1989 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SPILLEKASINOER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Meddelelse af tilladelse
§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og
drift af spillekasinoer.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der
lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive
spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
Kapitel 2
De enkelte spil m.v.
§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og
black jack.
Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former
for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere
spilleformer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det
spilletekniske udstyr.
§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles
gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets
gæster.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.
§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et
spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.
Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for
spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.
§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes
afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.
§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte
Læs alt
spil, gøres med særlige spillemærker (jetons).
Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1,
nævnte spil, udbetales i spillemærker.
Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i
kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra
spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse.
Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse,
inden spillekasinoet forlades.
Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse
af og kontrol med kontanter ved spillebordene.
§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og
godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må
kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.
Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre
samt om åbningstid for spillekasinoer.
Kapitel 4
Regler vedrørende spillekasinoets personale
§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18
år.
§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i
de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i
spillenes afvikling.
§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.
Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for
det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere.
Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal
fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt
af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og
kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.
§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for
ansættelsen er godkendt af politiet.
§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for
indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et
selskab, der er meddelt tilladelse.
Kapitel 5
Årsregnskab og revision
§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende
ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse
af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af
balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold
til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med
revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter
regnskabsperiodens udløb.
§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet
revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere
statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret
revisor.
Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er
omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.
§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og §
61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede
årsregnskab.
Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og
dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af
ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.
§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af
regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor
efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger,
som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens
kundskab.
§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en
kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til
Justitsministeriet.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på
fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos
lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med
virksomhedens udøvelse.
Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller
ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
Kapitel 7
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
§ 21. En tilladelse bortfalder,
1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab
eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter
anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller
kommer under konkurs.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan
et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har
anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte
kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.
Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet,
betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige
tilfælde kan fristen forlænges.
§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,
såfremt
1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller
af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder
en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf.
borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at
vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning
om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for
Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om
politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke
opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af
tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens
behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan
den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, §
10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk.
1, og § 19 eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Meddelelse af tilladelse
§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af
spillekasinoer.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 5 år ad gangen.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges
vægt på, at den der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive
spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
Kapitel 2
De enkelte spil m.v.
§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og black
jack.
Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former for
spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere
spilleformer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det
spilletekniske udstyr.
§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles gevinstgivende
spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets gæster.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gevinstgivende
spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.
§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der
redegør for spillereglerne for de enkelte spil.
Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for spillekasinoets
gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.
§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes afvikling,
herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.
§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil,
gøres med særlige spillemærker (jetons), der mod kontant betaling skal købes
i kasinoets vekselkasse.
Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil,
udbetales i spillemærker.
Stk. 3. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse inden
spillekasinoet forlades.
Stk. 4. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab over hver enkelt
omveksling af spillemærker.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes
udbetalinger efter stk. 3 skal finde sted.
§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og godkendelse
af spillemærker til brug i spillekasinoer.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun
personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.
Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre samt om
åbningstid for spillekasinoer.
Kapitel 4
Regler vedrørende spillekasinoets personale
§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18 år.
§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet, udover i de
tilfælde hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i
spillenes afvikling.
§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.
Kapitel 5
Årsregnskab og revision
§ 13. Indehaveren af en tilladelse skal i det omfang vedkommende ikke er
omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af
årsregnskab m.v. foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af
balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold
til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med
revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter
regnskabsperiodens udløb.
§ 14. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal
indehaveren af en tilladelse antage en eller flere statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor.
Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er
omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8a, gælder reglerne i § 15.
§ 15. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og § 61 i i
årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 13 omhandlede
årsregnskab.
Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og dennes
ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af ledelsen
skal underskrive enhver protokoltilførsel.
§ 16. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og
spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende
revisionen, som justitsministeren stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens kundskab.
§ 17. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en kopi af
det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Justitsministeriet.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 18. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt
forsvarlig måde.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos lokaler,
forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med virksomhedens
udøvelse.
Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at
afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
Kapitel 7
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
§ 19. En tilladelse bortfalder,
1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab
eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter
anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller
kommer under konkurs.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan et
dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt
betalingsstandsning eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte
kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.
Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet,
betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige
tilfælde kan fristen forlænges.
§ 20. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt:
1) indehaveren af tilladelsen eller en ansat har gjort sig skyldig i grov
eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold
til loven eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen eller en ansat dømmes for strafbart forhold,
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et
spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at
vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om
adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 21. En afgørelse efter § 20 kan af tilladelsens indehaver forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for
Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om
politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen
skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes
en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har
afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at
spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
Kapitel 8
Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-4, § 8, stk. 1,
§§ 10-13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 17, eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 23. Loven træder i kraft den 31. december 1990.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Langt de fleste lande i Vesteuropa har spillekasinoer. I Danmark er
det imidlertid ikke tilladt at drive kasinoer, hvilket skyldes forbuddet mod
erhvervsmæssig hasardspil i straffelovens § 203, stk. 1. Lovforslaget har til
formål at muliggøre etableringen af spillekasinoer i Danmark, idet
justitsministeren i henhold til forslaget bemyndiges til at meddele
tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer.
Samtidig med dette lovforslag har skatteministeren fremsat forslag til lov
om afgift af spillekasinoer.
Det tilsigtes ved lovforslaget at skabe grundlag for øgede indtægter til
staten. Bruttoindtægterne fra et spillekasino påtænkes således belagt med en
betydelig afgift. Der henvises herved til det af skatteministeren fremsatte
lovforslag og pkt. 9 i de almindelige bemærkninger.
Det må samtidig antages, at spillekasinoer vil kunne virke tiltrækkende på
turister, således at der ved etableringen af spillekasinoer skabes grundlag
for øgede turistindtægter dels gennem turisters deltagelse i kasinospil dels
gennem turisters almindelige forbrug af varer og tjenesteydelser.
Ved at tillade spillekasinoer opnår man endvidere, at hasardspil i videre
omfang end i dag kan foregå inden for lovlige rammer. Selv om der ikke har
været mange straffesager til pådømmelse om overtrædelse af straffelovens §§
203-204 om hasardspil, må det antages, at sådant spil i et vist omfang finder
sted, og den efterspørgsel, der under alle omstændigheder vil være efter
hasardspil, kan ved etableringen af spillekasinoer blive imødekommet på legal
vis.
1.2. Spørgsmålet om at tillade spillekasinoer har flere gange været til
drøftelse i Folketinget. Den 9. juli 1971 stillede Jørgen Andersen (RV)
spørgsmål til den daværende justitsminister K. Thestrup om, hvorfor der ikke
var skabt hjemmel for at etablere spillekasinoer i Danmark (Folketingstidende
1970/71, sp. 7808-7810), og den 17. november 1978 var der i Folketinget 1.
behandling af et forslag til lov om oprettelse af spillekasinoer
(Folketingstidende 1978-79, sp. 2565-2581). Lovforslaget blev henvist til
Erhvervsudvalget, der imidlertid ikke afgav betænkning over forslaget. Senest
har medlemmer af Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet den 31. januar
1989 fremsat lovforslag om spillekasinoer (L 194 1988/89). Lovforslaget var
til 1. behandling i Folketinget den 29. marts 1989 (Folketingstidende
1988-89, sp. 8181-8207). Her viste der sig et flertal for at tillade
etablering af spillekasinoer, og justitsministeren tilkendegav under
folketingsdebatten, at regeringen ville fremsætte et lovforslag herom.
2. Meddelelse af tilladelse
2.1. I lovforslaget er det præciseret, at der ved afgørelsen af, om en
tilladelse kan meddeles, skal lægges afgørende vægt på, at den, der søger
tilladelse, kan antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig
måde. Herved tænkes både på, at spillekasinoet skal drives økonomisk
forsvarligt, og på at kasinoet ikke må give anledning til ordensmæssige
problemer. Efter lovforslaget vil en tilladelse være tidsbegrænset til 5 år,
men med mulighed for forlængelse. Der henvises herved til pkt. 8 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er ikke nogen begrænsninger i den personkreds, der kan søge om
tilladelse til at oprette et spillekasino. Såvel enkeltpersoner som
selskaber, fonde, foreninger o.lign. kan således principielt ansøge om
tilladelse. Det vil imidlertid være forbundet med betydelige anlægsudgifter
at etablere et spillekasino, ligesom den løbende drift vil være
omkostningskrævende og stille store krav til likviditeten hos indehaveren af
en tilladelse. På baggrund heraf må det antages, at det i første række vil
være aktie- eller anpartsselskaber med en betydelig stabilitet og
egenkapital, der vil kunne påregnes at være i stand til at drive et
spillekasino på fuldt forsvarlig måde.
Det er ved lovforslaget forudsat, at kasinodrift ikke skal være
monopoliseret, men at flere selskaber m.v. skal kunne meddeles tilladelse. Da
kasinodrift endvidere må anses for en opgave for private virksomheder, der er
parat til at tage en erhvervsmæssig risiko, er det samtidig forudsat, at
tilladelse til at drive spillekasinoer ikke skal gives til offentlige
institutioner, men alene til private selskaber m.v. Det vil i øvrigt følge af
reglerne om kommunernes mulighed for at drive erhvervsvirksomhed, at en
kommune ikke har adgang til at drive eller yde støtte til et spillekasino.
2.2. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over, hvor mange
mennesker der vil besøge spillekasinoer i Danmark og i forbindelse hermed,
hvor stor omsætningen i et spillekasino kan antages at blive.
Blandt andet af hensyn til de turistmæssige aspekter er det
Justitsministeriets opfattelse, at spillekasinoer skal have et internationalt
tilsnit. Henset hertil og til, at et kasino for at være rentabelt skal have
et meget stort besøgstal, vil der efter Justitsministeriets skøn kun være
økonomisk grundlag for få spillekasinoer i Danmark, og det kan således
forventes, at der kun vil blive givet et encifret antal tilladelser.
Som nævnt ovenfor tilsigtes det bl.a. ved lovforslaget at skabe øgede
turistindtægter. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der
derfor lægges vægt på, at et spillekasino placeres et sted, der besøges af
mange udlændinge. Det har været fremført, at visse lokalområder vil kunne
lide skade ved, at der placeres et spillekasino i området. I den forbindelse
bemærkes, at det tillige skal tillægges betydning, at tilstedeværelsen af et
spillekasino ikke må antages at ville skade udviklingen i lokalområdet. Bl.a.
med henblik på vurderingen af dette spørgsmål vil Justitsministeriet indhente
en udtalelse fra de kommuner, hvori spillekasinoer ønskes placeret.
Spillekasinoer findes ombord på visse udenlandske krydstogtskibe o.lign.
Ved lovforslaget åbnes der mulighed for, at krydstogtskibe, der udgår fra
danske havne, eller danske skibe i rutefart også i et vist mindre omfang vil
kunne opnå tilladelse til oprettelse af spillekasinoer. En tilladelse hertil
kan således tænkes begrænset til kun at omfatte enkelte spilleformer.
Under hensyn til det meget begrænsede antal tilladelser, der vil blive
givet, er det ikke anset for nødvendigt at fastsætte særlige regler om
ansøgningernes form og indhold. Kasinodrift er imidlertid en virksomhedsform,
der kræver store anlægsudgifter og særlig indsigt i denne type
erhvervsudøvelse, ligesom der må stilles særlige krav med hensyn til
personalets uddannelse og lokalernes indretning m.v. samt den eventuelt
tilknyttede virksomhedsdrift. Hertil kommer den betydelige likviditet, som
vil være en forudsætning for at opnå tilladelse. Det forudsættes derfor, at
ansøgerne udarbejder et detaljeret projekt for kasinovirksomheden.
De enkelte spil m.v.
3.1. I spillekasinoer i udlandet kan man typisk spille roulette (fransk
og/eller amerikansk) samt kortspillene baccarat/chemin de fer og black jack.
Derudover er der som oftest en spillesal med gevinstgivende spilleautomater i
tilknytning til et spillekasino. Spilleautomaterne udbetaler kontanter og
ikke spillemærker.
I lovforslaget er det gjort til hovedreglen, at de samme spil kan spilles
i et dansk kasino. Dog er der åbnet mulighed for, at justitsministeren kan
tillade andre former for spil, ligesom det i en tilladelse vil kunne
fastsættes som vilkår, at det kun er en eller flere af de nævnte
spilleformer, der må spilles. En sådan begrænsning kan navnlig tænkes aktuel
ved tilladelser til kasinovirksomhed ombord på skibe.
Efter de i Danmark gældende regler om gevinstgivende spilleautomater, jf.
herom cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser, kapitel
3, må gevinser fra en spilleautomat kun udbetales i spillemærker. Disse må
ikke omveksles til kontakter, men må kun anvendes til fortsat spil, andre
forlystelser, køb af varer af mindre værdi, f.eks. balloner eller køb af is,
pølser o.lign.
Adgangen til i et spillekasino at opstille gevinstgivende spilleautomater,
der udbetaler kontakter, er således en fravigelse fra de hidtil gældende
regler.
I lovforslaget er det imidlertid præciseret, at det kun er gæsterne i et
spillekasino, der må benytte spilleautomater med kontantgevinster. Dette
indebærer, at spilleautomaterne skal opstilles således, at der kun er adgang
til dem fra spillekasinoets lokaler, og det vil dermed kun være personer, som
har betalt entre for at komme ind i kasinoet, der vil kunne benytte
spilleautomaterne.
3.2. Roulettespillet består af en drejeskive med 37 felter fra 0-36, som
spillerne kan spille på i forskellige kombinationer. Spillerne markerer, hvor
de vil spille, ved at lægge jetoner på eet eller flere felter på det
tilhørende roulettebord. Udfaldet afgøres ved, at en kugle, der roterer i en
cylindrisk skål over rouletteskiven, der selv roterer langsomt den modsatte
vej, falder til ro på et felt. Når roulettekuglen er standset på et felt,
annonceres dette, hvorefter genvinstudbetaling samt indsamling af ikke
gevinstgivende jetoner finder sted.
Kortspillet black jack foregår ved, at spillerne hver for sig spiller mod
en bank, der er repræsenteret ved en ansat i spillekasinoet, en såkaldt
croupier. Spillet går ud på at komme så tæt på summen 21 som muligt.
Overskrides 21 er spillet tabt.
Ved kortspillet baccarat spiller man ikke mod en bank, som repræsenterer
spillekasinoet. De enkelte spillere skiftes derimod efter faste regler til at
være bank. Spillet går ud på at komme nærmest summen 9. Spillekasinoet opnår
sit provenue fra baccarat ved at fradrage en procentsats af banksummen,
såfremt banken har haft gevinst. Af samme grund kan en spiller ikke undslå
sig fra at overtage banken, når vedkommende står for tur.
Afviklingen af spillene kræver medvirken fra ansatte i spillekasinoet, de
såkaldte croupierer. Det nødvendige antal af croupierer veksler for de
forskellige spil. Opgaven for nogle croupierer er f.eks. alene at overvåge
spillenes korrekte afvikling samt træffe afgørelse i eventuelle tvister.
Det er i lovforslaget fastslået, at indehaveren af en tilladelse skal
udarbejde et spillereglement. Heri skal der blandt andet redegøres for
spillereglerne for de enkelte spil. Spillereglementet skal samtidig indeholde
oplysning om, hvem der i spillekasinoet skal afgøre eventuelle tvister. Det
bemærkes i den forbindelse, at såfremt en spiller eller kasinoejeren mener,
at den trufne afgørelse er forkert, vil der kunne anlægges en sag herom ved
domstolene.
3.3. Efter lovforslaget skal justitsministeren fastsætte regler om
maksimum- og minimumsindsatser i de enkelte spil. Henset til prisudviklingen
er det ikke fundet hensigtsmæssigt at angive satserne i selve lovteksten. Det
er Justitsministeriets opfattelse, at minimumsindsatserne - bortset fra spil
i spilleautomaterne - ikke kan være mindre end 5 kr., og at de enkelte
maksimumsindsatser ikke i noget tilfælde må overstige 50.000 kr.
3.4. I spillekasinoer i udlandet gøres indsatser med særlige spillemærker
(jetons), ligesom gevinster ved spillebordene udbetales i spillemærker. Samme
ordning foreslås indført i danske spillekasinoer.
Af kontrolmæssige hensyn stilles der samtidig forslag om, at enhver
omveksling fra kontanter til spillemærker samt fra spillemærker til kontanter
skal registreres, og for at muliggøre dette stilles der krav om, at alle
omvekslinger skal ske i kasinoets vekselkasse. I overensstemmelse med, at der
ikke stilles krav om en personregistrering af gæsterne jf. herom i pkt. 4.2.,
stilles der heller ikke her krav om, at det i forbindelse med registreringen
af en omveksling angives, hvem der har vekslet.
Efter det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af
spillekasinoer er det bruttospilleindtægten, forstået som det beløb, hvormed
spilleindsatserne overstiger gevinsterne, der skal danne grundlag for
afgiftsberegningen. En registrering af alle omvekslinger er derfor af
afgørende betydning for kontrollen med afgiftsberigtigelsen.
Derudover må kravet om registrering af alle omvekslinger antages i ikke
uvæsentlig grad at mindske muligheden for, at »sorte penge kan vaskes
hvide«.
Er der f.eks. tale om, at en person overfor politiet eller
skattemyndigheden påstår, at han har vundet penge i et spillekasino, vil det
kunne efterprøves, om der på det tidspunkt, vedkommende opgiver, har fundet
en omveksling sted som påstået, jf. iøvrigt nedenfor om udbetaling af større
gevinster i checks.
Det er muligt at vinde ganske betydelige beløb i et spillekasino, hvilket
stiller store krav til den pengebeholdning, som spillekasinoet skal ligge
inde med. Dette kunne friste nogen til at begå røveriforsøg o.lign. mod
spillekasinoet. Samtidig kan en person, der har vundet et stort beløb, være
udsat for en øget risiko for røverisk overfald o.lign.
Disse forhold taler for, at man ikke i alle tilfælde skal udbetale
kontanter til den person, der ønsker sin gevinst i spillemærker omvekslet i
kasinoets vekselkasse. Man kunne i stedet ved store gevinster på eksempelvis
10.000 kr. og derover udstede en check. Under henvisning hertil er der i
lovforslaget indføjet en regel, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvorledes udbetaling af gevinster skal finde sted. Herved
vil der samtidig være en meget effektiv efterforskningsmulighed i tilfælde,
hvor en person hævder, at han har vundet et større beløb i et spillekasino.
4. Adgangskrav m.v.
4.1. Det er hensigten med lovforslaget at gøre spillekasinoer til en
offentlig forlystelse. På baggrund heraf er det i lovforslaget fastlagt, at
et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog skal kun personer over
18 år have adgang til et kasino. Et sådant alderskrav genfindes i andre
landes lovgivning om spillekasinoer.
Ved bestemmelsen om, at et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt,
sikres det, at en kasinoejer ikke kan stille krav om, at man skal være medlem
af et bestemt selskab, en forening el.lign. for at få adgang til et
spillekasino. Derimod tilsigter reglen ikke at udelukke, at en gæst i
konkrete tilfælde skal kunne afvises. Er der f.eks. tale om, at en beruset
person ønsker adgang til et spillekasino, vil den pågældende kunne afvises,
såfremt det må antages, at vedkommende vil forstyrre den nødvendige ro og
orden i spillekasinoet. Tilsvarende vil en person, der er taget i at forsøge
at snyde, kunne afvises eller udvises.
4.2. I modsætning til, hvad der gælder i visse andre lande, er der ikke i
lovforslaget stillet krav om, at alle gæster skal registreres. I udlandet
bliver registreringen brugt i forbindelse med at det kontrolleres, at man
ikke lukker en spiller ind, der er meddelt spilleforbud.
Baggrunden for ikke at kræve en personregistrering er, at et sådant krav
om registrering må antages at ville afholde mange fra at besøge et
spillekasino i Danmark. Hertil kommer, at et register over gæsterne vil kunne
misbruges på forskellig måde og være med til at blotlægge folks privatliv.
I lovforslaget er der derfor alene stillet forslag om, at enhver gæst på
begæring skal forevise legitimation.
4.3. Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at justitsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning af entre samt om
åbningstider for spillekasinoer.
Under henvisning til, at spillekasinoer skal være en offentlig
forlystelse, findes det påkrævet, at der kan fastsættes nærmere regler om
opkrævning af entre og om åbningstider. For så vidt angår rammerne for
entrefastsættelsen, taler prisudviklingen imod, at disse fastsættes i selve
lovteksten, og det foreslås derfor, at rammerne for entrefastsættelsen
indarbejdes i de administrative forskrifter, der skal udstedes i tilknytning
til loven. Med muligheden for at fastsætte regler om entreens størrelse
sikres det endvidere, at et kasino ikke f.eks. gennem en særlig høj
entreafgift kan udelukke større grupper fra at besøge spillekasinoet.
Det vil endvidere være muligt i den enkelte tilladelse at fastsætte
særlige vilkår med hensyn til kasinoets åbningstider.
5. Regler vedrørende spillekasinoets personale
5.1. Det foreslås, at der i et spillekasino kun må ansættes personer, der
er fyldt 18 år, og at ingen ansat selv må spille i spillekasinoet.
Spilleforbuddet gælder dog naturligvis ikke, i det omfang det er den ansattes
opgave at medvirke i spillenes afvikling, hvilket f.eks. vil være tilfældet
for så vidt angår kortspillet black jack.
Bestemmelsen om, at en ansat ikke må spille, er indsat for at forebygge
snyderi ved afviklingen af spillene. Begge regler vil endvidere modvirke den
fristelse til at spille, som navnlig unge samt ansatte, der daglig vil være i
kontakt med spillekasinoet, udsættes for.
5.2. For yderligere at mindske risikoen for, at en ansat fristes til at
medvirke til falskspil m.v., foreslås der indført en bestemmelse om, at en
ansat ikke må modtage gaver fra spillekasinoets gæster. En tilsvarende
ordning kendes i udlandet. I mange lande er det dog tilladt, at spillere
lægger gaver og drikkepenge bestemt for det samlede personale i særlige
beholdere i spillesalene.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke bortses fra risikoen
for, at en gæst vil sørge for at gøre opmærksom på, at han giver en gave,
selv om denne skal henlægges i en fælles beholder, og for helt at undgå den
situation, at en ansat herved fristes til at medvirke til falskspil eller
andet snyderi, stilles der forslag om, at det generelt forbydes gæsterne at
give gaver til de ansatte.
Samtidig udelukker man muligheden for, at indtægter fra
kasinovirksomheden, som påtænkes belagt med afgift, kan kanaliseres over i
den fælles beholder. En indehaver af et kasino kunne have en interesse heri,
idet vedkommende herved kunne undgå at betale afgift af indtægterne.
6. Årsregnskab og revision
6.1. I lovforslaget er der fastsat regler om, at indehaveren af en
tilladelse skal udarbejde et årsregnskab, som skal undergives revision.
I bogføringsloven og i årsregnskabsloven er der givet særlige regler om
regnskabsaflæggelse og om revision, men det er kun visse typer af
virksomheder, der er omfattet af disse regler.
De foreslåede regler har til formål at sikre, at der for enhver
kasinovirksomhed uanset organisationsform er pligt til at aflægge årsregnskab
og til at lade regnskabet revidere.
Udover at være af betydning for kontrollen med den afgift, der skal
berigtiges i henhold til det af skatteministeren fremsatte lovforslag, kan et
regnskab for et spillekasino være af betydning for Justitsministeriets
vurdering af, om spillekasinoet til stadighed drives på fuldt forsvarlig
måde. Regnskaberne vil således indgå i Justitsministeriets overvejelser over,
hvorvidt en tilladelse vil kunne forlænges eller i særlige tilfælde
tilbagekaldes.
7. Kontrolbestemmelser
7.1. Det foreslås, at politiet skal føre det nødvendige tilsyn med
kasinovirksomhederne, og i tilknytning hertil er der stillet forslag om, at
politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse mod
behørig legitimation har adgang til et spillekasinos lokaler,
forretningsbøger m.v. Endvidere skal politiet efter forslaget kunne pålægge
indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om
kasinovirksomheden.
Det bemærkes, at der i det af skatteministeren fremsatte lovforslag om
afgift af spillekasinoer er indsat bestemmelser om, at også told- og
skatteforvaltningen i relation til kontrollen med afgiftsberigtigelser er
berettiget til at foretage eftersyn i spillekasinoets lokaler samt til at
efterse forretningsbøger m.v. Samtidig er det i skatteministerens forslag
fastsat, at politiet skal yde told- og skatteforvaltningen bistand.
Udover at yde bistand til told- og skatteforvaltningen vil politiets
opgaver være at føre tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt
forsvarlig måde. Politiet vil herunder skulle kontrollere, at der ikke
foregår uregelmæssigheder ved afviklingen af spillene, f.eks. ved at en
spiller på uretmæssig måde tilsikres eller frasiges gevinster. Det vil også
være en del af tilsynet af efterse, at der ikke anvendes falske jetoner.
Endvidere vil det indgå i politiets opgaver at kontrollere, at spillene i
et spillekasino afvikles i god ro og orden, ligesom der skal føres tilsyn
med, at der ikke i eller omkring spillekasinoet opstår ordensmæssige
problemer.
7.2. Bestemmelsen om, at politiet skal føre kontrol, skal ses i sammenhæng
med andre regler i lovudkastet, der er fastsat specielt med henblik på at
imødegå risikoen for økonomisk kriminalitet, falskspil m.v.
En vigtig regel i den forbindelse er bestemmelsen i lovudkastet om, at
alle omvekslinger skal registreres. Udover, at reglen er af stor betydning i
tilknytning til kontrollen med berigtigelsen af de afgifter, som
kasinovirksomheden tænkes pålagt, mindsker den muligheden for, at »sorte
penge kan vaskes hvide«, jf. pkt. 3.3. ovenfor.
En anden bestemmelse, der skal forebygge risikoen for falskspil m.v., er
reglen om, at ansatte ikke må modtage gaver af spillerne, se nærmere herom
ovenfor i pkt. 5.2.
Der er således ved lovforslaget lagt vægt på, at reglerne for udøvelse af
kasinovirksomhed er udformet således, at det ikke blot er politiets kontrol,
der vil være den afgørende hindring for, at der snydes, men at de materielle
regler tillige forebygger, at dette kan finde sted.
8. Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
8.1. Ved afgørelsen af, om en person eller et selskab m.v. kan meddeles
tilladelse til at drive et spillekasino, skal der som beskrevet ovenfor i
pkt. 2.1. efter forslaget lægges afgørende vægt på, at det må antages, at
personen eller selskabet vil drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Det følger heraf, at tilladelsen vil være knyttet til den person eller det
selskab m.v., som står som ansøger. I overensstemmelse hermed indeholder
forslaget en bestemmelse om, at en tilladelse bortfalder, når
tilladelsesindehaveren ophører med at eksistere, enten fordi den person, der
er meddelt tilladelse, afgår ved døden, eller fordi det selskab m.v., som er
meddelt tilladelse, opløses.
Selv om et selskab ikke opløses, kan det i personmæssig henseende undergå
forandringer for eksempel ved, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
udskiftes. I sådanne tilfælde er der efter Justitsministeriets opfattelse
tale om, at de forudsætninger, en tilladelse måtte være givet under, ikke
længere er til stede. Som følge heraf er der i lovforslaget indsat en
bestemmelse om, at en tilladelse bortfalder, når der sker ændringer i
direktionen eller bestyrelsen, medmindre ændringen godkendes af
justitsministeren.
8.2. Der er endvidere i lovforslaget indsat regler om, at en tilladelse
til at drive et spillekasino i visse tilfælde vil kunne tilbagekaldes.
Det gælder således efter forslaget, hvis indehaveren af en tilladelse
eller en ansat har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
bestemmelserne i loven om spillekasinoer, af bestemmelser fastsat i henhold
til loven eller af vilkår for tilladelsen, eller hvis indehaveren af
tilladelsen eller ansatte dømmes for strafbart forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
Derudover er det præciseret, at en tilladelse vil kunne tilbagekaldes,
såfremt indehaveren ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om, at
vedkommende skal kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Endelig er der stillet forslag om, at en tilladelse skal kunne
tilbagekaldes, såfremt et spillekasino er til væsentlig forstyrrelse af den
offentlige orden.
9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Etablering af adgang til at tillade spillekasinoer i Danmark vil indebære
et væsentligt indtægtsprovenu for staten. Merindtægterne er i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om afgift af spillekasinoer skønnet at blive i
størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt. Dette skøn er dog forbundet med
betydelig usikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til det nævnte
lovforslag.
Gennemførelse af lov om spillekasinoer vil medføre et vist merarbejde i
Justitsministeriets departement, navnlig i forbindelse med behandlingen af de
indkomne ansøgninger. Personalemerforbruget forventes i det første år at
blive i størrelsesordenen et årsværk.
Gennemførelse af lov om spillekasinoer vil endvidere medføre nye opgaver
for politiet og skattemyndighederne som følge af disse myndigheders tilsyn
med og kontrol af kasinovirksomhederne. Det er vanskeligt på forhånd at
opgøre merarbejdet for politiet, men under hensyn til det forventede antal
kasinoer skønnes merarbejdet at ville have et omfang svarende til 8 - 10
årsværk.
Til dækning af Justitsministeriets øgede udgifter vil 2% af det samlede
statslige merprovenu blive overført til Justitsministeriets budget. For så
vidt angår de bevillingsmæssige konsekvenser for skattemyndighederne henvises
til forslaget til lov om afgift af spillekasinoer.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
10. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse hos:
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen
af Politimestre i Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund,
Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks
Turistråd, Turismens Fællesråd, Centralforeningen af Hotelværter og
Restauratører, Danmarks Rederiforening, Dansk Automat Brancheforening,
Dantest, Teknologisk Institut i København, Teknologisk Institut i Århus,
Teknologisk Institut i Odense og Forbrugerrådet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at meddele tilladelser til
oprettelse og drift af spillekasinoer.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at det vigtigste kriterium for, om en
tilladelse kan meddeles, vil være, om ansøgeren må antages at ville drive
spillekasinoet på fuldt forsvarligt måde.
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2, skal der
dog tillige lægges vægt på, at spillekasinoet placeres et sted, der besøges
af mange udlændinge, ligesom det skal tillægges betydning, at spillekasinoet
ikke kan antages at ville skade udviklingen i lokalområdet.
Før der tages endelig stilling til en ansøgning om tilladelse til at
oprette et spillekasino, vil Justitsministeriet anmode om en udtalelse fra
den kommune, hvori spillekasinoet ønskes placeret, således at kommunen kan få
lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt man har indvendinger imod, at der
gives tilladelse til et spillekasino i kommunen. Tilsvarende vil
Justitsministeriet indhente en udtalelse fra den stedlige politimester.
Der er ikke i § 1 gjort nogen begrænsning i den personkreds, der kan opnå
tilladelse til at drive et spillekasino, men som beskrevet i pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger er det forudsat, at der alene skal
gives tilladelser til private personer eller selskaber m.v. Efter
lovforslaget vil der også kunne meddeles tilladelse til kasinodrift ombord på
visse skibe.
Det er i § 1 fastsat, at en tilladelse vil være tidsbegrænset. Efter
bestemmelsen vil der således maksimalt kunne udstedes en tilladelse for 5 år,
men tilladelsen vil kunne forlænges. Ved en ansøgning om forlængelse vil der
skulle lægges vægt på, om tilladelsesindehaveren stadig må antages at ville
drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller om der foreligger
sådanne omstændigheder, der gør det betænkeligt at forlænge tilladelsen.
Foreligger der en situation, hvor betingelserne i lovforslagets § 20 for at
tilbagekalde tilladelsen er opfyldt, vil en ansøgning om forlængelse af
tilladelsen blive afslået. Der kan imidlertid derudover tænkes tilfælde, hvor
det ud fra en helhedsbetragtning findes absolut påkrævet at foretage en
begrænsning i spilleudbuddene, hvilket kan medføre, at en tilladelse til at
drive et spillekasino ikke vil blive forlænget.
Af § 1, stk. 4 fremgår, at der vil kunne fastsættes vilkår for
tilladelsen. Som et eksempel herpå kan nævnes, at der vil kunne fastsættes
vilkår om, hvor mange spilleborde og spillemaskiner kasinoet må have. Det vil
endvidere kunne fastsættes som vilkår, at indehaveren af en tilladelse skal
stille en bankgaranti til sikkerhed for de forpligtelser, spillekasinoet kan
få overfor gæster, der vinder store gevinster. Da der påtænkes indført regler
om, at visse gevinstudbetalinger skal ske ved checks, kan der gå nogle dage,
inden spillekasinoet bliver præsenteret for betalingsforpligtelsen, og det
findes af den grund påkrævet, at der er sikkerhed for, at en spiller kan få
sin gevinst indløst. En garanti vil antagelig skulle være på mellem 5 og 10
mill. kr.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger, hvilke spil der som udgangspunkt må spilles i et
dansk kasino. Adgangen til at opstille spilleautomater er dog reguleret i
lovforslagets § 3.
I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. er der givet en
kortfattet beskrivelse af spillene, hvortil henvises.
For så vidt angår roulette vil det både være tilladt at spille såkaldt
fransk roulette og amerikansk roulette. Forskellen mellem de to spil består
navnlig i, at der i amerikansk roulette er flere felter, der ikke giver
gevinstudbetalinger, hvilket statistisk set øger spillekasinoets indtjening.
Det vil ligeledes være muligt at tilbyde spillet baccarat i forskellige
varianter.
Der vil i henhold til lovforslagets § 5 kunne fastsættes nærmere regler om
de enkelte spil, jf. bemærkningerne nedenfor til § 5. Af lovforslagets § 4
følger endvidere, at spillereglerne for de enkelte spil ved opslag skal være
tilgængelige for spillekasinoets gæster, ligesom enher gæst på begæring skal
have et eksemplar udleveret.
Efter § 2, stk. 2, kan justitsministeren give tilladelse til andre former
for spil. Herved skal forstås spil, der minder om de i stk. 1 nævnte spil.
Det tilsigtes således ikke at åbne mulighed for visse elektroniske spil, som
man f.eks. kan deltage i uden fysisk at være tilstede i det pågældende
spillekasino.
Af § 2, stk. 2, fremgår endvidere, at en tilladelse vil kunne begrænses
til en eller flere spilleformer. Dette kan navnlig tænkes aktuelt, såfremt
der meddeles tilladelse til kasinodrift ombord på et skib.
Efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, fastsætter justitsministeren regler om
kontrol med det spilletekniske udstyr. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
bemyndigelsen i § 3, stk. 2, hvorefter der fastsættes nærmere regler om
gevinstgivende spilleautomater herunder om kontrol med automaterne. Regler om
kontrol m.v., herunder syn af spilleautomater findes i dag i
Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige
forlystelser. Kontrollen vil bl.a. omfatte, at gevinstchancen svarer til den
gevinsttabel som fastsættes af justitsministeren i henhold til § 3, stk. 2.
Til § 3
Ved bestemmelsen åbnes der mulighed for, at et spillekasino kan opstille
spilleautomater, der udbetaler gevinster i kontanter, hvilket er en
fravigelse fra, hvad der ellers gælder for opstilling af spilleautomater jf.
herom Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988, § 7.
Ved udstedelsen af en tilladelse til kasinodrift vil der i henhold til
lovforslagets § 1 blive fastsat vilkår om, hvor mange spilleautomater der må
opstilles i tilknytning til spillekasinoet.
Da bruttoindtægterne fra spilleautomaterne vil være afgiftsbelagt i
henhold til det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af
spillekasinoer, vil spilleautomaterne skulle være indrettet med et
tællesystem, der kan registrere samtlige indkast og gevinstudbetalinger,
således at disse registreringer kan danne grundlag for afgiftsberegningerne.
Efter bestemmelsen i § 3, stk. 2, fastsætter justitsministeren nærmere
regler om gevinstgivende spilleautomater herunder om kontrol med automaterne.
Der henvises herved til bemærkningerne ovenfor til § 2.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter, at kasinoejeren skal udarbejde et
spillereglement. Foruden at indeholde de nærmere regler for de enkelte spil
skal spillereglementet indeholde oplysning om, hvem der skal træffe afgørelse
i tvister, som måtte opstå i forbindelse med spillenes afvikling.
Til § 5
Ved bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til administrativt at
fastsætte nærmere regler om spillenes afvikling og om maksimum og minimum for
indsatserne i de enkelte spil.
Maksimum- og minimumsindsatserne vil kunne fastsættes således, at de
varierer afhængig af, hvor store gevinstchancerne er. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3, hvoraf fremgår, at
minimumsindsatserne - bortset fra spil i spilleautomaterne - efter
Justitsministeriets opfattelse ikke bør være mindre end 5 kr., og at de
enkelte maksimumsindsatser ikke i noget tilfælde må overstige 50.000 kr.
I medfør af bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om, hvor
mange croupierer, der skal deltage i afviklingen og overvågningen af
spillene. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, hvorledes
spillereglerne for de enkelte spil skal være.
Til § 6
I § 6 fastlægges, at indsatser i spillene - bortset fra i
spilleautomaterne - skal foretages med spillemærker (jetons), ligesom
udbetaling af gevinster ved spillebordene skal ske med spillemærker.
Det følger samtidig af bestemmelsen, at det ikke ved spillebordene vil
være muligt at få vekslet kontanter til spillemærker eller omvendt, idet al
omveksling skal foregå i en central vekselkasse, der skal registrere enhver
omveksling. Som beskrevet i pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger er bestemmelsen om, at alle omvekslinger skal registreres,
indsat af kontrolmæssige hensyn, herunder navnlig af hensyn til
afgiftskontrollen, men også for at forhindre at »sorte penge kan vaskes
hvide«.
For at sikre, at disse kontrolmuligheder kan være effektive, er det i § 6,
stk. 4, præciseret, at spillekasinoet skal føre et dagligt regnskab over hver
enkelt omveksling af spillemærker.
§ 6 indeholder endvidere et forbud mod, at der ydes spillere kredit, idet
det af stk. 1 fremgår, at spillemærker kun må købes mod kontant betaling.
Kravet om kontant betaling skal forstås således, at det er spillekasinoet,
der ikke må yde en spiller kredit. Bestemmelsen tilsigter ikke at udelukke
brugen af forskellige købekort, som kan være knyttet til en kreditkonto.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til §§ 8-9
Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at der i et spillekasino ansættes
personer, som er under 18 år. Forbuddet skal forstås således, at det også
omfatter ansættelse i en eventuel restaurationsvirksomhed, der står i
umiddelbar forbindelse med selve spillekasinoet.
Til § 11
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.1.
Til § 12
Reglen forbyder ansatte at modtage gaver fra spillekasinoets gæster. Dette
gælder uanset, hvad den ansattes funktion er i spillekasinoet. Bestemmelsen
omfatter således ikke alene croupierer.
Som beskrevet i pkt. 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det
heller ikke være tilladt for en spiller at give gaver bestemt for det samlede
personale.
Til § 13
Reglerne, der fastsætter pligt til regnskabsaflæggelse, har til formål at
sikre, at der for enhver kasinovirksomed uanset organiationsform er pligt til
at aflægge årsregnskab.
Pligt hertil kan allerede følge af bogføringsloven jf. lovbekendtgørelse
nr. 60 af 19. februar 1986 som ændret ved lov nr. 851 af 23. december 1987
herunder af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af
årsregnskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 20. juni 1989.
Til § 14
Bestemmelsen fastlægger en revisionspligt og har til formål at sikre, at
enhver kasinovirksomhed uanset organisationsform har pligt til at lade sit
regnskab revidere.
Pligt hertil kan allerede følge af årsregnskabslovens kapitel 8 a, jf.
lovbekendtgørelse nr 436 af 20. juni 1989. Er kasinovirksomheden ikke
omfattet af disse regler, følger det af § 14, stk. 4, at revisionen skal
foretages i overensstemmelse med reglerne i § 15.
Til § 15
Bestemmelserne i § 15 opstiller forskellige krav til revisionen og
indeholder en henvisning til nogle bestemmelser i årsregnskabsloven.
Henvisningen til årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1, instituerer således
selve revisionskravet, medens henvisningen til § 61 h skal sikre, at
indehaveren af en tilladelse eventuelt dennes særskilte ledelse skal give
revisor de fornødne oplysninger.
Ved bestemmelsen i § 15, stk. 2, foreslås det, at der skal udarbejdes en
revisionsprotokol, som er revisors meddelelsesmiddel til ledelsen om
revisionsarbejde m.m. Der henvises til § 3 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 125 af 28. februar 1989.
Til § 16
Bestemmelserne, der skal ses i sammenhæng med reglerne i § 15, svarer til
bestemmelser i anden lovgivning.
Til § 17
Der stilles ikke forslag om, at et revideret regnskab altid skal indsendes
til Justitsministeriet, men § 17 indeholder hjemmel til, at indehaveren af en
tilladelse i konkrete tilfælde kan pålægges at indsende det reviderede
regnskab.
Til § 18
Ved bestemmelsen fastlægges det, at politiet skal føre kontrol med, at
spillekasinoerne drives på fuldt forsvarlig måde.
I tilknytning hertil er der i stk. 2 hjemmel for politiet til uden
retskendelse at foretage husundersøgelse af en kasinovirksomhed for at føre
det nødvendige tilsyn med kasinovirksomhedens udøvelse. Bestemmelsen er
formuleret på tilsvarende måde som i anden lovgivning, der hjemler
husundersøgelse uden retskendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 7.1.
og 9.
Til § 19
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 8.1.
Til § 20
Bestemmelsen i § 20 regulerer justitsministerens adgang til at
tilbagekalde en tilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse
om, at en tilladelse tilbagekaldes, vil kunne indbringes for domstolene, jf.
lovforslagets § 21.
Efter § 20, stk. 1, nr. 2, kan en tilladelse tilbagekaldes, såfremt
indehaveren af tilladelsen eller en ansat dømmes for strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et
spillekasino.
Bestemmelsen omfatter både tilfælde, hvor det er en kollektiv enhed der
dømmes, og hvor det er en enkeltperson.
Hvis man f.eks. har meddelt et aktieselskab tilladelse til kasinodrift,
vil tilladelsen kunne tilbagekaldes efter § 20, stk. 1, nr. 2, såfremt
selskabet som sådant dømmes for et forhold, der begrunder en nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
Bestemmelsen omfatter imidlertid også tilfælde, hvor det er en ansat, der
dømmes for strafbart forhold, såfremt det strafbare forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
I § 20, stk. 1, nr. 3, er der hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse,
såfremt indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at
vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde. Efter
bestemmelsen har tilladelsesindehaveren således bevisbyrden for, at
vedkommende stadig opfylder den grundlæggende betingelse for en tilladelse,
som er, at spillekasinoet drives på fuldt forsvarlig måde.
Det vil ikke være en betingelse for at tilbagekalde en tilladelse i medfør
af § 20, stk. 1, nr. 3, at der foreligger eller kan dokumenteres strafbare
overtrædelser. Bestemmelsen kan således tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en
indehaver ikke betaler skyldige afgifter af spilleomsætningen. I en sådan
situation kan man befrygte, at kasinovirksomheden heller ikke vil opfylde
sine forpligtelser over for spillekasinoets gæster, der måtte have krav på
gevinstudbetalinger, og man vil derfor kunne tilbagekalde tilladelsen under
henvisning til, at spillekasinoet ikke drives på fuldt forsvarlig måde.
Efter § 20, stk. 1. nr. 4, kan en tilladelse tilbagekaldes, såfremt
spillekasinoet er til væsentlige forstyrrelse af den offentlige orden. Det er
ikke en forudsætning for at anvende denne bestemmelse, at de forhold, der må
karakteriseres som værende til væsentlig forstyrrelse af den offentlige
orden, kan lægges kasinoejeren eller ansatte til last.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets regler om tilbagekaldelse
suppleres af straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter domstolene under
tilsvarende betingelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 2, har adgang til at
frakende en domfældt retten til at drive et spillekasino.
Til § 21
Bestemmelsen i § 21 fastlægger en umiddelbar adgang for
tilladelsesindehaveren til at få spørgsmålet om lovligheden af en
tilbagekaldelse prøvet ved domstolene.
Indehaveren af en tilladelse skal således ikke selv anlægge en sag herom,
men kan inden en frist på 4 uger fra tilbagekaldelsen meddele
Justitsministeriet, at vedkommende ønsker sagen prøvet ved domstolene. Det
påhviler herefter Justitsministeriet at indbringe sagen for retten. Sagen
behandles efter reglerne om politisager.
Til § 22
Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af lovens bestemmelser
bliver bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Forbeholdet om, at højere straf kan være forskyldt efter anden lovgivning,
henviser blandt andet til straffelovens regler om berigelsesforbrydelser og
til straffelovens § 203, hvorefter straffen er bøde, hæfte eller fængsel
indtil 1 år for den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af
tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt.
Til § 23
§ 23 indeholder lovens ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven træder
i kraft den 31. december 1990.
Der er ved fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet taget hensyn til,
at der skal udarbejdes administrative forskrifter på et hidtil ukendt område,
ligesom det må forventes, at behandlingen af indkomne ansøgninger, der først
vil kunne påbegyndes efter lovens vedtagelse, vil tage en vis tid.
Justitsministeren vil inden lovens ikrafttræden kunne give ansøgere
meddelelse om, at de med virkning fra den 31. december 1990 vil have
tilladelse til at drive et spillekasino.
Til § 24
Det følger af bestemmelsen, at loven ikke vil gælde for Færøerne og
Grønland.
Efter 2. behandling den 29. maj 1990
Kapitel 1
Meddelelse af tilladelse
§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og
drift af spillekasinoer.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der
lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive
spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
Kapitel 2
De enkelte spil m.v.
§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og
black jack.
Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former
for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere
spilleformer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det
spilletekniske udstyr.
§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles
gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets
gæster.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.
§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et
spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.
Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for
spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.
§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes
afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.
§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte
spil, gøres med særlige spillemærker (jetons).
Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1,
nævnte spil, udbetales i spillemærker.
Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i
kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra
spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse.
Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse,
inden spillekasinoet forlades.
Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse
af og kontrol med kontanter ved spillebordene.
§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og
godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må
kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.
Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre
samt om åbningstid for spillekasinoer.
Kapitel 4
Regler vedrørende spillekasinoets personale
§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18
år.
§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i
de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i
spillenes afvikling.
§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.
Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for
det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere.
Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal
fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt
af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og
kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.
§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for
ansættelsen er godkendt af politiet.
§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for
indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et
selskab, der er meddelt tilladelse.
Kapitel 5
Årsregnskab og revision
§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende
ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse
af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af
balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold
til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med
revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter
regnskabsperiodens udløb.
§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet
revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere
statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret
revisor.
Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er
omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.
§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og §
61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede
årsregnskab.
Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og
dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af
ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.
§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af
regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor
efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger,
som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens
kundskab.
§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en
kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til
Justitsministeriet.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på
fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos
lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med
virksomhedens udøvelse.
Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller
ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
Kapitel 7
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
§ 21. En tilladelse bortfalder,
1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab
eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter
anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller
kommer under konkurs.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan
et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har
anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte
kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.
Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet,
betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige
tilfælde kan fristen forlænges.
§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,
såfremt
1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller
af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder
en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf.
borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at
vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning
om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for
Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om
politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke
opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af
tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens
behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan
den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, §
10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk.
1, og § 19 eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF SPILLEKASINOER Retsinformation · 14. juni 1990
- 1988 LSF 194 FORSLAG TIL LOV OM SPILLEKASINOER Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om spil Retsinformation · 9. april 2010
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2000 DEL I ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om spil (Indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino) Retsinformation · 12. december 2025
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL I ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008