Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om koordinering af lovgivningen om bebyggelse og ejendomsdannelse (byggelovens § 10A og forholdet til kommuneplanloven, zoneloven, udstykningsloven, ejerlejlighedsloven, andelsboligforeningsloven mv.) Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og Boligstyrelsen (afsnit 1, 2, 3 og 7), Planstyrelsen (afsnit 4 og 5) og Kort- og Matrikelstyrelsen (afsnit 6).

Gældende VEJ nr 122 af 05/07/1991VejledningSocial- og Boligministeriet18. juli 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om koordinering af lovgivningen om

bebyggelse og ejendomsdannelse (byggelovens § 10A og forholdet til

kommuneplanloven, zoneloven, udstykningsloven, ejerlejlighedsloven,

andelsboligforeningsloven mv.) Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde

mellem Bygge- og Boligstyrelsen (afsnit 1, 2, 3 og 7), Planstyrelsen (afsnit

4 og 5) og Kort- og Matrikelstyrelsen (afsnit 6).

1. Indledning, baggrund og formål

Den 1. april 1991 er byggelovens § 10A og § 22, stk. 3 trådt i kraft.

Byggelovens § 10A har følgende ordlyd:

»Når der opføres mere end eet enfamilieshus på en ejendom, skal

bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende

grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang.

Mulighed for udstykning som nævnt i 1. pkt. skal også foreligge, når der ved

til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamilieshus

sker en opdeling af huset i flere enfamilieshuse.«

Byggelovens § 22, stk. 3 har følgende ordlyd:

»En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end

bestemt i § 10A kan først meddeles, når der er meddelt dispensation fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en

udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt efter

reglerne i vejlovgivningen.«

Disse ændringer af byggeloven skal ses i sammenhæng med lov om udstykning

og anden registrering i matriklen, der ligeledes er trådt i kraft den 1.

april 1991 (udstykningsreformen). Samtidig er gennemført nogle justeringer i

lov om ejerlejligheder og andelsboligforeningsloven.

Ændringerne i byggeloven har til formål at tilvejebringe en mere naturlig

sammenhæng mellem reglerne om udstykning og reglerne om bebyggelse.

Bestemmelserne skal også skabe en større sammenhæng mellem bestemmelserne i

byggeloven, kommuneplanloven, vejlovgivningen og udstykningsloven, så det kan

sikres, at gennemslagskraften af de bebyggelsesregulerende bestemmelser

Læs alt

bliver den samme, uanset om et antal enfamilieshuse opføres på een ejendom

eller på hver sin udstykkede parcel.

Når man tidligere ønskede at bygge et antal enfamilieshuse, skete der som

regel først udstykning, og derefter blev husene opført på de udstykkede

grunde.

Erhververne fik på denne måde en selvstændig ejendomsret til hus og grund.

De almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovgivningen,

herunder bygningsreglementerne har da også haft den forudsætning, at

udstykning kommer før bebyggelse. Det samme gælder vejlovgivningens regler om

udlæg af private fællesveje og om adgang til offentlig vej.

Gennem de senere år er det i modsætning til tidligere blevet mere

almindeligt, at bebyggelsen kommer først. Dette har haft den konsekvens, at

en efterfølgende udstykning i en del tilfælde ikke har kunnet gennemføres.

Problemerne er opstået, når bebyggelsens udformning med hensyn til størrelsen

af de grundarealer, der udlægges til de enkelte bygningsenheder, samt

bygningernes størrelse og beliggenhed på disse grundarealer har været sådan,

at de enkelte grundarealer senere kun har kunnet udstykkes, hvis der til den

tid blev meddelt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, og

hvis vejlovgivningens regler om private fællesveje og om adgang til offentlig

vej kunne overholdes. Erfaringerne har vist, at kommunerne har været

tilbageholdende med at meddele de nødvendige dispensationer til, at

udstykningen så har kunnet gennemføres.

Byggelovens § 10A skal også sikre, at der kommer til at gælde ensartede

regler for bebyggelse, der fysisk er ens. Meddeles der for fremtiden

byggetilladelse til opførelse af flere enfamilieshuse på en ejendom, er det

samtidig sikret, at de enkelte boliger kan udstykkes matrikulært som

selvstændige ejendomme, hvis det ønskes.

I de tilfælde, hvor udstykning tidligere ikke har kunnet gennemføres, har

nødløsningen ofte været en opdeling af bebyggelsen i ejerlejligheder eller,

hvis dette heller ikke har været muligt, eventuelt i anpartslejligheder.

Ændringerne i byggeloven skal derfor også ses i sammenhæng med de samtidigt

gennemførte ændringer i ejerlejlighedslovens § 3 og i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber §§ 13 og 17, hvorved der er

sket en afgrænsning af anvendelsen af disse to love i forhold til

udstykningslovens område. Disse nye bestemmelser tillader nu kun opdeling af

en bygning i ejerlejligheder eller anpartslejligheder, når matrikulær

udstykning ikke kan gennemføres. Når udstykning er tillagt prioritet

forud for ejerlejlighedsopdeling mv., skyldes det, at parterne herved opnår

en bedre retsstilling og kan få ejendomsret både til bolig og grund, ligesom

udstykning også er den bedste løsning i registermæssig henseende.

De nye bestemmelser i byggeloven vil derfor også få den virkning, at

kommunerne ikke gennem nægtelse af udstykningstilladelser kommer til at

afgøre, hvilke ejerformer der kan etableres til de opførte enfamilieshuse.

Af bemærkningerne til loven fremgår udtrykkeligt, at bebyggelser skal

kunne opføres som hidtil, og at § 10A heller ikke indebærer nogen ændring af

vilkårene for det offentligt støttede boligbyggeri. Det er endvidere

fremhævet, at det forhold, at § 10A sikrer, at udstykning kan

foretages, ikke vil ændre på de gældende meget restriktive regler om

afhændelse af boliger, hvortil der er ydet offentlig støtte.

2. Anvendelsesområdet for byggelovens § 10A

Byggelovens § 10A finder anvendelse, når der på een ejendom opføres to

eller flere enfamilieshuse til helårsbeboelse, enten som fritliggende

enfamilieshuse, eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamilieshuse

(dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.). Bestemmelsen gælder

også, selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som

sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig som f.eks. ejendoms-,

advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed eller lignende liberale erhverv,

frisør, dagpleje o.l. Bestemmelsen gælder for alle sådanne bebyggelser,

herunder også det offentligt støttede boligbyggeri.

Byggelovens § 10A gælder ikke for de såkaldte tofamilieshuse

(vandret lejlighedsskel) eller etageboligbebyggelser.

Opføres der derimod en etageboligbebyggelse og to eller flere

enfamilieshuse (fritliggende eller helt eller delvis sammenbyggede) på samme

ejendom, vil byggelovens § 10A finde anvendelse på enfamilieshusene.

Byggelovens § 10A omfatter ikke bebyggelser, der udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt. Bestemmelsen gælder heller ikke for

sommerhuse, kolonihavehuse o.l. bebyggelser, der ikke anvendes til

helårsbeboelse.

Som det fremgår af formuleringen af § 10A, omfatter bestemmelsen ikke blot

nybyggeri, men også sådanne til- eller ombygninger eller andre forandringer

af et bestående enfamilieshus , hvorved der sker en opdeling af huset

i flere enfamilieshuse (boligenheder med lodret lejlighedsskel). Efter

ordlyden af § 10A omfatter bestemmelsen således ikke de situationer,

hvor bestående erhvervsbebyggelser ombygges til boliger.

Byggelovens § 10A vedrører matrikulær udstykning i henhold til

udstykningsloven, d.v.s. udstykning (eller matrikulering) ved oprettelse af

nye ejendomme.

Bestemmelsen vedrører derimod ikke den opdeling i ejerlejligheder,

der sker i henhold til ejerlejlighedsloven, men som ukorrekt ofte i daglig

tale benævnes »ejerlejlighedsudstykning«, se iøvrigt nærmere under

punkt 7.

Byggelovens § 10A gælder inden for sit anvendelsesområde for bebyggelser,

der opføres såvel i uplanlagte som i planlagte områder. Der er således

ikke som ved mange af byggelovens øvrige bestemmelser fastsat en

bestemmelse om, at bestemmelsen ikke gælder, hvor der om det pågældende

forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

Dette fører til, at bestemmelsen også skal iagttages for bebyggelser,

omfattet af en eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, ligesom

bestemmelsen også gælder for områder, der på et senere tidspunkt bliver

omfattet af en lokalplan, se nærmere under punkt 4.

Byggelovens § 10A gælder inden for sit anvendelsesområde såvel for

bebyggelser, der opføres i byzone, som for bebyggelser, der opføres i

landzone, se nærmere under punkt 5.

3. Den administrative behandling, dispensation og

klage

Den administrative behandling

Byggelovens § 10A fastslår, at flere enfamilieshuse til helårsbeboelse

skal anbringes sådan på en ejendom, at denne senere - såfremt det ønskes -

kan udstykkes i et antal parceller svarende til antallet af huse, inklusiv

eventuelle garager, carporte, udhuse o.l. Det samme er tilfældet ved til-

eller ombygninger eller andre forandringer af et bestående enfamilieshus,

hvis der herved sker en opdeling af huset i flere enfamilieshuse (lodret

lejlighedsskel).

De administrative bestemmelser i byggelovens kap. 4 og Bygningsreglement

for småhuse, afsnit 1 er afgørende for, hvorledes den videre behandling

kommer til at foregå.

Ved nybyggeri, tilbygninger, ombygninger eller andre forandringer, der

medfører en udvidelse af arealet, skal der således søges byggetilladelse på

sædvanlig vis, jf. Bygningsreglement for småhuse, afsnit 1.6-1.10.

Af ansøgningen om byggetilladelse skal fremgå, hvorledes bebyggelsens

udformning er med hensyn til størrelsen af de grundarealer, der udlægges til

de enkelte bygningsenheder samt bygningernes størrelse og beliggenhed på

disse grundarealer. Det skal endvidere fremgå, at der er mulighed for lovlig

vejadgang til hver bolig, omfattet af byggeprojektet.

Lovlig vejadgang foreligger, såfremt der kan opnås tilladelse til, at der

fra hvert enkelt af de eventuelt senere udstykkede parceller kan etableres

direkte adgang til eksisterende offentlig vej, anlagt eller udlagt privat

fællesvej, eller såfremt det dokumenteres, at der på ejendommen kan udlægges

ny privat fællesvej, der kan godkendes efter privatvejslovens bestemmelser.

Hvor adgang tilsluttes hovedlandevej eller landevej, eller privat

fællesvej tilsluttes disse veje, skal tilladelse indhentes fra vejbestyrelsen

for disse veje, dvs. Vejdirektoratet eller amtsrådet. Øvrige tilladelser

meddeles af kommunen som vejbestyrelse/vejmyndighed.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på afsnit 1.7.2 i

bygningsreglement for småhuse, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan

forlange de oplysninger og tegningsmateriale, som er nødvendigt for at give

byggetilladelse. Det materiale, der er vedlagt ansøgningen, skal således være

tilstrækkeligt for en bedømmelse af, om byggelovens § 10A er opfyldt, eller

om bebyggelsesforholdene er af en sådan karakter, at en dispensation fra

byggelovens § 10A kan komme på tale.

Ombygninger eller andre forandringer af et bestående enfamilieshus, der

ikke medfører en udvidelse af arealet, men hvorved der sker en

opdeling af huset i flere enfamilieshuse (lodret lejlighedsskel), er som

nævnt også omfattet af byggelovens § 10A.

Sådanne ombygninger eller forandringer kan i medfør af Bygningsreglement

for småhuse gennemføres uden tilladelse og anmeldelse, jf. afsnit 1.2, og

ejeren skal derfor sikre sig, at byggelovens § 10A iagttages. Såfremt

ombygningen eller forandringen ikke kan gennemføres uden dispensation fra

byggelovens § 10A, påhviler det ejeren at ansøge om dispensation hos

kommunalbestyrelsen, og det pågældende arbejde må ikke påbegyndes, før

dispensation er meddelt, jf. Bygningsreglement for småhuse, afsnit 1.2.1.

Hvis der ikke søges om dispensation, således at byggeriet opføres i strid med

byggelovens § 10A, er bebyggelsen ulovlig, og den må i så fald lovliggøres

(fysisk eller retligt).

Dispensation

Efter byggelovens § 22, stk. 1 kan der meddeles dispensation fra

bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det

skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende

bestemmelser. Denne bestemmelse gælder også ved forhold, der er omfattet af §

10A.

Efter byggelovens § 22, stk. 3 kan dispensation til at opføre og anbringe

bebyggelsen på en anden måde, end der fremgår af § 10A, imidlertid først

meddeles, når der er meddelt dispensation fra de bebyggelsesregulerende

bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning, og når de kommende

ejendommes vejadgang er godkendt efter reglerne i vejlovgivningen.

Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, forinden

der kan gives dispensation fra § 10A, må vurdere, hvilke

bebyggelsesregulerende bestemmelser, projektet er i strid med samt vurdere,

om og i givet fald på hvilke vilkår, dispensation bør meddeles.

De bebyggelsesregulerende bestemmelser, der kan være aktuelle i de enkelte

projekter, vil være byggelovens § 6A om mindstegrundstørrelse, § 6B om

maksimale bebyggelsesprocenter, § 8 om skelafstande m.v. og § 9 om de skrå

højdegrænseplaner samt de regler, der er fastsat med hjemmel i disse

bestemmelser, jf. Bygningsreglement for småhuse og Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni 1990 om supplerende regler i medfør af

byggeloven.

Hvor de nævnte bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven er

fraveget eller suppleret ved bestemmelser fastsat i en lokalplan eller

byplanvedtægt, vil det være lokalplanens eller byplanvedtægtens

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som tillige skal vurderes i det enkelte

projekt med henblik på, om dispensation herfra kan meddeles. Vedrørende

dispensation fra bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt henvises til

punkt 4.

Efter byggelovens § 10A skal der være mulighed for lovlig vejadgang til

hver boligenhed. Opmærksomheden henledes på, at kommunalbetyrelsen som

bygningsmyndighed ikke kan dispensere fra vejlovgivningens

bestemmelser. Ved behandlingen af det enkelte projekt må det derfor påses, at

der er godkendt lovlig vejadgang til en udstykning, jf. byggelovens § 16,

stk. 3 og Bygningsreglement for småhuse, afsnit 1.10. Der henvises endvidere

til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.

Finder kommunalbestyrelsen, at der vil kunne meddeles dispensation fra

byggelovens § 10A i en konkret sag, skal der først meddeles dispensation fra

de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som projektet også er i strid med.

Ved dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven

skal byggelovens § 22, stk. 2 iagttages, d.v.s. at der skal, gennemføres

naboorientering. Dispensation kan i så fald først meddeles, når der er

forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den

omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle

bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Da dispensationerne fra byggelovens

bebyggelsesregulerende bestemmelser tager sigte på at sikre, at en eventuel

udstykning på et senere tidspunkt vil kunne gennemføres, kan det være

hensigtsmæssigt nærmere at redegøre herfor i forbindelse med

naboorienteringen.

Når kommunalbestyrelsens afgørelse i sagen foreligger, skal de naboer, der

rettidigt har fremsat bemærkninger under naboorienteringen, efter byggelovens

§ 22, stk. 2 tillige underrettes om resultatet i sagen.

Det skal fremgå udtrykkeligt af sagen, at der er meddelt dispensation både

fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, der ville være til hinder for en

udstykning, og fra byggelovens § 10A. De nævnte dispensationer skal enten

fremgå udtrykkeligt af byggetilladelsen eller af et særskilt

dispensationsdokument.

Dispensationer kan efter almindelige forvaltningsretlige regler meddeles

på betingelser. Udnytter ansøgeren en meddelt dispensation, er betingelsen

bindende, også for kommende ejere af ejendommen såvel som for andre

rettighedshavere, jf. byggelovens § 27.

De betingelser, der vil kunne knyttes til en dispensation, skal være

lovlige og have en naturlig forbindelse til samt stå i et rimeligt forhold

til den dispensation, der opnås. Opmærksomheden henledes på, at der

ikke lovligt som betingelse for dispensation fra § 10A eller fra de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, der ville være til hinder for en

udstykning, vil kunne knyttes den betingelse, at ejendommen ikke må

udstykkes matrikulært, d.v.s. der vil ikke kunne kræves et

udstykningsforbud som betingelse for at meddele dispensation fra byggelovens

§ 10A mv.

Senere udstykning

Såfremt kommunalbestyrelsen har meddelt de nødvendige dispensationer fra

de bebyggelsesregulerende bestemmelser til at opføre og anbringe bebyggelsen

anderledes end bestemt i byggelovens § 10A samt fra byggelovens § 10A, og

byggeriet herefter i øvrigt er opført i overensstemmelse med lovgivningen,

medfører dette, at udstykningstilladelse ikke på et senere tidspunkt

kan nægtes med henvisning til bestemmelser i byggelovgivningen. Der skal på

det tidpunkt, hvor udstykning måtte ønskes gennemført, ansøges særskilt om

udstykningstilladelse, se nærmere under punkt 6. Byggetilladelsen til

opførelse af en bebyggelse, hvorunder de forhold, der er omfattet af § 10A,

har været vurderet, indeholder således ikke samtidig en meddelt

udstykningstilladelse.

Forældelse

Efter byggelovens § 22, stk. 4 bortfalder en dispensation, hvis der ikke

inden 2 år udstedes tilladelse til de byggearbejder, som dispensationen

angår.

Forældelsen får imidlertid ikke betydning for de dispensationer,

der er meddelt inden for hele byggelovens § 10A's område. Det følger af en ny

bestemmelse i udstykningslovens § 20, stk. 2, som har følgende ordlyd:

»I tilfælde, hvor opførelse af mere end eet enfamilieshus til

helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør

en nærmere angivet udstykning, kan denne udstykning gennemføres uden hensyn

til bestemmelser i anden lovgivning om bortfald af dispensationer, som ikke

er udnyttet.«

De dispensationer, der er meddelt i henhold til byggelovgivningen forældes

således ikke . En senere udstykning kan derfor gennemføres i

overensstemmelse med det allerede tilvejebragte grundlag. Det er herved lagt

til grund, at det byggearbejde, som dispensationerne angår, opføres som

forudsat.

Klageregler- og klagemyndighed

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der omfattes af

byggelovens § 10A, kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til

Statsamtet, i Københavns og Frederiksberg komnmuner til Bygge- og

Boligstyrelsen, jf. byggelovens § 23. Vedrørende klagefrist og

klagevejledning henvises til byggelovens § 24. Klageadgangen følger således

byggelovens almindelige regler.

Vejbestyrelsens afgørelser vedrørende fornøden vejadgang kan påklages

efter vejlovens klageregler til trafikministeriet, for så vidt angår retlige

forhold, jf. lov om offentlige vej, § 4 og lov om private fællesveje, § 7.

4. Byggelovens § 10A og forholdet til kommuneplanloven

I overensstemmelse med intentionerne ved lovændringen finder byggelovens §

10A og § 22, stk. 3 anvendelse ved opførelse af bebyggelse efter 1. april

1991, uanset om der er tilvejebragt en lokalplan/byplanvedtægt før eller

efter ikrafttrædelsen af bestemmelsen.

»De bebyggelsesregulerende bestemmelser« i § 22, stk. 3 omfatter

således bebyggelsesregulerende bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner,

der fortrænger eller supplerer byggelovens almindelige bebyggelsesregulerende

bestemmelser.

Byplanvedtægter og lokalplaner tilvejebragt før 1. april 1991

Byplanvedtægter og lokalplaner, der er tilvejebragt før lovændringen, kan

indeholde bestemmelser, der åbner mulighed for at opføre flere

enfamilieshuse, hvorimod andre bestemmelser i planen kan være til hinder for

selvstændig udstykning af husene. Det kan f.eks. være bestemmelser om

bebyggelsesprocent og grundstørrelser.

I sådanne tilfælde følger det af byggelovens § 10A, at der ikke må

udstedes byggetilladelse, hvis der ikke samtidig dispenseres fra den eller de

bestemmelser i planen, der er til hinder for udstykning af bebyggelsen (eller

planen ændres). Dispensationen meddeles efter bestemmelserne i

kommuneplanlovens § 47, herunder bestemmelserne om naboorientering.

Ønsker kommunen ikke at dispensere, eller ønsker kommunen at ændre

lokalplanen, må der ikke udstedes byggetilladelse, idet byggelovens § 10A

ikke kan opfyldes. Da lokalplanen/byplanvedtægten åbner mulighed for en

bebyggelse, som kommunen skal afslå med henvisning til anden lovgivning, bør

det for at undgå problemer tages op til overvejelse at ændre planen.

Hvis kommunen i nævnte situation giver byggetilladelse i overenstemmelse

med lokalplanen, men i strid med byggelovens § 10A, er bebyggelsen ulovlig,

og den må i så fald lovliggøres (fysisk eller retligt).

Med hensyn til ansøgninger om udstykning af bebyggelse, der er opført før

1. april 1991, hvor en lokalplan eller byplanvedtægt indeholder bestemmelser,

der er til hinder for en udstykning, må kommunen i de enkelte tilfælde

konkret vurdere, om en dispensation i overensstemmelse med intentionerne bag

de nye regler er mulig.

Lokalplaner, der tilvejebringes efter 1. april 1991

For så vidt angår lokalplaner, der tilvejebringes efter 1. april 1991,

skal bestemmelserne i lokalplanen være i overensstemmelse med byggelovens §

10A. Såfremt en lokalplan giver mulighed for opførelse af mere end et

enfamillieshus, men samtidig indeholder bestemmelser, der er til hinder for

udstykning af husene, vil sidstnævnte bestemmelser være ugyldige.

Servitutter og deklarationer stiftet før 1. april 1991

Private servitutter hører ikke til de »bebyggelsesregulerende

bestemmelser«, der er omfattet af byggelovens §§ 10A og 22, stk. 3.

Udstykningsforbud i sådanne servitutter er derfor ikke til hinder for

byggetilladelse til flere enfamilieshuse.

I de tilfælde hvor kommunen efter servitutten er dispensationsmyndighed,

bør kommunen i overensstemmelse med intentionerne ved lovændringen positivt

overveje, om der kan dispenseres fra hindrende bestemmelser.

Servitutter og deklarationer, der stiftes efter 1. april 1991

Servitutter, der indeholder forbud mod udstykning, kræver samtykke efter

kommuneplanlovens § 36. Det vil være i strid med intentionerne ved

lovændringen at meddele sådant samtykke.

Forældelse

Dispensation meddelt efter kommuneplanlovens § 47, som muliggør en nærmere

angivet udstykning, forældes ikke, jf. udstykningslovens § 20, stk. 2. Se

også nærmere under punkt 3.

Klageregler og klagemyndighed

Kommunalbestyrelsens afgørelser i ovennævnte situationer, herunder om en

lokalplan indeholder bestemmelser i strid med byggelovens § 10A, kan påklages

til Planstyrelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. kommuneplanlovens

§ 48, stk. 1.

5. Byggelovens § 10A og forholdet til by- og

landzoneloven

Som nævnt i afsnit 2 finder byggelovens § 10A anvendelse såvel i byzone

som i landzone. I landzone opstår imidlertid særlige forhold på grund af lov

om by- og landzoner.

Byggelovens § 10A ændrer ikke på den regulering, der sker gennem lov om

by- og landzoner. Der kræves tilladelse efter by- og landzonelovens § 6 til

at foretage udstykning af et enfamilieshus og tilladelse efter § 7 til at

opføre et enfamilieshus, se dog nedenfor om opførelse af erhvervsmæssigt

nødvendige boliger.

Zonelovstilladelse til udstykning indgår ikke i de tilladelser og

dispensationer, der efter byggelovens § 10A skal indhentes, før der meddeles

tilladelse til at opføre flere huse på en ejendom i landzone.

Enfamilieshuse i landsbyer

Ved opførelse af flere enfamilieshuse på grunde i landsbyer (og eventuelt

på parcelhusgrunde uden for landsbyer) er der samme begrundelse for at

tillade udstykning som i byzone.

Det skal derfor henstilles, at en senere udstykningsmulighed overvejes af

zonelovsmyndigheden samtidig med behandlingen af ansøgning om

zonelovstilladelse til opførelse af mere end et enfamilieshus på samme grund.

Der bør ikke meddeles zonelovstilladelse til flere boligenheder på

samme grund, med mindre zonelovsmyndigheden samtidig er indstillet på, i

overensstemmelse med intentionerne bag byggelovens § 10A, at meddele

tilladelse til udstykning af de enkelte boligenheder.

Også for så vidt angår tilfælde, hvor der før 1. april 1991 er givet

zonelovstilladelse til at opføre flere boliger på een grund, bør

zonelovsmyndigheden vurdere en ansøgning om udstykning i lyset af

intentionerne med ændringen af byggelovens § 10A. Der bør således meddeles

zonelovstilladelse til udstykning, med mindre væsentlige zonelovsmæssige

interesser taler imod.

Medhjælperboliger

Et særligt spørgsmål opstår i relation til medhjælperboliger på en

landbrugs- eller skovbrugsejendom.

Ved opførelse af medhjælperboliger skal bestemmelserne i byggelovens § 10A

overholdes, således at en eventuel senere udstykning ikke kan hindres af

bygge- eller vejlovgivningen.

Hvis en medhjælperbolig er erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende

ejendom, skal der ikke meddeles zonelovstilladelse til selve

opførelsen . Da boligen skal placeres i overensstemmelse med

byggelovens § 10A, vil der formentlig i større omfang end hidtil blive tale

om tilladelse til beliggenhed (og udformning), jf. by- og landzonelovens § 7,

stk. 2.

Udstykning af en medhjælperbolig kræver altid zonelovstilladelse.

Efter hensigten med by- og landzoneloven og efter fast praksis meddeles

der ikke tilladelse til at frastykke medhjælperboliger, der er nødvendige for

den pågældende ejendoms drift.

Denne praksis bør ikke ændres. Zonelovsmyndigheden skal stadig påse, at

medhjælperboligers tilknytning til landbrugsejendommen bevares. Der bør

således altid meddeles afslag på en ansøgning om frastykning af en

medhjælperbolig, med mindre denne er blevet overflødig på grund af

ejendommens drift.

6. Byggelovens § 10A og forholdet til visse andre love

Byggelovens § 10A ændrer ikke på den regulering, der sker gennem

landbrugsloven, naturfredningsloven eller skovloven. I visse tilfælde kræves

der tilladelse efter disse love til udstykning af et enfamilieshus og til

opførelse af et enfamilieshus.

Tilladelse til udstykning indgår ikke i de tilladelser og dispensationer,

der efter byggelovens § 10A skal indhentes, før der meddeles tilladelse til

at opføre mere end et enfamilieshus på en ejendom.

7. Ejerlejlighedslovens og andelsboligforeningslovens

forhold til udstykningsloven og byggelovens § 10A

Den 1. april 1991 er også trådt nye bestemmelser i kraft i lov om

ejerlejligheder og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,

som har til formål at afgrænse ejerlejlighedslovens og

andelsboligforeningslovens anvendelsesområde i forhold til udstykningslovens.

Ejerlejlighedslovens ændrede § 3 har følgende ordlyd:

»Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed

opdeles i ejerlejligheder, og kun når en landinspektør attesterer, at

udstykning ikke er mulig.«

Andelsboligforeningslovens § 13, stk. 1, i kapitel IV om anpartssalg har

følgende ordlyd:

»Der må ikke ske overdragelse af en anpart af en fast ejendom med

mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret

til en beboelseslejlighed i ejendommen, eller det er en forudsætning for

aftalen, at erhververen opnår en sådan ret. (Ændret 2. pkt.:) Under de

i 1. pkt. angivne omstændigheder må der heller ikke ske overdragelse af en

anpart af en ejendom, hvorpå der alene findes 2 enfamilieshuse med tilhørende

småbygninger, såfremt udstykning er mulig.«

Og andelsboligforeningslovens § 17, stk. 1, med ændret litra a har

følgende ordlyd:

»Dokumenter om overdragelse af en anpart af en fast ejendom skal for

at kunne tinglyses indeholde overdragerens erklæring om, at en af følgende

betingelser er opfyldt:

a. Ejendommen indeholder ikke mere end to beboelseslejligheder, og

udstykning er ifølge en vedlagt attest fra en beskikket landinspektør ikke

mulig.«

Disse nye bestemmelser indeholder den grundtanke, at

ejerlejlighedsopdeling og overdragelse af en anpart af en fast ejendom med to

enfamilieshuse kun er mulig i tilfælde, hvor matrikulær udstykning

ikke kan foretages. Disse situationer er således subsidiære i forhold

til den matrikulære udstykning.

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelserne i andelsboligforeningsloven

alene er gældende ved salg af nyoprettede anpartslejligheder, der finder sted

efter 1. april 1991.

Hvis det attesteres af en landinspektør, at udstykning ikke er

mulig, kan opdeling i ejerlejligheder ske under forudsætning af, at

ejerlejlighedslovens betingelser for opdeling i øvrigt er opfyldt.

At udstykning ikke er mulig, kan skyldes dels fysiske forhold, dels

formelle forhold. Hvis en ønsket udstykning af ejendomsretten til bygningerne

på en ejendom skal kunne ske efter reglerne i udstykningsloven, må der rent

fysisk alene være tale om en udstykning af bygningen eller bygningerne ved

lodrette snit (f.eks. rækkehuse). Hvis opdeling sker ved vandrette snit

(f.eks. gamle villaer i flere etager, tofamilieshuse) eller ved en

kombination af lodrette og vandrette snit (f.eks. etageboligbyggeri eller

blandede bebyggelser) kan opdelingen ikke gennemføres efter

udstykningsloven. I sådanne tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at den

landinspektør, der skal afgive attest til tinglysningsdommeren ved anmeldelse

om opdeling af en ejendom i ejerlejligheder, attesterer, at opdelingen af

fysiske årsager ikke kan ske ved udstykning.

I tilfælde hvor udstykning ikke er mulig som følge af betemmelser i

private servitutter og deklarationer, må landinspektøren tilsvarende overfor

tinglysningsdommeren dokumentere, at udstykning ikke kan gennemføres af

privatretlige årsager.

Hvis dele af en ejendoms bygninger kan fraskilles ved udstykning (f.eks.

en fritliggende bolig- eller erhvervsenhed), men den øvrige del af

bygningerne på grund af fysiske forhold kun kan opdeles ved anvendelse af

ejerlejlighedssystemet, vil der først kunne søges om udstykning, og derefter

kunne foretages ejerlejlighedsopdeling. Hele den ønskede opdeling vil

imidlertid også i denne situation kunne ske ved anvendelse af

ejerlejlighedslovens system, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Selv om udstykning rent fysisk vil kunne ske, vil det dog ikke i alle

tilfælde være muligt at opnå en udstykningstilladelse.

Byggelovens § 10A bevirker, at opførelse af enfamilieshuse til

helårsbeboelse for fremtiden vil ske på en sådan måde, at en efterfølgende

udstykning bliver mulig.

Derimod vil det ikke altid være muligt at opnå udstykningstilladelse, når

det drejer sig om f.eks. sommerhuse, erhvervsbyggeri eller blandet

bebyggelse.

I tilfælde hvor de fysiske betingelser for at anvende udstykningssystemet

er tilstede, men hvor udstykningstilladelse ikke har kunnet opnås, må

landinspektøren i forbindelse med anmeldelse til tinglysning af ejendommens

opdeling i ejerlejligheder dokumentere overfor tinglysningsdommeren, at der

er meddelt afslag på ansøgningen om udstykning. Opdeling i ejerlejligheder

vil herefter kunne ske, hvis betingelserne herfor i ejerlejlighedsloven i

øvrigt er opfyldt.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 5. juli

1991

H. E. Rasmussen

/ Ella Blousgaard

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter