1992 LSF 318 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (UDVIDELSE AF DEN KOMMUNALE ANVISNINGSRET AF HENSYN TIL BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I ALMENNYTTIGT BYGGERI)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.
december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
2. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder
at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige
afdelinger«.
3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3
benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i en afdeling og der som følge heraf konstateres ledige
lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede
lejetab.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1
eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.
5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,
ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.
6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til:
»§ 14, stk. 6«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
Læs alt
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.
december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning
af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå
en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige
afdelinger«.
2. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3
benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i en afdeling, og der som følge heraf konstateres ledige
lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede
lejetab.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
3. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6 ændres »stk. 1
eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.
5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,
ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.
6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til:
»§ 14, stk. 5«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved forslaget tilvejebringes der udtrykkelig hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen kan anvende sin anvisningsret til lejligheder i
almennyttigt byggeri til at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i
de enkelte almennyttige afdelinger.
Efter § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om udlejning af almennyttige
boligselskabers boliger kan kommunalbestyrelsen beslutte, at selskabets
udlejning af ledige lejligheder i hvert enkelt tilfælde forudgående skal
godkendes af kommunalbestyrelsen, og i henhold til boligbyggerilovens § 14,
stk. 2 skal boligselskabet efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille
indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Ifølge samme
paragrafs stk. 3 kan selskabet indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at
stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til samme
formål.
Lovforslagets sigte er at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning
ved at kommunalbestyrelsen kombinerer de gældende regler om forudgående
kommunal godkendelse af et boligselskabs udlejning af ledige lejligheder med
kommunal anvisning af ledige lejligheder.
Forslaget skal ses på baggrund af de stedfundne overvejelser om
opfølgningen af B65, forslag til Folketingsbeslutning om bedre integration og
sikring af udlændinges retsstilling i Danmark, der blev vedtaget af
Folketinget den 18.6.1992. Overvejelserne er mundet ud i et løsningsforslag,
der har til forudsætning, dels at der er tale om fuldstændig frivillighed i
relation til de boligsøgende og dels, at alle personer med særlige sociale
behov er omfattet.
Der har igennem årene med vekslende intensitet været problemer af både
bygningsmæssig, økonomisk og socialpolitisk karakter i en del almennyttige
afdelinger.
I de senere år er der gjort en betydelig indsats for at løse disse
problemer ved hjælp af traditionelle boligpolitiske virkemidler. Det drejer
sig bl.a. om udbedring af byggeskader, gennemførelse af forbedringer af det
fysiske miljø og genopretning af de pågældende afdelingers økonomi. Disse
initiativer har haft en klar positiv effekt. Men erfaringerne viser også, at
disse fysiske og økonomiske tiltag ikke er tilstrækkelige til at rette op på
de sociale forhold. Afdelinger, der midlertidigt er bragt ud af en
krisesituation, kan let få problemer igen.
Statens Byggeforskningsinstitut er ved evalueringen af indsatsen i et
antal såkaldt samspilsramte afdelinger nået frem til, at problemerne i høj
grad kan henføres til beboersammensætningen og beboernes betydelige sociale
problemer.
Når en almennyttig boligafdeling først har fået en stor koncentration af
beboere med væsentlige sociale problemer vil der være en tilbøjelighed til,
at afdelingens vanskeligheder forstærkes.
Det er regeringens opfattelse, at boligselskaberne og kommunalbestyrelsen
kan opnå en bedre beboersammensætning ved at kombinere en kommunal
godkendelsesordning og den kommunale anvisningsret på følgende måde:
En boligsøgende er ifølge sit ventelistenummer berettiget til en ledig
lejlighed. Kommunalbestyrelsen, som forudgående skal godkende lejemålets
indgåelse, skønner, dels at den pågældende har særlige sociale problemer,
dels at den pågældende afdeling i forvejen har en overvægt af sådanne
boligtagere.
Kommunalbestyrelsen tilbyder derfor den pågældende en lejlighed i en anden
almennyttig afdeling, som ikke har disse problemer enten i samme selskab
eller i andre selskabers afdelinger indenfor kommunen. Den boligsøgende vil
eventuelt kunne tilbydes valget mellem flere lejligheder. Den eller de
tilbudte lejligheder vil være omfattet af den kommunale anvisningsret, og der
kan enten være tale om en lejlighed, der allerede er ledig, eller som i nær
fremtid bliver det.
Den boligsøgende kan så frit vælge mellem den/de af kommunalbestyrelsen
tilbudte lejlighed(er) og den ifølge ventelistenummeret oprindeligt ansøgte
lejlighed.
Ordningen bygger således på frivillighed hos den boligsøgende, og når
kommunalbestyrelsen tilbyder den boligsøgende en anden lejlighed må den give
klar besked - mundtlig og skriftligt - om retten til at sige nej til
tilbuddet.
Hensigten med lovforslaget er at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen kan
anvende sin anvisningsret til at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i de enkelte almennyttige afdelinger. Endvidere foreslås
det, at kommunen får mulighed for helt eller delvis at dække et eventuelt
lejetab, der måtte opstå som følge heraf.
Lovforslaget er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løse problemerne med
stor koncentration af beboere med betydelige sociale problemer og skal ses i
sammenhæng med nogle socialpolitiske initiativer, som sideløbende hermed
overvejes i regeringen.
Det overvejes således i socialministeriet at etablere en ordning med
ansættelse af boligmiljøvejledere i de mest udsatte boligområder.
Boligmiljøvejlederens opgave vil primært være at sætte aktiviteter i gang i
forhold til beboerne, men vedkommende skal også kunne rådgive om
boligforhold, herunder bomuligheder. Boligmiljøvejlederen skal ligeledes
kunne stå for formidling af kontakt til det sociale system samt indgå i
kriminalpræventivt arbejde m.v. Beboermiljøvejlederordningen forudsættes
etableret lokalt efter aftale med kommunen og f.eks. almennyttige
boligselskaber og/eller frivillige organisationer.
Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med initiativer af
arbejdsmarkedspolitisk art. Der skal i denne forbindelse henvises til forslag
til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (L279), fremsat af
arbejdsministeren den 21.4.1993. Lovforslaget giver bl.a. mulighed for
jobtræningstilbud m.v. til særligt udsatte ledige, som kun vanskeligt vil
kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår på det almindelige arbejdsmarked.
Der kan f.eks. være tale om jobtræningsforløb i foreninger indenfor socialt
arbejde, herunder boligsocial indsats i boligområder.
De ledige kan bl.a. få beskæftigelse som medhjælp ved driften af
boligsociale aktiviteter som f.eks. drift af klubber, værksteder el. lign. i
bebyggelserne og kan derved medvirke til en forbedring af boligmiljøet.
Personer, der arbejder efter jobtræningsordningen overflødiggør imidlertid
ikke behovet for personer med særlige kvalifikationer til at udføre et mere
kompliceret socialpolitisk arbejde i boligområderne.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for
staten.
De administrative konsekvenser for kommunerne skønnes at blive meget
beskedne, idet der er tale om en frivillig ordning for kommunerne, og idet
ordningen er en begrænset udbygning af de muligheder, som kommunerne har
efter de gældende regler for at påvirke beboersammensætningen, når dette kan
ske ved frivillighed i relation til de boligsøgende.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser for kommunerne skal det
bemærkes, at kommunen efter forslaget helt eller delvis kan dække halvdelen
af det lejetab, der måtte opstå i afdelingen som følge af ordningen.
Det skal tilføjes, at det på længere sigt må vurderes at give en lettelse
for de pågældende kommuner, at almennyttige boligafdelinger, der på grund af
beboersammensætningen fungerer dårligt - og dermed belaster kommunernes
økonomi - gøres mere velfungerende.
Det er ikke muligt at opstille realistiske forudsætninger, der kan
anvendes til en bedømmelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der
tilsigtes imidlertid ikke samlede offentlige merudgifter som følge af den
foreslåede hjemmel til at kunne afholde kommunale udgifter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge de eksisterende bestemmelser i boligbyggeriloven kan
kommunalbestyrelsen kun få stillet ledige almennyttige lejligheder til
rådighed til kommunal anvisning til boligsøgende, når anvisningen sker
»til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«. Dette
gælder såvel, når der er tale om frivillige aftaler mellem kommunerne og
boligselskaberne, som når der er tale om den såkaldte
»fjerdedelsregel«, der ikke er baseret på en aftale, men derimod en
beslutning af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 14, stk. 2 og 3.
Formuleringen »til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i
kommunen« må forstås således, at anvisningsretten ikke må anvendes til
ensidig tilvejebringelse af boliger for særlige befolkningsgrupper, men at
der i samarbejde mellem kommunen og selskabet må tilstræbes integration
mellem de forskellige befolkningsgrupper i de enkelte boligafdelinger, jf.
bemærkningerne til lovforslaget, der indførte bestemmelsen om den frivillige
aftale om kommunal anvisning i lovens § 14, stk. 3, (nr. L 191, fremsat den
11.2.1987).
Det foreslås, at det i lovteksten præciseres, at den kommunale
anvisningsret til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen
tillige omfatter tilfælde, hvorved der opnås en mere afbalanceret
beboersammensætning i enkelte almennyttige afdelinger.
Forslaget tager sigte på etablering af en frivillig ordning, hvorved
kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre en bedre fordeling af
boligsøgende med særlige vanskeligheder kombinerer de gældende regler om
forudgående kommunal godkendelse af et boligselskabs udlejning af ledige
lejligheder med kommunal anvisning af ledige lejligheder. For en nærmere
beskrivelse af denne ordning henvises der til de almindelige bemærkninger.
I en kommende vejledning om udlejning af almennyttige boliger vil det
blive præciseret, at ordningen omfatter alle personer med særlige sociale
problemer og ikke blot bestemte grupper. Kommunalbestyrelsen må derfor, inden
den tilbyder den boligsøgende en anden lejlighed foretage en vurdering ud fra
individuelle sociale kriterier af, om den pågældende vil forstærke de
eksisterende generelle sociale problemer i afdelingen.
I vejledningen vil det endvidere blive præciseret, at ordningen bygger på
absolut frivillighed, således at den boligsøgende, der får tilbudt en anden
lejlighed skal have en klar besked om retten til at sige nej til tilbuddet,
og at denne besked skal være såvel mundtlig som skriftlig.
Når der er tale om kommunal anvisning, kan der ses bort fra de sædvanlige
krav om husstandens størrelse og sammensætning i forhold til boligstørrelsen.
Til nr. 2
Det vil ikke kunne udelukkes, at der i en afdeling hvor der i forvejen er
beboere med særlige sociale problemer, og hvor kommunalbestyrelsen derfor
anvender sin anvisningsret for at undgå yderligere tilgang af sådanne, vil
kunne opstå udlejningsvanskeligheder med deraf følgende tab, idet
»ressourcestærke« ikke ønsker at tilflytte afdelingen.
Det foreslås på den baggrund, at der skabes en hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at dække et heraf opstået lejetab
eller en del heraf. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne beslutte
at gøre dækningen betinget af, at afdelingen eller selskabet selv afholder en
del af udgifterne til dækning af lejetabet. Kommunalbestyrelsens beslutning
om fordeling af et lejetab vil således naturligt forudsætte en drøftelse
mellem boligselskab og kommune. For så vidt angår den del af lejetabet, som
ikke dækkes af kommunen, forudsættes denne del så vidt muligt dækket af
midler fra boligselskabets dispositionsfond, således at den enkelte afdeling
ikke belastes økonomisk. Opstår der herved egentlige driftsproblemer i
afdelingen, kan der efter en konkret bedømmelse blive tale om
kapitaltilførsel fra Landsdispositionsfonden, jf. lovens § 36, stk. 6.
Til nr. 3-7
Der er tale om konsekvensændringer.
Endvidere foreslås, at den eksisterende bemyndigelse for boligministeren
til at fastsætte nærmere regler om de i lovens § 4, stk. 1-4 nævnte forhold
udvides til tillige at omfatte den foreslåede bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen kan dække et eventuelt lejetab.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.
december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til løsning
af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder at opnå
en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige
afdelinger«.
2. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3
benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i en afdeling, og der som følge heraf konstateres ledige
lejligheder i afdelingen, dækker kommunalbestyrelsen og selskabet hver
halvdelen af lejetabet. Selskabets andel dækkes så vidt muligt af midler fra
dispositionsfonden.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
3. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6 ændres »stk. 1
eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.
5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,
ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.
6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
§ 14. Ledige lejligheder skal af selskabet anvises til
boligsøgende, som er optaget på en venteliste i selskabet, og som har behov
for almennyttige boliger af den pågældende art. Ledige lejligheder kan
endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i stk. 2 og 3 samt af
selskabet efter reglerne i stk. 4. Selskabet opkræver gebyrer hos
boligsøgende for administration af ventelisten.
Stk. 2. Selskabet skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse
stille indtil hver fjerde ledige lejlighed til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i
kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra
hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil
udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af
kontraktmæssige forpligtelser over for boligselskabet til at istandsætte
boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en
lejlighed, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiten) dog ikke betales ud
over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at
stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i stk. 2 om kommunens
betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til
at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved
anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved
anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen truffet bestemmelse om anvisning
af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 2, eller er der indgået
aftale om anvisning af minimum 1/8 af de ledige lejligheder efter stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen og selskabet aftale, at indtil 1/4 af de ledige
lejligheder skal anvises af selskabet efter særlige sociale kriterier.
Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og selskabet. De
aftale kriterier offentliggøres af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Såfremt ledige lejligheder i medfør af stk. 1 eller 4
stilles til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel
boligstøtte, finder reglerne i stk. 2 vedrørende kommunens betaling af leje
og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for
boligselskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende
anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Den
boligsøgende kan kun afvises, såfremt kommunen efter reglerne i lov om
individuel boligstøtte kan afslå af yde støtte.
Stk. 6. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør
af stk. 2 og 5 refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales
kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte
udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansfovaltning.
Stk. 7. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk.
2 og 5 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen
afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de
forhold, der er nævnt i stk. 1-4, herunder om fortrinsret for husstande med
børn samt for særlige befolkningsgrupper.
7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 4« til:
»§ 14, stk. 5«.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for
flygtninge, som afvises i medfør af § 14, stk. 4.
Bilag 2
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligstøtte
Folketingsåret 1982-83:
Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.
Folketingsåret 1983-84 (1. samling):
Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.
Loven stadfæstet 16. november 1983.
(Lovtidende nr. 532).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling):
Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, C 559.
Loven stadfæstet 6. juni 1984.
(Lovtidende nr. 283).
Folketingsåret 1984-85:
Sp. 6290, 6876, A 3603.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.
Loven stadfæstet 6. juni 1985.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1985-86:
Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.
Loven stadfæstet 19. december 1985.
(Lovtidende nr. 577).
Sp. 5959, 6618, A 3647.
Loven ikke vedtaget.
Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5941, B 2193, C 1093.
Loven stadfæstet 4. juni 1986.
(Lovtidende nr. 303).
Folketingsåret 1986-87:
Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.
Loven stadfæstet 19. december 1986.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.
Lovforslaget stadfæstet 10. juni 1987.
(Lovtidende nr. 379).
Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.
Loven stadfæstet 13. maj 1987.
(Lovtidende nr. 265).
Folketingsåret 1987-88:
Sp. Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.
Lovforslaget stadfæstet 23. juni 1987.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.
Lovtidende stadfæstet 23. marts 1988.
(Lovtidende nr. 161).
Folketingsåret 19884-89:
Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.
Loven stadfæstet 21. december 1988.
(Lovtidende nr. 830).
Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.
Loven stadfæstet 29. marts 1989.
(Lovtidende nr. 192).
Folketingsåret 1989-90:
Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.
Loven stadfæstet 20. december 1989.
(Lovtidende nr. 843).
Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.
Loven stadfæstet 25. april 1990.
(Lovtidende nr. 248).
Folketingsåret 1990-91:
Sp. 829, A 1499.
Folketingsåret 1990-92 (2. samling)
Sp. 904, 1646, 4083, 4235, A 2017, B 295, C 255.
Loven stadfæstet 10. september 1989.
(Lovtidende nr. 643).
Sp. 5080, 5362, 6818, 7179, A 5771, B 1439, C 819.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1991-92:
Sp. 462, 1045, 4131, 4566, A 945, B 133, 371, C 177.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 930).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495, 2227, C 1273.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Folketingsåret 1992-93:
Sp. 3184, 3443, 3815, 4152, A 5777, B 363, C 367.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1041).
Sp. 3577, 4380, 7584, A 5879.
Loven stadfæstet 14. april 1993.
(Lovtidende nr. 181).
Efter 2. behandling den 18. juni 1993
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992,
som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov nr. 1047 af 23.
december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993, foretages følgende
ændringer:
1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«.
2. I § 14, stk. 2 og 3, indsættes efter »til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen«: »herunder
at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almennyttige
afdelinger«.
3. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 2 og 3
benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i en afdeling og der som følge heraf konstateres ledige
lejligheder i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede
lejetab.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
4. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1
eller 4« til: »stk. 1 eller 5«.
5. I § 14, stk. 6 og 7, der bliver stk. 7 og 8,
ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2 og 6«.
6. I § 14, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
7. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 5« til:
»§ 14, stk. 6«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Anvisningsret almennyttige boliger flygtninge Retsinformation · 25. september 1997
- 1996 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG LOV OM BOLIGBYGGERI(FORSØG MED UDLEJNING OG ANVISNING AF ALMENE BOLIGER, UDVEKSLINGSSTUDENTER M.V.) Retsinformation · 2. april 1997
- Vejledning om kombineret udlejning i alment byggeri og ændrede regler om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger Retsinformation · 9. februar 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4'ere - samt midlertidige boliger for unge ved studiestart) Retsinformation · 12. december 2001
- Sag om, hvorvidt Sagsøgtes aftale med en selvejende institution om tilbagekøb af to ejendomme er i strid med lov om boligbyggeri og med forvaltningsretlige principper, aftaleretten og grundlæggende offentligretlige principper Domsdatabasen · 7. januar 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret (Indsats mod ghettoisering) Retsinformation · 29. april 2005