Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SALTVANDSFISKERI (FRITIDSFISKERI OG FISKEPLEJE)

1988/1 LSF 114Lovforslag som fremsatFolketinget9. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende

ændringer:

1. § 12 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf.

desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som

opfylder nedenstående betingelser:

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet,

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i henhold

til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6 og

4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse

fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der

er nævnt i § 12 a.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra det

udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om

fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte

antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for

forskellige farvandsområder.

Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4

lægge vægt på, at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a.

tages hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og

godkendte planer for udsætning af fisk.

§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget består

af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant

for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Læs alt

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1

repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og 1 repræsentant for

Fiskeriministeriet. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets

medlemmer.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Fiskeriministeriet.

Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes

under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for bidragsordningen

og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer

tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation,

skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det

dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt og

kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale

fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt

bidrag.

Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3 tillægges

udpantningsret.«

2. § 31 affattes således:

»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige

bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af

denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det

udvalg, der er nævnt i § 12 a, afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der

afsættes i medfør af stk. 1, og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til

fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede

fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og

et bredt udsnit af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner og iværksættelsen af fiskeplejen

i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.«

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri foretages følgende

ændringer:

1. § 12 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jf.

desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er enhver, som

opfylder nedenstående betingelser:

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet og

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i henhold

til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6.

4) betalt bidrag til fiskepleje for det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Bidrag til fiskepleje betales med et årligt beløb, hvis størrelse

fastsættes af fiskeriministeren efter indhentet udtalelse fra det udvalg, der

er nævnt i § 12 a.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra det

udvalg, der er nævnt i § 12 a, regler om fritidsfiskeriet, herunder om

fiskeredskaber, som fritidsfiskere må benytte.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte

antallet af de redskaber, som fritidsfiskere må benytte, forskelligt for

forskellige farvandsområder.

Stk. 6. Fiskeriministeren skal ved fastsættelse af regler efter stk. 4

lægge vægt på at fritidsfiskeriet udøves på en sådan måde, at der bl.a. tages

hensyn til beskyttelse af bestandene, det bestående erhvervsfiskeri og

godkendte planer for udsætning af fisk.«

2. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Fiskeriministeren nedsætter et rådgivende udvalg. Udvalget

består af 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for

Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund, 1

repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og 1 repræsentant for

Fiskeriministeriet. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt udvalgets

medlemmer.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 12 b. Bidraget til fiskepleje indbetales til Fiskeriministeriet.

Kvittering for betalt bidrag skal sammen med behørig legitimation medbringes

under fiskeriet. Kvitteringen må ikke overdrages til andre.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for bidragsordningen

og administrationen heraf.

Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, og som ikke efterkommer

tilsynsmyndighedens krav om at forevise såvel kvittering som legitimation,

skal senest 14 dage efter påkrav indbetale et bidrag, som svarer til det

dobbelte af bidraget for 1 år. Såfremt bidrag allerede måtte være betalt, og

kvittering forevises sammen med legitimation på den lokale

fiskerikontrolstation senest 14 dage efter påkrav, skal der indbetales halvt

bidrag.

Stk. 4. Bidraget til fiskepleje efter stk. 3, tillægges

udpantningsret.«

3. § 31 affattes således:

»§ 31. Fiskeriministeren yder tilskud, der fastsættes på de årlige

bevillingslove, til fiskepleje, herunder udsætninger.

Stk. 2. Tilskuddet kan anvendes til fiskepleje i farvande omfattet af

denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af lov om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Fiskeriministeren træffer efter indhentet udtalelse fra det

udvalg, der er nævnt i § 12 a afgørelse om anvendelsen af det tilskud, der

afsættes i medfør af stk. 1 og indtægterne fra fritidsfiskerbidraget til

fiskepleje. Fiskeriministeren skal herunder tilstræbe, at den samlede

fiskeplejeindsats i videst muligt omfang tilgodeser alle farvandsområder og

et bredt udsnit af fiskearter.

Stk. 4. Udarbejdelse af udsætningsplaner, og iværksættelsen af fiskeplejen

i øvrigt varetages af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.«

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg afgav den 3. juni 1987 beretning

til lovforslag til lov om licens til rekreativt fiskeri m.v. L 201. Udvalget

fandt ikke baggrund for at gennemføre lovforslaget, som det forelå.

Udvalget opfordrede i stedet i sin beretning regeringen til snarest at

indkalde det i henhold til lov om saltvandsfiskeri § 12, stk. 4 nedsatte

udvalg til yderligere forhandlinger om, hvorledes der kan sikres midler til

fiskepleje og udsætninger samtidig med, at der gennemføres hensigtmæssige

regler for fritidsfiskeri, således at lovforslag herom kunne fremsættes i

folketingsåret 1987-88.

Fiskeriministeren fremsatte herefter den 14. januar 1988 forslag til lov

om ændring af lov om saltvandsfiskeri (fritidsfiskeri og fiskepleje) L 156.

Dette lovforslag bortfaldt, da det ikke var færdigbehandlet ved udskrivelse

af valg til Folketinget pr. 10. maj 1988.

§ 12, stk. 4 udvalget har gennem de senere år overvejet, hvilke

principper, der bør indgå i lovforslaget.

Udvalget har ønsket anvendt et »krone til krone« princip,

hvorefter statskassen supplerer foreningernes udsætninger i såvel salte som

ferske vande.

En promilleafgift pr. kg landet fisk eksisterer i Laksefonden og i

Ålefonden. Disse fonde ønsker dog ikke at lade deres provenu indgå i en

fælles fiskepulje, men vil selv administrere de midler, som direkte er

indkrævet af fondene. Praktisk taget hele provenuet i disse fonde anvendes

til udsætninger.

Ved en bidragsbetaling over postgiro og uden en registrering af de til

fritidsfiskeri berettigede personer samt uden en mærkeordning vil man undgå

de store administrative omkostninger, som har været forbundet med tidligere

forslag om regulering af fritidsfiskeriet. Kvitteringen gælder som

dokumentation for retten til at drive fritidsfiskeri. Til gengæld kan

bortkomne kvitteringer ikke erstattes.

Under drøftelse i efteråret 1988 udtalte § 12 stk. 4 udvalget ønske om

genfremsættelse af det forslag, der ikke nåede at blive vedtaget i sidste

folketingssamling. Udvalget ønskede således også forslaget om et

omsætningsforbud for fisk, fanget af fritids- og lystfiskere opretholdt.

På baggrund af den modstand imod et sådant forbud, der blev udtalt fra et

bredt udsnit af ordførerne under den 1. behandling af L 156 i sidste samling,

genfremsættes forslaget om omsætningsforbud dog ikke.

Bekendtgørelse om, at fritidsfiskerne i medfør af den gældende

saltvandsfiskerilovs § 21 selv skal mærke redskaberne med navn, adresse og

bidragskvitteringens nummer, udstedes med virkning fra lovens ikrafttrædelse.

Herudover skal en af redskabets dele, som rager over vandet have indskåret

eller indbrændt bidragskvitteringens nummer. Bekendtgørelserne forudses

foreløbig at skulle gælde i 2 år, idet man herefter kan vurdere effekten af

den samlede regulering af fritidsfiskeriet. Allerede ved udgangen af 1990 vil

fiskeriministeren dog anmode § 12 a udvalget om en vurdering af effekten af

ordningen med henblik på vurdering af eventuelt behov for fremtidige

ændringer af bekendtgørelserne.

Danmarks Sportsfiskerforbund har meddelt, at forbundet selv påregner

årligt at anvende et beløb af størrelsesordenen 2-3 mill. kr. til formålet.

Ferskvandsfiskeriforeningen forventer at anvende ca. 1 mill. kr. årligt.

Erhvervsfiskerne bidrager allerede gennem en afgift pr. kg landet laks til

aktiviteter inden for fiskeplejen. På fondens budget for 1989 er afsat

790.000 kr. til udsætningsformål. En ålefond er etableret og fondens

hovedformål vil blive at udsætte ål. Afgiften er 1 krone pr. kg landet ål.

Dette betyder - med det nuværende fangstniveau - en indtægt til fonden på ca.

1,5 mill. kr. årligt. Disse bidrag til fiskeplejen samt den bevilling, der

vil kunne stilles til rådighed, suppleres af indtægterne fra

fritidsfiskerbidraget.

Danmarks Sportsfiskerforbunds, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Laksefondens og Ålefondens bidrag til fiskeplejen administreres af

foreningerne og fondene selv, medens Fiskeriministeriet (Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser), kun direkte skal administrere fritidsfiskerbidragene samt

de af staten ydede supplerende midler.

For at sikre en målrettet indsats for fiskeplejen, der tilgodeser formålet

- en aktiv bestandspleje - mest muligt samtidig med at så mange fiskere som

muligt får udbytte af arbejdet, skal der foretages en samlet planlægning.

Ansvaret herfor påhviler fiskeriministeren efter rådgivning fra det udvalg,

der nedsættes i medfør af lovforslagets § 12 a.

Ved et forsigtigt skøn om, at mindst ca. 20.000 fritidsfiskere vil betale

bidrag til fiskepleje, vil dette betyde en indtægt på ca. 5 mill. kr. årligt.

Anvendelsen af samtlige de midler, som skal bruges til fiskepleje,

forventes at blive en fortsættelse af det arbejde, der er udført af Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser i 1987 for de 10 mio. kr., staten stillede til

rådighed, og som vil blive fortsat for den tilsvarende statsbevilling i 1988.

Arbejdet har især været koncentreret om udsætninger af de fiskearter, hvormed

der har været størst erfaring - dvs. ørred og andre laksefisk. Herudover har

der dog været udsat ål, og da erfaringerne på dette område er begrænsede, har

der i tilslutning hertil været udført en række forsøg. Ved en sikring af

fortsættelsen af arbejdet med fiskeplejen, vil man udvide arbejdet til andre

fiskearter, herunder de egentlige marine arter. Dette kræver imidlertid en

forsøgs- og forskningsindsats, der løber parallelt med udsætningerne, da

erfaringerne på dette område er relativt begrænsede. Dette bør indgå i

planlægningen. Det samme gælder for flere arter af ferskvandsfisk.

Udover forslagets bestemmelser om fritidsfiskeres betaling af bidrag til

fiskepleje og bidragets anvendelse indeholder forslaget ingen ændringer i

forhold til den gældende lovgivning.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ordningen planlægges i første omgang udelukkende baseret på et

giroindbetalingssystem, uden egentlig personregistrering. Udgifterne til

trykning af 20.000 girokort skønnes at ville udgøre ca. 10.000 kr. i 1989 og

hvert af de følgende år.

Såfremt erfaringerne med ordningen senere gør det nødvendigt at foretage

en mere detaljeret registrering af fritidsfiskerne og genindførelse af en

mærkeordning, kan udgifterne og indtægterne ved etablering og drift af

ordningen afholdes af og indgå i fiskeplejemidlerne.

I 1989 vil der desuden skulle afholdes en udgift på ca. 400.000 kr. til

information om bidragsordningen og mindre administrationsomkostninger.

Beløbet vil blive anvendt til annoncer, brochurer og eventuelt OBS-indslag i

TV. I 1990 og følgende år bør der desuden anvendes et mindre beløb af

bidragsindtægterne til oplysning om ordningen, skønsmæssigt anslået til

90.000 kr.

Udgifter til administration og etablering af ordningen i 1989 vil blive

afholdt af Fiskeriministeriet. Da hele etableringen af ordningen sikrer en

fortsættelse af arbejdet med den fiskeplejeindsats, der er udført i 1987, og

som fortsætter i 1988, vil beløbet blive afholdt af den bevilling på 10 mill.

kr., der er stillet til rådighed for fiskepleje i 1988, og som for de i 1988

uforbrugte midlers vedkommende er søgt overført til 1989.

Bidragsbeløbet og det beløb, der i medfør af de årlige finanslove

afsættes, vil hovedsagelig blive anvendt til et projekt vedrørende udsætning

af fisk, fiskeyngel og ophjælpning af fiskebestandene i øvrigt, herunder

forskningsmæssige udgifter. Midlerne vil bl.a. blive anvendt til aflønning af

en projektgruppe, der tilknyttes Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.

Arbejdet er en fortsættelse af det projekt, der er igangsat for de 10 mill.

kr., som er afsat på finansloven for hvert af årene 1987 og 1988.

Udgifterne til indkøb og udsætning af fisk og fiskeyngel vil være

afhængige af såvel fiskearter som mængderne heraf og vil blive afpasset efter

de indkomne bidragsbeløbs og bevillingens størrelse. Bidragsbeløbet

fastsættes til 250 kr. for 1990. Det ventes, at mindst 20.000 personer vil

betale bidrag for året 1990 med i alt 5 mill. kr. Såfremt ordningen kan træde

i kraft den 1. januar 1989, vil bidraget for 1989 ligeledes blive fastsat til

250 kr. Ved senere ikrafttrædelse vil bidraget for 1989 blive fastsat til et

forholdsmæssigt afkortet beløb.

Det forudses herudover, at den private indsats, som staten supplerer ved

en bevilling, bliver på ca. 6 mill. kr.

Indkomne, men ikke forbrugte bidragsmidler og statsmidler i et finansår

overføres til anvendelse i efterfølgende finansår af hensyn til den praktiske

tilrettelæggelse og gennemførelse af projektarbejdet. Bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Indførelse af bidrag til fiskepleje indgår i reguleringen af

fritidsfiskeriet.

Ordningen baseres på et giroindbetalingssystem.

Beløbets størrelse kan ændres af fiskeriministeren under hensyntagen til

prisændringer på de med ordningen forbundne omkostninger herunder fiskepleje.

Af bidraget afholdes således udgifter til fiskeplejen og den dertil knyttede

forskning samt administration og etablering af ordningen og information

herom.

Der forventes udstedt bekendtgørelse om, at fritidsfiskernes redskabsvalg

stadig ligger indenfor de i dag tilladte redskabstyper.

På grundlag af de fremkomne tilkendegivelser forudser fiskeriministeren at

udstede bekendtgørelse om, at fritidsfiskerne efter frit valg skal kunne

anvende 6 redskaber af de hidtil tilladte typer, dog således at kun 1 redskab

må være en pæleruse.

Det er hensigten, at der bliver ens regler for alle fritidsfiskere, og at

pælerusen skal anmeldes til fiskerikontrollen efter samme regler, som er

gældende for erhvervsfiskeres ruse- og bundgarnsredskaber, og således at

pladser først tildeles fritidsfiskere, når samtlige erhvervsfiskere har fået

tildelt pladser.

Spørgsmålet om en lokal medindflydelse på antallet af fritidsfiskernes

redskaber har dels været foreslået af Landbrugs- og Fiskeriudvalget, dels

været drøftet i § 12 stk. 4 udvalget med henblik på at kunne foretage

opdeling af farvandene i lokalområder.

I hvert af disse områder skal der kunne fastsættes et redskabsantal, som

er forskelligt fra de øvrige farvande. § 12 stk. 4 udvalget har anbefalet, at

der åbnes mulighed for at regulere redskabsantallet på denne måde.

Man får derved mulighed for at anbefale dette senere, dog er udvalget

indstillet på, at der for den nærmeste tid efter lovens ikrafttræden

fastsættes regler om ens redskabsanvendelse over hele landet.

Til nr. 2

Udvalget er sammensat som det nuværende § 12, stk. 4 udvalg.

Efter lovens § 42 er overtrædelse af § 12, stk. 2, sanktioneret med

bødestraf. Det har ikke været Fiskeriministeriets tanke, at overtrædelse af

bidragskravet i normaltilfældene skulle være kriminaliseret og i stedet

foreslås indført en gebyrordning, der svarer til den, der kendes vedrørende

parkeringsovertrædelser og overtrædelser af statsbaneloven jf. statsbaneloven

§ 7.

I stedet foreslås gebyret tillagt udpantningsret, således at straf efter §

42 kun vil komme på tale i særligt grove tilfælde.

Ved udøvelse af kontrol med bidraget og legitimation vil fiskerikontrollen

stille lempelige krav til den legitimation unge under 18 år skal forevise.

Til nr. 3

Gennem den indsats, der ydes af de foreninger, der er nævnt i § 12 a og de

fonde disse foreninger har oprettet, ydes der en indsats for fiskeplejen.

Fiskeplejeformålet fremmes endvidere gennem bidragsmidlerne. Statstilskuddet,

der fastsættes på de årlige bevillingslove er et supplement hertil og

fastsættes under hensyntagen til de beløb, som disse foreninger efter de

senest godkendte årsregnskaber har anvendt til fiskeplejeformål. For 1990 og

1991 tages der dog udgangspunkt i de budgetterede udgifter til formålet.

Til nr. 4

Bestemmelsen i § 12, stk. 4 kan strafsanktioneres i henhold til lovens §

42, stk. 2. Bøderne forudsættes at få et sådant niveau, at reglerne sikres

overholdt.

Til § 2

Ikrafttrædelsen forventes af hensyn til den forud fornødne information af

fritidsfiskerne at ske ca. 3 måneder. efter lovens vedtagelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter