Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer

1999/1 LSF 247Lovforslag som fremsatJustitsministeriet30. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. marts 2000 af

justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

spillekasinoer

§ 1

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10.

oktober 1994, foretages følgende ændringer:

1.

I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2

måneder« til: »5 år«.

2.

§ 9 c, stk. 2, affattes således:

»Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald.

Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en

sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den

pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den

registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«

3.

§ 9 c, stk. 3, affattes således:

»Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes

tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter

straffesagens afslutning.«

4.

I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.:

»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den

registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der

modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for

Læs alt

afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives

til.«

5.

I § 9 c indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af

oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have

begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger

på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling.

Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter

stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for

behandlingen af disse oplysninger.«

6.

§ 9 d ophæves.

7.

I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En

tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske

tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.

8.

§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

9.

§ 22, stk. 2, affattes således:

»Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af

domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren.

Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til

at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

10.

§ 23, stk. 1, affattes således:

»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2.

pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene.

Anmodningen herom skal fremsættes overfor Justitsministeriet inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen

indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige

retsplejes former.«

11.

§ 24, stk. 3, affattes således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund og formål

Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer og lov nr.

421 af 13. juni 1990 om afgift af spillekasinoer trådte i kraft den 31.

december 1990. Ved loven blev der indført mulighed for at oprette og

drive kasinovirksomhed i Danmark efter tilladelse fra Justitsministeriet.

Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget

en række ændringer af lov om spillekasinoer og af lov om afgift

af spillekasinoer. Folketingets forhandlinger er gengivet i Folketingstidende

1993-1994: sp. 545, 1958 ff., 4163 ff., 4356 f; tillæg A 454;

tillæg B 429. Ændringerne trådte i kraft henholdsvis den 1.

januar 1994 og den 1. juli 1994.

Formålet med ændringerne var navnlig at

foretage en forbedring af kontrollen med spillekasinoer, at sikre en bedre og

mere konkurrencedygtig virksomhed og at tilpasse afgiften af spillekasinoer

til kasinoernes økonomiske forhold.

Som led heri blev der i tilpasset form overført en

række regler fra Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge (91/308/EØF) til kasinovirksomhed. Der blev således

indført regler om gæsteregistrering (§ 9 a) og om

underretning af politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge eller

uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling (§§ 20 a,

stk. 5, og 20 b).

Blandt andet på baggrund af kasinoernes generelt

dårlige økonomiske situation og øgede udgifter til

kontrol blev afgiften samtidig ændret fra at være proportional

til at være progressiv. Dette medførte navnlig en

afgiftslettelse for de mindre kasinoer.

I § 3, stk. 2, i lov nr. 1096 af 22. december

1993 om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift af

spillekasinoer blev det fastsat, at lov om spillekasinoer skulle tages op til

revision senest i folketingsåret 1997-98.

På den baggrund fremsatte justitsministeren den 4.

februar 1998 lovforslag L 178 om ændring af lov om spillekasinoer.

Lovforslaget indeholdt forslag om at forlænge opbevaringsfristen for

oplysninger om ankommende kasinogæsters identitet m.v. til 5 år

samt mulighed for spillekasinoerne til at videregive oplysninger om personer,

der til politiet var anmeldt for på et spillekasino at have

begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger i

forbindelse med spillenes afvikling. På grund af udskrivelsen af

folketingsvalg nåede forslaget imidlertid ikke at blive 1.

behandlet.

For at opfylde forpligtelsen i henhold til

revisionsbestemmelsen fremsatte justitsministeren efter valget på ny

lovforslaget som L 34. Forslaget blev førstebehandlet den 2. april

1998, men bortfaldt i overensstemmelse med grundlovens § 41,

stk. 4, ved folketingsårets udgang.

Ved beretning af 24. februar 2000 om visse ændringer

i kasinolovgivningen (Alm. del - bilag 606) opfordrede et flertal i

Folketingets Retsudvalg justitsministeren til inden 1. april 2000 at

ændre kasinobekendtgørelsen, jf. Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer,

således at kravet om minimumséntre ophæves, at

mindsteindsatsen på de gevinstgivende spilleautomater sænkes fra

5 kr. til 1 kr., og at det gøres muligt at udbetale jackpot-gevinster

i check. Endvidere blev justitsministeren opfordret til inden udgangen af

marts måned 2000 at fremsætte et forslag til ændring af lov

om spillekasinoer, der giver kasinoerne mulighed for at opbevare oplysninger

om kasinogæsterne i længere tid end 2 måneder samt mulighed

for at kunne videregive oplysninger til andre kasinoer.

Formålet med lovforslaget er at følge

opfordringen fra Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet agter samtidig

at ændre spillekasinobekendtgørelsen i overensstemmelse med

opfordringen fra udvalget.

Justitsministeriet er opmærksom på, at sigtet

med Retsudvalgets opfordring til at tillade videregivelse af oplysninger til

andre spillekasinoer formentlig - i overensstemmelse med Justitsministeriets

tidligere lovforslag L l78 af 4. februar 1998 og L 34 af 26. marts 1998 - har

været, at de danske spillekasinoer indbyrdes skulle kunne udveksle

oplysninger om personer, der til politiet er anmeldt for at have

forøvet strafbart forhold på et dansk spillekasino.

Den af Justitsministeriet nu foreslåede affattelse

af spillekasinolovens § 9 c afviger imidlertid herfra, idet det

foreslås, at alene oplysninger om personer, der er fundet skyldige i

strafbare forhold forøvet på et spillekasino i forbindelse med

spillenes afvikling, vil kunne udveksles mellem spillekasinoerne.

Baggrunden herfor er, at det efter Justitsministeriets

opfattelse vil være i strid med EU-retten, hvis man indfører en

adgang til udveksling af oplysninger mellem danske spillekasinoer uden

samtidig at give adgang til videregivelse til spillekasinoer i andre

EU-lande.

Oplysninger videregivet til spillekasinoer i andre

EU-lande vil skulle behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne

i vedkommende EU-land, og disse regler må antages at sikre et

højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med EF-direktivet af 24.

oktober 1995 om behandling af personoplysninger. Spillekasinolovens

særlige regler om behandling af oplysninger gælder imidlertid

ikke i disse lande. Det vil heller ikke kunne påregnes, at der i andre

EU-lande gælder regler, der er identiske med spillekasinolovens

særlige regler, herunder reglen om, at et spillekasino under

strafansvar er forpligtet til at slette en registrering af en anmeldelse af

et strafbart forhold, hvis den anmeldte person ikke findes skyldig i

forholdet.

Det ville på den baggrund kunne give anledning til

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis adgangen til at

videregive oplysninger til andre spillekasinoer blev udformet således,

at der kunne videregives oplysninger om anmeldelser om falskspil m.v.,

idet der under en sådan ordning ikke ville være

tilstrækkelig sikkerhed for, at registreringen blev slettet, hvis en

anmeldt person senere blev frifundet eller sagen mod ham opgivet. De

udenlandske spillekasinoer ville derfor eventuelt fortsat kunne opbevare

oplysninger om anmeldelser og anvende dem til at afvise gæster fra et

spillekasino, efter at straffesagen af anklagemyndigheden var blevet opgivet

eller var endt med en frifindelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Behovet for ændringer

På baggrund af den revisionsbestemmelse, der blev

indsat ved den seneste ændring af loven, hørte

Justitsministeriet i 1997 en række myndigheder og organisationer om,

hvorvidt der fandtes at være behov for at foretage ændringer i

kasinoloven.

Der blev ikke i høringssvarene peget på et

behov for at foretage grundlæggende ændringer i lovens regler.

Dog fandt Dansk Casinoforening, at en lang række af de forhold, der

hidtil har været reguleret ved administrative forskrifter, fremover

burde være lovbundne regler. Hovedparten af svarene vedrørte

således de regler, der administrativt er fastsat i

bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de seneste

ændringer i lov om spillekasinoer har været

hensigtsmæssige, og at de nuværende regler i hovedsagen er

velfungerende. I forhold til lovens regler om registrering og kontrol er det

Justitsministeriets indtryk, at kontrollanterne og spillekasinoerne foretager

indberetning til politiet i det omfang, der er pligt hertil. Da politiet kun

har modtaget få indberetninger i forbindelse med mistanke om

hvidvaskning, er der derfor ikke grundlag for at antage, at der i

særligt omfang foregår aktiviteter af den karakter, som reglerne

har tilsigtet at modvirke.

I 1993, hvor lovændringen blev vedtaget, havde 5 af

de 6 kasinoer underskud. Ifølge kasinoernes regnskaber er der siden da

sket en væsentlig forbedring, og i perioden 1996-98 havde alle kasinoer

overskud. Den ændring af afgiften, der blev gennemført må

antages at være en medvirkende årsag til denne udvikling.

Udover de ændringer af reglerne om opbevaring og

videregivelse af registrerede oplysninger, som er omfattet af opfordringen i

Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000, foreslås der derfor alene

ændringer af mere teknisk karakter.

2.2. Opbevaring af registrerede oplysninger

Efter lovens § 9 a, stk. 1, skal ethvert

spillekasino registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn,

adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens

ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal opbevares af spillekasinoet i 2

måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i

spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af

oplysningerne. Efter stk. 2 skal spillekasinoet samtidig med

registreringen foretage en videoregistrering af den ankommende gæst,

der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i

stk. 1 nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af

spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens

besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage

sletning af optagelserne. Efter stk. 4 må de i stk. 1 og 2

nævnte oplysninger og videoregistreringer alene videregives til

politiet, der mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang

til oplysningerne, når det skønnes nødvendigt.

Reglerne om registrering blev indsat ved

ændringsloven i 1993 som led i de regler, der skulle

imødegå risikoen for hvidvaskning, falskspil og andre former for

økonomisk kriminalitet. Der henvises til de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende 1993-1994,

tillæg A, sp. 464-468.

I en evalueringsrapport vedrørende hvidvaskning i

Danmark afgivet den 10. februar 1997 af »Financial Action Task Force« (FATF)

er det påpeget, at den periode på 2 måneder, som

registrerede data opbevares i, er for kort og ikke i overensstemmelse med

almindelige krav. I Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge (91/308/EØF) er det således i artikel 4 fastsat, at

medlemsstaterne skal drage omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter

skal opbevare oplysninger om legitimation i mindst 5 år efter, at

kundeforholdet er ophørt. Direktivet er gennemført ved lov nr.

348 af 9. juni 1993, som ændret ved lov nr. 1056 af 23. december 1998,

hvor det i § 9, stk. 1 og 2, tilsvarende er bestemt, at

identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år efter, at

kundeforholdet er ophørt.

Den 14. juli 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge. Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at drage

omsorg for, at de forpligtelser, der følger af direktivet,

kræves opfyldt af kasinoindehavere og personer eller selskaber, der

forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer, jf.

ændringsdirektivets artikel 2a, nr. 8.

Vedtages ændringsdirektivet i den nu foreliggende

form, vil det betyde, at spillekasinoerne skal kræve legitimation for

alle kasinokunder, der køber eller bytter spillejetoner til en

værdi af 1.000 Euro eller derover, jf. ændringsdirektivets

artikel 3, stk. 3a, jf. stk. 2. Oplysninger om kasinogæstens

identitet m.v. skal efter forslaget opbevares i mindst 5 år.

Direktivet er ikke færdigforhandlet.

Justitsministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt på

nuværende tidspunkt at tage skridt til en gennemførelse heraf i

dansk ret. Lovforslaget indeholder derfor ikke en bestemmelse om, at

spillekasinoerne skal kræve legitimation for alle kasinokunder, der

køber eller bytter spillejetoner til en værdi af 1.000 Euro

eller derover.

Lovforslaget indeholder imidlertid i overensstemmelse

med opfordringen i Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000 til at

forlænge opbevaringsperioden i § 1, nr. 1, en bestemmelse om, at

oplysninger, der registreres efter § 9 a, stk. 1, skal opbevares i

5 år. Dette vil give politiet bedre mulighed for at kontrollere

oplysninger fra mistænkte eller sigtede om, at midlerne hidrører

fra kasinospil, hvilket kan have betydning i almindelige

efterforskningssituationer. Herudover kan det få betydning for den

udvidede adgang til konfiskation, der er indført ved straffelovens

§ 76 a, idet der efter denne bestemmelses stk. 4 ikke kan ske

konfiskation, hvis den pågældende sandsynliggør, at et

formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt

erhvervede midler.

Der ses derimod ikke at være tilstrækkeligt

grundlag for at kræve, at videoregistreringer efter § 9 a,

stk. 2, skal opbevares i 5 år. Dels er det de

identifikationsoplysninger, der registreres efter stk. 1, som har

størst betydning for politiets efterforskningsmuligheder, dels ville

et krav om væsentlig længere opbevaringstid for videobånd

påføre kasinoerne uforholdsmæssigt store udgifter til

opbevaringsplads m.v. Det foreslås derfor alene, at opbevaringsperioden

for registreringer efter § 9 a, stk. 1, ændres fra 2

måneder til 5 år.

2.3. Videregivelse af registrerede oplysninger

Efter § 9 c, stk. 1, kan ethvert spillekasino,

der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med

spillenes afvikling, foretage registrering af de personer, der begår

sådanne forhold eller medvirker hertil, hvis forholdene samtidig

anmeldes til politiet. Registreringen kan i registreringsperioden danne

grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som

gæst i spillekasinoet. Hvis anmeldelsen ikke fører til nogen

sigtelse, eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet efter stk. 2

underrette spillekasinoet herom, og den pågældende registrering

skal straks slettes. Det samme gælder, hvis den pågældende

senere frifindes for det anmeldte forhold. Efter stk. 3 skal oplysninger

registreret i henhold til stk. 1, og som fører til

domfældelse i anledning af det anmeldte strafbare forhold, automatisk

slettes 5 år efter registreringen. Registrerede oplysninger må

efter stk. 4 ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9

a, stk. 4, hvilket medfører, at der alene kan ske videregivelse

til politiet.

Reglen om, at der kun kan ske videregivelse til politiet,

indebærer, at de enkelte kasinoer ikke kan udveksle oplysninger om

personer, som af et spillekasino er taget i at begå falskspil eller

andre strafbare handlinger, eller som er dømt herfor. Den

pågældende person vil derfor kun blive registreret i det kasino,

hvor forholdet har fundet sted, og de øvrige kasinoer vil ikke have

grundlag for at afvise personen som gæst. Dette er af branchen

fremhævet som et problem.

For at mindske risikoen for, at en person, der på et

kasino har spillet falsk eller begået andre strafbare handlinger,

gentager disse handlinger på andre kasinoer, forekommer det efter

Justitsministeriets opfattelse rimeligt, at oplysninger om personer, der

på et spillekasino har begået eller medvirket til falskspil eller

andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling kan

videregives til andre spillekasinoer. Der synes i disse tilfælde at

være tale om varetagelse af berettigede interesser på et

begrænset område, hvor disse interesser klart overstiger hensynet

til den registrerede.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger er der fastsat nærmere regler om behandling af

personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

edb, og om ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register.

Direktivet er vedtaget med det sigte at beskytte fysiske

personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især

retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af

personoplysninger. Sigtet er endvidere at fjerne hindringerne for udveksling

af personoplysninger inden for Fællesskabets område, jf.

direktivets artikel 1, stk. 1 og 2, samt præamblens betragtning

1-11.

Direktivet indebærer ikke, at medlemsstaterne skal

tillade videregivelse af oplysninger om strafbare forhold forøvet

på danske spillekasinoer til andre spillekasinoer, herunder

spillekasinoer i andre EU-lande.

Det vil imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse

være i strid med EU-retten, hvis man tillod videregivelse af

sådanne oplysninger mellem danske spillekasinoer og afskar

videregivelse til spillekasinoer i andre EU-lande. En bestemmelse om

videregivelse af registrerede oplysninger indebærer derfor, at

oplysningerne vil kunne videregives til spillekasinoer, der er

hjemmehørende i andre EU-lande.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne

herefter vil skulle behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne

i vedkommende andet EU-land, og at disse regler må antages at sikre et

højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med direktivet om

behandling af personoplysninger.

Oplysningerne vil endvidere kunne videregives til

spillekasinoer, der er hjemmehørende i lande uden for EU, hvis de

strenge betingelser herfor i § 27 i lovforslag nr. 147 af 9. december

1999 om behandling af personoplysninger er opfyldt. Det er bl.a. en

forudsætning herfor, at vedkommende tredjeland sikrer et

tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Efter Justitsministeriets opfattelse må regler om

udveksling af oplysninger mellem spillekasinoer udformes under hensyn til, at

videregivelse af de pågældende oplysninger også kan ske til

spillekasinoer uden for Danmark.

Det må i den forbindelse tages i betragtning, at

spillekasinolovens særlige regler om behandling af oplysninger ikke

gælder i andre EU-lande m.v. Selv om de regler om behandling af

personoplysninger, der på grundlag af direktivet om behandling af

personoplysninger gælder i andre EU-lande, må antages at sikre et

højt beskyttelsesniveau, vil det heller ikke kunne påregnes, at

der i andre EU-lande gælder regler, der er identiske med

spillekasinolovens særlige regler, herunder reglen om at et

spillekasino under strafansvar er forpligtet til at slette en registrering af

en anmeldelse af et strafbart forhold, hvis den anmeldte person ikke findes

skyldig.

Justitsministeriets tidligere lovforslag L 178 af 4.

februar 1998 og L 34 af 26. marts 1998 medførte adgang for

spillekasinoerne til at videregive oplysninger om anmeldte forhold, men

således at en registrering af oplysningerne straks skulle slettes, hvis

sagen af anklagemyndigheden blev henlagt eller endte med en frifindelse.

Når ordningen med videregivelse af oplysninger om

falskspil m.v. også skal gælde i forhold til udenlandske

spillekasinoer, vil det på den ovenfor angivne baggrund kunne give

anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis

adgangen til at videregive oplysninger til andre spillekasinoer blev udformet

således, at der kunne videregives oplysninger om anmeldelser om

falskspil m.v., idet der under en sådan ordning ikke ville være

tilstrækkelig sikkerhed for, at registreringen blev slettet, hvis en

anmeldt person senere blev frifundet eller sagen mod ham opgivet. De

udenlandske spillekasinoer ville derfor eventuelt fortsat kunne opbevare

oplysninger om anmeldelser og anvende dem til at afvise gæster fra et

spillekasino, efter at straffesagen af anklagemyndigheden var blevet opgivet

eller var endt med en frifindelse.

Justitsministeriet har af denne grund fundet det rigtigst

alene at stille forslag om adgang til udveksling af oplysninger om personer,

der er fundet skyldige i falskspil eller andet strafbart forhold i

forbindelse med spillenes afvikling. Lovforslagets § 1, nr. 4, er

udformet i overensstemmelse hermed.

Justitsministeriet skal samtidig pege på, at en

sådan snævrere videregivelsesadgang må antages at

begrænse ordningens praktiske værdi for spillekasinoerne.

Forslaget vil på den anden side indebære, at

danske spillekasinoer kan registrere oplysninger om personer, der i udlandet

er fundet skyldig i falskspil eller andre strafbare handlinger på et

spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling, og anvende oplysningerne

til at afvise de pågældende personer som gæster på et

dansk spillekasino, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Et dansk spillekasino vil tillige fortsat kunne afvise

gæster, der er anmeldt til politiet for på det

pågældende spillekasino at have begået eller medvirket til

falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes

afvikling, selv om forholdet endnu ikke er endeligt afgjort, jf. den

gældende regel i spillekasinolovens § 9 c, stk. 1.

I tilknytning til den foreslåede regel om

videregivelse af oplysninger om afsluttede straffesager, hvor en person er

fundet skyldig, foreslår Justitsministeriet i lovforslagets § 1,

nr. 3, jf. § 1, nr. 4 og 5, at oplysninger om strafbare forhold skal

kunne opbevares på danske spillekasinoer i 5 år efter

straffesagens afslutning.

Denne sletteregel er begrænset til de danske

spillekasinoer. Det følger imidlertid af direktivet om behandling af

personoplysninger artikel 6, stk. 1, at personoplysninger skal

være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad

der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og

til de formål, hvortil de senere behandles. Personoplysningerne skal

endvidere være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og

der skal tages ethvert rimeligt skridt til at slette eller berigtige

oplysninger, der er urigtige eller ufuldstændige i forhold til det

formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de

behandles på et senere tidspunkt. Endelig må personoplysninger

ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere

de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt

af hensyn til de formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med

hvilke de behandles på et senere tidspunkt.

2.4. Andre ændringer

De gældende bestemmelser i spillekasinolovens

§ 22 og § 23 vedrører adgangen til tilbagekaldelse af

tilladelse til kasinodrift. Tilbagekaldelse kan ske af de i § 22,

stk. 1, nævnte grunde, og afgørelse herom træffes af

justitsministeren.

Efter § 22, stk. 1, nr. 1, er justitsministeren

bemyndiget til at tilbagekalde en tilladelse til kasinodrift, hvis

indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af spillekasinoloven, af bestemmelser fastsat i henhold

til loven eller af vilkår for tilladelsen. Efter § 22,

stk. 1, nr. 2, kan justitsministeren endvidere tilbagekalde en

tilladelse til kasinodrift, hvis indehaveren af en tilladelse dømmes

for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug

af adgangen til at drive et spillekasino.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der rejses

spørgsmål om berettigelsen af en sådan ordning, der

indebærer, at den pågældende særmyndighed - efter at

straffesagen er afsluttet, og straffen er udmålt kan

iværksætte yderligere sanktioner under henvisning til de samme

forhold, som er bedømt under straffesagen.

Generelle straffeprocesuelle principper og almindelige

retssikkerhedsmæssige hensyn kan således tale for, at der under

straffesagen så vidt muligt gøres endeligt op med

retsfølgerne af tilladelsesindehaverens strafbare forhold.

Det foreslås derfor ved lovforslagets § 1, nr.

9, at afgørelse om tilbagekaldelse begrundet i forhold omfattet af

§ 22, stk. 1, nr. 1, fremover træffes af domstolene.

Endvidere foreslås kasinolovens § 22,

stk. 1, nr. 2, af samme grund ophævet. Ophævelsen af

bestemmelsen har alene den konsekvens, at spørgsmål om

frakendelse fremover vil skulle afgøres af domstolene efter

straffelovens § 79.

Domstolsprøvelse af de afgørelser om

tilbagekaldelse, der herefter kan træffes af justitsministeren,

bør ske i den borgerlige retsplejes former, idet de ikke

vedrører strafbare forhold.

I § 24, stk. 3, er fastsat følgende: »Er

en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar«. Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om

ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske personer) blev der i

straffelovens 5. kapitel indsat regler om juridiske personers strafansvar.

Efter gennemførelsen af denne lov bør bestemmelser om

strafansvar for juridiske personer generelt udformes som foreslået i

§ 1, nr. 11, og det var ved ændringen af straffeloven forudsat, at

ældre bestemmelser om hjemmel til selskabsansvar løbende

ændres. Ændringen er en konsekvens heraf.

2.5. Ændringer i administrative forskrifter

Veksling af spillemærker til kontanter skulle

oprindelig ske i check, hvis beløbet oversteg 10.500 kr. Baggrunden

for denne regel var navnlig, at man ville undgå, at personer skulle

forlade kasinoet med store kontantbeløb, hvilket kunne øge

risikoen for berigelsesforbrydelser. Ved § 13 i Justitsministeriet

bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 blev det fastsat, at veksling

af spillemærker kun må ske til kontanter, og at udbetaling af

gevinster fra gevinstgivende spilleautomater alene må ske i kontanter.

Ophævelsen af den såkaldte checkregel skete administrativt i

tilknytning til ændringen af spillekasinoloven og skyldtes, at reglen

medførte, at personer, der til kasinoet medbragte kontanter

hidrørende fra kriminelle handlinger, ved veksling til

spillemærker og senere til checks ville kunne antageliggøre

deres adkomst til pengene. Der henvises i øvrigt til

Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 6-12 af 2. december

1993 fra Folketingets Retsudvalg (L 29 - bilag 6, 7 og 8).

Dansk Casinoforening har foreslået, at checkreglen

genindføres med hensyn til udbetaling af store jackpot-gevinster

(gevinster vundet på gevinstgivende spilleautomater) og et flertal i

Folketingets Retsudvalg har ved beretning af 24. februar 2000 opfordret

justitsministeren til at ændre kasinobekendtgørelsen,

således at jackpot-gevinster kan udbetales ved check.

For at imødegå enkeltpersoners risiko for at

blive udsat for berigelsesforbrydelser, hvis de forlader kasinoet med meget

store kontantbeløb og for at mindske spillekasinoernes behov for at

ligge inde med kontantbeholdninger, agter Justitsministeriet at

indføre bestemmelser om, at gevinster på mellem 20.000 kr. og

150.000 kr. vundet på gevinstgivende spilleautomater kan udbetales i

check, og at gevinster på mere end 150.000 kr. vundet på

gevinstgivende spilleautomater skal udbetales i check. Identiteten på

vinderen skal være fastslået, inden gevinsten udbetales i

check.

I Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000 opfordres

justitsministeren endvidere til at ændre kasinobekendtgørelsen,

således at mindsteindsatsen på gevinstgivende spilleautomater

sænkes fra 5 kr. til 1 kr., jf. kasinobekendtgørelsens

§ 12, og at bestemmelsen om mindsteentré fjernes, jf.

kasinobekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Justitsministeriet agter at ændre kasinobekendtgørelsen i

overensstemmelse hermed.

Som en konsekvens af ændringen af

kasinobekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., vil

Justitsministeriet tillige ophæve bestemmelserne i

bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt. (adgangen til i

enkeltstående tilfælde vederlagsfrit at udstede personlige

adgangskort), § 2, stk. 2 (forbud mod udlevering af

spillemærker eller ydelser svarende til den erlagte entré),

§ 2, stk. 3 (adgangen til efter Justitsministeriets tilladelse at

afholde særlige arrangementer) og § 2, stk. 6 (adgangen til

efter tilladelse fra politiet i særlige tilfælde at give adgang

til spillekasinoet uden at opkræve entré), da disse bestemmelser

efter Justitsministeriets opfattelse ikke længere har relevans,

når bestemmelsen om minimumsentré ophæves.

Spillekasinoerne kan fortsat afholde særlige

arrangementer med henblik på at øge tilgangen til

spillekasinoerne, men sådanne arrangementer vil ikke længere

skulle forelægges Justitsministeriet til godkendelse.

3. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i

København, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Politifuldmægtigforeningen,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,

Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Finanstilsynet,

Registertilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune,

Århus kommune, Odense kommune, Helsingør kommune, Ålborg

kommune, Børkop kommune, HORESTA, Dansk Casinoforening, FORCE

Instituttet, Dansk Teknologisk Institut, HK-Service, Dansk

Funktionærforbund-Serviceforbundet, Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes

Landssammenslutning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.m.

Lovforslaget skønnes ikke at få

økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det

offentlige eller for spillekasinoerne.

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige

aspekter.

5. Forholdet til EU-retten

Der er ved forslaget om at forlænge

opbevaringsperioden for oplysninger, der registreres efter § 9 a,

stk. 1, taget hensyn til Rådets direktiv af 10. juni 1991 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvaskning af penge (91/308/EØF), der indeholder en

forpligtelse til at opbevare registrerede oplysninger i 5 år. Der

henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Den 14. juli 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt.

2.2.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF

af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger er der fastsat nærmere regler om behandling af

personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

edb, og om ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register.

Den registrering, der kan foretages af spillekasinoer om

blandt andet strafbare forhold i medfør af § 9 c, er omfattet af

dette direktiv. Reglerne i lovforslaget om videregivelse af sådanne

oplysninger til andre spillekasinoer skønnes at være forenelige

med direktivet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes at være foreneligt med

EU-retten, jf. afsnit 5.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den periode, hvori spillekasinoerne

skal opbevare identifikationsoplysninger om de ankommende gæster,

ændres fra 2 måneder til 5 år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 2-3

Den foreslåede affattelse af § 9 c,

stk. 3, indebærer, at spillekasinoerne får adgang til at

opbevare oplysninger om personer, der er fundet skyldige i falskspil eller

andet strafbart forhold i forbindelse med spillenes afvikling på et

spillekasino, i 5 år fra straffesagens afslutning. Efter den

gældende regel skal oplysningerne slettes 5 år efter

registreringen.

Ved straffesagens afslutning forstås datoen for den

endelige afgørelse i sagen.

Til nr. 4-5

Det foreslås, at spillekasinoerne skal kunne

videregive oplysninger om personer, der er fundet skyldig i at have

begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger

på det pågældende spillekasino. Videregivelse vil

først kunne ske, når det spillekasino, der har anmeldt

forholdet, fra politiet modtager underretning om, at den

pågældende er fundet skyldig.

Videregivelse vil kunne ske til spillekasinoer i Danmark

og andre EU-lande samt efter omstændighederne til lande uden for

EU.

Det danske spillekasino, der modtager oplysninger om

personer, der er fundet skyldig i at have forøvet falskspil eller

andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan

registrere disse oplysninger og anvende dem som grundlag for afvisning af den

pågældende som gæst på spillekasinoet.

Spillekasinoerne kan på samme måde registrere

og anvende oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i

tilsvarende kriminalitet.

Det foreslås, at oplysningerne skal slettes senest 5

år efter straffesagens afslutning.

At en person er fundet skyldig skal forstås

sådan, at den pågældende er fundet skyldig i en

lovovertrædelse eller idømt foranstaltninger efter straffelovens

kapitel 9. Afgørelser, der vil være omfattet heraf, er navnlig

bødestraf, betinget eller ubetinget frihedsstraf, tiltalefrafald,

advarsler samt domme, hvor den pågældende er fundet skyldig, men

hvor straffen er bortfaldet. Med betegnelsen fundet skyldig

ligestilles, at en person indenretligt eller udenretligt har erkendt sig

skyldig, herunder ved vedtagelse af et bødeforlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 6

Det foreslås, at bestemmelsen, der omhandler lov om

privates registres anvendelse på spillekasinoloven, ophæves.

Ophævelsen medfører ikke nogen ændring

i retstilstanden, idet lov om privates registre - der i folketingsåret

1999-2000 forventes afløst af lov om behandling af personoplysninger

fortsat finder anvendelse på registreringer, der er foretaget med

hjemmel i spillekasinoloven.

Til nr.7-10

De gældende bestemmelser i lovens § 22 og

§ 23 vedrører adgangen til tilbagekaldelse af tilladelse til

kasinodrift. Tilbagekaldelse kan ske af de i § 22, stk. 1,

nævnte grunde og afgørelse herom træffes af

justitsministeren.

Det foreslås, at afgørelse om tilbagekaldelse

begrundet i forhold omfattet af § 22, stk. 1, nr. 1, fremover

træffes af domstolene.

Endvidere foreslås § 22, stk. 1, nr. 2,

ophævet.

Fremover vil spørgsmål om frakendelse i de

nævnte sager således skulle afgøres af domstolene, jf. den

i lovforslaget foreslåede affattelse af § 22, stk. 2, 1.

pkt., og straffelovens § 79.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.

2.4.

Til nr. 11

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.

2.4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2000.

Bestemmelsen indebærer, at et spillekasino efter

denne lovs ikrafttræden vil kunne udlevere oplysninger om personer, der

indenfor en periode på 5 år forud for lovens ikrafttræden

er fundet skyldig i falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse

med spillenes afvikling. Spillekasinoerne vil ligeledes kunne registrere

tilsvarende oplysninger modtaget fra andre spillekasinoer.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 3 a

Registrering m.v.

§ 9 a.

Ethvert spillekasino skal registrere oplysninger om

enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet

samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal

opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for

gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal

foretage sletning af oplysningerne.

1.

I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2

måneder« til: »5 år«.

Stk. 2.

Spillekasinoet skal samtidig med registreringen

foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer

efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1

nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i

2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i

spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af

optagelserne.

Stk. 3.

Enhver gæst skal ved registrering efter

stk. 1 forevise legitimation.

Stk. 4.

De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og

videooptagelser må alene videregives til politiet, der mod

behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne,

når det skønnes nødvendigt.

§ 9 b.

---

§ 9 c.

Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller

andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan

foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold

eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til

politiet. Registrering som nævnt i 1. pkt. kan i registreringsperioden

danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer

som gæst i spillekasinoet.

2.

§ 9 c, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen

sigtelse eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet underrette

spillekasinoet herom, og den pågældende registrering skal straks

slettes. Det samme gælder, såfremt den pågældende

senere frifindes for det anmeldte forhold.

»Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald.

Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en

sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den

pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den

registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«

3.

§ 9 c, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, og

som fører til domfældelse i anledning af det anmeldte forhold,

skal automatisk slettes 5 år efter registreringen.

»Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes

tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter

straffesagens afslutning.«

4.

I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 4.

Oplysninger, der er registreret i henhold til

stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i

§ 9 a, stk. 4.

»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den

registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der

modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for

afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives

til.«

5.

I § 9 c indsættes efter stk. 4 som

nyt stykke:

»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af

oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have

begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger

på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling.

Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter

stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for

behandlingen af disse oplysninger.«

§ 9 d.

For registre, der oprettes i henhold til §§9 a 9 c,

finder reglerne i §§ 5-7 e, §§ 21-25 og § 28 i lov om private

registre tilsvarende anvendelse.

6.

§ 9 d ophæves.

§ 22.

En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,

såfremt

7.

I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En

tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske

tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.

1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller

gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold

til loven eller af vilkår for tilladelsen,

2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der

begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et

spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,

8.

§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.

3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan

antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på

fuldt forsvarlig måde, eller

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige

orden.

9.

§ 22, stk. 2, affattes

således:

Stk. 2.

En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde

oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om

fristen herfor.

»Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af

domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren.

Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til

at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«

10.

§ 23, stk. 1, affattes således:

§ 23.

En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens

indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal

fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes

herefter for retten efter reglerne om politisager.

»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2.

pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene.

Anmodningen herom skal fremsættes overfor Justitsministeriet inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen

indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige

retsplejes former.«

Stk. 2.

---

§ 24.

---

11.

§ 24, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Er en overtrædelse begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lignende dokumenter