1996 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgiftspligtige køretøjer
§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen
af biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren
medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1.
Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter
stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.
Afgiftsgrundlag
§ 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes
repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv
nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som
brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for
byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3.
Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 km og omregnes til kilometer pr.
liter og afrundes med en decimal.
Afgiftens størrelse
§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt
til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion
med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor
under A eller B anførte beløb:
A. Benzindrevne personbiler m.v.
Afgift pr.
halvår, kr. pr.
personbil
Kilometer pr. liter mindst 20,0 200
Under 20,0 men ikke under 18,2 400
Under 18,2 men ikke under 16,7 600
Under 16,7 men ikke under 15,4 800
Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000
Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200
Læs alt
Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400
Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600
Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800
Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000
Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200
Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600
Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000
Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400
Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800
Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200
Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600
Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000
Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400
Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800
Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200
Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600
Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000
Under 4,5 7.400
B. Dieseldrevne personbiler m.v.
Afgift pr.
halvår, kr. pr.
personbil
Kilometer pr. liter mindst 22,5 790
Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050
Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300
Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560
Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820
Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080
Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340
Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600
Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860
Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120
Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370
Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890
Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410
Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930
Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450
Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950
Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460
Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990
Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500
Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010
Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550
Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050
Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610
Under 5,1 10.130
Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter
1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1.
pkt. foretages første gang med virkning for 1998.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven
bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som
summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der
beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven,
fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet
efter 1. pkt. med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med
tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder
brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke.
Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler
efter den i stk. 4, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er
benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne
biler efter den i stk. 4, 2. pkt., foretagne omregning.
Afgiftsperioden og tilbagebetaling
§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales
afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.
Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens
begyndelse og betales forud for hele perioden.
Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af
motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage
af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder
afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til
motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes
afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og
afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.
Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og
anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et
motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer
til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt
for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Hæftelsen
§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens
begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger
som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til
anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,
påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).
Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler
afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted,
tillige afbetalingssælgeren.
Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i
måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),
påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet
ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.
Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført
uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler
afgiften anmelderen.
Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser
ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den
registrere.
Fritagelser m.m.
§ 6. Fritaget for afgiften er:
1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset,
som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i
henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.
2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab.
3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver
og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og
udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes
erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
4) Ambulancer.
5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes
til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.
Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne
sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af
siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne
biler.
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering,
skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af
sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1.
registrering.
Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for
at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed
for biler, som tilhører:
1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem
af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,
som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt
medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og
institutioner.
§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan
opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er
benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af
afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og
-nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes
af den pågældende.
§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,
indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for
offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den
anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. §
1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens
skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.
Andre bestemmelser
§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om
bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller
anden drivkraft.
Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde
enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af
anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for
overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.
§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens
nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt
eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før
den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil
betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4,
stk. 3.
§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og
lønindeholdelse, jf. § 13.
§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i
henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse
i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage
af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.
§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
Straffebestemmelser
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,
2) beregning af afgiftens størrelse eller
3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning
om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,
2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der
ikke er registreret,
3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid
med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller
4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets
registrerede art og anvendelse.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på biler, der registreres første
gang den 1. juli 1997 eller senere, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. For biler registreret første gang i perioden 1. juli 1997
til 31. oktober 1997 har loven virkning fra og med 1. november 1997.
Stk. 4. Biler registreret første gang i perioden 30. januar 1997
til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for
registreringsmyndigheden godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1.
Ændringen har virkning fra anmeldelsesdagen, dog tidligst fra 1. november
1997.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Afgiftspligtige køretøjer
§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen
af
biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren
medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72,
stk. 1.
Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter
stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.
Afgiftsgrundlag § 2. Ved brændstofforbrug forstås
fabrikantens eller dennes repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i
henhold til Rådets direktiv nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr.
93/116/EF, udtrykt som brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus
såvel i som uden for byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest
punkt 1.7.2.3. Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 kilometer og
omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med en decimal.
Afgiftens størrelse § 3. Af alle afgiftspligtige biler
betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 2 og § 4, udtrykt som
kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt
ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i
Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under punkt A eller B anførte beløb:
A. Benzindrevne personbiler m.v.
Afgift pr.
halvår, kr. pr.
personbil
Kilometer pr. liter mindst 20,0 200
Under 20,0 men ikke under 18,2 400
Under 18,2 men ikke under 16,7 600
Under 16,7 men ikke under 15,4 800
Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000
Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200
Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400
Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600
Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800
Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000
Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200
Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600
Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000
Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400
Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800
Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200
Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600
Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000
Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400
Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800
Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200
Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600
Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000
Under 4,5 7.400
B. Dieseldrevne personbiler m.v.
Afgift pr.
halvår, kr. pr.
personbil
Kilometer pr. liter mindst 22,5 790
Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050
Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300
Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560
Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820
Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080
Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340
Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600
Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860
Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120
Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370
Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890
Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410
Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930
Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450
Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950
Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460
Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990
Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500
Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010
Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550
Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050
Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610
Under 5,1 10.130
Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt
svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens
§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997 tillagt 1,5
procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De
således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 10.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven
bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som
summen af et fast element på 3 liter pr. 100 km og et variabelt element, der
beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kg. Er bilen dieseldreven,
fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet
efter første punktum med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af
bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler,
herunder brændstof, smøreolie og kølevand samt fører medregnes ikke.
Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler
efter den i stk. 4, 1. pkt. foretagne omregning. Af biler der ikke er hverken
benzindrevne, dieseldrevne, eller eldrevne betales afgift som af dieseldrevne
biler efter den i stk. 4, 2. pkt. foretagne omregning.
Afgiftsperioden og tilbagebetaling § 4. Afgiftsperioden er
6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor
registrering finder sted.
Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens
begyndelse og betales forud for hele perioden.
Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af
motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage
af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder
afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til
motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes
afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og
afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.
Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og
anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et
motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer
til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt
for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Hæftelsen § 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen
ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret
for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til
anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,
påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).
Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler
afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted,
tillige afbetalingssælgeren.
Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i
måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),
påhviler afgiften alene den nye (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er
anmeldt til registreringsmyndigheden.
Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført
uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler
afgiften anmelderen.
Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser
ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den
registrere.
Fritagelser m.m. § 6. Fritaget for afgiften er:
1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset,
som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i
henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.
2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab.
3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver
og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og
udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes
erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
4) Ambulancer.
5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes
til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.
Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne
sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af
siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne
biler.
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering,
skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af
sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1.
registrering.
Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for
at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed
for biler, som tilhører:
1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem
af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,
som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt
medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og
institutioner.
§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan
opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er
benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af
afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen/-
nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af
den pågældende.
§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,
indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for
offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den
anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. §
1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens
skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.
Andre bestemmelser § 9. Når en bil søges registreret, skal
anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller
el som drivkraft eller anden drivkraft.
Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde
enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
Stk.3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af
anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for
overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.
§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens
nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt
eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før
den afgift, der påhviler ham, er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil
betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4,
stk. 3.
§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og
lønindeholdelse, jf. § 13.
§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i
henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse
i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage
af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.
§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
Straffebestemmelser § 15. Med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug ved
1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,
2) beregning af afgiftens størrelse eller
3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning
om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,
2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der
ikke er registreret,
3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid
med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller
4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets
registrerede art og anvendelse.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden § 16. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for biler, der registreres første gang
den 1. juli 1997 eller senere.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Indledning
Forslaget har til hensigt at skærpe bilafgifternes miljøvirkning. Med
forslaget udmøntes det i lovprogrammet bebudede initiativ for
personbilafgifterne. Afgiftsomlægningen indebærer hverken en skærpelse eller
lempelse af bilbeskatningen. Inden for samme provenu gøres afgifterne på
biler mere afhængige af miljøbelastningen. Bilafgifterne vil dermed i videre
udstrækning end i dag bidrage til realisering af regeringens
miljømålsætninger.
Initiativet består af:
1. Grøn ejerafgift af nye personbiler (nærværende lovforslag og
Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)
Det foreslås, at vægt- og udligningsafgift af nye personbiler afskaffes. I
stedet betales en ny periodisk afgift afhængig af bilernes
brændstofforbrug/CO2-udledning. Der vil fortsat typisk skulle betales 2-3.000
kr. årligt i periodisk afgift, men de særligt brændstoføkonomiske personbiler
vil falde i afgift og omvendt. Udligningsafgiften for nye dieseldrevne
personbiler foreslås afskaffet. I stedet foreslås der et tillæg til den nye
periodiske afgift for nye dieselbiler mv., som indarbejdes i afgiftsskalaen
for dieselbiler. Omlægningen er provenuneutral. De ældre biler fortsætter med
at betale vægt- og udligningsafgift.
2. Indeksering af vægtafgift mv. for personbiler og
progressionsgrænser i registreringsafgiften (Forslag til Lov om ændring af
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer mv.)
Det foreslås, at den grønne ejerafgift for nye personbiler
indeksregulereres sammen med vægtafgiften på de ældre personbiler. Afgifterne
forhøjes herudover med 1,5 pct. årligt for at tage hensyn til
produktivitetsfremgange. Provenugevinsten herved foreslås anvendt til
indeksregulering af progressionsgrænserne i registreringsafgiften for
personbiler, der yderligere forhøjes med 1 pct. årligt. Herved fastholdes
realværdien af de periodiske afgifter og registreringsafgiften for
personbiler. Dette element er ligeledes provenuneutralt.
3. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder og
forhøjelse af progressionsknæk for personbiler (Forslag til Lov om ændring af
lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer mv.
Det foreslås, at fradraget i registreringsafgiften for sikkerhedspuder
(airbags) fastsættes til værdien samt afgift af de to første sikkerhedspuder
og til afgiften af værdien for eventuelle yderligere sikkerhedspuder. Det
foreslås at indføre en ekstraafgift af personbiler med under 2
sikkerhedspuder. Det foreslås at anvende provenugevinsten til forhøjelse af
progressionsknækket i registreringsafgiften.
4. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (valutaudlejningsbiler)
(Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)
Det foreslås at indføre fradrag i registreringsafgiften for
sikkerhedsudstyr i nyere brugte biler svarende til fradragene for nye biler.
B. Afgifterne på biler
Transportsektoren er nødvendig i et moderne velfærdssamfund, men giver
også anledning til en belastning på blandt andet miljø- og sundhedsområdet.
Det er regeringens mål at begrænse og reducere miljøbelastningen fra
transportområdet i form af forurening med CO2, kulbrinter, NOx, kulilte, bly,
svovl, benzen, partikler og støj m.v. Samtidig er det også et mål at reducere
trafiktrængsel, behovet for at udvide vejnettet mv. og antallet og omfanget
af trafikuheld.
Transportområdet er dels reguleret ved direkte regelstyring dels ved
indirekte økonomiske styringsmidler i form af afgifter og subsidier.
Udover, at afgifterne påvirker forholdene på transportområdet, er
afgifterne en vigtig finansieringskilde for det offentlige, og ved
indretningen af afgifterne bør der også tages hensyn til en rimelig fordeling
blandt de afgiftsbelastede, grænsehandel og det offentliges
finansieringsbehov. Det er ikke regeringens mål at reducere bilbeskatningen,
da dette alt andet lige vil øge skattebelastningen af virksomhederne eller
husholdningernes indkomst fra arbejde.
Det er derimod regeringens hensigt med dette forslag at foretage sådanne
ændringer i sammensætning og indretning af bilbeskatningen, at afgifterne
endnu bedre end i dag vil bidrage til realisering af miljømålsætningerne
uden, at det går ud over de ovennævnte hensyn.
Den samlede beskatning på bilområdet består af afgifter på brugen af biler
(afgifter af benzin, autogas, smøreolier, dieselolie herunder CO2-afgift samt
svovlafgift og vejbenyttelsesafgift), besiddelsen af biler (vægt- og
udligningsafgift og afgift af ansvarsforsikring) og anskaffelsen af biler
(registreringsafgift). Det samlede provenu af disse afgifter skønnes at
udgøre henved 35 mia. kr. i 1997. Blandt afgifterne anses afgifterne på
brugen (brændstofafgifterne) normalt for bedst at kunne reducere
transportsektorens miljøbelastning, da de både giver incitamenter til
anskaffelse af mere brændstoføkonomiske køretøjer og begrænser den
eksisterende bilbestands kørsel. Hertil kommer, at brændstofafgifterne er
gode til at afspejle princippet om, at forureneren skal betale.
Hensynet til grænsehandelen begrænser dog mulighederne for at øge
brændstofafgifterne ud over det nuværende niveau. Ved skattereformen er
afgifterne på benzin og dieselolie blevet knyttet til afgifterne i Tyskland.
Forhøjelse af afgifterne ud over det tyske niveau vil give tab på
grænsehandelen. Regeringen arbejder på at få EU½s minimumsafgifter forhøjet,
hvilket sandsynligvis vil medføre forhøjelser af afgifterne i en række
EU-lande, herunder Tyskland.
Afgifterne på anskaffelse og besiddelse af biler begrænser også
miljøbelastningen ved at begrænse bestanden. Disse afgifter giver i praksis
også i vidt omfang incitamenter til anskaffelse af brændstoføkonomiske
køretøjer, da der normalt er en sammenhæng mellem bilernes vægt og
brændstofforbrug og bilernes værdi og brændstofforbrug. Disse afgifter giver
dog ikke samme incitament til begrænsning af kørslen som de egentlige
brændstofafgifter givet, at bilerne er anskaffet.
C. Personbiler mv.
C.1. Miljøincitamenter ved den nye grønne ejerafgift og vægtafgiften (ad
forslag 1)
Sammenhængen mellem bilernes vægt og brændstoføkonomi er dog ikke helt
entydig. Der er tilfælde, hvor en bilkøber kan vælge mellem en tungere eller
lettere bil, hvor den tungere bil er mere brændstoføkonomisk, men alligevel
belastes med højere afgift. I det omfang vægtafgiften her indgår i købers
overvejelser, vil vægtafgiften i dette tilfælde give det forkerte signal til
køberen. Den årlige afgift af besiddelse af køretøjer kan derfor indrettes,
så den giver bedre miljøvirkninger end i dag ved direkte at lade afgiften
afhænge af brændstoføkonomien. Hidtil har der imidlertid været tekniske
vanskeligheder ved præcist at opgøre køretøjernes brændstoføkonomi. Fra 1997
vil der for nye personbiler imidlertid skulle oplyses brændstoføkonomi
opgjort efter en ensartet metode, således at brændstoføkonomien vil være så
præcis og sammenlignelig opgjort, at den vil kunne lægges til grund ved
udformningen af bilbeskatningen.
Regeringen vil benytte sig af de nye muligheder ved at foreslå
vægtafgiften afskaffet af nye personbiler, der i stedet skal betale afgift
efter brændstoføkonomien. Dette må også anses for mere retfærdigt.
Hidtidige årlige vægt- og udligningsafgifter for benzin- og
dieseldrevne personbiler
---------------------------------------------------------------------
Samlet afgift for benzin- og dieselbiler, kr.
----------------------------------------------
Vægtklasser Benzinbil Dieselbil
----------------------------------------------
Årlig vægtafgift Årlig vægt-
og udligningsafgift
---------------------------------------------------------------------
Egenvægt indtil 600 kg ....... 1.356,00 2.080,00
601-800 kg ................... 1.657,20 2.541,20
801-1.100 kg ................. 2.260,00 3.472,00
1.101-1.300 kg ............... 3.013,20 4.625,20
1.301-1.500 kg ............... 3.917,20 6.013,20
1.501-2.000 kg ............... 5.423,80 8.327,80
Egenvægt over 2.000 kg ....... 301,40 pr. 100 kg 457,40 pr. 100 kg
---------------------------------------------------------------------
De nuværende periodiske afgifter for personbiler er stigende med vægten og
derfor også i vid udstrækning med brændstofforbruget. Afgifterne består af en
vægtafgift for alle personbiler og en udligningsafgift for dieselbiler mv. og
andre ikke-benzindrevne motorkøretøjer, der skal udligne forskellen i
beskatningen af brændstofferne. Den typiske afgiftsbelastning for en
benzindreven personbil er 2.260 kr. svarende til en vægt på 801-1.100 kg,
hvor ca. 60 pct. af bilbestanden er indplaceret. Ca. 15 pct. af bilbestanden
er placeret i vægtklasserne over 1.100 kg og ca. 25 pct. er placeret i
vægtklasserne under 801 kg.
De nye biler vil ud fra hvor mange km de kører pr. liter blive indplaceret
i ca. 25 klasser, hvor afgiftsforskellen mellem klasserne udgør fra 400 kr.
til 800 kr. årligt.
Som nævnt er der en sammenhæng mellem bilernes vægt og brændstoføkonomi.
Når sammenhængen forsøges beskrevet lineært, anvender benzinbiler for at
tilbagelægge en strækning på 100 km ca. 2,5-3 liter benzin tillagt ca. 0,5
liter for hver 100 kg bilen vejer. For en bil af vægten 800 kg kan der
således forventes et brændstofforbrug på ca. 6,75 liter pr. 100 km svarende
til ca. 14,8 km pr. liter. For en bil på 1.100 kg kan forventes et
brændstofforbrug på ca. 8,25 liter/100 km eller ca.12,1 km/liter.
Vægtafgiften udgør i gennemsnit omkring 2,5 kr. pr. kg for personbiler,
men er progressivt stigende fra vægtafgiftsklasse til vægtafgiftsklasse. Fra
midten af vægtafgiftsklasserne 601-800 kg (altså 700 kg) til midten af
klassen 801-1.100 kg (altså 950 kg) stiger afgiften med 2,4 kr./kg. Til
midten af næste klasse (1.200 kg) stiger afgiften med 3 kr./kg og yderligere
med 4,5 kr./kg, hvis man går til næste afgiftsklasses midtpunkt (1.400 kg).
Ved overgang til midtpunktet af afgiftsklassen 1.501-2.000 kg stiger afgiften
med 6 kr./kg.
En stigning i vægten på 100 kg vil typisk medføre et ekstra
brændstofforbrug på 0,5 liter/100 km og en stigning i vægtafgiften på ca.
240-600 kr./år. For de almindeligste biler (ca. 1 ton egenvægt) stiger
vægtafgiften med omkring 300 kr. ved en stigning i egenvægten på 100 kg. Det
skal understreges, at der er betydelig variation omkring disse gennemsnit, og
at sammenhængen ændrer sig over tiden.
Den nye periodiske afgift stiger konsekvent og entydigt med
brændstofforbruget. For benzindrevne køretøjer udgør afgiften (nedre ende af
afgiftsklassen) 800 kr. pr. liter benzin, der skal anvendes til
tilbagelæggelse af 100 km fratrukket 3.600 kr., dog mindst 400 kr. årligt.
For en bil, der anvender 5 liter pr. 100 km svarende til 20 km/liter udgør
afgiften således 400 kr. årligt. Anvendes 5,5 liter pr. 100 km svarende til
18,2 km/liter udgør afgiften 800 kr. årligt. For en bil, der anvender 6 liter
benzin pr. 100 km svarende til 16,7 km/liter, udgør afgiften 1.200 kr. årligt
etc. Den årlige afgift stiger med 400 kr. for hver gang benzinforbruget
stiger med 1/2 liter pr. 100 km indtil 10 liter benzin pr. 100 km eller 10
km/liter. Herefter stiger afgiften med 800 kr./år ved en stigning i
benzinforbruget på 1 liter/100 km.
I følgende tabel er vist den nuværende vægtafgift, det gennemsnitlig
forventede benzinforbrug, hvis den nuværende sammenhæng mellem vægt og
benzinforbrug kan beskrives ved en lineær funktion og den til dette
benzinforbrug svarende nye grønne ejerafgift:
---------------------------------------------------------------------
Vægt Nuværende Forventet Forventet ny Stigning i
kg afgift benzinforbrug afgift forventet
kr./år km/l kr./år afgift(* 1)
kr./år
---------------------------------------------------------------------
575 1.356,0 18,5 800,0 -556,0
---------------------------------------------------------------------
625 1.653,2 17,8 1.200,0 -453,2
675 1.653,2 17,1 1.200,0 -453,2
725 1.653,2 16,4 1.600,0 -53,2
775 1.653,2 15,8 1.600,0 -53,2
---------------------------------------------------------------------
825 2.260,0 15,3 2.000,0 -260,0
875 2.260,0 14,8 2.000,0 -260,0
925 2.260,0 14,3 2.000,0 -260,0
975 2.260,0 13,8 2.400,0 140,0
1025 2.260,0 13,4 2.400,0 140,0
1075 2.260,0 13,0 2.800,0 540,0
---------------------------------------------------------------------
1125 3.013,2 12,6 2.800,0 -213,2
1175 3.013,2 12,3 3.200,0 186,8
1225 3.013,2 11,9 3.200,0 186,8
1275 3.013,2 11,6 3.600,0 586,8
1325 3.917,2 11,3 3.600,0 -317,2
1375 3.917,2 11,0 4.000,0 82,8
---------------------------------------------------------------------
1425 3.917,2 10,7 4.000,0 82,8
1475 3.917,2 10,5 4.400,0 482,8
1525 5.423,8 10,2 4.400,0 -1.023,8
1575 5.423,8 10,0 4.400,0 -1.023,8
1625 5.423,8 9,8 5.200,0 -223,8
---------------------------------------------------------------------
1725 5.423,8 9,4 5.200,0 -223,8
1775 5.423,8 9,2 5.200,0 -223,8
1825 5.423,9 9,0 6.000,0 576,1
1875 5.423,9 8,8 6.000,0 576,1
1925 5.423,9 8,6 6.000,0 576,1
1975 5.423,9 8,4 6.000,0 576,1
2025 5.941,4 8,3 6.800,0 858,6
--------------------------------------------------------------------
1) »-» angiver forventet fald i afgiften. I forhold til i dag
bliver der ikke tale om de store omfordelinger. Der vil dog være en vis
tendens til, at de små biler, der oftest er mest brændstoføkonomiske,
generelt får lettelser, mens de store generelt får visse afgiftsstigninger.
De største spring i afgiftbelastningen opstår for de mærker, der måtte ligge
lige over en af de nuværende vægtafgiftsgrænser og lige under en af de
foreslåede brændstoføkonomigrænser og omvendt.
Afgiftforskellene mellem klasserne vil give ganske kraftige incitamenter
til at anskaffe sig mere brændstoføkonomiske biler. Hvis bilisten f.eks. har
en årlig kørsel på 15.000 km, og køber en bil, der kører 15 km pr. liter, vil
benzinforbruget være på 1.000 liter årligt. Den nye ejerafgift udgør 2.000
kr. årligt for en sådan bil.
Hvis bilisten i stedet vælger en anden bil, der kører f.eks. 16,2 km pr.
liter, vil benzinforbruget være på ca. 925 liter eller 75 liter mindre.
Ejerafgiften af en sådan bil er på 1.600 kr. årligt. Ved at gå fra 15 til
16,2 km pr. liter spares således 400 kr. i ejerafgift årligt eller 5,30 kr.
pr. liter forskel i benzinforbruget.
I gennemsnit giver den nye grønne ejerafgift samme incitamenter til
anskaffelse af en mere brændstoføkonomisk bil som en stigning i benzinprisen
på mellem 5 og 6 kr. pr. liter for en billist med et givet gennemsnitligt
årligt kørselsbehov på 15.000 km, der er en typisk årlig kørsel. Som nævnt
virker benzinafgiften dog også begrænsende på faktisk kørsel og har derfor
alt i alt bedre miljøvirkninger.
I følgende tabel er vist benzinforbrug i liter og i kr., den nye afgift og
besparelsen i benzinudgifter og afgift ved at forbedre brændstoføkonomien for
en bilist med et årligt kørselsbehov på 15.000 km.
---------------------------------------------------------------------
Sparet
afgift pr.
Årlig Benzin- Benzin- Benzin- Ejerafgift Sparet liter sparet
kørsel forbrug forbrug forbrug Kr. benzin benzin ved
Km Km/liter Liter Kr. ved bedre gennem-
klasse snitlig
Liter kørsel
Kr./l
---------------------------------------------------------------------
15.000 20,0 750 4.500 400 74 5,4
15.000 18,2 824 4.945 800 74 5,4
15.000 16,7 898 5.389 1.200 76 5,3
15.000 15,4 974 5.844 1.600 75 5,3
15.000 14,3 1.049 6.294 2.000 79 5,1
15.000 13,3 1.128 6.767 2.400 72 5,5
---------------------------------------------------------------------
15.000 12,5 1.200 7.200 2.800 71 5,6
15.000 11,8 1.271 7.627 3.200 80 5,0
15.000 11,1 1.351 8.108 3.600 77 5,2
15.000 10,5 1.429 8.571 4.000 71 5,6
15.000 10,0 1.500 9.000 4.400 148 5,4
15.000 9,1 1.648 9.890 5.200 159 5,0
---------------------------------------------------------------------
15.000 8,3 1.807 10.843 6.000 141 5,7
15.000 7,7 1.948 11.688 6.800 165 4,9
15.000 7,1 2.113 12.676 7.600 126 6,3
15.000 6,7 2.239 13.433 8.400 142 5,6
15.000 6,3 2.381 14.286 9.200 161 5,0
15.000 5,9 2.542 15.254 10.000 136 5,9
---------------------------------------------------------------------
15.000 5,6 2.679 16.071 10.800 152 5,3
15.000 5,3 2.830 16.981 11.600 170 4,7
15.000 5,0 3.000 18.000 12.400 125 6,4
15.000 4,8 3.125 18.750 13.200 208 3,8
15.000 4,5 3.333 20.000 14.000 155 5,2
15.000 4,3 3.488 20.930 14.800
---------------------------------------------------------------------
Det ses af tabellen, at den nye grønne ejerafgift giver et incitament
svarende til 5-6 kr. pr. liter ud over selve benzinudgiften, til at vælge en
mere brændstoføkonomisk bil ved en årlig kørsel på 15.000 km. Den nye grønne
ejerafgift er uafhængig af kørselsomfanget. Derfor vil ejerafgiften i sig
selv give et mindre incitament udtrykt i kr./liter benzin ved et større
kørselsomfang og omvendt et større incitament ved et mindre kørselsomfang.
Ved et større kørselsomfang giver benzinpris inklusive benzinafgift dog
modsat i sig selv incitamenter til køb af brændstoføkonomisk bil.
Benzinafgiften inklusive moms heraf udgør ca. 4,20 kr./liter. Den nye
grønne ejerafgift giver således i sig selv et stærkere incitament til
anskaffelse af en mere brændstoføkonomisk bil end f.eks. en fordobling af
benzinafgiften. Benzinafgiften giver dog også et incitament til begrænsning i
kørselsomfanget givet, bilen er anskaffet, hvorfor benzinafgiften har større
virkning på miljøet.
Som nævnt er der i det store og hele en god sammenhæng mellem bilernes
egenvægt og brændstofforbruget. En lille bil kører i almindelighed længere på
literen end en stor bil. Den nuværende vægtafgift giver således i forvejen
incitamenter til køb af mindre biler og dermed oftest brændstoføkonomiske
biler.
C.2. Bedre miljøincitamenter i flere situationer (ad forslag 1).
For de fleste bilkøbere står valget dog ikke mellem en stor bil og en
lille bil, men mellem biler af nogenlunde samme størrelse og pris. I en given
bilklasse (små biler, mindre mellemklasse, større mellemklasse, store biler)
er der måske ikke afgørende forskelle i vægt, men bilerne kan have meget
forskellig brændstoføkonomi. En bil af en given størrelse kan således være
forsynet med en speciel brændstoføkonomisk motor. En sådan bil vil vinde
markedsandele på bekostning af mærker, hvor motoren har en almindelig eller
dårlig brændstoføkonomi. Den bedre brændstoføkonomi kan både skyldes en bedre
teknologi, men også at motoren er mindre og bedre svarer til bilens vægt,
givet et almindeligt kørselsmønster. Man kan forvente, at der i videre
udstrækning end i dag vil blive markedsført de mest brændstoføkonomiske
modeller inden for de forskellige bilklasser. Det er dog urealistisk at tro,
at en særlig efterspørgsel fra det danske marked efter brændstoføkonomiske
biler vil forårsage, at der udvikles sådanne specielt til det danske marked.
Overgang til afgift efter brændstofforbruget i stedet for efter vægten vil
i almindelighed give bedre miljøincitamenter end i dag.
Den nuværende vægtafgift har været kritiseret for at bremse udbredelsen af
biler med større sikkerhed. Den større sikkerhed kan f.eks. være opnået ved
særlige forstærkninger af bilen, hvilket har øget vægten måske til en højere
vægtafgiftsklasse. Ved den nye ejerafgift gives ikke sådanne forkerte
incitamenter. Det bemærkes dog, at tungere biler som nævnt ofte har et større
brændstofforbrug.
For ældre personbiler vil det ikke være muligt uden meget betydelige
meromkostninger at opgøre benzinøkonomien efter de nye normer. I øvrigt ville
det ikke have nogen nævneværdig miljøeffekt at gøre den periodiske afgift
direkte afhængig af brændstofforbruget for de nyere årgange, hvor værdien
fortsat er så høj, at skrotning ikke kommer på tale i ret mange tilfælde.
For ældre personbiler vil den periodiske afgift derfor fortsat være
baseret på vægten som i dag.
Det er således kun de nye årgange, der foreslås omfattet af den nye grønne
ejerafgift. Efterhånden som de nye årgange har erstattet de ældre, vil hele
personbilbestanden dog blive omfattet af den nye grønne ejerafgift.
C.3. Dieselbiler (ad forslag 1).
Hovedparten af de nye personbiler er benzindrevne. Der sælges dog også et
større antal dieseldrevne køretøjer. Dieseldrevne køretøjer har typisk en
bedre brændstoføkonomi udtrykt i km/liter end benzindrevne, men udledningen
af CO2 pr. liter er større.
Afgiften på benzin er større end afgiften af dieselolie.
Der er derfor lavet en særlig afgiftsskala for dieseldrevne køretøjer. I
dag betales der via udligningsafgift også en højere vægtafgift af
dieseldrevne biler. Afgiftsskalaen indebærer, at dieselbiler med samme
CO2-udledning pr. km som benzinbiler skal betale det samme i afgift som
benzinbiler. Hertil skal lægges et tillæg. Tillægget er fastsat således, at
det svarer til forskellen i benzinafgift og dieselafgift inklusive moms heraf
for en personbil, der kører 15.000 km årligt, og hvor energien i diesel
udnyttes i samme omfang som i benzin. Den andel af forskellene i
brændstofafgifterne, der udlignes, er uafhængig af bilernes CO2-udledning pr.
km givet kørslen pr. km. Hvis bilen har et større kørselsbehov, vil
udligningen dog være for lille og omvendt. For en bil, der måtte køre 25.000
km, hvilket er mere typisk for en dieselbil, svarer tillægget til ca. 60 pct.
af den sparede afgift på brændstoffet.
Boks 1. Sammenhængen mellem skala for hhv. benzin og dieselbiler.
---------------------------------------------------------------------
Benzinbil: Dieselbil
Årlig kørsel ........................ 15.000 km 15.000 km
Brændstoføkonomi .................... 15 km/l 16,4 km/l
Årligt brændstofforbrug ............. 1.000 liter 916 liter
Årligt brændstofforbrug ............. 32,85 GJ 32,85 GJ
CO2-udledning ....................... 2,40 ton 2,45 ton
Afgift af brændstof samt moms heraf . 4,19 kr./l 2,86 kr./l
Årlig afgift af brændstof
samt moms heraf ..................... 4.188 kr. 2.622 kr.
Årlig grøn ejerafgift ............... 2.000 kr. 3.640 kr.
Årlig afgift i alt .................. 6.188 kr. 6.266 kr.
---------------------------------------------------------------------
Tillægget til dieselbiler er i gennemsnit i samme størrelsesorden som
gældende i dag, dog således at tillægget er mindre for de meget
brændstoføkonomiske biler med en vægt omkring eller lidt over normalen og
omvendt.
1 liter dieselolie indeholder ca. 10 pct. mere energi end 1 liter benzin.
Der er imidlertid ca. 2,5 pct. større CO2-udledning pr. energienhed diesel
end pr. energienhed benzin. Grænserne for brændstoføkonomien i afgiftskalaen
for dieselbiler udtrykt i km/liter er derfor forhøjet med 12,5 pct.
afspejlende de større CO2-udledninger.
Det ses af eksemplet i boksen, at tillægget på 1.640 kr. svarer til
besparelsen i brændstofafgift tillagt moms ved at anvende dieselolie i stedet
for benzin forudsat, at energien i dieselolien udnyttes lige så godt som
energien i benzinen, og kørselomfanget er 15.000 km årligt. Afvigelsen i
eksemplet på 88 kr. skyldes, at udligningen er beregnet ved det nedre
brændstofforbrug i afgiftsklasserne, men afviger når man er midt i et
afgiftsinterval.
Da der ved fastsættelsen af intervalgrænserne i dieselskalaen er taget
hensyn til den lidt større CO2-udledning, er intervalgrænserne hævet
tilsvarende mere end forskellen i energiindhold kan forklare, hvorfor
eksempler tæt på intervalgrænserne vil kunne udvise en større afvigelse.
I dag betaler en dieselbil og en benzinbil med samme vægt den samme
vægtafgift. Hvis energien udnyttes lige godt i benzinudgaven og i
dieseludgaven, vil de to biler også skulle betale det samme i grundafgift før
tillæg. Hvis energiindholdet udnyttes bedre i dieseludgaven end i
benzinudgaven, vil grundafgiften blive mindre for dieselbilen end for
benzinbilen og omvendt. Ofte antages energiudnyttelsen fra dieselolie at være
noget højere end fra benzin, hvorfor ændringen kan indebære et vist beskedent
provenutab i forhold til uændrede regler. Det er således ikke unormalt, at
man vil kunne køre 25 pct. længere pr. liter diesel end pr. liter benzin. For
sådanne biler vil afgiftsbelastningen falde i forhold til i dag. Det er dog
også rimeligt, eftersom bilernes miljøbelastning med CO2 er tilsvarende
mindre. For ikke specielt brændstoføkonomiske biler af mindre vægt vil der
modsat ske afgiftstigninger i forhold til i dag.
Grundsats plus tillæg stiger kraftigere ved dårligere brændstoføkonomi for
dieselbiler end for benzinbiler. Den nye grønne ejerafgift vil give et
incitament til anskaffelse af brændstoføkonomiske biler givet et kørselsbehov
på ca. 15.000 km svarende til en forhøjelse af dieselprisen med 7-8
kr./liter. Prisen på dieselolie er i dag omkring 5 kr./l.En forhøjelse af
dieselprisen vil dog give større miljøeffekt, da det også vil begrænse
kørselsomfanget.
C. 4. Biler for hvilke brændstoføkonomien ikke er oplyst (Ad forslag
1).
For biler, der måtte bruge gas som drivmiddel, er der ikke efter de nye EU
regler krav om, at brændstoføkonomien skal opgøres efter de nye normer. Der
sælges i øvrigt meget få gasdrevne biler. Det skyldes blandt andet
vanskeligheder ved at opfylde udstødningsnormerne. Måtte der blive
indregistreret nye gasbiler, vil de blive indplaceret på skalaen for
dieselbilerne ved en omregning fra bilernes vægt ud fra en i loven fastsat
formel, der er udarbejdet på baggrund af dagens erfaringer for sammenhæng
mellem vægt og brændstofforbrug. Afgiften af gas og dieselolie er
sammenlignelig.
For elbilerne vil der tilsvarende kunne ske en omregning fra vægt til
fiktivt brændstofforbrug. Der er af gode grunde ikke fastsat nye normer for
opgørelse af udstødning fra eldrevne biler, da luftforureningen er indirekte
fra elfremstillingen. I øjeblikket sælges der kun ganske få eldrevne biler,
men der er forventninger om, at eldrevne biler fremover vil kunne få et
større salg. Der er således ved at blive markedsført mere almindelige
bilmodeller, der drives med el, der i det mindste ved bykørsel har omtrent
samme egenskaber for bilisten som almindelige benzindrevne biler. De nye
elbiler vil sandsynligvis være mere konkurrencedygtige end de hidtil
fremstillede. Blandt andet har anvendelsen af nikkel-cadmium batterier i
stedet for blybatterier givet nye muligheder og egenskaber.
Elbilerne giver ubetinget miljøfordele i nærmiljøet, da der i sagens natur
ikke er direkte udstødning.
Der hersker dog stor usikkerhed om hvor mange elbiler og af hvilke typer,
der vil blive markedsført, og på grund af forskellene er det ikke umiddelbart
muligt at indplacere bilerne i de generelle afgiftsskalaer. Elbilerne er
netop blevet fritaget for registreringsafgift i yderligere 3 år.
Når der er større klarhed over hvilke typer elbiler, der i praksis vil
blive markedsført og deres egenskaber, brug etc., vil der kunne tages mere
permanent stilling til de fremtidige afgiftsforhold. Herunder vil der blive
taget hensyn til de særlige miljøfordele, elbilerne i praksis måtte have.
Indtil da vil elbilerne blive indplaceret på benzinafgiftskalaen ved
omregning fra vægten. Elbilerne vil hermed typisk falde i afgift i forhold
til i dag, hvor der opkræves såvel vægt- som udligningsafgift, og der vil
ikke blive diskrimineret mod bilerne i en overgangstid, indtil mere
permanente afgiftsregler bliver fastlagt.
For at fremme elbilerne foreslås det dog, at de nuværende vægt- og
udligningsafgifter og den nye grønne ejerafgift for elbilerne suspenderes
indtil udgangen af år 2000, hvor også den midlertidige fritagelse for
registreringsafgiften udløber. Der vil være et mindre antal benzin- og
dieseldrevne køretøjer, for hvilke Færdselsstyrelsen vil dispensere fra, at
der skal være opgjort et brændstofforbrug efter den nye norm. Disse få biler
vil også blive indplaceret efter en omregning fra vægten.
Fritagelser mv.
I lighed med fritagelsesreglerne for vægtafgiften vil den nye ejerafgift
indeholde fritagelser og lempelser. Der foreslås således fritagelse for
ejerafgiften af biler, der tilhører medlemmerne af kongehuset, forsvaret og
det statslige regionale redningsberedskab. Endvidere foreslås fritaget biler,
der er specielt indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og
udelukkende anvendes ved udrykning, og af beredskabskommissioner, såfremt de
ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
Endelig fritages ambulancer, benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler,
som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.
Det foreslås, at dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransporter,
som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter,
betaler 35% af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler.
Det foreslås endvidere, at 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra
den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af sædvanlig afgift.
Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering. Derudover
forslås det, at skatteministeren for at opfylde traktatmæssige
forpligtigelser kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører
fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og
internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af.
Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til
erhvervelse af en bil, foreslås fritaget for afgiften, hvis bilen er
benzindreven. Er bilen dieseldreven, forslås afgiften nedsat til 35% af
afgiftsbeløbene for dieselbiler.
Skatteministeren forslås endvidere at få mulighed for at indrømme
afgiftsfritagelser for biler, som benyttes til kørsel uden for offentlige
veje og i særlige tilfælde for biler, som bruges på ubetydelige strækninger
af offentlige veje.
Som nævnt er de foreslåede fritagelser og lempelser parallelle med
reglerne i den nuværende vægtafgift.
Ved de nuværende periodiske afgifter for personbiler er der mulighed for
kvartalvis indbetaling af vægt- og udligningsafgift for personbiler med en
egenvægt fra 1.301 kg. til over 2.000 kg. I forslaget bortfalder muligheden
for den kvartalvise indbetaling for de tunge personbiler, således at
ejerafgift og tillægsafgift skal indbetales halvårligt på lige fod med de
øvrige personbiler.
C.5. Regulering af afgift som følge af produktivitetsudvikling (ad
forslag 2).
Ved forslaget tilstræbes, at de nye årgange hverken belastes med højere
eller lavere afgift i gennemsnit i forhold til, at der fortsat opkræves
afgift på basis af vægten. Afgiftsskala og afgiftssatsernes højde er fastsat
ud fra oplysninger om vægt og brændstoføkonomi for de mest solgte bilmodeller
i de første 9 måneder af 1996, således at den gennemsnitlige
afgiftsbelastning bliver den samme, når man tager hensyn til den forventede
udvikling i vægt og brændstoføkonomi.
Igennem de seneste 15 år er vægten af personbilerne steget. Bilbestandens
gennemsnitsvægt er således steget med ca. 1/2 pct. om året igennem denne
periode. Væksten er tillige stigende. Hvis man havde fortsat med
vægtafgiften, ville man således forvente et fortsat stigende provenu fra
vægtafgiften med måske godt 1/2 pct. om året.
Mens vægten har været stigende, har der modsat været en tendens til, at
brændstoføkonomien givet vægten er blevet bedre. Den nye grønne ejerafgift
vil givetvis forstærke denne tendens.
Ved en fremgang i brændstoføkonomien med f.eks. 0,75 pct., givet bilernes
vægt, vil belastningen af en ny årgang som følge af afgiftsskalaens
indretning automatisk gennemsnitlig falde med 1,5 pct. Da vægten fortsat vil
stige med måske 1/2 pct. om året, vil afgiftsbelastningen dog alene falde med
ca. 1 pct. Det skal dog sammenlignes med, at afgiftsbelastningen ellers i
gennemsnit kunne forventes at stige med godt 1/2 pct.
Hvis man fastholdt de satser, der ved 1996 salgets fordeling ville give
provenuneutralitet, ville den nye grønne ejerafgift medføre et mindre provenu
i forhold til, at man havde fastholdt den gamle vægtafgift. Reduktionen i
provenuet af de nye årgange ville blive på ca. 1 1/2 pct. for hvert år.
Det er regeringens hensigt at fastholde afgiftstrykket af de nye årgange
biler. Det er derfor foreslået, at satserne forhøjes med 1,5 pct. årligt. Der
knytter sig selvfølgelig stor usikkerhed til skøn over udviklingen i
brændstoføkonomien. Hvis det måtte vise sig, at produktivitetsfremgangene
måtte afvige væsentligt fra de antagne 0,75-1 pct., vil der senere kunne ske
justeringer i overensstemmelse med erfaringerne.
Forhøjelse af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt vil for den til enhver
tid nyeste årgang kunne skønnes provenuneutral.
Det bør gælde, at biler med samme brændstoføkonomi bør belastes med samme
afgift uanset i hvilket år de er indregistreret. Forhøjelsen af
afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt bør derfor ikke kun ske for den nyeste
årgang. Forhøjelsen af den nye grønne ejerafgift med 1,5 pct. om året bør
ikke stå alene. De ældre årgange, der fortsat vil skulle betale vægtafgift,
bør også belastes med den ekstra årlige stigning på 1,5 pct.
Ved også at øge besiddelsesafgiften for de ældre årgange vil det samlede
provenu fra den nye grønne ejerafgift/vægtafgift stige med henved 1,5 pct.
årligt i forhold til, at man var fortsat med vægtafgift. Provenugevinsten
herved foreslås anvendt til årlige ekstraordinære forhøjelser af
progressionsknækket i registreringsafgiften.
C.6. Regulering af afgiften med lønudviklingen (ad forslag 2).
Med henblik på at fastholde den reale virkning af den nye grønne
ejerafgift er denne foreslået reguleret med udviklingen i lønningerne på
samme måde som de forskellige skalatrin, fradrag satser mv. for
indkomstskatten og pensioner mv. Denne regulering vil være ud over den
foreslåede regulering som følge af produktivitetsfremgangene. Hvis
reguleringsindekset således stiger med 2,5 pct. årligt vil den samlede
regulering blive på 4 pct. pr. 1. januar 1998 (2,5 + 1,5 pct., jf. C.5.) og
tilsvarende i årene herefter.
I øjebliket bliver vægtafgiften ikke reguleret med pris- og
lønudviklingerne og bliver hermed gradvist realt udhulet.
Forslaget om at regulere besiddelsesafgiften op vil derfor isoleret set
medføre en provenugevinst.
Mens vægtafgiften bliver realt mindre tyngende med udviklingen i lønninger
og priser, skærpes registreringsafgiften, da skalaknækket heller ikke
reguleres.
Ved stigninger i lønninger og priser er der en tendens til, at
registreringsafgiften realt stiger, idet afgiften vil udgøre en stadig større
del af bilernes gennemsnitlige værdi. Det foreslås derfor at regulerere
skalaknækkene op med udviklingen i lønningerne tillagt 1 pct. Herved bliver
den samlede provenuvirkning af regulering af registreringsafgift og den nye
grønne ejerafgift/vægtafgift neutral for personbiler, og såvel
registreringsafgiften som den nye grønne ejerafgifts reale virkning
fastholdes.
Skalaknækket, der i dag er på 34.400 kr. for personbiler, foreslås
samtidigt i et andet lovforslag (Forslag til Lov om ændring af lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer mv.) forhøjet til 48.800 kr., jf. punkt C.7. nedenfor. For en
given personbil beskattes værdien inklusive moms under 48.800 kr. med 105
pct., mens der opkræves 180 pct. af resten af værdien. Ved en stigning i det
almindelige prisniveau på 2,5 pct. vil den reale værdi af det foreslåede
skalaknæk på 48.800 kr. blive reduceret med 1.200 kr. svarende til en
realstigning i afgiften på 900 kr. årligt (180 pct. - 105 pct. gange 1.200
kr.)
Da omlægningen af bilafgifterne tilstræbes gennemført provenuneutralt,
foreslås det også at regulere skalaknækket.
C.7. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder og
forhøjelse af progressionsknæk for personbiler (Ad forslag 3).
Det foreslås at normalisere det fradrag, der gives i registreringsafgiften
for sikkerhedspuder i personbiler mv., således at fradraget for de to første
puder dækker såvel merafgiften af meromkostningerne ved installering af
sikkerhedspuder som selve meromkostningerne, mens fradraget for tredje og
fjerde pude fastsættes som tilstræbt for de andre sikkerhedsfradrag, så det
dækker merafgiften af meromkostningerne. Hermed reduceres fradraget i
afgiften af personbiler fra 9.000 kr. pr. pude til 7.200 kr. i alt for biler
med 2 puder og 2.300 kr. for eventuel pude nr. 3 og 4. Da hovedparten af
personbilerne i dag er forsynet med 2 puder, og regeringen ikke finder det
hensigtsmæssigt, at registreringsafgiften i almindelighed skal stige,
foreslås det samtidig at forhøje progressionsknækkene i
registreringsafgiften, således at afgiften og dermed priserne bliver uændrede
for biler med 2 puder, hvis værdi overstiger 48.800 kr. inklusive moms
eksklusive registreringsafgift.
For at sikre, at forslaget ikke reducerer incitamenterne til installering
af sikkerhedsudstyr i forhold til i dag, foreslås det, at biler uden puder
eller med 1 pude netto skal betale det samme som i dag gennem en ekstra
afgift.
Forslaget er i sin helhed stort set provenuneutralt givet det aktuelle
gennemsnitlige antal sikkerhedspuder i personbiler. mv. Hvis der ikke blev
foretaget ændringer, ville provenuet fra registreringsafgiften imidlertid
kunne forudses at blive eroderet yderligere ved installering af mere end 2
puder i typiske personbiler. Ved forslaget imødegås således en udhuling af
provenuet på omkring 1 mia. kr. om blot få år.
Det nuværende fradrag blev indført med virkning fra 1. januar 1993 og
udgør 9.000 kr. pr. sikkerhedspude, uanset antallet af puder i bilen.
Fradraget på 9.000 kr. pr. pude overstiger registreringsafgiften af
kostprisen for sikkerhedspuder. Allerede på daværende tidsspunkt var det
oplyst, at afgiften af kostprisen for nr. 2 pude og den mindre europæiske
pude var mindre end 9.000 kr. Fradrag af denne type har ellers traditionelt
været fastsat således, at det trafiksikkerhedsfremmende udstyr bliver
friholdt for registreringsafgift - dvs. således, at forbrugeren alene kommer
til at betale »kostprisen« for udstyret.
Ved vedtagelsen af det nuværende fradrag var det imidlertid ikke til at
forudse, at en række mere almindelige bilmodeller fra modelåret 1997 ville
blive lanceret med 4 sikkerhedspuder til yderligere sikring af
forsædepassagererne. En enkelt bil vil i 1997 blive markedsført med
sikkerhedspuder til sikring af bagsædepassagerer. Hertil kommer, at meget
tyder på, at monteringsomkostningerne for sikkerhedspuder er faldet
betydeligt siden 1992. I Tyskland, hvor bilkøbere kan stå i et konkret valg
mellem personbiler med eller uden sikkerhedspude, er det oftest ikke muligt
at få bilen uden sikkerhedspude i førersiden, mens der ved køb af en bil med
sikkerhedspude i passagersiden typisk er en prisforskel på mellem 0 og 400
DM.
Antages det, at der i 1998 eller 1999 uden indgreb vil blive givet fradrag
med det nuværende fradragsbeløb for måske 400.000 sikkerhedspuder i 135.000
personbiler, vil det samlede fradragsbeløb stige med 1,3 mia. kr. Da
registreringsafgiften af meromkostningen ved at installere sikkerhedspuder
næppe overstiger 0,3 mia. kr. af dette beløb, svarer dette til et tabt
provenu af registreringsafgiften i størrelsesordenen 1 mia. kr. pr. år.
Det kan antages ud fra en sammenligning med det tyske marked, at
kostprisen pr. sikkerhedspude for almindelige personbiler i gennemsnit udgør
300 DM eller knapt 1.300 kr. incl. dansk moms. Fastsættes et fradrag svarende
til merprisen på det tyske marked på 7.200 kr. for de 2 første puder (2.600
kr. tillagt 180 pct.) og benyttes provenuet fra nedsættelsen af fradraget
fuldt ud til nedsættelse af registreringsafgiften, vil personbiler med 2
sikkerhedspuder få fradrag svarende til såvel omkostningen ved puderne som
afgiften heraf uden at stige i pris. Fastsættes fradraget for 3. og 4.
sikkerhedspude til 2.300 kr. (svarende til 180 pct. af 1.300 kr.), vil
bilkøberen alene skulle betale kostprisen for de ekstra puder, men ikke
registreringsafgift heraf.
Det samlede fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedspuder er steget
eksplosivt, siden fradraget blev indført i 1993:
Sikkerhedspuder - personbiler 1993-1996
---------------------------------------------------------------------
År ........................ 1993 1994 1995 1/1-30/9 - 1996
---------------------------------------------------------------------
Antal sikkerhedspuder ca. 28.000 130.000 189.000 188.000
---------------------------------------------------------------------
I september måned 1996, som er den seneste, Skatteministeriet har data
for, svarede antallet af sikkerhedspuder til et årligt niveau på 260.000 stk.
ved et bilsalg på 135.000 stk.
Ved forslaget om omlægning af pudefradraget vil priserne i langt de fleste
tilfælde være uændrede i forhold til i dag. For de meget få biler, der i dag
sælges med mere end 2 puder vil der dog komme visse prisstigninger. Der
foreslås en lempelig overgangsordning for disse. Ligeledes vil der kunne ske
prisstigninger i forhold til i dag for biler med under 2 puder, hvis prisen
med moms uden afgift er under den foreslåede forhøjede progressionsgrænse.
Sådanne biler vil ikke få fordel af, at progressionsgrænsen forhøjes ud over
deres værdi.
Da reduktionen i fradraget, forhøjelsen af skalaknækket og afgiftstillæg
for biler med højst 2 puder for langt de fleste biler går præcis lige op, vil
der for disse være samme tilskyndelse til at have 2 sikkerhedspuder som ved
de nuværende regler.
C.8. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (ad. forslag 4).
Der er ikke registreringsafgift af personbiler mv., der anvendes til
udlejning til valutaudlændinge. Herved stilles danske biludlejere lige med
konkurrenter fra lande, hvor der ikke er registreringsafgift.
Når sådanne biler overgår til almindelig anvendelse i Danmark, skal der
betales afgift på basis af den vurderede brugtvognspris. Afgiften beregnes
efter en særlig skala, hvor der tages hensyn til nedskrivning af bilernes
værdi. Der ydes dog ikke særlige fradrag for sikkerhedsudstyr ved
afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer efter vurdering.
Det foreslås, at der indføres en regel, således at også nyere brugte biler
får et sammenligneligt sikkerhedsfradrag med det fradrag, der gives nye
biler, således at den tilstræbte konkurrenceevneneutralitet kan fastholdes.
Konkret sker det ved, at den afgiftspligtige værdi for brugte biler
reduceres med 17 pct. af sikkerhedsfradraget, der villle have været givet,
hvis bilen var ny.
Det kan være svært umiddelbart at gennemskue, at dette vil sikre
neutralitet mellem nye og nyere brugte biler, men det kan illustres ved et
eksempel.
Installering af sikkerhedsudstyr til en værdi på 1.000 kr. uden afgift vil
medføre, at bilen stiger 1.000 kr. i pris med afgift, hvis
sikkerhedsfradraget udgør merafgiften af merprisen.
Hvis bilen afskrives med 15 pct. inden for det første år, vil bilen med
sikkerhedsudstyr koste 850 kr. mere inklusive afgift svarende til, at værdien
uden afgift vurderes til 304 kr. ekstra (303,6 kr. tillagt 180 pct. heraf
udgør 850 kr.). Den afgiftspligtige værdi for den brugte bil skal således
reduceres med 303,6 kr. for at skabe neutralitet. De 303,6 kr. svarer til
henved 17 pct. af sikkerhedsfradraget for den nye bil på 1800 kr. (17 pct. af
1.800 kr. er lig med 306 kr.).
D. Provenumæssige konsekvenser.
I disse provenubemærkninger er de provenumæssige konsekvenser af alle
delene af afgiftsinitiativet vurderet.
Ad. 1. Omlægning til grøn ejerafgift for nye personbiler.
Omlægningen til grøn ejerafgift for nye årgange af personbiler vurderes
til at være provenuneutral. Der er taget udgangspunkt i fordelingen af salget
i de første 8 måneder af 1996 på forskellige bilmodeller, hvor der både har
foreligget oplysninger om vægt samt oplysninger om brændstofforbruget efter
de nye normer. Langt hovedparten af det samlede bilsalg i denne periode har
været repræsenteret. Beregningerne viser, at der af de i de første 8 måneder
af 1996 solgte biler ville have været sket en stigning i den årlige afgift på
ca. 4 pct. for benzinbilerne i gennemsnit, hvis de foreslåede regler havde
været gældende fra 1. januar 1996.
Forslaget vil imidlertid først få virkning fra 1. juli 1997. Fra de første
8 måneder af 1996 til sidste del af 1997 kan der i lighed med tidligere
forventes en vis produktivitetsfremgang i brændstoføkonomien. Ved en
reduktion i brændstofforbruget pr. km med 1 pct. vil den nye afgift i
gennemsnit falde 2 pct. Herudover kan det forventes, at omlægningen i sig
selv vil medføre et skift henimod de bilmodeller, der har den bedste
brændstoføkonomi, hvilket vil reducere provenuet af den nye afgift. Modsat
kan det ikke udelukkes, at de biler, der ikke har været repræsenteret i
stikprøven på grund af manglende oplysninger om brændstoføkonomi i gennemsnit
vil få en lidt større afgiftsstigning. Når man tager hensyn til den
trendmæssige forbedring af brændstoføkonomien, forslagets virkning herpå samt
den ikke helt repræsentative stikprøve, skønnes omlægningen at være
provenuneutral.
For hver ny årgang vil den nye grønne ejerafgift ved et bilsalg på omkring
140.000 biler give et provenu på ca 325 mill. kr. Vægtafgiften af personbiler
ville give stort set samme provenu, men da vægten historisk er steget, mens
brændstoføkonomien er blevet forbedret ville den årlige afgift af de nye
årgange gradvist blive mindre i forhold til, at man var fortsat med
vægtafgiften. Denne gradvisse udhuling af den årlige afgift uden modgående
forslag kan skønnes at medføre et tab på 1,5 pct. af årgangens afgift i 1998,
3 pct. i 1999, 4,5 pct. i år 2000 etc. Ved forslaget om ekstraordinær
forhøjelse af afgiften med 1,5 pct. for de nye årgange kan der imidlertid
sikres fuldstændig provenuneutralitet.
Fastsættelsen af de 1,5 pct. bygger på en række antagelser og historiske
erfaringer, der ikke nødvendigvis vil blive opfyldt i fremtiden.
Forhøjelse af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt vil for den til enhver
tid nyeste årgang kunne skønnes provenuneutral.
Ad punkt 2. Indeksregulering af grøn ejerafgift og vægtafgift for
personbiler samt progressionsknæk i registeringsafgiften.
Ved også at øge besiddelsesafgiften for de ældre årgange, vil det samlede
provenu fra den nye grønne ejerafgift/vægtafgift stige med henved 1,5 pct.
årligt i forhold til, at man var fortsat med vægtafgift. Provenugevinsten
herved vil udgøre ca. 55 mill. kr. i 1998, ca. 110 mill. kr. i 1999 og ca.
165 mill. kr. i år 2000 etc. Provenugevinsten herved skal ses i sammenhæng
med provenuvirkningerne af at forhøje progressionsgrænserne i
registreringsafgiften ekstrordinært med 1 pct. årligt.
Med henblik på at fastholde den reale virkning af den nye grønne
ejerafgift er denne foreslået reguleret med udviklingen i lønningerne på
samme måde som de forskellige skalatrin, fradrag, satser mv. for
indkomstskatten og pensioner mv. Denne regulering vil være ud over den
foreslåede regulering som følge af produktivitetfremgangene. Hvis
reguleringsindekset således stiger med 2,5 pct. årligt, vil den samlede
regulering blive på 4 pct. pr. 1. januar 1998 (2,5 + 1,5 pct., jf. C.5.) og
tilsvarende i årene herefter.
I øjebliket bliver vægtafgiften ikke reguleret med pris- og
lønudviklingerne og bliver hermed gradvist realt udhulet.
Forslaget om at regulere besiddelsesafgiften (såvel den eksisterende
vægtafgift som den nye grønne ejerafgift) op med udviklingen i lønningerne
vil derfor isoleret set medføre en provenugevinst. Ved en årlig regulering
med 2,5 pct. fra 1998 vil provenugevinsten i 1998 være på ca. 100 mill. kr.,
i 1999 på ca. 200 mill. kr. i år 2000 ca. 300 mill. kr. etc., jf. at de
årlige afgifter af personbiler udgør ca. 4 mia. kr.
Mens vægtafgiften bliver realt mindre tyngende med udviklingen i lønninger
og priser, skærpes registreringsafgiften, da skalaknækket heller ikke
reguleres.
Ved stigninger i lønninger og priser er der en tendens til, at
registreringsafgiften realt stiger, idet afgiften vil udgøre en stadig større
del af bilernes gennemsnitlige værdi. Det foreslås derfor at regulerere
skalaknækkene op med udviklingen i lønningerne tillagt 1 pct.
Provenuvirkningen af den ekstra regulering på 1 pct. vil være et
provenutab på ca. 45 mill. kr. i 1998, ca. 90 mill. kr. i 1999, ca. 135 mill.
kr. i år 2000 etc., idet et årligt bilsalg på 120.000 biler til værdi uden
afgift på over 48.800 kr. årligt er lagt til grund.
Forslaget om inflationsregulering af skalaknækket for personbiler vil
under antagelse af en årlig regulering på 2,5 pct. kunne skønnes at medføre
et provenutab på 110 mill. kr. i 1998, 220 mill. kr. i 1999, 330 mill. kr. i
år 2000 etc.
Den samlede effekt af de forskellige foreslåede årlige reguleringer af
afgifterne vil således være neutral under forudsætning af det nuværende
nyvognsalg fortsætter på samme niveau og en årlig regulering som følge af
inflation med 2,5 pct. Nettoprovenuneutraliteten er forholdsvis robust i
forhold til større eller mindre inflation, og et nyvognsalg på 120.000 biler
til en værdi uden afgift over 48.800 er konsistent med en løbende udskiftning
og vækst i bilbestanden.
Ad punkt 3. Normalisering af fradrag for sikkerhedspuder.
Med det aktuelle gennemsnitlige antal sikkerhedspuder pr. bil og med de
forudsatte meromkostninger for installation af sikkerhedspuder er forslaget
på personbilområdet i det store og hele provenuneutralt, men sigter på at
forhindre et fremtidigt provenutab.
Der må forventes en vis provenugevinst i 1997, men faldende herefter som
følge af, at der vil være et vist antal personbiler med under 2
sikkerhedspuder, og hvor værdien af bilerne er så lav, at de ikke får fuld
fordel af forhøjelsen af skalaknækket. Provenugevinsten fra omlægningerne i
afgiftsforholdene for sikkerhedspuder kan med stor usikkerhed skønnes til 20
mill. kr i 1997, 30 mill. kr. i 1998 og herefter faldende med omkring 10
mill. kr. årligt.
Ad punkt 4. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler.
Forslaget om fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i
nyere brugte køretøjer vil medføre et provenutab på 10 mill. kr. i 1997 og 15
mill. kr. årligt for 1998 og frem.
I følgende tabel vises en samlet oversigt over forslagenes
provenuvirkninger (mill. kr.) :
---------------------------------------------------------------------
Samlet provenuoversigt 1997 1998 1999 2000
---------------------------------------------------------------------
Punkt 1. Ny grøn ejerafgift ... 75 400 725 1050
---------------------------------------------------------------------
Afskaffelse af vægt- og
udligningsafgift for nye
årgange personbiler ........... -75 -405 -735 -1065
---------------------------------------------------------------------
Opregulering af satser for ny
årgang med 1,5 pct. årligt .... 0 5 10 15
---------------------------------------------------------------------
netto omlægning til
grøn ejerafgift. .............. 0 0 0 0
---------------------------------------------------------------------
Punkt 2 Indeksregulering af vægt
og ejerafgift samt
progressionsknæk mv.
---------------------------------------------------------------------
Opregulering af ejerafgift og
vægtafgift af tidligere årgange 0 55 110 165
---------------------------------------------------------------------
Årlig inflationsregulering med
antaget 2,5 pct. af
vægtafgift/grøn ejerafgift 0 100 200 300
---------------------------------------------------------------------
Årlig inflationsregulering med
antaget 2,5 pct. af knæk i
registreringsafgift 0 -110 -220 -330
---------------------------------------------------------------------
Årlig ekstra reguelering af knæk
i registreringsafgiften ....... 0 -45 -90 -135
---------------------------------------------------------------------
Netto Indeksregulering mv.
personbiler ................... 0 0 0 0
---------------------------------------------------------------------
Punkt 3 Normalisering af
pudefradrag ................... 20 30 20 10
---------------------------------------------------------------------
Punkt 4. Sikkerhedsfradrag
nyere brugte køretøjer ........ -10 -15 -15 -15
---------------------------------------------------------------------
Alt i alt ..................... 10 15 5 -5
---------------------------------------------------------------------
Forslagene er således samlet provenuneutrale.
Fordelt på de tre lovforslag er provenuvirkningen:
----------------------------------------------------
Forslag 1997 1998 1999 2000
----------------------------------------------------
Dette forslag ........ 75 400 725 1050
Konsekvensændringer .. -65 -385 -720 -1055
----------------------------------------------------
I alt ................ 10 15 5 -5
----------------------------------------------------
E. Miljømæssige konsekvenser.
De procedurer for måling af brændstofforbruget, der foreslås som grundlag
for afgiftsopkrævningen, har ikke hidtil dannet grundlag for
fabrikantoplysninger om bilernes brændstoføkonomi. Det har derfor ikke været
muligt at foretage beregninger af afgiftens indvirkning på CO2-udledningen.
Danmarks Miljøundersøgelser har imidlertid foretaget beregninger på
grundlag af den tilsvarende svenske måleprocedure og et udvalg af biler, hvor
brændstoføkonomien er angivet efter denne samt en afgiftsskala, der ligesom
den foreslåede ligger så tæt op af vægtafgiftsskalaen som muligt. Disse
beregninger udviste en effekt på CO2-udledningen fra bilparken i
størrelsesordenen -0,6 - -0,8 pct. Den beskedne effekt skal ses i sammenhæng
med, at egenvægten, som danner grundlag for vægtafgiften i dag, som nævnt har
stor betydning for brændstofforbruget.
F. Opkrævningsmodel.
Under hensyn til at loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1997,
sammenholdt med de edb-tekniske muligheder, foreslås at afgiften forløbig
opkræves på lige fod med vægtafgiften, men med angivelse af, at der opkræves
vægtafgift/brændstofforbrugsafhængig afgift. Regnskabsmæssigt vil de to
afgifter optræde som et tal. Løsningen forhindrer imidlertid ikke, at der til
enhver tid kan laves opgørelser over de provenumæssige konsekvenser af begge
afgifter, idet de berørte køretøjer altid kan udtrækkes af motorregistret.
G. Forholdet til EU-retten.
I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts 1983 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter skal
en differentiering af afgiftssatserne efter brændstoføkonomien notificeres i
EU.
H. Administrative konsekvenser.
For Rigspolitiet anslås engangsudgifterne til den nødvendige
edb-systemudvikling til 600.000 kr. For Færdselsstyrelsen anslås
engangsudgifterne til udarbejdelse af administrative retningslinier,
tilpasning af typeattester m.v. til 160.000 kr.
I. Bilag.
De fleste af forslagets bestemmelser svarer til bestemmelser i
vægtafgiftsloven. Denne er derfor medtaget som bilag til forslaget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1 Det foreslås, at afgiften skal betales for biler, der er indrettet
til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, jf. i øvrigt
bemærkningerne ovenfor under »Almindelige bemærkninger«.
Samtidig foreslås det, at eldrevne køretøjer fritages for afgift indtil
udgangen af år 2000.
Til § 2 Fra 1. januar 1997 vil EU-landene kunne kræve, at alle nye
personbiler skal have deres brændstoføkonomi angivet ved en fælles
måleprocedure. Det er dette brændstofforbrug, der skal danne grundlag for den
foreslåede afgift.
Til § 3 Det foreslås, at der betales afgift afhængig af bilens
anmeldte brændstofforbrug udtrykt som antal kilometer pr. liter med de i de
to skemaer anførte kronebeløb pr. halvår. Første skema angiver beløbene for
benzindrevne biler. Andet skema angiver beløbene for dieseldrevne biler.
Kører 2 benzindrevne personbiler, der begge har en egenvægt på 900 kg,
henholdsvis 14 og 15 km pr liter, vil den foreslåede afgift efter
brændstofforbrug blive henholdsvis 2.400 kr. og 2.000 kr., hvilket er 140 kr.
højere end hidtil for den mindst brændstoføkonomiske og 260 kr. lavere end
hidtil for den mest brændstoføkonomiske bil. Som eksempel herpå kan nævnes VW
Golf 1,4, der kører 13,7 km pr liter, og som derfor stiger fra 2.260 kr. til
2.400 kr., mens en VW Polo, der kører 14,5 km pr liter, falder i afgift fra
2.260 kr. til 2.000 kr.
For at fastholde afgiftstrykket foreslås det, at afgiftsbeløbene reguleres
årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997
tillagt 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Reguleringerne foreslås for
det enkelte køretøj at have virkning fra og med den første afgiftsperiode,
der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.
Bilernes brændstofforbrug kan i visse situationer ikke være til at
fremskaffe. Efter forslaget skønnes brændstofforbruget i disse tilfælde ud
fra egenvægten. Vejer en benzindrevet bil f.eks. 1.000 kg., vil
brændstofforbruget blive beregnet til 8 liter/100 km svarende til 12,5
km/literen, hvilket giver en afgift på 1.400 kr. pr. halvår. Det foreslås
endvidere, at afgiften for biler, der hverken er benzin- eller dieseldrevene,
på samme måde fastsættes ved omregning fra vægt til fiktivt brændstofforbrug.
Elbiler foreslås indplaceret på skalaen for benzindrevne biler, mens andre
biler forslås indplaceret på skalaen for dieseldrevne biler, jf. i øvrigt
bemærkningerne under A 7 til de almindelige bemærkninger.
Til § 4 Det foreslås, at afgiftsperioden for alle biler uanset
drivkraft bliver 6 måneder. Efter vægtafgiftsloven opkræves afgiften af
større dieseldrevne personbiler (med en egenvægt på 1.301 kg. og derover)
kvartårligt. Bestemmelsens indhold svarer i øvrigt til vægtafgiftslovens § 6.
Til § 5 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 10.
Til § 6 og § 7 Af dieseldrevne hyrevogne, af dieseldrevne
sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af
siddende patienter, og af dieseldrevne biler tilhørende invaliderede
personer, der efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af
bil, betales efter vægtafgiftsloven ikke vægtafgift, men alene den særlige
udligningsafgift til kompensation for den lavere dieselafgift. Det foreslås,
at der af disse biler opkræves 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne
biler, hvilket medfører, at de afgiftsmæssigt vil være stillet som før. De
samme biler vil, hvis de er benzindrevne, være fritaget for afgiften, ligesom
de efter vægtafgiftsloven er fritaget for at betale vægtafgift.
Bestemmelserne svarer i øvrigt til vægtafgiftslovens § 15 og § 16 med de
tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde
personbiler til højst 9 personer.
Til § 8 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 17 med de
tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde
personbiler til højst 9 personer.
Til § 9 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 9.
Til § 10 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 11.
Til § 11 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 12.
Til § 12 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 13.
Til § 13 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 14.
Til § 14 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 22.
Til § 15 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 23 med de
tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde
personbiler til højst 9 personer.
Til § 16 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den får virkning for afgiftspligtige
biler, der registreres første gang fra og med den 1. juli 1997. Loven får
således virkning for nye biler, der registreres fra den 1. juli 1997 og for
brugte importerede biler, der i udlandet er registreret første gang fra og
med 1. juli 1997.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om afgift efter brændstofforbrug for visse
personbiler.
(Lovforslag nr. L 157).
Med de nye EU-regler for typegodkendelse af personbiler kan medlemslandene
kræve normer for alle nyregistrerede personbilers brændstofforbrug.
Dermed kan den nuværende vægtafgift fremover erstattes af en ny periodisk
afgift - en »grøn ejerafgift« - baseret på normen for bilernes
benzin- eller dieselforbrug. Den grønne ejerafgift giver en større
miljøeffekt end den nuværende vægtafgift. Den er endvidere en mere
hensigtsmæssig afgift, da den retter sig mere direkte mod brændstofforbruget.
På denne baggrund foreslår regeringen, at der for biler med første
indregistrering den 1. juli 1997 eller senere i stedet for de gældende vægt-
og udligningsafgifter skal betales en ny periodisk afgift, som afhænger af
bilernes brændstofforbrug eller CO2-udledning. Omlægningen er i gennemsnit
neutral.
Efter lovforslaget vil der fortsat typisk skulle betales 2-3000 kr. årligt
i periodisk afgift. Imidlertid vil de særligt brændstoføkonomiske personbiler
falde i afgift og omvendt i forhold til i dag. Særligt vedrørende
dieseldrevne personbiler foreslås den gældende udligningsafgift afskaffet til
fordel for et tillæg til den nye periodiske afgift, som er indarbejdet i
afgiftsskalaen for dieselbiler.
Lovforslaget medfører, at de nye biler - på grundlag af hvor mange
kilometer pr. liter benzin eller diesel, de kører - bliver indplaceret i ca.
25 klasser, hvor afgiftsforskellen mellem klasserne udgør fra 400 til 800 kr.
årligt. Forslaget medfører i øvrigt, at afgiften indeksreguleres og herudover
forhøjes med 1,5 pct. årligt for at tage hensyn til produktivitetsfremgange.
Det er regeringens vurdering, at afgiftsforskellene mellem klasserne vil
give forbrugerne ganske kraftige incitamenter til at anskaffe sig mere
brændstoføkonomiske biler.
Regeringen skønner, at omlægningen til den nye periodiske afgift for nye
årgange af personbiler er provenuneutral.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger,
skal jeg anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996
Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
Herved bekendtgøres lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 10. februar 1995 med de ændringer, der følger af
§ 1 i bekendtgørelse nr. 883 af 20. november 1995, § 1 i lov nr. 1093 af 20.
december 1995 og § 2 i lov nr. 226 af 27. marts 1996.
§ 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov
af følgende køretøjer:
1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige
motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring,
påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige
motorredskaber, som er indrettet til godstransport.
2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.
§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og
af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I
og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som
fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog §
15.
Stk. 2. Af køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere
afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.
Stk. 3. For midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med
registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret, jf. færdselslovens §
73, stk. 1, nr. 4, samt for blokvognskørsel, jf. færdselslovens § 86, svares
afgift, som fastsættes af justitsministeren efter forhandling med
skatteministeren.
§ 3. Af personmotorkøretøjer samt af påhængs- og sættevogne til
personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående
satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne
under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for
påhængsvogne.
---------------------------------------------------------------------
Udligningsafgift
Vægtafgift
kr. ------------------------
Motorkøretøj Påhængsvogn
kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
A. Personmotorkøretøjer bortset
fra busser (rute- og turistbiler
m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og
sættevogne til personbefordring.
I. Egenvægt indtil 600 kg.
Motorcykler.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 452,00 242 -
Andre personmotorkøretøjer.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 678,00 362 -
II. Egenvægt 601-800 kg.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 828,60 442 -
III. Egenvægt 801-1.100 kg.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.130,00 606 -
IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.506,60 806 -
V. Egenvægt 1.301-1.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 1.958,60 - -
3 måneder 979,30 524 -
VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
6 måneder 2.711,90 - -
3 måneder 1.355,95 726 -
VII. Egenvægt over 2.000 kg.
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
3 måneder 75,35 39 19
B. Busser, turistbiler og lign. med
højst 2 aksler.
(Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6)
I. Egenvægt indtil 1.300 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 450 800 -
II. Egenvægt 1.301-1.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 585 800 -
III. Egenvægt 1.501-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 810 800 -
IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 900 900 -
V. Egenvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.440 1.080 -
VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.920 1.230 -
VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.400 1.380 -
VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.120 1.570 -
IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.640 1.720 -
X. Egenvægt 8.001-9.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.160 1.870 -
XI. Egenvægt over 9.000 kg.
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
12 måneder 50 21 -
C. Busser, turistbiler og lign.
med flere end 2 aksler.
Afgift pr. 100 kg egenvægt:
12 måneder 36 15 -
---------------------------------------------------------------------
Udligningsafgift
kr.
---------------------------------------------------------------------
D. Hyrevogne og sygetransportkøretøjer.
(Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5)
I. Egenvægt indtil 800 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.060
II. Egenvægt 801-1.100 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.325
III. Egenvægt 1.101-1.300 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.590
IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.723
V. Egenvægt 1.501-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.855
VI. Egenvægt over 2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.120(* 2)
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Af motorkøretøjer registreret med gul/sort/hvide
nummerplader (papegøjeplader) svares afgift efter satserne for
personmotorkøretøjer.
§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftpligtige
efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af
registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af
registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport,
svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser.
Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til
godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte
påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de
nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og
lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til
godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.
---------------------------------------------------------------------
Vægtafgift Udligningsafgift
---------------------------------------
Motor- Påhængs- Motor- Påhængs-
køretøj køretøj køretøj køretøj
kr. kr. kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
I. Motorcykler med vareside-
vogn .
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 290,25 - 76(* 3) -
II. Vare- og lastbiler m.v.,
der ikke er afgiftspligtige
efter lov om afgift af vej-
benyttelse, samt visse på-
hængskøretøjer.
A. Motor- og påhængskøretøjer
m.v. indtil 4.000 kg tilladt
totalvægt .
Totalvægt indtil 500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 387,00 - 200 -
Totalvægt 501-1.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 580,50 101,25 300 -
Totalvægt 1.001-2.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.161,00 202,50 450 -
Totalvægt 2.001-2.500 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.548,00 270,00 600 -
Totalvægt 2.501-3.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052,00 342,00 700 -
Totalvægt 3.001-4.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052,00 414,00 800 150
B. Motor- og påhængskøretøjer
m.v. over 4.000 kg tilladt
totalvægt.
a) Med højst 2 aksler .
Totalvægt 4.001-5.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052 552 800 200
Totalvægt 5.001-6.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052 672 800 250
Totalvægt 6.001-7.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052 825 800 300
Totalvægt 7.001-8.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052 988 800 400
Totalvægt 8.001-9.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052 1.161 800 450
Totalvægt 9.001-10.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.052 1.344 800 550
Totalvægt 10.001-11.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.279 1.537 800 650
Totalvægt 11.001-12.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.610 1.740 800 750
Totalvægt 12.001-13.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.087 1.953 850 850
Totalvægt 13.001-14.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.604 2.176 1.000 1.000
Totalvægt 14.001-15.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 4.161 2.628 1.100 1.100
Totalvægt over 15.000 kg.
Afgift pr. 200 kg totalvægt:
12 måneder 60 40 16 16
b) Med flere end 2 aksler.
Totalvægt indtil 18.000 kg.
Afgift pr. 200 kg totalvægt:
12 måneder 32 20 12 12
Totalvægt 18.001-19.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.069 1.953 1.100 1.100
Totalvægt 19.001-20.000 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 3.332 2.156 1.200 1.200
Totalvægt over 20.000 kg.
Afgift pr. 200 kg totalvægt:
12 måneder 36 24 13 13
(* 2)
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. Afgiften af et lastmotorkøretøj, der registreres som
trækkraft for en sættevogn, forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en
påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som
sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres et lastmotorkøretøj som trækkraft
for flere sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb
svarende til afgiften af en 2-akslet påhængsvogn med samme totalvægt som en
sådan 2-akslet sættevogn, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et
vogntog med størst tilladte totalvægt.
Stk. 3. Af køretøjer, som er særligt indrettet til befordring af
mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad eller varerum har større
flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 3 tons,
svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer.
Stk. 4. I køretøjer med tilladt totalvægt over 4 tons, hvoraf der
svares afgift efter stk. 1, må der ikke uden for førerrummet befordres andre
personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det
transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring
af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den
arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må
ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring.
Stk. 5. I køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 4
tons, og hvoraf afgift svares efter stk. 1, må der ikke befordres personer
uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre
personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den
arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.
Stk. 6. Med køretøjer som nævnt i stk. 3 må foruden føreren kun
befordres personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller
fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.
Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.
§ 4 a. Af lastbiler og vogntog m.v. , der er afgiftspligtige efter
lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede
registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter
nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for
flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende
lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft
for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det
eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden
påhængsvogn, jf. § 2, stk. 2:
---------------------------------------------------------------------
Luft- Med anden
affjedrede mv. affjedring
kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
A. Lastbiler m.v.
a) Med 2 aksler.
Totalvægt indtil 12.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder - 226
Totalvægt 13.000-13.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 226 627
Totalvægt 14.000-14.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 627 882
Totalvægt over 15.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 882 1.998
b) Med 3 aksler.
Totalvægt indtil 16.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 226 394
Totalvægt 17.000-18.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 394 809
Totalvægt 19.000-20.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 809 1.050
Totalvægt 21.000-22.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.050 1.619
Totalvægt over 23.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.619 2.516
c) Med 4 aksler og derover.
Totalvægt indtil 24.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.050 1.065
Totalvægt 25.000-25.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.065 1.662
Totalvægt 26.000-28.999 kg.
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 1.662 2.639
Totalvægt over 29.000 kg
Afgift pr. køretøj:
12 måneder 2.639 3.915
B. Last- og sættevognstog m.v.
a) Lastbil med 2 aksler.
1) Påhængs- eller sættevogn med 1 aksel.
Totalvægt indtil 15.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder - -
Totalvægt 16.000-17.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder - 102
Totalvægt 18.000-19.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 102 233
Totalvægt 20.000-21.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 233 547
Totalvægt 22.000-22.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 547 707
Totalvægt 23.000-24.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 707 1.276
Totalvægt over 25.000 kg
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.276 2.238
2) Påhængs- eller sættevogn med 2 aksler.
Totalvægt indtil 24.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 219 510
Totalvægt 25.000-25.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 510 839
Totalvægt 26.000-27.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 839 1.232
Totalvægt 28.000-28.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.232 1.487
Totalvægt 29.000-30.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.487 2.443
Totalvægt 31.000-32.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 2.443 3.391
Totalvægt over 33.000 kg
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 3.391 5.148
3) Påhængs- eller sættevogn med 3
eller flere aksler.
Totalvægt indtil 37.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 2.698 3.755
Totalvægt over 38.000 kg
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 3.755 5.104
b) Lastbil med 3 eller flere aksler.
1) Påhængs- eller sættevogn med 1 aksel.
Totalvægt indtil 24.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 219 510
Totalvægt 25.000-25.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 520 839
Totalvægt 26.000-27.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 839 1.232
Totalvægt 28.000-28.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.232 1.487
Totalvægt 29.000-30.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.487 2.443
Totalvægt 31.000-32.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 2.443 3.391
Totalvægt over 33.000 kg
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 3.391 5.148
2) Påhængs- eller sættevogn med 2 aksler.
Totalvægt indtil 37.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 2.384 3.310
Totalvægt 38.000-39.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 3.310 4.579
Totalvægt over 40.000 kg
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 4.579 6.774
3) Påhængs- eller sættevogn med 3
eller flere aksler.
Totalvægt indtil 37.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.356 1.641
Totalvægt 38.000-39.999 kg.
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 1.641 2.450
Totalvægt over 40.000 kg
Afgift pr. vogntog:
12 måneder 2.450 3.901(* 1)
---------------------------------------------------------------------
Stk. 2. For køretøjer som nævnt i stk. 1, der registreres 1. gang
eller har været afmeldt, forfalder afgiften til betaling på
registreringstidspunktet og betales forud for hele perioden. I øvrigt finder
§ 2 om afgiftsperioder m.v. samt anmeldelse af ny ejer(bruger), § 4, stk. 1
og 2, 2. pkt., om regulering af afgiftsbeløb m.v. og § 6 om renteterminer og
renteberegning i lov om afgift af vejbenyttelse tilsvarende anvendelse.3)
Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter stk. 1, i
afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller overgår til
afgiftspligt efter § 4, refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der
resterer af afgiftsperioden.3)
Stk. 4. Grundlaget for regulering efter stk. 2 er de afgiftssatser
i ecu, som fremgår af bilaget til Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober
1993. Skatteministeren offentliggør regulering af afgiftssatser ved
bekendtgørelse i Lovtidende1).
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmereregler for afgiftens tilbagebetaling som følge af
anmeldelse af ny ejer(bruger).3)
§ 5. Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige
påhængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens §
75, stk. 1, svares afgift efter følgende satser:
I. Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige
påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof.
Afgift pr. køretøj:
Traktor Påhængsvogn
kr. kr.
12 måneder ........ 61,85 41,25
II. Registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer og
registreringspligtige påhængsvogne hertil.
1/4 af satserne i § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne).1)
Afgiftsperioden er 12 måneder.
§ 6. Afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder som
anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den dag, hvor
registrering eller godkendelse finder sted.
Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5
omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse
og betales forud for hele perioden.
Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§ 3, 4
og 5, afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode med
de resterende dage af den pågældende periode. Registreres et afmeldt køretøj
på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved
anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af køretøjet
afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og
afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.
Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og
anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et
motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer
til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt
for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
§ 7. Ved udregningen af de et køretøj påhvilende afgiftsbeløb
forhøjes egenvægtstal, som ikke er delelige med 100, til det nærmeste højere
hele antal hundrede kg og totalvægtstal, som ikke er delelige med 200, til
det nærmeste højere med 200 delelige vægttal. I de beregnede afgiftsbeløb
bortses fra ørebeløb.
§ 8. For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter
Skatteministeriet efter forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler
for konstatering af den afgiftspligtige egenvægt.
Stk. 2. Et køretøjs afgiftspligtige totalvægt er den i henhold til
færdselsloven tilladte totalvægt. For sættevogne er den afgiftspligtige
totalvægt den tilladte vægt på sættevognens egne hjul.
§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om
køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden
drivkraft.
Stk. 2. Om enhver ændring, der er af betydning for afgiftens
beregning, skal den afgiftspligtige straks afgive anmeldelse til politiet.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af
anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for
overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
§ 10. Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved
afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er
registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2. Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til
anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,
påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).
Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af køretøjet
påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har
fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.
Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i
måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),
påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet
ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.
Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført
uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens,
påhviler afgiften anmelderen.
Stk. 6. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser
ikke er registreret (godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade
det registrere (godkende).
§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering.
§ 12. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets
nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt
eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret,
før den afgift, der påhviler ham, er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil
betalingen sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6,
stk. 3.
§ 13. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og
lønindeholdelse, jf. § 14.
§ 14. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i
henhold til § 12, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse
i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage
af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.
§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:
1. Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af
kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem
der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.
2. Ophævet.
3. Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab.
4. Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og
redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer,
som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke
anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
5. Ambulancer.
6. Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til
rutekørsel og herudover alene anvendes til:
a) kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene
afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørselen skal
udføres efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser
og i henhold til forud offentliggjort køreplan.
b) befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er
ramt af trafikforstyrrelser.
7. Trehjulede eldrevne motorcykler.
Stk. 2. Af hyrevogne samt af sygetransportkøretøjer, som
udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter,
svares ikke vægtafgift.
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering,
skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og
udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en
betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.
Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt eller
hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler
om afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører:
1) fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
2) fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
3) internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem
af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,
som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt
medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og
institutioner.
§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter
invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til
erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen
gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den
pågældende.
§ 17. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,
indrømme afgiftsfritagelse for køretøjer, som kun benyttes til kørsel uden
for offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for køretøjer, som foruden
til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige
veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter
ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.
Stk. 2. For køretøjer, der anvendes til kombineret transport på
landevej og med jernbane, kan skatteministeren fastsætte regler om
tilbagebetaling af afgiften, i det omfang det følger af De europæiske
Fællesskabers bestemmelser herom.
§ 18. Skatteministeren kan efter forhandling med trafik- og
kommunikationsministeren indrømme afgiftsfritagelse for vejvæsnerne
tilhørende køretøjer, som er indrettet som arbejdsredskaber, og som ikke kan
benyttes til transport af gods. Afgiftsfritagelsen for selvdrevne køretøjer
er betinget af, at de ikke benyttes som trækkraft for andre køretøjer end
påhængsredskaber, der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter 1.
punktum.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
vedrørende opkrævning af afgiften.
§ 20. (Ophævet).
§ 21. (Ophævet).
§ 22. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:
1. afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
2. beregning af afgiftens størrelse,
3. afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1. overtræder § 4, stk. 4, 5 og 6,
2. undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning
om ændringer ved et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning,
3. unddrager sig afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj,
der ikke er registreret,
4. benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i
strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen,
5. i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets
registrerede art og anvendelse.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar.
§ 24. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de fornødne
regler til gennemførelse af nærværende lov.
§ 25. Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens
gennemførelse forbundne udgifter.
§ 26. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder
i kraft den 1. april 1962.
Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt)
Skatteministeriet, den 12. september 1996 Carsten Koch
/ K. Aasberg Karlsen
(* 1) Bekendtgørelse nr. 883 af 20. november 1995 (ændring af
afgiftssatserne i § 4 a, stk. 1, afsnit A og B) trådte i kraft den 2.
december 1995. Afgiftsnedsættelserne får virkning for det enkelte køretøj fra
og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1996 eller
senere.
(* 2) Lov nr. 1093 af 20. december 1995 (forhøjelse af visse satser
vedrørende udligningsafgift i § 3, stk. 1 A-D og i § 4, stk. 1) trådte i
kraft den 1. januar 1996. Afgiftsforhøjelserne får virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1996
eller senere.
(* 3) Lov nr. 226 af 27. marts 1996 (ændringer af § 4 a, stk. 2 og stk. 3,
indsættelse af nyt stk. 5) trådte i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Efter 2. behandling den 27. maj 1997
Afgiftspligtige køretøjer
§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen
af biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren
medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1.
Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter
stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.
Afgiftsgrundlag
§ 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes
repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv
nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som
brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for
byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3.
Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 km og omregnes til kilometer pr.
liter og afrundes med en decimal.
Afgiftens størrelse
§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens
brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt
til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion
med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor
under litra A eller B anførte beløb:
A. Benzindrevne personbiler m.v.
Afgift pr.
halvår, kr. pr.
personbil
Kilometer pr. liter mindst 20,0 200
Under 20,0 men ikke under 18,2 400
Under 18,2 men ikke under 16,7 600
Under 16,7 men ikke under 15,4 800
Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000
Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200
Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400
Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600
Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800
Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000
Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200
Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600
Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000
Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400
Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800
Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200
Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600
Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000
Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400
Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800
Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200
Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600
Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000
Under 4,5 7.400
B. Dieseldrevne personbiler m.v.
Afgift pr.
halvår, kr. pr.
personbil
Kilometer pr. liter mindst 22,5 790
Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050
Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300
Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560
Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820
Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080
Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340
Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600
Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860
Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120
Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370
Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890
Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410
Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930
Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450
Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950
Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460
Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990
Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500
Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010
Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550
Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050
Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610
Under 5,1 10.130
Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter
1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1.
pkt. foretages første gang med virkning for 1998.
Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte
køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar
eller senere i kalenderåret.
Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven
bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som
summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der
beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven,
fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet
efter første punktum med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af
bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler,
herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke.
Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler
efter den i stk. 4, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er
benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne
biler efter den i stk. 4, 2. pkt., foretagne omregning.
Afgiftsperioden og tilbagebetaling
§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales
afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.
Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens
begyndelse og betales forud for hele perioden.
Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af
motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage
af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder
afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til
motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes
afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og
afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.
Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og
anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et
motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.
Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer
til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret.
Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan
der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt
for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 121.
Hæftelsen
§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens
begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger
som en ejer, påhviler afgiften dem begge.
Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til
anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden,
påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).
Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler
afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted,
tillige afbetalingssælgeren.
Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i
måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger),
påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet
ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.
Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført
uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler
afgiften anmelderen.
Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser
ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den
registrere.
Fritagelser m.m.
§ 6. Fritaget for afgiften er:
1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset,
som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i
henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.
2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab.
3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver
og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og
udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes
erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
4) Ambulancer.
5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes
til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.
Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne
sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af
siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne
biler.
Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering,
skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af
sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1.
registrering.
Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for
at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed
for biler, som tilhører:
1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til
sådanne repræsentationer knyttede personer.
3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem
af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige,
som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt
medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og
institutioner.
§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan
opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er
benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af
afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og
-nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes
af den pågældende.
§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor,
indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for
offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den
anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. §
1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens
skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.
Andre bestemmelser
§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om
bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller
anden drivkraft.
Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde
enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af
anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for
overgang til de ændrede afgiftsbeløb.
§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.
§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens
nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt
eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før
den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil
betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold
til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4,
stk. 3.
§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og
lønindeholdelse, jf. § 13.
§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i
henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse
i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage
af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.
§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgiften.
Straffebestemmelser
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,
2) beregning af afgiftens størrelse eller
3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning
om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,
2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der
ikke er registreret,
3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid
med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller
4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets
registrerede art og anvendelse.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på biler, der registreres første
gang den 1. juli 1997 eller senere, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. For biler registreret første gang i perioden 1. juli 1997
til 31. oktober 1997 har loven virkning fra og med 1. november 1997.
Stk. 4. Biler registreret første gang i perioden 30. januar 1997
til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for
registreringsmyndigheden godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1.
Ændringen har virkning fra anmeldelsesdagen.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.) Retsinformation · 18. december 2015
- Forslag1) til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og andre afgiftslove Retsinformation · 10. november 2000
- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love (Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.) Retsinformation · 22. december 2015
- Bekendtgørelse af lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven) Retsinformation · 26. august 2025
- Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler Retsinformation · 27. juni 2012
- Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. december 2013. — X. EU-domme · 19. december 2013