Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 320 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM BOLIGBYGGERI OG REALKREDITLOVEN (BOFÆLLESSKABER, STØTTE TIL ETABLERING OG DRIFT SAMT INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE)

1992/1 LSF 320Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.

februar 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter

reglerne i denne lov.«

2. I § 3 ændres »lejere« til:

»ansøgere«.

3. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke

samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan

tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.«

4. I § 5, nr. 2, indsættes efter

»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».

5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.

2«: », 49 b, stk. 5«.

6. § 8, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af

kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst

opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt

bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en

samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor

begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af

husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24

a, stk. 1.«

Læs alt

7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber

omfattet af kapitel 4 a«.

8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov

om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,

jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller

begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4

eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager

boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §

24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der

alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i

bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller

i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3

måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller

flere beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter

stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af

beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at

boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer

med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor

samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat

andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers

faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.

4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden

måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af

den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.

Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver

person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel

af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i

stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person

efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere

børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor

begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos den af

forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 8.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf

boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,

stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig

egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en

person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller

flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter

3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af

husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 8.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter

§ 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes

efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a

kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i

1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,

forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre

bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af

forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 8.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe

boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale

behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte

personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det

tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil

videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte

personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny

beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter

§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber

efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.

Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette

kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette

kapitel.«

9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:

»af en beboelseslejlighed«.

10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel

4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes

husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.

11. § 36 affattes således:

»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at

samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.

Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.

1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev

med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med

påløbne renter.«

12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og

stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »pensionisten« til:

»låntageren«.

13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,

eller« til: »husstandsmedlem,».

14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«

til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:

»husstandsmedlem, eller«.

15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke

udtræder af bofællesskabet.«

16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån

efter«: »§ 24 g,».

17. § 54, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om

boligbyggeri.«

18. § 54, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende

anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,

i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«

19. § 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter

kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige

forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der

foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde

boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på

tidligere beboerindskudslån.«

20. Efter § 56 indsættes:

» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre

eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som

nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.

8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af

depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som

beboerindskud.

Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud

til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af

beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24

b.«

21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,

stk. 2,»: »56 a,».

22. I § 59 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der

er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«

23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«

til: »§§ 55, 56 og 66«.

24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:

»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §

24 d, stk. 2.

17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,

stk. 3.«

25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes

til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i

nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«

26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en

ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet

byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor

en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et

kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt

boligselskab eller en privat organisation, som udlejer.«

27. § 76, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe

den pågældende bebor den anviste bolig.«

§ 2

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:

»samt for andre personer med særlige sociale behov«.

2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale

behov«.

3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse

tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3

ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for

bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«

4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.

2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset

bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et

amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i

ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige

sociale behov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.

2« til: »stk. 2 og 3«.

6. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer

med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,

for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«

7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,

stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap

samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.

december 1992, lov nr. 181 af 14. april 1993 og lov nr. 347 af 9. juni 1993,

foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.

4«: », 8 og 9«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for

lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel

boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af

bofællesskaberne.

Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje

lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i

stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af

boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden

ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«

til: », § 81 eller § 86 a«.

4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§

67«: »§ 86 a«.

5. Efter § 86 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 12 a

Kollektive bofællesskaber

§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som

omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og

efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end

beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i

tidligere institutioner efter bistandsloven.

Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500

boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-96. Fordelingen af

bofællesskaberne til kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Støtte kan gives til:

1) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt

betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og

2) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.

Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som

en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til

byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af

et almennyttigt boligselskab.

Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri

efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år.

Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af

mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller

alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående

til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en

person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også

fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst eet beboelsesrum

mere end antallet af beboere.

§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med

egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct.

beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60.

Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør

egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien.

Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af

denne egenkapital som grundkapital.

Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør

egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indekslån udgør 80 pct. af værdien.

Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne

egenkapital som grundkapital.

Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have

oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende

institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn

tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller

amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med

byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for

almennyttigt byggeri efter § 33.

Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution

beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske

forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan

stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt

indskud.

Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende

institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i

§ 86 c.

§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1,

et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For

boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af

den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar

og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil

låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en

specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det

almindelige lejeniveau.

§ 86 d. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,

der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af

ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del

af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige

garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke

omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2

pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet

kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til

stærkt bevægelseshæmmede personer.

Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk.

2, § 58, stk. 2-4, og § 59 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende

henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske

installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den

selvejende institution.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der yder rentefrit

lån efter § 86 b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om,

at institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Reglerne i lov om individuel

boligstøtte, § 24 f, stk. 2 og 3, om kommunalbestyrelsens eller amtsrådets

betaling af leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer,

jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig

forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3

b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8,

tilsvarende.

§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være

fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er

forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og

henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt

bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi.

Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte

bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a,

stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år

af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3.

Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige

finansiering er tilendebragt.

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for

det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af

kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1

måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom.

Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen

påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres

af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger

indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af

revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets

afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.

Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give

boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til

belysning af institutionens økonomiske forhold.

§ 86 i. Bestemmelserne i kapitel X A i lov om leje finder ikke

anvendelse.

§ 86 j. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den selvejende

institution. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt

i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne

forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

Stk. 2. Den selvejende institution skal meddele

kommunalbestyrelsen alle oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner

nødvendige til varetagelse af tilsynet.

§ 86 k. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning

om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber

efter dette kapitel.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 86 l. Boligministeren foretager en løbende evaluering af

erfaringerne med etablering af kollektive bofællesskaber efter dette

kapitel.«

§ 4

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som

ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:

Efter § 31 indsættes:

»Kollektive bofællesskaber

§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter

bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,

stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50

år.

Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende

ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes

indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på

91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.

Den maksimale løbetid er 50 år.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.

februar 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter

reglerne i denne lov.«.

2. I § 3 ændres »lejere« til:

»ansøgere«.

3. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke

samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan

tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.«.

4. I § 5, nr. 2, indsættes efter

»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».

5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.

2«: »,49 b, stk. 5«.

6. § 8, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af

kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst

opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt

bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en

samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor

begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af

husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24

a, stk. 1.«.

7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber

omfattet af kapitel 4 a«.

8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov

om boligbyggeri, eller en privat organisation, som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år, og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,

jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller

begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4

eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager

boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §

24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der

alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i

bofællesskabet opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, eller i nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3

måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere

beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter

stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af

beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at

boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer

med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a er:

1) Til personer omfattet af § 24 a, i kollektive bofællesskaber, hvor

samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat

andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers

faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.

Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver

person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel

af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i

stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person

efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere

børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor

begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos en af

forældrene.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf

boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,

stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig

egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en

person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller

flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter

3. pkt. hos en af forældrene.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter

§ 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes

efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a

kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i

1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,

forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre

bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos en af

forældrene.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe

boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale

behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte

personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det

tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil

videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte

personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny

beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter

§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber

efter § 24 a, udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.

Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette

kapitel. §§ 19 og 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter

dette kapitel.«.

9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:

»af en beboelseslejlighed«.

10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel

4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes

husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.

11. § 36 affattes således:

»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at

samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.

Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.

1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev

med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med

påløbne renter.«.

12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, nr. 1 og

2, ændres »pensionisten« til: »låntageren«.

13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,

eller« til: »husstandsmedlem,».

14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«

til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:

»husstandsmedlem, eller«.

15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:

»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke

udtræder af bofællesskabet.«.

16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån

efter«: »§ 24 g,».

17. § 54, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om

boligbyggeri.«.

18. § 54, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende

anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,

i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«.

19. § 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter

kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige

forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der

foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde

boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på

tidligere beboerindskudslån.«.

20. Efter § 56 indsættes:

» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre

eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som

nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.

8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af

depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som

beboerindskud.

Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud

til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af

beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24

b.«.

21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,

stk. 2,»: »56 a,».

22. I § 59 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der

er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«.

23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«

til: »§§ 55, 56 og 66«.

24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:

»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §

24 d, stk. 2.

17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,

stk. 3.«.

25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes

til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i

nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«.

26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en

ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet

byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor

en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, af kommunalbestyrelsen,

amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation, som

udlejer, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.«.

27. § 76, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe

den pågældende bebor den anviste bolig.«.

§ 2

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:

»samt for andre personer med særlige sociale behov«.

2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale

behov«.

3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse

tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3

ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for

bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«.

4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.

2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset

bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et

amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i

ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige

sociale behov.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.

2« til: »stk. 2 og 3«.

6. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer

med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,

for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«.

7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,

stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap

samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.

december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.

4«: », 8 og 9«.

2. I § 14, indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for

lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel

boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af

bofællesskaberne.

Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje

lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i

stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af

boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden

ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«

til: », § 81 eller § 86 a«.

4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§

67«: »§ 86 a«.

5. Efter § 86 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 12 a

Kollektive bofællesskaber

§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som

omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og

efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end

beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i

tidligere institutioner efter bistandsloven.

Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500

boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-1996. Fordelingen af

bofællesskaberne til kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Støtte kan gives til:

1) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt

betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og

2) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.

Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som

en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til

byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af

et almennyttigt boligselskab.

Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri

efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år.

Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af

mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller

alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående

til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en

person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også

fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst eet beboelsesrum

mere end antallet af beboere.

§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med

egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct.

beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60.

Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør

egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien.

Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af

denne egenkapital som grundkapital.

Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør

egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indekslån udgør 80 pct. af værdien.

Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne

egenkapital som grundkapital.

Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have

oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende

institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn

tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller

amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med

byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for

almennyttigt byggeri efter § 33.

Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution

beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske

forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan

stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt

indskud.

Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende

institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i

§ 86 c.

§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1,

et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For

boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af

den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar

og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil

låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en

specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det

almindelige lejeniveau.

§ 86 d. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,

der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af

ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del

af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige

garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke

omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2

pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet

kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til

stærkt bevægelseshæmmede personer.

Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk.

2, § 58, stk. 2-4 og § 59 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende

henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske

installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den

selvejende institution.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der yder rentefrit lån efter § 86

b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om, at

institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for

kommunalbestyrelsen. Reglerne i lov om individuel boligstøtte, § 24 f, stk. 2

og 3 om kommunens betaling af leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer,

jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig

forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3

b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8,

tilsvarende.

§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være

fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er

forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og

henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt

bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi.

Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte

bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a,

stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år

af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3.

Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort, og den endelige

finansiering er tilendebragt.

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for

det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af

kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1

måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom.

Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen

påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Stk. 6. A conto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres

af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger

indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af

revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets

afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.

Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give

boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til

belysning af institutionens økonomiske forhold.

§ 86 i. Bestemmelserne i kapitel X A i lov om leje finder ikke

anvendelse.

§ 86 j. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den selvejende

institution. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt

i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne

forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

Stk. 2. Den selvejende institution skal meddele

kommunalbestyrelsen alle oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner

nødvendige til varetagelse af tilsynet.

§ 86 k. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning

om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber

efter dette kapitel.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 86 l. Boligministeren foretager en løbende evaluering af

erfaringerne med etablering af kollektive bofællesskaber efter dette

kapitel.«.

§ 4

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som

ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:

Efter § 31 indsættes:

Kollektive bofællesskaber'

§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter

bestemmelserne i stk. 2-3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,

stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50

år.

Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende

ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes

indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på

91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.

Den maksimale løbetid er 50 år.'.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i i regeringens samlede udspil om

strukturreformer og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Lovforslaget har udgangspunkt i en række forslag, udmøntet i en rapport om

bofællesskaber, afgivet den 28. februar 1992 af en arbejdsgruppe nedsat af

boligministeren. I arbejdsgruppen deltog repræsentanter fra Boligministeriet

og Socialministeriet.

Lovforslaget har til formål at fjerne hindringer i boliglovgivningen for

at stimulere en boform, der er baseret på bofællesskabstanken. Lovforslaget

sigter blandt andet mod de grupper i samfundet, der kan have svært ved at

finde og fastholde en egnet bolig på det sædvanlige boligmarked, og samtidig

ønsker - og har behov for - en bofællesskabsbolig, benævnt særlige

bofællesskaber. Disse kan være enten individuelle eller kollektive, og

kan oprettes med en kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab

eller en privat organisation som forretningsfører.

Herudover sigter lovforslaget mod personer på 55 år og derover, der - af

egen drift og uden en kommunes eller andres medvirken - flytter i et

kollektivt bofællesskab, benævnt 55+-bofællesskaber.

Endelig gives der med lovforslaget mulighed for, at private organisationer

og almennyttige boligselskaber i en 3-årig forsøgsperiode kan etablere 1500

boenheder i kollektive bofællesskaber. Etableringen kan ske i nybyggeri eller

ved ombygning af eksisterende ejendomme og med statsstøtte og evt. tillige

kommunal støtte til opførelses- eller ombygningsudgifterne.

Den nuværende boligmasse, herunder det støttede byggeri, er etableret ud

fra et traditionelt, opdelt husstandsbegreb med de enkelte husstande i

selvstændige boliger uden indbyrdes forbindelse. For de, der ønsker at flytte

i bofællesskab, er det derfor begrænset, i hvor høj grad den nuværende

boligbestand og de regler, der regulerer adgangen hertil, er velegnede.

De udvidede muligheder for at etablere bofællesskaber må ses som et

supplement til det sædvanlige boligmarked og de allerede eksisterende

muligheder for at etablere bofællesskaber for særlige grupper.

Ydermere er forslaget tænkt som et ældreboligpolitisk instrument, som en

tilskyndelse til beboere, der ønsker - og er i stand til selv - at etablere

sig i en ældreegnet bofællesskabsbolig i den almindelige boligmasse.

Bortset fra forslaget om nyetablering af kollektive bofællesskaber som led

i en forsøgsordning giver forslaget ikke nye støttemuligheder m.v. for selve

etableringen og driften af bofællesskaber, men sigter alene mod at fjerne

hindringer, der kan være for bofællesskaber i de gældende regler. Økonomisk

er det især de forbedrede muligheder for at opnå individuel boligstøtte i

kollektive bofællesskaber, der har betydning. Bofællesskaberne forudsættes

således etableret efter det gældende regelsæt for den pågældende boligtype.

Forslaget indebærer ændringer i lov om individuel boligstøtte, lov om

byfornyelse og boligforbedring, lov om boligbyggeri og realkreditloven.

Forslaget vil efter Socialministeriets oplysninger blive fulgt op af

ændringer i sociallovgivningen med hensyn til ændring af reglerne om

opholdskommuneforpligtelser, samt regler for beregning af varmetillæg.

Bofællesskaber kan etableres i såvel individuelle bofællesskabsboliger,

hvor hver beboer har sin egen selvstændige bolig, som i kollektive

bofællesskabsboliger, hvor et bofællesskab deles om en bolig med fælles

køkken.

Der er i det gældende regelsæt kun enkelte hindringer blandt andet i lov

om boligbyggeri og lov om byfornyelse og boligforbedring, for at etablere

individuelle bofællesskabsboliger, mens hindringerne er mere omfattende ved

de kollektive bofællesskabsboliger.

Svarende hertil omfatter de foreslåede ændringer først og fremmest

kollektive bofællesskaber.

