1991 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORVEJSHASTIGHED OG SKÆRPELSE AF BØDENIVEAUET)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som
ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 42, stk. 2, ændres »100« til:
»110«.
2. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2 og
3:
»Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1,
§ 5, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29, §§
31-36, § 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§
80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43
skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde.
Ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med lastbiler, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vogntog bestående af sådanne lastbiler
og registreringspligtige påhængskøretøjer udmåles ligeledes en skærpet
bøde.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1992. § 1, nr. 2, gælder for
overtrædelser, der er begået den 1. maj 1992 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990 som
ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende
ændringer:
Læs alt
1. § 42, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige
henholdsvis 90 km i timen og 120 km i timen.«
2. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.2 og 3:
» Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4,
stk. 1, § 5, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29,
§§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51-52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1-2, § 64, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§
80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87-88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43
skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde.
Ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med lastbiler, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vogntog bestående af sådanne lastbiler
og registreringspligtige påhængskøretøjer udmåles ligeledes en skærpet
bøde.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1992. § 1, nr. 2, gælder for
overtrædelser, der er begået den 1. juli 1992 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Dette lovforslag er, for så vidt angår motorvejshastighed og bøder for
hastighedsforseelser, en genfremsættelse af lovforslag L 162 af 4. april
1991. Justitsministerens fremsættelsestale vedrørende dette forslag er
optrykt i Folketingstidende 1990/1991, 2. samling sp. 4070 ff.
Førstebehandlingen af lovforslaget er optrykt a.st.sp. 4557 ff. Derudover
indeholder lovforslaget et nyt forslag om skærpelse af bødeniveauet for visse
færdselsforseelser, der udgør en fare for færdselssikkerheden, jf. nedenfor
under pkt. 5.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget.
Lovforslaget indebærer for det første ændringer i reglerne om fastsættelse
af lokale hastighedsgrænser på motorveje. Færdselslovens generelle
hastighedsgrænse på motorveje har siden 1981 været 100 km i timen. Op gennem
1980'erne har Folketinget ved flere lejligheder behandlet forslag om at hæve
hastighedsgrænsen på motorveje, uden at der har kunnet opnås flertal herfor.
I dette lovforslag opretholdes en generel hastighedsgrænse på 100 km i timen
på motorveje, men der åbnes mulighed for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen
op til 120 km i timen.
Dernæst stilles forslag om en ny regel om beregning af bøder for
hastighedsovertrædelser. Formålet med denne del af lovforslaget er, at der i
forbindelse med en skærpelse af bødeniveauet for hastighedsovertrædelser skal
ske en omlægning af selve beregningsformen, således at der tages udgangspunkt
i den procentuelle overskridelse af den aktuelle hastighedsgrænse.
Forslaget om en ændret bødeberegning i hastighedssager skal ses i
sammenhæng med forslaget om adgang til at fastsætte højere lokale
hastighedsgrænser på motorvejene, men er herudover en fortsættelse af
regeringens initiativer til nedbringelse af antallet af trafikulykker.
Endelig foreslås - også som led i regeringens initiativer for øget
færdselssikkerhed - en skærpelse af bødeniveauet for en række
færdselsforseelser, der kan være til fare for færdselssikkerheden. Formålet
er at tilskynde trafikanterne til bedre overholdelse af færdselsreglerne.
Spørgsmålet om skærpede regler for førere af motorkøretøjer, som gentagne
gange begår færdselsforseelser, f.eks. i form af en ordning med krav om
aflæggelse af orienterende køreprøve ved tre forseelser af en vis grovere
karakter inden for en to-årig periode, som foreslået af
Færdselssikkerhedskommissionen i sin udtalelse af 1. juli 1991, eller gennem
en ændring af reglerne i færdselslovens § 126 om førerretsfrakendelse, er
udskilt til særskilt behandling og omfattes derfor ikke af lovforslaget.
3. Motorvejshastighed
3.1. Gældende regler
De gældende generelle hastighedsbegrænsninger fremgår af færdselslovens §
42. Denne bestemmelse er senest ændret ved lov nr. 158 af 24. april 1985, da
den tilladte hastighed i tættere bebygget område blev sænket til 50 km i
timen, og der blev fastsat særlige regler om hastigheden på motortrafikveje.
Efter færdselslovens § 42, stk. 2, må hastigheden på motorveje ikke
overstige 100 km i timen. Denne hastighedsgrænse er kun aktuel for kørsel med
motorcykler og biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Dette
følger af reglerne i færdselslovens § 43 om hastighed for særlige typer af
køretøjer, hvorefter højst tilladte hastighed for busser, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, er 80 km i timen, mens højst tilladte
hastighed for anden bil, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg
(lastbil), og bil med påhængsvogn, sættevogn eller registreret
påhængsredskab, herunder campingvogn, er 70 km i timen.
Efter færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, kan der for en vejstrækning
fastsættes en højere eller lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle.
Uanset ordlyden af § 42, stk. 4, er det Justitsministeriets opfattelse, at
der ikke er mulighed for administrativt at fastsætte en højere lokal
hastighedsgrænse på motorveje.
De nærmere regler om lokale hastighedsgrænser er fastsat i
Justitsministeriets cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale
hastighedsbegrænsninger med tilhørende cirkulæreskrivelse af samme dato. Det
fremgår heraf, at en højere hastighedsgrænse end den generelle kun kan
fastsættes i tættere bebygget område, hvor hastighedsgrænsen kan forhøjes til
60, 70 eller 80 km i timen, og på motortrafikveje, hvor en højere lokal
hastighedsgrænse kan fastsættes til 90 km i timen. En lavere hastighedsgrænse
end den generelle kan fastsættes på alle vejkategorier. For så vidt angår
motorveje er der i cirkulæret peget på, at fastsættelse af en lavere lokal
hastighedsgrænse end den generelle f.eks. kan ske ved motorvejens tilslutning
til det almindelige vejnet.
3.2. Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger vedrørende
motorvejshastigheden
3.2.1. Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 905/80 om generelle
hastighedsbegrænsninger (veje uden for tættere bebygget område samt
motorveje)
Færdselssikkerhedskommissionen af 18. maj 1966 afgav i oktober 1980 1.
delbetænkning om generelle hastighedsbegrænsninger (betænkning 905/80), hvori
et overvejende flertal anbefalede, at den lokale hastighedsbegrænsning på
motorveje blev nedsat fra 110 km i timen til 100 km i timen.
Grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger var en
færdselssikkerhedsmæssig vurdering af forskellige målinger af
gennemsnitshastigheder m.v. samt statistiske oplysninger om uheldstallet i
perioden 15. marts - 30. september 1979 set i forhold til tilsvarende periode
i de foregående år.
Ved lov nr. 191 af 29. april 1981 om ændring af færdselsloven blev
hastighedsgrænsen i færdselsloven fastsat til 100 km i timen, hvilket svarede
til den gældende, midlertidige hastighedsgrænse, som var fastsat i medfør af
energiforsyningslovgivningen.
Med hensyn til de nærmere oplysninger for de nævnte vejtyper henvises i
øvrigt til Justitsministeriets lovforslag nr. L 97 af 28. november 1980
(Folketingstidende 1980/81, tillæg A, spalte 2473 ff) og
Færdselssikkerhedskommissionens betænkning side 27 ff samt betænkningens
bilag B-D.
3.2.2. Færdselssikkerhedskommissionens udtalelse af 30. juni 1989 om
de generelle hastighedsbegrænsninger
Færdselssikkerhedskommissionen af 3. juni 1986 har på ny behandlet bl.a.
spørgsmålet om hastighedsgrænsen på motorveje i sin udtalelse af 30. juni
1989 om de generelle hastighedsbegrænsninger.
3.2.2.1. Grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionens
vurderinger
Kommissionen har i sin udtalelse foretaget en gennemgang af statistiske
oplysninger om færdselsuheld, gennemsnitshastigheder og ulykkesrisici på de
forskellige vejkategorier. Kommissionen foretog også en sammenligning af
gældende hastighedsgrænser og antallet af omkomne m.v. mellem en række
vesteuropæiske lande og behandlede særskilt erfaringer fra Holland og USA,
hvor man havde aktuelle erfaringer om konsekvenserne af øget tilladt
hastighed på motorveje. Disse statistiske oplysninger m.v. er opdateret og
beskrevet neden for under pkt. 3.3. og 3.4.
Herudover indhentede Kommissionen et notat fra Rådet fra
Trafiksikkerhedsforskning om de mulige færdselssikkerhedsmæssige følger af en
højere hastighedsgrænse på motorveje. I Rådets notat af 16. januar 1989
omtales de mekanismer, hvormed en forøgelse af hastighedsgrænsen på motorveje
kan forventes at påvirke færdselssikkerheden. Der peges på følgende forhold:
1. Højere gennemsnitshastigheder og dermed større ulykkesrisiko for
motorvejstrafikken.
2. Tiltrækning af trafikanter fra mindre sikre veje og dermed bedre
sikkerhed for disse trafikanter.
3. Udstødning af trafikanter til roligere, men mindre sikre veje og dermed
ringere sikkerhed for disse trafikanter.
4. Kortvarigt højere gennemsnitshastigheder for den trafik, der efter at
have kørt på en motorvejsstrækning skal trafikere andre veje med et lavere
hastighedsniveau.
I Rådets notat peges der på, at en forøgelse af hastighedsgrænsen på
motorveje vil medføre en forøgelse af ulykkesrisikoen, men denne
risikoforøgelse vil afhænge af, i hvilket omfang en højere hastighedsgrænse
medfører højere gennemsnitshastigheder. Rådet peger i den forbindelse bl.a.
på, at det ikke med sikkerhed kan forudsiges, i hvilket omfang
gennemsnitshastigheden vil stige.
Rådets notat beskriver endvidere muligheden for i forbindelse med en
forhøjelse af hastighedsgrænsen at overføre trafik til motorvejene fra det
øvrige vejnet. Det anføres i notatet, at der skal overføres betydelige
mængder trafik fra det øvrige vejnet som kompensation for en højere hastighed
på motorveje. I den forbindelse bemærker Rådet, at et skøn over trafikken på
det øvrige vejnet lader ane, at det kan blive vanskeligt at overføre trafik i
tilstrækkelige mængder.
I øvrigt drager Rådet for Trafiksikkerhedsforskning ingen egentlige
konklusioner i sit notat af 16. januar 1989.
Færdselssikkerhedskommissionen indhentede endvidere fra Rådet for
Trafiksikkerhedsforskning og Vejdirektoratet et notat om de praktiske
muligheder for og den færdselssikkerhedsmæssige effekt af øget
hastighedsdifferentiering på motorvejsnettet.
Notatet beskriver en justering af de bestående hastighedsgrænser i både
opad- og nedadgående retning for derved at sikre, at den samlede uheldsmængde
på motorvejsnettet ikke ændres.
Hovedideen er, at på motorvejsstrækninger med lav uheldsfrekvens, d.v.s.
hvor summen af uheld er ca. 1/3 af samtlige motorvejsuheld, skal
hastighedsgrænsen ved afmærkning lokalt forhøjes til 110 eller 120 km i
timen, mens der på strækninger med høj uheldsfrekvens, d.v.s. hvor summen af
uheld ligeledes er ca. 1/3 af samtlige uheld, skal ske en nedsættelse af den
tilladte hastighed til 80 eller 90 km i timen. På de resterende strækninger
blev den nuværende hastighedsbegrænsning på 100 km i timen foreslået
opretholdt.
Denne hastighedsdifferentiering er som udgangspunkt tænkt fastsat på
grundlag af den beregnede uheldsfrekvens, men dette princip er dog i notatet
fraveget i visse tilfælde f.eks. af miljøhensyn, på grund af manglende
nødspor, af hensyn til de tilsluttende motorvejsstrækninger eller andet.
Forslaget vil indebære, at ca. 55% af motorvejsnettet vil få en højere
hastighedsgrænse end 100 km i timen, mens ca. 16% vil få en hastighedsgrænse
lavere end 100 km i timen.
I notatet skønnes udgifterne til den fornødne skiltning at beløbe sig til
3,2 mill.kr.
3.2.2.2. Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger
Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at det må anses for usikkert, om
der ved højere tilladt hastighed på motorvejene kan overføres så meget trafik
til disse, at det færdselssikkerhedsmæssigt kan kompensere for følgerne af
den højere hastighed.
Færdselssikkerhedskommissionen konstaterer endvidere, at der i henseende
til uheldsfrekvens og sikkerhedsmæssig standard er en betydelig forskel
mellem forskellige motorvejsstrækninger.
Færdselssikkerhedskommissionen har i sin udtalelse af 30. juni 1989 ikke
ment at kunne drage en egentlig konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt den
tilladte motorvejshastighed bør være 100 eller 120 km i timen, idet der er
forhold, der trækker i hver sin retning.
På baggrund af de foreliggende statistiske oplysninger konstaterer
Kommissionen, at uheldsfrekvensen er væsentlig lavere på motorveje end på
nogen anden vejkategori, og at antallet af dræbte på motorveje også totalt
set er beskedent målt i forhold til det totale antal trafikdræbte.
Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at såfremt en forhøjelse af
hastighedsgrænsen på motorveje til 120 km i timen vil medføre en mindre
forøgelse af ulykkesrisikoen, så vil motorveje trods denne mindre stigning
fortsat have det højeste sikkerhedsniveau af alle vejkategorier.
Endvidere konstaterer Færdselssikkerhedskommissionen på baggrund af de
foretagne hastighedsmålinger, at et meget stort antal trafikanter overtræder
den gældende hastighedsgrænse på 100 km i timen på motorveje. Kommissionen
anfører dog som sin opfattelse, at dette forhold i sig selv ikke kan begrunde
en forhøjelse af hastighedsgrænsen til 120 km i timen.
Kommissionen lægger også til grund, at en højere tilladt hastighed på
motorveje må antages at kunne overføre i hvert fald en vis trafikmængde fra
andre, mere uheldsbelastede veje. Kommissionen anser det dog for usikkert, om
der vil kunne ske overførsel af trafik i tilstrækkeligt omfang.
Endelig konstaterer Færdselssikkerhedskommissionen, at
trafiksikkerhedsforskningen entydigt viser, at der er en nøje sammenhæng
mellem hastigheden og ulykkesrisikoen på vejene, således at højere
hastigheder - alt andet lige - fører til flere og alvorligere ulykker.
Kommissionen peger i den forbindelse på de mulige negative følgevirkninger i
form af udstødning af visse trafikanter og den afsmittende virkning for det
øvrige vejnet, hvor det kan frygtes, at gennemsnitshastighederne vil stige,
da bilisterne vænnes til højere hastigheder på motorvejene.
Færdselssikkerhedskommissionen peger afslutningsvis på, at udefra kommende
omstændigheder kan ændre afgørende på den færdselssikkerhedsmæssige effekt af
en given hastighedsændring, som ellers måtte forventes. I den forbindelse
fremhæver Kommissionen særligt, at politiovervågningen har stor betydning og
henviser herved til erfaringerne fra Holland.
Færdselssikkerhedskommissionen har på baggrund af det oven for omtalte
notat fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning og Vejdirektoratet overvejet
som et muligt alternativ til en generel forhøjelse til 120 km i timen, om
mulighederne i færdselslovens § 42 for ved afmærkning at fastsætte en højere
hastighedsgrænse på motorvej bør udnyttes.
Kommissionen anfører som sin opfattelse, at en række forhold bør
undersøges og vurderes nærmere, inden der eventuelt tages beslutning om helt
eller delvist at gennemføre forslaget. Der peges på, at det bør overvejes
først at foretage forsøg på udvalgte motorvejsstrækninger, hvorved der bliver
mulighed for at vurdere, om de forudsætninger, som er lagt til grund ved
hastighedsfastsættelsen, f.eks. hastighedsudviklingen, holder. Kommissionen
peger endvidere på, at der kan rejses spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at
operere med 5 forskellige hastighedsgrænser på motorvejsnettet (80, 90, 100,
110 og 120 km i timen).
3.3. Statistiske oplysninger m.v.
Dette afsnit beskriver en række statistiske oplysninger om færdselsuheld,
gennemsnitshastigheder, ulykkesrisici m.v., som er af betydning ved
bedømmelsen af, om der bør gives mulighed for øget hastighedsdifferentiering
på motorveje. Endvidere beskrives erfaringerne fra Holland og USA, hvor man
for nylig har gennemført en forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje. De
statistiske oplysninger m.v. i dette afsnit er i det væsentlige de
oplysninger, som udgjorde grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionens
udtalelse af 30. juni 1989, men oplysningerne er her opdateret.
Tabel 1. Antal dræbte og tilskadekomne i trafikken 1985-1990.
(Kilde: Danmarks Statistik).
--------------------------------------------------------------------
År 1985 1986 1987 1988 1989 1990
--------------------------------------------------------------------
Antal personskadeuheld 11.502 11.170 10.164 9.978 9.922 9.155
Dræbte 772 723 698 713 670 634
Øvrige tilskadekomne 13.855 13.398 12.016 11.790 11.645 10.653
--------------------------------------------------------------------
Tabel 2. Antal dræbte og tilskadekomne på motorveje i 1985-1990.
(Kilde: Vejdirektoratet, Vejdatalaboratoriet).
--------------------------------------------------------------------
År 1985 1986 1987 1988 1989 1990
--------------------------------------------------------------------
Dræbte 14 20 19 25 21 17
Tilskadekomne 260 266 284 264 258 220
--------------------------------------------------------------------
I alt 274 286 303 289 279 237
--------------------------------------------------------------------
Antal km
vejstrækninger pr. 31.12 596 596 602 615 615 663
--------------------------------------------------------------------
Blandt de dræbte ved færdselsulykker på motorveje er også fodgængere. I
perioden 1985 - 1989 var antallet af dræbte fodgængere på motorveje mindst
13. Om disse ulykker har Rådet for Trafiksikkerhedsforskning oplyst, at det
typisk drejer sig om personer, der forsøger at krydse en motorvej til fods,
og trafikanter der i forskelligt ærinde opholder sig i vejsiden, f.eks. fordi
de er kørt tør for benzin eller har motorhavari.
Tabel 3. Antal færdselsuheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne
fordelt på vejkategorier.
(Kilde: Vejdirektoratet, Vejdatalaboratoriet).
--------------------------------------------------------------------
1986 1987 1988 1989 1990
Uheld med Uheld med Uheld med Uheld med Uheld med
dræbte/ dræbte/ dræbte/ dræbte/ dræbte/
tilskadek. tilskadek. tilskadek. tilskadek. tilskadek.
--------------------------------------------------------------------
Bymæssig
bebyggelse 275/4.509 270/4.025 252/3.897 263/3.917 239/3.511
--------------------------------------------------------------------
Hovedlandevej
og landevej,
kommunevej 358/2.345 351/2.051 353/2.120 327/2.120 313/1.869
--------------------------------------------------------------------
Motortrafikvej 5/28 8/27 9/44 10/39 13/43
--------------------------------------------------------------------
Motorvej 14/92 16/102 20/119 16/99 14/78
--------------------------------------------------------------------
Rampe 3/24 1/19 3/18 2/10 0/8
--------------------------------------------------------------------
I alt 655/6.998 646/6.224 637/6.198 618/6.185 579/5.509
--------------------------------------------------------------------
(Note: Antal uheld med alvorligt tilskadekomne er opgjort ekskl. uheld med
dræbte).
Ulykkesrisikoen.
Ulykkesrisikoen udtrykt som antallet af personskadeuheld og antallet af
dræbte i trafikken i forhold til antal kørte kilometer fordeler sig således
på de enkelte vejkategorier (kan ikke opgøres for så vidt angår bymæssige
kommuneveje og heller ikke fordeles på bymæssig/ikke bymæssig bebyggelse):
(Kilde: Vejdirektoratet, Vejdatalaboratoriet)
Motorveje (ekskl. ramper). I 1988 og 1989 registreredes tilsammen
363 personskadeuheld, 41 dræbte og 8.300 mio. vognkm., d.v.s. 4,3
personskadeuheld og 0,49 dræbte pr. 100 mio. vognkm. I 1990 registreredes
tilsvarende 143 personskadeuheld, 17 dræbte og 4.900 mio. vognkm, d.v.s. 2,9
personskadeuheld og 0,35 dræbte pr. 100 mio. vognkm.
Motortrafikveje (ekskl. ramper). I 1988 og 1989 registreredes
tilsammen 135 personskadeuheld, 29 dræbte og 1.100 mio. vognkm., d.v.s. 12,3
personskadeuheld og 2,6 dræbte pr. 100 mio. vognkm. I 1990 registreredes
tilsvarende 79 personskadeuheld, 19 dræbte og 640 mio. vognkm, d.v.s. 12,2
personskadeuheld og 2,9 dræbte pr. 100 mio. vognkm.
Hovedlandeveje og landeveje (ekskl. ramper, motorveje og
motortrafikveje). I 1988 og 1989 registreredes 7.462 personskadeuheld,
760 dræbte og 27.810 mio. vognkm., d.v.s. 26,8 personskadeuheld og 2,7 dræbte
pr. 100 mio. vognkm. I 1990 registreredes tilsvarende 3.454 personskadeuheld,
345 dræbte og 14.570 mio. vognkm, d.v.s. 23,7 personskadeuheld og 2,4 dræbte
pr. 100 mio. vognkm.
Tabel 4. Omkomne pr. 100 mio. km på motorveje i Europa.
(Kilde: Bundesanstalt fur Strassenwesen/OECD).
Tallene er, hvor andet ikke er anført, fra 1989.
--------------------------------------
Land Omkomne
pr. 100 mio.km.
--------------------------------------
Sverige -
Holland 0,32
Danmark 0,49
Storbritannien 0,38
Belgien 0,95 (1986)
Finland 1,09 (1988)
Schweiz 0,49
Frankrig 1,04
Østrig 1,57
Italien 1,27 (1988)
Vesttyskland 0,60
--------------------------------------
Hastighedsmålinger.
Med hensyn til hastighedsmålinger på de danske motorveje kan der gives
følgende oplysninger:
Justitsministeriet har fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning modtaget
oplysninger om hastighedsmålinger på Helsingørmotorvejen ved Gl. Holte og på
Holbækmotorvejen syd for Roskilde. Af oplysningerne fremgår:
På Helsingørmotorvejen ved Gl. Holte har Rådet målt en
middelhastighed på 102,5 km i timen i 1989 og 103,6 km i timen i 1991.
Målingerne viser store forskelle på gennemsnitshastigheden i venstre og højre
vognbane. Ved målingerne fra 1991 varierer forskellen fra 13,9 km i timen til
17,8 km i timen. De laveste gennemsnitshastigheder i højre vognbane er 94,0
km i timen, og de højeste i venstre vognbane er 116,5 km i timen. I alle
målinger fra 1991 er der konstateret hastigheder på over 145 km i timen med
en hastighed på 167 km i timen som maksimum.
På Holbækmotorvejen syd for Roskilde har Rådet i 1989 og 1991 målt
en gennemsnitshastighed på henholdsvis 98,8 km i timen og 99,8 km i timen.
Også på Holbækmotorvejen er der konstateret store forskelle på
gennemsnitshastigheden i højre og venstre vognbane. Ved målingerne i 1991
varierer forskellen fra 14,3 km i timen til 19,2 km i timen. De laveste
gennemsnitshastigheder i højre vognbane er 92,8 km i timen, og de højeste i
venstre vognbane er 113,6 km i timen. I alle målinger fra 1991 er konstateret
hastigheder over 140 km i timen med en hastighed på 165 km i timen som
maksimum.
Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings målinger indeholder tillige oplysning
om andelen af bilister, der kører i intervallet 100-120 km i timen. Disse
oplysninger fremgår af nedenstående tabel 5 og 6.
Tabel 5. Andelen af bilister i intervallet 100-120 km i timen,
Helsingørmotorvejen.
(Kilde: Rådet for Trafiksikkerhedsforskning).
På fem målinger i 1991 på Helsingørmotorvejen ved Gl. Holte fordeler
hastighederne sig procentuelt således:
--------------------------------------------------------------------
Mandag Mandag Tirsdag Fredag Lørdag
10-12 16-18 10-11 08-10 09-11
--------------------------------------------------------------------
under 100 km i timen 43,8 41,9 44,3 36,5 33,8
100 - 120 km i timen 45,3 52,1 45,1 49,3 49,4
over 120 km i timen 10,9 6,0 10,6 14,2 16,8
--------------------------------------------------------------------
Tabel 6. Andelen af bilister i intervallet 100-120 km i timen,
Holbækmotorvejen.
(Kilde: Rådet for Trafiksikkerhedsforskning).
På fem målinger i 1991 på Holbækmotorvejen syd for Roskilde fordeler
hastighederne sig procentuelt således:
--------------------------------------------------------------------
Mandag Mandag Mandag Tirsdag Fredag
10-12 16-18 16-18 10-11 08-10
--------------------------------------------------------------------
under 100 km i timen 55,9 47,2 42,9 55,4 50,7
100 - 120 km i timen 38,0 47,9 48,3 36,7 38,7
over 120 km i timen 6,1 4,9 8,8 7,9 10,6
--------------------------------------------------------------------
Justitsministeriet er endvidere i besiddelse af oplysninger om
hastighedsmålinger på motorveje foretaget af Vejdirektoratet i 1987 og 1988.
Vejdirektoratets målinger er foretaget på 8 forskellige 4-sporede motorveje
på i alt 18 forskellige målesteder. Af oplysningerne fremgår bl.a. følgende:
Gennemsnitshastigheden for højre og venstre spor under eet varierede i
1987 mellem 95,4 km i timen på Helsingørmotorvejen ved Nærum til 106,6 km i
timen på motorvejen mellem Århus og Skanderborg. I 1988 varierede
gennemsnitshastigheden mellem 96,0 km i timen på Helsingørmotorvejen ved
Nærum til 106,6 km i timen på Vestmotorvejen ved Slimminge.
I det højre spor varierede gennemsnitshastigheden i 1987 mellem 89,4 km i
timen på Helsingørmotorvejen og 104,4 km i timen på Sydmotorvejen umiddelbart
nord for Guldborgsund motortrafikvejen. I 1988 varierede
gennemsnitshastigheden mellem 89,5 km i timen på Helsingørmotorvejen og 104,8
km i timen på Vestmotorvejen ved Slimminge.
I det venstre spor varierede gennemsnitshastigheden i 1987 mellem 102,6 km
i timen på Helsingørmotorvejen til 122,7 km i timen på motorvejen mellem
Århus og Skanderborg. Ved 9 af de 18 målesteder lå gennemsnitshastigheden
mellem 110 og 115 km i timen. I 1988 varierede gennemsnitshastigheden i det
venstre spor mellem 103,9 km i timen på Helsingørmotorvejen og 119,9 km i
timen på den midtjyske motorvej ved Herslev. På 11 af de 18 målesteder lå
gennemsnitshastigheden over 110 km i timen.
Overskridelserne af hastighedsgrænsen på 100 km i timen varierede for
begge spor under eet fra 41% til 75% af bilisterne i både 1987 og 1988.
I det venstre spor varierede overskridelserne af hastighedsgrænsen mellem
60% og 97% af bilisterne i 1987 og i 1988 fra 64% til 92%.
3.4. Erfaringer fra udlandet
3.4.1. Holland
Den 1. maj 1988 hævede man i Holland hastighedsgrænsen på motorveje til
120 km i timen. Ændringen omfattede ca. 75% af det hollandske motorvejsnet,
mens ca. 25% af motorvejsstrækningerne fortsat har en hastighedsgrænse på 100
km i timen. Ændringen blev ledsaget af en stor informationskampagne og en
melding om, at politiets indsats på motorvejene ville blive styrket.
Offentliggjorte oplysninger fra det hollandske statistiske bureau CBS i
1989 viser, at der i perioden maj - december 1988 var 81 dræbte på de
hollandske motorveje mod 122 i samme periode i 1987, og 486 kvæstede mod 569
i 1987.
Der er før og efter ændringen gennemført hastighedsmålinger på motorveje.
Disse målinger har vist, at gennemsnitshastighederne efter ændringen af
hastighedsgrænserne er faldet, og at reduktionen er størst på strækninger,
hvor 100 km i timen er opretholdt. Af målinger foretaget på motorvejene i
marts 1989 fremgår, at der på motorveje med hastighedsgrænse på 120 km i
timen er målt gennemsnitshastighed på 111,6 km i timen. 15% kørte hurtigere
end 117 km i timen.
I en senere offentliggjort hollandsk rapport (1989) fremgår det
imidlertid, at når man følger udviklingen i de første fire måneder af 1989,
kan der konstateres en svindende virkning på middelhastighederne af de nye
fartgrænser, og at der ikke længere kan ses nogen virkning på antallet af
dræbte og alvorligt tilskadekomne. Det anføres dog, at der er tale om et
spinkelt talmateriale, og at tallene er foreløbige.
3.4.2. USA
Den amerikanske Kongres vedtog den 2. april 1987 at tillade, at
hastighedsgrænsen på det interstatslige motorvejsnet kunne sættes op fra 55
mph (ca. 88 km i timen) til 65 mph (ca. 104 km i timen). Samtidig pålagde man
den nationale færdselssikkerhedsadministration (NHTSA) gennem tre
årsrapporter at følge udviklingen og rapportere om dens forløb.
Den første årsrapport vedrørende 1987 blev offentliggjort den 13. januar
1989. Af rapporten fremgår, at antallet af omkomne på de amerikanske
motorveje generelt er steget i 1987. Der er dog store forskelle mellem de
enkelte stater. Af de 38 stater, der satte grænsen op i løbet af 1987, var
der 27, der registrerede flere omkomne i den del af året, hvor den nye grænse
var gældende, sammenlignet med den samme periode i 1986, mens 11 af disse
stater havde uændrede eller lavere dødstal på motorvejene. Tilsvarende blev
det konstateret, at blandt de 10 stater, som fastholdt grænsen på 55 mph, var
der 6, hvor antallet af omkomne var uændret eller højere i 1987 end i 1986,
mens antallet af omkomne var uændret eller lavere i 1987 end i 1986, mens
antallet faldt i 4 af disse stater.
Af rapporten fremgår videre, at den samlede stigning i antallet af omkomne
på de interstatslige motorveje i de stater, der satte hastighedsgrænsen op,
var 19%. I de 10 stater, der beholdt 55 mph, steg antallet af omkomne på
motorvejene med 7%.
På baggrund af hastighedsmålinger fra 13 af de stater i USA, som satte
hastighedsgrænsen op, kan det konstateres, at gennemsnitshastighederne i
disse stater steg med 1,9 mph eller ca. 3%.
Endelig peger rapporten på, at det interstatslige motorvejsnet er de
sikreste landeveje i USA, og at de omkomne på disse veje kun udgør ca. 5% af
alle, der omkommer ved trafikulykker i USA.
Rapportens tillæg indeholder en analyse, der baserer sig på den historiske
statistiske sammenhæng i årene 1975-86 mellem ændringer i antallet af dræbte
på motorveje, ændringer i trafikmængderne og ændringer i ulykkestallene på
andre landeveje. Den benytter denne sammenhæng til at beregne det forventede
antal dræbte i 1987 med uændret hastighedsgrænse og med de faktisk
konstaterede ændringer i trafikmængderne og i ulykkestallene på andre veje.
Analysen kommer til det resultat, at det konstaterede antal dræbte svarer til
en dødsrisiko, der er ca. 16% over den værdi, som var at forvente med uændret
hastighedsgrænse.
I den anden årsrapport udarbejdet af NHTSA konstateres det, at i de 40
stater, som har gjort brug af tilladelsen til at hæve hastighedsgrænsen fra
55 mph (88 km i timen) til 65 mph (104 km i timen), er antallet af omkomne i
1988 steget med 31% sammenlignet med 1986, det sidste år før ændringen.
Trafikudviklingen begrunder 10% af denne stigning, men 21% må skyldes først
og fremmest højere hastigheder, samt eventuelle andre faktorer, herunder
statistiske tilfældigheder.
Fra 18 af de 40 stater, som har hævet hastighedsgrænsen, er der løbende
indberettet om hastighedsudviklingen. Heraf fremgår det, at
middelhastighederne er steget fra ca. 60 mph til ca. 63 mph, d.v.s. 5% mens
den hastighed, som overskrides af de 15 hurtigste procent af bilisterne
(»85% fraktilen«), er steget fra ca. 66 mph til ca. 70 mph.
I disse stater blev andelen af bilister, som overskred 65 mph, næsten
fordoblet: den steg fra 20% i 1986 til 38% i 1988, mens den andel som
overskred 75 mph (ca. 120 km i timen) steg fra 1% i 1986 til 4% i 1988.
I de 8 stater, der beholdt 55 mph, og som alle løbende har indberettet om
hastighedsudviklingen, var hastighedsudviklingen langt mindre:
middelhastighederne steg fra godt 58,5 mph i 1986 til godt 59,5 mph i 1988,
og mens de hurtigste 15% af bilisterne i 1986 kørte mere end 65 mph, kørte de
i 1988 mere end 66 mph.
3.5. Justitsministeriets vurdering af motorvejshastigheden
Det fremgår klart af de foreliggende statistiske oplysninger om
færdselsuheld og uheldsrisici, at trafiksikkerheden på de danske motorveje er
langt højere end på nogen anden vejkategori. Det gælder i henseende til såvel
uheldsrisikoen, d.v.s. antallet af dræbte pr. kørte vognkm., som det totale
antal af dræbte og tilskadekomne. F.eks. udgør ulykkesrisikoen på motorveje
kun ca. 1/5 af ulykkesrisikoen på hovedlandeveje og landeveje (ekskl.
motorveje og motortrafikveje). Målt i absolutte tal ses, at kun ca. 3% af de
personer, der årligt omkommer i den danske vejtrafik, omkommer ved
færdselsulykker på motorveje.
Der er formentlig flere årsager til den meget høje sikkerhed på
motorvejene. Den væsentligste er uden tvivl motorvejenes vejtekniske
udformning, som indebærer separering fra den modkørende trafik og til- og
frakørsel ad særlige til- og frakørselsveje. Hertil kommer fraværet af svage
trafikanter på motorvejene.
Justitsministeriet har på baggrund af de foreliggende statistiske
oplysninger overvejet at foreslå den generelle hastighedsgrænse på motorveje
hævet til 120 km i timen. Selv om en sådan forhøjelse af hastighedsgrænsen
måtte medføre en mindre stigning i antallet af færdselsuheld på motorvejene,
hvilket dog efter Justitsministeriets opfattelse ikke nødvendigvis ville
blive tilfældet, ville sikkerhedsniveauet på motorvejene alligevel ligge
væsentligt over alle andre vejkategorier.
Det er imidlertid en kendsgerning, at der er forskel mellem forskellige
motorvejsstrækninger i henseende til uheldsfrekvens og sikkerhedsmæssig
standard.
Den gældende generelle hastighedsgrænse på motorveje på 100 km i timen
foreslås derfor opretholdt, men således at der bliver adgang til lokalt at
forhøje hastighedsgrænsen op til 120 km i timen.
Dette forslag tilgodeser det primære behov, hvilket er at give mulighed
for en mere hensigtsmæssig hastighedsgrænse på de længere
motorvejsstrækninger, navnlig uden for byområder, hvor trafiktætheden er
mindst og sikkerhedsniveauet højst. Behovet for en sådan tilpasning af
hastighedsgrænsen vil øges i de kommende år i takt med udbygningen af det
danske motorvejsnet.
At en tilladt hastighed på op til 120 km i timen på visse
motorvejsstrækninger vil være hensigtsmæssig, bygger Justitsministeriet bl.a.
på de mange hastighedsmålinger, som viser massive hastighedsovertrædelser i
intervallet mellem 100 og 120 km i timen, hvorimod kun et begrænset antal
hastighedsovertrædelser sker med højere hastigheder. Dette tyder på, at
trafikanterne på disse vejstrækninger har vanskeligt ved at acceptere en
hastighedsgrænse på 100 km i timen som rimelig og naturlig.
Det er Justitsministeriets vurdering, at forslaget vil kunne gennemføres,
samtidig med at det meget høje sikkerhedsniveau på motorveje fastholdes.
Justitsministeriet skal herved i første række henvise til forslaget om en
omlægning og skærpelse af bøderne for hastighedsovertrædelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2. Det forventes, at dette vil have en præventiv
effekt over for hastighedsovertrædelser generelt og dermed også bidrage til
at forebygge overtrædelser af de lokale, højere hastighedsgrænser, som vil
blive fastsat på visse motorvejsstrækninger.
Herudover vil der blive gennemført en intensivering og effektivisering af
den politimæssige indsats over for færdselsforseelser på motorvejene, ikke
mindst på de vejstrækninger, hvor hastighedsgrænsen lokalt forhøjes, samt på
de hertil stødende veje. Erfaringerne fra Holland, som er beskrevet under
pkt. 3.4.1., viser betydningen af en effektiv politikontrol. Den øgede
politimæssige indsats vil dels ske i form af øget patruljering, dels i form
af anvendelse af ny teknik over for færdselsforseelser, herunder
hastighedsovertrædelser.
Endelig er Justitsministeriet enig med Færdselssikkerhedskommissionen i,
at en højere tilladt hastighed på visse motorvejsstrækninger må antages at
kunne overføre i hvert fald en vis trafikmængde fra andre mere
uheldsbelastede veje. Efter Justitsministeriets opfattelse vil dette indebære
en vis, positiv færdselssikkerhedsmæssig effekt. Det må i den forbindelse
fremhæves, at den positive effekt må forventes at stige i takt med
udviklingen af motorvejsnettet.
Hvad angår den øgede politimæssige indsats, kan der peges på, at
kontrollen over for hastighedsovertrædelser på motorvejene kan tænkes
effektiviseret ved brug af ubemandet, teknisk udstyr, som registrerer en
overtrædelse og fotografisk fastholder færdselssituationen og det køretøj,
hvormed overtrædelsen begås. Der vil ikke blive tale om automatisk
overvågning under brug af videooptagelser eller lignende. Det system, som i
givet fald vil blive taget i brug i Danmark - indtil videre forsøgsvis - vil
være baseret på udelukkende at blive aktiveret, hvor der registreres en
overtrædelse af færdselsreglerne. Der vil endvidere blive foretaget klar og
tydelig afmærkning af de lokaliteter, vejstrækninger eller områder, hvor
udstyret anvendes, således at trafikanterne er adviseret herom. Der vil blive
fastsat arbejdsrutiner, som sikrer, at føreren af køretøjet snarest muligt
gøres bekendt med den konstaterede overtrædelse og sigtelsen. I de tilfælde,
hvor sigtede nægter sig skyldig og ønsker sagen indbragt for domstolene, vil
bevismaterialet i form af det optagne fotografi blive gengivet på en sådan
måde, at kun føreren og køretøjets registreringsnummer fremgår. Denne form
for færdselskontrol anvendes i flere vesteuropæiske lande, og i flere lande
er forsøg hermed i gang eller under forberedelse. Bl.a. i Norge anvendes
denne kontrolform, og de foreløbige resultater fra Norge viser, at teknisk
udstyr som dette kan yde et væsentligt bidrag til at sikre overholdelsen af
hastighedsgrænserne.
Endvidere har Justitsministeriet som led i regeringens særlige
foranstaltninger mod spirituskørsel anmodet Rigspolitichefen om at undersøge
mulighederne for at effektivisere politiindsatsen mod spiritusbilisme ved
indførelse af udåndingsudstyr, som er så nøjagtigt, at det på længere sigt
kan erstatte blodprøven som bevismiddel i sager om overtrædelse af
færdselslovens § 53 (spiritus- og promillekørsel). Blodprøven er et meget
sikkert bevis, men er imidlertid meget tids- og ressourcekrævende. Det gælder
både selve udtagelsen af blodprøven på politistationen eller hospitalet og
den senere analyse på Retskemisk Institut. Brug af præcisionsalkometre til
retsgyldig måling af alkoholkoncentrationer i udåndingsluft, såkaldt
»evidensudstyr«, benyttes i en række lande, bl.a. Storbritannien,
Sverige og Holland. I Norge er udstyret under afprøvning. Justitsministeriet
vil tage initiativ til, at der gennemføres en række forsøg i Danmark med
præcisionsalkometre. På længere sigt vil dette kunne danne grundlag for en
mere rationel behandling af de op mod 20.000 årlige sigtelser for spiritus-
og promillekørsel.
Endelig kan der peges på, at Østre Landsret ved 2 domme afsagt i februar
1991 har domfældt for hastighedsovertrædelser begået under kørsel med
lastbiler, hvor bevisførelsen var baseret på fartskriverens udvisende. På
baggrund af dommene har Rigsadvokaten i en skrivelse med tilhørende notat til
statsadvokaterne, politimestrene og Politidirektøren i København fastlagt
retningslinierne om anvendelse af fartskrivere som bevis i sager om
hastighedsovertrædelser. I tilknytning hertil har Rigspolitichefen udarbejdet
retningslinier til brug ved politiets hastighedskontrol og rapportoptagelse
på grundlag af fartskriverdiagram.
Afslutningsvis skal Justitsministeriet pege på, at man nøje vil følge
uheldsudviklingen på de berørte vejstrækninger med henblik på at foretage de
ændringer i de lokale hastighedsbegrænsninger, som der måtte vise sig behov
for.
4. Skærpelse og omlægning af bødeberegningen for
hastighedsovertrædelser
4.1. Gældende regler
Efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, straffes overtrædelse af de
generelle og køretøjsbestemte hastighedsgrænser (§§ 42 og 43) med bøde.
Rigsadvokaten har senest i Vejledning om bødetakster i politisager af juni
1991 fastsat retningslinier for bødetakster i bl.a. sager om overtrædelse af
de generelle hastighedsbegrænsninger. Rigsadvokatens retningslinier er kun af
vejledende karakter for politi og anklagemyndighed, og er ikke bindende for
domstolene, men i praksis udmåles bøder i hastighedssager takstmæssigt efter
disse retningslinier.
De vejledende bødetakster for overtrædelse af de generelle
hastighedsbegrænsninger er:
------------------------------------------------
- overskridelse under 20 km/t 300 kr.
- fra og med 20 km/t 450 kr.
- fra og med 25 km/t 600 kr.
- fra og med 30 km/t 800 kr.
- fra og med 35 km/t 1.000 kr.
- fra og med 40 km/t 1.200 kr.
- pr. følgende 5 km/t fra 45 km/t + 200 kr.
------------------------------------------------
Bødetaksterne for overtrædelse af de køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger
svarer til bødetaksterne for overtrædelse af de generelle
hastighedsbegrænsninger.
Bøder for overtrædelse af generelle hastighedsgrænser fastsættes efter
disse bødetakster, uanset om hastighedsovertrædelsen er sket i eller uden for
tættere bebygget område. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, sker
udmålingen ikke på baggrund af en konkret vurdering af karakteren af
hastighedsovertrædelsen, farligheden, o.lign., men bøderne fastsættes i
forhold til det antal km i timen, som hastighedsgrænsen faktisk overskrides
med. Der er altså ikke tale om, at bøderne udmåles efter hvor stor en
procentvis hastighedsoverskridelse, der foreligger. F.eks. giver en
hastighedsoverskridelse på 20 km i timen 450 kr. i bøde, uanset om
overskridelsen sker i tættere bebygget område eller på motorvej, d.v.s. en
overskridelse på henholdsvis 40% og 20%.
I tilfælde af 100 procent overskridelse af hastighedsgrænsen vil der
sædvanligvis tillige idømmes en betinget frakendelse af kørekortet i medfør
af færdselslovens § 126. Dette indebærer, at der fastsættes en prøvetid på 3
år, og at føreren skal bestå en orienterende køreprøve for at bevare
førerretten, jf. § 60, stk. 3.
4.2. Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger vedrørende skærpelse
og omlægning af bødeniveauet for hastighedsovertrædelser
Færdselssikkerhedskommissionen afgav den 16. november 1990 en deludtalelse
om skærpelse af bødeniveauet på færdselslovsområdet, hvori alle medlemmer,
bortset fra to, anbefalede, at der skal ske en omlægning af bødeberegningen
for hastighedsovertrædelser, samtidig med at bødeniveauet skærpes. Hensigten
hermed er dels at opnå et mere retfærdigt bødeberegningssystem, der afspejler
den forøgede færdselssikkerhedsmæssige risiko ved hastighedsovertrædelser,
dels at styrke bødernes præventive effekt.
4.2.1. Færdselssikkerhedskommissionens overvejelser
Færdselssikkerhedskommissionen konstaterer, at det er en almindelig
antagelse, at trafikanternes oplevelse af risikoen for at blive opdaget og
sigtet for en færdselsforseelse udøver en større indflydelse på
trafikanternes adfærd end selve truslen om en given straf.
Dette betyder imidlertid efter Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse
ikke, at selve straffen, det vil i praksis sige bødens størrelse, er uden
betydning. I den forbindelse peger Færdselssikkerhedskommissionen på, at hele
sanktionssystemet, herunder de meget differentierede bødetakster i
færdselssager, bygger på en tro på, at ikke alene opdagelsesrisikoen, men
også den efterfølgende sanktion påvirker trafikanternes adfærd i positiv
retning. I tilknytning hertil understreger Færdselssikkerhedskommissionen, at
en afgørende forudsætning for, at et skærpet bødeniveau for
hastighedsovertrædelser kan forventes at have nogen betydende
generalpræventiv effekt, vil være, at trafikanterne informeres grundigt om de
nye bødetakster.
Med hensyn til beregningsformen ved en omlægning og skærpelse af
bødeniveauet er det Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse, at det
princip, som hastighedsbøderne udmåles efter i dag, er uheldigt.
Færdselssikkerhedskommissionen peger herved på, at bødeniveauet ved
hastighedsoverskridelser i tættere bebygget område er forholdsvis lavt
sammenlignet med veje med højere hastighedsbegrænsning.
Færdselssikkerhedskommissionen finder, at bødetaksterne som udgangspunkt bør
afspejle den risikoforøgelse, som indtræder ved stigende hastigheder. Dette
indebærer, at bødetaksterne for hastighedsovertrædelser i princippet skal
fastsættes efter en progressiv bødeskala. Færdselssikkerhedskommissionen
finder imidlertid, at der ved fastlæggelse af progressionen også bør tages
hensyn til den forventede betalingsevne. Dette betyder, at der ved større
hastighedsoverskridelser skal ske en vis reduktion i den bøde, som ellers
ville følge af en konsekvent gennemført progression.
Samtidigt lægger Færdselssikkerhedskommissionen vægt på, at den nuværende
praksis med reducerede bøder til personer med lav indtægt (lærlinge,
studerende, pensionister, m.fl.) opretholdes.
4.2.2. Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling
Færdselssikkerhedskommissionen foreslår, at beregningen af bøder for
hastighedsoverskridelser skal foretages ud fra følgende principper:
1) Der skal tages udgangspunkt i, hvor stor hastighedsoverskridelsen er i
forhold til den tilladte hastighed på den pågældende vejstrækning og for det
pågældende køretøj, d.v.s. hastighedsoverskridelsen skal beregnes
procentuelt i forhold til den tilladte hastighed.
2) Bøderne skal stige progressivt i forhold til
hastighedsoverskridelsen.
I overensstemmelse med disse principper skal bøderne fastsættes på en
sådan måde, at der samtidig sker en skærpelse af bødeniveauet.
Det er Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse, at bødetaksterne
løbende bør justeres i takt med den almindelige løn- og prisudvikling.
Samtidig med Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling om omlægningen af
bødeberegningen og skærpelsen af bødeniveauet for hastighedsovertrædelser
finder Færdselssikkerhedskommissionens flertal anledning til at understrege,
at det for dem er en afgørende forudsætning, at der sker en massiv og
intensiv information om de nye bøder i forbindelse med deres ikrafttræden.
For at opretholde kendskabet til de ændrede bøder og dermed bevare den
præventive effekt er det samtidig en væsentlig forudsætning, at
informationskampagner gentages med passende mellemrum.
4.3. Statistik
Der foreligger ikke en landsdækkende statistik, der angiver det samlede
antal sager vedrørende overtrædelse af de generelle hastighedsbegrænsninger.
Det er alene oplysninger fra Rigspolitichefens Færdselspoliti, der ligger til
grund for de årlige opgørelser. Da afdelingen imidlertid patruljerer over
hele landet, er der grund til at tro, at talmaterialet giver et rimeligt
billede af udviklingen.
Tallene tyder på, at der i de senere år er sket en voldsom stigning i
antallet af sager vedrørende hastighedsovertrædelser.
4.3.1. Udviklingen i optagne rapporter af hastighedsovertrædelser.
Tabel 7. Udviklingen i overtrædelse af generelle hastighedsbegrænsninger
siden 1985.
---------------------------------------------------------------
1985 1986 1987 1988 1989 1990
---------------------------------------------------------------
Overtrædelse
af hastigheds-
begrænsning
(generelle):
50 km (til
og med 30.9.85
60 km) 8.222 16.780 14.839 21.328 23.787 26.679
70/80 20.674 18.712 18.108 19.027 19.037 18.798
100 km 9.230 12.437 13.013 12.770 13.209 13.607
---------------------------------------------------------------
Den voldsomme stigning i antallet af konstaterede hastighedsovertrædelser i
tættere bebygget område, en stigning på 224% fra 1985, kan skyldes en øget
indsats fra politiet, hvortil kommer hastighedsnedsættelsen pr. 1. oktober
1985.
4.3.2. Målinger på vejnettet af de faktiske hastigheder
Hastighedsmålinger foretaget af Vejdirektoratet i 1987 og 1988 viser:
På motorveje og motortrafikveje, at ca. halvdelen af trafikanterne
overholder de gældende generelle hastighedsgrænser. Endvidere overskrides
hastighedsgrænserne med op til 10 km i timen af ca. 25%, og de resterende 25%
overskrider hastighedsgrænserne med mere end 10 km i timen.
På hovedlandeveje uden for bymæssig bebyggelse, at ca. 35% af
trafikanterne overholder de gældende generelle hastighedsgrænser. Endvidere
overskrides hastighedsgrænserne med op til 10 km i timen af ca. 30%, og de
resterende 35% overskrider hastighedsgrænserne med mere end 10 km i timen.
På hovedlandeveje gennem bymæssig bebyggelse, at ca. 50% af
trafikanterne overholder de gældende generelle hastighedsgrænser. Endvidere
overskrides hastighedsgrænserne med op til 10 km i timen af ca. 25%, og de
resterende 25% overskrider hastighedsgrænserne med mere end 10 km i timen.
Målinger foretaget af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har vist, at
selv under kortvarige hastighedsmålinger på motorvejene forekommer der
jævnligt hastighedsforseelser af betydelig størrelse, d.v.s. overskridelser
af hastighedsgrænsen på 50-100%. Hvad særligt angår hastighedsmålinger på
motorvejene henvises i øvrigt til oven for under pkt. 3.3.
4.4. Justitsministeriets vurderinger af en skærpelse og omlægning af
bødeniveauet for hastighedsovertrædelser
4.4.1. Hensynene bag en skærpelse og omlægning af bødeniveauet
På grundlag af antallet af sigtelser for overtrædelse af færdselslovens
generelle hastighedsbegrænsninger og ud fra de hastighedsmålinger, som
løbende foretages på vejnettet, kan det konstateres, at der årligt sker
massive hastighedsovertrædelser, og at problemet tilsyneladende er stigende.
Samtidig kan det på baggrund af det store antal årlige sigtelser for
overtrædelse af hastighedsgrænserne konstateres, at overtrædelserne finder
sted på trods af, at der fra politiets side gøres en stor indsats for at
dæmme op for problemet.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det uacceptabelt at måtte
konstatere så massive overtrædelser, som tilfældet er med hensyn til
hastighedsforseelser, uden at det på trods af en omfattende politiindsats er
muligt at dæmme op for overtrædelserne.
Endvidere er det vigtigt at fremhæve, at det er et bærende hensyn bag
hastighedsgrænserne, at de er fastsat ud fra en færdselssikkerhedsmæssig
vurdering for den enkelte vejkategori og køretøjstype. Hertil kommer, at
trafiksikkerhedsforskningen viser, at risikoforøgelsen ikke stiger
proportionalt med stigende hastighed, men er progressivt stigende. Disse
forhold betyder, at den, der overskrider de gældende hastighedsgrænser,
udsætter sig selv og andre for en risiko, og jo grovere
hastighedsovertrædelsen er, desto større bliver denne risiko, og
risikoforøgelsen stiger forholdsvis mere end hastighedsforøgelsen.
Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig
Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling af en omlægning og skærpelse af
bødeberegningen i hastighedssager. Det forventes, at dette vil have en
præventiv effekt og dermed bidrage til at forebygge hastighedsovertrædelser
og dermed i sidste ende forbedre færdselssikkerheden.
Justitsministeriet er enig med Færdselssikkerhedskommissionen i, at det er
af stor betydning at sikre, at trafikanterne bliver grundigt informeret om de
nye bødesatser. Justitsministeriet vil derfor i samarbejde med
Rigspolitichefen og Rådet for Større Færdselssikkerhed tilrettelægge grundige
og tilbagevendende informationskampagner herom.
4.4.2. Udformningen af bødeberegning for hastighedsovertrædelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at bøderne for hastighedsforseelser
skal afspejle den risikoforøgelse, som hastighedsoverskridelsen medfører.
På denne baggrund foreslår Justitsministeriet, at der sker en omlægning af
bødeberegningen i sager om hastighedsovertrædelser, således at der tages
udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af den aktuelle
hastighedsgrænse, og således at bødeberegningen sker efter en progressivt
stigende skala. Med henblik på at opnå en styrkelse af bødernes præventive
effekt foreslås samtidig en skærpelse af bødeniveauet i hastighedssager i
forhold til i dag.
På motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover
foreslås en særlig skærpet bødetakst for hastighedsovertrædelser. Dette
skyldes, at miljømæssige og energimæssige hensyn tilsiger, at der sættes
særligt ind mod hastighedsovertrædelser ved meget høje hastigheder. Hertil
kommer, at det vil være nødvendigt for at undgå, at bødetaksterne for
hastighedsovertrædelser på motorveje svækkes i forhold til i dag.
Den foreslåede beregningsform skal anvendes, hvad enten der er tale om en
overskridelse af en generel hastighedsgrænse, jf. færdselslovens § 42, stk.
1-3, en lokalt fastsat hastighedsgrænse, jf. § 42, stk. 4 og 5, eller en
køretøjsbestemt hastighedsgrænse, jf. § 43.
I tilknytning til en omlægning af bødeberegningen finder
Justitsministeriet, at der skal fastsættes særlige bødetakster for lastbiler
med en tilladt totalvægt over 3.500 kg og for vogntog bestående af en sådan
lastbil og et registreringspligtigt påhængskøretøj, således at bøderne for
hastighedsoverskridelser med disse køretøjer belægges med et tillæg på
(tilnærmelsesvis) 50%. Baggrunden herfor er, at skadefølgerne af uheld, hvor
lastbiler m.v. er indblandet, er væsentlig større end andre færdselsuheld.
Selvom uheldshyppigheden for lastbiler m.v. stort set er den samme som
uheldshyppigheden for personbiler, er antallet af dræbte ved disse uheld
flere gange større, end tilfældet er for uheld med personbiler. Til støtte
for skærpede bøder ved hastighedsoverskridelser med lastbiler og
lastbilvogntog kan endvidere henvises til Rådet for
Trafiksikkerhedsforsknings undersøgelse af dødsuheld med lastbiler i 1989
(Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings notat 3/1990). Undersøgelsen viste, at
for høj hastighed er en væsentlig uheldsfaktor ved dødsulykker med lastbiler.
Herefter vil de vejledende bødetakster for overtrædelse af de generelle
hastighedsbegrænsninger og køretøjsbestemte hastigheder være således:
--------------------------------------------------------------------
Hastighed Bødetakst Bødetakst
for person- for lastbi-
biler m.v. ler og last-
bilvogntog
Alle veje u.
motorveje. Motorveje Alle veje
--------------------------------------------------------------------
Hastighedsoverskridelse
under 20% 400 kr. 600 kr. 600 kr.
Fra 20% men under 30% 600 kr. 900 kr. 900 kr.
Fra 30% men under 40% 850 kr. 1.300 kr. 1.300 kr.
Fra 40% men under 50% 1.100 kr. 1.700 kr. 1.700 kr.
Fra 50% men under 60% 1.500 kr. 2.200 kr. 2.200 kr.
Fra 60% men under 70% 1.900 kr. 2.900 kr. 2.900 kr.
Fra 70% men under 80% 2.400 kr. 3.600 kr. 3.600 kr.
Fra 80% men under 90% 3.000 kr. 4.500 kr. 4.500 kr.
Fra 90% men under 100% 3.700 kr. 5.600 kr. 5.600 kr.
100% eller mere 4.500 kr. 6.800 kr. 6.800 kr.
--------------------------------------------------------------------
Som motorvej i relation til bødetaksterne anses kun motorveje med en tilladt
hastighed på 100 km i timen eller mere.
De foreslåede bødetakster vil indebære, at en kørsel med 60 km i timen på
vej, hvor hastighedsgrænsen er 50 km i timen, altså en 20%
hastighedsoverskridelse, vil udløse 600 kr. i bøde. Kørsel med 120 km i timen
på en motorvej med en hastighedsgrænse på 100 km i timen vil tilsvarende
udløse 900 kr. i bøde.
Der vil af anklagemyndigheden blive nedlagt bødepåstand i overensstemmelse
med ovenstående bødetakster for hastighedsforseelser begået efter lovens
ikrafttræden.
5. Skærpelse af bødeniveauet for trafikfarlige overtrædelser
5.1 Gældende regler
Langt de fleste overtrædelser af færdselsloven straffes med bøde. Reglerne
herom findes i færdselslovens §§ 117 og 118. I færdselslovens § 118, stk. 1,
nr. 1, er angivet en lang række bestemmelser, der ved overtrædelse kan
medføre bødestraf.
I lighed med hvad der gælder for overtrædelse af de generelle
hastighedsgrænser, fastsættes bødestraffen for overtrædelse af de øvrige
færdselslovsbestemmelser i vidt omfang takstmæssigt. Bødetaksterne er
indeholdt i Rigsadvokatens Vejledning om bødetakster i politisager af juni
1991. Som anført oven for under pkt. 4.1 er Rigsadvokatens retningslinier kun
vejledende for politi og anklagemyndighed og er ikke bindende for domstolene,
men i praksis udmåles bøder i færdselssager i langt de fleste tilfælde efter
disse retningslinier.
De vejledende bødetakster indeholder en differentiering af bødestørrelsen
for de enkelte færdselsforseelser. Bødekatalogets mindste bødetakst for
overtrædelse af færdselsloven er 150,- kr. Den højeste er 2.000,- kr., dog
udmåles der højere bøder for meget grove hastighedsovertrædelser og i sager
om spiritus- og promillekørsel. Differentieringen er foretaget ud fra en
vurdering af, hvor trafikfarlig en handling er.
Nedenstående oversigt viser en række eksempler fra de nugældende,
vejledende bødetakster:
--------------------------------------------------------------------
Færdselsloven Forseelsens art Bødetakster kr.
(motorkøretøjer)
--------------------------------------------------------------------
§ 4, stk. 1 kørsel over for rødt lys
(uden ulempe) 500
§ 4, stk. 1 overskridelse af spærrelinie
(uden ulempe) 250
§ 18, stk. 1 vending eller bakning til fare
eller ulempe 500
§ 18, stk. 2 igangsætning, vognbaneskift,
heraf standsning 500
§ 21, stk. 2 uforsvarlig overhaling 500
§ 25 overhaling ved fodgængerfelt uden
fuldt udsyn 400/600
§ 26, stk. 2 undladt at respektere ubetinget
vigepligt 800
med påkørsel 1000
§ 27, stk. 6-7 undladt at holde tilbage ved
fodgængerfelt 600
§ 37, stk. 4 kap- og væddekørsel 800
§ 41 hastigheden ikke afpasset efter
forholdene 300
§ 67 nummerpladerne fjernes på grund af
mangler (føreren) 300
§ 80 Undladt at anvende sikkerhedssele 150
§ 81 Undladt at anvende styrthjelm 150
--------------------------------------------------------------------
5.2 Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger om en skærpelse af
bødeniveauet
Færdselssikkerhedskommissionen afgav den 1. juli 1991 en udtalelse om
bl.a. en generel forhøjelse af bødeniveauet for færdselsforseelser.
Færdselssikkerhedskommissionen gav udtryk for, at det nuværende bødeniveau
for færdselsforseelser er meget beskedent og anbefalede, at der gennemføres
en generel forhøjelse af bødeniveauet for færdselsforseelser med mindst 50%,
samtidigt med at bødetaksterne justeres efter den almindelige løn- og
prisudvikling siden 1988.
På tilsvarende måde som for anbefalingen om at omlægge og skærpe
bødeniveauet for hastighedsovertrædelser, jf. oven for under pkt. 4.2., er
formålet at styrke bødernes præventive effekt. Færdselssikkerhedskommissionen
understregede, at det er en afgørende forudsætning for Kommissionen, at
trafikanterne informeres grundigt om størrelsen af bøderne. Kommissionen
pegede på, at dette vil være nødvendigt, hvis de skærpede bøder skal have den
forventede effekt.
5.3. Justitsministeriets vurdering af en skærpelse af bødeniveauet
Justitsministeriet er enig med Færdselssikkerhedskommissionen i, at det
nuværende bødeniveau for færdselsforseelser er beskedent, og at en skærpelse
af bøderne kan have en præventiv effekt. Justitsministeriet har derfor
overvejet, hvordan en skærpelse af bøderne for overtrædelse af
færdselslovgivningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en ændret påtalepraksis fra
anklagemyndighedens side i form af skærpede bødepåstande i færdselssager ikke
kan forventes at føre til en sådan forhøjelse af bødeniveauet, at der vil
være udsigt til at opnå en væsentlig forøget præventiv effekt. Det vil derfor
være nødvendigt gennem en ændring af færdselsloven at bestemme, at bøderne
skal skærpes.
Justitsministeriet har herefter overvejet, om en sådan ændring skal
gennemføres i form af en generel skærpelse af bøderne omfattende alle
færdselsforseelser, eller om skærpelsen skal begrænses til de trafikfarlige
forseelser.
Justitsministeriet finder, at skærpelsen af bøderne bør begrænses til de
færdselsforseelser, som ud fra en generel betragtning må anses for
trafikfarlige, enten for vedkommende selv eller for medtrafikanterne.
Justitsministeriet er på den anden side enig med
Færdselssikkerhedskommissionen i, at skærpelsen af bøderne ikke kun skal
omfatte visse særligt farlige forseelser, som ud fra en konkret vurdering har
medført fare for eller skade på den pågældende selv eller andre. Hvis en
skærpelse af bødeniveauet skal have en effekt, må der nødvendigvis være tale
om en betydelig stigning i bødetaksten, omfattende en bred vifte af
færdselsforseelser.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der gennemføres en
skærpelse af bødeniveauet på (tilnærmelsesvis) 50% i forhold til i dag, og at
denne skærpelse skal omfatte følgende overtrædelser af færdselslovgivningen:
§ 4, stk. 1, (lyssignal og færdselstavler m.v. ikke respekteret)
§ 5 (færdsel over jernbanespor m.v.)
§ 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36,
§ 37, stk. 4, (færdselsregler for kørende ikke respekteret, som f.eks.
vending, overhaling, vigepligt, lygteføring, m.v.)
§ 41 (almindelige regler for hastighed ikke respekteret)
§§ 44-48 (særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej ikke
respekteret)
§ 49 og § 50, stk. 2 og 3, (særlige regler for cykler ikke respekteret)
§ 51 (særlige regler for knallerter ikke respekteret)
§ 52 (særlige regler for motorcykler ikke respekteret)
§ 54, stk. 2-4, (bl.a. overladelse af motorkøretøj til spirituspåvirket
person)
§ 62, stk. 3, (kørekort til traktor ikke erhvervet)
§ 63, stk. 1-2, (bl.a. knallertbevis ikke erhvervet)
§ 64 (øvelseskørsel)
§ 67 (bl.a. fejl og mangler i køretøj)
§ 70, stk. 1 og 2, (tilkobling og slæbning)
§§ 80-81 (sikkerhedsseler og styrthjelm ikke anvendt)
§ 82 (belæsningsregler ikke respekteret)
§ 83 a (brug af campingvogn til personbefordring)
§ 84, stk. 2, (vogntogskørsel med ulempe og fare)
§§ 87-88 (hindringer på vej).
Det bemærkes, at enkelte af de anførte bestemmelser også omfatter
overtrædelser, der ikke eller ikke kun udgør en fare for færdselssikkerheden,
men tillige varetager bl.a. miljøhensyn. Som eksempel kan nævnes mangler ved
et køretøjs udstødningssystem (utilstrækkelig lyddæmpning, afmontering af
katalysator m.v.), der udgør en overtrædelse af § 67. Bødeskærpelsen vil
imidlertid også omfatte sådanne overtrædelser.
Der vil af anklagemyndigheden blive nedlagt påstand om skærpede bøder i
ovennævnte sager i overensstemmelse med bilag 1.
De foreslåede bødetakster er, som de nugældende, vejledende for
domstolene, og vil kunne justeres i takt med løn- og prisudviklingen.
Bødesatserne er ikke til hinder for, at der kan ske en afvigelse fra
bødestørrelsen i det konkrete tilfælde i opad- eller nedadgående retning. Den
nuværende ordning, hvorefter der udmåles en nedsat bøde til pensionister og
studerende, berøres heller ikke af forslaget.
Også de skærpede bødetakster vil fremover blive justeret efter den
almindelige løn- og prisudvikling.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
Justitsministeriet anslår, at gennemførelse af forslaget om øget adgang
til at differentiere hastighedsbegrænsningen på motorveje vil medføre
udgifter for de statslige vejmyndigheder til skiltning m.v. på ca. 3,5 mio.
kr.
Den omtalte øgede politimæssige indsats i form af øget patruljering
forudsættes at kunne holdes inden for politiets bevillingsmæssige rammer. En
forsøgsvis gennemførelse af hastighedskontrol med ubemandet teknisk udstyr
vil være forbundet med merudgifter i størrelsesordenen ca. 7 mio.kr. Forsøg
med indførelse af udåndingsudstyr, der på længere sigt kan erstatte
blodprøveudtagning, skønnes at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr.
Skønnet over det forøgede indtægtsprovenu i forbindelse med ændring af
principperne for bødeberegning i hastighedssager og forhøjelse af
bødeniveauet for trafikfarlig overtrædelse er forbundet med betydelig
usikkerhed. Med dette forbehold og under hensyn til den forudsatte
intensivering og effektivisering af hastighedsovervågningen skønner
Justitsministeriet, at lovforslaget vil indebære et merprovenu i
størrelsesordenen ca. 55-75 mio. kr. årligt.
Rigspolitichefen og Rådet for Større Færdselssikkerhed vil skulle forestå
informationsvirksomheden med hensyn til de nye regler. Udgifterne hertil
forventes at andrage 0,5 - 1,0 mio. kr.
Merudgifter i 1992 i medfør af forslaget afholdes inden for de gældende
bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
7. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været til høring hos præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret, Københavns Byret, retterne i Århus, Odense og Ålborg, Den danske
Dommerforening, Foreningen af dommerfuldmægtige i Danmark, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Trafikministeriet,
Energiministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Dansk Politiforbund,
Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, Dansk Dommer- og
Politikontorfunktionærforening, Bilinspektørforeningen, Statens Bilinspektion
i Storkøbenhavn, Bilassistentforeningen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,
Dansk Kørelærer-Union, Danske Kørelæreres Landsforbund, Dansk Køreskole
Forening, Hærens Materiel- og Færdselsskole, Danske Vognmænd,
Turistvognmændenes Landsforening, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Laboratoriet for Energiteknik (Danmarks Tekniske Højskole),
Motorcykelbranchens Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd,
Automobil-Importørernes Sammenslutning, Dansk Arbejdsgiverforening,
Specialarbejderforbundet i Danmark, Assurandør-Societetet, Den Almindelige
Danske Lægeforening, Danmarks Bilruter, Dansk Taxi Forbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Forenede Danske
Motorejere, Dansk Cyklistforbund, Rådet for Trafiksikkerhedsforskning,
Danmarks Aktive Handelsrejsende og Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at der bliver en administrativ adgang til lokalt
at forhøje hastighedsgrænsen på motorveje, dog højst til 120 km i timen. Den
generelle hastighedsgrænse på motorveje på 100 km i timen foreslås
opretholdt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med hele stk. 4. Det
fremgår af 1. pkt. i stk. 4, at særlig hensynet til trafikafviklingen kan
motivere en fravigelse af den generelle hastighedsgrænse i opadgående
retning, men at afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke må tale
herimod. Ved vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på
motorvejsstrækningens sikkerhedsmæssige standard. Ved valget mellem 100, 110
eller 120 km i timen er det afgørende, om der er nødspor, bredden af
vejbanerne, fra- og tilkørselsforhold og lignende.
Hastighedsgrænsen på motortrafikveje vil ikke blive berørt af forslaget.
Der vil således fortsat være mulighed for lokalt at fravige hastighedsgrænsen
op til 90 km i timen på disse veje.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at der skal udmåles en skærpet
bøde ved overtrædelse af de færdselslovsbestemmelser, der er udtrykkeligt
opregnet. Hensigten er at opnå en forhøjelse på (tilnærmelsesvis) 50% i
forhold til det gældende bødeniveau. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger under pkt. 5.
Derudover er det hensigten, at det foreslåede stk. 3 sammen med
lovforslagets bemærkninger, jf. oven for under pkt. 4.4., skal føre til en
skærpelse og omlægning af bødeberegningen i sager vedrørende
hastighedsovertrædelser. Som udtryk for den risikoforøgelse, som
overtrædelsen generelt medfører, skal hastighedsbøder fremover fastsættes
procentuelt i forhold til den begåede hastighedsoverskridelse og med en vis
progressiv stigning i bødestørrelsen. De nye vejledende bødetakster er
gengivet oven for under pkt. 4.4.2.
De ændrede bødeberegningsregler i hastighedssager finder anvendelse i
sager om overtrædelse af færdselslovens §§ 42 og 43, d.v.s. i sager om
overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte
hastighedsbegrænsninger. Ved fastsættelsen af bødetaksterne for overtrædelse
af færdselslovens §§ 42 og 43 er der lagt vægt på den fare for
færdselssikkerheden, som de pågældende hastighedsovertrædelser generelt
medfører. Bødetaksterne skal anvendes, selv om en hastighedsovertrædelse ikke
udgør en konkret fare.
Bødetaksterne skal som hidtil med mellemrum justeres i takt med den
almindelige udvikling i den disponible realindkomst og priserne.
Bestemmelsen medfører ikke ændringer i adgangen til at fravige
bødetaksterne, når særlige forhold gør sig gældende. Navnlig skal det
fremhæves, at der ikke tilsigtes nogen ændringer i den hidtidige praksis med
en vis reduktion af bøderne til personer med lav indtægt (studerende,
pensionister, m.fl.).
Til § 2
Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglen. Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juli 1992.
Bilag 1
Bødetaksterne for de trafikfarlige forseelser skal fremover udmåles efter
følgende bødeskala:
------------------------------------------
Nuværende bødesats Fremtidig bødesats
------------------------------------------
150,- kr. 200,- kr.
200,- kr. 300,- kr.
250,- kr. 400,- kr.
300,- kr. 450,- kr.
400,- kr. 600,- kr.
500,- kr. 750,- kr.
600,- kr. 900,- kr.
800,- kr. 1.200,- kr.
900,- kr. 1.400,- kr.
1.000,- kr. 1.500,- kr.
1.500,- kr. 2.300,- kr.
2.000,- kr. 3.000,- kr.
------------------------------------------
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
Ad § 1
1. § 42, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige
henholdsvis 90 km i timen og 120 km i timen.«
§ 42. . . . .
Stk. 2. . . . .
Stk. 3. . . . .
Stk. 4. For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse
end den generelle hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder
trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende færdselssikkerhedsmæssige
hensyn ikke taler derimod. På motortrafikveje må hastigheden dog ikke
overstige 90 km i timen.
Stk. 5. . . . .
2. I § 118, indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2 og 3:
» Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4,
stk. 1, § 5, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29,
§§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51-52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1-2, § 64, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§
80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87-88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43
skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde.
Ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med lastbiler, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vogntog bestående af sådanne lastbiler
og registreringspligtige påhængskøretøjer udmåles ligeledes en skærpet
bøde.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
§ 118. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 2, § 10, § 12, §§ 14-52,
§ 54, stk. 2-4, § 60, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1
og 2, § 72, §§ 74-75, §§ 80-82, § 83a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og §
105,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i
henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller
3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til
loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. . . . .
Stk. 3. . . . .
Stk. 4. . . . .
Stk. 5. . . . .
Bilag 3
Forslag til differentierede
hastighedsgrænser på motorveje.
(Vejledende)
Bilag 4
Forslag til differentierede
hastighedsgrænser på motorveje.
(Vejledende)
Efter 2. behandling den 21. april 1992
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som
ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 42, stk. 2, ændres »100« til:
»110«.
2. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2 og
3:
»Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1,
§ 5, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29, §§
31-36, § 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§
80-82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43
skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde.
Ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med lastbiler, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vogntog bestående af sådanne lastbiler
og registreringspligtige påhængskøretøjer udmåles ligeledes en skærpet
bøde.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1992. § 1, nr. 2, gælder for
overtrædelser, der er begået den 1. maj 1992 eller senere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORVEJSHASTIGHED OG BØDER FOR HASTIGHEDSFORSEELSER) Retsinformation · 4. april 1991
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) Retsinformation · 2. oktober 2002
- 1991 BTL 185 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORVEJSHASTIGHED OG SKÆRPELSE AF BØDENIVEAUET) NR L 185 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 15. april 1992
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Bødeforhøjelser, obligatorisk konfiskation af køretøjer ved kørsel uden førerret, skærpelse af sanktionerne for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v.) Retsinformation · 16. december 2010
- 1997 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORCYKEL MED TILKOBLET PÅHÆNGSVOGN ELLER PÅHÆNGSREDSKAB) Retsinformation · 19. februar 1998
- 1997 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORCYKEL MED TILKOBLET PÅHÆNGSVOGN ELLER PÅHÆNGSREDSKAB) Retsinformation · 19. maj 1998