1997 LSF 48 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni
1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt
støttede private andelsboliger«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene familieboliger.«
3. I § 4 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.«
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.«
5. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres
»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.
6. I § 27, stk. 1, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
7. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen
boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige
godkendes af boligministeren.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 30, stk. 1, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
9. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:
Læs alt
»stk. 3 og 4,».
10. I § 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler
boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret
driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye
eller forøgede afgifter til vand, el, renovation eller lignende efter
takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«
11. § 38 ophæves.
12. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.
§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.
13. § 45 affattes således:
» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler
fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger
således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine
indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til
foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end
beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i
ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af
lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«
14. §§ 46 og 47 ophæves.
15. I § 49 udgår », § 46, stk. 1, § 47«.
16. § 53 affattes således:
»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal
sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede
personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.
Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske
efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,
stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt
ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i
nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«
17. I § 54, stk. 2, § 57, stk. 2, og § 58 ændres
»personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap« til:
»personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«.
18. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85 a-e om kommunal
anvisning af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der
opsiges som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på
almene boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en
amtskommune eller en selvejende institution.
§ 63 b. Bortfalder en lejeaftale efter § 23 i lov om leje af
almene boliger, har lejeren ret til en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen
anviser erstatningsboligen. Den anviste bolig skal være af passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende
størrelse, når den enten har et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer
eller samme antal rum som husstandens tidligere bolig.«
19. §§ 65-67 ophæves.
20. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne
i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.
21. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt
§ 72 ophæves.
22. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne
til ydelsesstøtten.«
23. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:
»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.
24. § 74, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller
en amtskommune.«
25. § 74, stk. 7 , affattes således:
»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«
26. § 75 affattes således:
» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i
§§ 68, 73 og 74 nævnte forhold.«
27. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:
»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.
28. § 81 ophæves.
29. I § 82, 1. pkt., ændres »§§ 79-81« til:
»§§ 79 og 80«.
30. I § 105, stk. 2, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
31. § 107 affattes således:
» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal
modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere af tilskud til
servicearealer betale et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen
godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter
ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale
et gebyr.«
32. § 108, 4. pkt., affattes således:
»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om
den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i
forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om
totaløkonomiske vurderinger.«
33. I § 115, stk.4, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
34. §§ 116 og 117 ophæves.
35. § 118 affattes således:
»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,
stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal
grundkapital og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,
finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital
og 2 pct. beboerindskud.«
36. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143
pct.«
37. § 130, stk. 1, affattes således:
»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den
anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede
ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«
38. I § 130, stk. 3, udgår »af stk. 4 og«.
39. § 130, stk. 4, ophæves.
40. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:
»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.
41. § 141, stk. 1, affattes således:
»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,
som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen
for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«
42. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§
118«.
43. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Forsøg«.
44. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.
45. § 145 ophæves.
46. § 146 affattes således:
»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert
finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:
1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift
af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at
iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,
tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og
vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og
arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.
3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre
vanskeligt stillede grupper.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde
tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-
og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i
direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige
boligmarked.
Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det
enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres
til næstfølgende finansår.«
47. §§ 147 og 148 ophæves.
48. I § 151, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§
115«: »og 160 b«.
49. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig
støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om
boligbyggeri.«
50. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §
63 i lov om boligbyggeri« til: »og § 160 b«.
51. § 158 affattes således:
»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet
andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager
tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets
overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en
overtagelsesforretning efter reglerne i »Almindelige Betingelser for
Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed«.'
52 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:
», § 156, stk. 3 og 5, og § 158«.
53. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 a
Støttede private andelsboliger
§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene
boliger.
§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4 og 5.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse, og
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en
tilvækst af boenheder.
Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000
andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til
kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på
statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som
fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til
andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet
eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug
for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives
til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre
andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.
Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,
2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de
kommende beboere.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke
forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger
efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.
andelsindskud.
Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler
ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.
Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.
januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af
afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,
indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med
en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.
Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den
samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og 75 pct. af boligerne er
taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning
til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det
långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra
instituttet.
Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens
udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter
samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens
betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.
4.
Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i
forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter
byggeriets afslutning.
Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige
lejeniveau.
§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den
del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor
en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det
oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der
ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens
økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan
indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.
§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån
optaget til finansiering af udgifter til
1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt
tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,
2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og
3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med
offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere
boligbyggerilove.
Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet
for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.
Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af
byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.
§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og
anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt
§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4, samt
§ 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,
såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.
Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges
ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående
tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen
har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en
betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for
bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter
kommunalbestyrelsens tilsagn.
§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter
skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4 1/2 promille af den inden
påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.
§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i
anlægsfasen.
§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af
anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,
senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til
bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet
foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af
andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af
bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og
må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.
Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal
andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift
samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen
må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så
fald vil være for at blive boende som lejer.
Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de
hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan
da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til
indtil 3 måneders leje som depositum samt et beløb på indtil 3 måneders
forudbetalt leje.
§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet
rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den
ydede støtte kræves helt eller delvis tilbagebetalt efter boligministerens
nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er
medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.
§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
160 b, stk. 1, 2, 4 og 5, nævnte forhold.«
54. I § 164 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med de almene
boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene
amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en
almen boligorganisation eller en selvejende institution.«
55. § 178, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
56. § 182 ophæves.
57. § 187, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,
finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om
offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«
58. § 187, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på
andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar
1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«
59 . §§ 191 og 192 ophæves.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som
ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.
3. §§ 58, 62 a, 62 k, 63, 63 a og 64-66 ophæves.
§ 3
I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, nr. 1, § 17, stk. 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 5, §
172, stk. 5, og § 174, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om almene boliger
m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.
1-3«: »og § 12, stk. 1«.
3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,
stk. 1«.
4. § 56, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i
kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for
det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og
ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og
nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres
efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,
nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«
5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Boligministeren kan, når særlige forhold taler
herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal
være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i
kraft.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
6. I § 56, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden
bindende tilsagn«.
7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om
byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder
tilsvarende anvendelse.«
9. § 80 ophæves.
10. I § 81, stk. 2, og § 139 ændres »lov om
almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.
11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
12. § 89, stk. 2, ophæves.
13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§
92 og 93«.
14. § 91, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende
tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til
finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der
iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i
henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte
betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og
stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.
Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og
5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende
investeringsramme.«
15. I § 134 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,
rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren
er pligtig at oplyse herom.«
16. § 202 ophæves.
17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset
fra«: »§ 8, stk. 2,».
§ 4
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994, som ændret senest ved § 203 i lov nr. 381 af 10. juni
1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere
fra 1. pkt.«
2. I § 90, stk. 7, ændres »lov om almene boliger
m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 3 i
lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2, § 13, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, § 23, stk.
2, § 24 a, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 2, § 39, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 3,
nr. 4, § 54, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 2, nr. 1, § 56 a, stk. 2, § 57, §
59, stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 2, § 59, stk. 4, § 62, § 66, stk. 1, § 73,
stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt., ændres
»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.«
2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om
almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene
boliger.«
3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.
2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«
4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
§ 6
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.
april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, og
§ 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
§ 7
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.
december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.
juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »lov om
almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v.«
§ 8
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,
nr. 2, 1. pkt., ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29
og 59, § 3, nr. 10, samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli
1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni
1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt
støttede private andelsboliger«.
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt ., ændres
»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.
3. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen
boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige
godkendes af boligministeren.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:
»stk. 3 og 4,».
5. I § 36 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler
boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret
driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye
eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, eller lignende efter
takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«.
6. § 38 ophæves.
7. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.
§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.
8. § 45 affattes således:
» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler
fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger
således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine
indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til
foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end
beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i
ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af
lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«.
9. §§ 46 og 47 ophæves.
10. I § 49 udgår: », § 46, stk. 1, § 47«.
11. § 53 affattes således:
»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal
sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede
personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.
Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske
efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,
stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt
ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i
nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«.
12. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85a-e om kommunal anvisning
af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der opsiges
som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på almene
boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en amtskommune
eller af en selvejende institution.«.
13. §§ 65-67 ophæves.
14. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne
i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.
15. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt
§ 72 ophæves.
16. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt .:
»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne
til ydelsesstøtten.«.
17. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:
»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.
18. § 74, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller
en amtskommune.«.
19. § 74, stk. 7 , affattes således:
»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«.
20. § 75 affattes således:
» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
68 og §§ 73-74 nævnte forhold.«.
21. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:
»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.
22. § 81 ophæves.
23. § 92, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger
med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden
karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i
forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2.
Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte
forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes
indenfor en beløbsramme på 40 mio. kr. I det omfang tilskuddet i 1997 udgør
mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til 1998.
Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4.«.
24. I § 92 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I 5-års perioden 1998-2002 kan Landsbyggefonden af
de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til de i
stk. 2 nævnte formål. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 60
pct., dog maksimalt 13 mio. kr. årligt. I det omfang statens tilskud i det
enkelte år udgør mindre end 13 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb
overføres til det næstfølgende år, herunder kan beløb, der ikke anvendes i
2002, overføres til 2003. Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der
overføres beløb af staten fra 2002 til 2003.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
25. I § 102 indsættes efter »nærmere regler for«:
»Landsbyggefondens ydelse af tilskud efter § 92, stk. 2-4, samt
for«.
26. § 107 affattes således:
» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal
modtagere af støtte til almene boliger betale et gebyr på 2 promille af den
inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning
af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge
modtagere af støtte at betale et gebyr.«.
27. § 108, 4. pkt., affattes således:
»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om
den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i
forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om
totaløkonomiske vurderinger.«.
28. § 116 og § 117 ophæves.
29. § 118 affattes således:
»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,
stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal
grundkapital og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,
finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital
og 2 pct. beboerindskud.«.
30. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143
pct.«.
31. § 130, stk. 1 , affattes således:
»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den
anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede
ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«.
32. I § 130, stk. 3, udgår: »af stk. 4 og«.
33. § 130, stk. 4, ophæves.
34. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:
»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.
35. § 141, stk. 1, affattes således:
»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,
som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen
for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«.
36. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§
118«.
37. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Forsøg«
38. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.
39. § 145 ophæves.
40. § 146 affattes således:
»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert
finansår indenfor en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:
1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift
af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at
iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,
tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og
vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og
arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.
3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre
vanskeligt stillede grupper.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1, kan boligministeren yde
tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-
og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i
direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige
boligmarked.
Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det
enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres
til næstfølgende finansår.«.
41. §§ 147 og 148 ophæves.
42. I § 151, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§
115«: »og 160 b«.
43. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig
støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om
boligbyggeri.«.
44. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §
63 i lov om boligbyggeri« til: » og § 160 b«.
45. § 158 affattes således:
»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet
andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager
tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets
overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en
overtagelsesforretning efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder
og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed.«.
46 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:
», § 156, stk. 3 og 5 og § 158«.
47. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 a
Støttede private andelsboliger
§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene
boliger.
§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4-5.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse, og
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst
af boenheder.
Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000
andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til
kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på
statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som
fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til
andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet
eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug
for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives
til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre
andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.
Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,
2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de
kommende beboere.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke
forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger
efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.
andelsindskud.
Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler
ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.
Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.
januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af
afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,
indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med
en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.
Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den
samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er
taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning
til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det
långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra
instituttet.
Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens
udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter
samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens
betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.
4.
Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i
forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter
byggeriets afslutning.
Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige
lejeniveau.
§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den
del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor
en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det
oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der
ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens
økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan
indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.
§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån
optaget til finansiering af udgifter til
1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt
tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,
2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og
3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med
offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere
boligbyggerilove.
Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet
for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.
Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af
byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.
§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og
anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt
§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4 samt §
185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,
såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.
Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges
ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående
tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen
har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en
betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for
bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter
kommunalbestyrelsens tilsagn.
§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter
skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4 1/2 promille af den inden
påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.
§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i
anlægsfasen.
§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af
anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,
senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til
bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet
foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af
andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af
bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og
må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.
Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal
andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift
samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen
må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så
fald vil være for at blive boende som lejer.
Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de
hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan
da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til
indtil 3 måneders leje som depositum, samt et beløb på indtil 3 måneders
forudbetalt leje.
§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet
rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den
ydede støtte kræves helt eller delvist tilbagebetalt efter boligministerens
nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er
medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.
§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
160 b, stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte forhold.«.
48. I § 164 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Amtsrådet fører tilsyn med de almene
boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene
amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en
almen boligorganisation eller en selvejende institution.«.
49. § 178, stk. 5, 2. pkt . ophæves.
50. § 182 ophæves.
51. § 187, stk. 1, 2. pkt ., affattes således:
»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,
finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om
offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«.
52. § 187, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på
andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar
1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«.
53 . § 191 og § 192 ophæves.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som
ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 1 og 2 , ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 1-2.
2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2 , ændres
»de i stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.
3. § 58, § 62 a, § 62 k, § 63, § 63 a samt §§ 64-66
ophæves.
§ 3
I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, nr. 1 , § 17, stk. 2 , § 49, stk. 1
, § 51, stk. 5 , § 172, stk. 5 , og § 174, stk. 2, nr. 2
, ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.
1-3«: »og § 12, stk. 1«.
3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,
stk. 1«.
4. § 56, stk. 1 , affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i
kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for
det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og
ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og
nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres
efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,
nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«.
5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2 . Boligministeren kan, når særlige forhold taler
herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal
være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i
kraft.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
6. I § 56, stk. 3 og stk. 4 , der bliver stk. 4 og stk. 5,
ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden
bindende tilsagn«.
7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om
byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder
tilsvarende anvendelse.«.
9. § 80 ophæves.
10. I § 81, stk. 2 , og § 139 ændres »lov om
almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.
11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
12. § 89, stk. 2, ophæves.
13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§
92 og 93«.
14. § 91, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået
bindende tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til
finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der
iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i
henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte
betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og
stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.
Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og
5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende
investeringsramme.«.
15. I § 134 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,
rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren
er pligtig at oplyse herom.«.
16. § 202 ophæves.
17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset
fra«: »§ 8, stk. 2,».
§ 4
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994 med, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1048 af 11.
december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:
»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere
fra 1. pkt.«.
2. I § 90, stk. 7 , ændres »lov om almene boliger
m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 3 i
lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2 , § 13, stk. 1, nr. 2 , § 14,
stk. 3 , § 23, stk. 2 , § 24 a, stk. 1, nr. 1 , § 32,
stk. 2 , § 39, stk. 2, 2. pkt ., § 39, stk. 3, nr. 4 ,
§ 54, stk. 1, 1. pkt ., § 54, stk. 2, nr. 1 , § 56 a, stk.
2 , § 57, § 59, stk. 1, 1. pkt. , § 59, stk. 2, § 59, stk.
4 , § 62, § 66, stk. 1 , § 73, stk. 2 , § 76, stk. 1
og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt ., ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«.
2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om
almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene
boliger.«.
3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.
2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«.
4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«.
§ 6
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.
april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 75, stk. 5 , § 76, § 83, stk. 2 , § 85, stk.
3 og § 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 7
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.
december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.
juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2 , ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«.
§ 8
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,
nr. 2, 1. pkt. , ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 6, 8-15, 17-22 og 53, §
3, nr. 10, samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft 1. juli 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund og hovedindhold
De skitserede ændringer af styrings- og finansieringsreglerne er i deres
helhed en udmøntning af den aftale om kommunernes økonomi for 1998, som
regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 1997.
Hermed tages der et væsentligt skridt i retning af en fuldstændig
decentralisering af det støttede byggeri i anlægsfasen. Samtidig muliggøres
en betydelig forenkling af det bestående regelsæt.
Hovedelementet i lovforslaget er således en afskaffelse af de hidtil
gældende vejledende udgiftsrammer for byggeriet (det vejledende rammebeløb)
og en hermed sammenhængende ændring af finansieringsreglerne.
Rammebeløbet har hidtil været den centrale mekanisme til styring af det
støttede byggeris pris og kvalitet.
Rammebeløbet er ofte blevet kritiseret for - også efter at det i 1994 blev
ændret fra at være bindende til at være vejledende - at det medfører en
ensidig fokusering på anskaffelsesudgifterne, hvilket har gjort det
vanskeligt at gennemføre totaløkonomiske overvejelser i forbindelse med det
støttede nybyggeri. Afskaffelsen af rammebeløbet skal bl.a. ses i lyset af et
ønske om, at det støttede byggeris parter fremover i højere grad sætter fokus
på helheden af anskaffelsesudgifter og driftsudgifter - dvs. byggeriets
totaløkonomi. Totaløkonomiske overvejelser bør være en integreret del af
støttet byggeri.
I sammenhæng med rammebeløbsafskaffelsen - og som et led i sikringen af
fortsat kommunal egeninteresse i at søge anskaffelsesudgifterne begrænset -
foreslås finansieringsreglerne ændret således, at den kommunale grundkapital
hæves fra de nugældende 7 pct. til fremover 14 pct. af anskaffelsessummen,
idet staten til gengæld vil afholde hele den løbende ydelsesstøtte mod en
hidtidig kommunal andel på 20 pct.
Som en konsekvens af afskaffelsen af rammebeløbet inden for det støttede
nybyggeri foreslås rammebeløbet endvidere afskaffet for nybyggeri, der
opføres efter byfornyelsesloven.
Udover afskaffelsen af rammebeløbet foreslås en række andre ændringer i
lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri og byfornyelsesloven.
Lovforslaget indeholder samlet følgende elementer:
I. Ændrede styrings- og finansieringsregler for det almene byggeri som
opfølgning på kommuneaftalen for 1998.
II. Ændring af styrings- og finansieringsreglerne for støttede private
andelsboliger samt fastsættelse af kvote for 1998 (herunder overførsel af
nybyggeribestemmelserne fra boligbyggeriloven til lov om almene boliger
m.v.).
III. Videreførsel af beboerrådgiverordningen i almene afdelinger
(fortsættelse af Byudvalgets indsats overfor problemramte boligområder).
IV. Fremrykning af tidspunktet for opkrævning af det statslige
administrationsgebyr (promillegebyret).
V. Ændring af bestemmelserne om tilskud til forsøgsbyggeri m.v.
VI. Præcisering af beslutningskompetence ved nedrivning af almene boliger.
VII. Konsekvensændringer som følge af forslag om lov om leje af almene
boliger.
VIII. Afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter
byfornyelsesloven.
IX. Øvrige ændringer af byfornyelsesloven.
I. Ændrede styrings- og finansieringsregler for det almene byggeri som
opfølgning på kommuneaftalen for 1998
Som udmøntning af den aftale om kommunernes økonomi i 1998, som regeringen
og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 1997, foreslås en række
ændringer af de gældende styrings- og finansieringsregler for det almene
byggeri, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. For så
vidt angår almene ældreboliger, gælder ændringerne også for kommunale og
amtskommunale ældreboliger.
Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar 1998 med virkning for
kommunale/amtskommunale støttetilsagn fra denne dato.
Ændring af styringsregler
Det vejledende rammebeløb afskaffes. Frem til 1. januar 1994 var
rammebeløbet bindende for byggerierne, men som et led i decentraliseringen
blev rammebeløbet herefter gjort vejledende. Dette indebar, at kommunerne
kunne godkende byggerier med en anskaffelsessum udover rammebeløbet, blot
skulle kommunen i så fald afholde hele den løbende offentlige støtte
(ydelsesstøtten) til den del af anskaffelsessummen, der lå udover det
vejledende rammebeløb.
Den nu foreslåede fuldstændige afskaffelse af rammebeløbet skal i
forlængelse heraf ses som afslutningen på den decentralisering af det
støttede byggeri i anlægsfasen, som er gennemført det seneste årti.
Tilsvarende foreslås det hidtidigt fastsatte omdrejningspunkt afskaffet.
Omdrejningspunktet blev indført i 1994 til erstatning af den indtil da
centrale kvotestyring af det støttede byggeri, i hovedsagen ud fra et ønske
om at sikre en øvre grænse for de statslige udgifter til løbende støtte.
Omdrejningspunktet er således blevet fastsat som den maksimale
anskaffelsessum på landsplan, hvortil staten vil bidrage med ydelsesstøtte.
Hvis omdrejningspunktet blev overskredet, skulle bloktilskuddet til
kommunerne reduceres med et beløb svarende til de statslige udgifter til
ydelsesstøtte, som overskridelsen medførte. Det kan dog bemærkes, at det i
kommuneaftalen for 1998 er aftalt, at der ikke sker reduktion i
bloktilskuddet som følge af overskridelsen af omdrejningspunktet i 1996.
Afskaffelsen af omdrejningspunktet gælder såvel det primærkommunale
omdrejningspunkt som det særlige amtskommunale omdrejningspunkt.
Ændring af finansieringsregler
Som modvægt til afskaffelsen af såvel den indirekte styring på
projektniveau (rammebeløbet) som den mere overordnede styring af de statslige
udgifter på landsplan (omdrejningspunktet) foreslås nedenstående ændringer af
finansieringsreglerne. Sigtet hermed er at fastholde en kommunal
egeninteresse i at søge anskaffelsesudgifterne begrænset.
Den kommunale/amtskommunale grundkapital forøges fra de nugældende 7 pct.
af anskaffelsessummen til 14 pct. Realkreditbelåningen nedsættes tilsvarende
fra de nugældende 91 pct. til 84 pct. Beboerindskuddet på 2 pct. af
anskaffelsessummen videreføres uændret. Beboerbetalingen på låneydelserne
fastholdes på uændret niveau, dvs. svarende til 1,8 pct./termin af
anskaffelsessummen. Som følge af det mindre indekslån hæves
beboerbetalingsprocenten fra de nugældende 1,978 pct./termin af hovedstolen
til 2,143 pct./termin. Den hidtidige kommunale/amtskommunale andel af
ydelsesstøtten på 20 pct. bortfalder - ydelsesstøtten bliver herefter rent
statslig. Anskaffelsessummen for det almene byggeri finansieres således pr.
1. januar 1998 som følger:
Kommunal/amtskommunal grundkapital 14 pct.
Indekslån (IS35 lån) 84 pct.
Beboerindskud 2 pct.
Ændringerne af finansieringsreglerne indebærer, at den kommunale støtte
fremrykkes, således at de kommunale udgifter - i form af grundkapital - fuldt
ud skal kunne afholdes umiddelbart efter kommunens beslutning om at yde
støtte til opførelse af almene boliger. Hermed søges sikret, at støttet
boligbyggeri indgår på lige fod med andre aktiviteter i kommunernes
prioritering af forskellige udgiftsformål.
Der forudsættes som hidtil ikke at være automatisk adgang for kommunerne
til at lånefinansiere grundkapitalen. Af kommuneaftalen for 1998 fremgår det
dog, at det fremover som et led i de årlige aftaleforhandlinger skal drøftes,
om »der for de kommende år - under hensyntagen til konjunktursituationen
i bygge- og anlægssektoren og boligpolitiske målsætninger - skal gives
låneadgang for det kommunale grundkapitalindskud, herunder eventuelt kun for
visse nærmere afgrænsede boligtyper«. Herom - og om den fremtidige
byrdefordeling mellem stat og kommune som følge af finansieringsændringerne -
henvises nærmere til lovforslagets økonomiske bemærkninger.
Den eksisterende mulighed for efter ansøgning til Indenrigsministeriet at
opnå adgang til at lånefinansiere grundkapitalen ved ombygning af plejehjem
til ældreboliger videreføres.
Øvrige ændringer af finansierings- og støtteregler m.v.
En række af de gældende finansieringsordninger i lov om almene boliger
m.v. er relateret til rammebeløbet og skal derfor ændres.
Rammebeløbsafskaffelsen åbner samtidig mulighed for en gennemgående
deregulering af støttereglerne, ikke mindst fordi en række af de gældende
detailstyringsregler overflødiggøres/mister deres berettigelse ved
afskaffelsen. Nedenfor gennemgås i punktform de hovedændringer/forenklinger,
som foreslås gennemført, dels ved ændringer i nærværende lovforslag, dels ved
efterfølgende administrative ændringer:
- Det støtteberettigede areal foreslås afskaffet som selvstændigt
begreb. Det støtteberettigede areal er i dag defineret i et bilag til
støttebekendtgørelsen, og har sin baggrund i at sikre en præcis afgrænsning
af, hvad staten har villet bidrage til med støtte. I sammenhæng med den
øvrige afskaffelse af den hidtidige detailstyring af statslig henholdsvis
kommunal støttebetaling (jf. særligt rammebeløbsafskaffelsen), giver det ikke
mening at opretholde et sådant særligt arealbegreb. Også ud fra et generelt
forenklingsønske vurderes det hensigtsmæssigt, at antallet af forskellige
arealbegreber reduceres. Til erstatning af det støtteberettigede areal ved
opgørelse af arealgrænser foreslås fremover anvendt bruttoetagearealet
, således som det er defineret i Bygnings- og Boligregistret.
- Arealgrænserne for almene familie- og ældreboliger (samt støttede
private andelsboliger) har hidtil været fastlagt som følger:
Bruttoetagearealet for den enkelte bolig må ikke overstige 110 m2, idet
der dog er dispensationsmulighed for de særlige familieboliger til
bevægelseshæmmede. Det gennemsnitlige støtteberettigede areal af
boligerne kan samtidig ikke overstige 95 m2 - denne grænse kan dog
overskrides, idet støtteudgifterne så alene påhviler kommunen, hvis
merstørrelsen ikke modsvares af besparelser i udgifterne pr. bolig. Til det
støtteberettigede areal kan lægges 3-6 pct. til indretning af fælleslokaler.
Også som følge af afskaffelsen af det støtteberettigede areal som begreb
foreslås en forenkling af reglerne således, at kravet fremover bliver, at
bruttoetagearealet ekskl. fællesareal for den enkelte bolig ikke må overstige
110 m2 (som efter de gældende regler), og at det gennemsnitlige boligareal
opgjort efter bruttoetagearealet inkl. fællesarealer tilsvarende ikke må
overstige 110 m2. Dermed lempes gennemsnitskravet, idet den overordnede
grænse på 110 m2 fastholdes, og idet indretning af fællesarealer i sin helhed
vil ske på bekostning af boligdelen.
- For ungdomsboliger forudsættes den nugældende overgrænse på 50 m2
fastholdt uændret. I støttereglerne påtænkes de gældende detailbestemmelser
om gulvarealets størrelse (uden køkken mindst 12 m2, med køkken mindst 15 m2)
imidlertid afskaffet som et led i reguleringen, idet bygningsreglementets
almindelige bestemmelser vurderes tilstrækkelige til at sikre standarden.
- Ungdomsboligbidraget beregnes efter de gældende regler som et
fast kronebeløb, der reguleres med nettoprisindekset. Bidraget reguleres
efter antallet af rum/tilskudsenheder. Også i sammenhæng med afskaffelsen af
rammebeløbet og begrebet det støtteberettigede areal påtænkes de meget
komplekse og detaljerede regler om opgørelse af tilskudsenheder i
ungdomsboliger at bortfalde. Ungdomsboligbidraget foreslås derfor fremover
beregnet som et fast beløb pr. m2. Bidraget forudsættes uændret reguleret
efter nettoprisindekset. Den kommunale refusion på 20 pct. af statens
udgifter til ungdomsboligbidrag forudsættes opretholdt uændret.
- Servicearealtilskud beregnes efter de nugældende regler som et
fast, årligt beløb pr. boligenhed (4.000 kr.), som arealet skal betjene. Der
sker ikke en løbende opregulering af beløbet med prisudviklingen. Det er en
forudsætning for udbetalingen af det fulde beløb på 4.000 kr., at
anskaffelsessummen for servicearealerne udgør mindst 10 pct. af det
vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Ligger anskaffelsessummen for
servicearealet under de 10 pct. af rammebeløbet, nedsættes tilskuddet på
4.000 kr. forholdsmæssigt. Som følge af rammebeløbsafskaffelsen foreslås
servicearealtilskuddet fremover fastsat som 6 pct. af den endeligt godkendte
anskaffelsessum for servicearealet, dog med et maksimum på de nugældende
4.000 kr. Hermed sikres stort set samme tilskud som hidtil og dermed uændrede
offentlige udgifter.
- Den kommunale refusion på 20 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte
til dels indekslån til nedbringelse af beboerindskud i tidligere lette
kollektivboliger , dels indekslån til byggeskadeudbedring og
renoveringsarbejder i ungdomsboliger opført med tilsagn før 1. juli 1986
, forudsættes fastholdt uændret, således at den kommunale byrdeandel bevares,
jf. at der ikke er kommunal grundkapital i disse ordninger.
- De gældende tillæg/fradrag til rammebeløbet som følge af elevatorer,
alternative energiforsyningsanlæg, huludfyldning (infill-byggeri) samt
byggeri på egen grund bortfalder i sagens natur ved rammebeløbets
afskaffelse. I støttebekendtgørelsen påtænkes de nugældende detailregler om
beløbsgrænser for udgifter til byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter
endvidere afskaffet. Baggrunden herfor er flersidig: Dels har denne
detailregulering affødt flere og flere regler, og en afskaffelse vil dermed
dels indebære regelforenkling, dels være et led i den videre overgang til
rammestyring. Dels har beløbsgrænserne formentligt den effekt - som det også
er tilfældet for rammebeløbet - at de samtidig kommer til at virke som
minimumsgrænser, jf. herunder at kommunens muligheder for en kritisk
stillingtagen til udgifternes størrelse tilsvarende reduceres. Det vil
herefter være op til kommunalbestyrelsen i de konkrete sager at vurdere
udgifternes rimelighed, jf. dog nedenfor om vejledende »nøgletal«
fra Boligministeriet.
Krav om totaløkonomiske vurderinger
Af Byggeerhvervsudvalgets redegørelse fra marts 1997 fremgår, at der
generelt fokuseres for ensidigt på anlægsprisen, mens omkostningerne til
drift og vedligeholdelse samt »helhedsbetragtninger vedrørende miljø,
energi og brugskvaliteter m.v.« ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang.
For det støttede byggeri peger udvalget i den forbindelse særligt på
rammebeløbet som en hindrende faktor for sådanne totaløkonomiske
betragtninger.
Med rammebeløbets afskaffelse foreslås det derfor nu at indføre krav om
totaløkonomiske vurderinger ved samtlige støttede byggerier. Udover de mulige
miljø- og samfundsøkonomiske fordele heraf, har kravet om totaløkonomi også
sammenhæng med, at huslejeniveauet og dermed de enkelte byggeriers
driftsøkonomi - med rammebeløbets afskaffelse - bliver en så meget desto mere
central faktor ved kommunernes vurdering af et byggeprojekt.
De nærmere retningslinjer for de totaløkonomiske vurderinger vil blive
fastsat administrativt af Boligministeriet, bl.a. på grundlag af et
igangværende modeludviklingsarbejde, som Boligministeriet har iværksat.
Fremtidig kontrol og tilsyn
Som det er fremgået ovenfor, indebærer forslaget om afskaffelsen af
rammebeløbet såvel en væsentlig decentralisering som deregulering. I
sammenhæng hermed bortfalder en væsentlig del af de nuværende centrale
styringsmuligheder.
Rammebeløbet har således hidtil været den helt centrale mekanisme til
styring af det støttede byggeri, såvel til den overordnede styring af
anskaffelsessummer, som mere indirekte - via tillæg/fradrag til rammebeløbet
vedrørende størrelse, installationer, tilgængelighed, energi m.v. - til en
detaljeret adfærdsstyring omkring byggeriets udformning og størrelsen af
enkeltposter i byggesagen.
Det må samtidig vurderes, at rammebeløbet - og detailreglerne om
forskellige posters andel af den samlede anskaffelsessum - i formentlig ikke
uvæsentligt omfang er blevet anvendt af den enkelte kommune som rettesnor i
vurderingen af den enkelte byggesag, herunder de enkelte udgiftsposters
størrelse.
For at sikre dels kontrol, herunder opfyldelsen af lovgivningens
målsætninger og forudsætninger samt en betryggende anvendelse af de
offentlige (statslige) midler, dels de bedst mulige rammer for de enkelte
kommunalbestyrelser til at udøve tilsynsfunktionen, påtænkes
Boligministeriets overordnede tilsyn og kontrolindsats fremover tilrettelagt
efter følgende hovedretningslinjer:
- Den direkte styring forudsættes grundlæggende at ske via fastholdelsen
af helt overordnede maksimums- og minimumsstandarder for byggerierne, i
hovedsagen ved de maksimale arealkrav til familie-, ældre- og andelsboliger
på 110 m2 og til ungdomsboliger på 50 m2, samt ved såvel de særlige
indretningskrav til ældreboliger som de generelle indretningskrav, som følger
af bygningsreglementet.
- Til sikring af overensstemmelse mellem byrde og beslutningskompetence
fastholdes en kommunal andel i alle finansieringsordninger. Samtidig
fastholdes kravene til, at der ikke må være mere end 2 pct. ledige støttede
boliger i kommunen ved nye tilsagn. Som noget nyt indføres samtidig krav om
totaløkonomiske vurderinger i samtlige byggesager.
- Boligministeriets forsøgsmidler påtænkes anvendt mere målrettet og
konsekvent i en adfærdspåvirkende indsats til fremme af de områder, som
tillægges vægt fra centralt hold, ikke mindst i sammenhæng med
byggeerhvervspolitikken, jf. nærmere under bemærkningernes punkt V.
- Til vejledning af kommunerne vil Boligministeriet udarbejde nøgletal for
byggerierne, eksempelvis på grundlag af de faktiske byggeregnskaber, som er
indberettet til informations- og forvaltningssystemet BOSSINF-STB. Sådanne
gennemsnitstal vil blive udarbejdet for de forskellige boligtyper fordelt
efter geografisk placering, dels for de samlede anskaffelsessummer, dels for
centrale poster i regnskaberne. Dette gælder særligt de poster, hvor den
hidtidige centrale detailstyring nu afskaffes.
- Med henblik på den løbende kontrol - og til brug for løbende evaluering
af konsekvenserne af den foretagne deregulering og decentralisering - vil
BOSSINF-systemet tilsvarende danne grundlag for systematiske opgørelser af
byggeregnskabets poster m.v. samt den heraf relaterede husleje til brug for
den totaløkonomiske vurdering. Herudover påtænker ministeriet i større omfang
end hidtil at foretage stikprøvebaserede kontroller af kommunerne, dels som
led i systematiske gennemgange af de forskellige regelområder, dels som
resultat af konstaterede problemer eller lignende. Denne kontrolindsats
påtænkes i videst muligt omfang baseret på et samarbejde med kommunerne, idet
de kommunale organisationer også løbende påtænkes inddraget i
overvejelserne/tiltagene.
De gældende systemer - indeholdt i BOSSINF - til beregning og kontrol af
belåningsgrundlag, låneudstedelse og den løbende støtteudbetaling m.v.
opretholdes i sagens natur uden lempelser/ændringer.
II. Ændring af styrings- og finansieringsreglerne for støttede private
andelsboliger samt fastsættelse af kvote for 1998 (herunder overførsel af
nybyggeribestemmelserne fra boligbyggeriloven til lov om almene boliger
m.v.).
Afskaffelse af rammebeløbet
De støttede private andelsboliger er ikke - som det er tilfældet for de
almene boliger - konkret omhandlet i kommuneaftalen. For i højere grad at
harmonisere styringsreglerne foreslås det imidlertid, at det vejledende
rammebeløb for de støttede private andelsboliger afskaffes med virkning for
tilsagn fra 1. januar 1998, helt tilsvarende som for det øvrige støttede
byggeri.
Den centrale kvotestyring fastholdes imidlertid til styring af den samlede
aktivitet og de statslige udgifter, særligt fordi kommunerne ikke på samme
måde er byrdebelagt med grundkapital. Kvoten foreslås fastsat til 1.000
boliger i 1998, svarende til en reduktion på 200 boliger i forhold til kvoten
for 1997.
Støttede andelsboliger finansieres med et beboerindskud på 20 pct. af
anskaffelsessummen og et indekslån på 80 pct. Beboerbetalingen vedrørende
indekslånet udgør 2,5 pct. af hovedstolen pr. halvårlig termin. Kommunernes
andel af ydelsesstøtten udgør 10 pct. af renteudgifterne plus
administrations- og reservefondsbidrag, mens statens andel udgør den
resterende del. Finansierings- og støttereglerne foreslås ikke ændret.
Boligministeriet agter derfor specielt at følge udviklingen i de
gennemsnitlige anskaffelsessummer for disse boliger meget nøje med henblik på
at kontrollere, at boligernes standard - uden luksuspræg - fastholdes. På det
grundlag er det hensigten aktivt at modvirke eventuelle tendenser til
standardglidning.
De under bemærkningernes pkt. I anførte øvrige ændringer af støtteregler
samt krav om totaløkonomi foreslås tilsvarende at skulle gælde for de
støttede private andelsboliger.
Overførsel af bestemmelser fra lov om boligbyggeri til lov om almene
boliger m.v.
Bestemmelserne om nybyggeri af støttede private andelsboliger er i dag
placeret i lov om boligbyggeri. I sammenhæng med den foreslåede gennemgående
forenkling og deregulering af reglerne, vil regelsættet i stor udstrækning
være ens for henholdsvis det almene byggeri og andelsboligbyggeriet. Samtidig
indeholder lov om almene boliger m.v. allerede i dag de
servicearealbestemmelser, der med bofælleskabsreformen også pr. 1. januar
1998 er en mulighed for støttede private andelsboliger, ligesom
bestemmelserne om Byggeskadefonden - der også omfatter andelsboligerne - er
samlet i lov om almene boliger m.v.
På den baggrund foreslås det, at nybyggeribestemmelserne for private
andelsboliger indføjes i lov om almene boliger m.v. Som konsekvens heraf er
der som § 2 til nærværende lovforslag medtaget en ændring af
boligbyggeriloven, hvorefter lovens kapitel 10 om andelsboliger ophæves.
I en forenklings- og regelsaneringssammenhæng vil den administrative
udmøntning af de nye støtteregler samtidig blive samlet i een
hovedbekendtgørelse og vejledning, mod i dag to bekendtgørelser og to
vejledninger.
III. Videreførsel af beboerrådgiverordningen i almene afdelinger
(fortsættelse af Byudvalgets indsats overfor problemramte boligområder).
Ved udgangen af 1997 ophører den oprindelige beboerrådgiverordning, der er
en udløber af Byudvalgets handlingsplan fra oktober 1993. Den oprindelige
ordning omfatter ansættelse af 99 beboerrådgivere i perioden 1994-1997,
hvortil der er afsat i alt 160 mio. kr. fordelt mellem Socialministeriet og
Landsbyggefonden.
Som et led i Byudvalgets videre indsats overfor problemramte boligområder
skønnes der fortsat at være behov for ansættelse af beboerrådgivere i de
hårdest belastede boligområder, jf. også boligministerens redegørelse til
Folketinget af maj 1997.
Der foreslås derfor etableret en finansieringsordning til videreførsel af
beboerrådgiverordningen, hvor staten i den 5-årige periode 1998-2002
finansierer 60 pct. og Landsbyggefonden finansierer 40 pct. af udgifterne til
ca. 50-60 beboerrådgivere. Den samlede udgift skønnes at udgøre ca. 22 mio.
kr. årligt, hvoraf staten maksimalt bidrager med 13 mio. kr. Såvel
boligområder, der er omfattet af den oprindelige ordning, som områder, hvor
der ikke tidligere har været beboerrådgivere, kan komme i betragtning under
den nye ordning.
Ordningen vil blive administreret af Landsbyggefonden efter retningslinjer
godkendt af Boligministeriet.
IV. Fremrykning af tidspunktet for opkrævning af det statslige
administrationsgebyr (promillegebyret).
Det statslige administrationsgebyr (»promillegebyret«), der
udgør 2 promille af anskaffelsessummen for almene boliger og 4,5 promille for
andelsboliger, opkræves i dag ved byggeriets afslutning.
På baggrund af et ønske fra Kommunernes Landsforening foreslås dette
opkrævningstidspunkt fremrykket til tidspunktet for byggeriets påbegyndelse,
idet beregningen vil ske på grundlag af den af kommunalbestyrelsen ved
byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum.
Med ændringen opnås en væsentlig administrativ forenkling, ikke mindst
beregningsteknisk, idet den hidtidige beregning på grundlag af de endeligt
godkendte anskaffelsessummer gav anledning til en række reguleringer m.v. i
de enkelte sager.
V. Ændring af bestemmelserne om tilskud til forsøgsbyggeri m.v.
Til forsøgsbyggeri er der efter de gældende regler fastsat en kvote på
1.600 almene boliger for den 4-årige periode 1995-1998 til forsøg - den
såkaldte udviklingskvote - samt en årlig kvote på 200 almene boliger til
forsøg med særlig henblik på hjemløse (LAB § 146). Anskaffelsessummerne for
disse byggerier holdes uden for omdrejningspunktet.
Byggerier, der omfattes af kvoten, opnår tilsvarende finansiering som det
øvrige støttede byggeri, idet byggerierne samtidig opnår et særligt tilskud.
I sammenhæng med de nævnte kvoter kan staten således indenfor en ramme over
den 4-årige periode 1995-1998 på 16 mio. kr. yde tilskud til byggerierne.
Tilskuddet ydes svarende til ca. 1 pct. af anskaffelsessummen, og kan
anvendes til nedsættelse af anskaffelsessum, nedsættelse af kommunal
grundkapital eller til dækning af udviklingsomkostninger.
Udover denne ordning kan boligministeren efter de gældende regler årligt
yde tilskud på indtil 1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og
oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes
samspil med det øvrige boligmarked.
Med forslaget om afskaffelse af det vejledende rammebeløb ændres vilkårene
for forsøgsbyggeri. Med rammebeløbsafskaffelsen forsvinder samtidig et
væsentligt redskab for staten til adfærdspåvirkning, såvel direkte som
indirekte - jf. også bemærkningernes pkt. I omkring fremtidig kontrol og
overordnede tilsyn - og der vurderes ikke mindst på den baggrund behov for en
målrettet anvendelse af tilskudsmidlerne til fremme af særligt prioriterede
områder i sammenhæng med ministeriets byggeerhvervspolitik. Det gælder
eksempelvis områder som byggeprocesser/byggeprodukter, arkitektur, økologi og
totaløkonomi.
Ikke mindst fremme af forsøg med totaløkonomiske betragtninger vurderes
væsentligt, da huslejeniveauet og dermed byggeriernes driftsudgifter bliver
en så meget desto mere væsentligt styringsfaktor med rammebeløbets
afskaffelse, jf. også nærmere afsnittet herom under bemærkningernes punkt I.
Endelig indebærer forslaget om afskaffelse af omdrejningspunktet, at den
særskilte kvote for forsøgsbyggeriet ikke længere giver selvstændig mening.
På den baggrund foreslås en generel ændring af forsøgsbestemmelserne efter
følgende retningslinjer:
- De fastsatte kvoter for forsøgsbyggeriet afskaffes. Dette gælder såvel
den generelle 4-årige kvote på 1.600 boliger som den særlige årlige kvote for
boliger til hjemløse på 200 boliger.
- Den hidtidige 4-årige tilskudsramme på 16 mio. kr. og den årlige ramme
på 1 mio. kr. slås sammen til en samlet årlig ramme på 5 mio. kr.
- Tilskudsmuligheden udvides til også eksplicit at omfatte forsøg med
totaløkonomiske betragtninger. Desuden foreslås forsøg med boformer til
særligt udsatte grupper, herunder hjemløse, også eksplicit medtaget i
bestemmelsen.
- Anvendelsesmulighederne for tilskuddet målrettes, idet tilskuddet
fremover alene kan anvendes til hel eller delvis dækning af
udviklingsomkostningerne ved forsøget. Den hidtidige grænse for tilskuddets
størrelse til det enkelte projekt fjernes samtidig, idet bl.a.
udviklingsomkostningernes størrelse varierer betydeligt fra projekt til
projekt.
Den nugældende hjemmel for boligministeren til indenfor Boligministeriets
driftsrammer at yde tilskud til formidling og registrering m.v. af
forsøgsresultater er foreslået opretholdt uændret.
VI. Præcisering af beslutningskompetence ved nedrivning af almene
boliger.
Egentlig nedrivning af almene boliger er ikke eksplicit omtalt i den
gældende lov om almene boliger m.v. Det vurderes imidlertid, at der er tale
om en så væsentlig/indgribende handling, at de gældende bestemmelser om
afhændelse af boligejendomme skal anvendes analogt, dvs. at statens
(boligministerens) godkendelse skal indhentes forinden nedrivning.
Spørgsmålet blev drøftet i en arbejdsgruppe under Boligministeriet -
Arbejdsgruppen om problemer og muligheder ved overvejelser om nedrivning af
almene boliger - som afgav rapport i marts 1997. Arbejdsgruppen havde udover
Boligministeriet deltagelse af Kommunernes Landsforening, Realkreditrådet,
Boligselskabernes Landsforening samt Socialministeriet.
I rapporten anbefaler en enig arbejdsgruppe, at det nævnte forhold om
beslutningskompetence præciseres i lov om almene boliger m.v. ved først givne
lejlighed.
På den baggrund foreslås det, at det præciseres, at statens samtykke altid
skal indhentes forinden nedrivning af almene boligejendomme.
VII. Konsekvensændringer som følge af forslag om lov om leje af almene
boliger.
Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer som følge af
forslag til lov om leje af almene boliger (L 29), som blev fremsat af
boligministeren den 22. oktober 1997.
I L 29 er foreslået, at alle lejeretlige regler samles i en almen lejelov.
Dette indebærer bl.a., at en række lejeretlige regler overføres til denne lov
dels fra lejeloven, dels fra lov om almene boliger m.v.
De omtalte ændringer i lov om almene boliger m.v. består derfor navnlig i,
at en række af disse lejeretlige regler ophæves som følge af denne
overførsel.
Ændringerne foreslås gennemført med virkning fra den 1. juli 1998, hvor
lov om leje af almene boliger er foreslået at træde i kraft.
VIII. Afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført
efter byfornyelsesloven.
Ved den ny byfornyelseslov, der træder i kraft den 1. januar 1998, er der
givet mulighed for at opføre nybyggeri som et integreret led i byfornyelsen.
Nybyggeriet finansieres - med mindre afvigelser - efter samme regler som
ombygninger efter byfornyelsesloven og kan opføres af almennyttige
boligorganisationer, private bygherrer og som private andelsboliger.
Efter byfornyelseslovens § 80 fastsætter boligministeren en vejledende
udgiftsramme (et vejledende rammebeløb) for anskaffelsessummen for nybyggeri.
Det er forudsat, at det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter lov
om almene boliger m.v. ligeledes skal anvendes for nybyggeri, der opføres
efter byfornyelsesloven.
Det er endvidere fastsat i loven, at kommunen for nybyggeri, der opføres
af en almen boligorganisation eller en privat andelsboligforening, skal
afholde hele den offentlige støtte til den del af anskaffelsessummen, der
ligger ud over rammebeløbet. For privat udlejningsbyggeri kan der ikke
godkendes en overskridelse af rammebeløbet.
Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe det vejledende rammebeløb
for nybyggeri opført efter lov om almene boliger m.v. foreslås det ligeledes
at afskaffe det vejledende rammebeløb for nybyggeri, der opføres efter
byfornyelsesloven.
Afskaffelsen af det vejledende rammebeløb, jf. de økonomiske bemærkninger,
indebærer, at der fremover også vil blive ydet statslig støtte til den del af
anskaffelsessummen, der ligger ud over rammebeløbet,
Der foreslås derfor i øvrigt ingen ændringer af styrings- og
finansieringsreglerne for nybyggeri opført efter byfornyelsesloven.
IX. Øvrige ændringer af byfornyelsesloven.
Udover afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter
byfornyelsesloven indeholder lovforslaget nogle mindre ændringer af
byfornyelsesloven af overvejende teknisk og præciserende karakter. Der
henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget indeholder som led i udmøntningen af kommuneaftalen for 1998
forslag til ny finansierings- og styringsmodel for alment boligbyggeri.
Herudover indeholder lovforslaget en række andre forslag, som har økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Nedenfor vil disse forslag først blive
gennemgået enkeltvis. Herefter opgøres lovforslagets samlede økonomiske
konsekvenser for stat og kommuner.
Ad I. Styring og finansiering af alment boligbyggeri
De væsentligste elementer i forslaget til ændret styring og finansiering
af alment boligbyggeri er som nævnt, at det vejledende rammebeløb afskaffes,
og at den kommunale grundkapital hæves fra 7 pct. til 14 pct. af
anskaffelsessummen.
Afskaffelsen af det vejledende rammebeløb betyder, at staten vil afholde
hele ydelsesstøtten uanset den godkendte anskaffelsessums størrelse. Kommunen
vil således ikke længere skulle afholde hele ydelsesstøtten vedrørende den
del af anskaffelsessummen, der overstiger det vejledende rammebeløb. Til
gengæld vil kommunen allerede omkring tidspunktet for byggeriets påbegyndelse
skulle betale et grundkapitalindskud, som altså er dobbelt så stort som i
dag.
I forbindelse med at rammebeløbsordningen ophæves, foreslås der indsat en
bestemmelse om, at det gennemsnitlige bruttoetageareal pr. bolig, inkl
. fællesarealer, ikke må overstige 110 m2. Denne nye grænse vil være
ufravigelig og vil således supplere den eksisterende arealgrænse for den
enkelte bolig på 110 m2 (ekskl. fællesareal). Ved at sidestille fællesarealer
med »individuelle« boligarealer sikres således et loft over det
samlede arealforbrug.
På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at den ændrede
styring og finansiering ikke vil medføre nogen ændring i den samlede
anskaffelsessum for alment boligbyggeri i forhold til, hvad der er forudsat
på finansloven for 1997. Den begrænsede stigning i anskaffelsessummen pr.
bolig, som afskaffelsen af rammebeløbet må antages at medføre, forventes
således at blive neutraliseret af en begrænset reduktion i antallet af
boliger.
I den samlede anskaffelsessum for alment boligbyggeri er medregnet
anskaffelsessummen vedrørende forsøgsbyggeri, idet der efter forslaget ikke
længere vil blive fastsat kvoter herfor, samt anskaffelsessummen for
amtskommunale ældreboliger, der som nævnt også er omfattet af forslaget om
ændret styring og finansiering. Anskaffelsessummen for amtskommunale
ældreboliger er forudsat uændret at udgøre 100 mio. kr. om året.
Udgifter til kommunal grundkapital vedrørende byggeri med tilsagn i et
bestemt år henføres fuldt ud til tilsagnsåret.
Indekslån forudsættes optaget til kurs 93. Til brug for indekseringen af
lånenes restgæld m.v. forudsættes, at priser og lønninger stiger med 2,2 pct.
p.a. Indekslån til finansiering af en given tilsagnsårgang forudsættes
optaget over et tidsrum på omkring halvandet år efter udgangen af
tilsagnsåret.
Tabel 1. Ændring af offentlige udgifter som følge af ændret
styring og finansiering af alment boligbyggeri
-----------------------------------------------------------
(1998-priser, mio. kr.) 1998 1999 2000 2001
-----------------------------------------------------------
Stat 0,0 3,0 4,1 1,0
Kommune 358,4 351,3 332,1 313,9
Amt 7,0 6,9 6,5 6,1
-----------------------------------------------------------
I alt 365,4 361,2 342,7 321,0
-----------------------------------------------------------
For staten vil de økonomiske konsekvenser af den ændrede finansiering
afhænge af renteniveauet på låneoptagelsestidspunktet. Ved det forudsatte
renteniveau vil der på langt sigt blive tale om statslige mindreudgifter til
ydelsesstøtte.
Merudgifterne i 1999-2001 skyldes, at ydelsesstøtten i indekslånets 1.
termin dækker hele ydelsen, mens beboerbetalingen i de efterfølgende terminer
dækker størstedelen af ydelsen. Fra 2002 bliver der tale om mindreudgifter.
I 1998 udgøres de kommunale og amtskommunale merudgifter af det samlede
grundkapitalindskud vedrørende byggeri med tilsagn i 1998. Herefter falder
merudgifterne som følge af bortfaldet af den nuværende kommunale
ydelsesstøtteandel på 20 pct.
Det fremgår af kommuneaftalen, at den ændrede finansiering af det almene
boligbyggeri ikke giver anledning til ændring af bloktilskuddet til
kommunerne. I forlængelse heraf forudsættes der heller ikke at ske nogen
ændring af det amtskommunale bloktilskud. De kommunale og amtskommunale
nettomerudgifter vedrørende grundkapital og ydelsesstøtte medregnes således
ikke i opgørelsen af den samlede ændring af de offentlige udgifter som følge
af lovforslaget, jf. tabel 3.
Som nævnt forventes afskaffelsen af rammebeløbet at medføre en forbedring
af det almene boligbyggeris totaløkonomi. En sådan forbedring kan på længere
sigt forventes at resultere i, at huslejen bliver lavere, end den ellers
ville have været, bl.a. som følge af lavere udgifter til vedligeholdelse og
vandforbrug. I givet fald vil dette medføre offentlige mindreudgifter til
individuel boligstøtte.
Som nævnt ovenfor indebærer afskaffelsen af rammebeløbet, at det ikke
længere er nødvendigt at opretholde reglerne om beregning af tilskudsenheder
for ungdomsboliger. Som konsekvens heraf foreslås, at ungdomsboligbidraget
fremover fastsættes som et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal i stedet for
som et fast beløb pr. tilskudsenhed. Der tilsigtes således ikke hermed nogen
ændring i bidragets gennemsnitlige størrelse pr. bolig.
På den baggrund forventes ungdomsboligbidraget i 1998 at ville udgøre
125-130 kr./m2. Bidragets endelig størrelse kan beregnes, når
nettoprisindekset for september 1997 foreligger.
Forslaget skønnes at være udgiftsmæssigt neutralt for staten og
kommunerne.
Ad II. Andelsboliger
Kvoten for andelsboliger foreslås fastsat til 1.000 boliger i 1998,
svarende til en reduktion på 200 boliger i forhold til 1997. I 1999-2001
forudsættes kvoten at være på 1.000 boliger om året.
Indekslån forudsættes optaget til kurs 93. Til brug for indekseringen af
lånenes restgæld m.v. forudsættes, at priser og lønninger stiger med 2,2 pct.
p.a. Indekslån til finansiering af en given tilsagnsårgang forudsættes
optaget over et tidsrum på omkring halvandet år efter udgangen af
tilsagnsåret.
Tabel 2. Ændring af offentlige udgifter som følge af reduktion af
kvoten for andelsboliger
-----------------------------------------------------------
(1998-priser, mio. kr.) 1998 1999 2000 2001
-----------------------------------------------------------
Stat 0,0 -0,8 -2,2 -3,1
Kommune 0,0 -0,2 -0,5 -1,0
-----------------------------------------------------------
I alt 0,0 -1,0 -2,7 -4,1
-----------------------------------------------------------
Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe rammebeløbet for alment
boligbyggeri foreslås det vejledende rammebeløb også afskaffet for
andelsboliger med virkning fra 1. januar 1998. Hermed er der ikke tilsigtet
nogen forøgelse af de anskaffelsesudgifter pr. bolig, som godkendes af
kommunerne.
Ad III. Beboerrådgivere
Der foreslås etableret en finansieringsordning til videreførsel af
beboerrådgiverordningen, hvor staten og Landsbyggefonden i den 5-årige
periode 1998-2002 vil finansiere udgifterne til 50-60 beboerrådgivere. Den
samlede udgift skønnes at udgøre ca. 22 mio. kr. årligt, hvoraf staten
maksimalt bidrager med 13 mio. kr. Såvel boligområder, der er omfattet af den
oprindelige ordning, som områder, hvor der ikke tidligere har været
beboerrådgivere, kan komme i betragtning under den nye ordning.
For den nuværende finansieringsordning gælder, at uudnyttet bevilling
vedrørende et givet år kan overføres til det næstfølgende år. Det samme
foreslås at gælde for den nye ordning.
Det forudsættes, at omkring halvdelen af de nuværende 99
beboerrådgiverstillinger videreføres. For disse stillinger udløber det
oprindelige 4-årige støttetilsagn først i løbet af den sidste halvdel af
1998. I gennemsnit forudsættes således, at det for de videreførte stillinger
i gennemsnit kun er 1/4 års støtte, der i 1998 skal finansieres af den nye
ordning.
Samtidig forudsættes der primo 1998 givet tilsagn om støtte til enkelte
nye beboerrådgiverstillinger.
På denne baggrund skønnes statens udgifter til finansiering af den nye
beboerrådgiverordning at udgøre 4 mio. kr. i 1998 og 13 mio. kr. i hvert af
årene 1999-2001.
Ad IV. Promillegebyr
Med henblik på at opnå en administrativ forenkling foreslås en fremrykning
af betalingstidspunkt og beregningsgrundlag for det statslige
administrationsgebyr for almene boliger og andelsboliger (promillegebyret),
fra tidspunktet for byggeregnskabets godkendelse (Skema C) til tidspunktet
for byggeriets påbegyndelse (Skema B).
Fremrykningen af promillegebyret skønnes at medføre, at gebyret i
gennemsnit vil blive indbetalt til Hypotekbanken godt 1 år tidligere end
efter de gældende regler.
Forslaget skønnes at medføre statslige merindtægter på i alt 20 mio. kr.,
fordelt på 5 mio. kr. i 1998 og 15 mio. kr. i 1999. Dette skyldes, at der som
følge af fremrykningen i en overgangsperiode vil blive betalt promillegebyr
efter såvel de gamle regler (tilsagn før 1. januar 1998) som de nye regler
(tilsagn efter 1. januar 1998).
Fremrykningen medfører samtidig en yderst begrænset forøgelse af udgifter
til byggelånsrenter og dermed af byggeriets anskaffelsessum. Merudgifterne
til grundkapital og ydelsesstøtte som følge heraf skønnes at være
ubetydelige.
Ad V. Tilskud til forsøgsbyggeri
Det foreslås, at kvoterne for forsøgsbyggeri afskaffes. Vedrørende de
økonomiske konsekvenser henvises til afsnittet om styring og finansiering af
alment boligbyggeri ovenfor.
Endvidere foreslås, at der med virkning fra 1998 kan ydes tilskud til
dækning af udviklingsomkostninger i forbindelse med forsøgsbyggeri inden for
en samlet årlig ramme på 5 mio. kr.
Denne tilskudsramme forudsættes at afløse to eksisterende
tilskudsordninger.
Boligministeren kan efter de gældende regler yde tilskud på indtil 1 mio.
kr. årligt til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse
og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
Herudover kan der i sammenhæng med de eksisterende forsøgskvoter ydes
statstilskud til forsøgsbyggeri inden for en samlet ramme på 16 mio. kr.
gældende for den 4-årige periode 1995-1998. På finansloven for 1997 og
tidligere finanslove er i alt afsat en udbetalingsbevilling på 9 mio. kr.
Udgifterne til tilsagn, der forventes meddelt inden udgangen af 1997, vil
kunne dækkes af disse bevillinger. Den resterende del af
udbetalingsbevillingen på 4 mio. kr. i 1998 og 3 mio. kr. i 1999 indgår i
finansieringen af de foreslåede ændringer af forsøgsbestemmelserne.
De foreslåede ændringer af forsøgsbestemmelserne vil således være
udgiftsmæssigt neutrale i 1998, men medføre statslige merudgifter på 1 mio.
kr. i 1999 og 4 mio. kr. om året i 2000 og 2001.
Ad VIII. og IX. Ophævelse af rammebeløb for nybyggeri efter
byfornyelsesloven m.v.
Som konsekvens af ophævelsen af rammebeløbet for almene boliger og
andelsboliger foreslås det tillige, at rammebeløbet for nybyggeri efter
byfornyelsesloven afskaffes. Hensigten er at byfornyelsen bør være
ligestillet med kommunens alternative nybyggerimuligheder uden rammebeløb,
herunder at opnå den fulde forenklingsgevinst ved en afskaffelse af
rammebeløbet.
Afskaffelsen af rammebeløbet for nybyggeri i byfornyelsen indebærer, at
der som følge af forslaget kan ydes offentlig støtte til hele det godkendte
investeringsbeløb, og hermed også den del som tidligere ville have ligget ud
over rammebeløbet. Som følge af byfornyelseslovens lejefastsættelsesregler
vil denne del af investeringsbeløbet typisk blive finansieret som
nybygningstab, der bortset fra en egenbetaling på 20 pct. heraf ved
andelsboliger og 2 pct. for øvrige boliger - finansieres med indekslån, hvor
staten og kommunen hver betaler 50 pct. af ydelsen i form af ydelsesstøtte.
Hvis den samlede investering i nybyggeri efter byfornyelsesloven stiger
med 5 pct. ved en afskaffelse af rammebeløbet, vil den samlede investering
til nybyggeri efter byfornyelsesloven stige med ca. 15 mio. kr. årligt.
Stigningen finansieres indenfor den samlede tilsagnsramme for byfornyelse,
der ikke foreslås ændret. Stigningen i udgifterne til nybygningstabslån
medfører derfor mindreudgifter til anden byfornyelse, som følge af sparet
refusion og mindreoptagelse af støtteberettigede lån, hvorfor det offentlige
på kort sigt opnår en nettobesparelse ved ophævelse af rammebeløbet for
byfornyelse.
Samlet skønnes ingen væsentlige udgiftsmæssige konsekvenser for det
offentlige i 1998. For staten forventes en mindreudgift på ca. 0,3 mio. kr. i
1999, ca. 0,5 mio. kr. i 2000 og knap 0,7 mio. kr. i 2001. For kommunerne
forventes en årlig mindreudgift på ca. 0,3 mio. kr. i 1999, 2000 og 2001.
Der forudsættes ikke at ske nogen reduktion af det kommunale bloktilskud
som følge af afskaffelsen af rammebeløbet for nybyggeri efter
byfornyelsesloven. De anførte kommunale mindreudgifter medregnes således ikke
i opgørelsen af den samlede ændring af de offentlige udgifter som følge af
lovforslaget, jf. tabel 3.
De øvrige forslag til ændring af byfornyelsesloven har ikke væsentlige
økonomiske konsekvenser.
Ad VI. og VII. Andre forslag
Forslag om præcisering af beslutningskompetence ved nedrivning af almene
boliger samt forslag om konsekvensændringer som følge af forslag til lov om
leje af almene boliger skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser.
Samlede økonomiske konsekvenser
Navnlig forslaget om at afskaffe rammebeløbet indebærer, at det
elektroniske forvaltnings- og styringssystem, BOSSINF, skal undergå en
forholdsvis omfattende omlægning. Det forventes, at den nye version af
BOSSINF-systemet kan sættes i drift i løbet af 1. kvartal 1998.
Udgifterne til ekstern systemudvikling i forbindelse med omlægningen af
BOSSINF skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre omkring 1 mio. kr., som
forventes afholdt i 1998. I den forbindelse forudsættes Boligministeriets
budgetteringsramme forøget med 1,0 mio. kr. til dækning af disse edb-udgifter
i 1998.
I tabel 3 er de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for stat
og kommuner angivet. Det fremgår, at lovforslaget er neutralt i 1998.
Tabel 3. Samlet ændring af statslige og kommunale udgifter,
fordelt efter udgiftsart
-----------------------------------------------------------
(1998-priser, mio. kr.) 1998 1999 2000 2001
-----------------------------------------------------------
Ydelsesstøtte m.v.1) 0,0 1,7 0,9 -3,8
-----------------------------------------------------------
- Stat (I+II+VIII) 0,0 1,9 1,4 -2,8
-----------------------------------------------------------
- Kommuner (II) 0,0 -0,2 -0,5 -1,0
-----------------------------------------------------------
Finansiering af beboer-
rådgivere (stat) (III) 4,0 13,0 13,0 13,0
-----------------------------------------------------------
Promillegebyr (stat) (IV) -5,0 -15,0 0,0 0,0
-----------------------------------------------------------
Forsøgstilskud (stat) (V) 0,0 1,0 4,0 4,0
-----------------------------------------------------------
Edb-udgifter (stat) 1,0 0,0 0,0 0,0
-----------------------------------------------------------
I alt 0,0 0,7 17,9 13,2
-----------------------------------------------------------
- Stat 0,0 0,9 18,4 14,2
-----------------------------------------------------------
- Kommuner 0,0 -0,2 -0,5 -1,0
-----------------------------------------------------------
1) Heri er medregnet ændring af udgifter til ydelsesbidrag til
forbedringsarbejder og refusion af byfornyelsesudgifter som følge af
forslaget om afskaffelse af rammebeløbet for nybyggeri efter
byfornyelsesloven.
Opgørelsen af lovforslagets økonomiske konsekvenser har af tidsmæssige
grunde ikke været forhandlet med de kommunale parter.
Administrative konsekvenser
Som nævnt indebærer forslaget om en ændret styring og finansiering af det
almene boligbyggeri en omlægning og styrkelse af det overordnede tilsyn med
det støttede byggeri. Heri indgår bl.a. en nøje overvågning af udviklingen i
anskaffelsesudgifter og husleje, jf. bemærkninger om erhvervsøkonomiske
konsekvenser nedenfor. Endvidere er det hensigten at levere udvalgte nøgletal
til brug for kommunernes vurdering af byggeprojekternes økonomi. Dette vil
medføre merarbejde i Boligministeriet, der dog i nogen grad vil blive
kompenseret som følge af, at det administrative arbejde omkring
rammebeløbsordningen bortfalder. Samlet skønnes det at medføre et vist
merarbejde i Boligministeriet, som afholdes inden for de eksisterende rammer.
Herudover skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for
staten.
For kommunerne indebærer forslaget ligeledes, at det administrative
arbejde omkring rammebeløbsordningen bortfalder, og det medfører endvidere en
administrativ lettelse som følge af fremrykningen af promillegebyret.
Samtidig forventes afskaffelsen af rammebeløbet at medføre, at kommunerne vil
styrke indsatsen for at fremme totaløkonomien i det støttede byggeri.
Lovforslaget skønnes således ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for kommunerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Med henblik på at opretholde den forholdsvis høje økonomiske vækst, som nu
i snart 5 år har kendetegnet dansk økonomi, er det af afgørende betydning, at
der ikke opstår inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og
anlægssektoren.
På baggrund af ophævelsen af rammebeløb og omdrejningspunkt vil
Boligministeriet derfor nøje overvåge udviklingen i det antal almene boliger,
kommunerne giver tilsagn til, samt udviklingen i de anskaffelsesudgifter pr.
enhed, der godkendes for såvel alment boligbyggeri som støttet
andelsboligbyggeri.
Miljømæssige konsekvenser
Som nævnt ovenfor skal forslaget om at afskaffe rammebeløbet bl.a. ses i
lyset af et ønske om, at det støttede byggeris parter fremover i højere grad
sætter fokus på helheden af anskaffelsesudgifter og driftsudgifter - dvs.
byggeriets totaløkonomi. Sammenhængende hermed har der også været ønske om at
sikre, at hensyn til økologi tilgodeses ved udformningen af støttet
boligbyggeri.
Det vurderes således, at en afskaffelse af rammebeløbet i kombination med,
at der forlanges foretaget totaløkonomiske vurderinger, vil medføre en
opprioritering af økologiske og andre miljømæssige hensyn i forbindelse med
projekteringen af støttet byggeri. Dette forventes at gøre sig gældende i
forhold til såvel ressourcebesparende foranstaltninger som materialevalg. Der
skønnes således som følge af lovforslaget at ville blive opnået en vis
reduktion af vand- og energiforbruget, reducerede affaldsmængder, et mere
allergivenligt indeklima samt - især på langt sigt - et mindre
materialeforbrug i forbindelse med vedligeholdelses- og
renoveringsaktiviteter.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der er tale om en ændring som følge af, at reglerne om støtte til de
private andelsboliger foreslås overført fra lov om boligbyggeri.
Til nr. 2.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 3.
Det foreslås præciseret, at boligministerens godkendelse skal indhentes
forinden nedrivning af ejendomme tilhørende en almen boligorganisation, hvis
ejendommen omfatter boliger. Der henvises nærmere til de almindelige
bemærkninger (afsnit VI).
Bestemmelsen finder også anvendelse på selvejende almene ældreboliger, jf.
§ 31, stk. 2.
Til nr. 4.
Der er tale om en konsekvensændring, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 5.
Det foreslås, at afdelingsbestyrelsen ikke skal være forpligtet til at
forelægge et revideret budget for afdelingsmødet, hvis der sker stigninger i
de ejendomsskatter, der påhviler boligafdelingen. Det samme gælder, hvis der
pålægges afdelingen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation
eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig
myndighed.
Forslaget er alene begrundet med, at der er tale om udgifter, som beboerne
ingen indflydelse har på. Bestemmelsen udelukker ikke, at beboerne - efter de
almindelige regler om afholdelse af afdelingsmøder - kan pålægge
afdelingsbestyrelsen at indkalde til et ekstraordinært afdelingsmøde i
anledning af sådanne udgiftsstigninger.
Til nr. 6.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som følge af forslag til
lov af almene boliger.
Til nr. 7.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 8-15.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslag til
lov om leje af almene boliger.
For så vidt angår § 1, nr. 15, bemærkes, at overskriften til § 71
forbliver i kraft.
Til nr. 16.
Forslaget er en konsekvens af, at den eksisterende byrdefordeling mellem
stat og kommune ønskes opretholdt. Forslaget indebærer endvidere, at
beboernes andel af ydelserne på indekslånet fastholdes uændret, jf. de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 17-22.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslag til
lov om leje af almene boliger.
Til nr. 23 og 24.
Ved udgangen af 1997 ophører den oprindelige beboerrådgiverordning, der er
en udløber af Byudvalgets handlingsplan fra oktober 1993. Den oprindelige
ordning omfatter ansættelse af 99 beboerrådgivere i perioden 1994-1997,
hvortil der er afsat i alt 160 mio. kr. fordelt mellem Socialministeriet og
Landsbyggefonden.
Som et led i Byudvalgets videre indsats overfor problemramte boligområder
skønnes der fortsat at være behov for ansættelse af beboerrådgivere i en
5-årig periode i de hårdest belastede boligområder. Derfor foreslås der til
videreførsel af beboerrådgiverordningen etableret en finansieringsordning,
hvor staten i perioden 1998-2002 finansierer 60 pct. og Landsbyggefonden
finansierer 40 pct. af udgifterne til ca. 50-60 beboerrådgivere. Den samlede
udgift skønnes at udgøre ca. 22 mio. kr. årligt, svarende til en maksimal
statslig andel på 13 mio. kr. Den nye ordning omfatter både boligområder, der
er omfattet af den oprindelige ordning og områder, hvor der ikke tidligere
har været beboerrådgivere, såfremt området kan dokumentere et markant behov
for boligsocial indsats. Ansøgninger om beboerrådgiverordninger behandles
sammen med ansøgninger om nedenstående tilskud til sociale aktiviteter af en
arbejdsgruppe med deltagelse af Boligministeriet, Socialministeriet,
Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening. Arbejdsgruppens
indstillinger forelægges Byudvalget til endelig godkendelse.
I sammenhæng med den nye beboerrådgiverordning vil der være mulighed for
at søge om midler til sociale aktiviteter i boligområderne, idet
Socialministeriet kan yde tilskud på op til 50 pct. af de samlede udgifter
hertil. Det vil blive tilstræbt, at tilskud til en beboerrådgiver følges af
tilskud fra Socialministeriet til sociale aktiviteter og normalt også
omvendt. Der kan dog ikke udelukkes tilfælde, hvor sociale aktivitetsmidler
bliver tildelt uden en beboerrådgiveransættelse.
Beboerrådgiverordningen administreres af Landsbyggefonden, og der foreslås
derfor tilvejebragt en hjemmel, der giver Landsbyggefonden adgang til at
udbetale støtte til beboerrådgivere med refusion fra staten i perioden
1998-2002.
Ved ordningens etablering i 1994 blev hovedparten af
beboerrådgiverstillingerne oprettet i årets sidste kvartal. For at sikre, at
disse beboerrådgivere kan virke i en fuld 4-årig periode som oprindeligt
forudsat, foreslås det, at der gives adgang til at overføre ikke anvendte
beløb efter den oprindelige ordning fra 1997 til 1998 indenfor beløbsrammen
på 40 mio. kr.
Dette indebærer samtidig, at i det omfang stillingerne forlænges efter den
nye ordning, sker forlængelsen fra det tidspunkt, hvor støtten efter den
oprindelige ordning udløber. For at sikre, at beboerrådgivere efter den nye
ordning kan virke i en fuld 5-årig periode, foreslås det, at i det omfang
statens tilskud i det enkelte år udgør mindre end 13 mio. kr., kan det ikke
anvendte beløb overføres til det næstfølgende år, herunder fra 2002 til 2003.
Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der overføres beløb af staten
fra 2002 til 2003.
Til nr. 25.
Det foreslås, at boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
Landsbyggefondens ydelse af tilskud til beboerrådgivere. Reglerne vil
hovedsageligt svare til de regler, der i dag er fastsat for den oprindelige
ordning i bekendtgørelse nr. 809 af 9. september 1994 om forebyggende arbejde
i almennyttigt byggeri.
Til nr. 26.
Der henvises til afsnit IV i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 27.
Med forslaget indføres der krav om totaløkonomiske vurderinger ved
samtlige byggerier. Hensigten med forslaget er, som anført i de almindelige
bemærkninger, at inddrage byggeriets ressourceforbrug, driftsøkonomi samt
huslejeniveau som centrale faktorer ved kommunalbestyrelsens vurdering af det
enkelte byggeprojekt.
De nærmere retningslinier for de totaløkonomiske vurderinger vil blive
fastsat administrativt af boligministeren.
Til nr. 28.
Forslagene indebærer, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at de
hidtidige regler om vejledende udgiftsrammer for det enkelte byggeri
(rammebeløb) og om den maksimale samlede anskaffelsessum for det støttede
boligbyggeri (omdrejningspunktet) ophæves.
Til nr. 29.
Det foreslås, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at den kommunale
eller amtskommunale grundkapital forøges fra de nugældende 7 pct. af
anskaffelsessummen til 14 pct. Endvidere foreslås, at realkreditbelåningen
tilsvarende nedsættes fra de nugældende 91 pct. til 84 pct. Beboerindskuddet
på 2 pct. af anskaffelsessummen fastholdes uændret.
Til nr. 30.
Forslaget indebærer, at beboerbetalingen på låneydelserne fastholdes på
uændret niveau, jf. de almindelige bemærkninger.
Til nr. 31 og 32.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af rammebeløbets ophævelse.
Til nr. 33.
Forslaget indebærer, at kommunen eller amtskommunens andel på 20 pct. af
ydelsesstøtten bortfalder. Ydelsesstøtten bliver herefter ren statslig, jf.
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 34.
Efter de gældende regler udgør ungdomsboligbidraget et fast beløb pr.
bolig. Bidraget gradueres efter antallet af rum, som boligen indeholder. Det
foreslås, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at disse regler
forenkles, således at ungdomsboligbidraget fremover beregnes som et fast
beløb pr. m2 bruttoetageareal.
Til nr. 35.
Som følge af rammebeløbsafskaffelsen foreslås servicearealtilskuddet
fremover fastsat som 4000 kr. årligt, dog maksimalt 6 pct. af
anskaffelsessummen for servicearealet, jf. de almindelige bemærkninger.
Maksimumsbeløbet svarer således til det nugældende maksimum.
Til nr. 36.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 37.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 38.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af
rammebeløbet, jf. § 1, nr. 28 .
Til nr. 39-41.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, for så vidt angår den
foreslåede omlægning af støtte til forsøg.
De aktiviteter, der efter forslagets § 146, stk. 1, nr. 1, kan gives
tilskud til, svarer til de aktiviteter, der er omhandlet i den nuværende §
145, stk. 1.
De aktiviteter, der efter forslagets § 146, stk. 1, nr. 2, kan gives
tilskud til, svarer til de aktiviteter, der er omhandlet i den nuværende §
146, stk. 1, idet det dog som noget nyt er fremhævet, at der kan gives
tilskud til forsøg med totaløkonomiske løsninger. Dette sidste skal
sammenholdes med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 27, hvorefter
bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om blandt
andet totaløkonomiske vurderinger af byggeriet.
De aktiviteter, der efter forslagets § 146, stk. 1, nr. 3, kan gives
tilskud til, svarer til de aktiviteter, der er omhandlet i den nuværende §
146, stk. 2.
Forslagets § 146, stk. 2, svarer til den nuværende § 145, stk. 2.
Til nr. 42-44.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 45.
Den nugældende bestemmelse om, at byggeskadeanmeldelser skal fremsendes
via kommunen, foreslås ophævet.
Dette skyldes et ønske om at effektivisere behandlingen af skadesager
således, at ansøgninger om støtte hos fonden fremover indsendes direkte af
bygningsejeren til fonden. Kommunerne vil blive orienteret om anmeldte skader
og Byggeskadefondens afgørelser. Forslaget har været forhandlet med
Byggeskadefonden og Kommunernes Landsforening samt drøftet med Københavns og
Frederiksberg Kommune.
Den nu foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af, at
reglerne om støtte til de private andelsboliger foreslås overført fra lov om
boligbyggeri. Bortset fra konsekvensændringer svarer bestemmelsen til
boligbyggerilovens § 62 k.
Til nr. 46 og 47.
Bortset fra konsekvensændringer svarer bestemmelserne til
boligbyggerilovens §§ 63-63 a, §§ 64-66 a og § 92.
Til nr. 48.
Der er tale om en tydeliggørelse, der ikke indebærer nogen
realitetsændring i tilsynsforpligtigelsen mellem primærkommunerne og
amtskommunerne.
Til nr. 49.
Der er tale om en administrativ forenkling.
Til nr. 50.
Bestemmelsen ophæves, idet Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriets
Departement er blevet sammenlagt pr. 1. september 1997.
Til nr. 51 og 52.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at reglerne om støtte
til de private andelsboliger foreslås overført fra lov om boligbyggeri.
Til nr. 53.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslag til
lov om leje af almene boliger.
Til § 2
Til nr. 1-3.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer, som følge af at
bestemmelserne om private støttede andelsboliger overføres til lov om almene
boliger m.v., jf. de almindelige bemærkninger afsnit II.
Til § 3
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor ejeren og mindst halvdelen af de
berørte lejere anmoder kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om
bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, kan beslutningen undtages fra at skulle
bekendtgøres. Dette vil give kommunen større handle- og metodefrihed.
Til nr. 3.
Forslaget præciserer, at det er selve kommunalbestyrelsens beslutning om
bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, der kan påklages til byfornyelsesnævnet.
I og med, at der kan klages over beslutningen, vil de betingelser for at
træffe beslutning, der er omhandlet i bl.a. stk. 3 - 5 og § 10, kunne indgå i
klageadgangen.
Til nr. 4, 6 og 14.
Ved forslaget præciseres det, at kommunalbestyrelsen kun kan lade en
beslutning om bygningsfornyelse træde i kraft, såfremt den har opnået
bindende tilsagn hertil. Det er hensigten at etablere et edb-system, således
at kommunerne selv - uden involvering af Boligministeriet - inden for den
tildelte vejledende investeringsramme kan tildele sig bindende tilsagnsramme
til en beslutning.
Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende investeringsramme.
Uden bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen kun lade en beslutning træde
i kraft, såfremt den påtager sig at yde såvel kommunens som statens andel af
den offentlige støtte, herunder garanti, til beslutningen, jf. § 56, stk. 3,
som bliver stk. 4, eller såfremt det drejer sig om en beslutning vedrørende
ejendomme, der ejes af en realrenteafgiftspligtig institution, og de i § 56,
stk. 4, som bliver stk. 5, nævnte betingelser er opfyldt. Disse beslutninger
kan gennemføres uden for den på finansloven fastsatte investeringsramme og
fragår ikke i kommunens vejledende investeringsramme.
Til nr. 5.
Bestemmelsen giver boligministeren en mulighed for, når særlige forhold
taler herfor, at dispensere fra lovens krav om, at kommunalbestyrelsen skal
have opnået bindende tilsagnsramme, før den kan lade en beslutning efter
loven træde i kraft.
Kravet om, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig bindende tilsagnsramme,
forinden en beslutning efter loven iværksættes, er begrundet i styringen af
byfornyelsesmidlerne.
Da administrationen af byfornyelsesloven er decentral, må styringen af
investeringsrammen til byfornyelse ske ved en registrering af forbruget,
»bindende tilsagn« , således at der er sikkerhed for, at der ikke
gives tilsagn ud over den investeringsramme, der er afsat på finansloven.
Samtidig med at en beslutning sættes i kraft, og der meddeles tilsagn til
ejere omfattet af beslutningen, binder kommunalbestyrelsen sig til at meddele
støtte efter lovens bestemmelser. Igangsatte beslutninger, som ikke har
bindende tilsagn, og som viser sig at ligge ud over investeringsammen for det
pågældende finansår, vil ikke kunne støttes efter loven. Kommunen vil således
i denne situation komme til at afholde både sin egen del og statens del af
støtten. Det er med henblik på at undgå disse situationer, at kravet om
bindende tilsagn eksisterer.
Begrundelsen for nu at foreslå en mulighed for boligministeren til, når
særlige forhold taler derfor, og såfremt der er midler til rådighed at
dispensere fra kravet om bindende tilsagn, er at kunne imødekomme kommuner,
som af helt undskyldelige grunde har ladet en beslutning træde i kraft uden
at have sikret sig det bindende tilsagn.
Det er hensigten, at bestemmelsen kun skal anvendes i absolutte
undtagelsestilfælde, hvor det findes godtgjort, at grunden til, at kommunen
ikke har opfyldt kravet om bindende tilsagn er undskyldelig. Hermed foreslås
det, at anvendelsen af dispensationsadgangen afgrænses til sager, hvor
kommunen har gjort fejlagtig brug af det administrative edb-system til
byfornyelsen eller lignende sagsbehandlingsfejl. Det vil endvidere være en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at kommunen på
beslutningstidspunktet har tilstrækkelig vejledende tilsagnsramme til
beslutningen, ligesom det vil være en forudsætning, at tilsagnet kan rummes
indenfor investeringsrammen til byfornyelse.
Til nr. 7.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 8.
Forslaget er en konsekvens af overførelsen af bestemmelserne om nybyggeri
af støttede private andelsboliger fra lov om boligbyggeri til lov om almene
boliger m.v.
Til nr. 9 og 12.
Forslaget om ophævelse af lovens § 80 indebærer en afskaffelse af det
vejledende rammebeløb. Som en konsekvens heraf bortfalder reglen om, at der
for nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning,
ikke kan godkendes en anskaffelsessum, der overstiger det vejledende
rammebeløb. Der gælder herefter de samme regler om anskaffelsessummens
størrelse, uanset hvilken bygherrekategori nybyggeriet opføres af.
Som en konsekvens af afskaffelsen af det vejledende rammebeløb foreslås
det endvidere, at reglen i § 89, stk. 2, om at kommunen skal afholde hele den
offentlige støtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over det
vejledende rammebeløb, ophæves.
Til nr. 10.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslag til lov om leje af
almene boliger.
Til nr. 11.
Såvel ved ombygning som ved nybyggeri gælder det, at lejen for
beboelseslejemål ikke kan overstige en sammenligningsleje svarende til lejen
for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene
boliger m.v.
Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen dog med boligministerens tilladelse
fastsætte en leje, der overstiger sammenligningslejen, hvis ejendommen
skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed,
arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi. Som en konsekvens
af afskaffelsen af det vejledende rammebeløb foreslås det, at denne
bestemmelse også skal gælde for nybyggeri.
Til nr. 13.
Efter lovens § 93 kan der inden for investeringsrammen til
bygningsfornyelse træffes beslutning om helhedsorienterede
byfornyelsesforsøg. Ved forslaget præciseres det, at en del af
investeringsrammen kan anvendes hertil.
Til nr. 15.
Forslaget sikrer, at en ejer, der modtager støtte fra anden side, rabat
eller forsikring til dækning af en del af udgiften, ikke kan opnå
dobbeltdækning.
Til nr. 16.
Bestemmelsen ophæves, idet Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriets
Departement er blevet sammenlagt pr. 1. september 1997.
Til nr. 17.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 4, nr.
1.
Til § 4
Til nr. 1.
Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til lovforslagets § 3, nr.
5, idet dispensationsbestemmelsen, som følge af analoge forhold, foreslås
anvendt også på sager efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Der
henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.
Til § 5
Til nr. 1 og 3-4.
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslag til lov om leje
af almene boliger.
Til § 6, 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 1, nr. 1.
Til § 9
Bestemmelsen vedrører lovforslagets ikrafttræden. Lov om leje af almene
boliger forudsættes at træde i kraft den 1 juli 1998, hvorfor
konsekvensrettelserne i lov om almene boliger m.v., lov om byfornyelse samt
lov om individuel boligstøtte også må træde i kraft på dette tidspunkt.
Den øvrige del af lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1998.
Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1997)
Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):
Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om
boligbyggeri, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov
om individuel boligstøtte, lov om leje, lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om ejerlejligheder. (Ændring af styrings- og
finansieringsregler m.v. for det støttede byggeri).
(Lovforslag nr. L 48).
Lovforslaget er en udmøntning af den aftale om kommunernes økonomi for
1998, som regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 1997.
Hovedelementet i lovforslaget er en afskaffelse af de hidtil gældende
vejledende udgiftsrammer for byggeriet (det vejledende rammebeløb) og en
hermed sammenhængende ændring af finansieringsreglerne. Tilsvarende foreslås
det hidtidigt fastsatte omdrejningspunkt (den maksimale anskaffelsessum på
landsplan) afskaffet.
Som en konsekvens af afskaffelsen af rammebeløbet inden for det støttede
nybyggeri foreslås rammebeløbet endvidere afskaffet for nybyggeri, der
opføres efter byfornyelsesloven.
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende elementer:
- Ændrede styrings- og finansieringsregler for det almene byggeri som
opfølgning på kommuneaftalen for 1998. Rammebeløbet har hidtil været den
centrale mekanisme til styring af det støttede byggeris pris og kvalitet.
Afskaffelsen af rammebeløbet skal bl.a. ses i lyset af et ønske om, at det
støttede byggeris parter fremover i højere grad sætter fokus på helheden af
anskaffelsesudgifter og driftsudgifter - dvs. byggeriets totaløkonomi. I
sammenhæng med rammebeløbsafskaffelsen - og som et led i sikringen af fortsat
kommunal egeninteresse i at søge anskaffelsesudgifterne begrænset - foreslås
finansieringsreglerne ændret således, at den kommunale grundkapital hæves fra
de nugældende 7 pct. til fremover 14 pct. af anskaffelsessummen, idet staten
til gengæld vil afholde hele den løbende ydelsesstøtte mod en hidtidig
kommunal andel på 20 pct. En række af de gældende finansieringsordninger i
lov om almene boliger m.v. er relateret til rammebeløbet og skal derfor
ændres. Rammebeløbsafskaffelsen åbner samtidig mulighed for en gennemgående
deregulering af støttereglerne, ikke mindst fordi en række af de gældende
detailstyringsregler overflødiggøres/mister deres berettigelse ved
afskaffelsen.
- Ændring af styrings- og finansieringsreglerne for støttede private
andelsboliger samt fastsættelse af kvote for 1998. For i højere grad at
harmonisere styringsreglerne foreslås det, at det vejledende rammebeløb for
de støttede private andelsboliger afskaffes. Den centrale kvotestyring
fastholdes til styring af den samlede aktivitet og de statslige udgifter,
særligt fordi kommunerne ikke på samme måde er byrdebelagt med grundkapital.
Kvoten foreslås fastsat til 1.000 boliger i 1998, svarende til en reduktion
på 200 boliger i forhold til kvoten for 1997.
- Videreførsel af beboerrådgiverordningen i almene afdelinger. Der
foreslås etableret en finansieringsordning til videreførsel af
beboerrådgiverordningen, hvor staten i perioden 1998-2002 finansierer 60 pct.
og Landsbyggefonden finansierer 40 pct. af udgifterne til ca. 50-60
beboerrådgivere.
- Afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter
byfornyelsesloven. Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe det
vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter lov om almene boliger m.v.,
foreslås det ligeledes at afskaffe det vejledende rammebeløb for nybyggeri,
der opføres efter byfornyelsesloven.
Lovforslaget er udgiftsneutralt i 1998. For staten skønnes de samlede
økonomiske konsekvenser med nogen usikkerhed at medføre merudgifter på 0,9
mill. kr. i 1999, 18,4 mill. kr. i 2000, og 14,2 mill. kr. i 2001. For
kommunerne skønnes de samlede økonomiske konsekvenser med nogen usikkerhed at
medføre mindreudgifter på 0,2 mill. kr. i 1999, 0,5 mill. kr. i 2000, og 1,0
mill. kr. i 2001.
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser
for staten og kommunerne.
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
EU-retlige aspekter.
Det vurderes, at en afskaffelse af rammebeløbet i kombination med, at der
forlanges foretaget totaløkonomiske vurderinger, vil medføre en
opprioritering af økologiske og andre miljømæssige hensyn i forbindelse med
projekteringen af støttet byggeri.
Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, som
ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni
1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt
støttede private andelsboliger«.
2. I § 11, stk. 1, 1. pkt ., ændres
»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.
§ 11. Repræsentantskabet i en almen andelsboligorganisation, i en
selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation består
af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for hver
afdelingsbestyrelse. Repræsentantskabet i en almen
forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab består dog af
boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for beboerne fra
hver af datterorganisationernes og de administrerede organisationers
bestyrelse.
3. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen
boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige
godkendes af boligministeren.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 28. Væsentlig forandring af en ejendom, de tilhører en almen
boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.
Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes
nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og
baggrunden for nedlæggelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring
af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller
statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til
Hypotekbanken.
Stk. 3. Hypotekbanken afgør, om forudsætningerne for støtten er
ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden,
hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang
et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån,
statsgaranterede lån eller foranstående lån.
4. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:
»stk. 3 og 4,».
§ 31. Bestemmelserne i § 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på kommuale og amtskommunale almene ældreboliger.
5. I § 36 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler
boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret
driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye
eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, eller lignende efter
takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«.
§ 36. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for
afdelingsmødet til godkendelse. Godkendelse skal ske ved urafstemning blandt
afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne
fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet.
Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de
fremmødte stemmeberettigede deltagere. Afdelingsmødet afgør, om årsregnskab
skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er afdelings-bestyrelse ikke
valgt, skal driftsbudget og årsregnskab forelægges afdelingsmødet af
boligorganisationens bestyrelse.
6. § 38 ophæves.
§ 38. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe
beslutning om, at fordelingen af udgifterne til varme og el skal ske på
baggrund af varmefordelingsmålere og elektricitetsmålere.
Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand
skal fordeles på grundlag af individuelle fordelings- eller afregningsmålere.
7. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.
§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.
§ 39. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i
afdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og
afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede
ved 5-års-eftersynet, jf. § 154, og skal orienteres om den rapport, der
udfærdiges på baggrund af eftersynet.
8. § 45 affattes således:
» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler
fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger
således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine
indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til
foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end
beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i
ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af
lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«.
§ 45. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og
lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen
mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med
driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses
indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end
beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i
ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen.
Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige
finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen
navnlig påse overholdelsen af stk. 1.
Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for
det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af
kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller med 1 måneds
varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For
lejereguleringer i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end
beboelse, gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.
Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen
påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.
Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3 og 5 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
9. §§ 46 og 47 ophæves.
§ 46. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til
fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet,
på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne
m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de
forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller
underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår.
Stk. 2. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra
Landsbyggefonden i henhold til kapitel 6, medregnes ikke ved beregning af
boligtagernes bidrag til godtgørelse af udgiften.
§ 47. Almindelige vilkår i boligoverenskomster og lejeaftaler og
blanketter, der anvendes hertil, skal autoriseres af boligministeren.
10. I § 49 udgår: », § 46, stk. 1, § 47«.
§ 49. Bestemmelserne i § 45, § 46, stk. 1, § 47 og § 48, stk. 1-5
og 7, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en
selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.
11. § 53 affattes således:
»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal
sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede
personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.
Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske
efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,
stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt
ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i
nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«.
§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at
almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds,
herunder studieaktive uddannelsessøgende. Boligorganisationen skal opsige
lejeaftalen med 3 måneders varsel, når boligtageren har fuldført eller er
ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev
udlejet, ikke længere er opfyldt. Boligorganisationen kan med 3 måneders
varsel opsige lejeaftalen, hvis boligtageren ikke har fremsendt de nødvendige
oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen
har fremsat skriftlig anmodning herom. § 87 i lov om leje finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige
omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes,
hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.
Stk. 3. Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter stk. 2,
1. pkt., bortfalder et eventuelt ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen
efter stk. 2, 2. pkt., bortfalder et sådant bidrag.
12. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85a-e om kommunal anvisning
af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der opsiges
som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på almene
boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en amtskommune
eller af en selvejende institution.«.
13. §§ 65-67 ophæves.
§ 65. Det påhviler den almene boligorganisation at drage omsorg
for, at boligorganisationens ejendomme og boliger holdes forsvarligt ved
lige. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med ejendommens
vedligeholdelsestilstand.
Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til
vedligeholdelse og fornyelse af ruder, låse, vand- og gashaner, elafbrydere,
wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer,
vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes
boligtagerens forsømmelse.
Stk. 3. Den almene boligorganisation træffer beslutning om,
hvorvidt boligernes vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved
fraflytning skal ske efter reglerne i enten § 66 eller § 67. Det besluttes
samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle boligorganisationens
afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere uanset
eventuelle modstående kontraktbestemmelser.
Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og
istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i kraft i 5
år.
Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder
omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 7 og § 66 fastlægges.
Underretter boligorganisationen ikke senest 2 uger efter synet boligtageren
om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og boligtagerens
andel heraf, bortfalder boligorganisationens eventuelle krav mod
boligtageren, medmindre denne er fraflyttet uden at give boligorganisationen
oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der forhøjer
boligtagerens andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct., er denne
uvedkommende.
Stk. 6. Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at boligen
afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget.
Stk. 7. Boligtageren skal uanset reglerne i § 66 og § 67 afholde
samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er
forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse
eller uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller
andre, som boligtageren har givet adgang til boligen.
Stk. 8. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse
ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der helt eller
delvis er udlejet til andet end beboelse.
§ 66. Har boligorganisationen efter § 65, stk. 3, truffet
beslutning herom, sørger boligtageren for og afholder udgiften til at
vedligeholde boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i
boperioden.
Stk. 2. Ved fraflytning af boligen gennemføres for boligtagerens
regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og
tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Boligorganisationen kan
beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af organisationen fastsat
hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen overtager i løbet af
en periode på højst 10 år fra boligtagerens overtagelse af boligen gradvis
boligtagerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af
normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte
periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det tidspunkt, hvor
lejemålet ophører, ikke er overtaget af afdelingen.
§ 67. Har boligorganisationen efter § 65, stk. 3, truffet
beslutning herom, vedligeholder afdelingen boligen indvendigt med hvidtning,
maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler
tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb til en
vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af boligorganisationens
ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt beløb pr. m2
bruttoetageareal. Boligtageren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse
af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er
nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto.
Stk. 2. Boligorganisationen fastsætter regler om istandsættelse
ved fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat på en
fælleskonto for afdelingen.
14. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne
i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.
§ 68. I boligorganisationens afdelinger skal der foretages
passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til
hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og
vedligeholdelsesudgifter, der påhviler boligorganisationens afdelinger efter
§§ 65-67. Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes
til andre formål.
15. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt
§ 72 ophæves.
Forbedringer, råderet
§ 69. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte
forbedringer m.v. af boligen og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk
godtgørelse for de afholdte udgifter.
Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte,
at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er
omtalt i stk. 1. Boligtageren har ligeledes ret til ved en eventuel
fraflytning at opnå en økonomisk godtgørelse, der beregnes på grundlag af de
afholdte dokumenterede udgifter. Afdelingens beslutning skal godkendes af
boligorganisationens bestyrelse. Senere ændringer af beslutningen skal
ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af boligorganisationens
bestyrelse.
Stk. 3. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og 2 skal være rimelige og
hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter som almen
bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og
personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter
for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende.
Stk. 4. Der kan ikke ydes godtgørelse for særlig luksusprægede
eller særlig energiforbrugende arbejder.
Stk. 5. Godtgørelsen udbetales af boligorganisationen ved
boligtagerens fraflytning. Boligorganisationen kan foretage modregning i
godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for organisationen.
Stk. 6. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter stk.
2 kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for
forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning.
Stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor
den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale
afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den
nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en
lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.
§ 70. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at
der ud over de forbedringsarbejder, der er omtalt i § 69, stk. 1 og 2, 1.
pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v., uden at der skal
foretages reetablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til
økonomisk godtgørelse.
Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter
reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 69, stk. 2, 3. og 4. pkt., samt
stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 71. Når en boligtagers rettigheder vedrørende en bolig ophører,
tilbagebetaler den almene boligorganisation det indbetalte beboerindskud
(boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser.
Boligorganisationen kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil
den har modtaget indskud fra den, der overtager boligen.
Stk. 2. Den almene boligorganisation kan foretage modregning i det
beløb, der er nævnt i stk. 1, for boligtagerens forpligtelser over for
boligorganisationen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes
kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen.
Stk. 3. Beboerindskud kan ikke indeksreguleres. Boligtagere, hvis
boligoverenskomst eller lejeaftale vedrørende en tidligere almennyttig
lejlighed er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til
indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag
af reguleringspristallet for januar 1975.
§ 72. Hvis beboerindskuddet efter § 71, stk. 1, må antages ikke at
kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige istandsættelse
ved fraflytning, kan boligorganisationen med kommunalbestyrelsens godkendelse
forhøje indskuddet. Ved genudlejning indbetaler den nye boligtager det
således forhøjede indskud til boligorganisationen.
16. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt .:
»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne
til ydelsesstøtten.«.
§ 73 . - - -
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte indekslån efter tilsvarende regler, som
gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9.
Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele
indekslånet.
17. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:
»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.
18. § 74, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller
en amtskommune.«.
19. § 74, stk. 7 , affattes således:
»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«.
§ 74 . - - -
Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren.
Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller
amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.
Stk. 5 . - - -
Stk. 6. Bestemmelserne i § 65, § 66, § 67, § 69, § 70, § 71, stk.
1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 72 samt § 73, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller
en amtskommune.
Stk. 7. Bestemmelserne i §§ 65-70, § 71, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1.
pkt., § 72 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
selvejende almene ældreboliger.
20. § 75 affattes således:
» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
68 og §§ 73-74 nævnte forhold.«.
§ 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§
65-74 nævnte forhold, herunder om afgrænsning og beregning af godtgørelse for
forbedringsarbejder m.v.
21. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:
»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.
§ 80 . - - -
Stk. 5. Landsbyggefondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal
ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i § 45, stk. 4.
22. § 81 ophæves.
§ 81. Ved genudlejning af boliger i almene boligorganisationers
afdelinger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige i
medfør af tidligere love om boligbyggeri, skal boligtageren betale det
indskud og den leje, som ville være gældende, såfremt der ikke var ydet
sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved boligtagerens betaling af dette
indskud indbetales til kommunen, medens indtægten ved boligtagerens betaling
af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været nedsat som følge af
finansieringstilskuddet, indbetales til Landsbyggefonden.
23. § 92, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er
overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger
med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden
karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i
forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2.
Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte
forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes
indenfor en beløbsramme på 40 mio. kr. I det omfang tilskuddet i 1997 udgør
mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til 1998.
Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4.«.
24. I § 92 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I 5-års perioden 1998-2002 kan Landsbyggefonden af
de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til de i
stk. 2 nævnte formål. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 60
pct., dog maksimalt 13 mio. kr. årligt. I det omfang statens tilskud i det
enkelte år udgør mindre end 13 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb
overføres til det næstfølgende år, herunder kan beløb, der ikke anvendes i
2002, overføres til 2003. Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der
overføres beløb af staten fra 2002 til 2003.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 92 . - - -
Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er overført
til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med
væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter
til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med
de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan
endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for
flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes inden for en beløbsramme på 40 mio.
kr. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4. I det omfang
tilskud til dette formål ydet i medfør af den tidligere lov om boligbyggeri i
1996 har udgjort mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb
overføres til 1997. Ved
Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i
stk. 1 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i almene
ungdomsboliger. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.
25. I § 102 indsættes efter »nærmere regler for«:
»Landsbyggefondens ydelse af tilskud efter § 92, stk. 2-4, samt
for«.
§ 102. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af
ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter §
100.
26. § 107 affattes således:
» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal
modtagere af støtte til almene boliger betale et gebyr på 2 promille af den
inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning
af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge
modtagere af støtte at betale et gebyr.«.
§ 107. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges
modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt
godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter
ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale
et gebyr.
27. § 108, 4. pkt., affattes således:
»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om
den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i
forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om
totaløkonomiske vurderinger.«.
§ 108. Alment boligbyggeri skal tilrettelægges efter rationelle,
produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest
mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden
luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de
boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Det almene
byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk
henseende. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om
den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet samt til kvalitetssikring i
forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Der skal i videst muligt
omfang tages økologiske hensyn. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden
for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes
udlejet.
28. § 116 og § 117 ophæves.
§ 116. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for
anskaffelsessummen for alment boligbyggeri. Statens andel af ydelsesstøtten,
jf. § 130, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen
godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig
ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over
udgiftsrammen.
Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der
ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 1, omfatter
kommunalbestyrelsens eller amtsrådets støtte for denne del af
anskaffelsessummen såvel statens som kommunens eller amtskommunens andel af
støtten, jf. reglerne herom i §§ 120-123, § 124, stk. 2, §§ 125-127, 129 og
130.
§ 117. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for
den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den
statslige støtte til opførelse af almene boliger i medfør af § 115, stk. 1-3.
Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om
offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte
maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende
finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte
og ungdomsboligbidrag i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte
anskaffelsessummer.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for
den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den
statslige støtte til opførelse af almene ældreboliger i medfør af § 115, stk.
4. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om
offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte
maksimum, reduceres statens generelle tilskud til amtskommunerne i de
følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til
ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte
anskaffelsessummer.
29. § 118 affattes således:
»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,
stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal
grundkapital og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,
finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital
og 2 pct. beboerindskud.«.
§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk.
1-3, finansieres med 91 pct. indekslån (IS35), 7 pct. kommunal grundkapital
og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,
finansieres med 91 pct. indekslån (IS35), 7 pct. amtskommunal grundkapital og
2 pct. beboerindskud.
30. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143
pct.«.
§ 129. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.
januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på
indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil
låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
31. § 130, stk. 1 , affattes således:
»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den
anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede
ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«.
§ 130. Ydelsesstøtte efter § 115 udgør et beløb, som svarer til
forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
33. § 130, stk. 4, ophæves.
34. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:
»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.
§ 130 . - - -
Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis kommunen eller
amtskommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 120-127, og
låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i §
129.
Stk. 4. Kommunen eller amtskommunen godtgør staten 20 pct. af
udgifterne til ydelsesstøtten.
34. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:
»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.
§ 136. Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. bolig.
Bidraget gradueres efter antallet af rum, som boligen indeholder. Bidraget
ydes med virkning fra begyndelsen af indekslånets 2. termin. Bidraget
reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 75 pct. af stigningen i
nettoprisindekset.
35. § 141, stk. 1, affattes således:
»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,
som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen
for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«.
§ 141. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.
boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,
at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10
pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er
anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres
tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.
36. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§
118«.
§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-6, §§ 116-118, §§ 127-134 og
§§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.
37. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Forsøg«
38. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.
§ 144. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte
forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af
alment byggeri, herunder udlejning og anvisning af almene boliger, kan
boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri
fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri
skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå
støtte.
39. § 145 ophæves.
§ 145. Boligministeren kan i hvert finansår yde tilskud på indtil
1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse
og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde
tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-
og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af forsøgsresultater
i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige
boligmarked.
40. § 146 affattes således:
»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert
finansår indenfor en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:
1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift
af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at
iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,
tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og
vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og
arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.
3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre
vanskeligt stillede grupper.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1, kan boligministeren yde
tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-
og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i
direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige
boligmarked.
Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det
enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres
til næstfølgende finansår.«.
§ 146. Der kan for den 4-årige periode 1995-98 gives tilsagn om
offentlig støtte til indtil 1.600 boliger med henblik på at fremme
mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye
tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og
vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og
nybyggeri i byfornyelsesområder. Støtte kan ydes til almennyttige boliger og
ungdomsboliger omfattet af de tidligere love om boligbyggeri eller boliger
efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Efter
den 31. december 1996 kan støtte udelukkende ydes til almene boliger.
Stk. 2. Tilsvarende kan der årligt ydes offentlig støtte til
indtil 200 boliger som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold
for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.
41. §§ 147 og 148 ophæves.
§ 147. Støtten til de i § 146 omtalte boliger kan ydes efter
tilsvarende regler som anført i kapitel 8 og §§ 115-139. Staten kan dog for
den 4-årige periode 1995-98 inden for en ramme på 16 mio. kr. yde et tilskud
til nedsættelse af anskaffelsessummen til kompensation for bygningsejerens
eller kommunens udgifter til byggeriet, herunder udviklingsomkostninger og
formidling af forsøgsresultaterne.
§ 148. Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette
kapitel foretages af boligministeren.
42. I § 151, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§
115«: »og 160 b«.
43. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig
støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om
boligbyggeri.«.
44. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §
63 i lov om boligbyggeri« til: » og § 160 b«.
§ 151. Fonden omfatter:
1) Nybyggeri og ombygning efter § 115.
2) Nybyggeri og ombygninger, som modtager tilsagn om offentlig støtte
efter § 63 i lov om boligbyggeri.
Stk. 2. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der
foretages en bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der
meddeles tilsagn efter § 115, stk. 1-4, i denne lov og efter § 63 i lov om
boligbyggeri.
45. § 158 affattes således:
»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet
andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager
tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets
overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en
overtagelsesforretning efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder
og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed.«.
§ 158. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.
46 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:
», § 156, stk. 3 og 5 og § 158«.
§ 160. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for de i §
151, stk. 2, § 153, stk. 2-4, § 154, stk. 1, § 155 og § 156, stk. 3 og 5,
nævnte forhold, herunder om regnskabets form og indhold, udøvelsen af
revisors virksomhed, beretningens form og indhold samt gebyr.
47. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 a
Støttede private andelsboliger
§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene
boliger.
§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4-5.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse, og
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst
af boenheder.
Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000
andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til
kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på
statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som
fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til
andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet
eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug
for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives
til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre
andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.
Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,
2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de
kommende beboere.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke
forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger
efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.
andelsindskud.
Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler
ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.
Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.
januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af
afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,
indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med
en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.
Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den
samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er
taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning
til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det
långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra
instituttet.
Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens
udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter
samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens
betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.
4.
Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i
forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter
byggeriets afslutning.
Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige
lejeniveau.
§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den
del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor
en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det
oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der
ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens
økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan
indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.
§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån
optaget til finansiering af udgifter til
1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt
tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,
2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og
3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med
offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere
boligbyggerilove.
Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet
for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.
Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af
byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.
§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og
anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt
§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4 samt §
185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,
såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.
Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges
ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående
tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen
har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en
betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for
bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter
kommunalbestyrelsens tilsagn.
§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter
skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4klusive gebyr.
§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i
anlægsfasen.
§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af
anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,
senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til
bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet
foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af
andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af
bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og
må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.
Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal
andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift
samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen
må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så
fald vil være for at blive boende som lejer.
Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de
hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan
da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til
indtil 3 måneders leje som depositum, samt et beløb på indtil 3 måneders
forudbetalt leje.
§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet
rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den
ydede støtte kræves helt eller delvist tilbagebetalt efter boligministerens
nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er
medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.
§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
160 b, stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte forhold.«.
48. I § 164 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Amtsrådet fører tilsyn med de almene
boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene
amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en
almen boligorganisation eller en selvejende institution.«.
§ 164. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene
boligorganisationer.
49. § 178, stk. 5, 2. pkt . ophæves.
§ 178 . - - -
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned
til boligministeren det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og
almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det
følgende år. Endvidere indberettes det antal almene familieboliger, almene
ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer
påbegyndt det følgende år.
50. § 182 ophæves.
§ 182. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
51. § 187, stk. 1, 2. pkt ., affattes således:
»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,
finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om
offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«.
52. § 187, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på
andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar
1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«.
§ 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.
august 1996, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8, § 56, § 56 a, § 58,
stk. 1, 2 og 4, § 59, § 60, § 62 a, stk. 1, § 62 k, §§ 63-66 a, § 67, stk. 7
og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73, §§ 74-79, § 83 b, § 89, § 92, § 93, stk.
1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk. 2, og § 97. Administrative forskrifter,
der er udstedt med medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse.
- - -
Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 og kapitel 11 finder anvendelse
på andelsboliger, hvortil der ydes eller er ydet tilsagn om offentlig støtte
efter kapitel 10 i lov om boligbyggeri.
53 . § 191 og § 192 ophæves.
§ 191. I den i § 65, stk. 4, nævnte 5-års-periode indgår den
periode, hvor vedligeholdelsesordningen har været gældende i det hidtidige
almennyttige boligselskab.
§ 192. For løbende lejemål i boliger, der er opført med
finansieringstilskud fra det offentlige, gælder reglerne i bekendtgørelse nr.
483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri § 17. Medfører ændring i
husstandsindkomsten, jf. lov om individuel boligstøtte, ændring af lejen, får
ændringen virkning fra den førstkommende 1. januar, der følger efter
indkomstændringen.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som
ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 1 og 2 , ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 1-2.
2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2 , ændres
»de i stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.
§ 56. Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende
udformning i planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen
til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb.
Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om
kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet.
Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et
sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i
kommunen med hensyn til indretning, konstruktion og planforhold udformes
således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst
muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En
passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier og
for personer med handicap.
Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1-3 nævnte forhold.
3. § 58, § 62 a, § 62 k, § 63, § 63 a samt §§ 64-66
ophæves.
§ 58. Lejlighedernes bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2.
Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de byggearbejder,
som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.
Stk. 3. (Ophævet)
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1 og 3 nævnte forhold.
§ 62 a. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte
forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af
almennyttigt byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de
for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser fraviges.
Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de
rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte.
Stk. 2. (Ophævet)
Stk. 3. (Ophævet)
§ 62 k. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet
andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager
tilsagn om støtte efter § 63, foretages i forbindelse med byggeriets overgang
til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en overtagelsesforretning
efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge-
og Anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk.
1 nævnte forhold.
§ 63. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende
ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end
beboelse.
Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.200
andelsboliger i finansåret 1997. Fordelingen af bevillingskvoten til
kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Uudnyttet bevillingskvote fra finansåret 1996 overføres
til finansåret 1997.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på
statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som
fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til
andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet
eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug
for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives
til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre
andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.
Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5,
2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de
kommende beboere, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.
1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 63 a. Støtte efter § 63 kan kun gives, hvis låntager betaler
ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol for boliger med tilsagn efter den 31. marts
1996. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter
samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type
IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling
svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med
en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.
Stk. 5. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den
samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er
taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtten udbetales bagud i tilknytning
til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det
långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra
instituttet.
Stk. 6. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens
udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter
samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens
betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.
3.
Stk. 7. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige
lejeniveau.
§ 64. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den
del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver
tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser,
som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af
restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den
garanterede del af restgælden.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens
økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan
indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.
§ 64 a . Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for norminallån
optaget til finansiering af udgifter til
1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt
tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986, og
2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og
3 ) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med
offentlig støtte efter denne lov eller tidligere boligbyggerilove. Garantien
omfatter den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har
pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter
reglerne i § 51, 2. og 3. pkt.
Stk. 2 . Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af
byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.
§ 65. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og
anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 7 a, stk. 1, § 56, § 58, stk.
1, 2 og 4 samt § 59. Bestemmelserne i § 62 a finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for
anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. §
63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen
godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig
ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud
over udgiftsrammen.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der
ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 2, omfatter
kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens
som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i § 63 a.
Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges
modtagere af støtte at betale et gebyr på 4ive gebyr.
Stk. 5. Ydelsesstøtte kan kun bevilges, såfremt byggearbejderne
ikke er igangsat. Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter
der kan bevilges ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som
efter forudgående tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden
kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 63 til den samlede
bebyggelse. Det er en betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2.
punktum, at byggearbejderne for bebyggelsens øvrige boliger igangsættes
senest 3 måneder efter kommunalbestyrelsens tilsagn.
§ 66. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen
skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne
indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når
kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og
når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.
Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §§
62 g og 65, stk. 4, er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må
foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.
Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal
andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift
samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen
må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så
fald vil være for at blive boende som lejer.
Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de
hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan
da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til 6
måneders leje til dækning af forudbetalt leje og depositum.
§ 3
I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, nr. 1 , § 17, stk. 2 , § 49, stk. 1
, § 51, stk. 5 , § 172, stk. 5 , og § 174, stk. 2, nr. 2
, ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sine aktiviteter efter
loven således,
1) at et passende antal boliger udformes i overensstemmelse med reglerne
om almene ældreboliger i lov om almene boliger m.v.,
2) at der i passende omfang sker en begrænsning af bygningernes
ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger, og
3) at forbedringer og nybyggeri bevarer eller styrker områdernes
arkitektoniske værdier.
§ 17 . - - -
Stk. 2. Tilbudspligten opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen over
for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af
lejerne dannet privat andelsboligforening efter reglerne i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber eller en almen
andelsboligorganisation, jf. lov om almene boliger m.v., kan erhverve
ejendommen.
§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af
ombygningsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til ydelsen, med
fradrag af ydelsesstøtte eller ydelsesbidrag, på de lån, der optages til
finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59. For
beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende
til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov
om almene boliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte
en lavere maksimal leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af
sammenligningslejen. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter,
f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings-
eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med boligministerens tilladelse
beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.
§ 51 . - - -
Stk. 5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lejemål, der ved
lejeaftalens indgåelse var omfattet af lov om almene boliger m.v., den
tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
§ 172 . - - -
Stk. 5. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører
almene boligorganisationer, jf. lov om almene boliger m.v., erstattes det
efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen
dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende
boligorganisationer i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger
valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra
afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen.
§ 174 . - - -
Stk. 2. Fondens dækningsområde omfatter:
1) Ombygningsarbejder efter kapitel 3 gennemført med offentlig støtte i
henhold til reglerne i kapitel 4.
2) Nybyggeri efter kapitel 3 opført med støtte i henhold til reglerne i
kapitel 4. Dog er nybyggeri opført af almene boligorganisationer eller som
private andelsboliger omfattet af Byggeskadefonden for støttet nybyggeri, jf.
lov om almene boliger m.v.
3) Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i
dette kapitel.
Stk. 3. Fondens dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.
2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.
1-3«: »og § 12, stk. 1«.
§ 11 . - - -
Stk. 5. Såfremt ejeren og mindst halvdelen af de berørte lejere
anmoder kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om bygningsfornyelse
efter § 9, stk. 1, kan beslutningen undtages fra reglerne i stk. 1-3.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig godkende et fremsendt projekt under
iagttagelse af reglerne om lejernes indsigelsesret og individuelt veto i §§
26 og 27.
3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,
stk. 1«.
§ 48. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 9, § 11, stk. 5, §
14, § 17, stk. 1-6, §§ 24-29, 31-33, 35, § 36, stk. 1, nr. 1, § 41, stk. 1, §
42, stk. 1, og § 43 kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen,
der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.
4. § 56, stk. 1 , affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i
kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for
det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og
ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og
nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres
efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,
nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«.
5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2 . Boligministeren kan, når særlige forhold taler
herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal
være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i
kraft.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
6. I § 56, stk. 3 og stk. 4 , der bliver stk. 4 og stk. 5,
ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden
bindende tilsagn«.
§ 56. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte og
ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og
nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, samt arbejder, der udføres efter
påbud i henhold til § 166, stk. 2, inden for en investeringsramme, der
fastsættes af boligministeren, jf. § 91. Dette gælder også ejendomme, der
ejes af kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud efter kapitel 3,
hvis den samtidig giver tilsagn om støtte til de hermed forbundne udgifter.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden for den i stk. 1 nævnte ramme
lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den påtager sig at yde
den i § 88 nævnte støtte og den i § 66 nævnte garanti.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden for den i stk. 1 nævnte ramme
lade en beslutning efter § 9 træde i kraft for ejendomme, der ejes af en
realrenteafgiftspligtig institution. Det er en betingelse, at ejeren giver
afkald på offentlig støtte efter dette kapitel. Hvis ejendommen efter
beslutningen skal ombygges, er det endvidere en betingelse, at de godkendte
ombygningsudgifter udgør mindst 100 pct. af ejendommens værdi før
bygningsfornyelsens gennemførelse.
Stk. 5. Det er et vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne
først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil.
7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 71. Boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af
ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af de
værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, til ophør, såfremt der som
følge af en stigning i det almindelige lejeniveau eller af andre generelle
årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi. Ydelsesstøtte og
ydelsesbidrag kan ligeledes bringes til ophør i det omfang, der sker
nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte efter
denne lov, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om
almene boliger, lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om
byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder
tilsvarende anvendelse.«.
§ 79 . - - -
Stk. 3. Nybyggeri kan endvidere opføres af og med henblik på
overdragelse til private andelsboligforeninger. Bestemmelserne i § 63, stk.
5-7, i lov om boligbyggeri samt bestemmelserne om byggeriets udformning og
kvalitet i § 65, stk. 1, i samme lov finder tilsvarende anvendelse.
Udbetaling af ydelsesstøtte og ydelsesbidrag kan ikke påbegyndes, før 75 pct.
af boligerne er taget i brug af andelshaverne.
9. § 80 ophæves.
§ 80. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for
anskaffelsessummen for nybyggeri.
Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer,
kan kommunalbestyrelsen godkende en anskaffelsessum, der ligger ud over den
vejledende udgiftsramme.
Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med
henblik på udlejning, kan der ikke godkendes en anskaffelsessum, der
overstiger den vejledende udgiftsramme. Hvis anskaffelsessummen overstiger
den vejledende udgiftsramme, kan den overskydende del ikke indgå ved
beregning af leje og støtte.
Stk. 4. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på
overdragelse til private andelsboligforeninger, kan kommunalbestyrelsen
godkende en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme.
10. I § 81, stk. 2 , og § 139 ændres »lov om
almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.
§ 81 . - - -
Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer,
fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i
lov om almene boliger m.v.
§ 139. Vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, som er
finansieret med rente- og afdragsfrie lån efter § 134, kan ikke debiteres
ejendommens vedligeholdelses- eller forbedringskonto i henhold til regler
herom i lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller
lov om almene boliger m.v.
11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 81 . - - -
Stk. 5. Såfremt lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter
stk. 1-4 overstiger den i § 49, stk. 1, 2. pkt., nævnte sammenligningsleje,
fastsættes lejen eller boligafgiften til sammenligningslejen.
12. § 89, stk. 2, ophæves.
§ 89 . - - -
Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen for nybyggeri, der opføres
af en almen boligorganisation eller en privat andelsboligforening, en
anskaffelsessum for nybyggeri, der ligger ud over den vejledende
udgiftsramme, jf. § 80, afholder kommunen hele den offentlige støtte til
denne del af anskaffelsessummen. Endvidere afgives garanti efter § 66 til
denne del af anskaffelsessummen af kommunalbestyrelsen.
13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§
92 og 93«.
14. § 91, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået
bindende tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til
finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der
iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i
henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte
betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og
stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.
Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og
5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende
investeringsramme.«. 15. I § 134 indsættes som stk.
3 :
§ 91 . - - -
Stk. 2. Investeringsrammer fordeles mellem de enkelte kommuner
efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En
del af investeringsrammen kan dog anvendes til byfornyelsesforsøg efter § 92
og til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver.
Stk. 3. De udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter § 87,
stk. 1 og 2, og udgifter til ombygninger, nedrivning og nybyggeri efter
kapitel 3 og 9, hvortil der ydes statslig støtte, samt offentlige midler, der
stilles til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg, trækkes på
investeringsrammen.
15. I § 134 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,
rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren
er pligtig at oplyse herom.«.
§ 134. Støtte ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejer. Lånet
sikres ved tinglyst pant i den faste ejendom.
Stk. 2. Udgifter i forbindelse med optagelse af lånet kan indgå i
de støtteberettigede udgifter.
16. § 202 ophæves.
§ 202. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset
fra«: »§ 8, stk. 2,».
§ 203 . - - -
Stk. 2. Lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, bortset
fra § 90, stk. 2-8, 11, stk. 12, 1.-3. pkt., stk. 13-16, 18, 19 og 21-26,
ophæves. Lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1.
februar 1996 med senere ændring, ophæves ligeledes.
§ 4
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1048 af 11. december
1996, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:
»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere
fra 1. pkt.«.
§ 8 . - - -
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke lade en beslutning efter § 7,
stk. 1, eller § 7 a, stk. 1, træde i kraft, medmindre den inden for sin ramme
for offentlig støtte, jf. stk. 1, kan meddele tilsagn om ydelse af offentlig
støtte til byfornyelsesarbejdernes gennemførelse efter reglerne i kap. VII.
2. I § 90, stk. 7 , ændres »lov om almene boliger
m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
§ 90 . - -
Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20 a, stk. 3, i lov
om sanering kan beboerne vælge at danne en privat andelsboligforening efter
reglerne i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber eller en almen
andelsboligorganisation efter reglerne i lov om lov om almene boliger m.v. §
14, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 3 i
lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2 , § 13, stk. 1, nr. 2 , § 14,
stk. 3 , § 23, stk. 2 , § 24 a, stk. 1, nr. 1 , § 32,
stk. 2 , § 39, stk. 2, 2. pkt ., § 39, stk. 3, nr. 4 ,
§ 54, stk. 1, 1. pkt ., § 54, stk. 2, nr. 1 , § 56 a, stk.
2 , § 57, § 59, stk. 1, 1. pkt. , § 59, stk. 2, § 59, stk.
4 , § 62, § 66, stk. 1 , § 73, stk. 2 , § 76, stk. 1
og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt ., ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«.
§ 9. - - -
Stk. 2 . Boligstøtte kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken
etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller
§ 110, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. samt til deltagere i kollektive
bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.
§ 13 . - - -
2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1,
stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2,
i lov om almene boliger m.v., ved ægtefællens optagelse på plejehjem,
institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller
psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i de
nævnte plejeboliger eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk
sygehus.
§ 14 . - - -
Stk. 3 . Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor
kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger
for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24.
april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., til en
person, der er berettiget til boligydelse.
§ 23 . - - -
Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor
kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger
for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24.
april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., til en
person, der er berettiget til boligydelse.
§ 24 a. Der kan uanset stk. 1, ydes boligstøtte til:
1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt
bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en
kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om
almene boliger m.v., eller en privat organisation som udlejer.
§ 32 . - - -
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister,
der bor til leje i ejendomme, som ejes af almene boligorganisationer, jf. § 1
i lov om almene boliger m.v.
§ 39 . - - -
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved
ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt låntageren dør og
ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Det samme gælder, såfremt låntageren optages i plejebolig, jf. § 1, stk. 1,
2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v., på et plejehjem, institution til personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen
eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse.
4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med låntagerens
optagelse i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af
24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., på
plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske
handicap eller en psykiatrisk institution overtages af låntagerens ægtefælle
eller af et husstandsmedlem, eller
§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån
til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger
m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken og i
ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse
sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om
boligbyggeri kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest
lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 kapitel 6. Det er en betingelse,
at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april
1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig
lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om
byfornyelse eller boligforbedring.
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
1 ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af
24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene bolier
m.v.
§ 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre eller
flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som nævnt i §
54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk.
2, i lov om almene boliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1,
kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af
depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som
beboerindskud.
§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere
unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, og lov om almene boliger
m.v. § 52, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere
beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del
af beboerindskuddet.
§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§
55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling
af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger m.v. bortset fra
almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det samme gælder i ejendomme,
der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens
opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om
boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse
nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der
er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer
med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene
ældreboliger omfattet af lov om almene boliger m.v.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk.
2, i lov om almene boliger lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i
bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.
§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt,
fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være
forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 71, stk. 3, i lov om
almene boliger m.v., mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af
det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne
erlagte afdrag.
§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån
til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger
m.v., og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der
til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov
om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest
lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.
§ 73 . - - -
Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner om
deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2,
finder § 63, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. tilsvarende anvendelse.
Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter § 76, stk. 3 og 4,
afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen hører under.
§ 76. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger
m.v. har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret i en anden
kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet
af den tidligere opholdskommune.
Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger
m.v. har ret til og får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en
anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor boligen er beliggende, kræve sin
nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a, refunderet af den tidligere
opholdsamtskommune.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved
aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en
tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til
boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør
af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap jf.
Lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger m.v.
anvises en ældrebolig henholdsvis en almen ældrebolig til en ældre eller en
person med handicap.
2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om
almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene
boliger.«.
§ 10 . - - -
Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med
tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 36,00 kr. pr.
m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør
af § 66 i lov om almene boliger m.v., forhøjes lejen ved beregningen med
18,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse
lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 36,00
kr. pr. m2 bruttoetageareal og 18,00 kr. pr.m2 bruttoetageareal. De i 1.-3.
pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 7.
3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.
2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«.
§ 24 a . - - -
5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør af §
3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene
boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse
nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.
§ 24 b . - - -
2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er
etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af
22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere
ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.
4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«.
§ 75 a . Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgifter til
boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger opført i medfør
af § 5 a i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap,
jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, henholdsvis § 115, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Stk. 2 . Tilsvarende refunderes beliggenhedskommunens
nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene
ældreboliger af den kommune, der har givet tilsagn om ombygning af et
plejehjem til de pågældende boliger efter § 5 b i den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap eller § 115, stk. 3, i lov om
almene boliger m.v.
§ 6
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.
april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 75, stk. 5 , § 76, § 83, stk. 2 , § 85, stk.
3 og § 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 75 . - - -
Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i
den tidligere lov om bolig for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v., og dør lejeren uden at efterlade sig ægtefælle eller
andre, som lejeren har haft fælles husstand med som anført i stk. 2, kan
opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1 måneds varsel.
§ 76. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder
eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign. eller i
plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april
1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., finder § 75, stk. 1 og
2, tilsvarende anvendelse.
§ 83 . - - -
Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2.
pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse
efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende
bolig.
§ 85. - - -
Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk.
1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for ældre og
personer med handicap i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller
til almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., finder stk. 1 og 2
alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget de
nævnte love.
§ 93 . - - -
Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2.
pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun
hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.
§ 7
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.
december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.
juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2 , ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«.
§ 4 . - - -
Stk. 2 . Reglerne i kapitel II-VI, VIII og VIII A gælder ikke for
lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
1) en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger m.v.,
2) en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere
lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.
316 af 24. april 1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger
m.v., eller
§ 8
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,
nr. 2, 1. pkt. , ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 10. Loven anvendes på:
6. Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til ældreboliger
eller almene ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af
bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om støtte
efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.
lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger m.v.
Ældreboligerne eller de almene ældreboliger skal efter opdelingen hver for
sig udgøre een samlet ejerlejlighed.
7. Bygninger, der er kondemneret i henhold til lov om byfornyelse, lov om
byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere lov om boligtilsyn, når
kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes
bruttoetageareal efter bygnings- og boligregisteret indrettes til
ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller
opførelse efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller
boligbyggerilovgivning eller til almene ungdomsboliger, der får eller har
fået tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v., og den resterende
del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne
eller de almene ungdomsboliger skal efter opdelingen udgøre een samlet
ejerlejlighed.
Stk. 2 . Loven anvendes ikke på:
2. Ejendomme, som tilhører almene boligorganisationer, jf. § 1 i lov om
almene boliger m.v., og indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter
til brug for boligtagerne. Opdeling kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet
og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter
opdelingen udgør een ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan ikke
videreopdeles.
Efter 2. behandling den 9. december 1997
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni
1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt
støttede private andelsboliger«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.«
3. I § 4 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene familieboliger.«
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.«
5. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres
»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.
6. I § 27, stk. 1, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
7. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen
boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige
godkendes af boligministeren.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
8. I § 30, stk. 1, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
9. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:
»stk. 3 og 4,».
10. I § 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler
boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret
driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye
eller forøgede afgifter til vand, el, renovation eller lignende efter
takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«
11. § 38 ophæves.
12. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.
§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.
13. § 45 affattes således:
» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler
fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger
således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine
indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til
foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end
beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i
ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af
lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«
14. §§ 46 og 47 ophæves.
15. I § 49 udgår », § 46, stk. 1, § 47«.
16. § 53 affattes således:
»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal
sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede
personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.
Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske
efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.
Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,
stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt
ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i
nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«
17. I § 54, stk. 2, § 57, stk. 2, og § 58 ændres
»personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap« til:
»personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«.
18. Efter § 63 indsættes:
» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85 a-e om kommunal
anvisning af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der
opsiges som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på
almene boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en
amtskommune eller en selvejende institution.
§ 63 b. Bortfalder en lejeaftale efter § 23 i lov om leje af
almene boliger, har lejeren ret til en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen
anviser erstatningsboligen. Den anviste bolig skal være af passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende
størrelse, når den enten har et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer
eller samme antal rum som husstandens tidligere bolig.«
19. §§ 65-67 ophæves.
20. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne
i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.
21. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt
§ 72 ophæves.
22. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne
til ydelsesstøtten.«
23. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:
»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.
24. § 74, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller
en amtskommune.«
25. § 74, stk. 7 , affattes således:
»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«
26. § 75 affattes således:
» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i
§§ 68, 73 og 74 nævnte forhold.«
27. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:
»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.
28. § 81 ophæves.
29. I § 82, 1. pkt., ændres »§§ 79-81« til:
»§§ 79 og 80«.
30. I § 105, stk. 2, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
31. § 107 affattes således:
» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal
modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere af tilskud til
servicearealer betale et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen
godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter
ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale
et gebyr.«
32. § 108, 4. pkt., affattes således:
»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om
den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i
forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om
totaløkonomiske vurderinger.«
33. I § 115, stk.4, ændres »personer med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne«.
34. §§ 116 og 117 ophæves.
35. § 118 affattes således:
»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,
stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal
grundkapital og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,
finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital
og 2 pct. beboerindskud.«
36. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143
pct.«
37. § 130, stk. 1, affattes således:
»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den
anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede
ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«
38. I § 130, stk. 3, udgår »af stk. 4 og«.
39. § 130, stk. 4, ophæves.
40. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:
»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.
41. § 141, stk. 1, affattes således:
»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,
som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen
for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.
Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«
42. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§
118«.
43. Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Forsøg«.
44. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.
45. § 145 ophæves.
46. § 146 affattes således:
»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert
finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:
1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift
af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at
iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,
tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og
vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og
arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.
3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre
vanskeligt stillede grupper.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde
tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-
og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i
direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige
boligmarked.
Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det
enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres
til næstfølgende finansår.«
47. §§ 147 og 148 ophæves.
48. I § 151, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§
115«: »og 160 b«.
49. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig
støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om
boligbyggeri.«
50. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §
63 i lov om boligbyggeri« til: »og § 160 b«.
51. § 158 affattes således:
»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet
andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager
tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets
overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en
overtagelsesforretning efter reglerne i »Almindelige Betingelser for
Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed«.'
52 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:
», § 156, stk. 3 og 5, og § 158«.
53. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 a
Støttede private andelsboliger
§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene
boliger.
§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om
ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4 og 5.
Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af
disse boliger ved
1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der
anvendes til andet end beboelse, og
2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af
eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,
såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en
tilvækst af boenheder.
Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000
andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til
kommunerne foretages af boligministeren.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på
statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som
fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til
andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet
eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug
for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives
til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre
andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.
Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke
godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,
2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de
kommende beboere.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke
forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som
kollektive bofællesskaber.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger
efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.
andelsindskud.
Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler
ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.
Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første
gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.
januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af
afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,
indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse
dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med
en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.
Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den
samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og 75 pct. af boligerne er
taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning
til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det
långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra
instituttet.
Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens
udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter
samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens
betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.
4.
Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i
forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter
byggeriets afslutning.
Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af
ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede
forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige
lejeniveau.
§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den
del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor
en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det
oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der
ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens
økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan
indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.
§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån
optaget til finansiering af udgifter til
1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt
tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,
2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er
meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og
3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med
offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere
boligbyggerilove.
Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet
for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.
Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give
kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af
byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.
§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og
anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt
§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4, samt
§ 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,
såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.
Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges
ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående
tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen
har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en
betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for
bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter
kommunalbestyrelsens tilsagn.
§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter
skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4 1/2 promille af den inden
påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.
§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i
anlægsfasen.
§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af
anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,
senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til
bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet
foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af
andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af
bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og
må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.
Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal
andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift
samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen
må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så
fald vil være for at blive boende som lejer.
Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de
hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan
da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til
indtil 3 måneders leje som depositum samt et beløb på indtil 3 måneders
forudbetalt leje.
§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet
rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den
ydede støtte kræves helt eller delvis tilbagebetalt efter boligministerens
nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er
medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.
§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §
160 b, stk. 1, 2, 4 og 5, nævnte forhold.«
54. I § 164 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med de almene
boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene
amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en
almen boligorganisation eller en selvejende institution.«
55. § 178, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
56. § 182 ophæves.
57. § 187, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,
finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om
offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«
58. § 187, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på
andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar
1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«
59 . §§ 191 og 192 ophæves.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som
ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 56, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.
3. §§ 58, 62 a, 62 k, 63, 63 a og 64-66 ophæves.
§ 3
I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, nr. 1, § 17, stk. 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 5, §
172, stk. 5, og § 174, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om almene boliger
m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.
1-3«: »og § 12, stk. 1«.
3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,
stk. 1«.
4. § 56, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i
kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for
det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og
ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og
nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres
efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,
nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«
5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Boligministeren kan, når særlige forhold taler
herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal
være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i
kraft.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
6. I § 56, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden
bindende tilsagn«.
7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om
byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder
tilsvarende anvendelse.«
9. § 80 ophæves.
10. I § 81, stk. 2, og § 139 ændres »lov om
almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.
11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
12. § 89, stk. 2, ophæves.
13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§
92 og 93«.
14. § 91, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende
tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til
finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der
iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i
henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte
betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og
stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.
Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og
5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende
investeringsramme.«
15. I § 134 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,
rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren
er pligtig at oplyse herom.«
16. § 202 ophæves.
17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset
fra«: »§ 8, stk. 2,».
§ 4
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af
15. september 1994, som ændret senest ved § 203 i lov nr. 381 af 10. juni
1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere
fra 1. pkt.«
2. I § 90, stk. 7, ændres »lov om almene boliger
m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.
februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 3 i
lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 2, § 13, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, § 23, stk.
2, § 24 a, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 2, § 39, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 3,
nr. 4, § 54, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 2, nr. 1, § 56 a, stk. 2, § 57, §
59, stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 2, § 59, stk. 4, § 62, § 66, stk. 1, § 73,
stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt., ændres
»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v.«
2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om
almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene
boliger.«
3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.
2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«
til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v.«
4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene
boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.«
§ 6
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.
april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, og
§ 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
§ 7
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse
nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.
december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.
juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »lov om
almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v.«
§ 8
I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382
af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,
nr. 2, 1. pkt., ændres »lov om almene boliger m.v.« til:
»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29
og 59, § 3, nr. 10, samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli
1998.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BTL 48 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI) NR L 48 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 19. januar 1998
- 1997 LSF 48 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. (VIDEREFØRSEL AF BEBOERRÅDGIVERORDNINGEN) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI) Retsinformation · 29. oktober 1997
- Vejledning om offentligt støttet byggeri Retsinformation · 15. april 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 18. januar 1999
- 1996 BTL 198 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM KONSEKVENS AF LOV OM BYFORNYELSE) NR L 198 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997