1988 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende
ændringer:
1. § 12 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf.
desuden § 15, er fritidsfiskeri.
Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som
opfylder nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet,
3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i henhold
til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6 og
4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.
Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse
fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der
er nævnt i § 12 a.
Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra det
udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om
fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.
Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte
antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for
forskellige farvandsområder.
Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4
lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a.
tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og
godkendte planer for udsætning af fisk.
§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består
af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant
for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Læs alt
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1
repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og 1 repræsentant for
Fiskeriministeriet. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets
medlemmer.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Fiskeriministeriet.
Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes
under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for bidragsordningen
og administrationen heraf.
Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer
tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation,
skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det
dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt og
kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale
fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt
bidrag.
Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges
udpantningsret.«
2. § 31 affattes således:
»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige
bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.
Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af
denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det
udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der
afsættes i medfør af stk. 1, og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til
fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede
fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og
et bredt udsnit af fiskearter.
Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og iværksættelsen af fiskeplejen
i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.«
§ 2
Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende
ændringer:
1. § 12 ophæves og i stedet indsættes:
»§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf.
desuden § 15, er fritidsfiskeri.
Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som
opfylder nedenstående betingelser:
1) fyldt 12 år,
2) fast bopæl her i landet og
3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i henhold
til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6.
4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.
Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse
fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der
er nævnt i § 12 a.
Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra det
udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om
fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.
Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte
antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for
forskellige farvandsområder.
Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4
lægge vægt på at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages
hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og
godkendte planer for udsætning af fisk.«
2. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget
består af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for
Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1
repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og 1 repræsentant for
Fiskeriministeriet. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets
medlemmer.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.
§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Fiskeriministeriet.
Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes
under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.
Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for bidragsordningen
og administrationen heraf.
Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer
tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation,
skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det
dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt, og
kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale
fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt
bidrag.
Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3, tillægges
udpantningsret.«
3. § 31 affattes således:
»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige
bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.
Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af
denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det
udvalg, der er nævnt i § 12 a afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der
afsættes i medfør af stk. 1 og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til
fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede
fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og
et bredt udsnit af fiskearter.
Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner, og iværksættelsen af fiskeplejen
i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.«
§ 2
Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg afgav den 3. juni 1987 beretning
til lovforslag til lov om licens til rekreativt fiskeri m.v. L 201. Udvalget
fandt ikke baggrund for at gennemføre lovforslaget, som det forelå.
Udvalget opfordrede i stedet i sin beretning regeringen til snarest at
indkalde det i henhold til lov om saltvandsfiskeri § 12, stk. 4 nedsatte
udvalg til yderligere forhandlinger om, hvorledes der kan sikres midler til
fiskepleje og udsætninger samtidig med, at der gennemføres hensigtmæssige
regler for fritidsfiskeri, således at lovforslag herom kunne fremsættes i
folketingsåret 1987-88.
Fiskeriministeren fremsatte herefter den 14. januar 1988 forslag til lov
om ændring af lov om saltvandsfiskeri (fritidsfiskeri og fiskepleje) L 156.
Dette lovforslag bortfaldt, da det ikke var færdigbehandlet ved udskrivelse
af valg til Folketinget pr. 10. maj 1988.
§ 12, stk. 4 udvalget har gennem de senere år overvejet, hvilke
principper, der bør indgå i lovforslaget.
Udvalget har ønsket anvendt et »krone til krone« princip,
hvorefter statskassen supplerer foreningernes udsætninger i såvel salte som
ferske vande.
En promilleafgift pr. kg landet fisk eksisterer i Laksefonden og i
Ålefonden. Disse fonde ønsker dog ikke at lade deres provenu indgå i en
fælles fiskepulje, men vil selv administrere de midler, som direkte er
indkrævet af fondene. Praktisk taget hele provenuet i disse fonde anvendes
til udsætninger.
Ved en bidragsbetaling over postgiro og uden en registrering af de til
fritidsfiskeri berettigede personer samt uden en mærkeordning vil man undgå
de store administrative omkostninger, som har været forbundet med tidligere
forslag om regulering af fritidsfiskeriet. Kvitteringen gælder som
dokumentation for retten til at drive fritidsfiskeri. Til gengæld kan
bortkomne kvitteringer ikke erstattes.
Under drøftelse i efteråret 1988 udtalte § 12 stk. 4 udvalget ønske om
genfremsættelse af det forslag, der ikke nåede at blive vedtaget i sidste
folketingssamling. Udvalget ønskede således også forslaget om et
omsætningsforbud for fisk, fanget af fritids- og lystfiskere opretholdt.
På baggrund af den modstand imod et sådant forbud, der blev udtalt fra et
bredt udsnit af ordførerne under den 1. behandling af L 156 i sidste samling,
genfremsættes forslaget om omsætningsforbud dog ikke.
Bekendtgørelse om, at fritidsfiskerne i medfør af den gældende
saltvandsfiskerilovs § 21 selv skal mærke redskaberne med navn, adresse og
bidragskvitteringens nummer, udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse.
Herudover skal en af redskabets dele, som rager over vandet have indskåret
eller indbrændt bidragskvitteringens nummer. Bekendtgørelserne forudses
foreløbig at skulle gælde i 2 år, idet man herefter kan vurdere effekten af
den samlede regulering af fritidsfiskeriet. Allerede ved udgangen af 1990 vil
fiskeriministeren dog anmode § 12 a udvalget om en vurdering af effekten af
ordningen med henblik på vurdering af eventuelt behov for fremtidige
ændringer af bekendtgørelserne.
Danmarks Sportsfiskerforbund har meddelt, at forbundet selv påregner
årligt at anvende et beløb af størrelsesordenen 2-3 mill. kr. til formålet.
Ferskvandsfiskeriforeningen forventer at anvende ca. 1 mill. kr. årligt.
Erhvervsfiskerne bidrager allerede gennem en afgift pr. kg landet laks til
aktiviteter inden for fiskeplejen. På fondens budget for 1989 er afsat
790.000 kr. til udsætningsformål. En ålefond er etableret og fondens
hovedformål vil blive at udsætte ål. Afgiften er 1 krone pr. kg landet ål.
Dette betyder - med det nuværende fangstniveau - en indtægt til fonden på ca.
1,5 mill. kr. årligt. Disse bidrag til fiskeplejen samt den bevilling, der
vil kunne stilles til rådighed, suppleres af indtægterne fra
fritidsfiskerbidraget.
Danmarks Sportsfiskerforbunds, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Laksefondens og Ålefondens bidrag til fiskeplejen administreres af
foreningerne og fondene selv, medens Fiskeriministeriet (Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser), kun direkte skal administrere fritidsfiskerbidragene samt
de af staten ydede supplerende midler.
For at sikre en målrettet indsats for fiskeplejen, der tilgodeser formålet
- en aktiv bestandspleje - mest muligt samtidig med at så mange fiskere som
muligt får udbytte af arbejdet, skal der foretages en samlet planlægning.
Ansvaret herfor påhviler fiskeriministeren efter rådgivning fra det udvalg,
der nedsættes i medfør af lovforslagets § 12 a.
Ved et forsigtigt skøn om, at mindst ca. 20.000 fritidsfiskere vil betale
bidrag til fiskepleje, vil dette betyde en indtægt på ca. 5 mill. kr. årligt.
Anvendelsen af samtlige de midler, som skal bruges til fiskepleje,
forventes at blive en fortsættelse af det arbejde, der er udført af Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser i 1987 for de 10 mio. kr., staten stillede til
rådighed, og som vil blive fortsat for den tilsvarende statsbevilling i 1988.
Arbejdet har især været koncentreret om udsætninger af de fiskearter, hvormed
der har været størst erfaring - dvs. ørred og andre laksefisk. Herudover har
der dog været udsat ål, og da erfaringerne på dette område er begrænsede, har
der i tilslutning hertil været udført en række forsøg. Ved en sikring af
fortsættelsen af arbejdet med fiskeplejen, vil man udvide arbejdet til andre
fiskearter, herunder de egentlige marine arter. Dette kræver imidlertid en
forsøgs- og forskningsindsats, der løber parallelt med udsætningerne, da
erfaringerne på dette område er relativt begrænsede. Dette bør indgå i
planlægningen. Det samme gælder for flere arter af ferskvandsfisk.
Udover forslagets bestemmelser om fritidsfiskeres betaling af bidrag til
fiskepleje og bidragets anvendelse indeholder forslaget ingen ændringer i
forhold til den gældende lovgivning.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Ordningen planlægges i første omgang udelukkende baseret på et
giroindbetalingssystem, uden egentlig personregistrering. Udgifterne til
trykning af 20.000 girokort skønnes at ville udgøre ca. 10.000 kr. i 1989 og
hvert af de følgende år.
Såfremt erfaringerne med ordningen senere gør det nødvendigt at foretage
en mere detaljeret registrering af fritidsfiskerne og genindførelse af en
mærkeordning, kan udgifterne og indtægterne ved etablering og drift af
ordningen afholdes af og indgå i fiskeplejemidlerne.
I 1989 vil der desuden skulle afholdes en udgift på ca. 400.000 kr. til
information om bidragsordningen og mindre administrationsomkostninger.
Beløbet vil blive anvendt til annoncer, brochurer og eventuelt OBS-indslag i
TV. I 1990 og følgende år bør der desuden anvendes et mindre beløb af
bidragsindtægterne til oplysning om ordningen, skønsmæssigt anslået til
90.000 kr.
Udgifter til administration og etablering af ordningen i 1989 vil blive
afholdt af Fiskeriministeriet. Da hele etableringen af ordningen sikrer en
fortsættelse af arbejdet med den fiskeplejeindsats, der er udført i 1987, og
som fortsætter i 1988, vil beløbet blive afholdt af den bevilling på 10 mill.
kr., der er stillet til rådighed for fiskepleje i 1988, og som for de i 1988
uforbrugte midlers vedkommende er søgt overført til 1989.
Bidragsbeløbet og det beløb, der i medfør af de årlige finanslove
afsættes, vil hovedsagelig blive anvendt til et projekt vedrørende udsætning
af fisk, fiskeyngel og ophjælpning af fiskebestandene i øvrigt, herunder
forskningsmæssige udgifter. Midlerne vil bl.a. blive anvendt til aflønning af
en projektgruppe, der tilknyttes Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.
Arbejdet er en fortsættelse af det projekt, der er igangsat for de 10 mill.
kr., som er afsat på finansloven for hvert af årene 1987 og 1988.
Udgifterne til indkøb og udsætning af fisk og fiskeyngel vil være
afhængige af såvel fiskearter som mængderne heraf og vil blive afpasset efter
de indkomne bidragsbeløbs og bevillingens størrelse. Bidragsbeløbet
fastsættes til 250 kr. for 1990. Det ventes, at mindst 20.000 personer vil
betale bidrag for året 1990 med i alt 5 mill. kr. Såfremt ordningen kan træde
i kraft den 1. januar 1989, vil bidraget for 1989 ligeledes blive fastsat til
250 kr. Ved senere ikrafttrædelse vil bidraget for 1989 blive fastsat til et
forholdsmæssigt afkortet beløb.
Det forudses herudover, at den private indsats, som staten supplerer ved
en bevilling, bliver på ca. 6 mill. kr.
Indkomne, men ikke forbrugte bidragsmidler og statsmidler i et finansår
overføres til anvendelse i efterfølgende finansår af hensyn til den praktiske
tilrettelæggelse og gennemførelse af projektarbejdet. Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Indførelse af bidrag til fiskepleje indgår i reguleringen af
fritidsfiskeriet.
Ordningen baseres på et giroindbetalingssystem.
Beløbets størrelse kan ændres af fiskeriministeren under hensyntagen til
prisændringer på de med ordningen forbundne omkostninger herunder fiskepleje.
Af bidraget afholdes således udgifter til fiskeplejen og den dertil knyttede
forskning samt administration og etablering af ordningen og information
herom.
Der forventes udstedt bekendtgørelse om, at fritidsfiskernes redskabsvalg
stadig ligger indenfor de i dag tilladte redskabstyper.
På grundlag af de fremkomne tilkendegivelser forudser fiskeriministeren at
udstede bekendtgørelse om, at fritidsfiskerne efter frit valg skal kunne
anvende 6 redskaber af de hidtil tilladte typer, dog således at kun 1 redskab
må være en pæleruse.
Det er hensigten, at der bliver ens regler for alle fritidsfiskere, og at
pælerusen skal anmeldes til fiskerikontrollen efter samme regler, som er
gældende for erhvervsfiskeres ruse- og bundgarnsredskaber, og således at
pladser først tildeles fritidsfiskere, når samtlige erhvervsfiskere har fået
tildelt pladser.
Spørgsmålet om en lokal medindflydelse på antallet af fritidsfiskernes
redskaber har dels været foreslået af Landbrugs- og Fiskeriudvalget, dels
været drøftet i § 12 stk. 4 udvalget med henblik på at kunne foretage
opdeling af farvandene i lokalområder.
I hvert af disse områder skal der kunne fastsættes et redskabsantal, som
er forskelligt fra de øvrige farvande. § 12 stk. 4 udvalget har anbefalet, at
der åbnes mulighed for at regulere redskabsantallet på denne måde.
Man får derved mulighed for at anbefale dette senere, dog er udvalget
indstillet på, at der for den nærmeste tid efter lovens ikrafttræden
fastsættes regler om ens redskabsanvendelse over hele landet.
Til nr. 2
Udvalget er sammensat som det nuværende § 12, stk. 4 udvalg.
Efter lovens § 42 er overtrædelse af § 12, stk. 2, sanktioneret med
bødestraf. Det har ikke været Fiskeriministeriets tanke, at overtrædelse af
bidragskravet i normaltilfældene skulle være kriminaliseret og i stedet
foreslås indført en gebyrordning, der svarer til den, der kendes vedrørende
parkeringsovertrædelser og overtrædelser af statsbaneloven jf. statsbaneloven
§ 7.
I stedet foreslås gebyret tillagt udpantningsret, således at straf efter §
42 kun vil komme på tale i særligt grove tilfælde.
Ved udøvelse af kontrol med bidraget og legitimation vil fiskerikontrollen
stille lempelige krav til den legitimation unge under 18 år skal forevise.
Til nr. 3
Gennem den indsats, der ydes af de foreninger, der er nævnt i § 12 a og de
fonde disse foreninger har oprettet, ydes der en indsats for fiskeplejen.
Fiskeplejeformålet fremmes endvidere gennem bidragsmidlerne. Statstilskuddet,
der fastsættes på de årlige bevillingslove er et supplement hertil og
fastsættes under hensyntagen til de beløb, som disse foreninger efter de
senest godkendte årsregnskaber har anvendt til fiskeplejeformål. For 1990 og
1991 tages der dog udgangspunkt i de budgetterede udgifter til formålet.
Til nr. 4
Bestemmelsen i § 12, stk. 4 kan strafsanktioneres i henhold til lovens §
42, stk. 2. Bøderne forudsættes at få et sådant niveau, at reglerne sikres
overholdt.
Til § 2
Ikrafttrædelsen forventes af hensyn til den forud fornødne information af
fritidsfiskerne at ske ca. 3 måneder. efter lovens vedtagelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 201 FORSLAG TIL LOV OM LICENS TIL REKREATIVT FISKERI M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI Retsinformation · 7. december 1994
- 1986 BR 201 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LICENS TIL REKREATIVT FISKERI M.V. NR B 201 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1070 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 45 FORSLAG TIL LOV OM FISKETEGN M.V. Retsinformation · 7. december 1994
- 1985 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI NR L 59 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 938 Retsinformation · 21. maj 1988