1992 LSF 320 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM BOLIGBYGGERI OG REALKREDITLOVEN (BOFÆLLESSKABER, STØTTE TIL ETABLERING OG DRIFT SAMT INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.
februar 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private
andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter
reglerne i denne lov.«
2. I § 3 ændres »lejere« til:
»ansøgere«.
3. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke
samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan
tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,
medmindre lånet er indfriet.«
4. I § 5, nr. 2, indsættes efter
»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».
5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.
2«: », 49 b, stk. 5«.
6. § 8, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af
kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst
opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt
bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en
samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor
begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af
husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24
a, stk. 1.«
Læs alt
7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber
omfattet af kapitel 4 a«.
8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber
§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt
bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov
om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.
2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der
samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.
4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor
i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,
jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller
begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4
eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager
boligstøtte efter stk. 1.
§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §
24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der
alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i
bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller
i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller
flere beboeres fraflytning eller død.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter
stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af
beboere.
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at
boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer
med særlige sociale behov.
§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:
1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor
samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.
2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat
andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden
måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af
den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.
Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.
§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver
person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel
af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i
stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person
efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere
børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor
begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 8.
Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf
boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,
stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig
egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en
person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller
flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.
Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter
3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 8.
§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter
§ 21.
Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a
kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i
1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et
kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,
forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre
bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 8.
Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe
boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale
behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte
personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil
videreudlejning sker.
Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte
personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny
beboer til bofællesskabet.
§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter
§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber
efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.
Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette
kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette
kapitel.«
9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:
»af en beboelseslejlighed«.
10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel
4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes
husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.
11. § 36 affattes således:
»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at
samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.
1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev
med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med
påløbne renter.«
12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og
stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »pensionisten« til:
»låntageren«.
13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,
eller« til: »husstandsmedlem,».
14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«
til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:
»husstandsmedlem, eller«.
15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke
udtræder af bofællesskabet.«
16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån
efter«: »§ 24 g,».
17. § 54, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre
og personer med handicap,
2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om
boligbyggeri.«
18. § 54, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende
anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,
i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«
19. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter
kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige
forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der
foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde
boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på
tidligere beboerindskudslån.«
20. Efter § 56 indsættes:
» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre
eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som
nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.
8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af
depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som
beboerindskud.
Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud
til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af
beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24
b.«
21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,
stk. 2,»: »56 a,».
22. I § 59 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der
er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«
23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«
til: »§§ 55, 56 og 66«.
24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:
»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §
24 d, stk. 2.
17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,
stk. 3.«
25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes
til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i
nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«
26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en
ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet
byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor
en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et
kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt
boligselskab eller en privat organisation, som udlejer.«
27. § 76, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe
den pågældende bebor den anviste bolig.«
§ 2
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af
28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:
»samt for andre personer med særlige sociale behov«.
2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale
behov«.
3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse
tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3
ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for
bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«
4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.
2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset
bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et
amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i
ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige
sociale behov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
2« til: »stk. 2 og 3«.
6. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer
med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,
for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«
7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap
samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.
§ 3
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.
december 1992, lov nr. 181 af 14. april 1993 og lov nr. 347 af 9. juni 1993,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.
4«: », 8 og 9«.
2. I § 14 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for
lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel
boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af
bofællesskaberne.
Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje
lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden
ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«
til: », § 81 eller § 86 a«.
4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§
67«: »§ 86 a«.
5. Efter § 86 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 12 a
Kollektive bofællesskaber
§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som
omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og
efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end
beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i
tidligere institutioner efter bistandsloven.
Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500
boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-96. Fordelingen af
bofællesskaberne til kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Støtte kan gives til:
1) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt
betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og
2) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.
Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som
en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til
byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af
et almennyttigt boligselskab.
Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri
efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år.
Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af
mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller
alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående
til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en
person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også
fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst eet beboelsesrum
mere end antallet af beboere.
§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med
egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct.
beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60.
Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør
egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien.
Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af
denne egenkapital som grundkapital.
Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør
egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indekslån udgør 80 pct. af værdien.
Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne
egenkapital som grundkapital.
Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have
oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende
institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn
tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller
amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.
Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med
byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for
almennyttigt byggeri efter § 33.
Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution
beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske
forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan
stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt
indskud.
Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende
institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i
§ 86 c.
§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1,
et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For
boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af
den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar
og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på
indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil
låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.
Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en
specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det
almindelige lejeniveau.
§ 86 d. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,
der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af
ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del
af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige
garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke
omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2
pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet
kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til
stærkt bevægelseshæmmede personer.
Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk.
2, § 58, stk. 2-4, og § 59 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende
henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske
installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den
selvejende institution.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der yder rentefrit
lån efter § 86 b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om,
at institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Reglerne i lov om individuel
boligstøtte, § 24 f, stk. 2 og 3, om kommunalbestyrelsens eller amtsrådets
betaling af leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer,
jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig
forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3
b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8,
tilsvarende.
§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være
fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er
forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og
henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt
bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi.
Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte
bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a,
stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år
af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3.
Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige
finansiering er tilendebragt.
Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for
det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af
kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1
måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom.
Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen
påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.
Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.
§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres
af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger
indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af
revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets
afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.
Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give
boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til
belysning af institutionens økonomiske forhold.
§ 86 i. Bestemmelserne i kapitel X A i lov om leje finder ikke
anvendelse.
§ 86 j. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den selvejende
institution. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt
i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne
forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.
Stk. 2. Den selvejende institution skal meddele
kommunalbestyrelsen alle oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner
nødvendige til varetagelse af tilsynet.
§ 86 k. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning
om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber
efter dette kapitel.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 86 l. Boligministeren foretager en løbende evaluering af
erfaringerne med etablering af kollektive bofællesskaber efter dette
kapitel.«
§ 4
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som
ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:
Efter § 31 indsættes:
»Kollektive bofællesskaber
§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter
bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,
stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50
år.
Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende
ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes
indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på
91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.
Den maksimale løbetid er 50 år.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.
februar 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private
andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter
reglerne i denne lov.«.
2. I § 3 ændres »lejere« til:
»ansøgere«.
3. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke
samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan
tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,
medmindre lånet er indfriet.«.
4. I § 5, nr. 2, indsættes efter
»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».
5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.
2«: »,49 b, stk. 5«.
6. § 8, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af
kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst
opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt
bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en
samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor
begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af
husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24
a, stk. 1.«.
7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber
omfattet af kapitel 4 a«.
8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber
§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt
bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov
om boligbyggeri, eller en privat organisation, som udlejer.
2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der
samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3) Personer, der er fyldt 55 år, og bor i et kollektivt bofællesskab.
4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor
i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,
jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller
begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4
eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager
boligstøtte efter stk. 1.
§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §
24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der
alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i
bofællesskabet opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, eller i nr. 3 eller 4.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere
beboeres fraflytning eller død.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter
stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af
beboere.
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at
boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer
med særlige sociale behov.
§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a er:
1) Til personer omfattet af § 24 a, i kollektive bofællesskaber, hvor
samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.
2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat
andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.
§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver
person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel
af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i
stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person
efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere
børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor
begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos en af
forældrene.
Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf
boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,
stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig
egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en
person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller
flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.
Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter
3. pkt. hos en af forældrene.
§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter
§ 21.
Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a
kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i
1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et
kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,
forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre
bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos en af
forældrene.
Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe
boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale
behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte
personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil
videreudlejning sker.
Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte
personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny
beboer til bofællesskabet.
§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter
§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber
efter § 24 a, udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.
Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette
kapitel. §§ 19 og 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter
dette kapitel.«.
9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:
»af en beboelseslejlighed«.
10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel
4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes
husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.
11. § 36 affattes således:
»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at
samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.
1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev
med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med
påløbne renter.«.
12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, nr. 1 og
2, ændres »pensionisten« til: »låntageren«.
13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,
eller« til: »husstandsmedlem,».
14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«
til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:
»husstandsmedlem, eller«.
15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:
»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke
udtræder af bofællesskabet.«.
16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån
efter«: »§ 24 g,».
17. § 54, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre
og personer med handicap,
2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om
boligbyggeri.«.
18. § 54, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende
anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,
i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«.
19. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter
kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige
forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der
foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde
boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på
tidligere beboerindskudslån.«.
20. Efter § 56 indsættes:
» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre
eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som
nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.
8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af
depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som
beboerindskud.
Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud
til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af
beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24
b.«.
21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,
stk. 2,»: »56 a,».
22. I § 59 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der
er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«.
23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«
til: »§§ 55, 56 og 66«.
24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:
»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §
24 d, stk. 2.
17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,
stk. 3.«.
25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes
til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i
nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«.
26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en
ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet
byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor
en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, af kommunalbestyrelsen,
amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation, som
udlejer, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.«.
27. § 76, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe
den pågældende bebor den anviste bolig.«.
§ 2
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af
28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:
»samt for andre personer med særlige sociale behov«.
2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale
behov«.
3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse
tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3
ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for
bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«.
4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.
2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset
bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et
amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i
ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige
sociale behov.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
2« til: »stk. 2 og 3«.
6. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer
med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,
for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«.
7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap
samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.
§ 3
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.
december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.
4«: », 8 og 9«.
2. I § 14, indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for
lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel
boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af
bofællesskaberne.
Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje
lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden
ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«
til: », § 81 eller § 86 a«.
4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§
67«: »§ 86 a«.
5. Efter § 86 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 12 a
Kollektive bofællesskaber
§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som
omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og
efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end
beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i
tidligere institutioner efter bistandsloven.
Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500
boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-1996. Fordelingen af
bofællesskaberne til kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Støtte kan gives til:
1) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt
betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og
2) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.
Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som
en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til
byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af
et almennyttigt boligselskab.
Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri
efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år.
Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af
mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller
alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående
til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en
person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også
fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst eet beboelsesrum
mere end antallet af beboere.
§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med
egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct.
beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60.
Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør
egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien.
Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af
denne egenkapital som grundkapital.
Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør
egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indekslån udgør 80 pct. af værdien.
Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne
egenkapital som grundkapital.
Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have
oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende
institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn
tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller
amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.
Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med
byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for
almennyttigt byggeri efter § 33.
Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution
beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske
forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan
stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt
indskud.
Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende
institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i
§ 86 c.
§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1,
et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For
boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af
den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar
og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på
indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil
låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.
Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en
specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det
almindelige lejeniveau.
§ 86 d. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,
der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af
ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del
af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige
garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke
omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2
pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet
kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til
stærkt bevægelseshæmmede personer.
Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk.
2, § 58, stk. 2-4 og § 59 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende
henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske
installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den
selvejende institution.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der yder rentefrit lån efter § 86
b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om, at
institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for
kommunalbestyrelsen. Reglerne i lov om individuel boligstøtte, § 24 f, stk. 2
og 3 om kommunens betaling af leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer,
jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig
forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3
b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8,
tilsvarende.
§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være
fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er
forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og
henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt
bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi.
Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte
bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a,
stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år
af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3.
Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort, og den endelige
finansiering er tilendebragt.
Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for
det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af
kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1
måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom.
Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen
påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.
Stk. 6. A conto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.
§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres
af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger
indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af
revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets
afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.
Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give
boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til
belysning af institutionens økonomiske forhold.
§ 86 i. Bestemmelserne i kapitel X A i lov om leje finder ikke
anvendelse.
§ 86 j. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den selvejende
institution. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt
i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne
forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.
Stk. 2. Den selvejende institution skal meddele
kommunalbestyrelsen alle oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner
nødvendige til varetagelse af tilsynet.
§ 86 k. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning
om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber
efter dette kapitel.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 86 l. Boligministeren foretager en løbende evaluering af
erfaringerne med etablering af kollektive bofællesskaber efter dette
kapitel.«.
§ 4
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som
ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:
Efter § 31 indsættes:
Kollektive bofællesskaber'
§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter
bestemmelserne i stk. 2-3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,
stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50
år.
Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende
ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes
indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på
91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.
Den maksimale løbetid er 50 år.'.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes som led i i regeringens samlede udspil om
strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.
Lovforslaget har udgangspunkt i en række forslag, udmøntet i en rapport om
bofællesskaber, afgivet den 28. februar 1992 af en arbejdsgruppe nedsat af
boligministeren. I arbejdsgruppen deltog repræsentanter fra Boligministeriet
og Socialministeriet.
Lovforslaget har til formål at fjerne hindringer i boliglovgivningen for
at stimulere en boform, der er baseret på bofællesskabstanken. Lovforslaget
sigter blandt andet mod de grupper i samfundet, der kan have svært ved at
finde og fastholde en egnet bolig på det sædvanlige boligmarked, og samtidig
ønsker - og har behov for - en bofællesskabsbolig, benævnt særlige
bofællesskaber. Disse kan være enten individuelle eller kollektive, og
kan oprettes med en kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab
eller en privat organisation som forretningsfører.
Herudover sigter lovforslaget mod personer på 55 år og derover, der - af
egen drift og uden en kommunes eller andres medvirken - flytter i et
kollektivt bofællesskab, benævnt 55+-bofællesskaber.
Endelig gives der med lovforslaget mulighed for, at private organisationer
og almennyttige boligselskaber i en 3-årig forsøgsperiode kan etablere 1500
boenheder i kollektive bofællesskaber. Etableringen kan ske i nybyggeri eller
ved ombygning af eksisterende ejendomme og med statsstøtte og evt. tillige
kommunal støtte til opførelses- eller ombygningsudgifterne.
Den nuværende boligmasse, herunder det støttede byggeri, er etableret ud
fra et traditionelt, opdelt husstandsbegreb med de enkelte husstande i
selvstændige boliger uden indbyrdes forbindelse. For de, der ønsker at flytte
i bofællesskab, er det derfor begrænset, i hvor høj grad den nuværende
boligbestand og de regler, der regulerer adgangen hertil, er velegnede.
De udvidede muligheder for at etablere bofællesskaber må ses som et
supplement til det sædvanlige boligmarked og de allerede eksisterende
muligheder for at etablere bofællesskaber for særlige grupper.
Ydermere er forslaget tænkt som et ældreboligpolitisk instrument, som en
tilskyndelse til beboere, der ønsker - og er i stand til selv - at etablere
sig i en ældreegnet bofællesskabsbolig i den almindelige boligmasse.
Bortset fra forslaget om nyetablering af kollektive bofællesskaber som led
i en forsøgsordning giver forslaget ikke nye støttemuligheder m.v. for selve
etableringen og driften af bofællesskaber, men sigter alene mod at fjerne
hindringer, der kan være for bofællesskaber i de gældende regler. Økonomisk
er det især de forbedrede muligheder for at opnå individuel boligstøtte i
kollektive bofællesskaber, der har betydning. Bofællesskaberne forudsættes
således etableret efter det gældende regelsæt for den pågældende boligtype.
Forslaget indebærer ændringer i lov om individuel boligstøtte, lov om
byfornyelse og boligforbedring, lov om boligbyggeri og realkreditloven.
Forslaget vil efter Socialministeriets oplysninger blive fulgt op af
ændringer i sociallovgivningen med hensyn til ændring af reglerne om
opholdskommuneforpligtelser, samt regler for beregning af varmetillæg.
Bofællesskaber kan etableres i såvel individuelle bofællesskabsboliger,
hvor hver beboer har sin egen selvstændige bolig, som i kollektive
bofællesskabsboliger, hvor et bofællesskab deles om en bolig med fælles
køkken.
Der er i det gældende regelsæt kun enkelte hindringer blandt andet i lov
om boligbyggeri og lov om byfornyelse og boligforbedring, for at etablere
individuelle bofællesskabsboliger, mens hindringerne er mere omfattende ved
de kollektive bofællesskabsboliger.
Svarende hertil omfatter de foreslåede ændringer først og fremmest
kollektive bofællesskaber.
For særlige bofællesskaber indebærer lovforslaget en række lempelser i
forhold til det gældende regelsæt:
- bedre vilkår for beregning af individuel boligstøtte i form af
boligsikring eller boligydelse og lån til betaling af beboerindskud i
kollektive bofællesskaber med udgangspunkt i den enkelte beboer frem for den
samlede husstand,
- mulighed for kommunal eller amtskommunal dækning af huslejetab i
kommunale bofællesskaber i privat byggeri,
- bedre vilkår for flytning til et særligt bofællesskab i en anden
kommune,
- udvidet adgang til at etablere bofællesskaber også i centralt beliggende
byfornyede ejendomme,
- udvidet adgang for kommuner, amtskommuner og almennyttige boligselskaber
til at fungere som forretningsfører for bofællesskaber i almennyttigt
byggeri,
- adgang for private organisationer og almennyttige boligselskaber til på
forsøgsbasis at etablere kollektive bofællesskaber ved nybyggeri eller
ombygning med offentlig støtte.
For 55+-bofællesskaber indebærer lovforslaget: - bedre vilkår for
beregning af individuel boligstøtte i form af boligsikring eller boligydelse
og lån til betaling af beboerindskud i kollektive bofællesskaber med
udgangspunkt i den enkelte beboer frem for den samlede husstand,
- adgang for private organisationer og almennyttige boligselskaber til at
etablere kollektive bofællesskaber på forsøgsbasis, jf. ovenfor.
Initiativ til oprettelse af særlige bofællesskaber kan tages af en
kommune, en amtskommune eller andre f.eks. private organisationer. En
kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab eller en privat
organisation vil som udlejer kunne fungere som forretningsfører for det
særlige bofællesskab.
Personkredsen til de særlige bofællesskaber er personer, som ønsker at
flytte i bofællesskab, og som har et særligt socialt betinget behov for at bo
i en bofællesskabsbolig.
Det forudsættes ved forslaget, at bofællesskabets beboere må være
personer, der kan klare sig i eget hjem med støtte fra det sociale netværk,
som bofællesskabet udgør, når der samtidig ydes professionel medhjælp fra
kommunen. Det kan forventes, at behovet for professionel støtte vil være
varierende i omfang og tid.
Som eksempler (blandt flere) på grupper af boligsøgende, som forslaget
bl.a. retter sig imod, der kan anses at have sådanne særlige behov, kan
nævnes hjemløse, personer med psykiske lidelser, ældre og personer med
handicap, senil demente, samt flygtninge i integrationsfasen. Herudover vil
en del førtidspensionister formentlig have det omtalte særlige behov for at
bo i en bofællesskabsbolig.
Bofællesskabsformen vurderes for sådanne grupper i visse tilfælde at være
et hensigtsmæssigt alternativ til ophold på institution eller vil kunne
udskyde tidspunktet herfor.
Særlige bofællesskaber forudsættes oprettet i almennyttigt byggeri,
ungdomsboliger, private og offentligt ejede, herunder byfornyede
udlejningsboliger. Særlige bofællesskaber, der etableres som led i
forsøgsordningen, forudsættes oprettet i byggeri, der organiseres som en
selvejende institution.
Forretningsføreren for et særligt bofællesskab kan enten eje boligen,
hvori bofællesskabet oprettes, således at forretningsføreren står som udlejer
og beboerne som lejere, eller forretningsføreren kan være lejer og derved
over for beboerne fungere som fremlejer, hvorved beboerne i bofællesskabet
får status som fremlejetagere.
I et almennyttigt ejet byggeri kan dog alene en kommune, en amtskommune
eller et almennyttigt boligselskab/forretningsførerselskab være
forretningsfører. Det indebærer, at udlejning fra boligselskabet til kommunen
eller amtskommunen sker uden for ventelistesystemet, og at der ses bort fra
den gældende fortrinsret til store lejligheder for børnefamilier.
Der vil være mulighed for at etablere et frivilligt samarbejde mellem et
boligselskab og en privat organisation ved boligselskabets udlejning til
særlige bofællesskaber i almennyttigt byggeri, således at bofællesskaberne
eventuelt etableres efter indstilling fra organisationen, og således at
organisationen - eventuelt via kommunalbestyrelsen - indstiller lejere med
særlige sociale behov til bofællesskabet.
Det forudsættes, at forretningsføreren - i samarbejde med beboerne - har
anvisningsretten til de enkelte bofællesskabsboliger. Graden af beboernes
indflydelse må dog nødvendigvis afpasses efter den pågældende boligtype og
den aktuelle situation. Det indebærer ved bofællesskaber i almennyttigt
byggeri, at disse udlejes uden for det almennyttige ventelistesystem.
Der vil i medfør af forslaget kunne ydes støtte til beboere i
bofællesskaber etableret efter bistandslovens § 68, i det omfang disse
beboere vil falde ind under de generelle kriterier. Dette indebærer, at
beboere i eksisterende § 68-bofællesskaber ligeledes kan blive omfattet.
Personkredsen for 55+-bofællesskaberne er alle personer på 55 år og
derover.
55+-bofællesskaberne kan principielt etableres i alle boligtyper, herunder
andelsboliger og ejerboliger m.v.
I 55+-bofællesskaber er det de almindelige regler for den pågældende
boligtype, der regulerer udlejning og anvisning. I ejerboliger m.v. reguleres
beboernes indbyrdes forhold af indgåede aftaler beboerne imellem.
55+-bofællesskaberne forudsættes som udgangspunkt oprettet og drevet af
beboerne selv, men andre kan i princippet fungere som initiativtager og
forretningsfører.
For begge typer af bofællesskaber gælder, at nærtstående (børn, ægtefælle,
søskende, forældre og/eller samlevende) kan indgå i bofællesskabet, uanset at
disse ikke opfylder de nævnte kriterier.
Generelt forudsætter forslaget for begge typer bofællesskaber, at den til
boligerne nødvendige service varetages af kommunen efter regler herom i
bistandsloven m.v. Husleje og service holdes derved økonomisk adskilt.
Der vurderes endvidere at være behov for en vejledningsindsats til
bofællesskabsinteresserede.
Hvis de foreslåede ændringer gennemføres, vurderes de af forslaget
omfattede bofællesskaber at kunne blive et værdifuldt supplement til boliger
på det sædvanlige boligmarked og et hensigtsmæssigt og fleksibelt redskab,
som et led i et varieret udbud af boliger i lokalområderne.
For beboere i kollektive bofællesskaber, hvor den enkelte boenhed er uden
eget køkken, vil der efter gældende boligstøttelovgivning kun kunne opnås en
mindre boligstøtteandel, idet udmåling af støtte indebærer, at samtlige
beboere i et bofællesskab vil blive betragtet som een samlet husstand med
deraf følgende een samlet husstandsindkomst. I store boliger vil
boligudgiften typisk overstige maksimum for den støtteberettigede
boligudgift, og støttens størrelse vil kunne blive begrænset af gældende
regler for arealnormsreduktion. For boligsikringsmodtagere gælder endvidere
den begrænsning, at boligsikring til husstande uden børn er begrænset til 15
pct. af boligudgiften.
Lov om individuel boligstøtte foreslås ændret, således at der kan
ydes boligstøtte i form af løbende boligstøtte (boligsikring eller
boligydelse) til den efter forslaget berettigede personkreds enten i særlige
kollektive bofællesskaber eller i 55+-bofællesskaber, jf. forslagets § 1, nr.
8, og bemærkninger hertil.
Det foreslås videre, at nærtstående til personer indenfor den berettigede
personkreds, der bebor et kollektivt bofællesskab, i støttemæssig henseende
skal kunne indgå på lige fod med øvrige beboere i bofællesskabet. For så vidt
angår børn foreslås dog af praktiske administrative grunde, at børn i
boligstøttelovens forstand (under 23 år) ikke medregnes som selvstændige
støtteberettigede personer i et bofællesskab, men beregnes indkomstmæssigt
efter de i loven gældende regler for husstande med børn.
Kollektive bofællesskaber foreslås afgrænset således, at
kommunalbestyrelsen kun kan yde boligstøtte efter de særlige regler, hvis
mindst 3 af fællesskabets beboere opfylder de egentlige betingelser for at bo
i bofælleskabet. Endvidere foreslås, at kollektive bofællesskaber skal
indeholde mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.
Det foreslås, at »husstandsindkomsten« til brug for beregning af
boligstøtte defineres som den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers)
indkomst, opgjort efter de i boligstøtteloven almindelige gældende regler,
jf. forslagets § 1, nr. 6, og bemærkninger hertil.
Det foreslås, at kravet om selvstændig køkkenadgang ophæves, og at
boligstøtte for deltagere i kollektive bofællesskaber beregnes på
individniveau, fremfor som det i øvrigt er gældende i boligstøttelovgivningen
på husstandsniveau, suppleret med særlige grænser for maksima på individbasis
for den støtteberettigede boligudgift, boligstøtte og arealnorm. Endvidere
foreslås den gældende bestemmelse om, at boligsikring (til ikke -
pensionister) højst kan udgøre 15 pct. af boligudgiften, ikke at skulle gælde
for beboere i kollektive bofællesskaber. Der henvises til forslagets § 1, nr.
8, og bemærkninger hertil.
Det foreslås, at der gives kommunerne og amtskommunerne hjemmel til at
tilvejebringe boliger til udlejning til deltagere i bofællesskaber med
særlige sociale behov.
Der foreslås endvidere hjemmel til, at kommunerne og amtskommunerne som
udlejere af kollektive bofællesskaber i privat og almennyttigt byggeri, kan
dække eventuelle huslejetab fra det tidspunkt en bolig er til rådighed, og
indtil videreudlejning sker, samt dække eventuelle lejetab fra
fraflytningstidspunktet for en bofællesskabsdeltager, og indtil en ny beboer
anvises. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8, og bemærkninger hertil.
Det foreslås, at området for den frivillige mellemkommunale
refusionsordning, jf. lovens § 76, udvides til at omfatte tilfælde, hvor
personer med særlige sociale behov anvises en bolig i et bofællesskab i en
anden kommune. Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet til at omfatte
tilfælde, hvor der sker kommunal anvisning af en ældreegnet almennyttig bolig
i medfør af lov om boligbyggeri, samt en ældreegnet byfornyet bolig i medfør
af lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelsen forudsættes
koordineret med sociallovgivningen, jf. forslagets § 1, nr. 26, og
bemærkninger hertil.
Endelig foreslås en udvidelse af kap. 10 om beboerindskudslån, således at
der kan ydes lån til betaling af beboerindskud til personer i kollektive
bofællesskaber i nyere almennyttigt boligbyggeri og forsøgsboliger
finansieret efter boligbyggerilovens kap. 12 a. Der henvises til forslagets §
1, nr. 17, 20-22 og bemærkninger hertil.
Der vil efter forslaget ikke kunne ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
herunder plejehjem, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning,
der har medført, at boligerne i en tidligere institution er blevet væsentligt
bedre egnede til at etablere bofællesskaber for den omfattede personkreds.
Forslaget indeholder desuden forslag til enkelte ændringer af lov om
individuel boligstøtte i konsekvens af ændringer i anden lovgivning samt
forslag til enkelte ændringer af redaktionel, præciserende karakter.
Som følge af gennemførte ændringer i lov om social bistand foreslås
boligstøttelovens § 8, stk. 8, ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 6, og
bemærkninger hertil.
Der foreslås en redaktionel korrektion af to bestemmelser om
beboerindskudslån, således at det fastslås, at bestemmelserne svarer til
tidligere gældende boligstøttelovgivning, jf. forslagets § 1, nr. 19 og 23,
og bemærkninger hertil.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 18, vedr. lovens § 54 er en
konsekvensændring af den ændring af ældreboligloven, der skete ved lov nr.
206 af 28. april 1993.
I lov om byfornyelse og boligforbedring foreslås de gældende
regler, hvorefter der kan fastsættes normer for indretning af boliger til
ældre og personer med handicap, udvidet til også at omfatte andre personer
med særlige sociale behov, jf. forslagets § 2 og bemærkninger hertil.
For at understøtte forslaget vil det være nødvendigt i de særlige
tilfælde, der er tale om, i beskedent omfang at begrænse de rettigheder, som
loven i dag giver tidligere beboere. Begrænsningen følger nøje det allerede
eksisterende regelsæt, der gælder for ældre og personer med handicap.
Ligeledes for at understøtte forslaget åbnes der mulighed for, at
kommunalbestyrelsen eller et amtsråd kan indgå som andelsbolighaver i de
tilfælde, hvor kommunen i forbindelse med gennemførelsen af en
byfornyelsesbeslutning råder over en ejendom til ombygning.
De tidligere beboeres rettigheder er således med forslaget fastholdt i
videst muligt omfang.
Lov om boligbyggeri foreslås ændret, således at boliger kan
udlejes af et almennyttigt selskab til en kommune eller en amtskommune med
henblik på etablering af særlige bofællesskaber, idet det forudsættes, at
disse udlejes uden for ventelistesystemet, jf. forslagets § 3 og bemærkninger
hertil.
Herudover foreslås der givet mulighed for, at boligselskaberne kan udleje
direkte til de særlige bofællesskaber, ligeledes uden for ventelistesystemet.
Det forudsættes, at udlejningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som
ligeledes stiller garanti over for selskabet for udgifterne til lejlighedens
istandsættelse ved fraflytning, således som det er tilfældet, når
almennyttige boliger i øvrigt stilles til rådighed til kommunalbestyrelsen
til løsning af boligsociale problemer.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at private organisationer kan
etablere særlige bofællesskaber og 55+-bofællesskaber med offentlig støtte.
Etableringen kan ske ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende bygninger.
Ordningen etableres som et 3-årigt forsøg inden for en ramme på 500
boenheder om året (boliger for 500 personer) for perioden 1994-1996.
Forsøgsordningen foreslås tilvejebragt ved at indføje et nyt kapitel i
boligbyggeriloven. Det skal imidlertid understreges, at der er en nøje
sammenhæng mellem det foreslåede nye kapitel og de foreslåede ændringer i
boligstøttereglerne.
Det er således de samme persongrupper, der kan komme i betragtning til
bofællesskaberne, ligesom det er de samme typer organisationer, der kan tage
initiativet til opførelsen. Hvis andre end den berettigede personkreds
flytter ind i byggeriet, bortfalder statsstøtten, svarende til at man ikke
vil kunne opnå individuel boligstøtte efter de gunstige regler om særlige
bofællesskaber og 55+-bofællesskaber. Ligeledes forudsættes det for de
bofællesskaber, der foreslås tilvejebragt efter det nye kapitel, at den til
boligerne nødvendige service varetages af kommunalbestyrelsen efter regler
herom i bistandsloven.
Efter forslaget vil der med statsstøtte kunne tilvejebringes to typer af
bofællesskaber - særlige kollektive bofællesskaber for personer, der har et
socialt betinget behov for at bo i kollektiv, og kollektive bofællesskaber
for personer, der er fyldt 55 år. De to typer kan ikke blandes.
En forudsætning for støtte vil være, at der er oprettet en selvejende
institution, der er juridisk og økonomisk ansvarlig for
bofællesskabets/bofællesskabsbebyggelsens forhold, såvel under opførelsen som
under driften. For hvert nyt byggeri skal der dannes en ny selvejende
institution, så uafhængigheden sikres.
Ved 55+-bofællesskaberne stiftes den selvejende institution af mindst 3
personer, der er fyldt 55 år. Målgruppen for bofællesskaberne er alle
personer, der er fyldt 55 år.
Ved de særlige bofællesskaber kan den selvejende institution stiftes af en
privat organisation eller et almennyttigt boligselskab.
For begge typer bofællesskaber gælder, at organisationen eller
boligselskabet selv må fremskaffe egenkapitalen, men såfremt
kommunalbestyrelsen ønsker det, kan den dog indskyde halvdelen af denne
egenkapital som en grundkapital, der er rente- og afdragsfri i højst 50 år.
For de særlige bofælleskaber skal egenkapitalen udgøre 7 pct. af
anskaffelsessummen, mens der for 55+-bofællesskaberne kræves en egenkapital
på 18 pct.
Det foreslås, at også amtskommunnen kan indskyde en grundkapital svarende
til halvdelen af egenkapitalen ved etablering af de særlige bofællesskaber.
Det forudsættes, at almennyttige boligselskaber, som ønsker at benytte sig
af ordningen, indskyder en del af deres såkaldte frie midler eller midler fra
selskabets byggefond. Efter den 1. juli 1994 vil almennyttige boligselskaber
under visse omstændigheder kunne indskyde midler fra arbejdskapitalen eller
dispositionsfonden i grundkapital.
De private organisationer, der tænkes på, forudsættes at have et socialt,
humanitært, almennyttigt formål.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke indskyder en grundkapital, bliver kommunen
ikke involveret økonomisk i byggeforetagendet, men kommunalbestyrelsen skal
under alle omstændigheder foretage støttesagsbehandlingen og føre tilsyn med
byggeriet under opførelse og drift.
Byggeriet finansieres med den nævnte egenkapital/grundkapital på 7 pct.
for de særlige bofællesskaber og 18 pct. for 55+-bofælleskaberne, 2 pct.
beboerindskud, og for den resterende del (hhv. 91 pct. og 80 pct.) af
anskaffelsessummens vedkommende med indeksregulerede realkreditlån.
Der ydes en statslig ydelsesstøtte til nedsættelse af låntagers betaling
af ydelser på indekslånet. Ydelsesstøtten beregnes som svarende til
subsidieringsgraden på en almennyttig bolig. Der ydes garanti i intervallet
65-80 pct. af den godkendte anskaffelsessum.
Statens rolle vedrører i øvrigt kvotefordeling og vurdering af
forsøgselementet.
Statsstøtten bortfalder, hvis den selvejende institution afhænder
ejendommen eller anvender den til andre formål.
Der fastsættes et rammebeløb for anskaffelsesudgifter til byggerierne
svarende til rammebeløbet pr. m2 for almennyttigt byggeri. Som ved
ældreboligbyggeri vil der være mulighed for et elevatortillæg.
For at holde udgifterne på det lavest mulige niveau foreslås et maksimum
for bruttoetagearealet på 40 m2 pr. boenhed, dvs. pr. person, der tilhører
den berettigede personkreds. Arealet kan dog forhøjes til 50 m2, når
boenheden indrettes til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede.
Lejefastsættelsen sker som ved andet offentligt støttet byggeri efter
princippet om balanceleje.
Da der er tale om en helt ny støttet boligtype, er det nødvendigt at
tilvejebringe et særligt lovgrundlag med bestemmelser om støtte og drift.
Disse foreslås placeret i et nyt kapitel 12 a i boligbyggeriloven. Der vil
herudover være mulighed for, at boligministeriet kan fastsætte nærmere regler
for bofællesskabernes organisering, opførelse og drift.
Endelig foreslås realkreditloven ændret som en konsekvens af det i
§ 3, nr. 5, foreslåede nye kapitel 12 a om kollektive bofællesskaber.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Særlige bofællesskaber
I kapitel 5 i den ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber
er opstillet et regneeksempel, som under nærmere angivne forudsætninger viser
de skønnede merudgifter og mindreudgifter for det offentlige ved etablering
af kollektive bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.
Det skal understreges, at skønnet er helt afhængigt af de valgte
forudsætninger og er behæftet med overordentlig stor usikkerhed.
Der er forudsat, at det typiske bofællesskab vil bestå af 4 beboere, der
bor i en lejlighed på ca. 130 m2 med en årlig husleje på 60.000 kr., og at
hver beboer betaler 15.000 kr. i årlig husleje.
Efter de gældende bestemmelser vil boligstøtten blive beregnet på basis af
en husleje på 48.500 kr. (max. for støtteberettiget husleje) og den samlede
indkomst for bofællesskabets medlemmer. Med en pensionsindtægt på 60.000 kr.
for hver af beboerne (samlet husstandsindkomst 240.000 kr.) vil der kunne
ydes boligydelse med 8.844 kr. årligt. Efter forslaget vil hver af beboerne
få boligydelsen beregnet på basis af en husleje på 15.000 kr. og en indtægt
på 60.000 kr. Boligydelsen vil her udgøre 7.500 kr. årligt for hver af
beboerne, eller i alt 30.000 kr. årligt.
Etablering af bofællesskaber vil medføre merudgifter til boligstøtte til
beboere, der ellers ville bo på institution, på et lejet værelse eller være
uden selvstændig bolig. Til gengæld vil der i en række tilfælde kunne opnås
betydelige besparelser til individuel boligstøtte til beboere, som ellers
ville bo i en individuel bolig med en relativ høj husleje.
Med udgangspunkt i arbejdsgruppens regneeksempel kan der opstilles
nedenstående skøn vedrørende ændringer af det offentliges udgifter til
individuel boligstøtte og kontanthjælp. Skønnet vedrører 1.000 beboere, der
forudsættes fordelt på følgende persongrupper:
Hjemløse......................... 350 beboere
Personer med psykiske lidelser... 350 beboere
Senil demente.................... 100 beboere
Ældre og personer med handicap
i øvrigt......................... 100 beboere
Flygtninge i integrationsfasen... 100 beboere
Som alternativ boligform er forudsat, at 550 personer ud af de 1.000 i
stedet bor i egen bolig (lejlighed eller værelse), 230 bor i en institution,
mens 220 har anden boligform (herunder flygtninge). Den gennemsnitlige
boligudgift i egen bolig forudsættes at udgøre 23.000 kr. årligt.
Den samlede årlige udgift til individuel boligstøtte til de 1.000 beboere
i kollektive bofællesskaber kan med de i regneeksemplet anførte
forudsætninger opgøres til 4,9 mill. kr. mod 4,4 mill. kr. i den alternative
boligform. Merudgiften pr. år til individuel boligstøtte udgør således 0,5
mill. kr.
Når merudgifterne til boligstøtte til beboere i nye kollektive
bofællesskaber skønnes at være så beskedne, skyldes det især, at
boligudgiften pr. beboer i et bofællesskab typisk vil være lavere end i en
individuel bolig.
Det skønnes endvidere, at udgifterne til kontanthjælp i form af
boligtillæg til ikke-pensionister vil falde fra 4,2 mill. kr. pr. år til 3,6
mill. kr. Der skønnes således mindreudgifter på 0,6 mill. kr. til
kontanthjælp for 1.000 beboere, som flytter i et kollektivt bofællesskab.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de foreslåede ændringer vil give
anledning til oprettelse af kollektive bofællesskaber for 1.000 beboere i
1994 voksende til 4.000 beboere i 1997.
Endvidere medfører forslaget en ændring af byrdefordelingen mellem stat,
amter og kommuner for eksisterende kollektive bofællesskaber, som er oprettet
efter § 68 i bistandsloven. Efter forslaget vil der kunne ydes boligydelse
til formentlig omkring 3.100 beboere i eksisterende § 68-bofællesskaber, der
er indrettet som kollektive bofællesskaber. Udgifterne til boligydelse
skønnes på årsbasis til 14 mill. kr. Den forøgede betalingsevne forudsættes
neutraliseret af en øget brugerbetaling for pleje samt i mindre omfang ved en
reduktion i personlige tillæg. Det beløb, som beboerne vil have til rådighed
til personlige fornødenheder, skønnes således ikke ændret. Besparelserne for
de eksisterende § 68-bofællesskaber sker på Socialministeriets område.
Med udgangspunkt i ovenstående rapport og de regneeksempler, der er
foretaget i rapporten, er der skønnet over de offentlige merudgifter i
forbindelse med lovforslaget. Det har været nødvendigt at foretage visse
korrektioner, således at merudgifterne svarer til det aktuelle lovforslag.
I nedenstående oversigt er vist de skønnede ændringer i de samlede
offentlige udgifter til boligstøtte, kontanthjælp i form af boligtillæg samt
øget beboerbetaling i eksisterende § 68-bofællesskaber.
-------------------------------------------
(mill. kr.) 1994 1995 1996 1997
Boligydelse.......... 15 16 18 19
Boligsikring......... 1 2 2 2
Kontanthjælp......... -1 -1 -2 -2
-------------------------------------------
Besparelser vedr. eksisterende § 68-bofællesskaber -14 -14 -14 -14
I alt 1 3 4 5
Udover de direkte virkninger af forslaget er der i arbejdsgruppens rapport
omtalt visse indirekte virkninger. Arbejdsgruppens analyse tyder på, at den
samlede indirekte virkning vil være offentlige besparelser. Det vil dog
afhænge af beslutninger i den enkelte kommune og amtskommune, om en øget
satsning på kollektive bofællesskaber vil medføre en reduktion i udgifterne
eller en reduktion i eventuelle ventelister.
Det må formodes, at der ved gennemførelse af forslaget vil kunne opnås
væsentlige besparelser vedrørende især udgifter til plejehjem og
forsorgshjem, som dog delvis vil blive modgået af merudgifter til
hjemmehjælp, hjemmesygepleje og andre sociale og sundhedsmæssige
støtteforanstaltninger til bofællesskabets beboere.
55+-bofællesskaber
Forslaget vil indebære to effekter. For det første er der et mindre antal
nuværende husstande med 3 eller flere personer over 55 år, der umiddelbart
vil opfylde forslagets betingelser for at opnå den nye og højere boligstøtte
til bofællesskaber. Ifølge lovmodellen er der i dag knap 2.500 husstande -
hovedsagelig ejere - der består af 3 eller flere personer over 55 år. Kun
knap 200 af disse husstande modtager boligstøtte. For denne gruppe vil der
umiddelbart komme merudgifter til boligstøtte. Det skønnes med betydelig
usikkerhed, at den årlige boligstøtte til disse husstande vil stige med i
størrelsesordenen 2 mill. kr.
For det andet må det ventes, at lovforslaget vil motivere en række
personer over 55 år, der i dag fortrinsvis bor alene, til at flytte sammen i
bofællesskaber med 2 eller flere andre beboere. Det antages, at der næppe vil
blive dannet mere end i størrelsesordenen 1.000 nye bofællesskaber i første
omgang, dette vil svare til ca. 4.000 beboere. Eventuelt vil der blive tale
om en vis forøgelse i bestanden i de følgende år.
Isoleret betragtet vil boligstøtteudgifterne til nydannede
55+-bofællesskaber givetvis blive lavere end den samlede hidtidige
boligstøtte til fællesskabsbeboere.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af de nyoprettede
55+-bofællesskaber må imidlertid beregnes udfra en totalbetragtning, hvor der
også tages hensyn til den boligstøtte, der alternativt var blevet udbetalt
til de involverede boliger. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at
dannelsen af nye bofællesskaber efter en sådan totalbetragtning vil være
nogenlunde udgiftsneutral mht. boligstøtten.
Beboerindskudslån
Det foreslås endvidere i lovforslaget, at beboere i bofællesskaber skal
have samme mulighed for at få beboerindskudslån som beboere i andre boformer.
Der skønnes at ville ske en udvidelse af antallet, der vil kunne få
beboerindskudslån svarende til omkring 75 pct. af beboerne i nyopførte
bofællesskaber og omkring 25 pct. af beboerne i andre bofællesskaber. I 1994
forudsættes antallet af nye beboere i bofællesskaber til ca. 5.000. I
1995-1997 forudsættes den årlige tilvækst af nye beboere i bofællesskaber til
ca. 2.000. Beboerindskuddet i de nyoprettede kollektive bofællesskaber er sat
til ca. 7.700 kr. pr. boenhed. I de øvrige bofællesskaber, der kan få
beboerindskudslån, er indskuddet sat til ca. 4.000 kr. pr. beboer.
Merudgiften til beboerindskudslån skønnes dermed til 7 mill. kr. i 1994, 4
mill. kr. i hvert af årene 1995 og 1996 samt 2 mill. kr. i 1997.
Nyopførte kollektive bofællesskaber efter forsøgsordningen
I lovforslaget iværksættes en forsøgsordning i årene 1994-1996, hvor der
gives mulighed for nyopførelse af i alt 1.500 kollektive boenheder. Disse
nyopførte kollektive boenheder vil blive benyttet af de ovenstående
bofællesskaber for særlige grupper og 55+-bofællesskaberne. De nyopførte
kollektive bofællesskaber bidrager således til dækning af det ovennævnte skøn
over behovet for bofællesskaber.
Finansieringen af nyopførte kollektive bofællesskaber afhænger af, hvilken
gruppe bofællesskabet er beregnet for. Anskaffelsessummen for særlige
bofællesskaber finansieres på følgende måde:
Indekslån (IS35)....... 91 pct.
Egenkapital............ 7 pct.
Beboerindskud.......... 2 pct.
Anskaffelsessummen for 55+-bofællesskaber finansieres således:
Indekslån (IS35) 80 pct.
Egenkapital 18 pct.
Beboerindskud 2 pct.
Der benyttes således samme type indekslån som til andet støttet
boligbyggeri.
Kommunen kan for begge bofælleskabstyper, og amtskommunen kan for særlige
bofællesskaber vælge at yde grundkapital, svarende til halvdelen af
egenkapitalen, dvs. henholdsvis 3,5 pct. og 9 pct. af anskaffelsessummen.
Grundkapitalen ydes som et lån, der er rentefrit i hele løbetiden og
afdragsfrit indtil 50 år efter bofællesskabets ibrugtagelse.
Der ydes statslig ydelsesstøtte til den del af ydelsen på indekslånet, der
ikke dækkes af den andel heraf, beboerne skal betale via huslejen.
Beboerbetalingen pr. halvårlig termin fastsættes til 1,978 pct. af den
indeksregulerede hovedstol for særlige bofællesskaber og 2,250 pct. for
55+-bofællesskaber. Hermed bliver beboerbetalingen pr. investeret krone den
samme som i almennyttigt byggeri.
Det forudsættes, at den samlede kvote på 1.500 boenheder fordeles med 1/3
i hvert af årene 1994, 1995 og 1996.
Bofællesskabsprojekter, hvor kommunerne yder grundkapital, svarende til
halvdelen af egenkapitalen, forudsættes at omfatte i alt 750 boenheder, der
ligeledes forudsættes fordelt med 1/3 i hvert af de tre år, og som
forudsættes fordelt ligeligt mellem de to bofællesskabstyper.
Bofællesskabsprojekter for særlige grupper, hvor amterne yder
grundkapital, svarende til halvdelen af egenkapitalen, forudsættes at omfatte
i alt 150 boenheder, der forudsættes fordelt med 1/3 i hvert af de tre år.
Som gældende for andet støttet boligbyggeri må anskaffelsesudgifterne ikke
overstige et fastsat rammebeløb. Rammebeløbet for bofællesskaber vil udgøre
det samme beløb pr. m2 som for almennyttigt byggeri. Dog kan der som ved
etablering af ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap ydes et tillæg til rammebeløbet ved installation af elevator.
Tillægget ydes således som et beløb pr. etage, som elevatoren betjener.
Elevatoren skal betjene mindst 2 bofællesskaber pr. etage.
Den gennemsnitlige anskaffelsessum pr. boenhed er derfor beregnet med
udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for en almennyttig bolig,
der er benyttet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslag for
1994. Det forudsættes, at gennemsnitsstørrelsen pr. boenhed bliver knap 40
m2, og at der i enkelte tilfælde installeres elevator. På denne baggrund kan
den gennemsnitlige anskaffelsessum pr. boenhed skønnes at ville udgøre
385.000 kr. (1994-priser).
Det antages således, at hovedparten af bofællesskaberne etableres som
tæt/lavt byggeri, og at den gennemsnitlige anskaffelsessum ikke påvirkes af,
om de etableres ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme.
Oversigt over offentlige udgifter til nyopførte bofællesskaber i årene
1994-1997 (1994-priser. Mill. kr.)
---------------------------------
1994 1995 1996 1997
Staten....... 0 1 4 8
Kommunerne... 6 6 6 0
Amterne...... 1 1 1 0
---------------------------------
I alt........ 7 8 11 8
---------------------------------
I 1994 består udgifterne dels af kommunal grundkapital på halvdelen af
egenkapitalen til 250 boenheder (1/3 af 750), fordelt på 125 boenheder i hver
af de to bofællesskabstyper, og dels af amtskommunal grundkapital til 50
boenheder for særlige grupper (1/3 af 150). Først fra 1995, hvor de første
indekslån forudsættes optaget, får staten udgifter til ydelsesstøtte. Mens
kommunernes udgifter falder bort i 1997, vil statens udgifter vokse frem til
1999, hvorefter de ved den forudsatte inflation langsomt vil aftage.
Udgifterne til grundkapital på ca. 7 mill. kr. om året i årene 1994-1996
neutraliseres ved at reducere det såkaldte omdrejningspunkt for støttet
byggeri tilsvarende, jævnfør lovforslaget vedr. decentralisering af det
støttede byggeri.
Ud over de ovenanførte udgifter vil der blive tale om udgifter for staten
på indtil 1 mill. kr. til evaluering af forsøgsordningen.
Der påregnes ikke udgifter som følge af, at statsgarantien for den del af
indekslånet, der ligger ud over 65 pct. af anskaffelsessummen, udløses.
Samlet effekt
Alt i alt kan det konkluderes, at merudgifterne tilde særlige
bofællesskaber bliver ca. 1 mill. kr. Merudgifterne til 55+-bofællesskaberne
vil være ca. 2 mill. kr. til allerede eksisterende bofællesskaber, og de
nyoprettede 55+-bofællesskaber vil være nogenlunde udgiftsneutrale.
Merudgifterne til beboerindskudslån vil være ca. 7 mill. kr. i 1994, og
merudgifterne til kollektive bofællesskaber efter forsøgsordningen vil
ligeledes være ca. 7 mill. kr.
I nedenstående oversigt ses de samlede merudgifter af forslaget. Skønnet
er som nævnt behæftet med betydelig usikkerhed.
Oversigt over de samlede merudgifter af lovforslaget
--------------------------------------
(mill. kr.) 1994 1995 1996 1997
--------------------------------------
Boligydelse...... 16 17 19 20
- stat........... 12 13 14 15
- kommuner....... 4 4 5 5
Boligsikring..... 2 3 3 3
- stat........... 1 1 1 1
- kommuner....... 1 2 2 2
Beboerindskudslån 7 4 4 2
- stat........... 5 3 3 1
- kommuner....... 2 1 1 1
Grundkapital og
ydelsesstøtte.... 7 8 11 8
- stat........... 0 1 4 8
- amter.......... 1 1 1 0
- kommuner....... 6 6 6 0
Samlet merudgift
på
Boligministeriets
område........... 32 32 37 33
- stat........... 18 18 22 25
- amt............ 1 1 1 0
- kommuner....... 13 13 14 8
Mindreudgifter på
Socialministeriets
område........... -15 -15 -16 -16
- stat........... -2 -2 -3 -3
- amter.......... -6 -6 -6 -6
- kommuner....... -7 -7 -7 -7
Samlede merudgifter,
det offentlige
i alt............ 17 17 21 17
- stat........... 16 16 19 22
- amter.......... -5 -5 -5 -6
- kommuner....... 6 6 7 1
--------------------------------------
Administrative konsekvenser
Forslaget forventes at medføre et vist administrativt merarbejde i
kommunerne.
For de bofællesskaber, der etableres som led i forsøgsordningen, består
kommunernes merarbejde i behandling af ansøgninger om offentlig støtte til
byggeriet og i at føre tilsyn med driften.
For staten medfører forsøgsordningen et begrænset merarbejde til
regelfastsættelse, kvoteadministration og evaluering af forsøgsordningen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at både ejere og andelshavere i private
andelsboligforeninger skal kunne få boligstøtte (boligsikring eller
boligydelse), hvis de er mindst 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab,
medens boligstøtte til andre end lejere hidtil alene er ydet til
pensionister. Det er derfor nødvendigt at indføje en bestemmelse herom under
lovens almindelige betingelser i kapitel 1.
Til nr. 2
Efter den gældende § 3, stk. 1, fremgår det, at boligstøtte til lejere,
der ikke er pensionister, kaldes boligsikring. Som anført under nr. 1
foreslås gruppen af boligsikringsmodtagere udvidet til at omfatte visse ejere
og andelshavere (personer der er mindst 55 år og bor i kollektive
bofællesskaber og ikke er pensionister).
Til nr. 3
Efter den gældende § 4, stk. 3, kan en pensionist, der optager lån efter
lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven,
ikke samtidig modtage boligstøtte. Det foreslås, at den nye gruppe af ejere,
der efter nærværende forslag får krav på boligstøtte, heller ikke skal kunne
lade ejendomsskatter indefryse samtidig med, at de får boligstøtte. Den
foreslåede ændrede affattelse indebærer, at ingen i et kollektivt
bofællesskab etableret i en ejerbolig - det vil sige heller ikke eventuelle
ikke-ejere - vil kunne få boligsstøtte, hvis ejeren optager lån efter lov om
lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven.
Til nr. 4 og 7
Efter den gældende boligstøttelovs §§ 5 og 9 er det en basisbetingelse for
at opnå ret til boligstøtte, at ansøgeren bebor en beboelseslejlighed, det
vil sige en bolig med eget køkken. Som en undtagelse kan der ydes boligstøtte
til boliger uden selvstændigt køkken etableret efter § 4 i lov om boliger for
ældre og personer med handicap. En af hindringerne for, at en
bofællesskabsdeltager kan få boligstøtte, er netop dette krav om eget køkken.
Det foreslås derfor, at dette basiskrav fraviges for deltagere i kollektive
bofællesskaber.
Den foreslåede formulering af § 5, nr. 2, indebærer at en
bofællesskabsbolig - ligesom de øvrige boliger, der ydes boligstøtte til -
skal anvendes til helårsbeboelse.
Til nr. 5
§ 8, stk. 1, om opgørelse af husstandsindkomsten foreslås ændret som følge
af ændringer i bistandslovens § 49 b.
Efter § 8, stk. 1, indgår bl.a. ydelser uden tilbagebetalingspligt efter
bistandslovens kapitel 9 og ydelser efter denne lovs § 49 b, stk. 2, i
husstandsindkomsten. Da ydelserne efter § 49 b, stk. 2, fra den 1. april 1993
er placeret i bistandslovens § 49 b, stk. 5, er det nødvendigt i
boligstøttelovens § 8, stk. 1, at indføje en henvisning til bistandslovens §
49 b, stk. 5.
Endvidere er der i bistandsloven med virkning fra den 1. juli 1992 blevet
indført et udligningstillæg, der kan udbetales til personer, som modtager
ungdomsydelse. Dette udligningstillæg var indtil den 1. april 1993 en
skattefri ydelse uden personfradragsreducerende virkning. Fra den 1. april
1993 blev bestemmelsen om udligningstillægget placeret i bistandslovens § 49
b, stk. 2, og tillægget blev samtidig omlagt til en skattefri ydelse med
reduktion af personfradraget.
Det skønnes rimeligt, at dette udligningstillæg - på lige fod med de
øvrige personfradragsreducerende ydelser efter bistandsloven - indgår i
husstandsindkomsten efter boligstøtteloven, og derfor foreslås det at
bibeholde henvisningen til bistandslovens § 49 b, stk. 2.
Til nr. 6
Som nævnt under bemærkningerne til nr. 5 indgår ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9 i den husstandsindkomst,
der lægges til grund ved boligstøtteregningen. Efter § 8, stk. 8, kan der ved
opgørelsen af husstandsindkomsten ses bort fra den hjælp, der vedrører faste
udgifter og enkeltudgifter til flygtninge omfattet af boligstøttelovens
kapitel 11. Da sådanne ydelser efter en ændring af bistandsloven nu ydes
efter denne lovs kapitel 11, følger det allerede af boligstøttelovens § 8,
stk. 1, at ydelserne ikke indgår i husstandsindkomsten ved
boligstøtteberegningen. § 8, stk. 8, er herefter overflødig. Den eksisterende
bestemmelse foreslås derfor ophævet.
Som ny § 8, stk. 8, foreslås en bestemmelse om opgørelse af
husstandsindkomsten for beboere i kollektive bofællesskaber.
Efter den gældende boligstøttelov foretages beregningen af boligstøtte på
grundlag af summen af de enkelte husstandsmedlemmers indkomst - det vil sige
husstandsindkomsten omfatter både ansøgerens og eventuelle
husstandsmedlemmers indkomst.
For personer omfattet af forslagets kapitel 4 a (om boligstøtte til
deltagere i kollektive bofællesskaber) foreslås, at støtten ydes på grundlag
af den enkelte bofællesskabsdeltagers indkomst. Husstandsindkomsten for
bofællesskabsdeltagere defineres som den enkelte ansøgers
(bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter de almindelige regler i § 8,
stk. 1-7. Dette indkomstbegreb foreslås at skulle gælde alle deltagerne
(bortset fra børn, jf. nr. 8) i et bofællesskab, hvad enten der er tale om en
anvist person med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, en
person på 55 år eller derover eller en nærtstående person.
Hvis en bofællesskabsdeltager bor sammen med sit barn, foreslås det dog at
opgøre husstandsindkomsten som en samlet husstandsindkomst for
bofællesskabsdeltageren og barnet. Hvis begge forældre bor i bofællesskabet,
kan forældrene vælge, til hvilken af forældrenes indkomst et barn skal
medregnes.
Til nr. 8
Da forslaget om boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber på
flere måder bryder grundlæggende med de almindelige principper i
boligstøtteloven, findes det hensigtsmæssigt at samle de nødvendige særregler
i et kapitel for sig - kapitel 4 a om boligstøtte til deltagere i kollektive
bofællesskaber.
Herudover vil boligstøtte til bofællesskabsdeltagere som anden
boligstøtte, der ydes efter boligstøtteloven, være omfattet af lovens
almindelige bestemmelser om ansøgning, omberegning, klage m.v.
Ad § 24 a
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er formålet med nærværende
forslag at fjerne hindringer i boliglovgivningen for at stimulere en boform,
der er baseret på bofællesskabstanken. Lovforslaget omfatter som ligeledes
anført i de almindelige bemærkninger 2 typer af kollektive bofællesskaber,
nemlig de særlige bofællesskaber for personer med særlige sociale
behov og 55+-bofællesskaber for personer på 55 år og derover. I begge
typer bofællesskab kan der tillige bo nære pårørende.
Det foreslås således, at følgende personer skal være omfattet af de
foreslåede særlige regler om boligstøtte:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt
bofællesskab, og som af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt
boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri eller en privat organisation,
anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.
2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der
samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3) Personer, der er fyldt 55 år, og bor i et kollektivt bofællesskab.
4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor
i et kollektivt bofællesskab.
De særlige bofællesskaber kan oprettes i almennyttige boliger,
ungdomsboliger samt privat og offentligt ejede, herunder byfornyede
udlejningsboliger, og initiativ til oprettelse af sådanne bofællesskaber kan
tages af en kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab eller en
privat organisation. Kommunen, amtskommunen, amtsselskabet eller
organisationen vil kunne fungere som forretningsfører for bofællesskabet.
Forretningsføreren kan enten eje boligen, hvori bofællesskabet oprettes,
således at forretningsføreren står som udlejer og beboerne som lejere, eller
forretningsføreren kan være lejer og derved over for beboerne fungere som
fremlejer, hvorved beboerne i bofællesskabet får status som fremlejetagere. I
det almennyttige byggeri kan dog alene en kommune, en amtskommune eller et
almennyttigt boligselskab/forretningsførerselskab være forretningsfører. Det
indebærer, at udlejning fra boligselskabet til kommunen sker uden for
ventelistesystemet, og at der ses bort fra den gældende fortrinsret til store
lejligheder for børnefamilier.
Det er en forudsætning for at få en bolig i et særligt bofællesskab, at
man anvises hertil af en kommune, en amtskommune, et almennyttigt
selskab eller en privat organisation, og det forudsættes, at anvisningen sker
i samarbejde med beboerne. Alle typer af private organisationer, herunder
selskaber, fonde og foreninger, kan efter forslaget etablere bofællesskaber
og foretage anvisning hertil, men det vil formentlig først og fremmest være
foreninger med almennyttigt formål, f.eks. kirkelige organisationer og
sygdomsbekæmpende foreninger, der vil være interesseret i de muligheder, de
foreslåede regler indebærer. Hvis en sådan organisation skønner, at en person
har et særligt behov for at bo i bofællesskab, kan organisationen anvise den
pågældende person til et bofællesskab med den virkning, at den pågældende som
udgangspunkt er berettiget til boligstøtte.
Ved en boligstøtteansøgning må kommunen som udgangspunkt lægge den
anvisendes vurdering af det sociale behov til grund. Det er dog kommunen, der
endeligt afgør, om betingelserne for at få boligstøtte efter de særlige
regler er opfyldt. En kommune vil således kunne afvise at yde boligstøtte,
hvis den uanset anvisning til et særligt bofælleskab ikke finder, at
boligstøtteansøgeren har et socialt betinget behov for at bo i et
bofællesskab. Hvis kommunen skønner, at denne betingelse ikke er opfyldt, og
den pågældende alligevel flytter ind i bofællesskabet/bliver boende, bevirker
det, at ingen i bofællesskabet kan få boligstøtte efter de gunstigere
bofællesskabsregler, idet en grundlæggende betingelse for at tildele
boligstøtte efter disse regler er, at alle deltagerne har et særligt behov
for at bo i bofællesskab (eller er en nærtstående person), jf. bemærkningerne
til § 24 b.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der etableres et vist samarbejde
mellem de involverede organisationer og de almennyttige selskaber på den ene
side og kommunen på den anden.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan siges at have et
særligt behov for at bo i bofællesskab. Det forudsættes imidlertid, at der er
tale om personer, der kan klare sig i eget hjem (det vil sige i
bofællesskabet) med støtte fra det sociale netværk, som bofællesskabet udgør,
sammen med de almindelige støtteforanstaltninger fra det offentlige social-
og sundhedsvæsen, f.eks. hjemmehjælp. Som eksempler på sådanne persongrupper
kan nævnes hjemløse, ældre og personer med handicap, personer med psykiske
lidelser, senil demente og flygtninge i integrationsfasen, ligesom en del
førtidspensionister formentlig vil kunne få glæde af de foreslåede ændrede
regler.
55+-bofællesskaberne kan principielt indrettes i alle boligtyper,
herunder ejerboliger og andelsboliger, og de enkelte bofællesskabsdeltagere
kan have forskellig status. Det er således muligt at oprette
55+-bofællesskaber, f.eks. hvor alle beboere er lejere, hvor alle er ejere,
eller hvor een person ejer boligen, medens de øvrige personer bor til leje.
I begge typer bofællesskaber kan der foruden de egentlige målgrupper bo
nærtstående personer til denne personkreds; ved nærtstående forstås børn,
søskende, ægtefælle, samlever og andre med en nær tilknytning til personen
med det særlige behov eller personen på mindst 55 år. Der kan således ikke
stilles krav om et slægtsskabsforhold.
Sådanne nærtstående personer vil have krav på boligstøtte efter samme
regler som de personer, de »hører sammen med«. Børn under 23 år
betragtes dog ikke som selvstændige støtteberettigede personer. Bor en
bofællesskabsdeltager sammen med et barn eller flere børn, ydes i stedet
støtte til en højere boligudgift og med et højere maksimumsbeløb, jf.
forslagets § 24 d, stk. 2 og § 24 e, stk. 3.
Endelig foreslås det præciseret, at der ikke kan udbetales boligstøtte
efter kap. 4 (om beregning af boligstøtte) eller kapitel 5 (om sanerings-,
byfornyelses- og forbedringsboligsikring) til en husstand, hvor et eller
flere husstandsmedlemmer modtager støtte efter denne bestemmelse.
Ad § 24 b
For at afgrænse størrelsen af de omhandlede kollektive bofællesskaber
foreslås, at hvert bofællesskab skal bestå af mindst 3 personer, der alle har
et særligt behov for at bo i bofællesskab, eller alle er mindst 55 år. Dog
foreslås, at der skal kunne ydes boligstøtte (efter de særlige
bofællesskabsregler) i en periode på op til 3 måneder, hvis antallet af
beboere med særligt behov for at bo i bofællesskab eller antallet af personer
på mindst 55 år falder til under 3 i forbindelse med fraflytning eller
dødsfald. Ved en sådan ordning undgås, at fraflytning og dødsfald kommer til
at betyde en økonomisk belastning for de resterende beboere.
Herudover foreslås, at den fælles bolig skal have mindst et beboelsesrum
mere end antallet af beboere.
Der foreslås ingen øvre grænse for størrelsen af bofællesskaberne, men en
forudsætning for at få boligstøtte efter de særlige regler for bofællesskaber
er, at alle beboerne enten tilhører den i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2,
nævnte personkreds eller den i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4, nævnte
personkreds. Hvis der således i et 55+-bofællesskab flytter en person ind,
som ikke er fyldt 55 år eller ikke er en nærtstående person til en af de
mindst 55-årige, vil ingen i bofællesskabet kunne få boligstøtte efter
bofællesskabsreglerne. I så tilfælde skal støtten beregnes efter lovens
almindelige regler - det vil sige på grundlag af summen af de enkelte
beboeres indkomst og efter de almindelige arealgrænser og maksimumsbeløb for
årlig boligudgift og årlig leje.
Endelig foreslås, at der ikke skal kunne ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
f.eks. plejehjem, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der
har medført, at boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til
bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.
Ad § 24 c
Bestemmelsen regulerer, hvordan bofællesskabets boligudgift skal gøres op
i de forskellige boligtyper, og hvilken boligudgift der skal lægges til grund
for udmålingen af støtten til hver enkelt bofællesskabsdeltager.
Hvis der er tale om en lejebolig, opgøres den samlede boligudgift ved
boligstøtteberegningen som for sædvanlige lejeboliger til andre end
bofællesskaber efter §§ 10 og 11. Tilsvarende opgøres den samlede boligudgift
efter § 16, jf. §§ 10 og 11, hvis der er tale om en privat andelsbolig. Denne
samlede boligudgift foreslås anvendt, uanset om ikke alle måtte være
medandelshavere. På samme måde opgøres boligudgiften i ejerboliger efter §
17, som for ejerboliger i øvrigt, uanset om ikke alle måtte være ejere.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunens boligstøttekontor med
hjemmel i § 41, stk. 3, kan forlange, at ejeren af en bolig, hvortil der
søges boligstøtte, oplyser den samlede boligudgift til kommunen.
Det foreslås at beregne støtten på grundlag af den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift i alle typer bofællesskaber - det
vil sige, uanset om alle er ejere, andelshavere eller lejere, og uanset om
bofællesskabet består af både ejere/andelshavere og lejere. At støtten skal
udmåles efter den faktiske boligudgift betyder, at boligstøttekontoret må
lægge beboernes indbyrdes aftale om fordelingen af den samlede boligudgift
til grund.
Dog foreslås, at lovens §§ 11 og 15 også skal finde anvendelse med hensyn
til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede
boligudgift. Kommunen får hermed mulighed for at lægge en lavere leje end den
aftalte til grund, hvis et bofællesskab f.eks. har aftalt, at en deltager
betaler en uforholdsmæssig høj leje for et lille værelse. Kommunen får
endvidere mulighed for at nedsætte den udmålte støtte og for helt at nægte
støtte, hvis f.eks. den aftalte leje overstiger halvdelen af den pågældendes
indkomst.
Ad § 24 d
På samme måde som efter de almindelige regler foreslås der grænser for,
til hvor stort et areal hver enkelt beboer skal kunne få boligstøtte.
Det foreslås at sætte grænsen til 40 m2; denne grænse ligger lidt over det
areal, der efter de gældende regler (for nye støttemodtagere) ydes støtte til
pr. person for en husstand bestående af 3 personer. Hvis boligudgiften for en
bofællesskabsdeltager overstiger den forholdsmæssige andel af den samlede
boligudgift for 40 m2, medregnes således kun m2-lejen for 40 m2.
Er en bofællesskabsdeltager stærkt bevægelseshæmmet, og er boligen (det
vil sige hele bofællesskabsboligen) egnet herfor, foreslås, at man i stedet
medregner den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2.
Som nævnt i bemærkningerne til § 24 a betragtes børn af
bofællesskabsdeltagere ikke som selvstændige støtteberettigede personer. Det
foreslås i stedet at forhøje arealgrænsen i denne situation med 10 m2; dette
foreslås at skulle gælde, uanset om der er et barn eller flere børn. Hvis
begge forældre bor i bofællesskabet, kan de vælge, i hvis boligudgift barnet
skal indgå.
Det bemærkes, at arealgrænsen ikke forhøjes med 2 x 10 m2, hvis en stærkt
bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager bor sammen med sit barn, men kun med
10 m2.
Der må ligeledes fastsættes et maksimumsbeløb for den årlige boligudgift
pr. person. Dette foreslås fastsat til 15.300 kr. svarende til det i 1991
gældende maksimumsbeløb for husstande uden børn (45.900 kr.) delt med 3. At
der tages udgangspunkt i 1991-maksimumsbeløbet hænger sammen med, at de i
loven angivne satser og grænsebeløb er de i 1991 gældende.
Er bofællesskabsbeboeren stærkt bevægelseshæmmet, og er hele
bofællesskabsboligen egnet herfor, foreslås at forhøje den maksimale
boligudgift med 100 pct. Ligeledes foreslås en 100 pct. - forhøjelse af
beløbet på 15.300 kr., hvis en bofællesskabsdeltager bor sammen med sit
barn/sine børn.
Bor begge forældre i bofællesskabet, kan de vælge, hvis boligudgift der
skal forhøjes.
Som foreslået vedrørende forhøjelsen af arealgrænsen og svarende til den
gældende § 14 foreslås, at en stærkt bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager
med et barn kun kan få forhøjet den maksimale boligudgift med 100 pct.
Ad § 24 e
I bestemmelsen foreslås, at boligydelse (det vil sige boligstøtte til
pensionister) til bofællesskabsdeltagere beregnes efter den almindelige regel
i § 21, hvorefter pensionisten selv skal betale 10 pct. af
husstandsindkomsten op til en vis grænse (grænsebeløbet) og 20 pct. af
indkomsten over denne grænse; boligydelsen beregnes herefter som forskellen
mellem 90 pct. af den årlige boligudgift og grænsebeløbet.
Ligeledes foreslås, at boligsikring (boligstøtte til ikke-pensionister)
til bofællesskabsdeltagere beregnes efter reglerne i § 22, stk. 1 og 2,
hvorefter grænsebeløbet udgør 15 pct. af indkomsten op til en vis grænse og
25 pct. af indkomsten over denne grænse; boligsikringen beregnes som 75 pct.
af forskellen mellem den årlige boligudgift og grænsebeløbet. For
»almindelige« boligsikringsmodtagere uden børn kan støtten ikke
overstige 15 pct. af indkomsten. Denne regel foreslås ikke at skulle gælde i
denne forbindelse.
Herudover foreslås et årligt maksimalt støttebeløb på 8.068 kr. svarende
til 1/3 af det i 1991 gældende maksimumsbeløb på 24.204 kr. De 8.068 kr.
foreslås forhøjet, hvis ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet eller har børn,
på samme måde som den årlige boligudgift. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 24 d.
Endelig foreslås, at støtten til bofællesskabsdeltagere - som efter de
almindelige regler - skal beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt
med 12.
Ad § 24 f
Der foreslås her sikret den fornødne hjemmel til, at kommunerne og
amtskommunerne kan tilvejebringe boliger med henblik på etablering af
bofællesskaber for deltagere med særlige sociale behov. Dette kan de gøre ved
at indrette bofællesskaberne i egne ejendomme eller ved at købe og leje
ejendomme (både privatejede og almennyttige - i almennyttig sammenhæng kan
der dog kun være tale om leje) til formålet. Endelig kan de vælge at
tilvejebringe bofællesskaberne ved nybyggeri.
Der foreslås endvidere indført hjemmel til, at kommunen og amtskommunen
kan dække de lejetab, der eventuelt opstår i forbindelse med selve
etableringen af særlige bofællesskaber i det private og almennyttige
udlejningsbyggeri. Hjemmelen dækker den situation, hvor kommunen eller
amtskommunen er forretningsfører, og hvor ikke alle fremlejeforholdene er på
plads på det tidspunkt, hvor lejeforholdet mellem ejeren/boligselskabet og
kommunen eller amtskommunen påbegyndes.
Endelig foreslås der indført en hjemmel til, at kommunen eller
amtskommunen kan afholde boligudgiften for de (formentlig korte) perioder,
hvor en plads i et særligt bofællesskab står ledig efter en fraflytning, og
indtil en ny beboer flytter ind. Denne bestemmelse dækker både privat og
almennyttigt byggeri.
Ad § 24 g
Det foreslås, at boligstøtte til personer i bofællesskaber, hvor alle er
lejere, ydes som rent tilskud.
I alle andre bofællesskaber foreslås, at støtten ydes med 50 pct. som
tilskud og 50 pct. som lån. Denne model, som er enkel at administrere,
indebærer i blandede bofællesskaber en ligestilling af ejere/andelshavere og
lejere. Der foreslås som efter de gældende regler for andelshavere ingen
regler om sikkerhed i ejendommen for de ydede lån, jf. nr. 9, da dette ville
være problematisk i de situationer, hvor kun nogle beboere er ejere, og hvor
ejerne dermed ville komme til at hæfte med ejendommen også for de øvrige
beboeres lån.
Endelig foreslås, at de gældende regler om mindstestørrelsen af de beløb,
der kan udbetales om året, og de gældende særregler i kapitel 7 om
boligydelse i form af lån også finder anvendelse for støttemodtagere i
bofællesskaber.
Til nr. 9
Ved den foreslåede tilføjelse præciseres, at der uanset den foreslåede
ændring af lovens § 9 fortsat alene kan ydes byfornyelsesboligstøtte til
lejligheder (og altså ikke til enkeltværelser).
Til nr. 10
Der kan efter de gældende regler ikke samtidig udbetales både almindelig
boligstøtte og byfornyelsesstøtte til en husstand. Beboere i et bofællesskab
efter kapitel 4 a kan i fællesskab - som andre husstande (herunder hidtidige
kollektiver) - få byfornyelsesboligstøtte, hvis de får anvist en
erstatningsbolig i forbindelse med byfornyelse eller selv skaffer sig en
sådan, eller hvis de får en lejeforhøjelse som følge af, at deres lejlighed
forbedres ved byfornyelsen. Det foreslås udtrykkeligt fastslået i reglerne om
byfornyelsesboligstøtte, at beboere i et sådant bofællesskab efter kapitel 4
a ikke samtidig kan få byfornyelsesboligstøtte, hvis en eller flere af
bofællesskabsdeltagerne får udbetalt boligstøtte efter kapitel 4 a, jf. også
den foreslåede § 24 a, stk. 3.
Til nr. 11
Det fremgår af den foreslåede formulering af § 36 om betingelserne for
udbetaling af lån, at lån til beboere i bofællesskaber ydes uden sikkerhed i
ejendommen.
Den ændrede affattelse indebærer i øvrigt ingen ændring af den gældende
retstilstand. Herefter skal alle låntagere underskrive en gældserklæring,
hvorefter de hæfter personligt for lånet. For ejere (bortset fra ejere i
bofællesskaber) gælder endvidere, at boligydelseslån skal have sikkerhed i
ejendommen.
Til nr. 12-15
Da også ikke-pensionister efter den foreslåede § 24 g, stk. 2, kan få
boligstøtte som lån, foreslås i den gældende § 39 (om hvornår boligydelseslån
forfalder) at ændre »pensionisten« til »låntageren«.
Herudover foreslås i § 39 at indføje en bestemmelse om, at lån ydet efter
§ 24 g, stk. 2, ikke forfalder ved ejerskifte eller ved overdragelse af
andelsbeviset, hvis låntageren bliver boende i bofællesskabet.
Til nr. 16
Efter § 40, stk. 3, kan de støttemodtagere, som får beregnet støtten som
lån og tilskud, nøjes med at modtage tilskudsdelen. Bestemmelsen foreslås
udvidet med den nye lånemodtagerkreds i § 24 g.
Til nr. 17
Det fremgår af forslagets § 3, nr. 5, at lov om boligbyggeri foreslås
ændret, således at private organisationer i en forsøgsperiode kan etablere
særlige bofællesskaber og 55+-bofællesskaber med offentlig støtte.
Ved den foreslåede ændring af bestemmelsen sikres hjemmel til, at personer
i kollektive bofællesskaber finansieret efter lov om boligbyggeri kap. 12 a,
kan opnå lån til betaling af beboerindskud, såfremt betingelserne herfor er
opfyldt. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr. 20.
Der er herefter hjemmel til at yde lån til betaling af beboerindskud til
personer, der bor i kollektive bofællesskaber i lejligheder og enkeltværelser
i nyere almennyttigt byggeri, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, i ejendomme
der tilhører almennyttige institutioner omfattet af tidligere gældende
boligbyggerilovgivning med beboerfinansiering og til boliger finansieret
efter forsøgsordningen i lov om boligbyggeri kap. 12 a.
Til nr. 18
Forslaget er en konsekvens af en ændring af ældreboligloven (lov nr. 206
af 28. april 1993).
Til nr. 19
Efter den indtil udgangen af 1992 gældende boligstøttelovs § 48, 3. og 4.
pkt., kunne beboerindskudslån afslås, hvis kommunen kunne afslå at yde
boligsikring på grund af for høj leje i forhold til indtægten, eller hvis
låneansøgeren ikke havde afviklet et tidligere beboerindskudslån. Nu fremgår
det af den gældende lovs § 55, stk. 2, at lån ikke kan ydes under disse
omstændigheder. Den ændrede formulering kan utilsigtet opfattes som en
stramning af kommunernes valgmulighed med hensyn til ydelse af
beboerindskudslån i disse tilfælde.
Bestemmelsens formulering foreslås derfor ændret, så den kommer til at
svare til den tidligere bestemmelse.
Til nr. 20
Det foreslås, at lån til betaling af beboerindskud kan ydes til tre eller
flere personer, der bebor en bolig i et kollektivt bofællesskab som nævnt i §
54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.
Ret til efter ansøgning at opnå lån til betaling af beboerindskud til
kollektive bofællesskaber, har herefter boligtagere, hvis husstandsindkomst
på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den pension,
som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov
om social pension med tillæg af 5 pct. Denne indkomstgrænse svarer til den i
loven gældende indkomstgrænse for boligtagere i enkeltværelser.
Den husstandsindkomst, som skal sammenlignes med den i loven fastsatte
indkomstgrænse for det pågældende år, opgøres på årsbasis enten på grundlag
af en indkomstopgørelse efter lovens hovedregel, jf. lovens § 8, stk. 8, jf.
§ 8, stk. 1-7, eller på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf.
lovens § 8, stk. 8, jf. § 8, stk. 7.
Det er således den enkelte bofællesskabsdeltagers indkomstforhold, der er
afgørende for retten til at opnå lån til betaling af beboerindskud.
Hvis nogle bofællesskabsdeltageres indkomst ligger over indkomstgrænsen,
ydes der lån til de øvrige, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Ved forslagets § 3, nr. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet efter aftale med et boligselskab kan etablere særlige
bofællesskaber ved leje af almennyttige boliger, som herefter fremlejes til
deltagerne i et kollektivt bofællesskab.
Betaling af beboerindskud sker i så fald mellem kommune eller amtskommune
og boligselskab. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet indgår aftale med
deltagerne i det særlige bofællesskab efter reglerne i lov om leje (fremleje)
og vil herefter kunne opkræve depositum i overensstemmelse med
lejelovgivningens regler herom. Depositum m.v. er ikke omfattet af lovens
kap. 10 om lån til betaling af beboerindskud. Det foreslås derfor ved stk. 2,
at hvor kommunalbestyrelsen eller amtsrådet fremlejer en almennyttig bolig
som nævnt i § 54, stk. 1, til personer i et særligt bofællesskab, kan der
ydes lån til betaling af beboerindskud til den størrelsesmæssige andel af
depositum m.v., som er indbetalt som beboerindskud til boligselskabet.
Det foreslås ved stk. 3, at beboerindskud ydes til en ligelig andel af det
samlede beboerindskud til de personer, der opfylder betingelserne i
forslagets § 24 a. Personafgrænsningen svarer herefter til den personkreds,
der er omfattet af de særlige regler om løbende boligstøtteydelser, jf.
forslagets kap. 4 a. Der kan ydes lån til en ligelig fordeling af det samlede
beboerindskud, uanset om der indbyrdes mellem fællesskabets deltagere måtte
være aftalt en anden intern fordeling.
Ved stk. 4 foreslås som betingelse for udbetaling af beboerindskudslån, at
det kollektive bofællesskab skal bestå af mindst 3 personer, der alle har et
behov for at bo i bofællesskab, eller alle er mindst 55 år. Herudover skal
den fælles bolig have mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.
Bestemmelsen er herefter i overensstemmelse med de betingelser, der gælder
for udbetaling af boligstøtte i form af boligsikring eller boligydelse, jf.
forslagets § 24 b.
Til nr. 21
Det foreslås ved bestemmelsen præciseret, at lån til betaling af
beboerindskud til personer i kollektive bofællesskaber forrentes og
tilbagebetales i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for
beboerindskudslån ydet til beboere i enkeltværelser.
Til nr. 22
Bestemmelsen, der vedrører de såkaldte frivillige lån, foreslås udvidet
til at omfatte boliger etableret i medfør af lov om boligbyggeri kapitel 12
a.
Til nr. 23
Det foreslås i § 67 om lån til forudbetaling af leje, indskud og depositum
til flygtninge i det private udlejningsbyggeri at indføje en henvisning til §
66, således at det præciseres, at § 67 med hensyn til vilkår ganske svarer
til den tidligere lovs § 57 c.
Til nr. 24 og 25
Det foreslås, at de i § 24 d, stk. 2, og § 24 e, stk. 3, nævnte
maksimumsbeløb for den årlige boligudgift og den årlige boligstøtte skal
reguleres og afrundes på samme måde som de øvrige satser i loven.
Til nr. 26
Efter den gældende § 76, stk. 1, kan det aftales, at opholdskommunen får
sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune,
såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap
sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap.
Det foreslås at lade samme ordning gælde i tilfælde, hvor kommunen anviser
til en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en
ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,
eller hvor en bofællesskabsdeltager med et særligt socialt behov af kommunen,
amtskommunen, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation
anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.
Til nr. 27
Den foreslåede ændrede affattelse af § 76, stk. 2, hvorefter en aftale om
mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap
ikke længere bebor den anviste ældrebolig, er udvidet til at omfatte alle de
i stk. 1 nævnte aftaler, men indebærer i øvrigt ikke nogen realitetsændring.
Til § 2
Til nr. 1
I den gældende § 3, stk. 4, foreslås bemyndigelsen til at fastsætte normer
med henblik på at gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap
udvidet til også at omfatte andre personer med særlige sociale behov, der
ikke allerede måtte være omfattet, og som har et særligt behov for at bo i
bofællesskab.
Ved personer med særlige sociale behov forstås bl.a. hjemløse, personer
med psykiske lidelser, senil demente og flygtninge i integrationsfasen.
Til nr. 2
Efter den gældende § 3, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ældre
og personer med handicap har fortrinsret til lejligheder, i hvilke der er
udført foranstaltninger efter § 3, stk. 4. Fortrinsretten tilsidesætter ikke
rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen.
Bestemmelsen vedrører såvel privat ejede som kommunalt ejede ejendomme -
inkl. de såkaldte »råde-over ejendomme«, dvs. ejendomme, som
kommunalbestyrelsen har overtaget eller erhvervet ved aftale i forbindelse
med gennemførelsen af en byfornyelsesbeslutning.
Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3, stk. 4, foreslås § 3,
stk. 5, og § 14, stk. 3, ligeledes udvidet til at omfatte andre boligsøgende
med særlige sociale behov. Herved vil der være fortrinsret for de omhandlede
særlige grupper, hvis der er udført særlige foranstaltninger, for at gøre
boligerne egnede til bofællesskaber. De tidligere beboeres ret til at vende
tilbage til ejendommen foreslås ikke ændret.
Til nr. 3
Efter den gældende § 14, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen - i modsætning
til efter § 3, stk. 5 - beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres
fortrinsret efter § 14, stk. 2, til at vende tilbage til ejendommen. Dette
gælder dog kun for så vidt angår de lejligheder, der er gjort egnede for
ældre og personer med handicap ved etablering af elevator eller
tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne. I
lejligheder, der kun i mindre grad er gjort ældre- og handicapegnede, kan
fortrinsretten for tidligere beboere ikke begrænses.
Bestemmelsen vedrører alene de såkaldte »råde-over ejendomme«.
Ligeledes som konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3, stk. 4,
foreslås § 14, stk. 3, også udvidet til at omfatte de lejligheder, som ved
omfattende ændringer i planudformningen - eksempelvis ved sammenlægning af
lejligheder til større boligenheder - er gjort egnede for bofællesskaber.
Efter forslaget bevarer de tidligere beboere deres fortrinsret, hvis
ejendommen eller boligen kan indrettes til bofællesskab, uden at der skal
udføres mere omfattende ændringer.
Til nr. 4
Det foreslås med bestemmelsen, at en primærkommune eller en amtskommune i
lighed med visse institutioner og fonde kan indtræde som permanent
andelshaver vedrørende de boliger, som gennem byfornyelse er gjort
bofællesskabsegnede med henblik på videre udlejning til særlige
bofællesskabsgrupper - personer med særlige sociale behov.
De gældende bestemmelser giver en kommune mulighed for midlertidigt at
indtræde som andelshaver forudsat, at foreningen samtykker i dette. Ifølge
forslaget kræves der ikke ved etablering af disse særlige bofællesskaber
samtykke fra foreningen. Dette gælder heller ikke den situation, hvor det er
et amtsråd, der indtræder som andelshaver.
Til nr. 5
Med forslaget åbnes der mulighed for, at andre institutioner på samme
vilkår, som nævnt i bemærkningerne til forslagets nr. 4, kan indtræde som
andelshaver - med boligministerens samtykke.
Til nr. 6
Efter den gældende § 14, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde lejerne
i »råde over-ejendommene« at overtage ejendommen på andelsbasis.
Dette tilbud fremsættes efter ejendommens ombygning over for samtlige lejere.
Det foreslås, at der - særligt under hensyntagen til det sociale behov og
størrelsen af den offentlige investering i ejendommen - indsættes en
undtagelse for så vidt angår personer med særlige sociale behov, således at
disse ikke kan overtage lejligheden på privat andelsbasis. Adgangen til at
overtage på almennyttig andelsbasis foreslås ikke fraveget. Herved bevarer
boligerne deres status som udlejningslejligheder, hvorover kommunen i et vist
omfang kan disponere (visitere) til fordel for den særlige boligsøgende
gruppe.
Med forslaget går hensynet til de omhandlede gruppers boligbehov og til
størrelsen af den offentlige investering således forud for retten til for
disse grupper at få tilbudt ejendommen på andelsbasis.
Hensynet til personer med særlige sociale behov antages at måtte gå forud
for de øvrige lejere, der inden disse flytter ind i ejendommen, forudsættes
at være bekendt med de særlige forhold, der gør sig gældende for den
pågældende ejendom.
Til nr. 7
Efter den gældende § 42, stk. 5, skal lejligheder, hvorfra lejeren er
blevet opsagt efter § 36, eller som bliver ledige, fordi lejeren som følge af
en lejeforhøjelse benytter sig af retten til at få anvist en
erstatningsbolig, jf. § 38, stk. 1, 2. pkt., ved første udlejning efter at
være blevet forbedret, anvendes som erstatningsboliger.
Byfornyelsesforsøg med henblik på indretning af boliger for unge under
uddannelse m.v. er undtaget fra bestemmelsen.
Det foreslås, at undtagelsen udvides til også at omfatte de lejligheder,
som er gjort egnede for ældre og personer med handicap, samt for andre
personer med særlige sociale behov, jf. den foreslåede § 3, stk. 4.
Til § 3
Til nr. 1
Boliger, der efter forslaget kan udlejes af selskabet til kommunen eller
amtskommunen til etablering af særlige bofællesskaber, udlejes udenfor
ventelistesystemet på samme måde, som det er tilfældet for de lejligheder,
der stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 14, stk. 2 og 3, og
de lejligheder, der udlejes af selskaberne efter reglerne i stk. 4. Også
selskabets egen udlejning til bofællesskaber vil ske uden om ventelisterne.
Til nr. 2
Efter de gældende regler sker udlejning af almennyttige boliger direkte
til den enkelte boligtager.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet efter aftale med boligselskabet kan etablere særlige bofællesskaber
for lejere med særligt støttebehov ved leje af almennyttige boliger, som
herefter fremlejes til deltagerne i bofællesskabet.
Afregning af husleje, istandsættelsesudgifter ved fraflytning m.v. sker i
så fald mellem kommune eller amtskommune og boligselskab. Kommunalbestyrelsen
eller amtsrådet indgår aftale med deltagerne i bofællesskabet efter reglerne
i lov om leje (om fremleje).
Det er dog fundet rimeligt, at beboerne i disse bofællesskaber ligestilles
med øvrige almennyttige lejere med hensyn til muligheden for at indgå i de
beboerdemokratiske beslutningsprocesser i den pågældende afdeling.
Det er derfor foreslået, at de til lejligheden knyttede rettigheder
overlades til bofællesskabet. Det overlades til bofællesskabets afgørelse at
beslutte, hvordan man i praksis vil udøve sin stemmeret i forbindelse med de
beboerdemokratiske beslutningsprocesser.
Der foreslås ligeledes givet mulighed for etablering af særlige
bofællesskaber ved, at boligselskabet med kommunalbestyrelsens godkendelse
udlejer direkte til de pågældende lejere.
Da det er et krav efter boligstøtteloven, at bofællesskaberne etableres
med minimum 3 deltagere samt, at boligen har mindst et beboelsesrum mere end
antallet af beboere, vil det alene være store 4 eller 5 rums lejligheder, der
kan anvendes.
Forslagets vedtagelse medfører, at der, ved udlejning til etablering af
særlige bofællesskaber, ses bort fra fortrinsretten til store lejligheder for
børnefamilier.
Til nr. 3 og 4
Byggeri af bofællesskaber foreslås omfattet af Byggeskadefonden.
Til nr. 5
Ad § 86 a
Støttesagsbehandlingen overlades helt til kommunalbestyrelsen for ikke at
bryde med den decentralisering på støtteområdet, som allerede er gennemført.
Fordelingen af bofællesskaber på kommunerne foretages af boligministeren,
det vil i praksis sige Bygge- og Boligstyrelsen. Der vil blive tale om en
fordeling efter særlig ansøgning og ikke om en automatisk fordeling efter
antallet af borgere i kommunerne eller lignende. Projekterne forventes at
blive udmeldt i den rækkefølge, ansøgningerne modtages.
Kommunalbestyrelsen skal i sin støttesagsbehandling påse, at lovgivningens
bestemmelser er overholdt. Er det tilfældet, kan kommunalbestyrelsen ikke
nægte at give tilsagn. Det er derimod frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil
indskyde en grundkapital i projekterne.
Stiftes en selvejende institution af et almennyttigt boligselskab vil
institutionen udgøre en ikke-almennyttig boligafdeling i selskabet. Den
selvejende institution skal være økonomisk uafhængig af selskabets
almennyttige afdelinger og af selskabet. Bortset fra tilvejebringelsen af
egenkapitalen må det almennyttige selskab ikke yde støtte til den selvejende
institution.
En selvejende institution kan enten bestå af flere bofællesskaber, opført
samtidig i samme bebyggelse eller af et enkelt bofællesskab. Hvert
bofællesskab skal i begge tilfælde rumme mindst 3 boenheder til beboelse for
mindst 3 personer, der tilhører den berettigede persongruppe.
Nærtstående til de berettigede persongrupper kan flytte med ind i
bofællesskabet. Andre - udenforstående - personer kan ikke bo i
bofællesskabet. Ved nærtstående forstås børn, søskende, ægtefæller, samlever
og andre med en nær tilknytning til personen med det særlige behov eller til
personen på mindst 55 år, jf. boligstøtteforslaget. Nærtstående tæller ikke
med, når det maksimale bruttoetageareal for et bofællesskab skal beregnes.
Derimod tæller de med ved opgørelsen af antallet af beboelsesrum, idet der
altid skal være mindst eet beboelsesrum mere end antallet af beboere.
Ad § 86 b
Den selvejende institution må selv fremskaffe egenkapitalen til etablering
af bofællesskaberne. Ved etablering af bofællesskaber for personer med et
særligt behov for at bo i kollektive bofællesskaber er egenkapitalen på 7
pct. af anskaffelsessummen. Er der tale om kollektive bofællesskaber til
personer på 55 år eller derover, udgør egenkapitalen 18 pct. af
anskaffelsessummen. Egenkapitalen bliver stående i den selvejende institution
uden afdrag eller forrentning.
Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at deltage i finansieringen af
bofællesskaber for personer med særligt behov herfor, nedbringes den
selvejende institutions egenkapital til 31/2 pct. af anskaffelsessummen, idet
de resterende 31/2 pct. tilvejebringes ved, at kommunen indskyder en
grundkapital. Kommunen kan ligeledes indskyde en grundkapital svarende til
halvdelen af egenkapitalen i kollektiver for personer på 55 år og derover,
hvilket her vil svare til 9 pct. af anskaffelsessummen.
Amtsrådet kan på samme måde som kommunalbestyrelsen deltage i etableringen
af kollektive bofællesskaber for personer med særligt behov ved at indskyde
en grundkapital svarende til halvdelen af egenkapitalen, dvs. 31/2 pct. af
anskaffelsessummen.
Grundkapitalen ydes som et rentefrit lån, der skal påbegyndes
tilbagebetalt senest 50 år efter bofællesskabets ibrugtagelse.
Den resterende del af finansieringen tilvejebringes ved beboerindskuddet
på 2 pct. af anskaffelsessummen, hvortil der kan ydes beboerindskudslån efter
reglerne i lov om individuel boligstøtte.
Ad § 86 c og § 86 d
Bestemmelserne om ydelsesstøtte og statsgaranti på realkreditlånene svarer
til bestemmelserne for almennyttigt byggeri. Der er dog ingen kommunal
regaranti. Ved beregningen af ydelsesstøtten er beboerbetalingen pr.
halvårlig termin fastsat til 1.978 pct. af den indeksregulerede hovedstol for
personer med særligt socialt betinget behov for at bo i bofællesskaber. For
bofællesskaber for personer over 55 år er beboerbetalingen fastsat til 2,25
pct. af den indeksregulerede hovedstol. Beboerbetalingen pr. investeret krone
bliver hermed den samme som i almennyttigt byggeri.
Ad § 86 e
Bruttoetagearealets maksimum er foreslået til 40 m2 pr. boenhed, dog 50 m2
for boenheder, der indrettes til personer, der er stærkt bevægelseshæmmede.
Byggeriet skal kunne opføres inden for rammebeløbet for almennyttigt
byggeri, eventuelt med tillæg for installering af elevator.
Med hensyn til byggeriets kvalitet, udformning og vedligeholdelse gælder
ligeledes de samme krav som ved almennyttigt byggeri.
For indvendig vedligeholdelse gælder lejelovens bestemmelser. Dog er det
ved en henvisning til boligbyggerilovens § 10, stk. 2, foreslået, at den
selvejende institution skal foretage og afholde udgiften til vedligeholdelse
og fornyelse af installationer m.v., med mindre forringelsen skyldes
beboernes forsømmelse.
Ad § 86 f
Der er ikke noget krav om, at der skal føres ventelister til boenheder i
bofællesskaber. Den selvejende institution træffer selv beslutning om, hvem
der skal have tilbudt en ledig boenhed.
Den selvejende institution kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om
kommunal anvisning, hvis kommunen har været med til at finansiere byggeriet.
Sker det, skal kommunen betale lejen fra det tidspunkt, boenheden er stillet
til rådighed, indtil en ny beboer er anvist. På samme måde og vilkår kan der
indgås aftale med et amtsråd om anvisning af beboere til kollektive
bofællesskaber for personer med særligt behov herfor i de tilfælde, hvor
amtet har været medfinansierende ved byggeriets opførelse.
Hvis der sker udlejning til andre end den personkreds, der efter forslaget
er berettiget til at bo i bofællesskab, bortfalder den offentlige støtte. Det
indebærer bortfald af statsgaranti, ophør af ydelsesstøtte og tilbagebetaling
af en eventuel kommunal grundkapital.
Ad § 86 g
Lejen skal fastsættes som balanceleje på samme måde som i andet støttet
nybyggeri.
Lejefordelingen på et antal bofællesskaber i samme bebyggelse skal ske
efter bofællesskabernes indbyrdes værdi. Det vil normalt kunne ske ud fra
bruttoetagearealet, men også beliggenheden i bebyggelsen, udsigtsforhold,
støjgener og lignende vil have betydning. Generelle lejeforhøjelser som følge
af stigninger i driftsudgifterne skal fordeles på en sådan måde, at den
procentvise forskel som følge af bofællesskabernes indbyrdes værdi
opretholdes.
Fordelingen af leje på de enkelte beboere i et bofællesskab følger
reglerne for individuel boligstøtte. Der kan således foretages en fordeling,
som afspejler de enkelte beboeres faktiske boligforbrug.
Ad § 86 i
Der skal ikke betales bidrag til Grundejernes Investeringsfond.
Ad § 86 j
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med den selvejende institution. Det
vil især være væsentligt at føre tilsyn med regnskaberne og med, at det er
den berettigede personkreds, der bor i bofællesskaberne.
Ad § 86 k
Bemyndigelsen for boligministeren til at fastsætte nærmere regler vil
bl.a. blive brugt til at forpligte kommunalbestyrelserne og de selvejende
institutioner til at indsende oplysninger til brug for Boligministeriets
evaluering af forsøget med bofællesskaberne.
Ad § 86 l
Da der skal ske en evaluering af forsøget, foreslås hjemmel til, at
boligministeren kan afholde udgifterne hertil. Beløbet optages på
finansloven. Hovedparten af udgifterne forventes at skulle afholdes efter
forsøgsperiodens udløb. Der forudsættes anvendt i alt ca. 1 mill. kr. hertil.
Til § 4
Ændringen er en konsekvens af det i § 3, nr. 5, foreslåede nye kapitel 12
a om kollektive bofællesskaber.
Til § 5
Det foreslås at lade lovændringerne træde i kraft den 1. januar 1994. Dog
foreslås at lade de i § 1, nr. 5 og 18, foreslåede ændringer træde i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.
februar 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private
andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter
reglerne i denne lov.«.
2. I § 3 ændres »lejere« til:
»ansøgere«.
§ 3. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i
loven boligsikring.
Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring
end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.
Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager
boligydelse, jf. § 4.
3. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke
samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan
tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,
medmindre lånet er indfriet.«.
§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse,
jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 1. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager
boligsikring, jf. § 3.
Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke samtidig
modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til
boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,
medmindre lånet er indfriet.
4. I § 5, nr. 2, indsættes efter
»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».
§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,
1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og
2) at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til
helårsbeboelse.
5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.
2«: »,49 b, stk. 5«.
6. § 8, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af
kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst
opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt
bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en
samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor
begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af
husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24
a, stk. 1.«.
§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således:
1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig
opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der
anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8,
før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden
tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand og ydelser
efter denne lovs §§ 49 b, stk. 2 og 49 f, stk. 3.
2) Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter
m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.
3) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl.
og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af
erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke
i disse personers husstandsindkomst.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering
af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes
indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå
i indkomsten.
Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes
med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb,
indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.
Stk. 5. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med
22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste
kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes
husstandsindkomsten.
Stk. 7. Hvis husstandindkomsten i boligstøtteåret må antages at
blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der
beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige
indkomst.
Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for
husstande omfattet af kapitel 11 indgår kontanthjælp efter lov om social
bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og
enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter
forhandling med socialministeren.
7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber
omfattet af kapitel 4 a«.
§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er forsynet med
køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Boligstøtte kan
dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i lov
om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller anvendelse til
erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af
lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.
8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber
§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt
bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov
om boligbyggeri, eller en privat organisation, som udlejer.
2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der
samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3) Personer, der er fyldt 55 år, og bor i et kollektivt bofællesskab.
4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor
i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,
jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller
begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4
eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager
boligstøtte efter stk. 1.
§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §
24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der
alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i
bofællesskabet opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, eller i nr. 3 eller 4.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere
beboeres fraflytning eller død.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter
stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af
beboere.
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at
boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer
med særlige sociale behov.
§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a er:
1) Til personer omfattet af § 24 a, i kollektive bofællesskaber, hvor
samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.
2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat
andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.
§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver
person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel
af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i
stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person
efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere
børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor
begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos en af
forældrene.
Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf
boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,
stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig
egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en
person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller
flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.
Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter
3. pkt. hos en af forældrene.
§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter
§ 21.
Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a
kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i
1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et
kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,
forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre
bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos en af
forældrene.
Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe
boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale
behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte
personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil
videreudlejning sker.
Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte
personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny
beboer til bofællesskabet.
§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter
§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber
efter § 24 a, udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.
Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette
kapitel. §§ 19 og 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter
dette kapitel.«.
9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:
»af en beboelseslejlighed«.
10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel
4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes
husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.
§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om
boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve
boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver
tid gældende leje i den overtagne lejlighed.
Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med
flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal
samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet,
nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af
værelser.
Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:
1) Boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 2
værelser,
2) boliger på 61 til og med 75 m2 bruttoetageareal anses for højst at have
3 værelser, og
3) boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal anses for højst at have
4 værelser.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt
nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet
herfor.
Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af
boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.
Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en
erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet
sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1,
såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og
familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.
Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en
godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om
byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i
stk. 1.
Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct.
af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev
anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den
til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet
overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde
nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve
boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås
efter kapitel 4.
Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1
nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og
ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12.
Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende
anvendelse.
11. § 36 affattes således:
»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at
samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.
1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev
med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med
påløbne renter.«.
§ 36. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen
et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til
sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at samtlige
ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, nr. 1 og
2, ændres »pensionisten« til: »låntageren«.
13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,
eller« til: »husstandsmedlem,».
14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«
til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:
»husstandsmedlem, eller«.
15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:
»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke
udtræder af bofællesskabet.«.
§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved
overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af
husstanden.
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved
ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør og
ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Det samme gælder, såfremt pensionisten optages på et plejehjem, institution
til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk
institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et
husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart
overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt pensionisten er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til
en ny andelsbolig eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct.
af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende
ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende
husstandsmedlem, eller
4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med pensionistens
optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller
psykiske handicap eller en psykiatrisk institution overtages af pensionistens
ægtefælle eller af et husstandsmedlem.
Stk. 4, Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et
husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de
sidste fem år.
Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og
stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en
gældsovertagelseserklæring.
16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån
efter«: »§ 24 g,».
§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen.
Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger
nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en
bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget
støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra
indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens
indgivelse.
Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter §
31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede
lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning
fra den 1. januar i det følgende år.
17. § 54, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre
og personer med handicap,
2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om
boligbyggeri.«.
18. § 54, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende
anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,
i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«.
§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter begæring lån til
boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i
lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner,
såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i
medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove,
jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Det er en
betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den
1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte
hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til
lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,
1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til
ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,
eller
2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i
forvejen bebor den ombyggede lejlighed.
19. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter
kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige
forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der
foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde
boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på
tidligere beboerindskudslån.«.
§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og
57.
Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes,
1) hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans
økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet,
2) hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen
kunne afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller
3) hvis lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.
20. Efter § 56 indsættes:
» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til
tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som
nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.
8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af
depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som
beboerindskud.
Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud
til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af
beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24
b.«.
21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,
stk. 2,»: »§ 56,».
§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5
år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct.
af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, og 57 er rente- og
afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og
forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i
særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og
afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.
Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt
ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbetyrelsen forlange,
at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel
ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat
kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel.
Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i
særlig grad taler derfor, kan kommunalbetyrelsen lade rente- og
afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.
Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.
22. I § 59 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der
er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«.
§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§
55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling
af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i loven om
boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige
institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte
i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere
boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973,
kapitel 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der
er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«
til: »§§ 55, 56 og 66«.
§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån
til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en
beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan
ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende
enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en-
eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.
24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:
»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §
24 d, stk. 2.
17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,
stk. 3.«.
25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes
til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i
nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«.
§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt
eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende
lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere
end 2,0 pct.:
1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.
2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 22.000 kr., jf. § 8,
stk. 5.
3) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på
henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.
4) Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.
5) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50
kr., jf. § 10, stk. 4.
6) Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.
7) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr.,
jf. § 17, stk. 1, nr. 4.
8) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§
21, stk. 1, og 22, stk. 1.
9) Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse på 4.400 kr., jf. § 21, stk.
1, og boligsikring på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.
10) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.
11) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23,
stk. 1.
12) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25,
stk. 9.
13) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud
på 816 kr., jf. § 33.
14) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34.
15) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 600 kr., jf. §
47, stk. 7.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12,
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er
nævnt i nr. 11, 13, 14 og 15, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste
ørebeløb, der er deleligt med 25.
Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991-niveau.
26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en
ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet
byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor
en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, af kommunalbestyrelsen,
amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation, som
udlejer, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.«.
27. § 76, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe
den pågældende bebor den anviste bolig.«.
§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer
med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med
handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre
eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig,
herunder på grund af senere fraflytning.
Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med
administration af en aftale om mellemkommunal refusion.
§ 2
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af
28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:
»samt for andre personer med særlige sociale behov«.
Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 og 2 eller
fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for
normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for ældre og
personer med handicap.
2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale
behov«.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med
handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført
foranstaltninger efter stk. 4. Fortrinsretten tilsidesætter ikke rettigheder,
som tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen, jf. dog § 14,
stk. 3. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle indehavere af
rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres ved
tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens
tilladelse.
3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse
tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3
ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for
bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller begrænse
tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3
er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering af elevator
eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne.
4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.
2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset
bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et
amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i
ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige
sociale behov.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
2« til: »stk. 2 og 3«.
6. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer
med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,
for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«.
§ 16. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan en kommune med
foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele i en privat
andelsboligforening vedrørende boliger, der ikke er overdraget til
andelshavere. Udlejede boliger, der tilhører kommunen som andelshaver, skal
ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunen kan ikke betinge
sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, ud over
hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele berettiger til. Kommunen
kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til andre medlemmer. De af
kommunen tegnede andele medregnes ikke ved opgørelsen af andelshavere efter §
15.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om
andelsboliger og andre boligfællesskaber kan endvidere selvejende
kollegieinstitutioner, fonds og lignende, der har til formål at opføre eller
indrette boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov
derfor, og hvis vedtægter er godkendt af boligministeren i medfør af lov om
boligbyggeri, med andelsboligforeningens samtykke indtræde som andelshaver
til boliger, der ikke er overdraget til andelshavere.
Stk. 3. Boligministeren kan endvidere godkende, at andre
institutioner, der har til formål at opføre eller indrette boliger til
befolkningsgrupper med særligt boligbehov, får adgang til at anvende reglerne
i stk. 2.
7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap
samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.
Stk. 5. Lejligheder, der er blevet ledige på en af nedennævnte
måder, skal ved første udlejning efter at være blevet forbedret stilles til
rådighed som erstatningsboliger efter § 38, medmindre de indgår i
byfornyelsesforsøg efter § 17, stk. 2:
1) Lejerne er blevet opsagt efter § 36.
2) Husstanden har benyttet retten til at få anvist erstatningsbolig efter
§ 38, stk. 1, 2. pkt.
§ 3
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.
december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.
4«: », 8 og 9«.
§ 14. Ledige lejligheder skal af selskabet anvises til
boligsøgende, som er optaget på en venteliste i selskabet, og som har behov
for almennyttige boliger af den pågældende art. Ledige lejligheder kan
endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i stk. 2 og 3 samt af
selskabet efter reglerne i stk. 4. Selskabet opkræver gebyrer hos
boligsøgende for administration af ventelisten.
2. I § 14, indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for
lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel
boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af
bofællesskaberne.
Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje
lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden
ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder om fortrinsret for husstande med
børn samt for særlige befolkningsgrupper.
3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«
til: », § 81 eller § 86 a«.
Stk. 2. Fonden omfatter
1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, §
67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,
2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer
med handicap, og
3) udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i
dette kapitel.
4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§
67«: »§ 86 a«.
Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der
foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der
meddeles tilsagn efter § 48, § 63, § 67 eller efter lov om boliger for ældre
og personer med handicap. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 4
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som
ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:
Efter § 31 indsættes:
Kollektive bofællesskaber'
§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter
bestemmelserne i stk. 2-3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,
stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for byggeri i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50
år.
Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende
ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes
indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på
91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.
Den maksimale løbetid er 50 år.'.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1990-91.
Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.
Loven stadfæstet 6. juni 1991 (Lovtidende nr. 376).
Folketingsåret 1991-92.
Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.
Loven stadfæstet 27. december 1991 (Lovtidende nr. 935).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.
Loven stadfæstet 20. maj 1992 (Lovtidende nr. 380).
Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.
Loven stadfæstet 24. juni 1992 (Lovtidende nr. 476).
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.
Loven stadfæstet 23. december 1992 (Lovtidende nr. 1044).
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og
boligforbedring
Folketingsåret 1979-80.
Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.
A. 3835, B. 945, B. 1227, 1531, C. 587.
Ikke indstillet til kongelig stadfæstelse.
Folketingsåret 1981-82.
Sp. 372, 611, 7749 og 8749.
A. 855, B. 1207, C. 611.
Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.
A. 2225, B. 1051, C. 291.
Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 139).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 6712, 7311, 10770 og 11073.
A. 3825, B. 1725, C. 593.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.
A. 3693, B. 1979, C. 1031.
Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.
A. 2685, B. 791, C. 639.
Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).
Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.
A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.
A. 2325, B. 197, B. 451, C. 233.
Loven stadfæstet 20. december 1989 (Lovtidende nr. 843).
Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.
A. 1795, B. 665, 771, C. 461.
Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 269).
Sp. 6580, 7461.
A. 4945, B. 1893.
Beslutningsforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91.
Sp. 1266, 1643.
A. 1681.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1990-91, 2. samling.
Sp. 200, 865, 4076, 4234.
A. 861, B. 283, C. 245.
Loven stadfæstet 8. maj 1991 (Lovtidende nr. 274).
Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.
A. 5771, B. 1439, B. 1675, C. 819.
Loven stadfæstet 6. juni 1991 (Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 1960, 2728, 3813, 4150.
A. 3501, B. 327, 553.
Loven stadfæstet 23. december 1992 (Lovtidende nr. 1044).
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.
Folketingsåret 1983-84 (1. samling).
Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.
Loven stadfæstet 16. november 1983.
(Lovtidende nr. 532).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling).
Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.
Loven stadfæstet 6. juni 1984.
(Lovtidende nr. 283).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 6290, 6876, A 3603.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.
Loven stadfæstet 6. juni 1985.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.
Loven stadfæstet 19. december 1985.
(Lovtidende nr. 577).
Sp. 5959, 6618, A 3647.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 303).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.
Loven stadfæstet 19. december 1986.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.
Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 379).
Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.
Loven stadfæstet 13. maj 1987.
(Lovtidende nr. 265).
Folketingsåret 1987-88.
Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.
Lovforslaget stadfæstet 23. december 1987.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.
Loven stadfæstet 23. marts 1988.
(Lovtidende nr. 161).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 830).
Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.
Loven stadfæstet 29. marts 1989.
(Lovtidende nr. 192).
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.
Loven stadfæstet 20. december 1989.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.
Loven stadfæstet 25. april 1990.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1990-91.
Sp. 829, A 1499.
Folketingsåret 1990-92 (2. samling).
Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295, C 255.
Loven stadfæstet 10. september 1989.
(Lovtidende nr. 643).
Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439, C 819.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1991-92.
Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133, 371, C 177.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495, 2227, C 1273.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 3184, 3443, 3815, 4152, A 5777, B 363, C 367.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1047).
Sp. 3577, 4380, 6964, 7584, A 5879, B ...., C.....
Sp. 7017, 7561, A 8033.
Folketingets forhandlinger vedr. realkreditloven
Folketingsåret 1989-90.
Sp. 386, 386, 662, 3297, 4060
A 843, B 135, B 429, C 129
Loven stadfæstet 20. december 1989
(Lovtidende nr. 841)
Sp. 1989, 2790, 8314, 8734
A 1795, B 665, B 772, C 461
Loven stadfæstet 2. maj 1990
(Lovtidende nr. 269)
Sp. 9555, 9944, 10593, 11165
A 5705, B 1877, B 2171, C 1039
Loven stadfæstet 8. juni 1990
(Lovtidende nr. 367)
Sp. 8856, 9011, 10202, 10798
A 5461, B 1423, B 1841, C 899
Loven stadfæstet 13. juni 1990
(Lovtidende nr. 417)
Sp. 11260, 11262, 11351, 11378
A 5911, B 2277, C 1057
Loven stadfæstet 20. august 1990
(Lovtidende nr. 584)
Folketingsåret 1990-91 (2. samling)
Sp. 37, 72, 130, 155
A 7, B 25, C 1
Loven stadfæstet 28. december 1990
(Lovtidende nr. 900)
Sp. 199, 874, 4235, 4509
A 891, B 329, B 337, C 267
Loven stadfæstet 24. april 1991
(Lovtidende nr. 254)
Sp. 6096, 6393, 6785, 7234
A 6403, B 1461, B 1677, C 869
Loven stadfæstet 6. juni 1991
(Lovtidende nr. 377)
Folketingsåret 1991-92.
Sp. 779, 1408, 4271, 4568
A 1279, B ...., C
Loven stadfæstet 27. december 1991
(Lovtidende nr. 932)
Folketingsåret 1992-93.
Sp. 822, 1203, 4028, 4353
A 2007, B 549, B 633, C ??
Loven stadfæstet 23. december 1992
(Lovtidende nr. 1042)
Efter 2. behandling den 18. juni 1993
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.
februar 1993, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private
andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter
reglerne i denne lov.«
2. I § 3 ændres »lejere« til:
»ansøgere«.
3. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke
samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan
tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,
medmindre lånet er indfriet.«
4. I § 5, nr. 2, indsættes efter
»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt
bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».
5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.
2«: », 49 b, stk. 5«.
6. § 8, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af
kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst
opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt
bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en
samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor
begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af
husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24
a, stk. 1.«
7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber
omfattet af kapitel 4 a«.
8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber
§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt
bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov
om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.
2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der
samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.
3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.
4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor
i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,
jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller
begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4
eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager
boligstøtte efter stk. 1.
§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §
24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der
alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder
betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i
bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller
i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3
måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,
stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller
flere beboeres fraflytning eller død.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter
stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af
beboere.
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i
bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,
medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at
boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer
med særlige sociale behov.
§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved
boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:
1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor
samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.
2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat
andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede
boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.
3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers
faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.
4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive
bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden
måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af
den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.
Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.
§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver
person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel
af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i
stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person
efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere
børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor
begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 8.
Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf
boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,
stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig
egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en
person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller
flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.
Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter
3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af
husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 8.
§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter
§ 21.
Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes
efter § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a
kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren
stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i
1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et
kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,
forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre
bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af
forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,
jf. § 8, stk. 8.
Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe
boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale
behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte
personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det
tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil
videreudlejning sker.
Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte
personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny
beboer til bofællesskabet.
§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter
§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber
efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.
Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette
kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette
kapitel.«
9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:
»af en beboelseslejlighed«.
10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel
4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes
husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.
11. § 36 affattes således:
»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at
samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.
Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.
1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev
med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med
påløbne renter.«
12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og
stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »pensionisten« til:
»låntageren«.
13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,
eller« til: »husstandsmedlem,».
14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«
til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:
»husstandsmedlem, eller«.
15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke
udtræder af bofællesskabet.«
16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån
efter«: »§ 24 g,».
17. § 54, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre
og personer med handicap,
2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om
boligbyggeri.«
18. § 54, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende
anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,
i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«
19. § 55, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter
kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige
forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der
foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde
boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på
tidligere beboerindskudslån.«
20. Efter § 56 indsættes:
» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre
eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som
nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.
8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af
depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som
beboerindskud.
Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud
til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.
Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af
beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24
b.«
21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,
stk. 2,»: »56 a,».
22. I § 59 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der
er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«
23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«
til: »§§ 55, 56 og 66«.
24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:
»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §
24 d, stk. 2.
17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,
stk. 3.«
25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes
til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i
nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«
26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en
ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet
byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor
en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et
kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt
boligselskab eller en privat organisation, som udlejer.«
27. § 76, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe
den pågældende bebor den anviste bolig.«
§ 2
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af
28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:
»samt for andre personer med særlige sociale behov«.
2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter
»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale
behov«.
3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse
tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3
ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for
bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«
4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.
2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset
bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et
amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i
ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige
sociale behov.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
2« til: »stk. 2 og 3«.
6. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer
med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,
for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«
7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,
stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap
samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.
§ 3
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.
december 1992, lov nr. 181 af 14. april 1993 og lov nr. 347 af 9. juni 1993,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.
4«: », 8 og 9«.
2. I § 14 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for
lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel
boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af
bofællesskaberne.
Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje
lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden
ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«
til: », § 81 eller § 86 a«.
4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§
67«: »§ 86 a«.
5. Efter § 86 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 12 a
Kollektive bofællesskaber
§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som
omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og
efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end
beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i
tidligere institutioner efter bistandsloven.
Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500
boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-96. Fordelingen af
bofællesskaberne til kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Støtte kan gives til:
1) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt
betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og
2) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.
Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som
en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til
byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af
et almennyttigt boligselskab.
Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri
efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år.
Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af
mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller
alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående
til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en
person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også
fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst eet beboelsesrum
mere end antallet af beboere.
§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med
egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct.
beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60.
Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør
egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien.
Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.
Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af
denne egenkapital som grundkapital.
Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør
egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indekslån udgør 80 pct. af værdien.
Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne
egenkapital som grundkapital.
Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have
oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende
institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn
tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller
amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.
Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med
byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for
almennyttigt byggeri efter § 33.
Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution
beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske
forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan
stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt
indskud.
Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende
institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i
§ 86 c.
§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1,
et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For
boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af
den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar
og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på
indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil
låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.
Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en
specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det
almindelige lejeniveau.
§ 86 d. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,
der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af
ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del
af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige
garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke
omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2
pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet
kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til
stærkt bevægelseshæmmede personer.
Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk.
2, § 58, stk. 2-4, og § 59 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende
henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske
installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den
selvejende institution.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der yder rentefrit
lån efter § 86 b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om,
at institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Reglerne i lov om individuel
boligstøtte, § 24 f, stk. 2 og 3, om kommunalbestyrelsens eller amtsrådets
betaling af leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer,
jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig
forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3
b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8,
tilsvarende.
§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være
fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er
forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og
henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt
bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi.
Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte
bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a,
stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år
af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3.
Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige
finansiering er tilendebragt.
Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for
det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af
kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1
måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom.
Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen
påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.
Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.
§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres
af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger
indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af
revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets
afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.
Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give
boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til
belysning af institutionens økonomiske forhold.
§ 86 i. Bestemmelserne i kapitel X A i lov om leje finder ikke
anvendelse.
§ 86 j. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den selvejende
institution. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt
i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne
forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.
Stk. 2. Den selvejende institution skal meddele
kommunalbestyrelsen alle oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner
nødvendige til varetagelse af tilsynet.
§ 86 k. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning
om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber
efter dette kapitel.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 86 l. Boligministeren foretager en løbende evaluering af
erfaringerne med etablering af kollektive bofællesskaber efter dette
kapitel.«
§ 4
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som
ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:
Efter § 31 indsættes:
»Kollektive bofællesskaber
§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter
bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en
lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,
stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50
år.
Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende
ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes
indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold
til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på
91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.
Den maksimale løbetid er 50 år.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- 1987 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (LETTELSE AF PENSIONISTERNES SAMSPILSPROBLEMER, FLYGTNINGE, BOLIGSTØTTE TIL LEJEFORHØJELSER VEDRØRENDE SKATTER OG AFGIFTER SAMT OPHÆVELSE AF MAKSIMUMSGRÆNSERNE FOR VISSE PENSIONISTER) Retsinformation · 12. oktober 1988
- 1987 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (LETTELSE AF PENSIONISTERNES SAMSPILSPROBLEMER, FLYGTNINGE OG BOLIGSTØTTE TIL LEJEFORHØJELSER VEDRØRENDE SKATTER OG AFGIFTER) Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte Retsinformation · 8. juli 2025
- 1996 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM PRIVAT BYFORNYELSE, LOV OM LEJE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM KONSEKVENS AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V.) Retsinformation · 12. december 1996
- 1997 LSF 48 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI) Retsinformation · 7. januar 1998