Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4'ere - samt midlertidige boliger for unge ved studiestart)

2001/2 LSF 20Lovforslag som fremsatFolketinget12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. december 2001 af

Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),

Carsten Hansen (S),

Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg

;Petersen (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven

(Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4 ere -

samt midlertidige boliger for unge ved studiestart)

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles 4 ere,

jf. kapitel 9 a.«

2.

I § 59 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 3-6 finder ikke anvendelse på almene

ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a.

Fælles 4 ere indgår dog i opgørelsen af det antal

ungdomsboliger efter stk. 5, hvoraf maksimalt 10 pct. kan stilles til

rådighed for kommunalbestyrelsen til udvekslingsstudenter, jf. stk.

6.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

Læs alt

3.

I § 59, stk. 7, 1. pkt., der herefter bliver stk. 8, 1.

pkt., indsættes efter »stk. 5«:

»og boenheder i fælles 4 ere, hvor der er

fortrinsret for udvekslingsstudenter, jf. § 143 a, stk. 2,«.

4.

I § 109, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»For almene ungdomsboliger, der etableres som fælles

4 ere efter kapitel 9 a, finder § 143 a, stk. 3, dog anvendelse.«

5.

I § 118, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Almene ungdomsboliger, der etableres som fælles 4

ere efter kapitel 9 a, finansieres dog efter § 143 c, stk. 1.«

6.

I § 130 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på almene ungdomsboliger,

der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a. Støtte efter §

115 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, der fremgår af

§ 127 og § 143 c, stk. 2, og låntager betaler ydelser på

lånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.«

7.

Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 9 a

Fælles 4 ere - særlige bofællesskaber

for unge

§ 143 a.

Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles

4 ere.

Stk. 2. Fælles 4 ere etableres som kollektive

bofællesskaber bestående af mindst 4 boenheder, hvor

udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed. Hvert

bofællesskab skal være forsynet med fælles køkken

med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand og maksimalt 2

toiletter/badeværelser.

Stk. 3. Bruttoetagearealet for den enkelte boenhed

tillagt andel i eventuelle fælleslokaler må ikke ved nybyggeri

overstige 30 m2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige

tilfælde, hvor ombygning af ejendommen gør det

nødvendigt, tillade en meget begrænset forøgelse af

bruttoetagearealet.

§ 143 b.

Tilsagn om ydelsesstøtte efter § 115, stk. 1,

nr. 1, 2 og 5, til etablering af fælles 4 ere kan gives inden for den

bevillingskvote, der fastsættes på de årlige finanslove.

Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af økonomi-

og erhvervsministeren.

§ 143 c.

Anskaffelsessummen for fælles 4 ere finansieres

med 98 pct. realkreditlån og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af

udgifterne til ydelsesstøtten efter § 130, stk. 1.

Stk. 3. § 118, stk. 3, og §§ 135-139 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 143 d.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte

forhold, herunder om fravigelse af kravet om fortrinsret for

udvekslingsstudenter, hvis mere end 10 pct. af de støttede

ungdomsboliger i en kommune stilles til rådighed for

udvekslingsstudenter.«

8.

I § 149 a, stk. 1, indsættes efter »15 mio.

kr.«:

», jf. dog § 149 e, stk. 1.«.

9.

§ 149 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3

. Almene boligorganisationer kan ikke

være byg- eller driftsherrer for boliger, der tilvejebringes efter §

149 a, stk. 1. Kommuner, almene boligorganisationer og selvejende

institutioner kan være driftsherrer for midlertidige boliger, der

tilvejebringes efter § 149 e, stk. 1.«

10.

Efter § 149 d indsættes:

»§ 149 e.

Tilskud efter § 149 a, stk. 1, kan i

finansåret 2002 ligeledes ydes til kommunen til etablering af

midlertidige boliger til unge ved studiestart 2002.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan maksimalt udgøre

halvdelen af kommunens dokumenterede udgifter med fradrag af

lejeindtægter, dog højst 5.000 kr. pr. midlertidigt etableret

bolig.

Stk. 3. § 149 a, stk. 2 og stk. 3, 1 pkt., og §§ 149

b-149 c finder ikke anvendelse på midlertidige boliger efter stk.

1.«

§ 2

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august

2001, foretages følgende ændring:

1.

I § 26, stk. 4, udgår »til 84 pct.«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget er en stort set uændret

genfremsættelse af lovforslag nr. L 43 fra folketingsåret

2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A side 1250.

For at fremme ungdomsboligbyggeriet foreslås

indført en ny bofællesskabstype til unge: "fælles 4

ere". Fælles 4 ere indgår som ét af elementerne i den

forrige regerings boligpakke »Flere boliger og øget mobilitet« fra maj

2001, der har til formål at fremme indsatsen på bolig- og

byggeområdet. Fælles 4 ere skal ses som et tilbud til kommunerne

om at etablere et mere varieret udbud af ungdomsboliger. Fælles 4 ere

henvender sig i forhold til ordinære almene ungdomsboliger i

højere grad til unge, der ønsker at bo i bofællesskab.

Samtidig vil ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere, have en

indbygget fleksibilitet, der bevirker, at boligerne afhængigt af

udlejningssituationen relativt let vil kunne omdannes til andre almene

boligtyper.

For at øge kommunernes boligberedskab ved

studiestart 2002 foreslås endvidere, at den nuværende

forsøgsordning med alternative boliger til unge udvides, således

at der kan ydes tilskud til etablering af midlertidige boliger til unge ved

studiestart.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1) Indførelse af fælles 4 ere.

2) Tilskud til etablering af midlertidige boliger for unge ved

studiestart.

3) Forlængelse af særordning for 4. Maj

Kollegier.

1. Indførelse af fælles 4 ere

Der foreslås indført en kvote for

etableringen af fælles 4 ere på 750 boenheder årligt i

perioden 2002 2006. Den endelige kvote fastsættes på de

årlige finanslove.

Fælles 4 ere foreslås etableret som kollektive

bofællesskaber med fælles køkken og med mindst 4

værelser (boenheder) og med et maksimalt bruttoetageareal pr. boenhed

på 30 m2 ved nybyggeri. Hver fælles 4 er må

maksimalt være forsynet med 2 toiletter/badeværelser.

Det er hensigten, at beboerne så vidt muligt skal

have indflydelse på beboersammensætningen. De nærmere

retningslinjer for, hvordan beboerindflydelsen udmøntes,

forudsættes aftalt mellem kommunalbestyrelsen og den almene

boligorganisation i lighed med retningslinjerne for udlejning af almene

ældreboligbofællesskaber. Det vil være en betingelse, at

boenhederne udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med

særligt behov for en ungdomsbolig.

Fælles 4 ere vil være relativt små

bofællesskaber. For at sikre, at bofællesskaberne forbliver

velfungerende, finder reglerne om kommunal anvisningsret til løsning

af unges boligsociale problemer ikke anvendelse på fælles 4

ere.

Aftaler om udveksling af studerende bygger på et

princip om gensidighed, herunder blandt andet forpligtelsen til at stille en

bolig til rådighed for udvekslingsstudenter. Erfaringsmæssigt er

der særlige problemer med at skaffe boliger til udvekslingsstudenter.

For at tilgodese behovet for boliger til udvekslingsstudenter, herunder sikre

danske studerendes muligheder for udveksling, foreslås, at disse

får fortrinsret til mindst 1 boenhed i hver fælles 4 er.

Finansieringen af fælles 4 ere vil særlig

likviditetsmæssigt være gunstig for kommunerne, idet denne er

uden kommunal grundkapital. Kommunerne skal alene finansiere 20 pct. af den

løbende ydelsesstøtte og 20 pct. af det løbende

ungdomsboligbidrag, der ydes som en særlig finansieringsstøtte

til nedbringelse af lejen i almene ungdomsboliger. Beboerbetalingen

fastsættes efter samme regler som for almene ungdomsboliger i

øvrigt.

Kvoten for etablering af fælles 4 ere udmeldes af

økonomi- og erhvervsministeren efter kriterier, der sikrer, at

boligerne etableres i kommuner med det største behov for den

pågældende ungdomsboligtype, hvilket som udgangspunkt vil sige

universitetskommunerne og kommunerne i Københavns Amt. Ved

kvotetildelingen vil Økonomi- og Erhvervsministeriet endvidere

lægge vægt på, at kommunerne har udbudt bygherreopgaven i

konkurrence blandt flere almene boligorganisationer. Der henvises

nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

2. Tilskud til etablering af midlertidige boliger for unge ved

studiestart

For at fremme det kommunale beredskab ved studiestart 2002

foreslås, at den nuværende forsøgsordning med alternative

boliger til unge udvides til også at omfatte tilskud til etablering af

midlertidige boliger til unge.

Behovet for boliger til unge er især stort og akut i

forbindelse med studiestart. Der kan derfor være behov for, at

kommunerne har et særligt boligberedskab ved studiestart. En

løsning er, at kommunerne etablerer midlertidige boliger. Midlertidige

boliger er kendetegnet ved, at der er tale om midlertidig indkvartering i en

kortvarig periode f.eks. i nogle måneder hvorefter de fleste unge

typisk har fundet en permanent bolig. Midlertidige boliger kan indrettes i

eksisterende bygninger som f.eks. nedlagte plejehjem eller kaserner eller

ved, at kommunen lejer sig ind i f.eks. vandrerhjem og kursusejendomme og

får værelser stillet til rådighed.

Da formålet med ordningen er at medvirke til at

afhjælpe behovet for boliger til unge ved studiestart retter ordningen

sig mod universitetskommunerne, kommunerne i hovedstadsområdet,

forstået som kommunerne i Københavns Amt og Københavns og

Frederiksberg Kommuner, samt de større købstadskommuner.

Målgruppen vil være unge uddannelsessøgende og unge med

særlige behov, der udgør den berettigede personkreds til en

ungdomsbolig. Kommuner, almene boligorganisationer og selvejende

institutioner vil kunne være driftsherrer for de midlertidigt

etablerede boliger.

Der er afsat en samlet ramme på 15 mio. kr. i

perioden 2000-02 til den ovennævnte forsøgsordning. Det

foreslås, at en del af rammen i 2002 reserveres til projekter i

kommunerne med midlertidige boliger til unge, idet det forudsættes, at

en væsentlig del af puljen fortsat målrettes

forsøgsprojekter under forsøgsordningen med alternative boliger

til unge.

3. Forlængelse af særordning for 4. Maj Kollegierne.

Det foreslås, at der sker en forlængelse af

den særordning, der gælder for de 4. Maj Kollegier, der har

modtaget offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v. efter

boligbyggeriloven eller modtager offentlig støtte til

renoveringsarbejder m.v. efter lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. (almenboligloven). Af bemærkningerne til L

146 (FT 1992-93, FF 3184, 3443, 3815, 4152, Tillæg A 5777, Tillæg

B 373, Tillæg C 367) og L 158 (FT 1995-96, FF 2909, 3182, 6156, 6450,

Tillæg A 3617, Tillæg B 650, 780, 1173, Tillæg C 608)

fremgår, at der for disse kollegier gælder særregler

vedrørende bestyrelsessammensætning og udlejning.

Særordningen, der gælder frem til udgangen af 2005, består

i, at der er repræsentanter for Frihedsfondens lokale organer i

bestyrelserne, og at efterkommere af frihedskæmpere har fortrinsret til

ledige boliger. For at kunne imødekomme 4. Maj Kollegiernes

ønske om i endnu en periode at kunne bibeholde kollegierne som

mindesmærker for Danmarks modstandskamp, hvilket har baggrund i de

særlige forhold ved oprettelsen, foreslås, at særordningen

forlænges i yderligere 10 år fra udgangen af 2005 til udgangen af

2015.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget indebærer merudgifter for stat og kommuner

på grund af det forudsatte øgede ungdomsboligbyggeri.

Etableringen af 750 boenheder årligt som nye fælles 4 ere vil

indebære offentlige merudgifter på i alt 160 mio. kr. pr.

årgang i 2002-2006 opgjort som nutidsværdien af den

løbende støtte, heraf 110 mio. kr. til ydelsesstøtte og

51 mio. kr. til ungdomsboligbidrag. Halveringen af den kommunale grundkapital

til alment byggeri, fra 14 pct. til 7 pct. et andet element i den forrige

regerings boligpakke, vil også øge kommunernes tilskyndelse til

at opføre almindelige almene ungdomsboliger. De foreslåede 750

fælles 4 ere årligt må dog forventes delvis at

fortrænge det almindelige ungdomsboligbyggeri på grund af den

mindre kommunale likviditetsbelastning. Med en vis usikkerhed skønnes

fortrængningen til at udgøre 250 almindelige ungdomsboliger,

svarende til offentlige mindreudgifter på 78 mio. kr. pr. årgang

i 2002-2006. Der vurderes ikke at være nævneværdige

mindreudgifter til boligsikring. Lovforslagets samlede økonomiske

konsekvenser opgjort til nutidsværdi fremgår af

nedenstående tabel 1:

Tabel 1

: Samlede økonomiske konsekvenser opgjort til

nutidsværdi

(mio. kr., 2002-prisniveau)

2002

2003

2004

2005

Ydelsesstøtte

Ungdomsboligbidrag

Grundkapital

66

26

-9

66

26

-9

66

26

-9

66

26

-9

I alt

heraf staten

heraf kommunerne

82

64

18

82

64

18

82

64

18

82

64

18

Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift. I alt

kan afvige fra summen af underposter på grund af afrunding.

Lovforslaget indebærer dermed samlede

offentlige merudgifter til finansieringsstøtte på 82 mio. kr.

pr. årgang opgjort til nutidsværdi, fordelt med 64 mio. kr. til

staten og 18 mio. kr. til kommunerne.

Hertil kommer statslige merudgifter på 1,0 mio. kr.,

heraf 0,2 mio. kr. til løn, som forventes afholdt i 2002 i forbindelse

med tilretninger i Økonomi- og Erhvervsministeriets edb-baserede

informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri

(BOSSINF).

Den forventede forøgelse af investeringerne i

byggeriet, svarende til en meraktivitet på 500 boenheder årligt,

skal ses i sammenhæng med investeringseffekten af den samlede

boligpakke og vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet

ikke at føre til inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og

anlægssektoren.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles

med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget vurderes ikke ud over de nævnte

tilretninger af BOSSINF at have nævneværdige administrative

konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Baseret på en intern ekspertvurdering vurderes

forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Denne metode er anvendt, fordi

den er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags

konsekvenser vurderes at være ubetydelige.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

I forbindelse med lovforslag nr. L 43 fra

folketingsåret 2001-02, 1. samling, som nærværende

lovforslag er en genfremsættelse af, blev følgende hørt

om den del af lovforslaget, der vedrører fælles 4 ere:

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening,

Byggeskadefonden, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation, Danmarks

Lejerforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kollegiekontorerne i

Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, De erhvervsfaglige uddannelser

v/Landsorganisationen i Danmark, De uddannelsessøgendes organisationer

v/Det Sociale Kollegiebyggeselskab, Uddannelsesinstitutionernes Ledelse

v/Kunstakademiets Arkitektskole, Administratorforeningen, Advokatrådet,

Realkreditrådet, Ungdomsboligrådet, Nævnet for Etnisk

Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Finansministeriet,

Finansstyrelsen, Socialministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet,

Undervisningsministeriet og Økonomiministeriet.

Samlet vurdering af

lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Offentlige merudgifter på 82 mio. kr. pr. årgang

2002-2006.

Statslig engangsudgift i 2002 på 1,0 mio. kr. til tilretning af

edb-styringssystem.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Udgangspunktet for lovforslaget om fælles 4 ere er,

at disse er almene ungdomsboliger. Fælles 4 ere er således

omfattet af de regler i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. (almenboligloven), der gælder for almene

ungdomsboliger, medmindre de udtrykkeligt er undtaget eller særregler

er fastsat for fælles 4 ere i de foreslåede ændringer i §

1.

Til nr. 1

Det foreslås, at almene ungdomsboliger kan etableres

som særlige bofællesskaber for unge: fælles 4 ere. De

særlige regler, der gælder for fælles 4 ere, foreslås

fastsat i lovens kapitel 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2-3

Efter almenboliglovens § 59, stk. 3, har

kommunalbestyrelsen anvisningsret til indtil hver 4. ledige almene

ungdomsbolig til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

Anvisningsretten kan efter aftale med den almene boligorganisation udvides

helt op til 100 pct. af de ledige boliger.

Fælles 4 ere vil være relativt små

bofællesskaber. For at sikre, at fælles 4 erne bliver

velfungerende bofællesskaber, foreslås, at de ovennævnte

regler om kommunal anvisningsret til almene ungdomsboliger ikke finder

anvendelse for fælles 4 ere.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 5 og 6, kan

kommunalbestyrelsen efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner

træffe beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende

ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille

et antal støttede boliger til rådighed for udvekslingsstudenter.

Kommunalbestyrelsens beslutning kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de

støttede ungdomsboliger i kommunen. Som en konsekvens af, at

udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed i den enkelte

fælles 4 er, jf. den i § 1, nr. 7, foreslåede § 143 a, stk. 2,

foreslås det i § 1, nr. 2, at bestemmelserne i § 59, stk. 5 og 6, ikke

finder anvendelse på almene ungdomsboliger, der etableres som

fælles 4 ere. Dog indgår fælles 4 ere i opgørelsen

af det antal støttede ungdomsboliger i kommunen, hvoraf maksimalt 10

pct. kan stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til

udvekslingsstudenter. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.

7.

Til nr. 4

Efter almenboliglovens § 109, stk. 3, må almene

ungdomsboligers bruttoetageareal ikke overstige 50 m2. Det

foreslås, at ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere,

undtages fra denne bestemmelse, idet bruttoetagearealet for den enkelte

boenhed (ungdomsbolig) tillagt andel i eventuelle fælleslokaler ikke

må overstige 30 m2 ved nybyggeri, jf. den i § 1, nr. 7,

foreslåede § 143 a, stk. 3.

Til nr. 5

Efter almenboliglovens § 118, stk. 1, finansieres

anskaffelsessummen for almene boliger med 84 pct. realkreditlån, 14

pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. Det foreslås, at

fælles 4 ere undtages fra denne bestemmelse, således at

anskaffelsessummen for disse boliger finansieres med 98 pct.

realkreditlån og 2 pct. beboerindskud, jf. den i § 1, nr. 7,

foreslåede § 143 c, stk. 1.

Til nr. 6

Som følge af, at fælles 4 ere foreslås

finansieret uden kommunal grundkapital, undtages fælles 4 ere fra

bestemmelserne om kommunal grundkapital i almenboliglovens §§ 120-126, jf.

den i § 1, nr. 6, foreslåede § 130, stk. 4. Reglerne i almenboliglovens

§ 127 om kommunal garanti for realkreditlån efter lovens § 118 og

reglerne om beboerbetaling i almenboliglovens § 129 finder anvendelse for de

pågældende boliger. Endelig foreslås, at kommunen

godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten efter §

130, stk. 1, jf. den i § 1, nr. 7, foreslåede § 143 c, stk. 2.

Til nr. 7

Med fælles 4 eren foreslås indført en

ny almen ungdomsboligtype som supplement til ordinære almene

ungdomsboliger, idet der efter regeringens opfattelse er behov for et mere

varieret udbud af ungdomsboliger i forskellige størrelser og med

forskellige faciliteter.

I § 143 a, stk. 1, defineres fælles 4 ere som almene

ungdomsboliger. Dette betyder, at fælles 4 ere følger de

almindelige bestemmelser i almenboligloven med de særregler, der

foreslås fastsat for så vidt angår udformning,

bevillingskvote, finansiering og udlejning. Dette indebærer bl.a., at

kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet, jf. almenboliglovens

kapitel 13, og på statens vegne giver tilsagn om ydelsesstøtte

til en almen boligorganisation til etablering af fælles 4 ere inden for

den tildelte kvote. Etableringen kan således i lighed med

ordinære almene ungdomsboliger ske ved nybyggeri, enten som separat

byggeri eller som byggeri, der er integreret i anden almen bebyggelse.

Etableringen kan endvidere ske ved ombygning eller erhvervelse med

efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der

sker en tilvækst af boliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 1,

2 og 5.

Det foreslås i § 143 a, stk. 2, at hvert

bofællesskab skal bestå af mindst 4 ungdomsboliger (boenheder).

Det bemærkes, at lejeaftaler skal indgås individuelt med beboerne

i hver enkelt boenhed. Der kan ikke indgås en lejeaftale med

bofællesskabet som helhed.

Det foreslås, at boligerne i lighed med

ordinære almene ungdomsboliger skal udlejes efter en behovsvurdering

til unge tilhørende den berettigede personkreds, dvs. unge

uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en

ungdomsbolig, jf. almenboliglovens § 52, stk. 1. Med hensyn til unge med

særligt behov beror det på en konkret vurdering af den unges

økonomiske og sociale forhold, om vedkommende hører til den

berettigede personkreds.

Det foreslås endvidere, at beboerne så vidt

muligt har indflydelse på beboersammensætningen. De nærmere

retningslinjer herfor forudsættes aftalt mellem kommunalbestyrelsen og

den almene boligorganisation i lighed med retningslinjerne for udlejning af

almene ældreboligbofællesskaber. I praksis kan der f.eks.

være tale om, at et antal boligsøgende tilhørende den

berettigede personkreds bliver indkaldt til en forudgående samtale med

nuværende beboere, hvorefter beboerne over for boligorganisationen

peger på én boligsøgende for herved at sikre et

velfungerende bofællesskab. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil

i en vejledning indskærpe, at aftalerne om udlejning udformes

således, at der tilstræbes en harmonisk

beboersammensætning, for derved at sikre velfungerende

bofællesskaber.

Reglerne om kommunal anvisningsret til løsning af

unges boligsociale problemer, jf. almenboliglovens § 59, stk. 3, finder ikke

anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-3.

Det foreslås desuden i § 143 a, stk. 2, at

udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed i den enkelte

fælles 4 er. Ved udvekslingsstudenter forstås studerende, der er

indskrevet ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution som

for eksempel et universitet, men som i en begrænset periode på

normalt ikke over 12 måneder studerer ved en dansk

uddannelsesinstitution baseret på en aftale. I praksis vil udlejningen

til udvekslingsstudenter mest hensigtsmæssigt kunne

tilrettelægges således, at udvekslingsstudenter har fortrinsret

til den samme boenhed i den enkelte fælles 4 er. Det bemærkes, at

lejeaftalen skal indgås direkte mellem udvekslingsstudenten og den

almene boligorganisation.

De almindelige bestemmelser i almenboliglovens § 59, stk.

5 og 6, om anvisning til udvekslingsstudenter finder ikke anvendelse. Dog

indgår fælles 4 ere i opgørelsen af det antal

støttede ungdomsboliger, hvor maksimalt 10 pct. kan stilles til

rådighed for udvekslingsstudenter, jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 2-3. Det er vurderingen, at der ikke er behov for, at mere end 10 pct. af

det samlede antal støttede ungdomsboliger i kommunen stilles til

rådighed for udvekslingsstudenter. Medfører kravet om

fortrinsret for udvekslingsstudenter i fælles 4 ere, at 10 pct.-loftet

overskrides mere end kortvarigt, bør man for at overholde loftet

foretage en afvejning af, hvilke boliger der er bedst egnede til

udvekslingsstudenter. I sådanne tilfælde kan kravet om

udvekslingsstudenters fortrinsret til mindst 1 bolig i hver fælles 4 er

derfor fraviges.

Hver fælles 4 er skal være forsynet med

fælles køkken med indlagt vand og spildevandsafløb.

Desuden må hver fælles 4 er maksimalt indeholde 2

toiletter/badeværelser. Det foreslås herudover i § 143 a, stk. 3,

at den enkelte boenheds bruttoetageareal inklusive andel i eventuelle

fælleslokaler maksimalt må være på 30 m2

ved nybyggeri. Etableres fælles 4 ere ved ombygning af en eksisterende

ejendom, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige

tilfælde, hvor en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende

ejendom nødvendiggør dette, kan tillade en meget

begrænset forøgelse af bruttoetagearealet ud over de 30

m2.

Fælles 4 ere vil være fleksibelt byggeri, der

relativt let vil kunne ombygges til f.eks. 2-rums-ungdomsboliger forbeholdt

par eller almene familieboliger, hvis det lokale udlejningsbehov og

efterspørgslen tilsiger dette. Det bemærkes, at arealkravet

på 50 m2 for almene ungdomsboliger og 110 m2 for

almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 109, stk. 1 og 3, ikke finder

anvendelse, hvis ombygningen sker uden offentlig støtte efter

almenboliglovens kapitel 9. Da en hensigtsmæssig indretning af

fælles 4 ere vil bero på lokale forhold, indeholder forslaget

ikke en øvre grænse for, hvor mange boenheder der maksimalt

må være i den enkelte fælles 4 er. Kravet om, at

fælles 4 ere skal være fleksibelt byggeri, der skal kunne

omdannes til andre boligtyper, vil dog i praksis sætte en naturlig

grænse for antallet af boenheder i den enkelte fælles 4 er.

I § 143 b foreslås indført en årlig

kvote for etableringen af fælles 4 ere. Den endelige kvote

foreslås fastsat på de årlige finanslove, men der forventes

i alt fordelt en kvote på 750 boenheder årligt i perioden

2002-2006. Udnyttes bevillingskvoten i finansåret ikke,

videreføres et hertil svarende antal boenheder til følgende

finansår. Kvoten udmeldes af økonomi- og erhvervsministeren

efter nedenstående kriterier: Kvoten udmeldes til kommuner med det

største behov for denne ungdomsboligtype, hvilket som udgangspunkt vil

sige universitetskommunerne og kommunerne i Københavns Amt. Den

indbyrdes fordeling af kvoten til disse kommuner vil ske efter en konkret

vurdering og under hensyntagen til antallet af unge uddannelsessøgende

i kommunen i forhold til antallet af boliger, der er velegnede for

uddannelsessøgende. Fordelingen vil endvidere ske under hensyntagen

til behovet i kommunen for boliger til udvekslingsstudenter. Vurderingen

heraf vil ske i samarbejde med Undervisningsministeriet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil

tilrettelægge en procedure for tildeling af kvote, der indebærer,

at de berettigede kommuner inden for en frist ansøger ministeriet om

andel i kvoten med oplysninger om antallet af boenheder, der ønskes

kvote til. Ministeriet foretager herefter en vurdering af

ansøgningerne og melder det antal boenheder, som ministeriet vil

reservere til den enkelte kommune, ud til kommunerne. Samtidig melder

ministeriet en frist ud for endelig ansøgning om kvote. Overskrides

denne frist, bortfalder den pågældende reservation. Ved endelig

ansøgning om kvote vil det være et krav, at kommunalbestyrelsen

står umiddelbart foran at skulle meddele tilsagn til byggeriet (skema

A-tidspunktet).

For at nedbringe byggeriets samlede anskaffelsessum er det

hensigten ved tildelingen af kvoten at lægge vægt på, at

kommunen har udbudt bygherreopgaven i konkurrence mellem flere almene

boligorganisationer. Udbud af bygherreopgaven for støttet byggeri

indgår som et af forslagene i redegørelsen fra den forrige

regerings Byggepolitiske Task Force: "Byggeriets fremtid fra tradition

til innovation", By- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet,

december 2000, og forventes at bidrage til en øget professionalisering

samt til, at opgaven løses til en konkurrencedygtig pris og med den

ønskede kvalitet. Ministeriet vil nøje følge den

prisfastsættelse af byggeriet, der sker som resultat af udbud af

bygherreopgaven.

I § 143 c, stk. 1, foreslås, at anskaffelsessummen

for fælles 4 ere finansieres med 98 pct. realkreditlån og 2 pct.

beboerindskud. Der ydes således ikke kommunal grundkapital. I § 143 c,

stk. 2, foreslås, at kommunen godtgør staten 20 pct. af

udgifterne til ydelsesstøtte. Kommunen godtgør desuden staten

20 pct. af udgifterne til ungdomsboligbidrag, jf. almenboliglovens § 139.

Bestemmelserne i almenboliglovens § 127 om kommunal garanti for den del af

realkreditlånet, der har panteværdi ud over 65 pct. af

ejendommens værdi, samt reglerne i lovens § 129 om beboerbetaling

finder i øvrigt anvendelse.

I § 143 d foreslås, at økonomi- og

erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

fælles 4 ere. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således,

at ministeren kan foretage de nødvendige konsekvensrettelser i de

administrativt fastsatte regler samt f.eks. fastsætte regler

vedrørende ansøgningsproceduren og fravigelse af kravet om

fortrinsret for udvekslingsstudenter, hvis mere end 10 pct. af de

støttede ungdomsboliger i en kommune stilles til rådighed for

udvekslingsstudenter.

Til nr. 8.

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 9

Efter den nuværende forsøgsordning med

alternative boliger til unge, jf. almenboliglovens kapitel 10 a, kan almene

boligorganisationer ikke være byg- og driftsherrer for de boliger, der

tilvejebringes efter ordningen. Baggrunden er, at forsøgsordningen er

et alternativ til det mere traditionelle almene ungdomsboligbyggeri. Det

findes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at dette krav ligeledes skal

gælde for boliger, der tilvejebringes midlertidigt til unge ved

studiestart, jf. den i § 1, nr. 10, foreslåede § 149 e. De almene

boligorganisationer vurderes at besidde den fornødne ekspertise til at

administrere, herunder udleje, midlertidige boliger ved studiestart. Det

foreslås derfor, at almene boligorganisationer kan være

driftsherrer for de midlertidige boliger, der etableres. Driften anses for

kernevirksomhed, jf. almenboliglovens § 6, stk. 1. Skatteministeriet har

oplyst, at det er en ligningsmæssig afgørelse, hvorvidt

aktiviteten er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6.

Med henblik på at gøre ordningen så

fleksibel som muligt, foreslås endvidere, at kommunerne eller

selvejende institutioner, hvis dette findes hensigtsmæssigt efter de

lokale forhold, kan være driftsherrer.

Til nr. 10

I § 149 e, stk. 1, foreslås, at den nuværende

forsøgsordning med alternative boliger til unge, jf. almenboliglovens

kapitel 10 a, i finansåret 2002 udvides til også at omfatte

tilskud til etablering af midlertidige boliger til unge ved studiestart 2002.

Der er ifølge almenboliglovens § 149 a, stk. 1, fastsat en samlet

ramme til forsøgsordningen på 15 mio. kr. i finansårene

2000-02. Heraf er der i 2000 reserveret 4,8 mio. kr. til 2 projekter, mens

det tidligere By- og Boligministerium i 2001 forventede at give tilsagn til

projekter i samme beløbsmæssige størrelsesorden.

Det foreslås, at en del af rammen i 2002 reserveres

til projekter i kommunerne med midlertidige boliger til unge, idet det

forudsættes, at en væsentlig del af puljen fortsat

målrettes forsøgsprojekter under forsøgsordningen med

alternative boliger til unge. For at sikre en effektiv udnyttelse af rammen,

herunder at der er afsat de fornødne midler til begge ordninger,

foreslås, at der administrativt fastsættes en fælles

ansøgningsfrist til 1. maj 2002.

Det foreslås, at tilskuddet ydes til kommuner, der

etablerer midlertidige boliger til unge. De midlertidige boliger

forudsættes etableret i eksisterende byggeri, f.eks. i nedlagte

kommunale plejehjem, sygehuse eller kaserner, eller ved, at kommunen lejer

sig ind i f.eks. vandrerhjem, ejendomme, der er midlertidigt tomme som

følge af byfornyelse, eller lignende. Kommunen vil kunne overlade det

til en almen boligorganisation eller en selvejende institution, f.eks. et

regionalt indstillingsudvalg, at forestå driften af de midlertidige

boliger, herunder anvisning og udlejning.

I § 149 e, stk. 2, foreslås, at tilskud maksimalt

kan udgøre halvdelen af kommunens dokumenterede udgifter med fradrag

af lejeindtægter til etablering af midlertidige boliger, dog

højst 5.000 kr. pr midlertidigt etableret bolig. Der vil eksempelvis

kunne gives tilskud til mindre vedligeholdelse i forbindelse med udlejningen

som f.eks. maling, rengøring, møblering, fælles

hvidevarer, dækning af lejetab og lignende. Økonomi- og

Erhvervsministeriet vil i medfør af bemyndigelsen i almenboliglovens §

149 d, stk. 1, fastsætte nærmere regler om f.eks.

ansøgningsprocedure og revision. Det er således hensigten at

fastsætte regler om, at kommunen gennem indsendelse af en

revisorerklæring til Økonomi- og Erhvervsministeriet

dokumenterer, hvorledes tilskuddet er anvendt. Det er ligeledes hensigten, at

kommunen efterfølgende orienterer Økonomi- og

Erhvervsministeriet om, i hvilket omfang de midlertidige boliger har

været udlejet.

De midlertidige boliger vil have status af private

værelser og vil derfor være omfattet af den private lejelov. Som

en konsekvens heraf foreslås i § 149 e, stk. 3, at de særlige

bestemmelser, der gælder for alternative boliger for unge, jf.

almenboliglovens § 149 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., jf. den i § 1, nr. 9,

foreslåede affattelse af § 149 a, stk. 3, og §§ 149 b og 149 c ikke

finder anvendelse på midlertidige boliger.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge

af forhøjelse af realkreditbelåningen i forbindelse med

finansieringen af fælles 4 ere, jf. bemærkningerne til § 1, nr.

7.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

januar 2002.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiassen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven.

(Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4 ere - samt midlertidige

boliger for unge ved studiestart).

(Lovforslag nr. L 20).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages

følgende ændringer:

§ 4.

Almene ungdomsboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.

2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et

almennyttigt boligselskab.

3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i

medfør af § 2, stk. 1.

4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig

støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som

almene ungdomsboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der

erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til

alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger.

6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter

fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov

om byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.

1.

I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles 4 ere,

jf. kapitel 9 a.«

§ 59.

Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed

for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen

(boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til

rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen

garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige

forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen

ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en

bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud

over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med

kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1 om

kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens

forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder

tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til

1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at

kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til

løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 1

og 2 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret

beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge

heraf ledige boliger i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det

heraf opståede lejetab.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning

fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene

boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11

i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede

ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger

til rådighed for udvekslingsstudenter.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5

træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale

uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene

boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt

omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5 omhandlede ungdomsboliger i kommunen.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for

anvisningen af boligerne.

2.

I § 59 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 3-6 finder ikke anvendelse på almene

ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a.

Fælles 4 ere indgår dog i opgørelsen af det antal

ungdomsboliger efter stk. 5, hvoraf maksimalt 10 pct. kan stilles til

rådighed for kommunalbestyrelsen til udvekslingsstudenter, jf. stk.

6.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5 betaler

uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen

fastsatte regningslinjer lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor

boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil

udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for

udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over

for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5 kan af

kommunalbestyrelsen bringes til ophør med 3 måneders

varsel.

3.

I § 59, stk. 7, 1. pkt., der herefter bliver stk. 8, 1.

pkt., indsættes efter »stk. 5«:

»og boenheder i fælles 4 ere, hvor der er fortrinsret for

udvekslingsstudenter, jf. § 143 a, stk. 2,«.

§ 109

Stk. 3. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må

ikke overstige 50 m2.

4.

I § 109, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»For almene ungdomsboliger, der etableres som fælles

4 ere efter kapitel 9 a, finder § 143 a, stk. 3, dog anvendelse.«

§ 118.

Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3,

finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og

2 pct. beboerindskud.

5.

I § 118, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Almene ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere efter kapitel

9 a, finansieres dog efter § 143 c, stk. 1.«

§ 130.

Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den

anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.

Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen

mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers

betaling.

Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra

lånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene

fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende

realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra

instituttet.

Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis

kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af §§

120-127, og låntager betaler ydelser på lånet i

overensstemmelse med reglerne i § 129.

6.

I § 130 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse på almene ungdomsboliger,

der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a. Støtte efter §

115 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, der fremgår af

§ 127 og § 143 c, stk. 2, og låntager betaler ydelser på

lånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.«

7.

Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 9 a

Fælles 4 ere - særlige bofællesskaber

for unge

§ 143 a.

Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles

4 ere.

Stk. 2. Fælles 4 ere etableres som kollektive

bofællesskaber bestående af mindst 4 boenheder, hvoraf

udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed. Hvert

bofællesskab skal være forsynet med fælles køkken

med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand og maksimalt 2

toiletter/badeværelser.

Stk. 3. Bruttoetagearealet for den enkelte boenhed

tillagt andel i eventuelle fælleslokaler må ikke ved nybyggeri

overstige 30 m2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige

tilfælde, hvor ombygning af ejendommen gør det

nødvendigt, tillade en meget begrænset forøgelse af

bruttoetagearealet.

§ 143 b.

Tilsagn om ydelsesstøtte efter § 115, stk. 1,

nr. 1, 2 og 5, til etablering af fælles 4 ere kan gives inden for den

bevillingskvote, der fastsættes på de årlige finanslove.

Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af økonomi-

og erhvervsministeren.

§ 143 c.

Anskaffelsessummen for fælles 4 ere finansieres

med 98 pct. realkreditlån og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af

udgifterne til ydelsesstøtten efter § 130, stk. 1.

Stk. 3. § 118, stk. 3, og §§ 135-139 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 143 d.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte

forhold, herunder om fravigelse af kravet om fortrinsret for

udvekslingsstudenter, hvis mere end 10 pct. af de støttede

ungdomsboliger i en kommune stilles til rådighed for

udvekslingsstudenter.«

§ 149 a.

By- og boligministeren kan efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne skal etableres, i

finansårene 2000-02 yde tilsagn om tilskud til forsøg med

etablering af alternative boliger til unge inden for en samlet ramme på

15 mio. kr. Boligerne anses ikke som almene boliger.

8.

I § 149 a, stk. 1, indsættes efter »15 mio.

kr.«:

», jf. dog § 149 e, stk. 1.«.

Stk. 3. Almene boligorganisationer kan ikke være

byg- eller driftsherre for boliger, der tilvejebringes efter dette

kapitel.

9.

§ 149 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3

. Almene boligorganisationer kan ikke

være byg- eller driftsherrer for boliger, der tilvejebringes efter §

149 a, stk. 1. Kommuner, almene boligorganisationer og selvejende

institutioner kan være driftsherrer for midlertidige boliger, der

tilvejebringes efter § 149 e, stk. 1.«

10.

Efter § 149 d indsættes:

»§ 149 e.

Tilskud efter § 149 a, stk. 1, kan i

finansåret 2002 ligeledes ydes til kommunen til etablering af

midlertidige boliger til unge ved studiestart 2002.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan maksimalt udgøre

halvdelen af kommunens dokumenterede udgifter med fradrag af

lejeindtægter, dog højst 5.000 kr. pr. midlertidigt etableret

bolig.

Stk. 3. § 149 a, stk. 2 og stk. 3, 1 pkt., og §§ 149

b-149 c finder ikke anvendelse på midlertidige boliger efter stk.

1.«

§ 2

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august

2001, foretages følgende ændring:

§ 26.

Inden for en lånegrænse på 80 pct. kan ydes

lån til følgende ejendomskategorier:

1) Ejerboliger til helårsbrug,

2) private andelsboliger,

3) private beboelsesejendomme til udlejning,

4) alment boligbyggeri,

5) ungdomsboliger,

6) ældreboliger m.v. samt

7) ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige

formål.

Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 60

pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier:

1) Fritidshuse,

2) kontor- og forretningsejendomme,

3) industri- og håndværksejendomme samt

4) kollektive energiforsyningsanlæg.

Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 40

pct. kan ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.

Stk. 4. Til etablering af alment boligbyggeri kan

lånegrænsen forhøjes til 84 pct. mod garanti for den del

af lånet, der ligger over 65 pct.

Stk. 5. Inden for en lånegrænse på 70

pct. kan der ydes lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier

m.v.

1.

I § 26, stk. 4, udgår »til 84 pct.«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Folketingsåret 1995-96

: (L 158)

FF 2909, 3182, 6156, 6450. Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C

608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 109)

FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

Folketingsåret 1996-97

: (L 42)

FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 34)

FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.

Loven stadfæstet 20. december 1999.

(Lovtidende nr. 935)

Folketingsåret 1996-97

: (L 186)

FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C

463.

Loven stadfæstet 10. juni 1997.

(Lovtidende nr. 380)

Folketingsåret 1999-2000: (L 124)

FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C

297.

Loven stadfæstet 29. december 1999.

(Lovtidende nr. 1086)

Folketingsåret 1997-98

: (L 48 A)

FF 2227. Till. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Se tillige FF 1060, 2018, till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 211)

FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 404)

Folketingsåret 1997-98

: (L 48 B)

FF 2228. Till. B 106, till. C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Se tillige FF 1060, 2018, till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 286)

FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.

Loven stadfæstet 31. maj 2000.

(Lovtidende nr. 407)

Folketingsåret 1998-99

: (L 46)

FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C

129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

Folketingsåret 2000-2001

: (L 82)

FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1256)

Bilag 3

Folketingets forhandlinger vedrørende

realkreditloven

Folketingsåret 1989-90

: (L 26)

FF 386, 662, 3297, 4060.

Till. A 843, till. B 135, 429, till. C 129.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 841)

FF 6069, 6393, 6785, 7234. (L 204)

Till. A 6403, till. B 1461, 1677, till. C 869.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 377)

FF 1989, 2790, 8314, 8734. (L 72)

Till. A 1795, till. B 665, 772, till. C 461.

Loven stadfæstet 2. maj 1990.

(Lovtidende nr. 269)

Folketingsåret 1991-92

: (L 65)

FF 779, 1408, 4271, 4568.

Till. A 1279, till. B 233, till. C 185.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 932)

FF 9555, 9944, 10593, 11165. (L 236)

Till. A 5705, till. B 1877, 2171, till. C 1039.

Loven stadfæstet 8. juni 1990.

(Lovtidende nr. 367)

Folketingsåret 1992-93

: (L 77)

FF 822, 1203, 4028, 4353.

Till. A 2007, till. B 5559, 643, till. C 571.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende 1042)

FF 8856, 9011, 10202, 10798. (L 220)

Till. A 5461, till. B 1423, 1841, till. C 899.

Loven stadfæstet 13. juni 1990.

(Lovtidende nr. 417)

FF 7015, 7693, 8487, 9008. (L 246)

Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 253)

FF 11260, 11262, 11351, 11378. (L 244)

Till. A 5911, till. B 2277, till. C 1057.

Loven stadfæstet 20. august 1990.

(Lovtidende nr. 584)

FF 7017, 7554, 8627, 9018. (L 246)

Till. A 8023, till. B 1175, till. C 1151.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 255)

Folketingsåret 1990-91 (2. samling):

(L 3)

FF 37, 72, 130, 155.

Till. A 7, till. B 25, 337, till. C 1.

Loven stadfæstet 28. december 1990.

(Lovtidendes nr. 900)

FF 9180, 9740, 11193, 11227. (L 319)

Till. A 10085, till. B 2093, till. C 1509.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440)

FF 199, 874, 4235, 4509. (L 48)

Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267.

Loven stadfæstet 24. april 1991.

(Lovtidende nr. 254)

FF 9182, 9759, 11198, 11882. (L 320)

Till. A 10137, till. B 2103, till. C 1509.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441)

Folketingsåret 1993-94

: (L 106)

FF 2820, 3592, 8322, 8440

Till. A 2045, till. B 693, till. C 643.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 279)

Folketingsåret 1997-98

: (L 116)

FF 1878, 2355, 2600.

Till. A 2812, 2808, till. B 362, till. C 644.

Loven stadfæstet 1. juli 1998.

(Lovtidende nr. 491)

Folketingsåret 1994-95

: (L 204)

FF 4768, 6081, 6215.

Loven stadfæstet 6. juni 1995.

Till. A 2731, till. B 652, till. C 482.

(Lovtidende nr. 353)

Folketingsåret 1998-99

: (L 6)

FF 885, 2415, 2516.

Till. A 311, 270, till. B 176, till. C 150.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

( Lovtidende nr. 1051)

FF 4776, 6081, 6215. (L 205)

Till. A 2767, till. B 662, till. C 487.

Loven stadfæstet 6. juni 1995.

(Lovtidende nr. 354)

FF 719, 2418, 2517. (L 49)

Till. A 1328, 1273, till. B 210, till. C 173.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1054)

FF 5544, 6082, 6216. (L 248)

Till. A 3679, till. B 677, till. C 491.

Loven stadfæstet 14. juni 1995.

(Lovtidende nr. 363)

FF 5204, 6812, 7129. (L 215)

Till. A 5202, 5173, till. B 973, till. C 730.

Loven stadfæstet 31. maj 1999.

(Lovtidende nr. 328)

Folketingsåret 1995-96

: (L 84)

FF 1433, 1674, 4114, 4301.

Till. A 2313, till. B 354, till. C 304.

Loven stadfæstet 22. marts 1996.

(Lovtidende nr. 220)

Folketingsåret 1999-2000

: (L 113)

FF 7859, 7646, 7786, 8536.

Till. A 3155, 3123, till. B 718, 1212, till. C 657, 780.

Loven stadfæstet 16. maj 2000.

(Lovtidende nr. 333)

FF 2118, 2641, 6630, 6745. (L 129)

Till. A 2997, till. B 696, till. C 714.

Loven stadfæstet 28. maj 1996.

(Lovtidende nr. 434)

FF 5790, 7645, 7785. (L 223)

Till. A 6177, till. B 626, 750, till. C 659.

Loven stadfæstet 17. maj 2000.

(Lovtidende 348)

Folketingsåret 1996-97

: (L 173)

FF 4604, 6240, 6337.

Till. A 3693, 3687, till. B 664, till. C 383.

Loven stadfæstet 14. maj 1997.

(Lovtidende nr. 314)

Folketingsåret 2000-01

: (L 75)

FF 1004, 2486, 2794.

Till. A 1897, till. B 470, till. C 316.

Loven stadfæstet 20. december 2000.

(Lovtidende nr. 1328)

Lignende dokumenter