Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORVEJSHASTIGHED OG BØDER FOR HASTIGHEDSFORSEELSER)

1990/2 LSF 162Lovforslag som fremsatFolketinget4. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 42, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke overstige

henholdsvis 90 km i timen og 120 km i timen.«

2. I § 118 indsættes efter stk. 1, som nyt stk.:

» Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42

og 43 skal der tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den

pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastighedsovertrædelser på

motorveje udmåles en skærpet bøde.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991. § 1, nr. 2, gælder for

overtrædelser, der er begået den 1. juli 1991 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Dette lovforslag indeholder dels en ændring af reglerne om fastsættelse af

lokale hastighedsgrænser på motorveje, dels en ny regel om bødeberegning i

hastighedssager.

Færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje har siden 1981

været 100 km i timen. Op gennem 1980'erne har Folketinget ved flere

lejligheder behandlet forslag om at hæve hastighedsgrænsen på motorveje, uden

at der har kunnet opnås flertal herfor. I dette lovforslag opretholdes en

generel hastighedsgrænse på 100 km i timen på motorveje, men der åbnes

mulighed for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen op til 120 km i timen.

Den anden del af lovforslaget vedrører en ny regel om beregning af bøder

for hastighedsovertrædelser. Formålet med denne del af lovforslaget er, at

der i forbindelse med en skærpelse af bødeniveauet for

Læs alt

hastighedsovertrædelser skal ske en omlægning af selve beregningsformen,

således at der tages udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af den

aktuelle hastighedsgrænse.

Forslaget om en ændret bødeberegning i hastighedssager skal ses i

sammenhæng med forslaget om adgang til at fastsætte højere lokale

hastighedsgrænser på motorvejene, men er herudover en fortsættelse af

regeringens initiativer til nedbringelse af antallet af trafikulykker.

2. Motorvejshastighed.

2.1. Gældende regler.

De gældende generelle hastighedsbegrænsninger fremgår af færdselslovens §

42. Denne bestemmelse er senest ændret ved lov nr. 158 af 24. april 1985, da

den tilladte hastighed i tættere bebygget område blev sænket til 50 km i

timen, og der blev fastsat særlige regler om hastigheden på motortrafikveje.

Efter færdselslovens § 42, stk. 2, må hastigheden på motorveje ikke

overstige 100 km i timen. Denne hastighedsgrænse er kun aktuel for kørsel med

motorcykler og biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Dette

følger af reglerne i færdselslovens § 43 om hastighed for særlige typer af

køretøjer, hvorefter højst tilladte hastighed for busser, hvis tilladte

totalvægt overstiger 3.500 kg, er 80 km i timen, mens højeste tilladte

hastighed for anden bil, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg

(lastbil), og bil med påhængsvogn, sættevogn eller registreret

påhængsredskab, herunder campingvogn, er 70 km i timen.

Efter færdselslovens § 42, stk. 4 og 5, kan der for en vejstrækning

fastsættes en højere eller lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle.

Uanset ordlyden af § 42, stk. 4, er det Justitsministeriets opfattelse, at

der ikke er mulighed for administrativt at fastsætte en højere lokal

hastighedsgrænse på motorveje.

De nærmere regler om lokale hastighedsgrænser er fastsat i

Justitsministeriets cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale

hastighedsbegrænsninger med tilhørende cirkulæreskrivelse af samme dato. Det

fremgår heraf, at en højere hastighedsgrænse end den generelle kun kan

fastsættes i tættere bebygget område, hvor hastighedsgrænsen kan forhøjes til

60, 70 eller 80 km i timen, og på motortrafikveje, hvor en højere lokal

hastighedsgrænse kan fastsættes til 90 km i timen. En lavere hastighedsgrænse

end den generelle kan fastsættes på alle vejkategorier. For så vidt angår

motorveje er der i cirkulæret peget på, at fastsættelse af en lavere lokal

hastighedsgrænse end den generelle f.eks. kan ske ved motorvejens tilslutning

til det almindelige vejnet.

2.2. Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger vedrørende

motorvejshastigheden.

2.2.1. Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 905/80 om generelle

hastighedsbegrænsninger (veje uden for tættere bebygget område samt

motorveje).

Færdselssikkerhedskommissionen af 18. maj 1966 afgav i oktober 1980 1.

delbetænkning om generelle hastighedsbegrænsninger (betænkning 905/80),hvori

et overvejende flertal anbefalede, at den lokale hastighedsbegrænsning på

motorveje blev nedsat fra 110 km i timen til 100 km i timen.

Grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger var en

færdselssikkerhedsmæssig vurdering af forskellige målinger af

gennemsnitshastigheder m.v. samt statistiske oplysninger om uheldstallet i

perioden 15. marts - 30. september 1979 set i forhold til tilsvarende periode

i de foregående år.

Ved lov nr. 191 af 29. april 1981 om ændring af færdselsloven blev

hastighedsgrænsen i færdselsloven fastsat til 100 km i timen, hvilket svarede

til den gældende, midlertidige hastighedsgrænse, som var fastsat i medfør af

energiforsyningslovgivningen.

Med hensyn til de nærmere oplysninger for de nævnte vejtyper henvises i

øvrigt til Justitsministeriets lovforslag nr. L 97 af 28. november 1980

(Folketingstidende 1980/81, tillæg A spalte 2473 ff) og

Færdselssikkerhedskommissionens betænkning side 27 ff samt betænkningens

bilag B-D.

2.2.2. Færdselssikkerhedskommissionens udtalelse af 30. juni 1989 om

de generelle hastighedsbegrænsninger.

Færdselssikkerhedskommissionen af 3. juni 1986 har på ny behandlet bl.a.

spørgsmålet om hastighedsgrænsen på motorveje i sin udtalelse af 30. juni

1989 om de generelle hastighedsbegrænsninger.

2.2.2.1. Grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger.

Kommissionen har i sin udtalelse foretaget en gennemgang af statistiske

oplysninger om færdselsuheld, gennemsnitshastigheder og ulykkesrisici på de

forskellige vejkategorier. Kommissionen foretog også en sammenligning af

gældende hastighedsgrænser, antallet af omkomne m.v. mellem en række

vesteuropæiske lande, og behandlede særskilt erfaringer fra Holland og USA,

hvor man havde aktuelle erfaringer om konsekvenserne af øget tilladt

hastighed på motorveje. Disse statistiske oplysninger m.v. er opdateret og

beskrevet neden for under pkt. 2.3. og 2.4.

Herudover indhentede Kommissionen et notat fra Rådet fra

Trafiksikkerhedsforskning om de mulige færdselssikkerhedsmæssige følger af en

højere hastighedsgrænse på motorveje. I Rådets notat af 16. januar 1989

omtales de mekanismer, hvormed en forøgelse af hastighedsgrænsen på motorveje

kan forventes at påvirke færdselssikkerheden. Der peges på følgende forhold:

1. Højere gennemsnitshastigheder og dermed større ulykkesrisiko for

motorvejstrafikken.

2. Tiltrækning af trafikanter fra mindre sikre veje og dermed bedre

sikkerhed for disse trafikanter.

3. Udstødning af trafikanter til roligere, men mindre sikre veje og dermed

ringere sikkerhed for disse trafikanter.

4. Kortvarigt højere gennemsnitshastigheder for den trafik, der efter at

have kørt på en motorvejsstrækning skal trafikere andre veje med et lavere

hastighedsniveau.

I Rådets notat peges der på, at en forøgelse af hastighedsgrænsen på

motorveje vil medføre en forøgelse af ulykkesrisikoen, men denne

risikoforøgelse vil afhænge af, i hvilket omfang en højere hastighedsgrænse

medfører højere gennemsnitshastigheder. Rådet peger i den forbindelse bl.a.

på, at det ikke med sikkerhed kan forudsiges, i hvilket omfang

gennemsnitshastigheden vil stige.

Rådets notat beskriver endvidere muligheden for i forbindelse med en

forhøjelse af hastighedsgrænsen at overføre trafik til motorvejene fra det

øvrige vejnet. Det anføres i notatet, at der skal overføres betydelige

mængder trafik fra det øvrige vejnet som kompensation for en højere hastighed

på motorveje. I den forbindelse bemærker Rådet, at et skøn over trafikken på

det øvrige vejnet lader ane, at det kan blive vanskeligt at overføre trafik i

tilstrækkelige mængder.

I øvrigt drager Rådet for Trafiksikkerhedsforskning ingen egentlige

konklusioner i sit notat af 16. januar 1989.

Færdselssikkerhedskommissionen indhentede endvidere fra Rådet for

Trafiksikkerhedsforskning og Vejdirektoratet et notat om de praktiske

muligheder for og den færdselssikkerhedsmæssige effekt af øget

hastighedsdifferentiering på motorvejsnettet.

Notatet beskriver en justering af de bestående hastighedsgrænser i både

opad- og nedadgående retning for derved at sikre, at den samlede uheldsmængde

på motorvejsnettet ikke ændres.

Hovedideen er, at på motorvejsstrækninger med lav uheldsfrekvens, d.v.s.

hvor summen af uheld er ca. 1/3 af samtlige motorvejsuheld, skal

hastighedsgrænsen ved afmærkning lokalt forhøjes til 110 eller 120 km i

timen, mens der på strækninger med høj uheldsfrekvens, d.v.s. hvor summen af

uheld ligeledes er ca. 1/3 af samtlige uheld, skal ske en nedsættelse af den

tilladte hastighed til 80 eller 90 km i timen. På de resterende strækninger

blev den nuværende hastighedsbegrænsning på 100 km i timen foreslået

opretholdt.

Denne hastighedsdifferentiering er som udgangspunkt tænkt fastsat på

grundlag af den beregnede uheldsfrekvens, men dette princip er dog i notatet

fraveget i visse tilfælde f.eks. af miljøhensyn, på grund af manglende

nødspor, af hensyn til de tilsluttende motorvejsstrækninger eller andet.

Forslaget vil indebære, at ca. 55% af motorvejsnettet vil få en højere

hastighedsgrænse end 100 km i timen, mens ca. 16% vil få en hastighedsgrænse

lavere end 100 km i timen.

I notatet skønnes udgifterne til den fornødne skiltning at beløbe sig til

3,2 mio.kr.

2.2.2.2. Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger.

Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at det må anses for usikkert, om

der ved højere tilladt hastighed på motorvejene kan overføres så meget trafik

til disse, at det færdselssikkerhedsmæssigt kan kompensere for følgerne af

den højere hastighed.

Færdselssikkerhedskommissionen konstaterer endvidere, at der i henseende

til uheldsfrekvens og sikkerhedsmæssig standard er en betydelig forskel

mellem forskellige motorvejsstrækninger.

Færdselssikkerhedskommissionen har i sin udtalelse af 30. juni 1989 ikke

ment at kunne drage en egentlig konklusion på spørgsmålet om, hvorvidt den

tilladte motorvejshastighed bør være 100 eller 120 km i timen, idet der er

forhold, der trækker i hver sin retning.

På baggrund af de foreliggende statistiske oplysninger konstaterer

Kommissionen, at uheldsfrekvensen er væsentlig lavere på motorveje end på

nogen anden vejkategori, og at antallet af dræbte på motorveje også totalt

set er beskedent målt i forhold til det totale antal trafikdræbte.

Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at såfremt en forhøjelse af

hastighedsgrænsen på motorveje til 120 km i timen vil medføre en mindre

forøgelse af ulykkesrisikoen, så vil motorveje trods denne mindre stigning

fortsat have det højeste sikkerhedsniveau af alle vejkategorier.

Endvidere konstaterer Færdselssikkerhedskommissionen på baggrund af de

foretagne hastighedsmålinger, at et meget stort antal trafikanter overtræder

den gældende hastighedsgrænse på 100 km i timen på motorveje. Kommissionen

anfører dog som sin opfattelse, at dette forhold i sig selv ikke kan begrunde

en forhøjelse af hastighedsgrænsen til 120 km i timen.

Kommissionen lægger også til grund, at en højere tilladt hastighed på

motorveje må antages at kunne overføre i hvert fald en vis trafikmængde fra

andre, mere uheldsbelastede veje. Kommissionen anser det dog for usikkert, om

der vil kunne ske overførsel af trafik i tilstrækkeligt omfang.

Endelig konstaterer Færdselssikkerhedskommissionen, at

trafiksikkerhedsforskningen entydigt viser, at der er en nøje sammenhæng

mellem hastigheden og ulykkesrisikoen på vejene, således at højere

hastigheder - alt andet lige - fører til flere og alvorligere ulykker.

Kommissionen peger i den forbindelse på de mulige negative følgevirkninger i

form af udstødning af visse trafikanter og den afsmittende virkning for det

øvrige vejnet, hvor det kan frygtes at gennemsnitshastighederne vil stige, da

bilisterne vænnes til højere hastigheder på motorvejene.

Færdselssikkerhedskommissionen peger afslutningsvis på, at udefra kommende

omstændigheder kan ændre afgørende på den færdselssikkerhedsmæssige effekt af

en given hastighedsændring, som ellers måtte forventes. I den forbindelse

fremhæver Kommissionen særligt, at politiovervågningen har stor betydning og

henviser herved til erfaringerne fra Holland.

Færdselssikkerhedskommissionen har på baggrund af det oven for omtalte

notat fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning og Vejdirektoratet overvejet

som et muligt alternativ til en generel forhøjelse til 120 km i timen, om

mulighederne i færdselslovens § 42 for ved afmærkning at fastsætte en højere

hastighedsgrænse på motorvej bør udnyttes.

Kommissionen anfører som sin opfattelse, at en række forhold bør

undersøges og vurderes nærmere, inden der eventuelt tages beslutning om helt

eller delvist at gennemføre forslaget. Der peges på, at det bør overvejes

først at foretage forsøg på udvalgte motorvejsstrækninger, hvorved der bliver

mulighed for at vurdere om de forudsætninger, som er lagt til grund ved

hastighedsfastsættelsen, f.eks. hastighedsudviklingen holder. Kommissionen

peger endvidere på, at der kan rejses spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at

operere med 5 forskellige hastighedsgrænser på motorvejsnettet (80, 90, 100,

110 og 120 km i timen).

2.3. Statistiske oplysninger m.v.

Dette afsnit beskriver en række statistiske oplysninger om færdselsuheld,

gennemsnitshastigheder, ulykkesrisici m.v., som er af betydning ved

bedømmelsen af, om der bør gives mulighed for øget hastighedsdifferentiering

på motorveje. Endvidere beskrives erfaringerne fra Holland og USA, hvor man

for nylig har gennemført en forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorveje. De

statistiske oplysninger m.v. i dette afsnit er i det væsentlige de

oplysninger, som udgjorde grundlaget for Færdselssikkerhedskommissionens

udtalelse af 30. juni 1989, men oplysningerne er her opdateret.

Tabel 1.

Antal dræbte og tilskadekomne i trafikken 1985-1990.

(Kilde: Danmarks Statistik).

--------------------------------------------------------------------~

År 1985 1986 1987 1988 1989 1990*)

--------------------------------------------------------------------~

Antal person-

skadeuheld 11.502 11.170 10.164 9.978 9.922 9.172

Dræbte 772 723 698 713 670 626

Øvrige

tilskadekomne 13.855 13.398 12.016 11.790 11.645 10.542

--------------------------------------------------------------------~

*) Foreløbig opgørelse.

Tabel 2.

Antal dræbte og tilskadekomne på motorveje i 1985-1989.

(Kilde: Vejdatalaboratoriet).

--------------------------------------------------------------------~

År 1985 1986 1987 1988 1989

--------------------------------------------------------------------~

Dræbte 14 20 19 25 21

Tilskadekomne 260 266 284 264 258

--------------------------------------------------------------------~

I alt 274 286 303 289 279

--------------------------------------------------------------------~

Antal km vejstrækninger

pr. 31. december 596 596 602 615 615

--------------------------------------------------------------------~

Blandt de dræbte ved færdselsulykker på motorveje er også fodgængere. I

perioden 1985 - 1989 var antallet af dræbte fodgængere på motorveje mindst

13. Om disse ulykker har Rådet for Trafiksikkerhedsforskning oplyst, at det

typisk drejer sig om personer, der forsøger at krydse en motorvej til fods,

og trafikanter der i forskelligt ærinde opholder sig i vejsiden, f.eks. fordi

de er kørt tør for benzin, har motorhavari etc.

Tabel 3.

Antal færdselsuheld med dræbte eller alvorligt tilskadekomne fordelt

på vejkategorier.

(Kilde: Vejdatalaboratoriet).

--------------------------------------------------------------------~

1986 1987 1988 1989

---------------------------------------------------------~

Uheld med Uheld med Uheld med Uheld med

til- dræbte til- dræbte til- dræbte til- dræbte

skadek. skadek. skadek. skadek.

--------------------------------------------------------------------~

Bymæssig

bebyggelse 275 4.509 270 4.025 252 3.897 263 3.917

Stats- og

amtslandevej,

kommunevej 358 2.345 351 2.051 353 2.120 327 2.120

Motor-

trafikvej 5 28 8 27 9 44 10 39

Motorvej 14 92 16 102 20 119 16 99

Rampe 3 24 1 19 3 18 2 10

--------------------------------------------------------------------~

I alt 655 6.998 646 6.224 637 6.198 618 6.185

--------------------------------------------------------------------~

(Note: Antal uheld med alvorligt tilskadekomne er opgjort ekskl. uheld med

dræbte).

Ulykkesrisikoen.

Ulykkesrisikoen udtrykt som antallet af personskadeuheld og antallet af

dræbte i trafikken i forhold til antal kørte kilometer fordeler sig således

på de enkelte vejkategorier (kan ikke opgøres for så vidt angår bymæssig

bebyggelse):

(Kilde: Vejdatalaboratoriet)

Motorveje. I 1988 og 1989 registreredes 413 personskadeuheld, 46

dræbte og 8.300 mio. vognkm., d.v.s. 5,0 personskadeuheld og 0,55 dræbte pr.

100 mio. vognkm.

Motortrafikveje. I 1988 og 1989 registreredes 137

personskadeuheld, 29 dræbte og 1.100 mio. vognkm., d.v.s. 12,5

personskadeuheld og 2,6 dræbte pr. 100 mio. vognkm.

Stats- og amtslandeveje (ekskl. motorveje og motortrafikveje). I

1988 og 1989 registreredes 7.462 personskadeuheld, 760 dræbte og 27.810 mio.

vognkm., d.v.s. 26,8 personskadeuheld og 2,7 dræbte pr. 100 mio. vognkm. -

Tabel 4.

Omkomne pr. 100 mio. km på motorveje i Europa.

(Kilde: Bundesanstalt fur Strassenwesen/OECD).

Tallene er, hvor andet ikke er anført, fra 1989.

------------------------------------------------

Land Omkomne pr. 100 mio. km.

------------------------------------------------

Sverige -

Holland 0,32

Danmark 0,49

Storbritannien 0,38

Belgien 0,95 (1986)

Finland 1,09 (1988)

Schweiz 0,49

Frankrig 1,04

Østrig 1,57

Italien 1,27 (1988)

Vesttyskland 0,60

------------------------------------------------

Hastighedsmålinger.

Med hensyn til hastighedsmålinger på de danske motorveje kan der gives

følgende oplysninger:

Justitsministeriet har fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning modtaget

oplysninger om hastighedsmålinger på Helsingørmotorvejen ved Gl. Holte og på

Holbækmotorvejen syd for Roskilde. Af oplysningerne fremgår:

På Helsingørmotorvejen ved Gl. Holte har Rådet målt en

middelhastighed på 102,5 km i timen i 1989 og 102,7 km i timen i 1990.

Målingerne viser store forskelle på gennemsnitshastigheden i venstre og højre

vognbane. Ved målingerne fra 1990 varierer forskellen fra 13,2 km i timen til

19,5 km i timen. De laveste gennemsnitshastigheder i højre vognbane er 92,6

km i timen, og de højeste i venstre vognbane er 117,5 km i timen. I alle

målinger fra 1990 er der konstateret hastigheder på over 190 km i timen med

en hastighed på 201 km i timen som maksimum.

På Holbækmotorvejen syd for Roskilde har Rådet i 1988 og 1989 målt

en gennemsnitshastighed på henholdsvis 98,1 km i timen og 98,8 km i timen.

Rådet har ikke foretaget målinger her i 1990. Også på Holbækmotorvejen er der

konstateret store forskelle på gennemsnitshastigheden i højre og venstre

vognbane. Ved målinger fra 1989 varierer forskellen fra 14,5 km i timen til

18,7 km i timen. De laveste gennemsnitshastigheder i højre vognbane er 91,9

km i timen, og de højeste i venstre vognbane er 113,8 km i timen. I alle

målinger fra 1989 er konstateret hastigheder over 150 km i timen med en

hastighed på 184 km i timen som maksimum.

Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings målinger indeholder tillige oplysning

om andelen af bilister, der kører i intervallet 100-120 km i timen. Disse

oplysninger fremgår af nedenstående tabel 5 og 6.

Tabel 5.

Andelen af bilister i intervallet 100-120 km i timen,

Helsingørmotorvejen.

(Kilde: Rådet for Trafiksikkerhedsforskning).

På tre målinger i 1990 på Helsingørmotorvejen ved Gl. Holte fordeler

hastighederne sig procentuelt således:

--------------------------------------------------------------------~

Mandag 10-12 Mandag 16-18 Lørdag 09-11

--------------------------------------------------------------------~

under 100 km i timen 45,7 48,8 38,8

100-120 km i timen 42,4 45,3 46,3

over 120 km i timen 11,9 5,9 14,9

--------------------------------------------------------------------~

Tabel 6.

Andelen af bilister i intervallet 100-120 km i timen,

Holbækmotorvejen.

(Kilde: Rådet for Trafiksikkerhedsforskning).

På fire målinger i 1989 på Holbækmotorvejen syd for Roskilde fordeler

hastighederne sig procentuelt således:

--------------------------------------------------------------------~

Mandag Mandag Tirsdag Fredag

10-12 16-18 10-11 08-10

--------------------------------------------------------------------~

under 100 km i timen 58,3 46,2 59,7 52,4

100-120 km i timen 36,1 48,7 33,7 37,2

over 120 km i timen 5,6 5,1 6,6 10,4

--------------------------------------------------------------------~

Justitsministeriet er endvidere i besiddelse af oplysninger om

hastighedsmålinger på motorveje foretaget af Vejdirektoratet i 1987 og 1988.

Vejdirektoratets målinger er foretaget på 8 forskellige 4-sporede motorveje

på i alt 18 forskellige målesteder. Af oplysningerne fremgår bl.a. følgende:

Gennemsnitshastigheden for højre og venstre spor under eet varierede i

1987 mellem 95,4 km i timen på Helsingørmotorvejen ved Nærum til 106,6 km i

timen på motorvejen mellem Århus og Skanderborg. I 1988 varierede

gennemsnitshastigheden mellem 96,0 km i timen på Helsingørmotorvejen ved

Nærum til 106,6 km i timen på Vestmotorvejen ved Slimminge.

I det højre spor varierede gennemsnitshastigheden i 1987 mellem 89,4 km i

timen på Helsingørmotorvejen og 104,4 km i timen på Sydmotorvejen umiddelbart

nord for Guldborgsund motortrafikvejen. I 1988 varierede

gennemsnitshastigheden mellem 89,5 km i timen på Helsingørmotorvejen og 104,8

km i timen på Vestmotorvejen ved Slimminge.

I det venstre spor varierede gennemsnitshastigheden i 1987 mellem 102,6 km

i timen på Helsingørmotorvejen til 122,7 km i timen på motorvejen mellem

Århus og Skanderborg. Ved 9 af de 18 målesteder lå gennemsnitshastigheden

mellem 110 og 115 km i timen. I 1988 varierede gennemsnitshastigheden i det

venstre spor mellem 103,9 km i timen på Helsingørmotorvejen og 119,9 km i

timen på den midtjyske motorvej ved Herslev. På 11 af de 18 målesteder lå

gennemsnitshastigheden over 110 km i timen.

Overskridelserne af hastighedsgrænsen på 100 km i timen varierede for

begge spor under eet fra 41% til 75% i både 1987 og 1988.

I det venstre spor varierede overskridelserne af hastighedsgrænsen mellem

60% og 97% i 1987 og i 1988 fra 64% til 92%.

2.4. Erfaringer fra udlandet.

2.4.1. Holland.

Den 1. maj 1988 hævede man i Holland hastighedsgrænsen på motorveje til

120 km i timen. Ændringen omfattede ca. 75% af det hollandske motorvejsnet,

mens ca. 25% af motorvejsstrækningerne fortsat har en hastighedsgrænse på 100

km i timen. Ændringen blev ledsaget af en stor informationskampagne og en

melding om, at politiets indsats på motorvejene ville blive styrket.

Offentliggjorte oplysninger fra det hollandske statistiske bureau CBS i

1989 viser, at der i perioden maj - december 1988 var 81 dræbte på de

hollandske motorveje mod 122 i samme periode i 1987, og 486 kvæstede mod 569

i 1987.

Der er før og efter ændringen gennemført hastighedsmålinger på motorveje.

Disse målinger har vist, at gennemsnitshastighederne efter ændringen af

hastighedsgrænserne er faldet, og at reduktionen er størst på strækninger,

hvor 100 km i timen er opretholdt. Af målinger foretaget på motorvejene i

marts 1989 fremgår, at der på motorveje med hastighedsgrænse på 120 km i

timen er målt gennemsnitshastighed på 111,6 km i timen. 15% kørte hurtigere

end 117 km i timen.

I en senere offentliggjort hollandsk rapport (1989) fremgår det

imidlertid, at når man følger udviklingen i de første fire måneder af 1989,

kan der konstateres en svindende virkning på middelhastighederne af de nye

fartgrænser, og at der ikke længere kan ses nogen virkning på antallet af

dræbte og alvorligt tilskadekomne. Det anføres dog, at der er tale om et

spinkelt talmateriale, og at tallene er foreløbige.

2.4.2. USA.

Den amerikanske Kongres vedtog den 2. april 1987 at tillade, at

hastighedsgrænsen på det interstatslige motorvejsnet kunne sættes op fra 55

mph (ca. 88 km i timen) til 65 mph (ca. 104 km i timen). Samtidig pålagde man

den nationale færdselssikkerhedsadministration (NHTSA) gennem tre

årsrapporter at følge udviklingen og rapportere om dens forløb.

Den første årsrapport vedrørende 1987 blev offentliggjort den 13. januar

1989. Af rapporten fremgår, at antallet af omkomne på de amerikanske

motorveje generelt er steget i 1987. Der er dog store forskelle mellem de

enkelte stater. Af de 38 stater, der satte grænsen op i løbet af 1987, var

der 27, der registrerede flere omkomne i den del af året, hvor den nye grænse

var gældende, sammenlignet med den samme periode i 1986, mens 11 af disse

stater havde uændrede eller lavere dødstal på motorvejene. Tilsvarende blev

det konstateret, at blandt de 10 stater, som fastholdt grænsen på 55 mhp, var

der 6, hvor antallet af omkomne var uændret eller højere i 1987 end i 1986,

mens antallet faldt i 4 af disse stater.

Af rapporten fremgår videre, at den samlede stigning i antallet af omkomne

på de interstatslige motorveje i de stater, der satte hastighedsgrænsen op,

var 19%. I de 10 stater, der beholdt 55 mph, steg antallet af omkomne på

motorvejene med 7%.

På baggrund af hastighedsmålinger fra 13 af de stater i USA, som satte

hastighedsgrænsen op, kan det konstateres, at gennemsnitshastighederne i

disse stater steg med 1,9 mph eller ca. 3%.

Endelig peger rapporten på, at det interstatslige motorvejsnet er de

sikreste landeveje i USA, og at de omkomne på disse veje kun udgør ca. 5% af

alle, der omkommer ved trafikulykker i USA.

Rapportens tillæg indeholder en analyse, der baserer sig på den historiske

statistiske sammenhæng i årene 1975-86 mellem ændringer i antallet af dræbte

på motorveje, ændringer i trafikmængderne og ændringer i ulykkestallene på

andre landeveje. Den benytter denne sammenhæng til at beregne det forventede

antal dræbte i 1987 med uændret hastighedsgrænse og med de faktisk

konstaterede ændringer i trafikmængderne og i ulykkestallene på andre veje.

Analysen kommer til det resultat, at det konstaterede antal dræbte svarer til

en dødsrisiko, der er ca. 16% over den værdi, som var at forvente med uændret

hastighedsgrænse.

I den anden årsrapport udarbejdet af NHTSA konstateres det, at i de 40

stater, som har gjort brug af tilladelsen til at hæve hastighedsgrænsen fra

55 mph (88 km i timen) til 65 mph (104 km i timen), er antallet af omkomne i

1988 steget med 31% sammenlignet med 1986, det sidste år før ændringen.

Trafikudviklingen begrunder 10% af denne stigning, men 21% må skyldes først

og fremmest højere hastigheder, samt eventuelle andre faktorer, herunder

statistiske tilfældigheder.

Fra 18 af de 40 stater, som har hævet hastighedsgrænsen, er der løbende

indberettet om hastighedsudviklingen. Heraf fremgår det, at

middelhastighederne er steget fra ca. 60 mph til ca. 63 mph, d.v.s. 5%, mens

den hastighed, som overskrides af de 15 hurtigste procent af bilisterne

(»85% fraktilen«), er steget fra ca. 66 mph til ca. 70 mph.

I disse stater blev andelen af bilister, som overskred 65 mph, næsten

fordoblet: den steg fra 20% i 1986 til 38% i 1988, mens den andel som

overskred 75 mph (ca. 120 km i timen) steg fra 1% i 1986 til 4% i 1988.

I de 8 stater, der beholdt 55 mph, og som alle løbende har indberettet om

hastighedsudviklingen var hastighedsudviklingen langt mindre:

middelhastighederne steg fra godt 58,5 mph i 1986 til godt 59,5 mph i 1988,

og mens de hurtigste 15% af bilisterne i 1986 kørte mere end 65 mph, kørte de

i 1988 mere end 66 mph.

2.5. Justitsministeriets vurdering af motorvejshastigheden.

Det fremgår klart af de foreliggende statistiske oplysninger om

færdselsuheld og uheldsrisici, at trafiksikkerheden på de danske motorveje er

langt højere end på nogen anden vejkategori. Det gælder i henseende til såvel

uheldsrisikoen, d.v.s. antallet af dræbte pr. kørte vognkm., som det totale

antal af dræbte og tilskadekomne. F.eks. udgør ulykkesrisikoen på motorveje

kun ca. 1/5 af ulykkesrisikoen på stats- og amtslandeveje (ekskl. motorveje

og motortrafikveje). Målt i absolutte tal ses, at kun ca. 3% af de personer,

der årligt omkommer i den danske vejtrafik, omkommer ved færdselsulykker på

motorveje.

Der er formentlig flere årsager til den meget høje sikkerhed på

motorvejene. Den væsentligste er uden tvivl motorvejenes vejtekniske

udformning, som indebærer separering fra den modkørende trafik og til- og

frakørsel ad særlige til- og frakørselsveje. Hertil kommer fraværet af svage

trafikanter på motorvejene.

Justitsministeriet har på baggrund af de foreliggende statistiske

oplysninger overvejet at foreslå den generelle hastighedsgrænse på motorveje

hævet til 120 km i timen. Selv om en sådan forhøjelse af hastighedsgrænsen

måtte medføre en mindre stigning i antallet af færdselsuheld på motorvejene,

hvilket dog efter Justitsministeriets opfattelse ikke nødvendigvis ville

blive tilfældet, ville sikkerhedsniveauet på motorvejene alligevel ligge

væsentligt over alle andre vejkategorier.

Det er imidlertid en kendsgerning, at der er forskel mellem forskellige

motorvejsstrækninger i henseende til uheldsfrekvens og sikkerhedsmæssig

standard.

Den gældende generelle hastighedsgrænse på motorveje på 100 km i timen

foreslås derfor opretholdt, men således at der bliver adgang til lokalt at

forhøje hastighedsgrænsen op til 120 km i timen.

Dette forslag tilgodeser det primære behov, hvilket er at give mulighed

for en mere hensigtsmæssig hastighedsgrænse på de længere

motorvejsstrækninger, navnlig uden for byområder, hvor trafiktætheden er

mindst og sikkerhedsniveauet højst. Behovet for en sådan tilpasning af

hastighedsgrænsen vil øges i de kommende år i takt med udbygningen af det

danske motorvejsnet.

At en tilladt hastighed på op til 120 km i timen på visse

motorvejsstrækninger vil være hensigtsmæssig, bygger Justitsministeriet bl.a.

på de mange hastighedsmålinger, som viser massive hastighedsovertrædelser i

intervallet mellem 100 og 120 km i timen, hvorimod kun et begrænset antal

hastighedsovertrædelser sker med højere hastigheder. Dette tyder på, at

trafikanterne på disse vejstrækninger har vanskeligt ved at acceptere en

hastighedsgrænse på 100 km i timen som rimelig og naturlig.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en øget hastighedsdifferentiering

på motorveje vil kunne gennemføres, samtidig med at det meget høje

sikkerhedsniveau fastholdes.

Justitsministeriet skal herved i første række henvise til forslaget om en

omlægning og skærpelse af bøderne for hastighedsovertrædelser, jf.

lovforslagets nr. 2. Det forventes, at dette vil have en præventiv effekt

over for hastighedsovertrædelser generelt og dermed også bidrage til at

forebygge overtrædelser af de lokale, højere hastighedsgrænser, som vil blive

fastsat på visse motorvejsstrækninger.

Herudover vil der blive gennemført en intensivering og effektivisering af

den politimæssige indsats over for færdselsforseelser på motorvejene, ikke

mindst på de vejstrækninger, hvor hastighedsgrænsen lokalt forhøjes, samt på

de hertil stødende veje. Erfaringerne fra Holland, som er beskrevet under

pkt. 2.4.1., viser betydningen af en effektiv politikontrol. Den øgede

politimæssige indsats vil dels ske i form af øget patruljering, dels i form

af anvendelse af ny teknik over for færdselsforseelser, herunder

hastighedsovertrædelser.

Endelig er Justitsministeriet enig med Færdselssikkerhedskommissionen i,

at en højere tilladt hastighed på visse motorvejsstrækninger må antages at

kunne overføre i hvert fald en vis trafikmængde fra andre mere

uheldsbelastede veje. Efter Justitsministeriets opfattelse vil dette indebære

en vis, positiv færdselssikkerhedsmæssig effekt. Det må i den forbindelse

fremhæves, at den positive effekt må forventes at stige i takt med

udviklingen af motorvejsnettet.

Hvad angår den øgede politimæssige indsats, kan der peges på, at

kontrollen over for hastighedsovertrædelser på motorvejene kan tænkes

effektiviseret ved brug af ubemandet, teknisk udstyr, som registrerer en

overtrædelse og fotografisk fastholder færdselssituationen og det køretøj,

hvormed overtrædelsen begås. Der vil ikke blive tale om automatisk

overvågning under brug af videooptagelser eller lignende. Det system, som

Justitsministeriet påtænker taget i brug i Danmark - indtil videre forsøgsvis

- vil være baseret på udelukkende at blive aktiveret, hvor der registreres en

overtrædelse af færdselsreglerne. Der vil endvidere blive foretaget klar og

tydelig afmærkning af de lokaliteter, vejstrækninger eller områder, hvor

udstyret anvendes, således at trafikanterne er adviseret herom. Der vil blive

fastsat arbejdsrutiner, som sikrer, at føreren af køretøjet snarest muligt

gøres bekendt med den konstaterede overtrædelse og sigtelsen. I de tilfælde,

hvor sigtede nægter sig skyldig og ønsker sagen indbragt for domstolene, vil

bevismaterialet i form af det optagne fotografi blive gengivet på en sådan

måde, at kun føreren og køretøjets registreringsnummer fremgår. Denne form

for færdselskontrol anvendes i flere vesteuropæiske lande, og i flere lande

er forsøg hermed i gang eller under forberedelse. Bl.a. i Norge anvendes

denne kontrolform, og de foreløbige resultater fra Norge viser, at teknisk

udstyr som dette kan yde et væsentligt bidrag til at sikre overholdelsen af

hastighedsgrænserne.

Endvidere har Justitsministeriet som led i regeringens særlige

foranstaltninger mod spirituskørsel anmodet Rigspolitichefen om at undersøge

mulighederne for at effektivisere politiindsatsen mod spiritusbilisme ved

indførelse af udåndingsudstyr, som er så nøjagtigt, at det på længere sigt

kan erstatte blodprøven som bevismiddel i sager om overtrædelse af

færdselslovens § 53 (spiritus- og promillekørsel). Blodprøven er et meget

sikkert bevis, men er imidlertid meget tids- og ressourcekrævende. Det gælder

både selve udtagelsen af blodprøven på politistationen eller hospitalet og

den senere analyse på Retskemisk Institut. Brug af præcisionsalkometre til

retsgyldig måling af alkoholkoncentrationer i udåndingsluft, såkaldt

»evidensudstyr«, benyttes i en række lande, bl.a. Storbritannien,

Sverige og Holland. I Norge er udstyret under afprøvning. Justitsministeriet

vil tage initiativ til, at der gennemføres en række forsøg i Danmark med

præcisionsalkometre. På længere sigt vil dette kunne danne grundlag for en

mere rationel behandling af de op mod 20.000 årlige sigtelser for spiritus-

og promillekørsel.

Endelig kan der peges på, at Østre Landsret ved 2 domme afsagt i februar

1991 har domfældt for hastighedsovertrædelser begået under kørsel med

lastbiler, hvor bevisførelsen var baseret på fartskriverens udvisende.

Rigsadvokaten har i en skrivelse orienteret statsadvokaterne, politimestrene

og Politidirektøren i København om dommene og tilkendegivet, at der vil blive

udsendt retningslinier om anvendelse af fartskrivere som bevis i sager om

hastighedsovertrædelser og forudsætningerne herfor. Det tilføjes, at dommene

af de tiltalte er søgt indbragt for Højesteret med påstand om frifindelse.

Afslutningsvis skal Justitsministeriet pege på, at man nøje vil følge

uheldsudviklingen på de berørte vejstrækninger med henblik på at foretage de

ændringer i de lokale hastighedsbegrænsninger, som der måtte vise sig behov

for.

3. Skærpelse og omlægning af bødeberegningen for

hastighedsovertrædelser.

3.1. Gældende regler.

Efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, straffes overtrædelse af de

generelle og køretøjsbestemte hastighedsgrænser (§§ 42 og 43) med bøde.

Rigsadvokaten har i Meddelelse nr. 5/84 af 30. oktober 1984 fastsat

retningslinier for bødetakster i bl.a. sager om overtrædelse af de generelle

hastighedsbegrænsninger. Bødetaksterne er senere justeret ved Meddelelse nr.

4/88 af 28. april 1988. Rigsadvokatens retningslinier er kun af vejledende

karakter for politi og anklagemyndighed, og er ikke bindende for domstolene,

men i praksis udmåles bøder i hastighedssager takstmæssigt efter disse

retningslinier.

De vejledende bødetakster for overtrædelse af de generelle

hastighedsbegrænsninger er:

- overskridelse under 20 km/t 300 kr.

- fra og med 20 km/t 450 kr.

- fra og med 25 km/t 600 kr.

- fra og med 30 km/t 800 kr.

- fra og med 35 km/t 1.000 kr.

- fra og med 40 km/t 1.200 kr.

- pr. følgende 5 km/t fra 45 km/t + 200 kr.

Bødetaksterne for overtrædelse af de køretøjsbestemte

hastighedsbegrænsninger svarer til bødetaksterne for overtrædelse af de

generelle hastighedsbegrænsninger.

Bøder for overtrædelse af generelle hastighedsgrænser fastsættes efter

disse bødetakster, uanset om hastighedsovertrædelsen er sket i eller uden for

tættere bebygget område. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, sker

udmålingen ikke på baggrund af en konkret vurdering af karakteren af

hastighedsovertrædelsen, farlighed, o.lign., men bøderne fastsættes i forhold

til det antal km, som hastighedsgrænsen faktisk overskrides med. Der er altså

ikke tale om, at bøderne udmåles efter hvor stor en procentvis

hastighedsoverskridelse, der foreligger. F.eks. giver en

hastighedsoverskridelse på 20 km i timen 450 kr. i bøde, uanset om

overskridelsen sker i tættere bebygget område eller på motorvej, d.v.s. en

overskridelse på henholdsvis 40% og 20%.

I tilfælde af 100 procent overskridelse af hastighedsgrænsen vil der

sædvanligvis tillige idømmes en betinget frakendelse af kørekortet i medfør

af færdselslovens § 126. Dette indbærer, at der fastsættes en prøvetid på 3

år, og at føreren skal bestå en orienterende køreprøve for at bevare

førerretten, jf. § 60, stk. 3.

3.2. Færdselssikkerhedskommissionens vurderinger vedrørende skærpelse

og omlægning af bødeniveauet for hastighedsovertrædelser.

Færdselssikkerhedskommissionen afgav den 16. november 1990 en

deludtalelse om skærpelse af bødeniveauet på færdselslovsområdet, hvori alle

medlemmer, bortset fra to, anbefalede, at der skal ske en omlægning af

bødeberegningen for hastighedsovertrædelser, samtidigt med at bødeniveauet

skærpes. Hensigten hermed er dels at opnå et mere retfærdigt

bødeberegningssystem, der afspejler den forøgede færdselssikkerhedsmæssige

risiko ved hastighedsovertrædelser, dels at styrke bødernes præventive

effekt.

3.2.1. Færdselssikkerhedskommissionens overvejelser.

Færdselssikkerhedskommissionen konstaterer, at det er en almindelig

antagelse, at trafikanternes oplevelse af risikoen for at blive opdaget og

sigtet for en færdselsforseelse udøver en større indflydelse på

trafikanternes adfærd end selve truslen om en given straf.

Dette betyder imidlertid efter Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse

ikke, at selve straffen, det vil i praksis sige bødens størrelse, er uden

betydning. I den forbindelse peger Færdselssikkerhedskommissionen på, at hele

sanktionssystemet, herunder de meget differentierede bødetakster i

færdselssager, bygger på en tro på, at ikke alene opdagelsesrisikoen, men

også den efterfølgende sanktion påvirker trafikanternes adfærd i positiv

retning. I tilknytning hertil understreger Færdselssikkerhedskommissionen, at

en afgørende forudsætning for, at et skærpet bødeniveau for

hastighedsovertrædelser kan forventes at have nogen betydende

generalpræventiv effekt, vil være, at trafikanterne informeres grundigt om de

nye bødetakster.

Med hensyn til beregningsformen ved en omlægning og skærpelse af

bødeniveauet er det Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse, at det

princip, som hastighedsbøderne udmåles efter i dag, er uheldigt.

Færdselssikkerhedskommissionen peger herved på, at bødeniveauet ved

hastighedsoverskridelser i tættere bebygget område er forholdsvis lavt

sammenlignet med veje med højere hastighedsbegrænsning.

Færdselssikkerhedskommissionen finder, at bødetaksterne som udgangspunkt bør

afspejle den risikoforøgelse, som indtræder ved stigende hastigheder. Dette

indebærer, at bødetaksterne for hastighedsovertrædelser i princippet skal

fastsættes efter en progressiv bødeskala. Færdselssikkerhedskommissionen

finder imidlertid, at der ved fastlæggelse af progressionen også bør tages

hensyn til den forventlige betalingsevne. Dette betyder, at der ved større

hastighedsoverskridelser skal ske en vis reduktion i den bøde, som ellers

ville følge af en konsekvent gennemført progression.

Samtidigt lægger Færdselssikkerhedskommissionen vægt på, at den nuværende

praksis med reducerede bøder til personer med lav indtægt (studerende,

pensionister, m.fl.) opretholdes.

3.2.2. Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling.

Færdselssikkerhedskommissionen foreslår, at beregningen af bøder for

hastighedsoverskridelser skal foretages ud fra følgende principper:

1) Der skal tages udgangspunkt i, hvor stor hastighedsoverskridelsen er i

forhold til den tilladte hastighed på den pågældende vejstrækning og for det

pågældende køretøj, d.v.s. hastighedsoverskridelsen skal beregnes

procentuelt i forhold til den tilladte hastighed.

2) Bøderne skal stige progressivt i forhold til

hastighedsoverskridelsen.

I overensstemmelse med disse principper skal bøderne fastsættes på en

sådan måde, at der samtidig sker en skærpelse af bødeniveauet.

Det er Færdselssikkerhedskommissionens opfattelse, at bødetaksterne

løbende bør justeres i takt med den almindelige løn- og prisudvikling.

Samtidig med Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling om omlægningen af

bødeberegningen og skærpelsen af bødeniveauet for hastighedsovertrædelser

finder Færdselssikkerhedskommissionens flertal anledning til at understrege,

at det for dem er en afgørende forudsætning, at der sker en massiv og

intensiv information om de nye bøder i forbindelse med deres ikrafttræden.

For at opretholde kendskabet til de ændrede bøder og dermed bevare den

præventive effekt er det samtidig en væsentlig forudsætning, at

informationskampagner gentages med passende mellemrum.

3.3. Statistik.

Der foreligger ikke en landsdækkende statistik, der angiver det samlede

antal sager vedrørende overtrædelse af de generelle hastighedsbegrænsninger.

Det er alene oplysninger fra Rigspolitichefens Færdselspoliti, der ligger til

grund for de årlige opgørelser. Da afdelingen imidlertid patruljerer over

hele landet, er der grund til at tro, at talmaterialet giver et rimeligt

billede af udviklingen.

Tallene tyder på, at der i de senere år er sket en voldsom stigning i

antallet af sager vedrørende hastighedsovertrædelser.

3.3.1. Udviklingen i optagne rapporter af hastighedsovertrædelser.

Tabel 7.

Udviklingen i overtrædelse af generelle hastighedsbegrænsninger siden

1985.

--------------------------------------------------------------------~

1985 1986 1987 1988 1989

--------------------------------------------------------------------~

Overtrædelse af hastigheds-

begrænsning (generelle):

50 km (til og med

30. september 1985 60 km) 8.222 16.780 14.839 21.328 23.787

70/80 km 20.674 18.712 18.108 19.027 19.037

100 km 9.230 12.437 13.013 12.770 13.209

--------------------------------------------------------------------~

Den voldsomme stigning i antallet af konstaterede hastighedsovertrædeler i

tættere bebygget område, en stigning på 189% fra 1985, kan skyldes en øget

indsats fra politiet, hvortil kommer hastighedsnedsættelsen pr. 1. oktober

1985.

3.3.2. Målinger på vejnettet af de faktiske hastigheder.

Hastighedsmålinger foretaget af Vejdirektoratet i 1987 og 1988 viser:

På motorveje og motortrafikveje, at ca. halvdelen af trafikanterne

overholder de gældende generelle hastighedsgrænser. Endvidere overskrides

hastighedsgrænserne med op til 10 km i timen af ca. 25% og de resterende 25%

overskrider hastighedsgrænserne med mere end 10 km i timen.

På hovedlandeveje uden for bymæssig bebyggelse, at ca. 35% af

trafikanterne overholder de gældende generelle hastighedsgrænser. Endvidere

overskrides hastighedsgrænserne med op til 10 km i timen af ca. 30% og de

resterende 35% overskrider hastighedsgrænserne med mere end 10 km i timen.

På hovedlandeveje gennem bymæssig bebyggelse , at ca. 50% af

trafikanterne overholder de gældende generelle hastighedsgrænser. Endvidere

overskrides hastighedsgrænserne med op til 10 km i timen af ca. 25% og de

resterende 25% overskrider hastighedsgrænserne med mere end 10 km i timen.

Målinger foretaget af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har vist, at

selv under kortvarige hastighedsmålinger på motorvejene forekommer der

jævnligt hastighedsforseelser af betydelig størrelse, d.v.s. overskridelser

af hastighedsgrænsen på 50-100%. Hvad særligt angår hastighedsmålinger på

motorvejene henvises i øvrigt til oven for under pkt. 2.3.

3.4. Justitsministeriets vurderinger af en skærpelse og omlægning af

bødeniveauet for hastighedsovertrædelser.

3.4.1. Hensynene bag en skærpelse og omlægning af bødeniveauet.

På grundlag af antallet af sigtelser for overtrædelse af færdselslovens

generelle hastighedsbegrænsninger og ud fra de hastighedsmålinger, som

løbende foretages på vejnettet, kan det konstateres, at der årligt sker

massive hastighedsovertrædelser, og at problemet tilsyneladende er stigende.

Samtidig kan det på baggrund af det store antal årlige sigtelser for

overtrædelse af hastighedsgrænserne konstateres, at overtrædelserne finder

sted på trods af, at der fra politiets side gøres en stor indsats for at

dæmme op for problemet.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det uacceptabelt at måtte

konstatere så massive overtrædelser, som tilfældet er med hensyn til

hastighedsforseelser, uden at det på trods af en omfattende politiindsats er

muligt at dæmme op for overtrædelserne.

Endvidere er det vigtigt at fremhæve, at det er et bærende hensyn bag

hastighedsgrænserne, at de er fastsat ud fra en færdselssikkerhedsmæssig

vurdering for den enkelte vejkategori og køretøjstype. Hertil kommer, at

trafiksikkerhedsforskningen viser, at risikoforøgelsen ikke stiger

proportionalt med stigende hastighed, men er progressivt stigende. Disse

forhold betyder, at den, der overskrider de gældende hastighedsgrænser,

udsætter sig selv og andre for en risiko, og jo grovere

hastighedsovertrædelsen er, desto større bliver denne risiko, og

risikoforøgelsen stiger forholdsvis mere end hastighedsforøgelsen.

Justitsministeriet kan på denne baggrund tilslutte sig

Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling af en omlægning og skærpelse af

bødeberegningen i hastighedssager. Det forventes, at dette vil have en

præventiv effekt, og dermed bidrage til at forebygge hastighedsovertrædelser

og dermed i sidste ende forbedre færdselssikkerheden.

Justitsministeriet er enig med Færdselssikkerhedskommissionen i, at det er

af stor betydning at sikre, at trafikanterne bliver grundigt informeret om de

nye bødesatser. Justitsministeriet vil derfor i samarbejde med

Rigspolitichefen og Rådet for Større Færdselssikkerhed tilrettelægge grundige

og tilbagevendende informationskampagner herom.

3.4.2. Udformningen af bødeberegning for hastighedsovertrædelse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at bøderne for

hastighedsforseelser skal afspejle den risikoforøgelse, som

hastighedsoverskridelsen medfører.

På denne baggrund foreslår Justitsministeriet, at der sker en omlægning af

bødeberegningen i sager om hastighedsovertrædelser, således at der tages

udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af den aktuelle

hastighedsgrænse, og således at bødeberegningen sker efter en progressivt

stigende skala. Med henblik på at opnå en styrkelse af bødernes præventive

effekt foreslås samtidig en skærpelse af bødeniveauet i hastighedssager i

forhold til i dag.

På motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover

foreslås en særlig skærpet bødetakst for hastighedsovertrædelser. Dette

skyldes, at miljømæssige og energimæssige hensyn tilsiger, at der sættes

særligt ind mod hastighedsovertrædelser ved meget høje hastigheder. Hertil

kommer, at det vil være nødvendigt for at undgå, at bødetaksterne for

hastighedsovertrædelser på motorveje svækkes i forhold til i dag.

Den foreslåede beregningsform skal anvendes, hvad enten der er tale om en

overskridelse af en generel hastighedsgrænse, jf. færdselslovens § 42, stk.

1-3, en lokalt fastsat hastighedsgrænse, jf. § 42, stk. 4 og 5, eller en

køretøjsbestemt hastighedsgrænse, jf. § 43.

I tilknytning til en omlægning af bødeberegningen finder

Justitsministeriet, at der bør fastsættes særlige bødetakster for lastbiler

med en tilladt totalvægt over 3.500 kg og for vogntog bestående af en sådan

lastbil og et registreringspligtigt påhængskøretøj, således at bøderne for

hastighedsoverskridelser med disse køretøjer belægges med et tillæg på 50%.

Baggrunden herfor er, at skadefølgerne af uheld, hvor lastbiler m.v. er

indblandet, er væsentlig større end andre færdselsuheld. Selvom

uheldshyppigheden for lastbiler m.v. stort set er den samme som

uheldshyppigheden for personbiler, er antallet af dræbte ved disse uheld

flere gange større, end tilfældet er for uheld med personbiler. Til støtte

for skærpede bøder ved hastighedsoverskridelser med lastbiler og

lastbilvogntog kan endvidere henvises til Rådet for

Trafiksikkerhedsforsknings undersøgelse af dødsuheld med lastbiler i 1989

(Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings notat 3/1990). Undersøgelsen viste, at

for høj hastighed er en væsentlig uheldsfaktor ved dødsulykker med lastbiler.

Herefter vil de vejledende bødetakster for overtrædelse af de generelle

hastighedsbegrænsninger og køretøjsbestemte hastigheder være således:

--------------------------------------------------------------------~

Hastighed Bødetakst for personbiler Bødetakst for

m.v. lastbiler og

lastbilvogntog

-----------------------------------------~

Alle veje Motorveje Alle veje

undtagen

motorveje

-----------------------------------------~

Kr. Kr. Kr.

--------------------------------------------------------------------~

Hastighedsoverskridelse

under 20% 400 600 600

Fra 20% men under 30% 600 900 900

Fra 30% men under 40% 850 1.300 1.300

Fra 40% men under 50% 1.150 1.750 1.750

Fra 50% men under 60% 1.500 2.250 2.250

Fra 60% men under 70% 1.900 2.850 2.850

Fra 70% men under 80% 2.400 3.600 3.600

Fra 80% men under 90% 3.000 4.500 4.500

Fra 90% men under 100% 3.700 5.550 5.550

100% eller mere 4.500 6.750 6.750

--------------------------------------------------------------------~

Som motorvej i relation til bødetaksterne anses kun motorveje med en tilladt

hastighed på 100 km i timen eller mere.

De foreslåede bødetakster vil indebære, at en kørsel med 60 km i timen på

vej, hvor hastighedsgrænsen er 50 km i timen, altså en 20%

hastighedsoverskridelse, vil udløse 600 kr. i bøde. Kørsel med 120 km i timen

på en motorvej med en hastighedsgrænse på 100 km i timen vil tilsvarende

udløse 900 kr. i bøde.

Der vil af anklagemyndigheden blive nedlagt bødepåstand i overensstemmelse

med ovenstående bødetakster for hastighedsforseelser begået efter lovens

ikrafttræden.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser.

Justitsministeriet anslår, at gennemførelse af forslaget om øget adgang

til at differentiere hastighedsbegrænsningen på motorveje vil medføre

udgifter for de statslige vejmyndigheder til skiltning m.v. på ca. 3,5 mio.

kr.

Den omtalte øgede politimæssige indsats i form af øget patruljering

forudsættes at kunne holdes inden for politiets bevillingsmæssige rammer. En

forsøgsvis gennemførelse af hastighedskontrol med ubemandet teknisk udstyr

vil være forbundet med merudgifter i størrelsesordenen ca. 7 mio.kr. Forsøg

med indførelse af udåndingsudstyr, der på længere sigt kan erstatte

blodprøveudtagning, skønnes at kunne gennemføres for ca. 1 mio. kr.

Skønnet over det forøgede indtægtsprovenu i forbindelse med ændring af

principperne for bødeberegning i hastighedssager er forbundet med betydelig

usikkerhed. De forhøjede bødetakster sammenholdt med den forudsatte

intensivering og effektivisering af hastighedsovervågningen skønnes

imidlertid at indbringe et merprovenu i størrelsesordenen ca. 35-55 mio. kr.

årligt.

Rigspolitichefen og Rådet for Større Færdselssikkerhed vil skulle forestå

informationsvirksomheden med hensyn til de nye regler. Udgifterne hertil

forventes at andrage 0,5 - 1,0 mio. kr.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen indebærer, at der bliver en administrativ adgang til lokalt

at forhøje hastighedsgrænsen på motorveje, dog højst til 120 km i timen. Den

generelle hastighedsgrænse på motorveje på 100 km i timen foreslås

opretholdt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med hele stk. 4. Det

fremgår af 1. pkt. i stk. 4, at særlig hensynet til trafikafviklingen kan

motivere en fravigelse af den generelle hastighedsgrænse i opadgående

retning, men at afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke må tale

herimod. Ved vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på

motorvejsstrækningens sikkerhedsmæssige standard. Ved valget mellem 100, 110

eller 120 km i timen er det afgørende, om der er nødspor, bredden af

vejbanerne, fra- og tilkørselsforhold og lignende.

Hastighedsgrænsen på motortrafikveje vil ikke blive berørt af forslaget.

Der vil således fortsat være mulighed for lokalt at fravige hastighedsgrænsen

op til 90 km i timen på disse veje.

Til § 1, nr. 2

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse sammen med lovforslagets

bemærkninger, jf. ovenfor under pkt. 3.4., skal føre til en skærpelse og

omlægning af bødeberegningen i sager vedrørende hastighedsovertrædelser. Som

udtryk for den risikoforøgelse, som overtrædelsen generelt medfører, skal

hastighedsbøder fremover fastsættes procentuelt i forhold til den begåede

hastighedsoverskridelse og med en vis progressiv stigning i bødestørrelsen.

De nye vejledende bødetakster er gengivet oven for under pkt. 3.4.2.

Bødetaksterne vil som hidtil med mellemrum blive justeret i takt med den

almindelige udvikling i den disponible realindkomst og priserne.

De ændrede bødeberegningsregler finder anvendelse i sager om overtrædelse

af færdselslovens §§ 42 og 43, dvs. i sager om overtrædelse af de generelle,

lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger. Ved fastsættelsen af

bødetaksterne for overtrædelse af færdselslovens §§ 42 og 43 er der lagt vægt

på den fare for færdselssikkerheden, som de pågældende

hastighedsovertrædelser generelt medfører. Bødetaksterne skal anvendes, selv

om det gøres gældende, at en hastighedsovertrædelser ikke udgjorde en konkret

fare.

Bødetaksterne kan som hidtil fraviges, når særlige forhold gør sig

gældende. Navnlig skal det fremhæves, at der ikke med de foreslåede

bødetakster er tilsigtet nogen ændringer i den hidtidige praksis med en vis

reduktion af bøderne til personer med lav indtægt (studerende, pensionister,

m.fl.).

Til § 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglen. Det foreslås, at loven

træder i kraft den 1. juli 1991.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter