Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BESKATNING AF ANSATTES TJENESTE- OG LEJEBOLIGER)

1994/1 LSF 173Lovforslag som fremsatFolketinget30. marts 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som

senest ændret ved § 5 i lov nr. 90 af 8. februar 1995, foretages følgende

ændringer:

1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-6«

til: »stk. 3-9«.

2. I § 16, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-6«

til: »stk. 4-9«.

3. I § 16 indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der

er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af

hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt

til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør,

herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30

pct. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter

1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct.

af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende

arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af

160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000

kr. svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til

rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling

i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig,

der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den

ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til

at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den

skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling

i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til

Læs alt

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller

en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, som

senest ændret ved lov nr. 1128 af 21. december 1994, foretages følgende

ændringer:

1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-6«

til: »stk. 3-9«.

2. I § 16, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-6«

til: »stk. 4-9«.

3. I § 16 indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en

helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk.

1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt, at den

ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved

ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig),

nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter

nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der

beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende

periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst

beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af

året, nedsættes de 160.000 kr., svarende til det antal hele måneder, hvori

boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med

den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.

Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig,

der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den

ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til

at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den

skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling

i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller

en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I forbindelse med skatteomlægningerne i sommeren 1993 blev der med

virkning fra 1. januar 1994 vedtaget nye regler for beskatning af

personalegoder. Der blev i ligningslovens § 16 indsat en ny bestemmelse,

hvorefter personalegoder skal værdiansættes til markedsværdien i stedet for

som tidligere til værdien for den enkelte modtager.

Der blev endvidere indført særlige regler for værdiansættelsen af biler,

sommerboliger og lystbåde, der stilles til rådighed for ansatte.

For så vidt angår helårsboliger, der stilles til rådighed for ansatte,

blev der ikke indført særlige regler. Rådigheden over disse helårsboliger

værdiansættes således efter den generelle bestemmelse for personalegoder,

dvs. ud fra boligernes markedsleje.

Ved den skattemæssige værdiansættelse efter markedsværdiprincippet er det

uden betydning, om den ansatte har pligt til at bebo den pågældende bolig

(tjenestebolig) eller pligt til at fraflytte boligen i forbindelse med

ansættelsesforholdets ophør (lejebolig).

Det foreslås, at reglerne for den skattemæssige værdiansættelse af

helårsboliger ændres, således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til de

ovennævnte særlige pligter, der påhviler ansatte med tjenesteboliger eller

andre boliger, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver.

Ifølge regler og aftaler i henhold til tjenestemandsloven gives der

nedslag ved fastsættelsen af huslejen for tjenestemænd, der af arbejdsgiveren

får stillet en tjenestebolig til rådighed, eller af arbejdsgiveren får adgang

til at leje en bolig. Nedslagene er en følge af pligten til at bebo boligen

under tjenesten og pligten til at fraflytte boligen ved tjenestens ophør.

De foreslåede regler er således udtryk for, at den skattemæssige

værdiansættelse af rådigheden over en bolig, hvor den ansatte har bolig-

eller fraflytningspligt, tilpasses de regler, der gælder for tjenestemænds

huslejefastsættelse. Sidstnævnte regler er bl.a. udformet under hensyntagen

til, at en boligpligt ikke giver den ansatte mulighed for at vælge sin bolig

ud fra ønsker, behov og økonomisk formåen.

De foreslåede regler medfører, at ansatte med tjenesteboliger ikke vil

blive beskattet af boligerne, hvis de ansattes husleje mindst udgør 70 pct.

af boligernes markedsleje eller mindst 15 pct. af den ansattes faste

pengeløn.

Ansatte, der ikke har pligt til at bebo en bolig, men alene har pligt til

ved ansættelseforholdets ophør at fraflytte en bolig, der er stillet til

rådighed af arbejdsgiveren (lejeboliger), vil efter forslaget ikke blive

beskattet, hvis huslejen mindst udgør 90 pct. af markedslejen.

De foreslåede regler vil få betydning for såvel offentligt ansatte som

privat ansatte. Reglerne vil bl.a. medføre lempelser i beskatningen af

boliger, der er stillet til rådighed for præster, statsamtmænd, skovridere,

skovfogeder, skovløbere, kost- og højskolelærere/forstandere, viceværter,

fodermestre, godsforvaltere, pedeller med flere.

Det foreslås, at ansatte, f.eks. direktører, der har væsentlig indflydelse

på deres egne ansættelsesvilkår, ikke omfattes af de nye regler. De

pågældendes boliger vil efter forslaget fortsat skulle værdiansættes ud fra

markedsværdiprincippet.

2. Gældende regler

Beskatning af personalegoder

Efter statsskattelovens § 4 er den skattepligtiges samlede årsindtægter

skattepligtige, hvad enten indtægterne består af penge eller formuegoder af

pengeværdi.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst tilskud til telefon uden for arbejdsstedet samt

vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien

af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når godet

modtages som led i et ansættelsesforhold, eller som led i en aftale om

personligt arbejde i øvrigt.

Bestemmelsen blev indført i forbindelse med skatteomlægningerne i sommeren

1993. Indtil da udgjorde statsskattelovens § 4 den eneste hjemmel til

beskatning af personalegoder.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, fastsættes den skattepligtige værdi af

goder omfattet af stk. 1 til den værdi, som det måtte antages at koste den

skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel (markedsværdien).

Den skattemæssige værdi af en helårsbolig

For en helårsbolig, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til

rådighed for en ansat, indebærer dette, at der skal ske beskatning af

differencen mellem den faktisk betalte leje og den leje, som boligen vil

kunne indbringe ved udlejning til en udenforstående (markedsværdien).

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 286 fremsat den 19. maj 1993, som

indeholder forslag til de gældende regler for beskatning af boliger til

ansatte, fremgår, at det ved den skattemæssige værdiansættelse er uden

betydning, om der er tale om en tjenestebolig, f.eks. en viceværtbolig eller

lignende, eller om der er tale om en helt frivillig bolig som f.eks. en

direktørbolig.

Ligningsrådet

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 for indkomstårene

1994 og 1995 godkendt nærmere anvisninger om, hvad ligningsmyndighederne skal

forstå ved markedslejen.

Ligningsrådet har godkendt, at de ansatte kun skal beskattes, hvis der

betales en leje, der ligger under de af Finansministeriet i cirkulære nr. 15

af 28. januar 1993 fastsatte satser for lejeboligbidrag + 10 pct. De af

Ligningsrådets fastsatte satser fremgår af et skema.

Hvis det kan dokumenteres, at markedslejen er lavere end værdiansættelsen

efter de nævnte satser, skal værdiansættelsen dog fastsættes som

markedslejen.

Efter anvisningen skal beskatning ske af differencen mellem den således

fastsatte lejeværdi og den faktisk betalte husleje.

Af anvisningen fremgår videre, at dersom lejeren er en direktør eller en

anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,

fastsættes værdien af rådigheden over boligen med udgangspunkt i boligens

markedsleje. I disse tilfælde fastsættes værdien altid individuelt for den

enkelte bolig. De nævnte skemasatser finder således ikke anvendelse.

Endelig følger det af de af Ligningsrådet godkendte anvisninger, at dersom

arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der

normalt afholdes af lejeren, f.eks. el, varme m.v., skal betalingen herfor

beskattes.

De af Ligningsrådet godkendte anvisninger, hvorefter værdien af boligen

fastsættes ud fra skemasatser, må anses for en indfasningsregel som følge af,

at der ikke er gennemført egentlige vurderinger af lejeniveauet for samtlige

tjenesteboliger.

Huslejefastsættelsen for tjenestemænd

For tjenestemænd er huslejen for den bolig, som arbejdsgiveren stiller til

rådighed, fastsat ud fra Finansministeriets cirkulære nr. 32 af 16. marts

1989 om tjeneste- og lejeboliger.

Efter cirkulærets § 27 om vurdering af boligerne fastsættes boligbidraget

på grundlag af en vurdering. I vurderingen deltager en repræsentant for

vedkommende styrelse, en repræsentant for vedkommede centralorganisation samt

en særlig sagkyndig, der har kendskab til lejeniveauet på det private

boligmarked. Den sagkyndige udpeges af stiftsamtmanden i vedkommende stift.

Ved vurderingen skal vurderingsmændene tage hensyn til lejeniveauet for

tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted.

Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er

af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som

den pågældende tjeneste- eller lejebolig.

Vurderingen skal ske ved en sammenligning med huslejeniveauet for en

tilsvarende bolig det pågældende sted, dvs. den egn, by eller bydel, hvor

boligen er beliggende. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende,

findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan

danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over

boligens lejeværdi under hensyn til dels dens størrelse, indretning, udstyr

og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste

indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner m.v.

Efter cirkulærets § 28 om vurderingsmændenes opgave afgiver

vurderingsmændene til den styrelse, hvorunder boligen hører, en redegørelse

for den foretagne vurdering indeholdende oplysning om de faktorer, hvortil

der er taget hensyn, samt en begrundet indstilling om boligens lejeværdi.

Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget sker der - med henblik på

at kompensere for beboelsespligten og fraflytningspligten - et fradrag i den

ved den nævnte vurdering fremkomne lejeværdi af boligen på 30 pct. for

tjenesteboliger og på 10 pct. for lejeboliger.

En del tjenestemænd har endnu ikke fået vurderet deres bolig efter

ovennævnte vurderingssystem, som blev indført som generelt princip i 1989.

Disse tjenestemænds husleje fastsættes på baggrund af en række satser i

skemaer udarbejdet af Finansministeriet. I disse satser er der taget hensyn

til de forhold, der kan begrunde de ovennævnte nedslag.

Efter Finansministeriets cirkulære om tjeneste- og lejeboliger er der

indført et loft over tjenestemandens boligbidrag, når vedkommende bebor en

tjenestebolig. Tjenestemanden kan i sådanne tilfælde højst komme til at

betale 15 pct. af tjenestemandens skalaløn i boligbidrag.

De nævnte regler om huslejefastsættelse gælder for tjenestemænd. Ifølge

praksis finder reglerne dog tillige anvendelse på andre statsligt ansatte, i

det omfang andet ikke fremgår af overenskomst, aftale m.v.

Også på det private arbejdsmarked findes der aftaler om husleje for

tjenesteboliger, herunder regler, der skal lægge et loft over den husleje,

som en ansat med tjenestebolig skal betale for den anviste bolig. F.eks.

gælder det for en række funktionærer, at den årlige leje pr. kvadratmeter

bruttoetageareal højst kan fastsættes til en vis promille af skalalønnen pr.

år på 1. løntrin i det pågældende område.

Den skattemæssige behandling af de pågældende nedslag

For så vidt angår den skattemæssige værdiansættelse af rådigheden over en

tjenestebolig, er der efter gældende regler ikke hjemmel til at indrømme

nedslag som følge af pligten til at bebo boligen. Beboelsespligten vedrører

ansættelsesvilkårene og må anses for at være uvedkommende for boligens

markedsværdi. Den del af 30 pct.-nedslaget, der er en følge af

beboelsespligten, er således skattepligtig.

Det er derimod mere tvivlsomt, om pligten til at fraflytte en bolig ved

ansættelsens ophør alene knytter sig til ansættelsesvilkårene, eller om denne

pligt tillige bevirker en lavere skattemæssig markedsværdi af boligen. Der

foreligger ingen endelig afgørelse af dette spørgsmål.

For ansatte, der ikke er omfattet af Finansministeriets ovennævnte

cirkulære om tjeneste- og lejeboliger, gælder tilsvarende, at nedslag i lejen

i forhold til boligernes markedsleje er skattepligtige.

3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at den skattepligtige værdi af en helårsbolig, som af en

arbejdsgiver stilles til rådighed for en ansat, og som det af hensyn til

udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt, at den ansatte har pligt til at

bebo, eller som den ansatte har pligt til at fraflytte i forbindelse med

ansættelsesforholdets ophør, ikke længere skal fastsættes til markedslejen.

Tjenesteboliger

Det foreslås således, at den skattepligtige værdi af en helårsbolig, der

er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, og som det af hensyn til

udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt, at den ansatte har pligt til at

bebo under ansættelsen og pligt til at fraflytte i forbindelse med

ansættelsens ophør, sættes til et beløb svarende til boligens markedsleje

nedsat med 30 pct.

Endvidere foreslås der indført et loft, så den skattepligtige værdi af

sådanne helårsboliger som udgangspunkt højst kan sættes til 15 pct. af den

ansattes faste løn for den tilsvarende periode fra den pågældende

arbejdsgiver.

Et loft over værdiansættelsen af boligen, der beregnes som 15 pct. af den

ansattes faste pengeløn, må forudsætte, at den ansatte modtager en normal

fast pengeløn ved siden af tjenesteboligen. Hvis tjenesteboligen, f.eks. som

følge af deltidsansættelse, udgør hele lønnen eller en væsentlig del heraf,

dvs. at den ansatte ikke får en normal pengeløn, vil et sådant loft kunne

medføre en urimelig lav værdiansættelse af boligen.

For tjenestemænd med tjenesteboliger ligger de laveste faste

pengelønninger for fuldtidsansatte i størrelsesordenen 160.000 kr. på

årsbasis. Det foreslås på denne baggrund, at loftet beregnes som 15 pct. af

den faste pengeløn, dog mindst 15 pct. af 160.000 kr. Loftet over boligens

skattemæssige værdi udgør dermed mindst 24.000 kr. på helårsbasis eller 2.000

kr. på månedsbasis. Har den ansatte kun rådighed over boligen en del af året,

nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvor den

ansatte ikke har rådighed over boligen.

160.000 kr.'s-reglen vedrører alene loftet over boligens skattemæssige

værdi. Reglen er ikke til hinder for, at den skattemæssige værdi af boligen

kan sættes til et lavere beløb end 24.000 kr. (15 pct. af 160.000 kr.)

årligt, hvis markedsværdien af boligen efter nedslag på 30 pct. udgør et

lavere beløb.

Der henvises i øvrigt til eksemplerne i bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 3.

Det er fundet rigtigst at foreslå et generelt loft for den skattemæssige

værdi af en tjenestebolig. Loftet tager udgangspunkt i de tidligere nævnte

regler, der gælder for huslejefastsættelsen for tjenestemænd med

tjenestebolig. Loftet skal således også finde anvendelse for ansatte på det

private arbejdsmarked, uanset om der i overenskomster m.v. måtte være aftalt

andre overgrænser for huslejen i en tjenestebolig.

Lejeboliger

Foruden tjenesteboliger, som ansatte har pligt til at bebo, stiller en

række arbejdsgivere boliger til rådighed for ansatte, som de ansatte ikke har

pligt til at bebo, men som de ansatte skal fraflytte ved ansættelsens udløb

eller i forbindelse med forflyttelse.

For sådanne helårsboliger foreslås, at den skattepligtige værdi som følge

af pligten til at fraflytte boligen ved ansættelsens ophør eller i

forbindelse med forflyttelse sættes til boligens markedsleje nedsat med 10

pct.

Øvrige boliger

Forslaget omfatter ikke boliger, der af en arbejdsgiver er stillet til

rådighed for en ansat, hvor den ansatte hverken har pligt til at bebo boligen

eller pligt til at fraflytte boligen i forbindelse med ansættelsesforholdets

ophør.

Sådanne boliger skal efter forslaget fortsat værdiansættes ud fra boligens

markedsleje, dvs. uden nedslag.

Markedsleje

For at fastsætte den skattemæssige værdi af boligerne er det fortsat

nødvendigt at fastsætte boligernes markedsleje.

Af beskrivelsen af de gældende regler for huslejefastsættelsen i

Finansministeriets cirkulære om leje- og tjenesteboliger fremgår, at

tjenestemænds boliger i vidt omfang allerede er vurderet med henblik på at

fastsætte en markedsleje. For så vidt angår disse boliger vil det derfor være

nærliggende, at ligningsmyndighederne ved fastsættelse af den skattemæssige

værdi af rådigheden over boligerne tager udgangspunkt i de vurderinger, som

allerede foretages med henblik på huslejefastsættelsen.

For så vidt angår de boliger, der er omfattet af Finansministeriets

cirkulære om tjeneste- og lejeboliger, hvor der endnu ikke er foretaget en

vurdering af lejen, men hvor lejen er fastsat ud fra Finansministeriets

skemasatser, samt de boliger, der ikke er omfattet af Finansministeriets

cirkulære om tjeneste- og lejeboliger, kan de af Ligningsrådet for

indkomstårene 1994 og 1995 godkendte anvisninger om den skattemæssige værdi

af boligerne fortsat lægges til grund ved opgørelsen af den skattemæssige

værdi af boligerne. Når der henses til, at de af Ligningsrådet godkendte

satser er udtryk for en skematisk beregnet markedsværdi, må disse satser dog

som følge af nærværende lovforslag nedsættes med 30 pct., for så vidt angår

de af lovforslaget omhandlede tjenesteboliger, og med 10 pct. for så vidt

angår de omhandlede lejeboliger.

Efter en kortere overgangsperiode er det meningen, at der skal være

foretaget en individuel værdifastsættelse af samtlige boliger, der er stillet

til rådighed for ansatte.

For regeringen er det under alle omstændigheder en klar forudsætning for

de foreslåede nedslag på henholdsvis 30 og 10 pct. for boliger med

beboelsespligt eller fraflytningsspligt, at de vurderinger, der foretages af

værdien af rådigheden over de pågældende boliger, afspejler boligernes reelle

markedsleje.

Det er ligeledes en klar forudsætning for de foreslåede nedslag, at der

ikke ved den skattemæssige værdiansættelse af rådigheden over helårsboliger

gives yderligere nedslag for pligten til at bebo en bolig, pligten til at

fraflytte en bolig eller øvrige særlige pligter eller gener, der ikke

vedrører boligernes markedsleje.

Dette er for regeringen derfor tillige forudsætninger for, at

ligningsmyndighederne fremover ved fastsættelsen af den skattemæssige værdi

af tjenestemænds tjenesteboliger kan tage udgangspunkt i de vurderinger, der

foretages med henblik på fastsættelse af boligbidrag.

Medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Af de af Ligningsrådet godkendte anvisninger for 1994 og 1995 om værdien

af rådigheden over helårsboliger fremgår, at dersom lejeren er en direktør

eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,

fastsættes værdien af rådigheden over boligen altid med udgangspunkt i

boligens markedsleje.

Det foreslås, at dette princip videreføres.

Efter forslaget gives der således ikke nedslag ved den skattemæssige

værdiansættelse af boliger, hvor den ansatte er direktør i den virksomhed,

som udlejer boligen, eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform. Der kunne eksempelvis være tale om en hovedaktionær

eller et bestyrelsesmedlem i et selskab, der som led i et ansættelsesforhold

med selskabet lejer en bolig af det pågældende selskab.

Værdien af rådigheden over sådanne boliger skal fortsat fastsættes

individuelt for den enkelte bolig ud fra boligens markedsleje.

Ikrafttrædelse

Det foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret 1994. Hermed

får loven tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor de gældende regler

for personalegodebeskatning har virkning fra.

4. Provenumæssige konsekvenser

Rådigheden over de pågældende tjenesteboliger m.v. værdiansættes efter

gældende regler ud fra markedslejen. Det indebærer, at der skal ske

beskatning af differencen mellem den betalte leje og den leje, som boligen

vil kunne indbringe ved udlejning på markedsvilkår.

Den foreslåede ændrede værdiansættelse, hvor der gives et nedslag i

markedslejen, vil medføre et provenutab, som det er forbundet med en vis

usikkerhed at skønne over, idet der ikke foreligger præcise oplysninger om

personkredsen og lejeniveauerne.

Forslaget skønnes at omfatte omkring 15.000 personer i tjenesteboliger

m.v. Lejeniveauerne er skønnet ud fra en undersøgelse foretaget af

Kirkeministeriet for to provstier på Fyn, og oplysninger fra Skov- og

Naturstyrelsen og Undervisningsministeriet, og nedslaget er beregnet som 30

pct. af markedslejen eller som forskellen mellem den faktiske leje og

Ligningsrådets satser i tilfælde, hvor denne sats er lavere end markedslejen.

Provenutabet skønnes med baggrund heri til i størrelsesordenen 40 mill.

kr. årligt for indkomstårene 1994 og 1995. Ca. 20 mill. kr. vedrører

kommunerne. Finansårsvirkningen i 1995 skønnes til ca. 60 mill. kr. og

omfatter hele provenutabet for 1994 og den del af provenutabet vedrørende

indkomståret 1995, der skønnes at give sig udslag i lavere forskudsskatter

for 1995.

Virkningen af lovforslaget er nedenfor belyst ved et eksempel for en præst

i en tjenestebolig på 125 (m2), hvor der foreligger en vurdering. Den

faktiske leje, der betales, udgør vurderings-/markedslejen med et nedslag på

30 pct. for bo- og fraflytningspligten.

Eksempel på lovforslagets virkning for præstebolig på 125 (m2).

1994.

---------------------------------------------------------------------

Gældende regler Lovforslag

---------------------------------------------------------------------

Kr. Kr.

Faktisk leje 1) 27.500 27.500

Vurderingsleje/markedsleje 39.300 27.500 2)

Ligningsrådets sats 37.800 -

---------------------------------------------------------------------

Til beskatning 10.300 3) 0

Skat (65,7 pct.) 6.800 0

---------------------------------------------------------------------

Skattebesparelse ved lovforslaget - 6.800

---------------------------------------------------------------------

1) Beregnet som 70 pct. af vurderings-/markedslejen.

2) Efter nedslag på 30 pct.

3) Det mindste beløb af forskellen mellem den faktiske leje og

vurderings-/markedslejen eller Ligningsrådets sats. Ligningsrådets sats

overstiger den faktiske leje med 10.300 kr., hvilket efter gældende regler

udløser en beskatning på 6.800 kr. Lovforslaget indebærer, at markedslejen

efter 30 pct.-nedslaget svarer til den faktiske husleje, hvorved der ikke

længere er noget beløb til beskatning. Skattebesparelsen er således på 6.800

kr.

5. Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 0,3

mill. kr. i 1995 til edb.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at ville have nævneværdige

administrative konsekvenser for ToldaSkat.

For kommunerne skønnes lovforslaget at ville medføre et merarbejde i 1995

i forbindelse med fastsættelse af korrekt lejeværdi.

6. Miljø- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke nævneværdige miljø- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7. Spaltehenvisninger

Ligningslovens regler om værdiansættelsen af ansattes personalegoder ud

fra godernes markedsværdi blev indført ved lov nr. 483 af 30. juni 1993

(Telefonudgifter og personalegoder).

Forarbejderne til denne lov (L 286 fremsat 19. maj 1993) findes i

Folketingstidende 1992-93.

Lovforslag Tillæg A, sp. 9461

1. behandling Tidende, sp. 9378

Udvalgsbetænkning Tillæg B, sp. 2375

2. behandling Tidende, sp. 11234

Tillægsbetænkning Tillæg B, sp. 3207

3. behandling Tidende, sp. 11682

Lovforslaget som vedtaget Tillæg C, sp. 1603

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 3

De foreslåede regler finder anvendelse på helårsboliger, uanset om

boligerne er beliggende her i landet eller i udlandet.

Det foreslås, at det særlige nedslag på 30 pct. samt 15 pct.'s-reglen kun

finder anvendelse på tjenesteboliger, som det af hensyn til udførelsen af

arbejdet skønnes nødvendigt, at den ansatte har pligt til at bebo under

ansættelsen og pligt til at fraflytte i forbindelse med ansættelsens ophør.

Det er tanken, at denne betingelse skal administreres svarende til den

tilsvarende betingelse i tjenestemandslovens § 14.

Der foreslås som nævnt indført et loft, så den skattepligtige værdi af

tjenesteboliger, som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes

nødvendigt, at den ansatte bebor, højst kan sættes til et maksimumsbeløb, der

beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende

periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst

beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Ved den faste pengeløn forstås i denne forbindelse den ansattes sædvanlige

løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt

eventuelt eget pensionsbidrag. Løn og vederlag, der ydes for særlige

arbejdsmæssige forpligtelser ud over den normale beskæftigelse, herunder

bl.a. overarbejdstillæg, indgår ikke i den faste løn i den omhandlede

forbindelse.

De foreslåede nedsættelser på 30 og 10 pct. og 15 pct.'s-reglen knytter

sig alene til den skattemæssige værdi af rådigheden over boligen. Værdien af

arbejdsgiverbetalt el, varme og lignende skal fortsat fastsættes med hjemmel

i ligningslovens § 16, stk. 3, dvs. ud fra markedsværdien.

Nedenfor er de foreslåede regler vist i form af eksempler:

Eksempel 1:

En ansat har rådighed over en tjenestebolig hele indkomståret. Boligens

markedsleje udgør 2.000 kr. om måneden. Den ansattes faste pengeløn udgør

10.000 kr. om måneden.

Boligens skattemæssige værdi beregnes som følger:

Markedsleje for hele året: 24.000 kr.

Nedslag (30 pct.): 7.200 kr.

----------

70 pct. af markedslejen: 16.800 kr.

Fast pengeløn for hele året: 120.000 kr.

15 pct. af det største af beløbene

120.000 kr. og 160.000 kr.: 24.000 kr.

Den skattemæssige værdi af boligen sættes til det laveste beløb af 70 pct.

af markedsværdien (16.800 kr.) og 15 pct. af den faste pengeløn, dog mindst

15 pct. af 160.000 kr. (24.000 kr.), dvs. 16.800 kr.

I dette eksempel udgør markedsværdien efter nedslag et lavere beløb end

loftet. Loftet får således ingen betydning.

Eksempel 2:

En ansat har rådighed over en tjenestebolig fra og med den 1. oktober i

indkomståret og resten af indkomståret. Boligens markedsleje udgør 5.000 kr.

om måneden. Den ansattes faste pengeløn udgør 20.000 kr. om måneden.

Boligens skattemæssige værdi beregnes som følger:

Markedsleje i tre måneder: 15.000 kr.

Nedslag (30 pct.): 4.500 kr.

----------

70 pct. af markedslejen: 10.500 kr.

Fast pengeløn i tre måneder: 60.000 kr.

160.000 kr. omregnet til 3 mdr.: 40.000 kr.

15 pct. af det største af beløbene

60.000 kr. og 40.000 kr.: 9.000 kr.

Den skattemæssige værdi af boligen sættes til det laveste beløb af 70 pct.

af markedsværdien (10.500 kr.) og 15 pct. af den faste pengeløn (9.000 kr.),

dog mindst 15 pct. af 40.000 kr., dvs. 9.000 kr.

I dette eksempel udgør markedsværdien efter nedslag et højere beløb end

loftet. Loftet medfører en lavere skattemæssig værdi.

Til § 2

Det foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret 1994. Hermed

får loven tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor de gældende regler

for personalegodebeskatning har virkning fra.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3-6«

til: »stk. 3-9«.

§ 16. 24) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes

tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i

stk. 3-6 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug

og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres

formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet

modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse

af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til

medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

- - -

2. I § 16, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-6«

til: »stk. 4-9«.

§ 16. - - -

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder

skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-6, fastsættes

til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve

godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser,

som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog

alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende

arbejdsgiver m.v.

- - -

3. I § 16 indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en

helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk.

1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt, at den

ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved

ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig),

nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter

nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der

beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende

periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst

beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af

året, nedsættes de 160.000 kr., svarende til det antal hele måneder, hvori

boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med

den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.

Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig,

der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den

ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til

at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den

skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling

i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller

en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.«.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter