Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (FORBEDRING AF MULIGHEDERNE FOR AT VIDEREFØRE AKTIVITETERNE I ET KRISERAMT INSTITUT, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING M.V.)

1997/1 LSF 181Lovforslag som fremsatFolketinget5. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.

august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »forvaltningen« til:

»ledelsen«.

2. I § 7 b, stk. 1 , ændres »underrettes om og på

forhånd godkende« til: »på forhånd underrettes om og

godkende«.

3. § 7 b, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2 . Ved kvalificeret andel forstås direkte eller

indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller en andel, som giver

mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af

pengeinstituttet.«.

4. I § 7 b, stk. 8 , ændres »inden udgangen af juni

måned« til: »i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet«.

5. Efter § 7 c indsættes i kapitel 3 a:

» § 7 d. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i

§ 21, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3, kan

bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af

aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed

om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme

gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som, efter

kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70

pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selvom pengeinstituttet som

følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i § 21. Indløsning af

aktier skal foretages senest 30 dage efter den af Finanstilsynet fastsatte

frist i medfør af § 21, stk. 3.

Stk. 2. De minoritetsaktionærer, der er omfattet af en beslutning

om indløsning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage

Læs alt

efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktionær, der

er nævnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilkårene for

indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen. Værdien af

pengeinstituttets aktier fastsættes ud fra aktiernes handelsværdi af den

revisor, der er valgt af pengeinstituttets generalforsamling.

Stk. 3. Købesummen skal være erlagt eller deponeret senest 3 dage

efter, at indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder

også for købesummen for aktier, der indkaldes i henhold til Statstidende, jf.

aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 4. Indløsning og overdragelse af aktierne anses for endelig

på tidspunktet for købesummens erlæggelse eller deponering, jf. stk. 3. I

tilfælde af uenighed om aktiernes prisfastsættelse afgøres denne

efterfølgende på en af parternes begæring af to af Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afgørelsen kan indbringes for

retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afgørelse.

Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse

uanset vedtægternes bestemmelser herom.«.

6. §§ 7 d, 7 e og 7 g ophæves.

7. § 13, stk. 3, 1. pkt., ophæves.

8. I § 15 e, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 2 og 3, 1. og

3. pkt.« til: »§ 13, stk. 2 og 3, 2. pkt.«.

9. I § 15 j, stk. 3 , ændres »§ 13, stk. 2 og 3, 1. og

3. pkt.« til: »§ 13, stk. 2 og 3, 2. pkt.«.

10. § 17, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Hvervet som intern revisionschef og

vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.«.

11. I § 19 a, stk. 5 , ændres »andre medarbejdere

omfattet af personkredsen i § 19, stk. 1,» til: »vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et

særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.«.

12. § 19 a, stk. 7 , ophæves.

13. § 20, stk. 2 , ophæves.

14. I § 24, stk. 2 , indsættes efter 1. pkt. :

»Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af

mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som

giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af en anden

virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes.«.

15. I § 27 a ændres »Finanstilsynet kan

fastsætte« til: »Finanstilsynet fastsætter«,

»moderselskab« ændres til: »moderselskaber«, og

»moderselskabets« ændres til: »moderselskabernes«.

16. § 34, stk. 1-4 , affattes således:

» § 34. Pengeinstitutter skal have mindst een statsautoriseret

revisor. Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller

derover skal have mindst 2 revisorer. Er pengeinstituttet en modervirksomhed,

eller et datterselskab af et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4,

finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan i

særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på

samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af

generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i et pengeinstitut skal tillige være revisorer

i pengeinstituttets dattervirksomheder. Har pengeinstituttet et moderselskab,

der er et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, skal

pengeinstituttets revisorer tillige være revisorer i det finansielle

holdingselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra

kravet i stk. 2.

Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskaber m.v. gælder for pengeinstitutter. For sparekasser og

andelskasser anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger .

».

17. I § 34 indsættes som stk. 11:

» Stk. 11. Stk. 5, 8 og 9 gælder tilsvarende for et

pengeinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf.

§ 37 a, stk 4, og et sådant selskabs dattervirksomheder.«.

18. I § 37 a, stk. 10, 1. pkt., udgår: »§ 34, stk. 1

og 5-10,».

19. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,

selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

20. § 42 a affattes således:

» § 42 a . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en

indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i

et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i

puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,

revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere

regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i

en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«.

21. § 42 b ophæves.

22. § 42 c, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2 . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §

42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en

tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af

kreditinstituttets konkurs.«.

23. § 47 e affattes således:

» § 47 e. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravene i §§

21 eller 44 a, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering

af kapitalen, jf. § 21, stk. 3, eller § 44 a, stk. 1 eller 3, kan bestyrelsen

indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med 3 dages varsel til

beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav i

henhold til §§ 21 og 44 a.

Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte

situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvist til et

andet pengeinstitut, jf. dog § 48, stk. 1, om økonomiministerens godkendelse.

Aftalen om overdragelsen skal være betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myndighed, jf.

stk. 1. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen eller i sparekasser

repræsentantskabsmødet gøre rede for instituttets situation samt den indgåede

aftale. Såfremt der på generalforsamlingen eller i sparekasser

repræsentantskabsmødet træffes beslutning om andre foranstaltninger, der

indebærer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravene i §§ 21 og 44 a eller

om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i

2. pkt. nævnte aftale om overdragelse.

Stk. 3. Indkaldelse indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender

der skal behandles, og det væsentligste indhold af eventuelle forslag til

ændring af vedtægterne fremsendes til alle kendte aktionærer, andelshavere

eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der

ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med §§ 8, 11, stk. 7, og 15 b,

stk. 3.

Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen

eller i sparekasser repræsentantskabsmødet skal dagsordenen og de

fuldstændige forslag fremlægges til gennemsyn for aktionærerne, andelshaverne

eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer på pengeinstituttets

hovedkontor.

Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan

uanset aktieselskabslovens §§ 78 og 79 altid træffes med to tredjedele af den

repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret

på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpel

majoritet. I sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i

henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte i

sparekasser repræsentantskabsmedlemmer og i andelskasser andelshavere.

Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse

uanset vedtægternes bestemmelser herom.«.

24. Efter § 47 e indsættes i kapitel 10:

» § 47 f. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, kan

bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvist til et

andet pengeinstitut, jf. dog § 48, stk. 1, om økonomiministerens godkendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne,

andelshaverne eller i sparekasser repræsentantskabsmedlemmerne til et

orienterende møde vedrørende dispositionen. Dette møde skal afholdes senest 8

dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af det

overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i mødet.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse

uanset vedtægternes bestemmelser herom.

§ 47 g. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelse af opløsning.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov om tilsynets beføjelser og om

pengeinstitutters pligter over for tilsynet finder med de ændringer, der

følger af forholdets natur, anvendelse på pengeinstitutter, der har standset

deres betalinger eller er under opløsning.«.

25. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 3. pkt. :

»Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 3. pkt.,

kan Finanstilsynet tillade, at fusion sker med regnskabsmæssig virkning fra

skæringsdagen i de fusionerende selskaber. Hvis der er mere end 6 måneder

mellem åbningsbalancen og datoen for underskrivelse af fusionsplanen kan

tilladelsen kun gives, hvis der for hvert af de fusionerende selskaber

udarbejdes en mellembalance, som ikke må have en opgørelsesdato, der ligger

mere end tre måneder forud for underskrivelse af fusionsplanen.«.

26. I § 48 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., § 134

e, stk. 5, og § 134 i, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på den i stk. 1

omhandlede mellembalance.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4 .

27. Efter § 48 indsættes i kapitel 11:

»§ 48 a. Der oprettes et værdiansættelsesnævn, som i

forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem

pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder

kravene i § 21, stk. 1, eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte

den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene i det nødlidende

pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de

involverede pengeinstitutter.

Stk. 2. Nævnet består af tre medlemmer. Økonomiministeren udpeger

efter aftale med skatteministeren nævnets medlemmer og suppleanter.

Medlemmerne og suppleanterne for disse udpeges for 4 år.

Stk. 3. Nævnets formand skal repræsentere juridisk sagkundskab, og

de øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i værdiansættelse af

aktiver og passiver.

Stk. 4. Nævnet træffer afgørelse senest 5 dage efter, at nævnet

har modtaget et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen. Nævnet kan

afvise sager, der ligger uden for dets kompetenceområde.

Stk. 5. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 6. Økonomiministeren fastsætter efter aftale med

skatteministeren regler for nævnets virksomhed.«.

28. § 50 b affattes således:

» § 50 b. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige

oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2 . Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige

oplysninger.

Stk. 3 . Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk

eller sammenfattende form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets

kunder kan identificeres.

Stk. 4 . Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil

retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation

som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke vedrører

kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på

at redde pengeinstituttet.

Stk. 5 . Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

fortrolige oplysninger videregives til:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,

i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold

omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der

er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i

henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a.

7) Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle

økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,

for så vidt angår pengeinstitutter i betalingsstandsning eller under konkurs,

når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af

instituttet.

8) Rigsrevisionen.

9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og

konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige

for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets

regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har

behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

10) Institutioner, der forvalter indlånsgarantiordninger eller

investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er

nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning

af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk

myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,

såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på

misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor

institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union

eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med

kreditinstitutter.

14) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller

lande som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet

med andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med

kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger

har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union

eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af,

at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale

lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i

henhold til international aftale.

Stk. 6 . Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige

oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7 . Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må

kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,

eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed

eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til

Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til

dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september

1995.

Stk. 9. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser

over for flere pengeinstitutter, kan Finanstilsynet give de pågældende

institutter underretning herom. Endvidere kan Finanstilsynet give en

tilsvarende underretning til et fondsmæglerselskab, som skyldneren eller

kautionisten også har betydelige forpligtelser over for.«.

29. Efter § 50 b indsættes:

» § 50 c. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene

det institut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end instituttet

tillige som part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del af

sagen, som vedrører den pågældende:

1) Den, der overtræder lovens forbud mod ved henvendelse til

offentligheden at tilbyde sig som modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5.

2) Det her i landet registrerede datterselskab af et pengeinstitut, som

ikke selv er pengeinstitut m.v., som overtræder lovens forbud mod at modtage

indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. § 1, stk. 7.

3) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller

betegnelse af virksomheden at benytte ordene »bank«,

»sparekasse« eller »andelskasse«, jf. § 2, stk. 1, 2.

pkt.

4) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1 eller hvis ansøgning suspenderes,

jf. § 6, stk. 12.

5) Et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion eller en

kapitalejer, når tilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager

denne, jf. § 6, stk. 6 og 7, og § 43, stk. 1, nr. 4.

6) Revisor i et pengeinstitut, når Finanstilsynet afskediger eller

pålægger denne at give oplysninger om pengeinstituttets forhold, samt i sager

vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i det institut, som

revisor reviderer, jf. § 34, stk. 6, 8 og 10, og i sager, hvor de valgte

revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for

Finanstilsynet, jf. § 35.

7) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når

tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller

reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver

stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 7 b, stk.

1 og stk. 3-6, og § 7, stk. 1-3.

8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et

pengeinstitut, jf. § 37 a, stk. 9 og 10.

9) Virksomheder, som tilsynet finder, har snævre forbindelser til et

pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 6, stk. 8 og

10, og § 43, stk. 1, nr. 4.

10) En virksomhed, hvortil et pengeinstitut har en sådan tilknytning, at

denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i koncernregnskabet, jf.

§ 37 a, stk. 12.

11) Virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har en særlig direkte eller

indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage

inspektionsbesøg, jf. § 49, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,

en direktør eller andre ledende medarbejdere i et institut, hvis

Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter

er rettet direkte mod pågældende.'.

30. I § 52 a indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til §

47 e kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 24 timer efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Tidsfristerne i § 48 b finder ikke

anvendelse.«.

31. § 53, stk. 1, affattes således:

»Undlader et pengeinstituts bestyrelse, direktion, revisor,

likvidator, filialbestyrer eller en banks eller andelskasses repræsentantskab

i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser

fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder.«.

32. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.

1-6,».

§ 2

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,

lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel

m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7 , indsættes efter »Totalkredit

Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 3

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende

ændring:

1. I § 1, stk. 1 , indsættes efter »renterne«:

»m.v.«.

2. I § 1, stk. 3 , indsættes efter »konto«:

», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et

pengeinstitut.«.

§ 4

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i

lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

»§ 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan

skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §

16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som senest ændret ved lov nr.

1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,

gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er

oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den

skattepligtige indkomst.«.

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,

udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,

der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i

den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.

Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet

af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.

§ 6

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober

1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 3 . Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier

i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse.«.

2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:

»Stk. 4. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«.

§ 7

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i

en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.

§ 8

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit

indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i

en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller

indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing

i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.

sidestilles med inskud.«.

§ 9

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

»§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 eller

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den

del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelsen af § 1 nr. 25 og 26.

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 2 kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende

forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra

Folketinget, er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og

partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav

Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle

koncerner. I september 1997 offentliggjorde Økonomiministeriet en rapport om

håndtering af pengeinstitutkriser.

De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de

finansielle love. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget

harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.

På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af

Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås

indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har partstatus i forhold til

Finanstilsynet.

Derudover er det ønsket at forbedre regelgrundlaget for håndtering af

pengeinstitutkriser. Der har tidligere vist sig visse lovgivningsmæssige

uhensigtsmæssigheder i situationer, hvor et pengeinstitut er kommet i

økonomiske vanskeligheder. Det er vigtigt, at der er klare regler for løsning

af kriser i pengeinstitutter. Dette kommer både samfundet, de enkelte kunder,

de finansielle virksomheder og deres ansatte til gode.

Det er særdeles vigtigt, at finansielle virksomheder er underlagt

ensartede regler, hvis de påtager sig samme risici. Det må ikke have

betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig

selskabsretligt. En afgørende parameter for hvilke regler, der skal gælde for

tilsyn med virksomheden, er hvilke typer risici, den enkelte virksomhed

påtager sig. I lovforslaget lægges der derfor op til en harmonisering i

videst muligt omfang, således at bestemmelser om koncernforhold er ensartede

i alle de finansielle love.

Endelig foreslås det på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende

langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for

at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og

værdipapirer.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

1. Tavshedspligt og partsbegreb

Indledning

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler

om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har adv., dr. jur. Jan Schans

Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den

finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse

af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor

samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse

drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af

fortrolige oplysninger. For eksempel præciseres det, at fortrolige

oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både

i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslås, at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige

oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Der foreslås envidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til

institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om

investorgarantiordninger (97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke

ophæver tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at et institut

alligevel kun vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver

oplysninger, som stammer fra instituttet selv eller fra korrespondance med

tilsynet. Disse oplysninger må instituttet selv antages at være i besiddelse

af, hvorfor instituttet selv frit kan foretage offentliggørelse.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der fastslår hvem der har

partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for

retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser

for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part.

Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår

bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere,

såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt

der er sket en overtrædelse af bank- og sparekasselovens regler, om hvem der

kan henvende sig til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån -

får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den

pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det burde overvejes, hvorvidt kunder

i visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod

instituttet, hvorefter det er op til instituttet selv at afgøre, hvorvidt der

skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at

udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.

2. Bank- og sparekasseloven - opfølgning på »Håndtering af

pengeinstitutkriser«

Økonomiministeriet offentliggjorde i september 1997 rapporten

»Håndtering af pengeinstitutkriser«.

Rapporten tilvejebringer et bedre beredskab til at håndtere

pengeinstitutkriser gennem en beskrivelse af forskellige løsningsmodeller og

deres finansielle, selskabs- og skatteretlige konsekvenser. Herefter

anbefaler rapporten en række konkrete forslag til ændringer af de gældende

regler.

I rapporten anbefales det:

- at der skabes bedre muligheder for at handle og handle hurtigt

(forkortet indkaldelsesvarsel, lempeligere majoritetskrav samt

overdragelseskompetence til bestyrelsen),

- at der skabes bedre muligheder for overtagelse eller rekonstruktion

(tvangsindløsning af minoritetsaktionærer),

- at der skabes en udbudsmodel i Indskydergarantifonden og

- at der skabes en forbedret skattemæssig retstilstand (skattefri fusion i

2. halvår, etablering af et værdiansættelsesnævn samt skattefri fusion uden

bortfald af eventuelt underskud).

Som en opfølgning på rapportens anbefalinger fremsættes der lovforslag til

ændring af bank- og sparekasseloven. Økonomiministeren fremsætter endvidere

et forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer, der

erstatter den gældende lov om en indskydergarantifond. Skatteministeren vil

samtidig med forslaget til ændring af bank- og sparekasseloven fremsætte

lovforslag, der giver mulighed for skattefri fusion uden bortfald af

eventuelt underskud.

Forslagene er følgende:

Forkortet indkaldelsesvarsel samt overdragelseskompetence til

bestyrelsen

Forslaget har til formål at forbedre muligheden for at handle og handle

hurtigt i en krisesituation.

Hvis et pengeinstitut ikke længere opfylder lovens kapitalkrav, kan

Finanstilsynet fastsætte en frist for instituttet til at træffe

foranstaltninger med henblik på atter at opfylde kapitalkravet, såfremt der

er en realistisk udsigt til, at pengeinstituttet atter kan komme til at

opfylde kapitalkravet - enten ved fusion med eller overtagelse af et andet

institut eller ved kapitaltilførsel.

De selskabsretlige regler stiller imidlertid krav om, at en overtagelse

eller fusion skal vedtages på en generalforsamling med kvalificeret

majoritet. Herudover stilles der krav om overholdelse af lange tidsfrister i

forbindelse med en formel vedtagelse af en overtagelse eller fusion. Begge

elementer kan vanskeligt overholdes i en krisesituation.

Det kan i sådanne situationer være hensigtsmæssigt, at ledelsen kan træffe

beslutning på et andet grundlag.

På baggrund heraf foreslås det, at proceduren i forbindelse med et

pengeinstituts beslutning om nødvendige foranstaltninger i en krisesituation

lettes. Dette sker ved indførelsen af bl.a. forkortet indkaldelsesvarsel af

instituttets øverste myndighed (typisk generalforsamlingen), lempeligere

majoritetskrav samt i særlige tilfælde en overdragelseskompetence til

bestyrelsen.

Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer

Forslaget har til formål at forbedre mulighederne for overtagelse eller

rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut.

En mulig løsning på en pengeinstitutkrise kan være, at et andet institut

køber det nødlidende instituts aktier. Der vil herefter være tale om et

helejet datterselskab, som kan blive omfattet af de særlige skatteregler om

sambeskatning. Datterselskabet vil efterfølgende kunne fusioneres med

moderselskabet. Beslutningen om fusion træffes i begge selskaber af

bestyrelsen.

Denne løsning, som hviler på almindelig aftaleret, fordrer som

udgangspunkt, at samtlige aktionærer indvilliger i salget. Ifølge

aktieselskabsloven kan en køber, som har erhvervet mere end 9/10 af aktierne

og en tilsvarende del af stemmerne tvangsindløse de øvrige aktionærer.

Da pengeinstitutaktier typisk er spredt på mange personer, vil det være

overordentligt vanskeligt at opkøbe mere end 9/10 af kapitalen. For at lette

anvendelsen af denne løsningsmodel vil det være formålstjenligt at øge

muligheden for tvangsindløsning. Hertil kommer, at de hensyn, som de

selskabsretlige regler normalt varetager, ikke har samme styrke, når det

drejer sig om kriseramte pengeinstitutter.

På baggrund heraf foreslås det, at en hovedaktionær, som ejer minimum 70

pct. af kapitalen i et kriseramt pengeinstitut får mulighed for at

tvangsindløse de øvrige aktionærer. Denne tvangsindløsning skal dog ske inden

30 dage fra den dag Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3.

Skattefri fusion i 2. halvår mellem pengeinstitutter

Forslaget har til formål at forbedre den skattemæssige retstilstand for

pengeinstitutterne.

I modsætning til andre selskaber, som kan have forskudt regnskabsår, er

pengeinstitutter ifølge bank- og sparekasseloven forpligtet til at have

kalenderåret som regnskabsår. Et overtagende pengeinstitut skal endvidere

følge aktieselskabslovens regler for fusion, hvoraf bl.a. fremgår, at en

fusionsplan ikke må være underskrevet mere end 6 måneder efter datoen for

tidspunktet, hvor fusionen regnskabsmæssigt skal gennemføres (fælles

regnskabsopstilling).

Som betingelse for skattefri fusion accepteres i fusionsskatteloven alene

en fælles regnskabsopstilling, som er opgjort pr. skæringsdagen for det

senest aflagte årsregnskab for det fortsættende selskab.

Dette indebærer i praksis, at en skattefri fusion mellem pengeinstitutter,

der er etableret som aktieselskaber, alene kan finde sted i 1. halvår, selvom

det er ganske tilfældigt, om en pengeinstitutkrise opstår i 1. eller 2.

halvår. Samspillet mellem reglerne giver pengeinstitutterne en negativ

særbehandling, idet de ikke - som andre selskaber - kan gennemføre en

skattefri fusion ved, at det fortsættende pengeinstitut omlægger sit

regnskabsår til f.eks. den 30. juni.

På denne baggrund foreslås det, at det bliver muligt for to

pengeinstitutter at fusionere skattefrit også i 2. halvår, hvilket i dag ikke

er muligt.

Etablering af et værdiansættelsesnævn

Interesserede fusionspartnere eller investorer handler ud fra almindelige

forretningsmæssige interesser og vil derfor forudgående undersøge værdien af

det kriseramte institut mv. samt de juridiske og skattemæssige aspekter, før

de endelige forhandlinger kan »falde på plads«. Alt dette tager

naturligvis tid.

Et væsentligt element i etableringen af et bedre beredskab for

pengeinstitutkriser er derfor opbygningen af et smidigt godkendelsessystem,

der muliggør en hurtig afklaring af den skattemæssige værdiansættelse i

forbindelse med overtagelse af et kriseramt pengeinstitut.

På denne baggrund foreslås det, at der tilvejebringes en procedure,

således at et pengeinstitut hurtigt kan få afklaret den skattemæssige

værdiansættelse i forbindelse med en overtagelse. Dette sker ved, at der

oprettes et uafhængigt værdiansættelsesnævn. Nævnet træder kun i funktion,

når Finanstilsynet har konstateret, at instituttet ikke længere opfylder

bank- og sparekasselovens kapitalkrav. Nævnet skal efter anmodning fra et af

de implicerede pengeinstitutter alene vurdere instituttets udlån. Udpegning

af nævnets medlemmer foretages af økonomiministeren efter aftale med

skatteministeren.

3. Koncernharmonisering, regelforenkling og ændrede

placeringsregler

Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle

koncerner.

Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og

internationalt har blandt andet været karakteriseret ved, at de klassiske

grænser mellem pengeinstitut, forsikrings-, realkredit- og

fondsmæglerselskaber - herunder børsmæglervirksomhed er blevet mindre klare.

De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme

marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle

koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.

I nærværende lovforslag lægges der derfor op til en harmonisering, således

at bestemmelserne om koncernforhold er ens i alle de finansielle love.

Det foreslås, at harmonisere tidsfristerne for orientering af

Finanstilsynet om ejere af kvalificerede andele, således at indsendelsen sker

i forbindelse med indsendelse af årsregnskabet for alle institutter under

tilsyn.

I forlængelse af koncernharmoniseringen tilstræber lovforslaget større

harmonisering og regelforenkling af de finansielle tilsynslove. Forskelle i

reguleringen af finansielle virksomheder, som ikke er begrundet i, at der gør

sig særlige forhold gældende i en bestemt branche eller for et bestemt

produkt, ophæves.

En årsag til harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på

EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt

implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig

sproglig formulering.

Regelforenkling er eksempelvis den foreslåede bestemmelse om, at

finansielle institutter, der i dag skal anmelde ændringer i direktion,

bestyrelse eller revision til både Finanstilsynet og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, fremover ikke længere skal foretage anmeldelse til

Finanstilsynet, men alene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

efterfølgende sender oplysningerne til Finanstilsynet. En sådan forenkling

vil lette de administrative byrder for især de mindre institutter.

Regelforenkling og harmonisering har som naturlig følge, at lovforslaget

indeholder en række konsekvensrettelser. Disse rettelser er alene af

redaktionel karakter og medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og

organisationer:

A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg

Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset

Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk

Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.

Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske

Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,

Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri

og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,

FUTOP Clearingcentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,

Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,

InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,

KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,

Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab

A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,

Pengeinstituttternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af

Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og

Værdipapircentralen.

5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Skattemæssigt vil forslaget om at muliggøre en bankfusion i 2. halvår

indebære, at det fortsættende selskab ved en skattefri fusion som hidtil får

fradrag for et evt. underskud fra driften i fusionsåret af det indskydende

(ophørende), nødstedte selskab.

Forslaget medfører således, at underskuddet kan vedrøre indtil 12 måneder

- mod tidligere 6 måneder - ligesom fusion, herunder skattefri fusion, bliver

et alternativ til andre overdragelsesformer. Dette indebærer dog alene

provenutab, såfremt underskuddet ikke ville blive udnyttet ved en

videreførelse af det nødlidende selskab.

Omkostningerne ved etablering og drift af et værdiansættelsesnævn,

vurderes at indebære begrænsede udgifter, og vil afhænge af, i hvilket omfang

nævnet anvendes.

Forslaget vedr. børne- og boligopsparing udvider placeringsmulighederne og

skattefriheden for de midler, der indskydes på børne- og

boligopsparingskonti. Dette må antages dels at medføre et lidt større afkast

af indskud på disse konti, dels at ordningerne anvendes i lidt større omfang.

Ændringerne vurderes at nedsætte det offentliges skatteprovenu i meget

begrænset omfang.

Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle

eller miljømæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de

finansielle love.

Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner kommer med

lovforslaget til i højere grad at være ens. Forskelle i lovgivningen vil

derfor ikke være en parameter, der får betydning for finansielle

virksomheders organisering af arbejdet.

For så vidt angår de administrative konsekvenser for pengeinstitutterne

kan især fremhæves forslaget om, at pengeinstitutterne alene skal anmelde

ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og

bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette forslag, der

er et led i regelforenklingen, vil indebære en administrativ lettelse for

pengeinstitutterne.

Det foreslås endvidere, at kravet om to revisorer ikke skal gælde for

mindre pengeinstitutter. Dette medfører, at den økonomisk belastning for

disse pengeinstitutter, bliver mindre.

Det vurderes at være særdeles vigtigt at få skabt et bedre beredskab til

at håndtere fremtidige pengeinstitutkriser. Erfaringerne har vist, at det til

tider har været vanskeligt at håndtere problemerne i kriseramte

pengeinstitutter. Dette skyldes bl.a. uklarhed om, hvilke regler der fandt

anvendelse. Med forslaget skabes større klarhed om vilkårene for overtagelse

eller rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut både selskabsretligt og

skatteretligt. Samtidig lempes procedurekravene i forbindelse med et

instituts beslutning om nødvendige foranstaltninger i en krisesituation.

Forslaget vedr. boligsopsparing vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig

merbelastning af pengeinstitutternes arbejdsbyrde.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget, der muliggør skattefri fusion i 2. halvår, vil kræve

notifikation over for EU-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte, da

der er tale om en særlig undtagelse for pengeinstitutter. Undtagelsen udgør

dog ikke en særlig fordel for pengeinstitutterne, men kompenserer for

bindinger, der følger af den særlige lovregulering, som pengeinstitutter er

undergivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens

koncernregler.

I bank- og sparekasseloven, realkreditloven og fondsmæglerselskabsloven er

formuleringen »en betydelig indflydelse på forvaltningen« anvendt,

mens ordlyden i lov om forsikringsvirksomhed er »en betydelig

indflydelse på driften«. Den forskellige ordlyd hidrører fra

direktiverne 2. banksamordningsdirektiv, 3. livsforsikringsdirektiv og 3.

skadesforsikringsdirektiv. Der er tale om sproglige forskelle, som kun

forekommer i den danske udgave af direktiverne. I de engelske sprogversioner

anvendes ordet »the management of« i alle tre direktiver. Det

foreslås derfor, at anvende formuleringen »en betydelig indflydelse på

ledelsen«, som er sprogligt mere præcis.

Til nr. 2

Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens

koncernregler.

Da der er tale om implementering af identiske direktivbestemmelser i bank-

og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed, realkreditloven og

fondsmæglerselskabsloven foreslås, at direktivernes formulering »på

forhånd skal underrettes« anvendes i de nævnte love.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Det foreslås samtidig, at henvisningen i § 7 b, stk. 2, til § 24 udgår.

Henvisningen til § 24 blev medtaget ved lov nr. 1061 af 23. september 1992 om

ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Af de specielle bemærkninger til

ændringsloven fremgår, at »ændringen i bank- og sparekasselovens § 7 b,

stk. 2, af »pengeinstituttet« til »pengeinstituttet eller, jf.

§ 24, en anden virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes« er

begrundet i, at definitionen også anvendes i lovens § 24, stk. 2, der

regulerer pengeinstituttets samlede aktiebeholdning. Det er derfor ikke

hensigtsmæssigt, at § 7 b definerer kvalificerede andele således, at det kan

opfattes, som om begrebet alene kan omfatte kapitalandele i

pengeinstitutter.'

Da henvisningen i § 7 b, stk. 2, til § 24 alene skal klarlægge, at § 24,

stk. 2's, anvendelse af kvalificerede andele også omfatter ejerskab i andre

virksomheder end pengeinstitutter foreslås, at henvisningen til § 24 udgår.

Det foreslås samtidig, at der i bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2,

indsættes en særskilt definition af kvalificerede andele.

Til nr. 4

Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens

koncernregler.

Selskaberne skal een gang om året orientere Finanstilsynet om ejere af

kvalificerede andele. I henhold til bank- og sparekasseloven, lov om

forsikringsvirksomhed og realkreditloven skal indberetningen foretages inden

udgangen af juni måned, mens fondsmæglerselskabsloven kræver indberetning

inden udgangen af april måned. Med forslaget tilsigtes at fastsætte samme

tidsfrist, således at oplysningspligten knyttes til en bestemt begivenhed

frem for en bestemt måned.

Til nr. 5

Forslaget er et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre

aktiviteterne i et kriseramt institut.

Efter aktieselskabslovens § 20 b kan enhver aktionær, der har mere end ni

tiendedele af aktierne og stemmerne i et selskab, bestemme, at de øvrige

aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren.

Aktieselskabslovens bestemmelser i §§ 20 b og 20 c vedrørende

tvangsindløsning finder umiddelbart anvendelse på pengeinstitutter, der er

aktieselskaber, for så vidt de ikke er afveget i bank- og sparekasselovens §

7 d.

Når Finanstilsynet har konstateret, at et pengeinstitut er nødlidende, må

det rekonstrueres inden for kort tid for at undgå en lukning. For at lette en

hurtig gennemførelse heraf foreslås det, at en aktionær, der ejer 70 pct.

eller mere af aktierne i pengeinstituttet i fællesskab med bestyrelsen, kan

træffe beslutning om at indløse de øvrige aktionærer. I modsætning til reglen

om tvangsindløsning i aktieselskabsloven finder den foreslåede regel kun

anvendelse på pengeinstitutter, der er nødlidende. Da det er hensigten, at

indløsningen skal foretages i umiddelbar forlængelse af kapitaltilførslen

indsættes en frist på 30 dage for foretagelsen af indløsningen. De 30 dage

skal regnes fra den dag Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk.

3. I praksis medfører dette, at 30-dages fristen ofte vil være kortere, idet

den af Finanstilsynet fastsatte frist i henhold til § 21, stk. 3, vil være

kortere end 30 dage. Fristen på 30 dage vil således kun være relevant i

situationer, hvor tilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3, på mere

end 30 dage.

De omfattede minoritetsaktionærer skal anmodes om, senest 3 dage efter

anmodningen at overdrage deres aktier til den indløsende aktionær. Såfremt

ikke alle aktionærer inden denne frist har overdraget deres aktier, skal de

ved bekendtgørelse i Statstidende, jf. aktieselskabslovens § 20 c, stk. 1,

anmodes om at overdrage aktierne.

Indløsningen og overdragelsen af aktierne får retsvirkning fra tidspunktet

for købesummens erlæggelse eller deponering, dvs. senest 3 dage efter, at

indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder uanset at

der er uenighed om prisfastsættelsen.

Ved uenighed om aktiernes prisfastsættelse må værdien efterfølgende

fastsættes af skønsmænd. Aktieselskabslovens § 20 b, stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse, hvilket vil sige, at såfremt skønsmændene når frem

til en højere værdi end det tilbudte, gælder denne værdi ligeledes for de

aktionærer, der ikke har ønsket vurdering. Skønsmændene skal alene tage

stilling til, om værdien er højere end det af aktionæren tilbudte.

Har vurdering fundet sted allerede inden indrykning i Statstidende, skal

resultatet oplyses i bekendtgørelsen.

Tvangsindløsningen kan ikke begrænses til alene at omfatte en del af

minoritetsaktionærerne.

I henhold til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. har en aktionær,

der har opnået bestemmende indflydelse i et børsnoteret selskab (herunder

også et børsnoteret pengeinstitut), pligt til at fremsætte overtagelsestilbud

til de øvrige aktionærer. Disse aktionærer er imidlertid ikke forpligtede til

at acceptere et sådant overtagelsestilbud.

Der vil således kunne opstå situationer, hvor der sideløbende med

indløsningsproceduren i henhold til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.

foregår en indløsningsprocedure efter den oven for foreslåede specialregel

for pengeinstitutter. Det bemærkes, at der allerede i dag kan forekomme

sådanne »parallelle forløb« i forbindelse med kapitel 8 i lov om

værdipapirhandel m.v. samt reglen i aktieselskabslovens § 20 b om

tvangsindløsning.

Til nr. 6

Forslaget er begrundet i, at der ikke længere findes institutter, der er

omfattet af bestemmelserne.

Til nr. 7

Forslaget er et led i bestræbelserne på at skabe større fleksibilitet og

mobilitet ved sammensætningen af bestyrelser i andelskasser og sparekasser.

Med ophævelse af den historisk betingede aldersgrænse opnås samtidig, at

bestyrelsesmedlemmer i andelskasser, sammenslutningen af andelskasser og

sparekasser vil blive ligestillet med bestyrelsesmedlemmer i banker,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber, hvor der

ikke ved lov er fastsat en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmers deltagelse

i bestyrelsesarbejdet.

Eventuelle aldersbegrænsninger i de enkelte institutters vedtægter vil

ikke blive påvirket af forslaget. Generalforsamlingen vil efter forslaget

også i fremtiden kunne fastsætte aldersmæssige begrænsninger for

bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen.

Til nr. 8 og 9

Forslagene er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 7 (§ 13,

stk. 3, 1. pkt.).

Til nr. 10

Forslaget er et led i regelforenklingen på bank- og sparekasselovens

område.

I dag anmelder pengeinstitutterne de i § 17, stk. 2, omhandlede ændringer

til såvel Finanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med forslaget opnås en administrativ lettelse for pengeinstitutterne, idet

institutterne herefter alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og

afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. § 6, stk. 3 og 5, og aktieselskabslovens § 154.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fremover give Finanstilsynet oplysning

om ændringer i et instituts bestyrelse, direktion og revision.

Det foreslås samtidig, at hvervet som intern revisionschef og

vicerevisionschef ikke kan forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef og

vicerevisionschef at være medlem af et pengeinstituts bestyrelse, herunder at

være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Den interne revisionschef ansættes af og refererer til instituttets

bestyrelse.

Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for intern

revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern revisions

bemanding og budget.

Med forslaget undgås, at den interne revisionschef og vicerevisionschef

via medlemsskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i

pengeinstituttet.

Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at

indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern

revisionschef.

Til nr. 11

Med forslaget præciseres hvilke medarbejdere retningslinierne skal

omfatte. Det klargøres herved, at retningslinierne ikke skal omfatte interne

revisionschefer og vicerevisionschefer, idet disse i henhold til § 34, stk.

10, ikke kan have engagement i eller stille sikkerhed over for

pengeinstituttet.

Til nr. 12 og 13

Med forslagene tilsigtes en modernisering og forenkling af reglerne.

Formuleringen af § 19 a, stk. 7, skal ses i historisk perspektiv. Indtil

ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 skulle

Finanstilsynet give tilladelse til, at bogholderi- og kassefunktion blev

varetaget af samme person, ligesom Finanstilsynet skulle give tilladelse til,

at visse dispositioner blev gennemført ved en persons underskrift. Ved

lovændringen blev kompetencen tillagt bestyrelsen.

§ 20, stk. 2, stiller efter sin ordlyd krav til såvel mediet

(skriftlighed) som antallet af medvirkende personer, idet mindst to personer

skal underskrive for at forpligte pengeinstituttet.

I dag forpligter pengeinstitutter sig på mange andre måder end ved

skriftlige dispositioner. Den teknologiske udvikling har medført, at

pengeinstitutter i stadigt større omfang benytter sig af tele- og datamedier.

Pengeinstitutter indgår forpligtende aftaler i relation til såvel privat-

som erhvervskunder via telefon, telefax og telex.

Hertil kommer, at udviklingen af home- og office-banking systemer har

åbnet mulighed for at gennemføre forpligtende pengeinstitutforretninger på

nye måder.

Den stadige teknologiske udvikling indebærer, at det også i fremtiden må

forventes, at der via tele- og datakommunikation samt andre teknologiske

medier vil opstå nye måder, hvorpå pengeinstitutter kan forpligte sig.

Den teknologiske udvikling har medført, at indholdet af bestemmelserne i §

19 a, stk. 7, og § 20, stk. 2, ikke længere er i overensstemmelse med den

måde, hvorpå pengeinstitutforretninger gennemføres i praksis. Særligt kravet

i § 20, stk. 2, om skriftlighed, som er strafbelagt med bøde eller hæfte, jf.

§ 54, stk. 1, indebærer en risiko for, at pengeinstitutter dagligt handler i

strid med bank- og sparekasseloven.

Det foreslås derfor, at bestemmelserne ophæves, idet der samtidig henvises

til lovens § 18 a, der gennemførtes ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om

ændring af bank- og sparekasseloven.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3. (§ 7 b,

stk. 2). Bortset fra, at forslaget omfatter andele i alle virksomheder,

svarer forslaget til den foreslåede § 7 b.

Til nr. 15

Forslagene er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens

koncernregler.

Den foreslåede ændring af »moderselskab« til

»moderselskaber« sker for at tydeliggøre, at både direkte og

indirekte moderselskaber og disses associerede virksomheder er omfattet.

Til nr. 16

Det foreslås, at lovens § 34, stk. 1, ændres, således at kravet om 2

revisorer ikke skal gælde for de mindre pengeinstitutter. Jo mindre

institutterne er, jo mere økonomisk belastende er kravet om 2 revisorer. Da

det samtidig skønnes, at kravet ikke forøger sikkerheden væsentligt i de

mindre institutter, foreslås det, at de fritages for kravet. De mindre

institutter skal efter forslaget have mindst en revisor, der skal være

statsautoriseret.

Grænsen på 250 mio. kr. svarer til den grænse, der i øvrigt anvendes ved

gruppeinddeling af pengeinstitutterne, således at kravet om 2 revisorer ikke

vil gælde for gruppen af de mindste institutter (gruppe 4).

De øvrige ændringer af § 34, stk. 1, er konsekvensrettelser eller

ajourføringer. Det er ikke som i den gældende bestemmelse præciseret, at

revisorerne i alle tilfælde skal være enten statsautoriserede eller

registrerede, idet dette følger af årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, jf.

forslag til ændring af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v.

Efter den gældende § 34, stk. 2, skal revisorerne i et pengeinstitut

tillige være revisorer i pengeinstituttets moder-, søster- og

dattervirksomheder. Dette omfattende krav er ikke hensigtsmæssigt i alle

tilfælde, specielt når pengeinstituttet har en udenlandsk modervirksomhed.

Hvis en tilsvarende bestemmelse blev indført for andre virksomheder i den

finansielle sektor, ville det derudover give anledning til regelkonflikt, når

forskellige virksomhedstyper er koncernforbundne, fordi det bliver uklart,

hvilke af virksomhedernes revisorvalg, der skal være bindende for de øvrige

virksomheder i koncernen.

Det foreslås derfor, at § 34, stk. 2, præciseres således, at kravet om

samme revisor kun gælder »nedad« i koncernen, dvs. for

dattervirksomheder. Heruodver foreslås kravet kun at gælde »opad«

for finansielle holdingselskaber og disse selskabers øvrige

dattervirksomheder.

Kravet om at pengeinstituttets revisorer også skal være revisorer i

dattervirksomhederne og i et finansielt holdingselskab samt dettes øvrige

dattervirksomheder gælder for samtlige pengeinstituttets revisorer.

Ændringen af § 34, stk. 3, er en konsekvensrettelse. Dispensationsadgangen

anvendes i tilfælde, hvor kravet om samme revisorer efter § 34, stk. 2,

finder anvendelse på udenlandske virksomheder. I sådanne tilfælde er det ofte

ikke hensigtsmæssigt eller måske end ikke muligt, at revisorerne er fælles.

Ofte er det dog hensigtsmæssigt at fastholde, at mindst en af revisorerne fra

pengeinstituttet også skal være revisor i den udenlandske koncernvirksomhed.

Ændringen af § 34, stk. 4, indebærer ingen realitetsændring. Formuleringen

foreslås ændret, så den svarer til formuleringen i realkreditlovens § 90,

stk. 3. Det præciseres med denne formulering, hvor i lovgivningen de

pågældende revisionsbestemmelser befinder sig, nemlig i årsregnskabslovens

kapitel 8 a.

Til nr. 17 og 18

De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter.

Af hensyn til harmoniseringen med de øvrige finansielle love foreslås, at

bestemmelsen i § 37 a, stk. 10, om at visse af bestemmelserne vedrørende

revision også finder anvendelse på selskaber i koncernen flyttes til § 34.

Til nr. 19

Overskriften til kapitel 9 a i bank- og sparekasseloven ændres som følge

af ændringerne beskrevet i nr. 20.

Til nr. 20

Forslaget er et led i gennemførelsen af udvalget vedr. langsigtet

opsparings (opsparingsudvalget) anbefalinger.

Med forslaget åbnes op for, at børneopsparing og boligopsparing kan

placeres i værdipapirer.

Børneopsparing reguleres af bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om

børneopsparings- og selvpensioneringskonti. I følge denne kan

pengeinstitutter modtage indskud til opsparing, som har familieforsørgelse

til formål.

Bekendtgørelsen angiver ikke udtrykkeligt, hvordan placering af midler til

børneopsparing kan foretages. Ordvalget leder dog hen på egentlige

kontantkonti, dels i selve bekendtgørelsens overskrift, dels i ordvalget i de

enkelte bestemmelser.

Børneopsparingsmidler kan efter gældende regler kun placeres på

kontantkonti i pengeinstitutter. Ved forslaget bemyndiges Finanstilsynet til

at fastsætte nye placeringsregler for børneopsparingsmidler. Det er hensigten

at udnytte bemyndigelsen til at give adgang til at placere

børneopsparingsmidler i værdipapirer.

Opsparingsudvalget foreslår, at placeringsreglerne for

børneopsparingsmidler udstedes i medfør af en bekendtgørelse.

Placeringsreglerne foreslås at omfatte de fleste af de

placeringsmuligheder, der gælder for placering af puljemidler i

pengeinstitutter.

Med forslaget kan en kunde, som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge

at placere opsparingen enten som et kontantindskud i et pengeinstitut, som

puljeindlån eller i et særskilt depot.

Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for placeringen

af midlerne.

Som led i initiativerne for at styrke opsparingen vedtog Folketinget i

oktober 1997 en ny lov om boligopsparing.

Med loven bestemmes det, at der kan ske indbetaling med henblik på

tilvejebringelse eller forbedring af bolig i Danmark.

Renteindtægten er - ligesom det er tilfældet for børneopsparingkonti -

fritaget for beskatning. Opsparingsudvalget anbefaler på denne baggrund, at

der for de nye boligopsparinger åbnes op for placeringer af midler svarende

til de anbefalede placeringsmuligheder for børneopsparingskonti.

Med forslaget vil en boligopsparing kunne anbringes som kontant indskud i

et pengeinstitut, som puljeindlån eller i et særskilt depot.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvens af opsparingsudvalgets anbefaling om, at

placeringsreglerne for såvel kapitalpension, ratepension og selvpension såvel

som placeringsreglerne for børneopsparing og boligopsparing, bør udstedes i

en bekendtgørelse.

Til nr. 22

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 20.

Til nr. 23

Forslaget i § 47 e er et led i forbedringen af mulighederne for at

videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut.

Forslaget giver mulighed for at indkalde pengeinstituttets øverste

myndighed hurtigt, når der er behov for at træffe foranstaltninger til

opfyldelse af lovens krav, jf. § 21 eller § 44 a, hvilket f.eks. kan ske ved

fusion.

Ved udformningen af bestemmelsen er det søgt tilsikret, at så mange

selskabsretlige garantier som muligt er opfyldt.

Aktie-, andels- eller garantikapitalen kan stadig være delvis intakt, og

den øverste myndighed må derfor inddrages i modsætning til den situation,

hvor pengeinstituttet er insolvent i konkurslovens forstand, jf. § 47 d.

Efter den nuværende formulering af § 43, stk. 2, kan vedtægternes

indkaldelsesfrist fraviges, mens minimumsfristen på 8 dage i

aktieselskabslovens § 73 skal iagttages.

Minimumsfristen i aktieselskabsloven er ikke reguleret af de

selskabsretlige EU-direktiver, og det vil derfor være muligt at indføre en

kortere frist i bank- og sparekasseloven. I forslaget er således valgt en

frist på 3 dage. Det må klart fremgå af indkaldelsen, hvilke forslag, der

skal behandles på en sådan generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Stk. 2

Efter den foreslåede bestemmelse skal bestyrelsen have en betinget

mulighed for at disponere som part i salgsforhandlinger. Der er tale om en

situation, hvor instituttet ikke længere opfylder lovens krav til kapital,

men hvor egenkapitalen er delvist intakt (i modsætning til situationen i § 47

f).

For at sikre, at der sker en tilstrækkelig varetagelse af

generalforsamlingens henholdsvis repæsentantskabets interesser, skal

bestyrelsen på et møde redegøre for instituttets finansielle situation samt

den indgåede aftale. Der skal på disse møder gives mulighed for at træffe

beslutning om bl.a. tilvejebringelse af den fornødne kapital.

Generalforsamlingens, henholdsvis repræsentantskabets beslutningskompetence

er dog ikke begrænset til en kapitaltilvejebringelse. Der vil således også

kunne træffes beslutning om f.eks. likvidation, hvorved aktionærerne som

udgangspunkt vil kunne få dækning for en del af deres tilgodehavende. Der vil

ligeledes kunne træffes beslutning om fusion med et andet institut, end det

bestyrelsen har truffet aftale med.

Såfremt der træffes beslutning om kapitaltilvejebringelse, skal

beslutningen bl.a. indeholde angivelse af den frist, inden for hvilken

tegningen skal være gennemført. Det foreslås, at Finanstilsynet skal godkende

vilkårene for foranstaltningernes gennemførelse.

Begrundelsen for at give generalforsamlingen henholdsvis

repræsentantskabet denne option er, at egenkapitalen er delvist intakt, og at

ejerbeføjelserne derfor ikke helt kan sættes ud af kraft.

Indkaldelse til generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet kan ske

efter den samtidigt foreslåede hurtige procedure i stk. 1, dvs. et

indkaldelsesvarsel på 3 dage.

Bestyrelsens beslutning træffes med almindelig stemmeflerhed.

Af hensyn til at en hurtig beslutning er nødvendig, må klagefristen efter

bank- og sparekasselovens § 52 b reduceres (se nr. 30).

Stk. 3 og 4

Af de foreslåede bestemmelser fremgår, at der skal udsendes indkaldelse

indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender der skal drøftes, og det

væsentligste indhold af eventuelle forslag til ændring af vedtægterne. Da der

er tale om et pengeinstitut i krise, hvor der skal træffes hurtige

beslutninger, skal ordlyden forstås således, at der oplyses så meget som

muligt i indkaldelsen, men at den korte tidshorisont må tages med ved

vurderingen af, hvad det er muligt at oplyse. De fuldstændige forslag skal

således først fremlægges på pengeinstituttets hovedkontor senest 24 timer

forinden generalforsamlingens eller i sparekasser repræsentantskabsmødets

afholdelse, jf. stk. 4.

Det fremgår endvidere af stk. 3, at dagsorden m.v. skal fremsendes til

alle kendte aktionærer, andelshavere eller i sparekasser repræsentantskabets

medlemmer.

I pengeinstitutter, der er aktieselskaber, vil aktionærer, der besidder

navneaktier, være noteret i selskabets aktiebog. I forbindelse med en

overdragelse er der dog risiko for, at navnet på den nye aktionær ikke er

blevet noteret. Herudover er der i henhold til aktieselskabslovens § 28 a en

pligt for storaktionærer til at give meddelelse om deres ejerforhold til

selskabet. Selskabet skal føre en særlig fortegnelse over sådanne

meddelelser. Ejere af ihændehaveraktier under et vist minimum samt nye

navneaktionærer, der endnu ikke er blevet noteret, vil således ikke være

kendt af pengeinstituttet. I andelskasser er andelshaverne heller ikke altid

kendte.

I sparekasser vil repæsentantskabets medlemmer derimod altid være kendt af

pengeinstituttet. Alle aktionærer eller andelshavere har ret til at møde på

generalforsamlingen, uanset at disse ikke er kendt af instituttet.

Stk. 5

Denne bestemmelse er indsat med henblik på at lette kriseløsningen,

således at beslutning om foranstaltninger kan træffes med den i bestemmelsen

fastsatte majoritet uanset aktieselskabslovens bestemmelser om majoritet i §§

78 og 79. Det foreslås, at der ikke stilles strengere krav end efter

selskabsdirektiverne, således at beslutning om foranstaltninger altid kan

træffes med tilslutning fra to tredjedele af den repræsenterede kapital. For

sparekasser og andelskasser gælder tilsvarende, at beslutning kan træffes af

to tredjedele af de fremmødte repræsentantskabsmedlemmer henholdsvis

andelshavere.

Stk. 6

Efter den foreslåede bestemmelse tilsidesættes eventuelle vedtægtsbestemte

krav til de i bestemmelserne foreslåede fremgangsmåder, for så vidt

vedtægterne fastsætter andre krav end de i bestemmelsen fastsatte.

I medfør af stk. 6 kan vedtægterne fraviges, f.eks. for så vidt angår

fristen for indkaldelse, hvorledes indkaldelsen fremsendes, hvad

indkaldelsesbrevet skal indeholde, hvornår dagsorden med det fuldstændige

forslag skal være fremlagt på hovedkontoret, om aktionærer og andelshavere

skal anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen, forinden denne finder

sted samt krav til stemmemajoriteten og til antallet af fremmødte, herunder

krav om afholdelse af to på hinanden følgende generalforsamlinger.

Til nr. 24

Forslaget i § 47 f er et led i forbedringen af mulighederne for at

videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut.

Ved flere af de seneste års pengeinstitutkriser har bestyrelsen overdraget

hele aktivsiden eller store dele heraf til et andet pengeinstitut, uden at

spørgsmålet har været forelagt generalforsamlingen. Det har i denne

forbindelse været diskuteret, om bestyrelsen har beføjelse til at træffe

beslutning om overdragelse, eller om en sådan beslutning skal godkendes af

generalforsamlingen. I tilfælde, hvor der nødvendigvis skal tages en hurtig

beslutning for at redde værdier, kan bestyrelsen træffe beslutninger på

grundlag af almindelige nødretsbetragtninger. For at fjerne enhver tvivl om

bestyrelsens kompetence i disse situationer, foreslås det imidlertid at

indsætte en særlig bestemmelse i loven.

Stk. 1 og 2

Efter den foreslåede bestemmelse, skal bestyrelsen have en mulighed for at

disponere som part i salgsforhandlingerne, hvor alternativet vil være

indgivelse af en konkursbegæring, og hvor det ikke vil have nogen mening at

indkalde generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet, fordi

egenkapitalen er tabt.

Bestyrelsens kompetence i henhold til bestemmelsen gælder såvel

overdragelse af instituttet helt eller delvist til et andet pengeinstitut,

som indgåelse af aftale om instituttets sammensmeltning med et andet

pengeinstitut.

For at sikre, at der sker en tilstrækkeligt forsvarlig orientering af

ejere i banker og andelskasser og repræsentanter for garanter og indskydere i

sparekasser foreslås det, at bestyrelsen skal redegøre for sine dispositioner

på et efterfølgende møde.

Situationen, der begrunder anvendelse af bestemmelsen, forudsætter, at

egenkapitalen er tabt i modsætning til § 47 e, hvor kapitalen stadig kan være

delvist intakt, hvorfor den øverste myndighed i pengeinstituttet må

inddrages.

Anvendelsen af § 47 f, stk. 1 og 2, forudsætter desuden, at en akut

løsning af krisen ikke kan afvente, at pengeinstituttets øverste organ

indkaldes.

Da der er tale om et alternativ til indgivelse af konkursbegæring, kan

bestyrelsens beslutning træffes med samme flertal som ved indgivelse af

konkursbegæringen, dvs. almindelig stemmeflerhed.

Stk. 3

Se bemærkningerne til § 47 e, stk. 6. § 47 g svarer til den nugældende §

47 e.

Til nr. 25 og 26

Forslaget er et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre

aktiviteterne i et kriseramt institut.

Baggrunden for forslaget er, at det på pengeinstitutområdet har vist sig

at være problematisk, at skattefri fusioner mellem pengeinstitutter, der er

etableret som aktieselskaber, alene kan finde sted med virkning fra 1.

januar. Baggrunden herfor er, at fusionsplanen efter den gældende

aktieselskabslovs § 134 b, stk. 2, ikke må være underskrevet mere end 6

måneder efter datoen for balancen for den fælles regnskabsopstilling med

tilhørende åbningsbalance.

Behovet for en fusion, f.eks. i forbindelse med økonomisk krise, kan opstå

såvel i 1. som i 2. halvår. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at

fusionere skattefrit i 2. halvår med regnskabsmæssig virkning tilbage til

årsskiftet. Gennemførelsen af forslaget vil fjerne de nuværende begrænsninger

i adgangen til at fusionere skattefrit, således at dette kan ske i 2. halvår.

Det vil tilskynde sunde pengeinstitutter til at deltage i forbindelse med

forhandlinger om videreførelse af aktiviteterne i kriseramte pengeinstitutter

også i 2. halvår, idet det herved sikres, at de fusionerende institutters

skattemæssige underskud for perioden, fra udløbet af sidste regnskabsår og

indtil fusionen gennemføres, bibeholdes.

Kravet i den gældende aktieselskabslovs § 134 b, stk. 2, om at fusion

maksimalt kan have regnskabsmæssig virkning 6 måneder tilbage i tid er

særegent for Danmark og hænger sammen med det særlige danske krav om

udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling, der er en videreførsel af

dansk selskabsretstradition fra før implementeringen af EU's 3.

selskabsdirektiv. Kravet om udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling er

begrundet i, at det i Danmark har været langt mere almindeligt, at man på een

gang fusionerede flere end to selskaber. På den baggrund findes det fortsat

nødvendigt at opretholde kravet om udarbejdelse af en fælles

regnskabsopstilling.

Kravet om, at den fælles regnskabsopstilling max. må være 6 måneder

gammel, kan derfor frafaldes, når det drejer sig om pengeinstitutter.

Når fusionsplanen underskrives i 2. halvår, må der i overensstemmelse med

3. selskabsdirektiv til gengæld stilles krav om, at pengeinstituttet

udarbejder en revideret mellembalance, der ikke ligger mere end tre måneder

forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Dette vil sikre aktionærerne det

fornødne og opdaterede beslutningsgrundlag forud for fusionen.

Til nr. 27

Det vil kunne forbedre mulighederne for overtagelse af et kriseramt

institut, hvis usikkerheden omkring værdiansættelsen af aktiver og passiver i

forbindelse hermed, kan reduceres.

Værdiansættelsesproblemet ved skattefri overdragelse knytter sig især til

udlån, mens overtagelsesværdierne for de øvrige aktiver i forhold hertil er

relativt enkle at udfinde.

Aktier i det ophørende pengeinstituts beholdning af omsætningsaktiver samt

obligationer skal anses for overtaget til handelsværdien pr. seneste 31.

december, hvis det ophørende institut har valgt at anvende lagerprincippet i

stedet for realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab. Denne

værdiansættelse vil sjældent volde større problemer. Øvrige aktiver som

f.eks. materielle anlægsinvesteringer anses for overtaget til det ophørende

instituts anskaffelsessum med fradrag af foretagne skattemæssige

afskrivninger. Aktivernes aktuelle værdi er uden relevans, og det vil

sjældent volde problemer at fastslå anskaffelsessummer og afskrivningsbeløb

hos det ophørende institut.

Værdiansættelsesnævnet skal kun træde i funktion, når Finanstilsynet har

konstateret, at et pengeinstitut ikke længere opfylder lovens kapitalkrav

eller er i nærliggende risiko herfor, idet det i så fald er væsentligt at

etablere en hurtig løsning, ligesom der i en sådan situation knytter sig

særlig usikkerhed til værdiansættelsen.

Nævnet skal alene efter anmodning fra en af de implicerede parter tage

stilling til, hvilken værdi især udlån skal anses for anskaffet til hos den

overtagende part, hvilket vil sige udlånenes skattemæssige værdi pr. seneste

31. december. Denne værdiansættelse sker efter Finanstilsynets gældende

regler for regnskabsmæssige hensættelser og endelig udgiftsførelse af udlån.

Nævnet skal ikke foretage en egentlig ligning af selvangivelserne.

Stk. 2 og 3

Nævnet skal bestå af tre medlemmer. En formand og to medlemmer samt

suppleanter for medlemmerne. Ved formandens forfald konstitueres eet medlem

som formand og suppleanten indkaldes. Nævnets medlemmer skal have særlig

ekspertise i værdiansættelse af udlån efter Finanstilsynets regler. Nævnet

kan endvidere efter behov benytte særlige sagkyndige rådgivere.

Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der deltager i ledelsen af eller

i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at

der vil kunne opstå modsatrettede hensyn.

Udpegning af nævntes medlemmer foretages af økonomiministeren efter aftale

med skatteministeren. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode med

mulighed for genudpegning.

Stk. 4

For at nævnet skal have den tilsigtede effekt, foreslås det, at nævnet

skal træffe afgørelse senest 5 dage efter, det har modtaget et fyldestgørende

grundlag for en stillingtagen. Det er op til det nødlidende institut at

fremskaffe et fyldestgørende grundlag, og instituttet må derfor udlevere alle

relevante vurderinger og oplysninger til brug for nævnets overvejelser i

forbindelse med værdiansættelsen. Modtager nævnet således ikke de nødvendige

oplysninger, kan der ikke afgives en bindende forhåndsbesked.

Stk. 5 og 6

For at sikre nævnets reelle mulighed for at mindske den skattemæssige

usikkerhed foreslås det, at nævnets vurderinger ikke kan tilsidesættes ved

ligningen. Nævnets vurderinger er således bindende for såvel det ophørende

institut som den overtagende part. En kopi af nævnets vurdering bør tilgå

Indskydergarantifonden.

Økonomiministeren godkender - efter aftale med skatteministeren - nævnets

vedtægter og forretningsorden samt senere ændringer heri.

Til nr. 28

Det foreslås at ændre § 50 b med henblik på at gennemføre eneudrederens

anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning.

Med ændringen foreslås desuden en omstrukturering af bestemmelsen for at gøre

denne mere klar og entydig.

Det bemærkes, at den gældende § 50 b, stk. 6, foreslås indsat som ny

selvstændig § 50 c.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt

vedrørende fortrolige oplysninger. Bestemmelsen er uændret bortset fra, at

der er indsat en præcisering af, at tavshedspligten alene vedrører fortrolige

oplysninger. Denne præcisering er hidtil alene fremgået af lovens

bemærkninger.

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets

tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt må for det første ses som et supplement til

bankhemmeligheden. Det vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at

beskytte finansielle institutters forretningsmæssige forhold, men i høj grad

også et ønske om at beskytte instituttets kunder, det være sig privatpersoner

eller erhvervskunder.

Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den

tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige

oplysninger i en given sag, må pengeinstitutterne og kunderne kunne nære

tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder

naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men

stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle

oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte

oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets

bekræftelse af et givent forhold eksempelvis over for pressen. I en sådan

situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller

enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et

ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.

Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med

supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor eet institut

giver samtykke til videregivelse af oplysninger og andre institutter føler

sig presset til at følge trop.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke institutternes ledelse

til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives

Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad

afholde institutterne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger

til Finanstilsynet.

Oplysninger om et instituts kunder m.fl. kan kun videregives med disses

samtykke. Et institut kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet

videregiver oplysninger, som stammer fra instituttet selv eller fra

korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må instituttet selv

antages at være i besiddelse af, hvorfor instituttet selv frit kan foretage

videregivelsen.

Det foreslås på denne baggrund, at instittutter under tilsyn ikke skal

kunne give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse

af ellers fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen

drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan

offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte institut eller

dets kunder ikke kan identificeres.

Stk. 4 vedrører pengeinstituttets relationer til kunder og

tredjemand, som er involveret i forsøg på at redde instituttet. Bestemmelsen

svarer til den gældende bank- og sparekasselov § 50 b, stk. 2, nr. 2. Det er

dog præciseret, at oplysninger om kunders forhold ikke kan videregives, samt

at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i

forsøg på at redde instituttet, også gælder efter, at denne medvirken er

ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området, og

fremgår nu af et særskilt stykke.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor

Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom er

uændrede, dog er rækkefølgen systematiseret, og der er sket en præcisering af

enkelte bestemmelser. Herudover er der indføjet en ny bestemmelse (nr. 8).

I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger kan

videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare

forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen, dvs. de

love, som administreres af Finanstilsynet.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af

straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket

straffelovgivningen. Hertil kommer, at bestemmelsen synes at forudsætte, at

der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen

eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,

førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.

Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller

mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er

bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også

kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse

af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Nr. 2 svarer til den nuværende nr. 10.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 14.

Nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12, der nu opdeles i to

særskilte numre.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende nr. 12, der nu opdeles i to

særskilte numre.

Nr. 6 svarer til den nuværende nr. 13.

Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 11.

Bestemmelsen i den foreslåede nr. 8 er ny. Bestemmelsen giver hjemmel til

videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen, især til brug for

forvaltningsrevision. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis,

hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i

Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af

Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den hidtidige praksis er Rigsrevisionens

rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

I overensstemmelse med 2. banksamordningsdirektiv præciseres det i nr. 9,

at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og andre

myndigheder. Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandske myndigheder, der

i visse tilfælde har en anden status eller en anden betegnelse.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 7, men giver som noget nyt

Finanstilsynet hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der

forvalter investorgarantiordninger, idet direktiv om investorgarantiordninger

(97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 8.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 9.

Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 3. Det er dog blevet præciseret, at

bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 14 svarer til den nuværende nr. 4. Det er dog blevet præciseret, at

bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Det er i nr. 15 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive

oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende

land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være

tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke

at ville udlevere de pågældende oplysninger.

Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.

Disse lande er omfattet af nr. 13 og 14.

Bestemmelsen i stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 4. Det

er dog præciseret, at alle, der efter det foreslåede stk. 5, modtager

oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt,

forudsat at der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6. indebærer ikke indskrænkninger i visse

grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen

betydning for en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.

Stk. 7 svarer til det nuværende stk. 3.

Stk. 8 svarer til det nuværende stk. 5.

Stk. 9 svarer til det nuværende stk. 7, bortset fra, at det

fastslås, at Finanstilsynet også kan videregive oplysninger om betydelige

forpligtelser til et fondsmæglerselskab, hvor den pågældende har

forpligtelser.

Til nr. 29

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af princippet i den

gældende § 50 b, stk. 6, om at alene instituttet er part i forholdet til

Finanstilsynet. Ved institut forstås et pengeinstitut eller et institut

omfattet af § 7 f. Som noget nyt henvises til, at i stk. 2 og 3 kan andre end

instituttet tillige være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus

indebærer bl.a. adgang til, efter forvaltningslovens regler, at få fortrolige

oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed

for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end instituttet kan anses for

part.

Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af

lovens forbud mod ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som

modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5, eller mod, at et datterselskab af et

pengeinstitut, der ikke selv er pengeinstitut, modtager indlån m.v., jf. § 1,

stk. 7, eller påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som

Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen.

Det samme gør sig gældende, hvor Finanstilsynet undersøger eller påtaler

overtrædelse af lovens forbud mod uberettiget anvendelse af ordene

»bank« »sparekasse« eller »andelskasse«, jf. §

2, stk. 1, 2. pkt.

En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, har partsstatus, selv om

virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er et pengeinstitut

omfattet af § 50 c, stk. 1.

Dette gælder også i tilfælde af, at Finanstilsynet suspenderer

behandlingen af ansøgninger om godkendelse af pengeinstitutter, som direkte

eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. § 6, stk. 12.

Hvis Finanstilsynet nægter at give eller inddrager et pengeinstituts

tilladelse, fordi et medlem af pengeinstituttets direktion eller bestyrelse

ikke anses for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den

pågældende person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 6,

stk. 6 og § 43, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende vil en kapitalejer, jf. § 6, stk.

7 og § 43, stk. 1, nr. 4, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke

en forsvarlig drift af pengeinstituttet, også opnå partsstatus.

Ligeledes får revisor i et pengeinstitut partsstatus, hvis Finanstilsynet

afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om pengeinstituttets

forhold eller der opstår sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån

m.v. i det institut, som denne reviderer, jf. § 34, stk. 6, 8 og 10.

Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke

har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 35.

I tilfælde af, at Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af

kvalificerede andele i et institut, suspenderer behandlingen af en sag herom

eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen, anses ikke

alene instituttet med også erhververen eller besidderen af den kvalificerede

kapitalandel for part i denne del af sagen, jf. § 7 b, stk. 1, 3 - 6.

Det samme gælder, hvis Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er

knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, jf. § 7 c, stk. 1 - 3.

I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et

pengeinstitut skal koncernen opfylde en række af bestemmelserne i bank- og

sparekasseloven. Hvis der opstår sager herom, er moderselskabet tillige part

i denne del af sagen, jf. § 37 a, stk. 9 og 10.

Finanstilsynet kan efter § 6, stk. 8, nægte at give tilladelse til et

institut eller inddrage tilladelsen, jf. § 43, stk. 1, nr. 4, hvis

instituttet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v., og disse

forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver. De

virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til et

pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes, er tillige part i denne del af

sagen.

Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut har snævre forbindelser til

virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands

lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jf. §

6, stk. 10, og § 43, stk. 1, nr. 4.

Hvis Finanstilsynet efter § 37, stk. 12, finder, at et pengeinstitut har

en sådan tilknytning til en virksomhed, at denne skal medtages i

koncernregnskabet, anses virksomheden tilsvarende for part i denne del af

sagen.

Efter § 49, stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet indhente oplysninger og

foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har

en særlig direkte eller indirekte forbindelse. De virksomheder, som tilsynet

eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage inspektionsbesøg hos,

er tillige part i denne del af sagen.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til instituttet

partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler

forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 30

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 23 (§ 47

e).

Af hensyn til, at en hurtig beslutning er nødvendig, må klagefristen efter

lovens § 52 b nedsættes til 24 timer i situationer, der falder under lovens §

47 e. Da der er tale om en hasteprocedure foreslås det, at beregningen af

tidsfrister i henhold til § 48 b ikke finder anvendelse.

Bestyrelsens dispositioner skal godkendes af Finanstilsynet eller

økonomiministeren, jf. § 48.

Til nr. 31

Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af 30. december 1996,

hvorved det bl.a. blev besluttet, at lovgivning og sager vedrørende

regulering og tilsyn med finansielle virksomheder overføres fra

Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan pålægge et instituts bestyrelse, direktion, revisor,

likvidator, filialbestyrer eller en banks eller andelskasses repræsentantskab

tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter, der efter loven eller

bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.

Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til

bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til

Finanstilsynet.

Til nr. 32

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 21.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører m.fl. i

finansielle institutter hidtil har haft til at være bestyrelsesmedlem i

Grønlandsbanken A/S, i henhold til Finanstilsynets praksis, videreføres.

Til § 3

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under lovforslagets §

1, nr. 20.

Til § 4

Forslaget vedrører børneopsparingskonti, jf. Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og

selvpensioneringskonti. I anledning af forslagene om at udvide

placeringsmulighederne for børneopsparingskonti og om, at

forsikringsselskaber skal kunne modtage børneopsparing, foreslås

skatteministerens bemyndigelse udvidet, således at ikke kun renter, men også

udbytter m.v., bonus, gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, kan undtages fra beskatning. Det er hensigten

at udnytte udvidelsen til straks at ændre bekendtgørelsen om børneopsparings-

og selvpensioneringskonti.

Til § 5

Forslaget vedrører de nye boligopsparingskonti, der er indført ved lov nr.

808 af 29. oktober 1997. De endnu eksisterende boligsparekontrakter, der er

indgået i 1993 eller tidligere, og som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 602

af 13. juli 1993 med senere ændringer, berøres ikke af forslaget.

I anledning af forslaget om at udvide placeringsmulighederne for

boligopsparingskonti, foreslås det, at skattefritagelsesbestemmelsen i

ligningslovens § 7 R, stk. 1, udvides, således at ikke kun renter, men også

udbytter m.v., gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, ikke skal henregnes til den skattepligtige

indkomst.

Samtidig foreslås genbeskatningsreglen i § 7 R, stk. 3, ændret, således at

hele beløbet angivet i § 7 R, stk. 3, 1. pkt., genbeskattes. Herefter vil

hele afkastet blive genbeskattet som kapitalindkomst. Endvidere foreslås det,

at alle de poster, der skal genbeskattes, tillige skal indgå ved beregningen

af procenttillægget. Dog skal kurstab ikke kunne nedsætte beløbet efter § 7

R, stk. 3, 1. pkt., til under 0 kr.

Til §§ 6, 7 og 8

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 4 og § 5,

nr. 1, hvorefter gevinst og tab på værdipapirer m.v. samt urealiserede

gevinster og tab på beholdningen af værdipapirer, der er et led i en

børneopsparing, en selvpensioneringsordning eller en boligopsparing, ikke

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Konsekvensændringerne har alene betydning for børneopsparinger,

selvpensioneringsordninger og boligopsparinger, der er oprettet i et

pengeinstitut, og som er anbragt i et særskilt depot, idet det kun er i denne

situation, at værdipapirerne m.v. tilhører ordningens indehaver.

Børsnoterede aktier, der omfattes af en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning skal svarende til, hvad der gælder i relation til

pensionsordninger, ikke indgå ved opgørelsen af aktiebeholdningen i henhold

til 100.000 kr.'s grænsen (110.200 kr. i 1998) efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. I forhold til

boligopsparingsordninger gælder dette uanset, om der måtte indtræde en

situation, som udløser genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 7 R.

Undtagelsen fra medregning under 100.000 kr.'s grænsen gælder kun så længe

aktien indgår i børne- eller boligopsparingen. Ved eventuel overgang til

ordningens indehaver anses denne, jf. de foreslåede ændringer, for at have

købt aktien og herefter skal denne behandles som andre børnsnoterede aktier

ejet af personer.

Til § 9

Forslaget vedrører børneopsparingskonti. Forslaget er en konsekvens af

forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal kunne modtage

børneopsparingskonti.

Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt realrenteafgiftspligtige af

alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er

imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at afkast af børneopsparing skal

være realrenteafgiftspligtigt. Det foreslås derfor, at den del af

forsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til denne ordning, skal

holdes uden for forsikringsselskabets formueafkast. Udeholdelsen sker på

tilsvarende måde som udeholdelse efter gældende regler af den del af

livsforsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til

indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v. omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.

Til § 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Ikraftsættelsen af bestemmelsen, der muliggør skattefri fusion i 2. halvår

beror på notifikation af EU-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte.

Til § 11

Det foreslås, at loven kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og

forskellige andre love (Forbedring af mulighederne for at videreføre

aktiviteterne i et kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb. ændrede

placeringsregler til børneopsparing og boligopsparing m.v.).

(Lovforslag nr. L 181).

Lovforslaget har til formål at følge op på en række undersøgelser, der er

gennemført siden efteråret 1996 vedrørende forhold inden for den finansielle

sektor.

Det foreslås at præcisere reglerne for Finanstilsynets videregivelse af

oplysninger. Bl.a. foreslås det at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter

fortrolige oplysninger kan videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes

rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Partsbegrebet foreslås udvidet og præciseret for så vidt angår

bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ledende medarbejdere, såfremt

tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der

er sket en overtrædelse af bank og sparekasselovens regler om, hvem der kan

henvende sig til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån får

partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre

regelgrundlaget for håndtering af pengeinstitutkriser. Økonomiministeriet

offentliggjorde i september 1997 en rapport om håndtering af

pengeinstitutkriser. I rapporten anbefales det:

- at der skabes bedre muligheder for at handle og handle hurtigt

(forkortet indkaldelsesvarsel, lempeligere majoritetskrav samt

overdragelseskompetance til bestyrelsen),

- at der skabes bedre muligheder for overtagelse eller rekonstruktion

(tvangsindløsning af minoritetsaktionærer),

- at der skabes en udbudsmodel i Indskydergarantifonden og

- at der skabes en forbedret skattemæssig rets- tilstand (skattefri fusion

i 2. halvår, etablering af et værdiansættelsesnævn samt skattefri fusion uden

bortfald af eventuelt underskud).

De anbefalinger, der kan gennemføres ved en ændring af bank og

sparekasseloven, er medtaget i forslaget. Forslaget vedrørende en udbudsmodel

vil være indeholdt i et forslag til lov om en garantifond for indskydere og

investorer, som jeg i nærmeste fremtid vil fremsætte for Folketinget. De

øvrige forslag vil blive fremsat af skatteministeren.

Herudover foreslås der på baggrund af Finanstilsynets rapport om

finansielle koncerner en harmonisering, således at visse af bestemmelserne om

koncernforhold bliver ens i de finansielle love.

Det foreslås endvidere, at harmonisere tidsfristerne for orientering af

Finanstilsynet om ejere af kvalificerede ejerandele. Dertil kommer, at det

forslås at ophæve forskelle i reguleringen af finansielle virksomheder, som

ikke er begrundet i, at der gør sig særlige forhold gældende i en bestemt

branche eller for et bestemt produkt.

Endelig foreslås det på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende

langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for

at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og

værdipapirer.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og

bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter