1994 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (GSM-MOBILNET)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 474 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2 stk. 1, nr. 5, ophæves.
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal
meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af
forskrifterne.
Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f
finder tilsvarende anvendelse på den, der er eller har været ansat hos
udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør
af stk. 1.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og
4« til: »stk. 5 og 6«.
5. Efter § 3 d indsættes:
»§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for
indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder.
Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og
sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på
teletjenester, der leverer lyd og billeder.
Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelse om indførelse af anmeldelses-
eller tilladelsesordninger.
Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal
Læs alt
meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af
forskrifterne.
Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit-
og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende
teletjenester, der leverer lyd eller billeder.
Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give
tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering,
som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.
Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give
koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige
net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan
endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at
identificere tjenesteudbyderen.
§ 3 f. Forskningsministeren kan med sigte på at fremme fri og lige
adgang for andre brugere og at modvirke konkurrenceforvridende
krydssubsidiering fastsætte forskrifter for følgende, der måtte udbyde egen
infrastruktur, som er anlagt til interne driftsformål:
1) Virksomheder inden for jernbanedrift samt forsyningsvirksomheder inden
for gas, vand, varme og elektricitet.
2) Kommuner og kommunale fællesskaber.
3) Offentlige institutioner i øvrigt.
Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelser om:
1) Indførelse af anmeldelses- og tilladelsesordninger.
2) Krav om regnskabsmæssig adskillelse, herunder om udarbejdelse af
regnskaber efter årsregnskabslovens principper.
3) Udskillelse af teleaktiviteter i selvstændige forretningsområder
eksempelvis som aktie- eller anpartsselskaber.
4) Sikring af ikkediskriminerende adgang til infrastruktur og herpå
baserede tjenester, der udbydes af de i stk. 1 nævnte virksomheder, kommuner
eller kommunale fællesskaber og offentlige institutioner.«
6. I § 9 a ændres »§ 3« til: »§§ 3, 3 e og 3
f«.
7. § 10 affattes således:
» § 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og
3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.«
§ 2
I lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf.
lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 12:
»12) Aftaler om direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af
tilsvarende art.«
2. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, omfatter
endvidere adgang til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af
tilsvarende art i Danmark og i udlandet.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
3. I § 2, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til:
»§ 1, stk. 8«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 474 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2 stk. 1, nr. 5, ophæves.
2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1, kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelse om, at tjenesteudbyderen skal
meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af
forskrifterne.
Stk. 4. Bestemmelserne i straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f
finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos
udbydere af tjenester m.v., der er omfattet af forskrifter fastsat i medfør
af stk. 1.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
3. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk.
3« til: »stk. 5«.
4. I § 3, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3 og
4« til: »stk. 5 og 6«.
5. Efter § 3 d indsættes:
»§ 3 e. Forskningsministeren kan fastsætte forskrifter for
indholdet af teletjenester, der leverer lyd eller billeder.
Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og
sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på
teletjenester, der leverer lyd og billeder.
Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelser om indførelse af anmeldelses-
eller tilladelsesordninger.
Stk. 3. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelser om, at tjenesteudbyderen skal
meddele alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af
forskrifterne.
Stk. 4. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 træffer Satellit-
og Kabelnævnet og Radio- og TV-Reklamenævnet, jf. lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende
teletjenester, der leverer lyd eller billeder.
Stk. 5. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan give
tjenesteudbyderen påbud om, at en tjeneste skal lukkes, hvis den regulering,
som er fastsat for tjenesten, jf. stk. 1, 2 og 3, ikke overholdes.
Stk. 6. Satellit- og Kabelnævnet, jf. stk. 4, kan endvidere give
koncessionshaveren påbud om at afbryde en tjenestes adgang til det offentlige
net, hvis påbud, jf. stk. 5, ikke efterkommes. Påbud til koncessionshaver kan
endvidere udstedes i tilfælde, hvor det ikke umiddelbart har været muligt at
identificere tjenesteudbyderen.
§ 3 f. Forskningsministeren kan med sigte på at fremme fri og lige
adgang for andre brugere og at modvirke konkurrenceforvridende
krydssubsidiering fastsætte forskrifter for følgende, der måtte udbyde egen
infrastruktur, som er anlagt til interne driftsformål:
1) Virksomheder inden for jernbanedrift, samt forsyningsvirksomheder
indenfor gas, vand, varme og elektricitet.
2) Kommuner og kommunale fællesskaber.
3) Offentlige institutioner i øvrigt.
Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af stk. 1 kan
forskningsministeren fastsætte bestemmelser om:
1) Indførelse af anmeldelses- og tilladelsesordninger.
2) Krav om regnskabsmæssig adskillelse, herunder om udarbejdelse af
regnskaber efter årsregnskabslovens principper.
3) Udskillelse af teleaktiviteter i selvstændige forretningsområder
eksempelvis som aktie- eller anpartsselskaber.
4) Sikring af ikke-diskriminerende adgang til infrastruktur og herpå
baserede tjenester, der udbydes af de i stk. 1 nævnte virksomheder, kommuner
eller kommunale fællesskaber og offentlige institutioner.«.
6. I § 9 a ændres »§ 3« til: »§§ 3, 3 e og 3
f«.
7. § 10 affattes således:
» § 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af §§ 3, 3 e og
3 f, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.«.
§ 2
I lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet), jf.
lovbekendtgørelse nr. 473 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 4, indsættes som nr. 12:
»12) Aftaler om direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af
tilsvarende art.«.
2. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
» Stk. 7. Tilladelse efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, omfatter
endvidere adgang til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet af
tilsvarende art i Danmark og i udlandet.«.
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
3. I § 2, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 7« til:
»§ 1, stk. 8«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den 6. april 1995 indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Det radikale
Venstre og Centrum-Demokraterne), Venstre, Det konservative Folkeparti og
Socialistisk Folkeparti tillæg nr. 3 til den politiske aftale vedrørende
telestrukturen af 22. juni 1990. Tillægsaftalen vedrører yderligere
liberaliseringer efter 1. juli 1995.
Med den politiske aftale fra 1990 fastlagdes rammerne for den danske
liberalisering frem til 1. januar 1994. Herudover blev det besluttet, at
yderligere liberalisering på telekommunikationsområdet frem til 1. marts 1997
skulle aftales mellem parterne.
Med tillægsaftale nr. 1 af 25. juni 1993 og tillægsaftale nr. 2 af 8.
februar 1994 er der tidligere gennemført beslutninger om en ændret
kapitalstruktur for Tele Danmark A/S og yderligere liberalisering på
tjenesteområdet.
Målsætningen med tillægsaftale nr. 3 er, at de danske brugere frem mod år
2000 skal sikres verdens bedste og billigste teleydelser. Der vil blive fulgt
en to-trins strategi ved udmøntningen af den fremtidige danske telepolitik. I
trin 1 ophæves Tele Danmark A/S' eneret på en række områder. Trin 1
indeholder følgende elementer:
- Normalisering af hybridnettet, herunder ophævelse af Tele Danmark A/S'
eneret til fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer.
- Liberalisering af bredbåndsnet i lokalområder.
- Øget adgang til at etablere egne net.
- Lavere takster for bredbåndsforbindelser.
- Bedre vilkår for mobiloperatører.
- De politiske bindinger på Tele Danmark A/S' organisation ophæves.
I Trin 2 etableres et helt nyt lovgrundlag, der følger de grundlæggende
principper, der opnås enighed om på europæisk plan. Der skal hermed skabes
grundlaget for en effektiv og fair konkurrence i forbindelse med den fulde
liberalisering pr. 1. januar 1998.
Dette lovforslag skal ses som en del af udmøntningen af tillægsaftale nr.
3 af 6. april 1995.
A. De gældende regler
Folketinget vedtog i 1990 lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, jf. lov nr. 743 af 14. november 1990 med de
ændringer, der følger af lov nr. 232 af 8. april 1992, lov nr. 289 af 29.
april 1992, lov nr. 1101 af 22. december 1993, lov nr. 154 af 8. marts 1994
og lov nr. 372 af 18. maj 1994.
Loven med senere ændringer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni
1994.
Med hensyn til den oprindelige lov henvises til Folketingstidende 1990-91,
sp. 71, 542, 1454, 1682; tillæg A, 279; tillæg B, 51; tillæg C, 5.
Med lovændringen af 8. marts 1994 udmøntedes tillægsaftale nr. 2 af 8.
februar 1994 til den politiske aftale vedrørende telestrukturen af 22. juni
1990. Tillægsaftalen omfattede dels en aftale om yderligere liberalisering
efter 1. januar 1994, dels en udmøntning af tillægsaftale nr. 1 af 25. juni
1993 vedrørende Tele Danmark A/S' kapitalstruktur. Med hensyn til denne
lovændring henvises til Folketingstidende 1993-94, sp. 6311, 6822, 7227,
7501; tillæg A, 7021; tillæg B, 619; tillæg C, 589.
Parallelt med lov om visse forhold på telekommunikationsområdet vedtog
Folketinget lov om offentlig mobilkommunikation (lov nr. 744 af 14. november
1990, GSM-loven). I henhold til denne lov er der i 1991 meddelt tilladelse
til henholdsvis Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S (SONOFON) til
etablering og drift af et offentligt GSM-mobilnet med dertil naturlige
hørende, basale tjenester.
Om det lovgrundlag, der i øvrigt foreligger på telekommunikationsområdet,
og som ikke berøres af dette lovforslag, henvises til bemærkningerne til det
lovforslag (L 201), som førte til lovændringen af 8. marts 1994.
Reguleringsgrundlaget for offentlige telekommunikationstjenester
Reguleringsgrundlaget for de offentlige telekommunikationstjenester i
Danmark var nøje beskrevet i det ovenfor nævnte lovforslag L 201, hvortil der
kan henvises. Siden lovændringen af 8. marts 1994 har ministeren i henhold
til den gældende lovs § 2, stk. 3 og § 3 liberaliseret og reguleret følgende
områder:
- Offentlige taletelefonitjenester, der udbydes via det offentlige net,
jf. bekendtgørelse nr. 905 af 2. november 1994.
- Oprettelse og drift af satellitnet og - tjenester med henblik på
nyhedsindsamling, jf. bekendtgørelse nr. 686 af 20. juli 1994.
I forhold til tillægsaftale nr. 2 af 8. februar 1994 til den politiske
aftale vedrørende telestrukturen om liberalisering efter 1. januar 1994
udestår herefter udmøntning af liberalisering på DECT-området (Digital
European Cordless Telecommunications), samt den generelle liberalisering af
satellittjenester. På begge disse områder ventes liberalisering og
forskrifter fastsat ved bekendtgørelser, hvor der for så vidt angår
satellittjenester er afsluttet en offentlig høring over et udkast.
I tillægsaftale nr. 2 var det anført, at liberaliseringen på DECT-området
forudsætter en særskilt lov, hvormed en liberalisering var forudset
gennemført via særrettigheder. På nuværende tidspunkt er det skønnet mest
formålstjenligt at liberalisere DECT-teknologien til offentlige
telepunkttjenester på en mere almen basis. Liberaliseringen forudses
gennemført via en bekendtgørelse om offentlige telepunkttjenester, der
udstedes med hjemmel i gældende lovgivning.
B. Baggrunden for lovforslaget
Både teknologisk og brugsmæssigt har telekommunikation været præget af en
betydelig udvikling siden den politiske aftale fra 1990 blev indgået. Nye
transmissionsformer baseret på både radiomediet og kabler introduceres i et
hastigt tempo, og telekommunikation udnyttes samtidigt til en stadig bredere
vifte af nye anvendelser på IT-området.
Telekommunikation er afgørende for den fremtidige IT-udvikling, som
beskrevet i rapporten »Infosamfundet år 2000« fra oktober 1994.
Rapporten, der lægger op til en formulering af en samlet politik for IT- og
teleområdet, er siden fulgt op af forskningsministerens redegørelse til
Folketinget om »Info-samfundet år 2000« og den hertil knyttede
IT-politiske handlingsplan 1995.
På EU-plan er det - med Danmarks tilslutning - nu besluttet, at der fra 1.
januar 1998 skal indføres konkurrence for teleinfrastrukturen og den
offentlige telefonitjeneste baseret på en fælles EU-regulering, der forinden
skal etableres.
Dermed er det i Danmark aktuelt at overveje, hvilke tilpasninger af
strukturen på teleområdet som med fordel kan gennemføres på nuværende
tidspunkt, selv om de fremtidige EU-rammer endnu ikke er endeligt fastlagt.
Formålet med lovforslaget
Tilpasningen i Danmark til konkurrencesituationen efter 1998 skal tage
udgangspunkt i, hvad der samlet tjener danske interesser bedst. Det er herved
målsætningen, at den danske bruger skal sikres teleydelser, der er blandt
verdens bedste og billigste, samtidig med, at de danske virksomheder kan
blive bedst muligt rustet til den bredere konkurrence i EU pr. 1. januar
1998. Telepolitikken skal i særlig grad understøtte udviklingen af nye
telebaserede ydelser og dermed medvirke til at skabe nye danske
arbejdspladser.
Nye anvendelsesmuligheder, herunder især nye innovative anvendelser på
IT-området, skal i Danmark prioriteres i lyset af, at de udgør et væsentligt
vækstpotentiale, der kan forbedre det danske erhvervslivs konkurrenceevne og
medvirke til effektiviseringer og serviceforbedringer.
Samtidig er det en væsentlig forudsætning, at den landsdækkende
forsyningssikkerhed for grundlæggende teletjenester, herunder sikringen af
adgang til almindelig telefoni til rimelige priser overalt i landet, også kan
opretholdes i den fremtidige konkurrencesituation. Mulige midler til sikring
heraf vil i særlig grad afhænge af de fælles rammer på EU-niveau for
udmøntningen af den fulde liberalisering.
På denne baggrund bør den danske politik på teleområdet fastlægges
hurtigt, og det forekommer endvidere mest hensigtsmæssigt, at der følges en
plan opdelt i flere trin ved udmøntningen af den fremtidige danske
telepolitik.
Første trin er kendetegnet ved at gå så langt i
liberaliseringsbestræbelserne, som det er muligt og hensigtsmæssigt på
nuværende tidspunkt, hvor de fælles rammer på EU-niveau endnu ikke er
endeligt udformet. Initiativerne er karakteriseret ved, at de fjerner en
række barrierer samtidigt med, at der tages sikre skridt i retning af den
fulde konkurrencesituation efter 1. januar 1998. Det er endvidere
kendetegnende for gennemførelsen af forslagene, at udmøntningen ikke kræver
omfattende ændringer i den nugældende telelovgivning.
Med nærværende lovforslag søges det fornødne lovgrundlag for
gennemførelsen af planens trin 1 frem mod den fulde liberalisering efter 1.
januar 1998. Med lovforslaget ophæves Tele Danmark A/S' eneret på en række
områder, uden at dette indebærer indskrænkninger i Tele Danmark A/S'
forsyningspligt.
I relation til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet
liberaliseres følgende:
- Fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer i telenettet, der fjernes
fra de i § 2 oplistede tjenester.
- Bredbåndsnet i lokalområder, der liberaliseres på basis af hjemlen i §
2, stk. 3.
Disse liberaliseringer afstedkommer samtidig et behov for indsættelse af
nye bemyndigelser i §§ 3 e og 3 f til fastsættelse af forskrifter på det
liberaliserede område.
I tilknytning til lovforslagets gennemførelse er det endvidere forudsat,
at der på basis af hjemlen i § 2, stk. 3, og § 3 gennemføres en lempelse af
reglerne for etablering og anvendelse af egen infrastruktur (interne net),
som beskrevet i et senere afsnit.
Som led i trin 1 er der samtidig med forslag til ændringer i lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet fremsat forslag til nødvendige ændringer
i lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) jf. nedenfor. Med hensyn
til ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er der fremsat et
særskilt lovforslag herom.
Ved den videre tilpasning af telelovgivningen til den frie konkurrence i
1998 forudses en mere grundlæggende reform af den danske telelovgivning
gennemført.
Forslagene til yderligere liberalisering
Liberalisering af fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer via det
offentlige telenet
Med den foreslåede ophævelse af Tele Danmark A/S' eneret til fremføring af
radio- og fjernsynsprogrammer i det offentlige telenet vil andre end Tele
Danmark A/S kunne udnytte telenettet til transmission af radio- og
tv-programmer til bl. a. fællesantenneanlæg. En sådan transmission kan
udnytte faste kredsløb eller andre teletjenester, der udnytter det offentlige
telenets infrastruktur. Fremføring af programmer i den hidtidige monopole del
af hybridnettet bliver herved udsat for konkurrence.
Da der dermed ikke længere vil kunne opretholdes en forudsætning om, at
bestemte dele af infrastrukturen benyttes til transmission af radio- og
tv-programmer, bortfalder samtidigt grundlaget for at opretholde en
adskillelse mellem de anlægsdele, der hidtil er udnyttet af hybridnettets
monopoldel og den almindelige, generelt anvendelige teleinfrastruktur.
Der vil derfor samtidigt med liberaliseringen blive gennemført en
normalisering af hybridnettet, som indebærer, at infrastrukturen til
hybridnettets monopoldel og den øvrige teleinfrastruktur fremover
sammenlægges, og at kapacitet i denne samlede infrastruktur udbydes på
vilkår, som er uafhængige af den tjenestemæssige udnyttelse. Denne
normalisering er bragt i forslag af Tele Danmark A/S med brev af 18. november
1994 til forskningsministeren.
Udviklingen i øvrigt på informationsteknologiområdet peger i retning af,
at der i de kommende år vil blive udbudt en række nye tjenester på
multimedieområdet. På den baggrund er der en generel forventning om, at der
vil opstå en kraftig stigning i behovet for tovejs bredbåndstjenester i
telenettet.
Med de foreslåede ændringer vil den kapacitet, som for øjeblikket er
reserveret til hybridnettet, bedre kunne udnyttes til sådanne tjenester.
Samtidigt vil integrationen af den monopole infrastruktur fra hybridnettet og
den generelle teleinfrastruktur give mulighed for en mere sammenhængende og
tidssvarende planlægning af telenettets udbygning, såvel teknologisk,
kapacitetsmæssigt som geografisk.
Ved hybridnettets monopole infrastrukturs sammenlægning med den generelle
teleinfrastruktur, vil der med denne samling eksistere en landsdækkende
»bredbåndsmotorvej«, hvortil der kan opnås adgang i op mod 1000
geografisk fordelte punkter over hele landet.
Samtidig med sammenlægningen af hybridnettets monopole infrastruktur med
den generelle teleinfrastruktur vil de to særskilte entydige
forretningsområder med eget internt regnskab, som Tele Danmark A/S har
etableret i overensstemmelse med regnskabsreglementet herom, blive
sammenlagt.
Der vil med virkning fra den foreslåede liberaliserings
ikrafttrædelsestidspunkt blive udstedt en bekendtgørelse om levering af
radio- og tv-programmer via det offentlige telenet, hvori der med hjemmel i
den gældende lovs § 3 samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed vil blive
fastsat nærmere bestemmelser for sådanne tjenester.
Liberalisering af bredbåndsnet i lokalområder
Eneretten for Tele Danmark A/S til at anlægge bredbåndsnet i lokalområder
foreslås ophævet.
Der vil med hjemmel i loven blive udstedt en bekendtgørelse, der vil
indeholde en nærmere regulering af bredbåndsnet i lokalområderne, herunder
bl.a. en definition af, hvad der forstås ved sådanne bredbåndsnet.
Bredbåndsnet vil definitorisk blive afsondret fra det almindelige
abonnentledningsnet, der benyttes til Tele Danmark A/S' smalbåndstjenester,
herunder telefoni.
Det er alene bredbåndsnet inden for lokalområder, hvilket i denne
sammenhæng defineres som kommuner, der omfattes af liberaliseringen. Denne
afgrænsning svarer til gældende afgrænsning på fællesantenneområdet.
Forbindelser mellem bredbåndsnet i forskellige lokale områder eller
forbindelser til brugere af det offentlige telenet i andre lokale områder vil
kunne ske via lejede kredsløb hos Tele Danmark A/S i den ovenfor anførte
»elektroniske motorvej«.
Liberaliseringen af bredbåndsnet i lokalområder indebærer, at andre end
Tele Danmark A/S vil kunne anlægge bredbåndsnet, der kan anvendes til
højhastighedsforbindelser. Udnyttelse af radiokæder kræver dog særlig
tilladelse fra Telestyrelsen i medfør af radiokommunikationslovgivningen af
hensyn til en effektiv udnyttelse af radiofrekvensspektret, herunder hensynet
til at undgå forstyrrelser af anden radiokommunikation.
Via de liberaliserede bredbåndsnet skal alle teletjenester kunne udbydes,
herunder telefoni, selv om disse traditionelt udbydes via
smalbåndsforbindelser. Da en liberalisering af smalbåndsnet i lokalområder
har nøje sammenhæng med spørgsmålet om, hvorledes der fremover skal sikres
landsdækkende forsyning af smalbåndstjenester, indgår denne liberalisering
naturligt i de fremtidige overvejelser i forbindelse med trin 2.
Liberaliseringen af lokale bredbåndsnet omfatter også eksisterende og nye
fællesantenneanlæg, der således vil kunne udnyttes til fremføring af
teletjenester, herunder telefoni. Disse teletjenester vil som udgangspunkt
blive reguleret som alle andre allerede liberaliserede teletjenester.
Med hensyn til teletjenester, hvormed radio- og tv-programmer eller
information af lignende art på anfordring kan modtages på individuel basis,
vil indholdet af sådanne tjenester være omfattet af telereguleringen,
herunder forskrifter udstedt i medfør af §§ 3 og 3 e i loven, jf. nedenfor.
Det er hensigten at udstede en bekendtgørelse om bredbåndsnet i
lokalområder i medfør af lovens § 2, stk. 3, og § 3.
Indholdsmæssig regulering af visse typer af tjenester
Med den i dette forslag foreslåede liberalisering af bredbåndsnet i
lokalområderne er der skabt stærkt forbedrede muligheder for fremkomsten af
en række nye tjenestetyper, herunder tjenester individuelt leveret til den
enkelte bruger, der vil ligne tv-programmer. Også mulighederne for avancerede
tjenester, hvormed brugeren fra hjemmet kan foretage indkøb, vil blive stærkt
forbedret.
Det er i den forbindelse fundet hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse
i § 3 e, som bemyndiger forskningsministeren til i fornødent omfang at
fastsætte regler, der regulerer indholdet af disse nye tjenester, som i sin
natur kan være meget lig ydelser, der er reguleret i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
I givet fald vil indholdet af reguleringen svare til den, der i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed er fastsat for tv-programmer. Imidlertid vil
der også kunne tænkes fastsat regler, der alene gælder for de af § 3 e
omfattede tjenester. Det er ikke hensigten at regulere mere omfattende end
den regulering, der fremgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Særlige hensyn gælder for de teletjenester, der ligner radio- og
tv-programmer, og som leverer lyd eller levende billeder. Et eksempel på
sådanne tjenester er video-on-demand, hvor brugeren modtager videofilm,
videospil etc. Reglerne vil derfor blive udarbejdet med inddragelse af
Kulturministeriet.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger nedenfor til § 3 e.
Regnskabsmæssige forhold for visse udbydere
Det er fundet hensigtsmæssigt, at der skabes hjemmel til, at
forskningsministeren kan fastsætte regler, der har til formål at modvirke
konkurrenceforvridende krydssubsidiering i de tilfælde, hvor virksomheder
indenfor jernbanedrift samt forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand, varme
og elektricitet anvender egen teleinfrastruktur til såvel internt brug som
udbud af teletjenester til andre. Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt, at
hjemmelen udstrækkes til også at omfatte de tilfælde, hvor der er tale om, at
kommuner, kommunale fællesskaber eller offentlige institutioner i øvrigt
anvender egen infrastruktur til såvel internt brug som udbud af infrastruktur
og teletjenester til andre.
Med hjemmel i § 3 f vil forskningsministeren endvidere kunne fastsætte
bestemmelser, som fremmer en fri og lige adgang til tjenester og
infrastruktur, der udbydes af de af § 3 f omfattede virksomheder, kommuner og
kommunale fællesskaber og offentlige institutioner. Denne regulering kan
tillige omfatte en fri og lige adgang til eksempelvis allerede etablerede
master og fremføringsveje.
Regler vedrørende kommuner og kommunale fællesskaber vil i samråd med
indenrigsministeren blive fastsat under hensyntagen til gældende
kommunalretlige regler, herunder regler om det kommunale budget og
regnskabssystem og kommunernes begrænsede adgang til at etablere
privatretlige selskaber.
Som eksempler på virksomheder, der er omfattet af reguleringen, kan nævnes
DSB og el-selskaberne, der i dag er i besiddelse af net, der bruges til
intern kommunikation langs jernbanelinier og elmaster. Offentlige
institutioner er i denne lov defineret i overensstemmelse med § 1 i lov om
offentlighed i forvaltningen.
Med den i dette lovforslag foreslåede liberalisering vil sådanne
virksomheders infrastruktur (det vil sige inden for en kommunes grænse) kunne
benyttes af andre end de pågældende virksomheder.
Det er i den sammenhæng fundet hensigtsmæssigt i bekendtgørelsesform at
fastsætte nærmere regler for de regnskabsmæssige forhold i de tilfælde, hvor
der udbydes teletjenester til andre, herunder opstille krav om strukturel
separation, eksempelvis i form af udskillelse i selvstændige selskaber.
Baggrunden herfor er, at det uden sådanne på forhånd fastsatte regler kan
være vanskeligt efterfølgende at afgøre, om der eventuelt kan være sket en
krydssubsidiering. Det er hensigten, at reguleringen skal udmøntes via en
anmeldelses- eller tilladelsesordning.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger nedenfor til § 3 f.
Liberalisering af adgangen til at etablere egne net
Telelovgivningen giver allerede i dag i et vist omfang mulighed for at
etablere og anvende egen teleinfrastruktur. Således indeholder 1897-loven om
telegrafer og telefoner visse undtagelser fra statens eneret på
telekommunikationsområdet, idet den i et vist omfang tillader etablering af
egne net, der ikke skal tilsluttes det offentlige telenet.
De gældende regler for etablering og drift af interne net fremgår af en
aftale indgået i foråret 1993 mellem den daværende minister for kommunikation
og turisme og Tele Danmark A/S. Aftalen tillader etableringen af interne net,
der tilsluttes det offentlige net.
Den infrastrukturliberalisering, der vil skulle gennemføres senest i 1998,
vil under alle omstændigheder betyde, at reglerne om egne net vil skulle
lempes i væsentlig omfang.
Der ses imidlertid ikke at være noget til hinder for allerede nu at
foretage en revision af de gældende bestemmelser. Sigtet er at smidiggøre
reglerne for dermed at forbedre adgangen til etablering af interne net. Det
vil bl.a. ske ved at fjerne visse restriktioner m.v., der i praksis vil kunne
opleves som unødigt »snærende bånd«.
Der vil ved en ny bekendtgørelse, som vil blive udstedt efter inddragelse
af de organisationer, der er repræsenteret i Telerådet, herunder Tele Danmark
A/S, blive gennemført en række ændringer af regelsættet for interne net.
Herefter vil de eneste krav, der retter sig til adskilte ejendomme, der
forbindes via et internt net, være, at ejendommene ejes/lejes af samme
fysiske/juridiske person, samt at der ikke må formidles trafik for andre.
Der vil endvidere i forbindelse med ændringerne af reglerne blive
tilstræbt en udvidelse af adgangen til at fællesudnytte egne anlæg for
»nærtstående« virksomheder m.v. også selv om der er tale om
virksomheder mv. i adskilte ejendomme. Det forudsættes herved, at begrebet
»nærtstående« kun vil komme til at dække tilfælde, hvor der er tale
om særlige relationer, der ikke alene beror på ønske om fælles udnyttelse af
teleanlæg.
Det er endvidere hensigten ved revisionen af reglerne om interne net at
gøre det muligt, at et internt net kan passere søterritoriet.
Bedre vilkår for mobiloperatørerne
Af tillæg nr. 3 til den politiske aftale om telestrukturen (liberalisering
pr. 1. juli 1995) fremgår det bl.a., at parterne bag aftalen er enige om, at
særrettigheder på mobilområdet skal udvides til også at omfatte direkte
samtrafik med tilsvarende mobilnet i ind- og udland. Udvidelsen af
særrettighederne er forudsat at kunne træde i kraft pr. 1. juli 1995.
Den direkte sammenkobling med andre mobilnet vil kunne ske via faste
kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Danmark A/S. Forslaget kræver
alene en ændring af GSM-loven, da lovgivningen allerede giver mulighed for,
at ERMES-operatører kan videreføre meddelelser til andre operatører af
personsøgetjenester direkte via faste kredsløb.
Samtidig med, at særrettighederne på mobilområdet foreslås udvidet i
overensstemmelse med dette lovforslag, er Tele Danmark A/S og
mobiloperatørerne blevet opfordret til at genforhandle de eksisterende
samtrafikaftaler (interconnectaftaler) med henblik på bedre og billigere
vilkår for mobiloperatørerne.
Som tidligere nævnt forudsætter gældende lovgivning, at alle forbindelser
mellem geografisk adskilte enheder i mobilnettene etableres via
transmissionsveje tilvejebragt af Tele Danmark A/S. Med liberaliseringen af
bredbåndsforbindelser i lokalområder, jf. ovenfor, vil mobiloperatørerne
imidlertid kunne etablere en del af disse forbindelser selv, dog kun inden
for lokalområder.
For disse forbindelser er der gennemført en markant sænkning af priserne
for Tele Danmark A/S' bredbåndsforbindelser (34 og 140 Mbit/s) kombineret med
ændrede takstprincipper. Disse prisændringer vil også reducere
mobiloperatørernes omkostninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets, § 2,
nr. 1 og 2.
Redegørelse for de indvundne erfaringer med Service 900-Nævnet (§ 3 a)
og Telenævnet (§§ 3 b, 3 c og 3 d)
Service 900-Nævnet
§ 3 a blev indsat ved den ændring af loven, der blev gennemført ved lov
nr. 232 af 8. april 1992.
Under udarbejdelsen af de oprindelige regulatoriske rammer for service
900-tjenester var der blevet konstateret et behov for, at ministeren kunne
tillægge Service 900-Nævnet en selvstændig forvaltningsmæssig kompetence. Med
henblik på tilvejebringelse af lovhjemmel herfor blev § 3 a inkorporeret i
loven.
Hermed blev der tillagt Service 900-Nævnet kompetence til at træffe
endelige administrative afgørelser i klagesager over service 900-tjenester.
Det væsentligste hensyn bag denne kompetencedelegation var, at afgørelser af
sager omhandlende tjenesternes indholdsmæssige karakter kan betinge en særlig
sagkundskab, som normalt ikke findes i det administrative system. F.eks.
kunne der være tale om stillingtagen til, om en annonce er uegnet for børn
under 16 år.
Ved deres fremkomst i 1992 var service 900-tjenesterne genstand for megen
bevågenhed og kritik i offentligheden, og der forekom mange overtrædelser af
de af ministeren fastsatte forskrifter. Efter kompetencedelegationen er
markedet blevet forholdsvis roligt, og der sker nu væsentligt færre
overtrædelser end tidligere. En række udbydere har i øvrigt forladt markedet
grundet det skærpede tilsyn.
I kraft af nævnets kompetence til at træffe endelig afgørelse i sager om
overtrædelse af forskrifterne for service 900-tjenester, samt i nævnets
adgang til at tage sager op af egen drift, har det således været muligt at
udøve en effektiv kontrol med de udbudte tjenester og gribe effektivt ind
over for tjenester, som måtte blive udbudt i strid med de fastsatte
forskrifter.
På denne baggrund søges kompetenceordningen således opretholdt.
Telenævnet
§§ 3 b, 3 c og 3 d blev indsat ved den ændring af loven, der blev
gennemført ved lov nr. 154 af 8. marts 1994. Hermed blev der tillagt
Telenævnet kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser i
klagesager over Telestyrelsens afgørelser på en række nærmere angivne
områder. Det gælder særligt i sager vedrørende klager over koncessionshavers
ydelser på det koncessionerede område, herunder regninger, og i sager
vedrørende klager over afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelser
udstedt i medfør af lovens § 3.
Da Telenævnet kun har virket siden ikrafttrædelsen den 15. august 1994 af
bekendtgørelse om Telenævnet, har der hidtil kun været anledning til at
afgøre et relativt beskedent antal klagesager.
På denne baggrund er der endnu ikke indvundet tilstrækkeligt med
erfaringer til, at der kan drages konklusioner om nævnets virke.
C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser
Indførelsen af en tilladelsesordning i relation til regler om
regnskabsmæssig adskillelse for forsyningsvirksomheder m.v. skønnes at
medføre anvendelse af øgede ressourcer ved administrationen heraf. Det samme
er tilfældet med indførelsen af en eventuel regulering af indholdet af
tv-lignende tjenester. Samlet anslås det, at der kun vil være behov for en
beskeden forøgelse af ressourceanvendelsen. De dermed forbundne
meromkostninger vil i det omfang, der indføres anmeldelses- eller
tilladelsesordninger, blive dækket af gebyrer fastsat i medfør af lovens § 9
a.
Efter lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) opkræves der hos
GSM-operatørerne gebyrer til dækning af de udgifter, der er forbundet med
administrationen af loven og de i medfør heraf udstedte tilladelser.
Udvidelsen af særrettighederne på mobilområdet, således at
mobiloperatørerne får adgang til direkte samtrafik med andre mobilnet, vil i
1996 betyde et fald i Tele Danmark A/S' omsætningsafhængige ydelse til
staten.
I henhold til lovens § 4 betaler koncessionshaveren til staten en årlig
ydelse, der udgør 4 pct. af koncessionshaverens og dennes datterselskabers
årlige nettoindtægter på eneretsområderne.
Ydelsen skal reduceres i takt med indførelse af konkurrence. Formålet
hermed er at sikre, at koncessionshaveren ikke stilles i en ugunstig
konkurrencesituation over for andre operatører, leverandører m.v.
Med dette princip kan den omsætningsafhængige ydelse også reduceres på
områder, hvor liberalisering medfører en de facto konkurrencesituation mellem
en eneretsydelse og ydelser på konkurrenceområdet. Sådanne reduktioner er
eksempelvis gennemført for NMT (1992 indførtes GSM) og det offentlige
telefonnet (1994 liberaliseredes brugen af faste kredsløb til
telefoniformål).
Den samlede ydelse udgør således ca. 300 mill. kr. pr. år på nuværende
tidspunkt. Med indførelsen af den fulde konkurrence, som i følge beslutning i
EU skal indføres senest 1. januar 1998, vil ydelsen efterfølgende bortfalde
helt.
Flertallet af de liberaliseringer, som søges gennemført med dette
lovforslag, omfatter nye muligheder for anvendelse af telenettet. Derved
påføres eksisterende eneretsområder på sigt en betydelig konkurrence, men
konkurrencevirkningen vil i begyndelsen være begrænset.
Derfor er der ved beregningen af virkningen for den omsætningsafhængige
ydelse taget udgangspunkt i, at reduktionerne for berørte områder gennemføres
gradvis fra liberaliseringstidspunktet at regne med målsat fuld virkning pr.
1. januar 1998.
Med gennemførelse af de foreslåede liberaliseringer pr. 1. juli 1995
bliver reduktionerne i den omsætningsafhængige ydelse herved 9, 42 og 79
millioner kroner for årene 1995, 1996 og 1997.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er formålet med lovforslaget, at den danske bruger skal sikres
teleydelser, der ligger blandt verdens bedste og billigste, samtidig med, at
de danske virksomheder bliver bedst muligt rustet til den brede konkurrence i
EU pr. 1. januar 1998.
Forslagene vil i særlig grad understøtte udviklingen af nye telebaserede
ydelser, og de kan dermed på længere sigt medvirke til at skabe og befæste
nye arbejdspladser.
For virksomhederne som telekunder vil forslaget øge mulighederne for at
anvende telekommunikation, især på bredbåndsområdet. Dermed forbedres det
danske erhvervslivs konkurrenceevne, og mulighederne for effektiviseringer og
serviceforbedringer øges.
Lovforslaget skal også ses på baggrund af, at det af den politiske aftale
fremgår, at forskningsministeren er indstillet på at godkende forslag fra
Tele Danmark A/S til nye bredbåndspriser og -takstprincipper. Herved
reduceres taksterne for brug af bredbåndsforbindelser på både 140 Mbit/s og
34 Mbit/s med gennemsnitligt 65 pct.
Hermed vil Danmark få verdens laveste landsdækkende enhedstakster for
bredbåndsforbindelser. Det vil give danske virksomheder billigere priser på
bredbåndsforbindelser og føre til øget brug af nye tjenester.
På mobiltjenesteområdet vil de foreslåede initiativer umiddelbart føre til
forbedrede vilkår for mobiloperatørerne, hvilket igen vil kunne betyde en
øjeblikkelig nedsættelse af taksterne på indlands- og udlandstrafik. Der
skabes samtidigt en forbedret platform for den fremtidige udvikling af de
mobile tjenester.
For Tele Danmark A/S vil lovforslaget betyde, at selskabet bliver udsat
for konkurrence på de områder, der foreslås liberaliseret. Tele Danmark A/S
vil imidlertid samtidig få bedre muligheder for udnyttelse af allerede
foretagne investeringer, ligesom selskabet selv vil kunne udøve virksomhed på
de nye konkurrenceområder. På konkurrenceområdet vil Tele Danmark A/S dog
ikke kunne indtage nogen særstilling i udnyttelsen af telenettet m.v. i
forhold til sine konkurrenter.
Det må endvidere tages i betragtning, at det i den politiske aftale er
indeholdt, at de politiske bindinger på Tele Danmark A/S' organisation, i
form af forudsætningen om stamselskabernes beståen, ophæves. Dette forhold
vil give Tele Danmark A/S større handlefrihed og dermed forbedre mulighederne
for en løbende tilpasning til den fremtidige konkurrencesituation.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser. Dog vil
liberaliseringen af bredbåndsnet i lokalområder samt den øgede adgang til at
etablere egne (interne) net kunne medføre øget behov for nedgravning af
kabler samt opstilling af radiokædeanlæg. I begge tilfælde kræves særlig
tilladelse efter henholdsvis planlovgivningen og
radiokommunikationslovgivningen.
Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget gennemføres en yderligere liberalisering på
telekommunikationsområdet, som er mere vidtgående end det
liberaliseringsomfang, som for nærværende er krævet i henhold til gældende
EU-ret.
Samtidigt repræsenterer de foreslåede liberaliseringer en tilnærmelse til
det liberaliseringsomfang, som af Ministerrådet er besluttet gennemført i EU
med virkning fra 1. januar 1998.
D. Høring
Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos de i
Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier,
Kommunernes Landsforening, Frederiksberg og Københavns kommuner.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ophævelse af lovens § 2, stk. 1 nr. 5, der fastslår Tele Danmark A/S'
eneret til fremføring af radio- og tv-programmer i telenettet, er en
konsekvens af normaliseringen af hybridnettet, hvorfor der henvises til
bemærkningerne ovenfor under B.
Der vil med virkning fra den foreslåede liberaliserings
ikrafttrædelsestidspunkt blive udstedt en bekendtgørelse om levering af
radio- og tv-programmer via det offentlige telenet, hvori der med hjemmel i
den gældende lovs § 3 samt lov om radio- og fjernsynsvirksomhed vil blive
fastsat nærmere bestemmelser for sådanne tjenester, herunder regler om
leveringsmuligheder for lokale programmer.
Det skal yderligere bemærkes, at der med hjemmel i lovens § 3 vil blive
udstedt en bekendtgørelse om bredbåndsnet i lokalområder, der tillige vil
give mulighed for fremføring af radio- og tv-programmer i sådanne lokale
bredbåndsnet.
Til nr. 2
I Tele Danmark A/S' koncession og i Tele Danmark A/S' og Dansk
MobilTelefon I/S' GSM-tilladelser er der fastsat bestemmelser, der muliggør,
at tilsynsmyndigheden kan afkræve koncessionshaveren hhv.
tilladelsesindehaverne de oplysninger, der er nødvendige bl.a. med henblik på
at kunne påse overholdelsen af de vilkår, der er opstillet for koncessionen
hhv. tilladelserne. Bl.a. i forbindelse med behandling af klager over
koncessionshaveren eller tilladelsesindehaverne kan der være behov for at
kunne afkræve sådanne oplysninger.
Også på konkurrenceområdet vil der kunne være behov for at kunne afkræve
oplysninger hos udbydere af liberaliserede teletjenester. I langt de fleste
tilfælde må det ganske vist antages, at en tjenesteudbyder selv vil være
interesseret i frivilligt at give alle relevante oplysninger i en sag. Det er
imidlertid skønnet hensigtsmæssigt i et nyt § 3, stk. 3 at
tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til at kunne pålægge en tjenesteudbyder
en pligt til at meddele alle oplysninger, der af tilsynsmyndigheden skønnes
nødvendige for administrationen af de forskrifter, der fastsættes på det
liberaliserede område.
Straffelovens § 152 og §§ 152 d-152 f omhandler uberettiget videregivelse
af fortrolige oplysninger. Efter bestemmelserne kan den, der virker eller har
virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller
udnytter fortrolige oplysninger, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 6 måneder. Det samme gælder bl.a. den, der uden at have medvirket til
gerningen, uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er
fremkommet ved en sådan overtrædelse.
Efter den gældende lovgivning finder de nævnte bestemmelser tilsvarende
anvendelse for den, der er eller har været ansat hos koncessionshaveren (Tele
Danmark A/S) eller koncessionshaverens datterselskaber. Endvidere finder
bestemmelserne tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat
hos en tilladelsesindehaver på GSM- eller ERMES-området eller i en
tilladelsesindehavers datterselskaber.
For på dette punkt at skabe parallelitet mellem koncessions- hhv.
særrettighedsområdet og konkurrenceområdet foreslås det i et nyt § 3, stk.
4, at de omhandlede straffelovsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse
for den, der er eller har været ansat hos udbydere af tjenester m.v., som
ikke er omfattet af koncession eller særrettighed.
Til nr. 5
Med indsættelsen af § 3 e i lovteksten vil forskningsministeren
blive bemyndiget til, i fornødent omfang at fastsætte nærmere regler om
indholdet af og adgangen til visse tjenester, som i dag ikke kan reguleres
indholdsmæssigt i medfør af den nuværende § 3. De tjenester, der vil kunne
reguleres i medfør af § 3 e, kan tillige være reguleret i medfør af § 3.
Det er hensigten med den her foreslåede bestemmelse at regulere
teletjenester, der leverer lyd og levende billeder, og som leveres
individuelt til den enkelte bruger af tjenesten.
Da formålet med lovforslaget bl.a. er at fremme brugen af teletjenester,
er det ikke hensigten at indføre en mere omfattende indholdsregulering, end
hvad der følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Eksempler på tjenester, hvor indholdet eventuelt vil blive reguleret, er
såkaldte video-on-demand tjenester, der eksempelvis vil kunne indeholde film,
musikvideoer, videospil og lignende, og såkaldte home-shopping tjenester,
hvor man fra hjemmet kan erhverve sig diverse goder i tilknytning til
tjenester, der udnytter videolignende billeder og lyd.
Det må understreges, at regulering i medfør af den foreslåede nye
bestemmelse kun vil ske, hvis der måtte være behov herfor. I denne
forbindelse bemærkes på den ene side, at den regulering, der vil blive
fastsat, først og fremmest vil tilgodese hensynet til beskyttelsen af
forbrugerne mod bl.a. pornografi eller umotiveret vold, som kan være til
alvorlig skade for mindreårige. Imidlertid er der her tale om et indhold, som
forbrugerne, uden at der er fastsat indholdsmæssig regulering, kan erhverve
sig ved på traditionel vis at købe videoer i butikkerne.
På den anden side kan det tænkes, at visse tjenester med hensyn til
indholdet vil udvikle sig i en retning, hvor der kan vise sig behov for en
regulering. I givet fald vil indholdet af reguleringen svare til den
regulering om reklame og sponsorering og regler med henblik på at tilgodese
hensyn til børn og unge, der i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er
fastsat for tv-programmer.
De tjenester, der skal være omfattet af en eventuel regulering, vil være
teletjenester, der vil ligne tv-programmer, og som udbydes individuelt til
den enkelte. Dette skal forstås i modsætning til eksempelvis tv-signaler, som
Danmarks Radio og TV 2 eller en satellit-tv-station sender ud i æteren, og
som derfor ikke er rettet mod bestemte individer, men kan nedtages af alle
med en antenne.
Den indholdsmæssige regulering vil alene omfatte teletjenester, hvor
transport og indhold leveres som en samlet ydelse. Den indholdsmæssige
regulering vil dermed ikke omfatte teletjenester, der alene er
transporttjenester, som har til formål at transportere information via
telenettet.
For de tjenester, der vil være omfattet af en eventuel regulering, gælder,
at det ikke er afgørende, i hvilken form informationen leveres, herunder om
informationen leveres med henblik på senere eller gentagen udnyttelse.
Behovet for at fastsætte en nærmere indholdsmæssig regulering af netop
disse tjenester skal søges i deres lighed med tv-programmer. Der kan derfor
være behov for at forhindre urimelige forskelle imellem det lovgrundlag,
hvorpå tv-programmer reguleres, og det grundlag hvorpå disse nye tjenester
skal reguleres. Endvidere ville grundlaget for udbydere af tv-programmer
kunne forringes, såfremt området ikke reguleres, idet der ville kunne opstå
en urimelig konkurrencesituation.
Udover regler af hensyn til at beskytte forbrugere mod pornografi og
umotiveret vold vil der kunne blive tale om regler om indholdet af reklamer
på linje med de regler, der gælder for tv.
Det bemærkes, at Europa-Kommissionen agter at udarbejde en grønbog om
tv-lignende teletjenester i løbet af 1995, hvorefter der kan forventes
forslag til regulering af området.
Med hensyn til afgørelse af sager på det område, der er omfattet af
forskrifter i medfør af stk. 1, indeholder lovforslaget en bestemmelse, der
henlægger den endelige administrative afgørelse heraf til enten Satellit- og
Kabelnævnet eller til Radio- og TV-Reklamenævnet afhængig af sagens karakter.
Begge nævn er nedsat i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det
anses for hensigtsmæssigt, at kompetencen henlægges til disse nævn under
henvisning til, at der vil være tale om teletjenester, der ligner
tv-programmer.
Forskningsministeren fastlægger i lyset af udviklingen afgrænsning af,
hvilke tjenester, der indholdsmæssigt er omfattet af regulering i medfør af
stk. 1.
Der er med den foreslåede § 3 e, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at
forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser om pligt for udbyderen til at
meddele alle nødvendige oplysninger, der skønnes nødvendige for
administrationen af forskrifterne. Bestemmelsen svarer til den, der er
foreslået indsat i § 3, som gældende for det øvrige konkurrenceområde, jf.
bemærkningerne til § 3, stk. 3.
Bestemmelsen i § 3 f bemyndiger forskningsministeren til at
fastsætte nærmere regler om regnskabsmæssige forhold for virksomheder
indenfor jernbanedrift samt for forsyningsvirksomheder indenfor gas, vand,
varme og elektricitet, når disse virksomheder anvender egen teleinfrastruktur
til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Endvidere giver
bestemmelsen forskningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om
regnskabsmæssige forhold for kommuner og kommunale fællesskaber eller
offentlige institutioner i øvrigt, når disse anvender egen teleinfrastruktur
til såvel internt brug som udbud af teletjenester til andre. Baggrunden
herfor er, at det uden sådanne på forhånd fastsatte regler kan være
vanskeligt efterfølgende at afgøre, i hvilket omfang investeringer i egen
infrastruktur er begrundet i interne driftsformål.
Offentlige institutioner er defineret i overensstemmelse med § 1 i lov om
offentlighed i forvaltningen.
Reguleringen vil omfatte virksomheder som eksempelvis DSB og el-selskaber,
kommuner og kommunale fællesskaber samt offentlige institutioner, der
allerede i dag har etableret egen infrastruktur. Som eksempler på offentlige
institutioner, der er omfattet af reglerne kan nævnes universiteter og
hospitaler.
Det vil med den i dette lovforslag foreslåede liberalisering fremover være
muligt at anvende allerede etablerede bredbåndsinfrastruktur i lokalområderne
til at udbyde transmissionskapacitet til andre.
Det må i den sammenhæng understreges, at det i de enkelte tilfælde må bero
på anden lovgivning, samt for så vidt angår kommuner eller kommunale
fællesskaber kommunalfuldmagtens rammer, om der er hjemmel til at drive
teleaktiviteter, herunder at der, i det omfang dette måtte være relevant,
tillige er den nødvendige bevillingsmæssige hjemmel.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges forskningsministeren til i en
bekendtgørelse at opstille regnskabsmæssige regler, der skal modvirke
eventuel konkurrenceforvridende krydssubsidiering mellem de respektive
virksomheders, kommuners og kommunale fællesskabers og øvrige offentlige
institutioners hovedaktiviteter og de aktiviteter, der omfatter udbud af
teletjenester til andre. Det bør i den anledning sikres, at eksempelvis DSB
ikke kan flytte midler fra togdriften til at dække et eventuelt underskud i
forbindelse med udleje af transmissionskapacitet til andre.
Bemyndigelsen til forskningsministeren omfatter desuden det forhold, at
der kan opstilles krav om strukturel separation af teleaktiviteterne fra
andre aktiviteter eksempelvis i form af udskillelse i selvstændige aktie-
eller anpartsselskaber. For så vidt angår de ovennævnte selskabsformer vil
der være pligt til at udarbejde regnskaber efter årsregnskabslovens regler.
Dermed er der sikret en gennemsigtighed, som er medvirkende til at modvirke
krydssubsidiering.
Anvendes andre organisationsformer, eksempelvis etableringen af et
interessentskab, vil der kunne opstilles regler om, at den nævnte udskillelse
sker i særskilte afdelinger, der udarbejder regnskaber efter
årsregnskabslovens principper.
Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastlægge anmeldelses- eller
tilladelsesordninger for ovennævnte virksomheder, kommuner, kommunale
fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt. Afgørende for at være
omfattet af ordningen vil være, om en overskydende uudnyttet kapacitet
anvendes til at udbyde teletjenester til andre.
Det er således hensigten ved indførelsen af en eventuel
tilladelsesordning, at Telestyrelsen ved afgørelsen af, om tilladelse bør
gives, vil vurdere den enkelte ansøgning ud fra ovennævnte bekendtgørelses
krav om eksempelvis strukturel separation.
Forskrifterne for kommunernes udførelse af aktiviteter omfattet af § 3 f
fastsættes efter drøftelse med indenrigsministeren.
Det tilstræbes, at reguleringen ikke bliver strengere end formålet
tilsiger.
Til nr. 6
Med den nugældende § 9 a er der hjemmel til at fastsætte regler om gebyr
til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af
forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 3.
I praksis finansieres omkostningerne ved administrationen af de
anmeldelses- eller tilladelsesordninger, som fastsættes for de i § 3
omhandlede tjenester, gennem gebyrer, der opkræves hos udbyderne af de
pågældende tjenester. Gebyrerne skal bl.a. dække omkostninger forbundet med
udarbejdelse af relevante administrative forskrifter på det liberaliserede
område, udstedelse af og tilsyn med tilladelser eller registrering af og
tilsyn med anmeldelser samt deltagelse i relevant internationalt arbejde,
herunder medvirken til regelfastsættelse i EU-regi.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at udvide den gældende § 9 a
til også at omfatte de områder, for hvilke der i medfør af de foreslåede nye
bestemmelser i § 3 e og § 3 f kan fastsættes nærmere regulering.
I det omfang, der indføres anmeldelses- eller tilladelsesordninger i
henhold til § 3 e og § 3 f, vil omkostningerne forbundet med administrationen
heraf, herunder bl.a. omkostninger i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet
samt deltagelse i relevant internationalt arbejde, herunder medvirken til
regelfastsættelse i EU-regie, blive dækket via gebyrer.
Endvidere vil f.eks. udgifter i forbindelse med behandling af ansøgninger
fra forsyningsvirksomheder m.v. om tilladelse til at udbyde teletjenester via
egen infrastruktur, herunder udgifter til ekstern konsulentbistand, blive
dækket gennem opkrævning af gebyrer hos de pågældende ansøgere.
Endelig vil udgifterne forbundet med Satellit- og Kabelnævnets virksomhed
i forbindelse med sager vedrørende teletjenester, der leverer lyd eller
billeder, blive dækket via gebyrer.
Med de foreslåede udvidelser af § 9 a videreføres den hidtidige
gebyrpolitik på telekommunikationsområdet.
Til nr. 7
Det fremgår af den nuværende § 10, stk. 1, at der i forskrifter udstedt i
medfør af § 3 kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. Forskningsministeren har senest udnyttet denne hjemmel til at
fastsætte regler om straf i bekendtgørelse nr. 905 af 2. november 1994 om
offentlige telefonitjenester, der udbydes via det offentlige telenet.
Bekendtgørelsen fastslår, at andre end Tele Danmark A/S på faste kredsløb,
der er lejet hos Tele Danmark A/S, kan udbyde telefonitjenester.
Det er fundet naturligt at udvide forskningsministerens bemyndigelse til
også at omfatte fastsættelsen af strafansvar i tilfælde af overtrædelse af
forskrifter fastsat i medfør af §§ 3 e og 3 f.
I den gældende lov er der ikke hjemmel til at pålægge staten, kommuner
eller kommunale fællesskaber bødeansvar for overtrædelse af forskrifter for
etablering og drift af tjenester m.v., der ikke er omfattet af koncession
eller særrettigheder.
Bl.a. set i lyset af, at det med en stadig øget grad af liberalisering må
forventes, at også visse statslige og kommunale virksomheder, institutioner
m.v. fremover vil optræde som udbydere af teletjenester og -infrastruktur, er
det fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes lovhjemmel til at kunne
pålægge sådanne virksomheder og institutioner bødeansvar i tilfælde af
overtrædelse af de bestemmelser, der fastsættes på det liberaliserede område.
Hermed er der skabt overensstemmelse med, hvad der i henhold til loven gælder
for koncessionsområdet. Endvidere er loven med den foreslåede ændring bragt i
fuld overensstemmelse med den nyeste praksis med hensyn til udformningen af
straffebestemmelserne.
Til § 2
Til nr. 1
Adgangen til direkte samtrafik med andre offentlige mobilnet omfatter ikke
mulighed for direkte opkald til almindelige abonnentnumre (fastnetnumre).
Sikring af, at sådanne direkte opkald ikke finder sted, vil kunne ske ved, at
der i de aftaler om samtrafik, som vil blive indgået mellem de pågældende
mobiloperatører, optages bestemmelser herom.
På den baggrund foreslås det, at forskningsministeren bemyndiges til i
GSM-tilladelserne at fastsætte vilkår om indgåelse af aftaler med andre
danske og udenlandske mobiloperatører om direkte samtrafik, herunder om, at
sådanne aftaler skal godkendes af ministeren.
Til nr. 2
De tilladelser, der efter den gældende lov er meddelt Tele Danmark A/S og
Dansk MobilTelefon I/S, omfatter retten til at etablere og drive hver et
GSM-mobilnet herunder at opbygge egen radioinfrastruktur.
Tilladelserne omfatter tillige udbudet af de til nettene hørende
tjenester, jf. lovens § 1, stk. 3. Al trafik fra abonnenter i andre telenet -
såvel danske som udenlandske - forudsættes afviklet via Tele Danmark A/S'
offentlige telenet i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Efter de gældende regler er det således ikke muligt for mobiloperatører at
dirigere udlandstrafik uden om Tele Danmark A/S' internationale, koblede
telefonitjeneste, ligesom det af de gældende aftaler om samtrafik mellem
mobiloperatørerne og Tele Danmark A/S følger, at al trafik mellem
mobilnettene og andre danske mobilnet skal ske via Tele Danmark A/S'
offentlige, koblede telenet.
Med den foreslåede bestemmelse udvides tilladelserne til også at omfatte
adgang til direkte samtrafik med andre tilsvarende offentlige mobilnet i
Danmark og i udlandet.
Via sin beføjelse til at godkende samtrafikaftalerne samt til at forlange
Tele Danmark A/S' vilkår for tilslutning til det offentlige telenet ændret
har ministeren ganske vist mulighed for at kræve, at der skal gives
mobiloperatører adgang til direkte samtrafik - i hvert fald for så vidt angår
samtrafik med andre danske mobilnet. Det er imidlertid fundet
hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en udtrykkelig lovhjemmel til at
udvide GSM-tilladelserne til at omfatte direkte samtrafik med mobilnet i
Danmark og i udlandet. Dermed får mobiloperatørerne en lovfæstet ret til at
etablere sådan direkte samtrafik, og samtidig undgås tvivl om indholdet og
rækkevidden af de gældende regler på området.
Den direkte sammenkobling med andre mobilnet vil skulle ske via faste
kredsløb, der stilles til rådighed af Tele Danmark A/S.
Liberaliseringen omfatter kun mulighed for direkte samtrafik mellem
offentlige mobilnet (eksempelvis GSM og NMT), hvorved forstås opkald mellem
abonnenter i mobilnet.
Dette indebærer, at opkald fra abonnenter tilsluttet de offentlige
mobilnet til almindelige abonnentnumre i den offentlige nummereringsplan
stadig forudsættes afviklet via Tele Danmark A/S' offentlige telenet. Det vil
således ikke være tilladt, at der via sammenkoblingen mellem mobilnet
fremføres opkald til abonnentnumre i det faste net.
Det vil med andre ord kun være muligt for danske eller udenlandske
mobiloperatører at dirigere udlandsopkald uden om Tele Danmark A/S'
internationale telefonitjeneste, såfremt den pågældende danske mobiloperatør
sikrer, at der kun dirigeres opkald mellem abonnenter tilsluttet mobilnettene
(mobilnetnumre).
Dog vil den direkte sammenkobling mellem to mobilnet i alle tilfælde kunne
benyttes til videreføring af opkald i de tilfælde, hvor den kaldte abonnent
er abonnent i det ene net, men på opkaldstidspunktet befinder sig i det andet
mobilnets dækningsområde.
Abonnenter tilsluttet offentlige mobilnet tilbydes i dag en facilitet,
hvormed det er muligt at videredirigere opkald til et mobilnummer til et
nummer i det faste net, når der ikke svares på mobilnummeret. Det er ikke
hensigten med lovforslaget at begrænse mobiloperatørernes muligheder for at
tilbyde denne facilitet for opkald, der modtages fra et andet mobilnet. På
tilsvarende vis vil den udenlandske mobiloperatør, der ønskes samtrafik med,
frit kunne videredirigere opkald til mobilnetnumre, modtaget fra abonnenter i
danske mobilnet, til et fastnetnummer i det pågældende lands faste net,
såfremt den pågældende udenlandske mobiloperatør i henhold til egen
lovgivning har tilladelse til af udbyde en sådan videredirigeringstjeneste.
De danske mobiloperatører vil ved indgåelsen af samtrafikaftaler med andre
mobiloperatører, i kraft af vilkår herom, kunne pålægges at sikre, at der
ikke via sammenkoblingen mellem det danske og det udenlandske mobilnet sker
formidling af opkald til og fra almindelige abonnentnumre (fastnetnumre). Der
henvises i øvrigt til de anførte bemærkninger til nr. 1.
Til nr. 3
Der er alene tale om en konsekvensrettelse på grund af, at den hidtidige
bestemmelse i § 1, stk. 7, nu er ændret til at være § 1, stk. 8.
Til § 3
Loven foreslås sat i kraft den 1. juli 1995.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1995 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1995 BTL 241 BETÆNKNING OVER I. (L 241) FORSLAG TIL LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN II. (L 242) FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN III. (L 243) FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION IV. (L 244) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED V. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION NR L 241 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 18. juni 1996
- 1990 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (GSM-MOBILNET) Retsinformation · 7. april 1995
- 1994 BTL 233 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (GSM-MOBILNET) NR L 233 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 28. juni 1995
- 1995 LSF 242 FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996