1992 LSF 291 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG ANDRE SKATTELOVE (LEMPELSE AF BESKATNINGEN AF EJERBOLIGER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 C indsættes:
» § 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut
før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.
pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996
af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,
der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved
optagelse af eet realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af,
at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af
restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de
pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet.
Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det
nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige
fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved kurstabet ved
indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den
til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af
det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem
det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.
Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller
delvis ekstraordinær indfrielse.
Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til
den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal
dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i
overtagelsesdagen (skæringsdatoen).«
Læs alt
2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:
»5.000 kr.«
3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«
til: »2,0 pct.«, og »7,5 pct.« ændres til: »6
pct.«
4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse
anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5
pct.«
5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i
stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.
6. Efter § 15 N indsættes:
» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,
stk. 1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende
gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra
sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en
betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender
fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den
reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der
er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §
15 E, stk. 2, for hele indkomståret.
Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender
fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke
senere overgå til fradrag efter stk. 2.
Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort
fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste
pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag
efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten
indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag
for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for
indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag
efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke
foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på
driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for
hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.«
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«
til: »8. juni 1978,».
2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid
på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,
stk. 6,
7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar
1996.«
3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og
4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9
således:
»8) gæld pr. 31. december,
9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag
af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3, og«.
2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:
»10) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven, som
hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.
maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give
det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det
indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten.«
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov
nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:
§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens
§ 6,».
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2, § 3 og § 4 har virkning fra og med
indkomståret 1993.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for gaver, der er ydet fra og med
indkomståret 1994.
Stk. 4. § 1, nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 1994.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 C indsættes:
» § 5 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut
før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.
pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996
af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,
der indfries.
Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet kan fradrages med
lige store årlige beløb over et til løbetiden på det nye lån svarende åremål.
Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på
indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede
amortisationskonto.
Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af
det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem
det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.
Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller
delvis ekstraordinær indfrielse.
Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til
den nye debitor.«.
2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:
»5.000 kr.«.
3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«
til: » 2,0 pct.«.
4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som
nyt pkt.:
» For fritidsboliger forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5
pct.«.
5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i
stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.
6. Efter § 15 N indsættes:
» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,
stk. 1, 2. pkt., eller § 15 E, stk. 2, og som udlejes en del af året, kan
fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Det er en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at ejeren
ikke anvender fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten efter 1. pkt.
Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den
reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der
er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §
15 E, stk. 2, for hele indkomståret.
Stk. 3. Ejere, som nævnt i stk. 1, 1. pkt., og som ikke anvender
fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb, samt de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke
senere overgå til fradrag efter stk. 2.
Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort
fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste
pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag
efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten
indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag
for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for
indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag
efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke
foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på
driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for
hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.«.
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«
til: »8. juni 1978,».
2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid
på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,
stk. 6,
7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar
1996.«.
3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og
4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9 således:
»8) gæld pr. 31. december,
9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag
af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3, og«.
2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:
»10) fradragsberettigede beløb efter § 5 D i ligningsloven, som
hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.
maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give
det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det
indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2 og § 3 har virkning fra og med
indkomståret 1993.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for gaver, der er ydet fra og med
indkomståret 1994.
Stk. 4. § 1, nr. 3 - 5, har virkning fra og med indkomståret 1994.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er led i regeringens forslag om en gennemgribende omlægning
af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove
(Skatteomlægning).
Dette lovforslag indeholder følgende elementer:
- Indførelse af en fradragsordning for kurstab, der konstateres ved
omlægning af kontantlån optaget før 19. maj 1993 til nye lavere forrentede
lån.
- Nedsættelse af lejeværdisatsen for ejerboliger m.v., bortset fra
fritidsboliger.
- Indførelse af et bundfradrag på 7.000 kr. ved sommerhusudlejning.
