1995 BTL 241 BETÆNKNING OVER I. (L 241) FORSLAG TIL LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN II. (L 242) FORSLAG TIL LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN III. (L 243) FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION IV. (L 244) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED V. (L 245) FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION NR L 241 1995-96, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og forskningsministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Handelskammeret,
Sonofon,
Teleabonnentforeningen af 1992 og
TV 2.
Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag til de under I, II,
III og IV anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Enhedslistens medlem) de under I, II, III og IV anførte lovforslag til
vedtagelse med de af forskningministeren stillede ændringsforslag og
det under V anførte lovforslag til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de
stillede ændringsforslag. Mindretallet ser lovkomplekset som en helhed, hvis
hovedformål er liberalisering af teleområdet foranlediget af udviklingen af
det indre marked i EU. Enhedslisten mener ikke, at forbrugerne får fordele
ved denne liberalisering, der ikke kunne være opnået med et enkelt statsligt
hovedselskab, politisk fastlagte prislister og et uafhængigt klagenævn.
Tværtimod rummer liberaliseringen en fare for, at den almene og lige
tilgængelighed bliver forringet for borgerne.
Ændringsforslag
til
I. (L 241) Forslag til lov om forsyningpligt og visse forbrugerforhold
inden for telesektoren Af forskningsministeren , tiltrådt af
udvalget:
Læs alt
Til § 3 1) I stk. 3 ændres »eller« til:
»og«.
Til § 13 2) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Forskningsministeren kan tillige fastsætte regler for udbydere af
offentlige telenet og teletjenesters behandling af klager fra brugerne,
herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern
undersøgelsesenhed.«
3) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. I de regler, der fastsættes efter stk. 1, kan der
stilles krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-,
klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne
systemer.«
Til § 14 4) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende
overholdelse af de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser og vilkår. Telestyrelsen
kan dog ikke behandle erstatningsspørgsmål. I forbindelse med en sags
afgørelse kan Telestyrelsen meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller
andre udbydere af telenet eller teletjenester. Telestyrelsen kan endvidere
meddele påbud om aflevering af oplysninger som nævnt i § 11, stk. 6, § 12,
stk. 3, og § 14, stk. 8.«
5) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i
Telebrugernævnet, hvis den ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen,
og hvis det drejer sig om, at en forsyningspligtudbyder eller en anden
udbyder af telenet eller teletjenester ikke overholder et eller flere af
følgende forhold:
1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.
2) § 5, stk. 3.
3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 3 og 4, og § 8,
stk. 2 og 3.
4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.
5) Regler udstedt i medfør af § 13.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
6) I stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 3«: »og § 12, stk. 2«.
7) I stk. 6, som bliver stk. 7, ændres i nr. 2
»5« til: »6«.
8) Efter stk. 6, som bliver stk. 7, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8. Telestyrelsen kan af udbydere af telenet eller
teletjenester kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for
administrationen af loven og regler udstedt i medfør heraf.«
Til § 16 9) Paragraffen affattes således:
»§ 16. Telebrugernævnet kan afkræve en klager og en udbyder
af telenet eller teletjenester alle de oplysninger, som er nødvendige til
afgørelse af sagen. Det samme gælder for parternes ansatte. De pågældende har
efter anmodning fra nævnet pligt til at give oplysningerne skriftligt eller
mundtligt under møde i nævnet. Telebrugernævnet skal gøre parterne bekendt
med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring, jf. straffelovens §§
162 og 163.
Stk. 2. Telebrugernævnet kan anmode Telestyrelsen om teknisk
bistand til at foretage undersøgelser til brug for sagens oplysning eller
rekvirere sådan bistand fra andre.
Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for
Telebrugernævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om
1) opkrævning af gebyr for sager, der behandles for nævnet,
2) at klager over en af Telestyrelsen truffet afgørelse skal indgives til
Telebrugernævnet inden for nærmere fastsatte tidsfrister, og
3) opsættende virkning af klager indgivet til nævnet.
Stk. 4. Forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til
rådighed for nævnet.
Stk. 5. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med
Telebrugernævnets virksomhed, jf. dog stk. 3, nr. 1. Statens udgifter dækkes
af den omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet.
Stk. 6. Telebrugernævnet er i sin virksomhed uafhængigt af
instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Nævnets
formand tilrettelægger Telebrugernævnets arbejde, herunder arbejdet i dets
sekretariat.«
Til § 17 10) Stk. 1 affattes således:
»Telebrugernævnet træffer afgørelse i klager over Telestyrelsens
afgørelser i medfør af § 14, stk. 3, 6 og 7, herunder klager over
Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed. Desuden træffer
Telebrugernævnet afgørelse i sager, der er henvist til nævnet af
Telestyrelsen i medfør af § 14, stk. 4. Telebrugernævnet kan i forbindelse
med en afgørelse meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller andre
udbydere af telenet eller teletjenester.«
Nye paragraffer 11) Efter § 17 indsættes som nye paragraffer:
»§ 01. Hvis en klage tilbagekaldes, bortfalder
oplysningspligten efter § 16, stk. 1.
§ 02. Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af
nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til
offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage de tekniske
undersøgelser, som Telebrugernævnet anmoder om efter § 16, stk. 2. Når
undersøgelsen foretages af andre end Telebrugernævnet eller Telestyrelsen,
jf. § 16, stk. 2, skal det ske under ledsagelse af en repræsentant for nævnet
eller Telestyrelsen.«
Til § 20 12) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder vilkår fastsat
med hjemmel i § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3, den,
der ikke overholder maksimalpriser fastsat af Telestyrelsen i medfør af § 10,
stk. 1 og 4, den, der overtræder abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5,
stk. 1, og den, der undlader at opfylde oplysningspligten efter § 16, stk.
1.«
Til § 21 13) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8. Uanset stk. 1 overgår klager, som Telenævnet ikke
har truffet afgørelse om inden den 1. juli 1996, til Telebrugernævnet.«
Bemærkninger
Til nr. 1-13 Ændringsforslagene i nr. 2-5 og 9-13 har til formål at styrke
forbrugernes stilling i primært regningsklagesager. Ændringsforslagene nr. 2
og 3 retter sig mod klagesagsbehandlingen hos udbyderen, medens
ændringsforslagene i nr. 4, 5 og 9-13 retter sig mod klagesagsbehandlingen i
Telestyrelsen og det foreslåede fremtidige Telebrugernævn.
Ad nr. 1 Ændringsforslaget er en forståelsesmæssig præcisering.
Ad nr. 2 og 3 For at styrke klagesagsbehandlingen hos udbyderen og dermed
reducere mængden af tvister, der må bringes videre i det administrative
system eller ved domstolene, foreslås der indføjet hjemmel til at udstede
regler for denne sagsbehandling. Herunder forudsættes det, at udbyderne
bliver pålagt at etablere en særlig intern undersøgelsesenhed til
klagesagsbehandlingen, sådan at disse eksperter kan foretage de tekniske
undersøgelser og afgive indstilling i sagerne, frem for at undersøgelserne
foretages af de samme teknikere, som har haft ansvaret for de pågældende
installationer. Samtidig foreslås det i nr. 2, at der kan stilles krav til
certificering af klagesagsbehandlingen, herunder af de tekniske
undersøgelser, der foretages i forbindelse hermed.
De her foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med de skærpede krav til
regningsspecifikation, mulighed for løbende saldokontrol, maksimallofter for
forbrug, eventuelt andre spærringsmuligheder m.v. samt krav om certificering
og kvalitetssikring af alle de systemer, der er grundlaget for opgørelsen af
kundernes regninger, som vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 13.
Herved får både kunderne og udbyderne væsentligt bedre instrumenter til at
afklare eventuelle fejl og tvivlsspørgsmål, sådan at de fleste tvister bør
kunne løses mellem parterne.
Ad nr. 4, 5 og 9-12 Praksis i det eksisterende Telenævn har vist, at det
er meget vanskeligt for klageren at få medhold. I de typiske sager, hvor
klageren ikke får medhold, drejer tvisten sig om, hvorvidt bestemte samtaler
har fundet sted, sådan at klageren ikke mener at have ført de regningsførte
samtaler. I sådanne tilfælde undersøger telefonselskabet den pågældende
central for fejl, herunder kontrolleres takserings-, debiterings- og
faktureringsudstyr. Såfremt klagerne er tilsluttet en analog central,
tilsluttes i den forbindelse ofte en abonnak (trafikregistreringsudstyr) til
forbindelsen. Endvidere gennemgås centralens logbog, hvoraf fremgår, om der
har været centralfejl eller kabelfejl i den påklagede periode. Desuden
undersøges ledningsvejen fra centralen til installationsadressen for fejl
eller tegn på indbrud, herunder undersøges alle koblingspunkter (fordelere
m.v.). Endelig undersøges installationen på klagers adresse, herunder
undersøges eventuelt det tilsluttede terminaludstyr, alt under forudsætning
af, at klager giver adgang hertil.
Hvis der ikke ved disse undersøgelser konstateres fejl eller tegn på
indbrud, har Telenævnets praksis været at afvise sagen med den begrundelse,
at der er tale om en vurdering af en række faktuelle forhold, som ikke kan
foretages af Telenævnet, men kun af domstolene gennem bevisførelse ved
anvendelse af lovgivningens regler om vidnepligt og vidneansvar m.v. Dette er
nævnet fuldt berettiget til, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 709 af 26. juli
1994 om Telenævnet, hvorefter nævnet kan afvise sager helt eller delvis, når
de på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske
oplysninger findes uegnede til behandling i nævnet.
Muligheden for at afvise klager på grund af bevistvivl kendes fra
Forbrugerklagenævnet, jf. § 7 i lov om Forbrugerklagenævnet. På
regningsklageområdet har det imidlertid vist sig, at bestemmelsen har ført
til, at de fleste sager er blevet afvist. Nævnet har dermed ikke fået den
tiltænkte rolle som et alternativ til en domstolsbehandling, der for
forbrugeren er forbundet med væsentlige sagsomkostninger.
På den baggrund foreslås det, at det fremtidige Telebrugernævn får bedre
mulighed for at tage stilling til bevisspørgsmålet og herunder foretage den
fornødne afvejning mellem henholdsvis den tekniske dokumentation og de af
klageren afgivne oplysninger, der kan sandsynliggøre, at det pågældende
forbrug ikke har fundet sted, eksempelvis fordi ingen har haft adgang til
klagerens bopæl på det pågældende tidspunkt og det derfor ikke har været
muligt at foretage de pågældende opkald fra klagerens telefon. Det
understreges, at Telebrugernævnet ikke får kompetence til at behandle
erstatningsspørgsmål i tilknytning til regningsklagesager eller andre klager.
Nævnet vil samtidig få nogle bedre muligheder for at foretage den
omhandlede bevisbedømmelse. Nævnet skal således kunne indhente mundtlige
forklaringer for nævnet fra parterne og deres ansatte under strafansvar, jf.
forslagets § 16, stk. 1, og nævnet skal selv kunne rekvirere tekniske
undersøgelser fra Telestyrelsen eller fra andre, jf. § 16, stk. 2.
Oplysningspligten omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for
sagens afgørelse, og der kan herunder være tale om oplysninger, som klageren
vil opfatte som meget personlige. Nævnet må i hvert enkelt tilfælde foretage
en bedømmelse af, om oplysningen er nødvendig for sagens afgørelse set i
forhold til, hvor personlig oplysningen er.
For så vidt angår den foreslåede mulighed for tekniske undersøgelser, vil
nævnet sikkert i praksis i de fleste tilfælde anmode Telestyrelsen om at
foranstalte undersøgelserne. Herefter må Telestyrelsen vurdere, om styrelsen
selv har den fornødne ekspertise, eller om styrelsen må rekvirere bistand
udefra på kontraktbasis. Telestyrelsen vil i modsætning til, hvad der gælder
i dens forhold til Forskningsministeriet, være underlagt
instruktionsbeføjelse fra nævnet i forbindelse med omfang og emne for de
tekniske undersøgelser. Nævnet kan dog også vælge selv at udpege eksperter,
hvor nævnet finder det mest hensigtsmæssigt, f.eks. vil nævnet naturligvis
altid benytte sig af selvstændig teknisk bistand, hvis klagen eventuelt også
skulle gå på Telestyrelsens tekniske behandling af klagen. Nævnet vil i en
sådan sag stadig kunne indhente supplerende tekniske oplysninger fra
Telestyrelsen.
Begge oplysningsmidler vil blive en option for nævnet, sådan at de kun
anvendes, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.
Som en konsekvens af ændringerne til lovforslagets § 16 foreslås det i §
01 som ny bestemmelse, at en klager kan trække sin klage, f.eks. hvis
klageren ikke ønsker at efterkomme oplysningspligten.
Endvidere foreslås som ny bestemmelse, at Telebrugernævnet eller de, der
bemyndiges hertil af nævnet, herunder Telestyrelsen, får hjemmel til at
foretage disse tekniske undersøgelser både hos klageren, udbyderen af telenet
eller teletjenester og hos tredjemand, f.eks. hvor klageren bor i en
udlejningsejendom, hvor kabelforbindelsen går igennem ejendommen. Sådanne
undersøgelser hos tredjemand vil aldrig være særligt indgribende.
Undersøgelser hos tredjemand kan imidlertid tillige forekomme, hvor den
indklagede udbyder har lejet sig ind på en tredjeparts telenet. I så fald må
tredjepartens telenet nødvendigvis undersøges, og her vil undersøgelsen i sin
natur blive mere indgribende.
Undersøgelserne kan kun gennemføres efter retskendelse, hvis den fornødne
tilladelse fra den berørte ikke foreligger. Ved afgørelsen af, om anmodningen
om retskendelse skal imødekommes, bør der ske en afvejning af mellem på den
ene side, hvor indgribende en adgang der ønskes retskendelse til, og på den
anden side adgangens betydning for sagens opklaring. Hertil kommer yderligere
hensynet til beskyttelse af private interesser i de tilfælde, hvor
kabelforbindelsen går gennem en tredjemands ejendom.
Når nævnet benytter sig af selvstændig ekspertbistand, er det desuden
fundet hensigtsmæssigt, at eksperten i så fald skal være ledsaget under
undersøgelsen af en repræsentant fra Telebrugernævnet eller Telestyrelsen.
Med de særlige muligheder for at foretage en bevisbedømmelse, som
Telebrugernævnet nu foreslås tillagt, vil det i visse typer af sager være
uhensigtsmæssigt med en 1. administrativ instans-behandling i Telestyrelsen.
Telestyrelsen vil ikke have samme mulighed for at foretage bevisbedømmelsen,
og omvendt er strafsanktionerede mundtlige erklæringer til offentlig
myndighed og besigtigelsesmulighed oplysningsmidler, der ikke bør udstrækkes
mere end højst nødvendigt. Derfor foreslås det endeligt, at Telestyrelsen,
hvor det er konstateret, at sagen beror på bevisbedømmelsen, kan henvise
sagen til afgørelse i Telebrugernævnet, jf. den ændrede formulering til
forslagets § 14. Dette vil kunne ske, når Telestyrelsen efter fornøden høring
af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske
dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af
udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen.
Muligheden for Telestyrelsen til at henvise sager til Telebrugernævnet til
afgørelse, hvor der er bevistvivl, vil primært blive anvendt i
regningsklagesager. Der kan dog også være andre sager, hvor en sådan
bevistvivl opstår, f.eks. hvor der i sagen indgår omtvistede mundtlige
oplysninger eller aftaler mellem klageren og udbyderen.
Den foreslåede forbedrede forbrugerbeskyttelse i klagesagsbehandlingen i
det fremtidige Telebrugernævn står ikke alene, idet nævnet allerede i § 15 er
foreslået tillagt en øget forbrugerretlig ekspertise i sin sammensætning i
forhold til det eksisterende Telenævn.
Ad nr. 6 og 8 Der foreslås med nr. 6 indføjet en hjemmel til, at
Telestyrelsen foruden i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, tillige kan
meddele dagbøder med henblik på gennemtvingelse af påbud udstedt til udbydere
af betalingstelefoner i medfør af § 12, stk. 2.
Der foreslås endvidere i nr. 8 tilføjet en hjemmel for Telestyrelsen til
af udbyderne af telenet og teletjenester at kunne kræve alle oplysninger, der
skønnes nødvendige for administrationen af loven og regler udstedt i medfør
heraf. Bestemmelsen forudses kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke
er hensigten at pålægge parterne unødige administrative omkostninger.
Ad nr. 12 Som en konsekvens af ændringerne til lovforslagets § 16 foreslås
det med dette ændringsforslag, at undladelse af at meddele oplysninger som
krævet af Telebrugernævnet kan straffes med bøde.
Ad nr. 13 Formålet med bestemmelsen er at sikre telebrugere bedst muligt.
Kun i de tilfælde, hvor Telenævnet har truffet en afgørelse inden lovens
ikrafttræden, vil en bruger være afskåret fra at indgive en klage til
Telebrugernævnet. Der ses herved således bort fra den tidsfrist på 4 uger,
inden hvilken en afgørelse truffet af Telestyrelsen efter de gældende regler
skal være indgivet til Telenævnet.
Ændringsforslag
til
II. (L 242) Forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i
telesektoren Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 12 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med
nævnets virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 1. Statens udgifter dækkes af den
omkostningsdækkende ydelse, der opkræves i medfør af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Til § 16 2) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Telestyrelsens
indhentning af oplysninger fra udbydere af offentlige telenet og
teletjenester med henblik på afgørelse af, om en udbyder skal betragtes som
havende en stærk markedsposition.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
Til § 17 3) I stk. 2 indsættes efter
»gennemført,»: »om indsendelse af regnskaberne til
Telestyrelsen,».
Bemærkninger
Til nr. 1 Bestemmelsen har til formål at præcisere finansieringen af
Teleklagenævnets virksomhed. Udgangspunktet for finansieringen er således den
omkostningsdækkende ydelse, der i medfør af § 3 g, stk. 1, i det parallelt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet opkræves hos udbydere af offentlige telenet og
teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre m.v., men indtægter fra
gebyrer for indgivelse af klager til nævnet vil også kunne indgå i
finansieringen.
Til nr. 2 Formålet med bestemmelsen er skaffe den nødvendige hjemmel til
at Telestyrelsen kan gennemføre den i lovens § 2 forudsatte afgrænsning af,
hvilke udbydere af offentlige telenet og teletjenester der skal betragtes som
havende en stærk markedsposition og dermed omfattes af lovens krav. Det
antages umiddelbart, at Tele Danmark A/S og Dansk Mobil Telefon I/S (Sonofon)
har en stærk markedspostion, og det samme formodes at gælde visse
byfællesantenneanlæg med et stort antal tilsluttede brugere. Bestemmelsen
forudses herudover kun anvendt i nødvendigt omfang, idet det ikke er
hensigten generelt at pålægge udbydere af offentlige telenet og teletjenester
unødige administrative byrder. Det forventes således, at Telestyrelsen især
retter henvendelse til udbydere, hvis aktiviteter giver anledning til
formodning om, at der kan være tale om stærk markedsposition. Det er ikke
planen at gennemføre en kortlægning af hele teleområdet, og opgørelsen af en
udbyders markedsandel må derfor nødvendigvis være præget af et vist element
af skøn. Sigtet er således en administration, hvor Telestyrelsen af egen
drift retter henvendelse dels til de udbydere, som utvivlsomt har en stærk
markedsposition, og meddeler dem dette, samt at de som følge heraf vil være
omfattet af regnskabsreglerne, dels af egen drift retter henvendelse til
udbydere af telenet eller teletjenester, som kan tænkes at have en stærk
markedsposition, med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om disse
udbyderes aktiviteter, der kan danne grundlag for en afgørelse af, om disse
konkret må anses for at have en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 3 og 4.
Telestyrelsen baserer sin afgørelse på oplysninger indhentet i forbindelse
med den konkrete sag suppleret med eventuelle eksisterende, relevante
statistiske og andre oplysninger. Telestyrelsen vil kunne anvende ekstern
konsulentbistand i forbindelse med vurderingen af markedsandelens størrelse.
Til nr. 3 Formålet med ændringsforslaget er at fjerne enhver usikkerhed
med hensyn til pligten til indsendelse af de regnskaber til Telestyrelsen,
som udbydere af offentlige telenet og teletjenester, der har en stærk
markedspostion, i øvrigt pålægges at udarbejde.
Ændringsforslag
til
III. (L 243) Forslag til lov om offentlig mobilkommunikation Af
forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 11 1) I stk. 1 udgår nr. 8 og 9.
Til § 18 2) Stk. 1 affattes således:
»Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en
omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, som er forbundet med
Telestyrelsens administration m.v. af denne lov, administrative regler
udstedt i medfør heraf og administrative regler om disponering og tildeling
af numre m.v. udstedt i medfør af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet.«
Til § 20 3) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»De vilkår, der er fastsat for Tele Danmark A/S« udbud af OPS-,
NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester på grundlag af lov
om visse forhold på telekommunikationsområdet, løber uanset § 4 videre,
indtil tilladelser til disse net med dertil hørende basale tjenester er
udstedt, jf. stk. 5. Tildeling af nummerserier og adresser til OPS, NMT450 og
NMT900 og betaling herfor sker, indtil tilladelser er udstedt, på grundlag af
regler udstedt med hjemmel i § 3 og § 3 g i lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet.'
4) I stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »5 år«:
»med virkning fra den 1. marts 1997.«.
5) Stk 6 affattes således:
»Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter regler for
videreførelse af dele af de gældende vilkår for de nuværende GSM-tilladelser
vedrørende takstprincipper, takstfastsættelse og tilhørende abonnementsvilkår
fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts 1999. Forskningsministeren
fastsætter tilsvarende regler om videreførelse af dele af de gældende vilkår
for den nuværende regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og
tilhørende abonnementsvilkår for NMT450, NMT900 og OPS.«
6) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke :
»Stk. 7. §§ 14-16 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-,
OPS-, NMT450- og NMT900-net med dertil hørende basale tjenester i henhold til
stk. 4. § 19 gælder tilsvarende for overtrædelse af de vilkår, der er fastsat
i tilladelser til at etablere og drive GSM-net i medfør af lov om offentlig
mobilkommunikation (GSM-mobilnet) samt for de vilkår, der er fastsat i medfør
af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet for OPS, NMT450 og
NMT900. § 18 gælder tilsvarende for udbudet af GSM-net med dertil hørende
basale tjenester i henhold til stk. 4.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Bemærkninger
Til nr. 1 Det er hensigten med ændringsforslaget klart at præcisere, at
det samlede regelsæt for nummereringsområdet vil blive fastsat i medfør af §
3, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet,
og at der således ikke vil blive fastsat særlige regler på dette område med
hjemmel i lov om offentlig mobilkommunikation. Sigtet hermed er at skabe
gennemsigtighed og lige vilkår i nummerreguleringen ved at fastsætte
generelle regler, der retter sig mod samtlige udbydere af telenet og
teletjenester, der er omfattet af og reguleret via tilladelser uanset den
teknologi, der anvendes. De pågældende regler vil således også gælde for
udbydere af mobilkommunikationsnet og -tjenester, uanset at en del af
reguleringen af disse udbydere sker med hjemmel i nærværende lov.
Der er således ikke behov for i de kommende tilladelser eksplicit at
fastsætte vilkår vedrørende tildelingen af nummerserier og adresser, idet
denne vil ske med hjemmel i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet
og forskrifter udstedt i medfør heraf.
Til nr. 2 Det fremgår af bemærkningerne til forslag til ændring af lov om
visse forhold på telekommunikationsområdet m.v. (L 244), at det er forudsat,
at indehavere af mobiltilladelser ikke skal betale den ydelse, der vil blive
opkrævet i medfør af lovens § 3 g, for så vidt angår 8-cifrede abonnentnumre
til brug for tjenester omfattet af mobiltilladelserne. De udgifter der vil
være forbundet med Telestyrelsens tildeling af 8-cifrede abonnentnumre til
tilladelsesindehavere, der driver mobilkommunikationsnet, samt Telestyrelsens
administration heraf, er forudsat dækket af en ydelse, der opkræves i medfør
af § 18, stk. 1, i lov om offentlig mobilkommunikation. Det er hensigten med
ændringsforslaget at præcisere dette.
Til nr. 3-6 Det fremgår af § 4, at Telestyrelsen udsteder tilladelser til
Tele Danmark A/S til etablering og drift af de offentlige analoge mobilnet
NMT450 og NMT900 og det offentlige personsøgenet OPS.
For så vidt angår de nuværende GSM-tilladelser, er det allerede foreslået
i § 20, stk. 4, at disse uanset ophævelsen af GSM-loven løber videre indtil
1. marts 1997. Det foreslås med lovforslaget præciseret, at der er
parallelitet m.h.t. tidspunktet for udstedelse af nye tilladelser til
GSM-tilladelserne og udstedelsen af tilladelser til OPS, NMT450 og NMT900.
Også de kommende tilladelser til NMT450, NMT900 og OPS vil derfor blive
udstedt med virkning fra den 1. marts 1997.
Det foreslås samtidig præciseret, at reguleringen af NMT og OPS i lighed
med reguleringen af GSM-tilladelserne indtil den 1. marts 1997 videreføres
som hidtil. Tilsynet med de pågældende områder sker dog i henhold til
tilsyns- og sanktionsbestemmelserne i nærværende lovforslag, jf. § 20, stk.
7.
Endelig foreslås det præciseret, at forskningsministerens udstedelse af
regler for videreførelse af dele af de gældende vilkår for den nuværende
regulering af takstprincipper, takstfastsættelse og abonnementsvilkår, nemlig
fastfrysningen af grundabonnementerne for såvel GSM som NMT450, NMT900 og OPS
vil være gældende for perioden fra den 1. marts 1997 og frem til den 1. marts
1999.
Med hensyn til nummerreguleringen for de pågældende net og tjenester og
betalingen for disse numre m.v. i mellemperioden fra den 1. juli 1996 til den
1. marts 1997 vil Tele Danmark A/S, for så vidt angår nummerserier og
adresser til OPS, NMT450 og NMT900, være omfattet af den generelle
reguleringsmodel, som beskrevet i § 3 og § 3 g i det parallelt fremsatte
forslag til ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet med
tilhørende bemærkninger. Dette foreslås med det herved fremsatte
ændringsforslag præciseret. Når tilladelser efter den 1. marts 1997 er
udstedt til de pågældende net, vil betalingen for 8-cifrede abonnentnumre til
brug for tjenester være omfattet af tilladelserne i henhold til lovforslagets
§ 18, det vil sige via den generelle omkostningsdækkende ydelse for de
udgifter, der er forbundet med administrationen af
mobiltilladelsesindehavernes forhold.
GSM-tilladelsesindehavernes betaling for 8-cifrede numre til brug for
tjenester omfattet af GSM-tilladelserne vil i den pågældende mellemperiode og
efterfølgende ske via den i medfør af § 18 forudsatte omkostningsdækkende
ydelse, dvs. via den generelle omkostningsdækkende ydelse for de udgifter,
der er forbundet med administrationen af mobiltilladelsesindehavernes
forhold.
Ændringsforslag
til
IV. (L 244) Forslag til lov om ændring af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed Af
forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1 1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af §
3, stk. 1, indsættes som nyt nummer:
»10) Afgrænsningen mellem offentlige og ikkeoffentlige telenet og
teletjenester.«
2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af de i
medfør af § 3 f, stk. 1, fastsatte forskrifter og kan udstede påbud og
pålægge dagbøder med henblik på gennemførelsen af de i forskrifterne
fastsatte krav.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
3) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 3
indsættes i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt. efter
»4«: »og 6 og § 3 g, stk. 1,».
4) Den under nr. 11 foreslåede § 3 g affattes
således:
»§ 3 g. Telestyrelsen opkræver en omkostningsdækkende ydelse
hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som Telestyrelsen har
tildelt numre, nummerserier eller adresser, eller som i medfør af regler
fastsat i henhold til § 3, stk. 1, nr. 9, får tildelt numre, nummerserier
eller adresser. Ydelsen fastsættes således, at den dækker omkostningerne til
administration m.v. af §§ 2 og 3 og administrative forskrifter udstedt med
hjemmel heri samt i den forbindelse omkostninger vedrørende tilsynet på
beredskabsområdet m.v., omkostningerne til administrationen af lov om
forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren og
administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger
forbundet med Telebrugernævnets virksomhed, samt omkostningerne til
administrationen af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og
forskrifter udstedt med hjemmel heri, herunder omkostninger forbundet med
Teleklagenævnets virksomhed.
Stk. 2. Den omkostningsdækkende ydelse beregnes ud fra antallet af
numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har stillet eller
stiller til rådighed for den enkelte udbyder.
Til § 2 5) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »§§»: »4,».
6) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 1, 2.
pkt., indsættes efter »§§»: »4,».
7) I det under nr. 3 foreslåede § 5 b, stk. 2,
indsættes efter »§§»: »4,».
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at skaffe hjemmel til, at
forskningsministeren i bekendtgørelsesform fastsætter retningslinjer for
Telestyrelsens afgørelser med hensyn til, om konkrete telenet eller
teletjenester skal betragtes som offentlige eller ikkeoffentlige.
Til nr. 2 og 3 Ændringsforslaget har til hensigt at præcisere, at det -
som på andre områder i telesektoren - er Telestyrelsen, der fører tilsyn med
overholdelsen af de forskrifter om udbud af teleinfrastruktur, der er anlagt
til interne driftsformål af virksomheder inden for jernbanedrift, gas, vand,
varme og elektricitet samt kommuner og offentlige institutioner i øvrigt, som
udstedes af forskningsministeren med hjemmel i § 3 f, stk. 1, i lov om visse
forhold på telekommunikationsområdet. Det er også fundet hensigtsmæssigt at
give Telestyrelsen hjemmel til at udstede påbud og pålægge dagbøder med
henblik på at sikre gennemførelsen af de krav vedrørende regnskaber og
ikkediskriminering samt forbudet mod krydssubsidiering, som loven og
forskrifterne pålægger de pågældende virksomheder og institutioner. Herved
sidestilles disse sanktionsmæssigt med udbydere af offentlige telenet og
teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. det parallelt fremsatte
forslag til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (L 242).
Herudover har ændringsforslaget til formål at afskære klageadgangen til
Forskningsministeriet i tilfælde af klager over Telestyrelsens tilsyn i disse
sager samt i sager, der vedrører opkrævning af en omkostningsdækkende ydelse
hos udbydere af offentlige telenet og teletjenester, som har fået tildelt
numre, jf. § 3 g, stk. 1, og at præcisere, at klager skal indgives til
Teleklagenævnet.
Til nr. 4 Formålet med ændringsforslagene er at præcisere, at den
omkostningsdækkende ydelse, der opkræves hos udbydere af offentlige telenet
og teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt numre m.v., opkræves både for
numre m.v., der er tildelt før nærværende lovforslags ikrafttrædelse, og for
numre, der tildeles i medfør af regler fastsat af forskningsministeren i
henhold til § 3, stk. 1 og 2, jf. dog ændringsforslag nr. 2 til forslag til
lov om offentlig mobilkommunikation (L 243). Desuden er det præciseret, at
den omkostningsdækkende ydelse også kan anvendes til at finansiere
Telebrugernævnets og Teleklagenævnets virksomhed.
Til nr. 5-7 Indføjelsen af § 4, som omhandler forpligtelsen for ejere af
fællesantenneanlæg til at sikre, at der sker en fordeling af Danmarks Radios
og TV 2's programmer i anlæggene - den såkaldte must carry-forpligtelse - har
til formål at bibeholde Telestyrelsens nuværende tilsynsforpligtelse på dette
område.
Helge Mortensen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Børge Bakholt (S) Søren
Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Tommy Dinesen (SF) Vibeke Peschardt (RV)
Jette Gottlieb (EL) Arne Melchior (CD) fmd. Svend Heiselberg (V) Jens
Løgstrup Madsen (V) Helge Sander (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian
Mikkelsen (KF) Stefan G. Rasmussen (KF) Ole Donner (DF) Fremskridtspartiet
havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til forskningsministeren og dennes besvarelse
heraf.
Spørgsmål 7:
»Ministeren bedes redegøre for, hvordan man ved hjælp af priskurver,
jf. bemærkningerne til L 241 siderne 12-13, vil kunne sikre den telebruger,
der har et telefonforbrug, der i meget begrænset omfang er underkastet
konkurrence, og som derfor i særlig grad har udgifter til abonnement, har
relativt mange lokale samtaler, et begrænset antal landssamtaler og ingen
udlandssamtaler.«
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at det ikke er pris kurver, men pris
kurve, som vil danne basis for reguleringen af priserne på
forsyningspligtydelser. Der er således tale om sammenvejede grupper af
priser, der vil blive reguleret under et, jf. nærmere nedenfor.
Sigtet med det fremsatte lovforslag er, at der også efter 1. januar 1998,
hvor den nuværende prisloftregulering af Tele Danmarks takster udløber, skal
ske en prisregulering af alle de teletjenester, der er omfattet af
forsyningspligten. Den generelle forsyningspligt vil omfatte almindelig
telefoni, ISDN-net og -tjenester samt faste kredsløb (dog ikke bredbånd).
Den prisregulering, der skal afløse den nuværende prisloftregulering, vil
blive målrettet mod og baseret på sammenvejede og indbyrdes vægtede grupper
af priser og priselementer, der afspejler den almindelige private
forbrugers forbrug af teleydelser og dermed sikrer prisfald på netop de
ydelser, den private forbruger efterspørger (eksempelvis lokaltelefoni). Det
vil sige, at der stilles nogle samlede priskrav til en gruppe af teleydelser,
som er sammensat sådan, at f.eks. et stort forbrug af lokaltelefoni
indebærer, at lokaltelefonitaksten vægtes højt i den pågældende
»priskurv«, når det skal vurderes, om det samlede krav om prisfald
er opfyldt.
I denne forbindelse vil der blive brug for en kortlægning af den
almindelige teleforbrugers brug af teleydelser og for en koordinering af den
påtænkte regulering i forhold til de internationale prisstatistikker.
Det er hensigten, at den nævnte kortlægning og koordinering skal ske i
samarbejde dels med en ad hoc nedsat arbejdsgruppe under Telerådet, som et
rådgivende organ for forskningsministeren, dels i et tæt samarbejde med
Forbrugerrådet.
Spørgsmål 11:
»Forventer ministeren, at den tidsplan, der er skitseret for
DCS1800-udbudet, holder?»
Svar:
Ifølge lovforslaget skal Telestyrelsen efter samråd med den eksterne
konsulent fremlægge en endelig tidsplan for DCS1800-udbudsforretningen.
Vedlagte tidsplan fra Telestyrelsen (forslag A) svarer indholdsmæssigt til
den tidsplan, som er optrykt på siderne 11 og 12 i lovforslaget, men
indebærer, at sluttidspunktet for udstedelse af tilladelser ændres fra ultimo
december 1996 til medio april 1997.
Telestyrelsen har herudover fremlagt en alternativ tidsplan (forslag B)
for en reduceret udbudsrunde, der kun består af en udbudsrunde og alene
sigter på udstedelse af landsdækkende DCS1800-tilladelser. Denne tidsplan kan
gennemføres 11/2-2 måneder hurtigere end forslag A.
Tidsplanerne har været drøftet med de telepolitiske ordførere bag den
telepolitiske principaftale af 6. december 1995. Der blev opnået enighed om
tidsplanen efter forslag A - dvs. at fastholde den i lovforslaget beskrevne
udbudsrunde - uanset at tilladelser først vil kunne udstedes medio april
1997.
Andersen Management International A/S
Strandgade 24
1401 København K
Forslag A til revideret overordnet tidsplan
I bemærkningerne til lovforslaget er der udarbejdet en »Foreløbig
tidsplan for DCS1800-udbudet«. AMI foreslår, at bemærkningerne ændres,
eller at følgende tidsplan specificeres i forbindelse med udstedelsen af den
forudsatte bekendtgørelse:
1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte
udbudsforretningen og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels
forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.
2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det
kommende udbud.
3) Medio februar 1996 Udkast til lovforslag udsendes til høring.
4) Primo/medio april 1996 Lovforslaget fremsættes.
5) Medio April 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets
fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinjer for
DCS1800-udbudsforretningen.
6) Ultimo maj/primo juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform
udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800-udbudsforretningen.
7) Medio juni 1996 Der afholdes et informationsmøde med potentielle
ansøgere.
8) 15. juli 1996 Foreløbigt udbudsmateriale udsendes.
9) 15. juli-15. oktober 1996 Potentielle ansøgere, der har købt
udbudsmateriale, kan inden for en nærmere afgrænset del af denne periode
stille spørgsmål skriftligt.
10) 15. august 1996 Interessetilkendegivelser fra potentielle ansøgere
indløber.
11) 16. september 1996 Telestyrelsen udsender endeligt udbudsmateriale.
Det endelige udbudsmateriale indeholder desuden supplerende oplysninger om
bl.a. forventet antal tilladelser inden for hver klasse og frekvensallokering
eller principperne herfor på baggrund af de indkomne
interessetilkendegivelser.
Inden udsendelsen af det endelige udbudsmateriale forelægger Telestyrelsen
forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål,
hvor der er behov for ministerens stillingtagen, inden det endelige
udbudsmateriale udsendes (eksempelvis de konkrete planer m.h.t. antal
landsdækkende/regionale tilladelser, WILL-tilladelser m.v.).
12) 2. december 1996 Ansøgningsfristen udløber.
13) Medio januar 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af
eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre
oplysninger, der måtte mangle.
14) Primo februar 1996 Endelig evaluering af ansøgningerne påbegyndes, og
resultaterne af evalueringen sammenfattes senere (ultimo februar) i en
evalueringsrapport.
På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen
forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål,
hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse
af tilladelser. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af de
kommende tilladelsesindehavere.
15) Medio marts 1997 Vinderne udpeges, og tilladelsesforhandlingerne
indledes.
16) Medio april 1997 Tilladelserne gøres klar til udstedelse af
Telestyrelsen, og der tages de fornødne skridt til at lukke
udbudsforretningen ned.
17) Medio april 1997 Tilladelserne underskrives.
Forslag B til revideret, overordnet tidsplan
I forhold til forslag A er forslag B en væsentlig hurtigere måde at
genenmføre en udbudsforretning på. Forslag B opererer med en opsplitning,
således at der først gennemføres en udbudsforretning vedrørende landsdækkende
infrastruktur og tjenester (inden for DCS1800 og ERMES), dernæst en
udbudsforretning vedrørende regionale og lokale tilladelser på samme
teknologi- og tjenesteområde.
Den landsdækkende udbudsforretning kan gennemføres efter en tidsplan, der
nærmer sig den foreløbige tidsplan, der fremgår af lovforslagets
bemærkninger:
1) Primo februar 1996 Telestyrelsen anmodes om at igangsætte
udbudsforretningen og herunder dels foretage en indledende annoncering, dels
forberede udsendelse af udbudsmateriale, som angivet nedenfor.
2) Primo februar 1996 International annoncering med bebudelse af det
kommende udbud.
3) Medio februar 1996 Udkast til lovforslag udsendes til høring.
4) Primo/medio april 1996 Lovforslaget fremsættes.
5) Medio april 1996 Ministeren udstikker, umiddelbart efter lovforslagets
fremsættelse, i et brev til Telestyrelsen de nærmere retningslinjer for
DCS1800-udbudsforretningen.
6) Ultimo maj/primo juni 1996 Lovforslaget vedtages. I bekendtgørelsesform
udstikkes ministerens endelige rammer for DCS1800-udbudsforretningen.
7) Medio juni 1996 Der afholdes et informationsmøde med potentielle
ansøgere.
8) 15. juli 1996 Udbudsmateriale udsendes.
9) 15. juli-20. september 1996 Potentielle ansøgere, der har købt
udbudsmateriale, kan inden for en nærmere afgrænset del af denne periode
stille spørgsmål skriftligt.
10) 15. oktober 1996 Ansøgningsfristen udløber.
11) Primo november 1996 Skriftlig dialog med ansøgerne på baggrund af
eventuelt identificerede mangler i forhold til minimumskravene eller andre
oplysninger, der måtte mangle.
12) Medio november 1996 Endelig evaluering af ansøgningerne påbegyndes, og
resultaterne af evalueringen sammenfattes senere (primo januar) i en
evalueringsrapport.
På grundlag af evalueringsrapporten forelægger Telestyrelsen
forskningsministeren de overordnede, politisk orienterede nøglespørgsmål,
hvor der er behov for ministerens stillingtagen inden den endelige udstedelse
af tilladelser. Forskningsministeren inddrages ikke i selve udvælgelsen af de
kommende tilladelsesindehavere.
13) Medio januar 1997 Vinderne udpeges, og tilladelsesforhandlingerne
indledes.
14) Ultimo januar 1997 Tilladelserne gøres klar til udstedelse af
Telestyrelsen, og der tages de fornødne skridt til at lukke
udbudsforretningen ned.
15) Primo februar 1997 Tilladelserne underskrives.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 BTL 262 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262)(* 1) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV O Retsinformation · 7. august 1997
- 1996 BTL 260 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (L 260) II. FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V. (L 261) III. FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL (L 262) IV. FORSLAG TIL LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER (L 263) V. FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN (L 264) VI. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION (ÆNDRING SOM FØLGE AF LOV OM RADIOKOMMUNIKATION OG TILDELING AF RADIOFREKVENSER) (L 265) VII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN (LANDSDÆKKENDE NUMMEROPLYSNING M.V.) (L 266) VIII. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF TELELIBERALISERINGENS TRIN 2 B M.V.) (L 267) IX. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RAD Retsinformation · 23. juni 1997
- 1995 LSF 243 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIG MOBILKOMMUNIKATION(* 1) Retsinformation · 12. juni 1996
- 1996 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN(BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM GRAVEADGANG OG EKSPROPRIATION M.V. TIL TELEKOMMUNIKATIONSFORMÅL Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 264 FORSLAG TIL LOV OM TELESTYRELSEN Retsinformation · 13. juni 1997