1994 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (OVERGANGSREGEL, OBLIGATIONSBASEREDE AKTIESELSKABER, RENE RISIKOFORSIKRINGER OG INVESTERINGSBEVISER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud,».
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres », § 3 a og § 3
d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.
4. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:
»7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, jf. § 3 e,».
5. § 3 e affattes således:
»§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter
højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt
i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er
kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for
fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.
3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i
afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller
overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og
Læs alt
realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra
en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra
afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af
udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen
i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en
investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen
for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.«
6. Efter § 3 e indsættes som ny paragraf:
»§ 3 f. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast
som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1,
nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf. dog stk. 5.
Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte
selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten
ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31.
december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive
negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.
Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver
erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur
og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,
et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af
årsomsætningen.
Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som
skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med
egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne
udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.
december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter
stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de
følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.
For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.
Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange
instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen
efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange
solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange
mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.
Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i
selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses
koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter
heller ikke afkast i et koncernforbundet børsnoteret moder- eller
søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af
stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke
udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.
Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme
aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse
eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte
eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.
Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel
svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab.
Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.
Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en
sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den
effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af
afgiftsgrundlaget efter stk. 7.
Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne
selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat
nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af
afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats.
Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås
afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den
afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den
effektive afgiftssats beregnes med en decimal.
Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10,
stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for
afgiftsåret.
Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter
stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som
nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige
kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige
principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.«
7. § 4, stk. 1, affattes således:
»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret
er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder
afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.«
8. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
9. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1-4«.
10. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.
11. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:
»§§ 3 a og 3 f«.
12. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:
»hensættelse«.
13. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«
til: »følgende hensættelser«.
14. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg
af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der
ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser
omfattet af nr. 2,».
15. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
16. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner
for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri
indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.«
17. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres
ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel
statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses
fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der
modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.«
18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«
til: »Hensættelser«.
19. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder
til: »hensættelserne«.
20. I § 8, stk. 5, indsættes efter »hjælpe- og
understøttelsesfonde«: »samt for statsgaranterede pensionskasser,
der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995«.
21. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
22. § 10 b affattes således:
»§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget
foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af
udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige
eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens indtræden.«
23. § 13, stk. 1, affattes således:
»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter
afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,
nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.
1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til
den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af
opgørelsen.«
24. § 13, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
25. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
26. § 15 ophæves.
27. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.
28. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.
3« til: »§ 13, stk. 2«.
29. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»oplysninger vedrørende« ordene: »aktiebesiddelser samt
afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber, jf.
§ 3 f, samt oplysninger vedrørende«.
30. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:
»11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10
b,».
31. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk.
1,».
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som senest ændret ved § 14 i
lov nr. 313 af 17. maj 1995, ændres i § 13 B, stk. 1, »stk. 3,
nr. 9« til: »stk. 3, nr. 8«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1995. Det gælder
dog ikke § 1, nr. 1, 3, 6, 8, 9, 10, 11 og 29, der har virkning fra og med
afgiftsåret 1996. § 2 har virkning fra og med 1. januar 1995.
Stk. 3. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger har § 1, nr. 2, 4, 5, 22, 26 og 30, virkning fra og med
den 23. maj 1995.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk.
2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, kan investeringsforeninger oprettet
inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995 anses for omfattet af
bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Det er dog en
forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1. august 1995 har
ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne i
realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »,§ 3 a og § 3
d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.
3. I § 3 e ophæves stk. 1 , og i stedet indsættes:
»Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter den
afgiftspligtige del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab, der er oppebåret i den del af kalenderåret, hvori
investeringsbeviset er indgået i en afgiftspligtig ordning.
Stk. 2. Den afgiftspligtige del opgøres på grundlag af forholdet
mellem hele kalenderårets afgiftspligtige indtjening i investeringsforeningen
og hele kalenderårets samlede indtjening.
Stk. 3. Investeringsforeninger, der foretager løbende opgørelser
efter § 15 a, stk. 2, kan i stedet vælge, at den afgiftspligtige del for alle
medlemmer opgøres på grundlag af forholdet mellem den afgiftspligtige
indtjening og den samlede indtjening i investeringsforeningen i den del af
kalenderåret, hvor investeringsbeviset er indgået i den afgiftspligtige
ordning. Valget skal være truffet inden begyndelsen af det kalenderår, for
hvilket det skal have virkning.
Stk. 4. Ved investeringsforeninger, der ikke er omfattet af
rådsdirektiv 85/611/EØF, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab, fuldt ud afgiftspligtige, medmindre
investeringsforeningen foretager løbende opgørelser efter § 15 a, stk. 2, og
vælger opgørelse efter stk. 3. Valget skal være truffet en gang for alle
inden begyndelsen af det kalenderår, hvor det første gang skal have virkning.
Såfremt en investeringsforening ophører med at opfylde sin oplysningspligt
efter § 15 a, bliver hele afkastet afgiftspligtigt både i det pågældende og i
de følgende år.
Stk. 5. Kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et
investeringsbevis medregnes i det til kalenderåret svarende afgiftsår.
Stk. 6. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer medregnes
kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et investeringsbevis
opgjort efter stk. 1 - 4 dog i det afgiftsår, der svarer til det
efterfølgende kalenderår. Ved ordningens ophævelse medregnes afkastet dog
senest i ophævelsesåret.«
Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 7 - 11.
4. I § 3 e, stk. 2, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 3 - 5« til: »stk. 8 - 10«, og »stk. 6«
ændres til: »stk. 11.«
5. I § 3 e, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres
»stk. 4« til: »stk. 9«, og i nr. 1 ændres »§
3 a« til: »§§ 3 a og 3 f«.
6. I § 3 e, stk. 5, der bliver stk. 10, ændres
»stk. 3, nr. 1« til: »stk. 8, nr. 1«, og »stk. 3,
nr. 2« ændres til: »stk. 8, nr. 2«.
7. I § 3 e, stk. 6, der bliver stk. 11, indsættes
efter sidste pkt.:
»Ved opgørelsen af den samlede indtjening i en del af kalenderåret
gælder tilsvarende regler, idet den pågældende periode træder i stedet for
kalenderåret.«
8. I § 3 e indsættes efter stk. 6, der bliver
stk. 11 :
» Stk. 12. Hvis kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast
fra samtlige investeringsbeviser, der er omfattet af stk. 1 - 4, og som
indgår i en af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer, er positiv,
forhøjes afgiftsgrundlaget med et tillæg, inden afgiftsberegningen finder
sted. Tillægget beregnes som det samlede afkast fra investeringsbeviserne
ganget med et års rente. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,
nævnte rente til brug for afgiftssatsen i afgiftsåret.«
9. Efter § 3 e indsættes:
» § 3 f. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, af
aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når aktierne m.v. udgør kapitalandele i
tilknyttede eller associerede virksomheder, og når denne virksomhed må anses
for i væsentlig grad at investere i afgiftspligtige aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1, og § 3 a, bortset fra aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5.
Stk. 2. Tilknyttede virksomheder anses for i væsentlig grad at
investere i afgiftspligtige aktiver som nævnt i stk. 1, hvis virksomheden i
mere end 3 måneder af afgiftsåret har placeret mere end 5 pct. af
virksomhedens samlede aktivmasse i sådanne aktiver. Associerede virksomheder
anses for i væsentlig grad at investere i afgiftspligtige aktiver som nævnt i
stk. 1, hvis virksomheden i mere end 3 måneder af afgiftsåret har placeret
mere end 10 pct. af virksomhedens samlede aktivmasse i sådanne
aktiver.«.
10. § 4, stk. 1, affattes således:
»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret
er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder
afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.«
11. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
12. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1-4«.
13. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.
14. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:
»§§ 3 a og 3 f«.
15. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:
»hensættelse«.
16. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«
til: »følgende hensættelser«.
17. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikrings- og pensionshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af en forholdsmæssig
andel af bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser omfattet af
nr. 2,».
18. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
19. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »fordelte og
ufordelte reserver« til: »livsforsikrings- og
pensionshensættelser« og »reserver« ændres til:
»hensættelser«.
20. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres
ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel
statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses
fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der
modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i
genforsikring.«.
21. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«
til: »Hensættelser«.
22. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder
til: »hensættelserne«.
23. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
24. § 10 b ophæves.
25. § 13, stk. 1, affattes således:
»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter
afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,
nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.
1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til
den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af
opgørelsen.«
26. § 13, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
27. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
28. I § 15, 1. pkt., ændres »afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf« til: »det i § 3, stk. 1, nr. 3, nævnte
formueafkast«, og »bortset fra konti, hvor afgiften er endeligt
opgjort efter § 13, stk. 2« udgår.
29. I § 15, sidste pkt., ændres: »§ 13, stk. 3«
til: »§ 13, stk. 2«.
30. Efter § 15 indsættes:
» § 15 a. Til brug for beregningen af den afgiftspligtige del
efter § 3 e, stk. 2, opgør de pågældende investeringsforeninger henholdsvis
den afgiftspligtige indtjening i foreningen og hele indtjeningen i foreningen
i kalenderåret og meddeler dette til den afgiftspligtige eller
pengeinstituttet senest den 1. maj i det følgende år.
Stk. 2. Til brug for afgiftsberegningen efter § 3 e, stk. 3,
foretager de pågældende investeringsforeninger igennem hele kalenderåret en
daglig opgørelse af henholdsvis den afgiftspligtige indtjening i foreningen
og hele indtjeningen i foreningen fra kalenderårets begyndelse indtil dato og
meddeler dette til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet.«
31. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Når ophævelse sker ved den pågældendes aftalte alder, invaliditet
eller død, foretages opgørelsen efter § 3 e, stk. 2, på grundlag af forholdet
mellem det senest opgjorte års henholdsvis afgiftspligtige indtjening og
samlede indtjening i foreningen i stedet for samme års indtjening. Den
afgiftspligtige kan dog efterfølgende vælge at få omberegnet
realrenteafgiften efter forholdet mellem samme hele års henholdsvis
afgiftspligtige og afgiftsfri indtjening. Ved opgørelsen af realrenteafgiften
for investeringsbeviser, når ophævelse sker i andre tilfælde, er
pengeinstituttets forpligtelse til at tilbageholde et tilstrækkeligt
kontantbeløb begrænset til investeringsbevisets værdi.«
32. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.
33. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.
3« til: »§ 13, stk. 2«.
34. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»oplysninger vedrørende« følgende: »aktivmassens sammensætning
og udvikling i løbet af året i tilknyttede og associerede virksomheder, jf. §
3 f samt oplysninger vedrørende«.
35. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:
»11) regler for opgørelserne efter § 15 a, herunder lempelse af
kravet om daglige opgørelser,».
36. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 15 a
over for de afgiftspligtige og pengeinstitutterne, herunder regler om,
hvornår meddelelse kun skal ske på opfordring,».
37. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 13:
»13) fremgangsmåden ved omberegning af afgift efter § 16, stk.
1.«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr.
1090 af 21. december 1994 og ved lov nr. 90 af 8. februar 1995, ændres i §
13 B, stk. 1, »stk. 3, nr. 9« til: »stk. 3, nr. 8«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1995. Det gælder
dog ikke § 1, nr. 1, 2, 9, 11, 12, 13, 14 og 34, der har virkning fra og med
afgiftsåret 1996. § 2 har virkning fra og med 1. januar 1995.
Stk. 3. Ved opsparing i pengeinstitutter opgøres afkast af
investeringsbeviser fra den 1. december 1994 til og med den 31. december 1994
efter de for afgiftsåret 1994 gældende regler, men medtages i
afgiftsgrundlaget for 1995.
Stk. 4. I lov nr. 299 af 27. april 1994 ophæves § 9, stk. 15 og
16.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende fire punkter:
- Justering af realrenteafgiftslovens overgangsregel. (punkt 2)
- Værnsregel imod realrenteafgiftstænkning via obligationsbaserede
aktieselskaber. (punkt 3)
- Ikke-fradragsberettigede rene risikoforsikringer fritages for
realrenteafgift. (punkt 4)
- Tilpasning af realrenteafgiftsreglerne til de nye regler om
investeringsbeviser, jf. lov nr. 299 af 27. april 1994. (punkt 5)
2. Realrenteafgiftslovens overgangsregel
Realrenteafgiftslovens overgangsregel foreslås justeret på to punkter:
For det første foreslås det præciseret, at overgangsfradraget kun skal
beregnes på grundlag af forsikringstagernes opsparing fra før 1983. Dvs. at
overgangsfradraget kun skal beregnes ud fra de forsikringsmæssige
hensættelser, der modsvarer egentlige forpligtelser over for de forsikrede.
For det andet foreslås det præciseret, at der ved beregningen af
overgangsfradraget bortses fra en eventuel statsgaranti eller et tilsagn om
en statslig underskudsdækning .
Forsikringstagernes opsparing fra før 1983
Realrenteafgiften blev indført ved lov nr. 222 af 3. juni 1983 og havde
første gang virkning for afgiftsåret 1984. For 1983 gjaldt loven om en
midlertidig formueafgift, lov nr. 696 af 21. december 1982.
I den politiske aftale mellem de daværende regeringspartier og
Socialdemokratiet om principperne for realrenteafgiftsloven var det forudsat,
at realrenteafgiften i princippet alene skal påhvile afkast af ny- og
geninvesteringer, der har fundet sted efter den 1. januar 1983.
Dette blev udmøntet i den overgangsordning, der blev fastsat i
realrenteafgiftslovens § 8. Bestemmelsen har til hensigt særligt at tage
hensyn til den del af opsparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983.
Dette gøres ved i en overgangsperiode kun at beregne afgift af en del af det
samlede afgiftspligtige afkast. Den del af afkastet, der kan henføres til
opsparing, der er foretaget før den 1. januar 1983, friholdes for afgift.
Overgangsfradraget er fastlagt som en forholdsmæssig nedsættelse af
afgiftsgrundlaget, dvs. at nedsættelsen foretages på grundlag af en brøk.
Ifølge de gældende bestemmelser vedrørende det generelle overgangsfradrag
i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, der anvendes af
livsforsikringsselskaber og de fleste pensionskasser, skal afgiftsgrundlaget
nedsættes forholdsmæssigt efter forholdet mellem på den ene side reserver
vedrørende forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af
1982, og som er i kraft ved udgangen af det aktuelle afgiftsår og på den
anden side samtlige passiver. De friholdte reserver kan dog for hver
forsikring eller pensionsaftale højst udgøre reserven opgjort ved udgangen af
1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte reserver på dette
tidspunkt.
Dvs. at brøken kan stilles således op:
Aktuel reserve hhv. 1982 reserve
--------------------------------
samtlige passiver
Således som overgangsbrøken er fastsat, vil overgangsfradraget
formindskes, efterhånden som de opsparede beløb pr. 31. december 1982
udbetales - dvs. i takt med formindskelsen af tælleren. Herudover vil den
afgiftsfrie andel formindskes i takt med formuetilvæksten - dvs. i takt med
forøgelsen af nævneren.
Begrebet »reserver vedrørende forsikringer og pensionsaftaler«
er ikke nærmere defineret i lovforslaget til den oprindelige
realrenteafgiftslov, og der er heller ikke i senere praksis sket en nøjere
fastlæggelse af begrebet.
Livsforsikringsselskaberne har i deres opgørelse af overgangsfradraget
anvendt flere forskellige metoder. De fleste af de større
livsforsikringsselskaber har dog hidtil i større eller mindre grad medregnet
egenkapitalposter til reserverne vedrørende forsikringerne. En del
livsforsikringsselskaber har således medregnet aktiekapital, sikkerhedsfond
eller kursreguleringsfond til reserverne vedrørende forsikringerne. Herved
bliver tælleren og dermed overgangsfradraget forøget.
For så vidt angår sikkerhedsfonden er der tale om en henlæggelse, der
indtil 1989 var fradragsberettiget for livsforsikringsselskabet på betingelse
af, at selskabets vedtægter indeholdt en klausul om, at henlæggelsen kun
kunne anvendes til fordel for de forsikrede. Henlæggelsen modsvarer dog ikke
en egentlig forpligtelse over for de forsikrede. De forsikrede har således
ikke et retskrav på sikkerhedsfonden hverken i en opløsningssituation eller i
forbindelse med overførsel. De forsikringsretlige regler indeholder heller
ikke krav om, at sikkerhedsfonden skal følge forsikringsbestanden f.eks. i
forbindelse med bestandsoverførsler.
Herudover er der ingen betingelser med hensyn til, hvornår
sikkerhedsfonden skal anvendes, eller med hensyn til hvilke
forsikringstagere, den skal anvendes til fordel for. Afkastet af den
aktivmasse, der modsvarer sikkerhedsfonden, tilfalder selskabet.
Endelig anses sikkerhedsfonden regnskabsmæssigt for at udgøre en del af
livsforsikringsselskabets egenkapital.
For så vidt angår kursreguleringsfonden er der tale om en regnskabspost,
der blev afskaffet i 1980. Til kursreguleringsfonden blev overført gevinster
ved opgørelsen af et selskabs værdipapirer og ved værdiforøgelse af
selskabets faste ejendomme samt gevinster ved salg af disse aktiver. Fondens
midler kunne kun anvendes til nedskrivning af værdipapirer eller faste
ejendomme eller til dækning af tab ved realisation heraf. Fonden er dermed
tæt knyttet til selskabets aktiver og er ikke direkte relateret til
forsikringstagerne.
Hensigten med overgangsfradraget er at afgiftsfriholde den del af
afkastet, der relaterer sig til den del af forsikringstagernes opsparing, der
er foretaget før den 1. januar 1983. Ved fastsættelsen af overgangsordningen
er dette udmøntet via en forholdsmæssig nedsættelse af afgiftsgrundlaget
efter forholdet mellem reserverne vedrørende forsikringer og pensionsaftaler
og de samlede passiver. Reserverne vedrørende forsikringer og pensionsaftaler
er således anset for at være udtryk for forsikringstagernes opsparing.
Ved overgangsfradragets beregning bør der således alene ske friholdelse på
grundlag af den del af livsforsikringsselskabets og pensionskassens formue,
der må anses for at modsvare egentlige forpligtelser over for de forsikrede.
Efter regeringens opfattelse er det derfor ikke i overensstemmelse med
overgangsfradragets formål, når livsforsikringsselskaberne i vidt omfang har
medregnet sikkerhedsfonde og kursreguleringsfonde til overgangsbrøkens
reserver vedrørende forsikringer. Som nævnt ovenfor har forsikringstagerne
ingen rettigheder over hverken sikkerhedsfonden eller kursreguleringsfonden.
Af de forsikringsmæssige hensættelser er det kun
livsforsikringshensættelserne og pensionshensættelserne, der må anses for at
modsvare egentlige forpligtelser over for de forsikrede. På denne baggrund
foreslås, at overgangsreglen justeres, således at det klart af bestemmelsen
fremgår, at den afgiftsfritagne del opgøres på grundlag af
livsforsikringshensættelserne og pensionshensættelserne.
Denne justering skal ifølge forslaget have virkning fra og med afgiftsåret
1995. Da den gældende lovtekst ikke tilstrækkelig klart tilkendegiver hvilke
reserver, der må anses for at vedrøre forsikringerne og dermed være udtryk
for forsikringstagernes opsparing, er det regeringens vurdering, at der ikke
er tilstrækkeligt grundlag for at ændre opgørelserne til og med afgiftsåret
1994 vedrørende sikkerhedsfonde og kursreguleringsfonde.
Statsgaranti
Visse pensionskasser er karakteriseret ved, at deres formuer langt fra
modsvarer de pensionsforpligtelser, som kasserne har påtaget sig. Dette
gælder bl.a. de statsgaranterede pensionskasser, hvor staten har stillet en
garanti eller givet tilsagn om dækning af den del af pensionsforpligtelserne,
som kassen ikke er i stand til at dække via egne midler. De statsgaranterede
pensionskassers formue stammer i det væsentligste fra indbetaling af
medlemsbidrag indtil 1969.
De statsgaranterede pensionskasser er tilsagnsordninger, dvs. at
pensionstilsagnet er relateret til slutlønnen inden pensionering og ikke til
de foretagne indbetalinger. Pensionsudbetaling til pensionerede medlemmer af
pensionskasserne varetages af Statens Regnskabsdirektorat. Ifølge
finanslovsforslaget for 1995 er der 8 statsgaranterede pensionskasser på
finansloven.
Udover de deciderede statsgaranterede pensionskasser kan der findes andre
pensionskasser, der i større eller mindre omfang er statsligt understøttede.
Det kan bl.a. nævnes, at i medfør af § 17 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed kan kulturministeren efter forhandling med
finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i
Danmarks Radio. Statsgarantien, der er stillet i 1991, er på 600 mill.kr., og
den opretholdes i en overgangsperiode frem til år 2014, hvor der forventes at
være balance mellem pensionskassens formue og de forsikringsmæssige
forpligtelser.
De statsgaranterede og statsligt understøttede pensionskasser er
realrenteafgiftspligtige i henhold til realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1,
nr. 3, om pensionskasser og pensionsfonde. Dette indebærer endvidere, at
disse pensionskasser er omfattet af det generelle overgangsfradrag i medfør
af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1.
Som nævnt ovenfor er det generelle overgangsfradrag udformet som en brøk,
hvor reserverne vedrørende forsikringer og pensionsaftaler udgør tælleren,
mens de samlede passiver udgør nævneren. Der er hverken i lovtekst eller
bemærkninger taget stilling til, hvorvidt eller i givet fald hvordan
statsgarantien skal indvirke på opgørelsen af overgangsfradraget, og denne
problemstilling har igennem årene givet anledning til nogen usikkerhed.
