Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBSREGISTRERING (SLETTELSE AF LYSTFARTØJER OG ONLINEADGANG TIL SKIBSREGISTRET M.V.)

1996/1 LSF 17Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, § 8 i lov nr.

1082 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 382 af 22. maj 1996, § 13 i lov nr.

385 af 22. maj 1996, § 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr. 464

af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, udgår »eller et toldkammer« og

»fra en af de nævnte myndigheder«.

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer for

brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for

rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.«

3. § 8, 3. pkt., ophæves.

4. I § 9, 1. pkt., udgår »eller modtages fra et

distriktskontor uden for København«.

5. § 11, 2. pkt., affattes således:

»På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og mål

samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.«

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn,

hjemsted, anvendelse, brutto- og nettotonnage samt ejer.«

7. I § 21, stk. 1, udgår », når et skib er anmeldt til

registrering,» og »gældende for en enkelt rejse ad gangen«.

8. § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

9. I § 23, stk. 2, udgår »eller til et

distriktskontor«.

10. § 24, stk. 2, ophæves.

11. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret på

ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder

Læs alt

eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen

anmeldes.

Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har

indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at

kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde dispensere fra

reglen i stk. 2.«

12. § 39 ophæves.

13. I § 40, stk. 1, udgår »hvad enten denne anmeldelse

sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for København«.

14. § 42 affattes således:

» § 42. Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af

skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er

udslettede.«

15. § 43 a ophæves.

16. § 46, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

17. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsministeren træffer bestemmelse om inddeling

af landet i havnekendingsnummerdistrikter.«

18. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 3

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, § 8 i lov nr.

1082 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 382 af 22. maj 1996, § 13 i lov nr.

385 af 22. maj 1996, § 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr. 464

af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, udgår: »eller et toldkammer«

og: »fra en af de nævnte myndigheder«.

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer for

brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for

rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.«

3. § 8, 3. pkt., ophæves.

4. I § 9, 1. pkt., udgår: »eller modtages fra et

distriktskontor uden for København«.

5. § 11, 2. pkt., affattes således:

»På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og mål

samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.«

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn,

hjemsted, anvendelse, brutto- og nettotonnage samt ejer.«

7. I § 21, stk. 1, udgår: », når et skib er anmeldt

til registrering,» og: »gældende for en enkelt rejse ad

gangen«.

8. § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

9. I § 23, stk. 2, udgår: »eller til et

distriktskontor«.

10. § 24, stk. 2, ophæves.

11. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret på

ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder

eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen

anmeldes.

Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har

indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at

kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde dispensere fra

reglen i stk. 2.«

12. § 39 ophæves.

13. I § 40, stk. 1, udgår: »hvad enten denne

anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for

København«.

14. § 42 affattes således:

»Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af skibsbladet.

Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er udslettede.«

15. § 43 a ophæves.

16. § 46, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

17. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsministeren træffer bestemmelse om inddeling

af landet i havnekendingsnummerdistrikter.«

18. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 3

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1) Med virkning fra den 1. januar 1997 etablerer Skibsregistret on-line

adgang for eksterne brugere til oplysninger lagret på Skibsregistrets

database med mulighed for udskrift af skærmbillede.

Det er hensigten, at brugerne, i lighed med hvad der gælder på andre

områder, skal betale et gebyr for såvel at blive tilsluttet Skibsregistrets

edb-system som for den aktuelle brug af systemet.

Adgangen for eksterne brugere til oplysninger i Skibsregistrets database

omfatter oplysninger vedrørende skibe i Fartøjsfortegnelsen, skibe i det

almindelige danske skibsregister samt skibe i Dansk Internationalt

Skibsregister.

2) Der har fra ejere og fra forhandlere af lystfartøjer gennem længere tid

været et udbredt ønske om, at der åbnes mulighed for, at lystfartøjer vil

kunne udslettes af skibsregistret i de situationer, hvor der ikke er

registreret pantehæftelser eller andre byrder på skibet, og hvor den

registrerede ejer anmoder herom. Bestemmelsen i den eksisterende

skibsregistreringslov åbner alene mulighed for udslettelse af et skib ved

forlis, ophugning eller salg til udlandet.

Ved at åbne mulighed for udslettelse med henvisning til, at fartøjet ikke

længere er behæftet, vil man bringe bestemmelserne i skibsregistreringsloven

på linie med de bestemmelser, der gælder ved tinglysning af panterettigheder

i personbogen. En udslettelse medfører, at der ikke længere skal betales

registreringsafgift ved ejerskifte.

På baggrund heraf foreslås § 26 a indsat i skibsregistreringsloven.

3) I forbindelse med den ændring af organisationen for Toldvæsenet, som

fandt sted i 1988, blev det mellem Toldvæsenet og Søfartsstyrelsen aftalt, at

Fartøjsfortegnelsen ikke længere skulle føres ved distriktskontorerne i den

nye Told- og Skattestyrelse, men alene i Skibsregistret. Som et resultat af

denne aftale er konsekvensændringerne indarbejdet i nærværende forslag.

4) Endeligt har det været nødvendigt at foretage ændringer i bestemmelser

om skibes nationalitetsbeviser med henvisning til den måde, som international

søfart har udviklet sig på.

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative

konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget vil medføre, at cirka 100 lystfartøjer vil blive

slettet af registret. Dette vil medføre et provenutab for staten på 600.000

kr. Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige eller administrative

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe,

DSB Rederi A/S, Hotel-, Restaurant- & Fritidserhvervenes

Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Danmarks Fiskeriforening, Skibsværftsforeningen,

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Navigatørforening,

Radiotelegrafistforeningen af 1917, Maskinmestrenes Forening,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal

Søfart, Dansk Sø-Restaurations Forening, Restaurations- og

Bryggeriarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark (Hanstholm

Afdeling), Fiskernes Forbund, Søsportens Brancheforening, Dansk Sejlunion,

Finansrådet, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet,

Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Indenrigsministeriet,

Skatteministeriet, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet og Landbrugs- og

Fiskeriministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne er en konsekvens af, at Told- og Skattestyrelsen ikke længere

medvirker ved registreringen.

Til nr. 2

Forslaget omfatter alene etableringen af den nødvendige hjemmel for

Skibsregistret til at opkræve gebyr, når eksterne brugere fra den 1. januar

1997 får on-line adgang til oplysninger lagret på Skibsregistrets database

med mulighed for udskrift af skærmbillede. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og nr. 4

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5 og nr. 6

Med henvisning til at skibes drivkraft herunder oplysninger om motorens

effekt ikke længere indgår i identifikationen af det enkelte skib, anføres

denne oplysning ikke på det edb-førte skibsblad. Herudover foreslås, at man

fremover alene opgiver skibets anvendelse fx. passagerskib og ikke som

tidligere også identificerer skibet ved angivelse af, hvorvidt skibet er

motordrevet.

Som en konsekvens af at skibes drivkraft og type ikke længere anføres på

skibsbladet, anføres oplysningerne heller ikke længere på

nationalitetsbeviset.

Med henvisning til den måde søfarten har udviklet sig på med meget korte

anløb af havne, har det vist sig uhensigtsmæssigt at anføre skibsførerens

navn i skibets nationalitetsbevis, idet navnet skal ændres, hver gang

skibsføreren udskiftes. Bestemmelsen om, at skibsførerens navn skal være

angivet i beviset, foreslås derfor slettet.

Til nr. 7 og nr. 8

Den nuværende § 21, stk. 1 og 2, sætter en række begrænsninger i

forbindelse med udstedelse af midlertidige nationalitetsbeviser, som ikke er

tidssvarende. Der kan i praksis være behov for, at et skib, der er anmeldt

til optagelse i Skibsregistret eller allerede er registreret under dansk flag

for en kortere periode og ikke kun for en enkelt rejse, kan sejle med et

midlertidigt nationalitetsbevis.

Overtagelsesdatoen ved køb af et skib fastsættes ofte med et så kort

varsel, at det ikke er muligt for rederiet at fremsende samtlige oplysninger,

som er en forudsætning for, at endelig registrering kan finde sted.

Udstedelse af et midlertidigt nationalitetsbevis gældende for en periode på

op til et halvt år vil normalt kunne løse problemet.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af, at Told- og Skattestyrelsen ikke længere

medvirker ved registreringen.

Til nr. 10

Da det har vist sig, at panthaver ikke har interesse i at modtage

oplysning om, at skibet har skiftet navn, foreslås det, at denne bestemmelse

udgår.

Til nr. 11

Inden skibet slettes af Skibsregistret skal nationalitetsbeviset indsendes

sammen med dokumentation for, at kendingsbogstaverne er udhugget. Såfremt

nationalitetsbeviset er bortkommet, kan Skibsregistrator dog beslutte, at

skibet alligevel kan slettes.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af, at skibsbladet føres på edb.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af, at Told- og Skattestyrelsen ikke længere

medvirker ved registreringen.

Til nr. 14

Ændringen er en konsekvens af, at der ikke længere tages bekræftede

genparter, men udskrifter fra Skibsregistrets edb-system.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at Fartøjsfortegnelsen i dag føres i

Skibsregistret.

Til nr. 16

Bestemmelsen foreslås ophævet, da det må antages, at der ikke længere i

personbogen eksisterer lystfartøjer, som ikke blev overført til

Skibsregistret i forbindelse med ikrafttræden af skibsregistreringsloven i

1960.

Til nr. 17

Ændringen er en konsekvens af, at tildelingen af havnekendingsnummer i dag

alene foretages af Skibsregistret.

Til nr. 18

I den eksisterende lov er der ikke hjemmel til at straffe juridiske

personer. Straffebestemmelsen er udformet i overensstemmelse med

intentionerne i lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven

(strafansvar for juridiske personer).

Skriftlig fremsættelse

Erhvervsministeren (Mimi Jakobsen):

Hermed har jeg den ære for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering.

(Lovforslag nr. L 17).

Der er ikke registreringspligt for fritidsfartøjer, men disse optages

meget ofte i Skibsregistret i forbindelse med en pantsætning af skibet. Når

fritidsfartøjet herefter er registreret, har efterfølgende ejere pligt til at

opretholde registreringen, herunder til at anmelde ejerskifte, hvilke er

forbundet med omkostninger, bl.a. registreringsafgift. Dette kræves, uanset

den pågældende ikke har behov for registreringen.

Formålet med ændringsforslaget til lov om skibsregistrering er at gøre det

muligt at udslette et registreret fritidsfartøj af Skibsregistret, når der

ikke længere er hæftelser på skibet. Ændringsforslaget fjerner en

bureaukratisk regel og giver borgeren en valgmulighed.

Som en særlig service over for Skibsregistrets eksterne brugere vil der

med virkning fra 1. januar 1997 blive etableret on-line adgang til registrets

EDB-system. For at sikre mulighed for at opkræve et gebyr af brugerne,

indsættes en hjemmel i loven.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte administrative ajourføringer, som

er en nødvendig følge af den gennemførte administrative forenkling i

Skibsregistret.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne

til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale forslaget til en hurtig og

velvillig behandling i det høje Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, § 8 i lov nr.

1082 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 382 af 22. maj 1996, § 13 i lov nr.

385 af 22. maj 1996 og § 17 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr.

464 af 12. juni 1996 foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, udgår: »eller et toldkammer«

og: »fra en af de nævnte myndigheder«.

§ 4. Skibe, som er under bygning her i riget, kan på begæring

optages i en særlig afdeling af skibsregistret (skibsbygningsregistret), hvis

skibets bygning ifølge erklæring fra Søfartsstyrelsen eller et toldkammer er

så vidt fremskreden, at skibet på betryggende måde kan identificeres, og hvis

dets tonnage ifølge erklæring fra en af de nævnte myndigheder skønnes at

ville blive mindst 20 tons brutto.

Stk. 2. Begæres bygherren registreret som ejer, skal anmeldelsen

være ledsaget af værftets skriftlige samtykke hertil. Til registrering af

værftet som ejer kræves bygherrens skriftlige samtykke.

2. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer for

brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for

rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.«

3. § 8, 3. pkt., ophæves.

§ 8. Registreringen sker ved indførelse i et for hele landet

fælles skibsregister. Skibsregistrator skal opfylde betingelserne for at være

dommer ved underret. Anmeldelse kan ske direkte til Skibsregistret eller

gennem de toldkamre, der godkendes som distriktskontorer, jf. § 56, stk. 2.

4. I § 9, 1. pkt., udgår: »eller modtages fra et

distriktskontor uden for København«.

§ 9. Begæringen om registrering indføres samme dag, som den

anmeldes til Skibsregistret eller modtages fra et distriktskontor uden for

København, i en dagbog med en kort angivelse af, hvad anmeldelsen vedrører.

Efter indførelsen i dagbogen forsynes anmeldelsen med påtegning om, hvornår

indførelsen har fundet sted.

5. § 11, 2. pkt., affattes således:

»På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og mål

samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.«

§ 11. I skibsregistret har hvert skib sit blad, skibsbladet. På

skibsbladet anføres skibets type, kendingsbogstaver, mål og drivkraft samt en

kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.

6. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn,

hjemsted, anvendelse, brutto- og nettotonnage samt ejer.«

§ 18. Når et skib er målt og endeligt indført i Skibsregistret,

udstedes et nationalitetsbevis. Beviset skal indeholde angivelse af skibets

kendingsmål, brutto- og nettotonnage samt angive dets type, navn, hjemsted,

kendingsbogstaver, drivkraft, ejer og fører. Udlevering kan ikke ske, før

skibets kendingsbogstaver er indhugget og navn og hjemsted angivet på skibet.

Stk. 2. Nationalitetsbeviset i forbindelse med indhugningen

afgiver bevis for skibets identitet.

7. I § 21, stk. 1, udgår: », når et skib er anmeldt

til registrering,» og: »gældende for en enkelt rejse ad

gangen«.

§ 21. Skibsregistret kan i særlige tilfælde, når et skib er

anmeldt til registrering, udstede et midlertidigt nationalitetsbevis gældende

for en enkelt rejse ad gangen.

8. § 21, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 2. For registrerede skibe kan Skibsregistret endvidere

udstede midlertidige nationalitetsbeviser for en enkelt rejse ad gangen eller

for indenrigsfart i et nærmere fastsat, kortere tidsrum.

Stk. 3. Skibsregistret kan bemyndige toldkamrene til at udstede

midlertidige nationalitetsbeviser for prøveture og for registrerede skibe for

enkelte rejser i indenrigsfart.

9. I § 23, stk. 2, udgår: »eller til et

distriktskontor«.

§ 23. Enhver ændring i de oplysninger, som er meddelt til

Skibsregistret i medfør af §§ 4-6, skal anmeldes inden 30 dage efter, at

ændringen er indtrådt. Skibsregistret kan forlænge denne frist.

Stk. 2. Anmeldelse skal ske til Skibsregistret eller til et

distriktskontor.

Stk. 3. Anmeldelsespligten påhviler ejeren. Ved ændringer i

adkomstforholdene påhviler pligten både overdrageren og erhververen.

Stk. 4. Den, der ved betinget adkomst erhverver ret til skibet,

anses i forhold til det offentlige som ejer.

Stk. 5. Overtagelse til privat skifte anses som en ændring i

adkomstforholdene. Det samme gælder ved hensidden i uskiftet bo, for så vidt

angår skibe, som den afdøde ægtefælle var registreret ejer af.

Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling og offentligt skifte

anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten

(executor testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til

Skibsregistret.

10. § 24, stk. 2, ophæves.

§ 24. Nyt navn og hjemsted må ikke angives på skibet, forinden

ændringen er registreret og berigtigelse er sket i nationalitetsbeviset.

Stk. 2. Ved navneændringer sender Skibsregistret meddelelse herom

til indehavere af panterettigheder.

11. Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret på

ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder

eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen

anmeldes.

Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har

indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at

kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde dispensere fra

reglen i stk. 2.«

12. § 39 ophæves.

§ 39. Udslettelse i medfør af § 38 sker ved, at indførelsen i

registret overstreges, dog således at det oprindelige indhold stadig er

læseligt. Genparterne af de registrerede dokumenter udtages af skibsmappen.

13. I § 40, stk. 1, udgår: »hvad enten denne

anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for

København«.

§ 40. Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens

retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til Skibsregistret, hvad

enten denne anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for

København.

Stk. 2. Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes ved

registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i

adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes påny, såfremt

anmelderen ikke inden en af Skibsregistret fastsat frist har tilvejebragt

klarhed i adkomstforholdet.

Stk. 3. Rettigheder, der overføres fra udenlandsk register i

medfør af reglen i § 7, stk. 3, bevarer den retsstilling, som de havde før

overførslen.

14. § 42 affattes således:

»Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af skibsbladet.

Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er udslettede.«

§ 42. Skibsregistret udsteder på begæring bekræftet genpart af

skibsbladet. Denne genpart omfatter kun de ved udstedelsen anmeldte

rettigheder, som ikke er udslettet.

15. § 43 a ophæves.

§ 43 a. Skibsregistrator træffer efter aftale med Direktoratet for

toldvæsenet bestemmelse om, hvornår de enkelte fartøjsfortegnelser flyttes

fra distriktstoldkamrene til Skibsregistret.

16. § 46, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 46. De før optagelsen i skibsregistret stiftede rettigheder

bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler

er iagttaget. Sådanne rettigheder kan optages i skibsregistret, såfremt de

stadig må antages at have betydning. Ved Skibsregistrets foranstaltning søges

de vedrørende skibet forinden denne lovs ikrafttræden tinglyste rettigheder

overført til skibsregistret.

Stk. 2. Hvis skibet ikke registreres som nybygget, skal der ved

registreringen gives anmærkning om, at der muligt, før optagelsen i

skibsregistret, kan være stiftet rettigheder, som ikke er registreret.

17. § 56, stk. 2, affattes således:

»Erhvervsministeren træffer bestemmelse om inddeling af landet i

havnekendingsnummerdistrikter.«

§ 56. Industriministeriet fastsætter nærmere regler om lovens

gennemførelse, herunder regler om registrenes indretning og førelse, om

udfærdigelse af nationalitetsbeviser og om mærkning af skibe.

Stk. 2. Industriministeriet træffer efter forhandling med

Finansministeriet bestemmelse om inddelingen i distrikter og godkendelse af

toldkamre som distriktskontorer samt toldvæsenets medvirken i øvrigt ved

registreringsforretningernes gennemførelse.

Stk. 3. Grønland udgør et særligt distrikt, sideordnet med de

øvrige distrikter.

18. I § 57 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3 og 4, bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 57. Overtrædelser af denne lovs afsnit I A og II eller de i

medfør af loven udstedte forskrifter straffes med bøde, såfremt de ikke i

medfør af anden bestemmelse kan straffes med strengere straf.

Stk. 2. Hvis nogen modvilligt undlader at opfylde de ham

påhvilende pligter til registreringens gennemførelse, kan der under

politisagen fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen, som

tvangsmiddel til gennemtvingelse af pligten.

Stk. 3. Retten til at have eller få udfærdiget nationalitetsbevis

eller de i § 19 omhandlede påtegninger på nationalitetsbeviset kan inddrages

for et af retten fastsat tidsrum efter de i borgerlig straffelov §§ 78 og 79,

som ændret ved lov nr. 286 af 18. juni 1951, fastsatte regler (for Grønlands

vedkommende § 110 i kriminallov nr. 55 af 5. marts 1954).

Stk. 4. Hvis et skib sejler under dansk flag uden at være

berettiget hertil, kan den eller de skyldige personer straffes efter reglerne

i stk. 1.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter