Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. marts 2000 af
justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
spillekasinoer
§ 1
I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10.
oktober 1994, foretages følgende ændringer:
1.
I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2
måneder« til: »5 år«.
2.
§ 9 c, stk. 2, affattes således:
»Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald.
Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en
sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den
pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den
registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«
3.
§ 9 c, stk. 3, affattes således:
»Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes
tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter
straffesagens afslutning.«
4.
I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.:
»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den
registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der
modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for
Læs alt
afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives
til.«
5.
I § 9 c indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af
oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have
begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger
på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling.
Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter
stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for
behandlingen af disse oplysninger.«
6.
§ 9 d ophæves.
7.
I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En
tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske
tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.
8.
§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
9.
§ 22, stk. 2, affattes således:
»Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af
domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren.
Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til
at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«
10.
§ 23, stk. 1, affattes således:
»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2.
pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene.
Anmodningen herom skal fremsættes overfor Justitsministeriet inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen
indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige
retsplejes former.«
11.
§ 24, stk. 3, affattes således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og formål
Lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer og lov nr.
421 af 13. juni 1990 om afgift af spillekasinoer trådte i kraft den 31.
december 1990. Ved loven blev der indført mulighed for at oprette og
drive kasinovirksomhed i Danmark efter tilladelse fra Justitsministeriet.
Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 blev der foretaget
en række ændringer af lov om spillekasinoer og af lov om afgift
af spillekasinoer. Folketingets forhandlinger er gengivet i Folketingstidende
1993-1994: sp. 545, 1958 ff., 4163 ff., 4356 f; tillæg A 454;
tillæg B 429. Ændringerne trådte i kraft henholdsvis den 1.
januar 1994 og den 1. juli 1994.
Formålet med ændringerne var navnlig at
foretage en forbedring af kontrollen med spillekasinoer, at sikre en bedre og
mere konkurrencedygtig virksomhed og at tilpasse afgiften af spillekasinoer
til kasinoernes økonomiske forhold.
Som led heri blev der i tilpasset form overført en
række regler fra Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af
penge (91/308/EØF) til kasinovirksomhed. Der blev således
indført regler om gæsteregistrering (§ 9 a) og om
underretning af politiet ved mistanke om hvidvaskning af penge eller
uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling (§§ 20 a,
stk. 5, og 20 b).
Blandt andet på baggrund af kasinoernes generelt
dårlige økonomiske situation og øgede udgifter til
kontrol blev afgiften samtidig ændret fra at være proportional
til at være progressiv. Dette medførte navnlig en
afgiftslettelse for de mindre kasinoer.
I § 3, stk. 2, i lov nr. 1096 af 22. december
1993 om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift af
spillekasinoer blev det fastsat, at lov om spillekasinoer skulle tages op til
revision senest i folketingsåret 1997-98.
På den baggrund fremsatte justitsministeren den 4.
februar 1998 lovforslag L 178 om ændring af lov om spillekasinoer.
Lovforslaget indeholdt forslag om at forlænge opbevaringsfristen for
oplysninger om ankommende kasinogæsters identitet m.v. til 5 år
samt mulighed for spillekasinoerne til at videregive oplysninger om personer,
der til politiet var anmeldt for på et spillekasino at have
begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger i
forbindelse med spillenes afvikling. På grund af udskrivelsen af
folketingsvalg nåede forslaget imidlertid ikke at blive 1.
behandlet.
For at opfylde forpligtelsen i henhold til
revisionsbestemmelsen fremsatte justitsministeren efter valget på ny
lovforslaget som L 34. Forslaget blev førstebehandlet den 2. april
1998, men bortfaldt i overensstemmelse med grundlovens § 41,
stk. 4, ved folketingsårets udgang.
Ved beretning af 24. februar 2000 om visse ændringer
i kasinolovgivningen (Alm. del - bilag 606) opfordrede et flertal i
Folketingets Retsudvalg justitsministeren til inden 1. april 2000 at
ændre kasinobekendtgørelsen, jf. Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer,
således at kravet om minimumséntre ophæves, at
mindsteindsatsen på de gevinstgivende spilleautomater sænkes fra
5 kr. til 1 kr., og at det gøres muligt at udbetale jackpot-gevinster
i check. Endvidere blev justitsministeren opfordret til inden udgangen af
marts måned 2000 at fremsætte et forslag til ændring af lov
om spillekasinoer, der giver kasinoerne mulighed for at opbevare oplysninger
om kasinogæsterne i længere tid end 2 måneder samt mulighed
for at kunne videregive oplysninger til andre kasinoer.
Formålet med lovforslaget er at følge
opfordringen fra Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet agter samtidig
at ændre spillekasinobekendtgørelsen i overensstemmelse med
opfordringen fra udvalget.
Justitsministeriet er opmærksom på, at sigtet
med Retsudvalgets opfordring til at tillade videregivelse af oplysninger til
andre spillekasinoer formentlig - i overensstemmelse med Justitsministeriets
tidligere lovforslag L l78 af 4. februar 1998 og L 34 af 26. marts 1998 - har
været, at de danske spillekasinoer indbyrdes skulle kunne udveksle
oplysninger om personer, der til politiet er anmeldt for at have
forøvet strafbart forhold på et dansk spillekasino.
Den af Justitsministeriet nu foreslåede affattelse
af spillekasinolovens § 9 c afviger imidlertid herfra, idet det
foreslås, at alene oplysninger om personer, der er fundet skyldige i
strafbare forhold forøvet på et spillekasino i forbindelse med
spillenes afvikling, vil kunne udveksles mellem spillekasinoerne.
Baggrunden herfor er, at det efter Justitsministeriets
opfattelse vil være i strid med EU-retten, hvis man indfører en
adgang til udveksling af oplysninger mellem danske spillekasinoer uden
samtidig at give adgang til videregivelse til spillekasinoer i andre
EU-lande.
Oplysninger videregivet til spillekasinoer i andre
EU-lande vil skulle behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne
i vedkommende EU-land, og disse regler må antages at sikre et
højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med EF-direktivet af 24.
oktober 1995 om behandling af personoplysninger. Spillekasinolovens
særlige regler om behandling af oplysninger gælder imidlertid
ikke i disse lande. Det vil heller ikke kunne påregnes, at der i andre
EU-lande gælder regler, der er identiske med spillekasinolovens
særlige regler, herunder reglen om, at et spillekasino under
strafansvar er forpligtet til at slette en registrering af en anmeldelse af
et strafbart forhold, hvis den anmeldte person ikke findes skyldig i
forholdet.
Det ville på den baggrund kunne give anledning til
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis adgangen til at
videregive oplysninger til andre spillekasinoer blev udformet således,
at der kunne videregives oplysninger om anmeldelser om falskspil m.v.,
idet der under en sådan ordning ikke ville være
tilstrækkelig sikkerhed for, at registreringen blev slettet, hvis en
anmeldt person senere blev frifundet eller sagen mod ham opgivet. De
udenlandske spillekasinoer ville derfor eventuelt fortsat kunne opbevare
oplysninger om anmeldelser og anvende dem til at afvise gæster fra et
spillekasino, efter at straffesagen af anklagemyndigheden var blevet opgivet
eller var endt med en frifindelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Behovet for ændringer
På baggrund af den revisionsbestemmelse, der blev
indsat ved den seneste ændring af loven, hørte
Justitsministeriet i 1997 en række myndigheder og organisationer om,
hvorvidt der fandtes at være behov for at foretage ændringer i
kasinoloven.
Der blev ikke i høringssvarene peget på et
behov for at foretage grundlæggende ændringer i lovens regler.
Dog fandt Dansk Casinoforening, at en lang række af de forhold, der
hidtil har været reguleret ved administrative forskrifter, fremover
burde være lovbundne regler. Hovedparten af svarene vedrørte
således de regler, der administrativt er fastsat i
bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de seneste
ændringer i lov om spillekasinoer har været
hensigtsmæssige, og at de nuværende regler i hovedsagen er
velfungerende. I forhold til lovens regler om registrering og kontrol er det
Justitsministeriets indtryk, at kontrollanterne og spillekasinoerne foretager
indberetning til politiet i det omfang, der er pligt hertil. Da politiet kun
har modtaget få indberetninger i forbindelse med mistanke om
hvidvaskning, er der derfor ikke grundlag for at antage, at der i
særligt omfang foregår aktiviteter af den karakter, som reglerne
har tilsigtet at modvirke.
I 1993, hvor lovændringen blev vedtaget, havde 5 af
de 6 kasinoer underskud. Ifølge kasinoernes regnskaber er der siden da
sket en væsentlig forbedring, og i perioden 1996-98 havde alle kasinoer
overskud. Den ændring af afgiften, der blev gennemført må
antages at være en medvirkende årsag til denne udvikling.
Udover de ændringer af reglerne om opbevaring og
videregivelse af registrerede oplysninger, som er omfattet af opfordringen i
Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000, foreslås der derfor alene
ændringer af mere teknisk karakter.
2.2. Opbevaring af registrerede oplysninger
Efter lovens § 9 a, stk. 1, skal ethvert
spillekasino registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn,
adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens
ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal opbevares af spillekasinoet i 2
måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i
spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af
oplysningerne. Efter stk. 2 skal spillekasinoet samtidig med
registreringen foretage en videoregistrering af den ankommende gæst,
der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i
stk. 1 nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af
spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens
besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage
sletning af optagelserne. Efter stk. 4 må de i stk. 1 og 2
nævnte oplysninger og videoregistreringer alene videregives til
politiet, der mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang
til oplysningerne, når det skønnes nødvendigt.
Reglerne om registrering blev indsat ved
ændringsloven i 1993 som led i de regler, der skulle
imødegå risikoen for hvidvaskning, falskspil og andre former for
økonomisk kriminalitet. Der henvises til de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, Folketingstidende 1993-1994,
tillæg A, sp. 464-468.
I en evalueringsrapport vedrørende hvidvaskning i
Danmark afgivet den 10. februar 1997 af »Financial Action Task Force« (FATF)
er det påpeget, at den periode på 2 måneder, som
registrerede data opbevares i, er for kort og ikke i overensstemmelse med
almindelige krav. I Rådets direktiv af 10. juni 1991 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af
penge (91/308/EØF) er det således i artikel 4 fastsat, at
medlemsstaterne skal drage omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter
skal opbevare oplysninger om legitimation i mindst 5 år efter, at
kundeforholdet er ophørt. Direktivet er gennemført ved lov nr.
348 af 9. juni 1993, som ændret ved lov nr. 1056 af 23. december 1998,
hvor det i § 9, stk. 1 og 2, tilsvarende er bestemt, at
identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år efter, at
kundeforholdet er ophørt.
Den 14. juli 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af
penge. Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at drage
omsorg for, at de forpligtelser, der følger af direktivet,
kræves opfyldt af kasinoindehavere og personer eller selskaber, der
forestår driften og/eller ledelsen af kasinoer, jf.
ændringsdirektivets artikel 2a, nr. 8.
Vedtages ændringsdirektivet i den nu foreliggende
form, vil det betyde, at spillekasinoerne skal kræve legitimation for
alle kasinokunder, der køber eller bytter spillejetoner til en
værdi af 1.000 Euro eller derover, jf. ændringsdirektivets
artikel 3, stk. 3a, jf. stk. 2. Oplysninger om kasinogæstens
identitet m.v. skal efter forslaget opbevares i mindst 5 år.
Direktivet er ikke færdigforhandlet.
Justitsministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt på
nuværende tidspunkt at tage skridt til en gennemførelse heraf i
dansk ret. Lovforslaget indeholder derfor ikke en bestemmelse om, at
spillekasinoerne skal kræve legitimation for alle kasinokunder, der
køber eller bytter spillejetoner til en værdi af 1.000 Euro
eller derover.
Lovforslaget indeholder imidlertid i overensstemmelse
med opfordringen i Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000 til at
forlænge opbevaringsperioden i § 1, nr. 1, en bestemmelse om, at
oplysninger, der registreres efter § 9 a, stk. 1, skal opbevares i
5 år. Dette vil give politiet bedre mulighed for at kontrollere
oplysninger fra mistænkte eller sigtede om, at midlerne hidrører
fra kasinospil, hvilket kan have betydning i almindelige
efterforskningssituationer. Herudover kan det få betydning for den
udvidede adgang til konfiskation, der er indført ved straffelovens
§ 76 a, idet der efter denne bestemmelses stk. 4 ikke kan ske
konfiskation, hvis den pågældende sandsynliggør, at et
formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt
erhvervede midler.
Der ses derimod ikke at være tilstrækkeligt
grundlag for at kræve, at videoregistreringer efter § 9 a,
stk. 2, skal opbevares i 5 år. Dels er det de
identifikationsoplysninger, der registreres efter stk. 1, som har
størst betydning for politiets efterforskningsmuligheder, dels ville
et krav om væsentlig længere opbevaringstid for videobånd
påføre kasinoerne uforholdsmæssigt store udgifter til
opbevaringsplads m.v. Det foreslås derfor alene, at opbevaringsperioden
for registreringer efter § 9 a, stk. 1, ændres fra 2
måneder til 5 år.
2.3. Videregivelse af registrerede oplysninger
Efter § 9 c, stk. 1, kan ethvert spillekasino,
der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med
spillenes afvikling, foretage registrering af de personer, der begår
sådanne forhold eller medvirker hertil, hvis forholdene samtidig
anmeldes til politiet. Registreringen kan i registreringsperioden danne
grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som
gæst i spillekasinoet. Hvis anmeldelsen ikke fører til nogen
sigtelse, eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet efter stk. 2
underrette spillekasinoet herom, og den pågældende registrering
skal straks slettes. Det samme gælder, hvis den pågældende
senere frifindes for det anmeldte forhold. Efter stk. 3 skal oplysninger
registreret i henhold til stk. 1, og som fører til
domfældelse i anledning af det anmeldte strafbare forhold, automatisk
slettes 5 år efter registreringen. Registrerede oplysninger må
efter stk. 4 ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9
a, stk. 4, hvilket medfører, at der alene kan ske videregivelse
til politiet.
Reglen om, at der kun kan ske videregivelse til politiet,
indebærer, at de enkelte kasinoer ikke kan udveksle oplysninger om
personer, som af et spillekasino er taget i at begå falskspil eller
andre strafbare handlinger, eller som er dømt herfor. Den
pågældende person vil derfor kun blive registreret i det kasino,
hvor forholdet har fundet sted, og de øvrige kasinoer vil ikke have
grundlag for at afvise personen som gæst. Dette er af branchen
fremhævet som et problem.
For at mindske risikoen for, at en person, der på et
kasino har spillet falsk eller begået andre strafbare handlinger,
gentager disse handlinger på andre kasinoer, forekommer det efter
Justitsministeriets opfattelse rimeligt, at oplysninger om personer, der
på et spillekasino har begået eller medvirket til falskspil eller
andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling kan
videregives til andre spillekasinoer. Der synes i disse tilfælde at
være tale om varetagelse af berettigede interesser på et
begrænset område, hvor disse interesser klart overstiger hensynet
til den registrerede.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger er der fastsat nærmere regler om behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af
edb, og om ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register.
Direktivet er vedtaget med det sigte at beskytte fysiske
personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især
retten til privatlivets fred, i forbindelse med behandling af
personoplysninger. Sigtet er endvidere at fjerne hindringerne for udveksling
af personoplysninger inden for Fællesskabets område, jf.
direktivets artikel 1, stk. 1 og 2, samt præamblens betragtning
1-11.
Direktivet indebærer ikke, at medlemsstaterne skal
tillade videregivelse af oplysninger om strafbare forhold forøvet
på danske spillekasinoer til andre spillekasinoer, herunder
spillekasinoer i andre EU-lande.
Det vil imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse
være i strid med EU-retten, hvis man tillod videregivelse af
sådanne oplysninger mellem danske spillekasinoer og afskar
videregivelse til spillekasinoer i andre EU-lande. En bestemmelse om
videregivelse af registrerede oplysninger indebærer derfor, at
oplysningerne vil kunne videregives til spillekasinoer, der er
hjemmehørende i andre EU-lande.
Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne
herefter vil skulle behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne
i vedkommende andet EU-land, og at disse regler må antages at sikre et
højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med direktivet om
behandling af personoplysninger.
Oplysningerne vil endvidere kunne videregives til
spillekasinoer, der er hjemmehørende i lande uden for EU, hvis de
strenge betingelser herfor i § 27 i lovforslag nr. 147 af 9. december
1999 om behandling af personoplysninger er opfyldt. Det er bl.a. en
forudsætning herfor, at vedkommende tredjeland sikrer et
tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Efter Justitsministeriets opfattelse må regler om
udveksling af oplysninger mellem spillekasinoer udformes under hensyn til, at
videregivelse af de pågældende oplysninger også kan ske til
spillekasinoer uden for Danmark.
Det må i den forbindelse tages i betragtning, at
spillekasinolovens særlige regler om behandling af oplysninger ikke
gælder i andre EU-lande m.v. Selv om de regler om behandling af
personoplysninger, der på grundlag af direktivet om behandling af
personoplysninger gælder i andre EU-lande, må antages at sikre et
højt beskyttelsesniveau, vil det heller ikke kunne påregnes, at
der i andre EU-lande gælder regler, der er identiske med
spillekasinolovens særlige regler, herunder reglen om at et
spillekasino under strafansvar er forpligtet til at slette en registrering af
en anmeldelse af et strafbart forhold, hvis den anmeldte person ikke findes
skyldig.
Justitsministeriets tidligere lovforslag L 178 af 4.
februar 1998 og L 34 af 26. marts 1998 medførte adgang for
spillekasinoerne til at videregive oplysninger om anmeldte forhold, men
således at en registrering af oplysningerne straks skulle slettes, hvis
sagen af anklagemyndigheden blev henlagt eller endte med en frifindelse.
Når ordningen med videregivelse af oplysninger om
falskspil m.v. også skal gælde i forhold til udenlandske
spillekasinoer, vil det på den ovenfor angivne baggrund kunne give
anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis
adgangen til at videregive oplysninger til andre spillekasinoer blev udformet
således, at der kunne videregives oplysninger om anmeldelser om
falskspil m.v., idet der under en sådan ordning ikke ville være
tilstrækkelig sikkerhed for, at registreringen blev slettet, hvis en
anmeldt person senere blev frifundet eller sagen mod ham opgivet. De
udenlandske spillekasinoer ville derfor eventuelt fortsat kunne opbevare
oplysninger om anmeldelser og anvende dem til at afvise gæster fra et
spillekasino, efter at straffesagen af anklagemyndigheden var blevet opgivet
eller var endt med en frifindelse.
Justitsministeriet har af denne grund fundet det rigtigst
alene at stille forslag om adgang til udveksling af oplysninger om personer,
der er fundet skyldige i falskspil eller andet strafbart forhold i
forbindelse med spillenes afvikling. Lovforslagets § 1, nr. 4, er
udformet i overensstemmelse hermed.
Justitsministeriet skal samtidig pege på, at en
sådan snævrere videregivelsesadgang må antages at
begrænse ordningens praktiske værdi for spillekasinoerne.
Forslaget vil på den anden side indebære, at
danske spillekasinoer kan registrere oplysninger om personer, der i udlandet
er fundet skyldig i falskspil eller andre strafbare handlinger på et
spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling, og anvende oplysningerne
til at afvise de pågældende personer som gæster på et
dansk spillekasino, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Et dansk spillekasino vil tillige fortsat kunne afvise
gæster, der er anmeldt til politiet for på det
pågældende spillekasino at have begået eller medvirket til
falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes
afvikling, selv om forholdet endnu ikke er endeligt afgjort, jf. den
gældende regel i spillekasinolovens § 9 c, stk. 1.
I tilknytning til den foreslåede regel om
videregivelse af oplysninger om afsluttede straffesager, hvor en person er
fundet skyldig, foreslår Justitsministeriet i lovforslagets § 1,
nr. 3, jf. § 1, nr. 4 og 5, at oplysninger om strafbare forhold skal
kunne opbevares på danske spillekasinoer i 5 år efter
straffesagens afslutning.
Denne sletteregel er begrænset til de danske
spillekasinoer. Det følger imidlertid af direktivet om behandling af
personoplysninger artikel 6, stk. 1, at personoplysninger skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og
til de formål, hvortil de senere behandles. Personoplysningerne skal
endvidere være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og
der skal tages ethvert rimeligt skridt til at slette eller berigtige
oplysninger, der er urigtige eller ufuldstændige i forhold til det
formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de
behandles på et senere tidspunkt. Endelig må personoplysninger
ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere
de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt
af hensyn til de formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med
hvilke de behandles på et senere tidspunkt.
2.4. Andre ændringer
De gældende bestemmelser i spillekasinolovens
§ 22 og § 23 vedrører adgangen til tilbagekaldelse af
tilladelse til kasinodrift. Tilbagekaldelse kan ske af de i § 22,
stk. 1, nævnte grunde, og afgørelse herom træffes af
justitsministeren.
Efter § 22, stk. 1, nr. 1, er justitsministeren
bemyndiget til at tilbagekalde en tilladelse til kasinodrift, hvis
indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af spillekasinoloven, af bestemmelser fastsat i henhold
til loven eller af vilkår for tilladelsen. Efter § 22,
stk. 1, nr. 2, kan justitsministeren endvidere tilbagekalde en
tilladelse til kasinodrift, hvis indehaveren af en tilladelse dømmes
for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug
af adgangen til at drive et spillekasino.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der rejses
spørgsmål om berettigelsen af en sådan ordning, der
indebærer, at den pågældende særmyndighed - efter at
straffesagen er afsluttet, og straffen er udmålt kan
iværksætte yderligere sanktioner under henvisning til de samme
forhold, som er bedømt under straffesagen.
Generelle straffeprocesuelle principper og almindelige
retssikkerhedsmæssige hensyn kan således tale for, at der under
straffesagen så vidt muligt gøres endeligt op med
retsfølgerne af tilladelsesindehaverens strafbare forhold.
Det foreslås derfor ved lovforslagets § 1, nr.
9, at afgørelse om tilbagekaldelse begrundet i forhold omfattet af
§ 22, stk. 1, nr. 1, fremover træffes af domstolene.
Endvidere foreslås kasinolovens § 22,
stk. 1, nr. 2, af samme grund ophævet. Ophævelsen af
bestemmelsen har alene den konsekvens, at spørgsmål om
frakendelse fremover vil skulle afgøres af domstolene efter
straffelovens § 79.
Domstolsprøvelse af de afgørelser om
tilbagekaldelse, der herefter kan træffes af justitsministeren,
bør ske i den borgerlige retsplejes former, idet de ikke
vedrører strafbare forhold.
I § 24, stk. 3, er fastsat følgende: »Er
en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar«. Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om
ændring af straffeloven (Strafansvar for juridiske personer) blev der i
straffelovens 5. kapitel indsat regler om juridiske personers strafansvar.
Efter gennemførelsen af denne lov bør bestemmelser om
strafansvar for juridiske personer generelt udformes som foreslået i
§ 1, nr. 11, og det var ved ændringen af straffeloven forudsat, at
ældre bestemmelser om hjemmel til selskabsansvar løbende
ændres. Ændringen er en konsekvens heraf.
2.5. Ændringer i administrative forskrifter
Veksling af spillemærker til kontanter skulle
oprindelig ske i check, hvis beløbet oversteg 10.500 kr. Baggrunden
for denne regel var navnlig, at man ville undgå, at personer skulle
forlade kasinoet med store kontantbeløb, hvilket kunne øge
risikoen for berigelsesforbrydelser. Ved § 13 i Justitsministeriet
bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 blev det fastsat, at veksling
af spillemærker kun må ske til kontanter, og at udbetaling af
gevinster fra gevinstgivende spilleautomater alene må ske i kontanter.
Ophævelsen af den såkaldte checkregel skete administrativt i
tilknytning til ændringen af spillekasinoloven og skyldtes, at reglen
medførte, at personer, der til kasinoet medbragte kontanter
hidrørende fra kriminelle handlinger, ved veksling til
spillemærker og senere til checks ville kunne antageliggøre
deres adkomst til pengene. Der henvises i øvrigt til
Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål 6-12 af 2. december
1993 fra Folketingets Retsudvalg (L 29 - bilag 6, 7 og 8).
Dansk Casinoforening har foreslået, at checkreglen
genindføres med hensyn til udbetaling af store jackpot-gevinster
(gevinster vundet på gevinstgivende spilleautomater) og et flertal i
Folketingets Retsudvalg har ved beretning af 24. februar 2000 opfordret
justitsministeren til at ændre kasinobekendtgørelsen,
således at jackpot-gevinster kan udbetales ved check.
For at imødegå enkeltpersoners risiko for at
blive udsat for berigelsesforbrydelser, hvis de forlader kasinoet med meget
store kontantbeløb og for at mindske spillekasinoernes behov for at
ligge inde med kontantbeholdninger, agter Justitsministeriet at
indføre bestemmelser om, at gevinster på mellem 20.000 kr. og
150.000 kr. vundet på gevinstgivende spilleautomater kan udbetales i
check, og at gevinster på mere end 150.000 kr. vundet på
gevinstgivende spilleautomater skal udbetales i check. Identiteten på
vinderen skal være fastslået, inden gevinsten udbetales i
check.
I Retsudvalgets beretning af 24. februar 2000 opfordres
justitsministeren endvidere til at ændre kasinobekendtgørelsen,
således at mindsteindsatsen på gevinstgivende spilleautomater
sænkes fra 5 kr. til 1 kr., jf. kasinobekendtgørelsens
§ 12, og at bestemmelsen om mindsteentré fjernes, jf.
kasinobekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Justitsministeriet agter at ændre kasinobekendtgørelsen i
overensstemmelse hermed.
Som en konsekvens af ændringen af
kasinobekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., vil
Justitsministeriet tillige ophæve bestemmelserne i
bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt. (adgangen til i
enkeltstående tilfælde vederlagsfrit at udstede personlige
adgangskort), § 2, stk. 2 (forbud mod udlevering af
spillemærker eller ydelser svarende til den erlagte entré),
§ 2, stk. 3 (adgangen til efter Justitsministeriets tilladelse at
afholde særlige arrangementer) og § 2, stk. 6 (adgangen til
efter tilladelse fra politiet i særlige tilfælde at give adgang
til spillekasinoet uden at opkræve entré), da disse bestemmelser
efter Justitsministeriets opfattelse ikke længere har relevans,
når bestemmelsen om minimumsentré ophæves.
Spillekasinoerne kan fortsat afholde særlige
arrangementer med henblik på at øge tilgangen til
spillekasinoerne, men sådanne arrangementer vil ikke længere
skulle forelægges Justitsministeriet til godkendelse.
3. Høring
Lovforslaget er sendt til høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i
København, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i
Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Politifuldmægtigforeningen,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,
Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Skatteministeriet, Finanstilsynet,
Registertilsynet, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune,
Århus kommune, Odense kommune, Helsingør kommune, Ålborg
kommune, Børkop kommune, HORESTA, Dansk Casinoforening, FORCE
Instituttet, Dansk Teknologisk Institut, HK-Service, Dansk
Funktionærforbund-Serviceforbundet, Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes
Landssammenslutning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.m.
Lovforslaget skønnes ikke at få
økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det
offentlige eller for spillekasinoerne.
Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige
aspekter.
5. Forholdet til EU-retten
Der er ved forslaget om at forlænge
opbevaringsperioden for oplysninger, der registreres efter § 9 a,
stk. 1, taget hensyn til Rådets direktiv af 10. juni 1991 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge (91/308/EØF), der indeholder en
forpligtelse til at opbevare registrerede oplysninger i 5 år. Der
henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Den 14. juli 1999 fremsatte Europa-Kommissionen forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af
penge. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF
af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger er der fastsat nærmere regler om behandling af
personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af
edb, og om ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil
blive indeholdt i et register.
Den registrering, der kan foretages af spillekasinoer om
blandt andet strafbare forhold i medfør af § 9 c, er omfattet af
dette direktiv. Reglerne i lovforslaget om videregivelse af sådanne
oplysninger til andre spillekasinoer skønnes at være forenelige
med direktivet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Nej
Nej
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Nej
Nej
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes at være foreneligt med
EU-retten, jf. afsnit 5.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at den periode, hvori spillekasinoerne
skal opbevare identifikationsoplysninger om de ankommende gæster,
ændres fra 2 måneder til 5 år.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.2.
Til nr. 2-3
Den foreslåede affattelse af § 9 c,
stk. 3, indebærer, at spillekasinoerne får adgang til at
opbevare oplysninger om personer, der er fundet skyldige i falskspil eller
andet strafbart forhold i forbindelse med spillenes afvikling på et
spillekasino, i 5 år fra straffesagens afslutning. Efter den
gældende regel skal oplysningerne slettes 5 år efter
registreringen.
Ved straffesagens afslutning forstås datoen for den
endelige afgørelse i sagen.
Til nr. 4-5
Det foreslås, at spillekasinoerne skal kunne
videregive oplysninger om personer, der er fundet skyldig i at have
begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger
på det pågældende spillekasino. Videregivelse vil
først kunne ske, når det spillekasino, der har anmeldt
forholdet, fra politiet modtager underretning om, at den
pågældende er fundet skyldig.
Videregivelse vil kunne ske til spillekasinoer i Danmark
og andre EU-lande samt efter omstændighederne til lande uden for
EU.
Det danske spillekasino, der modtager oplysninger om
personer, der er fundet skyldig i at have forøvet falskspil eller
andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan
registrere disse oplysninger og anvende dem som grundlag for afvisning af den
pågældende som gæst på spillekasinoet.
Spillekasinoerne kan på samme måde registrere
og anvende oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i
tilsvarende kriminalitet.
Det foreslås, at oplysningerne skal slettes senest 5
år efter straffesagens afslutning.
At en person er fundet skyldig skal forstås
sådan, at den pågældende er fundet skyldig i en
lovovertrædelse eller idømt foranstaltninger efter straffelovens
kapitel 9. Afgørelser, der vil være omfattet heraf, er navnlig
bødestraf, betinget eller ubetinget frihedsstraf, tiltalefrafald,
advarsler samt domme, hvor den pågældende er fundet skyldig, men
hvor straffen er bortfaldet. Med betegnelsen fundet skyldig
ligestilles, at en person indenretligt eller udenretligt har erkendt sig
skyldig, herunder ved vedtagelse af et bødeforlæg.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.3.
Til nr. 6
Det foreslås, at bestemmelsen, der omhandler lov om
privates registres anvendelse på spillekasinoloven, ophæves.
Ophævelsen medfører ikke nogen ændring
i retstilstanden, idet lov om privates registre - der i folketingsåret
1999-2000 forventes afløst af lov om behandling af personoplysninger
fortsat finder anvendelse på registreringer, der er foretaget med
hjemmel i spillekasinoloven.
Til nr.7-10
De gældende bestemmelser i lovens § 22 og
§ 23 vedrører adgangen til tilbagekaldelse af tilladelse til
kasinodrift. Tilbagekaldelse kan ske af de i § 22, stk. 1,
nævnte grunde og afgørelse herom træffes af
justitsministeren.
Det foreslås, at afgørelse om tilbagekaldelse
begrundet i forhold omfattet af § 22, stk. 1, nr. 1, fremover
træffes af domstolene.
Endvidere foreslås § 22, stk. 1, nr. 2,
ophævet.
Fremover vil spørgsmål om frakendelse i de
nævnte sager således skulle afgøres af domstolene, jf. den
i lovforslaget foreslåede affattelse af § 22, stk. 2, 1.
pkt., og straffelovens § 79.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.4.
Til nr. 11
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2000.
Bestemmelsen indebærer, at et spillekasino efter
denne lovs ikrafttræden vil kunne udlevere oplysninger om personer, der
indenfor en periode på 5 år forud for lovens ikrafttræden
er fundet skyldig i falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse
med spillenes afvikling. Spillekasinoerne vil ligeledes kunne registrere
tilsvarende oplysninger modtaget fra andre spillekasinoer.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Kapitel 3 a
Registrering m.v.
§ 9 a.
Ethvert spillekasino skal registrere oplysninger om
enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet
samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal
opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for
gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal
foretage sletning af oplysningerne.
1.
I § 9 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »2
måneder« til: »5 år«.
Stk. 2.
Spillekasinoet skal samtidig med registreringen
foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer
efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1
nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i
2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i
spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af
optagelserne.
Stk. 3.
Enhver gæst skal ved registrering efter
stk. 1 forevise legitimation.
Stk. 4.
De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og
videooptagelser må alene videregives til politiet, der mod
behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne,
når det skønnes nødvendigt.
§ 9 b.
---
§ 9 c.
Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller
andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan
foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold
eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til
politiet. Registrering som nævnt i 1. pkt. kan i registreringsperioden
danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer
som gæst i spillekasinoet.
2.
§ 9 c, stk. 2, affattes således:
Stk. 2.
Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen
sigtelse eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet underrette
spillekasinoet herom, og den pågældende registrering skal straks
slettes. Det samme gælder, såfremt den pågældende
senere frifindes for det anmeldte forhold.
»Politiet underretter spillekasinoet om straffesagens endelige udfald.
Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse, eller en
sigtelse frafaldes, skal spillekasinoet straks slette den
pågældende registrering. Det samme gælder, hvis den
registrerede frifindes for det anmeldte forhold.«
3.
§ 9 c, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, og
som fører til domfældelse i anledning af det anmeldte forhold,
skal automatisk slettes 5 år efter registreringen.
»Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, som ikke skal slettes
tidligere efter stk. 2, skal slettes senest 5 år efter
straffesagens afslutning.«
4.
I § 9 c, stk. 4, indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 4.
Oplysninger, der er registreret i henhold til
stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i
§ 9 a, stk. 4.
»Oplysningerne kan dog videregives til andre spillekasinoer, hvis den
registrerede er fundet skyldig i det anmeldte forhold. Det spillekasino, der
modtager oplysningerne, kan registrere disse og anvende dem som grundlag for
afvisning efter stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse for de danske spillekasinoer, som oplysningerne videregives
til.«
5.
I § 9 c indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 5. Et spillekasino kan foretage registrering af
oplysninger om personer, der i udlandet er fundet skyldig i at have
begået eller medvirket til falskspil eller andre strafbare handlinger
på et spillekasino i forbindelse med spillenes afvikling.
Spillekasinoet kan anvende oplysningerne som grundlag for afvisning efter
stk. 1, 2. pkt. Reglen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for
behandlingen af disse oplysninger.«
§ 9 d.
For registre, der oprettes i henhold til §§9 a 9 c,
finder reglerne i §§ 5-7 e, §§ 21-25 og § 28 i lov om private
registre tilsvarende anvendelse.
6.
§ 9 d ophæves.
§ 22.
En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,
såfremt
7.
I § 22, stk. 1, 1. pkt., ændres »En
tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren,« til: »Der kan ske
tilbagekaldelse eller frakendelse af tilladelser,«.
1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller
gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold
til loven eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et
spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
8.
§ 22, stk. 1, nr. 2, ophæves.
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan
antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på
fuldt forsvarlig måde, eller
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige
orden.
9.
§ 22, stk. 2, affattes
således:
Stk. 2.
En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde
oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om
fristen herfor.
»Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af
domstolene. I øvrigt tilkommer kompetencen justitsministeren.
Justitsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til
at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.«
10.
§ 23, stk. 1, affattes således:
§ 23.
En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens
indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes
herefter for retten efter reglerne om politisager.
»Justitsministerens afgørelse efter § 22, stk. 2, 2.
pkt., kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene.
Anmodningen herom skal fremsættes overfor Justitsministeriet inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen
indbringes herefter af Justitsministeriet for retten i den borgerlige
retsplejes former.«
Stk. 2.
---
§ 24.
---
11.
§ 24, stk. 3, affattes således:
Stk. 3.
Er en overtrædelse begået af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SPILLEKASINOER. Retsinformation · 26. marts 1998
- 1997 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SPILLEKASINOER. Retsinformation · 4. februar 1998
- Skriftlig fremsættelse (30. marts 2000) - L 247 Retsinformation · 30. marts 2000
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1795 af 10. juli 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger inden for EU-USA-databeskyttelsesrammen (meddelt under nummer C(2023)4745) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. juli 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer (Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme) Retsinformation · 4. maj 2006
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015