1997 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(* 1) (OPGAVE/KOMPETENCEFORDELING MELLEM FONDSRÅDET OG FINANSTILSYNET, NETTING, VALUTASPOTFORRETNINGER I INVESTERINGSØJEMED, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING, KONKURSBEHANDLING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret
ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.
3. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til
offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger
for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste
ved kursændring på valuta har:
1) Pengeinstitutter.
2) Fondsmæglerselskaber.«
4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:
»eller Fondsrådet«.
5. § 18 affattes således:
»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at
børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at
1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og
informationssystemer er til rådighed,
2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der
sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og
gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder
Læs alt
reglerne efter § 19.
Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en
tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer
noteret på en fondsbørs tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen
opkræve afgifter eller påtale dette.
Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange
tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan
fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.
Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter
fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra
noteringen.«
6. § 32, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt
efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse og
kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre
for tilbudets indhold.«
7. § 34, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er
egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter
efter stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved
1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en
udsteder af værdipapirer,
2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et
koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,
3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem
koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person
eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller
4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at
tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«
8. I § 34 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør
kursmanipulation.«
9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt., udgår
»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt., udgår
»autoriseret«.
10. I § 49 udgår »autoriseret«.
11. I § 52, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks
Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.«
12. § 55, stk. 1, affattes således:
»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks
Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en
clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af
låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en
værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«
13. I § 57 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger
for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §
70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på
anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på
sikkerhed er opstået, eller
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke
fremstår som ordinær.«
14. § 83, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11
medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i
værdipapirmarkedet.«
15. I § 83, stk. 3, ændres »Assurandør-Societetet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk
Forsikring og Pension« og »Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«
16. § 84 affattes således:
» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.
2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og
optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller
Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af
aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende
institut.
Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og
sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og
Fondsrådets tilsyn efter denne lov.
Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning
til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet
udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og
autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv
nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer.«
17. I § 86 ændres »autoriserede
pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.
18. I § 87 ændres i stk. 1 og 6
»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:
»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.
19. I § 89 ændres »autoriserede
pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.
20. I § 92 ændres i stk. 3 »autoriseret
pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.
3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:
»pengemarkedsmægler«.
21. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk.
1,»: »§ 4 a,».
22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.
23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den
autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.
24. § 116 ophæves.
25. Efter § 127 indsættes:
» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende
institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed
fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14
medlemmer og en direktion.
Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så
vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i
tilfælde af stemmelighed.
Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden
for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af
medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte
kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.
To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for
ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i
overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og
stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.
Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en
beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles
skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne
indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig
meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,
udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før
valget har været ansat i Værdipapircentralen.
Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om
1) hvem der anses som arbejdstager,
2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,
3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,
såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som
bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,
4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte
bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på
eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej, og
5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres
om centralens forhold.
Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at
Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med
lovens og Værdipapircentralens vedtægter.
Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af
Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og
anvisninger.«
§ 2
I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret
ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre
tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som
omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om
værdipapirhandel m.v.«
2. § 1, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,
hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte
fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«
3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i
investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige
kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte
tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«
4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til
direktionen med retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre
selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden
og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der
ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«
6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige
aktivitetsområder,».
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
7. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte
overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.«
8. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog
ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte
grænser.«
9. I § 21, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
», 1. pkt.,».
10. I § 23, stk. 3, indsættes efter »som
dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».
11. I § 24, stk. 1, nr. 4, ændres »og 9« til:
», 9 og 10«.
12. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.
1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder
tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«
13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes
som nr. 8:
»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at
opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«
§ 3
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i
lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt
arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der
ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«
§ 4
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.
august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,
selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».
2. § 42 a affattes således:
» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en
indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i
et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i
puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,
revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere
regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i
en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«
3. § 42 b ophæves.
4. § 42 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §
42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en
tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af
kreditinstituttets konkurs.«
5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.
1-6,».
§ 5
I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,
lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
(Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit
Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.
§ 6
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge
det af Danmarks Statistik offentliggjorte »Summarisk brancheopdelt
lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis
november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den
halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget
efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det
halvårlige procentvise fald.'
2. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes
nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den
maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«
3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.«
5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«
6. § 30, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.
1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan
ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale
løbetid er 50 år.«
7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32
a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
8. I § 39, stk. 2, indsættes efter »jf. lov om
byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om
bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.
9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan
der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller
brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de
afholdte udgifter.«
10. § 39, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for
lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller
kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«
11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om
byfornyelse og boligforbedring«: »og § 178 i lov om
byfornyelse«.
12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.
2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af
udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til
kurator, personale m.v.,».
13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til
opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre
værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var
berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved
tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom
realkreditinstituttet.
Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.
Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i
konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer realkreditinstituttet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 7.
§ 7
I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«:
»m.v.«
2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«:
», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et
pengeinstitut.«
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som senest ændret ved § 9 i
lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. § 51 affattes således:
» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §
16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse
med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.«
§ 9
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr.
133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 7 R, stk. 1, affattes således:
»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,
gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i
henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst.«
2. § 7 R, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,
udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i
den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.
Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet
af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.
Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober
1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr.
277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse.«
2. § 9, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«
§ 11
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændring:
1. § 35 affattes således:
»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i
en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«
§ 12
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit
indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i
en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller
indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.
sidestilles med indskud.«
§ 13
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 5 A affattes således:
» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den
del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«
§ 14
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret senest ved lov nr. 131 og lov nr. 133, begge af 25. februar 1998,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede
eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter
»rentetilskrivningen« indsættes: »m.v.«
2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en
værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der
følger af denne lovs § 1.
Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som
formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli
1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse
til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.
Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil
Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt
virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den
31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte
kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men
som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive
virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed
som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og 7. En
sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta.
Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.
juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst
150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til
modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige
kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital
udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet
af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december
1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.
marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som
den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog
mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen
for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5
nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,
kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige
kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter
ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller
delvis ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,
solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§
19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne
lovs § 2, nr. 8 og 9. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er
tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.
Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6
måneder ad gangen.
Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde
kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3,
4, 16 og 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af
denne lovs § 2, nr. 3, 8 og 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber
omfattet af stk. 5.
Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån
ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det
i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.
1. januar 1999.
Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.
Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.
Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig
støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.
2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret
ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.
3. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til
offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger
for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste
ved kursændring på valuta har:
1) Pengeinstitutter.
2) Fondsmæglerselskaber.«.
4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:
»eller Fondsrådet«.
5. § 18 affattes således:
»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at
børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at
1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og
informationssystemer er til rådighed,
2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der
sikrer, at handlen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og
gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder
reglerne efter § 19.
Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en
tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer,
noteret på en fondsbørs, tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen
opkræve afgifter eller påtale dette.
Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange
tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan
fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.
Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter
fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra
noteringen.«.
6. § 32, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt
efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse, og
kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre
for tilbuddets indhold.«.
7. § 34, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er
egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter
efter stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved
1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en
udsteder af værdipapirer,
2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et
koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,
3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem
koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person
eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller
4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at
tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«.
8. I § 34 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
handlinger, som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør
kursmanipulation.«.
9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt. , udgår:
»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt. , udgår:
»autoriseret«.
10. I § 49 udgår: »autoriseret«.
11. I § 52, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:
»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks
Nationalbank, er ikke omfattet af 2. pkt.«.
12. § 55, stk. 1, affattes således:
»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks
Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en
clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af
låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en
værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«.
13. I § 57 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger
for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §
70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på
anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter, at mangelen på
sikkerhed er opstået, eller
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke
fremstår som ordinær.«.
14. § 83, stk. 2, 1. pkt. , affattes således:
»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11
medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i
værdipapirmarkedet.«.
15. I § 83, stk. 3 , ændres »Assurandør-Societetet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk
Forsikring og Pension«, og »Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«.
16. § 84 affattes således:
» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.
2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og
optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller
Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af
aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende
institut.
Stk. 3. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder
tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne
lov.
Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning
til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet
udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og
autoriserede markedspladser, til opfyldelse af art. 16 i Rådets direktiv nr.
93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer.«.
17. I § 86 ændres »autoriserede
pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.
18. I § 87, ændres i stk. 1 og 6
»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:
»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.
19. I § 89 ændres »autoriserede
pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.
20. I § 92, ændres i stk. 3 »autoriseret
pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.
3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:
»pengemarkedsmægler«.
21. I § 93 stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 1,»:
»§ 4 a,».
22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.
23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den
autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.
24. § 116 ophæves.
25. Efter § 127 indsættes:
» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende
institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed
fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14
medlemmer og en direktion.
Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så
vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i
tilfælde af stemmelighed.
Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden
for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af
medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte
kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.
To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for
ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i
overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og
stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.
Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en
beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles
skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne
indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig
meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,
udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før
valget har været ansat i Værdipapircentralen.
Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om
1) hvem der anses som arbejdstager,
2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,
3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,
såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som
bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,
4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte
bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på
eller fortolkning af reglerne afgøres af fagretlig vej, og
5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres
om centralens forhold.
Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at
Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med
lovens og Værdipapircentralens vedtægter.
Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af
Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og
anvisninger.«.
§ 2
I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret
ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:
»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre
tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som
omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om
værdipapirhandel m.v.«.
2. § 1, stk. 5 , affattes således:
» Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,
hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte
fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«.
3. I § 3, stk. 2 , indsættes som 2. pkt. :
»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i
investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige
kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte
tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«.
4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til
direktionen med retningslinier for, hvilke risici direktionen må påføre
selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .
5. § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden
og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der
ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«.
6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige
aktivitetsområder,».
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
7. I § 14 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte
overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte
områder.«.
8. § 21, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:
»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog
ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte
grænser.«.
9. I § 21, stk. 3 , indsættes efter »stk. 1«:
», 1. pkt.,».
10. I § 23, stk. 3 , indsættes efter »som
dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».
11. I § 24, stk. 1, nr. 4 , ændres »og 9« til:
», 9 og 10«.
12. § 31, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.
1, 4 og 5, § 50b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder
tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«.
13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes
som nr. 8:
»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at
opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.
§ 3
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i
lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt
arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der
ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«.
§ 4
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovebekendtgørelse nr. 730 af 6.
august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,
selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».
2. § 42 a affattes således:
» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en
indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i
et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i
puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,
revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere
regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i
en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«.
3. § 42 b ophæves.
4. § 42 c, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §
42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en
tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af
kreditinstituttets konkurs.«.
5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.
1-6,».
§ 5
I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,
lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit
Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.
§ 6
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 23, stk. 3 og 4 , affattes således:
» Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge
det af Danmarks Statistik offentligggjorte »Summarisk brancheopdelt
lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis
november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den
halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget
efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det
halvårlige procentvise fald.'.
2. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes
nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den
maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«.
3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.«.
5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«.
6. § 30, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.
1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan
ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale
løbetid er 50 år.«.
7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres
»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.«.
8. I § 39, stk. 2, indsættes efter: »jf. lov om
byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om
bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.
9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan
der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller
brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de
afholdte udgifter.«
10. I § 39, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for
lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller
kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«.
11. I § 39, stk. 6 , indsættes efter »§ 69 e, i lov om
byfornyelse og boligforbedring«: og § 178 i lov om byfornyelse'.
12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.
2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af
udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til
kurator, personale m.v.,».
13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til
opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre
værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var
berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved
tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom
realkreditinstituttet.
Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.
Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i
konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer realkredititstituttet.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 7.
§ 7
I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«:
»m.v.«.
2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«:
», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et
pengeinstitut.«.
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i
lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 51 affattes således:
» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §
16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse
med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.«.
§ 9
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som senest ændret ved lov nr.
133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 7 R, stk. 1, affattes således:
»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,
gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i
henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst.«.
2. § 7 R, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,
udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavencebeskatningsloven, gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i
den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.
Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet
af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.
Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober
1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
» Stk. 3. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse.«.
2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:
»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«.
§ 11
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændring:
1. § 35 affattes således:
»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i
en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.
§ 12
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit
indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i
en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller
indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.
sidestilles med indskud.«.
§ 13
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 5 A affattes således:
» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den
del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«.
§ 14
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede
eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter
»rentetilskrivningen« indsættes: »mv.«.
2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en
værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der
følger af denne lovs § 1.
Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som
formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli
1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse
til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.
Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil
Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt
virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den
31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte
kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men
som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive
virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed
som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7.
En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta.
Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.
juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst
150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til
modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige
kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital
udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet
af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december
1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.
marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som
den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog
mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen
for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5
nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,
kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige
kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter
ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller
delvist ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,
solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§
19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne
lovs § 2, nr. 15-19. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er
tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.
Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6
måneder ad gangen.
Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde
kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3
og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der
følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber
omfattet af stk. 5.
Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån
ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det
i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.
1. januar 1999.
Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.
Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.
Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig
støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.
§ 16
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4
og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre konkurrenceevnen i den
finansielle sektor i Danmark. Med henblik herpå foretages der ændringer i
værdipapirhandelslovens nettingregler. Derudover tilpasses realkreditlovens
konkursregler for at give danske realkreditinstitutter mulighed for at blive
kreditvurderet af udenlandske ratingbureauer.
Der foreslås ændringer i værdipapirhandelsloven med henblik på at
præcisere kompetencefordelingen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet. Samtidig
præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til at sikre alle
berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og
betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.
Derudover foreslås der indføjet bestemmelser i henholdsvis lov om
fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v., således at
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, kun kan udøves af
pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.
Som led i forenkling af reglerne foreslås lov om en værdipapircentral
ophævet, og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse foreslås overført
til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen
alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.
Endelig foreslås det at indføje bestemmelser i bank- og sparekasseloven
samt forskellige skattelove, med henblik på at gøre det muligt at placere
børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer. Forslaget
er en udmøntning af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet
opsparing.
1. Lov om værdipapirhandel m.v.
Kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet
Forslaget har til formål at præcisere kompetencefordelingen mellem
Fondsrådet og Finanstilsynet. Samtidig præciseres det, at Fondsrådet er et af
økonomiministeren uafhængigt organ med sit eget kompetenceområde, hvilket er
i overensstemmelse med intentionen bag Børsreformen. Forslaget afskærer ikke
ministeren fra at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning om rådets
vurdering.
Netting
Formålet med forslaget er at udvide de eksisterende nettingbestemmelser
til ikke alene at sikre afviklingen/modregningen af de underliggende
fordringer, men også den sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen
af betalingen. De danske pengeinstitutter gives med forslaget mulighed for at
tilslutte sig internationale betalings- og afviklingssystemer (f.eks. ECHO),
der stiller krav om, at de marginindbetalinger, der stilles over for
systemet, skal være juridisk uomstødelige efter national lovgivning.
Bestemmelsen sikrer, at omstødelse af de stillede marginindbetalinger efter
konkurslovens bestemmelse om »pant for gammel gæld« ikke kan ske.
En lovregulering vil tillige sikre, at Danmark lever op til den
internationale norm på dette område.
Øvrige ændringer i værdipapirhandelsloven
Bestemmelsen om kursmanipulation foreslås tilføjet en adgang for
Finanstilsynet til at fastlægge, at visse særlige situationer ikke er i strid
med forbuddet om kursmanipulation, jf. lovens § 39. Disse situationer
omhandler tilfælde, hvor der teknisk kunne være tale om handel med sig selv,
herunder handel med koncernforbundne selskaber, uden at sådan handel sker med
kursmanipulation for øje.
I loven foreslås også foretaget en række præciseringer. Det præciseres
f.eks. at en clearingcentrals forpligtelser til herunder gennem
regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører
betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.
Endvidere præciseres det, at fondsbørsen kan give påtale og opkræve
afgifter, hvis vilkårene i en tilslutningsaftale tilsidesættes af et medlem
eller en udsteder.
Værdipapirhandelslovens § 31
Økonomininisteriet har afgivet en redegørelse vedrørende baggrunden for
udformningen af § 31 om overtagelsestilbud. Fondsrådet har på den baggrund i
skrivelse af 15. december 1997 til økonomiministeren anbefalet, at indholdet
af § 31 tages op til fornyet overvejelse i lyset af de hidtidige erfaringer
fra såvel Danmark som udlandet.
Ministeren har endvidere orienteret Folketingets Erhvervsudvalg om
Fondsrådets anbefaling og anmodet Finanstilsynet om at undersøge, hvordan
reglerne er udformet i en række lande.
Finanstilsynet har igangsat denne undersøgelse, som skal omfatte både en
lovteknisk sammenligning og den fortolkning, der knytter sig hertil i de
undersøgte lande. På baggrund af omfanget af denne undersøgelse, samt at det
kan blive nødvendigt at følge op på de enkelte landes svar på de stillede
spørgsmål, forventes undersøgelsen tilendebragt i september 1998.
2. Ophævelse af lov om en værdipapircentral
Som led i forenkling af reglerne, foreslås lov om en værdipapircentral
ophævet og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse overført til
værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen alene
har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.
3. Lov om fondsmæglerselskaber
Nye instrumenter
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at
fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med
andre instrumenter end dem, der hidtidig er fremgået af loven. Der kan f.eks.
være tale om valutaspotforretninger, visse pantebreve,
kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i timandsselskaber og
partsrederiandele. Lovforslaget medfører således, at fondsmæglerselskaber kan
få adgang til at tilbyde tjenesteydelser med disse instrumenter. Det foreslås
samtidigt, at »handel med valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta
ved kursændringer«, indsættes som ny nr. 8 i bilag 1, afsnit B.
Finanstilsynets bemyndigelse vil således kun omfatte valutaspotforretninger,
der ikke er omfattet af nr. 8 i bilag 1, afsnit B.
Formidling og udførelse af valutaspotforretninger i investeringsøjemed
med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta ved kursændringer
I Danmark er der inden for de senere år etableret virksomheder, der
tilbyder kunder tjenesteydelser med valuta på spotbasis, således at der
gennem gentagne transaktioner spekuleres i kursændringer på valuta. Hidtil er
der formentlig kun etableret få af disse virksomheder.
Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, er området ikke omfattet den
investorbeskyttelse, der er indført med lov om fondsmæglerselskaber og lov om
værdipapirhandel m.v. Der vil derfor være risiko for, at virksomheder, der
har fået afslag på ansøgning om tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed, fordi de ikke kan eller ikke ønsker at opfylde lovens
krav til investorbeskyttelse, i stedet vil tilbyde investeringer i disse
valutaspotforretninger.
Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil
tiltrække virksomheder, der har fået afslag i lande, hvor området er
reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber
trådte i kraft.
I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der
ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af
det »europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af
filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande.
Det foreslås, at virksomhedsområdet reguleres ved at tilføje
»valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en
fortjeneste ved kursændringer på valuta« i bilag 1, afsnit B, nr. 8.
Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutaspotmarkedet som
sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne
udfører, ikke omfattet af forslaget.
4. Næringsloven
Udførelsen af valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på
at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta er omfattet af begrebet
arbitrageforretninger i næringsloven. Næringslovens definition af
vekselerervirksomhed foreslås ændret, således at begrebet
abitrageforretninger ikke fremover omfatter valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på
valuta. Ændringen vil betyde, at vekselerere fremover ikke kan foretage denne
form for arbitrageforretninger.
5. Bank- og sparekasseloven
Det foreslås på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende
langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for
at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og
værdipapirer.
6. Realkreditloven
Ændring af regler for konkursbehandling af et realkreditinstitut
I forbindelse med den udenlandske interesse for danske
realkreditinstitutter og disses ønske om en rating af de danske
realkreditobligationer har der været stor interesse omkring reglerne om
opløsning af realkreditinstitutter.
Baggrunden for interessen i, at der fastsættes regler om opløsning af et
realkreditinstitut, er, at enhver retsusikkerhed i regelgrundlaget i sig selv
vil indebære en dårligere rating af realkreditobligationerne.
Ratingbureauerne har på regelsiden været særligt interesseret i, hvorledes
indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer er stillet i
tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige økonomiske
vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs.
Det komplicerede i denne sammenhæng er, ud over de særlige
hæftelsesforhold, der gælder i de fleste og de største realkreditinstitutter
på grund af obligationernes udstedelse i serier med tilhørende
seriereservefonde, at en endelig afregning af boregnskabet i forbindelse med
konkursbehandling af et realkreditinstitut må afvente det sidste låns udløb
eller indfrielse.
Udarbejdelsen af regler om opløsning af et realkreditinstitut i en
bekendtgørelse er blevet til ved et udvalgsarbejde mellem Realkreditrådet og
Finanstilsynet. Ved en fastsættelse af reglerne er der enighed i udvalget om,
at det er af væsentlig betydning, at realkreditloven i videst muligt omfang
skal gælde, samt at realkreditinstituttet i konkurssituationen så vidt muligt
skal simulere et »levende« institut. Det er endvidere en vigtig
forudsætning, at realkreditobligationer bevares som »guldrandede
papirer« i tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige
økonomiske vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs. Det foreslås på
denne baggrund, at der foretages ændringer af realkreditlovens regler om
konkursbehandling af et realkreditinstitut i det omfang, formålet med
bekendtgørelsen nødvendiggør en fravigelse af konkurslovens regler.
Det skal i den anledning bemærkes, at et realkreditinstitut under
betalingsstandsning/konkursbehandling vil være under både det almindelige
tilsyn samt under tilsyn fra det af skifteretten beskikkede tilsyn/udpegede
kuratorer. Der er således tale om, at realkreditinstituttet under
betalingsstandsningen/konkursbehandlingen er under et »dobbelt
tilsyn«. De hensyn, der ifølge konkursloven sikrer fordringshavernes
interesser, men som antallet af fordringshaverne i et realkreditinstitut
taget i betragtning, fraviges ved bekendtgørelsen, vil tilgodeses via dette
»dobbelte tilsyn«.
Ændring af indekset for lønudviklingen
Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for
industriens arbejdere.
Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk
brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Det foreslås, at reguleringen
af indekslånene ændres så reguleringen pr. 1. januar 1999 og fremover sker på
basis af udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks for den
private sektor.
7. Høring
Lovforslaget eller dele heraf har været sendt i høring i følgende
ministerier, organisationer og virksomheder:
A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg
Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Boligselskabernes Landsforening,
Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset Management A/S, Danmarks Nationalbank,
Dansk Handel & Service, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk
Industri, Dansk O.T.C. Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers
Forening, Danske Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske
Handelskammer, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet
for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,
FUTOP Clearingcentralen A/S, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,
Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,
InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kongeriget Danmarks Hypotekbank,
Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond, Midas Fondsmæglerselskab A/S,
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, Nexor-Brokers A/S
Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S, Pengeinstitutternes
Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet
for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af Danske Andelskasser,
Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.
8. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser
Forslaget vedrørende børne- og boligopsparing udvider
placeringsmulighederne for skattefriheden for de midler, der indskydes på
børne- og boligopsparingskonti. Dette må antages dels at medføre et lidt
større afkast af indskud på disse konti, dels at ordningerne anvendes i lidt
større omfang. Ændringerne vurderes at nedsætte det offentliges
skatteprovenue i meget begrænset omfang.
Lovforslaget skønnes for de statslige told- og skattemyndigheder at
medføre engangsudgifter til edb m.v. på 0,9 mill. kr. fordelt med 0,5 mill.
kr. i 1998 og 0,4 mill. kr. i 1999.
Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle
eller miljømæssige konsekvenser.
9. Erhvervsmæssige konsekvenser
Det vurderes at være af afgørende betydning for den danske finansielle
sektors konkurrenceevne, at danske finansielle virksomheder - som
clearingdeltagere - kan deltage i internationale betalings- og
afviklingssystemer. En deltagelse i udenlandske systemer er også med til at
sikre en fortsat god infrastruktur i Danmark i forbindelse med
betalingssystemer og elektronisk afvikling af værdipapirhandler, hvilket
tillige betyder en styrkelse af konkurrencesituationen.
Med hensyn til det ændrede lønindeks ved regulering af IS-lån forventes
det, at reallønsklausulen sjældnere vil blive aktiveret, idet det nye indeks
ikke som timelønsindekset har store sæsonmæssige variationer.
Reallønsklausulen vil derfor fremover ikke blive aktiveret af
»indekstekniske« grunde.
Reallønsklausulen, hvor reguleringen af afdraget sker på baggrund af
timelønsindekset, fordi det er steget mindre end nettoprisindekset, har siden
1982 været aktiveret flere gange, især med virkning for den af de to
halvårlige terminer, hvor referenceperioden går fra maj til november. I de
fleste tilfælde er dette sket, uanset at stigningen i timelønsindekset,
opgjort på årsbasis, har været større end stigningen i nettoprisindekset.
Aktivering af reallønsklausulen kan således overvejende henføres til
sæsonvariationer i timelønsindekset, der medfører, at stigningen heri er
langt større i perioden november til maj end i perioden maj til november.
Hvis det forudsættes, at overgangen til et nyt lønindeks betyder, at
aktiveringen af reallønsklausulen fra 1999 og frem sker sjældnere og/eller
med mindre styrke end hidtil, vil det - i forhold til en hypotetisk situation
med fortsat regulering efter timelønsindekset - medføre begrænsede
mindreudgifter til rentebidrag og ydelsesstøtte, begrænsede merudgifter til
afdragsbidrag samt - via huslejevirkningen - begrænsede merudgifter til
individuel boligstøtte. Den samlede provenueffekt heraf skønnes at være af en
størrelsesorden, der ligger inden for almindelig budgetteringsmæssig
usikkerhed.
Forslaget vedrørende boligopsparing vurderes ikke at medføre nogen
nævneværdig merbelastning af pengeinstitutternes arbejdsbyrde.
10. Forholdet til EU-retten
Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag og Rådets
direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1998 om investeringsservice i forbindelse
med værdipapirer samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af
29. juni 1995, det såkaldte BCCI-direktiv, er gennemført i dansk ret.
Det foreliggende lovforslag ændrer nogle af de bestemmelser, som hidrører
fra disse direktivbestemmelser. Der er alene tale om enkelte ændringer og
justeringer indenfor direktivernes rammer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 1
Med forslaget bliver valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed, med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændringer på valuta, omfattet af værdipapirhandelslovens §§ 4 a, 5 og 6,
jf. bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 2
Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte de nye typer
specialforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger. Der er tale om pengemarkedsforeninger,
investeringsinstitutforeninger, placeringsforeninger og
erhvervsudviklingsforeninger.
Til nr. 3
I medfør af § 4 har værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank og
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eneret til på
erhvervsmæssigt grundlag at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde
sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer.
Med forslaget får pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber eneret til at
formidle og udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med
henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.
Forslaget vil ikke medføre ændringer for pengeinstitutterne, der i henhold
til gældende lovgivning kan udføre denne slags forretninger.
Realkreditinstitutterne er ikke medtaget i bestemmelsen, da denne form for
virksomhed ikke er omfattet af deres tilladelse.
Med forslaget er det ikke hensigten at regulere valutaspotmarkedet som
sådan, men alene at regulere en bestemt type virksomhed, der består i at
tilbyde tjenesteydelser med valuta på spotbasis i investeringsøjemed, ved
gennem gentagne transaktioner at spekulere i kursændringer på valuta.
Det følger af markedskutymer, at valutaspotforretninger er
valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen,
og at valutaterminsforretninger er valutaforretninger, der afvikles 3
arbejdsdage eller senere efter indgåelsesdagen.
Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger forlænges udover
to arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 6 i lov om værdipapirhandel m.v. »Finansielle futures og
tilsvarende instrumenter«. Der henvises til bemærkninger til lov nr.
1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at
der med »tilsvarende instrumenter« menes kontrakter, der afregnes
kontant på grundlag af blandet andet valutakurser.
Pengemarkedsmæglerne, hvis virksomhed reguleres i lovens kapitel 14,
bliver heller ikke berørt af forslaget, idet pengemarkedsmæglernes virksomhed
ifølge § 48 afgrænses til drift af markeder mellem de professionelle
deltagere på pengemarkedet. § 48, stk. 1, nr. 1, gælder således både
pengemarkedsmæglernes drift af et marked for likviditet i danske kroner,
mæglernes drift af et marked for valuta samt likviditetsbaserede
repoforretninger.
Som følge af at den type virksomhed, som forslaget omfatter, ikke er
omfattet af eneretten i § 4, stk. 1, er der opstået et ureguleret område. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 29, om ændring af lov
om fondsmæglerselskaber.
Den form for virksomhed, som bestemmelsen omfatter, er karakteriseret ved
hurtig og stadig udvikling. For at opfylde et deraf følgende behov for
fremtidssikring af bestemmelsen har det været anset for nødvendigt at
formulere bestemmelsen bredt.
Forslaget medfører, at de omfattede tjenesteydelser bliver omfattet af
regler om god forretningsskik og krav til indretning og udøvelse af
værdipapirhandleres virksomhed, som er reguleret i lovens §§ 5 og 6.
»Valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik
på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta« er i
lovforslagets § 2 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber medtaget i bilag
1, afsnit B, som en ny nr. 8.
Det har med forslaget ikke været hensigten, at valutaspotforretninger for
kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændringer på valuta, skal omfattes af værdipapirbegrebet. Disse
valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2 i lov om
værdipapirhandel m.v., hvori værdipapirbegrebet defineres. Dette medfører, at
værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 - 10, fortsat vil svare til bilag
1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om fondsmæglerselskaber.
Til nr. 4
Det foreslås at præcisere kompetencefordelingen mellem Fondsrådet og
Finanstilsynet, således at det fremgår, at de to myndigheder er ligestillede
myndigheder med hvert sit kompetenceområde, hvorfor § 7-selskabernes
meddelelser skal indbringes for den kompetente myndighed i den konkrete sag.
Til nr. 5
Det foreslås at præcisere hjemlen for Københavns Fondsbørs A/S til at give
påtale eller opkræve afgifter ved tilsidesættelse af Fondsbørsens regelsæt.
Samtidig foreslås at udvide adgangen til at sanktionere til ikke alene at
kunne ske overfor medlemmer af en fondsbørs, men også overfor udstedere, der
har værdipapirer optaget til notering på den pågældende fondsbørs.
Nærmere bestemmelser herom må fastsættes i de regler, der skal udstedes af
en fondsbørs i henhold til lovens § 19, således at de er udstederne og
værdipapirhandlerne bekendt. Herved sikres et operativt instrument for
overvågningen af værdipapirmarkedet og påseelsen af de regelsæt, der udstedes
af den enkelte fondsbørs i modsætning til f.eks. en afklaring ved voldgift
som et alternativt udenretligt tiltag. Tilsidesættelse af loven,
bekendtgørelser udstedt i medfør heraf eller grove og gentagne
tilsidesættelser af regelsæt udstedt af en fondsbørs vil stadigvæk skulle
meldes til Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til lovens § 11.
Til nr. 6
Det foreslås, at det præciseres i § 32, stk. 3, at Fondsrådet ved
fastlæggelse af de nærmere procedureregler for overtagelsestilbud kan
fastlægge en særlig forpligtelse for ledelsen i det tilbudsmodtagende selskab
til at fremkomme med en objektiv vurdering af det fremsatte tilbud over for
aktionærerne.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forudsættes hørt, forinden sådanne
bestemmelser udstedes.
Til nr. 7
Bestemmelsen foreslås præciseret, idet praksis har vist det nødvendigt at
lægge vægt på handlingernes egnethed til at påvirke kursdannelsen på givne
værdipapirer frem for på størrelsen af den aktuelle kursdannelse.
§ 34, stk. 3, nr. 3 foreslås præciset således, at lovens intention om at
forhindre transaktioner, der har til formål at påvirke kursdannelsen, uden at
dette er markedet bekendt, mellem koncernforbundne selskaber eller selskaber,
der kontrolleres af samme person eller personkreds, træder klarere frem.
Til nr. 8
Det foreslås at give Finanstilsynet en adgang til at undtage fra reglen om
kursmanipulation i § 34, stk. 3 nr. 3 i visse særlige situationer, hvor
indberetning af handel med sig selv herunder handel med koncernforbundne
selskaber ikke er kursmanipulation.
Forbud mod at foretage kursmanipulation fremgår af lovens § 39, og er
indført for at sikre tilliden til markedet for børsnoterede værdipapirer, og
er et væsentligt element i god værdipapirhandelsskik.
Bestemmelsen i § 34, stk. 3 fastlægger betydningen af begrebet
»kursmanipulation« således, at handlinger, der er egnet til at
påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter i henhold til
bestemmelsen i stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet i
de i nr. 1- 4 nævnte tilfælde, anses for at være kursmanipulation.
Kursmanipulation, som omfattet af stk. 3 nr. 3, kan forekomme i tilfælde,
hvor en person eller en gruppe af personer gennem forskellige
værdipapirhandlere handler med sig selv til en kurs, der afviger væsentligt
fra den aktuelle markedskurs eller, hvor der indenfor en koncern handles
værdipapirer, og disse handler indberettes med det formål at påvirke kursen
på værdipapirerne.
Der kan dog opstå situationer, hvor der foretages indberetning af handel
med sig selv, uden at dette er kursmanipulation.
Denne problemstilling er aktuel i forbindelse med de forhandlinger, som
Københavns Fondsbørs og Stockholms Fondsbørs i øjeblikket fører vedrørende et
udvidet samarbejde om et nyt aktiehandelssystem. Såfremt forhandlingerne
resulterer i et fremtidigt samarbejde, kan dette betyde, at de danske
aktiehandelskutymer bliver ændret, således at langt flere handler sker over
fondsbørsens systemer. Dette vil svare til de nuværende svenske
handelskutymer. En sådan udvikling må anses for meget positiv.
Et fremtidigt samarbejde vil endvidere resultere i indførelse af et nyt
handelssystem, hvor selskaber og selskaber i koncerner kan have dobbelte
medlemskaber af det samme marked. F.eks. kan et svensk pengeinstitut være
medlem af Københavns Fondsbørs fra filialen i København samt fra
moderselskabet i Sverige, hvorved selskabet automatisk vil kunne komme til at
handle med sig selv.
De ændrede kutymer, det nye handelssystem og »dobbelte
medlemskaber« kan således betyde, at der vil kunne forekomme handler
over handelssystemet, som umiddelbart ser ud til at være handel med sig selv.
En værdipapirhandler kan f.eks. på kunders vegne afgive både en købsordre og
en salgsordre på den samme aktie. Såfremt sådanne ordre »mødes«,
kan der siges at være tale om handel med sig selv. I sådanne situationer,
hvor der ikke er et kursmanipulationssigte med transaktionen, giver
bestemmelsen Finanstilsynet mulighed for at undtage sådanne transaktioner fra
de handlinger, der efter § 34, stk. 3, nr. 3 anses for at være
kursmanipulation, og dermed ulovlige jf. § 39, stk. 1.
I forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse vil Finanstilsynet som
betingelse for at undtage visse situationer kunne stille nærmere krav til
parternes indberetninger.
Til nr. 9
Det foreslås, at ordene »autoriserede« og
»autoriseret« slettes som overflødige, idet alle
pengemarkedsmæglere omfattet af loven vil have opnået tilladelse i henhold
til lovens § 8.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.
Til nr. 11
I bestemmelsen præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til
herunder gennem regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling
ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks
Nationalbank.
Ved clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer udregnes
nettokøbs- og salgspositioner i hvert enkelt værdipapir og en
nettolikviditetsposition af Værdipapircentralen i sin egenskab af
clearingcentral. Afviklingen heraf for så vidt angår værdipapirer finder sted
i Værdipapircentralen, medens afviklingen af betalingssiden finder sted i
Danmarks Nationalbank.
Som det fremgår af de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen, er denne
ikke til hinder for lagdelt clearing, hvorved alle berørte parter i
clearingen og afviklingen ikke behøver at blive behandlet ligeligt.
Ligebehandlingsprincippet medfører alene, at alle, der befinder sig i samme
situation, skal behandles ens. Ved varetagelsen af rollen som afviklingsbank
forestår Danmarks Nationalbank kontantafviklingen for samtlige primære
deltagere i Værdipapircentralen. Nationalbankens udførelse af
betalingsafviklingen må i denne henseende betragtes som en integreret del af
Værdipapircentralens afviklingssystem, jf. § 50.
Værdipapircentralen og Danmarks Nationalbank har bilateralt indgået en
aftale indeholdende vilkårene for denne kontantafvikling, der foregår i
Nationalbanken. Aftalen er i overensstemmelse med de generelle vilkår for
betalingsafvikling i Nationalbanken, der dels er fastsat efter forhandling
med clearingcentraler og betalingssystemer, hvor betalingen afvikles over
konti i Nationalbanken, dels har baggrund i internationale regelsæt.
Herigennem sikrer Nationalbanken bl.a., at betalingssystemerne overholder
Lamfalussystandarderne som aftalt mellem EU-centralbankerne.
Lamfalussystandarderne foreskriver bl.a., at multilaterale nettingsystemer
skal have objektive og offentliggjorte adgangskriterier, som sikrer fair og
åben adgang.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Nationalbanken har ret til at
fastsætte egne forretningsbetingelser, som sikrer, at Nationalbanken
overholder sine internationale forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke clearingcentralers mulighed for at
fastsætte forskellige vilkår for de »berørte« parter på grundlag af
saglige og objektive kriterier, i det omfang de »berørte« parter
befinder sig i forskellige situationer.
Til nr. 12
I bestemmelsen foreslås, at Danmarks Nationalbank også i sin egenskab af
afviklingsbank for clearingcentraler får mulighed for at yde lån i medfør af
bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 13
Formålet med forslaget er at gøre det muligt for danske clearingdeltagere
at deltage i betalings- og afviklingssystemer. Konkret er flere af de større
danske pengeinstitutter interesseret i at kunne tilslutte sig ECHO (Exchange
Clearing House Ltd., London), som er et betalings- og afviklingssystem
placeret i London. Danske kroner afvikles i systemet, men danske
pengeinstitutter kan for øjeblikket ikke deltage i denne clearing og
afvikling. Det er et krav for tilslutning til f.eks. ECHO, at de foretagne
marginindbetalinger over for ECHO er juridisk uomstødelige efter den
nationale lovgivning, der gælder for det pågældende pengeinstitut. I modsat
fald opnås ikke den grundlæggende sikkerhed i systemet med begrænsning af
afviklings- og systemrisici m.v., som netop er formålet.
ECHO fungerer på den måde, at ECHO - efter at bekræftelser på parternes
aftale er sammenkørt i betalingssystemet - indtræder som part i aftalen
mellem parterne og forpligter sig fra tidspunktet fra aftalens indgåelse til,
at betalingerne gennemføres som aftalt. Deltagerne skal herefter - hvis det
bliver nødvendigt - kunne foretage marginindbetalinger, uden risiko for at
disse kan omstødes efter national lovgivning.
Marginindbetalinger er sikkerhedsstillelser for markedsrisikoen, hvorved
der stilles sikkerhed for kursændringer i afviklingsperioden. Der findes to
typer af marginindbetalinger: initialmargin og løbende margin. Initialmargin
stilles senest samtidig med indgåelsen af forretningen, hvorimod den løbende
margin skal indbetales hvor allerede stillet sikkerhed ikke dækker en
deltagers forpligtelser opgjort af ECHO en konkret dag. Beløbet kan først
opgøres, når alle anmeldte transaktioner den pågældende dag er gennemgået af
ECHO.
Da de krævede marginindbetalinger og sikkerhedsstillelser finder sted,
efter at forpligtelserne er påtaget, og efter at ECHO er indtrådt som part,
kan der være tvivl om, hvorvidt de omhandlede marginindbetalinger i relation
til konkursloven må karakteriseres som sikkerhedsstillelse for gammel gæld.
Konkurslovens regler bygger på et princip om ligelighed mellem alle
kreditorer. Under hensyn hertil indeholder loven bestemmelser, der giver
mulighed for at omstøde visse dispositioner, der enten har formindsket boets
aktivmasse eller forøget dets gæld, eller som vil medføre en anden fordeling
mellem kreditorerne end den, der følger af lovens regler.
Ifølge konkurslovens § 70, stk. 1, kan panteret eller anden sikkerhedsret,
som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er
sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse,
fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før
fristdagen. Formålet med bestemmelsen, der omhandler omstødelse af »pant
for gammel gæld«, er at hindre dispositioner, der er til skade for de
øvrige kreditorer, og som i almindelighed kun foretages, hvis kreditors
tillid til skyldnerens økonomiske formåen er svækket.
En clearingdeltagers sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for
»gammel« gæld må antages at blive omfattet af bestemmelsen i
konkurslovens § 70, stk. 1, og dispositionen vil således kunne omstødes efter
de gældende regler, hvis sikkerheden er stillet senere end tre måneder før
fristdagen.
En fravigelse af konkurslovens generelle regler kan kun begrundes i
tungtvejende samfundsøkonomiske hensyn. For danske pengeinstitutters
konkurrencestilling og den danske finansielle sektors infrastruktur er det af
stor betydning at begrænse de finansielle institutters risici.
I forbindelse med afvikling af hovedsageligt valutaforretninger kan de
finansielle institutters ricisi - indtil afviklingen er sket - løbe op i
enorme summer. G 10-landenes centralbanker har udarbejdet »Report on
Settelment Risk in Foreign Exchange Transactions«, hvori der er opregnet
en række anbefalinger for, hvorledes markedsdeltagerne mindsker
afviklingsrisikoen, bl.a. gennem deltagelse i clearingcentraler.
ECHO er etableret med det formål at begrænse afviklingsricisi på
valutaforretninger mellem parterne.
Når to aktører på de internationale valutamarkeder handler med hinanden,
indebærer handlen, at der udveksles to betalinger, idet begge parter separat
skal indlevere et valutabeløb til modparten. Overførslen af beløbene sker på
afviklingsdagen to dage efter aftaledagen. I praksis afsender parterne
uafhængigt af hinanden betalingsinstruks til hver sin korrespondentbank om at
overføre det solgte beløb til modpartens konto hos dennes korrespondentbank.
Af praktiske årsager afsendes instrukserne typisk dagen før afviklingsdagen
og uden vished for, om modparten udfører sin betaling. Risikoen for, at
modparten ikke har levet op til sin forpligtelse, samtidig med at man selv
har leveret den solgte valuta, benævnes som afviklingsrisiko. Denne undgås
typisk ved handel med værdipapirer, idet ydelse og modydelse afvikles i een
proces. Denne samtidighed i ydelserne er dog vanskeligt opnåelig ved
valutahandel, idet afviklingen af hver valuta finder sted i de to forskellige
lande, hvis valutaer indgår i handlen.
Den gældende markedspraksis indebærer således, at afviklingsrisikoen løber
over mindst to dage, og i praksis kan der gå op til 3-4 dage, før en part har
vished for at have modtaget sin betaling. ECHO reducerer afviklingsrisikoen
til en enkelt dag. Dette skyldes, at ECHO ikke foretager betalinger for en
given dag, før ECHO har uigenkaldelig sikkerhed for, at deltagerne har
overholdt deres forpligtelser vedrørende dagen forinden.
I tillæg hertil begrænses risiciene gennem netting jf. nedenfor samt
marginindbetalinger. Tab herudover bæres af en falleret deltagers
handelspartnere. ECHO's deltagere skal derfor stadig foretage kreditvurdering
af handelspartnere, og i systemet er der i øvrigt indført grænser for, hvor
stor en risiko en deltager må løbe på en anden. Et dårligt drevet
pengeinstitut må således fortsat påregne konsekvenser heraf i form af
reducerede handelsmuligheder.
Værdipapirhandelsloven indeholder i dag regler om, at transaktioner mellem
flere parter (i clearingcentraler og betalingssystemer) kan afvikles mod
hinanden uanset at en af parterne erklæres konkurs el. lign. Disse regler
sikrer, at afviklingen/modregningen af de underliggende fordringer, f.eks.
betalinger i forskellige valutaer kan finde sted, uanset konkurs. De allerede
eksisterende regler skal således alene udvides til også at omfatte den
sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen af betalingen af en evt.
restfordring (efter modregning har fundet sted).
Der er ikke tale om et særligt dansk problem, men et problem der gør eller
har gjort sig gældende i de fleste vestlige landes konkurslove, herunder ikke
mindst i de nordiske landes konkurslove. I disse lande er problemet
imidlertid løst. I Sverige blev der vedtaget regler på området i december
1996, og i Norge blev der vedtaget regler i juni 1997. I begge disse lande er
reglerne indsat i de love, der svarer til den danske værdipapirhandelslov.
Efter dansk ret er der nærmere tale om, at indbetaling af løbende margin kan
være omstødeligt som pant for gammel gæld. Derimod kan initialmargin ikke
omstødes efter de gældende regler, idet sikkerheden er stillet senest
samtidig med indgåelsen af forretningen.
I den danske værdipapirhandelslov er der som ovenfor anført allerede
regler vedrørende netting. Med disse regler kan der siges, at være sket en
fravigelse af konkurslovens overordnede princip om lige behandling af
konkursboets kreditorer. Den overordnede samfundsmæssige interesse i, at den
netting, der finder sted mellem deltagerne på det finansielle marked,
fungerer effektivt og kan gennemføres, selv om en af deltagerne erklæres
konkurs el. lign., er således vurderet som værende et vægtigt hensyn. De
foreslåede marginregler er efter deres funktion alene et naturligt supplement
til netting-reglerne.
Der er således flere hensyn, der taler for, at give pengeinstitutterne den
foreslåede særstilling i forhold til konkurslovens generelle regler.
Over for disse hensyn står hensynet til det konkursretlige
ligelighedsprincip mellem kreditorerne i et konkursbo. Der er i denne
sammenhæng fra nogle af de hørte blevet fremført en betænkelighed ved at
fravige ligelighedsprincippet i konkursloven.
Den grundlæggende sikkerhed i netting- og clearingsystemet består i en
eliminering af afvikling- og systemrisici og dermed en sikring af den
samfundsmæssige interesse i, at betalingsformidlingen fungerer effektivt og
sikkert.
Systemet indebærer, at selvom en deltager ikke er i stand til at indfri
sine forpligtelser vil dette ikke medføre risiko for, at systemet bryder
sammen med den følgevirkning at betalinger og leveringer til tredjemand
forsinkes med evt. erstatningsansvar og andre fordyrende omkostninger for
disse til følge.
Lovforslaget vil i visse henseender give betalings- og afviklingssystemer
en fortrinsstilling, men der er som ovenfor nævnt samfundsøkonomiske hensyn,
der findes at begrunde en fravigelse af ligelighedsprincippet. Det er således
af stor betydning, at de finansielle institutter begrænser deres
afviklingsrisici mest muligt ligesom hensynet til de danske pengeinstitutters
konkurrencestilling taler for en fravigelse. Disse og de tidligere anførte
samfundsøkonomiske hensyn findes at måtte veje tungest i denne sammenhæng.
Det foreslås derfor, at det ikke skal være muligt at omstøde visse former
for sikkerhedsstillelse, nemlig de såkaldte marginindbetalinger i betalings-
og afviklingssystemer efter reglen i konkurslovens § 70, stk. 1. Disse
marginindbetalinger kan erlægges i kontanter, værdipapirer eller etableres på
anden måde, f.eks. ved indgåelse af repoforretninger.
Omstødelse kan dog ske, hvis ikke sikkerheden er stillet uden unødigt
ophold. Såfremt afviklingssystemet først forpligtes til gennemførelse senest
på dagen før afviklingsdagen skal sikkerheden stilles uden ugrundet ophold
efter, at sikkerhedsstillelsen skal være stillet i henhold til systemets
regelsæt. Dette indebærer, at Finanstilsynet i forbindelse med en godkendelse
af tilslutningsaftaler skal undersøge, om aftalerne indeholder de fornødne
bestemmelser herom. Indeholder aftalen sådanne bestemmelser og overholdes
disse, må sikkerheden antages ikke at kunne omstødes. Endvidere må
sikkerheden ikke være stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke
fremstår som ordinær. Er sikkerheden således stillet i overensstemmelse med
tilslutningsaftalen, og denne er godkendt i Finanstilsynet, må sikkerheden
antages at fremstå som ordinær.
Samtidig skal det bemærkes, at det alene er omstødelse over for systemet,
der ikke kan lade sig gøre. Når en clearingdeltager således går konkurs el.
lign., har boet fortsat mulighed for at føre omstødelsessager uden for
systemet mod de deltagere, der har modtaget betaling eller levering, f.eks. i
kraft af, at betalingen er sket på et tidspunkt, hvor clearingdeltageren har
været i økonomiske vanskeligheder.
Til nr. 14
Det foreslås at præcisere, at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt
organ, der ikke, som Finanstilsynet, står under økonomiministerens
instruktionsbeføjelser. Dette betyder, at Fondsrådet har den fulde kompetence
på sit område, herunder til at tage stilling til politianmeldelse.
Økonomiministeren har, uanset der ikke er instruktionsbeføjelse, altid
mulighed for at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning om Rådets
stillingtagen.
Til nr. 15
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 16
Det foreslås at præcisere, at Fondsrådet og Finanstilsynet er to
ligestillede kompetente forvaltningsmyndigheder med hvert sit
kompetenceområde i relation til påseelse af lovens overholdelse.
Ved at fremhæve, at Finanstilsynet som sekretariat for Fondsrådet optræder
på dettes vegne, tilkendegives det, at sekretariatet ikke er underlagt
ministerens beføjelser.
Henvisningen i § 84, stk. 2, til § 50, stk. 1, (tidligere § 50, stk. 4) i
bank- og sparekasseloven foreslås erstattet af en gengivelse heraf tilpasset
til de særlige selskaber og institutter, der er omfattet af
værdipapirhandelsloven.
I stk. 3 er fastholdt henvisningen til bank- og sparekasselovens §
51 vedrørende medarbejderes andre hverv, spekulation og indgåelse af
engagement eller sikkerhedsstillelse overfor pengeinstitutter m.v.
Til nr. 17-20
Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.
Til nr. 21
Med forslaget bliver det strafbart at overtræde eneretten til at rette
henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.
Forslaget svarer til, hvad der er gældende for overtrædelse af eneretten
til erhvervsmæssigt at rette henvendelse offentligheden og tilbyde sig som
køber, sælger eller formidler af værdipapirer.
Til nr. 22
Det foreslås præciseret, at både Finanstilsynet og Fondsrådet har
kompetence til at offentliggøre pålæg, suspendere eller slette værdipapirer
fra notering.
Til nr. 23
Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.
Til nr. 24
Bestemmelsen der vedrører lov om en værdipapircentral foreslås ophævet,
idet det foreslås at ophæve lov om en værdipapircentral, jf. bemærkningerne
til nr. 25.
Til nr. 25
Det foreslås ved § 4, stk. 2, at ophæve lov om en værdipapircentral og
overføre de resterende struktur- og ledelsesbestemmelser til
værdipapirhandelsloven både som et led i regelforenklingen og som en
præcisering af, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så
vidt angår selskabsstruktur og ledelse, men ikke for så vidt angår den
virksomhed, der udøves. Denne er underlagt værdipapirhandelslovens
bestemmelser herom, jf. § 127, stk. 2 og 3, herunder de almindelige
fællesbestemmelser i kapitel 3 med de fornødne tillempelser.
Bekendtgørelse nr. 66 af 22. februar 1984 om arbejdstageres valg af
medlemmer til bestyrelsen i Værdipapircentralen vil skulle udstedes på ny.
De resterende bestemmelser i lov om en værdipapircentral for så vidt angår
omkostninger (§ 21), årsregnskab (§ 22) og systemrevision (§ 26, stk. 3) er
ikke overført, da de indholdsmæssigt allerede findes i
værdipapirhandelslovens § 14 og kapitel 24. Der vil imidlertid skulle
udarbejdes en ny systemrevisionsbekendtgørelse i henhold til § 14 til
afløsning af gældende bekendtgørelse nr. 960 af 7. december 1992 om
systemrevisionens gennemførelse i Værdipapircentralen.
Til § 2
Lov om fondsmæglerselskaber
Til nr. 1
Forslaget præciserer, at Finanstilsynets mulighed for at tillade
fondsmæglerselskaber at udføre tjenesteydelser med andre instrumenter end de
i bilag 1, afsnit B, nævnte alene vedrører instrumenter og kontrakter, som
Fondsrådet i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov nr. 1072 af 20. december
1995 om værdipapirhandel m.v. har truffet beslutning om. Sådanne instrumenter
vil være omfattet af værdipapirhandlernes eneret i medfør af § 4, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 2
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler
for, hvilke andre instrumenter og kontrakter fondsmæglerselskaber kan tilbyde
tjenesteydelser med udover dem, der fremgår af § 1, stk. 2 og 4.
Baggrunden herfor er, at der i dag er tjenesteydelser med instrumenter og
kontrakter, der ikke er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning og
derfor kan udføres uden tilladelse fra Finanstilsynet af andre end
værdipapirhandlere. Der kan som eksempler nævnes valutaspotforretninger
udover de valutatransaktioner, der kan udføres som accessorisk tjenesteydelse
i henhold til bilaget, og valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af den
foreslåede nr. 8 til bilag 1, afsnit B, samt formidling af
kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i selskaber med mindre end
10 deltagere og partsrederiandele. Det er hensigtsmæssigt at åbne mulighed
for, at denne virksomhed tillige kan udføres af fondsmæglerselskaber.
Tjenesteydelser i forbindelse med disse instrumenter og kontrakter vil
ikke være omfattet af eneretten i henhold til § 4, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v. og »det europæiske pas«.
I henhold til den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 5, kan
fondsmæglerselskaber formidle tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom
eller løsøre. Det forudsættes, at Finanstilsynet udnytter den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber fortsat kan
formidle sådanne pantebreve.
Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet fastsætte, hvilke tjenesteydelser
der kan udøves med de enkelte instrumenter og kontrakter.
Til nr. 3
Forslaget følger princippet i artikel 3 i Rådets direktiv om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 93/6/EØF,
hvorefter besiddelse af positioner i finansielle instrumenter med henblik på
at investere selskabets egenkapital ikke betragtes som handel for egen
regning.
Forslaget fastslår, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 3, stk.
3, og som derfor ikke kan udføre forretninger for egen regning med de i bilag
1, afsnit B, nævnte instrumenter, kan placere den ansvarlige kapital i aktier
og obligationer, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt andele i
investeringsforeninger, uden at en sådan placering medfører det høje
kapitalkrav i § 3, stk. 2.
Summen af den bogførte værdi af disse værdipapirer og den bogførte værdi
af eventuelle finansielle anlægsaktiver, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse
om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber af 10. januar 1996, kan
maksimalt udgøre 100 pct. af den ansvarlige kapital. Positioner i
værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, indgår i selskabets
handelsbeholdning, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 10. januar 1996 om
kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber.
Afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, og
værdipapirer m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder unoterede
aktier og obligationer samt andele i specialforeninger og afledte finansielle
instrumenter, er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af de
forskellige aktivers typiske risici og likviditet. Hertil kommer, at
værdiansættelse af de aktiver, der er omfattet af bestemmelsen, er enkel og
gennemsigtig.
Bestemmelsen vedrører ikke fondsmæglerselskabers mulighed for at besidde
finansielle anlægsaktiver, herunder unoterede aktier i datterselskaber.
Bestemmelserne i kapitel 6 og 7 om henholdsvis solvens og midlernes
anbringelse og likviditet omfatter også investering af selskabets ansvarlige
kapital.
Til nr. 4 og 5
Forslagene præciserer, at bestyrelsen skal fastlægge, hvilke risici
direktionen uden bestyrelsens forudgående beslutning må påføre selskabet.
Bestemmelserne er et supplement til § 56, stk. 5, i aktieselskabsloven,
hvorefter bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for arbejdsdelingen
mellem bestyrelsen og direktionen, og som i henhold til § 13, stk. 1, også
finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, selv om de ikke er børsnoterede
selskaber.
Til nr. 6
Forslaget præciserer, at selskabet skal udarbejde skriftlige
forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsområder. Bestemmelsen svarer
til § 18 a, stk. 1, nr. 2), i lov om banker og sparekasser m.v.
Til nr. 7
Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til i vejledninger at
fastsætte retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder. Bestemmelsen svarer
til § 18 a, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.
Til nr. 8
Forslaget er udtryk for redaktionelle rettelser og indebærer ingen
indholdsmæssige ændringer.
§ 21 svarer til bank- og sparekasselovens § 24, der hidrører fra 2.
bankdirektiv, artikel 12. Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af 2.
bankdirektiv, men bestemmelserne i § 21 er medtaget for at stille
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter lige.
Til nr. 9
Forslaget er udtryk for en redaktionel rettelse og indebærer ingen
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 10
Ændringen medfører, at et fondsmæglerselskabs associerede virksomheder
indgår i kredsen af koncernforbundne virksomheder.
Ved affattelsen af den nuværende bestemmelse forventedes det, at
fondsmæglerselskaber ikke ville have associerede virksomheder. I praksis har
dette dog vist sig at være tilfældet, hvorfor det foreslås at lade
associerede virksomheder indgå i kredsen af koncernforbundne virksomheder i
lighed med det for de øvrige finansielle virksomheder gældende.
Til nr. 11
Forslaget medfører, at tilladelsen kan inddrages, hvis en aktionær, der
ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, skønnes at ville modvirke en
forsvarlig drift af selskabet. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse
med § 43, stk. 1, nr. 4), i bank- og sparekasseloven.
Til nr. 12
Ændringerne i henvisningerne sker som følge af ændringer i lov om banker
og sparekasser m.v. ved lov nr. 376 af 22. maj 1996.
Til nr. 13
Forslaget skal ses på baggrund af, at der i Danmark inden for de senere år
er etableret virksomheder, der tilbyder kunder tjenesteydelser med
valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå
fortjeneste ved kursændringer på valuta. Der er tale om
valutaspotforretninger, hvor der gennem gentagne transaktioner spekuleres i
kursændringer på valuta.
Det er i lovforslagets § 1 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.
foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber får eneret til at
rette henvendelse til offentligheden og tilbyde de pågældende
valutaspotforretninger.
Det har imidlertid ikke med forslaget været hensigten, at
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, skal omfattes af
værdipapirbegrebet, således som det er defineret i § 2, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Disse valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2, stk. 1, i lov
om værdipapirhandel m.v. Dette medfører, at værdipapirer, som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 1-10, fortsat vil svare til bilag 1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om
fondsmæglerselskaber. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1
om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.
Valutaspotforretninger defineres som valutaforretninger, der afvikles
senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen.
Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger forlænges ud over
2 arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af bilag 1,
afsnit B, nr. 3 »Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter,
der afregnes kontant«.
Fondsmæglerselskaber kan i henhold til bilag 1, afsnit C, som accessoriske
tjenesteydelser udføre valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner
er et led i ydelsen af investeringsservice. Den virksomhed, der ønskes
reguleret med lovforslaget, består i at tilbyde tjenesteydelser med valuta på
spotbasis i investeringsøjemed, ved gennem gentagne transaktioner at
spekulere i kursændringer på valuta.
I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der
ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af
»det europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af
filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande.
Hidtil er der kun etableret få virksomheder, der formidler eller udfører
disse valutaspotforretninger. Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, vil
der imidlertid være risiko for, at virksomheder, der har fået afslag på
ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, i stedet vil
tilbyde tjenesteydelser med disse valutaspotforretninger.
Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil
tiltrække virksomheder, der har fået afslag i andre lande, hvor området er
reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber
trådte i kraft.
Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutatransaktioner som
sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne
udfører, ikke omfattet af eneretten i lov om værdipapirhandel m.v. og
tilladelseskravet i lov om fondsmæglerselskaber. Konsekvensen heraf er, at
disse virksomheder stadig vil være omfattet af næringsloven og fortsat skal
have næringsbrev efter denne lov.
Til § 3
Næringsloven
Det foreslås at ændre definitionen af vekselerervirksomhed i næringslovens
§ 22, stk. 1, da valutaspotforretninger omfattet af bilag 1, afsnit B, nr. 8,
er omfattet af begrebet arbitageforretninger.
Det er i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om
værdipapirhandel m.v. foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber
får eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og
tilbyde at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta.
Det betyder, at vekselerere fremover ikke skal kunne udføre
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta. Derfor er det i
bestemmelsen fastslået, at arbitrageforretninger, der er omfattet af lov om
værdipapirhandel m.v. § 4 a, ikke henhører under næringslovens begreb.
Til § 4
Lov om banker og sparekasser m.v.
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 9 a i bank- og sparekasseloven ændres som følge
af ændringerne beskrevet i nr. 2
Til nr. 2
Forslaget er et led i gennemførelsen af udvalget vedrørende langsigtet
opsparings (opsparingsudvalget) anbefalinger.
Med forslaget åbnes op for, at børneopsparing og boligopsparing kan
placeres i værdipapirer.
Børneopsparing reguleres af bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om
børneopsparings- og selvpensioneringskonti. I følge denne kan
pengeinstitutter modtage indskud til opsparing, som har familieforsørgelse
til formål.
Bekendtgørelsen angiver ikke udtrykkeligt, hvordan placering af midler til
børneopsparing kan foretages. Ordvalget leder dog hen på egentlige
kontaktkonti, dels i selve bekendtgørelsens overskrift, dels i ordvalget i de
enkelte bestemmelser.
Børneopsparingsmidler kan efter gældende regler kun placeres på
kontantkonti i pengeinstitutter. Ved forslaget bemyndiges Finanstilsynet til
at fastsætte nye placeringsregler for børneopsparingsmidler. Det er hensigten
at udnytte bemyndigelsen til at give adgang til at placere
børneopsparingsmidler i værdipapirer.
Opsparingsudvalget foreslår, at placeringsreglerne for
børneopsparingsmidler udstedes i medfør af en bekendtgørelse.
Placeringsreglerne foreslås at omfatte de fleste af de
placeringsmuligheder, der gælder for placering af puljemidler i
pengeinstitutter.
Med forslaget kan en kunde, som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge
at placere opsparingen enten som et kontantindskud i et pengeinstitut, som
puljeindlån eller i et særskilt depot.
Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for placeringen
af midlerne.
Som led i initiativerne for at styrke opsparingen vedtog Folketinget i
oktober 1997 en ny lov om boligopsparing.
Med loven bestemmes det, at der kan ske indbetaling med henblik på
tilvejebringelse eller forbedring af bolig i Danmark.
Renteindtægten er - ligesom det er tilfælde for børneopsparingskonti -
fritaget for beskatning. Opsparingsudvalget anbefaler på denne baggrund, at
der for de nye boligopsparinger åbnes op for placeringer af midler svarende
til de anbefalede placeringsmuligheder for børneopsparingskonti.
Med forslaget vil en boligopsparing kunne anbringes som kontant indskud i
et pengeinstitut, som puljeindlån eller i et særskilt depot.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af opsparingsudvalgets anbefaling om, at
placeringsreglerne for såvel kapitalpension, ratepension og selvpension såvel
som placeringsreglerne for børneopsparing og boligopsparing, bør udstedes i
en bekendtgørelse.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 2.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3.
Til § 5
Grønlandsbanken
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører m.fl. i
finansielle institutter hidtil har haft til at være bestyrelsesmedlem i
Grønlandsbanken A/S, i henhold til Finanstilsynets praksis, videreføres.
Til § 6
Realkreditloven
Til nr. 1
Bestemmelsens stk. 1-5 svarer til den gældende lovs § 23, idet dog
indekset for lønudviklingen er ændret.
Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for
industriens arbejdere. Dette indeks er beregnet for sidste gang for november
1997. Det forhold, der danner grundlag for reguleringen pr. 1. januar og pr.
1. juli, er ændringen i det valgte indeks i løbet af en seks måneders
periode, der er afsluttet 7 måneder før regulering finder sted. Reguleringen
pr. 1. juli 1998 er således den sidste regulering, der vil kunne ske på
grundlag af timelønsindekset.
Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk
brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Dette indeks, der første gang
er beregnet for februar 1996, beregnes kvartalsvist - herunder i maj og
november.
Det nye indeks dækker hele den private sektor og er ikke opdelt på
funktionærer og timelønnede. Lønbegrebet svarer til det hidtidige
timelønsindeks' lønbegreb. Der foretages dog en sæsonudjævning af det betalte
fravær og af de betalinger, der ikke vedrører en bestemt lønperiode, men
f.eks. er optjent over hele året. Det indebærer, at det nye indeks ikke som
timelønsindeks har store sæsonmæssige variationer. Årsstigningstakter opgjort
efter det nye indeks' principper vil dog i teorien svare til
årsstigningstakter opgjort efter det hidtidige timelønsindeks' principper.
Ved indførelsen af indekslånene i 1982 var den aktuelle situation
forudset. Således er det i Boligstyrelsens cirkulære af 21. september 1982 om
indeksregulerede realkreditlån, pkt. 3.2., anført, at »hvis Danmarks
Statistik skulle ophøre med at beregne nettoprisindekset eller
timelønsindekset, vil i stedet blive anvendt det indeks, der efter Danmarks
Statistiks opfattelse bedst afspejler de forhold, som henholdsvis
nettoprisindekset og timelønsindekset har belyst«. Dette forhold fremgår
dog ikke af alle pantebreve, der er sikkerhedsgrundlag for indekslån, type
IS.
Det foreslås, at reguleringen pr. 1. juli 1998 sker som hidtil, men at
reguleringen pr. 1. januar 1999 i givet fald skal ske på basis af udviklingen
i det summarisike brancheopdelte lønindeks for den private sektor.
Til 2-7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i lov om almene
boliger m.v.
De pågældende ændringer, som er gennemført henholdsvis ved lov nr. 380 af
10. juni 1997 og lov nr. 970 af 17. december 1997, har bl.a. bevirket
ændringer i styrings- og finansieringsreglerne for det støttede boligbyggeri.
Til 8-11
Den foreslåede ændring er en konsekvens af vedtagelsen af lov om
byfornyelse, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1997, hvorefter der i begrænset
omfang er skabt mulighed for at opføre nybyggeri af boliger til erstatning
for bygninger, der nedrives i medfør af lov om byfornyelse.
Ændringerne indebærer, at nybyggeri omfattet af lov om byfornyelse efter
bygherrens valg - i lighed med, hvad der gælder for ombygninger efter lov om
sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse - kan
finansieres med indekslån type IS eller med 30-årige fast forrentede
nominallån. Nybygningstabet finansieres altid med indekslån, type IS.
Til nr. 12 og 13
Reglerne i realkreditloven vedrørende konkursbehandling af et
realkreditinstitut foreslås ændret for at sikre en afvikling af et
konkursramt realkreditinstitut, der stræber efter så »normale«
betalinger til obligationsejerne m.v. som muligt under konkursen.
En forudsætning for, at obligationsejerne m.v. kan fyldestgøres efter den
aftalte afdragstakt, og at boet i det hele taget kan afvikles, er, at det
sikres, at udgifter til kurator og personale m.v. dækkes af seriens indtægter
før endog separatister, jf. den foreslåede tilføjelse i stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt . Udgifterne skal blandt andet dække lønomkostninger
til det personale, som det vil være nødvendigt at bibeholde for at udsende
terminsopkrævninger og lignende, idet dette er en forudsætning for, at
obligationsejerne m.v. kan fyldestgøres efter den aftalte afdragstakt. Hertil
kommer salær til kurator.
Det er endvidere en forudsætning, at boet ikke kan erlægge en ydelse til
opfyldelse af krav fra obligationsejerne m.v. på et tidligere tidspunkt, end
realkreditinstituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af
ydelsen, jf. det foreslåede stk. 3, ligesom det er nødvendigt for, at
konkursbehandling af et realkreditinstitut kan gennemføres, at boet ikke kan
opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre
omfang, end der tilkom realkreditinstituttet, jf. det foreslåede stk. 4.
Herudover foreslås i stk. 5 en indskrænkning af boets beføjelser,
således at boet ikke ændrer bidrag og lignende i stedet for at aktualisere
den solidariske hæftelse.
Det foreslås i stk. 6, at den udvidede modregningsadgang i
konkurslovens § 42 indskrænkes, således at alene den i dansk ret almindeligt
gældende modregningsadgang består. Baggrunden herfor er, at den udvidede
modregningsadgang vil være i strid med principperne bag de
separatistrettigheder, der i realkreditloven er tillagt indehavere af
realkreditobligationer og andre værdipapirer. Herudover vil
modregningsadgangen være i strid med, at indehavere af realkreditobligationer
m.v., såfremt disse ikke dækkes via separatistkravene, har en privilegeret
fordring, der står foran de øvrige kreditorer. Såfremt den udvidede
modregning skulle finde anvendelse ville dette kunne give øvrige kreditorer,
der ikke er tillagt en separatistret m.v. en fordel på bekostning af
indehavere af realkreditobligationer m.v.
Det skal endvidere bemærkes, at konkursbehandling af et realkreditinstitut
vil strække sig over lang tid (ca. 30 år), idet konkursen må afvente det
sidste låns udløb eller indfrielse. Dette indebærer, at alle fordringer vil
være forfaldne, inden konkursen er afsluttet, og dermed vil kunne anvendes
til modregning efter den almindelige modregningsadgang, der som nævnt ovenfor
ikke afskæres under konkursen. Konkursbehandling af et realkreditinstitut
skal ses i modsætning til en traditionel konkurs af en erhvervsvirksomhed,
der som hovedregel afvikles forholdsvis hurtigt efter, at konkursbehandlingen
er påbegyndt.
Til § 7
Lov om boligopsparing
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under lovforslagets §
4, nr. 2.
Til § 8
Pensionsbeskatningsloven
Forslaget vedrører børneopsparingskonti, jf. Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og
selvpensioneringskonti. I anledning af forslagene om at udvide
placeringsmulighederne for børneopsparingskonti og om, at
forsikringsselskaber skal kunne modtage børneopsparing, foreslås
skatteministerens bemyndigelse udvidet, således at ikke kun renter, men også
udbytter m.v., bonus, gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, kan undtages fra beskatning. Det er hensigten
at udnytte udvidelsen til straks at ændre bekendtgørelsen om børneopsparings-
og selvpensioneringskonti.
Til § 9
Ligningsloven
Forslaget vedrører de nye boligopsparingskonti, der er indført ved lov nr.
808 af 29. oktober 1997. De endnu eksisterende boligsparekontrakter, der er
indgået i 1993 eller tidligere, og som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 602
af 13. juli 1993 med senere ændringer, berøres ikke af forslaget.
I anledning af forslaget om at udvide placeringsmulighederne for
boligopsparingskonti, foreslås det, at skattefritagelsesbestemmelsen i
ligningslovens § 7 R, stk. 1, udvides, således at ikke kun renter, men også
udbytter m.v., gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, ikke skal henregnes til den skattepligtige
indkomst.
Samtidig foreslås genbeskatningsreglen i § 7 R, stk. 3, ændret, således at
hele beløbet angivet i § 7 R, stk. 3, 1. pkt., genbeskattes. Herefter vil
hele afkastet blive genbeskattet som kapitalindkomst. Endvidere foreslås det,
at alle de poster, der skal genbeskattes, tillige skal indgå ved beregningen
af procenttillægget. Dog skal kurstab ikke kunne nedsætte beløbet efter § 7
R, stk. 3, 1. pkt., til under 0 kr.
Til §§ 10, 11 og 12
Aktiveavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Lov om beskatning af
medlemmer af investeringsforeninger
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 8 og § 9,
nr. 1, hvorefter gevinst og tab på værdipapirer m.v. samt urealiserede
gevinster og tab på beholdningen af værdipapirer, der er et led i en
børneopsparing, en selvpensioneringsordning eller en boligopsparing, ikke
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Konsekvensændringerne har alene betydning for børneopsparinger,
selvpensioneringsordninger og boligopsparinger, der er oprettet i et
pengeinstitut, og som er anbragt i et særskilt depot, idet det kun er i denne
situation, at værdipapirerne m.v. tilhører ordningens indehaver.
Børsnoterede aktier, der omfattes af en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning skal svarende til, hvad der gælder i relation til
pensionsordninger, ikke indgå ved opgørelsen af aktiebeholdningen i henhold
til 100.000 kr.'s grænsen (110.200 kr. i 1998) efter
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. I forhold til
boligopsparingsordninger gælder dette uanset, om der måtte indtræde en
situation, som udløser genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 7 R.
Undtagelsen fra medregning under 100.000 kr.'s grænsen gælder kun så længe
aktien indgår i børne- eller boligopsparingen. Ved eventuel overgang til
ordningens indehaver anses denne, jf. de foreslåede ændringer, for at have
købt aktien og herefter skal denne behandles som andre børnsnoterede aktier
ejet af personer.
Til § 13
Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
Forslaget vedrører børneopsparingskonti. Forslaget er en konsekvens af
forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal kunne modtage
børneopsparingskonti.
Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt realrenteafgiftspligtige af
alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er
imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at afkast af børneopsparing skal
være realrenteafgiftspligtigt. Det foreslås derfor, at den del af
forsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til denne ordning, skal
holdes uden for forsikringsselskabets formueafkast. Udeholdelsen sker på
tilsvarende måde som udeholdelse efter gældende regler af den del af
livsforsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til
indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v. omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.
Til § 14
Skattekontrolloven
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der indføres en indberetningsordning vedrørende
boligopsparingskonti på samme måde som den gældende indberetningsordning
vedrørende indlån i pengeinstitutter.
Den foreslåede indberetningsordning indebærer, at det pengeinstitut, der
administrerer en boligopsparing, årligt skal foretage indberetning til de
statslige told- og skattemyndigheder om boligopsparingskontoens betegnelse og
art samt om kontohaverens identitet, herunder CPR-nummer. I de tilfælde, hvor
opsparingen er placeret i værdipapirer, vil indberetningen skulle foretages
vedrørende den til værdidepotet knyttede konto.
Ligesom efter gældende ret vedrørende indlånskonti vil skatteministeren
efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler for indberetningsordningen.
De indberetninger, der bliver foretaget vedrørende
boligopsparingsordninger, vil blive adskilt fra indberetning om
skattepligtige renter, udbytte, avance eller andet afkast ved en særskilt
markering
De indberettede oplysninger vil ikke blive fortrykt på
selvangivelsesblanketten, men stillet til rådighed for de kommunale
skattemyndigheder til brug for ligningsarbejdet.
Til § 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, idet de resterende
bestemmelser er overført til lov om værdipapirhandel m.v.
Overgangsreglen i stk. 4 vedrører virksomheder, der kan dokumentere, at de
ved lovens ikrafttræden udførte tjenesteydelser med valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på
valuta. For disse virksomheder indføres en overgangsregel, hvorved
virksomhederne inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden skal have indgivet
en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter
fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet
afgørelse.
Ifølge stk. 5 kan virksomheder, der udfører tjenesteydelser som nævnt i §
3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber med valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på
valuta, og som havde påbegyndt denne virksomhed inden lovforslaget
fremsættelse for Folketinget, og hvis ansvarlige kapitel på dette tidspunkt
ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, men som iøvrigt opfylder betingelserne for at få
tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, få tilladelse til
at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i
lov om fondsmæglerselskaber selvom de ikke opfylder kapitalkravene i § 3,
stk. 3. En forudsætning for tilladelsen er, at kravene i lov om
fondsmæglerselskaber, herunder kravet om, at fondsmæglerselskabet skal være
et aktieselskab, i øvrigt er opfyldt, og at kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7
opfyldes.
Tilladelsen vil omfatte adgangen til at drive virksomhed med
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på at opnå
fortjeneste ved kursændring på valuta. Virksomheder, som har påbegyndt
valutaspothandel efter datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget,
skal derimod opfylde samtlige betingelser for at få tilladelse som
fondsmæglerselskab.
I stk. 6 er der fastsat overgangsregler for fondsmæglerselskaber, der i
medfør af tilladelse som nævnt i stk. 5 udelukkende udfører tjenesteydelser
med valutaspotforretninger. Overgangsbestemmelsen i stk. 6 indeholder
bestemmelser om trinvis forhøjelse af kapitalkravene. Selskabernes
startkapital låses fast på den kurs, som ecu havde i forhold til danske
kroner på ansøgningstidspunktet.
Overgangsreglerne omfatter ikke fondsmæglerselskaber, der ved lovens
ikrafttræden havde tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, og som
efterfølgende søger om tilladelse til at ændre virksomheden, således at
selskabet udelukkende udfører tjenesteydelser med valutaspotforretninger i
investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på
valuta.
Ifølge stk. 7 skal fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der drev
virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, altid have en ansvarlig
kapital svarende til selskabets ansvarlige kapital pr. 31. december 1997, dog
mindst 500.000 kr., der ifølge aktieselskabsloven er minimumskravet til et
aktieselskabs kapital. Den 31. december 1997 er valgt som skæringsdato, da
datoen ofte vil være sammenfaldende med afslutningen af virksomhedens
regnskabsår. Dermed undgår virksomheden at skulle foretage en særskilt
opgørelse af den ansvarlige kapital.
Selskaber, der har påbegyndt virksomhed omfattet af stk. 5, i selskabsform
efter den 31. december 1997, men før lovforslagets fremsættelse, skal altid
have an ansvarlig kapital, der svarer til den ansvarlige kapital, selskabet
havde, da selskabet påbegyndte virksomheden, dog mindst 500.000 kr.
Tidspunktet for selskabets påbegyndelse af virksomhed er valgt som
skæringsdato, da der i forbindelse med selskabets stiftelse er foretaget en
opgørelse af selskabets kapital. Dermed undgår selskabet at skulle foretage
en særskilt opgørelse af den ansvarlige kapital. Selskaber omfattet af stk.
5, der indtil de fik tilladelse drev virksomheden i et personligt ejet firma,
skal altid have en ansvarlige kapital på mindst 500.000 kr.
Efter bestemmelsen i stk. 8 kan Finanstilsynet i ganske særlige tilfælde
tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5, der før lovens
fremsættelse for Folketinget drev virksomhed vedrørende
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta i en periode ikke
opfylder kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og/eller
likviditet. Tilladelse kan gives vedrørende et eller flere af kravene,
ligesom tilladelsen kan være hel eller delvis.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker tilladelse i henhold til stk. 8, skal
indgive en ansøgning herom til Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde en
nærmere redegørelse for, hvilke regler, jf. stk. 8, tilladelsen skal omfatte.
Det er fondsmæglerselskabet selv, der skal dokumentere et behov for en
tilladelse efter stk. 8.
Bestemmelsen kan efter sin ordlyd kun anvendes i ganske særlige tilfælde.
Ved afgørelsen indgår bl.a. en tilsynsmæssig vurdering af
fondsmæglerselskabets evne til løbende at opfylde sine forpligtelser.
Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at en virksomhed, der i
forbindelse med reguleringen af adgangen til at formidle eller udføre de
nævnte valutaspotforretninger og de krav til bl.a. kapitalgrundlagt,
engagementsstørrelse m.v., der indføres i forbindelse hermed, ikke rammes
atypisk hårdt. Hensigten er at undgå, at en i øvrigt velfungerende og solid
virksomhed, der ikke inden for lovens frister har mulighed for at opfylde
lovens krav, tvinges til at indstille virksomheden som følge af lovændringen.
I følge stk. 9 kan tilladelse i henhold til stk. 8 kun gives for 6 måneder
ad gangen. Herefter må fornyet tilladelse søges.
I stk. 10 hidrører begrebet »overtagelse af kontrollen« fra
artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og
sparekasselovens § 37 a, og vil omfatte tilfælde, hvor kontrollen med et
fondsmæglerselskab overtages af en fysisk eller juridisk person. Stk. 8
finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.
Forslaget i stk. 11 indebærer, at selskaber omfattet af stk. 5, tillige
bliver omfattet af § 30 i lov om fondsmæglerselskaber.
Reguleringen af afdrag på indekslån, type IS, herunder lån ydet før lovens
ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det i § 23, stk. 3,
som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr. 1. januar 1999.
Indberetningsordningen vedrørende boligopsparingskonti har virkning fra og
med kalenderåret 1998, således at første indberetning skal foretages i januar
1999.
Ændringer vedrørende lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. og lov om byfornyelse har virkning for henholdsvis
byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31.
december 1997 og tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31.
december 1997.
Til § 16
Færøerne og Grønland
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens §
1, 2, 4 og 5 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Forslagets § 6 gælder dog for Færøerne og Grønland, idet realkreditloven
gælder for Færøerne og Grønland, jf. realkreditlovens § 105, stk. 1.
Skriftlig fremsættelse (31. marts 1998)
Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og
forskellige andre love1). (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og
Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede
placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling
m.v.).
(Lovforslag nr. L 40).
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre konkurrenceevnen i den
finansielle sektor i Danmark. Med henblik herpå foretages der ændringer i
værdipapirhandelslovens nettingregler. Derudover tilpasses realkreditlovens
konkursregler for at give danske realkreditinstitutter mulighed for at blive
kreditvurderet af udenlandske ratingbureauer.
Der foreslås ændringer i værdipapirhandelsloven med henblik på at
præcisere kompetencefordelingen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet. Samtidig
præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til at sikre alle
berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og
betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.
Derudover foreslås der indføjet bestemmelser i henholdsvis lov om
fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v., således at
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, kun kan udøves af
pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.
Som led i forenkling af reglerne foreslås lov om en værdipapircentral
ophævet, og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse foreslås overført
til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen
alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.
Endelig foreslås det at indføje bestemmelser i bank- og sparekasseloven
samt forskellige skattelove, med henblik på at gøre det muligt at placere
børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer. Forslaget
er en udmøntning af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet
opsparing.
Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og
bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret
ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.
§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på
følgende instrumenter:
1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med
disse,
2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med
disse,
3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt
under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant
betaling,
4) andele i investeringsforeninger,
5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs,
samt indlånsbeviser og commercial papers,
6) finansielle futures og tilsvarende instrumenter,
7) fremtidige renteaftaler (FRAkontrakter),
8) rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,
9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant,
10) optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind
under nr. 19, og optioner på aktie og obligationsindeks, herunder tilsvarende
instrumenter, der afregnes kontant,
11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og
12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.
3. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til
offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger
for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste
ved kursændring på valuta har:
1) Pengeinstitutter.
2) Fondsmæglerselskaber.«.
4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:
»eller Fondsrådet«.
§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele Finanstilsynet,
hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt
loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne
gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en clearingcentral eller
en værdipapircentral.
5. § 18 affattes således:
»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at
børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at
1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og
informationssystemer er til rådighed,
2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der
sikrer, at handlen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og
gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder
reglerne efter § 19.
Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en
tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer,
noteret på en fondsbørs, tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen
opkræve afgifter eller påtale dette.
Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange
tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan
fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.
Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter
fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra
noteringen.«.
§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at
børsvirksomheden foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde.
Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs
1) at sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og
informationssystemer er til rådighed,
2) at virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der
sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og
gennemskuelig måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) at påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder
reglerne efter § 19.
Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange
tilsidesætter vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19, stk. 1, kan
fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.
6. § 32, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt
efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse, og
kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre
for tilbuddets indhold.«.
§ 32. - - -
Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler om tilbudspligt efter § 31,
stk. 1, og om tilbudsdokumentets indhold og offentliggørelse.
7. § 34, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er
egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter
efter stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved
1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en
udsteder af værdipapirer,
2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et
koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,
3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem
koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person
eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller
4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at
tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«.
§ 34. - - -
Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger som nr. 14, der er
egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter
efter stk. 1 i en retning, der afviger væsentligt fra disses værdi i
markedet, ved
1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en
udsteder af værdipapirer,
2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et
koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,
3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med
koncernforbundne selskaber, uden at det er markedet bekendt, eller
4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at
tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.
8. I § 34 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
handlinger, som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør
kursmanipulation.«.
9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt. , udgår:
»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt. , udgår:
»autoriseret«.
§ 48. - - -
Stk. 2. Udbud og bud om køb og salg af de i stk. 1, nr. 2,
omfattede værdipapirer mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank
kan kun regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og autoriserede
pengemarkedsmæglere.
Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for autoriserede
pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede
værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs.
Fondsrådet kan bestemme, at en autoriseret pengemarkedsmægler må udøve
virksomhed som værdipapirmægler.
10. I § 49 udgår: »autoriseret«.
§ 49. En autoriseret pengemarkedsmægler skal drive sin virksomhed
på en redelig og gennemskuelig måde og sikre alle berørte en ligelig
behandling inden for lovgivningens rammer.
11. I § 52, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:
»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks
Nationalbank, er ikke omfattet af 2. pkt.«.
§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at
centralens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det
påhviler den enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og
afvikling og sikre alle berørte ligelig behandling.
Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nærmere regler om de
værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i
centralen.
12. § 55, stk. 1, affattes således:
»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks
Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en
clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af
låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en
værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«.
§ 55. Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån i
forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral, kan
det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der
opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral, kan tjene til
pant for indfrielsen af lånet.
13. I § 57 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger
for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §
70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på
anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter, at mangelen på
sikkerhed er opstået, eller
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke
fremstår som ordinær.«.
14. § 83, stk. 2, 1. pkt. , affattes således:
»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11
medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i
værdipapirmarkedet.«.
§ 83. - - -
Stk. 2. Fondsrådet består af 11 medlemmer med henholdsvis
økonomisk eller juridisk indsigt samt indsigt i værdipapirmarkedet.
Erhvervsministeren udnævner formanden og næstformanden og udnævner de øvrige
medlemmer samt suppleanter herfor efter indstilling for indtil 4 år ad
gangen. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig
være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en
clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler
eller en værdipapirmægler.
15. I § 83, stk. 3 , ændres »Assurandør-Societetet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk
Forsikring og Pension«, og »Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«.
§ 83. - - -
Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle
samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomiskerhvervsmæssig
sagkundskab, mens næstformanden skal have juridiskerhvervsmæssig sagkundskab.
Danmarks Nationalbank indstiller eet medlem, AssurandørSocietetet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMPSamarbejdet og Foreningen af
Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD
indstiller eet medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2
medlemmer. Finansrådet og Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation
indstiller eet medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller eet medlem, og
Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer
indstiller eet medlem i fællesskab.
16. § 84 affattes således:
» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.
2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og
optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller
Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af
aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende
institut.
Stk. 3. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder
tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne
lov.
Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning
til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet
udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og
autoriserede markedspladser, til opfyldelse af art. 16 i Rådets direktiv nr.
93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer.«.
§ 84. Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet og
påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af
loven undtagen § 12, stk. 2 og 4.
Stk. 2. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og
sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og
Fondsrådets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning
til erhvervsministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet
udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og
autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv
nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer.
17. I § 86 ændres »autoriserede
pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.
§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandleres,
fondsbørsers, clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende
institutters, autoriserede markedspladsers, autoriserede pengemarkedsmægleres
og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange,
kontrol og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb, er
betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i
medfør heraf.
18. I § 87, ændres i stk. 1 og 6
»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:
»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.
§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og revision
for værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler,
kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede
pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give de oplysninger,
der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. dog § 60, stk. 24.
- - -
Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en
værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, en autoriseret
pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.
19. I § 89 ændres »autoriserede
pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.
§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler,
kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede
pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug
for offentligheden til statistiske formål.
Stk. 2. Danmarks Statistik kan tillige fastsætte regler som nævnt
i stk. 1.
20. I § 92, ændres i stk. 3 »autoriseret
pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.
3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:
»pengemarkedsmægler«.
§ 92. - - -
Stk. 3. Opfylder en fondsbørs', en autoriseret markedsplads', en
værdipapirmæglers, en autoriseret pengemarkedsmæglers, en clearingcentrals
eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på
tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette
minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab
ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.
Stk. 4. Har en autoriseret pengemarkedsmægler eller en
værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital, kan Finanstilsynet enten
fastsætte en frist til retablering af kapitalen eller straks inddrage
tilladelsen.
21. I § 93 stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 1,»:
»§ 4 a,».
§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1,
§ 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk.
3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29,
stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk.
2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4
og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk.
1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og §
76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen
overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk.
2, § 41, stk. 13, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.
§ 93. - - -
Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine
forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan
Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af
forholdet. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet
offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer
fra notering på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg fra
Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så
vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den
autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.
§ 96. - - -
Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en
autoriseret pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler eller et kontoførende
institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende
fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, den
autoriserede pengemarkedsmægler, værdipapirmægleren eller det kontoførende
institut til Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder,
straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter anden lovgivning.
24. § 116 ophæves.
§ 116. I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr.
807 af 6. oktober 1993, affattes § 3 således:
» § 3. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14
medlemmer og en direktion.
Stk. 2. Erhvervsministeren udnævner for tre år ad gangen formanden
for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog § 4. Af
medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer de i § 6, nr. 2 og 4, nævnte kontoførende
institutter, og et efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af
medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for ejerne
af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så
vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er
afgørende i tilfælde af stemmelighed.«
25. Efter § 127 indsættes:
» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende
institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed
fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14
medlemmer og en direktion.
Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så
vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i
tilfælde af stemmelighed.
Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden
for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af
medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte
kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.
To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for
ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i
overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og
stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.
Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en
beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles
skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne
indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig
meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,
udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før
valget har været ansat i Værdipapircentralen.
Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om
1) hvem der anses som arbejdstager,
2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,
3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,
såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som
bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,
4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte
bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på
eller fortolkning af reglerne afgøres af fagretlig vej, og
5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres
om centralens forhold.
Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at
Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med
lovens og Værdipapircentralens vedtægter.
Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af
Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og
anvisninger.«.
§ 2
I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret
ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:
»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre
tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som
omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om
værdipapirhandel m.v.«.
2. § 1, stk. 5 , affattes således:
» Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,
hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte
fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«.
§ 1. - - -
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som
er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske
tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan
tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.
pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.
Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,
negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.
Stk. 6. - - -
3. I § 3, stk. 2 , indsættes som 2. pkt. :
»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i
investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige
kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte
tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«.
§ 3. - - -
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en
fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet
deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte
tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb
svarende til modværdien af 1 mio. ecu.
- - -
4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til
direktionen med retningslinier for, hvilke risici direktionen må påføre
selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .
5. § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden
og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der
ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«.
§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om
forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til
Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle
ændringer.
6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige
aktivitetsområder,».
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
7. I § 14 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte
overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte
områder.«.
§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan
måde, at selskabet har
1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) betryggende kontrol og sikkerhedsforanstaltninger på edbområdet samt
3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for
medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.
8. § 21, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:
»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog
ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte
grænser.«.
9. I § 21, stk. 3 , indsættes efter »stk. 1«:
», 1. pkt.,».
§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt
selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.
Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved
overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,
jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi
af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke
overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med
fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.
1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan
overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages
fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.
- - -
10. I § 23, stk. 3 indsættes efter »som
dattervirksomheder,»: »associerede virksomheder,».
§ 23. Reglerne i bank og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse
på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,
revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,
der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som
dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede
virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav
der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.
11. I § 24, stk. 1, nr. 4 , ændres »og 9« til:
», 9 og 10«.
§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs
tilladelse,
1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder
efter tilladelsens meddelelse,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over
6 måneder,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i
medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller
4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.
Stk. 4. - - -
12. § 31, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.
1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder
tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«.
§ 31. - - -
Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 24, §§
50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse
for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
- - -
13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes
som nr. 8:
»8)Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå
fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.
Bilag 1
AFSNIT B
Instrumenter
1) a) værdipapirer,
b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
2) Pengemarkedsinstrumenter.
3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant.
4) Fremtidige renteaftaler (FRAkontrakter).
5) Rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind
under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant. I denne kategori indgår valuta og renteoptioner.
7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes kontant.
§ 3
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i
lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt
arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der
ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«.
§ 22. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov
arbitrageforretninger, veksling af penge og køb eller salg for fremmed
regning af værdipapirer, der ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i
lov om værdipapirhandel m.v.
§ 4
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.
august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,
selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».
Kapitel 9 a
Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og
selvpension)
2. § 42 a affattes således:
» § 42 a . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en
indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i
et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i
puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,
revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere
regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i
en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«.
§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et
pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som
puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i
puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision, samt om
kundeinformation.
3. § 42 b ophæves.
§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en
eller flere af følgende måder:
1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.
2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og
erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre
medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller af stater, som Unionen har
indgået aftale med.
3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible
obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.
4) I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2,
stk. 2, nr. 13, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.
5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser
for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens
vedtægter er omsættelige.
6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med
de under nr. 15 nævnte aktiver.
7) I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov
om investeringsforeninger og specialforeninger.
8) I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en
autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt
arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt
erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er
baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder
værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 15, jf. stk. 3.
Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.
Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget
til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en
stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet.
Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der
i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring
om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der
ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering,
skal værdipapirerne afhændes straks.
Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter
eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af
sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til
aktionærer, der for pensionsmidler erhverver aktier med sådanne rettigheder i
selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter
pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten efter
skattekontrollovens § 8 H.
Stk. 5. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i
stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en
enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb
svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte
årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i
værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.
Stk. 6. Op til 20 pct. af midler i særskilte depoter kan anbringes
i de i stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 8,
nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5
pct. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid
anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan ikke anbringes i aktier,
hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50
pct. af aktiekapitalen i selskabet.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i
værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral,
kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.
4. § 42 c, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2 . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §
42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en
tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af
kreditinstituttets konkurs.«.
§ 42 c. - - -
Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en
indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af
Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets
hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.
5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.
1-6,».
§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a,
§§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11,
stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18
og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d,
§ 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk.
14, § 23 a, stk. 14, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§
3033, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41
a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med
bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig
straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, og § 42 b, stk.
16, straffes med bøde.
§ 5
I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,
lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 7 , indsættes efter »Totalkredit
Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.
§ 9. - - -
Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,
vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i
finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i
Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet
for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og
Bornholms Erhvervsfond.
§ 6
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:
» Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge
det af Danmarks Statistik offentligggjorte »Summarisk brancheopdelt
lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis
november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den
halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget
efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det
halvårlige procentvise fald.'.
§ 23. - - -
Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge
det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens
arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes
afdraget efter stk. 2 dog med 75 påct. af den halvårlige procentvise stigning
i sidstnævnte indeks.
Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 2
efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige
procentvise fald.
2. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes
nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den
maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«.
3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.«.
5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«.
Private andelsboliger
§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i
stk. 2-5.
Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til §
65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller indekslån, type
IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for
nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri
nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct.
og med en løbetid på maksimalt 50 år.
Stk. 4 . Til andre formål kan ydes nominallån inden for en
lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 64 a, stk.
1, i lov om boligbyggeri nævnte formål kan der ydes lån ud over en lånegrænse
på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen,
der ligger ud over denne lånegrænse.
Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes, såfremt der er
givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.
6. § 30, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.
1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan
ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale
løbetid er 50 år.«.
Alment boligbyggeri
§ 30. Lån til alment boligbyggeri ydes efter bestemmelserne i stk.
2-7.
Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk. 1-4, i
lov om almene boliger m.v., herunder af forsøgsbyggeri i henhold til kapitel
10 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.
7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres
»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 30. - - -
Stk. 5. Til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette
kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan ydes
indekslån, type IS, mod garanti fra kommunalbestyrelsen for hele lånet. Den
maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse
ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er
30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige
boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers
omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne
renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.
Stk. 7. Lån efter stk. 2, 4 og 5, må alene ydes, såfremt der er
givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v. Lån efter
stk. 6, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte efter
lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.
§ 31. - - -
Stk. 5. Lån efter stk. 3 må alene ydes, såfremt der er givet
tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v.
Byggeskader i visse ejendomskategorier
§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne
i kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden
for en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del
af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid
er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.
8. I § 39, stk. 2, indsættes efter: »jf. lov om
byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om
bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.
9. § 39, stk. 3, 1. pkt,. affattes således:
»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan
der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller
brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de
afholdte udgifter.«
10. I § 39, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån
til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller kommune
for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.
11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om
byfornyelse og boligforbedring«: og § 178 i lov om byfornyelse'.
§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse
med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov om sanering, kan
ydesnominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må ikke overstige den
del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller
brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den
maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i
overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf.
lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse
eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes
indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter.
Den maksimale løbetid er 50 år.
Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning kan der til
finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes nominallån
svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån,
type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter. Den
maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.
Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån
til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra stat
eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.
Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del af de
støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens leje -
eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver
panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for
lån efter stk. 6.
Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og boligforbedring
til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan med offentlig garanti
ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den maksimale løbetid
er 30 år for både nominallån og indekslån, type I. Panteretten rykker uden
særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen.
12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.
2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af
udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til
kurator, personale m.v.,».
§ 59. Erklæreset realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes
midler til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre
værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, i den pågældende serie eller
gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra konkursdekretets
afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Derefter dækkes de i § 57,
stk. 2, nævnte krav. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf.
konkurslovens § 32.
Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes midler i
instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af
realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier
med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne
renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog
højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende
pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8
pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår
herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til
opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre
værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var
berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved
tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom
realkreditinstituttet.
Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.
Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i
konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer realkredititstituttet.«.
Stk. 3 bliver hefter stk. 7 .
§ 7
I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1 , indsættes efter »renterne«:
»m.v.«.
2. I § 1, stk. 3 , indsættes efter »konto«:
», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et
pengeinstitut.«.
§ 1. Der kan i 1998 ske indbetaling i pengeinstitutter af indskud
til boligopsparing med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af
helårsbolig i Danmark for den, der foretager opsparingen, med den virkning,
at renterne af indskuddet fritages for beskatning, jf. ligningslovens § 7 R.
- - -
Stk. 3. Opsparingen skal indsættes på en særskilt konto.
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i
lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 51 affattes således:
»§ 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §
16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse
med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.«.
§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms-
eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at
renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.
§ 9
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som ændret senest ved lov nr.
133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 7 R, stk. 1, affattes således:
»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,
gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er
oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst.«.
2. § 7 R, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,
udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i
den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.
Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet
af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.
Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.
§ 7 R. Renter, der tilskrives en boligopsparingskonto, som er
oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den
skattepligtige indkomst.
- - -
Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes de tilskrevne
renter samt et tillæg i den skattepligtige indkomst efter reglerne i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en
genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af
rentetilskrivningen for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
skattefrie renter er tilskrevet kontoen, og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober
1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 3 . Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse.«.
2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:
»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«.
§ 9. - - -
Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i en
rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er
omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med
afståelse.
Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier fra en
rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som omtalt
i stk. 1 sidestilles med anskaffelse.
§ 11
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændring:
1. § 35 affattes således:
»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i
en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.
§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing
i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en
selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en
selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 12
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit
indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i
en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller
indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.
sidestilles med inskud.«.
§ 3. - - -
Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.
§ 13
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 5 A affattes således:
»§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den
del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«.
§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.1, er
ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra
den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, som opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til afgiftsfrie afkast.
§ 14
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede
eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter
»rentetilskrivningen« indsættes: »mv.«.
2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».
§ 8 H. Banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere,
advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal til brug ved
skatteligningen hvert år uden opfordring give de statslige told- og
skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter
til de enkelte kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen
samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år.
Skatteministeren kan bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af
andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden
person.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
kontobetegnelse, kontohaverens navn, adresse, personnummer (CPR-nr.) eller
stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.). Skatteministeren kan give nærmere
regler vedrørende kontohavere, der hverken har personnummer eller
arbejdsgivernummer.
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en
værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der
følger af denne lovs § 1.
Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som
formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli
1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse
til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.
Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil
Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt
virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den
31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte
kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men
som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive
virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed
som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7.
En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta.
Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.
juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst
150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til
modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige
kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital
udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet
af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december
1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.
marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som
den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog
mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen
for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5
nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,
kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige
kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter
ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller
delvist ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,
solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§
19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne
lovs § 2, nr. 15-19. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er
tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.
Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6
måneder ad gangen.
Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde
kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3
og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der
følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber
omfattet af stk. 5.
Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån
ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det
i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.
1. januar 1999.
Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.
Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.
Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig
støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.
§ 16
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4
og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.
Efter 2. behandling den 18. juni 1998
§ 1
I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret
ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på
valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at
kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter
»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.
3. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til
offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger
for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste
ved kursændring på valuta har:
1) Pengeinstitutter.
2) Fondsmæglerselskaber.«
4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:
»eller Fondsrådet«.
5. § 18 affattes således:
»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at
børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at
1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og
informationssystemer er til rådighed,
2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der
sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og
gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder
reglerne efter § 19.
Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en
tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer
noteret på en fondsbørs tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen
opkræve afgifter eller påtale dette.
Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange
tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan
fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.
Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter
fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra
noteringen.«
6. § 32, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt
efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse og
kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre
for tilbudets indhold.«
7. § 34, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er
egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter
efter stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved
1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en
udsteder af værdipapirer,
2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et
koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,
3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem
koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person
eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller
4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at
tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«
8. I § 34 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at
handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør
kursmanipulation.«
9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt., udgår
»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt., udgår
»autoriseret«.
10. I § 49 udgår »autoriseret«.
11. I § 52, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks
Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.«
12. § 55, stk. 1, affattes således:
»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks
Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en
clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af
låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en
værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«
13. I § 57 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger
for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §
70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på
anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på
sikkerhed er opstået, eller
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke
fremstår som ordinær.«
14. § 83, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11
medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i
værdipapirmarkedet.«
15. I § 83, stk. 3, ændres »Assurandør-Societetet,
Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk
Forsikring og Pension« og »Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«
16. § 84 affattes således:
» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.
2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og
optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller
Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af
aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende
institut.
Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og
sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og
Fondsrådets tilsyn efter denne lov.
Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning
til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet
udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og
autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv
nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer.«
17. I § 86 ændres »autoriserede
pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.
18. I § 87 ændres i stk. 1 og 6
»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:
»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.
19. I § 89 ændres »autoriserede
pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.
20. I § 92 ændres i stk. 3 »autoriseret
pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.
3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:
»pengemarkedsmægler«.
21. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk.
1,»: »§ 4 a,».
22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.
23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret
pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den
autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.
24. § 116 ophæves.
25. Efter § 127 indsættes:
» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende
institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed
fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14
medlemmer og en direktion.
Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så
vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i
tilfælde af stemmelighed.
Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden
for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af
medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra
organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte
kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.
To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for
ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i
overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og
stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.
Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en
beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles
skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne
indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig
meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,
udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før
valget har været ansat i Værdipapircentralen.
Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om
1) hvem der anses som arbejdstager,
2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,
3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,
såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som
bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,
4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte
bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på
eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej, og
5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres
om centralens forhold.
Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at
Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med
lovens og Værdipapircentralens vedtægter.
Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af
Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og
anvisninger.«
§ 2
I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret
ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre
tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som
omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om
værdipapirhandel m.v.«
2. § 1, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,
hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte
fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«
3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i
investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige
kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte
tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«
4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til
direktionen med retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre
selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden
og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der
ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«
6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige
aktivitetsområder,».
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
7. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte
overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.«
8. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog
ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte
grænser.«
9. I § 21, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:
», 1. pkt.,».
10. I § 23, stk. 3, indsættes efter »som
dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».
11. I § 24, stk. 1, nr. 4, ændres »og 9« til:
», 9 og 10«.
12. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.
1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder
tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«
13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes
som nr. 8:
»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at
opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«
§ 3
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i
lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt
arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der
ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«
§ 4
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.
august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:
»Kapitel 9 a
Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,
selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».
2. § 42 a affattes således:
» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en
indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i
et særskilt depot.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i
puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,
revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere
regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i
en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«
3. § 42 b ophæves.
4. § 42 c, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §
42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en
tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af
kreditinstituttets konkurs.«
5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.
1-6,».
§ 5
I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,
lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
(Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit
Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.
§ 6
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,
foretages følgende ændringer:
1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:
»Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge
det af Danmarks Statistik offentliggjorte »Summarisk brancheopdelt
lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis
november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den
halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget
efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det
halvårlige procentvise fald.'
2. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes
nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den
maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«
3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i
lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v.«
5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«
6. § 30, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.
1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan
ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale
løbetid er 50 år.«
7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32
a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
8. I § 39, stk. 2, indsættes efter »jf. lov om
byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om
bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.
9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan
der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller
brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de
afholdte udgifter.«
10. § 39, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for
lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller
kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«
11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om
byfornyelse og boligforbedring«: »og § 178 i lov om
byfornyelse«.
12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.
2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af
udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til
kurator, personale m.v.,».
13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til
opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre
værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var
berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved
tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom
realkreditinstituttet.
Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.
Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i
konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer realkreditinstituttet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 7.
§ 7
I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«:
»m.v.«
2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«:
», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et
pengeinstitut.«
§ 8
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som senest ændret ved § 9 i
lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:
1. § 51 affattes således:
» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der
udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §
16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse
med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den
skattepligtige indkomst.«
§ 9
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr.
133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 7 R, stk. 1, affattes således:
»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,
gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i
henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst.«
2. § 7 R, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,
udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som
omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i
den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.
Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet
af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.
Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«
§ 10
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober
1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr.
277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i
pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse.«
2. § 9, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«
§ 11
I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),
foretages følgende ændring:
1. § 35 affattes således:
»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en
selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet
af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i
en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«
§ 12
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit
indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i
en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller
indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.
sidestilles med indskud.«
§ 13
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 4 i
lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. § 5 A affattes således:
» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.
1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den
del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«
§ 14
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
som ændret senest ved lov nr. 131 og lov nr. 133, begge af 25. februar 1998,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede
eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter
»rentetilskrivningen« indsættes: »m.v.«
2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.
lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en
værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der
følger af denne lovs § 1.
Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som
formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli
1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse
til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.
Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil
Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.
Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt
virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den
31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte
kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men
som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive
virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed
som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om
fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og 7. En
sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i
investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved
kursændring på valuta.
Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.
juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst
150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til
modværdien af mindst 300.000 ecu.
Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt
virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige
kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital
udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet
af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december
1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.
marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som
den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog
mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen
for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev
virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital
svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5
nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,
kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige
kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter
ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller
delvis ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,
solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§
19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne
lovs § 2, nr. 8 og 9. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er
tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.
Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6
måneder ad gangen.
Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal
fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde
kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3,
4, 16 og 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af
denne lovs § 2, nr. 3, 8 og 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber
omfattet af stk. 5.
Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån
ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det
i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.
1. januar 1999.
Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.
Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.
Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig
støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.
2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører 1) Rådets direktiv
nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende, nr. L 141, s. 1, og 2) Rådets
direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse
med værdipapirer, EF-Tidende, nr. L 141, s. 27, og 3) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv nr.
77/780/EØF og nr. 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv nr. 73/239/EØF og
nr. 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv nr. 79/267/EØF og nr. 92/96/EØF
om livsforsikring, direktiv nr. 93/22/EØF om investeringsselskaber og
direktiv nr. 85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på
disse områder (»BCCI-direktivet«), EF-Tidende nr. L 168, s. 7.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love(* 1) (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.) Retsinformation · 27. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Retsinformation · 25. maj 2000
- 1997 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (FORBEDRING AF MULIGHEDERNE FOR AT VIDEREFØRE AKTIVITETERNE I ET KRISERAMT INSTITUT, TAVSHEDSPLIGT, PARTSBEGREB, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING M.V.) Retsinformation · 5. februar 1998
- Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m.m. Retsinformation · 28. december 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber Retsinformation · 17. december 1998
- 2006-0005657 - en investeringsforenings afdelings negative saldo på en konto i få dage udgjorde en overtrædelse af låneforbudet i § 43 i investeringsloven (17. januar 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 2007