Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 286 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (TELEFONUDGIFTER OG PERSONALEGODER)

1992/1 LSF 286Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, indsættes efter § 15 N:

»§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter

reglerne i stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet

privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af

andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet

modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse

af personligt arbejde i øvrigt.

Stk. 2 . Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til

telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.

Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan

for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i

statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter

ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3 . Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder

skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes

til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve

godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,

som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog

alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende

arbejdsgiver m.v.

Stk. 4 . Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til

rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi,

dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgør 20 for

indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996 og 23

Læs alt

for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af

arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens

værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to

følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.

af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første

indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse

af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris

inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Er bilen kun til rådighed en

del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele

måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af

arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige

udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af

den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel

mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af

reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i

kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører

erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter

reglen i § 9 C, stk. 6.

Stk. 5 . Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er

stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2

pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af

ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige

værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret

til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 6 . Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet

til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge

af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi

efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271

af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i

et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som

omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,

skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren

bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en

værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier

eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.«

2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte

oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte

oplysningspligtige« og »som nævnt i stk. 1« til: »som

nævnt i stk. 1 og 4«.

4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«

til: »stk. 1, 4 og 6«.

6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår », 4«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændring:

I § 1, stk. 3, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:

»Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der

indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende

anvendelse.«

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2 . Lovens § 1 og § 3 har virkning fra og med indkomståret

1994.

Stk. 3 . Lovens § 2 har virkning for indberetning af oplysninger

vedrørende kalenderåret 1994 og senere år. Den hidtil gældende bestemmelse i

skattekontrollovens § 7, stk. 4, finder fortsat anvendelse på indberetning af

oplysninger vedrørende kalenderåret 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, indsættes efter § 15

N :

»§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter

reglerne i stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet

privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af

andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet

modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse

af personligt arbejde i øvrigt.

Stk. 2 . Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til

telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.

Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan

for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i

statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter

ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3 . Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder

skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes

til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve

godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,

som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog

alene beskattes i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende

arbejdsgiver m.v.

Stk. 4 . Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til

rådighed uden for arbejdsstedet af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes

til en årlig værdi på 25 pct. af bilens anskaffelsessum inkl. moms og

levering. Er bilen kun til rådighed en del af året, foretages en

forholdsmæssig fordeling. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes

med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren for

råderetten.

Stk. 5 . Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er

stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2

pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af

ugerne 22-34, og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige

værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret

til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 6 . Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet

til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge

af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi

efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271

af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i

et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som

omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,

skal foretage indberetning herom i det omfang skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren

bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en

værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier

eller med hvilken værdi, indberetningen skal foretages.«

2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte

oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte

oplysningspligtige«, og »som nævnt i stk. 1« til: »som

nævnt i stk. 1 og 4«.

4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«

til: » stk. 1, 4 og 6«.

6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår: », 4«.

§ 3

Stk. 1 . Lovens træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2 . Lovens § 1 har virkning fra og med indkomståret 1994.

Stk. 3 . Værdien som nævnt i § 16, stk. 4, 1. pkt., af en bil, der

er stillet til rådighed før den 19. maj 1993, og hvis anskaffelsessum m.v.

overstiger 400.000 kr., sættes til 100.000 kr. for hvert af indkomstårene

1994 til og med 1997.

Stk. 4 . Lovens § 2 har virkning for indberetning af oplysninger

vedrørende kalenderåret 1994 og senere år. Den hidtil gældende bestemmelse i

skattekontrollovens § 7, stk. 4, finder fortsat anvendelse på indberetning af

oplysninger vedrørende kalenderåret 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af regeringens forslag om en gennemgribende

omlægning af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig

hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre

skattelove.

Lovforslaget har til formål dels at skærpe beskatningen af personalegoder,

dels at styrke den skattemæssige kontrol med beskatningen heraf.

I overensstemmelse med Personskatteudvalgets anbefaling stilles der

forslag om, at personalegoder skattemæssigt værdiansættes til markedsværdien

af godet modsat i dag, hvor værdiansættelsen i praksis ofte foretages på

grundlag af en bedømmelse af godets værdi for netop den pågældende modtager.

For udvalgte større personalegoder stilles der forslag om en objektiveret

værdiansættelse direkte i loven. Det drejer sig om bil, sommerbolig og

lystbåd. Endvidere foreslås en skærpet beskatning af telefon uden for

arbejdsstedet.

Til styrkelse af kontrollen med beskatningen af personalegoder stilles der

forslag om, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet skal

kunne udfærdige en »positivliste« over personalegoder, som

arbejdsgivere skal foretage indberetning om. Skatteministeren kan på samme

måde bestemme, at indberetningen enten skal have form alene af en angivelse

af godets art, eller tillige af en angivelse af godets værdi.

Gældende ret

Opnår en lønmodtager i kraft af ansættelsesforholdet økonomiske fordele,

skal lønmodtageren principielt beskattes af værdien heraf - uanset godets

fremtrædelsesform.

Beskatning foretages normalt kun, når der er tale om et væsentligt gode.

Værdien fastsættes i praksis ofte efter godets værdi for netop modtageren,

dvs. en subjektiv værdi.

Ligningsrådet har for en række almindeligt forekommende goder som fri bil,

fri telefon, personalelån, visse frirejser m.v. fastsat normalværdier. Disse

værdier anvendes ved skatteansættelsen, hvis ikke særlige forhold taler for

en anden værdiansættelse.

Arbejdsgivere har alene pligt til at foretage årlige indberetninger til

skattemyndighederne om løn, samt om der er stillet fri bil, bolig eller

telefon til rådighed uden for arbejdsstedet. Sidstnævnte oplysninger gives

alene i form af en meddelelse om, at sådanne goder er ydet, men uden

værdiansættelse.

Personskatteudvalget

På baggrund af en konstateret stigende forekomst af personalegoder har

Personskatteudvalget i sin rapport fra oktober 1992 anbefalet en skærpet

beskatning heraf.

Personskatteudvalget beskriver personalegoder som ikke-kontante økonomiske

fordele ydet fra arbejdsgiveren til lønmodtageren.

Personskatteudvalget antager, at der er en sammenhæng mellem

skattetrykkets højde - kombineret med en lempelig eller måske undertiden

stort set fraværende beskatning af personalegoder, og den stigende forekomst

af personalegoder.

Værdien af personalegoder er principielt fuldt ud skattepligtig. Det er

imidlertid ofte vanskeligt at konstatere, om der ydes sådanne goder, og i

givet fald at opgøre den reelle værdi af godet.

Personskatteudvalget anbefaler en skærpet beskatning af personalegoder,

således at modtageren beskattes med den værdi, som godet i almindelighed vil

betyde for andre, således at det bliver uden betydning, hvilken konkret værdi

godet har for modtageren. Beskatningen skal efter udvalget foretages, uanset

om den ansatte faktisk benytter godet.

Personskatteudvalget anbefaler vedrørende fri bil til rådighed, at værdien

heraf ansættes til 25 pct. af bilens oprindelige anskaffelsessum, således at

omfanget af den ansattes brug af bilen til privat formål ikke får indflydelse

på beskatningens omfang. Betaler den ansatte en del af de med driften

forbundne udgifter, nedsættes værdien med disse beløb. Foreligger der kun

delvis adgang til at benytte bilen, fastsættes værdien forholdsmæssigt.

Personskatteudvalget anbefaler endvidere en styrket kontrol med

beskatningen af personalegoder, bl.a. i form af en generel pligt for

arbejdsgivere til at foretage indberetning om personalegoder, der ikke

udtrykkeligt er undtaget fra indberetning.

Personskatteudvalget anbefaler tillige en styrket vejledning om

beskatningen af personalegoder.

Regeringens overvejelser

Regeringen er enig med Personskatteudvalget i, at beskatningen af

personalegoder bør skærpes.

Personalegoder har karakter af lønaccessorier. Derfor må en beskatning på

lige fod med løn tilstræbes.

Samtidig kan det øgede skatteprovenu anvendes til nedbringelse af

personskatten.

Regeringen har imidlertid afstået fra at gå så langt som foreslået af

Personskatteudvalget vedrørende skærpelse af beskatningen af personalegoder.

Det skyldes for det første, at en generel beskatning ud fra den blotte

mulighed for at benytte godet anses for stridende mod grundlæggende

skatteevneprincipper. Er godet ikke blevet benyttet, er der intet afkast og

ingen besparelse at beskatte. For biler til rådighed følger regeringen dog

udvalgets forslag, således at beskatning med 25 pct. af bilens værdi

foretages uanset omfanget af den private kørsel.

Hertil kommer, at en så vidtgående beskatning af personalegoder som

foreslået af udvalget rejser store administrative problemer, både med hensyn

til kontrol og med hensyn til værdiansættelse. Praktiske hensyn taler for, at

bagatelagtige ydelser undtages fra beskatning.

Regeringen foreslår derfor, at den skærpede indsats mod personalegoder

rettes mod de goder af ikke uvæsentlig værdi, der kan relateres til den

enkelte skatteyder. Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-,

kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på

arbejdspladsen, tænkes derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Regeringen foreslår, at arbejdsgivernes pligt til at indberette

personalegoder til skattemyndighederne skærpes, men alene i det omfang

skatteministeren bestemmer i form af en »positivliste« efter

indstilling fra Ligningsrådet.

Efter forslaget kan skatteministeren således bestemme, om de

personalegoder, der optages på listen, alene skal indberettes med oplysning

om godets art, eller om oplysningen om det enkelte gode tillige skal omfatte

en værdiansættelse efter nærmere udstukne retningslinier.

For sædvanligt forekommende personalegoder antages det, at effekten af

regeringens forslag er den samme som effekten af Personskatteudvalgets.

Forskellen består primært i, at det efter forslaget som udgangspunkt

fortsat er den faktiske benyttelse, der beskattes, hvorfor det ikke er muligt

generelt at beskatte goder, hvortil de ansatte har fri adgang, men hvor det

ikke er muligt at afgøre den faktiske benyttelse for den enkelte.

Lovforslaget

Efter lovforslaget præciseres bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6 om

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår vederlag i

ansættelsesforhold eller lignende, der ikke har form af pengeløn.

Efter lovforslaget fastsættes den skattemæssige værdi af en sådan

vederlæggelse med udgangspunkt i godets markedsværdi til forskel fra i dag,

hvor den skattemæssige værdi i praksis ofte opgøres efter godets værdi for

netop den pågældende modtager.

Undtaget herfra er ansattes køb med rabat af virksomhedens produkter, i

det omfang rabatten ikke overstiger virksomhedens avance.

I det omfang den ansatte betaler et vederlag for godet eller dette i anden

sammenhæng er beskattet, kan den opgjorte markedsværdi reduceres med et

tilsvarende beløb.

For telefon, bil, sommerbolig og lystbåd indeholder lovforslaget særlige

beskatningsregler.

Efter forslaget betragtes værdien af telefonabonnementet vedrørende en

telefon, der er stillet til rådighed uden for arbejdsstedet, altid som en

rent privat udgift, mens der som hidtil er fradrag for erhvervsmæssige

samtaleudgifter.

I overensstemmelse hermed foreslås fradraget for udgift til

telefonabonnement vedrørende en telefon uden for arbejdsstedet afskaffet både

for lønmodtagere og selvstændige.

Dette er i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 13. december 1989

(SKAT 1990/2), hvori det udtales, at »udgiften til telefonabonnement er

en så almindeligt forekommende udgift i en husstand, at den må betragtes som

en sædvanlig leveomkostning, der ikke berettiger til fradrag.«.

Efter lovforslaget beskattes telefongodtgørelse fuldt ud, men med adgang

til fradrag for udgiften til erhvervsmæssige samtaler.

Efter lovforslaget beskattes den årlige værdi af at få stillet bil til fri

rådighed med 25 pct. af bilens pris, uanset privatkørslens omfang, i

overensstemmelse med Personskatteudvalgets anbefaling.

Forslaget skal dog ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag

om ændring af befordringsfradraget. Efter dette forslag vil det forhold, at

en lønmodtager har bil til rådighed, bevirke, at den pågældende i praksis

ikke opnår fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Forslaget indeholder en lempelig overgangsordning for biler til mere end

400.000 kr., der er stillet til rådighed før lovforslagets fremsættelse den

19. maj 1993.

Efter lovforslaget beskattes sommerbolig og lystbåd til fri rådighed med

en procentdel af godets værdi.

Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til efter indstilling fra

Ligningsrådet at pålægge arbejdsgivere m.v. at foretage årlige indberetninger

til de statslige told- og skattemyndigheder om ydede personalegoder, og til

at bestemme, om indberetningen alene skal oplyse om godets art, eller om

indberetningen tillige skal oplyse om godets værdi efter skatteministerens

anvisning.

Skatteministeren vil herunder kunne bestemme, at der skal foretages

indberetning om personalegoder som nævnt i ligningslovens § 16.

Det vil i takt med indvundne erfaringer med indberettede personalegoder

blive overvejet, om skatteministeren skal benytte sin kompetence efter

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, til at gøre visse personalegoder til

A-indkomst. Det påregnes, at i hvert fald værdien af fri bil til rådighed

allerede for 1994 vil blive gjort til A-indkomst.

Administrative konsekvenser

Om de administrative virkninger henvises til de administrative

bemærkninger i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af

personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).

For virksomheder vil den foreslåede udvidelse af indberetningspligten

kunne medføre en mindre administrativ merbelastning, hvis den enkelte

virksomhed vælger at yde personalegoder, hvorom der skal foretages

indberetning.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget om, at udgiften til telefonabonnement uden for arbejdsstedet

fuldt ud skal anses for en privat udgift, der ikke kan fradrages, skønnes med

betydelig usikkerhed at medføre en provenugevinst på omkring 100 mill. kr.

årligt.

Forslaget om at beskatte den årlige værdi af fri bil til rådighed med 25

pct. af bilens pris, uanset privatkørslens omfang, skønnes at medføre en

provenugevinst i størrelsesordenen 100 mill. kr. årligt. Også dette

provenuskøn er forbundet med stor usikkerhed.

Den foreslåede overgangsordning for biler til en pris over 400.000 kr.

skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Den foreslåede generelle stramning af kontrol- og værdiansættelsesreglerne

for personalegoder vil - i takt med at forskellige andre personalegoder

inddrages under indberetningsordningen - give et vist merprovenu.

Efter en indkøringsfase skønnes denne provenugevinst at være stigende.

Den samlede provenuvirkning af hele skatteomlægningen, herunder virkningen

for stat og kommuner, er vist i lovforslaget om ændring af personskatteloven.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter stk. 1 beskattes enhver form for vederlag, som ikke har form

af pengeløn, når vederlaget ydes som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, uanset vederlagets

fremtrædelsesform.

Bestemmelsen omfatter således ikke kun vederlag i form af overdragelse af

aktiver, f.eks. aktier, varer og kunst, men også vederlag i form af sparet

privatforbrug, f.eks. telefon, kost, bolig, TV-licens, rejser, befordring, og

vederlag i form af adgang til benyttelse af andres formuegoder, f.eks.

jagtret, kunst, sommerbolig.

Bestemmelsen omfatter endvidere tilskud til almindelig telefon uden for

arbejdsstedet, f.eks. betaling af abonnementsudgiften eller tilskud til

samtaleudgiften.

Efter stk. 2 er udgiften til et almindeligt telefonabonnement uden

for arbejdsstedet altid at anse for en privat udgift, uanset hvilken brug der

gøres af telefonen.

Samtaleudgifter, der kan henføres til erhvervsmæssig benyttelse af

telefonen, kan fratrækkes efter de almindelige regler mod behørig

dokumentation/sandsynliggørelse af udgiftens størrelse.

Lønmodtagere vil således kunne fratrække den erhvervsmæssige samtaleudgift

i den skattepligtige indkomst i det omfang udgiften - sammen med

lønmodtagerens øvrige udgifter i forbindelse med udførelsen af det

indtægtsgivende arbejde - overstiger 3.500 kr., jf. ligningslovens § 9, stk.

1.

Erhvervsdrivende vil efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1,

kunne fradrage den erhvervsmæssige samtaleudgift uden begrænsning i den

personlige indkomst.

For en selvstændig erhvervsdrivende, der helt eller delvis udøver sin

virksomhed fra hjemmet, beror det på en konkret vurdering under hensyntagen

til den foreslåede bestemmelse om fri telefon uden for arbejdsstedet, i

hvilket omfang der er fradrag for udgifter vedrørende telefonen.

Efter stk. 3 ansættes værdien af de i stk. 1 nævnte goder til den

værdi, det må antages at koste modtageren at erhverve godet i almindelig fri

handel.

Betaler den ansatte delvis vederlag for godet, reduceres den skattemæssige

værdiansættelse hermed.

Undtaget fra denne værdiansættelse til markedsværdien er goder i form af

varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren eller hvervgiveren udbyder som

led i sin virksomhed. Disse goder beskattes kun i det omfang, modtageren

opnår rabat, der overstiger arbejdsgiverens m.v. avance på varen, dvs.

betaler mindre for varen, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger ved

den.

Herved undtages ansattes køb med rabat af arbejdsgiverens varer i det

omfang, rabatten ikke er uforholdsmæssig stor.

For tjenesteydelser vil det ofte være vanskeligt på en rimelig måde at

sætte rabatten i forhold til arbejdsgiverens avance, men reglen vil her gøre

det muligt for Ligningsrådet, at trække rimelige grænser. Det er således

efter denne bestemmelse ikke tanken, at f.eks. HT-ansattes frikort skal

medføre anden beskatning end den begrænsning af fradraget for befordring

mellem hjem og arbejde, der stilles forslag om i det samtidige lovforslag om

ændring af befordringsfradraget, jf. nedenfor.

Har arbejdsgiveren f.eks. stillet telefon til rådighed uden for

arbejdsstedet, er det tanken, at Ligningsrådet som hidtil fastsætter et

standardbeløb. Efter forslaget skal standardbeløbet dække den fulde

abonnementsafgift og et anslået beløb for de private samtaler.

Har arbejdsgiveren f.eks. stillet bolig til rådighed for den ansatte, må

skattemyndighederne efter forslaget foretage en individuel vurdering af

værdien af boligretten under hensyntagen til boligkontraktens indhold.

Ved denne værdiansættelse er det uden betydning, om der er tale om en

tjenestebolig, f.eks. en viceværtsbolig eller lignende, eller om der er tale

om en helt frivillig bolig som f.eks. en direktørbolig. Eventuel kompensation

for ulemper forbundet med det førstnævnte tilfælde er et mellemværende mellem

arbejdsgiver og arbejdstager, der i givet fald bør vederlægges med

skattepligtigt vederlag.

I tilfælde hvor arbejdsgiveren dækker udgifter til den ansattes transport

mellem hjem og arbejde, f.eks. ved bil til rådighed eller ved frikort til

offentlige transportmidler, jf. ovenfor, bevirker det samtidige lovforslag om

ændring af ligningslovens § 9 C, at den ansatte i realiteten bliver beskattet

af denne fordel.

Efter stk. 4 ansættes den årlige værdi af bil til rådighed til 25

pct. af anskaffelsessummen inkl. moms og levering.

Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den

forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende bilen.

Denne værdiansættelse anvendes uanset omfanget af den ansattes faktiske

benyttelse af bilen til privat brug. Der er dog ikke fradrag for befordring

mellem hjem og arbejde, jf. ligningslovens § 9 C.

Anskaffelsessummen er det beløb som arbejdsgiveren skal betale for bilen.

For dyre biler, der er stillet til rådighed før den 19. maj 1993, er der

en særlig værdiansættelsesregel for indkomstårene 1994 til og med 1997 i

lovforlsagets § 3.

Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed,

beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren

måtte have betalt, hvis han havde købt bilen, dvs. bilens anskaffelsessum

inkl. moms og levering.

Har den ansatte i indkomståret af beskattede midler betalt til

arbejdsgiveren for brug af bilen, reduceres den opgjorte skattepligtige værdi

for det pågældende år hermed.

Betaling efter indkomstårets udløb eller til andre end den arbejdsgiver,

der har stillet bilen til rådighed, reducerer ikke den skattepligtige værdi

af råderetten.

Er bilen kun til rådighed en del af året, foretages en forholdsmæssig

fordeling af års-værdien.

Har en selvstændig erhvervsdrivende for et givet indkomstår valgt at

anvende reglerne i virksomhedsskatteordningen, og valgt at placere sin bil

under virksomhedsskatteordningen, beskattes den pågældende efter forslaget

som om der var stillet bil til rådighed af arbejdsgiveren.

Efter stk. 5 ansættes værdien af sommerbolig til rådighed til en

procentdel af ejendomsværdien.

Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den

forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende

sommerboligen.

Ejendomsværdien er ejendommens værdi pr. 1. januar i det år, hvor

sommerboligen er til rådighed. For ejendomme, hvor der ikke foreligger en

ejendomsværdi, f.eks. sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien af

skattemyndighederne efter et skøn.

Procentsatsen anvendes pr. uges råden over sommerboligen. Er sommerboligen

til rådighed mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af

ugeværdien.

Satsen udgør pr. uge for sommermånederne juni, juli og august 1/2 procent

af ejendomsværdien. For resten af årets uger 1/4 pct.

Betaler den ansatte delvis vederlag til arbejdsgiveren inden indkomstårets

udgang for at råde over sommerboligen, reduceres værdiansættelsen hermed.

Efter stk. 6 ansættes værdien af lystbåd til rådighed til en

procentdel af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den

forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende lystbåden.

Har arbejdsgiveren lejet/leaset den båd, der stilles til rådighed,

beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren

måtte have betalt, hvis han havde købt båden, dvs. bådens anskaffelsessum.

Betaler den ansatte delvis vederlag til arbejdsgiveren inden indkomstårets

udgang for at råde over lystbåden, reduceres værdiansættelsen hermed.

Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel

opfattelse af begrebet. En vis vejledning kan dog hentes i praksis efter lov

om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31.

marts 1993.

Til § 2

Bestemmelsen vedrører dels arbejdsgiveres pligt til at foretage årlige

indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder om de

personalegoder, der er ydet i årets løb, dels værdiansættelsen af sådanne

goder.

Indberetningerne anvendes i forbindelse med udfærdigelsen af de fortrykte

selvangivelsesblanketter og som kontroloplysninger for skattemyndighederne.

Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til - efter indstilling fra

Ligningsrådet - at opstille en liste over de typer af personalegoder, som

arbejdsgivere skal foretage indberetning om.

Det er tanken årligt at justere listen i lyset af indvundne erfaringer fra

lignings- og kontrolprocessen.

Indberetningen, der skal foretages sammen med indberetningen om den

ansattes årsløn m.v., skal som udgangspunkt alene omfatte en angivelse af

godets art.

Skatteministeren kan imidlertid efter indstilling fra Ligningsrådet

bestemme, at indberetningen tillige skal omfatte en angivelse af godets

værdi, og eventuelt efter hvilke kriterier, værdiopgørelsen vedrørende det

enkelte gode skal foretages.

De således administrativt anviste værdier vil kun kunne dække

»normaltilfældene«. Skatteministeren vil imidlertid kunne bestemme,

at værdi-indberetning kun skal foretages, hvor personalegodet ydes under

nærmere angivne omstændigheder, og at indberetningen i øvrige tilfælde alene

skal angive godets art.

Krav om værdi-indberetning vil normalt kun blive krævet i det omfang, de

indberettede værdier vil være anvendelige til at fortrykke på

selvangivelsesblanketten. Fastsættelse af normalværdier vil imidlertid kunne

have betydning for arbejdsgiverens opgørelse af det øremærkede bidrag, der

samtidig med dette lovforslag er fremsat lovforslag om.

De administrativt fastsatte værdier, der indberettes, vil kunne ændres

under ligningsprocessen, hvis der fremkommer særlige oplysninger, der

begrunder en sådan fravigelse.

Vedrørende værdien af fri bolig, der efter den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 16 skal ansættes efter et individuelt skøn foretaget af

skattemyndighederne, vil skatteministeren efter den foreslåede affattelse af

skattekontrollovens § 7, stk. 4, kunne bestemme, at arbejdsgivere for

kommende år skal indberette en sådant fastsat boligværdi. Dette er fundet

forsvarligt, idet et sådant gode normalt ydes over flere år til samme person

og under samme betingelser.

Til § 3

Efter denne bestemmelse træder loven i kraft den 1. juli 1993.

Reglerne i § 16 om værdiansættelse af personalegoder har virkning fra og

med indkomståret 1994.

For biler med en anskaffelsessum m.v. på mere end 400.000 kr., der er

stillet til rådighed før lovforslagets fremsættelse den 19. maj 1993,

ansættes værdien af godet for hvert af indkomstårene 1994 til og med 1997 til

100.000 kr., svarende til 25 pct. af 400.000 kr.

Den foreslåede udvidelse af indberetningspligten vedrørende personalegoder

har virkning for indberetning af oplysninger vedrørende kalenderåret 1994 og

senere år.

For oplysninger vedrørende kalenderåret 1993 finder den gældende

bestemmelse i skattekontrollovens § 7, stk. 4, anvendelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271

af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i

et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som

omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,

skal foretage indberetning herom i det omfang skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren

bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en

værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier

eller med hvilken værdi, indberetningen skal foretages.«

2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte

oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte

oplysningspligtige«, og »som nævnt i stk. 1« til: »som

nævnt i stk. 1 og 4«.

4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«

til: » stk. 1, 4 og 6«.

6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår: », 4«.

§ 7.

Stk. 1-3. - - -

Stk. 4. Enhver, der i det foregående år som led i et ansættelses- eller

aftaleforhold har stillet automobil, bolig eller telefon uden for

arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor, skal

oplyse dette inden udløbet af den frist, der er fastsat i § 9 A.

Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at give yderligere

oplysninger i forbindelse hermed. Den oplysningspligtige skal give oplysning

om modtagerens navn, adresse og CPR-nr. samt eventuelle andre oplysninger,

der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Stk. 5. Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter

stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle

andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af

indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse

oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele den

oplysningspligtige de fornødne oplysninger til opfyldelse af

oplysningspligten efter stk. 1.

Stk. 6. Ophører en af de i stk. 1 nævnte oplysningspligtige med at

drive virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af de i stk.

1 nævnte indkomstarter, skal der senest 10 dage efter sidste udbetaling af

sådan indkomst gives oplysning som nævnt i stk. 1 omfattende tiden fra

kalenderårets begyndelse.

Stk. 7. Ophører en modtager af de i stk. 1 nævnte indkomstarter

med at være skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på

begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra

kalenderårets begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør

udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte A-skat.

Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller dennes

repræsentant, eventuelt hans dødsbo.

Stk. 8. Den oplysningspligtige skal underrette indkomstmodtageren

eller dennes dødsbo om de i henhold til stk. 1 og 6 afgivne oplysninger

vedrørende ham. Underretningen til indkomstmodtageren eller denns dødsbo skal

ske senest 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse

af oplysninger efter stk. 1, 2, 4 og 6-8, herunder lempe oplysningspligten.

For ydelser, der udbetales efter indberetningsperiodens udløb, fastsætter

skatteministeren regler om, i hvilket år oplysningerne skal gives.

Efter 2. behandling den 22. juni 1993

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, indsættes efter § 15 N:

»§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter

reglerne i stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet

privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af

andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet

modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse

af personligt arbejde i øvrigt.

Stk. 2 . Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til

telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.

Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan

for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i

statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter

ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3 . Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder

skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes

til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve

godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,

som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog

alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende

arbejdsgiver m.v.

Stk. 4 . Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til

rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi,

dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgør 20 for

indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996 og 23

for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af

arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens

værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to

følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.

af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første

indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse

af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris

inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Er bilen kun til rådighed en

del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele

måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af

arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige

udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af

den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel

mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af

reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i

kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører

erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter

reglen i § 9 C, stk. 6.

Stk. 5 . Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er

stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2

pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af

ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige

værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret

til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 6 . Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet

til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge

af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi

efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,

som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271

af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i

et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som

omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,

skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren

bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en

værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier

eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.«

2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte

oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte

oplysningspligtige« og »som nævnt i stk. 1« til: »som

nævnt i stk. 1 og 4«.

4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:

»stk. 1 og 4«.

5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«

til: »stk. 1, 4 og 6«.

6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår », 4«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september

1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende

ændring:

I § 1, stk. 3, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:

»Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der

indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende

anvendelse.«

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 1993.

Stk. 2 . Lovens § 1 og § 3 har virkning fra og med indkomståret

1994.

Stk. 3 . Lovens § 2 har virkning for indberetning af oplysninger

vedrørende kalenderåret 1994 og senere år. Den hidtil gældende bestemmelse i

skattekontrollovens § 7, stk. 4, finder fortsat anvendelse på indberetning af

oplysninger vedrørende kalenderåret 1993.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter