Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (* 1), LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER(DEFINITIONER, PARKERINGSAFGIFT, LØNINDEHOLDELSE M.V.)

1997/2 LSF 62Lovforslag som fremsatFolketinget3. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som

ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997

og senest ved lov nr. 292 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13, affattes således:

»13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over

40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes

for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«

2. § 2, nr. 24, affattes således:

»24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

40 km i timen.«

3. § 122 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles

efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,

der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,

finder tilsvarende anvendelse.«

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger

inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på

tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af

Læs alt

motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet, for så

vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og

af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne

opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for

inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter

stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse

eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten

sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om

lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i

medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

5. §§ 124 f og 124 i ophæves.

6. § 134 a affattes således:

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende

institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207

af 3. april 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:

»§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i

lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121«

til: »§ 122 b«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

§ 1, nr. 4.

Stk. 3. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før

lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar

1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som

ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997

og senest ved lov nr. 73 af 4. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13, affattes således:

»13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over

40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes

for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«.

2. § 2, nr. 24, affattes således:

»24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

40 km i timen.«.

3. § 122 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles

efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,

der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,

finder tilsvarende anvendelse.«.

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger

inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på

tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så

vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og

af kommunalbestyrelsen for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne

opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for

inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter

stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse

eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten

sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om

lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i

medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

5. § 124 f og § 124 i ophæves.

6. § 134 a affattes således:

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende

institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 81 af 9. februar

1998, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt. , ændres »§ 121« til:

»§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i

lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121«

til: »§ 122 b«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før

lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar

1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget ændres definitionen af en traktor som følge af et

EF-direktiv, således at traktorer kan være konstrueret til en hastighed af

højst 40 km/t mod de nuværende 30 km/t. Endvidere ændres definitionen af et

motorkøretøj. Herudover foreslås der ændringer i færdselsloven om

bemyndigelse til trafikministeren om fordeling af indtægter hidrørende fra

kommunal parkeringskontrol og indførelse af regler om lønindeholdelsesadgang

vedrørende ubetalte parkeringsafgifter. Det foreslås at ophæve bestemmelserne

om brugerbetaling ved typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning

og udstyr. Endelig foreslås en præcisering af ministerens bemyndigelse til at

lægge opgaver ud til styrelser m.v.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke kommunaløkonomiske konsekvenser, der er

omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser af økonomisk art. Derimod

skønnes den del af forslaget, der vedrører restanceinddrivelse, at kunne

indbringe et merprovenu det første år efter lovens ikrafttræden på ca. 20

mio. kr. af de udestående restancer i form af inddrevne beløb. Derefter

forventes det, at det årlige merprovenu vil blive mindre i de følgende år.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel vedrørende

bestemmelsen om lønindeholdelse for ubetalte parkeringsafgifter samt bortfald

af betaling for typegodkendelse m.v. Testen viser, at lovforslaget vil

påvirke ca. 42% af virksomhederne. For de virksomheder, som lovforslaget

berører, får det indledende administrative konsekvenser på engangsbasis, da

lovforslaget vil medføre en ændring af virksomhedernes rutiner og systemer

omkring lønadministration. Endvidere får virksomhederne løbende

administrative byrder i form af en forøgelse af deres lønadministration.

4. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt

bestemte maksimale hastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t.

Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 23. september 1998.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Dette ændrer ikke på, at traktorer i Danmark kun må køre 30 km/t.

6. Høring

Lovforslaget var en del af forslag til lov om ændring af færdselsloven,

godskørselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift

efter brændstofforbrug for visse personbiler (skærpet kontrol af tunge

køretøjer m.v.) - L 138 fremsat den 11. december 1997, jf. Folketingstidende

1997-98 (1. samling) tillæg A, spalte 2738 f.f. Lovforslag L 138 har været

forelagt de myndigheder og organisationer, der ville blive eller kunne tænkes

at blive berørt af forslaget. På den baggrund har forslaget ikke været i en

fornyet høring, idet der ikke er foretaget indholdsmæssige ændringer, men

alene tekniske tilpasninger af de i forslaget indeholdte bestemmelser i

forhold til det ovenfor nævnte lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt

bestemte maksimalhastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t. Ved

at forøge den konstruktive maksimale hastighed åbnes der op for, at

køretøjerne i meget større antal vil kunne EF-typegodkendes. Direktivet

indeholder ikke en pligt for medlemsstaterne til at forøge den tilladte

hastighed for traktorer under kørsel. Direktivet skal være gennemført i

national ret senest den 23. september 1998.

Færdselsloven indeholder samtidig en bestemmelse om, at traktorer skal

være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv forandring kan

ændres til større hastighed«. Direktivet indeholder ikke en tilsvarende

bestemmelse, hvorfor den bør udgå. Det vil indebære, at traktorerne kan

benytte de fra lastbiler kendte elektroniske hastighedsbegrænsere og dermed

køre med et lavere omdrejningstal ved deres maksimalhastighed, hvorved der

opnås en miljømæssig fordel (støj og forurening).

Forslaget indebærer ikke en ændring af den tilladte hastighed for

traktorer under kørsel, som fortsat vil være 30 km/t.

Ændringen af definitionen af motorkøretøjer er en konsekvens af den

foreslåede ændring af definitionen af traktor samt en ændret definition af

knallert, jf. § 1, nr. 1 i lov nr. 98 af 9. februar 1994. Endelig er ordet

godsbefordring ændret til godstransport, idet der dog ikke herved er

tilsigtet en realitetsændring.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse tilfalder en parkeringsafgift, der i den

pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, kommunen, mens

anden parkeringsafgift tilfalder staten.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og kommunerne om kommunernes

økonomi for 1998, at trafikministeren kan beslutte, at den enkelte kommune

kan overtage dele af P-kontrollen fra politiet. Det vil således være

frivilligt for en kommune at deltage i ordningen. Hvis alle kommuner

beslutter sig for at overtage P-kontrollen, vil det medføre et indtægtstab

for staten svarende til det mistede provenu ved politiets P-kontrol. Henset

til at ordningen er frivillig for kommunerne, og at der således ikke kan

forventes en samlet tilmelding til ordningen, vil indtægterne ikke på

hensigtsmæssig måde kunne udlignes mellem staten og kommunerne via

bloktilskuddene. Det foreslås derfor, at trafikministeren kan beslutte,

hvorledes indtægterne ved ordningen skal fordeles mellem staten og den

enkelte kommune, der beslutter at udføre kontrollen. Dette vil ske efter

forhandlinger med de kommunale parter. Fordelingen af indtægterne vil

herefter blive fastsat i aftaler, der indgås mellem Trafikministeriet og den

enkelte kommune.

Kommunal parkeringskontrol har hidtil kun været udført i Københavns og

Frederiksberg kommuner, hvor der blev fundet en særlig løsning på fordelingen

af indtægterne mellem staten og kommunerne ved ordningens start.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indføres lønindeholdelsesadgang for ubetalt

parkeringsafgift m.v., som opkræves af enten politiet eller kommunen.

Forslaget bemyndiger politi eller kommune til at inddrive disse restancer

ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift

og i afgift efter bilens brændstofforbrug samt ved indeholdelse i løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Det bemærkes, at de gebyrer og morarenter som kommunerne

efter lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende

visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, som

ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994, kan pålægge i forbindelse med

opkrævningen af parkeringsafgifter, også efter denne lov vil kunne inddrives

ved lønindeholdelse. Det bemærkes samtidig, at politiet ikke efter gældende

regler kan tillægge omkostninger, herunder rykkergebyrer eller eventuelle

morarenter ved opkrævning af parkeringsafgifter.

Desuden gives der skyldneren adgang til at få indbragt sin sag for

fogedretten. Det bemærkes i den forbindelse, at fogedrettens afgørelser kan

kæres til landsretten. Har sagen en økonomisk værdi af højst 10.000 kr.,

kræves dog tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Endvidere bemærkes, at såfremt skyldneren fremfører indsigelser vedrørende

sagens faktiske eller retlige omstændigheder, der nødvendiggør en omfattende

bevisførelse, vil fogedretten, jf. retsplejelovens § 501, stk. 1, kunne nægte

at fremme fordringshaverens anmodning. Retsvirkningen heraf vil være, at den

foretagne lønindeholdelse eller modregning må tilbageføres, og at rekvirenten

(dvs. politiet eller kommunen) vil være henvist til at få eksistensen og

størrelsen af sit krav fastslået gennem et anerkendelsessøgsmål ved de

almindelige domstole.

Forslaget bemyndiger endvidere trafikministeren til at fastsætte de

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Den bemyndigelse, som i forslaget gives til trafikministeren, vil blive

udmøntet i en bekendtgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der i

henhold til lov nr. 1203 af 27. december 1996, som ændret ved lov nr. 1088 af

29. december 1997, oprettes Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som

vil blive administreret af Hypotekbanken. Registret har til formål at

koordinere den indeholdelse i løn m.v., der finder sted på grundlag af de

afgørelser, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med

restanceinddrivelse. Registret er under oprettelse og vil ifølge

Hypotekbanken blive taget i anvendelse fra den 1. september 1998. De regler,

som trafikministeren fastsætter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning, vil tage højde herfor.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive

berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil

også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i

henhold til dette lovforslag.

Forslagets hjemmel til at fastsætte bødestraf vil blive udnyttet med

henblik på at kunne sanktionere i tilfælde, hvor der sker en overtrædelse af

den indeholdelsespligtiges (arbejdsgiverens) indeholdelsespålæg, pligt til

indbetaling, skyldnerens overtrædelse af oplysningspligt vedrørende skift i

arbejdssted og andre oplysninger af betydning for inddrivelsen.

Det foreslås endvidere, at politiet eller kommunen, i lighed med hvad der

er gældende på alle øvrige områder, hvor der sker lønindeholdelse m.v., får

hjemmel til at indhente økonomiske oplysninger om debitorerne hos

skattevæsenet og andre relevante offentlige myndigheder. En sådan adgang er

et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af

afviklingsordninger o. lign., dels som forudsætning for udstedelse af pålæg

om lønindeholdelse.

Til nr. 5

Med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore

virksomheder er det besluttet at afskaffe de betalinger, som

Færdselsstyrelsen opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers

indretning og udstyr. Betalinger for tilladelse på bus- og godskørselsområdet

bortfaldt pr. 15. juli 1996.

I henhold til Færdselsstyrelsens oplysninger opkræves årligt 2,4 mio. kr.,

fordelt med 93 % for nationale godkendelser og 7 % for internationale

godkendelser. For så vidt angår de nationale godkendelser er 1,4 mio. kr.

betaling for godkendelseserklæringer, dvs. erklæringer for køretøjer, der

ikke er typegodkendt. Til denne kategori hører også køretøjer, hvorpå der er

foretaget ændringer i forhold til typegodkendelsen. Betalingen for sådanne

godkendelser varierer fra 150 til 500 kr. Det vurderes, at ca. 2/3 af

betalingerne hidrører fra mindre virksomheder og fra privatpersoner.

Betalingen vurderes ikke at have haft nogen adfærdsregulerende virkning og

har dermed ikke medvirket til at reducere antallet af ansøgninger.

Afskaffelsen af betalingen forventes således ikke at ændre antallet af

godkendelser.

De indtægter, som Færdselsstyrelsen mister ved afskaffelsen af betaling

for typegodkendelse og for godkendelse af køretøjers indretning og udstyr,

kompenseres på finansloven for 1998 fra Erhvervsministeriets pulje til

lettelse af administrative byrder (gebyrreduktion m.v.).

Til nr. 6

Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a kan

trafikministeren bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller

tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt trafikministeren.

En række opgaver er herefter henlagt til Færdselsstyrelsen ved

bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til

Færdselsstyrelsen. Bemyndigelsen til styrelsen omfatter dels afgørelser af

enkeltsager, dels udstedelse af regler i cirkulæreform samt bekendtgørelser,

som ikke optages i Lovtidende.

Herudover er styrelsen i en række bekendtgørelser bemyndiget til at

dispensere fra den pågældende bekendtgørelse i et nærmere angivet omfang.

Der er imidlertid senere blevet rejst tvivl om, hvorvidt bemyndigelsen i

færdselslovens § 134 a som tilsigtet er generel, eller om der i udformningen

af bemærkninger til bestemmelsen er indlagt en begrænsning, der medfører, at

ministeren fortsat skal være endelig administrativ rekursinstans i et ikke

nærmere afgrænset antal sager.

Formålet med bestemmelsen har været at give trafikministeren en generel

bemyndigelse til at henlægge sine beføjelser, herunder beføjelsen til at

træffe afgørelse i enkeltsager til en styrelse m.v., til endelig afgørelse.

Efter Færdselsstyrelsens oprettelse og henlæggelsen af en række opgaver

hertil findes det hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at trafikministeren

kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende

institution til at udøve alle de beføjelser, der efter loven er tillagt

trafikministeren.

Denne bestemmelse påtænkes administreret således, at trafikministeren vil

kunne henlægge sine beføjelser til at udstede administrative forskrifter samt

alle enkeltsager til Færdselsstyrelsen til endelig afgørelse. Endvidere

påtænkes bestemmelsen administreret således, at trafikministeren også vil

kunne henlægge de samme beføjelser til en anden under Trafikministeriet

oprettet styrelse eller tilsvarende institution.

Det kan i den forbindelse oplyses, at trafikministeren har modtaget ca.

150 henvendelser om året med anmodning om, at Færdselsstyrelsens afgørelser

kan indbringes for ministeren. Kun i ganske få tilfælde har trafikministeren

besluttet at realitetsbehandle afgørelsen. Trafikministeren vil fortsat af

egen drift kunne tage en sag op til behandling.

Til § 2

Ifølge den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v. kan der ved tilbagebetaling af vægtafgift foretages

modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at

opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at såvel politi som kommune skal

kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i krav på

tilbagebetaling af vægtafgift, og at indsigelser herimod skal kunne

indbringes for fogedretten.

Til § 3

Ifølge den pågældende bestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler m.v. kan der ved tilbagebetaling af

afgift foretages modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og

parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at

opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at såvel politi som kommune skal

kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i krav på

tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, og at indsigelser

herimod skal kunne indbringes for fogedretten.

Til § 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om lønindeholdelse og modregning

også finder anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i § 1, nr. 5, om ophævelse af §§

124 f og 124 i om betaling for standardtypegodkendelse og godkendelse af

køretøjers indretning og udstyr har virkning fra 1. januar 1998, idet

Færdselsstyrelsen med finansloven for 1998 kompenseres fra

Erhvervsministeriets pulje, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5. Det fremgår af

finansloven, at Færdselsstyrelsen vil undlade at opkræve betaling for

standardtypegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr

efter 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)

Trafikministeren (Sonja Mikkelsen):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler. (Definitioner, parkeringsafgift, lønindeholdelse m.v.).

(Lovforslag nr. L 62).

Lovforslaget indebærer for det første en ændring af færdselslovens

definition af en traktor, som følge af et EF-direktiv, hvorefter den

konstruktivt bestemte maksimalhastighed for traktorer er hævet fra 30 km i

timen til 40 km i timen. Direktivet skal være gennemført i national ret

senest den 23. september 1998. Det følger endvidere af direktivet, at kravet

i færdselsloven om at traktorer skal være konstrueret, så de »kun med

væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed« skal

udgå. Endvidere ændres definitionen af et motorkøretøj.

Det foreslås herudover, at bestemmelserne om parkeringsafgift ændres

således, at ministeren får en bemyndigelse til at fordele indtægterne ved

P-kontrol mellem staten og den kontrollerende kommune. Derudover indføres

mulighed for at inddrive ubetalt parkeringsafgift ved lønindeholdelse samt

ved modregning i overskydende skat og i krav på tilbagebetaling af vægtafgift

og i afgift efter bilens brændstofforbrug. De pågældende love ændres

samtidig.

Herudover foreslås det at afskaffe de betalinger, som Færdselsstyrelsen

opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og

udstyr med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore

virksomheder.

Endelig foreslås en ændring af bestemmelsen i færdselsloven om, at

trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse

eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er

tillagt ministeren. Således nævnes Færdselsstyrelsen nu direkte i

bestemmelsen.

Lovforslaget var en del af forslag til lov om ændring af færdselsloven,

godskørselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift

efter brændstofforbrug for visse personbiler (Skærpet kontrol af tunge

køretøjer m.v.) - L 138 - som blev fremsat af den forrige trafikminister den

11. december 1997. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer, men alene

tekniske tilpasninger af de i forslaget indeholdte bestemmelser i forhold til

de tilsvarende bestemmelser i lovforslag L 138.

Idet jeg i øvrigt med hensyn til forslagets enkeltheder henviser til

lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale

forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som

ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997

og senest ved lov nr. 73 af 4. februar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13, affattes således:

»13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over

40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes

for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykler.«.

§ 2. - - -

13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at

benyttes til person- eller godsbefordring. Motordrevet køretøj, som er

indrettet til andet formål, men som er konstrueret til eller uden væsentlig

konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km i timen,

anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og

motorcykel.

2. § 2, nr. 24, affattes således:

»24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

40 km i timen.«.

§ 2. - - -

24. Traktor :

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

30 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til

større hastighed.

3. § 122 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles

efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,

der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,

finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 122 a. - - -

Stk. 2 . Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en

overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af

kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder

statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder

tilsvarende anvendelse.

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til §123:

»Lønindholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger

inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på

tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v. og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så

vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og

af kommunalbestyrelsen for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne

opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for

inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter

stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse

eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten

sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om

lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i

medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

5. § 124 f og § 124 i ophæves.

§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.

For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for

knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.

Stk. 2 . For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler

betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med

tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For

typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales

1.500 kr.

Stk. 3 . For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere

end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil

med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt

totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.

Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for

ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med

flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med

tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For

påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales

samlet 1.500 kr.

Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller

typegodkendelse betales der ikke.

§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og

udstyr i henhold til ECE-regulativer, EF-direktiver eller EF-forordninger (E-

eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og

e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller

e-godkendelse betales 1.000 kr.

6. § 134 a affattes således:

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende

institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 134 a. Trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet

oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 81 af 9. februar

1998, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:

»§ 122 b«.

§ 6. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer

til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt

for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i

lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:

»§ 122 b«.

§ 4. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer

til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt

for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Efter 2. behandling den 16. juni 1998

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som

ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997

og senest ved lov nr. 292 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13, affattes således:

»13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over

40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes

for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«

2. § 2, nr. 24, affattes således:

»24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

40 km i timen.«

3. § 122 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles

efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,

der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,

finder tilsvarende anvendelse.«

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger

inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.

hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på

tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet, for så

vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og

af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne

opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for

inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.

Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter

stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse

eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten

sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om

lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i

medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for

overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

5. §§ 124 f og 124 i ophæves.

6. § 134 a affattes således:

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen

eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende

institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207

af 3. april 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:

»§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i

lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121«

til: »§ 122 b«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for

§ 1, nr. 4.

Stk. 3. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før

lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar

1998.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

97/54/EF, EFT nr. L 277 af 10. oktober 1997, side 24.

Lignende dokumenter