Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af tilskud udbetalt i strid med internt fastsat regel

FOU nr 2005.527UdtalelserFolketinget5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilbagebetaling af tilskud udbetalt i strid

med internt fastsat regel

Det fremgik af sagen at A

den 14. juni 2001

indsendte en ansøgning om tilskud til installation af centralvarmeanlæg i

ejendommen X. Ansøgningen blev indsendt til Århus Kommunale Værker som

varetog

den lokale administration af tilskudsordningen på vegne af Elsparefonden.

Ansøgningen foregik ved udfyldelse af et standardiseret ansøgningsskema som

indeholdt en række erklæringer, herunder følgende erklæring om arbejdets

udførelse og installationens overholdelse af Elsparefondens tekniske krav:

”Følgende skal afkrydses,

bygningsejer oplyser, at

– Arbejdet vil blive udført

helt eller delvist af en autoriseret momsregistreret VVS-installatør og

Elsparefondens tekniske krav til installationen vil blive overholdt”.

I det indsendte

ansøgningsskema var denne erklæring afkrydset tillige med skemaets øvrige

erklæringer. Af den påtrykte vejledning til ansøgningsskemaet fremgik bl.a.

følgende:

”Det er en betingelse for at

opnå Elsparefondens tilskud at Elsparefondens tekniske minimumskrav i

forbindelse med installation af centralvarmeanlæg i fjernvarmeområder

overholdes. Det skal VVS-installatøren skrive under på.

De tekniske krav fremgår af

’tilbudsskabelonen’.

Mangelfuldt udfyldt ansøgning

Hvis ansøgningen er

mangelfuldt udfyldt, hvis der mangler et eller flere af de krævede bilag,

eller

Læs alt

disse ikke opfylder ovennævnte krav, vil ansøgningen blive returneret eller

ansøgeren vil blive ringet op. Indsendelsestidspunktet anses for at være det

tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i korrekt stand.

Ansøgning om tilskud og

anmodning om udbetaling skal sendes til dit fjernvarmeværk. De kan også give

yderligere information.

Vejledning til de enkelte

punkter

5) Arbejdet skal udføres af

en autoriseret VVS-installatør

Arbejdet skal helt eller

delvist udføres af en autoriseret VVS-installatør. Alt arbejde skal udføres

af

momsregistrerede virksomheder indenfor bygge- og anlægsvirksomhed.

Elsparefondens

tilbudsskabelon med tekniske krav udsendes sammen med tilsagnet om tilskud og

kan i øvrigt rekvireres. Tilbudsskabelon bør anvendes når et VVS-firma skal

give tilbud på installation af centralvarmeanlæg. Derved sikres:

– at installationen har tilstrækkelig

kapacitet til at forsyne hele boligen med varme

– at elvarmeforbrugerne får

et overskueligt tilbud på installation af et centralvarmeanlæg

– at VVS-firmaet garanterer

at Elsparefondens tekniske krav til installationen er overholdt og dermed at

anlægget

er tilskudsberettiget.

– at VVS-firmaet specificerer

faktura for udført arbejde i henhold til Elsparefondens krav”.

Den 9. juli 2001

meddelte Århus Kommunale Værker

tilsagn om tilskud i henhold til den indsendte ansøgning på 20.750 kr.

Tilsagnet havde følgende ordlyd:

”Idet vi henviser til Deres

ansøgning om tilskud, skal vi herved meddele tilsagn om tilskud til

ovennævnte

ejendom.

Tilsagn om tilskud udgør kr.

20.750,00, dog maksimalt 75% af de godkendte tilskudsberettigede udgifter.

Det

endelige tilskud fastsættes på grundlag af Deres efterfølgende anmodning om

udbetaling af tilskud og de faktiske afholdte udgifter.

Vi vedlægger Elsparefondens

tilbudsskabelon i to eksemplarer. Skabelonen sikrer, at når der indhentes

tilbud på selve installationsarbejdet, så overholder VVS-tilbuddet

Elsparefondens tekniske krav til installationen. Samtidig sikrer skabelonen

et

overskueligt og sammenligneligt tilbud.

Vi vedlægger endvidere

Elsparefondens udbetalingsanmodning. Udbetalingsanmodningen skal udfyldes og

indsendes,

når arbejdet er udført og regningen herfor er betalt. VVS-firmaet, der har

foretaget installationen, skal udfylde og underskrive sin del af skemaet, for

at tilskuddet kan udbetales. Såfremt anmodningen er mangelfuld, eller hvis

der

mangler et eller flere af de krævede bilag, eller disse ikke opfylder

ovennævnte krav, vil anmodningen blive returneret.

Tilsagnet om tilskud

bortfalder, hvis betingelserne som anført i ansøgningsvejledningen viser sig

ikke at være opfyldt. For de nærmere regler henvises til Energistyrelsens

bekendtgørelse nr. 548 af

26.

juni 1997.

Tilskuddet kan kræves

tilbagebetalt, hvis betingelserne for tilskud ikke er overholdt, eller hvis

anlægget nedtages eller afhændes helt eller delvis inden 1 år regnet fra

arbejdets afslutning.

Endvidere forbeholder

Elsparefonden sig ret til at indhente yderligere oplysninger om anlægget samt

foretage besigtigelse af anlægget indtil 1 år efter udbetaling af tilskud.

”

Den 11. december 2001

indsendte A

den udfyldte og underskrevne udbetalingsanmodning til Århus Kommunale Værker.

Anmodningen indeholdt bl.a. følgende erklæringer:

”Anmodningen

vedlægges/indeholder (felterne skal afkrydses)

– VVS erklæring (dette skemas

side 3 er udfyldt og underskrevet af det VVS-firma, der har forestået

installationen)

– Specificeret VVS-faktura

for installation af centralvarmeanlæg

– Dokumentation for at

fakturaen er betalt”.

I den indsendte anmodning var

ingen af disse erklæringer dog afkrydset. Anmodningen var endvidere påtrykt

en

vejledning hvoraf bl.a. fremgik følgende:

”4) VVS erklæringen skal

udfyldes (skemaets side 3)

Det påhviler ansøger at

sikre, at det firma, der har udført installationen, udfylder side 3 i dette

skema. Ellers kan tilskuddet ikke udbetales.

Mangelfuldt udfyldt anmodning

Hvis anmodningen er

mangelfuldt udfyldt, hvis der mangler et eller flere af de krævede bilag,

eller

disse ikke opfylder ovennævnte krav, vil anmodningen blive returneret.

Indsendelsestidspunktet vil være beregnet, som det tidspunkt, hvor

anmodningen

i korrekt stand modtages.”

Skemaet på anmodningens side

3, der som nævnt i vejledningen skulle udfyldes af vvs-installatøren,

indeholdt

en række oplysninger om de foretagne installationer samt følgende erklæringer

beregnet på afkrydsning:

”Felterne skal afkrydses

– der er installeret

centralvarmeanlæg i de(n) på skemaets side 1 nævnte bygning(er) i perioden

____

til ____

– alle elradiatorer er

nedtaget

– installationen er sket i

henhold til Elsparefondens tekniske minimumskrav til installation af

centralvarmeanlæg i fjernvarmeområder”.

Af disse erklæringer var kun

den midterste erklæring om nedtagelse af alle elradiatorer afkrydset i den

indsendte anmodning. Skemaet var i øvrigt udfyldt og underskrevet

den 12. december 2001

af

den vvs-installatør som A havde indgået aftale med om udførelse af de

påtænkte

arbejder.

A og vvs-installatøren havde

den 29. oktober 2001

indgået aftale om udførelse af de påtænkte arbejder ved at underskrive den

tilbudsskabelon som A havde modtaget med tilsagnet af

9. juli 2001, og som vvs-installatøren

efterfølgende havde udfyldt. Den udfyldte og underskrevne tilbudsskabelon

blev

indsendt til Århus Kommunale Værker tillige med betalingsanmodningen.

Tilbudsskabelonen bar overskriften ”Aftale om VVS-arbejde ved

konvertering fra

elvarme til fjernvarme”, og forsiden var bl.a. påtrykt følgende

erklæringer:

”– Tilbudsgiver erklærer sig

indforstået med at specificere faktura i overensstemmelse med dette tilbud (

)

samt at udfylde afsnit i anmodning om udbetaling af tilskud til brug for

Elsparefondens kontrol heraf.

– Det tilbudte

centralvarmeanlæg overholder Elsparefondens tekniske minimumskrav til

installation af centralvarmeanlæg, som er anført sidst i skemaet.

Tilbudsgiver

bekræfter med sin underskrift, dels de tilbudte prisers gyldighed, og dels at

tilbuddet overholder Elsparefondens tekniske minimumskrav.

– Særlig aftale om

Følgearbejde er indgået (vedlagt)”.

Det fremgik ikke af

tilbudsskabelonen at de felter som indledte disse erklæringer, var beregnet

på

afkrydsning, ligesom ingen af disse felter var afkrydset i den udfyldte

tilbudsskabelon. På bagsiden af tilbudsskabelonen var trykt en række tekniske

minimumskrav til installation af centralvarmeanlæg. Det fremgik heraf bl.a.

at

fyringsanlægget skulle forsyne hele bygningen med varme og varmt vand, at det

dimensionerende varmetab skulle fastlægges for huset og de enkelte rum, og at

der skulle monteres radiatoranlæg i badeværelse uanset at den elektriske

gulvvarme var intakt.

Den 15. januar 2002

videresendte Århus

Kommunale Værker udbetalingsanmodningen til Elsparefonden.

Den 17. januar 2002

indsendte

vvs-installatøren en erklæring til Elsparefonden der bekræftede betalingen af

de beløb som installatøren havde faktureret i forbindelse med konverteringen

til fjernvarme. Elsparefonden udbetalte herefter

den 23. januar 2002

tilskuddet på 20.750 kr.

til A.

Den 18. september 2002

foretog Elsparefonden en

besigtigelse af det tilskudsberettigede installationsarbejde i ejendommen med

henblik på at kontrollere om fondens tekniske minimumkrav var overholdt,

hvilket konstateredes ikke at være tilfældet. Elsparefonden skrev

den 25. september 2002

således bl.a. følgende til A om besigtigelsen og dens resultat:

”Ved besigtigelsen af Deres

fjernvarmeinstallation er ( ) konstateret, at følgende forhold ikke er i

overensstemmelse med Elsparefondens tekniske minimumskrav, hvilket er meddelt

VVS-firmaet,

– Der er ikke etableret

vandbåret radiator i soveværelse, hvilket der skal

– Der er ikke konstateret

afblæsningsrør fra sikkerhedsventil

Vi har på baggrund af

besigtigelsen skrevet til VVS-firmaet, og anmodet firmaet om hurtigst muligt

og

senest ultimo oktober at bringe installationen i overensstemmelse med de

tekniske minimumskrav. VVS-firmaet er anmodet om direkte med Dem at aftale de

nærmere praktiske forhold i forbindelse hermed.

Vi skal således anmode Dem om

sammen med VVS-firmaet at bringe installationen i overensstemmelse med de

tekniske minimumskrav, og at De skriftligt når forholdene er bragt i orden

orienterer os herom ( ).”

I e-mail af

3. oktober 2002

til

Elsparefonden anførte A bl.a. følgende imod fondens krav om etablering af

radiator i soveværelset:

”Det kan oplyses, at der

aldrig har været installeret varmeafgiver i soveværelset. Huset er opført af

undertegnede i 1973.

Jeg har gennemlæst de

tekniske minimumskrav, og kan ikke umiddelbart se hvori kravet er begrundet.

Radiatorerne i de tilstødende

rum er installeret med overkapacitet, så rummet kan opvarmes hvis dette

ønskes.

Hele overetagen er isoleret med

250 mm

isolering, så varmebehovet er minimalt. Huset har ikke haft problemer med at

overholde afkølingen på min 30 gr. i det forgangne år.”

Som svar herpå skrev en

medarbejder ved Elsparefonden i e-mail af

11. oktober 2002

bl.a. følgende til A:

”På baggrund af Deres E-mail

af

3. oktober 2002,

jf. nedenfor, vil jeg give Dem medhold i at det ikke entydigt af vore

tekniske

minimumskrav fremgår, at der skal etableres vandbåret radiator i

soveværelset.

Af de normer og regler der

indgår i de tekniske minimumskrav, fremgår dog bl.a. følgende:

BR98 – side 129

Stk. 1. Bygninger skal opføres,

så der under normal brug af bygningerne i de rum, hvor mennesker opholder sig

i

længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer

under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene.

DS418 – side 13

2.1 Den dimensionerende

rumtemperatur i beboelsesrum og køkkener fastsættes til 20 gr c.

DS469 – side 14

2.1 Varmeanlægget skal

dimensioneres og udføres, så det er muligt at opretholde et tilfredsstillende

termisk indeklima under hensyntagen til brugen af bygningen og dens enkle rum

i

anlæggets levetid.

2.2 Varmeanlæg skal udføres

således, at unødvendigt ressourceforbrug undgås.

Varmeanlæg skal være udført

således, at energiforbruget i alle rum med varmegivere kan styres og

reguleres,

og således, at det totale ressourceforbrug til anlæg, drift og

vedligeholdelse

gøres mindst muligt.

DS469 – side 15 nederst

2.3 Vejledning: varmeanlægget

udføres således, at der er en rimelig varmefordeling under ekstreme

udeklimaforhold, reparationer og almene begrænsninger i energiforsyningen.

DS469 – side 19

3.1.1 Hvor der kan forekomme

kuldenedfald, som ikke kan hindres på anden vis, bør der placeres en

varmegiver.

DS469 – side 20

3.3.1 Ikke-styret og

ikke-reguleret varmeafgivelse af varmeanlægget, der forhindrer den ønskede

styring og regulering af varmeafgivelsen i de enkelte rum, bør ikke

forekomme.

Det er Elsparefondens

opfattelse, at opfyldelsen af ovennævnte forhold kun kan ske ved etablering

af

varmekilde/radiator i eksempelvis soveværelser, og dette er også den normale

fremgangsmåde ved etablering af centralvarmeanlæg i boliger.

Elsparefonden skal således

fastholde kravet om at der skal etableres vandbåret radiator i

soveværelset.”

Under den efterfølgende

e-mail-korrespondance spurgte A om hvad der ville ske hvis han ikke

etablerede

den ønskede radiator i soveværelset. Medarbejderen fra Elsparefonden oplyste

hertil at betingelserne for at opnå tilskud fra fonden i givet fald ikke

ville

være opfyldt, og at tilskuddet som følge heraf ville have været uberettiget

udbetalt og derfor skulle tilbagebetales. Medarbejderen havde imidlertid

forstået at A fortsat ønskede at opretholde tilskuddet, og bad ved samme

lejlighed derfor A om at oplyse hvornår arbejdet med etablering af en

radiator

i soveværelset ville blive udført. Da han imidlertid hverken besvarede denne

eller en efterfølgende henvendelse fra Elsparefonden, skrev den pågældende

medarbejder

den 24. januar

2003

bl.a. følgende til ham:

”Såfremt vi ikke fra Dem

senest fredag

den 31.

januar 2003

skriftligt modtager oplysninger om, at De ønsker at

opretholde det til Dem udbetalte tilskud, og dermed etablerer den manglende

radiator, er jeg desværre nødsaget til at indlede den formelle procedure med

henblik på Deres tilbagebetaling af det således uberettigede modtagede

tilskud.

I den udstrækning De ønsker

at opretholde tilskuddet, skal den manglende radiator være etableret senest

den 30. april 2003.”

Da fonden heller ikke modtog

svar fra A på denne henvendelse, skrev fonden i brev af

11. marts 2003

bl.a. følgende til

ham, idet man henviste til fondens tidligere breve i sagen:

”Da De ikke agter at bringe

installationsarbejdet i overensstemmelse med tilskudsreglerne, skal

Elsparefonden, jf. § 6, stk. 3, i ’Lov om Elsparefonden’ (Lov nr.

1209 af

27/12-1996) og § 20, stk. 1, i ’Bekendtgørelse om statstilskud til

omstilling

af elopvarmede bygninger til fjernvarme- eller naturgasforsyning

(Bekendtgørelse nr. 548 af 27/6-1997), anmode Dem om at tilbagebetale

tilskuddet på kr. 20.750,- senest

den 1. april 2003.

Hvis Elsparefonden ikke

senest

den 1. april 2003

har modtaget ovennævnte beløb fra Dem, vil sagen uden yderligere varsel blive

sendt til inddrivelse i Finansstyrelsen. ( )

Elsparefondens afgørelse

vedrørende tilskudsordningen kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed, § 21 i Bekendtgørelse nr. 548 af 27/6-

1997.”

I brev af

18. marts 2003

gjorde A Elsparefonden

opmærksom på at han i brev af

27. januar 2003

havde meddelt fonden at den manglende

radiator ville blive etableret inden

den 30. april 2003.

Som svar herpå meddelte

Elsparefonden i brev af

21.

marts 2003

at sagen herefter ville blive stillet i bero indtil

medio maj 2003, idet man bad A om så hurtigt som muligt at fremsende

dokumentation for at radiatoren var etableret.

Den 30. maj 2003

meddelte A at den manglende

radiator i soveværelset nu var etableret.

Den 26. juni 2003

indsendte A dokumentation

herfor i form af en faktura for de afholdte udgifter.

I brev af

13. oktober 2003

til Elsparefonden

gjorde Århus Kommunale Værker opmærksom på at man under sin behandling af

udbetalingsanmodningen af

11.

december 2001

ved en fejl havde undladt at bemærke at

vvs-installatøren hverken havde afkrydset erklæringerne i skemaet på

udbetalingsanmodningens side 3 eller punkt 2 på tilbudsskabelonens forside.

Den 2. september 2003

klagede A til mig over Elsparefondens

behandling af sagen. A bad mig særligt tage stilling til om Elsparefondens

krav

om etablering af radiatorer i alle rum var tilstrækkeligt oplyst i fondens

tekniske minimumskrav, og om klagebegrænsningen i § 21, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 548 af

26.

juni 1997

om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger

til fjernvarme- eller naturgasforsyning som anført af fonden også omfattede

afgørelser vedrørende overholdelse af fondens tekniske minimumskrav.

Den 15. september 2003

bad jeg Elsparefonden om

udlån af sagens akter. Elsparefonden fremsendte akterne

den 15. oktober 2003

tillige med en

redegørelse for sagens faktiske forløb og en generel beskrivelse af fondens

virksomhed.

I brev af

17. november 2003

bad jeg

Elsparefonden om en udtalelse i anledning af klagen, idet jeg uddybede min

anmodning som følger:

”Elsparefonden har i brev af

15. oktober 2003

til mig

henvist til § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af

26. juni 1997

hvoraf det fremgår at

tilskud gives til installation af centralvarmeanlæg i hele bygningen. Jeg

beder

fonden præcisere om bestemmelsen er relevant for spørgsmålet om der kan

kræves

installation af radiatorer i alle beboelsesrum, eller om bestemmelsen alene

skal forstås sådan at der kun ydes tilskud hvis der er tale om fuld

omstilling

til centralvarme, altså at alle el-radiatorer nedtages.

Elsparefonden henviste i sin

e-mail af

11. oktober 2002

til (A) til BR98, men citerede en bestemmelse fra det andet bygningsreglement

(BR95). Jeg beder derfor fonden oplyse hvilket bygningsreglement der finder

anvendelse i sagen.

Det fremgår af Elsparefondens

e-mail af

11. oktober 2002

til (A) at det efter fondens opfattelse ikke fremgår entydigt af de tekniske

minimumskrav at der skal installeres radiatorer i alle beboelsesrum, men

fonden

mente der var støtte for et sådant krav i forskellige bestemmelser i normer

og

regler som fonden citerede i sit svar. Jeg forstår svaret sådan at der er

tale

om tekniske krav der forudsætter en skønsmæssig vurdering af hvad der i den

enkelte ejendom skal til for bl.a. at opnå et tilfredsstillende indeklima og

en

rumtemperatur på 20 grader i beboelsesrum.

Jeg beder derfor fonden

oplyse om der efter fondens tilskudspraksis generelt stilles krav om

installation af radiatorer i alle beboelsesrum. Hvis det er tilfældet, beder

jeg fonden oplyse om der således er fastlagt en praksis der afskærer den

skønsmæssige vurdering (skøn under regel). Jeg henviser til Jon Andersen

mfl.,

Forvaltningsret (2002), s. 360 ff.

Hvis der ikke er tale om krav

der stilles generelt, men et krav baseret på forholdene i den konkrete sag,

beder jeg fonden komme ind på om sagen var oplyst tilstrækkeligt da fonden

(ved

tilskudsadministrator)

den

9. juli 2001

meddelte tilsagn om tilskud, eller om fonden burde

have indhentet yderligere oplysninger om ejendommen med henblik på en

vurdering

af om der (udtrykkeligt) skulle stilles krav om installation af radiatorer i

alle beboelsesrum.

Jeg beder fonden komme ind på

om (A) i forbindelse med tilsagnet om tilskud burde være vejledt om at der

(generelt eller efter en konkret vurdering) kunne stilles krav om

installation

af radiatorer i alle beboelsesrum, og om det burde være oplyst at der kunne

blive tale om en stikprøvekontrol i form af en besigtigelse af ejendommen.

Jeg beder Elsparefonden

oplyse om kravet om installation af en radiator i soveværelset efter fondens

opfattelse kan anses for at være stillet i forbindelse med tilsagnet om

tilskud, herunder om det var omfattet af de vilkår der fremgår af

ansøgningsskemaet og tilskudsskabelonen.

§ 6, stk. 3, i lov nr. 1209

af

27. december 1996

om Elsparefonden indeholder en regel om Elsparefondens mulighed for at

tilbagekalde et tilsagn om tilskud mv. Herudover er der i forvaltningsretten

udviklet almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring af

begunstigende afgørelser. Jeg beder fonden redegøre for om disse

retsgrundsætninger blev overholdt dels i forbindelse med fondens krav om

installation af radiatoren, dels i forbindelse med fondens

tilbagebetalingskrav. Jeg beder om at fonden særligt kommer ind på om der er

blevet foretaget en konkret afvejning af de modstående interesser i sagen. De

almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse og ændring er bl.a.

beskrevet

af Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (1997), s. 439 ff, og

Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (2002), s. 929 ff.”

Elsparefonden udtalte i brev

af

7. januar 2004

bl.a. følgende:

”Spørgsmål vedr. betingelser

for tilskud

Elsparefondens tilskudsregler

kræver, som det fremgår af skemaer for tilsagn og udbetaling af tilskud, at

samtlige elradiatorer skal nedtages, samt at der stilles krav om at der skal

installeres centralvarmeanlæg i hele bygningen, dvs. i alle beboelsesrum.

Dette

er to ligeværdige og parallelle krav.

Spørgsmål om

Bygningsreglement

Bygningsreglement 95 (BR95)

gælder for byggeri generelt, hvor BR98 er en uddybning der alene omfatter

småhuse. I relation til den aktuelle sag er der ingen forskel, idet

lovkravene

i begge direkte refererer til de normer, der fremgår af bl.a. Dansk Standard

469 (DS 469).

Krav om installation i alle

beboelsesrum

Dansk Standard 469 fastsætter

sammen med DS 432, DS 439 og DS 452 krav til installation af

centralvarmesystemer.

DS-kravene er ikke udformet

som eksplicitte krav om et bestemt antal varmekilder, men derimod krav om

opretholdelse

af et tilfredsstillende indeklima, krav til rumtemperatur mv. Disse krav

betyder i praksis at det er nødvendigt at installere en varmekilde i samtlige

beboelsesrum for at kunne opfylde DS-kravene.

På denne baggrund har

Elsparefonden, i medfør af lov om Elsparefonden (Bilag A) samt bekendtgørelse

om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til fjernvarme- eller

naturgas, valgt at basere sine tekniske minimumskrav for tilskud på de normer

og standarder som bygningslovgivningen (jfr. BR 95 og BR 98) refererer til.

Se

de eksplicitte henvisninger til DS i de tekniske minimumskrav Bilag 3.

Elsparefonden har i

forlængelse af retningslinierne i bekendtgørelsen om tilskud, jfr. Bilag C,

hvor der fastlægges, at der skal etableres centralvarme i hele bygningen,

samt

fondens hjemmel til at fastsætte kriterier for tilskud, gjort det til et

absolut krav, at der skal etableres centralvarmeanlæg i hele bygningen, og

derved som beskrevet ovenfor i alle beboelsesrum. Dette krav for tilskud er

ufravigeligt og er ikke et skøn.

Elsparefondens tilskud ydes

alene, hvis hele bygningen får installeret fjernvarme, og der gives tilskud

ud

fra bygningens samlede beboelsesareal.

Hjemlen til Elsparefondens

tilskudsregler fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Elsparefonden, hvoraf det

følger, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om ’( )

installationer mv., hvortil der ydes tilskud, samt tilhørende bygninger ( )

skal opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller

miljøpåvirkning ( )’

Denne bestemmelse giver

hjemmel til, at der kan fastsættes tekniske minimumskrav til de boliger, der

omfattes af tilskudsordningerne.

På den baggrund er der i

bekendtgørelse om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger til

fjernvarme eller naturgasforsyning fastsat nærmere regler om de boliger, der

er

omfattet af tilskudsordningerne, der vedrører krav til varmekilder i

boligerne,

jfr. f.eks. § 6, stk. 4.

1. For det første følger det

direkte af § 1, stk. 5, 1. pkt. i bekendtgørelsen, at tilskud gives til

installationer i hele bygningen. Det er en præcis og udtømmende bestemmelse;

der er ikke tale om en tom eller indholdsløs bestemmelse, der skal udfyldes

ved

skøn.

Bestemmelsen har til formål

at sikre, at de boligejere der ønsker tilskud til konvertering fra elvarme

til

fjernvarme, ikke kun foretager en delvis konvertering, hvor der fortsat vil

blive anvendt el til opvarmning, med en dertil hørende høj miljøbelastning.

Derudover er det for at undgå, at en bolig uden varmekilder i et eller flere

rum, anvender varmeblæsere eller lignende med ineffektive og miljøbelastende

opvarmningsformer.

Der er dog i bestemmelsens 2.

pkt. givet hjemmel til, at der ved særlige fredningsmæssige eller

bygningstekniske forhold, der gør det praktisk umuligt at installere

centralvarmeanlæg,

kan gives tilskud til andre varmebesparende foranstaltninger. Som beskrevet i

forarbejderne til § 1 forudsætter det en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde. Udover de her beskrevne situationer, hvor der efter en konkret

vurdering kan foretages undtagelser, skal der installeres centralvarme i hele

bygningen for at få tilskud.

2. For det andet følger der

af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at tilskudsberettiget arbejde skal være i

overensstemmelse med gældende standarder og forskrifter. Der er ligeledes

tale

om en præcis bestemmelse, hvor der alene skal foretages en udfyldning ved

skøn,

såfremt den underliggende standard er tom eller indholdsløs.

Som beskrevet ovenfor er

standarderne for varme i boliger præcise, hvorfor der ikke er tale om noget

skøn.

Bestemmelsen har til formål

at sikre, at Elsparefondens tilskudsordninger til elbesparende

foranstaltninger

ikke sker ved, at sædvanlige standarder og normer undermineres. Derimod skal

elbesparelserne ske under iagttagelse af gældende standarder og normer for

varme. Elsparefondens mål er ikke, at der skal slukkes for varmen eller en

forringelse af varmekomfort, men at den varme, der efter gældende normer skal

være til stede i boligerne, produceres og distribueres på den mest

energieffektive og miljøvenlige måde.

På den baggrund er det klart

dels at Elsparefonden har hjemmel til at fastsætte tekniske minimumsregler,

dels at der er fastsat klare regler, der fastslår, at en boligejer for at

være

tilskudsberettiget skal have en vandbaseret varmekilde i hvert rum.

Elsparefondens krav for

tilskud fremgår af informationsmateriale til såvel kunde, som VVS-installatør

og begge skal med sin underskrift erklære, at de tekniske minimumskrav er

overholdt. Nedenfor gives nogle citater fra de skemaer som kunde og

VVS-installatør

modtager:

’Fyringsanlægget skal forsyne

hele bygningen med varme og varmt vand’ (Vejledning på ansøgningsskema

om

tilsagn om tilskud – Bilag 1)

’Det dimensionerende varmetab

fastlægges for huset og de enkelte rum’. De tekniske minimumskrav –

Bilag 3.

At samtlige beboelsesrum skal

have en varmekilde fremgår ligeledes indirekte, idet fonden i sine

minimumskrav

præciserer, at selv badeværelser med gulvvarme skal installere radiatorer:

’Der monteres radiatoranlæg i

badeværelse, uanset den elektriske gulvvarme er intakt’. De tekniske

minimumskrav – Bilag 3.

Endelig skal det bemærkes, at

der er en række henvisninger til Elsparefondens tekniske minimumskrav, jfr.

f.eks. Bilag 1: Tilskudsansøgning, hvor der med fremhævet skrift står

følgende:

’Det er en betingelse for at

opnå Elsparefondens tilskud, at Elsparefondens tekniske minimumskrav i

forbindelse med installation af centralvarmeanlæg i fjernvarmeområder

overholdes. Det skal VVS-installatøren skrive under på.’

Det kan almindeligvis ikke

forventes, at kunderne har detaljeret kendskab til eller forståelse for

tekniske krav til centralvarmeinstallationer. Af samme grund har

Elsparefonden

baseret sin tilskudsordning på, at den autoriserede VVS-installatør med en

erklæring skal garantere, at fondens krav er tilgodeset.

I den aktuelle sag har

klageren detaljeret kendskab til gældende krav og tilsyneladende drøftet

disse

med VVS-installatøren. Som det fremgår af fondens første besvarelse er det

påfaldende, at VVS-installatøren i sin erklæring har afkrydset, at samtlige

elvarmepaneler er fjernet, men undladt at afkrydse afsnittet om, at fondens

krav er overholdt. Det er fondens opfattelse, at dette skyldes, at

VVS-installatøren har været klar over, at den pågældende installation ikke

overholdt fondens krav.

Elsparefonden har ydet

tilskud til installation af centralvarme i ca. 20.000 tidligere el-opvarmede

boliger, uden at dette har givet anledning til tvivlspørgsmål om, hvorvidt

kravet i de tekniske minimumskrav kunne betyde, at hele bygningen selvsagt

omfatter

alle beboelsesrum.

Det skal særlig bemærkes, at

(A) ikke anfægter, at Elsparefondens tekniske minimumskrav er ensbetydende

med,

at alle rum skal have en radiator. Han spørger derimod, om dette krav er

tilstrækkeligt oplyst, og om fonden har hjemmel til at fastsætte et sådant

krav.

Som det fremgår af fondens

første besvarelse og ovenstående, har fonden hjemmel til at fastsætte krav

for

tilskud, og det er fondens opfattelse, at dette krav er kommunikeret ud til

såvel forbrugeren, som VVS-installatøren i forbindelse med tilsagn om

tilskud,

samt i VVS-tilbudsskabelon, og endelig i det skema, hvor kunden anmoder om at

få tilskuddet udbetalt.

Stikprøvekontrol

Af tilsagnsbrevet, bilag 2,

fremgår side 2 ’Endvidere forbeholder Elsparefonden sig ret til at

indhente

yderligere oplysninger om anlægget samt at foretage besigtigelse af anlægget

indtil 1 år efter udbetaling af tilskud.’

I den konkrete sag er

udbetaling af tilskud sket i december 2001, og stikprøvekontrollen er

gennemført i september 2002.

På denne baggrund må fonden

konstatere, at ansøgeren var orienteret om, at fonden kunne foretage

stikprøvekontrol indenfor et år, samt at fonden benyttede sig af denne

mulighed.

Krav om lovliggørelse af

installation

I den aktuelle sag har

ansøgeren underskrevet en erklæring om, at centralvarmesystemet levede op til

fondens tekniske minimumskrav, og efterfølgende modtaget tilskud fra fonden.

En

stikprøve viste efterfølgende, at erklæringen ikke var i overensstemmelse med

de faktiske forhold, idet der ikke var installeret radiatorer i ét

beboelsesrum.

Elsparefonden pålagde dernæst

ansøgeren at supplere centralvarmeanlægget med en radiator, således at

anlægget

levede op til de krav, som fremgår af de tekniske minimumskrav og som

ansøgeren

havde erklæret.

Ansøgerens udgifter til at

sikre et velfungerende centralvarmesystem, der lever op til de tekniske

minimumskrav, er langt mindre end en eventuel tilbagebetaling af fondens

tilskud. Ansøgeren valgte efterfølgende at etablere yderligere en radiator,

således at systemet kunne leve op til de tekniske minimumskrav og i

overensstemmelse med ansøgerens erklæring.

Det er korrekt, at fonden

over for ansøgeren har oplyst, at fonden kunne kræve tilskuddet tilbage

dersom

ansøgeren ikke fik udformet sit centralvarmesystem i overensstemmelse med de

tekniske minimumskrav.

I den aktuelle sag har

ansøgeren en teknisk indsigt, og har således været bekendt med de tekniske

krav. Dette må sammenholdes med, at VVS-eren netop ikke har underskrevet

erklæringen om, at fondens krav er overholdt. Det betyder efter fondens

opfattelse, at ansøgeren afleverer en erklæring, der er i modstrid med de

faktiske forhold, og at han er i ond tro.

Elsparefonden vil naturligvis

benytte sagen til at gennemgå de hidtil anvendte ansøgningsskemaer mv. for

fremover at sikre, at kravet om varmekilder fremgår klart og utvetydigt af

materialet.”

Den 16. januar 2004

sendte jeg en kopi af

udtalelsen og fondens brev af

15. oktober 2003

til A og bad om dennes eventuelle

bemærkninger.

A sendte mig sine

bemærkninger

den 28. januar

2004. Han anførte navnlig at han opfyldte betingelsen om

installation af centralvarme i hele bygningen idet han ikke anvendte andre

varmekilder end de nu installerede. A udtrykte dernæst undren over at

Elsparefondens krav om etablering af radiatorer i alle rum ikke var

præciseret

i DS 469 set i relation til hvor detaljeret denne standard i øvrigt

regulerede

en række andre forhold. A efterlyste desuden en præcis angivelse af hvor i de

af Elsparefonden nævnte regler og standarder kravet om etablering af

radiatorer

i samtlige rum fremgik. Med hensyn til Elsparefondens bemærkninger om

vvs-installatørens manglende afkrydsning af erklæringerne i

udbetalingsanmodningen anførte A at dette skyldtes en fejl fra installatørens

side som først var blevet opdaget nu. A anførte dog i øvrigt at installatøren

ved sin underskrift på tilbudsskabelonen netop havde bekræftet at de tekniske

minimumskrav var overholdt, hvilket også var A’s egen opfattelse.

Den 3. februar 2004

sendte jeg en kopi af A’s

bemærkninger til Elsparefonden med anmodning om fondens eventuelle

bemærkninger

hertil.

I brev af

1. marts 2004

fastholdt Elsparefonden

at kravet om installation af centralvarme i hele bygningen indebar at der

også

skulle installeres radiator i soveværelset. Fonden bestred desuden at

vvs-installatøren ved sin underskrift på tilbudsskabelonen skulle have

bekræftet at de tekniske minimumskrav var overholdt, idet man gjorde

opmærksom

på at installatøren netop ikke havde afkrydset feltet ud for den erklæring i

tilbudsskabelonen som vedrørte disse krav.

Den 8. marts 2004

sendte jeg A en kopi af

Elsparefondens brev af

1.

marts 2004

til hans orientering idet jeg samtidig meddelte at jeg

ville søge at behandle sagen på det foreliggende grundlag.

Ombudsmandens udtalelse

”1. Gældende ret

Tilskud til installation af centralvarmeanlæg i henhold til lov om

Elsparefonden

Elsparefonden har til formål at yde statstilskud til at fremme besparelser i

elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med

samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn (§ 1, stk. 1, i lov nr. 1209 af

27. december 1996

om Elsparefonden). Efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om Elsparefonden kan der

af fondens midler bl.a. ydes tilskud til installation af centralvarmeanlæg i

elopvarmede bygninger i områder der er udlagt til kollektiv varmeforsyning

efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning. Elsparefonden kan efter lovens

§ 4, stk. 1, nr. 1, bl.a. give tilsagn om tilskud til installationsarbejder i

bygninger i forbindelse med gennemførelsen af elbesparelsesaktiviteter.

Lovens § 5, stk. 1, indeholder en bemyndigelse for miljø- og energiministeren

(nu økonomi- og erhvervsministeren)

til at fastsætte nærmere regler om at apparater, udstyr og installationer mv.

hvortil der ydes tilskud, samt dertil hørende bygninger eller anlæg skal

opfylde nærmere angivne betingelser om energieffektivitet eller

miljøpåvirkning

eller om dokumentation af disse forhold. Efter lovens § 7, stk. 1, kan miljø-

og energiministeren bemyndige Elsparefonden til i nærmere angivet omfang at

fastsætte

bestemmelser om forhold som er omhandlet i lovens §§ 4 og 5.

Lovens § 5, stk. 1, og § 7,

stk. 1, er tillige med en række af lovens øvrige bemyndigelsesbestemmelser

udmøntet i bekendtgørelse nr. 548 af

26. juni 1997

om statstilskud til omstilling af elopvarmede

bygninger til fjernvarme- eller naturgasforsyning. Efter bekendtgørelsens §

1,

stk. 1, kan der gives statstilskud til installation af centralvarme i

elopvarmede bygninger som er beliggende i nærmere angivne områder hvor der

findes fjernvarme- eller naturgasforsyning, eller som i den kommunale

planlægning i henhold til lov om varmeforsyning er udlagt til forsyning med

fjernvarme eller naturgas. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 5, følger det at

tilskuddet gives til installation af centralvarmeanlæg i hele bygningen.

Kravene til tilskudsberettigede arbejder og udførelser følger af

bekendtgørelsens § 6. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 2, 1. pkt., at

tilskudsberettigede arbejder og udførelser skal være i overensstemmelse med

gældende forskrifter og standarder.

Elsparefonden udpeger efter

bekendtgørelsens § 8 en koordinator for hvert af en række nærmere bestemte

prioriterede og geografisk afgrænsede områder. Koordinatoren skal efter

bekendtgørelsens § 12, stk. 1, bl.a. behandle ansøgninger om tilsagn og

udbetaling af tilskud og yde information og vejledning til tilskudsmodtageren

efter fondens nærmere bestemmelser. Den ansvarlige koordinator i den konkrete

sag er Århus Kommunale Værker som modtog og behandlede Deres ansøgning om

tilskud og Deres efterfølgende anmodning om udbetaling. Efter

bekendtgørelsens

§ 16, stk. 1, skal ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes af

bygningsejeren

til koordinatoren. På grundlag af ansøgningen kan koordinatoren efter

bekendtgørelsens § 17 meddele skriftligt tilsagn om tilskud på Elsparefondens

vegne. Reglerne om udbetaling af tilskud findes bl.a. i bekendtgørelsens §

18.

Efter § 18, stk. 1, indsender bygningsejeren ansøgning om udbetaling af

tilskud

til koordinatoren. Ansøgningen skal udfærdiges på et særligt skema som

fremsendes til ansøgeren sammen med meddelelsen af tilsagn om tilskud. Efter

§

18, stk. 2, behandler koordinatoren ansøgningen om udbetaling og anviser

godkendte tilskud til udbetaling fra Elsparefonden. Ansøgningen skal efter §

18, stk. 3, bl.a. vedlægges regninger for de udførte arbejder, dokumentation

for at anlægget er blevet indberettet til BBR, og dokumentation for at øvrige

betingelser for tilskud er opfyldt.

Annullation og

tilbagekaldelse af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud

§ 6, stk. 3, i lov om

Elsparefonden indeholder følgende bestemmelse om bortfald og tilbagebetaling

af

tilskud:

’Stk. 3. Elsparefonden kan

træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har

afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af

betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke

længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves

tilbagebetalt.’

Bestemmelsen, som er gentaget

i bekendtgørelsens § 20, stk. 1, giver således Elsparefonden hjemmel til at

tilbagekalde et tilsagn om tilskud når de i bestemmelsen nævnte betingelser

er

opfyldt. Begrebet tilbagekaldelse anvendes traditionelt som betegnelse for

den

situation hvor en forvaltningsmyndighed i henhold til udtrykkelig hjemmel i

lov

eller bekendtgørelse eller i medfør af almindelige retsgrundsætninger omgør

sin

egen gyldige afgørelse. Forskellig herfra er de tilfælde hvor en

forvaltningsakt lider af sådanne retlige mangler at den må anses for ugyldig

efter forvaltningsrettens almindelige regler herom, og den udstedende

myndighed

således har pligt til at omgøre den. Denne reaktionsmulighed betegnes efter

almindelig forvaltningsretlig terminologi ikke som tilbagekaldelse, men som

annullation. Tilbagekaldelse og annullation hviler imidlertid i vidt omfang

på

overvejelser af samme retlige karakter, herunder om adressaten for en

begunstigende forvaltningsakt har indrettet sig i tillid hertil. Jeg henviser

til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave

(2004), s. 519 ff, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave

(2002),

s.

929 f. I det

følgende gennemgås først forvaltningsrettens almindelige regler om

annullation

af ugyldige afgørelser og dernæst de almindelige regler om tilbagekaldelse af

gyldige afgørelser sammenholdt med bestemmelsen herom i bekendtgørelsens §

20.

Betingelserne for at en

forvaltningsakt må anses for ugyldig – og dermed bør annulleres –

er at den

pågældende forvaltningsakt lider af en retlig mangel, at denne er væsentlig,

og

at særlige omstændigheder (som med et fagudtryk kaldes tertiære momenter)

ikke

taler imod ugyldighed. Dette gælder hvad enten spørgsmålet om

forvaltningsaktens gyldighed rejses over for domstolene eller i forbindelse

med

den udstedende forvaltningsmyndigheds genoptagelse af sagen efter at det er

konstateret at afgørelsen lider af en retlig mangel. Det antages således at

en

ugyldig forvaltningsakt foruden af domstolene i almindelighed kan annulleres

både af den udstedende og af en overordnet forvaltningsmyndighed. Jeg

henviser

til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave

(2004), s. 387 og

459 f.

Retlige mangler kan i første

række knytte sig til forvaltningens retsanvendelse, dvs. fortolkningen af

bestemmelser i love og bekendtgørelser der beskriver de faktiske betingelser

for udstedelse af den pågældende forvaltningsakt (retsfaktum) og

forvaltningsaktens indhold (retsfølge) rimeligt præcist. Til sådanne mangler

hører bl.a. mangler der angår den retlige subsumption, dvs. spørgsmålet om

hvorvidt betingelserne for at udstede forvaltningsakten og kravene til dens

indhold er opfyldt i det foreliggende tilfælde. Årsagen hertil kan bl.a. være

at myndigheden ved afgørelsens udstedelse har befundet sig i en vildfarelse

om

sagens faktiske omstændigheder, eller at myndigheden ganske vist har lagt de

korrekte faktiske forhold til grund, men har draget de forkerte retlige

konsekvenser heraf. Sådanne retlige mangler anses i almindelighed for

væsentlige i sig selv og vil således typisk føre til at retsakten anses for

ugyldig. Tertiære momenter, herunder hensynet til en adressat som i god tro

har

indrettet sig i tillid til afgørelsen, antages kun undtagelsesvis at føre til

at en forvaltningsakt som er behæftet med en sådan mangel, anses for gyldig.

Jeg

henviser til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4.

udgave (2004), s.

399 f.

Retlige mangler kan dernæst

knytte sig til forvaltningens skønsudøvelse, dvs. afvejningen af de lovlige

hensyn som ligger til grund for den pågældende afgørelse. Dette kan være

tilfældet hvor en forvaltningsakt er udstedt i strid med en af forvaltningen

lovligt fastsat intern regel hvorved forvaltningens skønsmæssige afvejning

afskæres eller begrænses. Sådanne regler vil i almindelighed lovligt kunne

fastsættes

når de ikke strider mod det forvaltningsretlige krav om en individuel

sagsbehandling (forbuddet mod skøn under regel). Er en forvaltningsakt

udstedt

i strid med en sådan intern regel, foreligger der en retlig mangel som i sig

selv er væsentlig. Tertiære momenter som god tro og berettigede forventninger

kan dog i disse tilfælde i højere grad end når en faktisk vildfarelse har

ført

til en urigtig anvendelse af bestemmelser i love eller bekendtgørelser, tale

imod at forvaltningsakten anses for ugyldig.

Omgørelse af en

forvaltningsakt ved tilbagekaldelse forudsætter i modsætning til annullation

som nævnt at den pågældende forvaltningsakt må anses for gyldig. Den nærmere

rækkevidde af en bestemmelse om tilbagekaldelse som den i § 6, stk. 1, i lov

om

Elsparefonden må principielt afgøres ved fortolkning. Denne fortolkning

påvirkes imidlertid af de almindelige retsgrundsætninger om tilbagekaldelse

af

forvaltningsretlige afgørelser og afgrænsningen heraf i forhold til

annullation. Adgangen til at tilbagekalde en begunstigende gyldig

forvaltningsakt må som udgangspunkt antages at være ganske snæver, men vil i

alle tilfælde bero på en afvejning af hensynet til adressatens berettigede

forventninger om at den gyldige forvaltningsakt står ved magt, over for

hensynet

til de – normalt offentlige – interesser som kan begrunde en

tilbagekaldelse.

Sådanne hensyn som taler for

tilbagekaldelse, kan i nogle tilfælde foreligge allerede på

afgørelsestidspunktet hvis forvaltningsakten lider af en retlig mangel som på

grund af adressatens indretning i forhold til afgørelsen eller fordi manglen

ikke kan anses for væsentlig, dog ikke vil medføre forvaltningsaktens

ugyldighed. Ofte vil den retlige mangel i disse tilfælde dog heller ikke

kunne

begrunde at afgørelsen tilbagekaldes. Dette må i hvert fald antages at være

tilfældet hvor den retlige mangel har karakter af en faktisk vildfarelse hos

den udstedende forvaltningsmyndighed som har haft indflydelse på

forvaltningsmyndighedens retsanvendelse, da det i forvejen er sådan at

adressatens

berettigede forventning kun undtagelsesvis bør medføre at forvaltningsakten

til

trods for de konstaterede mangler skal stå ved magt. Elsparefondens beføjelse

efter lovens § 6, stk. 1, til at træffe afgørelse om at tilsagn om tilskud

bortfalder hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger

eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, vil i disse

tilfælde således sjældent have nogen selvstændig betydning ved siden af

myndighedernes almindelige adgang til at annullere ugyldige afgørelser. Et

tilsagn om støtte som på grund af en vildfarelse hos den pågældende myndighed

er givet i strid med myndighedens egne interne regler, uden at adressaten har

været skyld i denne vildfarelse, vil i almindelighed heller ikke kunne

tilbagekaldes

hverken efter forvaltningsrettens almindelige regler om tilbagekaldelse eller

i

henhold til lovens § 6, stk. 1. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl.,

Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave (2004), s. 411, 533 og 539,

note

89, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 939. Jeg

henviser desuden til den sag som er gengivet i Folketingets Ombudsmands

beretning for 1983, s. 221 ff*.

For så vidt angår de tilfælde

hvor betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, forudsættes

det derimod at de faktiske omstændigheder som lå til grund for det

oprindelige

tilsagn om støtte, har ændret sig sådan som det fremgår af den anden

betingelse

for tilbagekaldelse i lovens § 6, stk. 1. Der kan rejses spørgsmål ved om

bestemmelsen på dette punkt hjemler en noget videre tilbagekaldelsesadgang

end

den der følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Selv om der

er tale om ændringer som kunne have medført at en forvaltningsakt ikke

oprindeligt ville være blevet udstedt, vil det efter disse grundsætninger

således ikke uden videre være tilstrækkeligt til at tilbagekalde en

begunstigende forvaltningsakt. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl.,

Forvaltningsret, Almindelige Emner, 4. udgave (2004), s. 532. Henset til

sagens

nærmere omstændigheder har jeg imidlertid ikke anset det for nødvendigt at gå

nærmere ind i sådanne overvejelser.

2. Den konkrete sag

Det væsentligste spørgsmål i

den konkrete sag er om Elsparefonden i medfør af § 6, stk. 1, i lov om

Elsparefonden og den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsens § 20, stk. 1,

har været berettiget til at kræve det udbetalte tilskud tilbagebetalt eller

som

alternativ hertil at pålægge Dem at etablere en radiator i soveværelset,

hvilket som nævnt blev sagens udfald.

Indledningsvis har jeg

imidlertid overvejet Deres spørgsmål om hvorvidt klagebegrænsningen i

bekendtgørelsens § 21, stk. 1, også omfatter afgørelser vedrørende

overholdelse

af Elsparefondens tekniske minimumskrav. Den nævnte bestemmelse har følgende

ordlyd:

’§ 21. Elsparefondens

afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Koordinatorens

afgørelser om tilsagn om tilskud og om udbetaling af tilskud kan indbringes

for

Elsparefonden.

Stk. 3. Elsparefondens og

koordinatorens afgørelser om udbud kan påklages efter gældende bestemmelser

om

klager over udbud af offentlige arbejder og ydelser.’

Bestemmelsen må anses for en

præcisering af lovens § 3, stk. 4, hvorefter afgørelser om tilskud ikke kan

indbringes for økonomi- og erhvervsministeren. Sidstnævnte bestemmelse må

efter

sin ordlyd i øvrigt antages også at omfatte afgørelser om bortfald og

tilbagebetaling af tilskud efter lovens § 6, stk. 3. Afgørelser efter

bekendtgørelsen som nævnt i bekendtgørelsens § 21, stk. 1, må herefter

navnlig

antages at omfatte afgørelser om tilsagn om og udbetaling af tilskud, men

også

afgørelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud efter bekendtgørelsens §

20, stk. 1. I forbindelse med disse afgørelser vil der bl.a. skulle tages

stilling til om betingelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er opfyldt, og

dermed til om tilskudsberettigede installationer og arbejder lever op til

Elsparefondens tekniske minimumskrav. I den forstand omfatter

klagebegrænsningen i bekendtgørelsens § 21, stk. 1, således også

Elsparefondens

afgørelser om hvorvidt disse krav må anses for overholdt i forbindelse med

tilskudsberettigede arbejder og installationer; spørgsmålet skal således

besvares bekræftende.

For så vidt angår sagens

hovedspørgsmål, har Elsparefonden til støtte for sin opfattelse hvorefter

kravet om etablering af radiatorer i alle beboelsesrum er en betingelse for

at

opnå tilskud, anført at det af bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt., fremgår

at tilskud gives til installation af centralvarmeanlæg i hele bygningen. Der

er

efter Elsparefondens opfattelse tale om en præcis og udtømmende bestemmelse

hvis nærmere anvendelse ikke kræver nogen skønsmæssig afvejning.

Elsparefonden

har om bestemmelsens formål oplyst at bestemmelsen skal sikre at de

boligejere

der ønsker tilskud til konvertering fra elvarme til fjernvarme, ikke kun

foretager en delvis konvertering hvor der fortsat vil blive anvendt el til

opvarmning med en dertilhørende høj miljøbelastning. Bestemmelsen har efter

det

oplyste desuden til formål at undgå at der i en bolig uden varmekilder i et

eller flere rum anvendes varmeblæsere eller lignende ineffektive og

miljøbelastende opvarmningsformer.

Jeg er enig med Elsparefonden

i at tilskudsberettiget omstilling fra elopvarmning til fjernvarme

nødvendigvis

må forudsætte at der i den pågældende bygning ikke længere anvendes el til

opvarmning. Denne forudsætning er imidlertid tilgodeset ved det krav om

nedtagning af samtlige elradiatorer som bl.a. fremgå af skemaet på

udbetalingsanmodningens side 3. Derimod synes det anførte krav om etablering

af

væskebårne radiatorer i samtlige bygningens beboelsesrum med henblik på at

gøre

brugen af elektriske varmekilder unødvendig for fremtiden hverken at have

støtte i lovens forarbejder eller i bekendtgørelsen med tilhørende

vejledninger. Da i hvert fald den efterfølgende etablering af elradiatorer i

øvrigt vil være i strid med de forudsætninger hvorunder tilskuddet

oprindeligt

blev meddelt, og således kan imødegås ved krav om tilbagebetaling efter

lovens

§ 6, stk. 1, er der også af denne grund ikke grundlag for at antage at

bestemmelsernes formål indebærer at der skal stilles krav om at brugen af

elradiatorer eller andre elektriske varmekilder i det hele overflødiggøres.

Jeg

deler derfor ikke Elsparefondens opfattelse af formålet med bestemmelsen i

bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt., på dette punkt. Jeg mener desuden ikke

at der af udtrykket ’hele bygningen’, som det anvendes i

bekendtgørelsens § 1,

stk. 5, 1. pkt., kan udledes et krav om etablering af radiatorer i samtlige

beboelsesrum. Udtrykket bør efter min opfattelse derimod fortolkes i lyset af

2. pkt. i samme stykke hvorefter Elsparefonden kan træffe bestemmelse om at

der

kan gives tilskud til centralvarme i de øvrige dele af en bygning som

allerede

delvis er opvarmet med centralvarme. Sammenfattende må bestemmelsen i 1. pkt.

derfor forstås således at der ikke må være tale om en delvis omstilling hvor

elopvarmning i et vist omfang bevares som varmekilde. Tilsagnet om tilskud

til

det anførte arbejde og udbetalingen af selve tilskuddet var derfor ikke i

strid

med bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt., og de pågældende afgørelser er

således ikke behæftet med retlige mangler i forhold til denne bestemmelse.

Elsparefonden har dernæst

anført at det af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, følger at tilskudsberettigede

arbejder skal være i overensstemmelse med gældende standarder og forskrifter.

Disse standarder og forskrifter er efter Elsparefondens opfattelse så præcise

i

deres udformning at deres anvendelse ikke forudsætter nogen nærmere

skønsmæssig

afvejning. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, har efter det oplyste til formål at

sikre at Elsparefondens tilskudsordninger til elbesparende foranstaltninger

ikke sker ved at sædvanlige standarder og normer undermineres. Elsparefondens

formål er således ikke at bidrage til at forbrugerne slukker for varmen,

eller

at boligkomforten forringes, men derimod til at den varme der efter gældende

normer skal være til stede i boligerne, produceres og distribueres på den

mest energieffektive

og miljøvenlige måde. De omhandlede standarder og forskrifter udgøres efter

det

oplyste i første række af Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for

småhuse 1998 samt de standarder der henvises til heri, herunder Dansk

Standard

432, 439, 452 og 469. Herudover fremgår der en række nærmere angivne tekniske

minimumskrav af den i sagen anvendte tilbudsskabelon. Elsparefonden har for

så

vidt angår Dansk Standard 432, 439, 452 og 469, anført at disse standarder

ikke

er udformet som eksplicitte krav om et bestemt antal varmekilder, men derimod

som krav om opretholdelse af et tilfredsstillende indeklima, krav til

rumtemperaturer mv., hvis opfyldelse imidlertid i praksis forudsætter at der

installeres varmekilder i samtlige beboelsesrum. Elsparefonden har bl.a. på

denne baggrund gjort det til et absolut krav at der etableres

centralvarmeanlæg

i hele bygningen og dermed i alle beboelsesrum. Dette krav er efter det

oplyste

ufravigeligt, og dets opfyldelse er således ikke baseret på noget skøn.

Elsparefonden har i sin

korrespondance med Dem nærmere henvist til punkt 3.1.1 i DS 469 som bestemmer

at hvor der kan forekomme kuldenedfald som ikke kan hindres på anden vis, bør

der placeres en varmegiver. Denne bestemmelse omfatter ifølge den overordnede

bestemmelse i punkt 3.1 imidlertid alene krav til det termiske indeklima i

’rummet’ og fastlægger således ikke hvilke rum der i øvrigt bør

kunne

varmereguleres. Elsparefonden har herudover henvist til punkt 3.3.1 i DS 469

hvorefter ikke-styret og ikke-reguleret varmeafgivelse af varmeanlægget der

forhindrer den ønskede styring og regulering af varmeafgivelsen i de enkelte

rum, ikke bør forekomme. Bestemmelsen omfatter efter sin indledende ordlyd

imidlertid kun varmereguleringen af rum ’hvor man ønsker en styrings- og

reguleringsmulighed af den operative temperatur’, og finder således

næppe

anvendelse i den konkrete sag hvor temperaturen i det pågældende rum

(soveværelset) netop ikke ønskes reguleret. Herudover har Elsparefonden

henvist

til punkt 2.1 i DS 418 (beregning af bygningers varmetab) hvorefter den

dimensionerende rumtemperatur i beboelsesrum og køkkener fastsættes til 20 gr

c. Den nævnte standard har i modsætning til DS 469 imidlertid ikke karakter

af

fastlagte krav til udførelsen og dimensioneringen af varmeanlægget. Efter

punkt

1.1 i DS 418 beskriver standarden alene en metode til beregning af bygningers

varmetab der indgår som et led i dimensionering af varmeanlæg og i

dimensionering af bygninger i varmeøkonomisk henseende. I punkt 1.2 i DS 418

defineres den dimensionerende rumtemperatur således som en fiktiv

rumtemperatur

der er fastsat som grundlag for beregning af det dimensionerende varmetab for

det pågældende rum. De dimensionerende rumtemperaturer genfindes da heller

ikke

som udtrykkeligt fastlagte temperaturkrav i eksempelvis DS 469. Jeg mener på

denne baggrund ikke at man af punkt 3.1.1 eller 3.3.1 i DS 469 eller af punkt

2.1 i DS 418 kan udlede et generelt krav om etablering af radiatorer i

samtlige

beboelsesrum.

Elsparefonden har desuden

henvist til punkt 2.1-2.3 i DS 469 (varmeanlæg med vand som bærende medium).

Varmeanlægget skal efter disse krav sammenfattende være udført og

dimensioneret

således at det er muligt at opretholde et tilfredsstillende termisk indeklima

under hensyntagen til brugen af bygningen og dens enkelte rum i anlæggets

levetid, at energiforbruget i alle rum med varmegivere kan styres og

reguleres,

at det totale ressourceforbrug til anlæg, drift og vedligeholdelse gøres

mindst

muligt, og at der er en rimelig varmefordeling under ekstreme

udeklimaforhold,

reparationer og almene begrænsninger i energiforsyningen. Disse krav er efter

deres formulering så upræcise at en stillingtagen til om de er opfyldt,

indebærer et i hvert fald betydeligt element af skøn. Herudover forudsætter

brugen

af dette regelsæt, som det også er fremhævet i punkt 1.1, fornødent fagligt

kendskab til varmeanlæg. Som ombudsmand har jeg ikke den nødvendige

fagkundskab

til at tage stilling til om de ovennævnte standarder som anført af

Elsparefonden nødvendiggør etableringen af radiatorer i samtlige beboelsesrum

uanset hvordan ejendommen i øvrigt måtte være indrettet. Jeg mener dog som

nævnt at denne vurdering i alle tilfælde må karakteriseres som skønsmæssig.

Det

af Elsparefonden fastsatte absolutte krav om etablering af radiatorer i alle

beboelsesrum må derfor anses for en intern regel der afskærer fondens

skønsmæssige afvejning af om de krav der henvises til i bekendtgørelsens § 6,

stk. 2, i det konkrete tilfælde må anses for opfyldt.

Jeg har på baggrund af sagens

oplysninger lagt til grund at Elsparefonden, da tilsagnet om støtte blev

givet

og støtten efterfølgende udbetalt, ikke var bekendt med at der ikke var

etableret radiator i soveværelset. At Elsparefondens eget internt fastsatte

krav om etablering af radiatorer i samtlige beboelsesrum herved blev

tilsidesat, beroede således på en vildfarelse hos fonden om sagens faktiske

omstændigheder.

Jeg har imidlertid ikke

grundlag for at antage at De var vidende om eller burde have haft viden om

det

nævnte krav da De indgav Deres ansøgning om tilskud og Deres efterfølgende

anmodning om udbetaling, idet kravet hverken fremgår af de benyttede

ansøgningsskemaer eller af tilbudsskabelonen. Det fremgår således kun

udtrykkeligt at den tilskudsberettigede centralvarmeinstallation omfatter

hele

bygningen, ligesom der i øvrigt henvises til de ovennævnte standarder der som

nævnt heller ikke indeholder noget udtrykkeligt krav om etablering af

radiatorer i samtlige beboelsesrum. De har derfor ikke haft anledning til at

henlede Elsparefondens opmærksomhed på at det udførte arbejde ikke omfattede

etableringen af en radiator i soveværelset. Jeg lægger desuden vægt på at De

må

antages at have været i god tro om at vvs-installatøren som særlig fagkyndig

på

området havde udfyldt skemaet på udbetalingsanmodningens side 3 og

tilbudsskabelonen korrekt, og at selve tilbuddet og de udførte arbejder og

installationer levede op til de gældende tekniske minimumskrav. Jeg henviser

til vejledningen på ansøgningsskemaet hvoraf det fremgår at det ved

anvendelse

af tilbudsskabelonen sikres at de tekniske minimumskrav for det installerede

centralvarmeanlæg overholdes. Det kan i øvrigt ikke tillægges vægt at De

havde

undladt at afkrydse den første erklæring i skemaet til brug for anmodningen

om

udbetaling, da denne erklæring efter sin ordlyd alene skal sikre at skemaet

på

udbetalingsanmodningens side 3 er udfyldt og underskrevet af

vvs-installatøren.

Tværtimod påhvilede det Århus Kommunale Værker som administrator og i sidste

ende Elsparefonden at påse at ansøgningen om tilskud og anmodningen om

udbetaling var udfyldt korrekt, idet myndighederne i modsat fald burde have

returneret det indsendte materiale, således som det også fremgår af de

påtrykte

vejledninger. Dette må i særlig grad antages at gælde i et tilfælde som det

foreliggende hvor myndighedernes undersøgelse af om tilskudsbetingelserne var

opfyldt, var begrænset til en gennemgang af de indsendte ansøgningsskemaer.

Det

ville i den forbindelse have været ønskeligt hvis kravet om etablering af

radiatorer

i samtlige beboelsesrum havde fremgået udtrykkeligt af disse

ansøgningsskemaer

med tilhørende vejledninger, eventuelt i tilknytning til kravet om nedtagning

af samtlige elradiatorer. Jeg går ud fra at Elsparefonden i forbindelse med

sin

bebudede gennemgang af de hidtil anvendte ansøgningsskemaer vil sikre at

dette

og andre krav som ikke følger direkte af de standarder der henvises til i

bekendtgørelsens § 6, stk. 2, tilkendegives tydeligt for at undgå lignende

misforståelser i fremtiden.

Da jeg på ovennævnte baggrund

må lægge til grund at De har været uden skyld i at tilskuddet blev meddelt og

udbetalt i strid med Elsparefondens eget internt fastsatte krav om etablering

af radiatorer i samtlige beboelsesrum, mener jeg ikke at Elsparefonden har

haft

grundlag for at lade tilskuddet bortfalde i medfør af § 6, stk. 1, i lov om

Elsparefonden og den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Jeg lægger vægt på at der ikke efter almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger ville have været adgang til at annullere afgørelsen som

ugyldig.

Uanset om tilsidesættelsen af det nævnte krav må karakteriseres som en retlig

mangel ved afgørelsen, havde De således indrettet Dem i tillid til

afgørelsen,

idet De navnlig ikke måtte forvente efterfølgende at blive mødt med krav om

afholdelse af yderligere udgifter ud over de som fulgte af de arbejder som

dannede grundlag for Deres ansøgning om tilskud og efterfølgende udbetaling

heraf. Af tilsvarende grunde vil der efter den ovennævnte forståelse af

lovens

§ 6, stk. 1, heller ikke være grundlag for at tilbagekalde den således

gyldige

afgørelse når de eventuelle retlige mangler ved afgørelsen alene vedrører

tilsidesættelsen af en intern regel som den omhandlede. De

tilskudsberettigede

arbejder var afsluttet uden etablering af en radiator i soveværelset allerede

inden tilskuddet blev udbetalt, og betingelserne for at yde tilskud er

således

ikke blevet tilsidesat efterfølgende. Elsparefonden har derfor heller ikke

haft

grundlag for at lade tilskuddet bortfalde eller kræve dette tilbagebetalt i

medfør af den anden af de to betingelser herfor i lovens § 6, stk. 1.

Sammenfattende er jeg således

af den opfattelse at Elsparefonden ikke havde fornøden hjemmel i lovens § 6,

stk. 1, eller i almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om annullation

af ugyldige forvaltningsafgørelser til at lade tilskuddet bortfalde eller

kræve

dette tilbagebetalt. At dette alligevel skete, er efter min opfattelse en

fejl;

jeg må af denne grund betegne Elsparefondens behandling af sagen som

beklagelig.

Da Elsparefonden efter Deres

etablering af en radiator i soveværelset imidlertid har frafaldet sit krav om

tilbagebetaling af støttebeløbet, har jeg ikke grundlag for at henstille over

for fonden at sagen genoptages.”

NOTER: (*) FOB 1983, s. 221.

Lignende dokumenter