1994 BTL 241 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (SELSKABSSKATTELOVEN) (OVERGANGSREGEL, OBLIGATIONSBASEREDE AKTIESELSKABER, RENE RISIKOFORSIKRINGER OG INVESTERINGSBEVISER) NR L 241 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Arbejdsmarkedspensionsrådet,
Assurandør-Societetet,
Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation,
Finansrådet,
Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og
PFA.
Der er af skatteministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom
henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de under nr. 1 og 16 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 1Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og
KF):
1) Nr. 1, 2, 9, 11, 14 og 34 udgår.
Læs alt
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V, KF og FP):
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud,».«
3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:
»7) en afgiftsfri del af udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, jf. § 3 e,».«
4) Nr. 3 affattes således:
»3. § 3 e affattes således:
»§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter
højst må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt
i § 3, stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er
kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for
fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.
3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i
afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller
overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra
en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra
afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af
udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen
i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en
investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen
for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.«»
5) Nr. 4-8 udgår.
6) Nr. 9 affattes således:
»9. Efter § 3 e indsættes som ny paragraf:
»§ 3 f. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, skal opgøre afkast
som nævnt i § 3, stk 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i § 3, stk. 1,
nr. 5, i hvert enkelt af sine koncernforbundne selskaber, jf. dog stk. 5.
Afkastet nedsættes med udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte
selskab nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten
ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr. 31.
december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke blive
negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige efter reglerne i stk. 7.
Stk. 2. I koncernforbundne selskaber, der driver
erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur
og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 2. og 3. pkt.,
et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med halvdelen af
årsomsætningen.
Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som
skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med
egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne
udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.
december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter
stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de
følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.
For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.
Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange
instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen
efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange
solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange
mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.
Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter ikke afkast i
selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller afkast i disses
koncernforbundne datterselskaber svarende til ejerandelen. Den omfatter
heller ikke afkast i et koncernforbundet børsnoteret moder- eller
søsterselskab, når aktiebesiddelsen i dette ikke overtiger 10 pct. af
stemmerne eller 10 pct. af aktiekapitalen. Endelig omfatter den ikke
udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed.
Stk. 6. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor samme
aktionærkreds direkte eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50
pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En pensionskasse
eller en fond anses for koncernforbundet med et selskab, hvori den direkte
eller indirekte i løbet af afgiftsåret ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerne. En flerhed af
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre et selskab m.v.
Stk. 7. Af afkastet opgjort efter stk. 1-4 beregnes en andel
svarende til årets gennemsnitlige ejerandel i det koncernforbundne selskab.
Andelen udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.
Stk. 8. Afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 7 beregnes med en
sats, der opgøres som forskellen mellem den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats og det koncernforbundne selskabs skatteprocent. Hvis den
effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten, beregnes ikke afgift af
afgiftsgrundlaget efter stk. 7.
Stk. 9. Hvis den realrenteafgiftspligtige og det koncernforbundne
selskab er sambeskattede og det koncernforbundne datterselskabs skat
nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen, beregnes afgift af
afgiftsgrundlaget efter stk. 7 med den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats.
Stk. 10. Ved den afgiftspligtiges effektive afgiftssats forstås
afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat i samme forhold, som den
afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag nedsættes efter § 8. Den
effektive afgiftssats beregnes med en decimal.
Stk. 11 . Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4 forstås den i § 10,
stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for beregning af afkastprocenten for
afgiftsåret.
Stk. 12. Værdien af fast ejendom til brug for beregningen efter
stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf. § 4 b. Afkastet og fradrag som
nævnt i stk. 1 opgøres ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige
kan dog en gang for alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige
principper, som følges i de i stk. 1 og 2 omtalte
datterselskaber.«»
7) Nr. 17 affattes således:
»17. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg
af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og
pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der
ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser
omfattet af nr. 2,».«
8) Nr. 19 affattes således:
»19. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner
for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri
indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.«»
9) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 8, stk. 5, indsættes efter »hjælpe- og
understøttelsesfonde«: »samt for statsgaranterede pensionskasser,
der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995«.'
10) Nr. 24 affattes således:
»24. § 10 b affattes således:
»§ 10 b. Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget
foretager investeringsforeningen en opgørelse af den afgiftspligtige del af
udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette meddeles til den afgiftspligtige
eller pengeinstituttet senest samtidig med afgiftspligtens
indtræden.«»
11) Nr. 28 affattes således:
»28. § 15 ophæves.«
12) Nr. 29, 30 og 31 udgår.
13) Nr. 35 affattes således:
»35. § 28, stk. 1, nr. 11, affattes således:
»11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10
b,».«
14) Nr. 36 affattes således:
»36. § 28, stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk.
1,».«
15) Nr. 37 udgår.
Til § 3Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V og
KF):
16) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 1, 2, 9, 11, 12, 13, 14
og 34« til: »§ 1, nr. 12 og 13«.
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af V, KF og FP):
17) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsordninger har § 1, nr. 01, 02, 3, 24, 28 og 35, virkning fra og med
den 23. maj 1995.«
18) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Uanset bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e,
stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, kan investeringsforeninger
oprettet inden den 26. april 1995 for afgiftsåret 1995 anses for omfattet af
bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1. Det er dog en
forudsætning herfor, at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 har
ændret sine vedtægter, således at den opfylder betingelserne i
realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 16 Mindretallet stiller ændringsforslagene for at sikre, at
der også i fremtiden er mulighed for privat boligbyggeri.
Til nr. 2-5, 11, 12 og 15 Lovforslaget indeholder nogle tilpasninger af de
regler om realrenteafgift af investeringsbeviser, som blev gennemført ved lov
nr. 299 af 27. april 1994.
Både den oprindelige lov og lovforslaget tager udgangspunkt i et
gennemsigtighedsprincip, således at udgangspunktet i reglerne er, at det
realrenteafgiftspligtige investeringsforeningsmedlem skal betale
realrenteafgift, som om investeringsforeningens aktiver var ejet direkte af
medlemmet.
Det har dog efterfølgende vist sig, at dette gennemsigtighedsprincip er
meget svært at gennemføre. Det er således svært at undgå, at der kan ske
spekulation i reglerne, eller at medlemmerne kan blive udsat for en
utilsigtet høj beskatning.
Dette er især tilfældet i forbindelse med køb og salg af
investeringsbeviser, hvor end ikke en dag til dag-opgørelse af den
afgiftspligtige del kan sikre en korrekt opgørelse af den afgiftspligtige
del. Baggrunden herfor er, at investeringsbeviset købes og sælges til kurser,
der i et vist begrænset omfang afviger fra den indre værdi. Dvs. at det
indtrædende/udtrædende medlem ikke indskyder/udtager en til beviset svarende
del af investeringsforeningens formue. Dette i sig selv gør, at
gennemsigtigheden vanskeligt kan gennemføres.
Hertil kommer, at gennemsigtighedsprincippet kræver fastlæggelse af nogle
meget komplicerede regler, der vil pålægge både investeringsforeningerne,
pengeinstitutterne og skattemyndighederne store administrative byrder.
På denne baggrund foreslås det i ændringsforslaget i vidt omfang at gå
tilbage til det før 1995 gældende princip, hvorefter afkast af
investeringsbeviser enten var fuldt afgiftspligtige eller fuldt afgiftsfrie.
Den fulde afgiftspligt gjaldt for beviser i investeringsforeninger, der
helt eller delvis investerede i afgiftspligtige aktiver, f.eks. obligationer.
Afgiftsfriheden gjaldt for beviser i investeringsforeninger, der udelukkende
investerede i aktiver, hvis afkast var helt eller delvis undtaget fra
afgiftspligt, f.eks. aktier, indeksobligationer og konvertible obligationer.
Det foreslås i en ny § 3, stk. 1, nr. 3, at fastsætte, at udgangspunktet
er, at afkast af investeringsbeviser er afgiftspligtigt - ændringforslag nr
2.
Herudover foreslås det i en ny § 3, stk. 3, nr. 7, at fastsætte, at en del
af afkastet vil kunne være afgiftsfrit - ændringsforslag nr. 3.
Afgiftsfriheden afgrænses af nye regler i § 3 e - ændringsforslag nr. 4.
I den foreslåede bestemmelse i § 3 e foretages for det første en
opsplitning imellem de investeringsforeninger, der må betragtes som
aktieafdelinger og blandede afdelinger i øvrigt. For det andet foretages der
en opsplitning af afkastet i udbytter på den ene side og kursværdiændringer
og kursgevinster og -tab på den anden side.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 1, omfatter det, der må betegnes
som aktieafdelinger.
Investeringsforeningerne har fremsat ønske om i rene aktieafdelinger at få
mulighed for at afdække risikoen ved især udenlandske aktier via anvendelse
af finansielle instrumenter. Endvidere ønsker investeringsforeningerne at
have mulighed for i kortere perioder at have kontante beløb stående.
På denne baggrund foreslås det i § 3 e, stk. 1, at fastsætte, at
investeringsforeninger omfattet af denne bestemmelse ifølge vedtægterne
maksimalt må anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt afgiftspligtige
finansielle instrumenter omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2 a. For så vidt angår
de finansielle instrumenter, skal der være tale om aktiver, der har til
hensigt at sikre en kursrisiko.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 2, omfatter det, der må betegnes
som blandede afdelinger, dvs. investeringsforeninger, som rent faktisk
foretager investeringer i afgiftspligtige aktiver ud over den i § 3 e, stk.
1, fastsatte grænse.
For så vidt angår afgiftspligten af afkastet af beviserne i de to typer af
investeringsforeninger foreslås følgende:
For aktieafdelinger med maksimalt 25 pct. af aktivmassen i kontanter og
finansielle instrumenter foreslås, at kursværdiændringer og kursgevinster og
-tab er afgiftsfrie.
For at fastholde afgiftspligten af de afgiftspligtige aktiver i disse
foreninger foreslås det, at udlodningen fra disse afdelinger gøres delvis
afgiftspligtig svarende til den del af udlodningen, der må anses for at
hidrøre fra afkastet af disse aktiver. Udlodningen anses dog primært at
hidrøre fra afkastet af disse aktiver.
For så vidt angår blandede afdelinger, foreslås, at udgangspunktet er, at
udbytter, kursværdiændringer og kursgevinster og -tab er afgiftspligtige.
For så vidt angår udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, hvor
udlodningen må anses for at afspejle et enkelt års afkast, foreslås det at
opdele denne på tilsvarende måde som i de ovenfor nævnte aktieafdelinger i en
afgiftspligtig og en afgiftsfri del alt efter karakteren af det afkast i
investeringsforeningen, der danner grundlag for udlodningen. Udlodningen
anses dog også i disse tilfælde for primært at hidrøre fra afgiftspligtige
aktiver.
Såfremt en aktieafdeling overskrider 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1, må
investeringsforeningen anses for omfattet af § 3 e, stk. 2.
Investeringsforeninger, der investerer i konvertible obligationer, og som
efter de før 1995 gældende regler ville være fuldt afgiftsfrie, vil efter de
foreslåede regler blive omfattet af bestemmelsen i § 3 e, stk. 2, således at
der vil indtræde afgiftspligt af kursgevinster samt den del af udlodningen,
der hidrører fra renter af de konvertible obligationer. For akkumulerende
afdelinger vil der dog indtræde fuld afgiftspligt også af udlodningen.
Ændringsforslagene vil betyde, at der vil gælde følgende regler for
realrenteafgift af investeringsbeviser: Udlodning Kursværdiændring/
kursgevinst
Udloddende investeringsforeninger
Rene obligationsafdelinger Fuld afgiftspligt Fuld afgiftspligt
Aktieafdelinger med finansielle instrumenter Forholdsmæssig afgiftspligt
Afgiftsfrihed
Blandede afdelinger i øvrigt Forholdsmæssig afgiftspligt Fuld afgiftspligt
Akkumulerende investeringsforeninger
Rene obligationsafdelinger Fuld afgiftspligt Fuld afgiftspligt
Aktieafdelinger med finansielle instrumenter Forholdsmæssig afgiftspligt
Afgiftsfrihed
Blandede afdelinger i øvrigt Forholdsmæssig afgiftspligt Fuld afgiftspligt
Provenu
De foreslåede regler for afgiftsberegning af afkast fra udloddende
investeringsforeninger skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Til nr. 6 Sigtet med det fremsatte lovforslag er at forhindre, at
afgiftspligtige opnår en besparelse ved at overkapitalisere selskaber, som de
har indflydelse på, med obligationer. Det drejer sig bl.a. om
forsikringsselskabers og pensionskassers placeringer af
realrenteafgiftspligtige obligationer i ejendomsdatterselskaber. For at
forhindre dette er i lovforslaget foreslået en værnsregel, således at der i
visse tilfælde indtræder afgiftspligt, hvis værdien af obligationer m.v.
overstiger 5 pct. i tilknyttede selskaber, dvs. primært datterselskaber og 10
pct. i associerede selskaber, dvs. selskaber med en ejerandel på mellem 20 og
50 pct.
Begrundelsen er, at obligationerne m.v., hvis de var direkte ejet af den
afgiftspligtige, ville være realrenteafgiftspligtige, og at de
afgiftspligtige derfor uden værnsregler ville have en ikke driftsmæssig
begrundet interesse i at flytte obligationer m.v. over til et datterselskab
med en lavere selskabsbeskatning og på denne måde omdanne
realrenteafgiftspligtigt obligationsafkast til realrenteafgiftsfrit udbytte.
Under 1. behandling af forslaget blev det kritiseret af forskellige
partier for at virke for voldsomt, ligesom en række brancheorganisationer har
henvendt sig med en tilsvarende kritik.
Nærværende ændringsforslag begrænser reglerne til kun at omfatte
datterselskaber. Det foreslås, at en del af datterselskabernes finansielle
afkast udskilles som et særligt afgiftsgrundlag for den
realrenteafgiftspligtige. Afgiften af det særlige afgiftsgrundlag beregnes
med en sats, der udgør forskellen mellem den effektive afgiftssats i
selskabet og selskabsskatten, altså netop den besparelse, som kan opnås ved
overkapitalisering. Herved fastholdes hovedsigtet med forslaget samtidig med,
at der tages et vist hensyn til selskabernes driftsmæssigt betingede behov
for kapital.
Ændringsforslaget betyder:
- Reglerne omfatter koncernforbundne selskaber, jf. nedenfor i punkt 1.
- Den tilladelige grænse for obligationsafkastet tager højde for de
forskellige former for virksomhed, som datterselskabet driver, jf. nedenfor i
punkt 3 og 4.
- Afkastet i datterselskabet belægges med en afgift svarende til
realrenteafgiftssatsen, jf. nedenfor i punkt 5.
Den følgende gennemgang af ændringsforslaget er opdelt i følgende punkter:
1. Hvilke aktiebesiddelser omfattes.
2. Afkastet.
3. Bundfradraget.
4. Nedsættelse af afkastet ved ikke fuldt ejede datterselskaber.
5. Særregler om afkast og bundfradrag ved skadesforsikring m.v.
6. Afgiftssatsen.
7. Provenu
1. Hvilke aktiebesiddelser omfattes.
Ændringsforslaget begrænser reglerne til alene at omfatte selskaber, der
indgår i en koncern, der samler mere end 50 pct. af stemmerne eller mere end
50 pct. af aktiekapitalen. (Ændringsforslaget til § 3 f, stk. 6). Kernen i
afgrænsningen er altså datterselskaberne. (Betegnelsen datterselskab i
ændringsforslagets tekst omfatter alle selskaber inden for koncernen, af hvis
afkast der skal betales afgift hos den realrenteafgiftspligtige. Der ligger
altså ikke en selvstændig begrænsning i udtrykket i forhold til
koncerndefinitionen).
I modsætning til, hvad der er tilfældet i lovforslaget, er associerede
selskaber, hvor aktiebesiddelsen kan være ned til omkring 20 pct., ikke
længere omfattet.
Dette skyldes for det første, at hensigten med forslaget ikke er at ramme
institutionelle investorers investeringer i unoterede selskaber. Disse
selskaber vil typisk ikke være egnede til afgiftsspekulation, og den
afgiftspligtige vil med sin mindre ejerandel ikke kunne styre selskabets
dispositioner.
At de associerede selskaber ikke længere er omfattet skyldes for det
andet, at der i stedet fastsættes en regel, hvorefter flere selskaber, der
udøver virksomhed på grundlag af en fælles aftale, i denne relation betragtes
som et selskab. Dette forhindrer, at flere afgiftspligtige slår sig sammen om
afgiftsspekulation via et obligationsbaseret aktieselskab.
Visse særlige tilfælde undtages helt. (Ændringsforslagets § 3 f, stk. 5).
Det er for det første de tilfælde, hvor det selskab, som den
realrenteafgiftspligtige ejer aktier i, selv er realrenteafgiftspligtigt. Som
eksempel kan nævnes en pensionskasse, der ejer et livsforsikringsselskab.
Det er endvidere nogle meget specielle tilfælde, der kan opstå, hvis
f.eks. et realrenteafgiftspligtigt selskab ejer en mindre betydelig post
aktier i et selskab, typisk en bank, der senere bliver hovedaktionær i det
realrenteafgiftspligtige selskab. I et sådant tilfælde bliver banken og den
realrenteafgiftspligtige koncernforbundne, men det synes alligevel mindre
rimeligt at lade den realrenteafgiftspligtiges mindre aktiebesiddelse i
hovedaktionæren blive omfattet af ordningen.
Endelig er statsgaranterede udviklingsselskaber undtaget. De vil ofte i en
opstartfase have et betydeligt behov for en obligationsreserve.
2. Afkastet.
I det enkelte datterselskab opgøres et afkast, der består af
obligationsrenter, kursværdiændringer m.v. og andet realrenteafgiftspligtigt
afkast. Opgørelsen sker efter realrenteafgiftslovens regler.
Obligationsrenteudgifter o.l. kan fratrækkes efter de sædvanlige regler, der
gælder i realrenteafgiftsloven. Overskud eller underskud på fast ejendom
medtages ikke. Det skyldes, at det ikke er hensigten at ramme lejeindtægter
fra byggeri med tillægsafgiften. Det gælder også, selv om byggeriet måtte
være realrenteafgiftspligtigt, hvis det havde fundet sted i det
realrenteafgiftspligtige moderselskab.
Det positive afkast i det enkelte datterselskab afgiftsbelægges med
tillægsafgiften hos det realrenteafgiftspligtige moderselskab, men inden det
sker, foretages der et bundfradrag.
3. Bundfradraget.
Hovedregelen er, at der i det enkelte selskab gives et fradrag, der
beregnes som renten af et formuebeløb på 10 pct. af værdien af
datterselskabets faste ejendomme. Som rente bruges den rente, der anvendes
ved beregning af realrenteafgiftssatsen, jf. § 3 f, stk. 11.
For selskaber, der driver erhvervsvirksomhed som administrationsselskab
eller edb-selskab, foreslås et formuebeløb på halvdelen af årsomsætningen.
4. Særregler om afkast og bundfradrag i datterselskaber, der driver
skadesforsikringsvirksomhed m.v.
Det forekommer, at realrenteafgiftspligtige har indkomstskattepligtige
datterselskaber, der driver skadesforsikring, bankvirksomhed eller
livsforsikring (udenlandske selskaber).
For disse selskaber foreslås særlige regler om afkastet og nedsættelsen af
afkastet. Det er hensigten at ramme overkapitalisering ved obligationer.
Særreglerne er udtryk for, at forsvarlig erhvervsmæssig drift på de anførte
områder kræver tilstedeværelsen af en betydelig egenkapital. For
skadesforsikringsselskabers vedkommende foreligger der således statistisk
materiale, der viser, at egenkapitalen er faldet fra 10 gange det lovpligtige
solvenskrav i 1988 til syv gange det lovpligtige solvenskrav - mindstekravet
til egenkapitalen.
Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at bevare principperne for,
hvornår der er overdækning, fra brancheaftalen mellem
livsforsikringsselskaberne.
Det betyder, at man beregner et stipuleret obligationsafkast, således at
man undgår at skulle foretage en specificeret opgørelse. Afkastet beregnes
som nyplaceringsrenten gange egenkapitalen. (Nyplaceringsrenten er den rente,
der bruges ved beregning af realrenteafgiftssatsen).
I afkastet foretages et fradrag, der for skadesselskaber udgør
nyplaceringsrenten gange med 7 gange lovens mindstekrav til egenkapitalen. 7
gange lovens mindstekrav til egenkapitalen er således udtryk for, hvornår man
finder, at der sker overkapitalisering. Lovens mindstekrav afhænger af
forretningsvirksomhedens omfang.
For de udenlandske livsforsikringsselskaber bruges de første 5 år et
fradrag på nyplaceringsrenten gange med 7 gange lovens mindstekrav. Efter 5
år sættes de 7 gange ned til 2. Herved tages der højde for, at nystartede
selskaber af forretningsmæssige grunde har brug for en relativt stor
egenkapital.
For banker foreslås endvidere nogle sammensatte grænser, der er betinget
af, at der stilles særlig store krav til bankens egenkapital ved
aktiebesiddelser.
5. Nedsættelse af afkastet ved ikke fuldt ejede datterselskaber.
Det er kun i 100 pct. ejede datterselskaber, at hele det ovenfor opgjorte
afkast fuldt ud bliver underlagt realrenteafgift hos livsforsikringsselskabet
eller pensionskassen. Ved mindre ejerandele skal der betales afgift af
tilsvarende mindre. Hvis et livsforsikringsselskab således ejer 60 pct. i et
datterselskab, der igen ejer 60 pct. i et (datter)datterselskab, og
grundlaget i det sidste selskab er positivt, skal der kun betales afgift af
36 pct. De 36 pct. fremkommer som 60 pct. af 60 pct.
Hvis en pensionskasse ejer 50 pct. i et ejendomsdatterselskab sammen med
et livsforsikringsselskab, som pensionskassen selv ejer 100 pct., er der to
realrenteafgiftspligtige i koncernen. Pensionskassen skal medtage 50 pct. af
ejendomsselskabets afkast, mens de andre 50 pct. henføres til
livsforsikringsselskabet, jf. stk. 5, 1. pkt.
6. Afgiftssatsen.
Ændringsforslaget går ud på, at der beregnes afgift med en procent, der
svarer til forskellen mellem på den ene side den afgiftssats, der effektivt
gælder for den realrenteafgiftspligtige under hensyntagen til
overgangsfradraget, og på den anden side selskabsskattesatsen for
datterselskabet.
Den effektive afgiftssats beregnes under hensyntagen til det enkelte
selskabs overgangsfradrag.
Hvis afgiftssatsen efter realrenteafgiftsloven er 51,3 pct. og selskabets
almindelige afgiftsgrundlag på grund af overgangsfradraget nedsættes til 80
pct., så er den effektive afgiftssats 51,3 pct. gange 80 pct. = 41,0 pct. Med
en selskabsskattesats på 34 pct., giver dette en afgiftsprocent for afgiften
på 7,0.
Ved selskabsskattesatsen forstås for danske datteraktieselskaber
skattesatsen i selskabsskatteloven på 34 pct.
I det omfang, hvor der er tale om sambeskatning mellem den
realrenteafgiftspligtige og datterselskabet, foreslås andre regler. Det
skyldes, at skattemæssige regler omkring sambeskatning og fradrag for
henlæggelser i moderselskabet bevirker, at indkomstskatten af
afgiftsgrundlaget helt bortfalder. I denne situation skal der derfor betales
den fulde effektive afgiftssats, jf. § 3 f, stk. 9.
7. Provenu.
Ved lovforslaget skønnedes, at de afgiftspligtige for tiden sparer i
størrelsesordenen 250 mio. kr. årligt som følge af de nævnte afgiftsfri
placeringer. Her var regnet med en realrenteafgiftssats på ca. 50 pct. Den
skønnes nu til ca. 48 pct., hvorved besparelsen reduceres til ca. 220 mio.
kr. Inklusive værnsreglen skønnes lovforslagets provenuvirkning til i
størrelsesordenen 200 mio. kr.
Med baggrund i aktivsammensætningen i de omfattede ejendomsselskaber
ultimo 1993 skønnes ændringsforslaget i det store hele provenuneutralt i
forhold til lovforslaget.
Til nr. 7 Efter lovforslaget justeres det generelle overgangsfradrag i
realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, således at det direkte af bestemmelsen
fremgår, hvilke hensættelser der indgår ved opgørelsen af fradraget.
I tilfælde, hvor overgangsfradraget beregnes med udgangspunkt i de
aktuelle hensættelser for afgiftsåret, skal der efter lovforslaget ved
opgørelsen af de aktuelle hensættelser kun medtages livsforsikrings- og
pensionshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved
udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret.
Efter ændringsforslaget kan også en forholdsmæssig andel af
livsforsikringsselskabers og pensionskassers bonusudjævningshensættelser
medtages ved opgørelsen af de aktuelle hensættelser.
Formålet med bonusudjævningshensættelser er, at hensættelserne skal
bidrage til en udjævning af bonustilskrivningerne over en årrække.
I lovgivningen er der fastsat generelle begrænsninger for anvendelsen af
forsikringsselskabernes og pensionskassernes overskud. Disse begrænsninger
får også indirekte betydning for anvendelsen af
bonusudjævningshensættelserne. Udgangspunktet er således, at
bonusudjævningshensættelserne skal anvendes til fordel for de forsikrede
eller medlemmerne af pensionskassen.
Selv om bonusudjævningshensættelserne ikke er aktuarmæssigt opgjorte
hensættelser, der kan anses for en egentlig forpligtelse over for
forsikringstagerne eller for medlemmerne af pensionskassen, er det fundet
rimeligt at foreslå, at også en andel af bonusudjævningshensættelserne kan
medtages ved opgørelsen af de aktuelle hensættelser.
Andelen skal beregnes som forholdet mellem livsforsikringshensættelser
eller pensionshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i
kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, og
samtlige livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser ved udgangen
af afgiftsåret. Ved beregningen af andelen indgår hensættelser vedrørende
livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982 ikke.
Som nævnt i lovforslaget vil det i mange tilfælde stadig være
1982-reserven, der skal anvendes ved opgørelsen af overgangsfradraget i
stedet for afgiftsårets hensættelser.
Efter lovforslaget skal der i disse tilfælde tages udgangspunkt i
præmiereserven med tillæg af en forholdsmæssig del af bonusfonden.
Efter ændringsforslaget foreslås en ændret opgørelse af 1982-reserven.
Det skyldes for det første, at bonusfonden i visse tilfælde indeholdt
fordelt bonus. Ved at fastsætte, at der til den enkelte forsikring eller
pensionsaftale skal henføres en forholdsmæssig andel af bonusfonden, vil der
kunne være forskel imellem denne fordeling og den reelt foretagne fordeling.
På denne baggrund foreslås formuleringen vedrørende 1982-reserven ændret,
således at der ved opgørelsen af denne i stedet tages udgangspunkt i
præmiereserven med tillæg af fordelt bonus og en forholdsmæssig andel af
ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden. I tilfælde, hvor betegnelsen
bonusfonden ikke er anvendt, kan der ved opgørelsen af 1982-reserven medtages
en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb, som fuldt ud vil kunne
sidestilles med beløb indeholdt i bonusfonden.
For hver forsikring eller pensionsaftale opgøres den forholdsmæssige andel
af ufordelte beløb, der er indeholdt i bonusfonden ved udgangen af 1982, på
baggrund af forholdet mellem præmiereserven vedrørende den enkelte forsikring
eller pensionsaftale opgjort ved udgangen af 1982 og præmiereserverne for
samtlige forsikringer eller pensionsaftaler på dette tidspunkt. Ved
opgørelsen af andelen medregnes hensættelser uden ret til bonus ikke.
De forslåede ændringer skønnes uden nævneværdig provenumæssig virkning.
Herudover indeholder forslaget redaktionelle ændringer.
Til nr. 8 Efter lovforslaget skal overgangsfradraget for forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser også
beregnes på grundlag af livsforsikrings- og pensionshensættelserne. Det
betyder, at andele i egenkapital m.v. ikke længere indgår i de værdier, der
er friholdt for realrenteafgift.
Et stort antal kommuner afdækker deres pensionsforpligtelser over for
kommunens tjenestemænd ved at tegne en forsikring. Forsikringsordningen går
ud på, at selskabet ved den enkelte tjenestemands pensionering eller død
udbetaler en grundpension samt bonus til kommunen, som udbetaler pensionen
til tjenestemanden eller dennes efterladte. Det er dog kommunen og ikke
forsikringsselskabet, der over for tjenestemanden og dennes pårørende er
forpligtet til at betale pensionen.
De øvrige kommuner har ikke foretaget en sådan afdækning af deres
tjenestemandspensionsforpligtelser.
Ved gennemførelsen af realrenteafgiftsloven blev det fundet rimeligt, at
de kommuner, der havde afdækket deres pensionsforpligtelser, ikke blev
stillet ringere end de øvrige kommuner.
Som følge heraf blev den del af forsikringsselskabets afgiftsgrundlag, der
svarede til forholdet mellem reserverne vedrørende de nævnte forsikringer og
de samlede reserver og passiver i øvrigt, fritaget for afgiften.
Ved ændringsforslaget sikres, at den hidtidige afgiftsfritagelse
opretholdes.
Til nr. 9 Pensionskasser, der har fået tilsagn om statslig
underskudsdækning, skal efter de gældende regler opgøre reserver, der er
fritaget for realrenteafgift efter realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, efter
reglerne i lovens § 8, stk. 4, for ikkepensionerede medlemmer.
Reglerne er komplicerede, og de nævnte pensionskasser vil næppe være i
besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for beregningerne.
Det nævnte problem vedrører de statsunderstøttede pensionskasser, der er
anført på finansloven for 1995, § 36.22.11.
På baggrund heraf foreslås det, at de nævnte pensionskasser i stedet skal
opgøre overgangsfradraget efter de skematiske regler i realrenteafgiftslovens
§ 8, stk. 5.
§ 8, stk. 5, omfatter efter de gældende regler kun den sociale
pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde.
Til nr. 10, 13 og 14 Det foreslås i § 10 b at fastsætte, at
investeringsforeningen skal opgøre, hvor stor en del af udbyttet af
investeringsbeviset der er afgiftspligtigt.
Dette skal meddeles den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest
samtidig med afgiftspligtens indtræden.
I § 28, stk. 1, nr. 11, indsættes der hjemmel for ministeren til at
fastsætte nærmere regler for investeringsforeningernes meddelelse af
oplysningerne om afgiftspligt.
I § 28, stk. 1, nr. 12, indsættes der hjemmel til fastsættelse af regler
for administrationen af 25 pct.-grænsen i § 3 e, stk. 1. Det er hensigten, at
der i princippet er tale om en dag til dag-opgørelse af grænsen.
Til nr. 17 For så vidt angår de ændrede regler for realrenteafgift af
investeringsbeviser, foreslås det, at virkningstidspunktet som udgangspunkt
bliver lovforslagets generelle virkningstidspunkt, dvs. fra og med
afgiftsåret 1995. Dette skyldes først og fremmest, at de hidtil gældende
regler har vist sig så vanskelige at administrere, at der endnu ikke er
indført systemer til styring af reglerne. Det findes derfor ikke
hensigtsmæssigt, at disse regler skal finde anvendelse i hele 1995.
For så vidt angår udlodninger foretaget i 1995, er der endnu ikke afregnet
afgift, hvorfor det ikke vil volde problemer at skifte princip.
Til nr. 18 Som følge af ændringsforslaget ændres reglerne for afgift af
kursværdiændringer og kursgevinster og -tab på investeringsbeviser.
Efter de gældende regler, der blev indført i april 1994, var der med
hensyn til kursværdiændringer og kursgevinster og -tab tale om et
gennemsigtighedsprincip, således at afgiftspligten afhang af det
underliggende afkast i investeringsforeningen. Ændringsforslaget bevirker, at
dette afkast af beviset enten vil være fuldt afgiftspligtigt eller fuldt
afgiftsfrit.
For enkelte blandede investeringsforeninger, der er oprettet i tillid til
de gældende regler, vil ændringsforslaget betyde, at afkastet af
investeringsbeviser i disse foreninger fra og med afgiftsåret 1995 overgår
fra delvis afgiftspligt til fuld afgiftspligt.
På denne baggrund foreslås det at fastsætte en overgangsregel, hvorefter
disse blandede foreninger uanset bestemmelserne i den foreslåede § 3 e, stk.
2, anses for omfattet af bestemmelsen i § 3 e, stk. 1. Dette betyder, at
kursværdiændringer og kursgevinster og -tab på disse investeringsbeviser vil
være afgiftsfri. Det er dog en forudsætning herfor, at der er tale om en
investeringsforening, der er oprettet inden fremsættelsen af lovforslaget, og
at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 ændrer vedtægterne og
investeringerne, således at den opfylder betingelserne i § 3 e, stk. 1.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)
Tillægsbetænkningen
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har herunder modtaget
skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Foreningen af Registrerede
Revisorer og Foreningen af Firmapensionskasser.
Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af V og KF):
Til § 1 1) Nr. 29 affattes således:
»29. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»oplysninger vedrørende« ordene: »aktiebesiddelser samt
afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i koncernforbundne selskaber, jf.
§ 3 f, samt oplysninger vedrørende«.'
Til § 3 2) I stk. 4, 2. pkt., ændres: »den 1. juli
1995« til: »den 1. august 1995«.
3) Stk. 5 udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1 Det oprindelig fremsatte lovforslag indeholdt i sin § 1, nr. 34,
bestemmelser om kontroloplysninger. Denne bestemmelse, der ikke blev ændret
ved 2. behandling, foreslås ændret således, at den svarer til ændringsforslag
nr. 6, der blev vedtaget ved 2. behandling.
Til nr. 2 I § 3, stk. 4, er foreslået indsat en overgangsregel, der skal
sikre, at visse blandede investeringsforeninger, der er oprettet i tillid til
de hidtil gældende regler, fortsat kan opnå afgiftsfrihed af
kursværdiændringer og kursgevinster og -tab. Det er dog en forudsætning, at
der er tale om en investeringsforening, der er oprettet inden fremsættelsen
af lovforslaget, og at investeringsforeningen senest den 1. juli 1995 har
ændret sine vedtægter, således at de opfylder kravene i den foreslåede
bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1.
Det har efterfølgende vist sig, at fristen den 1. juli 1995 er for kort.
Dette skyldes, at investeringsforeningerne for at få det nødvendige flertal
til en vedtægtsændring må afholde to generalforsamlinger.
På denne baggrund foreslås det at forlænge fristen til den 1. august 1995.
Til nr. 3 Ændringen er redaktionel.
Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe
(S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL)
Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte
Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte
Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BTL 241 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (AFGIFTSFRIT BYGGERI I 1993 OG 1994) NR L 241 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 6. maj 1993
- 1992 BTL 216 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT) NR L 216 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. maj 1993
- 1992 BTL 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (OPHÆVELSE AF ADGANG TIL DELVIS PENSIONSOVERFØRSEL) NR L 19 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1993
- 1995 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (FRISTFORKORTELSE) NR L 113 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. december 1995
- 1989 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (RATEFORSIKRING SOM RISIKOFORSIKRING, FORDELING AF PENSIONSAFGIFT MELLEM FÆRØERNE OG DANMARK, BONUS M.V.) NR L 144 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 11. juni 1990
- 1994 BTL 222 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING) NR L 222 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 18. maj 1995