For særlige bofællesskaber indebærer lovforslaget en række lempelser i

forhold til det gældende regelsæt:

- bedre vilkår for beregning af individuel boligstøtte i form af

boligsikring eller boligydelse og lån til betaling af beboerindskud i

kollektive bofællesskaber med udgangspunkt i den enkelte beboer frem for den

samlede husstand,

- mulighed for kommunal eller amtskommunal dækning af huslejetab i

kommunale bofællesskaber i privat byggeri,

- bedre vilkår for flytning til et særligt bofællesskab i en anden

kommune,

- udvidet adgang til at etablere bofællesskaber også i centralt beliggende

byfornyede ejendomme,

- udvidet adgang for kommuner, amtskommuner og almennyttige boligselskaber

til at fungere som forretningsfører for bofællesskaber i almennyttigt

byggeri,

- adgang for private organisationer og almennyttige boligselskaber til på

forsøgsbasis at etablere kollektive bofællesskaber ved nybyggeri eller

ombygning med offentlig støtte.

For 55+-bofællesskaber indebærer lovforslaget: - bedre vilkår for

beregning af individuel boligstøtte i form af boligsikring eller boligydelse

og lån til betaling af beboerindskud i kollektive bofællesskaber med

udgangspunkt i den enkelte beboer frem for den samlede husstand,

- adgang for private organisationer og almennyttige boligselskaber til at

etablere kollektive bofællesskaber på forsøgsbasis, jf. ovenfor.

Initiativ til oprettelse af særlige bofællesskaber kan tages af en

kommune, en amtskommune eller andre f.eks. private organisationer. En

kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab eller en privat

organisation vil som udlejer kunne fungere som forretningsfører for det

særlige bofællesskab.

Personkredsen til de særlige bofællesskaber er personer, som ønsker at

flytte i bofællesskab, og som har et særligt socialt betinget behov for at bo

i en bofællesskabsbolig.

Det forudsættes ved forslaget, at bofællesskabets beboere må være

personer, der kan klare sig i eget hjem med støtte fra det sociale netværk,

som bofællesskabet udgør, når der samtidig ydes professionel medhjælp fra

kommunen. Det kan forventes, at behovet for professionel støtte vil være

varierende i omfang og tid.

Som eksempler (blandt flere) på grupper af boligsøgende, som forslaget

bl.a. retter sig imod, der kan anses at have sådanne særlige behov, kan

nævnes hjemløse, personer med psykiske lidelser, ældre og personer med

handicap, senil demente, samt flygtninge i integrationsfasen. Herudover vil

en del førtidspensionister formentlig have det omtalte særlige behov for at

bo i en bofællesskabsbolig.

Bofællesskabsformen vurderes for sådanne grupper i visse tilfælde at være

et hensigtsmæssigt alternativ til ophold på institution eller vil kunne

udskyde tidspunktet herfor.

Særlige bofællesskaber forudsættes oprettet i almennyttigt byggeri,

ungdomsboliger, private og offentligt ejede, herunder byfornyede

udlejningsboliger. Særlige bofællesskaber, der etableres som led i

forsøgsordningen, forudsættes oprettet i byggeri, der organiseres som en

selvejende institution.

Forretningsføreren for et særligt bofællesskab kan enten eje boligen,

hvori bofællesskabet oprettes, således at forretningsføreren står som udlejer

og beboerne som lejere, eller forretningsføreren kan være lejer og derved

over for beboerne fungere som fremlejer, hvorved beboerne i bofællesskabet

får status som fremlejetagere.

I et almennyttigt ejet byggeri kan dog alene en kommune, en amtskommune

eller et almennyttigt boligselskab/forretningsførerselskab være

forretningsfører. Det indebærer, at udlejning fra boligselskabet til kommunen

eller amtskommunen sker uden for ventelistesystemet, og at der ses bort fra

den gældende fortrinsret til store lejligheder for børnefamilier.

Der vil være mulighed for at etablere et frivilligt samarbejde mellem et

boligselskab og en privat organisation ved boligselskabets udlejning til

særlige bofællesskaber i almennyttigt byggeri, således at bofællesskaberne

eventuelt etableres efter indstilling fra organisationen, og således at

organisationen - eventuelt via kommunalbestyrelsen - indstiller lejere med

særlige sociale behov til bofællesskabet.

Det forudsættes, at forretningsføreren - i samarbejde med beboerne - har

anvisningsretten til de enkelte bofællesskabsboliger. Graden af beboernes

indflydelse må dog nødvendigvis afpasses efter den pågældende boligtype og

den aktuelle situation. Det indebærer ved bofællesskaber i almennyttigt

byggeri, at disse udlejes uden for det almennyttige ventelistesystem.

Der vil i medfør af forslaget kunne ydes støtte til beboere i

bofællesskaber etableret efter bistandslovens § 68, i det omfang disse

beboere vil falde ind under de generelle kriterier. Dette indebærer, at

beboere i eksisterende § 68-bofællesskaber ligeledes kan blive omfattet.

Personkredsen for 55+-bofællesskaberne er alle personer på 55 år og

derover.

55+-bofællesskaberne kan principielt etableres i alle boligtyper, herunder

andelsboliger og ejerboliger m.v.

I 55+-bofællesskaber er det de almindelige regler for den pågældende

boligtype, der regulerer udlejning og anvisning. I ejerboliger m.v. reguleres

beboernes indbyrdes forhold af indgåede aftaler beboerne imellem.

55+-bofællesskaberne forudsættes som udgangspunkt oprettet og drevet af

beboerne selv, men andre kan i princippet fungere som initiativtager og

forretningsfører.

For begge typer af bofællesskaber gælder, at nærtstående (børn, ægtefælle,

søskende, forældre og/eller samlevende) kan indgå i bofællesskabet, uanset at

disse ikke opfylder de nævnte kriterier.

Generelt forudsætter forslaget for begge typer bofællesskaber, at den til

boligerne nødvendige service varetages af kommunen efter regler herom i

bistandsloven m.v. Husleje og service holdes derved økonomisk adskilt.

Der vurderes endvidere at være behov for en vejledningsindsats til

bofællesskabsinteresserede.

Hvis de foreslåede ændringer gennemføres, vurderes de af forslaget

omfattede bofællesskaber at kunne blive et værdifuldt supplement til boliger

på det sædvanlige boligmarked og et hensigtsmæssigt og fleksibelt redskab,

som et led i et varieret udbud af boliger i lokalområderne.

For beboere i kollektive bofællesskaber, hvor den enkelte boenhed er uden

eget køkken, vil der efter gældende boligstøttelovgivning kun kunne opnås en

mindre boligstøtteandel, idet udmåling af støtte indebærer, at samtlige

beboere i et bofællesskab vil blive betragtet som een samlet husstand med

deraf følgende een samlet husstandsindkomst. I store boliger vil

boligudgiften typisk overstige maksimum for den støtteberettigede

boligudgift, og støttens størrelse vil kunne blive begrænset af gældende

regler for arealnormsreduktion. For boligsikringsmodtagere gælder endvidere

den begrænsning, at boligsikring til husstande uden børn er begrænset til 15

pct. af boligudgiften.

Lov om individuel boligstøtte foreslås ændret, således at der kan

ydes boligstøtte i form af løbende boligstøtte (boligsikring eller

boligydelse) til den efter forslaget berettigede personkreds enten i særlige

kollektive bofællesskaber eller i 55+-bofællesskaber, jf. forslagets § 1, nr.

8, og bemærkninger hertil.

Det foreslås videre, at nærtstående til personer indenfor den berettigede

personkreds, der bebor et kollektivt bofællesskab, i støttemæssig henseende

skal kunne indgå på lige fod med øvrige beboere i bofællesskabet. For så vidt

angår børn foreslås dog af praktiske administrative grunde, at børn i

boligstøttelovens forstand (under 23 år) ikke medregnes som selvstændige

støtteberettigede personer i et bofællesskab, men beregnes indkomstmæssigt

efter de i loven gældende regler for husstande med børn.

Kollektive bofællesskaber foreslås afgrænset således, at

kommunalbestyrelsen kun kan yde boligstøtte efter de særlige regler, hvis

mindst 3 af fællesskabets beboere opfylder de egentlige betingelser for at bo

i bofælleskabet. Endvidere foreslås, at kollektive bofællesskaber skal

indeholde mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.

Det foreslås, at »husstandsindkomsten« til brug for beregning af

boligstøtte defineres som den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers)

indkomst, opgjort efter de i boligstøtteloven almindelige gældende regler,

jf. forslagets § 1, nr. 6, og bemærkninger hertil.

Det foreslås, at kravet om selvstændig køkkenadgang ophæves, og at

boligstøtte for deltagere i kollektive bofællesskaber beregnes på

individniveau, fremfor som det i øvrigt er gældende i boligstøttelovgivningen

på husstandsniveau, suppleret med særlige grænser for maksima på individbasis

for den støtteberettigede boligudgift, boligstøtte og arealnorm. Endvidere

foreslås den gældende bestemmelse om, at boligsikring (til ikke -

pensionister) højst kan udgøre 15 pct. af boligudgiften, ikke at skulle gælde

for beboere i kollektive bofællesskaber. Der henvises til forslagets § 1, nr.

8, og bemærkninger hertil.

Det foreslås, at der gives kommunerne og amtskommunerne hjemmel til at

tilvejebringe boliger til udlejning til deltagere i bofællesskaber med

særlige sociale behov.

Der foreslås endvidere hjemmel til, at kommunerne og amtskommunerne som

udlejere af kollektive bofællesskaber i privat og almennyttigt byggeri, kan

dække eventuelle huslejetab fra det tidspunkt en bolig er til rådighed, og

indtil videreudlejning sker, samt dække eventuelle lejetab fra

fraflytningstidspunktet for en bofællesskabsdeltager, og indtil en ny beboer

anvises. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8, og bemærkninger hertil.

Det foreslås, at området for den frivillige mellemkommunale

refusionsordning, jf. lovens § 76, udvides til at omfatte tilfælde, hvor

personer med særlige sociale behov anvises en bolig i et bofællesskab i en

anden kommune. Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet til at omfatte

tilfælde, hvor der sker kommunal anvisning af en ældreegnet almennyttig bolig

i medfør af lov om boligbyggeri, samt en ældreegnet byfornyet bolig i medfør

af lov om byfornyelse og boligforbedring. Bestemmelsen forudsættes

koordineret med sociallovgivningen, jf. forslagets § 1, nr. 26, og

bemærkninger hertil.

Endelig foreslås en udvidelse af kap. 10 om beboerindskudslån, således at

der kan ydes lån til betaling af beboerindskud til personer i kollektive

bofællesskaber i nyere almennyttigt boligbyggeri og forsøgsboliger

finansieret efter boligbyggerilovens kap. 12 a. Der henvises til forslagets §

1, nr. 17, 20-22 og bemærkninger hertil.

Der vil efter forslaget ikke kunne ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

herunder plejehjem, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning,

der har medført, at boligerne i en tidligere institution er blevet væsentligt

bedre egnede til at etablere bofællesskaber for den omfattede personkreds.

Forslaget indeholder desuden forslag til enkelte ændringer af lov om

individuel boligstøtte i konsekvens af ændringer i anden lovgivning samt

forslag til enkelte ændringer af redaktionel, præciserende karakter.

Som følge af gennemførte ændringer i lov om social bistand foreslås

boligstøttelovens § 8, stk. 8, ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 6, og

bemærkninger hertil.

Der foreslås en redaktionel korrektion af to bestemmelser om

beboerindskudslån, således at det fastslås, at bestemmelserne svarer til

tidligere gældende boligstøttelovgivning, jf. forslagets § 1, nr. 19 og 23,

og bemærkninger hertil.

Den foreslåede ændring i § 1, nr. 18, vedr. lovens § 54 er en

konsekvensændring af den ændring af ældreboligloven, der skete ved lov nr.

206 af 28. april 1993.

I lov om byfornyelse og boligforbedring foreslås de gældende

regler, hvorefter der kan fastsættes normer for indretning af boliger til

ældre og personer med handicap, udvidet til også at omfatte andre personer

med særlige sociale behov, jf. forslagets § 2 og bemærkninger hertil.

For at understøtte forslaget vil det være nødvendigt i de særlige

tilfælde, der er tale om, i beskedent omfang at begrænse de rettigheder, som

loven i dag giver tidligere beboere. Begrænsningen følger nøje det allerede

eksisterende regelsæt, der gælder for ældre og personer med handicap.

Ligeledes for at understøtte forslaget åbnes der mulighed for, at

kommunalbestyrelsen eller et amtsråd kan indgå som andelsbolighaver i de

tilfælde, hvor kommunen i forbindelse med gennemførelsen af en

byfornyelsesbeslutning råder over en ejendom til ombygning.

De tidligere beboeres rettigheder er således med forslaget fastholdt i

videst muligt omfang.

Lov om boligbyggeri foreslås ændret, således at boliger kan

udlejes af et almennyttigt selskab til en kommune eller en amtskommune med

henblik på etablering af særlige bofællesskaber, idet det forudsættes, at

disse udlejes uden for ventelistesystemet, jf. forslagets § 3 og bemærkninger

hertil.

Herudover foreslås der givet mulighed for, at boligselskaberne kan udleje

direkte til de særlige bofællesskaber, ligeledes uden for ventelistesystemet.

Det forudsættes, at udlejningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som

ligeledes stiller garanti over for selskabet for udgifterne til lejlighedens

istandsættelse ved fraflytning, således som det er tilfældet, når

almennyttige boliger i øvrigt stilles til rådighed til kommunalbestyrelsen

til løsning af boligsociale problemer.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at private organisationer kan

etablere særlige bofællesskaber og 55+-bofællesskaber med offentlig støtte.

Etableringen kan ske ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende bygninger.

Ordningen etableres som et 3-årigt forsøg inden for en ramme på 500

boenheder om året (boliger for 500 personer) for perioden 1994-1996.

Forsøgsordningen foreslås tilvejebragt ved at indføje et nyt kapitel i

boligbyggeriloven. Det skal imidlertid understreges, at der er en nøje

sammenhæng mellem det foreslåede nye kapitel og de foreslåede ændringer i

boligstøttereglerne.

Det er således de samme persongrupper, der kan komme i betragtning til

bofællesskaberne, ligesom det er de samme typer organisationer, der kan tage

initiativet til opførelsen. Hvis andre end den berettigede personkreds

flytter ind i byggeriet, bortfalder statsstøtten, svarende til at man ikke

vil kunne opnå individuel boligstøtte efter de gunstige regler om særlige

bofællesskaber og 55+-bofællesskaber. Ligeledes forudsættes det for de

bofællesskaber, der foreslås tilvejebragt efter det nye kapitel, at den til

boligerne nødvendige service varetages af kommunalbestyrelsen efter regler

herom i bistandsloven.

Efter forslaget vil der med statsstøtte kunne tilvejebringes to typer af

bofællesskaber - særlige kollektive bofællesskaber for personer, der har et

socialt betinget behov for at bo i kollektiv, og kollektive bofællesskaber

for personer, der er fyldt 55 år. De to typer kan ikke blandes.

En forudsætning for støtte vil være, at der er oprettet en selvejende

institution, der er juridisk og økonomisk ansvarlig for

bofællesskabets/bofællesskabsbebyggelsens forhold, såvel under opførelsen som

under driften. For hvert nyt byggeri skal der dannes en ny selvejende

institution, så uafhængigheden sikres.

Ved 55+-bofællesskaberne stiftes den selvejende institution af mindst 3

personer, der er fyldt 55 år. Målgruppen for bofællesskaberne er alle

personer, der er fyldt 55 år.

Ved de særlige bofællesskaber kan den selvejende institution stiftes af en

privat organisation eller et almennyttigt boligselskab.

For begge typer bofællesskaber gælder, at organisationen eller

boligselskabet selv må fremskaffe egenkapitalen, men såfremt

kommunalbestyrelsen ønsker det, kan den dog indskyde halvdelen af denne

egenkapital som en grundkapital, der er rente- og afdragsfri i højst 50 år.

For de særlige bofælleskaber skal egenkapitalen udgøre 7 pct. af

anskaffelsessummen, mens der for 55+-bofællesskaberne kræves en egenkapital

på 18 pct.

Det foreslås, at også amtskommunnen kan indskyde en grundkapital svarende

til halvdelen af egenkapitalen ved etablering af de særlige bofællesskaber.

Det forudsættes, at almennyttige boligselskaber, som ønsker at benytte sig

af ordningen, indskyder en del af deres såkaldte frie midler eller midler fra

selskabets byggefond. Efter den 1. juli 1994 vil almennyttige boligselskaber

under visse omstændigheder kunne indskyde midler fra arbejdskapitalen eller

dispositionsfonden i grundkapital.

De private organisationer, der tænkes på, forudsættes at have et socialt,

humanitært, almennyttigt formål.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke indskyder en grundkapital, bliver kommunen

ikke involveret økonomisk i byggeforetagendet, men kommunalbestyrelsen skal

under alle omstændigheder foretage støttesagsbehandlingen og føre tilsyn med

byggeriet under opførelse og drift.

Byggeriet finansieres med den nævnte egenkapital/grundkapital på 7 pct.

for de særlige bofællesskaber og 18 pct. for 55+-bofælleskaberne, 2 pct.

beboerindskud, og for den resterende del (hhv. 91 pct. og 80 pct.) af

anskaffelsessummens vedkommende med indeksregulerede realkreditlån.

Der ydes en statslig ydelsesstøtte til nedsættelse af låntagers betaling

af ydelser på indekslånet. Ydelsesstøtten beregnes som svarende til

subsidieringsgraden på en almennyttig bolig. Der ydes garanti i intervallet

65-80 pct. af den godkendte anskaffelsessum.

Statens rolle vedrører i øvrigt kvotefordeling og vurdering af

forsøgselementet.

Statsstøtten bortfalder, hvis den selvejende institution afhænder

ejendommen eller anvender den til andre formål.

Der fastsættes et rammebeløb for anskaffelsesudgifter til byggerierne

svarende til rammebeløbet pr. m2 for almennyttigt byggeri. Som ved

ældreboligbyggeri vil der være mulighed for et elevatortillæg.

For at holde udgifterne på det lavest mulige niveau foreslås et maksimum

for bruttoetagearealet på 40 m2 pr. boenhed, dvs. pr. person, der tilhører

den berettigede personkreds. Arealet kan dog forhøjes til 50 m2, når

boenheden indrettes til beboelse for stærkt bevægelseshæmmede.

Lejefastsættelsen sker som ved andet offentligt støttet byggeri efter

princippet om balanceleje.

Da der er tale om en helt ny støttet boligtype, er det nødvendigt at

tilvejebringe et særligt lovgrundlag med bestemmelser om støtte og drift.

Disse foreslås placeret i et nyt kapitel 12 a i boligbyggeriloven. Der vil

herudover være mulighed for, at boligministeriet kan fastsætte nærmere regler

for bofællesskabernes organisering, opførelse og drift.

Endelig foreslås realkreditloven ændret som en konsekvens af det i

§ 3, nr. 5, foreslåede nye kapitel 12 a om kollektive bofællesskaber.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Særlige bofællesskaber

I kapitel 5 i den ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber

er opstillet et regneeksempel, som under nærmere angivne forudsætninger viser

de skønnede merudgifter og mindreudgifter for det offentlige ved etablering

af kollektive bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.

Det skal understreges, at skønnet er helt afhængigt af de valgte

forudsætninger og er behæftet med overordentlig stor usikkerhed.

Der er forudsat, at det typiske bofællesskab vil bestå af 4 beboere, der

bor i en lejlighed på ca. 130 m2 med en årlig husleje på 60.000 kr., og at

hver beboer betaler 15.000 kr. i årlig husleje.

Efter de gældende bestemmelser vil boligstøtten blive beregnet på basis af

en husleje på 48.500 kr. (max. for støtteberettiget husleje) og den samlede

indkomst for bofællesskabets medlemmer. Med en pensionsindtægt på 60.000 kr.

for hver af beboerne (samlet husstandsindkomst 240.000 kr.) vil der kunne

ydes boligydelse med 8.844 kr. årligt. Efter forslaget vil hver af beboerne

få boligydelsen beregnet på basis af en husleje på 15.000 kr. og en indtægt

på 60.000 kr. Boligydelsen vil her udgøre 7.500 kr. årligt for hver af

beboerne, eller i alt 30.000 kr. årligt.

Etablering af bofællesskaber vil medføre merudgifter til boligstøtte til

beboere, der ellers ville bo på institution, på et lejet værelse eller være

uden selvstændig bolig. Til gengæld vil der i en række tilfælde kunne opnås

betydelige besparelser til individuel boligstøtte til beboere, som ellers

ville bo i en individuel bolig med en relativ høj husleje.

Med udgangspunkt i arbejdsgruppens regneeksempel kan der opstilles

nedenstående skøn vedrørende ændringer af det offentliges udgifter til

individuel boligstøtte og kontanthjælp. Skønnet vedrører 1.000 beboere, der

forudsættes fordelt på følgende persongrupper:

Hjemløse......................... 350 beboere

Personer med psykiske lidelser... 350 beboere

Senil demente.................... 100 beboere

Ældre og personer med handicap

i øvrigt......................... 100 beboere

Flygtninge i integrationsfasen... 100 beboere

Som alternativ boligform er forudsat, at 550 personer ud af de 1.000 i

stedet bor i egen bolig (lejlighed eller værelse), 230 bor i en institution,

mens 220 har anden boligform (herunder flygtninge). Den gennemsnitlige

boligudgift i egen bolig forudsættes at udgøre 23.000 kr. årligt.

Den samlede årlige udgift til individuel boligstøtte til de 1.000 beboere

i kollektive bofællesskaber kan med de i regneeksemplet anførte

forudsætninger opgøres til 4,9 mill. kr. mod 4,4 mill. kr. i den alternative

boligform. Merudgiften pr. år til individuel boligstøtte udgør således 0,5

mill. kr.

Når merudgifterne til boligstøtte til beboere i nye kollektive

bofællesskaber skønnes at være så beskedne, skyldes det især, at

boligudgiften pr. beboer i et bofællesskab typisk vil være lavere end i en

individuel bolig.

Det skønnes endvidere, at udgifterne til kontanthjælp i form af

boligtillæg til ikke-pensionister vil falde fra 4,2 mill. kr. pr. år til 3,6

mill. kr. Der skønnes således mindreudgifter på 0,6 mill. kr. til

kontanthjælp for 1.000 beboere, som flytter i et kollektivt bofællesskab.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at de foreslåede ændringer vil give

anledning til oprettelse af kollektive bofællesskaber for 1.000 beboere i

1994 voksende til 4.000 beboere i 1997.

Endvidere medfører forslaget en ændring af byrdefordelingen mellem stat,

amter og kommuner for eksisterende kollektive bofællesskaber, som er oprettet

efter § 68 i bistandsloven. Efter forslaget vil der kunne ydes boligydelse

til formentlig omkring 3.100 beboere i eksisterende § 68-bofællesskaber, der

er indrettet som kollektive bofællesskaber. Udgifterne til boligydelse

skønnes på årsbasis til 14 mill. kr. Den forøgede betalingsevne forudsættes

neutraliseret af en øget brugerbetaling for pleje samt i mindre omfang ved en

reduktion i personlige tillæg. Det beløb, som beboerne vil have til rådighed

til personlige fornødenheder, skønnes således ikke ændret. Besparelserne for

de eksisterende § 68-bofællesskaber sker på Socialministeriets område.

Med udgangspunkt i ovenstående rapport og de regneeksempler, der er

foretaget i rapporten, er der skønnet over de offentlige merudgifter i

forbindelse med lovforslaget. Det har været nødvendigt at foretage visse

korrektioner, således at merudgifterne svarer til det aktuelle lovforslag.

I nedenstående oversigt er vist de skønnede ændringer i de samlede

offentlige udgifter til boligstøtte, kontanthjælp i form af boligtillæg samt

øget beboerbetaling i eksisterende § 68-bofællesskaber.

-------------------------------------------

(mill. kr.) 1994 1995 1996 1997

Boligydelse.......... 15 16 18 19

Boligsikring......... 1 2 2 2

Kontanthjælp......... -1 -1 -2 -2

-------------------------------------------

Besparelser vedr. eksisterende § 68-bofællesskaber -14 -14 -14 -14

I alt 1 3 4 5

Udover de direkte virkninger af forslaget er der i arbejdsgruppens rapport

omtalt visse indirekte virkninger. Arbejdsgruppens analyse tyder på, at den

samlede indirekte virkning vil være offentlige besparelser. Det vil dog

afhænge af beslutninger i den enkelte kommune og amtskommune, om en øget

satsning på kollektive bofællesskaber vil medføre en reduktion i udgifterne

eller en reduktion i eventuelle ventelister.

Det må formodes, at der ved gennemførelse af forslaget vil kunne opnås

væsentlige besparelser vedrørende især udgifter til plejehjem og

forsorgshjem, som dog delvis vil blive modgået af merudgifter til

hjemmehjælp, hjemmesygepleje og andre sociale og sundhedsmæssige

støtteforanstaltninger til bofællesskabets beboere.

55+-bofællesskaber

Forslaget vil indebære to effekter. For det første er der et mindre antal

nuværende husstande med 3 eller flere personer over 55 år, der umiddelbart

vil opfylde forslagets betingelser for at opnå den nye og højere boligstøtte

til bofællesskaber. Ifølge lovmodellen er der i dag knap 2.500 husstande -

hovedsagelig ejere - der består af 3 eller flere personer over 55 år. Kun

knap 200 af disse husstande modtager boligstøtte. For denne gruppe vil der

umiddelbart komme merudgifter til boligstøtte. Det skønnes med betydelig

usikkerhed, at den årlige boligstøtte til disse husstande vil stige med i

størrelsesordenen 2 mill. kr.

For det andet må det ventes, at lovforslaget vil motivere en række

personer over 55 år, der i dag fortrinsvis bor alene, til at flytte sammen i

bofællesskaber med 2 eller flere andre beboere. Det antages, at der næppe vil

blive dannet mere end i størrelsesordenen 1.000 nye bofællesskaber i første

omgang, dette vil svare til ca. 4.000 beboere. Eventuelt vil der blive tale

om en vis forøgelse i bestanden i de følgende år.

Isoleret betragtet vil boligstøtteudgifterne til nydannede

55+-bofællesskaber givetvis blive lavere end den samlede hidtidige

boligstøtte til fællesskabsbeboere.

De økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af de nyoprettede

55+-bofællesskaber må imidlertid beregnes udfra en totalbetragtning, hvor der

også tages hensyn til den boligstøtte, der alternativt var blevet udbetalt

til de involverede boliger. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at

dannelsen af nye bofællesskaber efter en sådan totalbetragtning vil være

nogenlunde udgiftsneutral mht. boligstøtten.

Beboerindskudslån

Det foreslås endvidere i lovforslaget, at beboere i bofællesskaber skal

have samme mulighed for at få beboerindskudslån som beboere i andre boformer.

Der skønnes at ville ske en udvidelse af antallet, der vil kunne få

beboerindskudslån svarende til omkring 75 pct. af beboerne i nyopførte

bofællesskaber og omkring 25 pct. af beboerne i andre bofællesskaber. I 1994

forudsættes antallet af nye beboere i bofællesskaber til ca. 5.000. I

1995-1997 forudsættes den årlige tilvækst af nye beboere i bofællesskaber til

ca. 2.000. Beboerindskuddet i de nyoprettede kollektive bofællesskaber er sat

til ca. 7.700 kr. pr. boenhed. I de øvrige bofællesskaber, der kan få

beboerindskudslån, er indskuddet sat til ca. 4.000 kr. pr. beboer.

Merudgiften til beboerindskudslån skønnes dermed til 7 mill. kr. i 1994, 4

mill. kr. i hvert af årene 1995 og 1996 samt 2 mill. kr. i 1997.

Nyopførte kollektive bofællesskaber efter forsøgsordningen

I lovforslaget iværksættes en forsøgsordning i årene 1994-1996, hvor der

gives mulighed for nyopførelse af i alt 1.500 kollektive boenheder. Disse

nyopførte kollektive boenheder vil blive benyttet af de ovenstående

bofællesskaber for særlige grupper og 55+-bofællesskaberne. De nyopførte

kollektive bofællesskaber bidrager således til dækning af det ovennævnte skøn

over behovet for bofællesskaber.

Finansieringen af nyopførte kollektive bofællesskaber afhænger af, hvilken

gruppe bofællesskabet er beregnet for. Anskaffelsessummen for særlige

bofællesskaber finansieres på følgende måde:

Indekslån (IS35)....... 91 pct.

Egenkapital............ 7 pct.

Beboerindskud.......... 2 pct.

Anskaffelsessummen for 55+-bofællesskaber finansieres således:

Indekslån (IS35) 80 pct.

Egenkapital 18 pct.

Beboerindskud 2 pct.

Der benyttes således samme type indekslån som til andet støttet

boligbyggeri.

Kommunen kan for begge bofælleskabstyper, og amtskommunen kan for særlige

bofællesskaber vælge at yde grundkapital, svarende til halvdelen af

egenkapitalen, dvs. henholdsvis 3,5 pct. og 9 pct. af anskaffelsessummen.

Grundkapitalen ydes som et lån, der er rentefrit i hele løbetiden og

afdragsfrit indtil 50 år efter bofællesskabets ibrugtagelse.

Der ydes statslig ydelsesstøtte til den del af ydelsen på indekslånet, der

ikke dækkes af den andel heraf, beboerne skal betale via huslejen.

Beboerbetalingen pr. halvårlig termin fastsættes til 1,978 pct. af den

indeksregulerede hovedstol for særlige bofællesskaber og 2,250 pct. for

55+-bofællesskaber. Hermed bliver beboerbetalingen pr. investeret krone den

samme som i almennyttigt byggeri.

Det forudsættes, at den samlede kvote på 1.500 boenheder fordeles med 1/3

i hvert af årene 1994, 1995 og 1996.

Bofællesskabsprojekter, hvor kommunerne yder grundkapital, svarende til

halvdelen af egenkapitalen, forudsættes at omfatte i alt 750 boenheder, der

ligeledes forudsættes fordelt med 1/3 i hvert af de tre år, og som

forudsættes fordelt ligeligt mellem de to bofællesskabstyper.

Bofællesskabsprojekter for særlige grupper, hvor amterne yder

grundkapital, svarende til halvdelen af egenkapitalen, forudsættes at omfatte

i alt 150 boenheder, der forudsættes fordelt med 1/3 i hvert af de tre år.

Som gældende for andet støttet boligbyggeri må anskaffelsesudgifterne ikke

overstige et fastsat rammebeløb. Rammebeløbet for bofællesskaber vil udgøre

det samme beløb pr. m2 som for almennyttigt byggeri. Dog kan der som ved

etablering af ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med

handicap ydes et tillæg til rammebeløbet ved installation af elevator.

Tillægget ydes således som et beløb pr. etage, som elevatoren betjener.

Elevatoren skal betjene mindst 2 bofællesskaber pr. etage.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum pr. boenhed er derfor beregnet med

udgangspunkt i den gennemsnitlige anskaffelsessum for en almennyttig bolig,

der er benyttet i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslag for

1994. Det forudsættes, at gennemsnitsstørrelsen pr. boenhed bliver knap 40

m2, og at der i enkelte tilfælde installeres elevator. På denne baggrund kan

den gennemsnitlige anskaffelsessum pr. boenhed skønnes at ville udgøre

385.000 kr. (1994-priser).

Det antages således, at hovedparten af bofællesskaberne etableres som

tæt/lavt byggeri, og at den gennemsnitlige anskaffelsessum ikke påvirkes af,

om de etableres ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme.

Oversigt over offentlige udgifter til nyopførte bofællesskaber i årene

1994-1997 (1994-priser. Mill. kr.)

---------------------------------

1994 1995 1996 1997

Staten....... 0 1 4 8

Kommunerne... 6 6 6 0

Amterne...... 1 1 1 0

---------------------------------

I alt........ 7 8 11 8

---------------------------------

I 1994 består udgifterne dels af kommunal grundkapital på halvdelen af

egenkapitalen til 250 boenheder (1/3 af 750), fordelt på 125 boenheder i hver

af de to bofællesskabstyper, og dels af amtskommunal grundkapital til 50

boenheder for særlige grupper (1/3 af 150). Først fra 1995, hvor de første

indekslån forudsættes optaget, får staten udgifter til ydelsesstøtte. Mens

kommunernes udgifter falder bort i 1997, vil statens udgifter vokse frem til

1999, hvorefter de ved den forudsatte inflation langsomt vil aftage.

Udgifterne til grundkapital på ca. 7 mill. kr. om året i årene 1994-1996

neutraliseres ved at reducere det såkaldte omdrejningspunkt for støttet

byggeri tilsvarende, jævnfør lovforslaget vedr. decentralisering af det

støttede byggeri.

Ud over de ovenanførte udgifter vil der blive tale om udgifter for staten

på indtil 1 mill. kr. til evaluering af forsøgsordningen.

Der påregnes ikke udgifter som følge af, at statsgarantien for den del af

indekslånet, der ligger ud over 65 pct. af anskaffelsessummen, udløses.

Samlet effekt

Alt i alt kan det konkluderes, at merudgifterne tilde særlige

bofællesskaber bliver ca. 1 mill. kr. Merudgifterne til 55+-bofællesskaberne

vil være ca. 2 mill. kr. til allerede eksisterende bofællesskaber, og de

nyoprettede 55+-bofællesskaber vil være nogenlunde udgiftsneutrale.

Merudgifterne til beboerindskudslån vil være ca. 7 mill. kr. i 1994, og

merudgifterne til kollektive bofællesskaber efter forsøgsordningen vil

ligeledes være ca. 7 mill. kr.

I nedenstående oversigt ses de samlede merudgifter af forslaget. Skønnet

er som nævnt behæftet med betydelig usikkerhed.

Oversigt over de samlede merudgifter af lovforslaget

--------------------------------------

(mill. kr.) 1994 1995 1996 1997

--------------------------------------

Boligydelse...... 16 17 19 20

- stat........... 12 13 14 15

- kommuner....... 4 4 5 5

Boligsikring..... 2 3 3 3

- stat........... 1 1 1 1

- kommuner....... 1 2 2 2

Beboerindskudslån 7 4 4 2

- stat........... 5 3 3 1

- kommuner....... 2 1 1 1

Grundkapital og

ydelsesstøtte.... 7 8 11 8

- stat........... 0 1 4 8

- amter.......... 1 1 1 0

- kommuner....... 6 6 6 0

Samlet merudgift

på

Boligministeriets

område........... 32 32 37 33

- stat........... 18 18 22 25

- amt............ 1 1 1 0

- kommuner....... 13 13 14 8

Mindreudgifter på

Socialministeriets

område........... -15 -15 -16 -16

- stat........... -2 -2 -3 -3

- amter.......... -6 -6 -6 -6

- kommuner....... -7 -7 -7 -7

Samlede merudgifter,

det offentlige

i alt............ 17 17 21 17

- stat........... 16 16 19 22

- amter.......... -5 -5 -5 -6

- kommuner....... 6 6 7 1

--------------------------------------

Administrative konsekvenser

Forslaget forventes at medføre et vist administrativt merarbejde i

kommunerne.

For de bofællesskaber, der etableres som led i forsøgsordningen, består

kommunernes merarbejde i behandling af ansøgninger om offentlig støtte til

byggeriet og i at føre tilsyn med driften.

For staten medfører forsøgsordningen et begrænset merarbejde til

regelfastsættelse, kvoteadministration og evaluering af forsøgsordningen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at både ejere og andelshavere i private

andelsboligforeninger skal kunne få boligstøtte (boligsikring eller

boligydelse), hvis de er mindst 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab,

medens boligstøtte til andre end lejere hidtil alene er ydet til

pensionister. Det er derfor nødvendigt at indføje en bestemmelse herom under

lovens almindelige betingelser i kapitel 1.

Til nr. 2

Efter den gældende § 3, stk. 1, fremgår det, at boligstøtte til lejere,

der ikke er pensionister, kaldes boligsikring. Som anført under nr. 1

foreslås gruppen af boligsikringsmodtagere udvidet til at omfatte visse ejere

og andelshavere (personer der er mindst 55 år og bor i kollektive

bofællesskaber og ikke er pensionister).

Til nr. 3

Efter den gældende § 4, stk. 3, kan en pensionist, der optager lån efter

lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven,

ikke samtidig modtage boligstøtte. Det foreslås, at den nye gruppe af ejere,

der efter nærværende forslag får krav på boligstøtte, heller ikke skal kunne

lade ejendomsskatter indefryse samtidig med, at de får boligstøtte. Den

foreslåede ændrede affattelse indebærer, at ingen i et kollektivt

bofællesskab etableret i en ejerbolig - det vil sige heller ikke eventuelle

ikke-ejere - vil kunne få boligsstøtte, hvis ejeren optager lån efter lov om

lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven.

Til nr. 4 og 7

Efter den gældende boligstøttelovs §§ 5 og 9 er det en basisbetingelse for

at opnå ret til boligstøtte, at ansøgeren bebor en beboelseslejlighed, det

vil sige en bolig med eget køkken. Som en undtagelse kan der ydes boligstøtte

til boliger uden selvstændigt køkken etableret efter § 4 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap. En af hindringerne for, at en

bofællesskabsdeltager kan få boligstøtte, er netop dette krav om eget køkken.

Det foreslås derfor, at dette basiskrav fraviges for deltagere i kollektive

bofællesskaber.

Den foreslåede formulering af § 5, nr. 2, indebærer at en

bofællesskabsbolig - ligesom de øvrige boliger, der ydes boligstøtte til -

skal anvendes til helårsbeboelse.

Til nr. 5

§ 8, stk. 1, om opgørelse af husstandsindkomsten foreslås ændret som følge

af ændringer i bistandslovens § 49 b.

Efter § 8, stk. 1, indgår bl.a. ydelser uden tilbagebetalingspligt efter

bistandslovens kapitel 9 og ydelser efter denne lovs § 49 b, stk. 2, i

husstandsindkomsten. Da ydelserne efter § 49 b, stk. 2, fra den 1. april 1993

er placeret i bistandslovens § 49 b, stk. 5, er det nødvendigt i

boligstøttelovens § 8, stk. 1, at indføje en henvisning til bistandslovens §

49 b, stk. 5.

Endvidere er der i bistandsloven med virkning fra den 1. juli 1992 blevet

indført et udligningstillæg, der kan udbetales til personer, som modtager

ungdomsydelse. Dette udligningstillæg var indtil den 1. april 1993 en

skattefri ydelse uden personfradragsreducerende virkning. Fra den 1. april

1993 blev bestemmelsen om udligningstillægget placeret i bistandslovens § 49

b, stk. 2, og tillægget blev samtidig omlagt til en skattefri ydelse med

reduktion af personfradraget.

Det skønnes rimeligt, at dette udligningstillæg - på lige fod med de

øvrige personfradragsreducerende ydelser efter bistandsloven - indgår i

husstandsindkomsten efter boligstøtteloven, og derfor foreslås det at

bibeholde henvisningen til bistandslovens § 49 b, stk. 2.

Til nr. 6

Som nævnt under bemærkningerne til nr. 5 indgår ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter bistandslovens kapitel 9 i den husstandsindkomst,

der lægges til grund ved boligstøtteregningen. Efter § 8, stk. 8, kan der ved

opgørelsen af husstandsindkomsten ses bort fra den hjælp, der vedrører faste

udgifter og enkeltudgifter til flygtninge omfattet af boligstøttelovens

kapitel 11. Da sådanne ydelser efter en ændring af bistandsloven nu ydes

efter denne lovs kapitel 11, følger det allerede af boligstøttelovens § 8,

stk. 1, at ydelserne ikke indgår i husstandsindkomsten ved

boligstøtteberegningen. § 8, stk. 8, er herefter overflødig. Den eksisterende

bestemmelse foreslås derfor ophævet.

Som ny § 8, stk. 8, foreslås en bestemmelse om opgørelse af

husstandsindkomsten for beboere i kollektive bofællesskaber.

Efter den gældende boligstøttelov foretages beregningen af boligstøtte på

grundlag af summen af de enkelte husstandsmedlemmers indkomst - det vil sige

husstandsindkomsten omfatter både ansøgerens og eventuelle

husstandsmedlemmers indkomst.

For personer omfattet af forslagets kapitel 4 a (om boligstøtte til

deltagere i kollektive bofællesskaber) foreslås, at støtten ydes på grundlag

af den enkelte bofællesskabsdeltagers indkomst. Husstandsindkomsten for

bofællesskabsdeltagere defineres som den enkelte ansøgers

(bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter de almindelige regler i § 8,

stk. 1-7. Dette indkomstbegreb foreslås at skulle gælde alle deltagerne

(bortset fra børn, jf. nr. 8) i et bofællesskab, hvad enten der er tale om en

anvist person med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, en

person på 55 år eller derover eller en nærtstående person.

Hvis en bofællesskabsdeltager bor sammen med sit barn, foreslås det dog at

opgøre husstandsindkomsten som en samlet husstandsindkomst for

bofællesskabsdeltageren og barnet. Hvis begge forældre bor i bofællesskabet,

kan forældrene vælge, til hvilken af forældrenes indkomst et barn skal

medregnes.

Til nr. 8

Da forslaget om boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber på

flere måder bryder grundlæggende med de almindelige principper i

boligstøtteloven, findes det hensigtsmæssigt at samle de nødvendige særregler

i et kapitel for sig - kapitel 4 a om boligstøtte til deltagere i kollektive

bofællesskaber.

Herudover vil boligstøtte til bofællesskabsdeltagere som anden

boligstøtte, der ydes efter boligstøtteloven, være omfattet af lovens

almindelige bestemmelser om ansøgning, omberegning, klage m.v.

Ad § 24 a

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er formålet med nærværende

forslag at fjerne hindringer i boliglovgivningen for at stimulere en boform,

der er baseret på bofællesskabstanken. Lovforslaget omfatter som ligeledes

anført i de almindelige bemærkninger 2 typer af kollektive bofællesskaber,

nemlig de særlige bofællesskaber for personer med særlige sociale

behov og 55+-bofællesskaber for personer på 55 år og derover. I begge

typer bofællesskab kan der tillige bo nære pårørende.

Det foreslås således, at følgende personer skal være omfattet af de

foreslåede særlige regler om boligstøtte:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt

bofællesskab, og som af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt

boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri eller en privat organisation,

anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år, og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

De særlige bofællesskaber kan oprettes i almennyttige boliger,

ungdomsboliger samt privat og offentligt ejede, herunder byfornyede

udlejningsboliger, og initiativ til oprettelse af sådanne bofællesskaber kan

tages af en kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab eller en

privat organisation. Kommunen, amtskommunen, amtsselskabet eller

organisationen vil kunne fungere som forretningsfører for bofællesskabet.

Forretningsføreren kan enten eje boligen, hvori bofællesskabet oprettes,

således at forretningsføreren står som udlejer og beboerne som lejere, eller

forretningsføreren kan være lejer og derved over for beboerne fungere som

fremlejer, hvorved beboerne i bofællesskabet får status som fremlejetagere. I

det almennyttige byggeri kan dog alene en kommune, en amtskommune eller et

almennyttigt boligselskab/forretningsførerselskab være forretningsfører. Det

indebærer, at udlejning fra boligselskabet til kommunen sker uden for

ventelistesystemet, og at der ses bort fra den gældende fortrinsret til store

lejligheder for børnefamilier.

Det er en forudsætning for at få en bolig i et særligt bofællesskab, at

man anvises hertil af en kommune, en amtskommune, et almennyttigt

selskab eller en privat organisation, og det forudsættes, at anvisningen sker

i samarbejde med beboerne. Alle typer af private organisationer, herunder

selskaber, fonde og foreninger, kan efter forslaget etablere bofællesskaber

og foretage anvisning hertil, men det vil formentlig først og fremmest være

foreninger med almennyttigt formål, f.eks. kirkelige organisationer og

sygdomsbekæmpende foreninger, der vil være interesseret i de muligheder, de

foreslåede regler indebærer. Hvis en sådan organisation skønner, at en person

har et særligt behov for at bo i bofællesskab, kan organisationen anvise den

pågældende person til et bofællesskab med den virkning, at den pågældende som

udgangspunkt er berettiget til boligstøtte.

Ved en boligstøtteansøgning må kommunen som udgangspunkt lægge den

anvisendes vurdering af det sociale behov til grund. Det er dog kommunen, der

endeligt afgør, om betingelserne for at få boligstøtte efter de særlige

regler er opfyldt. En kommune vil således kunne afvise at yde boligstøtte,

hvis den uanset anvisning til et særligt bofælleskab ikke finder, at

boligstøtteansøgeren har et socialt betinget behov for at bo i et

bofællesskab. Hvis kommunen skønner, at denne betingelse ikke er opfyldt, og

den pågældende alligevel flytter ind i bofællesskabet/bliver boende, bevirker

det, at ingen i bofællesskabet kan få boligstøtte efter de gunstigere

bofællesskabsregler, idet en grundlæggende betingelse for at tildele

boligstøtte efter disse regler er, at alle deltagerne har et særligt behov

for at bo i bofællesskab (eller er en nærtstående person), jf. bemærkningerne

til § 24 b.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der etableres et vist samarbejde

mellem de involverede organisationer og de almennyttige selskaber på den ene

side og kommunen på den anden.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan siges at have et

særligt behov for at bo i bofællesskab. Det forudsættes imidlertid, at der er

tale om personer, der kan klare sig i eget hjem (det vil sige i

bofællesskabet) med støtte fra det sociale netværk, som bofællesskabet udgør,

sammen med de almindelige støtteforanstaltninger fra det offentlige social-

og sundhedsvæsen, f.eks. hjemmehjælp. Som eksempler på sådanne persongrupper

kan nævnes hjemløse, ældre og personer med handicap, personer med psykiske

lidelser, senil demente og flygtninge i integrationsfasen, ligesom en del

førtidspensionister formentlig vil kunne få glæde af de foreslåede ændrede

regler.

55+-bofællesskaberne kan principielt indrettes i alle boligtyper,

herunder ejerboliger og andelsboliger, og de enkelte bofællesskabsdeltagere

kan have forskellig status. Det er således muligt at oprette

55+-bofællesskaber, f.eks. hvor alle beboere er lejere, hvor alle er ejere,

eller hvor een person ejer boligen, medens de øvrige personer bor til leje.

I begge typer bofællesskaber kan der foruden de egentlige målgrupper bo

nærtstående personer til denne personkreds; ved nærtstående forstås børn,

søskende, ægtefælle, samlever og andre med en nær tilknytning til personen

med det særlige behov eller personen på mindst 55 år. Der kan således ikke

stilles krav om et slægtsskabsforhold.

Sådanne nærtstående personer vil have krav på boligstøtte efter samme

regler som de personer, de »hører sammen med«. Børn under 23 år

betragtes dog ikke som selvstændige støtteberettigede personer. Bor en

bofællesskabsdeltager sammen med et barn eller flere børn, ydes i stedet

støtte til en højere boligudgift og med et højere maksimumsbeløb, jf.

forslagets § 24 d, stk. 2 og § 24 e, stk. 3.

Endelig foreslås det præciseret, at der ikke kan udbetales boligstøtte

efter kap. 4 (om beregning af boligstøtte) eller kapitel 5 (om sanerings-,

byfornyelses- og forbedringsboligsikring) til en husstand, hvor et eller

flere husstandsmedlemmer modtager støtte efter denne bestemmelse.

Ad § 24 b

For at afgrænse størrelsen af de omhandlede kollektive bofællesskaber

foreslås, at hvert bofællesskab skal bestå af mindst 3 personer, der alle har

et særligt behov for at bo i bofællesskab, eller alle er mindst 55 år. Dog

foreslås, at der skal kunne ydes boligstøtte (efter de særlige

bofællesskabsregler) i en periode på op til 3 måneder, hvis antallet af

beboere med særligt behov for at bo i bofællesskab eller antallet af personer

på mindst 55 år falder til under 3 i forbindelse med fraflytning eller

dødsfald. Ved en sådan ordning undgås, at fraflytning og dødsfald kommer til

at betyde en økonomisk belastning for de resterende beboere.

Herudover foreslås, at den fælles bolig skal have mindst et beboelsesrum

mere end antallet af beboere.

Der foreslås ingen øvre grænse for størrelsen af bofællesskaberne, men en

forudsætning for at få boligstøtte efter de særlige regler for bofællesskaber

er, at alle beboerne enten tilhører den i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2,

nævnte personkreds eller den i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4, nævnte

personkreds. Hvis der således i et 55+-bofællesskab flytter en person ind,

som ikke er fyldt 55 år eller ikke er en nærtstående person til en af de

mindst 55-årige, vil ingen i bofællesskabet kunne få boligstøtte efter

bofællesskabsreglerne. I så tilfælde skal støtten beregnes efter lovens

almindelige regler - det vil sige på grundlag af summen af de enkelte

beboeres indkomst og efter de almindelige arealgrænser og maksimumsbeløb for

årlig boligudgift og årlig leje.

Endelig foreslås, at der ikke skal kunne ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

f.eks. plejehjem, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der

har medført, at boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til

bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.

Ad § 24 c

Bestemmelsen regulerer, hvordan bofællesskabets boligudgift skal gøres op

i de forskellige boligtyper, og hvilken boligudgift der skal lægges til grund

for udmålingen af støtten til hver enkelt bofællesskabsdeltager.

Hvis der er tale om en lejebolig, opgøres den samlede boligudgift ved

boligstøtteberegningen som for sædvanlige lejeboliger til andre end

bofællesskaber efter §§ 10 og 11. Tilsvarende opgøres den samlede boligudgift

efter § 16, jf. §§ 10 og 11, hvis der er tale om en privat andelsbolig. Denne

samlede boligudgift foreslås anvendt, uanset om ikke alle måtte være

medandelshavere. På samme måde opgøres boligudgiften i ejerboliger efter §

17, som for ejerboliger i øvrigt, uanset om ikke alle måtte være ejere.

Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunens boligstøttekontor med

hjemmel i § 41, stk. 3, kan forlange, at ejeren af en bolig, hvortil der

søges boligstøtte, oplyser den samlede boligudgift til kommunen.

Det foreslås at beregne støtten på grundlag af den enkelte beboers

faktiske andel af den samlede boligudgift i alle typer bofællesskaber - det

vil sige, uanset om alle er ejere, andelshavere eller lejere, og uanset om

bofællesskabet består af både ejere/andelshavere og lejere. At støtten skal

udmåles efter den faktiske boligudgift betyder, at boligstøttekontoret må

lægge beboernes indbyrdes aftale om fordelingen af den samlede boligudgift

til grund.

Dog foreslås, at lovens §§ 11 og 15 også skal finde anvendelse med hensyn

til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede

boligudgift. Kommunen får hermed mulighed for at lægge en lavere leje end den

aftalte til grund, hvis et bofællesskab f.eks. har aftalt, at en deltager

betaler en uforholdsmæssig høj leje for et lille værelse. Kommunen får

endvidere mulighed for at nedsætte den udmålte støtte og for helt at nægte

støtte, hvis f.eks. den aftalte leje overstiger halvdelen af den pågældendes

indkomst.

Ad § 24 d

På samme måde som efter de almindelige regler foreslås der grænser for,

til hvor stort et areal hver enkelt beboer skal kunne få boligstøtte.

Det foreslås at sætte grænsen til 40 m2; denne grænse ligger lidt over det

areal, der efter de gældende regler (for nye støttemodtagere) ydes støtte til

pr. person for en husstand bestående af 3 personer. Hvis boligudgiften for en

bofællesskabsdeltager overstiger den forholdsmæssige andel af den samlede

boligudgift for 40 m2, medregnes således kun m2-lejen for 40 m2.

Er en bofællesskabsdeltager stærkt bevægelseshæmmet, og er boligen (det

vil sige hele bofællesskabsboligen) egnet herfor, foreslås, at man i stedet

medregner den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2.

Som nævnt i bemærkningerne til § 24 a betragtes børn af

bofællesskabsdeltagere ikke som selvstændige støtteberettigede personer. Det

foreslås i stedet at forhøje arealgrænsen i denne situation med 10 m2; dette

foreslås at skulle gælde, uanset om der er et barn eller flere børn. Hvis

begge forældre bor i bofællesskabet, kan de vælge, i hvis boligudgift barnet

skal indgå.

Det bemærkes, at arealgrænsen ikke forhøjes med 2 x 10 m2, hvis en stærkt

bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager bor sammen med sit barn, men kun med

10 m2.

Der må ligeledes fastsættes et maksimumsbeløb for den årlige boligudgift

pr. person. Dette foreslås fastsat til 15.300 kr. svarende til det i 1991

gældende maksimumsbeløb for husstande uden børn (45.900 kr.) delt med 3. At

der tages udgangspunkt i 1991-maksimumsbeløbet hænger sammen med, at de i

loven angivne satser og grænsebeløb er de i 1991 gældende.

Er bofællesskabsbeboeren stærkt bevægelseshæmmet, og er hele

bofællesskabsboligen egnet herfor, foreslås at forhøje den maksimale

boligudgift med 100 pct. Ligeledes foreslås en 100 pct. - forhøjelse af

beløbet på 15.300 kr., hvis en bofællesskabsdeltager bor sammen med sit

barn/sine børn.

Bor begge forældre i bofællesskabet, kan de vælge, hvis boligudgift der

skal forhøjes.

Som foreslået vedrørende forhøjelsen af arealgrænsen og svarende til den

gældende § 14 foreslås, at en stærkt bevægelseshæmmet bofællesskabsdeltager

med et barn kun kan få forhøjet den maksimale boligudgift med 100 pct.

Ad § 24 e

I bestemmelsen foreslås, at boligydelse (det vil sige boligstøtte til

pensionister) til bofællesskabsdeltagere beregnes efter den almindelige regel

i § 21, hvorefter pensionisten selv skal betale 10 pct. af

husstandsindkomsten op til en vis grænse (grænsebeløbet) og 20 pct. af

indkomsten over denne grænse; boligydelsen beregnes herefter som forskellen

mellem 90 pct. af den årlige boligudgift og grænsebeløbet.

Ligeledes foreslås, at boligsikring (boligstøtte til ikke-pensionister)

til bofællesskabsdeltagere beregnes efter reglerne i § 22, stk. 1 og 2,

hvorefter grænsebeløbet udgør 15 pct. af indkomsten op til en vis grænse og

25 pct. af indkomsten over denne grænse; boligsikringen beregnes som 75 pct.

af forskellen mellem den årlige boligudgift og grænsebeløbet. For

»almindelige« boligsikringsmodtagere uden børn kan støtten ikke

overstige 15 pct. af indkomsten. Denne regel foreslås ikke at skulle gælde i

denne forbindelse.

Herudover foreslås et årligt maksimalt støttebeløb på 8.068 kr. svarende

til 1/3 af det i 1991 gældende maksimumsbeløb på 24.204 kr. De 8.068 kr.

foreslås forhøjet, hvis ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet eller har børn,

på samme måde som den årlige boligudgift. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 24 d.

Endelig foreslås, at støtten til bofællesskabsdeltagere - som efter de

almindelige regler - skal beregnes til et årligt kronebeløb, der er deleligt

med 12.

Ad § 24 f

Der foreslås her sikret den fornødne hjemmel til, at kommunerne og

amtskommunerne kan tilvejebringe boliger med henblik på etablering af

bofællesskaber for deltagere med særlige sociale behov. Dette kan de gøre ved

at indrette bofællesskaberne i egne ejendomme eller ved at købe og leje

ejendomme (både privatejede og almennyttige - i almennyttig sammenhæng kan

der dog kun være tale om leje) til formålet. Endelig kan de vælge at

tilvejebringe bofællesskaberne ved nybyggeri.

Der foreslås endvidere indført hjemmel til, at kommunen og amtskommunen

kan dække de lejetab, der eventuelt opstår i forbindelse med selve

etableringen af særlige bofællesskaber i det private og almennyttige

udlejningsbyggeri. Hjemmelen dækker den situation, hvor kommunen eller

amtskommunen er forretningsfører, og hvor ikke alle fremlejeforholdene er på

plads på det tidspunkt, hvor lejeforholdet mellem ejeren/boligselskabet og

kommunen eller amtskommunen påbegyndes.

Endelig foreslås der indført en hjemmel til, at kommunen eller

amtskommunen kan afholde boligudgiften for de (formentlig korte) perioder,

hvor en plads i et særligt bofællesskab står ledig efter en fraflytning, og

indtil en ny beboer flytter ind. Denne bestemmelse dækker både privat og

almennyttigt byggeri.

Ad § 24 g

Det foreslås, at boligstøtte til personer i bofællesskaber, hvor alle er

lejere, ydes som rent tilskud.

I alle andre bofællesskaber foreslås, at støtten ydes med 50 pct. som

tilskud og 50 pct. som lån. Denne model, som er enkel at administrere,

indebærer i blandede bofællesskaber en ligestilling af ejere/andelshavere og

lejere. Der foreslås som efter de gældende regler for andelshavere ingen

regler om sikkerhed i ejendommen for de ydede lån, jf. nr. 9, da dette ville

være problematisk i de situationer, hvor kun nogle beboere er ejere, og hvor

ejerne dermed ville komme til at hæfte med ejendommen også for de øvrige

beboeres lån.

Endelig foreslås, at de gældende regler om mindstestørrelsen af de beløb,

der kan udbetales om året, og de gældende særregler i kapitel 7 om

boligydelse i form af lån også finder anvendelse for støttemodtagere i

bofællesskaber.

Til nr. 9

Ved den foreslåede tilføjelse præciseres, at der uanset den foreslåede

ændring af lovens § 9 fortsat alene kan ydes byfornyelsesboligstøtte til

lejligheder (og altså ikke til enkeltværelser).

Til nr. 10

Der kan efter de gældende regler ikke samtidig udbetales både almindelig

boligstøtte og byfornyelsesstøtte til en husstand. Beboere i et bofællesskab

efter kapitel 4 a kan i fællesskab - som andre husstande (herunder hidtidige

kollektiver) - få byfornyelsesboligstøtte, hvis de får anvist en

erstatningsbolig i forbindelse med byfornyelse eller selv skaffer sig en

sådan, eller hvis de får en lejeforhøjelse som følge af, at deres lejlighed

forbedres ved byfornyelsen. Det foreslås udtrykkeligt fastslået i reglerne om

byfornyelsesboligstøtte, at beboere i et sådant bofællesskab efter kapitel 4

a ikke samtidig kan få byfornyelsesboligstøtte, hvis en eller flere af

bofællesskabsdeltagerne får udbetalt boligstøtte efter kapitel 4 a, jf. også

den foreslåede § 24 a, stk. 3.

Til nr. 11

Det fremgår af den foreslåede formulering af § 36 om betingelserne for

udbetaling af lån, at lån til beboere i bofællesskaber ydes uden sikkerhed i

ejendommen.

Den ændrede affattelse indebærer i øvrigt ingen ændring af den gældende

retstilstand. Herefter skal alle låntagere underskrive en gældserklæring,

hvorefter de hæfter personligt for lånet. For ejere (bortset fra ejere i

bofællesskaber) gælder endvidere, at boligydelseslån skal have sikkerhed i

ejendommen.

Til nr. 12-15

Da også ikke-pensionister efter den foreslåede § 24 g, stk. 2, kan få

boligstøtte som lån, foreslås i den gældende § 39 (om hvornår boligydelseslån

forfalder) at ændre »pensionisten« til »låntageren«.

Herudover foreslås i § 39 at indføje en bestemmelse om, at lån ydet efter

§ 24 g, stk. 2, ikke forfalder ved ejerskifte eller ved overdragelse af

andelsbeviset, hvis låntageren bliver boende i bofællesskabet.

Til nr. 16

Efter § 40, stk. 3, kan de støttemodtagere, som får beregnet støtten som

lån og tilskud, nøjes med at modtage tilskudsdelen. Bestemmelsen foreslås

udvidet med den nye lånemodtagerkreds i § 24 g.

Til nr. 17

Det fremgår af forslagets § 3, nr. 5, at lov om boligbyggeri foreslås

ændret, således at private organisationer i en forsøgsperiode kan etablere

særlige bofællesskaber og 55+-bofællesskaber med offentlig støtte.

Ved den foreslåede ændring af bestemmelsen sikres hjemmel til, at personer

i kollektive bofællesskaber finansieret efter lov om boligbyggeri kap. 12 a,

kan opnå lån til betaling af beboerindskud, såfremt betingelserne herfor er

opfyldt. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr. 20.

Der er herefter hjemmel til at yde lån til betaling af beboerindskud til

personer, der bor i kollektive bofællesskaber i lejligheder og enkeltværelser

i nyere almennyttigt byggeri, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, i ejendomme

der tilhører almennyttige institutioner omfattet af tidligere gældende

boligbyggerilovgivning med beboerfinansiering og til boliger finansieret

efter forsøgsordningen i lov om boligbyggeri kap. 12 a.

Til nr. 18

Forslaget er en konsekvens af en ændring af ældreboligloven (lov nr. 206

af 28. april 1993).

Til nr. 19

Efter den indtil udgangen af 1992 gældende boligstøttelovs § 48, 3. og 4.

pkt., kunne beboerindskudslån afslås, hvis kommunen kunne afslå at yde

boligsikring på grund af for høj leje i forhold til indtægten, eller hvis

låneansøgeren ikke havde afviklet et tidligere beboerindskudslån. Nu fremgår

det af den gældende lovs § 55, stk. 2, at lån ikke kan ydes under disse

omstændigheder. Den ændrede formulering kan utilsigtet opfattes som en

stramning af kommunernes valgmulighed med hensyn til ydelse af

beboerindskudslån i disse tilfælde.

Bestemmelsens formulering foreslås derfor ændret, så den kommer til at

svare til den tidligere bestemmelse.

Til nr. 20

Det foreslås, at lån til betaling af beboerindskud kan ydes til tre eller

flere personer, der bebor en bolig i et kollektivt bofællesskab som nævnt i §

54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Ret til efter ansøgning at opnå lån til betaling af beboerindskud til

kollektive bofællesskaber, har herefter boligtagere, hvis husstandsindkomst

på indflytningstidspunktet ikke overstiger et beløb svarende til den pension,

som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov

om social pension med tillæg af 5 pct. Denne indkomstgrænse svarer til den i

loven gældende indkomstgrænse for boligtagere i enkeltværelser.

Den husstandsindkomst, som skal sammenlignes med den i loven fastsatte

indkomstgrænse for det pågældende år, opgøres på årsbasis enten på grundlag

af en indkomstopgørelse efter lovens hovedregel, jf. lovens § 8, stk. 8, jf.

§ 8, stk. 1-7, eller på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf.

lovens § 8, stk. 8, jf. § 8, stk. 7.

Det er således den enkelte bofællesskabsdeltagers indkomstforhold, der er

afgørende for retten til at opnå lån til betaling af beboerindskud.

Hvis nogle bofællesskabsdeltageres indkomst ligger over indkomstgrænsen,

ydes der lån til de øvrige, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ved forslagets § 3, nr. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet efter aftale med et boligselskab kan etablere særlige

bofællesskaber ved leje af almennyttige boliger, som herefter fremlejes til

deltagerne i et kollektivt bofællesskab.

Betaling af beboerindskud sker i så fald mellem kommune eller amtskommune

og boligselskab. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet indgår aftale med

deltagerne i det særlige bofællesskab efter reglerne i lov om leje (fremleje)

og vil herefter kunne opkræve depositum i overensstemmelse med

lejelovgivningens regler herom. Depositum m.v. er ikke omfattet af lovens

kap. 10 om lån til betaling af beboerindskud. Det foreslås derfor ved stk. 2,

at hvor kommunalbestyrelsen eller amtsrådet fremlejer en almennyttig bolig

som nævnt i § 54, stk. 1, til personer i et særligt bofællesskab, kan der

ydes lån til betaling af beboerindskud til den størrelsesmæssige andel af

depositum m.v., som er indbetalt som beboerindskud til boligselskabet.

Det foreslås ved stk. 3, at beboerindskud ydes til en ligelig andel af det

samlede beboerindskud til de personer, der opfylder betingelserne i

forslagets § 24 a. Personafgrænsningen svarer herefter til den personkreds,

der er omfattet af de særlige regler om løbende boligstøtteydelser, jf.

forslagets kap. 4 a. Der kan ydes lån til en ligelig fordeling af det samlede

beboerindskud, uanset om der indbyrdes mellem fællesskabets deltagere måtte

være aftalt en anden intern fordeling.

Ved stk. 4 foreslås som betingelse for udbetaling af beboerindskudslån, at

det kollektive bofællesskab skal bestå af mindst 3 personer, der alle har et

behov for at bo i bofællesskab, eller alle er mindst 55 år. Herudover skal

den fælles bolig have mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.

Bestemmelsen er herefter i overensstemmelse med de betingelser, der gælder

for udbetaling af boligstøtte i form af boligsikring eller boligydelse, jf.

forslagets § 24 b.

Til nr. 21

Det foreslås ved bestemmelsen præciseret, at lån til betaling af

beboerindskud til personer i kollektive bofællesskaber forrentes og

tilbagebetales i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for

beboerindskudslån ydet til beboere i enkeltværelser.

Til nr. 22

Bestemmelsen, der vedrører de såkaldte frivillige lån, foreslås udvidet

til at omfatte boliger etableret i medfør af lov om boligbyggeri kapitel 12

a.

Til nr. 23

Det foreslås i § 67 om lån til forudbetaling af leje, indskud og depositum

til flygtninge i det private udlejningsbyggeri at indføje en henvisning til §

66, således at det præciseres, at § 67 med hensyn til vilkår ganske svarer

til den tidligere lovs § 57 c.

Til nr. 24 og 25

Det foreslås, at de i § 24 d, stk. 2, og § 24 e, stk. 3, nævnte

maksimumsbeløb for den årlige boligudgift og den årlige boligstøtte skal

reguleres og afrundes på samme måde som de øvrige satser i loven.

Til nr. 26

Efter den gældende § 76, stk. 1, kan det aftales, at opholdskommunen får

sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune,

såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap

sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap.

Det foreslås at lade samme ordning gælde i tilfælde, hvor kommunen anviser

til en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en

ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring,

eller hvor en bofællesskabsdeltager med et særligt socialt behov af kommunen,

amtskommunen, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation

anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.

Til nr. 27

Den foreslåede ændrede affattelse af § 76, stk. 2, hvorefter en aftale om

mellemkommunal refusion ophører, når den ældre eller personen med handicap

ikke længere bebor den anviste ældrebolig, er udvidet til at omfatte alle de

i stk. 1 nævnte aftaler, men indebærer i øvrigt ikke nogen realitetsændring.

Til § 2

Til nr. 1

I den gældende § 3, stk. 4, foreslås bemyndigelsen til at fastsætte normer

med henblik på at gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap

udvidet til også at omfatte andre personer med særlige sociale behov, der

ikke allerede måtte være omfattet, og som har et særligt behov for at bo i

bofællesskab.

Ved personer med særlige sociale behov forstås bl.a. hjemløse, personer

med psykiske lidelser, senil demente og flygtninge i integrationsfasen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 3, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ældre

og personer med handicap har fortrinsret til lejligheder, i hvilke der er

udført foranstaltninger efter § 3, stk. 4. Fortrinsretten tilsidesætter ikke

rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen.

Bestemmelsen vedrører såvel privat ejede som kommunalt ejede ejendomme -

inkl. de såkaldte »råde-over ejendomme«, dvs. ejendomme, som

kommunalbestyrelsen har overtaget eller erhvervet ved aftale i forbindelse

med gennemførelsen af en byfornyelsesbeslutning.

Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3, stk. 4, foreslås § 3,

stk. 5, og § 14, stk. 3, ligeledes udvidet til at omfatte andre boligsøgende

med særlige sociale behov. Herved vil der være fortrinsret for de omhandlede

særlige grupper, hvis der er udført særlige foranstaltninger, for at gøre

boligerne egnede til bofællesskaber. De tidligere beboeres ret til at vende

tilbage til ejendommen foreslås ikke ændret.

Til nr. 3

Efter den gældende § 14, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen - i modsætning

til efter § 3, stk. 5 - beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres

fortrinsret efter § 14, stk. 2, til at vende tilbage til ejendommen. Dette

gælder dog kun for så vidt angår de lejligheder, der er gjort egnede for

ældre og personer med handicap ved etablering af elevator eller

tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne. I

lejligheder, der kun i mindre grad er gjort ældre- og handicapegnede, kan

fortrinsretten for tidligere beboere ikke begrænses.

Bestemmelsen vedrører alene de såkaldte »råde-over ejendomme«.

Ligeledes som konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3, stk. 4,

foreslås § 14, stk. 3, også udvidet til at omfatte de lejligheder, som ved

omfattende ændringer i planudformningen - eksempelvis ved sammenlægning af

lejligheder til større boligenheder - er gjort egnede for bofællesskaber.

Efter forslaget bevarer de tidligere beboere deres fortrinsret, hvis

ejendommen eller boligen kan indrettes til bofællesskab, uden at der skal

udføres mere omfattende ændringer.

Til nr. 4

Det foreslås med bestemmelsen, at en primærkommune eller en amtskommune i

lighed med visse institutioner og fonde kan indtræde som permanent

andelshaver vedrørende de boliger, som gennem byfornyelse er gjort

bofællesskabsegnede med henblik på videre udlejning til særlige

bofællesskabsgrupper - personer med særlige sociale behov.

De gældende bestemmelser giver en kommune mulighed for midlertidigt at

indtræde som andelshaver forudsat, at foreningen samtykker i dette. Ifølge

forslaget kræves der ikke ved etablering af disse særlige bofællesskaber

samtykke fra foreningen. Dette gælder heller ikke den situation, hvor det er

et amtsråd, der indtræder som andelshaver.

Til nr. 5

Med forslaget åbnes der mulighed for, at andre institutioner på samme

vilkår, som nævnt i bemærkningerne til forslagets nr. 4, kan indtræde som

andelshaver - med boligministerens samtykke.

Til nr. 6

Efter den gældende § 14, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde lejerne

i »råde over-ejendommene« at overtage ejendommen på andelsbasis.

Dette tilbud fremsættes efter ejendommens ombygning over for samtlige lejere.

Det foreslås, at der - særligt under hensyntagen til det sociale behov og

størrelsen af den offentlige investering i ejendommen - indsættes en

undtagelse for så vidt angår personer med særlige sociale behov, således at

disse ikke kan overtage lejligheden på privat andelsbasis. Adgangen til at

overtage på almennyttig andelsbasis foreslås ikke fraveget. Herved bevarer

boligerne deres status som udlejningslejligheder, hvorover kommunen i et vist

omfang kan disponere (visitere) til fordel for den særlige boligsøgende

gruppe.

Med forslaget går hensynet til de omhandlede gruppers boligbehov og til

størrelsen af den offentlige investering således forud for retten til for

disse grupper at få tilbudt ejendommen på andelsbasis.

Hensynet til personer med særlige sociale behov antages at måtte gå forud

for de øvrige lejere, der inden disse flytter ind i ejendommen, forudsættes

at være bekendt med de særlige forhold, der gør sig gældende for den

pågældende ejendom.

Til nr. 7

Efter den gældende § 42, stk. 5, skal lejligheder, hvorfra lejeren er

blevet opsagt efter § 36, eller som bliver ledige, fordi lejeren som følge af

en lejeforhøjelse benytter sig af retten til at få anvist en

erstatningsbolig, jf. § 38, stk. 1, 2. pkt., ved første udlejning efter at

være blevet forbedret, anvendes som erstatningsboliger.

Byfornyelsesforsøg med henblik på indretning af boliger for unge under

uddannelse m.v. er undtaget fra bestemmelsen.

Det foreslås, at undtagelsen udvides til også at omfatte de lejligheder,

som er gjort egnede for ældre og personer med handicap, samt for andre

personer med særlige sociale behov, jf. den foreslåede § 3, stk. 4.

Til § 3

Til nr. 1

Boliger, der efter forslaget kan udlejes af selskabet til kommunen eller

amtskommunen til etablering af særlige bofællesskaber, udlejes udenfor

ventelistesystemet på samme måde, som det er tilfældet for de lejligheder,

der stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen efter § 14, stk. 2 og 3, og

de lejligheder, der udlejes af selskaberne efter reglerne i stk. 4. Også

selskabets egen udlejning til bofællesskaber vil ske uden om ventelisterne.

Til nr. 2

Efter de gældende regler sker udlejning af almennyttige boliger direkte

til den enkelte boligtager.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet efter aftale med boligselskabet kan etablere særlige bofællesskaber

for lejere med særligt støttebehov ved leje af almennyttige boliger, som

herefter fremlejes til deltagerne i bofællesskabet.

Afregning af husleje, istandsættelsesudgifter ved fraflytning m.v. sker i

så fald mellem kommune eller amtskommune og boligselskab. Kommunalbestyrelsen

eller amtsrådet indgår aftale med deltagerne i bofællesskabet efter reglerne

i lov om leje (om fremleje).

Det er dog fundet rimeligt, at beboerne i disse bofællesskaber ligestilles

med øvrige almennyttige lejere med hensyn til muligheden for at indgå i de

beboerdemokratiske beslutningsprocesser i den pågældende afdeling.

Det er derfor foreslået, at de til lejligheden knyttede rettigheder

overlades til bofællesskabet. Det overlades til bofællesskabets afgørelse at

beslutte, hvordan man i praksis vil udøve sin stemmeret i forbindelse med de

beboerdemokratiske beslutningsprocesser.

Der foreslås ligeledes givet mulighed for etablering af særlige

bofællesskaber ved, at boligselskabet med kommunalbestyrelsens godkendelse

udlejer direkte til de pågældende lejere.

Da det er et krav efter boligstøtteloven, at bofællesskaberne etableres

med minimum 3 deltagere samt, at boligen har mindst et beboelsesrum mere end

antallet af beboere, vil det alene være store 4 eller 5 rums lejligheder, der

kan anvendes.

Forslagets vedtagelse medfører, at der, ved udlejning til etablering af

særlige bofællesskaber, ses bort fra fortrinsretten til store lejligheder for

børnefamilier.

Til nr. 3 og 4

Byggeri af bofællesskaber foreslås omfattet af Byggeskadefonden.

Til nr. 5

Ad § 86 a

Støttesagsbehandlingen overlades helt til kommunalbestyrelsen for ikke at

bryde med den decentralisering på støtteområdet, som allerede er gennemført.

Fordelingen af bofællesskaber på kommunerne foretages af boligministeren,

det vil i praksis sige Bygge- og Boligstyrelsen. Der vil blive tale om en

fordeling efter særlig ansøgning og ikke om en automatisk fordeling efter

antallet af borgere i kommunerne eller lignende. Projekterne forventes at

blive udmeldt i den rækkefølge, ansøgningerne modtages.

Kommunalbestyrelsen skal i sin støttesagsbehandling påse, at lovgivningens

bestemmelser er overholdt. Er det tilfældet, kan kommunalbestyrelsen ikke

nægte at give tilsagn. Det er derimod frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil

indskyde en grundkapital i projekterne.

Stiftes en selvejende institution af et almennyttigt boligselskab vil

institutionen udgøre en ikke-almennyttig boligafdeling i selskabet. Den

selvejende institution skal være økonomisk uafhængig af selskabets

almennyttige afdelinger og af selskabet. Bortset fra tilvejebringelsen af

egenkapitalen må det almennyttige selskab ikke yde støtte til den selvejende

institution.

En selvejende institution kan enten bestå af flere bofællesskaber, opført

samtidig i samme bebyggelse eller af et enkelt bofællesskab. Hvert

bofællesskab skal i begge tilfælde rumme mindst 3 boenheder til beboelse for

mindst 3 personer, der tilhører den berettigede persongruppe.

Nærtstående til de berettigede persongrupper kan flytte med ind i

bofællesskabet. Andre - udenforstående - personer kan ikke bo i

bofællesskabet. Ved nærtstående forstås børn, søskende, ægtefæller, samlever

og andre med en nær tilknytning til personen med det særlige behov eller til

personen på mindst 55 år, jf. boligstøtteforslaget. Nærtstående tæller ikke

med, når det maksimale bruttoetageareal for et bofællesskab skal beregnes.

Derimod tæller de med ved opgørelsen af antallet af beboelsesrum, idet der

altid skal være mindst eet beboelsesrum mere end antallet af beboere.

Ad § 86 b

Den selvejende institution må selv fremskaffe egenkapitalen til etablering

af bofællesskaberne. Ved etablering af bofællesskaber for personer med et

særligt behov for at bo i kollektive bofællesskaber er egenkapitalen på 7

pct. af anskaffelsessummen. Er der tale om kollektive bofællesskaber til

personer på 55 år eller derover, udgør egenkapitalen 18 pct. af

anskaffelsessummen. Egenkapitalen bliver stående i den selvejende institution

uden afdrag eller forrentning.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at deltage i finansieringen af

bofællesskaber for personer med særligt behov herfor, nedbringes den

selvejende institutions egenkapital til 31/2 pct. af anskaffelsessummen, idet

de resterende 31/2 pct. tilvejebringes ved, at kommunen indskyder en

grundkapital. Kommunen kan ligeledes indskyde en grundkapital svarende til

halvdelen af egenkapitalen i kollektiver for personer på 55 år og derover,

hvilket her vil svare til 9 pct. af anskaffelsessummen.

Amtsrådet kan på samme måde som kommunalbestyrelsen deltage i etableringen

af kollektive bofællesskaber for personer med særligt behov ved at indskyde

en grundkapital svarende til halvdelen af egenkapitalen, dvs. 31/2 pct. af

anskaffelsessummen.

Grundkapitalen ydes som et rentefrit lån, der skal påbegyndes

tilbagebetalt senest 50 år efter bofællesskabets ibrugtagelse.

Den resterende del af finansieringen tilvejebringes ved beboerindskuddet

på 2 pct. af anskaffelsessummen, hvortil der kan ydes beboerindskudslån efter

reglerne i lov om individuel boligstøtte.

Ad § 86 c og § 86 d

Bestemmelserne om ydelsesstøtte og statsgaranti på realkreditlånene svarer

til bestemmelserne for almennyttigt byggeri. Der er dog ingen kommunal

regaranti. Ved beregningen af ydelsesstøtten er beboerbetalingen pr.

halvårlig termin fastsat til 1.978 pct. af den indeksregulerede hovedstol for

personer med særligt socialt betinget behov for at bo i bofællesskaber. For

bofællesskaber for personer over 55 år er beboerbetalingen fastsat til 2,25

pct. af den indeksregulerede hovedstol. Beboerbetalingen pr. investeret krone

bliver hermed den samme som i almennyttigt byggeri.

Ad § 86 e

Bruttoetagearealets maksimum er foreslået til 40 m2 pr. boenhed, dog 50 m2

for boenheder, der indrettes til personer, der er stærkt bevægelseshæmmede.

Byggeriet skal kunne opføres inden for rammebeløbet for almennyttigt

byggeri, eventuelt med tillæg for installering af elevator.

Med hensyn til byggeriets kvalitet, udformning og vedligeholdelse gælder

ligeledes de samme krav som ved almennyttigt byggeri.

For indvendig vedligeholdelse gælder lejelovens bestemmelser. Dog er det

ved en henvisning til boligbyggerilovens § 10, stk. 2, foreslået, at den

selvejende institution skal foretage og afholde udgiften til vedligeholdelse

og fornyelse af installationer m.v., med mindre forringelsen skyldes

beboernes forsømmelse.

Ad § 86 f

Der er ikke noget krav om, at der skal føres ventelister til boenheder i

bofællesskaber. Den selvejende institution træffer selv beslutning om, hvem

der skal have tilbudt en ledig boenhed.

Den selvejende institution kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om

kommunal anvisning, hvis kommunen har været med til at finansiere byggeriet.

Sker det, skal kommunen betale lejen fra det tidspunkt, boenheden er stillet

til rådighed, indtil en ny beboer er anvist. På samme måde og vilkår kan der

indgås aftale med et amtsråd om anvisning af beboere til kollektive

bofællesskaber for personer med særligt behov herfor i de tilfælde, hvor

amtet har været medfinansierende ved byggeriets opførelse.

Hvis der sker udlejning til andre end den personkreds, der efter forslaget

er berettiget til at bo i bofællesskab, bortfalder den offentlige støtte. Det

indebærer bortfald af statsgaranti, ophør af ydelsesstøtte og tilbagebetaling

af en eventuel kommunal grundkapital.

Ad § 86 g

Lejen skal fastsættes som balanceleje på samme måde som i andet støttet

nybyggeri.

Lejefordelingen på et antal bofællesskaber i samme bebyggelse skal ske

efter bofællesskabernes indbyrdes værdi. Det vil normalt kunne ske ud fra

bruttoetagearealet, men også beliggenheden i bebyggelsen, udsigtsforhold,

støjgener og lignende vil have betydning. Generelle lejeforhøjelser som følge

af stigninger i driftsudgifterne skal fordeles på en sådan måde, at den

procentvise forskel som følge af bofællesskabernes indbyrdes værdi

opretholdes.

Fordelingen af leje på de enkelte beboere i et bofællesskab følger

reglerne for individuel boligstøtte. Der kan således foretages en fordeling,

som afspejler de enkelte beboeres faktiske boligforbrug.

Ad § 86 i

Der skal ikke betales bidrag til Grundejernes Investeringsfond.

Ad § 86 j

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med den selvejende institution. Det

vil især være væsentligt at føre tilsyn med regnskaberne og med, at det er

den berettigede personkreds, der bor i bofællesskaberne.

Ad § 86 k

Bemyndigelsen for boligministeren til at fastsætte nærmere regler vil

bl.a. blive brugt til at forpligte kommunalbestyrelserne og de selvejende

institutioner til at indsende oplysninger til brug for Boligministeriets

evaluering af forsøget med bofællesskaberne.

Ad § 86 l

Da der skal ske en evaluering af forsøget, foreslås hjemmel til, at

boligministeren kan afholde udgifterne hertil. Beløbet optages på

finansloven. Hovedparten af udgifterne forventes at skulle afholdes efter

forsøgsperiodens udløb. Der forudsættes anvendt i alt ca. 1 mill. kr. hertil.

Til § 4

Ændringen er en konsekvens af det i § 3, nr. 5, foreslåede nye kapitel 12

a om kollektive bofællesskaber.

Til § 5

Det foreslås at lade lovændringerne træde i kraft den 1. januar 1994. Dog

foreslås at lade de i § 1, nr. 5 og 18, foreslåede ændringer træde i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.

februar 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter

reglerne i denne lov.«.

2. I § 3 ændres »lejere« til:

»ansøgere«.

§ 3. Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i

loven boligsikring.

Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring

end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.

Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager

boligydelse, jf. § 4.

3. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke

samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan

tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.«.

§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse,

jf. dog § 3, stk. 2.

Stk. 1. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager

boligsikring, jf. § 3.

Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke samtidig

modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til

boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.

4. I § 5, nr. 2, indsættes efter

»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».

§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,

1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og

2) at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til

helårsbeboelse.

5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.

2«: »,49 b, stk. 5«.

6. § 8, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af

kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst

opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt

bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en

samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor

begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af

husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24

a, stk. 1.«.

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således:

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig

opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8,

før det deri nævnte bundfradrag, samt med tillæg af ydelser uden

tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 i lov om social bistand og ydelser

efter denne lovs §§ 49 b, stk. 2 og 49 f, stk. 3.

2) Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter

m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.

3) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl.

og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af

erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke

i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for regulering

af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes

indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå

i indkomsten.

Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes

med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb,

indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 5. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst nedsættes med

22.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

Stk. 6. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste

kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes

husstandsindkomsten.

Stk. 7. Hvis husstandindkomsten i boligstøtteåret må antages at

blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der

beregnes efter stk. 1-6, anvendes i stedet den forventede fremtidige

indkomst.

Stk. 8. Såfremt der i husstandsindkomsten efter stk. 1-6 for

husstande omfattet af kapitel 11 indgår kontanthjælp efter lov om social

bistand, kan der ses bort fra hjælp, der vedrører faste udgifter og

enkeltudgifter. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom efter

forhandling med socialministeren.

7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber

omfattet af kapitel 4 a«.

§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er forsynet med

køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Boligstøtte kan

dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i medfør af § 4 i lov

om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller anvendelse til

erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes, såfremt den del af

lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder betingelserne i stk. 1.

8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov

om boligbyggeri, eller en privat organisation, som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år, og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,

jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller

begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4

eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager

boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §

24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der

alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i

bofællesskabet opfylder betingelserne i nr. 1 eller 2, eller i nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3

måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere

beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter

stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af

beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at

boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer

med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a er:

1) Til personer omfattet af § 24 a, i kollektive bofællesskaber, hvor

samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat

andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers

faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.

Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver

person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel

af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i

stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person

efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere

børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor

begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos en af

forældrene.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf

boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,

stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig

egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en

person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller

flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter

3. pkt. hos en af forældrene.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter

§ 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes

efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a

kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i

1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,

forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre

bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos en af

forældrene.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe

boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale

behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte

personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det

tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil

videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte

personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny

beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter

§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber

efter § 24 a, udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.

Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette

kapitel. §§ 19 og 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter

dette kapitel.«.

9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:

»af en beboelseslejlighed«.

10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel

4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes

husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.

§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om

boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve

boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver

tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med

flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal

samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet,

nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af

værelser.

Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:

1) Boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 2

værelser,

2) boliger på 61 til og med 75 m2 bruttoetageareal anses for højst at have

3 værelser, og

3) boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal anses for højst at have

4 værelser.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt

nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet

herfor.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af

boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet

sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1,

såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og

familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.

Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en

godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om

byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i

stk. 1.

Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct.

af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev

anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den

til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet

overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde

nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve

boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås

efter kapitel 4.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1

nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og

ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12.

Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende

anvendelse.

11. § 36 affattes således:

»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at

samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.

Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.

1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev

med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med

påløbne renter.«.

§ 36. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen

et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til

sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at samtlige

ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.

12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, nr. 1 og

2, ændres »pensionisten« til: »låntageren«.

13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,

eller« til: »husstandsmedlem,».

14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«

til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:

»husstandsmedlem, eller«.

15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:

»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke

udtræder af bofællesskabet.«.

§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved

overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder af

husstanden.

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved

ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt pensionisten dør og

ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Det samme gælder, såfremt pensionisten optages på et plejehjem, institution

til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk

institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et

husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart

overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2) såfremt pensionisten er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til

en ny andelsbolig eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct.

af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,

3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende

ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende

husstandsmedlem, eller

4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med pensionistens

optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap eller en psykiatrisk institution overtages af pensionistens

ægtefælle eller af et husstandsmedlem.

Stk. 4, Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen om et

husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har bestået i de

sidste fem år.

Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og

stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en

gældsovertagelseserklæring.

16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån

efter«: »§ 24 g,».

§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen.

Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger

nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en

bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget

støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra

indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens

indgivelse.

Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter §

31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede

lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning

fra den 1. januar i det følgende år.

17. § 54, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om

boligbyggeri.«.

18. § 54, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende

anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,

i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«.

§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter begæring lån til

boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i

lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner,

såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i

medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere boligbyggerilove,

jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6. Det er en

betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den

1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte

hidtidig lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til

lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende anvendelse,

1) når en beboer på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til

ældrebolig, genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger,

eller

2) når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i

forvejen bebor den ombyggede lejlighed.

19. § 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter

kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige

forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der

foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde

boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på

tidligere beboerindskudslån.«.

§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og

57.

Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes,

1) hvis lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans

økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet,

2) hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen

kunne afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller

3) hvis lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.

20. Efter § 56 indsættes:

» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til

tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som

nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.

8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af

depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som

beboerindskud.

Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud

til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af

beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24

b.«.

21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,

stk. 2,»: »§ 56,».

§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfri i 5

år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og forrentes med 4,5 pct.

af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, og 57 er rente- og

afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5 år og

forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i

særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og

afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.

Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt

ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbetyrelsen forlange,

at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i henhold til dette kapitel

ophører, eller at lånet afdrages over et af kommunalbestyrelsen fastsat

kortere åremål eller eventuelt indfries med 12 måneders varsel.

Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i

særlig grad taler derfor, kan kommunalbetyrelsen lade rente- og

afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.

Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og afdragsfri.

22. I § 59 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der

er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«.

§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§

55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling

af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i loven om

boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører almennyttige

institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte

i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere

boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973,

kapitel 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der

er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap.

23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«

til: »§§ 55, 56 og 66«.

§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån

til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende en

beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte. Lån kan

ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende

enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en-

eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.

24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:

»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §

24 d, stk. 2.

17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,

stk. 3.«.

25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes

til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i

nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«.

§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt

eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den tilgrundliggende

lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er højere eller lavere

end 2,0 pct.:

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 22.000 kr., jf. § 8,

stk. 5.

3) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på

henholdsvis 44 kr., 14 kr. og 33 kr., jf. § 10, stk. 2.

4) Standardbeløb for vandtillæg på 4,25 kr., jf. § 10, stk. 3.

5) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50

kr., jf. § 10, stk. 4.

6) Standardbeløb for varmetillæg på 16,75 kr., jf. § 10, stk. 5.

7) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 6.600 kr.,

jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

8) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 124.400 kr., jf. §§

21, stk. 1, og 22, stk. 1.

9) Grænsebeløbets minimumsbeløb, boligydelse på 4.400 kr., jf. § 21, stk.

1, og boligsikring på 7.000 kr., jf. § 22, stk. 1.

10) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 45.900 kr., jf. § 14.

11) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 24.204 kr., jf. § 23,

stk. 1.

12) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.000 kr., jf. § 25,

stk. 9.

13) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud

på 816 kr., jf. § 33.

14) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.440 kr., jf. § 34.

15) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 600 kr., jf. §

47, stk. 7.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12,

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er

nævnt i nr. 11, 13, 14 og 15, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste

ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1991-niveau.

26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en

ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet

byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor

en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, af kommunalbestyrelsen,

amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation, som

udlejer, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.«.

27. § 76, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe

den pågældende bebor den anviste bolig.«.

§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer

med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med

handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion ophører, når den ældre

eller personen med handicap ikke længere bebor den anviste ældrebolig,

herunder på grund af senere fraflytning.

Stk. 3. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med

administration af en aftale om mellemkommunal refusion.

§ 2

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:

»samt for andre personer med særlige sociale behov«.

Stk. 4. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 og 2 eller

fastsættes efter stk. 3, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for ældre og

personer med handicap.

2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale

behov«.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med

handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført

foranstaltninger efter stk. 4. Fortrinsretten tilsidesætter ikke rettigheder,

som tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen, jf. dog § 14,

stk. 3. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle indehavere af

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres ved

tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens

tilladelse.

3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse

tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3

ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for

bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller begrænse

tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3

er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering af elevator

eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne.

4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.

2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset

bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et

amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i

ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige

sociale behov.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.

2« til: »stk. 2 og 3«.

6. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer

med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,

for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«.

§ 16. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan en kommune med

foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele i en privat

andelsboligforening vedrørende boliger, der ikke er overdraget til

andelshavere. Udlejede boliger, der tilhører kommunen som andelshaver, skal

ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunen kan ikke betinge

sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, ud over

hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele berettiger til. Kommunen

kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til andre medlemmer. De af

kommunen tegnede andele medregnes ikke ved opgørelsen af andelshavere efter §

15.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om

andelsboliger og andre boligfællesskaber kan endvidere selvejende

kollegieinstitutioner, fonds og lignende, der har til formål at opføre eller

indrette boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov

derfor, og hvis vedtægter er godkendt af boligministeren i medfør af lov om

boligbyggeri, med andelsboligforeningens samtykke indtræde som andelshaver

til boliger, der ikke er overdraget til andelshavere.

Stk. 3. Boligministeren kan endvidere godkende, at andre

institutioner, der har til formål at opføre eller indrette boliger til

befolkningsgrupper med særligt boligbehov, får adgang til at anvende reglerne

i stk. 2.

7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,

stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap

samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.

Stk. 5. Lejligheder, der er blevet ledige på en af nedennævnte

måder, skal ved første udlejning efter at være blevet forbedret stilles til

rådighed som erstatningsboliger efter § 38, medmindre de indgår i

byfornyelsesforsøg efter § 17, stk. 2:

1) Lejerne er blevet opsagt efter § 36.

2) Husstanden har benyttet retten til at få anvist erstatningsbolig efter

§ 38, stk. 1, 2. pkt.

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.

december 1992 og lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.

4«: », 8 og 9«.

§ 14. Ledige lejligheder skal af selskabet anvises til

boligsøgende, som er optaget på en venteliste i selskabet, og som har behov

for almennyttige boliger af den pågældende art. Ledige lejligheder kan

endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i stk. 2 og 3 samt af

selskabet efter reglerne i stk. 4. Selskabet opkræver gebyrer hos

boligsøgende for administration af ventelisten.

2. I § 14, indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for

lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel

boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af

bofællesskaberne.

Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje

lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i

stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af

boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden

ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder om fortrinsret for husstande med

børn samt for særlige befolkningsgrupper.

3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«

til: », § 81 eller § 86 a«.

Stk. 2. Fonden omfatter

1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, §

67 eller § 81 efter den 30. juni 1986,

2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap, og

3) udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i

dette kapitel.

4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§

67«: »§ 86 a«.

Stk. 3. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der

foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der

meddeles tilsagn efter § 48, § 63, § 67 eller efter lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 4

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som

ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:

Efter § 31 indsættes:

Kollektive bofællesskaber'

§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter

bestemmelserne i stk. 2-3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,

stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for byggeri i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50

år.

Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende

ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes

indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på

91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.

Den maksimale løbetid er 50 år.'.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.

Loven stadfæstet 6. juni 1991 (Lovtidende nr. 376).

Folketingsåret 1991-92.

Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.

Loven stadfæstet 27. december 1991 (Lovtidende nr. 935).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.

Loven stadfæstet 20. maj 1992 (Lovtidende nr. 380).

Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.

Loven stadfæstet 24. juni 1992 (Lovtidende nr. 476).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.

Loven stadfæstet 23. december 1992 (Lovtidende nr. 1044).

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og

boligforbedring

Folketingsåret 1979-80.

Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.

A. 3835, B. 945, B. 1227, 1531, C. 587.

Ikke indstillet til kongelig stadfæstelse.

Folketingsåret 1981-82.

Sp. 372, 611, 7749 og 8749.

A. 855, B. 1207, C. 611.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.

A. 2225, B. 1051, C. 291.

Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 139).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 6712, 7311, 10770 og 11073.

A. 3825, B. 1725, C. 593.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 5967, 6660, 12148, 12502.

A. 3693, B. 1979, C. 1031.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A. 4743, B. 2105, C. 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).

Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.

A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A. 2685, B. 791, C. 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).

Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 2851, 3198, 3458 og 4051.

A. 2325, B. 197, B. 451, C. 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989 (Lovtidende nr. 843).

Sp. 1989, 2790, 8314 og 8734.

A. 1795, B. 665, 771, C. 461.

Loven stadfæstet 2. maj 1990 (Lovtidende nr. 269).

Sp. 6580, 7461.

A. 4945, B. 1893.

Beslutningsforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 1266, 1643.

A. 1681.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1990-91, 2. samling.

Sp. 200, 865, 4076, 4234.

A. 861, B. 283, C. 245.

Loven stadfæstet 8. maj 1991 (Lovtidende nr. 274).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A. 5771, B. 1439, B. 1675, C. 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991 (Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 1960, 2728, 3813, 4150.

A. 3501, B. 327, 553.

Loven stadfæstet 23. december 1992 (Lovtidende nr. 1044).

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling).

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling).

Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88.

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Lovforslaget stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91.

Sp. 829, A 1499.

Folketingsåret 1990-92 (2. samling).

Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 10. september 1989.

(Lovtidende nr. 643).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92.

Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152, A 5777, B 363, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047).

Sp. 3577, 4380, 6964, 7584, A 5879, B ...., C.....

Sp. 7017, 7561, A 8033.

Folketingets forhandlinger vedr. realkreditloven

Folketingsåret 1989-90.

Sp. 386, 386, 662, 3297, 4060

A 843, B 135, B 429, C 129

Loven stadfæstet 20. december 1989

(Lovtidende nr. 841)

Sp. 1989, 2790, 8314, 8734

A 1795, B 665, B 772, C 461

Loven stadfæstet 2. maj 1990

(Lovtidende nr. 269)

Sp. 9555, 9944, 10593, 11165

A 5705, B 1877, B 2171, C 1039

Loven stadfæstet 8. juni 1990

(Lovtidende nr. 367)

Sp. 8856, 9011, 10202, 10798

A 5461, B 1423, B 1841, C 899

Loven stadfæstet 13. juni 1990

(Lovtidende nr. 417)

Sp. 11260, 11262, 11351, 11378

A 5911, B 2277, C 1057

Loven stadfæstet 20. august 1990

(Lovtidende nr. 584)

Folketingsåret 1990-91 (2. samling)

Sp. 37, 72, 130, 155

A 7, B 25, C 1

Loven stadfæstet 28. december 1990

(Lovtidende nr. 900)

Sp. 199, 874, 4235, 4509

A 891, B 329, B 337, C 267

Loven stadfæstet 24. april 1991

(Lovtidende nr. 254)

Sp. 6096, 6393, 6785, 7234

A 6403, B 1461, B 1677, C 869

Loven stadfæstet 6. juni 1991

(Lovtidende nr. 377)

Folketingsåret 1991-92.

Sp. 779, 1408, 4271, 4568

A 1279, B ...., C

Loven stadfæstet 27. december 1991

(Lovtidende nr. 932)

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 822, 1203, 4028, 4353

A 2007, B 549, B 633, C ??

Loven stadfæstet 23. december 1992

(Lovtidende nr. 1042)

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af 23.

februar 1993, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter

reglerne i denne lov.«

2. I § 3 ændres »lejere« til:

»ansøgere«.

3. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der ikke

samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan

tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.«

4. I § 5, nr. 2, indsættes efter

»beboelseslejlighed«: »eller bolig i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a,».

5. I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b, stk.

2«: », 49 b, stk. 5«.

6. § 8, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af

kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst

opgjort efter stk. 1-7. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt

bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en

samlet husstandsindkomst efter stk. 1-7 for ansøgeren og dennes børn. Bor

begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af

husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24

a, stk. 1.«

7. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt til deltagere i kollektive bofællesskaber

omfattet af kapitel 4 a«.

8. Efter § 24 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab, og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov

om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte ikke til børn,

jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen med en eller

begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter kapitlerne 4

eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer modtager

boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter §

24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der

alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder

betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i

bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller

i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3

måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a,

stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller

flere beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter

stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af

beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i

bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven,

medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at

boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber for personer

med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor

samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat

andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers

faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.

4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden

måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af

den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.

Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver

person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel

af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i

stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person

efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere

børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor

begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3 pkt. hos den af

forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 8.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf

boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 15.300 kr. pr. person, jf. § 72,

stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig

egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en

person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller

flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter

3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af

husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 8.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter

§ 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes

efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a

kan ikke være større end 8.068 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. Er ansøgeren

stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i

1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2,

forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre

bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af

forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 8.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe

boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale

behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte

personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det

tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil

videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte

personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny

beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive bofællesskaber efter

§ 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som tilskud.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber

efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.

Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud efter dette

kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån efter dette

kapitel.«

9. I § 25, stk. 1, indsættes efter »En lejer«:

»af en beboelseslejlighed«.

10. I § 25, stk. 8, 3. pkt., indsættes efter »kapitel

4«: », eller hvis lejeren eller et eller flere medlemmer af dennes

husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a«.

11. § 36 affattes således:

»§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at

samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.

Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk.

1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev

med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med

påløbne renter.«

12. I § 39, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og

stk. 3, nr. 1 og 2, ændres »pensionisten« til:

»låntageren«.

13. I § 39, stk. 3, nr. 3, ændres »husstandsmedlem,

eller« til: »husstandsmedlem,».

14. I § 39, stk. 3, nr. 4, ændres »pensionistens«

til: »låntagerens«, og »husstandsmedlem.« ændres til:

»husstandsmedlem, eller«.

15. I § 39, stk. 3, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke

udtræder af bofællesskabet.«

16. I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lån

efter«: »§ 24 g,».

17. § 54, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om

boligbyggeri.«

18. § 54, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende

anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,

i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.«

19. § 55, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter

kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige

forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der

foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde

boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på

tidligere beboerindskudslån.«

20. Efter § 56 indsættes:

» § 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre

eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som

nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 14, stk.

8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af

depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som

beboerindskud.

Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede beboerindskud

til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i § 24 a.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af

beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i§ 24

b.«

21. I § 58, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 56,

stk. 2,»: »56 a,».

22. I § 59 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på boliger, der

er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.«

23. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 55 og 56«

til: »§§ 55, 56 og 66«.

24. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 15 som nye numre:

»16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 15.300 kr., jf. §

24 d, stk. 2.

17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.068 kr., jf. § 24 e,

stk. 3.«

25. § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10, 12 og 16, afrundes

til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i

nr. 11, 13-15 og 17, afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12.«

26. I § 76, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en

ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet

byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor

en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et

kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt

boligselskab eller en privat organisation, som udlejer.«

27. § 76, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe

den pågældende bebor den anviste bolig.«

§ 2

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af

28. juni 1990, som ændret senest ved lov nr. 1044 af 23. december 1992,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, indsættes efter »handicap«:

»samt for andre personer med særlige sociale behov«.

2. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter

»handicap«: »samt andre personer med særlige sociale

behov«.

3. I § 14, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse

tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 2, til de lejligheder, som efter § 3

ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for

bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.«

4. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3 og 4, og § 6, stk.

2, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og uanset

bestemmelsen i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan en kommunalbestyrelse eller et

amtsråd indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening i

ejendomme, der efter § 3, stk. 4, er gjort egnede for personer med særlige

sociale behov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.

2« til: »stk. 2 og 3«.

6. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. De i § 3, stk. 5, og § 14, stk. 3, nævnte personer

med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 14, stk. 4, og § 15, stk. 4,

for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.«

7. I § 42, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 17,

stk. 2«: »eller er gjort egnede for ældre og personer med handicap

samt for andre personer med særlige sociale behov, jf. § 3, stk. 4«.

§ 3

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, lov nr. 1047 af 23.

december 1992, lov nr. 181 af 14. april 1993 og lov nr. 347 af 9. juni 1993,

foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i stk.

4«: », 8 og 9«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Selskabet kan udleje lejligheder til

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for

lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel

boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. § 15, udøves af

bofællesskaberne.

Stk. 9. Selskabet kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje

lejligheder til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 8. Reglerne i

stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af

boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte lejligheden

ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

3. I § 62 b, stk. 2, nr. 1, ændres »eller § 81«

til: », § 81 eller § 86 a«.

4. I § 62 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§

67«: »§ 86 a«.

5. Efter § 86 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 12 a

Kollektive bofællesskaber

§ 86 a. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte og garanti til boliger til kollektive bofællesskaber som

omhandlet i stk. 3. Støtten kan gives til opførelse eller til erhvervelse og

efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end

beboelse. Der kan ikke ydes støtte til bofællesskaber, der etableres i

tidligere institutioner efter bistandsloven.

Stk. 2. Støtte i medfør af stk. 1 kan gives til indtil 500

boenheder årligt i hvert af finansårene 1994-96. Fordelingen af

bofællesskaberne til kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Støtte kan gives til:

1) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der har et socialt

betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab, og

2) boliger til kollektive bofællesskaber for personer, der er fyldt 55 år.

Stk. 4. Den enkelte bofællesskabsbebyggelse skal organiseres som

en selvejende institution. En selvejende institution, som søger støtte til

byggeri efter stk. 3, nr. 1, kan stiftes af en privat organisation eller af

et almennyttigt boligselskab.

Stk. 5. En selvejende institution, som søger støtte til byggeri

efter stk. 3, nr. 2, kan stiftes af mindst 3 personer, der er fyldt 55 år.

Stk. 6. En bolig til bofællesskab skal indrettes til og bebos af

mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1, eller

alle opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2. Herudover kan kun nærtstående

til de personer, der er nævnt i 1. pkt., bo i bofællesskabet. Fraflytter en

person, der er nævnt i 1. pkt., skal nærtstående til den pågældende også

fraflytte inden 3 måneder. Bofællesskabet skal have mindst eet beboelsesrum

mere end antallet af beboere.

§ 86 b. Byggeri med støtte efter § 86 a finansieres med

egenkapital, indekslån i et registreret realkreditinstitut og 2 pct.

beboerindskud. Finansieringsandelene beregnes af ejendommens værdi, jf. § 60.

Stk. 2. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1, udgør

egenkapitalen 7 pct. af værdien. Indekslån udgør 91 pct. af værdien.

Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog beslutte at indskyde halvdelen af

denne egenkapital som grundkapital.

Stk. 3. For boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør

egenkapitalen 18 pct. af værdien. Indekslån udgør 80 pct. af værdien.

Egenkapitalen tilvejebringes af den selvejende institution.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at indskyde halvdelen af denne

egenkapital som grundkapital.

Stk. 4. Grundkapitalen er et rentefrit lån, som skal have

oprykkende panteret efter indekslånet. Lånet afdrages, når den selvejende

institutions økonomi efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn

tillader det, jf. § 34, 2. pkt. Tilbagebetaling af et kommunalt eller

amtskommunalt lån skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Lånet udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb samt med

byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for

almennyttigt byggeri efter § 33.

Stk. 5. Ved fraflytning tilbagebetaler den selvejende institution

beboerindskuddet med fradrag for den fraflyttendes eventuelle økonomiske

forpligtelser over for den selvejende institution. Tilbagebetalingen kan

stilles helt eller delvis i bero, indtil en ny indflytter har indbetalt

indskud.

Stk. 6. Støtte efter § 86 a kan kun gives, hvis den selvejende

institution betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i

§ 86 c.

§ 86 c. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør for boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 1,

et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. For

boliger efter § 86 a, stk. 3, nr. 2, udgør låntagers betaling 2,25 pct. af

den regulerede hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar

og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil

låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 2. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 3. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Udbetaling sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en

specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 4. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder hvis der sker en stigning i det

almindelige lejeniveau.

§ 86 d. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,

der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af

ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del

af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige

garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke

omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

§ 86 e. Et bofællesskabs bruttoetageareal må ikke overstige 40 m2

pr. person, der opfylder betingelserne i § 86 a, stk. 3. Bruttoetagearealet

kan dog forøges til maksimum 50 m2 pr. boenhed, når disse indrettes til

stærkt bevægelseshæmmede personer.

Stk. 2. Reglerne i § 7 a, § 55, § 56, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk.

2, § 58, stk. 2-4, og § 59 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den selvejende institution skal foretage passende

henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelse af bygningsdele og tekniske

installationer. § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 86 f. Anvisning af boenheder i bofællesskabet foretages af den

selvejende institution.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der yder rentefrit

lån efter § 86 b, stk. 2, kan indgå aftale med den selvejende institution om,

at institutionen stiller ledige boenheder i bofællesskabet til rådighed for

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Reglerne i lov om individuel

boligstøtte, § 24 f, stk. 2 og 3, om kommunalbestyrelsens eller amtsrådets

betaling af leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis der udlejes til andre end de berettigede personer,

jf. § 86 a, bortfalder den offentlige støtte. Med hensyn til anden væsentlig

forandring, afhændelse og pantsætning gælder reglerne i § 3 a, stk. 1-4, § 3

b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 3 c, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7-8,

tilsvarende.

§ 86 g. Den samlede leje i bofællesskabsbebyggelsen skal være

fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er

forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og

henlæggelser og til prioritetsydelser. Lejen for hver enkelt

bofællesskabsbolig i bebyggelsen fastsættes efter boligernes indbyrdes værdi.

Stk. 2. Den selvejende institution fordeler lejen i det enkelte

bofællesskab på de beboere, som er nævnt i § 86 a, stk. 3, eller i § 86 a,

stk. 6, 2. pkt. Der sker dog ingen fordeling på nærtstående børn under 23 år

af personer, der er nævnt i § 86 a, stk. 3.

Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige

finansiering er tilendebragt.

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for

det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af

kravet i stk. 1, 1. pkt., kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1

måneds varsel, hvis der i lejeaftalen er taget forbehold herom.

Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen

påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

§ 86 h. Regnskaberne for den selvejende institution skal revideres

af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger

indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 2. Årsregnskabet med revisors beretning og udskrift af

revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets

afslutning til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang.

Stk. 3. Den selvejende institution skal på forlangende give

boligministeren og kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til

belysning af institutionens økonomiske forhold.

§ 86 i. Bestemmelserne i kapitel X A i lov om leje finder ikke

anvendelse.

§ 86 j. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den selvejende

institution. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt

i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne

forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

Stk. 2. Den selvejende institution skal meddele

kommunalbestyrelsen alle oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner

nødvendige til varetagelse af tilsynet.

§ 86 k. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning

om støtte, om tilsyn og om organisering, opførelse og drift af bofællesskaber

efter dette kapitel.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 86 l. Boligministeren foretager en løbende evaluering af

erfaringerne med etablering af kollektive bofællesskaber efter dette

kapitel.«

§ 4

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993, som

ændret senest ved lov nr. 255 af 6. maj 1993, foretages følgende ændring:

Efter § 31 indsættes:

»Kollektive bofællesskaber

§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter

bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a,

stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50

år.

Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende

ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes

indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold

til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på

91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1.

Den maksimale løbetid er 50 år.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter