Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (GSM-MOBILNET)

1994/1 LSF 233Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 474 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2 stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal

meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af

forskrifterne.

Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f

finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været ansat hos

udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør

af stk. 1.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk.

3« til: »stk. 5«.

4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og

4« til: »stk. 5 og 6«.

5. Efter § 3 d indsættes:

»§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for

indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og

sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på

teletjenester, der leverer lyd og billeder.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelse om indførelse af anmeldelses-

eller tilladelsesordninger.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal

Læs alt

meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af

forskrifterne.

Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit-

og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende

teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give

tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering,

som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.

Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give

koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige

net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan

endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at

identificere tjenesteudbyderen.

§ 3 f. Forskningsministeren kan med sigte på at fremme fri og lige

adgang for andre brugere og at modvirke konkurrenceforvridende

krydssubsidiering fastsætte forskrifter for følgende, der måtte udbyde egen

infrastruktur, som er anlagt til interne driftsformål:

1) Virksomheder inden for jernbanedrift samt forsyningsvirksomheder inden

for gas, vand, varme og elektricitet.

2) Kommuner og kommunale fællesskaber.

3) Offentlige institutioner i øvrigt.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelser om:

1) Indførelse af anmeldelses- og tilladelsesordninger.

2) Krav om regnskabsmæssig adskillelse, herunder om udarbejdelse af

regnskaber efter årsregnskabslovens principper.

3) Udskillelse af teleaktiviteter i selvstændige forretningsområder

eksempelvis som aktie- eller anpartsselskaber.

4) Sikring af ikkediskriminerende adgang til infrastruktur og herpå

baserede tjenester, der udbydes af de i stk. 1 nævnte virksomheder, kommuner

eller kommunale fællesskaber og offentlige institutioner.«

6. I § 9 a ændres »§ 3« til: »§§ 3, 3 e og 3

f«.

7. § 10 affattes således:

» § 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og

3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.«

§ 2

I lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf.

lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 12:

»12) Aftaler om direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af

tilsvarende art.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, omfatter

endvidere adgang til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af

tilsvarende art i Danmark og i udlandet.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

3. I § 2, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til:

»§ 1, stk. 8«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 474 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2 stk. 1, nr. 5, ophæves.

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1, kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal

meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af

forskrifterne.

Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f

finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos

udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør

af stk. 1.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk.

3« til: »stk. 5«.

4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og

4« til: »stk. 5 og 6«.

5. Efter § 3 d indsættes:

»§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for

indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og

sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på

teletjenester, der leverer lyd og billeder.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelser om indførelse af anmeldelses-

eller tilladelsesordninger.

Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at tjenesteudbyderen skal

meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af

forskrifterne.

Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit-

og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende

teletjenester, der leverer lyd eller billeder.

Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give

tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering,

som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.

Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give

koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige

net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan

endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at

identificere tjenesteudbyderen.

§ 3 f. Forskningsministeren kan med sigte på at fremme fri og lige

adgang for andre brugere og at modvirke konkurrenceforvridende

krydssubsidiering fastsætte forskrifter for følgende, der måtte udbyde egen

infrastruktur, som er anlagt til interne driftsformål:

1) Virksomheder inden for jernbanedrift, samt forsyningsvirksomheder

indenfor gas, vand, varme og elektricitet.

2) Kommuner og kommunale fællesskaber.

3) Offentlige institutioner i øvrigt.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan

forskningsministeren fastsætte bestemmelser om:

1) Indførelse af anmeldelses- og tilladelsesordninger.

2) Krav om regnskabsmæssig adskillelse, herunder om udarbejdelse af

regnskaber efter årsregnskabslovens principper.

3) Udskillelse af teleaktiviteter i selvstændige forretningsområder

eksempelvis som aktie- eller anpartsselskaber.

4) Sikring af ikke-diskriminerende adgang til infrastruktur og herpå

baserede tjenester, der udbydes af de i stk. 1 nævnte virksomheder, kommuner

eller kommunale fællesskaber og offentlige institutioner.«.

6. I § 9 a ændres »§ 3« til: »§§ 3, 3 e og 3

f«.

7. § 10 affattes således:

» § 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og

3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.«.

§ 2

I lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf.

lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 12:

»12) Aftaler om direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af

tilsvarende art.«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, omfatter

endvidere adgang til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af

tilsvarende art i Danmark og i udlandet.«.

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

3. I § 2, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til:

»§ 1, stk. 8«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. april 1995 indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Det radikale

Venstre og Centrum-Demokraterne), Venstre, Det konservative Folkeparti og

Socialistisk Folkeparti tillæg nr. 3 til den politiske aftale vedrørende

telestrukturen af 22. juni 1990. Tillægsaftalen vedrører yderligere

liberaliseringer efter 1. juli 1995.

Med den politiske aftale fra 1990 fastlagdes rammerne for den danske

liberalisering frem til 1. januar 1994. Herudover blev det besluttet, at

yderligere liberalisering på telekommunikationsområdet frem til 1. marts 1997

skulle aftales mellem parterne.

Med tillægsaftale nr. 1 af 25. juni 1993 og tillægsaftale nr. 2 af 8.

februar 1994 er der tidligere gennemført beslutninger om en ændret

kapitalstruktur for Tele Danmark A/S og yderligere liberalisering på

tjenesteområdet.

Målsætningen med tillægsaftale nr. 3 er, at de danske brugere frem mod år

2000 skal sikres verdens bedste og billigste teleydelser. Der vil blive fulgt

en to-trins strategi ved udmøntningen af den fremtidige danske telepolitik. I

trin 1 ophæves Tele Danmark A/S' eneret på en række områder. Trin 1

indeholder følgende elementer:

- Normalisering af hybridnettet, herunder ophævelse af Tele Danmark A/S'

eneret til fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer.

- Liberalisering af bredbåndsnet i lokalområder.

- Øget adgang til at etablere egne net.

- Lavere takster for bredbåndsforbindelser.

- Bedre vilkår for mobiloperatører.

- De politiske bindinger på Tele Danmark A/S' organisation ophæves.

I Trin 2 etableres et helt nyt lovgrundlag, der følger de grundlæggende

principper, der opnås enighed om på europæisk plan. Der skal hermed skabes

grundlaget for en effektiv og fair konkurrence i forbindelse med den fulde

liberalisering pr. 1. januar 1998.

Dette lovforslag skal ses som en del af udmøntningen af tillægsaftale nr.

3 af 6. april 1995.

A. De gældende regler

Folketinget vedtog i 1990 lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet, jf. lov nr. 743 af 14. november 1990 med de

ændringer, der følger af lov nr. 232 af 8. april 1992, lov nr. 289 af 29.

april 1992, lov nr. 1101 af 22. december 1993, lov nr. 154 af 8. marts 1994

og lov nr. 372 af 18. maj 1994.

Loven med senere ændringer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni

1994.

Med hensyn til den oprindelige lov henvises til Folketingstidende 1990-91,

sp. 71, 542, 1454, 1682; tillæg A, 279; tillæg B, 51; tillæg C, 5.

Med lovændringen af 8. marts 1994 udmøntedes tillægsaftale nr. 2 af 8.

februar 1994 til den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni

1990. Tillægsaftalen omfattede dels en aftale om yderligere liberalisering

efter 1. januar 1994, dels en udmøntning af tillægsaftale nr. 1 af 25. juni

1993 vedrørende Tele Danmark A/S' kapitalstruktur. Med hensyn til denne

lovændring henvises til Folketingstidende 1993-94, sp. 6311, 6822, 7227,

7501; tillæg A, 7021; tillæg B, 619; tillæg C, 589.

Parallelt med lov om visse forhold på telekommunikationsområdet vedtog

Folketinget lov om offentlig mobilkommunikation (lov nr. 744 af 14. november

1990, GSM-loven). I henhold til denne lov er der i 1991 meddelt tilladelse

til henholdsvis Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S (SONOFON) til

etablering og drift af et offentligt GSM-mobilnet med dertil naturlige

hørende, basale tjenester.

Om det lovgrundlag, der i øvrigt foreligger på telekommunikationsområdet,

og som ikke berøres af dette lovforslag, henvises til bemærkningerne til det

lovforslag (L 201), som førte til lovændringen af 8. marts 1994.

Reguleringsgrundlaget for offentlige telekommunikationstjenester

Reguleringsgrundlaget for de offentlige telekommunikationstjenester i

Danmark var nøje beskrevet i det ovenfor nævnte lovforslag L 201, hvortil der

kan henvises. Siden lovændringen af 8. marts 1994 har ministeren i henhold

til den gældende lovs § 2, stk. 3 og § 3 liberaliseret og reguleret følgende

områder:

- Offentlige taletelefonitjenester, der udbydes via det offentlige net,

jf. bekendtgørelse nr. 905 af 2. november 1994.

- Oprettelse og drift af satellitnet og - tjenester med henblik på

nyhedsindsamling, jf. bekendtgørelse nr. 686 af 20. juli 1994.

I forhold til tillægsaftale nr. 2 af 8. februar 1994 til den politiske

aftale vedrørende telestrukturen om liberalisering efter 1. januar 1994

udestår herefter udmøntning af liberalisering på DECT-området (Digital

European Cordless Telecommunications), samt den generelle liberalisering af

satellittjenester. På begge disse områder ventes liberalisering og

forskrifter fastsat ved bekendtgørelser, hvor der for så vidt angår

satellittjenester er afsluttet en offentlig høring over et udkast.

I tillægsaftale nr. 2 var det anført, at liberaliseringen på DECT-området

forudsætter en særskilt lov, hvormed en liberalisering var forudset

gennemført via særrettigheder. På nuværende tidspunkt er det skønnet mest

formålstjenligt at liberalisere DECT-teknologien til offentlige

telepunkttjenester på en mere almen basis. Liberaliseringen forudses

gennemført via en bekendtgørelse om offentlige telepunkttjenester, der

udstedes med hjemmel i gældende lovgivning.

B. Baggrunden for lovforslaget

Både teknologisk og brugsmæssigt har telekommunikation været præget af en

betydelig udvikling siden den politiske aftale fra 1990 blev indgået. Nye

transmissionsformer baseret på både radiomediet og kabler introduceres i et

hastigt tempo, og telekommunikation udnyttes samtidigt til en stadig bredere

vifte af nye anvendelser på IT-området.

Telekommunikation er afgørende for den fremtidige IT-udvikling, som

beskrevet i rapporten »Infosamfundet år 2000« fra oktober 1994.

Rapporten, der lægger op til en formulering af en samlet politik for IT- og

teleområdet, er siden fulgt op af forskningsministerens redegørelse til

Folketinget om »Info-samfundet år 2000« og den hertil knyttede

IT-politiske handlingsplan 1995.

På EU-plan er det - med Danmarks tilslutning - nu besluttet, at der fra 1.

januar 1998 skal indføres konkurrence for teleinfrastrukturen og den

offentlige telefonitjeneste baseret på en fælles EU-regulering, der forinden

skal etableres.

Dermed er det i Danmark aktuelt at overveje, hvilke tilpasninger af

strukturen på teleområdet som med fordel kan gennemføres på nuværende

tidspunkt, selv om de fremtidige EU-rammer endnu ikke er endeligt fastlagt.

Formålet med lovforslaget

Tilpasningen i Danmark til konkurrencesituationen efter 1998 skal tage

udgangspunkt i, hvad der samlet tjener danske interesser bedst. Det er herved

målsætningen, at den danske bruger skal sikres teleydelser, der er blandt

verdens bedste og billigste, samtidig med, at de danske virksomheder kan

blive bedst muligt rustet til den bredere konkurrence i EU pr. 1. januar

1998. Telepolitikken skal i særlig grad understøtte udviklingen af nye

telebaserede ydelser og dermed medvirke til at skabe nye danske

arbejdspladser.

Nye anvendelsesmuligheder, herunder især nye innovative anvendelser på

IT-området, skal i Danmark prioriteres i lyset af, at de udgør et væsentligt

vækstpotentiale, der kan forbedre det danske erhvervslivs konkurrenceevne og

medvirke til effektiviseringer og serviceforbedringer.

Samtidig er det en væsentlig forudsætning, at den landsdækkende

forsyningssikkerhed for grundlæggende teletjenester, herunder sikringen af

adgang til almindelig telefoni til rimelige priser overalt i landet, også kan

opretholdes i den fremtidige konkurrencesituation. Mulige midler til sikring

heraf vil i særlig grad afhænge af de fælles rammer på EU-niveau for

udmøntningen af den fulde liberalisering.

På denne baggrund bør den danske politik på teleområdet fastlægges

hurtigt, og det forekommer endvidere mest hensigtsmæssigt, at der følges en

plan opdelt i flere trin ved udmøntningen af den fremtidige danske

telepolitik.

Første trin er kendetegnet ved at gå så langt i

liberaliseringsbestræbelserne, som det er muligt og hensigtsmæssigt på

nuværende tidspunkt, hvor de fælles rammer på EU-niveau endnu ikke er

endeligt udformet. Initiativerne er karakteriseret ved, at de fjerner en

række barrierer samtidigt med, at der tages sikre skridt i retning af den

fulde konkurrencesituation efter 1. januar 1998. Det er endvidere

kendetegnende for gennemførelsen af forslagene, at udmøntningen ikke kræver

omfattende ændringer i den nugældende telelovgivning.

Med nærværende lovforslag søges det fornødne lovgrundlag for

gennemførelsen af planens trin 1 frem mod den fulde liberalisering efter 1.

januar 1998. Med lovforslaget ophæves Tele Danmark A/S' eneret på en række

områder, uden at dette indebærer indskrænkninger i Tele Danmark A/S'

forsyningspligt.

I relation til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

liberaliseres følgende:

- Fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer i telenettet, der fjernes

fra de i § 2 oplistede tjenester.

- Bredbåndsnet i lokalområder, der liberaliseres på basis af hjemlen i §

2, stk. 3.

Disse liberaliseringer afstedkommer samtidig et behov for indsættelse af

nye bemyndigelser i §§ 3 e og 3 f til fastsættelse af forskrifter på det

liberaliserede område.

I tilknytning til lovforslagets gennemførelse er det endvidere forudsat,

at der på basis af hjemlen i § 2, stk. 3, og § 3 gennemføres en lempelse af

reglerne for etablering og anvendelse af egen infrastruktur (interne net),

som beskrevet i et senere afsnit.

Som led i trin 1 er der samtidig med forslag til ændringer i lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet fremsat forslag til nødvendige ændringer

i lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) jf. nedenfor. Med hensyn

til ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er der fremsat et

særskilt lovforslag herom.

Ved den videre tilpasning af telelovgivningen til den frie konkurrence i

1998 forudses en mere grundlæggende reform af den danske telelovgivning

gennemført.

Forslagene til yderligere liberalisering

Liberalisering af fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer via det

offentlige telenet

Med den foreslåede ophævelse af Tele Danmark A/S' eneret til fremføring af

radio- og fjernsynsprogrammer i det offentlige telenet vil andre end Tele

Danmark A/S kunne udnytte telenettet til transmission af radio- og

tv-programmer til bl. a. fællesantenneanlæg. En sådan transmission kan

udnytte faste kredsløb eller andre teletjenester, der udnytter det offentlige

telenets infrastruktur. Fremføring af programmer i den hidtidige monopole del

af hybridnettet bliver herved udsat for konkurrence.

Da der dermed ikke længere vil kunne opretholdes en forudsætning om, at

bestemte dele af infrastrukturen benyttes til transmission af radio- og

tv-programmer, bortfalder samtidigt grundlaget for at opretholde en

adskillelse mellem de anlægsdele, der hidtil er udnyttet af hybridnettets

monopoldel og den almindelige, generelt anvendelige teleinfrastruktur.

Der vil derfor samtidigt med liberaliseringen blive gennemført en

normalisering af hybridnettet, som indebærer, at infrastrukturen til

hybridnettets monopoldel og den øvrige teleinfrastruktur fremover

sammenlægges, og at kapacitet i denne samlede infrastruktur udbydes på

vilkår, som er uafhængige af den tjenestemæssige udnyttelse. Denne

normalisering er bragt i forslag af Tele Danmark A/S med brev af 18. november

1994 til forskningsministeren.

Udviklingen i øvrigt på informationsteknologiområdet peger i retning af,

at der i de kommende år vil blive udbudt en række nye tjenester på

multimedieområdet. På den baggrund er der en generel forventning om, at der

vil opstå en kraftig stigning i behovet for tovejs bredbåndstjenester i

telenettet.

Med de foreslåede ændringer vil den kapacitet, som for øjeblikket er

reserveret til hybridnettet, bedre kunne udnyttes til sådanne tjenester.

Samtidigt vil integrationen af den monopole infrastruktur fra hybridnettet og

den generelle teleinfrastruktur give mulighed for en mere sammenhængende og

tidssvarende planlægning af telenettets udbygning, såvel teknologisk,

kapacitetsmæssigt som geografisk.

Ved hybridnettets monopole infrastrukturs sammenlægning med den generelle

teleinfrastruktur, vil der med denne samling eksistere en landsdækkende

»bredbåndsmotorvej«, hvortil der kan opnås adgang i op mod 1000

geografisk fordelte punkter over hele landet.

Samtidig med sammenlægningen af hybridnettets monopole infrastruktur med

den generelle teleinfrastruktur vil de to særskilte entydige

forretningsområder med eget internt regnskab, som Tele Danmark A/S har

etableret i overensstemmelse med regnskabsreglementet herom, blive

sammenlagt.

Der vil med virkning fra den foreslåede liberaliserings

ikrafttrædelsestidspunkt blive udstedt en bekendtgørelse om levering af

radio- og tv-programmer via det offentlige telenet, hvori der med hjemmel i

den gældende lovs § 3 samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed vil blive

fastsat nærmere bestemmelser for sådanne tjenester.

Liberalisering af bredbåndsnet i lokalområder

Eneretten for Tele Danmark A/S til at anlægge bredbåndsnet i lokalområder

foreslås ophævet.

Der vil med hjemmel i loven blive udstedt en bekendtgørelse, der vil

indeholde en nærmere regulering af bredbåndsnet i lokalområderne, herunder

bl.a. en definition af, hvad der forstås ved sådanne bredbåndsnet.

Bredbåndsnet vil definitorisk blive afsondret fra det almindelige

abonnentledningsnet, der benyttes til Tele Danmark A/S' smalbåndstjenester,

herunder telefoni.

Det er alene bredbåndsnet inden for lokalområder, hvilket i denne

sammenhæng defineres som kommuner, der omfattes af liberaliseringen. Denne

afgrænsning svarer til gældende afgrænsning på fællesantenneområdet.

Forbindelser mellem bredbåndsnet i forskellige lokale områder eller

forbindelser til brugere af det offentlige telenet i andre lokale områder vil

kunne ske via lejede kredsløb hos Tele Danmark A/S i den ovenfor anførte

»elektroniske motorvej«.

Liberaliseringen af bredbåndsnet i lokalområder indebærer, at andre end

Tele Danmark A/S vil kunne anlægge bredbåndsnet, der kan anvendes til

højhastighedsforbindelser. Udnyttelse af radiokæder kræver dog særlig

tilladelse fra Telestyrelsen i medfør af radiokommunikationslovgivningen af

hensyn til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder hensynet

til at undgå forstyrrelser af anden radiokommunikation.

Via de liberaliserede bredbåndsnet skal alle teletjenester kunne udbydes,

herunder telefoni, selv om disse traditionelt udbydes via

smalbåndsforbindelser. Da en liberalisering af smalbåndsnet i lokalområder

har nøje sammenhæng med spørgsmålet om, hvorledes der fremover skal sikres

landsdækkende forsyning af smalbåndstjenester, indgår denne liberalisering

naturligt i de fremtidige overvejelser i forbindelse med trin 2.

Liberaliseringen af lokale bredbåndsnet omfatter også eksisterende og nye

fællesantenneanlæg, der således vil kunne udnyttes til fremføring af

teletjenester, herunder telefoni. Disse teletjenester vil som udgangspunkt

blive reguleret som alle andre allerede liberaliserede teletjenester.

Med hensyn til teletjenester, hvormed radio- og tv-programmer eller

information af lignende art på anfordring kan modtages på individuel basis,

vil indholdet af sådanne tjenester være omfattet af telereguleringen,

herunder forskrifter udstedt i medfør af §§ 3 og 3 e i loven, jf. nedenfor.

Det er hensigten at udstede en bekendtgørelse om bredbåndsnet i

lokalområder i medfør af lovens § 2, stk. 3, og § 3.

Indholdsmæssig regulering af visse typer af tjenester

Med den i dette forslag foreslåede liberalisering af bredbåndsnet i

lokalområderne er der skabt stærkt forbedrede muligheder for fremkomsten af

en række nye tjenestetyper, herunder tjenester individuelt leveret til den

enkelte bruger, der vil ligne tv-programmer. Også mulighederne for avancerede

tjenester, hvormed brugeren fra hjemmet kan foretage indkøb, vil blive stærkt

forbedret.

Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse

i § 3 e, som bemyndiger forskningsministeren til i fornødent omfang at

fastsætte regler, der regulerer indholdet af disse nye tjenester, som i sin

natur kan være meget lig ydelser, der er reguleret i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

I givet fald vil indholdet af reguleringen svare til den, der i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed er fastsat for tv-programmer. Imidlertid vil

der også kunne tænkes fastsat regler, der alene gælder for de af § 3 e

omfattede tjenester. Det er ikke hensigten at regulere mere omfattende end

den regulering, der fremgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Særlige hensyn gælder for de teletjenester, der ligner radio- og

tv-programmer, og som leverer lyd eller levende billeder. Et eksempel på

sådanne tjenester er video-on-demand, hvor brugeren modtager videofilm,

videospil etc. Reglerne vil derfor blive udarbejdet med inddragelse af

Kulturministeriet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger nedenfor til § 3 e.

Regnskabsmæssige forhold for visse udbydere

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til, at

forskningsministeren kan fastsætte regler, der har til formål at modvirke

konkurrenceforvridende krydssubsidiering i de tilfælde, hvor virksomheder

indenfor jernbanedrift samt forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand, varme

og elektricitet anvender egen teleinfrastruktur til såvel internt brug som

udbud af teletjenester til andre. Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt, at

hjemmelen udstrækkes til også at omfatte de tilfælde, hvor der er tale om, at

kommuner, kommunale fællesskaber eller offentlige institutioner i øvrigt

anvender egen infrastruktur til såvel internt brug som udbud af infrastruktur

og teletjenester til andre.

Med hjemmel i § 3 f vil forskningsministeren endvidere kunne fastsætte

bestemmelser, som fremmer en fri og lige adgang til tjenester og

infrastruktur, der udbydes af de af § 3 f omfattede virksomheder, kommuner og

kommunale fællesskaber og offentlige institutioner. Denne regulering kan

tillige omfatte en fri og lige adgang til eksempelvis allerede etablerede

master og fremføringsveje.

Regler vedrørende kommuner og kommunale fællesskaber vil i samråd med

indenrigsministeren blive fastsat under hensyntagen til gældende

kommunalretlige regler, herunder regler om det kommunale budget og

regnskabssystem og kommunernes begrænsede adgang til at etablere

privatretlige selskaber.

Som eksempler på virksomheder, der er omfattet af reguleringen, kan nævnes

DSB og el-selskaberne, der i dag er i besiddelse af net, der bruges til

intern kommunikation langs jernbanelinier og elmaster. Offentlige

institutioner er i denne lov defineret i overensstemmelse med § 1 i lov om

offentlighed i forvaltningen.

Med den i dette lovforslag foreslåede liberalisering vil sådanne

virksomheders infrastruktur (det vil sige inden for en kommunes grænse) kunne

benyttes af andre end de pågældende virksomheder.

Det er i den sammenhæng fundet hensigtsmæssigt i bekendtgørelsesform at

fastsætte nærmere regler for de regnskabsmæssige forhold i de tilfælde, hvor

der udbydes teletjenester til andre, herunder opstille krav om strukturel

separation, eksempelvis i form af udskillelse i selvstændige selskaber.

Baggrunden herfor er, at det uden sådanne på forhånd fastsatte regler kan

være vanskeligt efterfølgende at afgøre, om der eventuelt kan være sket en

krydssubsidiering. Det er hensigten, at reguleringen skal udmøntes via en

anmeldelses- eller tilladelsesordning.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger nedenfor til § 3 f.

Liberalisering af adgangen til at etablere egne net

Telelovgivningen giver allerede i dag i et vist omfang mulighed for at

etablere og anvende egen teleinfrastruktur. Således indeholder 1897-loven om

telegrafer og telefoner visse undtagelser fra statens eneret på

telekommunikationsområdet, idet den i et vist omfang tillader etablering af

egne net, der ikke skal tilsluttes det offentlige telenet.

De gældende regler for etablering og drift af interne net fremgår af en

aftale indgået i foråret 1993 mellem den daværende minister for kommunikation

og turisme og Tele Danmark A/S. Aftalen tillader etableringen af interne net,

der tilsluttes det offentlige net.

Den infrastrukturliberalisering, der vil skulle gennemføres senest i 1998,

vil under alle omstændigheder betyde, at reglerne om egne net vil skulle

lempes i væsentlig omfang.

Der ses imidlertid ikke at være noget til hinder for allerede nu at

foretage en revision af de gældende bestemmelser. Sigtet er at smidiggøre

reglerne for dermed at forbedre adgangen til etablering af interne net. Det

vil bl.a. ske ved at fjerne visse restriktioner m.v., der i praksis vil kunne

opleves som unødigt »snærende bånd«.

Der vil ved en ny bekendtgørelse, som vil blive udstedt efter inddragelse

af de organisationer, der er repræsenteret i Telerådet, herunder Tele Danmark

A/S, blive gennemført en række ændringer af regelsættet for interne net.

Herefter vil de eneste krav, der retter sig til adskilte ejendomme, der

forbindes via et internt net, være, at ejendommene ejes/lejes af samme

fysiske/juridiske person, samt at der ikke må formidles trafik for andre.

Der vil endvidere i forbindelse med ændringerne af reglerne blive

tilstræbt en udvidelse af adgangen til at fællesudnytte egne anlæg for

»nærtstående« virksomheder m.v. også selv om der er tale om

virksomheder mv. i adskilte ejendomme. Det forudsættes herved, at begrebet

»nærtstående« kun vil komme til at dække tilfælde, hvor der er tale

om særlige relationer, der ikke alene beror på ønske om fælles udnyttelse af

teleanlæg.

Det er endvidere hensigten ved revisionen af reglerne om interne net at

gøre det muligt, at et internt net kan passere søterritoriet.

Bedre vilkår for mobiloperatørerne

Af tillæg nr. 3 til den politiske aftale om telestrukturen (liberalisering

pr. 1. juli 1995) fremgår det bl.a., at parterne bag aftalen er enige om, at

særrettigheder på mobilområdet skal udvides til også at omfatte direkte

samtrafik med tilsvarende mobilnet i ind- og udland. Udvidelsen af

særrettighederne er forudsat at kunne træde i kraft pr. 1. juli 1995.

Den direkte sammenkobling med andre mobilnet vil kunne ske via faste

kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Danmark A/S. Forslaget kræver

alene en ændring af GSM-loven, da lovgivningen allerede giver mulighed for,

at ERMES-operatører kan videreføre meddelelser til andre operatører af

personsøgetjenester direkte via faste kredsløb.

Samtidig med, at særrettighederne på mobilområdet foreslås udvidet i

overensstemmelse med dette lovforslag, er Tele Danmark A/S og

mobiloperatørerne blevet opfordret til at genforhandle de eksisterende

samtrafikaftaler (interconnectaftaler) med henblik på bedre og billigere

vilkår for mobiloperatørerne.

Som tidligere nævnt forudsætter gældende lovgivning, at alle forbindelser

mellem geografisk adskilte enheder i mobilnettene etableres via

transmissionsveje tilvejebragt af Tele Danmark A/S. Med liberaliseringen af

bredbåndsforbindelser i lokalområder, jf. ovenfor, vil mobiloperatørerne

imidlertid kunne etablere en del af disse forbindelser selv, dog kun inden

for lokalområder.

For disse forbindelser er der gennemført en markant sænkning af priserne

for Tele Danmark A/S' bredbåndsforbindelser (34 og 140 Mbit/s) kombineret med

ændrede takstprincipper. Disse prisændringer vil også reducere

mobiloperatørernes omkostninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets, § 2,

nr. 1 og 2.

Redegørelse for de indvundne erfaringer med Service 900-Nævnet (§ 3 a)

og Telenævnet (§§ 3 b, 3 c og 3 d)

Service 900-Nævnet

§ 3 a blev indsat ved den ændring af loven, der blev gennemført ved lov

nr. 232 af 8. april 1992.

Under udarbejdelsen af de oprindelige regulatoriske rammer for service

900-tjenester var der blevet konstateret et behov for, at ministeren kunne

tillægge Service 900-Nævnet en selvstændig forvaltningsmæssig kompetence. Med

henblik på tilvejebringelse af lovhjemmel herfor blev § 3 a inkorporeret i

loven.

Hermed blev der tillagt Service 900-Nævnet kompetence til at træffe

endelige administrative afgørelser i klagesager over service 900-tjenester.

Det væsentligste hensyn bag denne kompetencedelegation var, at afgørelser af

sager omhandlende tjenesternes indholdsmæssige karakter kan betinge en særlig

sagkundskab, som normalt ikke findes i det administrative system. F.eks.

kunne der være tale om stillingtagen til, om en annonce er uegnet for børn

under 16 år.

Ved deres fremkomst i 1992 var service 900-tjenesterne genstand for megen

bevågenhed og kritik i offentligheden, og der forekom mange overtrædelser af

de af ministeren fastsatte forskrifter. Efter kompetencedelegationen er

markedet blevet forholdsvis roligt, og der sker nu væsentligt færre

overtrædelser end tidligere. En række udbydere har i øvrigt forladt markedet

grundet det skærpede tilsyn.

I kraft af nævnets kompetence til at træffe endelig afgørelse i sager om

overtrædelse af forskrifterne for service 900-tjenester, samt i nævnets

adgang til at tage sager op af egen drift, har det således været muligt at

udøve en effektiv kontrol med de udbudte tjenester og gribe effektivt ind

over for tjenester, som måtte blive udbudt i strid med de fastsatte

forskrifter.

På denne baggrund søges kompetenceordningen således opretholdt.

Telenævnet

§§ 3 b, 3 c og 3 d blev indsat ved den ændring af loven, der blev

gennemført ved lov nr. 154 af 8. marts 1994. Hermed blev der tillagt

Telenævnet kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser i

klagesager over Telestyrelsens afgørelser på en række nærmere angivne

områder. Det gælder særligt i sager vedrørende klager over koncessionshavers

ydelser på det koncessionerede område, herunder regninger, og i sager

vedrørende klager over afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelser

udstedt i medfør af lovens § 3.

Da Telenævnet kun har virket siden ikrafttrædelsen den 15. august 1994 af

bekendtgørelse om Telenævnet, har der hidtil kun været anledning til at

afgøre et relativt beskedent antal klagesager.

På denne baggrund er der endnu ikke indvundet tilstrækkeligt med

erfaringer til, at der kan drages konklusioner om nævnets virke.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Indførelsen af en tilladelsesordning i relation til regler om

regnskabsmæssig adskillelse for forsyningsvirksomheder m.v. skønnes at

medføre anvendelse af øgede ressourcer ved administrationen heraf. Det samme

er tilfældet med indførelsen af en eventuel regulering af indholdet af

tv-lignende tjenester. Samlet anslås det, at der kun vil være behov for en

beskeden forøgelse af ressourceanvendelsen. De dermed forbundne

meromkostninger vil i det omfang, der indføres anmeldelses- eller

tilladelsesordninger, blive dækket af gebyrer fastsat i medfør af lovens § 9

a.

Efter lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) opkræves der hos

GSM-operatørerne gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med

administrationen af loven og de i medfør heraf udstedte tilladelser.

Udvidelsen af særrettighederne på mobilområdet, således at

mobiloperatørerne får adgang til direkte samtrafik med andre mobilnet, vil i

1996 betyde et fald i Tele Danmark A/S' omsætningsafhængige ydelse til

staten.

I henhold til lovens § 4 betaler koncessionshaveren til staten en årlig

ydelse, der udgør 4 pct. af koncessionshaverens og dennes datterselskabers

årlige nettoindtægter på eneretsområderne.

Ydelsen skal reduceres i takt med indførelse af konkurrence. Formålet

hermed er at sikre, at koncessionshaveren ikke stilles i en ugunstig

konkurrencesituation over for andre operatører, leverandører m.v.

Med dette princip kan den omsætningsafhængige ydelse også reduceres på

områder, hvor liberalisering medfører en de facto konkurrencesituation mellem

en eneretsydelse og ydelser på konkurrenceområdet. Sådanne reduktioner er

eksempelvis gennemført for NMT (1992 indførtes GSM) og det offentlige

telefonnet (1994 liberaliseredes brugen af faste kredsløb til

telefoniformål).

Den samlede ydelse udgør således ca. 300 mill. kr. pr. år på nuværende

tidspunkt. Med indførelsen af den fulde konkurrence, som i følge beslutning i

EU skal indføres senest 1. januar 1998, vil ydelsen efterfølgende bortfalde

helt.

Flertallet af de liberaliseringer, som søges gennemført med dette

lovforslag, omfatter nye muligheder for anvendelse af telenettet. Derved

påføres eksisterende eneretsområder på sigt en betydelig konkurrence, men

konkurrencevirkningen vil i begyndelsen være begrænset.

Derfor er der ved beregningen af virkningen for den omsætningsafhængige

ydelse taget udgangspunkt i, at reduktionerne for berørte områder gennemføres

gradvis fra liberaliseringstidspunktet at regne med målsat fuld virkning pr.

1. januar 1998.

Med gennemførelse af de foreslåede liberaliseringer pr. 1. juli 1995

bliver reduktionerne i den omsætningsafhængige ydelse herved 9, 42 og 79

millioner kroner for årene 1995, 1996 og 1997.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er formålet med lovforslaget, at den danske bruger skal sikres

teleydelser, der ligger blandt verdens bedste og billigste, samtidig med, at

de danske virksomheder bliver bedst muligt rustet til den brede konkurrence i

EU pr. 1. januar 1998.

Forslagene vil i særlig grad understøtte udviklingen af nye telebaserede

ydelser, og de kan dermed på længere sigt medvirke til at skabe og befæste

nye arbejdspladser.

For virksomhederne som telekunder vil forslaget øge mulighederne for at

anvende telekommunikation, især på bredbåndsområdet. Dermed forbedres det

danske erhvervslivs konkurrenceevne, og mulighederne for effektiviseringer og

serviceforbedringer øges.

Lovforslaget skal også ses på baggrund af, at det af den politiske aftale

fremgår, at forskningsministeren er indstillet på at godkende forslag fra

Tele Danmark A/S til nye bredbåndspriser og -takstprincipper. Herved

reduceres taksterne for brug af bredbåndsforbindelser på både 140 Mbit/s og

34 Mbit/s med gennemsnitligt 65 pct.

Hermed vil Danmark få verdens laveste landsdækkende enhedstakster for

bredbåndsforbindelser. Det vil give danske virksomheder billigere priser på

bredbåndsforbindelser og føre til øget brug af nye tjenester.

På mobiltjenesteområdet vil de foreslåede initiativer umiddelbart føre til

forbedrede vilkår for mobiloperatørerne, hvilket igen vil kunne betyde en

øjeblikkelig nedsættelse af taksterne på indlands- og udlandstrafik. Der

skabes samtidigt en forbedret platform for den fremtidige udvikling af de

mobile tjenester.

For Tele Danmark A/S vil lovforslaget betyde, at selskabet bliver udsat

for konkurrence på de områder, der foreslås liberaliseret. Tele Danmark A/S

vil imidlertid samtidig få bedre muligheder for udnyttelse af allerede

foretagne investeringer, ligesom selskabet selv vil kunne udøve virksomhed på

de nye konkurrenceområder. På konkurrenceområdet vil Tele Danmark A/S dog

ikke kunne indtage nogen særstilling i udnyttelsen af telenettet m.v. i

forhold til sine konkurrenter.

Det må endvidere tages i betragtning, at det i den politiske aftale er

indeholdt, at de politiske bindinger på Tele Danmark A/S' organisation, i

form af forudsætningen om stamselskabernes beståen, ophæves. Dette forhold

vil give Tele Danmark A/S større handlefrihed og dermed forbedre mulighederne

for en løbende tilpasning til den fremtidige konkurrencesituation.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser. Dog vil

liberaliseringen af bredbåndsnet i lokalområder samt den øgede adgang til at

etablere egne (interne) net kunne medføre øget behov for nedgravning af

kabler samt opstilling af radiokædeanlæg. I begge tilfælde kræves særlig

tilladelse efter henholdsvis planlovgivningen og

radiokommunikationslovgivningen.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres en yderligere liberalisering på

telekommunikationsområdet, som er mere vidtgående end det

liberaliseringsomfang, som for nærværende er krævet i henhold til gældende

EU-ret.

Samtidigt repræsenterer de foreslåede liberaliseringer en tilnærmelse til

det liberaliseringsomfang, som af Ministerrådet er besluttet gennemført i EU

med virkning fra 1. januar 1998.

D. Høring

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de i

Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier,

Kommunernes Landsforening, Frederiksberg og Københavns kommuner.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ophævelse af lovens § 2, stk. 1 nr. 5, der fastslår Tele Danmark A/S'

eneret til fremføring af radio- og tv-programmer i telenettet, er en

konsekvens af normaliseringen af hybridnettet, hvorfor der henvises til

bemærkningerne ovenfor under B.

Der vil med virkning fra den foreslåede liberaliserings

ikrafttrædelsestidspunkt blive udstedt en bekendtgørelse om levering af

radio- og tv-programmer via det offentlige telenet, hvori der med hjemmel i

den gældende lovs § 3 samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed vil blive

fastsat nærmere bestemmelser for sådanne tjenester, herunder regler om

leveringsmuligheder for lokale programmer.

Det skal yderligere bemærkes, at der med hjemmel i lovens § 3 vil blive

udstedt en bekendtgørelse om bredbåndsnet i lokalområder, der tillige vil

give mulighed for fremføring af radio- og tv-programmer i sådanne lokale

bredbåndsnet.

Til nr. 2

I Tele Danmark A/S' koncession og i Tele Danmark A/S' og Dansk

MobilTelefon I/S' GSM-tilladelser er der fastsat bestemmelser, der muliggør,

at tilsynsmyndigheden kan afkræve koncessionshaveren hhv.

tilladelsesindehaverne de oplysninger, der er nødvendige bl.a. med henblik på

at kunne påse overholdelsen af de vilkår, der er opstillet for koncessionen

hhv. tilladelserne. Bl.a. i forbindelse med behandling af klager over

koncessionshaveren eller tilladelsesindehaverne kan der være behov for at

kunne afkræve sådanne oplysninger.

Også på konkurrenceområdet vil der kunne være behov for at kunne afkræve

oplysninger hos udbydere af liberaliserede teletjenester. I langt de fleste

tilfælde må det ganske vist antages, at en tjenesteudbyder selv vil være

interesseret i frivilligt at give alle relevante oplysninger i en sag. Det er

imidlertid skønnet hensigtsmæssigt i et nyt § 3, stk. 3 at

tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til at kunne pålægge en tjenesteudbyder

en pligt til at meddele alle oplysninger, der af tilsynsmyndigheden skønnes

nødvendige for administrationen af de forskrifter, der fastsættes på det

liberaliserede område.

Straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f omhandler uberettiget videregivelse

af fortrolige oplysninger. Efter bestemmelserne kan den, der virker eller har

virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller

udnytter fortrolige oplysninger, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder. Det samme gælder bl.a. den, der uden at have medvirket til

gerningen, uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er

fremkommet ved en sådan overtrædelse.

Efter den gældende lovgivning finder de nævnte bestemmelser tilsvarende

anvendelse for den, der er eller har været ansat hos koncessionshaveren (Tele

Danmark A/S) eller koncessionshaverens datterselskaber. Endvidere finder

bestemmelserne tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat

hos en tilladelsesindehaver på GSM- eller ERMES-området eller i en

tilladelsesindehavers datterselskaber.

For på dette punkt at skabe parallelitet mellem koncessions- hhv.

særrettighedsområdet og konkurrenceområdet foreslås det i et nyt § 3, stk.

4, at de omhandlede straffelovsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse

for den, der er eller har været ansat hos udbydere af tjenester m.v., som

ikke er omfattet af koncession eller særrettighed.

Til nr. 5

Med indsættelsen af § 3 e i lovteksten vil forskningsministeren

blive bemyndiget til, i fornødent omfang at fastsætte nærmere regler om

indholdet af og adgangen til visse tjenester, som i dag ikke kan reguleres

indholdsmæssigt i medfør af den nuværende § 3. De tjenester, der vil kunne

reguleres i medfør af § 3 e, kan tillige være reguleret i medfør af § 3.

Det er hensigten med den her foreslåede bestemmelse at regulere

teletjenester, der leverer lyd og levende billeder, og som leveres

individuelt til den enkelte bruger af tjenesten.

Da formålet med lovforslaget bl.a. er at fremme brugen af teletjenester,

er det ikke hensigten at indføre en mere omfattende indholdsregulering, end

hvad der følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Eksempler på tjenester, hvor indholdet eventuelt vil blive reguleret, er

såkaldte video-on-demand tjenester, der eksempelvis vil kunne indeholde film,

musikvideoer, videospil og lignende, og såkaldte home-shopping tjenester,

hvor man fra hjemmet kan erhverve sig diverse goder i tilknytning til

tjenester, der udnytter videolignende billeder og lyd.

Det må understreges, at regulering i medfør af den foreslåede nye

bestemmelse kun vil ske, hvis der måtte være behov herfor. I denne

forbindelse bemærkes på den ene side, at den regulering, der vil blive

fastsat, først og fremmest vil tilgodese hensynet til beskyttelsen af

forbrugerne mod bl.a. pornografi eller umotiveret vold, som kan være til

alvorlig skade for mindreårige. Imidlertid er der her tale om et indhold, som

forbrugerne, uden at der er fastsat indholdsmæssig regulering, kan erhverve

sig ved på traditionel vis at købe videoer i butikkerne.

På den anden side kan det tænkes, at visse tjenester med hensyn til

indholdet vil udvikle sig i en retning, hvor der kan vise sig behov for en

regulering. I givet fald vil indholdet af reguleringen svare til den

regulering om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese

hensyn til børn og unge, der i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er

fastsat for tv-programmer.

De tjenester, der skal være omfattet af en eventuel regulering, vil være

teletjenester, der vil ligne tv-programmer, og som udbydes individuelt til

den enkelte. Dette skal forstås i modsætning til eksempelvis tv-signaler, som

Danmarks Radio og TV 2 eller en satellit-tv-station sender ud i æteren, og

som derfor ikke er rettet mod bestemte individer, men kan nedtages af alle

med en antenne.

Den indholdsmæssige regulering vil alene omfatte teletjenester, hvor

transport og indhold leveres som en samlet ydelse. Den indholdsmæssige

regulering vil dermed ikke omfatte teletjenester, der alene er

transporttjenester, som har til formål at transportere information via

telenettet.

For de tjenester, der vil være omfattet af en eventuel regulering, gælder,

at det ikke er afgørende, i hvilken form informationen leveres, herunder om

informationen leveres med henblik på senere eller gentagen udnyttelse.

Behovet for at fastsætte en nærmere indholdsmæssig regulering af netop

disse tjenester skal søges i deres lighed med tv-programmer. Der kan derfor

være behov for at forhindre urimelige forskelle imellem det lovgrundlag,

hvorpå tv-programmer reguleres, og det grundlag hvorpå disse nye tjenester

skal reguleres. Endvidere ville grundlaget for udbydere af tv-programmer

kunne forringes, såfremt området ikke reguleres, idet der ville kunne opstå

en urimelig konkurrencesituation.

Udover regler af hensyn til at beskytte forbrugere mod pornografi og

umotiveret vold vil der kunne blive tale om regler om indholdet af reklamer

på linje med de regler, der gælder for tv.

Det bemærkes, at Europa-Kommissionen agter at udarbejde en grønbog om

tv-lignende teletjenester i løbet af 1995, hvorefter der kan forventes

forslag til regulering af området.

Med hensyn til afgørelse af sager på det område, der er omfattet af

forskrifter i medfør af stk. 1, indeholder lovforslaget en bestemmelse, der

henlægger den endelige administrative afgørelse heraf til enten Satellit- og

Kabelnævnet eller til Radio- og TV-Reklamenævnet afhængig af sagens karakter.

Begge nævn er nedsat i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det

anses for hensigtsmæssigt, at kompetencen henlægges til disse nævn under

henvisning til, at der vil være tale om teletjenester, der ligner

tv-programmer.

Forskningsministeren fastlægger i lyset af udviklingen afgrænsning af,

hvilke tjenester, der indholdsmæssigt er omfattet af regulering i medfør af

stk. 1.

Der er med den foreslåede § 3 e, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at

forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om pligt for udbyderen til at

meddele alle nødvendige oplysninger, der skønnes nødvendige for

administrationen af forskrifterne. Bestemmelsen svarer til den, der er

foreslået indsat i § 3, som gældende for det øvrige konkurrenceområde, jf.

bemærkningerne til § 3, stk. 3.

Bestemmelsen i § 3 f bemyndiger forskningsministeren til at

fastsætte nærmere regler om regnskabsmæssige forhold for virksomheder

indenfor jernbanedrift samt for forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand,

varme og elektricitet, når disse virksomheder anvender egen teleinfrastruktur

til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Endvidere giver

bestemmelsen forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om

regnskabsmæssige forhold for kommuner og kommunale fællesskaber eller

offentlige institutioner i øvrigt, når disse anvender egen teleinfrastruktur

til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Baggrunden

herfor er, at det uden sådanne på forhånd fastsatte regler kan være

vanskeligt efterfølgende at afgøre, i hvilket omfang investeringer i egen

infrastruktur er begrundet i interne driftsformål.

Offentlige institutioner er defineret i overensstemmelse med § 1 i lov om

offentlighed i forvaltningen.

Reguleringen vil omfatte virksomheder som eksempelvis DSB og el-selskaber,

kommuner og kommunale fællesskaber samt offentlige institutioner, der

allerede i dag har etableret egen infrastruktur. Som eksempler på offentlige

institutioner, der er omfattet af reglerne kan nævnes universiteter og

hospitaler.

Det vil med den i dette lovforslag foreslåede liberalisering fremover være

muligt at anvende allerede etablerede bredbåndsinfrastruktur i lokalområderne

til at udbyde transmissionskapacitet til andre.

Det må i den sammenhæng understreges, at det i de enkelte tilfælde må bero

på anden lovgivning, samt for så vidt angår kommuner eller kommunale

fællesskaber kommunalfuldmagtens rammer, om der er hjemmel til at drive

teleaktiviteter, herunder at der, i det omfang dette måtte være relevant,

tillige er den nødvendige bevillingsmæssige hjemmel.

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges forskningsministeren til i en

bekendtgørelse at opstille regnskabsmæssige regler, der skal modvirke

eventuel konkurrenceforvridende krydssubsidiering mellem de respektive

virksomheders, kommuners og kommunale fællesskabers og øvrige offentlige

institutioners hovedaktiviteter og de aktiviteter, der omfatter udbud af

teletjenester til andre. Det bør i den anledning sikres, at eksempelvis DSB

ikke kan flytte midler fra togdriften til at dække et eventuelt underskud i

forbindelse med udleje af transmissionskapacitet til andre.

Bemyndigelsen til forskningsministeren omfatter desuden det forhold, at

der kan opstilles krav om strukturel separation af teleaktiviteterne fra

andre aktiviteter eksempelvis i form af udskillelse i selvstændige aktie-

eller anpartsselskaber. For så vidt angår de ovennævnte selskabsformer vil

der være pligt til at udarbejde regnskaber efter årsregnskabslovens regler.

Dermed er der sikret en gennemsigtighed, som er medvirkende til at modvirke

krydssubsidiering.

Anvendes andre organisationsformer, eksempelvis etableringen af et

interessentskab, vil der kunne opstilles regler om, at den nævnte udskillelse

sker i særskilte afdelinger, der udarbejder regnskaber efter

årsregnskabslovens principper.

Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastlægge anmeldelses- eller

tilladelsesordninger for ovennævnte virksomheder, kommuner, kommunale

fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt. Afgørende for at være

omfattet af ordningen vil være, om en overskydende uudnyttet kapacitet

anvendes til at udbyde teletjenester til andre.

Det er således hensigten ved indførelsen af en eventuel

tilladelsesordning, at Telestyrelsen ved afgørelsen af, om tilladelse bør

gives, vil vurdere den enkelte ansøgning ud fra ovennævnte bekendtgørelses

krav om eksempelvis strukturel separation.

Forskrifterne for kommunernes udførelse af aktiviteter omfattet af § 3 f

fastsættes efter drøftelse med indenrigsministeren.

Det tilstræbes, at reguleringen ikke bliver strengere end formålet

tilsiger.

Til nr. 6

Med den nugældende § 9 a er der hjemmel til at fastsætte regler om gebyr

til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af

forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 3.

I praksis finansieres omkostningerne ved administrationen af de

anmeldelses- eller tilladelsesordninger, som fastsættes for de i § 3

omhandlede tjenester, gennem gebyrer, der opkræves hos udbyderne af de

pågældende tjenester. Gebyrerne skal bl.a. dække omkostninger forbundet med

udarbejdelse af relevante administrative forskrifter på det liberaliserede

område, udstedelse af og tilsyn med tilladelser eller registrering af og

tilsyn med anmeldelser samt deltagelse i relevant internationalt arbejde,

herunder medvirken til regelfastsættelse i EU-regi.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at udvide den gældende § 9 a

til også at omfatte de områder, for hvilke der i medfør af de foreslåede nye

bestemmelser i § 3 e og § 3 f kan fastsættes nærmere regulering.

I det omfang, der indføres anmeldelses- eller tilladelsesordninger i

henhold til § 3 e og § 3 f, vil omkostningerne forbundet med administrationen

heraf, herunder bl.a. omkostninger i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet

samt deltagelse i relevant internationalt arbejde, herunder medvirken til

regelfastsættelse i EU-regie, blive dækket via gebyrer.

Endvidere vil f.eks. udgifter i forbindelse med behandling af ansøgninger

fra forsyningsvirksomheder m.v. om tilladelse til at udbyde teletjenester via

egen infrastruktur, herunder udgifter til ekstern konsulentbistand, blive

dækket gennem opkrævning af gebyrer hos de pågældende ansøgere.

Endelig vil udgifterne forbundet med Satellit- og Kabelnævnets virksomhed

i forbindelse med sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller

billeder, blive dækket via gebyrer.

Med de foreslåede udvidelser af § 9 a videreføres den hidtidige

gebyrpolitik på telekommunikationsområdet.

Til nr. 7

Det fremgår af den nuværende § 10, stk. 1, at der i forskrifter udstedt i

medfør af § 3 kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne. Forskningsministeren har senest udnyttet denne hjemmel til at

fastsætte regler om straf i bekendtgørelse nr. 905 af 2. november 1994 om

offentlige telefonitjenester, der udbydes via det offentlige telenet.

Bekendtgørelsen fastslår, at andre end Tele Danmark A/S på faste kredsløb,

der er lejet hos Tele Danmark A/S, kan udbyde telefonitjenester.

Det er fundet naturligt at udvide forskningsministerens bemyndigelse til

også at omfatte fastsættelsen af strafansvar i tilfælde af overtrædelse af

forskrifter fastsat i medfør af §§ 3 e og 3 f.

I den gældende lov er der ikke hjemmel til at pålægge staten, kommuner

eller kommunale fællesskaber bødeansvar for overtrædelse af forskrifter for

etablering og drift af tjenester m.v., der ikke er omfattet af koncession

eller særrettigheder.

Bl.a. set i lyset af, at det med en stadig øget grad af liberalisering må

forventes, at også visse statslige og kommunale virksomheder, institutioner

m.v. fremover vil optræde som udbydere af teletjenester og -infrastruktur, er

det fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes lovhjemmel til at kunne

pålægge sådanne virksomheder og institutioner bødeansvar i tilfælde af

overtrædelse af de bestemmelser, der fastsættes på det liberaliserede område.

Hermed er der skabt overensstemmelse med, hvad der i henhold til loven gælder

for koncessionsområdet. Endvidere er loven med den foreslåede ændring bragt i

fuld overensstemmelse med den nyeste praksis med hensyn til udformningen af

straffebestemmelserne.

Til § 2

Til nr. 1

Adgangen til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet omfatter ikke

mulighed for direkte opkald til almindelige abonnentnumre (fastnetnumre).

Sikring af, at sådanne direkte opkald ikke finder sted, vil kunne ske ved, at

der i de aftaler om samtrafik, som vil blive indgået mellem de pågældende

mobiloperatører, optages bestemmelser herom.

På den baggrund foreslås det, at forskningsministeren bemyndiges til i

GSM-tilladelserne at fastsætte vilkår om indgåelse af aftaler med andre

danske og udenlandske mobiloperatører om direkte samtrafik, herunder om, at

sådanne aftaler skal godkendes af ministeren.

Til nr. 2

De tilladelser, der efter den gældende lov er meddelt Tele Danmark A/S og

Dansk MobilTelefon I/S, omfatter retten til at etablere og drive hver et

GSM-mobilnet herunder at opbygge egen radioinfrastruktur.

Tilladelserne omfatter tillige udbudet af de til nettene hørende

tjenester, jf. lovens § 1, stk. 3. Al trafik fra abonnenter i andre telenet -

såvel danske som udenlandske - forudsættes afviklet via Tele Danmark A/S'

offentlige telenet i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Efter de gældende regler er det således ikke muligt for mobiloperatører at

dirigere udlandstrafik uden om Tele Danmark A/S' internationale, koblede

telefonitjeneste, ligesom det af de gældende aftaler om samtrafik mellem

mobiloperatørerne og Tele Danmark A/S følger, at al trafik mellem

mobilnettene og andre danske mobilnet skal ske via Tele Danmark A/S'

offentlige, koblede telenet.

Med den foreslåede bestemmelse udvides tilladelserne til også at omfatte

adgang til direkte samtrafik med andre tilsvarende offentlige mobilnet i

Danmark og i udlandet.

Via sin beføjelse til at godkende samtrafikaftalerne samt til at forlange

Tele Danmark A/S' vilkår for tilslutning til det offentlige telenet ændret

har ministeren ganske vist mulighed for at kræve, at der skal gives

mobiloperatører adgang til direkte samtrafik - i hvert fald for så vidt angår

samtrafik med andre danske mobilnet. Det er imidlertid fundet

hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en udtrykkelig lovhjemmel til at

udvide GSM-tilladelserne til at omfatte direkte samtrafik med mobilnet i

Danmark og i udlandet. Dermed får mobiloperatørerne en lovfæstet ret til at

etablere sådan direkte samtrafik, og samtidig undgås tvivl om indholdet og

rækkevidden af de gældende regler på området.

Den direkte sammenkobling med andre mobilnet vil skulle ske via faste

kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Danmark A/S.

Liberaliseringen omfatter kun mulighed for direkte samtrafik mellem

offentlige mobilnet (eksempelvis GSM og NMT), hvorved forstås opkald mellem

abonnenter i mobilnet.

Dette indebærer, at opkald fra abonnenter tilsluttet de offentlige

mobilnet til almindelige abonnentnumre i den offentlige nummereringsplan

stadig forudsættes afviklet via Tele Danmark A/S' offentlige telenet. Det vil

således ikke være tilladt, at der via sammenkoblingen mellem mobilnet

fremføres opkald til abonnentnumre i det faste net.

Det vil med andre ord kun være muligt for danske eller udenlandske

mobiloperatører at dirigere udlandsopkald uden om Tele Danmark A/S'

internationale telefonitjeneste, såfremt den pågældende danske mobiloperatør

sikrer, at der kun dirigeres opkald mellem abonnenter tilsluttet mobilnettene

(mobilnetnumre).

Dog vil den direkte sammenkobling mellem to mobilnet i alle tilfælde kunne

benyttes til videreføring af opkald i de tilfælde, hvor den kaldte abonnent

er abonnent i det ene net, men på opkaldstidspunktet befinder sig i det andet

mobilnets dækningsområde.

Abonnenter tilsluttet offentlige mobilnet tilbydes i dag en facilitet,

hvormed det er muligt at videredirigere opkald til et mobilnummer til et

nummer i det faste net, når der ikke svares på mobilnummeret. Det er ikke

hensigten med lovforslaget at begrænse mobiloperatørernes muligheder for at

tilbyde denne facilitet for opkald, der modtages fra et andet mobilnet. På

tilsvarende vis vil den udenlandske mobiloperatør, der ønskes samtrafik med,

frit kunne videredirigere opkald til mobilnetnumre, modtaget fra abonnenter i

danske mobilnet, til et fastnetnummer i det pågældende lands faste net,

såfremt den pågældende udenlandske mobiloperatør i henhold til egen

lovgivning har tilladelse til af udbyde en sådan videredirigeringstjeneste.

De danske mobiloperatører vil ved indgåelsen af samtrafikaftaler med andre

mobiloperatører, i kraft af vilkår herom, kunne pålægges at sikre, at der

ikke via sammenkoblingen mellem det danske og det udenlandske mobilnet sker

formidling af opkald til og fra almindelige abonnentnumre (fastnetnumre). Der

henvises i øvrigt til de anførte bemærkninger til nr. 1.

Til nr. 3

Der er alene tale om en konsekvensrettelse på grund af, at den hidtidige

bestemmelse i § 1, stk. 7, nu er ændret til at være § 1, stk. 8.

Til § 3

Loven foreslås sat i kraft den 1. juli 1995.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter