Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (OVERGANGSREGEL, OBLIGATIONSBASEREDE AKTIESELSKABER, RENE RISIKOFORSIKRINGER OG INVESTERINGSBEVISER)

1994/1 LSF 241Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud,».

3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres », § 3 a og § 3

d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.

4. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, jf. § 3 e,».

5. § 3 e affattes således:

»§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter

højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er

kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for

fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.

3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i

afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller

overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og

Læs alt

realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra

en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra

afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af

udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen

i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en

investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen

for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.«

6. Efter § 3 e indsættes som ny paragraf:

»§ 3 f. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast

som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1,

nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf. dog stk. 5.

Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte

selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten

ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31.

december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive

negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.

Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver

erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur

og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,

et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af

årsomsætningen.

Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som

skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med

egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne

udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.

december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter

stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de

følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.

For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange

instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen

efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange

solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange

mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i

selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses

koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter

heller ikke afkast i et koncernforbundet børsnoteret moder- eller

søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af

stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke

udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme

aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse

eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte

eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.

Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel

svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab.

Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en

sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den

effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af

afgiftsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne

selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat

nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af

afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats.

Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås

afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den

afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den

effektive afgiftssats beregnes med en decimal.

Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10,

stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for

afgiftsåret.

Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter

stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som

nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige

kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige

principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.«

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret

er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder

afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og

slutter den 30. november i kalenderåret.«

8. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

9. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens

§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1-4«.

10. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.

11. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:

»§§ 3 a og 3 f«.

12. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:

»hensættelse«.

13. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«

til: »følgende hensættelser«.

14. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg

af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der

ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte

beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser

omfattet af nr. 2,».

15. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

16. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner

for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri

indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.«

17. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres

ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel

statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses

fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der

modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.«

18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«

til: »Hensættelser«.

19. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder

til: »hensættelserne«.

20. I § 8, stk. 5, indsættes efter »hjælpe- og

understøttelsesfonde«: »samt for statsgaranterede pensionskasser,

der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995«.

21. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

22. § 10 b affattes således:

»§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget

foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af

udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige

eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens indtræden.«

23. § 13, stk. 1, affattes således:

»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter

afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,

nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.

1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til

den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af

opgørelsen.«

24. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

25. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

26. § 15 ophæves.

27. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.

28. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.

3« til: »§ 13, stk. 2«.

29. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»oplysninger vedrørende« ordene: »aktiebesiddelser samt

afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber, jf.

§ 3 f, samt oplysninger vedrørende«.

30. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:

»11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10

b,».

31. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk.

1,».

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som senest ændret ved § 14 i

lov nr. 313 af 17. maj 1995, ændres i § 13 B, stk. 1, »stk. 3,

nr. 9« til: »stk. 3, nr. 8«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1995. Det gælder

dog ikke § 1, nr. 1, 3, 6, 8, 9, 10, 11 og 29, der har virkning fra og med

afgiftsåret 1996. § 2 har virkning fra og med 1. januar 1995.

Stk. 3. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger har § 1, nr. 2, 4, 5, 22, 26 og 30, virkning fra og med

den 23. maj 1995.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk.

2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, kan investeringsforeninger oprettet

inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995 anses for omfattet af

bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Det er dog en

forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1. august 1995 har

ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne i

realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »,§ 3 a og § 3

d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.

3. I § 3 e ophæves stk. 1 , og i stedet indsættes:

»Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter den

afgiftspligtige del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab, der er oppebåret i den del af kalenderåret, hvori

investeringsbeviset er indgået i en afgiftspligtig ordning.

Stk. 2. Den afgiftspligtige del opgøres på grundlag af forholdet

mellem hele kalenderårets afgiftspligtige indtjening i investeringsforeningen

og hele kalenderårets samlede indtjening.

Stk. 3. Investeringsforeninger, der foretager løbende opgørelser

efter § 15 a, stk. 2, kan i stedet vælge, at den afgiftspligtige del for alle

medlemmer opgøres på grundlag af forholdet mellem den afgiftspligtige

indtjening og den samlede indtjening i investeringsforeningen i den del af

kalenderåret, hvor investeringsbeviset er indgået i den afgiftspligtige

ordning. Valget skal være truffet inden begyndelsen af det kalenderår, for

hvilket det skal have virkning.

Stk. 4. Ved investeringsforeninger, der ikke er omfattet af

rådsdirektiv 85/611/EØF, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab, fuldt ud afgiftspligtige, medmindre

investeringsforeningen foretager løbende opgørelser efter § 15 a, stk. 2, og

vælger opgørelse efter stk. 3. Valget skal være truffet en gang for alle

inden begyndelsen af det kalenderår, hvor det første gang skal have virkning.

Såfremt en investeringsforening ophører med at opfylde sin oplysningspligt

efter § 15 a, bliver hele afkastet afgiftspligtigt både i det pågældende og i

de følgende år.

Stk. 5. Kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et

investeringsbevis medregnes i det til kalenderåret svarende afgiftsår.

Stk. 6. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer medregnes

kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et investeringsbevis

opgjort efter stk. 1 - 4 dog i det afgiftsår, der svarer til det

efterfølgende kalenderår. Ved ordningens ophævelse medregnes afkastet dog

senest i ophævelsesåret.«

Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 7 - 11.

4. I § 3 e, stk. 2, der bliver stk. 7, ændres

»stk. 3 - 5« til: »stk. 8 - 10«, og »stk. 6«

ændres til: »stk. 11.«

5. I § 3 e, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres

»stk. 4« til: »stk. 9«, og i nr. 1 ændres »§

3 a« til: »§§ 3 a og 3 f«.

6. I § 3 e, stk. 5, der bliver stk. 10, ændres

»stk. 3, nr. 1« til: »stk. 8, nr. 1«, og »stk. 3,

nr. 2« ændres til: »stk. 8, nr. 2«.

7. I § 3 e, stk. 6, der bliver stk. 11, indsættes

efter sidste pkt.:

»Ved opgørelsen af den samlede indtjening i en del af kalenderåret

gælder tilsvarende regler, idet den pågældende periode træder i stedet for

kalenderåret.«

8. I § 3 e indsættes efter stk. 6, der bliver

stk. 11 :

» Stk. 12. Hvis kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast

fra samtlige investeringsbeviser, der er omfattet af stk. 1 - 4, og som

indgår i en af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer, er positiv,

forhøjes afgiftsgrundlaget med et tillæg, inden afgiftsberegningen finder

sted. Tillægget beregnes som det samlede afkast fra investeringsbeviserne

ganget med et års rente. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,

nævnte rente til brug for afgiftssatsen i afgiftsåret.«

9. Efter § 3 e indsættes:

» § 3 f. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, af

aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved

opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når aktierne m.v. udgør kapitalandele i

tilknyttede eller associerede virksomheder, og når denne virksomhed må anses

for i væsentlig grad at investere i afgiftspligtige aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1, og § 3 a, bortset fra aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. Tilknyttede virksomheder anses for i væsentlig grad at

investere i afgiftspligtige aktiver som nævnt i stk. 1, hvis virksomheden i

mere end 3 måneder af afgiftsåret har placeret mere end 5 pct. af

virksomhedens samlede aktivmasse i sådanne aktiver. Associerede virksomheder

anses for i væsentlig grad at investere i afgiftspligtige aktiver som nævnt i

stk. 1, hvis virksomheden i mere end 3 måneder af afgiftsåret har placeret

mere end 10 pct. af virksomhedens samlede aktivmasse i sådanne

aktiver.«.

10. § 4, stk. 1, affattes således:

»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret

er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder

afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og

slutter den 30. november i kalenderåret.«

11. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

12. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens

§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1-4«.

13. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.

14. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:

»§§ 3 a og 3 f«.

15. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:

»hensættelse«.

16. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«

til: »følgende hensættelser«.

17. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikrings- og pensionshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af en forholdsmæssig

andel af bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser omfattet af

nr. 2,».

18. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

19. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »fordelte og

ufordelte reserver« til: »livsforsikrings- og

pensionshensættelser« og »reserver« ændres til:

»hensættelser«.

20. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres

ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel

statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses

fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der

modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i

genforsikring.«.

21. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«

til: »Hensættelser«.

22. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder

til: »hensættelserne«.

23. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

24. § 10 b ophæves.

25. § 13, stk. 1, affattes således:

»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter

afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,

nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.

1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til

den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af

opgørelsen.«

26. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

27. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

28. I § 15, 1. pkt., ændres »afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf« til: »det i § 3, stk. 1, nr. 3, nævnte

formueafkast«, og »bortset fra konti, hvor afgiften er endeligt

opgjort efter § 13, stk. 2« udgår.

29. I § 15, sidste pkt., ændres: »§ 13, stk. 3«

til: »§ 13, stk. 2«.

30. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Til brug for beregningen af den afgiftspligtige del

efter § 3 e, stk. 2, opgør de pågældende investeringsforeninger henholdsvis

den afgiftspligtige indtjening i foreningen og hele indtjeningen i foreningen

i kalenderåret og meddeler dette til den afgiftspligtige eller

pengeinstituttet senest den 1. maj i det følgende år.

Stk. 2. Til brug for afgiftsberegningen efter § 3 e, stk. 3,

foretager de pågældende investeringsforeninger igennem hele kalenderåret en

daglig opgørelse af henholdsvis den afgiftspligtige indtjening i foreningen

og hele indtjeningen i foreningen fra kalenderårets begyndelse indtil dato og

meddeler dette til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet.«

31. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Når ophævelse sker ved den pågældendes aftalte alder, invaliditet

eller død, foretages opgørelsen efter § 3 e, stk. 2, på grundlag af forholdet

mellem det senest opgjorte års henholdsvis afgiftspligtige indtjening og

samlede indtjening i foreningen i stedet for samme års indtjening. Den

afgiftspligtige kan dog efterfølgende vælge at få omberegnet

realrenteafgiften efter forholdet mellem samme hele års henholdsvis

afgiftspligtige og afgiftsfri indtjening. Ved opgørelsen af realrenteafgiften

for investeringsbeviser, når ophævelse sker i andre tilfælde, er

pengeinstituttets forpligtelse til at tilbageholde et tilstrækkeligt

kontantbeløb begrænset til investeringsbevisets værdi.«

32. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres

»§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.

33. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.

3« til: »§ 13, stk. 2«.

34. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»oplysninger vedrørende« følgende: »aktivmassens sammensætning

og udvikling i løbet af året i tilknyttede og associerede virksomheder, jf. §

3 f samt oplysninger vedrørende«.

35. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:

»11) regler for opgørelserne efter § 15 a, herunder lempelse af

kravet om daglige opgørelser,».

36. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 15 a

over for de afgiftspligtige og pengeinstitutterne, herunder regler om,

hvornår meddelelse kun skal ske på opfordring,».

37. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 13:

»13) fremgangsmåden ved omberegning af afgift efter § 16, stk.

1.«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr.

1090 af 21. december 1994 og ved lov nr. 90 af 8. februar 1995, ændres i §

13 B, stk. 1, »stk. 3, nr. 9« til: »stk. 3, nr. 8«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1995. Det gælder

dog ikke § 1, nr. 1, 2, 9, 11, 12, 13, 14 og 34, der har virkning fra og med

afgiftsåret 1996. § 2 har virkning fra og med 1. januar 1995.

Stk. 3. Ved opsparing i pengeinstitutter opgøres afkast af

investeringsbeviser fra den 1. december 1994 til og med den 31. december 1994

efter de for afgiftsåret 1994 gældende regler, men medtages i

afgiftsgrundlaget for 1995.

Stk. 4. I lov nr. 299 af 27. april 1994 ophæves § 9, stk. 15 og

16.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende fire punkter:

- Justering af realrenteafgiftslovens overgangsregel. (punkt 2)

- Værnsregel imod realrenteafgiftstænkning via obligationsbaserede

aktieselskaber. (punkt 3)

- Ikke-fradragsberettigede rene risikoforsikringer fritages for

realrenteafgift. (punkt 4)

- Tilpasning af realrenteafgiftsreglerne til de nye regler om

investeringsbeviser, jf. lov nr. 299 af 27. april 1994. (punkt 5)

2. Realrenteafgiftslovens overgangsregel

Realrenteafgiftslovens overgangsregel foreslås justeret på to punkter:

For det første foreslås det præciseret, at overgangsfradraget kun skal

beregnes på grundlag af forsikringstagernes opsparing fra før 1983. Dvs. at

overgangsfradraget kun skal beregnes ud fra de forsikringsmæssige

hensættelser, der modsvarer egentlige forpligtelser over for de forsikrede.

For det andet foreslås det præciseret, at der ved beregningen af

overgangsfradraget bortses fra en eventuel statsgaranti eller et tilsagn om

en statslig underskudsdækning .

Forsikringstagernes opsparing fra før 1983

Realrenteafgiften blev indført ved lov nr. 222 af 3. juni 1983 og havde

første gang virkning for afgiftsåret 1984. For 1983 gjaldt loven om en

midlertidig formueafgift, lov nr. 696 af 21. december 1982.

I den politiske aftale mellem de daværende regeringspartier og

Socialdemokratiet om principperne for realrenteafgiftsloven var det forudsat,

at realrenteafgiften i princippet alene skal påhvile afkast af ny- og

geninvesteringer, der har fundet sted efter den 1. januar 1983.

Dette blev udmøntet i den overgangsordning, der blev fastsat i

realrenteafgiftslovens § 8. Bestemmelsen har til hensigt særligt at tage

hensyn til den del af opsparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983.

Dette gøres ved i en overgangsperiode kun at beregne afgift af en del af det

samlede afgiftspligtige afkast. Den del af afkastet, der kan henføres til

opsparing, der er foretaget før den 1. januar 1983, friholdes for afgift.

Overgangsfradraget er fastlagt som en forholdsmæssig nedsættelse af

afgiftsgrundlaget, dvs. at nedsættelsen foretages på grundlag af en brøk.

Ifølge de gældende bestemmelser vedrørende det generelle overgangsfradrag

i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, der anvendes af

livsforsikringsselskaber og de fleste pensionskasser, skal afgiftsgrundlaget

nedsættes forholdsmæssigt efter forholdet mellem på den ene side reserver

vedrørende forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af

1982, og som er i kraft ved udgangen af det aktuelle afgiftsår og på den

anden side samtlige passiver. De friholdte reserver kan dog for hver

forsikring eller pensionsaftale højst udgøre reserven opgjort ved udgangen af

1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte reserver på dette

tidspunkt.

Dvs. at brøken kan stilles således op:

Aktuel reserve hhv. 1982 reserve

--------------------------------

samtlige passiver

Således som overgangsbrøken er fastsat, vil overgangsfradraget

formindskes, efterhånden som de opsparede beløb pr. 31. december 1982

udbetales - dvs. i takt med formindskelsen af tælleren. Herudover vil den

afgiftsfrie andel formindskes i takt med formuetilvæksten - dvs. i takt med

forøgelsen af nævneren.

Begrebet »reserver vedrørende forsikringer og pensionsaftaler«

er ikke nærmere defineret i lovforslaget til den oprindelige

realrenteafgiftslov, og der er heller ikke i senere praksis sket en nøjere

fastlæggelse af begrebet.

Livsforsikringsselskaberne har i deres opgørelse af overgangsfradraget

anvendt flere forskellige metoder. De fleste af de større

livsforsikringsselskaber har dog hidtil i større eller mindre grad medregnet

egenkapitalposter til reserverne vedrørende forsikringerne. En del

livsforsikringsselskaber har således medregnet aktiekapital, sikkerhedsfond

eller kursreguleringsfond til reserverne vedrørende forsikringerne. Herved

bliver tælleren og dermed overgangsfradraget forøget.

For så vidt angår sikkerhedsfonden er der tale om en henlæggelse, der

indtil 1989 var fradragsberettiget for livsforsikringsselskabet på betingelse

af, at selskabets vedtægter indeholdt en klausul om, at henlæggelsen kun

kunne anvendes til fordel for de forsikrede. Henlæggelsen modsvarer dog ikke

en egentlig forpligtelse over for de forsikrede. De forsikrede har således

ikke et retskrav på sikkerhedsfonden hverken i en opløsningssituation eller i

forbindelse med overførsel. De forsikringsretlige regler indeholder heller

ikke krav om, at sikkerhedsfonden skal følge forsikringsbestanden f.eks. i

forbindelse med bestandsoverførsler.

Herudover er der ingen betingelser med hensyn til, hvornår

sikkerhedsfonden skal anvendes, eller med hensyn til hvilke

forsikringstagere, den skal anvendes til fordel for. Afkastet af den

aktivmasse, der modsvarer sikkerhedsfonden, tilfalder selskabet.

Endelig anses sikkerhedsfonden regnskabsmæssigt for at udgøre en del af

livsforsikringsselskabets egenkapital.

For så vidt angår kursreguleringsfonden er der tale om en regnskabspost,

der blev afskaffet i 1980. Til kursreguleringsfonden blev overført gevinster

ved opgørelsen af et selskabs værdipapirer og ved værdiforøgelse af

selskabets faste ejendomme samt gevinster ved salg af disse aktiver. Fondens

midler kunne kun anvendes til nedskrivning af værdipapirer eller faste

ejendomme eller til dækning af tab ved realisation heraf. Fonden er dermed

tæt knyttet til selskabets aktiver og er ikke direkte relateret til

forsikringstagerne.

Hensigten med overgangsfradraget er at afgiftsfriholde den del af

afkastet, der relaterer sig til den del af forsikringstagernes opsparing, der

er foretaget før den 1. januar 1983. Ved fastsættelsen af overgangsordningen

er dette udmøntet via en forholdsmæssig nedsættelse af afgiftsgrundlaget

efter forholdet mellem reserverne vedrørende forsikringer og pensionsaftaler

og de samlede passiver. Reserverne vedrørende forsikringer og pensionsaftaler

er således anset for at være udtryk for forsikringstagernes opsparing.

Ved overgangsfradragets beregning bør der således alene ske friholdelse på

grundlag af den del af livsforsikringsselskabets og pensionskassens formue,

der må anses for at modsvare egentlige forpligtelser over for de forsikrede.

Efter regeringens opfattelse er det derfor ikke i overensstemmelse med

overgangsfradragets formål, når livsforsikringsselskaberne i vidt omfang har

medregnet sikkerhedsfonde og kursreguleringsfonde til overgangsbrøkens

reserver vedrørende forsikringer. Som nævnt ovenfor har forsikringstagerne

ingen rettigheder over hverken sikkerhedsfonden eller kursreguleringsfonden.

Af de forsikringsmæssige hensættelser er det kun

livsforsikringshensættelserne og pensionshensættelserne, der må anses for at

modsvare egentlige forpligtelser over for de forsikrede. På denne baggrund

foreslås, at overgangsreglen justeres, således at det klart af bestemmelsen

fremgår, at den afgiftsfritagne del opgøres på grundlag af

livsforsikringshensættelserne og pensionshensættelserne.

Denne justering skal ifølge forslaget have virkning fra og med afgiftsåret

1995. Da den gældende lovtekst ikke tilstrækkelig klart tilkendegiver hvilke

reserver, der må anses for at vedrøre forsikringerne og dermed være udtryk

for forsikringstagernes opsparing, er det regeringens vurdering, at der ikke

er tilstrækkeligt grundlag for at ændre opgørelserne til og med afgiftsåret

1994 vedrørende sikkerhedsfonde og kursreguleringsfonde.

Statsgaranti

Visse pensionskasser er karakteriseret ved, at deres formuer langt fra

modsvarer de pensionsforpligtelser, som kasserne har påtaget sig. Dette

gælder bl.a. de statsgaranterede pensionskasser, hvor staten har stillet en

garanti eller givet tilsagn om dækning af den del af pensionsforpligtelserne,

som kassen ikke er i stand til at dække via egne midler. De statsgaranterede

pensionskassers formue stammer i det væsentligste fra indbetaling af

medlemsbidrag indtil 1969.

De statsgaranterede pensionskasser er tilsagnsordninger, dvs. at

pensionstilsagnet er relateret til slutlønnen inden pensionering og ikke til

de foretagne indbetalinger. Pensionsudbetaling til pensionerede medlemmer af

pensionskasserne varetages af Statens Regnskabsdirektorat. Ifølge

finanslovsforslaget for 1995 er der 8 statsgaranterede pensionskasser på

finansloven.

Udover de deciderede statsgaranterede pensionskasser kan der findes andre

pensionskasser, der i større eller mindre omfang er statsligt understøttede.

Det kan bl.a. nævnes, at i medfør af § 17 i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed kan kulturministeren efter forhandling med

finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de

pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i

Danmarks Radio. Statsgarantien, der er stillet i 1991, er på 600 mill.kr., og

den opretholdes i en overgangsperiode frem til år 2014, hvor der forventes at

være balance mellem pensionskassens formue og de forsikringsmæssige

forpligtelser.

De statsgaranterede og statsligt understøttede pensionskasser er

realrenteafgiftspligtige i henhold til realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1,

nr. 3, om pensionskasser og pensionsfonde. Dette indebærer endvidere, at

disse pensionskasser er omfattet af det generelle overgangsfradrag i medfør

af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Som nævnt ovenfor er det generelle overgangsfradrag udformet som en brøk,

hvor reserverne vedrørende forsikringer og pensionsaftaler udgør tælleren,

mens de samlede passiver udgør nævneren. Der er hverken i lovtekst eller

bemærkninger taget stilling til, hvorvidt eller i givet fald hvordan

statsgarantien skal indvirke på opgørelsen af overgangsfradraget, og denne

problemstilling har igennem årene givet anledning til nogen usikkerhed.

For at afklare denne usikkerhed foreslås det klart i lovteksten at

tilkendegive behandlingen af en eventuel statsgaranti i relation til

overgangsfradraget. Det foreslås, at det klart tilkendegives, at

statsgarantien ikke kan medregnes ved opgørelsen af overgangsbrøken.

Efter den ovenfor omtalte ændring af overgangsbrøken er det

pensionskassens pensionshensættelser, der skal indgå i tælleren og de samlede

passiver, der skal indgå i nævneren. Pensionshensættelserne udgør den samlede

værdi af pensionskassens pensionsaftaler dvs. de pensionsmæssige

forpligtelser. Forslaget betyder, at der skal foretages en reduktion af

pensionshensættelserne, således at der i brøken kun medregnes den del af

pensionshensættelserne, der kan dækkes af pensionskassens egen formue.

På grund af den hidtil eksisterende usikkerhed skal forslaget have

virkning fra og med afgiftsåret 1995. Opgørelsen af afgiftsgrundlaget og

foreløbig betaling af afgift vedrørende dette afgiftsår sker først i december

1995. Den endelige betaling sker i juli 1996.

3. Obligationsbaserede aktieselskaber

I medfør af realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 3-6, er aktier,

anparter og andelsbeviser fritaget for realrenteafgift. For konvertible

obligationer gælder, at urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede

kursgevinster og -tab er fritaget for realrenteafgift.

Realrenteafgiftsloven ser udelukkende på investeringen i sig selv, dvs. at

hvis der er tale om en investering i aktier, er der efter de gældende

bestemmelser altid tale om en realrenteafgiftsfri aktieinvestering. Dette

gælder, uanset om det pågældende aktieselskab udelukkende investerer i

afgiftspligtige obligationer.

Ved at placere afgiftspligtige aktiver f.eks. i et datterselskab kan

afgiftspligtige institutioner således opnå at konvertere afgiftspligtigt

afkast til afgiftsfrit afkast.

Såfremt det pågældende datterselskab betaler selskabsskat af afkastet af

f.eks. obligationerne, opnås der en besparelse, der svarer til forskellen

mellem selskabsskattesatsen på 34 pct. og realrenteafgiftssatsen på 51,3 pct.

(1995) dvs. en besparelse på 17,3 procentpoint. Herudover kan besparelsen

forøges ved at placere obligationerne i et underskudsgivende selskab eller

ved at lade selskabet sambeskatte med et underskudsgivende selskab. I disse

tilfælde opnås der en besparelse svarende til den fulde realrenteafgiftssats.

I relation til den forsikringsmæssige lovgivning er det uproblematisk for

de realrenteafgiftspligtige institutioner at placere afgiftspligtige aktiver

i underliggende datterselskaber, idet man i visse tilfælde »ser

igennem« aktieinvesteringen.

Forsikringslovgivningen indeholder visse begrænsninger med hensyn til

livsforsikringsselskabers og pensionskassers investeringer. For det første er

der et krav om, at mindst 60 pct. af forsikringshensættelserne skal være

anbragt i særligt guldrandede aktiver f.eks. obligationer eller fast ejendom.

Herudover er der et krav om, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen

som hovedregel maksimalt må investere, hvad der svarer til 2-3 pct. af

forsikringshensættelserne i en enkelt virksomhed.

Aktier anses i forsikringsmæssig henseende ikke for et guldrandet aktiv og

kan derfor som udgangspunkt ikke medregnes inden for 60 pct.-grænsen. Såfremt

der er tale om aktier i investeringsdatterselskaber, dvs. selskaber, der skal

foretage og forvalte forsikringsselskabets investeringer, f.eks. et

ejendomsdatterselskab, vil de underliggende aktiver i datterselskabet blive

behandlet helt eller delvis som aktiver, der dækker moderselskabets

forsikringsmæssige hensættelser. Tilsvarende gælder til en vis grad, hvis

datterselskabet er et forsikringsselskab. Også 2 pct.-grænsen bliver fraveget

ved disse datterselskaber. Dvs. at der i forsikringsmæssig henseende er

mulighed for at »se igennem« aktierne, og behandle de underliggende

aktiver som om de var ejet direkte af livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen.

Baggrunden for afgiftsfriheden for aktier m.v. er dels hensynet til

erhvervslivet, dels et ønske om at fremme langsigtede investeringer. Disse

hensyn tilgodeses ikke via investeringer i obligationsbaserede

aktieselskaber. Det kan endvidere ikke anses for at være i overensstemmelse

med hensynet bag realrenteafgiftsloven, at der er mulighed for via sådanne

investeringer at spekulere i en nedbringelse af afgiftsgrundlaget.

På denne baggrund indeholder lovforslaget et forslag om, at der i visse

tilfælde indtræder afgiftspligt af aktier i aktieselskaber m.v., der i

væsentlig grad investerer i afgiftspligtige aktiver.

Det er ikke hensigten at forhindre livsforsikringsselskaber og

pensionskasser i at foretage investeringer i aktieselskaber m.v. Hensigten er

udelukkende at forhindre de investeringer, der må anses for at være sket af

afgiftsmæssige årsager. På denne baggrund foreslås det at reglerne kun skal

finde anvendelse på visse kvalificerede aktieinvesteringer.

For det første skal reglerne finde anvendelse ved investeringer i

tilknyttede virksomheder, dvs. datterselskaber, moderselskaber og

moderselskabers datterselskaber. Da der er tale om selskaber inden for samme

koncern foreslås det i disse tilfælde at fastsætte grænsen for selskabets

investeringer i afgiftspligtige aktiver til 5 pct. af selskabets samlede

aktivmasse.

For det andet foreslås, at reglerne skal finde anvendelse ved

investeringer i såkaldte associerede virksomheder. Associerede virksomheder

er virksomheder, hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen besidder

kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens

driftsmæssige og finansielle ledelse. I henhold til de forsikringsmæssige

regnskabsregler anses det at være betydelig indflydelse, hvis

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen besidder 20 pct. eller mere af

stemmerettighederne. Da livsforsikringsselskabet eller pensionskassen ikke

ejer aktiemajoriteten i disse selskaber og derfor ikke har den fulde kontrol

over investeringerne, foreslås det for disse virksomheder at fastsætte

grænsen, således at disse virksomheder maksimalt kan investere 10 pct. af den

samlede aktivmasse i afgiftspligtige aktiver.

Afgiftspligten af aktierne m.v. indtræder for hele afgiftsåret, hvis det

pågældende aktieselskab m.v. i en periode på mere end 3 måneder har

overskredet den ovenfor nævnte grænse for de afgiftspligtige investeringer.

Det er endvidere det fulde afkast af aktierne, der bliver afgiftspligtigt for

den afgiftspligtige.

Forslaget skal have virkning fra og med afgiftsåret 1996. Hvis det i

stedet skulle have haft virkning fra og med 1995 ville selskabernes

dispositioner, inden de kendte lovforslaget, have påvirket afgiftspligtens

omfang i 1995.

4. Rene risikoforsikringer

Rene risikoforsikringer er forsikringer, der alene kan komme til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden

forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, dvs. at der er tale om en

ophørende livsforsikring uden opsparingselement. Som eksempel på rene

risikoforsikringer kan nævnes gruppelivsforsikringer.

En ren risikoforsikring kan være en fradragsberettiget ordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 10 om kapitalforsikringer i pensionsøjemed.

Rene risikoforsikringer kan dog også oprettes som ikke fradragsberettigede

ordninger. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, at

livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den

forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte

udløbstidspunkt, behandles efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 50.

Det er dog en betingelse, at det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere

end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Beskatning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50 betyder, at der

ikke er fradrag for præmier og bidrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 50,

stk. 2.

Det betyder endvidere, at løbende udbetalinger skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, og at

andre udbetalinger som udgangspunkt er skattefri efter reglerne om

sumudbetalinger i statsskatteloven.

Forsikringen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

formue, jf. statsskattelovens § 12.

Efter de gældende skattemæssige regler er det løbende afkast af de rene

risikoforsikringer undergivet realrenteafgift.

Ved lov nr. 1122 af 21. december 1994 om invalideforsikringer er

fradragsretten for indbetalinger til invalideforsikringer i

skadesforsikringsselskaber ophævet. Baggrunden for denne ændring var, at det

må anses for en forudsætning for fradragsretten for en pensionsordning, at

den pågældende pensionsordning er undergivet realrenteafgift. Dvs. at der er

en sammenhæng imellem fradragsretten og realrenteafgiften.

For yderligere at understrege denne sammenhæng foreslås det ved nærværende

lovforslag at ophæve realrenteafgiften af ikke-fradragsberettigede rene

risikoforsikringer.

Denne lempelse har ligesom skærpelsen under 3 først virkning fra og med

afgiftsåret 1996.

5. Investeringsforeninger

Forslaget indeholder på tre punkter tilpasninger af de regler om

realrenteafgift af investeringsbeviser, som blev gennemført ved lov nr. 299

af 27. april 1994.

For det første handler tilpasningerne om gennemførelse af

gennemsigtighedsprincippet ved opgørelsen af afgiften, navnlig ved køb og

salg.

Det giver de investeringsforeninger, der vil, en valgfri mulighed for en

dag til dag opgørelse af det forholdstal, der angiver den afgiftspligtige del

af gevinsten på investeringsbeviset, mens forholdstallet efter gældende

regler altid opgøres på årsbasis.

Hvis investeringsforeningerne ikke kan gennemføre en dag til dag

opgørelse, opgøres forholdstallet ved salg på grundlag af samme års

afgiftspligtige og samlede indtjening. Det er i modsætning til gældende ret,

hvor der anvendes sidste års forholdstal.

Ved investeringsforeninger, der ikke er omfattet af

investeringsforeningslovgivningen (i Danmark og i EU medlemslandene),

medfører forslaget, at hele afkastet bliver afgiftspligtigt, medmindre disse

foreninger foretager en dag til dag opgørelse af forholdstallet. Det gælder

både ved køb og salg, og hvis investeringsbeviset ejes hele året.

For det andet handler tilpasningerne om forrentning ved udskudt

betaling.

Den gældende lov medfører, at der undertiden forekommer en forsinkelse med

betalingen af afgiften ved investeringsbeviser, der ikke forrentes.

Det foreslås ændret, således at der indføres bestemmelser om forrentning.

For det tredje foreslås forskellige redaktionelle tilpasninger.

Forslaget, der afklarer nogle uklarheder i de fra og med afgiftsåret 1995

gældende regler, har ligeledes virkning fra og med afgiftsåret 1995.

Gennemsigtighedsprincippet

Den gældende lov medfører, at man ved opgørelsen af realrenteafgift af

investeringsbeviser anvender et gennemsigtighedsprincip og opgør

realrenteafgiften, som om den afgiftspligtige direkte ejer sin andel af

investeringsforeningens værdipapirer m.v.

Gennemsigtigheden gennemføres på den måde, at den realrenteafgiftspligtige

opgør kursgevinster og udbytte på et investeringsbevis i løbet af året.

Samtidig opgør investeringsforeningen, hvor stor en del af dens indtjening i

samme år, der ville være afgiftspligtig, hvis alle foreningens aktiver var

ejet direkte af personer og institutioner, der er realrenteafgiftspligtige.

Dette beløb sættes i forhold til hele indtjeningen i samme år. Herved

fremkommer et forholdstal, der angiver, hvor stor en del af den

enkelte afgiftspligtiges kursgevinster og udbytte, der er afgiftspligtig.

Ved den beskrevne fremgangsmåde opnås, at det beløb, der belægges med

afgift hos samtlige afgiftspligtige under et, nøje svarer til den afgift, der

skal betales, hvis de enkelte afgiftspligtige havde ejet deres andel direkte.

Efter gældende regler modificeres dette princip dog ved køb og brydes ved

salg.

Ved køb medfører reglerne, at forholdstallet beregnes på grundlag af hele

årets indtægter i investeringsforeningen, selvom beviset er købt midt i året.

Som følge af, at forholdet mellem den afgiftspligtige og den afgiftsfri

indtjening i foreningen fra købstidspunktet og året ud ikke nødvendigvis

svarer til forholdstallet beregnet på grundlag af hele årets indtægter, er

der tale om en tilnærmet gennemsigtighed. Ved køb og indlæg i depotet sent på

året er risikoen for forskelle dog formentlig større end ved køb tidligt på

året.

Ved salg opgøres forholdstallet slet ikke på grundlag af indtjeningen i

samme år. I stedet anvendes forholdstallet for året før. Umiddelbart er dette

en administrativ fordel, fordi dette tal er kendt, når investeringsbeviset

afstås, men da der ikke er sammenhæng mellem dette forholdstal og

kursgevinster og udlodning, afspejler resultatet ikke altid med den

tilstrækkelige nøjagtighed den realrenteafgiftspligtige indtjening i

foreningen.

Det foreslås derfor (§ 3 e, stk. 3) at de investeringsforeninger, der

ønsker det, kan vælge realrenteafgiften ved køb og salg opgjort på grundlag

af indtægten på beviset i den del af året, hvori beviset indgår i et

realrenteafgiftspligtigt depot, og så et forholdstal, der afspejler forholdet

mellem foreningens afgiftspligtige indtjening og samlede indtjening i samme

periode. Herved opnås fuldstændig gennemsigtighed. Dette kræver imidlertid,

at foreningerne dag for dag beregner den realrenteafgiftspligtige indtjening

sammen med den samlede indtjening indtil dato, og at disse tal stilles til

rådighed for bankerne i forbindelse med disses beregning af realrenteafgiften

for kunden. For mange af de typiske investeringsforeninger vil dette

imidlertid være administrativt omfattende.

Ordningen er derfor frivillig, og det foreslås (§ 3 e, stk. 2) at ved de

foreninger, der ikke vælger den løbende opgørelse af forholdstal, beskattes

indtægten i forbindelse med køb eller salg på grundlag af hele årets

realrenteafgiftspligtige indtjening sammenholdt med hele årets samlede

indtjening. Forslaget skal dog kun gælde afkast fra de foreninger, som er

stiftet i EU's medlemslande i overensstemmelse med de regler, der følger af

de pågældende landes implementering af EF's rådsdirektiv om

investeringsforeninger m.fl.

Ved køb svarer denne del af forslaget til gældende ret. Ved salg betyder

det en ændring, idet man bruger samme års forholdstal i stedet for forrige

års. Ændringen skyldes, at en opgørelse på grundlag af samme års indtægter må

anses for mere korrekt end en opgørelse på grundlag af forskellige års

indtægter. Endvidere vil afgiften kunne beregnes, inden den betales, selvom

den ikke kendes allerede ved salget.

De foreninger, der ikke er omfattet af EF direktivet er typisk små

foreninger eller udenlandske foreninger, der ikke er kendte. For disse

foreninger foreslås en afgiftspligt, hvis de ikke er i stand til at opfylde

kravet om løbende opgørelse af forholdstallet. Det skyldes, at de små

foreninger ellers vil kunne være i stand til at spekulere i den tilnærmede

gennemsigtighed ved køb og salg, der ligger i, at forholdstallet opgøres på

grundlag af et helt år, mens afkastet, det anvendes på, vedrører en kortere

periode. Ved større foreninger, hvor deltagerne ikke kender hinanden og ofte

har modsatrettede interesser, er spekulationsmulighederne ikke tilstede. For

de meget små foreninger vil reglen om daglige opgørelser endvidere kunne

administreres meget lempeligt. De meget små foreninger vil typisk kende sine

medlemmer. Det vil for disse ikke være praktisk eller nødvendigt med daglige

opgørelser. Det må være tilstrækkeligt, at de erklærer sig villig til at

foretage en opgørelse pr. salgsdagen, når investeringsbevisets ejer henvender

sig og oplyser, at han har solgt eller agter at sælge. Forslaget giver derfor

ministeren adgang til at lempe kravet om daglige opgørelser. Denne del af

forslaget er navnlig begrundet med hensynet til disse meget små foreninger.

Den bankopsparing, der er belagt med realrenteafgift, er foretaget med

henblik på pensionering. På pensioneringstidspunktet kendes forholdstallet

for pensionsåret ikke (medmindre der foretages en løbende opgørelse af

forholdstallet). Realrenteafgiften fra årets begyndelse indtil

pensioneringstidspunktet kan ikke gøres op med det samme, og fordi

opsparingen tjener til sikkerhed for pensionen, kan midlerne heller ikke

udbetales med det samme. Det er ikke holdbart, og i disse tilfælde foreslås

derfor, at realrenteafgiften kan beregnes med det senest kendte forholdstal,

selvom dette vedrører tidligere år. Ved pensionering i tidsrummet 1. januar

til 1. april vil en tilsvarende problemstilling kunne forekomme med hensyn

til beregning af afgiften for året før pensioneringsåret. Den foreslås løst

på samme måde. Pensionisten vil i alle tilfælde efterfølgende kunne kræve

realrenteafgiften omberegnet med anvendelse af de rigtige forholdstal.

Forrentning ved udskudt betaling

Der har vist sig en vis usikkerhed i forbindelse med fortolkningen af de

fra 1995 gældende regler om afgiftens betaling ved investeringsbeviser. Den

hænger bl.a. sammen med, at efter gældende ret foretager bankerne endelig

betaling af et års afgift den 15. december, inden kalenderåret for

investeringsforeningerne er udløbet, og dermed også inden afgiften kan gøres

endeligt op.

Reglerne er i disse tilfælde blevet fortolket således, at afgiften først

skulle afregnes det følgende år, men uden at denne udskudte betaling

forrentes.

Der foreslås derfor ændrede og tydeligere regler om afgiftspligtens

indtræden, betaling og forrentning.

Der foreslås forskellige regler for pengeinstitutter på den ene side og

for forsikringsselskaber og pensionskasser på den anden side. Det skyldes, at

de almindelige regler om afregning af realrenteafgiften er forskellige for de

to grupper.

Efter de almindelige regler om betaling af realrenteafgift afregner

pengeinstitutterne endelig realrenteafgift den 15. december for samme år.

Afgiftsgrundlaget opgøres dog på grundlag af indtjeningen fra den 1. december

til den 30. november i stedet for fra 1. januar til den 31. december.

Investeringsforeningerne har imidlertid kalenderårsregnskab og opgør derfor

fordelingen af afkastet mellem afgiftspligtigt og afgiftsfrit for et

kalenderår ad gangen. Det forholdstal, som investeringsforeningerne oplyser,

og som skal bruges til at afgøre hvor meget af investeringsbevisets udbytte

m.v. der skal betales realrenteafgift af, vedrører altså kalenderåret.

Investeringsbevisernes realrenteafgiftspligtige afkast kan derfor ikke

opgøres fra den 1. december til den 30. november, men skal opgøres fra 1.

januar til 31. december. Det betyder igen, at man ikke den 15. december

kender den endelige indtægt fra investeringsbeviset i samme år, og hvis

investeringsbevisernes afkast skulle medtages løbende, kunne man ikke lave en

endelig afregning af afgift den 15. december.

Ved pengeinstitutter foreslås det derfor, at afgiftspligten ikke indtræder

løbende, men først indtræder i det følgende år. Det betyder, at den

realrenteafgiftspligtige får et års udsættelse med betaling af afgiften. For

at udligne denne fordel foreslås at afgiftsgrundlaget forhøjes med et beløb

svarende til et års rente. (Det sker i den foreslåede § 3 e, stk. 12, der er

medtaget i forslaget under § 1, nr. 8). Den rente der bruges, er den samme,

som lægges til grund ved beregningen af realrenteafgiftsprocenten for det år,

hvori afgiftspligten indtræder.

Ved forsikringsselskaber går forslaget derimod ud på, at afgiftspligten

ligesom efter de indtil 1994 gældende regler indtræder løbende, samtidig med

indtjeningen i foreningen.

Det er uden problemer i forhold til reglerne for, hvornår

forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. betaler realrenteafgift. De er

nemlig anderledes end for pengeinstitutterne. Betalingsreglerne findes i

realrenteafgiftslovens §§ 12 og 14. De går ud på, at forsikringsselskaberne

den 15. december i året opgør og betaler en foreløbig afgift, som de selv

beregner på grundlag af deres eget skøn over deres indtjening i samme år,

altså perioden 1. januar til 31. december. Den 15. juli i det følgende år

opgør de afgiften endeligt. Hvis den endelige opgørelse viser, at der mangler

afgift, indbetaler de det manglende beløb med tillæg af renter. Hvis den

endelige opgørelse viser, at der er betalt for meget, udbetales det

overskydende beløb ligeledes med tillæg af renter. Ved indbetaling af den

foreløbige afgift den 15. december i et år betyder forslaget, at selskaberne

på dette tidspunkt må skønne over realrenteafgiften af investeringsbeviserne.

Det må selskaberne efter gældende ret i forvejen i relation til sin øvrige

værdipapirbeholdning. Forslaget betyder imidlertid også, at

investeringsforeningerne inden den følgende 1. maj skal have meddelt

selskaberne det forholdstal, som de skal bruge til den endelige beregning af

afgiften den 15. juli, måneden efter. Da investeringsforeningerne typisk

afholder generalforsamling omkring 1. april, vil brøken normalt foreligge på

dette tidligere tidspunkt.

Redaktionelle ændringer.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget er det fundet hensigtsmæssigt

at ændre bl.a. begrebet afgiftsår i overensstemmelse med den måde, som

reglerne allerede nu fungerer på. Perioden fra 1. december til 30. november

er allerede efter gældende regler den periode, som bankerne anvender ved

opgørelsen af realrenteafgiftsgrundlaget, jf. § 13, stk. 2, i den gældende

lov, og forslaget betyder, at denne periode nu også formelt i loven betegnes

som afgiftsåret. Samtidig ophæves bankernes mulighed for at bruge kalenderår,

som opgørelsesår. Det skyldes, at de eksisterende banker allerede har

fravalgt denne mulighed. De benytter alle det forskudte afgiftsår.

Provenumæssige konsekvenser

a. Justering af realrenteafgiftslovens overgangsregel.

Præciseringen af reglerne for opgørelsen af overgangsfradraget vil for de

afgiftspligtige, der har medregnet sikkerhedsfonds, kursreguleringsfonds

eller aktiekapital i overgangsbrøkens tæller, medføre et lavere

overgangsfradrag, og dermed en højere realrenteafgift. Med betydelig

usikkerhed kan merprovenuet skønnes til ikke over 100 mill. kr. årligt ved

uændret realrenteafgiftssats.

Præciseringen af, at statsgarantier ikke kan medregnes ved opgørelsen af

overgangsbrøken, skønnes at medføre et beskedent årligt merprovenu.

b. Værnsregel mod obligationsbaserede aktieselskaber.

Værnsreglen har til formål at modvirke konvertering af afgiftspligtigt

afkast til afgiftsfrit via obligationsbaserede aktieselskaber og vil dermed

forhindre et utilsigtet provenutab, der uden indgreb må antages at være

stigende som følge af en større udbredelse af denne form for placering.

Det skønnes, at de afgiftspligtige for tiden ved hjælp af disse

placeringer sparer et ikke ubetydeligt beløb, måske i størrelsesordenen 250

mio. kr. årligt, som følge af, at afkastet beskattes med selskabsskattesatsen

i stedet for realrenteafgiftssatsen. Med indførelsen af værnsreglen vil

besparelsen forsvinde.

Bortfaldet af det utilsigtede provenutab af de allerede stedfundne

placeringer vil, i det omfang afkastet heraf tilbageføres til

afgiftsgrundlaget, fremkomme som en forøgelse af realrenteafgiften med

skønsmæssigt op til ca. 850 mio. kr. årligt og en formindskelse af

selskabsskatteprocenuet med op til ca. 600 mio. kr. årligt som følge af, at

afkastet af placeringerne ikke længere beskattes som selskabsindkomst.

c. Realrenteafgiftsfritagelse for ikke-fradragsberettigede rene

risikoforsikringer.

Fritagelse for realrenteafgift af ikke-fradragsberettigede rene

risikoforsikringer vil medføre et mindreprovenu, der afhænger af det

realrenteafgiftspligtige afkast af reserverne vedrørende disse forsikringer.

Størrelsen heraf, hvoraf hovedparten vedrører gruppelivsforsikringer, kendes

ikke, men mindreprovenuet anslås skønsmæssigt til i størrelsesordenen 100

mill. kr. årligt fra og med 1996 ved uændret realrenteafgiftssats.

d. Realrenteafgift af investeringsbeviser.

De foreslåede regler om forrentning ved udskudt betaling af

realrenteafgift af investeringsbeviser skønnes at medføre et beskedent

merprovenu. De øvrige tilpasninger af reglerne hindrer et potentielt

provenutab som følge af spekulation i de nugældende regler.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter til edb for Told- og

Skattestyrelsen på 0,4 mill.kr. i 1995 og 0,2 mill. kr. i 1996.

Herudover skønnes lovforslaget at ville medføre et årligt merforbrug i

Told- og Skattestyrelsen på 6 årsværk.

Lovforslaget skønnes ikke at ville have nævneværdige administrative

konsekvenser for kommuerne.

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Værnsreglen mod obligationsbaserede aktieselskaber vil medvirke til at

skabe lige konkurrencevilkår mellem de pensionsinstitutter, der har anvendt

denne metode til nedbringelse af realrenteafgiften, og de øvrige

pensionsinstitutter.

De øvrige elementer i forslaget skønnes ikke at have væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2, 5, 11 og 14

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget under nr. 9

om indsættelse af en ny § 3 f.

Til nr. 3 og 7

Den foreslåede § 3 e indeholder forslagene om opgørelsen af

afgiftsgrundlaget ved investeringsbeviser.

Det foreslåede § 3 e, stk. 1 og stk. 2, indeholder opgørelsesregler, som

de investeringsforeninger, der er omfattet af

investeringsforeningslovgivningen, skal bruge, når de ikke vælger løbende

opgørelse. Udbytter, kursværdiændringer m.v. som omtalt i stk. 1 vedrører

enten hele kalenderåret eller en del af dette. Indtjeningen i

investeringsforeningen (den afgiftspligtige indtjening og den samlede

indtjening) vedrører altid hele kalenderåret. Det er samme kalenderår som

det, udbytter og kursværdiændringer vedrører. Forslagene berører ikke

opgørelsen af den afgiftspligtige indtjening og den samlede indtjening. De

opgøres uændret, jf. gældende rets § 3 e, stk. 2 - 6, der efter forslaget

bliver til stk. 7 - 11.

Det foreslåede § 3 e, stk. 1 og 3, og ændringen i § 3 e, stk. 11,

indeholder opgørelsesregler, når der foretages løbende opgørelser. Udbytter,

kursværdiændringer m.v. vedrører ligesom før enten en del af kalenderåret

eller hele kalenderåret. Indtjeningen i investeringsforeningen (den

afgiftspligtige og den samlede indtjening) vedrører altid nøjagtig samme

periode. Forslagene berører ligesom før ikke opgørelsen af den

afgiftspligtige indtjening og den samlede indtjening med den ene

modifikation, at den naturligvis kun skal opgøres for den pågældende periode.

Da den afgiftspligtige indtjening opgøres efter lagerprincippet volder dette

ingen problemer. For så vidt angår den samlede indtjening står reglen i

forslaget til § 3 e, stk. 11, under § 1, nr 7. Valget af løbende opgørelser

kan aldrig træffes for en del af et år, og valget omfatter altid alle

foreningens investeringsbeviser. Det gælder uanset om investeringsforeningen

er omfattet af investeringsforeningslovgivningen eller ej.

Hvis en investeringsforening, der hidtil har indgivet løbende opgørelser,

ophører hermed, bliver den afgiftspligtig på grundlag af de årlige opgørelser

efter stk. 2, såfremt der er tale om en investeringsforening, der er omfattet

af rådsdirektiv 85/611/EØF. Den kan godt senere vende tilbage til de løbende

opgørelser igen. Hvis det er en anden investeringsforening bliver den

afgiftspligtig af hele afkastet, og kan ikke senere vende tilbage til

gennemsigtighedsprincippet. Bestemmelsen om afgiftspligt står i § 3 e, stk.

4. Det er en betingelse for afgiftspligten efter denne bestemmelse dels, at

der foreligger en investeringsforening og dels, at den ikke er omfattet af

investeringsforeningslovgivningen her og indenfor EU's område på grundlag af

rådsdirektiv 85/611/EØF om investeringsforeninger m.fl.

Det foreslåede § 3 e, stk. 5, har betydning for forsikringsselskaber og

pensionskasser. Bestemmelsen går ud på, at disse skal medtage afkastet af

investeringsbeviser løbende, samtidig med at det optjenes. Det skyldes, at

kalenderår og afgiftsår falder sammen.

Det foreslåede § 3 e, stk. 6, har betydning for pengeinstitutterne. Som

beskrevet i de almindelige bemærkninger indgiver de en endelig opgørelse for

et afgiftsår, der løber fra den 1. december indtil den 30. november den

følgende 15. december. På dette tidspunkt kan investeringsforeningernes

bidrag til den realrenteafgiftspligtige indkomst i det pågældende år endnu

ikke gøres op, og det foreslås derfor først at medregne det i det følgende

år.

Til nr. 4 og 6

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget under nr. 3.

Til nr. 8

Det foreslås i bestemmelsen at foretage et tillæg til afgiftsgrundlaget

fra investeringsbeviser i pengeinstitutter under hensyntagen til, at der

gives et års udsættelse med indtægtsførsel og dermed også betaling af

afgiften.

Til nr. 9

Det foreslås i en ny § 3 f at indsætte en værnsregel, der skal forhindre

realrenteafgiftsspekulation via investering i f.eks. obligationsbaserede

aktieselskaber.

Ifølge den foreslåede bestemmelse vil der under visse betingelser indtræde

afgiftspligt af ellers afgiftsfrie aktier, anparter og andelsbeviser samt

delvis afgiftsfrie konvertible obligationer.

Der vil kun kunne indtræde afgiftspligt efter den foreslåede bestemmelse,

hvis der er tale om aktier m.v. i enten tilknyttede eller associerede

virksomheder. Tilknyttede og associerede virksomheder er nærmere defineret i

bekendtgørelsen om livsforsikringsselskabers og pensionskassers

årsregnskaber, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994.

I medfør af bekendtgørelsens § 2, nr. 5, er tilknyttede virksomheder

defineret som et selskabs dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses

dattervirksomheder. Dvs. der er tale om virksomheder inden for den koncern,

som livsforsikringsselskabet eller pensionskassen tilhører.

I medfør af bekendtgørelsens § 2, nr. 2, er associerede virksomheder

defineret som virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et

selskab og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en

betydelig indflydelse på virksomhedernes driftsmæssige og finansielle

ledelse. Et forsikringsselskab formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis

selskabet og dets dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af

stemmerettighederne.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at forhindre, at de

afgiftspligtige institutioner konverterer afgiftspligtigt aktieafkast til

f.eks. afgiftsfrit obligationsafkast. Dette kan efter de gældende regler ske

meget enkelt ved at placere en del af institutionens obligationsbeholdning i

et datterselskab.

For datterselskaber gør der sig det yderligere moment gældende, at i

medfør af lov om forsikringsvirksomhed § 128, stk. 2 og 4, vil

datterselskabets underliggende aktiver kunne anses for at indgå til sikring

af livsforsikringsselskabets forsikringsmæssige hensættelser. Dette gælder de

tilfælde, hvor der er tale om en dattervirksomhed, hvis aktiviteter er

begrænset til at foretage eller forvalte livsforsikringsselskabets

investeringer. I disse tilfælde er det muligt at »se igennem«

aktierne. Obligationer anbragt afgiftsfrit i sådanne datterselskaber vil

således alligevel kunne indgå, som om livsforsikringsselskabet var den

direkte ejer.

Det er dog ikke anset for tilstrækkeligt kun at medtage aktier m.v. i

datterselskaber. Dette skyldes hensynet til, at livsforsikringsselskabet og

pensionskassen har fri mulighed for at investere op til 40 pct. af sine

forsikringsmæssige hensættelser i f.eks. aktieselskaber. Det er således ikke

fundet afgørende, at der er tale om investeringer, der kan medregnes til de

sikre aktiver.

Det er dog anset for hensigtsmæssigt kun at medtage de aktieinvesteringer,

hvor det må antages, at forsikringsselskabet har haft mulighed for at påvirke

selskabets investeringspolitik. Dvs. hvor der må anses for at være en fare

for, at selskabet har kunnet udnyttes til afgiftsspekulation.

Dette gælder først og fremmest selskaber inden for

livsforsikringsselskabets egen koncern. Herudover er dog medtaget de såkaldte

associerede virksomheder, hvor livsforsikringsselskabet må anses for at udøve

en betydelig indflydelse herunder indflydelse på den finansielle ledelse.

Det er ikke hensigten at ramme livsforsikringsselskabers eller

pensionskassers almindelige aktieinvesteringer i børsnoterede selskaber.

Den anden betingelse, der skal være opfyldt, førend der indtræder

afgiftspligt, er, at det pågældende aktieselskab m.v. i væsentlig grad må

anses for at investere i afgiftspligtige aktiver.

Begrebet »væsentlig grad« er i bestemmelsen defineret som det

forhold, at selskabet m.v. investerer mindst henholdsvis 5 eller 10 pct. af

sin samlede aktivmasse i afgiftspligtige aktiver. For tilknyttede

virksomheder foreslås grænsen fastsat til 5 pct., mens den for associerede

virksomheder foreslås fastsat lidt højere til 10 pct. Den lidt højere grænse

er fastsat for at tage højde for, at livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen ikke har bestemmende indflydelse på de associerede selskaber.

De 5 hhv. 10 pct. skal måles i forhold til aktivmassen den 31. december.

Reglerne betyder, at uanset at der er tale om en investering i et

tilknyttet eller associeret selskab, vil der ikke uden videre indtræde

afgiftspligt. Afgiftspligten vil afhænge af, hvorvidt det tilknyttede eller

associerede selskab i væsentlig grad investerer i afgiftspligtige aktiver.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det i bestemmelsen er forudsat, at

det tilknyttede eller associerede selskab uden begrænsninger kan investere i

fast ejendom. Dvs. at livsforsikringsselskaber og pensionskasser fortsat har

mulighed for at investere i datterejendomsselskaber. Disse

datterejendomsselskaber vil dog kun i begrænset omfang kunne investere i

f.eks. obligationer.

Afgiftspligten indtræder kun, hvis væsentlighedsgrænsen har været

overskredet i mindst 3 måneder af afgiftsåret. Såfremt dette har været

tilfælde, vil der indtræde afgiftspligt for hele afgiftsåret. Dette svarer

til de gældende regler for aktier omfattet af realrenteafgiftslovens § 3 a om

aktier i udenlandske investeringsselskaber.

Til nr. 10

Ændringen er redaktionel. Pengeinstitutterne har altid opgjort

realrenteafgiftsgrundlaget med udgangspunktet i perioden fra 1. december til

30. november, selvom afgiftsåret formelt var kalenderåret. Hjemmelen til

pengeinstitutternes fremgangsmåde, er gældende rets § 13, stk. 2, i

realrenteafgiftsloven. Forslaget går ud på at tilpasse sprogbrugen til

virkeligheden, således at perioden fra 1. december til 30. november også i

loven kaldes for afgiftsåret.

Til nr. 12 og 13

Det foreslås i realrenteafgiftslovens § 5 A at indføje rene

risikoforsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4.

Herved fritages ikke-fradragsberettigede rene risikoforsikringer for

realrenteafgift og sammenhængen mellem fradragsret og realrenteafgift

understreges.

Til nr. 15, 16, 18, 21, 22, 23 og 27

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af den ændrede

formulering af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

16 og 18.

Til nr. 17

Ved den foreslåede ændring justeres det generelle overgangsfradrag,

således at det direkte af bestemmelsen fremgår, hvilke hensættelser der

indgår ved opgørelsen af fradraget.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er overgangsfradraget

fastsat som en brøk. Brøken skal udtrykke den del af de samlede passiver, der

udgøres af forsikringstagernes opsparing fra før 1983, idet det er den hertil

svarende del af afkastet, der skal fritages for afgift.

Efter de gældende bestemmelser er forsikringstagernes opsparing defineret

via reserverne. Begrebet reserver har dog vist sig at være et unøjagtigt

begreb. Endvidere er de regnskabsmæssige regler ændret, således at begrebet

reserver i dag har en anden betydning end tidligere. Det foreslås derfor i en

ny udformning af bestemmelsen mere nøjagtigt at definere, hvad der må

karakteriseres som forsikringstagernes opsparing, og at definere dette i

overensstemmelse med de nugældende regnskabsmæssige regler. Det foreslås

således at omformulere tælleren i overgangsbrøken.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor overgangsfradraget beregnes på

grundlag af de aktuelle hensættelser, skal kun livsforsikringshensættelserne

eller pensionshensættelserne indgå i overgangsbrøkens tæller.

Livsforsikringshensættelserne er udtryk for værdien af

livsforsikringsselskabets forsikringsaftaler. Pensionshensættelserne er

tilsvarende udtryk for pensionskassens pensionsaftaler. Dvs. at der er tale

om hensættelser til dækning af de aktuarmæssigt opgjorte forpligtelser over

for de forsikrede.

Livsforsikrings- og pensionshensættelserne er en del af

livsforsikringsselskabernes forsikringsmæssige hensættelser

(pensionskassernes pensionsmæssige hensættelser). Også

livsforsikringsselskabets erstatningshensættelser er en del af de

forsikringsmæssige hensættelser. Erstatningshensættelserne er dog udtryk for

hensættelser til dækning af forsikringsbegivenheder, der er indtrådt, men som

endnu ikke er anmeldt eller udbetalt. Overgangsfradraget omfatter kun

forsikringsaftaler, der stadig er virksomme, og ved overførslen af kapitalen

fra livsforsikringshensættelserne til erstatningshensættelserne anses dette

krav ikke for opfyldt, og den udgår af overgangsbrøkens tæller.

For så vidt angår livsforsikringsselskabers bonusudjævningshensættelser,

er der tale om beløb, der er hensat til udjævning af bonusudlodninger over en

flerårig periode. Der er dog ikke tale om aktuarmæssigt opgjorte

hensættelser, der må anses for at udgøre en opgjort forpligtelse over for de

forsikrede. På denne baggrund foreslås det, at disse hensættelser heller ikke

indgår i overgangsbrøkens tæller.

Efter forslaget er der ikke mulighed for at lade egenkapitalposter indgå

ved beregningen af overgangsfradraget. Dette må anses for at være i

overensstemmelse med hensigten med overgangsfradraget, idet fradraget kun

tilsigter at afgiftsfritage afkast af forsikringstagernes opsparing.

I mange tilfælde vil det stadig være 1982-reserven, der skal anvendes ved

opgørelsen af overgangsfradraget. Det foreslås, at der i disse tilfælde skal

tages udgangspunkt i præmiereserven med tillæg af en forholdsmæssig del af

bonusfonden.

Præmiereserven er den tidligere regnskabsmæssige benævnelse af

livsforsikringshensættelser og pensionshensættelser.

Bonusfonden eksisterer ikke i de nugældende regnskabsmæssige regler og kan

ikke fuldt ud sammenlignes med bonusudjævningshensættelserne. Til forskel fra

bonusudjævningshensættelserne indeholdt bonusfonden også fordelt bonus.

Idet bonusfonden også indeholdt fordelt bonus, og idet der er tale om en

hensættelse, der er opgjort i 1982, og som derfor ikke længere kan påvirkes,

foreslås det at bonusfonden kan medregnes i de tilfælde, hvor der ved

beregningen af brøken skal anvendes 1982-tal.

Til nr. 19

På tilsvarende måde som ved det generelle overgangsfradrag i

realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at også

overgangsfradraget for forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for

disses tjenestemandspensionsforpligtelser skal beregnes på grundlag af

livsforsikrings- og pensionshensættelserne.

Til nr. 20

Det foreslås i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 2, at fastslå, at der ved

beregningen af overgangsfradraget i henhold til § 8, stk. 1, skal bortses fra

en eventuel statsgaranti eller et tilsagn om statslig underskudsdækning.

Forslaget er møntet på de statsgarantede pensionskasser og andre

pensionskasser, der har statsgaranti, eller som er tilsikret en statslig

underskudsdækning, jf. de almindelige bemærkninger. At statsgarantien og

tilsagn om statslig underskudsdækning, ikke skal medregnes gælder både ved

opgørelsen af de pensionshensættelser, der indgår i opgørelsen af

overgangsbrøkens tæller, og ved opgørelsen af de samlede passiver, der indgår

i dens nævner. Hverken udtrykkelige eller stiltiende tilsagn om

underskudsdækning må medtages. Det samme gælder forventninger om

underskudsdækning.

Man må altså heller ikke som hensættelser medregne et beløb svarende til

de hensættelser, som kassen egentlig burde have foretaget, hvis

hensættelserne fuldt ud skulle have modsvaret kassens pensionsforpligtelser

efter en aktuarmæssig opgørelse. Gør kassen det, medregner den reelt tilsagn

eller forventninger om underskudsdækning udefra. Det må den ikke efter

forslaget. Kassen må alene medtage de faktiske hensættelser.

Til nr. 24

Bestemmelsen, der foreslås ophævet indeholder gældende retsregler om, at

realrenteafgiften afregnes året efter uden forrentning.

Til nr. 25, 26, 28 og 29

Bestemmelserne indeholder dels redaktionelle ændringer som følge af, at

perioden 1. december til 30. november betegnes som afgiftsår og dels

ophævelsen af regler om, at banker kan anvende kalenderåret som afgiftsår.

Det sidste forekommer nemlig ikke i praksis.

Til nr. 30

Bestemmelsen indeholder bestemmelsen om de opgørelser, som

investeringsforeningerne sender til pengeinstitutter, forsikringsselskaber og

pensionskasser, for at disse kan beregne realrenteafgiften. Forslaget til §

15 a, stk. 1, er en i hovedtrækkene uændret gengivelse af de hidtidige

oplysningsregler i § 10 b, som handler om de oplysninger, der skal gives, når

der ikke udfærdiges daglige opgørelser. Forslaget til § 15 a, stk. 2,

vedrører de oplysninger, der skal gives, når der udfærdiges daglige

opgørelser. Den skal sammenholdes med ændringsforslaget under nr. 36,

hvorefter ministeren kan give nærmere regler om oplysningspligten, herunder

regler om, hvornår meddelelse kun skal ske på opfordring.

Til nr. 31

Bestemmelsen indeholder forslaget om, at ved ophævning på grund af

pensionering kan det senest opgjorte forholdstal bruges.

Forslaget gælder udbetaling ved den pågældendes aftalte alder,

invaliditet, eller død. Den typiske aftalte alder, der fremgår af den

oprindelige bankaftale vil være over 60 år, men for grupper, hvor

Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder, kan den være lavere. Den

aftalte invaliditetsgrad vil være en invaliditet, der efter reglerne i

invalidepensionslovgivningen berettiger den pågældende til at modtage højeste

eller mellemste invalidepension.

Forslaget gælder kun afkast fra investeringsbeviser, hvor foreningen ikke

foretager en løbende opgørelse af forholdstallet.

Hvad der ligger i, at det er de senest opgjorte forholdstal, der skal

bruges, kan belyses igennem følgende.

Ved pensionering i tidsrummet fra den 1. januar indtil den 1. april kendes

hverken det aktuelle års eller det foregående års forholdstal. Man kan derfor

bruge forholdstallet et år tidligere. Ved pensionering i perioden fra den 1.

april til den 31. december kendes det aktuelle års forholdstal ikke. Derimod

kendes det umiddelbart forudgående års tal, som derfor er det tal, der skal

bruges.

Til nr. 32 og 33

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene under nr. 25 og

26.

Til nr. 34

Det foreslås i § 28 at indsætte hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform

kan fastsættes nærmere forskrifter med henyn til indgivelse af oplysninger

til brug for afgørelse af om og i givet fald i hvilket omfang, der indtræder

afgiftspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 3 f om obligationsbaserede

aktieselskaber.

Til nr. 35

Forslaget indeholder bestemmelser om, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler for opgørelserne. Ved løbende opgørelser kan ministeren således lempe

kravet om daglige opgørelser. Der henvises nærmere herom til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 36

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 29.

Til nr. 37

Forslaget indeholder bestemmelser om, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler for fremgangsmåden, når realrenteafgiften skal omberegnes ved

ophævelsen af en pensionsordning på grund af pensionering og pensionisten vil

benytte det aktuelle års forholdstal i stedet for tidligere års.

Til § 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af den ændring i

realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, der blev foretaget ved lov nr. 299 af 27.

april 1994 om beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer m.v.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med afgiftsåret 1995.

Dette gælder den foreslåede ændrede formulering af realrenteafgiftslovens

overgangsregel, samt reglerne vedrørende investeringsbeviser. Resten af

forslaget, dvs. værnsregelen vedrørende obligationsbaserede aktieselskaber og

realrenteafgiftsfritagelsen af rene risikoforsikringer skal have virkning fra

og med afgiftsåret 1996.

Den redaktionelle ændring af selskabsskattelovens § 13 B foreslås at

skulle have virkning fra og med den 1. januar 1995 dvs. samtidig med

ikrafttrædelsen af lov nr. 299 af 27. april 1994.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der

ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:

. . .

2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »,§ 3 a og § 3

d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.

§ 3. . . .

Stk. 2. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige rente af

kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af

afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende

banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det

årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, § 3 a og § 3 d medregnes.

. . .

3. I § 3 e ophæves stk. 1, og i stedet indsættes:

»Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter den

afgiftspligtige del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab, der er oppebåret i den del af kalenderåret, hvori

investeringsbeviset er indgået i en afgiftspligtig ordning.

Stk. 2. Den afgiftspligtige del opgøres på grundlag af forholdet

mellem hele kalenderårets afgiftspligtige indtjening i investeringsforeningen

og hele kalenderårets samlede indtjening.

Stk. 3. Investeringsforeninger, der foretager løbende opgørelser

efter § 15 a, stk. 2, kan i stedet vælge, at den afgiftspligtige del for alle

medlemmer opgøres på grundlag af forholdet mellem den afgiftspligtige

indtjening og den samlede indtjening i investeringsforeningen i den del af

kalenderåret, hvor investeringsbeviset er indgået i den afgiftspligtige

ordning. Valget skal være truffet inden begyndelsen af det kalenderår, for

hvilket det skal have virkning.

Stk. 4. Ved investeringsforeninger, der ikke er omfattet af

rådsdirektiv 85/611/EØF, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab, fuldt ud afgiftspligtige, medmindre

investeringsforeningen foretager løbende opgørelser efter § 15 a, stk. 2, og

vælger opgørelse efter stk. 3. Valget skal være truffet en gang for alle

inden begyndelsen af det kalenderår, hvor det første gang skal have virkning.

Såfremt en investeringsforening ophører med at opfylde sin oplysningspligt

efter § 15 a, bliver hele afkastet afgiftspligtigt både i det pågældende og i

de følgende år.

Stk. 5. Kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et

investeringsbevis medregnes i det til kalenderåret svarende afgiftsår.

Stk. 6. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer medregnes

kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et investeringsbevis

opgjort efter stk. 1 - 4 dog i det afgiftsår, der svarer til det

efterfølgende kalenderår. Ved ordningens ophævelse medregnes afkastet dog

senest i ophævelsesåret.«

Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 7 - 11.

4. I § 3 e, stk. 2, der bliver stk. 7, ændres

»stk. 3 - 5« til: »stk. 8 - 10«, og »stk. 6«

ændres til: »stk. 11«.

5. I § 3 e, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres

»stk. 4« til: »stk. 9«, og i nr. 1 ændres »§

3 a« til: »§§ 3 a og 3 f«.

6. I § 3 e, stk. 5, der bliver stk. 10, ændres

»stk. 3, nr. 1« til: »stk. 8, nr. 1«, og »stk. 3,

nr. 2« ændres til: »stk. 8, nr. 2«.

7. I § 3 e, stk. 6, der bliver stk. 11, indsættes

efter sidste pkt:

»Ved opgørelsen af den samlede indtjening i en del af kalenderåret

gælder tilsvarende regler, idet den pågældende periode træder i stedet for

kalenderåret.«

8. I § 3 e indsættes efter stk. 6, der bliver

stk. 11 :

» Stk. 12. Hvis kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast

fra samtlige investeringsbeviser, der er omfattet af stk. 1 - 4, og som

indgår i en af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer, er positiv,

forhøjes afgiftsgrundlaget med et tillæg, inden afgiftsberegningen finder

sted. Tillægget beregnes som det samlede afkast fra investeringsbeviserne

ganget med et års rente. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,

nævnte rente til brug for afgiftssatsen i afgiftsåret.«

§ 3 e. Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter den

afgiftspligtige del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab, der er oppebåret i den del af kalenderåret, hvor

investeringsbeviset er indgået i en afgiftspligtig ordning. Den

afgiftspligtige del opgøres på grundlag af forholdet mellem hele

kalenderårets afgiftspligtige indtjening i investeringsforeningen og hele

kalenderårets samlede indtjening. Når investeringsbeviset sælges eller udgår

af en afgiftspligtig ordning, anvendes sidste kalenderårs henholdsvis

afgiftspligtige og samlede indtjening. Hvis investeringsforeningen er stiftet

i kalenderåret, anvendes dog forholdet mellem den afgiftspligtige og samlede

indtjening i kalenderåret, der er kendt, når afgiften beregnes. Hvis

indtjeningen ikke kan fordeles, anses hele indtjeningen for afgiftspligtig.

Afgiftsberegningen kan dog senere ændres på grundlag af oplysninger om

fordelingen.

Stk. 2. Investeringsforeningen opgør kalenderårets afgiftspligtige

indtjening efter reglerne i stk. 3-5. Investeringsforeningen opgør

kalenderårets samlede indtjening efter reglerne i stk. 6.

Stk. 3. Afgiftspligtig indtjening omfatter alt formueafkast i

investeringsforeningen, der ikke er omfattet af stk. 4, herunder:

1) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 a, 3, 4 og 5, og § 3 a.

2) Kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på de i § 3,

stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible

obligationer.

Stk. 4. Afgiftsfri indtjening omfatter formueafkast som nævnt i §

3, stk. 3, nr. 2-7, 8-11 og 13.

Stk. 5. Ved opgørelsen af formueafkast som nævnt i stk. 3, nr. 1,

finder § 4, stk. 2, 1. pkt., § 4, stk. 5, § 4 a, § 4 b, § 4 c, 1. pkt., og §

5 tilsvarende anvendelse. Formueafkast som nævnt i stk. 3, nr. 2, opgøres

efter reglerne i § 4, stk. 5.

Stk. 6. Kalenderårets samlede indtjening opgøres som summen af

udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på de

enkelte medlemmers andele i investeringsforeningen, herunder på andele, der

indfries eller emitteres i løbet af kalenderåret.'

10. § 4, stk. 1, affattes således:

»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret

er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder

afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og

slutter den 30. november i kalenderåret.«

§ 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i kalenderåret

(afgiftsåret), jf. dog § 13, stk. 2.

. . .

11. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

§ 4. . . .

Stk. 5. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 3 a nævnte ændringer i

kursværdien opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året

før afgiftsåret og den 31. december i afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres

ændringerne som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31.

december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab opgøres som

forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret,

henholdsvis anskaffelsessummen, og salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta

opgøres kursværdien i danske kroner.

. . .

12. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens

§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1-4«.

13. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.

§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er

ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.

Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, og de samlede passiver ved

afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved

fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra

den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af

hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør

af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved

beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i

det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.

14. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:

»§§ 3 a og 3 f«.

§ 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber nedsættes

afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet

mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, og

§ 3 a og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det

afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, ganget med 100. Afkastet som nævnt

i § 3, stk. 3, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

15. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:

»hensættelse«.

§ 7. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i

genforsikring har afgivet en reserve, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i

sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter

§ 8, stk. 3, af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede reserve.

Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har

modtaget en reserve, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit

afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke

deponerede reserve. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk.

1.

Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af afgiftsårets

gennemsnitlige ikke deponerede reserve.

Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos det

afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs

afgiftsgrundlag.

Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det afgivende

selskabs afgiftsgrundlag.

16. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«

til: »følgende hensættelser«.

17. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikrings- og pensionshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af en forholdsmæssig

andel af bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser omfattet af

nr. 2,».

18. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

19. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »fordelte og

ufordelte reserver« til: »livsforsikrings- og

pensionshensættelser« og »reserver« ændres til:

»hensættelser«.

20. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres

ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel

statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses

fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der

modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i

genforsikring.«.

21. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«

til: »Hensættelser«.

22. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder

til: »hensættelserne«.

23. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

§ 8. For de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige nedsættes

afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke

betales afgift af den del, som summen af følgende reserver udgør af samtlige

passiver:

1) reserver vedrørende forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft

ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, dog for

hver forsikring eller pensionsaftale højst reserven opgjort ved udgangen af

1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte reserver på dette

tidspunkt bortset fra reserver omfattet af nr. 2,

2) reserver vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj

1982, jf. stk. 3, og

3) fordelte og ufordelte reserver vedrørende forsikrings- og

pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i

det omfang, disse reserver ikke indgår i nr. 1.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte reserver og passiver i øvrigt opgøres

ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen bortses fra reserver vedrørende

overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer reserver vedrørende

forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3. Reserver vedrørende livrenter uden ret til bonus efter

stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes

alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983.

Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af afgiftsåret med en

rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af

livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud

fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt.,

ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. §

24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen

og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter

vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver

serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.

Stk. 4. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen

ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er

påbegyndt, fordeles den del af reserverne, der er fritaget efter stk. 1, på

grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte

medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den

pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det

antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når

pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge

at fordele reserverne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems

pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag,

dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med

fradrag af risikopræmie.

Stk. 5. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og

understøttelsesfonde fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til

forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

afgiftsåret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.

årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982

opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af

afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet

af § 4, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved

udgangen af afgiftsåret.

Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som følge af

efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan ændring

omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem til

udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for

hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.

Stk. 7. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1

nævnte reserver samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene

opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

. . .

24. § 10 b ophæves.

§ 10 b. Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, indtræder, når

generalforsamlingen har godkendt investeringsforeningens årsregnskab.

Afgiftspligten indtræder dog altid senest den 1. juli i det efterfølgende

kalenderår. Hvis investeringsbeviset sælges eller udgår af en afgiftspligtig

ordning, indtræder afgiftspligten på tidspunktet for salget eller udgangen.

Stk. 2. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretager

investeringsforeningen en opdeling af indtjeningen efter § 3 e og meddeler

dette til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med, at

afgiftspligten indtræder efter stk. 1, 1. og 2. pkt.'.

25. § 13, stk. 1, affattes således:

»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter

afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,

nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.

1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til

den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af

opgørelsen.«

26. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 13. Pengeinstitutter indgiver senest den 15. december i

afgiftsåret opgørelse over det samlede forventede afgiftsgrundlag og den

afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,

nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.

1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Af den opgjorte afgift

beregnes renter som nævnt i § 12. Afgiften med fradrag af den beregnede rente

indbetales aconto af pengeinstituttet til den centrale told- og

skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2. I stedet for at anvende reglen i stk. 1 kan

pengeinstituttet for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige

opsparingsformer, herunder særskilt for kontantkonti som nævnt i § 3, stk. 2,

vælge at foretage en endelig opgørelse, som indsendes samtidig med

indbetaling af afgiften senest den 15. december i afgiftsåret.

Afgiftsgrundlaget udgør i så fald det i § 3, stk. 1, og § 3 a nævnte

formueafkast i perioden fra den 1. december i året forud for afgiftsåret til

den 30. november i afgiftsåret. Ved overgang til denne opgørelse medregnes

dog kun afkast fra den 1. januar i afgiftsåret til den 30. november i samme

år. Til beregning af den forholdsmæssige afgiftsfritagelse for indeståendet

ved udgangen af 1982 efter § 8, stk. 9 og 10, træder værdien af indeståendet

den 30. november i afgiftsåret i stedet for værdien af indeståendet ved

udgangen af afgiftsåret.

Stk. 3. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg eller fradrag

af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften vedrører, en

uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve

beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er

knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed

kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats.

Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens betaling underrette den

afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren

samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige indkomst.

27. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

§ 14. . .

Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige

passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8, stk. 1,

nr. 1, opgjorte reserver, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse

indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

28. I § 15, 1. pkt., ændres »afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf« til: »det i § 3, stk. 1, nr. 3, nævnte

formueafkast«, og »bortset fra konti, hvor afgiften er endeligt

opgjort efter § 13, stk. 2« udgår.

29. I § 15, sidste pkt., ændres »§ 13, stk. 3«

til: »§ 13, stk. 2«.

§ 15. Pengeinstitutter indgiver senest den 15. juli i året efter

afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige

del heraf samt af afgiften for afgiftsåret for hver af de i § 2, stk. 2,

nævnte afgiftspligtige opsparingsformer bortset fra konti, hvor afgiften er

endeligt opgjort efter § 13, stk. 2. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr. 1

og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Af forskellen mellem den

beregnede endelige afgift og den beregnede acontoafgift for afgiftsåret

beregnes renter fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling

sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den

centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer

til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for

året efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog

kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Bestemmelserne i § 13, stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

31. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:

»Når ophævelse sker ved den pågældendes aftalte alder, invaliditet

eller død, foretages opgørelsen efter § 3 e, stk. 2, på grundlag af forholdet

mellem det senest opgjorte års henholdsvis afgiftspligtige indtjening og

samlede indtjening i foreningen i stedet for samme års indtjening. Den

afgiftspligtige kan dog efterfølgende vælge at få omberegnet

realrenteafgiften efter forholdet mellem samme hele års henholdsvis

afgiftspligtige og afgiftsfri indtjening. Ved opgørelsen af realrenteafgiften

for investeringsbeviser, når ophævelse sker i andre tilfælde, er

pengeinstituttets forpligtelse til at tilbageholde et tilstrækkeligt

kontantbeløb begrænset til investeringsbevisets værdi.«

§ 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3

måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig

opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af

afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der

ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder

et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag

af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af

eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og

skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende

afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales.

Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige

underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af

afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for

afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til

handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over

forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke

forfaldne renter.

. . .

32. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres

»§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.

33. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.

3« til: »§ 13, stk. 2«.

§ 18. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer

opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den centrale

told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del

heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter

§§ 12-13, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige

opgørelse eller beregning efter §§ 13, stk. 2, og 14-16 for urigtig,

forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og

beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har

indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling.

Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoafgiftsbeløb eller et

endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift.

Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra

den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i

pengeinstitutter finder § 13, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

. . .

34. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»oplysninger vedrørende« følgende: »aktivmassens sammensætning

og udvikling i løbet af året i tilknyttede og associerede virksomheder, jf. §

3 f samt oplysninger vedrørende«.

35. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:

»11) regler for opgørelserne efter § 15 a, herunder lempelse af

kravet om daglige opgørelser,».

36. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 15 a

over for de afgiftspligtige og pengeinstitutterne, herunder regler om,

hvornår meddelelse kun skal ske på opfordring,».

37. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 13:

»13) fremgangsmåden ved omberegning af afgift efter § 16, stk.

1.«

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens

administration, herunder:

. . .

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og

Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b

og 3 c, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

. . .

11) regler for opgørelsen efter § 10 b, stk. 2,

12) regler for investeringsforeningers oplysningspligt over for de

afgiftspligtige og pengeinstitutterne efter § 10 b, stk. 2.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

§ 1

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud,».

3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres », § 3 a og § 3

d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.

4. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, jf. § 3 e,».

5. § 3 e affattes således:

»§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter

højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er

kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for

fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.

3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i

afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller

overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra

en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra

afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af

udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen

i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en

investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen

for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.«

6. Efter § 3 e indsættes som ny paragraf:

»§ 3 f. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast

som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1,

nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf. dog stk. 5.

Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte

selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten

ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31.

december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive

negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.

Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver

erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur

og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,

et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af

årsomsætningen.

Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som

skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med

egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne

udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.

december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter

stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de

følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.

For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange

instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen

efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange

solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange

mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i

selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses

koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter

heller ikke afkast i et koncernforbundet børsnoteret moder- eller

søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af

stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke

udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme

aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse

eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte

eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.

Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel

svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab.

Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en

sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den

effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af

afgiftsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne

selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat

nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af

afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats.

Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås

afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den

afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den

effektive afgiftssats beregnes med en decimal.

Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10,

stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for

afgiftsåret.

Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter

stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som

nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige

kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige

principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.«

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret

er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder

afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og

slutter den 30. november i kalenderåret.«

8. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3

a og 3 f«.

9. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens

§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,

stk. 1-4«.

10. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:

»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.

11. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:

»§§ 3 a og 3 f«.

12. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:

»hensættelse«.

13. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«

til: »følgende hensættelser«.

14. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg

af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der

ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte

beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser

omfattet af nr. 2,».

15. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

16. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner

for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri

indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.«

17. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres

ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel

statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses

fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der

modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.«

18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«

til: »Hensættelser«.

19. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder

til: »hensættelserne«.

20. I § 8, stk. 5, indsættes efter »hjælpe- og

understøttelsesfonde«: »samt for statsgaranterede pensionskasser,

der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995«.

21. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

22. § 10 b affattes således:

»§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget

foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af

udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige

eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens indtræden.«

23. § 13, stk. 1, affattes således:

»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter

afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,

nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.

1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til

den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af

opgørelsen.«

24. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

25. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:

»hensættelser«.

26. § 15 ophæves.

27. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.

28. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.

3« til: »§ 13, stk. 2«.

29. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»oplysninger vedrørende« ordene: »aktivmassens sammensætning

og udvikling i løbet af året i tilknyttede og associerede virksomheder, jf. §

3 f, samt oplysninger vedrørende«.

30. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:

»11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10

b,».

31. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk.

1,».

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som senest ændret ved § 14 i

lov nr. 313 af 17. maj 1995, ændres i § 13 B, stk. 1, »stk. 3,

nr. 9« til: »stk. 3, nr. 8«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1995. Det gælder

dog ikke § 1, nr. 1, 3, 6, 8, 9, 10, 11 og 29, der har virkning fra og med

afgiftsåret 1996. § 2 har virkning fra og med 1. januar 1995.

Stk. 3. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger har § 1, nr. 2, 4, 5, 22, 26 og 30, virkning fra og med

den 23. maj 1995.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk.

2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, kan investeringsforeninger oprettet

inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995 anses for omfattet af

bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Det er dog en

forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 har

ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne i

realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.

Stk. 5. I lov nr. 299 af 27. april 1994 om ændring af forskellige

skattelove. (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer m.v.)

ophæves § 9, stk. 15 og 16.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter