Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 48 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM BYFORNYELSE, LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING, LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, LOV OM LEJE, LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE OG LOV OM EJERLEJLIGHEDER (ÆNDRING AF STYRINGS- OG FINANSIERINGSREGLER M.V. FOR DET STØTTEDE BYGGERI)

1997/1 LSF 48 BLovforslag som fremsatFolketinget7. januar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni

1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt

støttede private andelsboliger«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og mærket som almene familieboliger.«

3. I § 4 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.«

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.«

5. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres

»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.

6. I § 27, stk. 1, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

7. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen

boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige

godkendes af boligministeren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

8. I § 30, stk. 1, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

9. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:

Læs alt

»stk. 3 og 4,».

10. I § 36 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler

boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret

driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye

eller forøgede afgifter til vand, el, renovation eller lignende efter

takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«

11. § 38 ophæves.

12. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.

§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.

13. § 45 affattes således:

» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler

fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger

således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine

indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til

foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i

ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af

lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«

14. §§ 46 og 47 ophæves.

15. I § 49 udgår », § 46, stk. 1, § 47«.

16. § 53 affattes således:

»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal

sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede

personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.

Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske

efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,

stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt

ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i

nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«

17. I § 54, stk. 2, § 57, stk. 2, og § 58 ændres

»personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap« til:

»personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«.

18. Efter § 63 indsættes:

» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85 a-e om kommunal

anvisning af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der

opsiges som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på

almene boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en

amtskommune eller en selvejende institution.

§ 63 b. Bortfalder en lejeaftale efter § 23 i lov om leje af

almene boliger, har lejeren ret til en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen

anviser erstatningsboligen. Den anviste bolig skal være af passende

størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende

størrelse, når den enten har et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer

eller samme antal rum som husstandens tidligere bolig.«

19. §§ 65-67 ophæves.

20. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne

i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.

21. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt

§ 72 ophæves.

22. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne

til ydelsesstøtten.«

23. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:

»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.

24. § 74, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller

en amtskommune.«

25. § 74, stk. 7 , affattes således:

»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

26. § 75 affattes således:

» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

§§ 68, 73 og 74 nævnte forhold.«

27. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:

»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.

28. § 81 ophæves.

29. I § 82, 1. pkt., ændres »§§ 79-81« til:

»§§ 79 og 80«.

30. I § 105, stk. 2, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

31. § 107 affattes således:

» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal

modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere af tilskud til

servicearealer betale et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen

godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter

ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale

et gebyr.«

32. § 108, 4. pkt., affattes således:

»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om

den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i

forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om

totaløkonomiske vurderinger.«

33. I § 115, stk.4, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

34. §§ 116 og 117 ophæves.

35. § 118 affattes således:

»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,

stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal

grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,

finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital

og 2 pct. beboerindskud.«

36. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143

pct.«

37. § 130, stk. 1, affattes således:

»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den

anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.

Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede

ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«

38. I § 130, stk. 3, udgår »af stk. 4 og«.

39. § 130, stk. 4, ophæves.

40. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:

»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.

41. § 141, stk. 1, affattes således:

»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,

som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen

for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«

42. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§

118«.

43. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Forsøg«.

44. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.

45. § 145 ophæves.

46. § 146 affattes således:

»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert

finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:

1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift

af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at

iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,

tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og

vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og

arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre

vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i

direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige

boligmarked.

Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det

enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres

til næstfølgende finansår.«

47. §§ 147 og 148 ophæves.

48. I § 151, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§

115«: »og 160 b«.

49. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig

støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om

boligbyggeri.«

50. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §

63 i lov om boligbyggeri« til: »og § 160 b«.

51. § 158 affattes således:

»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet

andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager

tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets

overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en

overtagelsesforretning efter reglerne i »Almindelige Betingelser for

Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed«.'

52 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:

», § 156, stk. 3 og 5, og § 158«.

53. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 a

Støttede private andelsboliger

§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene

boliger.

§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse, og

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en

tilvækst af boenheder.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000

andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til

kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på

statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som

fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til

andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet

eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug

for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives

til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre

andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,

2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de

kommende beboere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke

forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger

efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.

andelsindskud.

Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler

ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af

afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,

indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med

en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.

Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den

samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og 75 pct. af boligerne er

taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning

til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra

instituttet.

Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens

udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter

samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens

betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.

4.

Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i

forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter

byggeriets afslutning.

Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige

lejeniveau.

§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den

del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor

en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det

oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der

ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens

økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan

indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån

optaget til finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt

tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med

offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere

boligbyggerilove.

Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet

for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.

§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og

anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt

§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4, samt

§ 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,

såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.

Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges

ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående

tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen

har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en

betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for

bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter

kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter

skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4 1/2 promille af den inden

påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.

§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i

anlægsfasen.

§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af

anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,

senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til

bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet

foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af

andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af

bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og

må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal

andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift

samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen

må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så

fald vil være for at blive boende som lejer.

Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de

hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan

da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til

indtil 3 måneders leje som depositum samt et beløb på indtil 3 måneders

forudbetalt leje.

§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet

rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den

ydede støtte kræves helt eller delvis tilbagebetalt efter boligministerens

nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er

medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.

§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §

160 b, stk. 1, 2, 4 og 5, nævnte forhold.«

54. I § 164 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med de almene

boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene

amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en

almen boligorganisation eller en selvejende institution.«

55. § 178, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

56. § 182 ophæves.

57. § 187, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,

finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om

offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«

58. § 187, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på

andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar

1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«

59 . §§ 191 og 192 ophæves.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som

ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2, ændres »de i

stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.

3. §§ 58, 62 a, 62 k, 63, 63 a og 64-66 ophæves.

§ 3

I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, nr. 1, § 17, stk. 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 5, §

172, stk. 5, og § 174, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om almene boliger

m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.

1-3«: »og § 12, stk. 1«.

3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,

stk. 1«.

4. § 56, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i

kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for

det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og

ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og

nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres

efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,

nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«

5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Boligministeren kan, når særlige forhold taler

herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal

være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i

kraft.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 56, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,

ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden

bindende tilsagn«.

7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om

byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder

tilsvarende anvendelse.«

9. § 80 ophæves.

10. I § 81, stk. 2, og § 139 ændres »lov om

almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.

11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

12. § 89, stk. 2, ophæves.

13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§

92 og 93«.

14. § 91, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende

tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til

finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der

iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i

henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte

betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og

stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.

Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og

5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende

investeringsramme.«

15. I § 134 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,

rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren

er pligtig at oplyse herom.«

16. § 202 ophæves.

17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset

fra«: »§ 8, stk. 2,».

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, som ændret senest ved § 203 i lov nr. 381 af 10. juni

1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere

fra 1. pkt.«

2. I § 90, stk. 7, ændres »lov om almene boliger

m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 3 i

lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, § 13, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, § 23, stk.

2, § 24 a, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 2, § 39, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 3,

nr. 4, § 54, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 2, nr. 1, § 56 a, stk. 2, § 57, §

59, stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 2, § 59, stk. 4, § 62, § 66, stk. 1, § 73,

stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt., ændres

»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.«

2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om

almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene

boliger.«

3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.

2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«

4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.

april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, og

§ 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

§ 7

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.

december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.

juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »lov om

almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v.«

§ 8

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,

nr. 2, 1. pkt., ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29

og 59, § 3, nr. 10, samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli

1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni

1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt

støttede private andelsboliger«.

2. I § 11, stk. 1, 1. pkt ., ændres

»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.

3. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen

boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige

godkendes af boligministeren.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:

»stk. 3 og 4,».

5. I § 36 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler

boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret

driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye

eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, eller lignende efter

takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«.

6. § 38 ophæves.

7. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.

§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.

8. § 45 affattes således:

» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler

fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger

således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine

indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til

foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i

ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af

lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«.

9. §§ 46 og 47 ophæves.

10. I § 49 udgår: », § 46, stk. 1, § 47«.

11. § 53 affattes således:

»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal

sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede

personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.

Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske

efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,

stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt

ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i

nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«.

12. Efter § 63 indsættes:

» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85a-e om kommunal anvisning

af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der opsiges

som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på almene

boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en amtskommune

eller af en selvejende institution.«.

13. §§ 65-67 ophæves.

14. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne

i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.

15. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt

§ 72 ophæves.

16. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt .:

»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne

til ydelsesstøtten.«.

17. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:

»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.

18. § 74, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller

en amtskommune.«.

19. § 74, stk. 7 , affattes således:

»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«.

20. § 75 affattes således:

» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §

68 og §§ 73-74 nævnte forhold.«.

21. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:

»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.

22. § 81 ophæves.

23. § 92, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er

overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger

med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden

karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i

forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2.

Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte

forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes

indenfor en beløbsramme på 40 mio. kr. I det omfang tilskuddet i 1997 udgør

mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til 1998.

Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4.«.

24. I § 92 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I 5-års perioden 1998-2002 kan Landsbyggefonden af

de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til de i

stk. 2 nævnte formål. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 60

pct., dog maksimalt 13 mio. kr. årligt. I det omfang statens tilskud i det

enkelte år udgør mindre end 13 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb

overføres til det næstfølgende år, herunder kan beløb, der ikke anvendes i

2002, overføres til 2003. Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der

overføres beløb af staten fra 2002 til 2003.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

25. I § 102 indsættes efter »nærmere regler for«:

»Landsbyggefondens ydelse af tilskud efter § 92, stk. 2-4, samt

for«.

26. § 107 affattes således:

» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal

modtagere af støtte til almene boliger betale et gebyr på 2 promille af den

inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning

af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge

modtagere af støtte at betale et gebyr.«.

27. § 108, 4. pkt., affattes således:

»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om

den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i

forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om

totaløkonomiske vurderinger.«.

28. § 116 og § 117 ophæves.

29. § 118 affattes således:

»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,

stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal

grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,

finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital

og 2 pct. beboerindskud.«.

30. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143

pct.«.

31. § 130, stk. 1 , affattes således:

»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den

anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.

Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede

ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«.

32. I § 130, stk. 3, udgår: »af stk. 4 og«.

33. § 130, stk. 4, ophæves.

34. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:

»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.

35. § 141, stk. 1, affattes således:

»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,

som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen

for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«.

36. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§

118«.

37. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Forsøg«

38. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.

39. § 145 ophæves.

40. § 146 affattes således:

»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert

finansår indenfor en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:

1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift

af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at

iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,

tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og

vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og

arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre

vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1, kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i

direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige

boligmarked.

Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det

enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres

til næstfølgende finansår.«.

41. §§ 147 og 148 ophæves.

42. I § 151, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§

115«: »og 160 b«.

43. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig

støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om

boligbyggeri.«.

44. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §

63 i lov om boligbyggeri« til: » og § 160 b«.

45. § 158 affattes således:

»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet

andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager

tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets

overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en

overtagelsesforretning efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder

og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed.«.

46 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:

», § 156, stk. 3 og 5 og § 158«.

47. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 a

Støttede private andelsboliger

§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene

boliger.

§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4-5.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse, og

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst

af boenheder.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000

andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til

kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på

statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som

fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til

andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet

eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug

for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives

til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre

andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,

2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de

kommende beboere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke

forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger

efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.

andelsindskud.

Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler

ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af

afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,

indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med

en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.

Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den

samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er

taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning

til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra

instituttet.

Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens

udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter

samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens

betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.

4.

Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i

forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter

byggeriets afslutning.

Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige

lejeniveau.

§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den

del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor

en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det

oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der

ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens

økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan

indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån

optaget til finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt

tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med

offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere

boligbyggerilove.

Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet

for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.

§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og

anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt

§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4 samt §

185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,

såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.

Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges

ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående

tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen

har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en

betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for

bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter

kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter

skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4 1/2 promille af den inden

påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.

§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i

anlægsfasen.

§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af

anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,

senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til

bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet

foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af

andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af

bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og

må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal

andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift

samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen

må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så

fald vil være for at blive boende som lejer.

Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de

hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan

da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til

indtil 3 måneders leje som depositum, samt et beløb på indtil 3 måneders

forudbetalt leje.

§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet

rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den

ydede støtte kræves helt eller delvist tilbagebetalt efter boligministerens

nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er

medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.

§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §

160 b, stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte forhold.«.

48. I § 164 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2 . Amtsrådet fører tilsyn med de almene

boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene

amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en

almen boligorganisation eller en selvejende institution.«.

49. § 178, stk. 5, 2. pkt . ophæves.

50. § 182 ophæves.

51. § 187, stk. 1, 2. pkt ., affattes således:

»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,

finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om

offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«.

52. § 187, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på

andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar

1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«.

53 . § 191 og § 192 ophæves.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som

ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 1 og 2 , ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 1-2.

2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2 , ændres

»de i stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.

3. § 58, § 62 a, § 62 k, § 63, § 63 a samt §§ 64-66

ophæves.

§ 3

I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, nr. 1 , § 17, stk. 2 , § 49, stk. 1

, § 51, stk. 5 , § 172, stk. 5 , og § 174, stk. 2, nr. 2

, ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.

1-3«: »og § 12, stk. 1«.

3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,

stk. 1«.

4. § 56, stk. 1 , affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i

kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for

det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og

ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og

nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres

efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,

nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«.

5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Boligministeren kan, når særlige forhold taler

herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal

være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i

kraft.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 56, stk. 3 og stk. 4 , der bliver stk. 4 og stk. 5,

ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden

bindende tilsagn«.

7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om

byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder

tilsvarende anvendelse.«.

9. § 80 ophæves.

10. I § 81, stk. 2 , og § 139 ændres »lov om

almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.

11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

12. § 89, stk. 2, ophæves.

13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§

92 og 93«.

14. § 91, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået

bindende tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til

finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der

iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i

henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte

betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og

stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.

Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og

5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende

investeringsramme.«.

15. I § 134 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,

rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren

er pligtig at oplyse herom.«.

16. § 202 ophæves.

17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset

fra«: »§ 8, stk. 2,».

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994 med, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1048 af 11.

december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:

»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere

fra 1. pkt.«.

2. I § 90, stk. 7 , ændres »lov om almene boliger

m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 3 i

lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2 , § 13, stk. 1, nr. 2 , § 14,

stk. 3 , § 23, stk. 2 , § 24 a, stk. 1, nr. 1 , § 32,

stk. 2 , § 39, stk. 2, 2. pkt ., § 39, stk. 3, nr. 4 ,

§ 54, stk. 1, 1. pkt ., § 54, stk. 2, nr. 1 , § 56 a, stk.

2 , § 57, § 59, stk. 1, 1. pkt. , § 59, stk. 2, § 59, stk.

4 , § 62, § 66, stk. 1 , § 73, stk. 2 , § 76, stk. 1

og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt ., ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«.

2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om

almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene

boliger.«.

3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.

2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«.

4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«.

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.

april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 75, stk. 5 , § 76, § 83, stk. 2 , § 85, stk.

3 og § 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 7

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.

december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.

juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2 , ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«.

§ 8

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,

nr. 2, 1. pkt. , ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 6, 8-15, 17-22 og 53, §

3, nr. 10, samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og hovedindhold

De skitserede ændringer af styrings- og finansieringsreglerne er i deres

helhed en udmøntning af den aftale om kommunernes økonomi for 1998, som

regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 1997.

Hermed tages der et væsentligt skridt i retning af en fuldstændig

decentralisering af det støttede byggeri i anlægsfasen. Samtidig muliggøres

en betydelig forenkling af det bestående regelsæt.

Hovedelementet i lovforslaget er således en afskaffelse af de hidtil

gældende vejledende udgiftsrammer for byggeriet (det vejledende rammebeløb)

og en hermed sammenhængende ændring af finansieringsreglerne.

Rammebeløbet har hidtil været den centrale mekanisme til styring af det

støttede byggeris pris og kvalitet.

Rammebeløbet er ofte blevet kritiseret for - også efter at det i 1994 blev

ændret fra at være bindende til at være vejledende - at det medfører en

ensidig fokusering på anskaffelsesudgifterne, hvilket har gjort det

vanskeligt at gennemføre totaløkonomiske overvejelser i forbindelse med det

støttede nybyggeri. Afskaffelsen af rammebeløbet skal bl.a. ses i lyset af et

ønske om, at det støttede byggeris parter fremover i højere grad sætter fokus

på helheden af anskaffelsesudgifter og driftsudgifter - dvs. byggeriets

totaløkonomi. Totaløkonomiske overvejelser bør være en integreret del af

støttet byggeri.

I sammenhæng med rammebeløbsafskaffelsen - og som et led i sikringen af

fortsat kommunal egeninteresse i at søge anskaffelsesudgifterne begrænset -

foreslås finansieringsreglerne ændret således, at den kommunale grundkapital

hæves fra de nugældende 7 pct. til fremover 14 pct. af anskaffelsessummen,

idet staten til gengæld vil afholde hele den løbende ydelsesstøtte mod en

hidtidig kommunal andel på 20 pct.

Som en konsekvens af afskaffelsen af rammebeløbet inden for det støttede

nybyggeri foreslås rammebeløbet endvidere afskaffet for nybyggeri, der

opføres efter byfornyelsesloven.

Udover afskaffelsen af rammebeløbet foreslås en række andre ændringer i

lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri og byfornyelsesloven.

Lovforslaget indeholder samlet følgende elementer:

I. Ændrede styrings- og finansieringsregler for det almene byggeri som

opfølgning på kommuneaftalen for 1998.

II. Ændring af styrings- og finansieringsreglerne for støttede private

andelsboliger samt fastsættelse af kvote for 1998 (herunder overførsel af

nybyggeribestemmelserne fra boligbyggeriloven til lov om almene boliger

m.v.).

III. Videreførsel af beboerrådgiverordningen i almene afdelinger

(fortsættelse af Byudvalgets indsats overfor problemramte boligområder).

IV. Fremrykning af tidspunktet for opkrævning af det statslige

administrationsgebyr (promillegebyret).

V. Ændring af bestemmelserne om tilskud til forsøgsbyggeri m.v.

VI. Præcisering af beslutningskompetence ved nedrivning af almene boliger.

VII. Konsekvensændringer som følge af forslag om lov om leje af almene

boliger.

VIII. Afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter

byfornyelsesloven.

IX. Øvrige ændringer af byfornyelsesloven.

I. Ændrede styrings- og finansieringsregler for det almene byggeri som

opfølgning på kommuneaftalen for 1998

Som udmøntning af den aftale om kommunernes økonomi i 1998, som regeringen

og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 1997, foreslås en række

ændringer af de gældende styrings- og finansieringsregler for det almene

byggeri, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. For så

vidt angår almene ældreboliger, gælder ændringerne også for kommunale og

amtskommunale ældreboliger.

Ændringerne foreslås at træde i kraft den 1. januar 1998 med virkning for

kommunale/amtskommunale støttetilsagn fra denne dato.

Ændring af styringsregler

Det vejledende rammebeløb afskaffes. Frem til 1. januar 1994 var

rammebeløbet bindende for byggerierne, men som et led i decentraliseringen

blev rammebeløbet herefter gjort vejledende. Dette indebar, at kommunerne

kunne godkende byggerier med en anskaffelsessum udover rammebeløbet, blot

skulle kommunen i så fald afholde hele den løbende offentlige støtte

(ydelsesstøtten) til den del af anskaffelsessummen, der lå udover det

vejledende rammebeløb.

Den nu foreslåede fuldstændige afskaffelse af rammebeløbet skal i

forlængelse heraf ses som afslutningen på den decentralisering af det

støttede byggeri i anlægsfasen, som er gennemført det seneste årti.

Tilsvarende foreslås det hidtidigt fastsatte omdrejningspunkt afskaffet.

Omdrejningspunktet blev indført i 1994 til erstatning af den indtil da

centrale kvotestyring af det støttede byggeri, i hovedsagen ud fra et ønske

om at sikre en øvre grænse for de statslige udgifter til løbende støtte.

Omdrejningspunktet er således blevet fastsat som den maksimale

anskaffelsessum på landsplan, hvortil staten vil bidrage med ydelsesstøtte.

Hvis omdrejningspunktet blev overskredet, skulle bloktilskuddet til

kommunerne reduceres med et beløb svarende til de statslige udgifter til

ydelsesstøtte, som overskridelsen medførte. Det kan dog bemærkes, at det i

kommuneaftalen for 1998 er aftalt, at der ikke sker reduktion i

bloktilskuddet som følge af overskridelsen af omdrejningspunktet i 1996.

Afskaffelsen af omdrejningspunktet gælder såvel det primærkommunale

omdrejningspunkt som det særlige amtskommunale omdrejningspunkt.

Ændring af finansieringsregler

Som modvægt til afskaffelsen af såvel den indirekte styring på

projektniveau (rammebeløbet) som den mere overordnede styring af de statslige

udgifter på landsplan (omdrejningspunktet) foreslås nedenstående ændringer af

finansieringsreglerne. Sigtet hermed er at fastholde en kommunal

egeninteresse i at søge anskaffelsesudgifterne begrænset.

Den kommunale/amtskommunale grundkapital forøges fra de nugældende 7 pct.

af anskaffelsessummen til 14 pct. Realkreditbelåningen nedsættes tilsvarende

fra de nugældende 91 pct. til 84 pct. Beboerindskuddet på 2 pct. af

anskaffelsessummen videreføres uændret. Beboerbetalingen på låneydelserne

fastholdes på uændret niveau, dvs. svarende til 1,8 pct./termin af

anskaffelsessummen. Som følge af det mindre indekslån hæves

beboerbetalingsprocenten fra de nugældende 1,978 pct./termin af hovedstolen

til 2,143 pct./termin. Den hidtidige kommunale/amtskommunale andel af

ydelsesstøtten på 20 pct. bortfalder - ydelsesstøtten bliver herefter rent

statslig. Anskaffelsessummen for det almene byggeri finansieres således pr.

1. januar 1998 som følger:

Kommunal/amtskommunal grundkapital 14 pct.

Indekslån (IS35 lån) 84 pct.

Beboerindskud 2 pct.

Ændringerne af finansieringsreglerne indebærer, at den kommunale støtte

fremrykkes, således at de kommunale udgifter - i form af grundkapital - fuldt

ud skal kunne afholdes umiddelbart efter kommunens beslutning om at yde

støtte til opførelse af almene boliger. Hermed søges sikret, at støttet

boligbyggeri indgår på lige fod med andre aktiviteter i kommunernes

prioritering af forskellige udgiftsformål.

Der forudsættes som hidtil ikke at være automatisk adgang for kommunerne

til at lånefinansiere grundkapitalen. Af kommuneaftalen for 1998 fremgår det

dog, at det fremover som et led i de årlige aftaleforhandlinger skal drøftes,

om »der for de kommende år - under hensyntagen til konjunktursituationen

i bygge- og anlægssektoren og boligpolitiske målsætninger - skal gives

låneadgang for det kommunale grundkapitalindskud, herunder eventuelt kun for

visse nærmere afgrænsede boligtyper«. Herom - og om den fremtidige

byrdefordeling mellem stat og kommune som følge af finansieringsændringerne -

henvises nærmere til lovforslagets økonomiske bemærkninger.

Den eksisterende mulighed for efter ansøgning til Indenrigsministeriet at

opnå adgang til at lånefinansiere grundkapitalen ved ombygning af plejehjem

til ældreboliger videreføres.

Øvrige ændringer af finansierings- og støtteregler m.v.

En række af de gældende finansieringsordninger i lov om almene boliger

m.v. er relateret til rammebeløbet og skal derfor ændres.

Rammebeløbsafskaffelsen åbner samtidig mulighed for en gennemgående

deregulering af støttereglerne, ikke mindst fordi en række af de gældende

detailstyringsregler overflødiggøres/mister deres berettigelse ved

afskaffelsen. Nedenfor gennemgås i punktform de hovedændringer/forenklinger,

som foreslås gennemført, dels ved ændringer i nærværende lovforslag, dels ved

efterfølgende administrative ændringer:

- Det støtteberettigede areal foreslås afskaffet som selvstændigt

begreb. Det støtteberettigede areal er i dag defineret i et bilag til

støttebekendtgørelsen, og har sin baggrund i at sikre en præcis afgrænsning

af, hvad staten har villet bidrage til med støtte. I sammenhæng med den

øvrige afskaffelse af den hidtidige detailstyring af statslig henholdsvis

kommunal støttebetaling (jf. særligt rammebeløbsafskaffelsen), giver det ikke

mening at opretholde et sådant særligt arealbegreb. Også ud fra et generelt

forenklingsønske vurderes det hensigtsmæssigt, at antallet af forskellige

arealbegreber reduceres. Til erstatning af det støtteberettigede areal ved

opgørelse af arealgrænser foreslås fremover anvendt bruttoetagearealet

, således som det er defineret i Bygnings- og Boligregistret.

- Arealgrænserne for almene familie- og ældreboliger (samt støttede

private andelsboliger) har hidtil været fastlagt som følger:

Bruttoetagearealet for den enkelte bolig må ikke overstige 110 m2, idet

der dog er dispensationsmulighed for de særlige familieboliger til

bevægelseshæmmede. Det gennemsnitlige støtteberettigede areal af

boligerne kan samtidig ikke overstige 95 m2 - denne grænse kan dog

overskrides, idet støtteudgifterne så alene påhviler kommunen, hvis

merstørrelsen ikke modsvares af besparelser i udgifterne pr. bolig. Til det

støtteberettigede areal kan lægges 3-6 pct. til indretning af fælleslokaler.

Også som følge af afskaffelsen af det støtteberettigede areal som begreb

foreslås en forenkling af reglerne således, at kravet fremover bliver, at

bruttoetagearealet ekskl. fællesareal for den enkelte bolig ikke må overstige

110 m2 (som efter de gældende regler), og at det gennemsnitlige boligareal

opgjort efter bruttoetagearealet inkl. fællesarealer tilsvarende ikke må

overstige 110 m2. Dermed lempes gennemsnitskravet, idet den overordnede

grænse på 110 m2 fastholdes, og idet indretning af fællesarealer i sin helhed

vil ske på bekostning af boligdelen.

- For ungdomsboliger forudsættes den nugældende overgrænse på 50 m2

fastholdt uændret. I støttereglerne påtænkes de gældende detailbestemmelser

om gulvarealets størrelse (uden køkken mindst 12 m2, med køkken mindst 15 m2)

imidlertid afskaffet som et led i reguleringen, idet bygningsreglementets

almindelige bestemmelser vurderes tilstrækkelige til at sikre standarden.

- Ungdomsboligbidraget beregnes efter de gældende regler som et

fast kronebeløb, der reguleres med nettoprisindekset. Bidraget reguleres

efter antallet af rum/tilskudsenheder. Også i sammenhæng med afskaffelsen af

rammebeløbet og begrebet det støtteberettigede areal påtænkes de meget

komplekse og detaljerede regler om opgørelse af tilskudsenheder i

ungdomsboliger at bortfalde. Ungdomsboligbidraget foreslås derfor fremover

beregnet som et fast beløb pr. m2. Bidraget forudsættes uændret reguleret

efter nettoprisindekset. Den kommunale refusion på 20 pct. af statens

udgifter til ungdomsboligbidrag forudsættes opretholdt uændret.

- Servicearealtilskud beregnes efter de nugældende regler som et

fast, årligt beløb pr. boligenhed (4.000 kr.), som arealet skal betjene. Der

sker ikke en løbende opregulering af beløbet med prisudviklingen. Det er en

forudsætning for udbetalingen af det fulde beløb på 4.000 kr., at

anskaffelsessummen for servicearealerne udgør mindst 10 pct. af det

vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Ligger anskaffelsessummen for

servicearealet under de 10 pct. af rammebeløbet, nedsættes tilskuddet på

4.000 kr. forholdsmæssigt. Som følge af rammebeløbsafskaffelsen foreslås

servicearealtilskuddet fremover fastsat som 6 pct. af den endeligt godkendte

anskaffelsessum for servicearealet, dog med et maksimum på de nugældende

4.000 kr. Hermed sikres stort set samme tilskud som hidtil og dermed uændrede

offentlige udgifter.

- Den kommunale refusion på 20 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte

til dels indekslån til nedbringelse af beboerindskud i tidligere lette

kollektivboliger , dels indekslån til byggeskadeudbedring og

renoveringsarbejder i ungdomsboliger opført med tilsagn før 1. juli 1986

, forudsættes fastholdt uændret, således at den kommunale byrdeandel bevares,

jf. at der ikke er kommunal grundkapital i disse ordninger.

- De gældende tillæg/fradrag til rammebeløbet som følge af elevatorer,

alternative energiforsyningsanlæg, huludfyldning (infill-byggeri) samt

byggeri på egen grund bortfalder i sagens natur ved rammebeløbets

afskaffelse. I støttebekendtgørelsen påtænkes de nugældende detailregler om

beløbsgrænser for udgifter til byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter

endvidere afskaffet. Baggrunden herfor er flersidig: Dels har denne

detailregulering affødt flere og flere regler, og en afskaffelse vil dermed

dels indebære regelforenkling, dels være et led i den videre overgang til

rammestyring. Dels har beløbsgrænserne formentligt den effekt - som det også

er tilfældet for rammebeløbet - at de samtidig kommer til at virke som

minimumsgrænser, jf. herunder at kommunens muligheder for en kritisk

stillingtagen til udgifternes størrelse tilsvarende reduceres. Det vil

herefter være op til kommunalbestyrelsen i de konkrete sager at vurdere

udgifternes rimelighed, jf. dog nedenfor om vejledende »nøgletal«

fra Boligministeriet.

Krav om totaløkonomiske vurderinger

Af Byggeerhvervsudvalgets redegørelse fra marts 1997 fremgår, at der

generelt fokuseres for ensidigt på anlægsprisen, mens omkostningerne til

drift og vedligeholdelse samt »helhedsbetragtninger vedrørende miljø,

energi og brugskvaliteter m.v.« ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang.

For det støttede byggeri peger udvalget i den forbindelse særligt på

rammebeløbet som en hindrende faktor for sådanne totaløkonomiske

betragtninger.

Med rammebeløbets afskaffelse foreslås det derfor nu at indføre krav om

totaløkonomiske vurderinger ved samtlige støttede byggerier. Udover de mulige

miljø- og samfundsøkonomiske fordele heraf, har kravet om totaløkonomi også

sammenhæng med, at huslejeniveauet og dermed de enkelte byggeriers

driftsøkonomi - med rammebeløbets afskaffelse - bliver en så meget desto mere

central faktor ved kommunernes vurdering af et byggeprojekt.

De nærmere retningslinjer for de totaløkonomiske vurderinger vil blive

fastsat administrativt af Boligministeriet, bl.a. på grundlag af et

igangværende modeludviklingsarbejde, som Boligministeriet har iværksat.

Fremtidig kontrol og tilsyn

Som det er fremgået ovenfor, indebærer forslaget om afskaffelsen af

rammebeløbet såvel en væsentlig decentralisering som deregulering. I

sammenhæng hermed bortfalder en væsentlig del af de nuværende centrale

styringsmuligheder.

Rammebeløbet har således hidtil været den helt centrale mekanisme til

styring af det støttede byggeri, såvel til den overordnede styring af

anskaffelsessummer, som mere indirekte - via tillæg/fradrag til rammebeløbet

vedrørende størrelse, installationer, tilgængelighed, energi m.v. - til en

detaljeret adfærdsstyring omkring byggeriets udformning og størrelsen af

enkeltposter i byggesagen.

Det må samtidig vurderes, at rammebeløbet - og detailreglerne om

forskellige posters andel af den samlede anskaffelsessum - i formentlig ikke

uvæsentligt omfang er blevet anvendt af den enkelte kommune som rettesnor i

vurderingen af den enkelte byggesag, herunder de enkelte udgiftsposters

størrelse.

For at sikre dels kontrol, herunder opfyldelsen af lovgivningens

målsætninger og forudsætninger samt en betryggende anvendelse af de

offentlige (statslige) midler, dels de bedst mulige rammer for de enkelte

kommunalbestyrelser til at udøve tilsynsfunktionen, påtænkes

Boligministeriets overordnede tilsyn og kontrolindsats fremover tilrettelagt

efter følgende hovedretningslinjer:

- Den direkte styring forudsættes grundlæggende at ske via fastholdelsen

af helt overordnede maksimums- og minimumsstandarder for byggerierne, i

hovedsagen ved de maksimale arealkrav til familie-, ældre- og andelsboliger

på 110 m2 og til ungdomsboliger på 50 m2, samt ved såvel de særlige

indretningskrav til ældreboliger som de generelle indretningskrav, som følger

af bygningsreglementet.

- Til sikring af overensstemmelse mellem byrde og beslutningskompetence

fastholdes en kommunal andel i alle finansieringsordninger. Samtidig

fastholdes kravene til, at der ikke må være mere end 2 pct. ledige støttede

boliger i kommunen ved nye tilsagn. Som noget nyt indføres samtidig krav om

totaløkonomiske vurderinger i samtlige byggesager.

- Boligministeriets forsøgsmidler påtænkes anvendt mere målrettet og

konsekvent i en adfærdspåvirkende indsats til fremme af de områder, som

tillægges vægt fra centralt hold, ikke mindst i sammenhæng med

byggeerhvervspolitikken, jf. nærmere under bemærkningernes punkt V.

- Til vejledning af kommunerne vil Boligministeriet udarbejde nøgletal for

byggerierne, eksempelvis på grundlag af de faktiske byggeregnskaber, som er

indberettet til informations- og forvaltningssystemet BOSSINF-STB. Sådanne

gennemsnitstal vil blive udarbejdet for de forskellige boligtyper fordelt

efter geografisk placering, dels for de samlede anskaffelsessummer, dels for

centrale poster i regnskaberne. Dette gælder særligt de poster, hvor den

hidtidige centrale detailstyring nu afskaffes.

- Med henblik på den løbende kontrol - og til brug for løbende evaluering

af konsekvenserne af den foretagne deregulering og decentralisering - vil

BOSSINF-systemet tilsvarende danne grundlag for systematiske opgørelser af

byggeregnskabets poster m.v. samt den heraf relaterede husleje til brug for

den totaløkonomiske vurdering. Herudover påtænker ministeriet i større omfang

end hidtil at foretage stikprøvebaserede kontroller af kommunerne, dels som

led i systematiske gennemgange af de forskellige regelområder, dels som

resultat af konstaterede problemer eller lignende. Denne kontrolindsats

påtænkes i videst muligt omfang baseret på et samarbejde med kommunerne, idet

de kommunale organisationer også løbende påtænkes inddraget i

overvejelserne/tiltagene.

De gældende systemer - indeholdt i BOSSINF - til beregning og kontrol af

belåningsgrundlag, låneudstedelse og den løbende støtteudbetaling m.v.

opretholdes i sagens natur uden lempelser/ændringer.

II. Ændring af styrings- og finansieringsreglerne for støttede private

andelsboliger samt fastsættelse af kvote for 1998 (herunder overførsel af

nybyggeribestemmelserne fra boligbyggeriloven til lov om almene boliger

m.v.).

Afskaffelse af rammebeløbet

De støttede private andelsboliger er ikke - som det er tilfældet for de

almene boliger - konkret omhandlet i kommuneaftalen. For i højere grad at

harmonisere styringsreglerne foreslås det imidlertid, at det vejledende

rammebeløb for de støttede private andelsboliger afskaffes med virkning for

tilsagn fra 1. januar 1998, helt tilsvarende som for det øvrige støttede

byggeri.

Den centrale kvotestyring fastholdes imidlertid til styring af den samlede

aktivitet og de statslige udgifter, særligt fordi kommunerne ikke på samme

måde er byrdebelagt med grundkapital. Kvoten foreslås fastsat til 1.000

boliger i 1998, svarende til en reduktion på 200 boliger i forhold til kvoten

for 1997.

Støttede andelsboliger finansieres med et beboerindskud på 20 pct. af

anskaffelsessummen og et indekslån på 80 pct. Beboerbetalingen vedrørende

indekslånet udgør 2,5 pct. af hovedstolen pr. halvårlig termin. Kommunernes

andel af ydelsesstøtten udgør 10 pct. af renteudgifterne plus

administrations- og reservefondsbidrag, mens statens andel udgør den

resterende del. Finansierings- og støttereglerne foreslås ikke ændret.

Boligministeriet agter derfor specielt at følge udviklingen i de

gennemsnitlige anskaffelsessummer for disse boliger meget nøje med henblik på

at kontrollere, at boligernes standard - uden luksuspræg - fastholdes. På det

grundlag er det hensigten aktivt at modvirke eventuelle tendenser til

standardglidning.

De under bemærkningernes pkt. I anførte øvrige ændringer af støtteregler

samt krav om totaløkonomi foreslås tilsvarende at skulle gælde for de

støttede private andelsboliger.

Overførsel af bestemmelser fra lov om boligbyggeri til lov om almene

boliger m.v.

Bestemmelserne om nybyggeri af støttede private andelsboliger er i dag

placeret i lov om boligbyggeri. I sammenhæng med den foreslåede gennemgående

forenkling og deregulering af reglerne, vil regelsættet i stor udstrækning

være ens for henholdsvis det almene byggeri og andelsboligbyggeriet. Samtidig

indeholder lov om almene boliger m.v. allerede i dag de

servicearealbestemmelser, der med bofælleskabsreformen også pr. 1. januar

1998 er en mulighed for støttede private andelsboliger, ligesom

bestemmelserne om Byggeskadefonden - der også omfatter andelsboligerne - er

samlet i lov om almene boliger m.v.

På den baggrund foreslås det, at nybyggeribestemmelserne for private

andelsboliger indføjes i lov om almene boliger m.v. Som konsekvens heraf er

der som § 2 til nærværende lovforslag medtaget en ændring af

boligbyggeriloven, hvorefter lovens kapitel 10 om andelsboliger ophæves.

I en forenklings- og regelsaneringssammenhæng vil den administrative

udmøntning af de nye støtteregler samtidig blive samlet i een

hovedbekendtgørelse og vejledning, mod i dag to bekendtgørelser og to

vejledninger.

III. Videreførsel af beboerrådgiverordningen i almene afdelinger

(fortsættelse af Byudvalgets indsats overfor problemramte boligområder).

Ved udgangen af 1997 ophører den oprindelige beboerrådgiverordning, der er

en udløber af Byudvalgets handlingsplan fra oktober 1993. Den oprindelige

ordning omfatter ansættelse af 99 beboerrådgivere i perioden 1994-1997,

hvortil der er afsat i alt 160 mio. kr. fordelt mellem Socialministeriet og

Landsbyggefonden.

Som et led i Byudvalgets videre indsats overfor problemramte boligområder

skønnes der fortsat at være behov for ansættelse af beboerrådgivere i de

hårdest belastede boligområder, jf. også boligministerens redegørelse til

Folketinget af maj 1997.

Der foreslås derfor etableret en finansieringsordning til videreførsel af

beboerrådgiverordningen, hvor staten i den 5-årige periode 1998-2002

finansierer 60 pct. og Landsbyggefonden finansierer 40 pct. af udgifterne til

ca. 50-60 beboerrådgivere. Den samlede udgift skønnes at udgøre ca. 22 mio.

kr. årligt, hvoraf staten maksimalt bidrager med 13 mio. kr. Såvel

boligområder, der er omfattet af den oprindelige ordning, som områder, hvor

der ikke tidligere har været beboerrådgivere, kan komme i betragtning under

den nye ordning.

Ordningen vil blive administreret af Landsbyggefonden efter retningslinjer

godkendt af Boligministeriet.

IV. Fremrykning af tidspunktet for opkrævning af det statslige

administrationsgebyr (promillegebyret).

Det statslige administrationsgebyr (»promillegebyret«), der

udgør 2 promille af anskaffelsessummen for almene boliger og 4,5 promille for

andelsboliger, opkræves i dag ved byggeriets afslutning.

På baggrund af et ønske fra Kommunernes Landsforening foreslås dette

opkrævningstidspunkt fremrykket til tidspunktet for byggeriets påbegyndelse,

idet beregningen vil ske på grundlag af den af kommunalbestyrelsen ved

byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum.

Med ændringen opnås en væsentlig administrativ forenkling, ikke mindst

beregningsteknisk, idet den hidtidige beregning på grundlag af de endeligt

godkendte anskaffelsessummer gav anledning til en række reguleringer m.v. i

de enkelte sager.

V. Ændring af bestemmelserne om tilskud til forsøgsbyggeri m.v.

Til forsøgsbyggeri er der efter de gældende regler fastsat en kvote på

1.600 almene boliger for den 4-årige periode 1995-1998 til forsøg - den

såkaldte udviklingskvote - samt en årlig kvote på 200 almene boliger til

forsøg med særlig henblik på hjemløse (LAB § 146). Anskaffelsessummerne for

disse byggerier holdes uden for omdrejningspunktet.

Byggerier, der omfattes af kvoten, opnår tilsvarende finansiering som det

øvrige støttede byggeri, idet byggerierne samtidig opnår et særligt tilskud.

I sammenhæng med de nævnte kvoter kan staten således indenfor en ramme over

den 4-årige periode 1995-1998 på 16 mio. kr. yde tilskud til byggerierne.

Tilskuddet ydes svarende til ca. 1 pct. af anskaffelsessummen, og kan

anvendes til nedsættelse af anskaffelsessum, nedsættelse af kommunal

grundkapital eller til dækning af udviklingsomkostninger.

Udover denne ordning kan boligministeren efter de gældende regler årligt

yde tilskud på indtil 1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og

oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes

samspil med det øvrige boligmarked.

Med forslaget om afskaffelse af det vejledende rammebeløb ændres vilkårene

for forsøgsbyggeri. Med rammebeløbsafskaffelsen forsvinder samtidig et

væsentligt redskab for staten til adfærdspåvirkning, såvel direkte som

indirekte - jf. også bemærkningernes pkt. I omkring fremtidig kontrol og

overordnede tilsyn - og der vurderes ikke mindst på den baggrund behov for en

målrettet anvendelse af tilskudsmidlerne til fremme af særligt prioriterede

områder i sammenhæng med ministeriets byggeerhvervspolitik. Det gælder

eksempelvis områder som byggeprocesser/byggeprodukter, arkitektur, økologi og

totaløkonomi.

Ikke mindst fremme af forsøg med totaløkonomiske betragtninger vurderes

væsentligt, da huslejeniveauet og dermed byggeriernes driftsudgifter bliver

en så meget desto mere væsentligt styringsfaktor med rammebeløbets

afskaffelse, jf. også nærmere afsnittet herom under bemærkningernes punkt I.

Endelig indebærer forslaget om afskaffelse af omdrejningspunktet, at den

særskilte kvote for forsøgsbyggeriet ikke længere giver selvstændig mening.

På den baggrund foreslås en generel ændring af forsøgsbestemmelserne efter

følgende retningslinjer:

- De fastsatte kvoter for forsøgsbyggeriet afskaffes. Dette gælder såvel

den generelle 4-årige kvote på 1.600 boliger som den særlige årlige kvote for

boliger til hjemløse på 200 boliger.

- Den hidtidige 4-årige tilskudsramme på 16 mio. kr. og den årlige ramme

på 1 mio. kr. slås sammen til en samlet årlig ramme på 5 mio. kr.

- Tilskudsmuligheden udvides til også eksplicit at omfatte forsøg med

totaløkonomiske betragtninger. Desuden foreslås forsøg med boformer til

særligt udsatte grupper, herunder hjemløse, også eksplicit medtaget i

bestemmelsen.

- Anvendelsesmulighederne for tilskuddet målrettes, idet tilskuddet

fremover alene kan anvendes til hel eller delvis dækning af

udviklingsomkostningerne ved forsøget. Den hidtidige grænse for tilskuddets

størrelse til det enkelte projekt fjernes samtidig, idet bl.a.

udviklingsomkostningernes størrelse varierer betydeligt fra projekt til

projekt.

Den nugældende hjemmel for boligministeren til indenfor Boligministeriets

driftsrammer at yde tilskud til formidling og registrering m.v. af

forsøgsresultater er foreslået opretholdt uændret.

VI. Præcisering af beslutningskompetence ved nedrivning af almene

boliger.

Egentlig nedrivning af almene boliger er ikke eksplicit omtalt i den

gældende lov om almene boliger m.v. Det vurderes imidlertid, at der er tale

om en så væsentlig/indgribende handling, at de gældende bestemmelser om

afhændelse af boligejendomme skal anvendes analogt, dvs. at statens

(boligministerens) godkendelse skal indhentes forinden nedrivning.

Spørgsmålet blev drøftet i en arbejdsgruppe under Boligministeriet -

Arbejdsgruppen om problemer og muligheder ved overvejelser om nedrivning af

almene boliger - som afgav rapport i marts 1997. Arbejdsgruppen havde udover

Boligministeriet deltagelse af Kommunernes Landsforening, Realkreditrådet,

Boligselskabernes Landsforening samt Socialministeriet.

I rapporten anbefaler en enig arbejdsgruppe, at det nævnte forhold om

beslutningskompetence præciseres i lov om almene boliger m.v. ved først givne

lejlighed.

På den baggrund foreslås det, at det præciseres, at statens samtykke altid

skal indhentes forinden nedrivning af almene boligejendomme.

VII. Konsekvensændringer som følge af forslag om lov om leje af almene

boliger.

Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer som følge af

forslag til lov om leje af almene boliger (L 29), som blev fremsat af

boligministeren den 22. oktober 1997.

I L 29 er foreslået, at alle lejeretlige regler samles i en almen lejelov.

Dette indebærer bl.a., at en række lejeretlige regler overføres til denne lov

dels fra lejeloven, dels fra lov om almene boliger m.v.

De omtalte ændringer i lov om almene boliger m.v. består derfor navnlig i,

at en række af disse lejeretlige regler ophæves som følge af denne

overførsel.

Ændringerne foreslås gennemført med virkning fra den 1. juli 1998, hvor

lov om leje af almene boliger er foreslået at træde i kraft.

VIII. Afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført

efter byfornyelsesloven.

Ved den ny byfornyelseslov, der træder i kraft den 1. januar 1998, er der

givet mulighed for at opføre nybyggeri som et integreret led i byfornyelsen.

Nybyggeriet finansieres - med mindre afvigelser - efter samme regler som

ombygninger efter byfornyelsesloven og kan opføres af almennyttige

boligorganisationer, private bygherrer og som private andelsboliger.

Efter byfornyelseslovens § 80 fastsætter boligministeren en vejledende

udgiftsramme (et vejledende rammebeløb) for anskaffelsessummen for nybyggeri.

Det er forudsat, at det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter lov

om almene boliger m.v. ligeledes skal anvendes for nybyggeri, der opføres

efter byfornyelsesloven.

Det er endvidere fastsat i loven, at kommunen for nybyggeri, der opføres

af en almen boligorganisation eller en privat andelsboligforening, skal

afholde hele den offentlige støtte til den del af anskaffelsessummen, der

ligger ud over rammebeløbet. For privat udlejningsbyggeri kan der ikke

godkendes en overskridelse af rammebeløbet.

Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe det vejledende rammebeløb

for nybyggeri opført efter lov om almene boliger m.v. foreslås det ligeledes

at afskaffe det vejledende rammebeløb for nybyggeri, der opføres efter

byfornyelsesloven.

Afskaffelsen af det vejledende rammebeløb, jf. de økonomiske bemærkninger,

indebærer, at der fremover også vil blive ydet statslig støtte til den del af

anskaffelsessummen, der ligger ud over rammebeløbet,

Der foreslås derfor i øvrigt ingen ændringer af styrings- og

finansieringsreglerne for nybyggeri opført efter byfornyelsesloven.

IX. Øvrige ændringer af byfornyelsesloven.

Udover afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter

byfornyelsesloven indeholder lovforslaget nogle mindre ændringer af

byfornyelsesloven af overvejende teknisk og præciserende karakter. Der

henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget indeholder som led i udmøntningen af kommuneaftalen for 1998

forslag til ny finansierings- og styringsmodel for alment boligbyggeri.

Herudover indeholder lovforslaget en række andre forslag, som har økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Nedenfor vil disse forslag først blive

gennemgået enkeltvis. Herefter opgøres lovforslagets samlede økonomiske

konsekvenser for stat og kommuner.

Ad I. Styring og finansiering af alment boligbyggeri

De væsentligste elementer i forslaget til ændret styring og finansiering

af alment boligbyggeri er som nævnt, at det vejledende rammebeløb afskaffes,

og at den kommunale grundkapital hæves fra 7 pct. til 14 pct. af

anskaffelsessummen.

Afskaffelsen af det vejledende rammebeløb betyder, at staten vil afholde

hele ydelsesstøtten uanset den godkendte anskaffelsessums størrelse. Kommunen

vil således ikke længere skulle afholde hele ydelsesstøtten vedrørende den

del af anskaffelsessummen, der overstiger det vejledende rammebeløb. Til

gengæld vil kommunen allerede omkring tidspunktet for byggeriets påbegyndelse

skulle betale et grundkapitalindskud, som altså er dobbelt så stort som i

dag.

I forbindelse med at rammebeløbsordningen ophæves, foreslås der indsat en

bestemmelse om, at det gennemsnitlige bruttoetageareal pr. bolig, inkl

. fællesarealer, ikke må overstige 110 m2. Denne nye grænse vil være

ufravigelig og vil således supplere den eksisterende arealgrænse for den

enkelte bolig på 110 m2 (ekskl. fællesareal). Ved at sidestille fællesarealer

med »individuelle« boligarealer sikres således et loft over det

samlede arealforbrug.

På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at den ændrede

styring og finansiering ikke vil medføre nogen ændring i den samlede

anskaffelsessum for alment boligbyggeri i forhold til, hvad der er forudsat

på finansloven for 1997. Den begrænsede stigning i anskaffelsessummen pr.

bolig, som afskaffelsen af rammebeløbet må antages at medføre, forventes

således at blive neutraliseret af en begrænset reduktion i antallet af

boliger.

I den samlede anskaffelsessum for alment boligbyggeri er medregnet

anskaffelsessummen vedrørende forsøgsbyggeri, idet der efter forslaget ikke

længere vil blive fastsat kvoter herfor, samt anskaffelsessummen for

amtskommunale ældreboliger, der som nævnt også er omfattet af forslaget om

ændret styring og finansiering. Anskaffelsessummen for amtskommunale

ældreboliger er forudsat uændret at udgøre 100 mio. kr. om året.

Udgifter til kommunal grundkapital vedrørende byggeri med tilsagn i et

bestemt år henføres fuldt ud til tilsagnsåret.

Indekslån forudsættes optaget til kurs 93. Til brug for indekseringen af

lånenes restgæld m.v. forudsættes, at priser og lønninger stiger med 2,2 pct.

p.a. Indekslån til finansiering af en given tilsagnsårgang forudsættes

optaget over et tidsrum på omkring halvandet år efter udgangen af

tilsagnsåret.

Tabel 1. Ændring af offentlige udgifter som følge af ændret

styring og finansiering af alment boligbyggeri

-----------------------------------------------------------

(1998-priser, mio. kr.) 1998 1999 2000 2001

-----------------------------------------------------------

Stat 0,0 3,0 4,1 1,0

Kommune 358,4 351,3 332,1 313,9

Amt 7,0 6,9 6,5 6,1

-----------------------------------------------------------

I alt 365,4 361,2 342,7 321,0

-----------------------------------------------------------

For staten vil de økonomiske konsekvenser af den ændrede finansiering

afhænge af renteniveauet på låneoptagelsestidspunktet. Ved det forudsatte

renteniveau vil der på langt sigt blive tale om statslige mindreudgifter til

ydelsesstøtte.

Merudgifterne i 1999-2001 skyldes, at ydelsesstøtten i indekslånets 1.

termin dækker hele ydelsen, mens beboerbetalingen i de efterfølgende terminer

dækker størstedelen af ydelsen. Fra 2002 bliver der tale om mindreudgifter.

I 1998 udgøres de kommunale og amtskommunale merudgifter af det samlede

grundkapitalindskud vedrørende byggeri med tilsagn i 1998. Herefter falder

merudgifterne som følge af bortfaldet af den nuværende kommunale

ydelsesstøtteandel på 20 pct.

Det fremgår af kommuneaftalen, at den ændrede finansiering af det almene

boligbyggeri ikke giver anledning til ændring af bloktilskuddet til

kommunerne. I forlængelse heraf forudsættes der heller ikke at ske nogen

ændring af det amtskommunale bloktilskud. De kommunale og amtskommunale

nettomerudgifter vedrørende grundkapital og ydelsesstøtte medregnes således

ikke i opgørelsen af den samlede ændring af de offentlige udgifter som følge

af lovforslaget, jf. tabel 3.

Som nævnt forventes afskaffelsen af rammebeløbet at medføre en forbedring

af det almene boligbyggeris totaløkonomi. En sådan forbedring kan på længere

sigt forventes at resultere i, at huslejen bliver lavere, end den ellers

ville have været, bl.a. som følge af lavere udgifter til vedligeholdelse og

vandforbrug. I givet fald vil dette medføre offentlige mindreudgifter til

individuel boligstøtte.

Som nævnt ovenfor indebærer afskaffelsen af rammebeløbet, at det ikke

længere er nødvendigt at opretholde reglerne om beregning af tilskudsenheder

for ungdomsboliger. Som konsekvens heraf foreslås, at ungdomsboligbidraget

fremover fastsættes som et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal i stedet for

som et fast beløb pr. tilskudsenhed. Der tilsigtes således ikke hermed nogen

ændring i bidragets gennemsnitlige størrelse pr. bolig.

På den baggrund forventes ungdomsboligbidraget i 1998 at ville udgøre

125-130 kr./m2. Bidragets endelig størrelse kan beregnes, når

nettoprisindekset for september 1997 foreligger.

Forslaget skønnes at være udgiftsmæssigt neutralt for staten og

kommunerne.

Ad II. Andelsboliger

Kvoten for andelsboliger foreslås fastsat til 1.000 boliger i 1998,

svarende til en reduktion på 200 boliger i forhold til 1997. I 1999-2001

forudsættes kvoten at være på 1.000 boliger om året.

Indekslån forudsættes optaget til kurs 93. Til brug for indekseringen af

lånenes restgæld m.v. forudsættes, at priser og lønninger stiger med 2,2 pct.

p.a. Indekslån til finansiering af en given tilsagnsårgang forudsættes

optaget over et tidsrum på omkring halvandet år efter udgangen af

tilsagnsåret.

Tabel 2. Ændring af offentlige udgifter som følge af reduktion af

kvoten for andelsboliger

-----------------------------------------------------------

(1998-priser, mio. kr.) 1998 1999 2000 2001

-----------------------------------------------------------

Stat 0,0 -0,8 -2,2 -3,1

Kommune 0,0 -0,2 -0,5 -1,0

-----------------------------------------------------------

I alt 0,0 -1,0 -2,7 -4,1

-----------------------------------------------------------

Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe rammebeløbet for alment

boligbyggeri foreslås det vejledende rammebeløb også afskaffet for

andelsboliger med virkning fra 1. januar 1998. Hermed er der ikke tilsigtet

nogen forøgelse af de anskaffelsesudgifter pr. bolig, som godkendes af

kommunerne.

Ad III. Beboerrådgivere

Der foreslås etableret en finansieringsordning til videreførsel af

beboerrådgiverordningen, hvor staten og Landsbyggefonden i den 5-årige

periode 1998-2002 vil finansiere udgifterne til 50-60 beboerrådgivere. Den

samlede udgift skønnes at udgøre ca. 22 mio. kr. årligt, hvoraf staten

maksimalt bidrager med 13 mio. kr. Såvel boligområder, der er omfattet af den

oprindelige ordning, som områder, hvor der ikke tidligere har været

beboerrådgivere, kan komme i betragtning under den nye ordning.

For den nuværende finansieringsordning gælder, at uudnyttet bevilling

vedrørende et givet år kan overføres til det næstfølgende år. Det samme

foreslås at gælde for den nye ordning.

Det forudsættes, at omkring halvdelen af de nuværende 99

beboerrådgiverstillinger videreføres. For disse stillinger udløber det

oprindelige 4-årige støttetilsagn først i løbet af den sidste halvdel af

1998. I gennemsnit forudsættes således, at det for de videreførte stillinger

i gennemsnit kun er 1/4 års støtte, der i 1998 skal finansieres af den nye

ordning.

Samtidig forudsættes der primo 1998 givet tilsagn om støtte til enkelte

nye beboerrådgiverstillinger.

På denne baggrund skønnes statens udgifter til finansiering af den nye

beboerrådgiverordning at udgøre 4 mio. kr. i 1998 og 13 mio. kr. i hvert af

årene 1999-2001.

Ad IV. Promillegebyr

Med henblik på at opnå en administrativ forenkling foreslås en fremrykning

af betalingstidspunkt og beregningsgrundlag for det statslige

administrationsgebyr for almene boliger og andelsboliger (promillegebyret),

fra tidspunktet for byggeregnskabets godkendelse (Skema C) til tidspunktet

for byggeriets påbegyndelse (Skema B).

Fremrykningen af promillegebyret skønnes at medføre, at gebyret i

gennemsnit vil blive indbetalt til Hypotekbanken godt 1 år tidligere end

efter de gældende regler.

Forslaget skønnes at medføre statslige merindtægter på i alt 20 mio. kr.,

fordelt på 5 mio. kr. i 1998 og 15 mio. kr. i 1999. Dette skyldes, at der som

følge af fremrykningen i en overgangsperiode vil blive betalt promillegebyr

efter såvel de gamle regler (tilsagn før 1. januar 1998) som de nye regler

(tilsagn efter 1. januar 1998).

Fremrykningen medfører samtidig en yderst begrænset forøgelse af udgifter

til byggelånsrenter og dermed af byggeriets anskaffelsessum. Merudgifterne

til grundkapital og ydelsesstøtte som følge heraf skønnes at være

ubetydelige.

Ad V. Tilskud til forsøgsbyggeri

Det foreslås, at kvoterne for forsøgsbyggeri afskaffes. Vedrørende de

økonomiske konsekvenser henvises til afsnittet om styring og finansiering af

alment boligbyggeri ovenfor.

Endvidere foreslås, at der med virkning fra 1998 kan ydes tilskud til

dækning af udviklingsomkostninger i forbindelse med forsøgsbyggeri inden for

en samlet årlig ramme på 5 mio. kr.

Denne tilskudsramme forudsættes at afløse to eksisterende

tilskudsordninger.

Boligministeren kan efter de gældende regler yde tilskud på indtil 1 mio.

kr. årligt til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse

og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

Herudover kan der i sammenhæng med de eksisterende forsøgskvoter ydes

statstilskud til forsøgsbyggeri inden for en samlet ramme på 16 mio. kr.

gældende for den 4-årige periode 1995-1998. På finansloven for 1997 og

tidligere finanslove er i alt afsat en udbetalingsbevilling på 9 mio. kr.

Udgifterne til tilsagn, der forventes meddelt inden udgangen af 1997, vil

kunne dækkes af disse bevillinger. Den resterende del af

udbetalingsbevillingen på 4 mio. kr. i 1998 og 3 mio. kr. i 1999 indgår i

finansieringen af de foreslåede ændringer af forsøgsbestemmelserne.

De foreslåede ændringer af forsøgsbestemmelserne vil således være

udgiftsmæssigt neutrale i 1998, men medføre statslige merudgifter på 1 mio.

kr. i 1999 og 4 mio. kr. om året i 2000 og 2001.

Ad VIII. og IX. Ophævelse af rammebeløb for nybyggeri efter

byfornyelsesloven m.v.

Som konsekvens af ophævelsen af rammebeløbet for almene boliger og

andelsboliger foreslås det tillige, at rammebeløbet for nybyggeri efter

byfornyelsesloven afskaffes. Hensigten er at byfornyelsen bør være

ligestillet med kommunens alternative nybyggerimuligheder uden rammebeløb,

herunder at opnå den fulde forenklingsgevinst ved en afskaffelse af

rammebeløbet.

Afskaffelsen af rammebeløbet for nybyggeri i byfornyelsen indebærer, at

der som følge af forslaget kan ydes offentlig støtte til hele det godkendte

investeringsbeløb, og hermed også den del som tidligere ville have ligget ud

over rammebeløbet. Som følge af byfornyelseslovens lejefastsættelsesregler

vil denne del af investeringsbeløbet typisk blive finansieret som

nybygningstab, der bortset fra en egenbetaling på 20 pct. heraf ved

andelsboliger og 2 pct. for øvrige boliger - finansieres med indekslån, hvor

staten og kommunen hver betaler 50 pct. af ydelsen i form af ydelsesstøtte.

Hvis den samlede investering i nybyggeri efter byfornyelsesloven stiger

med 5 pct. ved en afskaffelse af rammebeløbet, vil den samlede investering

til nybyggeri efter byfornyelsesloven stige med ca. 15 mio. kr. årligt.

Stigningen finansieres indenfor den samlede tilsagnsramme for byfornyelse,

der ikke foreslås ændret. Stigningen i udgifterne til nybygningstabslån

medfører derfor mindreudgifter til anden byfornyelse, som følge af sparet

refusion og mindreoptagelse af støtteberettigede lån, hvorfor det offentlige

på kort sigt opnår en nettobesparelse ved ophævelse af rammebeløbet for

byfornyelse.

Samlet skønnes ingen væsentlige udgiftsmæssige konsekvenser for det

offentlige i 1998. For staten forventes en mindreudgift på ca. 0,3 mio. kr. i

1999, ca. 0,5 mio. kr. i 2000 og knap 0,7 mio. kr. i 2001. For kommunerne

forventes en årlig mindreudgift på ca. 0,3 mio. kr. i 1999, 2000 og 2001.

Der forudsættes ikke at ske nogen reduktion af det kommunale bloktilskud

som følge af afskaffelsen af rammebeløbet for nybyggeri efter

byfornyelsesloven. De anførte kommunale mindreudgifter medregnes således ikke

i opgørelsen af den samlede ændring af de offentlige udgifter som følge af

lovforslaget, jf. tabel 3.

De øvrige forslag til ændring af byfornyelsesloven har ikke væsentlige

økonomiske konsekvenser.

Ad VI. og VII. Andre forslag

Forslag om præcisering af beslutningskompetence ved nedrivning af almene

boliger samt forslag om konsekvensændringer som følge af forslag til lov om

leje af almene boliger skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Samlede økonomiske konsekvenser

Navnlig forslaget om at afskaffe rammebeløbet indebærer, at det

elektroniske forvaltnings- og styringssystem, BOSSINF, skal undergå en

forholdsvis omfattende omlægning. Det forventes, at den nye version af

BOSSINF-systemet kan sættes i drift i løbet af 1. kvartal 1998.

Udgifterne til ekstern systemudvikling i forbindelse med omlægningen af

BOSSINF skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre omkring 1 mio. kr., som

forventes afholdt i 1998. I den forbindelse forudsættes Boligministeriets

budgetteringsramme forøget med 1,0 mio. kr. til dækning af disse edb-udgifter

i 1998.

I tabel 3 er de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for stat

og kommuner angivet. Det fremgår, at lovforslaget er neutralt i 1998.

Tabel 3. Samlet ændring af statslige og kommunale udgifter,

fordelt efter udgiftsart

-----------------------------------------------------------

(1998-priser, mio. kr.) 1998 1999 2000 2001

-----------------------------------------------------------

Ydelsesstøtte m.v.1) 0,0 1,7 0,9 -3,8

-----------------------------------------------------------

- Stat (I+II+VIII) 0,0 1,9 1,4 -2,8

-----------------------------------------------------------

- Kommuner (II) 0,0 -0,2 -0,5 -1,0

-----------------------------------------------------------

Finansiering af beboer-

rådgivere (stat) (III) 4,0 13,0 13,0 13,0

-----------------------------------------------------------

Promillegebyr (stat) (IV) -5,0 -15,0 0,0 0,0

-----------------------------------------------------------

Forsøgstilskud (stat) (V) 0,0 1,0 4,0 4,0

-----------------------------------------------------------

Edb-udgifter (stat) 1,0 0,0 0,0 0,0

-----------------------------------------------------------

I alt 0,0 0,7 17,9 13,2

-----------------------------------------------------------

- Stat 0,0 0,9 18,4 14,2

-----------------------------------------------------------

- Kommuner 0,0 -0,2 -0,5 -1,0

-----------------------------------------------------------

1) Heri er medregnet ændring af udgifter til ydelsesbidrag til

forbedringsarbejder og refusion af byfornyelsesudgifter som følge af

forslaget om afskaffelse af rammebeløbet for nybyggeri efter

byfornyelsesloven.

Opgørelsen af lovforslagets økonomiske konsekvenser har af tidsmæssige

grunde ikke været forhandlet med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser

Som nævnt indebærer forslaget om en ændret styring og finansiering af det

almene boligbyggeri en omlægning og styrkelse af det overordnede tilsyn med

det støttede byggeri. Heri indgår bl.a. en nøje overvågning af udviklingen i

anskaffelsesudgifter og husleje, jf. bemærkninger om erhvervsøkonomiske

konsekvenser nedenfor. Endvidere er det hensigten at levere udvalgte nøgletal

til brug for kommunernes vurdering af byggeprojekternes økonomi. Dette vil

medføre merarbejde i Boligministeriet, der dog i nogen grad vil blive

kompenseret som følge af, at det administrative arbejde omkring

rammebeløbsordningen bortfalder. Samlet skønnes det at medføre et vist

merarbejde i Boligministeriet, som afholdes inden for de eksisterende rammer.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for

staten.

For kommunerne indebærer forslaget ligeledes, at det administrative

arbejde omkring rammebeløbsordningen bortfalder, og det medfører endvidere en

administrativ lettelse som følge af fremrykningen af promillegebyret.

Samtidig forventes afskaffelsen af rammebeløbet at medføre, at kommunerne vil

styrke indsatsen for at fremme totaløkonomien i det støttede byggeri.

Lovforslaget skønnes således ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for kommunerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med henblik på at opretholde den forholdsvis høje økonomiske vækst, som nu

i snart 5 år har kendetegnet dansk økonomi, er det af afgørende betydning, at

der ikke opstår inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og

anlægssektoren.

På baggrund af ophævelsen af rammebeløb og omdrejningspunkt vil

Boligministeriet derfor nøje overvåge udviklingen i det antal almene boliger,

kommunerne giver tilsagn til, samt udviklingen i de anskaffelsesudgifter pr.

enhed, der godkendes for såvel alment boligbyggeri som støttet

andelsboligbyggeri.

Miljømæssige konsekvenser

Som nævnt ovenfor skal forslaget om at afskaffe rammebeløbet bl.a. ses i

lyset af et ønske om, at det støttede byggeris parter fremover i højere grad

sætter fokus på helheden af anskaffelsesudgifter og driftsudgifter - dvs.

byggeriets totaløkonomi. Sammenhængende hermed har der også været ønske om at

sikre, at hensyn til økologi tilgodeses ved udformningen af støttet

boligbyggeri.

Det vurderes således, at en afskaffelse af rammebeløbet i kombination med,

at der forlanges foretaget totaløkonomiske vurderinger, vil medføre en

opprioritering af økologiske og andre miljømæssige hensyn i forbindelse med

projekteringen af støttet byggeri. Dette forventes at gøre sig gældende i

forhold til såvel ressourcebesparende foranstaltninger som materialevalg. Der

skønnes således som følge af lovforslaget at ville blive opnået en vis

reduktion af vand- og energiforbruget, reducerede affaldsmængder, et mere

allergivenligt indeklima samt - især på langt sigt - et mindre

materialeforbrug i forbindelse med vedligeholdelses- og

renoveringsaktiviteter.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der er tale om en ændring som følge af, at reglerne om støtte til de

private andelsboliger foreslås overført fra lov om boligbyggeri.

Til nr. 2.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 3.

Det foreslås præciseret, at boligministerens godkendelse skal indhentes

forinden nedrivning af ejendomme tilhørende en almen boligorganisation, hvis

ejendommen omfatter boliger. Der henvises nærmere til de almindelige

bemærkninger (afsnit VI).

Bestemmelsen finder også anvendelse på selvejende almene ældreboliger, jf.

§ 31, stk. 2.

Til nr. 4.

Der er tale om en konsekvensændring, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5.

Det foreslås, at afdelingsbestyrelsen ikke skal være forpligtet til at

forelægge et revideret budget for afdelingsmødet, hvis der sker stigninger i

de ejendomsskatter, der påhviler boligafdelingen. Det samme gælder, hvis der

pålægges afdelingen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation

eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig

myndighed.

Forslaget er alene begrundet med, at der er tale om udgifter, som beboerne

ingen indflydelse har på. Bestemmelsen udelukker ikke, at beboerne - efter de

almindelige regler om afholdelse af afdelingsmøder - kan pålægge

afdelingsbestyrelsen at indkalde til et ekstraordinært afdelingsmøde i

anledning af sådanne udgiftsstigninger.

Til nr. 6.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som følge af forslag til

lov af almene boliger.

Til nr. 7.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 8-15.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslag til

lov om leje af almene boliger.

For så vidt angår § 1, nr. 15, bemærkes, at overskriften til § 71

forbliver i kraft.

Til nr. 16.

Forslaget er en konsekvens af, at den eksisterende byrdefordeling mellem

stat og kommune ønskes opretholdt. Forslaget indebærer endvidere, at

beboernes andel af ydelserne på indekslånet fastholdes uændret, jf. de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 17-22.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslag til

lov om leje af almene boliger.

Til nr. 23 og 24.

Ved udgangen af 1997 ophører den oprindelige beboerrådgiverordning, der er

en udløber af Byudvalgets handlingsplan fra oktober 1993. Den oprindelige

ordning omfatter ansættelse af 99 beboerrådgivere i perioden 1994-1997,

hvortil der er afsat i alt 160 mio. kr. fordelt mellem Socialministeriet og

Landsbyggefonden.

Som et led i Byudvalgets videre indsats overfor problemramte boligområder

skønnes der fortsat at være behov for ansættelse af beboerrådgivere i en

5-årig periode i de hårdest belastede boligområder. Derfor foreslås der til

videreførsel af beboerrådgiverordningen etableret en finansieringsordning,

hvor staten i perioden 1998-2002 finansierer 60 pct. og Landsbyggefonden

finansierer 40 pct. af udgifterne til ca. 50-60 beboerrådgivere. Den samlede

udgift skønnes at udgøre ca. 22 mio. kr. årligt, svarende til en maksimal

statslig andel på 13 mio. kr. Den nye ordning omfatter både boligområder, der

er omfattet af den oprindelige ordning og områder, hvor der ikke tidligere

har været beboerrådgivere, såfremt området kan dokumentere et markant behov

for boligsocial indsats. Ansøgninger om beboerrådgiverordninger behandles

sammen med ansøgninger om nedenstående tilskud til sociale aktiviteter af en

arbejdsgruppe med deltagelse af Boligministeriet, Socialministeriet,

Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening. Arbejdsgruppens

indstillinger forelægges Byudvalget til endelig godkendelse.

I sammenhæng med den nye beboerrådgiverordning vil der være mulighed for

at søge om midler til sociale aktiviteter i boligområderne, idet

Socialministeriet kan yde tilskud på op til 50 pct. af de samlede udgifter

hertil. Det vil blive tilstræbt, at tilskud til en beboerrådgiver følges af

tilskud fra Socialministeriet til sociale aktiviteter og normalt også

omvendt. Der kan dog ikke udelukkes tilfælde, hvor sociale aktivitetsmidler

bliver tildelt uden en beboerrådgiveransættelse.

Beboerrådgiverordningen administreres af Landsbyggefonden, og der foreslås

derfor tilvejebragt en hjemmel, der giver Landsbyggefonden adgang til at

udbetale støtte til beboerrådgivere med refusion fra staten i perioden

1998-2002.

Ved ordningens etablering i 1994 blev hovedparten af

beboerrådgiverstillingerne oprettet i årets sidste kvartal. For at sikre, at

disse beboerrådgivere kan virke i en fuld 4-årig periode som oprindeligt

forudsat, foreslås det, at der gives adgang til at overføre ikke anvendte

beløb efter den oprindelige ordning fra 1997 til 1998 indenfor beløbsrammen

på 40 mio. kr.

Dette indebærer samtidig, at i det omfang stillingerne forlænges efter den

nye ordning, sker forlængelsen fra det tidspunkt, hvor støtten efter den

oprindelige ordning udløber. For at sikre, at beboerrådgivere efter den nye

ordning kan virke i en fuld 5-årig periode, foreslås det, at i det omfang

statens tilskud i det enkelte år udgør mindre end 13 mio. kr., kan det ikke

anvendte beløb overføres til det næstfølgende år, herunder fra 2002 til 2003.

Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der overføres beløb af staten

fra 2002 til 2003.

Til nr. 25.

Det foreslås, at boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

Landsbyggefondens ydelse af tilskud til beboerrådgivere. Reglerne vil

hovedsageligt svare til de regler, der i dag er fastsat for den oprindelige

ordning i bekendtgørelse nr. 809 af 9. september 1994 om forebyggende arbejde

i almennyttigt byggeri.

Til nr. 26.

Der henvises til afsnit IV i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 27.

Med forslaget indføres der krav om totaløkonomiske vurderinger ved

samtlige byggerier. Hensigten med forslaget er, som anført i de almindelige

bemærkninger, at inddrage byggeriets ressourceforbrug, driftsøkonomi samt

huslejeniveau som centrale faktorer ved kommunalbestyrelsens vurdering af det

enkelte byggeprojekt.

De nærmere retningslinier for de totaløkonomiske vurderinger vil blive

fastsat administrativt af boligministeren.

Til nr. 28.

Forslagene indebærer, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at de

hidtidige regler om vejledende udgiftsrammer for det enkelte byggeri

(rammebeløb) og om den maksimale samlede anskaffelsessum for det støttede

boligbyggeri (omdrejningspunktet) ophæves.

Til nr. 29.

Det foreslås, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at den kommunale

eller amtskommunale grundkapital forøges fra de nugældende 7 pct. af

anskaffelsessummen til 14 pct. Endvidere foreslås, at realkreditbelåningen

tilsvarende nedsættes fra de nugældende 91 pct. til 84 pct. Beboerindskuddet

på 2 pct. af anskaffelsessummen fastholdes uændret.

Til nr. 30.

Forslaget indebærer, at beboerbetalingen på låneydelserne fastholdes på

uændret niveau, jf. de almindelige bemærkninger.

Til nr. 31 og 32.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af rammebeløbets ophævelse.

Til nr. 33.

Forslaget indebærer, at kommunen eller amtskommunens andel på 20 pct. af

ydelsesstøtten bortfalder. Ydelsesstøtten bliver herefter ren statslig, jf.

de almindelige bemærkninger.

Til nr. 34.

Efter de gældende regler udgør ungdomsboligbidraget et fast beløb pr.

bolig. Bidraget gradueres efter antallet af rum, som boligen indeholder. Det

foreslås, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at disse regler

forenkles, således at ungdomsboligbidraget fremover beregnes som et fast

beløb pr. m2 bruttoetageareal.

Til nr. 35.

Som følge af rammebeløbsafskaffelsen foreslås servicearealtilskuddet

fremover fastsat som 4000 kr. årligt, dog maksimalt 6 pct. af

anskaffelsessummen for servicearealet, jf. de almindelige bemærkninger.

Maksimumsbeløbet svarer således til det nugældende maksimum.

Til nr. 36.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 37.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 38.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af

rammebeløbet, jf. § 1, nr. 28 .

Til nr. 39-41.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, for så vidt angår den

foreslåede omlægning af støtte til forsøg.

De aktiviteter, der efter forslagets § 146, stk. 1, nr. 1, kan gives

tilskud til, svarer til de aktiviteter, der er omhandlet i den nuværende §

145, stk. 1.

De aktiviteter, der efter forslagets § 146, stk. 1, nr. 2, kan gives

tilskud til, svarer til de aktiviteter, der er omhandlet i den nuværende §

146, stk. 1, idet det dog som noget nyt er fremhævet, at der kan gives

tilskud til forsøg med totaløkonomiske løsninger. Dette sidste skal

sammenholdes med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 27, hvorefter

bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om blandt

andet totaløkonomiske vurderinger af byggeriet.

De aktiviteter, der efter forslagets § 146, stk. 1, nr. 3, kan gives

tilskud til, svarer til de aktiviteter, der er omhandlet i den nuværende §

146, stk. 2.

Forslagets § 146, stk. 2, svarer til den nuværende § 145, stk. 2.

Til nr. 42-44.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 45.

Den nugældende bestemmelse om, at byggeskadeanmeldelser skal fremsendes

via kommunen, foreslås ophævet.

Dette skyldes et ønske om at effektivisere behandlingen af skadesager

således, at ansøgninger om støtte hos fonden fremover indsendes direkte af

bygningsejeren til fonden. Kommunerne vil blive orienteret om anmeldte skader

og Byggeskadefondens afgørelser. Forslaget har været forhandlet med

Byggeskadefonden og Kommunernes Landsforening samt drøftet med Københavns og

Frederiksberg Kommune.

Den nu foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af, at

reglerne om støtte til de private andelsboliger foreslås overført fra lov om

boligbyggeri. Bortset fra konsekvensændringer svarer bestemmelsen til

boligbyggerilovens § 62 k.

Til nr. 46 og 47.

Bortset fra konsekvensændringer svarer bestemmelserne til

boligbyggerilovens §§ 63-63 a, §§ 64-66 a og § 92.

Til nr. 48.

Der er tale om en tydeliggørelse, der ikke indebærer nogen

realitetsændring i tilsynsforpligtigelsen mellem primærkommunerne og

amtskommunerne.

Til nr. 49.

Der er tale om en administrativ forenkling.

Til nr. 50.

Bestemmelsen ophæves, idet Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriets

Departement er blevet sammenlagt pr. 1. september 1997.

Til nr. 51 og 52.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at reglerne om støtte

til de private andelsboliger foreslås overført fra lov om boligbyggeri.

Til nr. 53.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslag til

lov om leje af almene boliger.

Til § 2

Til nr. 1-3.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer, som følge af at

bestemmelserne om private støttede andelsboliger overføres til lov om almene

boliger m.v., jf. de almindelige bemærkninger afsnit II.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor ejeren og mindst halvdelen af de

berørte lejere anmoder kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om

bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, kan beslutningen undtages fra at skulle

bekendtgøres. Dette vil give kommunen større handle- og metodefrihed.

Til nr. 3.

Forslaget præciserer, at det er selve kommunalbestyrelsens beslutning om

bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, der kan påklages til byfornyelsesnævnet.

I og med, at der kan klages over beslutningen, vil de betingelser for at

træffe beslutning, der er omhandlet i bl.a. stk. 3 - 5 og § 10, kunne indgå i

klageadgangen.

Til nr. 4, 6 og 14.

Ved forslaget præciseres det, at kommunalbestyrelsen kun kan lade en

beslutning om bygningsfornyelse træde i kraft, såfremt den har opnået

bindende tilsagn hertil. Det er hensigten at etablere et edb-system, således

at kommunerne selv - uden involvering af Boligministeriet - inden for den

tildelte vejledende investeringsramme kan tildele sig bindende tilsagnsramme

til en beslutning.

Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende investeringsramme.

Uden bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen kun lade en beslutning træde

i kraft, såfremt den påtager sig at yde såvel kommunens som statens andel af

den offentlige støtte, herunder garanti, til beslutningen, jf. § 56, stk. 3,

som bliver stk. 4, eller såfremt det drejer sig om en beslutning vedrørende

ejendomme, der ejes af en realrenteafgiftspligtig institution, og de i § 56,

stk. 4, som bliver stk. 5, nævnte betingelser er opfyldt. Disse beslutninger

kan gennemføres uden for den på finansloven fastsatte investeringsramme og

fragår ikke i kommunens vejledende investeringsramme.

Til nr. 5.

Bestemmelsen giver boligministeren en mulighed for, når særlige forhold

taler herfor, at dispensere fra lovens krav om, at kommunalbestyrelsen skal

have opnået bindende tilsagnsramme, før den kan lade en beslutning efter

loven træde i kraft.

Kravet om, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig bindende tilsagnsramme,

forinden en beslutning efter loven iværksættes, er begrundet i styringen af

byfornyelsesmidlerne.

Da administrationen af byfornyelsesloven er decentral, må styringen af

investeringsrammen til byfornyelse ske ved en registrering af forbruget,

»bindende tilsagn« , således at der er sikkerhed for, at der ikke

gives tilsagn ud over den investeringsramme, der er afsat på finansloven.

Samtidig med at en beslutning sættes i kraft, og der meddeles tilsagn til

ejere omfattet af beslutningen, binder kommunalbestyrelsen sig til at meddele

støtte efter lovens bestemmelser. Igangsatte beslutninger, som ikke har

bindende tilsagn, og som viser sig at ligge ud over investeringsammen for det

pågældende finansår, vil ikke kunne støttes efter loven. Kommunen vil således

i denne situation komme til at afholde både sin egen del og statens del af

støtten. Det er med henblik på at undgå disse situationer, at kravet om

bindende tilsagn eksisterer.

Begrundelsen for nu at foreslå en mulighed for boligministeren til, når

særlige forhold taler derfor, og såfremt der er midler til rådighed at

dispensere fra kravet om bindende tilsagn, er at kunne imødekomme kommuner,

som af helt undskyldelige grunde har ladet en beslutning træde i kraft uden

at have sikret sig det bindende tilsagn.

Det er hensigten, at bestemmelsen kun skal anvendes i absolutte

undtagelsestilfælde, hvor det findes godtgjort, at grunden til, at kommunen

ikke har opfyldt kravet om bindende tilsagn er undskyldelig. Hermed foreslås

det, at anvendelsen af dispensationsadgangen afgrænses til sager, hvor

kommunen har gjort fejlagtig brug af det administrative edb-system til

byfornyelsen eller lignende sagsbehandlingsfejl. Det vil endvidere være en

forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at kommunen på

beslutningstidspunktet har tilstrækkelig vejledende tilsagnsramme til

beslutningen, ligesom det vil være en forudsætning, at tilsagnet kan rummes

indenfor investeringsrammen til byfornyelse.

Til nr. 7.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 8.

Forslaget er en konsekvens af overførelsen af bestemmelserne om nybyggeri

af støttede private andelsboliger fra lov om boligbyggeri til lov om almene

boliger m.v.

Til nr. 9 og 12.

Forslaget om ophævelse af lovens § 80 indebærer en afskaffelse af det

vejledende rammebeløb. Som en konsekvens heraf bortfalder reglen om, at der

for nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning,

ikke kan godkendes en anskaffelsessum, der overstiger det vejledende

rammebeløb. Der gælder herefter de samme regler om anskaffelsessummens

størrelse, uanset hvilken bygherrekategori nybyggeriet opføres af.

Som en konsekvens af afskaffelsen af det vejledende rammebeløb foreslås

det endvidere, at reglen i § 89, stk. 2, om at kommunen skal afholde hele den

offentlige støtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over det

vejledende rammebeløb, ophæves.

Til nr. 10.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslag til lov om leje af

almene boliger.

Til nr. 11.

Såvel ved ombygning som ved nybyggeri gælder det, at lejen for

beboelseslejemål ikke kan overstige en sammenligningsleje svarende til lejen

for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene

boliger m.v.

Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen dog med boligministerens tilladelse

fastsætte en leje, der overstiger sammenligningslejen, hvis ejendommen

skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed,

arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi. Som en konsekvens

af afskaffelsen af det vejledende rammebeløb foreslås det, at denne

bestemmelse også skal gælde for nybyggeri.

Til nr. 13.

Efter lovens § 93 kan der inden for investeringsrammen til

bygningsfornyelse træffes beslutning om helhedsorienterede

byfornyelsesforsøg. Ved forslaget præciseres det, at en del af

investeringsrammen kan anvendes hertil.

Til nr. 15.

Forslaget sikrer, at en ejer, der modtager støtte fra anden side, rabat

eller forsikring til dækning af en del af udgiften, ikke kan opnå

dobbeltdækning.

Til nr. 16.

Bestemmelsen ophæves, idet Bygge- og Boligstyrelsen og Boligministeriets

Departement er blevet sammenlagt pr. 1. september 1997.

Til nr. 17.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 4, nr.

1.

Til § 4

Til nr. 1.

Indholdet af den foreslåede bestemmelse svarer til lovforslagets § 3, nr.

5, idet dispensationsbestemmelsen, som følge af analoge forhold, foreslås

anvendt også på sager efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Der

henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 5

Til nr. 1 og 3-4.

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslag til lov om leje

af almene boliger.

Til § 6, 7 og 8

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslagets § 1, nr. 1.

Til § 9

Bestemmelsen vedrører lovforslagets ikrafttræden. Lov om leje af almene

boliger forudsættes at træde i kraft den 1 juli 1998, hvorfor

konsekvensrettelserne i lov om almene boliger m.v., lov om byfornyelse samt

lov om individuel boligstøtte også må træde i kraft på dette tidspunkt.

Den øvrige del af lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1997)

Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om

boligbyggeri, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov

om individuel boligstøtte, lov om leje, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om ejerlejligheder. (Ændring af styrings- og

finansieringsregler m.v. for det støttede byggeri).

(Lovforslag nr. L 48).

Lovforslaget er en udmøntning af den aftale om kommunernes økonomi for

1998, som regeringen og Kommunernes Landsforening indgik den 16. juni 1997.

Hovedelementet i lovforslaget er en afskaffelse af de hidtil gældende

vejledende udgiftsrammer for byggeriet (det vejledende rammebeløb) og en

hermed sammenhængende ændring af finansieringsreglerne. Tilsvarende foreslås

det hidtidigt fastsatte omdrejningspunkt (den maksimale anskaffelsessum på

landsplan) afskaffet.

Som en konsekvens af afskaffelsen af rammebeløbet inden for det støttede

nybyggeri foreslås rammebeløbet endvidere afskaffet for nybyggeri, der

opføres efter byfornyelsesloven.

Lovforslaget indeholder bl.a. følgende elementer:

- Ændrede styrings- og finansieringsregler for det almene byggeri som

opfølgning på kommuneaftalen for 1998. Rammebeløbet har hidtil været den

centrale mekanisme til styring af det støttede byggeris pris og kvalitet.

Afskaffelsen af rammebeløbet skal bl.a. ses i lyset af et ønske om, at det

støttede byggeris parter fremover i højere grad sætter fokus på helheden af

anskaffelsesudgifter og driftsudgifter - dvs. byggeriets totaløkonomi. I

sammenhæng med rammebeløbsafskaffelsen - og som et led i sikringen af fortsat

kommunal egeninteresse i at søge anskaffelsesudgifterne begrænset - foreslås

finansieringsreglerne ændret således, at den kommunale grundkapital hæves fra

de nugældende 7 pct. til fremover 14 pct. af anskaffelsessummen, idet staten

til gengæld vil afholde hele den løbende ydelsesstøtte mod en hidtidig

kommunal andel på 20 pct. En række af de gældende finansieringsordninger i

lov om almene boliger m.v. er relateret til rammebeløbet og skal derfor

ændres. Rammebeløbsafskaffelsen åbner samtidig mulighed for en gennemgående

deregulering af støttereglerne, ikke mindst fordi en række af de gældende

detailstyringsregler overflødiggøres/mister deres berettigelse ved

afskaffelsen.

- Ændring af styrings- og finansieringsreglerne for støttede private

andelsboliger samt fastsættelse af kvote for 1998. For i højere grad at

harmonisere styringsreglerne foreslås det, at det vejledende rammebeløb for

de støttede private andelsboliger afskaffes. Den centrale kvotestyring

fastholdes til styring af den samlede aktivitet og de statslige udgifter,

særligt fordi kommunerne ikke på samme måde er byrdebelagt med grundkapital.

Kvoten foreslås fastsat til 1.000 boliger i 1998, svarende til en reduktion

på 200 boliger i forhold til kvoten for 1997.

- Videreførsel af beboerrådgiverordningen i almene afdelinger. Der

foreslås etableret en finansieringsordning til videreførsel af

beboerrådgiverordningen, hvor staten i perioden 1998-2002 finansierer 60 pct.

og Landsbyggefonden finansierer 40 pct. af udgifterne til ca. 50-60

beboerrådgivere.

- Afskaffelse af det vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter

byfornyelsesloven. Som en konsekvens af forslaget om at afskaffe det

vejledende rammebeløb for nybyggeri opført efter lov om almene boliger m.v.,

foreslås det ligeledes at afskaffe det vejledende rammebeløb for nybyggeri,

der opføres efter byfornyelsesloven.

Lovforslaget er udgiftsneutralt i 1998. For staten skønnes de samlede

økonomiske konsekvenser med nogen usikkerhed at medføre merudgifter på 0,9

mill. kr. i 1999, 18,4 mill. kr. i 2000, og 14,2 mill. kr. i 2001. For

kommunerne skønnes de samlede økonomiske konsekvenser med nogen usikkerhed at

medføre mindreudgifter på 0,2 mill. kr. i 1999, 0,5 mill. kr. i 2000, og 1,0

mill. kr. i 2001.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for staten og kommunerne.

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser eller

EU-retlige aspekter.

Det vurderes, at en afskaffelse af rammebeløbet i kombination med, at der

forlanges foretaget totaløkonomiske vurderinger, vil medføre en

opprioritering af økologiske og andre miljømæssige hensyn i forbindelse med

projekteringen af støttet byggeri.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, som

ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni

1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt

støttede private andelsboliger«.

2. I § 11, stk. 1, 1. pkt ., ændres

»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.

§ 11. Repræsentantskabet i en almen andelsboligorganisation, i en

selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation består

af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for hver

afdelingsbestyrelse. Repræsentantskabet i en almen

forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab består dog af

boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for beboerne fra

hver af datterorganisationernes og de administrerede organisationers

bestyrelse.

3. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen

boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige

godkendes af boligministeren.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 28. Væsentlig forandring af en ejendom, de tilhører en almen

boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes

nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og

baggrunden for nedlæggelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring

af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller

statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til

Hypotekbanken.

Stk. 3. Hypotekbanken afgør, om forudsætningerne for støtten er

ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden,

hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang

et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån,

statsgaranterede lån eller foranstående lån.

4. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:

»stk. 3 og 4,».

§ 31. Bestemmelserne i § 28, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse på kommuale og amtskommunale almene ældreboliger.

5. I § 36 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler

boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret

driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye

eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, eller lignende efter

takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«.

§ 36. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for

afdelingsmødet til godkendelse. Godkendelse skal ske ved urafstemning blandt

afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne

fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet.

Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de

fremmødte stemmeberettigede deltagere. Afdelingsmødet afgør, om årsregnskab

skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er afdelings-bestyrelse ikke

valgt, skal driftsbudget og årsregnskab forelægges afdelingsmødet af

boligorganisationens bestyrelse.

6. § 38 ophæves.

§ 38. Afdelingsbestyrelsen kan efter reglerne i lov om leje træffe

beslutning om, at fordelingen af udgifterne til varme og el skal ske på

baggrund af varmefordelingsmålere og elektricitetsmålere.

Afdelingsbestyrelsen kan tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand

skal fordeles på grundlag af individuelle fordelings- eller afregningsmålere.

7. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.

§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.

§ 39. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i

afdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og

afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede

ved 5-års-eftersynet, jf. § 154, og skal orienteres om den rapport, der

udfærdiges på baggrund af eftersynet.

8. § 45 affattes således:

» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler

fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger

således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine

indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til

foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i

ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af

lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«.

§ 45. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og

lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen

mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med

driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses

indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i

ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen.

Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige

finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen

navnlig påse overholdelsen af stk. 1.

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for

det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af

kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller med 1 måneds

varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For

lejereguleringer i lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.

Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen

påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Stk. 6. Acontovarmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3 og 5 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

9. §§ 46 og 47 ophæves.

§ 46. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til

fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Dog udarbejdes budgettet,

på grundlag af hvilket lejerens betaling for udgifterne til fællesantenne

m.v. (antennebidrag) opkræves, på baggrund af enten de faktiske eller de

forventede udgifter på budgetteringstidspunktet. Et eventuelt over- eller

underskud skal reguleres over det følgende regnskabsår.

Stk. 2. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra

Landsbyggefonden i henhold til kapitel 6, medregnes ikke ved beregning af

boligtagernes bidrag til godtgørelse af udgiften.

§ 47. Almindelige vilkår i boligoverenskomster og lejeaftaler og

blanketter, der anvendes hertil, skal autoriseres af boligministeren.

10. I § 49 udgår: », § 46, stk. 1, § 47«.

§ 49. Bestemmelserne i § 45, § 46, stk. 1, § 47 og § 48, stk. 1-5

og 7, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en

selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

11. § 53 affattes således:

»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal

sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede

personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.

Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske

efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,

stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt

ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i

nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«.

§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at

almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds,

herunder studieaktive uddannelsessøgende. Boligorganisationen skal opsige

lejeaftalen med 3 måneders varsel, når boligtageren har fuldført eller er

ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev

udlejet, ikke længere er opfyldt. Boligorganisationen kan med 3 måneders

varsel opsige lejeaftalen, hvis boligtageren ikke har fremsendt de nødvendige

oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at boligorganisationen

har fremsat skriftlig anmodning herom. § 87 i lov om leje finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under særlige

omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes,

hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter stk. 2,

1. pkt., bortfalder et eventuelt ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen

efter stk. 2, 2. pkt., bortfalder et sådant bidrag.

12. Efter § 63 indsættes:

» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85a-e om kommunal anvisning

af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der opsiges

som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på almene

boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en amtskommune

eller af en selvejende institution.«.

13. §§ 65-67 ophæves.

§ 65. Det påhviler den almene boligorganisation at drage omsorg

for, at boligorganisationens ejendomme og boliger holdes forsvarligt ved

lige. Afdelingsbestyrelsen fører tilsyn med ejendommens

vedligeholdelsestilstand.

Stk. 2. Afdelingen foretager og afholder udgiften til

vedligeholdelse og fornyelse af ruder, låse, vand- og gashaner, elafbrydere,

wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer,

vaskemaskiner og lignende installationer, medmindre forringelsen skyldes

boligtagerens forsømmelse.

Stk. 3. Den almene boligorganisation træffer beslutning om,

hvorvidt boligernes vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved

fraflytning skal ske efter reglerne i enten § 66 eller § 67. Det besluttes

samtidig, om der skal fastsættes ens regler for alle boligorganisationens

afdelinger. De vedtagne regler gælder for samtlige boligtagere uanset

eventuelle modstående kontraktbestemmelser.

Stk. 4. Ændring af den efter stk. 3 vedtagne vedligeholdelses- og

istandsættelsesordning kan tidligst ske, når ordningen har været i kraft i 5

år.

Stk. 5. Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder

omfanget af boligtagerens forpligtelser efter stk. 7 og § 66 fastlægges.

Underretter boligorganisationen ikke senest 2 uger efter synet boligtageren

om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og boligtagerens

andel heraf, bortfalder boligorganisationens eventuelle krav mod

boligtageren, medmindre denne er fraflyttet uden at give boligorganisationen

oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der forhøjer

boligtagerens andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct., er denne

uvedkommende.

Stk. 6. Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at boligen

afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget.

Stk. 7. Boligtageren skal uanset reglerne i § 66 og § 67 afholde

samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er

forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse

eller uforsvarlig adfærd af boligtageren, medlemmer af dennes husstand eller

andre, som boligtageren har givet adgang til boligen.

Stk. 8. Reglerne om vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse

ved fraflytning finder ikke anvendelse på hus eller husrum, der helt eller

delvis er udlejet til andet end beboelse.

§ 66. Har boligorganisationen efter § 65, stk. 3, truffet

beslutning herom, sørger boligtageren for og afholder udgiften til at

vedligeholde boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i

boperioden.

Stk. 2. Ved fraflytning af boligen gennemføres for boligtagerens

regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og

tapetsering af vægge og lofter samt rengøring. Boligorganisationen kan

beslutte, at boligtageren i stedet betaler et af organisationen fastsat

hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Afdelingen overtager i løbet af

en periode på højst 10 år fra boligtagerens overtagelse af boligen gradvis

boligtagerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af

normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte

periode betaler boligtageren kun det beløb, som på det tidspunkt, hvor

lejemålet ophører, ikke er overtaget af afdelingen.

§ 67. Har boligorganisationen efter § 65, stk. 3, truffet

beslutning herom, vedligeholder afdelingen boligen indvendigt med hvidtning,

maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler

tilvejebringes ved boligtagerens indbetaling af et beløb til en

vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af boligorganisationens

ledelse efter drøftelse med afdelingsbestyrelsen til et årligt beløb pr. m2

bruttoetageareal. Boligtageren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse

af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er

nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto.

Stk. 2. Boligorganisationen fastsætter regler om istandsættelse

ved fraflytning. Udgiften hertil afholdes af de midler, der er hensat på en

fælleskonto for afdelingen.

14. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne

i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.

§ 68. I boligorganisationens afdelinger skal der foretages

passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til

hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og

vedligeholdelsesudgifter, der påhviler boligorganisationens afdelinger efter

§§ 65-67. Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes

til andre formål.

15. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt

§ 72 ophæves.

Forbedringer, råderet

§ 69. Boligtageren har ret til at udføre nærmere fastsatte

forbedringer m.v. af boligen og ved eventuel fraflytning opnå økonomisk

godtgørelse for de afholdte udgifter.

Stk. 2. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte,

at der kan gennemføres forbedringsarbejder m.v. ud over de arbejder, der er

omtalt i stk. 1. Boligtageren har ligeledes ret til ved en eventuel

fraflytning at opnå en økonomisk godtgørelse, der beregnes på grundlag af de

afholdte dokumenterede udgifter. Afdelingens beslutning skal godkendes af

boligorganisationens bestyrelse. Senere ændringer af beslutningen skal

ligeledes besluttes af afdelingsmødet og godkendes af boligorganisationens

bestyrelse.

Stk. 3. Forbedringer m.v. efter stk. 1 og 2 skal være rimelige og

hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen dens karakter som almen

bolig eller dens eventuelle karakter som bolig, der er velegnet for ældre og

personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter

for afdelingen, forhøjes boligtagerens leje tilsvarende.

Stk. 4. Der kan ikke ydes godtgørelse for særlig luksusprægede

eller særlig energiforbrugende arbejder.

Stk. 5. Godtgørelsen udbetales af boligorganisationen ved

boligtagerens fraflytning. Boligorganisationen kan foretage modregning i

godtgørelsen for boligtagerens forpligtelser over for organisationen.

Stk. 6. Ved ophør eller ændring af en ordning besluttet efter stk.

2 kan der ikke ske indskrænkninger i boligtagerens ret til godtgørelse for

forbedringer m.v., der er udført efter den hidtil gældende ordning.

Stk. 7. Den nye boligtager, der flytter ind i en lejlighed, hvor

den tidligere boligtager har gennemført forbedringer m.v., skal betale

afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse af lejeaftalen kan den

nye boligtager vælge mellem kontant betaling af udgiften eller en

lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.

§ 70. Afdelingsmødet kan ved almindelig stemmeflerhed beslutte, at

der ud over de forbedringsarbejder, der er omtalt i § 69, stk. 1 og 2, 1.

pkt., kan gennemføres yderligere forbedringsarbejder m.v., uden at der skal

foretages reetablering ved fraflytning. Disse arbejder medfører ikke ret til

økonomisk godtgørelse.

Stk. 2. For forbedringsarbejder m.v., der gennemføres efter

reglerne i stk. 1, finder bestemmelserne i § 69, stk. 2, 3. og 4. pkt., samt

stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 71. Når en boligtagers rettigheder vedrørende en bolig ophører,

tilbagebetaler den almene boligorganisation det indbetalte beboerindskud

(boligandel eller boligindskud) med tillæg af eventuelle senere forhøjelser.

Boligorganisationen kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil

den har modtaget indskud fra den, der overtager boligen.

Stk. 2. Den almene boligorganisation kan foretage modregning i det

beløb, der er nævnt i stk. 1, for boligtagerens forpligtelser over for

boligorganisationen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes

kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen.

Stk. 3. Beboerindskud kan ikke indeksreguleres. Boligtagere, hvis

boligoverenskomst eller lejeaftale vedrørende en tidligere almennyttig

lejlighed er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til

indeksregulering af deres beboerindskud til og med reguleringen på grundlag

af reguleringspristallet for januar 1975.

§ 72. Hvis beboerindskuddet efter § 71, stk. 1, må antages ikke at

kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige istandsættelse

ved fraflytning, kan boligorganisationen med kommunalbestyrelsens godkendelse

forhøje indskuddet. Ved genudlejning indbetaler den nye boligtager det

således forhøjede indskud til boligorganisationen.

16. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt .:

»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne

til ydelsesstøtten.«.

§ 73 . - - -

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte indekslån efter tilsvarende regler, som

gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele

indekslånet.

17. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:

»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.

18. § 74, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller

en amtskommune.«.

19. § 74, stk. 7 , affattes således:

»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«.

§ 74 . - - -

Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren.

Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller

amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter § 71, stk. 2.

Stk. 5 . - - -

Stk. 6. Bestemmelserne i § 65, § 66, § 67, § 69, § 70, § 71, stk.

1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 72 samt § 73, stk. 1, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller

en amtskommune.

Stk. 7. Bestemmelserne i §§ 65-70, § 71, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1.

pkt., § 72 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

selvejende almene ældreboliger.

20. § 75 affattes således:

» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §

68 og §§ 73-74 nævnte forhold.«.

§ 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§

65-74 nævnte forhold, herunder om afgrænsning og beregning af godtgørelse for

forbedringsarbejder m.v.

21. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:

»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.

§ 80 . - - -

Stk. 5. Landsbyggefondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal

ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i § 45, stk. 4.

22. § 81 ophæves.

§ 81. Ved genudlejning af boliger i almene boligorganisationers

afdelinger, der er opført med finansieringstilskud fra det offentlige i

medfør af tidligere love om boligbyggeri, skal boligtageren betale det

indskud og den leje, som ville være gældende, såfremt der ikke var ydet

sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved boligtagerens betaling af dette

indskud indbetales til kommunen, medens indtægten ved boligtagerens betaling

af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været nedsat som følge af

finansieringstilskuddet, indbetales til Landsbyggefonden.

23. § 92, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er

overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger

med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden

karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i

forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2.

Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte

forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes

indenfor en beløbsramme på 40 mio. kr. I det omfang tilskuddet i 1997 udgør

mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til 1998.

Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4.«.

24. I § 92 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I 5-års perioden 1998-2002 kan Landsbyggefonden af

de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til de i

stk. 2 nævnte formål. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 60

pct., dog maksimalt 13 mio. kr. årligt. I det omfang statens tilskud i det

enkelte år udgør mindre end 13 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb

overføres til det næstfølgende år, herunder kan beløb, der ikke anvendes i

2002, overføres til 2003. Landsbyggefonden kan yde tilskud i 2003, hvis der

overføres beløb af staten fra 2002 til 2003.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 92 . - - -

Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er overført

til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med

væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter

til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med

de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan

endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for

flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes inden for en beløbsramme på 40 mio.

kr. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4. I det omfang

tilskud til dette formål ydet i medfør af den tidligere lov om boligbyggeri i

1996 har udgjort mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb

overføres til 1997. Ved

Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i

stk. 1 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i almene

ungdomsboliger. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.

25. I § 102 indsættes efter »nærmere regler for«:

»Landsbyggefondens ydelse af tilskud efter § 92, stk. 2-4, samt

for«.

§ 102. Boligministeren fastsætter nærmere regler for tildeling af

ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter §

100.

26. § 107 affattes således:

» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal

modtagere af støtte til almene boliger betale et gebyr på 2 promille af den

inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning

af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge

modtagere af støtte at betale et gebyr.«.

§ 107. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges

modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt

godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter

ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale

et gebyr.

27. § 108, 4. pkt., affattes således:

»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om

den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i

forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om

totaløkonomiske vurderinger.«.

§ 108. Alment boligbyggeri skal tilrettelægges efter rationelle,

produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest

mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden

luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de

boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Det almene

byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk

henseende. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om

den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet samt til kvalitetssikring i

forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Der skal i videst muligt

omfang tages økologiske hensyn. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden

for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes

udlejet.

28. § 116 og § 117 ophæves.

§ 116. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for

anskaffelsessummen for alment boligbyggeri. Statens andel af ydelsesstøtten,

jf. § 130, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen

godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig

ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der ligger ud over

udgiftsrammen.

Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen en anskaffelsessum, der

ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 1, omfatter

kommunalbestyrelsens eller amtsrådets støtte for denne del af

anskaffelsessummen såvel statens som kommunens eller amtskommunens andel af

støtten, jf. reglerne herom i §§ 120-123, § 124, stk. 2, §§ 125-127, 129 og

130.

§ 117. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for

den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den

statslige støtte til opførelse af almene boliger i medfør af § 115, stk. 1-3.

Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om

offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte

maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende

finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte

og ungdomsboligbidrag i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte

anskaffelsessummer.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for

den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den

statslige støtte til opførelse af almene ældreboliger i medfør af § 115, stk.

4. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om

offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte

maksimum, reduceres statens generelle tilskud til amtskommunerne i de

følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til

ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte

anskaffelsessummer.

29. § 118 affattes således:

»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,

stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal

grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,

finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital

og 2 pct. beboerindskud.«.

§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk.

1-3, finansieres med 91 pct. indekslån (IS35), 7 pct. kommunal grundkapital

og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,

finansieres med 91 pct. indekslån (IS35), 7 pct. amtskommunal grundkapital og

2 pct. beboerindskud.

30. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143

pct.«.

§ 129. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,978 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil

låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

31. § 130, stk. 1 , affattes således:

»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den

anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.

Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede

ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«.

§ 130. Ydelsesstøtte efter § 115 udgør et beløb, som svarer til

forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

33. § 130, stk. 4, ophæves.

34. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:

»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.

§ 130 . - - -

Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis kommunen eller

amtskommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 120-127, og

låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i §

129.

Stk. 4. Kommunen eller amtskommunen godtgør staten 20 pct. af

udgifterne til ydelsesstøtten.

34. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:

»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.

§ 136. Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. bolig.

Bidraget gradueres efter antallet af rum, som boligen indeholder. Bidraget

ydes med virkning fra begyndelsen af indekslånets 2. termin. Bidraget

reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 75 pct. af stigningen i

nettoprisindekset.

35. § 141, stk. 1, affattes således:

»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,

som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen

for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«.

§ 141. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr.

boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor,

at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10

pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er

anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres

tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

36. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§

118«.

§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-6, §§ 116-118, §§ 127-134 og

§§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

37. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Forsøg«

38. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.

§ 144. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte

forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af

alment byggeri, herunder udlejning og anvisning af almene boliger, kan

boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri

fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri

skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå

støtte.

39. § 145 ophæves.

§ 145. Boligministeren kan i hvert finansår yde tilskud på indtil

1 mio. kr. til forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse

og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af forsøgsresultater

i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige

boligmarked.

40. § 146 affattes således:

»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert

finansår indenfor en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:

1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift

af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at

iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,

tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og

vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og

arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre

vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1, kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i

direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige

boligmarked.

Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det

enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres

til næstfølgende finansår.«.

§ 146. Der kan for den 4-årige periode 1995-98 gives tilsagn om

offentlig støtte til indtil 1.600 boliger med henblik på at fremme

mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggemetoder, nye

tekniske installationer, bygningsudformninger og drifts- og

vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger og

nybyggeri i byfornyelsesområder. Støtte kan ydes til almennyttige boliger og

ungdomsboliger omfattet af de tidligere love om boligbyggeri eller boliger

efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Efter

den 31. december 1996 kan støtte udelukkende ydes til almene boliger.

Stk. 2. Tilsvarende kan der årligt ydes offentlig støtte til

indtil 200 boliger som led i forsøg på at tilvejebringe passende boligforhold

for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.

41. §§ 147 og 148 ophæves.

§ 147. Støtten til de i § 146 omtalte boliger kan ydes efter

tilsvarende regler som anført i kapitel 8 og §§ 115-139. Staten kan dog for

den 4-årige periode 1995-98 inden for en ramme på 16 mio. kr. yde et tilskud

til nedsættelse af anskaffelsessummen til kompensation for bygningsejerens

eller kommunens udgifter til byggeriet, herunder udviklingsomkostninger og

formidling af forsøgsresultaterne.

§ 148. Fordelingen til kommunerne af de årlige puljer i dette

kapitel foretages af boligministeren.

42. I § 151, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter »§

115«: »og 160 b«.

43. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig

støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om

boligbyggeri.«.

44. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §

63 i lov om boligbyggeri« til: » og § 160 b«.

§ 151. Fonden omfatter:

1) Nybyggeri og ombygning efter § 115.

2) Nybyggeri og ombygninger, som modtager tilsagn om offentlig støtte

efter § 63 i lov om boligbyggeri.

Stk. 2. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der

foretages en bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der

meddeles tilsagn efter § 115, stk. 1-4, i denne lov og efter § 63 i lov om

boligbyggeri.

45. § 158 affattes således:

»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet

andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager

tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets

overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en

overtagelsesforretning efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder

og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed.«.

§ 158. Ansøgning om støtte indsendes til fonden gennem

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet ligger.

46 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:

», § 156, stk. 3 og 5 og § 158«.

§ 160. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for de i §

151, stk. 2, § 153, stk. 2-4, § 154, stk. 1, § 155 og § 156, stk. 3 og 5,

nævnte forhold, herunder om regnskabets form og indhold, udøvelsen af

revisors virksomhed, beretningens form og indhold samt gebyr.

47. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 a

Støttede private andelsboliger

§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene

boliger.

§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4-5.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse, og

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst

af boenheder.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000

andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til

kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på

statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som

fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til

andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet

eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug

for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives

til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre

andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,

2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de

kommende beboere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke

forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger

efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.

andelsindskud.

Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler

ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af

afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,

indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med

en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.

Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den

samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er

taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning

til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra

instituttet.

Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens

udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter

samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens

betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.

4.

Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i

forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter

byggeriets afslutning.

Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige

lejeniveau.

§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den

del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor

en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det

oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der

ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens

økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan

indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån

optaget til finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt

tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med

offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere

boligbyggerilove.

Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet

for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.

§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og

anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt

§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4 samt §

185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,

såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.

Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges

ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående

tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen

har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en

betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for

bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter

kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter

skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4klusive gebyr.

§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i

anlægsfasen.

§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af

anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,

senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til

bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet

foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af

andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af

bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og

må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal

andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift

samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen

må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så

fald vil være for at blive boende som lejer.

Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de

hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan

da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til

indtil 3 måneders leje som depositum, samt et beløb på indtil 3 måneders

forudbetalt leje.

§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet

rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den

ydede støtte kræves helt eller delvist tilbagebetalt efter boligministerens

nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er

medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.

§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §

160 b, stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte forhold.«.

48. I § 164 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2 . Amtsrådet fører tilsyn med de almene

boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene

amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en

almen boligorganisation eller en selvejende institution.«.

§ 164. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene

boligorganisationer.

49. § 178, stk. 5, 2. pkt . ophæves.

§ 178 . - - -

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned

til boligministeren det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og

almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det

følgende år. Endvidere indberettes det antal almene familieboliger, almene

ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer

påbegyndt det følgende år.

50. § 182 ophæves.

§ 182. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,

herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

51. § 187, stk. 1, 2. pkt ., affattes således:

»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,

finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om

offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«.

52. § 187, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på

andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar

1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«.

§ 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.

august 1996, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8, § 56, § 56 a, § 58,

stk. 1, 2 og 4, § 59, § 60, § 62 a, stk. 1, § 62 k, §§ 63-66 a, § 67, stk. 7

og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73, §§ 74-79, § 83 b, § 89, § 92, § 93, stk.

1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk. 2, og § 97. Administrative forskrifter,

der er udstedt med medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse.

- - -

Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 og kapitel 11 finder anvendelse

på andelsboliger, hvortil der ydes eller er ydet tilsagn om offentlig støtte

efter kapitel 10 i lov om boligbyggeri.

53 . § 191 og § 192 ophæves.

§ 191. I den i § 65, stk. 4, nævnte 5-års-periode indgår den

periode, hvor vedligeholdelsesordningen har været gældende i det hidtidige

almennyttige boligselskab.

§ 192. For løbende lejemål i boliger, der er opført med

finansieringstilskud fra det offentlige, gælder reglerne i bekendtgørelse nr.

483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri § 17. Medfører ændring i

husstandsindkomsten, jf. lov om individuel boligstøtte, ændring af lejen, får

ændringen virkning fra den førstkommende 1. januar, der følger efter

indkomstændringen.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som

ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 1 og 2 , ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 1-2.

2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2 , ændres

»de i stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.

§ 56. Det støttede byggeri skal have en tilfredsstillende

udformning i planmæssig og teknisk henseende, og det skal under hensyntagen

til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb.

Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om

kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet.

Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et

sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, at det støttede byggeri i

kommunen med hensyn til indretning, konstruktion og planforhold udformes

således, at byggeriet tilgodeser hensynet til, at lejlighederne i videst

muligt omfang er velegnede til beboelse for ældre og handicappede. En

passende del af lejlighederne kan kræves indrettet for børnerige familier og

for personer med handicap.

Stk. 3. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1-3 nævnte forhold.

3. § 58, § 62 a, § 62 k, § 63, § 63 a samt §§ 64-66

ophæves.

§ 58. Lejlighedernes bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2.

Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de byggearbejder,

som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. (Ophævet)

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1 og 3 nævnte forhold.

§ 62 a. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte

forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af

almennyttigt byggeri kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de

for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmelser fraviges.

Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de

rammer, der er fastsat som vilkår for at opnå støtte.

Stk. 2. (Ophævet)

Stk. 3. (Ophævet)

§ 62 k. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet

andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager

tilsagn om støtte efter § 63, foretages i forbindelse med byggeriets overgang

til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en overtagelsesforretning

efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge-

og Anlægsvirksomhed.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk.

1 nævnte forhold.

§ 63. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende

ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end

beboelse.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.200

andelsboliger i finansåret 1997. Fordelingen af bevillingskvoten til

kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Uudnyttet bevillingskvote fra finansåret 1996 overføres

til finansåret 1997.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på

statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som

fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til

andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet

eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug

for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives

til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre

andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5,

2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de

kommende beboere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 63 a. Støtte efter § 63 kan kun gives, hvis låntager betaler

ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol for boliger med tilsagn efter den 31. marts

1996. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter

samme retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type

IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling

svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med

en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.

Stk. 5. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den

samlede bebyggelse er finansieret med indekslån, og 75 pct. af boligerne er

taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtten udbetales bagud i tilknytning

til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra

instituttet.

Stk. 6. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens

udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter

samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens

betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.

3.

Stk. 7. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige

lejeniveau.

§ 64. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den

del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver

tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser,

som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af

restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den

garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens

økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan

indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 64 a . Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for norminallån

optaget til finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt

tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986, og

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3 ) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med

offentlig støtte efter denne lov eller tidligere boligbyggerilove. Garantien

omfatter den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har

pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter

reglerne i § 51, 2. og 3. pkt.

Stk. 2 . Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.

§ 65. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og

anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 7 a, stk. 1, § 56, § 58, stk.

1, 2 og 4 samt § 59. Bestemmelserne i § 62 a finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for

anskaffelsessummen for andelsboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. §

63 a, stk. 6, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen

godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig

ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud

over udgiftsrammen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der

ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 2, omfatter

kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens

som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i § 63 a.

Stk. 4. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges

modtagere af støtte at betale et gebyr på 4ive gebyr.

Stk. 5. Ydelsesstøtte kan kun bevilges, såfremt byggearbejderne

ikke er igangsat. Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter

der kan bevilges ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som

efter forudgående tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden

kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 63 til den samlede

bebyggelse. Det er en betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2.

punktum, at byggearbejderne for bebyggelsens øvrige boliger igangsættes

senest 3 måneder efter kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 66. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen

skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne

indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når

kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og

når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.

Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §§

62 g og 65, stk. 4, er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må

foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal

andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift

samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen

må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så

fald vil være for at blive boende som lejer.

Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de

hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan

da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til 6

måneders leje til dækning af forudbetalt leje og depositum.

§ 3

I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, nr. 1 , § 17, stk. 2 , § 49, stk. 1

, § 51, stk. 5 , § 172, stk. 5 , og § 174, stk. 2, nr. 2

, ændres »lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sine aktiviteter efter

loven således,

1) at et passende antal boliger udformes i overensstemmelse med reglerne

om almene ældreboliger i lov om almene boliger m.v.,

2) at der i passende omfang sker en begrænsning af bygningernes

ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger, og

3) at forbedringer og nybyggeri bevarer eller styrker områdernes

arkitektoniske værdier.

§ 17 . - - -

Stk. 2. Tilbudspligten opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen over

for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af

lejerne dannet privat andelsboligforening efter reglerne i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber eller en almen

andelsboligorganisation, jf. lov om almene boliger m.v., kan erhverve

ejendommen.

§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af

ombygningsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til ydelsen, med

fradrag af ydelsesstøtte eller ydelsesbidrag, på de lån, der optages til

finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59. For

beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende

til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov

om almene boliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte

en lavere maksimal leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af

sammenligningslejen. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter,

f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings-

eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med boligministerens tilladelse

beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.

§ 51 . - - -

Stk. 5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lejemål, der ved

lejeaftalens indgåelse var omfattet af lov om almene boliger m.v., den

tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

§ 172 . - - -

Stk. 5. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører

almene boligorganisationer, jf. lov om almene boliger m.v., erstattes det

efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen

dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende

boligorganisationer i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger

valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra

afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen.

§ 174 . - - -

Stk. 2. Fondens dækningsområde omfatter:

1) Ombygningsarbejder efter kapitel 3 gennemført med offentlig støtte i

henhold til reglerne i kapitel 4.

2) Nybyggeri efter kapitel 3 opført med støtte i henhold til reglerne i

kapitel 4. Dog er nybyggeri opført af almene boligorganisationer eller som

private andelsboliger omfattet af Byggeskadefonden for støttet nybyggeri, jf.

lov om almene boliger m.v.

3) Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i

dette kapitel.

Stk. 3. Fondens dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.

2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.

1-3«: »og § 12, stk. 1«.

§ 11 . - - -

Stk. 5. Såfremt ejeren og mindst halvdelen af de berørte lejere

anmoder kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om bygningsfornyelse

efter § 9, stk. 1, kan beslutningen undtages fra reglerne i stk. 1-3.

Kommunalbestyrelsen kan samtidig godkende et fremsendt projekt under

iagttagelse af reglerne om lejernes indsigelsesret og individuelt veto i §§

26 og 27.

3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,

stk. 1«.

§ 48. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 9, § 11, stk. 5, §

14, § 17, stk. 1-6, §§ 24-29, 31-33, 35, § 36, stk. 1, nr. 1, § 41, stk. 1, §

42, stk. 1, og § 43 kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen,

der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

4. § 56, stk. 1 , affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i

kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for

det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og

ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og

nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres

efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,

nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«.

5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2 . Boligministeren kan, når særlige forhold taler

herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal

være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i

kraft.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 56, stk. 3 og stk. 4 , der bliver stk. 4 og stk. 5,

ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden

bindende tilsagn«.

§ 56. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte og

ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og

nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, samt arbejder, der udføres efter

påbud i henhold til § 166, stk. 2, inden for en investeringsramme, der

fastsættes af boligministeren, jf. § 91. Dette gælder også ejendomme, der

ejes af kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud efter kapitel 3,

hvis den samtidig giver tilsagn om støtte til de hermed forbundne udgifter.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden for den i stk. 1 nævnte ramme

lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den påtager sig at yde

den i § 88 nævnte støtte og den i § 66 nævnte garanti.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden for den i stk. 1 nævnte ramme

lade en beslutning efter § 9 træde i kraft for ejendomme, der ejes af en

realrenteafgiftspligtig institution. Det er en betingelse, at ejeren giver

afkald på offentlig støtte efter dette kapitel. Hvis ejendommen efter

beslutningen skal ombygges, er det endvidere en betingelse, at de godkendte

ombygningsudgifter udgør mindst 100 pct. af ejendommens værdi før

bygningsfornyelsens gennemførelse.

Stk. 5. Det er et vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne

først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil.

7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 71. Boligministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af

ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af de

værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, til ophør, såfremt der som

følge af en stigning i det almindelige lejeniveau eller af andre generelle

årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi. Ydelsesstøtte og

ydelsesbidrag kan ligeledes bringes til ophør i det omfang, der sker

nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte efter

denne lov, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om

almene boliger, lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om

byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder

tilsvarende anvendelse.«.

§ 79 . - - -

Stk. 3. Nybyggeri kan endvidere opføres af og med henblik på

overdragelse til private andelsboligforeninger. Bestemmelserne i § 63, stk.

5-7, i lov om boligbyggeri samt bestemmelserne om byggeriets udformning og

kvalitet i § 65, stk. 1, i samme lov finder tilsvarende anvendelse.

Udbetaling af ydelsesstøtte og ydelsesbidrag kan ikke påbegyndes, før 75 pct.

af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

9. § 80 ophæves.

§ 80. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for

anskaffelsessummen for nybyggeri.

Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer,

kan kommunalbestyrelsen godkende en anskaffelsessum, der ligger ud over den

vejledende udgiftsramme.

Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med

henblik på udlejning, kan der ikke godkendes en anskaffelsessum, der

overstiger den vejledende udgiftsramme. Hvis anskaffelsessummen overstiger

den vejledende udgiftsramme, kan den overskydende del ikke indgå ved

beregning af leje og støtte.

Stk. 4. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på

overdragelse til private andelsboligforeninger, kan kommunalbestyrelsen

godkende en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme.

10. I § 81, stk. 2 , og § 139 ændres »lov om

almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.

§ 81 . - - -

Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer,

fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i

lov om almene boliger m.v.

§ 139. Vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, som er

finansieret med rente- og afdragsfrie lån efter § 134, kan ikke debiteres

ejendommens vedligeholdelses- eller forbedringskonto i henhold til regler

herom i lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller

lov om almene boliger m.v.

11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 81 . - - -

Stk. 5. Såfremt lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter

stk. 1-4 overstiger den i § 49, stk. 1, 2. pkt., nævnte sammenligningsleje,

fastsættes lejen eller boligafgiften til sammenligningslejen.

12. § 89, stk. 2, ophæves.

§ 89 . - - -

Stk. 2. Godkender kommunalbestyrelsen for nybyggeri, der opføres

af en almen boligorganisation eller en privat andelsboligforening, en

anskaffelsessum for nybyggeri, der ligger ud over den vejledende

udgiftsramme, jf. § 80, afholder kommunen hele den offentlige støtte til

denne del af anskaffelsessummen. Endvidere afgives garanti efter § 66 til

denne del af anskaffelsessummen af kommunalbestyrelsen.

13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§

92 og 93«.

14. § 91, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået

bindende tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til

finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der

iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i

henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte

betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og

stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.

Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og

5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende

investeringsramme.«. 15. I § 134 indsættes som stk.

3 :

§ 91 . - - -

Stk. 2. Investeringsrammer fordeles mellem de enkelte kommuner

efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En

del af investeringsrammen kan dog anvendes til byfornyelsesforsøg efter § 92

og til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver.

Stk. 3. De udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter § 87,

stk. 1 og 2, og udgifter til ombygninger, nedrivning og nybyggeri efter

kapitel 3 og 9, hvortil der ydes statslig støtte, samt offentlige midler, der

stilles til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg, trækkes på

investeringsrammen.

15. I § 134 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,

rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren

er pligtig at oplyse herom.«.

§ 134. Støtte ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejer. Lånet

sikres ved tinglyst pant i den faste ejendom.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med optagelse af lånet kan indgå i

de støtteberettigede udgifter.

16. § 202 ophæves.

§ 202. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset

fra«: »§ 8, stk. 2,».

§ 203 . - - -

Stk. 2. Lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, bortset

fra § 90, stk. 2-8, 11, stk. 12, 1.-3. pkt., stk. 13-16, 18, 19 og 21-26,

ophæves. Lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1.

februar 1996 med senere ændring, ophæves ligeledes.

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1048 af 11. december

1996, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2 , indsættes som 2. pkt.:

»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere

fra 1. pkt.«.

§ 8 . - - -

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke lade en beslutning efter § 7,

stk. 1, eller § 7 a, stk. 1, træde i kraft, medmindre den inden for sin ramme

for offentlig støtte, jf. stk. 1, kan meddele tilsagn om ydelse af offentlig

støtte til byfornyelsesarbejdernes gennemførelse efter reglerne i kap. VII.

2. I § 90, stk. 7 , ændres »lov om almene boliger

m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

§ 90 . - -

Stk. 7. Ved tilbud om at erhverve ejendommen efter § 20 a, stk. 3, i lov

om sanering kan beboerne vælge at danne en privat andelsboligforening efter

reglerne i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber eller en almen

andelsboligorganisation efter reglerne i lov om lov om almene boliger m.v. §

14, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 3 i

lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2 , § 13, stk. 1, nr. 2 , § 14,

stk. 3 , § 23, stk. 2 , § 24 a, stk. 1, nr. 1 , § 32,

stk. 2 , § 39, stk. 2, 2. pkt ., § 39, stk. 3, nr. 4 ,

§ 54, stk. 1, 1. pkt ., § 54, stk. 2, nr. 1 , § 56 a, stk.

2 , § 57, § 59, stk. 1, 1. pkt. , § 59, stk. 2, § 59, stk.

4 , § 62, § 66, stk. 1 , § 73, stk. 2 , § 76, stk. 1

og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt ., ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«.

§ 9. - - -

Stk. 2 . Boligstøtte kan ydes til boliger uden selvstændigt køkken

etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller

§ 110, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. samt til deltagere i kollektive

bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.

§ 13 . - - -

2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter § 1,

stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med

handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2,

i lov om almene boliger m.v., ved ægtefællens optagelse på plejehjem,

institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller

psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse i de

nævnte plejeboliger eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk

sygehus.

§ 14 . - - -

Stk. 3 . Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger

for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24.

april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., til en

person, der er berettiget til boligydelse.

§ 23 . - - -

Stk. 2 . Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger

for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24.

april 1996, eller en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., til en

person, der er berettiget til boligydelse.

§ 24 a. Der kan uanset stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om

almene boliger m.v., eller en privat organisation som udlejer.

§ 32 . - - -

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister,

der bor til leje i ejendomme, som ejes af almene boligorganisationer, jf. § 1

i lov om almene boliger m.v.

§ 39 . - - -

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved

ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt låntageren dør og

ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Det samme gælder, såfremt låntageren optages i plejebolig, jf. § 1, stk. 1,

2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap,

jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om

almene boliger m.v., på et plejehjem, institution til personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen

eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse.

4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med låntagerens

optagelse i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af

24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., på

plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap eller en psykiatrisk institution overtages af låntagerens ægtefælle

eller af et husstandsmedlem, eller

§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån

til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger

m.v. bortset fra almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken og i

ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse

sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov om

boligbyggeri kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest

lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 kapitel 6. Det er en betingelse,

at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april

1964 eller senere, eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig

lejlighed som følge af en sanering eller en beslutning i henhold til lov om

byfornyelse eller boligforbedring.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

1 ældreboliger, der er indrettet i henhold til den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af

24. april 1996, og på almene ældreboliger omfattet af lov om almene bolier

m.v.

§ 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til tre eller

flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som nævnt i §

54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk.

2, i lov om almene boliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk. 1,

kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af

depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som

beboerindskud.

§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3 eller flere

unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, og lov om almene boliger

m.v. § 52, stk. 1, der i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere

beboelsesrum. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del

af beboerindskuddet.

§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§

55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til betaling

af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger m.v. bortset fra

almene ungdomsboliger uden selvstændigt køkken. Det samme gælder i ejendomme,

der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens

opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om

boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse

nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der

er indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer

med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, og på almene

ældreboliger omfattet af lov om almene boliger m.v.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk.

2, i lov om almene boliger lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i

bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.

§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er tilbagebetalt,

fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte indskud måtte være

forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 71, stk. 3, i lov om

almene boliger m.v., mellem långiver og låntager i forhold til størrelsen af

det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet forfaldne

erlagte afdrag.

§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter ansøgning lån

til betaling af beboerindskud i byggeri omfattet af lov om almene boliger

m.v., og i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der

til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte i medfør af lov

om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere boligbyggerilove, jf. senest

lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973, kapitel 6.

§ 73 . - - -

Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem amtskommuner om

deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1 og 2,

finder § 63, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. tilsvarende anvendelse.

Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter § 76, stk. 3 og 4,

afgøres af det sociale ankenævn, som tilflytningskommunen hører under.

§ 76. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger

m.v. har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret i en anden

kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet

af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 63 i lov om almene boliger

m.v. har ret til og får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en

anden amtskommune, kan den amtskommune, hvor boligen er beliggende, kræve sin

nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75 a, refunderet af den tidligere

opholdsamtskommune.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, kan det ved

aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en

tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til

boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør

af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap jf.

Lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger m.v.

anvises en ældrebolig henholdsvis en almen ældrebolig til en ældre eller en

person med handicap.

2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om

almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene

boliger.«.

§ 10 . - - -

Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med

tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 36,00 kr. pr.

m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør

af § 66 i lov om almene boliger m.v., forhøjes lejen ved beregningen med

18,00 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse

lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 36,00

kr. pr. m2 bruttoetageareal og 18,00 kr. pr.m2 bruttoetageareal. De i 1.-3.

pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 7.

3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.

2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«.

§ 24 a . - - -

5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør af §

3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene

boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse

nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.

§ 24 b . - - -

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er

etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af

22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om

boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere

ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«.

§ 75 a . Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgifter til

boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger opført i medfør

af § 5 a i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap,

jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, henholdsvis § 115, stk. 4, i

lov om almene boliger m.v.

Stk. 2 . Tilsvarende refunderes beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene

ældreboliger af den kommune, der har givet tilsagn om ombygning af et

plejehjem til de pågældende boliger efter § 5 b i den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap eller § 115, stk. 3, i lov om

almene boliger m.v.

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.

april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 75, stk. 5 , § 76, § 83, stk. 2 , § 85, stk.

3 og § 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 75 . - - -

Stk. 5. Er det lejede en plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i

den tidligere lov om bolig for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om

almene boliger m.v., og dør lejeren uden at efterlade sig ægtefælle eller

andre, som lejeren har haft fælles husstand med som anført i stk. 2, kan

opsigelsen uanset stk. 4 ske med 1 måneds varsel.

§ 76. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder

eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el.lign. eller i

plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for

ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april

1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., finder § 75, stk. 1 og

2, tilsvarende anvendelse.

§ 83 . - - -

Stk. 2. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2.

pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om

almene boliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse

efter stk. 1 kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende

bolig.

§ 85. - - -

Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk.

1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for ældre og

personer med handicap i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller

til almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., finder stk. 1 og 2

alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget de

nævnte love.

§ 93 . - - -

Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2.

pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om

almene boliger m.v. anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun

hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.

§ 7

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.

december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.

juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2 , ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«.

§ 4 . - - -

Stk. 2 . Reglerne i kapitel II-VI, VIII og VIII A gælder ikke for

lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af

1) en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger m.v.,

2) en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere

lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.

316 af 24. april 1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger

m.v., eller

§ 8

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,

nr. 2, 1. pkt. , ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.

§ 10. Loven anvendes på:

6. Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til ældreboliger

eller almene ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af

bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om støtte

efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller lov om almene boliger m.v.

Ældreboligerne eller de almene ældreboliger skal efter opdelingen hver for

sig udgøre een samlet ejerlejlighed.

7. Bygninger, der er kondemneret i henhold til lov om byfornyelse, lov om

byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere lov om boligtilsyn, når

kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes

bruttoetageareal efter bygnings- og boligregisteret indrettes til

ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller

opførelse efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller

boligbyggerilovgivning eller til almene ungdomsboliger, der får eller har

fået tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v., og den resterende

del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne

eller de almene ungdomsboliger skal efter opdelingen udgøre een samlet

ejerlejlighed.

Stk. 2 . Loven anvendes ikke på:

2. Ejendomme, som tilhører almene boligorganisationer, jf. § 1 i lov om

almene boliger m.v., og indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter

til brug for boligtagerne. Opdeling kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet

og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter

opdelingen udgør een ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan ikke

videreopdeles.

Efter 2. behandling den 9. december 1997

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni

1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »boliger«: »samt

støttede private andelsboliger«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.«

3. I § 4 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og mærket som almene familieboliger.«

4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.«

5. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres

»afdelingsbestyrelse« til: »afdeling«.

6. I § 27, stk. 1, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

7. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen

boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Hvis ejendommen omfatter boliger, skal nedrivningen tillige

godkendes af boligministeren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

8. I § 30, stk. 1, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

9. I § 31, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3,» til:

»stk. 3 og 4,».

10. I § 36 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler

boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret

driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye

eller forøgede afgifter til vand, el, renovation eller lignende efter

takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.«

11. § 38 ophæves.

12. I § 39, 3. pkt., ændres »ved 5-års-eftersynet, jf.

§ 154,» til: »ved de i § 154 omhandlede eftersyn«.

13. § 45 affattes således:

» § 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler

fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger

således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine

indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til

foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemål i

ejendomme af samme alder i kvarteret eller i kommunen. For regulering af

lejen gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.«

14. §§ 46 og 47 ophæves.

15. I § 49 udgår », § 46, stk. 1, § 47«.

16. § 53 affattes således:

»§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal

sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede

personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.

Stk. 2 . Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske

efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3 . Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85,

stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt

ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i

nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.«

17. I § 54, stk. 2, § 57, stk. 2, og § 58 ændres

»personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap« til:

»personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«.

18. Efter § 63 indsættes:

» § 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85 a-e om kommunal

anvisning af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der

opsiges som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på

almene boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en

amtskommune eller en selvejende institution.

§ 63 b. Bortfalder en lejeaftale efter § 23 i lov om leje af

almene boliger, har lejeren ret til en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen

anviser erstatningsboligen. Den anviste bolig skal være af passende

størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende

størrelse, når den enten har et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer

eller samme antal rum som husstandens tidligere bolig.«

19. §§ 65-67 ophæves.

20. I § 68 ændres »§§ 65-67« til: »reglerne

i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger«.

21. § 69 og dennes overskrift , § 70, § 71 samt

§ 72 ophæves.

22. I § 73, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne

til ydelsesstøtten.«

23. I § 74, stk. 4, ændres »§ 71, stk. 2« til:

»reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger«.

24. § 74, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder

tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller

en amtskommune.«

25. § 74, stk. 7 , affattes således:

»Stk. 7 . Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.«

26. § 75 affattes således:

» § 75. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

§§ 68, 73 og 74 nævnte forhold.«

27. I § 80, stk. 5, ændres »§ 45, stk. 4« til:

»reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger«.

28. § 81 ophæves.

29. I § 82, 1. pkt., ændres »§§ 79-81« til:

»§§ 79 og 80«.

30. I § 105, stk. 2, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

31. § 107 affattes således:

» § 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal

modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere af tilskud til

servicearealer betale et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen

godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter

ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale

et gebyr.«

32. § 108, 4. pkt., affattes således:

»Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om

den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i

forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om

totaløkonomiske vurderinger.«

33. I § 115, stk.4, ændres »personer med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap« til: »personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne«.

34. §§ 116 og 117 ophæves.

35. § 118 affattes således:

»§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115,

stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal

grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4,

finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital

og 2 pct. beboerindskud.«

36. I § 129 ændres »1,978 pct.« til: »2,143

pct.«

37. § 130, stk. 1, affattes således:

»Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den

anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.

Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede

ydelser på indekslånet og låntagers betaling.«

38. I § 130, stk. 3, udgår »af stk. 4 og«.

39. § 130, stk. 4, ophæves.

40. I § 136, stk. 1, ændres »pr. bolig.« til:

»pr. m2 bruttoetageareal.«, og 2. pkt. ophæves.

41. § 141, stk. 1, affattes således:

»Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed,

som servicearealet skal betjene, dog maksimalt 6 pct. af anskaffelsessummen

for servicearealet. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen.

Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.«

42. I § 143 ændres »§§ 116-118« til: »§

118«.

43. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Forsøg«.

44. § 144, stk. 1, 2. pkt . , ophæves.

45. § 145 ophæves.

46. § 146 affattes således:

»§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert

finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:

1) Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift

af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.

2) Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at

iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter,

tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og

vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og

arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.

3) Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre

vanskeligt stillede grupper.

Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i

direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige

boligmarked.

Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det

enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres

til næstfølgende finansår.«

47. §§ 147 og 148 ophæves.

48. I § 151, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§

115«: »og 160 b«.

49. § 151, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig

støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om

boligbyggeri.«

50. I § 151, stk. 2 , ændres »i denne lov og efter §

63 i lov om boligbyggeri« til: »og § 160 b«.

51. § 158 affattes således:

»§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet

andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager

tilsagn om støtte efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets

overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en

overtagelsesforretning efter reglerne i »Almindelige Betingelser for

Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed«.'

52 . I § 160 ændres »og § 156, stk. 3 og 5« til:

», § 156, stk. 3 og 5, og § 158«.

53. Efter kapitel 11 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 a

Støttede private andelsboliger

§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene

boliger.

§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af

disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der

anvendes til andet end beboelse, og

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af

eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte,

såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en

tilvækst af boenheder.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000

andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til

kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på

statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som

fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til

andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet

eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug

for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives

til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre

andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke

godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4,

2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de

kommende beboere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke

forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som

kollektive bofællesskaber.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger

efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct.

andelsindskud.

Stk. 2 . Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler

ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første

gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1.

januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af

afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,

indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse

dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med

en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.

Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den

samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og 75 pct. af boligerne er

taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning

til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra

instituttet.

Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens

udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter

samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens

betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsesstøtte, jf. stk.

4.

Stk. 8. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. stk. 7, beregnes i

forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter

byggeriets afslutning.

Stk. 9. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af

ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede

forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige

lejeniveau.

§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den

del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor

en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det

oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der

ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens

økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan

indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån

optaget til finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt

tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er

meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med

offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere

boligbyggerilove.

Stk. 2 . Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet

for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give

kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af

byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.

§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og

anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt

§§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4, samt

§ 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 160 g . Tilsagn om ydelsesstøtte kan kun meddeles,

såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.

Boligministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges

ydelsesstøtte til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående

tilladelse fra boligministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen

har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en

betingelse for ydelse af ydelsesstøtte efter 2. pkt., at byggearbejderne for

bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter

kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 160 h . Til dækning af statens administrationsudgifter

skal modtagere af støtte betale et gebyr på 4 1/2 promille af den inden

påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.

§ 160 i . Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i

anlægsfasen.

§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af

anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut,

senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til

bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet

foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af

andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af

bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og

må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal

andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift

samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen

må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så

fald vil være for at blive boende som lejer.

Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de

hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan

da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til

indtil 3 måneders leje som depositum samt et beløb på indtil 3 måneders

forudbetalt leje.

§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet

rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag eller ydelsesstøtte, kan den

ydede støtte kræves helt eller delvis tilbagebetalt efter boligministerens

nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er

medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.

§ 160 l. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §

160 b, stk. 1, 2, 4 og 5, nævnte forhold.«

54. I § 164 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med de almene

boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene

amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en

almen boligorganisation eller en selvejende institution.«

55. § 178, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

56. § 182 ophæves.

57. § 187, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10,

finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om

offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.«

58. § 187, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på

andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar

1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.«

59 . §§ 191 og 192 ophæves.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, som

ændret ved § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

2. I § 56, stk. 4 , som bliver stk. 2, ændres »de i

stk. 1-3« til: »det i stk. 1«.

3. §§ 58, 62 a, 62 k, 63, 63 a og 64-66 ophæves.

§ 3

I lov nr. 381 af 10. juni 1997 om byfornyelse foretages følgende

ændringer:

1. I § 2, nr. 1, § 17, stk. 2, § 49, stk. 1, § 51, stk. 5, §

172, stk. 5, og § 174, stk. 2, nr. 2, ændres »lov om almene boliger

m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

2. I § 11, stk. 5, indsættes efter »reglerne i stk.

1-3«: »og § 12, stk. 1«.

3. I § 48, stk. 1, ændres »§ 9« til: »§ 9,

stk. 1«.

4. § 56, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i

kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for

det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om ydelsesstøtte og

ydelsesbidrag til finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og

nedrivning, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres

efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2,

nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.«

5. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Boligministeren kan, når særlige forhold taler

herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal

være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i

kraft.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 56, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,

ændres »uden for den i stk. 1 nævnte ramme« til: »uden

bindende tilsagn«.

7. I § 71 ændres »lov om almene boliger« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

8. § 79, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-6, og § 160 l i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om

byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder

tilsvarende anvendelse.«

9. § 80 ophæves.

10. I § 81, stk. 2, og § 139 ændres »lov om

almene boliger m.v.« til: »lov om leje af almene boliger«.

11. I § 81, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»§ 49, stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

12. § 89, stk. 2, ophæves.

13. I § 91, stk. 2, ændres »§ 92« til: »§§

92 og 93«.

14. § 91, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende

tilsagn hertil, give tilsagn om ydelsesstøtte og ydelsesbidrag til

finansiering af udgifter til ombygning, nybyggeri og nedrivning, der

iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i

henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte

betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og

stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg.

Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4 og

5. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende

investeringsramme.«

15. I § 134 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring,

rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren

er pligtig at oplyse herom.«

16. § 202 ophæves.

17. I § 203, stk. 2, indsættes efter »bortset

fra«: »§ 8, stk. 2,».

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af

15. september 1994, som ændret senest ved § 203 i lov nr. 381 af 10. juni

1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere

fra 1. pkt.«

2. I § 90, stk. 7, ændres »lov om almene boliger

m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22.

februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 3 i

lov nr. 380 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages

følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, § 13, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, § 23, stk.

2, § 24 a, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 2, § 39, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 3,

nr. 4, § 54, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 2, nr. 1, § 56 a, stk. 2, § 57, §

59, stk. 1, 1. pkt., § 59, stk. 2, § 59, stk. 4, § 62, § 66, stk. 1, § 73,

stk. 2, § 76, stk. 1 og 2, og § 76, stk. 4, 1. pkt., ændres

»lov om almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.«

2. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 66 i lov om

almene boliger m.v.« til: »§ 26 i lov om leje af almene

boliger.«

3. I § 24 a, stk. 1, nr. 5, og § 24 b, stk. 1, nr.

2, ændres »lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v.«

til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«

4. I § 75 a, stk. 1 og 2, ændres »lov om almene

boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.«

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 230 af 2.

april 1997 og § 2 i lov nr. 382 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 75, stk. 5, § 76, § 83, stk. 2, § 85, stk. 3, og

§ 93, stk. 3, ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

§ 7

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse

nr. 913 af 17. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 1048 af 11.

december 1996, § 2 i lov nr. 230 af 2. april 1997 og § 3 i lov nr. 382 af 10.

juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, ændres »lov om

almene boliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v.«

§ 8

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996 og § 6 i lov nr. 382

af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, nr. 6 og 7, samt § 10, stk. 2,

nr. 2, 1. pkt., ændres »lov om almene boliger m.v.« til:

»lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29

og 59, § 3, nr. 10, samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli

1998.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter