Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN(* 1), GODSKØRSELSLOVEN, LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER (SKÆRPET KONTROL AF TUNGE KØRETØJER M.V.)

1997/1 LSF 138Lovforslag som fremsatFolketinget11. december 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som

ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 382 af 18. maj 1994,

lov nr. 317 af 17. maj 1995, lov nr. 1123 af 20. december 1995 og senest ved

lov nr. 468 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13, affattes således:

»13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over

40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes

for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«.

2. § 2, nr. 14, affattes således:

»14. Motorredskab:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og

som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen. Motordrevet

køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som

motorredskab.«.

3. § 2, nr. 24, affattes således:

»24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

40 km i timen.«.

4. I § 86, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i ubelæsset stand,

såfremt blokvognen overskrider de i medfør af §§ 84 og 85 fastsatte

bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde samt køretøjers største

tilladte totalvægt og akseltryk.«.

Læs alt

5. I § 118, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Ved bødens udmåling skal det betragtes som en skærpende

omstændighed, hvis overtrædelsen vedrører forskrifter om

hastighedsbegrænseres funktion udstedt i medfør af § 68 eller forskrifter om

køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk udstedt i medfør af §

85.«.

6. I § 118, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, at der ved

udmåling af bøden skal tages særligt hensyn til den generelle

risikoforøgelse, som den pågældende overtrædelse medfører.«.

7. § 119 a, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en sag om

1) spiritus- eller promillekørsel,

2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,

3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.

1, nr. 2 eller 3, eller,

4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §

126, stk. 1, nr. 4,

ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan

anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden

for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en

i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet

tidsrum.«.

8 . § 119 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En sag om

1) spiritus- eller promillekørsel,

2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,

3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.

1, nr. 2 eller 3, eller,

4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §

126, stk. 1, nr. 4,

hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde,

kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres

ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og

vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.«.

9. Efter § 120 indsættes før overskriften til § 121:

» § 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af

overtrædelse af forskrifter om hastighedsbegrænseres funktion udstedt i

medfør af § 68 om køretøjers indretning og udstyr m.v., forskrifter udstedt i

medfør af § 85 om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk, Rådets

forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det

sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer, forskrifter,

som er udstedt til supplerende gennemførelse af de nævnte forordninger, samt

AETR-overenskomsten.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter

stk. 1 finder reglerne i retsplejelovens §§ 824 og 825 om beslaglæggelse af

ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse.

Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt

i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.«.

10. § 122 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles

efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,

der udfører kontrollen. Reglerne i § 12, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5 finder

tilsvarende anvendelse«.

11. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger,

herunder rykkergebyr, inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende

skat, i tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift

af motorkøretøjer m.v. og i tilbagebetaling af afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så

vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. § 121, og af

kommunen for så vidt angår parkeringsafgifter, som kommunen opkræver, jf. §

122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en gennemført modregning i overskydende skat, i tilbagebetaling af vægtafgift

og i tilbagebetaling af afgift efter bilens brændstofforbrug. Begæringen

fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for

fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter

stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse

eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten

sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om

lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i

medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

12. § 124 f ophæves.

13. § 124 i ophæves.

14. I § 124 j, stk. 1, indsættes efter »historisk

korrekte emaljenummerplader,»: »blokvognsnummerplade,».

15. Efter § 125 indsættes efter overskriften til § 126:

» § 125 a. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal

frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren har foretaget et

uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller

dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er

foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent

køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.

Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende

omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.«.

16. I § 126, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 42 og 43«

til: »§ 42 og kap. 15.«.

17. I § 126, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) under kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med

blokvogn eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer,

jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte

hastigheder, eller en lavere hastighedsgrænse fastsat i medfør af kap. 15,

med mere end 40%,

4) under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3500 kg

har gjort sig skyldig i overtrædelse af de i medfør af § 85 fastsatte

forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end 30%,».

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 5 og 6.

18. § 126, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er

omfattet af stk. 1, nr. 1-5,».

19. § 134 a, stk. 1 , affattes således:

»Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden

under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.«.

§ 2

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, som

ændret ved § 32 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3 . Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer skal

opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 7 og 8, 2. led.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og

3« til: »stk. 1 og 4«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som sekretariat for

Vejtransportrådet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at

Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven. Ministeren

kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af Færdselsstyrelsen,

ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Sådanne bestemmelser

er ikke, medmindre ministeren bestemmer andet, til hinder for, at

Vejtransportrådet på eget initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af

Færdselsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.«.

4. Efter § 8 indsættes før overskriften til § 9:

» § 8 a. Færdselsstyrelsen kan indhente alle nødvendige

oplysninger, herunder udtalelser fra myndigheder og organisationer i

forbindelse med behandling og afgørelse af sager og ved forberedelse af sager

for Vejtransportrådet.«.

5. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbagekaldelse sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil

videre.«.

6. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. En tilladelse kan herudover tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller

gentagne gange har overtrådt anden lovgivning, herunder særligt

færdselslovgivningen samt reglerne om køre- og hviletid. Tilbagekaldelse sker

på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7 . I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1-4«.

8 . I § 13, stk. 1, 1. pkt ., ændres »§ 12, stk. 2 og

3, og § 12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.

9. I § 13, stk. 4, ændres »§ 12, stk. 2« til:

»§ 12, stk. 1-2 og 4-5«.

10. I § 13, stk. 5, ændres »§ 12, stk. 2 og 3, og §

12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.

§ 3

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 363 af 2. juni

1997, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens

§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.

§ 4

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens

§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.

§ 5

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. april 1998, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c, som er affattet ved

denne lovs § 1, nr. 11, finder også anvendelse på fordringer, der er

forfaldne før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 12 og 13 har virkning fra 1.

januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Med lovforslaget tages en række initiativer for at skærpe indsatsen over

for overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om hastighed, vægt og brug

af hastighedsbegrænsere begået under kørsel med »tunge køretøjer«.

Samtidig skærpes indsatsen overfor overtrædelser af de køretøjsbestemte

hastighedsgrænser, som ikke kun vil omfatte førere af tunge køretøjer, men

førere af alle køretøjer, der er omfattet af særlige køretøjsbestemte

hastighedsgrænser.

Endvidere har lovforslaget til hensigt at gøre reglerne vedrørende

tilbagekaldelse af tilladelser (godkendelser) i henhold til godskørselsloven

mere effektive med det formål at nedbringe antallet af lovovertrædelser i

forbindelse med lastbilkørsel væsentligt.

Herudover foreslås der ændringer i færdselsloven om bemyndigelse til

trafikministeren om fordeling af indtægter hidrørende fra kommunal

parkeringskontrol, indførelse af regler om lønindeholdelsesadgang vedrørende

ubetalte parkeringsafgifter samt ændringer af bestemmelserne om blokvogne.

Samtidig ændres definitionen af en traktor som følge af et EF-direktiv,

således at traktorer kan være konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t

mod de nuværende 30 km/t. Endelig ophæves bestemmelserne om brugerbetaling

ved typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr.

1. Forstærket indsats vedrørende tunge køretøjer

I sommeren 1996 nedsatte trafikministeren en styregruppe, der gennem et

udredningsarbejde skulle beskrive og analysere problemstillingen vedrørende

et stigende antal fejl og mangler ved lastbiler, som var konstateret blandt

andet ved færdselspolitiets målrettede kontroller. Trafikministeren

besluttede at inddrage buskørselsområdet i arbejdet. Styregruppen afgav i maj

1997 »Rapport om trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til

lastbiler og busser«. I rapporten konkluderer styregruppen bl.a., at det

på en lang række områder er nødvendigt at skærpe sanktionerne for at

tilskynde til overholdelse af den gældende lovgivning på området.

Det er regeringens opfattelse, at en lang række af styregruppens forslag

til skærpede sanktioner bør indarbejdes i lovgivningen. Herudover finder

regeringen, at der bør tages en række andre initiativer til at sikre, at

bestemmelserne for tunge køretøjer overholdes.

På færdselslovområdet går hovedindsatsområderne på følgende tiltag:

Udmåling af skærpede bøder i tilfælde af overtrædelse af forskrifter

vedrørende overlæs og hastighedsbegrænsere, idet det anses som en grov

forseelse at udføre kørsel med overlæs eller ikke funktionsdygtige

hastighedsbegrænsere. De foreslåede skærpelser vedrører førere samt ejere og

brugere af køretøjet.

Tilbageholdelse af et køretøj ved overtrædelse af forskrifter om

hastighedsbegrænseres funktion, idet udviklingen har vist, at der i nogle

tilfælde foretages indgreb i disse med henblik på at få køretøjets hastighed

hævet. Endvidere skal der kunne ske tilbageholdelse af køretøjer i

forbindelse med overtrædelse af forskrifter om køretøjers største tilladte

totalvægt og akseltryk. Der vil også kunne ske tilbageholdelse af et køretøj

i forbindelse med overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, eller

hvis kontrolapparatet ikke er funktionsdygtigt, eller ikke er i

overensstemmelse med gældende regler.

Endelig vil føreren kunne få frakendt førerretten, hvis føreren har

foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets

hastighedsbegrænser, eller føreren vidste eller burde have vidst, at der var

foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent

køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.

Der vil i tilfælde af overtrædelse af hastighedsgrænserne for de

hastighedsbestemte køretøjskategorier kunne ske betinget frakendelse af

førerretten ved hastighedsoverskridelser med mere end 40 % eller ved kørsel

med mere end 30 % overlæs.

Efter den eksisterende lov om godskørsel kan der ske

tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel, såfremt indehaveren af

tilladelsen eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller

gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, bestemmelserne i

godskørselsloven eller forskrifter udstedt i medfør af loven (bekendtgørelse

om godskørsel).

Er der tale om grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning end

godskørselslovgivningen, kan der derimod ikke umiddelbart ske

tilbagekaldelse. Der skal således opfyldes endnu et kriterium, idet den eller

de begåede lovovertrædelser som helhed skal være diskvalificerende for

vognmanden, hvilket skal forstås således, at vognmanden ikke kan antages at

have udøvet sin virksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god

skik inden for branchen.

Det er ganske vist vognmanden, der skal løfte bevisbyrden for, at der har

været handlet i overensstemmelse med god skik inden for branchen, idet han

efter loven skal gøre dette antageligt, men der skal efter gældende praksis

foreligge et meget stort antal og/eller meget grove overtrædelser af f.eks.

køre- og hviletidsreglerne, før der sker tilbagekaldelse efter denne

bestemmelse.

Ved de foreslåede ændringer skal der umiddelbart kunne ske tilbagekaldelse

af en tilladelse ved en grov overtrædelse eller gentagne overtrædelser af

anden lovgivning end godskørselslovgivningen, idet der først og fremmest skal

være fokus på overtrædelser af færdselslovgivningen og reglerne om køre- og

hviletid. Det vil herefter være tilstrækkeligt for tilbagekaldelse, at der

har kunnet konstateres en grov overtrædelse eller gentagne overtrædelser af

f.eks. køre- og hviletidsreglerne.

Et andet element i lovforslaget vedrører beslutningskompetencen. Efter de

eksisterende bestemmelser behandles alle tilbagekaldelsessager af

Vejtransportrådet, efter at rådets sekretariat, Færdselsstyrelsen, har

forberedt sagen, indhentet oplysninger/udtalelser fra

myndigheder/organisationer og sammenholdt med praksis i tilsvarende sager. I

henhold til lovforslaget skal der kunne fastsættes bestemmelser om, at

Færdselsstyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser og

godkendelser.

Endelig indeholder forslaget en præcisering vedrørende bestyrelses- og

direktionsmedlemmers opfyldelse af lovgivningens krav om god skik inden for

branchen m.v., høringsforskrifter samt en ændring vedrørende lettere adgang

til domstolsprøvelse.

Sammenfattende sigter de foreslåede ændringer mod en forbedring af

færdselssikkerheden og en højere standard inden for vognmandserhvervet samt

en reduktion af lovovertrædelser inden for erhvervet og som konsekvens heraf

en væsentlig nedbringelse af de mange alvorlige færdselsuheld, hvor lastbiler

er indblandet.

Udover de foreslåede ændringer til færdselsloven og godskørselsloven vil

der ske ændringer i underliggende bekendtgørelser.

I styregruppens rapport er der herudover peget på en række andre

initiativer, der tilsammen skal medvirke til at nedbringe det store antal

ulykker, hvor lastbiler og busser er inddraget. Der er bl.a. peget på

forstærket uddannelsesmæssig indsats, information, holdningskampagner,

erhvervets egne virksomhedsprogrammer med henblik på forbedring af

trafiksikkerheden samt bedre statistikker og analyser af trafikuheld, hvor

tunge køretøjer er indblandet. Der er endvidere nedsat en embedsmandsgruppe

vedrørende eventuel indførelse af et medvirkenansvar for transportkøbere.

2. Gældende regler om hastighedsbegrænsere, vægt samt køre- og

hviletid

Ifølge Rådets direktiv 92/6/EØF om montering og anvendelse af

hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i

fællesskabet, som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 116 af 14.

februar 1994 om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i

lastbiler og busser, skal alle lastbiler, der har en tilladt totalvægt på

over 12 tons, og busser, der har en tilladt totalvægt på over 10 tons, have

installeret en hastighedsbegrænser, hvis de er indregistreret første gang den

1. januar 1988 eller senere. For lastbilers vedkommende skal

hastighedsbegrænserne være indstillet således, at lastbilen ikke kan køre

mere end 90 km/t. Hastighedsbegrænseren skal for bussers vedkommende være

indstillet til 100 km/t. Baggrunden for, at disse tal ligger noget over de

gældende hastighedsgrænser i Danmark er, at EF har harmoniseret området,

således at de tunge køretøjer uden ændring af hastighedsbegrænserne kan køre

i de EU-lande, hvor hastighedsgrænserne er højere end i Danmark.

Hastighedsbegrænseren medfører, at brændstofmængden reduceres. Så snart

køretøjets hastighed når den hastighed, som hastighedsbegrænseren er

indstillet til, vil køretøjet ikke kunne overskride denne.

Hastighedsbegrænseren og dens forbindelser skal være beskyttet mod

uautoriseret justering eller energiafbrydelse ved at kræve specialværktøj til

dette og/eller ved hjælp af plombering. Installation, justering og plombering

samt senere indgreb og reparation af de påbudte hastighedsbegrænsere må kun

foretages af et autoriseret værksted.

Reglerne om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk er med

hjemmel i færdselslovens § 85, stk. 1, fastsat i Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 1992 om køretøjers største bredde, længde,

højde, vægt og akseltryk, som senest ændret ved Trafikministeriets

bekendtgørelse nr. 700 af 4. september 1997.

Køre- og hviletidsbestemmelserne fremgår af Arbejdsministeriets (nu

Trafikministeriets) bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om

arbejderbeskyttelse i vejtransport samt af Rådets forordning 3820/85/EØF om

harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område indenfor

vejtransport og Rådets forordning 3821/85/EØF om kontrolapparatet inden for

vejtransport med senere ændringer samt overenskomst om arbejdet for

besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR-overenskomsten).

Reglerne omfatter dels køretøjer, hvis totalvægt er 3.5 tons eller derover,

og som er indrettet til godstransport, dels køretøjer indrettet til

befordring af flere end 9 personer.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget tilsigter en skærpelse af bødeniveauet for visse

overtrædelser af færdselsloven. Endvidere indføres en hjemmel for politiet

til at tilbageholde køretøjer.

Forslaget medfører ikke kommunaløkonomiske konsekvenser, der er omfattet

af Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Lovforslaget indeholder væsentlige skærpelser af reaktionen ved større

hastighedsovertrædelser, for så vidt angår de hastighedsbestemte

køretøjskategorier.

Lovforslaget forudsætter ikke, at der iværksættes en forøget

kontrolindsats fra politiets side, idet tilbageholdelse kan ske i forbindelse

med politiets færdselskontrol. Politiets samlede ressourceforbrug til

færdselskontrol skal således ligge på det i dag forudsatte niveau, således

som angivet i bl.a. flerårsaftalen om politiet.

Det er behæftet med nogen usikkerhed at angive antallet af sager, hvor

bilister efter lovens ikrafttræden overskrider en køretøjsbestemt

hastighedsgrænse med mere end 40 %, således at førerretten skal frakendes

betinget.

Den skærpede kontrol af tung køretøjer, herunder især de øgede muligheder

for såvel betinget som ubetinget frakandelse, må antages at kunne indebære en

større arbejdsbelastning for politi, anklagemyndighed og domstole. Samtidig

må de skærpede sanktioner dog antages at få en præventiv effekt. Det er

således ikke muligt præcist at angive hvilken merbelastning for retsvæsenet

de skærpede sanktioner vil medføre.

Den eventuelle merbelastning forudsættes imidlertid at skulle varetages

inden for rammerne af de ressourcer, der idag er afsat til kontrolindsatsen

på færdeselslovens område. Under denne forudsætning vil lovforslaget ikke

nødvendiggøre tilførsel af yderligere ressourcer med henblik på håndhævelse.

I øvrigt bemærkes, at forslaget vil have afledede effekter i form af færre

udgifter ved trafikskader, samfundsmæssige besparelser som følge af reduceret

materielskade, mindre udgifter for staten til trafikofre og mindre udgifter

for kommunerne og amtskommunerne til sygebehandling m.v.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser af økonomisk art. Derimod

skønnes den del af forslaget, der vedrører restanceinddrivelse, at kunne

indbringe et merprovenu det første år efter lovens ikrafttræden på ca. 20

mio. kr. af de udestående restancer i form af inddrevne beløb. Derefter

forventes det, at det årlige merprovenu vil blive mindre i årene efter.

Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser for Færdselsstyrelsen,

idet styrelsen allerede i vidt omfang foretager den indsamling af oplysninger

og forberedelse af sager, der kan føre til tilbagekaldelse af

vognmandstilladelser og godkendelser.

4. Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har den direkte erhvervsøkonomiske konsekvens, at en række

virksomheder, der konsekvent udfører godskørsel i strid med lovgivningen,

herunder særligt færdselslovgivningen og reglerne om køre- og hviletid, i

langt videre omfang end hidtil vil kunne miste deres vognmandstilladelse.

Forslaget har endvidere den indirekte erhvervsøkonomiske konsekvens, at

standarden inden for godskørselserhvervet på sigt vil blive højnet.

5. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Der er i EU's direktiv vedrørende adgang til godskørselserhvervet og

buskørselserhvervet fastsat minimumskrav vedrørende ansøgerens faglige

kvalifikationer, økonomisk baggrund og vandel samt regler om tilbagekaldelse

af meddelte tilladelser. Kommissionen har fremsat forslag til stramning af

disse adgangskrav. De eksisterende danske regler på dette område i

godskørselslovgivningen er skærpede i forhold til EU's minimumskrav, og

lovforslagets bestemmelser om øget mulighed for tilbagekaldelse af

tilladelser m.v. er i overensstemmelse med regeringens ønske om, at der skal

være en høj standard inden for erhvervet.

7. Høring

Et udkast til lovforslaget har været forelagt de myndigheder og

organisationer, der berøres eller kan tænkes at blive berørt af forslaget.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen forelagt de myndigheder og

organisationer, der berøres eller kan tænkes at blive berørt af lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

Ved Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt

bestemte maksimalhastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t. Ved

at forøge den konstruktive maksimalhastighed åbnes der op for , at

køretøjerne i meget større antal vil kunne EF-typegodkendes. Direktivet

indeholder ikke en pligt for medlemsstaterne til at forøge den tilladte

hastighed for traktorer under kørsel. Direktivet skal være gennemført i

national ret senest den 23. september 1998.

Færdselsloven indeholder samtidig en bestemmelse om, at traktorer skal

være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv forandring kan

ændres til større hastighed«. Direktivet indeholder ikke en tilsvarende

bestemmelse, hvorfor den bør udgå. Det vil indebære, at traktorerne kan

benytte de fra lastbiler kendte elektroniske hastighedsbegrænsere og dermed

køre med et lavere omdrejningstal ved deres maksimalhastighed, hvorved der

opnås en miljømæssig fordel (støj og forurening).

Forslaget indebærer ikke en ændring af den tilladte hastighed for

traktorer under kørsel, som fortsat vil være 30 km/t.

På et senere tidspunkt kan det derimod overvejes at sætte den tilladte

hastighed under kørsel op fra de nuværende 30 km/t til 40 km/t, selvom

direktivet som nævnt ikke indebærer en pligt for medlemsstaterne hertil. I

den forbindelse kan det overvejes at ændre de danske regler om traktorkørsel

for derved at eliminere mulige negative færdselssikkerhedsmæssige aspekter.

Trafikministeriet har i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Rådet for

Trafiksikkerhedsforskning iværksat en analyse om hensigtsmæssigheden af at

indføre en eventuel ændring af færdselslovens bestemmelser om

hastighedsgrænsen for kørsel med traktorer.

For motorredskaber er der som for traktorer en bestemmelse i færdselsloven

om, at de skal være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv

forandring kan ændres til større hastighed«. Når bestemmelsen udgår af

definitionen af en traktor, vil det være naturligt tilsvarende at fjerne den

fra definitionen af et motorredskab. De samme miljøhensyn som for traktorer

gør sig gældende her.

Ændringen af definitionen af motorkøretøjer er en konsekvens af de

foreslåede ændringer af definitionen af henholdsvis traktor og motorredskab,

samt en tidligere ændret definition af knallert. Endelig er ordet

godsbefordring ændret til godstransport.

Til nr. 4

Efter de gældende bestemmelser for blokvognskørsel kræves politiets

tilladelse til kørsel med belæssede blokvogne, men ikke til kørsel med

ubelæssede blokvogne. Før færdselsloven af 1976 krævedes politiets tilladelse

til kørsel med blokvogn i både belæsset og ubelæsset stand, men denne ordning

blev anset for unødigt rigoristisk og medførte betydelig administration for

politiet. Kravet om politiets tilladelse til kørsel med tomme blokvogne blev

derfor ophævet.

Som følge af den tekniske udvikling findes der i dag flere større

blokvogne, som også i ubelæsset stand ikke opfylder gældende krav til

køretøjers vægt og dimensioner. I praksis er det den tilladte bredde, der

overskrides.

Af færdselssikkerhedsmæssige grunde anses det for uhensigtsmæssigt, at

kørsel med disse køretøjer foregår uden politiets tilladelse, når politiets

tilladelse kræves for andre køretøjer, der ikke opfylder kravene til

køretøjers vægt og dimensioner.

Til nr. 5 og 6

Efter de gældende bestemmelser kan der i forskrifter udstedt i medfør af

loven fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne.

Endvidere kan der for overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85,

stk. 1, pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet et objektivt bødeansvar.

Forslagene medfører, at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis

overtrædelsen vedrører kørsel med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere

eller største tilladte totalvægt (overlæs). Stramningerne omfatter både fører

og den registrerede ejer eller bruger, der efter § 67, stk. 2 og 3, har

ansvaret for køretøjet.

Hvis en hastighedsbegrænser er ude af funktion, vil køretøjet kunne køre

mere end de 90 km/t eller 100 km/t, begrænseren skal være indstillet til,

hvilket vil forøge risikoen for alvorlige uheld. På denne baggrund bør kørsel

med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere anses for at være en grov

forseelse. Bøderne bør afspejle denne potentielle risiko for overskridelse af

hastighederne, når hastighedsbegrænseren er ude af funktion.

Sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelserne for

hastighedsbegrænsere ligger i dag på bøder op til 1.000 kr. Kørsel med

ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere bør under hensyn til forseelsens

grovhed ved udmåling af bøden sidestilles med en hastighedsoverskridelse på

70 % eller derover. Dette gælder både føreren og den registrerede ejer eller

bruger af køretøjet. I gentagelsestilfælde foreslås udmålt en bøde på linie

med en 100 % overskridelse af hastighedsgrænserne. Disse bødesatser er i dag

på henholdsvis 3.600 kr. og 6.800 kr.

Disse satser forventes at blive anvendt, uanset grunden til at

hastighedsbegrænseren ikke er funktionsdygtig. Som nævnt, vil ikke

funktionsdygtige hastighedsbegrænsere medføre, at køretøjet kan køre mere end

90 km/t eller 100 km/t. Bødesatsen bør derfor anvendes i alle tilfælde

uafhængigt af, om en hastighedsoverskridelse er konstateret eller ej. Hvis

der samtidig konstateres en hastighedsoverskridelse, bør der også udmåles en

bøde herfor.

Kørsel med overlæs vil endvidere medføre en forøget risiko for

færdselsuheld, idet bremselængden for et køretøj forøges, når køretøjets vægt

forøges.

Ved fastlæggelsen af den generelle risikoforøgelse, som kørsel med overlæs

medfører, tages udgangspunkt i den procentvise overskridelse af de størst

tilladte værdier for det pågældende køretøjs totalvægt.

Sanktionsniveauet for kørsel med overlæs opgøres i dag efter

Rigsadvokatens bødekatalog ved en udmåling af bøden for føreren med 20 kr.

for hvert procentpoint, den faktiske vægt overstiger den tilladte totalvægt.

For ejere eller brugere er beløbet 50 kr. for hvert procentpoint. En

overskridelse af den tilladte totalvægt på f.eks. 10 % vil udløse en bøde på

henholdsvis 200 kr. eller 500 kr. Af hensyn til forseelsens

færdselssikkerhedsmæssige risiko bør sanktionen for kørsel med overlæs

skærpes væsentligt i forhold til den nuværende bødestørrelse. Bødestørrelsen

for føreren bør lægges således, at f.eks. en 10 % overskridelse af

totalvægten bør sanktioneres med en bøde på minimum 1.000 kr., det vil sige

100 kr. for hvert procentpoint, den faktiske vægt overstiger den tilladte

totalvægt. For ejer eller bruger af køretøjet bør bødestørrelsen lægges

således, at f.eks. en 10 % overskridelse af totalvægten bør sanktioneres med

en bøde på minimum 2.500 kr., det vil sige 250 kr. for hvert procentpoint.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejer eller bruger med 1.000 kr.

pr. forstraf. Endvidere skal der ske en yderligere forhøjelse ifølge

Rigsadvokatens bødekatalog ved flere end ti forstraffe.

De anførte bødestørrelser er ikke til hinder for, at domstolene i konkrete

tilfælde med konkret begrundelse kan fravige disse.

Skærpelsen af saktionsniveauet vil også blive indarbejdet i de relevante

forskrifter, når lovforslaget er vedtaget.

Til nr. 7

Efter færdselslovens § 119 a, stk. 1, kan sager om spiritus- eller

promillekørsel samt sager om overskridelse af de tilladte

hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2, med mere end 70 % afgøres

udenretligt, såfremt det skønnes, at forholdet ikke vil medføre højere straf

end bøde, og såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen, og

vedtager dels en bøde, dels en betinget eller ubetinget frakendelse af

førerretten.

Der foreslås indført bestemmelser om betinget frakendelse af førerretten

henholdsvis ved en overskridelse af de køretøjsbestemte og lokalt fastsatte

hastighedsgrænser med mere end 40 % begået ved kørsel med køretøjer omfattet

af de hastighedsbestemte køretøjskategorier, herunder blokvogne, mobilkraner

og slæbning af køretøjer, henholdsvis ved kørsel med overlæs på mere end 30 %

af den tilladte totalvægt. Betinget frakendelse af førerretten ved kørsel med

overlæs omfatter alene køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3500 kg.

Endvidere foreslås, at der indføres en bestemmelse om ubetinget

frakendelse af førerretten ved indgreb m.v. i hastighedsbegrænseren efter §

125 a.

Da der ved hastighedsovertrædelser på mere end 40 % og ved kørsel med

overlæs på mere end 30 % og ved indgreb m.v. i hastighedsbegrænseren ikke vil

skulle foretages en retlig vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt disse

forseelser har fremkaldt fare for skade på person eller ting, foreslås det,

at også disse sager på samme betingelser, som de ovenfor nævnte sager, kan

afgøres udenretligt.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 7, idet en sag, der afgøres

indenretligt, om indgreb m.v. i hastighedsbegrænsere, overtrædelser af

hastighedsgrænser og overlæs også skal kunne afgøres således, at tiltalte

vedtager en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et

nærmere angivet tidsrum.

Til nr. 9

Ved kørsel med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere, kørsel med

overlæs og kørsel, hvor der sker overtrædelse af køre- og

hviletidsbestemmelserne er hovedsigtet med bestemmelsen, at køretøjet

tilbageholdes, indtil forholdene er bragt i orden.

Det er givet, at formålet med at sætte hastighedsbegrænseren ud af

funktion er at forøge køretøjets hastighed ud over de 90 km/t eller 100 km/t,

som hastighedsbegrænseren skal være indstillet til. Denne forøgelse af

hastigheden medfører risiko for flere alvorlige uheld.

I styregruppens rapport om trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til

lastbiler og busser er foreslået, at der sker en effektiv tilbageholdelse af

køretøjer i forbindelse med overtrædelse af forskrifter om største tilladte

totalvægt (overlæs) og af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Baggrunden for de foreslåcde bestemmelser er blandt andet, at de

målrettede storvognskontroller, som Rigspolitichefens Færdselspoliti har

foretaget, har vist en stigende tendens i antallet af overtrædelser af

reglerne om største tilladte totalvægt og køre- og hviletidsbestemmelserne

samt af fejl ved kontrolapparatet. Herudover viser resultaterne af

Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol et stort antal overtrædelser af køre-

og hviletidsbestemmelserne.

Ved konstaterede overtrædelser af reglerne om største tilladte totalvægt

kan tilbageholdelsen alene opretholdes, indtil der er foretaget omlæsning.

Det er hensigten, at den nuværende bagatelgrænse skal fastholdes, jf.

Justitsministeriets cirkulære af 19. november 1979 om kontrol med køretøjers

akseltryk og totalvægt, hvorefter der rejses tiltale, hvis den tilladte

totalvægt overskrides med mere end 7 %.

Formålet med tilføjelsen af de foreslåcde bestemmelser om

hastighedsbegrænsere og kontrolapparatet er blandt andet at kunne

tilbageholde køretøjer, hvis hastighedsbegrænseren eller kontrolapparatet i

et køretøj ikke fungerer eller ikke er i overensstemmelse med gældende

regler. Tilbageholdelsen kan opretholdes, indtil apparatet er gjort

funktionsdygtigt eller er bragt i overensstemmelse med gældende regler enten

af en autoriseret reparatør på stedet, eller ved at køretøjet bringes til et

autoriseret værksted.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at kunne tilbageholde

køretøjet, hvor føreren har overtrådt bestemmelserne om daglig køretid,

køretid uden pauser, samlet køretid inden for to på hinanden følgende uger,

hviletid, herunder den daglige hviletid og den ugentlige hviletid, således at

føreren enten på stedet skal hvile ud eller holde pause, eller således at der

tilkaldes en anden fører, der i overensstemmelse med de gældende regler kan

fortsætte kørslen. Tilbageholdelsen kan opretholdes, indtil føreren er

udhvilet, har holdt pausen eller, der er tilkaldt en anden fører.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse tilfalder en parkeringsafgift, der i den

pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, kommunen, mens

anden parkeringsafgift tilfalder staten.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og kommunerne om kommunernes

økonomi for 1998, at trafikministeren kan beslutte, at den enkelte kommune

kan overtage dele af P-kontrollen fra politiet. Det vil således være

frivilligt for en kommune at deltage i ordningen. Hvis alle kommuner

beslutter sig til at overtage P-kontrollen, vil det medføre et indtægtstab

for staten svarende til det mistede provenu ved politiets P-kontrol. Henset

til at ordningen er frivillig for kommunerne, og at der således ikke kan

forventes en samlet tilmelding til ordningen, vil indtægterne ikke på

hensigtsmæssig måde kunne udlignes mellem staten og kommunerne via

bloktilskuddene. Det foreslås derfor, at trafikministeren kan beslutte,

hvorledes indtægterne ved ordningen skal fordeles mellem staten og den

enkelte kommune, der beslutter at udføre kontrollen. Dette vil ske efter

forhandlinger med de kommunale parter .

Kommunal parkeringskontrol har hidtil kun været udført i Københavns og

Frederiksberg kommuner, hvor der blev fundet en særlig løsning på fordelingen

af indtægterne mellem staten og kommunerne ved ordningens start.

Det kan i øvrigt oplyses, at der mellem trafikministeren,

justitsministeren og kommunerne er enighed om at udvide det område, hvor

kommunerne i medfør af § 122 a, stk. 1, skal kunne pålægge afgifter til flere

typer forseelser, og at der p.t. føres drøftelser med de kommunale parter om

fordelingen mellem staten og kommunerne af de afgifter, kommunerne opkræver.

Ved kommunal overtagelse af parkeringskontrollen finder reglerne i

virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse for de af politiet ansatte særlige

parkeringskontrollører.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indføres lønindeholdelsesadgang for ubetalt

parkeringsafgift, rykkergebyr m.v., som opkræves enten af politiet eller

kommunen.

Forslaget bemyndiger politi eller kommune til at inddrive disse restancer

ved modregning i overskydende skat, i tilbagebetaling af vægtafgift og i

afgift efter bilens brændstofforbrug samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Samtidig gives der skyldneren adgang til at få indbragt sin

sag for fogedretten.

Det bemærkes i den forbindelse, at fogedrettens afgørelser kan kæres til

Landsretten. Har sagen en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kræves dog

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Endvidere bemærkes, at såfremt skyldneren fremfører indsigelser vedrørende

sagens faktiske eller retlige omstændigheder, der nødvendiggør en omfattende

bevisførelse, vil fogedretten kunne nægte at fremme udlægsbegæringen.

Retsvirkningen heraf vil være, at den foretagne lønindeholdelse eller

modregning må tilbageføres, og at rekvirenten vil være henvist til at få

eksistensen og størrelsen af sit krav fastslået gennem et

anerkendelsessøgsmål ved de almindelige domstole.

Forslaget bemyndiger endvidere trafikministeren til at fastsætte de

nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, idet det

er forudsat, at indeholdelsen sker efter reglerne herom i kildeskatteloven.

Efter kildeskattelovens § 73 kan der foretages lønindeholdelse for

indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag, amtskommunal

indkomstskat, kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Indeholdelsen kan

ske i løn, provision og andet arbejdsvederlag samt - for så vidt ikke særlige

hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod - også i ventepenge,

pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale

kasser, andre offentlige kasser eller private kasser.

Den bemyndigelse, som i forslaget gives til trafikministeren, vil blive

udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der bl.a. fastsættes bestemmelser af

følgende indhold:

Regler om meddelelse af pålæg om lønindeholdelse og regler om løbende

indbetaling fra den indeholdelsespligtige.

Herudover fastsættes underretningspligt for den indeholdelsespligtige.

Såfremt skyldneren ophører med at være beskæftiget, har den pågældende

oplysningspligt om arbejdsmæssige og økonomiske forhold af betydning for

indeholdelsen.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive

berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil

også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i

henhold til dette lovforslag.

Forslagets hjemmel til at fastsætte bødestraf vil blive udnyttet med

henblik på at kunne sanktionere i tilfælde, hvor der sker overskridelse af

den indeholdelsespligtiges (arbejdsgiverens) indeholdelsespålæg, pligt til

indbetaling, skyldnerens overtrædelse af oplysningspligt vedrørende skift i

arbejdssted og andre oplysninger af betydning for inddrivelsen.

Det foreslås endvidere, at politiet eller kommunen, i lighed med hvad der

er gældende på alle øvrige områder, får hjemmel til at indhente økonomiske

oplysninger om debitorerne inden for de øvrige områder hos skattevæsenet og

andre relevante offentlige myndigheder. En sådan adgang er et væsentligt led

i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af afviklingsordninger o.lign.,

dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om lønindeholdelse.

Til nr. 12 og 13

Med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore

virksomheder, er det besluttet at afskaffe de betalinger, som

Færdselsstyrelsen opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers

indretning og udstyr. Betalinger for tilladelser på bus- og godsområdet

bortfaldt pr. 15. juli 1996.

I henhold til Færdselsstyrelsens oplysninger opkræves årligt 2,4 mio. kr.,

fordelt med 93 % for nationale godkendelser og 7 % for internationale

godkendelser. For så vidt angår de nationale godkendelser er 1,4 mio. kr.

betaling for godkendelseserklæringer, dvs. erklæringer for køretøjer, der

ikke er typegodkendt. Til denne kategori hører også køretøjer, hvorpå der er

foretaget ændringer i forhold til typegodkendelsen. Betalingen for sådanne

godkendelser varierer fra 150 til 500 kr. Det vurderes, at ca. 23 af

betalingerne hidrører fra mindre virksomheder og fra privatpersoner.

En afskaffelse af betalingen vurderes ikke at have nogen

adfærdsregulerende virkning, selv om den nuværende delvise brugerbetaling er

en belastning og udgør et irritationsmoment for virksomhederne. Afskaffelse

af betalingen forventes ikke at ændre antallet af godkendelser.

Afskaffelse af betaling for internationale godkendelser vurderes ikke at

stride mod EU-direktiver. De giver adgang til opkrævning af betaling, men

indeholder ikke krav derom.

De indtægter, som Færdselsstyrelsen mister ved afskaffelse af betaling for

typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr, vil på

finansloven for 1998 blive kompenseret fra Erhvervsministeriets pulje til

lettelse af administrative byrder (gebyrreduktion m.v.).

Til nr. 14

I forbindelse med arbejdet med en ny bekendtgørelse om blokvogne - nr. 313

af 9. maj 1997 - blev Trafikministeriet opmærksom på, at der efter de

gældende regler om betaling for nummerplader ikke opkræves betaling for de

særlige nummerplader til blokvogne.

Blokvogne er ikke omfattet af registreringsbekendtgørelsen, idet

færdselsloven definerer blokvogn som et motordrevet køretøj eller dertil

koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion

udelukker køretøjet fra registrering. Køretøjet skal være beregnet til

transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods.

Blokvogne har som påhængskøretøjer kun een nummerplade. Nummerplader til

blokvogne fremstilles som rektangulære plader med hvid bund og rød kant.

Ordet »BLOKVOGN« står i sort med versaler, og nedenunder anføres et

sekscifret løbenummer.

Det foreslås, at der opkræves samme betaling for en sådan

blokvognsnummerplade som for en enkelt nummerplade til f.eks. et registreret

påhængskøretøj. Forslaget sikrer hjemmel til at kræve betaling for en sådan.

Til nr. 15

Efter § 68 a kan trafikministeren fastsætte bestemmelser om privates

adgang til at blive autoriserede til at installere, justere og plombere

hastighedsbegrænsere i biler.

Det ses af politiet som et stigende problem, at hastighedsbegrænsere -

navnlig i lastbiler - er uvirksomme på grund af konstruktive indgreb eller

lignende manipulative initiativer med henblik på at sætte

hastighedsbegrænseren ud af funktion.

Den eneste mulighed i dag for umiddelbart at konstatere, at et sådant

indgreb har fundet sted, er ved klare hastighedsovertrædelser, hvor politiet

enten har foretaget egentlige hastighedsmålinger, eller hvor en efterfølgende

undersøgelse af køretøjets fartskriver har vist, at hastighedsbegrænseren

ikke har været i lovlig stand.

Med henblik på effektivt at imødegå enhver form for indgreb i

hastighedsbegrænserne foreslås det, at bestemmelsen i § 125 om ubetinget

frakendelse af førerretten suppleres ved indsættelse af en ny bestemmelse om,

at uautoriserede indgreb af enhver art i køretøjets hastighedsbegrænser,

foretaget af føreren eller i tilfælde, hvor føreren vidste eller burde have

vidst det, betragtes som en så alvorlig forseelse, at føreren ikke længere

opfylder betingelserne for at have førerret. Tilsvarende gælder, hvis føreren

har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres

uvirksom. Bestemmelsen indeholder dog mulighed for betinget frakendelse ved

særlig formildende omstændigheder.

Foruden sigtelse for overtrædelse af § 125 a, vil ejeren eller brugeren,

typisk den pågældende vognmand, kunne straffes med en bøde for overtrædelse

af § 67, stk. 2, som ansvarlig for, at køretøjet ikke er i lovlig stand

ifølge Færdselsstyrelsens detailforskrifter for køretøjer. Det forventes, at

domstolene ved vurderingen af denne bødes størrelse tager i betragtning, at

bøden bør være proportional med den alvorlige sanktion, der pålægges føreren

af køretøjet efter denne bestemmelse.

I medfør af forslaget til ændring af godskørselsloven, som er en del af

lovforslaget, vil en ejer eller bruger endvidere kunne få tilbagekaldt sin

tilladelse til godskørsel.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 17 om skærpelse af

retsfølgen ved overskridelse af hastighedsgrænserne begået af førere af

køretøjer, der er omfattet af de køretøjsbestemte hastighedsgrænser i § 43,

samt førere af blokvogne, mobilkraner og ved slæbning af køretøjer.

Til nr. 17

Ved § 1, nr. 40, i lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af

færdselsloven indsattes en bestemmelse i § 126 om, at en overskridelse med

mere end 70 % af de generelle hastighedsgrænser i § 42, de køretøjsbestemte

hastighedsgrænser i § 43 samt lokale hastighedsgrænser fastsat af politiet i

medfør af § 92 skulle medføre betinget frakendelse af førerretten.

Bestemmelsen, der i praksis navnlig tog sigte på biler og motorcykler,

trådte i kraft den 1. juli 1997. Ifølge Rigspolitichefens færdselspoliti har

lovændringen medført et fald i antallet af de grove hastighedsovertrædelser.

Med det foreliggende forslag lægges der op til, at der allerede ved en

overskridelse af de køretøjsbestemte (§ 43) og lokalt fastsatte

hastighedsgrænser (§ 42) med mere end 40% begået af førere af

busser/ledbusser, lastbiler, vogntog (bus og lastbil) samt biler med

påhængskøretøj, herunder campingvogn, skal ske betinget frakendelse af

førerretten. Det samme gælder kørsel med blokvogn eller mobilkran, jf.

bekendtgørelse nr. 313 af 9. maj 1997 om blokvogne og mobilkraner, samt

slæbning af køretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 328 af 23. november 1961 om

slæbning af motordrevne køretøjer m.v. Endvidere er der indsat en bestemmelse

om, at retsfølgen også indtræder ved overtrædelse af de

hastighedsbestemmelser, der er fastsat i medfør af kap. 15.

Skærpelsen er således et udtryk for en yderligere indsats for større

færdselssikkerhed og skal ses i lyset af de alvorlige følger, som er

resultatet af færdselsulykker. Ved kørsel i en lastbil, blokvogn, mobilkran

eller en bus indebærer selv en mindre procentvis overskridelse af de tilladte

hastigheder et langt højere risikomoment i forhold til kørsel i en personbil.

Det samme gælder ved slæbning af køretøjer.

Det anses for færdselssikkerhedsmæssigt nødvendigt også at medtage de små

vogntog ved den forslåede skærpelse såsom biler med påhængskøretøjer,

herunder campingvogne, idet disse vogntog nemt bliver ustabile ved høje

hastigheder.

Skærpelsen har endvidere til følge, at der udover betinget frakendelse af

førerretten ved hastighedsoverskridelser på mere end 40 % samtidig udløses et

krav om aflæggelse af en kontrollerende køreprøve.

Den foreslåede retsfølge vil ved overtrædelse af de generelle

hastighedsbegrænsninger indtræde ved overskridelse af følgende hastigheder:

Busser/ledbusser 112 km/t på motorvej,

motortrafikvej og uden for

tættere bebygget område

70 km/t i tættere

bebygget område

Lastbiler, 98 km/t på motorvej, motor-

vogntog (bus trafikvej og uden for

og lastbil), tættere bebygget område

biler med på- 70 km/t i tættere

hængskøretøj, bebygget område.

herunder cam-

pingvogn

For blokvogne og mobilkraner samt ved slæbning af køretøjer gælder særligt

lave hastigheder, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser herom.

Ved forslaget til ændring af § 126, stk. 1, indsættes der samtidig en ny

bestemmelse om, at kørsel med overlæs på mere end 30 % af den tilladte

totalvægt skal medføre betinget frakendelse af førerretten. Betinget

frakendelse af føreretten ved kørsel med overlæs omfatter alene køretøjer med

en tilladt totalvægt på over 3500 kg. Bestemmelsen supplerer de forslag til

skærpelse af sanktionsniveauet, der fremgår af forslagene i nr. 5 og 6.

Overlæs kan bestå enten i overskridelse af det tilladte akseltryk eller i

overskridelse af den tilladte totalvægt. En overskridelse af det højst

tilladte akseltryk har imidlertid ikke altid nogen direkte

færdselssikkerhedsmæssig effekt, idet lastbiler ofte vil være konstrueret til

højere akseltryk. Overskridelse af akseltrykket medfører således alene et

stærkt forøget vejslid. Derimod vil en overskridelse af totalvægten altid

have indflydelse på færdselssikkerheden. En overskridelse af totalvægten med

30 % vil således for tunge køretøjer medføre en bremselængde, der forøges med

30 %.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse i § 126, stk. 2, nr. 2, sker der en

ubetinget frakendelse af førerretten, hvis føreren ved forskellige

lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver for sig er omfattet af

stk. 1, nr. 1 eller 3.

Det foreslås at udvide bestemmelsen således, at der også sker ubetinget

frakendelse af førerretten ved overtrædelse af stk. 1, nr. 2, 4 og 5.

Endvidere foreslås det, at flere overtrædelser efter § 126, stk. 1, der

begås ved samme lejlighed, skal medføre en ubetinget frakendelse af

førerretten. Det synes ikke rimeligt, at der skal være forskel på, om flere

overtrædelser er sket ved samme lejlighed eller ved forskellige lejligheder.

Til nr. 19

Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a kan

trafikministeren bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller

tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt trafikministeren.

En række opgaver er herefter henlagt til Færdselsstyrelsen ved

bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til

Færdselsstyrelsen. Herudover er styrelsen i en række bekendtgørelser

bemyndiget til at dispensere fra den pågældende bekendtgørelse i et nærmere

angivet omfang.

Der er imidlertid senere blevet rejst tvivl om, hvorvidt bemyndigelsen som

tilsigtet er generel, eller om der i udformningen af bemærkninger til

bestemmelsen er indlagt en begrænsning, der medfører, at ministeren fortsat

skal være endelig administrativ rekursinstans i et ikke nærmere afgrænset

antal sager.

Formålet med bestemmelsen har været at give trafikministeren en generel

bemyndigelse til at henlægge enkeltsager til en styrelse m.v. til endelig

afgørelse. Efter Færdselsstyrelsens oprettelse og henlæggelsen af en række

opgaver hertil findes det nu hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at

trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse

eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der efter loven er

tillagt trafikministeren. Denne bestemmelse påtænkes administreret således,

at trafikministeren vil kunne henlægge alle enkeltsager til Færdselsstyrelsen

til endelig afgørelse. Endvidere påtænkes bestemmelsen administreret således,

at trafikministeren også vil kunne henlægge alle enkeltsager til en under

Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution.

Det kan i den forbindelse oplyses, at trafikministeren har modtaget ca.

150 henvendelser om året med anmodning om, at Færdselsstyrelsens afgørelser

kan indbringes for ministeren. Kun i ganske få tilfælde har trafikministeren

besluttet at realitetsbehandle afgørelsen. Der ses således ikke at være

retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved, at sagerne afgøres endeligt af

Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution.

Borgernes retssikkerhed er tilstrækkelig sikret ved, at de pågældende

styrelsers eller institutioners afgørelser kan indbringes for Folketingets

Ombudsmand. Trafikministeren vil fortsat af egen drift kunne tage en sag op

til behandling.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af forarbejderne (lovbemærkningerne) til den gældende

godskørselslov, at der kan nægtes tilladelse til et selskab, hvor

personkredsen bag dette helt eller delvist ikke selv vil kunne få udstedt

tilladelse til godskørsel f.eks. på grund af, at de pågældende tidligere ikke

har drevet transportvirksomhed på forsvarlig måde eller i overensstemmelse

med god skik inden for branchen.

Ved lovforslaget præciseres det, hvilke personer der bl.a. tænkes på med

»personkredsen« bag selskabet, idet samtlige bestyrelsesmedlemmer

og direktionen (medlemmer af direktionen) nu er fremhævet i selve lovteksten.

Det præciseres endvidere, at de pågældende skal være myndige og ikke under

værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7, samt at de ikke må have anmeldt betalingsstandsning,

være under konkurs, eller have betydelig forfalden gæld til det offentlige,

og at disse i øvrigt skal have opfyldt lovens krav om vandel og god skik

inden for branchen i deres nuværende og tidligere virksomhed.

Herefter er der således ikke tvivl om, at en ansøgning om

vognmandstilladelse vil kunne afslås, såfremt blot een af de nævnte personer

ikke opfylder de nævnte krav. Man vil herved kunne undgå, at en person, der

tidligere har fået tilbagekaldt eller nægtet fornyet en vognmandstilladelse

eller en godkendelse som ansvarlig leder, optræder i et nydannet selskab med

bestemmende indflydelse i bestyrelse eller direktion.

Der er, som hidtil, tillige mulighed for at nægte tilladelse til andre i

personkredsen, f.eks. hvis en person, der er eneanpartshaver - uden at være

bestyrelses- eller direktionsmedlem - ikke opfylder de nævnte krav.

Til nr. 3

Det fremgår af § 8 i den gældende lov, at Vejtransportrådet træffer

afgørelser om meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelser m.v. Det fremgår

endvidere, at trafikministeren efter aftale med rådet kan fastsætte regler

om, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven.

Færdselsstyrelsen kan i dag i henhold til godskørselsbekendtgørelsen

træffe afgørelse i en række sager. Det drejer sig bl.a. om meddelelse af

tilladelse til godskørsel og fornyelse heraf samt godkendelse af ansvarlig

leder, såfremt det er åbenbart, at ansøgeren opfylder betingelserne herfor.

Færdselsstyrelsen kan tilsvarende meddele afslag på ansøgninger om

tilladelser, såfremt det er åbenbart, at de nævnte betingelser ikke er

opfyldt.

For så vidt angår Færdselsstyrelsens tilbagekaldelsesbeføjelser er disse

begrænset til de specifikke tilfælde, hvor tilladelsen udnyttes af en anden,

end den, der har fået den udstedt.

Da Vejtransportrådet kun mødes et meget begrænset antal gange årligt, kan

der være behov for, at Færdselsstyrelsen får øget mulighed for at træffe

afgørelser, herunder om tilbagekaldelser. Dette gælder ikke mindst vedrørende

sager om overtrædelser af færdselslovgivningen, herunder om overlæs, og køre-

og hviletidsreglerne, som fortsat overtrædes i stort omfang, jf. det under

pkt. 1 i de almindelige bemærkninger anførte om politiets kontrol af

lastbiler (tungvognskontrol). Det findes således hensigtsmæssigt, at

trafikministeren kan udvide Færdselsstyrelsens kompetence på dette område.

Såvel Vejtransportrådet som Færdselsstyrelsen skal som hidtil kunne tage

initiativ til drøftelse af generelle problemstillinger. Det vil i særlig grad

kunne blive aktuelt i fremtiden inden for områder, hvor trafikministeren

vælger at udnytte sin bemyndigelse til at lade Færdselsstyrelsen træffe

afgørelse. På denne måde vil det fortsat kunne sikres, at Færdselsstyrelsen

har bedst mulig kendskab til branchens generelle vilkår.

Til nr. 4

Såvel ved Færdselsstyrelsens egen behandling af ansøgninger om tilladelser

og andre sager som styrelsens forberedelse af disse sager for

Vejtransportrådet er det af afgørende betydning, at styrelsen har alle

relevante oplysninger i den konkrete sag.

Det er i denne proces af stor betydning, at Færdselsstyrelsen kan modtage

relevante oplysninger fra myndigheder og organisationer.

Ved lovforslaget præciseres det, at Færdselsstyrelsen bl.a. skal kunne

forelægge ansøgninger om tilladelse til vognmandskørsel og godkendelse som

ansvarlig leder for branche- og arbejdstagerorganisationer inden for

vejtransportområdet. Disse organisationer sidder inde med stor viden om

forholdene på dette område, og deres udtalelser i konkrete sager kan derfor

være væsentlige bidrag til Færdselsstyrelsens sagsvurdering.

Til nr. 5 - 7

Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger nærmere redegjort for

bestemmelserne i den eksisterende lov, hvorefter det ikke umiddelbart er

muligt at tilbagekalde en vognmandstilladelse i tilfælde af grove/gentagne

overtrædelser af anden lovgivning end godskørselslovgivningen.

Der er i forslag til ændring af færdselsloven, som er en del af dette

lovforslag, angivet skærpede sanktioner over for førere af lastbiler, hvis

udstyr ikke er forskriftsmæssigt, og/eller hvis benyttelse sker i strid med

færdselslovgivningen og køre- og hviletidsreglerne. Disse skærpede sanktioner

kan i åbenlyse/grove tilfælde bestå i inddragelse af førerens kørekort.

Konstateres det således, at der har været foretaget indgreb i den lovpligtige

fartbegrænser i køretøjet, betragtes dette som en meget alvorlig sag, der som

udgangspunkt vil medføre kørekortsinddragelse.

Der er eller bør i sagens natur være en tæt forbindelse mellem føreren af

lastbilen og tilladelsesindehaveren (vognmanden), idet føreren udfører

godstransporten i vognmandens interesse. Det bør derfor indgå i

overvejelserne hos den kompetente myndighed, i hvilket omfang førerens

grove/gentagne overtrædelser skal »smitte af« på vognmanden,

således at tilbagekaldelse af vognmandens tilladelse eller tilladelser

tillige gøres til genstand for overvejelse. Det må i den forbindelse

understreges, at førerens overtrædelser kan føre til tilbagekaldelse af

tilladelserne, medmindre vognmanden godtgør, at de konkrete overtrædelser har

fundet sted, til trods for, at han har truffet alle nødvendige

foranstaltninger for at forhindre disse, herunder ved instruktion af

personalet i konkrete tilfælde. Det må således afhænge af en konkret

vurdering, om der er gjort tilstrækkeligt fra vognmandens side i tilfælde,

hvor vognmanden henviser til at have udstedt en generel personaleinstruktion

om, at gældende regler skal overholdes.

Vedrører overtrædelserne kun nogle af vognmandens lastbiler, kan der

f.eks. blive tale om alene at tilbagekalde et antal tilladelser svarende til

det antal lastbiler, der har været benyttet i forbindelse med

overtrædelserne, medmindre overtrædelserne tilsammen er af en sådan art, at

vognmanden ikke kan antages at handle i overensstemmelse med god skik inden

for branchen. I så fald bør det naturligvis overvejes at tilbagekalde

samtlige vognmandens tilladelser.

Er der tale om overtrædelser, der typisk ikke kan henføres til en enkelt

eller enkelte lastbiler - som f.eks. køre- og hviletidsovertrædelser - skal

vurderingen af spørgsmålet om tilbagekaldelse ske med udgangspunkt i det

samlede omfang af overtrædelser. Det vil i givet fald medføre tilbagekaldelse

af samtlige vognmandens tilladelser.

Da der ikke er nogen antalsbegrænsning med hensyn til

godskørselstilladelser, må en tilbagekaldelse af en enkelt eller nogle af

vognmandens tilladelser have som konsekvens, at der indtræder en vis

karenstid - fra 1 til 5 år eller indtil videre - hvor vognmanden ikke kan få

udstedt yderligere tilladelser.

Det er regeringens opfattelse, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser

(vedrørende overlæs, fartbegrænsere, hastighedsgrænser samt køre- og

hviletid) udgør en stor fare for færdselssikkerheden, og at der derfor må

skrides hårdt ind fra de kompetente myndigheders side. Dette kan - udover

benyttelsen af tilbagekaldelsesinstrumentet - ske ved øget brug af den

eksisterende adgang i godskørselsloven til tilbageholdelse og konfiskation af

lastbiler.

Det er ved såvel den her foreslåede bestemmelse som den eksisterende

bestemmelse i lovens § 12, stk. 1, vedrørende tilbagekaldelse på grund af

overtrædelse af godskørselslovgivningen, fastsat, at tilbagekaldelsen kan ske

på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. I overensstemmelse med

principperne i straffelovens § 4 finder de foreslåede bestemmelser om udvidet

tilbagekaldelsesgrundlag anvendelse i alle sager efter lovens ikrafttræden.

Afhængig af vurderingen af den konkrete sag vil tilbagekaldelse af

tilladelse kunne finde sted uden forudgående advarsel. I praksis vil der i en

række situationer have foreligget en forudgående advarsel, hvori der gøres

opmærksom på, at fremtidige overtrædelser vil kunne føre til tilbagekaldelse

af tilladelsen.

Til nr. 8 - 10

Ved de foreslåede ændringer indføres der - af retssikkerhedsmæssige grunde

- ens regler med hensyn til prøvelse ved domstolene af afgørelser om

tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af tilladelser/godkendelser. Det

fastsættes således, at den, afgørelsen vedrører, altid kan forlange denne

indbragt for domstolene.

Såfremt afgørelsen er truffet af Færdselsstyrelsen i henhold til

bemyndigelse fra trafikministeren efter § 8, stk. 2, vil anmodning om

domstolsprøvelse skulle fremsættes over for Færdselsstyrelsen.

Det foreslås endvidere, at anmodning om sagsanlæg i alle tilfælde,

undtagen den gældende bestemmelse vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse

af fornyelse på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige, skal

have opsættende virkning.

Endelig er der foretaget konsekvensændringer vedrørende ophævelse af

afgørelser om tilbagekaldelse.

Til § 3

Ifølge den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., kan der ved tilbagebetaling af vægtafgift foretages

modregning for forfalden ikke betalt standsninge- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at

opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

det i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås, at såvel politi som kommune skal

kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i tilbagebetaling

af vægtafgift, og at indsigelser herimod skal kunne indbringes for

fogedretten.

Til § 4

Ifølge den pågældende bestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler m.v., kan der ved tilbagebetaling af

afgift foretages modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og

parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Bestemmelsen i færdselslovens § 121, vedrører politiets adgang til at

opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

det i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås, at såvel politi som kommune skal

kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i tilbagebetaling

af afgift af bilens brændstofforbrug, og at indsigelser herimod skal kunne

indbringes for fogedretten.

Til § 5

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 1998.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om lønindeholdelse og modregning

også finder anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i § 1, nr. 12 og 13, om ophævelse

af §§ 124 f og 124 i om betaling for godkendelse af køretøjers indretning og

udstyr har virkning fra 1. januar 1998, idet Færdselsstyrelsen med

finansloven for 1998 vil blive kompenseret fra Erhvervsministeriets pulje,

jf. bemærkningerne til nr. 12 og 13. Det fremgår af finanslovforslaget, at

Færdselsstyrelsen vil undlade at opkræve betaling for godkendelse af

køretøjers indretning og udstyr efter 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (11. december 1997)

Trafikministeren (Bjørn Westh):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven, godskørselsloven, lov om

vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler. (Skærpet kontrol med tunge køretøjer m.v.).

(Lovforslag nr. L 138).

Med lovforslaget foreslås en række initiativer for at opnå en højere

standard indenfor vognmandserhvervet samt en reduktion af lovovertrædelser

inden for vognmandsfaget og som konsekvens heraf en væsentlig nedbringelse af

færdselsuheld, hvor tunge køretøjer er indblandet.

Færdselsloven foreslås ændret således, at der skal udmåles skærpede bøder

i tilfælde af overtrædelse af forskrifter vedrørende overlæs og

hastighedsbegrænsere. De foreslåede skærpelser vedrører førere samt ejere og

brugere af køretøjerne.

Lovforslaget indebærer, at der vil kunne ske tilbageholdelse af et

køretøj, hvis hastighedsbegrænseren ikke er funktionsdygtig, ved overtrædelse

af forskrifter om køretøjers vægt og akseltryk (overlæs), samt ved

overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne eller hvis kontrolapparatet

ikke er funktionsdygtigt.

Endvidere vil føreren få frakendt førerretten, hvis føreren har foretaget

et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der ved overtrædelse af

hastighedsgrænserne for de hastighedsbestemte køretøjskategorier sker

betinget frakendelse af førerretten ved hastighedsoverskridelser med mere end

40 %, eller ved kørsel med mere end 30 % overlæs.

Det foreslås, at bestemmelserne om parkeringsafgift ændres således, at

ministeren får en bemyndigelse til at fordele indtægterne ved P-kontrol

mellem Staten og den kontrollerende kommune. Derudover indføres mulighed for

at inddrive ubetalt parkeringsafgift ved lønindeholdelse samt ved modregning

i overskydende skat og i tilbagebetaling af vægtafgift og i afgift efter

bilens brændstofforbrug. De pågældende love ændres samtidig.

Godskørselsloven foreslås ændret således, at der umiddelbart vil kunne ske

tilbagekaldelse af en tilladelse ved en grov overtrædelse eller gentagne

overtrædelser af anden lovgivning end godskørselslovgivningen, f.eks.

færdselslovgivning og køre-/hviletidsreglerne.

Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelse om, at Færdselsstyrelsen

skal kunne træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser og

godkendelser. Herudover præciserer lovforslaget, at foruden den ansvarlige

leder skal den øvrige relevante personkreds bag et selskab opfylde

lovgivningens krav vedrørende forsvarlig virksomhedsudøvelse og god skik

inden for branchen.

Idet jeg i øvrigt med hensyn til forslagets enkeltheder henviser til

lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale

forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som

ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 382 af 18. maj 1994,

lov nr. 317 af 17. maj 1995, lov nr. 1123 af 20. december 1995 og senest ved

lov nr. 468 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 13, affattes således:

»13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at

benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke

som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over

40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og

som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes

for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykler.«.

§ 2. - - -

13. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at

benyttes til person- eller godsbefordring. Motordrevet køretøj, som er

indrettet til andet formål, men som er konstrueret til eller uden væsentlig

konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km i timen,

anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og

motorcykel.

2. § 2, nr. 14, affattes således:

»14. Motorredskab:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og

som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen. Motordrevet

køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som

motorredskab.«.

§ 2. - - -

14. Motorredskab :

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og

som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en

væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet

køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.

3. § 2, nr. 24, affattes således:

»24. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

40 km i timen.«.

§ 2. - - -

24. Traktor :

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet

køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst

30 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til

større hastighed.

4. I § 86, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i ubelæsset stand,

såfremt blokvognen overskrider de i medfør af §§ 84 og 85 fastsatte

bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde samt køretøjers største

tilladte totalvægt og akseltryk.«.

§ 86. Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun ske med

politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende

vejbestyrelse. Tilladelse gives til en enkelt kørsel eller til kørsel på en

bestemt strækning eller inden for et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes

til transport, som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde.

5. I § 118, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Ved bødens udmåling skal det betragtes som en skærpende

omstændighed, hvis overtrædelsen vedrører forskrifter om

hastighedsbegrænseres funktion udstedt i medfør af § 68 eller forskrifter om

køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk udstedt i medfør af §

85.«.

§ 118. - - -

Stk. 5 . I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

6. I § 118, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, at der ved

udmåling af bøden skal tages særligt hensyn til den generelle

risikoforøgelse, som den pågældende overtrædelse medfører.«.

§ 118. - - -

Stk. 6 . For overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter §

85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

7. § 119 a, stk. 1, affattes således:

»Såfremt en sag om

1) spiritus- eller promillekørsel,

2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,

3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.

1, nr. 2 eller 3, eller,

4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §

126, stk. 1, nr. 4,

ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan

anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden

for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en

i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet

tidsrum.«.

§ 119 a. Såfremt en sag om spiritus- eller promillekørsel eller en

sag om overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.

1, nr. 2, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan

anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten

tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt

han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for

en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.

8 . § 119 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . En sag om

1) spiritus- eller promillekørsel,

2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,

3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.

1, nr. 2 eller 3, eller,

4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §

126, stk. 1, nr. 4,

hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde,

kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres

ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og

vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.«.

Stk. 3. Sager om spiritus- og promillekørsel, hvori der ikke

opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, kan, når retten ikke

finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres ved, at den tiltalte i

retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af

førerretten i et nærmere angivet tidsrum.

9. Efter § 120 indsættes:

» § 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af

overtrædelse af forskrifter om hastighedsbegrænseres funktion udstedt i

medfør af § 68 om køretøjers indretning og udstyr m.v., forskrifter udstedt i

medfør af § 85 om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk, Rådets

forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det

sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer, forskrifter,

som er udstedt til supplerende gennemførelse af de nævnte forordninger, samt

AETR-overenskomsten.

Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter

stk. 1 finder reglerne i retsplejelovens §§ 824 og 825 om beslaglæggelse af

ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse.

Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt

i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.«.

10. § 122 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles

efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,

der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5 finder

tilsvarende anvendelse.«.

§ 122 a. - - -

Stk. 2 . Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en

overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af

kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder

statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder

tilsvarende anvendelse.

11. Efter § 122 a indsættes:

»Lønindholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger,

herunder rykkergebyr, inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende

skat, i tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift

af motorkøretøjer m.v. og i tilbagebetaling af afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for

visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så

vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. § 121, og af

kommunen for så vidt angår parkeringsafgifter, som kommunen opkræver, jf. §

122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om

indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om

berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af

en gennemført modregning i overskydende skat, i tilbagebetaling af vægtafgift

og i tilbagebetaling af afgift efter bilens brændstofforbrug. Begæringen

fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for

fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den

retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter

stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse

eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten

sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om

lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i

medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

12. § 124 f ophæves.

§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.

For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for

knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.

Stk. 2 . For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler

betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med

tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For

typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales

1.500 kr.

Stk. 3 . For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere

end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil

med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt

totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.

Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for

ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med

flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med

tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For

påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales

samlet 1.500 kr.

Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller

typegodkendelse betales der ikke.

13. § 124 i ophæves.

§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og

udstyr i henhold til ECE-regulativer, EF-direktiver eller EF-forordninger (E-

eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og

e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller

e-godkendelse betales 1.000 kr.

14. I § 124 j, stk. 1, indsættes efter »historisk

korrekte emaljenummerplader,»: »blokvognsnummerplade,».

§ 124 j. For nummerplader, herunder historisk korrekte

emaljenummerplader, grænsenummerplader, ønskenummerplader samt prøveskilte,

betales 1.000 kr. for et sæt og 500 kr. for en enkelt plade. For en tredje

nummerplade, der kan anvendes til transport af gods bag på personbiler og

varebiler, betales 100 kr. Nummerplader udleveres dog uden betaling til

politiets køretøjer.

15. Efter § 125 indsættes efter overskriften til § 126:

» § 125 a. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal

frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren har foretaget et

uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller

dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er

foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent

køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.

Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende

omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.«.

16. I § 126, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 42 og 43«

til: »§ 42 og kap. 15.«.

17. I § 126, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3) under kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med

blokvogn eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjet,

jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte

hastigheder, eller en lavere hastighedsgrænse fastsat i medfør af kap. 15,

med mere end 40%,

4) under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3500 kg

har gjort sig skyldig i overtrædelse af de i medfør af § 85 fastsatte

forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end 30%,».

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal

endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han:

1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har

voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 med mere end

70 pct.,

3) har gjort sig skyldig i promillekørsel med en alkoholkoncentration i

blodet under eller efter kørslen over 0,80 promille eller tilsvarende

alkoholkoncentration i udåndingsluften,

4) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede

forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som

fører af motordrevet køretøj.

18. § 126, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er

omfattet af stk. 1, nr. 1-5,».

§ 126. - - -

Stk. 2. Frakendelsen sker betinget, medmindre føreren:

1) - - -

2) ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver

for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 3,

19. § 134 a, stk. 1 , affattes således:

»Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden

under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.«.

§ 134 a. Trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet

oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 2

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, som

ændret ved § 32 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3 . Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer skal

opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 7 og 8, 2. led.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og

3« til: »stk. 1 og 4«.

§ 4. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles

aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i

§ 3, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.

Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der

faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Denne skal

opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr 1-5, 7 og 8.

Stk. 3. Der kan under de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser meddeles

tilladelse til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset

ansvar, kommanditselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde og andre

selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til

offentlige myndigheder og virksomheder.

Stk. 4. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 og

3 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i

international aftale eller ved bestemmelser fastsat af trafikministeren

3. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som sekretariat for

Vejtransportrådet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at

Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven. Ministeren

kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af Færdselsstyrelsen,

ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Sådanne bestemmelser

er ikke, medmindre ministeren bestemmer andet, til hinder for, at

Vejtransportrådet på eget initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af

Færdselsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som sekretariat for

Vejtransportrådet. Trafikministeren kan efter aftale med Vejtransportrådet

fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse

efter loven. Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet

af Færdselsstyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Sådanne bestemmelser er ikke til hinder for, at Vejtransportrådet på eget

initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af Færdselsstyrelsen, op til

nærmere undersøgelse og afgørelse.

4. Efter § 8 indsættes før overskriften til § 9:

» § 8 a. Færdselsstyrelsen kan indhente alle nødvendige

oplysninger, herunder udtalelser fra myndigheder og organisationer i

forbindelse med behandling og afgørelse af sager og ved forberedelse af sager

for Vejtransportrådet.«.

5. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbagekaldelse sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil

videre.«.

6. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. En tilladelse kan herudover tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller

gentagne gange har overtrådt anden lovgivning, herunder særligt

færdselslovgivningen samt reglerne om køre- og hviletid. Tilbagekaldelse sker

på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7 . I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 12. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis indehaveren eller den,

der optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har

overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 6, bestemmelserne i denne lov

eller forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelsen i § 3, stk. 1, nr.

8, 2. led, eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, 2. led, for meddelelse af

tilladelse ikke længere er til stede. Tilbagekaldelse sker på tid fra 1-5 år

eller indtil videre.

Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt

indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig

forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. og derover. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1 til 5 år eller

indtil videre.

Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2, kan

ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.

8 . I § 13, stk. 1, 1. pkt ., ændres »§ 12, stk. 2 og

3, og § 12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.

§ 13. En afgørelse efter § 12, stk. 2 og 3 og § 12, stk. 4, jf.

stk. 2 og 3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende, fremsættes over for Vejtransportrådet, der anlægger sag mod

den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

9. I § 13, stk. 4, ændres »§ 12, stk. 2« til:

»§ 12, stk. 1-2 og 4-5«.

§ 13. - - -

Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller

nægtelse af fornyelse af en tilladelse ifølge § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2,

jf. § 3, stk. 1, nr. 8, 2. led, har opsættende virkning, men retten kan ved

kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve

den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis

tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke

ikke har opsættende virkning.

10. I § 13, stk. 5, ændres »§ 12, stk. 2 og 3, og §

12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.

§ 13. - - -

Stk. 5. En tilbagekaldelse efter § 12, stk. 2 og 3, og § 12, stk.

4, jf. stk. 2 og 3, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af

Vejtransportrådet. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års

mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet

ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre, og der er

forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at

ophævelse senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2 pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 3

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817

af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 363 af 2. juni

1997, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens

§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.

§ 6. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer

til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt

for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

§ 4

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens

§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.

§ 4. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer

til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt

for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

97/54/EF, EFT nr. L 277 af 10.10. 1997, side 24.

Lignende dokumenter