1997 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (FORBEDRING AF MULIGHEDERNE FOR AT VIDEREFØRE AKTIVITETERNE I ET KRISERAMT INSTITUT, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.
august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, ændres »forvaltningen« til:
»ledelsen«.
2. I § 7 b, stk. 1 , ændres »underrettes om og på
forhånd godkende« til: »på forhånd underrettes om og
godkende«.
3. § 7 b, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2 . Ved kvalificeret andel forstås direkte eller
indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller en andel, som giver
mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af
pengeinstituttet.«.
4. I § 7 b, stk. 8 , ændres »inden udgangen af juni
måned« til: »i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet«.
5. Efter § 7 c indsættes i kapitel 3 a:
» § 7 d. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i
§ 21, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3, kan
bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af
aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed
om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme
gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som, efter
kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70
pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selvom pengeinstituttet som
følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i § 21. Indløsning af
aktier skal foretages senest 30 dage efter den af Finanstilsynet fastsatte
frist i medfør af § 21, stk. 3.
Stk. 2. De minoritetsaktionærer, der er omfattet af en beslutning
om indløsning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage
Læs alt
efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktionær, der
er nævnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilkårene for
indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen. Værdien af
pengeinstituttets aktier fastsættes ud fra aktiernes handelsværdi af den
revisor, der er valgt af pengeinstituttets generalforsamling.
Stk. 3. Købesummen skal være erlagt eller deponeret senest 3 dage
efter, at indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder
også for købesummen for aktier, der indkaldes i henhold til Statstidende, jf.
aktieselskabslovens bestemmelser herom.
Stk. 4. Indløsning og overdragelse af aktierne anses for endelig
på tidspunktet for købesummens erlæggelse eller deponering, jf. stk. 3. I
tilfælde af uenighed om aktiernes prisfastsættelse afgøres denne
efterfølgende på en af parternes begæring af to af Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afgørelsen kan indbringes for
retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afgørelse.
Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse
uanset vedtægternes bestemmelser herom.«.
6. §§ 7 d, 7 e og 7 g ophæves.
7. § 13, stk. 3, 1. pkt., ophæves.
8. I § 15 e, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 2 og 3, 1. og
3. pkt.« til: »§ 13, stk. 2 og 3, 2. pkt.«.
9. I § 15 j, stk. 3 , ændres »§ 13, stk. 2 og 3, 1. og
3. pkt.« til: »§ 13, stk. 2 og 3, 2. pkt.«.
10. § 17, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2 . Hvervet som intern revisionschef og
vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.«.
11. I § 19 a, stk. 5 , ændres »andre medarbejdere
omfattet af personkredsen i § 19, stk. 1,» til: »vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et
særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.«.
12. § 19 a, stk. 7 , ophæves.
13. § 20, stk. 2 , ophæves.
14. I § 24, stk. 2 , indsættes efter 1. pkt. :
»Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af
mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som
giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af en anden
virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes.«.
15. I § 27 a ændres »Finanstilsynet kan
fastsætte« til: »Finanstilsynet fastsætter«,
»moderselskab« ændres til: »moderselskaber«, og
»moderselskabets« ændres til: »moderselskabernes«.
16. § 34, stk. 1-4 , affattes således:
» § 34. Pengeinstitutter skal have mindst een statsautoriseret
revisor. Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller
derover skal have mindst 2 revisorer. Er pengeinstituttet en modervirksomhed,
eller et datterselskab af et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4,
finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på
samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisorerne i et pengeinstitut skal tillige være revisorer
i pengeinstituttets dattervirksomheder. Har pengeinstituttet et moderselskab,
der er et finansielt holdingselskab, jf. § 37 a, stk. 4, skal
pengeinstituttets revisorer tillige være revisorer i det finansielle
holdingselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
kravet i stk. 2.
Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskaber m.v. gælder for pengeinstitutter. For sparekasser og
andelskasser anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger .
».
17. I § 34 indsættes som stk. 11:
» Stk. 11. Stk. 5, 8 og 9 gælder tilsvarende for et
pengeinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf.
§ 37 a, stk 4, og et sådant selskabs dattervirksomheder.«.
18. I § 37 a, stk. 10, 1. pkt., udgår: »§ 34, stk. 1
og 5-10,».
19. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,
selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».
20. § 42 a affattes således:
» § 42 a . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en
indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i
et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i
puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,
revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere
regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i
en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«.
21. § 42 b ophæves.
22. § 42 c, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2 . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §
42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en
tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af
kreditinstituttets konkurs.«.
23. § 47 e affattes således:
» § 47 e. Opfylder et pengeinstitut ikke kapitalkravene i §§
21 eller 44 a, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering
af kapitalen, jf. § 21, stk. 3, eller § 44 a, stk. 1 eller 3, kan bestyrelsen
indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med 3 dages varsel til
beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav i
henhold til §§ 21 og 44 a.
Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte
situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvist til et
andet pengeinstitut, jf. dog § 48, stk. 1, om økonomiministerens godkendelse.
Aftalen om overdragelsen skal være betinget af Finanstilsynets godkendelse.
Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myndighed, jf.
stk. 1. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen eller i sparekasser
repræsentantskabsmødet gøre rede for instituttets situation samt den indgåede
aftale. Såfremt der på generalforsamlingen eller i sparekasser
repræsentantskabsmødet træffes beslutning om andre foranstaltninger, der
indebærer, at pengeinstituttet opfylder kapitalkravene i §§ 21 og 44 a eller
om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i
2. pkt. nævnte aftale om overdragelse.
Stk. 3. Indkaldelse indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender
der skal behandles, og det væsentligste indhold af eventuelle forslag til
ændring af vedtægterne fremsendes til alle kendte aktionærer, andelshavere
eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der
ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med §§ 8, 11, stk. 7, og 15 b,
stk. 3.
Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen
eller i sparekasser repræsentantskabsmødet skal dagsordenen og de
fuldstændige forslag fremlægges til gennemsyn for aktionærerne, andelshaverne
eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer på pengeinstituttets
hovedkontor.
Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan
uanset aktieselskabslovens §§ 78 og 79 altid træffes med to tredjedele af den
repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret
på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpel
majoritet. I sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i
henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte i
sparekasser repræsentantskabsmedlemmer og i andelskasser andelshavere.
Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse
uanset vedtægternes bestemmelser herom.«.
24. Efter § 47 e indsættes i kapitel 10:
» § 47 f. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, kan
bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvist til et
andet pengeinstitut, jf. dog § 48, stk. 1, om økonomiministerens godkendelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne,
andelshaverne eller i sparekasser repræsentantskabsmedlemmerne til et
orienterende møde vedrørende dispositionen. Dette møde skal afholdes senest 8
dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af det
overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i mødet.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse
uanset vedtægternes bestemmelser herom.
§ 47 g. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelse af opløsning.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov om tilsynets beføjelser og om
pengeinstitutters pligter over for tilsynet finder med de ændringer, der
følger af forholdets natur, anvendelse på pengeinstitutter, der har standset
deres betalinger eller er under opløsning.«.
25. I § 48, stk. 1 , indsættes efter 3. pkt. :
»Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 3. pkt.,
kan Finanstilsynet tillade, at fusion sker med regnskabsmæssig virkning fra
skæringsdagen i de fusionerende selskaber. Hvis der er mere end 6 måneder
mellem åbningsbalancen og datoen for underskrivelse af fusionsplanen kan
tilladelsen kun gives, hvis der for hvert af de fusionerende selskaber
udarbejdes en mellembalance, som ikke må have en opgørelsesdato, der ligger
mere end tre måneder forud for underskrivelse af fusionsplanen.«.
26. I § 48 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2. pkt., § 134
e, stk. 5, og § 134 i, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på den i stk. 1
omhandlede mellembalance.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4 .
27. Efter § 48 indsættes i kapitel 11:
»§ 48 a. Der oprettes et værdiansættelsesnævn, som i
forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem
pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder
kravene i § 21, stk. 1, eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte
den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene i det nødlidende
pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de
involverede pengeinstitutter.
Stk. 2. Nævnet består af tre medlemmer. Økonomiministeren udpeger
efter aftale med skatteministeren nævnets medlemmer og suppleanter.
Medlemmerne og suppleanterne for disse udpeges for 4 år.
Stk. 3. Nævnets formand skal repræsentere juridisk sagkundskab, og
de øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i værdiansættelse af
aktiver og passiver.
Stk. 4. Nævnet træffer afgørelse senest 5 dage efter, at nævnet
har modtaget et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen. Nævnet kan
afvise sager, der ligger uden for dets kompetenceområde.
Stk. 5. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 6. Økonomiministeren fastsætter efter aftale med
skatteministeren regler for nævnets virksomhed.«.
28. § 50 b affattes således:
» § 50 b. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2 . Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3 . Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk
eller sammenfattende form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets
kunder kan identificeres.
Stk. 4 . Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation
som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke vedrører
kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på
at redde pengeinstituttet.
Stk. 5 . Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives til:
1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,
i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der
er truffet af Finanstilsynet.
4) Folketingets Ombudsmand.
5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i
henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a.
7) Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle
økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,
for så vidt angår pengeinstitutter i betalingsstandsning eller under konkurs,
når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af
instituttet.
8) Rigsrevisionen.
9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og
konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets
regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har
behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
10) Institutioner, der forvalter indlånsgarantiordninger eller
investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er
nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning
af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.
12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge,
såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på
misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor
institutionen er ansvarlig for clearingen.
13) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union
eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med
kreditinstitutter.
14) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet
med andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med
kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger
har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver.
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union
eller lande som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af,
at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale
lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i
henhold til international aftale.
Stk. 6 . Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 7 . Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må
kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed
eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september
1995.
