Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SPILLEKASINOER

1989/1 LSF 58Lovforslag som fremsatFolketinget14. juni 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Meddelelse af tilladelse

§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og

drift af spillekasinoer.

Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der

lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive

spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.

Kapitel 2

De enkelte spil m.v.

§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og

black jack.

Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former

for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere

spilleformer.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det

spilletekniske udstyr.

§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles

gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets

gæster.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.

§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et

spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.

Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for

spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.

§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes

afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.

§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte

Læs alt

spil, gøres med særlige spillemærker (jetons).

Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1,

nævnte spil, udbetales i spillemærker.

Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i

kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra

spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse.

Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse,

inden spillekasinoet forlades.

Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse

af og kontrol med kontanter ved spillebordene.

§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og

godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.

Kapitel 3

Adgangskrav m.v.

§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må

kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.

Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre

samt om åbningstid for spillekasinoer.

Kapitel 4

Regler vedrørende spillekasinoets personale

§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18

år.

§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i

de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i

spillenes afvikling.

§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.

Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for

det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere.

Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal

fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt

af justitsministeren.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og

kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.

§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for

ansættelsen er godkendt af politiet.

§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for

indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et

selskab, der er meddelt tilladelse.

Kapitel 5

Årsregnskab og revision

§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende

ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse

af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold

til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.

Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med

revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter

regnskabsperiodens udløb.

§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet

revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere

statsautoriserede eller registrerede revisorer.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret

revisor.

Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.

Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er

omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.

§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og §

61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede

årsregnskab.

Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og

dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af

ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.

§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af

regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor

efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger,

som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens

kundskab.

§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en

kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til

Justitsministeriet.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på

fuldt forsvarlig måde.

Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos

lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med

virksomhedens udøvelse.

Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller

ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.

Kapitel 7

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 21. En tilladelse bortfalder,

1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,

2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab

eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter

anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller

3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller

kommer under konkurs.

Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan

et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har

anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte

kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.

Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet,

betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige

tilfælde kan fristen forlænges.

§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,

såfremt

1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller

af vilkår for tilladelsen,

2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder

en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf.

borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,

3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at

vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller

4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning

om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver

forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for

Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om

politisager.

Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke

opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af

tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens

behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan

den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,

bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.

Kapitel 8

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, §

10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk.

1, og § 19 eller

2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Meddelelse af tilladelse

§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af

spillekasinoer.

Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 5 år ad gangen.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges

vægt på, at den der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive

spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.

Kapitel 2

De enkelte spil m.v.

§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og black

jack.

Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former for

spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere

spilleformer.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det

spilletekniske udstyr.

§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles gevinstgivende

spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets gæster.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gevinstgivende

spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.

§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der

redegør for spillereglerne for de enkelte spil.

Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for spillekasinoets

gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.

§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes afvikling,

herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.

§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil,

gøres med særlige spillemærker (jetons), der mod kontant betaling skal købes

i kasinoets vekselkasse.

Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil,

udbetales i spillemærker.

Stk. 3. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse inden

spillekasinoet forlades.

Stk. 4. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab over hver enkelt

omveksling af spillemærker.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes

udbetalinger efter stk. 3 skal finde sted.

§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og godkendelse

af spillemærker til brug i spillekasinoer.

Kapitel 3

Adgangskrav m.v.

§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun

personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.

Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre samt om

åbningstid for spillekasinoer.

Kapitel 4

Regler vedrørende spillekasinoets personale

§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18 år.

§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet, udover i de

tilfælde hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i

spillenes afvikling.

§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.

Kapitel 5

Årsregnskab og revision

§ 13. Indehaveren af en tilladelse skal i det omfang vedkommende ikke er

omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af

årsregnskab m.v. foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold

til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.

Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med

revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter

regnskabsperiodens udløb.

§ 14. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal

indehaveren af en tilladelse antage en eller flere statsautoriserede eller

registrerede revisorer.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor.

Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.

Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er

omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8a, gælder reglerne i § 15.

§ 15. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og § 61 i i

årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 13 omhandlede

årsregnskab.

Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og dennes

ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af ledelsen

skal underskrive enhver protokoltilførsel.

§ 16. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og

spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende

revisionen, som justitsministeren stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens kundskab.

§ 17. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en kopi af

det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Justitsministeriet.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 18. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt

forsvarlig måde.

Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos lokaler,

forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med virksomhedens

udøvelse.

Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at

afgive oplysninger om kasinovirksomheden.

Kapitel 7

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 19. En tilladelse bortfalder,

1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,

2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab

eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter

anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller

3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller

kommer under konkurs.

Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan et

dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt

betalingsstandsning eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte

kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.

Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet,

betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige

tilfælde kan fristen forlænges.

§ 20. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt:

1) indehaveren af tilladelsen eller en ansat har gjort sig skyldig i grov

eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold

til loven eller af vilkår for tilladelsen,

2) indehaveren af tilladelsen eller en ansat dømmes for strafbart forhold,

der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et

spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,

3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at

vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller

4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om

adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 21. En afgørelse efter § 20 kan af tilladelsens indehaver forlanges

indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for

Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om

politisager.

Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende

virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen

skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes

en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har

afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at

spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.

Kapitel 8

Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-4, § 8, stk. 1,

§§ 10-13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 17, eller

2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 23. Loven træder i kraft den 31. december 1990.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Langt de fleste lande i Vesteuropa har spillekasinoer. I Danmark er

det imidlertid ikke tilladt at drive kasinoer, hvilket skyldes forbuddet mod

erhvervsmæssig hasardspil i straffelovens § 203, stk. 1. Lovforslaget har til

formål at muliggøre etableringen af spillekasinoer i Danmark, idet

justitsministeren i henhold til forslaget bemyndiges til at meddele

tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer.

Samtidig med dette lovforslag har skatteministeren fremsat forslag til lov

om afgift af spillekasinoer.

Det tilsigtes ved lovforslaget at skabe grundlag for øgede indtægter til

staten. Bruttoindtægterne fra et spillekasino påtænkes således belagt med en

betydelig afgift. Der henvises herved til det af skatteministeren fremsatte

lovforslag og pkt. 9 i de almindelige bemærkninger.

Det må samtidig antages, at spillekasinoer vil kunne virke tiltrækkende på

turister, således at der ved etableringen af spillekasinoer skabes grundlag

for øgede turistindtægter dels gennem turisters deltagelse i kasinospil dels

gennem turisters almindelige forbrug af varer og tjenesteydelser.

Ved at tillade spillekasinoer opnår man endvidere, at hasardspil i videre

omfang end i dag kan foregå inden for lovlige rammer. Selv om der ikke har

været mange straffesager til pådømmelse om overtrædelse af straffelovens §§

203-204 om hasardspil, må det antages, at sådant spil i et vist omfang finder

sted, og den efterspørgsel, der under alle omstændigheder vil være efter

hasardspil, kan ved etableringen af spillekasinoer blive imødekommet på legal

vis.

1.2. Spørgsmålet om at tillade spillekasinoer har flere gange været til

drøftelse i Folketinget. Den 9. juli 1971 stillede Jørgen Andersen (RV)

spørgsmål til den daværende justitsminister K. Thestrup om, hvorfor der ikke

var skabt hjemmel for at etablere spillekasinoer i Danmark (Folketingstidende

1970/71, sp. 7808-7810), og den 17. november 1978 var der i Folketinget 1.

behandling af et forslag til lov om oprettelse af spillekasinoer

(Folketingstidende 1978-79, sp. 2565-2581). Lovforslaget blev henvist til

Erhvervsudvalget, der imidlertid ikke afgav betænkning over forslaget. Senest

har medlemmer af Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet den 31. januar

1989 fremsat lovforslag om spillekasinoer (L 194 1988/89). Lovforslaget var

til 1. behandling i Folketinget den 29. marts 1989 (Folketingstidende

1988-89, sp. 8181-8207). Her viste der sig et flertal for at tillade

etablering af spillekasinoer, og justitsministeren tilkendegav under

folketingsdebatten, at regeringen ville fremsætte et lovforslag herom.

2. Meddelelse af tilladelse

2.1. I lovforslaget er det præciseret, at der ved afgørelsen af, om en

tilladelse kan meddeles, skal lægges afgørende vægt på, at den, der søger

tilladelse, kan antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig

måde. Herved tænkes både på, at spillekasinoet skal drives økonomisk

forsvarligt, og på at kasinoet ikke må give anledning til ordensmæssige

problemer. Efter lovforslaget vil en tilladelse være tidsbegrænset til 5 år,

men med mulighed for forlængelse. Der henvises herved til pkt. 8 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er ikke nogen begrænsninger i den personkreds, der kan søge om

tilladelse til at oprette et spillekasino. Såvel enkeltpersoner som

selskaber, fonde, foreninger o.lign. kan således principielt ansøge om

tilladelse. Det vil imidlertid være forbundet med betydelige anlægsudgifter

at etablere et spillekasino, ligesom den løbende drift vil være

omkostningskrævende og stille store krav til likviditeten hos indehaveren af

en tilladelse. På baggrund heraf må det antages, at det i første række vil

være aktie- eller anpartsselskaber med en betydelig stabilitet og

egenkapital, der vil kunne påregnes at være i stand til at drive et

spillekasino på fuldt forsvarlig måde.

Det er ved lovforslaget forudsat, at kasinodrift ikke skal være

monopoliseret, men at flere selskaber m.v. skal kunne meddeles tilladelse. Da

kasinodrift endvidere må anses for en opgave for private virksomheder, der er

parat til at tage en erhvervsmæssig risiko, er det samtidig forudsat, at

tilladelse til at drive spillekasinoer ikke skal gives til offentlige

institutioner, men alene til private selskaber m.v. Det vil i øvrigt følge af

reglerne om kommunernes mulighed for at drive erhvervsvirksomhed, at en

kommune ikke har adgang til at drive eller yde støtte til et spillekasino.

2.2. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over, hvor mange

mennesker der vil besøge spillekasinoer i Danmark og i forbindelse hermed,

hvor stor omsætningen i et spillekasino kan antages at blive.

Blandt andet af hensyn til de turistmæssige aspekter er det

Justitsministeriets opfattelse, at spillekasinoer skal have et internationalt

tilsnit. Henset hertil og til, at et kasino for at være rentabelt skal have

et meget stort besøgstal, vil der efter Justitsministeriets skøn kun være

økonomisk grundlag for få spillekasinoer i Danmark, og det kan således

forventes, at der kun vil blive givet et encifret antal tilladelser.

Som nævnt ovenfor tilsigtes det bl.a. ved lovforslaget at skabe øgede

turistindtægter. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der

derfor lægges vægt på, at et spillekasino placeres et sted, der besøges af

mange udlændinge. Det har været fremført, at visse lokalområder vil kunne

lide skade ved, at der placeres et spillekasino i området. I den forbindelse

bemærkes, at det tillige skal tillægges betydning, at tilstedeværelsen af et

spillekasino ikke må antages at ville skade udviklingen i lokalområdet. Bl.a.

med henblik på vurderingen af dette spørgsmål vil Justitsministeriet indhente

en udtalelse fra de kommuner, hvori spillekasinoer ønskes placeret.

Spillekasinoer findes ombord på visse udenlandske krydstogtskibe o.lign.

Ved lovforslaget åbnes der mulighed for, at krydstogtskibe, der udgår fra

danske havne, eller danske skibe i rutefart også i et vist mindre omfang vil

kunne opnå tilladelse til oprettelse af spillekasinoer. En tilladelse hertil

kan således tænkes begrænset til kun at omfatte enkelte spilleformer.

Under hensyn til det meget begrænsede antal tilladelser, der vil blive

givet, er det ikke anset for nødvendigt at fastsætte særlige regler om

ansøgningernes form og indhold. Kasinodrift er imidlertid en virksomhedsform,

der kræver store anlægsudgifter og særlig indsigt i denne type

erhvervsudøvelse, ligesom der må stilles særlige krav med hensyn til

personalets uddannelse og lokalernes indretning m.v. samt den eventuelt

tilknyttede virksomhedsdrift. Hertil kommer den betydelige likviditet, som

vil være en forudsætning for at opnå tilladelse. Det forudsættes derfor, at

ansøgerne udarbejder et detaljeret projekt for kasinovirksomheden.

De enkelte spil m.v.

3.1. I spillekasinoer i udlandet kan man typisk spille roulette (fransk

og/eller amerikansk) samt kortspillene baccarat/chemin de fer og black jack.

Derudover er der som oftest en spillesal med gevinstgivende spilleautomater i

tilknytning til et spillekasino. Spilleautomaterne udbetaler kontanter og

ikke spillemærker.

I lovforslaget er det gjort til hovedreglen, at de samme spil kan spilles

i et dansk kasino. Dog er der åbnet mulighed for, at justitsministeren kan

tillade andre former for spil, ligesom det i en tilladelse vil kunne

fastsættes som vilkår, at det kun er en eller flere af de nævnte

spilleformer, der må spilles. En sådan begrænsning kan navnlig tænkes aktuel

ved tilladelser til kasinovirksomhed ombord på skibe.

Efter de i Danmark gældende regler om gevinstgivende spilleautomater, jf.

herom cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser, kapitel

3, må gevinser fra en spilleautomat kun udbetales i spillemærker. Disse må

ikke omveksles til kontakter, men må kun anvendes til fortsat spil, andre

forlystelser, køb af varer af mindre værdi, f.eks. balloner eller køb af is,

pølser o.lign.

Adgangen til i et spillekasino at opstille gevinstgivende spilleautomater,

der udbetaler kontakter, er således en fravigelse fra de hidtil gældende

regler.

I lovforslaget er det imidlertid præciseret, at det kun er gæsterne i et

spillekasino, der må benytte spilleautomater med kontantgevinster. Dette

indebærer, at spilleautomaterne skal opstilles således, at der kun er adgang

til dem fra spillekasinoets lokaler, og det vil dermed kun være personer, som

har betalt entre for at komme ind i kasinoet, der vil kunne benytte

spilleautomaterne.

3.2. Roulettespillet består af en drejeskive med 37 felter fra 0-36, som

spillerne kan spille på i forskellige kombinationer. Spillerne markerer, hvor

de vil spille, ved at lægge jetoner på eet eller flere felter på det

tilhørende roulettebord. Udfaldet afgøres ved, at en kugle, der roterer i en

cylindrisk skål over rouletteskiven, der selv roterer langsomt den modsatte

vej, falder til ro på et felt. Når roulettekuglen er standset på et felt,

annonceres dette, hvorefter genvinstudbetaling samt indsamling af ikke

gevinstgivende jetoner finder sted.

Kortspillet black jack foregår ved, at spillerne hver for sig spiller mod

en bank, der er repræsenteret ved en ansat i spillekasinoet, en såkaldt

croupier. Spillet går ud på at komme så tæt på summen 21 som muligt.

Overskrides 21 er spillet tabt.

Ved kortspillet baccarat spiller man ikke mod en bank, som repræsenterer

spillekasinoet. De enkelte spillere skiftes derimod efter faste regler til at

være bank. Spillet går ud på at komme nærmest summen 9. Spillekasinoet opnår

sit provenue fra baccarat ved at fradrage en procentsats af banksummen,

såfremt banken har haft gevinst. Af samme grund kan en spiller ikke undslå

sig fra at overtage banken, når vedkommende står for tur.

Afviklingen af spillene kræver medvirken fra ansatte i spillekasinoet, de

såkaldte croupierer. Det nødvendige antal af croupierer veksler for de

forskellige spil. Opgaven for nogle croupierer er f.eks. alene at overvåge

spillenes korrekte afvikling samt træffe afgørelse i eventuelle tvister.

Det er i lovforslaget fastslået, at indehaveren af en tilladelse skal

udarbejde et spillereglement. Heri skal der blandt andet redegøres for

spillereglerne for de enkelte spil. Spillereglementet skal samtidig indeholde

oplysning om, hvem der i spillekasinoet skal afgøre eventuelle tvister. Det

bemærkes i den forbindelse, at såfremt en spiller eller kasinoejeren mener,

at den trufne afgørelse er forkert, vil der kunne anlægges en sag herom ved

domstolene.

3.3. Efter lovforslaget skal justitsministeren fastsætte regler om

maksimum- og minimumsindsatser i de enkelte spil. Henset til prisudviklingen

er det ikke fundet hensigtsmæssigt at angive satserne i selve lovteksten. Det

er Justitsministeriets opfattelse, at minimumsindsatserne - bortset fra spil

i spilleautomaterne - ikke kan være mindre end 5 kr., og at de enkelte

maksimumsindsatser ikke i noget tilfælde må overstige 50.000 kr.

3.4. I spillekasinoer i udlandet gøres indsatser med særlige spillemærker

(jetons), ligesom gevinster ved spillebordene udbetales i spillemærker. Samme

ordning foreslås indført i danske spillekasinoer.

Af kontrolmæssige hensyn stilles der samtidig forslag om, at enhver

omveksling fra kontanter til spillemærker samt fra spillemærker til kontanter

skal registreres, og for at muliggøre dette stilles der krav om, at alle

omvekslinger skal ske i kasinoets vekselkasse. I overensstemmelse med, at der

ikke stilles krav om en personregistrering af gæsterne jf. herom i pkt. 4.2.,

stilles der heller ikke her krav om, at det i forbindelse med registreringen

af en omveksling angives, hvem der har vekslet.

Efter det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af

spillekasinoer er det bruttospilleindtægten, forstået som det beløb, hvormed

spilleindsatserne overstiger gevinsterne, der skal danne grundlag for

afgiftsberegningen. En registrering af alle omvekslinger er derfor af

afgørende betydning for kontrollen med afgiftsberigtigelsen.

Derudover må kravet om registrering af alle omvekslinger antages i ikke

uvæsentlig grad at mindske muligheden for, at »sorte penge kan vaskes

hvide«.

Er der f.eks. tale om, at en person overfor politiet eller

skattemyndigheden påstår, at han har vundet penge i et spillekasino, vil det

kunne efterprøves, om der på det tidspunkt, vedkommende opgiver, har fundet

en omveksling sted som påstået, jf. iøvrigt nedenfor om udbetaling af større

gevinster i checks.

Det er muligt at vinde ganske betydelige beløb i et spillekasino, hvilket

stiller store krav til den pengebeholdning, som spillekasinoet skal ligge

inde med. Dette kunne friste nogen til at begå røveriforsøg o.lign. mod

spillekasinoet. Samtidig kan en person, der har vundet et stort beløb, være

udsat for en øget risiko for røverisk overfald o.lign.

Disse forhold taler for, at man ikke i alle tilfælde skal udbetale

kontanter til den person, der ønsker sin gevinst i spillemærker omvekslet i

kasinoets vekselkasse. Man kunne i stedet ved store gevinster på eksempelvis

10.000 kr. og derover udstede en check. Under henvisning hertil er der i

lovforslaget indføjet en regel, hvorefter justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvorledes udbetaling af gevinster skal finde sted. Herved

vil der samtidig være en meget effektiv efterforskningsmulighed i tilfælde,

hvor en person hævder, at han har vundet et større beløb i et spillekasino.

4. Adgangskrav m.v.

4.1. Det er hensigten med lovforslaget at gøre spillekasinoer til en

offentlig forlystelse. På baggrund heraf er det i lovforslaget fastlagt, at

et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog skal kun personer over

18 år have adgang til et kasino. Et sådant alderskrav genfindes i andre

landes lovgivning om spillekasinoer.

Ved bestemmelsen om, at et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt,

sikres det, at en kasinoejer ikke kan stille krav om, at man skal være medlem

af et bestemt selskab, en forening el.lign. for at få adgang til et

spillekasino. Derimod tilsigter reglen ikke at udelukke, at en gæst i

konkrete tilfælde skal kunne afvises. Er der f.eks. tale om, at en beruset

person ønsker adgang til et spillekasino, vil den pågældende kunne afvises,

såfremt det må antages, at vedkommende vil forstyrre den nødvendige ro og

orden i spillekasinoet. Tilsvarende vil en person, der er taget i at forsøge

at snyde, kunne afvises eller udvises.

4.2. I modsætning til, hvad der gælder i visse andre lande, er der ikke i

lovforslaget stillet krav om, at alle gæster skal registreres. I udlandet

bliver registreringen brugt i forbindelse med at det kontrolleres, at man

ikke lukker en spiller ind, der er meddelt spilleforbud.

Baggrunden for ikke at kræve en personregistrering er, at et sådant krav

om registrering må antages at ville afholde mange fra at besøge et

spillekasino i Danmark. Hertil kommer, at et register over gæsterne vil kunne

misbruges på forskellig måde og være med til at blotlægge folks privatliv.

I lovforslaget er der derfor alene stillet forslag om, at enhver gæst på

begæring skal forevise legitimation.

4.3. Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at justitsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning af entre samt om

åbningstider for spillekasinoer.

Under henvisning til, at spillekasinoer skal være en offentlig

forlystelse, findes det påkrævet, at der kan fastsættes nærmere regler om

opkrævning af entre og om åbningstider. For så vidt angår rammerne for

entrefastsættelsen, taler prisudviklingen imod, at disse fastsættes i selve

lovteksten, og det foreslås derfor, at rammerne for entrefastsættelsen

indarbejdes i de administrative forskrifter, der skal udstedes i tilknytning

til loven. Med muligheden for at fastsætte regler om entreens størrelse

sikres det endvidere, at et kasino ikke f.eks. gennem en særlig høj

entreafgift kan udelukke større grupper fra at besøge spillekasinoet.

Det vil endvidere være muligt i den enkelte tilladelse at fastsætte

særlige vilkår med hensyn til kasinoets åbningstider.

5. Regler vedrørende spillekasinoets personale

5.1. Det foreslås, at der i et spillekasino kun må ansættes personer, der

er fyldt 18 år, og at ingen ansat selv må spille i spillekasinoet.

Spilleforbuddet gælder dog naturligvis ikke, i det omfang det er den ansattes

opgave at medvirke i spillenes afvikling, hvilket f.eks. vil være tilfældet

for så vidt angår kortspillet black jack.

Bestemmelsen om, at en ansat ikke må spille, er indsat for at forebygge

snyderi ved afviklingen af spillene. Begge regler vil endvidere modvirke den

fristelse til at spille, som navnlig unge samt ansatte, der daglig vil være i

kontakt med spillekasinoet, udsættes for.

5.2. For yderligere at mindske risikoen for, at en ansat fristes til at

medvirke til falskspil m.v., foreslås der indført en bestemmelse om, at en

ansat ikke må modtage gaver fra spillekasinoets gæster. En tilsvarende

ordning kendes i udlandet. I mange lande er det dog tilladt, at spillere

lægger gaver og drikkepenge bestemt for det samlede personale i særlige

beholdere i spillesalene.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke bortses fra risikoen

for, at en gæst vil sørge for at gøre opmærksom på, at han giver en gave,

selv om denne skal henlægges i en fælles beholder, og for helt at undgå den

situation, at en ansat herved fristes til at medvirke til falskspil eller

andet snyderi, stilles der forslag om, at det generelt forbydes gæsterne at

give gaver til de ansatte.

Samtidig udelukker man muligheden for, at indtægter fra

kasinovirksomheden, som påtænkes belagt med afgift, kan kanaliseres over i

den fælles beholder. En indehaver af et kasino kunne have en interesse heri,

idet vedkommende herved kunne undgå at betale afgift af indtægterne.

6. Årsregnskab og revision

6.1. I lovforslaget er der fastsat regler om, at indehaveren af en

tilladelse skal udarbejde et årsregnskab, som skal undergives revision.

I bogføringsloven og i årsregnskabsloven er der givet særlige regler om

regnskabsaflæggelse og om revision, men det er kun visse typer af

virksomheder, der er omfattet af disse regler.

De foreslåede regler har til formål at sikre, at der for enhver

kasinovirksomhed uanset organisationsform er pligt til at aflægge årsregnskab

og til at lade regnskabet revidere.

Udover at være af betydning for kontrollen med den afgift, der skal

berigtiges i henhold til det af skatteministeren fremsatte lovforslag, kan et

regnskab for et spillekasino være af betydning for Justitsministeriets

vurdering af, om spillekasinoet til stadighed drives på fuldt forsvarlig

måde. Regnskaberne vil således indgå i Justitsministeriets overvejelser over,

hvorvidt en tilladelse vil kunne forlænges eller i særlige tilfælde

tilbagekaldes.

7. Kontrolbestemmelser

7.1. Det foreslås, at politiet skal føre det nødvendige tilsyn med

kasinovirksomhederne, og i tilknytning hertil er der stillet forslag om, at

politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse mod

behørig legitimation har adgang til et spillekasinos lokaler,

forretningsbøger m.v. Endvidere skal politiet efter forslaget kunne pålægge

indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om

kasinovirksomheden.

Det bemærkes, at der i det af skatteministeren fremsatte lovforslag om

afgift af spillekasinoer er indsat bestemmelser om, at også told- og

skatteforvaltningen i relation til kontrollen med afgiftsberigtigelser er

berettiget til at foretage eftersyn i spillekasinoets lokaler samt til at

efterse forretningsbøger m.v. Samtidig er det i skatteministerens forslag

fastsat, at politiet skal yde told- og skatteforvaltningen bistand.

Udover at yde bistand til told- og skatteforvaltningen vil politiets

opgaver være at føre tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt

forsvarlig måde. Politiet vil herunder skulle kontrollere, at der ikke

foregår uregelmæssigheder ved afviklingen af spillene, f.eks. ved at en

spiller på uretmæssig måde tilsikres eller frasiges gevinster. Det vil også

være en del af tilsynet af efterse, at der ikke anvendes falske jetoner.

Endvidere vil det indgå i politiets opgaver at kontrollere, at spillene i

et spillekasino afvikles i god ro og orden, ligesom der skal føres tilsyn

med, at der ikke i eller omkring spillekasinoet opstår ordensmæssige

problemer.

7.2. Bestemmelsen om, at politiet skal føre kontrol, skal ses i sammenhæng

med andre regler i lovudkastet, der er fastsat specielt med henblik på at

imødegå risikoen for økonomisk kriminalitet, falskspil m.v.

En vigtig regel i den forbindelse er bestemmelsen i lovudkastet om, at

alle omvekslinger skal registreres. Udover, at reglen er af stor betydning i

tilknytning til kontrollen med berigtigelsen af de afgifter, som

kasinovirksomheden tænkes pålagt, mindsker den muligheden for, at »sorte

penge kan vaskes hvide«, jf. pkt. 3.3. ovenfor.

En anden bestemmelse, der skal forebygge risikoen for falskspil m.v., er

reglen om, at ansatte ikke må modtage gaver af spillerne, se nærmere herom

ovenfor i pkt. 5.2.

Der er således ved lovforslaget lagt vægt på, at reglerne for udøvelse af

kasinovirksomhed er udformet således, at det ikke blot er politiets kontrol,

der vil være den afgørende hindring for, at der snydes, men at de materielle

regler tillige forebygger, at dette kan finde sted.

8. Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

8.1. Ved afgørelsen af, om en person eller et selskab m.v. kan meddeles

tilladelse til at drive et spillekasino, skal der som beskrevet ovenfor i

pkt. 2.1. efter forslaget lægges afgørende vægt på, at det må antages, at

personen eller selskabet vil drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.

Det følger heraf, at tilladelsen vil være knyttet til den person eller det

selskab m.v., som står som ansøger. I overensstemmelse hermed indeholder

forslaget en bestemmelse om, at en tilladelse bortfalder, når

tilladelsesindehaveren ophører med at eksistere, enten fordi den person, der

er meddelt tilladelse, afgår ved døden, eller fordi det selskab m.v., som er

meddelt tilladelse, opløses.

Selv om et selskab ikke opløses, kan det i personmæssig henseende undergå

forandringer for eksempel ved, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen

udskiftes. I sådanne tilfælde er der efter Justitsministeriets opfattelse

tale om, at de forudsætninger, en tilladelse måtte være givet under, ikke

længere er til stede. Som følge heraf er der i lovforslaget indsat en

bestemmelse om, at en tilladelse bortfalder, når der sker ændringer i

direktionen eller bestyrelsen, medmindre ændringen godkendes af

justitsministeren.

8.2. Der er endvidere i lovforslaget indsat regler om, at en tilladelse

til at drive et spillekasino i visse tilfælde vil kunne tilbagekaldes.

Det gælder således efter forslaget, hvis indehaveren af en tilladelse

eller en ansat har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af

bestemmelserne i loven om spillekasinoer, af bestemmelser fastsat i henhold

til loven eller af vilkår for tilladelsen, eller hvis indehaveren af

tilladelsen eller ansatte dømmes for strafbart forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.

Derudover er det præciseret, at en tilladelse vil kunne tilbagekaldes,

såfremt indehaveren ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om, at

vedkommende skal kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.

Endelig er der stillet forslag om, at en tilladelse skal kunne

tilbagekaldes, såfremt et spillekasino er til væsentlig forstyrrelse af den

offentlige orden.

9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Etablering af adgang til at tillade spillekasinoer i Danmark vil indebære

et væsentligt indtægtsprovenu for staten. Merindtægterne er i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om afgift af spillekasinoer skønnet at blive i

størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt. Dette skøn er dog forbundet med

betydelig usikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til det nævnte

lovforslag.

Gennemførelse af lov om spillekasinoer vil medføre et vist merarbejde i

Justitsministeriets departement, navnlig i forbindelse med behandlingen af de

indkomne ansøgninger. Personalemerforbruget forventes i det første år at

blive i størrelsesordenen et årsværk.

Gennemførelse af lov om spillekasinoer vil endvidere medføre nye opgaver

for politiet og skattemyndighederne som følge af disse myndigheders tilsyn

med og kontrol af kasinovirksomhederne. Det er vanskeligt på forhånd at

opgøre merarbejdet for politiet, men under hensyn til det forventede antal

kasinoer skønnes merarbejdet at ville have et omfang svarende til 8 - 10

årsværk.

Til dækning af Justitsministeriets øgede udgifter vil 2% af det samlede

statslige merprovenu blive overført til Justitsministeriets budget. For så

vidt angår de bevillingsmæssige konsekvenser for skattemyndighederne henvises

til forslaget til lov om afgift af spillekasinoer.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

10. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse hos:

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen

af Politimestre i Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund,

Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks

Turistråd, Turismens Fællesråd, Centralforeningen af Hotelværter og

Restauratører, Danmarks Rederiforening, Dansk Automat Brancheforening,

Dantest, Teknologisk Institut i København, Teknologisk Institut i Århus,

Teknologisk Institut i Odense og Forbrugerrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at meddele tilladelser til

oprettelse og drift af spillekasinoer.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at det vigtigste kriterium for, om en

tilladelse kan meddeles, vil være, om ansøgeren må antages at ville drive

spillekasinoet på fuldt forsvarligt måde.

Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2, skal der

dog tillige lægges vægt på, at spillekasinoet placeres et sted, der besøges

af mange udlændinge, ligesom det skal tillægges betydning, at spillekasinoet

ikke kan antages at ville skade udviklingen i lokalområdet.

Før der tages endelig stilling til en ansøgning om tilladelse til at

oprette et spillekasino, vil Justitsministeriet anmode om en udtalelse fra

den kommune, hvori spillekasinoet ønskes placeret, således at kommunen kan få

lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt man har indvendinger imod, at der

gives tilladelse til et spillekasino i kommunen. Tilsvarende vil

Justitsministeriet indhente en udtalelse fra den stedlige politimester.

Der er ikke i § 1 gjort nogen begrænsning i den personkreds, der kan opnå

tilladelse til at drive et spillekasino, men som beskrevet i pkt. 2.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger er det forudsat, at der alene skal

gives tilladelser til private personer eller selskaber m.v. Efter

lovforslaget vil der også kunne meddeles tilladelse til kasinodrift ombord på

visse skibe.

Det er i § 1 fastsat, at en tilladelse vil være tidsbegrænset. Efter

bestemmelsen vil der således maksimalt kunne udstedes en tilladelse for 5 år,

men tilladelsen vil kunne forlænges. Ved en ansøgning om forlængelse vil der

skulle lægges vægt på, om tilladelsesindehaveren stadig må antages at ville

drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller om der foreligger

sådanne omstændigheder, der gør det betænkeligt at forlænge tilladelsen.

Foreligger der en situation, hvor betingelserne i lovforslagets § 20 for at

tilbagekalde tilladelsen er opfyldt, vil en ansøgning om forlængelse af

tilladelsen blive afslået. Der kan imidlertid derudover tænkes tilfælde, hvor

det ud fra en helhedsbetragtning findes absolut påkrævet at foretage en

begrænsning i spilleudbuddene, hvilket kan medføre, at en tilladelse til at

drive et spillekasino ikke vil blive forlænget.

Af § 1, stk. 4 fremgår, at der vil kunne fastsættes vilkår for

tilladelsen. Som et eksempel herpå kan nævnes, at der vil kunne fastsættes

vilkår om, hvor mange spilleborde og spillemaskiner kasinoet må have. Det vil

endvidere kunne fastsættes som vilkår, at indehaveren af en tilladelse skal

stille en bankgaranti til sikkerhed for de forpligtelser, spillekasinoet kan

få overfor gæster, der vinder store gevinster. Da der påtænkes indført regler

om, at visse gevinstudbetalinger skal ske ved checks, kan der gå nogle dage,

inden spillekasinoet bliver præsenteret for betalingsforpligtelsen, og det

findes af den grund påkrævet, at der er sikkerhed for, at en spiller kan få

sin gevinst indløst. En garanti vil antagelig skulle være på mellem 5 og 10

mill. kr.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger, hvilke spil der som udgangspunkt må spilles i et

dansk kasino. Adgangen til at opstille spilleautomater er dog reguleret i

lovforslagets § 3.

I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. er der givet en

kortfattet beskrivelse af spillene, hvortil henvises.

For så vidt angår roulette vil det både være tilladt at spille såkaldt

fransk roulette og amerikansk roulette. Forskellen mellem de to spil består

navnlig i, at der i amerikansk roulette er flere felter, der ikke giver

gevinstudbetalinger, hvilket statistisk set øger spillekasinoets indtjening.

Det vil ligeledes være muligt at tilbyde spillet baccarat i forskellige

varianter.

Der vil i henhold til lovforslagets § 5 kunne fastsættes nærmere regler om

de enkelte spil, jf. bemærkningerne nedenfor til § 5. Af lovforslagets § 4

følger endvidere, at spillereglerne for de enkelte spil ved opslag skal være

tilgængelige for spillekasinoets gæster, ligesom enher gæst på begæring skal

have et eksemplar udleveret.

Efter § 2, stk. 2, kan justitsministeren give tilladelse til andre former

for spil. Herved skal forstås spil, der minder om de i stk. 1 nævnte spil.

Det tilsigtes således ikke at åbne mulighed for visse elektroniske spil, som

man f.eks. kan deltage i uden fysisk at være tilstede i det pågældende

spillekasino.

Af § 2, stk. 2, fremgår endvidere, at en tilladelse vil kunne begrænses

til en eller flere spilleformer. Dette kan navnlig tænkes aktuelt, såfremt

der meddeles tilladelse til kasinodrift ombord på et skib.

Efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, fastsætter justitsministeren regler om

kontrol med det spilletekniske udstyr. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

bemyndigelsen i § 3, stk. 2, hvorefter der fastsættes nærmere regler om

gevinstgivende spilleautomater herunder om kontrol med automaterne. Regler om

kontrol m.v., herunder syn af spilleautomater findes i dag i

Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige

forlystelser. Kontrollen vil bl.a. omfatte, at gevinstchancen svarer til den

gevinsttabel som fastsættes af justitsministeren i henhold til § 3, stk. 2.

Til § 3

Ved bestemmelsen åbnes der mulighed for, at et spillekasino kan opstille

spilleautomater, der udbetaler gevinster i kontanter, hvilket er en

fravigelse fra, hvad der ellers gælder for opstilling af spilleautomater jf.

herom Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988, § 7.

Ved udstedelsen af en tilladelse til kasinodrift vil der i henhold til

lovforslagets § 1 blive fastsat vilkår om, hvor mange spilleautomater der må

opstilles i tilknytning til spillekasinoet.

Da bruttoindtægterne fra spilleautomaterne vil være afgiftsbelagt i

henhold til det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af

spillekasinoer, vil spilleautomaterne skulle være indrettet med et

tællesystem, der kan registrere samtlige indkast og gevinstudbetalinger,

således at disse registreringer kan danne grundlag for afgiftsberegningerne.

Efter bestemmelsen i § 3, stk. 2, fastsætter justitsministeren nærmere

regler om gevinstgivende spilleautomater herunder om kontrol med automaterne.

Der henvises herved til bemærkningerne ovenfor til § 2.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter, at kasinoejeren skal udarbejde et

spillereglement. Foruden at indeholde de nærmere regler for de enkelte spil

skal spillereglementet indeholde oplysning om, hvem der skal træffe afgørelse

i tvister, som måtte opstå i forbindelse med spillenes afvikling.

Til § 5

Ved bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til administrativt at

fastsætte nærmere regler om spillenes afvikling og om maksimum og minimum for

indsatserne i de enkelte spil.

Maksimum- og minimumsindsatserne vil kunne fastsættes således, at de

varierer afhængig af, hvor store gevinstchancerne er. Der henvises i øvrigt

til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3, hvoraf fremgår, at

minimumsindsatserne - bortset fra spil i spilleautomaterne - efter

Justitsministeriets opfattelse ikke bør være mindre end 5 kr., og at de

enkelte maksimumsindsatser ikke i noget tilfælde må overstige 50.000 kr.

I medfør af bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om, hvor

mange croupierer, der skal deltage i afviklingen og overvågningen af

spillene. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, hvorledes

spillereglerne for de enkelte spil skal være.

Til § 6

I § 6 fastlægges, at indsatser i spillene - bortset fra i

spilleautomaterne - skal foretages med spillemærker (jetons), ligesom

udbetaling af gevinster ved spillebordene skal ske med spillemærker.

Det følger samtidig af bestemmelsen, at det ikke ved spillebordene vil

være muligt at få vekslet kontanter til spillemærker eller omvendt, idet al

omveksling skal foregå i en central vekselkasse, der skal registrere enhver

omveksling. Som beskrevet i pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger er bestemmelsen om, at alle omvekslinger skal registreres,

indsat af kontrolmæssige hensyn, herunder navnlig af hensyn til

afgiftskontrollen, men også for at forhindre at »sorte penge kan vaskes

hvide«.

For at sikre, at disse kontrolmuligheder kan være effektive, er det i § 6,

stk. 4, præciseret, at spillekasinoet skal føre et dagligt regnskab over hver

enkelt omveksling af spillemærker.

§ 6 indeholder endvidere et forbud mod, at der ydes spillere kredit, idet

det af stk. 1 fremgår, at spillemærker kun må købes mod kontant betaling.

Kravet om kontant betaling skal forstås således, at det er spillekasinoet,

der ikke må yde en spiller kredit. Bestemmelsen tilsigter ikke at udelukke

brugen af forskellige købekort, som kan være knyttet til en kreditkonto.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til §§ 8-9

Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at der i et spillekasino ansættes

personer, som er under 18 år. Forbuddet skal forstås således, at det også

omfatter ansættelse i en eventuel restaurationsvirksomhed, der står i

umiddelbar forbindelse med selve spillekasinoet.

Til § 11

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.1.

Til § 12

Reglen forbyder ansatte at modtage gaver fra spillekasinoets gæster. Dette

gælder uanset, hvad den ansattes funktion er i spillekasinoet. Bestemmelsen

omfatter således ikke alene croupierer.

Som beskrevet i pkt. 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det

heller ikke være tilladt for en spiller at give gaver bestemt for det samlede

personale.

Til § 13

Reglerne, der fastsætter pligt til regnskabsaflæggelse, har til formål at

sikre, at der for enhver kasinovirksomed uanset organiationsform er pligt til

at aflægge årsregnskab.

Pligt hertil kan allerede følge af bogføringsloven jf. lovbekendtgørelse

nr. 60 af 19. februar 1986 som ændret ved lov nr. 851 af 23. december 1987

herunder af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af

årsregnskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 20. juni 1989.

Til § 14

Bestemmelsen fastlægger en revisionspligt og har til formål at sikre, at

enhver kasinovirksomhed uanset organisationsform har pligt til at lade sit

regnskab revidere.

Pligt hertil kan allerede følge af årsregnskabslovens kapitel 8 a, jf.

lovbekendtgørelse nr 436 af 20. juni 1989. Er kasinovirksomheden ikke

omfattet af disse regler, følger det af § 14, stk. 4, at revisionen skal

foretages i overensstemmelse med reglerne i § 15.

Til § 15

Bestemmelserne i § 15 opstiller forskellige krav til revisionen og

indeholder en henvisning til nogle bestemmelser i årsregnskabsloven.

Henvisningen til årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1, instituerer således

selve revisionskravet, medens henvisningen til § 61 h skal sikre, at

indehaveren af en tilladelse eventuelt dennes særskilte ledelse skal give

revisor de fornødne oplysninger.

Ved bestemmelsen i § 15, stk. 2, foreslås det, at der skal udarbejdes en

revisionsprotokol, som er revisors meddelelsesmiddel til ledelsen om

revisionsarbejde m.m. Der henvises til § 3 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 125 af 28. februar 1989.

Til § 16

Bestemmelserne, der skal ses i sammenhæng med reglerne i § 15, svarer til

bestemmelser i anden lovgivning.

Til § 17

Der stilles ikke forslag om, at et revideret regnskab altid skal indsendes

til Justitsministeriet, men § 17 indeholder hjemmel til, at indehaveren af en

tilladelse i konkrete tilfælde kan pålægges at indsende det reviderede

regnskab.

Til § 18

Ved bestemmelsen fastlægges det, at politiet skal føre kontrol med, at

spillekasinoerne drives på fuldt forsvarlig måde.

I tilknytning hertil er der i stk. 2 hjemmel for politiet til uden

retskendelse at foretage husundersøgelse af en kasinovirksomhed for at føre

det nødvendige tilsyn med kasinovirksomhedens udøvelse. Bestemmelsen er

formuleret på tilsvarende måde som i anden lovgivning, der hjemler

husundersøgelse uden retskendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 7.1.

og 9.

Til § 19

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 8.1.

Til § 20

Bestemmelsen i § 20 regulerer justitsministerens adgang til at

tilbagekalde en tilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse

om, at en tilladelse tilbagekaldes, vil kunne indbringes for domstolene, jf.

lovforslagets § 21.

Efter § 20, stk. 1, nr. 2, kan en tilladelse tilbagekaldes, såfremt

indehaveren af tilladelsen eller en ansat dømmes for strafbart forhold, der

begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et

spillekasino.

Bestemmelsen omfatter både tilfælde, hvor det er en kollektiv enhed der

dømmes, og hvor det er en enkeltperson.

Hvis man f.eks. har meddelt et aktieselskab tilladelse til kasinodrift,

vil tilladelsen kunne tilbagekaldes efter § 20, stk. 1, nr. 2, såfremt

selskabet som sådant dømmes for et forhold, der begrunder en nærliggende fare

for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.

Bestemmelsen omfatter imidlertid også tilfælde, hvor det er en ansat, der

dømmes for strafbart forhold, såfremt det strafbare forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.

I § 20, stk. 1, nr. 3, er der hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse,

såfremt indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at

vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde. Efter

bestemmelsen har tilladelsesindehaveren således bevisbyrden for, at

vedkommende stadig opfylder den grundlæggende betingelse for en tilladelse,

som er, at spillekasinoet drives på fuldt forsvarlig måde.

Det vil ikke være en betingelse for at tilbagekalde en tilladelse i medfør

af § 20, stk. 1, nr. 3, at der foreligger eller kan dokumenteres strafbare

overtrædelser. Bestemmelsen kan således tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en

indehaver ikke betaler skyldige afgifter af spilleomsætningen. I en sådan

situation kan man befrygte, at kasinovirksomheden heller ikke vil opfylde

sine forpligtelser over for spillekasinoets gæster, der måtte have krav på

gevinstudbetalinger, og man vil derfor kunne tilbagekalde tilladelsen under

henvisning til, at spillekasinoet ikke drives på fuldt forsvarlig måde.

Efter § 20, stk. 1. nr. 4, kan en tilladelse tilbagekaldes, såfremt

spillekasinoet er til væsentlige forstyrrelse af den offentlige orden. Det er

ikke en forudsætning for at anvende denne bestemmelse, at de forhold, der må

karakteriseres som værende til væsentlig forstyrrelse af den offentlige

orden, kan lægges kasinoejeren eller ansatte til last.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets regler om tilbagekaldelse

suppleres af straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter domstolene under

tilsvarende betingelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 2, har adgang til at

frakende en domfældt retten til at drive et spillekasino.

Til § 21

Bestemmelsen i § 21 fastlægger en umiddelbar adgang for

tilladelsesindehaveren til at få spørgsmålet om lovligheden af en

tilbagekaldelse prøvet ved domstolene.

Indehaveren af en tilladelse skal således ikke selv anlægge en sag herom,

men kan inden en frist på 4 uger fra tilbagekaldelsen meddele

Justitsministeriet, at vedkommende ønsker sagen prøvet ved domstolene. Det

påhviler herefter Justitsministeriet at indbringe sagen for retten. Sagen

behandles efter reglerne om politisager.

Til § 22

Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af lovens bestemmelser

bliver bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Forbeholdet om, at højere straf kan være forskyldt efter anden lovgivning,

henviser blandt andet til straffelovens regler om berigelsesforbrydelser og

til straffelovens § 203, hvorefter straffen er bøde, hæfte eller fængsel

indtil 1 år for den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af

tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt.

Til § 23

§ 23 indeholder lovens ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven træder

i kraft den 31. december 1990.

Der er ved fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet taget hensyn til,

at der skal udarbejdes administrative forskrifter på et hidtil ukendt område,

ligesom det må forventes, at behandlingen af indkomne ansøgninger, der først

vil kunne påbegyndes efter lovens vedtagelse, vil tage en vis tid.

Justitsministeren vil inden lovens ikrafttræden kunne give ansøgere

meddelelse om, at de med virkning fra den 31. december 1990 vil have

tilladelse til at drive et spillekasino.

Til § 24

Det følger af bestemmelsen, at loven ikke vil gælde for Færøerne og

Grønland.

Efter 2. behandling den 29. maj 1990

Kapitel 1

Meddelelse af tilladelse

§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og

drift af spillekasinoer.

Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der

lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive

spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.

Kapitel 2

De enkelte spil m.v.

§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og

black jack.

Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former

for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere

spilleformer.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det

spilletekniske udstyr.

§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles

gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets

gæster.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.

§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et

spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.

Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for

spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.

§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes

afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.

§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte

spil, gøres med særlige spillemærker (jetons).

Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1,

nævnte spil, udbetales i spillemærker.

Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i

kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra

spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse.

Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse,

inden spillekasinoet forlades.

Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab.

Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse

af og kontrol med kontanter ved spillebordene.

§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og

godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.

Kapitel 3

Adgangskrav m.v.

§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må

kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.

Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre

samt om åbningstid for spillekasinoer.

Kapitel 4

Regler vedrørende spillekasinoets personale

§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18

år.

§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i

de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i

spillenes afvikling.

§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.

Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for

det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere.

Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal

fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt

af justitsministeren.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og

kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.

§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for

ansættelsen er godkendt af politiet.

§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for

indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et

selskab, der er meddelt tilladelse.

Kapitel 5

Årsregnskab og revision

§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende

ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse

af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold

til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.

Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med

revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter

regnskabsperiodens udløb.

§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet

revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere

statsautoriserede eller registrerede revisorer.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret

revisor.

Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.

Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er

omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.

§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og §

61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede

årsregnskab.

Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og

dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af

ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.

§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af

regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor

efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger,

som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens

kundskab.

§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en

kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til

Justitsministeriet.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på

fuldt forsvarlig måde.

Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos

lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med

virksomhedens udøvelse.

Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller

ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.

Kapitel 7

Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.

§ 21. En tilladelse bortfalder,

1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,

2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab

eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter

anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller

3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller

kommer under konkurs.

Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan

et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har

anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte

kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.

Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet,

betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige

tilfælde kan fristen forlænges.

§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,

såfremt

1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller

af vilkår for tilladelsen,

2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder

en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf.

borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,

3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at

vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller

4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.

Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning

om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver

forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for

Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om

politisager.

Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke

opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af

tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens

behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan

den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,

bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.

Kapitel 8

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, §

10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk.

1, og § 19 eller

2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter