Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4'ere - samt midlertidige boliger for unge ved studiestart)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. december 2001 af
Lissa Mathiasen (S), Lars Kramer Mikkelsen (S),
Carsten Hansen (S),
Elisabeth Arnold (RV) og Niels Helveg
;Petersen (RV)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven
(Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4 ere -
samt midlertidige boliger for unge ved studiestart)
§ 1
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles 4 ere,
jf. kapitel 9 a.«
2.
I § 59 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7.
Stk. 3-6 finder ikke anvendelse på almene
ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a.
Fælles 4 ere indgår dog i opgørelsen af det antal
ungdomsboliger efter stk. 5, hvoraf maksimalt 10 pct. kan stilles til
rådighed for kommunalbestyrelsen til udvekslingsstudenter, jf. stk.
6.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Læs alt
3.
I § 59, stk. 7, 1. pkt., der herefter bliver stk. 8, 1.
pkt., indsættes efter »stk. 5«:
»og boenheder i fælles 4 ere, hvor der er
fortrinsret for udvekslingsstudenter, jf. § 143 a, stk. 2,«.
4.
I § 109, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»For almene ungdomsboliger, der etableres som fælles
4 ere efter kapitel 9 a, finder § 143 a, stk. 3, dog anvendelse.«
5.
I § 118, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Almene ungdomsboliger, der etableres som fælles 4
ere efter kapitel 9 a, finansieres dog efter § 143 c, stk. 1.«
6.
I § 130 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på almene ungdomsboliger,
der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a. Støtte efter §
115 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, der fremgår af
§ 127 og § 143 c, stk. 2, og låntager betaler ydelser på
lånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.«
7.
Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 9 a
Fælles 4 ere - særlige bofællesskaber
for unge
§ 143 a.
Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles
4 ere.
Stk. 2. Fælles 4 ere etableres som kollektive
bofællesskaber bestående af mindst 4 boenheder, hvor
udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed. Hvert
bofællesskab skal være forsynet med fælles køkken
med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand og maksimalt 2
toiletter/badeværelser.
Stk. 3. Bruttoetagearealet for den enkelte boenhed
tillagt andel i eventuelle fælleslokaler må ikke ved nybyggeri
overstige 30 m2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige
tilfælde, hvor ombygning af ejendommen gør det
nødvendigt, tillade en meget begrænset forøgelse af
bruttoetagearealet.
§ 143 b.
Tilsagn om ydelsesstøtte efter § 115, stk. 1,
nr. 1, 2 og 5, til etablering af fælles 4 ere kan gives inden for den
bevillingskvote, der fastsættes på de årlige finanslove.
Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af økonomi-
og erhvervsministeren.
§ 143 c.
Anskaffelsessummen for fælles 4 ere finansieres
med 98 pct. realkreditlån og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af
udgifterne til ydelsesstøtten efter § 130, stk. 1.
Stk. 3. § 118, stk. 3, og §§ 135-139 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 143 d.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte
forhold, herunder om fravigelse af kravet om fortrinsret for
udvekslingsstudenter, hvis mere end 10 pct. af de støttede
ungdomsboliger i en kommune stilles til rådighed for
udvekslingsstudenter.«
8.
I § 149 a, stk. 1, indsættes efter »15 mio.
kr.«:
», jf. dog § 149 e, stk. 1.«.
9.
§ 149 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3
. Almene boligorganisationer kan ikke
være byg- eller driftsherrer for boliger, der tilvejebringes efter §
149 a, stk. 1. Kommuner, almene boligorganisationer og selvejende
institutioner kan være driftsherrer for midlertidige boliger, der
tilvejebringes efter § 149 e, stk. 1.«
10.
Efter § 149 d indsættes:
»§ 149 e.
Tilskud efter § 149 a, stk. 1, kan i
finansåret 2002 ligeledes ydes til kommunen til etablering af
midlertidige boliger til unge ved studiestart 2002.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan maksimalt udgøre
halvdelen af kommunens dokumenterede udgifter med fradrag af
lejeindtægter, dog højst 5.000 kr. pr. midlertidigt etableret
bolig.
Stk. 3. § 149 a, stk. 2 og stk. 3, 1 pkt., og §§ 149
b-149 c finder ikke anvendelse på midlertidige boliger efter stk.
1.«
§ 2
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august
2001, foretages følgende ændring:
1.
I § 26, stk. 4, udgår »til 84 pct.«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af lovforslag nr. L 43 fra folketingsåret
2001-02, 1. samling, se Folketingstidende, tillæg A side 1250.
For at fremme ungdomsboligbyggeriet foreslås
indført en ny bofællesskabstype til unge: "fælles 4
ere". Fælles 4 ere indgår som ét af elementerne i den
forrige regerings boligpakke »Flere boliger og øget mobilitet« fra maj
2001, der har til formål at fremme indsatsen på bolig- og
byggeområdet. Fælles 4 ere skal ses som et tilbud til kommunerne
om at etablere et mere varieret udbud af ungdomsboliger. Fælles 4 ere
henvender sig i forhold til ordinære almene ungdomsboliger i
højere grad til unge, der ønsker at bo i bofællesskab.
Samtidig vil ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere, have en
indbygget fleksibilitet, der bevirker, at boligerne afhængigt af
udlejningssituationen relativt let vil kunne omdannes til andre almene
boligtyper.
For at øge kommunernes boligberedskab ved
studiestart 2002 foreslås endvidere, at den nuværende
forsøgsordning med alternative boliger til unge udvides, således
at der kan ydes tilskud til etablering af midlertidige boliger til unge ved
studiestart.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1) Indførelse af fælles 4 ere.
2) Tilskud til etablering af midlertidige boliger for unge ved
studiestart.
3) Forlængelse af særordning for 4. Maj
Kollegier.
1. Indførelse af fælles 4 ere
Der foreslås indført en kvote for
etableringen af fælles 4 ere på 750 boenheder årligt i
perioden 2002 2006. Den endelige kvote fastsættes på de
årlige finanslove.
Fælles 4 ere foreslås etableret som kollektive
bofællesskaber med fælles køkken og med mindst 4
værelser (boenheder) og med et maksimalt bruttoetageareal pr. boenhed
på 30 m2 ved nybyggeri. Hver fælles 4 er må
maksimalt være forsynet med 2 toiletter/badeværelser.
Det er hensigten, at beboerne så vidt muligt skal
have indflydelse på beboersammensætningen. De nærmere
retningslinjer for, hvordan beboerindflydelsen udmøntes,
forudsættes aftalt mellem kommunalbestyrelsen og den almene
boligorganisation i lighed med retningslinjerne for udlejning af almene
ældreboligbofællesskaber. Det vil være en betingelse, at
boenhederne udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med
særligt behov for en ungdomsbolig.
Fælles 4 ere vil være relativt små
bofællesskaber. For at sikre, at bofællesskaberne forbliver
velfungerende, finder reglerne om kommunal anvisningsret til løsning
af unges boligsociale problemer ikke anvendelse på fælles 4
ere.
Aftaler om udveksling af studerende bygger på et
princip om gensidighed, herunder blandt andet forpligtelsen til at stille en
bolig til rådighed for udvekslingsstudenter. Erfaringsmæssigt er
der særlige problemer med at skaffe boliger til udvekslingsstudenter.
For at tilgodese behovet for boliger til udvekslingsstudenter, herunder sikre
danske studerendes muligheder for udveksling, foreslås, at disse
får fortrinsret til mindst 1 boenhed i hver fælles 4 er.
Finansieringen af fælles 4 ere vil særlig
likviditetsmæssigt være gunstig for kommunerne, idet denne er
uden kommunal grundkapital. Kommunerne skal alene finansiere 20 pct. af den
løbende ydelsesstøtte og 20 pct. af det løbende
ungdomsboligbidrag, der ydes som en særlig finansieringsstøtte
til nedbringelse af lejen i almene ungdomsboliger. Beboerbetalingen
fastsættes efter samme regler som for almene ungdomsboliger i
øvrigt.
Kvoten for etablering af fælles 4 ere udmeldes af
økonomi- og erhvervsministeren efter kriterier, der sikrer, at
boligerne etableres i kommuner med det største behov for den
pågældende ungdomsboligtype, hvilket som udgangspunkt vil sige
universitetskommunerne og kommunerne i Københavns Amt. Ved
kvotetildelingen vil Økonomi- og Erhvervsministeriet endvidere
lægge vægt på, at kommunerne har udbudt bygherreopgaven i
konkurrence blandt flere almene boligorganisationer. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 7.
2. Tilskud til etablering af midlertidige boliger for unge ved
studiestart
For at fremme det kommunale beredskab ved studiestart 2002
foreslås, at den nuværende forsøgsordning med alternative
boliger til unge udvides til også at omfatte tilskud til etablering af
midlertidige boliger til unge.
Behovet for boliger til unge er især stort og akut i
forbindelse med studiestart. Der kan derfor være behov for, at
kommunerne har et særligt boligberedskab ved studiestart. En
løsning er, at kommunerne etablerer midlertidige boliger. Midlertidige
boliger er kendetegnet ved, at der er tale om midlertidig indkvartering i en
kortvarig periode f.eks. i nogle måneder hvorefter de fleste unge
typisk har fundet en permanent bolig. Midlertidige boliger kan indrettes i
eksisterende bygninger som f.eks. nedlagte plejehjem eller kaserner eller
ved, at kommunen lejer sig ind i f.eks. vandrerhjem og kursusejendomme og
får værelser stillet til rådighed.
Da formålet med ordningen er at medvirke til at
afhjælpe behovet for boliger til unge ved studiestart retter ordningen
sig mod universitetskommunerne, kommunerne i hovedstadsområdet,
forstået som kommunerne i Københavns Amt og Københavns og
Frederiksberg Kommuner, samt de større købstadskommuner.
Målgruppen vil være unge uddannelsessøgende og unge med
særlige behov, der udgør den berettigede personkreds til en
ungdomsbolig. Kommuner, almene boligorganisationer og selvejende
institutioner vil kunne være driftsherrer for de midlertidigt
etablerede boliger.
Der er afsat en samlet ramme på 15 mio. kr. i
perioden 2000-02 til den ovennævnte forsøgsordning. Det
foreslås, at en del af rammen i 2002 reserveres til projekter i
kommunerne med midlertidige boliger til unge, idet det forudsættes, at
en væsentlig del af puljen fortsat målrettes
forsøgsprojekter under forsøgsordningen med alternative boliger
til unge.
3. Forlængelse af særordning for 4. Maj Kollegierne.
Det foreslås, at der sker en forlængelse af
den særordning, der gælder for de 4. Maj Kollegier, der har
modtaget offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v. efter
boligbyggeriloven eller modtager offentlig støtte til
renoveringsarbejder m.v. efter lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. (almenboligloven). Af bemærkningerne til L
146 (FT 1992-93, FF 3184, 3443, 3815, 4152, Tillæg A 5777, Tillæg
B 373, Tillæg C 367) og L 158 (FT 1995-96, FF 2909, 3182, 6156, 6450,
Tillæg A 3617, Tillæg B 650, 780, 1173, Tillæg C 608)
fremgår, at der for disse kollegier gælder særregler
vedrørende bestyrelsessammensætning og udlejning.
Særordningen, der gælder frem til udgangen af 2005, består
i, at der er repræsentanter for Frihedsfondens lokale organer i
bestyrelserne, og at efterkommere af frihedskæmpere har fortrinsret til
ledige boliger. For at kunne imødekomme 4. Maj Kollegiernes
ønske om i endnu en periode at kunne bibeholde kollegierne som
mindesmærker for Danmarks modstandskamp, hvilket har baggrund i de
særlige forhold ved oprettelsen, foreslås, at særordningen
forlænges i yderligere 10 år fra udgangen af 2005 til udgangen af
2015.
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget indebærer merudgifter for stat og kommuner
på grund af det forudsatte øgede ungdomsboligbyggeri.
Etableringen af 750 boenheder årligt som nye fælles 4 ere vil
indebære offentlige merudgifter på i alt 160 mio. kr. pr.
årgang i 2002-2006 opgjort som nutidsværdien af den
løbende støtte, heraf 110 mio. kr. til ydelsesstøtte og
51 mio. kr. til ungdomsboligbidrag. Halveringen af den kommunale grundkapital
til alment byggeri, fra 14 pct. til 7 pct. et andet element i den forrige
regerings boligpakke, vil også øge kommunernes tilskyndelse til
at opføre almindelige almene ungdomsboliger. De foreslåede 750
fælles 4 ere årligt må dog forventes delvis at
fortrænge det almindelige ungdomsboligbyggeri på grund af den
mindre kommunale likviditetsbelastning. Med en vis usikkerhed skønnes
fortrængningen til at udgøre 250 almindelige ungdomsboliger,
svarende til offentlige mindreudgifter på 78 mio. kr. pr. årgang
i 2002-2006. Der vurderes ikke at være nævneværdige
mindreudgifter til boligsikring. Lovforslagets samlede økonomiske
konsekvenser opgjort til nutidsværdi fremgår af
nedenstående tabel 1:
Tabel 1
: Samlede økonomiske konsekvenser opgjort til
nutidsværdi
(mio. kr., 2002-prisniveau)
2002
2003
2004
2005
Ydelsesstøtte
Ungdomsboligbidrag
Grundkapital
66
26
-9
66
26
-9
66
26
-9
66
26
-9
I alt
heraf staten
heraf kommunerne
82
64
18
82
64
18
82
64
18
82
64
18
Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift. I alt
kan afvige fra summen af underposter på grund af afrunding.
Lovforslaget indebærer dermed samlede
offentlige merudgifter til finansieringsstøtte på 82 mio. kr.
pr. årgang opgjort til nutidsværdi, fordelt med 64 mio. kr. til
staten og 18 mio. kr. til kommunerne.
Hertil kommer statslige merudgifter på 1,0 mio. kr.,
heraf 0,2 mio. kr. til løn, som forventes afholdt i 2002 i forbindelse
med tilretninger i Økonomi- og Erhvervsministeriets edb-baserede
informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri
(BOSSINF).
Den forventede forøgelse af investeringerne i
byggeriet, svarende til en meraktivitet på 500 boenheder årligt,
skal ses i sammenhæng med investeringseffekten af den samlede
boligpakke og vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet
ikke at føre til inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og
anlægssektoren.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget vurderes ikke ud over de nævnte
tilretninger af BOSSINF at have nævneværdige administrative
konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Baseret på en intern ekspertvurdering vurderes
forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Denne metode er anvendt, fordi
den er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags
konsekvenser vurderes at være ubetydelige.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Høring
I forbindelse med lovforslag nr. L 43 fra
folketingsåret 2001-02, 1. samling, som nærværende
lovforslag er en genfremsættelse af, blev følgende hørt
om den del af lovforslaget, der vedrører fælles 4 ere:
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening,
Byggeskadefonden, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation, Danmarks
Lejerforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kollegiekontorerne i
Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, De erhvervsfaglige uddannelser
v/Landsorganisationen i Danmark, De uddannelsessøgendes organisationer
v/Det Sociale Kollegiebyggeselskab, Uddannelsesinstitutionernes Ledelse
v/Kunstakademiets Arkitektskole, Administratorforeningen, Advokatrådet,
Realkreditrådet, Ungdomsboligrådet, Nævnet for Etnisk
Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Finansministeriet,
Finansstyrelsen, Socialministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet,
Undervisningsministeriet og Økonomiministeriet.
Samlet vurdering af
lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Offentlige merudgifter på 82 mio. kr. pr. årgang
2002-2006.
Statslig engangsudgift i 2002 på 1,0 mio. kr. til tilretning af
edb-styringssystem.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Udgangspunktet for lovforslaget om fælles 4 ere er,
at disse er almene ungdomsboliger. Fælles 4 ere er således
omfattet af de regler i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. (almenboligloven), der gælder for almene
ungdomsboliger, medmindre de udtrykkeligt er undtaget eller særregler
er fastsat for fælles 4 ere i de foreslåede ændringer i §
1.
Til nr. 1
Det foreslås, at almene ungdomsboliger kan etableres
som særlige bofællesskaber for unge: fælles 4 ere. De
særlige regler, der gælder for fælles 4 ere, foreslås
fastsat i lovens kapitel 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 2-3
Efter almenboliglovens § 59, stk. 3, har
kommunalbestyrelsen anvisningsret til indtil hver 4. ledige almene
ungdomsbolig til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.
Anvisningsretten kan efter aftale med den almene boligorganisation udvides
helt op til 100 pct. af de ledige boliger.
Fælles 4 ere vil være relativt små
bofællesskaber. For at sikre, at fælles 4 erne bliver
velfungerende bofællesskaber, foreslås, at de ovennævnte
regler om kommunal anvisningsret til almene ungdomsboliger ikke finder
anvendelse for fælles 4 ere.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 5 og 6, kan
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner
træffe beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende
ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille
et antal støttede boliger til rådighed for udvekslingsstudenter.
Kommunalbestyrelsens beslutning kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de
støttede ungdomsboliger i kommunen. Som en konsekvens af, at
udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed i den enkelte
fælles 4 er, jf. den i § 1, nr. 7, foreslåede § 143 a, stk. 2,
foreslås det i § 1, nr. 2, at bestemmelserne i § 59, stk. 5 og 6, ikke
finder anvendelse på almene ungdomsboliger, der etableres som
fælles 4 ere. Dog indgår fælles 4 ere i opgørelsen
af det antal støttede ungdomsboliger i kommunen, hvoraf maksimalt 10
pct. kan stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen til
udvekslingsstudenter. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
7.
Til nr. 4
Efter almenboliglovens § 109, stk. 3, må almene
ungdomsboligers bruttoetageareal ikke overstige 50 m2. Det
foreslås, at ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere,
undtages fra denne bestemmelse, idet bruttoetagearealet for den enkelte
boenhed (ungdomsbolig) tillagt andel i eventuelle fælleslokaler ikke
må overstige 30 m2 ved nybyggeri, jf. den i § 1, nr. 7,
foreslåede § 143 a, stk. 3.
Til nr. 5
Efter almenboliglovens § 118, stk. 1, finansieres
anskaffelsessummen for almene boliger med 84 pct. realkreditlån, 14
pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. Det foreslås, at
fælles 4 ere undtages fra denne bestemmelse, således at
anskaffelsessummen for disse boliger finansieres med 98 pct.
realkreditlån og 2 pct. beboerindskud, jf. den i § 1, nr. 7,
foreslåede § 143 c, stk. 1.
Til nr. 6
Som følge af, at fælles 4 ere foreslås
finansieret uden kommunal grundkapital, undtages fælles 4 ere fra
bestemmelserne om kommunal grundkapital i almenboliglovens §§ 120-126, jf.
den i § 1, nr. 6, foreslåede § 130, stk. 4. Reglerne i almenboliglovens
§ 127 om kommunal garanti for realkreditlån efter lovens § 118 og
reglerne om beboerbetaling i almenboliglovens § 129 finder anvendelse for de
pågældende boliger. Endelig foreslås, at kommunen
godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten efter §
130, stk. 1, jf. den i § 1, nr. 7, foreslåede § 143 c, stk. 2.
Til nr. 7
Med fælles 4 eren foreslås indført en
ny almen ungdomsboligtype som supplement til ordinære almene
ungdomsboliger, idet der efter regeringens opfattelse er behov for et mere
varieret udbud af ungdomsboliger i forskellige størrelser og med
forskellige faciliteter.
I § 143 a, stk. 1, defineres fælles 4 ere som almene
ungdomsboliger. Dette betyder, at fælles 4 ere følger de
almindelige bestemmelser i almenboligloven med de særregler, der
foreslås fastsat for så vidt angår udformning,
bevillingskvote, finansiering og udlejning. Dette indebærer bl.a., at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet, jf. almenboliglovens
kapitel 13, og på statens vegne giver tilsagn om ydelsesstøtte
til en almen boligorganisation til etablering af fælles 4 ere inden for
den tildelte kvote. Etableringen kan således i lighed med
ordinære almene ungdomsboliger ske ved nybyggeri, enten som separat
byggeri eller som byggeri, der er integreret i anden almen bebyggelse.
Etableringen kan endvidere ske ved ombygning eller erhvervelse med
efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der
sker en tilvækst af boliger, jf. almenboliglovens § 115, stk. 1, nr. 1,
2 og 5.
Det foreslås i § 143 a, stk. 2, at hvert
bofællesskab skal bestå af mindst 4 ungdomsboliger (boenheder).
Det bemærkes, at lejeaftaler skal indgås individuelt med beboerne
i hver enkelt boenhed. Der kan ikke indgås en lejeaftale med
bofællesskabet som helhed.
Det foreslås, at boligerne i lighed med
ordinære almene ungdomsboliger skal udlejes efter en behovsvurdering
til unge tilhørende den berettigede personkreds, dvs. unge
uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en
ungdomsbolig, jf. almenboliglovens § 52, stk. 1. Med hensyn til unge med
særligt behov beror det på en konkret vurdering af den unges
økonomiske og sociale forhold, om vedkommende hører til den
berettigede personkreds.
Det foreslås endvidere, at beboerne så vidt
muligt har indflydelse på beboersammensætningen. De nærmere
retningslinjer herfor forudsættes aftalt mellem kommunalbestyrelsen og
den almene boligorganisation i lighed med retningslinjerne for udlejning af
almene ældreboligbofællesskaber. I praksis kan der f.eks.
være tale om, at et antal boligsøgende tilhørende den
berettigede personkreds bliver indkaldt til en forudgående samtale med
nuværende beboere, hvorefter beboerne over for boligorganisationen
peger på én boligsøgende for herved at sikre et
velfungerende bofællesskab. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil
i en vejledning indskærpe, at aftalerne om udlejning udformes
således, at der tilstræbes en harmonisk
beboersammensætning, for derved at sikre velfungerende
bofællesskaber.
Reglerne om kommunal anvisningsret til løsning af
unges boligsociale problemer, jf. almenboliglovens § 59, stk. 3, finder ikke
anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-3.
Det foreslås desuden i § 143 a, stk. 2, at
udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed i den enkelte
fælles 4 er. Ved udvekslingsstudenter forstås studerende, der er
indskrevet ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution som
for eksempel et universitet, men som i en begrænset periode på
normalt ikke over 12 måneder studerer ved en dansk
uddannelsesinstitution baseret på en aftale. I praksis vil udlejningen
til udvekslingsstudenter mest hensigtsmæssigt kunne
tilrettelægges således, at udvekslingsstudenter har fortrinsret
til den samme boenhed i den enkelte fælles 4 er. Det bemærkes, at
lejeaftalen skal indgås direkte mellem udvekslingsstudenten og den
almene boligorganisation.
De almindelige bestemmelser i almenboliglovens § 59, stk.
5 og 6, om anvisning til udvekslingsstudenter finder ikke anvendelse. Dog
indgår fælles 4 ere i opgørelsen af det antal
støttede ungdomsboliger, hvor maksimalt 10 pct. kan stilles til
rådighed for udvekslingsstudenter, jf. bemærkningerne til § 1,
nr. 2-3. Det er vurderingen, at der ikke er behov for, at mere end 10 pct. af
det samlede antal støttede ungdomsboliger i kommunen stilles til
rådighed for udvekslingsstudenter. Medfører kravet om
fortrinsret for udvekslingsstudenter i fælles 4 ere, at 10 pct.-loftet
overskrides mere end kortvarigt, bør man for at overholde loftet
foretage en afvejning af, hvilke boliger der er bedst egnede til
udvekslingsstudenter. I sådanne tilfælde kan kravet om
udvekslingsstudenters fortrinsret til mindst 1 bolig i hver fælles 4 er
derfor fraviges.
Hver fælles 4 er skal være forsynet med
fælles køkken med indlagt vand og spildevandsafløb.
Desuden må hver fælles 4 er maksimalt indeholde 2
toiletter/badeværelser. Det foreslås herudover i § 143 a, stk. 3,
at den enkelte boenheds bruttoetageareal inklusive andel i eventuelle
fælleslokaler maksimalt må være på 30 m2
ved nybyggeri. Etableres fælles 4 ere ved ombygning af en eksisterende
ejendom, foreslås det, at kommunalbestyrelsen i særlige
tilfælde, hvor en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende
ejendom nødvendiggør dette, kan tillade en meget
begrænset forøgelse af bruttoetagearealet ud over de 30
m2.
Fælles 4 ere vil være fleksibelt byggeri, der
relativt let vil kunne ombygges til f.eks. 2-rums-ungdomsboliger forbeholdt
par eller almene familieboliger, hvis det lokale udlejningsbehov og
efterspørgslen tilsiger dette. Det bemærkes, at arealkravet
på 50 m2 for almene ungdomsboliger og 110 m2 for
almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 109, stk. 1 og 3, ikke finder
anvendelse, hvis ombygningen sker uden offentlig støtte efter
almenboliglovens kapitel 9. Da en hensigtsmæssig indretning af
fælles 4 ere vil bero på lokale forhold, indeholder forslaget
ikke en øvre grænse for, hvor mange boenheder der maksimalt
må være i den enkelte fælles 4 er. Kravet om, at
fælles 4 ere skal være fleksibelt byggeri, der skal kunne
omdannes til andre boligtyper, vil dog i praksis sætte en naturlig
grænse for antallet af boenheder i den enkelte fælles 4 er.
I § 143 b foreslås indført en årlig
kvote for etableringen af fælles 4 ere. Den endelige kvote
foreslås fastsat på de årlige finanslove, men der forventes
i alt fordelt en kvote på 750 boenheder årligt i perioden
2002-2006. Udnyttes bevillingskvoten i finansåret ikke,
videreføres et hertil svarende antal boenheder til følgende
finansår. Kvoten udmeldes af økonomi- og erhvervsministeren
efter nedenstående kriterier: Kvoten udmeldes til kommuner med det
største behov for denne ungdomsboligtype, hvilket som udgangspunkt vil
sige universitetskommunerne og kommunerne i Københavns Amt. Den
indbyrdes fordeling af kvoten til disse kommuner vil ske efter en konkret
vurdering og under hensyntagen til antallet af unge uddannelsessøgende
i kommunen i forhold til antallet af boliger, der er velegnede for
uddannelsessøgende. Fordelingen vil endvidere ske under hensyntagen
til behovet i kommunen for boliger til udvekslingsstudenter. Vurderingen
heraf vil ske i samarbejde med Undervisningsministeriet.
Økonomi- og Erhvervsministeriet vil
tilrettelægge en procedure for tildeling af kvote, der indebærer,
at de berettigede kommuner inden for en frist ansøger ministeriet om
andel i kvoten med oplysninger om antallet af boenheder, der ønskes
kvote til. Ministeriet foretager herefter en vurdering af
ansøgningerne og melder det antal boenheder, som ministeriet vil
reservere til den enkelte kommune, ud til kommunerne. Samtidig melder
ministeriet en frist ud for endelig ansøgning om kvote. Overskrides
denne frist, bortfalder den pågældende reservation. Ved endelig
ansøgning om kvote vil det være et krav, at kommunalbestyrelsen
står umiddelbart foran at skulle meddele tilsagn til byggeriet (skema
A-tidspunktet).
For at nedbringe byggeriets samlede anskaffelsessum er det
hensigten ved tildelingen af kvoten at lægge vægt på, at
kommunen har udbudt bygherreopgaven i konkurrence mellem flere almene
boligorganisationer. Udbud af bygherreopgaven for støttet byggeri
indgår som et af forslagene i redegørelsen fra den forrige
regerings Byggepolitiske Task Force: "Byggeriets fremtid fra tradition
til innovation", By- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet,
december 2000, og forventes at bidrage til en øget professionalisering
samt til, at opgaven løses til en konkurrencedygtig pris og med den
ønskede kvalitet. Ministeriet vil nøje følge den
prisfastsættelse af byggeriet, der sker som resultat af udbud af
bygherreopgaven.
I § 143 c, stk. 1, foreslås, at anskaffelsessummen
for fælles 4 ere finansieres med 98 pct. realkreditlån og 2 pct.
beboerindskud. Der ydes således ikke kommunal grundkapital. I § 143 c,
stk. 2, foreslås, at kommunen godtgør staten 20 pct. af
udgifterne til ydelsesstøtte. Kommunen godtgør desuden staten
20 pct. af udgifterne til ungdomsboligbidrag, jf. almenboliglovens § 139.
Bestemmelserne i almenboliglovens § 127 om kommunal garanti for den del af
realkreditlånet, der har panteværdi ud over 65 pct. af
ejendommens værdi, samt reglerne i lovens § 129 om beboerbetaling
finder i øvrigt anvendelse.
I § 143 d foreslås, at økonomi- og
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
fælles 4 ere. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således,
at ministeren kan foretage de nødvendige konsekvensrettelser i de
administrativt fastsatte regler samt f.eks. fastsætte regler
vedrørende ansøgningsproceduren og fravigelse af kravet om
fortrinsret for udvekslingsstudenter, hvis mere end 10 pct. af de
støttede ungdomsboliger i en kommune stilles til rådighed for
udvekslingsstudenter.
Til nr. 8.
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 9
Efter den nuværende forsøgsordning med
alternative boliger til unge, jf. almenboliglovens kapitel 10 a, kan almene
boligorganisationer ikke være byg- og driftsherrer for de boliger, der
tilvejebringes efter ordningen. Baggrunden er, at forsøgsordningen er
et alternativ til det mere traditionelle almene ungdomsboligbyggeri. Det
findes imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at dette krav ligeledes skal
gælde for boliger, der tilvejebringes midlertidigt til unge ved
studiestart, jf. den i § 1, nr. 10, foreslåede § 149 e. De almene
boligorganisationer vurderes at besidde den fornødne ekspertise til at
administrere, herunder udleje, midlertidige boliger ved studiestart. Det
foreslås derfor, at almene boligorganisationer kan være
driftsherrer for de midlertidige boliger, der etableres. Driften anses for
kernevirksomhed, jf. almenboliglovens § 6, stk. 1. Skatteministeriet har
oplyst, at det er en ligningsmæssig afgørelse, hvorvidt
aktiviteten er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6.
Med henblik på at gøre ordningen så
fleksibel som muligt, foreslås endvidere, at kommunerne eller
selvejende institutioner, hvis dette findes hensigtsmæssigt efter de
lokale forhold, kan være driftsherrer.
Til nr. 10
I § 149 e, stk. 1, foreslås, at den nuværende
forsøgsordning med alternative boliger til unge, jf. almenboliglovens
kapitel 10 a, i finansåret 2002 udvides til også at omfatte
tilskud til etablering af midlertidige boliger til unge ved studiestart 2002.
Der er ifølge almenboliglovens § 149 a, stk. 1, fastsat en samlet
ramme til forsøgsordningen på 15 mio. kr. i finansårene
2000-02. Heraf er der i 2000 reserveret 4,8 mio. kr. til 2 projekter, mens
det tidligere By- og Boligministerium i 2001 forventede at give tilsagn til
projekter i samme beløbsmæssige størrelsesorden.
Det foreslås, at en del af rammen i 2002 reserveres
til projekter i kommunerne med midlertidige boliger til unge, idet det
forudsættes, at en væsentlig del af puljen fortsat
målrettes forsøgsprojekter under forsøgsordningen med
alternative boliger til unge. For at sikre en effektiv udnyttelse af rammen,
herunder at der er afsat de fornødne midler til begge ordninger,
foreslås, at der administrativt fastsættes en fælles
ansøgningsfrist til 1. maj 2002.
Det foreslås, at tilskuddet ydes til kommuner, der
etablerer midlertidige boliger til unge. De midlertidige boliger
forudsættes etableret i eksisterende byggeri, f.eks. i nedlagte
kommunale plejehjem, sygehuse eller kaserner, eller ved, at kommunen lejer
sig ind i f.eks. vandrerhjem, ejendomme, der er midlertidigt tomme som
følge af byfornyelse, eller lignende. Kommunen vil kunne overlade det
til en almen boligorganisation eller en selvejende institution, f.eks. et
regionalt indstillingsudvalg, at forestå driften af de midlertidige
boliger, herunder anvisning og udlejning.
I § 149 e, stk. 2, foreslås, at tilskud maksimalt
kan udgøre halvdelen af kommunens dokumenterede udgifter med fradrag
af lejeindtægter til etablering af midlertidige boliger, dog
højst 5.000 kr. pr midlertidigt etableret bolig. Der vil eksempelvis
kunne gives tilskud til mindre vedligeholdelse i forbindelse med udlejningen
som f.eks. maling, rengøring, møblering, fælles
hvidevarer, dækning af lejetab og lignende. Økonomi- og
Erhvervsministeriet vil i medfør af bemyndigelsen i almenboliglovens §
149 d, stk. 1, fastsætte nærmere regler om f.eks.
ansøgningsprocedure og revision. Det er således hensigten at
fastsætte regler om, at kommunen gennem indsendelse af en
revisorerklæring til Økonomi- og Erhvervsministeriet
dokumenterer, hvorledes tilskuddet er anvendt. Det er ligeledes hensigten, at
kommunen efterfølgende orienterer Økonomi- og
Erhvervsministeriet om, i hvilket omfang de midlertidige boliger har
været udlejet.
De midlertidige boliger vil have status af private
værelser og vil derfor være omfattet af den private lejelov. Som
en konsekvens heraf foreslås i § 149 e, stk. 3, at de særlige
bestemmelser, der gælder for alternative boliger for unge, jf.
almenboliglovens § 149 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., jf. den i § 1, nr. 9,
foreslåede affattelse af § 149 a, stk. 3, og §§ 149 b og 149 c ikke
finder anvendelse på midlertidige boliger.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge
af forhøjelse af realkreditbelåningen i forbindelse med
finansieringen af fælles 4 ere, jf. bemærkningerne til § 1, nr.
7.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2002.
Skriftlig fremsættelse
Lissa Mathiassen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven.
(Ny bofællesskabstype for unge - fælles 4 ere - samt midlertidige
boliger for unge ved studiestart).
(Lovforslag nr. L 20).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages
følgende ændringer:
§ 4.
Almene ungdomsboliger er:
1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.
2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et
almennyttigt boligselskab.
3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i
medfør af § 2, stk. 1.
4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig
støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som
almene ungdomsboliger.
5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der
erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til
alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger.
6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter
fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.
7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov
om byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.
1.
I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles 4 ere,
jf. kapitel 9 a.«
§ 59.
Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens
bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed
for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende
boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen
(boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til
rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen
garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige
forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen
ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en
bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud
over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med
kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende
boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1 om
kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens
forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder
tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til
1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at
kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til
løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.
Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 1
og 2 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret
beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge
heraf ledige boliger i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det
heraf opståede lejetab.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning
fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene
boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11
i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede
ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger
til rådighed for udvekslingsstudenter.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5
træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale
uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene
boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt
omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5 omhandlede ungdomsboliger i kommunen.
Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for
anvisningen af boligerne.
2.
I § 59 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7.
Stk. 3-6 finder ikke anvendelse på almene
ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a.
Fælles 4 ere indgår dog i opgørelsen af det antal
ungdomsboliger efter stk. 5, hvoraf maksimalt 10 pct. kan stilles til
rådighed for kommunalbestyrelsen til udvekslingsstudenter, jf. stk.
6.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5 betaler
uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen
fastsatte regningslinjer lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor
boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil
udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for
udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over
for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5 kan af
kommunalbestyrelsen bringes til ophør med 3 måneders
varsel.
3.
I § 59, stk. 7, 1. pkt., der herefter bliver stk. 8, 1.
pkt., indsættes efter »stk. 5«:
»og boenheder i fælles 4 ere, hvor der er fortrinsret for
udvekslingsstudenter, jf. § 143 a, stk. 2,«.
§ 109
Stk. 3. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må
ikke overstige 50 m2.
4.
I § 109, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»For almene ungdomsboliger, der etableres som fælles
4 ere efter kapitel 9 a, finder § 143 a, stk. 3, dog anvendelse.«
§ 118.
Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3,
finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og
2 pct. beboerindskud.
5.
I § 118, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Almene ungdomsboliger, der etableres som fælles 4 ere efter kapitel
9 a, finansieres dog efter § 143 c, stk. 1.«
§ 130.
Ydelsesstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den
anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.
Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen
mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers
betaling.
Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra
lånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene
fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende
realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra
instituttet.
Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis
kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af §§
120-127, og låntager betaler ydelser på lånet i
overensstemmelse med reglerne i § 129.
6.
I § 130 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på almene ungdomsboliger,
der etableres som fælles 4 ere efter kapitel 9 a. Støtte efter §
115 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, der fremgår af
§ 127 og § 143 c, stk. 2, og låntager betaler ydelser på
lånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.«
7.
Efter kapitel 9 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 9 a
Fælles 4 ere - særlige bofællesskaber
for unge
§ 143 a.
Almene ungdomsboliger kan etableres som fælles
4 ere.
Stk. 2. Fælles 4 ere etableres som kollektive
bofællesskaber bestående af mindst 4 boenheder, hvoraf
udvekslingsstudenter har fortrinsret til mindst 1 boenhed. Hvert
bofællesskab skal være forsynet med fælles køkken
med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand og maksimalt 2
toiletter/badeværelser.
Stk. 3. Bruttoetagearealet for den enkelte boenhed
tillagt andel i eventuelle fælleslokaler må ikke ved nybyggeri
overstige 30 m2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige
tilfælde, hvor ombygning af ejendommen gør det
nødvendigt, tillade en meget begrænset forøgelse af
bruttoetagearealet.
§ 143 b.
Tilsagn om ydelsesstøtte efter § 115, stk. 1,
nr. 1, 2 og 5, til etablering af fælles 4 ere kan gives inden for den
bevillingskvote, der fastsættes på de årlige finanslove.
Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af økonomi-
og erhvervsministeren.
§ 143 c.
Anskaffelsessummen for fælles 4 ere finansieres
med 98 pct. realkreditlån og 2 pct. beboerindskud.
Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af
udgifterne til ydelsesstøtten efter § 130, stk. 1.
Stk. 3. § 118, stk. 3, og §§ 135-139 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 143 d.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte
forhold, herunder om fravigelse af kravet om fortrinsret for
udvekslingsstudenter, hvis mere end 10 pct. af de støttede
ungdomsboliger i en kommune stilles til rådighed for
udvekslingsstudenter.«
§ 149 a.
By- og boligministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne skal etableres, i
finansårene 2000-02 yde tilsagn om tilskud til forsøg med
etablering af alternative boliger til unge inden for en samlet ramme på
15 mio. kr. Boligerne anses ikke som almene boliger.
8.
I § 149 a, stk. 1, indsættes efter »15 mio.
kr.«:
», jf. dog § 149 e, stk. 1.«.
Stk. 3. Almene boligorganisationer kan ikke være
byg- eller driftsherre for boliger, der tilvejebringes efter dette
kapitel.
9.
§ 149 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3
. Almene boligorganisationer kan ikke
være byg- eller driftsherrer for boliger, der tilvejebringes efter §
149 a, stk. 1. Kommuner, almene boligorganisationer og selvejende
institutioner kan være driftsherrer for midlertidige boliger, der
tilvejebringes efter § 149 e, stk. 1.«
10.
Efter § 149 d indsættes:
»§ 149 e.
Tilskud efter § 149 a, stk. 1, kan i
finansåret 2002 ligeledes ydes til kommunen til etablering af
midlertidige boliger til unge ved studiestart 2002.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan maksimalt udgøre
halvdelen af kommunens dokumenterede udgifter med fradrag af
lejeindtægter, dog højst 5.000 kr. pr. midlertidigt etableret
bolig.
Stk. 3. § 149 a, stk. 2 og stk. 3, 1 pkt., og §§ 149
b-149 c finder ikke anvendelse på midlertidige boliger efter stk.
1.«
§ 2
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august
2001, foretages følgende ændring:
§ 26.
Inden for en lånegrænse på 80 pct. kan ydes
lån til følgende ejendomskategorier:
1) Ejerboliger til helårsbrug,
2) private andelsboliger,
3) private beboelsesejendomme til udlejning,
4) alment boligbyggeri,
5) ungdomsboliger,
6) ældreboliger m.v. samt
7) ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige
formål.
Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 60
pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier:
1) Fritidshuse,
2) kontor- og forretningsejendomme,
3) industri- og håndværksejendomme samt
4) kollektive energiforsyningsanlæg.
Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 40
pct. kan ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.
Stk. 4. Til etablering af alment boligbyggeri kan
lånegrænsen forhøjes til 84 pct. mod garanti for den del
af lånet, der ligger over 65 pct.
Stk. 5. Inden for en lånegrænse på 70
pct. kan der ydes lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier
m.v.
1.
I § 26, stk. 4, udgår »til 84 pct.«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2002.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Folketingsåret 1995-96
: (L 158)
FF 2909, 3182, 6156, 6450. Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C
608.
Loven stadfæstet 22. maj 1996.
(Lovtidende nr. 374)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 109)
FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1004)
Folketingsåret 1996-97
: (L 42)
FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298.
Loven stadfæstet 2. april 1997.
(Lovtidende nr. 229)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 34)
FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121.
Loven stadfæstet 20. december 1999.
(Lovtidende nr. 935)
Folketingsåret 1996-97
: (L 186)
FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C
463.
Loven stadfæstet 10. juni 1997.
(Lovtidende nr. 380)
Folketingsåret 1999-2000: (L 124)
FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C
297.
Loven stadfæstet 29. december 1999.
(Lovtidende nr. 1086)
Folketingsåret 1997-98
: (L 48 A)
FF 2227. Till. C 73.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 969)
Se tillige FF 1060, 2018, till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 211)
FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 404)
Folketingsåret 1997-98
: (L 48 B)
FF 2228. Till. B 106, till. C 74.
Loven stadfæstet 17. december 1997.
(Lovtidende nr. 970)
Se tillige FF 1060, 2018, till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 286)
FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170.
Loven stadfæstet 31. maj 2000.
(Lovtidende nr. 407)
Folketingsåret 1998-99
: (L 46)
FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C
129.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1001)
Folketingsåret 2000-2001
: (L 82)
FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346.
Loven stadfæstet 20. december 2000.
(Lovtidende nr. 1256)
Bilag 3
Folketingets forhandlinger vedrørende
realkreditloven
Folketingsåret 1989-90
: (L 26)
FF 386, 662, 3297, 4060.
Till. A 843, till. B 135, 429, till. C 129.
Loven stadfæstet 20. december 1989.
(Lovtidende nr. 841)
FF 6069, 6393, 6785, 7234. (L 204)
Till. A 6403, till. B 1461, 1677, till. C 869.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 377)
FF 1989, 2790, 8314, 8734. (L 72)
Till. A 1795, till. B 665, 772, till. C 461.
Loven stadfæstet 2. maj 1990.
(Lovtidende nr. 269)
Folketingsåret 1991-92
: (L 65)
FF 779, 1408, 4271, 4568.
Till. A 1279, till. B 233, till. C 185.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 932)
FF 9555, 9944, 10593, 11165. (L 236)
Till. A 5705, till. B 1877, 2171, till. C 1039.
Loven stadfæstet 8. juni 1990.
(Lovtidende nr. 367)
Folketingsåret 1992-93
: (L 77)
FF 822, 1203, 4028, 4353.
Till. A 2007, till. B 5559, 643, till. C 571.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende 1042)
FF 8856, 9011, 10202, 10798. (L 220)
Till. A 5461, till. B 1423, 1841, till. C 899.
Loven stadfæstet 13. juni 1990.
(Lovtidende nr. 417)
FF 7015, 7693, 8487, 9008. (L 246)
Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267.
Loven stadfæstet 6. maj 1993.
(Lovtidende nr. 253)
FF 11260, 11262, 11351, 11378. (L 244)
Till. A 5911, till. B 2277, till. C 1057.
Loven stadfæstet 20. august 1990.
(Lovtidende nr. 584)
FF 7017, 7554, 8627, 9018. (L 246)
Till. A 8023, till. B 1175, till. C 1151.
Loven stadfæstet 6. maj 1993.
(Lovtidende nr. 255)
Folketingsåret 1990-91 (2. samling):
(L 3)
FF 37, 72, 130, 155.
Till. A 7, till. B 25, 337, till. C 1.
Loven stadfæstet 28. december 1990.
(Lovtidendes nr. 900)
FF 9180, 9740, 11193, 11227. (L 319)
Till. A 10085, till. B 2093, till. C 1509.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 440)
FF 199, 874, 4235, 4509. (L 48)
Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267.
Loven stadfæstet 24. april 1991.
(Lovtidende nr. 254)
FF 9182, 9759, 11198, 11882. (L 320)
Till. A 10137, till. B 2103, till. C 1509.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 441)
Folketingsåret 1993-94
: (L 106)
FF 2820, 3592, 8322, 8440
Till. A 2045, till. B 693, till. C 643.
Loven stadfæstet 27. april 1994.
(Lovtidende nr. 279)
Folketingsåret 1997-98
: (L 116)
FF 1878, 2355, 2600.
Till. A 2812, 2808, till. B 362, till. C 644.
Loven stadfæstet 1. juli 1998.
(Lovtidende nr. 491)
Folketingsåret 1994-95
: (L 204)
FF 4768, 6081, 6215.
Loven stadfæstet 6. juni 1995.
Till. A 2731, till. B 652, till. C 482.
(Lovtidende nr. 353)
Folketingsåret 1998-99
: (L 6)
FF 885, 2415, 2516.
Till. A 311, 270, till. B 176, till. C 150.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
( Lovtidende nr. 1051)
FF 4776, 6081, 6215. (L 205)
Till. A 2767, till. B 662, till. C 487.
Loven stadfæstet 6. juni 1995.
(Lovtidende nr. 354)
FF 719, 2418, 2517. (L 49)
Till. A 1328, 1273, till. B 210, till. C 173.
Loven stadfæstet 23. december 1998.
(Lovtidende nr. 1054)
FF 5544, 6082, 6216. (L 248)
Till. A 3679, till. B 677, till. C 491.
Loven stadfæstet 14. juni 1995.
(Lovtidende nr. 363)
FF 5204, 6812, 7129. (L 215)
Till. A 5202, 5173, till. B 973, till. C 730.
Loven stadfæstet 31. maj 1999.
(Lovtidende nr. 328)
Folketingsåret 1995-96
: (L 84)
FF 1433, 1674, 4114, 4301.
Till. A 2313, till. B 354, till. C 304.
Loven stadfæstet 22. marts 1996.
(Lovtidende nr. 220)
Folketingsåret 1999-2000
: (L 113)
FF 7859, 7646, 7786, 8536.
Till. A 3155, 3123, till. B 718, 1212, till. C 657, 780.
Loven stadfæstet 16. maj 2000.
(Lovtidende nr. 333)
FF 2118, 2641, 6630, 6745. (L 129)
Till. A 2997, till. B 696, till. C 714.
Loven stadfæstet 28. maj 1996.
(Lovtidende nr. 434)
FF 5790, 7645, 7785. (L 223)
Till. A 6177, till. B 626, 750, till. C 659.
Loven stadfæstet 17. maj 2000.
(Lovtidende 348)
Folketingsåret 1996-97
: (L 173)
FF 4604, 6240, 6337.
Till. A 3693, 3687, till. B 664, till. C 383.
Loven stadfæstet 14. maj 1997.
(Lovtidende nr. 314)
Folketingsåret 2000-01
: (L 75)
FF 1004, 2486, 2794.
Till. A 1897, till. B 470, till. C 316.
Loven stadfæstet 20. december 2000.
(Lovtidende nr. 1328)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge fælles 4'ere samt midlertidige boliger for unge ved studiestart) Retsinformation · 17. maj 2002
- Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 43 Retsinformation · 24. oktober 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 18. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Nedsættelse af den kommunale grundkapital) Retsinformation · 12. december 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om individuel boligstøtte, lov om social service og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Ommærkning til almene ungdomsboliger og udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner m.v.) Retsinformation · 27. november 2002
- 1997 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ALMENE BOLIGER NR L 29 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 19. januar 1998