1997 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (* 1), LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER(DEFINITIONER, PARKERINGSAFGIFT, LØNINDEHOLDELSE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som
ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997
og senest ved lov nr. 292 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13, affattes således:
»13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at
benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke
som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over
40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og
som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes
for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«
2. § 2, nr. 24, affattes således:
»24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
40 km i timen.«
3. § 122 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles
efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,
der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,
finder tilsvarende anvendelse.«
4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:
»Lønindeholdelse, modregning m.v.
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger
inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på
tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af
Læs alt
motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet, for så
vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og
af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne
opkræver, jf. § 122 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for
inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.
Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om
lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i
medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
5. §§ 124 f og 124 i ophæves.
6. § 134 a affattes således:
» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
trafikministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207
af 3. april 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:
»§ 122 b«.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i
lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121«
til: »§ 122 b«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
§ 1, nr. 4.
Stk. 3. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar
1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som
ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997
og senest ved lov nr. 73 af 4. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13, affattes således:
»13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at
benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke
som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over
40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og
som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes
for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«.
2. § 2, nr. 24, affattes således:
»24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
40 km i timen.«.
3. § 122 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles
efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,
der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,
finder tilsvarende anvendelse.«.
4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:
»Lønindeholdelse, modregning m.v.
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger
inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på
tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så
vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og
af kommunalbestyrelsen for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne
opkræver, jf. § 122 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for
inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.
Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om
lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i
medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
5. § 124 f og § 124 i ophæves.
6. § 134 a affattes således:
» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
trafikministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 81 af 9. februar
1998, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 5, 3. pkt. , ændres »§ 121« til:
»§ 122 b«.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i
lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121«
til: »§ 122 b«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før
lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar
1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget ændres definitionen af en traktor som følge af et
EF-direktiv, således at traktorer kan være konstrueret til en hastighed af
højst 40 km/t mod de nuværende 30 km/t. Endvidere ændres definitionen af et
motorkøretøj. Herudover foreslås der ændringer i færdselsloven om
bemyndigelse til trafikministeren om fordeling af indtægter hidrørende fra
kommunal parkeringskontrol og indførelse af regler om lønindeholdelsesadgang
vedrørende ubetalte parkeringsafgifter. Det foreslås at ophæve bestemmelserne
om brugerbetaling ved typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning
og udstyr. Endelig foreslås en præcisering af ministerens bemyndigelse til at
lægge opgaver ud til styrelser m.v.
2. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke kommunaløkonomiske konsekvenser, der er
omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser af økonomisk art. Derimod
skønnes den del af forslaget, der vedrører restanceinddrivelse, at kunne
indbringe et merprovenu det første år efter lovens ikrafttræden på ca. 20
mio. kr. af de udestående restancer i form af inddrevne beløb. Derefter
forventes det, at det årlige merprovenu vil blive mindre i de følgende år.
3. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel vedrørende
bestemmelsen om lønindeholdelse for ubetalte parkeringsafgifter samt bortfald
af betaling for typegodkendelse m.v. Testen viser, at lovforslaget vil
påvirke ca. 42% af virksomhederne. For de virksomheder, som lovforslaget
berører, får det indledende administrative konsekvenser på engangsbasis, da
lovforslaget vil medføre en ændring af virksomhedernes rutiner og systemer
omkring lønadministration. Endvidere får virksomhederne løbende
administrative byrder i form af en forøgelse af deres lønadministration.
4. Forslagets miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
5. Forholdet til EU-retten
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt
bestemte maksimale hastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t.
Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 23. september 1998.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.
Dette ændrer ikke på, at traktorer i Danmark kun må køre 30 km/t.
6. Høring
Lovforslaget var en del af forslag til lov om ændring af færdselsloven,
godskørselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift
efter brændstofforbrug for visse personbiler (skærpet kontrol af tunge
køretøjer m.v.) - L 138 fremsat den 11. december 1997, jf. Folketingstidende
1997-98 (1. samling) tillæg A, spalte 2738 f.f. Lovforslag L 138 har været
forelagt de myndigheder og organisationer, der ville blive eller kunne tænkes
at blive berørt af forslaget. På den baggrund har forslaget ikke været i en
fornyet høring, idet der ikke er foretaget indholdsmæssige ændringer, men
alene tekniske tilpasninger af de i forslaget indeholdte bestemmelser i
forhold til det ovenfor nævnte lovforslag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt
bestemte maksimalhastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t. Ved
at forøge den konstruktive maksimale hastighed åbnes der op for, at
køretøjerne i meget større antal vil kunne EF-typegodkendes. Direktivet
indeholder ikke en pligt for medlemsstaterne til at forøge den tilladte
hastighed for traktorer under kørsel. Direktivet skal være gennemført i
national ret senest den 23. september 1998.
Færdselsloven indeholder samtidig en bestemmelse om, at traktorer skal
være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv forandring kan
ændres til større hastighed«. Direktivet indeholder ikke en tilsvarende
bestemmelse, hvorfor den bør udgå. Det vil indebære, at traktorerne kan
benytte de fra lastbiler kendte elektroniske hastighedsbegrænsere og dermed
køre med et lavere omdrejningstal ved deres maksimalhastighed, hvorved der
opnås en miljømæssig fordel (støj og forurening).
Forslaget indebærer ikke en ændring af den tilladte hastighed for
traktorer under kørsel, som fortsat vil være 30 km/t.
Ændringen af definitionen af motorkøretøjer er en konsekvens af den
foreslåede ændring af definitionen af traktor samt en ændret definition af
knallert, jf. § 1, nr. 1 i lov nr. 98 af 9. februar 1994. Endelig er ordet
godsbefordring ændret til godstransport, idet der dog ikke herved er
tilsigtet en realitetsændring.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse tilfalder en parkeringsafgift, der i den
pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, kommunen, mens
anden parkeringsafgift tilfalder staten.
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og kommunerne om kommunernes
økonomi for 1998, at trafikministeren kan beslutte, at den enkelte kommune
kan overtage dele af P-kontrollen fra politiet. Det vil således være
frivilligt for en kommune at deltage i ordningen. Hvis alle kommuner
beslutter sig for at overtage P-kontrollen, vil det medføre et indtægtstab
for staten svarende til det mistede provenu ved politiets P-kontrol. Henset
til at ordningen er frivillig for kommunerne, og at der således ikke kan
forventes en samlet tilmelding til ordningen, vil indtægterne ikke på
hensigtsmæssig måde kunne udlignes mellem staten og kommunerne via
bloktilskuddene. Det foreslås derfor, at trafikministeren kan beslutte,
hvorledes indtægterne ved ordningen skal fordeles mellem staten og den
enkelte kommune, der beslutter at udføre kontrollen. Dette vil ske efter
forhandlinger med de kommunale parter. Fordelingen af indtægterne vil
herefter blive fastsat i aftaler, der indgås mellem Trafikministeriet og den
enkelte kommune.
Kommunal parkeringskontrol har hidtil kun været udført i Københavns og
Frederiksberg kommuner, hvor der blev fundet en særlig løsning på fordelingen
af indtægterne mellem staten og kommunerne ved ordningens start.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indføres lønindeholdelsesadgang for ubetalt
parkeringsafgift m.v., som opkræves af enten politiet eller kommunen.
Forslaget bemyndiger politi eller kommune til at inddrive disse restancer
ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift
og i afgift efter bilens brændstofforbrug samt ved indeholdelse i løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Det bemærkes, at de gebyrer og morarenter som kommunerne
efter lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende
visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, som
ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994, kan pålægge i forbindelse med
opkrævningen af parkeringsafgifter, også efter denne lov vil kunne inddrives
ved lønindeholdelse. Det bemærkes samtidig, at politiet ikke efter gældende
regler kan tillægge omkostninger, herunder rykkergebyrer eller eventuelle
morarenter ved opkrævning af parkeringsafgifter.
Desuden gives der skyldneren adgang til at få indbragt sin sag for
fogedretten. Det bemærkes i den forbindelse, at fogedrettens afgørelser kan
kæres til landsretten. Har sagen en økonomisk værdi af højst 10.000 kr.,
kræves dog tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Endvidere bemærkes, at såfremt skyldneren fremfører indsigelser vedrørende
sagens faktiske eller retlige omstændigheder, der nødvendiggør en omfattende
bevisførelse, vil fogedretten, jf. retsplejelovens § 501, stk. 1, kunne nægte
at fremme fordringshaverens anmodning. Retsvirkningen heraf vil være, at den
foretagne lønindeholdelse eller modregning må tilbageføres, og at rekvirenten
(dvs. politiet eller kommunen) vil være henvist til at få eksistensen og
størrelsen af sit krav fastslået gennem et anerkendelsessøgsmål ved de
almindelige domstole.
Forslaget bemyndiger endvidere trafikministeren til at fastsætte de
nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.
Den bemyndigelse, som i forslaget gives til trafikministeren, vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der i
henhold til lov nr. 1203 af 27. december 1996, som ændret ved lov nr. 1088 af
29. december 1997, oprettes Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som
vil blive administreret af Hypotekbanken. Registret har til formål at
koordinere den indeholdelse i løn m.v., der finder sted på grundlag af de
afgørelser, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med
restanceinddrivelse. Registret er under oprettelse og vil ifølge
Hypotekbanken blive taget i anvendelse fra den 1. september 1998. De regler,
som trafikministeren fastsætter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning, vil tage højde herfor.
Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive
berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil
også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i
henhold til dette lovforslag.
Forslagets hjemmel til at fastsætte bødestraf vil blive udnyttet med
henblik på at kunne sanktionere i tilfælde, hvor der sker en overtrædelse af
den indeholdelsespligtiges (arbejdsgiverens) indeholdelsespålæg, pligt til
indbetaling, skyldnerens overtrædelse af oplysningspligt vedrørende skift i
arbejdssted og andre oplysninger af betydning for inddrivelsen.
Det foreslås endvidere, at politiet eller kommunen, i lighed med hvad der
er gældende på alle øvrige områder, hvor der sker lønindeholdelse m.v., får
hjemmel til at indhente økonomiske oplysninger om debitorerne hos
skattevæsenet og andre relevante offentlige myndigheder. En sådan adgang er
et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af
afviklingsordninger o. lign., dels som forudsætning for udstedelse af pålæg
om lønindeholdelse.
Til nr. 5
Med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore
virksomheder er det besluttet at afskaffe de betalinger, som
Færdselsstyrelsen opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers
indretning og udstyr. Betalinger for tilladelse på bus- og godskørselsområdet
bortfaldt pr. 15. juli 1996.
I henhold til Færdselsstyrelsens oplysninger opkræves årligt 2,4 mio. kr.,
fordelt med 93 % for nationale godkendelser og 7 % for internationale
godkendelser. For så vidt angår de nationale godkendelser er 1,4 mio. kr.
betaling for godkendelseserklæringer, dvs. erklæringer for køretøjer, der
ikke er typegodkendt. Til denne kategori hører også køretøjer, hvorpå der er
foretaget ændringer i forhold til typegodkendelsen. Betalingen for sådanne
godkendelser varierer fra 150 til 500 kr. Det vurderes, at ca. 2/3 af
betalingerne hidrører fra mindre virksomheder og fra privatpersoner.
Betalingen vurderes ikke at have haft nogen adfærdsregulerende virkning og
har dermed ikke medvirket til at reducere antallet af ansøgninger.
Afskaffelsen af betalingen forventes således ikke at ændre antallet af
godkendelser.
De indtægter, som Færdselsstyrelsen mister ved afskaffelsen af betaling
for typegodkendelse og for godkendelse af køretøjers indretning og udstyr,
kompenseres på finansloven for 1998 fra Erhvervsministeriets pulje til
lettelse af administrative byrder (gebyrreduktion m.v.).
Til nr. 6
Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a kan
trafikministeren bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller
tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt trafikministeren.
En række opgaver er herefter henlagt til Færdselsstyrelsen ved
bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til
Færdselsstyrelsen. Bemyndigelsen til styrelsen omfatter dels afgørelser af
enkeltsager, dels udstedelse af regler i cirkulæreform samt bekendtgørelser,
som ikke optages i Lovtidende.
Herudover er styrelsen i en række bekendtgørelser bemyndiget til at
dispensere fra den pågældende bekendtgørelse i et nærmere angivet omfang.
Der er imidlertid senere blevet rejst tvivl om, hvorvidt bemyndigelsen i
færdselslovens § 134 a som tilsigtet er generel, eller om der i udformningen
af bemærkninger til bestemmelsen er indlagt en begrænsning, der medfører, at
ministeren fortsat skal være endelig administrativ rekursinstans i et ikke
nærmere afgrænset antal sager.
Formålet med bestemmelsen har været at give trafikministeren en generel
bemyndigelse til at henlægge sine beføjelser, herunder beføjelsen til at
træffe afgørelse i enkeltsager til en styrelse m.v., til endelig afgørelse.
Efter Færdselsstyrelsens oprettelse og henlæggelsen af en række opgaver
hertil findes det hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at trafikministeren
kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve alle de beføjelser, der efter loven er tillagt
trafikministeren.
Denne bestemmelse påtænkes administreret således, at trafikministeren vil
kunne henlægge sine beføjelser til at udstede administrative forskrifter samt
alle enkeltsager til Færdselsstyrelsen til endelig afgørelse. Endvidere
påtænkes bestemmelsen administreret således, at trafikministeren også vil
kunne henlægge de samme beføjelser til en anden under Trafikministeriet
oprettet styrelse eller tilsvarende institution.
Det kan i den forbindelse oplyses, at trafikministeren har modtaget ca.
150 henvendelser om året med anmodning om, at Færdselsstyrelsens afgørelser
kan indbringes for ministeren. Kun i ganske få tilfælde har trafikministeren
besluttet at realitetsbehandle afgørelsen. Trafikministeren vil fortsat af
egen drift kunne tage en sag op til behandling.
Til § 2
Ifølge den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. kan der ved tilbagebetaling af vægtafgift foretages
modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at
opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at såvel politi som kommune skal
kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i krav på
tilbagebetaling af vægtafgift, og at indsigelser herimod skal kunne
indbringes for fogedretten.
Til § 3
Ifølge den pågældende bestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler m.v. kan der ved tilbagebetaling af
afgift foretages modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og
parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.
Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at
opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at såvel politi som kommune skal
kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i krav på
tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, og at indsigelser
herimod skal kunne indbringes for fogedretten.
Til § 4
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om lønindeholdelse og modregning
også finder anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i § 1, nr. 5, om ophævelse af §§
124 f og 124 i om betaling for standardtypegodkendelse og godkendelse af
køretøjers indretning og udstyr har virkning fra 1. januar 1998, idet
Færdselsstyrelsen med finansloven for 1998 kompenseres fra
Erhvervsministeriets pulje, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5. Det fremgår af
finansloven, at Færdselsstyrelsen vil undlade at opkræve betaling for
standardtypegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr
efter 1. januar 1998.
Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)
Trafikministeren (Sonja Mikkelsen):
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler. (Definitioner, parkeringsafgift, lønindeholdelse m.v.).
(Lovforslag nr. L 62).
Lovforslaget indebærer for det første en ændring af færdselslovens
definition af en traktor, som følge af et EF-direktiv, hvorefter den
konstruktivt bestemte maksimalhastighed for traktorer er hævet fra 30 km i
timen til 40 km i timen. Direktivet skal være gennemført i national ret
senest den 23. september 1998. Det følger endvidere af direktivet, at kravet
i færdselsloven om at traktorer skal være konstrueret, så de »kun med
væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed« skal
udgå. Endvidere ændres definitionen af et motorkøretøj.
Det foreslås herudover, at bestemmelserne om parkeringsafgift ændres
således, at ministeren får en bemyndigelse til at fordele indtægterne ved
P-kontrol mellem staten og den kontrollerende kommune. Derudover indføres
mulighed for at inddrive ubetalt parkeringsafgift ved lønindeholdelse samt
ved modregning i overskydende skat og i krav på tilbagebetaling af vægtafgift
og i afgift efter bilens brændstofforbrug. De pågældende love ændres
samtidig.
Herudover foreslås det at afskaffe de betalinger, som Færdselsstyrelsen
opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore
virksomheder.
Endelig foreslås en ændring af bestemmelsen i færdselsloven om, at
trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse
eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er
tillagt ministeren. Således nævnes Færdselsstyrelsen nu direkte i
bestemmelsen.
Lovforslaget var en del af forslag til lov om ændring af færdselsloven,
godskørselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift
efter brændstofforbrug for visse personbiler (Skærpet kontrol af tunge
køretøjer m.v.) - L 138 - som blev fremsat af den forrige trafikminister den
11. december 1997. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer, men alene
tekniske tilpasninger af de i forslaget indeholdte bestemmelser i forhold til
de tilsvarende bestemmelser i lovforslag L 138.
Idet jeg i øvrigt med hensyn til forslagets enkeltheder henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale
forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som
ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997
og senest ved lov nr. 73 af 4. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13, affattes således:
»13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at
benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke
som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over
40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og
som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes
for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykler.«.
§ 2. - - -
13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at
benyttes til person- eller godsbefordring. Motordrevet køretøj, som er
indrettet til andet formål, men som er konstrueret til eller uden væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km i timen,
anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og
motorcykel.
2. § 2, nr. 24, affattes således:
»24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
40 km i timen.«.
§ 2. - - -
24. Traktor :
motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
30 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til
større hastighed.
3. § 122 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles
efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,
der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,
finder tilsvarende anvendelse.«.
§ 122 a. - - -
Stk. 2 . Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en
overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af
kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder
statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder
tilsvarende anvendelse.
4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til §123:
»Lønindholdelse, modregning m.v.
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger
inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på
tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så
vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og
af kommunalbestyrelsen for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne
opkræver, jf. § 122 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for
inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.
Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om
lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i
medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
5. § 124 f og § 124 i ophæves.
§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.
For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for
knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.
Stk. 2 . For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler
betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For
typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales
1.500 kr.
Stk. 3 . For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere
end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil
med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt
totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.
Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for
ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med
flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For
påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales
samlet 1.500 kr.
Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller
typegodkendelse betales der ikke.
§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr i henhold til ECE-regulativer, EF-direktiver eller EF-forordninger (E-
eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og
e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller
e-godkendelse betales 1.000 kr.
6. § 134 a affattes således:
» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
trafikministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.
§ 134 a. Trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet
oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 81 af 9. februar
1998, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:
»§ 122 b«.
§ 6. - - -
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer
til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt
for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i
lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:
»§ 122 b«.
§ 4. - - -
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer
til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt
for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Efter 2. behandling den 16. juni 1998
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som
ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997
og senest ved lov nr. 292 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13, affattes således:
»13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at
benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke
som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over
40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og
som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes
for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«
2. § 2, nr. 24, affattes således:
»24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
40 km i timen.«
3. § 122 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles
efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,
der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5,
finder tilsvarende anvendelse.«
4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:
»Lønindeholdelse, modregning m.v.
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger
inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v.
hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på
tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet, for så
vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og
af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne
opkræver, jf. § 122 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for
inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten.
Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om
lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i
medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
5. §§ 124 f og 124 i ophæves.
6. § 134 a affattes således:
» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen
eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende
institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
trafikministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder
at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«
§ 2
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207
af 3. april 1998, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til:
»§ 122 b«.
§ 3
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i
lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121«
til: »§ 122 b«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
§ 1, nr. 4.
Stk. 3. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar
1998.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
97/54/EF, EFT nr. L 277 af 10. oktober 1997, side 24.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN(* 1), GODSKØRSELSLOVEN, LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER (SKÆRPET KONTROL AF TUNGE KØRETØJER M.V.) Retsinformation · 11. december 1997
- I.A.5.3 Typer af registreringspligtige køretøjer og køretøjer, der er fritaget for registrering Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- I.A.1.2 Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1996 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER Retsinformation · 2. juni 1997
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL E MOTORKØRETØJER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- Registreringsafgift – ATV – tilsidesættelse af fartbegrænsning SKM-databasen · 15. august 2025