1989 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSGARANTI OG RENTETILSKUD M.M. VED UDLÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved
udlån til yngre jordbrugere foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1-3, affattes således:
»Landbrugsministeren kan godkende, at lån som nævnt i § 1 ydes til
jordbrugere, der
1) første gang erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå ansøger tager
jordbrug som hovederhverv,
2) er under 40 år ved bedriftens overtagelse,
3) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,
4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne og
5) opfylder et egenkapitalkrav, jf. § 4 a.
Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren
1) senest 6 måneder efter overtagelsen tager fast bopæl på bedriften,
2) tager jordbrug som hovederhverv på bedriften og
3) selv driver bedriften udelukkende for egen regning og risiko.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der kan
ydes lån til jordbrugere, som tager hovederhverv på en allerede erhvervet
jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug
som hovederhverv.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Bedriften skal kræve en arbejdsindsats på mindst 1
heltidsbeskæftiget.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 2 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Egenkapitalkravet nedsættes med 1/3 for jordbrugere, der har
gennemført en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan
godkendes som overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige omstændigheder taler
Læs alt
derfor, gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 4.«
4. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:
»Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris
omregnet til kontantværdi. Den konstaterede handelspris skal korrigeres for
ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel, der er sket inden
ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en
vurdering fastsatte kontante handelsværdi. Landbrugsministeren fastsætter
nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontantværdi.
Stk. 2. Lånet ydes som et kontantlån og udgør 17,5 pct. af den del
af udmålingsgrundlaget, der overstiger 600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr.,
og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr.,
men ikke 4.000.000 kr.«
5. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Lån kan ydes til en jordbrugers erhvervelse af en anpart på
mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Lånet udmåles efter stk. 2 i forhold
til anpartens værdi, og der kan kun ydes lån til een jordbruger pr. bedrift.
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved
ydelse af lån til erhvervelse af en anpart.
Stk. 6. I udmålingsgrundlaget efter stk. 1 kan ikke medregnes
værdien af landbrugsaktiver, hvortil en ansøger har modtaget tilskud efter
anden lovgivning.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Egenkapitalkravet efter § 2, stk. 1, nr. 5, udgør
forskellen mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.
Stk. 2. Egenkapitalkravet kan ikke overstige et beløb svarende til
størrelsen af lånet, hvis udmålingsgrundlaget er mindre end 4.000.000 kr.
Stk. 3. Ved fælleslån efter § 12 skal anpartserhververne tilsammen
have en egenkapital, der svarer til egenkapitalkravet for en enkelterhverver
ved samme udmålingsgrundlag.
Stk. 4. Ved fælleslån efter § 12 nedsættes kravet til egenkapital
forholdsmæssigt, hvis en eller flere ansøgere har en overbygningsuddannelse
til jordbrugsuddannelsen, jf. § 2, stk. 6.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse
af egenkapitalen.«
7. § 6 affattes således:
»§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den
pågældende ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i
forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95
pct. af den godkendte handelsværdi, jf. § 4, stk. 3. Landbrugsministeren
fastsætter regler om omregning af de foranstående pantehæftelser til
kontantværdi. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler til sikring
af, at lånet ikke respekterer pantehæftelser, der indeholder urimelige
vilkår.«
8. § 7, stk. 1, affattes således:
»Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af
investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for
lån efter denne lov. I den periode, hvor landbrugsministeren betaler ydelser
og bidrag, skal lånet ved tilladelsens meddelelse efter tilbagerykningen være
pantesikret inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, jf. § 4, stk. 3,
og efter denne periodes udløb inden for 85 pct. af den kontante
handelsværdi.«
9. § 8 affattes således:
»§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §
10, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis
bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end
jordbrug.
Stk. 3. Lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2,
stk. 2 og 4, jf. § 2, stk. 7, ikke længere er opfyldt. Lånet kan endvidere
forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller et
selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Et fælleslån efter § 12 kan forlanges indfriet helt eller
delvis, hvis en eller flere af de anpartserhververe, der ved udmålingen af
fælleslånet opfyldte lovens betingelser, ikke længere opfylder betingelserne
i § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 7, og § 12, stk. 6. Lånet kan endvidere
forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 12, stk. 3 og 5, ikke længere er
opfyldt.
Stk. 5. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte
ejendom, skal det skyldige lånebeløb af låntager nedbringes til et beløb, der
svarer til restgælden på et lån, der på det oprindelige ansøgningstidspunkt
kunne ydes til den resterende anpart.
Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige
lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien
nedbringes ved salg af en del af bedriften.«
10. § 9 affattes således:
»§ 9. Landbrugsministeren kan tillade, at et skyldigt
lånebeløb overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis en
låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf og bosætter sig
på denne bedrift. Låntager må på ansøgningstidspunktet ikke være fyldt 45 år
og skal opfylde det uddannelsesmæssige krav for så vidt angår den nye
bedrift.
Stk. 2. Ved overførsel af det skyldige lånebeløb, jf. stk. 1, må
lånebeløbet ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 4. Lånet skal være
pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 7 og kan respektere
nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen under hensyntagen til
frigjorte midler ved salget af den tidligere ejede bedrift.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan, hvis en eller flere af
anpartshaverne afhænder deres anpart i en bedrift, hvortil der er ydet et
fælleslån efter § 12, tillade, at det skyldige lånebeløb af andelen af
fælleslånet overføres til en ny bedrift, jf. stk. 1 og 2.«
11. § 10, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller
anpartsselskab i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme et
væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan
landbrugsministeren tillade, at selskabet kan overtage lånet på betingelse
af, at låntageren:
1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,
2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller
anparter,
3) opfylder bopælspligten efter § 2,
4) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift
og
5) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste
indtægtskilde.«
12. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at
lånet er udbetalt.«
13. § 11 ophæves.
14. § 12 affattes således:
»§ 12. Til flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en
jordbrugsbedrift, kan ydes et fælleslån. Dette lån udgør det efter § 4, stk.
2, fastsatte beløb multipliceret med
1) 1,8, hvis antallet af anpartserhververe er 2,
2) 2,7, hvis antallet af anpartserhververe er 3,
3) 3,2, hvis antallet af anpartserhververe er 4,
4) 3,7, hvis antallet af anpartserhververe er 5 eller derover.
Stk. 2. Et fælleslån kan højst udgøre 30 pct. af
udmålingsgrundlaget.
Stk. 3. Ved fælleslån efter stk. 1 skal bedriften kræve en
arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget pr. anpartserhverver.
Stk. 4. Opfylder en eller flere af anpartserhververne ikke lovens
betingelser, udmåles lånet efter stk. 1 efter værdien af de øvrige anparter
og antallet af øvrige anpartserhververe. Den krævede arbejdsindsats efter
stk. 3 opgøres efter antallet af øvrige anpartserhververe.
Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån efter stk. 1, at
lovens betingelser opfyldes af mindst 2 anpartserhververe, der tilsammen
erhverver anparter svarende til mindst halvdelen af bedriften.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden
tilpasning ved ydelse af fælleslån.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for
ydelse af fælleslån.«
15. § 13 affattes således:
»§ 13. Bestemmelserne i §§ 4 og 12 finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse, hvis bedriften erhverves af et
personligt ansvarligt interessentskab eller lignende eller et
kommanditselskab. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse
af lån til sådanne fællesskaber.«
16. § 14 affattes således:
»§ 14. En låntager, der ikke har opnået maksimumlån efter §
4, kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, opnå et eller flere nye
lån, der højst kan udmåles på grundlag af det resterende udmålingsgrundlag
efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan alene ydes med hensyn til erhvervelse
og overtagelse inden 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse af
1) tillægsjord eller anden landbrugsejendom til sammenlægning med
ejendommen,
2) anden landbrugsejendom eller anpart heraf til samdrift i
overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme,
3) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og
4) den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der
tidligere er ydet lån.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for
ydelse af lån efter stk. 1, jf. stk. 2, herunder om egenkapitalkravet, jf.§ 4
a.«
17. § 16 affattes således:
»§ 16. Af de ydelser og bidrag, der er nævnt i § 5, betaler
landbrugsministeren
1) 100 pct. i de første 8 halvårsterminer af lånets løbetid,
2) 80 pct. i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid,
3) 60 pct. i den 11. og 12. halvårstermin af lånets løbetid og
4) 40 pct. i den 13. og 14. halvårstermin af lånets løbetid.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
lånet, jf. § 5, forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, samt at
betalinger i medfør af stk. 1 sker i forhold hertil.
Stk. 3. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs
Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes
efter loven.«
18. § 18 ophæves.
19. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, 3. og 4.
pkt.« til: »§ 8, stk. 3 og 4.«
20. § 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at regler fastsat
efter § 4, stk. 3, og efter § 6, 3. pkt., med de fornødne tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse ved tilbagerykning af lån, der er ydet efter lov om
udlån til yngre jordbrugere. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte
regler om den beløbsmæssige vægtning af de foranstående pantehæftelser i
forhold til lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.«
§ 2
Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Loven finder anvendelse for jordbrugere, der ved dens
ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold
til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.
februar 1981, eller lån og tilskud i henhold til lov nr. 150 af 17. april
1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Stk. 2. Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og
rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere gælder fortsat for
jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået
bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte
lov.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre
jordbrugere, jf. lov nr. 150 af 17. april 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1-3, affattes således:
»Landbrugsministeren kan godkende, at lån som nævnt i § 1 ydes til
jordbrugere, der
1) første gang erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå ansøger tager
jordbrug som hovederhverv,
2) er under 40 år ved bedriftens overtagelse,
3) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,
4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, og
5) opfylder et egenkapitalkrav, jf. § 4 a.
Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren
1) senest 6 måneder efter overtagelsen tager fast bopæl på bedriften,
2) tager jordbrug som hovederhverv på bedriften, og
3) selv driver bedriften udelukkende for egen regning og risiko.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ydes lån
til jordbrugere, som tager hovederhverv på en allerede erhvervet
jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug
som hovederhverv.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Bedriften skal kræve en arbejdsindsats på mindst 1
heltidsbeskæftiget.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 2 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Egenkapitalkravet nedsættes med 1/3 for jordbrugere, der har
gennemført en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om hvilke uddannelser, der kan
godkendes som overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige omstændigheder taler derfor,
gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 4.«
4. § 4, stk. 1 og 2 affattes således:
»Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris
omregnet til kontantværdi. Den konstaterede handelspris skal korrigeres for
ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel, der er sket inden
ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en
vurdering fastsatte kontante handelsværdi. Landbrugsministeren fastsætter
nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontantværdi.
Stk. 2. Lånet ydes som et kontantlån og udgør 17,5 pct. af den del af
udmålingsgrundlaget, der overstiger 700.000 kr., men ikke 2.500.000 kr., og
10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr., men
ikke 4.000.000 kr.«
5. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Lån kan ydes til en jordbrugers erhvervelse af en anpart på
mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Lånet udmåles efter stk. 2 i forhold
til anpartens værdi, og der kan kun ydes lån til een jordbruger pr. bedrift.
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved
ydelse af lån til erhvervelse af en anpart.
Stk. 6. I udmålingsgrundlaget efter stk. 1 kan ikke medregnes værdien af
landbrugsaktiver, hvortil en ansøger har modtaget tilskud efter anden
lovgivning.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4a. Egenkapitalkravet efter § 2, stk. 1, nr. 5, udgør forskellen
mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.
Stk. 2. Egenkapitalkravet kan ikke overstige et beløb svarende til
størrelsen af lånet, hvis udmålingsgrundlaget er mindre end 4.000.000 kr.
Stk. 3. Ved fælleslån efter § 12 skal anpartserhververne tilsammen have en
egenkapital, der svarer til egenkapitalkravet for en enkelterhverver ved
samme udmålingsgrundlag.
Stk. 4. Ved fælleslån efter § 12 nedsættes kravet til egenkapital
forholdsmæssigt, hvis en eller flere ansøgere har en overbygningsuddannelse
til jordbrugsuddannelsen, jf. § 2, stk. 6.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af
egenkapitalen.«
7. § 6 affattes således:
»§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den pågældende
ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i forbindelse med
restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af den
godkendte handelsværdi, jf. § 4, stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter
regler om omregning af de foranstående pantehæftelser til kontantværdi.
Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler til sikring af, at lånet
ikke respekterer pantehæftelser, der indeholder urimelige vilkår.«
8. § 7, stk. 1, affattes således:
» Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af
investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for
lån efter denne lov. I den periode, hvor landbrugsministeren betaler ydelser
og bidrag, skal lånet ved tilladelsens meddelelse efter tilbagerykningen være
pantesikret inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, jf. § 4, stk. 3,
og efter denne periodes udløb inden for 85 pct. af den kontante
handelsværdi.«
9. § 8 affattes således:
»§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvist.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 10, samt
hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis bedriftens
jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end jordbrug.
Stk. 3. Lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2, stk. 2 og
4, jf. § 2, stk. 7, ikke længere er opfyldt. Lånet kan endvidere forlanges
indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller et selskab i
henhold til § 10, og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Et fælleslån efter § 12 kan forlanges indfriet helt eller delvist,
hvis en eller flere af de anpartserhververe, der ved udmålingen af
fælleslånet opfyldte lovens betingelser, ikke længere opfylder betingelserne
i § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 7, og § 12, stk. 6. Lånet kan endvidere
forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 12, stk. 3 og 5, ikke længere er
opfyldt.
Stk. 5. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom, skal
det skyldige lånebeløb af låntager nedbringes til et beløb, der svarer til
restgælden på et lån, der på det oprindelige ansøgningstidspunkt kunne ydes
til den resterende anpart.
Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige lånebeløb af
låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien nedbringes ved
salg af en del af bedriften.«
10. § 9 affattes således:
»§ 9. Landbrugsministeren kan tillade, at et skyldigt lånebeløb
overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis en låntager
erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf og bosætter sig på denne
bedrift. Låntager må på ansøgningstidspunktet ikke være fyldt 45 år og skal
opfylde det uddannelsesmæssige krav for så vidt angår den nye bedrift.
Stk. 2. Ved overførsel af det skyldige lånebeløb, jf. stk. 1, må
lånebeløbet ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 4. Lånet skal være
pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 7 og kan respektere
nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen under hensyntagen til
frigjorte midler ved salget af den tidligere ejede bedrift.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan, hvis en eller flere af anpartshaverne
afhænder deres anpart i en bedrift, hvortil der er ydet et fælleslån efter §
12, tillade, at det skyldige lånebeløb af andelen af fælleslånet overføres
til en ny bedrift, jf. stk. 1 og 2.«
11. § 10, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller
anpartsselskab i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme et
væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan
landbrugsministeren tillade, at selskabet kan overtage lånet på betingelse
af, at låntageren:
1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,
2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller
anparter,
3) opfylder bopælspligten efter § 2,
4) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens
drift, og
5) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste
indtægtskilde.«
12. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at
lånet er udbetalt.«
13. § 11 ophæves.
14. § 12 affattes således:
»§ 12. Til flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en
jordbrugsbedrift, kan ydes et fælleslån. Dette lån udgør det efter § 4, stk.
2, fastsatte beløb multipliceret med
1) 1,8, hvis antallet af anpartserhververe er 2,
2) 2,7, hvis antallet af anpartserhververe er 3,
3) 3,2, hvis antallet af anpartserhververe er 4,
4) 3,7, hvis antallet af anpartserhververe er 5 eller derover.
Stk. 2. Et fælleslån kan højst udgøre 30 pct. af udmålingsgrundlaget.
Stk. 3. Ved fælleslån efter stk. 1 skal bedriften kræve en arbejdsindsats
på mindst 1 heltidsbeskæftiget pr. anpartserhverver.
Stk. 4. Opfylder en eller flere af anpartserhververne ikke lovens
betingelser, udmåles lånet efter stk. 1, efter værdien af de øvrige anparter
og antallet af øvrige anpartserhververe. Den krævede arbejdsindsats efter
stk. 3 opgøres efter antallet af øvrige anpartserhververe.
Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån efter stk. 1, at lovens
betingelser opfyldes af mindst 2 anpartserhververe, der tilsammen erhverver
anparter svarende til mindst halvdelen af bedriften.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden
tilpasning ved ydelse af fælleslån.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse af
fælleslån.«
15. § 13 affattes således:
»§ 13. Bestemmelserne i §§ 4 og 12, finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse, hvis bedriften erhverves af et
personligt ansvarligt interessentskab eller lignende eller et
kommanditselskab. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse
af lån til sådanne fællesskaber.«
16. § 14 affattes således:
»§ 14. En låntager, der ikke har opnået maksimumlån efter § 4, kan,
hvis lovens betingelser iøvrigt er opfyldt, opnå et eller flere nye lån, der
højst kan udmåles på grundlag af det resterende udmålingsgrundlag efter § 4,
stk. 2.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan alene ydes med hensyn til erhvervelse og
overtagelse inden 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse af
1) tillægsjord eller anden landbrugsejendom til sammenlægning med
ejendommen,
2) anden landbrugsejendom eller anpart heraf til samdrift i
overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme,
3) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom, og
4) den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der
tidligere er ydet lån.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastætte nærmere regler for ydelse af lån
efter stk. 1, jf. stk. 2, herunder om egenkapitalkravet, jf.§ 4a.«
17. § 16 affattes således:
»§ 16. Af de ydelser og bidrag, der er nævnt i § 5, betaler
landbrugsministeren
1) 100 pct. i de første 8 halvårsterminer af lånets løbetid,
2) 80 pct. i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid,
3) 60 pct. i den 11. og 12. halvårstermin af lånets løbetid, og
4) 40 pct. i den 13. og 14. halvårstermin af lånets løbetid.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at lånet, jf. §
5, forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, samt at betalinger i
medfør af stk. 1 sker i forhold hertil.
Stk. 3. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds
satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.«
18. § 18 ophæves.
19. I § 19, stk. 2, 2. pkt. ændres »§ 8, 3. og 4. pkt.«
til: »§ 8, stk. 3 og 4.«
20. § 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at regler fastsat efter §
4, stk. 3, og efter § 6, 3. pkt., med de fornødne tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse ved tilbagerykning af lån, der er ydet efter lov om
udlån til yngre jordbrugere. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte
regler om den beløbsmæssige vægtning af de foranstående pantehæftelser i
forhold til lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.«
§ 2
Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Loven finder anvendelse for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden
ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om
udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar
1981, eller lån og tilskud i henhold til lov nr. 150 af 17. april 1985 om
statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Stk. 2. Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m.
ved udlån til yngre jordbrugere gælder fortsat for jordbrugere, der ved denne
lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for
de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget er en revision af loven om statsgaranti og rentetilskud m.m.
ved udlån til yngre jordbrugere (lov nr. 150 af 17. april 1985).
Lovforslaget tilsigter at forbedre grundlaget for yngre jordbrugeres
etablering ved bl. a. at forhøje lånene og øge mulighederne for at give lån
ved fælleserhvervelser. Der foreslås samtidig indført et egenkapitalkrav,
hvis størrelse er afhængig af den forudgående uddannelse. Endvidere vil der
blive stillet krav om flerårige budgetter.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i delrapport 3
»Landbrugets finansiering - realkredit og etablering« (Betænkning
nr. 1186) fra det af landbrugsministeren den 15. december 1987 nedsatte
udvalg vedrørende struktur, finansiering og ejerforhold i landbruget.
Det er udvalgets opfattelse, at den gældende yngre jordbrugerordning har
givet de unge jordbrugere den tilsigtede fortrinsstilling ved etablering.
I gennemgangen af oplysningerne om støttemodtagerne under den gældende
ordning har udvalget især hæftet sig ved, at støttemodtagernes etablering
sker på et overordentligt spinkelt egenkapitalgrundlag.
På baggrund heraf og en tilkendegivelse fra landbrugsministeren om, at der
bør ske en forbedring af ordningen, har udvalget overvejet ændringer i
støtteordningen.
Udvalget foreslår, at det bliver et vilkår for støtte, at der er en vis
egenkapital til stede forud for etablering og ejendomserhvervelse.
Udvalget foreslår samtidig, at bevilling og støtte skal være betinget af,
at der foreligger et realistisk budget.
Det er udvalgets opfattelse, at der kun bør ydes støtte til den del af
etableringen, der overstiger en vis minimumsstørrelse.
Udvalget foreslår, at reglerne om sikkerhed for yngre jordbrugerlånet
forenkles således, at lånet skal have sikkerhed inden for en bestemt
procentdel af ejendommens handelsværdi.
Det har tidligere været foreslået at sammenkæde gennemførelse af en
overbygningsuddannelse til »det grønne bevis« med en forøgelse af
støtten. Udvalget har overvejet to metoder til at forbedre ordningen for
ansøgere, der har gennemført en overbygningsuddannelse. I den første metode
forhøjes lånet. I den anden metode sænkes kravet om egenkapital før
erhvervelse til f. eks. 2/3 af egenkapitalen for ansøgere, der opfylder det
normale uddannelseskrav.
Udvalget foreslår, at den periode, hvor staten betaler lånets ydelser,
forlænges fra de nuværende 5 år til 7 år, idet det dog samtidig foreslås, at
statens andel af ydelserne på lånet aftrappes i de sidste 3 år.
Udvalget foreslår, at den af regeringen afsatte pulje med henblik på at
fremme etablering af andelsbrug og andre landbrugsfællesskaber anvendes til
at forbedre yngre jordbrugerordningen i de tilfælde, hvor to eller flere
etablerer sig på en jordbrugsbedrift.
2. Den gældende ordning
Lovgrundlaget for ordningen er lov nr. 150 af 17. april 1985 om
statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Efter den gældende ordning ydes støtten i form af statsgaranti for et
yderligt placeret realkreditlån og betaling af ydelserne på lånet i de første
5 år.
Følgende betingelser kræves opfyldt for at opnå støtte:
- Ansøgeren skal være under 40 år.
- Ansøgeren skal etablere sig for første gang.
- Ansøgeren skal tage jordbrug som hovederhverv. Kravet indebærer, at mere
end halvdelen af arbejdstiden skal anvendes ved selvstændigt jordbrug, og at
mindst halvdelen af den samlede indkomst hidrører herfra.
- Ansøgeren skal opfylde et uddannelseskrav.
- Ansøgeren skal drive bedriften for egen regning og risiko.
- Ansøgeren skal tage fast bopæl på bedriften senest 6 måneder efter
overtagelsen.
Støtten ydes i form af, at staten betaler ydelsen i de første 10
halvårsterminer på et lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Lånet
ydes som et 20-årigt annuitetslån på kontantlånsbasis. Der ydes 100 pct.
statsgaranti for lånet. Låntager beskattes af støttebetalingerne, men kan
fratrække renter og administrationspræmie ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst.
Det statsgaranterede låns størrelse beregnes som en andel af bedriftens
kontante handelsværdi, dog højst af en handelsværdi på 1 mio. kr. Denne andel
varierer med renteniveauet og udgjorde i januar 1990 21,5 pct. svarende til
et maksimalt lån på 215.000 kr.
Der er mulighed for forhøjet lån i tilfælde, hvor 2 eller flere sammen
etablerer sig på en jordbrugsbedrift.
Det statsgaranterede lån skal sikres ved oprykkende panteret inden for 90
pct. af handelsværdien med tillæg af lånet. Dette medfører, at for ejendomme
med en handelsværdi over ca. 2 mio. kr. vil lånet blive placeret inden for
100 pct. af ejendommens handelsværdi. Lånet kan senere rykke tilbage for nye
lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift.
Tilbagerykningsgrænsen er 90 pct. af handelsværdien.
Der kan ydes forholdsmæssigt lån ved en jordbrugers erhvervelse af en
anpart på halvdelen eller derover af en jordbrugsbedrift.
Der er mulighed for at give supplerende lån til køb af tillægsjord, anden
landbrugsejendom til sammenlægning eller samdrift og til køb af anden
jordbrugsbedrift efter salg af den første ejendom. Dette kan gives i
tilfælde, hvor maksimalt lån ikke tidligere er optaget.
Støtteelementet ved en markedsrente på 10 pct. udgør ca. 46 pct. af
lånebeløbet.
Den gældende ordning er tilpasset således, at den overvejende del af
låntagerne falder ind under EF-reglerne i RFO 797/85 om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet. EF refunderer 50 pct. af statens
udgifter ved ordningen, hvis låntageren opfylder forordningens krav om
hovederhverv, uddannelse, førstegangsetablering samt et krav om, at bedriften
kræver en arbejdsindsats svarende til mindst en heltidsbeskæftiget. I de
senere år er der modtaget EF-refusion vedrørende ca. 65 pct. af udgifterne.
Antallet af etableringer med lån og tilskud efter reglerne i yngre
jordbrugerordningen har været svingende i takt med ændringer i de økonomiske
vilkår og fremtidsudsigter for jordbrugserhvervet.
Oversigt over antal etableringer 1981-1989
1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 761 816 894 832 872 818 648
508 517 Om behandlingen af lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og
rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere henvises til
Folketingstidende 1984/85, spalte 2460, 2901, 7888, 8253, A 1631, B 947, C
270.
3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af den gældende ordning med
det sigte at gøre støttemodtagerne bedre rustede til at påbegynde
jordbrugsvirksomhed og til at immødegå økonomiske problemer ved driften af
ejendommen, herunder generelle konjunkturudsving. Der er både tale om en
forbedring af støtten og om en stramning af betingelserne for støtte.
Reglerne om udmåling af lån ændres. De lån, der kan ydes efter loven, vil
for ejendomme med en værdi over ca. 2 mio. kr. blive øget væsentligt i
forhold til den gældende ordning. Til ejendomme med en værdi under 0,7 mio.
kr. bortfalder støttemulighederne. Hvor flere erhverver en bedrift i
fællesskab, kan lånet øges allerede ved en værdi på ca. 1,5 mio. kr. Der kan
ydes lån til erhvervelse af en anpart af en ejendom, hvis anparten udgør
mindst halvdelen af ejendommen. Hvor flere samtidigt erhverver anparter i en
ejendom, kan lån ydes efter reglerne for flere jordbrugere, der i fællesskab
erhverver en jordbrugsbedrift.
Størrelsen af lånet ved forskellige udmålingsgrundlag er vist i tabel 1.
Tabel 1. Yngre jordbrugerlån og egenkapitalkrav, ved forskellige
udmålingsgrundlag, uden
overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen
--------------------------------------------------------------------
§ 12
------------------------------------------
§ 4 Antal erhververe af bedriften
------------------------------------------
2 3 4 5
--------------------------------------------------------------------
Ved 700.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 150.500 150.500 150.500 150.500 150.500
YJ-lån, forslag 0 0 0 0 0
Egenkapitalkrav 0 0 0 0 0
Ved 1.000.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 215.000 215.000 215.000 215.000
YJ-lån, forslag 52.500 94.500 141.750 168.000 194.250
Egenkapitalkrav 52.500 52.500 52.500 52.500 52.500
Ved 2.000.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 387.000 430.000 430.000 430.000
YJ-lån, forslag 227.500 409.500 600.000 600.000 600.000
Egenkapitalkrav 172.500 172.500 172.500 172.500 172.500
Ved 2.500.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 387.000 537.500 537.500 537.500
YJ-lån, forslag 315.000 567.000 750.000 750.000 750.000
Egenkapitalkrav 185.000 185.000 185.000 185.000 185.000
Ved 3.000.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 387.000 537.500 645.000 645.000
YJ-lån, forslag 365.000 657.000 900.000 900.000 900.000
Egenkapitalkrav 235.000 235.000 235.000 235.000 235.000
Ved 4.000.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 387.000 537.500 666.500 774.000
YJ-lån, forslag 465.000 837.000 1.200.000 1.200.000 1.200.000
Egenkapitalkrav 335.000 335.000 335.000 335.000 335.000
Ved 5.000.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 387.000 537.500 666.500 774.000
YJ-lån, forslag 465.000 837.000 1.255.500 1.488.000 1.500.000
Egenkapitalkrav 535.000 535.000 535.000 535.000 535.000
Ved 6.000.000 kr.:
YJ-lån,
gældende ordning 215.000 387.000 537.500 666.500 774.000
YJ-lån, forslag 465.000 837.000 1.255.500 1.488.000 1.720.500
Egenkapitalkrav 735.000 735.000 735.000 735.000 735.000
--------------------------------------------------------------------
Det foreslås, at grundlaget for udmåling af lånet bliver den konstaterede
handelspris, dog højst en ved vurdering fastsat handelsværdi.
Ydelse af lån foreslås gjort betinget af, at det gennem flerårige
realistiske budgetter med indregning af alle relevante forhold godtgøres, at
låntageren kan afdrage og forrente gælden og sikre familien en passende
indkomst. Det skal herunder påses, at bedriften har tilstrækkelig
produktionsomfang og indtjeningsevne til, at den kan yde bidrag til familiens
økonomi i overensstemmelse med kravet om hovederhverv. Bevilling af støtte
vil være betinget af, at der foreligger en samlet finansieringsplan
vedrørende købet af ejendommen og etablering af driften med fornødne
finansieringstilsagn, og af at der føres et driftsregnskab for bedriften.
Der foreslås indført et krav om egenkapital ved etablering. Lån og
egenkapital skal tilsammen udgøre 20 pct. af værdien af bedriften. Ved
fælleserhvervelser skal deltagerne tilsammen have en egenkapital, der svarer
til, hvad en enkelterhverver af den samme ejendom skal præstere.
Størrelsen af egenkapitalkravet ved forskellige udmålingsgrundlag er vist
i tabel 1.
For unge landmænd, der har suppleret landmandsuddannelsen med
overbygningsuddannelsen »det grønne diplom« eller gennemført
uddannelsen som »agrarøkonom«, vil kravet til egenkapital blive
nedsat til 2/3 af kravet til låntagere, der alene har erhvervet »det
grønne bevis«. For de andre jordbrugserhverv vil der blive fastsat
tilsvarende bestemmelser.
Egenkapitalen defineres som den disponible nettoformue incl.
landbrugsaktiver. Egenkapitalen omfatter således finansielle aktiver og
landbrugsaktiver med fradrag af fremmedkapital, der vedrører disse aktiver.
Egenkapitalen opgøres forud for købet af jordbrugsbedriften.
Det foreslås, at tilskud ydes til låntagere i 7 år mod 5 år i den gældende
ordning. I de 3 sidste år aftrappes tilskuddet. Støtteelementet udgør ca. 51
pct.
Der foreslås indført en mulighed for at give støtte til den jordbruger,
der efter sin etablering som deltidsbruger begynder at drive jordbrug som
hovederhverv. Dette kan ske enten på den samme bedrift eller på en
nyerhvervet bedrift.
Ved overgang til hovederhverv på den samme bedrift vil det være den
oprindelige konstaterede handelspris eller den dagældende kontante
handelsværdi, der skal anvendes som udmålingsgrundlag. Der vil ikke kunne
forventes en tidsbegrænset dispensation fra kravene om uddannelse og
hovederhverv, da disse krav i disse situationer må forudsættes opfyldt.
Der foreslås indført et krav om, at bedriften skal have en sådan karakter,
at bedriften giver beskæftigelse til mindst 1 heltidsbeskæftiget. Kravet
svarer til EF-bestemmelserne.
Efter de gældende regler kan der gives dispensation fra
hovederhvervskravet i op til 2 år og i særlige tilfælde op til 3 år. Det er
hensigten fremover kun undtagelsesvis at give dispensation. Denne ændring
skal ses i sammenhæng med de nye regler for etablering efter en periode som
deltidsjordbruger.
Vedrørende hovederhvervskravet er det en betingelse, at jordbrugeren
anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid på bedriften og opnår mindst
halvdelen af sin samlede indkomst fra bedriften.
Vedrørende tidsfristen for opfyldelse af uddannelseskravet vil den
maksimale dispensationsfrist blive fastsat til 2 år. Denne bestemmelse vil
kun blive brugt i særlige tilfælde, da erfaringen har vist, at det oftest vil
være vanskeligt at kombinere etablering som jordbruger med gennemførelse af
jordbrugsuddannelsen. For så vidt angår overbygningsuddannelsen til
jordbrugsuddannelsen er det hensigten ikke at give mulighed for tidsbegrænset
dispensation, da længerevarende fravær fra bedriften af uddannelsesmæssige
grunde vil øge risikoen for økonomisk sammenbrud på bedriften.
Reglerne om pantesikkerhed og rykning for lån foreslås ændret. Det
foreslås, at lånet i tilskudsperioden på ca. 7 år sikres inden for 95 pct. af
den kontante handelsværdi, hvorefter lånet i tilfælde af rykning skal være
sikret inden for 85 pct. Dette forslag skal ses i lyset af de foreslåede
forbedrede låne- og tilskudsmuligheder.
Endvidere foreslås en række ajourføringer og redaktionelle omskrivninger
af bestemmelserne.
4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Efter lovforslaget forventes statens udgifter til ydelsestilskud at udgøre
følgende beløb, mio. kr.:
1990 1991 1992 1993 1994
Ydelsestilskud 69,8 82,9 89,4 89,6 90,8
Information m.v. 0,2 0,3 - - -
-------------------------------------------------------
I alt 70,0 83,2 89,4 89,6 90,8
Udgiften til ydelsestilskuddet indeholder såvel afløbet af den gældende
ordning som udgifterne ved etablering under den foreslåede ordning. Det er
forudsat, at den nye ordning træder i kraft den 1. januar 1991.
I forhold til finansloven for 1990 skønnes lovforslaget at medføre
merudgifter i 1991 på 1,2 mio. kr., i 1992 på 2,4 mio. kr. og i 1993 på 2,6
mio. kr.
Det skønnes, at de nye regler vil medføre et årligt udgiftsniveau efter 7
år på 101,9 mio. kr. Der er forudsat 750 enkelterhvervelser i beregningerne.
Lovforslagets forbedringer vedrørende støtte til etablering, hvor 2 eller
flere jordbrugere i fællesskab erhverver en jordbrugsbedrift, samt den
rådgivning, som forventes iværksat med henblik på etablering af fællesskaber,
må antages at øge antallet af fælleserhvervelser. Merudgiften herved vil
blive afholdt af rammen på 50 mio. kr., der er afsat til fremme af
landbrugsfællesskaber og andelsbrug. Der er beregningsmæssigt forudsat 20
etableringer pr. år med tre deltagere og et udmålingsgrundlag på 3 mio. kr.
Dette svarer til et årligt udgiftsbehov efter 7 år på 12,8 mio. kr.
De øvrige merudgifter ved lovforslaget vil blive kompenseret af de
besparelser, der er en følge af det foreslåede bortfald af muligheden for at
yde afdragsbidrag til jordbrugslån.
Lovforslagets krav om egenkapital og budgetter må forventes at forbedre
den unge jordbrugers økonomiske overlevelsesevne og muligheder for at modstå
svingninger i økonomien. Det må forventes, at dette på længere sigt vil
reducere udgifterne til indløsning af statsgaranterede lån.
Udgifterne til indløsning af statsgaranterede lån skønnes på finansloven
for 1990 at udgøre følgende beløb, mio. kr.:
1991 1992 1993
Indløsning af statsgaranti 11,0 11,0 11,0
Merudgifterne ved lovforslaget vil medføre forøget refusion fra EF.
Refusionen udgør 50 pct. af ydelsestilskuddet til de ansøgere, som opfylder
betingelserne for refusion.
EF-refusionen skønnes at udgøre følgende beløb, mio. kr.:
1991 1992 1993 1994
EF-refusion 21,7 26,6 30,6 33,1
Merindtægten skønnes at udgøre 1,2 mio. kr. i 1992 og 3,6 mio. kr. i 1993.
Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Det er beregningsmæssigt forudsat, at den andel af udgifterne, hvortil der
ydes refusion fra EF forhøjes fra ca. 65 pct. under den gældende ordning til
90 pct. under den foreslåede ordning.
Til gennemførelse af en informationskampagne vedrørende de nye og ændrede
regler påregnes afholdt udgifter til informationsmateriale og
informationsmøder. Der vil endvidere blive afholdt udgifter i forbindelse med
ændring af administrative edb-systemer i Landbrugsministeriet. De nævnte
udgifter påregnes afholdt i finansårene 1990 og 1991 af de til ordningen
bevilgede tilskudsmidler, og de påregnes ikke at ville overstige 500.000 kr.
i alt. Forslag herom vil blive optaget på Forslag til tillægsbevillingslov
1990 og Forslag til finanslov for 1991.
5. Lovforslagets administrative konsekvenser
Loven vil som hidtil blive administreret af Dansk Landbrugs Realkreditfond
og med Jordbrugsdirektoratet som tilsyns- og klageinstans.
På baggrund af bl.a. indførelse af et egenkapitalkrav og et ændret
budgetkrav må ansøgningsskemaet forventes udvidet i forhold til den gældende
ordning. Det er hensigten, at kun de særlige sagkyndige landøkonomiske
konsulenter, der er udpeget efter forbedringsloven, fremover kan medvirke ved
udarbejdelse og attestation af ansøgningsskemaer.
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og
amtskommuner.
6. Notifikation for EF-Kommissionen
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
7. Høring
Lovforslaget har været forelagt Danmarks Landboungdom, Dansk
Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Danske Husmandsforeninger og De danske Landboforeninger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kravet om uddannelse vil normalt anses for opfyldt, når ansøgeren har
erhvervet »det grønne bevis«.
Som ny betingelse foreslås, at flerårige budgetter med indregning af alle
relevante forhold skal godtgøre, at låntageren har mulighed for at afdrage og
forrente gælden og sikre familien en passende indkomst. Sammen med budgettet
skal der foreligge en finansieringsplan vedrørende købet af ejendommen og
etablering af bedriften samt fornødne finansieringstilsagn. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Ligeledes som ny betingelse foreslås krav om en vis egenkapital. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 3 og 6.
Om lån til jordbrugere, som tager jordbrug som hovederhverv på en allerede
erhvervet bedrift eller på en nyerhvervet bedrift efter en tidligere
etablering som deltidsjordbruger, henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
En heltidsbeskæftiget svarer til 1800 timer pr. år. Bedriftens
arbejdskraftbehov opgøres normalt efter gennemsnitstal.
Til nr. 3
Efter forslaget vil kravet til egenkapital blive lempet for ansøgere, der
har gennemført en overbygningsuddannelse til »det grønne bevis«.
Det er hensigten at fastsætte, at kravet om en overbygningsuddannelse til
jordbrugsuddannelsen for landmænd kan opfyldes ved uddannelserne »grønt
diplom« og »agrarøkonom«. Der vil blive fastsat tilsvarende
bestemmelser for de andre jordbrugserhverv.
Til nr. 4
Den konstaterede handelspris er den pris, der fremgår af salgsdokumentet.
Der vil blive fastsat bestemmelser om, at denne pris omregnes til
kontantværdi efter Realkreditrådets omregningsregler.
Til nr. 5
Efter forslaget udmåles lånet efter anpartens værdi, medens lån efter
gældende lov udmåles forholdsmæssigt. Der kan kun ydes lån efter § 4 til een
erhverver pr. bedrift. Der skal erhverves en anpart på mindst halvdelen af en
jordbrugsbedrift. Hvis der er flere erhververe, anvendes § 12.
Bestemmelsen i § 4, stk. 6, tilsigter at undgå, at der ydes tilskud til
samme investering efter flere støtteordninger.
Til nr. 6
Egenkapitalen defineres som den disponible nettoformue incl.
landbrugsaktiver. Egenkapitalen omfatter således finansielle aktiver og
landbrugsaktiver med fradrag af fremmedkapital, der vedrører disse aktiver.
Egenkapitalen opgøres forud for købet af jordbrugsbedriften. Der fastsættes
nærmere bestemmelser for opgørelse af egenkapitalen ved deltidsjordbrugeres
overgang til hovederhverv.
De finansielle aktiver dokumenteres på grundlag af skattemæssige
opgørelser og bankudskrifter vedrørende opsparingskonti.
Landbrugsaktiverne omfatter besætning og driftsinventar. Aktiverne
dokumenteres på grundlag af opgørelser og købsfakturaer og evt. ved særskilt
vurdering til låneefterretning.
Gæld, der er optaget til tilvejebringelse af finansielle aktiver eller køb
af landbrugsaktiver, fratrækkes. Gælden dokumenteres på grundlag af
skattemæssige og regnskabsmæssige opgørelser.
Den nærmere fastlæggelse af i hvilken form dokumentationen skal foreligge,
og den nærmere afgrænsning af hvilke finansielle aktiver, der kan medregnes,
fastsættes ved bekendtgørelse.
Der skal være tale om en disponibel formue, dvs. friværdi i en fast
ejendom tilhørende ansøger kan ikke medregnes ved opgørelse af egenkapitalen.
Berigtiges en del af købesummen som gave, kan denne ligeledes ikke medregnes.
Kravet er, at egenkapitalen skal være disponibel og likvid.
Ved opgørelse af egenkapitalen kan ægtefællens formue medregnes, hvis
ægtefællens formue indgår ved berigtigelsen af handelen, eller iøvrigt
stilles til rådighed for driften uden vederlag.
Til nr. 7
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Den kontante handelsværdi, der anvendes ved afgørelse af, om rykning kan
finde sted, skal opgøres på tilbagerykningstidspunktet.
Til nr. 9
Den foreslåede nye § 8 er en ajourføring og redaktionel omskrivning af de
gældende bestemmelser.
Til nr. 10
Ved ændringen fremhæves bopælskravet og kravet om tilsvarende
pantesikkerhed i den nye ejendom. Endvidere udvides bestemmelsen til også at
omfatte overførelse af en del af et fælleslån efter § 12.
Til nr. 11
Ved ændringsforslaget tilsigtes en ajourføring af bestemmelserne.
Til nr. 12
Tilladelse efter § 10, stk. 2, kan tidligst gives efter 7 år, svarende til
den periode, hvor der ydes støtte.
Til nr. 13
Den gældende lovs § 11 om lån ved anpartserhvervelse foreslås afløst af
bestemmelserne i § 4, stk. 5, samt reglen i § 14, stk. 2, nr. 4.
Til nr. 14
Der henvises til tabel 1 i de almindelige bemærkninger.
Det er en betingelse, at mindst 2 anpartshavere, der opfylder lovens
betingelser, tilsammen erhverver mindst halvdelen af bedriften. Forudsat
landbrugslovens betingelser er opfyldt, kan en anpartserhverver, der ikke
opfylder betingelserne for ydelse af lån, gå ind i et landbrugsfællesskab,
uden at de andre anpartserhververes lånemuligheder bortfalder.
Til nr. 15
Den foretagne ændring er en ajourføring af bestemmelserne.
Til nr. 16
Bestemmelsen i § 14, stk. 2, er udvidet til også at omfatte supplerende
lån til erhvervelse af en anpart af en jordbrugsbedrift og den eller de
resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet
dellån. 7-års reglen foreslås nu også at omfatte erhvervelse af den eller de
resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet
lån. I den gældende ordning gælder en 10- års frist. Der vil blive fastsat
nærmere bestemmelser om opgørelse af egenkapitalkravet ved ydelse af
supplerende lån.
Til nr. 17
Efter bestemmelsen i § 16, stk. 3, skal landbrugsministeren godkende Dansk
Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag vedrørende lån
ydet efter denne lov. Der foreslås endvidere mulighed for at yde lån med
kvartårlige terminer. En sådan ændring forudsættes ikke at få
statsfinansielle konsekvenser.
Til nr. 18
Den tidligere bestemmelse er overflødig og foreslås derfor ophævet.
Til nr. 19 og 20
De foretagne ændringer er en ajourføring af bestemmelserne.
Til § 2
Da forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, bestemmer
landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Loven forventes at træde ikraft den 1. januar 1991.
Til § 3
Efter bestemmelsen vil jordbrugere, som ved lovens ikrafttræden har fået
bevilget lån og tilskud under den gældende eller tidligere lov, eller som har
en ansøgning under behandling, ikke kunne få lån under den foreslåede lov.
Disse jordbrugere vil evt. kunne opnå lån efter den gældende lovs § 11 og §
14, dvs. de kan få suppleret deres lån ved køb af 2. halvpart efter § 11,
stk. 2, eller ved køb af tillægsjord og anden landbrugsejendom til
sammenlægning og ved køb af anden bedrift efter salg af den først erhvervede
bedrift efter § 14.
Efter 2. behandling den 22. maj 1990
§ 1
I lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved
udlån til yngre jordbrugere foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1-3, affattes således:
»Landbrugsministeren kan godkende, at lån som nævnt i § 1 ydes til
jordbrugere, der
1) første gang erhverver en jordbrugsbedrift, hvorpå ansøger tager
jordbrug som hovederhverv,
2) er under 40 år ved bedriftens overtagelse,
3) opfylder de uddannelseskrav, der fastsættes af landbrugsministeren,
4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne og
5) opfylder et egenkapitalkrav, jf. § 4 a.
Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren
1) senest 6 måneder efter overtagelsen tager fast bopæl på bedriften,
2) tager jordbrug som hovederhverv på bedriften og
3) selv driver bedriften udelukkende for egen regning og risiko.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der kan
ydes lån til jordbrugere, som tager hovederhverv på en allerede erhvervet
jordbrugsbedrift efter en tidligere etablering som jordbruger uden jordbrug
som hovederhverv.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. Bedriften skal kræve en arbejdsindsats på mindst 1
heltidsbeskæftiget.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3. I § 2 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Egenkapitalkravet nedsættes med 1/3 for jordbrugere, der har
gennemført en overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan
godkendes som overbygningsuddannelse til jordbrugsuddannelsen.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan, når særlige omstændigheder taler
derfor, gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, nr. 3, stk. 2 og 4.«
4. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:
»Udmålingsgrundlaget for lånet er den konstaterede handelspris
omregnet til kontantværdi. Den konstaterede handelspris skal korrigeres for
ændringer i besætning, driftsinventar og driftsmateriel, der er sket inden
ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en
vurdering fastsatte kontante handelsværdi. Landbrugsministeren fastsætter
nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontantværdi.
Stk. 2. Lånet ydes som et kontantlån og udgør 17,5 pct. af den del
af udmålingsgrundlaget, der overstiger 600.000 kr., men ikke 2.500.000 kr.,
og 10 pct. af den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 2.500.000 kr.,
men ikke 4.000.000 kr.«
5. I § 4 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Lån kan ydes til en jordbrugers erhvervelse af en anpart på
mindst halvdelen af en jordbrugsbedrift. Lånet udmåles efter stk. 2 i forhold
til anpartens værdi, og der kan kun ydes lån til een jordbruger pr. bedrift.
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden tilpasning ved
ydelse af lån til erhvervelse af en anpart.
Stk. 6. I udmålingsgrundlaget efter stk. 1 kan ikke medregnes
værdien af landbrugsaktiver, hvortil en ansøger har modtaget tilskud efter
anden lovgivning.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Egenkapitalkravet efter § 2, stk. 1, nr. 5, udgør
forskellen mellem et beløb på 20 pct. af udmålingsgrundlaget og lånet.
Stk. 2. Egenkapitalkravet kan ikke overstige et beløb svarende til
størrelsen af lånet, hvis udmålingsgrundlaget er mindre end 4.000.000 kr.
Stk. 3. Ved fælleslån efter § 12 skal anpartserhververne tilsammen
have en egenkapital, der svarer til egenkapitalkravet for en enkelterhverver
ved samme udmålingsgrundlag.
Stk. 4. Ved fælleslån efter § 12 nedsættes kravet til egenkapital
forholdsmæssigt, hvis en eller flere ansøgere har en overbygningsuddannelse
til jordbrugsuddannelsen, jf. § 2, stk. 6.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse
af egenkapitalen.«
7. § 6 affattes således:
»§ 6. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i den
pågældende ejendom efter de bestående pantehæftelser, således at lånet i
forbindelse med restgælden på disse hæftelser får pantesikkerhed inden for 95
pct. af den godkendte handelsværdi, jf. § 4, stk. 3. Landbrugsministeren
fastsætter regler om omregning af de foranstående pantehæftelser til
kontantværdi. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler til sikring
af, at lånet ikke respekterer pantehæftelser, der indeholder urimelige
vilkår.«
8. § 7, stk. 1, affattes således:
»Landbrugsministeren kan tillade, at lån til finansiering af
investeringer i ejendommen og dens drift tinglyses med prioritet forud for
lån efter denne lov. I den periode, hvor landbrugsministeren betaler ydelser
og bidrag, skal lånet ved tilladelsens meddelelse efter tilbagerykningen være
pantesikret inden for 95 pct. af den kontante handelsværdi, jf. § 4, stk. 3,
og efter denne periodes udløb inden for 85 pct. af den kontante
handelsværdi.«
9. § 8 affattes således:
»§ 8. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvis.
Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog §
10, samt hvis landbrugspligten på den belånte ejendom ophæves, eller hvis
bedriftens jorder i væsentligt omfang overgår til anden anvendelse end
jordbrug.
Stk. 3. Lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 2,
stk. 2 og 4, jf. § 2, stk. 7, ikke længere er opfyldt. Lånet kan endvidere
forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller et
selskab i henhold til § 10 og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Et fælleslån efter § 12 kan forlanges indfriet helt eller
delvis, hvis en eller flere af de anpartserhververe, der ved udmålingen af
fælleslånet opfyldte lovens betingelser, ikke længere opfylder betingelserne
i § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 7, og § 12, stk. 6. Lånet kan endvidere
forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 12, stk. 3 og 5, ikke længere er
opfyldt.
Stk. 5. Hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte
ejendom, skal det skyldige lånebeløb af låntager nedbringes til et beløb, der
svarer til restgælden på et lån, der på det oprindelige ansøgningstidspunkt
kunne ydes til den resterende anpart.
Stk. 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at det skyldige
lånebeløb af låntager skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis handelsværdien
nedbringes ved salg af en del af bedriften.«
10. § 9 affattes således:
»§ 9. Landbrugsministeren kan tillade, at et skyldigt
lånebeløb overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis en
låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf og bosætter sig
på denne bedrift. Låntager må på ansøgningstidspunktet ikke være fyldt 45 år
og skal opfylde det uddannelsesmæssige krav for så vidt angår den nye
bedrift.
Stk. 2. Ved overførsel af det skyldige lånebeløb, jf. stk. 1, må
lånebeløbet ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 4. Lånet skal være
pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 7 og kan respektere
nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen under hensyntagen til
frigjorte midler ved salget af den tidligere ejede bedrift.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan, hvis en eller flere af
anpartshaverne afhænder deres anpart i en bedrift, hvortil der er ydet et
fælleslån efter § 12, tillade, at det skyldige lånebeløb af andelen af
fælleslånet overføres til en ny bedrift, jf. stk. 1 og 2.«
11. § 10, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller
anpartsselskab i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme et
væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan
landbrugsministeren tillade, at selskabet kan overtage lånet på betingelse
af, at låntageren:
1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,
2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller
anparter,
3) opfylder bopælspligten efter § 2,
4) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift
og
5) har dette arbejde som fuldtidsbeskæftigelse og væsentligste
indtægtskilde.«
12. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at
lånet er udbetalt.«
13. § 11 ophæves.
14. § 12 affattes således:
»§ 12. Til flere jordbrugere, der i fællesskab erhverver en
jordbrugsbedrift, kan ydes et fælleslån. Dette lån udgør det efter § 4, stk.
2, fastsatte beløb multipliceret med
1) 1,8, hvis antallet af anpartserhververe er 2,
2) 2,7, hvis antallet af anpartserhververe er 3,
3) 3,2, hvis antallet af anpartserhververe er 4,
4) 3,7, hvis antallet af anpartserhververe er 5 eller derover.
Stk. 2. Et fælleslån kan højst udgøre 30 pct. af
udmålingsgrundlaget.
Stk. 3. Ved fælleslån efter stk. 1 skal bedriften kræve en
arbejdsindsats på mindst 1 heltidsbeskæftiget pr. anpartserhverver.
Stk. 4. Opfylder en eller flere af anpartserhververne ikke lovens
betingelser, udmåles lånet efter stk. 1 efter værdien af de øvrige anparter
og antallet af øvrige anpartserhververe. Den krævede arbejdsindsats efter
stk. 3 opgøres efter antallet af øvrige anpartserhververe.
Stk. 5. Det er en betingelse for ydelse af lån efter stk. 1, at
lovens betingelser opfyldes af mindst 2 anpartserhververe, der tilsammen
erhverver anparter svarende til mindst halvdelen af bedriften.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, anvendes med fornøden
tilpasning ved ydelse af fælleslån.
Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for
ydelse af fælleslån.«
15. § 13 affattes således:
»§ 13. Bestemmelserne i §§ 4 og 12 finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse, hvis bedriften erhverves af et
personligt ansvarligt interessentskab eller lignende eller et
kommanditselskab. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelse
af lån til sådanne fællesskaber.«
16. § 14 affattes således:
»§ 14. En låntager, der ikke har opnået maksimumlån efter §
4, kan, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt, opnå et eller flere nye
lån, der højst kan udmåles på grundlag af det resterende udmålingsgrundlag
efter § 4, stk. 2.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan alene ydes med hensyn til erhvervelse
og overtagelse inden 7 år fra den belånte ejendoms overtagelse af
1) tillægsjord eller anden landbrugsejendom til sammenlægning med
ejendommen,
2) anden landbrugsejendom eller anpart heraf til samdrift i
overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme,
3) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og
4) den eller de resterende anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der
tidligere er ydet lån.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for
ydelse af lån efter stk. 1, jf. stk. 2, herunder om egenkapitalkravet, jf.§ 4
a.«
17. § 16 affattes således:
»§ 16. Af de ydelser og bidrag, der er nævnt i § 5, betaler
landbrugsministeren
1) 100 pct. i de første 8 halvårsterminer af lånets løbetid,
2) 80 pct. i den 9. og 10. halvårstermin af lånets løbetid,
3) 60 pct. i den 11. og 12. halvårstermin af lånets løbetid og
4) 40 pct. i den 13. og 14. halvårstermin af lånets løbetid.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
lånet, jf. § 5, forrentes og afdrages med en fast kvartårlig ydelse, samt at
betalinger i medfør af stk. 1 sker i forhold hertil.
Stk. 3. Landbrugsministeren godkender Dansk Landbrugs
Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes
efter loven.«
18. § 18 ophæves.
19. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, 3. og 4.
pkt.« til: »§ 8, stk. 3 og 4.«
20. § 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at regler fastsat
efter § 4, stk. 3, og efter § 6, 3. pkt., med de fornødne tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse ved tilbagerykning af lån, der er ydet efter lov om
udlån til yngre jordbrugere. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte
regler om den beløbsmæssige vægtning af de foranstående pantehæftelser i
forhold til lån, der er ydet efter lov om udlån til yngre jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.«
§ 2
Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3
Stk. 1. Loven finder anvendelse for jordbrugere, der ved dens
ikrafttræden ikke har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold
til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26.
februar 1981, eller lån og tilskud i henhold til lov nr. 150 af 17. april
1985 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.
Stk. 2. Lov nr. 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og
rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere gælder fortsat for
jordbrugere, der ved denne lovs ikrafttræden har ansøgt om eller fået
bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte
lov.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE Retsinformation · 15. juni 1995
- Orientering om yngre jordbrugerlån Retsinformation · 25. september 1997
- 1994 BTL 156 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VED LÅN TIL YNGRE JORDBRUGERE NR L 156 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- 1992 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTI OG YDELSESTILSKUD VEDRØRENDE HØSTTABSLÅN TIL TØRKERAMTE JORDBRUGERE Retsinformation · 26. november 1992
- Forslag til Lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven) Retsinformation · 11. maj 2000
- 1985 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET Retsinformation · 21. maj 1988