1992 LSF 286 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN, SKATTEKONTROLLOVEN OG VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN (TELEFONUDGIFTER OG PERSONALEGODER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, indsættes efter § 15 N:
»§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter
reglerne i stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet
privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af
andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet
modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse
af personligt arbejde i øvrigt.
Stk. 2 . Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til
telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.
Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan
for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i
statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter
ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3 . Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder
skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes
til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve
godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,
som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog
alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende
arbejdsgiver m.v.
Stk. 4 . Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til
rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi,
dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgør 20 for
indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996 og 23
Læs alt
for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af
arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens
værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to
følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.
af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første
indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse
af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris
inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Er bilen kun til rådighed en
del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele
måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af
arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige
udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af
den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel
mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af
reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i
kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører
erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter
reglen i § 9 C, stk. 6.
Stk. 5 . Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er
stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2
pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af
ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige
værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 6 . Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet
til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge
af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi
efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271
af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i
et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som
omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,
skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren
bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier
eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.«
2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte
oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte
oplysningspligtige« og »som nævnt i stk. 1« til: »som
nævnt i stk. 1 og 4«.
4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«
til: »stk. 1, 4 og 6«.
6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår », 4«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændring:
I § 1, stk. 3, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:
»Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der
indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende
anvendelse.«
§ 4
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2 . Lovens § 1 og § 3 har virkning fra og med indkomståret
1994.
Stk. 3 . Lovens § 2 har virkning for indberetning af oplysninger
vedrørende kalenderåret 1994 og senere år. Den hidtil gældende bestemmelse i
skattekontrollovens § 7, stk. 4, finder fortsat anvendelse på indberetning af
oplysninger vedrørende kalenderåret 1993.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, indsættes efter § 15
N :
»§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter
reglerne i stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet
privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af
andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet
modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse
af personligt arbejde i øvrigt.
Stk. 2 . Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til
telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.
Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan
for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i
statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter
ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3 . Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder
skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes
til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve
godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,
som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog
alene beskattes i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende
arbejdsgiver m.v.
Stk. 4 . Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til
rådighed uden for arbejdsstedet af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes
til en årlig værdi på 25 pct. af bilens anskaffelsessum inkl. moms og
levering. Er bilen kun til rådighed en del af året, foretages en
forholdsmæssig fordeling. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes
med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren for
råderetten.
Stk. 5 . Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er
stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2
pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af
ugerne 22-34, og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige
værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 6 . Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet
til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge
af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi
efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271
af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i
et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som
omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,
skal foretage indberetning herom i det omfang skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren
bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier
eller med hvilken værdi, indberetningen skal foretages.«
2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte
oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte
oplysningspligtige«, og »som nævnt i stk. 1« til: »som
nævnt i stk. 1 og 4«.
4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«
til: » stk. 1, 4 og 6«.
6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår: », 4«.
§ 3
Stk. 1 . Lovens træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2 . Lovens § 1 har virkning fra og med indkomståret 1994.
Stk. 3 . Værdien som nævnt i § 16, stk. 4, 1. pkt., af en bil, der
er stillet til rådighed før den 19. maj 1993, og hvis anskaffelsessum m.v.
overstiger 400.000 kr., sættes til 100.000 kr. for hvert af indkomstårene
1994 til og med 1997.
Stk. 4 . Lovens § 2 har virkning for indberetning af oplysninger
vedrørende kalenderåret 1994 og senere år. Den hidtil gældende bestemmelse i
skattekontrollovens § 7, stk. 4, finder fortsat anvendelse på indberetning af
oplysninger vedrørende kalenderåret 1993.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en del af regeringens forslag om en gennemgribende
omlægning af skattesystemet. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre
skattelove.
Lovforslaget har til formål dels at skærpe beskatningen af personalegoder,
dels at styrke den skattemæssige kontrol med beskatningen heraf.
