Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM DEN SELVSTÆNDIGE OFFENTLIGE VIRKSOMHED DSB OG OM DSB S-TOG A/S

1997/2 LSF 85Lovforslag som fremsatFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Den selvstændige offentlige virksomhed DSB's etablering, formål,

ledelse og opgaver

§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med

virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.

§ 2. DSB's formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov

om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig

forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i

andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med

udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med

udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

§ 3. DSB overtager den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne

virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige

rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Trafikministeren kan som

led i etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed bestemme, at

visse rettigheder og forpligtelser forbliver hos staten.

Stk. 2. DSB's formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB

disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og

driftsmidler.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af DSB's rettigheder

efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 4. DSB kan erhverve ejendomsret til bygninger beliggende på

grunde, der forbliver statens ejendom. Adkomsten tinglyses efter

tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren

udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske.

Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede

Læs alt

medlemmer.

Stk. 2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne

i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for

disse, herunder reglerne om valg af koncernrepræsentanter og suppleanter for

disse, finder anvendelse.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at

orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der

efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om

erstatning m.v. samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et

aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. Vedtægterne

kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen.

Stk. 3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et

virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere

bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel

16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m.,

herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder

anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

DSB S-tog A/S

§ 7. DSB's S-togsdivision etableres med virkning fra den 1. januar

1999 som et af DSB helejet datterselskab, DSB S-tog A/S.

§ 8. DSB S-tog A/S' formål er at drive S-togstrafik i

hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med trafikministeren om

passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbanevirksomhed

m.v. § 8, samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

§ 9. DSB S-tog A/S overtager den af DSB's S-togsdivision hidtil

drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige

rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Stk. 2. Tinglysning og anden registrering af DSB S-tog A/S'

rettigheder kan ske på grundlag af denne lov.

§ 10. DSB S-tog A/S ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf

2 vælges af medarbejderne, idet reglerne i aktieselskabslovgivningen om valg

af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse, jf.

dog stk. 2.

Stk 2. De tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, jf.

§ 15, stk. 1, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af

medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde

valgbare til denne. Tilsvarende kan de udlånte tjenestemænd deltage i valg af

koncernrepræsentanter til bestyrelsen i DSB.

Kapitel 3

Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån

og forsikring

§ 11. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven,

herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder

anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover

fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov

om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1.

Stk. 2. DSB's årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens

regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den

statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet

efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for eet år ad gangen.

Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSB's regnskaber efter

reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på

virksomhedsmødet.

Stk. 5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor

afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte

regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt.

§ 12. Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller

datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio.

kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen

skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og

datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

Stk. 3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB

og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

Stk. 4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og

datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse

med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

§ 13. DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for

virksomhederne nødvendige forsikringer.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 14. Tjenestemænd i DSB er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de

afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Dette gælder dog ikke, for så vidt angår sager om afsked efter

tjenestemandslovens § 26.

Stk. 3. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå

aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i DSB.

Stk. 4. For tjenestemænd i DSB betaler virksomheden de af

finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens

pensionsudgifter.

§ 15. De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S

gør tjeneste i DSB's S-togsdivision, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB

S-tog A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB, ligesom DSB S-tog

A/S i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige dem.

Stk. 2. DSB S-tog A/S tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at

de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan overgå til

ansættelse i dette.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2, udbetaler DSB løn m.v., og

indbetaler pensionsbidrag m.v. til staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4. DSB S-tog A/S refunderer fra overtagelsen af S-togsdriften

DSB de lønninger, pensionsbidrag m.v., som DSB betaler i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i DSB

S-tog A/S efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten

udgifter til pension, mod at selskabet betaler de af finansministeren

fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse

for tjenestemænd, der gør tjeneste i øvrige dele af DSB, som måtte blive

omdannet til aktie- eller anpartsselskab.

§ 16. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå

kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre

ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i DSB.

§ 17. I relation til § 25 i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

Stk. 2. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

§ 18. I relation til §§ 24 a-24 e i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik sidestilles DSB og DSB S-tog A/S med offentlige

virksomheder, for så vidt angår den del af deres virksomhed, som omfattes af

forhandlede kontrakter om offentlig servicetrafik, jf. lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 5

Offentlighed

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og

lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for

den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet

trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love

gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og

lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves

af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 6

Tilsyn og straf

§ 20. Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. DSB skal på begæring stille enhver oplysning om sin

virksomhed til rådighed for trafikministeren. Trafikministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde

1) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven

om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

2) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens

§ 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3) bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt

deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af

deres hverv for DSB har fået kendskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 11 omhandlede bestemmelser i

årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel

§ 22. Undlader DSB's bestyrelse eller direktion at efterkomme de

pligter, der efter de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven

eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 13. Indtil bestemmelsen træder i kraft, er statens

selvforsikringsordning gældende for DSB og DSB S-tog A/S.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1999 ophæves lov nr. 230 af

4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

§ 24. § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for dokumenter, der er

udfærdiget af DSB eller er kommet i DSB's besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4,

stk. 2, og § 10, stk. 1, skal finde sted inden den 1. april 1999.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3.

pkt., og aktieselskabslovens § 49, stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse

ved de i stk. 1 omhandlede valg.

§ 26. De tjenestemænd, som er ansat i DSB, og som på frivillig

basis udlånes til Scandlines A/S efter etableringen af Scandlines AG,

deltager på lige fod med medarbejdere i Scandlines A/S ved valg af

medarbejderrepræsentanter til Scandlines A/S' bestyrelse og er på tilsvarende

måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 2. Udlånte tjenestemænd, som vælger at lade sig ansætte på

særlige vilkår i Scandlines A/S eller i et af selskabet ejet datterselskab,

samt de af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af

organisationsændringer bliver ansat i et af selskabet ejet datterselskab, er

valgbare til de respektive bestyrelser, uanset at de ikke opfylder

aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i vedkommende selskab i de

sidste 12 måneder, før valget finder sted.

Stk. 3. De af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af

organisationsændringer bliver udlånt til et af selskabet ejet datterselskab,

har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse. Det samme

gælder udlånte tjenestemænd fra DSB, som lader sig udlåne til et af

Scandlines A/S ejet datterselskab.

§ 27. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29.

december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »Post Danmark«:

»og DSB«.

§ 28. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 90 af 2. februar 1990 og senest ved lov nr. 409 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt., indsættes efter

»Post Danmark«: »og DSB«.

§ 29. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, lov nr. 891 af 3. december

1997, lov nr. 1106 af 29. december 1997 og § 2 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 c:

»2 d) DSB«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog § 1,

stk. 1, nr. 2 b«: »og 2 d«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk.

1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5

b«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-6,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6,».

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c, 3 a-5 og 5 b,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5

b,».

6. I § 23 indsættes efter »Post Danmark«:

»og DSB«.

7. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) DSB.«.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

§ 30. I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som

ændret ved § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29.

december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29.

december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, lov nr. 1105 af 29.

december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, § 9 i lov nr. 129 af 25.

februar 1998 og § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1,

nr. 1-2 d og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 31. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30.

oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i

lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

§ 32. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21.

september 1997, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d

og 3 a-6«.

§ 33. I lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse

lån optaget med statsgaranti foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »og offentlige erhvervsdrivende

fonde« til: », offentlige erhvervsdrivende fonde og selvstændige

offentlige virksomheder«.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Den selvstændige offentlige virksomhed DSBs etablering, formål,

ledelse og opgaver

§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med

virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.

§ 2. DSBs formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov om

jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig

forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i

andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med

udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med

udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

§ 3. DSB overtager den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne

virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige

rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Trafikministeren kan som

led i etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed bestemme, at

visse rettigheder og forpligtelser forbliver hos staten.

Stk. 2. DSBs formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB

disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og

driftsmidler.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af DSBs rettigheder

efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren

udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske.

Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede

medlemmer.

Stk. 2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne

i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for

disse, herunder reglerne om valg af koncernrepræsentanter og suppleanter for

disse, finder anvendelse.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at

orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der

efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om

erstatning m.v. samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et

aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. Vedtægterne

kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen.

Stk. 3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et

virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere

bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel

16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m.,

herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder

anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

DSB S-tog A/S

§ 7. DSBs S-togsdivision etableres med virkning fra den 1. januar

1999 som et af DSB helejet datterselskab, DSB S-tog A/S.

§ 8. DSB S-tog A/S' formål er at drive S-togstrafik i

hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med trafikministeren om

passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbanevirksomhed

m.v. § 8, samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

§ 9. DSB S-tog A/S overtager den af DSBs S-togsdivision hidtil

drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige

rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Stk. 2. Tinglysning og anden registrering af DSB S-tog A/S'

rettigheder kan ske på grundlag af denne lov.

§ 10. DSB S-tog A/S ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf

2 vælges af medarbejderne, idet reglerne i aktieselskabslovgivningen om valg

af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse, jf.

dog stk. 2.

Stk 2. De tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, jf.

§ 15, stk. 1, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af

medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde

valgbare til denne. Tilsvarende kan de udlånte tjenestemænd deltage i valg af

koncernrepræsentanter til bestyrelsen i DSB.

Kapitel 3

Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån

og forsikring

§ 11. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven,

herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder

anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover

fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov

om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1.

Stk 2. DSBs årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens

regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den

statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet

efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for eet år ad gangen.

Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSBs regnskaber efter

reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på

virksomhedsmødet.

Stk. 5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor

afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte

regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt.

§ 12. Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller

datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio.

kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen

skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og

datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

Stk. 3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB

og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

Stk. 4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og

datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse

med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

§ 13. DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for

virksomhederne nødvendige forsikringer.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 14. Tjenestemænd i DSB er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de

afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Dette gælder dog ikke for så vidt angår sager om afsked efter

tjenestemandslovens § 26.

Stk. 3. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå

aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i DSB.

Stk. 4. For tjenestemænd i DSB betaler virksomheden de af

finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens

pensionsudgifter.

§ 15. De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S

gør tjeneste i DSBs S-togsdivision, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB

S-tog A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB, ligesom DSB S-tog

A/S i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige dem.

Stk. 2. DSB S-tog A/S tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at

de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan overgå til

ansættelse i dette.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2, udbetaler DSB løn m.v., og

indbetaler pensionsbidrag m.v. til staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4. DSB S-tog A/S refunderer fra overtagelsen af S-togsdriften

DSB de lønninger, pensionsbidrag m.v., som DSB betaler i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i DSB

S-tog A/S efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten

udgifter til pension, mod at selskabet betaler de af finansministeren

fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse

for tjenestemænd, der gør tjeneste i øvrige dele af DSB, som måtte blive

omdannet til aktie- eller anpartsselskab.

§ 16. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå

kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre

ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB.

§ 17. I relation til § 25 i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

Stk. 2. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

§ 18. I relation til §§ 24 a - 24 e i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik sidestilles DSB og DSB S-tog A/S med offentlige

virksomheder for så vidt angår den del af deres virksomhed, som omfattes af

forhandlede kontrakter om offentlig service trafik, jf. lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 5

Offentlighed

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og

lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for

den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet

trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love

gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og

lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves

af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 6

Tilsyn og straf

§ 20. Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. DSB skal på begæring stille enhver oplysning om sin

virksomhed til rådighed for trafikministeren. Trafikministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 21. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde:

1) Overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven

om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

2) Overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens

§ 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3) Bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt

deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af

deres hverv for DSB har fået kendskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 11 omhandlede bestemmelser i

årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel

§ 22. Undlader DSBs bestyrelse eller direktion at efterkomme de

pligter, der efter de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven

eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 13. Indtil bestemmelsen træder i kraft, er statens

selvforsikringsordning gældende for DSB og DSB S-tog A/S.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1999 ophæves lov nr. 230 af

4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

§ 24. § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for dokumenter, der er

udfærdiget af DSB eller er kommet i DSBs besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4,

stk. 2, og § 10, stk. 1, skal finde sted inden den 1. april 1999.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3.

pkt., og aktieselskabslovens § 49, stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse

ved de i stk. 1 omhandlede valg.

§ 26. De tjenestemænd, som er ansat i DSB, og som på frivillig

basis udlånes til Scandlines A/S efter etableringen af Scandlines AG,

deltager på lige fod med medarbejdere i Scandlines A/S ved valg af

medarbejderrepræsentanter til Scandlines A/S' bestyrelse og er på tilsvarende

måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 2. Udlånte tjenestemænd, som vælger at lade sig ansætte på

særlige vilkår i Scandlines A/S eller i et af selskabet ejet datterselskab,

samt de af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af

organisationsændringer bliver ansat i et af selskabet ejet datterselskab, er

valgbare til de respektive bestyrelser, uanset at de ikke opfylder

aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i vedkommende selskab i de

sidste 12 måneder før, valget finder sted.

Stk. 3. De af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af

organisationsændringer bliver udlånt til et af selskabet ejet datterselskab,

har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse. Det samme

gælder udlånte tjenestemænd fra DSB, som lader sig udlåne til et af

Scandlines A/S ejet datterselskab.

§ 27. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29.

december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »Post Danmark«:

»og DSB«.

§ 28. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 90 af 2. februar 1990 og senest ved lov nr. 409 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt., indsættes efter

»Post Danmark«: »og DSB«.

§ 29. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, lov nr. 891 af 3. december

1997 og lov nr. 1106 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 c:

»2 d) DSB«

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog § 1,

stk. 1, nr. 2 b«: »og 2 d«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk.

1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5

b«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-6,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6,».

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c, 3 a-5 og 5 b,» til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b,».

6. I § 23 indsættes efter »Post Danmark«:

»og DSB«.

7. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) DSB.«.

Nr. 4-7 bliver herefter 5-8.

§ 30. I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som

ændret ved § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29.

december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29.

december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997 og lov nr. 1105 af 29.

december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, og § 9 i lov nr. 129 af 25.

februar 1998 og § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer.

1. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1,

nr. 1-2 d og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 31. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30.

oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

§ 32. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21.

september 1997, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d

og 3 a-6«.

§ 33. I lov nr. 1080 af 22. december 1993 foretages følgende

ændring:

1. I § 1 ændres »og offentlige erhvervsdrivende

fonde« til : », offentlige erhvervsdrivende fonde og selvstændige

offentlige virksomheder«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Jernbanen i Danmark og i det øvrige Europa befinder sig i en periode af

afgørende betydning for jernbanernes fremtid.

Der er brug for jernbanen til hurtigt, sikkert og med lavest mulige

miljøomkostninger at transportere passagerer og gods. Jernbanen har også en

social og fordelingsmæssig rolle som et vigtigt transportmiddel for unge,

ældre, handicappede og andre svagere grupper. Kunderne tiltrækkes imidlertid

i stadigt voksende omfang af fly, busser og personbiler, ligesom der sker en

overflytning af gods fra jernbane til landevej. Kundernes ønsker retter sig

således mod transportformer, der belaster miljøet langt mere end

jernbanetransport.

En styrkelse af jernbanens position og fremtidsudsigter kræver, at

jernbanen bliver mere attraktiv og effektiv. Det er nødvendigt at sikre en

høj grad af regularitet og komfort, gradvise rejsetidsbesparelser og

hyppigere afgange, alt sammen inden for en begrænset økonomisk ramme.

Der kan peges på en række væsentlige bidrag til fremme af en sådan

udvikling:

En forbedring af materielstandarden og en udbygning af infrastrukturen. De

seneste erfaringer viser, at materielstandarden vægtes højt ved valg af

transportform.

En successiv åbning af jernbanen for konkurrence med henblik på at styrke

den over for andre transportformer og fremme de jernbanevirksomheder, der

bedst og billigst leverer den ønskede jernbaneproduktion til gavn for

kunderne.

Omdannelsen af statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig

virksomhed med henblik på at styrke virksomhedens effektivitet og

kundeorientering.

Folketinget har tilkendegivet vilje til at igangsætte en udbygning af

infrastrukturen. Med anlægsloven om udbygningen med dobbeltspor på

strækningen Ballerup-Frederikssund og love om projekteringen af en

opgradering af strækninger såvel på Sjælland som i Jylland er der taget

betydelige skridt i retning af at bygge videre på den kvalitetsforbedring af

nettet, som de faste forbindelser over Storebælt og Øresund medfører. Til at

forbedre materielstandarden er der truffet beslutning om indkøb af 120 nye

S-tog, 17 togsæt til brug for betjeningen af Øresundsforbindelsen samt 13

elgodslokomotiver, som vil kunne anvendes til grænseoverskridende

godstransporter.

Med lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v. og forslag til

lov om jernbanevirksomhed m.v., som er genfremsat i Folketinget den 26. marts

1998 (L 27), har regeringen igangsat en proces, der sigter på at modernisere

jernbanedriften i Danmark.

Lov om Banestyrelsen m.v. indebærer, at de opgaver, der er forbundet med

drift og vedligehold af jernbaneinfrastrukturen, pr. 1. januar 1997 er blevet

udskilt fra DSB og placeret i Banestyrelsen. Således omfatter DSBs virksomhed

fra dette tidspunkt alene jernbaneoperatørvirksomhed - jernbanetransport - og

dertil knyttede aktiviteter.

Med forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., åbnes der gradvis for

konkurrence på jernbanenettet. Lovforslaget indeholder nye regler for retten

til at drive jernbanevirksomhed, og der fastlægges rammer for

jernbanevirksomhedernes aktiviteter på banenettet.

I henhold til forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. udfører DSB fra

den 1. januar 1999 al passagertrafik på statens net som offentlig service på

grundlag af en kontrakt med staten. Op til 15 pct. af den offentlige service

trafik uden for S-togsnettet forventes imidlertid udbudt frem til 2003. Alle

godkendte jernbanevirksomheder - herunder DSB - vil kunne deltage i

tilbudsgivningen på lige vilkår.

Fra 1. januar 1999 åbnes banenettet endvidere i den forstand, at enhver

jernbanevirksomhed kan drive godstrafik. Derefter åbnes fra 1. januar 2000

for jernbanevirksomheder, der vil drive passagertrafik uden kontrakt, dvs.

uden tilskud fra det offentlige, såkaldt »fri trafik«. I begge

tilfælde er det en forudsætning, at der er plads på de pågældende dele af

banenettet.

Selv i et forløb, hvor andre jernbanevirksomheder får mulighed for at

vinde frem på det danske banenet, vil DSBs effektivitet og

konkurrencedygtighed være afgørende faktorer for jernbanens succes i Danmark.

Den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget af DSBs bestyrelse i

efteråret 1996, og som indeholdt skærpede krav til økonomistyring,

effektivitet og rationaliseringer i alle dele af DSB, har haft en gunstig

effekt, bl.a. på driftsresultatet i 1997.

Med supplementsaftalen om statsvirksomheden DSB af 24. oktober 1996 blev

det parallelt til den økonomiske opstramning besluttet senest ved udgangen af

1998 at omdanne DSB til en selvstændig offentlig virksomhed efter Post

Danmark-modellen.

Hensigten med omdannelsen af DSB fra en statsvirksomhed til en selvstændig

offentlig virksomhed er at fremme en forretnings- og kundeorientering af

virksomheden, dens ledelse og dens interne beslutningsprocesser. Der er på

dette punkt tale om en naturlig videreførsel af den udvikling, som blev

igangsat med etableringen af en bestyrelse for statsvirksomheden DSB med lov

nr. 230 af 4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

Hertil kommer, at der med indførelsen af konkurrence i sektoren bør skabes

den klarest mulige adskillelse mellem virksomheden DSB på den ene side og

trafikministeren, som indkøber af jernbanetrafik og regulerende myndighed, på

den anden. Med overgangen fra statsvirksomhed til selvstændig offentlig

virksomhed præciseres beføjelserne for bestyrelsen af DSB på den ene side og

trafikministeren som ejer af virksomheden på den anden side, idet reglerne i

aktieselskabsloven m.v. i væsentlig grad følges.

Endelig er det hensigtsmæssigt, at statsvirksomheden DSB kommer til at

virke inden for årsregnskabslovens rammer, således at virksomhedens resultat

afspejler årets faktiske forbrug af økonomiske ressourcer, herunder

afskrivninger på togmateriel, m.v. Herved øges gennemsigtigheden omkring

virksomhedens økonomiske stilling, og DSB sidestilles med konkurrenter

organiseret i selskabsform. Desuden er omlægningen en forudsætning for, at

kontraktstyringen af den trafik, der udføres som offentlige service, kan

komme til at fungere. I kontrakterne vil det være transportproduktionen, der

honoreres. Den er netop en funktion af det faktiske ressourceforbrug.

Mens der således er en række begrundelser for at omdanne statsvirksomheden

DSB til en selvstændig offentlig virksomhed, er der samtidig behov for at

bevare en indsigt og kontrol med virksomhedens dispositioner, der er mere

vidtgående end den, der normalt gælder, f.eks. for statslige aktieselskaber.

Det skyldes for det første, at langt den største del af DSBs aktiviteter

indtil videre vil bestå i at udføre passagertrafik som offentlig service med

et betydeligt tilskud fra staten og på grundlag af en kontrakt, der er

forhandlet og ikke afprøvet på markedet gennem et udbud.

For det andet vil DSB i henhold til forslag til lov om jernbanevirksomhed

m.v. skulle varetage en række særlige opgaver som følge af den dominerende

stilling, som virksomheden har på jernbaneområdet i Danmark.

Det forudsættes således, at DSB, i det omfang trafikministeren bestemmer

det, stiller rullende materiel til rådighed for den trafik udført som

offentlig service, der bringes i udbud. DSB varetager desuden rollen som ejer

og forvalter af stationer og kombiterminaler, som er af fælles interesse for

alle jernbanevirksomheder og for staten.

På den baggrund lægger dette lovforslag begrænsninger på DSBs

handlefrihed. Større investeringsbeslutninger skal godkendes af Folketingets

Finansudvalg, ligesom der fastlægges rammer for virksomhedens låneoptagelse.

Hertil kommer de rammer, som følger af forslag til lov om jernbanevirksomhed

m.v., vedrørende regnskabsreglement og kontrakter om trafik udført som

offentlig service m.v., og som principielt gælder alle jernbanevirksomheder.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at statsvirksomheden DSB etableres som en

selvstændig offentlig virksomhed, DSB, med det formål at drive

jernbanevirksomhed samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse

heraf. DSB kan oprette datterselskaber m.v. og udøve internationale

jernbaneaktiviteter.

DSBs virksomhed, herunder trafik udført som offentlig service og anden

jernbanetrafik, skal drives på forretningsmæssigt grundlag. Udførelse af

trafik som offentlig service vil blive baseret på kontrakter herom med

trafikministeren.

Staten indskyder den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med

tilhørende aktiver og passiver i den selvstændige offentlige virksomhed DSB,

der som hovedprincip indtræder i samtlige statsvirksomhedens rettigheder og

forpligtelser.

I henhold til lovforslaget skal DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer.

Trafikministeren bliver DSBs eneejer og vil som følge heraf udøve de

beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab. Således

fastsætter trafikministeren DSBs vedtægter og udpeger 6 ud af 9

bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand. Herudover vælger

medarbejderne 3 bestyrelsesmedlemmer.

Større investeringsprojekter skal forelægges for Folketingets

Finansudvalg. DSB vil blive bemyndiget til at optage lån til drifts- og

investeringsformål inden for rammer, der nærmere fastlægges i vedtægterne. I

forbindelse med finansiering af større materielinvesteringer m.v. kan der

efter forelæggelse for Finansudvalget ydes statsgaranti for låneoptagelsen

m.v.

For at DSB kan være ligestillet med konkurrenter, vil virksomheden blive

omfattet af skattelovgivningens almindelige regler gældende for

aktieselskaber. Herudover vil DSB bl.a. blive omfattet af ejendomsbeskatning

samt pligten til at betale registreringsafgift af motorkøretøjer.

DSB vil efter virksomhedens karakter falde uden for lovgivningen om

statens byggeri.

Virksomheden vil skulle etablere den nødvendige forsikringsdækning, idet

den ikke længere vil være omfattet af statens selvforsikringsordning.

DSBs årsregnskaber vil blive revideret af en valgt statsautoriseret

revisor, jf. årsregnskabslovens regler herom, samt af rigsrevisor.

DSBs og DSB S-tog A/S' aktiviteter som led i udførelsen af forhandlet

trafik, jf. forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, vil være omfattet

af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om

Folketingets Ombudsmand. Øvrige aktiviteter i DSB, der i almindelighed vil

blive udøvet i konkurrence med andre virksomheder, omfattes ikke af de tre

love.

Trafikministeren vil føre tilsyn med, at DSB overholder denne lov, og DSB

vil på begæring skulle stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed

for ministeren.

DSB vil efter omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed beholde

retten/pligten til at anvende kronen som kendetegn samt ret/pligt til at

bruge splitflag.

DSBs S-togsdivision vil blive etableret som et af DSB helejet

aktieselskab, DSB S-tog A/S, som overtager ansvaret for den af

S-togsdivisionen drevne virksomhed, d.v.s. alle opgaver i forbindelse med

S-togsdrift, herunder vedligeholdelse af materiel og drift af stationer.

DSB S-tog A/S' aktiviteter vil primært basere sig på en forhandlet

kontrakt med trafikministeren om offentlig service passagertrafik. Vedrørende

låneadgang og forelæggelse af større investeringer for Finansudvalget gælder

samme principper som for DSB.

I supplementsaftalen om DSB af 24. oktober 1996 forudsattes det, at der

parallelt til etableringen af DSB S-tog A/S etableres et datterselskab af

DSB, DSB Intercity A/S, til varetagelse af intercitytrafikken. Det blev dog

som led i den politiske aftale af 21. november 1997 vedrørende forslag til

lov om jernbanevirksomhed m.v. besluttet, at det ved udarbejdelsen af forslag

til lov om DSB lægges til grund, at der ikke inden for aftaleperioden - frem

til udgangen af 2002 - etableres et sådant datterselskab.

Det forudsattes endvidere i supplementsaftalen fra 1996, at DSBs

godsdivision, DSB Gods, som i øjeblikket giver underskud efter

årsregnskabslovens principper (d.v.s. når afskrivning og forrentning indgår i

opgørelsen af virksomhedens resultat), skal omdannes til en kommercielt

bæredygtig virksomhed. Det forudsættes derfor, at der sker en fortsat

omstrukturering og effektivisering af virksomheden og sikres en sådan

ledelsesmæssig fokusering på virksomhedens drift og resultater, at divisionen

inden udgangen af 2002 er i økonomisk balance efter årsregnskabslovens

principper.

I perioden indtil da forudsættes det, at divisionen tilføres midler til

dækning af underskuddet og til omstruktureringsforanstaltninger inden for

rammerne af en plan, som færdiggøres som led i en politisk afklaring omkring

de samlede investeringer på jernbaneområdet senere i 1998. Midlerne

tilvejebringes via en hensættelse på 1,0 mia. kr. i åbningsbalancen for DSB.

Når bortses herfra, forudsættes der ikke ydet særskilte tilskud til DSB Gods,

og virksomheden vil skulle konkurrere på lige vilkår med andre

jernbanevirksomheder, som efter den 1. januar 1999, når nettet åbnes, ønsker

at drive godsvirksomhed på jernbane.

Der vil i lyset af udviklingen i DSB Gods senere blive taget stilling til

en eventuel omdannelse af divisionen til aktieselskab.

3. Forholdet til EU-retten

Ved den i lovforslaget forudsatte ordning, hvorefter staten kan stille

garanti for de forpligtelser over for leverandører og långivere, som DSB og

datterselskaber heraf påtager sig i forbindelse med investeringer, vil der

skulle betales en årlig garantiprovision på 0,15 pct. af ydede garantier, jf.

også lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med

statsgaranti.

Det vil i forbindelse med den konkrete sag - karakteren af investeringen,

virksomhedens situation, m.v. - blive vurderet, om der kan være tale om

statsstøtte, som skal notificeres over for EU.

4. Forholdet til konkurrenceretten

Den nye konkurrencelov (lov nr. 384 af 10. juni 1997), der trådte i kraft

den 1. januar 1998, omfatter enhver form for erhvervsvirksomhed, uanset om

den er privat eller offentlig, og Konkurrencerådet har som udgangspunkt de

samme indgrebsbeføjelser over for konkurrencebegrænsninger i forbindelse med

begge virksomhedsformer. Lovens indgrebsbestemmelse gælder dog ikke, hvis en

konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig

regulering.

Lov om jernbanevirksomhed m.v., som DSB som jernbaneoperatør vil være

omfattet af, vil udgøre en sådan regulering. På den baggrund er det i

forslaget til lov om jernbanevirksomhed m.v. angivet, hvilke beføjelser på

området, der tilkommer Konkurrencerådet, og hvilke der tilkommer det

Jernbaneklagenævn, der foreslås nedsat i forslaget til lov om

jernbanevirksomhed m.v. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger

til dette lovforslag.

Konkurrencerådet vil, som det også er tilfældet på postområdet, blive

inddraget i et nært samarbejde om udformningen af de forskellige regelsæt,

som skal udarbejdes i medfør af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v.,

og som har konkurrenceretlige konsekvenser.

DSB vil både udøve trafik som offentlig service og - f.eks. på godsområdet

- trafik, der ikke er dækket af kontrakt, den såkaldte fri trafik.

Jernbanevirksomheder, der udøver begge former for trafik, vil være omfattet

af særlige regnskabsmæssige regler herom, således at det forhindres, at der

sker krydssubsidiering, d.v.s. overførsel af midler fra de forhandlede

kontrakter om trafik udført som offentlig service til de dele af

virksomheden, der drives i konkurrence. Der vil blive udarbejdet et særligt

regnskabsreglement for DSB herom.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Statsvirksomheden DSB har hidtil modtaget årlige drifts- og anlægstilskud

over finansloven fastsat i overensstemmelse med de flerårige rammeaftaler om

DSB, senest rammeaftalen for perioden 1995-98.

Fremover vil statens udgifter til passagertrafik blive afholdt via

kontrakter om trafik udført som offentlig service, som trafikministeren

indgår med DSB, DSB S-tog A/S eller andre jernbanevirksomheder. Tilskuddet

til køb af denne trafik vil blive opført på en særskilt konto på finansloven

under Trafikministeriet.

Den gældende fireårige rammeaftale for DSB udløber ved udgangen af 1998.

Der skal i løbet af efteråret 1998 forhandles en ny rammeaftale og i den

forbindelse fastsættes en ramme for statens indkøb af offentlig service

trafik samt retningslinier for DSBs materielinvesteringer i

rammeaftaleperioden, m.v.

På den baggrund er der i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag

alene opstillet et foreløbigt 10-årsbudget (perioden 1999-2008), som har

karakter af et grundscenarie, og en foreløbig, dertil svarende åbningsbalance

for virksomheden. Der bygges her på følgende forudsætninger:

1) De materielinvesteringer, der er besluttet i indeværende

rammeaftaleperiode, belaster budgettet i tiårsperioden med forrentning og

afskrivning. Der er tale om investeringer på ca. 10 mia. kr. i 112 nye S-tog,

17 togsæt til indsættelse på Øresundsforbindelsen samt 13 tostrøms

ellokomotiver til DSB Gods. Der forudsættes endvidere en udskiftning af DSBs

røde, lokomotivtrukne passagertogsmateriel, idet det fra 2005 skønnes umuligt

at levetidsforlænge dette yderligere.

2) I passagertrafikken forudsættes en stort set konstant

togkilometerproduktion og en ligeledes næsten konstant afsætning målt i

passagerkilometer. Billetpriserne forudsættes at følge nettoprisindekset.

Produktivitetsudviklingen i driften forudsættes at andrage 2 pct. p.a.

3) DSB Gods, der i 1997 havde et underskud på 487 mio. kr. opgjort efter

årsregnskabslovens principper, forudsættes bragt i regnskabsmæssig balance

inden udgangen af 2002, således at 2002 er sidste år med et budgetteret

underskud. Heri er indregnet effekten af det i forslag til lov om

jernbanevirksomhed m.v. foreslåede regional- og miljøtilskud.

4) Der er budgetteret med en egenkapitalforrentning i DSB på 6 pct. p.a.

efter skat, svarende til ca. 550 mio. kr. før skat.

Under disse forudsætninger vil der være tale om et stigende tilskudsbehov

i perioden frem til 2005, hvorefter tilskudsbehovet vil aftage i resten af

10-årsperioden. Den tidsmæssige profil i tilskudsbehovet er især præget af

tre forhold: Det gradvise, men kraftigt stigende tilskudsbehov i takt med

modtagelsen og idriftsættelsen af de nye S-tog m.v. i perioden frem til 2005,

det aftagende tilskudsbehov fra DSB Gods i takt med, at divisionen bringes i

balance, og besparelserne som følge af den forudsatte produktivitetsvækst på

2 pct. p.a. Af tilskuddet kan en del henregnes til poster, herunder

selskabsskat, som straks eller senere kommer til indtægt på andre dele af

statsbudgettet.

Lovforslaget indeholder ikke en særlig bestemmelse om udlodning af udbytte

til ejeren, idet det lægges til grund, at virksomheden følger de almindelige

regler i aktieselskabsloven. Det er i budgettet beregningsteknisk forudsat,

at der ikke inden for 10-årsbudgettets horisont udtages udbytte til staten.

Med henblik på at reducere opsparingen i DSB i den sidste del af

10-årsperioden og reducere tilskudsbehovet til virksomheden i

rammeaftaleperioden 1999-2002 er der forudsat betaling af et

stiftertilgodehavende på 2,4 mia. kr. til staten som ejer. Beløbet forfalder

til betaling med 600 mio. kr. plus renter i hvert af rammeaftaleårene og

aflaster derved nettotilskudsbehovet.

Herudover foretages der en hensættelse på 1,0 mia. kr. til dækning af DSB

Gods' underskud i perioden 1999-2002. Denne hensættelse erstatter det

omstrukturerings- og investeringstilskud, som ellers var forudsat afholdt af

staten (jf. forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., alm.bem., pkt. 2.d),

og bidrager dermed også til at aflaste nettotilskudsbehovet.

Med disse korrektioner aflastes tilskudsbehovet i den første del af

10-årsperioden. Det udgør herefter 2,3 mia. kr. i 1999 voksende til 4,0 mia.

kr. i 2005 og igen faldende til 3,6 mia. kr. i 2008.

Det bemærkes, at det i budgettet beregningsteknisk er antaget, at DSB ikke

taber kontrakter om trafik udført som offentlig service i løbet af

10-årsperioden. Sker dette, taber DSB en del af statstilskuddet, som

overføres til den eller de vindende operatører. Til gengæld bortfalder også

en række omkostninger. Tab af kontrakter må dog antages at ville påføre

virksomheden et øget omstillingsbehov og dermed øge trækket på de

hensættelser, der er foretaget i åbningsbalancen til personaleomkostninger i

forbindelse hermed, jf. nedenfor.

DSB påbegynder sin virksomhed på basis af en foreløbig åbningsbalance pr.

1. januar 1999. I balancen indgår en række skønsmæssige værdier, som først

vil blive endelig opgjort, når en række igangværende aktivvurderinger er

tilendebragt, og når regnskabet for DSB for 1998 er afsluttet som led i

færdiggørelsen af statsregnskabet for dette år i løbet af marts 1999. En

endelig og revideret åbningsbalance vil derfor først foreligge i løbet af 1.

halvår 1999.

DSB overtager samtlige aktiver og passiver i statsvirksomheden DSB. Den

foreløbige åbningsbalance for DSB viser en balance på 13,2 mia. kr. og en

egenkapital på 5,3 mia. kr., hvoraf egenkapitalen for DSB S-tog A/S udgør 1,0

mia. kr. I den foreløbige åbningsbalance foretages hensættelser på 4,0 mia.

kr., heraf 0,1 mia. kr. i DSB S-tog A/S. Af hensættelserne på 3,9 mia. kr. i

DSB vedrører som nævnt 1,0 mia. kr. dækning af underskud i DSB Gods i

perioden frem til og med 2002. Endvidere udgør 0,9 mia. kr. udgifter til

jobbørs samt rådighedsløn og pension m.v. til overtallige tjenestemænd i

forbindelse med de effektiviseringer, som vil være fornødne i de kommende år

inden for såvel gods- som passagerområdet. Endelig afsættes 0,4 mia. kr. til

dækning af de merpensionsforpligtelser, DSB Gods vil have i forhold til andre

godsoperatører, fordi DSB Gods' arbejdsstyrke i stor udstrækning består af

tjenestemænd. De øvrige hensættelser er af teknisk art.

DSBs lånebehov til større investeringer i nyt materiel, stationer m.v. på

passagerområdet forudsættes dækket af lån med statsgaranti. Lånebehovet til

formål, som ikke vil være dækket af statsgaranti, skønnes på intet tidspunkt

at overstige 2,2 mia. kr., ekskl. en driftskredit på 1,0 mia. kr.

DSB-koncernens soliditet ligger i alle år over 30 pct. og budgetteres imod

slutningen af perioden at have en opadgående tendens.

Som nævnt er der tale om et foreløbigt 10-årsbudget og en foreløbig

åbningsbalance. Det kan nævnes, at grundscenariet uden nye

materielinvesteringsbeslutninger i rammeaftaleperioden 1999-2002 og uden

udvidelser i afsætning og produktion indebærer et væsentligt tab af

markedsandel for jernbanen med de nuværende forventninger til væksten i det

samlede transportarbejde i perioden.

Et revideret tiårsbudget og en dertil svarende åbningsbalance vil senere i

1998 blive udarbejdet som led i rammeaftalen for perioden 1999-2002.

I den forbindelse må tilskuddet til indkøb af passagertrafik udført som

offentlig service og spørgsmålet om eventuelle nye materielinvesteringer

fastlægges.

Flere internationale studier har fastslået, at der er miljøfordele

forbundet ved transport af gods på jernbane fremfor på vej. Miljøfordelene

kommer specielt til udtryk ved transport af tunge lavværdivarer over lange

afstande.

I forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. er foreslået et begrænset

miljø- og regionaltilskud, der blot tilbagefører godssektorens

infrastrukturafgifter, og det samlede afgifts- og tilskudssystem giver derfor

ikke godssektoren en egentlig nettofordel. Det anføres i bemærkningerne til

forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., § 11, at en styrkelse af

godstrafikken på jernbane kan ske gennem en forhøjelse af tilskuddet, men at

dette kræver yderligere midler.

I forbindelse med udformningen af rammeaftalen vil muligheden for at

forhøje miljø- og regionaltilskuddet til godstrafikken blive drøftet.

Hvis rammeaftalen medfører beslutninger om øgede materielinvesteringer

m.v. i rammeaftaleperioden, kan det indgå i overvejelserne at konvertere en

del af stiftertilgodehavendet til ansvarlig lånekapital og udskyde dele af

det til senere tilbagebetaling. Det vil aflaste DSBs soliditet og lånebehov.

I givet fald vil der også være tale om øgede forventninger til DSBs

produktion og beskæftigelse, hvorfor det kan indgå i overvejelserne at

reducere størrelsen af hensættelserne til rådighedsløn, pensioner, m.v.

En endelig opgørelse over åbningsbalance og tiårsbudget vil blive forelagt

Folketingets Finansudvalg ved aktstykke i første halvår af 1999.

Ved etableringen af DSB S-tog A/S indskydes det eksisterende

S-togsmateriel m.v. i selskabet. Selskabets egenkapital udgør ifølge den

foreløbige åbningsbalance ca. 1,0 mia. kr. fordelt på aktiekapital på 500

mio. kr. og overkursfond på 500 mio. kr.

Lovforslaget medfører en ændring af de formelle relationer mellem DSB og

Trafikministeriet, men skønnes ikke at medføre administrative merudgifter i

Trafikministeriet.

6. Erhvervsøkonomiske og -administrative konsekvenser

Lovforslaget er et led i bestræbelserne på at gennemføre en

strukturændring på jernbaneområdet, som vil medføre øget konkurrence og en

klarere adskillelse af trafikministerens og virksomheden DSBs kompetence, og

hvis to første led er lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v.

og det forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v., som genfremsattes ultimo

marts 1998 (L 27 af 26. marts 1998).

Det forventes, at den skærpede konkurrence på jernbaneområdet og

omdannelsen af statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig virksomhed

vil medføre såvel øget effektivitet som øget produktivitet i sektoren og

dermed medvirke til, at erhvervenes samlede transportudgifter falder.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

erhvervene.

7 . Miljømæssige konsekvenser

Jernbanetransport er i mange relationer miljømæssigt mere fordelagtig end

andre transportformer. Jernbanens miljømæssige konkurrencedygtighed vil kunne

blive styrket, såvel gennem øget konkurrence på området, som gennem

omdannelsen af statsvirksomheden DSB til en selvstændig offentlig virksomhed

og de i denne forbindelse opstillede krav til virksomhedens drift.

Disse faktorer skønnes at have en positiv miljømæssig effekt, som dog ikke

nærmere lader sig kvantificere.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende: Statsministeriet,

Justitsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet,

Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Bolig-

og Byministeriet, Konkurrencestyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisor,

Rigsarkivet, Jernbanetilsynet, Banestyrelsen og DSB.

Det er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos berørte

organisationer m.v., hvis udtalelser vil blive oversendt til Folketingets

Trafikudvalg, ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte afføde.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastslår, at statsvirksomheden DSB pr. 1. januar 1999

etableres som en selvstændig offentlig virksomhed under navnet DSB, som med

denne status skal fungere inden for de rammer, der dels fastlægges i

lovgivningen og i vedtægterne for virksomheden, og dels i de kontrakter, der

indgås med trafikministeren.

DSB bliver ved omdannelsen en selvstændig juridisk person i lighed med

Post Danmark og kan - inden for de begrænsninger, der fastlægges i

lovgivning, vedtægter og kontrakter - optræde som en sådan.

Til § 2

Til stk. 1

I bestemmelsen fastslås det, at DSBs formål er at drive jernbanevirksomhed

inden for rammerne af lov om jernbanevirksomhed m.v. (jf. lovforslag herom, L

27 af 26. marts 1998). Herudover kan drives anden virksomhed, som har

forretningsmæssig sammenhæng med jernbanedriften. DSB driver

rejsebureauvirksomhed m.v. DSB skal kunne fortsætte denne virksomhed, ligesom

der skal være mulighed for at udbygge aktiviteterne inden for

transportsektoren, i det omfang en fornuftig udvikling i virksomhedens

hovedaktivitet, jernbanedriften, tilsiger dette.

Trafikministeren vil i medfør af forslag til lov om jernbanevirksomhed

m.v. § 8, stk. 1, (L 27), indgå i forhandling med DSB om kontrakter

vedrørende den som offentlig service udøvede passagertrafik (»forhandlet

trafik«) med virkning fra 1. januar 1999.

Hvis der ikke opnås enighed om kontrakterne, har trafikministeren i medfør

af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 5, mulighed for at

pålægge DSB at udføre den pågældende trafik mod en af trafikministeren

fastsat betaling.

I perioden indtil udgangen af 2003 forudsættes det i forslag til lov om

jernbanevirksomhed m.v., at op til 15 pct. af den trafik, der udføres som

offentlig service uden for S-togsområdet, bringes i udbud. DSB kan byde på og

- hvis virksomheden vinder udbuddet - udføre denne trafik (»udbudt

trafik«).

Endvidere har DSB mulighed for inden for de i forslag til lov om

jernbanevirksomhed m.v. angivne rammer at drive såkaldt »fri«

passager- og godstrafik, d.v.s. trafik udført uden tilskud og i - potentiel

eller faktisk - konkurrence med andre jernbanevirksomheder.

Det følger af forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, stk. 4, at

DSB af trafikministeren kan pålægges at stille rullende materiel til rådighed

for udbudsforretninger vedrørende trafik udført som offentlig service.

Materiellet skal tilbydes på lejevilkår baseret på en sådan prisfastsættelse

af materiellet, at DSBs omkostninger, inkl. afskrivninger samt en normal

fortjeneste, bliver dækket.

Det forudsættes derfor, at DSB regnskabsmæssigt udskiller materiel og

materielvedligeholdelse således, at materieludlejningsvirksomheden kan

separeres fra DSBs øvrige virksomhed, jf. bemærkningerne til lovforslagets §

11, stk. 1, vedrørende regnskabsreglement.

Som led i bodelingen med Banestyrelsen i medfør af lov nr. 1230 af 27.

december 1996 om Banestyrelsen m.v. forblev statens stationer og

kombiterminaler i DSB. For at sikre, at de øvrige jernbaneoperatører, som i

fremtiden ønsker at benytte det danske jernbanenet, også får adgang til

stationer og kombiterminaler samt disses faciliteter, er DSB i medfør af

forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. § 10, forpligtet til at åbne for

en sådan adgang.

En sådan benyttelse skal ske mod betaling af leje, som hovedregel svarende

til en forholdsmæssig andel af de samlede omkostninger til

stationen/kombiterminalen, mens virksomhedsspecifikke investeringer

selvfinansieres, jf. i øvrigt bemærkningerne til forslag til lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 10.

Også her forudsættes der gennemført en regnskabsmæssig separering, som må

omfatte de stationer og kombiterminaler, der vil indgå under

udlejningsforpligtelsen i jernbanelovforslagets § 10.

Med bestemmelsen om, at virksomheden skal drives på forretningsmæssigt

grundlag, indskærpes bestyrelsens og direktionens forpligtelse til at

forvalte virksomhedens midler på linie med det, der er normal kutyme for

ledelsen i private virksomheder. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng

med, at reglerne om bestyrelsens og direktionens kompetence og ansvar i vidt

omfang er overført fra aktieselskabsloven.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen kan DSB oprette datterselskaber i aktie- og

anpartsselskabsform og indtræde i forpligtende samarbejder. Henvisningen til

stk. 1 understreger, at DSB ved udnyttelse af bestemmelsen i stk. 2 skal

holde sig formålsbestemmelsen i stk. 1 for øje.

Såvel DSB som datterselskaber heraf kan blive medejer af eller indgå

joint-venture aftaler med andre virksomheder, ligesom de kan anvende

underentreprenører, alt i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.

Erhvervelse af ejerandele samt indgåelse af samarbejdsaftaler kan ske med

såvel danske som udenlandske virksomheder.

DSB kan ikke uden trafikministerens godkendelse heraf helt eller delvist

afhænde aktie- eller anpartskapitalen i de af virksomheden ejede

datterselskaber. Dette vil blive fastsat i vedtægterne for DSB, jf.

lovforslagets § 5, stk. 2.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen vil DSB - som en del af den passagertrafik, der udføres

som offentlig service, og hvorom der indgås kontrakter med trafikministeren -

have mulighed for at drive visse jernbaneforbindelser mellem Danmark og

udlandet.

Herudover giver bestemmelsen mulighed for, at DSB kan afgive tilbud på og

drive jernbanetrafik i udlandet.

Endelig giver bestemmelsen mulighed for, at DSB som led i sin virksomhed

kan drive andre internationale jernbaneaktiviteter, herunder i gensidigt

forpligtende samarbejde med andre virksomheder.

Med bestemmelsen får DSB mulighed for at konkurrere på lige fod med

udenlandske jernbanevirksomheder. Aktiviteterne omfattet af denne bestemmelse

skal i alle tilfælde ske på et forretningsmæssigt grundlag, jf. stk. 1.

Til § 3

Til stk. 1

Ved etableringen af DSB indskydes statsvirksomheden DSBs nettoaktiver i

virksomheden. DSB overtager samtlige statsvirksomheden DSBs aktiver og

passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse

hermed, jf. dog nedenfor.

Der vil i den endelige åbningsbalance blive taget stilling til størrelsen

af den ansvarlige egenkapital, herunder størrelsen af et

stiftertilgodehavende til staten, idet der tages hensyn til, at virksomheden

i udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet.

DSBs nuværende aktiver opgøres individuelt på grundlag af en vurdering af

aktivernes nytteværdi under hensyntagen til, at aktiverne erhverves med

fortsat drift for øje.

De nøjagtige åbningsværdier m.v. vil først foreligge, når statsregnskabet

for 1998 er afsluttet omkring marts 1999. Åbningsbalancen kan herefter

foreligge i en endelig og revideret form primo april 1999, og der vil

samtidig blive taget stilling til, hvorledes de reguleringer, der følger af

den endelige bodeling mellem statsvirksomheden DSB og Banestyrelsen, og som

næppe kan forventes tilendebragt inden 1. januar 1999, skal behandles i

åbningsbalancen.

Den endelige åbningsbalance vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg i

foråret 1999 i forbindelse med det aktstykke, hvormed der søges tilslutning

til stiftelse af den selvstændige offentlige virksomhed DSB og de hermed

forbundne finansielle konsekvenser.

Al ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder, f.eks. varemærker, m.v., og

alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser,

overtages af DSB, ligesom DSB indtræder i alle kontrakter og andre

forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for

statsvirksomheden DSB.

Statsvirksomheden DSB har indgået en række aftaler med samarbejdspartnere

om udførelse af ydelser. Der kan her være tale om samarbejdsaftaler af en

sådan karakter, at staten ønsker at indtræde i disse for derved at sikre, at

der ikke på baggrund af disse aftaler kan udøves konkurrenceforvridende

virksomhed.

Det forudsættes således, at statsvirksomheden DSBs rettigheder i henhold

til den med Scandlines A/S indgåede aftale om befordring af jernbanevogne på

færgeruten Helsingborg-Københavns Frihavn overdrages til DSB med den

begrænsning, at DSB forpligtes til at stille overskydende kapacitet til

rådighed for staten (Banestyrelsen) med henblik på udlejning, hvis der er

ønske herom fra anden jernbanevirksomhed.

Med lovforslagets § 3, stk. 1, sikres det således, at visse aftaler kan

overgå til staten. Beslutning herom kan ikke udløse kompensation eller andet

til DSB.

Det vil af det aktstykke, der fremsendes til Folketingets Finansudvalg i

foråret 1999, fremgå hvilke afvigelser, der er fra princippet om, at alle

statsvirksomheden DSBs rettigheder overdrages til DSB.

Staten indskyder desuden likvide beholdninger opgjort som DSBs videreførte

opsparing på statsregnskabet for 1998 korrigeret for mellemværender mellem

Trafikministeriet og DSB og DSBs på statsregnskabet for 1998 opførte

finansielle mellemværender med debitorer og kreditorer (ekskl. de udskudte

betalinger på nye S-tog og Øresundstog, jf. akt. 181 af 2. april 1997 og akt.

31 af 22. oktober 1997).

Da DSB etableres som en selvstændig juridisk person, jf. bemærkningerne

til § 1, vil der være tale om et egentligt kreditor- og debitorskifte. Dette

forhold ændres ikke ved, at der i henhold til lovforslagets § 12, stk. 4, kan

ydes statsgaranti for visse dele af DSBs forpligtelser over for långivere og

materielleverandører.

Debitorskiftet indebærer, at DSB skal opfylde de forpligtelser, som

virksomheden overtager fra staten. Opfylder DSB - mod forventning - ikke de

forpligtelser, som overtages fra staten, og kan kreditorerne ikke opnå

fyldestgørelse for deres krav i virksomhedens formue, vil staten normalt ikke

være frigjort fra sine forpligtelser, medmindre kreditorerne efter

almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret

alene at holde sig til virksomheden som ny medkontrahent (debitor).

I forbindelse med debitorskiftet fra statsvirksomheden DSB til den

selvstændige offentlige virksomhed DSB kan det blive aktuelt at gennemføre

visse praktiske ændringer i kontrakter m.v. efter aftale med

kontraktsparterne.

Til stk. 2

DSBs formue holdes adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning

for, at DSB kan optræde som en selvstændig juridisk person.

De midler, som tilføres DSB, dels via kontrakter med trafikministeren om

trafik udført som offentlig service, og dels via lånoptagelse til drifts- og

investeringsformål inden for de i vedtægterne fastlagte rammer, jf.

lovforslagets § 12, disponeres af DSB alene med de begrænsninger, der må

ligge i kontrakterne med trafikministeren og relevante aktstykker.

DSB kan på linie med private virksomheder opkøbe obligationer m.v. for

derved at placere sin formue på den mest hensigtsmæssige måde i

overensstemmelse med god og forsigtig aktiv- og likviditetsforvaltning.

Nærmere bestemmelser herom vil i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2, blive

fastsat i vedtægterne for DSB.

Til stk. 3

Efter stk. 1 indtræder DSB i samtlige rettigheder og pligter vedrørende

statsvirksomheden DSBs faste ejendomme og øvrige aktiver. Der skabes med

bestemmelsen hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske alene

på grundlag af denne lov, hvorfor oprettelse af dokumenter m.v. ikke vil være

nødvendig.

Til § 4

Til stk. 1

Efter bestemmelsen er antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsat til 9

medlemmer, hvoraf trafikministeren udpeger 6 medlemmer, herunder formand og

næstformand, medens de 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer er medarbejdervalgte,

jf. stk. 2.

De af trafikministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer udpeges ud fra

samfunds-, ledelses- og forretningsmæssige hensyn og således, at bestyrelsen

repræsenterer indsigt i trafikale forhold. Trafikministeriet og

Finansministeriet vil hver blive repræsenteret med eet medlem.

De af trafikministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer udpeges for 2 år, men

genudpegning kan ske. Bestemmelsen giver trafikministeren mulighed for til

enhver tid uden afholdelse af virksomhedsmøde at afsætte de af

trafikministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer, men dette forudsættes at have

undtagelsens karakter.

Til stk. 2

Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges

efter reglerne i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter,

respektive koncernrepræsentanter, hvilket bl.a. betyder, at valget sker for

en periode på 4 år. Under hensyntagen til, at DSB overtager en igangværende

virksomhed, fraviges de tidsmæssige betingelser, som fremgår af reglerne i

aktieselskabslovens § 49, stk. 3 og stk. 7, jf. overgangsbestemmelsen i

lovforslagets § 25, stk. 2.

Medarbejdere, der har tjenestefrihed fra DSB uden løn med henblik på at

varetage organisationsarbejde for medarbejdere i DSB, vil også være valgbare

til bestyrelsen.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastslås, at bestyrelsens formand og næstformand er

forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

Herved forstås bl.a. sager, som antages at have væsentlig økonomisk eller

politisk interesse, herunder sager, som kan medføre væsentlige

samfundsmæssige eller samfundsøkonomiske virkninger.

Til § 5

Til stk. 1

DSB er omfattet af aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og

kapitel 16 om erstatning m.v. samt af årsregnskabsloven, jf. lovforslagets §

6 og § 11, stk. 1. De beføjelser, der efter disse regler tilkommer

generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves på virksomhedsmødet af

trafikministeren, som sidestilles med en eneaktionær.

Til stk. 2

Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB, som udover at opfylde de

formelle krav til vedtægters indhold, som fremgår af aktieselskabsloven, også

vil indeholde en uddybning og præcisering af ledelsens rolle og ansvar.

Vedtægterne vil herefter fremstå som trafikministerens instruks til

bestyrelsen.

Vedtægterne kan efter forudgående forhandling med bestyrelsen ændres af

ministeren. Det vil fremgå af vedtægterne for DSB, at vedtægtsændringer skal

behandles på et virksomhedsmøde, ordinært eller ekstraordinært.

Til stk. 3

Virksomhedsmødet svarer til generalforsamlingen i et aktieselskab. De

nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af

vedtægterne for DSB.

Til § 6

Ved omdannelsen af statsvirksomheden DSB til selvstændig offentlig

virksomhed er det hensigten, at virksomheden i det væsentlige skal

underkastes de vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber. Dette gælder

således også de regler i aktieselskabsloven vedrørende børsnoterede

selskaber, som i dag finder anvendelse på statslige aktieselskaber, og som

skal sikre en betydelig grad af åbenhed omkring virksomhedens forhold.

Aktieselskabslovens kapitel 9 vedrørende ledelsesforhold finder anvendelse

for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Dette indebærer, at

ledelsens relationer til trafikministeren tilnærmelsesvis svarer til de

relationer, der er mellem ledelse og aktionær i et aktieselskab.

Tilsvarende finder aktieselskabslovens kapitel 16 om erstatning m.v.

anvendelse på ledelsen af DSB.

Oplysninger vedrørende DSBs forhold skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen og være offentligt tilgængelige i samme omfang, som normalt

er gældende for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens kapitel 19 om

anmeldelse og registrering m.m. samt bekendtgørelse nr. 622 af 21. juli 1993

om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for aktie- og

anpartsselskaber. Dette svarer til den ordning, der gælder for Post Danmark.

Årsregnskabsloven finder i sin helhed anvendelse for DSB, jf.

lovforslagets § 11, hvorfor de i årsregnskabsloven indeholdte bestemmelser om

pligt til at indsende oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også

finder anvendelse.

Tilsvarende vil den kompetence og de sanktionsbeføjelser, som tilkommer

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter aktieselskabs- og årsregnskabsloven i

forbindelse med, at selskabets ledelse ikke opfylder pligten til at indsende

oplysninger m.v., finde anvendelse, jf. lovforslagets §§ 21-22. Efter de

gældende regler i aktie- og årsregnskabsloven kan der pålægges tvangsbøder,

ligesom der i visse tilfælde kan ifaldes straf i form af bøde.

Til § 7

I forbindelse med etableringen af DSB pr. 1. januar 1999, omdannes DSB

S-tog til et af DSB 100 pct. ejet aktieselskab.

DSB S-tog A/S er et statsligt aktieselskab og som sådant omfattet af de

regler, der til enhver tid vil gælde for statslige aktieselskaber.

I lighed med det for DSB gældende skal selskabets revisor foranledige, at

der i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab udarbejdes en erklæring om,

hvorvidt selskabets regnskabsføring og forretningsvirksomhed er udøvet i

overensstemmelse med det af trafikministeren i medfør af lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1, fastsatte regnskabsreglement.

Til § 8

DSB S-tog A/S' formål vil være at drive S-togstrafik i hovedstadsområdet.

Denne virksomhed baseres på kontrakter med trafikministeren om passagertrafik

udført som offentlig service, jf. forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v.

§ 8, stk 1.

Selskabet kan herudover drive anden virksomhed, som har forretningsmæssig

sammenhæng med S-togsdriften. Bestemmelsen indebærer bl.a., at DSB S-tog A/S

kan deltage i udbud om og - hvis udbuddet vindes - påtage sig operatøropgaver

m.v. inden for andre skinnebårne trafiksystemer i hovedstadsområdet.

Endvidere kan selskabet indgå i samarbejdsaftaler m.v. inden for rammer,

der er parallelle til dem, som gælder for DSB, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 2.

Til § 9

Til stk. 1

Ved etableringen af DSB S-tog A/S indskydes det eksisterende

S-togsmateriel, værksteder, depoter m.v., samt de stationer, der i dag drives

af S-togsdivisionen, herunder tilhørende forpladser, adgangsveje m.v. i

selskabet, og selskabet overtager ansvaret for den af staten hidtil drevne

S-togsvirksomhed med aktiver og passiver og samtlige rettigheder og

forpligtelser. Selskabet viderefører således alle opgaver i forbindelse med

S-togsdriften, herunder vedligeholdelse af materiel og drift af stationer,

samt drift af det samlede S-togsnet og strækningen Hillerød-Helsingør (Lille

Nord).

DSB S-tog A/S indtræder i eksisterende aftaler vedrørende S-togsdriften i

hovedstadsområdet såsom aftaler med Hovedstadsområdets Trafikselskab og

privatbanerne, som udspringer af lov om hovedstadsområdets kollektive trafik,

og aftaler vedrørende terminalprojekter.

DSB S-tog A/S vil som selvstændig jernbanevirksomhed bl.a. skulle opfylde

alle relevante myndighedskrav, herunder krav om etablering af

sikkerhedsorganisation og lignende.

Da DSB S-tog A/S er en selvstændig juridisk person, er der tale om et

egentligt kreditor- og debitorskifte.

Debitorskiftet indebærer, at DSB S-tog A/S skal opfylde de forpligtelser,

som selskabet overtager fra staten. Opfylder selskabet - mod forventning -

ikke de forpligtelser, som overtages fra staten, og kan kreditorerne ikke

opnå fyldestgørelse for deres krav i selskabets formue eller subsidiært DSBs

formue, vil staten normalt ikke være frigjort fra sine forpligtelser,

medmindre kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må

anses for at have accepteret alene at holde sig til selskabet som ny

medkontrahent (debitor).

I forbindelse med debitorskiftet kan det blive aktuelt at gennemføre visse

praktiske ændringer i kontrakter m.v. efter aftale med kontraktsparterne.

Til stk. 2

Efter stk. 1 indtræder DSB S-tog A/S i samtlige rettigheder og pligter

vedrørende de aktiver, der indskydes i selskabet. Der skabes med bestemmelsen

hjemmel til, at tinglysning og anden registrering kan ske alene på grundlag

af denne lov. Oprettelse af dokumenter m.v. vil derfor ikke være nødvendig.

Til § 10

Til stk. 1

Selskabet ledes af en bestyrelse, som ud over repræsentanter fra DSB skal

bestå af to bestyrelsesmedlemmer med erhvervserfaring. Herudover vælges

medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen i overensstemmelse med

bestemmelserne i aktieselskabsloven.

Til stk. 2

Som udgangspunkt vil de tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog

A/S, være afskåret fra at få indflydelse på spørgsmålet om

medarbejderrepræsentation i DSB S-tog A/S' bestyrelse, herunder at blive

valgt til denne, da det efter aktieselskabslovgivningen kun er medarbejdere,

der er ansat i virksomheden, der har valgret og kan være valgbare til

hvervene som medarbejderrepræsentant respektive suppleant.

Under hensyntagen til, at de pågældende tjenestemænd er medarbejdere i DSB

S-tog A/S, vil det være rimeligt, at de på lige fod med selskabets øvrige

medarbejdere får indflydelse på ledelsen af selskabet. Lovforslaget bestemmer

derfor, at de udlånte tjenestemænd har ret til at deltage i valget af

medarbejderrepræsentanter til DSB S-tog A/S' bestyrelse og

koncernrepræsentanter til DSBs bestyrelse, og at de er valgbare til disse

bestyrelser.

Til § 11

Til stk. 1

DSB aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens regler, som i det hele

finder anvendelse, herunder også de særlige regler vedrørende børsnoterede

selskaber, som i dag finder anvendelse på statslige aktieselskaber. For så

vidt angår sanktionsbestemmelserne i årsregnskabsloven henvises til

lovforslagets § 21, stk. 2.

Anvendelse af årsregnskabslovens regler skal bl.a. bidrage til at sikre,

at DSB ligestilles med andre jernbanevirksomheder, som måtte udøve virksomhed

i Danmark i konkurrence med DSB, og samtidig etableres der åbenhed omkring

virksomhedens forhold, idet regnskaberne vil være underkastet samme

indholdsmæssige krav, som stilles til børsnoterede virksomheder.

DSBs virksomhed består både i udførelse af trafik som offentlig service

med statstilskud og i virksomhed, der udøves uden statstilskud. Da der ikke

må ske krydssubsidiering mellem den del af virksomheden, der udøves med

statstilskud i henhold til en forhandlet kontrakt med trafikministeren og den

øvrige del af DSBs virksomhed, skal der som supplement til årsregnskabslovens

regler foreligge et regnskabsreglement.

Formålet med regnskabsreglementet er at sikre, at der etableres en så

detailleret dataregistrering og udarbejdes sådanne regnskaber, at det kan

sikres, at der ikke sker krydssubsidiering/konkurrenceforvridning i

virksomheden.

Regnskabsreglementet vil derfor i forhold til årsregnskabslovens

bestemmelser fastsætte supplerende krav dels til den måde, hvorpå

virksomhedsregnskaberne føres, og dels til de oplysninger, der kan hentes fra

regnskabsmaterialet, ligesom der vil blive opstillet krav om, at der

udarbejdes produktøkonomiopgørelser. For DSB Gods skal der opstilles

produktøkonomiopgørelser for stykgods og for vognladning.

I regnskabsreglementet vil det også blive fastsat, at DSB skal udarbejde

delregnskaber for følgende områder:

1) Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter forhandlet

kontrakt,

2) Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter udbudt

kontrakt,

3) Øvrig jernbanepassagertrafik,

4) Godsaktiviteter,

5) Ejendomsaktiviteter (for ejendomme eller lokaler, hvorfra der sker

udlejning),

6) Aktiviteter vedrørende det rullende materiel samt

7) Øvrige aktiviteter.

For DSB Gods vil der således fortsat blive udarbejdet særskilt regnskab

efter årsregnskabslovens regler.

I forbindelse med DSBs aflæggelse af årsregnskab skal delregnskaberne

offentliggøres i aggregeret form opdelt på følgende områder:

A) Jernbanepassagertrafik udført som offentlig service efter forhandlet

kontrakt.

B) Øvrige aktiviteter.

Med de krav, der bliver opstillet til produktøkonomiopgørelser og

delregnskaber, sikres det, at der gives et retvisende billede af de enkelte

produktområders indtægtsgrundlag og økonomiske ressourcetræk.

Da DSB sammen med virksomhedens datterselskab DSB S-tog A/S udgør en

koncern, skal der udover årsregnskab for DSB også aflægges koncernregnskab.

Herudover vil virksomheden være forpligtet til at udarbejde halvårsrapport,

jf. årsregnskabslovens § 56 a.

I øvrigt finder bogføringsloven anvendelse på regnskabsførelsen i DSB.

Til stk. 2

DSB er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber m.v., jf. denne

lovs § 2, stk. 1, nr. 3, hvorefter regnskaber for selvstændige

forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, er omfattet af

Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan

revisionen af DSBs regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når

dette er bestemt ved lov.

Efter lovforslaget revideres DSBs regnskaber således af Rigsrevisor og af

en statsautoriseret revisor, som vælges på virksomhedsmødet.

Til stk. 3

Rigsrevisor udøver tillige forvaltningsrevision i DSB i overensstemmelse

med lov om revisionen af statens regnskaber m.v. § 2.

Til stk. 4-5

Af vedtægterne for DSB vil det fremgå, at trafikministeren skal godkende

virksomhedens årsregnskab. Godkendelsen sker på virksomhedsmødet. Bestyrelsen

skal forelægge årsregnskabet for Trafikministeriet til udtalelse forud for

regnskabets forelæggelse på virksomhedsmødet.

Virksomhedens statsautoriserede revisor foranlediger, at der ved

indsendelse af det reviderede årsregnskab til trafikministeren vedlægges en

af revisor udarbejdet erklæring om, hvorvidt DSBs regnskabsføring og

forretningsvirksomhed er udøvet i overensstemmelse med det af

trafikministeren i medfør af lovforslagets § 11, stk. 1, fastsatte

regnskabsreglement.

Til § 12

Til stk. 1

Den største del af DSBs og DSB S-tog A/S' aktiviteter vil bestå i at

udføre passagertrafik som offentlig service med et betydeligt tilskud og på

grundlag af en kontrakt med staten. Som led i denne aktivitet vil der skulle

foretages investeringsbeslutninger, f.eks. i rullende materiel, der rækker

langt ud over kontraktperioden, og som derfor foregriber statens fremtidige

beslutninger om aktivitetsomfang m.v. i trafik udført som offentlig service.

Godstrafikken drives fra 1. januar 1999 som fri trafik, altså uden

statstilskud, men virksomheden budgetteres i en periode efter dette tidspunkt

at have et betydelig underskud.

På den baggrund er det skønnet hensigtsmæssigt, at DSB og datterselskaber

heraf forelægger større investeringsbeslutninger for trafikministeren, og at

denne ved aktstykke indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til

dispositionen.

Den beløbsmæssige grænse for investeringsprojekter, der kræver

Finansudvalgets tilslutning, fastlægges pr. 1. januar 1999 til 100 mio. kr.,

og kan kun ændres efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Beløbsgrænsen skal fremgå af vedtægterne for DSB og datterselskaber heraf.

Til stk. 2 - 3

Med henblik på at finansiere større investeringer, f.eks. i rullende

materiel, er det fundet hensigtsmæssigt, at DSB og datterselskaber heraf får

mulighed for at optage lån til sådanne formål.

Samtidig er det nødvendigt, at DSB og datterselskaber heraf i lighed med

private virksomheder får mulighed for at aftale en driftskredit med et

pengeinstitut, da DSBs muligheder for at dække likviditetsudsving via

Danmarks Nationalbank bortfalder sammen med DSBs status som statsvirksomhed

pr. 1. januar 1999.

Lånerammerne for DSB og datterselskaber heraf opdeles i tre dele:

1) En ramme for driftskreditten.

2) Et sæt af individuelle projektlånerammer knyttet til store

investeringsprojekter. Lånerammen for det enkelte projekt nedskrives over en

årrække.

3) En basislåneramme, der fastlægges hvert andet år på baggrund af en af

virksomheden udarbejdet investerings- og finansieringsplan. Investerings- og

finansieringsplanen skal godtgøre, at det ansøgte lånebehov er til stede,

givet den forventede likviditetsudvikling.

Driftskreditrammen, beløbsgrænsen for de projekter, hvortil der kan søges

individuel projektlåneramme, samt principperne for projektlånerammernes

udformning (profil, løbetid, m.v.) fastlægges i vedtægterne for DSB og

datterselskaber heraf.

De individuelle projektlånerammer fastlægges af Finansudvalget i

forbindelse med forelæggelse af det pågældende investeringsprojekt, jf. stk.

1.

Basislånerammens størrelse fastlægges ved en særskilt forelæggelse for

Finansudvalget.

Inden for sættet af lånerammer har DSB frihed til at sammensætte

finansieringen.

DSB og datterselskaber heraf vil have mulighed for at indgå i

leasingarrangementer. De nærmere betingelser herfor vil blive fastlagt i

virksomhedernes vedtægter, men det forudsættes, at der alene kan indgås

leasingarrangementer, som ikke indebærer provenutab for statskassen, og at

der ikke - ved at vælge leasingformen - sker en udvidelse af de

finansieringsmuligheder, der i øvrigt følger af de fastlagte lånerammer.

Såfremt optagelsen af lån til datterselskaber sker via DSB, skal den

rente, der skal betales af datterselskaberne, afspejle DSBs faktiske

lånerente.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver mulighed for, at staten kan yde garanti for de

forpligtelser, som DSB og datterselskaber heraf påtager sig i forbindelse med

låntagning til investeringer over en beløbsmæssig grænse, som vil fremgå af

virksomhedens vedtægter. Til fremtidige investeringer i DSB Gods, hvis

jernbaneaktiviteter forudsættes drevet som fri trafik, forudsættes der dog

ikke ydet statsgaranti.

Det bemærkes, at det allerede er forudsat, at staten indtræder som garant

i forbindelse med anskaffelsen af S-tog, Øresundstog og godslokomotiver, jf.

akt. nr. 181 af 2. april 1997 og akt. nr. 30 og 31 af 22. oktober 1997.

For DSB S-tog A/S skal særligt anføres, at DSB (staten) i 1997 har indgået

aftale om levering af 112 S-togsæt, hvor kontraktsummen forfalder til

betaling i perioden 1999-2005. Det fremgår af Trafikministeriets aktstykke

nr. 181 af 18. marts 1997, at S-togs kontrakten ventes slutfinansieret af DSB

S-tog A/S, men således at staten, som den oprindelige kontraktspart, hæfter

subsidiært for betalingen, inkl. påløbne renter samt udgifter til mindre

tekniske ændringer og handicapramper, projektomkostninger, reservedele og

nødvendige værkstedsændringer. DSB S-tog A/S betaler i henhold til akstykket

sædvanlig garantiprovision på 0,15 pct. af et låns restgæld i

overensstemmelse med de regler, der gælder for helt eller delvist statsejede

aktieselskabers betaling af provision af lån optaget med statsgaranti, jf.

lov nr. 1080 om provision af visse lån optaget med statsgaranti af 22.

december 1993.

Den endelige udformning af statens hæftelse vil blive forelagt

Finansudvalget i forbindelse med beslutning om slutfinansieringen.

Finansiering af DSB S-tog A/S' indkøb af materiel forudsættes således at

ske ved, at selskabet kan optage lån, for hvilke der kan ydes statsgaranti.

I lighed med det for S-togsleverancen gældende vil der blive betalt

sædvanlig garantiprovision på 0,15 pct. af lånerestgælden for de lån, der

optages af DSB, jf. lovforslagets § 33.

Til § 13

DSB vil som selvstændig offentlig virksomhed ikke længere være omfattet af

den gældende selvforsikringsordning for statsinstitutioner. Det samme vil

gøre sig gældende for DSB S-tog A/S. Begge virksomheder skal derfor etablere

alle nødvendige lovpligtige forsikringer i forbindelse med udøvelsen af deres

virksomhed herunder ansvarsforsikringer i forbindelse med selve

jernbanedriften.

Udover de lovpligtige forsikringer, vil der være tale om etablering af en

række andre forsikringer, så som tingskadedækning for den aktivmasse, som

virksomhederne overtager ved etableringen.

For DSB vil der ligeledes i forbindelse med aftaler med Banestyrelsen om

benyttelse af infrastrukturen skulle tages stilling til eventuel særlig

forsikringsdækning i forbindelse med passage af Storebæltsforbindelsen.

Bestemmelsen sættes i kraft efter trafikministerens nærmere bestemmelse,

jf. lovforslagets § 23, stk. 2, idet det forudsættes, at en del af

forsikringsdækningen eventuelt skal etableres på det internationale

forsikringsmarked efter udbud i henhold til EU's tjenesteydelsesdirektiv.

Det kan næppe forventes, at al forsikringsdækning er etableret pr. 1.

januar 1999, hvorfor statens selvforsikring vil omfatte DSB og DSB S-tog A/S,

indtil de fornødne forsikringer er etableret i de respektive virksomheder.

I betragtning af værdien af de driftsaktiver, som virksomhederne vil

disponere over, forudsættes DSBs bestyrelse at orientere trafikministeren om

de overvejelser, der gøres i forbindelse med forsikringsdækningen såvel i DSB

som i dettes dattervirksomheder, herunder størrelsen af selvrisici for de

enkelte forsikringer.

Til § 14

Til stk. 1

Ved omdannelsen af DSB til selvstændig offentlig virksomhed fortsætter

medarbejderne deres ansættelsesforhold i DSB og bevarer de rettigheder og

pligter, der gælder for dem under ansættelsen i statsvirksomheden DSB.

For tjenestemandsansatte indebærer dette, at tjenestemandslovgivningen

m.v., d.v.s. tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven og øvrige

gældende regler på tjenestemandsområdet, fortsat finder anvendelse.

Omdannelsen af DSB til selvstændig offentlig virksomhed medfører derfor

ingen ændringer i de ca. 7.300 statstjenestemænds løn- og ansættelsesvilkår.

Statstjenestemændenes adgang til naturligt avancement forringes ikke ved

etableringen af DSB. Naturligt avancement omfatter bl.a. oprykning i

automatiske lønforløb og generelle gruppevise omklassificeringer.

Der kan ikke foretages nyansættelse af medarbejdere som tjenestemænd eller

på tjenestemandslignende vilkår i DSB. Dog kan statstjenestemænd, der

ansættes i DSB, bibeholde deres tjenestemandsansættelse.

De tjenestemænd, der er udlånt fra statsvirksomheden DSB til DSB Rederi

A/S (nu Scandlines A/S) og DSB Busser A/S (nu Combus A/S), vil med virkning

fra 1. januar 1999 være udlånt fra DSB.

Til stk. 2

Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de afgørelser, der efter

tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren. Dette gælder dog ikke

for så vidt angår behandlingen af sager om uansøgt afsked efter

tjenestemandslovens § 26.

Sager om kollektive tjenesteforseelser behandles i Tjenestemandsretten,

jf. tjenestemandslovens § 53. Reglen om lønforskrivning i tjenestemandslovens

§ 57, hvorefter tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter,

følger de til enhver tid gældende regler.

Løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd i DSB fastsættes som for andre

tjenestemænd i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47. DSB overtager

statsvirksomheden DSBs rettigheder og pligter i henhold til lokalaftaler

indgået med hjemmel i tjenestemandslovens § 45, stk. 2.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastslår, at finansministeren kan delegere kompetencen til at

indgå aftaler om ansættelsesvilkår for tjenestemænd i virksomheden til DSB.

Til stk. 4

De i DSB ansatte tjenestemænd har pensionsret efter

tjenestemandspensionsloven, og staten har pensionsforpligtelsen over for

tjenestemændene.

Efter tjenestemandslovens § 31, stk. 2, skal der forud for hver uansøgt

afsked indhentes udtalelse fra Finansministeriet om tjenestemandens krav på

pension. Dette gælder også ved afsked som følge af arbejdsmangel, nedlæggelse

af stillinger eller lignende, hvor tjenestemænd i medfør af

tjenestemandslovens § 32 har krav på rådighedsløn eller ventepenge og

efterfølgende pension. I disse tilfælde skal hele udgiften til rådighedsløn

eller ventepenge afholdes af DSB.

Hvor indstilling om afsked med rådighedsløn er forelagt Finansministeriet

inden den 1. januar 1999, finder de gældende regler anvendelse, hvorefter

Finansministeriet afholder 2/3 af udgiften til rådighedsløn m.v., medens

statsvirksomheden DSB afholder 1/3.

DSB skal løbende indbetale et pensionsbidrag til staten for de ansatte

tjenestemænd. Pensionsbidraget fastsættes på grundlag af en aktuarmæssig

opgørelse af pensionsforpligtelsen.

Endvidere refunderer DSB staten - indtil det forudsatte

alderspensioneringstidspunkt - de løbende pensionsudbetalinger til

tjenestemænd, som DSB afskediger begrundet i en tjenestemanden utilregnelig

årsag, bortset fra sygdom (d.v.s. stillingsnedlæggelse/opgavebortfald,

uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og lignende).

Retningslinier for administration på området for tjenestemandspension vil

også gælde for DSB. Sådanne retningslinier kan eventuelt suppleres med de

nødvendige tilpasninger, som følger af Finansministeriets rolle som

pensionsgiver for tjenestemænd i DSB.

Til § 15

Til stk. 1

De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S gør tjeneste

i S-togsdivisionen, bevarer deres ansættelsesforhold i DSB, men er forpligtet

til at gøre tjeneste i det af DSB helejede S-togsselskab på udlånsbasis og er

under denne tjeneste forpligtet til at tåle sådanne forandringer i deres

stillinger, der følger af tjenestemandslovens § 12. Enkelte af disse

medarbejdere er ansat i overordnede chefstillinger, men forventes med

selskabsdannelsen at overgå til ansættelse i selskabet på individuelle

kontrakter.

Forpligtelsen for tjenestemændene til at gøre tjeneste i DSB S-tog A/S

indebærer ikke i sig selv forflyttelse af tjenestemændene. Der er således

tale om en strukturomlægning af statsvirksomheden DSBs S-togsdivision, som

ikke medfører væsentlige ændringer i driftsform og opgaver, ligesom

tjenestemændene efter omdannelsen bevarer deres hidtidige opgaver og

funktioner, jf. dog foran vedrørende tjenestemændenes pligt til at tåle visse

forandringer i deres stillinger efter tjenestemandslovens § 12.

DSB S-tog A/S kan ikke bringe udlånet til ophør, med mindre DSB kan

tilbyde de pågældende tjenestemænd anden passende stilling. I så fald vil DSB

være forpligtet til at tage tjenestemændene tilbage.

Hvis tjenestemændene i sådanne tilfælde ikke kan tilbydes anden passende

stilling i DSB S-tog A/S, i DSB eller - med tilslutning af det paritetiske

nævn, der er anført i tjenestemandslovens § 12 og § 13 - i staten i øvrigt,

aktualiseres pligten for S-togsselskabet til at udrede

rådighedsløn/ventepenge.

Videre avancement for udlånte tjenestemænd forudsætter, at de overgår til

ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise

omklassificeringer, oprykninger i automatiske lønforløb samt avancementer,

som er naturlige for de pågældende medarbejdergrupper, samtidig med, at de

pågældende opretholder deres ansættelsesmæssige status som tjenestemænd.

Til stk. 2

I henhold til bestemmelsen i stk. 2 skal DSB S-tog A/S snarest efter

selskabets overtagelse af S-togsdriften tilbyde de udlånte tjenestemænd

ansættelse i S-togsvirksomheden på særlige personlige vilkår, herunder at de

pågældende ikke kan omfattes af kollektive konflikter.

Tilbuddet vil endvidere, såfremt de berørte parter ikke aftaler andet,

omfatte bibeholdelse af retten til pension efter tjenestemandslovgivningen,

samt opretholdelse af følgende løn- og ansættelsesvilkår:

Ansatte bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. reglerne i

tjenestemandslovens § 32, og i tilknytning hertil også tjenestemandens

pligter som anført i tjenestemandslovens § 12.

Ansatte vil med hensyn til pligter og disciplinære forhold blive omfattet

af reglerne i tjenestemandslovens §§ 10-12 samt §§ 20-24. Kollektiv

overtrædelse af § 10 behandles af Tjenestemandsretten i medfør af

tjenestemandslovens § 53, stk. 5. I det omfang Tjenestemandsretten ikke er

kompetent hertil, behandles sådanne sager i en særlig voldgift, der

sammensættes og fungerer efter samme principper som Tjenestemandsretten.

Adgang til lønforskrivning, jf. tjenestemandslovens § 57, hvorefter

tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter, følger de til

enhver tid gældende regler.

Muligheden for at overgå til selskabet med ovennævnte vilkår gælder i en

periode på 2 år fra selskabets overtagelse af S-togsdriften.

DSB S-tog A/S afholder, jf. ovenfor, ud over udgiften til løn til de

tjenestemænd, der overgår til ansættelse i selskabet, også udgifter til

eventuel rådighedsløn/ventepenge for disse medarbejdere. Selskabet kan aftale

med de pågældende medarbejdere, at disse vil være forpligtet til at overtage

passende tjenestemandsstillinger i DSB, såfremt de bliver overtallige i

aktieselskabet. Dette forudsætter dog, at DSB kan anvise sådanne

tjenestemandsstillinger.

Til stk. 3

De tjenestemænd, der ikke accepterer ansættelsestilbuddet inden for

perioden på 2 år, forbliver udlånt til DSB S-tog A/S, jf. dog foran om

eventuel tilbageførsel til DSB. Ved eventuel senere overgang til ansættelse i

aktieselskabet vil ansættelse ske på almindelige

overenskomst-/kontraktsvilkår.

Til stk. 4

For udlånte tjenestemænd refunderer selskabet, ifølge bestemmelsen i stk.

4, DSB de af virksomheden afholdte udgifter til løn, rådighedsløn/ventepenge

og efterindtægt af løn. Selskabet refunderer endvidere de af DSB afholdte

udgifter til dækning af statens pensionsudgifter, herunder de løbende bidrag,

jf. § 14, stk. 4. Pensionen til de udlånte tjenestemænd betales af staten.

Endelig betaler DSB S-tog A/S et bidrag til DSB for administration af de

udlånte tjenestemænd.

Til stk. 5

For tidligere tjenestemænd, der overgår til ansættelse i DSB S-tog A/S med

tjenestemandspensionsret, afholder staten udgiften til tjenestemandspension

mod, at selskabet betaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til

dækning af statens pensionsudgifter.

DSB S-tog A/S skal løbende til staten indbetale et af finansministeren

fastsat pensionsbidrag for den pensionsalder, de selskabsansatte tjenestemænd

optjener under ansættelsen i selskabet. Pensionsbidraget fastsættes på et

aktuarmæssigt grundlag.

Endvidere refunderer DSB S-tog A/S - indtil det forudsatte

alderspensioneringstidspunkt - staten de løbende pensionsudbetalinger til

selskabsansatte tjenestemænd, som DSB S-tog A/S afskediger begrundet i en

tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom (d.v.s.

stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og

lignende).

Til stk. 6

Bestemmelsen om forpligtelse for tjenestemændene til at acceptere udlån

finder alene anvendelse for de virksomheder i DSB, som måtte blive etableret

som datterselskaber heraf. Pligten gælder således ikke udlån til et

datterselskab af f.eks. DSB S-tog A/S. Hvis DSB sælger større dele af aktie-

eller anpartsbeholdningen, vil der kunne være tale om forflyttelse i

tjenestemandslovgivningens forstand med den virkning, at tjenestemændenes

forpligtelse til at lade sig udlåne bortfalder. Hvor stor del af

aktie-/anpartsbeholdningen, DSB kan afhænde, uden at der bliver tale om at

anse tjenestemændene for forflyttede, må i vidt omfang afhænge af en konkret

vurdering, hvor navnlig spørgsmålet om, til hvem aktierne afhændes og

formålet med afhændelsen, vil have betydning.

For ikke-tjenestemandsansat personale i DSB S-tog A/S og øvrige

virksomheder i DSB, der måtte blive omdannet til selskabsform, gælder

bestemmelserne i lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling

ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

Til § 16

Det fastlægges ved bestemmelsen, at DSB efter finansministerens nærmere

bestemmelse kan indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn-

og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB. Bestemmelsen

tænkes navnlig anvendt således, at finansministeren efter drøftelse med DSBs

ledelse og trafikministeren fastlægger de overordnede principper for løn- og

ansættelsesvilkår, herunder rammerne for DSBs forhandlinger om indgåelse af

en eventuel virksomhedsoverenskomst.

DSB S-tog A/S er omfattet af »samrådsmodellen« med

Finansministeriet, medmindre andet fastsættes af finansministeren. For øvrige

virksomheder i DSB, som måtte blive omdannet til selskabsform, træffer

finansministeren nærmere bestemmelse om kompetencen til at fastsætte løn- og

ansættelsesvilkår i hvert enkelt tilfælde.

Til § 17

Til stk. 1

Efter dagpengelovens § 25 skal offentlige arbejdsgivere afholde udgifterne

til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden, mens private arbejdsgivere

kun skal afholde udgifterne i de 2 første uger af en fraværsperiode, idet de

øvrige udgifter afholdes af den pågældende medarbejders bopælskommune. For

DSB, der har et meget betydeligt antal medarbejdere, vil en økonomisk byrde

ved at afholde dagpenge i medarbejdernes fulde fraværsperiode kunne give en

klar konkurrenceforvridning til ulempe for DSB i forhold til private

virksomheder, som DSB er i konkurrence med.

Efter dagpengelovens § 1, stk. 3, defineres en offentlig arbejdsgiver som

offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med

mindst 50 pct. af offentlige midler. Dagpengelovens sondring mellem private

og offentlige arbejdsgivere er begrundet i en betragtning om, at den

offentlige kasse kan anses som en helhed, og at man opnår en forenkling ved

at undgå overførsler af midler mellem forskellige offentlige myndigheder.

I betragtning af, at DSBs formue holdes adskilt fra statskassen, bør

virksomheden sidestilles med private arbejdsgivere.

Hertil kommer, at DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, der drives

på forretningsmæssigt grundlag og er skattepligtig efter selskabsskattelovens

bestemmelser.

Til stk. 2

Det følger af ATP-lovens § 17 a, at der som kompensation for

arbejdsgiveres bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til

arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om

afgift af lønsum m.v. Denne mulighed for kompensation gælder dog ikke for

offentlige arbejdsgivere. Eftersom DSB opfylder betingelserne om

momsregistrering og registrering i henhold til lov om lønsumsafgift m.v., må

DSB ud fra samme betragtninger, som nævnt oven for i bemærkninger til stk. 1,

sidestilles med privat virksomhed.

Til § 18

Bestemmelsen skal sikre, at initiativerne vedrørende tryghed på

S-togsnettet kan fortsætte uændret efter omdannelsen af DSB. Tryghedsskabende

initiativer har karakter af offentlige ydelser uanset, at ansvaret for

udførelsen er henlagt til DSB eller DSB S-tog A/S. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt at videreføre den kombinerede arbejdsmarkeds- og

tryghedsindsats uændret trods de organisatoriske ændringer i DSB.

Bestemmelsen omfatter alene de dele af DSBs og DSB S-tog A/S' virksomhed,

som er omfattet af forhandlede kontrakter om trafik udført som offentlig

service.

Forpligtelsen vil fremgå af trafikministerens kontrakter med DSB og DSB

S-tog A/S.

Til § 19

Til stk. 1

Som selvstændig offentlig virksomhed vil DSB være en del af den offentlige

forvaltning og således som udgangspunkt være omfattet af offentlighedsloven,

forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

DSB vil efter omdannelsen have karakter af en driftsvirksomhed og vil som

led heri bl.a. få adgang til at drive virksomhed i konkurrence med andre,

dels som udbudt offentlig service trafik dels som fri trafik, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 2. Den væsentligste del af DSBs virksomhed

vil dog være omfattet af de kontrakter om forhandlet trafik, som skal indgås

med trafikministeren, og som vil blive dækket af offentlige bevillinger.

Den del af DSBs virksomhed, som udøves på basis af kontrakter om

forhandlet trafik, vil være omfattet af offentlighedsloven m.v.

Derimod vil konkrete sager vedrørende de dele af DSBs virksomhed, som

drives i konkurrence, ofte være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i

offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det er derfor fundet naturligt at

undtage de dele af DSBs virksomhed, som ikke er omfattet af kontrakter med

trafikministeren om forhandlet trafik, fra offentlighedsloven,

forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Offentlighedens interesse i indsigt med DSBs forhold er i øvrigt

tilgodeset ved, at årsregnskabslovens bestemmelser i deres helhed finder

anvendelse, og at virksomheden er underkastet regelsættet i

aktieselskabsloven som beskrevet i lovforslagets § 6, jf. bemærkningerne til

denne bestemmelse samt til § 11, stk. 1. Hertil kommer, at

offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand som

hidtil finder anvendelse på det tilsyn, som trafikministeren udøver med DSB,

jf. lovforslagets § 20.

Efter forslaget er sager vedrørende de ansatte i DSB omfattet af de nævnte

love. Det svarer til den ordning, der gælder for Post Danmark.

Til stk. 2

DSB S-tog A/S er som aktieselskab ikke en del af den offentlige

forvaltning og derfor som udgangspunkt ikke omfattet af offentlighedsloven,

forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Den virksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S, er således ikke omfattet af

de nævnte love. Det samme gælder sager vedrørende ansatte i DSB S-tog A/S.

Den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen

af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8, vil imidlertid

i væsentlig grad være baseret på statstilskud. Det er derfor for så vidt

angår denne virksomhed fundet rimeligt at lade offentlighedsloven,

forvaltningsloven og lov Folketingets Ombudsmand finde anvendelse for DSB

S-tog A/S.

Til § 20

Til stk. 1

Tilsynet med DSBs virksomhed udøves af trafikministeren, men suppleres af

den tilsynsmyndighed, der tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør

af såvel aktieselskabsloven som årsregnskabsloven, herunder de muligheder,

der er for at pålægge sanktioner for manglende overholdelse af pligt til at

indsende oplysninger m.v., jf. lovforslagets § 6 og § 11, stk. 1.

Til stk. 2

Trafikministeren kan som led i sit tilsyn til enhver tid fordre alle

sådanne oplysninger om den af DSB drevne virksomhed, som findes fornødne.

Størstedelen af DSBs virksomhed vil indtil videre foregå efter en kontrakt

om passagertrafik udført som offentlig service med trafikministeren indgået

efter forhandling og uden, at kontrakten har været afprøvet i markedet gennem

et udbud. Kontrakten vil omfatte et væsentligt statstilskud. Samtidig vil DSB

indtil videre som hidtil indtage en dominerende stilling inden for

jernbaneoperatørvirksomhed i Danmark.

På den baggrund forekommer det nødvendigt at sikre trafikministeren en

større indsigt i DSBs virksomhed, end den som følger af årsregnskabslovens og

aktieselskabslovens regelsæt om offentliggørelse af oplysninger, og den som

trafikministeren i medfør af aktieselskabsloven selv kan opnå ved udøvelsen

af sine beføjelser som eneaktionær på en generalforsamling.

Som eksempel på de oplysninger, som DSB forventes at blive pålagt at

afgive, er oplysninger om økonomien i betjeningen af de enkelte strækninger

til brug for kommende udbudsrunder.

Der vil i øvrigt i kontrakterne om trafik udført som offentlig service

blive indarbejdet pligt til regelmæssig indberetning om regularitet m.v. i

togdriften.

Endelig må det forventes, at DSB vil blive pålagt en indberetningspligt

vedrørende udmøntningen af den plan for omstrukturering af DSB Gods, som

forudsættes gennemført i løbet af de kommende år, og hvis planmæssige

realisering vil udløse træk på den dertil afsatte hensættelse på den

selvstændige offentlige virksomheds åbningsbalance.

Til § 21

Til stk. 1

Bestemmelsen i nr. 1 svarer til straffebestemmelserne i

aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 1. pkt., hvorefter manglende indsendelse

af meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan straffes med bøde.

Bestemmelsen i nr. 2 svarer til aktieselskabslovens § 161, stk. 1,

hvorefter overtrædelse af aktieselskabslovens § 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54

a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d, straffes med bøde.

Bestemmelsen i nr. 3 svarer til aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2.

pkt., hvorefter bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og

revisorer, samt deres suppleanter, der ubeføjet røber, hvad de under

udøvelsen af deres hverv for DSB har fået kundskab om, kan straffes med bøde.

Til stk. 2-3

Efter stk. 2 finder straffebestemmelserne i årsregnskabslovens kapitel 10

direkte anvendelse. Endvidere finder efter stk. 3 bestemmelserne i

straffelovens 5. kapitel anvendelse.

Til § 22

Bestemmelsen svarer til aktieselskabslovens § 160, stk. 2, hvorefter

bestyrelse eller direktion, der ikke efterkommer de pligter, der påhviler dem

i relation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel kan pålægges

daglige eller ugentlige bøder.

Til § 23

Til stk. 1

Loven, med undtagelse af § 13 om forsikring, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen i § 1 indebærer, at DSB omdannes

til en selvstændig virksomhed med virkning fra den 1. januar 1999.

Til stk. 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13.

Dette indebærer, at DSB og DSB S-tog A/S i perioden fra

stiftelsestidspunktet, indtil § 13 træder i kraft, skal bringe virksomhedens

forsikringsforhold i overensstemmelse med kravene i denne lov. Dette

forudsættes at ske så hurtigt, det er praktisk muligt.

Indtil ikrafttrædelsestidspunktet for § 13 vil de sædvanlige regler om

statens selvforsikring fortsat gælde for DSB og for DSB S-tog A/S.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at DSB videreføres som en statsvirksomhed med en

bestyrelse, jf. lov om styrelsen af DSB m.v., indtil omdannelsen til

selvstændig offentlig virksomhed med virkning fra den 1. januar 1999 har

fundet sted.

Til § 24

Efter forslaget gælder bestemmelsen i § 19, stk. 1, 2. pkt., ikke for

dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i DSBs besiddelse før

lovens ikrafttræden.

Da DSB også efter omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed som

udgangspunkt er omfattet af offentlighedsloven, jf. bemærkningerne til § 19,

stk. 1, indebærer det forhold, at undtagelsesbestemmelsen i § 19, stk. 1, 2.

pkt., ikke gælder for dokumenter, der er udfærdiget af DSB eller er kommet i

DSBs besiddelse før lovens ikrafttræden, at der også efter omdannelsen af DSB

er aktindsigt i disse dokumenter efter offentlighedslovens almindelige

regler.

Til § 25

Til stk. 1

Medarbejder-/koncernrepræsentanter og suppleanter for disse til DSBs

bestyrelse skal være valgt senest pr. 1. april 1999.

Det samme gør sig gældende for DSB S-tog A/S, som forudsættes stiftet i

forbindelse med etableringen af DSB.

For at sikre, at der også kan gennemføres valg af

koncern-/medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse inden for den

fastsatte tidsfrist, vil det derfor være fornødent, at der hurtigt sker en

identifikation af hvilke medarbejdere, der vil overgå til ansættelse i de

respektive virksomheder, herunder hvilke tjenestemænd, der udlånes til DSB

S-tog A/S.

Til stk. 2

I tilknytning til stk. 1 er det nødvendigt at fravige reglen i

aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., om, at valg af

medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse først kan ske, når den

pågældende virksomhed i de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35

medarbejdere, samt den tilsvarende regel i aktieselskabslovens § 49, stk. 3,

hvorefter medarbejderne først har krav på valg af koncernrepræsentanter til

bestyrelsen, når moderselskabet og datterselskaber heraf i de sidste 3 år

gennemsnitligt har beskæftiget i alt 35 medarbejdere.

Til § 26

Ved omdannelsen af statsvirksomheden DSB til selvstændig offentlig

virksomhed, vil de tjenestemænd, der er udlånt fra statsvirksomheden DSB,

overgå til ansættelse i den selvstændige offentlige virksomhed DSB, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 1.

Som konsekvens af ophævelsen af lov om styrelsen af DSB m.v. bortfalder de

betemmelser, der ved lovforslag nr. L 29 foreslås indsat i lovens § 3, stk.

3-5, om, at de tjenestemænd, som er ansat i DSB, men som er udlånt til

Scandlines A/S, ligestilles med selskabets ansatte medarbejdere med hensyn

til aktieselskabslovens bestemmelser om medarbejderrepræsentation.

De udlånte tjenestemænd fra DSB til Scandlines A/S er efter ophævelsen af

lov om DSB Rederi A/S ikke længere forpligtet til at gøre tjeneste i

Scandlines A/S, men de vil efter behov kunne fortsætte som frivilligt udlånte

tjenestemænd.

Udlånte tjenestemænd, som Scandlines A/S tilbyder at fortsætte i rederiet,

og som accepterer tilbuddet, vil reelt være medarbejdere i selskabet, der

også i alle praktiske henseender, bortset fra det formelle

ansættelsesforhold, er de pågældendes arbejdsgiver. Under hensyntagen hertil

synes det rimeligt fortsat at give dem indflydelse på ledelsen af deres

arbejdsplads på lige fod med de medarbejdere, som er ansat i selskabet.

Hvad angår udlånte tjenestemænd fra DSB, der lader sig ansætte i

Scandlines A/S, foreslås det, at disse medarbejdere straks er valgbare til

Scandlines A/S' bestyrelse, uanset at aktieselskabslovgivningens krav om

ansættelse i selskabet i de sidste 12 måneder før valget finder sted, ikke er

opfyldt.

I tilknytning til sammenlægningen mellem Scandlines A/S og DFO forventes

det, at aktiviteterne vedrørende Scandlines A/S' ø-rutenet vil blive samlet i

det af selskabet ejede datterselskab Sydfyenske Dampskibsselskab A/S

(herefter SFDS). En række medarbejdere overgår i den forbindelse fra

ansættelse i Scandlines A/S til ansættelse i SFDS eller udlånes fra

Scandlines A/S til dette selskab. Det kan endvidere komme på tale, at udlånte

tjenestemænd fra DSB frivilligt overføres til ansættelse i datterselskaber

som f.eks. SFDS eller udlånes dertil.

Med henblik på at give medarbejdere, uanset hvor i Scandlines A/S de er

beskæftigede, indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads, foreslås det, at

medarbejdere, herunder udlånte tjenestemænd, der ansættes i SFDS eller et

andet af Scandlines A/S' datterselskaber, straks er valgbare til vedkommende

selskabs bestyrelse, uanset at de ikke opfylder aktieselskabslovgivningens

krav om ansættelse i selskabet i 12 måneder, før valget finder sted. Tillige

foreslås det, at medarbejdere, herunder udlånte tjenestemænd fra DSB, som

udlånes fra Scandlines A/S til SFDS eller et andet af Scandlines A/S'

datterselskaber, har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs

bestyrelse, uanset at de pågældende medarbejdere ikke er ansatte i

vedkommende selskab.

Til § 27

Med bestemmelsen fritages DSB for kommunal indkomstskat svarende til den

for Post Danmark etablerede ordning.

Til § 28

Med bestemmelsen præciseres det, at DSBs ejendomme ikke er fritaget for

kommunal grundskyld. Ordningen svarer til den for Post Danmark gældende.

Til § 29-30

Ved bestemmelserne fastslås, at DSB er selskabsskattepligtig efter de for

aktieselskaber gældende regler, svarende til den for Post Danmark etablerede

ordning.

Til § 31

Med bestemmelsen fastsættes det, at DSB er aktieavancebeskatningspligtig

efter de for aktieselskaber gældende regler, svarende til den for Post

Danmark etablerede ordning.

Til § 32

Ved bestemmelsen fastsættes det, at DSB i henseende til beskatning af

konkursindkomst behandles efter de for aktieselskaber gældende regler, som

også finder anvendelse for Post Danmark.

Til § 33

Lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med

statsgaranti fastlægger den provision, som statslige aktieselskaber m.v. skal

betale for de statsgarantier, der udstedes i forbindelse med de pågældende

virksomheders låntagning. Loven omtaler ikke statsgarantier stillet for

selvstændige offentlige virksomheders låntagning, hvorfor loven foreslås

ændret, således at kravet om provision også vil gælde for statsgarantier til

selvstændige offentlige virksomheder. Virksomheder, der er omfattet af loven,

og som optager lån med statsgaranti, betaler en garantiprovision, der udgør

0,15 pct. årligt af ydede garantier.

Skriftlig fremsættelse (6. maj 1998)

Trafikministeren (Sonja Mikkelsen):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om

DSB S-tog A/S.

(Lovforslag nr. L 85).

En styrkelse af jernbanens position og fremtidsudsigter kræver, at

jernbanen bliver mere attraktiv og effektiv. Det er nødvendigt at sikre en

høj grad af regularitet og komfort, gradvise rejsetidsbesparelser og

hyppigere afgange, alt sammen inden for en begrænset økonomisk ramme.

Derfor vil regeringen nu indlede forhandlinger om styrkelse af den

kollektive trafik, blandt andet med henblik på indgåelse af rammeaftale for

jernbaneområdet. Målet er, at jernbanen skal kunne dække en betydelig del af

den vækst i transportbehovet vi vil opleve i de kommende år. Målet er

samtidig at skaffe mere gods over på skinner, der hvor det miljømæssigt er

den mest fornuftige løsning. Der vil således blive lagt op til drøftelser om

miljøtilskud med henblik på at godtgøre jernbanen for den miljøfordel, som

jernbanen har i det samlede trafikudbud.

Med supplementsaftalen om statsvirksomheden DSB af 24. oktober 1996 blev

det parallelt til den økonomiske opstramning besluttet senest med udgangen af

1998 at omdanne DSB til en selvstændig offentlig virksomhed efter Post

Danmark-modellen. Det blev samtidig besluttet at etablere DSB S-tog som

aktieselskab under DSB med en selvstændig bestyrelse.

Med lovforslaget skabes der en klar adskillelse mellem DSB som

jernbanevirksomhed og staten som indkøber af trafikale ydelser og regulerende

myndighed på området. Det øger DSBs mulighed for at handle

forretningsorienteret og effektivt og medfører, at DSB og andre fremtidige

jernbaneoperatører kommer til at virke på lige vilkår inden for de rammer,

som fastlægges i forslag til lov om jernbanevirksomhed m.v. (L 27 af 26.

marts 1998,) som er under behandling i Folketinget.

Lovforslaget indebærer, at statsvirksomheden DSB etableres som en

selvstændig offentlig virksomhed, DSB, med det formål at drive

jernbanevirksomhed samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse

heraf. DSB kan oprette datterselskaber m.v. og udøve internationale

jernbaneaktiviteter.

DSBs virksomhed, herunder trafik udført som offentlig service og anden

jernbanetrafik, skal drives på forretningsmæssigt grundlag. Udførelse af

trafik som offentlig service vil blive baseret på kontrakter herom med

trafikministeren.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger,

tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige

behandling.

Efter 2. behandling den 23. juni 1998

Kapitel 1

Den selvstændige offentlige virksomhed DSB's etablering, formål,

ledelse og opgaver

§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med

virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.

§ 2. DSB's formål er at drive jernbanevirksomhed i medfør af lov

om jernbanevirksomhed m.v. samt anden virksomhed, som ligger i naturlig

forlængelse heraf. Virksomheden drives på forretningsmæssigt grundlag.

Stk. 2. DSB kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i

andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med

udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

Stk. 3. DSB kan udføre jernbanetrafik i udlandet i forbindelse med

udøvelsen af sin virksomhed, jf. stk. 1.

§ 3. DSB overtager den af statsvirksomheden DSB hidtil drevne

virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige

rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Trafikministeren kan som

led i etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed bestemme, at

visse rettigheder og forpligtelser forbliver hos staten.

Stk. 2. DSB's formue holdes adskilt fra statens formue, og DSB

disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og

driftsmidler.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af DSB's rettigheder

efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 4. DSB kan erhverve ejendomsret til bygninger beliggende på

grunde, der forbliver statens ejendom. Adkomsten tinglyses efter

tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund.

§ 4. DSB ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Trafikministeren

udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år. Genudpegning kan ske.

Trafikministeren kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede

medlemmer.

Stk. 2. Medarbejderne vælger 3 medlemmer til bestyrelsen. Reglerne

i aktieselskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for

disse, herunder reglerne om valg af koncernrepræsentanter og suppleanter for

disse, finder anvendelse.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at

orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

§ 5. Trafikministeren udøver i forhold til DSB de beføjelser, der

efter aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse og kapitel 16 om

erstatning m.v. samt årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et

aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter vedtægter for DSB. Vedtægterne

kan ændres af trafikministeren efter forhandling med bestyrelsen.

Stk. 3. I DSB afholdes generalforsamling i form af et

virksomhedsmøde. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere

bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

§ 6. Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel

16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m.,

herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder

anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

DSB S-tog A/S

§ 7. DSB's S-togsdivision etableres med virkning fra den 1. januar

1999 som et af DSB helejet datterselskab, DSB S-tog A/S.

§ 8. DSB S-tog A/S' formål er at drive S-togstrafik i

hovedstadsområdet på grundlag af en kontrakt med trafikministeren om

passagertrafik udført som offentlig service, jf. lov om jernbanevirksomhed

m.v. § 8, samt anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

§ 9. DSB S-tog A/S overtager den af DSB's S-togsdivision hidtil

drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige

rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Stk. 2. Tinglysning og anden registrering af DSB S-tog A/S'

rettigheder kan ske på grundlag af denne lov.

§ 10. DSB S-tog A/S ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf

2 vælges af medarbejderne, idet reglerne i aktieselskabslovgivningen om valg

af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse finder anvendelse, jf.

dog stk. 2.

Stk 2. De tjenestemænd, der udlånes fra DSB til DSB S-tog A/S, jf.

§ 15, stk. 1, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af

medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde

valgbare til denne. Tilsvarende kan de udlånte tjenestemænd deltage i valg af

koncernrepræsentanter til bestyrelsen i DSB.

Kapitel 3

Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån

og forsikring

§ 11. De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven,

herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder

anvendelse for DSB med de ændringer, der følger af denne lov. Herudover

fastsætter trafikministeren et regnskabsreglement for virksomheden, jf. lov

om jernbanevirksomhed m.v. § 7, stk. 1.

Stk. 2. DSB's årsregnskaber revideres efter årsregnskabslovens

regler af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den

statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren på virksomhedsmødet

efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for eet år ad gangen.

Genvalg kan ske.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere DSB's regnskaber efter

reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det reviderede årsregnskab forelægges til godkendelse på

virksomhedsmødet.

Stk. 5. Ved afgivelse af årsregnskabet skal virksomhedens revisor

afgive en erklæring om, hvorvidt det af trafikministeren fastsatte

regnskabsreglement for virksomheden, jf. stk. 1, er overholdt.

§ 12. Investeringer, som ønskes foretaget af DSB eller

datterselskaber heraf, og som overstiger en beløbsmæssig grænse på 100 mio.

kr., skal forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Beløbsgrænsen

skal fremgå af virksomhedens vedtægter og kan ændres efter forelæggelse for

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Rammer for optagelse af lån til driftsformål for DSB og

datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren og skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

Stk. 3. Rammer for optagelse af lån til investeringsformål for DSB

og datterselskaber heraf fastsættes af trafikministeren efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg. Principper for låneoptagelsen skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

Stk. 4. Trafikministeren kan på statens vegne efter godkendelse af

Folketingets Finansudvalg garantere for forpligtelser, som DSB og

datterselskaber heraf har over for leverandører og långivere i forbindelse

med investeringer over en beløbsmæssig grænse, som skal fremgå af

virksomhedens vedtægter.

§ 13. DSB og datterselskaber heraf skal tegne de for

virksomhederne nødvendige forsikringer.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 14. Tjenestemænd i DSB er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 2. Trafikministeren kan bemyndige DSB til at træffe de

afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Dette gælder dog ikke, for så vidt angår sager om afsked efter

tjenestemandslovens § 26.

Stk. 3. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå

aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for statstjenestemænd i DSB.

Stk. 4. For tjenestemænd i DSB betaler virksomheden de af

finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens

pensionsudgifter.

§ 15. De tjenestemænd i DSB, der ved etableringen af DSB S-tog A/S

gør tjeneste i DSB's S-togsdivision, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB

S-tog A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold i DSB, ligesom DSB S-tog

A/S i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige dem.

Stk. 2. DSB S-tog A/S tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at

de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan overgå til

ansættelse i dette.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse i DSB S-tog A/S efter stk. 2, udbetaler DSB løn m.v., og

indbetaler pensionsbidrag m.v. til staten, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 4. DSB S-tog A/S refunderer fra overtagelsen af S-togsdriften

DSB de lønninger, pensionsbidrag m.v., som DSB betaler i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i DSB

S-tog A/S efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten

udgifter til pension, mod at selskabet betaler de af finansministeren

fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse

for tjenestemænd, der gør tjeneste i øvrige dele af DSB, som måtte blive

omdannet til aktie- eller anpartsselskab.

§ 16. DSB kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå

kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre

ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i DSB.

§ 17. I relation til § 25 i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

Stk. 2. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension sidestilles DSB med private arbejdsgivere.

§ 18. I relation til §§ 24 a-24 e i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik sidestilles DSB og DSB S-tog A/S med offentlige

virksomheder, for så vidt angår den del af deres virksomhed, som omfattes af

forhandlede kontrakter om offentlig servicetrafik, jf. lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 5

Offentlighed

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og

lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for

den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet

trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love

gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og

lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves

af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om

jernbanevirksomhed m.v. § 8.

Kapitel 6

Tilsyn og straf

§ 20. Trafikministeren fører tilsyn med, at DSB efterlever

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. DSB skal på begæring stille enhver oplysning om sin

virksomhed til rådighed for trafikministeren. Trafikministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde

1) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven

om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

2) overtrædelse af de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens

§ 53, stk. 1 og 3, § 54, § 54 a, § 55, § 56, stk. 2 og 6, § 157 b og § 157 d,

3) bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt

deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af

deres hverv for DSB har fået kendskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 11 omhandlede bestemmelser i

årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel

§ 22. Undlader DSB's bestyrelse eller direktion at efterkomme de

pligter, der efter de i § 6 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven

eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 23. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 13. Indtil bestemmelsen træder i kraft, er statens

selvforsikringsordning gældende for DSB og DSB S-tog A/S.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1999 ophæves lov nr. 230 af

4. april 1995 om styrelsen af DSB m.v.

§ 24. § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for dokumenter, der er

udfærdiget af DSB eller er kommet i DSB's besiddelse før lovens ikrafttræden.

§ 25. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 4,

stk. 2, og § 10, stk. 1, skal finde sted inden den 1. april 1999.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3.

pkt., og aktieselskabslovens § 49, stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse

ved de i stk. 1 omhandlede valg.

§ 26. De tjenestemænd, som er ansat i DSB, og som på frivillig

basis udlånes til Scandlines A/S efter etableringen af Scandlines AG,

deltager på lige fod med medarbejdere i Scandlines A/S ved valg af

medarbejderrepræsentanter til Scandlines A/S' bestyrelse og er på tilsvarende

måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 2. Udlånte tjenestemænd, som vælger at lade sig ansætte på

særlige vilkår i Scandlines A/S eller i et af selskabet ejet datterselskab,

samt de af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af

organisationsændringer bliver ansat i et af selskabet ejet datterselskab, er

valgbare til de respektive bestyrelser, uanset at de ikke opfylder

aktieselskabslovgivningens krav om ansættelse i vedkommende selskab i de

sidste 12 måneder, før valget finder sted.

Stk. 3. De af Scandlines A/S' medarbejdere, der som følge af

organisationsændringer bliver udlånt til et af selskabet ejet datterselskab,

har valgret og er valgbare til vedkommende selskabs bestyrelse. Det samme

gælder udlånte tjenestemænd fra DSB, som lader sig udlåne til et af

Scandlines A/S ejet datterselskab.

§ 27. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr.

803 af 6. oktober 1995, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1106 af 29.

december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 6, indsættes efter »Post Danmark«:

»og DSB«.

§ 28. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 90 af 2. februar 1990 og senest ved lov nr. 409 af 10. juni 1997,

foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt., indsættes efter

»Post Danmark«: »og DSB«.

§ 29. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som

ændret ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, lov nr. 891 af 3. december

1997, lov nr. 1106 af 29. december 1997 og § 2 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 c:

»2 d) DSB«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog § 1,

stk. 1, nr. 2 b«: »og 2 d«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk.

1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b« til »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5

b«.

4. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-6,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6,».

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c, 3 a-5 og 5 b,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5

b,».

6. I § 23 indsættes efter »Post Danmark«:

»og DSB«.

7. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) DSB.«.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

§ 30. I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som

ændret ved § 20 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1097 af 29.

december 1997, § 21 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, lov nr. 1101 af 29.

december 1997, § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, lov nr. 1105 af 29.

december 1997, lov nr. 119 af 20. februar 1998, § 9 i lov nr. 129 af 25.

februar 1998 og § 1 i lov nr. 133 af 25. februar 1998, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1,

nr. 1-2 d og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6«.

§ 31. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier

m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 30.

oktober 1997, som ændret ved § 2 i lov nr. 975 af 17. december 1997 og § 6 i

lov nr. 277 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 3. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b« til:

»selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b«.

§ 32. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21.

september 1997, som ændret ved lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 976 af

17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d

og 3 a-6«.

§ 33. I lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse

lån optaget med statsgaranti foretages følgende ændring:

1. I § 1 ændres »og offentlige erhvervsdrivende

fonde« til: », offentlige erhvervsdrivende fonde og selvstændige

offentlige virksomheder«.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter