Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (LETTELSE AF PENSIONISTERNES SAMSPILSPROBLEMER, FLYGTNINGE, BOLIGSTØTTE TIL LEJEFORHØJELSER VEDRØRENDE SKATTER OG AFGIFTER SAMT OPHÆVELSE AF MAKSIMUMSGRÆNSERNE FOR VISSE PENSIONISTER)

1987/2 LSF 20Lovforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3,» til:

»§ 10 a«.

2. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »9,75 kr.« til:

»15 kr.«.

3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller udleje«, og i

stedet indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.

4. I § 14,stk. 1, nr. 2, ændres »3.800 kr.« til:

»5.900 kr.«.

5. I § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, ændres

»skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen« til:

»skattesatsen for almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og

formueskat for personer m.v.«.

6. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »45.200 kr.« til:

»111.500 kr.«.

7. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.100 kr.« til:

»6.300 kr.«.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I årene 1991-93 nedsættes ved beregning af boligydelse de

procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 12/3 procentpoint om året med

virkning fra den 1. januar i det pågældende år. I årene 1991-93 nedsættes ved

beregning af boligydelse det beløb, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., med 800

kr. pr. år. Dette beløb reguleres i overensstemmelse med reglerne i §

34.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

9. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og

Læs alt

3. pkt.:

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed

962/3 pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-93

nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 31/3 procentpoint om

året med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«

10. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved beregning af boligydelse nedsættes de i stk. 1 nævnte

procentsatser med 12/3 procentpoint om året i årene 1991-93 med virkning fra

den 1. januar i det pågældende år.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

11. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk.

1«: »og stk. 2«.

12. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2«

til: »stk. 3«.

13. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og stk.

3« til: »stk. 3 og 4«.

14. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6

måneder«.

15. I § 21, 1. pkt., ændres »26.800 kr.« til:

»41.100 kr.«.

16. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og

personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det

samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en

person som nævnt i 1. pkt.«

17. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »14.160 kr.« til:

»21.696 kr.«.

18. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og

personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det

samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en

person som nævnt i 1. pkt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i«

til: »den anviste erstatningsbolig er«.

20. I § 24, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 19, stk. 2-4«

til: »§ 19, stk. 3-5«.

21. I § 24, stk. 6, ændres »4.100 kr.« til: »6.300

kr.«.

22. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,»

til: »§ 24, stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.

23. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«:

»eller § 24 b«.

24. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Den seneste

boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis den er ydet efter §

24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 24 b,

stk. 1 og 2.«

25. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige

forbedringsarbejder er fuldført.«

26. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i

medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller §

20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemskab

af en andelsboligforening, og«.

27. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til

lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens

overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.«

28. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte

efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 24 eller

§ 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet

nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i

måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny

boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og boligudgiften i den lejlighed,

lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller

indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 4«:

»eller 4 a«.

30. I § 29 ændres »480 kr.« til: »732 kr.«.

31. I § 30 ændres »840 kr.« til: »1.296 kr.«.

32. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre:

» 1) såfremt pensionisten er andelshaver og lånebeløbet umiddelbart

overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2)såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny andels-

eller ejerbolig og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet

med påløbne renter til kommunen,».

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.

33. I § 34, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt 2. pkt.:

»Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.«

34. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 21, 1. pkt.« til:

»§ 21, stk. 1, 1. pkt.«.

35. § 34 a ophæves.

36. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af

boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«

37. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller

nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt,

hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse,

idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

38. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det

tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning,

når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver

meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.«

39. Efter § 41 indsættes:

» § 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med

tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for

meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden,

uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret

boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren

har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.

Stk. 3. § 41, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«

40. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af

overskydende skat med godtgørelse og renter samt i tilbagebetaling efter

kildeskattelovens § 55.«

41. § 47, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første

gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har

måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i

henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i

medfør af lov om boligtilsyn.«

42. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er

indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med

handicap.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling af

boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset afleveres til

kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset

eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan

ikke foretage retsforfølgning i andelen.«

44. I § 52 a indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af

andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler

låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med

låntageren.«

45. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: »§§ 48 og

49«.

46. I § 57 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere,

der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst

halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte

lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«

47. § 57 c affattes således:

»§ 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b ydes efter

ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende

vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån

kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser,

der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en- eller

tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«

48. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c,

stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«

49. § 64, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«

50. § 68 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3,» til:

»§ 10 a,».

2. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »9,75 kr.« til:

»15 kr.«.

3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår: »eller udleje«, og i

stedet indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.

4. I § 14,stk. 1, nr. 2, ændres »3.800 kr.« til:

»5.900 kr.«.

5. I § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, ændres

»skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen« til:

»skattesatsen for almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og

formueskat for personer m.v.«.

6. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »45.200 kr.« til:

»111.500 kr.«.

7. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.200 kr.« til:

»6.300 kr.«.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I årene 1991-1993 nedsættes ved beregning af boligydelse de

procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 12/3 procentpoint om året med

virkning fra den 1. januar i de pågældende år. I årene 1991-1993 nedsættes

ved beregning af boligydelse det beløb, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt.,

med 800 kr. pr. år. Dette beløb reguleres i overensstemmelse med reglerne i §

34.«.

9. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og

3. pkt.:

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed

962/3 pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-93

nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 31/3 procentpoint om

året med virkning fra den 1. januar i de pågældende år.«.

10. § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved beregning af boligydelse nedsættes de i stk. 1 nævnte

procentsatser med 12/3 procentpoint om året i årene 1991-93 med virkning fra

den 1. januar i det pågældende år.«.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

11. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter

»stk. 1«: »og stk. 2.«.

12. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.

2« til: »stk. 3«.

13. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2

og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

14. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6

måneder«.

15. I § 21, 1. pkt., ændres »26.800 kr.« til:

»41.100 kr.«.

16. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jfr. lov om boliger til ældre og

personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det

samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en

person som nævnt i 1. pkt.«.

17. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »14.160 kr.« til:

»21.696 kr.«.

18. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jfr. lov om boliger til ældre og

personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det

samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en

person som nævnt i 1. pkt.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i«

til: »den anviste erstatningsbolig er«.

20. I § 24, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 19, stk.

2-4« til: »§ 19, stk. 3-5«.

21. I § 24, stk. 6, ændres »4.100 kr.« til: »6.300

kr.«.

22. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,»

til: »§ 24, stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.

23. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«:

»eller § 24 b«.

24. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Den seneste

boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis den er ydet efter §

24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 24 b,

stk. 1 og 2.«.

25. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige

forbedringsarbejder er fuldført.«.

26. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a,

stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en

andelsboligforening, og«.

27. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til

lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens

overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.«.

28. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte

efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter § 24 eller

§ 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet

nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i

måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny

boligstøtteydelse efter § 24 eller § 24 b, og boligudgiften i den lejlighed,

lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller

indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kap. 4«:

»eller 4 a«.

30. I § 29 ændres »480 kr.« til: »732 kr.«.

31. I § 30 ændres »840 kr.« til: »1.296 kr.«.

32. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre:

» 1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart

overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2)såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny andels-

eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet

med påløbne renter til kommunen,»

Nr. 1) og 2) bliver herefter nr. 3) og 4).

33. I § 34, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt 2. punktum:

»Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.«.

34. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 21, 1. pkt.« til:

»§ 21, stk. 1, 1. pkt.«.

35. § 34 a ophæves.

36. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af

boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«.

37. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller

nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt,

hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse,

idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«.

38. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det

tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning,

når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren giver

meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.«.

39. Efter § 41 indsættes:

» § 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med

tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for

meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden,

uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret

boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren

har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.«.

Stk. 3. § 41, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.'.

40. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af

overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i tilbagebetaling efter

kildeskattelovens § 55.«.

41. § 47, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første

gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har

måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i

henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i

medfør af lov om boligtilsyn.«.

42. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er

indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med

handicap.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling af

boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset afleveres til

kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset

eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan

ikke foretage retsforfølgning i andelen.«.

44. I § 52 a indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af

andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler

låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med

låntageren.«.

45. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: »§§ 48 og

49«.

46. I § 57 b indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere,

der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst

halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte

lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«.

47. § 57 c affattes således:

» § 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b

ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller

lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b

nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser,

der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det een- eller

tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«.

48. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :

»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c,

stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«.

49. § 64, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7-8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2 nr. 2, eller

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«.

50. § 68 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det foreliggende lovforslag indeholder følgende hovedelementer:

I.V Genfremsættelse af forslagene om løsning af pensionisternes

samspilsproblemer i relation til individuel boligstøtte.

II. Ændrede regler vedrørende boligstøtte til flygtninge.

III. Regler om ret til boligstøtte, når lejestigninger opkræves med

tilbagevirkende gyldighed som følge af stigninger i skatter og afgifter.

IV. Regler om tilbagebetaling af boligstøtte, når leje nedsættes med

tilbagevirkende gyldighed.

V. Lempelse af reglerne om, at boligydelseslån forfalder ved ejerskifte.

VI. Maksimumbeløbet for den årlige boligudgift og for den årlige

boligstøtte ophæves for personer, der er berettigede til boligydelse og som

anvises en ældrebolig eller ældreegnet bolig i almennyttigt byggeri.

Ad I. § 1, nr. 8-13 og nr. 20, i lovforslaget er en delvis genfremsættelse

af lovforslag nr. L 118 (folketingsåret 1986-1987) og L 76 (folketingsåret

1987-1988) samt ændringsforslag hertil af 26. november 1987 vedrørende

pensionisternes samspilsproblemer, der ikke blev vedtaget i de pågældende

folketingssamlinger. Lovforslag nr. L 118 blev fremsat den 3. december 1986

og var til 1. behandling den 11. december 1986. Lovforslag nr. L 76 blev

fremsat den 18. november 1987 og var til 1. behandling den 24. november 1987.

Socialministeriet har ved lov nr. 128 af 12. marts 1988 på sit område

fremrykket overgangsordningen for samspilsløsningen for pensionister. Det

betyder, at ændringen i en række forskellige fradrag og satser i

pensionslovgivningen nu skal være afsluttet i 1993, hvor slutåret før var

1995. Som følge heraf foreslås det i nærværende lovforslag at

overgangsordningen for boligydelsen afkortes, således at den afsluttes i

1993. Påbegyndelsen af overgangsordningen er uændret 1. januar 1991.

Ad II. Den 27. januar 1987 afleverede Boligministeriets Flygtningeudvalg

2. og afsluttende delrapport til Boligministeren. § 1, nr. 45-48, i forslaget

er en konsekvens af udvalgets rapport, idet indholdet af disse ændringer

svarer til en del af de forslag, som et flertal i Flygtningeudvalget

tilsluttede sig under udvalgsarbejdet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ændringer i boligstøtteloven og

boligbyggeriloven, som blev vedtaget af Folketinget den 30. maj 1986 på

baggrund af Flygtningeudvalgets 1. delrapport (lov nr. 303 af 4. juni 1986).

Hovedformålet med forslaget er at give flere muligheder for bosætning af

flygtninge og dermed søge dem integreret på boligmarkedet hurtigst muligt.

På denne baggrund foreslås flygtningenes muligheder for at opnå lån til

betaling af beboerindskud udvidet til også at omfatte klubværelser i privat

byggeri. Ligeledes foreslåes at hver enkelt boligtager, der er deltager i et

bofællesskab, kan få lån til betaling af en forholdsmæssig del af indskud

eller forudbetalt leje i såvel privat som almennyttigt byggeri. Det er dog en

forudsætning, at mindst halvdelen af boligtagerne i bofællesskabet er

flygtninge.

Endelig foreslås reglerne om statsrefusion ændret i lighed med den

gennemførte ændring af bistandsloven, således at refusionsperioden udvides

til 6 1/2 år, og refusionsbestemmelsens personkreds udvides til at omfatte

alle tilfælde, hvor der er tale om familiesammenføringer. Forslagets § 1 nr.

49.

Ad III. § 1 nr. 38 i forslaget giver adgang til at udbetale individuel

boligstøtte med tilbagevirkende kraft ved gennemførelse af lejestigninger som

følge af stigning i ejendommens skatter og afgifter. Efter lejelovgivningen

kan sådanne skatte- og afgiftsstigninger opkræves med tilbagevirkende kraft

som et eengangsbeløb. Efter de seneste store skatte- og afgiftsstigninger har

der været tale om endog meget store eengangsbeløb.

Ad IV. § 1 nr. 39 i forslaget giver øgede muligheder for at kræve

tilbagebetaling fra boligstøttemodtagere i forbindelse med nedsættelse af

boligudgiften med tilbagevirkende kraft. Man har set eksempler på, at lejere

efter huslejenævnskendelse eller dom har fået lejen nedsat med lang tids

tilbagevirkende kraft. I den periode, lejenedsættelsen vedrører, har beboerne

oppebåret boligstøtte til den høje leje, og det er derfor ikke rimeligt, at

de også kan indkassere hele den tilbagebetalte leje. På den anden side

foreslåes det, at tilbagebetalingskravet aldrig kan overstige det lejebeløb,

som lejeren får tilbagebetalt.

Ad V. Efter forslagets § 1 nr. 32 ændres § 33, således at en indehaver af

en andels- eller ejerbolig, som afhænder denne og erhverver en ny andels-

eller ejerbolig, kan lade boligydelseslånet overføre til den nye bolig.

Hermed lettes pensionisters adgang til at skaffe sig en mere passende bolig.

Da gælden efter overførsel fra en ejerbolig til den nye bolig typisk vil få

en ringere sikkerhed, foreslås, at der skal betales et ekstraordinært afdrag

på 15 pct. ved overførslen af lånet til den nye bolig.

Ad VI. I § 1, nr. 16 og 18 foreslås maksimumsbeløbet for henholdsvis den

årlige boligudgift og den årlige boligstøtte ophævet for at alle pensionister

- uanset indkomst - skal have mulighed for at bebo en ældrebolig af rimelig

størrelse til en nettoleje, der er rimelig i forhold til indtægten.

Baggrunden for forslaget er, at lejen i nybyggede ældreboliger selv med

støtte i medfør af ældreboligloven visse steder i landet kan antages at blive

så høj, at pensionister, der alene råder over folkepensionens grundbeløb og

tillæg ikke ville kunne bebo disse lejligheder uden at skulle betale mere end

15 pct. af deres indtægt i leje.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ad I. Forslagets nr. 8-13 og nr. 20 (lettelse af pensionisternes

samspilsproblemer) vil medføre merudgifter for det offentlige, da der for

alle grupper er tale om uændret eller forøget boligydelse.

De samlede merudgifter for det offentlige ved det fuldt gennemførte

forslag er skønnet til 150 mill. (i 1988 prisniveau).

Ved en gradvis gennemførelse over 3 år kan det skønsmæssigt antages, at

merudgifterne for 1991 vil andrage 50 mill. kr., for 1992 100 mill. kr. og

slutte ved den fulde merudgift i 1993.

Statens andel af udgifterne er ca. 115 mill. kr. Kommunernes andel af

udgifterne er ca. 35 mill. kr.

De økonomiske konsekvenser for den enkelte boligydelsesmodtager kan

illustreres ved et par eksempler, hvor det som beregningsforudsætning

er antaget, at forslaget er fuldt gennemført i 1988. Minimumsgrænsebeløbet

ville i så fald være nedsat i 1988 fra 6.500 kr. til 4.100 kr.

Eksempel 1.

Enlig folkepensionist med 48.000 kr. i indkomst og 15.000 kr. i husleje.

Gældende regler

Grænsebeløb 15 pct. af 48.000 kr. = 7.200 kr.

Boligydelse 15.000 kr. - 7.200 kr. = 7.800 kr.

Efter fuldt gennemført forslag

Grænsebeløb 10 pct. af 48.000 kr. = 4.800 kr.

hvilket overstiger det nedsatte minimumsgrænsebeløb på 4.100 kr.

Boligydelse 90 pct. x 15.000 kr. -

4.800 kr. = 8.700 kr.

Stigning i boligydelse = 900 kr.

Hvis minimumsgrænsebeløbet ikke var nedsat ville boligydelsen blive

90 pct. x 15.000 kr. - 6.500 kr. = 7.000 kr., eller et fald på

800 kr. i forhold til gældende regler.

Effekt af huslejeforøgelse (efter fuldt gennemført forslag).

Pensionisten flytter til en bolig med husleje 25.000 kr., og øvrige

forhold er uændret:

Grænsebeløb 10 pct. af 48.000 kr. = 4.800 kr.

Boligydelse 90 pct. x 25.000 - 4.800

kr. = 17.700 kr.

Stigning i boligydelse ved 10.000 kr.

huslejestigning = 9.000 kr.

Eksempel 2.

Folkepensionistægtepar med indkomst 100.000 kr. (social pension + en

mindre anden indkomst) og en husleje på 30.000 kr.

Gældende regler

Grænsebeløb 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000 kr.

Boligydelse 30.000 kr. - 15.000 kr. = 15.000 kr.

Efter fuldt gennemført forslag

Grænsebeløb 10 pct. af 100.000 kr. = 10.000 kr.

Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. -

10.000 kr. = 17.000 kr.

Stigning i boligydelse = 2.000 kr.

Effekt af indkomstfremgang (efter fuldt gennemført forslag).

Husstandens indkomst stiger med 10.000 kr., og øvrige forhold er

uændret:

Grænsebeløb 10 pct. af 110.000 kr. = 11.000 kr.

Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. -

11.000 kr. = 16.000 kr.

Fald i boligydelse ved 10.000 kr.

indkomstfremgang = 1.000 kr.

Forslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det

offentlige.

Ad II. Merudgifterne som følge af forslagets § 1 nr. 45-48 (beboerindskud

til bofællesskaber mv.) vil afhænge af såvel tilgangen af flygtninge til

boligmarkedet som af flygtningenes bosætningsmønster.

Fra Dansk Flygtningehjælp er det blevet oplyst, at der i alt forventes at

blive overgivet ca. 4.000 til Dansk Flygtningehjælps forsorg i 1987.

I perioden fra den 1. januar 1987 til den 1. oktober 1987 er der i alt

blevet overgivet 3.197 personer, der har fået opholdstilladelse efter

bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.

Fra den 1. januar 1987 til den 10. september 1987 er der kommet 880

personer her til landet som familiesammenføringer til flygtninge. Af disse er

de 793 ikke indeholdt i overgivelsesantallet på de 3.197 personer, da de pr.

10. september 1987 ikke havde opnået asyl, enten fordi deres ansøgning stadig

var under behandling, eller fordi der ikke var indgivet ansøgning.

Hvor mange personer, der i resten af året og næste år vil komme til landet

som familiesammenføringer til flygtninge, er det ikke muligt at opgive

pålidelige skøn over.

I 1988 forventes det, at der vil blive overgivet ca. 3.000 til Dansk

Flygtningehjælps forsorg. Dette skøn er naturligvis forbundet med visse

usikkerhedsmomenter.

Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor mange husstande med

flygtninge, der bosætter sig i bofællesskaber eller enkeltværelser, men det

kan påregnes at forslaget vil medføre meget begrænsede merudgifter.

Forslagets § 1 nr. 49 ændrer udmålingen af den periode, hvor staten yder

100 pct. refusion for udgifterne til boligstøtte til flygtninge. Med den

gældende ordning ydes 100 pct., indtil de pågældende har klaret sig uden

social bistand i en sammenhængende periode på 2 år. Efter forslaget skal

staten yde 100 pct. refusion af udgifterne i 6 1/2 år efter, at der er opnået

opholdstilladelse.

Forslaget skønnes ikke at påvirke de samlede udgifter til individuel

boligstøtte.

Forslaget må dog skønnes inden for de nærmeste år at medføre forskydninger

af udgifter fra staten til kommunerne. Denne forskydning vil afhænge af det

antal flygtninge, der har haft opholdstilladelse i mere end 6 1/2 år, men

endnu ikke har klaret sig uden social bistand i en sammenhængende periode på

2 år. Det er ikke muligt på forhånd at skønne, hvor stort dette antal vil

være. De forventede kommunaløkonomiske konsekvenser må dog påregnes at blive

af en begrænset størrelsesorden og vil ifølge totalbalanceprincippet indgå i

udmålingen af bloktilskud til kommunerne.

Forslagets § 1 nr. 49 vil give administrative lettelser for kommunerne, da

det herefter alene afhænger af datoen for opholdstilladelse, om en flygtning

er omfattet af refusionsordningen.

Ad III. Vedrørende forslagets § 1 nr. 38 (boligstøtte til lejeforhøjelser,

der opkræves med tilbagevirkende gyldighed som følge af stigninger i skatter

og afgifter) kan det på basis af oplysninger fra Statsskattedirektoratet med

nogen usikkerhed skønnes, at de gennemsnitlige ejendomsskatter for

udlejningsboliger udgør ca. 20 kr. pr. m2 i 1987. Stigningen fra 1987 til

1988 skønnes endvidere at udgøre ca. 10 pct. Denne stigning er resultatet af

en stort set uændret årsregulering for udlejningsejendomme samt en forøgelse

i grundskyldspromillerne på ca. 10 pct., hovedsagelig som følge af den nye

lovgivning om maksimale og minimale grundskyldspromiller.

Alt i alt vurderes det således, at ejendomsskatterne i 1988 vil stige med

ca. 2 kr. pr. m2 i forhold til 1987. En sådan stigning skønnes at medføre

årlige merudgifter til boligsikring og boligydelse på i størrelsesordenen 45

mill. kr. Hovedparten af disse udgifter ville imidlertid også komme til

udbetaling under de gældende regler. Hvis det antages, at udbetaling af

boligstøtte med tilbagevirkende kraft omfatter en periode på 5 mdr. (jf.

reglen i lejelovens § 50) vil merudgiften maksimalt udgøre knap 20 mill. kr.

I praksis må det imidlertid antages, dels at huslejestigningerne i en række

tilfælde varsles inden 5 mdr., dels at det ikke er alle modtagere af

boligstøtte, der vil anmode om udbetaling af støtte med tilbagevirkende

kraft. Hvis det forudsættes, at kun halvdelen af boligstøttemodtagerne vil

anmode herom, samt at den gennemsnitlige periode, hvori der skal betales

støtte med tilbagevirkende kraft vil udgøre 3 mdr., kan det anslås, at

merudgiften for stat og kommune under eet udgør godt 5 mill. kr. i 1988.

I de følgende år vil det afhænge af såvel udviklingen i vurderingspriserne

som af udviklingen i grundskyldspromillerne, hvor store de årlige merudgifter

vil være. Det må dog antages, at den i 1988 forudsatte stigning på 10 pct.

vil ligge noget over de gennemsnitlige årlige stigningstakter fremover.

Forslaget vil medføre omberegning af den løbende boligstøtte i løbet af året

og dermed øget administration for kommunerne.

Ad IV. Forslagets § 1, nr. 39, forventes ikke at få mærkbare økonomiske og

administrative konsekvenser for staten og kommunerne. Da der efter forslaget

indføres mulighed for at kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt i

tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med tilbagevirkende kraft, vil der dog

blive tale om en positiv tendens i statens og kommunernes favør.

Ad V. Forslagets § 1, nr. 32, om overførelse af lånebeløbet til en ny

andels- eller ejerbolig forventes ikke direkte at medføre merudgifter. Efter

forslaget sker der alene en forsinket tilbagebetaling i de tilfælde, hvor

lånemodtageren ville være flyttet alligevel, uanset at lånet derved ville

forfalde. Dette kombineres med en vis risiko for tab i forbindelse med lånets

typisk ringere prioritetsstilling i en ny ejerbolig. Tabsrisikoen modsvares

af indbetalingen til kommunen af 15. pct. af lånebeløbet med påløbne renter.

Forslaget forventes ikke at medføre mærkbare administrative konsekvenser for

det offentlige.

Ad VI. Forslagets § 1, nr. 16 og 18, hvorefter maksimumsgrænserne for

henholdsvis den årlige boligudgift og den årlige boligstøtte foreslås ophævet

for visse boligydelsesmodtagere, forventes med nogen usikkerhed at medføre

merudgifter på ca. 2 mill. kr. årligt.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2, 4, 6, 7, 15, 17, 21, 30 og 31

Med de foreslåede ændringer i lovens § 11 stk. 4, 1. pkt., § 14 stk. 1,

nr. 2, § 18 stk. 1, 1. og 2. pkt., § 21, 1. pkt., § 22 stk. 1, 1. pkt., § 24

stk. 6, § 29 og § 30 bringes beløbene i overensstemmelse med de angivne beløb

i § 34, som den er affattet ved § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 om ændring

af lov om boligbyggeri, lov om indeksregulerede realkreditlån, lov om

realkreditinstitutter, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om

individuel boligstøtte og lov om ejerlejligheder. Der er alene tale om

konskvensændringer.

Til nr. 3

Ifølge den gældende lovs § 11, stk. 4, foretages ved beregning af

varmetillæg en reduktion af arealet i tilfælde af fremleje, fremlån eller

udlejning af en del af lejligheden. Reduktionen sker på grundlag af

værelsesantallet. Forslaget fastslår, at der også skal reduceres i arealet,

hvis en del af lejligheden anvendes til erhverv.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring i lovens § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, er

alene en konsekvens af skattereformen. Efter forslaget beregnes skat af

overskud (underskud) på ejendommen med skattesatsen for almindelig indkomst

efter § 6 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven) og med de kommunale skatteprocenter, der er gældende for

den pågældende.

Til nr. 8 og 9

Det beløb, boligstøttemodtageren selv skal betale, grænsebeløbet, er i

lovens § 18, stk. 1, fastsat til 15 pct. af husstandsindkomsten under 115.500

kr. (1988) og 25 pct. af indkomsten over denne grænse.

I den hensigt at medvirke til løsning af pensionisternes

samspilssproblemer forslås, at de pågældende procentsatser i løbet af

1991-93, nedsættes gradvis fra 15 og 25 pct. til 10 og 20 pct. til 10 og 20

pct., nedsættelsen forudsættes at ske med 12/3 procentpoint om året i den

nævnte periode.

Grænsen på 15 pct. nedsættes altså således:

1991: 131/3 pct.; 1992: 112/3 pct.; 1993: 10 pct.

Grænsen på 25 pct. nedsættes således:

1991: 231/3 pct.; 1992: 212/3 pct.; 1993: 20 pct.

Endvidere foreslås der indført en egenbetaling på 10 pct. af huslejen,

ligeledes over 3 år med 31/3 procentpoint om året. (1991: 962/3 pct.; 1992:

931/3 pct.; 1993: 90 pct.).

Minimumsgrænsebeløbet, det vil sige det minimumsbeløb støttemodtageren

altid mindst selv skal betale, foreslås desuden nedsat med 2.400 kr.

(1987-prisniveau) eller 800 kr. om året i den 3-årige overgangsperiode.

Nedsættelsen forudsættes indregnet ved den årlige fastsættelse af indkomst-

og beløbsgrænser m.v.

Til nr. 10-13

Hvis boligen er for stor, er det beløb, boligstøttemodtageren selv skal

betale, græsebeløbet, i lovens § 19 fastsat til 20 pct. af

husstandsindkommsten under 115.500 kr. (1988) og 30 pct. af indkomsten over

denne grænse, hvis der i boligen er 2 værelser mere end antallet af

husstandsmedlemmer. Er der i boligen 3 eller flere værelser mere end antallet

af husstandsmedlemmer, udgør de pågældende procentsatser 25 og 35.

Det foreslås, at også de grænsebeløb, som er gældende, når boligen er for

stor, nedsættes for pensionister i løbet af perioden 1991-93, jf. i øvrigt

bemærkningerne til nr. 8 og 9 ovenfor.

Ændringerne af § 19, stk. 2-4, som nu bliver stk. 3-5, er

konsekvensændringer som følge af det foreslåede nye stk. 2 i § 19.

Til nr. 14

For funktionærer udbetales almindeligvis løn i 3 måneder efter dødsfaldet.

Den efterladte ægtefælle søger derfor i en række tilfælde ikke om pension

umiddelbart i tilknytning til ægtefællens død. På den baggrund foreslås

fristen i § 20, stk. 3, udvidet til 6 måneder.

Til nr. 16 og 18

Den foreslåede ændring, indsættelse af nyt stk. 2 i § 21 og § 22,

indebærer, at maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift og for den årlige

boligstøtte - beløbene udgør i 1988 henholdsvis 42.600 kr. og 22.476 kr. -

ikke gælder for personer, der er berettigede til boligydelse, og som enten

får anvist en ældrebolig af kommunalbestyrelsen, jf. lov om boliger for ældre

og personer med handicap, eller får stillet en ældreegnet bolig i

almennyttigt byggeri til rådighed som led i løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen, jf. § 14, stk. 2 og 3 i lov om boligbyggeri.

Baggrunden for forslaget er, at lejen i nybyggede ældreboliger selv med

støtte i medfør af ældreboligloven visse steder i landet kan antages at blive

så høj, at pensionister, der alene råder over folkepensionens grundbeløb og

tillæg ikke ville kunne bebo disse lejligheder uden at skulle betale mere end

15 pct. af deres indtægt i leje.

For at alle pensionister - uanset indkomst - skal have mulighed for at

bebo en ældrebolig af rimelig størrelse til en nettoleje, der er rimelig i

forhold til indtægten, foreslås grænserne ophævet.

Til nr. 19

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 20

Konsekvensændring som føle af det foreslåede nye stk. 2 i § 19.

Til nr. 22-24 og 28

Da det ofte er forekommet, at de sideløbende aftrapninger også omfatter

boligstøtte, der er ydet i medfør af § 24 b, foreslås, at den gældende

»fastfrysningsordning« i § 24 a udvides til både at omfatte

boligstøtte, der er ydet i henhold til § 24 og efter § 24 b. Der foretages

således en »fastfrysning« af de ydelser, hvor aftrapningen allerede

er påbegyndt, idet der sker en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten

af aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet«

lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun til den

seneste boligsikringsydelse og indgår kun i aftrapningen af denne ydelse.

Til nr. 25

Det har i praksis vist sig, at boligstøtte i andelsboliger er blevet

udbetalt i takt med, at enkelte forbedringsarbejder, som er omfattet af

saneringsplaner eller byfornyelsesbeslutninger, er blevet afsluttet. Dette

har medført, at nedsættelsen af boligstøtten efter § 24 b, stk. 3, er sket i

forhold til det enkelte forbedringsarbejde, og efterhånden, som

forbedringerne skrider frem, kan man arbejde med mange sideløbende

aftrapninger af boligstøtten.

En udlejer af en lejlighed kan ikke opkræve lejeforhøjelse, før alle

forbedringsarbejder, der er omfattet af saneringen eller

byfornyelsesbeslutningen, er afsluttet. Det har ikke været tanken, at

forholdene skulle være anderledes i andelsboliger, og det foreslås derfor

præciseret, at boligstøtten først kan ydes fra det tidspunkt, hvor alle

forbedringsarbejderne er afsluttet.

Til nr. 26

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 27

Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen også giver adgang til

boligstøtte for lejere, der efterfølgende individuelt overtager en andel.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af indførelsen af kap. 4 a i boligstøtteloven.

Til nr. 32

Efter den gældende lovs §§ 33, stk. 1, forfalder lånebeløbet med påløbne

renter ved ejerskifte eller ved overdragelse af andelsbeviser.

Boligydelseslån, akkumuleret over nogle år inclusive renter, vil i mange

tilfælde forhindre, at pensionisten kan flytte til en anden andels- eller

ejerbolig. Dette forekommer urimeligt, især i situationer, hvor en flytning

er begrundet i omsorgsmæssige hensyn eller vil medføre en betydelig

boligforbedring. Det foreslås på denne baggrund, at lånebeløbet kan overføres

til en ny andels- eller ejerbolig.

Af administrative hensyn foreslås ændringen at finde anvendelse på alle

låntagere, uanset baggrunden for erhvervelsen af den nye bolig. Når der er

tale om flytning fra en ejerbolig til en andels eller ejerbolig vil

sikkerheden for lånet typisk blive forringet, samtidig med at der ofte vil

fremkomme et overskud ved anskaffelse af en sædvanligvis mindre bolig. Det

foreslåes derfor, at der som vilkår for flytningen skal betales et afdrag på

15 pct. af gælden.

Til nr. 33

Tilføjelsen i § 34 af et nyt pkt. i stk. 1 nr. 6, er en konsekvens af

overgangsreglen i den foreslåede nye § 18, stk. 2.

Til nr. 34

Konsekvensændring som følge af det foreslåede nye stk. 2 i § 21.

Til nr. 35

I § 34 a er satser og grænsebeløb til brug for boligstøtteberegningen i

1987 fastsat. Fremover fremkommer satser og grænsebeløb for de enkelte år, i

medfør af lov nr. 948 af 23. december 1986, ved en regulering af beløbene i §

34 med en procentsats, der er fastsat på finansloven for det forudgående år.

§ 34 a kan således ophæves.

Til nr. 36

Da det findes administrativt uhensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsens

afgørelser vedrørende udbetaling af boligstøtte, f.eks. til udlejer, skal

kunne indbringes for andre administrative myndigheder, foreslås, at anke ikke

skal kunne gennemføres i disse tilfælde. Der findes en tilsvarende

bestemmelse i lovens § 22, stk. 2.

Til nr. 37

Forslaget medfører en administrativ lettelse, idet omberegningen først

skal ske fra en førstkommende 1. efter eksempelvis fremlejeforholdets

begyndelse. Omregning har hidtil skullet ske fra fremlejeforholdets

etablering, f.eks. midt i en måned.

Til nr. 38

Efter lejelovens regler kan lejeforhøjelse som følge af øgede skatter og

afgifter på ejendommen under visse betingelser pålægges med virkning tilbage

fra det tidspunkt, hvor udgiften pålignes ejendommen. Boligstøtten kan alene

omberegnes for fremtiden med virkning fra den 1. i måneden efter, at

boligstøttemodtageren har givet meddelelse om stigningen. Det er fra flere

sider påpeget, at dette føles urimeligt tyngende, ikke mindst fordi

ejendomsskatterne i de senere år har været stigende.

Forslaget bevirker, at der også kan opnås boligstøtte til den del af

lejeforhøjelsen, som opkræves med tilbagevirkende kraft. Det er herved

forudsat, at boligstøttemodtageren har givet meddelelse om ændringen i

overensstemmelse med § 39, stk. 1, 1. pkt., det vil sige inden beløbet skal

betales.

Til nr. 39

I medfør af boligreguleringslovens § 14 sammenholdt med § 17 kan

huslejenævnet under visse betingelser nedsætte den leje, som samtlige lejere

i en ejendom betaler, med tilbagevirkende kraft, uden at alle lejerne i

ejendommen er vidende om, at spørgsmålet om lejens størrelse er indbragt for

nævnet.

Yderligere kan lejere, som bor i almennyttigt byggeri, under særlige

omstændigheder opnå lejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, eksempelvis

som følge af, at der fra boligselskabets side træffes beslutning herom, fordi

den leje, som hidtil er blevet betalt, i et vist omfang har været udtryk for

overbudgettering.

I henhold til boligstøttelovens regler om tilbagebetaling af for meget

oppebåret boligstøtte kan der alene rejses tilbagebetalingskrav over for en

boligstøttemodtager, såfremt vedkommende har tilsidesat pligten til at oplyse

kommunalbestyrelsen om de forhold, der medfører nedsættelse eller bortfald af

boligstøtte, eller boligstøtten er modtaget mod bedre vidende.

De lejere, som ikke kendte til indbringelsen for huslejenævnet af sagen

vedrørende lejens størrelse, og lejerne i det almennyttige byggeri vil

herefter kunne modtage et beløb fra udlejer som for meget betalt leje, og der

vil i givet fald ikke være hjemmel i boligstøtteloven til at rejse

tilbagebetalingskrav for den modtagne boligstøtte til den høje leje i

perioden fra lejenedsættelsens ikrafttræden og til lejens faktiske

tilbagebetaling.

Da der har været rejst flere sager vedrørende spørgsmålet om, fra hvilket

tidspunkt tilbagebetalingskrav kan gøres gældende over for de pågældende

lejere, foreslås det, at der skabes øgede muligheder for at kræve

tilbagebetaling af boligstøtte fra boligstøttemodtagere ved nedsættelse af

boligudgiften med tilbagevirkende kraft.

På grund af de særlige regler om, hvordan lejen fastsættes ved

boligstøtteberegning, kan tilbagebetalingskravet i visse tilfælde overstige

det faktisk tilbagebetalte lejebeløb. Det foreslås derfor at begrænse

tilbagebetalingskravet i denne situation til det beløb, lejeren faktisk får

udbetalt.

Boligstøttelovens § 41, stk. 6, vedrørende inddrivelse af beløb, der er

oppebåret med urette, finder tilsvarende anvendelse på de heromhandlede

tilbagebetalingskrav, jf. den foreslåede § 41 a, stk. 3.

Til nr. 40

Ved lov nr. 250 af 22. maj 1986 om ændring af børnetilskudsloven og

bistandsloven blev der skabt hjemmel for det sociale udvalg til at modregne i

overskydende skat.

Det foreslås, at der i lighed hermed indføres hjemmel til at modregne krav

på tilbagebetaling af boligstøtte i overskydende skat.

Til nr. 41

Ændringen er en konsekvens af, at der ikke længere kan ydes boligstøtte i

medfør af lovens § 24 ved gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre

offentlige anlæg.

Til nr. 42

Efter den gældende lovs § 47, stk. 2, har kommunalbestyrelsen pligt til at

yde beboerindskudslån til ældreboliger, såfremt betingelserne for pligtlån er

opfyldt. Der er ikke i lighed hermed hjemmel til at yde frivillige lån efter

§ 52. Ældreboliger er således ligestillede med almennyttigt byggeri mv. for

så vidt angår lån, kommunen skal yde. Det foreslås, at der skabes samme

ligestilling for så vidt angår frivillige lån.

Til nr. 43

Ændringen er delvis redaktionel.

For at nedsætte risikoen for, at kommunerne lider tab på lån eller garanti

for lån til betaling af depositum efter § 52 a, foreslås endvidere, at reglen

i § 54, stk. 2, om begrænsning i adgangen til at gøre udlæg i

beboerindskudslån finder tilsvarende anvendelse på lån eller garanti for lån

til betaling af depositum efter § 52 a.

Med henblik på at begrænse statens og kommunernes tab på boligydelse i

form af lån til andelshavere er det efter den gældende lovs § 32, stk. 2, en

betingelse for lån, at andelsbeviset afleveres til kommunen. Efter forslaget

skal lån eller garanti for lån til boligandel efter § 52 a ligeledes betinges

af, at andelsbeviset deponeres i kommunen. I forslaget fastsættes det også i

overensstemmelse med den gældende lovs § 32, stk. 2, at en pensionist har ret

til at foretage en sådan aflevering, uanset eventuelle begrænsninger i

andelsboligforeningens vedtægter, og endelig fastslås det, at kommunen ikke

kan foretage retsforfølgning i andelen.

Til nr. 44

Efter den gældende regel i lovens § 54, stk. 3, indbetaler boligselskabet

ved forfald af beboerindskudslån låntagerens tilgodehavende til långiveren,

som herefter afregner med låntageren. Der foreslås indført en tilsvarende

regel for lån ydet i medfør af § 52 a.

Til nr. 45 og 46

Efter den gældende lovgivning kan der kun ydes lån til betaling af

beboerindskud for de enkelte deltagere i et bofællesskab, såfremt disse

personer kan betragtes som unge i boligbyggerilovens § 68, stk. 1's forstand,

og de flytter ind i almennyttigt byggeri opført efter 1964. Efter forslaget

vil der kunne ydes lån til betaling af den enkelte boligtageres andel af det

samlede beboerindskud i alt almennyttigt byggeri. Det forudsættes, at

bofællesskabet overvejende består af flygtninge, det vil sige personer, der

søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået

opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk.

2, nr. 2. Det følger af formuleringen, at der ved mindst halvdelen forstås 2

eller 3 osv. når boligfællesskabet består af 3 eller 5 osv.

Til nr. 47 og 48

Det foreslås, at der også skal kunne ydes lån til betaling af den enkelte

beboers andel af forudbetalt leje eller depositum i privat byggeri, idet der

også i sådant byggeri kan være muligheder for at etablere bofællesskaber.

Det foreslås endvidere, at der også skal kunne ydes lån til betaling af

forudbetalt leje, depositum eller indskud vedrørende enkeltværelser i privat

byggeri. Det er herved forudsat, at enkeltværelserne ikke er en del af

udlejerens lejlighed eller af det een- eller to-familiehus, hvor udlejeren

bor. Den garanti, som kommunen kan yde for opfyldelse af kontraktmæssige

forpligtelser, udvides så samtidig til at omfatte disse enkeltværelser, idet

garantibeløbet dog foreslås begrænset til et halvt års leje.

Til nr. 49

Med virkning fra 1. januar 1987 er lov om social bistand ændret, således

at statens forpligtelse i det omfang, staten skal afholde alle udgifter i

forbindelse med en udlænding, der har fået opholdstilladelse, skal gælde i

61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

I lov om individuel boligstøtte, § 64, stk. 2, har udgifterne til

boligstøtte hidtil skulle refunderes af staten med 100 pct., indtil de

pågældende har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en

sammenhængende periode på 2 år. Denne regel svarer til den tidligere gældende

regel i lov om social bistand. På baggrund af den nævnte ændring af lov om

social bistand foreslås det, at også lov om individuel boligstøtte ændres,

således at statens forpligtelse til at refundere kommunerne deres udgifter

med 100 pct. sættes til en periode på 61/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.

I lighed med lov om social bistand foreslås det, at den forpligtelse,

staten har til at refundere de nævnte beløb, udvides til også at omfatte

personer, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,

nr 2-4, som følge af tilknytning til een i Danmark fastboende person, når

denne person selv er kommet til landet efter de bestemmelser, der i øvrigt er

nævnt i den hidtidige refusionsbestemmelse i lov om individuel boligstøtte,

eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person. Det vil sige,

at refusionsbestemmelsen også udvides til at omfatte de tilfælde, hvor der er

tale om familiesammenføringer.

Til nr. 50

Den gældende overgangsbestemmelse er ikke længere aktuel og foreslås

derfor ophævet.

Til § 2

§ 2 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986, § 6 i lov

nr. 948 af 23. december 1986 og § 5 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages

følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 10, stk. 3« til:

»§ 10 a,».

§ 11. - - -

Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet,

hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler

pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler

vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af § 10, stk. 3, i lov om

boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen med 5 pct. Påhviler pligten til

anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere

med henholdsvis 10 og 5 pct.

2. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »9,75 kr.« til:

»15 kr.«

3. I § 11, stk. 4, 2. pkt., udgår: »eller udleje«, og i

stedet indsættes: »udlejning eller anvendelse til erhverv«.

§ 11. - - -

Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes

lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud

over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af

boligudgiften med 9,75 kr. m2 bruttoetageareal, jf. § 34, stk. 1, nr. 3. Ved

fremleje, fremlån eller udleje af en del af lejligheden fradrages der ved

fastsættelse af bruttoetagearealet et areal, der svarer til den

forholdsmæssige del af arealet for hele lejligheden efter antallet af

værelser.

4. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »3.800 kr.« til:

»5.900 kr.«

5. I § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, ændres

»skatteprocenten på 1. trin på statskatteskalaen« til:

»skattesatsen for almindelig indkomst efter lov om indkomstskat og

formueskat for personer m.v.«

§ 14. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb:

1) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,

2) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et

standardbeløb, 3.800 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 4,

3) beregnet skat af overskuddet på ejendommen for det indkomstår, som

boligydelsen vedrører, beregnet som skatteprocenten på 1. trin på

statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der er gældende for

den pågældende.

Stk. 2. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 fratrækkes følgende beløb:

1) beregnet skat af underskuddet for det indkomstår, som boligydelsen

vedrører, beregnet med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og

med de kommunale skatteprocenter, der gælder for den pågældende, og

2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

6. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »45.200 kr.« til:

»111.500 kr.«.

7. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »4.100 kr.« til:

»6.300 kr.«.

§ 18. Det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift,

grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse

på 45.200 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 5, og 25 pct. af husstandsindkomsten

over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.100 kr., jf.

§ 34, stk. 1, nr. 6.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. I årene 1991-1993 nedsættes ved beregning af

boligydelse de procentsatser, der er nævnt i stk. 1, med 12/3 procentpoint om

året med virkning fra den 1. januar i de pågældende år. I årene 1991-1993

nedsættes ved beregning af boligydelse det beløb, der er nævnt i stk. 1,

sidste pkt., med 800 kr. pr. år. Dette beløb reguleres i overensstemmelse med

reglerne i § 34.«.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

9. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og

3. pkt.:

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed

962/3 pct, af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-1993

nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt., med 31/3 procentpoint om

året med virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«

§ 18. - - -

Stk. 2. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed den årlige

bopligudgift overstiger grænsebeløbet.

10. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Ved beregning af boligydelse nedsættes de i stk. 1

nævnte procentsatser med 12/3 procentpoint om året i årene 1991-93 med

virkning fra den 1. januar i det pågældende år.«.

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

11. I § 19, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter

»stk. 1«: »og stk. 2.«

§ 19. - - -

Stk. 2. Uanset antallet af værelser skal ved fastsættelse af grænsebeløbet

efter stk. 1

1) boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal højst anses for at have 2

værelser,

2) boliger på 61 til 75 m2 bruttoetageareal højst anses for at have 3

værelser, og

3) boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal højst anses for at have

4 værelser.

12. I § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.

2« til: »stk. 3«.

§ 19. - - -

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt nogen

af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet

herfor.

13. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2

og stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.

§ 19. - - -

Stk. 4. Stk. 2 og stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af

boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

14. I § 20, stk. 3, ændres »3 måneder« til: »6

måneder«.

§ 20. - - -

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en efterlevende

ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 3 måneder efter

ægtefællens død.

15. I § 21, 1. pkt., ændres »26.800 kr.« til:

»41.100 kr.«.

16. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor

kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre og

personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Det

samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en

person som nævnt i 1. pkt.«

§ 21. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke

overstige 26.800 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 7. Er der børn i husstanden,

forhøjes beløbet således:

1 barn med 5 pct.

2 børn med 10 pct.

3 børn med 15 pct.

4 eller flere børn med 20 pct.

Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen

egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De

forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

17. I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »14.160 kr.« til:

»21.696 kr.«.

§ 22. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 14.160 kr., jf. §

34, stk. 1, nr. 8. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes

maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og beboes af

stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct.

18. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse,

hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger til ældre

og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse.

Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i

medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for

en person som nævnt i 1. pkt.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 24, stk. 2, 1. pkt., ændres »genhusning sker i«

til: »den anviste erstatningsbolig er«.

20. I § 24, stk. 2, sidste pkt., ændres »§ 19, stk. 2-4«

til: »§ 19, stk. 3-5«.

§ 24 - - -

Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end den

hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet

af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for

de overskydende værelser efter antallet af værelser. Antallet af værelser

opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2-4.

21. I § 24, stk. 6, ændres »4.100 kr.« til: »6.300

kr.«.

§ 24. - - -

Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1

nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og

ikke til mindre end 4.100 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 9.

22. I § 24 a, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 1, 3 eller 4,»

til: »§ 24, stk. 1, 3, 4, eller § 24 b«.

§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget

til boligsikring efter § 24 og senere på ny bliver berettiget til

boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4, nedsættes boligsikringsydelsen

efter stk. 2.

23. I § 24 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 24«:

»eller § 24 b«.

24. § 24 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Den seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, hvis

den er ydet efter § 24, og efter § 24 b, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter

henholdsvis § 24 b, stk. 1 og 2.«.

§ 24 a. - - -

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet

nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før

det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikringsydelse

efter § 24, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist

erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikringsydelse

nedsættes efter § 24, stk. 5.

25. I § 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige

forbedringsarbejder er fuldført.«.

§ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed

forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i

medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte

svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes

andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne.

26. § 24 b, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør

af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a,

stk. 1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en

andelsboligforening, og«.

27. § 24 b, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til

lejligheden efter § 24, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens

overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.«.

§ 24 b. - - -

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den

hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i

lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en

udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat andelsboligforening,

hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der udnytter

fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, jfr. § 14, stk. 2

og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2 i lov

om sanering, og

3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24, og

som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

28. I § 24 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

» Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til

boligstøtte efter stk. 2, senere påny bliver berettiget til boligstøtte efter

§ 24 eller § 24 b, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4 idet nedsættelsen

dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det

tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtteydelse efter §

24 eller § 24 b, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil

der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemsskab af en

andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på

andelsbasis.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

29. I § 25, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kap. 4«:

»eller 4 a«.

§ 25. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af

forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet

med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom

inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte

efter kapitel 4 kræve boligskring svarende til halvdelen af forskellen mellem

hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen.

Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af

forhøjelsen.

30. I § 29 ændres »480 kr.« til: »732 kr.«.

§ 29. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af

tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 480 kr., jf. § 34,

stk. 1, nr. 10.

31. I § 30 ændres »840 kr.« til: »1.296 kr.«.

§ 30. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte

lånebeløb er mindre end 840 kr., jf. § 34, stk. 1, nr. 11.

32. I § 33, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nye numre:

» 1) såfremt pensionisten er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart

overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2)såfremt pensionisten umiddelbart overfører lånebeløbet til en ny andels-

eller ejerbolig, og pensionisten samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet

med påløbne renter til kommunen,»

Nr. 1) og 2) bliver herefter nr. 3) og 4).

33. I § 34, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt 2. punktum:

»Reguleringsbeløbet på 800 kr. i § 18, stk. 2.«.

34. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 21, 1. pkt.« til:

»§ 21, stk. 1, 1. pkt.«.

§ 34. De nedenfor nævnte beløb reguleres en gang årligt med en procent,

der er fastsat på finansloven for de foregående år.

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7, stk. 3.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr., jf. § 7,

stk. 5.

3) Standardbeløb for varmetillæg på 15 kr., jf. § 11, stk. 4.

4) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 5.900 kr.,

jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

5) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 111.500 kr., jf. § 18,

stk. 1.

6) Grænsebeløbets minimumsbeløb på

6.300 kr., jf. § 18, stk. 1.

7) Maksimumabeløbet for den årlige leje på 41.100 kr., jf. § 21, 1. pkt.

8) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 21.696 kr., jf. § 22,

stk. 1, 1. pkt.

9) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 6.300 kr., jf. § 24, stk.

6.

10 Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud

på 732 kr., jf. § 29.

11) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.296 kr., jf. § 30.

12) Minimumsbeløbet for den årlige huslejeudgift i kommunal

pensionistbolig på 3.100 kr. henholdsvis 2.400 kr., jf. § 59, stk. 2.

13) Maksimumsbeløb for husstandsindkomsten i kommunale pensionistboliger

på 103.100 kr., jf. § 59, stk. 3.

35. § 34 a ophæves.

§ 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34,

stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af

reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet fastsættes de i §

34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk. 1, nævnte beløb således:

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jf. § 7, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 kr., jf. § 7,

stk. 6.

3) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse: 5.900 kr., jf.

§ 14, stk. 1, nr. 2.

4) Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jf. § 18, stk. 1.

5) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jf. § 21, 1.

pkt.

Med 1 barn 43.300 kr.

Med 2 børn 45.300 kr.

Med 3 børn 47.400 kr.

Med 4 og flere børn 49.400 kr.

jf. § 21, 2. pkt.

6) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jf. § 22, 1.

pkt.

Med 4 eller flere børn: 27.207 kr., jr. § 22,2 pkt.

7) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., jf. § 24, 6.

pkt.

8) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud:

732 kr., jf. § 29.

9) Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jf. § 30.

10) Varmetillæg: 15 kr., jf. § 11, stk. 4.

11) Minimum for pensionisten årlige huslejeudgift, jf. § 59, stk. 2, udgør

3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og 2.400 kr.,

hvis pensionisten betaler for lejlighedens opvarmning.

12) Maksimum for hustandsindkomsten i pensionistboliger: 103.100 kr., jf.

§ 59, stk. 3.

Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter § 34,

stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindekset for marts måned 1986,

bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk. 1, nævnte indkomstgrænse til

111.500 kr. i 1987.

36. I § 37, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af

boligministeren i medfør af 2. pkt., er endelig.«.

§ 37. - - -

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan

fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.

37. § 37, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller

nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt,

hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse,

idet § 40, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 37. - - -

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en

enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned,

hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden

bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra det tidspunkt, da

fremlejeforholdet eller fremlånet tager sin begyndelse.

38. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det

tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning,

når lejeforhøjelsen skal erlægges som et eengangsbeløb, og lejeren giver

meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.«.

39. Efter § 41 indsættes:

» § 41 a. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med

tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for

meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden,

uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret

boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som ansøgeren

har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.

Stk. 3. § 41, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«.

40. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan ligeledes ske modregning i retten til udbetaling af

overskydende skat med godtgørelse og renter, samt i tilbagebetaling efter

kildeskattelovens § 55.«.

§ 42. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig

boligsikring eller boligydelse.

41. § 47, 2. pkt., affattes således:

»Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første

gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har

måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i

henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning i

medfør af lov om boligtilsyn.«.

§ 47. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter begæring lån til

boligtagers betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri,

jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri og i ejendomme, der tilhører almennyttige

institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget

statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere

boligbyggerilove, jf. senest bekendtgørelse nr 483 af 16. august 1973,

kapitel VI. Det er en betingelse, at lejligheden eller enkeltværelset første

gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere, eller at boligtageren har

måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en sanering, en beslutning i

henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning i medfør af

lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre

offentlige anlæg.

42. I § 52 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på ældreboliger, der er

indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og personer med

handicap.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. § 52 a, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, § 53 og § 54, stk. 2 og 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Som betingelse for lån eller for garanti for lån til betaling af

boligandel i private andelsboligforeninger skal andelsbeviset afleveres til

kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering uanset

eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Kommunen kan

ikke foretage retsforfølgning i andelen.«.

§ 52 a. - - -

Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse.

44. I § 52 a indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af

andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler

låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med

låntageren.«.

45. I § 57 b ændres »§§ 48-50« til: §§ 48 og 49'.

§ 57 b. Efter bestemmelserne i §§ 48-50 ydes efter ansøgning lån til

betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2

i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige

institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget

statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller tidligere

boligbyggerilove, jf. senest bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973,

kapitel VI.

46. I § 57 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Lån efter reglerne i § 49, stk. 2, ydes til 3 eller flere,

der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når mindst

halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den enkelte

lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«.

47. § 57 c affattes således:

» § 57 c. Efter bestemmelserne i §§ 48, 49, stk. 1, og 57 b

ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller

lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b

nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende enkeltværelser,

der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det een- eller

tofamilieshus, hvor udlejeren bor.«.

§ 57 c: Efter bestemmelserne i §§ 48 og 49, stk. 1, ydes efter ansøgning

lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende vedrørende

en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 57 b nævnte. Lån kan ikke

ydes til beløb, der overstiger et halvt års leje.

48. I § 57 h, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Garantibeløbet vedrørende de enkeltværelser, der er nævnt i § 57 c,

stk. 2, kan ikke overstige et halvt års leje.«.

§ 57 h. Når en person opnår lån eller garanti for lån efter §§ 57 c eller

57 f, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af

kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen

ved fraflytning. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige

forpligtelser, der overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller

lignende.

49. § 64, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har fået

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7-8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2 nr. 2, eller

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv er kommet til landet efter

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

refunderes af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.«.

§ 64. - - -

Stk. 2. Udgifterne til boligstøtte til personer, der har opnået

opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og § 9,

stk. 2, nr. 2, refunderes af staten med 100 pct., indtil de pågældende har

klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode

på 2 år.

50. § 68 ophæves.

§ 68. Lejere, der har opnået boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den

indtil 1. januar 1980 gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 1.

august 1978, bevarer retten hertil, uanset at loven er ophævet.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1981-82 (1. samling):

Fremsættelse sp. 63, 1. behandling sp. 696. Tillæg A sp. 7.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Fremsættelse sp. 373, 1. behandling sp. 635, 2. behandling sp. 2255 og 3.

behandling sp. 2889. Tillæg A sp. 895, tillæg B sp. 55 og 59, og tillæg C sp.

51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 64).

Folketingetsåret 1982-83 (1. samling):

Fremsættelse sp.1571, 1. behandling sp,. 1735, 2. behandling sp. 3248 og

3. behandling sp. 3755. Tillæg A sp. 1235, tillæg B sp. 783 og 869, og tillæg

C sp. 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708).

Folketingsåret 1983-84:

Fremsættelse sp. 1244, 1. behandling sp. 1853, 2. behandling sp. 3100 og

3. behandling sp. 3314. Tillæg A sp. 957, tillæg B sp. 133, og tillæg C sp.

155.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Fremsættelse sp. 4987, 1. behandling sp. 5207, 2. behandling sp. 6344 og

3. behandling sp. 6691. Tillæg A sp. 4013, tillæg B sp. 753, og tillæg C sp.

463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242).

Folketingsåret 1985-86:

Fremsættelse sp. 3638, 1. behandling sp. 3934, 2. behandling sp. 4291, 3.

behandling 4650. Tillæg A 2375, tillæg B sp. 521, og tillæg C sp. 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578).

Fremsættelse sp. 5961, 1. behandling sp. 6660, 2. behandling sp. 12148, 3.

behandling sp. 12502. Tillæg A sp. 3693, tillæg B sp. 1979, og tillæg C sp.

1031

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299).

Fremsættelse sp. 10757, 1. behandling sp. 10949, 2. behandling sp. 12153,

3. behandling sp. 12504. Tillæg A sp. 5951, tillæg B sp. 2193, og tillæg C

sp. 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87.

Fremsættelse sp. 2522, 1. behandling sp. 2992, 2. behandling sp. 4416, 3.

behandling sp. 4812. Tillæg A sp. 1963.

Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovtidende nr. 929).

Fremsættelse sp. 3014 1. behandling sp. 3414, 2. behandling sp. 4367, 3.

behandling sp. 4823.

Loven stadfæstet 23. december 1986 (Lovtidende nr. 948).

Fremsættelse sp. 3440, 1. behandling sp. 4160.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Fremsættelse sp. 3440, 1. behandling sp. 4128, 2. behandling sp. 11850, 3.

behandling sp. 12128.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende 379).

Folketingsåret 1987-88 (1. samling):

Fremsættelse sp. 2003, 1. behandling sp. 2391.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter