse anvendes traditionelt som betegnelse for
den
situation hvor en forvaltningsmyndighed i henhold til udtrykkelig hjemmel i
lov
eller bekendtgørelse eller i medfør af almindelige retsgrundsætninger omgør
sin
egen gyldige afgørelse. Forskellig herfra er de tilfælde hvor en
forvaltningsakt lider af sådanne retlige mangler at den må anses for ugyldig
efter forvaltningsrettens almindelige regler herom, og den udstedende
myndighed
således har pligt til at omgøre den. Denne reaktionsmulighed betegnes efter
almindelig forvaltningsretlig terminologi ikke som tilbagekaldelse, men som
annullation. Tilbagekaldelse og annullation hviler imidlertid i vidt omfang
på
overvejelser af samme retlige karakter, herunder om adressaten for en
begunstigende forvaltningsakt har indrettet sig i tillid hertil. Jeg henviser
til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave
(2004), s. 519 ff, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave
(2002),
s.
929 f. I det
følgende gennemgås først forvaltningsrettens almindelige regler om
annullation
af ugyldige afgørelser og dernæst de almindelige regler om tilbagekaldelse af
gyldige afgørelser sammenholdt med bestemmelsen herom i bekendtgørelsens §
20.
Betingelserne for at en
forvaltningsakt må anses for ugyldig – og dermed bør annulleres –
er at den
pågældende forvaltningsakt lider af en retlig mangel, at denne er væsentlig,
og
at særlige omstændigheder (som med et fagudtryk kaldes tertiære momenter)
ikke
taler imod ugyldighed. Dette gælder hvad enten spørgsmålet om
forvaltningsaktens gyldighed rejses over for domstolene eller i forbindelse
med
den udstedende forvaltningsmyndigheds genoptagelse af sagen efter at det er
konstateret at afgørelsen lider af en retlig mangel. Det antages således at
en
ugyldig forvaltningsakt foruden af domstolene i almindelighed kan annulleres
både af den udstedende og af en overordnet forvaltningsmyndighed. Jeg
henviser
til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave
(2004), s. 387 og
459 f.
Retlige mangler kan i første
række knytte sig til forvaltningens retsanvendelse, dvs. fortolkningen af
bestemmelser i love og bekendtgørelser der beskriver de faktiske betingelser
for udstedelse af den pågældende forvaltningsakt (retsfaktum) og
forvaltningsaktens indhold (retsfølge) rimeligt præcist. Til sådanne mangler
hører bl.a. mangler der angår den retlige subsumption, dvs. spørgsmålet om
hvorvidt betingelserne for at udstede forvaltningsakten og kravene til dens
indhold er opfyldt i det foreliggende tilfælde. Årsagen hertil kan bl.a. være
at myndigheden ved afgørelsens udstedelse har befundet sig i en vildfarelse
om
sagens faktiske omstændigheder, eller at myndigheden ganske vist har lagt de
korrekte faktiske forhold til grund, men har draget de forkerte retlige
konsekvenser heraf. Sådanne retlige mangler anses i almindelighed for
væsentlige i sig selv og vil således typisk føre til at retsakten anses for
ugyldig. Tertiære momenter, herunder hensynet til en adressat som i god tro
har
indrettet sig i tillid til afgørelsen, antages kun undtagelsesvis at føre til
at en forvaltningsakt som er behæftet med en sådan mangel, anses for gyldig.
Jeg
henviser til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4.
udgave (2004), s.
399 f.
Retlige mangler kan dernæst
knytte sig til forvaltningens skønsudøvelse, dvs. afvejningen af de lovlige
hensyn som ligger til grund for den pågældende afgørelse. Dette kan være
tilfældet hvor en forvaltningsakt er udstedt i strid med en af forvaltningen
lovligt fastsat intern regel hvorved forvaltningens skønsmæssige afvejning
afskæres eller begrænses. Sådanne regler vil i almindelighed lovligt kunne
fastsættes
når de ikke strider mod det forvaltningsretlige krav om en individuel
sagsbehandling (forbuddet mod skøn under regel). Er en forvaltningsakt
udstedt
i strid med en sådan intern regel, foreligger der en retlig mangel som i sig
selv er væsentlig. Tertiære momenter som god tro og berettigede forventninger
kan dog i disse tilfælde i højere grad end når en faktisk vildfarelse har
ført
til en urigtig anvendelse af bestemmelser i love eller bekendtgørelser, tale
imod at forvaltningsakten anses for ugyldig.
Omgørelse af en
forvaltningsakt ved tilbagekaldelse forudsætter i modsætning til annullation
som nævnt at den pågældende forvaltningsakt må anses for gyldig. Den nærmere
rækkevidde af en bestemmelse om tilbagekaldelse som den i § 6, stk. 1, i lov
om
Elsparefonden må principielt afgøres ved fortolkning. Denne fortolkning
påvirkes imidlertid af de almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse
af
forvaltningsretlige afgørelser og afgrænsningen heraf i forhold til
annullation. Adgangen til at tilbagekalde en begunstigende gyldig
forvaltningsakt må som udgangspunkt antages at være ganske snæver, men vil i
alle tilfælde bero på en afvejning af hensynet til adressatens berettigede
forventninger om at den gyldige forvaltningsakt står ved magt, over for
hensynet
til de – normalt offentlige – interesser som kan begrunde en
tilbagekaldelse.
Sådanne hensyn som taler for
tilbagekaldelse, kan i nogle tilfælde foreligge allerede på
afgørelsestidspunktet hvis forvaltningsakten lider af en retlig mangel som på
grund af adressatens indretning i forhold til afgørelsen eller fordi manglen
ikke kan anses for væsentlig, dog ikke vil medføre forvaltningsaktens
ugyldighed. Ofte vil den retlige mangel i disse tilfælde dog heller ikke
kunne
begrunde at afgørelsen tilbagekaldes. Dette må i hvert fald antages at være
tilfældet hvor den retlige mangel har karakter af en faktisk vildfarelse hos
den udstedende forvaltningsmyndighed som har haft indflydelse på
forvaltningsmyndighedens retsanvendelse, da det i forvejen er sådan at
adressatens
berettigede forventning kun undtagelsesvis bør medføre at forvaltningsakten
til
trods for de konstaterede mangler skal stå ved magt. Elsparefondens beføjelse
efter lovens § 6, stk. 1, til at træffe afgørelse om at tilsagn om tilskud
bortfalder hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, vil i disse
tilfælde således sjældent have nogen selvstændig betydning ved siden af
myndighedernes almindelige adgang til at annullere ugyldige afgørelser. Et
tilsagn om støtte som på grund af en vildfarelse hos den pågældende myndighed
er givet i strid med myndighedens egne interne regler, uden at adressaten har
været skyld i denne vildfarelse, vil i almindelighed heller ikke kunne
tilbagekaldes
hverken efter forvaltningsrettens almindelige regler om tilbagekaldelse eller
i
henhold til lovens § 6, stk. 1. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl.,
Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave (2004), s. 411, 533 og 539,
note
89, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 939. Jeg
henviser desuden til den sag som er gengivet i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1983, s. 221 ff*.
For så vidt angår de tilfælde
hvor betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, forudsættes
det derimod at de faktiske omstændigheder som lå til grund for det
oprindelige
tilsagn om støtte, har ændret sig sådan som det fremgår af den anden
betingelse
for tilbagekaldelse i lovens § 6, stk. 1. Der kan rejses spørgsmål ved om
bestemmelsen på dette punkt hjemler en noget videre tilbagekaldelsesadgang
end
den der følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Selv om der
er tale om ændringer som kunne have medført at en forvaltningsakt ikke
oprindeligt ville være blevet udstedt, vil det efter disse grundsætninger
således ikke uden videre være tilstrækkeligt til at tilbagekalde en
begunstigende forvaltningsakt. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl.,
Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave (2004), s. 532. Henset til
sagens
nærmere omstændigheder har jeg imidlertid ikke anset det for nødvendigt at gå
nærmere ind i sådanne overvejelser.
2. Den konkrete sag
Det væsentligste spørgsmål i
den konkrete sag er om Elsparefonden i medfør af § 6, stk. 1, i lov om
Elsparefonden og den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsens § 20, stk. 1,
har været berettiget til at kræve det udbetalte tilskud tilbagebetalt eller
som
alternativ hertil at pålægge Dem at etablere en radiator i soveværelset,
hvilket som nævnt blev sagens udfald.
Indledningsvis har jeg
imidlertid overvejet Deres spørgsmål om hvorvidt klagebegrænsningen i
bekendtgørelsens § 21, stk. 1, også omfatter afgørelser vedrørende
overholdelse
af Elsparefondens tekniske minimumskrav. Den nævnte bestemmelse har følgende
ordlyd:
’§ 21. Elsparefondens
afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Koordinatorens
afgørelser om tilsagn om tilskud og om udbetaling af tilskud kan indbringes
for
Elsparefonden.
Stk. 3. Elsparefondens og
koordinatorens afgørelser om udbud kan påklages efter gældende bestemmelser
om
klager over udbud af offentlige arbejder og ydelser.’
Bestemmelsen må anses for en
præcisering af lovens § 3, stk. 4, hvorefter afgørelser om tilskud ikke kan
indbringes for økonomi- og erhvervsministeren. Sidstnævnte bestemmelse må
efter
sin ordlyd i øvrigt antages også at omfatte afgørelser om bortfald og
tilbagebetaling af tilskud efter lovens § 6, stk. 3. Afgørelser efter
bekendtgørelsen som nævnt i bekendtgørelsens § 21, stk. 1, må herefter
navnlig
antages at omfatte afgørelser om tilsagn om og udbetaling af tilskud, men
også
afgørelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud efter bekendtgørelsens §
20, stk. 1. I forbindelse med disse afgørelser vil der bl.a. skulle tages
stilling til om betingelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er opfyldt, og
dermed til om tilskudsberettigede installationer og arbejder lever op til
Elsparefondens tekniske minimumskrav. I den forstand omfatter
klagebegrænsningen i bekendtgørelsens § 21, stk. 1, således også
Elsparefondens
afgørelser om hvorvidt disse krav må anses for overholdt i forbindelse med
tilskudsberettigede arbejder og installationer; spørgsmålet skal således
besvares bekræftende.
For så vidt angår sagens
hovedspørgsmål, har Elsparefonden til støtte for sin opfattelse hvorefter
kravet om etablering af radiatorer i alle beboelsesrum er en betingelse for
at
opnå tilskud, anført at det af bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt., fremgår
at tilskud gives til installation af centralvarmeanlæg i hele bygningen. Der
er
efter Elsparefondens opfattelse tale om en præcis og udtømmende bestemmelse
hvis nærmere anvendelse ikke kræver nogen skønsmæssig afvejning.
Elsparefonden
har om bestemmelsens formål oplyst at bestemmelsen skal sikre at de
boligejere
der ønsker tilskud til konvertering fra elvarme til fjernvarme, ikke kun
foretager en delvis konvertering hvor der fortsat vil blive anvendt el til
opvarmning med en dertilhørende høj miljøbelastning. Bestemmelsen har efter
det
oplyste desuden til formål at undgå at der i en bolig uden varmekilder i et
eller flere rum anvendes varmeblæsere eller lignende ineffektive og
miljøbelastende opvarmningsformer.
Jeg er enig med Elsparefonden
i at tilskudsberettiget omstilling fra elopvarmning til fjernvarme
nødvendigvis
må forudsætte at der i den pågældende bygning ikke længere anvendes el til
opvarmning. Denne forudsætning er imidlertid tilgodeset ved det krav om
nedtagning af samtlige elradiatorer som bl.a. fremgå af skemaet på
udbetalingsanmodningens side 3. Derimod synes det anførte krav om etablering
af
væskebårne radiatorer i samtlige bygningens beboelsesrum med henblik på at
gøre
brugen af elektriske varmekilder unødvendig for fremtiden hverken at have
støtte i lovens forarbejder eller i bekendtgørelsen med tilhørende
vejledninger. Da i hvert fald den efterfølgende etablering af elradiatorer i
øvrigt vil være i strid med de forudsætninger hvorunder tilskuddet
oprindeligt
blev meddelt, og således kan imødegås ved krav om tilbagebetaling efter
lovens
§ 6, stk. 1, er der også af denne grund ikke grundlag for at antage at
bestemmelsernes formål indebærer at der skal stilles krav om at brugen af
elradiatorer eller andre elektriske varmekilder i det hele overflødiggøres.
Jeg
deler derfor ikke Elsparefondens opfattelse af formålet med bestemmelsen i
bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt., på dette punkt. Jeg mener desuden ikke
at der af udtrykket ’hele bygningen’, som det anvendes i
bekendtgørelsens § 1,
stk. 5, 1. pkt., kan udledes et krav om etablering af radiatorer i samtlige
beboelsesrum. Udtrykket bør efter min opfattelse derimod fortolkes i lyset af
2. pkt. i samme stykke hvorefter Elsparefonden kan træffe bestemmelse om at
der
kan gives tilskud til centralvarme i de øvrige dele af en bygning som
allerede
delvis er opvarmet med centralvarme. Sammenfattende må bestemmelsen i 1. pkt.
derfor forstås således at der ikke må være tale om en delvis omstilling hvor
elopvarmning i et vist omfang bevares som varmekilde. Tilsagnet om tilskud
til
det anførte arbejde og udbetalingen af selve tilskuddet var derfor ikke i
strid
med bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt., og de pågældende afgørelser er
således ikke behæftet med retlige mangler i forhold til denne bestemmelse.
Elsparefonden har dernæst
anført at det af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, følger at tilskudsberettigede
arbejder skal være i overensstemmelse med gældende standarder og forskrifter.
Disse standarder og forskrifter er efter Elsparefondens opfattelse så præcise
i
deres udformning at deres anvendelse ikke forudsætter nogen nærmere
skønsmæssig
afvejning. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, har efter det oplyste til formål at
sikre at Elsparefondens tilskudsordninger til elbesparende foranstaltninger
ikke sker ved at sædvanlige standarder og normer undermineres. Elsparefondens
formål er således ikke at bidrage til at forbrugerne slukker for varmen,
eller
at boligkomforten forringes, men derimod til at den varme der efter gældende
normer skal være til stede i boligerne, produceres og distribueres på den
mest energieffektive
og miljøvenlige måde. De omhandlede standarder og forskrifter udgøres efter
det
oplyste i første række af Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for
småhuse 1998 samt de standarder der henvises til heri, herunder Dansk
Standard
432, 439, 452 og 469. Herudover fremgår der en række nærmere angivne tekniske
minimumskrav af den i sagen anvendte tilbudsskabelon. Elsparefonden har for
så
vidt angår Dansk Standard 432, 439, 452 og 469, anført at disse standarder
ikke
er udformet som eksplicitte krav om et bestemt antal varmekilder, men derimod
som krav om opretholdelse af et tilfredsstillende indeklima, krav til
rumtemperaturer mv., hvis opfyldelse imidlertid i praksis forudsætter at der
installeres varmekilder i samtlige beboelsesrum. Elsparefonden har bl.a. på
denne baggrund gjort det til et absolut krav at der etableres
centralvarmeanlæg
i hele bygningen og dermed i alle beboelsesrum. Dette krav er efter det
oplyste
ufravigeligt, og dets opfyldelse er således ikke baseret på noget skøn.
Elsparefonden har i sin
korrespondance med Dem nærmere henvist til punkt 3.1.1 i DS 469 som bestemmer
at hvor der kan forekomme kuldenedfald som ikke kan hindres på anden vis, bør
der placeres en varmegiver. Denne bestemmelse omfatter ifølge den overordnede
bestemmelse i punkt 3.1 imidlertid alene krav til det termiske indeklima i
’rummet’ og fastlægger således ikke hvilke rum der i øvrigt bør
kunne
varmereguleres. Elsparefonden har herudover henvist til punkt 3.3.1 i DS 469
hvorefter ikke-styret og ikke-reguleret varmeafgivelse af varmeanlægget der
forhindrer den ønskede styring og regulering af varmeafgivelsen i de enkelte
rum, ikke bør forekomme. Bestemmelsen omfatter efter sin indledende ordlyd
imidlertid kun varmereguleringen af rum ’hvor man ønsker en styrings- og
reguleringsmulighed af den operative temperatur’, og finder således
næppe
anvendelse i den konkrete sag hvor temperaturen i det pågældende rum
(soveværelset) netop ikke ønskes reguleret. Herudover har Elsparefonden
henvist
til punkt 2.1 i DS 418 (beregning af bygningers varmetab) hvorefter den
dimensionerende rumtemperatur i beboelsesrum og køkkener fastsættes til 20 gr
c. Den nævnte standard har i modsætning til DS 469 imidlertid ikke karakter
af
fastlagte krav til udførelsen og dimensioneringen af varmeanlægget. Efter
punkt
1.1 i DS 418 beskriver standarden alene en metode til beregning af bygningers
varmetab der indgår som et led i dimensionering af varmeanlæg og i
dimensionering af bygninger i varmeøkonomisk henseende. I punkt 1.2 i DS 418
defineres den dimensionerende rumtemperatur således som en fiktiv
rumtemperatur
der er fastsat som grundlag for beregning af det dimensionerende varmetab for
det pågældende rum. De dimensionerende rumtemperaturer genfindes da heller
ikke
som udtrykkeligt fastlagte temperaturkrav i eksempelvis DS 469. Jeg mener på
denne baggrund ikke at man af punkt 3.1.1 eller 3.3.1 i DS 469 eller af punkt
2.1 i DS 418 kan udlede et generelt krav om etablering af radiatorer i
samtlige
beboelsesrum.
Elsparefonden har desuden
henvist til punkt 2.1-2.3 i DS 469 (varmeanlæg med vand som bærende medium).
Varmeanlægget skal efter disse krav sammenfattende være udført og
dimensioneret
således at det er muligt at opretholde et tilfredsstillende termisk indeklima
under hensyntagen til brugen af bygningen og dens enkelte rum i anlæggets
levetid, at energiforbruget i alle rum med varmegivere kan styres og
reguleres,
at det totale ressourceforbrug til anlæg, drift og vedligeholdelse gøres
mindst
muligt, og at der er en rimelig varmefordeling under ekstreme
udeklimaforhold,
reparationer og almene begrænsninger i energiforsyningen. Disse krav er efter
deres formulering så upræcise at en stillingtagen til om de er opfyldt,
indebærer et i hvert fald betydeligt element af skøn. Herudover forudsætter
brugen
af dette regelsæt, som det også er fremhævet i punkt 1.1, fornødent fagligt
kendskab til varmeanlæg. Som ombudsmand har jeg ikke den nødvendige
fagkundskab
til at tage stilling til om de ovennævnte standarder som anført af
Elsparefonden nødvendiggør etableringen af radiatorer i samtlige beboelsesrum
uanset hvordan ejendommen i øvrigt måtte være indrettet. Jeg mener dog som
nævnt at denne vurdering i alle tilfælde må karakteriseres som skønsmæssig.
Det
af Elsparefonden fastsatte absolutte krav om etablering af radiatorer i alle
beboelsesrum må derfor anses for en intern regel der afskærer fondens
skønsmæssige afvejning af om de krav der henvises til i bekendtgørelsens § 6,
stk. 2, i det konkrete tilfælde må anses for opfyldt.
Jeg har på baggrund af sagens
oplysninger lagt til grund at Elsparefonden, da tilsagnet om støtte blev
givet
og støtten efterfølgende udbetalt, ikke var bekendt med at der ikke var
etableret radiator i soveværelset. At Elsparefondens eget internt fastsatte
krav om etablering af radiatorer i samtlige beboelsesrum herved blev
tilsidesat, beroede således på en vildfarelse hos fonden om sagens faktiske
omstændigheder.
Jeg har imidlertid ikke
grundlag for at antage at De var vidende om eller burde have haft viden om
det
nævnte krav da De indgav Deres ansøgning om tilskud og Deres efterfølgende
anmodning om udbetaling, idet kravet hverken fremgår af de benyttede
ansøgningsskemaer eller af tilbudsskabelonen. Det fremgår således kun
udtrykkeligt at den tilskudsberettigede centralvarmeinstallation omfatter
hele
bygningen, ligesom der i øvrigt henvises til de ovennævnte standarder der som
nævnt heller ikke indeholder noget udtrykkeligt krav om etablering af
radiatorer i samtlige beboelsesrum. De har derfor ikke haft anledning til at
henlede Elsparefondens opmærksomhed på at det udførte arbejde ikke omfattede
etableringen af en radiator i soveværelset. Jeg lægger desuden vægt på at De
må
antages at have været i god tro om at vvs-installatøren som særlig fagkyndig
på
området havde udfyldt skemaet på udbetalingsanmodningens side 3 og
tilbudsskabelonen korrekt, og at selve tilbuddet og de udførte arbejder og
installationer levede op til de gældende tekniske minimumskrav. Jeg henviser
til vejledningen på ansøgningsskemaet hvoraf det fremgår at det ved
anvendelse
af tilbudsskabelonen sikres at de tekniske minimumskrav for det installerede
centralvarmeanlæg overholdes. Det kan i øvrigt ikke tillægges vægt at De
havde
undladt at afkrydse den første erklæring i skemaet til brug for anmodningen
om
udbetaling, da denne erklæring efter sin ordlyd alene skal sikre at skemaet
på
udbetalingsanmodningens side 3 er udfyldt og underskrevet af
vvs-installatøren.
Tværtimod påhvilede det Århus Kommunale Værker som administrator og i sidste
ende Elsparefonden at påse at ansøgningen om tilskud og anmodningen om
udbetaling var udfyldt korrekt, idet myndighederne i modsat fald burde have
returneret det indsendte materiale, således som det også fremgår af de
påtrykte
vejledninger. Dette må i særlig grad antages at gælde i et tilfælde som det
foreliggende hvor myndighedernes undersøgelse af om tilskudsbetingelserne var
opfyldt, var begrænset til en gennemgang af de indsendte ansøgningsskemaer.
Det
ville i den forbindelse have været ønskeligt hvis kravet om etablering af
radiatorer
i samtlige beboelsesrum havde fremgået udtrykkeligt af disse
ansøgningsskemaer
med tilhørende vejledninger, eventuelt i tilknytning til kravet om nedtagning
af samtlige elradiatorer. Jeg går ud fra at Elsparefonden i forbindelse med
sin
bebudede gennemgang af de hidtil anvendte ansøgningsskemaer vil sikre at
dette
og andre krav som ikke følger direkte af de standarder der henvises til i
bekendtgørelsens § 6, stk. 2, tilkendegives tydeligt for at undgå lignende
misforståelser i fremtiden.
Da jeg på ovennævnte baggrund
må lægge til grund at De har været uden skyld i at tilskuddet blev meddelt og
udbetalt i strid med Elsparefondens eget internt fastsatte krav om etablering
af radiatorer i samtlige beboelsesrum, mener jeg ikke at Elsparefonden har
haft
grundlag for at lade tilskuddet bortfalde i medfør af § 6, stk. 1, i lov om
Elsparefonden og den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsens § 20, stk. 1.
Jeg lægger vægt på at der ikke efter almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger ville have været adgang til at annullere afgørelsen som
ugyldig.
Uanset om tilsidesættelsen af det nævnte krav må karakteriseres som en retlig
mangel ved afgørelsen, havde De således indrettet Dem i tillid til
afgørelsen,
idet De navnlig ikke måtte forvente efterfølgende at blive mødt med krav om
afholdelse af yderligere udgifter ud over de som fulgte af de arbejder som
dannede grundlag for Deres ansøgning om tilskud og efterfølgende udbetaling
heraf. Af tilsvarende grunde vil der efter den ovennævnte forståelse af
lovens
§ 6, stk. 1, heller ikke være grundlag for at tilbagekalde den således
gyldige
afgørelse når de eventuelle retlige mangler ved afgørelsen alene vedrører
tilsidesættelsen af en intern regel som den omhandlede. De
tilskudsberettigede
arbejder var afsluttet uden etablering af en radiator i soveværelset allerede
inden tilskuddet blev udbetalt, og betingelserne for at yde tilskud er
således
ikke blevet tilsidesat efterfølgende. Elsparefonden har derfor heller ikke
haft
grundlag for at lade tilskuddet bortfalde eller kræve dette tilbagebetalt i
medfør af den anden af de to betingelser herfor i lovens § 6, stk. 1.
Sammenfattende er jeg således
af den opfattelse at Elsparefonden ikke havde fornøden hjemmel i lovens § 6,
stk. 1, eller i almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om annullation
af ugyldige forvaltningsafgørelser til at lade tilskuddet bortfalde eller
kræve
dette tilbagebetalt. At dette alligevel skete, er efter min opfattelse en
fejl;
jeg må af denne grund betegne Elsparefondens behandling af sagen som
beklagelig.
Da Elsparefonden efter Deres
etablering af en radiator i soveværelset imidlertid har frafaldet sit krav om
tilbagebetaling af støttebeløbet, har jeg ikke grundlag for at henstille over
for fonden at sagen genoptages.”
NOTER: (*) FOB 1983, s. 221.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM ELSPAREFONDEN Retsinformation · 27. december 1996
- Sag om, hvorvidt Fiskeristyrelsen var berettiget til at kræve tilbagebetaling af EU-støtte til investeringer på tre fiskerfartøjer Domsdatabasen · 1. juli 2025
- Ekspedition af ansøgning om udbetaling af statstilskud. Det finansielle ankenævn · 29. juni 1995
- 1994 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL OMSTILLING AF ELOPVARMEDE BYGNINGER Retsinformation · 15. juni 1995
- 1997 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM STATSTILSKUD TIL PRODUKTRETTEDE ENERGIBESPARELSER Retsinformation · 25. februar 1998
- Stadfæstelse af afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. december 2025