Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 291 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (LEMPELSE AF BESKATNINGEN AF EJERBOLIGER M.V.)

1992/1 LSF 291Lovforslag som fremsatFolketinget25. juni 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 C indsættes:

» § 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut

før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.

pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996

af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,

der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved

optagelse af eet realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af,

at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af

restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de

pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet.

Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det

nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige

fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved kurstabet ved

indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den

til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af

det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige

fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem

det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.

Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller

delvis ekstraordinær indfrielse.

Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til

den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal

dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i

overtagelsesdagen (skæringsdatoen).«

Læs alt

2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:

»5.000 kr.«

3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«

til: »2,0 pct.«, og »7,5 pct.« ændres til: »6

pct.«

4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse

anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5

pct.«

5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i

stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.

6. Efter § 15 N indsættes:

» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,

stk. 1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende

gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra

sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en

betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender

fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten

efter 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den

reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der

er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §

15 E, stk. 2, for hele indkomståret.

Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender

fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til

vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger

efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,

stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet

sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige

bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke

senere overgå til fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort

fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste

pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag

efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten

indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag

for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for

indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag

efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke

foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på

driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for

hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«

til: »8. juni 1978,».

2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid

på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,

stk. 6,

7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar

1996.«

3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og

4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9

således:

»8) gæld pr. 31. december,

9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag

af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3, og«.

2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:

»10) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven, som

hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.

maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give

det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det

indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten.«

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov

nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens

§ 6,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2, § 3 og § 4 har virkning fra og med

indkomståret 1993.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for gaver, der er ydet fra og med

indkomståret 1994.

Stk. 4. § 1, nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 C indsættes:

» § 5 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut

før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.

pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996

af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,

der indfries.

Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet kan fradrages med

lige store årlige beløb over et til løbetiden på det nye lån svarende åremål.

Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på

indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede

amortisationskonto.

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af

det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige

fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem

det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.

Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller

delvis ekstraordinær indfrielse.

Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til

den nye debitor.«.

2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:

»5.000 kr.«.

3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«

til: » 2,0 pct.«.

4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som

nyt pkt.:

» For fritidsboliger forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5

pct.«.

5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i

stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.

6. Efter § 15 N indsættes:

» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,

stk. 1, 2. pkt., eller § 15 E, stk. 2, og som udlejes en del af året, kan

fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved

indkomstopgørelsen. Det er en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at ejeren

ikke anvender fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige

bruttolejeindtægten efter 1. pkt.

Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den

reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der

er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §

15 E, stk. 2, for hele indkomståret.

Stk. 3. Ejere, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., og som ikke anvender

fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til

vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger

efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,

stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb, samt de betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet

sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige

bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke

senere overgå til fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort

fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste

pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag

efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten

indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag

for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for

indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag

efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke

foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på

driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for

hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.«.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«

til: »8. juni 1978,».

2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid

på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,

stk. 6,

7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar

1996.«.

3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og

4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9 således:

»8) gæld pr. 31. december,

9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag

af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3, og«.

2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:

»10) fradragsberettigede beløb efter § 5 D i ligningsloven, som

hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.

maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give

det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det

indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2 og § 3 har virkning fra og med

indkomståret 1993.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for gaver, der er ydet fra og med

indkomståret 1994.

Stk. 4. § 1, nr. 3 - 5, har virkning fra og med indkomståret 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er led i regeringens forslag om en gennemgribende omlægning

af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed

fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Skatteomlægning).

Dette lovforslag indeholder følgende elementer:

- Indførelse af en fradragsordning for kurstab, der konstateres ved

omlægning af kontantlån optaget før 19. maj 1993 til nye lavere forrentede

lån.

- Nedsættelse af lejeværdisatsen for ejerboliger m.v., bortset fra

fritidsboliger.

- Indførelse af et bundfradrag på 7.000 kr. ved sommerhusudlejning.

- Adgang for realkreditinstitutter til at friholde den del af

rentebetalingerne fra låntagere med kontantlån, der medgår til amortisation

af kurstabet ved salg af blåstemplede obligationer udstedt til finansiering

af de pågældende kontantlån.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om forhøjelse af det maksimale

fradragsberettigede beløb for gaver til foreninger, stiftelser, institutioner

m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

øjemed, fra 3.000 kr. til 5.000 kr.

Omlægning af kontantlån

Forslaget har til formål at gøre det økonomisk muligt for låntagere med

gamle højtforrentede kontantlån at omlægge disse til nye lavere forrentede

lån. Efter forslaget åbnes der således mulighed for, at låntagere ved

omlægning af deres kontantlån til et nyt realkreditlån kan bevare

fradragsretten for den del af rentefradraget på kontantlånet, der kan

henføres til kurstabet ved udstedelsen af de bagvedliggende obligationer.

De foreslåede regler finder alene anvendelse for kontantlån, der er

optaget før 19. maj 1993, og det er en betingelse for, at fradragsretten kan

bevares, at omlægningen sker inden 1. januar 1996.

Nedsættelse af lejeværdisatsen

Det foreslås, at den almindelige procentsats ved beregning af lejeværdien

med virkning fra og med indkomståret 1994 nedsættes fra 2,5 til 2,0 pct. Den

gældende procentsats på 2,5 pct. foreslås dog bibeholdt ved beregning af

lejeværdien for fritidsboliger, herunder sommerhuse. De procentsatser, som

anvendes af ejere, som er fyldt 67 år, foreslås ikke ændret.

Sommerhusudlejning

Det foreslås, at ejere af fritidsboliger, som omfattes af den procentvise

lejeværdiberegning, og som udlejes en del af indkomståret, ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst kan foretage et fradrag på 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.

Blåstemplede kontantlån

Forslaget har til formål at bidrage til en effektivisering af

realkreditobligationsmarkedet og i forlængelse heraf sikre låntagere en

lavere lånerente.

Som led i skattereformaftalen i 1985 blev realkreditinstitutternes adgang

til at yde kontantlån ophævet. Forbudet blev, for så vidt angår kontantlån

baseret på blåstemplede obligationer, ophævet igen i 1990. Blåstemplede

obligationer er obligationer udstedt med en pålydende rente, der mindst

svarer til den i henhold til kursgevinstloven fastsatte mindsterente.

Mindsterenten er fra og med 18. maj 1993 fastsat til 7 pct.

Realkreditinstitutterne har imidlertid ikke været interesseret i at

benytte sig af adgangen til at yde blåstemplede kontantlån. Baggrunden herfor

er den uensartede skattemæssige behandling efter kursgevinstloven af

realkreditinstitutternes renteindtægter og kurstab vedrørende kontantlån.

Således bliver et realkreditinstitut beskattet fuldt ud af renteindtægten fra

kontantlånet, mens instituttet ikke kan fradrage kurstabet ved udstedelse af

blåstemplede obligationer. Realkreditinstitutterne kan således ikke fradrage

den fulde finansieringsudgift i forbindelse med finansieringen af

kontantlånet.

I stedet har realkreditinstitutterne i altovervejende grad ydet

traditionelle obligationslån. Da låntagere ikke kan fratrække kurstabet ved

obligationssalget, har realkreditinstitutterne i vid udstrækning tilpasset

kuponrenten på de udstedte obligationer parallelt med udsving i markedsrenten

for derved at sikre låntagerne et så højt rentefradrag som muligt. Samtidig

har realkreditinstitutterne valgt at fastholde et obligationsudbud med de

forskellige kuponrenter, som den gældende mindsterente giver mulighed for.

Dette har bevirket ret hyppige ændringer i de serier, der anvendes ved

obligationsudstedelsen. Resultatet er relativt tynde serier, som hæmmer

likviditeten i obligationsomsætningen og mindsker effektiviteten på markedet.

Den nuværende blokering for udstedelse af blåstemplede kontantlån stiller

sig endvidere i vejen for en ønskelig produktudvikling på realkreditområdet,

der kunne betyde lavere låneomkostninger og et mere effektivt

obligationsmarked. Et alternativ til det kendte konverterbare annuitetslån

kunne være inkonverterbare lån med rentetilpasning f.eks. hvert 10. år. Dette

vil muliggøre dybere serier af 10-årige stående obligationer, der formentlig

bedre vil imødekomme også udenlandske investores præferencer. Men sådanne lån

kan tinglysningsmæssigt kun fungere som kontantlån.