For at afklare denne usikkerhed foreslås det klart i lovteksten at
tilkendegive behandlingen af en eventuel statsgaranti i relation til
overgangsfradraget. Det foreslås, at det klart tilkendegives, at
statsgarantien ikke kan medregnes ved opgørelsen af overgangsbrøken.
Efter den ovenfor omtalte ændring af overgangsbrøken er det
pensionskassens pensionshensættelser, der skal indgå i tælleren og de samlede
passiver, der skal indgå i nævneren. Pensionshensættelserne udgør den samlede
værdi af pensionskassens pensionsaftaler dvs. de pensionsmæssige
forpligtelser. Forslaget betyder, at der skal foretages en reduktion af
pensionshensættelserne, således at der i brøken kun medregnes den del af
pensionshensættelserne, der kan dækkes af pensionskassens egen formue.
På grund af den hidtil eksisterende usikkerhed skal forslaget have
virkning fra og med afgiftsåret 1995. Opgørelsen af afgiftsgrundlaget og
foreløbig betaling af afgift vedrørende dette afgiftsår sker først i december
1995. Den endelige betaling sker i juli 1996.
3. Obligationsbaserede aktieselskaber
I medfør af realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 3-6, er aktier,
anparter og andelsbeviser fritaget for realrenteafgift. For konvertible
obligationer gælder, at urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede
kursgevinster og -tab er fritaget for realrenteafgift.
Realrenteafgiftsloven ser udelukkende på investeringen i sig selv, dvs. at
hvis der er tale om en investering i aktier, er der efter de gældende
bestemmelser altid tale om en realrenteafgiftsfri aktieinvestering. Dette
gælder, uanset om det pågældende aktieselskab udelukkende investerer i
afgiftspligtige obligationer.
Ved at placere afgiftspligtige aktiver f.eks. i et datterselskab kan
afgiftspligtige institutioner således opnå at konvertere afgiftspligtigt
afkast til afgiftsfrit afkast.
Såfremt det pågældende datterselskab betaler selskabsskat af afkastet af
f.eks. obligationerne, opnås der en besparelse, der svarer til forskellen
mellem selskabsskattesatsen på 34 pct. og realrenteafgiftssatsen på 51,3 pct.
(1995) dvs. en besparelse på 17,3 procentpoint. Herudover kan besparelsen
forøges ved at placere obligationerne i et underskudsgivende selskab eller
ved at lade selskabet sambeskatte med et underskudsgivende selskab. I disse
tilfælde opnås der en besparelse svarende til den fulde realrenteafgiftssats.
I relation til den forsikringsmæssige lovgivning er det uproblematisk for
de realrenteafgiftspligtige institutioner at placere afgiftspligtige aktiver
i underliggende datterselskaber, idet man i visse tilfælde »ser
igennem« aktieinvesteringen.
Forsikringslovgivningen indeholder visse begrænsninger med hensyn til
livsforsikringsselskabers og pensionskassers investeringer. For det første er
der et krav om, at mindst 60 pct. af forsikringshensættelserne skal være
anbragt i særligt guldrandede aktiver f.eks. obligationer eller fast ejendom.
Herudover er der et krav om, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen
som hovedregel maksimalt må investere, hvad der svarer til 2-3 pct. af
forsikringshensættelserne i en enkelt virksomhed.
Aktier anses i forsikringsmæssig henseende ikke for et guldrandet aktiv og
kan derfor som udgangspunkt ikke medregnes inden for 60 pct.-grænsen. Såfremt
der er tale om aktier i investeringsdatterselskaber, dvs. selskaber, der skal
foretage og forvalte forsikringsselskabets investeringer, f.eks. et
ejendomsdatterselskab, vil de underliggende aktiver i datterselskabet blive
behandlet helt eller delvis som aktiver, der dækker moderselskabets
forsikringsmæssige hensættelser. Tilsvarende gælder til en vis grad, hvis
datterselskabet er et forsikringsselskab. Også 2 pct.-grænsen bliver fraveget
ved disse datterselskaber. Dvs. at der i forsikringsmæssig henseende er
mulighed for at »se igennem« aktierne, og behandle de underliggende
aktiver som om de var ejet direkte af livsforsikringsselskabet eller
pensionskassen.
Baggrunden for afgiftsfriheden for aktier m.v. er dels hensynet til
erhvervslivet, dels et ønske om at fremme langsigtede investeringer. Disse
hensyn tilgodeses ikke via investeringer i obligationsbaserede
aktieselskaber. Det kan endvidere ikke anses for at være i overensstemmelse
med hensynet bag realrenteafgiftsloven, at der er mulighed for via sådanne
investeringer at spekulere i en nedbringelse af afgiftsgrundlaget.
På denne baggrund indeholder lovforslaget et forslag om, at der i visse
tilfælde indtræder afgiftspligt af aktier i aktieselskaber m.v., der i
væsentlig grad investerer i afgiftspligtige aktiver.
Det er ikke hensigten at forhindre livsforsikringsselskaber og
pensionskasser i at foretage investeringer i aktieselskaber m.v. Hensigten er
udelukkende at forhindre de investeringer, der må anses for at være sket af
afgiftsmæssige årsager. På denne baggrund foreslås det at reglerne kun skal
finde anvendelse på visse kvalificerede aktieinvesteringer.
For det første skal reglerne finde anvendelse ved investeringer i
tilknyttede virksomheder, dvs. datterselskaber, moderselskaber og
moderselskabers datterselskaber. Da der er tale om selskaber inden for samme
koncern foreslås det i disse tilfælde at fastsætte grænsen for selskabets
investeringer i afgiftspligtige aktiver til 5 pct. af selskabets samlede
aktivmasse.
For det andet foreslås, at reglerne skal finde anvendelse ved
investeringer i såkaldte associerede virksomheder. Associerede virksomheder
er virksomheder, hvor livsforsikringsselskabet eller pensionskassen besidder
kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens
driftsmæssige og finansielle ledelse. I henhold til de forsikringsmæssige
regnskabsregler anses det at være betydelig indflydelse, hvis
livsforsikringsselskabet eller pensionskassen besidder 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne. Da livsforsikringsselskabet eller pensionskassen ikke
ejer aktiemajoriteten i disse selskaber og derfor ikke har den fulde kontrol
over investeringerne, foreslås det for disse virksomheder at fastsætte
grænsen, således at disse virksomheder maksimalt kan investere 10 pct. af den
samlede aktivmasse i afgiftspligtige aktiver.
Afgiftspligten af aktierne m.v. indtræder for hele afgiftsåret, hvis det
pågældende aktieselskab m.v. i en periode på mere end 3 måneder har
overskredet den ovenfor nævnte grænse for de afgiftspligtige investeringer.
Det er endvidere det fulde afkast af aktierne, der bliver afgiftspligtigt for
den afgiftspligtige.
Forslaget skal have virkning fra og med afgiftsåret 1996. Hvis det i
stedet skulle have haft virkning fra og med 1995 ville selskabernes
dispositioner, inden de kendte lovforslaget, have påvirket afgiftspligtens
omfang i 1995.
4. Rene risikoforsikringer
Rene risikoforsikringer er forsikringer, der alene kan komme til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, dvs. at der er tale om en
ophørende livsforsikring uden opsparingselement. Som eksempel på rene
risikoforsikringer kan nævnes gruppelivsforsikringer.
En ren risikoforsikring kan være en fradragsberettiget ordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 10 om kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
Rene risikoforsikringer kan dog også oprettes som ikke fradragsberettigede
ordninger. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, at
livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte
udløbstidspunkt, behandles efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 50.
Det er dog en betingelse, at det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere
end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
Beskatning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50 betyder, at der
ikke er fradrag for præmier og bidrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 50,
stk. 2.
Det betyder endvidere, at løbende udbetalinger skal medregnes til den
skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, og at
andre udbetalinger som udgangspunkt er skattefri efter reglerne om
sumudbetalinger i statsskatteloven.
Forsikringen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
formue, jf. statsskattelovens § 12.
Efter de gældende skattemæssige regler er det løbende afkast af de rene
risikoforsikringer undergivet realrenteafgift.
Ved lov nr. 1122 af 21. december 1994 om invalideforsikringer er
fradragsretten for indbetalinger til invalideforsikringer i
skadesforsikringsselskaber ophævet. Baggrunden for denne ændring var, at det
må anses for en forudsætning for fradragsretten for en pensionsordning, at
den pågældende pensionsordning er undergivet realrenteafgift. Dvs. at der er
en sammenhæng imellem fradragsretten og realrenteafgiften.
For yderligere at understrege denne sammenhæng foreslås det ved nærværende
lovforslag at ophæve realrenteafgiften af ikke-fradragsberettigede rene
risikoforsikringer.
Denne lempelse har ligesom skærpelsen under 3 først virkning fra og med
afgiftsåret 1996.
5. Investeringsforeninger
Forslaget indeholder på tre punkter tilpasninger af de regler om
realrenteafgift af investeringsbeviser, som blev gennemført ved lov nr. 299
af 27. april 1994.
For det første handler tilpasningerne om gennemførelse af
gennemsigtighedsprincippet ved opgørelsen af afgiften, navnlig ved køb og
salg.
Det giver de investeringsforeninger, der vil, en valgfri mulighed for en
dag til dag opgørelse af det forholdstal, der angiver den afgiftspligtige del
af gevinsten på investeringsbeviset, mens forholdstallet efter gældende
regler altid opgøres på årsbasis.
Hvis investeringsforeningerne ikke kan gennemføre en dag til dag
opgørelse, opgøres forholdstallet ved salg på grundlag af samme års
afgiftspligtige og samlede indtjening. Det er i modsætning til gældende ret,
hvor der anvendes sidste års forholdstal.
Ved investeringsforeninger, der ikke er omfattet af
investeringsforeningslovgivningen (i Danmark og i EU medlemslandene),
medfører forslaget, at hele afkastet bliver afgiftspligtigt, medmindre disse
foreninger foretager en dag til dag opgørelse af forholdstallet. Det gælder
både ved køb og salg, og hvis investeringsbeviset ejes hele året.
For det andet handler tilpasningerne om forrentning ved udskudt
betaling.
Den gældende lov medfører, at der undertiden forekommer en forsinkelse med
betalingen af afgiften ved investeringsbeviser, der ikke forrentes.
Det foreslås ændret, således at der indføres bestemmelser om forrentning.
For det tredje foreslås forskellige redaktionelle tilpasninger.
Forslaget, der afklarer nogle uklarheder i de fra og med afgiftsåret 1995
gældende regler, har ligeledes virkning fra og med afgiftsåret 1995.
Gennemsigtighedsprincippet
Den gældende lov medfører, at man ved opgørelsen af realrenteafgift af
investeringsbeviser anvender et gennemsigtighedsprincip og opgør
realrenteafgiften, som om den afgiftspligtige direkte ejer sin andel af
investeringsforeningens værdipapirer m.v.
Gennemsigtigheden gennemføres på den måde, at den realrenteafgiftspligtige
opgør kursgevinster og udbytte på et investeringsbevis i løbet af året.
Samtidig opgør investeringsforeningen, hvor stor en del af dens indtjening i
samme år, der ville være afgiftspligtig, hvis alle foreningens aktiver var
ejet direkte af personer og institutioner, der er realrenteafgiftspligtige.
Dette beløb sættes i forhold til hele indtjeningen i samme år. Herved
fremkommer et forholdstal, der angiver, hvor stor en del af den
enkelte afgiftspligtiges kursgevinster og udbytte, der er afgiftspligtig.
Ved den beskrevne fremgangsmåde opnås, at det beløb, der belægges med
afgift hos samtlige afgiftspligtige under et, nøje svarer til den afgift, der
skal betales, hvis de enkelte afgiftspligtige havde ejet deres andel direkte.
Efter gældende regler modificeres dette princip dog ved køb og brydes ved
salg.
Ved køb medfører reglerne, at forholdstallet beregnes på grundlag af hele
årets indtægter i investeringsforeningen, selvom beviset er købt midt i året.
Som følge af, at forholdet mellem den afgiftspligtige og den afgiftsfri
indtjening i foreningen fra købstidspunktet og året ud ikke nødvendigvis
svarer til forholdstallet beregnet på grundlag af hele årets indtægter, er
der tale om en tilnærmet gennemsigtighed. Ved køb og indlæg i depotet sent på
året er risikoen for forskelle dog formentlig større end ved køb tidligt på
året.
Ved salg opgøres forholdstallet slet ikke på grundlag af indtjeningen i
samme år. I stedet anvendes forholdstallet for året før. Umiddelbart er dette
en administrativ fordel, fordi dette tal er kendt, når investeringsbeviset
afstås, men da der ikke er sammenhæng mellem dette forholdstal og
kursgevinster og udlodning, afspejler resultatet ikke altid med den
tilstrækkelige nøjagtighed den realrenteafgiftspligtige indtjening i
foreningen.
Det foreslås derfor (§ 3 e, stk. 3) at de investeringsforeninger, der
ønsker det, kan vælge realrenteafgiften ved køb og salg opgjort på grundlag
af indtægten på beviset i den del af året, hvori beviset indgår i et
realrenteafgiftspligtigt depot, og så et forholdstal, der afspejler forholdet
mellem foreningens afgiftspligtige indtjening og samlede indtjening i samme
periode. Herved opnås fuldstændig gennemsigtighed. Dette kræver imidlertid,
at foreningerne dag for dag beregner den realrenteafgiftspligtige indtjening
sammen med den samlede indtjening indtil dato, og at disse tal stilles til
rådighed for bankerne i forbindelse med disses beregning af realrenteafgiften
for kunden. For mange af de typiske investeringsforeninger vil dette
imidlertid være administrativt omfattende.
Ordningen er derfor frivillig, og det foreslås (§ 3 e, stk. 2) at ved de
foreninger, der ikke vælger den løbende opgørelse af forholdstal, beskattes
indtægten i forbindelse med køb eller salg på grundlag af hele årets
realrenteafgiftspligtige indtjening sammenholdt med hele årets samlede
indtjening. Forslaget skal dog kun gælde afkast fra de foreninger, som er
stiftet i EU's medlemslande i overensstemmelse med de regler, der følger af
de pågældende landes implementering af EF's rådsdirektiv om
investeringsforeninger m.fl.
Ved køb svarer denne del af forslaget til gældende ret. Ved salg betyder
det en ændring, idet man bruger samme års forholdstal i stedet for forrige
års. Ændringen skyldes, at en opgørelse på grundlag af samme års indtægter må
anses for mere korrekt end en opgørelse på grundlag af forskellige års
indtægter. Endvidere vil afgiften kunne beregnes, inden den betales, selvom
den ikke kendes allerede ved salget.
De foreninger, der ikke er omfattet af EF direktivet er typisk små
foreninger eller udenlandske foreninger, der ikke er kendte. For disse
foreninger foreslås en afgiftspligt, hvis de ikke er i stand til at opfylde
kravet om løbende opgørelse af forholdstallet. Det skyldes, at de små
foreninger ellers vil kunne være i stand til at spekulere i den tilnærmede
gennemsigtighed ved køb og salg, der ligger i, at forholdstallet opgøres på
grundlag af et helt år, mens afkastet, det anvendes på, vedrører en kortere
periode. Ved større foreninger, hvor deltagerne ikke kender hinanden og ofte
har modsatrettede interesser, er spekulationsmulighederne ikke tilstede. For
de meget små foreninger vil reglen om daglige opgørelser endvidere kunne
administreres meget lempeligt. De meget små foreninger vil typisk kende sine
medlemmer. Det vil for disse ikke være praktisk eller nødvendigt med daglige
opgørelser. Det må være tilstrækkeligt, at de erklærer sig villig til at
foretage en opgørelse pr. salgsdagen, når investeringsbevisets ejer henvender
sig og oplyser, at han har solgt eller agter at sælge. Forslaget giver derfor
ministeren adgang til at lempe kravet om daglige opgørelser. Denne del af
forslaget er navnlig begrundet med hensynet til disse meget små foreninger.
Den bankopsparing, der er belagt med realrenteafgift, er foretaget med
henblik på pensionering. På pensioneringstidspunktet kendes forholdstallet
for pensionsåret ikke (medmindre der foretages en løbende opgørelse af
forholdstallet). Realrenteafgiften fra årets begyndelse indtil
pensioneringstidspunktet kan ikke gøres op med det samme, og fordi
opsparingen tjener til sikkerhed for pensionen, kan midlerne heller ikke
udbetales med det samme. Det er ikke holdbart, og i disse tilfælde foreslås
derfor, at realrenteafgiften kan beregnes med det senest kendte forholdstal,
selvom dette vedrører tidligere år. Ved pensionering i tidsrummet 1. januar
til 1. april vil en tilsvarende problemstilling kunne forekomme med hensyn
til beregning af afgiften for året før pensioneringsåret. Den foreslås løst
på samme måde. Pensionisten vil i alle tilfælde efterfølgende kunne kræve
realrenteafgiften omberegnet med anvendelse af de rigtige forholdstal.
Forrentning ved udskudt betaling
Der har vist sig en vis usikkerhed i forbindelse med fortolkningen af de
fra 1995 gældende regler om afgiftens betaling ved investeringsbeviser. Den
hænger bl.a. sammen med, at efter gældende ret foretager bankerne endelig
betaling af et års afgift den 15. december, inden kalenderåret for
investeringsforeningerne er udløbet, og dermed også inden afgiften kan gøres
endeligt op.
Reglerne er i disse tilfælde blevet fortolket således, at afgiften først
skulle afregnes det følgende år, men uden at denne udskudte betaling
forrentes.
Der foreslås derfor ændrede og tydeligere regler om afgiftspligtens
indtræden, betaling og forrentning.
Der foreslås forskellige regler for pengeinstitutter på den ene side og
for forsikringsselskaber og pensionskasser på den anden side. Det skyldes, at
de almindelige regler om afregning af realrenteafgiften er forskellige for de
to grupper.
Efter de almindelige regler om betaling af realrenteafgift afregner
pengeinstitutterne endelig realrenteafgift den 15. december for samme år.
Afgiftsgrundlaget opgøres dog på grundlag af indtjeningen fra den 1. december
til den 30. november i stedet for fra 1. januar til den 31. december.
Investeringsforeningerne har imidlertid kalenderårsregnskab og opgør derfor
fordelingen af afkastet mellem afgiftspligtigt og afgiftsfrit for et
kalenderår ad gangen. Det forholdstal, som investeringsforeningerne oplyser,
og som skal bruges til at afgøre hvor meget af investeringsbevisets udbytte
m.v. der skal betales realrenteafgift af, vedrører altså kalenderåret.
Investeringsbevisernes realrenteafgiftspligtige afkast kan derfor ikke
opgøres fra den 1. december til den 30. november, men skal opgøres fra 1.
januar til 31. december. Det betyder igen, at man ikke den 15. december
kender den endelige indtægt fra investeringsbeviset i samme år, og hvis
investeringsbevisernes afkast skulle medtages løbende, kunne man ikke lave en
endelig afregning af afgift den 15. december.
Ved pengeinstitutter foreslås det derfor, at afgiftspligten ikke indtræder
løbende, men først indtræder i det følgende år. Det betyder, at den
realrenteafgiftspligtige får et års udsættelse med betaling af afgiften. For
at udligne denne fordel foreslås at afgiftsgrundlaget forhøjes med et beløb
svarende til et års rente. (Det sker i den foreslåede § 3 e, stk. 12, der er
medtaget i forslaget under § 1, nr. 8). Den rente der bruges, er den samme,
som lægges til grund ved beregningen af realrenteafgiftsprocenten for det år,
hvori afgiftspligten indtræder.
Ved forsikringsselskaber går forslaget derimod ud på, at afgiftspligten
ligesom efter de indtil 1994 gældende regler indtræder løbende, samtidig med
indtjeningen i foreningen.
Det er uden problemer i forhold til reglerne for, hvornår
forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. betaler realrenteafgift. De er
nemlig anderledes end for pengeinstitutterne. Betalingsreglerne findes i
realrenteafgiftslovens §§ 12 og 14. De går ud på, at forsikringsselskaberne
den 15. december i året opgør og betaler en foreløbig afgift, som de selv
beregner på grundlag af deres eget skøn over deres indtjening i samme år,
altså perioden 1. januar til 31. december. Den 15. juli i det følgende år
opgør de afgiften endeligt. Hvis den endelige opgørelse viser, at der mangler
afgift, indbetaler de det manglende beløb med tillæg af renter. Hvis den
endelige opgørelse viser, at der er betalt for meget, udbetales det
overskydende beløb ligeledes med tillæg af renter. Ved indbetaling af den
foreløbige afgift den 15. december i et år betyder forslaget, at selskaberne
på dette tidspunkt må skønne over realrenteafgiften af investeringsbeviserne.
Det må selskaberne efter gældende ret i forvejen i relation til sin øvrige
værdipapirbeholdning. Forslaget betyder imidlertid også, at
investeringsforeningerne inden den følgende 1. maj skal have meddelt
selskaberne det forholdstal, som de skal bruge til den endelige beregning af
afgiften den 15. juli, måneden efter. Da investeringsforeningerne typisk
afholder generalforsamling omkring 1. april, vil brøken normalt foreligge på
dette tidligere tidspunkt.
Redaktionelle ændringer.
I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget er det fundet hensigtsmæssigt
at ændre bl.a. begrebet afgiftsår i overensstemmelse med den måde, som
reglerne allerede nu fungerer på. Perioden fra 1. december til 30. november
er allerede efter gældende regler den periode, som bankerne anvender ved
opgørelsen af realrenteafgiftsgrundlaget, jf. § 13, stk. 2, i den gældende
lov, og forslaget betyder, at denne periode nu også formelt i loven betegnes
som afgiftsåret. Samtidig ophæves bankernes mulighed for at bruge kalenderår,
som opgørelsesår. Det skyldes, at de eksisterende banker allerede har
fravalgt denne mulighed. De benytter alle det forskudte afgiftsår.
Provenumæssige konsekvenser
a. Justering af realrenteafgiftslovens overgangsregel.
Præciseringen af reglerne for opgørelsen af overgangsfradraget vil for de
afgiftspligtige, der har medregnet sikkerhedsfonds, kursreguleringsfonds
eller aktiekapital i overgangsbrøkens tæller, medføre et lavere
overgangsfradrag, og dermed en højere realrenteafgift. Med betydelig
usikkerhed kan merprovenuet skønnes til ikke over 100 mill. kr. årligt ved
uændret realrenteafgiftssats.
Præciseringen af, at statsgarantier ikke kan medregnes ved opgørelsen af
overgangsbrøken, skønnes at medføre et beskedent årligt merprovenu.
b. Værnsregel mod obligationsbaserede aktieselskaber.
Værnsreglen har til formål at modvirke konvertering af afgiftspligtigt
afkast til afgiftsfrit via obligationsbaserede aktieselskaber og vil dermed
forhindre et utilsigtet provenutab, der uden indgreb må antages at være
stigende som følge af en større udbredelse af denne form for placering.
Det skønnes, at de afgiftspligtige for tiden ved hjælp af disse
placeringer sparer et ikke ubetydeligt beløb, måske i størrelsesordenen 250
mio. kr. årligt, som følge af, at afkastet beskattes med selskabsskattesatsen
i stedet for realrenteafgiftssatsen. Med indførelsen af værnsreglen vil
besparelsen forsvinde.
Bortfaldet af det utilsigtede provenutab af de allerede stedfundne
placeringer vil, i det omfang afkastet heraf tilbageføres til
afgiftsgrundlaget, fremkomme som en forøgelse af realrenteafgiften med
skønsmæssigt op til ca. 850 mio. kr. årligt og en formindskelse af
selskabsskatteprocenuet med op til ca. 600 mio. kr. årligt som følge af, at
afkastet af placeringerne ikke længere beskattes som selskabsindkomst.
c. Realrenteafgiftsfritagelse for ikke-fradragsberettigede rene
risikoforsikringer.
Fritagelse for realrenteafgift af ikke-fradragsberettigede rene
risikoforsikringer vil medføre et mindreprovenu, der afhænger af det
realrenteafgiftspligtige afkast af reserverne vedrørende disse forsikringer.
Størrelsen heraf, hvoraf hovedparten vedrører gruppelivsforsikringer, kendes
ikke, men mindreprovenuet anslås skønsmæssigt til i størrelsesordenen 100
mill. kr. årligt fra og med 1996 ved uændret realrenteafgiftssats.
d. Realrenteafgift af investeringsbeviser.
De foreslåede regler om forrentning ved udskudt betaling af
realrenteafgift af investeringsbeviser skønnes at medføre et beskedent
merprovenu. De øvrige tilpasninger af reglerne hindrer et potentielt
provenutab som følge af spekulation i de nugældende regler.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter til edb for Told- og
Skattestyrelsen på 0,4 mill.kr. i 1995 og 0,2 mill. kr. i 1996.
Herudover skønnes lovforslaget at ville medføre et årligt merforbrug i
Told- og Skattestyrelsen på 6 årsværk.
Lovforslaget skønnes ikke at ville have nævneværdige administrative
konsekvenser for kommuerne.
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Værnsreglen mod obligationsbaserede aktieselskaber vil medvirke til at
skabe lige konkurrencevilkår mellem de pensionsinstitutter, der har anvendt
denne metode til nedbringelse af realrenteafgiften, og de øvrige
pensionsinstitutter.
De øvrige elementer i forslaget skønnes ikke at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2, 5, 11 og 14
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget under nr. 9
om indsættelse af en ny § 3 f.
Til nr. 3 og 7
Den foreslåede § 3 e indeholder forslagene om opgørelsen af
afgiftsgrundlaget ved investeringsbeviser.
Det foreslåede § 3 e, stk. 1 og stk. 2, indeholder opgørelsesregler, som
de investeringsforeninger, der er omfattet af
investeringsforeningslovgivningen, skal bruge, når de ikke vælger løbende
opgørelse. Udbytter, kursværdiændringer m.v. som omtalt i stk. 1 vedrører
enten hele kalenderåret eller en del af dette. Indtjeningen i
investeringsforeningen (den afgiftspligtige indtjening og den samlede
indtjening) vedrører altid hele kalenderåret. Det er samme kalenderår som
det, udbytter og kursværdiændringer vedrører. Forslagene berører ikke
opgørelsen af den afgiftspligtige indtjening og den samlede indtjening. De
opgøres uændret, jf. gældende rets § 3 e, stk. 2 - 6, der efter forslaget
bliver til stk. 7 - 11.
Det foreslåede § 3 e, stk. 1 og 3, og ændringen i § 3 e, stk. 11,
indeholder opgørelsesregler, når der foretages løbende opgørelser. Udbytter,
kursværdiændringer m.v. vedrører ligesom før enten en del af kalenderåret
eller hele kalenderåret. Indtjeningen i investeringsforeningen (den
afgiftspligtige og den samlede indtjening) vedrører altid nøjagtig samme
periode. Forslagene berører ligesom før ikke opgørelsen af den
afgiftspligtige indtjening og den samlede indtjening med den ene
modifikation, at den naturligvis kun skal opgøres for den pågældende periode.
Da den afgiftspligtige indtjening opgøres efter lagerprincippet volder dette
ingen problemer. For så vidt angår den samlede indtjening står reglen i
forslaget til § 3 e, stk. 11, under § 1, nr 7. Valget af løbende opgørelser
kan aldrig træffes for en del af et år, og valget omfatter altid alle
foreningens investeringsbeviser. Det gælder uanset om investeringsforeningen
er omfattet af investeringsforeningslovgivningen eller ej.
Hvis en investeringsforening, der hidtil har indgivet løbende opgørelser,
ophører hermed, bliver den afgiftspligtig på grundlag af de årlige opgørelser
efter stk. 2, såfremt der er tale om en investeringsforening, der er omfattet
af rådsdirektiv 85/611/EØF. Den kan godt senere vende tilbage til de løbende
opgørelser igen. Hvis det er en anden investeringsforening bliver den
afgiftspligtig af hele afkastet, og kan ikke senere vende tilbage til
gennemsigtighedsprincippet. Bestemmelsen om afgiftspligt står i § 3 e, stk.
4. Det er en betingelse for afgiftspligten efter denne bestemmelse dels, at
der foreligger en investeringsforening og dels, at den ikke er omfattet af
investeringsforeningslovgivningen her og indenfor EU's område på grundlag af
rådsdirektiv 85/611/EØF om investeringsforeninger m.fl.
Det foreslåede § 3 e, stk. 5, har betydning for forsikringsselskaber og
pensionskasser. Bestemmelsen går ud på, at disse skal medtage afkastet af
investeringsbeviser løbende, samtidig med at det optjenes. Det skyldes, at
kalenderår og afgiftsår falder sammen.
Det foreslåede § 3 e, stk. 6, har betydning for pengeinstitutterne. Som
beskrevet i de almindelige bemærkninger indgiver de en endelig opgørelse for
et afgiftsår, der løber fra den 1. december indtil den 30. november den
følgende 15. december. På dette tidspunkt kan investeringsforeningernes
bidrag til den realrenteafgiftspligtige indkomst i det pågældende år endnu
ikke gøres op, og det foreslås derfor først at medregne det i det følgende
år.
Til nr. 4 og 6
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af forslaget under nr. 3.
Til nr. 8
Det foreslås i bestemmelsen at foretage et tillæg til afgiftsgrundlaget
fra investeringsbeviser i pengeinstitutter under hensyntagen til, at der
gives et års udsættelse med indtægtsførsel og dermed også betaling af
afgiften.
Til nr. 9
Det foreslås i en ny § 3 f at indsætte en værnsregel, der skal forhindre
realrenteafgiftsspekulation via investering i f.eks. obligationsbaserede
aktieselskaber.
Ifølge den foreslåede bestemmelse vil der under visse betingelser indtræde
afgiftspligt af ellers afgiftsfrie aktier, anparter og andelsbeviser samt
delvis afgiftsfrie konvertible obligationer.
Der vil kun kunne indtræde afgiftspligt efter den foreslåede bestemmelse,
hvis der er tale om aktier m.v. i enten tilknyttede eller associerede
virksomheder. Tilknyttede og associerede virksomheder er nærmere defineret i
bekendtgørelsen om livsforsikringsselskabers og pensionskassers
årsregnskaber, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994.
I medfør af bekendtgørelsens § 2, nr. 5, er tilknyttede virksomheder
defineret som et selskabs dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses
dattervirksomheder. Dvs. der er tale om virksomheder inden for den koncern,
som livsforsikringsselskabet eller pensionskassen tilhører.
I medfør af bekendtgørelsens § 2, nr. 2, er associerede virksomheder
defineret som virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et
selskab og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en
betydelig indflydelse på virksomhedernes driftsmæssige og finansielle
ledelse. Et forsikringsselskab formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis
selskabet og dets dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at forhindre, at de
afgiftspligtige institutioner konverterer afgiftspligtigt aktieafkast til
f.eks. afgiftsfrit obligationsafkast. Dette kan efter de gældende regler ske
meget enkelt ved at placere en del af institutionens obligationsbeholdning i
et datterselskab.
For datterselskaber gør der sig det yderligere moment gældende, at i
medfør af lov om forsikringsvirksomhed § 128, stk. 2 og 4, vil
datterselskabets underliggende aktiver kunne anses for at indgå til sikring
af livsforsikringsselskabets forsikringsmæssige hensættelser. Dette gælder de
tilfælde, hvor der er tale om en dattervirksomhed, hvis aktiviteter er
begrænset til at foretage eller forvalte livsforsikringsselskabets
investeringer. I disse tilfælde er det muligt at »se igennem«
aktierne. Obligationer anbragt afgiftsfrit i sådanne datterselskaber vil
således alligevel kunne indgå, som om livsforsikringsselskabet var den
direkte ejer.
Det er dog ikke anset for tilstrækkeligt kun at medtage aktier m.v. i
datterselskaber. Dette skyldes hensynet til, at livsforsikringsselskabet og
pensionskassen har fri mulighed for at investere op til 40 pct. af sine
forsikringsmæssige hensættelser i f.eks. aktieselskaber. Det er således ikke
fundet afgørende, at der er tale om investeringer, der kan medregnes til de
sikre aktiver.
Det er dog anset for hensigtsmæssigt kun at medtage de aktieinvesteringer,
hvor det må antages, at forsikringsselskabet har haft mulighed for at påvirke
selskabets investeringspolitik. Dvs. hvor der må anses for at være en fare
for, at selskabet har kunnet udnyttes til afgiftsspekulation.
Dette gælder først og fremmest selskaber inden for
livsforsikringsselskabets egen koncern. Herudover er dog medtaget de såkaldte
associerede virksomheder, hvor livsforsikringsselskabet må anses for at udøve
en betydelig indflydelse herunder indflydelse på den finansielle ledelse.
Det er ikke hensigten at ramme livsforsikringsselskabers eller
pensionskassers almindelige aktieinvesteringer i børsnoterede selskaber.
Den anden betingelse, der skal være opfyldt, førend der indtræder
afgiftspligt, er, at det pågældende aktieselskab m.v. i væsentlig grad må
anses for at investere i afgiftspligtige aktiver.
Begrebet »væsentlig grad« er i bestemmelsen defineret som det
forhold, at selskabet m.v. investerer mindst henholdsvis 5 eller 10 pct. af
sin samlede aktivmasse i afgiftspligtige aktiver. For tilknyttede
virksomheder foreslås grænsen fastsat til 5 pct., mens den for associerede
virksomheder foreslås fastsat lidt højere til 10 pct. Den lidt højere grænse
er fastsat for at tage højde for, at livsforsikringsselskabet eller
pensionskassen ikke har bestemmende indflydelse på de associerede selskaber.
De 5 hhv. 10 pct. skal måles i forhold til aktivmassen den 31. december.
Reglerne betyder, at uanset at der er tale om en investering i et
tilknyttet eller associeret selskab, vil der ikke uden videre indtræde
afgiftspligt. Afgiftspligten vil afhænge af, hvorvidt det tilknyttede eller
associerede selskab i væsentlig grad investerer i afgiftspligtige aktiver.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det i bestemmelsen er forudsat, at
det tilknyttede eller associerede selskab uden begrænsninger kan investere i
fast ejendom. Dvs. at livsforsikringsselskaber og pensionskasser fortsat har
mulighed for at investere i datterejendomsselskaber. Disse
datterejendomsselskaber vil dog kun i begrænset omfang kunne investere i
f.eks. obligationer.
Afgiftspligten indtræder kun, hvis væsentlighedsgrænsen har været
overskredet i mindst 3 måneder af afgiftsåret. Såfremt dette har været
tilfælde, vil der indtræde afgiftspligt for hele afgiftsåret. Dette svarer
til de gældende regler for aktier omfattet af realrenteafgiftslovens § 3 a om
aktier i udenlandske investeringsselskaber.
Til nr. 10
Ændringen er redaktionel. Pengeinstitutterne har altid opgjort
realrenteafgiftsgrundlaget med udgangspunktet i perioden fra 1. december til
30. november, selvom afgiftsåret formelt var kalenderåret. Hjemmelen til
pengeinstitutternes fremgangsmåde, er gældende rets § 13, stk. 2, i
realrenteafgiftsloven. Forslaget går ud på at tilpasse sprogbrugen til
virkeligheden, således at perioden fra 1. december til 30. november også i
loven kaldes for afgiftsåret.
Til nr. 12 og 13
Det foreslås i realrenteafgiftslovens § 5 A at indføje rene
risikoforsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4.
Herved fritages ikke-fradragsberettigede rene risikoforsikringer for
realrenteafgift og sammenhængen mellem fradragsret og realrenteafgift
understreges.
Til nr. 15, 16, 18, 21, 22, 23 og 27
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af den ændrede
formulering af realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
16 og 18.
Til nr. 17
Ved den foreslåede ændring justeres det generelle overgangsfradrag,
således at det direkte af bestemmelsen fremgår, hvilke hensættelser der
indgår ved opgørelsen af fradraget.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er overgangsfradraget
fastsat som en brøk. Brøken skal udtrykke den del af de samlede passiver, der
udgøres af forsikringstagernes opsparing fra før 1983, idet det er den hertil
svarende del af afkastet, der skal fritages for afgift.
Efter de gældende bestemmelser er forsikringstagernes opsparing defineret
via reserverne. Begrebet reserver har dog vist sig at være et unøjagtigt
begreb. Endvidere er de regnskabsmæssige regler ændret, således at begrebet
reserver i dag har en anden betydning end tidligere. Det foreslås derfor i en
ny udformning af bestemmelsen mere nøjagtigt at definere, hvad der må
karakteriseres som forsikringstagernes opsparing, og at definere dette i
overensstemmelse med de nugældende regnskabsmæssige regler. Det foreslås
således at omformulere tælleren i overgangsbrøken.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor overgangsfradraget beregnes på
grundlag af de aktuelle hensættelser, skal kun livsforsikringshensættelserne
eller pensionshensættelserne indgå i overgangsbrøkens tæller.
Livsforsikringshensættelserne er udtryk for værdien af
livsforsikringsselskabets forsikringsaftaler. Pensionshensættelserne er
tilsvarende udtryk for pensionskassens pensionsaftaler. Dvs. at der er tale
om hensættelser til dækning af de aktuarmæssigt opgjorte forpligtelser over
for de forsikrede.
Livsforsikrings- og pensionshensættelserne er en del af
livsforsikringsselskabernes forsikringsmæssige hensættelser
(pensionskassernes pensionsmæssige hensættelser). Også
livsforsikringsselskabets erstatningshensættelser er en del af de
forsikringsmæssige hensættelser. Erstatningshensættelserne er dog udtryk for
hensættelser til dækning af forsikringsbegivenheder, der er indtrådt, men som
endnu ikke er anmeldt eller udbetalt. Overgangsfradraget omfatter kun
forsikringsaftaler, der stadig er virksomme, og ved overførslen af kapitalen
fra livsforsikringshensættelserne til erstatningshensættelserne anses dette
krav ikke for opfyldt, og den udgår af overgangsbrøkens tæller.
For så vidt angår livsforsikringsselskabers bonusudjævningshensættelser,
er der tale om beløb, der er hensat til udjævning af bonusudlodninger over en
flerårig periode. Der er dog ikke tale om aktuarmæssigt opgjorte
hensættelser, der må anses for at udgøre en opgjort forpligtelse over for de
forsikrede. På denne baggrund foreslås det, at disse hensættelser heller ikke
indgår i overgangsbrøkens tæller.
Efter forslaget er der ikke mulighed for at lade egenkapitalposter indgå
ved beregningen af overgangsfradraget. Dette må anses for at være i
overensstemmelse med hensigten med overgangsfradraget, idet fradraget kun
tilsigter at afgiftsfritage afkast af forsikringstagernes opsparing.
I mange tilfælde vil det stadig være 1982-reserven, der skal anvendes ved
opgørelsen af overgangsfradraget. Det foreslås, at der i disse tilfælde skal
tages udgangspunkt i præmiereserven med tillæg af en forholdsmæssig del af
bonusfonden.
Præmiereserven er den tidligere regnskabsmæssige benævnelse af
livsforsikringshensættelser og pensionshensættelser.
Bonusfonden eksisterer ikke i de nugældende regnskabsmæssige regler og kan
ikke fuldt ud sammenlignes med bonusudjævningshensættelserne. Til forskel fra
bonusudjævningshensættelserne indeholdt bonusfonden også fordelt bonus.
Idet bonusfonden også indeholdt fordelt bonus, og idet der er tale om en
hensættelse, der er opgjort i 1982, og som derfor ikke længere kan påvirkes,
foreslås det at bonusfonden kan medregnes i de tilfælde, hvor der ved
beregningen af brøken skal anvendes 1982-tal.
Til nr. 19
På tilsvarende måde som ved det generelle overgangsfradrag i
realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at også
overgangsfradraget for forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for
disses tjenestemandspensionsforpligtelser skal beregnes på grundlag af
livsforsikrings- og pensionshensættelserne.
Til nr. 20
Det foreslås i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 2, at fastslå, at der ved
beregningen af overgangsfradraget i henhold til § 8, stk. 1, skal bortses fra
en eventuel statsgaranti eller et tilsagn om statslig underskudsdækning.
Forslaget er møntet på de statsgarantede pensionskasser og andre
pensionskasser, der har statsgaranti, eller som er tilsikret en statslig
underskudsdækning, jf. de almindelige bemærkninger. At statsgarantien og
tilsagn om statslig underskudsdækning, ikke skal medregnes gælder både ved
opgørelsen af de pensionshensættelser, der indgår i opgørelsen af
overgangsbrøkens tæller, og ved opgørelsen af de samlede passiver, der indgår
i dens nævner. Hverken udtrykkelige eller stiltiende tilsagn om
underskudsdækning må medtages. Det samme gælder forventninger om
underskudsdækning.
Man må altså heller ikke som hensættelser medregne et beløb svarende til
de hensættelser, som kassen egentlig burde have foretaget, hvis
hensættelserne fuldt ud skulle have modsvaret kassens pensionsforpligtelser
efter en aktuarmæssig opgørelse. Gør kassen det, medregner den reelt tilsagn
eller forventninger om underskudsdækning udefra. Det må den ikke efter
forslaget. Kassen må alene medtage de faktiske hensættelser.
Til nr. 24
Bestemmelsen, der foreslås ophævet indeholder gældende retsregler om, at
realrenteafgiften afregnes året efter uden forrentning.
Til nr. 25, 26, 28 og 29
Bestemmelserne indeholder dels redaktionelle ændringer som følge af, at
perioden 1. december til 30. november betegnes som afgiftsår og dels
ophævelsen af regler om, at banker kan anvende kalenderåret som afgiftsår.
Det sidste forekommer nemlig ikke i praksis.
Til nr. 30
Bestemmelsen indeholder bestemmelsen om de opgørelser, som
investeringsforeningerne sender til pengeinstitutter, forsikringsselskaber og
pensionskasser, for at disse kan beregne realrenteafgiften. Forslaget til §
15 a, stk. 1, er en i hovedtrækkene uændret gengivelse af de hidtidige
oplysningsregler i § 10 b, som handler om de oplysninger, der skal gives, når
der ikke udfærdiges daglige opgørelser. Forslaget til § 15 a, stk. 2,
vedrører de oplysninger, der skal gives, når der udfærdiges daglige
opgørelser. Den skal sammenholdes med ændringsforslaget under nr. 36,
hvorefter ministeren kan give nærmere regler om oplysningspligten, herunder
regler om, hvornår meddelelse kun skal ske på opfordring.
Til nr. 31
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at ved ophævning på grund af
pensionering kan det senest opgjorte forholdstal bruges.
Forslaget gælder udbetaling ved den pågældendes aftalte alder,
invaliditet, eller død. Den typiske aftalte alder, der fremgår af den
oprindelige bankaftale vil være over 60 år, men for grupper, hvor
Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder, kan den være lavere. Den
aftalte invaliditetsgrad vil være en invaliditet, der efter reglerne i
invalidepensionslovgivningen berettiger den pågældende til at modtage højeste
eller mellemste invalidepension.
Forslaget gælder kun afkast fra investeringsbeviser, hvor foreningen ikke
foretager en løbende opgørelse af forholdstallet.
Hvad der ligger i, at det er de senest opgjorte forholdstal, der skal
bruges, kan belyses igennem følgende.
Ved pensionering i tidsrummet fra den 1. januar indtil den 1. april kendes
hverken det aktuelle års eller det foregående års forholdstal. Man kan derfor
bruge forholdstallet et år tidligere. Ved pensionering i perioden fra den 1.
april til den 31. december kendes det aktuelle års forholdstal ikke. Derimod
kendes det umiddelbart forudgående års tal, som derfor er det tal, der skal
bruges.
Til nr. 32 og 33
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene under nr. 25 og
26.
Til nr. 34
Det foreslås i § 28 at indsætte hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform
kan fastsættes nærmere forskrifter med henyn til indgivelse af oplysninger
til brug for afgørelse af om og i givet fald i hvilket omfang, der indtræder
afgiftspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 3 f om obligationsbaserede
aktieselskaber.
Til nr. 35
Forslaget indeholder bestemmelser om, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelserne. Ved løbende opgørelser kan ministeren således lempe
kravet om daglige opgørelser. Der henvises nærmere herom til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 36
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 29.
Til nr. 37
Forslaget indeholder bestemmelser om, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler for fremgangsmåden, når realrenteafgiften skal omberegnes ved
ophævelsen af en pensionsordning på grund af pensionering og pensionisten vil
benytte det aktuelle års forholdstal i stedet for tidligere års.
Til § 2
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af den ændring i
realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, der blev foretaget ved lov nr. 299 af 27.
april 1994 om beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer m.v.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med afgiftsåret 1995.
Dette gælder den foreslåede ændrede formulering af realrenteafgiftslovens
overgangsregel, samt reglerne vedrørende investeringsbeviser. Resten af
forslaget, dvs. værnsregelen vedrørende obligationsbaserede aktieselskaber og
realrenteafgiftsfritagelsen af rene risikoforsikringer skal have virkning fra
og med afgiftsåret 1996.
Den redaktionelle ændring af selskabsskattelovens § 13 B foreslås at
skulle have virkning fra og med den 1. januar 1995 dvs. samtidig med
ikrafttrædelsen af lov nr. 299 af 27. april 1994.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der
ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:
. . .
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »,§ 3 a og § 3
d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.
§ 3. . . .
Stk. 2. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige rente af
kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af
afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende
banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det
årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, § 3 a og § 3 d medregnes.
. . .
3. I § 3 e ophæves stk. 1, og i stedet indsættes:
»Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter den
afgiftspligtige del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab, der er oppebåret i den del af kalenderåret, hvori
investeringsbeviset er indgået i en afgiftspligtig ordning.
Stk. 2. Den afgiftspligtige del opgøres på grundlag af forholdet
mellem hele kalenderårets afgiftspligtige indtjening i investeringsforeningen
og hele kalenderårets samlede indtjening.
Stk. 3. Investeringsforeninger, der foretager løbende opgørelser
efter § 15 a, stk. 2, kan i stedet vælge, at den afgiftspligtige del for alle
medlemmer opgøres på grundlag af forholdet mellem den afgiftspligtige
indtjening og den samlede indtjening i investeringsforeningen i den del af
kalenderåret, hvor investeringsbeviset er indgået i den afgiftspligtige
ordning. Valget skal være truffet inden begyndelsen af det kalenderår, for
hvilket det skal have virkning.
Stk. 4. Ved investeringsforeninger, der ikke er omfattet af
rådsdirektiv 85/611/EØF, er udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab, fuldt ud afgiftspligtige, medmindre
investeringsforeningen foretager løbende opgørelser efter § 15 a, stk. 2, og
vælger opgørelse efter stk. 3. Valget skal være truffet en gang for alle
inden begyndelsen af det kalenderår, hvor det første gang skal have virkning.
Såfremt en investeringsforening ophører med at opfylde sin oplysningspligt
efter § 15 a, bliver hele afkastet afgiftspligtigt både i det pågældende og i
de følgende år.
Stk. 5. Kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et
investeringsbevis medregnes i det til kalenderåret svarende afgiftsår.
Stk. 6. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer medregnes
kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast fra et investeringsbevis
opgjort efter stk. 1 - 4 dog i det afgiftsår, der svarer til det
efterfølgende kalenderår. Ved ordningens ophævelse medregnes afkastet dog
senest i ophævelsesåret.«
Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 7 - 11.
4. I § 3 e, stk. 2, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 3 - 5« til: »stk. 8 - 10«, og »stk. 6«
ændres til: »stk. 11«.
5. I § 3 e, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres
»stk. 4« til: »stk. 9«, og i nr. 1 ændres »§
3 a« til: »§§ 3 a og 3 f«.
6. I § 3 e, stk. 5, der bliver stk. 10, ændres
»stk. 3, nr. 1« til: »stk. 8, nr. 1«, og »stk. 3,
nr. 2« ændres til: »stk. 8, nr. 2«.
7. I § 3 e, stk. 6, der bliver stk. 11, indsættes
efter sidste pkt:
»Ved opgørelsen af den samlede indtjening i en del af kalenderåret
gælder tilsvarende regler, idet den pågældende periode træder i stedet for
kalenderåret.«
8. I § 3 e indsættes efter stk. 6, der bliver
stk. 11 :
» Stk. 12. Hvis kalenderårets realrenteafgiftspligtige afkast
fra samtlige investeringsbeviser, der er omfattet af stk. 1 - 4, og som
indgår i en af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer, er positiv,
forhøjes afgiftsgrundlaget med et tillæg, inden afgiftsberegningen finder
sted. Tillægget beregnes som det samlede afkast fra investeringsbeviserne
ganget med et års rente. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b,
nævnte rente til brug for afgiftssatsen i afgiftsåret.«
§ 3 e. Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter den
afgiftspligtige del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab, der er oppebåret i den del af kalenderåret, hvor
investeringsbeviset er indgået i en afgiftspligtig ordning. Den
afgiftspligtige del opgøres på grundlag af forholdet mellem hele
kalenderårets afgiftspligtige indtjening i investeringsforeningen og hele
kalenderårets samlede indtjening. Når investeringsbeviset sælges eller udgår
af en afgiftspligtig ordning, anvendes sidste kalenderårs henholdsvis
afgiftspligtige og samlede indtjening. Hvis investeringsforeningen er stiftet
i kalenderåret, anvendes dog forholdet mellem den afgiftspligtige og samlede
indtjening i kalenderåret, der er kendt, når afgiften beregnes. Hvis
indtjeningen ikke kan fordeles, anses hele indtjeningen for afgiftspligtig.
Afgiftsberegningen kan dog senere ændres på grundlag af oplysninger om
fordelingen.
Stk. 2. Investeringsforeningen opgør kalenderårets afgiftspligtige
indtjening efter reglerne i stk. 3-5. Investeringsforeningen opgør
kalenderårets samlede indtjening efter reglerne i stk. 6.
Stk. 3. Afgiftspligtig indtjening omfatter alt formueafkast i
investeringsforeningen, der ikke er omfattet af stk. 4, herunder:
1) Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 a, 3, 4 og 5, og § 3 a.
2) Kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på de i § 3,
stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible
obligationer.
Stk. 4. Afgiftsfri indtjening omfatter formueafkast som nævnt i §
3, stk. 3, nr. 2-7, 8-11 og 13.
Stk. 5. Ved opgørelsen af formueafkast som nævnt i stk. 3, nr. 1,
finder § 4, stk. 2, 1. pkt., § 4, stk. 5, § 4 a, § 4 b, § 4 c, 1. pkt., og §
5 tilsvarende anvendelse. Formueafkast som nævnt i stk. 3, nr. 2, opgøres
efter reglerne i § 4, stk. 5.
Stk. 6. Kalenderårets samlede indtjening opgøres som summen af
udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på de
enkelte medlemmers andele i investeringsforeningen, herunder på andele, der
indfries eller emitteres i løbet af kalenderåret.'
10. § 4, stk. 1, affattes således:
»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret
er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder
afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.«
§ 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i kalenderåret
(afgiftsåret), jf. dog § 13, stk. 2.
. . .
11. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
§ 4. . . .
Stk. 5. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 3 a nævnte ændringer i
kursværdien opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året
før afgiftsåret og den 31. december i afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres
ændringerne som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31.
december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab opgøres som
forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret,
henholdsvis anskaffelsessummen, og salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta
opgøres kursværdien i danske kroner.
. . .
12. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1-4«.
13. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.
§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er
ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3.
Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, og de samlede passiver ved
afgiftsårets udløb.
Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved
fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra
den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af
hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør
af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved
beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i
det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.
14. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:
»§§ 3 a og 3 f«.
§ 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber nedsættes
afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet
mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, og
§ 3 a og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det
afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, ganget med 100. Afkastet som nævnt
i § 3, stk. 3, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
15. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:
»hensættelse«.
§ 7. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i
genforsikring har afgivet en reserve, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i
sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter
§ 8, stk. 3, af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede reserve.
Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har
modtaget en reserve, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit
afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke
deponerede reserve. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk.
1.
Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af afgiftsårets
gennemsnitlige ikke deponerede reserve.
Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos det
afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs
afgiftsgrundlag.
Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det afgivende
selskabs afgiftsgrundlag.
16. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«
til: »følgende hensættelser«.
17. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikrings- og pensionshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af en forholdsmæssig
andel af bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser omfattet af
nr. 2,».
18. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
19. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »fordelte og
ufordelte reserver« til: »livsforsikrings- og
pensionshensættelser« og »reserver« ændres til:
»hensættelser«.
20. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres
ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel
statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses
fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der
modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i
genforsikring.«.
21. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«
til: »Hensættelser«.
22. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder
til: »hensættelserne«.
23. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
§ 8. For de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige nedsættes
afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke
betales afgift af den del, som summen af følgende reserver udgør af samtlige
passiver:
1) reserver vedrørende forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft
ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, dog for
hver forsikring eller pensionsaftale højst reserven opgjort ved udgangen af
1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte reserver på dette
tidspunkt bortset fra reserver omfattet af nr. 2,
2) reserver vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj
1982, jf. stk. 3, og
3) fordelte og ufordelte reserver vedrørende forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i
det omfang, disse reserver ikke indgår i nr. 1.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte reserver og passiver i øvrigt opgøres
ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen bortses fra reserver vedrørende
overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer reserver vedrørende
forsikringer afgivet i genforsikring.
Stk. 3. Reserver vedrørende livrenter uden ret til bonus efter
stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes
alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983.
Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af afgiftsåret med en
rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af
livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud
fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt.,
ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. §
24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen
og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter
vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver
serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.
Stk. 4. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen
ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er
påbegyndt, fordeles den del af reserverne, der er fritaget efter stk. 1, på
grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte
medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den
pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det
antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når
pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge
at fordele reserverne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems
pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag,
dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med
fradrag af risikopræmie.
Stk. 5. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og
understøttelsesfonde fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til
forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
afgiftsåret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.
årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982
opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af
afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet
af § 4, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved
udgangen af afgiftsåret.
Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som følge af
efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan ændring
omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem til
udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for
hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.
Stk. 7. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1
nævnte reserver samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene
opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.
. . .
24. § 10 b ophæves.
§ 10 b. Afgiftspligten efter § 3, stk. 1, nr. 3, indtræder, når
generalforsamlingen har godkendt investeringsforeningens årsregnskab.
Afgiftspligten indtræder dog altid senest den 1. juli i det efterfølgende
kalenderår. Hvis investeringsbeviset sælges eller udgår af en afgiftspligtig
ordning, indtræder afgiftspligten på tidspunktet for salget eller udgangen.
Stk. 2. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretager
investeringsforeningen en opdeling af indtjeningen efter § 3 e og meddeler
dette til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med, at
afgiftspligten indtræder efter stk. 1, 1. og 2. pkt.'.
25. § 13, stk. 1, affattes således:
»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter
afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,
nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.
1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til
den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af
opgørelsen.«
26. § 13, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 13. Pengeinstitutter indgiver senest den 15. december i
afgiftsåret opgørelse over det samlede forventede afgiftsgrundlag og den
afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,
nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.
1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Af den opgjorte afgift
beregnes renter som nævnt i § 12. Afgiften med fradrag af den beregnede rente
indbetales aconto af pengeinstituttet til den centrale told- og
skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2. I stedet for at anvende reglen i stk. 1 kan
pengeinstituttet for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige
opsparingsformer, herunder særskilt for kontantkonti som nævnt i § 3, stk. 2,
vælge at foretage en endelig opgørelse, som indsendes samtidig med
indbetaling af afgiften senest den 15. december i afgiftsåret.
Afgiftsgrundlaget udgør i så fald det i § 3, stk. 1, og § 3 a nævnte
formueafkast i perioden fra den 1. december i året forud for afgiftsåret til
den 30. november i afgiftsåret. Ved overgang til denne opgørelse medregnes
dog kun afkast fra den 1. januar i afgiftsåret til den 30. november i samme
år. Til beregning af den forholdsmæssige afgiftsfritagelse for indeståendet
ved udgangen af 1982 efter § 8, stk. 9 og 10, træder værdien af indeståendet
den 30. november i afgiftsåret i stedet for værdien af indeståendet ved
udgangen af afgiftsåret.
Stk. 3. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg eller fradrag
af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften vedrører, en
uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve
beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er
knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed
kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats.
Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens betaling underrette den
afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren
samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige indkomst.
27. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
§ 14. . .
Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige
passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8, stk. 1,
nr. 1, opgjorte reserver, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse
indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
28. I § 15, 1. pkt., ændres »afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf« til: »det i § 3, stk. 1, nr. 3, nævnte
formueafkast«, og »bortset fra konti, hvor afgiften er endeligt
opgjort efter § 13, stk. 2« udgår.
29. I § 15, sidste pkt., ændres »§ 13, stk. 3«
til: »§ 13, stk. 2«.
§ 15. Pengeinstitutter indgiver senest den 15. juli i året efter
afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige
del heraf samt af afgiften for afgiftsåret for hver af de i § 2, stk. 2,
nævnte afgiftspligtige opsparingsformer bortset fra konti, hvor afgiften er
endeligt opgjort efter § 13, stk. 2. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr. 1
og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Af forskellen mellem den
beregnede endelige afgift og den beregnede acontoafgift for afgiftsåret
beregnes renter fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling
sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den
centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer
til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for
året efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog
kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Bestemmelserne i § 13, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
31. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.:
»Når ophævelse sker ved den pågældendes aftalte alder, invaliditet
eller død, foretages opgørelsen efter § 3 e, stk. 2, på grundlag af forholdet
mellem det senest opgjorte års henholdsvis afgiftspligtige indtjening og
samlede indtjening i foreningen i stedet for samme års indtjening. Den
afgiftspligtige kan dog efterfølgende vælge at få omberegnet
realrenteafgiften efter forholdet mellem samme hele års henholdsvis
afgiftspligtige og afgiftsfri indtjening. Ved opgørelsen af realrenteafgiften
for investeringsbeviser, når ophævelse sker i andre tilfælde, er
pengeinstituttets forpligtelse til at tilbageholde et tilstrækkeligt
kontantbeløb begrænset til investeringsbevisets værdi.«
§ 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3
måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig
opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af
afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der
ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder
et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag
af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af
eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og
skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende
afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales.
Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige
underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af
afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for
afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke
forfaldne renter.
. . .
32. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.
33. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.
3« til: »§ 13, stk. 2«.
§ 18. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer
opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den centrale
told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del
heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter
§§ 12-13, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige
opgørelse eller beregning efter §§ 13, stk. 2, og 14-16 for urigtig,
forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og
beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har
indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling.
Stk. 5. Medfører en ændring, at et acontoafgiftsbeløb eller et
endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift.
Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra
den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i
pengeinstitutter finder § 13, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
. . .
34. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»oplysninger vedrørende« følgende: »aktivmassens sammensætning
og udvikling i løbet af året i tilknyttede og associerede virksomheder, jf. §
3 f samt oplysninger vedrørende«.
35. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:
»11) regler for opgørelserne efter § 15 a, herunder lempelse af
kravet om daglige opgørelser,».
36. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 15 a
over for de afgiftspligtige og pengeinstitutterne, herunder regler om,
hvornår meddelelse kun skal ske på opfordring,».
37. I § 28, stk. 1, indsættes som nr. 13:
»13) fremgangsmåden ved omberegning af afgift efter § 16, stk.
1.«
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens
administration, herunder:
. . .
3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og
Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b
og 3 c, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,
. . .
11) regler for opgørelsen efter § 10 b, stk. 2,
12) regler for investeringsforeningers oplysningspligt over for de
afgiftspligtige og pengeinstitutterne efter § 10 b, stk. 2.
Efter 2. behandling den 30. maj 1995
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 28. september 1994, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
2. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud,».
3. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres », § 3 a og § 3
d« til: »og §§ 3 a, 3 d og 3 f«.
4. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:
»7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, jf. § 3 e,».
5. § 3 e affattes således:
»§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter
højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt
i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er
kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for
fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.
3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i
afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller
overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra
en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra
afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af
udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen
i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en
investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen
for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.«
6. Efter § 3 e indsættes som ny paragraf:
»§ 3 f. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast
som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1,
nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf. dog stk. 5.
Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte
selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten
ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31.
december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive
negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.
Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver
erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur
og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,
et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af
årsomsætningen.
Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som
skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med
egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne
udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.
december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter
stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de
følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.
For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.
Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange
instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen
efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange
solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange
mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.
Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i
selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses
koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter
heller ikke afkast i et koncernforbundet børsnoteret moder- eller
søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overstiger 10 pct. af
stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke
udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.
Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme
aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse
eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte
eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.
Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel
svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab.
Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.
Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en
sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den
effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af
afgiftsgrundlaget efter stk. 7.
Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne
selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat
nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af
afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats.
Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås
afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den
afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den
effektive afgiftssats beregnes med en decimal.
Stk. 11. Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10,
stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for
afgiftsåret.
Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter
stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som
nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige
kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige
principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.«
7. § 4, stk. 1, affattes således:
»Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i afgiftsåret. Afgiftsåret
er kalenderåret. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder
afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.«
8. I § 4, stk. 5, ændres »§ 3 a« til: »§§ 3
a og 3 f«.
9. I § 5 A, stk. 1, ændres »pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 1-3« to steder til: »pensionsbeskatningslovens § 53 A,
stk. 1-4«.
10. I § 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3« til:
»pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4«.
11. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 3 a« til:
»§§ 3 a og 3 f«.
12. I § 7 ændres »reserve« fem steder til:
»hensættelse«.
13. I § 8, stk. 1, ændres »følgende reserver«
til: »følgende hensættelser«.
14. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg
af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der
ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt bortset fra hensættelser
omfattet af nr. 2,».
15. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
16. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner
for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri
indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.«
17. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres
ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel
statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses
fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der
modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.«
18. I § 8, stk. 3, 1. pkt., ændres »Reserver«
til: »Hensættelser«.
19. I § 8, stk. 4, ændres »reserverne« to steder
til: »hensættelserne«.
20. I § 8, stk. 5, indsættes efter »hjælpe- og
understøttelsesfonde«: »samt for statsgaranterede pensionskasser,
der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995«.
21. I § 8, stk. 7, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
22. § 10 b affattes således:
»§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget
foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af
udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige
eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens indtræden.«
23. § 13, stk. 1, affattes således:
»Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter
afgiftsårets udløb en endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf samt over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2,
nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr.
1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Afgiften indbetales til
den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af
opgørelsen.«
24. § 13, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
25. I § 14, stk. 2, ændres »reserver« til:
»hensættelser«.
26. § 15 ophæves.
27. I § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13«.
28. I § 18, stk. 5, sidste pkt., ændres »§ 13, stk.
3« til: »§ 13, stk. 2«.
29. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»oplysninger vedrørende« ordene: »aktivmassens sammensætning
og udvikling i løbet af året i tilknyttede og associerede virksomheder, jf. §
3 f, samt oplysninger vedrørende«.
30. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:
»11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10
b,».
31. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk.
1,».
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, som senest ændret ved § 14 i
lov nr. 313 af 17. maj 1995, ændres i § 13 B, stk. 1, »stk. 3,
nr. 9« til: »stk. 3, nr. 8«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1995. Det gælder
dog ikke § 1, nr. 1, 3, 6, 8, 9, 10, 11 og 29, der har virkning fra og med
afgiftsåret 1996. § 2 har virkning fra og med 1. januar 1995.
Stk. 3. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger har § 1, nr. 2, 4, 5, 22, 26 og 30, virkning fra og med
den 23. maj 1995.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk.
2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, kan investeringsforeninger oprettet
inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995 anses for omfattet af
bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Det er dog en
forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 har
ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne i
realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.
Stk. 5. I lov nr. 299 af 27. april 1994 om ændring af forskellige
skattelove. (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer m.v.)
ophæves § 9, stk. 15 og 16.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 241 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (OVERGANGSREGEL, OBLIGATIONSBASEREDE AKTIESELSKABER, RENE RISIKOFORSIKRINGER OG INVESTERINGSBEVISER) NR L 241 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. august 1995
- 1985 LSF 83 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (VISSE UDENLANDSKE INVESTERINGSSELSKABER) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1995 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.) NR L 117 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 7. maj 1996
- 1985 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (VISSE UDENLANDSKE INVESTERINGSSELSKABER M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998