1997 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SPILLEKASINOER.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »2 måneder«
til »5 år«.
2. I § 9 c, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Oplysningerne kan dog videregives til andre kasinoer, hvorved
reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de kasinoer,
oplysningerne videregives til. Det spillekasino, der har videregivet
oplysningerne, skal straks underrette de øvrige kasinoer, når der fra
politiet er modtaget underretning om, at betingelserne i stk. 2 for
registrering ikke længere er til stede.«
3. I § 23, stk. 1, affattes 3. pkt. således:
»Sagen indbringes herefter af Justitsministeriet for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 81 uden medvirken af domsmænd.«
4. § 24, stk. 3, affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og formål.
I § 3, stk. 2, i lov nr. 1096 af 22. december 1993 om ændring af lov om
spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer blev det fastsat, at lov om
spillekasinoer skal tages op til revision senest i folketingsåret 1997-98.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund at gennemføre de ændringer og
tilpasninger, som erfaringerne med den gældende spillekasinolov giver
anledning til.
Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer og lov nr. 421 af 13. juni
Læs alt
1990 om afgift af spillekasinoer trådte i kraft den 31. december 1990. Ved
loven blev der indført mulighed for at oprette og drive kasinovirksomhed i
Danmark efter tilladelse fra Justitsministeriet.
Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget en række
ændringer af lov om spillekasinoer og af lov om afgift af spillekasinoer.
Folketingets forhandlinger er gengivet i Folketingstidende 1993-1994: sp.
545, 1958 ff, 4163 ff, 4356 f; tillæg A 454; tillæg B 429. Ændringerne trådte
i kraft henholdsvis den 1. januar 1994 og den 1. juli 1994.
Formålet med ændringerne var navnlig at foretage en forbedring af
kontrollen med spillekasinoer, at sikre en bedre og mere konkurrencedygtig
virksomhed og at tilpasse afgiften af spillekasinoer til kasinoernes
økonomiske forhold.
Som led heri blev der i tilpasset form overført en række regler fra Rådets
direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF) til
kasinovirksomhed. Der blev således indført regler om gæsteregistrering (§ 9
a) og om underretning af politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge eller
uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling (§§ 20 a, stk. 5, og
20 b).
Blandt andet på baggrund af kasinoernes generelt dårlige økonomiske
situation og øgede udgifter til kontrol blev afgiften samtidig ændret fra at
være proportional til at være progressiv. Dette medførte navnlig en
afgiftslettelse for de mindre kasinoer.
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af det tidligere fremsatte
lovforslag L 178.
2. Lovforslagets indhold.
2.1. Behovet for ændringer.
Justitsministeriet har på baggrund af den revisionsbestemmelse, der blev
indsat ved den seneste ændring af loven, hørt en række myndigheder og
organisationer om, hvorvidt der skønnes at være behov for at foretage
ændringer i kasinoloven.
Der er ikke i høringssvarene peget på et behov for at foretage
grundlæggende ændringer i lovens regler. Dog finder Dansk Casinoforening, at
en lang række af de forhold, der hidtil har været reguleret ved
administrative forskrifter, fremover bør være lovbundne regler. Hovedparten
af svarene vedrører således de regler, der administrativt er fastsat i
bekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 om spillekasinoer.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de seneste ændringer i lov om
spillekasinoer har været hensigtsmæssige, og at de nuværende regler i
hovedsagen er velfungerende. I forhold til lovens regler om registrering og
kontrol er det Justitsministeriets indtryk, at kontrollanterne og
spillekasinoerne foretager indberetning til politiet i det omfang, der er
pligt hertil. Da politiet kun har modtaget få indberetninger i forbindelse
med mistanke om hvidvaskning, er der derfor ikke grundlag for at antage, at
der i særligt omfang foregår aktiviteter af den karakter, som reglerne har
tilsigtet at modvirke.
I 1993, hvor lovændringen blev vedtaget, havde 5 af de 6 kasinoer
underskud. Ifølge kasinoernes regnskaber er der siden da sket en væsentlig
forbedring, og i 1996 havde alle kasinoer overskud. Den ændring af afgiften,
der blev gennemført, må antages at være en medvirkende årsag til denne
udvikling.
Der foreslås på den baggrund kun enkelte mindre ændringer vedrørende
reglerne om opbevaring og videregivelse af registrerede oplysninger samt
herudover ændringer af redaktionel karakter.
2.2. Opbevaring af registrerede oplysninger.
Efter lovens § 9 a, stk. 1, skal ethvert spillekasino registrere
oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato,
nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger
skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens
besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af
oplysningerne. Efter stk. 2 skal spillekasinoet samtidig med registreringen
foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer
efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1 nævnte
registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder
fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet
skal foretage sletning af optagelserne. Efter stk. 4 må de i stk. 1 og 2
nævnte oplysninger og videoregistreringer alene videregives til politiet, der
mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne, når
det skønnes nødvendigt.
Reglerne om registrering blev indsat ved ændringsloven i 1993 som led i de
regler, der skulle imødegå risikoen for hvidvaskning, falskspil og andre
former for økonomisk kriminalitet. Der henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende 1993-1994, tillæg A, sp.
464-468.
I en evalueringsrapport vedrørende hvidvaskning i Danmark afgivet den 10.
februar 1997 af »Financial Action Task Force« (FATF) er det
påpeget, at den periode på 2 måneder, som registrerede data opbevares i, er
for kort og ikke i overensstemmelse med almindelige krav. I Rådets direktiv
af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF) er det således i
artikel 4 fastsat, at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at kredit- og
finansieringsinstitutter skal opbevare oplysninger om legitimation i mindst 5
år efter, at kundeforholdet er ophørt. Direktivet er gennemført ved lov nr.
348 af 9. juni 1993, hvor det i § 9, stk. 1 og 2, tilsvarende er bestemt, at
identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år efter, at kundeforholdet
er ophørt.
Der findes at være behov for, at oplysninger, der registreres efter § 9 a,
stk. 1, ligeledes opbevares i 5 år, således at reglerne inden for
kasinoområdet kommer i overensstemmelse med de regler, der inden for andre
områder gælder i relation til forebyggelse af risikoen for hvidvaskning.
Dette vil give politiet bedre mulighed for at kontrollere oplysninger fra
mistænkte eller sigtede om, at midlerne hidrører fra kasinospil, hvilket kan
have betydning i almindelige efterforskningssituationer. Herudover kan det få
betydning for den udvidede adgang til konfiskation, der er indført ved
straffelovens § 76 a, idet der efter denne bestemmelses stk. 4 ikke kan ske
konfiskation, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er
erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.
Der ses ikke tilstrækkeligt grundlag for at kræve, at videoregistreringer
efter § 9 a, stk. 2, skal opbevares i 5 år. Dels er det de
identifikationsoplysninger, der registreres efter stk. 1, som har størst
betydning for politiets efterforskningsmuligheder, og dels ville et krav om
væsentlig længere opbevaringstid for videobånd påføre kasinoerne
uforholdsmæssige store udgifter til opbevaringsplads m.v. Det foreslås derfor
alene, at opbevaringsperioden for registreringer efter § 9 a, stk. 1, ændres
fra 2 måneder til 5 år.
2.3. Videregivelse af registrerede oplysninger.
Efter § 9 c, stk. 1, kan ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil
eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling,
foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller
medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet.
Registreringen kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af
den eller de pågældende personer som gæst i spillekasinoet. Hvis anmeldelsen
ikke fører til nogen sigtelse, eller sigtelsen senere frafaldes, skal
politiet efter stk. 2 underrette spillekasinoet herom, og den pågældende
registrering skal straks slettes. Det samme gælder, såfremt den pågældende
senere frifindes for det anmeldte forhold. Efter stk. 3 skal oplysninger
registreret i henhold til stk. 1, og som fører til domfældelse i anledning af
det anmeldte strafbare forhold, automatisk slettes 5 år efter registreringen.
Registrerede oplysninger må efter stk. 4 ikke videregives i videre omfang end
nævnt i § 9 a, stk. 4, hvilket medfører, at der alene kan ske videregivelse
til politiet.
Reglen om, at der kun kan ske videregivelse til politiet, betyder, at de
enkelte kasinoer ikke kan udveksle oplysninger om personer, som
spillekasinoet har konstateret har begået falskspil eller andre strafbare
handlinger, eller som er dømt herfor. Den pågældende person vil derfor kun
blive registreret i det kasino, hvor forholdet har fundet sted, og de øvrige
kasinoer vil ikke have grundlag for at afvise personen som gæst i kasinoet.
Dette er af branchen fremhævet som et problem.
For at mindske risikoen for, at en person, der på et kasino har spillet
falsk eller begået andre strafbare handlinger, gentager disse handlinger på
andre kasinoer, forekommer det rimeligt, at oplysninger, der registreres
efter § 9 c, stk. 1, kan videregives til andre spillekasinoer. Der synes i
disse tilfælde at være tale om varetagelse af berettigede interesser på et
begrænset område, hvor disse interesser klart overstiger hensynet til den
registrerede. De øvrige kasinoer vil have pligt til at slette registreringen
efter de samme regler, som gælder for det kasino, der først har foretaget
registreringen. Dette indebærer, at det spillekasino, der har videregivet
oplysningerne, straks skal underrette de spillekasinoer, der har modtaget
oplysningerne, når betingelserne for registrering ikke længere er til stede.
2.4. Andre ændringer.
Efter § 23 kan en afgørelse efter § 22 om tilbagekaldelse af en tilladelse
af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Det er anført i
bestemmelsen, at Justitsministeriet skal indbringe sagen for retten efter
reglerne om politisager. Retsplejelovens regler om politisager er blevet
erstattet af de nugældende regler i retsplejelovens kapitel 81 om tiltale og
domsforhandling for byret i sager, i hvilke der ikke bliver spørgsmål om
højere straf end bøde og hæfte. Det foreslås som en konsekvens heraf, at
bestemmelsen ændres, således at henvisningen til de tidligere gældende regler
om politisager erstattes med en henvisning til reglerne i retsplejelovens
kapitel 81. Ændringen er således alene af redaktionel karakter.
I § 24, stk. 3, er det fastsat at »(e)r en overtrædelse begået af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar«. Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om
lov om ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske personer) blev der
i straffelovens 5. kapitel indsat regler om juridiske personers strafansvar.
Efter gennemførelsen af denne lov bør bestemmelser om strafansvar for
juridiske personer generelt udformes som foreslået i § 1, nr, 4, og det var
ved ændringen af straffeloven forudsat, at ældre bestemmelser om hjemmel til
selskabsansvar løbende ændres. Ændringen er en konsekvens heraf.
2.5. Ændringer i administrative forskrifter.
Veksling af spillemærker til kontanter skulle oprindeligt ske i check,
hvis beløbet oversteg 10.500 kr. Baggrunden for denne regel var navnlig, at
man ville undgå, at personer forlader kasinoet med store kontantbeløb,
hvilket kunne øge risikoen for berigelsesforbrydelser. Ved § 13 i
Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 blev det
fastsat, at veksling af spillemærker kun må ske til kontanter, og at
udbetaling af gevinster fra gevinstgivende spilleautomater alene må ske i
kontanter. Ophævelsen af den såkaldte checkregel skete administrativt i
tilknytning til ændringen af spillekasinoloven og skyldtes, at reglen
medførte, at personer, der til kasinoet medbragte kontanter hidrørende fra
kriminelle handlinger, ved veksling til spillemærker og senere til checks
ville kunne antageliggøre deres adkomst til pengene. Der henvises i øvrigt
til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 6-12 af 2. december 1993 fra
Folketingets Retsudvalg (L 29 - bilag 6, 7 og 8).
Foreningen af spillekasinoer i Danmark har foreslået, at checkreglen
genindføres med hensyn til udbetaling af store jackpot-gevinster. For at
imødegå enkeltpersoners risiko for at blive udsat for berigelsesforbrydelser,
hvis de forlader kasinoet med meget store kontantbeløb og for at mindske
spillekasinoernes behov for at ligge inde med kontantbeholdninger, vil
Justitsministeriet være indstillet på at overveje at indføre bestemmelser om,
at jackpot-gevinster af væsentlig størrelse kan udbetales i checks under
forudsætning af, at identiteten på vinderen er fastslået. En sådan meget
begrænset genindførelse af checkreglen skønnes ikke at øge risikoen for
hvidvaskning.
3. Høring.
Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer m.v.:
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Den Danske
Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Dommerfuldmægtigforeningen, Politifuldmægtigforeningen, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet,
Finanstilsynet, Registertilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns
kommune, Århus kommune, Odense kommune, Helsingør kommune, Ålborg kommune,
Børkop kommune, HORESTA, Dansk Casinoforening, FORCE Instituttet, Dansk
Teknologisk Institut, HK-Service, Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet,
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Vagt- og
Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.m.
Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning for det offentlige eller for spillekasinoerne.
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige aspekter.
5. Forholdet til EU-retten.
Der er ved forslaget om at forlænge opbevaringsperioden for oplysninger,
der registreres efter § 9 a, stk. 1, taget hensyn til Rådets direktiv af 10.
juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF).
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1994 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er der fastsat
nærmere regler om behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register.
Den registrering, der kan foretages af spillekasinoer om blandt andet
strafbare forhold i medfør af § 9 c, er omfattet af dette direktiv. Reglerne
i lovforslaget om videregivelse af sådanne oplysninger til andre
spillekasinoer skønnes at være forenelige med direktivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (spillekasinolovens § 9 a, stk. 1)
Det foreslås, at den periode, hvori spillekasinoerne skal opbevare
identifikationsoplysninger om de ankommende gæster, ændres fra 2 måneder til
5 år.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (spillekasinolovens § 9 c, stk. 4)
Det foreslås, at spillekasinoerne skal kunne videregive oplysninger om
konstateret falskspil eller andre strafbare handlinger til andre
spillekasinoer. De spillekasinoer, der modtager oplysningerne, vil være
undergivet samme regler om sletning af oplysningerne, som det spillekasino,
der først har registreret oplysningerne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (spillekasinolovens § 23, stk. 1)
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (spillekasinolovens § 24, stk. 3)
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer.
(Lovforslag nr. L 34).
Der er tale om en uændret genfremsættelse af det tidligere fremsatte
lovforslag L 178.
Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget en række
ændringer i lov om spillekasinoer og i lov om afgift af spillekasinoer. Det
blev samtidig fastsat, at lov om spillekasinoer skal tages op til revision
senest i folketingsåret 1997-98. Formålet med lovforslaget er på den baggrund
at gennemføre de ændringer og tilpasninger, som erfaringerne med den gældende
spillekasinolov giver anledning til.
Lovforslaget indeholder to hovedelementer. For det første foreslås det, at
de oplysninger, som spillekasinoerne skal registrere om ankommende gæster,
skal opbevares i 5 år mod nu i 2 måneder. For det andet foreslås det, at de
enkelte spillekasinoer under visse betingelser skal kunne videregive
oplysninger om personer, der har begået falskspil eller andre strafbare
handlinger, til de øvrige spillekasinoer.
Efter de nugældende regler skal ethvert spillekasino registrere
oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato,
nationalitet samt om den pågældendes ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal
opbevares i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet,
hvorefter de skal slettes. For at styrke politiets efterforskningsmuligheder
og for at bringe reglerne i spillekasinoloven i overensstemmelse med de
regler, der inden for andre områder gælder i relation til forebyggelse af
risikoen for hvidvaskning, foreslås opbevaringsperioden forlænget til 5 år.
Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare
handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering
af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt
forholdene anmeldes til politiet.
Registreringen kan danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende
personer. Det foreslås, at de enkelte spillekasinoer i modsætning til i dag
skal kunne videregive oplysninger om registrerede personer til de andre
spillekasinoer. Dette kan hindre, at en person, der eksempelvis har spillet
falsk på eet spillekasino, gentager sine handlinger på et andet spillekasino.
De spillekasinoer, der modtager oplysningerne, vil have pligt til at slette
registreringen efter de samme regler, som gælder for det kasino, der først
har fortaget registreringen. Dette indebærer, at registreringen straks skal
slettes, hvis anmeldelsen ikke fører til en sigtelse, hvis sigtelsen
frafaldes, eller hvis der sker frifindelse af den pågældende. Hvis der sker
domfældelse i anledning af det anmeldte forhold, skal registreringen
automatisk slettes efter 5 år.
Idet jeg tillader mig i øvrigt at henvise til lovforslaget og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til det høje Tings
velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SPILLEKASINOER. Retsinformation · 4. februar 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer Retsinformation · 30. marts 2000
- Beretning om visse ændringer i kasinolovgivningen Retsinformation · 3. marts 2000
- 1989 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILLEKASINOER Retsinformation · 14. juni 1990
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL I ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- 1989 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SPILLEKASINOER Retsinformation · 14. juni 1990