1997 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM ERHVERVSANKENÆVNET (REVISION, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august
1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende
ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Falck A/S;».
2. § 29, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der
direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en
betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsselskabet eller som i øvrigt
har snævre forbindelser til forsikringsselskabet, jf. § 9 a, stk. 4, samt om
størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.«.
3. § 29, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
4. I § 33 a, stk. 1, ændres »underrettes om og på
forhånd godkende« til: »på forhånd underrettes om og
godkende«.
5. I § 33 a, stk. 2, ændres »driften« til:
»ledelsen«.
6. I § 33 a, stk. 8 , ændres »inden udgangen af juni
måned« til: »i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet«.
7. I § 72, stk. 1, indsættes efter »§§ 61-64,»:
»§ 95,».
8. I § 91, stk. 5, ændres »andre medarbejdere omfattet
af personkredsen i § 90, stk. 1,» til: »vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et
særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.
9. I § 92 a, stk. 4, ændres »§ 190, stk. 4« til
»§ 179, stk. 6«.
Læs alt
10. § 92 d, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
11. Efter § 92 g indsættes:
»§ 92 h. Hvis en direktør i medfør af § 92 d, stk. 1, er
bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed end de i §§ 92 b, 92 c og 92
e nævnte, må et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå
forsikringsaftale med erhvervsvirksomheden eller virksomheder, der indgår i
koncern med denne erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen skal påse, at
forsikringsaftalen indgås på normale forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Godkendelsen skal fremgå af bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Stk 2. Den valgte revision gennemgår og afgiver erklæring om,
hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på forsikringsselskabets
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.«.
12. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hvervet som intern revisions- eller
vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
Stk. 3. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt
til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelse af regnskab, såfremt det ønskes af blot eet
bestyrelsesmedlem.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
13. I § 93, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres:
»stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.
14. § 128, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets
direktiv 85/611/EØF og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger
og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger,».
15. I § 144 a ændres »som moderselskabets associerede
virksomheder« til: »som moderselskabernes associerede
virksomheder«.
16. I § 153, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 128, stk. 1,
nr. 5«, til: »§ 128, stk. 1, nr. 7«.
17. § 179 affattes således:
»§ 179. Forsikringsselskaber skal have mindst en
statsautoriseret revisor. Forsikringsselskaber med en balancesum på 250 mio.
kr. eller derover skal have mindst 2 revisorer. Er forsikringsselskabet en
modervirksomhed eller et datterselskab af et selskab, der omfattes af § 123,
stk. 3, finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan
i særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på
samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af
generalforsamlingen.
Stk. 2. Revisorerne i et forsikringsselskab skal tillige være
revisorer i forsikringsselskabets dattervirksomheder. Har
forsikringsselskabet et moderselskab, der omfattes af § 123, stk. 3, skal
forsikringsselskabets revisorer tillige være revisorer i dette moderselskab
og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra
kravene i stk. 2.
Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskaber m.v. gælder for forsikringsselskaber. For gensidige selskaber
anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 5. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10
af de aktionærer, der ejer aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber 1/10
af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, stiller krav herom.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens
gennemførelse i forsikringsselskaber, herunder om oprettelse af interne
revisionsafdelinger og systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes
åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.
herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk. 8. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor
give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller
sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om selskabets
forhold.
Stk. 10. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision
i et forsikringsselskab. Forsikringsselskabet kan pålægges at betale for
revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 11. Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme
koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra
den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.
Dette gælder dog ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for
genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.
Stk. 12 . Stk. 6, 9 og 10 gælder tilsvarende for et
forsikringsselskabs dattervirksomheder samt for et moderselskab, der omfattes
af § 123, stk. 3, og et sådant selskabs dattervirksomheder.«.
18. §§ 179 a-186 ophæves.
19. § 188 og § 189 ophæves.
20. § 190, stk. 1, 2, 4 og 5, ophæves, og i stk. 3,
der bliver stk. 1, ændres »Direktion, bestyrelse« til:
»Forsikringsselskabet«.
21. § 191 ophæves.
22. Efter § 213 indsættes:
»§ 213 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en
forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i
overensstemmelse med § 211 og § 213 skal Finanstilsynet i samarbejde med
hjemlandsmyndigheden offentliggøre en redegørelse for overdragelsen i
Statstidende og et landsdækkende dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes
som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.«.
23. § 222, stk. 2-4, ophæves.
24. § 240 c affattes således:
»§ 240 c. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152 - 152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der
handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk
eller sammenfattende form, når hverken det enkelte forsikringsselskab eller
dets kunder kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil
retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller trådt i
likvidation som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke
vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i
forsøg på at redde forsikringsselskabet.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
fortrolige oplysninger videregives til:
1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,
i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold
omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der
er truffet af Finanstilsynet.
4) Folketingets Ombudsmand.
5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i
henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.
7) Folketingets stående udvalg vedrørende et forsikringsselskabs generelle
økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,
for så vidt angår forsikringsselskaber i betalingsstandsning eller under
konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for
afvikling af selskabet.
8) Rigsrevisionen.
9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og
konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af forsikringsselskabets regnskaber, under
forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres opgaver.
10) Institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger
under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre
deres arbejde.
11) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med
forsikringsselskaber.
12) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet
med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne
under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til
varetagelse af deres tilsynsopgaver.
13) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af,
at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale
lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i
henhold til international aftale.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige
oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må
kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed
eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til
Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september
1995.
Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en
forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsdækning
videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af
en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.«.
25. § 240 d affattes således:
»§ 240 d. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene
det forsikringsselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig
mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
forsikringsselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så
vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller
mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 5, § 11, § 205, § 218 og §
240, stk. 2.
2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf.
§ 29, stk. 7.
3) Et medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse eller direktion eller en
kapitalejer, når tilsynet nægter et forsikringsselskab tilladelse eller
inddrager denne, jf. § 9 a, stk. 1-3 og 5.
4) Revisor i et forsikringsselskab, når Finanstilsynet afskediger eller
pålægger denne at give oplysninger om forsikringsselskabets forhold, samt i
sager vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i det
forsikringsselskab, som revisor reviderer, jf. § 179, stk. 7, 9 og 11, samt i
sager, hvor de valgte revisorer eller den ansvarshavende aktuar ikke har
opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 190, stk.
1, samt § 89, stk. 5, 1. pkt.
5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når
tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller
reagerer som følge af den manglende underretning om andelen eller ophæver
stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 33 a, stk.
1 og stk. 3-6, samt § 33 b, stk. 1-3.
6) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som ansvarshavende
aktuar, jf. § 89, stk. 2.
7) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et
forsikringsselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9 a,
stk. 1-3 og 5.
8) Virksomheder, med hvilke forsikringsselskabet har en særlig direkte
eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og
foretage inspektionsbesøg, jf. § 240, stk. 3.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,
en direktør, den ansvarshavende aktuar eller andre ledende medarbejdere i et
forsikringsselskab, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven
eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.
26. § 242, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
27. § 258, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion,
ansvarshavende aktuar, revisor, likvidator eller generalagent i rette tid at
efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold
til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder.«.
28. § 259 ophæves.
29. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og 4«.
30. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 181, stk. 2.,
1. pkt., § 182, stk. 6 og 7, § 184, stk. 4, § 190, stk. 1-3,».
31. I § 260, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 177, stk.
4,»: »§ 190, stk. 1,».
32. I § 260, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 92
g,»: »§ 92 h,».
33. Lovens Bilag 1 affattes således:
»Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og
alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk
Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.«.
§ 2
I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter,
forsikringsaktieselskaber, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og
selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.«.
§ 3
I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 23. december
1987, som ændret ved § 27 i lov nr. 315 af 14. maj 1997, foretages følgende
ændring:
1. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan bestemme, at
Erhvervsankenævnet er klageinstans for administrative afgørelser truffet af
færøske hjemmestyremyndigheder, hvis der indgås en aftale herom.«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1 - 2 kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger. § 2 kan sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende
forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra
Folketinget, er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og
partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav
Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle
koncerner. I september 1997 offentliggjorde Økonomiministeriet en rapport om
håndtering af pengeinstitutkriser.
De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de
finansielle love. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget
harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.
På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af
Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås
indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har partstatus i forhold til
Finanstilsynet.
Det er særdeles vigtigt, at finansielle virksomheder er underlagt
ensartede regler, hvis de påtager sig samme risici. Det må ikke have
betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig
selskabsretligt. En afgørende parameter for hvilke regler, der skal gælde for
tilsyn med virksomheden, er hvilke typer risici, den enkelte virksomhed
påtager sig. I lovforslaget lægges der derfor op til en harmonisering af
visse bestemmelser om koncernforhold i de finansielle love.
Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer, samt en
ændring af lov om Erhvervsankenævnet, der bemyndiger erhvervsministeren til
at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Erhvervsankenævnet kan
behandle klager over afgørelser truffet af det færøske forsikringstilsyn.
De i forbindelse med forslaget til lov om ændring af lov om banker og
sparekasser m.v. og forskellige andre love foreslåede ændringer af reglerne
for børneopsparing medfører, at sådanne ordninger tillige kan tegnes i
livsforsikringsselskaber, der har koncession til at drive
kapitaliseringsvirksomhed. (Forsikringsklasse VI). Dette medfører ingen
ændringer af lov om forsikringsvirksomhed.
1. Tavshedspligt og partsbegreb
Indledning
På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler
om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har adv., dr. jur. Jan Schans
Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den
finansielle tilsynslovgivning.
På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse
af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor
samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse
drøftelser, der nu fremlægges.
Tavshedspligt
Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af
fortrolige oplysninger. For eksempel præciseres det, at fortrolige
oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både
i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.
Det foreslås, at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige
oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen.
Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til
institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om
investorgarantiordninger (97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.
Endelig forslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver
tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at et selskab alligevel kun
vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver oplysninger, som
stammer fra selskabet selv eller fra korrespondance med tilsynet. Disse
oplysninger må selskabet selv antages at være i besiddelse af, hvorfor
selskabet selv frit kan foretage offentliggørelse.
Partsbegreb
Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der fastslår hvem der har
partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partstatus har bl.a. betydning for
retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser
for Erhvervsankenævnet.
De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed anses alene selskabet som part.
Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår
bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, ansvarshavende aktuar og andre
ledende medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte
mod den pågældende.
Det forslåes endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt
der er sket en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomheds regler, om hvem
der kan drive forsikringsvirksomhed - får partsstatus, når tilsynets
afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.
Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i
visse situationer skal kunne opnå partsstatus.
Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod
selskabet, hvorefter det er op til selskabet selv at afgøre, hvorvidt der
skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at
udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.
2. Koncernharmonisering og regelforenkling
Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle
koncerner.
Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og
internationalt har blandt andet været karakteriseret ved, at de klassiske
grænser mellem pengeinstitut, forsikrings-, realkredit- og
fondsmæglerselskaber - herunder børsmæglervirksomhed - er blevet mindre
klare. De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme
marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle
koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.
I nærværende lovforslag lægges der op til en harmonisering af visse af
bestemmelserne om koncernforhold i de finansielle love.
Det foreslås, at harmonisere tidsfristerne for orientering af
Finanstilsynet om ejere af kvalificerede andele og reglerne om revision,
således at reglerne for forsikringsselskaber svarer til reglerne for andre
finansielle virksomheder.
Finanstilsynet vil i øvrigt harmonisere de regler for finansielle
koncerner, som ikke kræver lovændring.
Forskelle i reguleringen af finansielle virksomheder, som ikke er
begrundet i, at der gør sig særlige forhold gældende i en bestemt branche
eller for et bestemt produkt, ophæves.
En årsag til behovet for harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser
baseret på EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men
forskelligt implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en
forskellig sproglig formulering.
Regelforenkling og harmonisering har som naturlig konsekvens, at
lovforslaget indeholder en række konsekvensrettelser. Disse rettelser er
alene af redaktionel karakter og medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
3. Regler om regnskab og revision
Med henblik på at undgå, at mindre forsikringsselskaber påføres unødige
udgifter til selskabsrevision, foreslås indført en bagatelgrænse, så
selskaber med en balancesum på under 250 mio. kr. kun skal vælge een
statsautoriseret revisor på generalforsamlingen. Selskaber med en balancesum
på mere end 250 mio. kr. skal vælge 2 faguddannede revisorer, hvoraf mindst
en skal være statsautoriseret.
En skønsmæssig opgørelse viser, at ca. 75 gensidige forsikringsselskaber
har en balance på under 250 mio. kr.
Regelsættet for revision i forsikringsselskaber harmoniseres i øvrigt, så
det er i overensstemmelse med revisionsbestemmelserne i de øvrige
tilsynslove.
Der indsættes desuden en bestemmelse, der har til formål at præcisere den
gældende bestemmelse om, at såfremt en direktør i et forsikringsselskab
tillige er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed, må selskabet ikke
indgå forsikringsaftaler med denne erhvervsvirksomhed eller virksomheder, der
er koncernforbundne hermed, medmindre bestyrelsen forinden har påset, at
aftalen indgås på markedsvilkår. Præsiseringen fastslår, at der ikke skal
gives regnskabsoplysninger om de af bestyrelsen godkendte forsikringer.
Endelig foreslås reglen om, at forsikringsmæssige hensættelser kan
placeres i andele og beviser i investeringsforeninger, udvidet til at omfatte
placeringer i pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og
placeringsforeninger, som reguleres af den nye lov om investeringsforeninger
og specialforeninger.
4. Lov om Erhvervsankenævnet (aftale med Færøerne)
Tilsyn med forsikringsselskaber etableret på Færøerne er et færøsk
særanliggende. Tilsynet udøves derfor af det Færøske Forsikringstilsyn, jf.
Lagtingslov om forsikringsvirksomhed, der med ganske få undtagelser begrundet
i særlige færøske forhold svarer til lov om forsikringsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, som ændret ved lov nr. 475 af
10. juni 1997. Lagtingsloven trådte i kraft den 1. januar 1997. I
lagtingslovens § 170, stk. 2, er det bestemt, at Færøernes Landsstyre kan
indgå aftale med »Industriministeriet« om, at afgørelser truffet af
det Færøske Forsikringstilsyn kan indbringes for Erhvervsankenævnet.
Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at en evt. aftale indgået mellem
erhvervsministeren og det færøske landsstyre kan opfyldes. Lovforslaget
indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren til at bestemme, at
Erhvervsankenævnet også skal være klageinstans for administrative afgørelser
truffet af færøske hjemmestyremyndigheder, hvis der indgås en aftale herom.
5. Høring
Forslagene om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. har været sendt i høring i følgende
ministerier og organisationer:
A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg
Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset
Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk
Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.
Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk
Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske
Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,
Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri
og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,
FUTOP Clearingcentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,
Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,
InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,
KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,
Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab
A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,
Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af
Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og
Værdipapircentralen.
Forslaget om ændring af lov om erhvervsankenævnet har været sendt i høring
i Erhvervsankenævnet og i Færøernes Landsstyre.
6. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser
Ændringen af lov om forsikringsvirksomhed vurderes ikke at have
administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.
Spørgsmålet om dækning af Erhvervsankenævnets merudgifter i forbindelse
med behandlingen af afgørelser fra det Færøske Forsikringstilsyn vil blive
afklaret i forbindelse med den aftale, som erhversvministeren kan indgå med
Landsstyret.
Det færøske Forsikringstilsyn har oplyst, at tilsynet fører tilsyn med et
livsforsikringsselskab og syv skadesforsikringsselskaber. Der forventes i
startfasen at være sager vedrørende afklaring af, hvorvidt visse aktiviteter,
der faktisk i dag udøves af virksomheder og foreninger, må anses for
forsikringsvirksomhed, og derfor skal afdækkes i et forsikringsselskab. Der
må dog alt i alt forventes at være tale om et begrænset antal sager.
7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de
finansielle love. Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner
kommer med lovforslaget til i højere grad at være ens.
Herudover vil forslaget om, at forsikringsselskaber med en balancesum på
under 250 mill. kr. kun skal have en faguddannet revisor, medføre en lettelse
for disse i dag ca. 75 mindre selskaber.
Forslaget om ændring af lov om Erhvervsankenævnet skønnes ikke at have
erhvervsmæssige konsekvenser.
8. Forhold til EU-retten og andre landes lovgivning på området
EU-direktiverne på det finansielle område harmoniserer den nationale
lovgivning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforeninger, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber. I
forhold til EU-retten er der alene foretaget nogle få præciseringer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den
finansielle lovgivning.
Der er alene tale om en ændring af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Ændringen er alene af redaktionel krakter.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den
finansielle lovgivning.
Med ændringen tydeliggøres, at Finanstilsynet på forhånd skal underrettes
om og godkende erhvervelse af kvalificerede andele.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den
finansielle lovgivning.
Der er alene tale om, at betegnelsen »ledelsen« er mest i
overensstemmelse med nutidig sprogbrug.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den
finansielle lovgivning.
Med ændringen fastsættes samme tidsfrist i den finansielle lovgivning for
selskabernes meddelelse til Finanstilsynet om navne på ejere af visse
kvalificerede andele. Meddelelsen skal ske i forbindelse med indsendelse af
årsregnskabet.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 21.
Til nr. 8
Ved forslaget præciseres, hvilke medarbejdere retningslinjerne skal
omfatte. Det klargøres herved, at retningslinjerne ikke skal omfatte interne
revisions- og vicerevisionschefer, idet disse i henhold til gældende lov ikke
kan have engagement med eller stille sikkerhed over for forsikringsselskabet.
Til nr. 9
Forslaget i nr. 9 er en konsekvens af nr. 17.
Til nr. 10 og 11
Ved lov nr. 475 af 10. juni 1997 blev bestyrelsen pålagt at godkende
forsikringsaftaler, der blev indgået mellem en erhvervsvirksomhed og
forsikringsselskabet, hvis direktøren var bestyrelsesmedlem i
erhvervsvirksomheden. Formålet med forslaget er at præcisere bestyrelsens og
revisionens pligter i disse situationer. Af redaktionelle grunde er denne
præcisering foretaget som en selvstændig bestemmelse.
Ændringen medfører, at der ikke skal gives oplysninger om de af
bestyrelsen godkendte forsikringsaftaler i årsregnskabet.
Forslaget i nr. 10 er en konsekvens af nr. 11.
Til nr. 12 og 13
Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisions- eller
vicerevisionschef at være medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse,
herunder at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Den interne
revisionschef ansættes af og refererer til selskabets bestyrelse. Bestyrelsen
skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen. Funktionsbeskrivelsen
indeholder bestemmelser om den interne revisions bemanding og budget.
Med forslaget undgås, at den interne revisions- eller vicerevisionsschef
via medlemsskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i
forsikringsselskabet.
Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at
indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern
revisionchef.
Der er i forslag nr. 12 også tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen
om valgte og interne revisorers pligt til at deltage i bestyrelsens
behandling af sager findes i den gældende lovs § 189, stk. 2. Den foreslås
flyttet med henblik på at harmonisere systematikken med systematikken i bank-
og sparekasseloven. I bank- og sparekasseloven findes den tilsvarende
bestemmelse i § 16 b, stk. 2, i lovens kapitel om ledelse.
Forslaget i nr. 13 er en konsekvens af nr. 12.
Til nr. 14
Den gældende § 128, stk. 1, nr. 8, indeholder hjemmel til, at selskabets
forsikringsmæssige hensættelser kan placeres i andele og beviser i
investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.
Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som
er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer
sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og
placeringsforeninger.
Ativerne til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser kan herefter
placeres i de 3 typer specialforeninger efter samme regler, som gælder efter
de gældende bestemmelser for investeringsforeninger.
Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere
formuen i unoterede aktier eller anparter omfattes derimod af § 128, stk. 1,
nr. 13. Sådanne investeringer må efter lovens § 128, stk. 8, højst udgøre 10
pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. Investeringer omfattet af § 128,
stk. 1, nr. 8, kan efter lovens § 128, stk. 5, udgøre op til 40 pct. af de
forsikringsmæssige hensættelser.
Til nr. 15
Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den
finansielle lovgivning.
Med ændringen tydeliggøres, at både direkte og indirekte moderselskaber
samt disses associerede selskaber omfattes af bestemmelsen.
Til nr. 16
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17
Det foreslås, at lovens § 179, stk. 1, ændres, således at kravet om 2
revisorer ikke skal gælde for de mindre forsikringsselskaber. Jo mindre
selskaberne er, jo mere økonomisk belastende er kravet om 2 revisorer. Da det
samtidigt skønnes, at kravet ikke forøger sikkerheden væsentligt i de mindre
selskaber, foreslås det, at de fritages for kravet.
De mindre selskaber skal efter forslaget have mindst 1 revisor, der skal
være statsautoriseret revisor.
Grænsen i § 179, stk. 1, på 250 mio. kr. er skønsmæssigt fastsat ud fra en
afbalancering af hensynet til sikkerheden ved 2 revisorer og hensynet til
omkostninger herved.
Samme grænse er i øvrigt fastsat i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om ændring af lov om banker- og sparekasser m.v., hvortil der henvises.
I stk. 2 foreslås, at kravet om samme revisor gælder »nedad« i
koncernen, det vil sige for datterselskaber. Herudover foreslås, at kravet
også skal gælde »opad« for moderselskaber, der er holdingselskaber,
og disses øvrige datterselskaber.
I stk. 3 foreslås der en dispensationsadgang, som anvendes, hvor kravet om
samme revisor efter § 179, stk. 2, finder anvendelse på udenlandske
selskaber. I sådanne tilfælde er det ofte ikke hensigtsmæssigt eller måske
ikke muligt, at revisorerne er fælles. Ofte er det dog formålstjenligt at
fastholde, at mindst en af revisorerne også skal være revisor i det
udenlandske moderselskab.
Den foreslåede § 179, stk. 4, indebærer, at årsregnskabslovens kapitel 8
a, der som udgangspunkt kun gælder for forsikringsselskaber, der er
aktieselskaber, jf. forslagets § 2, også finder anvendelse på gensidige
forsikringsselskaber herunder tværgående pensionskasser.
Den foreslåede § 179, stk. 5, præciserer, hvornår aktionærer og øvrige,
der er stemmeberettigede på generalforsamlingen, kan kræve, at der udnævnes
en yderligere revisor. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 179 stk.
2. Den gældende lovs § 179, stk. 2, der ophæves med forslaget, svarer i
øvrigt til årsregnskabslovens § 61 a, stk. 2. Der er dog den forskel, at de
opgaver, der efter årsregnskabsloven skal varetages af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, efter den gældende lov om forsikringsvirksomhed varetages
af Finanstilsynet. Opgaverne går først og fremmest ud på at udnævne en ekstra
revisor, når ejere, der repræsenterer en tiendedel af stemmeretten, stiller
krav herom. Årsregnskabslovens bestemmelser gælder også på dette punkt for
pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Det foreslås, at
forsikringsselskaber underlægges samme bestemmelser. Det bemærkes i den
forbindelse, at Finanstilsynet efter forslaget til ny § 179, stk. 1, får
mulighed for i særlige tilfælde på eget initiativ at udpege yderligere en
revisor.
Den foreslåede § 179, stk. 6, svarer med visse redaktionelle ændringer til
den gældende § 190, stk. 4.
Den foreslåede § 179, stk. 7, svarer med visse redaktionelle ændringer til
den gældende § 182, stk. 3.
Den foreslåede § 179, stk. 8, svarer til den gældende § 182, stk. 6.
Den foreslåede § 179, stk. 9, svarer til den gældende § 190, stk. 2.
Den foreslåede § 179, stk. 10, svarer med visse redaktionelle ændringer
til den gældende § 242, stk. 8.
Den foreslåede § 179, stk. 11, svarer til den gældende § 181, stk. 2.
Til nr. 18
Den gældende lovs § 179 a fastslår, at de opgaver, der ifølge
aktieselskabsloven kan varetages af en enkelt revisor, skal varetages af
samtlige revisorer i forsikringsselskaber.
En tilsvarende bestemmelse findes ikke i de øvrige finansielle love.
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet det anses for en selvfølge, at de
opgaver, der i henhold til lovgivningen i det hele taget pålægges revisor,
påhviler samtlige revisorer, når der forekommer flere.
Som følge af at revisorer nu kun kan være statsautoriserede eller
registrerede revisorer, er bestemmelsen i den gældende lovs § 180, stk. 1,
overflødig. Den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabsloven ophævedes i 1996.
Den gældende lovs § 180, stk. 2 og 3, findes tilsvarende i
årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1. og 2. Som følge heraf vil de gælde for
forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Den gældende lovs § 180, stk. 4, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
2.
I henhold til den gældende § 180, stk. 4, 2. pkt., kan Finanstilsynet i de
særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet efter lovens § 3, stk. 2, bestemmer, at
en gruppe af virksomheder skal behandles som en koncern, tillige bestemme, at
gruppen skal have fælles revisorer. Efter forslaget udgår denne bestemmelse
af loven. Årsagen er, at § 3, stk. 2, sammenholdt med de nu foreslåede
revisionsbestemmelser giver fornøden hjemmel til, at Finanstilsynet kan
bestemme, at revisorerene skal være fælles for gruppen. Den særlige hjemmel i
§ 180, stk. 4, er derfor overflødig.
Den gældende lovs § 181, stk. 1, findes tilsvarende i årsregnskabslovens §
61 d, stk. 2. Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter
forslagets § 2.
Den gældende lovs § 181, stk. 2, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
11.
Den gældende lovs § 182, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8 findes tilsvarende i
årsregnskabslovens § 61 e. Som følge heraf vil den gælde for
forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Årsregnskabslovens § 61 e, stk. 1, indeholder et krav om, at revisor
straks skal give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om
fratrædelsestidspunktet, når hans hverv ophører. Tilsvarende gælder, at
revisor i selskaber med børsnoterede aktier eller obligationer i denne
situation skal give meddelelse til den pågældende fondsbørs. Disse krav
bliver med forslaget gjort gældende også i forsikringsselskaber.
Den gældende lovs § 182, stk. 3, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
7.
Den gældende lovs § 183 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 f.
Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Den gældende lovs § 184, stk. 1 og 2, findes tilsvarende i
årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1 og 2. Som følge heraf vil bestemmelserne
gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Den gældende lovs § 184, stk. 3, fastslår, at i de særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet efter lovens § 3, stk. 2, bestemmer, at en gruppe af
virksomheder skal behandles som en koncern, skal de fælles revisorer revidere
»koncern«-regnskabet og gruppens indbyrdes regnskabsmæssige
forhold. Bestemmelsen er med de nu foreslåede revisionsbestemmelser
overflødig, fordi det følger heraf, at de revisorer, der er fælles for
gruppen, også skal revidere gruppen som koncern betragtet, jf. bemærkningerne
til nr. 17.
Den gældende lovs § 185 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 h.
Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Den gældende lovs § 186 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 i.
Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Til nr. 19
Den gældende lovs § 188 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 j.
Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.
Den gældende lovs § 189, stk. 1, har ingen selvstændig betydning, da
indholdet af bestemmelsen allerede følger af lovens § 93, stk. 2, 3. pkt.,
der nu bliver stk. 4, jf. forslagets nr. 12.
Med hensyn til den gældende lovs § 189, stk. 2, henvises til
bemærkningerne til forslagets nr. 12.
Den gældende lovs § 189, stk. 3, findes tilsvarende i årsregnskabslovens §
61 k. Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets
§ 2.
Til nr. 20
Den gældende lovs § 190, stk. 1, findes tilsvarende i årsregnskabslovens §
61 l. Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets
§ 2, sammenholdt med forslaget til ny § 179, stk. 4, jf. forslagets nr. 17.
Den gældende lovs § 190, stk. 2, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
9, jf. forslagets nr. 17.
Den gældende lovs § 190, stk. 4, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
6, jf. forslagets nr. 17.
Den gældende lovs § 190, stk. 5, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
12, jf. forslagets nr. 17.
Ændringen af den gældende lovs § 190, stk. 3, er en redaktionel ændring
med henblik på at harmonisere systematikken i de finansielle love.
Til nr. 21
Der er tale om en redaktionel ændring med henblik på at harmonisere
systematikken i de finansielle love. Reglerne om granskning i den gældende
lovs § 191 findes tilsvarende i aktieselskabslovens § 95. Når bestemmelsen
ophæves i lov om forsikringsvirksomhed, indebærer det uden videre, at § 95 i
aktieselskabsloven i stedet finder anvendelse på forsikringsselskaber, der er
aktieselskaber. Med forslagets nr. 7 sikres det samtidig, at bestemmelsen
også fortsat finder anvendelse på gensidige selskaber.
Til nr. 22
I forbindelse med overdragelse af danske forsikringsbestande tegnet af
udenlandske EU-forsikringsselskaber samt selskaber fra andre lande, der har
gennemført Rådets 3. generationsdirektiver om forsikringsvirksomhed, foreslås
indført en pligt til ved overdragelsen at informere de danske
forsikringstagere herom.
Når den endelige tilladelse til overdragelsen er blevet givet af
hjemlandsmyndigheden, skal Finanstilsynet i samarbejde med
hjemlandsmyndigheden offentliggøre en meddelelse herom. Hvorvidt der tillige
skal ske en offentliggørelse af beslutningen om overdragelsen, afhænger af
reglerne i det overdragende selskabs hjemland.
Når den endelige tilladelse til overdragelsen er blevet givet af
hjemlandsmyndigheden, anses det for tilstrækkeligt, at Finanstilsynets
redegørelse om overdragelsen alene offentliggøres i Statstidende og et
landsdækkende dagblad.
Til nr. 23
Som konsekvens af gennemførelsen af 3. generationsdirektiverne om
forsikringsvirksomhed er den pågældende bestemmelse overflødig.
Til nr. 24
Det foreslås at ændre § 240 c med henblik på at gennemføre eneudrederens
anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning.
Med ændringen foreslås desuden en omstrukturering af bestemmelsen for at gøre
denne mere klar og entydig.
Det bemærkes, at den gældende § 240 c, stk. 6, foreslås indsat som ny
selvstændig § 240 d.
Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt vedrørende
fortrolige oplysninger. Bestemmelsen er uændret bortset fra, at der er indsat
en præcisering af, at tavshedspligten alene vedrører fortrolige oplysninger.
Denne præcisering er hidtil alene fremgået af lovens bemærkninger.
Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets
tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.
Finanstilsynets tavshedspligt må for det første ses som et supplement til
den tavshedspligt, der er foreskrevet for forsikringsselskabers forhold. Det
vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte
forsikringsselskabers forretningsmæssige forhold, men i høj grad også et
ønske om at beskytte selskabets kunder, det være sig privatpersoner eller
erhvervskunder.
Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den
tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige
oplysninger i en given sag, må forsikringsselskaberne og kunderne kunne nære
tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.
Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder
naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men
stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle
oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte
oplysninger.
Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om, at Finanstilsynet
bekræfter et givent forhold over for eksempelvis pressen. I en sådan
situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller
enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et
ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med
supplerende eller korrigerende oplysninger.
En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor eet selskab
giver samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger og andre selskaber
føler sig presset til at følge trop.
Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke selskabets ledelse til
at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives
Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad
afholde selskaberne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til
tilsynet.
Oplysninger om et selskabs kunder m.fl. kan kun videregives med disses
samtykke. Et selskab kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet
videregiver oplysninger, som stammer fra selskabet selv eller fra
korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må selskabet selv
antages at være i besiddelse af, hvorfor selskabet selv frit kan foretage
videregivelsen.
Det foreslås på denne baggrund, at selskaber under tilsyn ikke skal kunne
give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse af
ellers fortrolige oplysninger.
I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen drift i
årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre
oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte selskab eller dets kunder ikke
kan identificeres.
Stk. 4 vedrører forsikringsselskabets relationer til kunder og tredjemand,
som er involveret i forsøg på at redde selskabet. Bestemmelsen svarer til den
gældende lov om forsikringsvirksomheds § 240 c, stk. 2, nr. 2. Det er dog
præciseret, at oplysninger om kundeforhold ikke kan videregives, samt at
fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i
forsøg på at redde selskabet, også gælder efter at denne medvirken er ophørt.
Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området, og fremgår nu
af et særskilt stykke.
Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan
videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom er uændrede, dog er
rækkefølgen systematiseret, og der er sket en præcisering af enkelte
bestemmelser. Herudover er der indføjet nye bestemmelser (nr. 7 og 8).
I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger kan
videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare
forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af
straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket
straffelovgivningen. Hertil kommer, at bestemmelsen synes at forudsætte, at
der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.
Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen
eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,
førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.
Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller
mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er
bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også
kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse
af tilsynslovgivningen eller straffeloven.
Nr. 2 svarer til den nuværende nr. 8.
Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 11.
Nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 9, der nu opdeles i to
særskilte numre.
Nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende nr. 9, der nu opdeles i to
særskilte numre.
Nr. 6 svarer til den nuværende nr. 10.
Nr. 7 indeholder en ny bestemmelse, der svarer til den gældende bank- og
sparekasselovs § 50 b, stk. 2, nr. 11.
Bestemmelsen i den forslåede nr. 8 er ny. Bestemmelsen giver hjemmel til
videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen, især til brug for
forvaltningsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis,
hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i
Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af
Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den hidtidige praksis er, Rigsrevisionens
rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.
I overensstemmelse med 3. skades- og livsforsikringsdirektiv præciseres
det i nr. 9, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og
andre myndigheder. Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandske
myndigheder, der i visse tilfælde har en anden status eller en anden
betegnelse. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende nr. 5.
Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 7.
Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 3. Det er dog præciseret, at
bestemmelsen også omhandler EØS-landene.
Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 4. Det er dog præciseret, at
bestemmelsen også omhandler EØS-landene.
Det er i nr. 13 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive
oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende
land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være
tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke
at ville udlevere de pågældende oplysninger.
Det er samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.
Disse lande er omfattet af nr. 11 og 12.
Stk. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 5. Det er dog præciseret, at
alle, der efter den foreslåede stk. 5 modtager oplysninger fra
Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er
tale om fortrolige oplysninger.
Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende
principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på
en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.
Stk. 7 svarer til det nuværende stk. 4
Stk. 8 indeholder en ny bestemmelse, der svarer til den gældende bank- og
sparekasselovs § 50 b, stk. 5.
Stk. 9 svarer til det nuværende stk. 3.
Til nr. 25
Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af princippet i den gældende §
240 c, stk. 6, om at alene forsikringsselskabet er part i forhold til
Finanstilsynet. Som noget nyt henvises til, at i stk. 2 og 3 kan andre end
selskabet tillige være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus
indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige
oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende samt giver
mulighed for indbringelse af Finanstilsynets afgørelse herom for
Erhvervsankenævnet.
I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end selskabet kan anses for
part.
Nr. 1. angiver, at partsstatus tillægges i de tilfælde, hvor
Finanstilsynet træffer afgørelse om lovens anvendelsesområde (§ 1, stk. 1, og
§ 2, stk. 1), selskabsformen (§ 5) og krav om, at et forsikringsselskabs og
en tværgående pensionskasses navn skal angive dets egenskab af
forsikringsselskab eller pensionskasse (§§ 11 og 205).
Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt en virksomhed anses for at
drive forsikrings- henholdsvis pensionskassevirksomhed. Det kan medføre, at
virksomheden får pålæg af tilsynet om at ophøre med at drive den form for
virksomhed og eventuel påtale for at overtræde bestemmelserne. Det synes
rimeligt - og i øvrigt i overensstemmelse med hidtidig praksis - at tillægge
denne personkreds partsstatus.
I medfør af § 218 er det tilladt erhvervsmæssigt at formidle forsikringer
for visse risici til danske og udenlandske forsikringsselskaber. Dersom der
træffes en afgørelse, hvorefter en person har handlet i strid med § 218, skal
vedkommende tillægges partsstatus.
I medfør af § 240, stk. 2, kan Finanstilsynet indhente oplysninger hos
fysiske og juridiske personer til brug for tilsynets bedømmelse af, om deres
aktiviteter er omfattet af loven. Det foreslås, at disse personer og
virksomheder tillægges partsstatus.
Nr. 2. En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive
forsik-ringsvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, tillægges ligeledes partsstatus,
selvom virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er et
forsikringsselskab omfattet af § 240 d, stk. 1.
Dette gælder også i tilfælde af, at Finanstilsynet suspenderer
behandlingen af en ansøgning om godkendelse af datterselskaber
(forsikringsselskaber), som direkte eller indirekte ejes af selskaber med
hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, jf. § 29, stk. 7.
Nr. 3. Hvis Finanstilsynet nægter et selskab tilladelse eller inddrager
denne, fordi et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse ikke anses
for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende
person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 9 a, stk. 1, og §
253, stk. 1, nr. 2.
Tilsvarende vil en kapitalejer, jf. § 9 a, stk. 2, og § 253, stk. 1, nr.
2, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af
selskabet, også opnå partsstatus.
Finanstilsynet kan efter § 9 a, stk. 3, nægte at give tilladelse til et
selskab, hvis selskabet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v.,
og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets
opgaver. De virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser
til et selskab, hvorfor tilladelse nægtes, er ligeledes part i denne del af
sagen.
Tilsvarende gælder, hvor et selskab har snævre forbindelser til
virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands
lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jf. § 9
a, stk. 5.
Nr. 4. En revisor i et forsikringsselskab får partsstatus, hvis
Finanstilsynet afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om
forsikringsselskabets forhold, eller der opstår sager vedrørende forbuddet
mod, at revisor har et engagement m.v. i det selskab, som denne reviderer,
jf. den foreslåede § 179, stk. 7, 9 og 11. Tilsvarende gælder, hvis
Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer og den ansvarshavende aktuar
ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. §
89, stk. 5, 1. pkt., samt den foreslåede § 190, stk. 1.
Nr. 5. I medfør af § 33 a, stk. 1 og 3-6, skal Finanstilsynet godkende den
direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele samt have
underretning fra en kapitalejer, hvis andel falder til under 10 pct. I øvrigt
giver § 33 b, stk. 1-3, mulighed for at ophæve stemmeretten for ejere af
kvalificerede andele. Det synes velbegrundet, at den ejer af kvalificerede
andele, som afgørelsen vedrører, betragtes som part, hvilket hermed
præciseres i lovteksten.
Nr. 6. En aktuar, som Finanstilsynet nægter godkendelse som ansvarshavende
aktuar i et forsikringsselskab tillægges ligeledes partsstatus, jf. § 89,
stk. 2.
Nr. 7. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Nr. 8. Efter § 240, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og
foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke forsikringsselskabet
har særlig direkte eller indirekte forbindelse. De virksomheder, som
Finanstilsynet eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage
inspektionsbesøg hos, er tillige part i denne del af sagen.
Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til forsikringsselskabet
partstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler
forhold, der retter sig mod den pågældende.
Til nr. 26
Den gældende lovs § 242, stk. 8, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.
9, jf. forslagets nr. 17.
Til nr. 27
Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af den 30. december
1996, hvorved det blandt andet blev besluttet, at lovgivning og sager
vedrørende regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder overføres fra
Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet. Forslaget indebærer, at
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge et
selskabs bestyrelse, direktion, ansvarshavende aktuar, revisor, likvidator
eller generalagent tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter, der efter
loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.
Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til
bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til
finanstilsynet.
Til nr. 28
Som konsekvens af gennemførelsen af 3. generationsdirektiverne om
forsikringsvirksomhed er den pågældende bestemmelse overflødig.
Til nr. 29
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2.
Til nr. 30 og 31
Ændringerne er en konsekvens af forslagets nr. 18 og 20.
Til nr. 32
Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 11.
Til nr. 33
Ændringen er medtaget for at tage højde for OECDs øgede medlemskreds.
Til § 2
Til nr. 1
Årsregnskabsloven finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, der
er organiseret som aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 1. pkt.
3. Det foreslås, at forsikringsselskaber også skal omfattes af
årsregnskabslovens kapitel 8 a om revision i lighed med, hvad der gælder for
andre virksomhedstyper inden for den finansielle sektor.
Gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser omfattes
tilsvarende af årsregnskabslovens kapitel 8 a om revision, jf. forslagets § 1
nr. 17.
Til § 3
Til nr. 1
Bestemmelsen i den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiger erhvervsministeren
til at bestemme, at Erhvervsankenævnet kan behandle klager over afgørelser
truffet af hjemmestyremyndigheder på Færøerne, hvis der indgås en aftale
herom. Lovgivningen vedrørende færøske forsikringsselskaber er et færøsk
særanliggende, jf. lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre,
liste A. Den gældende færøske lov på området er for tiden lagtingslov nr. 3
af 13. februar 1996 om forsikringsvirksomhed som senest ændret ved
lagtingslov nr. 153 af 30. december 1996.
Lagtingsloven giver mulighed for, at Færøernes Landsstyre kan indgå aftale
med Erhvervsministeriet om, at Erhvervsankenævnet kan behandle sager
vedrørende afgørelser truffet af det færøske forsikringstilsyn.
Bemyndigelsen til erhversministeren er udformet således, at der eventuelt
kan indgås aftaler også på andre af de områder Erhvervsankenævnet beskæftiger
sig med, såfremt Færøernes Landsstyre måtte rette henvendelse herom.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 1998.
Til § 5
Det foreslås, at loven kan sættes i kraft på Grønland. Det foreslås
endvidere, at § 2 kan sættes i kraft for Færøerne, idet lov om
forsikringsvirksomhed ikke gælder for Færøerne.
Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om
visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om Erhvervsankenævnet
(Revision, tavshedspligt, partsbegreb m.v.)
(Lovforslag nr. L 182).
Hovedformålet med lovforslaget er at følge op på eneudredningen om
tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle sektor og rapporten om
finansielle koncerner.
Forslaget vedrørende tavshedspligt indebærer en præcisering af reglerne
for videregivelse af oplysninger.
For så vidt angår partsbegrebet foreslås der indsat en ny bestemmelse, der
fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.
Partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår bestyrelsesmedlemmer,
revisorer, direktører, ansvarshavende aktuar og andre ledende medarbejdere,
såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.
Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der er
sket en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomheds regler om, hvem der kan
drive forsikringsvirksomhed får partsstatus, når tilsynets afgørelse er
rettet direkte mod den pågældende.
På baggrund af Finanstilsynets rapport fra marts 1997 om finansielle
koncerner lægges der i lovforslaget op til en harmonisering og
regelforenkling. Tidsfristerne for orientering af Finanstilsynet om ejere af
kvalificerede ejerandele og reglerne om revision harmoniseres.
Forsikringsselskaber er fremover omfattet af årsregnskabslovens
revisionsbestemmelser. Dog fritages forsikringsselskaber med en balancesum på
under 250 mill. kr. fra kravet om to revisorer.
Herudover foreslås placeringsreglerne ændret, således at
forsikringsselskaber fremover kan investere i tre af de nye specialforeninger
pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og
placeringsforeninger efter samme regler, som gælder for
investeringsforeninger.
Endelig ændres loven om Erhvervsankenævnet, således at erhvervsministeren
bemyndiges til at indgå en aftale med Færøerne.
De i forbindelse med forslaget til ændring af lov om banker og sparekasser
mv. og forskellige andre love foreslåede ændringer af reglerne for placering
af børneopsparing betyder, at sådanne ordninger også kan tegnes i
livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive
kapitaliseringsvirksomhed.
Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om Erhvervsankenævnet Retsinformation · 17. december 1998
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1998) - L 28 Retsinformation · 9. oktober 1998
- Bekendtgørelse om koncession til livsforsikringsselskaber (* 1) Retsinformation · 23. december 1997
- 1997 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG REALKREDITLOVEN (PARTSBEGREBET I DEN FINANSIELLE TILSYNSLOVGIVNING) Retsinformation · 1. april 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven Retsinformation · 13. november 1998
- 1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG REALKREDITLOVEN (PARTSBEGREBET I DEN FINANSIELLE TILSYNSLOVGIVNING) Retsinformation · 20. november 1997