I overensstemmelse med Personskatteudvalgets anbefaling stilles der
forslag om, at personalegoder skattemæssigt værdiansættes til markedsværdien
af godet modsat i dag, hvor værdiansættelsen i praksis ofte foretages på
grundlag af en bedømmelse af godets værdi for netop den pågældende modtager.
For udvalgte større personalegoder stilles der forslag om en objektiveret
værdiansættelse direkte i loven. Det drejer sig om bil, sommerbolig og
lystbåd. Endvidere foreslås en skærpet beskatning af telefon uden for
arbejdsstedet.
Til styrkelse af kontrollen med beskatningen af personalegoder stilles der
forslag om, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet skal
kunne udfærdige en »positivliste« over personalegoder, som
arbejdsgivere skal foretage indberetning om. Skatteministeren kan på samme
måde bestemme, at indberetningen enten skal have form alene af en angivelse
af godets art, eller tillige af en angivelse af godets værdi.
Gældende ret
Opnår en lønmodtager i kraft af ansættelsesforholdet økonomiske fordele,
skal lønmodtageren principielt beskattes af værdien heraf - uanset godets
fremtrædelsesform.
Beskatning foretages normalt kun, når der er tale om et væsentligt gode.
Værdien fastsættes i praksis ofte efter godets værdi for netop modtageren,
dvs. en subjektiv værdi.
Ligningsrådet har for en række almindeligt forekommende goder som fri bil,
fri telefon, personalelån, visse frirejser m.v. fastsat normalværdier. Disse
værdier anvendes ved skatteansættelsen, hvis ikke særlige forhold taler for
en anden værdiansættelse.
Arbejdsgivere har alene pligt til at foretage årlige indberetninger til
skattemyndighederne om løn, samt om der er stillet fri bil, bolig eller
telefon til rådighed uden for arbejdsstedet. Sidstnævnte oplysninger gives
alene i form af en meddelelse om, at sådanne goder er ydet, men uden
værdiansættelse.
Personskatteudvalget
På baggrund af en konstateret stigende forekomst af personalegoder har
Personskatteudvalget i sin rapport fra oktober 1992 anbefalet en skærpet
beskatning heraf.
Personskatteudvalget beskriver personalegoder som ikke-kontante økonomiske
fordele ydet fra arbejdsgiveren til lønmodtageren.
Personskatteudvalget antager, at der er en sammenhæng mellem
skattetrykkets højde - kombineret med en lempelig eller måske undertiden
stort set fraværende beskatning af personalegoder, og den stigende forekomst
af personalegoder.
Værdien af personalegoder er principielt fuldt ud skattepligtig. Det er
imidlertid ofte vanskeligt at konstatere, om der ydes sådanne goder, og i
givet fald at opgøre den reelle værdi af godet.
Personskatteudvalget anbefaler en skærpet beskatning af personalegoder,
således at modtageren beskattes med den værdi, som godet i almindelighed vil
betyde for andre, således at det bliver uden betydning, hvilken konkret værdi
godet har for modtageren. Beskatningen skal efter udvalget foretages, uanset
om den ansatte faktisk benytter godet.
Personskatteudvalget anbefaler vedrørende fri bil til rådighed, at værdien
heraf ansættes til 25 pct. af bilens oprindelige anskaffelsessum, således at
omfanget af den ansattes brug af bilen til privat formål ikke får indflydelse
på beskatningens omfang. Betaler den ansatte en del af de med driften
forbundne udgifter, nedsættes værdien med disse beløb. Foreligger der kun
delvis adgang til at benytte bilen, fastsættes værdien forholdsmæssigt.
Personskatteudvalget anbefaler endvidere en styrket kontrol med
beskatningen af personalegoder, bl.a. i form af en generel pligt for
arbejdsgivere til at foretage indberetning om personalegoder, der ikke
udtrykkeligt er undtaget fra indberetning.
Personskatteudvalget anbefaler tillige en styrket vejledning om
beskatningen af personalegoder.
Regeringens overvejelser
Regeringen er enig med Personskatteudvalget i, at beskatningen af
personalegoder bør skærpes.
Personalegoder har karakter af lønaccessorier. Derfor må en beskatning på
lige fod med løn tilstræbes.
Samtidig kan det øgede skatteprovenu anvendes til nedbringelse af
personskatten.
Regeringen har imidlertid afstået fra at gå så langt som foreslået af
Personskatteudvalget vedrørende skærpelse af beskatningen af personalegoder.
Det skyldes for det første, at en generel beskatning ud fra den blotte
mulighed for at benytte godet anses for stridende mod grundlæggende
skatteevneprincipper. Er godet ikke blevet benyttet, er der intet afkast og
ingen besparelse at beskatte. For biler til rådighed følger regeringen dog
udvalgets forslag, således at beskatning med 25 pct. af bilens værdi
foretages uanset omfanget af den private kørsel.
Hertil kommer, at en så vidtgående beskatning af personalegoder som
foreslået af udvalget rejser store administrative problemer, både med hensyn
til kontrol og med hensyn til værdiansættelse. Praktiske hensyn taler for, at
bagatelagtige ydelser undtages fra beskatning.
Regeringen foreslår derfor, at den skærpede indsats mod personalegoder
rettes mod de goder af ikke uvæsentlig værdi, der kan relateres til den
enkelte skatteyder. Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-,
kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på
arbejdspladsen, tænkes derfor ikke omfattet af lovforslaget.
Regeringen foreslår, at arbejdsgivernes pligt til at indberette
personalegoder til skattemyndighederne skærpes, men alene i det omfang
skatteministeren bestemmer i form af en »positivliste« efter
indstilling fra Ligningsrådet.
Efter forslaget kan skatteministeren således bestemme, om de
personalegoder, der optages på listen, alene skal indberettes med oplysning
om godets art, eller om oplysningen om det enkelte gode tillige skal omfatte
en værdiansættelse efter nærmere udstukne retningslinier.
For sædvanligt forekommende personalegoder antages det, at effekten af
regeringens forslag er den samme som effekten af Personskatteudvalgets.
Forskellen består primært i, at det efter forslaget som udgangspunkt
fortsat er den faktiske benyttelse, der beskattes, hvorfor det ikke er muligt
generelt at beskatte goder, hvortil de ansatte har fri adgang, men hvor det
ikke er muligt at afgøre den faktiske benyttelse for den enkelte.
Lovforslaget
Efter lovforslaget præciseres bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6 om
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår vederlag i
ansættelsesforhold eller lignende, der ikke har form af pengeløn.
Efter lovforslaget fastsættes den skattemæssige værdi af en sådan
vederlæggelse med udgangspunkt i godets markedsværdi til forskel fra i dag,
hvor den skattemæssige værdi i praksis ofte opgøres efter godets værdi for
netop den pågældende modtager.
Undtaget herfra er ansattes køb med rabat af virksomhedens produkter, i
det omfang rabatten ikke overstiger virksomhedens avance.
I det omfang den ansatte betaler et vederlag for godet eller dette i anden
sammenhæng er beskattet, kan den opgjorte markedsværdi reduceres med et
tilsvarende beløb.
For telefon, bil, sommerbolig og lystbåd indeholder lovforslaget særlige
beskatningsregler.
Efter forslaget betragtes værdien af telefonabonnementet vedrørende en
telefon, der er stillet til rådighed uden for arbejdsstedet, altid som en
rent privat udgift, mens der som hidtil er fradrag for erhvervsmæssige
samtaleudgifter.
I overensstemmelse hermed foreslås fradraget for udgift til
telefonabonnement vedrørende en telefon uden for arbejdsstedet afskaffet både
for lønmodtagere og selvstændige.
Dette er i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 13. december 1989
(SKAT 1990/2), hvori det udtales, at »udgiften til telefonabonnement er
en så almindeligt forekommende udgift i en husstand, at den må betragtes som
en sædvanlig leveomkostning, der ikke berettiger til fradrag.«.
Efter lovforslaget beskattes telefongodtgørelse fuldt ud, men med adgang
til fradrag for udgiften til erhvervsmæssige samtaler.
Efter lovforslaget beskattes den årlige værdi af at få stillet bil til fri
rådighed med 25 pct. af bilens pris, uanset privatkørslens omfang, i
overensstemmelse med Personskatteudvalgets anbefaling.
Forslaget skal dog ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag
om ændring af befordringsfradraget. Efter dette forslag vil det forhold, at
en lønmodtager har bil til rådighed, bevirke, at den pågældende i praksis
ikke opnår fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.
Forslaget indeholder en lempelig overgangsordning for biler til mere end
400.000 kr., der er stillet til rådighed før lovforslagets fremsættelse den
19. maj 1993.
Efter lovforslaget beskattes sommerbolig og lystbåd til fri rådighed med
en procentdel af godets værdi.
Efter lovforslaget bemyndiges skatteministeren til efter indstilling fra
Ligningsrådet at pålægge arbejdsgivere m.v. at foretage årlige indberetninger
til de statslige told- og skattemyndigheder om ydede personalegoder, og til
at bestemme, om indberetningen alene skal oplyse om godets art, eller om
indberetningen tillige skal oplyse om godets værdi efter skatteministerens
anvisning.
Skatteministeren vil herunder kunne bestemme, at der skal foretages
indberetning om personalegoder som nævnt i ligningslovens § 16.
Det vil i takt med indvundne erfaringer med indberettede personalegoder
blive overvejet, om skatteministeren skal benytte sin kompetence efter
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, til at gøre visse personalegoder til
A-indkomst. Det påregnes, at i hvert fald værdien af fri bil til rådighed
allerede for 1994 vil blive gjort til A-indkomst.
Administrative konsekvenser
Om de administrative virkninger henvises til de administrative
bemærkninger i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af
personskatteloven og andre skattelove (Skatteomlægning).
For virksomheder vil den foreslåede udvidelse af indberetningspligten
kunne medføre en mindre administrativ merbelastning, hvis den enkelte
virksomhed vælger at yde personalegoder, hvorom der skal foretages
indberetning.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget om, at udgiften til telefonabonnement uden for arbejdsstedet
fuldt ud skal anses for en privat udgift, der ikke kan fradrages, skønnes med
betydelig usikkerhed at medføre en provenugevinst på omkring 100 mill. kr.
årligt.
Forslaget om at beskatte den årlige værdi af fri bil til rådighed med 25
pct. af bilens pris, uanset privatkørslens omfang, skønnes at medføre en
provenugevinst i størrelsesordenen 100 mill. kr. årligt. Også dette
provenuskøn er forbundet med stor usikkerhed.
Den foreslåede overgangsordning for biler til en pris over 400.000 kr.
skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Den foreslåede generelle stramning af kontrol- og værdiansættelsesreglerne
for personalegoder vil - i takt med at forskellige andre personalegoder
inddrages under indberetningsordningen - give et vist merprovenu.
Efter en indkøringsfase skønnes denne provenugevinst at være stigende.
Den samlede provenuvirkning af hele skatteomlægningen, herunder virkningen
for stat og kommuner, er vist i lovforslaget om ændring af personskatteloven.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter stk. 1 beskattes enhver form for vederlag, som ikke har form
af pengeløn, når vederlaget ydes som led i et ansættelsesforhold eller som
led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, uanset vederlagets
fremtrædelsesform.
Bestemmelsen omfatter således ikke kun vederlag i form af overdragelse af
aktiver, f.eks. aktier, varer og kunst, men også vederlag i form af sparet
privatforbrug, f.eks. telefon, kost, bolig, TV-licens, rejser, befordring, og
vederlag i form af adgang til benyttelse af andres formuegoder, f.eks.
jagtret, kunst, sommerbolig.
Bestemmelsen omfatter endvidere tilskud til almindelig telefon uden for
arbejdsstedet, f.eks. betaling af abonnementsudgiften eller tilskud til
samtaleudgiften.
Efter stk. 2 er udgiften til et almindeligt telefonabonnement uden
for arbejdsstedet altid at anse for en privat udgift, uanset hvilken brug der
gøres af telefonen.
Samtaleudgifter, der kan henføres til erhvervsmæssig benyttelse af
telefonen, kan fratrækkes efter de almindelige regler mod behørig
dokumentation/sandsynliggørelse af udgiftens størrelse.
Lønmodtagere vil således kunne fratrække den erhvervsmæssige samtaleudgift
i den skattepligtige indkomst i det omfang udgiften - sammen med
lønmodtagerens øvrige udgifter i forbindelse med udførelsen af det
indtægtsgivende arbejde - overstiger 3.500 kr., jf. ligningslovens § 9, stk.
1.
Erhvervsdrivende vil efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1,
kunne fradrage den erhvervsmæssige samtaleudgift uden begrænsning i den
personlige indkomst.
For en selvstændig erhvervsdrivende, der helt eller delvis udøver sin
virksomhed fra hjemmet, beror det på en konkret vurdering under hensyntagen
til den foreslåede bestemmelse om fri telefon uden for arbejdsstedet, i
hvilket omfang der er fradrag for udgifter vedrørende telefonen.
Efter stk. 3 ansættes værdien af de i stk. 1 nævnte goder til den
værdi, det må antages at koste modtageren at erhverve godet i almindelig fri
handel.
Betaler den ansatte delvis vederlag for godet, reduceres den skattemæssige
værdiansættelse hermed.
Undtaget fra denne værdiansættelse til markedsværdien er goder i form af
varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren eller hvervgiveren udbyder som
led i sin virksomhed. Disse goder beskattes kun i det omfang, modtageren
opnår rabat, der overstiger arbejdsgiverens m.v. avance på varen, dvs.
betaler mindre for varen, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger ved
den.
Herved undtages ansattes køb med rabat af arbejdsgiverens varer i det
omfang, rabatten ikke er uforholdsmæssig stor.
For tjenesteydelser vil det ofte være vanskeligt på en rimelig måde at
sætte rabatten i forhold til arbejdsgiverens avance, men reglen vil her gøre
det muligt for Ligningsrådet, at trække rimelige grænser. Det er således
efter denne bestemmelse ikke tanken, at f.eks. HT-ansattes frikort skal
medføre anden beskatning end den begrænsning af fradraget for befordring
mellem hjem og arbejde, der stilles forslag om i det samtidige lovforslag om
ændring af befordringsfradraget, jf. nedenfor.
Har arbejdsgiveren f.eks. stillet telefon til rådighed uden for
arbejdsstedet, er det tanken, at Ligningsrådet som hidtil fastsætter et
standardbeløb. Efter forslaget skal standardbeløbet dække den fulde
abonnementsafgift og et anslået beløb for de private samtaler.
Har arbejdsgiveren f.eks. stillet bolig til rådighed for den ansatte, må
skattemyndighederne efter forslaget foretage en individuel vurdering af
værdien af boligretten under hensyntagen til boligkontraktens indhold.
Ved denne værdiansættelse er det uden betydning, om der er tale om en
tjenestebolig, f.eks. en viceværtsbolig eller lignende, eller om der er tale
om en helt frivillig bolig som f.eks. en direktørbolig. Eventuel kompensation
for ulemper forbundet med det førstnævnte tilfælde er et mellemværende mellem
arbejdsgiver og arbejdstager, der i givet fald bør vederlægges med
skattepligtigt vederlag.
I tilfælde hvor arbejdsgiveren dækker udgifter til den ansattes transport
mellem hjem og arbejde, f.eks. ved bil til rådighed eller ved frikort til
offentlige transportmidler, jf. ovenfor, bevirker det samtidige lovforslag om
ændring af ligningslovens § 9 C, at den ansatte i realiteten bliver beskattet
af denne fordel.
Efter stk. 4 ansættes den årlige værdi af bil til rådighed til 25
pct. af anskaffelsessummen inkl. moms og levering.
Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den
forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende bilen.
Denne værdiansættelse anvendes uanset omfanget af den ansattes faktiske
benyttelse af bilen til privat brug. Der er dog ikke fradrag for befordring
mellem hjem og arbejde, jf. ligningslovens § 9 C.
Anskaffelsessummen er det beløb som arbejdsgiveren skal betale for bilen.
For dyre biler, der er stillet til rådighed før den 19. maj 1993, er der
en særlig værdiansættelsesregel for indkomstårene 1994 til og med 1997 i
lovforlsagets § 3.
Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed,
beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren
måtte have betalt, hvis han havde købt bilen, dvs. bilens anskaffelsessum
inkl. moms og levering.
Har den ansatte i indkomståret af beskattede midler betalt til
arbejdsgiveren for brug af bilen, reduceres den opgjorte skattepligtige værdi
for det pågældende år hermed.
Betaling efter indkomstårets udløb eller til andre end den arbejdsgiver,
der har stillet bilen til rådighed, reducerer ikke den skattepligtige værdi
af råderetten.
Er bilen kun til rådighed en del af året, foretages en forholdsmæssig
fordeling af års-værdien.
Har en selvstændig erhvervsdrivende for et givet indkomstår valgt at
anvende reglerne i virksomhedsskatteordningen, og valgt at placere sin bil
under virksomhedsskatteordningen, beskattes den pågældende efter forslaget
som om der var stillet bil til rådighed af arbejdsgiveren.
Efter stk. 5 ansættes værdien af sommerbolig til rådighed til en
procentdel af ejendomsværdien.
Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den
forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende
sommerboligen.
Ejendomsværdien er ejendommens værdi pr. 1. januar i det år, hvor
sommerboligen er til rådighed. For ejendomme, hvor der ikke foreligger en
ejendomsværdi, f.eks. sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien af
skattemyndighederne efter et skøn.
Procentsatsen anvendes pr. uges råden over sommerboligen. Er sommerboligen
til rådighed mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af
ugeværdien.
Satsen udgør pr. uge for sommermånederne juni, juli og august 1/2 procent
af ejendomsværdien. For resten af årets uger 1/4 pct.
Betaler den ansatte delvis vederlag til arbejdsgiveren inden indkomstårets
udgang for at råde over sommerboligen, reduceres værdiansættelsen hermed.
Efter stk. 6 ansættes værdien af lystbåd til rådighed til en
procentdel af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.
Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den
forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende lystbåden.
Har arbejdsgiveren lejet/leaset den båd, der stilles til rådighed,
beskattes arbejdstageren med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren
måtte have betalt, hvis han havde købt båden, dvs. bådens anskaffelsessum.
Betaler den ansatte delvis vederlag til arbejdsgiveren inden indkomstårets
udgang for at råde over lystbåden, reduceres værdiansættelsen hermed.
Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel
opfattelse af begrebet. En vis vejledning kan dog hentes i praksis efter lov
om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31.
marts 1993.
Til § 2
Bestemmelsen vedrører dels arbejdsgiveres pligt til at foretage årlige
indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder om de
personalegoder, der er ydet i årets løb, dels værdiansættelsen af sådanne
goder.
Indberetningerne anvendes i forbindelse med udfærdigelsen af de fortrykte
selvangivelsesblanketter og som kontroloplysninger for skattemyndighederne.
Efter bestemmelsen bemyndiges skatteministeren til - efter indstilling fra
Ligningsrådet - at opstille en liste over de typer af personalegoder, som
arbejdsgivere skal foretage indberetning om.
Det er tanken årligt at justere listen i lyset af indvundne erfaringer fra
lignings- og kontrolprocessen.
Indberetningen, der skal foretages sammen med indberetningen om den
ansattes årsløn m.v., skal som udgangspunkt alene omfatte en angivelse af
godets art.
Skatteministeren kan imidlertid efter indstilling fra Ligningsrådet
bestemme, at indberetningen tillige skal omfatte en angivelse af godets
værdi, og eventuelt efter hvilke kriterier, værdiopgørelsen vedrørende det
enkelte gode skal foretages.
De således administrativt anviste værdier vil kun kunne dække
»normaltilfældene«. Skatteministeren vil imidlertid kunne bestemme,
at værdi-indberetning kun skal foretages, hvor personalegodet ydes under
nærmere angivne omstændigheder, og at indberetningen i øvrige tilfælde alene
skal angive godets art.
Krav om værdi-indberetning vil normalt kun blive krævet i det omfang, de
indberettede værdier vil være anvendelige til at fortrykke på
selvangivelsesblanketten. Fastsættelse af normalværdier vil imidlertid kunne
have betydning for arbejdsgiverens opgørelse af det øremærkede bidrag, der
samtidig med dette lovforslag er fremsat lovforslag om.
De administrativt fastsatte værdier, der indberettes, vil kunne ændres
under ligningsprocessen, hvis der fremkommer særlige oplysninger, der
begrunder en sådan fravigelse.
Vedrørende værdien af fri bolig, der efter den foreslåede bestemmelse i
ligningslovens § 16 skal ansættes efter et individuelt skøn foretaget af
skattemyndighederne, vil skatteministeren efter den foreslåede affattelse af
skattekontrollovens § 7, stk. 4, kunne bestemme, at arbejdsgivere for
kommende år skal indberette en sådant fastsat boligværdi. Dette er fundet
forsvarligt, idet et sådant gode normalt ydes over flere år til samme person
og under samme betingelser.
Til § 3
Efter denne bestemmelse træder loven i kraft den 1. juli 1993.
Reglerne i § 16 om værdiansættelse af personalegoder har virkning fra og
med indkomståret 1994.
For biler med en anskaffelsessum m.v. på mere end 400.000 kr., der er
stillet til rådighed før lovforslagets fremsættelse den 19. maj 1993,
ansættes værdien af godet for hvert af indkomstårene 1994 til og med 1997 til
100.000 kr., svarende til 25 pct. af 400.000 kr.
Den foreslåede udvidelse af indberetningspligten vedrørende personalegoder
har virkning for indberetning af oplysninger vedrørende kalenderåret 1994 og
senere år.
For oplysninger vedrørende kalenderåret 1993 finder den gældende
bestemmelse i skattekontrollovens § 7, stk. 4, anvendelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271
af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i
et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som
omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,
skal foretage indberetning herom i det omfang skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren
bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier
eller med hvilken værdi, indberetningen skal foretages.«
2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte
oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte
oplysningspligtige«, og »som nævnt i stk. 1« til: »som
nævnt i stk. 1 og 4«.
4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«
til: » stk. 1, 4 og 6«.
6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår: », 4«.
§ 7.
Stk. 1-3. - - -
Stk. 4. Enhver, der i det foregående år som led i et ansættelses- eller
aftaleforhold har stillet automobil, bolig eller telefon uden for
arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor, skal
oplyse dette inden udløbet af den frist, der er fastsat i § 9 A.
Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at give yderligere
oplysninger i forbindelse hermed. Den oplysningspligtige skal give oplysning
om modtagerens navn, adresse og CPR-nr. samt eventuelle andre oplysninger,
der er nødvendige til identifikation af modtageren.
Stk. 5. Indkomstmodtageren skal give den oplysningspligtige efter
stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle
andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af
indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse
oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele den
oplysningspligtige de fornødne oplysninger til opfyldelse af
oplysningspligten efter stk. 1.
Stk. 6. Ophører en af de i stk. 1 nævnte oplysningspligtige med at
drive virksomhed, som har medført udbetaling eller godskrivning af de i stk.
1 nævnte indkomstarter, skal der senest 10 dage efter sidste udbetaling af
sådan indkomst gives oplysning som nævnt i stk. 1 omfattende tiden fra
kalenderårets begyndelse.
Stk. 7. Ophører en modtager af de i stk. 1 nævnte indkomstarter
med at være skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på
begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra
kalenderårets begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør
udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte A-skat.
Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller dennes
repræsentant, eventuelt hans dødsbo.
Stk. 8. Den oplysningspligtige skal underrette indkomstmodtageren
eller dennes dødsbo om de i henhold til stk. 1 og 6 afgivne oplysninger
vedrørende ham. Underretningen til indkomstmodtageren eller denns dødsbo skal
ske senest 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse
af oplysninger efter stk. 1, 2, 4 og 6-8, herunder lempe oplysningspligten.
For ydelser, der udbetales efter indberetningsperiodens udløb, fastsætter
skatteministeren regler om, i hvilket år oplysningerne skal gives.
Efter 2. behandling den 22. juni 1993
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, indsættes efter § 15 N:
»§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter
reglerne i stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet
privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af
andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet
modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse
af personligt arbejde i øvrigt.
Stk. 2 . Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til
telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.
Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan
for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i
statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter
ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3 . Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder
skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes
til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve
godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,
som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog
alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende
arbejdsgiver m.v.
Stk. 4 . Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til
rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi,
dog mindst af 150.000 kr. og højst af 400.000 kr. Procentdelen udgør 20 for
indkomståret 1994, 21 for indkomståret 1995, 22 for indkomståret 1996 og 23
for indkomståret 1997 og følgende indkomstår. For biler, der er anskaffet af
arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens
værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to
følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct.
af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første
indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse
af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris
inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Er bilen kun til rådighed en
del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele
måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af
arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige
udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af
den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel
mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af
reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i
kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører
erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter
reglen i § 9 C, stk. 6.
Stk. 5 . Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er
stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2
pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af
ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige
værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 6 . Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet
til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge
af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi
efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 og § 2 i lov nr. 271
af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Enhver, der i det foregående kalenderår som led i
et ansættelses- eller aftaleforhold har ydet skattepligtige fordele som
omhandlet i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,
skal foretage indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet fastsætter regler herom. Skatteministeren
bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier
eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.«
2. I § 7, stk. 5 , ændres to steder »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
3. I § 7, stk. 6 , ændres »de i stk. 1 nævnte
oplysningspligtige« til: »de i stk. 1 og 4 nævnte
oplysningspligtige« og »som nævnt i stk. 1« til: »som
nævnt i stk. 1 og 4«.
4. I § 7, stk. 7, 1. pkt. , ændres »stk. 1« til:
»stk. 1 og 4«.
5. I § 7, stk. 8, 1. pkt. , ændres »stk. 1 og 6«
til: »stk. 1, 4 og 6«.
6. I § 7, stk. 9, 1. pkt. , udgår », 4«.
§ 3
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september
1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende
ændring:
I § 1, stk. 3, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:
»Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der
indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende
anvendelse.«
§ 4
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2 . Lovens § 1 og § 3 har virkning fra og med indkomståret
1994.
Stk. 3 . Lovens § 2 har virkning for indberetning af oplysninger
vedrørende kalenderåret 1994 og senere år. Den hidtil gældende bestemmelse i
skattekontrollovens § 7, stk. 4, finder fortsat anvendelse på indberetning af
oplysninger vedrørende kalenderåret 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Beskatning af fri telefon Retsinformation · 14. juli 2009
- Deleleasing/splitning af kaffemaskiner Retsinformation · 27. maj 2021
- 1996 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN(JUSTERING AF PERSONALEGODEBESKATNINGEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1994 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BESKATNING AF ANSATTES TJENESTE- OG LEJEBOLIGER) Retsinformation · 30. marts 1995
- Beskatning af sundhedsapp til medarbejdere Retsinformation · 29. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven Retsinformation · 10. november 2000