Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBSREGISTRERING OG SØLOVEN (FORENKLING AF ANMELDELSESPLIGT, OM SKORSTENSMÆRKER OG KONTORFLAG OG REGISTRERING AF ANPARTSSELSKABER UDEN BESTYRELSE)

1997/1 LSF 9Lovforslag som fremsatFolketinget3. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april

1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke

oplysninger Skibsregistret af egen drift skal indhente i andre offentlige

registre.«

2. § 15, stk. 1, affattes således:

»De i Skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige

skorstensmærker eller kontorflag, kan indgive anmeldelse til

Patentdirektoratet, som fører et register over de anmeldte skorstensmærker og

kontorflag. Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,

sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for

indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«

§ 2

I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af

29. marts 1995, lov nr. 394 af 22. maj 1996 og lov nr. 14 af 13. januar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter litra e som nyt litra:

»f. anpartsselskaber, der ikke har valgt en bestyrelse, når mindst to

tredjedele af direktionen er danske statsborgere, der er bosat her i

riget,».

Litra f bliver herefter litra g.

2. I § 1, stk. 3, ændres »litra f« til:

»litra g«.

3. I § 103, stk. 2, ændres »litra a, e og f« til:

»litra a, e, f og g«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1998.

Stk. 2. De rederier, der før denne lovs ikrafttræden har

Læs alt

registreret skorstensmærker og kontorflag, bevarer fortsat deres eneret til

disse.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april

1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke

oplysninger Skibsregistret af egen drift skal indhente i andre offentlige

registre.«

2. § 15, stk. 1, affattes således:

»De i Skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige

skorstensmærker eller kontorflag, kan indgive anmeldelse til

Patentdirektoratet, som fører et register over de anmeldte skorstensmærker og

kontorflag. Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,

sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for

indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«

§ 2

I søloven, lov nr. 170 af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af

29. marts 1995, lov nr. 394 af 22. maj 1996 og lov nr. 14 af 13. januar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter litra e som nyt

litra:

»f. anpartsselskaber, der ikke har valgt en bestyrelse, når mindst to

trediedele af direktionen er danske statsborgere, der er bosat her i

riget,»

Litra f bliver herefter litra g.

2. I § 1, stk. 3, ændres » litra f » til:

»litra g«.

3. I § 103, stk. 2, ændres » litra a, e og f

» til: »litra a, e, f og g«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1998.

Stk. 2. De rederier, der før denne lovs ikrafttræden har

registreret skorstensmærker og kontorflag, bevarer fortsat deres eneret til

disse.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1) Efter skibsregistreringsloven har rederier en særskilt anmeldelsespligt

til Skibsregistret, som også omfatter visse af de oplysninger, som allerede

er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register.

Oplysninger om aktie- og anpartsselskabers tegningsregel og om

bestyrelsens og direktionens sammensætning skal i dag anmeldes til såvel

Skibsregistret som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forslaget medfører, at Skibsregistret af egen drift tilvejebringer de for

registreringen nødvendige oplysninger, som allerede findes i andre centrale

offentlige registre, ved øget brug af on-line adgang hertil. Der tænkes først

og fremmest på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre. Der sigtes således

mod, at man, hvor det kan gennemføres, ikke skal anmelde de oplysninger til

Skibsregistret, som allerede er registreret i et andet centralt offentligt

register.

Forslaget medfører således, at de samme oplysninger ikke meddeles til

forskellige offentlige myndigheder.

2) Det er i dag muligt for rederier at anmelde skorstensmærker og

kontorflag til Skibsregistret. Ved optagelsen i dette særlige register opnås

eneret til benyttelse af de anmeldte mærker og flag.

Det er formålet med forslaget at overføre dette særlige register til

Patentdirektoratet, som registrerer bl.a. varemærker.

I de sidste 9 år er der kun anmeldt to skorstensmærker og kontorflag. Der

er ikke noget væsentligt behov for at opretholde denne meget specielle

detailregulering i Skibsregistrets regi.

Allerede registrerede skorstensmærker og kontorflag vil fortsat bevare

deres gyldighed, idet det eksisterende register overføres til

Patentdirektoratet. Overførslen sker gebyrfrit.

3) Efter anpartsselskabsloven stilles der ikke krav om, at

anpartsselskaber skal vælge en bestyrelse. Bestemmelsen i Sølovens § 1 har

medført, at der skulle vælges en bestyrelse, såfremt et selskab skulle

registreres som ejer af et skib. For at undgå denne administrative belastning

af erhvervslivet, sidestilles direktionen i anpartsselskaber med en

bestyrelse, når det gælder kravet om nationalitet og bopæl.

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative

konsekvenser

Forslaget vil give mulighed for en begrænsning af rederiernes

oplysningspligt til det offentlige.

Det skønnes, at forslaget om on-line adgang til andre registre vil medføre

en merudgift på ca. 200.000 kr. om året for betaling for brug af on-line

adgangen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Såfremt

der også bliver mulighed for at trække på oplysninger fra andre registre, vil

der kunne blive tale om mindre merudgifter. Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige eller administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe,

Hotel- Restaurant- & Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Danmarks

Fiskeriforening, Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes

Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Dansk

Navigatørforeningen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Maskinmestrenes

Forening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark,

Metal-Søfart, Dansk Sø-Restaurationsforening, Restaurations- og

Bryggeriarbejderforbundet, Fiskernes Forbund, Søsportens Brancheforening,

Dansk Sejlunion, Finansrådet, Statsministeriet, Finansministeriet,

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet,

Forsvarsministeriet, Trafikministeriet, Fødevareministeriet og

Sølovsudvalget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget giver mulighed for, at begrænse rederiernes anmeldelsespligt,

således at oplysninger, der allerede er anmeldt til et offentligt register,

ikke påny skal anmeldes til Skibsregistret.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerer imidlertid ikke oplysninger om

bestyrelsesmedlemmer og direktørers nationalitet. Det vil derfor ikke være

muligt for Skibsregistret ud fra de oplysninger, der kan trækkes fra

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, at kontrollere om

nationalitetskravene i søloven til et aktieselskab eller et anpartsselskab er

opfyldt. Det vil derfor fortsat være nødvendigt, at rederierne indsender

enkelte specifikke oplysninger til Skibsregistret.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at kompetencen til at registrere skorstensmærker og

kontorflag flyttes fra Skibsregistret til Patentdirektoratet, idet der er

tale om beskyttelse af immaterialrettigheder på linie med varemærker.

Til § 2

Til nr. 1

Med forslaget bliver det muligt for anpartsselskaber uden bestyrelse at få

et skib registreret i Skibsregistret, idet direktionen nationalitets- og

bopælsmæssigt sidestilles med en bestyrelse.

Til nr. 2 og 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 1.

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1997)

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Hermed har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering og søloven.

(Forenkling af anmeldelsespligt, om skorstensmærker og kontorflag og

registrering af anpartsselskaber uden bestyrelse).

(Lovforslag nr. L 9).

Forslaget er et led i regelforenklingsarbejdet og regeringens bestræbelser

på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Forslaget indeholder 3 elementer:

For det første foretages en begrænsning af selskabers anmeldelsespligt til

Skibsregistret.

Efter forslaget skal Skibsregistret selv indhente oplysninger om fx.

selskabers bestyrelse og tegningsregel i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor

oplysningerne allerede er registrerede.

For det andet overflyttes registrering af skorstensmærker og kontorflag

fra Skibsregistret til Patentdirektoratet.

Baggrunden herfor er, at der ved registreringen sker en beskyttelse af

privatretlige interesser på linie med registreringen af varemærker.

Endeligt ophæves Sølovens særkrav om, at anpartsselskaber, der ejer et

registreret skib, skal have en bestyrelse.

Baggrunden herfor er, at anpartsselskabslovgivningens tidligere krav om,

at visse anpartsselskaber skulle have en bestyrelse, nu er ophævet.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne

til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige

behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april

1997 foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke

oplysninger Skibsregistret af egen drift skal indhente i andre offentlige

registre.«

§ 5. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om skibet og dets

ejer.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af de fornødne

bevisligheder for, at anmelderen er ejer af skibet, og det skal, bortset fra

anmeldelse af skibe under bygning, godtgøres, at betingelserne efter § 1, er

opfyldt.

Stk. 3. Skibets byggeår og byggested, art og type skal angives.

Ved begæring om endelig registrering skal tillige dets navn og hjemsted i en

dansk havn anføres.

Stk. 4. Et skibs navn kan kun registreres, hvis det tydeligt

adskiller sig fra andre registrerede skibsnavne.

Stk. 5. Skibsregistrator skal nægte registrering af skibsnavne,

der griber ind i et af et andet rederi benyttet særpræget navngivningssystem.

Stk. 6. Anmeldelse af navn kan finde sted, når der foretages

registrering af skib under bygning efter § 4, eller såfremt betingelserne for

foretagelse af sådan registrering er opfyldt.

2. § 15, stk. 1, affattes således:

»De i Skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige

skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til

Patentdirektoratet, som fører et register over de anmeldte skorstensmærker og

kontorflag. Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering

udslettelse m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for

indlevering af ansøgninger og for udskrifter af registret.«

§ 15. De i skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte

særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til

skibsregistrator som fører et særligt register over de anmeldte

skorstensmærker og kontorflag.

Stk. 2. Samtlige de i registret indførte mærker og flag skal

tydeligt adskille sig fra hverandre.

Stk. 3. Ved optagelsen i registret opnås eneret til benyttelse af

de anmeldte mærker og flag.

§ 2

I søloven, lov nr. 170 af af 16. marts 1994, som ændret ved lov nr. 205 af

29. marts 1995, lov nr. 394 af 22. maj 1996 og lov nr. 14 af 13. januar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter litra e som nyt

litra:

»f. anpartsselskaber, der ikke har valgt en bestyrelse, når mindst to

trediedele af direktionen er danske statsborgere, der er bosat her i

riget,»

Litra f bliver herefter litra g.

2. I § 1, stk. 3, ændres » litra f » til:

»litra g«.

§ 1. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag,

må dets ejer være dansk.

Stk. 2. Som dansk ejer anses

a. danske statsborgere,

b. danske statsinstitutioner og kommuner,

c. stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske

statsborgere, der er bosat her i riget,

d. partrederier, hvoraf mindst to trediedele ejes af danske statsborgere,

og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl her i riget,

e. aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, der har valgt

en bestyrelse, når mindst to trediedele af denne består af danske

statsborgere, der er bosat her i riget,

f. andre selskaber, hvori mindst to trediedele af deltagerne er danske

statsborgere, der er bosat her i riget.

Stk. 3. Såfremt stiftelser, foreninger eller selskaber er

deltagere i partrederier eller de i stk. 2, litra f, nævnte selskaber, må

hver deltager opfylde betingelserne for at kunne anses som dansk ejer.

3. I § 103, stk. 2, ændres » litra a, e og f

» til: »litra a, e og g«.

§ 103. For et skib, som ejes af partredere, skal der vælges en

bestyrende reder.

Stk. 2. Som bestyrende reder kan vælges en person, et aktieselskab

eller et ansvarligt selskab, der opfylder de i § 1, stk.2, henholdvis litra

a, e og f, fastsatte betingelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter