Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SPILLEKASINOER.

1997/2 LSF 34Lovforslag som fremsatFolketinget26. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober

1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 1, 2. pkt. ændres »2 måneder«

til »5 år«.

2. I § 9 c, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Oplysningerne kan dog videregives til andre kasinoer, hvorved

reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de kasinoer,

oplysningerne videregives til. Det spillekasino, der har videregivet

oplysningerne, skal straks underrette de øvrige kasinoer, når der fra

politiet er modtaget underretning om, at betingelserne i stk. 2 for

registrering ikke længere er til stede.«

3. I § 23, stk. 1, affattes 3. pkt. således:

»Sagen indbringes herefter af Justitsministeriet for retten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 81 uden medvirken af domsmænd.«

4. § 24, stk. 3, affattes således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og formål.

I § 3, stk. 2, i lov nr. 1096 af 22. december 1993 om ændring af lov om

spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer blev det fastsat, at lov om

spillekasinoer skal tages op til revision senest i folketingsåret 1997-98.

Formålet med lovforslaget er på den baggrund at gennemføre de ændringer og

tilpasninger, som erfaringerne med den gældende spillekasinolov giver

anledning til.

Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer og lov nr. 421 af 13. juni

Læs alt

1990 om afgift af spillekasinoer trådte i kraft den 31. december 1990. Ved

loven blev der indført mulighed for at oprette og drive kasinovirksomhed i

Danmark efter tilladelse fra Justitsministeriet.

Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget en række

ændringer af lov om spillekasinoer og af lov om afgift af spillekasinoer.

Folketingets forhandlinger er gengivet i Folketingstidende 1993-1994: sp.

545, 1958 ff, 4163 ff, 4356 f; tillæg A 454; tillæg B 429. Ændringerne trådte

i kraft henholdsvis den 1. januar 1994 og den 1. juli 1994.

Formålet med ændringerne var navnlig at foretage en forbedring af

kontrollen med spillekasinoer, at sikre en bedre og mere konkurrencedygtig

virksomhed og at tilpasse afgiften af spillekasinoer til kasinoernes

økonomiske forhold.

Som led heri blev der i tilpasset form overført en række regler fra Rådets

direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF) til

kasinovirksomhed. Der blev således indført regler om gæsteregistrering (§ 9

a) og om underretning af politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge eller

uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling (§§ 20 a, stk. 5, og

20 b).

Blandt andet på baggrund af kasinoernes generelt dårlige økonomiske

situation og øgede udgifter til kontrol blev afgiften samtidig ændret fra at

være proportional til at være progressiv. Dette medførte navnlig en

afgiftslettelse for de mindre kasinoer.

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af det tidligere fremsatte

lovforslag L 178.

2. Lovforslagets indhold.

2.1. Behovet for ændringer.

Justitsministeriet har på baggrund af den revisionsbestemmelse, der blev

indsat ved den seneste ændring af loven, hørt en række myndigheder og

organisationer om, hvorvidt der skønnes at være behov for at foretage

ændringer i kasinoloven.

Der er ikke i høringssvarene peget på et behov for at foretage

grundlæggende ændringer i lovens regler. Dog finder Dansk Casinoforening, at

en lang række af de forhold, der hidtil har været reguleret ved

administrative forskrifter, fremover bør være lovbundne regler. Hovedparten

af svarene vedrører således de regler, der administrativt er fastsat i

bekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 om spillekasinoer.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de seneste ændringer i lov om

spillekasinoer har været hensigtsmæssige, og at de nuværende regler i

hovedsagen er velfungerende. I forhold til lovens regler om registrering og

kontrol er det Justitsministeriets indtryk, at kontrollanterne og

spillekasinoerne foretager indberetning til politiet i det omfang, der er

pligt hertil. Da politiet kun har modtaget få indberetninger i forbindelse

med mistanke om hvidvaskning, er der derfor ikke grundlag for at antage, at

der i særligt omfang foregår aktiviteter af den karakter, som reglerne har

tilsigtet at modvirke.

I 1993, hvor lovændringen blev vedtaget, havde 5 af de 6 kasinoer

underskud. Ifølge kasinoernes regnskaber er der siden da sket en væsentlig

forbedring, og i 1996 havde alle kasinoer overskud. Den ændring af afgiften,

der blev gennemført, må antages at være en medvirkende årsag til denne

udvikling.

Der foreslås på den baggrund kun enkelte mindre ændringer vedrørende

reglerne om opbevaring og videregivelse af registrerede oplysninger samt

herudover ændringer af redaktionel karakter.

2.2. Opbevaring af registrerede oplysninger.

Efter lovens § 9 a, stk. 1, skal ethvert spillekasino registrere

oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato,

nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger

skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens

besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af

oplysningerne. Efter stk. 2 skal spillekasinoet samtidig med registreringen

foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer

efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1 nævnte

registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder

fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet

skal foretage sletning af optagelserne. Efter stk. 4 må de i stk. 1 og 2

nævnte oplysninger og videoregistreringer alene videregives til politiet, der

mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne, når

det skønnes nødvendigt.

Reglerne om registrering blev indsat ved ændringsloven i 1993 som led i de

regler, der skulle imødegå risikoen for hvidvaskning, falskspil og andre

former for økonomisk kriminalitet. Der henvises til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende 1993-1994, tillæg A, sp.

464-468.

I en evalueringsrapport vedrørende hvidvaskning i Danmark afgivet den 10.

februar 1997 af »Financial Action Task Force« (FATF) er det

påpeget, at den periode på 2 måneder, som registrerede data opbevares i, er

for kort og ikke i overensstemmelse med almindelige krav. I Rådets direktiv

af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF) er det således i

artikel 4 fastsat, at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at kredit- og

finansieringsinstitutter skal opbevare oplysninger om legitimation i mindst 5

år efter, at kundeforholdet er ophørt. Direktivet er gennemført ved lov nr.

348 af 9. juni 1993, hvor det i § 9, stk. 1 og 2, tilsvarende er bestemt, at

identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år efter, at kundeforholdet

er ophørt.

Der findes at være behov for, at oplysninger, der registreres efter § 9 a,

stk. 1, ligeledes opbevares i 5 år, således at reglerne inden for

kasinoområdet kommer i overensstemmelse med de regler, der inden for andre

områder gælder i relation til forebyggelse af risikoen for hvidvaskning.

Dette vil give politiet bedre mulighed for at kontrollere oplysninger fra

mistænkte eller sigtede om, at midlerne hidrører fra kasinospil, hvilket kan

have betydning i almindelige efterforskningssituationer. Herudover kan det få

betydning for den udvidede adgang til konfiskation, der er indført ved

straffelovens § 76 a, idet der efter denne bestemmelses stk. 4 ikke kan ske

konfiskation, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er

erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler.

Der ses ikke tilstrækkeligt grundlag for at kræve, at videoregistreringer

efter § 9 a, stk. 2, skal opbevares i 5 år. Dels er det de

identifikationsoplysninger, der registreres efter stk. 1, som har størst

betydning for politiets efterforskningsmuligheder, og dels ville et krav om

væsentlig længere opbevaringstid for videobånd påføre kasinoerne

uforholdsmæssige store udgifter til opbevaringsplads m.v. Det foreslås derfor

alene, at opbevaringsperioden for registreringer efter § 9 a, stk. 1, ændres

fra 2 måneder til 5 år.

2.3. Videregivelse af registrerede oplysninger.

Efter § 9 c, stk. 1, kan ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil

eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling,

foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller

medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet.

Registreringen kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af

den eller de pågældende personer som gæst i spillekasinoet. Hvis anmeldelsen

ikke fører til nogen sigtelse, eller sigtelsen senere frafaldes, skal

politiet efter stk. 2 underrette spillekasinoet herom, og den pågældende

registrering skal straks slettes. Det samme gælder, såfremt den pågældende

senere frifindes for det anmeldte forhold. Efter stk. 3 skal oplysninger

registreret i henhold til stk. 1, og som fører til domfældelse i anledning af

det anmeldte strafbare forhold, automatisk slettes 5 år efter registreringen.

Registrerede oplysninger må efter stk. 4 ikke videregives i videre omfang end

nævnt i § 9 a, stk. 4, hvilket medfører, at der alene kan ske videregivelse

til politiet.

Reglen om, at der kun kan ske videregivelse til politiet, betyder, at de

enkelte kasinoer ikke kan udveksle oplysninger om personer, som

spillekasinoet har konstateret har begået falskspil eller andre strafbare

handlinger, eller som er dømt herfor. Den pågældende person vil derfor kun

blive registreret i det kasino, hvor forholdet har fundet sted, og de øvrige

kasinoer vil ikke have grundlag for at afvise personen som gæst i kasinoet.

Dette er af branchen fremhævet som et problem.

For at mindske risikoen for, at en person, der på et kasino har spillet

falsk eller begået andre strafbare handlinger, gentager disse handlinger på

andre kasinoer, forekommer det rimeligt, at oplysninger, der registreres

efter § 9 c, stk. 1, kan videregives til andre spillekasinoer. Der synes i

disse tilfælde at være tale om varetagelse af berettigede interesser på et

begrænset område, hvor disse interesser klart overstiger hensynet til den

registrerede. De øvrige kasinoer vil have pligt til at slette registreringen

efter de samme regler, som gælder for det kasino, der først har foretaget

registreringen. Dette indebærer, at det spillekasino, der har videregivet

oplysningerne, straks skal underrette de spillekasinoer, der har modtaget

oplysningerne, når betingelserne for registrering ikke længere er til stede.

2.4. Andre ændringer.

Efter § 23 kan en afgørelse efter § 22 om tilbagekaldelse af en tilladelse

af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Det er anført i

bestemmelsen, at Justitsministeriet skal indbringe sagen for retten efter

reglerne om politisager. Retsplejelovens regler om politisager er blevet

erstattet af de nugældende regler i retsplejelovens kapitel 81 om tiltale og

domsforhandling for byret i sager, i hvilke der ikke bliver spørgsmål om

højere straf end bøde og hæfte. Det foreslås som en konsekvens heraf, at

bestemmelsen ændres, således at henvisningen til de tidligere gældende regler

om politisager erstattes med en henvisning til reglerne i retsplejelovens

kapitel 81. Ændringen er således alene af redaktionel karakter.

I § 24, stk. 3, er det fastsat at »(e)r en overtrædelse begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar«. Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om

lov om ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske personer) blev der

i straffelovens 5. kapitel indsat regler om juridiske personers strafansvar.

Efter gennemførelsen af denne lov bør bestemmelser om strafansvar for

juridiske personer generelt udformes som foreslået i § 1, nr, 4, og det var

ved ændringen af straffeloven forudsat, at ældre bestemmelser om hjemmel til

selskabsansvar løbende ændres. Ændringen er en konsekvens heraf.

2.5. Ændringer i administrative forskrifter.

Veksling af spillemærker til kontanter skulle oprindeligt ske i check,

hvis beløbet oversteg 10.500 kr. Baggrunden for denne regel var navnlig, at

man ville undgå, at personer forlader kasinoet med store kontantbeløb,

hvilket kunne øge risikoen for berigelsesforbrydelser. Ved § 13 i

Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994 blev det

fastsat, at veksling af spillemærker kun må ske til kontanter, og at

udbetaling af gevinster fra gevinstgivende spilleautomater alene må ske i

kontanter. Ophævelsen af den såkaldte checkregel skete administrativt i

tilknytning til ændringen af spillekasinoloven og skyldtes, at reglen

medførte, at personer, der til kasinoet medbragte kontanter hidrørende fra

kriminelle handlinger, ved veksling til spillemærker og senere til checks

ville kunne antageliggøre deres adkomst til pengene. Der henvises i øvrigt

til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 6-12 af 2. december 1993 fra

Folketingets Retsudvalg (L 29 - bilag 6, 7 og 8).

Foreningen af spillekasinoer i Danmark har foreslået, at checkreglen

genindføres med hensyn til udbetaling af store jackpot-gevinster. For at

imødegå enkeltpersoners risiko for at blive udsat for berigelsesforbrydelser,

hvis de forlader kasinoet med meget store kontantbeløb og for at mindske

spillekasinoernes behov for at ligge inde med kontantbeholdninger, vil

Justitsministeriet være indstillet på at overveje at indføre bestemmelser om,

at jackpot-gevinster af væsentlig størrelse kan udbetales i checks under

forudsætning af, at identiteten på vinderen er fastslået. En sådan meget

begrænset genindførelse af checkreglen skønnes ikke at øge risikoen for

hvidvaskning.

3. Høring.

Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer m.v.:

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Den Danske

Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Dommerfuldmægtigforeningen, Politifuldmægtigforeningen, Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk Kriminalitet, Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet,

Finanstilsynet, Registertilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns

kommune, Århus kommune, Odense kommune, Helsingør kommune, Ålborg kommune,

Børkop kommune, HORESTA, Dansk Casinoforening, FORCE Instituttet, Dansk

Teknologisk Institut, HK-Service, Dansk Funktionærforbund-Serviceforbundet,

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og Vagt- og

Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.m.

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning for det offentlige eller for spillekasinoerne.

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige aspekter.

5. Forholdet til EU-retten.

Der er ved forslaget om at forlænge opbevaringsperioden for oplysninger,

der registreres efter § 9 a, stk. 1, taget hensyn til Rådets direktiv af 10.

juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

system til hvidvaskning af penge (91/308/EØF).

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1994 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er der fastsat

nærmere regler om behandling af personoplysninger, der er eller vil blive

indeholdt i et register.

Den registrering, der kan foretages af spillekasinoer om blandt andet

strafbare forhold i medfør af § 9 c, er omfattet af dette direktiv. Reglerne

i lovforslaget om videregivelse af sådanne oplysninger til andre

spillekasinoer skønnes at være forenelige med direktivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (spillekasinolovens § 9 a, stk. 1)

Det foreslås, at den periode, hvori spillekasinoerne skal opbevare

identifikationsoplysninger om de ankommende gæster, ændres fra 2 måneder til

5 år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (spillekasinolovens § 9 c, stk. 4)

Det foreslås, at spillekasinoerne skal kunne videregive oplysninger om

konstateret falskspil eller andre strafbare handlinger til andre

spillekasinoer. De spillekasinoer, der modtager oplysningerne, vil være

undergivet samme regler om sletning af oplysningerne, som det spillekasino,

der først har registreret oplysningerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (spillekasinolovens § 23, stk. 1)

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (spillekasinolovens § 24, stk. 3)

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om spillekasinoer.

(Lovforslag nr. L 34).

Der er tale om en uændret genfremsættelse af det tidligere fremsatte

lovforslag L 178.

Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget en række

ændringer i lov om spillekasinoer og i lov om afgift af spillekasinoer. Det

blev samtidig fastsat, at lov om spillekasinoer skal tages op til revision

senest i folketingsåret 1997-98. Formålet med lovforslaget er på den baggrund

at gennemføre de ændringer og tilpasninger, som erfaringerne med den gældende

spillekasinolov giver anledning til.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer. For det første foreslås det, at

de oplysninger, som spillekasinoerne skal registrere om ankommende gæster,

skal opbevares i 5 år mod nu i 2 måneder. For det andet foreslås det, at de

enkelte spillekasinoer under visse betingelser skal kunne videregive

oplysninger om personer, der har begået falskspil eller andre strafbare

handlinger, til de øvrige spillekasinoer.

Efter de nugældende regler skal ethvert spillekasino registrere

oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato,

nationalitet samt om den pågældendes ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal

opbevares i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet,

hvorefter de skal slettes. For at styrke politiets efterforskningsmuligheder

og for at bringe reglerne i spillekasinoloven i overensstemmelse med de

regler, der inden for andre områder gælder i relation til forebyggelse af

risikoen for hvidvaskning, foreslås opbevaringsperioden forlænget til 5 år.

Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare

handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering

af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt

forholdene anmeldes til politiet.

Registreringen kan danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende

personer. Det foreslås, at de enkelte spillekasinoer i modsætning til i dag

skal kunne videregive oplysninger om registrerede personer til de andre

spillekasinoer. Dette kan hindre, at en person, der eksempelvis har spillet

falsk på eet spillekasino, gentager sine handlinger på et andet spillekasino.

De spillekasinoer, der modtager oplysningerne, vil have pligt til at slette

registreringen efter de samme regler, som gælder for det kasino, der først

har fortaget registreringen. Dette indebærer, at registreringen straks skal

slettes, hvis anmeldelsen ikke fører til en sigtelse, hvis sigtelsen

frafaldes, eller hvis der sker frifindelse af den pågældende. Hvis der sker

domfældelse i anledning af det anmeldte forhold, skal registreringen

automatisk slettes efter 5 år.

Idet jeg tillader mig i øvrigt at henvise til lovforslaget og

bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til det høje Tings

velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter