Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(* 1) (OPGAVE/KOMPETENCEFORDELING MELLEM FONDSRÅDET OG FINANSTILSYNET, NETTING, VALUTASPOTFORRETNINGER I INVESTERINGSØJEMED, ÆNDREDE PLACERINGSREGLER FOR BØRNEOPSPARING OG BOLIGOPSPARING, KONKURSBEHANDLING M.V.)

1997/2 LSF 40Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret

ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter

»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til

offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger

for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste

ved kursændring på valuta har:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:

»eller Fondsrådet«.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at

børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og

informationssystemer er til rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der

sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og

gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder

Læs alt

reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en

tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer

noteret på en fondsbørs tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen

opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan

fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter

fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra

noteringen.«

6. § 32, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt

efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse og

kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre

for tilbudets indhold.«

7. § 34, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er

egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter

efter stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en

udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et

koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem

koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person

eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at

tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør

kursmanipulation.«

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt., udgår

»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt., udgår

»autoriseret«.

10. I § 49 udgår »autoriseret«.

11. I § 52, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks

Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.«

12. § 55, stk. 1, affattes således:

»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks

Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en

clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af

låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en

værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«

13. I § 57 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger

for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §

70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på

anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på

sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke

fremstår som ordinær.«

14. § 83, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11

medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i

værdipapirmarkedet.«

15. I § 83, stk. 3, ændres »Assurandør-Societetet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk

Forsikring og Pension« og »Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«

16. § 84 affattes således:

» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.

2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og

optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller

Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af

aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende

institut.

Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og

sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og

Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning

til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet

udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og

autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv

nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med

værdipapirer.«

17. I § 86 ændres »autoriserede

pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

18. I § 87 ændres i stk. 1 og 6

»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:

»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

19. I § 89 ændres »autoriserede

pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

20. I § 92 ændres i stk. 3 »autoriseret

pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.

3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:

»pengemarkedsmægler«.

21. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk.

1,»: »§ 4 a,».

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den

autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

24. § 116 ophæves.

25. Efter § 127 indsættes:

» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende

institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed

fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14

medlemmer og en direktion.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så

vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i

tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden

for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af

medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra

organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte

kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.

To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for

ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i

overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og

stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en

beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles

skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne

indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig

meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,

udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før

valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,

såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som

bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte

bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på

eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres

om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at

Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med

lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af

Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og

anvisninger.«

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret

ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre

tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som

omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om

værdipapirhandel m.v.«

2. § 1, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,

hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte

fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«

3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i

investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige

kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte

tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til

direktionen med retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre

selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden

og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der

ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige

aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte

overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.«

8. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog

ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte

grænser.«

9. I § 21, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.,».

10. I § 23, stk. 3, indsættes efter »som

dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».

11. I § 24, stk. 1, nr. 4, ændres »og 9« til:

», 9 og 10«.

12. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.

1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder

tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes

som nr. 8:

»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at

opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«

§ 3

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som

ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i

lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt

arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der

ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.

august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,

selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

2. § 42 a affattes således:

» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en

indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i

et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i

puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,

revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere

regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i

en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«

3. § 42 b ophæves.

4. § 42 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §

42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en

tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af

kreditinstituttets konkurs.«

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.

1-6,».

§ 5

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,

lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel

m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit

Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentliggjorte »Summarisk brancheopdelt

lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis

november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den

halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget

efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det

halvårlige procentvise fald.'

2. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes

nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den

maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.«

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«

6. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.

1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan

ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale

løbetid er 50 år.«

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32

a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter »jf. lov om

byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om

bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan

der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller

brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de

afholdte udgifter.«

10. § 39, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for

lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller

kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«

11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om

byfornyelse og boligforbedring«: »og § 178 i lov om

byfornyelse«.

12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.

2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af

udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til

kurator, personale m.v.,».

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til

opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre

værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var

berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved

tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom

realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i

konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som

tilkommer realkreditinstituttet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 7.

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«:

»m.v.«

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«:

», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et

pengeinstitut.«

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som senest ændret ved § 9 i

lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan

skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §

16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.«

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr.

133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,

gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven

samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i

henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst.«

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,

udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,

der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i

den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.

Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet

af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober

1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr.

277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i

pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier

i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse.«

2. § 9, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i

pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i

en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit

indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i

en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller

indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing

i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.

sidestilles med indskud.«

§ 13

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den

del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret senest ved lov nr. 131 og lov nr. 133, begge af 25. februar 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede

eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter

»rentetilskrivningen« indsættes: »m.v.«

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en

værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der

følger af denne lovs § 1.

Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som

formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli

1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse

til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.

Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt

virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den

31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte

kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men

som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive

virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed

som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om

fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og 7. En

sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta.

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.

juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst

150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til

modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige

kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital

udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet

af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december

1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.

marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som

den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog

mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen

for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5

nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,

kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige

kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter

ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller

delvis ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,

solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§

19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne

lovs § 2, nr. 8 og 9. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er

tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6

måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde

kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3,

4, 16 og 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af

denne lovs § 2, nr. 3, 8 og 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber

omfattet af stk. 5.

Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån

ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det

i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.

1. januar 1999.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig

støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret

ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter

»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til

offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger

for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste

ved kursændring på valuta har:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«.

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:

»eller Fondsrådet«.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at

børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og

informationssystemer er til rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der

sikrer, at handlen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og

gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder

reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en

tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer,

noteret på en fondsbørs, tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen

opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan

fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter

fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra

noteringen.«.

6. § 32, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt

efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse, og

kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre

for tilbuddets indhold.«.

7. § 34, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er

egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter

efter stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en

udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et

koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem

koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person

eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at

tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«.

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

handlinger, som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør

kursmanipulation.«.

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt. , udgår:

»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt. , udgår:

»autoriseret«.

10. I § 49 udgår: »autoriseret«.

11. I § 52, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks

Nationalbank, er ikke omfattet af 2. pkt.«.

12. § 55, stk. 1, affattes således:

»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks

Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en

clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af

låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en

værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«.

13. I § 57 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger

for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §

70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på

anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter, at mangelen på

sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke

fremstår som ordinær.«.

14. § 83, stk. 2, 1. pkt. , affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11

medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i

værdipapirmarkedet.«.

15. I § 83, stk. 3 , ændres »Assurandør-Societetet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk

Forsikring og Pension«, og »Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«.

16. § 84 affattes således:

» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.

2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og

optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller

Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af

aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende

institut.

Stk. 3. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder

tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne

lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning

til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet

udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og

autoriserede markedspladser, til opfyldelse af art. 16 i Rådets direktiv nr.

93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med

værdipapirer.«.

17. I § 86 ændres »autoriserede

pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

18. I § 87, ændres i stk. 1 og 6

»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:

»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

19. I § 89 ændres »autoriserede

pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

20. I § 92, ændres i stk. 3 »autoriseret

pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.

3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:

»pengemarkedsmægler«.

21. I § 93 stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 1,»:

»§ 4 a,».

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den

autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

24. § 116 ophæves.

25. Efter § 127 indsættes:

» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende

institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed

fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14

medlemmer og en direktion.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så

vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i

tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden

for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af

medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra

organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte

kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.

To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for

ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i

overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og

stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en

beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles

skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne

indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig

meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,

udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før

valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,

såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som

bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte

bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på

eller fortolkning af reglerne afgøres af fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres

om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at

Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med

lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af

Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og

anvisninger.«.

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret

ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre

tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som

omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om

værdipapirhandel m.v.«.

2. § 1, stk. 5 , affattes således:

» Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,

hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte

fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«.

3. I § 3, stk. 2 , indsættes som 2. pkt. :

»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i

investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige

kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte

tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«.

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til

direktionen med retningslinier for, hvilke risici direktionen må påføre

selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .

5. § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden

og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der

ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«.

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige

aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte

overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte

områder.«.

8. § 21, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog

ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte

grænser.«.

9. I § 21, stk. 3 , indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.,».

10. I § 23, stk. 3 , indsættes efter »som

dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».

11. I § 24, stk. 1, nr. 4 , ændres »og 9« til:

», 9 og 10«.

12. § 31, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.

1, 4 og 5, § 50b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder

tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«.

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes

som nr. 8:

»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at

opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

§ 3

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som

ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i

lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt

arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der

ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«.

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovebekendtgørelse nr. 730 af 6.

august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,

selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

2. § 42 a affattes således:

» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en

indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i

et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i

puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,

revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere

regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i

en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«.

3. § 42 b ophæves.

4. § 42 c, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §

42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en

tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af

kreditinstituttets konkurs.«.

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.

1-6,».

§ 5

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,

lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel

m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit

Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4 , affattes således:

» Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentligggjorte »Summarisk brancheopdelt

lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis

november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den

halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget

efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det

halvårlige procentvise fald.'.

2. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes

nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den

maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«.

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.«.

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«.

6. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.

1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan

ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale

løbetid er 50 år.«.

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres

»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.«.

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter: »jf. lov om

byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om

bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan

der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller

brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de

afholdte udgifter.«

10. I § 39, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for

lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller

kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«.

11. I § 39, stk. 6 , indsættes efter »§ 69 e, i lov om

byfornyelse og boligforbedring«: og § 178 i lov om byfornyelse'.

12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.

2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af

udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til

kurator, personale m.v.,».

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til

opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre

værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var

berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved

tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom

realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i

konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som

tilkommer realkredititstituttet.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 7.

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«:

»m.v.«.

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«:

», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et

pengeinstitut.«.

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i

lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan

skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §

16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.«.

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som senest ændret ved lov nr.

133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,

gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven

samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i

henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst.«.

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,

udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavencebeskatningsloven, gevinst og tab,

der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i

den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.

Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet

af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober

1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

» Stk. 3. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier

i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse.«.

2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:

»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i

pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«.

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i

pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i

en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit

indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i

en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller

indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing

i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.

sidestilles med indskud.«.

§ 13

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den

del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«.

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede

eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter

»rentetilskrivningen« indsættes: »mv.«.

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en

værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der

følger af denne lovs § 1.

Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som

formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli

1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse

til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.

Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt

virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den

31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte

kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men

som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive

virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed

som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om

fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7.

En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta.

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.

juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst

150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til

modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige

kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital

udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet

af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december

1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.

marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som

den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog

mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen

for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5

nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,

kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige

kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter

ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller

delvist ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,

solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§

19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne

lovs § 2, nr. 15-19. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er

tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6

måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde

kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3

og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der

følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber

omfattet af stk. 5.

Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån

ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det

i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.

1. januar 1999.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig

støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4

og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre konkurrenceevnen i den

finansielle sektor i Danmark. Med henblik herpå foretages der ændringer i

værdipapirhandelslovens nettingregler. Derudover tilpasses realkreditlovens

konkursregler for at give danske realkreditinstitutter mulighed for at blive

kreditvurderet af udenlandske ratingbureauer.

Der foreslås ændringer i værdipapirhandelsloven med henblik på at

præcisere kompetencefordelingen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet. Samtidig

præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til at sikre alle

berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og

betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.

Derudover foreslås der indføjet bestemmelser i henholdsvis lov om

fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v., således at

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, kun kan udøves af

pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Som led i forenkling af reglerne foreslås lov om en værdipapircentral

ophævet, og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse foreslås overført

til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen

alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.

Endelig foreslås det at indføje bestemmelser i bank- og sparekasseloven

samt forskellige skattelove, med henblik på at gøre det muligt at placere

børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer. Forslaget

er en udmøntning af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet

opsparing.

1. Lov om værdipapirhandel m.v.

Kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet

Forslaget har til formål at præcisere kompetencefordelingen mellem

Fondsrådet og Finanstilsynet. Samtidig præciseres det, at Fondsrådet er et af

økonomiministeren uafhængigt organ med sit eget kompetenceområde, hvilket er

i overensstemmelse med intentionen bag Børsreformen. Forslaget afskærer ikke

ministeren fra at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning om rådets

vurdering.

Netting

Formålet med forslaget er at udvide de eksisterende nettingbestemmelser

til ikke alene at sikre afviklingen/modregningen af de underliggende

fordringer, men også den sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen

af betalingen. De danske pengeinstitutter gives med forslaget mulighed for at

tilslutte sig internationale betalings- og afviklingssystemer (f.eks. ECHO),

der stiller krav om, at de marginindbetalinger, der stilles over for

systemet, skal være juridisk uomstødelige efter national lovgivning.

Bestemmelsen sikrer, at omstødelse af de stillede marginindbetalinger efter

konkurslovens bestemmelse om »pant for gammel gæld« ikke kan ske.

En lovregulering vil tillige sikre, at Danmark lever op til den

internationale norm på dette område.

Øvrige ændringer i værdipapirhandelsloven

Bestemmelsen om kursmanipulation foreslås tilføjet en adgang for

Finanstilsynet til at fastlægge, at visse særlige situationer ikke er i strid

med forbuddet om kursmanipulation, jf. lovens § 39. Disse situationer

omhandler tilfælde, hvor der teknisk kunne være tale om handel med sig selv,

herunder handel med koncernforbundne selskaber, uden at sådan handel sker med

kursmanipulation for øje.

I loven foreslås også foretaget en række præciseringer. Det præciseres

f.eks. at en clearingcentrals forpligtelser til herunder gennem

regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling ikke vedrører

betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.

Endvidere præciseres det, at fondsbørsen kan give påtale og opkræve

afgifter, hvis vilkårene i en tilslutningsaftale tilsidesættes af et medlem

eller en udsteder.

Værdipapirhandelslovens § 31

Økonomininisteriet har afgivet en redegørelse vedrørende baggrunden for

udformningen af § 31 om overtagelsestilbud. Fondsrådet har på den baggrund i

skrivelse af 15. december 1997 til økonomiministeren anbefalet, at indholdet

af § 31 tages op til fornyet overvejelse i lyset af de hidtidige erfaringer

fra såvel Danmark som udlandet.

Ministeren har endvidere orienteret Folketingets Erhvervsudvalg om

Fondsrådets anbefaling og anmodet Finanstilsynet om at undersøge, hvordan

reglerne er udformet i en række lande.

Finanstilsynet har igangsat denne undersøgelse, som skal omfatte både en

lovteknisk sammenligning og den fortolkning, der knytter sig hertil i de

undersøgte lande. På baggrund af omfanget af denne undersøgelse, samt at det

kan blive nødvendigt at følge op på de enkelte landes svar på de stillede

spørgsmål, forventes undersøgelsen tilendebragt i september 1998.

2. Ophævelse af lov om en værdipapircentral

Som led i forenkling af reglerne, foreslås lov om en værdipapircentral

ophævet og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse overført til

værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen alene

har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.

3. Lov om fondsmæglerselskaber

Nye instrumenter

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet til at

fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med

andre instrumenter end dem, der hidtidig er fremgået af loven. Der kan f.eks.

være tale om valutaspotforretninger, visse pantebreve,

kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i timandsselskaber og

partsrederiandele. Lovforslaget medfører således, at fondsmæglerselskaber kan

få adgang til at tilbyde tjenesteydelser med disse instrumenter. Det foreslås

samtidigt, at »handel med valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta

ved kursændringer«, indsættes som ny nr. 8 i bilag 1, afsnit B.

Finanstilsynets bemyndigelse vil således kun omfatte valutaspotforretninger,

der ikke er omfattet af nr. 8 i bilag 1, afsnit B.

Formidling og udførelse af valutaspotforretninger i investeringsøjemed

med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste på valuta ved kursændringer

I Danmark er der inden for de senere år etableret virksomheder, der

tilbyder kunder tjenesteydelser med valuta på spotbasis, således at der

gennem gentagne transaktioner spekuleres i kursændringer på valuta. Hidtil er

der formentlig kun etableret få af disse virksomheder.

Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, er området ikke omfattet den

investorbeskyttelse, der er indført med lov om fondsmæglerselskaber og lov om

værdipapirhandel m.v. Der vil derfor være risiko for, at virksomheder, der

har fået afslag på ansøgning om tilladelse til at drive

fondsmæglervirksomhed, fordi de ikke kan eller ikke ønsker at opfylde lovens

krav til investorbeskyttelse, i stedet vil tilbyde investeringer i disse

valutaspotforretninger.

Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil

tiltrække virksomheder, der har fået afslag i lande, hvor området er

reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber

trådte i kraft.

I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der

ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af

det »europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af

filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande.

Det foreslås, at virksomhedsområdet reguleres ved at tilføje

»valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå en

fortjeneste ved kursændringer på valuta« i bilag 1, afsnit B, nr. 8.

Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutaspotmarkedet som

sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne

udfører, ikke omfattet af forslaget.

4. Næringsloven

Udførelsen af valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på

at opnå en fortjeneste ved kursændringer på valuta er omfattet af begrebet

arbitrageforretninger i næringsloven. Næringslovens definition af

vekselerervirksomhed foreslås ændret, således at begrebet

abitrageforretninger ikke fremover omfatter valutaspotforretninger i

investeringsøjemed med henblik på at opnå en fortjeneste ved kursændringer på

valuta. Ændringen vil betyde, at vekselerere fremover ikke kan foretage denne

form for arbitrageforretninger.

5. Bank- og sparekasseloven

Det foreslås på baggrund af anbefalinger fra udvalget vedrørende

langsigtet opsparing, at der indføjes en bestemmelse, som giver mulighed for

at placere børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og

værdipapirer.

6. Realkreditloven

Ændring af regler for konkursbehandling af et realkreditinstitut

I forbindelse med den udenlandske interesse for danske

realkreditinstitutter og disses ønske om en rating af de danske

realkreditobligationer har der været stor interesse omkring reglerne om

opløsning af realkreditinstitutter.

Baggrunden for interessen i, at der fastsættes regler om opløsning af et

realkreditinstitut, er, at enhver retsusikkerhed i regelgrundlaget i sig selv

vil indebære en dårligere rating af realkreditobligationerne.

Ratingbureauerne har på regelsiden været særligt interesseret i, hvorledes

indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer er stillet i

tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige økonomiske

vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs.

Det komplicerede i denne sammenhæng er, ud over de særlige

hæftelsesforhold, der gælder i de fleste og de største realkreditinstitutter

på grund af obligationernes udstedelse i serier med tilhørende

seriereservefonde, at en endelig afregning af boregnskabet i forbindelse med

konkursbehandling af et realkreditinstitut må afvente det sidste låns udløb

eller indfrielse.

Udarbejdelsen af regler om opløsning af et realkreditinstitut i en

bekendtgørelse er blevet til ved et udvalgsarbejde mellem Realkreditrådet og

Finanstilsynet. Ved en fastsættelse af reglerne er der enighed i udvalget om,

at det er af væsentlig betydning, at realkreditloven i videst muligt omfang

skal gælde, samt at realkreditinstituttet i konkurssituationen så vidt muligt

skal simulere et »levende« institut. Det er endvidere en vigtig

forudsætning, at realkreditobligationer bevares som »guldrandede

papirer« i tilfælde af, at et realkreditinstitut kommer i så alvorlige

økonomiske vanskeligheder, at instituttet erklæres konkurs. Det foreslås på

denne baggrund, at der foretages ændringer af realkreditlovens regler om

konkursbehandling af et realkreditinstitut i det omfang, formålet med

bekendtgørelsen nødvendiggør en fravigelse af konkurslovens regler.

Det skal i den anledning bemærkes, at et realkreditinstitut under

betalingsstandsning/konkursbehandling vil være under både det almindelige

tilsyn samt under tilsyn fra det af skifteretten beskikkede tilsyn/udpegede

kuratorer. Der er således tale om, at realkreditinstituttet under

betalingsstandsningen/konkursbehandlingen er under et »dobbelt

tilsyn«. De hensyn, der ifølge konkursloven sikrer fordringshavernes

interesser, men som antallet af fordringshaverne i et realkreditinstitut

taget i betragtning, fraviges ved bekendtgørelsen, vil tilgodeses via dette

»dobbelte tilsyn«.

Ændring af indekset for lønudviklingen

Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for

industriens arbejdere.

Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk

brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Det foreslås, at reguleringen

af indekslånene ændres så reguleringen pr. 1. januar 1999 og fremover sker på

basis af udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks for den

private sektor.

7. Høring

Lovforslaget eller dele heraf har været sendt i høring i følgende

ministerier, organisationer og virksomheder:

A/S Bjørnskov og Co., Børsmæglerselskab, Advokatrådet, Alfred Berg

Kapitalforvaltning A/S, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Boligselskabernes Landsforening,

Børsmæglerforeningen, Carnegie Asset Management A/S, Danmarks Nationalbank,

Dansk Handel & Service, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk

Industri, Dansk O.T.C. Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers

Forening, Danske Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab, Den Danske

Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske

Handelskammer, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet

for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer,

FUTOP Clearingcentralen A/S, GP Børsmæglerselskab A/S, Grønlands Hjemmestyre,

Henton Fondsmæglerselskab A/S, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden,

InvesteringsForeningsRådet, J.L. Consult ApS, Justitsministeriet,

KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kongeriget Danmarks Hypotekbank,

Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Lønmodtagernes Garantifond, Midas Fondsmæglerselskab A/S,

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, Nexor-Brokers A/S

Fondsmæglerselskab, P-H Børsmæglerselskab A/S, Pengeinstitutternes

Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet

for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af Danske Andelskasser,

Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.

8. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vedrørende børne- og boligopsparing udvider

placeringsmulighederne for skattefriheden for de midler, der indskydes på

børne- og boligopsparingskonti. Dette må antages dels at medføre et lidt

større afkast af indskud på disse konti, dels at ordningerne anvendes i lidt

større omfang. Ændringerne vurderes at nedsætte det offentliges

skatteprovenue i meget begrænset omfang.

Lovforslaget skønnes for de statslige told- og skattemyndigheder at

medføre engangsudgifter til edb m.v. på 0,9 mill. kr. fordelt med 0,5 mill.

kr. i 1998 og 0,4 mill. kr. i 1999.

Forslaget vurderes ikke herudover at have administrative, statsfinansielle

eller miljømæssige konsekvenser.

9. Erhvervsmæssige konsekvenser

Det vurderes at være af afgørende betydning for den danske finansielle

sektors konkurrenceevne, at danske finansielle virksomheder - som

clearingdeltagere - kan deltage i internationale betalings- og

afviklingssystemer. En deltagelse i udenlandske systemer er også med til at

sikre en fortsat god infrastruktur i Danmark i forbindelse med

betalingssystemer og elektronisk afvikling af værdipapirhandler, hvilket

tillige betyder en styrkelse af konkurrencesituationen.

Med hensyn til det ændrede lønindeks ved regulering af IS-lån forventes

det, at reallønsklausulen sjældnere vil blive aktiveret, idet det nye indeks

ikke som timelønsindekset har store sæsonmæssige variationer.

Reallønsklausulen vil derfor fremover ikke blive aktiveret af

»indekstekniske« grunde.

Reallønsklausulen, hvor reguleringen af afdraget sker på baggrund af

timelønsindekset, fordi det er steget mindre end nettoprisindekset, har siden

1982 været aktiveret flere gange, især med virkning for den af de to

halvårlige terminer, hvor referenceperioden går fra maj til november. I de

fleste tilfælde er dette sket, uanset at stigningen i timelønsindekset,

opgjort på årsbasis, har været større end stigningen i nettoprisindekset.

Aktivering af reallønsklausulen kan således overvejende henføres til

sæsonvariationer i timelønsindekset, der medfører, at stigningen heri er

langt større i perioden november til maj end i perioden maj til november.

Hvis det forudsættes, at overgangen til et nyt lønindeks betyder, at

aktiveringen af reallønsklausulen fra 1999 og frem sker sjældnere og/eller

med mindre styrke end hidtil, vil det - i forhold til en hypotetisk situation

med fortsat regulering efter timelønsindekset - medføre begrænsede

mindreudgifter til rentebidrag og ydelsesstøtte, begrænsede merudgifter til

afdragsbidrag samt - via huslejevirkningen - begrænsede merudgifter til

individuel boligstøtte. Den samlede provenueffekt heraf skønnes at være af en

størrelsesorden, der ligger inden for almindelig budgetteringsmæssig

usikkerhed.

Forslaget vedrørende boligopsparing vurderes ikke at medføre nogen

nævneværdig merbelastning af pengeinstitutternes arbejdsbyrde.

10. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til

investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag og Rådets

direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1998 om investeringsservice i forbindelse

med værdipapirer samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af

29. juni 1995, det såkaldte BCCI-direktiv, er gennemført i dansk ret.

Det foreliggende lovforslag ændrer nogle af de bestemmelser, som hidrører

fra disse direktivbestemmelser. Der er alene tale om enkelte ændringer og

justeringer indenfor direktivernes rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 1

Med forslaget bliver valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed, med henblik på at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændringer på valuta, omfattet af værdipapirhandelslovens §§ 4 a, 5 og 6,

jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte de nye typer

specialforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger og

specialforeninger. Der er tale om pengemarkedsforeninger,

investeringsinstitutforeninger, placeringsforeninger og

erhvervsudviklingsforeninger.

Til nr. 3

I medfør af § 4 har værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank og

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning eneret til på

erhvervsmæssigt grundlag at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde

sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer.

Med forslaget får pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber eneret til at

formidle og udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med

henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.

Forslaget vil ikke medføre ændringer for pengeinstitutterne, der i henhold

til gældende lovgivning kan udføre denne slags forretninger.

Realkreditinstitutterne er ikke medtaget i bestemmelsen, da denne form for

virksomhed ikke er omfattet af deres tilladelse.

Med forslaget er det ikke hensigten at regulere valutaspotmarkedet som

sådan, men alene at regulere en bestemt type virksomhed, der består i at

tilbyde tjenesteydelser med valuta på spotbasis i investeringsøjemed, ved

gennem gentagne transaktioner at spekulere i kursændringer på valuta.

Det følger af markedskutymer, at valutaspotforretninger er

valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen,

og at valutaterminsforretninger er valutaforretninger, der afvikles 3

arbejdsdage eller senere efter indgåelsesdagen.

Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger forlænges udover

to arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 6 i lov om værdipapirhandel m.v. »Finansielle futures og

tilsvarende instrumenter«. Der henvises til bemærkninger til lov nr.

1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., hvoraf det fremgår, at

der med »tilsvarende instrumenter« menes kontrakter, der afregnes

kontant på grundlag af blandet andet valutakurser.

Pengemarkedsmæglerne, hvis virksomhed reguleres i lovens kapitel 14,

bliver heller ikke berørt af forslaget, idet pengemarkedsmæglernes virksomhed

ifølge § 48 afgrænses til drift af markeder mellem de professionelle

deltagere på pengemarkedet. § 48, stk. 1, nr. 1, gælder således både

pengemarkedsmæglernes drift af et marked for likviditet i danske kroner,

mæglernes drift af et marked for valuta samt likviditetsbaserede

repoforretninger.

Som følge af at den type virksomhed, som forslaget omfatter, ikke er

omfattet af eneretten i § 4, stk. 1, er der opstået et ureguleret område. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 29, om ændring af lov

om fondsmæglerselskaber.

Den form for virksomhed, som bestemmelsen omfatter, er karakteriseret ved

hurtig og stadig udvikling. For at opfylde et deraf følgende behov for

fremtidssikring af bestemmelsen har det været anset for nødvendigt at

formulere bestemmelsen bredt.

Forslaget medfører, at de omfattede tjenesteydelser bliver omfattet af

regler om god forretningsskik og krav til indretning og udøvelse af

værdipapirhandleres virksomhed, som er reguleret i lovens §§ 5 og 6.

»Valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik

på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta« er i

lovforslagets § 2 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber medtaget i bilag

1, afsnit B, som en ny nr. 8.

Det har med forslaget ikke været hensigten, at valutaspotforretninger for

kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændringer på valuta, skal omfattes af værdipapirbegrebet. Disse

valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2 i lov om

værdipapirhandel m.v., hvori værdipapirbegrebet defineres. Dette medfører, at

værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 - 10, fortsat vil svare til bilag

1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om fondsmæglerselskaber.

Til nr. 4

Det foreslås at præcisere kompetencefordelingen mellem Fondsrådet og

Finanstilsynet, således at det fremgår, at de to myndigheder er ligestillede

myndigheder med hvert sit kompetenceområde, hvorfor § 7-selskabernes

meddelelser skal indbringes for den kompetente myndighed i den konkrete sag.

Til nr. 5

Det foreslås at præcisere hjemlen for Københavns Fondsbørs A/S til at give

påtale eller opkræve afgifter ved tilsidesættelse af Fondsbørsens regelsæt.

Samtidig foreslås at udvide adgangen til at sanktionere til ikke alene at

kunne ske overfor medlemmer af en fondsbørs, men også overfor udstedere, der

har værdipapirer optaget til notering på den pågældende fondsbørs.

Nærmere bestemmelser herom må fastsættes i de regler, der skal udstedes af

en fondsbørs i henhold til lovens § 19, således at de er udstederne og

værdipapirhandlerne bekendt. Herved sikres et operativt instrument for

overvågningen af værdipapirmarkedet og påseelsen af de regelsæt, der udstedes

af den enkelte fondsbørs i modsætning til f.eks. en afklaring ved voldgift

som et alternativt udenretligt tiltag. Tilsidesættelse af loven,

bekendtgørelser udstedt i medfør heraf eller grove og gentagne

tilsidesættelser af regelsæt udstedt af en fondsbørs vil stadigvæk skulle

meldes til Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til lovens § 11.

Til nr. 6

Det foreslås, at det præciseres i § 32, stk. 3, at Fondsrådet ved

fastlæggelse af de nærmere procedureregler for overtagelsestilbud kan

fastlægge en særlig forpligtelse for ledelsen i det tilbudsmodtagende selskab

til at fremkomme med en objektiv vurdering af det fremsatte tilbud over for

aktionærerne.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forudsættes hørt, forinden sådanne

bestemmelser udstedes.

Til nr. 7

Bestemmelsen foreslås præciseret, idet praksis har vist det nødvendigt at

lægge vægt på handlingernes egnethed til at påvirke kursdannelsen på givne

værdipapirer frem for på størrelsen af den aktuelle kursdannelse.

§ 34, stk. 3, nr. 3 foreslås præciset således, at lovens intention om at

forhindre transaktioner, der har til formål at påvirke kursdannelsen, uden at

dette er markedet bekendt, mellem koncernforbundne selskaber eller selskaber,

der kontrolleres af samme person eller personkreds, træder klarere frem.

Til nr. 8

Det foreslås at give Finanstilsynet en adgang til at undtage fra reglen om

kursmanipulation i § 34, stk. 3 nr. 3 i visse særlige situationer, hvor

indberetning af handel med sig selv herunder handel med koncernforbundne

selskaber ikke er kursmanipulation.

Forbud mod at foretage kursmanipulation fremgår af lovens § 39, og er

indført for at sikre tilliden til markedet for børsnoterede værdipapirer, og

er et væsentligt element i god værdipapirhandelsskik.

Bestemmelsen i § 34, stk. 3 fastlægger betydningen af begrebet

»kursmanipulation« således, at handlinger, der er egnet til at

påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter i henhold til

bestemmelsen i stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet i

de i nr. 1- 4 nævnte tilfælde, anses for at være kursmanipulation.

Kursmanipulation, som omfattet af stk. 3 nr. 3, kan forekomme i tilfælde,

hvor en person eller en gruppe af personer gennem forskellige

værdipapirhandlere handler med sig selv til en kurs, der afviger væsentligt

fra den aktuelle markedskurs eller, hvor der indenfor en koncern handles

værdipapirer, og disse handler indberettes med det formål at påvirke kursen

på værdipapirerne.

Der kan dog opstå situationer, hvor der foretages indberetning af handel

med sig selv, uden at dette er kursmanipulation.

Denne problemstilling er aktuel i forbindelse med de forhandlinger, som

Københavns Fondsbørs og Stockholms Fondsbørs i øjeblikket fører vedrørende et

udvidet samarbejde om et nyt aktiehandelssystem. Såfremt forhandlingerne

resulterer i et fremtidigt samarbejde, kan dette betyde, at de danske

aktiehandelskutymer bliver ændret, således at langt flere handler sker over

fondsbørsens systemer. Dette vil svare til de nuværende svenske

handelskutymer. En sådan udvikling må anses for meget positiv.

Et fremtidigt samarbejde vil endvidere resultere i indførelse af et nyt

handelssystem, hvor selskaber og selskaber i koncerner kan have dobbelte

medlemskaber af det samme marked. F.eks. kan et svensk pengeinstitut være

medlem af Københavns Fondsbørs fra filialen i København samt fra

moderselskabet i Sverige, hvorved selskabet automatisk vil kunne komme til at

handle med sig selv.

De ændrede kutymer, det nye handelssystem og »dobbelte

medlemskaber« kan således betyde, at der vil kunne forekomme handler

over handelssystemet, som umiddelbart ser ud til at være handel med sig selv.

En værdipapirhandler kan f.eks. på kunders vegne afgive både en købsordre og

en salgsordre på den samme aktie. Såfremt sådanne ordre »mødes«,

kan der siges at være tale om handel med sig selv. I sådanne situationer,

hvor der ikke er et kursmanipulationssigte med transaktionen, giver

bestemmelsen Finanstilsynet mulighed for at undtage sådanne transaktioner fra

de handlinger, der efter § 34, stk. 3, nr. 3 anses for at være

kursmanipulation, og dermed ulovlige jf. § 39, stk. 1.

I forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse vil Finanstilsynet som

betingelse for at undtage visse situationer kunne stille nærmere krav til

parternes indberetninger.

Til nr. 9

Det foreslås, at ordene »autoriserede« og

»autoriseret« slettes som overflødige, idet alle

pengemarkedsmæglere omfattet af loven vil have opnået tilladelse i henhold

til lovens § 8.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 11

I bestemmelsen præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til

herunder gennem regelfastsættelse at sikre alle berørte en ligelig behandling

ikke vedrører betalingsafviklingen og betingelserne herfor i Danmarks

Nationalbank.

Ved clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer udregnes

nettokøbs- og salgspositioner i hvert enkelt værdipapir og en

nettolikviditetsposition af Værdipapircentralen i sin egenskab af

clearingcentral. Afviklingen heraf for så vidt angår værdipapirer finder sted

i Værdipapircentralen, medens afviklingen af betalingssiden finder sted i

Danmarks Nationalbank.

Som det fremgår af de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen, er denne

ikke til hinder for lagdelt clearing, hvorved alle berørte parter i

clearingen og afviklingen ikke behøver at blive behandlet ligeligt.

Ligebehandlingsprincippet medfører alene, at alle, der befinder sig i samme

situation, skal behandles ens. Ved varetagelsen af rollen som afviklingsbank

forestår Danmarks Nationalbank kontantafviklingen for samtlige primære

deltagere i Værdipapircentralen. Nationalbankens udførelse af

betalingsafviklingen må i denne henseende betragtes som en integreret del af

Værdipapircentralens afviklingssystem, jf. § 50.

Værdipapircentralen og Danmarks Nationalbank har bilateralt indgået en

aftale indeholdende vilkårene for denne kontantafvikling, der foregår i

Nationalbanken. Aftalen er i overensstemmelse med de generelle vilkår for

betalingsafvikling i Nationalbanken, der dels er fastsat efter forhandling

med clearingcentraler og betalingssystemer, hvor betalingen afvikles over

konti i Nationalbanken, dels har baggrund i internationale regelsæt.

Herigennem sikrer Nationalbanken bl.a., at betalingssystemerne overholder

Lamfalussystandarderne som aftalt mellem EU-centralbankerne.

Lamfalussystandarderne foreskriver bl.a., at multilaterale nettingsystemer

skal have objektive og offentliggjorte adgangskriterier, som sikrer fair og

åben adgang.

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Nationalbanken har ret til at

fastsætte egne forretningsbetingelser, som sikrer, at Nationalbanken

overholder sine internationale forpligtelser.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke clearingcentralers mulighed for at

fastsætte forskellige vilkår for de »berørte« parter på grundlag af

saglige og objektive kriterier, i det omfang de »berørte« parter

befinder sig i forskellige situationer.

Til nr. 12

I bestemmelsen foreslås, at Danmarks Nationalbank også i sin egenskab af

afviklingsbank for clearingcentraler får mulighed for at yde lån i medfør af

bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 13

Formålet med forslaget er at gøre det muligt for danske clearingdeltagere

at deltage i betalings- og afviklingssystemer. Konkret er flere af de større

danske pengeinstitutter interesseret i at kunne tilslutte sig ECHO (Exchange

Clearing House Ltd., London), som er et betalings- og afviklingssystem

placeret i London. Danske kroner afvikles i systemet, men danske

pengeinstitutter kan for øjeblikket ikke deltage i denne clearing og

afvikling. Det er et krav for tilslutning til f.eks. ECHO, at de foretagne

marginindbetalinger over for ECHO er juridisk uomstødelige efter den

nationale lovgivning, der gælder for det pågældende pengeinstitut. I modsat

fald opnås ikke den grundlæggende sikkerhed i systemet med begrænsning af

afviklings- og systemrisici m.v., som netop er formålet.

ECHO fungerer på den måde, at ECHO - efter at bekræftelser på parternes

aftale er sammenkørt i betalingssystemet - indtræder som part i aftalen

mellem parterne og forpligter sig fra tidspunktet fra aftalens indgåelse til,

at betalingerne gennemføres som aftalt. Deltagerne skal herefter - hvis det

bliver nødvendigt - kunne foretage marginindbetalinger, uden risiko for at

disse kan omstødes efter national lovgivning.

Marginindbetalinger er sikkerhedsstillelser for markedsrisikoen, hvorved

der stilles sikkerhed for kursændringer i afviklingsperioden. Der findes to

typer af marginindbetalinger: initialmargin og løbende margin. Initialmargin

stilles senest samtidig med indgåelsen af forretningen, hvorimod den løbende

margin skal indbetales hvor allerede stillet sikkerhed ikke dækker en

deltagers forpligtelser opgjort af ECHO en konkret dag. Beløbet kan først

opgøres, når alle anmeldte transaktioner den pågældende dag er gennemgået af

ECHO.

Da de krævede marginindbetalinger og sikkerhedsstillelser finder sted,

efter at forpligtelserne er påtaget, og efter at ECHO er indtrådt som part,

kan der være tvivl om, hvorvidt de omhandlede marginindbetalinger i relation

til konkursloven må karakteriseres som sikkerhedsstillelse for gammel gæld.

Konkurslovens regler bygger på et princip om ligelighed mellem alle

kreditorer. Under hensyn hertil indeholder loven bestemmelser, der giver

mulighed for at omstøde visse dispositioner, der enten har formindsket boets

aktivmasse eller forøget dets gæld, eller som vil medføre en anden fordeling

mellem kreditorerne end den, der følger af lovens regler.

Ifølge konkurslovens § 70, stk. 1, kan panteret eller anden sikkerhedsret,

som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er

sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse,

fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før

fristdagen. Formålet med bestemmelsen, der omhandler omstødelse af »pant

for gammel gæld«, er at hindre dispositioner, der er til skade for de

øvrige kreditorer, og som i almindelighed kun foretages, hvis kreditors

tillid til skyldnerens økonomiske formåen er svækket.

En clearingdeltagers sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for

»gammel« gæld må antages at blive omfattet af bestemmelsen i

konkurslovens § 70, stk. 1, og dispositionen vil således kunne omstødes efter

de gældende regler, hvis sikkerheden er stillet senere end tre måneder før

fristdagen.

En fravigelse af konkurslovens generelle regler kan kun begrundes i

tungtvejende samfundsøkonomiske hensyn. For danske pengeinstitutters

konkurrencestilling og den danske finansielle sektors infrastruktur er det af

stor betydning at begrænse de finansielle institutters risici.

I forbindelse med afvikling af hovedsageligt valutaforretninger kan de

finansielle institutters ricisi - indtil afviklingen er sket - løbe op i

enorme summer. G 10-landenes centralbanker har udarbejdet »Report on

Settelment Risk in Foreign Exchange Transactions«, hvori der er opregnet

en række anbefalinger for, hvorledes markedsdeltagerne mindsker

afviklingsrisikoen, bl.a. gennem deltagelse i clearingcentraler.

ECHO er etableret med det formål at begrænse afviklingsricisi på

valutaforretninger mellem parterne.

Når to aktører på de internationale valutamarkeder handler med hinanden,

indebærer handlen, at der udveksles to betalinger, idet begge parter separat

skal indlevere et valutabeløb til modparten. Overførslen af beløbene sker på

afviklingsdagen to dage efter aftaledagen. I praksis afsender parterne

uafhængigt af hinanden betalingsinstruks til hver sin korrespondentbank om at

overføre det solgte beløb til modpartens konto hos dennes korrespondentbank.

Af praktiske årsager afsendes instrukserne typisk dagen før afviklingsdagen

og uden vished for, om modparten udfører sin betaling. Risikoen for, at

modparten ikke har levet op til sin forpligtelse, samtidig med at man selv

har leveret den solgte valuta, benævnes som afviklingsrisiko. Denne undgås

typisk ved handel med værdipapirer, idet ydelse og modydelse afvikles i een

proces. Denne samtidighed i ydelserne er dog vanskeligt opnåelig ved

valutahandel, idet afviklingen af hver valuta finder sted i de to forskellige

lande, hvis valutaer indgår i handlen.

Den gældende markedspraksis indebærer således, at afviklingsrisikoen løber

over mindst to dage, og i praksis kan der gå op til 3-4 dage, før en part har

vished for at have modtaget sin betaling. ECHO reducerer afviklingsrisikoen

til en enkelt dag. Dette skyldes, at ECHO ikke foretager betalinger for en

given dag, før ECHO har uigenkaldelig sikkerhed for, at deltagerne har

overholdt deres forpligtelser vedrørende dagen forinden.

I tillæg hertil begrænses risiciene gennem netting jf. nedenfor samt

marginindbetalinger. Tab herudover bæres af en falleret deltagers

handelspartnere. ECHO's deltagere skal derfor stadig foretage kreditvurdering

af handelspartnere, og i systemet er der i øvrigt indført grænser for, hvor

stor en risiko en deltager må løbe på en anden. Et dårligt drevet

pengeinstitut må således fortsat påregne konsekvenser heraf i form af

reducerede handelsmuligheder.

Værdipapirhandelsloven indeholder i dag regler om, at transaktioner mellem

flere parter (i clearingcentraler og betalingssystemer) kan afvikles mod

hinanden uanset at en af parterne erklæres konkurs el. lign. Disse regler

sikrer, at afviklingen/modregningen af de underliggende fordringer, f.eks.

betalinger i forskellige valutaer kan finde sted, uanset konkurs. De allerede

eksisterende regler skal således alene udvides til også at omfatte den

sikkerhed (margin), der stilles for gennemførelsen af betalingen af en evt.

restfordring (efter modregning har fundet sted).

Der er ikke tale om et særligt dansk problem, men et problem der gør eller

har gjort sig gældende i de fleste vestlige landes konkurslove, herunder ikke

mindst i de nordiske landes konkurslove. I disse lande er problemet

imidlertid løst. I Sverige blev der vedtaget regler på området i december

1996, og i Norge blev der vedtaget regler i juni 1997. I begge disse lande er

reglerne indsat i de love, der svarer til den danske værdipapirhandelslov.

Efter dansk ret er der nærmere tale om, at indbetaling af løbende margin kan

være omstødeligt som pant for gammel gæld. Derimod kan initialmargin ikke

omstødes efter de gældende regler, idet sikkerheden er stillet senest

samtidig med indgåelsen af forretningen.

I den danske værdipapirhandelslov er der som ovenfor anført allerede

regler vedrørende netting. Med disse regler kan der siges, at være sket en

fravigelse af konkurslovens overordnede princip om lige behandling af

konkursboets kreditorer. Den overordnede samfundsmæssige interesse i, at den

netting, der finder sted mellem deltagerne på det finansielle marked,

fungerer effektivt og kan gennemføres, selv om en af deltagerne erklæres

konkurs el. lign., er således vurderet som værende et vægtigt hensyn. De

foreslåede marginregler er efter deres funktion alene et naturligt supplement

til netting-reglerne.

Der er således flere hensyn, der taler for, at give pengeinstitutterne den

foreslåede særstilling i forhold til konkurslovens generelle regler.

Over for disse hensyn står hensynet til det konkursretlige

ligelighedsprincip mellem kreditorerne i et konkursbo. Der er i denne

sammenhæng fra nogle af de hørte blevet fremført en betænkelighed ved at

fravige ligelighedsprincippet i konkursloven.

Den grundlæggende sikkerhed i netting- og clearingsystemet består i en

eliminering af afvikling- og systemrisici og dermed en sikring af den

samfundsmæssige interesse i, at betalingsformidlingen fungerer effektivt og

sikkert.

Systemet indebærer, at selvom en deltager ikke er i stand til at indfri

sine forpligtelser vil dette ikke medføre risiko for, at systemet bryder

sammen med den følgevirkning at betalinger og leveringer til tredjemand

forsinkes med evt. erstatningsansvar og andre fordyrende omkostninger for

disse til følge.

Lovforslaget vil i visse henseender give betalings- og afviklingssystemer

en fortrinsstilling, men der er som ovenfor nævnt samfundsøkonomiske hensyn,

der findes at begrunde en fravigelse af ligelighedsprincippet. Det er således

af stor betydning, at de finansielle institutter begrænser deres

afviklingsrisici mest muligt ligesom hensynet til de danske pengeinstitutters

konkurrencestilling taler for en fravigelse. Disse og de tidligere anførte

samfundsøkonomiske hensyn findes at måtte veje tungest i denne sammenhæng.

Det foreslås derfor, at det ikke skal være muligt at omstøde visse former

for sikkerhedsstillelse, nemlig de såkaldte marginindbetalinger i betalings-

og afviklingssystemer efter reglen i konkurslovens § 70, stk. 1. Disse

marginindbetalinger kan erlægges i kontanter, værdipapirer eller etableres på

anden måde, f.eks. ved indgåelse af repoforretninger.

Omstødelse kan dog ske, hvis ikke sikkerheden er stillet uden unødigt

ophold. Såfremt afviklingssystemet først forpligtes til gennemførelse senest

på dagen før afviklingsdagen skal sikkerheden stilles uden ugrundet ophold

efter, at sikkerhedsstillelsen skal være stillet i henhold til systemets

regelsæt. Dette indebærer, at Finanstilsynet i forbindelse med en godkendelse

af tilslutningsaftaler skal undersøge, om aftalerne indeholder de fornødne

bestemmelser herom. Indeholder aftalen sådanne bestemmelser og overholdes

disse, må sikkerheden antages ikke at kunne omstødes. Endvidere må

sikkerheden ikke være stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke

fremstår som ordinær. Er sikkerheden således stillet i overensstemmelse med

tilslutningsaftalen, og denne er godkendt i Finanstilsynet, må sikkerheden

antages at fremstå som ordinær.

Samtidig skal det bemærkes, at det alene er omstødelse over for systemet,

der ikke kan lade sig gøre. Når en clearingdeltager således går konkurs el.

lign., har boet fortsat mulighed for at føre omstødelsessager uden for

systemet mod de deltagere, der har modtaget betaling eller levering, f.eks. i

kraft af, at betalingen er sket på et tidspunkt, hvor clearingdeltageren har

været i økonomiske vanskeligheder.

Til nr. 14

Det foreslås at præcisere, at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt

organ, der ikke, som Finanstilsynet, står under økonomiministerens

instruktionsbeføjelser. Dette betyder, at Fondsrådet har den fulde kompetence

på sit område, herunder til at tage stilling til politianmeldelse.

Økonomiministeren har, uanset der ikke er instruktionsbeføjelse, altid

mulighed for at rette henvendelse til Fondsrådet med anmodning om Rådets

stillingtagen.

Til nr. 15

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 16

Det foreslås at præcisere, at Fondsrådet og Finanstilsynet er to

ligestillede kompetente forvaltningsmyndigheder med hvert sit

kompetenceområde i relation til påseelse af lovens overholdelse.

Ved at fremhæve, at Finanstilsynet som sekretariat for Fondsrådet optræder

på dettes vegne, tilkendegives det, at sekretariatet ikke er underlagt

ministerens beføjelser.

Henvisningen i § 84, stk. 2, til § 50, stk. 1, (tidligere § 50, stk. 4) i

bank- og sparekasseloven foreslås erstattet af en gengivelse heraf tilpasset

til de særlige selskaber og institutter, der er omfattet af

værdipapirhandelsloven.

I stk. 3 er fastholdt henvisningen til bank- og sparekasselovens §

51 vedrørende medarbejderes andre hverv, spekulation og indgåelse af

engagement eller sikkerhedsstillelse overfor pengeinstitutter m.v.

Til nr. 17-20

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 21

Med forslaget bliver det strafbart at overtræde eneretten til at rette

henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta.

Forslaget svarer til, hvad der er gældende for overtrædelse af eneretten

til erhvervsmæssigt at rette henvendelse offentligheden og tilbyde sig som

køber, sælger eller formidler af værdipapirer.

Til nr. 22

Det foreslås præciseret, at både Finanstilsynet og Fondsrådet har

kompetence til at offentliggøre pålæg, suspendere eller slette værdipapirer

fra notering.

Til nr. 23

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 24

Bestemmelsen der vedrører lov om en værdipapircentral foreslås ophævet,

idet det foreslås at ophæve lov om en værdipapircentral, jf. bemærkningerne

til nr. 25.

Til nr. 25

Det foreslås ved § 4, stk. 2, at ophæve lov om en værdipapircentral og

overføre de resterende struktur- og ledelsesbestemmelser til

værdipapirhandelsloven både som et led i regelforenklingen og som en

præcisering af, at Værdipapircentralen alene har særlig regulering for så

vidt angår selskabsstruktur og ledelse, men ikke for så vidt angår den

virksomhed, der udøves. Denne er underlagt værdipapirhandelslovens

bestemmelser herom, jf. § 127, stk. 2 og 3, herunder de almindelige

fællesbestemmelser i kapitel 3 med de fornødne tillempelser.

Bekendtgørelse nr. 66 af 22. februar 1984 om arbejdstageres valg af

medlemmer til bestyrelsen i Værdipapircentralen vil skulle udstedes på ny.

De resterende bestemmelser i lov om en værdipapircentral for så vidt angår

omkostninger (§ 21), årsregnskab (§ 22) og systemrevision (§ 26, stk. 3) er

ikke overført, da de indholdsmæssigt allerede findes i

værdipapirhandelslovens § 14 og kapitel 24. Der vil imidlertid skulle

udarbejdes en ny systemrevisionsbekendtgørelse i henhold til § 14 til

afløsning af gældende bekendtgørelse nr. 960 af 7. december 1992 om

systemrevisionens gennemførelse i Værdipapircentralen.

Til § 2

Lov om fondsmæglerselskaber

Til nr. 1

Forslaget præciserer, at Finanstilsynets mulighed for at tillade

fondsmæglerselskaber at udføre tjenesteydelser med andre instrumenter end de

i bilag 1, afsnit B, nævnte alene vedrører instrumenter og kontrakter, som

Fondsrådet i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov nr. 1072 af 20. december

1995 om værdipapirhandel m.v. har truffet beslutning om. Sådanne instrumenter

vil være omfattet af værdipapirhandlernes eneret i medfør af § 4, stk. 1, i

lov om værdipapirhandel m.v.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler

for, hvilke andre instrumenter og kontrakter fondsmæglerselskaber kan tilbyde

tjenesteydelser med udover dem, der fremgår af § 1, stk. 2 og 4.

Baggrunden herfor er, at der i dag er tjenesteydelser med instrumenter og

kontrakter, der ikke er omfattet af den finansielle tilsynslovgivning og

derfor kan udføres uden tilladelse fra Finanstilsynet af andre end

værdipapirhandlere. Der kan som eksempler nævnes valutaspotforretninger

udover de valutatransaktioner, der kan udføres som accessorisk tjenesteydelse

i henhold til bilaget, og valutaspotforretninger, der ikke er omfattet af den

foreslåede nr. 8 til bilag 1, afsnit B, samt formidling af

kommanditselskabsandele og interessentskabsandele i selskaber med mindre end

10 deltagere og partsrederiandele. Det er hensigtsmæssigt at åbne mulighed

for, at denne virksomhed tillige kan udføres af fondsmæglerselskaber.

Tjenesteydelser i forbindelse med disse instrumenter og kontrakter vil

ikke være omfattet af eneretten i henhold til § 4, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v. og »det europæiske pas«.

I henhold til den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 5, kan

fondsmæglerselskaber formidle tinglyste negotiable pantebreve i fast ejendom

eller løsøre. Det forudsættes, at Finanstilsynet udnytter den foreslåede

bemyndigelse til at fastsætte regler om, at fondsmæglerselskaber fortsat kan

formidle sådanne pantebreve.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet fastsætte, hvilke tjenesteydelser

der kan udøves med de enkelte instrumenter og kontrakter.

Til nr. 3

Forslaget følger princippet i artikel 3 i Rådets direktiv om kravene til

investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag 93/6/EØF,

hvorefter besiddelse af positioner i finansielle instrumenter med henblik på

at investere selskabets egenkapital ikke betragtes som handel for egen

regning.

Forslaget fastslår, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 3, stk.

3, og som derfor ikke kan udføre forretninger for egen regning med de i bilag

1, afsnit B, nævnte instrumenter, kan placere den ansvarlige kapital i aktier

og obligationer, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt andele i

investeringsforeninger, uden at en sådan placering medfører det høje

kapitalkrav i § 3, stk. 2.

Summen af den bogførte værdi af disse værdipapirer og den bogførte værdi

af eventuelle finansielle anlægsaktiver, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse

om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber af 10. januar 1996, kan

maksimalt udgøre 100 pct. af den ansvarlige kapital. Positioner i

værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, indgår i selskabets

handelsbeholdning, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 10. januar 1996 om

kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber.

Afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af bestemmelsen, og

værdipapirer m.v., der ikke er omfattet af bestemmelsen, herunder unoterede

aktier og obligationer samt andele i specialforeninger og afledte finansielle

instrumenter, er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af de

forskellige aktivers typiske risici og likviditet. Hertil kommer, at

værdiansættelse af de aktiver, der er omfattet af bestemmelsen, er enkel og

gennemsigtig.

Bestemmelsen vedrører ikke fondsmæglerselskabers mulighed for at besidde

finansielle anlægsaktiver, herunder unoterede aktier i datterselskaber.

Bestemmelserne i kapitel 6 og 7 om henholdsvis solvens og midlernes

anbringelse og likviditet omfatter også investering af selskabets ansvarlige

kapital.

Til nr. 4 og 5

Forslagene præciserer, at bestyrelsen skal fastlægge, hvilke risici

direktionen uden bestyrelsens forudgående beslutning må påføre selskabet.

Bestemmelserne er et supplement til § 56, stk. 5, i aktieselskabsloven,

hvorefter bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for arbejdsdelingen

mellem bestyrelsen og direktionen, og som i henhold til § 13, stk. 1, også

finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, selv om de ikke er børsnoterede

selskaber.

Til nr. 6

Forslaget præciserer, at selskabet skal udarbejde skriftlige

forretningsgange for alle væsentlige aktivitetsområder. Bestemmelsen svarer

til § 18 a, stk. 1, nr. 2), i lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til i vejledninger at

fastsætte retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder. Bestemmelsen svarer

til § 18 a, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 8

Forslaget er udtryk for redaktionelle rettelser og indebærer ingen

indholdsmæssige ændringer.

§ 21 svarer til bank- og sparekasselovens § 24, der hidrører fra 2.

bankdirektiv, artikel 12. Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af 2.

bankdirektiv, men bestemmelserne i § 21 er medtaget for at stille

fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter lige.

Til nr. 9

Forslaget er udtryk for en redaktionel rettelse og indebærer ingen

indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 10

Ændringen medfører, at et fondsmæglerselskabs associerede virksomheder

indgår i kredsen af koncernforbundne virksomheder.

Ved affattelsen af den nuværende bestemmelse forventedes det, at

fondsmæglerselskaber ikke ville have associerede virksomheder. I praksis har

dette dog vist sig at være tilfældet, hvorfor det foreslås at lade

associerede virksomheder indgå i kredsen af koncernforbundne virksomheder i

lighed med det for de øvrige finansielle virksomheder gældende.

Til nr. 11

Forslaget medfører, at tilladelsen kan inddrages, hvis en aktionær, der

ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, skønnes at ville modvirke en

forsvarlig drift af selskabet. Herved bringes bestemmelsen i overensstemmelse

med § 43, stk. 1, nr. 4), i bank- og sparekasseloven.

Til nr. 12

Ændringerne i henvisningerne sker som følge af ændringer i lov om banker

og sparekasser m.v. ved lov nr. 376 af 22. maj 1996.

Til nr. 13

Forslaget skal ses på baggrund af, at der i Danmark inden for de senere år

er etableret virksomheder, der tilbyder kunder tjenesteydelser med

valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå

fortjeneste ved kursændringer på valuta. Der er tale om

valutaspotforretninger, hvor der gennem gentagne transaktioner spekuleres i

kursændringer på valuta.

Det er i lovforslagets § 1 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber får eneret til at

rette henvendelse til offentligheden og tilbyde de pågældende

valutaspotforretninger.

Det har imidlertid ikke med forslaget været hensigten, at

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, skal omfattes af

værdipapirbegrebet, således som det er defineret i § 2, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v.

Disse valutaspotforretninger er derfor ikke medtaget i § 2, stk. 1, i lov

om værdipapirhandel m.v. Dette medfører, at værdipapirer, som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 1-10, fortsat vil svare til bilag 1, afsnit B, nr. 1-7, i lov om

fondsmæglerselskaber. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1

om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

Valutaspotforretninger defineres som valutaforretninger, der afvikles

senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen.

Såfremt de af forslaget omfattede valutaspotforretninger forlænges ud over

2 arbejdsdage, er der tale om valutaterminsforretninger omfattet af bilag 1,

afsnit B, nr. 3 »Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter,

der afregnes kontant«.

Fondsmæglerselskaber kan i henhold til bilag 1, afsnit C, som accessoriske

tjenesteydelser udføre valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner

er et led i ydelsen af investeringsservice. Den virksomhed, der ønskes

reguleret med lovforslaget, består i at tilbyde tjenesteydelser med valuta på

spotbasis i investeringsøjemed, ved gennem gentagne transaktioner at

spekulere i kursændringer på valuta.

I Storbritannien kræves der tilladelse til denne form for virksomhed, der

ikke er omfattet af investeringsservicedirektivet og således ikke omfattes af

»det europæiske pas«, hvorved forstås retten til fri etablering af

filialer og fri udveksling af tjenesteydelser i andre EU-lande.

Hidtil er der kun etableret få virksomheder, der formidler eller udfører

disse valutaspotforretninger. Såfremt virksomhedsområdet ikke reguleres, vil

der imidlertid være risiko for, at virksomheder, der har fået afslag på

ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, i stedet vil

tilbyde tjenesteydelser med disse valutaspotforretninger.

Endvidere vil der være risiko for, at manglende dansk regulering vil

tiltrække virksomheder, der har fået afslag i andre lande, hvor området er

reguleret, således som det var tilfældet før lov om fondsmæglerselskaber

trådte i kraft.

Da formålet med forslaget ikke er at regulere valutatransaktioner som

sådan, er veksling af kontantvaluta, som for eksempel vekselkontorerne

udfører, ikke omfattet af eneretten i lov om værdipapirhandel m.v. og

tilladelseskravet i lov om fondsmæglerselskaber. Konsekvensen heraf er, at

disse virksomheder stadig vil være omfattet af næringsloven og fortsat skal

have næringsbrev efter denne lov.

Til § 3

Næringsloven

Det foreslås at ændre definitionen af vekselerervirksomhed i næringslovens

§ 22, stk. 1, da valutaspotforretninger omfattet af bilag 1, afsnit B, nr. 8,

er omfattet af begrebet arbitageforretninger.

Det er i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om

værdipapirhandel m.v. foreslået, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber

får eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og

tilbyde at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta.

Det betyder, at vekselerere fremover ikke skal kunne udføre

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta. Derfor er det i

bestemmelsen fastslået, at arbitrageforretninger, der er omfattet af lov om

værdipapirhandel m.v. § 4 a, ikke henhører under næringslovens begreb.

Til § 4

Lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 9 a i bank- og sparekasseloven ændres som følge

af ændringerne beskrevet i nr. 2

Til nr. 2

Forslaget er et led i gennemførelsen af udvalget vedrørende langsigtet

opsparings (opsparingsudvalget) anbefalinger.

Med forslaget åbnes op for, at børneopsparing og boligopsparing kan

placeres i værdipapirer.

Børneopsparing reguleres af bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om

børneopsparings- og selvpensioneringskonti. I følge denne kan

pengeinstitutter modtage indskud til opsparing, som har familieforsørgelse

til formål.

Bekendtgørelsen angiver ikke udtrykkeligt, hvordan placering af midler til

børneopsparing kan foretages. Ordvalget leder dog hen på egentlige

kontaktkonti, dels i selve bekendtgørelsens overskrift, dels i ordvalget i de

enkelte bestemmelser.

Børneopsparingsmidler kan efter gældende regler kun placeres på

kontantkonti i pengeinstitutter. Ved forslaget bemyndiges Finanstilsynet til

at fastsætte nye placeringsregler for børneopsparingsmidler. Det er hensigten

at udnytte bemyndigelsen til at give adgang til at placere

børneopsparingsmidler i værdipapirer.

Opsparingsudvalget foreslår, at placeringsreglerne for

børneopsparingsmidler udstedes i medfør af en bekendtgørelse.

Placeringsreglerne foreslås at omfatte de fleste af de

placeringsmuligheder, der gælder for placering af puljemidler i

pengeinstitutter.

Med forslaget kan en kunde, som ønsker at oprette en børneopsparing, vælge

at placere opsparingen enten som et kontantindskud i et pengeinstitut, som

puljeindlån eller i et særskilt depot.

Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for placeringen

af midlerne.

Som led i initiativerne for at styrke opsparingen vedtog Folketinget i

oktober 1997 en ny lov om boligopsparing.

Med loven bestemmes det, at der kan ske indbetaling med henblik på

tilvejebringelse eller forbedring af bolig i Danmark.

Renteindtægten er - ligesom det er tilfælde for børneopsparingskonti -

fritaget for beskatning. Opsparingsudvalget anbefaler på denne baggrund, at

der for de nye boligopsparinger åbnes op for placeringer af midler svarende

til de anbefalede placeringsmuligheder for børneopsparingskonti.

Med forslaget vil en boligopsparing kunne anbringes som kontant indskud i

et pengeinstitut, som puljeindlån eller i et særskilt depot.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af opsparingsudvalgets anbefaling om, at

placeringsreglerne for såvel kapitalpension, ratepension og selvpension såvel

som placeringsreglerne for børneopsparing og boligopsparing, bør udstedes i

en bekendtgørelse.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 2.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3.

Til § 5

Grønlandsbanken

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører m.fl. i

finansielle institutter hidtil har haft til at være bestyrelsesmedlem i

Grønlandsbanken A/S, i henhold til Finanstilsynets praksis, videreføres.

Til § 6

Realkreditloven

Til nr. 1

Bestemmelsens stk. 1-5 svarer til den gældende lovs § 23, idet dog

indekset for lønudviklingen er ændret.

Danmarks Statistik er ophørt med at beregne timelønsindekset for

industriens arbejdere. Dette indeks er beregnet for sidste gang for november

1997. Det forhold, der danner grundlag for reguleringen pr. 1. januar og pr.

1. juli, er ændringen i det valgte indeks i løbet af en seks måneders

periode, der er afsluttet 7 måneder før regulering finder sted. Reguleringen

pr. 1. juli 1998 er således den sidste regulering, der vil kunne ske på

grundlag af timelønsindekset.

Danmarks Statistik har erstattet timelønsindekset med et nyt summarisk

brancheopdelt lønindeks for den private sektor. Dette indeks, der første gang

er beregnet for februar 1996, beregnes kvartalsvist - herunder i maj og

november.

Det nye indeks dækker hele den private sektor og er ikke opdelt på

funktionærer og timelønnede. Lønbegrebet svarer til det hidtidige

timelønsindeks' lønbegreb. Der foretages dog en sæsonudjævning af det betalte

fravær og af de betalinger, der ikke vedrører en bestemt lønperiode, men

f.eks. er optjent over hele året. Det indebærer, at det nye indeks ikke som

timelønsindeks har store sæsonmæssige variationer. Årsstigningstakter opgjort

efter det nye indeks' principper vil dog i teorien svare til

årsstigningstakter opgjort efter det hidtidige timelønsindeks' principper.

Ved indførelsen af indekslånene i 1982 var den aktuelle situation

forudset. Således er det i Boligstyrelsens cirkulære af 21. september 1982 om

indeksregulerede realkreditlån, pkt. 3.2., anført, at »hvis Danmarks

Statistik skulle ophøre med at beregne nettoprisindekset eller

timelønsindekset, vil i stedet blive anvendt det indeks, der efter Danmarks

Statistiks opfattelse bedst afspejler de forhold, som henholdsvis

nettoprisindekset og timelønsindekset har belyst«. Dette forhold fremgår

dog ikke af alle pantebreve, der er sikkerhedsgrundlag for indekslån, type

IS.

Det foreslås, at reguleringen pr. 1. juli 1998 sker som hidtil, men at

reguleringen pr. 1. januar 1999 i givet fald skal ske på basis af udviklingen

i det summarisike brancheopdelte lønindeks for den private sektor.

Til 2-7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i lov om almene

boliger m.v.

De pågældende ændringer, som er gennemført henholdsvis ved lov nr. 380 af

10. juni 1997 og lov nr. 970 af 17. december 1997, har bl.a. bevirket

ændringer i styrings- og finansieringsreglerne for det støttede boligbyggeri.

Til 8-11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af vedtagelsen af lov om

byfornyelse, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1997, hvorefter der i begrænset

omfang er skabt mulighed for at opføre nybyggeri af boliger til erstatning

for bygninger, der nedrives i medfør af lov om byfornyelse.

Ændringerne indebærer, at nybyggeri omfattet af lov om byfornyelse efter

bygherrens valg - i lighed med, hvad der gælder for ombygninger efter lov om

sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse - kan

finansieres med indekslån type IS eller med 30-årige fast forrentede

nominallån. Nybygningstabet finansieres altid med indekslån, type IS.

Til nr. 12 og 13

Reglerne i realkreditloven vedrørende konkursbehandling af et

realkreditinstitut foreslås ændret for at sikre en afvikling af et

konkursramt realkreditinstitut, der stræber efter så »normale«

betalinger til obligationsejerne m.v. som muligt under konkursen.

En forudsætning for, at obligationsejerne m.v. kan fyldestgøres efter den

aftalte afdragstakt, og at boet i det hele taget kan afvikles, er, at det

sikres, at udgifter til kurator og personale m.v. dækkes af seriens indtægter

før endog separatister, jf. den foreslåede tilføjelse i stk. 1, 1. pkt.,

og stk. 2, 1. pkt . Udgifterne skal blandt andet dække lønomkostninger

til det personale, som det vil være nødvendigt at bibeholde for at udsende

terminsopkrævninger og lignende, idet dette er en forudsætning for, at

obligationsejerne m.v. kan fyldestgøres efter den aftalte afdragstakt. Hertil

kommer salær til kurator.

Det er endvidere en forudsætning, at boet ikke kan erlægge en ydelse til

opfyldelse af krav fra obligationsejerne m.v. på et tidligere tidspunkt, end

realkreditinstituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af

ydelsen, jf. det foreslåede stk. 3, ligesom det er nødvendigt for, at

konkursbehandling af et realkreditinstitut kan gennemføres, at boet ikke kan

opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre

omfang, end der tilkom realkreditinstituttet, jf. det foreslåede stk. 4.

Herudover foreslås i stk. 5 en indskrænkning af boets beføjelser,

således at boet ikke ændrer bidrag og lignende i stedet for at aktualisere

den solidariske hæftelse.

Det foreslås i stk. 6, at den udvidede modregningsadgang i

konkurslovens § 42 indskrænkes, således at alene den i dansk ret almindeligt

gældende modregningsadgang består. Baggrunden herfor er, at den udvidede

modregningsadgang vil være i strid med principperne bag de

separatistrettigheder, der i realkreditloven er tillagt indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer. Herudover vil

modregningsadgangen være i strid med, at indehavere af realkreditobligationer

m.v., såfremt disse ikke dækkes via separatistkravene, har en privilegeret

fordring, der står foran de øvrige kreditorer. Såfremt den udvidede

modregning skulle finde anvendelse ville dette kunne give øvrige kreditorer,

der ikke er tillagt en separatistret m.v. en fordel på bekostning af

indehavere af realkreditobligationer m.v.

Det skal endvidere bemærkes, at konkursbehandling af et realkreditinstitut

vil strække sig over lang tid (ca. 30 år), idet konkursen må afvente det

sidste låns udløb eller indfrielse. Dette indebærer, at alle fordringer vil

være forfaldne, inden konkursen er afsluttet, og dermed vil kunne anvendes

til modregning efter den almindelige modregningsadgang, der som nævnt ovenfor

ikke afskæres under konkursen. Konkursbehandling af et realkreditinstitut

skal ses i modsætning til en traditionel konkurs af en erhvervsvirksomhed,

der som hovedregel afvikles forholdsvis hurtigt efter, at konkursbehandlingen

er påbegyndt.

Til § 7

Lov om boligopsparing

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring under lovforslagets §

4, nr. 2.

Til § 8

Pensionsbeskatningsloven

Forslaget vedrører børneopsparingskonti, jf. Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 815 af 27. oktober 1997 om børneopsparings- og

selvpensioneringskonti. I anledning af forslagene om at udvide

placeringsmulighederne for børneopsparingskonti og om, at

forsikringsselskaber skal kunne modtage børneopsparing, foreslås

skatteministerens bemyndigelse udvidet, således at ikke kun renter, men også

udbytter m.v., bonus, gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, kan undtages fra beskatning. Det er hensigten

at udnytte udvidelsen til straks at ændre bekendtgørelsen om børneopsparings-

og selvpensioneringskonti.

Til § 9

Ligningsloven

Forslaget vedrører de nye boligopsparingskonti, der er indført ved lov nr.

808 af 29. oktober 1997. De endnu eksisterende boligsparekontrakter, der er

indgået i 1993 eller tidligere, og som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 602

af 13. juli 1993 med senere ændringer, berøres ikke af forslaget.

I anledning af forslaget om at udvide placeringsmulighederne for

boligopsparingskonti, foreslås det, at skattefritagelsesbestemmelsen i

ligningslovens § 7 R, stk. 1, udvides, således at ikke kun renter, men også

udbytter m.v., gevinst og tab omfattet af kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, ikke skal henregnes til den skattepligtige

indkomst.

Samtidig foreslås genbeskatningsreglen i § 7 R, stk. 3, ændret, således at

hele beløbet angivet i § 7 R, stk. 3, 1. pkt., genbeskattes. Herefter vil

hele afkastet blive genbeskattet som kapitalindkomst. Endvidere foreslås det,

at alle de poster, der skal genbeskattes, tillige skal indgå ved beregningen

af procenttillægget. Dog skal kurstab ikke kunne nedsætte beløbet efter § 7

R, stk. 3, 1. pkt., til under 0 kr.

Til §§ 10, 11 og 12

Aktiveavancebeskatningsloven, Kursgevinstloven og Lov om beskatning af

medlemmer af investeringsforeninger

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 8 og § 9,

nr. 1, hvorefter gevinst og tab på værdipapirer m.v. samt urealiserede

gevinster og tab på beholdningen af værdipapirer, der er et led i en

børneopsparing, en selvpensioneringsordning eller en boligopsparing, ikke

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Konsekvensændringerne har alene betydning for børneopsparinger,

selvpensioneringsordninger og boligopsparinger, der er oprettet i et

pengeinstitut, og som er anbragt i et særskilt depot, idet det kun er i denne

situation, at værdipapirerne m.v. tilhører ordningens indehaver.

Børsnoterede aktier, der omfattes af en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning skal svarende til, hvad der gælder i relation til

pensionsordninger, ikke indgå ved opgørelsen af aktiebeholdningen i henhold

til 100.000 kr.'s grænsen (110.200 kr. i 1998) efter

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. I forhold til

boligopsparingsordninger gælder dette uanset, om der måtte indtræde en

situation, som udløser genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 7 R.

Undtagelsen fra medregning under 100.000 kr.'s grænsen gælder kun så længe

aktien indgår i børne- eller boligopsparingen. Ved eventuel overgang til

ordningens indehaver anses denne, jf. de foreslåede ændringer, for at have

købt aktien og herefter skal denne behandles som andre børnsnoterede aktier

ejet af personer.

Til § 13

Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

Forslaget vedrører børneopsparingskonti. Forslaget er en konsekvens af

forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal kunne modtage

børneopsparingskonti.

Livsforsikringsselskaber er som udgangspunkt realrenteafgiftspligtige af

alt formueafkast, jf. realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er

imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at afkast af børneopsparing skal

være realrenteafgiftspligtigt. Det foreslås derfor, at den del af

forsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til denne ordning, skal

holdes uden for forsikringsselskabets formueafkast. Udeholdelsen sker på

tilsvarende måde som udeholdelse efter gældende regler af den del af

livsforsikringsselskabets formueafkast, som relaterer sig til

indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v. omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.

Til § 14

Skattekontrolloven

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der indføres en indberetningsordning vedrørende

boligopsparingskonti på samme måde som den gældende indberetningsordning

vedrørende indlån i pengeinstitutter.

Den foreslåede indberetningsordning indebærer, at det pengeinstitut, der

administrerer en boligopsparing, årligt skal foretage indberetning til de

statslige told- og skattemyndigheder om boligopsparingskontoens betegnelse og

art samt om kontohaverens identitet, herunder CPR-nummer. I de tilfælde, hvor

opsparingen er placeret i værdipapirer, vil indberetningen skulle foretages

vedrørende den til værdidepotet knyttede konto.

Ligesom efter gældende ret vedrørende indlånskonti vil skatteministeren

efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler for indberetningsordningen.

De indberetninger, der bliver foretaget vedrørende

boligopsparingsordninger, vil blive adskilt fra indberetning om

skattepligtige renter, udbytte, avance eller andet afkast ved en særskilt

markering

De indberettede oplysninger vil ikke blive fortrykt på

selvangivelsesblanketten, men stillet til rådighed for de kommunale

skattemyndigheder til brug for ligningsarbejdet.

Til § 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, idet de resterende

bestemmelser er overført til lov om værdipapirhandel m.v.

Overgangsreglen i stk. 4 vedrører virksomheder, der kan dokumentere, at de

ved lovens ikrafttræden udførte tjenesteydelser med valutaspotforretninger i

investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på

valuta. For disse virksomheder indføres en overgangsregel, hvorved

virksomhederne inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden skal have indgivet

en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Virksomheden kan herefter

fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil Finanstilsynet har truffet

afgørelse.

Ifølge stk. 5 kan virksomheder, der udfører tjenesteydelser som nævnt i §

3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber med valutaspotforretninger i

investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på

valuta, og som havde påbegyndt denne virksomhed inden lovforslaget

fremsættelse for Folketinget, og hvis ansvarlige kapitel på dette tidspunkt

ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om

fondsmæglerselskaber, men som iøvrigt opfylder betingelserne for at få

tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab, få tilladelse til

at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i

lov om fondsmæglerselskaber selvom de ikke opfylder kapitalkravene i § 3,

stk. 3. En forudsætning for tilladelsen er, at kravene i lov om

fondsmæglerselskaber, herunder kravet om, at fondsmæglerselskabet skal være

et aktieselskab, i øvrigt er opfyldt, og at kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7

opfyldes.

Tilladelsen vil omfatte adgangen til at drive virksomhed med

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på at opnå

fortjeneste ved kursændring på valuta. Virksomheder, som har påbegyndt

valutaspothandel efter datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget,

skal derimod opfylde samtlige betingelser for at få tilladelse som

fondsmæglerselskab.

I stk. 6 er der fastsat overgangsregler for fondsmæglerselskaber, der i

medfør af tilladelse som nævnt i stk. 5 udelukkende udfører tjenesteydelser

med valutaspotforretninger. Overgangsbestemmelsen i stk. 6 indeholder

bestemmelser om trinvis forhøjelse af kapitalkravene. Selskabernes

startkapital låses fast på den kurs, som ecu havde i forhold til danske

kroner på ansøgningstidspunktet.

Overgangsreglerne omfatter ikke fondsmæglerselskaber, der ved lovens

ikrafttræden havde tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, og som

efterfølgende søger om tilladelse til at ændre virksomheden, således at

selskabet udelukkende udfører tjenesteydelser med valutaspotforretninger i

investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på

valuta.

Ifølge stk. 7 skal fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der drev

virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, altid have en ansvarlig

kapital svarende til selskabets ansvarlige kapital pr. 31. december 1997, dog

mindst 500.000 kr., der ifølge aktieselskabsloven er minimumskravet til et

aktieselskabs kapital. Den 31. december 1997 er valgt som skæringsdato, da

datoen ofte vil være sammenfaldende med afslutningen af virksomhedens

regnskabsår. Dermed undgår virksomheden at skulle foretage en særskilt

opgørelse af den ansvarlige kapital.

Selskaber, der har påbegyndt virksomhed omfattet af stk. 5, i selskabsform

efter den 31. december 1997, men før lovforslagets fremsættelse, skal altid

have an ansvarlig kapital, der svarer til den ansvarlige kapital, selskabet

havde, da selskabet påbegyndte virksomheden, dog mindst 500.000 kr.

Tidspunktet for selskabets påbegyndelse af virksomhed er valgt som

skæringsdato, da der i forbindelse med selskabets stiftelse er foretaget en

opgørelse af selskabets kapital. Dermed undgår selskabet at skulle foretage

en særskilt opgørelse af den ansvarlige kapital. Selskaber omfattet af stk.

5, der indtil de fik tilladelse drev virksomheden i et personligt ejet firma,

skal altid have en ansvarlige kapital på mindst 500.000 kr.

Efter bestemmelsen i stk. 8 kan Finanstilsynet i ganske særlige tilfælde

tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5, der før lovens

fremsættelse for Folketinget drev virksomhed vedrørende

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta i en periode ikke

opfylder kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og/eller

likviditet. Tilladelse kan gives vedrørende et eller flere af kravene,

ligesom tilladelsen kan være hel eller delvis.

Fondsmæglerselskaber, der ønsker tilladelse i henhold til stk. 8, skal

indgive en ansøgning herom til Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde en

nærmere redegørelse for, hvilke regler, jf. stk. 8, tilladelsen skal omfatte.

Det er fondsmæglerselskabet selv, der skal dokumentere et behov for en

tilladelse efter stk. 8.

Bestemmelsen kan efter sin ordlyd kun anvendes i ganske særlige tilfælde.

Ved afgørelsen indgår bl.a. en tilsynsmæssig vurdering af

fondsmæglerselskabets evne til løbende at opfylde sine forpligtelser.

Formålet med bestemmelsen er således at sikre, at en virksomhed, der i

forbindelse med reguleringen af adgangen til at formidle eller udføre de

nævnte valutaspotforretninger og de krav til bl.a. kapitalgrundlagt,

engagementsstørrelse m.v., der indføres i forbindelse hermed, ikke rammes

atypisk hårdt. Hensigten er at undgå, at en i øvrigt velfungerende og solid

virksomhed, der ikke inden for lovens frister har mulighed for at opfylde

lovens krav, tvinges til at indstille virksomheden som følge af lovændringen.

I følge stk. 9 kan tilladelse i henhold til stk. 8 kun gives for 6 måneder

ad gangen. Herefter må fornyet tilladelse søges.

I stk. 10 hidrører begrebet »overtagelse af kontrollen« fra

artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, der er implementeret i bank- og

sparekasselovens § 37 a, og vil omfatte tilfælde, hvor kontrollen med et

fondsmæglerselskab overtages af en fysisk eller juridisk person. Stk. 8

finder tilsvarende anvendelse i disse situationer.

Forslaget i stk. 11 indebærer, at selskaber omfattet af stk. 5, tillige

bliver omfattet af § 30 i lov om fondsmæglerselskaber.

Reguleringen af afdrag på indekslån, type IS, herunder lån ydet før lovens

ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det i § 23, stk. 3,

som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr. 1. januar 1999.

Indberetningsordningen vedrørende boligopsparingskonti har virkning fra og

med kalenderåret 1998, således at første indberetning skal foretages i januar

1999.

Ændringer vedrørende lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. og lov om byfornyelse har virkning for henholdsvis

byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31.

december 1997 og tilsagn om offentlig støtte, der er meddelt efter den 31.

december 1997.

Til § 16

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens §

1, 2, 4 og 5 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Forslagets § 6 gælder dog for Færøerne og Grønland, idet realkreditloven

gælder for Færøerne og Grønland, jf. realkreditlovens § 105, stk. 1.

Skriftlig fremsættelse (31. marts 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og

forskellige andre love1). (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og

Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede

placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling

m.v.).

(Lovforslag nr. L 40).

Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre konkurrenceevnen i den

finansielle sektor i Danmark. Med henblik herpå foretages der ændringer i

værdipapirhandelslovens nettingregler. Derudover tilpasses realkreditlovens

konkursregler for at give danske realkreditinstitutter mulighed for at blive

kreditvurderet af udenlandske ratingbureauer.

Der foreslås ændringer i værdipapirhandelsloven med henblik på at

præcisere kompetencefordelingen mellem Finanstilsynet og Fondsrådet. Samtidig

præciseres det, at en clearingcentrals forpligtelser til at sikre alle

berørte en ligelig behandling ikke vedrører betalingsafviklingen og

betingelserne herfor i Danmarks Nationalbank.

Derudover foreslås der indføjet bestemmelser i henholdsvis lov om

fondsmæglerselskaber og lov om værdipapirhandel m.v., således at

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed, med henblik på at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta, kun kan udøves af

pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Som led i forenkling af reglerne foreslås lov om en værdipapircentral

ophævet, og bestemmelserne vedrørende struktur- og ledelse foreslås overført

til værdipapirhandelsloven. Herved præciseres også, at Værdipapircentralen

alene har særlig regulering for så vidt angår selskabsstruktur og ledelse.

Endelig foreslås det at indføje bestemmelser i bank- og sparekasseloven

samt forskellige skattelove, med henblik på at gøre det muligt at placere

børneopsparing og boligopsparing i kontant indskud og værdipapirer. Forslaget

er en udmøntning af anbefalinger fra udvalget vedrørende langsigtet

opsparing.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og

bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret

ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter

»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på

følgende instrumenter:

1) Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med

disse,

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med

disse,

3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt

under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant

betaling,

4) andele i investeringsforeninger,

5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs,

samt indlånsbeviser og commercial papers,

6) finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

7) fremtidige renteaftaler (FRAkontrakter),

8) rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

9) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant,

10) optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind

under nr. 19, og optioner på aktie og obligationsindeks, herunder tilsvarende

instrumenter, der afregnes kontant,

11) omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og

12) andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til

offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger

for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste

ved kursændring på valuta har:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«.

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:

»eller Fondsrådet«.

§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele Finanstilsynet,

hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt

loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne

gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en clearingcentral eller

en værdipapircentral.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at

børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og

informationssystemer er til rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der

sikrer, at handlen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og

gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder

reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en

tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer,

noteret på en fondsbørs, tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen

opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan

fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter

fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra

noteringen.«.

§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at

børsvirksomheden foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs

1) at sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og

informationssystemer er til rådighed,

2) at virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der

sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og

gennemskuelig måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) at påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder

reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19, stk. 1, kan

fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

6. § 32, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt

efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse, og

kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre

for tilbuddets indhold.«.

§ 32. - - -

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler om tilbudspligt efter § 31,

stk. 1, og om tilbudsdokumentets indhold og offentliggørelse.

7. § 34, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er

egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter

efter stk. 1, i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en

udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et

koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem

koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person

eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at

tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«.

§ 34. - - -

Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger som nr. 14, der er

egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter

efter stk. 1 i en retning, der afviger væsentligt fra disses værdi i

markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en

udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et

koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med

koncernforbundne selskaber, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at

tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

handlinger, som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør

kursmanipulation.«.

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt. , udgår:

»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt. , udgår:

»autoriseret«.

§ 48. - - -

Stk. 2. Udbud og bud om køb og salg af de i stk. 1, nr. 2,

omfattede værdipapirer mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank

kan kun regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og autoriserede

pengemarkedsmæglere.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for autoriserede

pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede

værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs.

Fondsrådet kan bestemme, at en autoriseret pengemarkedsmægler må udøve

virksomhed som værdipapirmægler.

10. I § 49 udgår: »autoriseret«.

§ 49. En autoriseret pengemarkedsmægler skal drive sin virksomhed

på en redelig og gennemskuelig måde og sikre alle berørte en ligelig

behandling inden for lovgivningens rammer.

11. I § 52, stk. 1 , indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks

Nationalbank, er ikke omfattet af 2. pkt.«.

§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at

centralens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det

påhviler den enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og

afvikling og sikre alle berørte ligelig behandling.

Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nærmere regler om de

værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i

centralen.

12. § 55, stk. 1, affattes således:

»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks

Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en

clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af

låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en

værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«.

§ 55. Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån i

forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral, kan

det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der

opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral, kan tjene til

pant for indfrielsen af lånet.

13. I § 57 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger

for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §

70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på

anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter, at mangelen på

sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke

fremstår som ordinær.«.

14. § 83, stk. 2, 1. pkt. , affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11

medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i

værdipapirmarkedet.«.

§ 83. - - -

Stk. 2. Fondsrådet består af 11 medlemmer med henholdsvis

økonomisk eller juridisk indsigt samt indsigt i værdipapirmarkedet.

Erhvervsministeren udnævner formanden og næstformanden og udnævner de øvrige

medlemmer samt suppleanter herfor efter indstilling for indtil 4 år ad

gangen. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig

være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en

clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler

eller en værdipapirmægler.

15. I § 83, stk. 3 , ændres »Assurandør-Societetet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk

Forsikring og Pension«, og »Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«.

§ 83. - - -

Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle

samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomiskerhvervsmæssig

sagkundskab, mens næstformanden skal have juridiskerhvervsmæssig sagkundskab.

Danmarks Nationalbank indstiller eet medlem, AssurandørSocietetet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMPSamarbejdet og Foreningen af

Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD

indstiller eet medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2

medlemmer. Finansrådet og Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation

indstiller eet medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller eet medlem, og

Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer

indstiller eet medlem i fællesskab.

16. § 84 affattes således:

» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.

2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og

optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller

Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af

aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende

institut.

Stk. 3. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder

tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne

lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning

til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet

udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og

autoriserede markedspladser, til opfyldelse af art. 16 i Rådets direktiv nr.

93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med

værdipapirer.«.

§ 84. Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet og

påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af

loven undtagen § 12, stk. 2 og 4.

Stk. 2. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og

sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og

Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning

til erhvervsministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet

udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og

autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv

nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med

værdipapirer.

17. I § 86 ændres »autoriserede

pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandleres,

fondsbørsers, clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende

institutters, autoriserede markedspladsers, autoriserede pengemarkedsmægleres

og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange,

kontrol og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb, er

betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i

medfør heraf.

18. I § 87, ændres i stk. 1 og 6

»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:

»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og revision

for værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler,

kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede

pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give de oplysninger,

der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. dog § 60, stk. 24.

- - -

Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation

og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en

værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et

kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, en autoriseret

pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.

19. I § 89 ændres »autoriserede

pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler,

kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede

pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug

for offentligheden til statistiske formål.

Stk. 2. Danmarks Statistik kan tillige fastsætte regler som nævnt

i stk. 1.

20. I § 92, ændres i stk. 3 »autoriseret

pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.

3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:

»pengemarkedsmægler«.

§ 92. - - -

Stk. 3. Opfylder en fondsbørs', en autoriseret markedsplads', en

værdipapirmæglers, en autoriseret pengemarkedsmæglers, en clearingcentrals

eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på

tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette

minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab

ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.

Stk. 4. Har en autoriseret pengemarkedsmægler eller en

værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital, kan Finanstilsynet enten

fastsætte en frist til retablering af kapitalen eller straks inddrage

tilladelsen.

21. I § 93 stk. 1 indsættes efter »§ 4, stk. 1,»:

»§ 4 a,».

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1,

§ 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk.

3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29,

stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk.

2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4

og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk.

1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og §

76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen

overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk.

2, § 41, stk. 13, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

§ 93. - - -

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine

forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan

Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af

forholdet. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet

offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer

fra notering på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg fra

Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så

vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den

autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

§ 96. - - -

Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en

autoriseret pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler eller et kontoførende

institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende

fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, den

autoriserede pengemarkedsmægler, værdipapirmægleren eller det kontoførende

institut til Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder,

straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter anden lovgivning.

24. § 116 ophæves.

§ 116. I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr.

807 af 6. oktober 1993, affattes § 3 således:

» § 3. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14

medlemmer og en direktion.

Stk. 2. Erhvervsministeren udnævner for tre år ad gangen formanden

for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog § 4. Af

medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra

organisationer, der repræsenterer de i § 6, nr. 2 og 4, nævnte kontoførende

institutter, og et efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af

medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for ejerne

af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så

vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er

afgørende i tilfælde af stemmelighed.«

25. Efter § 127 indsættes:

» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende

institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed

fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14

medlemmer og en direktion.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så

vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i

tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden

for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af

medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra

organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte

kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.

To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for

ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i

overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og

stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en

beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles

skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne

indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig

meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,

udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før

valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,

såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som

bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte

bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på

eller fortolkning af reglerne afgøres af fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres

om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at

Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med

lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af

Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinier og

anvisninger.«.

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret

ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt. , affattes således:

»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre

tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som

omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om

værdipapirhandel m.v.«.

2. § 1, stk. 5 , affattes således:

» Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,

hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte

fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«.

§ 1. - - -

Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som

er nævnt i bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske

tjenesteydelser, som er nævnt i bilag 1, afsnit C. Finanstilsynet kan

tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser som nævnt i 1.

pkt. med andre finansielle instrumenter end de i bilag 1, afsnit B, nævnte.

Stk. 5. Herudover må fondsmæglerselskaber formidle tinglyste,

negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre.

Stk. 6. - - -

3. I § 3, stk. 2 , indsættes som 2. pkt. :

»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i

investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige

kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte

tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en

fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet

deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de

i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte

tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb

svarende til modværdien af 1 mio. ecu.

- - -

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til

direktionen med retningslinier for, hvilke risici direktionen må påføre

selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3 .

5. § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden

og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der

ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«.

§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om

forretningsordenen finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Et eksemplar af forretningsordenen skal indsendes til

Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle

ændringer.

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige

aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte

overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte

områder.«.

§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan

måde, at selskabet har

1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) betryggende kontrol og sikkerhedsforanstaltninger på edbområdet samt

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for

medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner.

8. § 21, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog

ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte

grænser.«.

9. I § 21, stk. 3 , indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.,».

§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt

selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9.

Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved

overstige den i § 19, stk. 1, nævnte grænse.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele,

jf. § 9, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Den bogførte værdi

af de kapitalandele, som et fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke

overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets

ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med

fondsmæglerselskabet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk.

1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan

overstige de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages

fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

- - -

10. I § 23, stk. 3 indsættes efter »som

dattervirksomheder,»: »associerede virksomheder,».

§ 23. Reglerne i bank og sparekasselovens kapitel 7 om

regnskabsaflæggelse, revision og konsolidering finder tilsvarende anvendelse

på fondsmæglerselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab,

revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

transaktioner, der gennemføres mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder,

der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som

dattervirksomhed, moderselskab eller som moderselskabets associerede

virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder regler om, hvilke krav

der kan stilles til fondsmæglerselskabets ledelse og revision.

11. I § 24, stk. 1, nr. 4 , ændres »og 9« til:

», 9 og 10«.

§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs

tilladelse,

1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes inden 12 måneder

efter tilladelsens meddelelse,

2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over

6 måneder,

3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i

medfør af loven, §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v. eller

4) i de i § 5, stk. 6, 7 og 9, nævnte tilfælde.

Stk. 4. - - -

12. § 31, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.

1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder

tilsvarende anvendelse for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«.

§ 31. - - -

Stk. 2. § 49, stk. 3, § 50, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 24, §§

50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse

for Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

- - -

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes

som nr. 8:

»8)Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå

fortjeneste ved kursændringer på valuta.«.

Bilag 1

AFSNIT B

Instrumenter

1) a) værdipapirer,

b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.

2) Pengemarkedsinstrumenter.

3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant.

4) Fremtidige renteaftaler (FRAkontrakter).

5) Rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.

6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind

under dette afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes

kontant. I denne kategori indgår valuta og renteoptioner.

7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes kontant.

§ 3

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som

ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i

lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt

arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der

ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«.

§ 22. Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov

arbitrageforretninger, veksling af penge og køb eller salg for fremmed

regning af værdipapirer, der ikke er forbeholdt værdipapirhandlere, jf. § 4 i

lov om værdipapirhandel m.v.

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.

august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,

selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

Kapitel 9 a

Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og

selvpension)

2. § 42 a affattes således:

» § 42 a . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en

indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i

et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i

puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,

revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere

regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i

en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«.

§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et

pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som

puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i

puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision, samt om

kundeinformation.

3. § 42 b ophæves.

§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en

eller flere af følgende måder:

1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.

2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og

erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre

medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller af stater, som Unionen har

indgået aftale med.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible

obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.

4) I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2,

stk. 2, nr. 13, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser

for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens

vedtægter er omsættelige.

6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med

de under nr. 15 nævnte aktiver.

7) I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov

om investeringsforeninger og specialforeninger.

8) I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en

autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt

arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt

erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er

baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder

værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 15, jf. stk. 3.

Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget

til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en

stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har

indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet.

Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der

i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring

om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der

ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering,

skal værdipapirerne afhændes straks.

Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter

eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af

sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til

aktionærer, der for pensionsmidler erhverver aktier med sådanne rettigheder i

selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter

pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten efter

skattekontrollovens § 8 H.

Stk. 5. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i

stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en

enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb

svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte

årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i

værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 6. Op til 20 pct. af midler i særskilte depoter kan anbringes

i de i stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 8,

nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5

pct. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid

anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan ikke anbringes i aktier,

hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50

pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i

værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral,

kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.

4. § 42 c, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2 . Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §

42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en

tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af

kreditinstituttets konkurs.«.

§ 42 c. - - -

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en

indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af

Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets

hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.

1-6,».

§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a,

§§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11,

stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18

og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d,

§ 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk.

14, § 23 a, stk. 14, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§

3033, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41

a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med

bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig

straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, og § 42 b, stk.

16, straffes med bøde.

§ 5

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,

lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel

m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7 , indsættes efter »Totalkredit

Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 9. - - -

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i

finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i

Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet

for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,

Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og

Bornholms Erhvervsfond.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentligggjorte »Summarisk brancheopdelt

lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis

november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den

halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget

efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det

halvårlige procentvise fald.'.

§ 23. - - -

Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens

arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes

afdraget efter stk. 2 dog med 75 påct. af den halvårlige procentvise stigning

i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 2

efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.

2. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes

nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den

maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«.

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.«.

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«.

Private andelsboliger

§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i

stk. 2-5.

Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til §

65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller indekslån, type

IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for

nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 3. Til de i § 63, stk. 1, 2. pkt., i lov om boligbyggeri

nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct.

og med en løbetid på maksimalt 50 år.

Stk. 4 . Til andre formål kan ydes nominallån inden for en

lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 64 a, stk.

1, i lov om boligbyggeri nævnte formål kan der ydes lån ud over en lånegrænse

på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen,

der ligger ud over denne lånegrænse.

Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes, såfremt der er

givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.

6. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.

1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan

ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale

løbetid er 50 år.«.

Alment boligbyggeri

§ 30. Lån til alment boligbyggeri ydes efter bestemmelserne i stk.

2-7.

Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk. 1-4, i

lov om almene boliger m.v., herunder af forsøgsbyggeri i henhold til kapitel

10 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år.

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32 a ændres

»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 30. - - -

Stk. 5. Til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette

kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., kan ydes

indekslån, type IS, mod garanti fra kommunalbestyrelsen for hele lånet. Den

maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse

ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er

30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige

boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers

omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne

renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.

Stk. 7. Lån efter stk. 2, 4 og 5, må alene ydes, såfremt der er

givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v. Lån efter

stk. 6, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte efter

lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.

§ 31. - - -

Stk. 5. Lån efter stk. 3 må alene ydes, såfremt der er givet

tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger m.v.

Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne

i kapitel 11 i lov om almene boliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden

for en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del

af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid

er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter: »jf. lov om

byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om

bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt,. affattes således:

»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan

der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller

brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de

afholdte udgifter.«

10. I § 39, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån

til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller kommune

for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.

11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om

byfornyelse og boligforbedring«: og § 178 i lov om byfornyelse'.

§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse

med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov om sanering, kan

ydesnominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må ikke overstige den

del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller

brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den

maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i

overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf.

lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse

eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes

indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter.

Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning kan der til

finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes nominallån

svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån,

type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter. Den

maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån

til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra stat

eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.

Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del af de

støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens leje -

eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver

panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for

lån efter stk. 6.

Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og boligforbedring

til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan med offentlig garanti

ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den maksimale løbetid

er 30 år for både nominallån og indekslån, type I. Panteretten rykker uden

særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen.

12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.

2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af

udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til

kurator, personale m.v.,».

§ 59. Erklæreset realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes

midler til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre

værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, i den pågældende serie eller

gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra konkursdekretets

afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Derefter dækkes de i § 57,

stk. 2, nævnte krav. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf.

konkurslovens § 32.

Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes midler i

instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier

med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne

renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog

højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende

pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8

pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår

herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til

opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre

værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var

berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved

tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom

realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i

konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som

tilkommer realkredititstituttet.«.

Stk. 3 bliver hefter stk. 7 .

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1 , indsættes efter »renterne«:

»m.v.«.

2. I § 1, stk. 3 , indsættes efter »konto«:

», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et

pengeinstitut.«.

§ 1. Der kan i 1998 ske indbetaling i pengeinstitutter af indskud

til boligopsparing med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af

helårsbolig i Danmark for den, der foretager opsparingen, med den virkning,

at renterne af indskuddet fritages for beskatning, jf. ligningslovens § 7 R.

- - -

Stk. 3. Opsparingen skal indsættes på en særskilt konto.

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 29 i

lov nr. 1098 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

»§ 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan

skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §

16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.«.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms-

eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at

renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 som ændret senest ved lov nr.

133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,

gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er

oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den

skattepligtige indkomst.«.

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,

udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,

der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i

den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.

Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet

af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

Beløbet efter 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«.

§ 7 R. Renter, der tilskrives en boligopsparingskonto, som er

oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den

skattepligtige indkomst.

- - -

Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes de tilskrevne

renter samt et tillæg i den skattepligtige indkomst efter reglerne i

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en

genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af

rentetilskrivningen for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

skattefrie renter er tilskrevet kontoen, og indtil udløbet af det indkomstår,

hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober

1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 3 . Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier

i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse.«.

2. § 9, stk. 4, 1. pkt. , affattes således:

»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i

pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«.

§ 9. - - -

Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i en

rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er

omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med

afståelse.

Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier fra en

rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som omtalt

i stk. 1 sidestilles med anskaffelse.

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i

en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«.

§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing

i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en

selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en

selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit

indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i

en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller

indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing

i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.

sidestilles med inskud.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.

§ 13

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

»§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den

del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«.

§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.1, er

ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra

den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, som opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til afgiftsfrie afkast.

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret senest ved lov nr. 131 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede

eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter

»rentetilskrivningen« indsættes: »mv.«.

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 8 H. Banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere,

advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal til brug ved

skatteligningen hvert år uden opfordring give de statslige told- og

skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter

til de enkelte kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen

samt størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år.

Skatteministeren kan bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af

andre, der som led i deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden

person.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

kontobetegnelse, kontohaverens navn, adresse, personnummer (CPR-nr.) eller

stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.). Skatteministeren kan give nærmere

regler vedrørende kontohavere, der hverken har personnummer eller

arbejdsgivernummer.

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en

værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der

følger af denne lovs § 1.

Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som

formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli

1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse

til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.

Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt

virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den

31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte

kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men

som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive

virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed

som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om

fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og stk. 7.

En sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta.

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.

juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst

150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til

modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige

kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital

udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet

af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december

1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.

marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som

den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog

mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen

for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5

nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,

kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige

kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter

ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller

delvist ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,

solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§

19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne

lovs § 2, nr. 15-19. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er

tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6

måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde

kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3

og 4, § 16 og §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der

følger af denne lovs § 2, nr. 3 og nr. 15-19. Stk. 8 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber

omfattet af stk. 5.

Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån

ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det

i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.

1. januar 1999.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig

støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4

og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Efter 2. behandling den 18. juni 1998

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret

ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på

valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at

kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter

»investeringsforeninger«: »og specialforeninger«.

3. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til

offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger

for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste

ved kursændring på valuta har:

1) Pengeinstitutter.

2) Fondsmæglerselskaber.«

4. I § 11 indsættes efter »Finanstilsynet«:

»eller Fondsrådet«.

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at

børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1) sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og

informationssystemer er til rådighed,

2) virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der

sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og

gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3) påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder

reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i en

tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer

noteret på en fondsbørs tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen

opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange

tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan

fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter

fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra

noteringen.«

6. § 32, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt

efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumentets indhold samt offentliggørelse og

kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre

for tilbudets indhold.«

7. § 34, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger, der er

egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter

efter stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1) offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en

udsteder af værdipapirer,

2) indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et

koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3) indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem

koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person

eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4) indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at

tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.«

8. I § 34 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at

handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør

kursmanipulation.«

9. I § 48, stk. 2 og 3, 1. pkt., udgår

»autoriserede«, og i stk. 3, 2. pkt., udgår

»autoriseret«.

10. I § 49 udgår »autoriseret«.

11. I § 52, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks

Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.«

12. § 55, stk. 1, affattes således:

»Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks

Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en

clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af

låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en

værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.«

13. I § 57 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger

for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens §

70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på

anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på

sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke

fremstår som ordinær.«

14. § 83, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11

medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i

værdipapirmarkedet.«

15. I § 83, stk. 3, ændres »Assurandør-Societetet,

Arbejdsmarkedspensionsrådet, AMP-Samarbejdet« til: »Rådet for Dansk

Forsikring og Pension« og »Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation« til: »Investeringsforeningsrådet.«

16. § 84 affattes således:

» § 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk.

2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og

optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2 . Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller

Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af

aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende

institut.

Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og

sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og

Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning

til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet

udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og

autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv

nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med

værdipapirer.«

17. I § 86 ændres »autoriserede

pengemarkedsmægleres« til: »pengemarkedsmægleres«.

18. I § 87 ændres i stk. 1 og 6

»autoriserede pengemarkedsmæglere« til:

»pengemarkedsmæglere«, og i stk. 6 ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler«.

19. I § 89 ændres »autoriserede

pengemarkedsmæglere« til: »pengemarkedsmæglere«.

20. I § 92 ændres i stk. 3 »autoriseret

pengemarkedsmæglers« til: »pengemarkedsmæglers«, og i stk.

3 og 4 ændres »autoriseret pengemarkedsmægler« til:

»pengemarkedsmægler«.

21. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 4, stk.

1,»: »§ 4 a,».

22. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter

»Finanstilsynet«: »eller Fondsrådet«.

23. I § 96, stk. 2, ændres »autoriseret

pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægler« og »den

autoriserede pengemarkedsmægler« til: »pengemarkedsmægleren«.

24. § 116 ophæves.

25. Efter § 127 indsættes:

» § 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende

institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed

fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14

medlemmer og en direktion.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så

vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i

tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år ad gangen formanden

for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af

medlemmerne udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra

organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte

kontoførende institutter, og eet efter indstilling fra Danmarks Nationalbank.

To af medlemmerne udnævnes med særligt henblik på at varetage interesser for

ejerne af fondsaktiverne. For medlemmerne skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i

overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og

stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en

beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles

skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og

stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne

indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig

meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne,

udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før

valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1) hvem der anses som arbejdstager,

2) den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7,

såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som

bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4) retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte

bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på

eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej, og

5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres

om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at

Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med

lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af

Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og

anvisninger.«

§ 2

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret

ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996 og § 5 i lov nr. 475 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre

tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som

omfattes af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om

værdipapirhandel m.v.«

2. § 1, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om,

hvilke andre instrumenter og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte

fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser med.«

3. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i

investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige

kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte

tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til

direktionen med retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre

selskabet uden bestyrelsens forudgående beslutning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. § 13, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden

og den i stk. 2 nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der

ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.«

6. I § 14 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige

aktivitetsområder,».

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

7. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte

overordnede og generelle retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.«

8. § 21, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende virksomhed må dog

ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte

grænser.«

9. I § 21, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.,».

10. I § 23, stk. 3, indsættes efter »som

dattervirksomhed,»: »associerede virksomheder,».

11. I § 24, stk. 1, nr. 4, ændres »og 9« til:

», 9 og 10«.

12. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk.

1, 4 og 5, § 50 b og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder

tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.«

13. I bilag 1, Afsnit B , Instrumenter , indsættes

som nr. 8:

»8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at

opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.«

§ 3

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som

ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og senest ved § 1 i

lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. § 22, stk. 1, affattes således:

»Ved vekselerervirksomhed forstås i denne lov veksling af penge samt

arbitrageforretninger eller køb, salg eller formidling af værdipapirer, der

ikke er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.«

§ 4

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6.

august 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 9 a affattes således:

»Kapitel 9 a

Skattebegunstigede opsparingsformer (kapitalpension, ratepension,

selvpension, børneopsparing og boligopsparing)».

2. § 42 a affattes således:

» § 42 a. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en

indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i

et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i

puljer, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab,

revision samt kundeinformation. Finanstilsynet fastsætter endvidere nærmere

regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i

en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.«

3. § 42 b ophæves.

4. § 42 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,

børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto i henhold til §

42 a, stk. 1, skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en

tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af

kreditinstituttets konkurs.«

5. I § 54, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 42 b, stk.

1-6,».

§ 5

I lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,

lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel

m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Totalkredit

Realkreditfond«: », Grønlandsbanken A/S«.

§ 6

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,

foretages følgende ændringer:

1. § 23, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge

det af Danmarks Statistik offentliggjorte »Summarisk brancheopdelt

lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis

november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den

halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget

efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det

halvårlige procentvise fald.'

2. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes

nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den

maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.«

3. I § 28, stk. 3, ændres »§ 63, stk. 1, 2. pkt., i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

4. I § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 64 a, stk. 1, i

lov om boligbyggeri« til: »§ 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v.«

5. I § 28, stk. 5, ændres »lov om boligbyggeri«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«

6. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk.

1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan

ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. Den maksimale

løbetid er 50 år.«

7. I § 30, stk. 5 og 7, § 31, stk. 5, og § 32

a ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

8. I § 39, stk. 2, indsættes efter »jf. lov om

byfornyelse og boligforbedring«: »eller beslutning om

bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse«.

9. § 39, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan

der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller

brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de

afholdte udgifter.«

10. § 39, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for

lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller

kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.«

11. I § 39, stk. 6, indsættes efter »§ 69 e, i lov om

byfornyelse og boligforbedring«: »og § 178 i lov om

byfornyelse«.

12. I § 59 indsættes i stk. 1, 1. pkt., og i stk.

2, 1. pkt., efter »midler«: »opgjort efter fradrag af

udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til

kurator, personale m.v.,».

13. I § 59 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til

opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre

værdipapirer på et tidligere tidspunkt, end realkreditinstituttet var

berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved

tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end der tilkom

realkreditinstituttet.

Stk. 5. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende.

Stk. 6. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i

konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som

tilkommer realkreditinstituttet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 7.

§ 7

I lov nr. 808 af 29. oktober 1997 om boligopsparing foretages følgende

ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »renterne«:

»m.v.«

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »konto«:

», enten kontant, som puljeindlån eller i et særskilt depot i et

pengeinstitut.«

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som senest ændret ved § 9 i

lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændring:

1. § 51 affattes således:

» § 51. For opsparings- og forsikringsordninger, der

udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan

skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens §

16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse

med en opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes i den

skattepligtige indkomst.«

§ 9

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr.

133 af 25. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 7 R, stk. 1, affattes således:

»Renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B,

gevinst og tab som omhandlet i kurgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven

samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, i forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i

henhold til lov om boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst.«

2. § 7 R, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I tilfælde som nævnt i stk. 2 medregnes renter,

udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab,

der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i

den skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 1, for det indkomstår, hvori en genbeskatningssituation er indtrådt.

Tillægget udgør 5 pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet

af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation er sket, og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori genbeskatningssituationen er indtrådt.

Beløbet eftet 1. pkt. kan dog ikke være negativt.«

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30. oktober

1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i lov nr.

277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i

pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier

i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse.«

2. § 9, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en rateopsparing i

pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i stk. 3 sidestilles med anskaffelse.«

§ 11

I lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven),

foretages følgende ændring:

1. § 35 affattes således:

»§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en

selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet

af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en kontrakt i

en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,

sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en

selvpensioneringordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«

§ 12

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 754 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit

indestående i en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i

en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller

indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing

i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt.

sidestilles med indskud.«

§ 13

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 4 i

lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. § 5 A affattes således:

» § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr.

1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven § 51.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og forsikringshensættelserne bort fra den

del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, eller børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.«

§ 14

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

som ændret senest ved lov nr. 131 og lov nr. 133, begge af 25. februar 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 H, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter »ydede

eller godskrevne renter«: »eller andet afkast«, og efter

»rentetilskrivningen« indsættes: »m.v.«

2. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»kontobetegnelse,»: »herunder kontoens art,».

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf.

lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om en

værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der

følger af denne lovs § 1.

Stk. 4. Virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, og som

formidler eller udfører valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta, og som har påbegyndt virksomheden før den 1. juli

1998, skal senest den 1. januar 1999 have indgivet en ansøgning om tilladelse

til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab til Finanstilsynet.

Virksomheden kan herefter fortsætte sin virksomhed uden tilladelse, indtil

Finanstilsynet har truffet afgørelse om ansøgningen.

Stk. 5. Virksomheder som nævnt i stk. 4, som har påbegyndt

virksomheden før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den

31. marts 1998, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke opfyldte

kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, men

som i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilladelse til at drive

virksomhed som fondsmæglerselskab, kan få tilladelse til at drive virksomhed

som fondsmæglerselskab i henhold til § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 3, i lov om

fondsmæglerselskaber, såfremt de opfylder kapitalkravene i stk. 6 og 7. En

sådan tilladelse kan alene omfatte valutaspotforretninger for kunder i

investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved

kursændring på valuta.

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1.

juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst

150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til

modværdien af mindst 300.000 ecu.

Stk. 7. Har de i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt

virksomhed i selskabsform før den 31. december 1997, skal den ansvarlige

kapital altid udgøre et beløb svarende til det, som den ansvarlige kapital

udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet

af stk. 5, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 31. december

1997, men før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31.

marts 1998, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det beløb, som

den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog

mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 5, der før datoen

for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 31. marts 1998 drev

virksomhed i et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital

svarende til mindst 500.000 kr. Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 5

nævnte fondsmæglerselskaber til under de i 1., 2. eller 3. pkt. nævnte beløb,

kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige

kapital op på de nævnte minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan Finanstilsynet efter

ansøgning tillade, at et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 5 helt eller

delvis ikke opfylder kapitalkravene i stk. 6 eller kravene til kapital,

solvens, midlernes anbringelse eller likviditet, jf. § 4, stk. 1, § 16 og §§

19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af denne

lovs § 2, nr. 8 og 9. Ved afgørelsen tillægges det betydning, om det er

tilsynsmæssigt forsvarligt at give tilladelse.

Stk. 9. Tilladelse i henhold til stk. 8 kan gives i op til 6

måneder ad gangen.

Stk. 10. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er

omfattet af stk. 5, af en anden fysisk eller juridisk person, skal

fondsmæglerselskabet inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde

kravene til kapital, solvens, midlernes anbringelse og likviditet, jf. §§ 3,

4, 16 og 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber med de ændringer, der følger af

denne lovs § 2, nr. 3, 8 og 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Bestemmelsen i § 30, stk. 2, i lov om

fondsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber

omfattet af stk. 5.

Stk. 12. Reguleringen af afdrag på indekslån type IS, herunder lån

ydet før lovens ikrafttræden, sker første gang på basis af udviklingen i det

i § 23, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, nævnte lønindeks pr.

1. januar 1999.

Stk. 13. § 14 har virkning fra og med kalenderåret 1998.

Stk. 14. § 6, nr. 2-7, har virkning for byggeri, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1997.

Stk. 15. § 6, nr. 8-11, har virkning for tilsagn om offentlig

støtte, der er meddelt efter den 31. december 1997.

§ 16

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk.

2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 2. § 6 gælder for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører 1) Rådets direktiv

nr. 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og

kreditinstitutters kapitalgrundlag, EF-Tidende, nr. L 141, s. 1, og 2) Rådets

direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse

med værdipapirer, EF-Tidende, nr. L 141, s. 27, og 3) Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv nr.

77/780/EØF og nr. 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv nr. 73/239/EØF og

nr. 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv nr. 79/267/EØF og nr. 92/96/EØF

om livsforsikring, direktiv nr. 93/22/EØF om investeringsselskaber og

direktiv nr. 85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i

værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på

disse områder (»BCCI-direktivet«), EF-Tidende nr. L 168, s. 7.

Lignende dokumenter