Stk. 9. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser
over for flere pengeinstitutter, kan Finanstilsynet give de pågældende
institutter underretning herom. Endvidere kan Finanstilsynet give en
tilsvarende underretning til et fondsmæglerselskab, som skyldneren eller
kautionisten også har betydelige forpligtelser over for.«.
29. Efter § 50 b indsættes:
» § 50 c. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene
det institut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end instituttet
tillige som part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende:
1) Den, der overtræder lovens forbud mod ved henvendelse til
offentligheden at tilbyde sig som modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5.
2) Det her i landet registrerede datterselskab af et pengeinstitut, som
ikke selv er pengeinstitut m.v., som overtræder lovens forbud mod at modtage
indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. § 1, stk. 7.
3) Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller
betegnelse af virksomheden at benytte ordene »bank«,
»sparekasse« eller »andelskasse«, jf. § 2, stk. 1, 2.
pkt.
4) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1 eller hvis ansøgning suspenderes,
jf. § 6, stk. 12.
5) Et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion eller en
kapitalejer, når tilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager
denne, jf. § 6, stk. 6 og 7, og § 43, stk. 1, nr. 4.
6) Revisor i et pengeinstitut, når Finanstilsynet afskediger eller
pålægger denne at give oplysninger om pengeinstituttets forhold, samt i sager
vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i det institut, som
revisor reviderer, jf. § 34, stk. 6, 8 og 10, og i sager, hvor de valgte
revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for
Finanstilsynet, jf. § 35.
7) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når
tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller
reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver
stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 7 b, stk.
1 og stk. 3-6, og § 7, stk. 1-3.
8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et
pengeinstitut, jf. § 37 a, stk. 9 og 10.
9) Virksomheder, som tilsynet finder, har snævre forbindelser til et
pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 6, stk. 8 og
10, og § 43, stk. 1, nr. 4.
10) En virksomhed, hvortil et pengeinstitut har en sådan tilknytning, at
denne efter Finanstilsynets afgørelse skal medtages i koncernregnskabet, jf.
§ 37 a, stk. 12.
11) Virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har en særlig direkte eller
indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage
inspektionsbesøg, jf. § 49, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,
en direktør eller andre ledende medarbejdere i et institut, hvis
Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter
er rettet direkte mod pågældende.'.
30. I § 52 a indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til §
47 e kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 24 timer efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Tidsfristerne i § 48 b finder ikke
anvendelse.«.
31. § 53, stk. 1, affattes således:
»Undlader et pengeinstituts bestyrelse, direktion, revisor,
likvidator, filialbestyrer eller en banks eller andelskasses repræsentantskab
i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser
fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.«.
32. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.
1-6,».
§ 2
I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,
lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 7 , indsættes efter »Totalkredit
Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.
§ 3
I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende
ændring:
1. I § 1, stk. 1 , indsættes efter »renterne«:
»m.v.«.
2. I § 1, stk. 3 , indsættes efter »konto«:
», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et
pengeinstitut.«.
§ 4
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i
lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 51 affattes således:
»§ 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §
16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse
med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.«.
§ 5
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som senest ændret ved lov nr.
1105 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 7 R, stk. 1, affattes således:
»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,
gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er
oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst.«.
2. § 7 R, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,
udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i
den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.
Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet
af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.
Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.
§ 6
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober
1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 3 . Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse.«.
2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:
»Stk. 4. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«.
§ 7
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændring:
1. § 35 affattes således:
»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i
en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.
§ 8
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit
indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i
en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller
indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.
sidestilles med inskud.«.
§ 9
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 5 A affattes således:
»§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 eller
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den
del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3 eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1 nr. 25 og 26.
§ 11
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 2 kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende
forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra
Folketinget, er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og
partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav
Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle
koncerner. I september 1997 offentliggjorde Økonomiministeriet en rapport om
håndtering af pengeinstitutkriser.
De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de
finansielle love. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget
harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.
På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af
Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås
indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har partstatus i forhold til
Finanstilsynet.
Derudover er det ønsket at forbedre regelgrundlaget for håndtering af
pengeinstitutkriser. Der har tidligere vist sig visse lovgivningsmæssige
uhensigtsmæssigheder i situationer, hvor et pengeinstitut er kommet i
økonomiske vanskeligheder. Det er vigtigt, at der er klare regler for løsning
af kriser i pengeinstitutter. Dette kommer både samfundet, de enkelte kunder,
de finansielle virksomheder og deres ansatte til gode.
Det er særdeles vigtigt, at finansielle virksomheder er underlagt
ensartede regler, hvis de påtager sig samme risici. Det må ikke have
betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig
selskabsretligt. En afgørende parameter for hvilke regler, der skal gælde for
tilsyn med virksomheden, er hvilke typer risici, den enkelte virksomhed
påtager sig. I lovforslaget lægges der derfor op til en harmonisering i
videst muligt omfang, således at bestemmelser om koncernforhold er ensartede
i alle de finansielle love.
Endelig foreslås det på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende
langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for
at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og
værdipapirer.
Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.
1. Tavshedspligt og partsbegreb
Indledning
På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler
om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har adv., dr. jur. Jan Schans
Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den
finansielle tilsynslovgivning.
På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse
af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor
samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse
drøftelser, der nu fremlægges.
Tavshedspligt
Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af
fortrolige oplysninger. For eksempel præciseres det, at fortrolige
oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både
i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.
Det foreslås, at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige
oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Der foreslås envidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til
institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om
investorgarantiordninger (97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.
Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke
ophæver tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at et institut
alligevel kun vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver
oplysninger, som stammer fra instituttet selv eller fra korrespondance med
tilsynet. Disse oplysninger må instituttet selv antages at være i besiddelse
af, hvorfor instituttet selv frit kan foretage offentliggørelse.
Partsbegreb
Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der fastslår hvem der har
partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for
retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser
for Erhvervsankenævnet.
De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part.
Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår
bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere,
såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt
der er sket en overtrædelse af bank- og sparekasselovens regler, om hvem der
kan henvende sig til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån -
får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende.
Eneudrederen anbefalede endvidere, at det burde overvejes, hvorvidt kunder
i visse situationer skal kunne opnå partsstatus.
Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod
instituttet, hvorefter det er op til instituttet selv at afgøre, hvorvidt der
skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at
udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.
2. Bank- og sparekasseloven - opfølgning på »Håndtering af
pengeinstitutkriser«
Økonomiministeriet offentliggjorde i september 1997 rapporten
»Håndtering af pengeinstitutkriser«.
Rapporten tilvejebringer et bedre beredskab til at håndtere
pengeinstitutkriser gennem en beskrivelse af forskellige løsningsmodeller og
deres finansielle, selskabs- og skatteretlige konsekvenser. Herefter
anbefaler rapporten en række konkrete forslag til ændringer af de gældende
regler.
I rapporten anbefales det:
- at der skabes bedre muligheder for at handle og handle hurtigt
(forkortet indkaldelsesvarsel, lempeligere majoritetskrav samt
overdragelseskompetence til bestyrelsen),
- at der skabes bedre muligheder for overtagelse eller rekonstruktion
(tvangsindløsning af minoritetsaktionærer),
- at der skabes en udbudsmodel i Indskydergarantifonden og
- at der skabes en forbedret skattemæssig retstilstand (skattefri fusion i
2. halvår, etablering af et værdiansættelsesnævn samt skattefri fusion uden
bortfald af eventuelt underskud).
Som en opfølgning på rapportens anbefalinger fremsættes der lovforslag til
ændring af bank- og sparekasseloven. Økonomiministeren fremsætter endvidere
et forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer, der
erstatter den gældende lov om en indskydergarantifond. Skatteministeren vil
samtidig med forslaget til ændring af bank- og sparekasseloven fremsætte
lovforslag, der giver mulighed for skattefri fusion uden bortfald af
eventuelt underskud.
Forslagene er følgende:
Forkortet indkaldelsesvarsel samt overdragelseskompetence til
bestyrelsen
Forslaget har til formål at forbedre muligheden for at handle og handle
hurtigt i en krisesituation.
Hvis et pengeinstitut ikke længere opfylder lovens kapitalkrav, kan
Finanstilsynet fastsætte en frist for instituttet til at træffe
foranstaltninger med henblik på atter at opfylde kapitalkravet, såfremt der
er en realistisk udsigt til, at pengeinstituttet atter kan komme til at
opfylde kapitalkravet - enten ved fusion med eller overtagelse af et andet
institut eller ved kapitaltilførsel.
De selskabsretlige regler stiller imidlertid krav om, at en overtagelse
eller fusion skal vedtages på en generalforsamling med kvalificeret
majoritet. Herudover stilles der krav om overholdelse af lange tidsfrister i
forbindelse med en formel vedtagelse af en overtagelse eller fusion. Begge
elementer kan vanskeligt overholdes i en krisesituation.
Det kan i sådanne situationer være hensigtsmæssigt, at ledelsen kan træffe
beslutning på et andet grundlag.
På baggrund heraf foreslås det, at proceduren i forbindelse med et
pengeinstituts beslutning om nødvendige foranstaltninger i en krisesituation
lettes. Dette sker ved indførelsen af bl.a. forkortet indkaldelsesvarsel af
instituttets øverste myndighed (typisk generalforsamlingen), lempeligere
majoritetskrav samt i særlige tilfælde en overdragelseskompetence til
bestyrelsen.
Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer
Forslaget har til formål at forbedre mulighederne for overtagelse eller
rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut.
En mulig løsning på en pengeinstitutkrise kan være, at et andet institut
køber det nødlidende instituts aktier. Der vil herefter være tale om et
helejet datterselskab, som kan blive omfattet af de særlige skatteregler om
sambeskatning. Datterselskabet vil efterfølgende kunne fusioneres med
moderselskabet. Beslutningen om fusion træffes i begge selskaber af
bestyrelsen.
Denne løsning, som hviler på almindelig aftaleret, fordrer som
udgangspunkt, at samtlige aktionærer indvilliger i salget. Ifølge
aktieselskabsloven kan en køber, som har erhvervet mere end 9/10 af aktierne
og en tilsvarende del af stemmerne tvangsindløse de øvrige aktionærer.
Da pengeinstitutaktier typisk er spredt på mange personer, vil det være
overordentligt vanskeligt at opkøbe mere end 9/10 af kapitalen. For at lette
anvendelsen af denne løsningsmodel vil det være formålstjenligt at øge
muligheden for tvangsindløsning. Hertil kommer, at de hensyn, som de
selskabsretlige regler normalt varetager, ikke har samme styrke, når det
drejer sig om kriseramte pengeinstitutter.
På baggrund heraf foreslås det, at en hovedaktionær, som ejer minimum 70
pct. af kapitalen i et kriseramt pengeinstitut får mulighed for at
tvangsindløse de øvrige aktionærer. Denne tvangsindløsning skal dog ske inden
30 dage fra den dag Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3.
Skattefri fusion i 2. halvår mellem pengeinstitutter
Forslaget har til formål at forbedre den skattemæssige retstilstand for
pengeinstitutterne.
I modsætning til andre selskaber, som kan have forskudt regnskabsår, er
pengeinstitutter ifølge bank- og sparekasseloven forpligtet til at have
kalenderåret som regnskabsår. Et overtagende pengeinstitut skal endvidere
følge aktieselskabslovens regler for fusion, hvoraf bl.a. fremgår, at en
fusionsplan ikke må være underskrevet mere end 6 måneder efter datoen for
tidspunktet, hvor fusionen regnskabsmæssigt skal gennemføres (fælles
regnskabsopstilling).
Som betingelse for skattefri fusion accepteres i fusionsskatteloven alene
en fælles regnskabsopstilling, som er opgjort pr. skæringsdagen for det
senest aflagte årsregnskab for det fortsættende selskab.
Dette indebærer i praksis, at en skattefri fusion mellem pengeinstitutter,
der er etableret som aktieselskaber, alene kan finde sted i 1. halvår, selvom
det er ganske tilfældigt, om en pengeinstitutkrise opstår i 1. eller 2.
halvår. Samspillet mellem reglerne giver pengeinstitutterne en negativ
særbehandling, idet de ikke - som andre selskaber - kan gennemføre en
skattefri fusion ved, at det fortsættende pengeinstitut omlægger sit
regnskabsår til f.eks. den 30. juni.
På denne baggrund foreslås det, at det bliver muligt for to
pengeinstitutter at fusionere skattefrit også i 2. halvår, hvilket i dag ikke
er muligt.
Etablering af et værdiansættelsesnævn
Interesserede fusionspartnere eller investorer handler ud fra almindelige
forretningsmæssige interesser og vil derfor forudgående undersøge værdien af
det kriseramte institut mv. samt de juridiske og skattemæssige aspekter, før
de endelige forhandlinger kan »falde på plads«. Alt dette tager
naturligvis tid.
Et væsentligt element i etableringen af et bedre beredskab for
pengeinstitutkriser er derfor opbygningen af et smidigt godkendelsessystem,
der muliggør en hurtig afklaring af den skattemæssige værdiansættelse i
forbindelse med overtagelse af et kriseramt pengeinstitut.
På denne baggrund foreslås det, at der tilvejebringes en procedure,
således at et pengeinstitut hurtigt kan få afklaret den skattemæssige
værdiansættelse i forbindelse med en overtagelse. Dette sker ved, at der
oprettes et uafhængigt værdiansættelsesnævn. Nævnet træder kun i funktion,
når Finanstilsynet har konstateret, at instituttet ikke længere opfylder
bank- og sparekasselovens kapitalkrav. Nævnet skal efter anmodning fra et af
de implicerede pengeinstitutter alene vurdere instituttets udlån. Udpegning
af nævnets medlemmer foretages af økonomiministeren efter aftale med
skatteministeren.
3. Koncernharmonisering, regelforenkling og ændrede
placeringsregler
Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle
koncerner.
Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og
internationalt har blandt andet været karakteriseret ved, at de klassiske
grænser mellem pengeinstitut, forsikrings-, realkredit- og
fondsmæglerselskaber - herunder børsmæglervirksomhed er blevet mindre klare.
De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme
marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle
koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.
I nærværende lovforslag lægges der derfor op til en harmonisering, således
at bestemmelserne om koncernforhold er ens i alle de finansielle love.
Det foreslås, at harmonisere tidsfristerne for orientering af
Finanstilsynet om ejere af kvalificerede andele, således at indsendelsen sker
i forbindelse med indsendelse af årsregnskabet for alle institutter under
tilsyn.
I forlængelse af koncernharmoniseringen tilstræber lovforslaget større
harmonisering og regelforenkling af de finansielle tilsynslove. Forskelle i
reguleringen af finansielle virksomheder, som ikke er begrundet i, at der gør
sig særlige forhold gældende i en bestemt branche eller for et bestemt
produkt, ophæves.
En årsag til harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på
EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt
implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig
sproglig formulering.
Regelforenkling er eksempelvis den foreslåede bestemmelse om, at
finansielle institutter, der i dag skal anmelde ændringer i direktion,
bestyrelse eller revision til både Finanstilsynet og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, fremover ikke længere skal foretage anmeldelse til
Finanstilsynet, men alene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
efterfølgende sender oplysningerne til Finanstilsynet. En sådan forenkling
vil lette de administrative byrder for især de mindre institutter.
Regelforenkling og harmonisering har som naturlig følge, at lovforslaget
indeholder en række konsekvensrettelser. Disse rettelser er alene af
redaktionel karakter og medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
4. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og
organisationer:
A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg
Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset
Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk
Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.
Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk
Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske
Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,
Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri
og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,
FUTOP Clearingcentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,
Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,
InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,
KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab
A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,
Pengeinstituttternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af
Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og
Værdipapircentralen.
5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser
Skattemæssigt vil forslaget om at muliggøre en bankfusion i 2. halvår
indebære, at det fortsættende selskab ved en skattefri fusion som hidtil får
fradrag for et evt. underskud fra driften i fusionsåret af det indskydende
(ophørende), nødstedte selskab.
Forslaget medfører således, at underskuddet kan vedrøre indtil 12 måneder
- mod tidligere 6 måneder - ligesom fusion, herunder skattefri fusion, bliver
et alternativ til andre overdragelsesformer. Dette indebærer dog alene
provenutab, såfremt underskuddet ikke ville blive udnyttet ved en
videreførelse af det nødlidende selskab.
Omkostningerne ved etablering og drift af et værdiansættelsesnævn,
vurderes at indebære begrænsede udgifter, og vil afhænge af, i hvilket omfang
nævnet anvendes.
Forslaget vedr. børne- og boligopsparing udvider placeringsmulighederne og
skattefriheden for de midler, der indskydes på børne- og
boligopsparingskonti. Dette må antages dels at medføre et lidt større afkast
af indskud på disse konti, dels at ordningerne anvendes i lidt større omfang.
Ændringerne vurderes at nedsætte det offentliges skatteprovenu i meget
begrænset omfang.
Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle
eller miljømæssige konsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de
finansielle love.
Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner kommer med
lovforslaget til i højere grad at være ens. Forskelle i lovgivningen vil
derfor ikke være en parameter, der får betydning for finansielle
virksomheders organisering af arbejdet.
For så vidt angår de administrative konsekvenser for pengeinstitutterne
kan især fremhæves forslaget om, at pengeinstitutterne alene skal anmelde
ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og
bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette forslag, der
er et led i regelforenklingen, vil indebære en administrativ lettelse for
pengeinstitutterne.
Det foreslås endvidere, at kravet om to revisorer ikke skal gælde for
mindre pengeinstitutter. Dette medfører, at den økonomisk belastning for
disse pengeinstitutter, bliver mindre.
Det vurderes at være særdeles vigtigt at få skabt et bedre beredskab til
at håndtere fremtidige pengeinstitutkriser. Erfaringerne har vist, at det til
tider har været vanskeligt at håndtere problemerne i kriseramte
pengeinstitutter. Dette skyldes bl.a. uklarhed om, hvilke regler der fandt
anvendelse. Med forslaget skabes større klarhed om vilkårene for overtagelse
eller rekonstruktion af et kriseramt pengeinstitut både selskabsretligt og
skatteretligt. Samtidig lempes procedurekravene i forbindelse med et
instituts beslutning om nødvendige foranstaltninger i en krisesituation.
Forslaget vedr. boligsopsparing vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig
merbelastning af pengeinstitutternes arbejdsbyrde.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget, der muliggør skattefri fusion i 2. halvår, vil kræve
notifikation over for EU-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte, da
der er tale om en særlig undtagelse for pengeinstitutter. Undtagelsen udgør
dog ikke en særlig fordel for pengeinstitutterne, men kompenserer for
bindinger, der følger af den særlige lovregulering, som pengeinstitutter er
undergivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens
koncernregler.
I bank- og sparekasseloven, realkreditloven og fondsmæglerselskabsloven er
formuleringen »en betydelig indflydelse på forvaltningen« anvendt,
mens ordlyden i lov om forsikringsvirksomhed er »en betydelig
indflydelse på driften«. Den forskellige ordlyd hidrører fra
direktiverne 2. banksamordningsdirektiv, 3. livsforsikringsdirektiv og 3.
skadesforsikringsdirektiv. Der er tale om sproglige forskelle, som kun
forekommer i den danske udgave af direktiverne. I de engelske sprogversioner
anvendes ordet »the management of« i alle tre direktiver. Det
foreslås derfor, at anvende formuleringen »en betydelig indflydelse på
ledelsen«, som er sprogligt mere præcis.
Til nr. 2
Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens
koncernregler.
Da der er tale om implementering af identiske direktivbestemmelser i bank-
og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed, realkreditloven og
fondsmæglerselskabsloven foreslås, at direktivernes formulering »på
forhånd skal underrettes« anvendes i de nævnte love.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Det foreslås samtidig, at henvisningen i § 7 b, stk. 2, til § 24 udgår.
Henvisningen til § 24 blev medtaget ved lov nr. 1061 af 23. september 1992 om
ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Af de specielle bemærkninger til
ændringsloven fremgår, at »ændringen i bank- og sparekasselovens § 7 b,
stk. 2, af »pengeinstituttet« til »pengeinstituttet eller, jf.
§ 24, en anden virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes« er
begrundet i, at definitionen også anvendes i lovens § 24, stk. 2, der
regulerer pengeinstituttets samlede aktiebeholdning. Det er derfor ikke
hensigtsmæssigt, at § 7 b definerer kvalificerede andele således, at det kan
opfattes, som om begrebet alene kan omfatte kapitalandele i
pengeinstitutter.'
Da henvisningen i § 7 b, stk. 2, til § 24 alene skal klarlægge, at § 24,
stk. 2's, anvendelse af kvalificerede andele også omfatter ejerskab i andre
virksomheder end pengeinstitutter foreslås, at henvisningen til § 24 udgår.
Det foreslås samtidig, at der i bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2,
indsættes en særskilt definition af kvalificerede andele.
Til nr. 4
Forslaget er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens
koncernregler.
Selskaberne skal een gang om året orientere Finanstilsynet om ejere af
kvalificerede andele. I henhold til bank- og sparekasseloven, lov om
forsikringsvirksomhed og realkreditloven skal indberetningen foretages inden
udgangen af juni måned, mens fondsmæglerselskabsloven kræver indberetning
inden udgangen af april måned. Med forslaget tilsigtes at fastsætte samme
tidsfrist, således at oplysningspligten knyttes til en bestemt begivenhed
frem for en bestemt måned.
Til nr. 5
Forslaget er et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre
aktiviteterne i et kriseramt institut.
Efter aktieselskabslovens § 20 b kan enhver aktionær, der har mere end ni
tiendedele af aktierne og stemmerne i et selskab, bestemme, at de øvrige
aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren.
Aktieselskabslovens bestemmelser i §§ 20 b og 20 c vedrørende
tvangsindløsning finder umiddelbart anvendelse på pengeinstitutter, der er
aktieselskaber, for så vidt de ikke er afveget i bank- og sparekasselovens §
7 d.
Når Finanstilsynet har konstateret, at et pengeinstitut er nødlidende, må
det rekonstrueres inden for kort tid for at undgå en lukning. For at lette en
hurtig gennemførelse heraf foreslås det, at en aktionær, der ejer 70 pct.
eller mere af aktierne i pengeinstituttet i fællesskab med bestyrelsen, kan
træffe beslutning om at indløse de øvrige aktionærer. I modsætning til reglen
om tvangsindløsning i aktieselskabsloven finder den foreslåede regel kun
anvendelse på pengeinstitutter, der er nødlidende. Da det er hensigten, at
indløsningen skal foretages i umiddelbar forlængelse af kapitaltilførslen
indsættes en frist på 30 dage for foretagelsen af indløsningen. De 30 dage
skal regnes fra den dag Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk.
3. I praksis medfører dette, at 30-dages fristen ofte vil være kortere, idet
den af Finanstilsynet fastsatte frist i henhold til § 21, stk. 3, vil være
kortere end 30 dage. Fristen på 30 dage vil således kun være relevant i
situationer, hvor tilsynet har fastsat en frist efter § 21, stk. 3, på mere
end 30 dage.
De omfattede minoritetsaktionærer skal anmodes om, senest 3 dage efter
anmodningen at overdrage deres aktier til den indløsende aktionær. Såfremt
ikke alle aktionærer inden denne frist har overdraget deres aktier, skal de
ved bekendtgørelse i Statstidende, jf. aktieselskabslovens § 20 c, stk. 1,
anmodes om at overdrage aktierne.
Indløsningen og overdragelsen af aktierne får retsvirkning fra tidspunktet
for købesummens erlæggelse eller deponering, dvs. senest 3 dage efter, at
indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder uanset at
der er uenighed om prisfastsættelsen.
Ved uenighed om aktiernes prisfastsættelse må værdien efterfølgende
fastsættes af skønsmænd. Aktieselskabslovens § 20 b, stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse, hvilket vil sige, at såfremt skønsmændene når frem
til en højere værdi end det tilbudte, gælder denne værdi ligeledes for de
aktionærer, der ikke har ønsket vurdering. Skønsmændene skal alene tage
stilling til, om værdien er højere end det af aktionæren tilbudte.
Har vurdering fundet sted allerede inden indrykning i Statstidende, skal
resultatet oplyses i bekendtgørelsen.
Tvangsindløsningen kan ikke begrænses til alene at omfatte en del af
minoritetsaktionærerne.
I henhold til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. har en aktionær,
der har opnået bestemmende indflydelse i et børsnoteret selskab (herunder
også et børsnoteret pengeinstitut), pligt til at fremsætte overtagelsestilbud
til de øvrige aktionærer. Disse aktionærer er imidlertid ikke forpligtede til
at acceptere et sådant overtagelsestilbud.
Der vil således kunne opstå situationer, hvor der sideløbende med
indløsningsproceduren i henhold til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.
foregår en indløsningsprocedure efter den oven for foreslåede specialregel
for pengeinstitutter. Det bemærkes, at der allerede i dag kan forekomme
sådanne »parallelle forløb« i forbindelse med kapitel 8 i lov om
værdipapirhandel m.v. samt reglen i aktieselskabslovens § 20 b om
tvangsindløsning.
Til nr. 6
Forslaget er begrundet i, at der ikke længere findes institutter, der er
omfattet af bestemmelserne.
Til nr. 7
Forslaget er et led i bestræbelserne på at skabe større fleksibilitet og
mobilitet ved sammensætningen af bestyrelser i andelskasser og sparekasser.
Med ophævelse af den historisk betingede aldersgrænse opnås samtidig, at
bestyrelsesmedlemmer i andelskasser, sammenslutningen af andelskasser og
sparekasser vil blive ligestillet med bestyrelsesmedlemmer i banker,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber, hvor der
ikke ved lov er fastsat en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmers deltagelse
i bestyrelsesarbejdet.
Eventuelle aldersbegrænsninger i de enkelte institutters vedtægter vil
ikke blive påvirket af forslaget. Generalforsamlingen vil efter forslaget
også i fremtiden kunne fastsætte aldersmæssige begrænsninger for
bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen.
Til nr. 8 og 9
Forslagene er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 7 (§ 13,
stk. 3, 1. pkt.).
Til nr. 10
Forslaget er et led i regelforenklingen på bank- og sparekasselovens
område.
I dag anmelder pengeinstitutterne de i § 17, stk. 2, omhandlede ændringer
til såvel Finanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Med forslaget opnås en administrativ lettelse for pengeinstitutterne, idet
institutterne herefter alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og
afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. § 6, stk. 3 og 5, og aktieselskabslovens § 154.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fremover give Finanstilsynet oplysning
om ændringer i et instituts bestyrelse, direktion og revision.
Det foreslås samtidig, at hvervet som intern revisionschef og
vicerevisionschef ikke kan forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef og
vicerevisionschef at være medlem af et pengeinstituts bestyrelse, herunder at
være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Den interne revisionschef ansættes af og refererer til instituttets
bestyrelse.
Bestyrelsen skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen for intern
revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern revisions
bemanding og budget.
Med forslaget undgås, at den interne revisionschef og vicerevisionschef
via medlemsskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i
pengeinstituttet.
Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at
indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern
revisionschef.
Til nr. 11
Med forslaget præciseres hvilke medarbejdere retningslinierne skal
omfatte. Det klargøres herved, at retningslinierne ikke skal omfatte interne
revisionschefer og vicerevisionschefer, idet disse i henhold til § 34, stk.
10, ikke kan have engagement i eller stille sikkerhed over for
pengeinstituttet.
Til nr. 12 og 13
Med forslagene tilsigtes en modernisering og forenkling af reglerne.
Formuleringen af § 19 a, stk. 7, skal ses i historisk perspektiv. Indtil
ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 306 af 16. maj 1990 skulle
Finanstilsynet give tilladelse til, at bogholderi- og kassefunktion blev
varetaget af samme person, ligesom Finanstilsynet skulle give tilladelse til,
at visse dispositioner blev gennemført ved en persons underskrift. Ved
lovændringen blev kompetencen tillagt bestyrelsen.
§ 20, stk. 2, stiller efter sin ordlyd krav til såvel mediet
(skriftlighed) som antallet af medvirkende personer, idet mindst to personer
skal underskrive for at forpligte pengeinstituttet.
I dag forpligter pengeinstitutter sig på mange andre måder end ved
skriftlige dispositioner. Den teknologiske udvikling har medført, at
pengeinstitutter i stadigt større omfang benytter sig af tele- og datamedier.
Pengeinstitutter indgår forpligtende aftaler i relation til såvel privat-
som erhvervskunder via telefon, telefax og telex.
Hertil kommer, at udviklingen af home- og office-banking systemer har
åbnet mulighed for at gennemføre forpligtende pengeinstitutforretninger på
nye måder.
Den stadige teknologiske udvikling indebærer, at det også i fremtiden må
forventes, at der via tele- og datakommunikation samt andre teknologiske
medier vil opstå nye måder, hvorpå pengeinstitutter kan forpligte sig.
Den teknologiske udvikling har medført, at indholdet af bestemmelserne i §
19 a, stk. 7, og § 20, stk. 2, ikke længere er i overensstemmelse med den
måde, hvorpå pengeinstitutforretninger gennemføres i praksis. Særligt kravet
i § 20, stk. 2, om skriftlighed, som er strafbelagt med bøde eller hæfte, jf.
§ 54, stk. 1, indebærer en risiko for, at pengeinstitutter dagligt handler i
strid med bank- og sparekasseloven.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne ophæves, idet der samtidig henvises
til lovens § 18 a, der gennemførtes ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 om
ændring af bank- og sparekasseloven.
Til nr. 14
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3. (§ 7 b,
stk. 2). Bortset fra, at forslaget omfatter andele i alle virksomheder,
svarer forslaget til den foreslåede § 7 b.
Til nr. 15
Forslagene er et led i harmoniseringen af tilsynslovgivningens
koncernregler.
Den foreslåede ændring af »moderselskab« til
»moderselskaber« sker for at tydeliggøre, at både direkte og
indirekte moderselskaber og disses associerede virksomheder er omfattet.
Til nr. 16
Det foreslås, at lovens § 34, stk. 1, ændres, således at kravet om 2
revisorer ikke skal gælde for de mindre pengeinstitutter. Jo mindre
institutterne er, jo mere økonomisk belastende er kravet om 2 revisorer. Da
det samtidig skønnes, at kravet ikke forøger sikkerheden væsentligt i de
mindre institutter, foreslås det, at de fritages for kravet. De mindre
institutter skal efter forslaget have mindst en revisor, der skal være
statsautoriseret.
Grænsen på 250 mio. kr. svarer til den grænse, der i øvrigt anvendes ved
gruppeinddeling af pengeinstitutterne, således at kravet om 2 revisorer ikke
vil gælde for gruppen af de mindste institutter (gruppe 4).
De øvrige ændringer af § 34, stk. 1, er konsekvensrettelser eller
ajourføringer. Det er ikke som i den gældende bestemmelse præciseret, at
revisorerne i alle tilfælde skal være enten statsautoriserede eller
registrerede, idet dette følger af årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1, jf.
forslag til ændring af § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v.
Efter den gældende § 34, stk. 2, skal revisorerne i et pengeinstitut
tillige være revisorer i pengeinstituttets moder-, søster- og
dattervirksomheder. Dette omfattende krav er ikke hensigtsmæssigt i alle
tilfælde, specielt når pengeinstituttet har en udenlandsk modervirksomhed.
Hvis en tilsvarende bestemmelse blev indført for andre virksomheder i den
finansielle sektor, ville det derudover give anledning til regelkonflikt, når
forskellige virksomhedstyper er koncernforbundne, fordi det bliver uklart,
hvilke af virksomhedernes revisorvalg, der skal være bindende for de øvrige
virksomheder i koncernen.
Det foreslås derfor, at § 34, stk. 2, præciseres således, at kravet om
samme revisor kun gælder »nedad« i koncernen, dvs. for
dattervirksomheder. Heruodver foreslås kravet kun at gælde »opad«
for finansielle holdingselskaber og disse selskabers øvrige
dattervirksomheder.
Kravet om at pengeinstituttets revisorer også skal være revisorer i
dattervirksomhederne og i et finansielt holdingselskab samt dettes øvrige
dattervirksomheder gælder for samtlige pengeinstituttets revisorer.
Ændringen af § 34, stk. 3, er en konsekvensrettelse. Dispensationsadgangen
anvendes i tilfælde, hvor kravet om samme revisorer efter § 34, stk. 2,
finder anvendelse på udenlandske virksomheder. I sådanne tilfælde er det ofte
ikke hensigtsmæssigt eller måske end ikke muligt, at revisorerne er fælles.
Ofte er det dog hensigtsmæssigt at fastholde, at mindst en af revisorerne fra
pengeinstituttet også skal være revisor i den udenlandske koncernvirksomhed.
Ændringen af § 34, stk. 4, indebærer ingen realitetsændring. Formuleringen
foreslås ændret, så den svarer til formuleringen i realkreditlovens § 90,
stk. 3. Det præciseres med denne formulering, hvor i lovgivningen de
pågældende revisionsbestemmelser befinder sig, nemlig i årsregnskabslovens
kapitel 8 a.
Til nr. 17 og 18
De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter.
Af hensyn til harmoniseringen med de øvrige finansielle love foreslås, at
bestemmelsen i § 37 a, stk. 10, om at visse af bestemmelserne vedrørende
revision også finder anvendelse på selskaber i koncernen flyttes til § 34.
Til nr. 19
Overskriften til kapitel 9 a i bank- og sparekasseloven ændres som følge
af ændringerne beskrevet i nr. 20.
Til nr. 20
Forslaget er et led i gennemførelsen af udvalget vedr. langsigtet
opsparings (opsparingsudvalget) anbefalinger.
Med forslaget åbnes op for, at børneopsparing og boligopsparing kan
placeres i værdipapirer.
Børneopsparing reguleres af bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om
børneopsparings- og selvpensioneringskonti. I følge denne kan
pengeinstitutter modtage indskud til opsparing, som har familieforsørgelse
til formål.
Bekendtgørelsen angiver ikke udtrykkeligt, hvordan placering af midler til
børneopsparing kan foretages. Ordvalget leder dog hen på egentlige
kontantkonti, dels i selve bekendtgørelsens overskrift, dels i ordvalget i de
enkelte bestemmelser.
Børneopsparingsmidler kan efter gældende regler kun placeres på
kontantkonti i pengeinstitutter. Ved forslaget bemyndiges Finanstilsynet til
at fastsætte nye placeringsregler for børneopsparingsmidler. Det er hensigten
at udnytte bemyndigelsen til at give adgang til at placere
børneopsparingsmidler i værdipapirer.
Opsparingsudvalget foreslår, at placeringsreglerne for
børneopsparingsmidler udstedes i medfør af en bekendtgørelse.
Placeringsreglerne foreslås at omfatte de fleste af de
placeringsmuligheder, der gælder for placering af puljemidler i
pengeinstitutter.
Med forslaget kan en kunde, som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge
at placere opsparingen enten som et kontantindskud i et pengeinstitut, som
puljeindlån eller i et særskilt depot.
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for placeringen
af midlerne.
Som led i initiativerne for at styrke opsparingen vedtog Folketinget i
oktober 1997 en ny lov om boligopsparing.
Med loven bestemmes det, at der kan ske indbetaling med henblik på
tilvejebringelse eller forbedring af bolig i Danmark.
Renteindtægten er - ligesom det er tilfældet for børneopsparingkonti -
fritaget for beskatning. Opsparingsudvalget anbefaler på denne baggrund, at
der for de nye boligopsparinger åbnes op for placeringer af midler svarende
til de anbefalede placeringsmuligheder for børneopsparingskonti.
Med forslaget vil en boligopsparing kunne anbringes som kontant indskud i
et pengeinstitut, som puljeindlån eller i et særskilt depot.
Til nr. 21
Forslaget er en konsekvens af opsparingsudvalgets anbefaling om, at
placeringsreglerne for såvel kapitalpension, ratepension og selvpension såvel
som placeringsreglerne for børneopsparing og boligopsparing, bør udstedes i
en bekendtgørelse.
Til nr. 22
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 20.
Til nr. 23
Forslaget i § 47 e er et led i forbedringen af mulighederne for at
videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut.
Forslaget giver mulighed for at indkalde pengeinstituttets øverste
myndighed hurtigt, når der er behov for at træffe foranstaltninger til
opfyldelse af lovens krav, jf. § 21 eller § 44 a, hvilket f.eks. kan ske ved
fusion.
Ved udformningen af bestemmelsen er det søgt tilsikret, at så mange
selskabsretlige garantier som muligt er opfyldt.
Aktie-, andels- eller garantikapitalen kan stadig være delvis intakt, og
den øverste myndighed må derfor inddrages i modsætning til den situation,
hvor pengeinstituttet er insolvent i konkurslovens forstand, jf. § 47 d.
Efter den nuværende formulering af § 43, stk. 2, kan vedtægternes
indkaldelsesfrist fraviges, mens minimumsfristen på 8 dage i
aktieselskabslovens § 73 skal iagttages.
Minimumsfristen i aktieselskabsloven er ikke reguleret af de
selskabsretlige EU-direktiver, og det vil derfor være muligt at indføre en
kortere frist i bank- og sparekasseloven. I forslaget er således valgt en
frist på 3 dage. Det må klart fremgå af indkaldelsen, hvilke forslag, der
skal behandles på en sådan generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Stk. 2
Efter den foreslåede bestemmelse skal bestyrelsen have en betinget
mulighed for at disponere som part i salgsforhandlinger. Der er tale om en
situation, hvor instituttet ikke længere opfylder lovens krav til kapital,
men hvor egenkapitalen er delvist intakt (i modsætning til situationen i § 47
f).
For at sikre, at der sker en tilstrækkelig varetagelse af
generalforsamlingens henholdsvis repæsentantskabets interesser, skal
bestyrelsen på et møde redegøre for instituttets finansielle situation samt
den indgåede aftale. Der skal på disse møder gives mulighed for at træffe
beslutning om bl.a. tilvejebringelse af den fornødne kapital.
Generalforsamlingens, henholdsvis repræsentantskabets beslutningskompetence
er dog ikke begrænset til en kapitaltilvejebringelse. Der vil således også
kunne træffes beslutning om f.eks. likvidation, hvorved aktionærerne som
udgangspunkt vil kunne få dækning for en del af deres tilgodehavende. Der vil
ligeledes kunne træffes beslutning om fusion med et andet institut, end det
bestyrelsen har truffet aftale med.
Såfremt der træffes beslutning om kapitaltilvejebringelse, skal
beslutningen bl.a. indeholde angivelse af den frist, inden for hvilken
tegningen skal være gennemført. Det foreslås, at Finanstilsynet skal godkende
vilkårene for foranstaltningernes gennemførelse.
Begrundelsen for at give generalforsamlingen henholdsvis
repræsentantskabet denne option er, at egenkapitalen er delvist intakt, og at
ejerbeføjelserne derfor ikke helt kan sættes ud af kraft.
Indkaldelse til generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet kan ske
efter den samtidigt foreslåede hurtige procedure i stk. 1, dvs. et
indkaldelsesvarsel på 3 dage.
Bestyrelsens beslutning træffes med almindelig stemmeflerhed.
Af hensyn til at en hurtig beslutning er nødvendig, må klagefristen efter
bank- og sparekasselovens § 52 b reduceres (se nr. 30).
Stk. 3 og 4
Af de foreslåede bestemmelser fremgår, at der skal udsendes indkaldelse
indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender der skal drøftes, og det
væsentligste indhold af eventuelle forslag til ændring af vedtægterne. Da der
er tale om et pengeinstitut i krise, hvor der skal træffes hurtige
beslutninger, skal ordlyden forstås således, at der oplyses så meget som
muligt i indkaldelsen, men at den korte tidshorisont må tages med ved
vurderingen af, hvad det er muligt at oplyse. De fuldstændige forslag skal
således først fremlægges på pengeinstituttets hovedkontor senest 24 timer
forinden generalforsamlingens eller i sparekasser repræsentantskabsmødets
afholdelse, jf. stk. 4.
Det fremgår endvidere af stk. 3, at dagsorden m.v. skal fremsendes til
alle kendte aktionærer, andelshavere eller i sparekasser repræsentantskabets
medlemmer.
I pengeinstitutter, der er aktieselskaber, vil aktionærer, der besidder
navneaktier, være noteret i selskabets aktiebog. I forbindelse med en
overdragelse er der dog risiko for, at navnet på den nye aktionær ikke er
blevet noteret. Herudover er der i henhold til aktieselskabslovens § 28 a en
pligt for storaktionærer til at give meddelelse om deres ejerforhold til
selskabet. Selskabet skal føre en særlig fortegnelse over sådanne
meddelelser. Ejere af ihændehaveraktier under et vist minimum samt nye
navneaktionærer, der endnu ikke er blevet noteret, vil således ikke være
kendt af pengeinstituttet. I andelskasser er andelshaverne heller ikke altid
kendte.
I sparekasser vil repæsentantskabets medlemmer derimod altid være kendt af
pengeinstituttet. Alle aktionærer eller andelshavere har ret til at møde på
generalforsamlingen, uanset at disse ikke er kendt af instituttet.
Stk. 5
Denne bestemmelse er indsat med henblik på at lette kriseløsningen,
således at beslutning om foranstaltninger kan træffes med den i bestemmelsen
fastsatte majoritet uanset aktieselskabslovens bestemmelser om majoritet i §§
78 og 79. Det foreslås, at der ikke stilles strengere krav end efter
selskabsdirektiverne, således at beslutning om foranstaltninger altid kan
træffes med tilslutning fra to tredjedele af den repræsenterede kapital. For
sparekasser og andelskasser gælder tilsvarende, at beslutning kan træffes af
to tredjedele af de fremmødte repræsentantskabsmedlemmer henholdsvis
andelshavere.
Stk. 6
Efter den foreslåede bestemmelse tilsidesættes eventuelle vedtægtsbestemte
krav til de i bestemmelserne foreslåede fremgangsmåder, for så vidt
vedtægterne fastsætter andre krav end de i bestemmelsen fastsatte.
I medfør af stk. 6 kan vedtægterne fraviges, f.eks. for så vidt angår
fristen for indkaldelse, hvorledes indkaldelsen fremsendes, hvad
indkaldelsesbrevet skal indeholde, hvornår dagsorden med det fuldstændige
forslag skal være fremlagt på hovedkontoret, om aktionærer og andelshavere
skal anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen, forinden denne finder
sted samt krav til stemmemajoriteten og til antallet af fremmødte, herunder
krav om afholdelse af to på hinanden følgende generalforsamlinger.
Til nr. 24
Forslaget i § 47 f er et led i forbedringen af mulighederne for at
videreføre aktiviteterne i et kriseramt institut.
Ved flere af de seneste års pengeinstitutkriser har bestyrelsen overdraget
hele aktivsiden eller store dele heraf til et andet pengeinstitut, uden at
spørgsmålet har været forelagt generalforsamlingen. Det har i denne
forbindelse været diskuteret, om bestyrelsen har beføjelse til at træffe
beslutning om overdragelse, eller om en sådan beslutning skal godkendes af
generalforsamlingen. I tilfælde, hvor der nødvendigvis skal tages en hurtig
beslutning for at redde værdier, kan bestyrelsen træffe beslutninger på
grundlag af almindelige nødretsbetragtninger. For at fjerne enhver tvivl om
bestyrelsens kompetence i disse situationer, foreslås det imidlertid at
indsætte en særlig bestemmelse i loven.
Stk. 1 og 2
Efter den foreslåede bestemmelse, skal bestyrelsen have en mulighed for at
disponere som part i salgsforhandlingerne, hvor alternativet vil være
indgivelse af en konkursbegæring, og hvor det ikke vil have nogen mening at
indkalde generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet, fordi
egenkapitalen er tabt.
Bestyrelsens kompetence i henhold til bestemmelsen gælder såvel
overdragelse af instituttet helt eller delvist til et andet pengeinstitut,
som indgåelse af aftale om instituttets sammensmeltning med et andet
pengeinstitut.
For at sikre, at der sker en tilstrækkeligt forsvarlig orientering af
ejere i banker og andelskasser og repræsentanter for garanter og indskydere i
sparekasser foreslås det, at bestyrelsen skal redegøre for sine dispositioner
på et efterfølgende møde.
Situationen, der begrunder anvendelse af bestemmelsen, forudsætter, at
egenkapitalen er tabt i modsætning til § 47 e, hvor kapitalen stadig kan være
delvist intakt, hvorfor den øverste myndighed i pengeinstituttet må
inddrages.
Anvendelsen af § 47 f, stk. 1 og 2, forudsætter desuden, at en akut
løsning af krisen ikke kan afvente, at pengeinstituttets øverste organ
indkaldes.
Da der er tale om et alternativ til indgivelse af konkursbegæring, kan
bestyrelsens beslutning træffes med samme flertal som ved indgivelse af
konkursbegæringen, dvs. almindelig stemmeflerhed.
Stk. 3
Se bemærkningerne til § 47 e, stk. 6. § 47 g svarer til den nugældende §
47 e.
Til nr. 25 og 26
Forslaget er et led i forbedringen af mulighederne for at videreføre
aktiviteterne i et kriseramt institut.
Baggrunden for forslaget er, at det på pengeinstitutområdet har vist sig
at være problematisk, at skattefri fusioner mellem pengeinstitutter, der er
etableret som aktieselskaber, alene kan finde sted med virkning fra 1.
januar. Baggrunden herfor er, at fusionsplanen efter den gældende
aktieselskabslovs § 134 b, stk. 2, ikke må være underskrevet mere end 6
måneder efter datoen for balancen for den fælles regnskabsopstilling med
tilhørende åbningsbalance.
Behovet for en fusion, f.eks. i forbindelse med økonomisk krise, kan opstå
såvel i 1. som i 2. halvår. Det foreslås derfor, at det gøres muligt at
fusionere skattefrit i 2. halvår med regnskabsmæssig virkning tilbage til
årsskiftet. Gennemførelsen af forslaget vil fjerne de nuværende begrænsninger
i adgangen til at fusionere skattefrit, således at dette kan ske i 2. halvår.
Det vil tilskynde sunde pengeinstitutter til at deltage i forbindelse med
forhandlinger om videreførelse af aktiviteterne i kriseramte pengeinstitutter
også i 2. halvår, idet det herved sikres, at de fusionerende institutters
skattemæssige underskud for perioden, fra udløbet af sidste regnskabsår og
indtil fusionen gennemføres, bibeholdes.
Kravet i den gældende aktieselskabslovs § 134 b, stk. 2, om at fusion
maksimalt kan have regnskabsmæssig virkning 6 måneder tilbage i tid er
særegent for Danmark og hænger sammen med det særlige danske krav om
udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling, der er en videreførsel af
dansk selskabsretstradition fra før implementeringen af EU's 3.
selskabsdirektiv. Kravet om udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling er
begrundet i, at det i Danmark har været langt mere almindeligt, at man på een
gang fusionerede flere end to selskaber. På den baggrund findes det fortsat
nødvendigt at opretholde kravet om udarbejdelse af en fælles
regnskabsopstilling.
Kravet om, at den fælles regnskabsopstilling max. må være 6 måneder
gammel, kan derfor frafaldes, når det drejer sig om pengeinstitutter.
Når fusionsplanen underskrives i 2. halvår, må der i overensstemmelse med
3. selskabsdirektiv til gengæld stilles krav om, at pengeinstituttet
udarbejder en revideret mellembalance, der ikke ligger mere end tre måneder
forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Dette vil sikre aktionærerne det
fornødne og opdaterede beslutningsgrundlag forud for fusionen.
Til nr. 27
Det vil kunne forbedre mulighederne for overtagelse af et kriseramt
institut, hvis usikkerheden omkring værdiansættelsen af aktiver og passiver i
forbindelse hermed, kan reduceres.
Værdiansættelsesproblemet ved skattefri overdragelse knytter sig især til
udlån, mens overtagelsesværdierne for de øvrige aktiver i forhold hertil er
relativt enkle at udfinde.
Aktier i det ophørende pengeinstituts beholdning af omsætningsaktiver samt
obligationer skal anses for overtaget til handelsværdien pr. seneste 31.
december, hvis det ophørende institut har valgt at anvende lagerprincippet i
stedet for realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab. Denne
værdiansættelse vil sjældent volde større problemer. Øvrige aktiver som
f.eks. materielle anlægsinvesteringer anses for overtaget til det ophørende
instituts anskaffelsessum med fradrag af foretagne skattemæssige
afskrivninger. Aktivernes aktuelle værdi er uden relevans, og det vil
sjældent volde problemer at fastslå anskaffelsessummer og afskrivningsbeløb
hos det ophørende institut.
Værdiansættelsesnævnet skal kun træde i funktion, når Finanstilsynet har
konstateret, at et pengeinstitut ikke længere opfylder lovens kapitalkrav
eller er i nærliggende risiko herfor, idet det i så fald er væsentligt at
etablere en hurtig løsning, ligesom der i en sådan situation knytter sig
særlig usikkerhed til værdiansættelsen.
Nævnet skal alene efter anmodning fra en af de implicerede parter tage
stilling til, hvilken værdi især udlån skal anses for anskaffet til hos den
overtagende part, hvilket vil sige udlånenes skattemæssige værdi pr. seneste
31. december. Denne værdiansættelse sker efter Finanstilsynets gældende
regler for regnskabsmæssige hensættelser og endelig udgiftsførelse af udlån.
Nævnet skal ikke foretage en egentlig ligning af selvangivelserne.
Stk. 2 og 3
Nævnet skal bestå af tre medlemmer. En formand og to medlemmer samt
suppleanter for medlemmerne. Ved formandens forfald konstitueres eet medlem
som formand og suppleanten indkaldes. Nævnets medlemmer skal have særlig
ekspertise i værdiansættelse af udlån efter Finanstilsynets regler. Nævnet
kan endvidere efter behov benytte særlige sagkyndige rådgivere.
Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der deltager i ledelsen af eller
i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at
der vil kunne opstå modsatrettede hensyn.
Udpegning af nævntes medlemmer foretages af økonomiministeren efter aftale
med skatteministeren. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode med
mulighed for genudpegning.
Stk. 4
For at nævnet skal have den tilsigtede effekt, foreslås det, at nævnet
skal træffe afgørelse senest 5 dage efter, det har modtaget et fyldestgørende
grundlag for en stillingtagen. Det er op til det nødlidende institut at
fremskaffe et fyldestgørende grundlag, og instituttet må derfor udlevere alle
relevante vurderinger og oplysninger til brug for nævnets overvejelser i
forbindelse med værdiansættelsen. Modtager nævnet således ikke de nødvendige
oplysninger, kan der ikke afgives en bindende forhåndsbesked.
Stk. 5 og 6
For at sikre nævnets reelle mulighed for at mindske den skattemæssige
usikkerhed foreslås det, at nævnets vurderinger ikke kan tilsidesættes ved
ligningen. Nævnets vurderinger er således bindende for såvel det ophørende
institut som den overtagende part. En kopi af nævnets vurdering bør tilgå
Indskydergarantifonden.
Økonomiministeren godkender - efter aftale med skatteministeren - nævnets
vedtægter og forretningsorden samt senere ændringer heri.
Til nr. 28
Det foreslås at ændre § 50 b med henblik på at gennemføre eneudrederens
anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning.
Med ændringen foreslås desuden en omstrukturering af bestemmelsen for at gøre
denne mere klar og entydig.
Det bemærkes, at den gældende § 50 b, stk. 6, foreslås indsat som ny
selvstændig § 50 c.
Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt
vedrørende fortrolige oplysninger. Bestemmelsen er uændret bortset fra, at
der er indsat en præcisering af, at tavshedspligten alene vedrører fortrolige
oplysninger. Denne præcisering er hidtil alene fremgået af lovens
bemærkninger.
Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets
tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.
Finanstilsynets tavshedspligt må for det første ses som et supplement til
bankhemmeligheden. Det vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at
beskytte finansielle institutters forretningsmæssige forhold, men i høj grad
også et ønske om at beskytte instituttets kunder, det være sig privatpersoner
eller erhvervskunder.
Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den
tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige
oplysninger i en given sag, må pengeinstitutterne og kunderne kunne nære
tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.
Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder
naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men
stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle
oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte
oplysninger.
Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets
bekræftelse af et givent forhold eksempelvis over for pressen. I en sådan
situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller
enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et
ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med
supplerende eller korrigerende oplysninger.
En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor eet institut
giver samtykke til videregivelse af oplysninger og andre institutter føler
sig presset til at følge trop.
Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke institutternes ledelse
til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives
Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad
afholde institutterne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger
til Finanstilsynet.
Oplysninger om et instituts kunder m.fl. kan kun videregives med disses
samtykke. Et institut kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet
videregiver oplysninger, som stammer fra instituttet selv eller fra
korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må instituttet selv
antages at være i besiddelse af, hvorfor instituttet selv frit kan foretage
videregivelsen.
Det foreslås på denne baggrund, at instittutter under tilsyn ikke skal
kunne give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse
af ellers fortrolige oplysninger.
I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen
drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan
offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte institut eller
dets kunder ikke kan identificeres.
Stk. 4 vedrører pengeinstituttets relationer til kunder og
tredjemand, som er involveret i forsøg på at redde instituttet. Bestemmelsen
svarer til den gældende bank- og sparekasselov § 50 b, stk. 2, nr. 2. Det er
dog præciseret, at oplysninger om kunders forhold ikke kan videregives, samt
at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i
forsøg på at redde instituttet, også gælder efter, at denne medvirken er
ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området, og
fremgår nu af et særskilt stykke.
Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom er
uændrede, dog er rækkefølgen systematiseret, og der er sket en præcisering af
enkelte bestemmelser. Herudover er der indføjet en ny bestemmelse (nr. 8).
I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger kan
videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare
forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen, dvs. de
love, som administreres af Finanstilsynet.
Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af
straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket
straffelovgivningen. Hertil kommer, at bestemmelsen synes at forudsætte, at
der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.
Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen
eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,
førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.
Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller
mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er
bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også
kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse
af tilsynslovgivningen eller straffeloven.
Nr. 2 svarer til den nuværende nr. 10.
Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 14.
Nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12, der nu opdeles i to
særskilte numre.
Nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende nr. 12, der nu opdeles i to
særskilte numre.
Nr. 6 svarer til den nuværende nr. 13.
Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 11.
Bestemmelsen i den foreslåede nr. 8 er ny. Bestemmelsen giver hjemmel til
videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen, især til brug for
forvaltningsrevision. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis,
hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i
Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af
Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den hidtidige praksis er Rigsrevisionens
rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.
I overensstemmelse med 2. banksamordningsdirektiv præciseres det i nr. 9,
at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og andre
myndigheder. Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandske myndigheder, der
i visse tilfælde har en anden status eller en anden betegnelse.
Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 7, men giver som noget nyt
Finanstilsynet hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der
forvalter investorgarantiordninger, idet direktiv om investorgarantiordninger
(97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.
Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 8.
Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 9.
Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 3. Det er dog blevet præciseret, at
bestemmelsen også omhandler EØS-landene.
Nr. 14 svarer til den nuværende nr. 4. Det er dog blevet præciseret, at
bestemmelsen også omhandler EØS-landene.
Det er i nr. 15 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive
oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende
land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være
tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke
at ville udlevere de pågældende oplysninger.
Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.
Disse lande er omfattet af nr. 13 og 14.
Bestemmelsen i stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 4. Det
er dog præciseret, at alle, der efter det foreslåede stk. 5, modtager
oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt,
forudsat at der er tale om fortrolige oplysninger.
Det foreslåede stk. 6. indebærer ikke indskrænkninger i visse
grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen
betydning for en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.
Stk. 7 svarer til det nuværende stk. 3.
Stk. 8 svarer til det nuværende stk. 5.
Stk. 9 svarer til det nuværende stk. 7, bortset fra, at det
fastslås, at Finanstilsynet også kan videregive oplysninger om betydelige
forpligtelser til et fondsmæglerselskab, hvor den pågældende har
forpligtelser.
Til nr. 29
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af princippet i den
gældende § 50 b, stk. 6, om at alene instituttet er part i forholdet til
Finanstilsynet. Ved institut forstås et pengeinstitut eller et institut
omfattet af § 7 f. Som noget nyt henvises til, at i stk. 2 og 3 kan andre end
instituttet tillige være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus
indebærer bl.a. adgang til, efter forvaltningslovens regler, at få fortrolige
oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed
for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end instituttet kan anses for
part.
Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af
lovens forbud mod ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som
modtager af indlån, jf. § 1, stk. 5, eller mod, at et datterselskab af et
pengeinstitut, der ikke selv er pengeinstitut, modtager indlån m.v., jf. § 1,
stk. 7, eller påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, som
Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen.
Det samme gør sig gældende, hvor Finanstilsynet undersøger eller påtaler
overtrædelse af lovens forbud mod uberettiget anvendelse af ordene
»bank« »sparekasse« eller »andelskasse«, jf. §
2, stk. 1, 2. pkt.
En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, har partsstatus, selv om
virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er et pengeinstitut
omfattet af § 50 c, stk. 1.
Dette gælder også i tilfælde af, at Finanstilsynet suspenderer
behandlingen af ansøgninger om godkendelse af pengeinstitutter, som direkte
eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. § 6, stk. 12.
Hvis Finanstilsynet nægter at give eller inddrager et pengeinstituts
tilladelse, fordi et medlem af pengeinstituttets direktion eller bestyrelse
ikke anses for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den
pågældende person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 6,
stk. 6 og § 43, stk. 1, nr. 4. Tilsvarende vil en kapitalejer, jf. § 6, stk.
7 og § 43, stk. 1, nr. 4, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke
en forsvarlig drift af pengeinstituttet, også opnå partsstatus.
Ligeledes får revisor i et pengeinstitut partsstatus, hvis Finanstilsynet
afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om pengeinstituttets
forhold eller der opstår sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har lån
m.v. i det institut, som denne reviderer, jf. § 34, stk. 6, 8 og 10.
Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke
har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 35.
I tilfælde af, at Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af
kvalificerede andele i et institut, suspenderer behandlingen af en sag herom
eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen, anses ikke
alene instituttet med også erhververen eller besidderen af den kvalificerede
kapitalandel for part i denne del af sagen, jf. § 7 b, stk. 1, 3 - 6.
Det samme gælder, hvis Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er
knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, jf. § 7 c, stk. 1 - 3.
I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et
pengeinstitut skal koncernen opfylde en række af bestemmelserne i bank- og
sparekasseloven. Hvis der opstår sager herom, er moderselskabet tillige part
i denne del af sagen, jf. § 37 a, stk. 9 og 10.
Finanstilsynet kan efter § 6, stk. 8, nægte at give tilladelse til et
institut eller inddrage tilladelsen, jf. § 43, stk. 1, nr. 4, hvis
instituttet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v., og disse
forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver. De
virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til et
pengeinstitut, hvorfor tilladelse nægtes, er tillige part i denne del af
sagen.
Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut har snævre forbindelser til
virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands
lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jf. §
6, stk. 10, og § 43, stk. 1, nr. 4.
Hvis Finanstilsynet efter § 37, stk. 12, finder, at et pengeinstitut har
en sådan tilknytning til en virksomhed, at denne skal medtages i
koncernregnskabet, anses virksomheden tilsvarende for part i denne del af
sagen.
Efter § 49, stk. 3, 2. pkt., kan Finanstilsynet indhente oplysninger og
foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har
en særlig direkte eller indirekte forbindelse. De virksomheder, som tilsynet
eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage inspektionsbesøg hos,
er tillige part i denne del af sagen.
Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til instituttet
partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler
forhold, der retter sig mod den pågældende.
Til nr. 30
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 23 (§ 47
e).
Af hensyn til, at en hurtig beslutning er nødvendig, må klagefristen efter
lovens § 52 b nedsættes til 24 timer i situationer, der falder under lovens §
47 e. Da der er tale om en hasteprocedure foreslås det, at beregningen af
tidsfrister i henhold til § 48 b ikke finder anvendelse.
Bestyrelsens dispositioner skal godkendes af Finanstilsynet eller
økonomiministeren, jf. § 48.
Til nr. 31
Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af 30. december 1996,
hvorved det bl.a. blev besluttet, at lovgivning og sager vedrørende
regulering og tilsyn med finansielle virksomheder overføres fra
Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet.
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan pålægge et instituts bestyrelse, direktion, revisor,
likvidator, filialbestyrer eller en banks eller andelskasses repræsentantskab
tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter, der efter loven eller
bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.
Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til
bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til
Finanstilsynet.
Til nr. 32
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 21.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører m.fl. i
finansielle institutter hidtil har haft til at være bestyrelsesmedlem i
Grønlandsbanken A/S, i henhold til Finanstilsynets praksis, videreføres.
Til § 3
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under lovforslagets §
1, nr. 20.
Til § 4
Forslaget vedrører børneopsparingskonti, jf. Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og
selvpensioneringskonti. I anledning af forslagene om at udvide
placeringsmulighederne for børneopsparingskonti og om, at
forsikringsselskaber skal kunne modtage børneopsparing, foreslås
skatteministerens bemyndigelse udvidet, således at ikke kun renter, men også
udbytter m.v., bonus, gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, kan undtages fra beskatning. Det er hensigten
at udnytte udvidelsen til straks at ændre bekendtgørelsen om børneopsparings-
og selvpensioneringskonti.
Til § 5
Forslaget vedrører de nye boligopsparingskonti, der er indført ved lov nr.
808 af 29. oktober 1997. De endnu eksisterende boligsparekontrakter, der er
indgået i 1993 eller tidligere, og som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 602
af 13. juli 1993 med senere ændringer, berøres ikke af forslaget.
I anledning af forslaget om at udvide placeringsmulighederne for
boligopsparingskonti, foreslås det, at skattefritagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 7 R, stk. 1, udvides, således at ikke kun renter, men også
udbytter m.v., gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, ikke skal henregnes til den skattepligtige
indkomst.
Samtidig foreslås genbeskatningsreglen i § 7 R, stk. 3, ændret, således at
hele beløbet angivet i § 7 R, stk. 3, 1. pkt., genbeskattes. Herefter vil
hele afkastet blive genbeskattet som kapitalindkomst. Endvidere foreslås det,
at alle de poster, der skal genbeskattes, tillige skal indgå ved beregningen
af procenttillægget. Dog skal kurstab ikke kunne nedsætte beløbet efter § 7
R, stk. 3, 1. pkt., til under 0 kr.
Til §§ 6, 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 4 og § 5,
nr. 1, hvorefter gevinst og tab på værdipapirer m.v. samt urealiserede
gevinster og tab på beholdningen af værdipapirer, der er et led i en
børneopsparing, en selvpensioneringsordning eller en boligopsparing, ikke
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Konsekvensændringerne har alene betydning for børneopsparinger,
selvpensioneringsordninger og boligopsparinger, der er oprettet i et
pengeinstitut, og som er anbragt i et særskilt depot, idet det kun er i denne
situation, at værdipapirerne m.v. tilhører ordningens indehaver.
Børsnoterede aktier, der omfattes af en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning skal svarende til, hvad der gælder i relation til
pensionsordninger, ikke indgå ved opgørelsen af aktiebeholdningen i henhold
til 100.000 kr.'s grænsen (110.200 kr. i 1998) efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. I forhold til
boligopsparingsordninger gælder dette uanset, om der måtte indtræde en
situation, som udløser genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 7 R.
Undtagelsen fra medregning under 100.000 kr.'s grænsen gælder kun så længe
aktien indgår i børne- eller boligopsparingen. Ved eventuel overgang til
ordningens indehaver anses denne, jf. de foreslåede ændringer, for at have
købt aktien og herefter skal denne behandles som andre børnsnoterede aktier
ejet af personer.
Til § 9
Forslaget vedrører børneopsparingskonti. Forslaget er en konsekvens af
forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal kunne modtage
børneopsparingskonti.
Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt realrenteafgiftspligtige af
alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er
imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at afkast af børneopsparing skal
være realrenteafgiftspligtigt. Det foreslås derfor, at den del af
forsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til denne ordning, skal
holdes uden for forsikringsselskabets formueafkast. Udeholdelsen sker på
tilsvarende måde som udeholdelse efter gældende regler af den del af
livsforsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til
indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v. omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Ikraftsættelsen af bestemmelsen, der muliggør skattefri fusion i 2. halvår
beror på notifikation af EU-Kommissionen efter EU-reglerne om statsstøtte.
Til § 11
Det foreslås, at loven kan sættes i kraft på Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og
forskellige andre love (Forbedring af mulighederne for at videreføre
aktiviteterne i et kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb. ændrede
placeringsregler til børneopsparing og boligopsparing m.v.).
(Lovforslag nr. L 181).
Lovforslaget har til formål at følge op på en række undersøgelser, der er
gennemført siden efteråret 1996 vedrørende forhold inden for den finansielle
sektor.
Det foreslås at præcisere reglerne for Finanstilsynets videregivelse af
oplysninger. Bl.a. foreslås det at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter
fortrolige oplysninger kan videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes
rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Partsbegrebet foreslås udvidet og præciseret for så vidt angår
bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ledende medarbejdere, såfremt
tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der
er sket en overtrædelse af bank og sparekasselovens regler om, hvem der kan
henvende sig til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån får
partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Forslaget indeholder desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre
regelgrundlaget for håndtering af pengeinstitutkriser. Økonomiministeriet
offentliggjorde i september 1997 en rapport om håndtering af
pengeinstitutkriser. I rapporten anbefales det:
- at der skabes bedre muligheder for at handle og handle hurtigt
(forkortet indkaldelsesvarsel, lempeligere majoritetskrav samt
overdragelseskompetance til bestyrelsen),
- at der skabes bedre muligheder for overtagelse eller rekonstruktion
(tvangsindløsning af minoritetsaktionærer),
- at der skabes en udbudsmodel i Indskydergarantifonden og
- at der skabes en forbedret skattemæssig rets- tilstand (skattefri fusion
i 2. halvår, etablering af et værdiansættelsesnævn samt skattefri fusion uden
bortfald af eventuelt underskud).
De anbefalinger, der kan gennemføres ved en ændring af bank og
sparekasseloven, er medtaget i forslaget. Forslaget vedrørende en udbudsmodel
vil være indeholdt i et forslag til lov om en garantifond for indskydere og
investorer, som jeg i nærmeste fremtid vil fremsætte for Folketinget. De
øvrige forslag vil blive fremsat af skatteministeren.
Herudover foreslås der på baggrund af Finanstilsynets rapport om
finansielle koncerner en harmonisering, således at visse af bestemmelserne om
koncernforhold bliver ens i de finansielle love.
Det foreslås endvidere, at harmonisere tidsfristerne for orientering af
Finanstilsynet om ejere af kvalificerede ejerandele. Dertil kommer, at det
forslås at ophæve forskelle i reguleringen af finansielle virksomheder, som
ikke er begrundet i, at der gør sig særlige forhold gældende i en bestemt
branche eller for et bestemt produkt.
Endelig foreslås det på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende
langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for
at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og
værdipapirer.
Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(* 1) (OPGAVE/KOMPETENCEFORDELING MELLEM FONDSRÅDET OG FINANSTILSYNET, NETTING, VALUTASPOTFORRETNINGER I INVESTERINGSØJEMED, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING, KONKURSBEHANDLING M.V.) Retsinformation · 30. juni 1998
- Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love(* 1) (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.) Retsinformation · 27. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven Retsinformation · 13. november 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Retsinformation · 17. december 1998
- 1997 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM ERHVERVSANKENÆVNET (REVISION, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB M.V.) Retsinformation · 5. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Retsinformation · 25. maj 2000