- Adgang for realkreditinstitutter til at friholde den del af
rentebetalingerne fra låntagere med kontantlån, der medgår til amortisation
af kurstabet ved salg af blåstemplede obligationer udstedt til finansiering
af de pågældende kontantlån.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om forhøjelse af det maksimale
fradragsberettigede beløb for gaver til foreninger, stiftelser, institutioner
m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt
øjemed, fra 3.000 kr. til 5.000 kr.
Omlægning af kontantlån
Forslaget har til formål at gøre det økonomisk muligt for låntagere med
gamle højtforrentede kontantlån at omlægge disse til nye lavere forrentede
lån. Efter forslaget åbnes der således mulighed for, at låntagere ved
omlægning af deres kontantlån til et nyt realkreditlån kan bevare
fradragsretten for den del af rentefradraget på kontantlånet, der kan
henføres til kurstabet ved udstedelsen af de bagvedliggende obligationer.
De foreslåede regler finder alene anvendelse for kontantlån, der er
optaget før 19. maj 1993, og det er en betingelse for, at fradragsretten kan
bevares, at omlægningen sker inden 1. januar 1996.
Nedsættelse af lejeværdisatsen
Det foreslås, at den almindelige procentsats ved beregning af lejeværdien
med virkning fra og med indkomståret 1994 nedsættes fra 2,5 til 2,0 pct. Den
gældende procentsats på 2,5 pct. foreslås dog bibeholdt ved beregning af
lejeværdien for fritidsboliger, herunder sommerhuse. De procentsatser, som
anvendes af ejere, som er fyldt 67 år, foreslås ikke ændret.
Sommerhusudlejning
Det foreslås, at ejere af fritidsboliger, som omfattes af den procentvise
lejeværdiberegning, og som udlejes en del af indkomståret, ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst kan foretage et fradrag på 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Blåstemplede kontantlån
Forslaget har til formål at bidrage til en effektivisering af
realkreditobligationsmarkedet og i forlængelse heraf sikre låntagere en
lavere lånerente.
Som led i skattereformaftalen i 1985 blev realkreditinstitutternes adgang
til at yde kontantlån ophævet. Forbudet blev, for så vidt angår kontantlån
baseret på blåstemplede obligationer, ophævet igen i 1990. Blåstemplede
obligationer er obligationer udstedt med en pålydende rente, der mindst
svarer til den i henhold til kursgevinstloven fastsatte mindsterente.
Mindsterenten er fra og med 18. maj 1993 fastsat til 7 pct.
Realkreditinstitutterne har imidlertid ikke været interesseret i at
benytte sig af adgangen til at yde blåstemplede kontantlån. Baggrunden herfor
er den uensartede skattemæssige behandling efter kursgevinstloven af
realkreditinstitutternes renteindtægter og kurstab vedrørende kontantlån.
Således bliver et realkreditinstitut beskattet fuldt ud af renteindtægten fra
kontantlånet, mens instituttet ikke kan fradrage kurstabet ved udstedelse af
blåstemplede obligationer. Realkreditinstitutterne kan således ikke fradrage
den fulde finansieringsudgift i forbindelse med finansieringen af
kontantlånet.
I stedet har realkreditinstitutterne i altovervejende grad ydet
traditionelle obligationslån. Da låntagere ikke kan fratrække kurstabet ved
obligationssalget, har realkreditinstitutterne i vid udstrækning tilpasset
kuponrenten på de udstedte obligationer parallelt med udsving i markedsrenten
for derved at sikre låntagerne et så højt rentefradrag som muligt. Samtidig
har realkreditinstitutterne valgt at fastholde et obligationsudbud med de
forskellige kuponrenter, som den gældende mindsterente giver mulighed for.
Dette har bevirket ret hyppige ændringer i de serier, der anvendes ved
obligationsudstedelsen. Resultatet er relativt tynde serier, som hæmmer
likviditeten i obligationsomsætningen og mindsker effektiviteten på markedet.
Den nuværende blokering for udstedelse af blåstemplede kontantlån stiller
sig endvidere i vejen for en ønskelig produktudvikling på realkreditområdet,
der kunne betyde lavere låneomkostninger og et mere effektivt
obligationsmarked. Et alternativ til det kendte konverterbare annuitetslån
kunne være inkonverterbare lån med rentetilpasning f.eks. hvert 10. år. Dette
vil muliggøre dybere serier af 10-årige stående obligationer, der formentlig
bedre vil imødekomme også udenlandske investores præferencer. Men sådanne lån
kan tinglysningsmæssigt kun fungere som kontantlån.
Til imødegåelse af disse negative indvirkninger på kapitalmarkedet
foreslås det, at realkreditinstitutter, for så vidt angår kontantlån med
rentetilpasning hvert 10. år eller hyppigere, bliver fritaget for ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne den del af
renteindbetalingerne fra kontantlånspantebrevene, som medgår til amortisation
af det ikke fradragsberettigede kurstab, som institutterne får ved salg af de
underliggende blåstemplede obligationer.
For andre kontantlån på basis af blåstemplede obligationer gælder
fritagelsen for lån, der ydes inden udgangen af 1995.
Administrative konsekvenser
Der henvises til de administrative bemærkninger i det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove
(Skatteomlægning).
Provenumæssige konsekvenser
Omlægning af kontantlån
Indførelse af kurstabsfradrag ved indfrielse af gamle kontantlån vil på
den ene side medføre et provenutab, fordi den giver fradragsret til låntagere
med kontantlån, som allerede med gældende regler ville indfri lån og selv
bære kurstabet.
På den anden side vil forslaget medføre, at langt flere låntagere vil
kunne udnytte konverteringsmuligheden, hvorved de fradragsberettigede
finansieringsudgifter (inkl. kurstabsfradraget) falder. Denne effekt vil
formindske provenutabet.
Ligeledes bevirker en låneomlægning efter forslaget, at det årlige fradrag
for det resterende kurstab bliver mindre. Efter forslaget bliver fradraget
delt ud på løbetiden på det nye lån, mens det uden låneomlægning fordeles på
restløbetiden.
Samlet vurderes fradragssiden at medføre et mindre merprovenu i 1993 og
1994. Dog vil et massivt rentefald kunne medføre, at mange låntagere med
fordel vil kunne konvertere under gældende regler, hvor de selv bærer
kurstabet. I denne situation kan fradraget efter lovforslaget medføre et
provenutab.
I det omfang forslaget medfører konverteringer, der ellers ikke ville have
fundet sted, vil der ske en fremrykning af realiseringen af kursgevinster hos
obligationsejere med deraf følgende fremrykning af især realrenteafgift,
således at der i nogle år vil være et merprovenu.
Den lavere genplaceringsrente medfører dog et fald i forrentningen af de
realrenteafgiftspligtiges obligationsbeholdninger, hvilket bevirker et fald i
realrenteafgiftssatsen fra 1995, hvorved provenuet fremover vil være
faldende.
Samlet for perioden 1993 til 1998 skønnes provenuvirkningen af forslaget
nogenlunde at være neutral.
Gaver til almenvelgørende foreninger m.v.
Forslaget om forhøjelse af det maksimale fradragsberettigede beløb for
gaver skønnes at medføre et provenutab på 15 mill. kr. årligt.
Nedsættelse af lejeværdisatsen
Nedsættelsen af den almindelige lejeværdisats (ekskl. fritidsboliger) fra
2,5 pct. til 2,0 pct. skønnes at medføre et provenutab på ca. 1,2 mia. kr.
årligt i årene 1994-1996 og ca. 1,1 mia. kr. i årene 1997 og 1998 som følge
af de nedsatte skatteprocenter.
Virkningen af forslaget for ejere af huse af forskellig størrelse er vist
nedenfor.
---------------------------------------------------------------------
Ejendomsværdi Lejeværdi Lejeværdi Ændring i
pr. 1.1.1994 Gældende regler Forslag skat*
---------------------------------------------------------------------
kr. kr. kr. kr.
300.000 7.500 6.000 - 738
500.000 12.500 10.000 - 1.230
800.000 20.000 16.000 - 1.968
1.000.000 25.000 20.000 - 2.460
---------------------------------------------------------------------
- = skattelettelse.
* Skatteprocent 49,2 svarende til en kommunal skatteprocent på 30,2, en
statslig bundskat på 14,5% og en statslig mellemskat på 4,5% i 1994. Den
samlede provenuvirkning af hele skatteomlægningen, herunder virkningen for
stat og kommune, er vist i lovforslaget om ændring af personskatteloven.
Sommerhusudlejning
Provenutabet ved forslaget skønnes med stor usikkerhed til ca. 100 mill.
kr. årligt første gang vedrørende indkomståret 1993.
Blåstemplede kontantlån
Den midlertidige adgang til at yde kontantlån på grundlag af blåstemplede
obligationer skønnes at medføre et provenutab i størrelsesordenen 50 mill.
kr. pr. låneårgang.
Der skønnes ikke at komme noget provenutab i 1993, og i indkomståret 1994
skønnes provenutabet til 75 mill. kr.
Spaltehenvisninger
Ligningsloven og skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 271 af 6.
maj 1993, jf. Folketingstidende 1992-93, sp. 5203, 5532, 8106, 8868; tillæg
A, 6835.
Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, jf.
Folketingstidende 1992-93, sp. 7019, 7698, 8488, 9012; tillæg A, 8059.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse indføres der mulighed for at omlægge
højtforrentede kontantlån, der er optaget før 19. maj 1993, til et nyt lavere
forrentet lån, uden at den adgang til fradrag for kurstab, der er indbygget i
kontantlånet, derved mistes.
Bevarelse af fradragsretten for kurstabet forudsætter, at der optages et
nyt realkreditlån til indfrielse af kontantlånet, og at det nye lån har
mindst samme løbetid som restløbetiden på det indfriede kontantlån. Endvidere
er det en betingelse for bevarelse af fradragsretten, at det nye lån er
optaget inden 1. januar 1996. Derudover stilles ingen særlige krav til det
nye lån. Dette kan således være såvel et kontantlån som et obligationslån.
Det foreslås, at fradraget for kurstabet skal fordeles ud over løbetiden
for det nye lån med lige store årlige beløb, regnet fra og med omlægningsåret
til og med udløbsåret. Kurstabet opgøres som saldoen på
indfrielsestidspunktet på den amortisationskonto, der er tilknyttet det
indfriede kontantlån.
Såfremt det nye lån indfries ekstraordinært nedsættes de årlige
fradragsbeløb forholdsmæssigt. Dette gælder såvel ved hel som ved delvis
ekstraordinær indfrielse. Nedsættelsen sker forholdsmæssigt med en andel
svarende til forholdet mellem det ekstraordinært indbetalte beløb og
restgælden på indfrielsestidspunktet før betaling. Betales eksempelvis et
ekstraordinært beløb på 50.000 kr., og udgjorde restgælden før denne betaling
300.000 kr., nedsættes de årlige fradragsbeløb med 1/6. Nedsættelsen sker fra
og med det indkomstår, hvori den ekstraordinære indfrielse finder sted.
Efter forslaget skal fradragsretten ved debitorskifte overgå til den nye
debitor.
Til nr. 2.
Efter ligningslovens § 8 A kan gaver, der ydes til foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden
måde almennyttigt øjemed, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Det er en betingelse, at der til den enkelte forening m.v. er ydet en gave
på mindst 500 kr. i det pågældende indkomstår, og der gives alene fradrag for
det beløb, hvormed de ydede gaver tilsammen overstiger 500 kr. Fradraget kan
højst udgøre 3.000 kr.
Det foreslås, at det maksimale fradragsberettigede beløb forhøjes til
5.000 kr.
Til nr. 3-5.
Efter gældende regler i ligningslovens § 15 E, stk. 1, beregnes
lejeværdien af ejendomme, hvor ejeren er under 67 år, som 2,5 pct. af den del
af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 1.200.000 kr.
og som 7,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger dette
beløb. Beløbsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens § 20, udgør for
indkomståret 1993 1.440.000 kr.
Reglen gælder for enfamilieshuse, herunder fritidsboliger, tofamilieshuse,
ejerlejligheder, stuehuse til landbrugsejendomme m.v., skovbrugsejendomme og
blandede ejendomme.
Det foreslås, at den almindelige procentsats ved beregning af lejeværdien
på 2,5 pct. nedsættes til 2,0 pct. med virkning fra og med indkomståret 1994.
For fritidsboliger, herunder sommerhuse, foreslås det dog at bibeholde den
gældende procentsats ved lejeværdiberegningen på 2,5 pct., når ejeren af
ejendommen er under 67 år.
Den lempeligere procentsats ved beregning af lejeværdien på 1,2 pct. skal
fortsat finde anvendelse, når den skattepligtige ved udgangen af et
indkomstår er 67 år eller derover. Dette gælder også for fritidsboliger,
herunder sommerhuse.
Til nr. 6.
Med henblik på at øge incitamentet til turistmæssig udlejning foreslås det
at lempe beskatningen af lejeindtægt ved udlejning af fritidsboliger, som i
løbet af indkomståret også benyttes af ejeren. For fritidsboliger, som
omfattes af ligningslovens regler om procentvis lejeværdiberegning, og som
udlejes en del af året, foreslås indført et fradrag på 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Det er herefter kun den del af lejen,
som overstiger bundgrænsen, som medregnes ved indkomstopgørelsen.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Fradraget kan ikke
foretages, hvis den skattepligtige fradrager faktiske udgifter i forbindelse
med udlejningen.
Ved bruttolejeindtægten forstås modtagen lejebetaling, herunder eventuelt
særskilt betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lignende.
Efter Ligningsrådets anvisning kan ejere af fritidsboliger, som udlejes en
del af året, men ellers benyttes af ejeren, foretage fradrag i forbindelse
med udlejningen. Fradraget kan enten opgøres som 40 pct. af lejeindtægten
eller opgøres regnskabsmæssigt. Ejeren kan vælge at overgå fra 40 pct.s
fradrag til regnskabsmæssig opgørelse af fradraget, men ikke omvendt.
Ligningsrådets anvisning foreslås indført i ligningslovens § 15 O.
For ejere, som ved indkomstopgørelsen for sommerhusudlejningen anvender 40
pct.s fradraget, vil fradraget blive beregnet af lejeindtægten reduceret med
bundfradraget. Som efter hidtil gældende regler skal 40 pct.s fradraget dække
samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen
lejeværdi i udlejningsperioden. Egen lejeværdi opgjort efter ligningslovens
procentregler medregnes for hele indkomståret. Herudover foreslås det, at
fradraget også dækker ejendomsskatter.
Anvendes regnskabsmæssigt opgjort fradrag, kan dette fradrag i
overensstemmelse med gældende praksis ikke overstige bruttolejeindtægten. I
denne situation reduceres lejeværdien opgjort efter ligningslovens
procentregler forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejning har fundet
sted, efter reglerne i ligningslovens § 15 G.
Det regnskabsmæssigt opgjorte fradrag omfatter også ejendomsskatter, som
kan fradrages efter reglerne i ligningslovens § 14, stk. 3, med den del, der
forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.
Fradrag efter § 14, stk. 3, kan dog kun foretages, hvis dette beløb
overstiger 10 pct. af de samlede ejendomsskatter.
Indtægter og udgifter medtages fortsat ved opgørelsen af
kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.
Det følgende eksempel viser, hvorledes det foreslåede bundfradrag indgår
ved indkomstopgørelsen for fritidsboliger, når ejeren anvender 40 pct.s
fradraget.
Eksempel
Lejeindtægt .................. 20.000 kr.
- bundfradrag ................ 7.000 kr.
-------------
13.000 kr.
- 40 pct. .................... 5.200 kr.
Til beskatning ............... 7.800 kr.
-------------
Som nævnt oven for kan der i overensstemmelse med gældende regler ikke
skiftes fra regnskabsmæssigt opgjort fradrag til 40 pct.s fradrag. Som følge
af, at forslaget om et bundfradrag i lejeindtægten ikke skal gælde for
skattepligtige, som fradrager de faktiske udgifter ved udlejningen, foreslås,
at ejere af en fritidsbolig i forbindelse med indkomstopgørelsen for 1993
eller 1994 kan overgå fra regnskabsmæssigt opgjort fradrag til 40 pct.s
fradrag.
I stedet for at foretage afståelsesbeskatning efter afskrivningslovens
regler ved overgang fra regnskabsmæssigt opgjort fradrag til 40 pct.s
fradrag, foreslås, at ejeren ikke kan foretage afskrivninger på tidligere
købte driftsmidler mv., hvis den pågældende går tilbage til regnskabsmæssigt
opgjort fradrag. Hvis ejeren sålederes for indkomståret efter overgangen til
40 pct.s fradrag eller for et af de fire følgende indkomstår går tilbage til
regnskabsmæssigt opgjort fradrag, kan der ikke foretages skattemæssige
afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på driftsmidler mv., der er
erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået
til 40 pct.s fradrag.
Til § 2
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 2 og 3.
Det foreslås, at realkreditinstitutter skal være fritaget for ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne den del af
rentebetalingerne fra låntagere med kontantlån, som medgår til amortisation
af det ikke fradragsberettigede kurstab, institutterne får ved salg af de
underliggende blåstemplede obligationer. Ved at indsætte definitionen på de
omhandlede kontantlån i kursgevinstlovens § 8 A, stk. 1, opnås, at lånene i
lighed med de andre kontantlån, som er nævnt i stk. 1, bliver omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 8 A, stk. 2.
Forslaget omfatter for det første kontantlån i danske kroner, der er
baseret på obligationer med en løbetid på under 11 år. Denne del af forslaget
tager sigte på at muliggøre en produktudvikling med stående inkonverterbare
10-årige obligationer med henblik på at opnå dybere obligationsserier. De
pågældende obligationer udstedes til finansiering af inkonverterbare lån,
såkaldte rentetilpasningslån, dvs. lån, der er baseret på obligationer med en
kortere løbetid end lånets, og hvor debitor skal acceptere en ændring af
rentevilkårene ved en refinansiering af lånet.
Løbetidsgrænsen på under 11 år er valgt for at skabe lidt fleksibilitet
omkring den maksimale løbetid for blåstemplede obligationer med permanent
adgang til kontantlån. Behovet for en vis fleksibilitet skyldes, at der kan
optages lån løbende gennem året, mens realkreditinstituttet af hensyn til
dybden i serierne ved en given pålydende rente kun bør åbne een 10-årig
stående obligationsserie pr. år. Er der eksempelvis tale om et 30-årigt lån,
skal dette i princippet kunne dækkes af tre successive serier af 10-årige
obligationer.
Den foreslåede fritagelse skal for det andet omfatte øvrige kontantlån i
danske kroner baseret på blåstemplede obligationer. Det foreslås dog, at de
pågældende lån alene skal være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i det
omfang, de er ydet inden 1. januar 1996.
Til § 3
For at lette administrationen af den foreslåede adgang til fradrag for
kurstab på kontantlån, stilles der forslag om pligt for det
realkreditinstitut, der yder det nye lån, til årligt at indberette årets
fradragsberettigede del af kurstabet ved indfrielsen.
Herved muliggøres, at det fradragsberettigede beløb fortrykkes på
selvangivelsesblanketten.
For at kunne opfylde indberetningspligten, vil det realkreditinstitut, der
yder det nye lån, være nødt til at indhente oplysninger til brug ved
opgørelsen af kurstabets størrelse og om det gamle låns restløbetid fra det
realkreditinstitut, der har ydet det lån, der indfries.
Til sikring af sådan information, stilles der forslag om, at det
realkreditinstitut, der har ydet det indfriede lån, efter anmodning fra det
realkreditinstitut, der yder det nye lån, skal give de til opfyldelsen af
indberetningspligten fornødne oplysninger direkte.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Det foreslås dog, at reglerne i § 1, nr. 6, om et særligt bundfradrag på
7.000 kr. i lejeindtægten ved sommerhusudlejning samt reglerne i § 1, nr. 1
og § 3 om omlægning af kontantlån og indberetningpligt og reglerne i § 2 om
blåstemplede kontantlån skal have virkning fra og med indkomståret 1993.
Endvidere foreslås, at bestemmelserne i § 1, nr. 3 - 5, om procentsatsen
ved beregning af lejeværdien skal have virkning fra og med indkomståret 1994.
Endelig foreslås det, at § 1, nr. 2, om forhøjelsen af maksimumsgrænsen
for fradragsberettigede gaver skal have virkning for gaver, der er ydet fra
og med indkomståret 1994.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 C indsættes:
» § 5 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut
før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.
pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996
af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,
der indfries.
Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet kan fradrages med
lige store årlige beløb over et til løbetiden på det nye lån svarende åremål.
Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på
indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede
amortisationskonto.
Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af
det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem
det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.
Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller
delvis ekstraordinær indfrielse.
Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til
den nye debitor.«.
2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:
»5.000 kr.«.
§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden
måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er
en forudsætning for fradrag, at gaver til den enkelte forening, stiftelse,
institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr.
Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som
herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det
kan ikke udgøre mere end 3.000 kr.
- - -
3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«
til: » 2,0 pct.«.
4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som
nyt pkt.:
» For fritidsboliger forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5
pct.«.
5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i
stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.
§ 15 E. Lejeværdien for ejendommen beregnes som 2,5 pct. af den
del af det efter § 15 B opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et
grundbeløb på 1.200.000 kr., og 7,5 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Endvidere beregnes for ejendommen en lejeværdi, hvor de i
stk. 1 nævnte 2,5 pct. nedsættes til 1,2 pct. Denne lejeværdi anvendes:
1) Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden
udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.
2) Hvis en efterlevende ægtefælle, der ikke opfylder aldersbetingelsen, og
som efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har
tilhørt en af ægtefællerne, før dødsfaldet omfattedes af disse
beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Dette gælder dog
ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden
indkomstårets begyndelse.
- - -
6. Efter § 15 N indsættes:
» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,
stk. 1, 2. pkt., eller § 15 E, stk. 2, og som udlejes en del af året, kan
fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved
indkomstopgørelsen. Det er en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at ejeren
ikke anvender fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten efter 1. pkt.
Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den
reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der
er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §
15 E, stk. 2, for hele indkomståret.
Stk. 3. Ejere, som nævnt i stk. 1., 1. pkt., og som ikke anvender
fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb, samt de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke
senere overgå til fradrag efter stk. 2.«.
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«
til: »8. juni 1978,».
2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid
på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,
stk. 6,
7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar
1996.«.
3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og
4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.
§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal
institutter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og
realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke
medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld:
1) lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af
realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte
værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert
indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer,
idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og
kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og
mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,
2) indekslån og indeksobligationer,
3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk.
1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr.
571 af 15. august 1989,
4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte
jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25.
november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs
Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til
jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af
K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for
K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,
5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november
1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979,
samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig
støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj
1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978.
Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve
ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3 og 4, som svarer til beløb, der
udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,
medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
- - -
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9 således:
»8) gæld pr. 31. december,
9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag
af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3, og«.
2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:
»10) fradragsberettigede beløb efter § 5 D i ligningsloven, som
hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.
maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give
det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det
indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten.«.
§ 8 P. - - -
Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til
identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det
enkelte låneforhold skal oplyses:
1) lånetype,
2) tilskrevne eller forfaldne renter,
3) markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne
renter vedrørende det kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom
der i øvrigt foretages indberetning,
4) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og
b),
5) reservefonds- og administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk
. 5,
6) størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters
reservefond, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i
udbetalingsåret,
7) dato for rentetilskrivning,
8) gæld pr. 31. december og
9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag
af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3.
- - -
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 C indsættes:
» § 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut
før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1.
pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996
af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån,
der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved
optagelse af eet realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget af,
at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af
restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de
pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet.
Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det
nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige
fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Ved kurstabet ved
indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den
til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af
det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem
det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.
Nedsættelsen sker fra og med det indkomstår, hvori der foretages hel eller
delvis ekstraordinær indfrielse.
Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til
den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal
dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i
overtagelsesdagen (skæringsdatoen).«
2. I § 8 A, stk. 1, ændres »3.000 kr.« til:
»5.000 kr.«
3. I § 15 E, stk. 1, 1. pkt., ændres »2,5 pct.«
til: »2,0 pct.«, og »7,5 pct.« ændres til: »6
pct.«
4. I § 15 E, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»For fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, som efter tilladelse
anvendes som helårsbolig, forhøjes de i 1. pkt. nævnte 2,0 pct. til 2,5
pct.«
5. I § 15 E, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »de i
stk. 1 nævnte«: »2,0 pct. henholdsvis«.
6. Efter § 15 N indsættes:
» § 15 O. Ejere af en fritidsbolig, som er omfattet af § 15 E,
stk. 1, 2. pkt., og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende
gælder for ejere af en fritidsbolig omfattet af § 15 E, stk. 2, bortset fra
sommerhuse, som efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Det er en
betingelse for fradrag efter 1. og 2. pkt., at ejeren ikke anvender
fradragsreglen i stk. 3. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 2. Ejere som nævnt i stk. 1 kan fradrage 40 pct. af den
reducerede lejeindtægt, jf. stk. 1. Fradraget dækker samtlige udgifter, der
er forbundet med udlejningen, jf. stk. 3. Vælger ejeren at foretage fradrag
efter 1. pkt., medregnes lejeværdien efter § 15 E, stk. 1, 2. pkt., eller §
15 E, stk. 2, for hele indkomståret.
Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender
fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til
vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger
efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14,
stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke
senere overgå til fradrag efter stk. 2.
Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort
fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste
pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag
efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten
indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag
for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for
indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag
efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke
foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på
driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for
hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.«
§ 2
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af
28. juli 1992, som senest ændret ved lov nr. 268 af 6. maj 1993, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8 A, stk. 1, nr. 5, ændres »8. juni 1978.«
til: »8. juni 1978,».
2. I § 8 A, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:
»6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid
på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21,
stk. 6,
7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer,
jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, for så vidt lånet er ydet inden 1. januar
1996.«
3. I § 8 A, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2, 3 og
4« til: »stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som senest ændret ved lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2 , affattes nr. 8 og 9
således:
»8) gæld pr. 31. december,
9) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag
af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3, og«.
2. I § 8 P, stk. 2 , indsættes som nr. 10:
»10) fradragsberettigede beløb efter § 6 i ligningsloven, som
hidrører fra kurstab ved indfrielse af et kontantlån optaget inden den 19.
maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor kontantlånet er indfriet, skal give
det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det
indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten.«
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov
nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændring:
§ 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens
§ 6,».
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 6, § 2, § 3 og § 4 har virkning fra og med
indkomståret 1993.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for gaver, der er ydet fra og med
indkomståret 1994.
Stk. 4. § 1, nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 1994.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (OMLÆGNING AF KONTANTLÅN) Retsinformation · 23. februar 1993
- Genomlægning til realkreditlignende lån Retsinformation · 3. august 2024
- 1994 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (OMLÆGNING AF KONTANTLÅN - FRIST MELLEM TRANSAKTIONERNE) Retsinformation · 23. december 1994
- Omlægning af kontantlån Retsinformation · 28. september 2000
- 1995 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEVARELSE AF FRADRAGSRETTEN VED REALKREDITINSTITUTSKIFTE) NR L 43 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 2. januar 1996
- 1995 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (BEVARELSE AF FRADRAGSRETTEN FOR KURSTAB VED GENOMLÆGNING) Retsinformation · 21. december 1995