Til imødegåelse af disse negative indvirkninger på kapitalmarkedet

foreslås det, at realkreditinstitutter, for så vidt angår kontantlån med

rentetilpasning hvert 10. år eller hyppigere, bliver fritaget for ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne den del af

renteindbetalingerne fra kontantlånspantebrevene, som medgår til amortisation

af det ikke fradragsberettigede kurstab, som institutterne får ved salg af de

underliggende blåstemplede obligationer.

For andre kontantlån på basis af blåstemplede obligationer gælder

fritagelsen for lån, der ydes inden udgangen af 1995.

Administrative konsekvenser

Der henvises til de administrative bemærkninger i det samtidig hermed

fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Skatteomlægning).

Provenumæssige konsekvenser

Omlægning af kontantlån

Indførelse af kurstabsfradrag ved indfrielse af gamle kontantlån vil på

den ene side medføre et provenutab, fordi den giver fradragsret til låntagere

med kontantlån, som allerede med gældende regler ville indfri lån og selv

bære kurstabet.

På den anden side vil forslaget medføre, at langt flere låntagere vil

kunne udnytte konverteringsmuligheden, hvorved de fradragsberettigede

finansieringsudgifter (inkl. kurstabsfradraget) falder. Denne effekt vil

formindske provenutabet.

Ligeledes bevirker en låneomlægning efter forslaget, at det årlige fradrag

for det resterende kurstab bliver mindre. Efter forslaget bliver fradraget

delt ud på løbetiden på det nye lån, mens det uden låneomlægning fordeles på

restløbetiden.

Samlet vurderes fradragssiden at medføre et mindre merprovenu i 1993 og

1994. Dog vil et massivt rentefald kunne medføre, at mange låntagere med

fordel vil kunne konvertere under gældende regler, hvor de selv bærer

kurstabet. I denne situation kan fradraget efter lovforslaget medføre et

provenutab.

I det omfang forslaget medfører konverteringer, der ellers ikke ville have

fundet sted, vil der ske en fremrykning af realiseringen af kursgevinster hos

obligationsejere med deraf følgende fremrykning af især realrenteafgift,

således at der i nogle år vil være et merprovenu.

Den lavere genplaceringsrente medfører dog et fald i forrentningen af de

realrenteafgiftspligtiges obligationsbeholdninger, hvilket bevirker et fald i

realrenteafgiftssatsen fra 1995, hvorved provenuet fremover vil være

faldende.

Samlet for perioden 1993 til 1998 skønnes provenuvirkningen af forslaget

nogenlunde at være neutral.

Gaver til almenvelgørende foreninger m.v.

Forslaget om forhøjelse af det maksimale fradragsberettigede beløb for

gaver skønnes at medføre et provenutab på 15 mill. kr. årligt.

Nedsættelse af lejeværdisatsen

Nedsættelsen af den almindelige lejeværdisats (ekskl. fritidsboliger) fra

2,5 pct. til 2,0 pct. skønnes at medføre et provenutab på ca. 1,2 mia. kr.

årligt i årene 1994-1996 og ca. 1,1 mia. kr. i årene 1997 og 1998 som følge

af de nedsatte skatteprocenter.

Virkningen af forslaget for ejere af huse af forskellig størrelse er vist

nedenfor.

---------------------------------------------------------------------

Ejendomsværdi Lejeværdi Lejeværdi Ændring i

pr. 1.1.1994 Gældende regler Forslag skat*

---------------------------------------------------------------------

kr. kr. kr. kr.

300.000 7.500 6.000 - 738

500.000 12.500 10.000 - 1.230

800.000 20.000 16.000 - 1.968

1.000.000 25.000 20.000 - 2.460

---------------------------------------------------------------------

- = skattelettelse.

* Skatteprocent 49,2 svarende til en kommunal skatteprocent på 30,2, en

statslig bundskat på 14,5% og en statslig mellemskat på 4,5% i 1994. Den

samlede provenuvirkning af hele skatteomlægningen, herunder virkningen for

stat og kommune, er vist i lovforslaget om ændring af personskatteloven.

Sommerhusudlejning

Provenutabet ved forslaget skønnes med stor usikkerhed til ca. 100 mill.

kr. årligt første gang vedrørende indkomståret 1993.

Blåstemplede kontantlån

Den midlertidige adgang til at yde kontantlån på grundlag af blåstemplede

obligationer skønnes at medføre et provenutab i størrelsesordenen 50 mill.

kr. pr. låneårgang.

Der skønnes ikke at komme noget provenutab i 1993, og i indkomståret 1994

skønnes provenutabet til 75 mill. kr.

Spaltehenvisninger

Ligningsloven og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 271 af 6.

maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg

A, 6835.

Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, jf.

Folketingstidende 1992-93, sp. 7019, 7698, 8488, 9012; tillæg A, 8059.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse indføres der mulighed for at omlægge

højtforrentede kontantlån, der er optaget før 19. maj 1993, til et nyt lavere

forrentet lån, uden at den adgang til fradrag for kurstab, der er indbygget i

kontantlånet, derved mistes.

Bevarelse af fradragsretten for kurstabet forudsætter, at der optages et

nyt realkreditlån til indfrielse af kontantlånet, og at det nye lån har

mindst samme løbetid som restløbetiden på det indfriede kontantlån. Endvidere

er det en betingelse for bevarelse af fradragsretten, at det nye lån er

optaget inden 1. januar 1996. Derudover stilles ingen særlige krav til det

nye lån. Dette kan således være såvel et kontantlån som et obligationslån.

Det foreslås, at fradraget for kurstabet skal fordeles ud over løbetiden

for det nye lån med lige store årlige beløb, regnet fra og med omlægningsåret

til og med udløbsåret. Kurstabet opgøres som saldoen på

indfrielsestidspunktet på den amortisationskonto, der er tilknyttet det

indfriede kontantlån.

Såfremt det nye lån indfries ekstraordinært nedsættes de årlige

fradragsbeløb forholdsmæssigt. Dette gælder såvel ved hel som ved delvis

ekstraordinær indfrielse. Nedsættelsen sker forholdsmæssigt med en andel

svarende til forholdet mellem det ekstraordinært indbetalte beløb og

restgælden på indfrielsestidspunktet før betaling. Betales eksempelvis et

ekstraordinært beløb på 50.000 kr., og udgjorde restgælden før denne betaling

300.000 kr., nedsættes de årlige fradragsbeløb med 1/6. Nedsættelsen sker fra

og med det indkomstår, hvori den ekstraordinære indfrielse finder sted.

Efter forslaget skal fradragsretten ved debitorskifte overgå til den nye

debitor.

Til nr. 2.

Efter ligningslovens § 8 A kan gaver, der ydes til foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden

måde almennyttigt øjemed, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Det er en betingelse, at der til den enkelte forening m.v. er ydet en gave

på mindst 500 kr. i det pågældende indkomstår, og der gives alene fradrag for

det beløb, hvormed de ydede gaver tilsammen overstiger 500 kr. Fradraget kan

højst udgøre 3.000 kr.

Det foreslås, at det maksimale fradragsberettigede beløb forhøjes til

5.000 kr.

Til nr. 3-5.

Efter gældende regler i ligningslovens § 15 E, stk. 1, beregnes

lejeværdien af ejendomme, hvor ejeren er under 67 år, som 2,5 pct. af den del

af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 1.200.000 kr.

og som 7,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger dette

beløb. Beløbsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens § 20, udgør for

indkomståret 1993 1.440.000 kr.

Reglen gælder for enfamilieshuse, herunder fritidsboliger, tofamilieshuse,

ejerlejligheder, stuehuse til landbrugsejendomme m.v., skovbrugsejendomme og

blandede ejendomme.

Det foreslås, at den almindelige procentsats ved beregning af lejeværdien

på 2,5 pct. nedsættes til 2,0 pct. med virkning fra og med indkomståret 1994.

For fritidsboliger, herunder sommerhuse, foreslås det dog at bibeholde den

gældende procentsats ved lejeværdiberegningen på 2,5 pct., når ejeren af

ejendommen er under 67 år.

Den lempeligere procentsats ved beregning af lejeværdien på 1,2 pct. skal

fortsat finde anvendelse, når den skattepligtige ved udgangen af et

indkomstår er 67 år eller derover. Dette gælder også for fritidsboliger,

herunder sommerhuse.

Til nr. 6.

Med henblik på at øge incitamentet til turistmæssig udlejning foreslås det

at lempe beskatningen af lejeindtægt ved udlejning af fritidsboliger, som i

løbet af indkomståret også benyttes af ejeren. For fritidsboliger, som

omfattes af ligningslovens regler om procentvis lejeværdiberegning, og som

udlejes en del af året, foreslås indført et fradrag på 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Det er herefter kun den del af lejen,

som overstiger bundgrænsen, som medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Fradraget kan ikke

foretages, hvis den skattepligtige fradrager faktiske udgifter i forbindelse

med udlejningen.

Ved bruttolejeindtægten forstås modtagen lejebetaling, herunder eventuelt

særskilt betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lignende.

Efter Ligningsrådets anvisning kan ejere af fritidsboliger, som udlejes en

del af året, men ellers benyttes af ejeren, foretage fradrag i forbindelse

med udlejningen. Fradraget kan enten opgøres som 40 pct. af lejeindtægten

eller opgøres regnskabsmæssigt. Ejeren kan vælge at overgå fra 40 pct.s

fradrag til regnskabsmæssig opgørelse af fradraget, men ikke omvendt.

Ligningsrådets anvisning foreslås indført i ligningslovens § 15 O.

For ejere, som ved indkomstopgørelsen for sommerhusudlejningen anvender 40

pct.s fradraget, vil fradraget blive beregnet af lejeindtægten reduceret med

bundfradraget. Som efter hidtil gældende regler skal 40 pct.s fradraget dække

samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen

lejeværdi i udlejningsperioden. Egen lejeværdi opgjort efter ligningslovens

procentregler medregnes for hele indkomståret. Herudover foreslås det, at

fradraget også dækker ejendomsskatter.

Anvendes regnskabsmæssigt opgjort fradrag, kan dette fradrag i

overensstemmelse med gældende praksis ikke overstige bruttolejeindtægten. I

denne situation reduceres lejeværdien opgjort efter ligningslovens

procentregler forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejning har fundet

sted, efter reglerne i ligningslovens § 15 G.

Det regnskabsmæssigt opgjorte fradrag omfatter også ejendomsskatter, som

kan fradrages efter reglerne i ligningslovens § 14, stk. 3, med den del, der

forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Fradrag efter § 14, stk. 3, kan dog kun foretages, hvis dette beløb

overstiger 10 pct. af de samlede ejendomsskatter.

Indtægter og udgifter medtages fortsat ved opgørelsen af

kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Det følgende eksempel viser, hvorledes det foreslåede bundfradrag indgår

ved indkomstopgørelsen for fritidsboliger, når ejeren anvender 40 pct.s

fradraget.

Eksempel

Lejeindtægt .................. 20.000 kr.

- bundfradrag ................ 7.000 kr.

-------------

13.000 kr.

- 40 pct. .................... 5.200 kr.

Til beskatning ............... 7.800 kr.

-------------

Som nævnt oven for kan der i overensstemmelse med gældende regler ikke

skiftes fra regnskabsmæssigt opgjort fradrag til 40 pct.s fradrag. Som følge

af, at forslaget om et bundfradrag i lejeindtægten ikke skal gælde for

skattepligtige, som fradrager de faktiske udgifter ved udlejningen, foreslås,

at ejere af en fritidsbolig i forbindelse med indkomstopgørelsen for 1993

eller 1994 kan overgå fra regnskabsmæssigt opgjort fradrag til 40 pct.s

fradrag.

I stedet for at foretage afståelsesbeskatning efter afskrivningslovens

regler ved overgang fra regnskabsmæssigt opgjort fradrag til 40 pct.s

fradrag, foreslås, at ejeren ikke kan foretage afskrivninger på tidligere

købte driftsmidler mv., hvis den pågældende går tilbage til regnskabsmæssigt

opgjort fradrag. Hvis ejeren sålederes for indkomståret efter overgangen til

40 pct.s fradrag eller for et af de fire følgende indkomstår går tilbage til

regnskabsmæssigt opgjort fradrag, kan der ikke foretages skattemæssige

afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på driftsmidler mv., der er

erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået

til 40 pct.s fradrag.

Til § 2

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2 og 3.

Det foreslås, at realkreditinstitutter skal være fritaget for ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne den del af

rentebetalingerne fra låntagere med kontantlån, som medgår til amortisation

af det ikke fradragsberettigede kurstab, institutterne får ved salg af de

underliggende blåstemplede obligationer. Ved at indsætte definitionen på de

omhandlede kontantlån i kursgevinstlovens § 8 A, stk. 1, opnås, at lånene i

lighed med de andre kontantlån, som er nævnt i stk. 1, bliver omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i § 8 A, stk. 2.

Forslaget omfatter for det første kontantlån i danske kroner, der er

baseret på obligationer med en løbetid på under 11 år. Denne del af forslaget

tager sigte på at muliggøre en produktudvikling med stående inkonverterbare

10-årige obligationer med henblik på at opnå dybere obligationsserier. De

pågældende obligationer udstedes til finansiering af inkonverterbare lån,

såkaldte rentetilpasningslån, dvs. lån, der er baseret på obligationer med en

kortere løbetid end lånets, og hvor debitor skal acceptere en ændring af

rentevilkårene ved en refinansiering af lånet.

Løbetidsgrænsen på under 11 år er valgt for at skabe lidt fleksibilitet

omkring den maksimale løbetid for blåstemplede obligationer med permanent

adgang til kontantlån. Behovet for en vis fleksibilitet skyldes, at der kan

optages lån løbende gennem året, mens realkreditinstituttet af hensyn til

dybden i serierne ved en given pålydende rente kun bør åbne een 10-årig

stående obligationsserie pr. år. Er der eksempelvis tale om et 30-årigt lån,

skal dette i princippet kunne dækkes af tre successive serier af 10-årige

obligationer.

Den foreslåede fritagelse skal for det andet omfatte øvrige kontantlån i

danske kroner baseret på blåstemplede obligationer. Det foreslås dog, at de

pågældende lån alene skal være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i det

omfang, de er ydet inden 1. januar 1996.

Til § 3

For at lette administrationen af den foreslåede adgang til fradrag for

kurstab på kontantlån, stilles der forslag om pligt for det

realkreditinstitut, der yder det nye lån, til årligt at indberette årets

fradragsberettigede del af kurstabet ved indfrielsen.

Herved muliggøres, at det fradragsberettigede beløb fortrykkes på

selvangivelsesblanketten.

For at kunne opfylde indberetningspligten, vil det realkreditinstitut, der

yder det nye lån, være nødt til at indhente oplysninger til brug ved

opgørelsen af kurstabets størrelse og om det gamle låns restløbetid fra det

realkreditinstitut, der har ydet det lån, der indfries.

Til sikring af sådan information, stilles der forslag om, at det

realkreditinstitut, der har ydet det indfriede lån, efter anmodning fra det

realkreditinstitut, der yder det nye lån, skal give de til opfyldelsen af

indberetningspligten fornødne oplysninger direkte.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Det foreslås dog, at reglerne i § 1, nr. 6, om et særligt bundfradrag på

7.000 kr. i lejeindtægten ved sommerhusudlejning samt reglerne i § 1, nr. 1

og § 3 om omlægning af kontantlån og indberetningpligt og reglerne i § 2 om

blåstemplede kontantlån skal have virkning fra og med indkomståret 1993.

Endvidere foreslås, at bestemmelserne i § 1, nr. 3 - 5, om procentsatsen

ved beregning af lejeværdien skal have virkning fra og med indkomståret 1994.

Endelig foreslås det, at § 1, nr. 2, om forhøjelsen af maksimumsgrænsen

for fradragsberettigede gaver skal have virkning for gaver, der er ydet fra

og med indkomståret 1994.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 C indsættes:

» § 5 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut

før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.

pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996

af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,

der indfries.

Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet kan fradrages med

lige store årlige beløb over et til løbetiden på det nye lån svarende åremål.

Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på

indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede

amortisationskonto.

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af

det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige

fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem

det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.

Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller

delvis ekstraordinær indfrielse.

Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til

den nye debitor.«.

2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:

»5.000 kr.«.

§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages

gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden

måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er

en forudsætning for fradrag, at gaver til den enkelte forening, stiftelse,

institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr.

Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som

herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det

kan ikke udgøre mere end 3.000 kr.

- - -

3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«

til: » 2,0 pct.«.

4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som

nyt pkt.:

» For fritidsboliger forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5

pct.«.

5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i

stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.

§ 15 E. Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,5 pct. af den

del af det efter § 15 B opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et

grundbeløb på 1.200.000 kr., og 7,5 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres

efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i

stk. 1 nævnte 2,5 pct. nedsættes til 1,2 pct. Denne lejeværdi anvendes:

1) Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden

udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.

2) Hvis en efterlevende ægtefælle, der ikke opfylder aldersbetingelsen, og

som efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har

tilhørt en af ægtefællerne, før dødsfaldet omfattedes af disse

beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Dette gælder dog

ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden

indkomstårets begyndelse.

- - -

6. Efter § 15 N indsættes:

» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,

stk. 1, 2. pkt., eller § 15 E, stk. 2, og som udlejes en del af året, kan

fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved

indkomstopgørelsen. Det er en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at ejeren

ikke anvender fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige

bruttolejeindtægten efter 1. pkt.

Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den

reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der

er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §

15 E, stk. 2, for hele indkomståret.

Stk. 3. Ejere, som nævnt i stk. 1., 1. pkt., og som ikke anvender

fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til

vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger

efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,

stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb, samt de betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet

sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige

bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke

senere overgå til fradrag efter stk. 2.«.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«

til: »8. juni 1978,».

2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid

på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,

stk. 6,

7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar

1996.«.

3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og

4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.

§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal

institutter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og

realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke

medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld:

1) lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af

realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte

værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert

indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer,

idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og

kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og

mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk.

1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr.

571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte

jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25.

november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til

tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs

Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til

jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af

K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for

K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november

1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979,

samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig

støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj

1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978.

Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve

ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3 og 4, som svarer til beløb, der

udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,

medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

- - -

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9 således:

»8) gæld pr. 31. december,

9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag

af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3, og«.

2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:

»10) fradragsberettigede beløb efter § 5 D i ligningsloven, som

hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.

maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give

det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det

indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten.«.

§ 8 P. - - -

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til

identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det

enkelte låneforhold skal oplyses:

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne

renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom

der i øvrigt foretages indberetning,

4) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og

b),

5) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk

. 5,

6) størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters

reservefond, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i

udbetalingsåret,

7) dato for rentetilskrivning,

8) gæld pr. 31. december og

9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag

af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3.

- - -

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 C indsættes:

» § 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut

før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.

pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996

af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,

der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved

optagelse af eet realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af,

at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af

restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de

pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet.

Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det

nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige

fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved kurstabet ved

indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den

til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af

det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige

fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem

det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.

Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller

delvis ekstraordinær indfrielse.

Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til

den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal

dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i

overtagelsesdagen (skæringsdatoen).«

2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:

»5.000 kr.«

3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«

til: »2,0 pct.«, og »7,5 pct.« ændres til: »6

pct.«

4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse

anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5

pct.«

5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i

stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.

6. Efter § 15 N indsættes:

» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,

stk. 1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende

gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra

sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en

betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender

fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten

efter 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den

reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der

er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag

efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §

15 E, stk. 2, for hele indkomståret.

Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender

fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til

vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger

efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,

stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet

sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige

bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke

senere overgå til fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort

fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste

pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag

efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten

indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag

for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for

indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag

efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke

foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på

driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for

hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.«

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af

28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages

følgende ændringer:

1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«

til: »8. juni 1978,».

2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid

på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,

stk. 6,

7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,

jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar

1996.«

3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og

4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9

således:

»8) gæld pr. 31. december,

9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag

af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3, og«.

2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:

»10) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven, som

hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.

maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give

det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det

indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten.«

§ 4

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov

nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens

§ 6,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2, § 3 og § 4 har virkning fra og med

indkomståret 1993.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for gaver, der er ydet fra og med

indkomståret 1994.

Stk. 4. § 1, nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 1994.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter