1997 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN(* 1), GODSKØRSELSLOVEN, LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER (SKÆRPET KONTROL AF TUNGE KØRETØJER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som
ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 382 af 18. maj 1994,
lov nr. 317 af 17. maj 1995, lov nr. 1123 af 20. december 1995 og senest ved
lov nr. 468 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13, affattes således:
»13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at
benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke
som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over
40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og
som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes
for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«.
2. § 2, nr. 14, affattes således:
»14. Motorredskab:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og
som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen. Motordrevet
køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som
motorredskab.«.
3. § 2, nr. 24, affattes således:
»24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
40 km i timen.«.
4. I § 86, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i ubelæsset stand,
såfremt blokvognen overskrider de i medfør af §§ 84 og 85 fastsatte
bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde samt køretøjers største
tilladte totalvægt og akseltryk.«.
Læs alt
5. I § 118, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Ved bødens udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, hvis overtrædelsen vedrører forskrifter om
hastighedsbegrænseres funktion udstedt i medfør af § 68 eller forskrifter om
køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk udstedt i medfør af §
85.«.
6. I § 118, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, at der ved
udmåling af bøden skal tages særligt hensyn til den generelle
risikoforøgelse, som den pågældende overtrædelse medfører.«.
7. § 119 a, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en sag om
1) spiritus- eller promillekørsel,
2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,
3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.
1, nr. 2 eller 3, eller,
4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §
126, stk. 1, nr. 4,
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet
tidsrum.«.
8 . § 119 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En sag om
1) spiritus- eller promillekørsel,
2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,
3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.
1, nr. 2 eller 3, eller,
4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §
126, stk. 1, nr. 4,
hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde,
kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres
ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og
vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.«.
9. Efter § 120 indsættes før overskriften til § 121:
» § 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af
overtrædelse af forskrifter om hastighedsbegrænseres funktion udstedt i
medfør af § 68 om køretøjers indretning og udstyr m.v., forskrifter udstedt i
medfør af § 85 om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk, Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det
sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85
om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer, forskrifter,
som er udstedt til supplerende gennemførelse af de nævnte forordninger, samt
AETR-overenskomsten.
Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter
stk. 1 finder reglerne i retsplejelovens §§ 824 og 825 om beslaglæggelse af
ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse.
Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt
i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.«.
10. § 122 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles
efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,
der udfører kontrollen. Reglerne i § 12, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5 finder
tilsvarende anvendelse«.
11. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123:
»Lønindeholdelse, modregning m.v.
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger,
herunder rykkergebyr, inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende
skat, i tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift
af motorkøretøjer m.v. og i tilbagebetaling af afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så
vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. § 121, og af
kommunen for så vidt angår parkeringsafgifter, som kommunen opkræver, jf. §
122 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en gennemført modregning i overskydende skat, i tilbagebetaling af vægtafgift
og i tilbagebetaling af afgift efter bilens brændstofforbrug. Begæringen
fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for
fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om
lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i
medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
12. § 124 f ophæves.
13. § 124 i ophæves.
14. I § 124 j, stk. 1, indsættes efter »historisk
korrekte emaljenummerplader,»: »blokvognsnummerplade,».
15. Efter § 125 indsættes efter overskriften til § 126:
» § 125 a. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal
frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren har foretaget et
uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller
dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er
foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent
køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.
Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende
omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.«.
16. I § 126, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 42 og 43«
til: »§ 42 og kap. 15.«.
17. I § 126, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) under kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med
blokvogn eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer,
jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte
hastigheder, eller en lavere hastighedsgrænse fastsat i medfør af kap. 15,
med mere end 40%,
4) under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3500 kg
har gjort sig skyldig i overtrædelse af de i medfør af § 85 fastsatte
forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end 30%,».
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 5 og 6.
18. § 126, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er
omfattet af stk. 1, nr. 1-5,».
19. § 134 a, stk. 1 , affattes således:
»Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden
under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.«.
§ 2
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, som
ændret ved § 32 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3 . Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer skal
opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 7 og 8, 2. led.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
2. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
3« til: »stk. 1 og 4«.
3. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som sekretariat for
Vejtransportrådet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at
Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven. Ministeren
kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af Færdselsstyrelsen,
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Sådanne bestemmelser
er ikke, medmindre ministeren bestemmer andet, til hinder for, at
Vejtransportrådet på eget initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af
Færdselsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.«.
4. Efter § 8 indsættes før overskriften til § 9:
» § 8 a. Færdselsstyrelsen kan indhente alle nødvendige
oplysninger, herunder udtalelser fra myndigheder og organisationer i
forbindelse med behandling og afgørelse af sager og ved forberedelse af sager
for Vejtransportrådet.«.
5. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbagekaldelse sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil
videre.«.
6. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. En tilladelse kan herudover tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller
gentagne gange har overtrådt anden lovgivning, herunder særligt
færdselslovgivningen samt reglerne om køre- og hviletid. Tilbagekaldelse sker
på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7 . I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1-4«.
8 . I § 13, stk. 1, 1. pkt ., ændres »§ 12, stk. 2 og
3, og § 12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.
9. I § 13, stk. 4, ændres »§ 12, stk. 2« til:
»§ 12, stk. 1-2 og 4-5«.
10. I § 13, stk. 5, ændres »§ 12, stk. 2 og 3, og §
12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.
§ 3
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 363 af 2. juni
1997, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens
§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.
§ 4
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens
§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.
§ 5
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. april 1998, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c, som er affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, finder også anvendelse på fordringer, der er
forfaldne før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 12 og 13 har virkning fra 1.
januar 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Med lovforslaget tages en række initiativer for at skærpe indsatsen over
for overtrædelser af færdselslovens bestemmelser om hastighed, vægt og brug
af hastighedsbegrænsere begået under kørsel med »tunge køretøjer«.
Samtidig skærpes indsatsen overfor overtrædelser af de køretøjsbestemte
hastighedsgrænser, som ikke kun vil omfatte førere af tunge køretøjer, men
førere af alle køretøjer, der er omfattet af særlige køretøjsbestemte
hastighedsgrænser.
Endvidere har lovforslaget til hensigt at gøre reglerne vedrørende
tilbagekaldelse af tilladelser (godkendelser) i henhold til godskørselsloven
mere effektive med det formål at nedbringe antallet af lovovertrædelser i
forbindelse med lastbilkørsel væsentligt.
Herudover foreslås der ændringer i færdselsloven om bemyndigelse til
trafikministeren om fordeling af indtægter hidrørende fra kommunal
parkeringskontrol, indførelse af regler om lønindeholdelsesadgang vedrørende
ubetalte parkeringsafgifter samt ændringer af bestemmelserne om blokvogne.
Samtidig ændres definitionen af en traktor som følge af et EF-direktiv,
således at traktorer kan være konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t
mod de nuværende 30 km/t. Endelig ophæves bestemmelserne om brugerbetaling
ved typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr.
1. Forstærket indsats vedrørende tunge køretøjer
I sommeren 1996 nedsatte trafikministeren en styregruppe, der gennem et
udredningsarbejde skulle beskrive og analysere problemstillingen vedrørende
et stigende antal fejl og mangler ved lastbiler, som var konstateret blandt
andet ved færdselspolitiets målrettede kontroller. Trafikministeren
besluttede at inddrage buskørselsområdet i arbejdet. Styregruppen afgav i maj
1997 »Rapport om trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til
lastbiler og busser«. I rapporten konkluderer styregruppen bl.a., at det
på en lang række områder er nødvendigt at skærpe sanktionerne for at
tilskynde til overholdelse af den gældende lovgivning på området.
Det er regeringens opfattelse, at en lang række af styregruppens forslag
til skærpede sanktioner bør indarbejdes i lovgivningen. Herudover finder
regeringen, at der bør tages en række andre initiativer til at sikre, at
bestemmelserne for tunge køretøjer overholdes.
På færdselslovområdet går hovedindsatsområderne på følgende tiltag:
Udmåling af skærpede bøder i tilfælde af overtrædelse af forskrifter
vedrørende overlæs og hastighedsbegrænsere, idet det anses som en grov
forseelse at udføre kørsel med overlæs eller ikke funktionsdygtige
hastighedsbegrænsere. De foreslåede skærpelser vedrører førere samt ejere og
brugere af køretøjet.
Tilbageholdelse af et køretøj ved overtrædelse af forskrifter om
hastighedsbegrænseres funktion, idet udviklingen har vist, at der i nogle
tilfælde foretages indgreb i disse med henblik på at få køretøjets hastighed
hævet. Endvidere skal der kunne ske tilbageholdelse af køretøjer i
forbindelse med overtrædelse af forskrifter om køretøjers største tilladte
totalvægt og akseltryk. Der vil også kunne ske tilbageholdelse af et køretøj
i forbindelse med overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, eller
hvis kontrolapparatet ikke er funktionsdygtigt, eller ikke er i
overensstemmelse med gældende regler.
Endelig vil føreren kunne få frakendt førerretten, hvis føreren har
foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets
hastighedsbegrænser, eller føreren vidste eller burde have vidst, at der var
foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent
køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.
Der vil i tilfælde af overtrædelse af hastighedsgrænserne for de
hastighedsbestemte køretøjskategorier kunne ske betinget frakendelse af
førerretten ved hastighedsoverskridelser med mere end 40 % eller ved kørsel
med mere end 30 % overlæs.
Efter den eksisterende lov om godskørsel kan der ske
tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel, såfremt indehaveren af
tilladelsen eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller
gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, bestemmelserne i
godskørselsloven eller forskrifter udstedt i medfør af loven (bekendtgørelse
om godskørsel).
Er der tale om grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning end
godskørselslovgivningen, kan der derimod ikke umiddelbart ske
tilbagekaldelse. Der skal således opfyldes endnu et kriterium, idet den eller
de begåede lovovertrædelser som helhed skal være diskvalificerende for
vognmanden, hvilket skal forstås således, at vognmanden ikke kan antages at
have udøvet sin virksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Det er ganske vist vognmanden, der skal løfte bevisbyrden for, at der har
været handlet i overensstemmelse med god skik inden for branchen, idet han
efter loven skal gøre dette antageligt, men der skal efter gældende praksis
foreligge et meget stort antal og/eller meget grove overtrædelser af f.eks.
køre- og hviletidsreglerne, før der sker tilbagekaldelse efter denne
bestemmelse.
Ved de foreslåede ændringer skal der umiddelbart kunne ske tilbagekaldelse
af en tilladelse ved en grov overtrædelse eller gentagne overtrædelser af
anden lovgivning end godskørselslovgivningen, idet der først og fremmest skal
være fokus på overtrædelser af færdselslovgivningen og reglerne om køre- og
hviletid. Det vil herefter være tilstrækkeligt for tilbagekaldelse, at der
har kunnet konstateres en grov overtrædelse eller gentagne overtrædelser af
f.eks. køre- og hviletidsreglerne.
Et andet element i lovforslaget vedrører beslutningskompetencen. Efter de
eksisterende bestemmelser behandles alle tilbagekaldelsessager af
Vejtransportrådet, efter at rådets sekretariat, Færdselsstyrelsen, har
forberedt sagen, indhentet oplysninger/udtalelser fra
myndigheder/organisationer og sammenholdt med praksis i tilsvarende sager. I
henhold til lovforslaget skal der kunne fastsættes bestemmelser om, at
Færdselsstyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser og
godkendelser.
Endelig indeholder forslaget en præcisering vedrørende bestyrelses- og
direktionsmedlemmers opfyldelse af lovgivningens krav om god skik inden for
branchen m.v., høringsforskrifter samt en ændring vedrørende lettere adgang
til domstolsprøvelse.
Sammenfattende sigter de foreslåede ændringer mod en forbedring af
færdselssikkerheden og en højere standard inden for vognmandserhvervet samt
en reduktion af lovovertrædelser inden for erhvervet og som konsekvens heraf
en væsentlig nedbringelse af de mange alvorlige færdselsuheld, hvor lastbiler
er indblandet.
Udover de foreslåede ændringer til færdselsloven og godskørselsloven vil
der ske ændringer i underliggende bekendtgørelser.
I styregruppens rapport er der herudover peget på en række andre
initiativer, der tilsammen skal medvirke til at nedbringe det store antal
ulykker, hvor lastbiler og busser er inddraget. Der er bl.a. peget på
forstærket uddannelsesmæssig indsats, information, holdningskampagner,
erhvervets egne virksomhedsprogrammer med henblik på forbedring af
trafiksikkerheden samt bedre statistikker og analyser af trafikuheld, hvor
tunge køretøjer er indblandet. Der er endvidere nedsat en embedsmandsgruppe
vedrørende eventuel indførelse af et medvirkenansvar for transportkøbere.
2. Gældende regler om hastighedsbegrænsere, vægt samt køre- og
hviletid
Ifølge Rådets direktiv 92/6/EØF om montering og anvendelse af
hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i
fællesskabet, som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 116 af 14.
februar 1994 om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i
lastbiler og busser, skal alle lastbiler, der har en tilladt totalvægt på
over 12 tons, og busser, der har en tilladt totalvægt på over 10 tons, have
installeret en hastighedsbegrænser, hvis de er indregistreret første gang den
1. januar 1988 eller senere. For lastbilers vedkommende skal
hastighedsbegrænserne være indstillet således, at lastbilen ikke kan køre
mere end 90 km/t. Hastighedsbegrænseren skal for bussers vedkommende være
indstillet til 100 km/t. Baggrunden for, at disse tal ligger noget over de
gældende hastighedsgrænser i Danmark er, at EF har harmoniseret området,
således at de tunge køretøjer uden ændring af hastighedsbegrænserne kan køre
i de EU-lande, hvor hastighedsgrænserne er højere end i Danmark.
Hastighedsbegrænseren medfører, at brændstofmængden reduceres. Så snart
køretøjets hastighed når den hastighed, som hastighedsbegrænseren er
indstillet til, vil køretøjet ikke kunne overskride denne.
Hastighedsbegrænseren og dens forbindelser skal være beskyttet mod
uautoriseret justering eller energiafbrydelse ved at kræve specialværktøj til
dette og/eller ved hjælp af plombering. Installation, justering og plombering
samt senere indgreb og reparation af de påbudte hastighedsbegrænsere må kun
foretages af et autoriseret værksted.
Reglerne om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk er med
hjemmel i færdselslovens § 85, stk. 1, fastsat i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 1992 om køretøjers største bredde, længde,
højde, vægt og akseltryk, som senest ændret ved Trafikministeriets
bekendtgørelse nr. 700 af 4. september 1997.
Køre- og hviletidsbestemmelserne fremgår af Arbejdsministeriets (nu
Trafikministeriets) bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om
arbejderbeskyttelse i vejtransport samt af Rådets forordning 3820/85/EØF om
harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område indenfor
vejtransport og Rådets forordning 3821/85/EØF om kontrolapparatet inden for
vejtransport med senere ændringer samt overenskomst om arbejdet for
besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR-overenskomsten).
Reglerne omfatter dels køretøjer, hvis totalvægt er 3.5 tons eller derover,
og som er indrettet til godstransport, dels køretøjer indrettet til
befordring af flere end 9 personer.
3. Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget tilsigter en skærpelse af bødeniveauet for visse
overtrædelser af færdselsloven. Endvidere indføres en hjemmel for politiet
til at tilbageholde køretøjer.
Forslaget medfører ikke kommunaløkonomiske konsekvenser, der er omfattet
af Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Lovforslaget indeholder væsentlige skærpelser af reaktionen ved større
hastighedsovertrædelser, for så vidt angår de hastighedsbestemte
køretøjskategorier.
Lovforslaget forudsætter ikke, at der iværksættes en forøget
kontrolindsats fra politiets side, idet tilbageholdelse kan ske i forbindelse
med politiets færdselskontrol. Politiets samlede ressourceforbrug til
færdselskontrol skal således ligge på det i dag forudsatte niveau, således
som angivet i bl.a. flerårsaftalen om politiet.
Det er behæftet med nogen usikkerhed at angive antallet af sager, hvor
bilister efter lovens ikrafttræden overskrider en køretøjsbestemt
hastighedsgrænse med mere end 40 %, således at førerretten skal frakendes
betinget.
Den skærpede kontrol af tung køretøjer, herunder især de øgede muligheder
for såvel betinget som ubetinget frakandelse, må antages at kunne indebære en
større arbejdsbelastning for politi, anklagemyndighed og domstole. Samtidig
må de skærpede sanktioner dog antages at få en præventiv effekt. Det er
således ikke muligt præcist at angive hvilken merbelastning for retsvæsenet
de skærpede sanktioner vil medføre.
Den eventuelle merbelastning forudsættes imidlertid at skulle varetages
inden for rammerne af de ressourcer, der idag er afsat til kontrolindsatsen
på færdeselslovens område. Under denne forudsætning vil lovforslaget ikke
nødvendiggøre tilførsel af yderligere ressourcer med henblik på håndhævelse.
I øvrigt bemærkes, at forslaget vil have afledede effekter i form af færre
udgifter ved trafikskader, samfundsmæssige besparelser som følge af reduceret
materielskade, mindre udgifter for staten til trafikofre og mindre udgifter
for kommunerne og amtskommunerne til sygebehandling m.v.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser af økonomisk art. Derimod
skønnes den del af forslaget, der vedrører restanceinddrivelse, at kunne
indbringe et merprovenu det første år efter lovens ikrafttræden på ca. 20
mio. kr. af de udestående restancer i form af inddrevne beløb. Derefter
forventes det, at det årlige merprovenu vil blive mindre i årene efter.
Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser for Færdselsstyrelsen,
idet styrelsen allerede i vidt omfang foretager den indsamling af oplysninger
og forberedelse af sager, der kan føre til tilbagekaldelse af
vognmandstilladelser og godkendelser.
4. Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har den direkte erhvervsøkonomiske konsekvens, at en række
virksomheder, der konsekvent udfører godskørsel i strid med lovgivningen,
herunder særligt færdselslovgivningen og reglerne om køre- og hviletid, i
langt videre omfang end hidtil vil kunne miste deres vognmandstilladelse.
Forslaget har endvidere den indirekte erhvervsøkonomiske konsekvens, at
standarden inden for godskørselserhvervet på sigt vil blive højnet.
5. Forslagets miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Der er i EU's direktiv vedrørende adgang til godskørselserhvervet og
buskørselserhvervet fastsat minimumskrav vedrørende ansøgerens faglige
kvalifikationer, økonomisk baggrund og vandel samt regler om tilbagekaldelse
af meddelte tilladelser. Kommissionen har fremsat forslag til stramning af
disse adgangskrav. De eksisterende danske regler på dette område i
godskørselslovgivningen er skærpede i forhold til EU's minimumskrav, og
lovforslagets bestemmelser om øget mulighed for tilbagekaldelse af
tilladelser m.v. er i overensstemmelse med regeringens ønske om, at der skal
være en høj standard inden for erhvervet.
7. Høring
Et udkast til lovforslaget har været forelagt de myndigheder og
organisationer, der berøres eller kan tænkes at blive berørt af forslaget.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen forelagt de myndigheder og
organisationer, der berøres eller kan tænkes at blive berørt af lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 2 og 3
Ved Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt
bestemte maksimalhastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t. Ved
at forøge den konstruktive maksimalhastighed åbnes der op for , at
køretøjerne i meget større antal vil kunne EF-typegodkendes. Direktivet
indeholder ikke en pligt for medlemsstaterne til at forøge den tilladte
hastighed for traktorer under kørsel. Direktivet skal være gennemført i
national ret senest den 23. september 1998.
Færdselsloven indeholder samtidig en bestemmelse om, at traktorer skal
være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv forandring kan
ændres til større hastighed«. Direktivet indeholder ikke en tilsvarende
bestemmelse, hvorfor den bør udgå. Det vil indebære, at traktorerne kan
benytte de fra lastbiler kendte elektroniske hastighedsbegrænsere og dermed
køre med et lavere omdrejningstal ved deres maksimalhastighed, hvorved der
opnås en miljømæssig fordel (støj og forurening).
Forslaget indebærer ikke en ændring af den tilladte hastighed for
traktorer under kørsel, som fortsat vil være 30 km/t.
På et senere tidspunkt kan det derimod overvejes at sætte den tilladte
hastighed under kørsel op fra de nuværende 30 km/t til 40 km/t, selvom
direktivet som nævnt ikke indebærer en pligt for medlemsstaterne hertil. I
den forbindelse kan det overvejes at ændre de danske regler om traktorkørsel
for derved at eliminere mulige negative færdselssikkerhedsmæssige aspekter.
Trafikministeriet har i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Rådet for
Trafiksikkerhedsforskning iværksat en analyse om hensigtsmæssigheden af at
indføre en eventuel ændring af færdselslovens bestemmelser om
hastighedsgrænsen for kørsel med traktorer.
For motorredskaber er der som for traktorer en bestemmelse i færdselsloven
om, at de skal være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv
forandring kan ændres til større hastighed«. Når bestemmelsen udgår af
definitionen af en traktor, vil det være naturligt tilsvarende at fjerne den
fra definitionen af et motorredskab. De samme miljøhensyn som for traktorer
gør sig gældende her.
Ændringen af definitionen af motorkøretøjer er en konsekvens af de
foreslåede ændringer af definitionen af henholdsvis traktor og motorredskab,
samt en tidligere ændret definition af knallert. Endelig er ordet
godsbefordring ændret til godstransport.
Til nr. 4
Efter de gældende bestemmelser for blokvognskørsel kræves politiets
tilladelse til kørsel med belæssede blokvogne, men ikke til kørsel med
ubelæssede blokvogne. Før færdselsloven af 1976 krævedes politiets tilladelse
til kørsel med blokvogn i både belæsset og ubelæsset stand, men denne ordning
blev anset for unødigt rigoristisk og medførte betydelig administration for
politiet. Kravet om politiets tilladelse til kørsel med tomme blokvogne blev
derfor ophævet.
Som følge af den tekniske udvikling findes der i dag flere større
blokvogne, som også i ubelæsset stand ikke opfylder gældende krav til
køretøjers vægt og dimensioner. I praksis er det den tilladte bredde, der
overskrides.
Af færdselssikkerhedsmæssige grunde anses det for uhensigtsmæssigt, at
kørsel med disse køretøjer foregår uden politiets tilladelse, når politiets
tilladelse kræves for andre køretøjer, der ikke opfylder kravene til
køretøjers vægt og dimensioner.
Til nr. 5 og 6
Efter de gældende bestemmelser kan der i forskrifter udstedt i medfør af
loven fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Endvidere kan der for overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter § 85,
stk. 1, pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet et objektivt bødeansvar.
Forslagene medfører, at det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen vedrører kørsel med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere
eller største tilladte totalvægt (overlæs). Stramningerne omfatter både fører
og den registrerede ejer eller bruger, der efter § 67, stk. 2 og 3, har
ansvaret for køretøjet.
Hvis en hastighedsbegrænser er ude af funktion, vil køretøjet kunne køre
mere end de 90 km/t eller 100 km/t, begrænseren skal være indstillet til,
hvilket vil forøge risikoen for alvorlige uheld. På denne baggrund bør kørsel
med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere anses for at være en grov
forseelse. Bøderne bør afspejle denne potentielle risiko for overskridelse af
hastighederne, når hastighedsbegrænseren er ude af funktion.
Sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelserne for
hastighedsbegrænsere ligger i dag på bøder op til 1.000 kr. Kørsel med
ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere bør under hensyn til forseelsens
grovhed ved udmåling af bøden sidestilles med en hastighedsoverskridelse på
70 % eller derover. Dette gælder både føreren og den registrerede ejer eller
bruger af køretøjet. I gentagelsestilfælde foreslås udmålt en bøde på linie
med en 100 % overskridelse af hastighedsgrænserne. Disse bødesatser er i dag
på henholdsvis 3.600 kr. og 6.800 kr.
Disse satser forventes at blive anvendt, uanset grunden til at
hastighedsbegrænseren ikke er funktionsdygtig. Som nævnt, vil ikke
funktionsdygtige hastighedsbegrænsere medføre, at køretøjet kan køre mere end
90 km/t eller 100 km/t. Bødesatsen bør derfor anvendes i alle tilfælde
uafhængigt af, om en hastighedsoverskridelse er konstateret eller ej. Hvis
der samtidig konstateres en hastighedsoverskridelse, bør der også udmåles en
bøde herfor.
Kørsel med overlæs vil endvidere medføre en forøget risiko for
færdselsuheld, idet bremselængden for et køretøj forøges, når køretøjets vægt
forøges.
Ved fastlæggelsen af den generelle risikoforøgelse, som kørsel med overlæs
medfører, tages udgangspunkt i den procentvise overskridelse af de størst
tilladte værdier for det pågældende køretøjs totalvægt.
Sanktionsniveauet for kørsel med overlæs opgøres i dag efter
Rigsadvokatens bødekatalog ved en udmåling af bøden for føreren med 20 kr.
for hvert procentpoint, den faktiske vægt overstiger den tilladte totalvægt.
For ejere eller brugere er beløbet 50 kr. for hvert procentpoint. En
overskridelse af den tilladte totalvægt på f.eks. 10 % vil udløse en bøde på
henholdsvis 200 kr. eller 500 kr. Af hensyn til forseelsens
færdselssikkerhedsmæssige risiko bør sanktionen for kørsel med overlæs
skærpes væsentligt i forhold til den nuværende bødestørrelse. Bødestørrelsen
for føreren bør lægges således, at f.eks. en 10 % overskridelse af
totalvægten bør sanktioneres med en bøde på minimum 1.000 kr., det vil sige
100 kr. for hvert procentpoint, den faktiske vægt overstiger den tilladte
totalvægt. For ejer eller bruger af køretøjet bør bødestørrelsen lægges
således, at f.eks. en 10 % overskridelse af totalvægten bør sanktioneres med
en bøde på minimum 2.500 kr., det vil sige 250 kr. for hvert procentpoint.
I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejer eller bruger med 1.000 kr.
pr. forstraf. Endvidere skal der ske en yderligere forhøjelse ifølge
Rigsadvokatens bødekatalog ved flere end ti forstraffe.
De anførte bødestørrelser er ikke til hinder for, at domstolene i konkrete
tilfælde med konkret begrundelse kan fravige disse.
Skærpelsen af saktionsniveauet vil også blive indarbejdet i de relevante
forskrifter, når lovforslaget er vedtaget.
Til nr. 7
Efter færdselslovens § 119 a, stk. 1, kan sager om spiritus- eller
promillekørsel samt sager om overskridelse af de tilladte
hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2, med mere end 70 % afgøres
udenretligt, såfremt det skønnes, at forholdet ikke vil medføre højere straf
end bøde, og såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen, og
vedtager dels en bøde, dels en betinget eller ubetinget frakendelse af
førerretten.
Der foreslås indført bestemmelser om betinget frakendelse af førerretten
henholdsvis ved en overskridelse af de køretøjsbestemte og lokalt fastsatte
hastighedsgrænser med mere end 40 % begået ved kørsel med køretøjer omfattet
af de hastighedsbestemte køretøjskategorier, herunder blokvogne, mobilkraner
og slæbning af køretøjer, henholdsvis ved kørsel med overlæs på mere end 30 %
af den tilladte totalvægt. Betinget frakendelse af førerretten ved kørsel med
overlæs omfatter alene køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3500 kg.
Endvidere foreslås, at der indføres en bestemmelse om ubetinget
frakendelse af førerretten ved indgreb m.v. i hastighedsbegrænseren efter §
125 a.
Da der ved hastighedsovertrædelser på mere end 40 % og ved kørsel med
overlæs på mere end 30 % og ved indgreb m.v. i hastighedsbegrænseren ikke vil
skulle foretages en retlig vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt disse
forseelser har fremkaldt fare for skade på person eller ting, foreslås det,
at også disse sager på samme betingelser, som de ovenfor nævnte sager, kan
afgøres udenretligt.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 7, idet en sag, der afgøres
indenretligt, om indgreb m.v. i hastighedsbegrænsere, overtrædelser af
hastighedsgrænser og overlæs også skal kunne afgøres således, at tiltalte
vedtager en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et
nærmere angivet tidsrum.
Til nr. 9
Ved kørsel med ikke-funktionsdygtige hastighedsbegrænsere, kørsel med
overlæs og kørsel, hvor der sker overtrædelse af køre- og
hviletidsbestemmelserne er hovedsigtet med bestemmelsen, at køretøjet
tilbageholdes, indtil forholdene er bragt i orden.
Det er givet, at formålet med at sætte hastighedsbegrænseren ud af
funktion er at forøge køretøjets hastighed ud over de 90 km/t eller 100 km/t,
som hastighedsbegrænseren skal være indstillet til. Denne forøgelse af
hastigheden medfører risiko for flere alvorlige uheld.
I styregruppens rapport om trafiksikkerhedsmæssige forhold i relation til
lastbiler og busser er foreslået, at der sker en effektiv tilbageholdelse af
køretøjer i forbindelse med overtrædelse af forskrifter om største tilladte
totalvægt (overlæs) og af køre- og hviletidsbestemmelserne.
Baggrunden for de foreslåcde bestemmelser er blandt andet, at de
målrettede storvognskontroller, som Rigspolitichefens Færdselspoliti har
foretaget, har vist en stigende tendens i antallet af overtrædelser af
reglerne om største tilladte totalvægt og køre- og hviletidsbestemmelserne
samt af fejl ved kontrolapparatet. Herudover viser resultaterne af
Færdselsstyrelsens virksomhedskontrol et stort antal overtrædelser af køre-
og hviletidsbestemmelserne.
Ved konstaterede overtrædelser af reglerne om største tilladte totalvægt
kan tilbageholdelsen alene opretholdes, indtil der er foretaget omlæsning.
Det er hensigten, at den nuværende bagatelgrænse skal fastholdes, jf.
Justitsministeriets cirkulære af 19. november 1979 om kontrol med køretøjers
akseltryk og totalvægt, hvorefter der rejses tiltale, hvis den tilladte
totalvægt overskrides med mere end 7 %.
Formålet med tilføjelsen af de foreslåcde bestemmelser om
hastighedsbegrænsere og kontrolapparatet er blandt andet at kunne
tilbageholde køretøjer, hvis hastighedsbegrænseren eller kontrolapparatet i
et køretøj ikke fungerer eller ikke er i overensstemmelse med gældende
regler. Tilbageholdelsen kan opretholdes, indtil apparatet er gjort
funktionsdygtigt eller er bragt i overensstemmelse med gældende regler enten
af en autoriseret reparatør på stedet, eller ved at køretøjet bringes til et
autoriseret værksted.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at kunne tilbageholde
køretøjet, hvor føreren har overtrådt bestemmelserne om daglig køretid,
køretid uden pauser, samlet køretid inden for to på hinanden følgende uger,
hviletid, herunder den daglige hviletid og den ugentlige hviletid, således at
føreren enten på stedet skal hvile ud eller holde pause, eller således at der
tilkaldes en anden fører, der i overensstemmelse med de gældende regler kan
fortsætte kørslen. Tilbageholdelsen kan opretholdes, indtil føreren er
udhvilet, har holdt pausen eller, der er tilkaldt en anden fører.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse tilfalder en parkeringsafgift, der i den
pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, kommunen, mens
anden parkeringsafgift tilfalder staten.
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og kommunerne om kommunernes
økonomi for 1998, at trafikministeren kan beslutte, at den enkelte kommune
kan overtage dele af P-kontrollen fra politiet. Det vil således være
frivilligt for en kommune at deltage i ordningen. Hvis alle kommuner
beslutter sig til at overtage P-kontrollen, vil det medføre et indtægtstab
for staten svarende til det mistede provenu ved politiets P-kontrol. Henset
til at ordningen er frivillig for kommunerne, og at der således ikke kan
forventes en samlet tilmelding til ordningen, vil indtægterne ikke på
hensigtsmæssig måde kunne udlignes mellem staten og kommunerne via
bloktilskuddene. Det foreslås derfor, at trafikministeren kan beslutte,
hvorledes indtægterne ved ordningen skal fordeles mellem staten og den
enkelte kommune, der beslutter at udføre kontrollen. Dette vil ske efter
forhandlinger med de kommunale parter .
Kommunal parkeringskontrol har hidtil kun været udført i Københavns og
Frederiksberg kommuner, hvor der blev fundet en særlig løsning på fordelingen
af indtægterne mellem staten og kommunerne ved ordningens start.
Det kan i øvrigt oplyses, at der mellem trafikministeren,
justitsministeren og kommunerne er enighed om at udvide det område, hvor
kommunerne i medfør af § 122 a, stk. 1, skal kunne pålægge afgifter til flere
typer forseelser, og at der p.t. føres drøftelser med de kommunale parter om
fordelingen mellem staten og kommunerne af de afgifter, kommunerne opkræver.
Ved kommunal overtagelse af parkeringskontrollen finder reglerne i
virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse for de af politiet ansatte særlige
parkeringskontrollører.
Til nr. 11
Det foreslås, at der indføres lønindeholdelsesadgang for ubetalt
parkeringsafgift, rykkergebyr m.v., som opkræves enten af politiet eller
kommunen.
Forslaget bemyndiger politi eller kommune til at inddrive disse restancer
ved modregning i overskydende skat, i tilbagebetaling af vægtafgift og i
afgift efter bilens brændstofforbrug samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Samtidig gives der skyldneren adgang til at få indbragt sin
sag for fogedretten.
Det bemærkes i den forbindelse, at fogedrettens afgørelser kan kæres til
Landsretten. Har sagen en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kræves dog
tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Endvidere bemærkes, at såfremt skyldneren fremfører indsigelser vedrørende
sagens faktiske eller retlige omstændigheder, der nødvendiggør en omfattende
bevisførelse, vil fogedretten kunne nægte at fremme udlægsbegæringen.
Retsvirkningen heraf vil være, at den foretagne lønindeholdelse eller
modregning må tilbageføres, og at rekvirenten vil være henvist til at få
eksistensen og størrelsen af sit krav fastslået gennem et
anerkendelsessøgsmål ved de almindelige domstole.
Forslaget bemyndiger endvidere trafikministeren til at fastsætte de
nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, idet det
er forudsat, at indeholdelsen sker efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Efter kildeskattelovens § 73 kan der foretages lønindeholdelse for
indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag, amtskommunal
indkomstskat, kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Indeholdelsen kan
ske i løn, provision og andet arbejdsvederlag samt - for så vidt ikke særlige
hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod - også i ventepenge,
pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale
kasser, andre offentlige kasser eller private kasser.
Den bemyndigelse, som i forslaget gives til trafikministeren, vil blive
udmøntet i en bekendtgørelse, hvori der bl.a. fastsættes bestemmelser af
følgende indhold:
Regler om meddelelse af pålæg om lønindeholdelse og regler om løbende
indbetaling fra den indeholdelsespligtige.
Herudover fastsættes underretningspligt for den indeholdelsespligtige.
Såfremt skyldneren ophører med at være beskæftiget, har den pågældende
oplysningspligt om arbejdsmæssige og økonomiske forhold af betydning for
indeholdelsen.
Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive
berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil
også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i
henhold til dette lovforslag.
Forslagets hjemmel til at fastsætte bødestraf vil blive udnyttet med
henblik på at kunne sanktionere i tilfælde, hvor der sker overskridelse af
den indeholdelsespligtiges (arbejdsgiverens) indeholdelsespålæg, pligt til
indbetaling, skyldnerens overtrædelse af oplysningspligt vedrørende skift i
arbejdssted og andre oplysninger af betydning for inddrivelsen.
Det foreslås endvidere, at politiet eller kommunen, i lighed med hvad der
er gældende på alle øvrige områder, får hjemmel til at indhente økonomiske
oplysninger om debitorerne inden for de øvrige områder hos skattevæsenet og
andre relevante offentlige myndigheder. En sådan adgang er et væsentligt led
i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af afviklingsordninger o.lign.,
dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om lønindeholdelse.
Til nr. 12 og 13
Med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore
virksomheder, er det besluttet at afskaffe de betalinger, som
Færdselsstyrelsen opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers
indretning og udstyr. Betalinger for tilladelser på bus- og godsområdet
bortfaldt pr. 15. juli 1996.
I henhold til Færdselsstyrelsens oplysninger opkræves årligt 2,4 mio. kr.,
fordelt med 93 % for nationale godkendelser og 7 % for internationale
godkendelser. For så vidt angår de nationale godkendelser er 1,4 mio. kr.
betaling for godkendelseserklæringer, dvs. erklæringer for køretøjer, der
ikke er typegodkendt. Til denne kategori hører også køretøjer, hvorpå der er
foretaget ændringer i forhold til typegodkendelsen. Betalingen for sådanne
godkendelser varierer fra 150 til 500 kr. Det vurderes, at ca. 23 af
betalingerne hidrører fra mindre virksomheder og fra privatpersoner.
En afskaffelse af betalingen vurderes ikke at have nogen
adfærdsregulerende virkning, selv om den nuværende delvise brugerbetaling er
en belastning og udgør et irritationsmoment for virksomhederne. Afskaffelse
af betalingen forventes ikke at ændre antallet af godkendelser.
Afskaffelse af betaling for internationale godkendelser vurderes ikke at
stride mod EU-direktiver. De giver adgang til opkrævning af betaling, men
indeholder ikke krav derom.
De indtægter, som Færdselsstyrelsen mister ved afskaffelse af betaling for
typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr, vil på
finansloven for 1998 blive kompenseret fra Erhvervsministeriets pulje til
lettelse af administrative byrder (gebyrreduktion m.v.).
Til nr. 14
I forbindelse med arbejdet med en ny bekendtgørelse om blokvogne - nr. 313
af 9. maj 1997 - blev Trafikministeriet opmærksom på, at der efter de
gældende regler om betaling for nummerplader ikke opkræves betaling for de
særlige nummerplader til blokvogne.
Blokvogne er ikke omfattet af registreringsbekendtgørelsen, idet
færdselsloven definerer blokvogn som et motordrevet køretøj eller dertil
koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion
udelukker køretøjet fra registrering. Køretøjet skal være beregnet til
transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods.
Blokvogne har som påhængskøretøjer kun een nummerplade. Nummerplader til
blokvogne fremstilles som rektangulære plader med hvid bund og rød kant.
Ordet »BLOKVOGN« står i sort med versaler, og nedenunder anføres et
sekscifret løbenummer.
Det foreslås, at der opkræves samme betaling for en sådan
blokvognsnummerplade som for en enkelt nummerplade til f.eks. et registreret
påhængskøretøj. Forslaget sikrer hjemmel til at kræve betaling for en sådan.
Til nr. 15
Efter § 68 a kan trafikministeren fastsætte bestemmelser om privates
adgang til at blive autoriserede til at installere, justere og plombere
hastighedsbegrænsere i biler.
Det ses af politiet som et stigende problem, at hastighedsbegrænsere -
navnlig i lastbiler - er uvirksomme på grund af konstruktive indgreb eller
lignende manipulative initiativer med henblik på at sætte
hastighedsbegrænseren ud af funktion.
Den eneste mulighed i dag for umiddelbart at konstatere, at et sådant
indgreb har fundet sted, er ved klare hastighedsovertrædelser, hvor politiet
enten har foretaget egentlige hastighedsmålinger, eller hvor en efterfølgende
undersøgelse af køretøjets fartskriver har vist, at hastighedsbegrænseren
ikke har været i lovlig stand.
Med henblik på effektivt at imødegå enhver form for indgreb i
hastighedsbegrænserne foreslås det, at bestemmelsen i § 125 om ubetinget
frakendelse af førerretten suppleres ved indsættelse af en ny bestemmelse om,
at uautoriserede indgreb af enhver art i køretøjets hastighedsbegrænser,
foretaget af føreren eller i tilfælde, hvor føreren vidste eller burde have
vidst det, betragtes som en så alvorlig forseelse, at føreren ikke længere
opfylder betingelserne for at have førerret. Tilsvarende gælder, hvis føreren
har betjent køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres
uvirksom. Bestemmelsen indeholder dog mulighed for betinget frakendelse ved
særlig formildende omstændigheder.
Foruden sigtelse for overtrædelse af § 125 a, vil ejeren eller brugeren,
typisk den pågældende vognmand, kunne straffes med en bøde for overtrædelse
af § 67, stk. 2, som ansvarlig for, at køretøjet ikke er i lovlig stand
ifølge Færdselsstyrelsens detailforskrifter for køretøjer. Det forventes, at
domstolene ved vurderingen af denne bødes størrelse tager i betragtning, at
bøden bør være proportional med den alvorlige sanktion, der pålægges føreren
af køretøjet efter denne bestemmelse.
I medfør af forslaget til ændring af godskørselsloven, som er en del af
lovforslaget, vil en ejer eller bruger endvidere kunne få tilbagekaldt sin
tilladelse til godskørsel.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 17 om skærpelse af
retsfølgen ved overskridelse af hastighedsgrænserne begået af førere af
køretøjer, der er omfattet af de køretøjsbestemte hastighedsgrænser i § 43,
samt førere af blokvogne, mobilkraner og ved slæbning af køretøjer.
Til nr. 17
Ved § 1, nr. 40, i lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af
færdselsloven indsattes en bestemmelse i § 126 om, at en overskridelse med
mere end 70 % af de generelle hastighedsgrænser i § 42, de køretøjsbestemte
hastighedsgrænser i § 43 samt lokale hastighedsgrænser fastsat af politiet i
medfør af § 92 skulle medføre betinget frakendelse af førerretten.
Bestemmelsen, der i praksis navnlig tog sigte på biler og motorcykler,
trådte i kraft den 1. juli 1997. Ifølge Rigspolitichefens færdselspoliti har
lovændringen medført et fald i antallet af de grove hastighedsovertrædelser.
Med det foreliggende forslag lægges der op til, at der allerede ved en
overskridelse af de køretøjsbestemte (§ 43) og lokalt fastsatte
hastighedsgrænser (§ 42) med mere end 40% begået af førere af
busser/ledbusser, lastbiler, vogntog (bus og lastbil) samt biler med
påhængskøretøj, herunder campingvogn, skal ske betinget frakendelse af
førerretten. Det samme gælder kørsel med blokvogn eller mobilkran, jf.
bekendtgørelse nr. 313 af 9. maj 1997 om blokvogne og mobilkraner, samt
slæbning af køretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 328 af 23. november 1961 om
slæbning af motordrevne køretøjer m.v. Endvidere er der indsat en bestemmelse
om, at retsfølgen også indtræder ved overtrædelse af de
hastighedsbestemmelser, der er fastsat i medfør af kap. 15.
Skærpelsen er således et udtryk for en yderligere indsats for større
færdselssikkerhed og skal ses i lyset af de alvorlige følger, som er
resultatet af færdselsulykker. Ved kørsel i en lastbil, blokvogn, mobilkran
eller en bus indebærer selv en mindre procentvis overskridelse af de tilladte
hastigheder et langt højere risikomoment i forhold til kørsel i en personbil.
Det samme gælder ved slæbning af køretøjer.
Det anses for færdselssikkerhedsmæssigt nødvendigt også at medtage de små
vogntog ved den forslåede skærpelse såsom biler med påhængskøretøjer,
herunder campingvogne, idet disse vogntog nemt bliver ustabile ved høje
hastigheder.
Skærpelsen har endvidere til følge, at der udover betinget frakendelse af
førerretten ved hastighedsoverskridelser på mere end 40 % samtidig udløses et
krav om aflæggelse af en kontrollerende køreprøve.
Den foreslåede retsfølge vil ved overtrædelse af de generelle
hastighedsbegrænsninger indtræde ved overskridelse af følgende hastigheder:
Busser/ledbusser 112 km/t på motorvej,
motortrafikvej og uden for
tættere bebygget område
70 km/t i tættere
bebygget område
Lastbiler, 98 km/t på motorvej, motor-
vogntog (bus trafikvej og uden for
og lastbil), tættere bebygget område
biler med på- 70 km/t i tættere
hængskøretøj, bebygget område.
herunder cam-
pingvogn
For blokvogne og mobilkraner samt ved slæbning af køretøjer gælder særligt
lave hastigheder, jf. de ovenfor nævnte bekendtgørelser herom.
Ved forslaget til ændring af § 126, stk. 1, indsættes der samtidig en ny
bestemmelse om, at kørsel med overlæs på mere end 30 % af den tilladte
totalvægt skal medføre betinget frakendelse af førerretten. Betinget
frakendelse af føreretten ved kørsel med overlæs omfatter alene køretøjer med
en tilladt totalvægt på over 3500 kg. Bestemmelsen supplerer de forslag til
skærpelse af sanktionsniveauet, der fremgår af forslagene i nr. 5 og 6.
Overlæs kan bestå enten i overskridelse af det tilladte akseltryk eller i
overskridelse af den tilladte totalvægt. En overskridelse af det højst
tilladte akseltryk har imidlertid ikke altid nogen direkte
færdselssikkerhedsmæssig effekt, idet lastbiler ofte vil være konstrueret til
højere akseltryk. Overskridelse af akseltrykket medfører således alene et
stærkt forøget vejslid. Derimod vil en overskridelse af totalvægten altid
have indflydelse på færdselssikkerheden. En overskridelse af totalvægten med
30 % vil således for tunge køretøjer medføre en bremselængde, der forøges med
30 %.
Til nr. 18
Efter den gældende bestemmelse i § 126, stk. 2, nr. 2, sker der en
ubetinget frakendelse af førerretten, hvis føreren ved forskellige
lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver for sig er omfattet af
stk. 1, nr. 1 eller 3.
Det foreslås at udvide bestemmelsen således, at der også sker ubetinget
frakendelse af førerretten ved overtrædelse af stk. 1, nr. 2, 4 og 5.
Endvidere foreslås det, at flere overtrædelser efter § 126, stk. 1, der
begås ved samme lejlighed, skal medføre en ubetinget frakendelse af
førerretten. Det synes ikke rimeligt, at der skal være forskel på, om flere
overtrædelser er sket ved samme lejlighed eller ved forskellige lejligheder.
Til nr. 19
Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a kan
trafikministeren bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller
tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt trafikministeren.
En række opgaver er herefter henlagt til Færdselsstyrelsen ved
bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til
Færdselsstyrelsen. Herudover er styrelsen i en række bekendtgørelser
bemyndiget til at dispensere fra den pågældende bekendtgørelse i et nærmere
angivet omfang.
Der er imidlertid senere blevet rejst tvivl om, hvorvidt bemyndigelsen som
tilsigtet er generel, eller om der i udformningen af bemærkninger til
bestemmelsen er indlagt en begrænsning, der medfører, at ministeren fortsat
skal være endelig administrativ rekursinstans i et ikke nærmere afgrænset
antal sager.
Formålet med bestemmelsen har været at give trafikministeren en generel
bemyndigelse til at henlægge enkeltsager til en styrelse m.v. til endelig
afgørelse. Efter Færdselsstyrelsens oprettelse og henlæggelsen af en række
opgaver hertil findes det nu hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at
trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse
eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der efter loven er
tillagt trafikministeren. Denne bestemmelse påtænkes administreret således,
at trafikministeren vil kunne henlægge alle enkeltsager til Færdselsstyrelsen
til endelig afgørelse. Endvidere påtænkes bestemmelsen administreret således,
at trafikministeren også vil kunne henlægge alle enkeltsager til en under
Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution.
Det kan i den forbindelse oplyses, at trafikministeren har modtaget ca.
150 henvendelser om året med anmodning om, at Færdselsstyrelsens afgørelser
kan indbringes for ministeren. Kun i ganske få tilfælde har trafikministeren
besluttet at realitetsbehandle afgørelsen. Der ses således ikke at være
retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved, at sagerne afgøres endeligt af
Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution.
Borgernes retssikkerhed er tilstrækkelig sikret ved, at de pågældende
styrelsers eller institutioners afgørelser kan indbringes for Folketingets
Ombudsmand. Trafikministeren vil fortsat af egen drift kunne tage en sag op
til behandling.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af forarbejderne (lovbemærkningerne) til den gældende
godskørselslov, at der kan nægtes tilladelse til et selskab, hvor
personkredsen bag dette helt eller delvist ikke selv vil kunne få udstedt
tilladelse til godskørsel f.eks. på grund af, at de pågældende tidligere ikke
har drevet transportvirksomhed på forsvarlig måde eller i overensstemmelse
med god skik inden for branchen.
Ved lovforslaget præciseres det, hvilke personer der bl.a. tænkes på med
»personkredsen« bag selskabet, idet samtlige bestyrelsesmedlemmer
og direktionen (medlemmer af direktionen) nu er fremhævet i selve lovteksten.
Det præciseres endvidere, at de pågældende skal være myndige og ikke under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, samt at de ikke må have anmeldt betalingsstandsning,
være under konkurs, eller have betydelig forfalden gæld til det offentlige,
og at disse i øvrigt skal have opfyldt lovens krav om vandel og god skik
inden for branchen i deres nuværende og tidligere virksomhed.
Herefter er der således ikke tvivl om, at en ansøgning om
vognmandstilladelse vil kunne afslås, såfremt blot een af de nævnte personer
ikke opfylder de nævnte krav. Man vil herved kunne undgå, at en person, der
tidligere har fået tilbagekaldt eller nægtet fornyet en vognmandstilladelse
eller en godkendelse som ansvarlig leder, optræder i et nydannet selskab med
bestemmende indflydelse i bestyrelse eller direktion.
Der er, som hidtil, tillige mulighed for at nægte tilladelse til andre i
personkredsen, f.eks. hvis en person, der er eneanpartshaver - uden at være
bestyrelses- eller direktionsmedlem - ikke opfylder de nævnte krav.
Til nr. 3
Det fremgår af § 8 i den gældende lov, at Vejtransportrådet træffer
afgørelser om meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelser m.v. Det fremgår
endvidere, at trafikministeren efter aftale med rådet kan fastsætte regler
om, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven.
Færdselsstyrelsen kan i dag i henhold til godskørselsbekendtgørelsen
træffe afgørelse i en række sager. Det drejer sig bl.a. om meddelelse af
tilladelse til godskørsel og fornyelse heraf samt godkendelse af ansvarlig
leder, såfremt det er åbenbart, at ansøgeren opfylder betingelserne herfor.
Færdselsstyrelsen kan tilsvarende meddele afslag på ansøgninger om
tilladelser, såfremt det er åbenbart, at de nævnte betingelser ikke er
opfyldt.
For så vidt angår Færdselsstyrelsens tilbagekaldelsesbeføjelser er disse
begrænset til de specifikke tilfælde, hvor tilladelsen udnyttes af en anden,
end den, der har fået den udstedt.
Da Vejtransportrådet kun mødes et meget begrænset antal gange årligt, kan
der være behov for, at Færdselsstyrelsen får øget mulighed for at træffe
afgørelser, herunder om tilbagekaldelser. Dette gælder ikke mindst vedrørende
sager om overtrædelser af færdselslovgivningen, herunder om overlæs, og køre-
og hviletidsreglerne, som fortsat overtrædes i stort omfang, jf. det under
pkt. 1 i de almindelige bemærkninger anførte om politiets kontrol af
lastbiler (tungvognskontrol). Det findes således hensigtsmæssigt, at
trafikministeren kan udvide Færdselsstyrelsens kompetence på dette område.
Såvel Vejtransportrådet som Færdselsstyrelsen skal som hidtil kunne tage
initiativ til drøftelse af generelle problemstillinger. Det vil i særlig grad
kunne blive aktuelt i fremtiden inden for områder, hvor trafikministeren
vælger at udnytte sin bemyndigelse til at lade Færdselsstyrelsen træffe
afgørelse. På denne måde vil det fortsat kunne sikres, at Færdselsstyrelsen
har bedst mulig kendskab til branchens generelle vilkår.
Til nr. 4
Såvel ved Færdselsstyrelsens egen behandling af ansøgninger om tilladelser
og andre sager som styrelsens forberedelse af disse sager for
Vejtransportrådet er det af afgørende betydning, at styrelsen har alle
relevante oplysninger i den konkrete sag.
Det er i denne proces af stor betydning, at Færdselsstyrelsen kan modtage
relevante oplysninger fra myndigheder og organisationer.
Ved lovforslaget præciseres det, at Færdselsstyrelsen bl.a. skal kunne
forelægge ansøgninger om tilladelse til vognmandskørsel og godkendelse som
ansvarlig leder for branche- og arbejdstagerorganisationer inden for
vejtransportområdet. Disse organisationer sidder inde med stor viden om
forholdene på dette område, og deres udtalelser i konkrete sager kan derfor
være væsentlige bidrag til Færdselsstyrelsens sagsvurdering.
Til nr. 5 - 7
Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger nærmere redegjort for
bestemmelserne i den eksisterende lov, hvorefter det ikke umiddelbart er
muligt at tilbagekalde en vognmandstilladelse i tilfælde af grove/gentagne
overtrædelser af anden lovgivning end godskørselslovgivningen.
Der er i forslag til ændring af færdselsloven, som er en del af dette
lovforslag, angivet skærpede sanktioner over for førere af lastbiler, hvis
udstyr ikke er forskriftsmæssigt, og/eller hvis benyttelse sker i strid med
færdselslovgivningen og køre- og hviletidsreglerne. Disse skærpede sanktioner
kan i åbenlyse/grove tilfælde bestå i inddragelse af førerens kørekort.
Konstateres det således, at der har været foretaget indgreb i den lovpligtige
fartbegrænser i køretøjet, betragtes dette som en meget alvorlig sag, der som
udgangspunkt vil medføre kørekortsinddragelse.
Der er eller bør i sagens natur være en tæt forbindelse mellem føreren af
lastbilen og tilladelsesindehaveren (vognmanden), idet føreren udfører
godstransporten i vognmandens interesse. Det bør derfor indgå i
overvejelserne hos den kompetente myndighed, i hvilket omfang førerens
grove/gentagne overtrædelser skal »smitte af« på vognmanden,
således at tilbagekaldelse af vognmandens tilladelse eller tilladelser
tillige gøres til genstand for overvejelse. Det må i den forbindelse
understreges, at førerens overtrædelser kan føre til tilbagekaldelse af
tilladelserne, medmindre vognmanden godtgør, at de konkrete overtrædelser har
fundet sted, til trods for, at han har truffet alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre disse, herunder ved instruktion af
personalet i konkrete tilfælde. Det må således afhænge af en konkret
vurdering, om der er gjort tilstrækkeligt fra vognmandens side i tilfælde,
hvor vognmanden henviser til at have udstedt en generel personaleinstruktion
om, at gældende regler skal overholdes.
Vedrører overtrædelserne kun nogle af vognmandens lastbiler, kan der
f.eks. blive tale om alene at tilbagekalde et antal tilladelser svarende til
det antal lastbiler, der har været benyttet i forbindelse med
overtrædelserne, medmindre overtrædelserne tilsammen er af en sådan art, at
vognmanden ikke kan antages at handle i overensstemmelse med god skik inden
for branchen. I så fald bør det naturligvis overvejes at tilbagekalde
samtlige vognmandens tilladelser.
Er der tale om overtrædelser, der typisk ikke kan henføres til en enkelt
eller enkelte lastbiler - som f.eks. køre- og hviletidsovertrædelser - skal
vurderingen af spørgsmålet om tilbagekaldelse ske med udgangspunkt i det
samlede omfang af overtrædelser. Det vil i givet fald medføre tilbagekaldelse
af samtlige vognmandens tilladelser.
Da der ikke er nogen antalsbegrænsning med hensyn til
godskørselstilladelser, må en tilbagekaldelse af en enkelt eller nogle af
vognmandens tilladelser have som konsekvens, at der indtræder en vis
karenstid - fra 1 til 5 år eller indtil videre - hvor vognmanden ikke kan få
udstedt yderligere tilladelser.
Det er regeringens opfattelse, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser
(vedrørende overlæs, fartbegrænsere, hastighedsgrænser samt køre- og
hviletid) udgør en stor fare for færdselssikkerheden, og at der derfor må
skrides hårdt ind fra de kompetente myndigheders side. Dette kan - udover
benyttelsen af tilbagekaldelsesinstrumentet - ske ved øget brug af den
eksisterende adgang i godskørselsloven til tilbageholdelse og konfiskation af
lastbiler.
Det er ved såvel den her foreslåede bestemmelse som den eksisterende
bestemmelse i lovens § 12, stk. 1, vedrørende tilbagekaldelse på grund af
overtrædelse af godskørselslovgivningen, fastsat, at tilbagekaldelsen kan ske
på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. I overensstemmelse med
principperne i straffelovens § 4 finder de foreslåede bestemmelser om udvidet
tilbagekaldelsesgrundlag anvendelse i alle sager efter lovens ikrafttræden.
Afhængig af vurderingen af den konkrete sag vil tilbagekaldelse af
tilladelse kunne finde sted uden forudgående advarsel. I praksis vil der i en
række situationer have foreligget en forudgående advarsel, hvori der gøres
opmærksom på, at fremtidige overtrædelser vil kunne føre til tilbagekaldelse
af tilladelsen.
Til nr. 8 - 10
Ved de foreslåede ændringer indføres der - af retssikkerhedsmæssige grunde
- ens regler med hensyn til prøvelse ved domstolene af afgørelser om
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse af tilladelser/godkendelser. Det
fastsættes således, at den, afgørelsen vedrører, altid kan forlange denne
indbragt for domstolene.
Såfremt afgørelsen er truffet af Færdselsstyrelsen i henhold til
bemyndigelse fra trafikministeren efter § 8, stk. 2, vil anmodning om
domstolsprøvelse skulle fremsættes over for Færdselsstyrelsen.
Det foreslås endvidere, at anmodning om sagsanlæg i alle tilfælde,
undtagen den gældende bestemmelse vedrørende tilbagekaldelse eller nægtelse
af fornyelse på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige, skal
have opsættende virkning.
Endelig er der foretaget konsekvensændringer vedrørende ophævelse af
afgørelser om tilbagekaldelse.
Til § 3
Ifølge den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., kan der ved tilbagebetaling af vægtafgift foretages
modregning for forfalden ikke betalt standsninge- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at
opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
det i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås, at såvel politi som kommune skal
kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i tilbagebetaling
af vægtafgift, og at indsigelser herimod skal kunne indbringes for
fogedretten.
Til § 4
Ifølge den pågældende bestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler m.v., kan der ved tilbagebetaling af
afgift foretages modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og
parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.
Bestemmelsen i færdselslovens § 121, vedrører politiets adgang til at
opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
det i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås, at såvel politi som kommune skal
kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i tilbagebetaling
af afgift af bilens brændstofforbrug, og at indsigelser herimod skal kunne
indbringes for fogedretten.
Til § 5
Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 1998.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om lønindeholdelse og modregning
også finder anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens
ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i § 1, nr. 12 og 13, om ophævelse
af §§ 124 f og 124 i om betaling for godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr har virkning fra 1. januar 1998, idet Færdselsstyrelsen med
finansloven for 1998 vil blive kompenseret fra Erhvervsministeriets pulje,
jf. bemærkningerne til nr. 12 og 13. Det fremgår af finanslovforslaget, at
Færdselsstyrelsen vil undlade at opkræve betaling for godkendelse af
køretøjers indretning og udstyr efter 1. januar 1998.
Skriftlig fremsættelse (11. december 1997)
Trafikministeren (Bjørn Westh):
Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af færdselsloven, godskørselsloven, lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler. (Skærpet kontrol med tunge køretøjer m.v.).
(Lovforslag nr. L 138).
Med lovforslaget foreslås en række initiativer for at opnå en højere
standard indenfor vognmandserhvervet samt en reduktion af lovovertrædelser
inden for vognmandsfaget og som konsekvens heraf en væsentlig nedbringelse af
færdselsuheld, hvor tunge køretøjer er indblandet.
Færdselsloven foreslås ændret således, at der skal udmåles skærpede bøder
i tilfælde af overtrædelse af forskrifter vedrørende overlæs og
hastighedsbegrænsere. De foreslåede skærpelser vedrører førere samt ejere og
brugere af køretøjerne.
Lovforslaget indebærer, at der vil kunne ske tilbageholdelse af et
køretøj, hvis hastighedsbegrænseren ikke er funktionsdygtig, ved overtrædelse
af forskrifter om køretøjers vægt og akseltryk (overlæs), samt ved
overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne eller hvis kontrolapparatet
ikke er funktionsdygtigt.
Endvidere vil føreren få frakendt førerretten, hvis føreren har foretaget
et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser.
Lovforslaget indebærer endvidere, at der ved overtrædelse af
hastighedsgrænserne for de hastighedsbestemte køretøjskategorier sker
betinget frakendelse af førerretten ved hastighedsoverskridelser med mere end
40 %, eller ved kørsel med mere end 30 % overlæs.
Det foreslås, at bestemmelserne om parkeringsafgift ændres således, at
ministeren får en bemyndigelse til at fordele indtægterne ved P-kontrol
mellem Staten og den kontrollerende kommune. Derudover indføres mulighed for
at inddrive ubetalt parkeringsafgift ved lønindeholdelse samt ved modregning
i overskydende skat og i tilbagebetaling af vægtafgift og i afgift efter
bilens brændstofforbrug. De pågældende love ændres samtidig.
Godskørselsloven foreslås ændret således, at der umiddelbart vil kunne ske
tilbagekaldelse af en tilladelse ved en grov overtrædelse eller gentagne
overtrædelser af anden lovgivning end godskørselslovgivningen, f.eks.
færdselslovgivning og køre-/hviletidsreglerne.
Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelse om, at Færdselsstyrelsen
skal kunne træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser og
godkendelser. Herudover præciserer lovforslaget, at foruden den ansvarlige
leder skal den øvrige relevante personkreds bag et selskab opfylde
lovgivningens krav vedrørende forsvarlig virksomhedsudøvelse og god skik
inden for branchen.
Idet jeg i øvrigt med hensyn til forslagets enkeltheder henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale
forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som
ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 382 af 18. maj 1994,
lov nr. 317 af 17. maj 1995, lov nr. 1123 af 20. december 1995 og senest ved
lov nr. 468 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 13, affattes således:
»13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at
benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke
som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over
40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og
som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes
for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykler.«.
§ 2. - - -
13. Motorkøretøj:
motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at
benyttes til person- eller godsbefordring. Motordrevet køretøj, som er
indrettet til andet formål, men som er konstrueret til eller uden væsentlig
konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km i timen,
anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og
motorcykel.
2. § 2, nr. 14, affattes således:
»14. Motorredskab:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og
som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen. Motordrevet
køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som
motorredskab.«.
§ 2. - - -
14. Motorredskab :
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og
som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med en
væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet
køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.
3. § 2, nr. 24, affattes således:
»24. Traktor:
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
40 km i timen.«.
§ 2. - - -
24. Traktor :
motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet
køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst
30 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til
større hastighed.
4. I § 86, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i ubelæsset stand,
såfremt blokvognen overskrider de i medfør af §§ 84 og 85 fastsatte
bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde samt køretøjers største
tilladte totalvægt og akseltryk.«.
§ 86. Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun ske med
politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende
vejbestyrelse. Tilladelse gives til en enkelt kørsel eller til kørsel på en
bestemt strækning eller inden for et bestemt område. Blokvogn må kun anvendes
til transport, som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på anden måde.
5. I § 118, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Ved bødens udmåling skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, hvis overtrædelsen vedrører forskrifter om
hastighedsbegrænseres funktion udstedt i medfør af § 68 eller forskrifter om
køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk udstedt i medfør af §
85.«.
§ 118. - - -
Stk. 5 . I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
6. I § 118, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, at der ved
udmåling af bøden skal tages særligt hensyn til den generelle
risikoforøgelse, som den pågældende overtrædelse medfører.«.
§ 118. - - -
Stk. 6 . For overtrædelse af forskrifter, der er udstedt efter §
85, stk. 1, kan der pålægges ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
7. § 119 a, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en sag om
1) spiritus- eller promillekørsel,
2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,
3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.
1, nr. 2 eller 3, eller,
4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §
126, stk. 1, nr. 4,
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet
tidsrum.«.
§ 119 a. Såfremt en sag om spiritus- eller promillekørsel eller en
sag om overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.
1, nr. 2, ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.
8 . § 119 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3 . En sag om
1) spiritus- eller promillekørsel,
2) indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a,
3) overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk.
1, nr. 2 eller 3, eller,
4) overtrædelse af forskrifterne om største tilladte totalvægt efter §
126, stk. 1, nr. 4,
hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde,
kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres
ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og
vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.«.
Stk. 3. Sager om spiritus- og promillekørsel, hvori der ikke
opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, kan, når retten ikke
finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres ved, at den tiltalte i
retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af
førerretten i et nærmere angivet tidsrum.
9. Efter § 120 indsættes:
» § 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af
overtrædelse af forskrifter om hastighedsbegrænseres funktion udstedt i
medfør af § 68 om køretøjers indretning og udstyr m.v., forskrifter udstedt i
medfør af § 85 om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk, Rådets
forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det
sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85
om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer, forskrifter,
som er udstedt til supplerende gennemførelse af de nævnte forordninger, samt
AETR-overenskomsten.
Stk. 2. Med hensyn til iværksættelse af tilbageholdelsen efter
stk. 1 finder reglerne i retsplejelovens §§ 824 og 825 om beslaglæggelse af
ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse.
Tilbageholdelse kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt
i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte bestemmelser.«.
10. § 122 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles
efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune,
der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5 finder
tilsvarende anvendelse.«.
§ 122 a. - - -
Stk. 2 . Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en
overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af
kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder
statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder
tilsvarende anvendelse.
11. Efter § 122 a indsættes:
»Lønindholdelse, modregning m.v.
§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger,
herunder rykkergebyr, inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende
skat, i tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift
af motorkøretøjer m.v. og i tilbagebetaling af afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler.
Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så
vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. § 121, og af
kommunen for så vidt angår parkeringsafgifter, som kommunen opkræver, jf. §
122 a.
Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.
Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om
indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om
berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af
en gennemført modregning i overskydende skat, i tilbagebetaling af vægtafgift
og i tilbagebetaling af afgift efter bilens brændstofforbrug. Begæringen
fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for
fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den
retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter
stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse
eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten
sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om
lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i
medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
12. § 124 f ophæves.
§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.
For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for
knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.
Stk. 2 . For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler
betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For
typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales
1.500 kr.
Stk. 3 . For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere
end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil
med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt
totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.
Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for
ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med
flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For
påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales
samlet 1.500 kr.
Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller
typegodkendelse betales der ikke.
13. § 124 i ophæves.
§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr i henhold til ECE-regulativer, EF-direktiver eller EF-forordninger (E-
eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og
e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller
e-godkendelse betales 1.000 kr.
14. I § 124 j, stk. 1, indsættes efter »historisk
korrekte emaljenummerplader,»: »blokvognsnummerplade,».
§ 124 j. For nummerplader, herunder historisk korrekte
emaljenummerplader, grænsenummerplader, ønskenummerplader samt prøveskilte,
betales 1.000 kr. for et sæt og 500 kr. for en enkelt plade. For en tredje
nummerplade, der kan anvendes til transport af gods bag på personbiler og
varebiler, betales 100 kr. Nummerplader udleveres dog uden betaling til
politiets køretøjer.
15. Efter § 125 indsættes efter overskriften til § 126:
» § 125 a. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal
frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis føreren har foretaget et
uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets hastighedsbegrænser eller
dens forbindelser eller føreren vidste eller burde have vidst, at der er
foretaget et sådant indgreb. Det samme gælder, hvis føreren har betjent
køretøjet på en sådan måde, at hastighedsbegrænseren gøres uvirksom.
Stk. 2. Frakendelsen sker ubetinget. Under særlig formildende
omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.«.
16. I § 126, stk. 1, nr. 2, ændres »§§ 42 og 43«
til: »§ 42 og kap. 15.«.
17. I § 126, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) under kørsel i et af de i § 43 nævnte køretøjer, under kørsel med
blokvogn eller mobilkran, jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjet,
jf. § 70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer tilladte
hastigheder, eller en lavere hastighedsgrænse fastsat i medfør af kap. 15,
med mere end 40%,
4) under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3500 kg
har gjort sig skyldig i overtrædelse af de i medfør af § 85 fastsatte
forskrifter om største tilladte totalvægt med mere end 30%,».
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 5 og 6.
§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal
endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han:
1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 med mere end
70 pct.,
3) har gjort sig skyldig i promillekørsel med en alkoholkoncentration i
blodet under eller efter kørslen over 0,80 promille eller tilsvarende
alkoholkoncentration i udåndingsluften,
4) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede
forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som
fører af motordrevet køretøj.
18. § 126, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er
omfattet af stk. 1, nr. 1-5,».
§ 126. - - -
Stk. 2. Frakendelsen sker betinget, medmindre føreren:
1) - - -
2) ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der hver
for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 3,
19. § 134 a, stk. 1 , affattes således:
»Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden
under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.«.
§ 134 a. Trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet
oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
§ 2
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, som
ændret ved § 32 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3 . Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer skal
opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 3-5, 7 og 8, 2. led.«.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
2. I § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
3« til: »stk. 1 og 4«.
§ 4. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles
aktieselskaber eller anpartsselskaber, når selskabet opfylder betingelserne i
§ 3, stk. 1, nr. 4, 5, 6 og 8, 2. led.
Stk. 2. Selskabet skal have ansat en godkendt ansvarlig leder, der
faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Denne skal
opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr 1-5, 7 og 8.
Stk. 3. Der kan under de i stk. 1 og 2 nævnte betingelser meddeles
tilladelse til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset
ansvar, kommanditselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde og andre
selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til
offentlige myndigheder og virksomheder.
Stk. 4. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 og
3 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i
international aftale eller ved bestemmelser fastsat af trafikministeren
3. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som sekretariat for
Vejtransportrådet. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at
Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse efter loven. Ministeren
kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet af Færdselsstyrelsen,
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Sådanne bestemmelser
er ikke, medmindre ministeren bestemmer andet, til hinder for, at
Vejtransportrådet på eget initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af
Færdselsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.«.
§ 8. - - -
Stk. 2. Færdselsstyrelsen fungerer som sekretariat for
Vejtransportrådet. Trafikministeren kan efter aftale med Vejtransportrådet
fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse
efter loven. Ministeren kan herunder bestemme, at afgørelser, der er truffet
af Færdselsstyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Sådanne bestemmelser er ikke til hinder for, at Vejtransportrådet på eget
initiativ kan tage en afgørelse, der er truffet af Færdselsstyrelsen, op til
nærmere undersøgelse og afgørelse.
4. Efter § 8 indsættes før overskriften til § 9:
» § 8 a. Færdselsstyrelsen kan indhente alle nødvendige
oplysninger, herunder udtalelser fra myndigheder og organisationer i
forbindelse med behandling og afgørelse af sager og ved forberedelse af sager
for Vejtransportrådet.«.
5. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbagekaldelse sker på tid fra 1 til 5 år eller indtil
videre.«.
6. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4. En tilladelse kan herudover tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, groft eller
gentagne gange har overtrådt anden lovgivning, herunder særligt
færdselslovgivningen samt reglerne om køre- og hviletid. Tilbagekaldelse sker
på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7 . I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 12. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis indehaveren eller den,
der optræder i virksomhedens interesse, groft eller gentagne gange har
overtrådt vilkårene for tilladelsen, jf. § 6, bestemmelserne i denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Det samme gælder, såfremt betingelsen i § 3, stk. 1, nr.
8, 2. led, eller i § 4, jf. § 3, stk. 1, nr. 8, 2. led, for meddelelse af
tilladelse ikke længere er til stede. Tilbagekaldelse sker på tid fra 1-5 år
eller indtil videre.
Stk. 3. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt
indehaveren eller den, der optræder i virksomhedens interesse, har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover. Tilbagekaldelsen sker på tid fra 1 til 5 år eller
indtil videre.
Stk. 4. Godkendelse som ansvarlig leder efter § 4, stk. 2, kan
ligeledes tilbagekaldes efter stk. 1-3.
8 . I § 13, stk. 1, 1. pkt ., ændres »§ 12, stk. 2 og
3, og § 12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.
§ 13. En afgørelse efter § 12, stk. 2 og 3 og § 12, stk. 4, jf.
stk. 2 og 3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende, fremsættes over for Vejtransportrådet, der anlægger sag mod
den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
9. I § 13, stk. 4, ændres »§ 12, stk. 2« til:
»§ 12, stk. 1-2 og 4-5«.
§ 13. - - -
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse eller
nægtelse af fornyelse af en tilladelse ifølge § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2,
jf. § 3, stk. 1, nr. 8, 2. led, har opsættende virkning, men retten kan ved
kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve
den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Hvis
tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning.
10. I § 13, stk. 5, ændres »§ 12, stk. 2 og 3, og §
12, stk. 4, jf. stk. 2 og 3« til: »§ 12«.
§ 13. - - -
Stk. 5. En tilbagekaldelse efter § 12, stk. 2 og 3, og § 12, stk.
4, jf. stk. 2 og 3, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af
Vejtransportrådet. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års
mellemrum. Hvis ansøgningen afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet
ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre, og der er
forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at
ophævelse senest er nægtet ved dom. Stk. 1, 2 pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 3
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817
af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 363 af 2. juni
1997, foretages følgende ændring:
1. I § 6, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens
§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.
§ 6. - - -
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer
til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt
for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
§ 4
I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 5, indsættes efter »jf. færdselslovens
§ 121«: », § 122 a og § 122 b«.
§ 4. - - -
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer
til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt
for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
97/54/EF, EFT nr. L 277 af 10.10. 1997, side 24.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (* 1), LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER(DEFINITIONER, PARKERINGSAFGIFT, LØNINDEHOLDELSE M.V.) Retsinformation · 3. juli 1998
- I.A.5.3 Typer af registreringspligtige køretøjer og køretøjer, der er fritaget for registrering Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- I.A.1.2 Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Registreringsafgift – ATV – tilsidesættelse af fartbegrænsning SKM-databasen · 15. august 2025
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 10. februar 2009 EU-domme · 10. februar 2009
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2014