Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM JERNBANESIKKERHED M.V.

1995/1 LSF 183Lovforslag som fremsatFolketinget8. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikkerhed på

jernbaneområdet.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på

anvendelse eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver om

sikkerhed på jernbaneområdet.

Stk. 3. Trafikministeren kan bemyndige Jernbanetilsynet til delvis

at udøve den beføjelse, der er tillagt ministeren i stk. 1.

§ 2. Der oprettes et Jernbanetilsyn under Trafikministeriet, som

har til opgave at føre tilsyn med,

1) at de sikkerhedsregler, som gælder for jernbaneinfrastrukturforvaltere

og jernbanevirksomheder, overholdes,

2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder de sikkerhedskrav, der gælder

herom,

3) at det personale, der er beskæftiget hos

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, besidder de

nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer,

4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en

forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige

sikkerheds- og kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer

infrastruktur, materiel, trafik m.v.,

5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder

de gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.

Stk. 2. Trafikministeren kan i øvrigt henlægge andre

tilsynsopgaver til Jernbanetilsynet.

§ 3. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de

pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder ændringer

i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden.

Stk. 2. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de

pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, som

etableres efter lovens ikrafttræden, de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav

Læs alt

til sikkerheden.

Stk. 3. Jernbanetilsynet godkender ved udstedelsen af

sikkerhedscertifikater de internationale sammenslutninger af

jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de

udenlandske jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre jernbanetrafik i

Danmark.

Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de

i stk. 1 og 2 nævnte forhold skal godkendes, og om, at andre end de i stk. 3

nævnte jernbanevirksomheder skal godkendes ved sikkerhedscertifikat.

§ 4. Jernbanetilsynet undersøger på baggrund af underretning fra

pågældende jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed

sikkerhedsmæssige hændelser på dansk territorium med henblik på at forebygge

sådanne hændelser.

Stk. 2. Trafikministeren kan, hvis denne skønner det påkrævet på

grund af hændelsens karakter og omfang eller af andre grunde, bestemme, at en

særlig havarikommission foretager undersøgelsen. Havarikommissionen skal

bestå af en dommer som formand og medlemmer med indgående jernbaneteknisk

sagkundskab. Medlemmernes antal fastsættes, og medlemmerne udnævnes af

trafikministeren i den enkelte sag.

Stk. 3. Jernbanetilsynet eller havarikommissionen bestemmer

omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af

en sikkerhedsmæssig hændelse.

Stk. 4. Jernbanetilsynet eller havarikommissionen kan forlange

fremlagt al dokumentation af betydning for undersøgelsen, jf. § 5, stk. 2, og

kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give

oplysninger af betydning for undersøgelsen.

Stk. 5. Jernbanetilsynet eller havarikommissionen kan forlange

retligt forhør efter reglerne i retsplejelovens § 1018.

Stk. 6. Politiets bistand kan kræves til undersøgelse, i det

omfang det skønnes fornødent.

Stk. 7. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet

selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden

skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Jernbanetilsynet eller

havarikommissionen.

Stk. 8. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder

Jernbanetilsynet eller havarikommissionen en rapport om undersøgelsens

resultater, som for havarikommissionens vedkommende sendes til

trafikministeren. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler

imod offentliggørelse.

§ 5. Jernbanetilsynet og personer, der af Jernbanetilsynet er

bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation adgang til de områder, der hører til

jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne, for at udøve de

beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.

Stk. 2. Jernbanetilsynet kan, jf. stk. 1, for de pågældende

jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning udføre

eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra

jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og

medarbejdere samt kræve al dokumentation udleveret.

Stk. 3. Jernbanetilsynet kan udstede påbud til

jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse

straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de

nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af § 2. Efter

udløbet af tidsfristen kan Jernbanetilsynet om nødvendigt lade disse

foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme et påbud efter loven,

2) påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter loven,

3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt fare

herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

§ 7. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for

Jernbanetilsynets og havarikommissionens virksomhed.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om begrænsning af

klageadgangen vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet.

§ 8. Trafikministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning

af Jernbanetilsynets og havarikommissionens omkostninger ved administration

og tilsyn i forbindelse med loven.

§ 9. De eksisterende regler om sikkerhed på jernbaneområdet

gælder, indtil trafikministeren fastsætter andet.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves følgende lovbestemmelser:

1) Lov nr. 291 af 15. april 1919 angaaende Tilsynet med Privatbanerne.

2) Kapitel 8 i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj

1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Trafikministeren kan fastsætte regler om sikkerhed på

jernbaneområdet.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler med henblik på

anvendelse eller gennemførelse af EF-forordninger og EF-direktiver om

sikkerhed på jernbaneområdet.

Stk. 3. Trafikministeren kan bemyndige Jernbanetilsynet til

delvist at udøve den beføjelse, der er tillagt ministeren i stk. 1.

§ 2. Der oprettes et Jernbanetilsyn under Trafikministeriet, som

har til opgave at føre tilsyn med:

1) at de sikkerhedsregler, som gælder for jernbaneinfrastrukturforvaltere

og jernbanevirksomheder overholdes,

2) at jernbanemateriel og -anlæg opfylder de sikkerhedskrav, der gælder

herom,

3) at det personale, der er beskæftiget hos

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, besidder de

nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer,

4) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en

forsvarlig og effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige

sikkerheds- og kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer

infrastruktur, materiel, trafik m.v.,

5) at jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder

de gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.

Stk. 2. Trafikministeren kan i øvrigt henlægge andre

tilsynsopgaver til Jernbanetilsynet.

§ 3. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de

pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, ændringer

i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden.

Stk. 2. Jernbanetilsynet godkender efter indstilling fra de

pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder som

etableres efter lovens ikrafttræden, de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav

til sikkerheden.

Stk. 3. Jernbanetilsynet godkender, ved udstedelsen af

sikkerhedscertifikater, de internationale sammenslutninger af

jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de

udenlandske jernbanevirksomheder der ønsker at udføre jernbanetrafik i

Danmark.

Stk. 4. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at andre end de

i stk. 1 og 2, nævnte forhold, skal godkendes, og om at andre end de i stk.

3, nævnte jernbanevirksomheder, skal godkendes ved sikkerhedscertifikat.

§ 4. Jernbanetilsynet undersøger, på baggrund af underretning fra

pågældende jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed,

sikkerhedsmæssige hændelser på dansk territorium, med henblik på at forebygge

sådanne hændelser.

Stk. 2. Trafikministeren kan, hvis han skønner det påkrævet på

grund af hændelsens karakter og omfang eller af andre grunde, bestemme, at en

særlig Havarikommission foretager undersøgelsen. Havarikommissionen skal

bestå af en dommer som formand og medlemmer med indgående jernbaneteknisk

sagkundskab. Medlemmernes antal fastsættes og medlemmerne udnævnes af

trafikministeren i den enkelte sag.

Stk. 3. Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen bestemmer

omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i anledning af

en sikkerhedsmæssig hændelse.

Stk. 4. Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen kan forlange

fremlagt al dokumentation af betydning for undersøgelsen, jf. § 5, stk. 2, og

kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give

oplysninger af betydning for undersøgelsen.

Stk. 5. Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen kan forlange

retligt forhør efter reglerne i retsplejelovens § 1018.

Stk. 6. Politiets bistand kan kræves til undersøgelse i det omfang

det skønnes fornødent.

Stk. 7. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet

selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden

skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Jernbanetilsynet eller

Havarikommissionen.

Stk. 8. Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder

Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen en rapport om undersøgelsens

resultater, som for Havarikommissionens vedkommende sendes til

trafikministeren. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler

imod offentliggørelse.

§ 5. Jernbanetilsynet og personer, der af Jernbanetilsynet er

bemyndiget hertil, har hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation adgang til de områder, der hører til

jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne for at udøve de

beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem.

Stk. 2. Jernbanetilsynet kan jf. stk. 1, for de pågældende

jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning, udføre

eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra

jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og

medarbejdere, samt kræve al dokumentation udleveret.

Stk. 3. Jernbanetilsynet kan udstede påbud til

jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne om, at disse

straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist skal foretage de

nødvendige foranstaltninger for at opfylde de krav, der følger af § 2. Efter

udløbet af tidsfristen, kan Jernbanetilsynet om nødvendigt lade disse

foranstaltninger udføre for den pågældendes regning.

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning straffes med bøde den, der:

1) undlader at efterkomme et påbud efter loven

2) påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter loven

3) tilsidesætter vilkår knyttet til en godkendelse efter loven.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt fare

herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. For overtrædelser der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet

som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale

fællesskab bødeansvar.

§ 7. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for

Jernbanetilsynets og Havarikommissionens virksomhed.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om begrænsning af

klageadgangen vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet.

§ 8. Trafikministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning

af Jernbanetilsynets og Havarikommissionens omkostninger ved administration

og tilsyn i forbindelse med loven.

§ 9. De eksisterende regler om sikkerhed på jernbaneområdet gælder

indtil trafikministeren fastsætter andet.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves følgende lovbestemmelser:

1) lov nr. 291 af 15. april 1919 angaaende Tilsynet med Privatbanerne

2) Kapitel 8 i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Forholdene vedrørende tilsyn med sikkerheden på jernbaneområdet, samt

vedrørende sikkerhedsregler og andre krav til sikkerheden er i dag

forskellige, afhængig af om der er tale om DSB, privatbanerne eller andre

jernbaner.

DSB var indtil 1993 et generaldirektorat ledet af en generaldirektør, jf.

lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne. I følge

»Forretningsorden for generaldirektøren« var det generaldirektørens

kompetence at fastsætte de nødvendige sikkerhedsbestemmelser.

Med lov nr. 917 af 8. december 1993 om ændring af lov om styrelsen af

statsbanerne, overførtes DSB's departementale funktioner til

Trafikministeriets departement. I bemærkningerne til lovforslaget blev det

anført, at overordnede sikkerheds- og tilsynsopgaver samt godkendelse af

andre eventuelle operatører end DSB også skulle overføres til departementet.

Man valgte imidlertid fra departementets side at vente med en egentlig

overførselsforretning, indtil der var foretaget en nøjere vurdering og

præcisering af de arbejdsopgaver, der skal overføres. I den seneste periode

er sikkerhedsopgaverne i DSB således blevet varetaget af en stabsfunktion,

»DSB sikkerhed og godkendelser«.

For privatbanerne følger det af lov om privatbanerne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 286 af 2. maj 1995, at banevirksomhederne står under

trafikministerens administrative, økonomiske og tekniske tilsyn.

Kompetencen vedrørende privatbanerne til at føre det tekniske tilsyn,

herunder det sikkerhedsmæssige tilsyn har indtil nu været delegeret til

Tilsynet med Privatbanerne, jf. Lov nr. 291 af 15. april 1919 om Tilsynet

angående Privatbanerne, hvor det fremgår, at Tilsynet med Privatbanerne har

til opgave at yde ministeriet bistand ved det tekniske tilsyn såvel med

anlægget som med driften af privatbanerne, ligesom det i øvrigt skal bistå

ministeriet med det almindelige tilsyn med privatbanerne.

Tilsynet har desuden fået delegeret en del af de øvrige opgaver vedrørende

privatbanerne. Dette drejer sig om forslag til udarbejdelse af

finanslovforslag, ændringsforslag til finanslov, tillægsbevillingslov og

regnskabsforklaringer for drifts- og investerings og pensionstilskud til

privatbanerne m.v.

I dag består tilsynet af 4 medarbejdere, en direktør, en kontorchef samt

en ingeniør og en kontorfunktionær.

Med hensyn til sikkerhedsregler for privatbanerne, har det hidtil været

overladt til den enkelte banes direktør at fastsætte disse. Tilsynet med

Privatbanerne har dog skullet godkende sikkerhedsreglerne. I vid udstrækning

har banerne anvendt DSB's regler.

For veteranbanerne gælder det jf. lov nr. 76 af 13. marts 1969 om

veteranbaner, at trafikministeren fastsætter de nærmere betingelser for

tilladelsen til veteranbanedrift, bl.a. med hensyn til de sikkerhedsmæssige

forskrifter, som skal iagttages ved driften, og det tilsyn hermed, som efter

ministerens bestemmelse skal føres.

Disse betingelser er blevet fastsat på ad hoc basis i forbindelse med hver

enkelt ansøgning om tilladelse til veteranbanedrift og det er Tilsynet med

Privatbanerne, som på grundlag heraf fører tilsynet også med veteranbanerne.

Det anses i den forbindelse ikke for nødvendigt som konsekvens af

lovforslaget at ændre lov om veteranbaner.

Ved veteranbaner forstås efter ovennævnte lov en jernbane, der fortrinsvis

gennem en begrænset persontransport, drives for at tilgodese

jernbanehistoriske og turistmæssige formål, men ved hvis drift der ikke

tilsigtes dækket noget egentligt trafikalt behov. Herudover forudsættes dog,

at en sådan bane teknisk og driftsmæssigt anvender anlæg og materiel, som i

indretning og brug svarer til, hvad der anvendes på egentlige jernbaner

og/eller sporveje.

For veteranbanerne og for de øvrige baner i Danmark herunder private

sidespor, havnespor og havnebaner, og kommunale stamspor, benyttes som for

privatbanerne ligeledes overvejende DSB's regler.

Det anses nu for hensigtsmæssigt ved nærværende lovforslag, at give

trafikministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler om sikkerhed på

jernbaneområdet generelt samt, at oprette et selvstændigt og uafhængigt organ

til at varetage sikkerhedstilsynsopgaverne for alle jernbaner i Danmark.

Som udgangspunkt forudsættes, at DSB's, privatbanernes og de øvrige

jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders gældende

sikkerhedsregler videreføres indtil trafikministeren bestemmer andet.

Udgangspunktet er således det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved

lovens ikrafttræden. Sikkerhedsreglerne revideres dog i takt med bl.a. den

tekniske udvikling.

Jernbanesikkerheden reguleres i dag af forskellige regler og normer, der

kan opdeles på følgende måde:

- Færdselsregler, der omfatter generelle sikkerhedsbestemmelser (ved DSB

og privatbanerne samlet i Sikkerhedsreglementet) og en række tilhørende

bestemmelser f.eks. særligt lokalt tilpassede bestemmelser.

- Krav til personale, der omfatter regler for udvælgelse af personer til

forskellige sikkerhedsmæssige opgaver. Reglerne fastlægger f.eks.

helbredskrav, uddannelseskrav og krav til vedligeholdelse af uddannelse.

- Sikringstekniske normer, der omfatter regler for indretning og

konstruktion af sikringsanlæg (sikkerhedsanlæg) og regler for

kommunikationsanlæg og for overkørselsanlæg.

- Sportekniske regler, der omfatter normer og regler for anlæg af spor,

broer, perroner o.l. i forhold til den trafik (hastighed, belastning m.v.)

der må forekomme.

- Materieltekniske normer, der omfatter regler for indretning og

konstruktion af lokomotiver og vogne, herunder f.eks. regler for

bremsesystemer og brandsikkerhed.

Generelt for de tekniske områder gælder, at der også er regler for

vedligeholdelse.

De tekniske regler er i vid udstrækning baseret på - eller identiske med

internationale regler, normalt fastlagt af den internationale jernbaneunion

(UIC).

Ved oprettelsen af et jernbanetilsyn overtager denne institution de

opgaver der, jf. ovenstående, i dag varetages af DSB's stabsfunktion

»DSB sikkerhed og godkendelser« og af Tilsynet med Privatbanerne.

For så vidt angår privatbanerne forudsættes det, at Tilsynet med

Privatbanerne integreres med Jernbanetilsynet.

Som konsekvens heraf ophæves Lov nr. 291 af 15. april 1919 angaaende

Tilsynet med Privatbanerne, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 1.

Jernbanetilsynet skal primært varetage trafiksikkerhedsopgaver og vil

eksempelvis således ikke skulle beskæftige sig med arbejdstilsyn.

Jernbanetilsynet vil heller ikke skulle tage sig af opgaverne vedrørende

udstedelse af licens til de jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre den

form for transport, der er omhandlet i artikel 10 i Rådets direktiv

91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner. Disse opgaver vil blive

varetaget af Trafikministeriets departement.

2. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal ses i lyset af Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling

af Fællesskabets jernbaner, hvor det af artikel 7, stk. 1, fremgår, at en

medlemsstat skal sørge for, at der fastlægges sikkerhedsstandarder og

-regler, og at der føres kontrol med anvendelsen heraf.

Direktiv 91/440/EØF indeholder en bestemmelse i artikel 10 som indebærer,

at andre jernbanevirksomheder kan få adgang til bl.a. DSB's infrastruktur.

Det er endvidere et grundlæggende princip i EU-retten, at der sikres lige og

ikke diskriminerende vilkår for alle jernbaneinfrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder. Adgangen for andre operatører på DSB's net skaber

derfor et behov for et uafhængigt organ til at varetage sikkerhedsopgaver

vedrørende såvel DSB som andre operatører, således at DSB herved ikke kan

opnå særlige fordele ved at føre tilsyn med sin egen eller med andres

jernbanevirksomhed.

Efter direktivets artikel 6 er medlemsstaterne forpligtede til i hvert

fald at sikre en regnskabsmæssig adskillelse mellem transportvirksomhedernes

drift og forvaltningen af infrastrukturen. Dette er allerede gennemført i

Danmark. Ved lovforslaget opnås imidlertid en yderligere uafhængighed, idet

sikkerhedsopgaver vedrørende såvel DSB som andre operatører udskilles til en

selvstændig styrelse.

3. Lovforslagets hovedindhold.

Lovforslaget giver trafikministeren hjemmel til at fastsætte regler om

sikkerhed på jernbaneområdet samt til at fastsætte regler med henblik på

anvendelsen eller gennemførelsen af EF-forordninger og EF-direktiver om

sikkerhed på jernbaneområdet.

Lovforslaget indebærer endvidere oprettelsen af et jernbanetilsyn under

Trafikministeriet, som via bemyndigelse fra trafikministeren, i et begrænset

omfang i forhold til det eksisterende sikkerhedsniveau, vil kunne fastsætte

regler om sikkerhed på jernbaneområdet.

Jernbanetilsynets væsentligste opgave bliver imidlertid at tilse, at

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder opfylder

sikkerhedsregler og andre nærmere angivne krav til sikkerheden.

Endvidere skal Jernbanetilsynet efter indstilling godkende ændringer i

disse sikkerhedsregler m.v., og såfremt der er tale om

jernbaneinfrastrukturforvaltere eller jernbanevirksomheder som etableres

efter lovens ikrafttræden, godkende sikkerhedsreglerne m.v. som sådan.

Jernbanetilsynet skal også ved udstedelsen af sikkerhedscertifikat, godkende

bl. a. de jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre den form for

international trafik, som er omhandlet i direktiv 91/440/EØF.

Lovforslaget indeholder en særlig bestemmelse om undersøgelsen af

sikkerhedsmæssige hændelser.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om hvilke midler

Jernbanetilsynet kan anvende for at udføre de beføjelser, det er tillagt,

herunder regler om udstedelse af påbud.

Der er i øvrigt indsat en straffebestemmelse, med henblik på at forhindre,

eller i modsat fald, at sanktionere overtrædelser af loven.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel for trafikministeren til at

fastsætte nærmere regler for Jernbanetilsynets og Havarikommissionens

virksomhed, til at fastsætte regler for begrænsning af klageadgangen

vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet samt for gebyrer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Oprettelsen af Jernbanetilsynet forventes at være neutral for Staten. Der

forventes overført ca. 12 årsværk, henholdsvis 8 årsværk fra DSB og 4 årsværk

fra Tilsynet med Privatbanerne til Jernbanetilsynet. Endvidere afholdes

udgifterne til de beføjelser, der er tillagt Jernbanetilsynet, af de

pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder.

De bevillingsmæssige konsekvenser af etablering af Jernbanetilsynet i 1996

vil blive forelagt Finansudvalget på et særskilt aktstykke og indbudgetteret

på de årlige finanslove.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Statsministeriet,

Justitsministeriet, Finansministeriet og Boligministeriet. Det er samtidigt

med fremsættelsen sendt til høring hos berørte organisationer, hvis

udtalelser vil blive oversendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de

kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget tager, som nævnt i de almindelige bemærkninger og nærmere i

bemærkningerne til § 2, udgangspunkt i det sikkerhedsmæssige niveau, som

eksisterer ved lovens ikrafttræden. Det er dog med bestemmelsen i stk. 1

fundet hensigtsmæssigt at give trafikministeren en generel bemyndigelse til

at fastsætte regler om sikkerhed på jernbaneområdet.

Efter stk. 3 kan trafikministeren bemyndige Jernbanetilsynet til delvist

at udøve denne beføjelse. Herved vil Jernbanetilsynet i begrænset omfang, i

forhold til det eksisterende sikkerhedsniveau, kunne fastsætte

sikkerhedsregler på jernbaneområdet. Dette er af hensyn til behovet for en

hurtig procedure for gennemførelse af nødvendige sikkerhedsregler og desuden

for ikke at belaste trafikministeren med teknisk detailregulering.

Efter stk. 2 har trafikministeren ligeledes en generel bemyndigelse til at

fastsætte regler med henblik på anvendelsen og gennemførelsen af

EF-forordninger og EF-direktiver vedrørende sikkerhed på jernbaneområdet.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder for det første hjemmelen til oprettelsen

af et Jernbanetilsyn, som får status som en styrelse under Trafikministeriets

departement.

Ved oprettelsen af Jernbanetilsynet foretages nogle ændringer i

fordelingen af opgaverne og kompetencen samt visse organisatoriske ændringer

for så vidt angår DSB, Tilsynet med Privatbanerne og Trafikministeriets

departement. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Jernbanetilsynet skal varetage opgaver i relation til

jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og virksomheder der

udøver jernbanetrafikstyringsopgaver.

Som jernbanevirksomhed forstås i overensstemmelse med direktiv 91/440/EØF

enhver privat eller offentlig virksomhed, hvis hovedaktivitet består i

godstransport og/eller passagerbefordring via jernbane, og som er forpligtet

til at sørge for trækkraften.

Som jernbaneinfrastrukturforvalter forstås ligeledes i overensstemmelse

med direktiv 91/440/EØF ethvert offentligt organ eller enhver virksomhed, der

bl.a. anlægger og vedligeholder jernbaneinfrastruktur, og som er ansvarlig

for forvaltningen af regulerings- og sikkerhedssystemerne.

Følgende jernbaneinfrastruktur med tilhørende jernbanevirksomhed vil ved

lovens ikrafttræden høre under Jernbanetilsynets kompetence: DSB, de 13

privatbaner, Storebæltsforbindelsen, den danske del af Øresundsforbindelsen,

Ørestadsselskabets minimetro, private sidespor, sporveje, havnespor og

havnebaner, veteranbaner, og kommunale stamspor.

For Ørestadsselskabets minimetro, som etableres i henhold til lov nr. 477

af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., gælder det dog, at sikkerhedsgodkendelsen

af anlægsprojektet af tidsmæssige grunde sker efter en, med

Trafikministeriet, særskilt aftalt procedure baseret på en metodik med

certificering ved hjælp af en teknisk sagkyndig uvildig person (assessor)

svarende til, hvad der anvendes i blandt andet Tyskland og Frankrig.

For Storebæltsforbindelsen, som etableres i henhold til lov nr. 380 af 10.

juni 1987 om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, gælder det, at A/S

Storebæltsforbindelsen som bygherre af jernbaneanlægget, har anvendt DSB's

sikkerhedsregler herfor. DSB skal som jernbaneinfrastrukturforvalter ved

overtagelsen af anlægget sikre sig, at de af DSB opstillede sikkerhedsregler

er opfyldt. Jernbanetilsynet skal alene godkende de fremtidige

sikkerhedsmæssige ændringer i overensstemmelse med lovens § 3, og iøvrigt

føre tilsyn efter lovens § 2.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder for det andet hjemmel for

Jernbanetilsynet til at føre tilsyn med at jernbaneinfrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder opfylder sikkerhedsregler og andre nærmere angivne krav

til sikkerheden.

Sikkerhedsregler m.v. udarbejdes i dag af de pågældende

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder. Der ændres ikke med

lovforslaget herved, idet de eksisterende sikkerhedsregler m.v. videreføres.

Udgangspunktet er således det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved

lovens ikrafttræden og som har grundlag i anerkendte danske og udenlandske

sikkerhedskrav, fastsat af de enkelte jernbaneinfrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder i Danmark. Ændringer skal dog godkendes af

Jernbanetilsynet efter § 3, stk. 1, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

På baggrund af at de gældende sikkerhedsregler m.v. videreføres, og i

lyset af at Jernbanetilsynet skal føre tilsyn med overholdelsen heraf,

forudsættes det, at Jernbanetilsynet fra de enkelte

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, får overdraget et

samlet sæt af de gældende sikkerhedsregler m.v. snarest muligt efter lovens

ikrafttræden.

I nr. 1 fastslås, at Jernbanetilsynet fører tilsyn med at de

sikkerhedsregler, som gælder for jernbaneinfrastrukturforvaltere og

jernbanevirksomheder overholdes. Dette er i overensstemmelse med Rådets

direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner, jf. de

almindelige bemærkninger, og af hensyn til, at der til enhver tid skal være

en pålidelig og forsvarlig drift på den anvendte infrastruktur.

Efter nr. 2 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at det benyttede

materiel og benyttede anlæg er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og

opfylder de herom gældende sikkerhedskrav.

Efter nr. 3 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at det personale, der

er beskæftiget hos jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder

besidder de nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer. For nærværende er

kravene til de sikkerhedsmæssige kvalifikationer for personalet de

eksisterende uddannelser og prøver.

Efter nr. 4 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder har en forsvarlig og

effektiv sikkerhedsorganisation samt råder over de nødvendige sikkerheds- og

kontrolsystemer i forhold til de pågældende typer infrastruktur, materiel

m.v. Dette skal ses i sammenhæng med de krav, der i direktiv 95/18/EF om

udstedelse af licenser til jernbanvirksomheder stilles til de

jernbanevirksomheder, der ønsker licens til at udføre den form for

international trafik, som direktiv 91/440/EØF åbner op for.

Det fremgår heraf, at en jernbanevirksomhed der søger licens, skal have en

ledelsesorganisation og være i besiddelse af den viden og/eller erfaring, der

er nødvendig for at føre sikker og pålidelig kontrol og tilsyn med den form

for drift, der er angivet i licensen.

Det fremgår endvidere, at det personale, der er ansvarlig for sikkerheden,

især lokomotivførerne, skal være fuldt kvalificerede inden for deres

respektive hverv samt at virksomhedens personale, rullende materiel og

organisation er i stand til at sikre et højt sikkerhedsniveau i forbindelse

med driften.

Uagtet at det bliver Trafikministeriets departement og ikke

Jernbanetilsynet der er licensudsteder, forudsættes Jernbanetilsynet at

bidrage med en sikkerhedsmæssig vurdering af, hvorvidt en jernbanevirksomhed

opfylder de sikkerhedsmæssige krav for at få en licens.

Efter nr. 5 skal Jernbanetilsynet føre tilsyn med, at

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder overholder de

gældende regler vedrørende befordring af farligt gods med jernbane.

For international transport af farligt gods med jernbaner gælder i dag det

internationale reglement for befordring af farligt gods på jernbaner (RID),

hvilket findes som bilag 1 til appendiks B til konventionen om international

jernbanebefordring (COTIF). Alle medlemslande i Fællesskabet er kontraherende

parter til denne konvention.

RID gælder imidlertid ikke for national jernbanebefordring af farligt

gods. Det har således været op til den enkelte medlemsstat at fastsætte egne

regler for jernbanebefordring af farligt gods med heraf følgende forskelle

mellem medlemsstaterne i udstyr og procedurer anvendt ved sådanne

jernbanetransporter.

I Danmark har man i den forbindelse benyttet RID's regler også for

national jernbanebefordring af farligt gods.

I et kommende direktiv om farligt gods ad jernbane, bringes

RID-bestemmelserne imidlertid til at gælde ikke blot for jernbanebefordring

af farligt gods mellem medlemsstaterne, men også for befordring af sådant

gods i medlemsstaterne. Ved at anvende RID-bestemmelserne som grundlag for

harmoniseringen opnås, at der ikke anvendes nye regler, men at

anvendelsesområdet for gældende regler blot udvides.

Direktivet forventes at skulle gennemføres i medlemsstaterne inden den 1.

januar 1997. I lovforslagets § 1, stk. 2 er der givet ministeren hjemmel til

bl.a. at implementere dette direktiv i dansk ret. I forbindelse med

spørgsmålet vedrørende implementeringen til national ret, har

Transportministerrådet og Kommissionen erklæret, at tunnelen under Storebælt

er i samme kategori som Kanaltunnelen, og at der vil kunne fastsættes

skærpede bestemmelser for transport af farligt gods igennem tunnelen under

Storebælt, under forudsætning af at disse bestemmelser notificeres overfor

Kommissionen.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en hjemmel for trafikministeren til at

henlægge andre tilsynsopgaver til Jernbanetilsynet.

Til § 3

Ifølge bestemmelsen i stk. 1 godkender Jernbanetilsynet, efter indstilling

fra de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder,

ændringer i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden. Ved

ændringer forstås herved også tilføjelse af helt nye regler, ophævelse af

eksisterende regler samt dispensation fra eksisterende regler. Efter stk. 2

skal de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte krav til sikkerheden som sådan

godkendes, såfremt der er tale om jernbaneinfrastrukturforvaltere eller

jernbanevirksomheder som etableres efter lovens ikrafttræden.

Baggrunden for bestemmelserne i stk. 1 og 2 er, at loven, som nævnt i de

almindelige bemærkninger og nærmere i bemærkningerne til § 2, tager

udgangspunkt i det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved lovens

ikrafttræden. Det sikkerhedsmæssige niveau skal imidlertid være under

kontrol, således at dette niveau kan bevares og udbygges bl.a. under

hensyntagen til den teknologiske udvikling.

Jernbanetilsynet godkender efter stk. 3, ved udstedelsen af

sikkerhedscertifikater, de internationale sammenslutninger af

jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark, og de

udenlandske jernbanevirksomheder der ønsker at udføre jernbanetrafik i

Danmark. Hermed omfatter bestemmelsen jernbanevirksomheder der udfører den

form for international trafik, som er omhandlet i direktiv 91/440/EØF.

Bestemmelsen er dog videre end dette og tager bl.a. højde for en eventuel

ændring af direktiv 91/440/EØF, i form af en udvidelse af mulighederne for at

udføre international persontransport, herunder ret til at medtage og afsætte

passagerer på enkelte stationer mellem udgangs- og endestationer og

international transport og cabotagekørsel med henblik på godstransport og

kombineret godstransport.

Trafikministeren kan med hjemmel i lovforslagets § 1, stk. 2 fastsætte

nærmere regler om kravene til godkendelse og udstedelse af

sikkerhedscertifikater med grundlag i direktiv nr. 95/19/EF om tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af infrastrukturafgifter.

For at opnå et sikkerhedscertifikat skal virksomheden ifølge direktivets

artikel 11, overholde forskrifter i den nationale lovgivning, der er

forenelige med EF-retten, og som kræves efterlevet uden forskelsbehandling

med hensyn til særlige tekniske og driftsmæssige krav for

jernbanevirksomheder og sikkerhedskrav for personalet, det rullende materiel

og virksomhedens interne organisation.

Virksomheden skal navnlig kunne dokumentere, at det personale, den har

ansat til at køre og ledsage togene, og som udfører de tjenester, der er

omhandlet i artikel 10 i direktiv 91/440/EØF, har den fornødne uddannelse til

at kunne overholde de trafikregler, som jernbaneinfrastrukturforvalteren

anvender, og de sikkerhedsregler, som personalet skal overholde af hensyn til

togtrafikken.

Virksomheden skal endvidere godtgøre, at det kørende materiel, som nævnte

tog består af, er godkendt af den offentlige myndighed eller af

jernbaneinfrastrukturforvalteren, og at det kontrolleres efter de

driftsbestemmelser, der gælder for den benyttede infrastruktur.

Efter stk. 4 kan trafikministeren fastsætte regler om, at andre end de i

stk. 1 og 2 nævnte forhold, skal godkendes og om at andre end de i stk. 3

nævnte jernbanevirksomheder, skal godkendes ved sikkerhedscertifikat.

Denne bestemmelses første led skal ses i sammenhæng med § 2, stk. 2,

hvorefter trafikministeren kan henlægge andre tilsynsopgaver til

Jernbanetilsynet.

Efter bestemmelsens andet led gives der trafikministeren mulighed for, at

udvide kravet om udstedelse af sikkerhedscertifikater udover, hvad der kræves

i henhold til EU-reglerne.

Til § 4

Bestemmelserne om undersøgelse af sikkerhedsmæssige hændelser har grundlag

i de gældende regler om undersøgelse af jernbaneulykker i kapitel 8 i lov om

DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj 1995 og er desuden inspireret af

reglerne om undersøgelse af flyhavarier m.v. i luftfartslovens §§ 134-144 b,

jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994.

Efter stk. 1 undersøger Jernbanetilsynet, på baggrund af underretning fra

pågældende jernbaneinfrastrukturforvalter eller jernbanevirksomhed,

sikkerhedsmæssige hændelser på dansk territorium med henblik på at forebygge

sådanne hændelser.

Herved forstås hændelser, hvor der sker skade på personer, materiel eller

infrastruktur. Endvidere forstås hændelser, hvor trafiksikkerheden har været

udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare, samt hændelser med

farligt gods, der lækker eller lugter.

Det forudsættes at hændelsen, for at høre under Jernbanetilsynets

kompetance, må have en vis styrke i væsentlighed. Således må det være op til

de enkelte jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, at

undersøge sager med mindre skader, hvor der samtidigt ikke har været

væsentlig fare for trafiksikkerheden samt andre småsager. Disse småsager skal

af samme grund ikke indrapporteres til Jernbanetilsynet.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan trafikministeren, hvis han skønner det

påkrævet på grund af hændelsens karakter og omfang eller af andre grunde,

bestemme, at en særlig Havarikommision foretager undersøgelsen. Dette kan

være tilfældet i forbindelse med større uheld med skade på personer, materiel

eller infrastruktur.

Havarikommissionen skal bestå af en dommer som formand og medlemmer med

indgående jernbaneteknisk sagkundskab. Medlemmernes antal fastsættes og

medlemmerne udnævnes af trafikministeren i den enkelte sag.

Efter stk. 3 er det Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen, der

bestemmer omfanget af og formen for de undersøgelser, der skal foretages i

anledning af en sikkerhedsmæssig hændelse.

Efter stk. 4 kan Jernbanetilsynet eller Havarikommissionen forlange

fremlagt al dokumentation af betydning for undersøgelsen, jf. § 5, stk. 2, og

kan foretage afhøringer af enhver person, som må formodes at kunne give

oplysninger af betydning for undersøgelsen. Jernbanetilsynet eller

Havarikommisionen kan efter bestemmelsen i stk. 5 forlange retligt forhør

efter reglerne i retsplejelovens § 1018. Det er således fundet

hensigtsmæssigt med en vis adgang til offentlige afhøringer ved en dommer,

selv om det må antages, at mere uformelle afhøringer for Jernbanetilsynet

eller Havarikommisionen vil være det sædvanlige.

Efter stk. 6 kan politiets bistand kræves til undersøgelse i det omfang

det skønnes fornødent.

Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan politiet selvstændigt

efter stk. 7 foretage de efterforskningsskridt, der af anklagemyndigheden

skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand af Jernbanetilsynet eller

Havarikommisionen.

Når undersøgelsen er afsluttet, udarbejder Jernbanetilsynet eller

Havarikommisionen i henhold til stk. 8 en rapport om undersøgelsens

resultater, som for Havarikommissionens vedkommende sendes til

trafikministeren. Rapporten offentliggøres, medmindre afgørende hensyn taler

imod offentliggørelse.

Som en konsekvens af lovforslaget foreslås kapitel 8 i lov om DSB ophævet.

Til § 5

Efter bestemmelsen i stk. 1, har Jernbanetilsynet og personer, der af

Jernbanetilsynet er bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation adgang til de områder, der hører til

jernbaneinfrastrukturforvalterne og jernbanevirksomhederne for at udøve de

beføjelser, loven eller regler fastsat med hjemmel i loven tillægger dem. Til

de omhandlede områder hører bl.a. anlæg, materiel, værksteder,

administrationslokaler m.v.

Bestemmelsen indebærer, at Jernbanetilsynet for at få adgang til de

omhandlede områder, såfremt der ikke opnås samtykke fra de pågældende

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, forudgående skal

indhente retskendelse hertil. Det er således ikke fundet nødvendigt, at give

Jernbanetilsynet mulighed for adgang uden retskendelse.

Efter stk. 2 kan Jernbanetilsynet evt. i forbindelse med tilstedeværelsen

på de i stk. 1 nævnte områder, for de pågældende

jernbaneinfrastrukturforvalteres og jernbanevirksomheders regning, udføre

eller kræve udført afprøvninger, målinger og kontrol, forlange udtalelser fra

jernbaneinfrastrukturforvalternes og jernbanevirksomhedernes ledelse og

medarbejdere, samt kræve al dokumentation udleveret. Dokumentationen kan

eksempelvis bestå af udersøgelsesresultater, materielprøver, fotografiske

optagelser, elektroniske registreringer og lignende.

Efter bestemmelsen i stk. 3, kan Jernbanetilsynet udstede påbud til

jernbaneinfrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder og i den forbindelse

iværksætte foranstaltninger for den pågældende

jernbaneinfrastrukturforvalters eller jernbanevirksomheds regning.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder hjemmelen til med bøde at straffe den,

der undlader at efterkomme et påbud efter loven, der påbegynder eller driver

virksomhed uden godkendelse efter loven eller der tilsidesætter vilkår

knyttet til en godkendelse efter loven.

Efter stk. 2 kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er forvoldt skade på personer, materiel eller miljø

eller fremkaldt fare herfor eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Ifølge stk. 3 kan der for overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber, staten, en amtskommune, en kommune eller

et kommunalt fællesskab, pålægges vedkommnede bødeansvar.

Til § 7

Bestemmelsen i stk. 1. bemyndiger trafikministeren til at fastsætte

nærmere regler for Jernbanetilsynets og Havarikommissionens virksomhed.

Efter stk. 2. kan trafikministeren fastsætte regler om begrænsning af

klageadgangen vedrørende afgørelser truffet af Jernbanetilsynet.

Udgangspunktet er således, at der i kraft af det almindelige

forvaltningsmæssige over- og underordnelsesforhold mellem et departement og

en styrelse, er fuld rekursadgang til Trafikministeriet, for afgørelser

truffet af Jernbanetilsynet.

Til § 8

Efter bestemmelsen kan trafikministeren fastsætte regler om gebyrer til

dækning af Jernbanetilsynets og Havarikommissionens omkostninger ved

administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Til § 9

Det fastslås i bestemmelsen, at de eksisterende regler om sikkerhed på

jernbaneområdet gælder indtil trafikministeren fastsætter andet.

Udgangspunktet er således det sikkerhedsmæssige niveau, som eksisterer ved

lovens ikrafttræden, jf. herom de almindelige bemærkninger og bemærkningerne

til § 2.

Til § 10

Efter bestemmelsen i stk. 1 træder loven i kraft den 1. august 1996. Efter

stk. 2, nr. 1 ophæves ved lovens ikrafttræden, Lov nr. 291 af 15. april 1919

angaaende Tilsynet med Privatbanerne og efter stk. 2, nr. 2 ophæves kapitel 8

i lov om DSB jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 2. maj 1995.

Ændringsforslag

Af trafikministeren:

Til § 4 1) I stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»denne«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er motiveret af Statsministeriets skrivelse af

5. december 1980 om anvendelse af kønsneutrale betegnelser i lovgivningen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter