Spring til indhold

Retsinformation

1995 BTL 241 BETÆNKNING OVER I. (L 241) FORSLAG TIL LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN II. (L 242) FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN III. (L 243) FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION IV. (L 244) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED V. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION NR L 241 1995-96, 1. SAMLING

1995/1 BTL 241Betænkning over lovforslagFolketinget18. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og forskningsministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Handelskammeret,

Sonofon,

Teleabonnentforeningen af 1992 og

TV 2.

Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag til de under I, II,

III og IV anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Enhedslistens medlem) de under I, II, III og IV anførte lovforslag til

vedtagelse med de af forskningministeren stillede ændringsforslag og

det under V anførte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag. Mindretallet ser lovkomplekset som en helhed, hvis

hovedformål er liberalisering af teleområdet foranlediget af udviklingen af

det indre marked i EU. Enhedslisten mener ikke, at forbrugerne får fordele

ved denne liberalisering, der ikke kunne være opnået med et enkelt statsligt

hovedselskab, politisk fastlagte prislister og et uafhængigt klagenævn.

Tværtimod rummer liberaliseringen en fare for, at den almene og lige

tilgængelighed bliver forringet for borgerne.

Ændringsforslag

til

I. (L 241) Forslag til lov om forsyningpligt og visse forbrugerforhold

inden for telesektoren Af forskningsministeren , tiltrådt af

udvalget:

Læs alt

Til § 3 1) I stk. 3 ændres »eller« til:

»og«.

Til § 13 2) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Forskningsministeren kan tillige fastsætte regler for udbydere af

offentlige telenet og teletjenesters behandling af klager fra brugerne,

herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern

undersøgelsesenhed.«

3) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. I de regler, der fastsættes efter stk. 1, kan der

stilles krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-,

klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne

systemer.«

Til § 14 4) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende

overholdelse af de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser og vilkår. Telestyrelsen

kan dog ikke behandle erstatningsspørgsmål. I forbindelse med en sags

afgørelse kan Telestyrelsen meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller

andre udbydere af telenet eller teletjenester. Telestyrelsen kan endvidere

meddele påbud om aflevering af oplysninger som nævnt i § 11, stk. 6, § 12,

stk. 3, og § 14, stk. 8.«

5) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i

Telebrugernævnet, hvis den ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen,

og hvis det drejer sig om, at en forsyningspligtudbyder eller en anden

udbyder af telenet eller teletjenester ikke overholder et eller flere af

følgende forhold:

1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.

2) § 5, stk. 3.

3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 3 og 4, og § 8,

stk. 2 og 3.

4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.

5) Regler udstedt i medfør af § 13.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6) I stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes

efter »stk. 3«: »og § 12, stk. 2«.

7) I stk. 6, som bliver stk. 7, ændres i nr. 2

»5« til: »6«.

8) Efter stk. 6, som bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 8. Telestyrelsen kan af udbydere af telenet eller

teletjenester kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for

administrationen af loven og regler udstedt i medfør heraf.«

Til § 16 9) Paragraffen affattes således:

»§ 16. Telebrugernævnet kan afkræve en klager og en udbyder

af telenet eller teletjenester alle de oplysninger, som er nødvendige til

afgørelse af sagen. Det samme gælder for parternes ansatte. De pågældende har

efter anmodning fra nævnet pligt til at give oplysningerne skriftligt eller

mundtligt under møde i nævnet. Telebrugernævnet skal gøre parterne bekendt

med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring, jf. straffelovens §§

162 og 163.

Stk. 2. Telebrugernævnet kan anmode Telestyrelsen om teknisk

bistand til at foretage undersøgelser til brug for sagens oplysning eller

rekvirere sådan bistand fra andre.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for

Telebrugernævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om

1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles for nævnet,

2) at klager over en af Telestyrelsen truffet afgørelse skal indgives til

Telebrugernævnet inden for nærmere fastsatte tidsfrister, og

3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.

Stk. 4. Forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til

rådighed for nævnet.

Stk. 5. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med

Telebrugernævnets virksomhed, jf. dog stk. 3, nr. 1. Statens udgifter dækkes

af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet.

Stk. 6. Telebrugernævnet er i sin virksomhed uafhængigt af

instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets

formand tilrettelægger Telebrugernævnets arbejde, herunder arbejdet i dets

sekretariat.«

Til § 17 10) Stk. 1 affattes således:

»Telebrugernævnet træffer afgørelse i klager over Telestyrelsens

afgørelser i medfør af § 14, stk. 3, 6 og 7, herunder klager over

Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed. Desuden træffer

Telebrugernævnet afgørelse i sager, der er henvist til nævnet af

Telestyrelsen i medfør af § 14, stk. 4. Telebrugernævnet kan i forbindelse

med en afgørelse meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller andre

udbydere af telenet eller teletjenester.«

Nye paragraffer 11) Efter § 17 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01. Hvis en klage tilbagekaldes, bortfalder

oplysningspligten efter § 16, stk. 1.

§ 02. Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af

nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til

offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage de tekniske

undersøgelser, som Telebrugernævnet anmoder om efter § 16, stk. 2. Når

undersøgelsen foretages af andre end Telebrugernævnet eller Telestyrelsen,

jf. § 16, stk. 2, skal det ske under ledsagelse af en repræsentant for nævnet

eller Telestyrelsen.«

Til § 20 12) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder vilkår fastsat

med hjemmel i § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3, den,

der ikke overholder maksimalpriser fastsat af Telestyrelsen i medfør af § 10,

stk. 1 og 4, den, der overtræder abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5,

stk. 1, og den, der undlader at opfylde oplysningspligten efter § 16, stk.

1.«

Til § 21 13) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 8. Uanset stk. 1 overgår klager, som Telenævnet ikke

har truffet afgørelse om inden den 1. juli 1996, til Telebrugernævnet.«

Bemærkninger

Til nr. 1-13 Ændringsforslagene i nr. 2-5 og 9-13 har til formål at styrke

forbrugernes stilling i primært regningsklagesager. Ændringsforslagene nr. 2

og 3 retter sig mod klagesagsbehandlingen hos udbyderen, medens

ændringsforslagene i nr. 4, 5 og 9-13 retter sig mod klagesagsbehandlingen i

Telestyrelsen og det foreslåede fremtidige Telebrugernævn.

Ad nr. 1 Ændringsforslaget er en forståelsesmæssig præcisering.

Ad nr. 2 og 3 For at styrke klagesagsbehandlingen hos udbyderen og dermed

reducere mængden af tvister, der må bringes videre i det administrative

system eller ved domstolene, foreslås der indføjet hjemmel til at udstede

regler for denne sagsbehandling. Herunder forudsættes det, at udbyderne

bliver pålagt at etablere en særlig intern undersøgelsesenhed til

klagesagsbehandlingen, sådan at disse eksperter kan foretage de tekniske

undersøgelser og afgive indstilling i sagerne, frem for at undersøgelserne

foretages af de samme teknikere, som har haft ansvaret for de pågældende

installationer. Samtidig foreslås det i nr. 2, at der kan stilles krav til

certificering af klagesagsbehandlingen, herunder af de tekniske

undersøgelser, der foretages i forbindelse hermed.

De her foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med de skærpede krav til

regningsspecifikation, mulighed for løbende saldokontrol, maksimallofter for

forbrug, eventuelt andre spærringsmuligheder m.v. samt krav om certificering

og kvalitetssikring af alle de systemer, der er grundlaget for opgørelsen af

kundernes regninger, som vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 13.

Herved får både kunderne og udbyderne væsentligt bedre instrumenter til at

afklare eventuelle fejl og tvivlsspørgsmål, sådan at de fleste tvister bør

kunne løses mellem parterne.

Ad nr. 4, 5 og 9-12 Praksis i det eksisterende Telenævn har vist, at det

er meget vanskeligt for klageren at få medhold. I de typiske sager, hvor

klageren ikke får medhold, drejer tvisten sig om, hvorvidt bestemte samtaler

har fundet sted, sådan at klageren ikke mener at have ført de regningsførte

samtaler. I sådanne tilfælde undersøger telefonselskabet den pågældende

central for fejl, herunder kontrolleres takserings-, debiterings- og

faktureringsudstyr. Såfremt klagerne er tilsluttet en analog central,

tilsluttes i den forbindelse ofte en abonnak (trafikregistreringsudstyr) til

forbindelsen. Endvidere gennemgås centralens logbog, hvoraf fremgår, om der

har været centralfejl eller kabelfejl i den påklagede periode. Desuden

undersøges ledningsvejen fra centralen til installationsadressen for fejl

eller tegn på indbrud, herunder undersøges alle koblingspunkter (fordelere

m.v.). Endelig undersøges installationen på klagers adresse, herunder

undersøges eventuelt det tilsluttede terminaludstyr, alt under forudsætning

af, at klager giver adgang hertil.

Hvis der ikke ved disse undersøgelser konstateres fejl eller tegn på

indbrud, har Telenævnets praksis været at afvise sagen med den begrundelse,

at der er tale om en vurdering af en række faktuelle forhold, som ikke kan

foretages af Telenævnet, men kun af domstolene gennem bevisførelse ved

anvendelse af lovgivningens regler om vidnepligt og vidneansvar m.v. Dette er

nævnet fuldt berettiget til, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 709 af 26. juli

1994 om Telenævnet, hvorefter nævnet kan afvise sager helt eller delvis, når

de på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske

oplysninger findes uegnede til behandling i nævnet.

Muligheden for at afvise klager på grund af bevistvivl kendes fra

Forbrugerklagenævnet, jf. § 7 i lov om Forbrugerklagenævnet. På

regningsklageområdet har det imidlertid vist sig, at bestemmelsen har ført

til, at de fleste sager er blevet afvist. Nævnet har dermed ikke fået den

tiltænkte rolle som et alternativ til en domstolsbehandling, der for

forbrugeren er forbundet med væsentlige sagsomkostninger.

På den baggrund foreslås det, at det fremtidige Telebrugernævn får bedre

mulighed for at tage stilling til bevisspørgsmålet og herunder foretage den

fornødne afvejning mellem henholdsvis den tekniske dokumentation og de af

klageren afgivne oplysninger, der kan sandsynliggøre, at det pågældende

forbrug ikke har fundet sted, eksempelvis fordi ingen har haft adgang til

klagerens bopæl på det pågældende tidspunkt og det derfor ikke har været

muligt at foretage de pågældende opkald fra klagerens telefon. Det

understreges, at Telebrugernævnet ikke får kompetence til at behandle

erstatningsspørgsmål i tilknytning til regningsklagesager eller andre klager.

Nævnet vil samtidig få nogle bedre muligheder for at foretage den

omhandlede bevisbedømmelse. Nævnet skal således kunne indhente mundtlige

forklaringer for nævnet fra parterne og deres ansatte under strafansvar, jf.

forslagets § 16, stk. 1, og nævnet skal selv kunne rekvirere tekniske

undersøgelser fra Telestyrelsen eller fra andre, jf. § 16, stk. 2.

Oplysningspligten omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for

sagens afgørelse, og der kan herunder være tale om oplysninger, som klageren

vil opfatte som meget personlige. Nævnet må i hvert enkelt tilfælde foretage

en bedømmelse af, om oplysningen er nødvendig for sagens afgørelse set i

forhold til, hvor personlig oplysningen er.

For så vidt angår den foreslåede mulighed for tekniske undersøgelser, vil

nævnet sikkert i praksis i de fleste tilfælde anmode Telestyrelsen om at

foranstalte undersøgelserne. Herefter må Telestyrelsen vurdere, om styrelsen

selv har den fornødne ekspertise, eller om styrelsen må rekvirere bistand

udefra på kontraktbasis. Telestyrelsen vil i modsætning til, hvad der gælder

i dens forhold til Forskningsministeriet, være underlagt

instruktionsbeføjelse fra nævnet i forbindelse med omfang og emne for de

tekniske undersøgelser. Nævnet kan dog også vælge selv at udpege eksperter,

hvor nævnet finder det mest hensigtsmæssigt, f.eks. vil nævnet naturligvis

altid benytte sig af selvstændig teknisk bistand, hvis klagen eventuelt også

skulle gå på Telestyrelsens tekniske behandling af klagen. Nævnet vil i en

sådan sag stadig kunne indhente supplerende tekniske oplysninger fra

Telestyrelsen.

Begge oplysningsmidler vil blive en option for nævnet, sådan at de kun

anvendes, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

Som en konsekvens af ændringerne til lovforslagets § 16 foreslås det i §

01 som ny bestemmelse, at en klager kan trække sin klage, f.eks. hvis

klageren ikke ønsker at efterkomme oplysningspligten.

Endvidere foreslås som ny bestemmelse, at Telebrugernævnet eller de, der

bemyndiges hertil af nævnet, herunder Telestyrelsen, får hjemmel til at

foretage disse tekniske undersøgelser både hos klageren, udbyderen af telenet

eller teletjenester og hos tredjemand, f.eks. hvor klageren bor i en

udlejningsejendom, hvor kabelforbindelsen går igennem ejendommen. Sådanne

undersøgelser hos tredjemand vil aldrig være særligt indgribende.

Undersøgelser hos tredjemand kan imidlertid tillige forekomme, hvor den

indklagede udbyder har lejet sig ind på en tredjeparts telenet. I så fald må

tredjepartens telenet nødvendigvis undersøges, og her vil undersøgelsen i sin

natur blive mere indgribende.

Undersøgelserne kan kun gennemføres efter retskendelse, hvis den fornødne

tilladelse fra den berørte ikke foreligger. Ved afgørelsen af, om anmodningen

om retskendelse skal imødekommes, bør der ske en afvejning af mellem på den

ene side, hvor indgribende en adgang der ønskes retskendelse til, og på den

anden side adgangens betydning for sagens opklaring. Hertil kommer yderligere

hensynet til beskyttelse af private interesser i de tilfælde, hvor

kabelforbindelsen går gennem en tredjemands ejendom.

Når nævnet benytter sig af selvstændig ekspertbistand, er det desuden

fundet hensigtsmæssigt, at eksperten i så fald skal være ledsaget under

undersøgelsen af en repræsentant fra Telebrugernævnet eller Telestyrelsen.

Med de særlige muligheder for at foretage en bevisbedømmelse, som

Telebrugernævnet nu foreslås tillagt, vil det i visse typer af sager være

uhensigtsmæssigt med en 1. administrativ instans-behandling i Telestyrelsen.

Telestyrelsen vil ikke have samme mulighed for at foretage bevisbedømmelsen,

og omvendt er strafsanktionerede mundtlige erklæringer til offentlig

myndighed og besigtigelsesmulighed oplysningsmidler, der ikke bør udstrækkes

mere end højst nødvendigt. Derfor foreslås det endeligt, at Telestyrelsen,

hvor det er konstateret, at sagen beror på bevisbedømmelsen, kan henvise

sagen til afgørelse i Telebrugernævnet, jf. den ændrede formulering til

forslagets § 14. Dette vil kunne ske, når Telestyrelsen efter fornøden høring

af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske

dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af

udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen.

Muligheden for Telestyrelsen til at henvise sager til Telebrugernævnet til

afgørelse, hvor der er bevistvivl, vil primært blive anvendt i

regningsklagesager. Der kan dog også være andre sager, hvor en sådan

bevistvivl opstår, f.eks. hvor der i sagen indgår omtvistede mundtlige

oplysninger eller aftaler mellem klageren og udbyderen.

Den foreslåede forbedrede forbrugerbeskyttelse i klagesagsbehandlingen i

det fremtidige Telebrugernævn står ikke alene, idet nævnet allerede i § 15 er

foreslået tillagt en øget forbrugerretlig ekspertise i sin sammensætning i

forhold til det eksisterende Telenævn.

Ad nr. 6 og 8 Der foreslås med nr. 6 indføjet en hjemmel til, at

Telestyrelsen foruden i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, tillige kan

meddele dagbøder med henblik på gennemtvingelse af påbud udstedt til udbydere

af betalingstelefoner i medfør af § 12, stk. 2.

Der foreslås endvidere i nr. 8 tilføjet en hjemmel for Telestyrelsen til

af udbyderne af telenet og teletjenester at kunne kræve alle oplysninger, der

skønnes nødvendige for administrationen af loven og regler udstedt i medfør

heraf. Bestemmelsen forudses kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke

er hensigten at pålægge parterne unødige administrative omkostninger.

Ad nr. 12 Som en konsekvens af ændringerne til lovforslagets § 16 foreslås

det med dette ændringsforslag, at undladelse af at meddele oplysninger som

krævet af Telebrugernævnet kan straffes med bøde.

Ad nr. 13 Formålet med bestemmelsen er at sikre telebrugere bedst muligt.

Kun i de tilfælde, hvor Telenævnet har truffet en afgørelse inden lovens

ikrafttræden, vil en bruger være afskåret fra at indgive en klage til

Telebrugernævnet. Der ses herved således bort fra den tidsfrist på 4 uger,

inden hvilken en afgørelse truffet af Telestyrelsen efter de gældende regler

skal være indgivet til Telenævnet.

Ændringsforslag

til

II. (L 242) Forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i

telesektoren Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 12 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med

nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den

omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Til § 16 2) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Telestyrelsens

indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet og

teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes som

havende en stærk markedsposition.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

Til § 17 3) I stk. 2 indsættes efter

»gennemført,»: »om indsendelse af regnskaberne til

Telestyrelsen,».

Bemærkninger

Til nr. 1 Bestemmelsen har til formål at præcisere finansieringen af

Teleklagenævnets virksomhed. Udgangspunktet for finansieringen er således den

omkostningsdækkende ydelse, der i medfør af § 3 g, stk. 1, i det parallelt

fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet opkræves hos udbydere af offentlige telenet og

teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre m.v., men indtægter fra

gebyrer for indgivelse af klager til nævnet vil også kunne indgå i

finansieringen.

Til nr. 2 Formålet med bestemmelsen er skaffe den nødvendige hjemmel til

at Telestyrelsen kan gennemføre den i lovens § 2 forudsatte afgrænsning af,

hvilke udbydere af offentlige telenet og teletjenester der skal betragtes som

havende en stærk markedsposition og dermed omfattes af lovens krav. Det

antages umiddelbart, at Tele Danmark A/S og Dansk Mobil Telefon I/S (Sonofon)

har en stærk markedspostion, og det samme formodes at gælde visse

byfællesantenneanlæg med et stort antal tilsluttede brugere. Bestemmelsen

forudses herudover kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er

hensigten generelt at pålægge udbydere af offentlige telenet og teletjenester

unødige administrative byrder. Det forventes således, at Telestyrelsen især

retter henvendelse til udbydere, hvis aktiviteter giver anledning til

formodning om, at der kan være tale om stærk markedsposition. Det er ikke

planen at gennemføre en kortlægning af hele teleområdet, og opgørelsen af en

udbyders markedsandel må derfor nødvendigvis være præget af et vist element

af skøn. Sigtet er således en administration, hvor Telestyrelsen af egen

drift retter henvendelse dels til de udbydere, som utvivlsomt har en stærk

markedsposition, og meddeler dem dette, samt at de som følge heraf vil være

omfattet af regnskabsreglerne, dels af egen drift retter henvendelse til

udbydere af telenet eller teletjenester, som kan tænkes at have en stærk

markedsposition, med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om disse

udbyderes aktiviteter, der kan danne grundlag for en afgørelse af, om disse

konkret må anses for at have en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 3 og 4.

Telestyrelsen baserer sin afgørelse på oplysninger indhentet i forbindelse

med den konkrete sag suppleret med eventuelle eksisterende, relevante

statistiske og andre oplysninger. Telestyrelsen vil kunne anvende ekstern

konsulentbistand i forbindelse med vurderingen af markedsandelens størrelse.

Til nr. 3 Formålet med ændringsforslaget er at fjerne enhver usikkerhed

med hensyn til pligten til indsendelse af de regnskaber til Telestyrelsen,

som udbydere af offentlige telenet og teletjenester, der har en stærk

markedspostion, i øvrigt pålægges at udarbejde.

Ændringsforslag

til

III. (L 243) Forslag til lov om offentlig mobilkommunikation Af

forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 11 1) I stk. 1 udgår nr. 8 og 9.

Til § 18 2) Stk. 1 affattes således:

»Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en

omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, som er forbundet med

Telestyrelsens administration m.v. af denne lov, administrative regler

udstedt i medfør heraf og administrative regler om disponering og tildeling

af numre m.v. udstedt i medfør af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet.«

Til § 20 3) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nye

punktummer:

»De vilkår, der er fastsat for Tele Danmark A/S« udbud af OPS-,

NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester på grundlag af lov

om visse forhold på telekommunikationsområdet, løber uanset § 4 videre,

indtil tilladelser til disse net med dertil hørende basale tjenester er

udstedt, jf. stk. 5. Tildeling af nummerserier og adresser til OPS, NMT450 og

NMT900 og betaling herfor sker, indtil tilladelser er udstedt, på grundlag af

regler udstedt med hjemmel i § 3 og § 3 g i lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet.'

4) I stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »5 år«:

»med virkning fra den 1. marts 1997.«.

5) Stk 6 affattes således:

»Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter regler for

videreførelse af dele af de gældende vilkår for de nuværende GSM-tilladelser

vedrørende takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår

fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts 1999. Forskningsministeren

fastsætter tilsvarende regler om videreførelse af dele af de gældende vilkår

for den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og

tilhørende abonnementsvilkår for NMT450, NMT900 og OPS.«

6) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke :

»Stk. 7. §§ 14-16 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-,

OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til

stk. 4. § 19 gælder tilsvarende for overtrædelse af de vilkår, der er fastsat

i tilladelser til at etablere og drive GSM-net i medfør af lov om offentlig

mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt for de vilkår, der er fastsat i medfør

af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet for OPS, NMT450 og

NMT900. § 18 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-net med dertil hørende

basale tjenester i henhold til stk. 4.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

Bemærkninger

Til nr. 1 Det er hensigten med ændringsforslaget klart at præcisere, at

det samlede regelsæt for nummereringsområdet vil blive fastsat i medfør af §

3, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet,

og at der således ikke vil blive fastsat særlige regler på dette område med

hjemmel i lov om offentlig mobilkommunikation. Sigtet hermed er at skabe

gennemsigtighed og lige vilkår i nummerreguleringen ved at fastsætte

generelle regler, der retter sig mod samtlige udbydere af telenet og

teletjenester, der er omfattet af og reguleret via tilladelser uanset den

teknologi, der anvendes. De pågældende regler vil således også gælde for

udbydere af mobilkommunikationsnet og -tjenester, uanset at en del af

reguleringen af disse udbydere sker med hjemmel i nærværende lov.

Der er således ikke behov for i de kommende tilladelser eksplicit at

fastsætte vilkår vedrørende tildelingen af nummerserier og adresser, idet

denne vil ske med hjemmel i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet

og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Til nr. 2 Det fremgår af bemærkningerne til forslag til ændring af lov om

visse forhold på telekommunikationsområdet m.v. (L 244), at det er forudsat,

at indehavere af mobiltilladelser ikke skal betale den ydelse, der vil blive

opkrævet i medfør af lovens § 3 g, for så vidt angår 8-cifrede abonnentnumre

til brug for tjenester omfattet af mobiltilladelserne. De udgifter der vil

være forbundet med Telestyrelsens tildeling af 8-cifrede abonnentnumre til

tilladelsesindehavere, der driver mobilkommunikationsnet, samt Telestyrelsens

administration heraf, er forudsat dækket af en ydelse, der opkræves i medfør

af § 18, stk. 1, i lov om offentlig mobilkommunikation. Det er hensigten med

ændringsforslaget at præcisere dette.

Til nr. 3-6 Det fremgår af § 4, at Telestyrelsen udsteder tilladelser til

Tele Danmark A/S til etablering og drift af de offentlige analoge mobilnet

NMT450 og NMT900 og det offentlige personsøgenet OPS.

For så vidt angår de nuværende GSM-tilladelser, er det allerede foreslået

i § 20, stk. 4, at disse uanset ophævelsen af GSM-loven løber videre indtil

1. marts 1997. Det foreslås med lovforslaget præciseret, at der er

parallelitet m.h.t. tidspunktet for udstedelse af nye tilladelser til

GSM-tilladelserne og udstedelsen af tilladelser til OPS, NMT450 og NMT900.

Også de kommende tilladelser til NMT450, NMT900 og OPS vil derfor blive

udstedt med virkning fra den 1. marts 1997.

Det foreslås samtidig præciseret, at reguleringen af NMT og OPS i lighed

med reguleringen af GSM-tilladelserne indtil den 1. marts 1997 videreføres

som hidtil. Tilsynet med de pågældende områder sker dog i henhold til

tilsyns- og sanktionsbestemmelserne i nærværende lovforslag, jf. § 20, stk.

7.

Endelig foreslås det præciseret, at forskningsministerens udstedelse af

regler for videreførelse af dele af de gældende vilkår for den nuværende

regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og abonnementsvilkår, nemlig

fastfrysningen af grundabonnementerne for såvel GSM som NMT450, NMT900 og OPS

vil være gældende for perioden fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts

1999.

Med hensyn til nummerreguleringen for de pågældende net og tjenester og

betalingen for disse numre m.v. i mellemperioden fra den 1. juli 1996 til den

1. marts 1997 vil Tele Danmark A/S, for så vidt angår nummerserier og

adresser til OPS, NMT450 og NMT900, være omfattet af den generelle

reguleringsmodel, som beskrevet i § 3 og § 3 g i det parallelt fremsatte

forslag til ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet med

tilhørende bemærkninger. Dette foreslås med det herved fremsatte

ændringsforslag præciseret. Når tilladelser efter den 1. marts 1997 er

udstedt til de pågældende net, vil betalingen for 8-cifrede abonnentnumre til

brug for tjenester være omfattet af tilladelserne i henhold til lovforslagets

§ 18, det vil sige via den generelle omkostningsdækkende ydelse for de

udgifter, der er forbundet med administrationen af

mobiltilladelsesindehavernes forhold.

GSM-tilladelsesindehavernes betaling for 8-cifrede numre til brug for

tjenester omfattet af GSM-tilladelserne vil i den pågældende mellemperiode og

efterfølgende ske via den i medfør af § 18 forudsatte omkostningsdækkende

ydelse, dvs. via den generelle omkostningsdækkende ydelse for de udgifter,

der er forbundet med administrationen af mobiltilladelsesindehavernes

forhold.

Ændringsforslag

til

IV. (L 244) Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på

telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Af

forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1 1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af §

3, stk. 1, indsættes som nyt nummer:

»10) Afgrænsningen mellem offentlige og ikkeoffentlige telenet og

teletjenester.«

2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i

medfør af § 3 f, stk. 1, fastsatte forskrifter og kan udstede påbud og

pålægge dagbøder med henblik på gennemførelsen af de i forskrifterne

fastsatte krav.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

3) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3

indsættes i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt. efter

»4«: »og 6 og § 3 g, stk. 1,».

4) Den under nr. 11 foreslåede § 3 g affattes

således:

»§ 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse

hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har

tildelt numre, nummerserier eller adresser, eller som i medfør af regler

fastsat i henhold til § 3, stk. 1, nr. 9, får tildelt numre, nummerserier

eller adresser. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostningerne til

administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med

hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på

beredskabsområdet m.v., omkostningerne til administrationen af lov om

forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og

administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger

forbundet med Telebrugernævnets virksomhed, samt omkostningerne til

administrationen af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og

forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med

Teleklagenævnets virksomhed.

Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af

numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet eller

stiller til rådighed for den enkelte udbyder.

Til § 2 5) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 1, 1.

pkt., indsættes efter »§§»: »4,».

6) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 1, 2.

pkt., indsættes efter »§§»: »4,».

7) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 2,

indsættes efter »§§»: »4,».

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at skaffe hjemmel til, at

forskningsministeren i bekendtgørelsesform fastsætter retningslinjer for

Telestyrelsens afgørelser med hensyn til, om konkrete telenet eller

teletjenester skal betragtes som offentlige eller ikkeoffentlige.

Til nr. 2 og 3 Ændringsforslaget har til hensigt at præcisere, at det -

som på andre områder i telesektoren - er Telestyrelsen, der fører tilsyn med

overholdelsen af de forskrifter om udbud af teleinfrastruktur, der er anlagt

til interne driftsformål af virksomheder inden for jernbanedrift, gas, vand,

varme og elektricitet samt kommuner og offentlige institutioner i øvrigt, som

udstedes af forskningsministeren med hjemmel i § 3 f, stk. 1, i lov om visse

forhold på telekommunikationsområdet. Det er også fundet hensigtsmæssigt at

give Telestyrelsen hjemmel til at udstede påbud og pålægge dagbøder med

henblik på at sikre gennemførelsen af de krav vedrørende regnskaber og

ikkediskriminering samt forbudet mod krydssubsidiering, som loven og

forskrifterne pålægger de pågældende virksomheder og institutioner. Herved

sidestilles disse sanktionsmæssigt med udbydere af offentlige telenet og

teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. det parallelt fremsatte

forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (L 242).

Herudover har ændringsforslaget til formål at afskære klageadgangen til

Forskningsministeriet i tilfælde af klager over Telestyrelsens tilsyn i disse

sager samt i sager, der vedrører opkrævning af en omkostningsdækkende ydelse

hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som har fået tildelt

numre, jf. § 3 g, stk. 1, og at præcisere, at klager skal indgives til

Teleklagenævnet.

Til nr. 4 Formålet med ændringsforslagene er at præcisere, at den

omkostningsdækkende ydelse, der opkræves hos udbydere af offentlige telenet

og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre m.v., opkræves både for

numre m.v., der er tildelt før nærværende lovforslags ikrafttrædelse, og for

numre, der tildeles i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i

henhold til § 3, stk. 1 og 2, jf. dog ændringsforslag nr. 2 til forslag til

lov om offentlig mobilkommunikation (L 243). Desuden er det præciseret, at

den omkostningsdækkende ydelse også kan anvendes til at finansiere

Telebrugernævnets og Teleklagenævnets virksomhed.

Til nr. 5-7 Indføjelsen af § 4, som omhandler forpligtelsen for ejere af

fællesantenneanlæg til at sikre, at der sker en fordeling af Danmarks Radios

og TV 2's programmer i anlæggene - den såkaldte must carry-forpligtelse - har

til formål at bibeholde Telestyrelsens nuværende tilsynsforpligtelse på dette

område.

Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren

Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)

Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens

Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian

Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF) Fremskridtspartiet

havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes besvarelse

heraf.

Spørgsmål 7:

»Ministeren bedes redegøre for, hvordan man ved hjælp af priskurver,

jf. bemærkningerne til L 241 siderne 12-13, vil kunne sikre den telebruger,

der har et telefonforbrug, der i meget begrænset omfang er underkastet

konkurrence, og som derfor i særlig grad har udgifter til abonnement, har

relativt mange lokale samtaler, et begrænset antal landssamtaler og ingen

udlandssamtaler.«

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at det ikke er pris kurver, men pris

kurve, som vil danne basis for reguleringen af priserne på

forsyningspligtydelser. Der er således tale om sammenvejede grupper af

priser, der vil blive reguleret under et, jf. nærmere nedenfor.

Sigtet med det fremsatte lovforslag er, at der også efter 1. januar 1998,

hvor den nuværende prisloftregulering af Tele Danmarks takster udløber, skal

ske en prisregulering af alle de teletjenester, der er omfattet af

forsyningspligten. Den generelle forsyningspligt vil omfatte almindelig

telefoni, ISDN-net og -tjenester samt faste kredsløb (dog ikke bredbånd).

Den prisregulering, der skal afløse den nuværende prisloftregulering, vil

blive målrettet mod og baseret på sammenvejede og indbyrdes vægtede grupper

af priser og priselementer, der afspejler den almindelige private

forbrugers forbrug af teleydelser og dermed sikrer prisfald på netop de

ydelser, den private forbruger efterspørger (eksempelvis lokaltelefoni). Det

vil sige, at der stilles nogle samlede priskrav til en gruppe af teleydelser,

som er sammensat sådan, at f.eks. et stort forbrug af lokaltelefoni

indebærer, at lokaltelefonitaksten vægtes højt i den pågældende

»priskurv«, når det skal vurderes, om det samlede krav om prisfald

er opfyldt.

I denne forbindelse vil der blive brug for en kortlægning af den

almindelige teleforbrugers brug af teleydelser og for en koordinering af den

påtænkte regulering i forhold til de internationale prisstatistikker.

Det er hensigten, at den nævnte kortlægning og koordinering skal ske i

samarbejde dels med en ad hoc nedsat arbejdsgruppe under Telerådet, som et

rådgivende organ for forskningsministeren, dels i et tæt samarbejde med

Forbrugerrådet.

Spørgsmål 11:

»Forventer ministeren, at den tidsplan, der er skitseret for

DCS1800-udbudet, holder?»

Svar:

Ifølge lovforslaget skal Telestyrelsen efter samråd med den eksterne

konsulent fremlægge en endelig tidsplan for DCS1800-udbudsforretningen.

Vedlagte tidsplan fra Telestyrelsen (forslag A) svarer indholdsmæssigt til

den tidsplan, som er optrykt på siderne 11 og 12 i lovforslaget, men

indebærer, at sluttidspunktet for udstedelse af tilladelser ændres fra ultimo

december 1996 til medio april 1997.

Telestyrelsen har herudover fremlagt en alternativ tidsplan (forslag B)

for en reduceret udbudsrunde, der kun består af en udbudsrunde og alene

sigter på udstedelse af landsdækkende DCS1800-tilladelser. Denne tidsplan kan

gennemføres 11/2-2 måneder hurtigere end forslag A.

Tidsplanerne har været drøftet med de telepolitiske ordførere bag den

telepolitiske principaftale af 6. december 1995. Der blev opnået enighed om

tidsplanen efter forslag A - dvs. at fastholde den i lovforslaget beskrevne

udbudsrunde - uanset at tilladelser først vil kunne udstedes medio april

1997.

Andersen Management International A/S

Strandgade 24

1401 København K

Forslag A til revideret overordnet tidsplan

I bemærkningerne til lovforslaget er der udarbejdet en »Foreløbig

tidsplan for DCS1800-udbudet«. AMI foreslår, at bemærkningerne ændres,

eller at følgende tidsplan specificeres i forbindelse med udstedelsen af den

forudsatte bekendtgørelse:

1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte

udbudsforretningen og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels

forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.

2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det

kommende udbud.

3) Medio februar 1996 Udkast til lovforslag udsendes til høring.

4) Primo/medio april 1996 Lovforslaget fremsættes.

5) Medio April 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets

fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinjer for

DCS1800-udbudsforretningen.

6) Ultimo maj/primo juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform

udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800-udbudsforretningen.

7) Medio juni 1996 Der afholdes et informationsmøde med potentielle

ansøgere.

8) 15. juli 1996 Foreløbigt udbudsmateriale udsendes.

9) 15. juli-15. oktober 1996 Potentielle ansøgere, der har købt

udbudsmateriale, kan inden for en nærmere afgrænset del af denne periode

stille spørgsmål skriftligt.

10) 15. august 1996 Interessetilkendegivelser fra potentielle ansøgere

indløber.

11) 16. september 1996 Telestyrelsen udsender endeligt udbudsmateriale.

Det endelige udbudsmateriale indeholder desuden supplerende oplysninger om

bl.a. forventet antal tilladelser inden for hver klasse og frekvensallokering

eller principperne herfor på baggrund af de indkomne

interessetilkendegivelser.

Inden udsendelsen af det endelige udbudsmateriale forelægger Telestyrelsen

forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål,

hvor der er behov for ministerens stillingtagen, inden det endelige

udbudsmateriale udsendes (eksempelvis de konkrete planer m.h.t. antal

landsdækkende/regionale tilladelser, WILL-tilladelser m.v.).

12) 2. december 1996 Ansøgningsfristen udløber.

13) Medio januar 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af

eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre

oplysninger, der måtte mangle.

14) Primo februar 1996 Endelig evaluering af ansøgningerne påbegyndes, og

resultaterne af evalueringen sammenfattes senere (ultimo februar) i en

evalueringsrapport.

På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen

forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål,

hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse

af tilladelser. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af de

kommende tilladelsesindehavere.

15) Medio marts 1997 Vinderne udpeges, og tilladelsesforhandlingerne

indledes.

16) Medio april 1997 Tilladelserne gøres klar til udstedelse af

Telestyrelsen, og der tages de fornødne skridt til at lukke

udbudsforretningen ned.

17) Medio april 1997 Tilladelserne underskrives.

Forslag B til revideret, overordnet tidsplan

I forhold til forslag A er forslag B en væsentlig hurtigere måde at

genenmføre en udbudsforretning på. Forslag B opererer med en opsplitning,

således at der først gennemføres en udbudsforretning vedrørende landsdækkende

infrastruktur og tjenester (inden for DCS1800 og ERMES), dernæst en

udbudsforretning vedrørende regionale og lokale tilladelser på samme

teknologi- og tjenesteområde.

Den landsdækkende udbudsforretning kan gennemføres efter en tidsplan, der

nærmer sig den foreløbige tidsplan, der fremgår af lovforslagets

bemærkninger:

1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte

udbudsforretningen og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels

forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.

2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det

kommende udbud.

3) Medio februar 1996 Udkast til lovforslag udsendes til høring.

4) Primo/medio april 1996 Lovforslaget fremsættes.

5) Medio april 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets

fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinjer for

DCS1800-udbudsforretningen.

6) Ultimo maj/primo juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform

udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800-udbudsforretningen.

7) Medio juni 1996 Der afholdes et informationsmøde med potentielle

ansøgere.

8) 15. juli 1996 Udbudsmateriale udsendes.

9) 15. juli-20. september 1996 Potentielle ansøgere, der har købt

udbudsmateriale, kan inden for en nærmere afgrænset del af denne periode

stille spørgsmål skriftligt.

10) 15. oktober 1996 Ansøgningsfristen udløber.

11) Primo november 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af

eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre

oplysninger, der måtte mangle.

12) Medio november 1996 Endelig evaluering af ansøgningerne påbegyndes, og

resultaterne af evalueringen sammenfattes senere (primo januar) i en

evalueringsrapport.

På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen

forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål,

hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse

af tilladelser. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af de

kommende tilladelsesindehavere.

13) Medio januar 1997 Vinderne udpeges, og tilladelsesforhandlingerne

indledes.

14) Ultimo januar 1997 Tilladelserne gøres klar til udstedelse af

Telestyrelsen, og der tages de fornødne skridt til at lukke

udbudsforretningen ned.

15) Primo februar 1997 Tilladelserne underskrives.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter