Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 318 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (UDVIDELSE AF DEN KOMMUNALE ANVISNINGSRET AF HENSYN TIL BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I ALMENNYTTIGT BYGGERI)

1992/1 LSF 318Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.

december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:

»stk. 5«.

2. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til

løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder

at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige

afdelinger«.

3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3

benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i en afdeling og der som følge heraf konstateres ledige

lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede

lejetab.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1

eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,

ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

1-4« til: »stk. 1-5«.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til:

»§ 14, stk. 6«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

Læs alt

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.

december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning

af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå

en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige

afdelinger«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3

benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i en afdeling, og der som følge heraf konstateres ledige

lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede

lejetab.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:

»stk. 5«.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6 ændres »stk. 1

eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,

ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres

»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til:

»§ 14, stk. 5«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved forslaget tilvejebringes der udtrykkelig hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan anvende sin anvisningsret til lejligheder i

almennyttigt byggeri til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i

de enkelte almennyttige afdelinger.

Efter § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om udlejning af almennyttige

boligselskabers boliger kan kommunalbestyrelsen beslutte, at selskabets

udlejning af ledige lejligheder i hvert enkelt tilfælde forudgående skal

godkendes af kommunalbestyrelsen, og i henhold til boligbyggerilovens § 14,

stk. 2 skal boligselskabet efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille

indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til

løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Ifølge samme

paragrafs stk. 3 kan selskabet indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at

stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til samme

formål.

Lovforslagets sigte er at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning

ved at kommunalbestyrelsen kombinerer de gældende regler om forudgående

kommunal godkendelse af et boligselskabs udlejning af ledige lejligheder med

kommunal anvisning af ledige lejligheder.

Forslaget skal ses på baggrund af de stedfundne overvejelser om

opfølgningen af B65, forslag til Folketingsbeslutning om bedre integration og

sikring af udlændinges retsstilling i Danmark, der blev vedtaget af

Folketinget den 18.6.1992. Overvejelserne er mundet ud i et løsningsforslag,

der har til forudsætning, dels at der er tale om fuldstændig frivillighed i

relation til de boligsøgende og dels, at alle personer med særlige sociale

behov er omfattet.

Der har igennem årene med vekslende intensitet været problemer af både

bygningsmæssig, økonomisk og socialpolitisk karakter i en del almennyttige

afdelinger.

I de senere år er der gjort en betydelig indsats for at løse disse

problemer ved hjælp af traditionelle boligpolitiske virkemidler. Det drejer

sig bl.a. om udbedring af byggeskader, gennemførelse af forbedringer af det

fysiske miljø og genopretning af de pågældende afdelingers økonomi. Disse

initiativer har haft en klar positiv effekt. Men erfaringerne viser også, at

disse fysiske og økonomiske tiltag ikke er tilstrækkelige til at rette op på

de sociale forhold. Afdelinger, der midlertidigt er bragt ud af en

krisesituation, kan let få problemer igen.

Statens Byggeforskningsinstitut er ved evalueringen af indsatsen i et

antal såkaldt samspilsramte afdelinger nået frem til, at problemerne i høj

grad kan henføres til beboersammensætningen og beboernes betydelige sociale

problemer.

Når en almennyttig boligafdeling først har fået en stor koncentration af

beboere med væsentlige sociale problemer vil der være en tilbøjelighed til,

at afdelingens vanskeligheder forstærkes.

Det er regeringens opfattelse, at boligselskaberne og kommunalbestyrelsen

kan opnå en bedre beboersammensætning ved at kombinere en kommunal

godkendelsesordning og den kommunale anvisningsret på følgende måde:

En boligsøgende er ifølge sit ventelistenummer berettiget til en ledig

lejlighed. Kommunalbestyrelsen, som forudgående skal godkende lejemålets

indgåelse, skønner, dels at den pågældende har særlige sociale problemer,

dels at den pågældende afdeling i forvejen har en overvægt af sådanne

boligtagere.

Kommunalbestyrelsen tilbyder derfor den pågældende en lejlighed i en anden

almennyttig afdeling, som ikke har disse problemer enten i samme selskab

eller i andre selskabers afdelinger indenfor kommunen. Den boligsøgende vil

eventuelt kunne tilbydes valget mellem flere lejligheder. Den eller de

tilbudte lejligheder vil være omfattet af den kommunale anvisningsret, og der

kan enten være tale om en lejlighed, der allerede er ledig, eller som i nær

fremtid bliver det.

Den boligsøgende kan så frit vælge mellem den/de af kommunalbestyrelsen

tilbudte lejlighed(er) og den ifølge ventelistenummeret oprindeligt ansøgte

lejlighed.

Ordningen bygger således på frivillighed hos den boligsøgende, og når

kommunalbestyrelsen tilbyder den boligsøgende en anden lejlighed må den give

klar besked - mundtlig og skriftligt - om retten til at sige nej til

tilbuddet.

Hensigten med lovforslaget er at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen kan

anvende sin anvisningsret til at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i de enkelte almennyttige afdelinger. Endvidere foreslås

det, at kommunen får mulighed for helt eller delvis at dække et eventuelt

lejetab, der måtte opstå som følge heraf.

Lovforslaget er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løse problemerne med

stor koncentration af beboere med betydelige sociale problemer og skal ses i

sammenhæng med nogle socialpolitiske initiativer, som sideløbende hermed

overvejes i regeringen.

Det overvejes således i socialministeriet at etablere en ordning med

ansættelse af boligmiljøvejledere i de mest udsatte boligområder.

Boligmiljøvejlederens opgave vil primært være at sætte aktiviteter i gang i

forhold til beboerne, men vedkommende skal også kunne rådgive om

boligforhold, herunder bomuligheder. Boligmiljøvejlederen skal ligeledes

kunne stå for formidling af kontakt til det sociale system samt indgå i

kriminalpræventivt arbejde m.v. Beboermiljøvejlederordningen forudsættes

etableret lokalt efter aftale med kommunen og f.eks. almennyttige

boligselskaber og/eller frivillige organisationer.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med initiativer af

arbejdsmarkedspolitisk art. Der skal i denne forbindelse henvises til forslag

til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (L279), fremsat af

arbejdsministeren den 21.4.1993. Lovforslaget giver bl.a. mulighed for

jobtræningstilbud m.v. til særligt udsatte ledige, som kun vanskeligt vil

kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår på det almindelige arbejdsmarked.

Der kan f.eks. være tale om jobtræningsforløb i foreninger indenfor socialt

arbejde, herunder boligsocial indsats i boligområder.

De ledige kan bl.a. få beskæftigelse som medhjælp ved driften af

boligsociale aktiviteter som f.eks. drift af klubber, værksteder el. lign. i

bebyggelserne og kan derved medvirke til en forbedring af boligmiljøet.

Personer, der arbejder efter jobtræningsordningen overflødiggør imidlertid

ikke behovet for personer med særlige kvalifikationer til at udføre et mere

kompliceret socialpolitisk arbejde i boligområderne.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for

staten.

De administrative konsekvenser for kommunerne skønnes at blive meget

beskedne, idet der er tale om en frivillig ordning for kommunerne, og idet

ordningen er en begrænset udbygning af de muligheder, som kommunerne har

efter de gældende regler for at påvirke beboersammensætningen, når dette kan

ske ved frivillighed i relation til de boligsøgende.

Med hensyn til de økonomiske konsekvenser for kommunerne skal det

bemærkes, at kommunen efter forslaget helt eller delvis kan dække halvdelen

af det lejetab, der måtte opstå i afdelingen som følge af ordningen.

Det skal tilføjes, at det på længere sigt må vurderes at give en lettelse

for de pågældende kommuner, at almennyttige boligafdelinger, der på grund af

beboersammensætningen fungerer dårligt - og dermed belaster kommunernes

økonomi - gøres mere velfungerende.

Det er ikke muligt at opstille realistiske forudsætninger, der kan

anvendes til en bedømmelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der

tilsigtes imidlertid ikke samlede offentlige merudgifter som følge af den

foreslåede hjemmel til at kunne afholde kommunale udgifter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge de eksisterende bestemmelser i boligbyggeriloven kan

kommunalbestyrelsen kun få stillet ledige almennyttige lejligheder til

rådighed til kommunal anvisning til boligsøgende, når anvisningen sker

»til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«. Dette

gælder såvel, når der er tale om frivillige aftaler mellem kommunerne og

boligselskaberne, som når der er tale om den såkaldte

»fjerdedelsregel«, der ikke er baseret på en aftale, men derimod en

beslutning af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 14, stk. 2 og 3.

Formuleringen »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i

kommunen« må forstås således, at anvisningsretten ikke må anvendes til

ensidig tilvejebringelse af boliger for særlige befolkningsgrupper, men at

der i samarbejde mellem kommunen og selskabet må tilstræbes integration

mellem de forskellige befolkningsgrupper i de enkelte boligafdelinger, jf.

bemærkningerne til lovforslaget, der indførte bestemmelsen om den frivillige

aftale om kommunal anvisning i lovens § 14, stk. 3, (nr. L 191, fremsat den

11.2.1987).

Det foreslås, at det i lovteksten præciseres, at den kommunale

anvisningsret til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen

tillige omfatter tilfælde, hvorved der opnås en mere afbalanceret

beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger.

Forslaget tager sigte på etablering af en frivillig ordning, hvorved

kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre en bedre fordeling af

boligsøgende med særlige vanskeligheder kombinerer de gældende regler om

forudgående kommunal godkendelse af et boligselskabs udlejning af ledige

lejligheder med kommunal anvisning af ledige lejligheder. For en nærmere

beskrivelse af denne ordning henvises der til de almindelige bemærkninger.

I en kommende vejledning om udlejning af almennyttige boliger vil det

blive præciseret, at ordningen omfatter alle personer med særlige sociale

problemer og ikke blot bestemte grupper. Kommunalbestyrelsen må derfor, inden

den tilbyder den boligsøgende en anden lejlighed foretage en vurdering ud fra

individuelle sociale kriterier af, om den pågældende vil forstærke de

eksisterende generelle sociale problemer i afdelingen.

I vejledningen vil det endvidere blive præciseret, at ordningen bygger på

absolut frivillighed, således at den boligsøgende, der får tilbudt en anden

lejlighed skal have en klar besked om retten til at sige nej til tilbuddet,

og at denne besked skal være såvel mundtlig som skriftlig.

Når der er tale om kommunal anvisning, kan der ses bort fra de sædvanlige

krav om husstandens størrelse og sammensætning i forhold til boligstørrelsen.

Til nr. 2

Det vil ikke kunne udelukkes, at der i en afdeling hvor der i forvejen er

beboere med særlige sociale problemer, og hvor kommunalbestyrelsen derfor

anvender sin anvisningsret for at undgå yderligere tilgang af sådanne, vil

kunne opstå udlejningsvanskeligheder med deraf følgende tab, idet

»ressourcestærke« ikke ønsker at tilflytte afdelingen.

Det foreslås på den baggrund, at der skabes en hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at dække et heraf opstået lejetab

eller en del heraf. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne beslutte

at gøre dækningen betinget af, at afdelingen eller selskabet selv afholder en

del af udgifterne til dækning af lejetabet. Kommunalbestyrelsens beslutning

om fordeling af et lejetab vil således naturligt forudsætte en drøftelse

mellem boligselskab og kommune. For så vidt angår den del af lejetabet, som

ikke dækkes af kommunen, forudsættes denne del så vidt muligt dækket af

midler fra boligselskabets dispositionsfond, således at den enkelte afdeling

ikke belastes økonomisk. Opstår der herved egentlige driftsproblemer i

afdelingen, kan der efter en konkret bedømmelse blive tale om

kapitaltilførsel fra Landsdispositionsfonden, jf. lovens § 36, stk. 6.

Til nr. 3-7

Der er tale om konsekvensændringer.

Endvidere foreslås, at den eksisterende bemyndigelse for boligministeren

til at fastsætte nærmere regler om de i lovens § 4, stk. 1-4 nævnte forhold

udvides til tillige at omfatte den foreslåede bestemmelse om, at

kommunalbestyrelsen kan dække et eventuelt lejetab.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.

december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning

af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå

en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige

afdelinger«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3

benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i en afdeling, og der som følge heraf konstateres ledige

lejligheder i afdelingen, dækker kommunalbestyrelsen og selskabet hver

halvdelen af lejetabet. Selskabets andel dækkes så vidt muligt af midler fra

dispositionsfonden.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:

»stk. 5«.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6 ændres »stk. 1

eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,

ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres

»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

§ 14. Ledige lejligheder skal af selskabet anvises til

boligsøgende, som er optaget på en venteliste i selskabet, og som har behov

for almennyttige boliger af den pågældende art. Ledige lejligheder kan

endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i stk. 2 og 3 samt af

selskabet efter reglerne i stk. 4. Selskabet opkræver gebyrer hos

boligsøgende for administration af ventelisten.

Stk. 2. Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i

kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra

hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil

udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af

kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte

boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en

lejlighed, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiten) dog ikke betales ud

over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at

stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af

påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i stk. 2 om kommunens

betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til

at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved

anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved

anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen truffet bestemmelse om anvisning

af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 2, eller er der indgået

aftale om anvisning af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 3, kan

kommunalbestyrelsen og selskabet aftale, at indtil 1/4 af de ledige

lejligheder skal anvises af selskabet efter særlige sociale kriterier.

Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og selskabet. De

aftale kriterier offentliggøres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 eller 4

stilles til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel

boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens betaling af leje

og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for

boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende

anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den

boligsøgende kan kun afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om

individuel boligstøtte kan afslå af yde støtte.

Stk. 6. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør

af stk. 2 og 5 refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales

kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte

udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansfovaltning.

Stk. 7. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk.

2 og 5 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen

afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder om fortrinsret for husstande med

børn samt for særlige befolkningsgrupper.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til:

»§ 14, stk. 5«.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for

flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 4.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligstøtte

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling):

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5941, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Lovforslaget stadfæstet 23. juni 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Lovtidende stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 19884-89:

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 829, A 1499.

Folketingsåret 1990-92 (2. samling)

Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 10. september 1989.

(Lovtidende nr. 643).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152, A 5777, B 363, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1041).

Sp. 3577, 4380, 7584, A 5879.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181).

Efter 2. behandling den 18. juni 1993

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,

som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.

december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende

ændringer:

1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:

»stk. 5«.

2. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til

løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder

at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige

afdelinger«.

3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3

benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i en afdeling og der som følge heraf konstateres ledige

lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede

lejetab.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1

eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.

5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,

ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.

6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

1-4« til: »stk. 1-5«.

7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til:

»§ 14, stk. 6«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter