1995 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANESIKKERHED M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikkerhed på
jernbaneområdet.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på
anvendelse eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver om
sikkerhed på jernbaneområdet.
Stk. 3. Trafikministeren kan bemyndige Jernbanetilsynet til delvis
at udøve den beføjelse, der er tillagt ministeren i stk. 1.
§ 2. Der oprettes et Jernbanetilsyn under Trafikministeriet, som
har til opgave at føre tilsyn med,
1) at de sikkerhedsregler, som gælder for jernbaneinfrastrukturforvaltere
og jernbanevirksomheder, overholdes,
2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder de sikkerhedskrav, der gælder
herom,
3) at det personale, der er beskæftiget hos
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, besidder de
nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer,
4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en
forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige
sikkerheds- og kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer
infrastruktur, materiel, trafik m.v.,
5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder
de gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.
Stk. 2. Trafikministeren kan i øvrigt henlægge andre
tilsynsopgaver til Jernbanetilsynet.
§ 3. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de
pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder ændringer
i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden.
Stk. 2. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de
pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, som
etableres efter lovens ikrafttræden, de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav
Læs alt
til sikkerheden.
Stk. 3. Jernbanetilsynet godkender ved udstedelsen af
sikkerhedscertifikater de internationale sammenslutninger af
jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de
udenlandske jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre jernbanetrafik i
Danmark.
Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de
i stk. 1 og 2 nævnte forhold skal godkendes, og om, at andre end de i stk. 3
nævnte jernbanevirksomheder skal godkendes ved sikkerhedscertifikat.
§ 4. Jernbanetilsynet undersøger på baggrund af underretning fra
pågældende jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed
sikkerhedsmæssige hændelser på dansk territorium med henblik på at forebygge
sådanne hændelser.
Stk. 2. Trafikministeren kan, hvis denne skønner det påkrævet på
grund af hændelsens karakter og omfang eller af andre grunde, bestemme, at en
særlig havarikommission foretager undersøgelsen. Havarikommissionen skal
bestå af en dommer som formand og medlemmer med indgående jernbaneteknisk
sagkundskab. Medlemmernes antal fastsættes, og medlemmerne udnævnes af
trafikministeren i den enkelte sag.
Stk. 3. Jernbanetilsynet eller havarikommissionen bestemmer
omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af
en sikkerhedsmæssig hændelse.
Stk. 4. Jernbanetilsynet eller havarikommissionen kan forlange
fremlagt al dokumentation af betydning for undersøgelsen, jf. § 5, stk. 2, og
kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give
oplysninger af betydning for undersøgelsen.
Stk. 5. Jernbanetilsynet eller havarikommissionen kan forlange
retligt forhør efter reglerne i retsplejelovens § 1018.
Stk. 6. Politiets bistand kan kræves til undersøgelse, i det
omfang det skønnes fornødent.
Stk. 7. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet
selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden
skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Jernbanetilsynet eller
havarikommissionen.
Stk. 8. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder
Jernbanetilsynet eller havarikommissionen en rapport om undersøgelsens
resultater, som for havarikommissionens vedkommende sendes til
trafikministeren. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler
imod offentliggørelse.
§ 5. Jernbanetilsynet og personer, der af Jernbanetilsynet er
bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation adgang til de områder, der hører til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne, for at udøve de
beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.
Stk. 2. Jernbanetilsynet kan, jf. stk. 1, for de pågældende
jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre
eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra
jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.
Stk. 3. Jernbanetilsynet kan udstede påbud til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse
straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af § 2. Efter
udløbet af tidsfristen kan Jernbanetilsynet om nødvendigt lade disse
foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.
§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at efterkomme et påbud efter loven,
2) påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter loven,
3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt fare
herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
§ 7. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for
Jernbanetilsynets og havarikommissionens virksomhed.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om begrænsning af
klageadgangen vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet.
§ 8. Trafikministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning
af Jernbanetilsynets og havarikommissionens omkostninger ved administration
og tilsyn i forbindelse med loven.
§ 9. De eksisterende regler om sikkerhed på jernbaneområdet
gælder, indtil trafikministeren fastsætter andet.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves følgende lovbestemmelser:
1) Lov nr. 291 af 15. april 1919 angaaende Tilsynet med Privatbanerne.
2) Kapitel 8 i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj
1995.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikkerhed på
jernbaneområdet.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på
anvendelse eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver om
sikkerhed på jernbaneområdet.
Stk. 3. Trafikministeren kan bemyndige Jernbanetilsynet til
delvist at udøve den beføjelse, der er tillagt ministeren i stk. 1.
§ 2. Der oprettes et Jernbanetilsyn under Trafikministeriet, som
har til opgave at føre tilsyn med:
1) at de sikkerhedsregler, som gælder for jernbaneinfrastrukturforvaltere
og jernbanevirksomheder overholdes,
2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder de sikkerhedskrav, der gælder
herom,
3) at det personale, der er beskæftiget hos
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, besidder de
nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer,
4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en
forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige
sikkerheds- og kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer
infrastruktur, materiel, trafik m.v.,
5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder
de gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.
Stk. 2. Trafikministeren kan i øvrigt henlægge andre
tilsynsopgaver til Jernbanetilsynet.
§ 3. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de
pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, ændringer
i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden.
Stk. 2. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de
pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder som
etableres efter lovens ikrafttræden, de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav
til sikkerheden.
Stk. 3. Jernbanetilsynet godkender, ved udstedelsen af
sikkerhedscertifikater, de internationale sammenslutninger af
jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de
udenlandske jernbanevirksomheder der ønsker at udføre jernbanetrafik i
Danmark.
Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de
i stk. 1 og 2, nævnte forhold, skal godkendes, og om at andre end de i stk.
3, nævnte jernbanevirksomheder, skal godkendes ved sikkerhedscertifikat.
§ 4. Jernbanetilsynet undersøger, på baggrund af underretning fra
pågældende jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed,
sikkerhedsmæssige hændelser på dansk territorium, med henblik på at forebygge
sådanne hændelser.
Stk. 2. Trafikministeren kan, hvis han skønner det påkrævet på
grund af hændelsens karakter og omfang eller af andre grunde, bestemme, at en
særlig Havarikommission foretager undersøgelsen. Havarikommissionen skal
bestå af en dommer som formand og medlemmer med indgående jernbaneteknisk
sagkundskab. Medlemmernes antal fastsættes og medlemmerne udnævnes af
trafikministeren i den enkelte sag.
Stk. 3. Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen bestemmer
omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af
en sikkerhedsmæssig hændelse.
Stk. 4. Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen kan forlange
fremlagt al dokumentation af betydning for undersøgelsen, jf. § 5, stk. 2, og
kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give
oplysninger af betydning for undersøgelsen.
Stk. 5. Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen kan forlange
retligt forhør efter reglerne i retsplejelovens § 1018.
Stk. 6. Politiets bistand kan kræves til undersøgelse i det omfang
det skønnes fornødent.
Stk. 7. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet
selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden
skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Jernbanetilsynet eller
Havarikommissionen.
Stk. 8. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder
Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens
resultater, som for Havarikommissionens vedkommende sendes til
trafikministeren. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler
imod offentliggørelse.
§ 5. Jernbanetilsynet og personer, der af Jernbanetilsynet er
bemyndiget hertil, har hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation adgang til de områder, der hører til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne for at udøve de
beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.
Stk. 2. Jernbanetilsynet kan jf. stk. 1, for de pågældende
jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning, udføre
eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra
jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere, samt kræve al dokumentation udleveret.
Stk. 3. Jernbanetilsynet kan udstede påbud til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse
straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de
nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af § 2. Efter
udløbet af tidsfristen, kan Jernbanetilsynet om nødvendigt lade disse
foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.
§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning straffes med bøde den, der:
1) undlader at efterkomme et påbud efter loven
2) påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter loven
3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er
1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt fare
herfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. For overtrædelser der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet
som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
§ 7. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for
Jernbanetilsynets og Havarikommissionens virksomhed.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om begrænsning af
klageadgangen vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet.
§ 8. Trafikministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning
af Jernbanetilsynets og Havarikommissionens omkostninger ved administration
og tilsyn i forbindelse med loven.
§ 9. De eksisterende regler om sikkerhed på jernbaneområdet gælder
indtil trafikministeren fastsætter andet.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1996.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves følgende lovbestemmelser:
1) lov nr. 291 af 15. april 1919 angaaende Tilsynet med Privatbanerne
2) Kapitel 8 i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Forholdene vedrørende tilsyn med sikkerheden på jernbaneområdet, samt
vedrørende sikkerhedsregler og andre krav til sikkerheden er i dag
forskellige, afhængig af om der er tale om DSB, privatbanerne eller andre
jernbaner.
DSB var indtil 1993 et generaldirektorat ledet af en generaldirektør, jf.
lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne. I følge
»Forretningsorden for generaldirektøren« var det generaldirektørens
kompetence at fastsætte de nødvendige sikkerhedsbestemmelser.
Med lov nr. 917 af 8. december 1993 om ændring af lov om styrelsen af
statsbanerne, overførtes DSB's departementale funktioner til
Trafikministeriets departement. I bemærkningerne til lovforslaget blev det
anført, at overordnede sikkerheds- og tilsynsopgaver samt godkendelse af
andre eventuelle operatører end DSB også skulle overføres til departementet.
Man valgte imidlertid fra departementets side at vente med en egentlig
overførselsforretning, indtil der var foretaget en nøjere vurdering og
præcisering af de arbejdsopgaver, der skal overføres. I den seneste periode
er sikkerhedsopgaverne i DSB således blevet varetaget af en stabsfunktion,
»DSB sikkerhed og godkendelser«.
For privatbanerne følger det af lov om privatbanerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 2. maj 1995, at banevirksomhederne står under
trafikministerens administrative, økonomiske og tekniske tilsyn.
Kompetencen vedrørende privatbanerne til at føre det tekniske tilsyn,
herunder det sikkerhedsmæssige tilsyn har indtil nu været delegeret til
Tilsynet med Privatbanerne, jf. Lov nr. 291 af 15. april 1919 om Tilsynet
angående Privatbanerne, hvor det fremgår, at Tilsynet med Privatbanerne har
til opgave at yde ministeriet bistand ved det tekniske tilsyn såvel med
anlægget som med driften af privatbanerne, ligesom det i øvrigt skal bistå
ministeriet med det almindelige tilsyn med privatbanerne.
Tilsynet har desuden fået delegeret en del af de øvrige opgaver vedrørende
privatbanerne. Dette drejer sig om forslag til udarbejdelse af
finanslovforslag, ændringsforslag til finanslov, tillægsbevillingslov og
regnskabsforklaringer for drifts- og investerings og pensionstilskud til
privatbanerne m.v.
I dag består tilsynet af 4 medarbejdere, en direktør, en kontorchef samt
en ingeniør og en kontorfunktionær.
Med hensyn til sikkerhedsregler for privatbanerne, har det hidtil været
overladt til den enkelte banes direktør at fastsætte disse. Tilsynet med
Privatbanerne har dog skullet godkende sikkerhedsreglerne. I vid udstrækning
har banerne anvendt DSB's regler.
For veteranbanerne gælder det jf. lov nr. 76 af 13. marts 1969 om
veteranbaner, at trafikministeren fastsætter de nærmere betingelser for
tilladelsen til veteranbanedrift, bl.a. med hensyn til de sikkerhedsmæssige
forskrifter, som skal iagttages ved driften, og det tilsyn hermed, som efter
ministerens bestemmelse skal føres.
Disse betingelser er blevet fastsat på ad hoc basis i forbindelse med hver
enkelt ansøgning om tilladelse til veteranbanedrift og det er Tilsynet med
Privatbanerne, som på grundlag heraf fører tilsynet også med veteranbanerne.
Det anses i den forbindelse ikke for nødvendigt som konsekvens af
lovforslaget at ændre lov om veteranbaner.
Ved veteranbaner forstås efter ovennævnte lov en jernbane, der fortrinsvis
gennem en begrænset persontransport, drives for at tilgodese
jernbanehistoriske og turistmæssige formål, men ved hvis drift der ikke
tilsigtes dækket noget egentligt trafikalt behov. Herudover forudsættes dog,
at en sådan bane teknisk og driftsmæssigt anvender anlæg og materiel, som i
indretning og brug svarer til, hvad der anvendes på egentlige jernbaner
og/eller sporveje.
For veteranbanerne og for de øvrige baner i Danmark herunder private
sidespor, havnespor og havnebaner, og kommunale stamspor, benyttes som for
privatbanerne ligeledes overvejende DSB's regler.
Det anses nu for hensigtsmæssigt ved nærværende lovforslag, at give
trafikministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om sikkerhed på
jernbaneområdet generelt samt, at oprette et selvstændigt og uafhængigt organ
til at varetage sikkerhedstilsynsopgaverne for alle jernbaner i Danmark.
Som udgangspunkt forudsættes, at DSB's, privatbanernes og de øvrige
jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders gældende
sikkerhedsregler videreføres indtil trafikministeren bestemmer andet.
Udgangspunktet er således det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved
lovens ikrafttræden. Sikkerhedsreglerne revideres dog i takt med bl.a. den
tekniske udvikling.
Jernbanesikkerheden reguleres i dag af forskellige regler og normer, der
kan opdeles på følgende måde:
- Færdselsregler, der omfatter generelle sikkerhedsbestemmelser (ved DSB
og privatbanerne samlet i Sikkerhedsreglementet) og en række tilhørende
bestemmelser f.eks. særligt lokalt tilpassede bestemmelser.
- Krav til personale, der omfatter regler for udvælgelse af personer til
forskellige sikkerhedsmæssige opgaver. Reglerne fastlægger f.eks.
helbredskrav, uddannelseskrav og krav til vedligeholdelse af uddannelse.
- Sikringstekniske normer, der omfatter regler for indretning og
konstruktion af sikringsanlæg (sikkerhedsanlæg) og regler for
kommunikationsanlæg og for overkørselsanlæg.
- Sportekniske regler, der omfatter normer og regler for anlæg af spor,
broer, perroner o.l. i forhold til den trafik (hastighed, belastning m.v.)
der må forekomme.
- Materieltekniske normer, der omfatter regler for indretning og
konstruktion af lokomotiver og vogne, herunder f.eks. regler for
bremsesystemer og brandsikkerhed.
Generelt for de tekniske områder gælder, at der også er regler for
vedligeholdelse.
De tekniske regler er i vid udstrækning baseret på - eller identiske med
internationale regler, normalt fastlagt af den internationale jernbaneunion
(UIC).
Ved oprettelsen af et jernbanetilsyn overtager denne institution de
opgaver der, jf. ovenstående, i dag varetages af DSB's stabsfunktion
»DSB sikkerhed og godkendelser« og af Tilsynet med Privatbanerne.
For så vidt angår privatbanerne forudsættes det, at Tilsynet med
Privatbanerne integreres med Jernbanetilsynet.
Som konsekvens heraf ophæves Lov nr. 291 af 15. april 1919 angaaende
Tilsynet med Privatbanerne, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 1.
Jernbanetilsynet skal primært varetage trafiksikkerhedsopgaver og vil
eksempelvis således ikke skulle beskæftige sig med arbejdstilsyn.
Jernbanetilsynet vil heller ikke skulle tage sig af opgaverne vedrørende
udstedelse af licens til de jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre den
form for transport, der er omhandlet i artikel 10 i Rådets direktiv
91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner. Disse opgaver vil blive
varetaget af Trafikministeriets departement.
2. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skal ses i lyset af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling
af Fællesskabets jernbaner, hvor det af artikel 7, stk. 1, fremgår, at en
medlemsstat skal sørge for, at der fastlægges sikkerhedsstandarder og
-regler, og at der føres kontrol med anvendelsen heraf.
Direktiv 91/440/EØF indeholder en bestemmelse i artikel 10 som indebærer,
at andre jernbanevirksomheder kan få adgang til bl.a. DSB's infrastruktur.
Det er endvidere et grundlæggende princip i EU-retten, at der sikres lige og
ikke diskriminerende vilkår for alle jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder. Adgangen for andre operatører på DSB's net skaber
derfor et behov for et uafhængigt organ til at varetage sikkerhedsopgaver
vedrørende såvel DSB som andre operatører, således at DSB herved ikke kan
opnå særlige fordele ved at føre tilsyn med sin egen eller med andres
jernbanevirksomhed.
Efter direktivets artikel 6 er medlemsstaterne forpligtede til i hvert
fald at sikre en regnskabsmæssig adskillelse mellem transportvirksomhedernes
drift og forvaltningen af infrastrukturen. Dette er allerede gennemført i
Danmark. Ved lovforslaget opnås imidlertid en yderligere uafhængighed, idet
sikkerhedsopgaver vedrørende såvel DSB som andre operatører udskilles til en
selvstændig styrelse.
3. Lovforslagets hovedindhold.
Lovforslaget giver trafikministeren hjemmel til at fastsætte regler om
sikkerhed på jernbaneområdet samt til at fastsætte regler med henblik på
anvendelsen eller gennemførelsen af EF-forordninger og EF-direktiver om
sikkerhed på jernbaneområdet.
Lovforslaget indebærer endvidere oprettelsen af et jernbanetilsyn under
Trafikministeriet, som via bemyndigelse fra trafikministeren, i et begrænset
omfang i forhold til det eksisterende sikkerhedsniveau, vil kunne fastsætte
regler om sikkerhed på jernbaneområdet.
Jernbanetilsynets væsentligste opgave bliver imidlertid at tilse, at
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder opfylder
sikkerhedsregler og andre nærmere angivne krav til sikkerheden.
Endvidere skal Jernbanetilsynet efter indstilling godkende ændringer i
disse sikkerhedsregler m.v., og såfremt der er tale om
jernbaneinfrastrukturforvaltere eller jernbanevirksomheder som etableres
efter lovens ikrafttræden, godkende sikkerhedsreglerne m.v. som sådan.
Jernbanetilsynet skal også ved udstedelsen af sikkerhedscertifikat, godkende
bl. a. de jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre den form for
international trafik, som er omhandlet i direktiv 91/440/EØF.
Lovforslaget indeholder en særlig bestemmelse om undersøgelsen af
sikkerhedsmæssige hændelser.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om hvilke midler
Jernbanetilsynet kan anvende for at udføre de beføjelser, det er tillagt,
herunder regler om udstedelse af påbud.
Der er i øvrigt indsat en straffebestemmelse, med henblik på at forhindre,
eller i modsat fald, at sanktionere overtrædelser af loven.
Endelig indeholder lovforslaget hjemmel for trafikministeren til at
fastsætte nærmere regler for Jernbanetilsynets og Havarikommissionens
virksomhed, til at fastsætte regler for begrænsning af klageadgangen
vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet samt for gebyrer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Oprettelsen af Jernbanetilsynet forventes at være neutral for Staten. Der
forventes overført ca. 12 årsværk, henholdsvis 8 årsværk fra DSB og 4 årsværk
fra Tilsynet med Privatbanerne til Jernbanetilsynet. Endvidere afholdes
udgifterne til de beføjelser, der er tillagt Jernbanetilsynet, af de
pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder.
De bevillingsmæssige konsekvenser af etablering af Jernbanetilsynet i 1996
vil blive forelagt Finansudvalget på et særskilt aktstykke og indbudgetteret
på de årlige finanslove.
5. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Statsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet og Boligministeriet. Det er samtidigt
med fremsættelsen sendt til høring hos berørte organisationer, hvis
udtalelser vil blive oversendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de
kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovforslaget tager, som nævnt i de almindelige bemærkninger og nærmere i
bemærkningerne til § 2, udgangspunkt i det sikkerhedsmæssige niveau, som
eksisterer ved lovens ikrafttræden. Det er dog med bestemmelsen i stk. 1
fundet hensigtsmæssigt at give trafikministeren en generel bemyndigelse til
at fastsætte regler om sikkerhed på jernbaneområdet.
Efter stk. 3 kan trafikministeren bemyndige Jernbanetilsynet til delvist
at udøve denne beføjelse. Herved vil Jernbanetilsynet i begrænset omfang, i
forhold til det eksisterende sikkerhedsniveau, kunne fastsætte
sikkerhedsregler på jernbaneområdet. Dette er af hensyn til behovet for en
hurtig procedure for gennemførelse af nødvendige sikkerhedsregler og desuden
for ikke at belaste trafikministeren med teknisk detailregulering.
Efter stk. 2 har trafikministeren ligeledes en generel bemyndigelse til at
fastsætte regler med henblik på anvendelsen og gennemførelsen af
EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende sikkerhed på jernbaneområdet.
Til § 2
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder for det første hjemmelen til oprettelsen
af et Jernbanetilsyn, som får status som en styrelse under Trafikministeriets
departement.
Ved oprettelsen af Jernbanetilsynet foretages nogle ændringer i
fordelingen af opgaverne og kompetencen samt visse organisatoriske ændringer
for så vidt angår DSB, Tilsynet med Privatbanerne og Trafikministeriets
departement. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Jernbanetilsynet skal varetage opgaver i relation til
jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder der
udøver jernbanetrafikstyringsopgaver.
Som jernbanevirksomhed forstås i overensstemmelse med direktiv 91/440/EØF
enhver privat eller offentlig virksomhed, hvis hovedaktivitet består i
godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane, og som er forpligtet
til at sørge for trækkraften.
Som jernbaneinfrastrukturforvalter forstås ligeledes i overensstemmelse
med direktiv 91/440/EØF ethvert offentligt organ eller enhver virksomhed, der
bl.a. anlægger og vedligeholder jernbaneinfrastruktur, og som er ansvarlig
for forvaltningen af regulerings- og sikkerhedssystemerne.
Følgende jernbaneinfrastruktur med tilhørende jernbanevirksomhed vil ved
lovens ikrafttræden høre under Jernbanetilsynets kompetence: DSB, de 13
privatbaner, Storebæltsforbindelsen, den danske del af Øresundsforbindelsen,
Ørestadsselskabets minimetro, private sidespor, sporveje, havnespor og
havnebaner, veteranbaner, og kommunale stamspor.
For Ørestadsselskabets minimetro, som etableres i henhold til lov nr. 477
af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., gælder det dog, at sikkerhedsgodkendelsen
af anlægsprojektet af tidsmæssige grunde sker efter en, med
Trafikministeriet, særskilt aftalt procedure baseret på en metodik med
certificering ved hjælp af en teknisk sagkyndig uvildig person (assessor)
svarende til, hvad der anvendes i blandt andet Tyskland og Frankrig.
For Storebæltsforbindelsen, som etableres i henhold til lov nr. 380 af 10.
juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, gælder det, at A/S
Storebæltsforbindelsen som bygherre af jernbaneanlægget, har anvendt DSB's
sikkerhedsregler herfor. DSB skal som jernbaneinfrastrukturforvalter ved
overtagelsen af anlægget sikre sig, at de af DSB opstillede sikkerhedsregler
er opfyldt. Jernbanetilsynet skal alene godkende de fremtidige
sikkerhedsmæssige ændringer i overensstemmelse med lovens § 3, og iøvrigt
føre tilsyn efter lovens § 2.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder for det andet hjemmel for
Jernbanetilsynet til at føre tilsyn med at jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder opfylder sikkerhedsregler og andre nærmere angivne krav
til sikkerheden.
Sikkerhedsregler m.v. udarbejdes i dag af de pågældende
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder. Der ændres ikke med
lovforslaget herved, idet de eksisterende sikkerhedsregler m.v. videreføres.
Udgangspunktet er således det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved
lovens ikrafttræden og som har grundlag i anerkendte danske og udenlandske
sikkerhedskrav, fastsat af de enkelte jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder i Danmark. Ændringer skal dog godkendes af
Jernbanetilsynet efter § 3, stk. 1, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.
På baggrund af at de gældende sikkerhedsregler m.v. videreføres, og i
lyset af at Jernbanetilsynet skal føre tilsyn med overholdelsen heraf,
forudsættes det, at Jernbanetilsynet fra de enkelte
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, får overdraget et
samlet sæt af de gældende sikkerhedsregler m.v. snarest muligt efter lovens
ikrafttræden.
I nr. 1 fastslås, at Jernbanetilsynet fører tilsyn med at de
sikkerhedsregler, som gælder for jernbaneinfrastrukturforvaltere og
jernbanevirksomheder overholdes. Dette er i overensstemmelse med Rådets
direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner, jf. de
almindelige bemærkninger, og af hensyn til, at der til enhver tid skal være
en pålidelig og forsvarlig drift på den anvendte infrastruktur.
Efter nr. 2 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at det benyttede
materiel og benyttede anlæg er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og
opfylder de herom gældende sikkerhedskrav.
Efter nr. 3 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at det personale, der
er beskæftiget hos jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
besidder de nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer. For nærværende er
kravene til de sikkerhedsmæssige kvalifikationer for personalet de
eksisterende uddannelser og prøver.
Efter nr. 4 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en forsvarlig og
effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige sikkerheds- og
kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel
m.v. Dette skal ses i sammenhæng med de krav, der i direktiv 95/18/EF om
udstedelse af licenser til jernbanvirksomheder stilles til de
jernbanevirksomheder, der ønsker licens til at udføre den form for
international trafik, som direktiv 91/440/EØF åbner op for.
Det fremgår heraf, at en jernbanevirksomhed der søger licens, skal have en
ledelsesorganisation og være i besiddelse af den viden og/eller erfaring, der
er nødvendig for at føre sikker og pålidelig kontrol og tilsyn med den form
for drift, der er angivet i licensen.
Det fremgår endvidere, at det personale, der er ansvarlig for sikkerheden,
især lokomotivførerne, skal være fuldt kvalificerede inden for deres
respektive hverv samt at virksomhedens personale, rullende materiel og
organisation er i stand til at sikre et højt sikkerhedsniveau i forbindelse
med driften.
Uagtet at det bliver Trafikministeriets departement og ikke
Jernbanetilsynet der er licensudsteder, forudsættes Jernbanetilsynet at
bidrage med en sikkerhedsmæssig vurdering af, hvorvidt en jernbanevirksomhed
opfylder de sikkerhedsmæssige krav for at få en licens.
Efter nr. 5 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de
gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.
For international transport af farligt gods med jernbaner gælder i dag det
internationale reglement for befordring af farligt gods på jernbaner (RID),
hvilket findes som bilag 1 til appendiks B til konventionen om international
jernbanebefordring (COTIF). Alle medlemslande i Fællesskabet er kontraherende
parter til denne konvention.
RID gælder imidlertid ikke for national jernbanebefordring af farligt
gods. Det har således været op til den enkelte medlemsstat at fastsætte egne
regler for jernbanebefordring af farligt gods med heraf følgende forskelle
mellem medlemsstaterne i udstyr og procedurer anvendt ved sådanne
jernbanetransporter.
I Danmark har man i den forbindelse benyttet RID's regler også for
national jernbanebefordring af farligt gods.
I et kommende direktiv om farligt gods ad jernbane, bringes
RID-bestemmelserne imidlertid til at gælde ikke blot for jernbanebefordring
af farligt gods mellem medlemsstaterne, men også for befordring af sådant
gods i medlemsstaterne. Ved at anvende RID-bestemmelserne som grundlag for
harmoniseringen opnås, at der ikke anvendes nye regler, men at
anvendelsesområdet for gældende regler blot udvides.
Direktivet forventes at skulle gennemføres i medlemsstaterne inden den 1.
januar 1997. I lovforslagets § 1, stk. 2 er der givet ministeren hjemmel til
bl.a. at implementere dette direktiv i dansk ret. I forbindelse med
spørgsmålet vedrørende implementeringen til national ret, har
Transportministerrådet og Kommissionen erklæret, at tunnelen under Storebælt
er i samme kategori som Kanaltunnelen, og at der vil kunne fastsættes
skærpede bestemmelser for transport af farligt gods igennem tunnelen under
Storebælt, under forudsætning af at disse bestemmelser notificeres overfor
Kommissionen.
Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en hjemmel for trafikministeren til at
henlægge andre tilsynsopgaver til Jernbanetilsynet.
Til § 3
Ifølge bestemmelsen i stk. 1 godkender Jernbanetilsynet, efter indstilling
fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder,
ændringer i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden. Ved
ændringer forstås herved også tilføjelse af helt nye regler, ophævelse af
eksisterende regler samt dispensation fra eksisterende regler. Efter stk. 2
skal de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden som sådan
godkendes, såfremt der er tale om jernbaneinfrastrukturforvaltere eller
jernbanevirksomheder som etableres efter lovens ikrafttræden.
Baggrunden for bestemmelserne i stk. 1 og 2 er, at loven, som nævnt i de
almindelige bemærkninger og nærmere i bemærkningerne til § 2, tager
udgangspunkt i det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved lovens
ikrafttræden. Det sikkerhedsmæssige niveau skal imidlertid være under
kontrol, således at dette niveau kan bevares og udbygges bl.a. under
hensyntagen til den teknologiske udvikling.
Jernbanetilsynet godkender efter stk. 3, ved udstedelsen af
sikkerhedscertifikater, de internationale sammenslutninger af
jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de
udenlandske jernbanevirksomheder der ønsker at udføre jernbanetrafik i
Danmark. Hermed omfatter bestemmelsen jernbanevirksomheder der udfører den
form for international trafik, som er omhandlet i direktiv 91/440/EØF.
Bestemmelsen er dog videre end dette og tager bl.a. højde for en eventuel
ændring af direktiv 91/440/EØF, i form af en udvidelse af mulighederne for at
udføre international persontransport, herunder ret til at medtage og afsætte
passagerer på enkelte stationer mellem udgangs- og endestationer og
international transport og cabotagekørsel med henblik på godstransport og
kombineret godstransport.
Trafikministeren kan med hjemmel i lovforslagets § 1, stk. 2 fastsætte
nærmere regler om kravene til godkendelse og udstedelse af
sikkerhedscertifikater med grundlag i direktiv nr. 95/19/EF om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter.
For at opnå et sikkerhedscertifikat skal virksomheden ifølge direktivets
artikel 11, overholde forskrifter i den nationale lovgivning, der er
forenelige med EF-retten, og som kræves efterlevet uden forskelsbehandling
med hensyn til særlige tekniske og driftsmæssige krav for
jernbanevirksomheder og sikkerhedskrav for personalet, det rullende materiel
og virksomhedens interne organisation.
Virksomheden skal navnlig kunne dokumentere, at det personale, den har
ansat til at køre og ledsage togene, og som udfører de tjenester, der er
omhandlet i artikel 10 i direktiv 91/440/EØF, har den fornødne uddannelse til
at kunne overholde de trafikregler, som jernbaneinfrastrukturforvalteren
anvender, og de sikkerhedsregler, som personalet skal overholde af hensyn til
togtrafikken.
Virksomheden skal endvidere godtgøre, at det kørende materiel, som nævnte
tog består af, er godkendt af den offentlige myndighed eller af
jernbaneinfrastrukturforvalteren, og at det kontrolleres efter de
driftsbestemmelser, der gælder for den benyttede infrastruktur.
Efter stk. 4 kan trafikministeren fastsætte regler om, at andre end de i
stk. 1 og 2 nævnte forhold, skal godkendes og om at andre end de i stk. 3
nævnte jernbanevirksomheder, skal godkendes ved sikkerhedscertifikat.
Denne bestemmelses første led skal ses i sammenhæng med § 2, stk. 2,
hvorefter trafikministeren kan henlægge andre tilsynsopgaver til
Jernbanetilsynet.
Efter bestemmelsens andet led gives der trafikministeren mulighed for, at
udvide kravet om udstedelse af sikkerhedscertifikater udover, hvad der kræves
i henhold til EU-reglerne.
Til § 4
Bestemmelserne om undersøgelse af sikkerhedsmæssige hændelser har grundlag
i de gældende regler om undersøgelse af jernbaneulykker i kapitel 8 i lov om
DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj 1995 og er desuden inspireret af
reglerne om undersøgelse af flyhavarier m.v. i luftfartslovens §§ 134-144 b,
jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994.
Efter stk. 1 undersøger Jernbanetilsynet, på baggrund af underretning fra
pågældende jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed,
sikkerhedsmæssige hændelser på dansk territorium med henblik på at forebygge
sådanne hændelser.
Herved forstås hændelser, hvor der sker skade på personer, materiel eller
infrastruktur. Endvidere forstås hændelser, hvor trafiksikkerheden har været
udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare, samt hændelser med
farligt gods, der lækker eller lugter.
Det forudsættes at hændelsen, for at høre under Jernbanetilsynets
kompetance, må have en vis styrke i væsentlighed. Således må det være op til
de enkelte jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, at
undersøge sager med mindre skader, hvor der samtidigt ikke har været
væsentlig fare for trafiksikkerheden samt andre småsager. Disse småsager skal
af samme grund ikke indrapporteres til Jernbanetilsynet.
Efter bestemmelsen i stk. 2 kan trafikministeren, hvis han skønner det
påkrævet på grund af hændelsens karakter og omfang eller af andre grunde,
bestemme, at en særlig Havarikommision foretager undersøgelsen. Dette kan
være tilfældet i forbindelse med større uheld med skade på personer, materiel
eller infrastruktur.
Havarikommissionen skal bestå af en dommer som formand og medlemmer med
indgående jernbaneteknisk sagkundskab. Medlemmernes antal fastsættes og
medlemmerne udnævnes af trafikministeren i den enkelte sag.
Efter stk. 3 er det Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen, der
bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i
anledning af en sikkerhedsmæssig hændelse.
Efter stk. 4 kan Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen forlange
fremlagt al dokumentation af betydning for undersøgelsen, jf. § 5, stk. 2, og
kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give
oplysninger af betydning for undersøgelsen. Jernbanetilsynet eller
Havarikommisionen kan efter bestemmelsen i stk. 5 forlange retligt forhør
efter reglerne i retsplejelovens § 1018. Det er således fundet
hensigtsmæssigt med en vis adgang til offentlige afhøringer ved en dommer,
selv om det må antages, at mere uformelle afhøringer for Jernbanetilsynet
eller Havarikommisionen vil være det sædvanlige.
Efter stk. 6 kan politiets bistand kræves til undersøgelse i det omfang
det skønnes fornødent.
Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt
efter stk. 7 foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden
skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Jernbanetilsynet eller
Havarikommisionen.
Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Jernbanetilsynet eller
Havarikommisionen i henhold til stk. 8 en rapport om undersøgelsens
resultater, som for Havarikommissionens vedkommende sendes til
trafikministeren. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler
imod offentliggørelse.
Som en konsekvens af lovforslaget foreslås kapitel 8 i lov om DSB ophævet.
Til § 5
Efter bestemmelsen i stk. 1, har Jernbanetilsynet og personer, der af
Jernbanetilsynet er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation adgang til de områder, der hører til
jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne for at udøve de
beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem. Til
de omhandlede områder hører bl.a. anlæg, materiel, værksteder,
administrationslokaler m.v.
Bestemmelsen indebærer, at Jernbanetilsynet for at få adgang til de
omhandlede områder, såfremt der ikke opnås samtykke fra de pågældende
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, forudgående skal
indhente retskendelse hertil. Det er således ikke fundet nødvendigt, at give
Jernbanetilsynet mulighed for adgang uden retskendelse.
Efter stk. 2 kan Jernbanetilsynet evt. i forbindelse med tilstedeværelsen
på de i stk. 1 nævnte områder, for de pågældende
jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning, udføre
eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra
jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og
medarbejdere, samt kræve al dokumentation udleveret. Dokumentationen kan
eksempelvis bestå af udersøgelsesresultater, materielprøver, fotografiske
optagelser, elektroniske registreringer og lignende.
Efter bestemmelsen i stk. 3, kan Jernbanetilsynet udstede påbud til
jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder og i den forbindelse
iværksætte foranstaltninger for den pågældende
jernbaneinfrastrukturforvalters eller jernbanevirksomheds regning.
Til § 6
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder hjemmelen til med bøde at straffe den,
der undlader at efterkomme et påbud efter loven, der påbegynder eller driver
virksomhed uden godkendelse efter loven eller der tilsidesætter vilkår
knyttet til en godkendelse efter loven.
Efter stk. 2 kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er forvoldt skade på personer, materiel eller miljø
eller fremkaldt fare herfor eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Ifølge stk. 3 kan der for overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber, anpartsselskaber, staten, en amtskommune, en kommune eller
et kommunalt fællesskab, pålægges vedkommnede bødeansvar.
Til § 7
Bestemmelsen i stk. 1. bemyndiger trafikministeren til at fastsætte
nærmere regler for Jernbanetilsynets og Havarikommissionens virksomhed.
Efter stk. 2. kan trafikministeren fastsætte regler om begrænsning af
klageadgangen vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet.
Udgangspunktet er således, at der i kraft af det almindelige
forvaltningsmæssige over- og underordnelsesforhold mellem et departement og
en styrelse, er fuld rekursadgang til Trafikministeriet, for afgørelser
truffet af Jernbanetilsynet.
Til § 8
Efter bestemmelsen kan trafikministeren fastsætte regler om gebyrer til
dækning af Jernbanetilsynets og Havarikommissionens omkostninger ved
administration og tilsyn i forbindelse med loven.
Til § 9
Det fastslås i bestemmelsen, at de eksisterende regler om sikkerhed på
jernbaneområdet gælder indtil trafikministeren fastsætter andet.
Udgangspunktet er således det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved
lovens ikrafttræden, jf. herom de almindelige bemærkninger og bemærkningerne
til § 2.
Til § 10
Efter bestemmelsen i stk. 1 træder loven i kraft den 1. august 1996. Efter
stk. 2, nr. 1 ophæves ved lovens ikrafttræden, Lov nr. 291 af 15. april 1919
angaaende Tilsynet med Privatbanerne og efter stk. 2, nr. 2 ophæves kapitel 8
i lov om DSB jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj 1995.
Ændringsforslag
Af trafikministeren:
Til § 4 1) I stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»denne«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er motiveret af Statsministeriets skrivelse af
5. december 1980 om anvendelse af kønsneutrale betegnelser i lovgivningen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform) Retsinformation · 22. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanetilsynets kompetencer m.v., promillegrænser) Retsinformation · 23. maj 2002
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 27. november 1997
- 1997 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANEVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 19. maj 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v. (Jernbanereform) Retsinformation · 1. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. samt ophævelse af lov om anlæg af mergelbaner m.v. og lov om Banestyrelsen m.v. Retsinformation · 20. februar 2001