Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 260 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM FILMCENSUR

1992/1 LSF 260Lovforslag som fremsatFolketinget30. marts 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

Lov om filmcensur, jf. lovbekendtgørelse nr. 211 af 30. maj 1980, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Formål

Formålet med lovforslaget er at frigøre lovgivningen fra det formynderi,

som loven om filmcensur er et udtryk for.

Ligesom statsmagten ikke skal give støtte til een bestemt kunst, skal

statsmagten heller ikke kunne udelukke een bestemt filmkunst fra at blive

set.

Det er i øvrigt forslagsstillernes opfattelse, at censur i praksis er

umulig at gennemføre. Det er ofte forekommende, at børn under 16 år alligevel

ser film, der er forbudt for børn under 16, enten i biografen, i TV eller på

video.

De formynderiske forbud i Sverige mod alkohol betyder f.eks. blot, at

svenskere får et helt unaturligt forhold til alkohol. Hvad der er forbudt, er

jo straks mere interessant.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der i stedet kan påsættes en

slags varedeklaration på film af alle slags. Branchens distributører bør selv

udpege et panel, der kan vurdere filmene og give dem en anbefaling.

En sådan anbefaling kan både indeholde en bedømmelse af pædagogiske,

kunstneriske og underholdningsmæssige kvaliteter.

Det er imidlertid ikke nødvendigt at lave nogen lovgivning for at danne et

sådant panel, som branchen selv vil finde vigtigt i filmcensurens fravær.

2. Baggrund

Den danske lovgivning om filmcensur stammer tilbage fra 1969 og blev

senest ændret i 1980.

Lovgivningen har flere gange siden været på vej til at blive ændret, men

endnu er intet sket.

Læs alt

Kristeligt Folkeparti har ifølge Det Fri Aktuelt den 4. marts 1993 slået

til lyd for at lade en skarp filmcensur gennemgå videofilm med henblik på at

undgå, at unge ser voldelige videofilm.

Der cirkulerer i dag så mange voldsvideoer blandt børn og unge, at uanset

om man nu starter censuren af videoerne eller ej, vil markedet alligevel være

dækket. Desuden er det også en kendsgerning, at det forbudte virker umådelig

tiltrækkende på specielt unge, der skal afprøve samfundets og forældrenes

grænser. De unge kan sagtens finde veje til at omgå censuren.

3. Konklusion

»Enhver er berettiget til på tryk og tale at offentliggøre sine

tanker, dog under ansvar for domstolene«, hedder det i grundlovens § 77.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at filmcensuren krænker disse

grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Ganske vist skriver Henrik Zahle i »Dansk Forfatningsret 3 -

Menneskerettigheder«, at »med hensyn til teater og film skal kort

bemærkes, at disse før 1953 var omfattet af censurordninger, at det ikke var

hensigten med ændringen af grundloven af 1953 at tage grundlaget for disse

censurordninger bort, og at man derfor har antaget, at grundlovens § 77 ikke

ville hindre genindførelse af den nu ophævede censur inden for teater og

film.«

På trods af dette er det en kendsgerning, at filmcensuren i praksis

indskrænker grundlovens frihedsrettigheder og strider kraftigt imod de

vesteuropæiske frihedsidealer. Der er således kun argumenter for at ophæve

denne overflødige lov, der årligt koster de danske skatteydere ca. 1 million

kroner.

Forbrugerne af film har ikke meget ud af den negative vejledning, som

filmcensuren er udtryk for, men burde - hvis der overhovedet skal eksistere

et organ på området - snarere være hjulpet af et positivt panel oprettet af

branchen.

Et positivt anbefalingspanel vil have den fordel, at det vil være af

kommerciel værdi for distributørerne og udmærket for forældre, der vil give

deres børn kvalitet, og for tv-stationer, der vil købe film.

Loven om Statens Filmcensur er et eksempel på een af de love, der sagtens

kan ophæves, uden at det giver nogen problemer for det danske samfund, så

hvorfor ikke gøre det?

Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1992-93,

ISBN 87-89766-02-4, udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe september

1992, forslag nr. 58, side 17.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter