Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. OG LOV OM ERHVERVSANKENÆVNET (REVISION, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB M.V.)

1997/1 LSF 182Lovforslag som fremsatFolketinget5. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august

1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Falck A/S;».

2. § 29, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der

direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller

stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en

betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsselskabet eller som i øvrigt

har snævre forbindelser til forsikringsselskabet, jf. § 9 a, stk. 4, samt om

størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.«.

3. § 29, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

4. I § 33 a, stk. 1, ændres »underrettes om og på

forhånd godkende« til: »på forhånd underrettes om og

godkende«.

5. I § 33 a, stk. 2, ændres »driften« til:

»ledelsen«.

6. I § 33 a, stk. 8 , ændres »inden udgangen af juni

måned« til: »i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet«.

7. I § 72, stk. 1, indsættes efter »§§ 61-64,»:

»§ 95,».

8. I § 91, stk. 5, ændres »andre medarbejdere omfattet

af personkredsen i § 90, stk. 1,» til: »vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt andre ledende medarbejdere med et

særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner«.

9. I § 92 a, stk. 4, ændres »§ 190, stk. 4« til

»§ 179, stk. 6«.

Læs alt

10. § 92 d, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

11. Efter § 92 g indsættes:

»§ 92 h. Hvis en direktør i medfør af § 92 d, stk. 1, er

bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed end de i §§ 92 b, 92 c og 92

e nævnte, må et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå

forsikringsaftale med erhvervsvirksomheden eller virksomheder, der indgår i

koncern med denne erhvervsvirksomhed. Bestyrelsen skal påse, at

forsikringsaftalen indgås på normale forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår. Godkendelsen skal fremgå af bestyrelsens

forhandlingsprotokol.

Stk 2. Den valgte revision gennemgår og afgiver erklæring om,

hvorvidt forsikringsaftalen kan anses for ydet på forsikringsselskabets

sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.«.

12. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Hvervet som intern revisions- eller

vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt

til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelse af regnskab, såfremt det ønskes af blot eet

bestyrelsesmedlem.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

13. I § 93, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres:

»stk. 1-3« til: »stk. 1-5«.

14. § 128, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger

og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om

investeringsforeninger og specialforeninger,».

15. I § 144 a ændres »som moderselskabets associerede

virksomheder« til: »som moderselskabernes associerede

virksomheder«.

16. I § 153, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 128, stk. 1,

nr. 5«, til: »§ 128, stk. 1, nr. 7«.

17. § 179 affattes således:

»§ 179. Forsikringsselskaber skal have mindst en

statsautoriseret revisor. Forsikringsselskaber med en balancesum på 250 mio.

kr. eller derover skal have mindst 2 revisorer. Er forsikringsselskabet en

modervirksomhed eller et datterselskab af et selskab, der omfattes af § 123,

stk. 3, finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan

i særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på

samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af

generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i et forsikringsselskab skal tillige være

revisorer i forsikringsselskabets dattervirksomheder. Har

forsikringsselskabet et moderselskab, der omfattes af § 123, stk. 3, skal

forsikringsselskabets revisorer tillige være revisorer i dette moderselskab

og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra

kravene i stk. 2.

Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskaber m.v. gælder for forsikringsselskaber. For gensidige selskaber

anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 5. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10

af de aktionærer, der ejer aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber 1/10

af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, stiller krav herom.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens

gennemførelse i forsikringsselskaber, herunder om oprettelse af interne

revisionsafdelinger og systemrevisionens gennemførelse i fælles

datacentraler.

Stk. 7. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes

åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf.

herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 8. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor

give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller

sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om selskabets

forhold.

Stk. 10. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision

i et forsikringsselskab. Forsikringsselskabet kan pålægges at betale for

revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 11. Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme

koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

Dette gælder dog ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for

genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

Stk. 12 . Stk. 6, 9 og 10 gælder tilsvarende for et

forsikringsselskabs dattervirksomheder samt for et moderselskab, der omfattes

af § 123, stk. 3, og et sådant selskabs dattervirksomheder.«.

18. §§ 179 a-186 ophæves.

19. § 188 og § 189 ophæves.

20. § 190, stk. 1, 2, 4 og 5, ophæves, og i stk. 3,

der bliver stk. 1, ændres »Direktion, bestyrelse« til:

»Forsikringsselskabet«.

21. § 191 ophæves.

22. Efter § 213 indsættes:

»§ 213 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en

forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i

overensstemmelse med § 211 og § 213 skal Finanstilsynet i samarbejde med

hjemlandsmyndigheden offentliggøre en redegørelse for overdragelsen i

Statstidende og et landsdækkende dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes

som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.«.

23. § 222, stk. 2-4, ophæves.

24. § 240 c affattes således:

»§ 240 c. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter

straffelovens §§ 152 - 152 e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige

oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der

handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige

oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk

eller sammenfattende form, når hverken det enkelte forsikringsselskab eller

dets kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil

retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller trådt i

likvidation som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke

vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i

forsøg på at redde forsikringsselskabet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

fortrolige oplysninger videregives til:

1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,

i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold

omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

2) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

3) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der

er truffet af Finanstilsynet.

4) Folketingets Ombudsmand.

5) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

6) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i

henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

7) Folketingets stående udvalg vedrørende et forsikringsselskabs generelle

økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen,

for så vidt angår forsikringsselskaber i betalingsstandsning eller under

konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for

afvikling af selskabet.

8) Rigsrevisionen.

9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og

konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige

for den lovpligtige revision af forsikringsselskabets regnskaber, under

forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres opgaver.

10) Institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger

under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre

deres arbejde.

11) De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med

forsikringsselskaber.

12) De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet

med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne

under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til

varetagelse af deres tilsynsopgaver.

13) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af,

at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale

lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i

henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige

oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger

undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må

kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,

eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed

eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til

Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 7, er begrænset til

dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september

1995.

Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en

forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsdækning

videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af

en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.«.

25. § 240 d affattes således:

»§ 240 d. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene

det forsikringsselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig

mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end

forsikringsselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så

vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller

mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 5, § 11, § 205, § 218 og §

240, stk. 2.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive

forsikringsvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf.

§ 29, stk. 7.

3) Et medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse eller direktion eller en

kapitalejer, når tilsynet nægter et forsikringsselskab tilladelse eller

inddrager denne, jf. § 9 a, stk. 1-3 og 5.

4) Revisor i et forsikringsselskab, når Finanstilsynet afskediger eller

pålægger denne at give oplysninger om forsikringsselskabets forhold, samt i

sager vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i det

forsikringsselskab, som revisor reviderer, jf. § 179, stk. 7, 9 og 11, samt i

sager, hvor de valgte revisorer eller den ansvarshavende aktuar ikke har

opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 190, stk.

1, samt § 89, stk. 5, 1. pkt.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når

tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller

reagerer som følge af den manglende underretning om andelen eller ophæver

stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 33 a, stk.

1 og stk. 3-6, samt § 33 b, stk. 1-3.

6) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som ansvarshavende

aktuar, jf. § 89, stk. 2.

7) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et

forsikringsselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9 a,

stk. 1-3 og 5.

8) Virksomheder, med hvilke forsikringsselskabet har en særlig direkte

eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og

foretage inspektionsbesøg, jf. § 240, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor,

en direktør, den ansvarshavende aktuar eller andre ledende medarbejdere i et

forsikringsselskab, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven

eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

26. § 242, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

27. § 258, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion,

ansvarshavende aktuar, revisor, likvidator eller generalagent i rette tid at

efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold

til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige bøder.«.

28. § 259 ophæves.

29. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og 4«.

30. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 181, stk. 2.,

1. pkt., § 182, stk. 6 og 7, § 184, stk. 4, § 190, stk. 1-3,».

31. I § 260, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 177, stk.

4,»: »§ 190, stk. 1,».

32. I § 260, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 92

g,»: »§ 92 h,».

33. Lovens Bilag 1 affattes således:

»Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og

alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.«.

§ 2

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter,

forsikringsaktieselskaber, fondsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og

selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.«.

§ 3

I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 23. december

1987, som ændret ved § 27 i lov nr. 315 af 14. maj 1997, foretages følgende

ændring:

1. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Erhvervsministeren kan bestemme, at

Erhvervsankenævnet er klageinstans for administrative afgørelser truffet af

færøske hjemmestyremyndigheder, hvis der indgås en aftale herom.«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1 - 2 kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger. § 2 kan sættes i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende

forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra

Folketinget, er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og

partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav

Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle

koncerner. I september 1997 offentliggjorde Økonomiministeriet en rapport om

håndtering af pengeinstitutkriser.

De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de

finansielle love. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget

harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.

På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af

Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås

indsat en ny bestemmelse, der fastslår, hvem der har partstatus i forhold til

Finanstilsynet.

Det er særdeles vigtigt, at finansielle virksomheder er underlagt

ensartede regler, hvis de påtager sig samme risici. Det må ikke have

betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig

selskabsretligt. En afgørende parameter for hvilke regler, der skal gælde for

tilsyn med virksomheden, er hvilke typer risici, den enkelte virksomhed

påtager sig. I lovforslaget lægges der derfor op til en harmonisering af

visse bestemmelser om koncernforhold i de finansielle love.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer, samt en

ændring af lov om Erhvervsankenævnet, der bemyndiger erhvervsministeren til

at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Erhvervsankenævnet kan

behandle klager over afgørelser truffet af det færøske forsikringstilsyn.

De i forbindelse med forslaget til lov om ændring af lov om banker og

sparekasser m.v. og forskellige andre love foreslåede ændringer af reglerne

for børneopsparing medfører, at sådanne ordninger tillige kan tegnes i

livsforsikringsselskaber, der har koncession til at drive

kapitaliseringsvirksomhed. (Forsikringsklasse VI). Dette medfører ingen

ændringer af lov om forsikringsvirksomhed.

1. Tavshedspligt og partsbegreb

Indledning

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler

om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har adv., dr. jur. Jan Schans

Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den

finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse

af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor

samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse

drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af

fortrolige oplysninger. For eksempel præciseres det, at fortrolige

oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både

i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslås, at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige

oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af dennes rolle i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til

institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om

investorgarantiordninger (97/9/EU) skal gennemføres i dansk ret.

Endelig forslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver

tilsynets tavshedspligt. Baggrunden herfor er, at et selskab alligevel kun

vil kunne give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver oplysninger, som

stammer fra selskabet selv eller fra korrespondance med tilsynet. Disse

oplysninger må selskabet selv antages at være i besiddelse af, hvorfor

selskabet selv frit kan foretage offentliggørelse.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der fastslår hvem der har

partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partstatus har bl.a. betydning for

retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser

for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets

tilsynsvirksomhed anses alene selskabet som part.

Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår

bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, ansvarshavende aktuar og andre

ledende medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte

mod den pågældende.

Det forslåes endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt

der er sket en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomheds regler, om hvem

der kan drive forsikringsvirksomhed - får partsstatus, når tilsynets

afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i

visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod

selskabet, hvorefter det er op til selskabet selv at afgøre, hvorvidt der

skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at

udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.

2. Koncernharmonisering og regelforenkling

Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle

koncerner.

Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og

internationalt har blandt andet været karakteriseret ved, at de klassiske

grænser mellem pengeinstitut, forsikrings-, realkredit- og

fondsmæglerselskaber - herunder børsmæglervirksomhed - er blevet mindre

klare. De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme

marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle

koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.

I nærværende lovforslag lægges der op til en harmonisering af visse af

bestemmelserne om koncernforhold i de finansielle love.

Det foreslås, at harmonisere tidsfristerne for orientering af

Finanstilsynet om ejere af kvalificerede andele og reglerne om revision,

således at reglerne for forsikringsselskaber svarer til reglerne for andre

finansielle virksomheder.

Finanstilsynet vil i øvrigt harmonisere de regler for finansielle

koncerner, som ikke kræver lovændring.

Forskelle i reguleringen af finansielle virksomheder, som ikke er

begrundet i, at der gør sig særlige forhold gældende i en bestemt branche

eller for et bestemt produkt, ophæves.

En årsag til behovet for harmonisering er blandt andet, at lovbestemmelser

baseret på EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men

forskelligt implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en

forskellig sproglig formulering.

Regelforenkling og harmonisering har som naturlig konsekvens, at

lovforslaget indeholder en række konsekvensrettelser. Disse rettelser er

alene af redaktionel karakter og medfører ingen indholdsmæssige ændringer.

3. Regler om regnskab og revision

Med henblik på at undgå, at mindre forsikringsselskaber påføres unødige

udgifter til selskabsrevision, foreslås indført en bagatelgrænse, så

selskaber med en balancesum på under 250 mio. kr. kun skal vælge een

statsautoriseret revisor på generalforsamlingen. Selskaber med en balancesum

på mere end 250 mio. kr. skal vælge 2 faguddannede revisorer, hvoraf mindst

en skal være statsautoriseret.

En skønsmæssig opgørelse viser, at ca. 75 gensidige forsikringsselskaber

har en balance på under 250 mio. kr.

Regelsættet for revision i forsikringsselskaber harmoniseres i øvrigt, så

det er i overensstemmelse med revisionsbestemmelserne i de øvrige

tilsynslove.

Der indsættes desuden en bestemmelse, der har til formål at præcisere den

gældende bestemmelse om, at såfremt en direktør i et forsikringsselskab

tillige er bestyrelsesmedlem i en anden erhvervsvirksomhed, må selskabet ikke

indgå forsikringsaftaler med denne erhvervsvirksomhed eller virksomheder, der

er koncernforbundne hermed, medmindre bestyrelsen forinden har påset, at

aftalen indgås på markedsvilkår. Præsiseringen fastslår, at der ikke skal

gives regnskabsoplysninger om de af bestyrelsen godkendte forsikringer.

Endelig foreslås reglen om, at forsikringsmæssige hensættelser kan

placeres i andele og beviser i investeringsforeninger, udvidet til at omfatte

placeringer i pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og

placeringsforeninger, som reguleres af den nye lov om investeringsforeninger

og specialforeninger.

4. Lov om Erhvervsankenævnet (aftale med Færøerne)

Tilsyn med forsikringsselskaber etableret på Færøerne er et færøsk

særanliggende. Tilsynet udøves derfor af det Færøske Forsikringstilsyn, jf.

Lagtingslov om forsikringsvirksomhed, der med ganske få undtagelser begrundet

i særlige færøske forhold svarer til lov om forsikringsvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, som ændret ved lov nr. 475 af

10. juni 1997. Lagtingsloven trådte i kraft den 1. januar 1997. I

lagtingslovens § 170, stk. 2, er det bestemt, at Færøernes Landsstyre kan

indgå aftale med »Industriministeriet« om, at afgørelser truffet af

det Færøske Forsikringstilsyn kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at en evt. aftale indgået mellem

erhvervsministeren og det færøske landsstyre kan opfyldes. Lovforslaget

indeholder en bemyndigelse til erhvervsministeren til at bestemme, at

Erhvervsankenævnet også skal være klageinstans for administrative afgørelser

truffet af færøske hjemmestyremyndigheder, hvis der indgås en aftale herom.

5. Høring

Forslagene om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. har været sendt i høring i følgende

ministerier og organisationer:

A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg

Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset

Management A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk

Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Industri, Dansk O.T.C.

Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk

Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske

Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske Aktuarforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer,

Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri

og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,

FUTOP Clearingcentralen, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,

Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,

InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,

KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S,

Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Midas Fondsmæglerselskab

A/S, Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S,

Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden

på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af

Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og

Værdipapircentralen.

Forslaget om ændring af lov om erhvervsankenævnet har været sendt i høring

i Erhvervsankenævnet og i Færøernes Landsstyre.

6. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Ændringen af lov om forsikringsvirksomhed vurderes ikke at have

administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

Spørgsmålet om dækning af Erhvervsankenævnets merudgifter i forbindelse

med behandlingen af afgørelser fra det Færøske Forsikringstilsyn vil blive

afklaret i forbindelse med den aftale, som erhversvministeren kan indgå med

Landsstyret.

Det færøske Forsikringstilsyn har oplyst, at tilsynet fører tilsyn med et

livsforsikringsselskab og syv skadesforsikringsselskaber. Der forventes i

startfasen at være sager vedrørende afklaring af, hvorvidt visse aktiviteter,

der faktisk i dag udøves af virksomheder og foreninger, må anses for

forsikringsvirksomhed, og derfor skal afdækkes i et forsikringsselskab. Der

må dog alt i alt forventes at være tale om et begrænset antal sager.

7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de

finansielle love. Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner

kommer med lovforslaget til i højere grad at være ens.

Herudover vil forslaget om, at forsikringsselskaber med en balancesum på

under 250 mill. kr. kun skal have en faguddannet revisor, medføre en lettelse

for disse i dag ca. 75 mindre selskaber.

Forslaget om ændring af lov om Erhvervsankenævnet skønnes ikke at have

erhvervsmæssige konsekvenser.

8. Forhold til EU-retten og andre landes lovgivning på området

EU-direktiverne på det finansielle område harmoniserer den nationale

lovgivning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,

investeringsforeninger, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber. I

forhold til EU-retten er der alene foretaget nogle få præciseringer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringerne er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den

finansielle lovgivning.

Der er alene tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Ændringen er alene af redaktionel krakter.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den

finansielle lovgivning.

Med ændringen tydeliggøres, at Finanstilsynet på forhånd skal underrettes

om og godkende erhvervelse af kvalificerede andele.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den

finansielle lovgivning.

Der er alene tale om, at betegnelsen »ledelsen« er mest i

overensstemmelse med nutidig sprogbrug.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den

finansielle lovgivning.

Med ændringen fastsættes samme tidsfrist i den finansielle lovgivning for

selskabernes meddelelse til Finanstilsynet om navne på ejere af visse

kvalificerede andele. Meddelelsen skal ske i forbindelse med indsendelse af

årsregnskabet.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 21.

Til nr. 8

Ved forslaget præciseres, hvilke medarbejdere retningslinjerne skal

omfatte. Det klargøres herved, at retningslinjerne ikke skal omfatte interne

revisions- og vicerevisionschefer, idet disse i henhold til gældende lov ikke

kan have engagement med eller stille sikkerhed over for forsikringsselskabet.

Til nr. 9

Forslaget i nr. 9 er en konsekvens af nr. 17.

Til nr. 10 og 11

Ved lov nr. 475 af 10. juni 1997 blev bestyrelsen pålagt at godkende

forsikringsaftaler, der blev indgået mellem en erhvervsvirksomhed og

forsikringsselskabet, hvis direktøren var bestyrelsesmedlem i

erhvervsvirksomheden. Formålet med forslaget er at præcisere bestyrelsens og

revisionens pligter i disse situationer. Af redaktionelle grunde er denne

præcisering foretaget som en selvstændig bestemmelse.

Ændringen medfører, at der ikke skal gives oplysninger om de af

bestyrelsen godkendte forsikringsaftaler i årsregnskabet.

Forslaget i nr. 10 er en konsekvens af nr. 11.

Til nr. 12 og 13

Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisions- eller

vicerevisionschef at være medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse,

herunder at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Den interne

revisionschef ansættes af og refererer til selskabets bestyrelse. Bestyrelsen

skal endvidere godkende funktionsbeskrivelsen. Funktionsbeskrivelsen

indeholder bestemmelser om den interne revisions bemanding og budget.

Med forslaget undgås, at den interne revisions- eller vicerevisionsschef

via medlemsskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i

forsikringsselskabet.

Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at

indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern

revisionchef.

Der er i forslag nr. 12 også tale om en redaktionel ændring. Bestemmelsen

om valgte og interne revisorers pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af sager findes i den gældende lovs § 189, stk. 2. Den foreslås

flyttet med henblik på at harmonisere systematikken med systematikken i bank-

og sparekasseloven. I bank- og sparekasseloven findes den tilsvarende

bestemmelse i § 16 b, stk. 2, i lovens kapitel om ledelse.

Forslaget i nr. 13 er en konsekvens af nr. 12.

Til nr. 14

Den gældende § 128, stk. 1, nr. 8, indeholder hjemmel til, at selskabets

forsikringsmæssige hensættelser kan placeres i andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som

er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer

sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og

placeringsforeninger.

Ativerne til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser kan herefter

placeres i de 3 typer specialforeninger efter samme regler, som gælder efter

de gældende bestemmelser for investeringsforeninger.

Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere

formuen i unoterede aktier eller anparter omfattes derimod af § 128, stk. 1,

nr. 13. Sådanne investeringer må efter lovens § 128, stk. 8, højst udgøre 10

pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. Investeringer omfattet af § 128,

stk. 1, nr. 8, kan efter lovens § 128, stk. 5, udgøre op til 40 pct. af de

forsikringsmæssige hensættelser.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den

finansielle lovgivning.

Med ændringen tydeliggøres, at både direkte og indirekte moderselskaber

samt disses associerede selskaber omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 16

Ændringerne er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 17

Det foreslås, at lovens § 179, stk. 1, ændres, således at kravet om 2

revisorer ikke skal gælde for de mindre forsikringsselskaber. Jo mindre

selskaberne er, jo mere økonomisk belastende er kravet om 2 revisorer. Da det

samtidigt skønnes, at kravet ikke forøger sikkerheden væsentligt i de mindre

selskaber, foreslås det, at de fritages for kravet.

De mindre selskaber skal efter forslaget have mindst 1 revisor, der skal

være statsautoriseret revisor.

Grænsen i § 179, stk. 1, på 250 mio. kr. er skønsmæssigt fastsat ud fra en

afbalancering af hensynet til sikkerheden ved 2 revisorer og hensynet til

omkostninger herved.

Samme grænse er i øvrigt fastsat i det samtidigt fremsatte forslag til lov

om ændring af lov om banker- og sparekasser m.v., hvortil der henvises.

I stk. 2 foreslås, at kravet om samme revisor gælder »nedad« i

koncernen, det vil sige for datterselskaber. Herudover foreslås, at kravet

også skal gælde »opad« for moderselskaber, der er holdingselskaber,

og disses øvrige datterselskaber.

I stk. 3 foreslås der en dispensationsadgang, som anvendes, hvor kravet om

samme revisor efter § 179, stk. 2, finder anvendelse på udenlandske

selskaber. I sådanne tilfælde er det ofte ikke hensigtsmæssigt eller måske

ikke muligt, at revisorerne er fælles. Ofte er det dog formålstjenligt at

fastholde, at mindst en af revisorerne også skal være revisor i det

udenlandske moderselskab.

Den foreslåede § 179, stk. 4, indebærer, at årsregnskabslovens kapitel 8

a, der som udgangspunkt kun gælder for forsikringsselskaber, der er

aktieselskaber, jf. forslagets § 2, også finder anvendelse på gensidige

forsikringsselskaber herunder tværgående pensionskasser.

Den foreslåede § 179, stk. 5, præciserer, hvornår aktionærer og øvrige,

der er stemmeberettigede på generalforsamlingen, kan kræve, at der udnævnes

en yderligere revisor. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 179 stk.

2. Den gældende lovs § 179, stk. 2, der ophæves med forslaget, svarer i

øvrigt til årsregnskabslovens § 61 a, stk. 2. Der er dog den forskel, at de

opgaver, der efter årsregnskabsloven skal varetages af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, efter den gældende lov om forsikringsvirksomhed varetages

af Finanstilsynet. Opgaverne går først og fremmest ud på at udnævne en ekstra

revisor, når ejere, der repræsenterer en tiendedel af stemmeretten, stiller

krav herom. Årsregnskabslovens bestemmelser gælder også på dette punkt for

pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Det foreslås, at

forsikringsselskaber underlægges samme bestemmelser. Det bemærkes i den

forbindelse, at Finanstilsynet efter forslaget til ny § 179, stk. 1, får

mulighed for i særlige tilfælde på eget initiativ at udpege yderligere en

revisor.

Den foreslåede § 179, stk. 6, svarer med visse redaktionelle ændringer til

den gældende § 190, stk. 4.

Den foreslåede § 179, stk. 7, svarer med visse redaktionelle ændringer til

den gældende § 182, stk. 3.

Den foreslåede § 179, stk. 8, svarer til den gældende § 182, stk. 6.

Den foreslåede § 179, stk. 9, svarer til den gældende § 190, stk. 2.

Den foreslåede § 179, stk. 10, svarer med visse redaktionelle ændringer

til den gældende § 242, stk. 8.

Den foreslåede § 179, stk. 11, svarer til den gældende § 181, stk. 2.

Til nr. 18

Den gældende lovs § 179 a fastslår, at de opgaver, der ifølge

aktieselskabsloven kan varetages af en enkelt revisor, skal varetages af

samtlige revisorer i forsikringsselskaber.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i de øvrige finansielle love.

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet det anses for en selvfølge, at de

opgaver, der i henhold til lovgivningen i det hele taget pålægges revisor,

påhviler samtlige revisorer, når der forekommer flere.

Som følge af at revisorer nu kun kan være statsautoriserede eller

registrerede revisorer, er bestemmelsen i den gældende lovs § 180, stk. 1,

overflødig. Den tilsvarende bestemmelse i årsregnskabsloven ophævedes i 1996.

Den gældende lovs § 180, stk. 2 og 3, findes tilsvarende i

årsregnskabslovens § 61 b, stk. 1. og 2. Som følge heraf vil de gælde for

forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Den gældende lovs § 180, stk. 4, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

2.

I henhold til den gældende § 180, stk. 4, 2. pkt., kan Finanstilsynet i de

særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet efter lovens § 3, stk. 2, bestemmer, at

en gruppe af virksomheder skal behandles som en koncern, tillige bestemme, at

gruppen skal have fælles revisorer. Efter forslaget udgår denne bestemmelse

af loven. Årsagen er, at § 3, stk. 2, sammenholdt med de nu foreslåede

revisionsbestemmelser giver fornøden hjemmel til, at Finanstilsynet kan

bestemme, at revisorerene skal være fælles for gruppen. Den særlige hjemmel i

§ 180, stk. 4, er derfor overflødig.

Den gældende lovs § 181, stk. 1, findes tilsvarende i årsregnskabslovens §

61 d, stk. 2. Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter

forslagets § 2.

Den gældende lovs § 181, stk. 2, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

11.

Den gældende lovs § 182, stk. 1, 2, 4, 5, 7 og 8 findes tilsvarende i

årsregnskabslovens § 61 e. Som følge heraf vil den gælde for

forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Årsregnskabslovens § 61 e, stk. 1, indeholder et krav om, at revisor

straks skal give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om

fratrædelsestidspunktet, når hans hverv ophører. Tilsvarende gælder, at

revisor i selskaber med børsnoterede aktier eller obligationer i denne

situation skal give meddelelse til den pågældende fondsbørs. Disse krav

bliver med forslaget gjort gældende også i forsikringsselskaber.

Den gældende lovs § 182, stk. 3, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

7.

Den gældende lovs § 183 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 f.

Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Den gældende lovs § 184, stk. 1 og 2, findes tilsvarende i

årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1 og 2. Som følge heraf vil bestemmelserne

gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Den gældende lovs § 184, stk. 3, fastslår, at i de særlige tilfælde, hvor

Finanstilsynet efter lovens § 3, stk. 2, bestemmer, at en gruppe af

virksomheder skal behandles som en koncern, skal de fælles revisorer revidere

»koncern«-regnskabet og gruppens indbyrdes regnskabsmæssige

forhold. Bestemmelsen er med de nu foreslåede revisionsbestemmelser

overflødig, fordi det følger heraf, at de revisorer, der er fælles for

gruppen, også skal revidere gruppen som koncern betragtet, jf. bemærkningerne

til nr. 17.

Den gældende lovs § 185 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 h.

Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Den gældende lovs § 186 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 i.

Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Til nr. 19

Den gældende lovs § 188 findes tilsvarende i årsregnskabslovens § 61 j.

Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets § 2.

Den gældende lovs § 189, stk. 1, har ingen selvstændig betydning, da

indholdet af bestemmelsen allerede følger af lovens § 93, stk. 2, 3. pkt.,

der nu bliver stk. 4, jf. forslagets nr. 12.

Med hensyn til den gældende lovs § 189, stk. 2, henvises til

bemærkningerne til forslagets nr. 12.

Den gældende lovs § 189, stk. 3, findes tilsvarende i årsregnskabslovens §

61 k. Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets

§ 2.

Til nr. 20

Den gældende lovs § 190, stk. 1, findes tilsvarende i årsregnskabslovens §

61 l. Som følge heraf vil den gælde for forsikringsselskaber efter forslagets

§ 2, sammenholdt med forslaget til ny § 179, stk. 4, jf. forslagets nr. 17.

Den gældende lovs § 190, stk. 2, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

9, jf. forslagets nr. 17.

Den gældende lovs § 190, stk. 4, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

6, jf. forslagets nr. 17.

Den gældende lovs § 190, stk. 5, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

12, jf. forslagets nr. 17.

Ændringen af den gældende lovs § 190, stk. 3, er en redaktionel ændring

med henblik på at harmonisere systematikken i de finansielle love.

Til nr. 21

Der er tale om en redaktionel ændring med henblik på at harmonisere

systematikken i de finansielle love. Reglerne om granskning i den gældende

lovs § 191 findes tilsvarende i aktieselskabslovens § 95. Når bestemmelsen

ophæves i lov om forsikringsvirksomhed, indebærer det uden videre, at § 95 i

aktieselskabsloven i stedet finder anvendelse på forsikringsselskaber, der er

aktieselskaber. Med forslagets nr. 7 sikres det samtidig, at bestemmelsen

også fortsat finder anvendelse på gensidige selskaber.

Til nr. 22

I forbindelse med overdragelse af danske forsikringsbestande tegnet af

udenlandske EU-forsikringsselskaber samt selskaber fra andre lande, der har

gennemført Rådets 3. generationsdirektiver om forsikringsvirksomhed, foreslås

indført en pligt til ved overdragelsen at informere de danske

forsikringstagere herom.

Når den endelige tilladelse til overdragelsen er blevet givet af

hjemlandsmyndigheden, skal Finanstilsynet i samarbejde med

hjemlandsmyndigheden offentliggøre en meddelelse herom. Hvorvidt der tillige

skal ske en offentliggørelse af beslutningen om overdragelsen, afhænger af

reglerne i det overdragende selskabs hjemland.

Når den endelige tilladelse til overdragelsen er blevet givet af

hjemlandsmyndigheden, anses det for tilstrækkeligt, at Finanstilsynets

redegørelse om overdragelsen alene offentliggøres i Statstidende og et

landsdækkende dagblad.

Til nr. 23

Som konsekvens af gennemførelsen af 3. generationsdirektiverne om

forsikringsvirksomhed er den pågældende bestemmelse overflødig.

Til nr. 24

Det foreslås at ændre § 240 c med henblik på at gennemføre eneudrederens

anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning.

Med ændringen foreslås desuden en omstrukturering af bestemmelsen for at gøre

denne mere klar og entydig.

Det bemærkes, at den gældende § 240 c, stk. 6, foreslås indsat som ny

selvstændig § 240 d.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt vedrørende

fortrolige oplysninger. Bestemmelsen er uændret bortset fra, at der er indsat

en præcisering af, at tavshedspligten alene vedrører fortrolige oplysninger.

Denne præcisering er hidtil alene fremgået af lovens bemærkninger.

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets

tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at

beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt må for det første ses som et supplement til

den tavshedspligt, der er foreskrevet for forsikringsselskabers forhold. Det

vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte

forsikringsselskabers forretningsmæssige forhold, men i høj grad også et

ønske om at beskytte selskabets kunder, det være sig privatpersoner eller

erhvervskunder.

Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den

tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige

oplysninger i en given sag, må forsikringsselskaberne og kunderne kunne nære

tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder

naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men

stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle

oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte

oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om, at Finanstilsynet

bekræfter et givent forhold over for eksempelvis pressen. I en sådan

situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller

enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et

ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb.

Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med

supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor eet selskab

giver samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger og andre selskaber

føler sig presset til at følge trop.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke selskabets ledelse til

at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives

Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad

afholde selskaberne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til

tilsynet.

Oplysninger om et selskabs kunder m.fl. kan kun videregives med disses

samtykke. Et selskab kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet

videregiver oplysninger, som stammer fra selskabet selv eller fra

korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må selskabet selv

antages at være i besiddelse af, hvorfor selskabet selv frit kan foretage

videregivelsen.

Det foreslås på denne baggrund, at selskaber under tilsyn ikke skal kunne

give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse af

ellers fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen drift i

årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre

oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte selskab eller dets kunder ikke

kan identificeres.

Stk. 4 vedrører forsikringsselskabets relationer til kunder og tredjemand,

som er involveret i forsøg på at redde selskabet. Bestemmelsen svarer til den

gældende lov om forsikringsvirksomheds § 240 c, stk. 2, nr. 2. Det er dog

præciseret, at oplysninger om kundeforhold ikke kan videregives, samt at

fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i

forsøg på at redde selskabet, også gælder efter at denne medvirken er ophørt.

Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området, og fremgår nu

af et særskilt stykke.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan

videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom er uændrede, dog er

rækkefølgen systematiseret, og der er sket en præcisering af enkelte

bestemmelser. Herudover er der indføjet nye bestemmelser (nr. 7 og 8).

I den foreslåede nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger kan

videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare

forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af

straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket

straffelovgivningen. Hertil kommer, at bestemmelsen synes at forudsætte, at

der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen

eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse,

førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger.

Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller

mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er

bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også

kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse

af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Nr. 2 svarer til den nuværende nr. 8.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 11.

Nr. 4 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 9, der nu opdeles i to

særskilte numre.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 4 til den nuværende nr. 9, der nu opdeles i to

særskilte numre.

Nr. 6 svarer til den nuværende nr. 10.

Nr. 7 indeholder en ny bestemmelse, der svarer til den gældende bank- og

sparekasselovs § 50 b, stk. 2, nr. 11.

Bestemmelsen i den forslåede nr. 8 er ny. Bestemmelsen giver hjemmel til

videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen, især til brug for

forvaltningsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis,

hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i

Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af

Rigsrevisors hverv. Baggrunden for den hidtidige praksis er, Rigsrevisionens

rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

I overensstemmelse med 3. skades- og livsforsikringsdirektiv præciseres

det i nr. 9, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og

andre myndigheder. Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandske

myndigheder, der i visse tilfælde har en anden status eller en anden

betegnelse. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den gældende nr. 5.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 7.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 3. Det er dog præciseret, at

bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 4. Det er dog præciseret, at

bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Det er i nr. 13 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive

oplysninger til myndigheder i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende

land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være

tilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke

at ville udlevere de pågældende oplysninger.

Det er samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene.

Disse lande er omfattet af nr. 11 og 12.

Stk. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 5. Det er dog præciseret, at

alle, der efter den foreslåede stk. 5 modtager oplysninger fra

Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er

tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende

principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på

en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.

Stk. 7 svarer til det nuværende stk. 4

Stk. 8 indeholder en ny bestemmelse, der svarer til den gældende bank- og

sparekasselovs § 50 b, stk. 5.

Stk. 9 svarer til det nuværende stk. 3.

Til nr. 25

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af princippet i den gældende §

240 c, stk. 6, om at alene forsikringsselskabet er part i forhold til

Finanstilsynet. Som noget nyt henvises til, at i stk. 2 og 3 kan andre end

selskabet tillige være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus

indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige

oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende samt giver

mulighed for indbringelse af Finanstilsynets afgørelse herom for

Erhvervsankenævnet.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end selskabet kan anses for

part.

Nr. 1. angiver, at partsstatus tillægges i de tilfælde, hvor

Finanstilsynet træffer afgørelse om lovens anvendelsesområde (§ 1, stk. 1, og

§ 2, stk. 1), selskabsformen (§ 5) og krav om, at et forsikringsselskabs og

en tværgående pensionskasses navn skal angive dets egenskab af

forsikringsselskab eller pensionskasse (§§ 11 og 205).

Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt en virksomhed anses for at

drive forsikrings- henholdsvis pensionskassevirksomhed. Det kan medføre, at

virksomheden får pålæg af tilsynet om at ophøre med at drive den form for

virksomhed og eventuel påtale for at overtræde bestemmelserne. Det synes

rimeligt - og i øvrigt i overensstemmelse med hidtidig praksis - at tillægge

denne personkreds partsstatus.

I medfør af § 218 er det tilladt erhvervsmæssigt at formidle forsikringer

for visse risici til danske og udenlandske forsikringsselskaber. Dersom der

træffes en afgørelse, hvorefter en person har handlet i strid med § 218, skal

vedkommende tillægges partsstatus.

I medfør af § 240, stk. 2, kan Finanstilsynet indhente oplysninger hos

fysiske og juridiske personer til brug for tilsynets bedømmelse af, om deres

aktiviteter er omfattet af loven. Det foreslås, at disse personer og

virksomheder tillægges partsstatus.

Nr. 2. En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive

forsik-ringsvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, tillægges ligeledes partsstatus,

selvom virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er et

forsikringsselskab omfattet af § 240 d, stk. 1.

Dette gælder også i tilfælde af, at Finanstilsynet suspenderer

behandlingen af en ansøgning om godkendelse af datterselskaber

(forsikringsselskaber), som direkte eller indirekte ejes af selskaber med

hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået aftale med, jf. § 29, stk. 7.

Nr. 3. Hvis Finanstilsynet nægter et selskab tilladelse eller inddrager

denne, fordi et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse ikke anses

for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende

person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 9 a, stk. 1, og §

253, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende vil en kapitalejer, jf. § 9 a, stk. 2, og § 253, stk. 1, nr.

2, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af

selskabet, også opnå partsstatus.

Finanstilsynet kan efter § 9 a, stk. 3, nægte at give tilladelse til et

selskab, hvis selskabet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v.,

og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets

opgaver. De virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser

til et selskab, hvorfor tilladelse nægtes, er ligeledes part i denne del af

sagen.

Tilsvarende gælder, hvor et selskab har snævre forbindelser til

virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands

lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jf. § 9

a, stk. 5.

Nr. 4. En revisor i et forsikringsselskab får partsstatus, hvis

Finanstilsynet afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om

forsikringsselskabets forhold, eller der opstår sager vedrørende forbuddet

mod, at revisor har et engagement m.v. i det selskab, som denne reviderer,

jf. den foreslåede § 179, stk. 7, 9 og 11. Tilsvarende gælder, hvis

Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer og den ansvarshavende aktuar

ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. §

89, stk. 5, 1. pkt., samt den foreslåede § 190, stk. 1.

Nr. 5. I medfør af § 33 a, stk. 1 og 3-6, skal Finanstilsynet godkende den

direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele samt have

underretning fra en kapitalejer, hvis andel falder til under 10 pct. I øvrigt

giver § 33 b, stk. 1-3, mulighed for at ophæve stemmeretten for ejere af

kvalificerede andele. Det synes velbegrundet, at den ejer af kvalificerede

andele, som afgørelsen vedrører, betragtes som part, hvilket hermed

præciseres i lovteksten.

Nr. 6. En aktuar, som Finanstilsynet nægter godkendelse som ansvarshavende

aktuar i et forsikringsselskab tillægges ligeledes partsstatus, jf. § 89,

stk. 2.

Nr. 7. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Nr. 8. Efter § 240, stk. 3, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og

foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke forsikringsselskabet

har særlig direkte eller indirekte forbindelse. De virksomheder, som

Finanstilsynet eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage

inspektionsbesøg hos, er tillige part i denne del af sagen.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til forsikringsselskabet

partstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler

forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 26

Den gældende lovs § 242, stk. 8, erstattes af forslaget til ny § 179, stk.

9, jf. forslagets nr. 17.

Til nr. 27

Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af den 30. december

1996, hvorved det blandt andet blev besluttet, at lovgivning og sager

vedrørende regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder overføres fra

Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet. Forslaget indebærer, at

Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge et

selskabs bestyrelse, direktion, ansvarshavende aktuar, revisor, likvidator

eller generalagent tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter, der efter

loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.

Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til

bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til

finanstilsynet.

Til nr. 28

Som konsekvens af gennemførelsen af 3. generationsdirektiverne om

forsikringsvirksomhed er den pågældende bestemmelse overflødig.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 2.

Til nr. 30 og 31

Ændringerne er en konsekvens af forslagets nr. 18 og 20.

Til nr. 32

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 11.

Til nr. 33

Ændringen er medtaget for at tage højde for OECDs øgede medlemskreds.

Til § 2

Til nr. 1

Årsregnskabsloven finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, der

er organiseret som aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 1. pkt.

3. Det foreslås, at forsikringsselskaber også skal omfattes af

årsregnskabslovens kapitel 8 a om revision i lighed med, hvad der gælder for

andre virksomhedstyper inden for den finansielle sektor.

Gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser omfattes

tilsvarende af årsregnskabslovens kapitel 8 a om revision, jf. forslagets § 1

nr. 17.

Til § 3

Til nr. 1

Bestemmelsen i den foreslåede § 7, stk. 2, bemyndiger erhvervsministeren

til at bestemme, at Erhvervsankenævnet kan behandle klager over afgørelser

truffet af hjemmestyremyndigheder på Færøerne, hvis der indgås en aftale

herom. Lovgivningen vedrørende færøske forsikringsselskaber er et færøsk

særanliggende, jf. lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre,

liste A. Den gældende færøske lov på området er for tiden lagtingslov nr. 3

af 13. februar 1996 om forsikringsvirksomhed som senest ændret ved

lagtingslov nr. 153 af 30. december 1996.

Lagtingsloven giver mulighed for, at Færøernes Landsstyre kan indgå aftale

med Erhvervsministeriet om, at Erhvervsankenævnet kan behandle sager

vedrørende afgørelser truffet af det færøske forsikringstilsyn.

Bemyndigelsen til erhversministeren er udformet således, at der eventuelt

kan indgås aftaler også på andre af de områder Erhvervsankenævnet beskæftiger

sig med, såfremt Færøernes Landsstyre måtte rette henvendelse herom.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 1998.

Til § 5

Det foreslås, at loven kan sættes i kraft på Grønland. Det foreslås

endvidere, at § 2 kan sættes i kraft for Færøerne, idet lov om

forsikringsvirksomhed ikke gælder for Færøerne.

Skriftlig fremsættelse (5. februar 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om

visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om Erhvervsankenævnet

(Revision, tavshedspligt, partsbegreb m.v.)

(Lovforslag nr. L 182).

Hovedformålet med lovforslaget er at følge op på eneudredningen om

tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle sektor og rapporten om

finansielle koncerner.

Forslaget vedrørende tavshedspligt indebærer en præcisering af reglerne

for videregivelse af oplysninger.

For så vidt angår partsbegrebet foreslås der indsat en ny bestemmelse, der

fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet.

Partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår bestyrelsesmedlemmer,

revisorer, direktører, ansvarshavende aktuar og andre ledende medarbejdere,

såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der er

sket en overtrædelse af lov om forsikringsvirksomheds regler om, hvem der kan

drive forsikringsvirksomhed får partsstatus, når tilsynets afgørelse er

rettet direkte mod den pågældende.

På baggrund af Finanstilsynets rapport fra marts 1997 om finansielle

koncerner lægges der i lovforslaget op til en harmonisering og

regelforenkling. Tidsfristerne for orientering af Finanstilsynet om ejere af

kvalificerede ejerandele og reglerne om revision harmoniseres.

Forsikringsselskaber er fremover omfattet af årsregnskabslovens

revisionsbestemmelser. Dog fritages forsikringsselskaber med en balancesum på

under 250 mill. kr. fra kravet om to revisorer.

Herudover foreslås placeringsreglerne ændret, således at

forsikringsselskaber fremover kan investere i tre af de nye specialforeninger

pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og

placeringsforeninger efter samme regler, som gælder for

investeringsforeninger.

Endelig ændres loven om Erhvervsankenævnet, således at erhvervsministeren

bemyndiges til at indgå en aftale med Færøerne.

De i forbindelse med forslaget til ændring af lov om banker og sparekasser

mv. og forskellige andre love foreslåede ændringer af reglerne for placering

af børneopsparing betyder, at sådanne ordninger også kan tegnes i

livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at drive

kapitaliseringsvirksomhed.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og

bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter