Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTL 241 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (OVERGANGSREGEL, OBLIGATIONSBASEREDE AKTIESELSKABER, RENE RISIKOFORSIKRINGER OG INVESTERINGSBEVISER) NR L 241 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTL 241Betænkning over lovforslagFolketinget18. august 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Arbejdsmarkedspensionsrådet,

Assurandør-Societetet,

Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation,

Finansrådet,

Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

PFA.

Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de under nr. 1 og 16 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og

KF):

1) Nr. 1, 2, 9, 11, 14 og 34 udgår.

Læs alt

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V, KF og FP):

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud,».«

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:

»7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, jf. § 3 e,».«

4) Nr. 3 affattes således:

»3. § 3 e affattes således:

»§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter

højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er

kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for

fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.

3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i

afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller

overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra

en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra

afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af

udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen

i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en

investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen

for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.«»

5) Nr. 4-8 udgår.

6) Nr. 9 affattes således:

»9. Efter § 3 e indsættes som ny paragraf:

»§ 3 f. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast

som nævnt i § 3, stk 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1,

nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf. dog stk. 5.

Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte

selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten

ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31.

december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive

negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.

Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver

erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur

og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,

et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af

årsomsætningen.

Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som

skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med

egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne

udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.

december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter

stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de

følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.

For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange

instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen

efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange

solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange

mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i

selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses

koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter

heller ikke afkast i et koncernforbundet børsnoteret moder- eller

søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overtiger 10 pct. af

stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke

udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.

Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme

aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50

pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse

eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte

eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.

Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel

svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab.

Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en

sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den

effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af

afgiftsgrundlaget efter stk. 7.

Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne

selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat

nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af

afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats.

Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås

afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den

afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den

effektive afgiftssats beregnes med en decimal.

Stk. 11 . Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10,

stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for

afgiftsåret.

Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter

stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som

nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige

kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige

principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte

datterselskaber.«»

7) Nr. 17 affattes således:

»17. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg

af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og

pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved

udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der

ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte

beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser

omfattet af nr. 2,».«

8) Nr. 19 affattes således:

»19. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner

for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri

indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.«»

9) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 8, stk. 5, indsættes efter »hjælpe- og

understøttelsesfonde«: »samt for statsgaranterede pensionskasser,

der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995«.'

10) Nr. 24 affattes således:

»24. § 10 b affattes således:

»§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget

foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af

udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige

eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens

indtræden.«»

11) Nr. 28 affattes således:

»28. § 15 ophæves.«

12) Nr. 29, 30 og 31 udgår.

13) Nr. 35 affattes således:

»35. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:

»11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10

b,».«

14) Nr. 36 affattes således:

»36. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk.

1,».«

15) Nr. 37 udgår.

Til § 3Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og

KF):

16) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 1, 2, 9, 11, 12, 13, 14

og 34« til: »§ 1, nr. 12 og 13«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med

undtagelse af V, KF og FP):

17) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsordninger har § 1, nr. 01, 02, 3, 24, 28 og 35, virkning fra og med

den 23. maj 1995.«

18) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e,

stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, kan investeringsforeninger

oprettet inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995 anses for omfattet af

bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Det er dog en

forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 har

ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne i

realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 16 Mindretallet stiller ændringsforslagene for at sikre, at

der også i fremtiden er mulighed for privat boligbyggeri.

Til nr. 2-5, 11, 12 og 15 Lovforslaget indeholder nogle tilpasninger af de

regler om realrenteafgift af investeringsbeviser, som blev gennemført ved lov

nr. 299 af 27. april 1994.

Både den oprindelige lov og lovforslaget tager udgangspunkt i et

gennemsigtighedsprincip, således at udgangspunktet i reglerne er, at det

realrenteafgiftspligtige investeringsforeningsmedlem skal betale

realrenteafgift, som om investeringsforeningens aktiver var ejet direkte af

medlemmet.

Det har dog efterfølgende vist sig, at dette gennemsigtighedsprincip er

meget svært at gennemføre. Det er således svært at undgå, at der kan ske

spekulation i reglerne, eller at medlemmerne kan blive udsat for en

utilsigtet høj beskatning.

Dette er især tilfældet i forbindelse med køb og salg af

investeringsbeviser, hvor end ikke en dag til dag-opgørelse af den

afgiftspligtige del kan sikre en korrekt opgørelse af den afgiftspligtige

del. Baggrunden herfor er, at investeringsbeviset købes og sælges til kurser,

der i et vist begrænset omfang afviger fra den indre værdi. Dvs. at det

indtrædende/udtrædende medlem ikke indskyder/udtager en til beviset svarende

del af investeringsforeningens formue. Dette i sig selv gør, at

gennemsigtigheden vanskeligt kan gennemføres.

Hertil kommer, at gennemsigtighedsprincippet kræver fastlæggelse af nogle

meget komplicerede regler, der vil pålægge både investeringsforeningerne,

pengeinstitutterne og skattemyndighederne store administrative byrder.

På denne baggrund foreslås det i ændringsforslaget i vidt omfang at gå

tilbage til det før 1995 gældende princip, hvorefter afkast af

investeringsbeviser enten var fuldt afgiftspligtige eller fuldt afgiftsfrie.

Den fulde afgiftspligt gjaldt for beviser i investeringsforeninger, der

helt eller delvis investerede i afgiftspligtige aktiver, f.eks. obligationer.

Afgiftsfriheden gjaldt for beviser i investeringsforeninger, der udelukkende

investerede i aktiver, hvis afkast var helt eller delvis undtaget fra

afgiftspligt, f.eks. aktier, indeksobligationer og konvertible obligationer.

Det foreslås i en ny § 3, stk. 1, nr. 3, at fastsætte, at udgangspunktet

er, at afkast af investeringsbeviser er afgiftspligtigt - ændringforslag nr

2.

Herudover foreslås det i en ny § 3, stk. 3, nr. 7, at fastsætte, at en del

af afkastet vil kunne være afgiftsfrit - ændringsforslag nr. 3.

Afgiftsfriheden afgrænses af nye regler i § 3 e - ændringsforslag nr. 4.

I den foreslåede bestemmelse i § 3 e foretages for det første en

opsplitning imellem de investeringsforeninger, der må betragtes som

aktieafdelinger og blandede afdelinger i øvrigt. For det andet foretages der

en opsplitning af afkastet i udbytter på den ene side og kursværdiændringer

og kursgevinster og -tab på den anden side.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 1, omfatter det, der må betegnes

som aktieafdelinger.

Investeringsforeningerne har fremsat ønske om i rene aktieafdelinger at få

mulighed for at afdække risikoen ved især udenlandske aktier via anvendelse

af finansielle instrumenter. Endvidere ønsker investeringsforeningerne at

have mulighed for i kortere perioder at have kontante beløb stående.

På denne baggrund foreslås det i § 3 e, stk. 1, at fastsætte, at

investeringsforeninger omfattet af denne bestemmelse ifølge vedtægterne

maksimalt må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt afgiftspligtige

finansielle instrumenter omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2 a. For så vidt angår

de finansielle instrumenter, skal der være tale om aktiver, der har til

hensigt at sikre en kursrisiko.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 2, omfatter det, der må betegnes

som blandede afdelinger, dvs. investeringsforeninger, som rent faktisk

foretager investeringer i afgiftspligtige aktiver ud over den i § 3 e, stk.

1, fastsatte grænse.

For så vidt angår afgiftspligten af afkastet af beviserne i de to typer af

investeringsforeninger foreslås følgende:

For aktieafdelinger med maksimalt 25 pct. af aktivmassen i kontanter og

finansielle instrumenter foreslås, at kursværdiændringer og kursgevinster og

-tab er afgiftsfrie.

For at fastholde afgiftspligten af de afgiftspligtige aktiver i disse

foreninger foreslås det, at udlodningen fra disse afdelinger gøres delvis

afgiftspligtig svarende til den del af udlodningen, der må anses for at

hidrøre fra afkastet af disse aktiver. Udlodningen anses dog primært at

hidrøre fra afkastet af disse aktiver.

For så vidt angår blandede afdelinger, foreslås, at udgangspunktet er, at

udbytter, kursværdiændringer og kursgevinster og -tab er afgiftspligtige.

For så vidt angår udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, hvor

udlodningen må anses for at afspejle et enkelt års afkast, foreslås det at

opdele denne på tilsvarende måde som i de ovenfor nævnte aktieafdelinger i en

afgiftspligtig og en afgiftsfri del alt efter karakteren af det afkast i

investeringsforeningen, der danner grundlag for udlodningen. Udlodningen

anses dog også i disse tilfælde for primært at hidrøre fra afgiftspligtige

aktiver.

Såfremt en aktieafdeling overskrider 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1, må

investeringsforeningen anses for omfattet af § 3 e, stk. 2.

Investeringsforeninger, der investerer i konvertible obligationer, og som

efter de før 1995 gældende regler ville være fuldt afgiftsfrie, vil efter de

foreslåede regler blive omfattet af bestemmelsen i § 3 e, stk. 2, således at

der vil indtræde afgiftspligt af kursgevinster samt den del af udlodningen,

der hidrører fra renter af de konvertible obligationer. For akkumulerende

afdelinger vil der dog indtræde fuld afgiftspligt også af udlodningen.

Ændringsforslagene vil betyde, at der vil gælde følgende regler for

realrenteafgift af investeringsbeviser: Udlodning Kursværdiændring/

kursgevinst

Udloddende investeringsforeninger

Rene obligationsafdelinger Fuld afgiftspligt Fuld afgiftspligt

Aktieafdelinger med finansielle instrumenter Forholdsmæssig afgiftspligt

Afgiftsfrihed

Blandede afdelinger i øvrigt Forholdsmæssig afgiftspligt Fuld afgiftspligt

Akkumulerende investeringsforeninger

Rene obligationsafdelinger Fuld afgiftspligt Fuld afgiftspligt

Aktieafdelinger med finansielle instrumenter Forholdsmæssig afgiftspligt

Afgiftsfrihed

Blandede afdelinger i øvrigt Forholdsmæssig afgiftspligt Fuld afgiftspligt

Provenu

De foreslåede regler for afgiftsberegning af afkast fra udloddende

investeringsforeninger skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

Til nr. 6 Sigtet med det fremsatte lovforslag er at forhindre, at

afgiftspligtige opnår en besparelse ved at overkapitalisere selskaber, som de

har indflydelse på, med obligationer. Det drejer sig bl.a. om

forsikringsselskabers og pensionskassers placeringer af

realrenteafgiftspligtige obligationer i ejendomsdatterselskaber. For at

forhindre dette er i lovforslaget foreslået en værnsregel, således at der i

visse tilfælde indtræder afgiftspligt, hvis værdien af obligationer m.v.

overstiger 5 pct. i tilknyttede selskaber, dvs. primært datterselskaber og 10

pct. i associerede selskaber, dvs. selskaber med en ejerandel på mellem 20 og

50 pct.

Begrundelsen er, at obligationerne m.v., hvis de var direkte ejet af den

afgiftspligtige, ville være realrenteafgiftspligtige, og at de

afgiftspligtige derfor uden værnsregler ville have en ikke driftsmæssig

begrundet interesse i at flytte obligationer m.v. over til et datterselskab

med en lavere selskabsbeskatning og på denne måde omdanne

realrenteafgiftspligtigt obligationsafkast til realrenteafgiftsfrit udbytte.

Under 1. behandling af forslaget blev det kritiseret af forskellige

partier for at virke for voldsomt, ligesom en række brancheorganisationer har

henvendt sig med en tilsvarende kritik.

Nærværende ændringsforslag begrænser reglerne til kun at omfatte

datterselskaber. Det foreslås, at en del af datterselskabernes finansielle

afkast udskilles som et særligt afgiftsgrundlag for den

realrenteafgiftspligtige. Afgiften af det særlige afgiftsgrundlag beregnes

med en sats, der udgør forskellen mellem den effektive afgiftssats i

selskabet og selskabsskatten, altså netop den besparelse, som kan opnås ved

overkapitalisering. Herved fastholdes hovedsigtet med forslaget samtidig med,

at der tages et vist hensyn til selskabernes driftsmæssigt betingede behov

for kapital.

Ændringsforslaget betyder:

- Reglerne omfatter koncernforbundne selskaber, jf. nedenfor i punkt 1.

- Den tilladelige grænse for obligationsafkastet tager højde for de

forskellige former for virksomhed, som datterselskabet driver, jf. nedenfor i

punkt 3 og 4.

- Afkastet i datterselskabet belægges med en afgift svarende til

realrenteafgiftssatsen, jf. nedenfor i punkt 5.

Den følgende gennemgang af ændringsforslaget er opdelt i følgende punkter:

1. Hvilke aktiebesiddelser omfattes.

2. Afkastet.

3. Bundfradraget.

4. Nedsættelse af afkastet ved ikke fuldt ejede datterselskaber.

5. Særregler om afkast og bundfradrag ved skadesforsikring m.v.

6. Afgiftssatsen.

7. Provenu

1. Hvilke aktiebesiddelser omfattes.

Ændringsforslaget begrænser reglerne til alene at omfatte selskaber, der

indgår i en koncern, der samler mere end 50 pct. af stemmerne eller mere end

50 pct. af aktiekapitalen. (Ændringsforslaget til § 3 f, stk. 6). Kernen i

afgrænsningen er altså datterselskaberne. (Betegnelsen datterselskab i

ændringsforslagets tekst omfatter alle selskaber inden for koncernen, af hvis

afkast der skal betales afgift hos den realrenteafgiftspligtige. Der ligger

altså ikke en selvstændig begrænsning i udtrykket i forhold til

koncerndefinitionen).

I modsætning til, hvad der er tilfældet i lovforslaget, er associerede

selskaber, hvor aktiebesiddelsen kan være ned til omkring 20 pct., ikke

længere omfattet.

Dette skyldes for det første, at hensigten med forslaget ikke er at ramme

institutionelle investorers investeringer i unoterede selskaber. Disse

selskaber vil typisk ikke være egnede til afgiftsspekulation, og den

afgiftspligtige vil med sin mindre ejerandel ikke kunne styre selskabets

dispositioner.

At de associerede selskaber ikke længere er omfattet skyldes for det

andet, at der i stedet fastsættes en regel, hvorefter flere selskaber, der

udøver virksomhed på grundlag af en fælles aftale, i denne relation betragtes

som et selskab. Dette forhindrer, at flere afgiftspligtige slår sig sammen om

afgiftsspekulation via et obligationsbaseret aktieselskab.

Visse særlige tilfælde undtages helt. (Ændringsforslagets § 3 f, stk. 5).

Det er for det første de tilfælde, hvor det selskab, som den

realrenteafgiftspligtige ejer aktier i, selv er realrenteafgiftspligtigt. Som

eksempel kan nævnes en pensionskasse, der ejer et livsforsikringsselskab.

Det er endvidere nogle meget specielle tilfælde, der kan opstå, hvis

f.eks. et realrenteafgiftspligtigt selskab ejer en mindre betydelig post

aktier i et selskab, typisk en bank, der senere bliver hovedaktionær i det

realrenteafgiftspligtige selskab. I et sådant tilfælde bliver banken og den

realrenteafgiftspligtige koncernforbundne, men det synes alligevel mindre

rimeligt at lade den realrenteafgiftspligtiges mindre aktiebesiddelse i

hovedaktionæren blive omfattet af ordningen.

Endelig er statsgaranterede udviklingsselskaber undtaget. De vil ofte i en

opstartfase have et betydeligt behov for en obligationsreserve.

2. Afkastet.

I det enkelte datterselskab opgøres et afkast, der består af

obligationsrenter, kursværdiændringer m.v. og andet realrenteafgiftspligtigt

afkast. Opgørelsen sker efter realrenteafgiftslovens regler.

Obligationsrenteudgifter o.l. kan fratrækkes efter de sædvanlige regler, der

gælder i realrenteafgiftsloven. Overskud eller underskud på fast ejendom

medtages ikke. Det skyldes, at det ikke er hensigten at ramme lejeindtægter

fra byggeri med tillægsafgiften. Det gælder også, selv om byggeriet måtte

være realrenteafgiftspligtigt, hvis det havde fundet sted i det

realrenteafgiftspligtige moderselskab.

Det positive afkast i det enkelte datterselskab afgiftsbelægges med

tillægsafgiften hos det realrenteafgiftspligtige moderselskab, men inden det

sker, foretages der et bundfradrag.

3. Bundfradraget.

Hovedregelen er, at der i det enkelte selskab gives et fradrag, der

beregnes som renten af et formuebeløb på 10 pct. af værdien af

datterselskabets faste ejendomme. Som rente bruges den rente, der anvendes

ved beregning af realrenteafgiftssatsen, jf. § 3 f, stk. 11.

For selskaber, der driver erhvervsvirksomhed som administrationsselskab

eller edb-selskab, foreslås et formuebeløb på halvdelen af årsomsætningen.

4. Særregler om afkast og bundfradrag i datterselskaber, der driver

skadesforsikringsvirksomhed m.v.

Det forekommer, at realrenteafgiftspligtige har indkomstskattepligtige

datterselskaber, der driver skadesforsikring, bankvirksomhed eller

livsforsikring (udenlandske selskaber).

For disse selskaber foreslås særlige regler om afkastet og nedsættelsen af

afkastet. Det er hensigten at ramme overkapitalisering ved obligationer.

Særreglerne er udtryk for, at forsvarlig erhvervsmæssig drift på de anførte

områder kræver tilstedeværelsen af en betydelig egenkapital. For

skadesforsikringsselskabers vedkommende foreligger der således statistisk

materiale, der viser, at egenkapitalen er faldet fra 10 gange det lovpligtige

solvenskrav i 1988 til syv gange det lovpligtige solvenskrav - mindstekravet

til egenkapitalen.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at bevare principperne for,

hvornår der er overdækning, fra brancheaftalen mellem

livsforsikringsselskaberne.

Det betyder, at man beregner et stipuleret obligationsafkast, således at

man undgår at skulle foretage en specificeret opgørelse. Afkastet beregnes

som nyplaceringsrenten gange egenkapitalen. (Nyplaceringsrenten er den rente,

der bruges ved beregning af realrenteafgiftssatsen).

I afkastet foretages et fradrag, der for skadesselskaber udgør

nyplaceringsrenten gange med 7 gange lovens mindstekrav til egenkapitalen. 7

gange lovens mindstekrav til egenkapitalen er således udtryk for, hvornår man

finder, at der sker overkapitalisering. Lovens mindstekrav afhænger af

forretningsvirksomhedens omfang.

For de udenlandske livsforsikringsselskaber bruges de første 5 år et

fradrag på nyplaceringsrenten gange med 7 gange lovens mindstekrav. Efter 5

år sættes de 7 gange ned til 2. Herved tages der højde for, at nystartede

selskaber af forretningsmæssige grunde har brug for en relativt stor

egenkapital.

For banker foreslås endvidere nogle sammensatte grænser, der er betinget

af, at der stilles særlig store krav til bankens egenkapital ved

aktiebesiddelser.

5. Nedsættelse af afkastet ved ikke fuldt ejede datterselskaber.

Det er kun i 100 pct. ejede datterselskaber, at hele det ovenfor opgjorte

afkast fuldt ud bliver underlagt realrenteafgift hos livsforsikringsselskabet

eller pensionskassen. Ved mindre ejerandele skal der betales afgift af

tilsvarende mindre. Hvis et livsforsikringsselskab således ejer 60 pct. i et

datterselskab, der igen ejer 60 pct. i et (datter)datterselskab, og

grundlaget i det sidste selskab er positivt, skal der kun betales afgift af

36 pct. De 36 pct. fremkommer som 60 pct. af 60 pct.

Hvis en pensionskasse ejer 50 pct. i et ejendomsdatterselskab sammen med

et livsforsikringsselskab, som pensionskassen selv ejer 100 pct., er der to

realrenteafgiftspligtige i koncernen. Pensionskassen skal medtage 50 pct. af

ejendomsselskabets afkast, mens de andre 50 pct. henføres til

livsforsikringsselskabet, jf. stk. 5, 1. pkt.

6. Afgiftssatsen.

Ændringsforslaget går ud på, at der beregnes afgift med en procent, der

svarer til forskellen mellem på den ene side den afgiftssats, der effektivt

gælder for den realrenteafgiftspligtige under hensyntagen til

overgangsfradraget, og på den anden side selskabsskattesatsen for

datterselskabet.

Den effektive afgiftssats beregnes under hensyntagen til det enkelte

selskabs overgangsfradrag.

Hvis afgiftssatsen efter realrenteafgiftsloven er 51,3 pct. og selskabets

almindelige afgiftsgrundlag på grund af overgangsfradraget nedsættes til 80

pct., så er den effektive afgiftssats 51,3 pct. gange 80 pct. = 41,0 pct. Med

en selskabsskattesats på 34 pct., giver dette en afgiftsprocent for afgiften

på 7,0.

Ved selskabsskattesatsen forstås for danske datteraktieselskaber

skattesatsen i selskabsskatteloven på 34 pct.

I det omfang, hvor der er tale om sambeskatning mellem den

realrenteafgiftspligtige og datterselskabet, foreslås andre regler. Det

skyldes, at skattemæssige regler omkring sambeskatning og fradrag for

henlæggelser i moderselskabet bevirker, at indkomstskatten af

afgiftsgrundlaget helt bortfalder. I denne situation skal der derfor betales

den fulde effektive afgiftssats, jf. § 3 f, stk. 9.

7. Provenu.

Ved lovforslaget skønnedes, at de afgiftspligtige for tiden sparer i

størrelsesordenen 250 mio. kr. årligt som følge af de nævnte afgiftsfri

placeringer. Her var regnet med en realrenteafgiftssats på ca. 50 pct. Den

skønnes nu til ca. 48 pct., hvorved besparelsen reduceres til ca. 220 mio.

kr. Inklusive værnsreglen skønnes lovforslagets provenuvirkning til i

størrelsesordenen 200 mio. kr.

Med baggrund i aktivsammensætningen i de omfattede ejendomsselskaber

ultimo 1993 skønnes ændringsforslaget i det store hele provenuneutralt i

forhold til lovforslaget.

Til nr. 7 Efter lovforslaget justeres det generelle overgangsfradrag i

realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, således at det direkte af bestemmelsen

fremgår, hvilke hensættelser der indgår ved opgørelsen af fradraget.

I tilfælde, hvor overgangsfradraget beregnes med udgangspunkt i de

aktuelle hensættelser for afgiftsåret, skal der efter lovforslaget ved

opgørelsen af de aktuelle hensættelser kun medtages livsforsikrings- og

pensionshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved

udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret.

Efter ændringsforslaget kan også en forholdsmæssig andel af

livsforsikringsselskabers og pensionskassers bonusudjævningshensættelser

medtages ved opgørelsen af de aktuelle hensættelser.

Formålet med bonusudjævningshensættelser er, at hensættelserne skal

bidrage til en udjævning af bonustilskrivningerne over en årrække.

I lovgivningen er der fastsat generelle begrænsninger for anvendelsen af

forsikringsselskabernes og pensionskassernes overskud. Disse begrænsninger

får også indirekte betydning for anvendelsen af

bonusudjævningshensættelserne. Udgangspunktet er således, at

bonusudjævningshensættelserne skal anvendes til fordel for de forsikrede

eller medlemmerne af pensionskassen.

Selv om bonusudjævningshensættelserne ikke er aktuarmæssigt opgjorte

hensættelser, der kan anses for en egentlig forpligtelse over for

forsikringstagerne eller for medlemmerne af pensionskassen, er det fundet

rimeligt at foreslå, at også en andel af bonusudjævningshensættelserne kan

medtages ved opgørelsen af de aktuelle hensættelser.

Andelen skal beregnes som forholdet mellem livsforsikringshensættelser

eller pensionshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i

kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, og

samtlige livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser ved udgangen

af afgiftsåret. Ved beregningen af andelen indgår hensættelser vedrørende

livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982 ikke.

Som nævnt i lovforslaget vil det i mange tilfælde stadig være

1982-reserven, der skal anvendes ved opgørelsen af overgangsfradraget i

stedet for afgiftsårets hensættelser.

Efter lovforslaget skal der i disse tilfælde tages udgangspunkt i

præmiereserven med tillæg af en forholdsmæssig del af bonusfonden.

Efter ændringsforslaget foreslås en ændret opgørelse af 1982-reserven.

Det skyldes for det første, at bonusfonden i visse tilfælde indeholdt

fordelt bonus. Ved at fastsætte, at der til den enkelte forsikring eller

pensionsaftale skal henføres en forholdsmæssig andel af bonusfonden, vil der

kunne være forskel imellem denne fordeling og den reelt foretagne fordeling.

På denne baggrund foreslås formuleringen vedrørende 1982-reserven ændret,

således at der ved opgørelsen af denne i stedet tages udgangspunkt i

præmiereserven med tillæg af fordelt bonus og en forholdsmæssig andel af

ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden. I tilfælde, hvor betegnelsen

bonusfonden ikke er anvendt, kan der ved opgørelsen af 1982-reserven medtages

en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb, som fuldt ud vil kunne

sidestilles med beløb indeholdt i bonusfonden.

For hver forsikring eller pensionsaftale opgøres den forholdsmæssige andel

af ufordelte beløb, der er indeholdt i bonusfonden ved udgangen af 1982, på

baggrund af forholdet mellem præmiereserven vedrørende den enkelte forsikring

eller pensionsaftale opgjort ved udgangen af 1982 og præmiereserverne for

samtlige forsikringer eller pensionsaftaler på dette tidspunkt. Ved

opgørelsen af andelen medregnes hensættelser uden ret til bonus ikke.

De forslåede ændringer skønnes uden nævneværdig provenumæssig virkning.

Herudover indeholder forslaget redaktionelle ændringer.

Til nr. 8 Efter lovforslaget skal overgangsfradraget for forsikrings- og

pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser også

beregnes på grundlag af livsforsikrings- og pensionshensættelserne. Det

betyder, at andele i egenkapital m.v. ikke længere indgår i de værdier, der

er friholdt for realrenteafgift.

Et stort antal kommuner afdækker deres pensionsforpligtelser over for

kommunens tjenestemænd ved at tegne en forsikring. Forsikringsordningen går

ud på, at selskabet ved den enkelte tjenestemands pensionering eller død

udbetaler en grundpension samt bonus til kommunen, som udbetaler pensionen

til tjenestemanden eller dennes efterladte. Det er dog kommunen og ikke

forsikringsselskabet, der over for tjenestemanden og dennes pårørende er

forpligtet til at betale pensionen.

De øvrige kommuner har ikke foretaget en sådan afdækning af deres

tjenestemandspensionsforpligtelser.

Ved gennemførelsen af realrenteafgiftsloven blev det fundet rimeligt, at

de kommuner, der havde afdækket deres pensionsforpligtelser, ikke blev

stillet ringere end de øvrige kommuner.

Som følge heraf blev den del af forsikringsselskabets afgiftsgrundlag, der

svarede til forholdet mellem reserverne vedrørende de nævnte forsikringer og

de samlede reserver og passiver i øvrigt, fritaget for afgiften.

Ved ændringsforslaget sikres, at den hidtidige afgiftsfritagelse

opretholdes.

Til nr. 9 Pensionskasser, der har fået tilsagn om statslig

underskudsdækning, skal efter de gældende regler opgøre reserver, der er

fritaget for realrenteafgift efter realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, efter

reglerne i lovens § 8, stk. 4, for ikkepensionerede medlemmer.

Reglerne er komplicerede, og de nævnte pensionskasser vil næppe være i

besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for beregningerne.

Det nævnte problem vedrører de statsunderstøttede pensionskasser, der er

anført på finansloven for 1995, § 36.22.11.

På baggrund heraf foreslås det, at de nævnte pensionskasser i stedet skal

opgøre overgangsfradraget efter de skematiske regler i realrenteafgiftslovens

§ 8, stk. 5.

§ 8, stk. 5, omfatter efter de gældende regler kun den sociale

pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde.

Til nr. 10, 13 og 14 Det foreslås i § 10 b at fastsætte, at

investeringsforeningen skal opgøre, hvor stor en del af udbyttet af

investeringsbeviset der er afgiftspligtigt.

Dette skal meddeles den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest

samtidig med afgiftspligtens indtræden.

I § 28, stk. 1, nr. 11, indsættes der hjemmel for ministeren til at

fastsætte nærmere regler for investeringsforeningernes meddelelse af

oplysningerne om afgiftspligt.

I § 28, stk. 1, nr. 12, indsættes der hjemmel til fastsættelse af regler

for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1. Det er hensigten, at

der i princippet er tale om en dag til dag-opgørelse af grænsen.

Til nr. 17 For så vidt angår de ændrede regler for realrenteafgift af

investeringsbeviser, foreslås det, at virkningstidspunktet som udgangspunkt

bliver lovforslagets generelle virkningstidspunkt, dvs. fra og med

afgiftsåret 1995. Dette skyldes først og fremmest, at de hidtil gældende

regler har vist sig så vanskelige at administrere, at der endnu ikke er

indført systemer til styring af reglerne. Det findes derfor ikke

hensigtsmæssigt, at disse regler skal finde anvendelse i hele 1995.

For så vidt angår udlodninger foretaget i 1995, er der endnu ikke afregnet

afgift, hvorfor det ikke vil volde problemer at skifte princip.

Til nr. 18 Som følge af ændringsforslaget ændres reglerne for afgift af

kursværdiændringer og kursgevinster og -tab på investeringsbeviser.

Efter de gældende regler, der blev indført i april 1994, var der med

hensyn til kursværdiændringer og kursgevinster og -tab tale om et

gennemsigtighedsprincip, således at afgiftspligten afhang af det

underliggende afkast i investeringsforeningen. Ændringsforslaget bevirker, at

dette afkast af beviset enten vil være fuldt afgiftspligtigt eller fuldt

afgiftsfrit.

For enkelte blandede investeringsforeninger, der er oprettet i tillid til

de gældende regler, vil ændringsforslaget betyde, at afkastet af

investeringsbeviser i disse foreninger fra og med afgiftsåret 1995 overgår

fra delvis afgiftspligt til fuld afgiftspligt.

På denne baggrund foreslås det at fastsætte en overgangsregel, hvorefter

disse blandede foreninger uanset bestemmelserne i den foreslåede § 3 e, stk.

2, anses for omfattet af bestemmelsen i § 3 e, stk. 1. Dette betyder, at

kursværdiændringer og kursgevinster og -tab på disse investeringsbeviser vil

være afgiftsfri. Det er dog en forudsætning herfor, at der er tale om en

investeringsforening, der er oprettet inden fremsættelsen af lovforslaget, og

at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 ændrer vedtægterne og

investeringerne, således at den opfylder betingelserne i § 3 e, stk. 1.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe

(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)

Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder modtaget

skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Foreningen af Registrerede

Revisorer og Foreningen af Firmapensionskasser.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af V og KF):

Til § 1 1) Nr. 29 affattes således:

»29. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»oplysninger vedrørende« ordene: »aktiebesiddelser samt

afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber, jf.

§ 3 f, samt oplysninger vedrørende«.'

Til § 3 2) I stk. 4, 2. pkt., ændres: »den 1. juli

1995« til: »den 1. august 1995«.

3) Stk. 5 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det oprindelig fremsatte lovforslag indeholdt i sin § 1, nr. 34,

bestemmelser om kontroloplysninger. Denne bestemmelse, der ikke blev ændret

ved 2. behandling, foreslås ændret således, at den svarer til ændringsforslag

nr. 6, der blev vedtaget ved 2. behandling.

Til nr. 2 I § 3, stk. 4, er foreslået indsat en overgangsregel, der skal

sikre, at visse blandede investeringsforeninger, der er oprettet i tillid til

de hidtil gældende regler, fortsat kan opnå afgiftsfrihed af

kursværdiændringer og kursgevinster og -tab. Det er dog en forudsætning, at

der er tale om en investeringsforening, der er oprettet inden fremsættelsen

af lovforslaget, og at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 har

ændret sine vedtægter, således at de opfylder kravene i den foreslåede

bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.

Det har efterfølgende vist sig, at fristen den 1. juli 1995 er for kort.

Dette skyldes, at investeringsforeningerne for at få det nødvendige flertal

til en vedtægtsændring må afholde to generalforsamlinger.

På denne baggrund foreslås det at forlænge fristen til den 1. august 1995.

Til nr. 3 Ændringen er redaktionel.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe

(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)

Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte

Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte

Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter