Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER

1996/1 LSF 157Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen

af biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren

medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter

stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.

Afgiftsgrundlag

§ 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes

repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv

nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som

brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for

byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3.

Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 km og omregnes til kilometer pr.

liter og afrundes med en decimal.

Afgiftens størrelse

§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt

til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion

med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor

under A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne personbiler m.v.

Afgift pr.

halvår, kr. pr.

personbil

Kilometer pr. liter mindst 20,0 200

Under 20,0 men ikke under 18,2 400

Under 18,2 men ikke under 16,7 600

Under 16,7 men ikke under 15,4 800

Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000

Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200

Læs alt

Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400

Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600

Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800

Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000

Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200

Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600

Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000

Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400

Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800

Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200

Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600

Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000

Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400

Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800

Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200

Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600

Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000

Under 4,5 7.400

B. Dieseldrevne personbiler m.v.

Afgift pr.

halvår, kr. pr.

personbil

Kilometer pr. liter mindst 22,5 790

Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050

Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300

Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560

Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820

Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080

Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340

Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600

Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860

Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120

Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370

Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890

Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410

Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930

Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450

Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950

Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460

Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990

Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500

Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010

Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550

Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050

Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610

Under 5,1 10.130

Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter

1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1.

pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven

bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som

summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der

beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven,

fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet

efter 1. pkt. med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med

tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder

brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke.

Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler

efter den i stk. 4, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er

benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne

biler efter den i stk. 4, 2. pkt., foretagne omregning.

Afgiftsperioden og tilbagebetaling

§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales

afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens

begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af

motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage

af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder

afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til

motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes

afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og

afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og

anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et

motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer

til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt

for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Hæftelsen

§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens

begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger

som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til

anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,

påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler

afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted,

tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i

måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),

påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet

ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført

uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler

afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser

ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den

registrere.

Fritagelser m.m.

§ 6. Fritaget for afgiften er:

1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset,

som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i

henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab.

3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver

og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og

udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes

erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

4) Ambulancer.

5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes

til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne

sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af

siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne

biler.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering,

skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af

sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1.

registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for

at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed

for biler, som tilhører:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem

af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,

som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt

medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og

institutioner.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan

opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er

benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af

afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og

-nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes

af den pågældende.

§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,

indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for

offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den

anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. §

1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens

skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Andre bestemmelser

§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om

bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller

anden drivkraft.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde

enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af

anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for

overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens

nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt

eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før

den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil

betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4,

stk. 3.

§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og

lønindeholdelse, jf. § 13.

§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i

henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse

i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage

af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

Straffebestemmelser

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning

om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der

ikke er registreret,

3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid

med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets

registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på biler, der registreres første

gang den 1. juli 1997 eller senere, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For biler registreret første gang i perioden 1. juli 1997

til 31. oktober 1997 har loven virkning fra og med 1. november 1997.

Stk. 4. Biler registreret første gang i perioden 30. januar 1997

til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for

registreringsmyndigheden godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1.

Ændringen har virkning fra anmeldelsesdagen, dog tidligst fra 1. november

1997.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen

af

biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren

medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72,

stk. 1.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter

stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.

Afgiftsgrundlag § 2. Ved brændstofforbrug forstås

fabrikantens eller dennes repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i

henhold til Rådets direktiv nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr.

93/116/EF, udtrykt som brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus

såvel i som uden for byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest

punkt 1.7.2.3. Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 kilometer og

omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med en decimal.

Afgiftens størrelse § 3. Af alle afgiftspligtige biler

betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 2 og § 4, udtrykt som

kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt

ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i

Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under punkt A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne personbiler m.v.

Afgift pr.

halvår, kr. pr.

personbil

Kilometer pr. liter mindst 20,0 200

Under 20,0 men ikke under 18,2 400

Under 18,2 men ikke under 16,7 600

Under 16,7 men ikke under 15,4 800

Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000

Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200

Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400

Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600

Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800

Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000

Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200

Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600

Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000

Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400

Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800

Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200

Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600

Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000

Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400

Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800

Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200

Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600

Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000

Under 4,5 7.400

B. Dieseldrevne personbiler m.v.

Afgift pr.

halvår, kr. pr.

personbil

Kilometer pr. liter mindst 22,5 790

Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050

Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300

Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560

Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820

Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080

Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340

Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600

Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860

Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120

Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370

Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890

Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410

Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930

Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450

Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950

Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460

Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990

Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500

Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010

Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550

Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050

Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610

Under 5,1 10.130

Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt

svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens

§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997 tillagt 1,5

procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De

således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 10.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven

bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som

summen af et fast element på 3 liter pr. 100 km og et variabelt element, der

beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kg. Er bilen dieseldreven,

fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet

efter første punktum med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af

bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler,

herunder brændstof, smøreolie og kølevand samt fører medregnes ikke.

Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler

efter den i stk. 4, 1. pkt. foretagne omregning. Af biler der ikke er hverken

benzindrevne, dieseldrevne, eller eldrevne betales afgift som af dieseldrevne

biler efter den i stk. 4, 2. pkt. foretagne omregning.

Afgiftsperioden og tilbagebetaling § 4. Afgiftsperioden er

6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor

registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens

begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af

motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage

af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder

afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til

motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes

afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og

afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og

anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et

motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer

til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt

for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Hæftelsen § 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen

ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret

for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til

anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,

påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler

afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted,

tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i

måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),

påhviler afgiften alene den nye (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er

anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført

uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler

afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser

ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den

registrere.

Fritagelser m.m. § 6. Fritaget for afgiften er:

1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset,

som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i

henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab.

3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver

og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og

udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes

erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

4) Ambulancer.

5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes

til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne

sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af

siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne

biler.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering,

skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af

sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1.

registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for

at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed

for biler, som tilhører:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem

af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,

som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt

medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og

institutioner.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan

opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er

benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af

afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen/-

nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af

den pågældende.

§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,

indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for

offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den

anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. §

1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens

skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Andre bestemmelser § 9. Når en bil søges registreret, skal

anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller

el som drivkraft eller anden drivkraft.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde

enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

Stk.3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af

anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for

overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens

nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt

eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før

den afgift, der påhviler ham, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil

betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4,

stk. 3.

§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og

lønindeholdelse, jf. § 13.

§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i

henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse

i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage

af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

Straffebestemmelser § 15. Med bøde straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning

om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der

ikke er registreret,

3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid

med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets

registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden § 16. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for biler, der registreres første gang

den 1. juli 1997 eller senere.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Indledning

Forslaget har til hensigt at skærpe bilafgifternes miljøvirkning. Med

forslaget udmøntes det i lovprogrammet bebudede initiativ for

personbilafgifterne. Afgiftsomlægningen indebærer hverken en skærpelse eller

lempelse af bilbeskatningen. Inden for samme provenu gøres afgifterne på

biler mere afhængige af miljøbelastningen. Bilafgifterne vil dermed i videre

udstrækning end i dag bidrage til realisering af regeringens

miljømålsætninger.

Initiativet består af:

1. Grøn ejerafgift af nye personbiler (nærværende lovforslag og

Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)

Det foreslås, at vægt- og udligningsafgift af nye personbiler afskaffes. I

stedet betales en ny periodisk afgift afhængig af bilernes

brændstofforbrug/CO2-udledning. Der vil fortsat typisk skulle betales 2-3.000

kr. årligt i periodisk afgift, men de særligt brændstoføkonomiske personbiler

vil falde i afgift og omvendt. Udligningsafgiften for nye dieseldrevne

personbiler foreslås afskaffet. I stedet foreslås der et tillæg til den nye

periodiske afgift for nye dieselbiler mv., som indarbejdes i afgiftsskalaen

for dieselbiler. Omlægningen er provenuneutral. De ældre biler fortsætter med

at betale vægt- og udligningsafgift.

2. Indeksering af vægtafgift mv. for personbiler og

progressionsgrænser i registreringsafgiften (Forslag til Lov om ændring af

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af

motorkøretøjer mv.)

Det foreslås, at den grønne ejerafgift for nye personbiler

indeksregulereres sammen med vægtafgiften på de ældre personbiler. Afgifterne

forhøjes herudover med 1,5 pct. årligt for at tage hensyn til

produktivitetsfremgange. Provenugevinsten herved foreslås anvendt til

indeksregulering af progressionsgrænserne i registreringsafgiften for

personbiler, der yderligere forhøjes med 1 pct. årligt. Herved fastholdes

realværdien af de periodiske afgifter og registreringsafgiften for

personbiler. Dette element er ligeledes provenuneutralt.

3. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder og

forhøjelse af progressionsknæk for personbiler (Forslag til Lov om ændring af

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af

motorkøretøjer mv.

Det foreslås, at fradraget i registreringsafgiften for sikkerhedspuder

(airbags) fastsættes til værdien samt afgift af de to første sikkerhedspuder

og til afgiften af værdien for eventuelle yderligere sikkerhedspuder. Det

foreslås at indføre en ekstraafgift af personbiler med under 2

sikkerhedspuder. Det foreslås at anvende provenugevinsten til forhøjelse af

progressionsknækket i registreringsafgiften.

4. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (valutaudlejningsbiler)

(Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)

Det foreslås at indføre fradrag i registreringsafgiften for

sikkerhedsudstyr i nyere brugte biler svarende til fradragene for nye biler.

B. Afgifterne på biler

Transportsektoren er nødvendig i et moderne velfærdssamfund, men giver

også anledning til en belastning på blandt andet miljø- og sundhedsområdet.

Det er regeringens mål at begrænse og reducere miljøbelastningen fra

transportområdet i form af forurening med CO2, kulbrinter, NOx, kulilte, bly,

svovl, benzen, partikler og støj m.v. Samtidig er det også et mål at reducere

trafiktrængsel, behovet for at udvide vejnettet mv. og antallet og omfanget

af trafikuheld.

Transportområdet er dels reguleret ved direkte regelstyring dels ved

indirekte økonomiske styringsmidler i form af afgifter og subsidier.

Udover, at afgifterne påvirker forholdene på transportområdet, er

afgifterne en vigtig finansieringskilde for det offentlige, og ved

indretningen af afgifterne bør der også tages hensyn til en rimelig fordeling

blandt de afgiftsbelastede, grænsehandel og det offentliges

finansieringsbehov. Det er ikke regeringens mål at reducere bilbeskatningen,

da dette alt andet lige vil øge skattebelastningen af virksomhederne eller

husholdningernes indkomst fra arbejde.

Det er derimod regeringens hensigt med dette forslag at foretage sådanne

ændringer i sammensætning og indretning af bilbeskatningen, at afgifterne

endnu bedre end i dag vil bidrage til realisering af miljømålsætningerne

uden, at det går ud over de ovennævnte hensyn.

Den samlede beskatning på bilområdet består af afgifter på brugen af biler

(afgifter af benzin, autogas, smøreolier, dieselolie herunder CO2-afgift samt

svovlafgift og vejbenyttelsesafgift), besiddelsen af biler (vægt- og

udligningsafgift og afgift af ansvarsforsikring) og anskaffelsen af biler

(registreringsafgift). Det samlede provenu af disse afgifter skønnes at

udgøre henved 35 mia. kr. i 1997. Blandt afgifterne anses afgifterne på

brugen (brændstofafgifterne) normalt for bedst at kunne reducere

transportsektorens miljøbelastning, da de både giver incitamenter til

anskaffelse af mere brændstoføkonomiske køretøjer og begrænser den

eksisterende bilbestands kørsel. Hertil kommer, at brændstofafgifterne er

gode til at afspejle princippet om, at forureneren skal betale.

Hensynet til grænsehandelen begrænser dog mulighederne for at øge

brændstofafgifterne ud over det nuværende niveau. Ved skattereformen er

afgifterne på benzin og dieselolie blevet knyttet til afgifterne i Tyskland.

Forhøjelse af afgifterne ud over det tyske niveau vil give tab på

grænsehandelen. Regeringen arbejder på at få EU½s minimumsafgifter forhøjet,

hvilket sandsynligvis vil medføre forhøjelser af afgifterne i en række

EU-lande, herunder Tyskland.

Afgifterne på anskaffelse og besiddelse af biler begrænser også

miljøbelastningen ved at begrænse bestanden. Disse afgifter giver i praksis

også i vidt omfang incitamenter til anskaffelse af brændstoføkonomiske

køretøjer, da der normalt er en sammenhæng mellem bilernes vægt og

brændstofforbrug og bilernes værdi og brændstofforbrug. Disse afgifter giver

dog ikke samme incitament til begrænsning af kørslen som de egentlige

brændstofafgifter givet, at bilerne er anskaffet.

C. Personbiler mv.

C.1. Miljøincitamenter ved den nye grønne ejerafgift og vægtafgiften (ad

forslag 1)

Sammenhængen mellem bilernes vægt og brændstoføkonomi er dog ikke helt

entydig. Der er tilfælde, hvor en bilkøber kan vælge mellem en tungere eller

lettere bil, hvor den tungere bil er mere brændstoføkonomisk, men alligevel

belastes med højere afgift. I det omfang vægtafgiften her indgår i købers

overvejelser, vil vægtafgiften i dette tilfælde give det forkerte signal til

køberen. Den årlige afgift af besiddelse af køretøjer kan derfor indrettes,

så den giver bedre miljøvirkninger end i dag ved direkte at lade afgiften

afhænge af brændstoføkonomien. Hidtil har der imidlertid været tekniske

vanskeligheder ved præcist at opgøre køretøjernes brændstoføkonomi. Fra 1997

vil der for nye personbiler imidlertid skulle oplyses brændstoføkonomi

opgjort efter en ensartet metode, således at brændstoføkonomien vil være så

præcis og sammenlignelig opgjort, at den vil kunne lægges til grund ved

udformningen af bilbeskatningen.

Regeringen vil benytte sig af de nye muligheder ved at foreslå

vægtafgiften afskaffet af nye personbiler, der i stedet skal betale afgift

efter brændstoføkonomien. Dette må også anses for mere retfærdigt.

Hidtidige årlige vægt- og udligningsafgifter for benzin- og

dieseldrevne personbiler

---------------------------------------------------------------------

Samlet afgift for benzin- og dieselbiler, kr.

----------------------------------------------

Vægtklasser Benzinbil Dieselbil

----------------------------------------------

Årlig vægtafgift Årlig vægt-

og udligningsafgift

---------------------------------------------------------------------

Egenvægt indtil 600 kg ....... 1.356,00 2.080,00

601-800 kg ................... 1.657,20 2.541,20

801-1.100 kg ................. 2.260,00 3.472,00

1.101-1.300 kg ............... 3.013,20 4.625,20

1.301-1.500 kg ............... 3.917,20 6.013,20

1.501-2.000 kg ............... 5.423,80 8.327,80

Egenvægt over 2.000 kg ....... 301,40 pr. 100 kg 457,40 pr. 100 kg

---------------------------------------------------------------------

De nuværende periodiske afgifter for personbiler er stigende med vægten og

derfor også i vid udstrækning med brændstofforbruget. Afgifterne består af en

vægtafgift for alle personbiler og en udligningsafgift for dieselbiler mv. og

andre ikke-benzindrevne motorkøretøjer, der skal udligne forskellen i

beskatningen af brændstofferne. Den typiske afgiftsbelastning for en

benzindreven personbil er 2.260 kr. svarende til en vægt på 801-1.100 kg,

hvor ca. 60 pct. af bilbestanden er indplaceret. Ca. 15 pct. af bilbestanden

er placeret i vægtklasserne over 1.100 kg og ca. 25 pct. er placeret i

vægtklasserne under 801 kg.

De nye biler vil ud fra hvor mange km de kører pr. liter blive indplaceret

i ca. 25 klasser, hvor afgiftsforskellen mellem klasserne udgør fra 400 kr.

til 800 kr. årligt.

Som nævnt er der en sammenhæng mellem bilernes vægt og brændstoføkonomi.

Når sammenhængen forsøges beskrevet lineært, anvender benzinbiler for at

tilbagelægge en strækning på 100 km ca. 2,5-3 liter benzin tillagt ca. 0,5

liter for hver 100 kg bilen vejer. For en bil af vægten 800 kg kan der

således forventes et brændstofforbrug på ca. 6,75 liter pr. 100 km svarende

til ca. 14,8 km pr. liter. For en bil på 1.100 kg kan forventes et

brændstofforbrug på ca. 8,25 liter/100 km eller ca.12,1 km/liter.

Vægtafgiften udgør i gennemsnit omkring 2,5 kr. pr. kg for personbiler,

men er progressivt stigende fra vægtafgiftsklasse til vægtafgiftsklasse. Fra

midten af vægtafgiftsklasserne 601-800 kg (altså 700 kg) til midten af

klassen 801-1.100 kg (altså 950 kg) stiger afgiften med 2,4 kr./kg. Til

midten af næste klasse (1.200 kg) stiger afgiften med 3 kr./kg og yderligere

med 4,5 kr./kg, hvis man går til næste afgiftsklasses midtpunkt (1.400 kg).

Ved overgang til midtpunktet af afgiftsklassen 1.501-2.000 kg stiger afgiften

med 6 kr./kg.

En stigning i vægten på 100 kg vil typisk medføre et ekstra

brændstofforbrug på 0,5 liter/100 km og en stigning i vægtafgiften på ca.

240-600 kr./år. For de almindeligste biler (ca. 1 ton egenvægt) stiger

vægtafgiften med omkring 300 kr. ved en stigning i egenvægten på 100 kg. Det

skal understreges, at der er betydelig variation omkring disse gennemsnit, og

at sammenhængen ændrer sig over tiden.

Den nye periodiske afgift stiger konsekvent og entydigt med

brændstofforbruget. For benzindrevne køretøjer udgør afgiften (nedre ende af

afgiftsklassen) 800 kr. pr. liter benzin, der skal anvendes til

tilbagelæggelse af 100 km fratrukket 3.600 kr., dog mindst 400 kr. årligt.

For en bil, der anvender 5 liter pr. 100 km svarende til 20 km/liter udgør

afgiften således 400 kr. årligt. Anvendes 5,5 liter pr. 100 km svarende til

18,2 km/liter udgør afgiften 800 kr. årligt. For en bil, der anvender 6 liter

benzin pr. 100 km svarende til 16,7 km/liter, udgør afgiften 1.200 kr. årligt

etc. Den årlige afgift stiger med 400 kr. for hver gang benzinforbruget

stiger med 1/2 liter pr. 100 km indtil 10 liter benzin pr. 100 km eller 10

km/liter. Herefter stiger afgiften med 800 kr./år ved en stigning i

benzinforbruget på 1 liter/100 km.

I følgende tabel er vist den nuværende vægtafgift, det gennemsnitlig

forventede benzinforbrug, hvis den nuværende sammenhæng mellem vægt og

benzinforbrug kan beskrives ved en lineær funktion og den til dette

benzinforbrug svarende nye grønne ejerafgift:

---------------------------------------------------------------------

Vægt Nuværende Forventet Forventet ny Stigning i

kg afgift benzinforbrug afgift forventet

kr./år km/l kr./år afgift(* 1)

kr./år

---------------------------------------------------------------------

575 1.356,0 18,5 800,0 -556,0

---------------------------------------------------------------------

625 1.653,2 17,8 1.200,0 -453,2

675 1.653,2 17,1 1.200,0 -453,2

725 1.653,2 16,4 1.600,0 -53,2

775 1.653,2 15,8 1.600,0 -53,2

---------------------------------------------------------------------

825 2.260,0 15,3 2.000,0 -260,0

875 2.260,0 14,8 2.000,0 -260,0

925 2.260,0 14,3 2.000,0 -260,0

975 2.260,0 13,8 2.400,0 140,0

1025 2.260,0 13,4 2.400,0 140,0

1075 2.260,0 13,0 2.800,0 540,0

---------------------------------------------------------------------

1125 3.013,2 12,6 2.800,0 -213,2

1175 3.013,2 12,3 3.200,0 186,8

1225 3.013,2 11,9 3.200,0 186,8

1275 3.013,2 11,6 3.600,0 586,8

1325 3.917,2 11,3 3.600,0 -317,2

1375 3.917,2 11,0 4.000,0 82,8

---------------------------------------------------------------------

1425 3.917,2 10,7 4.000,0 82,8

1475 3.917,2 10,5 4.400,0 482,8

1525 5.423,8 10,2 4.400,0 -1.023,8

1575 5.423,8 10,0 4.400,0 -1.023,8

1625 5.423,8 9,8 5.200,0 -223,8

---------------------------------------------------------------------

1725 5.423,8 9,4 5.200,0 -223,8

1775 5.423,8 9,2 5.200,0 -223,8

1825 5.423,9 9,0 6.000,0 576,1

1875 5.423,9 8,8 6.000,0 576,1

1925 5.423,9 8,6 6.000,0 576,1

1975 5.423,9 8,4 6.000,0 576,1

2025 5.941,4 8,3 6.800,0 858,6

--------------------------------------------------------------------

1) »-» angiver forventet fald i afgiften. I forhold til i dag

bliver der ikke tale om de store omfordelinger. Der vil dog være en vis

tendens til, at de små biler, der oftest er mest brændstoføkonomiske,

generelt får lettelser, mens de store generelt får visse afgiftsstigninger.

De største spring i afgiftbelastningen opstår for de mærker, der måtte ligge

lige over en af de nuværende vægtafgiftsgrænser og lige under en af de

foreslåede brændstoføkonomigrænser og omvendt.

Afgiftforskellene mellem klasserne vil give ganske kraftige incitamenter

til at anskaffe sig mere brændstoføkonomiske biler. Hvis bilisten f.eks. har

en årlig kørsel på 15.000 km, og køber en bil, der kører 15 km pr. liter, vil

benzinforbruget være på 1.000 liter årligt. Den nye ejerafgift udgør 2.000

kr. årligt for en sådan bil.

Hvis bilisten i stedet vælger en anden bil, der kører f.eks. 16,2 km pr.

liter, vil benzinforbruget være på ca. 925 liter eller 75 liter mindre.

Ejerafgiften af en sådan bil er på 1.600 kr. årligt. Ved at gå fra 15 til

16,2 km pr. liter spares således 400 kr. i ejerafgift årligt eller 5,30 kr.

pr. liter forskel i benzinforbruget.

I gennemsnit giver den nye grønne ejerafgift samme incitamenter til

anskaffelse af en mere brændstoføkonomisk bil som en stigning i benzinprisen

på mellem 5 og 6 kr. pr. liter for en billist med et givet gennemsnitligt

årligt kørselsbehov på 15.000 km, der er en typisk årlig kørsel. Som nævnt

virker benzinafgiften dog også begrænsende på faktisk kørsel og har derfor

alt i alt bedre miljøvirkninger.

I følgende tabel er vist benzinforbrug i liter og i kr., den nye afgift og

besparelsen i benzinudgifter og afgift ved at forbedre brændstoføkonomien for

en bilist med et årligt kørselsbehov på 15.000 km.

---------------------------------------------------------------------

Sparet

afgift pr.

Årlig Benzin- Benzin- Benzin- Ejerafgift Sparet liter sparet

kørsel forbrug forbrug forbrug Kr. benzin benzin ved

Km Km/liter Liter Kr. ved bedre gennem-

klasse snitlig

Liter kørsel

Kr./l

---------------------------------------------------------------------

15.000 20,0 750 4.500 400 74 5,4

15.000 18,2 824 4.945 800 74 5,4

15.000 16,7 898 5.389 1.200 76 5,3

15.000 15,4 974 5.844 1.600 75 5,3

15.000 14,3 1.049 6.294 2.000 79 5,1

15.000 13,3 1.128 6.767 2.400 72 5,5

---------------------------------------------------------------------

15.000 12,5 1.200 7.200 2.800 71 5,6

15.000 11,8 1.271 7.627 3.200 80 5,0

15.000 11,1 1.351 8.108 3.600 77 5,2

15.000 10,5 1.429 8.571 4.000 71 5,6

15.000 10,0 1.500 9.000 4.400 148 5,4

15.000 9,1 1.648 9.890 5.200 159 5,0

---------------------------------------------------------------------

15.000 8,3 1.807 10.843 6.000 141 5,7

15.000 7,7 1.948 11.688 6.800 165 4,9

15.000 7,1 2.113 12.676 7.600 126 6,3

15.000 6,7 2.239 13.433 8.400 142 5,6

15.000 6,3 2.381 14.286 9.200 161 5,0

15.000 5,9 2.542 15.254 10.000 136 5,9

---------------------------------------------------------------------

15.000 5,6 2.679 16.071 10.800 152 5,3

15.000 5,3 2.830 16.981 11.600 170 4,7

15.000 5,0 3.000 18.000 12.400 125 6,4

15.000 4,8 3.125 18.750 13.200 208 3,8

15.000 4,5 3.333 20.000 14.000 155 5,2

15.000 4,3 3.488 20.930 14.800

---------------------------------------------------------------------

Det ses af tabellen, at den nye grønne ejerafgift giver et incitament

svarende til 5-6 kr. pr. liter ud over selve benzinudgiften, til at vælge en

mere brændstoføkonomisk bil ved en årlig kørsel på 15.000 km. Den nye grønne

ejerafgift er uafhængig af kørselsomfanget. Derfor vil ejerafgiften i sig

selv give et mindre incitament udtrykt i kr./liter benzin ved et større

kørselsomfang og omvendt et større incitament ved et mindre kørselsomfang.

Ved et større kørselsomfang giver benzinpris inklusive benzinafgift dog

modsat i sig selv incitamenter til køb af brændstoføkonomisk bil.

Benzinafgiften inklusive moms heraf udgør ca. 4,20 kr./liter. Den nye

grønne ejerafgift giver således i sig selv et stærkere incitament til

anskaffelse af en mere brændstoføkonomisk bil end f.eks. en fordobling af

benzinafgiften. Benzinafgiften giver dog også et incitament til begrænsning i

kørselsomfanget givet, bilen er anskaffet, hvorfor benzinafgiften har større

virkning på miljøet.

Som nævnt er der i det store og hele en god sammenhæng mellem bilernes

egenvægt og brændstofforbruget. En lille bil kører i almindelighed længere på

literen end en stor bil. Den nuværende vægtafgift giver således i forvejen

incitamenter til køb af mindre biler og dermed oftest brændstoføkonomiske

biler.

C.2. Bedre miljøincitamenter i flere situationer (ad forslag 1).

For de fleste bilkøbere står valget dog ikke mellem en stor bil og en

lille bil, men mellem biler af nogenlunde samme størrelse og pris. I en given

bilklasse (små biler, mindre mellemklasse, større mellemklasse, store biler)

er der måske ikke afgørende forskelle i vægt, men bilerne kan have meget

forskellig brændstoføkonomi. En bil af en given størrelse kan således være

forsynet med en speciel brændstoføkonomisk motor. En sådan bil vil vinde

markedsandele på bekostning af mærker, hvor motoren har en almindelig eller

dårlig brændstoføkonomi. Den bedre brændstoføkonomi kan både skyldes en bedre

teknologi, men også at motoren er mindre og bedre svarer til bilens vægt,

givet et almindeligt kørselsmønster. Man kan forvente, at der i videre

udstrækning end i dag vil blive markedsført de mest brændstoføkonomiske

modeller inden for de forskellige bilklasser. Det er dog urealistisk at tro,

at en særlig efterspørgsel fra det danske marked efter brændstoføkonomiske

biler vil forårsage, at der udvikles sådanne specielt til det danske marked.

Overgang til afgift efter brændstofforbruget i stedet for efter vægten vil

i almindelighed give bedre miljøincitamenter end i dag.

Den nuværende vægtafgift har været kritiseret for at bremse udbredelsen af

biler med større sikkerhed. Den større sikkerhed kan f.eks. være opnået ved

særlige forstærkninger af bilen, hvilket har øget vægten måske til en højere

vægtafgiftsklasse. Ved den nye ejerafgift gives ikke sådanne forkerte

incitamenter. Det bemærkes dog, at tungere biler som nævnt ofte har et større

brændstofforbrug.

For ældre personbiler vil det ikke være muligt uden meget betydelige

meromkostninger at opgøre benzinøkonomien efter de nye normer. I øvrigt ville

det ikke have nogen nævneværdig miljøeffekt at gøre den periodiske afgift

direkte afhængig af brændstofforbruget for de nyere årgange, hvor værdien

fortsat er så høj, at skrotning ikke kommer på tale i ret mange tilfælde.

For ældre personbiler vil den periodiske afgift derfor fortsat være

baseret på vægten som i dag.

Det er således kun de nye årgange, der foreslås omfattet af den nye grønne

ejerafgift. Efterhånden som de nye årgange har erstattet de ældre, vil hele

personbilbestanden dog blive omfattet af den nye grønne ejerafgift.

C.3. Dieselbiler (ad forslag 1).

Hovedparten af de nye personbiler er benzindrevne. Der sælges dog også et

større antal dieseldrevne køretøjer. Dieseldrevne køretøjer har typisk en

bedre brændstoføkonomi udtrykt i km/liter end benzindrevne, men udledningen

af CO2 pr. liter er større.

Afgiften på benzin er større end afgiften af dieselolie.

Der er derfor lavet en særlig afgiftsskala for dieseldrevne køretøjer. I

dag betales der via udligningsafgift også en højere vægtafgift af

dieseldrevne biler. Afgiftsskalaen indebærer, at dieselbiler med samme

CO2-udledning pr. km som benzinbiler skal betale det samme i afgift som

benzinbiler. Hertil skal lægges et tillæg. Tillægget er fastsat således, at

det svarer til forskellen i benzinafgift og dieselafgift inklusive moms heraf

for en personbil, der kører 15.000 km årligt, og hvor energien i diesel

udnyttes i samme omfang som i benzin. Den andel af forskellene i

brændstofafgifterne, der udlignes, er uafhængig af bilernes CO2-udledning pr.

km givet kørslen pr. km. Hvis bilen har et større kørselsbehov, vil

udligningen dog være for lille og omvendt. For en bil, der måtte køre 25.000

km, hvilket er mere typisk for en dieselbil, svarer tillægget til ca. 60 pct.

af den sparede afgift på brændstoffet.

Boks 1. Sammenhængen mellem skala for hhv. benzin og dieselbiler.

---------------------------------------------------------------------

Benzinbil: Dieselbil

Årlig kørsel ........................ 15.000 km 15.000 km

Brændstoføkonomi .................... 15 km/l 16,4 km/l

Årligt brændstofforbrug ............. 1.000 liter 916 liter

Årligt brændstofforbrug ............. 32,85 GJ 32,85 GJ

CO2-udledning ....................... 2,40 ton 2,45 ton

Afgift af brændstof samt moms heraf . 4,19 kr./l 2,86 kr./l

Årlig afgift af brændstof

samt moms heraf ..................... 4.188 kr. 2.622 kr.

Årlig grøn ejerafgift ............... 2.000 kr. 3.640 kr.

Årlig afgift i alt .................. 6.188 kr. 6.266 kr.

---------------------------------------------------------------------

Tillægget til dieselbiler er i gennemsnit i samme størrelsesorden som

gældende i dag, dog således at tillægget er mindre for de meget

brændstoføkonomiske biler med en vægt omkring eller lidt over normalen og

omvendt.

1 liter dieselolie indeholder ca. 10 pct. mere energi end 1 liter benzin.

Der er imidlertid ca. 2,5 pct. større CO2-udledning pr. energienhed diesel

end pr. energienhed benzin. Grænserne for brændstoføkonomien i afgiftskalaen

for dieselbiler udtrykt i km/liter er derfor forhøjet med 12,5 pct.

afspejlende de større CO2-udledninger.

Det ses af eksemplet i boksen, at tillægget på 1.640 kr. svarer til

besparelsen i brændstofafgift tillagt moms ved at anvende dieselolie i stedet

for benzin forudsat, at energien i dieselolien udnyttes lige så godt som

energien i benzinen, og kørselomfanget er 15.000 km årligt. Afvigelsen i

eksemplet på 88 kr. skyldes, at udligningen er beregnet ved det nedre

brændstofforbrug i afgiftsklasserne, men afviger når man er midt i et

afgiftsinterval.

Da der ved fastsættelsen af intervalgrænserne i dieselskalaen er taget

hensyn til den lidt større CO2-udledning, er intervalgrænserne hævet

tilsvarende mere end forskellen i energiindhold kan forklare, hvorfor

eksempler tæt på intervalgrænserne vil kunne udvise en større afvigelse.

I dag betaler en dieselbil og en benzinbil med samme vægt den samme

vægtafgift. Hvis energien udnyttes lige godt i benzinudgaven og i

dieseludgaven, vil de to biler også skulle betale det samme i grundafgift før

tillæg. Hvis energiindholdet udnyttes bedre i dieseludgaven end i

benzinudgaven, vil grundafgiften blive mindre for dieselbilen end for

benzinbilen og omvendt. Ofte antages energiudnyttelsen fra dieselolie at være

noget højere end fra benzin, hvorfor ændringen kan indebære et vist beskedent

provenutab i forhold til uændrede regler. Det er således ikke unormalt, at

man vil kunne køre 25 pct. længere pr. liter diesel end pr. liter benzin. For

sådanne biler vil afgiftsbelastningen falde i forhold til i dag. Det er dog

også rimeligt, eftersom bilernes miljøbelastning med CO2 er tilsvarende

mindre. For ikke specielt brændstoføkonomiske biler af mindre vægt vil der

modsat ske afgiftstigninger i forhold til i dag.

Grundsats plus tillæg stiger kraftigere ved dårligere brændstoføkonomi for

dieselbiler end for benzinbiler. Den nye grønne ejerafgift vil give et

incitament til anskaffelse af brændstoføkonomiske biler givet et kørselsbehov

på ca. 15.000 km svarende til en forhøjelse af dieselprisen med 7-8

kr./liter. Prisen på dieselolie er i dag omkring 5 kr./l.En forhøjelse af

dieselprisen vil dog give større miljøeffekt, da det også vil begrænse

kørselsomfanget.

C. 4. Biler for hvilke brændstoføkonomien ikke er oplyst (Ad forslag

1).

For biler, der måtte bruge gas som drivmiddel, er der ikke efter de nye EU

regler krav om, at brændstoføkonomien skal opgøres efter de nye normer. Der

sælges i øvrigt meget få gasdrevne biler. Det skyldes blandt andet

vanskeligheder ved at opfylde udstødningsnormerne. Måtte der blive

indregistreret nye gasbiler, vil de blive indplaceret på skalaen for

dieselbilerne ved en omregning fra bilernes vægt ud fra en i loven fastsat

formel, der er udarbejdet på baggrund af dagens erfaringer for sammenhæng

mellem vægt og brændstofforbrug. Afgiften af gas og dieselolie er

sammenlignelig.

For elbilerne vil der tilsvarende kunne ske en omregning fra vægt til

fiktivt brændstofforbrug. Der er af gode grunde ikke fastsat nye normer for

opgørelse af udstødning fra eldrevne biler, da luftforureningen er indirekte

fra elfremstillingen. I øjeblikket sælges der kun ganske få eldrevne biler,

men der er forventninger om, at eldrevne biler fremover vil kunne få et

større salg. Der er således ved at blive markedsført mere almindelige

bilmodeller, der drives med el, der i det mindste ved bykørsel har omtrent

samme egenskaber for bilisten som almindelige benzindrevne biler. De nye

elbiler vil sandsynligvis være mere konkurrencedygtige end de hidtil

fremstillede. Blandt andet har anvendelsen af nikkel-cadmium batterier i

stedet for blybatterier givet nye muligheder og egenskaber.

Elbilerne giver ubetinget miljøfordele i nærmiljøet, da der i sagens natur

ikke er direkte udstødning.

Der hersker dog stor usikkerhed om hvor mange elbiler og af hvilke typer,

der vil blive markedsført, og på grund af forskellene er det ikke umiddelbart

muligt at indplacere bilerne i de generelle afgiftsskalaer. Elbilerne er

netop blevet fritaget for registreringsafgift i yderligere 3 år.

Når der er større klarhed over hvilke typer elbiler, der i praksis vil

blive markedsført og deres egenskaber, brug etc., vil der kunne tages mere

permanent stilling til de fremtidige afgiftsforhold. Herunder vil der blive

taget hensyn til de særlige miljøfordele, elbilerne i praksis måtte have.

Indtil da vil elbilerne blive indplaceret på benzinafgiftskalaen ved

omregning fra vægten. Elbilerne vil hermed typisk falde i afgift i forhold

til i dag, hvor der opkræves såvel vægt- som udligningsafgift, og der vil

ikke blive diskrimineret mod bilerne i en overgangstid, indtil mere

permanente afgiftsregler bliver fastlagt.

For at fremme elbilerne foreslås det dog, at de nuværende vægt- og

udligningsafgifter og den nye grønne ejerafgift for elbilerne suspenderes

indtil udgangen af år 2000, hvor også den midlertidige fritagelse for

registreringsafgiften udløber. Der vil være et mindre antal benzin- og

dieseldrevne køretøjer, for hvilke Færdselsstyrelsen vil dispensere fra, at

der skal være opgjort et brændstofforbrug efter den nye norm. Disse få biler

vil også blive indplaceret efter en omregning fra vægten.

Fritagelser mv.

I lighed med fritagelsesreglerne for vægtafgiften vil den nye ejerafgift

indeholde fritagelser og lempelser. Der foreslås således fritagelse for

ejerafgiften af biler, der tilhører medlemmerne af kongehuset, forsvaret og

det statslige regionale redningsberedskab. Endvidere foreslås fritaget biler,

der er specielt indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og

udelukkende anvendes ved udrykning, og af beredskabskommissioner, såfremt de

ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

Endelig fritages ambulancer, benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler,

som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Det foreslås, at dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransporter,

som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter,

betaler 35% af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler.

Det foreslås endvidere, at 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra

den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af sædvanlig afgift.

Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering. Derudover

forslås det, at skatteministeren for at opfylde traktatmæssige

forpligtigelser kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører

fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og

internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af.

Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til

erhvervelse af en bil, foreslås fritaget for afgiften, hvis bilen er

benzindreven. Er bilen dieseldreven, forslås afgiften nedsat til 35% af

afgiftsbeløbene for dieselbiler.

Skatteministeren forslås endvidere at få mulighed for at indrømme

afgiftsfritagelser for biler, som benyttes til kørsel uden for offentlige

veje og i særlige tilfælde for biler, som bruges på ubetydelige strækninger

af offentlige veje.

Som nævnt er de foreslåede fritagelser og lempelser parallelle med

reglerne i den nuværende vægtafgift.

Ved de nuværende periodiske afgifter for personbiler er der mulighed for

kvartalvis indbetaling af vægt- og udligningsafgift for personbiler med en

egenvægt fra 1.301 kg. til over 2.000 kg. I forslaget bortfalder muligheden

for den kvartalvise indbetaling for de tunge personbiler, således at

ejerafgift og tillægsafgift skal indbetales halvårligt på lige fod med de

øvrige personbiler.

C.5. Regulering af afgift som følge af produktivitetsudvikling (ad

forslag 2).

Ved forslaget tilstræbes, at de nye årgange hverken belastes med højere

eller lavere afgift i gennemsnit i forhold til, at der fortsat opkræves

afgift på basis af vægten. Afgiftsskala og afgiftssatsernes højde er fastsat

ud fra oplysninger om vægt og brændstoføkonomi for de mest solgte bilmodeller

i de første 9 måneder af 1996, således at den gennemsnitlige

afgiftsbelastning bliver den samme, når man tager hensyn til den forventede

udvikling i vægt og brændstoføkonomi.

Igennem de seneste 15 år er vægten af personbilerne steget. Bilbestandens

gennemsnitsvægt er således steget med ca. 1/2 pct. om året igennem denne

periode. Væksten er tillige stigende. Hvis man havde fortsat med

vægtafgiften, ville man således forvente et fortsat stigende provenu fra

vægtafgiften med måske godt 1/2 pct. om året.

Mens vægten har været stigende, har der modsat været en tendens til, at

brændstoføkonomien givet vægten er blevet bedre. Den nye grønne ejerafgift

vil givetvis forstærke denne tendens.

Ved en fremgang i brændstoføkonomien med f.eks. 0,75 pct., givet bilernes

vægt, vil belastningen af en ny årgang som følge af afgiftsskalaens

indretning automatisk gennemsnitlig falde med 1,5 pct. Da vægten fortsat vil

stige med måske 1/2 pct. om året, vil afgiftsbelastningen dog alene falde med

ca. 1 pct. Det skal dog sammenlignes med, at afgiftsbelastningen ellers i

gennemsnit kunne forventes at stige med godt 1/2 pct.

Hvis man fastholdt de satser, der ved 1996 salgets fordeling ville give

provenuneutralitet, ville den nye grønne ejerafgift medføre et mindre provenu

i forhold til, at man havde fastholdt den gamle vægtafgift. Reduktionen i

provenuet af de nye årgange ville blive på ca. 1 1/2 pct. for hvert år.

Det er regeringens hensigt at fastholde afgiftstrykket af de nye årgange

biler. Det er derfor foreslået, at satserne forhøjes med 1,5 pct. årligt. Der

knytter sig selvfølgelig stor usikkerhed til skøn over udviklingen i

brændstoføkonomien. Hvis det måtte vise sig, at produktivitetsfremgangene

måtte afvige væsentligt fra de antagne 0,75-1 pct., vil der senere kunne ske

justeringer i overensstemmelse med erfaringerne.

Forhøjelse af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt vil for den til enhver

tid nyeste årgang kunne skønnes provenuneutral.

Det bør gælde, at biler med samme brændstoføkonomi bør belastes med samme

afgift uanset i hvilket år de er indregistreret. Forhøjelsen af

afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt bør derfor ikke kun ske for den nyeste

årgang. Forhøjelsen af den nye grønne ejerafgift med 1,5 pct. om året bør

ikke stå alene. De ældre årgange, der fortsat vil skulle betale vægtafgift,

bør også belastes med den ekstra årlige stigning på 1,5 pct.

Ved også at øge besiddelsesafgiften for de ældre årgange vil det samlede

provenu fra den nye grønne ejerafgift/vægtafgift stige med henved 1,5 pct.

årligt i forhold til, at man var fortsat med vægtafgift. Provenugevinsten

herved foreslås anvendt til årlige ekstraordinære forhøjelser af

progressionsknækket i registreringsafgiften.

C.6. Regulering af afgiften med lønudviklingen (ad forslag 2).

Med henblik på at fastholde den reale virkning af den nye grønne

ejerafgift er denne foreslået reguleret med udviklingen i lønningerne på

samme måde som de forskellige skalatrin, fradrag satser mv. for

indkomstskatten og pensioner mv. Denne regulering vil være ud over den

foreslåede regulering som følge af produktivitetsfremgangene. Hvis

reguleringsindekset således stiger med 2,5 pct. årligt vil den samlede

regulering blive på 4 pct. pr. 1. januar 1998 (2,5 + 1,5 pct., jf. C.5.) og

tilsvarende i årene herefter.

I øjebliket bliver vægtafgiften ikke reguleret med pris- og

lønudviklingerne og bliver hermed gradvist realt udhulet.

Forslaget om at regulere besiddelsesafgiften op vil derfor isoleret set

medføre en provenugevinst.

Mens vægtafgiften bliver realt mindre tyngende med udviklingen i lønninger

og priser, skærpes registreringsafgiften, da skalaknækket heller ikke

reguleres.

Ved stigninger i lønninger og priser er der en tendens til, at

registreringsafgiften realt stiger, idet afgiften vil udgøre en stadig større

del af bilernes gennemsnitlige værdi. Det foreslås derfor at regulerere

skalaknækkene op med udviklingen i lønningerne tillagt 1 pct. Herved bliver

den samlede provenuvirkning af regulering af registreringsafgift og den nye

grønne ejerafgift/vægtafgift neutral for personbiler, og såvel

registreringsafgiften som den nye grønne ejerafgifts reale virkning

fastholdes.

Skalaknækket, der i dag er på 34.400 kr. for personbiler, foreslås

samtidigt i et andet lovforslag (Forslag til Lov om ændring af lov om

registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af

motorkøretøjer mv.) forhøjet til 48.800 kr., jf. punkt C.7. nedenfor. For en

given personbil beskattes værdien inklusive moms under 48.800 kr. med 105

pct., mens der opkræves 180 pct. af resten af værdien. Ved en stigning i det

almindelige prisniveau på 2,5 pct. vil den reale værdi af det foreslåede

skalaknæk på 48.800 kr. blive reduceret med 1.200 kr. svarende til en

realstigning i afgiften på 900 kr. årligt (180 pct. - 105 pct. gange 1.200

kr.)

Da omlægningen af bilafgifterne tilstræbes gennemført provenuneutralt,

foreslås det også at regulere skalaknækket.

C.7. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder og

forhøjelse af progressionsknæk for personbiler (Ad forslag 3).

Det foreslås at normalisere det fradrag, der gives i registreringsafgiften

for sikkerhedspuder i personbiler mv., således at fradraget for de to første

puder dækker såvel merafgiften af meromkostningerne ved installering af

sikkerhedspuder som selve meromkostningerne, mens fradraget for tredje og

fjerde pude fastsættes som tilstræbt for de andre sikkerhedsfradrag, så det

dækker merafgiften af meromkostningerne. Hermed reduceres fradraget i

afgiften af personbiler fra 9.000 kr. pr. pude til 7.200 kr. i alt for biler

med 2 puder og 2.300 kr. for eventuel pude nr. 3 og 4. Da hovedparten af

personbilerne i dag er forsynet med 2 puder, og regeringen ikke finder det

hensigtsmæssigt, at registreringsafgiften i almindelighed skal stige,

foreslås det samtidig at forhøje progressionsknækkene i

registreringsafgiften, således at afgiften og dermed priserne bliver uændrede

for biler med 2 puder, hvis værdi overstiger 48.800 kr. inklusive moms

eksklusive registreringsafgift.

For at sikre, at forslaget ikke reducerer incitamenterne til installering

af sikkerhedsudstyr i forhold til i dag, foreslås det, at biler uden puder

eller med 1 pude netto skal betale det samme som i dag gennem en ekstra

afgift.

Forslaget er i sin helhed stort set provenuneutralt givet det aktuelle

gennemsnitlige antal sikkerhedspuder i personbiler. mv. Hvis der ikke blev

foretaget ændringer, ville provenuet fra registreringsafgiften imidlertid

kunne forudses at blive eroderet yderligere ved installering af mere end 2

puder i typiske personbiler. Ved forslaget imødegås således en udhuling af

provenuet på omkring 1 mia. kr. om blot få år.

Det nuværende fradrag blev indført med virkning fra 1. januar 1993 og

udgør 9.000 kr. pr. sikkerhedspude, uanset antallet af puder i bilen.

Fradraget på 9.000 kr. pr. pude overstiger registreringsafgiften af

kostprisen for sikkerhedspuder. Allerede på daværende tidsspunkt var det

oplyst, at afgiften af kostprisen for nr. 2 pude og den mindre europæiske

pude var mindre end 9.000 kr. Fradrag af denne type har ellers traditionelt

været fastsat således, at det trafiksikkerhedsfremmende udstyr bliver

friholdt for registreringsafgift - dvs. således, at forbrugeren alene kommer

til at betale »kostprisen« for udstyret.

Ved vedtagelsen af det nuværende fradrag var det imidlertid ikke til at

forudse, at en række mere almindelige bilmodeller fra modelåret 1997 ville

blive lanceret med 4 sikkerhedspuder til yderligere sikring af

forsædepassagererne. En enkelt bil vil i 1997 blive markedsført med

sikkerhedspuder til sikring af bagsædepassagerer. Hertil kommer, at meget

tyder på, at monteringsomkostningerne for sikkerhedspuder er faldet

betydeligt siden 1992. I Tyskland, hvor bilkøbere kan stå i et konkret valg

mellem personbiler med eller uden sikkerhedspude, er det oftest ikke muligt

at få bilen uden sikkerhedspude i førersiden, mens der ved køb af en bil med

sikkerhedspude i passagersiden typisk er en prisforskel på mellem 0 og 400

DM.

Antages det, at der i 1998 eller 1999 uden indgreb vil blive givet fradrag

med det nuværende fradragsbeløb for måske 400.000 sikkerhedspuder i 135.000

personbiler, vil det samlede fradragsbeløb stige med 1,3 mia. kr. Da

registreringsafgiften af meromkostningen ved at installere sikkerhedspuder

næppe overstiger 0,3 mia. kr. af dette beløb, svarer dette til et tabt

provenu af registreringsafgiften i størrelsesordenen 1 mia. kr. pr. år.

Det kan antages ud fra en sammenligning med det tyske marked, at

kostprisen pr. sikkerhedspude for almindelige personbiler i gennemsnit udgør

300 DM eller knapt 1.300 kr. incl. dansk moms. Fastsættes et fradrag svarende

til merprisen på det tyske marked på 7.200 kr. for de 2 første puder (2.600

kr. tillagt 180 pct.) og benyttes provenuet fra nedsættelsen af fradraget

fuldt ud til nedsættelse af registreringsafgiften, vil personbiler med 2

sikkerhedspuder få fradrag svarende til såvel omkostningen ved puderne som

afgiften heraf uden at stige i pris. Fastsættes fradraget for 3. og 4.

sikkerhedspude til 2.300 kr. (svarende til 180 pct. af 1.300 kr.), vil

bilkøberen alene skulle betale kostprisen for de ekstra puder, men ikke

registreringsafgift heraf.

Det samlede fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedspuder er steget

eksplosivt, siden fradraget blev indført i 1993:

Sikkerhedspuder - personbiler 1993-1996

---------------------------------------------------------------------

År ........................ 1993 1994 1995 1/1-30/9 - 1996

---------------------------------------------------------------------

Antal sikkerhedspuder ca. 28.000 130.000 189.000 188.000

---------------------------------------------------------------------

I september måned 1996, som er den seneste, Skatteministeriet har data

for, svarede antallet af sikkerhedspuder til et årligt niveau på 260.000 stk.

ved et bilsalg på 135.000 stk.

Ved forslaget om omlægning af pudefradraget vil priserne i langt de fleste

tilfælde være uændrede i forhold til i dag. For de meget få biler, der i dag

sælges med mere end 2 puder vil der dog komme visse prisstigninger. Der

foreslås en lempelig overgangsordning for disse. Ligeledes vil der kunne ske

prisstigninger i forhold til i dag for biler med under 2 puder, hvis prisen

med moms uden afgift er under den foreslåede forhøjede progressionsgrænse.

Sådanne biler vil ikke få fordel af, at progressionsgrænsen forhøjes ud over

deres værdi.

Da reduktionen i fradraget, forhøjelsen af skalaknækket og afgiftstillæg

for biler med højst 2 puder for langt de fleste biler går præcis lige op, vil

der for disse være samme tilskyndelse til at have 2 sikkerhedspuder som ved

de nuværende regler.

C.8. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (ad. forslag 4).

Der er ikke registreringsafgift af personbiler mv., der anvendes til

udlejning til valutaudlændinge. Herved stilles danske biludlejere lige med

konkurrenter fra lande, hvor der ikke er registreringsafgift.

Når sådanne biler overgår til almindelig anvendelse i Danmark, skal der

betales afgift på basis af den vurderede brugtvognspris. Afgiften beregnes

efter en særlig skala, hvor der tages hensyn til nedskrivning af bilernes

værdi. Der ydes dog ikke særlige fradrag for sikkerhedsudstyr ved

afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer efter vurdering.

Det foreslås, at der indføres en regel, således at også nyere brugte biler

får et sammenligneligt sikkerhedsfradrag med det fradrag, der gives nye

biler, således at den tilstræbte konkurrenceevneneutralitet kan fastholdes.

Konkret sker det ved, at den afgiftspligtige værdi for brugte biler

reduceres med 17 pct. af sikkerhedsfradraget, der villle have været givet,

hvis bilen var ny.

Det kan være svært umiddelbart at gennemskue, at dette vil sikre

neutralitet mellem nye og nyere brugte biler, men det kan illustres ved et

eksempel.

Installering af sikkerhedsudstyr til en værdi på 1.000 kr. uden afgift vil

medføre, at bilen stiger 1.000 kr. i pris med afgift, hvis

sikkerhedsfradraget udgør merafgiften af merprisen.

Hvis bilen afskrives med 15 pct. inden for det første år, vil bilen med

sikkerhedsudstyr koste 850 kr. mere inklusive afgift svarende til, at værdien

uden afgift vurderes til 304 kr. ekstra (303,6 kr. tillagt 180 pct. heraf

udgør 850 kr.). Den afgiftspligtige værdi for den brugte bil skal således

reduceres med 303,6 kr. for at skabe neutralitet. De 303,6 kr. svarer til

henved 17 pct. af sikkerhedsfradraget for den nye bil på 1800 kr. (17 pct. af

1.800 kr. er lig med 306 kr.).

D. Provenumæssige konsekvenser.

I disse provenubemærkninger er de provenumæssige konsekvenser af alle

delene af afgiftsinitiativet vurderet.

Ad. 1. Omlægning til grøn ejerafgift for nye personbiler.

Omlægningen til grøn ejerafgift for nye årgange af personbiler vurderes

til at være provenuneutral. Der er taget udgangspunkt i fordelingen af salget

i de første 8 måneder af 1996 på forskellige bilmodeller, hvor der både har

foreligget oplysninger om vægt samt oplysninger om brændstofforbruget efter

de nye normer. Langt hovedparten af det samlede bilsalg i denne periode har

været repræsenteret. Beregningerne viser, at der af de i de første 8 måneder

af 1996 solgte biler ville have været sket en stigning i den årlige afgift på

ca. 4 pct. for benzinbilerne i gennemsnit, hvis de foreslåede regler havde

været gældende fra 1. januar 1996.

Forslaget vil imidlertid først få virkning fra 1. juli 1997. Fra de første

8 måneder af 1996 til sidste del af 1997 kan der i lighed med tidligere

forventes en vis produktivitetsfremgang i brændstoføkonomien. Ved en

reduktion i brændstofforbruget pr. km med 1 pct. vil den nye afgift i

gennemsnit falde 2 pct. Herudover kan det forventes, at omlægningen i sig

selv vil medføre et skift henimod de bilmodeller, der har den bedste

brændstoføkonomi, hvilket vil reducere provenuet af den nye afgift. Modsat

kan det ikke udelukkes, at de biler, der ikke har været repræsenteret i

stikprøven på grund af manglende oplysninger om brændstoføkonomi i gennemsnit

vil få en lidt større afgiftsstigning. Når man tager hensyn til den

trendmæssige forbedring af brændstoføkonomien, forslagets virkning herpå samt

den ikke helt repræsentative stikprøve, skønnes omlægningen at være

provenuneutral.

For hver ny årgang vil den nye grønne ejerafgift ved et bilsalg på omkring

140.000 biler give et provenu på ca 325 mill. kr. Vægtafgiften af personbiler

ville give stort set samme provenu, men da vægten historisk er steget, mens

brændstoføkonomien er blevet forbedret ville den årlige afgift af de nye

årgange gradvist blive mindre i forhold til, at man var fortsat med

vægtafgiften. Denne gradvisse udhuling af den årlige afgift uden modgående

forslag kan skønnes at medføre et tab på 1,5 pct. af årgangens afgift i 1998,

3 pct. i 1999, 4,5 pct. i år 2000 etc. Ved forslaget om ekstraordinær

forhøjelse af afgiften med 1,5 pct. for de nye årgange kan der imidlertid

sikres fuldstændig provenuneutralitet.

Fastsættelsen af de 1,5 pct. bygger på en række antagelser og historiske

erfaringer, der ikke nødvendigvis vil blive opfyldt i fremtiden.

Forhøjelse af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt vil for den til enhver

tid nyeste årgang kunne skønnes provenuneutral.

Ad punkt 2. Indeksregulering af grøn ejerafgift og vægtafgift for

personbiler samt progressionsknæk i registeringsafgiften.

Ved også at øge besiddelsesafgiften for de ældre årgange, vil det samlede

provenu fra den nye grønne ejerafgift/vægtafgift stige med henved 1,5 pct.

årligt i forhold til, at man var fortsat med vægtafgift. Provenugevinsten

herved vil udgøre ca. 55 mill. kr. i 1998, ca. 110 mill. kr. i 1999 og ca.

165 mill. kr. i år 2000 etc. Provenugevinsten herved skal ses i sammenhæng

med provenuvirkningerne af at forhøje progressionsgrænserne i

registreringsafgiften ekstrordinært med 1 pct. årligt.

Med henblik på at fastholde den reale virkning af den nye grønne

ejerafgift er denne foreslået reguleret med udviklingen i lønningerne på

samme måde som de forskellige skalatrin, fradrag, satser mv. for

indkomstskatten og pensioner mv. Denne regulering vil være ud over den

foreslåede regulering som følge af produktivitetfremgangene. Hvis

reguleringsindekset således stiger med 2,5 pct. årligt, vil den samlede

regulering blive på 4 pct. pr. 1. januar 1998 (2,5 + 1,5 pct., jf. C.5.) og

tilsvarende i årene herefter.

I øjebliket bliver vægtafgiften ikke reguleret med pris- og

lønudviklingerne og bliver hermed gradvist realt udhulet.

Forslaget om at regulere besiddelsesafgiften (såvel den eksisterende

vægtafgift som den nye grønne ejerafgift) op med udviklingen i lønningerne

vil derfor isoleret set medføre en provenugevinst. Ved en årlig regulering

med 2,5 pct. fra 1998 vil provenugevinsten i 1998 være på ca. 100 mill. kr.,

i 1999 på ca. 200 mill. kr. i år 2000 ca. 300 mill. kr. etc., jf. at de

årlige afgifter af personbiler udgør ca. 4 mia. kr.

Mens vægtafgiften bliver realt mindre tyngende med udviklingen i lønninger

og priser, skærpes registreringsafgiften, da skalaknækket heller ikke

reguleres.

Ved stigninger i lønninger og priser er der en tendens til, at

registreringsafgiften realt stiger, idet afgiften vil udgøre en stadig større

del af bilernes gennemsnitlige værdi. Det foreslås derfor at regulerere

skalaknækkene op med udviklingen i lønningerne tillagt 1 pct.

Provenuvirkningen af den ekstra regulering på 1 pct. vil være et

provenutab på ca. 45 mill. kr. i 1998, ca. 90 mill. kr. i 1999, ca. 135 mill.

kr. i år 2000 etc., idet et årligt bilsalg på 120.000 biler til værdi uden

afgift på over 48.800 kr. årligt er lagt til grund.

Forslaget om inflationsregulering af skalaknækket for personbiler vil

under antagelse af en årlig regulering på 2,5 pct. kunne skønnes at medføre

et provenutab på 110 mill. kr. i 1998, 220 mill. kr. i 1999, 330 mill. kr. i

år 2000 etc.

Den samlede effekt af de forskellige foreslåede årlige reguleringer af

afgifterne vil således være neutral under forudsætning af det nuværende

nyvognsalg fortsætter på samme niveau og en årlig regulering som følge af

inflation med 2,5 pct. Nettoprovenuneutraliteten er forholdsvis robust i

forhold til større eller mindre inflation, og et nyvognsalg på 120.000 biler

til en værdi uden afgift over 48.800 er konsistent med en løbende udskiftning

og vækst i bilbestanden.

Ad punkt 3. Normalisering af fradrag for sikkerhedspuder.

Med det aktuelle gennemsnitlige antal sikkerhedspuder pr. bil og med de

forudsatte meromkostninger for installation af sikkerhedspuder er forslaget

på personbilområdet i det store og hele provenuneutralt, men sigter på at

forhindre et fremtidigt provenutab.

Der må forventes en vis provenugevinst i 1997, men faldende herefter som

følge af, at der vil være et vist antal personbiler med under 2

sikkerhedspuder, og hvor værdien af bilerne er så lav, at de ikke får fuld

fordel af forhøjelsen af skalaknækket. Provenugevinsten fra omlægningerne i

afgiftsforholdene for sikkerhedspuder kan med stor usikkerhed skønnes til 20

mill. kr i 1997, 30 mill. kr. i 1998 og herefter faldende med omkring 10

mill. kr. årligt.

Ad punkt 4. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler.

Forslaget om fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i

nyere brugte køretøjer vil medføre et provenutab på 10 mill. kr. i 1997 og 15

mill. kr. årligt for 1998 og frem.

I følgende tabel vises en samlet oversigt over forslagenes

provenuvirkninger (mill. kr.) :

---------------------------------------------------------------------

Samlet provenuoversigt 1997 1998 1999 2000

---------------------------------------------------------------------

Punkt 1. Ny grøn ejerafgift ... 75 400 725 1050

---------------------------------------------------------------------

Afskaffelse af vægt- og

udligningsafgift for nye

årgange personbiler ........... -75 -405 -735 -1065

---------------------------------------------------------------------

Opregulering af satser for ny

årgang med 1,5 pct. årligt .... 0 5 10 15

---------------------------------------------------------------------

netto omlægning til

grøn ejerafgift. .............. 0 0 0 0

---------------------------------------------------------------------

Punkt 2 Indeksregulering af vægt

og ejerafgift samt

progressionsknæk mv.

---------------------------------------------------------------------

Opregulering af ejerafgift og

vægtafgift af tidligere årgange 0 55 110 165

---------------------------------------------------------------------

Årlig inflationsregulering med

antaget 2,5 pct. af

vægtafgift/grøn ejerafgift 0 100 200 300

---------------------------------------------------------------------

Årlig inflationsregulering med

antaget 2,5 pct. af knæk i

registreringsafgift 0 -110 -220 -330

---------------------------------------------------------------------

Årlig ekstra reguelering af knæk

i registreringsafgiften ....... 0 -45 -90 -135

---------------------------------------------------------------------

Netto Indeksregulering mv.

personbiler ................... 0 0 0 0

---------------------------------------------------------------------

Punkt 3 Normalisering af

pudefradrag ................... 20 30 20 10

---------------------------------------------------------------------

Punkt 4. Sikkerhedsfradrag

nyere brugte køretøjer ........ -10 -15 -15 -15

---------------------------------------------------------------------

Alt i alt ..................... 10 15 5 -5

---------------------------------------------------------------------

Forslagene er således samlet provenuneutrale.

Fordelt på de tre lovforslag er provenuvirkningen:

----------------------------------------------------

Forslag 1997 1998 1999 2000

----------------------------------------------------

Dette forslag ........ 75 400 725 1050

Konsekvensændringer .. -65 -385 -720 -1055

----------------------------------------------------

I alt ................ 10 15 5 -5

----------------------------------------------------

E. Miljømæssige konsekvenser.

De procedurer for måling af brændstofforbruget, der foreslås som grundlag

for afgiftsopkrævningen, har ikke hidtil dannet grundlag for

fabrikantoplysninger om bilernes brændstoføkonomi. Det har derfor ikke været

muligt at foretage beregninger af afgiftens indvirkning på CO2-udledningen.

Danmarks Miljøundersøgelser har imidlertid foretaget beregninger på

grundlag af den tilsvarende svenske måleprocedure og et udvalg af biler, hvor

brændstoføkonomien er angivet efter denne samt en afgiftsskala, der ligesom

den foreslåede ligger så tæt op af vægtafgiftsskalaen som muligt. Disse

beregninger udviste en effekt på CO2-udledningen fra bilparken i

størrelsesordenen -0,6 - -0,8 pct. Den beskedne effekt skal ses i sammenhæng

med, at egenvægten, som danner grundlag for vægtafgiften i dag, som nævnt har

stor betydning for brændstofforbruget.

F. Opkrævningsmodel.

Under hensyn til at loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1997,

sammenholdt med de edb-tekniske muligheder, foreslås at afgiften forløbig

opkræves på lige fod med vægtafgiften, men med angivelse af, at der opkræves

vægtafgift/brændstofforbrugsafhængig afgift. Regnskabsmæssigt vil de to

afgifter optræde som et tal. Løsningen forhindrer imidlertid ikke, at der til

enhver tid kan laves opgørelser over de provenumæssige konsekvenser af begge

afgifter, idet de berørte køretøjer altid kan udtrækkes af motorregistret.

G. Forholdet til EU-retten.

I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts 1983 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter skal

en differentiering af afgiftssatserne efter brændstoføkonomien notificeres i

EU.

H. Administrative konsekvenser.

For Rigspolitiet anslås engangsudgifterne til den nødvendige

edb-systemudvikling til 600.000 kr. For Færdselsstyrelsen anslås

engangsudgifterne til udarbejdelse af administrative retningslinier,

tilpasning af typeattester m.v. til 160.000 kr.

I. Bilag.

De fleste af forslagets bestemmelser svarer til bestemmelser i

vægtafgiftsloven. Denne er derfor medtaget som bilag til forslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Det foreslås, at afgiften skal betales for biler, der er indrettet

til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, jf. i øvrigt

bemærkningerne ovenfor under »Almindelige bemærkninger«.

Samtidig foreslås det, at eldrevne køretøjer fritages for afgift indtil

udgangen af år 2000.

Til § 2 Fra 1. januar 1997 vil EU-landene kunne kræve, at alle nye

personbiler skal have deres brændstoføkonomi angivet ved en fælles

måleprocedure. Det er dette brændstofforbrug, der skal danne grundlag for den

foreslåede afgift.

Til § 3 Det foreslås, at der betales afgift afhængig af bilens

anmeldte brændstofforbrug udtrykt som antal kilometer pr. liter med de i de

to skemaer anførte kronebeløb pr. halvår. Første skema angiver beløbene for

benzindrevne biler. Andet skema angiver beløbene for dieseldrevne biler.

Kører 2 benzindrevne personbiler, der begge har en egenvægt på 900 kg,

henholdsvis 14 og 15 km pr liter, vil den foreslåede afgift efter

brændstofforbrug blive henholdsvis 2.400 kr. og 2.000 kr., hvilket er 140 kr.

højere end hidtil for den mindst brændstoføkonomiske og 260 kr. lavere end

hidtil for den mest brændstoføkonomiske bil. Som eksempel herpå kan nævnes VW

Golf 1,4, der kører 13,7 km pr liter, og som derfor stiger fra 2.260 kr. til

2.400 kr., mens en VW Polo, der kører 14,5 km pr liter, falder i afgift fra

2.260 kr. til 2.000 kr.

For at fastholde afgiftstrykket foreslås det, at afgiftsbeløbene reguleres

årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997

tillagt 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Reguleringerne foreslås for

det enkelte køretøj at have virkning fra og med den første afgiftsperiode,

der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Bilernes brændstofforbrug kan i visse situationer ikke være til at

fremskaffe. Efter forslaget skønnes brændstofforbruget i disse tilfælde ud

fra egenvægten. Vejer en benzindrevet bil f.eks. 1.000 kg., vil

brændstofforbruget blive beregnet til 8 liter/100 km svarende til 12,5

km/literen, hvilket giver en afgift på 1.400 kr. pr. halvår. Det foreslås

endvidere, at afgiften for biler, der hverken er benzin- eller dieseldrevene,

på samme måde fastsættes ved omregning fra vægt til fiktivt brændstofforbrug.

Elbiler foreslås indplaceret på skalaen for benzindrevne biler, mens andre

biler forslås indplaceret på skalaen for dieseldrevne biler, jf. i øvrigt

bemærkningerne under A 7 til de almindelige bemærkninger.

Til § 4 Det foreslås, at afgiftsperioden for alle biler uanset

drivkraft bliver 6 måneder. Efter vægtafgiftsloven opkræves afgiften af

større dieseldrevne personbiler (med en egenvægt på 1.301 kg. og derover)

kvartårligt. Bestemmelsens indhold svarer i øvrigt til vægtafgiftslovens § 6.

Til § 5 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 10.

Til § 6 og § 7 Af dieseldrevne hyrevogne, af dieseldrevne

sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af

siddende patienter, og af dieseldrevne biler tilhørende invaliderede

personer, der efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af

bil, betales efter vægtafgiftsloven ikke vægtafgift, men alene den særlige

udligningsafgift til kompensation for den lavere dieselafgift. Det foreslås,

at der af disse biler opkræves 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne

biler, hvilket medfører, at de afgiftsmæssigt vil være stillet som før. De

samme biler vil, hvis de er benzindrevne, være fritaget for afgiften, ligesom

de efter vægtafgiftsloven er fritaget for at betale vægtafgift.

Bestemmelserne svarer i øvrigt til vægtafgiftslovens § 15 og § 16 med de

tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde

personbiler til højst 9 personer.

Til § 8 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 17 med de

tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde

personbiler til højst 9 personer.

Til § 9 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 9.

Til § 10 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 11.

Til § 11 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 12.

Til § 12 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 13.

Til § 13 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 14.

Til § 14 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 22.

Til § 15 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 23 med de

tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde

personbiler til højst 9 personer.

Til § 16 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den får virkning for afgiftspligtige

biler, der registreres første gang fra og med den 1. juli 1997. Loven får

således virkning for nye biler, der registreres fra den 1. juli 1997 og for

brugte importerede biler, der i udlandet er registreret første gang fra og

med 1. juli 1997.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler.

(Lovforslag nr. L 157).

Med de nye EU-regler for typegodkendelse af personbiler kan medlemslandene

kræve normer for alle nyregistrerede personbilers brændstofforbrug.

Dermed kan den nuværende vægtafgift fremover erstattes af en ny periodisk

afgift - en »grøn ejerafgift« - baseret på normen for bilernes

benzin- eller dieselforbrug. Den grønne ejerafgift giver en større

miljøeffekt end den nuværende vægtafgift. Den er endvidere en mere

hensigtsmæssig afgift, da den retter sig mere direkte mod brændstofforbruget.

På denne baggrund foreslår regeringen, at der for biler med første

indregistrering den 1. juli 1997 eller senere i stedet for de gældende vægt-

og udligningsafgifter skal betales en ny periodisk afgift, som afhænger af

bilernes brændstofforbrug eller CO2-udledning. Omlægningen er i gennemsnit

neutral.

Efter lovforslaget vil der fortsat typisk skulle betales 2-3000 kr. årligt

i periodisk afgift. Imidlertid vil de særligt brændstoføkonomiske personbiler

falde i afgift og omvendt i forhold til i dag. Særligt vedrørende

dieseldrevne personbiler foreslås den gældende udligningsafgift afskaffet til

fordel for et tillæg til den nye periodiske afgift, som er indarbejdet i

afgiftsskalaen for dieselbiler.

Lovforslaget medfører, at de nye biler - på grundlag af hvor mange

kilometer pr. liter benzin eller diesel, de kører - bliver indplaceret i ca.

25 klasser, hvor afgiftsforskellen mellem klasserne udgør fra 400 til 800 kr.

årligt. Forslaget medfører i øvrigt, at afgiften indeksreguleres og herudover

forhøjes med 1,5 pct. årligt for at tage hensyn til produktivitetsfremgange.

Det er regeringens vurdering, at afgiftsforskellene mellem klasserne vil

give forbrugerne ganske kraftige incitamenter til at anskaffe sig mere

brændstoføkonomiske biler.

Regeringen skønner, at omlægningen til den nye periodiske afgift for nye

årgange af personbiler er provenuneutral.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger,

skal jeg anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996

Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Herved bekendtgøres lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 100 af 10. februar 1995 med de ændringer, der følger af

§ 1 i bekendtgørelse nr. 883 af 20. november 1995, § 1 i lov nr. 1093 af 20.

december 1995 og § 2 i lov nr. 226 af 27. marts 1996.

§ 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov

af følgende køretøjer:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige

motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring,

påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige

motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og

af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I

og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som

fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog §

15.

Stk. 2. Af køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere

afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.

Stk. 3. For midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med

registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret, jf. færdselslovens §

73, stk. 1, nr. 4, samt for blokvognskørsel, jf. færdselslovens § 86, svares

afgift, som fastsættes af justitsministeren efter forhandling med

skatteministeren.

§ 3. Af personmotorkøretøjer samt af påhængs- og sættevogne til

personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående

satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne

under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for

påhængsvogne.

---------------------------------------------------------------------

Udligningsafgift

Vægtafgift

kr. ------------------------

Motorkøretøj Påhængsvogn

kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

A. Personmotorkøretøjer bortset

fra busser (rute- og turistbiler

m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og

sættevogne til personbefordring.

I. Egenvægt indtil 600 kg.

Motorcykler.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 452,00 242 -

Andre personmotorkøretøjer.

Afgift pr. køretøj:

6 måneder 678,00 362 -

II. Egenvægt 601-800 kg.

Afgift pr. køretøj:

6 måneder 828,60 442 -

III. Egenvægt 801-1.100 kg.

Afgift pr. køretøj:

6 måneder 1.130,00 606 -

IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg.

Afgift pr. køretøj:

6 måneder 1.506,60 806 -

V. Egenvægt 1.301-1.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

6 måneder 1.958,60 - -

3 måneder 979,30 524 -

VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

6 måneder 2.711,90 - -

3 måneder 1.355,95 726 -

VII. Egenvægt over 2.000 kg.

Afgift pr. 100 kg egenvægt:

3 måneder 75,35 39 19

B. Busser, turistbiler og lign. med

højst 2 aksler.

(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)

I. Egenvægt indtil 1.300 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 450 800 -

II. Egenvægt 1.301-1.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 585 800 -

III. Egenvægt 1.501-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 810 800 -

IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 900 900 -

V. Egenvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.440 1.080 -

VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.920 1.230 -

VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.400 1.380 -

VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 3.120 1.570 -

IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 3.640 1.720 -

X. Egenvægt 8.001-9.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 4.160 1.870 -

XI. Egenvægt over 9.000 kg.

Afgift pr. 100 kg egenvægt:

12 måneder 50 21 -

C. Busser, turistbiler og lign.

med flere end 2 aksler.

Afgift pr. 100 kg egenvægt:

12 måneder 36 15 -

---------------------------------------------------------------------

Udligningsafgift

kr.

---------------------------------------------------------------------

D. Hyrevogne og sygetransportkøretøjer.

(Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5)

I. Egenvægt indtil 800 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.060

II. Egenvægt 801-1.100 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.325

III. Egenvægt 1.101-1.300 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.590

IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.723

V. Egenvægt 1.501-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.855

VI. Egenvægt over 2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.120(* 2)

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Af motorkøretøjer registreret med gul/sort/hvide

nummerplader (papegøjeplader) svares afgift efter satserne for

personmotorkøretøjer.

§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftpligtige

efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af

registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af

registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport,

svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser.

Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til

godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte

påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de

nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og

lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til

godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

---------------------------------------------------------------------

Vægtafgift Udligningsafgift

---------------------------------------

Motor- Påhængs- Motor- Påhængs-

køretøj køretøj køretøj køretøj

kr. kr. kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

I. Motorcykler med vareside-

vogn .

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 290,25 - 76(* 3) -

II. Vare- og lastbiler m.v.,

der ikke er afgiftspligtige

efter lov om afgift af vej-

benyttelse, samt visse på-

hængskøretøjer.

A. Motor- og påhængskøretøjer

m.v. indtil 4.000 kg tilladt

totalvægt .

Totalvægt indtil 500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 387,00 - 200 -

Totalvægt 501-1.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 580,50 101,25 300 -

Totalvægt 1.001-2.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.161,00 202,50 450 -

Totalvægt 2.001-2.500 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.548,00 270,00 600 -

Totalvægt 2.501-3.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052,00 342,00 700 -

Totalvægt 3.001-4.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052,00 414,00 800 150

B. Motor- og påhængskøretøjer

m.v. over 4.000 kg tilladt

totalvægt.

a) Med højst 2 aksler .

Totalvægt 4.001-5.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052 552 800 200

Totalvægt 5.001-6.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052 672 800 250

Totalvægt 6.001-7.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052 825 800 300

Totalvægt 7.001-8.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052 988 800 400

Totalvægt 8.001-9.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052 1.161 800 450

Totalvægt 9.001-10.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.052 1.344 800 550

Totalvægt 10.001-11.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.279 1.537 800 650

Totalvægt 11.001-12.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.610 1.740 800 750

Totalvægt 12.001-13.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 3.087 1.953 850 850

Totalvægt 13.001-14.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 3.604 2.176 1.000 1.000

Totalvægt 14.001-15.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 4.161 2.628 1.100 1.100

Totalvægt over 15.000 kg.

Afgift pr. 200 kg totalvægt:

12 måneder 60 40 16 16

b) Med flere end 2 aksler.

Totalvægt indtil 18.000 kg.

Afgift pr. 200 kg totalvægt:

12 måneder 32 20 12 12

Totalvægt 18.001-19.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 3.069 1.953 1.100 1.100

Totalvægt 19.001-20.000 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 3.332 2.156 1.200 1.200

Totalvægt over 20.000 kg.

Afgift pr. 200 kg totalvægt:

12 måneder 36 24 13 13

(* 2)

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Afgiften af et lastmotorkøretøj, der registreres som

trækkraft for en sættevogn, forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en

påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som

sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres et lastmotorkøretøj som trækkraft

for flere sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb

svarende til afgiften af en 2-akslet påhængsvogn med samme totalvægt som en

sådan 2-akslet sættevogn, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et

vogntog med størst tilladte totalvægt.

Stk. 3. Af køretøjer, som er særligt indrettet til befordring af

mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad eller varerum har større

flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 3 tons,

svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer.

Stk. 4. I køretøjer med tilladt totalvægt over 4 tons, hvoraf der

svares afgift efter stk. 1, må der ikke uden for førerrummet befordres andre

personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det

transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring

af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den

arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må

ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring.

Stk. 5. I køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 4

tons, og hvoraf afgift svares efter stk. 1, må der ikke befordres personer

uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre

personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den

arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 6. Med køretøjer som nævnt i stk. 3 må foruden føreren kun

befordres personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller

fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

§ 4 a. Af lastbiler og vogntog m.v. , der er afgiftspligtige efter

lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede

registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter

nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for

flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende

lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft

for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det

eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden

påhængsvogn, jf. § 2, stk. 2:

---------------------------------------------------------------------

Luft- Med anden

affjedrede mv. affjedring

kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

A. Lastbiler m.v.

a) Med 2 aksler.

Totalvægt indtil 12.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder - 226

Totalvægt 13.000-13.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 226 627

Totalvægt 14.000-14.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 627 882

Totalvægt over 15.000 kg

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 882 1.998

b) Med 3 aksler.

Totalvægt indtil 16.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 226 394

Totalvægt 17.000-18.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 394 809

Totalvægt 19.000-20.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 809 1.050

Totalvægt 21.000-22.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.050 1.619

Totalvægt over 23.000 kg

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.619 2.516

c) Med 4 aksler og derover.

Totalvægt indtil 24.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.050 1.065

Totalvægt 25.000-25.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.065 1.662

Totalvægt 26.000-28.999 kg.

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 1.662 2.639

Totalvægt over 29.000 kg

Afgift pr. køretøj:

12 måneder 2.639 3.915

B. Last- og sættevognstog m.v.

a) Lastbil med 2 aksler.

1) Påhængs- eller sættevogn med 1 aksel.

Totalvægt indtil 15.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder - -

Totalvægt 16.000-17.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder - 102

Totalvægt 18.000-19.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 102 233

Totalvægt 20.000-21.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 233 547

Totalvægt 22.000-22.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 547 707

Totalvægt 23.000-24.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 707 1.276

Totalvægt over 25.000 kg

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.276 2.238

2) Påhængs- eller sættevogn med 2 aksler.

Totalvægt indtil 24.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 219 510

Totalvægt 25.000-25.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 510 839

Totalvægt 26.000-27.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 839 1.232

Totalvægt 28.000-28.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.232 1.487

Totalvægt 29.000-30.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.487 2.443

Totalvægt 31.000-32.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 2.443 3.391

Totalvægt over 33.000 kg

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 3.391 5.148

3) Påhængs- eller sættevogn med 3

eller flere aksler.

Totalvægt indtil 37.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 2.698 3.755

Totalvægt over 38.000 kg

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 3.755 5.104

b) Lastbil med 3 eller flere aksler.

1) Påhængs- eller sættevogn med 1 aksel.

Totalvægt indtil 24.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 219 510

Totalvægt 25.000-25.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 520 839

Totalvægt 26.000-27.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 839 1.232

Totalvægt 28.000-28.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.232 1.487

Totalvægt 29.000-30.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.487 2.443

Totalvægt 31.000-32.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 2.443 3.391

Totalvægt over 33.000 kg

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 3.391 5.148

2) Påhængs- eller sættevogn med 2 aksler.

Totalvægt indtil 37.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 2.384 3.310

Totalvægt 38.000-39.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 3.310 4.579

Totalvægt over 40.000 kg

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 4.579 6.774

3) Påhængs- eller sættevogn med 3

eller flere aksler.

Totalvægt indtil 37.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.356 1.641

Totalvægt 38.000-39.999 kg.

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 1.641 2.450

Totalvægt over 40.000 kg

Afgift pr. vogntog:

12 måneder 2.450 3.901(* 1)

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. For køretøjer som nævnt i stk. 1, der registreres 1. gang

eller har været afmeldt, forfalder afgiften til betaling på

registreringstidspunktet og betales forud for hele perioden. I øvrigt finder

§ 2 om afgiftsperioder m.v. samt anmeldelse af ny ejer(bruger), § 4, stk. 1

og 2, 2. pkt., om regulering af afgiftsbeløb m.v. og § 6 om renteterminer og

renteberegning i lov om afgift af vejbenyttelse tilsvarende anvendelse.3)

Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter stk. 1, i

afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller overgår til

afgiftspligt efter § 4, refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der

resterer af afgiftsperioden.3)

Stk. 4. Grundlaget for regulering efter stk. 2 er de afgiftssatser

i ecu, som fremgår af bilaget til Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober

1993. Skatteministeren offentliggør regulering af afgiftssatser ved

bekendtgørelse i Lovtidende1).

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmereregler for afgiftens tilbagebetaling som følge af

anmeldelse af ny ejer(bruger).3)

§ 5. Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige

påhængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens §

75, stk. 1, svares afgift efter følgende satser:

I. Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige

påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof.

Afgift pr. køretøj:

Traktor Påhængsvogn

kr. kr.

12 måneder ........ 61,85 41,25

II. Registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer og

registreringspligtige påhængsvogne hertil.

1/4 af satserne i § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne).1)

Afgiftsperioden er 12 måneder.

§ 6. Afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder som

anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den dag, hvor

registrering eller godkendelse finder sted.

Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5

omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse

og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§ 3, 4

og 5, afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode med

de resterende dage af den pågældende periode. Registreres et afmeldt køretøj

på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved

anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af køretøjet

afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og

afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og

anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et

motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer

til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt

for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

§ 7. Ved udregningen af de et køretøj påhvilende afgiftsbeløb

forhøjes egenvægtstal, som ikke er delelige med 100, til det nærmeste højere

hele antal hundrede kg og totalvægtstal, som ikke er delelige med 200, til

det nærmeste højere med 200 delelige vægttal. I de beregnede afgiftsbeløb

bortses fra ørebeløb.

§ 8. For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter

Skatteministeriet efter forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler

for konstatering af den afgiftspligtige egenvægt.

Stk. 2. Et køretøjs afgiftspligtige totalvægt er den i henhold til

færdselsloven tilladte totalvægt. For sættevogne er den afgiftspligtige

totalvægt den tilladte vægt på sættevognens egne hjul.

§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om

køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden

drivkraft.

Stk. 2. Om enhver ændring, der er af betydning for afgiftens

beregning, skal den afgiftspligtige straks afgive anmeldelse til politiet.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af

anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for

overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved

afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er

registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til

anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,

påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af køretøjet

påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har

fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i

måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),

påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet

ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført

uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens,

påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser

ikke er registreret (godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade

det registrere (godkende).

§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 12. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets

nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt

eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret,

før den afgift, der påhviler ham, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil

betalingen sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6,

stk. 3.

§ 13. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og

lønindeholdelse, jf. § 14.

§ 14. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i

henhold til § 12, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse

i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage

af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:

1. Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af

kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem

der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2. Ophævet.

3. Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab.

4. Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og

redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,

som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke

anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

5. Ambulancer.

6. Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til

rutekørsel og herudover alene anvendes til:

a) kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene

afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørselen skal

udføres efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser

og i henhold til forud offentliggjort køreplan.

b) befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er

ramt af trafikforstyrrelser.

7. Trehjulede eldrevne motorcykler.

Stk. 2. Af hyrevogne samt af sygetransportkøretøjer, som

udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter,

svares ikke vægtafgift.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering,

skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og

udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en

betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt eller

hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler

om afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører:

1) fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem

af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,

som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt

medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og

institutioner.

§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter

invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til

erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen

gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den

pågældende.

§ 17. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,

indrømme afgiftsfritagelse for køretøjer, som kun benyttes til kørsel uden

for offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for køretøjer, som foruden

til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige

veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter

ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Stk. 2. For køretøjer, der anvendes til kombineret transport på

landevej og med jernbane, kan skatteministeren fastsætte regler om

tilbagebetaling af afgiften, i det omfang det følger af De europæiske

Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 18. Skatteministeren kan efter forhandling med trafik- og

kommunikationsministeren indrømme afgiftsfritagelse for vejvæsnerne

tilhørende køretøjer, som er indrettet som arbejdsredskaber, og som ikke kan

benyttes til transport af gods. Afgiftsfritagelsen for selvdrevne køretøjer

er betinget af, at de ikke benyttes som trækkraft for andre køretøjer end

påhængsredskaber, der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter 1.

punktum.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

vedrørende opkrævning af afgiften.

§ 20. (Ophævet).

§ 21. (Ophævet).

§ 22. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:

1. afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2. beregning af afgiftens størrelse,

3. afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt:

1. overtræder § 4, stk. 4, 5 og 6,

2. undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning

om ændringer ved et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning,

3. unddrager sig afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj,

der ikke er registreret,

4. benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i

strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen,

5. i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets

registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 24. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de fornødne

regler til gennemførelse af nærværende lov.

§ 25. Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens

gennemførelse forbundne udgifter.

§ 26. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder

i kraft den 1. april 1962.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

Skatteministeriet, den 12. september 1996 Carsten Koch

/ K. Aasberg Karlsen

(* 1) Bekendtgørelse nr. 883 af 20. november 1995 (ændring af

afgiftssatserne i § 4 a, stk. 1, afsnit A og B) trådte i kraft den 2.

december 1995. Afgiftsnedsættelserne får virkning for det enkelte køretøj fra

og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1996 eller

senere.

(* 2) Lov nr. 1093 af 20. december 1995 (forhøjelse af visse satser

vedrørende udligningsafgift i § 3, stk. 1 A-D og i § 4, stk. 1) trådte i

kraft den 1. januar 1996. Afgiftsforhøjelserne får virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1996

eller senere.

(* 3) Lov nr. 226 af 27. marts 1996 (ændringer af § 4 a, stk. 2 og stk. 3,

indsættelse af nyt stk. 5) trådte i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen

af biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren

medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter

stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.

Afgiftsgrundlag

§ 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes

repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv

nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som

brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for

byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3.

Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 km og omregnes til kilometer pr.

liter og afrundes med en decimal.

Afgiftens størrelse

§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens

brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt

til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion

med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor

under litra A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne personbiler m.v.

Afgift pr.

halvår, kr. pr.

personbil

Kilometer pr. liter mindst 20,0 200

Under 20,0 men ikke under 18,2 400

Under 18,2 men ikke under 16,7 600

Under 16,7 men ikke under 15,4 800

Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000

Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200

Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400

Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600

Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800

Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000

Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200

Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600

Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000

Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400

Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800

Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200

Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600

Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000

Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400

Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800

Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200

Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600

Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000

Under 4,5 7.400

B. Dieseldrevne personbiler m.v.

Afgift pr.

halvår, kr. pr.

personbil

Kilometer pr. liter mindst 22,5 790

Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050

Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300

Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560

Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820

Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080

Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340

Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600

Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860

Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120

Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370

Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890

Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410

Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930

Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450

Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950

Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460

Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990

Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500

Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010

Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550

Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050

Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610

Under 5,1 10.130

Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt

med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte

tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en

satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter

1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1.

pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte

køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar

eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven

bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som

summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der

beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven,

fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet

efter første punktum med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af

bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler,

herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke.

Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler

efter den i stk. 4, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er

benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne

biler efter den i stk. 4, 2. pkt., foretagne omregning.

Afgiftsperioden og tilbagebetaling

§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales

afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens

begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af

motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage

af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder

afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til

motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes

afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og

afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og

anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et

motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens

afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer

til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.

Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan

der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt

for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.

færdselslovens § 121.

Hæftelsen

§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens

begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger

som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til

anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,

påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler

afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted,

tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i

måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),

påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet

ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført

uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler

afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser

ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den

registrere.

Fritagelser m.m.

§ 6. Fritaget for afgiften er:

1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset,

som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i

henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale

redningsberedskab.

3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver

og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og

udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes

erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

4) Ambulancer.

5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes

til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne

sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af

siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne

biler.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering,

skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af

sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1.

registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for

at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed

for biler, som tilhører:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til

sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem

af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,

som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt

medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og

institutioner.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan

opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er

benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af

afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og

-nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes

af den pågældende.

§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,

indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for

offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den

anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. §

1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens

skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Andre bestemmelser

§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om

bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller

anden drivkraft.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde

enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af

anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for

overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens

nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt

eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før

den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil

betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold

til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4,

stk. 3.

§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og

lønindeholdelse, jf. § 13.

§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i

henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse

i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage

af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgiften.

Straffebestemmelser

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft

uagtsomt

1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning

om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der

ikke er registreret,

3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid

med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets

registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på biler, der registreres første

gang den 1. juli 1997 eller senere, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For biler registreret første gang i perioden 1. juli 1997

til 31. oktober 1997 har loven virkning fra og med 1. november 1997.

Stk. 4. Biler registreret første gang i perioden 30. januar 1997

til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for

registreringsmyndigheden godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1.

Ændringen har virkning fra anmeldelsesdagen.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter